Stigmatisering i sygeplejen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stigmatisering i sygeplejen"

Transkript

1 Opgaveskrivere: Katrine Hegelund, Sarah Nygaard Jensen og Anna Madsen Klingenberg Holdnummer: SSS10 Modul: 14 Opgaves art: Ekstern teoretisk prøve - Bachelorprojekt Afleveringsmåned/år: 01/2014 Samlet antal tegn inkl. mellemrum: Vejleder: Flemming Rasmussen Uddannelsesstedets navn: University College Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Opgaven må udlånes Stigmatisering i sygeplejen Sygeplejerskens syn på patienten med et alkoholmisbrug Undertegnede bekræfter hermed, at opgaven er udarbejdet uden uretmæssig hjælp Jf. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser BEK nr.714 af 27/06/ stk.6. Dato Underskrift(er) på papireksemplarer Opgaven er udtryk for den studerendes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis deles af uddannelsesinstitutionen.

2 Abstract The purpose of this literature study is to understand why a nurse would stigmatize a patient with an alcohol abuse, what it means to the care provided and how to avoid stigmatization. The method used for this study is qualitative and the scientific approach is hermeneuticphenomenological. The analytic tool used is Becker Jensen s Detail Analysis from which 4 analytical questions was made. For the analysis Goffman s sociology on Stigma, Travelbee s Human-to-Human Relationship Model and Eriksson s theory on Suffering Related to Care have been used. In conclusion, negative attitude of the nurse towards the patient leads to stigma and therefore the Human-to-Human Relationship won t be established and the patient will be inflicted by Suffering Related to Care. Stigmatization and its consequences can be avoided if nurses get a qualifying education and beside this they need to follow the Danish ethical guidelines of nursing. Keywords: Stigma, alcohol abuse, Suffering Related to Care Side 2 af 50

3 Resumé Formålet med litteraturstudiet er at få indsigt i, hvorfor sygeplejersken stigmatiserer patienten med et alkoholmisbrug og hvilken betydning det får for sygeplejen, samt hvordan det kan undgås. Studiets metode er kvalitativ og den videnskabsteoretiske tilgang er hermeneutisk-fænomenologisk. Som analyseredskab benyttes det næranalytiske niveau af Leif Becker Jensen, hvoraf der er udarbejdet 4 analysespørgsmål. I analysen er Erwing Goffmans sociologi om stigma, Joyce Travelbees teori om menneske-til-menneske-forhold og Katie Erikssons teori om plejelidelse anvendt. Konklusionen er at sygeplejerskens negative syn på patienten resulterer i stigmatisering, og dermed etableres der ikke et menneske-tilmenneske-forhold og af denne årsag påføres patienten plejelidelse. Stigmatisering og dens konsekvenser kan undgås, hvis sygeplejersken modtager kompetencegivende undervisning og følger De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Emneord: stigmatisering, alkoholmisbrug, plejelidelse Side 3 af 50

4 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problemstilling Samfundsperspektiv Patientperspektiv Sygeplejeperspektiv Afgrænsning Problemformulering Begrebsafklaring Metode Videnskabsteoretiske overvejelser Hermeneutik Fænomenologi Egen forforståelse Etiske overvejelser Litteratursøgning Valg af empiri Valg af teori Erwing Goffman Joyce Travelbee Katie Eriksson Valg af analyseredskab Analysespørgsmål Analysen Hvorfor stigmatiserer sygeplejersken patienten med et alkoholmisbrug? Hvilken betydning får stigmatisering for sygeplejen? Påfører sygeplejersken plejelidelse som konsekvens af stigmatisering? Hvordan kan stigmatisering i sygeplejen undgås? Analysens fund Diskussion Diskussion af analysens fund Kritisk vurdering af den valgte metode Kritisk vurdering af den valgte empiri Kritisk vurdering af den valgte teori Konklusion Perspektivering Litteraturreferencer Bilagsfortegnelse Side 4 af 50

