I skal græde og jamre!

Transkript

1 10 TIL SABBATTEN 6. DECEMBER 2014 I skal græde og jamre! Ugens vers Introduktion For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være. (Matt 6,21). Fjernsynsprogrammet Hvem vil være millionær er populært overalt i verden. Det fortæller noget om, at mange har en drøm og måske et håb om, at det en dag kunne ske for dem. Men rigdom er ikke alt det, mange tror. Undersøgelser viser, at forøget indkomst følger loven om mindre udbytte: ud over at tillade folk at leve et mere komfortabelt liv fører flere ejendele ikke til større lykke. Meningsfyldte personlige forhold, tilfredshed med arbejde og en hensigt med tilværelsen giver i reglen større lykke end rigdom. De bedste ting i livet er gratis, fx kærlige ord, et smil, villighed til at lytte, enkel venlighed, anerkendelse, respekt, en kærlig berøring, ægte venskab. De gaver, Gud giver, er endnu mere værdifulde: tro, håb, visdom, tålmodighed, kærlighed, tilfredshed og mange andre velsignelser, som vi modtager gennem Helligåndens tilstedeværelse i vores liv. Selv om mange kristne er enige, styrer selviskhed ironisk nok deres hverdagsliv. I denne uge vil vi se, at griskhed er en stor fejltagelse med skrækkelige konsekvenser. Ugens tekster Jak 5,1-6 Sl 73, Sam 25, Mos 19,13 Luk 16,19-31 Matt 5,39 96

2 SØNDAG 30. NOVEMBER 2014 Retfærdigheden vil ske fyldest! Det 5. kapitel i Jakobsbrevet starter med et brag: Og nu I, som er rige! I skal græde og jamre over den elendighed, der skal komme over jer (Jak 5,1). Dette har uden tvivl fanget læsernes opmærksomhed. I Jak 1,10-11 mindede han de rige om rigdommens flygtighed. Her i kapitel 5 formaner han dem, som stædigt holder fast ved deres rigdom, til at græde og jamre. Det er næsten, som om deres kommende dom allerede nu bliver hældt ud over dem. Den malende beskrivelse fortsætter i hele det afsnit, vi skal se på i denne uge, og minder os om den guddommelige gengældelse for det onde overforbrug, som kendetegner tiden lige før Jesu genkomst (se Luk 17,27-29; 2 Tim 3,1-2; Åb 18,3.7). En lignende holdning gennemsyrer Guds kirke i den sidste tid (Åb 3,17). Det er interessant, at det ord, som i Jak 5,1 oversættes med elendighed, kommer fra den samme rod, som bruges til at beskrive Laodikea som elendig i Åb 3,17. Sl 73,3-19 Der findes megen uretfærdighed i verden, især økonomisk uretfærdighed. Af og til er det svært at forstå, hvorfor nogle mennesker bliver rige ved at udnytte de fattige, og endnu værre, at de ser ud til at slippe af sted med det. Hvilket håb finder vi i denne salme mht. dette tilbagevendende problem? I de gammeltestamentlige, profetiske bøger udtrykkes en bekymring mht. retfærdighed og Guds løfte om at gribe ind for at sætte tingene på plads. Dette vedvarende og faste håb så ikke ud til at gøre ventetiden lettere eller mindre forvirrende for dem, som ventede på Guds indgriben. Profeten Habakkuk fx, som levede i en tid med udbredt frafald blandt Guds folk, og hvor Babylon i sin arrogante stolthed fejrede sin magt og rigdom, overfusede Gud med hvasse spørgsmål (se Hab 1, ). Guds korte svar var at stole på ham og vente lidt længere (Hab 2,2-4). Og dette var præcis, hvad profeten selv gjorde (Hab 3,16-18). Til at tænke over Hvilke uretfærdige handlinger eller situationer får vrede og harme til at koge i dig? (Og så sker der så meget mere, som du ikke engang ved noget om!) Hvordan kan vi lære at hvile i løftet om, at når det hele er overstået, vil Guds retfærdighed på en eller anden måde ske, samtidig med at vi selvfølgelig bør gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre uret her og nu? 97

