Tværsektoriel strategisk kompetenceudvikling - sundhedsområdet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tværsektoriel strategisk kompetenceudvikling - sundhedsområdet"

Transkript

1 Dato: 2. juli 2013 Udarbejdet af: Odense Kommune og Region Syddanmark Bilag 1: Oplæg til strategisk drøftelse Tværsektoriel strategisk kompetenceudvikling - sundhedsområdet A. Baggrund Kredsen af kommunaldirektører og Regionsdirektøren besluttede i 2012, at der skulle udarbejdes et oplæg til strategisk drøftelse med relevante uddannelsesinstitutioner. Udgangspunktet for oplægget var et behov for en grundlæggende debat om, hvilke kompetencer der bliver brug for i fremtiden. Fokus blev efterfølgende indkredset til dels at se processen i et arbejdsgiverperspektiv, og dels starte med sundhedsområdet for at få det klareste tværsektorielle perspektiv og samtidigt høste erfaringer med denne type af samarbejdsprocesser. Yderligere blev det valgt at tage udgangspunkt i grunduddannelsesområdet. Omdrejningspunktet for at arbejde med fremtidens kompetencebehov har haft sit primære udgangspunkt i kerneopgaven, herunder et borger/patientperspektiv, med særlig opmærksomhed på hvilke udfordringer kommuner og regionen ser i fremtiden. Det har været en unik mulighed for at udvikle måden vi samarbejder på kommunalt og regionalt omkring vores borgere som mere og mere ser de offentlige ydelser som et hele. Aktuelt er der på de uddannelsespolitiske arenaer også opmærksomhed på fremtidens kompetencekrav. Både KL (Udvikling gennem bedre uddannelser) og Danske Regioner (Kvalitet i fremtidens sundhedsuddannelser) har tydeliggjort behovet for dialog om fremtidens uddannelser. Helt konkret henledes opmærksomheden i denne opsamling til følgende i de to udspil: KL (side 35) Danske Regioner (side 8) Det mener KL om uddannelsen til sygeplejerske og social- og sundhedsassistent: Sygeplejerskeuddannelsen skal styrkes inden for flg. områder: Fokus på lovgivning og rammer for sundhedsvæsnet gennem konkrete opgaver i at arbejde i grænsefladerne mellem sundhedslov og servicelov, delegationspraksis af sygeplejefaglige opgaver fra læge sygeplejersker øvrigt sundhedsfagligt personale. Fokus på praksisnære handlekompetencer (metodekendskab og anvendelse) i forhold til at sikre sammenhængende borger/patientforløb imellem sygehuset, almen praksis og hjemmesygeplejen. Fokus på dokumentation i relation til at sikre kvalitet og patientsikkerhed i et sammenhængende sundhedsvæsen. Kompetencer i forhold til velfærdsteknologiske løsninger og i forhold til at forebygge indlæggelser. Fokus på rehabiliterende indsats i det nære sundhedsvæsen. Social- og sundhedsuddannelse skal styrkes inde for flg. områder: De formelle adgangskrav skal skærpes, så eleverne reelt har forudsætningerne for at nå uddannelsens mål på normeret tid. Indholdet i sundhedsuddannelserne skal tilrettelægges, så det systematisk afspejler de opgaver, arbejdsgange, organiseringsformer og teknologier, som de kommende medarbejdere kommer til at møde i hverdagen. Det skal give medarbejderne et solidt og sikkert afsæt til det praktiske arbejde i sundhedsvæsenet

