Curriculum for the BA-programme in Comparative Literature The 2005 Curriculum

Transkript

1 Studieordning for grundfagsstudiet i i Litteraturvidenskab 2005-ordningen Med hjemmel i Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the BA-programme in Comparative Literature The 2005 Curriculum Revideret 2007 Revised 2007 Justeret 2012 Adjusted 2012 Studienævnet for Kunst- og Kulturvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet The Study Board for Arts and Cultural Studies Faculty of Humanities Copenhagen University 1

2 KAPITEL 1. INDLEDNING 1.1 Uddannelsesdel, fag og år Grundfagsstudiet på BA-niveau i litteraturvidenskab, 2005-ordningen. 1.2 Tilhørsforhold Denne studieordning gælder for studiet under Studienævn for Litteraturvidenskab og Moderne Kultur, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, og hører under censorkorpset for litteraturvidenskab/litteraturhistorie, moderne kultur og semiotik. 1.3 Ikrafttræden og hjemmel Studieordningen træder i kraft d. 1. september 2005 i henhold til "Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne" (nr. 338 af 6. maj 2004). Studerende, der optages til bacheloruddannelsen med litteraturvidenskab som grundfagsstudium d. 1. september 2005 eller senere, skal studere efter denne ordning. 1.4 Varighed og struktur Grundfagsstudiet på BA-niveau i litteraturvidenskab er normeret til 135 ECTS-point. Grundfaget skal indeholde en obligatorisk del med et omfang svarende til 120 ECTS-point og et bachelorprojekt med et omfang på 15 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudium. Grundfagsstudiet er en del af en samlet 3-årig bacheloruddannelse, der er normeret til 180 ECTS-point, og som også omfatter tilvalg på 45 ECTS-point. Minimum 30 ECTS-point af tilvalget skal være uden for den studerendes eget grundfag, hvis den studerende ønsker mulighed for at blive optaget på kandidatuddannelsen i litteraturvidenskab eller moderne kultur & kulturformidling. Den studerende skal senest have afsluttet sin BA-uddannelse efter fem år. En bestået bacheloruddannelse med litteraturvidenskab som grundfagsstudium giver ret til betegnelsen BA i litteraturvidenskab. Såfremt tilvalgsstudiet under BA-uddannelsen har udgjort et afgrænset studium på 45 ECTS-point, giver uddannelsen ret til betegnelsen BA i litteraturvidenskab med fx minoritetsstudier. 1.5 Indskrivning En studerendes indskrivning på en uddannelse bevirker, at vedkommende er omfattet af de rettigheder og pligter, der gælder på den pågældende uddannelse. Det er den studerendes indskrivning, der giver ret til at gå til eksamen på uddannelsen. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt, herunder på den rigtige studieordning. 2

3 Ønsker den studerende at fortsætte på kandidatuddannelsen, skal vedkommende ansøge Det Humanistiske Fakultet om optagelse. 1.6 Merit Den studerende kan søge studienævnet om meritgodkendelse af et eller flere fagelementer, som den studerende har bestået ved en anden videregående uddannelse på samme niveau i Danmark eller udlandet. Hvis den studerende ønsker at søge om meritgodkendelser af et eller flere fagelementer som udgør de 45 ECTS-point tilvalg, skal ansøgningen sendes til Det Humanistiske Fakultet. 1.7 Faglig profil Litterære værker har altid været redskaber til at forstå verden med. På den ene side er litteraturen præget af den verden, der omgiver den; på den anden side giver den sit eget bud på, hvordan verden ser ud, eller hvordan den kunne se ud. Litteraturvidenskab er derfor ikke et studie af litteraturen som isoleret fænomen, men et studie af litteraturen og verden: både hvad verden gør ved litteraturen, og hvad litteraturen gør ved verden. For at forstå den indisk-engelske forfatter Salman Rushdies roman Midnatsbørn fra 1981 kan man eksempelvis studere romanens jeg-fortæller og den karakteristiske blanding af vestlige og østerlandske fortælletraditioner. Men man er også nødt til at vide noget om, hvad afkolonialiseringen har betydet for indernes nationale identitet i det 20. århundrede. Sagt på en anden måde er litteraturvidenskab en humanvidenskab, en videnskab om mennesket og dets samfund og kultur. Ordet kultur bruges normalt enten i en bred, sociologisk betydning eller i en mere snæver, kunstnerisk betydning. Det er afgørende, at litteraturvidenskaben spænder over begge disse betydninger. Den undersøger, hvordan forskellige sider af kulturen fx livsmønstre, værdier, politiske institutioner gennem tiderne har spillet en rolle for litteraturen. Men den undersøger også, hvordan litteraturens former og indhold fx romanen, persontegningen, fortællingen har fungeret gennem historien. Uddannelsens emneområde er således verdenslitteraturen i bredeste forstand, på tværs af grænserne mellem forskellige kulturer, historiske perioder og litterære genrer. Men det er også litteraturens forhold til den historiske og samfundsmæssige kontekst. De tværnationale, tværæstetiske og kulturhistoriske perspektiver adskiller bacheloruddannelsen fra de fleste andre humanistiske litteraturfag. Uddannelsens kurser i litteraturhistorie fokuserer eksempelvis ikke på litteraturen inden for en enkelt kulturkreds, men behandler hele verdenslitteraturen, dog med størst vægt på europæisk og amerikansk litteratur. Det er også et afgørende aspekt, at litteraturhistorien ikke står alene, men ses i et tværæstetisk og kulturhistorisk perspektiv. Bacheloruddannelsens kurser i Den moderne kulturs historie og Kulturteori breder perspektivet ud fra litteraturen til den moderne kultur efter ca og til de vigtigste kulturteoretiske positioner Formål og kompetenceprofil Formålet med grundfagsstudiet i litteraturvidenskab er at uddanne de studerende til at arbejde kritisk, nysgerrigt og kreativt med litteratur og kultur. Det sker ved at give de studerende et solidt litteratur- og kulturhistorisk fundament, der rækker ud over den nationale horisont, og ved at give dem redskaber til 3

