Apopleksi diagnostik, udredning og behandling i den akutte fase

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Apopleksi diagnostik, udredning og behandling i den akutte fase"

Transkript

1 722 HJERTE-KAR-SYGDOMME Apopleksi diagnostik, udredning og behandling i den akutte fase Grethe Andersen Apopleksi eller slagtilfælde skyldes langt oftest karaflukninger af forskellige årsager. Rettidig diagnostik og behandling inden for få timer kan dramatisk forbedre prognosen i alle aldersgrupper. Det gælder også for anfald af transitorisk cerebral iskæmi. Almen praksis og lægevagten er helt centrale bidragydere til at sikre indlæggelse via 112 og visitering til korrekt afdeling. BIOGRAFI: Forfatter er overlæge, dr.med. ved Neurologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. FORFATTERS ADRESSE: Neurologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Århus. greander@rm.dk Prognosen efter apopleksi har ændret sig markant i positiv retning i de senere år. Dette skyldes en kombination af en bedre primær- og sekundærprofylakse, en bedre organisation og ikke mindst en akut behandlingsindsats med bl.a. trombolyse. I det følgende vil fokus være på den akutte situation, hvor samarbejdet mellem primær- og sekundærsektoren er af største vigtighed, og hvor hvert minut tæller for at redde så meget hjerne som muligt hos den enkelte apopleksipatient. Den akutte apopleksidiagnose er ikke altid let at stille og præsenterer sig med forskellig patofysiologi blandt yngre, midaldrende og ældre patienter. Kendskab til de typiske sygdomstegn og de mest sandsynlige bagvedliggende årsagsforhold øger chancen for, at rettidig og specifik behandling bliver iværksat. Artiklen er derfor delt op efter patientens alder. Desuden omtales særligt samarbejdet mellem praktiserende læge og sygehus med henblik på at optimere arbejdsgangen vedrørende diagnosen transitorisk cerebral iskæmi (TCI) samt trombolysebehandling, da almen praksis her kan gøre en forskel ved hurtig visitation til videre undersøgelse og behandling. Mistanken om apopleksi bygger på en grundig anamnese og klinisk undersøgelse, idet parakliniske undersøgelser i den akutte fase (blodprøver eller compu-

2 H JERTE-KAR-SYGDOMME 723 En 38-årig kvinde gik alene hjemme en formiddag og gjorde rent. Pludselig følte hun sig skidt tilpas og ville gå ud for at trække frisk luft. Hun faldt om uden for sit hus, hvor en nabo fandt hende»bevidstløs«med et blødende sår i panden efter faldet. Patienten ankom med udrykning til traumecenteret, hvor hun fik foretaget en hjerne-ct, som ikke viste tegn på blødning. Patienten var slap i alle fire ekstremiteter, havde åbne øjne, men reagerede ikke på tiltale. Den vagthavende neurolog blev tilkald, og fik mistanke om, at patienten var»locked in«, idet hun kunne kommunikere med øjenlukning på kommando og havde bilateral positiv Babinskis tåfænomen. Ved fornyet gennemsyn af CTundersøgelsen fandt man nu tegn på okklusion af arteria basilaris, som svarede til den kliniske tilstand med svær iskæmi i hjernestammen. Patienten blev kørt direkte på interventionsstuen, hvor en arteriografi bekræftede diagnosen. Patienten blev behandlet med intraarteriel actilyse deponeret direkte i tromben med virkning inden for få minutter, hvorefter blodforsyningen blev genskabt. Ved opvågningen kunne patienten tale og berette om hele hændelsesforløbet, som hun havde oplevet det uden at kunne give sig til kende, og ud over lidt føleforstyrrelser og styringsbesvær i venstre hånd fik patienten ingen varige men. Boks 1. Sygdomsforløb hos ung patient, som diagnosticeres rettidigt. tertomografi, CT) ofte ikke kan afsløre blodproppen. Symptomerne er som regel halvsidige neurologiske udfald (lammelser, styringsbesvær, synsfelttab eller afasi), der opstår akut uden forvarsel og i de fleste tilfælde ikke ledsages af hovedpine som ved andre iskæmiske sygdomme. Især blandt yngre patienter er sygdomsbilledet i mange tilfælde mere uklart. En indledende sygehistorie illustrerer dette (Boks 1). Objektive tegn, der indikerer, at apopleksi er grunden til et krampeanfald hos en ung tidligere rask person uden misbrugsproblemstilling, er Babinskis tåfænomen, øjenmuskelpareser eller deviation af øjnene til den raske side efter anfaldet. Ved tvivl om diagnosen bør apopleksi altid mistænkes først i den akutte fase, hvor trombolysebehandling er mulig. Boks 2. Ved kramper skal apopleksi overvejes. Apopleksi blandt yngre patienter (< 55 år) Apopleksi blandt yngre patienter udgør heldigvis kun en mindre andel (10-15%) af alle, men da disse patienter har et langt liv foran sig, er fokus på denne patientgruppe af største vigtighed for den enkelte og samfundet for at hindre et sorgfuldt og dyrt, livslangt handicap. En akut, stor fokal cerebral iskæmi kan igangsætte lavfrekvent elektrisk bølgeaktivitet, der kan udvikle sig til generaliserede krampeanfald. Dette ses især blandt yngre patienter. Patienten får apopleksisymptomer, og kort derefter udvikles et krampeanfald med bevidstløshed og efterfølgende postparoksystisk sløvhed, som gør den kliniske undersøgelse vanskelig (Boks 2). Yngre patienter har oftest usædvanlige (ofte nonarteriosklerotiske) årsager til apopleksi (Tabel 1), og derfor er klinikken præget heraf. Dissektion af de præcerebrale kar svarende til arteria carotis eller a. vertebralis er en hyppig problemstilling i denne aldersgruppe, og patienterne er i øvrigt ofte helt raske patienter uden tegn på åreforkalkning. Dissektion af a. vertebralis var årsagen til apopleksien i den første sygehistorie.