2 Flere elever skal have tilbud om grundforløb. De kommunale arbejdsgivere skal have ret til at vælge, hvilke ansøgere, de ønsker at ansætte (hjælper- såvel som assistentuddannelsen). Erhvervsuddannelseslovens bestemmelse om prøvetid skal også gælde for social- og sundhedsassistentelever ansat i kommunerne. B. Proces Procesmæssigt er der afholdt fem workshops i uge 20 med deltagelse af 70 ledere tæt på driften samt uddannelsesansvarlige (50 kommunale og 20 regionale deltagere). 17 ud af de 22 kommuner deltog. Materialet fra denne proces blev trykafprøvet ved en workshop den 13. juni med målgruppen strategiske chefer (25 deltagere). Der har generelt været stor opbakning og tilslutning til forløbet, der har givet input til en række temaer. En væsentlig pointe i workshop-processen har været, at et arbejde med fremtidens kompetencebehov i høj grad også foregår i egne organisationer og i et organisatorisk samspil (både på tværs af kommuner og på tværs af kommuner og region). Derfor skal en strategisk dialog med uddannelsesinstitutionerne ikke ses som en isoleret proces, men nok mere som en integreret proces omkring intra- og interorganisatorisk udvikling. Dette oplæg er udarbejdet ud de input, konkrete forslag og perspektiver den gennemførte workshopproces har givet. Oplægget rummer overordnet set en opsamling på workshopprocessen delt op i to dele: Del I: Oplæg til strategisk drøftelse med uddannelsesinstitutioner Del II: Perspektiver i forhold til egne organisationer, herunder organisatorisk samspil Ydermere er der en række mere konkrete forslag i forhold til det videre arbejde med kompetencer i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Det er vigtigt at fremhæve, at nedenstående opsamling er et udtryk for de krav og forslag, der er fremkommet i workshop-processen. Der er således ikke taget hensyn til, hvorvidt der allerede i dag arbejdes med disse kompetencer på grunduddannelserne. I den forbindelse skal det fremhæves, at man i dialogen med uddannelsesinstitutionerne også skal have fokus på at drøfte om de pædagogiske tilgange, metoder og værktøjer også skal udvikles for at sikre kompetenceniveauet, herunder hvordan kommuner/region og uddannelsesinstitutioner i fællesskab kan skabe sammenhængende læringsforløb. Side 2 af 7

3 Del I: Oplæg til strategisk drøftelse med uddannelsesinstitutioner 1. Fag - faglige kompetencer Der har i alle workshops været stor opmærksomhed og fokus på de fag-faglige kompetencer. Selvom de personlige, relationelle og organisatoriske kompetencer fremhæves (ikke kun i denne proces) som værende helt afgørende nu og i fremtiden, må der ikke gives køb på den grundfaglighed, man har med sig som eksempelvis sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut eller SOSU-assistent eller SOSU-hjælper. Fag-fagligheden blev fremhævet som et væsentligt afsæt for at kunne udfolde de mere personlige kompetencer. Flere fremhævede, at fag-fagligheden skal styrkes, fordi borgernes og patienternes forløb er mere komplicerede. Dette kalder på evnen til at bede om hjælp fra andre fagligheder, når ens egen ikke længere er tilstrækkelig i forløbet, og samtidigt skal man evne at kunne overskue, hvem der bedst tager videre over i patientens forløb. Flere anså hermed en stærk fag-faglighed som en forudsætning for at indgå i tværfagligt samarbejde. Det blev fremhævet, at det at indgå i samarbejde om en borger eller patients situation kræver, at man er meget bevidst om hvad ens eget fag kan, så man er i stand til at forklare, hvordan netop denne faglige tilgang kan bibringe situationen noget væsentligt. Eksempler på udsagn fra processen: - Back-to-basic: pleje, ernæring, livsstilsfaktorer og mobilisering. De kliniske færdigheder skal bare være i orden - Viden om hvordan vi holder hinanden sunde og raske (fysisk og mentalt) - Bedre integration mellem viden om medicin, pædagogik og psykiatri 2. Personlige, relationelle og organisatoriske kompetencer Der er brug for stærke personlige, relationelle og organisatoriske kompetencer. I samspillet med borgere/patienter, skal medarbejderne således være dygtige til at sætte sig i andres sted og kunne indgå i ligeværdige dialoger. Der er en generel bevægelse fra hjælperrolle til motivator-rolle, (coaching, formidling, feedback og dialog) dog uden at miste fokus på, at der fortsat også er brug for hjælper-rollen; men mere situationsbestemt. Det kan kalde på en ny identitet som medarbejder, fordi man går fra at fikse andres liv til at være mere nysgerrig, anerkendende og inddragende. Men i praksis skal man således kunne skifte mellem de to positioner/roller i forhold til borgerens konkrete behov. Side 3 af 7

