Malignt melanom HUDKRÆFT. Robert Gniadecki, Hans Christian Wulf & Jens Schiersing Thomsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Malignt melanom HUDKRÆFT. Robert Gniadecki, Hans Christian Wulf & Jens Schiersing Thomsen"

Transkript

1 HUDKRÆFT 265 Malignt melanom Robert Gniadecki, Hans Christian Wulf & Jens Schiersing Thomsen Incidensen af malignt melanom (MM) er steget med en faktor 10 gennem de sidste 50 år, og der konstateres ca nye tilfælde af MM hvert år i Danmark. Stigningen er størst for det såkaldte superficielt spredende MM, der først sent vokser i dybden. Det giver gode muligheder for tidlig diagnose med god prognose. Et nyttigt instrument til vurdering af pigmenterede læsioner er dermatoskopet, som nu anvendes af de fleste hudlæger. Artiklen fokuserer på diagnosticering, behandlinger, risikofaktorer, henvisningsmuligheder m.v. BIOGRAFI: Jens S. Thomsen er 1. reservelæge, ph.d. og ansat på hudafdelingen Bispebjerg Hospital. Robert Gniadecki er overlæge ved Dermatologisk Afdeling D, Bispebjerg Hospital, og forskningslektor, Københavns Universitet. Hans Christian Wulf, professor i dermatologi ved Københavns Universitet og overlæge ved hudafdelingen på Bispebjerg Hospital. JENS SCHIERSING THOMSENS ADRESSE: Gentofte Hospital, Dermatologisk Venerologisk Afdeling, Niels Andersensvej 65, 2900 Hellerup. jentho01@geh.regionh.dk Siden oprettelsen af Cancerregisteret i 1943 i Danmark har incidensen af malignt melanom (MM) været i konstant stigning. Alene i 2004 anmeldtes nye tilfælde af MM. Incidensen er steget 10 gange gennem de sidste 50 år. I denne artikel gennemgås udelukkende MM opstået i huden, mens MM i øjet eller udgående fra slimhinderne er udeladt. Kliniske typer af malignt melanom Ud fra deres kliniske præsentation er primære kutane MM opdelt i 4 typer (1). Den hyppigste type er det superficielt spredende maligne melanom, der udgør 60 80% af alle MM (1, 2). Det er også her, man har set langt den største vækst i incidens. Typisk ses et fladt asymetrisk element. Det er irregulært i afgrænsning og pigmentering, og til tider ses regressionsfænomener, hvor det synes som om melanomet forsvinder igen (1) (Fig. 1). Ca. 1 / 3 af de superficielt spredende MM opstår i melanocytære nævi, resten fra klinisk normal hud (1). Nodulært MM er næsthyppigst og udgør ca. 15%. Det er oftest et papuløst element med pigmentændringer (Fig. 2). Nodulære MM kan være svære at erkende, da de i øvrigt kan synes meget regelmæssige, specielt mht. kanter og pigmentering (1). Lentigo maligna-melanom (5 10%) ses typisk hos ældre i lyseksponerede områder og hyppigst i ansigtet (1) (Fig. 3). Det akrale

2 266 HUDKRÆFT Fig 1. Superficielt spredende MM der er asymmetrisk, med irregulær kant, forskelligt pigmenteret og diameter > 5 mm. Nederst: På dermafoto ses atypisk pigmentnetværk i forskellige farver opadtil ses pigmentudløbere (stor hvid pil), og centralt ses regressionsfænomen (sort pil). Nederst ses blå-hvide strukturer (lille hvid pil). Fig 2. Nodulært MM. I dette nodulære maligne melanom ses flere nodulære komponenter. Nederst: Dermafoto viser et udsnit af melanomet og her er det sværere at finde deciderede dermatoskopiske melanomkarakteristika. lentiginøse MM på hænder og fødder (herunder subungvale MM) udgør 5% af melanomer (1) (Fig. 4). Fig 3. Lentigo maligna-melanom på kinden hos en ældre patient. Hvem er disponeret for malignt melanom i huden? Ikke alle er lige disponerede for MM. Både genetik og miljø spiller en rolle i udviklingen af MM. Melanom er en kompleks multigen sygdom, og studier vedrørende familiær forekomst af melanom tyder på dominant arvemønster. I nogle tilfælde kan man finde mutationer i specifikke onkogener, såsom CDKN2A eller brystkræftgen BCRA-2, men i de fleste tilfælde er specifikke gener ikke blevet identificeret. Mængde og kemisk sammensætning af pigment i huden er også genetisk bestemt og udgør en meget vigtig risikofaktor for MM. Dette hænger naturligvis sammen med, at pigment i huden beskytter mod den mutagene virkning af solens