4 en principiel diskussion af kulturen omkring dem. Formålet er desuden at gøre de studerende i stand til at formidle deres kulturhistoriske viden til et ikke-akademisk publikum. Det er en målsætning for tilrettelæggelsen af uddannelsen, at de studerende undervises på et fagligt niveau svarende til høje internationale standarder, og at undervisningen afspejler de nyeste udviklinger inden for fagets forskningsområder. Uddannelsen giver adgang til kandidatuddannelserne i litteraturvidenskab og i moderne kultur & kulturformidling. Kandidater fra disse uddannelser får for tiden arbejde på institutioner og virksomheder, der kan være kulturbevarende, kulturfornyende og kulturformidlende: på de højere læreanstalter, på museer, teatre, forlag og aviser, i den offentlige kulturforvaltning og i stigende omfang i det private erhvervsliv. Bacheloruddannelsen i litteraturvidenskab kan desuden danne baggrund for andre kandidatuddannelser, både humanistiske og ikke-humanistiske. Vendt ud mod en bredere kulturel og erhvervsmæssig virkelighed består den bachelorstuderendes kompetenceprofil af tre grundkompetencer: en historisk, en analytisk og en teoretisk. Herudover har bacheloren en række integrerede praksiskompetencer, der udspringer af relevante, faglige arbejds- og kommunikationssituationer. De tre grundkompetencer kan ikke ses isoleret. Det er samspillet mellem de tre grundkompetencer i forskellige praktiske arbejdssituationer, der udgør uddannelsens kompetenceprofil. Den historiske kompetence er mere konkret en viden om kunst og kultur i bred forstand. Det kan eksempelvis være en viden om, hvordan den nationale identitet har taget form i forskellige kulturer. Eller om hvordan mennesket har formuleret sig om sit indre liv i forskellige historiske situationer. Historisk viden af denne art ruster den studerende til at forstå sin egen kulturelle situation og sine egne værdier som et resultat af en længere historisk udvikling. I en erhvervsmæssig sammenhæng er det denne viden, der gør den studerende i stand til at løfte blikket fra den enkelte, afgrænsede arbejdsopgave og se dens bredere historiske og kulturhistoriske perspektiver. Den analytiske kompetence er en evne til systematisk iagttagelse af kunstværker eller andre kulturelle fænomener. Det kan eksempelvis være en trænet opmærksomhed over for vigtige sproglige detaljer eller større sammenhænge i en tekst. Eller det kan være en evne til at beskrive, hvordan en kulturel eller samfundsmæssig institution fungerer. En analytisk sans af denne slags gør den studerende i stand til at se kritisk på forskellige former for kommunikation, herunder også den kommunikation, som han eller hun selv modtager i det moderne mediesamfund. I en erhvervsmæssig sammenhæng er det denne analytiske iagttagelsesevne, der gør den studerende i stand til at arbejde professionelt med sproglig kommunikation og til at give en systematisk og konsistent beskrivelse af en afgrænset problemstilling. Den teoretiske kompetence er en evne til at tænke selvstændigt over tilgangen til kunst og kultur på baggrund af et kendskab til vigtige positioner inden for litteratur- og kulturteorien. Det kan eksempelvis være en evne til at formulere principperne for sin egen måde at beskrive, hvordan krigen er blevet skildret af kunsten gennem tiderne. Eller det kan være en evne til at genkende de uformulerede teoretiske præmisser for bestemte kulturpolitiske meninger. Den slags teoretisk viden gør den studerende i stand til at reflektere kvalificeret over sit eget billede af den kulturelle virkelighed og til at forholde sig kritisk og kreativt til samtidens kulturelle offentlighed. I en erhvervsmæssig sammenhæng er det denne refleksive evne, der ruster den studerende til at få øje på de grundlæggende principper for en bestemt arbejdsopgave, at opstille strukturelle rammer for en arbejdsproces og til at finde på nye måder at nærme sig en problemstilling på. Praksiskompetencerne gør den studerende i stand til at frembringe et produkt på baggrund af sine historiske, analytiske og teoretiske kompetencer. Her er tale om evnen til at finde originale indgange til et emne, at 4

5 indlære nyt stof og nye tilgange til stoffet, at søge og udvælge relevant information, at danne sig et overblik over et materiale, at samarbejde med andre om større projekter, at strukturere og gennemføre et arbejdsforløb inden for en given tidsramme og at formidle resultaterne i et klart sprog både mundtligt og skriftligt, målrettet efter den sammenhæng, det foregår i. Disse praksiskompetencer oparbejdes først og fremmest på bacheloruddannelsens seminarer, hvor der arbejdes med mundtlige oplæg, skriveøvelser, tekstudlægning, responsa, diskussioner, både individuelt og i grupper. Evnen til at arbejde med større selvstændige projekter trænes i forbindelse med Bachelorprojektet, og evnen til at formidle for en ikke-akademisk målgruppe oparbejdes i forbindelse med Formidlingsprojektet Kompetencemål Kompetencemålene er uddannelsens kompetencer i et mere konkret og internt perspektiv. En bachelor i litteraturvidenskab skal være i stand til at demonstrere et grundlæggende kendskab til litteraturhistorien fra antikken til i dag på tværs af landegrænser og genregrænser og med udblik til bredere historiske og kulturhistoriske sammenhænge; herunder at forstå den danske litteraturs placering i en international sammenhæng. demonstrere et grundlæggende kendskab til vigtige strømninger i den moderne kulturs historie med særlig fokus på perioden efter ca. 1850; herunder at forstå sammenhængene mellem kunstog kulturhistorien og bredere sociale og samfundsmæssige forhold. analysere litteratur fra forskellige kulturer, perioder og genrer med fokus dels på teksternes tematiske, formelle og genremæssige træk, dels på teksternes samspil med andre tekster og med bredere kulturelle, institutionelle, sociale og politiske forhold. analysere forskellige kunstarter og kulturfænomener, herunder også populærkultur og massemedier, i lyset af centrale udviklingsprocesser i den moderne kultur fra ca til i dag på tværs af landegrænser. identificere de metodemæssige principper for egen og andres tilgange til litteratur og kultur på baggrund af et grundlæggende kendskab til vigtige problemstillinger inden for litteratur- og kulturteori og inden for humanistisk videnskabsteori. samarbejde med fagfæller eller med personer fra beslægtede fagområder inden for stramme tidsrammer; herunder at modtage og give konstruktiv feedback på arbejdsopgaver. søge og udvælge relevant faglitteratur om et givent emne. tilegne sig og benytte faglitteratur på de tre skandinaviske sprog og på engelsk. afgrænse en problemstilling; herunder selvstændigt at strukturere en større undersøgelse af en faglig problemstilling. fremstille en faglig problemstilling i en klar mundtlig og skriftlig form. formidle en faglig problemstilling for en ikke-akademisk målgruppe; herunder at reflektere over sin egen formidlingspraksis. 5