4 I relationen til kolleger skal man kunne se og forklare andre, hvordan man med sin faglighed kan bidrage i en given situation. Man skal samtidig være parat til at lytte og ændre retning, når det giver mening. Begge dele fordrer evne til at være opmærksom, reflektere og tænke i helheder. Det betyder, at medarbejderne dels skal have en viden om de sammenhænge, de skal arbejde ind i (sektorer, andre fagligheder mv.), og dels være i stand til at møde og handle ind i situationer og processer, som udvikler sig hele tiden. Eksempler på krav til kompetencer, der blev nævnt i processen: - Den nyuddannede skal kunne omsætte generel viden til nye og skiftende kontekster. Man skal kunne se hele patientforløbet og sit eget bidrag ind i det. Dette er bl.a. vigtigt for at kunne skabe gode overgange mellem forskellige faser i et forløb, herunder at formidle den nødvendige information til andre fagpersoner på tværs af afdelinger, organisationer og sektorer. - Den nyuddannede skal have indsigt i andres fagligheder, og samtidigt bevidsthed om egen faglighed og grænser for at kunne indgå i et samarbejde. Man skal vide hvad andre fagligheder og organisationer har brug for at vide, for at kunne kommunikere det rigtige og sikre god stafet mellem fagligheder og organisationer (praktiserende læge, kommune og region). Dette kræver relationelle kompetencer i forhold til tværgående samarbejde. - Den nyuddannede skal se patienten som et hele (inkl. familie og pårørende). Man skal kunne sætte sig i andres sted, og skal kunne etablere gode relationer til kolleger, borgere/patienter og pårørende. - Den nyuddannede skal have kompetencer i forhold til projekt- og procesledelse (hjælpe og støtte patienten til også at tage ledelse i forløbet). Samtidigt skal man blive bedre til at afslutte forløb (tale og etablere afslutning fra begyndelsen) og tydeliggøre forventninger så tidligt som muligt i forløbet. - Den nyuddannede skal have kompetencer i forhold til konfliktforebyggelse og konflikthåndtering. Man skal i praksis turde tage konfrontationen med borgeren, når den er nødvendig. - Den nyuddannede skal have organisatorisk forståelse, herunder særligt fokus på organisationsformer, styring, økonomi og it. Man skal have kendskab til sundhedsaftalerne. - Yderligere ønskes det, at den nyuddannede skal have øget kendskab til andre kulturer (etniske borgere). Side 4 af 7

5 3. Konkrete forslag i forhold til kompetencer Under dette afsnit har vi samlet de konkrete og helt specifikke forslag, som fremkom i workshop-processen. Disse forslag handler i høj grad om, hvordan man kan bibringe de studerende en forståelse for de samfundsmæssige og organisatoriske sammenhænge, som de vil møde efter studiet, og hvordan man kan give dem et mere realistisk billede af, hvad det vil sige at være del af en arbejdsplads på sundhedsområdet. 3.1 Ny struktur og optagelse? I alle workshops blev der talt om fælles moduler og undervisning for alle sundhedsuddannelser. Dette skal sikre muligheder for fælles tiltag alle de steder, hvor uddannelserne er samlet under samme organisation, og gerne også på tværs af alle sundhedsuddannelser. Især blev det fremhævet i forhold til læring om projekt- og procesledelse, som kunne være et fælles afsæt uanset uddannelsesretning. Yderligere blev det fremhævet i flere workshops, at det kunne være hensigtsmæssigt at have SOSU og sygeplejeskolen som en samlet uddannelsesinstitution. Det blev fremhævet, at uddannelsesmiljøet skal ligne virkeligheden. Hvis der er for stor afstand til den virkelighed de nyuddannede møder med vagter og lignende, kan overgangen blive svær. Samtidigt erkender deltagerne i processen, at det er en svær opgave at klæde de studerende godt på, når virkeligheden er differentieret Ligeledes blev det fremhævet, at adgangskrav til uddannelserne og i optagelsesprocessen tydeliggøres, så der sker en tydelig forventningsafklaring omkring hvad det vil sige at skulle bestride et job efter endt uddannelse. Det blev fremhævet, at vi som arbejdsgivere skal stille krav i forhold til adgangskrav på uddannelser, så det bliver mere klart hvad man skal kunne når man er færdig. Yderligere var der fokus på vigtigheden af, at man forholder sig til de personlige kompetencer i optagelsesproceduren. 3.2 Et nyt indhold i uddannelserne? I forhold til de tværgående borger- og patientforløb blev det fremhævet, at der ønskes mere fokus på fælles terminologi (en fælles forståelse af centraler begreber inden for sundhedsområdet og fagets rolle heri eksempelvis rehabilitering) uden at udvande specialistfærdigheder. Eksempler på dette kunne være kendskab og viden om forskellige faggruppers vurderingssystemer i forhold til borgeren. Det ønskes at de studerende har mere grundlæggende viden om, hvordan man måler værdien af en ydelse. Dette betyder konkret, at der skal arbejdes med de fælles vurderingssystemer, og bruge dette aktivt på tværs af uddannelser. Yderligere blev det fremhævet, at arbejdet med kvalitet og kvalitetsstandarder langt tidligere skal introduceres i uddannelserne. Der skal også arbejdes med patientkoordinator-begrebet samt en introduktion til samarbejdet med frivillige. Side 5 af 7