3 HUDKRÆFT 267 ultraviolette (UV) stråling. Sorte mennesker, hvis hud indeholder store mængder af mørkebrun pigment, såkaldt eumelanin, får næsten aldrig melanom. Også kaukasere, der overvejende producerer eumelanin, er mindre følsomme over for solens ultraviolette stråling. Derimod bliver personer som producerer pheomelanin (rødligt pigment, rødhårede personer med fregner), nemt solskoldede, og de har 5 10 gange højere risiko for MM. Antallet af modermærker (nævi) er en vigtig risikofaktor. Nævi forekommer hyppigst i den sporadiske form, hvor alle modermærker er ensartede, brunligt pigmenterede og med variation i størrelsen fra 1 til 4 5 mm. Hos et mindre antal personer ses modermærker i den dysplastiske form, hvor størrelsen varierer fra få mm til 1 2 cm, og de enkelte elementer har en ujævn pigmentering og form (Fig. 5). Antallet af typiske nævi i barnealderen afhænger i nogen grad af soleksponering og antal solforbrændinger, men hos voksne er antallet stort set konstant (3). Som vist i Fig. 6, er antallet af nævi stærkt korreleret med risikoen for melanom, og dette er især gældende for dysplastiske nævi. Lokalisationen af nævi har også betydning. Personer med talrige nævi på arme og ben synes at have 2 5 gange højere risiko for MM i forhold til personer med samme antal nævi lokaliseret andetsteds (4). Fig 4. Akralt lentiginøst MM på en fod med tilhørende dermafoto (nederst). Sollys det vigtigste miljømæssige karcinogen Solens UV-strålings rolle i melanomets patogenese er allerede blevet nævnt. UV producerer mutationer i DNA, og patienter som ikke er i stand til at reparere UVskader (fx patienter med xeroderma pigmentosum), har en betydeligt forhøjet risiko for MM. Flere undersøgelser peger på, at UV s rolle er forskellig for de forskellige former for MM. Incidensen af tumorer lokaliseret akralt (akralt lentiginøst melanom) korrelerer ikke med UVeksponering, mens lentigo maligna-melanom afhænger meget af den akkumulerede eksponering. Tumorer på delvis tildækkede områder (trunkus, ekstremiteter) er bedre korreleret til antal af solforbrændinger end til den samlede eksponering for UV (risiko 2 3 gange forhøjet hos patienter med anamnese med solskoldninger, især i barndommen). Det ser ud til, at disse forskelle afspejler forskellige patogenetiske mekanismer impliceret i melanomets udvikling. Genekspressionsprofil for lentigo maligna-

4 268 HUDKRÆFT RR, malignt melanom Fig. 5. Dysplastiske nævi. Der er indskudt foto og dermafoto af et dysplastisk nævus. Er hyppigt et relativt stort nævus, der på dermafoto ses uregelmæssig pigmenteret, men uden melanomets karakteristika. Det ses af figuren, at blot 5 dysplastiske nævi øger risikoen for melanom i forhold til baggrundsbefolkningen (den relative risiko RR) med cirka en faktor Antal nævi melanom hos ældre er vidt forskellig fra trunkale melanomer hos yngre, især hvad angår ekspression af onkogen B-RAF. Hos yngre opstår MM ofte fra melanocytære nævi, og har dårligere prognose (4 6). Generelt set har de melanomer, som opstår i rynket, solskadet hud, bedre prognose end de tumorer, som udvikler sig i de mere solbeskyttede områder (7). Det ser altså ud til, at MM der opstår efter høj akkumuleret UV-dosis, fører til udvikling af melanomer af noget mildere karakter, end de tumorer, som opstår som følge af intermitterende overeksponering. Solarier er de farlige? I forhold til solens UV-stråling indeholder solarier mindre mængder af den mere karcinogene ultraviolet B (UVB). Det er imidlertid ikke helt klart, hvilken rolle UVB spiller i forhold til UVA (mere langbølget stråling, der primært resulterer i øget melaninproduktion). En nyligt publiceret metaanalyse konkluderede signifikant øget risiko for MM i forbindelse med solariebrug (8). Risikoen ved solariebrug øger risikoen for MM med en faktor 1,5 2 og er positivt korreleret med forbrug af solarier og med debut af solariebrug (6). Diagnostik Det største kliniske problem er differentiering mellem MM og dysplastiske nævi og andre pigmenterede elementer i huden, såsom seborrhoiske keratoser og pigmenterede basalcellekarcinomer. I 1985 introduceredes ABCD-reglen for diagnostik af maligne melanomer i pigmenterede læsioner (9). Afgørende var følgende: Asymmetry, Border, Colour og

5 HUDKRÆFT 269 Fig. 6. Risiko for MM afhænger af antal nævi. Det ses af figuren, at risikoen i forhold til baggrundsbefolkningen (den relative risiko RR) er øget med cirka en faktor 7,5, hvis antal nævi på kroppen er mellem 101 og 120. Der er indskudt foto og dermafoto af almindeligt nævus. På sidstnævnte ses et helt regelmæssigt, ensfarvet pigmentnet. RR, malignt melanom 10,0 7,5 5,0 2,5 0, Antal nævi Diameter. Elementer der var asymetriske og/eller uskarpt afgrænsede mod den normale hud og/eller uensartet i farve og/ eller havde stor diameter (typisk > 5 mm), var klinisk suspekte for MM, og man tilrådede excision af elementet med henblik på endelig patoanatomisk diagnostik. Imidlertid kan tidlige MM have homogen farve og regulære kanter, ligesom MM kan være < 5 mm i diameter (10). Med dermoskopiens indførelse som supplement til den hidtidige kliniske undersøgelse (se nedenfor) blev det muligt at udtale sig med betydelig større sikkerhed om dysplasi/ikkedysplasi i klinisk suspekte læsioner. Dette har medført, at adskillige excisioner har kunnet undgås (10 12). Dette har haft særlig stor betydning for patienter med dysplastiske nævi. Yderligere er sikkerheden for at finde suspekte læsioner større og således også sikkerheden for, at et MM rent faktisk også bliver kategoriseret som suspekt og dermed excideret (10). Dermoskopi Gennem 1990 erne er dermatoskopi blevet tiltagende hyppigt anvendt og må i dag anses som standardundersøgelse i udredningen, i hvert fald i Europa (6, 12). Dermatoskopet er i princippet en lup (forstørrer 8 10) med lyskilde. Efter applikation af olie eller ætanol bliver stratum corneum»gennemskinnelig«, og man kan se direkte ned på pigmentnetværket i den læsion, som ønskes undersøgt. Det er vist, at dermatoskopi i trænede hænder er en mere præcis metode til at skelne melanom i forhold til almindelig klinisk undersøgelse (13).