5 1.0 Indledning Alkohol er et organisk opløsningsmiddel(1), men kan betragtes som et opløsningsmiddel i mere end én forstand, idet overforbrug kan opløse sund fornuft og familieliv(2). I den første praktik i uddannelsen, var en af os fra bachelorgruppen i praktik på Ærø som udekørende sygeplejerske og kom i den forbindelse ud til den brede befolkning på øen. Her stod det klart, at alkohol generelt er et stort problem for det lille samfund. Mange forældre havde et stort alkoholforbrug, hvilket bl.a. havde negativ indflydelse på børnenes trivsel og derfor var der et tæt tværfagligt samarbejde på øen. Alkoholmisbrug og -afhængighed er klassificeret som en psykisk lidelse ifølge WHO ICD- 10 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og Diagnostiske kriterier, som er udarbejdet af World Health Organization(WHO). Patienten vil påvirkes såvel fysisk som psykisk og ikke mindst har alkohol konsekvenser for de sociale relationer patienten indgår i(3), hvilket betyder, at sygeplejersken skal være opmærksom på alle disse forhold i mødet med patienten. Oplevelsen fra Ærø er ikke et enkeltstående tilfælde alkoholmisbrug ses generelt på landsplan(1,4) og det skønnes, at danskere har et alkoholforbrug, der overskrider genstandsgrænserne fra Sundhedsstyrelsen(SST)(1). I vores afsluttende praktik på kirurgiske afdelinger, mødte vi patienter med alkoholmisbrug og oplevede i denne forbindelse, at nogle sundhedsprofessionelle havde grundlæggende mistillid til patienternes udsagn. Mistilliden oplevede vi som uoverensstemmelser mellem patienternes subjektive oplevelser og de kliniske sygeplejefaglige vurderinger i forskellige situationer. Det var bl.a. i forbindelse med indsamling af anamnese, at der var mistillid til patientens udsagn om alkoholindtag. I visse tilfælde mente dele af personalet, at patienterne underdrev deres alkoholforbrug og de var dermed kritiske overfor patienternes udsagn, uden at inddrage patienterne i denne holdning. Vi har ligeledes oplevet, at noget plejepersonale bevidst og ubevidst negligerede vigtigheden af abstinensscoreskema og nedprioriterede brugen heraf. En anden oplevelse var fejlagtig tilgang til brugen af abstinensscoreskema, hvor der var mistro til en patients udsagn, hvilket førte til, at der i al hemmelighed blev foretaget abstinensscoring af patienten ud fra det kliniske blik, frem for at sammenholde det med patientens udsagn. Side 5 af 50

6 Ud fra ovenstående oplevelser, har vi en opfattelse af, at der er en tendens til, at denne patientgruppe bliver set negativt på af bl.a. sygeplejesker og at dette muligvis kan medføre stigmatisering. 2.0 Problemstilling I det følgende vil det belyses, hvor omfattende alkoholmisbrug og stigmatisering er. Vi vil beskrive alkoholens indvirkning på samfundet, samt hvilken betydning alkoholmisbruget kan få for patienten. Til slut vil sygeplejerskens opfattelse, af patienten med et alkoholmisbrug, beskrives. 2.1 Samfundsperspektiv Alkohols skadelige virkning er et af de største folkesundhedsmæssige problemer i Danmark. Disse skadelige virkninger er relateret til de fysiske, psykiske og sociale konsekvenser hos patienten, samt det samfundsøkonomiske perspektiv(1,4). Det skønnes, at danskere har et alkoholforbrug, der overskrider SSTs anbefalinger og ca er afhængige af alkohol(1). Alkohol er primær eller medvirkende årsag til mindst dødsfald årligt i Danmark, hvilket svarer til ca. 5% af alle dødsfald. Dødsfaldene er ofte forårsaget af slagtilfælde, skrumpelever, bugspytkirtelbetændelse og forskellige former for cancer. Personer der overskrider SSTs anbefalinger om alkoholforbrug, dør gennemsnitligt 4-5 år tidligere, sammenlignet med personer, der ikke overskrider anbefalingerne(4). Alkoholmisbrug og -afhængighed kan medføre en række psykiske lidelser eller forstyrrelser såsom afhængighedssyndrom og abstinenstilstand(3) og problemer såsom kriminalitet bl.a. i form af vold og seksuelle overgreb, som desuden kan få konsekvenser for familieliv og arbejdsplads(4). Personer, som overskrider SSTs anbefalinger om indtag af alkohol, har samlet set ekstra sygedage, sammenlignet med personer, der overholder anbefalingerne(4). Alkohol er årsag til ekstra kontakter til praktiserende læge, ambulante kontakter, skadestuekontakter og indlæggelser på årsbasis. Pga. alkohol, har sundhedsvæsenet en årlig nettoudgift på ca. 597 mio. kroner(5). Der er tendens til, at alkoholforbruget underrapporteres og 10,3% af respondenterne, i den danske KRAM-undersøgelse, overskrider SSTs anbefalinger(4). Samme undersøgelse fastslår, at mænd drikker mere end kvinder. Endvidere er der blandt ikke-erhvervsaktive en større andel, der overskrider anbefalingerne, end blandt erhvervsaktive. Desuden ses der en Side 6 af 50