6 3.3 Samarbejdet mellem uddannelse og praktik På alle workshops blev det fremhævet, at der ønskes en styrkelse af det eksisterende samarbejde mellem organisationer og uddannelsesinstitutioner. Der ønskes langt bedre sammenhæng mellem teori og praktikperioder (organisation og uddannelse skal arbejde mere integreret). Uddannelsesinstitutionerne skal have føling med driften i kommuner og region (herunder begreber som eksempelvis rehabilitering). Et konkret forslag var, at underviserne skal ud og arbejde i praksis i perioder eller etablering af tværsektorielle turnusstillinger. Undervisningen skal kunne tilrettelægges med udgangspunkt i borger- og patientforløb (casebaseret). Der er et stort ønske om at skolerne understøtter, at de studerende bliver skarpe på deres afgørende bidrag i borger- og patientforløb. Del II: Perspektiver i forhold til egne organisationer, herunder organisatorisk samspil En væsentlig pointe fra workshopprocessen er, at vi må se på os selv som organisationer, hvis det skal være muligt at udfolde de kompetencer, som vi ønsker, at de nyuddannede skal have. Her blev det blandt andet fremhævet, at vi skal være bedre til at se os selv som del af en helhed, herunder at blive bedre til at samarbejde i de eksisterende strukturer og fora vi allerede har i sundhedssamarbejdet. Det er vigtigt at være opmærksom på, om vi er gode nok til at tage imod de nyuddannedes (nye) viden og tilgang, så den kommer i spil i den praktiske virkelighed på arbejdspladsen. Samtidig blev der peget på, at vi er nødt til at forholde os til kompetenceudviklingsbehovet hos de nuværende medarbejdere, ligesom man skal være opmærksom på, at det er de medarbejdergrupper, som har den korteste uddannelse, som er tættest på borgerne i hverdagen. Endelig er det nødvendigt at se på hvilken form for ledelse, der skal til, når medarbejderne forventes at arbejde mere fleksibelt og behovsbestemt. Drøftelserne er nedenfor sammenfattet i to hovedgrupper. 1. Vores udfordringer i kommuner og region og i vores samspil En af de helt tydelige pointer fra processen er, at vi er nødt til at se på vores egne udfordringer med eksisterende personale i forhold til at arbejde mere horisontalt. Vi kan blive meget bedre til at sætte os ud over kasse- og søjletænkningen. Side 6 af 7

7 Hvordan bliver vi selv bedre til at skabe sammenhængende tværsektorielle forløb, og blive bedre til at håndtere hvordan vi som organisationer får fokus på borgeren som omdrejningspunkt for tilrettelæggelsen af vores ydelser? Vi skal være bedre til at tage imod den nye viden de nyuddannede har med sig, og have fokus på hvordan vi leder de kompetencer vi selv ønsker som bærende i organisationen. Et væsentligt spørgsmål at adressere er ligeledes, hvordan personlige og relationelle kompetencer får status i stærke specialerettede fagmiljøer? Vi har en udfordring i forhold til de stadigt mere komplekse forløb og det uddannelsesniveau det kalder på. 2. Samarbejdet med borger/patient, pårørende og andre interessenter Det blev ved den afsluttende workshop den 13. juni fremhævet, at der er behov for at arbejde med en fælles tænkning inden for sundhedsområdet (fælles mind-set uanset hvor man arbejder i sundhedssektoren) omkring mødet med borgeren/patienten, og hvordan vi indretter vores ydelser. En tænkning omkring mere borger og mindre patient har fyldt meget i processen. Et eksempel på dette er at man går fra borgeren som modtager af hjælp til borgeren som samarbejdspartner med mange resurser. Det giver øget fokus på borger- og familie-empowerment (eller inddragelse). En mere inddragende og samarbejdende tilgang kræver at medarbejderen kan kommunikere, forventningsafstemme og kender relevante tilbud (forståelse af sammenhængende forløb). Samtidigt åbnes en lang række samarbejdsflader, og fremadrettet kan der blive langt mere fokus på samarbejde med frivillige og patientforeninger. Side 7 af 7

Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Workshop om SOSUassistenternes

Workshop om SOSUassistenternes Workshop om SOSUassistenternes kompetencer Hvordan kan sundhedsuddannelserne være med til at styrke fokus på de kliniske kompetencer og samarbejdet mellem faggrupper og sektorer? Ursula Dybmose, KL, Hans

Læs mere

Hvorfor interprofessionel læring og samarbejde?