6 270 HUDKRÆFT Vigtigste melanom-suspicio: asymetri, atypisk pigmentnetværk og blå-hvide strukturer (13). Suspekte elementer bør excideres med 2 5 mm margin (excisionsbiopsi) (2). Excisionsbiopsien skal være så dyb, at lidt subkutant fedt er repræsenteret makroskopisk (2). Da både den histologiske diagnose og prognosebestemmelse baseres på mikroskopi af hele tumor, bør der ikke anvendes tangentielle biopsier eller stansebiopsier fra elementet. Praktiserende hudlæger har normalt et dermatoskop og erfaring i brug af det. Behandling Behandling af primært melanom er kirurgisk og består af excision af huden og subcutis omkring den primære tumor. Ved in situ-melanomer (der ikke har brudt basalmembranen) reexcideres med 5 mm afstand, mens der ved invasive melanomer foretages re-excision til muskelfascien inden for 4 6 uger med incisions-marginer i 1 2 cm afstand afhængig af tumors tykkelse (2). Patienter med tynde melanomer har en god prognose (95% 5-års-overlevelse) og meget lav risiko for systemisk disseminering, og hos disse er yderligere metastasediagnostik ikke nødvendig, hvis klinisk undersøgelse inkl. lymfeknudepalpation er upåfaldende. Ved blødning i et tyndt melanom eller ved tykkere læsioner foretages sentinel node-biopsi (14). Disse patienter vil oftest undergå yderligere stadieinddelingsprocedurer såsom CT og PET og blodprøver (LDH-bestemmelse). Ved store lentigo maligna (in situ-melanom) hos ældre mennesker kan der i stedet for kirurgi anvendes imiquimod (Aldara), eller røntgenbehandling, som eneste behandling af læsionen. Metastaserende melanom Metastaserende melanomer har dårlig prognose, og behandlingsmulighederne er meget begrænsede. Ved tykke tumorer (>4 mm) er 5-års-overlevelsen under 45%; ved regionale metastaser 30% og ved fjernmetastaser under 5% (15). Patienter skal dog altid henvises til onkologiske afdelinger, da man hos nogle kan opnå remission eller symptomlindring. Ved metastaser i hjerne, tarm eller hud vil operation være mulig, mens knoglemetastaser undertiden reagerer på strålebehandling (2). Dacarbazin eller interferon kan forsøges, men patienterne er bedst tjent med deltagelse i kliniske studier. På nuværende tidspunkt er der flere nye præparater i kliniske forsøg. Profylakse Ingen i vores samfund ville dø af malignt melanom, hvis man var i stand til ved profylaktiske tiltag at begrænse tumorincidens og identificere melanomer i meget tidlige stadier (helst in situ), hvor risiko for metastasering er minimal. Som anført ovenfor er de vigtigste risikofaktorer for MM antallet af nævi, dysplastiske nævi, lys hudfarve, rødt hår og fregner, anamnese med melanom i familien samt anamnese med solskoldninger. Tilstedeværelse af 3 eller flere faktorer øger risikoen med over 20 gange. Det er på nuværende tidspunkt uvist, om screening af højrisikopatienter kan reducere dødeligheden af MM, men praktiserende læger bør være opmærksomme på problematikken. I Danmark er der blevet etableret specialiserede nævusklinikker ved dermatologiske afdelinger, hvor højrisikopatienter kan henvises til undersøgelse og evt. opfølgning.

7 HUDKRÆFT 271 Andre simple profylaktiske tiltag bør også effektueres. Eksposition for sollys bør minimeres, specielt i tidsrummet kl hvor intensiteten af ultraviolet stråling er størst. UV-eksponeringen er kun 10 15% i skyggen under et træ eller parasol, og solcremer, der både beskytter mod UVB- og UVA-stråling, bør anvendes i rigelig mængde. Herved opnås en god beskyttelse. Solfaktoren (SPF) bør i Danmark være mindst 8, og mindst faktor 15 bør anvendes ved rejser til sydlige himmelstrøg. Tøj reducerer også UV-eksponeringen. Tyndt bomuldsstof eller silke har en beskyttelse på niveau med solfaktor , mens akrylstof er meget mere gennemtrængelig for UV og svarer til solfaktor Med disse metoder undgås solskoldning. Solarier og andre kunstige UV-kilder bør undgås eller minimeres i brug. Rekommandationer til den praktiserende læge Patienter med disposition til melanom bør identificeres og gøres opmærksomme på problematikken og rådgives om, hvornår der bør søges læge. Patienter med en særlig høj risiko 3 eller flere af følgende: i) talrige (>50) nævi, ii) dysplastiske nævi, iii) familiær forekomst af melanom, iv) rødt hår og fregner, v) anamnese med mange solskoldninger bør en gang om året have hele huden undersøgt med henblik på melanom Patienter med talrige dysplastiske nævi bør overvejes henvist til dermatolog med henblik på nærmere undersøgelse Små kongenitte nævi bør ikke excideres profylaktisk (ved manglende malignitets-suspicio), da risikoen for malign udvikling må regnes for meget lille Store kongenitte nævi (naevus giganticus) bør følges livslangt hos dermatolog, da risikoen for malign udvikling må anses for betragtelig Ved suspekte pigmenterede læsioner bør hele elementet skæres bort (excideres in toto). Shave biopsy, eller partiel excision kan ikke bruges i melanom diagnostik Patienter behandlet for malignt melanom bør følges i mindst 5 år efter operation, da risiko for sekundært melanom er betydeligt forhøjet Interessekonflikter: ingen angivet. LITTERATUR 1. MacKie RM. Malignant melanoma: clinical variants and prognostic indicators. Clin Exp Dermatol 2000; 25: Roberts DLL, Anstey AV, Barlow RJ, Cox NH, Bishop JAN, Corrie PG et al. U.K. guidelines for the management of cutaneous melanoma. Br J Dermatol 2002; 146: Bataille V, Boniol M, De Vries D, Severi G, Brandberg Y, Sasieni P et al. A multicentre epidemiological study on sunbed use and cutaneous melanoma in Europe. Eur J Cancer 2005; 41: Curtin JA, Fridlyand J, Kageshita T, Patel HN, Busam KJ, Kutzner H et al. Distinct Sets of Genetic alterations in melanoma. N Engl J Med 2005; 353: Meltzer PS. Genetic diversity in melanoma. N Engl J Med 2005; 353: Gniadecki R. 6th World Congress on Melanoma. September 6 10, 2005, Vancouver, B.C., Canada. Forum for Nord Derm Ven 2005; 10: Begg CB, Orlow I, Hummer AJ, Armstrong BK, Kricker A, Marrett LD et al. Lifetime risk of melanoma in CDKN2A mutation carriers in a population-based sample. J Natl Cancer Inst 2005; 97: Gallagher RP, Spinelli JJ, Lee TK. Tanning beds,