3 MANDAG 1. DECEMBER 2014 Når rigdom bliver uden værdi Jak 5,2-3 Hvilken advarsel kommer Jakob med i disse vers? Hvilken form for rigdom taler han om? Hvad er det grundlæggende budskab i disse barske udtalelser? Rådden rigdom, mølædte klæder, til og med guld og sølv der ruster dette er billeder, vi alvorligt bør tænke over, mens vores klode i lykkelig uvidenhed bliver ved med at dreje rundt, hurtigere og hurtigere mod sin afslutning. Verdens økonomiske situation ser ud til hele tiden at gå fra den ene krise til den næste; selv de gode tider varer sjældent længe, når de kommer, og de efterfølges altid af nedgangstider. Enhver form for økonomisk stabilitet og fred, som finansmarkedet måtte tilbyde, er kortvarig og i høj grad opdigtet. Utilfredshed og manglende stabilitet vokser samtidigt med, at forskellen mellem rig og fattig bliver større. Sådan var situationen, da Jakob skrev, at de fattige blev stadigt mere desperate og de rige mere intolerante over for de fattiges situation. Tænk over følgende personer og beskriv den effekt, rigdom (eller manglen på rigdom) havde på dem: 1 Sam 25, Kong 20,12-19 ApG 3, Nabal 2. Hizkija 3. Peter Før eller senere vil jordisk rigdom miste sin glans for os alle. Vi opdager dens begrænsninger og måske også dens bagside. Vi har alle brug for penge; problemet er, når vi bruger dem forkert. Jakob siger, at rigdom vil vidne mod dem, som misbruger den (Jak 5,3). Selv om han giver denne advarsel i en endetids-sammenhæng, bør hans pointe være tydelig: det har betydning, hvordan vi bruger vores penge. Billedet med en ild, der vil fortære vores kød, bør få enhver af os til at vågne og indse, hvilke alvorlige konsekvenser vores valg har, når det gælder brugen af penge. Samler vi os skatte, som i sidste ende vil blive brændt, eller sparer vi op til evigheden (se Luk 12,33-34)? 98 Til at tænke over Tænk alvorligt over din holdning til penge og den virkning, de har på dine personforhold? Hvad fortæller dette om, hvordan du bruger dine penge?

4 TIRSDAG 2. DECEMBER 2014 De fattiges skrig Når vi læser Jakobsbrevet igennem vil vi opdage, at der omtales flere forskellige kategorier af rige mennesker. Der er de rige forretningsfolk, som fældes midt i deres foretagsomhed (Jak 1,11), de rige der sagsøger andre for at beskytte deres investeringer (Jak 2,6), og storbønder som tilbageholder arbejdernes løn (Jak 5,4). Disse vers giver en meget negativ beskrivelse af de rige baseret på deres opførsel i fortiden, deres holdning i nutiden og deres straf i fremtiden. Disse mennesker har i virkeligheden samlet sig skatte (Jak 5,3) på de fattiges bekostning. Den løn, I har unddraget arbejderne, der har høstet jeres marker, skriger til himlen. (Jak 5,4). 3 Mos 19,13 5 Mos 24,14-15 Jer 22,13 Hvilket vigtigt princip finder vi her, ikke kun i den umiddelbare sammenhæng, men generelt mht., hvordan vi skal behandle andre mennesker? I Israel på Bibelens tid var det almindeligt, at næsten alle arbejdere brugte deres løn til at købe mad til deres familie, lige så snart de fik deres løn udbetalt. At unddrage en arbejder hans løn betød, at familien kom til at sulte. Jakob beskriver altså et alvorligt problem. Det er derfor ikke så mærkeligt, at han taler så strengt mod dem, som tilbageholder arbejdernes løn. Det er i sig selv slemt nok at snyde nogen; men når en, der allerede er rig, samler sig rigdom ved at stjæle fra de fattige, er det en synd, ikke alene over for den fattige, men også over for himlen. Og som Jakob skriver, vil der komme en dag, hvor de skal dømmes. Rigdom indebærer et stort ansvar. At opbygge rigdom gennem uretfærdige handlinger, ved ufine handelsmetoder, ved at undertrykke enken og de faderløse eller ved at samle sig rigdom og overse de nødstedtes behov vil til syvende og sidst føre til den retfærdige gengældelse, som beskrives af apostlen: Og nu I, som er rige! I skal græde og jamre over den elendighed, der skal komme over jer (Jak 5,1). (Ellen White, Testimonies for the Church, 2. bind, s. 682). Til at tænke over Hvordan er dine forretningsaffærer, når det drejer sig om penge? Hvad fortæller de om din kristendom og om, hvor meget du genspejler Kristi karakter? 99