7 tendens til, at jo før man debuterer med at indtage alkohol, jo større er sandsynligheden for, at man senere overskrider anbefalingerne(4). Et debatoplæg fra SST beskæftiger sig med stigmatisering. Her beskrives det, at stigmatiseringen kan forekomme i alle dele af samfundet, idet det er almindeligt, at kategorisere andre mennesker for at skabe en forståelse af, hvem de er(6). Man skal derfor se på de sociale samspil og relationer for at kunne forstå, hvordan stigmatisering opstår. Dette er yderst relevant at beskæftige sig med, da stigmatisering i værste fald kan føre til diskrimination og tab af status(6,7). 2.2 Patientperspektiv Ifølge en artikel fra tidsskriftet Sygeplejersken har 2 sygeplejestuderende i deres bacheloropgave fra 2007 interviewet 52 patienter, der har været indlagt til abstinensbehandling. Interviewene viste, at op mod hver anden patient var utilfreds med sin abstinensbehandling, hver fjerde oplevede manglende respekt fra sygeplejerskernes side og hver tiende patient forlod afdelingen pga. den lange ventetid(8). I en anden artikel fra Sygeplejersken pointerer klinisk oversygeplejerske Marianne Gunst- Møller(Gunst-Møller), at alkoholikere oplever en behandling, som tyder på at sundhedspersonalet mangler viden om, hvilken behandling patienter med et alkoholmisbrug behøver(9). Denne manglende viden risikerer at medføre unødige og skadelige abstinenssymptomer, i form af bl.a. svære kramper og i værste fald delir, som er en livstruende tilstand. Abstinenssymptomerne vil forværres for hvert afrusningsforsøg, idet hjernens neurotransmittersystem gradvist bliver mere sårbart(9), hvilket betegnes som abstinenssyndrom(10). Gunst-Møller mener, at der eksisterer en udbredt misforståelse blandt sundhedsprofessionelle om, at abstinenser først indtræder, når promillen ophører, men abstinenssymptomerne indtræder langt tidligere end antaget(9). Pga. denne misforståelse oplever mange alkoholikere, at de ikke får den hjælp de behøver, men i stedet sendes hjem med besked om, først at henvende sig i akutte og psykiatriske modtagelser igen, når de er blevet ædru(9), hvilket risikerer at påføre patienten alvorlige konsekvenser. Sygeplejeteoretikeren Katie Eriksson har udarbejdet en anerkendt teori om lidelse. Heri indgår begrebet plejelidelse, hvor sygeplejersken utilsigtet påfører patienten lidelse(11). Side 7 af 50

8 2.3 Sygeplejeperspektiv Sygeplejerskens perspektiv vil skildres ud fra masterprojektet af Eva Hoffmann(Hoffmann), hvor hun har foretaget en interviewundersøgelse af 5 kirurgiske sygeplejerskers holdninger til patienter med alkoholmisbrug(12). Hoffmanns undersøgelse viser, at sygeplejerskerne har modsætningsfyldte holdninger til patienten med alkoholmisbrug. Sygeplejerskerne udtaler, at det er svært at sige noget generelt om typiske karakteristika ved patienten med alkoholmisbrug. Dog vidner flere udtalelser om, at sygeplejerskerne har en indre opfattelse af den typiske alkoholiker, som giver et billede af et menneske, der adskiller sig fra normen og dermed er svær at identificere sig med(12). Hoffmann har fundet ud af, at sygeplejerskerne bruger mange etiketter i omtalen af patienterne, særligt ift. social status. Sygeplejerskerne graduerer særligt patientgruppen ift. misbrugets omfang og varighed og gradueringen afspejler ligeledes sygeplejerskernes oplevelse af, hvor krævende patienterne er. Ifølge Hoffmann, er der stor uenighed blandt sygeplejerskerne om, hvorvidt der tales negativt om patienterne, selvom fortællingerne netop vidner herom. Denne negative holdning til patienterne kan muligvis føre til konsekvenser i plejen i form af, at nogle patienter nedprioriteres(12). I interviewene præger mistillid generelt samspillet mellem sygeplejerskerne og patienterne. Fx oplever sygeplejerskerne det som værende vanskeligt at stole på patienterne, når det daglige alkoholindtag skal afdækkes. I den forbindelse eksisterer en uformel, men udbredt regel blandt sygeplejerskerne om, at de som udgangspunkt ikke kan stole på de svar de får. Sygeplejerskernes udsagn antyder, at de er usikre på, hvorvidt den abstinensbehandling der gives er sufficient og desuden forekommer det, at abstinenserne muligvis ikke opdages(12). Hoffmanns undersøgelse er baseret på udtalelser fra sygeplejersker, der arbejder indenfor det kirurgiske speciale(12). Dog kan enhver sygeplejerske møde patienten med et alkoholmisbrug, uanset hvor hun arbejder. I den tidligere nævnte artikel Alkoholikere mødes af fordomme udtaler Gunst-Møller, at hun flere gange har oplevet, at der tales nedladende og fordømmende om alkoholikere. Hun opfordrer derfor sundhedsprofessionelle til at lægge fordommene på hylden og være professionelle i mødet med patienten, hvilket hun udtrykker i følgende citat: Man skal passe på ikke at se patienter som drukkenbolte, men i stedet som mennesker, der ufrivilligt er blevet syge. (9, s. 38) Side 8 af 50