3 724 HJERTE-KAR-SYGDOMME Yngre patienter Midaldrende patienter Ældre patienter Dissektion Aterotrombose Kardioemboli A. carotis interna Rygning Atrieflimren A. vertebralis Dyslipidæmi Hjerteinsufficiens Kardioemboli Persist. foramen ovale Usund levevis Genetiske faktorer Klapsygdom Multiple præ-og intracerebrale stenoser Kardiomyopati Stenose præcerebralt Hypoperfusion og tromboembolier Klapabnormiteter A. carotis interna A. vertebralis Udbredt småkarssygdom Trombofili Intracerebral stenose Hypertension og leucoariose a Lupusantikoagulans Hypertension Diabetes mellitus Migræne P-piller/graviditet Puerperium Vaskulitis Karanomalier Kardioemboli Hjerteinsufficiens Atrieflimren Diabetes mellitus type 2 CADASIL Moya-moya Misbrug CADASIL = Cerebral autosomal dominant arteriopathy with subcortical infarcts and leucoencephalopathy. a) Ændringer i hvid substans ofte pga. iskæmiske læsioner. Tabel 1. De mest sandsynlige årsager til apopleksi i forhold til aldersgruppen. Dissektion kan opstå spontant eller efter små hverdagsagtige traumer på halsens kar under lettere fysiske aktiviteter. Ved dissektionen får patienten en karakteristisk halvsidig nakke- eller hovedpine, som kommer timer eller dage forud for apopleksien. Ved dissektionen opstår en blødning i selve karvægen, der er så udtalt, at karret enten okkluderer eller bryder igennem intima til karlumen, hvorved der dannes en trombe over intimalæsionen, som kan embolisere længere distalt i kartræet, og patienten får symptomer på apopleksi. Kardiel embolikilde er en anden hyppig årsag til apopleksi hos yngre patienter. Af disse embolier kan veneembolier, der normalt fanges og lyseres i lungekarrene, skydes over i det arterielle kredsløb via et persisterende foramen ovale mellem hjerteforkamrene. Disse veneembolier giver i de fleste tilfælde ikke alvorlige apopleksier eller blivende handicap, da den spontane trombolyse er ret effektiv. Symptomerne opstår i forbindelse med fysisk aktivitet eller kan minde om migræneanfald med aurasymptomer af længere end en times varighed. Embolier dannet i hjertekammeret ved atrieflimren (AFLI), myksom eller kardiomyopati er derimod ofte store og mere fibrøse og resulterer i dramatiske sympto-