5 ONSDAG 3. DECEMBER 2014 Fede og lykkelige (her og nu) I har levet mageligt og overdådigt her på jorden, I har fedet jer selv op til slagtedagen! (Jak 5,5). 100 Ez 16,49 Am 4,1 Luk 16,19-31 Til at tænke over Hvad kobler disse skriftsteder sammen med magelighed og luksus? I oldtiden havde mange den opfattelse, at der kun var en vis mængde rigdom i verden. Hvis nogle menneskers rigdom voksede, måtte andres aftage. De rige kan med andre ord kun blive rigere ved at gøre andre fattigere. At skabe sig rigdom uden at påvirke andres rigdom negativt synes at være en forholdsvis moderne opfattelse. Nogle påstår, at når de rige bliver rigere, kan de hjælpe de fattige til også at blive rige. Tager man konkurrencen mellem de rige og de fattige lande om stadigt færre resurser i betragtning, kan det synes presserende at begrænse muligheden for at skabe sig større rigdom. Spørgsmålet om ulighed i fordelingen af rigdom er stadig et stort stridsemne i dag. En af de mest kendte historier, som Jesus fortalte i forbindelse med uligheden mellem fattig og rig, er lignelsen om den rige mand og Lazarus. På Jesu tid havde de færreste mennesker mere end et enkelt klædningsstykke og var heldige, hvis de deltog i en fest mere end en gang om året. Som kontrast ser vi, at den rige mand i lignelsen var klædt i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt (vers 19). Stakkels Lazarus! På trods af, at han hver dag blev båret til den rige mands port, var han nødt til at tigge om de få smuler, han fik. I modsætning til populær fortolkning er lignelsens egentlige fokus på dette liv, ikke på livet efter døden. På græsk nævnes der faktisk intet om hverken himlen eller helvede. Teksten beskriver både den rige mand og Lazarus på det samme sted (vers 23) graven (hadēs). Afgrunden imellem dem symboliserer det faktum, at når et menneske dør, er vedkommendes skæbne afgjort. Det er derfor af største betydning, hvordan vi behandler andre mennesker i dette liv (noget, der beskrives hos Moses og profeterne, vers 29.31). Der er intet fremtidigt liv, hvor vi kan rette op på det forsømte: Hvis nogen siger: Jeg elsker Gud, men hader sin broder, er han en løgner; for den, der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set (1 Joh 4,20). Er der ting, som du fortryder, og som du ikke kan rette op på i fremtiden, selv om du måske har mulighed for at gøre det nu?

6 TORSDAG 4. DECEMBER 2014 Læg skylden på offeret Når man har gjort noget forkert, er den naturlige reaktion at forsøge at løbe fra ansvaret. Ofte sker dette, ved at prøve på at skyde skylden på andre, inklusiv den man har handlet forkert over for. Mordere undskylder tit deres handling med, at de handlede i selvforsvar eller giver deres opdragelse skylden. Seksualforbrydere giver deres ofre skylden og siger, at de blev forført. Ægtefæller, som bliver skilt, giver hinanden skylden for, at deres ægteskab er gået i stykker. De, som slog martyrerne ihjel, lagde skylden på martyrerne selv og anklagede dem for gudsbespottelse. Jesus advarede faktisk sine disciple om, at de skal udelukke jer af synagogerne, ja, der kommer en tid, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud (Joh 16,2). Man mener, at Jakob også blev slået ihjel på grund af sin tro. I lyset af dette er Jakobs ord i 5,6 endnu alvorligere: I har dømt og dræbt den retfærdige, mod jer er han værgeløs. Hvor tit har du fordømt andre, hvor du senere indså, at det i virkeligheden var dig selv, der tog fejl? Tænk over den sidste del af verset. Betyder det, at vi skal finde os i alt? På den anden side, hvor mange skænderier har du haft, som kunne have været undgået, hvis du ikke havde gjort modstand? Hvad mener Jesus med, at vi skal vende den anden kind til (Matt 5,39)? Hvordan gør vi dette i praksis? Er problemet i virkeligheden, at vi ønsker at gøre det til noget praktisk, mens det egentlig slet ikke er ment sådan? Som vi har set, har Jakob ret meget at sige om de rige og de fattige. Vi bør dog huske, at Jakob aldrig fordømmer de rige, fordi de er rige. Det er deres holdning og handlinger, som betyder noget for Gud. På samme måde bliver man ikke automatisk bedre stillet i Guds øjne, blot fordi man er fattig. Det er de fattige i ånden og de rige i troen, som er arvinger til det rige, som han har lovet dem, der elsker ham (Matt 5,3; Jak 2,5). Disse indre karakteregenskaber behøver ikke at have nogen som helst forbindelse med vores specielle økonomiske situation. Men de kan have det. De mennesker, som er rige på jordisk gods (Åb 3,17), kan være i større åndelig nød, end de tror. Gud advarede Israel om at vogte sig, når de kom ind i det lovede land, så de ikke glemte, at alle gode ting kommer fra ham, inkluderet kraft til at skabe rigdom (5 Mos 8,11-18). 101