8 272 sunlamps, and risk of cutaneous malignant melanoma. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2005; 14: Friedman RJ, Riegel DS, Kopf AW. Early detection of malignant melanoma: the role of physician examination and self-examination of the skin. CA Cancer J Clin 1985; 35: Argenziano G, Soyer HP, Chimenti S, Argenziano G, Ruocco V. Impact of Dermoscopy on the clinical management of pigmented skin lesions. Clinics in Dermatology 2002; 20: MacKie RM, Fleming C, McMahon AD, Jarrett P. The use of the dermatoscope to identify early melanoma using the three-colour test. Br J Dermatol 2002; 146: Argenziano G, Soyer HP. Dermoscopy of pigmented skin lesions a valuable tool for early diagnosis of melanoma. Lancet Oncol 2001; 2: Soyer HP, Argenziano G, Talamini R, Chimenti S. Is dermoscopy useful for the diagnosis of melanoma. Arch Dermatol 2001; 137: Garbe C. Cutaneous melanoma: baseline and ongoing laboratory evaluation. Dermatologic Therapy 2005; 18: Dummer R, Panizzon R, Bloch PH, Burg G. Updated Swiss guidelines for the treatment and follow-up of cutaneous melanoma. Dermatology 2005; 210:

INFORMATIONSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT

INFORMATIONSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT INFORMATIONSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT Plastikkirurgisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Kantinen Oplægsholdere i dag Fra Plastikkirurgisk Afdeling Læge Sygeplejerske Fra

Læs mere

Kutant primært malignt melanom

Kutant primært malignt melanom Artikel: 10928 Månedens dermatologiske billede Kutant primært malignt melanom Af Carsten Sauer Mikkelsen, Helene Ringe Holmgren, Reem Dina Jarjis, Andrew Nybo og Gudjon L. Gunnarsson Biografi Carsten Sauer

Læs mere

OPLYSNINGSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT

OPLYSNINGSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT OPLYSNINGSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT Plastikkirurgisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Kantinen Oplægsholdere i dag Fra Plastikkirurgisk Afdeling Læge Sygeplejerske Fra Kræftens

Læs mere

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik Frequently asked questions (FAQ) for udfyldelse af Dansk Melanom Gruppes (DMG) skemaer (papirversion og/eller elektronisk på www.sundata.dk) for behandling af kutane melanomer. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Spinocellulær hudcancer (SCC)

Spinocellulær hudcancer (SCC) Spinocellulær hudcancer (SCC) Formål At beskrive guidelines for behandling af spinocellulær hudcancer (SCC) fraset tumorer lokaliseret perianalt, genitalt eller tumorer involverende slimhinde. Guidelines

Læs mere

ACTINICA LOTION. Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft

ACTINICA LOTION. Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft ACTINICA LOTION FOREBYGGER visse former for HUDKRÆFT Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft 2 Hvad er hudkræft? Hudkræft er den mest almindelige kræftform.

Læs mere

Fotobiologi Solens effekt på huden

Fotobiologi Solens effekt på huden Fotobiologi Solens effekt på huden Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Lys er betegnelsen for det lille område af elektromagnetisk stråling som opfattes af øjet Bølgelængder fra 400 nm 760

Læs mere

Kliniske guidelines vedrørende undersøgelse, diagnostik og behandling af kutane melanocytære naevi og kutant malignt melanom (MM)

Kliniske guidelines vedrørende undersøgelse, diagnostik og behandling af kutane melanocytære naevi og kutant malignt melanom (MM) Kliniske guidelines vedrørende undersøgelse, diagnostik og behandling af kutane melanocytære naevi og kutant malignt melanom (MM) Primære målgruppe: Dermatologer i praksis så vel som på hospitalsafdelinger

Læs mere

Hudkræft. hos nyretransplanterede

Hudkræft. hos nyretransplanterede Hudkræft hos nyretransplanterede Forord Hudkræft er den mest almindelige type kræft. Risikoen for hudkræft er større hos alle transplanterede. Alt efter typen af hudkræft kan transplanterede have op til

Læs mere

6.5 Udredning af familiære forhold

6.5 Udredning af familiære forhold 6.5 Udredning af familiære forhold Karin Wadt, Anne-Marie Gerdes, Krzysztof T. Drzewiecki Ansvarlig: Anne-Marie Gerdes. Opdateret: 26-03-2012 Hos 5-10 % af patienter med melanom er der familiær forekomst