4 H JERTE-KAR-SYGDOMME 725 mer og blivende handicap, hvis ikke der behandles akut med trombolyse eller kateterintervention. Apopleksi blandt midaldrende patienter (55-75 år) I denne patientgruppe er de hyppigste årsager aterotrombose med stenose af et intra- eller præcerebralt kar, og patienten har ofte kendt iskæmisk hjertesygdom eller claudicatio og typiske risikofaktorer for vaskulær sygdom. Dette leder hurtigt tanken hen på TCI eller apopleksi, når patienten præsenterer sig med fokale neurologiske symptomer. I denne aldersgruppe er monosymptomatisk hypertension også en hyppig årsag til apopleksi, idet risikoen for apopleksi stiger 2-5 gange i forhold til jævnaldrendes uden hypertension. Den hyppigste lokalisation for apopleksierne ved hypertension er hjernens perforantarterier, dvs. sidegrenene til de store intracerebrale kar, og apopleksierne resulterer derfor i mindre skader, de såkaldte lakunære infarkter, som er lokaliseret i basalganglierne og resulterer i monosymptomatiske motoriske eller sensoriske halvsidige udfald, men sjældent kombinationer af udfald eller kognitive problemer. AFLI uden andre risikofaktorer forekommer relativt sjældent, men kardiel emboli bør altid udelukkes, hvis der ikke kan påvises anden årsag til apopleksien, og en hjerteudredning med Holtermonitorering er vigtig i disse tilfælde for at fange paroksystisk AFLI. Den praktiserende læge bør henvise til kardiologisk vurdering i opfølgningsperioden, hvis patienten klager over urolig hjerterytme, eller hvis denne årsagssammenhæng ikke er belyst tidligere. Dissektion ses sjældent, formentlig fordi karrene med alderen bliver stivere. Vær opmærksom på transitorisk cerebral iskæmi En særlig gruppe af patienter, der skal diagnosticeres hurtigt, er patienter med aterotrombose i et større intracerebralt kar eller i carotiderne. Disse patienter er vaskulært ustabile og udgør omkring 35% blandt midaldrende patienter. Med stigende stenosegrader øges risikoen for plaqueruptur, der spyr embolier ud i kartræet og evt. samtidig okkluderer karret. Typiske symptomer er kortvarige (minutter) tilfælde med TCI. Symptomerne består af abrupte tilfælde af blindhed for et øje (amaurosis fugax), halvsidig lammelse, styringsbesvær eller afasi ganske kortvarigt. TCI-patienter skal henvises akut (Boks 3). Carotisstenoser kan fjernes operativt, hvorved risikoen for en efterfølgende større apopleksi kan halveres. Operativ behandling er mere effektiv end medicinsk profylaktisk behandling, når stenosen er over 50%. Effekten af en operation forudsætter dog en hurtig diagnostik og behandling, da risikoen for en ny apo- Patienter, der har haft TCI-symptomer, skal henvises til akut indlæggelse, da trombolysebehandling kan tilbydes, hvis symptomerne recidiverer i de næste 24 timer, og for at gennemføre hurtig ultralydsdiagnostik, som er en central screeningsundersøgelse til disse patienter. Ved rettidig behandling kan patienter med TCI på baggrund af carotisstenose helt undgå at få et neurologisk handicap, og derfor er indsatsen særlig vigtig. Boks 3. Transitorisk cerebral iskæmi (TCI)-patienter skal henvises akut.