7 FREDAG 5. DECEMBER 2014 Læs Ellen White Penge er meget værd, fordi der kan udrettes meget godt med dem. I Guds børns hænder betyder de mad til de sultne, drikke til de tørstige og klæder til de nøgne. De er et værn for de undertrykte og kan bringe hjælp til de syge. Men penge er ikke mere værd end sand, hvis de ikke benyttes til at skaffe livets fornødenheder, til at glæde andre og til at fremme Guds værk. Store rigdomme, som ikke anvendes, er ikke alene til ingen nytte; men de er en forbandelse. Her i livet er de en snare for sjælen, idet de drager vores hjerte bort fra de himmelske skatte Den, som forstår, at hans penge er et talent, som Gud har givet ham, vil bruge dem økonomisk og vil føle det som en pligt at spare, for at han kan have noget at give. (Ellen White, Lys over hverdagen, 2. bind, s ). Spørgsmål til drøftelse 1. Tænk over følgende udtalelse: Den rige er herre over de fattige, og låntageren er långiverens træl (Ordsp 22,7). Mange fattige familier er fattige, fordi de bruger deres penge, ligeså snart de får dem Når et menneske lever i konstant gæld, bliver han indfanget af Satans garn. (Ellen White, The Adventist Home, s. 392). Er det at hjælpe mennesker til at komme af med skyld eller forhindre dem i at komme til at skylde penge en del af at bringe godt budskab til de fattige (Luk 4,18)? Hvorfor eller hvorfor ikke? 2. Hvordan kan vi virkelig vide, om vi er herre over vores penge, eller om pengene er herre over os? Se Luk 16, Der er økonomisk ulighed overalt. Nogle har 2, 3 eller til og med 4 luksushuse, mens andre er lykkelige, hvis de kan finde nogle brædder og samle dem som beskyttelse. Og hvad med dem, som er blevet fede af at fylde sig med mad, mens der findes børn over alt i verden, som går sultne i seng? Nogle påstår, at vi kan give mere til de fattige ved at tage fra de rige. Andre hævder, at ved at de rige bliver rigere, kan de hjælpe de fattige ud af fattigdommen. Hvordan kan vi som kristne hjælpe med at løse problemet med ekstrem fattigdom? Hvad kan vi gøre for at hjælpe, og hvad bør vi ikke gøre? 102

8 DIALOG TIL SABBATTEN 6. DECEMBER 2014 Aktiviteter og dialog Guds Ord Bibelen gør det klart, at Gud er alle tings skaber, og at vi intet ejer, som vi ikke har modtaget fra ham. I lyset af denne erkendelse bragte Abraham tiende til Melkisedek, Guds præst (1 Mos 14,18-20). Hans handling var et udtryk for taknemmelighed og tilbedelse. Tænk over alt det, du har modtaget af Gud, og hvordan du forvalter, hvad Gud har givet dig. Er din tiende og dine gaver til Gud et udtryk for tilbedelse og taknemmelighed? Mødet med dagligdagen Uddybende spørgsmål Skellet mellem rig og fattig i Danmark er meget ringe sammenlignet med fx for 150 siden. Derimod er det tilsvarende skel enormt mellem nord og syd eller mere præcist mellem den industrialiserede og den tredje verden. - Er der noget, vi som kristne kan eller skal gøre ved denne situation? Hvor er vores ansvar? - Drøft, hvordan Gud mon ønsker, at vi som adventister forholder os! Den almindelige danskers levefod hører til de materielt set bedste i verden. Samtidig viser alle undersøgelse, at danskere føler sig meget lykkelige over deres tilværelse. - Hvordan hænger det sammen? Hvorfor føler vi, sammenlignet med andre folkeslag, at vi har det så godt? Der kan være en tendens til, at man i kristne kredse fordømmer seksuel umoral stærkere end økonomiske forbrydelser. - Bør vi som menighed tale mere direkte i fordømmelsen af økonomiske forbrydelser og udnyttelse af de fattige og svage? Hvornår skal vi markere os, og hvornår er det klogest at tie? Begrund dine svar. Til at tænke over Evangeliet fortæller, at Jesus var rig, men blev fattig for vores skyld, for at vi ved hans fattigdom kan blive rige (2 Kor 8,9). Hans kærlighed er fundamentet for al kristen etik. 103

9 104 NOTER TIL SABBATTEN 6. DECEMBER 2014

10 NOTER TIL SABBATTEN 6. DECEMBER