Hvorfor interprofessionel læring og samarbejde? Hvorfor interprofessionel læring og samarbejde? I dag er det ikke nok at være en faglig dygtig sundhedsprofessionel. Den sundhedsprofessionelle skal kunne indgå i et tværprofessionelt - og tværsektorielt

Læs mere

Hvad kan de nye SOSU-uddannelser bidrage med?

Hvad kan de nye SOSU-uddannelser bidrage med? Udfordringer for kommuner og regioner de kommende år Hvad kan de nye SOSU-uddannelser bidrage med? Ursula Dybmose Formand PASS Marts 2018 Udviklingen af kvaliteten i praktikken Begrundelser for de to nye

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen

Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen Overordnet konklusion Ud fra vores første spæde research, mener vi, at praktikmålene godt kan nås i skolepraktik. Det er dog en forudsætning,

Læs mere

Den virksomhedsforlagte undervisning tager afsæt og tilrettelægges jf. nedenstående i BEK nr. 4 af 03/01/ stk. 2

Den virksomhedsforlagte undervisning tager afsæt og tilrettelægges jf. nedenstående i BEK nr. 4 af 03/01/ stk. 2 Dokument for virksomhedsforlagt undervisning (VFU) på SSA- uddannelsen Det er besluttet i et samarbejde mellem skole og praktik at SSA-eleverne i skoleperiode 3 skal i virksomhedsforlagt undervisning (VFU)

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Overgange i patientens/borgerens forløb i uddannelsen til social- og sundhedsassistent

Overgange i patientens/borgerens forløb i uddannelsen til social- og sundhedsassistent Overgange i patientens/borgerens forløb i uddannelsen til social- og sundhedsassistent Et idékatalog til forløb på tværs i det sammenhængende sundhedsvæsen - inspiration til tilrettelæggelse af 3. praktik

Læs mere

Siden sidst

Siden sidst sammenomvelfaerd.nu Siden sidst Siden sidst Sammen om Velfærd er godt i gang Det tværgående samarbejde skal fylde mere i grunduddannelserne Vejledere og undervisere er nøglepersoner En kort status på de

Læs mere

SYGEPLEJE BRAINSTORM

SYGEPLEJE BRAINSTORM SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Praktik 3 - Det sammenhængende sundhedsvæsen

Praktik 3 - Det sammenhængende sundhedsvæsen Praktik 3 - Det sammenhængende sundhedsvæsen Målopfyldelse og afvikling i 3. praktik 3. praktik - Det sammenhængende sundhedsvæsen er en 40 ugers praktik, hvoraf de 12 uger er placeret i sygehusregi. De

Læs mere

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen UCL - Vejle december 2015 Samlet status Respondenter Procent Ny 0 0,0% Distribueret 4 22,2% Nogen svar 3 16,7% Gennemført 11 61,1% Frafaldet 0 0,0% I alt 18

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Revision af Social- og sundhedsuddannelsen. Nanna Højlund Temadag for praktikvejledere SOSU-afdelingen 12. April 2012

Revision af Social- og sundhedsuddannelsen. Nanna Højlund Temadag for praktikvejledere SOSU-afdelingen 12. April 2012 Revision af Social- og sundhedsuddannelsen Nanna Højlund Temadag for praktikvejledere SOSU-afdelingen 12. April 2012 Mit oplæg (ca. 1½ t) Generelt om revision af social- og sundhedsuddannelsens Kompetencemål,

Læs mere

Kvalitet i fremtidens sundhedsuddannelser

Kvalitet i fremtidens sundhedsuddannelser Kvalitet i fremtidens sundhedsuddannelser Uddannelsespolitisk oplæg Strategiens afsæt Strategien tager afsæt i regionernes rolle: Aftager og arbejdsgiver Medansvarlig for de praktiske dele af uddannelserne

Læs mere

S O C I A L O M R Å D E T S S T R AT E G I E R

S O C I A L O M R Å D E T S S T R AT E G I E R S O C I A L O M R Å D E T S S T R AT E G I E R Hvorfor et fælles strategisk grundlag? På socialområdet har vi defineret en vision og en mission for vores arbejde. De er: Vision: Sammen skaber vi fremtidens