5 726 HJERTE-KAR-SYGDOMME En 72-årig mand havde gennem en uge klaget over tilfælde, hvor han mistede følelsen i venstre arm. Patienten havde ingen fornemmelse af, at dette kunne være et forvarsel for apopleksi. Pludselig fik han en venstresidig facialisparese og blev helt paralytisk i venstre arm. Hans hustru ringede 1-1-2, og patienten blev kørt ind med udrykning med henblik på trombolysebehandling. En akut MR-skanning viste flere små subakutte læsioner i højre a. cerebri medias forsyningsområde samt en lidt større frisk iskæmi i basalganglierne på højre side. Intravenøs trombolyse var kontraindiceret pga. de subakutte læsioner og høj blødningsrisiko. En ultralydsundersøgelse af carotiderne viste okklusion af højre carotis interna, og transkraniel Doppler viste manglende flow i højre a. cerebri media. Der blev udført en akut carotisstentning og derefter oprensning af carotis interna og a. cerebri media på samme side. Patienten kom sig hurtigt i løbet af de næste dage og udviklede kun et mindre, stumt infarkt i højre basalganglieområde. Boks 4. Typisk transitorisk cerebral iskæmi (TCI)- forløb hos 72-årig. pleksi er størst i de første timer og dage efter et TCI-tilfælde. På længere sigt, dvs. mere end tre måneder efter sidste symptom, er en optimal medicinsk profylaktisk behandling lige så effektiv, hvorfor der ikke generelt tilbydes operation mere end tre måneder efter sidste symptomer. De fleste steder i Danmark kan der tilbydes ultralydsundersøgelse af carotider subakut under indlæggelse eller via TCI-klinik, men det er endnu de færreste steder, man har ekspertise til transkraniel Doppler en noninvasiv diagnostik af blodflow der kan visualisere de intrakranielle stenoser. Ultralydsundersøgelse er hurtig og billig, men afhængig af undersøgerens erfaring, og undersøgelsen bør gentages af anden instans, hvis patienten vedbliver at have relevante symptomer. Ved flere forudgående TCI-symptomer før en akut apopleksi kan årsagen være en okklusion af carotis og embolier derfra op i de intracerebrale kar. Den eneste mulige behandling i denne situation er en akut stentning af carotis interna efterfulgt af oprensning af trombemasser i carotis og a. cerebri media via kateter (trombektomi), eventuelt suppleret med en mindre dosis intraarteriel actilyse. Sygehistorien i Boks 4 belyser denne problemstilling. Ved intracerebrale svære hovedstammestenoser kan stentning også komme på tale for at hindre en progredierende apopleksi. Denne behandling er endnu eksperimentel, og erfaringerne er beskedne. Det forventes dog, at udviklingen går i retning af mere fleksible stents, som samtidig er designede som gitre, der tillader mikrocirkulation i de tilgrænsende perforantarterier, hvorved risikoen for perforation eller infarkt under stentningen mindskes. Indtil videre behandles disse ustabile patienter medicinsk med dobbelt pladehæmmende medicin og aggressiv kolesterolsænkende terapi, mens blodtrykket derimod kun yderst forsigtigt justeres ned de næste måneder for at undgå poststenotisk hypoperfusion. Valget af antihypertensiv behandling følger gængse retningslinjer, men dosis justeres mere forsigtigt, og behandlingsmål er 130/80 mmhg, som tilstræbes nået inden for tre måneder. Apopleksi blandt ældre patienter (> 75 år) En af de vigtigste enkeltårsager til apopleksi blandt ældre patienter er AFLI.

6 727 Afdelingslæge Paul von Weitzel undersøger en patient med transkraniel doppler med henblik på at fremstille stenoser og flowretning i de intracerebrale kar. Foto: Grethe Andersen. AFLI er årsagen i 20-30% af tilfældene. Mulitple intra- og præcerebrale stenoser er også hyppige og ses især blandt polyvaskulært syge rygere med kendt iskæmisk hjertesygdom eller claudicatio. Endelig udgør patienter med udbredt småkarssygdom med et eller flere små infarkter i basalganglieområderne og cerebral atrofi pga. hypertension eller diabetes mellitus en stor gruppe. Den ældre apopleksipatient har ofte kombinerede årsager til apopleksi, f.eks. både AFLI og carotisstenose og hypertension. Operativ behandling af carotisstenose bør tilbydes uanset alder, hvis hjertestatus er i orden, og den forventede restlevetid er mere end et år. Nye, mere skånsomme operationsteknikker anvendes i dag, som giver færre komplikationer og tåles i langt højere alder end tidligere. Apopleksi ved AFLI er forbundet med store infarkter, mere funktionstab og højere mortalitet og er en hyppig årsag til, at apopleksipatienten må udskrives til plejehjem. Den praktiserende læge har derfor en meget vigtig rolle i at diagnosticere AFLI i primær- og sekundærprofylaksen, da behandling med antikoagulation særdeles effektivt forebygger apopleksi. Nyere trombinhæmmere (dabigatran) med dokumenteret færre blødningskomplikationer og endnu bedre effekt sammenlignet med warfarinbehandling forventes markedsført inden for det næste år. Det forventes, at sekun-