6 1.8 Læsning af tekster på fremmedsprog Den studerende skal kunne læse tekster på dansk, svensk, norsk og engelsk. 1.9 Førsteårsprøven Den studerende skal senest inden udgangen af 1. studieår efter studiestart have deltaget i prøver i et omfang af mindst 45 ECTS-point for at kunne fortsætte uddannelsen. Inden udgangen af 2. studieår efter studiestart skal den studerende mindst have bestået prøver med et omfang på 45 ECTS-point for at kunne fortsætte uddannelsen Bachelorprojektet Bachelorprojektet har et omfang på 15 ECTS-point og skal aflægges på 5. semester. Bachelorprojektet skal forsynes med et resumé, som skal indgå i den samlede bedømmelse (se uddybende beskrivelse af modulet i afsnit 2.3 om Bachelorprojektet) Normalsidebegrebet En normalside i forbindelse med tekstopgivelser (af moderne, vestlige tekststykker) svarer til 2400 typeenheder inkl. mellemrum. 1 normalside drama = 1500 typeenheder (inkl. bogstaver, tegn og mellemrum). 1 normalside poesi = 15 verslinjer. Et litterært eller litteraturfagligt værk kan, uanset omfang, højst tælle for 200 normalsider. Ved opgivelser af ikke-tekstlig karakter (fx billeder og musikalske værker) fastsætter den studerende opgivelsernes omfang i samarbejde med eksaminator. En hel film, et teaterstykke, et radioprogram, et arkitektonisk værk samt et udvalg af billeder vil normalt betragtes som et "værk" og ækvivalerer hermed 200 normalsider. For sideberegningen ved hjemmeopgaver gælder tilsvarende: 1 normalside svarer til 2400 typeenheder (inkl. bogstaver, tegn og mellemrum). Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår slut- og fodnoter, men ikke forside, litteraturliste og bilag Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver og projekt skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den på gældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest Dispensation fra studieordningen Studienævnet kan dispensere fra bestemmelser i studieordningen, der alene er fastsat af Studienævnet. 6

7 1.16 Syge- og omprøve Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler. Studienævnet fastsætter nærmere regler for syge- og omprøver og kan beslutte, at syge- eller omprøven afholdes som en anden prøveform end den ordinære prøve Øvrige bemærkninger Eksamenssproget er dansk. Andre sprog kan efter ansøgning til Studienævnet bruges som eksamenssprog, hvis der foreligger særlige grunde til at aflægge eksamen på det pågældende sprog Overgangsregler Efter den 31. august 2006 kan der ikke længere aflægges eksaminer på bacheloruddannelser under bekendtgørelsen. Studerende, der har studeret og aflagt prøver under tidligere studieordninger, kan i henhold til Studienævnets retningslinjer overføre disse prøver til studiet under den nye studieordning. Prøver aflagt efter 2002-studieordningen og 1996-studieordningen for grundfaget ækvivalerer med studieordningen for litteraturvidenskab som anført nedenfor: 2002-ordningen og 1996-ordningen Litteraturhistorie I (1/4 årsværk) 2005-ordningen Modul I, Fagelement : Ældre litteraturhistorie I (15 ECTS-point) Litteraturanalyse (3/8 årsværk) og Værkanalyse (1/8 årsværk). (I alt ½ årsværk) Modul II, Fagelement og : Litteraturteori og -analyse I (10 ECTS-point) Værkopgave (5 ECTS-point) og Modul IV, Fagelement : Litteraturteori og -analyse II (15 ECTS-point). (I alt 30 ECTS-point) Hvis den studerende ikke har bestået både Litteraturanalyse og Værkanalyse, konverteres der som følger: Litteraturanalyse (3/8 årsværk) samt tillægsprøve (2,5 ECTS-point) (I alt 25 ECTS-point) Værkanalyse (1/8 årsværk) Modul II, Fagelement og : Litteraturteori og -analyse I (10 ECTS-point) og Modul IV, Fagelement : Litteraturteori og -analyse II (15 ECTS-point). (I alt 25 ECTS-point) Værkopgave (5 ECTS-point) 7

8 Den moderne kulturs historie I (1/4 årsværk) Modul III, Fagelement : Ældre litteraturhistorie II (15 ECTS-point) Litteraturhistorie II (1/4 årsværk) Fagelement : Nyere litteraturhistorie I (7,5 ECTS-point) og Fagelement : Nyere litteraturhistorie II (7,5 ECTS-point) Den moderne kulturs historie II (1/4 årsværk) Fagelement : Den moderne kulturs historie I (7,5 ECTS-point) og Fagelement : Den moderne kulturs historie II (7,5 ECTS-point) Litteraturteori (1/4 årsværk) Modul VIII, Fagelement : Kulturteori (15 ECTS-point) Bachelorprojekt (1/4 årsværk) Modul IX, Fagelement : Bachelorprojekt (15 ECTS-point) 8

9 KAPITEL 2. OVERSIGT OVER OG BESKRIVELSE AF UDDANNELSENS FAGELEMENTER 2.1 Oversigt over uddannelsens fagelementer Grundfagsstudiet af bacheloruddannelsen i litteraturvidenskab består af følgende fagelementer: Modul I: Litteratur- og kulturhistorie I Ældre litteraturhistorie I (Literary History before 1650 I) (Fagelement nr ) Antal ECTS-point: 15. Prøveform: Aktiv undervisningsdeltagelse eller sekstimers-opgave (bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn). Censur: Intern prøve uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Modul II: Litteraturteori og -analyse med værkopgave I Litteraturteori og -analyse I (Literary Theory and Analysis) (Fagelement nr ) Antal ECTS-point: 10. Prøveform: Aktiv undervisningsdeltagelse eller sekstimers-opgave (bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn). Censur: Intern prøve uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Værkopgave (Seminar Paper: The Literary Work) (Fagelement nr ) Antal ECTS-point: 5. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Censur: Intern prøve uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Modul III: Litteratur- og kulturhistorie II Ældre litteraturhistorie II (Literary History II) (Fagelement nr ) Antal ECTS-point: 15. Prøveform: Mundtlig eksamen (bunden mundtlig sagsfremstilling under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse) eller mundtlig eksamen i fuldt pensum (bunden mundtlig sagsfremstilling). Censur: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Modul IV: Litteraturteori og -analyse II Litteraturteori og -analyse II (Literary Theory and Analysis II) (Fagelement nr ) Antal ECTS-point: 15. Prøveform: Ugeopgave (bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse) eller sekstimers-opgave (bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn). Censur: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. 9