Læs mere

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK

Læs mere

Hudkræft hos organtransplanterede

Hudkræft hos organtransplanterede Hudkræft hos organtransplanterede Korrektheden er verificeret af overlæge Mikael Tarstedt, dermatologisk modtagelse, Karlskoga lasarett i Sverige. 2 Organtransplanterede har op til 100 gange øget risiko

Læs mere

Audit om. teledermoskopi i almen praksis

Audit om. teledermoskopi i almen praksis Audit om teledermoskopi i almen praksis Region Syddanmark Sommeren 217 1 2 Pilotprojekt: Er det muligt at indføre teledermoskopi i almen praksis? Et kvalitetsudviklingsprojekt. Baggrund: Forekomsten af

Læs mere

Modermærker og modermærkekræft

Modermærker og modermærkekræft Lidt information om modermærker Modermærker er meget almindelige godartede hudforandringer, som stort set alle mennesker har. De skyldes en lokaliseret ansamling af pigmentceller. Modermærker kan være

Læs mere

Pigmenterede modermærker (nævi)

Pigmenterede modermærker (nævi) Hudlægen informerer om Pigmenterede modermærker (nævi) http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/naevi/naevi.htm (1 of 5)04-01-2006 14:51:15 Dansk dermatologisk Selskab PIGMENTEREDE MODERMÆRKER

Læs mere

Almindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft)

Almindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft) Almindelig hudkræft (non-melanom hudkræft) Solen øger risikoen for almindelig hudkræft UV-stråling øger risikoen for skader på huden. Både UVstråling fra solen og kunstige lyskilder såsom solarier kan

Læs mere

Til behandling af aktiniske keratoser, basalcellehudkræft og Bowens sygdom. Patientinformation, som udleveres af behandlende læge.

Til behandling af aktiniske keratoser, basalcellehudkræft og Bowens sygdom. Patientinformation, som udleveres af behandlende læge. Fotodynamisk TERAPI Til behandling af aktiniske keratoser, basalcellehudkræft og Bowens sygdom Patientinformation, som udleveres af behandlende læge. 2 Aktiniske keratoser, basalcellehudkræft og Bowens

Læs mere

Kutant malignt melanom

Kutant malignt melanom Dermatologi Kutant malignt melanom Af Jane Sandby-Møller Kutant malignt melanom (MM) er både en kræftsygdom og en livsstilssygdom, idet ni ud af ti tilfælde anslås at skylde, at huden udsættes for mere

Læs mere

Behandling af Malignt Melanom. Behandlingsvejledning

Behandling af Malignt Melanom. Behandlingsvejledning Behandling af Malignt Melanom Behandlingsvejledning Juli 2007 1. Introduktion... 4 1.1. Indledning... 4 1.2. Forekomst... 4 1.2.1. Ætiologi... 4 1.2.2. Epidemiologi... 5 1.2.3. Genetik... 5 1.2.4. Cytogenetik...

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix/Iris. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider MODERMÆRKER: Harmløse - eller kræft?

Guide. Foto: Scanpix/Iris. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider MODERMÆRKER: Harmløse - eller kræft? Foto: Scanpix/Iris Guide August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider MODERMÆRKER: Harmløse - eller kræft? VARME SOMRE GIVER KRÆFT INDHOLD: Vamre somre giver kræft...4 Modermærkekræft

Læs mere

Kræft i huden (Neoplasma malignum cutis)

Kræft i huden (Neoplasma malignum cutis) Kræft i huden (Neoplasma malignum cutis) Definition og diagnostiske kriterier for de specifikke tilstande Der skelnes mellem modermærkekræft (malignt melanom, MM) og anden hudkræft (non-melanoma skin cancer,

Læs mere

Opdag hudkræft i tide

Opdag hudkræft i tide Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan tjekker du dig selv Disse modermærker skal du være opmærksom på Opdag hudkræft i tide 24 sider Modermærkekræft INDHOLD I DETTE

Læs mere

Til personer behandlet for modermærkekræft (melanom).

Til personer behandlet for modermærkekræft (melanom). Til personer behandlet for modermærkekræft (melanom). I denne pjece finder du information om sygdommen, og om hvordan du skal forholde dig fremover. 1. Hvad er modermærkekræft? 2. Kan modermærkekræft forebygges?

Læs mere

Brochure til dig, der skal behandles med Metvix (MAL) dagslysbehandling mod aktiniske keratoser

Brochure til dig, der skal behandles med Metvix (MAL) dagslysbehandling mod aktiniske keratoser Brochure til dig, der skal behandles med Metvix (MAL) dagslysbehandling mod aktiniske keratoser Information til uddeling af behandlingspersonale i sundhedsvæsnet. 2 Spørgsmål og svar om aktiniske keratoser

Læs mere

Update fra venerologien + malignt melanom: diagnostik og differentialdiagnoser

Update fra venerologien + malignt melanom: diagnostik og differentialdiagnoser Update fra venerologien + malignt melanom: diagnostik og differentialdiagnoser Tine Vestergaard overlæge Hudafdeling I og Allergicentret Tine.vestergaard@rsyd.dk Klinik SOS på OUH Direkte henvendelse uden

Læs mere

7. Behandling af primær tumor

7. Behandling af primær tumor 7. Behandling af primær tumor Krzysztof T. Drzewiecki, Caroline Gjørup Ansvarlig: Krzysztof T. Drzewiecki. Opdateret: 10-03-2013 7.1. In-situ tumorer 7.2 Invasive tumorer Behandling af melanomer omfatter