7 728 HJERTE-KAR-SYGDOMME Symptomdebut < 4½ time (hvis tidspunktet ikke kendes, regnes fra sidst set rask) Halvsidig lammelse, styringsbesvær, ansigtslammelse eller afasi Alder > 18 år a Ikke forud bestående demens Skal være selvhjulpen til activities of daily living Ikke tegn på stor apopleksi med bevidstløshed b Ingen kontraindikationer c Nylig apopleksi (3 mdr.) Antikoagulationsbehandling og INR > 1,4 Aktivt ulcus eller anden blødningsproblemstilling Ukontrolleret højt blodtryk (185/110 mmhg) Nyligt større operativt indgreb (3 mdr.) a) 80 år er ikke længere en absolut øvre grænse. Den biologiske alder vurderes individuelt. b) Bevidsthedssvækkelsen skal relateres til apopleksien og ikke et krampeanfald. c) Kontraindikationer afgøres endeligt i trombolysecenteret (trombektomi kan eventuelt alternativt anvendes). Boks 5. Kriterier for intravenøs trombolyse. dærprofylaksen mod recidivapopleksi således kan forbedres væsentligt med denne behandling. En 85-årig aleneboende kvinde arbejdede frivilligt i en genbrugsbutik og blev indlagt akut på mistanke om apopleksi, da hun midt under en ekspedition pludselig ikke kunne tale eller bruge kasseapparatet, virkede lammet i højre arm og var skæv i højre side af ansigtet. En akut MR-skanning viste et lille frisk infarkt i venstre temporallap og en stor perfusionsdefekt i hele venstre a. cerebri medias forsyningsområde. Ekg viste atrieflimren. Patienten virkede biologisk yngre end svarende til sin alder og havde normale blodprøver. Egen læge kunne telefonisk bekræfte, at patienten ikke fik medicin eller havde andre sygdomme, der kontraindicerer trombolyse, og patienten blev derfor behandlet med intravenøs actilyse. To timer efter behandlingsstart forsvandt pareserne, og sproget kom langsomt tilbage. Der blev ikke påvist andre årsager til apopleksi, og patienten blev udskrevet selvhjulpen med påbegyndt warfarinbehandling på tredjedagen. Boks 6. Høj alder er ikke en kontraindikation for trombolysebehandling. Trombolysebehandling er vigtig Selv om trombolysecentrene modtager flere patienter, end der kan trombolyseres, og patienter ender med andre diagnoser, er udviklingen hensigtsmæssig, da hele apopleksibehandlingen er»løftet«som følge af den akutte diagnostik og iværksatte apopleksibehandling. Flere patienter får systematisk hele udredningsog behandlingspakken til tiden, og kvaliteten overvåges løbende via det nationale indikatorprojekt for apopleksi. Tidsvinduet for iværksættelse af trombolyse er kort, og egen læge eller vagtlæge kan være afgørende for at iværksætte akut indlæggelse via 112 (Boks 5). Høj alder er ikke en kontraindikation til trombolysebehandling, og der er ikke tegn på en dårligere effekt (Boks 6). Derimod er neurointervention med kateterfjernelse af store tromboembolier ofte teknisk vanskelig pga. udbredt aterotrombose, som forhindrer, at katetrene kan føres op i hjernens kartræ. Da næsten 50% af alle apopleksier

8 H JERTE-KAR-SYGDOMME 729 forekommer i den ældre aldersgruppe, som oftere lever alene uden at kunne tilkalde hjælp ved akut apopleksi, og da demens forekommer med stigende hyppighed, giver disse forhold nogle særlige udfordringer i den akutte fase. Af den grund kan trombolyse ofte ikke tilbydes, da patienterne»findes«for sent i forhold til tidsvinduet for behandlingen, som er 4½ time, eller behandlingen er kontraindiceret pga. demens. De reviderede kriterier for intravenøs trombolyse til akut iskæmisk apopleksi fremgår af Boks 5. Sygehistorien i Boks 6 illustrerer den store gevinst, som en trombolysebehandling kan medføre også blandt 80+-årige, og viser hvor vigtigt det er, at befolkningen har lært at ringe 112 ved mistanke om akut apopleksi. Konklusion Trombektomi og stentbehandling er nye behandlingsmetoder, der er under udbygning i Århus, Odense og på Rigshospitalet i de kommende år. Takket være et godt samarbejde mellem apopleksilæger i de forskellige regioner arbejdes der på, at alle borgere i Danmark i den akutte fase skal kunne transporteres til et højtspecialiseret center med henblik på neurointervention, når denne behandlingsmetode er indiceret. Som det fremgår af andre artikler i denne serie om kardiovaskulære lidelser, er de praktiserende læger centrale aktører i diagnostikken og profylaksen af cerebrovaskulær sygdom. Artiklen her har vist, at korrekt akut diagnostik kan bedre prognosen for mange patienter med apopleksi, og den praktiserende læge har en central rolle med hensyn til at udbrede kendskabet til dette og med hensyn til at sikre akut indlæggelse, når lægen involveres i det tidlige forløb. Økonomiske interessekonflikter: Medlem af Advisory Board for Boehringer Ingelheim og Sanofi Aventis. Har modtaget honorar for foredrag fra Boehringer Ingelheim, Sanofi Aventis, Pfizer, Lundbeck og Pharma.