Læs mere

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

Fælles uddannelsesstrategi KKR Hovedstaden

Fælles uddannelsesstrategi KKR Hovedstaden Møde i KKR den 23. februar 2015 Fælles uddannelsesstrategi KKR Hovedstaden Formålet med uddannelsesstrategien Der sker løbende en udvikling af kommunernes velfærdsydelser og opgavetilrettelæggelse. Udviklingen

Læs mere

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i

Læs mere

Lokalt bilag til praktikerklæring for SSA

Lokalt bilag til praktikerklæring for SSA Elev navn: midtvejsevaluering slutevaluering Fødselsdato: Hold: SSA Praktik 3: d. Praktik 4: d. Praktik 5: d. Praktikstedets/afdelingens navn: Disse ark er udarbejdet for at understøtte evalueringen. De

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Den nære psykiatri i Midtjylland

Den nære psykiatri i Midtjylland Den nære psykiatri i Midtjylland Udspil til vision, målgrupper og handlingsrum Alliancen om den nære psykiatri Juni 2018 godkendt af Kontaktudvalget d. 31. august 2018 Patient- og pårørendeforeninger Praktiserende

Læs mere

Praktikerklæring. for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent

Praktikerklæring. for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent Praktikerklæring for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent Praktikerklæringen udstedes til eleven og til skolen. Gemmes evt. i Elevplan. Praktikområde (sæt kryds) Somatisk

Læs mere

Sundhedsvæsenets opbygning

Sundhedsvæsenets opbygning Sundhedsvæsenets opbygning Sundhedsvæsenet I Danmark har alle lige adgang til at benytte sundhedsvæsenets ydelser. Man kan i Danmark benytte sundhedsvæsenets ydelser uanset ens økonomiske situation. Også

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1-2 CBH s profil: Målgruppe 3 CBH s hovedopgaver: 3 Principper for arbejdet 3. CBH s værdigrundlag: Værdigrundlag 4

Indholdsfortegnelse 1-2 CBH s profil: Målgruppe 3 CBH s hovedopgaver: 3 Principper for arbejdet 3. CBH s værdigrundlag: Værdigrundlag 4 Uddannelsesplan for Social- og Sundhedsassistentelever i psykiatrisk praktik ved Sociale forhold og beskæftigelse, Socialpsykiatri og udsatte voksne, Center for bostøtte i eget hjem (CBH), Aarhus Kommune.

Læs mere

Situationsbestemt kommunikation

Situationsbestemt kommunikation Gør tanke til handling VIA University College Situationsbestemt kommunikation Workshop v. uddannelsesansvarlig Linda Nebel & underviser Stine Leegaard Jepsen 1 Situationsbestemt kommunikation Begrebet

Læs mere

Tag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov

Tag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov Opsamling på workshoppen den 30. januar 2018 vedr. Det gode borgerforløb På baggrund af den afholdte workshop den 30. januar 2018 vedrørende Det gode borgerforløb i overgangen mellem social- og behandlingspsykiatrien,

Læs mere

REFERAT FRA LUP-UDVIKLINGSDAG

REFERAT FRA LUP-UDVIKLINGSDAG REFERAT FRA LUP-UDVIKLINGSDAG LUU/LEU Lokalt Uddannelses Udvalg/Lokalt Efteruddannelses Udvalg Deltagere: Eva Pedersen Viborg Kommune Dorte M Søgaard Skive Kommune Nina Jexen Thisted og Morsø Kommune Mai-Britt

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte

Læs mere

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder

Læs mere

Strategi for tværsektoriel kompetenceudvikling

Strategi for tværsektoriel kompetenceudvikling Strategi for tværsektoriel kompetenceudvikling For kommunerne, regionen og uddannelsesinstitutionerne i Syddanmark 14-06-2015 Fælles interesser i styrket tværsektoriel kompetenceudvikling Gennem de seneste

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

STRATEGISKE SIGTELINJER

STRATEGISKE SIGTELINJER STRATEGISKE SIGTELINJER For uddannelsesområdet 2017-2019 Hospitalsenhed Midt FORORD I det daglige arbejde påvirker vi, hver især og i samværet med andre, mulighederne for læring. Læringsmiljøet er afgørende

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed

Læs mere

Revision af Social- og sundhedsuddannelsen. Nanna Højlund Temadag FOA Sønderborg 10. September 2012

