Hvad er årsagen til apopleksi?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er årsagen til apopleksi?"

Transkript

1 A POPLEKSI 989 Hvad er årsagen til apopleksi? Dorte Damgaard, Paul von Weitzel-Mudersbach, Leif Sørensen & Grethe Andersen I en tidligere artikel har vi gennemgået, hvorfor moderne apopleksibehandling skal iværksættes akut. I denne artikel gennemgås årsager til apopleksi, idet tilstanden næsten altid er sekundær til anden kardiovaskulær sygdom. Konsekvent og velopfulgt behandling af disse sygdomme kan nedsætte recidivrisikoen betydeligt. Et særligt afsnit påpeger vigtigheden af at reagere på symptomer på transitorisk cerebral iskæmi. I en tidligere artikel er symptomer på og behandling af apopleksi resumeret. Denne artikel beskriver årsager til apopleksi og mulighed for sekundær fore byggelse. Udredning efter den initale apopleksidiagnostik af patienten har til formål at afklare den tilgrundliggende årsag til, at patienten har fået en apopleksi. Det har betydning for valg af sekundær profylaktisk behandling. Formålet er at reducere patientens risiko mest muligt for at blive ramt af en ny apopleksi. BIOGRAFI: Dorte Damgaard er under hoveduddannelse til speciallæge i neurologi på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og Aalborg Sygehus. Hun har apopleksi som interesseområde. Paul von Weitzel-Mudersbach er speciallæge i neurologi, afdelingslæge og ph.d.- studerende i det neurovaskulære team ved Neurologisk Afdeling, Århus Sygehus. Leif Sørensen er overlæge på Neuroradiologisk Afdeling Århus Sygehus og har mangeårig erfaring med neuroradiologisk intervention. Grethe Andersen er overlæge, dr.med. på Neurologisk Afdeling, Århus Sygehus, med ansvar for apopleksiafsnittet. Hun er medlem af et ekspertpanel under Sundhedsstyrelsen vedr. trombolysebehandling og udarbejdelsen af referenceprogrammet for apopleksi. FORFATTERS ADRESSE: Neurologisk Afdeling, Århus Sygehus, Nørrebrogade 44, 8000 Århus C. dorte.damgaard@dadlnet.dk Patofysiologien ved apopleksi STORKARSSYGDOM Skyldes aterotrombose lokaliseret til aorta, halsarterier og/eller hjernens større arterier. Den cerebrale iskæmi kan opstå som følge af ruptur af et aterosklerotisk plaque, som enten medfører arterie til arterie-emboli, for eksempel fra arteria carotis interna til a. cerebri media, lokal Iskæmisk apopleksi 85% Intrakraniel blødning 10% Subaraknoidalblødning 5% Boks 1. Fordelingen af apopleksi. Storkarssygdom (ca. 40%) Småkarssygdom (ca. 25%) Kardioembolisk (ca. 25%) Andre årsager (ca. 10%) Boks 2. Iskæmisk apopleksi kan ætiologisk inddeles i følgende undergrupper.

2 990 A POPLEKSI stenose eller okklusion af karret. Ved svære stenoser af de store præ- eller intracerebrale kar kan et cerebralt infarkt på hæmodynamisk basis udvikles som følge af hypoperfusion i det tilsvarende område, f.eks. i forbindelse med et fald i det systemiske blodtryk. Risikofaktorerne for storkarssygdom er de samme som ved iskæmisk hjertesygdom og perifer arteriel sygdom det vil sige hyperkolesterolæmi, tobaksrygning, diabetes mellitus type 2 og eventuel hypertension, og en stor del af disse patienter har ledsagende iskæmisk hjertesygdom og/eller perifer arteriel sygdom. Patienter med storkarssygdom har ofte større infarkter og en betydelig risiko for en ny apopleksi inden for det første år på 10 12%. Formodning om storkarssygdom baseres på vurdering af patientens risikoprofil sammen med påvisning af stenose af halskarrene og/eller stenoser af hjernens større kar. SMÅKARSSYGDOM Småkarssygdom i hjernen medfører små infarkter, også kaldet lakunære infarkter, beliggende i hjernens hvide substans, basalganglier, thalamus og pons. Lakunære infarkter opstår som følge af okklusion af de små sidegrene (dybe perforantarterier) eller de mest distale grene af de større arterier (superficielle perforantarterier). Den vigtigste risikofaktor for småkarssygdom er langvarig hypertension. Patienterne kan også have andre risikofaktorer som hyperkolesterolæmi, diabetes mellitus og tobaksrygning. Patienterne har ofte en god prognose efter den enkelte apopleksi, da små lakunære infarkter oftest medfører begrænsede funktionstab. Risikoen for en ny apopleksi er under 4% om året. På længere sigt er der imidlertid risiko for udvikling af mere udbredt småkarssygdom, som kan progrediere til det lakunære syndrom kendetegnet ved triaden: balanceproblemer, inkontinens og demens. Som anført ses småkarssygdom hos patienter med hypertension. Patienterne udredes med ultralydsskanning af halskar for at udelukke storkarssygdom. Nogle patienter med langvarig hypertension udvikler en diffus arteriopati i hjernen. Disse patienter har udbredte forandringer i hjernens hvide substans (leukoaraiose) og udvikler over år gradvist en fremtoning som ved det lakunære syndrom. Sygdommen kan være meget fremskreden, inden den diagnosticeres. De forskellige risikoprofiler tyder på en særskilt sygdom. KARDIOEMBOLISK APOPLEKSI Opstår som følge af embolisering af trombemasse fra hjertet til hjernens kar. Patienterne med kardioembolisk apopleksi har oftest større infarkter og også en betydelig risiko for ny apopleksi på ca. 12% om året. Kardioembolisk apopleksi sandsynliggøres ved påvisning af atrieflimren eller ved påvisning af strukturel hjertesygdom klinisk og ekkokardiografisk. Atrieflimren både permanent og paroksystisk Trombemasse i venstre ventrikel på grund af tidligere myokardieinfarkt eller kardiomyopati Hjerteklapsygdom, herunder endokarditis Sjældne årsager som svulst i hjertet (myksom) Boks 3. De hyppigste årsager.

3 991 Efter hospitalsudredning og behandling er der også et stort behov for opfølgning hos patientens praktiserende læge således, at behandlingsmålene for den sekundærprofylaktiske behandling nås. Foto: Scanpix. ANDRE ÅRSAGER Ikkeaterotrombotiske årsager til apopleksi skal man tænke på, særligt hos yngre personer, som ikke har tegn på eller risikofaktorer for aterotrombotisk sygdom: 1. Dissektion af halskar eller intracerebrale kar, hvor der opstår en blødning i karvæggen. Det kan medføre lokale tryksymptomer med for eksempel udvikling af Horners syndrom ved dissektion af a. carotis samt lokale smerter. Blødningen i karvæggen kan medføre en rift i intima, som medfører dannelse af et falsk lumen i karvæggen. Som følge heraf opstår der lokal trombedannelse, som kan medføre enten okklusion af karret eller embolisering til mere distale dele af arteriesystemet. Dissektion af karrene på halsen kan opstå efter traumer som for eksempel trafikulykker, men også efter minimale traumer som for eksempel slag mod halsen. Dissektion kan også opstå spontant. Ved minimale traumer eller ved spontant opstået dissektion kan patienten have en bindevævsdefekt som tilgrundliggende årsag. 2. Persisterende foramen ovale (åben forbindelse mellem højre og venstre forkammer): 25% af befolkningen har et persisterende foramen ovale. Dette kan ved forøget tryk i højre hjertehalvdel (for eksempel Vasalva-manøvre) medføre overførsel af embolier fra den venøse del af kredsløbet til den arterielle del af kredsløbet, herunder hjernens kar. 3. Sjældne årsager som atrieseptumdefekt, vaskulitis i hjernens kar, hyperkoagulabilitet, østrogenbehandling og migræne. HÆMORAGISK APOPLEKSI Årsagerne til hæmoragisk apopleksi kan inddeles i henholdsvis karforandringer og koagulationsforstyrrelser som angivet i Boks 4 og Boks 5. Heraf er hypertension langt den vigtigste risikofaktor. Alkoholmisbrug er også forbundet med en øget risiko for hæmoragisk apopleksi.

4 992 A POPLEKSI Hypertensive karforandringer Amyloid angiopati Aneurisme Arteriovenøs malformation Vaskulitis i hjernens kar Blødning i tumor Hæmoragisk transformation af infarkt Central venøs trombose/sinustrombose Boks 4. Karforandringer. Trombocytopeni Koagulopatier: arvelige, leverinsufficiens Medikamentelle: antikoagulationsbehandling og trombocytaggregationshæmmende behandling Boks 5. Koagulationsforstyrrelser. Sekundær profylaktisk behandling ULTRALYDSKANNING AF HALSKAR OG CAROTISOPERATION Patienter med iskæmisk apopleksi eller transitorisk cerebral iskæmi (TCI) udredes med ultralydskanning af halskar med henblik på at afklare, om patienten har en signifikant stenose af a. carotis interna som forklaring på patientens iskæmiske hændelse. Operativ fjernelse af carotisstenose kaldes endarterektomi. Effekten af operation sammenlignet med medicinsk behandling alene er kun til stede for patienter med en stenosegrad på > 50%. Den absolutte risikoreduktion med hensyn til ny ipsilateral apopleksi, operativ apopleksi og operativ død efter fem år er 16% for patienter med en stenosegrad på > 70% og 5% for patienter med en stenosegrad på 50 70%. Patienter, som opereres, har på kort sigt en lidt øget risiko for apopleksi som følge af operationen, men på lang sigt en betydelig reduceret risiko for ny apopleksi sammenlignet med patienter med carotisstenose, som alene behandles medicinsk (11). Det har vist sig, at gevinsten ved carotisoperation er størst, hvis patienterne opereres inden for to uger efter symptomdebut, og at gevinsten ved operation nærmest forsvinder ved operation senere end 12 uger efter symptomdebut (12). Det stemmer overens med, at risikoen for ny apopleksi netop er størst inden for de første dage til uger efter TCI eller iskæmisk apopleksi. Det anbefales, at patienter med symptomatisk carotisstenose > 50 60% får foretaget carotisendarterektomi inden for to (fire) uger efter symptomdebut, medmindre patienterne har svære sequelae efter den primære apopleksi eller anden intraktabel sygdom. LIVSSTILSFAKTORER Patienterne skal opfordres til og instrueres i rygeophør. Der tilrådes en fedtfattig diæt og fysisk aktivitet i det omfang, det er muligt i forhold til eventuelle handicap. Antitrombotisk behandling Storkarssygdom Acetylsalicylsyre (ASA) i doseringen 75 mg dagligt. Eventuelt tillæg af clopidogrel 75 mg dagligt i de første tre måneder, hvor risikoen for ny apopleksi er størst. Langvarig kombinationsbehandling med ASA og clopidogrel er forbundet med øget blødningsrisiko og anbefales ikke. Efter tre måneder kan man vælge at fortsætte med clopidogrel i monoterapi hos polyvaskulært syge (ledsagende iskæmisk hjertesygdom og/eller perifer arteriel sygdom). Ellers fortsættes med ASA 75 mg dagligt kombineret med dipyridamol (depotpræparat) 200 mg to gange dagligt.

5 A POPLEKSI 993 Småkarssygdom ASA 75 mg dagligt kombineret med dipyridamol (depotpræparat) 200 mg to gange dagligt. Kardioembolisk apopleksi Antikoagulationsbehandling med vitamin K-antagonist med international normaliseret ratio (INR) mellem 2 og 3. Hvis dette er kontraindiceret ASA 75 mg dagligt. Hypertension En apopleksipatient betragtes pr. definition som en højrisikopatient, og antihypertensiv behandling skal overvejes ved alle patienter under 75 år, hvis siddende hvile-blodtryk (BT) > 120/80 mmhg. Behandlingsmålet er BT < 130/80 mmhg (siddende konsultationstryk efter ti minutters hvile). Hos ældre patienter (> 80 år) er der indikation for blodtrykssænkende behandling, når BT > 160/110 mmhg, og målet er her BT < 150/80 mmhg. Patienter derimellem er i en gråzone, og behandlingsmålet må afhænge af den øvrige organpåvirkning. Der vil ofte være behov for en langsom optitrering og behov for kombinationsbehandling med to eller flere præparater. Kolesterolsænkende behandling Kolesterolsænkende behandling reducerer risikoen for ny apopleksi samt risikoen for akut myokardieinfarkt hos patienter med iskæmisk apopleksi. Denne effekt synes særligt at være til stede hos patienter med storkarssygdom. Behandlingsmål er totalkolesterol < 4,5 mmol/l og LDLkolesterol < 2,5 mmol/l. Kolesterolsænkende behandling er kun relevant hos patienter med aterotrombotisk apoleksi og/eller ledsagende iskæmisk hjertesygdom. TCI-klinik Transitorisk cerebral iskæmi (TCI) defineres som pludselig opstået forbigående monokulær blindhed eller fokale neurologiske udfald på grund af nedsat blodforsyning i øjet (emboli til a. centralis retina) eller til et område af hjernen. For at der er tale om et TCI-tilfælde, skal symptomerne være fuldstændigt forsvundet inden for 24 timer. Ofte er der dog tale om betydelig kortere varighed af symptomerne fra få minutter op til 1 2 timer. Patogenesen og risikofaktorer er som ved iskæmisk apopleksi. Risikoen for udvikling af en egentlig apopleksi efter et TCI-tilfælde er på ca. 10% inden for de første 90 dage, og de fleste apopleksitilfælde ses inden for første 2 3 uger efter TCI-tilfældet. Denne høje risiko ses næsten udelukkende hos patienter med storkarssygdom og kardiel embolikilde. Patienter med TCI-tilfælde bør derfor undersøges med ultralydskanning af halskar og for kardiel embolikilde. Internationale studier har vist, at denne risiko kan reduceres ganske betydeligt ved, at disse patienter udredes akut, og den sekundærprofylaktiske behandling iværksættes umiddelbart (13, 14). Der er derfor behov for oprettelse af TCIklinikker, hvor patienterne kan modtages samme dag og gennemgå en fuld udredning med en klinisk vurdering inklusive screening for risikofaktorer, scanning af hjerne, ultralydscanning af halskar samt kardiel udredning således, at den forebyggende behandling kan initieres med det samme.

6 994 A POPLEKSI Konklusion Akut behandling af apopleksi er nu veldokumenteret. Det er vist, at dødeligheden kan reduceres, og omfanget af handicap kan begrænses effektivt. Det er også muligt at reducere forekomsten af apopleksi hos TCI-patienter (neurologiens ustabile angina pectoris-patienter) ved akut udredning og iværksættelse af forebyggende behandling. Der er i Danmark allerede etableret en god organisation af apopleksibehandlingen, og nye behandlingstilbud er under udvikling. Den praktiserende læge har en afgørende rolle i identifikation af patienter med apopleksi. Efter hospitalsudredning og behandling er der også et stort behov for opfølgning hos patientens praktiserende læge således, at behandlingsmålene for den sekundærprofylaktiske behandling nås. Økonomiske interessekonflikter: Dorte Damgaard har modtaget honorar for foredrag fra Bristol-Myers Squibb og Pfizer samt honorar for udarbejdelse af temahæfte om apopleksi fra Pfizer. LITTERATUR 1. Is it a vascular event and where is the lesion? I: Warlow C, red. Stroke: practical management. New York: Wiley-Blackwell, 2008: Hacke W, Donnan G, Fieschi C et al. Association of outcome with early stroke treatment: pooled analysis of ATLANTIS, ECASS, and NINDS rt-pa stroke trials. Lancet 2004;363: Hacke W, Kaste M, Bluhmki E et al. Thrombolysis with alteplase 3 to 4.5 hours after acute ischemic stroke. N Engl J Med 2008;359: Furlan A, Higashida R, Wechsler L et al. Intraarterial prourokinase for acute ischemic stroke. The PROACT II study: a randomized controlled trial. Prolyse in Acute Cerebral Thromboembolism. JAMA 1999;282: Flint AC, Duckwiler GR, Budzik RF et al. Mechanical thrombectomy of intracranial internal carotid occlusion: pooled results of the MERCI and Multi MERCI Part I trials. Stroke 2007;38: Smith WS, Sung G, Saver J, Budzik R et al. Mechanical thrombectomy for acute ischemic stroke: final results of the Multi MERCI trial. Stroke 2008;39: Arnold M, Nedeltchev K, Remonda L et al. Recanalisation of middle cerebral artery occlusion after intra-arterial thrombolysis: different recanalisation grading systems and clinical functional outcome. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2005;76: Wijdicks EF. Management of massive hemispheric cerebral infarct: is there a ray of hope? Mayo Clin Proc 2000;75: Sølling C, Askhanian M, Hjort N et al. Feasibility of MRI before rt-pa treatment of acute stroke in the 3 hour window. Effect on dicision making and logistics in a Dansih Centre. Acta Neurol Scand (i trykken). 10. Sølling C, Hjort N, Askhanian M et al. Safety and efficacy of MRI-based selection for rt-pa treatment. Responder analysis of outcome in the 3 hour window. Cerebrovasc Dis 2009;27: Rothwell PM, Eliasziw M, Gutnikov SA et al. Analysis of pooled data from the randomised controlled trials of endarterectomy for symptomatic carotid stenosis. Lancet 2003;361: Rothwell PM, Eliasziw M, Gutnikov SA et al. Endarterectomy for symptomatic carotid stenosis in relation to clinical subgroups and timing of surgery. Lancet 2004;363: Rothwell PM, Giles MF, Chandratheva A et al. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor stroke on early recurrent stroke (EXPRESS study): a prospective population-based sequential comparison. Lancet 2007;370: Lavallée PC, Meseguer E, Abboud H et al. A transient ischaemic attack clinic with roundthe-clock access (SOS-TIA): feasibility and effects. Lancet Neurol 2007;6:

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI

Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI Instruksdokument Senest revideret d. 10 01 2015 Forfattere: Dorte Damgaard og Sidsel Thorup Thomsen Referenter: Helle Iversen og Claus Z. Simonsen

Læs mere

Status for Trombolyse 2009. Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus

Status for Trombolyse 2009. Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus Status for Trombolyse 2009 Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus Godkendelse af trombolysebehandling (Actilyse) Justeret OR (95% CI) for at undgå et neurologisk handicap efter

Læs mere

Apopleksi diagnostik, udredning og behandling i den akutte fase

Apopleksi diagnostik, udredning og behandling i den akutte fase 722 HJERTE-KAR-SYGDOMME Apopleksi diagnostik, udredning og behandling i den akutte fase Grethe Andersen Apopleksi eller slagtilfælde skyldes langt oftest karaflukninger af forskellige årsager. Rettidig

Læs mere

Iskæmisk apopleksi akut udredning og behandling

Iskæmisk apopleksi akut udredning og behandling Iskæmisk apopleksi akut udredning og behandling Instruksdokument Senest revideret d. 09 03 2015 Forfattere: Rolf Blauenfeldt og Troels Wienecke Referenter: Grethe Andersen Godkender: Claus Z Simonsen,

Læs mere

Fakta til "Er det mon en prop i hjernen?"

Fakta til Er det mon en prop i hjernen? 29. januar 2009 Fakta til "Er det mon en prop i hjernen?" - HjerneSagen og Hjerteforeningen Apopleksi skader hjernen Apopleksi er fællesbetegnelsen for blodprop i hjernen og hjerneblødning og kaldes også

Læs mere

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse

Læs mere

Center of Excellence Silkeborg

Center of Excellence Silkeborg Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Subarachnoidal hæmoragi og vaskulære malformationer

Subarachnoidal hæmoragi og vaskulære malformationer Subarachnoidal hæmoragi og vaskulære malformationer Instruksdokument Senest revideret d. 09 03 2015 Forfattere: Julie Børlung og Charlotte Starhof Referenter: Jesper Kelsen og Niels Sunde Godkender: Claus

Læs mere

Definition. Forkortelser ABC Airway, Breathing, Circulation

Definition. Forkortelser ABC Airway, Breathing, Circulation Akut iskæmisk stroke - Strategidokument Dokumenttype: Strategi Senest revideret: Februar, 2016 Forfattere: Rolf Blauenfeldt, Troels Wienecke Referent: Grethe Andersen Forkortelser ABC Airway, Breathing,

Læs mere

REMOTE ISCHEMIC CONDITIONING. RESIST Stroke trial

REMOTE ISCHEMIC CONDITIONING. RESIST Stroke trial REMOTE ISCHEMIC CONDITIONING RESIST Stroke trial BAGGRUND Reperfusionsbehandlingerne har revolutioneret AIS behandlingen, kun et fåtal er dog kandidater Ved ICH, er der ingen effektive behandlinger. Begge

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

Opsporing, diagnostik og behandling af apopleksipatienter med atrieflimren. Dorte Damgaard, Overlæge, ph.d. Neurologisk afdeling.

Opsporing, diagnostik og behandling af apopleksipatienter med atrieflimren. Dorte Damgaard, Overlæge, ph.d. Neurologisk afdeling. Opsporing, diagnostik og behandling af apopleksipatienter med atrieflimren Dorte Damgaard, Overlæge, ph.d. Neurologisk afdeling. AUH % 20-25 % af alle iskæmiske strokes Atrieflimren 40 35 30 25 20 15 10

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag.

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. marts 2016 (OR. en) 6937/16 ADD 1 TRANS 72 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 7. marts 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem ALMEN KIRURGI - 4 Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem Sygdomme i arterier Arteriosclerose Angina pectoris Sygdomme i arterier Arteriosclerose Arteriosclerose (åreforkalkning eller mere korrekt: åreforfedtning)

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner Patienter behandlet med trombolyse

DANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner Patienter behandlet med trombolyse DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Patienter behandlet med trombolyse Juli 2015 Pr. 1. januar 2012 overgik Det Nationale Indikatorprojekt til Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Patienter behandlet med trombolyse

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Patienter behandlet med trombolyse Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Patienter behandlet med trombolyse Apopleksi; Side 1 af 8 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet Referat af Medicintilskudsnævnets møde nr. 354, tirsdag den 24. maj 2011. Tid og sted: Mødet fandt sted i Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S, tirsdag den 24. maj 2011. I mødet deltog:

Læs mere

Anmeldelse af Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi

Anmeldelse af Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi Anmeldelse af Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi I april måned 2003 udkom i regi af Sekretariat for Referenceprogrammer, Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi.

Læs mere

Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi

Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for Apopleksi 9. december 2009 Medlemmer af arbejdsgruppen Klinikchef, dr.med. Palle Petersen,

Læs mere

Caro%s stenose: CEA versus CAS. Overlæge Marie Cortsen Neurovaskulær Sektor Radiologisk Klinik Rigshospitalet

Caro%s stenose: CEA versus CAS. Overlæge Marie Cortsen Neurovaskulær Sektor Radiologisk Klinik Rigshospitalet Caro%s stenose: CEA versus CAS Overlæge Marie Cortsen Neurovaskulær Sektor Radiologisk Klinik Rigshospitalet DRS Årsmøde, 27.januar 2011 Caro%s stenose Atherosclerose i arteria caro%s communis ved bifurkaturen

Læs mere

Cerebral hypoperfusion. Paul von Weitzel-Mudersbach, MD, PhD The Danish Stroke Center Department of Neurology Aarhus University Hospital, Denmark

Cerebral hypoperfusion. Paul von Weitzel-Mudersbach, MD, PhD The Danish Stroke Center Department of Neurology Aarhus University Hospital, Denmark Cerebral hypoperfusion Paul von Weitzel-Mudersbach, MD, PhD The Danish Stroke Center Department of Neurology Aarhus University Hospital, Denmark Kronisk okklusion af a. carotis Asymptomatisk i de fleste

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS)

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS) Apopleksi; Side 1 af 7 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS) På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi(symptomdebut indenfor

Læs mere

Sekretariat Sekretær Anne Mette Østergaard, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet

Sekretariat Sekretær Anne Mette Østergaard, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet Klinikchef, dr.med. Palle Petersen, Rigshospitalet (formand) Overlæge, dr.med. Grethe Andersen, Århus Sygehus Professor, overlæge, dr.med. Gudrun Boysen, Bispebjerg Hospital Forskningssygeplejerske Doris

Læs mere

Esbjerg d Neurologisk afdeling Esbjerg / Grindsted

Esbjerg d Neurologisk afdeling Esbjerg / Grindsted Sydvestjysk Sygehus Esbjerg d. 24-4- 2018 Neurologisk afdeling Esbjerg / Grindsted Program: 16.45 Der serveres kaffe, te, frugt og kage 17.00 Velkommen ved ledende overlæge Allan Thimsen Pedersen, neurologisk

Læs mere

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen

Læs mere

Udvidelse af behandlingsvinduet

Udvidelse af behandlingsvinduet STROKE FORUM 2019 Udvidelse af behandlingsvinduet Claus Z. Simonsen Overlæge, ph.d. Neurologisk afd. Aarhus Universitetshospital Penumbra (at risk) Core (irreversibly damaged) Akut stroke MR 11 min before

Læs mere

Hjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen

Hjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Baggrundsviden http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf https://www.youtube.com/watch?v=myzvwlhkafq&feature=youtu.be&list=p

Læs mere

Uddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva

Uddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS)

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS) Apopleksi; Side 1 af 8 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS) På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest I Neurologisk Afdeling er patienter og pårørende i centrum. Vi lægger stor vægt

Læs mere

Hjernens hinder, ventrikelsystem og karforsyning

Hjernens hinder, ventrikelsystem og karforsyning Hjernens hinder, ventrikelsystem og karforsyning Carsten Reidies Bjarkam Professor, specialeansvarlig overlæge, PhD Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital 3 hinder omgiver CNS Dura Mater

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV

AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV KAP-H Store Praksisdag AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden RADS Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin Nedsat

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes

Læs mere

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner Bilag IV Videnskabelige konklusioner 1 Videnskabelige konklusioner I forbindelse med vurderingen af den periodiske, opdaterede sikkerhedsindberetning (PSUSA) for Lemtrada (EMEA/H/C/PSUSA/00010055/201809)

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

National retningslinie for trombektomi/endovaskulær behandling ved akut iskæmisk stroke: Baggrund, selektion, behandling og opfølgning

National retningslinie for trombektomi/endovaskulær behandling ved akut iskæmisk stroke: Baggrund, selektion, behandling og opfølgning National retningslinie for trombektomi/endovaskulær behandling ved akut iskæmisk stroke: Baggrund, selektion, behandling og opfølgning December 2010 Formål Redegørelse og vejledning for endovaskulær terapi

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia: Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger

Læs mere

Dyslipidæmi 638 KARDIOLOGI. Mogens Lytken Larsen

Dyslipidæmi 638 KARDIOLOGI. Mogens Lytken Larsen 638 KARDIOLOGI Dyslipidæmi Mogens Lytken Larsen Denne artikel, der er et led i kardiologiserien, gennemgår kort og præcist de af Dansk Selskab for Almen Medicin godkendte indikationer for udredning for

Læs mere

Rationel farmakoterpi

Rationel farmakoterpi Rationel farmakoterpi Palle Mark Christensen praktiserende læge, Lægerne Lærkevej, Otterup Lægemiddelkonsulent i Region Syddanmark Speciallæge i almen medicin og klinisk farmakologi, ph.d. Program 09.00-09.45

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

Type-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder

Læs mere

Kursus i venøs tromboemboli oktober 2018 Dag 1

Kursus i venøs tromboemboli oktober 2018 Dag 1 Kursus i venøs tromboemboli 10.-12. oktober 2018 Dag 1 10.00 10.15 Velkomst med præsentation af kursister, undervisere og læringsmål 10.15 11.30 Venøs tromboemboli (VTE) introduktion Epidemiologi o Incidens

Læs mere

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Søren Paaske Johnsen Status Der anvendes meget betydelige ressourcer (inklusiv penge samt tid af personale, ledelse og patienter) på at indsamle data til kvalitetsudvikling

Læs mere

Landsdækkende retningslinjer for karkirurgisk behandling af patienter med carotisstenose

Landsdækkende retningslinjer for karkirurgisk behandling af patienter med carotisstenose DKKS 2013 Landsdækkende retningslinjer for karkirurgisk behandling af patienter med carotisstenose Af Mads Lomholt Arturas Cikotas Saeid H. Shahidi Jørn Michael Jepsen Torben Vestersgaard-Andersen Marie-Louise

Læs mere

Vaskulær demens Demensdagene 2013. Hans Brændgaard Demensklinikken Aarhus Universitetshospital

Vaskulær demens Demensdagene 2013. Hans Brændgaard Demensklinikken Aarhus Universitetshospital Vaskulær demens Demensdagene 2013 Hans Brændgaard Demensklinikken Aarhus Universitetshospital Demens Hukommelsessvækkelse især for nye data Svækkelse af mindst en anden cognitiv funktion: tale, geografisk

Læs mere

VTE-KURSUS KURSUS I VENØS TROMBOEMBOLI

VTE-KURSUS KURSUS I VENØS TROMBOEMBOLI 10.-12. OKTOBER 2018 VTE-KURSUS KURSUS I VENØS TROMBOEMBOLI NY DATO DATO ER RYKKET TIL 10.-12. OKTOBER 2018 HOTEL SCANDIC JACOB GADE FLEGBORG 8-10 7100 VEJLE TROMBOSE OG HÆMOSTASE SOM FAGOMRÅDE DELKURSUS

Læs mere

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne

Læs mere

Forløbsprogram for voksne med apopleksi og TCI

Forløbsprogram for voksne med apopleksi og TCI Bilag 3 Forløbsprogram for voksne med apopleksi og TCI 2. Den sundhedsfaglige indsats Afsnittet opdeles i: Præhospital del Akut udredning, behandling og start på sekundær profylakse på sygehus Videre behandling

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne: TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: kardiologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018

Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018 Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018 Ilan Raymond, overlæge, Hjertemedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus Hjertesvigt Kan man leve med det?????

Læs mere

Depression efter stroke post stroke depression (PSD) Grethe Andersen Professor dr. med. Dansk Stroke Center Aarhus Universitetshospital

Depression efter stroke post stroke depression (PSD) Grethe Andersen Professor dr. med. Dansk Stroke Center Aarhus Universitetshospital Depression efter stroke post stroke depression (PSD) Grethe Andersen Professor dr. med. Dansk Stroke Center Aarhus Universitetshospital Afgrænsning Kan ikke appliceres på alle typer af hjerneskade den

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af hyperlipidæmi

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af hyperlipidæmi Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab ESC/EACTS GUIDELINES FOR THE MANAGEMENT OF VALVULAR HEART DISEASE Sabine Gill og Ulrik Mortensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 10. januar 2013 Materialet må kun anvendes

Læs mere

Endovaskulær terapi ved iskæmisk apopleksi

Endovaskulær terapi ved iskæmisk apopleksi Endovaskulær terapi ved iskæmisk apopleksi Mattis Jørgensen 1, Trine Stavngaard 1, Thomas Truelsen 2, Klaus Hansen 2, Daniel Kondziella 2, Markus Holtmannspötter 1, Marie Elisabeth Cortsen 1, Sarah Taudorf

Læs mere

Landsdækkende retningslinjer for karkirurgisk behandling af patienter med carotisstenose

Landsdækkende retningslinjer for karkirurgisk behandling af patienter med carotisstenose DKKS 2018 Landsdækkende retningslinjer for karkirurgisk behandling af patienter med carotisstenose Af Mads Lomholt, Viborg Arturas Cikotas, Ålborg Saeid H. Shahidi, Slagelse Dmitriy Shilenok, Kolding Francois

Læs mere

fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient

fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient AI fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient Overlæge, professor Rasmus Møgelvang Leder af Cardiac Imaging, Hjertecenteret, Rigshospitalet Hvorfor? Hvorfor?

Læs mere

Undersøgelse for åreforkalkning

Undersøgelse for åreforkalkning TILBUD OM Undersøgelse for åreforkalkning Er du i risiko for hjertekarsygdom? En halv million danskere lever med åreforkalkning, som samtidig er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Vi tilbyder nu en dybdegående

Læs mere

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier) REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,

Læs mere

Frantz Rom Poulsen, afdelingslæge, PhD Neurokirurgisk afdeling U Odense Universitetshospital 10-10-2011 1

Frantz Rom Poulsen, afdelingslæge, PhD Neurokirurgisk afdeling U Odense Universitetshospital 10-10-2011 1 Frantz Rom Poulsen, afdelingslæge, PhD Neurokirurgisk afdeling U Odense Universitetshospital 10-10-2011 1 En bevist person er opmærksom på sin egen og omgivelsernes tilstedeværelse! Responderer med normal

Læs mere

Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi og TCI

Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi og TCI Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi og TCI Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for Apopleksi 17. juni 2013 1 Medlemmer af arbejdsgruppen Klinikchef, dr.med. Palle

Læs mere

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer

Læs mere

Formålet med retningslinjen er at beskrive, hvorledes patienter med Pseudoxanthoma Elasticum følges på CAKS, OUH.

Formålet med retningslinjen er at beskrive, hvorledes patienter med Pseudoxanthoma Elasticum følges på CAKS, OUH. OUH - Klinisk Genetik, OUH - 2 KERNEYDELSER - 2.02 Specifikke forløb - 2.02.01 Arvelige og komplekse sygdomme Dokumentbrugere: ODE/Genetik/OUH Læseadgang: Alle Klinisk Genetik, OUH Udskrevet er dokumentet

Læs mere

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-

Læs mere

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Vejledningen er udarbejdet i tilslutning til bekendtgørelse nr. XX af xx/xx-15 om maksimale ventetider

Læs mere

ESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST

ESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST Danske kommentarer til : 2012 focused update of the for the management of atrial fibrillation HØRINGSUDKAST Skrivegruppen består af følgende i alfabetisk rækkefølge: Axel Brandes, Ole Dyg Pedersen, Christian

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen

ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 4. Januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af akutte blødninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VI Akutte blødninger opstår oftest hos alvorligt syge og døende

Læs mere

Hypoxisk-iskæmisk hjerneskade

Hypoxisk-iskæmisk hjerneskade Hypoxisk-iskæmisk hjerneskade Instruksdokument Senest revideret d. 14 12 2014 Forfattere: Niels Sanderhoff Degn og Claus Z. Simonsen Referenter: Birger Johnsen og Boris Modrau Godkender: Claus Z. Simonsen,

Læs mere

Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi og TCI

Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi og TCI Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi og TCI Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for Apopleksi 17. juni 2013 1 Medlemmer af arbejdsgruppen Klinikchef, dr.med. Palle

Læs mere

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

TIME IS BRAIN Optimering af trombolysemodtagelsen. Bitten Lehd & Anne Kjøbsted Dansk Stroke Center, Neurologisk afdeling Aarhus Universitetshospital

TIME IS BRAIN Optimering af trombolysemodtagelsen. Bitten Lehd & Anne Kjøbsted Dansk Stroke Center, Neurologisk afdeling Aarhus Universitetshospital TIME IS BRAIN Optimering af trombolysemodtagelsen Bitten Lehd & Anne Kjøbsted Dansk Stroke Center, Neurologisk afdeling Aarhus Universitetshospital 1 APOPLEKSI Ca. 12.000 apopleksier pr. år i Danmark Apopleksi

Læs mere

Antikoagulantia: Præparatvalg, indikationer og dosering

Antikoagulantia: Præparatvalg, indikationer og dosering Antikoagulantia: Præparatvalg, indikationer og dosering Afdelingen anvender primært følgende præparater: 1. Farmaka der nedsætter dannelsen af normale koagulationsfaktorer: Marevan 2. Farmaka der øger

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Checkliste for delmål til Karkirurgisk Hoveduddannelse. Bilag til Porteføljen for den Karkirurgiske Hoveduddannelse September 2009

Checkliste for delmål til Karkirurgisk Hoveduddannelse. Bilag til Porteføljen for den Karkirurgiske Hoveduddannelse September 2009 Checkliste for delmål til Karkirurgisk Hoveduddannelse Bilag til Porteføljen for den Karkirurgiske Hoveduddannelse September 2009 Det er målene i selve logbogen, der skal dateres og signeres. De enkelte

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

og generalforsamling 2014

og generalforsamling 2014 27. NOVEMBER 2014 DSTH efterårsmøde og generalforsamling 2014 Forskningens hus Søndre Skovvej 15 Aalborg Universitetshospital HER LIGGER FORSKNINGENS HUS HUSK Foredragskonkurrence kl. 10.00 - kl. 11.30

Læs mere

Apopleksiforskningsprojekter

Apopleksiforskningsprojekter 1 Bispebjerg Hospital, Neurologisk Afd. N Apopleksiforskningsprojekter Apopleksi rammer en ud af seks personer i løbet af deres liv og medfører for mange ramte et helt nyt og langt mere bergænset liv.

Læs mere

Endovaskulær Terapi Tillæg til årsrapport. 2014 Dansk Apopleksiregister. Endelig udgave

Endovaskulær Terapi Tillæg til årsrapport. 2014 Dansk Apopleksiregister. Endelig udgave Endovaskulær Terapi Tillæg til årsrapport 2014 Dansk Apopleksiregister Endelig udgave Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter for Epidemiologi

Læs mere

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,

Læs mere

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død

Læs mere

Hereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor

Hereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor Hereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor HHT1:2, HHT2:3 Professor Anette Kjeldsen MD Ph.d. Department of Otorhinolaryngology

Læs mere

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset

Læs mere

Genoptræning og rehabilitering efter stroke. Grethe Andersen Professor dr. med. Aarhus Universitetshospital

Genoptræning og rehabilitering efter stroke. Grethe Andersen Professor dr. med. Aarhus Universitetshospital Genoptræning og rehabilitering efter stroke Grethe Andersen Professor dr. med. Aarhus Universitetshospital Diagnosen 1.Akut fokal neurologisk tab af en funktion 2.> 24 h 3.Mest sandsynligt en cerebrovaskulær

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA NIP-Apopleksi Landsdækkende

REGISTRERINGSSKEMA NIP-Apopleksi Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA NIP-Apopleksi Landsdækkende Apopleksi; Side 1 af 6 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder: Hjerneblødning

Læs mere

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart

Læs mere

Trombolyse ved apopleksi

Trombolyse ved apopleksi Trombolyse ved apopleksi -primær håndtering Line Lunde Afd.læge Neurologisk afdeling Glostrup Hospital 24.04.14 Dagens tekst Anatomi Apopleksi fakta Trombolyse; hvem, hvad, hvor Cases Anatomi Forreste

Læs mere

Behandlingsvejledning for lægemidler til trombocythæmning hos nye Patienter med Cardiologiske Lidelser: Akut Koronart Syndrom (AKS)

Behandlingsvejledning for lægemidler til trombocythæmning hos nye Patienter med Cardiologiske Lidelser: Akut Koronart Syndrom (AKS) Behandlingsvejledning for lægemidler til trombocythæmning hos nye Patienter med Cardiologiske Lidelser: Akut Koronart Syndrom (AKS) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme VEJ nr 9259 af 28/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1702164 Senere ændringer til

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere