Velfærdskommissionens mavelanding Af: Christen Sørensen Professor, Syddansk Universitet:Odense
|
|
- Erik Kronborg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Velfærdskommissionens mavelanding Af: Christen Sørensen Professor, Syddansk Universitet:Odense Velfærdskommissionens lange rejse er slut. Efter to rumrejser i 1000-årige tidståger beskrevet i Politikens kronik 15. maj og 4 dec med afstikkere undervejs landene Velfærdskommissionen med deres afsluttende rapport 7. dec Efter grundige studier af sporene efter den hårde mavelanding og af den sorte boks er det nu muligt at belyse baggrunden for landingen, som statsministeren umiddelbart kommenterede ved at kassere de fleste af de vidnesbyrd, som kommissionen afsluttede deres færd med. Sporene viser, at den afgørende årsag til den hårde mavelanding var, at Velfærdskommissionen under deres rumrejser havde opbrugt så megen energi og tid, at landingen måtte forceres. De nødvendige landingsprocedurer var derfor ikke blevet ordentligt afprøvet. Ca detaljer var overset. Detaljer, der hver især ikke indebar en egentlig risiko for landingen, men som samlet set bidrog til, at landingen blev både hård og usmuk. Hertil kom, at et væsentligt afsnit i skyndingen var blevet helt overset, og at flere afsnit, der i tilfælde af landingsproblemer kunne være væsentlige, var forblevet ulæste. Derfor var Velfærdskommissionen lange rejse endt med en uskøn og hård mavelanding. Dette var dog bortset indirekte via statsministerens reaktion ikke kommet offentligt frem, idet landingsobservatørerne også kaldet journalister kun havde baseret deres reportage på korte sammendrag af landingsrapporten og besætningens egne udtalelser. Baggrunden for denne kortfattede allegoriske fremstilling fremgår af det følgende. Velfærdskommissionens endelige rapport på næsten 1000 sider er desværre kendetegnet ved: at der er omkring 1000 stave- og sætningsfejl, at kapitlerne ikke er samredigeret, at der fremsættes udokumenterede og uholdbare påstande, og at ikke engang kommissionens centrale forslag om deres eget efterlønsforslag er korrekt beskrevet. Den væsentligste årsag hertil er efter min opfattelse, at kommissionen dels har brugt uforholdsmæssig lang tid og kræfter på 1000-årige fremskrivninger og de hertil knyttede 1000-årige tidståger, som jeg nærmere har redegjort for i de to nævnte kronikker, og dels har slået et så stort og omfattende projekt op, at det ikke er lykkedes at fuldende det. Kort sagt: der har manglet ledelse af kommissionens arbejde. Dette kommer allerede til udtryk ved, at det 1000-årige perspektiv, der dominerede kommissionens første udgivelse, er forladt i den endelige rapport. Og i en sådan grad at det kun er perioden frem til 2040, der indgår med vægt. Hovedproblemet med den 1000-årige tidshorisont kombineret med de øvrige basale forudsætninger i det 1000-årige forløb: stærkt stigende levealder i indeværende århundrede, men trods dette uændrede tilbagetrækningsaldre i relation til efterløn og folkepension, var, at dette forledte kommissionen til ganske at overdrive det finanspolitiske holdbarhedsproblem, som bl.a. blev udtrykt ved et 1000-årigt engangsløft i bundskatteprocenten, der i henhold hertil skulle stige med 8,7 procentpoint fra 5,5 procent til altså 14,2 procent. 1
2 Jeg har vedvarende fremhævet, at dette i øvrigt på kommissionens egne præmisser - helt overdrev det finanspolitiske holdbarhedsproblem. Selv om det trods flere forsøg ikke er lykkedes at få fremlagt de beregninger, jeg har efterlyst, er der i den endelige rapports kapitel 7 vist resultater, der til fulde bekræfter dette. I kapitel 7 redegøres således for de samfundsøkonomiske konsekvenser, bl.a. i relation til de offentlige finanser, af den af Velfærdskommissionen foreslåede udfasning af efterlønnen og for den foreslåede levetidsindeksering af folkepensionsalderen (med 1 