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

Status for Trombolyse 2009. Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus

Status for Trombolyse 2009. Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus Status for Trombolyse 2009 Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus Godkendelse af trombolysebehandling (Actilyse) Justeret OR (95% CI) for at undgå et neurologisk handicap efter

Læs mere

Iskæmisk apopleksi akut udredning og behandling

Iskæmisk apopleksi akut udredning og behandling Iskæmisk apopleksi akut udredning og behandling Instruksdokument Senest revideret d. 09 03 2015 Forfattere: Rolf Blauenfeldt og Troels Wienecke Referenter: Grethe Andersen Godkender: Claus Z Simonsen,

Læs mere

Hvad er årsagen til apopleksi?

Hvad er årsagen til apopleksi? A POPLEKSI 989 Hvad er årsagen til apopleksi? Dorte Damgaard, Paul von Weitzel-Mudersbach, Leif Sørensen & Grethe Andersen I en tidligere artikel har vi gennemgået, hvorfor moderne apopleksibehandling

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS)

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS) Apopleksi; Side 1 af 7 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS) På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi(symptomdebut indenfor

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia: Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Patienter behandlet med trombolyse

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Patienter behandlet med trombolyse Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Patienter behandlet med trombolyse Apopleksi; Side 1 af 8 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS)

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS) Apopleksi; Side 1 af 8 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS) På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest I Neurologisk Afdeling er patienter og pårørende i centrum. Vi lægger stor vægt

Læs mere

Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI

Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI Instruksdokument Senest revideret d. 10 01 2015 Forfattere: Dorte Damgaard og Sidsel Thorup Thomsen Referenter: Helle Iversen og Claus Z. Simonsen

Læs mere

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner Patienter behandlet med trombolyse

DANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner Patienter behandlet med trombolyse DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Patienter behandlet med trombolyse Juli 2015 Pr. 1. januar 2012 overgik Det Nationale Indikatorprojekt til Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Udkast. Præhospitale visitationsretningslinjer

Udkast. Præhospitale visitationsretningslinjer Udkast Præhospitale visitationsretningslinjer De præhospitale visitationsretningslinjer er en oversigt over hvilket sygehus en patient med et bestemt symptom eller en bestemt sygdom skal transporteres

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA NIP-Apopleksi Landsdækkende

REGISTRERINGSSKEMA NIP-Apopleksi Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA NIP-Apopleksi Landsdækkende Apopleksi; Side 1 af 6 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder: Hjerneblødning

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen

ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 4. Januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Til patienter indlagt med Apopleksi

Til patienter indlagt med Apopleksi Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,

Læs mere

Forslag til fremtidig organisering af behandling af apopleksi

Forslag til fremtidig organisering af behandling af apopleksi Forslag til fremtidig organisering af behandling af apopleksi Der har i foråret været kørt en proces med deltagelse cheflæger/lægelige direktører omkring en model for den fremtidige behandling af akut

Læs mere

Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine

Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

TIME IS BRAIN Optimering af trombolysemodtagelsen. Bitten Lehd & Anne Kjøbsted Dansk Stroke Center, Neurologisk afdeling Aarhus Universitetshospital

TIME IS BRAIN Optimering af trombolysemodtagelsen. Bitten Lehd & Anne Kjøbsted Dansk Stroke Center, Neurologisk afdeling Aarhus Universitetshospital TIME IS BRAIN Optimering af trombolysemodtagelsen Bitten Lehd & Anne Kjøbsted Dansk Stroke Center, Neurologisk afdeling Aarhus Universitetshospital 1 APOPLEKSI Ca. 12.000 apopleksier pr. år i Danmark Apopleksi

Læs mere

Definition. Forkortelser ABC Airway, Breathing, Circulation

Definition. Forkortelser ABC Airway, Breathing, Circulation Akut iskæmisk stroke - Strategidokument Dokumenttype: Strategi Senest revideret: Februar, 2016 Forfattere: Rolf Blauenfeldt, Troels Wienecke Referent: Grethe Andersen Forkortelser ABC Airway, Breathing,

Læs mere

Hjernens hinder, ventrikelsystem og karforsyning

Hjernens hinder, ventrikelsystem og karforsyning Hjernens hinder, ventrikelsystem og karforsyning Carsten Reidies Bjarkam Professor, specialeansvarlig overlæge, PhD Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital 3 hinder omgiver CNS Dura Mater

Læs mere

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem ALMEN KIRURGI - 4 Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem Sygdomme i arterier Arteriosclerose Angina pectoris Sygdomme i arterier Arteriosclerose Arteriosclerose (åreforkalkning eller mere korrekt: åreforfedtning)

Læs mere

Vaskulær demens Demensdagene 2013. Hans Brændgaard Demensklinikken Aarhus Universitetshospital