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

Heksevorter og andre gevækster, CO2-laser

Heksevorter og andre gevækster, CO2-laser Heksevorter og andre gevækster, CO2-laser rev. dec. 2018 - næste rev. dec. 2020 Hvorfor opstår der fortykkelser i huden? Fortykkelser i huden er ofte forårsaget af hyperaktivitet i små lokaliserede områder

Læs mere

KLINISKE GUIDELINES VEDRØRENDE UNDERSØGELSE, DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KUTANE MELANOCYTÆRE NÆVI OG KUTANT MALIGNT MELANOM (MM)

KLINISKE GUIDELINES VEDRØRENDE UNDERSØGELSE, DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KUTANE MELANOCYTÆRE NÆVI OG KUTANT MALIGNT MELANOM (MM) KLINISKE GUIDELINES VEDRØRENDE UNDERSØGELSE, DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KUTANE MELANOCYTÆRE NÆVI OG KUTANT MALIGNT MELANOM (MM) Udarbejdet af udvalg ved Dansk Dermatologisk Selskab: Susanne Vissing (formand),

Læs mere

FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS

FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS Til behandling af milde og moderate aktiniske keratoser Patientinformation, som udleveres af behandlende sundhedspersonale 2 Hvad er aktiniske keratoser eller solare

Læs mere

Fakta. Sundhedsstyrelsens udtalelse af 7. oktober 2011 præciseret i mail af 23. januar 2012

Fakta. Sundhedsstyrelsens udtalelse af 7. oktober 2011 præciseret i mail af 23. januar 2012 N O T A T SVAR PÅ SPØRGSMÅL FRA SIKKERHEDS- STYRELSEN SAMT VURDERING AF RISIKO VED BØRNS OG UNGES UDSÆTTELSE FOR UV-LYS FRA SOLARIER s udtalelse af 7. oktober 2011 præciseret i mail af 23. januar 2012

Læs mere

Du kan beskytte dig i solen ved at følge nogle få gode råd. Husk: Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk solariet

Du kan beskytte dig i solen ved at følge nogle få gode råd. Husk: Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk solariet Du kan beskytte dig i solen ved at følge nogle få gode råd Husk: Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk solariet Siesta Skru ned for solen mellem 12 og 15, når UV-indekset er 3 eller mere. I skyggen af et træ

Læs mere

Guide: Sådan opdager du hudkræft i tide

Guide: Sådan opdager du hudkræft i tide Guide: Sådan opdager du hudkræft i tide Danmark har en rigtig kedelig rekord - nemlig rekorden i flest nye tilfælde af hudkræft. Og antallet stiger stadig. Se her, hvad du skal kigge efter. Februar 2013

Læs mere

MODERMÆRKEKRÆFT. Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008

MODERMÆRKEKRÆFT. Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for MODERMÆRKEKRÆFT Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Godkendt af Kræftstyregruppen, maj 2008 Det faglige grundlag er baseret

Læs mere

Retningslinjer for behandling. hudens kræftsygdomme. Region Syddanmark September 2010

Retningslinjer for behandling. hudens kræftsygdomme. Region Syddanmark September 2010 Retningslinjer for behandling af hudens kræftsygdomme Region Syddanmark September 2010 Forord Center for Hudcancer blev etableret i 1993 på basis af en tværfaglig arbejdsgruppe nedsat på Odense Universitetshospital.

Læs mere

7. Odense Universitetshospital 8. Aalborg Sygehus 99. Andet 4.1 Dato for første symptom

7. Odense Universitetshospital 8. Aalborg Sygehus 99. Andet 4.1 Dato for første symptom MELANOM ONSTUDY KLINIK idno Cprnummer Mnumer Tumor nummer Firstnam Fornavn Lastname Efternavn RCenter Registreringscenter 1. Rigshospitalet 2. Herlev Hospital 3. Roskilde Sygehus 5. Århus Universitetshospital

Læs mere

Forebyggelse af hudkræft

Forebyggelse af hudkræft H UDK RÆFT 1355 Forebyggelse af hudkræft Hans Christian Wulf Hyppigheden af almindelig hudkræft og modermærkekræft er voldsomt stigende. Soleksponering er årsag til 80 85% af tilfældene og er derfor i

Læs mere

Nemme. at smøre ind. og fedter ikke

Nemme. at smøre ind. og fedter ikke Nemme at smøre ind og fedter ikke Nyd solen med 100% OMTANKE Matas SolStriber er både skånsomme og nemme at smøre ind. De indeholder hverken parabener, phthalater eller farvestoffer, men gør præcis, hvad

Læs mere

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:

Læs mere

Guide. Opdag modermærkekræft i tide. sider. Tjek dig selv Se de farlige typer modermærker. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. Opdag modermærkekræft i tide. sider. Tjek dig selv Se de farlige typer modermærker. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Opdag modermærkekræft i tide Tjek dig selv Se de farlige typer modermærker Modermærkekræft INDHOLD: Vi har rekord i kræft...