måned pr. år fra 2013). Det vises i kapitel 7, at dette betyder, at der mindst vil være et overskud på de offentlige finanser på 1 pct. af BNP i hvert eneste år frem til og med Heraf følger, at det offentlige i 2040 vil have såvel reale aktiver (i omegnen af 30 pct. af BNP) samt finansielle aktiver af et ikke ubetydeligt omfang. Så det er altså mere end rigeligt til at sikre finanspolitisk holdbarhed, hvad Velfærdskommissionen da også udtrykker ved: Isoleret set løser de to tilbagetrækningsforslag dermed den offentlige sektors holdbarhedsproblem. Velfærdskommissionen viser i kapitel 7 også, hvad der bliver følgen, hvis det alene er aldersgrænserne for såvel efterløn som folkepension, der løftes. Med andre ord bevares den nuværende efterlønsordning i dette eksperiment med den modifikation, at aldersgrænserne på 60 og 62 år justeres i samme takt som folkepensionsalderen på 65 år. Velfærdskommissionen viser, at hvis disse aldersgrænser øges med 2½ måned pr. år fra 2013, vil der stadig være overskud på de offentlige finanser i alle år frem til Og også i dette tilfælde vil den offentlige sektor have betydelige reale aktiver, men også finansielle aktiver opgjort netto i Så også med dette forslag er der mere end finanspolitisk holdbarhed. På ovenstående baggrund må jeg derfor konkludere, at det er tilstrækkeligt at øge tilbagetrækningsaldrene og justere noget i efterlønnen (f.eks. længere optjeningsperiode) for at sikre finanspolitisk holdbarhed i hvert fald frem til Noget andet er, om det er finanspolitisk holdbarhed, der i sig selv skal være styrende for den økonomiske politik. Det bør ikke være tilfældet, idet finanspolitisk holdbarhed kun kan være en nødvendig forudsætning, og ikke en tilstrækkelig forudsætning, i en bedømmelse af den førte økonomiske politik. Det følger af ovenstående, at det også efter min mening er helt væsentligt at forhøje folkepensionsaldersgrænsen i takt med stigende levetid. Det ville være absurd, hvis vi alene reserverede mulighederne til konsolidering og udbygning af den offentlige velfærd til en længere pensionisttilværelse. Derfor bliver en af de helt afgørende opgaver at få befolkningens tilslutning til, at vi allerede nu bør beslutte at justere folkepensionsalderen i takt med udviklingen i levetiden, så der kan gives et langt varsel. Velfærdskommissionen forslag er også i overensstemmelse hermed, idet stigningen i folkepensionsalderen først foreslås gennemført fra En anden og også kraftigere indfasning bør overvejes, idet pensionsalderen først når op på 67 år og 4 måneder i 2040 i henhold til kommissionens forslag. Efterlønsordningen bør også justeres. Som alternativ til Velfærdskommissionens forslag vil jeg foreslå følgende: - alle der nu er på arbejdsmarkedet kan fortsætte under den nuværende efterlønsordning, hvis der sker en tilmelding til ordningen inden for et halvt år, - kommende generationer på arbejdsmarkedet er automatisk dækket af ny-efterløn. Nyefterløn er baseret på følgende principper: 1) intet kontingent, da kravet om kontingent givetvis udelukker mange, der netop vil kunne få behov for at gå på efterløn, 2) fraværet af 2
3 kontingent skal ses i lyset af, at kontingentet til samfundet leveres via deltagelse på arbejdsmarkedet i f.eks år. Denne periode reguleres også med udviklingen i middellevetiden og 3) ny-efterløn er også rettighedsbaseret. Ny-efterløn vil grundet kravet om en forholdsvis lang optjeningsperiode også give tilskyndelse til, at de for lange studietider i Danmark reduceres. Afsluttes en videregående uddannelse som 25-årig, vil den pågældende inkl. barsel og ledighed allerede kunne opfylde en 35-årig optjeningsperiode som 60-årig. Og det er svært at se, at dette skulle være skræmmende for et ungt menneske. Diskussionen om justeringer af folkepensionsalder og efterlønsordningen bør generelt ses i sammenhæng med, at det er ønskeligt, at der bliver langt større fleksibilitet i det aldersinterval, hvor arbejdsmarkedet typisk forlades som alderspensionist. Nogle magter ikke længere at være på arbejdsmarkedet, andre kan bidrage på deltid fordelt på den ene eller anden måde, og atter andre ønsker fuldt ud at fortsætte. Det er efter min opfattelse vigtigt, at diskussionen om stigende folkepensionsalder og justeringer af efterlønsordningen sker inden for rammerne af en generel model for fleksibel tilbagetrækning grundet kombinationen af længere levetid, bedre helbred og større krav fra arbejdsmarkedet i årene fremover. I denne sammenhæng har det for mig været meget skuffende, at Velfærdskommissionen ikke er kommet med forslag til, hvordan beskæftigelsesmulighederne skal forbedres for de, der nærmer sig en tilbagetrækningsalder og samtidig bliver arbejdsløse. Velfærdskommissionen har meget grundigt dokumenteret, at det ikke blot er i Danmark, at denne gruppe har meget svært ved igen at komme ind på arbejdsmarkedet. Stigende pensionsalder og stigende efterlønsalder eller endog afskaffelse af efterlønsordningen fjerner ikke dette problem, men forskyder naturligvis den overnormale langtidsledighed opad i aldersforløbet i takt med stigningen i tilbagetrækningsaldrene. I tilknytning til ovenstående bør det være en central opgave at udforme rammer, der gør det såvel sjovere som mindre nedslidende at være på arbejdsmarkedet. Alt for ofte udtrykkes det desværre, at livet først igen bliver godt og kan leves fuldt ud, når arbejdsmarkedet er forladt for stedse. Det er måske uundgåeligt for nogle og i visse jobfunktioner, men der bør gøres en målrettet indsats for, at antallet af disse tilfælde minimeres. For vi skal vel helst leve livet mens vi har det også i arbejdsmarkedsperioden. Velfærdskommissionen har desværre ikke engang givet en korrekt fremstilling af deres eget forslag til efterlønsreform. Det anføres således ikke blot i hovedrapporten på næsten 1000 sider, men også i den sammenfattende korte udgave heraf, at aldersgrænserne på 60 og 62 år i efterlønsordningen foreslås øget med 4 mdr. pr. år fra og med Det er ikke korrekt. Hvis tilgangen til efterlønsordningen som påstået først stopper i 2028, skal disse aldersgrænser kun øges med 4 mdr. pr. 15 mdr. (1 år og 1 kvartal) fra og med Hvis det imidlertid lægges til grund, at disse aldersgrænser øges med 4 mdr. pr. år fra og med 2009, stopper tilgangen til efterlønsordningen i Det er ikke muligt for udenforstående at afgøre, hvad den korrekte udlægning er. Og tilsyneladende har kommissionens egne medlemmer ikke engang vidst, hvad de selv har foreslået eller baseret de hertil knyttede beregninger på. Den manglende gennemarbejdning af kommissionens rapport viser sig også i andre ukorrekte påstande m.v. I kapitel 1 anføres eksempelvis: Da modtagere af efterløn desuden ikke har dårligere 3
4 helbred end personer, der fortsætter med at arbejde i stedet for at trække sig tilbage, må man komme frem til den konklusion, at andre velfærdsydelser er langt vigtigere at bevare end efterlønsordningen. Det er stærkt kritisabelt, at en så krænkende og forkert påstand kan anføres i en udredning fra en officiel kommission. Jeg er opmærksom på, at denne påstand senere gennemhulles af kommissionen selv. Men en så krænkende og forkert påstand bør ikke indgå i en officiel udregning uanset ytringsfrihed. Og det bliver ikke bedre af, at den er anført i udredningens kapitel 1, som mange måske nøjes med at læse. Toppunktet af sjusk nås dog i kapitel 8, hvor et afsnit med overskriften: Virksomhedernes medansvar for en forbedret integration er tom. Mon der heraf kan sluttes, at kommissionen mener, at virksomhederne ikke har noget medansvar? Når en kommissions arbejde vurderes, må der også tages stilling til, om der er emner og analyser, der burde være medtaget. Disse områder er efter min vurdering i