Revision af Social- og sundhedsuddannelsen. Nanna Højlund Temadag FOA Sønderborg 10. September 2012 Revision af Social- og sundhedsuddannelsen Nanna Højlund Temadag FOA Sønderborg 10. September 2012 Mit oplæg Hvad er en erhvervsuddannelse og hvordan er den styret? Generelt om revision af social- og sundhedsuddannelsens

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Rammeprogram. Tværsektoriel Kompetenceudvikling i geriatri

Rammeprogram. Tværsektoriel Kompetenceudvikling i geriatri Rammeprogram Tværsektoriel Kompetenceudvikling i geriatri Forord Velkommen til Region Sjællands tværsektorielle kompetenceudviklingskursus i Geriatri. Formålet med kurset er, at deltagerne får kendskab

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Rammer og vilkår for det videre arbejde med Rekrutteringsindsatser 2017

Rammer og vilkår for det videre arbejde med Rekrutteringsindsatser 2017 Rammer og vilkår for det videre arbejde med Rekrutteringsindsatser 2017 Indhold 2 Indledning 3 Rammer og vilkår 3 Udviklingstrends 5 Politiske rammer og vilkår 6 En fælles udfordring 7 Ledelse og arbejdsmiljø

Læs mere

Revision af Social- og sundhedsuddannelsen. Nanna Højlund Temadag FOA Nordsjælland og FOA Frederikssund April 2012

Revision af Social- og sundhedsuddannelsen. Nanna Højlund Temadag FOA Nordsjælland og FOA Frederikssund April 2012 Revision af Social- og sundhedsuddannelsen Nanna Højlund Temadag FOA Nordsjælland og FOA Frederikssund April 2012 Mit oplæg (ca. 1½ t) Hvad er en erhvervsuddannelse og hvordan er den styret? Generelt om

Læs mere

Ledelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan

Ledelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan Ledelseskompetencer en integreret del af professionsfagligheden på Metropol En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan 2 Pagineringstekst Indledning Institut for Ledelse og Forvaltning har siden 2009 arbejdet

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Kvalitet i uddannelserne. Ursula Dybmose, KL, næstformand i PASS

Kvalitet i uddannelserne. Ursula Dybmose, KL, næstformand i PASS Kvalitet i uddannelserne Ursula Dybmose, KL, næstformand i PASS Invitation til samarbejde om kvalitet PASS har besluttet at arbejde for at fremme en række kvalitetsmål - og har sat arbejdet i gang De lokale

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

Den nære psykiatri i Midtjylland

Den nære psykiatri i Midtjylland Den nære psykiatri i Midtjylland Udspil til vision, målgrupper og handlingsrum Alliancen om den nære psykiatri 8. juni 2018 Patient- og pårørendeforeninger Praktiserende læger (PLO Midt) Region Midtjylland

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Elevmateriale Social psykiatri praktik Social- og sundhedsassistentelever

Elevmateriale Social psykiatri praktik Social- og sundhedsassistentelever Elevmateriale Social psykiatri praktik Social- og sundhedsassistentelever SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 04.02.16 Side 1 af 22 Velkommen i praktik som social- og

Læs mere

LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde. Kursusbeskrivelse

LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde. Kursusbeskrivelse LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde Kursusbeskrivelse Oktober 2006 Revideret Juli 2008 Indholdsfortegnelse Kursusbeskrivelse...1 Indholdsfortegnelse...2 LAS III...3 Placering i hoveduddannelsen...3

Læs mere

TVÆRFAGLIGHED I KLINISK PRAKSIS

TVÆRFAGLIGHED I KLINISK PRAKSIS FSUS NSF FUFF KONFERENCE 2. OG 3. NOVEMBER 2017 FÆLLES DANSK NORSK KONFERENCE COMWELL ROSKILDE DORTHE YOON RAVN SØRENSEN SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION UDDANNELSE, UNDERVISNING OG UDVIKLING

Læs mere

MODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

MODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus MODULBESKRIVELSE Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle

Læs mere

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende

Læs mere

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2 Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Skema: Vejledende standpunkt i praktik ved interne overgange

Skema: Vejledende standpunkt i praktik ved interne overgange Skema: Vejledende standpunkt i praktik ved interne overgange Sæt kryds: o 1. praktik efter delpraktik A o 2. praktik mellem praktiksteder i psykiatrien o 3. praktik mellem somatik og primær (primær og

Læs mere

Job- og personprofil for områdechefer

Job- og personprofil for områdechefer Job- og personprofil for områdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig, økonomisk

Læs mere

Skole- og praktikopgaver. Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Skole- og praktikopgaver. Social- og sundhedsassistentuddannelsen Skole- og praktikopgaver Social- og sundhedsassistentuddannelsen Gældende for elever der er startet på uddannelsen efter maj 2019 Indholdsfortegnelse SKOLE- OG PRAKTIKOPGAVER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTUDDANNELSEN...