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Faktaark: Lommefilm Forberedelse til solarieforedrag

Faktaark: Lommefilm Forberedelse til solarieforedrag Faktaark: Lommefilm 2012. Forberedelse til solarieforedrag Hvorfor? Hvorfor overhovedet beskæftige sig med kræft i huden og solarier i klasseundervisningen, tænker du måske. Derfor kan du i det følgende

Læs mere

Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning

Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Anne-Marie Gerdes DBCG s Genetiske udvalg Arvelig mammacancer Tidlig debut Flere afficerede familiemedlemmer Bilateral mammacancer

Læs mere

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret

Læs mere

Den kirurgiske behandling af peniscancer. 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa

Den kirurgiske behandling af peniscancer. 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa Den kirurgiske behandling af peniscancer 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa Disposition Penisbiopsi hvor og hvordan Peniskirurgi Tumortilpasset Lymfeknudekirurgi morbiditet Organbevarende

Læs mere

Mastocytomer hos hunden

Mastocytomer hos hunden Cancerregistret, nyhedsbrev. Mastocytomer hos hunden Hund Mastocytomer er en af de mest almindelige tumorer på verdensplan i huden hos hunden og tidligere studier har fundet at de repræsenterer ca. 20%

Læs mere

Behandling af Aktinisk Keratose med Aldara (Imiquimod)

Behandling af Aktinisk Keratose med Aldara (Imiquimod) Patientvejledning Behandling af Aktinisk Keratose med Aldara (Imiquimod) Aktinisk Keratose 1 Du er sat i behandling med Aldara creme, fordi du har Aktinisk Keratose, også kaldet solkeratose. For at opnå

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie

Læs mere

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Side 1 af 2 Hvad er kræft? Kroppens celler kan udvikle sig til kræftceller, hvis der opstår skade i dem. Så vokser de uhæmmet og ødelægger det normale væv,

Læs mere

Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling Vancouver - oktober 2012 Hvert minut får en kvinde stillet diagnosen CIN Hver time får en kvinde stillet diagnosen cervixcancer

Læs mere

Kutant malignt melanom og sentinel node-dissektion

Kutant malignt melanom og sentinel node-dissektion Marie Louise Bønnelykke & Tine Engberg Damsgaard C A N C E R 187 Kutant malignt melanom og sentinel node-dissektion Hvad siger litteraturen om prognose før og efter den kirurgiske behandling? Sentinel

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix/Iris. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider FARLIGE SOLARIER: Så meget øges din kræftrisiko

Guide. Foto: Scanpix/Iris. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider FARLIGE SOLARIER: Så meget øges din kræftrisiko Foto: Scanpix/Iris Guide Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 28 sider FARLIGE SOLARIER: Så meget øges din kræftrisiko INDHOLD: Solcentre lokker med falske løfter...4 FAKTA: Så meget

Læs mere

Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen

Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging Peer Christiansen DBCG arbejdsgruppe Hanne Melgaard Nielsen, AUH Eva Balslev, Herlev Ilse Vejborg, RH Niels Kroman, RH Søren Cold,

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

retinoblastom Børnecancerfonden informerer

retinoblastom Børnecancerfonden informerer retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde i Dansk Melanom Gruppe den på Rigshospitalet.

Referat af repræsentantskabsmøde i Dansk Melanom Gruppe den på Rigshospitalet. Referat af repræsentantskabsmøde i Dansk Melanom Gruppe den 07.03.2006 på Rigshospitalet. Dagsorden. 1. Beretning fra formanden 2. Beretning fra videnskabelige udvalg 3. Revision af retningslinier for

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde i dansk melanom gruppe den 1. marts 2005

Referat af repræsentantskabsmøde i dansk melanom gruppe den 1. marts 2005 Referat af repræsentantskabsmøde i dansk melanom gruppe den 1. marts 2005 1) formandens beretning 2004 har været et stille år i DMG regi. Der har været to møder i forretningsudvalget den 28/6-04 og 11/2-05.

Læs mere

Kursus i venøs tromboemboli oktober 2018 Dag 1

Kursus i venøs tromboemboli oktober 2018 Dag 1 Kursus i venøs tromboemboli 10.-12. oktober 2018 Dag 1 10.00 10.15 Velkomst med præsentation af kursister, undervisere og læringsmål 10.15 11.30 Venøs tromboemboli (VTE) introduktion Epidemiologi o Incidens

Læs mere

DMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI

DMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI Sentinel node biopsi fra patienter med kutant invasivt malignt melanom med klinisk TNM-stadium Tx,T1b T4, N0, M0 Januar 2003 Side

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,

Læs mere

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse

Læs mere

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder

Læs mere

SKYGGE, SOLHAT, SOLCREME OG SLUK SOLARIET

SKYGGE, SOLHAT, SOLCREME OG SLUK SOLARIET Sol SOL Selv om du holder af solen, så nyd den med måde, og undgå at blive solskoldet. Overdreven solbadning uden beskyttelse kan give varige hudskader og føre til kræft i huden. Huden bliver også ødelagt,

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Non-melanom-hudkræft HUDKRÆFT. Susanna Hartmann-Petersen, Robert Gniadecki & Hans-Christian Wulf

Non-melanom-hudkræft HUDKRÆFT. Susanna Hartmann-Petersen, Robert Gniadecki & Hans-Christian Wulf 153 Non-melanom-hudkræft Susanna Hartmann-Petersen, Robert Gniadecki & Hans-Christian Wulf Hvert år forekommer der 6.000 10.000 tilfælde af non-melanom-hudkræft. Denne artikel giver en opdatering om forebyggelse,

Læs mere

Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft

Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

Sygdomme i nyfødthedsperioden Sociallovgivning og underretning Vaskulære læsioner Dermatologisk laserbehandling

Sygdomme i nyfødthedsperioden Sociallovgivning og underretning Vaskulære læsioner Dermatologisk laserbehandling DELKURSUS 10. Kursusprogram: Pædiatrisk dermatologi og laser Genodermatoser Sygdomme i nyfødthedsperioden Sociallovgivning og underretning Vaskulære læsioner Dermatologisk laserbehandling Læringsmål: Diagnosticere

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

Speciallæge i arbejdsmedicin Arbejdsmedicinsk Afdeling Holbæk Sygehus. Introduktion