Vaskulær demens Demensdagene 2013. Hans Brændgaard Demensklinikken Aarhus Universitetshospital Vaskulær demens Demensdagene 2013 Hans Brændgaard Demensklinikken Aarhus Universitetshospital Demens Hukommelsessvækkelse især for nye data Svækkelse af mindst en anden cognitiv funktion: tale, geografisk

Læs mere

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard Hurtig udredning i sekundær sektor 1a Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende trombektomiregistreringsskema

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende trombektomiregistreringsskema På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Apopleksi; Side 1 af 7 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende trombektomiregistreringsskema Gældende fra 1. januar 2015 Alle patienter (alder 18+) med akut

Læs mere

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard 1a. Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer efter symptomdebut. Proces Mindst

Læs mere

En helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER

En helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER En helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER En helhjertet indsats Der er helt nødvendigt, at hjerte-kar-området styrkes. Hvert år diagnosticeres ca. 55.000 danskere med en hjerte-kar-sygdom. Det

Læs mere

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life N O T A T 21-09-2007 Faktaark - presse 24. september 2007 Faktaark til pressen HSMR og Operation Life HSMR viser antallet af dødsfald på et sygehus eller i en region som procent af det gennemsnitlige antal

Læs mere

Der var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk

Der var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Erika Frischknecht Christensen, lægelig chef Præhospitalet www.regionmidtjylland.dk Der var engang http://www.genealogy-samsoe.dk/

Læs mere

Depression efter stroke post stroke depression (PSD) Grethe Andersen Professor dr. med. Dansk Stroke Center Aarhus Universitetshospital

Depression efter stroke post stroke depression (PSD) Grethe Andersen Professor dr. med. Dansk Stroke Center Aarhus Universitetshospital Depression efter stroke post stroke depression (PSD) Grethe Andersen Professor dr. med. Dansk Stroke Center Aarhus Universitetshospital Afgrænsning Kan ikke appliceres på alle typer af hjerneskade den

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne

Læs mere

Geriatri Det brede intern medicinske speciale

Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense

Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense Historisk baggrund Meduna, Ungarsk neurolog, 1935. Kamfer-inducerede kramper hos patienter med katatoni. Cerletti

Læs mere

VEJRTRÆKNINGSBESVÆR BEHANDLINGSINSTRUKS

VEJRTRÆKNINGSBESVÆR BEHANDLINGSINSTRUKS VEJRTRÆKNINGSBESVÆR Vejrtrækningsbesvær kan skyldes mange forskellige sygdomme. Patienten kan være fra let påvirket til direkte livstruet. Let til svær åndenød / kvælningsfornemmelse Taler i enkelt ord

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne

Læs mere

Undersøgelse for åreforkalkning

Undersøgelse for åreforkalkning TILBUD OM Undersøgelse for åreforkalkning Er du i risiko for hjertekarsygdom? En halv million danskere lever med åreforkalkning, som samtidig er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Vi tilbyder nu en dybdegående

Læs mere

Center of Excellence Silkeborg

Center of Excellence Silkeborg Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard Hurtig udredning i sekundær sektor 1a Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer

Læs mere

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 HJERTEKLAPSYGDOMME Når en hjerteklap svigter Hvad er en klapsygdom? Sygdom i hjerteklapperne kan være medfødt eller opstå senere i livet.

Læs mere

4 Neurologiske lidelser

4 Neurologiske lidelser 4 Neurologiske lidelser 4.1 Epilepsi og kramper (F1) 4.1.1 Generelle forhold Epilepsianfald, der påvirker bevidstheden, og andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser udgør i sagens natur en betydelig risiko

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Personaer af patienter

Personaer af patienter Personaer af patienter Persona: Et fiktivt eksempel på en patient, som illustrerer patientens udfordringer og andre ting, man skal være opmærksom på, når man skal udvikle løsninger til den pågældende patientgruppe

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

NOTAT. Svar til Hjerteforeningens 12 kritikpunkter

NOTAT. Svar til Hjerteforeningens 12 kritikpunkter NOTAT Svar til Hjerteforeningens 12 kritikpunkter På baggrund af samlingen af Kardiologisk Afdeling på SUH Roskilde har Hjerteforeningen rejst 12 kritikpunkter af flytningen, som SUH forholder sig til

Læs mere

Uddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva

Uddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,

Læs mere

Neurofibromatose i almen praksis

Neurofibromatose i almen praksis Neurologi i almen praksis Af Sven Frederick Østerhus Biografi Forfatter er praksisamanuensis, fase III i hoveduddannelse til almen medicin i Region Sjælland og er stødt på de to patienter i sin praksisamanuensis

Læs mere

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard Hurtig udredning i sekundær sektor 1a Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer

Læs mere

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.