dette tilfælde bl.a.: - voksen- og efteruddannelse. Teknologiske ændringer, globalisering og efterspørgselsskift betyder, at det næsten for alle vil være et krav, at uddannelse og færdigheder skal opdateres og videreudvikles, såfremt tilknytningen til arbejdsmarkedet skal bevares frem til pensionsalderen. Og da Velfærdskommissionen vælger arbejdsvejen til sikring af velfærdssamfundet burde voksen og efteruddannelsesområdet også have været et fokusområde i rapporten. Men det indgår overhovedet ikke, - arbejdsmiljøet. Et godt arbejdsmiljø er en vigtig forudsætning for, at lysten og muligheden for at blive på arbejdsmarkedet opretholdes, - fordelingsanalyser. I lyset af de forslag, som Velfærdskommissionen kommer med, og i betragtning af, at Velfærdskommissionen selv fremhæver, at disse forslag skal ses i sammenhæng, er det stærkt kritisabelt, at kommissionen ikke har gennemført en sammenfattende fordelingsanalyse af deres forslag. Ovenstående kombineret med de mange stave- og sætningsfejl samt med gentagelse på gentagelse viser vel yderligere, at der nærmest har været tale om et sammenbrud i kommissionens arbejde grundet manglende ledelse for det er vel svært at henvise til manglende ressourcer i dette tilfælde. Det er således vanskeligt at undgå at konkludere, at Velfærdskommissionen har slået et meget større projekt op, end den magtede at afslutte i den endelige rapport. Denne konklusion bør dog ikke føre til, at debatten og initiativerne til at befæste grundlaget for det danske velfærdssamfund stoppes eller sættes på vågeblus, ligesom de positive bidrag fra Velfærdskommissionens arbejde ikke bør overses. Derfor ender denne kronik med fokus på dette mere positive og fremadrettede perspektiv. Der er udført et meget omfattende arbejde af Velfærdskommissionens sekretariat, som kan danne udgangspunkt for fortsatte analyser, diskussioner og justeringer i centrale mekanismer i vort velfærdssamfunds indretning. Hertil kommer, at der er udført et meget stort arbejde med DREAMmodellen, som det forhåbentligt lykkes at fortsætte i f.eks. finansministeriet. Under mere styrede 4
5 forhold kan værktøjet, DREAM-modellen, blive et yderst vigtigt element i arbejdet med det beslutningsgrundlag om især langsigtede problemstillinger, som danske politikere bliver tvunget til eller måske rettere skal tvinges til at forholde sig til i god tid. Et er, at Velfærdskommissionen ikke magtede at fuldende dets opgave. Noget helt andet og langt, langt alvorligere ville være, hvis det ikke lykkes at fastholde det overmåde høje kvalitetsniveau og -forspring, som er nået på det økonomiske område i finansministeriet i dette land, og som det er afgørende vigtigt at bevare og udbygge, såfremt dansk økonomi skal fastholde sin førerposition. Grundlaget for denne kronik er udbygget i artiklen: Velfærdskommissionens slutrapport, der ligger på adressen: under cv. 5
Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011
Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen
Læs mereAnalyse. Velfærdsforliget skal holde til 2055, hvis finanspolitikken skal være holdbar. 28. juni Af Niels Storm Knigge
Analyse 28. juni 219 Velfærdsforliget skal holde til 255, hvis finanspolitikken skal være holdbar Af Niels Storm Knigge De offentlige finanser i Danmark er betydeligt holdbare populært kaldet overholdbarhed.
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014
Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)
Læs mereDansk pensionsalder vil sætte international rekord
Tilbagetrækning Juni Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Der er udsigt til en markant forhøjelse af de officielle tilbagetrækningsaldre i i de kommende årtier. Sammenlignet med andre europæiske
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt
Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter
Læs mereKender du din pensionsalder?
Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en
Læs mereTeknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019
Teknisk briefing om pensionsalder Februar 19 Aftale om levetidsindeksering af folkepensionsalderen () Regeringen, S, DF, K og RV er enige om principperne for levetidsindeksering, som fremgår af Lov om
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar
Læs mereVelfærdskommissionens slutrapport Af: Christen Sørensen Professor: Syddansk Universitet: Odense
Velfærdskommissionens slutrapport Af: Christen Sørensen Professor: Syddansk Universitet: Odense 1. Indledning Velfærdskommissionen har sat mange rekorder: 1) foretaget 1000-årige fremskrivninger, 2) skrevet
Læs mereAf Ingerlise Buck Økonom i LO
ANALYSE Smerter og trælse hverdage for seniorer som må blive i job Torsdag den 25. januar 2018 Smerter og skrantende helbred. Det er ifølge ny undersøgelse hverdag for mange af de seniorer, der ikke kan
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereOversigt over faktaark
Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring
Læs mereVelfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1
Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1 Torben M. Andersen 2, professor Aarhus Universitet, tandersen@econ.au.dk Lars Haagen Pedersen, forskningsleder DREAM, lhp@dreammodel.dk Resume: Regeringens forslag
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Finansudvalget - FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 386 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 2. juli Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni stillet efter ønske
Læs mereVelfærdskommissionens slutrapport ufærdigt arbejde
Velfærdskommissionens slutrapport ufærdigt arbejde af Christen Sørensen* Discussion Papers on Business and Economics No. 2/2006 YDERLIGERE INFORMATION Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Det Samfundsvidenskabelige
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1
De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.
Læs mereStor gevinst ved at hindre nedslidning
21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen
Læs mereEfterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet.
Salamimetoden: 04 11 2016 vsk Over de senere år er det gradvist blevet mindre og mindre attraktivt af forsikre sig mod ledighed i en a kasse. Og i Regeringens 2025 plan lægges der op til yderligere forringelser
Læs mereRegeringens forslag til velfærdsreformer kan grupperes i tre områder: Forskning og uddannelsesområdet,
Velfærdsreformer og 1 tilpasningsstrategi Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform er et betydeligt skridt i retning af en langsigtet løsning på finansieringen af fremtidens velfærd. På trods af
Læs mereDe makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1
De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter
Læs mereBeskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 16. september 2016 om nedslidning på arbejdsmarkedet
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 611 Offentligt T A L E September 2016 Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 16. september 2016 om nedslidning på arbejdsmarkedet
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereDanskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere
9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om efterlønnen
Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de
Læs mereSamfundsøkonomen. Oplag 1.000 eksemplarer. Grafisk design [ di zain ] grafisk design Tryk Prinfo Paritas Kolding A/S. Samfundsøkonomen udgives af DJØF
Samfundsøkonomen Juni 2006 nr 3 Side 3 Mere velfærd Redaktionelt forord. Ole Jess Olsen Side 4 Velfærdskommissionens slutrapport Christen Sørensen Side 10 Replik til Christen Sørensen Torben M. Andersen
Læs merel. Hvad er problemstillingen (kort)
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende
Læs mereAntallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012
Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri
Læs mereForskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs mereSTOP HØJERE PENSIONSALDER
STOP HØJERE PENSIONSALDER Foto: Weekend Images Inc.-iStoc GODT SENIORLIV TIL ALLE Alle skal have ret til et godt seniorliv, hvor der er kræfter og overskud. Men det bliver sværere og sværere at opnå for
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereAlle skal have ret til en VÆRDIG TILBAGETRÆKNING! Baggrundsnotat om nedslidning
Alle skal have ret til en VÆRDIG TILBAGETRÆKNING! Baggrundsnotat om nedslidning Fødevareforbundet NNF Molestien 7 2450 København SV Tlf. +45 3818 7272 nnf.dk BAGGRUNDSNOTAT OM NEDSLIDNING 3 NOTAT Dokumentation
Læs mereSalamimetoden: Skive for skive skæres der af dagpengesystemet
Verner Sand Kirk / Michel Klos Salamimetoden: Skive for skive skæres der af dagpengesystemet 19. februar 2019 Over de senere år er det gradvist blevet mindre og mindre attraktivt af forsikre sig mod ledighed
Læs mereNotat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Tabel 1-4 nedenfor viser den lovbestemte pensionsalder i alle
Læs merepersoner under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4
Læs mereSeniorer på arbejdsmarkedet
Seniorer på arbejdsmarkedet - de kan og vil 15. januar 2018 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen 1 Dansk opsving: Stigende beskæftigelse Mia. Kr. (2010-priser) 2100 2000 1900 1800 1.000 personer
Læs mereKonsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer
18. maj 2016 Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel
Læs mereLangsigtede udfordringer
2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning
Læs mereEfterlønsordningen i dag
Efterlønsordningen i dag For at kunne gå på efterløn forudsætter det blandt andet, at man er medlem af en a- kasse og har betalt efterlønsbidrag i 3 år. Der er i dag omkring 5. personer, som er med i efterlønsordningen.
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereTemperaturen på arbejdsmarkedet
Temperaturen på arbejdsmarkedet Vejlederkonference 2018 De Regionale Arbejdsmarkedsråd (Sjælland, Hovedstaden Bornholm) Jesper Linaa Indhold Mest om konjunktur, men også om struktur Indledningsvist en
Læs mereSalamimetoden. Pensions- og efterlønsalderen er blevet forhøjet. Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet.
Verner Sand Kirk / Michel Klos Salamimetoden 28. marts 2019 Over de senere år er det gradvist blevet mindre og mindre attraktivt af forsikre sig mod ledighed i en a-kasse. Danske A-kasser har i denne oversigt
Læs mereRegeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen
Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 4. januar 2011 Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Sammenfatning Den typiske efterlønner er faglært eller ufaglært med mange år på arbejdsmarkedet
Læs mereDanskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder
Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Med regeringens 2025-plan lægges der op til at forhøje danskernes efterløns- og folkepensionsalder med et halvt år fra 2025. Men kender danskerne
Læs mereAf Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK
i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at
Læs merePrognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011
Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereOversigt over faktaark
Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform
Læs mereÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET
ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET April 19 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET 19 Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Erik E. Simonsen Grafisk produktion: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: April 19 INDHOLD 1. Den
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Finansudvalget 17-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 383 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg. juni 18 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 18 stillet efter
Læs mereDjøfs seniorarbejdsmarkedspolitik
Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning
Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd
Læs mereForsikring mod ledighed
Forsikring mod ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked hviler blandt andet på, at der er økonomisk tryghed i tilfælde af ledighed. Dagpengesystemet er derfor et væsentligt element i den danske model, som
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs mereDansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top
Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.
Læs mereAgenda. Status på afkast i Nordea Pension
Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til
Læs merePrioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter
Prioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter Af Jens Sand Kirk, jski@kl.dk Side 1 af 15 Formålet med dette analysenotat er for det første at undersøge, hvad det koster, hvis det offentlige forbrug
Læs mereDemografiske udfordringer for pensionssystemet
Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78
Læs mereUdbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig?
Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag Folketinget har ændret reglerne om efterløn, og det betyder, at du kan få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit. Om det
Læs mereVelfærdsreformer (december 2005)
Ugens Gallup, nr., 00 Side /7 Q: Velfærdskommissionen mener, at danskerne skal trække sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet, hvis velfærdsstaten skal kunne finansieres i fremtiden. Er du enig eller uenig
Læs mereNye regler for folkepensionister
Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte
Læs mereForøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1
Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige
Læs mereUdviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år
Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år Michael Svarer Aarhus Universitet og De Økonomiske Råds Sekretariat RAR Vejlederkonference 8. december 2017 Dagsorden Hvad er temperaturen i økonomien og på
Læs mereArbejdsudbudsteori og Salamimetoden. Verner Sand Kirk, direktør Danske A-kasser NETOEK.DK 17. MARTS 2017
Arbejdsudbudsteori og Salamimetoden Verner Sand Kirk, direktør Danske A-kasser NETOEK.DK 17. MARTS 2017 Hvad er arbejdsmarkedspolitik? Flaskehalse Match Efterspørgsel Udbud Marginalisering Social sikring
Læs mereFremtidens offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed
Fremtidens offentlige udgifter Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Fremskrivning
Læs mereSocialudvalget L 58 - Bilag 1 Offentligt. Socialministeriet Pensionsenhed J.nr. 2006-1330 the 3. november 2006
Socialudvalget L 58 - Bilag 1 Offentligt Socialministeriet Pensionsenhed J.nr. 2006-1330 the 3. november 2006 Høringsnotat Bemærkninger til høringssvar vedrørende udkast til: Forslag til lov om ændring
Læs mereSAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse
Læs mereUdkast af 25/9. Forslag
Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 5 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af socialminister (Eva Kjer Hansen) Udkast af 25/9 Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Velfærdsreformen, tilbagetrækning,
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Læs mereDØR efterårsrapport 2015
DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering
Læs mereAddendum til Danmarks Nationale Reformprogram Danmarks indmeldinger under Konkurrenceevnepagten
Addendum til Danmarks Nationale Reformprogram Danmarks indmeldinger under Konkurrenceevnepagten I lyset af de betydelige økonomiske udfordringer, som de europæiske lande står overfor, blev der indgået
Læs mereTilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner
Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår
Læs mereReformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet
VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen
Læs mereUdviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år
Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år Michael Svarer Aarhus Universitet og De Økonomiske Råds Sekretariat RAR - Hovedstaden 30. april 2018 Dagsorden Hvad er temperaturen i økonomien og på arbejdsmarkedet?
Læs mereÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET
ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET 1 Maj 217 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET 217 Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Erik Simonsen Grafisk produktion: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Maj 217 Indhold 1. Den aldrende
Læs mereHOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018
PD/AH/FAA 31. august 2017 Kontakt: elanha@ft.dk HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018 Indledning Den borgerlige regering vil med sit finanslovsforslag for 2018 udhule velfærden, mens pengene skal bruges
Læs merePrioritering af sundhed presser den øvrige velfærd
Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Af Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Direkte: Side 1 af 10 Formålet med analysen er at undersøge, hvordan det offentlige forbrug er blevet prioriteret fordelt
Læs merePct = Erhvervsfrekvens, pct.
Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men
Læs mereReformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen
Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk November 2017 Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen De reformer, der er gennemført i perioden 2006 2016, giver 58½ mia. kr. ekstra
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 202 efter boligaftale 04-0-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 2) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen I forbindelse med boligaftalen har det været
Læs mereFrokostpause eller velfærd?
Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst
Læs mereStrategier til sikring af en holdbar finanspolitik
Strategier til sikring af en holdbar finanspolitik Det er som følge af både historiske demografiske forskydninger og fremtidige stigninger i levetiden, at der bliver et stigende antal ældre i fremtiden.
Læs mereKonsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder
21. juni 2016 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel
Læs mereForsikringsgrad i a-kasserne - ny opgørelsesmetode giver mere retvisende billede af forsikringsgrad i a-kasserne
Dato: 12. oktober 2018 Michel Klos Ref.nr.: D18-6527 Forsikringsgrad i a-kasserne - ny opgørelsesmetode giver mere retvisende billede af forsikringsgrad i a-kasserne I dette notat fremgår det bl.a. at:
Læs mereFremtidens velfærd. En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen
Fremtidens velfærd En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen Ledernes Hovedorganisation December 2005 Sammenfatning Denne rapport handler om hvilke forventninger danske virksomhedsledere
Læs mere07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE
07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget
Læs mereKritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder - UgebrevetA4.dk 05-11-2015 09:50:42
SENIORPROLETARIAT Kritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Torsdag den 5. november 2015, 05:00 Del: En gruppe seniorer er for syge til at arbejde
Læs mereUDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040
Februar 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Interessen for, hvorledes arbejdsstyrken udvikler sig de næste 40 år, er stor. Og med rette. Muligheden for at finansiere
Læs mere6 centrale indsatser skal skabe tryghed for ældre i fremtiden
Faglige seniorers hovedkrav i folketingsvalgkampen 2019 6 centrale indsatser skal skabe tryghed for ældre i fremtiden Baggrund Tryghed for ældre bliver et helt centralt tema i valgkampen frem mod det kommende
Læs mereAktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.
Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL
Læs mereEfterløn og alderdom (december 2005)
Ugens Gallup, nr., 2005 Side 1/10 Q1: I dag er det sådan, at det, under visse omstændigheder, er muligt at gå på efterløn, når man fylder 60 år. Mener du, at efterlønnen skal bevares eller afskaffes? Bevares
Læs mere3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform
3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1
Læs mereOpdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mere