Speciallæge i arbejdsmedicin Arbejdsmedicinsk Afdeling Holbæk Sygehus. Introduktion Speciallæge i arbejdsmedicin Arbejdsmedicinsk Afdeling Holbæk Sygehus Introduktion Mit valg Intet valg Introduktion Dansk Byggeris Arbejdsmiljøkonference 2019 Introduktion Baggrund UV stråling og risiko

Læs mere

Dokumentation af indikatorer Til Den dermatologiske database for non-melanom hudcancer

Dokumentation af indikatorer Til Den dermatologiske database for non-melanom hudcancer Dokumentation af indikatorer Til Den dermatologiske database for non-melanom hudcancer TABELOVERSIGT OVER INDIKATORER Indikatorområde Indikatornr Indikator Type Stan-dard I. DIAGNOSTIK Ia Andelen af basalcelle

Læs mere

Hovedanbefalinger. Bilag til Kræftplan II

Hovedanbefalinger. Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 H Hudkræft Overlæge Krzysztof Drzewiecki, Rigshospitalet Overlæge Jørgen Lock-Andersen, Roskilde Amts Sygehus Overlæge Karin Dahlstrøm, Amtssygehuset i Herlev Overlæge

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,

Læs mere

Pigment, hvide skjolder (Vitiligo)

Pigment, hvide skjolder (Vitiligo) Vitiligo og hvide ar Info. nr. 2.2 / QI 21.200-DERMA-62 rev. marts 2015 - næste rev. marts 2017 (behandling af hvide pletter og hvide ar på huden) Baggrund Vitiligo er en sygdom i huden, som giver hvide

Læs mere

CANCERREGISTERET 2008

CANCERREGISTERET 2008 CANCERREGISTERET 2008 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk

Læs mere

Referat fra DMG repræsentantskabsmøde 01/03-2011:

Referat fra DMG repræsentantskabsmøde 01/03-2011: Referat fra DMG repræsentantskabsmøde 01/03-2011: 1. Fremvisning af online databasen ved Aleks Jovanovic og DMG FU anbefalinger Aleks viser computer skærmbilleder af online databasen, der er en kopi af

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):

Læs mere

Registreringsskema Den Uro-onkologiske Fællesdatabase

Registreringsskema Den Uro-onkologiske Fællesdatabase Peniscancerdatabasen Registreringsskema Den Uro-onkologiske Fællesdatabase Patientoverblik CPR-nr. Navn: Diagnose Dato for biopsitagning: dd-mm-åååå Er patienten set på højt specialiseret center? 1: Ja

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi

Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Registreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase. Diagnose. Peniscancerdatabasen. Patientoverblik. CPR-nr.

Registreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase. Diagnose. Peniscancerdatabasen. Patientoverblik. CPR-nr. Peniscancerdatabasen Registreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase Patientoverblik CPR-nr. Navn: Diagnose Dato for biopsitagning: dd-mm-åååå Er patienten set på højt specialiseret

Læs mere

set fra almen praksis

set fra almen praksis Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus

Læs mere

4. Patologi Siri Klausen & Eva Spaun Ansvarlig: Eva Spaun. Opdateret:

4. Patologi Siri Klausen & Eva Spaun Ansvarlig: Eva Spaun. Opdateret: 4. Patologi Siri Klausen & Eva Spaun Ansvarlig: Eva Spaun. Opdateret: 24.01.2018 Patoanatomisk undersøgelse af malignt melanom skal vurdere prognostiske faktorer og indgrebets radikalitet, som er afgørende

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63

Læs mere

Solarium hvad skal jeg vide?

Solarium hvad skal jeg vide? 216 HUDKRÆFT Solarium hvad skal jeg vide? Anja Philip I denne artikel gives der en meget veldokumenteret status over vor viden om de skadelige virkninger af UV-strålingen i solarier. Vidste du, at brug

Læs mere

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere

Læs mere

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen. Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Hoveduddannelse i dermato-venerologi

Hoveduddannelse i dermato-venerologi September 2013 Hoveduddannelse i dermato-venerologi Dansk Dermatologisk Selskabs Uddannelsesudvalg Anne Braae Olesen (Formand, Aarhus Universitetshospital) Hanne Fogh (Bispebjerg Hospital) Anne Danielsen

Læs mere

14. Okulære melanomer

14. Okulære melanomer 14. Okulære melanomer Steffen Heegaard, Inge Marie Svane Ansvarlig: Steffen Heegaard. Opdateret: 18-03-2012 Der findes overordnet 2 forskellige former for melanomer i øjenregionen: de intraokulære og de

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

1 Arbejdsgruppens sammensætning

1 Arbejdsgruppens sammensætning Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita. 1 Arbejdsgruppens sammensætning 1.1 Arbejdsgruppens sammensætning Beskrivelse af arbejdsgruppen med navn, arbejdssted, speciale og angivelse af hvem personen repræsenterer.

Læs mere

Danskernes solvaner på solferier 2010

Danskernes solvaner på solferier 2010 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solvaner på solferier 2010 Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen Danskernes solvaner på solferier 2010 Forfattere: Anne Friis Krarup Camilla

Læs mere

Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.

Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. OUH 2014-2018, 2019-2023 Elitecentret AgeCare Academy of Geriatric

Læs mere

Neurofibromatose i almen praksis

Neurofibromatose i almen praksis Neurologi i almen praksis Af Sven Frederick Østerhus Biografi Forfatter er praksisamanuensis, fase III i hoveduddannelse til almen medicin i Region Sjælland og er stødt på de to patienter i sin praksisamanuensis

Læs mere