Læs mere

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Formål med afdelingsprofilen side 1 2. Organisering af hjemmesygeplejen side 1-2 a. Organisation b. Lovgrundlag c. Vejledning om hjemmesygepleje 3. Værdigrundlag side 2-3 4. Hjemmesygeplejens

Læs mere

Klinisk forudsætningskrav 6. semester

Klinisk forudsætningskrav 6. semester Klinisk forudsætningskrav 6. semester Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i det individuelle pleje- og behandlingsforløb i samspil med patient/borger Læringsudbytte Læringsudbyttet viser fokus

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning

Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning Et sundhedsvæsen i verdensklasse Region Hovedstaden har en vision om et sundhedsvæsen i verdensklasse Et sundhedsvæsen

Læs mere

Social- og sundhedsassistentuddannelsen Læringsaktiviteter tema 1: Aktivitet i hverdagsliv og rehabilitering læringsark 1

Social- og sundhedsassistentuddannelsen Læringsaktiviteter tema 1: Aktivitet i hverdagsliv og rehabilitering læringsark 1 1. praktikperiode Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient Præstationsstandard: Begynderniveau Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Praktikøvelser fra Sundhedspædagogik og kommunikation 2

Praktikøvelser fra Sundhedspædagogik og kommunikation 2 Praktikøvelser fra Sundhedspædagogik og kommunikation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven kan arbejde

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Den nye sundhedsaftale

Den nye sundhedsaftale Den nye sundhedsaftale 2015 2018 www.sundhedsaftalen.rm.dk Hvad er sundhedsaftalen? En politisk aftale ml region og kommuner (myndigheder) Udarbejdes for hver valgperiode Sundhedsloven 205 Fastsætter rammer

Læs mere

Tværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri

Tværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri Tværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri Side 1 af 8 Introduktion Velkommen til tværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri for både kommunale og regionale medarbejdere i Region Sjælland. Formål og

Læs mere

Udvidet job- og personprofil. Stillingen

Udvidet job- og personprofil. Stillingen Udvidet job- og personprofil Stillingen Faaborg-Midtfyn Kommune er den geografisk største kommune på Fyn. Kommunen har ca. 52.000 indbyggere fordelt over ca. 65 større og mindre byer, der alle har det

Læs mere

Bydækkende netværk for uddannelsesansvarlige. / 30. november 2017

Bydækkende netværk for uddannelsesansvarlige. / 30. november 2017 Bydækkende netværk for uddannelsesansvarlige / 30. november 2017 Dagens program 09.00: Velkommen 09.15: Hvad skal fremtidens medarbejder kunne og hvordan påvirker det arbejdet med uddannelse? 10.00: Pause

Læs mere

Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen.

Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen. 1 Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen. BEK. Nr. 270 af 15/03/2016 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=179139

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev.

Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede elevmateriale. Materialet skal du bruge i din praktik. Det vedlagte materiale

Læs mere

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA Elevens navn: Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA Midtmidtvejsevaluering (Praktik 1a) Midtvejsevaluering Slutevaluering (Ikke i praktik1a) Dato: Dato: Dato: Fødselsdato: Hold: SSA Praktik: Praktikstedets/afdelingens

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Sygeplejen i fremtiden?

Sygeplejen i fremtiden? Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens

Læs mere

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling PATIENTEN SOM PARTNER 2 Indledning 4 Patientens egne ressourcer skal sæt tes i spil 6 Det sundhedsfaglige personale skal være patientens guide

Læs mere

Forklar betydningen. Kliniske sygeplejehandlinger. Sygeplejeprocessen

Forklar betydningen. Kliniske sygeplejehandlinger. Sygeplejeprocessen Mål 1 Eleven kan gennemføre og reflektere over kliniske sygeplejehandlinger, herunder selvstændigt anvende sygeplejeprocessen til at indsamle data, identificere, analysere, planlægge, udføre og evaluere

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Rammebeskrivelse: Strategi. Organisering. Implementering. Inklusiv regionalt gældende principper for Patientens team i Region Nordjylland. Revideret version

Læs mere