10 Modul V: Litteratur- og kulturhistorie III Nyere litteraturhistorie I (Modern Literary History I) (Fagelement nr ) Antal ECTS-point: 7,5 Prøveform: Ugeopgave (bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse) eller sekstimers-opgave (bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn). Censur: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Den moderne kulturs historie I (History of Modern Culture I) (Fagelement nr ) Antal ECTS-point: 7,5 Prøveform: Aktiv undervisningsdeltagelse eller sekstimers-opgave (bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn). Censur: Intern prøve uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Modul VI: Valgfag: Formidlingsprojekt Formidlingsprojekt (Communication Project) (Fagelement nr ) Antal ECTS-point: 15. Prøveform: Fri mundtlig dialog med materiale. Censur: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Modul VII: Litteratur- og kulturhistorie IV Nyere litteraturhistorie II (Modern Literary History after 1950 II) (Fagelement nr ) Antal ECTS-point: 7,5. Prøveform: Aktiv undervisningsdeltagelse eller sekstimers-opgave (bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn). Censur: Intern prøve uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Den moderne kulturs historie II (History of Modern Culture II) (Fagelement nr ) Antal ECTS-point: 7,5. Prøveform: Ugeopgave (bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse) eller sekstimers-opgave (bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn). Censur: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Modul VIII: Kulturteori Kulturteori (Cultural Theory) (Fagelement nr ) Antal ECTS-point: 15. Prøveform: Bunden mundtlig sagsfremstilling under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse eller sekstimers-opgave (bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn). Censur: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. 10

11 Modul IX: Bachelorprojekt Bachelorprojekt (Bachelor Project) (Fagelement nr ) Antal ECTS-point: 15. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Censur: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. 2.2 Rækkefølge for afvikling af fagelementer For at indstille sig til prøven BA-projekt, skal den studerende have bestået 120 ECTS-point. Studienævnet anbefaler nedenstående studieforløb, der sikrer studieprogressionen. Modul I, II, V, VI og IX udbydes kun i efterårssemestret, og modul III, IV, VII og VIII udbydes kun i forårssemestret. 3. år Forår 3. år Efterår Tilvalg Tilvalg Tilvalg Modul IX: Bachelorprojekt Bachelorprojekt 15 ECTS-point 2. år Forår 2. år Efterår Modul VII: Litteratur- og kulturhistorie IV Nyere litteraturhistorie II 7,5 ECTS-point Den moderne kulturs historie II 7,5 ECTS-point Modul V: Litteratur- og kulturhistorie III Nyere litteraturhistorie I 7,5 ECTS-point Den moderne kulturs historie I 7,5 ECTS-point Modul VIII: Kulturteori Kulturteori 15 ECTS-point Modul VI: Valgfag: Formidlingsprojekt Formidlingsprojekt 15 ECTS-point 1. år Forår Modul III: Litteratur- og kulturhistorie II Ældre litteraturhistorie II 15 ECTS-point Modul IV: Litteraturteori og -analyse II Litteraturteori og -analyse II 15 ECTS-point 11

12 1. år Efterår Modul I: Litteratur- og kulturhistorie I Ældre litteraturhistorie I 15 ECTS-point Modul II: Litteraturteori og -analyse med værkopgave I Litteraturteori og -analyse I 10 ECTS-point Værkopgave 5 ECTS-point 2.3 Indhold og uddybende karakteristik af uddannelsens fagelementer Modul I: Litteratur- og kulturhistorie I Ældre litteraturhistorie I (15 ECTS-point) (fagelement ) Kompetencemål: Efter at have bestået prøven i Ældre Litteraturhistorie I kan den studerende forstå den aktuelle kulturelle situation som et resultat af en længere historisk udvikling. Denne kompetence bygger på et grundlæggende kendskab til den ældre litteratur- og kulturhistorie på tværs af lande- og genregrænser. Faglige mål: Eksaminanden kan demonstrere et grundlæggende kendskab til litteraturhistorien fra antikken til ca på tværs af landegrænser og genregrænser og med udblik til bredere historiske og kulturhistoriske sammenhænge; herunder at forstå den ældre litteraturs betydning for nutiden. analysere udvalgt litteratur fra perioden med fokus på teksternes samspil med andre tekster og med bredere kulturelle, institutionelle, sociale og politiske forhold under hensyntagen til teksternes tematiske, formelle og genremæssige træk. identificere de metodemæssige principper for forskellige typer litteraturhistoriske fagtekster. arbejde akademisk med litteratur- og kulturhistoriske problemstillinger og fremstille resultatet i en klar mundtlig og skriftlig form; på dette fagelement vil der blive lagt særlig vægt på evnen til mundtlig fremstilling. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen foregår som en kombination af forelæsninger og seminarer. Forelæsningerne holdes for alle kursets studerende; på seminarerne er de studerende fordelt på mindre hold, hvor de arbejder aktivt og selvstændigt med stoffet, bl.a. ved at diskutere centrale temaer og tekstpassager. De studerende bidrager desuden med mundtlige oplæg, skriveøvelser og diverse responsa, både som gruppearbejde og individuelt. Pensum: Pensum udgør i alt 2200 normalsider, der sammensættes af underviseren. Heraf består 1800 normalsider af primærlitteratur og 400 normalsider af perspektiverende litteratur og sekundærlitteratur. Censur: Prøven er intern uden censur. 12