Læs mere

Esbjerg d Neurologisk afdeling Esbjerg / Grindsted

Esbjerg d Neurologisk afdeling Esbjerg / Grindsted Sydvestjysk Sygehus Esbjerg d. 24-4- 2018 Neurologisk afdeling Esbjerg / Grindsted Program: 16.45 Der serveres kaffe, te, frugt og kage 17.00 Velkommen ved ledende overlæge Allan Thimsen Pedersen, neurologisk

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve. Modul 3. S12Vy. Dato: 25.01.2013. Kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve. Modul 3. S12Vy. Dato: 25.01.2013. Kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

Sundhedsstyregruppen. Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i Region Midtjylland

Sundhedsstyregruppen. Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Sundhedsstyregruppen Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik

Læs mere

1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk

1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Troels Martin Hansen Overlæge, Akutlægebilen Århus www.regionmidtjylland.dk 1-1-2 opkald 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital

Læs mere

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis NOTAT 7. august 2013 Sagsbehandler: Praksis i akut tilbud i Frederiksberg Kommune Dok.nr.: 2013/0015495-1 Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Plan og Projektstab KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

Åreknuder i spiserøret

Åreknuder i spiserøret Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier) REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,

Læs mere

DET GODE PATIENT FORLØB TILBAGE TIL HVERDAGEN MED DET UDKØRENDE APOPLEKSITEAM.

DET GODE PATIENT FORLØB TILBAGE TIL HVERDAGEN MED DET UDKØRENDE APOPLEKSITEAM. DET GODE PATIENT FORLØB TILBAGE TIL HVERDAGEN MED DET UDKØRENDE APOPLEKSITEAM. BAGGRUND Hjerne-nervesygdomme senge flyttede i efteråret 2016 til Kolding Sygehus. I den forbindelse fik vi tilført midler

Læs mere

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/112/EF

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/112/EF L 223/26 Den Europæiske Unions Tidende 26.8.2009 DIREKTIVER KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/112/EF af 25. august 2009 om ændring af Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Trombolyse ved apopleksi

Trombolyse ved apopleksi Trombolyse ved apopleksi -primær håndtering Line Lunde Afd.læge Neurologisk afdeling Glostrup Hospital 24.04.14 Dagens tekst Anatomi Apopleksi fakta Trombolyse; hvem, hvad, hvor Cases Anatomi Forreste

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

Status på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger)

Status på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger) Status på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger) Mål Fyns Amt Vejle Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Den patientoplevede kvalitet Patientoplevelse:

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Genoptræning og rehabilitering efter stroke. Grethe Andersen Professor dr. med. Aarhus Universitetshospital

Genoptræning og rehabilitering efter stroke. Grethe Andersen Professor dr. med. Aarhus Universitetshospital Genoptræning og rehabilitering efter stroke Grethe Andersen Professor dr. med. Aarhus Universitetshospital Diagnosen 1.Akut fokal neurologisk tab af en funktion 2.> 24 h 3.Mest sandsynligt en cerebrovaskulær

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Knogleskørhed (osteoporose)

Knogleskørhed (osteoporose) Information til patienten Knogleskørhed (osteoporose) Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Hvad er knogleskørhed Knogleskørhed - også kaldet osteoporose - rammer hver 3. kvinde

Læs mere

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt

Læs mere

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 2 (caseopgave):

Læs mere

fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient

fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient AI fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient Overlæge, professor Rasmus Møgelvang Leder af Cardiac Imaging, Hjertecenteret, Rigshospitalet Hvorfor? Hvorfor?

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse

Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj 2015 Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Hvad er fakta Psykiatriske patienter har: - større overdødelighed 3 Forventet levetid

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner

DANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner April 2014 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, godkendt af Statens Serum Institut (SSI). Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk

Læs mere

Demensudredning i almen praksis. Frans Boch Waldorff

Demensudredning i almen praksis. Frans Boch Waldorff Demensudredning i almen praksis Frans Boch Waldorff Program Lidt om almen praksis Demensudredning i almen praksis kliniske vejledninger Hvad er de praktiserende lægers holdning og erfaringer med demensudredning?

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S10V Dato: 28.01.2011 kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S10V Dato: 28.01.2011 kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER Patientkort: Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere