Den. Nationaløkonomiske. Videnskab. Af Henry George. Oversat af Ole Lefmann

Transkript

1 Den Nationaløkonomiske Videnskab Af Henry George Oversat af Ole Lefmann

2 Den nationaløkonomiske videnskab skrevet af Henry George i årene * Oversat til dansk i af Ole Lefmann, London, efter den udgave af bogen, som Robert Schalkenbach Foundation, New York, U.S.A., lod trykke i * Forside design: Ewa Leszczynska * 2012 Ole Lefmann ISBN: Forlaget Fritanken

3 Oversætterens forord Ideen Umiddelbart efter at Robert Schalkenbach Foundation i 1968 havde genoptrykt The Science of Political Economy (Den nationaløkonomiske videnskab), forærede daværende formand for Den Danske Henry George Forening, ingeniør Aage Christiansen, mig et eksemplar. Bogen fandtes ikke på dansk. Da jeg senere var redaktør af Den Danske Henry George Forenings tidsskrift Grundskyld (der i 2003 ændrede navn til george), sendte ingeniør Olaf Jespersen, som også havde fået et eksemplar af bogen foræret af Aage Christiansen, mig af og til i perioden oversættelser af uddrag af bogen, som da blev trykt i tidsskriftet. Nu da jeg bor i London på 16. år og er blevet bedre til engelsk, fik jeg lyst til at oversætte bogen i sin helhed, idet jeg i høj grad ville støtte mig til Olaf Jespersens oversættelser samt til oversættelser, som J.S. Loria havde gjort efter den første udgivelse af bogen, og som i 1904 var blevet trykt i skriftet Henry George s Verdensbetragtning - fysisk, metafysisk og etisk, samt hans Stilling til Socialismen. Der er passager i den engelske udgave af bogen, der viser, at Henry George, der jo døde, før bogen var skrevet færdig, ikke havde gået den igennem for at slette unødvendige gentagelser og tilrette sætninger, der havde fået for mange indskudte sætninger og var blevet for lange og knudrede. Derfor er min oversættelse blevet mere summarisk end ordret, ligesom jeg visse steder har udeladt afsnit, der udelukkende beskriver forhold, der var aktuelle i datidens USA. Hvorfor interessere sig for en så gammel bog? Henry George var en skarp iagttager, en dygtig analytiker og en fængslende fortæller. Han begynder bogen med at beskrive menneskers forhold til og afhængighed af naturen og fremhæver, at de trives bedst, når de lever i sam-

4 Oversætterens forord iv fund, hvor de kan udvikle og bruge deres individuelle evner og færdigheder samt udnytte fordelen af at udveksle deres arbejdsprodukter og tjenesteydelser med hinanden. Naturen har ikke givet mennesket våben såsom horn, klør eller rovtænder; men instinkter, som dyr har, er hos mennesker udviklet til fornuft, der tilskynder dem til at søge deres ønsker opfyldt med de mindst mulige anstrengelser - og til at få flest mulige ønsker opfyldt med deres anstrengelser. Det får mennesker til at samarbejde, til at specialisere deres evner og færdigheder og til at bytte deres arbejdsresultater. Derved er menneskers forholdsvis svage fysiske styrke blevet fordoblet mange, mange gange, så ting, der ellers var umulige for mennesker, er blevet mulige. Videre forklarer George, at samarbejde i frihed giver langt bedre resultater end samarbejde under tvang, og at frivillig konkurrence under lige vilkår er bedst til at opfylde menneskelige ønsker; men i den forbindelse fremhæver han udtrykkeligt, hvor vigtigt det så er, at den del af produktionsresultaterne, der skyldes samarbejdet og fællesskabet, bliver til gavn for alle mennesker - ikke kun for monopolister og folk, der har særrettigheder, og som uden modydelser kan tilegne sig, hvad andre frembringer. Han gør også rede for de uafvendelige konsekvenser (naturlove), der gælder for fremstilling og fordeling af det producerede - herunder markedets fastsættelse af løn og udbytte til arbejdskræfterne (fysiske OG intellektuelle) og vederlag til ejerne af de ting, der bruges ved arbejdets udførelse - ligesom han forklarer, at disse størrelser sætter grænsen for, hvad magthavere, monopolister og indehavere af særrettigheder kan tilegne sig. Men bogen - skrevet i årene var hovedsageligt en kritik af de videnskabsmænd, der havde beskæftiget sig med nationaløkonomi igennem de mere end hundrede år, der var gået, siden Adam Smith i 1776 udgav sin bog The Wealth of Nations (Nationernes velstand). Deres opgave skulle have været, mente George, at udforske sammenhængene og de uundgåelige konsekvenser (naturlovene), der virker ved produktionen af ting og tjenester, som mennesker behøver for at kunne leve, nyde livet og sørge for deres afkom, og at gøre rede for kræfterne, der styrer fordelingen af de ting, der

5 Oversætterens forord v fremstilles i samarbejde. Det kunne og burde nationaløkonomiske videnskabsmænd have gjort på samme måde, som fysiske videnskabsmænd udforsker og beskriver de fysiske kræfter og naturlove; og det kan og bør nationaløkonomiske videnskabsmænd altid gøre. Klarhed over de økonomiske sammenhænge giver lovgivere, embedsmænd og vælgere mulighed for at træffe fornuftige beslutninger, mens uklarhed om økonomiske naturlove fastholder forvirring og forhindrer, at overgreb standses. Oprindeligt havde de økonomiske videnskabsmænds hensigt været, som George mente, den skulle være, men de var veget tilbage for risikoen for at rage uklar med samfundets indflydelsesrige kredse, der var beskyttet af privilegier og derfor ikke ville tillade beskrivelser af samfundsordenen, der viste, at privilegier og særrettigheder uretmæssigt tilegnede sig værdier for næsen af de samfundsborgere, der producerede dem. George udpensler i denne bog, hvordan og hvorfor forsøgene, man i et århundrede havde gjort for at udvikle tankerne i Adam Smiths efterladte værker til en egentlig nationaløkonomisk videnskab, ikke havde ført til den nødvendige klarhed; men ikke nok med det. Han uddyber, hvad han selv i tidligere værker havde skrevet om Formue og Værdi og om, hvad der i øvrigt angår menneskers anstrengelser for at få opfyldt deres fysiske ønsker. Han skriver også om Kredit og Penge, og gør rede for spørgsmål, som mange mennesker i vore dage undrer sig over. Mange læsere vil finde det spændende at følge Henry Georges analyse af problemet, der i tiden omkring den franske revolution holdt Adam Smith tilbage fra i Nationernes velstand at fremkomme med sandheder, der ville udfordre de magtfulde kredse, som med sikkerhed ville have forhindret værkets udbredelse, hvis de havde fået uvilje imod det. På den tid var det i England jordadelen, der havde indflydelse på alt, hvad der gik for sig i samfundet, inklusive kulturlivet, og Smith, der havde vundet hertugen af Buccleuch s sympati og velyndest, ville ikke skuffe denne. Tidens intellektuelle kredse fandt Adam Smiths skrift højst interessant, og da det argumenterede kraftigt imod den nye tids succesrige industrimagnaters og handelshuses

6 Oversætterens forord vi åbenlyse iver efter at erhverve monopoler, blev hans værk bakket op af jordadelens aristokrater, der følte, at deres magt kunne komme under pres, og det førte til, at der i det efterfølgende århundrede ved universiteter og læreanstalter både i Storbritannien og USA med kapitalstærke interessers hjælp blev oprettet og vedligeholdt lærestole, der skulle undervise i det, Adam Smith havde kaldt nationaløkonomi. Mange af disse lærestole gik stærkt ind for frihandel, der dengang betød afvikling af eksisterende industri- og handelsmonopoler og afvisning af nye, samt afvikling af flest mulige regeringsrestriktioner. Desuden forsøgte de at gøre rede for de spørgsmål, som Adam Smith havde ladet ligge, herunder en definition af ordet Formue, som er grundlaget for en nationaløkonomisk videnskab; men det lykkedes ikke for dem, fordi de ligesom Adam Smith ikke ville gå imod interesserne hos de magtfulde kredse, der finansierede undervisningen. Det var også grunden til, at nationaløkonomerne afviste den definition på ordet Formue, som Henry George i sidste halvdel af 1800-tallet fremsatte, og nu var de blevet enige om, at man ikke kunne arbejde videre med Adam Smiths nationaløkonomi, hvorfor de var begyndt at udvikle en filosofi, hvori de ikke behøvede at definere ordet Formue, og hvori de lettere kunne forbigå de af Adam Smiths synspunkter, som de havde fundet vanskelige. Det blev derfor ikke til en afklaring af Adam Smiths nationaløkonomi, men til en anderledes filosofi, som de derfor gav et andet navn, nemlig det engelske economics, der blev lanceret af økonomiske lærestole ud over den engelsktalende verden. Den nye økonomiske filosofi tog senere betegnelsen nationaløkonomi ( political economy ) tilbage igen, men beholdt også betegnelsen economics; i dag kan man ikke ud fra betegnelserne nationaløkonomi eller economics afgøre, om grundlaget for det, der tales om, er Adam Smiths filosofi, der nu bliver kaldt klassisk, eller den senere udviklede, der i dag kaldes neo-klassisk. For mig har Henry Georges bog Den nationaløkonomiske videnskab, været interessant læsning, fordi den har givet mig indsigt i:

7 Oversætterens forord vii 1) de ovenfor nævnte akademiske konflikter, der i virkeligheden var tidens magtpolitiske konflikter; 2) samfundsetiske og -økonomiske sammenhænge; 3) de alvorlige samfundsproblemer, der skyldes den skæve fordeling af velstanden, som George beskriver omhyggeligt og giver forslag til løsningen af, og som stadig tynger menneskeheden og vokser, efterhånden som teknologien indenfor produktion, kommunikation, samarbejde og handel udvikles. Om visse ord og udtryk Det engelske udtryk Political Economy har jeg oversat til nationaløkonomi, der er det udtryk, som danske akademikere i dag bruger om videnskaben, og som Gyldendals røde ordbog, 1997, foreslår. Umiddelbart ville jeg have oversat udtrykket til samfundsøkonomi, ligesom Olaf Jespersen gjorde og som oversættere af andre af Georges værker har gjort, men jeg har i dette spørgsmål bøjet mig for vor tids autoriteter på området. Den nationaløkonomiske videnskab beskæftiger sig med naturlovene for fremstilling af formuegenstande og tjenesteydelser. Fremstillingen sker ved et samspil mellem mennesker, der hver for sig venter at få et udbytte af deres medvirken, hvilket er grunden til, at bogen også omfatter naturlovene for fordelingen af de frembragte værdier. Forfatteren anser fremstillingen og fordelingen af værdien af det fremstillede for at hænge uløseligt sammen. Naturlove virker altid, de er uafvendelige; og indretter man sig efter dem, virker de til gavn for menneskene og samfundet; men ignorerer man dem, uvidende eller velovervejet, volder de alvorlig skade både for samfundet og for enkeltpersoner. Men ofte er de mennesker, det går ud over, andre end dem, der skaffer sig fordele ved velovervejet at tilsidesætte naturlovene, og derved opstår problemer, der skaber politiske spændinger. Det gør George også rede for i denne bog, ligesom han beskriver, hvordan regeringen kan afværge den slags urimeligheder ved at lade menneskelige love stemme overens med naturlovene.

8 Oversætterens forord viii Hvor Henry George har brugt udtrykket economics har jeg flere steder også brugt dette ord på dansk, da det nu er almindeligt anvendt af vor tids danske økonomer. Før, nu og fremtiden Henry George kom til at interessere sig for samfundets økonomi, da han i 1860 erne søgte efter og fandt årsagen til og løsningen på sin tids store sociale og samfundsøkonomiske problem: Fattigdommen, der øgedes midt i den stigende velstand. Han skrev en række bøger og holdt hundredvis af foredrag herom i engelsktalende lande verden over; hans bøger blev oversat til mange sprog, og mange steder på kloden begyndte man at følge hans forslag, og i mange demokratiske samfund kom man godt i gang med at inddrage værdien af det fællesskabte til betaling af fællesskabets udgifter i stedet for skatter på produktive kræfter og arbejdsprodukter. Men fra omkring midten af 1900-tallet lykkedes det for eliten omkring tidens indflydelsesrige velhavere at få samfundets ledere til at forplumre almindelige menneskers forståelse af de naturlove, der gælder for nationaløkonomien, og at udvande eller helt udrydde interessen for Georges forslag; og som følge heraf kølnedes politikernes interesse for at fremme sagen, der derfor har lidt tilbagegang. Nu lader man de velhavende kredse nyde godt af værdierne, der skabes af samarbejdet og fællesskabet, selv om det går ud over det brede vælgerkorps, der holdes i uvidenhed om de store arbejdsfri og skattefri indtægter og forvirres af påstande om, at de største arbejdsindtægter betaler de største skatter, og de besvegnes interesse rettes i højere grad mod bevarelsen af sociale ydelser. Den manglende vilje hos samfundets ledere til at gennemføre reformer, der vil give medborgerne ligeret til værdien af naturen og samfundet, kan i et demokrati påvirkes positivt, så snart vælgerne ønsker, at løsningen skal gennemføres; men dét forudsætter jo, at vælgerne har fået og fortsat får rigtige og fuldstændige oplysninger. Min oversættelse skulle gerne bidrage til bedre og bredere oplysning til gavn for samfundet. God fornøjelse med læsningen.

9 Oversætterens forord ix Tak Jeg skylder tak til forfatteren og udgiveren af den amerikanske bog, og til Aage Christensen, Olaf Jespersen og J.S. Loria, der alle er døde, samt til Per Møller Andersen, Allerød, der var i besiddelse af og sendte mig en kopi af Lorias oversættelser. Min tak til Per er ekstra stor, fordi han tog besværet med korrekturlæsningen, og fordi han vil publicere min danske oversættelse. Og tak til min datterdatter Ewa Leszczynska, der har designet bogens forside. London, januar 2012, Ole Lefmann

10 x Tidligere udgivelser i dansk oversættelse: I 1904 udkom J.S. Lorias oversættelser af afsnit af The Science of Political Economy (SPE) i et skrift med titlen: Henry George s Verdensbetragtning - fysisk, metafysisk og etisk, samt hans Stilling til Socialismen. (HGV) Heri kaldte Loria de oversatte afsnit for: SPE (af 1968) HGV (af 1904) BogI kapitel 1 side Begyndelsen. - I Væsensforskelle mellem Mennesker og Dyr. - I Lighed og Ulighed mellem Mennesker og Dyr. - I Følge, Selvfølge og Naturlove. - I Menneskeviljens Indvirken på Verden - I Subjektiv og objektiv Attrå. -II Fagforeninger og Socialisme. -II Rig og Fattig. Kristi Læres dybe Betydning. -III Forskellen mellem at skabe og at producere. -III Om Rum og Tid. -III Forskellig Opfattelse af Rum og Tid -III Kooperation. Kortsynethed og Umulighed -III [8. fortsat - uden ny overskrift] I årene bragte tidsskriftet Grundskyld Olaf Jespersens oversættelser af afsnit af The Science of Political Economy (1968): Bog I kapitel 8 siderne Grundskyld marts II maj II december II december II juli II juli II april februar II maj august II maj+aug II november II november III juni IV august IV august IV maj IV juni V juli 1972

11 Forfatterens erkendtlighed Take, since you bade it should bear. These, of the seed of your sowing - Blossom or berry of weed. Sweet though they be not, or fair, That the dew of your word kept growing; Sweet at least was the seed. - Swinburne to Mazzini Til August Lewis, New York, og Tom L. Johnson, Cleveland, Ohio, som af egen tilskyndelse, uden forslag eller tanke fra min side, har hjulpet mig, så jeg kunne holde fri til at skrive bogen, tilegner jeg den med varm hengivenhed for hvad der således skyldes deres arbejde.

12 Udgiverens forord til originaludgaven (1898) Dette arbejde begyndte forfatteren i 1891 efter hjemkomsten fra en foredragsturné gennem Australien og en verdensrundrejse. Det voksede frem af forfatterens længe nærede tanke om at skrive en lille lærebog, der i korthed skulle forklare principperne for sand nationaløkonomi. Sådan en Primer of Political Economy (Begynderbog i Nationaløkonomi) skulle i direkte, belærende form fremsætte hovedprincipperne for, hvad han fandt var en nøjagtig og indiskutabel videnskab, og henvise diskutable spørgsmål til et senere og større værk. Men inden forfatteren kom ret langt, indså han vanskeligheden ved at lave en simpel beskrivelse af principperne, mens der bestod så megen uklarhed omkring meningen med visse udtryk. Derfor følte han sig tvunget til at ændre sin plan og først skrive det større værk, som skulle omarbejde nationaløkonomien og undersøge og forklare udtryk såvel som principper; og som, ved at begynde fra begyndelsen, skulle opspore fremkomsten og delvist udviklingen af den viden, som grundlæggerne af nationaløkonomien havde i hænde, og derpå vise, hvordan professionelle lærere gradvist har forfladiget og til sidst forkastet den - ledsaget af en beskrivelse af udvidelsen af videnskaben uden for og uafhængigt af læreanstalterne, som den filosofi om naturens orden, der nu spredes verden over under navnet Enesteskatten. Kort tid efter, at dette arbejde var godt på vej, lagde forfatteren det til side for at skrive et svarskrift, The Condition of Labour (Arbejdets kår), 1891, til en pavelig rundskrivelse, og igen senere for at skrive en bog om Mr. Herbert Spencer s tilbagekaldelse af principperne omkring jordspørgsmålet, A Perplexed Philosopher (En forvirret filosof), Bortset fra disse afbrydelser og lejlighedsvise skriverier til blade og aviser samt foredrag og politiske taler, helligede han sig fuldt ud sit store forehavende, indtil han gik ind i valgkampen op til

13 xiii borgmestervalget (om borgmesterposten i New York; o.b.), mod hvis afslutning han døde, 29. oktober Bogen ville, hvis den var blevet fuldendt efter forfatterens plan, have haft en udvidet Bog 5, om Penge, og i Bog 4 en fuldstændig behandling om naturen og funktionen af naturlovene om Løn, Rente og Jordrente; men det efterladte værk var, efter forfatterens mening, i hovedsagen færdigt, idet de brudte dele, for at bruge hans egne ord få dage før han døde, tilkendegiver retningen, hvori mine (hans) tanker går. Forfatterens forord er stykkevist. Det bærer i manuskriptet en blyantsskrevet dato 7. marts 1894, og er her skrevet efter en form han selv brugte i en tidlig kladde. Bortset fra indfyldninger i sammendragene i fire overskrifter (vist ved fodnoter), tilføjelsen af et indeks, og rettelser af få åbenlyse skrivefejl, er værket her nøjagtigt, som det blev efterladt af forfatteren - og det er de nærmeste pårørendes ønske, at det skulle gives til verden uændret af anden hånd. Henry George, Jr. New York, 1. februar 1898.

14 Forfatterens forord I Progress and Poverty (Fremskridt og fattigdom, 1879; o.b.) omformulerede jeg den nationaløkonomiske videnskab på de områder, der på den tid trængte mest til at blive omformuleret. Kritikken heraf har kun fremhævet det rigtige i de i bogen givne synspunkter. Men Fremskridt og fattigdom dækkede ikke hele det nationaløkonomiske område, og bogen var nødvendigvis i vidt omfang kontroversiel snarere end konstruktiv. At gøre mere end det, lå på den tid uden for den fritid, jeg havde til rådighed. Jeg indså heller ikke fuldt ud, at det skulle være nødvendigt. For mens jeg indså størrelsen af de kræfter, som ville kaste sig over den rene sandhed, som jeg søgte at gøre rede for, tænkte jeg, at skulle det lykkes med Fremskridt og fattigdom at frembringe noget, der lignede bred opmærksomhed, og få i det mindste nogle professionelle nationaløkonomiske undervisere til at blive opmærksomme på de oversete sandheder, jeg havde anstrengt mig for at gøre rede for, ville de nok sætte dem sammen med de sandheder, der allerede var forstået, og hvori der undervises. Årene, der er gået siden udgivelsen af Fremskridt og fattigdom, har for min del været helliget udbredelsen af de deri beskrevne sandheder ved udgivelse af andre bøger og pjecer, ved udfærdigelse af artikler i tidsskrifter og aviser, og ved foredrag og forelæsninger, og det blev så stor en succes, at den ikke blot overgik, hvad jeg for femten år siden turde forvente ville blive opnået i løbet af den tid, men den har givet mig grund til at føle, at af alle de mennesker, jeg har hørt om, som har prøvet at gøre en lige så stor indsats imod en lige så stor modstand, har jeg haft held til at vække en yderst positiv tænkning. Ikke blot overalt hvor der tales engelsk, men i alle dele af verden, rejser sig mennesker, der vil bære frem til triumf den store bevægelse, som Fremskridt og fattigdom satte i

15 gang. Det store værk er ikke fuldendt, men det er begyndt, og det kan aldrig forsvinde. Den aften jeg afsluttede Fremskridt og fattigdom, følte jeg, at det talent, der var givet mig, havde løst sin opgave - følte fuldkommen tilfredshed og en endnu dybere taknemmelighed, end hvis alle kongedømmer på jorden var blevet lagt for mine fødder; og skønt årene har retfærdiggjort min tro, ikke dæmpet den, er der stadigvæk noget, jeg skal udrette. Men den nationaløkonomiske videnskab er ikke blevet omformuleret. Så jeg tænker mig, at dét vil være det mest nyttige jeg kan gøre for at drive oplysningsarbejdet og bevægelsen så langt frem som muligt. xv

16 Bogens hovedinddelinger Side Den almindelige indledning 1 Bog I Meningen med nationaløkonomien 9 Bog II Naturen af formue 99 Bog III Produktionen af formue 280 Bog IV Fordelingen af formue 364 Bog V Penge - ombytningsmiddel og værdimål 409

17 Den almindelige indledning I denne bog vil jeg i klar og systematisk form gøre rede for hovedprincipperne for den nationaløkonomiske videnskab. Mit standpunkt vil ikke være som lærerens, der forklarer, hvad man skal tro, men snarere som rejselederens, der udpeger, hvad der er at se. I stedet for at bede læseren blindt følge med, vil jeg opfordre ham til ikke at godkende nogen forklaring, han ikke selv kan afprøve med sin egen fornuft. Dette siger jeg ikke som en undervurdering af mig selv eller som en tom høflighed mod læseren, men på grund af nationaløkonomiens natur og dens nuværende tilstand. Af alle videnskaber er nationaløkonomien den, som er af størst praktisk betydning for nutidens civiliserede mennesker. For den er videnskaben om naturen af formue og om naturlovene for produktion og fordeling af formue; man kan sige, at den handler om det, som de fleste menneskers fleste tanker og anstrengelser drejer sig om, nemlig anskaffelsen af livets nødvendigheder. Den omfatter de fleste af de problemer, der ligger dybt i vores politiske liv og lovgivning, i vore samfundsmæssige og administrative teorier, og - i langt større udstrækning, end man først skulle tro - i vore filosofiske og religiøse forestillinger. Det bliver den videnskab, der skal løse spørgsmålene, som man her ved afslutningen af det nittende århundrede med den største materielle og videnskabelige udvikling, verden endnu har set, ser samle sig i fremtidshorisonten i alle civiliserede lande - den eneste videnskab, der kan sætte vores samfund i stand til at afværge katastrofen, der allerede nu truer os. Og alligevel, skønt den nationaløkonomiske videnskab er overordentlig vigtig i det praktiske liv, må dén, der i dag vil gøre sig klare og sikre tanker om, hvad denne videnskab kan lære os, selv formulere sine tanker. For ingen institution har en acceptabel sandhed; der findes ingen bred, enig og anerkendt autoritet, som man uproblematisk kan godkende.

18 Den almindelige indledning 2 I alle andre anerkendte grene af videnskaben, kan en spørger finde grundregler, der anerkendes af alle og modsiges af ingen af dem, der arbejder med den pågældende viden i praksis, og hvorpå man med sikkerhed kan basere sin behandling af nutidens oplysninger og erfaringer. Men trods lang tids udvikling og mange professorer kan man endnu ikke finde sådan et grundlag i den nationaløkonomiske videnskab. Hvis man accepterer, hvad én underviser eller skole lærer fra sig, kan man finde det modsagt af andre skribenter og andre skoler. Det gælder ikke blot, hvad angår indviklede og vanskelige spørgsmål, men gælder også helt elementære spørgsmål. Selv i spørgsmål, som i andre videnskaber for længst er afgjort, vil dén, der i dag søger vejledning om almindeligt accepterede synspunkter i nationaløkonomien, finde et kaotisk væld af uafklarede meninger. Så fjernt er man fra enighed om primære principper, at det endnu er et kildent spørgsmål om beskyttelse af erhvervslivet eller frihandel kan bidrage mest til fremskridt - et spørgsmål som nationaløkonomien burde være i stand til at besvare lige så let som hydrodynamikken kan besvare spørgsmålet, om et skib bør være bredere end det er langt, eller længere end det er bredt. Det er ikke, fordi man mangler emner for systematiske undersøgelser. Ikke blot er ingen emner så vidt og så hyppigt diskuteret som dem, der ligger inden for det nationaløkonomiske område, men hvert universitet og enhver læreanstalt har nu sin egen videnskabelige professor, hvis særlige opgave det er at studere dette og undervise i det. Men ingen steder er utilstrækkelighed og forvirring tydeligere end i disse menneskers skrifter; heller ikke er der noget, der så tydeligt giver indtryk af, at der hverken er udviklet eller kan udvikles en virkelig nationaløkonomisk videnskab. Men mens denne disharmoni viser, at dén, der virkelig har til hensigt at studere nationaløkonomien, ikke har en autoritet at holde sig til, er der intet, der forhindrer, at den pågældende ved at bruge sin egen fornuft i ærlig søgen efter sandheden, kan nå frem til faste og sikre konklusioner. For i nationaløkonomiens overordnede, praktiske vigtighed er det muligt at finde årsagen, der har holdt og fortsat holder nationaløkonomien under diskussion og har forhin-

19 Den almindelige indledning 3 dret udviklingen af en institution, der har en accepteret og sikker mening. Under de nuværende forhold i den civiliserede verden drejer menneskers største bestræbelser sig om at erhverve og besidde formue. Ville det så ikke være tåbeligt at forestille sig, at videnskaben, der beskæftiger sig med produktion og fordeling af formue, skulle være undtaget fra påvirkning af denne kamp? Macaulay har sagt, at hvis en stor økonomisk interesse ville være kommet i vanskeligheder ved anerkendelse af tyngdelovens tiltrækningskraft, ville denne den mest indlysende af alle kendsgerninger endnu ikke være blevet accepteret. Hvad kan vi så forvente af undervisningen om en videnskab, der netop drejer sig om den mest magtfulde af tilsikrede rettigheder, der handler om lejeværdien af jord, om løn og renter, om skatter og toldafgifter, om privilegier, fritagelser og tilskud, om valutaer, jordforpagtning/-leje og offentlig gæld, om de ideer som fagforeninger er baseret på, og om de undskyldninger, som sammensluttede kapitalinteresser forsvares med? Under de eksisterende forhold skal den økonomiske sandhed ikke blot overkomme inertien, der næres af ugidelighed og vaner; det ligger i dens hele natur, at den er underkastet undertrykkelse og forvridning på grund af indflydelsen fra den mest magtfulde og årvågne elite. Den skal ikke kun arbejde sig frem; den skal ustandselig være på vagt. Af sikkerhedsmæssige grunde kan denne sandhed ikke betros til en udvalgt forsamling af mennesker, og af samme grund kan man ikke have tillid til dem, der har magten til at lave love og administrere offentlig virksomhed. I dag er det især sandt, at alle store politiske spørgsmål på bunden er nationaløkonomiske. I studiet af den nationaløkonomiske videnskab er der blevet indført det samme forstyrrende element, som yppede kiv mellem mennesker, der studerede teologi, og som med blod skrev en lang side i verdenshistorien, hvilket i det mindste i en periode påvirkede også studiet af astronomien så vidt, at autoriteterne nægtede at anerkende, at jorden bevægede sig omkring solen, selv længe efter, at dette var bevist. Organiseringen af politiske partier, førerstillingen de indtager og magten de samler sig, samt de stærke fordomme de optænder, er altid

20 Den almindelige indledning 4 fjendtlige over for dem, der søger sandheden, og over for anerkendelse af sandheden. Og mens læreanstalter og universiteter og lignende institutioner, der angiveligt blev oprettet for omhyggeligt at undersøge og redeligt finde sandheden, ikke er undtaget og ikke kan undtages fra den indflydelse, der forstyrrer studiet af nationaløkonomien, er de under de nuværende betingelser afskåret fra på redelig og tilfredsstillende vis at behandle denne videnskab. For i den civiliserede del af verden er intet mere klart, end at der sker en dyb og udbredt fejl ved fordelingen af producerede formuegenstande, ja nok allerede ved produktionen af dem. Det er nationaløkonomiens pligt at afsløre denne fejl, og en absolut redelig og ærlig udlægning af videnskaben vil afsløre den. Men lige meget hvad denne uretfærdighed kan være, så er de kollegier og universiteter, der fungerer i dag, ved loven om deres eksistens udelukket fra at kunne afsløre den. For hvad uretfærdigheden end vil vise sig at være, har den formuende klasse i hvert fald forholdsvis fordel af den, og denne klasses synspunkter og ønsker dominerer kollegierne og universiteterne. Ligesom da slaveri endnu var tilladt, kunne vi på kollegier, universiteter og andre godkendte institutioner for undervisning og holdninger i vore sydlige stater og for den sags skyld også i de nordlige, have kigget forgæves efter forslag om ophævelse af denne uretfærdighed; så under de nuværende betingelser må vi ved sådanne steder kigge forgæves efter en troværdig behandling af nationaløkonomien. Den, der accepterer en lærestol i nationaløkonomi må gøre det på aftalte betingelser om, at han ikke vil finde frem til det, som det er hans professionelle opgave at finde frem til. 1 Det er disse ekstraordinære vanskeligheder, og ikke vanskeligheder i selve nationaløkonomien, der er grunden til, at dén der i dag - efter alle de bestræbelser, der siden Adam Smith skrev om sine tanker, har været helliget under- 1 Om dette emne kan man endnu med stort udbytte læse Adam Smith s mening om kollegier og universiteter (Artikel II, del III, kapitel 1, bog V, Wealth of Nations (Nationernes velstand)). o.b.