13 Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Prøveform: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som A. Aktiv undervisningsdeltagelse. B. Sekstimers-opgave (bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn). A. Aktiv undervisningsdeltagelse: For at bestå den aktive undervisningsdeltagelse kræves det, at den studerende har været til stede ved 80 % af undervisningen og har fået godkendt fire småopgaver. Disse småopgaver stilles af underviseren undervejs i semestret (i undervisningen samt ved opslag) og besvares til fastsat tid. Der kan eksempelvis være tale om skriveøvelser, mundtlige oplæg og skriftlige responsa. Småopgaverne kan besvares individuelt eller i grupper efter aftale med underviseren. Hvis en småopgave ikke opnår godkendelse af underviseren, kan den fremlægges til fornyet vurdering i form af en skriveøvelse inden semestrets afslutning. Mht. omfang for småopgaver henvises der til fagkataloget, udarbejdet af Studienævnet for Litteraturvidenskab og Moderne kultur. B. Sekstimers-opgave (bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn): Eksaminator stiller to spørgsmål i pensum. Spørgsmålene er formuleret skriftligt og udleveres til eksaminanden ved prøvens begyndelse. Den skriftlige prøve består i en besvarelse af ét af disse to spørgsmål efter den studerendes eget valg. (Dog kan den studerende i sin besvarelse ikke inddrage et værk, som er indgået i en eksamensbesvarelse tidligere i grunduddannelsen). Spørgsmål: Spørgsmålene stilles i bredere litteraturhistoriske og kulturhistoriske problemstillinger og vil kræve inddragelse af flere værker i pensum. Således fordrer spørgsmålene såvel redegørelse for brede historiske og kulturhistoriske sammenhænge som analyse af litterære værker med henblik på demonstration af, hvordan disse indplacerer sig i den historiske sammenhæng. Tidsfrist: Spørgsmålene udleveres seks timer før besvarelsen skal afleveres, og opgaven besvares på universitetet under opsyn. Omfang: Eksaminanden har 6 timer til sin rådighed. Besvarelsen skal have et omfang af 4-8 normalsider. Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe hjælpemidler til prøven. Dog kan telefon og internetforbindelse ikke benyttes. Særlige bestemmelser: Ved brug af computer ved eksamen henvises til "Det Humanistiske Fakultets retningslinjer vedrørende brug af computer ved skriftlig eksamen". Modul II: Litteraturteori og -analyse med værkopgave Kompetencemål: Efter at have bestået prøven i Litteraturteori og -analyse med værkopgave kan den studerende forholde sig kritisk analyserende til forskellige former for kommunikation, herunder også den kommunikation, som han eller hun modtager i det moderne samfund. Denne kompetence bygger på en evne til at analysere litteratur fra forskellige kulturer, perioder og genrer og en viden om litteraturvidenskabens faghistorie. 13

14 Litteraturteori og -analyse I (10 ECTS-point) (fagelement ) Faglige mål: Eksaminanden kan demonstrere et grundlæggende kendskab til vigtige problemstillinger inden for litteraturvidenskabens faghistorie. analysere litteratur fra forskellige kulturer, perioder og genrer med fokus på teksternes tematiske, formelle og genremæssige træk under hensyntagen til teksternes samspil med andre tekster og med bredere kulturelle, institutionelle, sociale og politiske forhold. identificere og diskutere de metodemæssige principper for egen og andres analytiske fremgangsmåde. arbejde akademisk med litteraturanalytiske og litteraturteoretiske problemstillinger og fremstille resultatet i en klar mundtlig og skriftlig form. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen foregår som en kombination af forelæsninger og seminarer. Forelæsningerne holdes for alle kursets studerende; på seminarerne er de studerende fordelt på mindre hold, hvor de arbejder aktivt og selvstændigt med stoffet, bl.a. ved at diskutere centrale temaer og tekstpassager. De studerende bidrager desuden med mundtlige oplæg, skriveøvelser og diverse responsa, både som gruppearbejde og individuelt. Pensum: Pensum udgør i alt 1000 normalsider, der sammensættes af underviseren. Heraf består 500 normalsider af litterære analysetekster og 500 normalsider af litteraturvidenskabelige fagtekster. Censur: Prøven er intern uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Prøveform: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som A. Aktiv undervisningsdeltagelse. B. Sekstimers-opgave (bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn). A. Aktiv undervisningsdeltagelse: For at bestå den aktive undervisningsdeltagelse kræves det, at den studerende har været til stede ved 80 % af undervisningen og har fået godkendt to småopgaver. Disse småopgaver stilles af underviseren undervejs i semestret og besvares til fastsat tid. Der kan eksempelvis være tale om skriveøvelser, mundtlige oplæg og skriftlige responsa. Småopgaverne kan besvares individuelt eller i grupper efter aftale med underviseren. Hvis en småopgave ikke opnår godkendelse af underviseren, kan den fremlægges til fornyet vurdering i form af en skriveøvelse inden semestrets afslutning. Mht. omfang for småopgaver henvises der til fagkataloget, udarbejdet af Studienævnet for Litteraturvidenskab og Moderne kultur. B. Sekstimers-opgave (bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn): Eksaminator stiller to spørgsmål i pensum. Spørgsmålene er formuleret skriftligt og udleveres til eksaminanden ved prøvens begyndelse. Den skriftlige prøve består i en besvarelse af ét af disse to spørgs- 14

15 mål efter den studerendes eget valg. (Dog kan den studerende i sin besvarelse ikke inddrage et værk, som er indgået i en eksamensbesvarelse tidligere i grunduddannelsen). Spørgsmål: Der stilles to spørgsmål, som begge falder inden for en af følgende to kategorier. 1) Der kan fordres en analyse af en litterær tekst. Den udleverede analysetekst indgår ikke i pensum, men vil have fællestræk (tematisk, formalt eller periodemæssigt) med én eller flere tekster fra pensum. 2) Der kan fordres en gennemgang og diskussion af en litteraturvidenskabelig fagtekst fra pensum. Tidsfrist: Spørgsmålene udleveres seks timer før besvarelsen skal afleveres, og opgaven besvares på universitetet under opsyn. Omfang: Eksaminanden har 6 timer til sin rådighed. Besvarelsen skal have et omfang af 4-8 normalsider. Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe hjælpemidler til prøven. Dog kan telefon og internetforbindelse ikke benyttes. Særlige bestemmelser: Ved brug af computer ved eksamen henvises til "Det Humanistiske Fakultets retningslinjer vedrørende brug af computer ved skriftlig eksamen". Værkopgave (5 ECTS-point) (fagelement ) Faglige mål: Eksaminanden kan demonstrere et grundlæggende kendskab til et litterært værks placering i relevante litteraturhistoriske, kulturhistoriske og alment historiske strømninger. analysere et litterært værk under udnyttelse af relevant sekundærlitteratur med fokus dels på værkets tematiske, formelle og genremæssige træk, dels på værkets samspil med andre værker og med bredere kulturelle, institutionelle, sociale og politiske forhold. identificere de metodemæssige principper i behandlingen af værket. arbejde akademisk med det valgte emne og fremstille resultatet i en klar skriftlig form; på dette fagelement vil der blive lagt særlig vægt på evnen til under vejledning at søge og anvende relevant faglitteratur. Undervisnings- og arbejdsformer: Der udbydes en mindre håndfuld Værkkurser om litterære hovedværker fra ældre og nyere tid. Værkopgaven skrives i forbindelse med et af disse kurser. Undervisningen på Værkkurserne foregår som holdundervisning på mindre hold, hvor de studerende arbejder aktivt og selvstændigt med stoffet, bl.a. ved at diskutere centrale tekstpassager i værket og vigtige bidrag til sekundærlitteraturen. De studerende deltager desuden ved at søge relevant litteratur og ved at fremlægge og give respons på problemformuleringer, m.m.. Pensum: Pensum udgør i alt 400 normalsider, sammensat af den studerende i samråd med underviseren. Disse 400 normalsider omfatter både primærværk og sekundærlitteratur. Ved grupper på to 15

16 studerende opgives 600 normalsider. Ved grupper på tre studerende opgives 800 normalsider. Ved grupper på fire studerende opgives 1000 normalsider. Pensum skal fremgå af opgavens litteraturliste. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave Omfang: 7-9 normalsider. Ved grupper på to studerende: normalsider. Ved grupper på tre studerende: normalsider. Ved grupper på fire studerende: normalsider. Censur: Prøven er intern uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Gruppebestemmelser: Prøven kan aflægges som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Ved gruppeprøve med individuel bedømmelse skal hver enkelt deltagers præstation tydeligt fremgå af den skriftlige opgavebesvarelse. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler. Særlige bestemmelser: Den studerende vælger sit emne efter aftale med en eksaminationsberettiget underviser og er ansvarlig for, at det valgte emne er godkendt og underskrevet af underviseren og indleveret rettidigt til instituttets eksamensadministration. Afleveringsfristen for emneopgivelser meddeles ved opslag. Modul III: Litteratur- og kulturhistorie II Ældre litteraturhistorie II (15 ECTS-point) (fagelement ) Kompetencemål: Efter at have bestået prøven i Ældre Litteraturhistorie II kan den studerende forstå den aktuelle kulturelle situation som et resultat af en længere historisk udvikling. Denne kompetence bygger på et grundlæggende kendskab til den ældre litteratur- og kulturhistorie på tværs af lande- og genregrænser. Faglige mål: Eksaminanden kan demonstrere et grundlæggende kendskab til litteraturhistorien fra ca til ca på tværs af landegrænser og genregrænser og med udblik til bredere historiske og kulturhistoriske sammenhænge; herunder at forstå den ældre litteraturs betydning for nutiden. analysere litteratur fra perioden med fokus på teksternes samspil med andre tekster og med bredere kulturelle, institutionelle, sociale og politiske forhold under hensyntagen til teksternes tematiske, formelle og genremæssige træk. Identificere de metodemæssige principper for forskellige typer litteraturhistoriske fagtekster. 16

17 arbejde akademisk med litteratur- og kulturhistoriske problemstillinger og fremstille resultatet i en klar mundtlig og skriftlig form; på dette fagelement vil der blive lagt særlig vægt på evnen til mundtlig fremstilling. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen foregår som en kombination af forelæsninger og seminarer. Forelæsningerne holdes for alle kursets studerende; på seminarerne er de studerende fordelt på mindre hold, hvor de arbejder aktivt og selvstændigt med stoffet, bl.a. ved at diskutere centrale temaer og tekstpassager. De studerende bidrager desuden med mundtlige oplæg, skriveøvelser og diverse responsa, både som gruppearbejde og individuelt. Pensum: Læsepensum udgør i alt 2200 normalsider, der sammensættes af underviseren. Heraf består 1800 normalsider af primærlitteratur og 400 normalsider af perspektiverende litteratur og sekundærlitteratur. Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Prøveform: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som A. Mundtlig eksamen (bunden mundtlig sagsfremstilling med forberedelse under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse). B. Mundtlig eksamen med fuldt pensum (bunden mundtlig sagsfremstilling med forberedelse). A. Bunden mundtlig sagsfremstilling med forberedelse under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse: Aktiv undervisningsdeltagelse: For at kunne indstille sig til den mundtlige eksamen i reduceret pensum skal den studerende have været til stede ved 80 % af undervisningen og have fået godkendt tre småopgaver. Disse småopgaver stilles af underviseren undervejs i semestret og besvares til fastsat tid. Der kan eksempelvis være tale om skriveøvelser, mundtlige oplæg og skriftlige responsa. Småopgaverne kan besvares individuelt eller i grupper efter aftale med underviseren. Hvis en småopgave ikke opnår godkendelse af underviseren, kan den fremlægges til fornyet vurdering i form af en skriveøvelse inden semestrets afslutning Mht. omfang for småopgaver henvises der til fagkataloget, udarbejdet af Studienævnet for Litteraturvidenskab og Moderne kultur. Mundtlig eksamen: Eksaminator stiller ét spørgsmål i pensum. Prøven består i en besvarelse af dette spørgsmål, som er formuleret skriftligt, og som udleveres til eksaminanden ved forberedelsestidens begyndelse. Spørgsmålet stilles i en litteraturhistorisk eller kulturhistorisk problemstilling, ikke i en enkelt tekst. Eksaminanden indleder med en mundtlig sagsfremstilling, der efterfølges af dialog mellem eksaminator og eksaminand. Pensum: Eksamenspensum udgør halvdelen af læsepensum, dvs. i alt 1100 normalsider, der sammensættes af underviseren. Heraf består 900 normalsider af primærlitteratur og 200 normalsider af perspektiverende litteratur og sekundærlitteratur. Underviseren udleverer en liste over eksamenspensum ved sidste undervisningsgang. Omfang: Prøven varer 30 minutter inklusiv votering, og der gives 1 times forberedelsestid. Hjælpemidler: Ved forberedelsen: det opgivne pensum samt eksaminandens egne noter. Ved eksaminationen: det opgivne pensum samt noter fra forberedelsen. 17

18 B. Bunden mundtlig sagsfremstilling med forberedelse i fuldt pensum: Eksaminator stiller ét spørgsmål i pensum. Prøven består i en besvarelse af et af eksaminator skriftligt formuleret spørgsmål, der udleveres til eksaminanden ved forberedelsestidens begyndelse. Eksaminanden indleder med en mundtlig sagsfremstilling, der efterfølges af dialog mellem eksaminator og eksaminand. Spørgsmål: Spørgsmålet stilles i bredere litteraturhistoriske og kulturhistoriske problemstillinger og vil kræve inddragelse af flere værker i pensum. Således fordrer spørgsmålet såvel redegørelse for brede historiske og kulturhistoriske sammenhænge som analyse af litterære værker med henblik på demonstration af, hvordan disse indplacerer sig i den historiske sammenhæng. Pensum: Eksamenspensum udgøres af læsepensum, dvs. i alt 2200 normalsider, der sammensættes af underviseren. Heraf består 1800 normalsider af primærlitteratur og 400 normalsider af perspektiverende litteratur og sekundærlitteratur. Omfang: Prøven varer 30 minutter inklusiv votering, og der gives 1 times forberedelsestid. Hjælpemidler: Ved forberedelsen: det opgivne pensum samt eksaminandens egne noter. Ved eksaminationen: det opgivne pensum samt noter fra forberedelsen. Modul IV: Litteraturteori og -analyse II Litteraturteori og -analyse II (15 ECTS-point) (fagelement ) Kompetencemål: Efter at have bestået prøven i Litteraturteori og -analyse II kan den studerende forholde sig kritisk analyserende til forskellige former for kommunikation, herunder også den kommunikation, som han eller hun modtager i det moderne samfund. Denne kompetence bygger på en evne til at analysere litteratur fra forskellige kulturer, perioder og genrer og en viden om litteraturvidenskabens faghistorie. Faglige mål: Eksaminanden kan demonstrere et grundlæggende kendskab til vigtige problemstillinger inden for litteraturvidenskabens faghistorie. analysere litteratur fra forskellige kulturer, perioder og genrer med fokus på teksternes tematiske, formelle og genremæssige træk under hensyntagen til teksternes samspil med andre tekster og med bredere kulturelle, institutionelle, sociale og politiske forhold. identificere og diskutere de metodemæssige principper for egen og andres analytiske fremgangsmåde. arbejde akademisk med litteraturanalytiske og litteraturteoretiske problemstillinger og fremstille resultatet i en klar mundtlig og skriftlig form. 18

19 Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen foregår som en kombination af forelæsninger og seminarer. Forelæsningerne holdes for alle kursets studerende; på seminarerne er de studerende fordelt på mindre hold, hvor de arbejder aktivt og selvstændigt med stoffet, bl.a. ved at diskutere centrale temaer og tekstpassager. De studerende bidrager desuden med mundtlige oplæg, skriveøvelser og diverse responsa, både som gruppearbejde og individuelt. Pensum: Læsepensum udgør i alt 1400 normalsider, der sammensættes af underviseren. Heraf består 800 normalsider af litterære analysetekster og 600 normalsider af litteraturvidenskabelige fagtekster. Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Prøveform: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som A. Ugeopgave (bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse). B. Sekstimers-opgave i fuldt pensum (bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn). A. Ugeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse: Aktiv undervisningsdeltagelse: For at kunne indstille sig til en ugeopgave skal den studerende have været til stede ved 80 % af undervisningen og have fået godkendt tre småopgaver. Disse småopgaver stilles af underviseren undervejs i semestret og besvares til fastsat tid. Der kan eksempelvis være tale om skriveøvelser, mundtlige oplæg og skriftlige responsa. Småopgaverne kan besvares individuelt eller i grupper efter aftale med underviseren. Hvis en småopgave ikke opnår godkendelse af underviseren, kan den fremlægges til fornyet vurdering i form af en skriveøvelse inden semestrets afslutning. Mht. omfang for småopgaver henvises der til fagkataloget, udarbejdet af Studienævnet for Litteraturvidenskab og Moderne kultur. Skriftlig hjemmeopgave: Eksaminator stiller to spørgsmål i pensum. Spørgsmålene er formuleret skriftligt og udleveres til eksaminanden ved prøvens begyndelse. Den skriftlige prøve består i en besvarelse af ét af disse to spørgsmål efter den studerendes eget valg. (Dog kan den studerende i sin besvarelse ikke inddrage et værk, som er indgået i en eksamensbesvarelse tidligere i grunduddannelsen). Spørgsmål: Der stilles to spørgsmål, som begge falder inden for en af følgende to kategorier. 1) Der kan fordres en analyse af en litterær tekst. Den udleverede analysetekst indgår ikke i pensum, men vil have fællestræk (tematisk, formalt eller periodemæssigt) med én eller flere tekster fra pensum. 2) Der kan fordres en gennemgang og diskussion af en litteraturvidenskabelig fagtekst fra pensum. Tidsfrist: Spørgsmålene udleveres syv dage før besvarelsen skal afleveres. Spørgsmålenes udleveringsdato samt fristen for aflevering af opgaven meddeles ved opslag. Pensum: Eksamenspensum udgør halvdelen af læsepensum, dvs. i alt 700 normalsider, der sammensættes af underviseren. Heraf består 400 normalsider af litterære analysetekster og 300 normalsider af litteraturvidenskabelige fagtekster. Underviseren udleverer en liste over eksamenspensum ved sidste undervisningsgang. 19

20 Omfang: 7-9 normalsider. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler. B. Sekstimers-opgave i fuldt pensum (bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn): Eksaminator stiller to spørgsmål i pensum. Spørgsmålene er formuleret skriftligt og udleveres til eksaminanden ved prøvens begyndelse. Den skriftlige prøve består i en besvarelse af ét af disse to spørgsmål efter den studerendes eget valg. (Dog kan den studerende i sin besvarelse ikke inddrage et værk, som er indgået i en eksamensbesvarelse tidligere i grunduddannelsen). Spørgsmål: Der stilles to spørgsmål, som begge falder inden for en af følgende to kategorier. 1) Der kan fordres en analyse af en litterær tekst. Den udleverede analysetekst indgår ikke i pensum, men vil have fællestræk (tematisk, formalt eller periodemæssigt) med én eller flere tekster fra pensum. 2) Der kan fordres en gennemgang og diskussion af en litteraturvidenskabelig fagtekst fra pensum. Tidsfrist: Spørgsmålene udleveres seks timer før besvarelsen skal afleveres, og opgaven besvares på universitetet under tilsyn. Omfang: Eksaminanden har 6 timer til sin rådighed. Besvarelsen skal have et omfang af 4-8 normalsider. Pensum: Eksamenspensum udgøres af læsepensum, dvs. i alt 1400 normalsider, der sammensættes af underviseren. Heraf består 800 normalsider af litterære analysetekster og 600 normalsider af litteraturvidenskabelige fagtekster. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe hjælpemidler til prøven. Dog kan telefon og internetforbindelse ikke benyttes. Særlige bestemmelser: Ved brug af computer ved eksamen henvises til "Det Humanistiske Fakultets retningslinjer vedrørende brug af computer ved skriftlig eksamen". Modul V: Litteratur- og kulturhistorie III Kompetencemål: Efter at have bestået prøven i Litteratur- og kulturhistorie III kan den studerende forstå sin egen kulturelle situation som et resultat af en historisk udvikling. Denne kompetence bygger på et grundlæggende kendskab til vigtige strømninger i den moderne kulturs og litteraturs historie på tværs af landegrænser og grænserne mellem kunstarter. Nyere litteraturhistorie I (7,5 ECTS-point) (fagelement ) Faglige mål: Eksaminanden kan demonstrere et grundlæggende kendskab til litteraturhistorien fra ca til ca på tværs af landegrænser og genregrænser og med udblik til bredere historiske og kulturhistoriske sammenhænge analysere litteratur fra perioden med fokus på teksternes samspil med andre tekster og med bredere kulturelle, institutionelle, sociale og politiske forhold under hensyntagen til teksternes tematiske, formelle og genremæssige træk 20

21 identificere de metodemæssige principper for forskellige typer litteraturhistoriske fagtekster arbejde akademisk med litteratur- og kulturhistoriske problemstillinger og fremstille resultatet i en klar mundtlig og skriftlig form; på dette fagelement vil der blive lagt særlig vægt på evnen til skriftlig fremstilling. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen foregår som en kombination af forelæsninger og seminarer. Forelæsningerne holdes for alle kursets studerende; på seminarerne er de studerende fordelt på mindre hold, hvor de arbejder aktivt og selvstændigt med stoffet, bl.a. ved at diskutere centrale temaer og tekstpassager. De studerende bidrager desuden med mundtlige oplæg, skriveøvelser og diverse responsa, både som gruppearbejde og individuelt. Pensum: Læsepensum udgør i alt 1900 normalsider, der sammensættes af underviseren. Heraf består 1600 normalsider af primærlitteratur og 300 normalsider af perspektiverende litteratur og sekundærlitteratur. Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Prøveform: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som A. Ugeopgave (bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse). B. Sekstimers-opgave i fuldt pensum (bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn) A. Ugeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse: Aktiv undervisningsdeltagelse: For at kunne indstille sig til en ugeopgave skal den studerende have været til stede ved 80 % af undervisningen og have fået godkendt én småopgave. Denne småopgave stilles af underviseren undervejs i semestret og besvares til fastsat tid. Der kan eksempelvis være tale om en skriveøvelse eller et mundtligt oplæg. Småopgaven kan besvares individuelt eller i grupper efter aftale med underviseren. Hvis en småopgave ikke opnår godkendelse af underviseren, kan den fremlægges til fornyet vurdering i form af en skriveøvelse inden semestrets afslutning. Mht. omfang for småopgaver henvises der til fagkataloget, udarbejdet af Studienævnet for Litteraturvidenskab og Moderne kultur. Skriftlig hjemmeopgave: Eksaminator stiller to spørgsmål i pensum. Spørgsmålene er formuleret skriftligt og udleveres til eksaminanden ved prøvens begyndelse. Den skriftlige hjemmeopgave består i en besvarelse af et af disse to spørgsmål efter den studerendes eget valg. (Dog kan den studerende i sin besvarelse ikke inddrage et værk, som er indgået i en eksamensbesvarelse tidligere i grunduddannelsen). Spørgsmål: Spørgsmålene stilles i bredere litteraturhistoriske og kulturhistoriske problemstillinger og vil kræve inddragelse af flere værker i pensum. Således fordrer spørgsmålene såvel redegørelse for brede historiske og kulturhistoriske sammenhænge som analyse af litterære værker med henblik på demonstration af, hvordan disse indplacerer sig i den historiske sammenhæng. Tidsfrist: Spørgsmålene udleveres syv dage før besvarelsen skal afleveres. Spørgsmålenes udleveringsdato samt fristen for aflevering af opgaven meddeles ved opslag. 21

22 Pensum: Eksamenspensum udgør halvdelen af læsepensum, dvs. i alt 950 normalsider, der sammensættes af underviseren. Heraf består 800 normalsider af primærlitteratur og 150 normalsider af perspektiverende litteratur og sekundærlitteratur. Underviseren udleverer en liste over eksamenspensum ved sidste undervisningsgang. Omfang: 7-9 normalsider. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler. B. Sekstimers-opgave i fuldt pensum (bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn): Eksaminator stiller to spørgsmål i pensum. Spørgsmålene er formuleret skriftligt og udleveres til eksaminanden ved prøvens begyndelse. Den skriftlige prøve består i en besvarelse af ét af disse to spørgsmål efter den studerendes eget valg. (Dog kan den studerende i sin besvarelse ikke inddrage et værk, som er indgået i en eksamensbesvarelse tidligere i grunduddannelsen). Spørgsmål: Spørgsmålene stilles i bredere litteraturhistoriske og kulturhistoriske problemstillinger og vil kræve inddragelse af flere værker i pensum. Således fordrer spørgsmålene såvel redegørelse for brede historiske og kulturhistoriske sammenhænge som analyse af litterære værker med henblik på demonstration af, hvordan disse indplacerer sig i den historiske sammenhæng. Tidsfrist: Spørgsmålene udleveres seks timer før besvarelsen skal afleveres, og opgaven besvares på universitetet under opsyn. Omfang: Eksaminanden har 6 timer til sin rådighed. Besvarelsen skal have et omfang af 4-8 normalsider. Pensum: Eksamenspensum udgøres af læsepensum, dvs. i alt 1900 normalsider, der sammensættes af underviseren. Heraf består 1600 normalsider af primærlitteratur og 300 normalsider af perspektiverende litteratur og sekundærlitteratur. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe hjælpemidler til prøven. Dog kan telefon og internetforbindelse ikke benyttes. Særlige bestemmelser: Ved brug af computer ved eksamen henvises til "Det Humanistiske Fakultets retningslinjer vedrørende brug af computer ved skriftlig eksamen". Den moderne kulturs historie I (7,5 ECTS-point) (fagelement ) Faglige mål: Eksaminanden kan demonstrere et grundlæggende kendskab til vigtige strømninger i den moderne kulturs historie fra ca til ca på tværs af landegrænser og grænserne mellem kunstarter og med udblik til bredere sociale og politiske sammenhænge analysere kulturelle problemstillinger, forestillingsmønstre, ideer og tankegange på tværs af forskellige kunstarter og kulturfænomener, herunder også populærkultur og massemedier, i lyset af centrale udviklingsprocesser fortrinsvis i den vestlige kultur 22