9 2.4 Afgrænsning Som det fremgår af problemstillingen, er alkohols indvirkning på det danske samfund omfattende og påvirker mange forskellige områder, både på individ- og samfundsplan, hvilket gør det komplekst. Sygeplejersken har, ifølge De Sygeplejeetiske Retningslinjer, et ansvar overfor både samfundet, patienten og professionen(13). Som det fremgår af artiklerne i problemstillingen, har sygeplejersken et negativt syn på patienten med et alkoholmisbrug(8,9,12). Gunst-Møller og Hoffmann antyder, at dette syn kan have konsekvenser for den pleje patienten modtager(9,12). Vi vil fokusere på patienten med et alkoholforbrug, over hhv. 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd ugentligt, da man ifølge SSTs 7 udmeldinger om alkohol har høj risiko for at blive syg, hvis forbruget overskrider denne grænse(14). På bagrund af problemstillingen har vi grund til at tro, at sygeplejersken stigmatiserer patienten. Vi vil derfor undersøge, om stigmatisering fører til forringelse af sygeplejen og finde svar på, hvordan stigmatisering påvirker relationen. Desuden vil vi undersøge, om sygeplejersken påfører patienten plejelidelse, samt hvordan stigmatisering kan undgås. Vi finder det interessant at undersøge, hvordan sygeplejersken uden specialviden indenfor alkoholområdet møder og behandler patienten. På baggrund af ovenstående lyder problemformuleringen således: 3.0 Problemformulering Hvorfor stigmatiserer sygeplejersken patienten med et alkoholmisbrug og hvilken betydning får dette for sygeplejen påfører sygeplejersken patienten plejelidelse som konsekvens heraf og hvordan kan stigmatisering i så fald undgås? 3.1 Begrebsafklaring I begrebsafklaringen vil anvendte begreber i problemformuleringen og i opgaven uddybes. Stigmatisering Der tages afsæt i SSTs beskrivelse af stigmatisering i debatoplægget Stigmatisering debatoplæg om et dilemma i forebyggelsen Heri omtales stigmatisering som værende aktuelt, når et menneske kategoriseres eller stemples på baggrund af personlige karakteristika, der fører til diskrimination og tab af status(6). Side 9 af 50

10 Sygeplejersken I opgaven vil ordet sygeplejerske, dække over gennemført grunduddannelse, som derud over ikke har tilegnet sig specialviden indenfor alkoholområdet i form af kurser eller efteruddannelse. Ordet specialsygeplejerske benyttes om en sygeplejerske med specialviden inden for alkoholområdet og som ifølge Patricia Benner, kan betragtes som værende kyndig eller ekspert(15). Af praktiske årsager omtales sygeplejersken i hunkøn. Patienten Når patienten fremover omtales i opgaven, henleder det til patienten med et alkoholmisbrug. Alkoholmisbrug Der tages udgangspunkt i WHO s Lexicon of alcohol and drug terms, hvori misbrug defineres som et vedvarende forbrug, på trods af viden om, at forbruget skaber omfattende problemer socialt, erhvervsmæssigt, psykisk og fysisk(16). Desuden tages udgangspunkt i SSTs udmelding om høj risiko for sygdom ved indtagelse over 14 og 21 genstande for hhv. kvinder og mænd(14). Plejelidelse Der tages udgangspunkt i Katie Erikssons begreb plejelidelse, som i hendes bog Det lidende menneske, beskrives som værende en bestemt form for lidelse sygeplejersken risikerer at påføre patienten(11). 4.0 Metode Følgende afsnit vil omhandle valg af metode til brug i opgaven. De metodiske overvejelser præsenteres og begrundes. Metodeafsnittet indledes med videnskabsteoretiske overvejelser, omhandlende hermeneutik og fænomenologi. Dernæst beskrives de etiske overvejelser, der har været i forbindelse med opgavens design. Herefter vil litteratursøgningen beskrives og den fundne og udvalgte empiri præsenteres. Efterfølgende fremstilles de udvalgte teorier omhandlende; Erwing Goffmans sociologi om stigma(17), Joyce Travelbees teori om menneske-til-menneske-forhold(18) og Katie Erikssons teori om plejelidelse(11). Afslutningsvis præsenteres og begrundes valg af analyseredskab i form af 4 analysespørgsmål, med afsæt i det næranalytiske niveau af Leif Becker Jensens(19). Side 10 af 50

11 4.1 Videnskabsteoretiske overvejelser Idet vi søger en forståelse af, hvorfor sygeplejersken stigmatiserer og om stigmatisering har betydning for sygeplejen, vil vi, på baggrund af sygeplejerskernes udsagn og handlinger i den valgte empiri, skildre og benytte en humanistisk tilgang, i form af hermeneutik og fænomenologi Hermeneutik I den klassiske hermeneutik arbejdes ud fra begrebet den hermeneutiske cirkel, som består af 2 elementer; meningsdel og meningshelhed(20,21). Elementerne indgår i en processuel sammenhæng, hvor meningsdelene forstås ud fra helheden og meningshelheden forstås ud fra delene. Den hermeneutiske cirkel benyttes i fortolkning af tekst, til der opnås mening uden indre modsigelse. I den hermeneutiske cirkel skelnes mellem fortolkeren(subjekt) og det fortolkede(objekt), da overbevisningen var, at fortolkerens fordomme var kilde til fejlbedømmelse og dermed kunne føre til, hvad man betragtede som usand viden(21). Én der har videreudviklet hermeneutikken til det vi kender i dag, er den tyske filosof Hans-Georg Gadamer(Gadamer), som beskæftiger sig med forforståelse og forståelse(22). Med forforståelse menes der en for-dom en før-dom, der i ordets forstand betyder en foranderlig antagelse, der kan være af positiv eller negativ art. Dermed er der tale om en viden eller forforståelse man har sig, før man går ind i en forståelsesproces(21,22). Forforståelsen omfatter alt, der vides og tænkes forud for det, som skal forstås. Derfor er forforståelse en betingelse i enhver forståelsesproces(21). Ifølge Gadamer, er det ikke muligt at adskille subjekt og objekt, idet subjektets forforståelse er uomgængelig når det omhandler genstanden for forståelsen. Da forforståelse og forståelse skal betragtes som værende afhængige af hinanden, træder subjektet ind i den hermeneutiske cirkel(21). Ifølge Gadamer er forståelse situationsbetinget, da situationen og forforståelsen tilsammen skaber horisonten. Når 2 horisonter mødes foregår en horisontsammensmeltning, hvor man med egne forforståelser sætter sig ind i den andens horisont og dermed skabes en ny horisont og ny forståelse opstår(20,21). Vi vil benytte den hermeneutiske tilgang i fortolkningen af den valgte empiri Fænomenologi Fænomenologi udspringer af hermeneutikken og betragtes derfor som dennes søsterdisciplin. Edmund Husserl betragtes som fænomenologiens grundlægger, da han var Side 11 af 50

12 den første, der forsøgte at skabe fokus om bevidsthedsfænomener på et videnskabeligt grundlag(20). Videnskab på et fænomenologisk grundlag handler om, at finde frem til den personlige menneskelige erfaring som den viser sig i den enkeltes livsverden. Livsverden er den verden man oplever i et personligt perspektiv, som ikke umiddelbart kan deles med andre. Fænomenologiens opgave er ikke at beskrive en bevidsthedsuafhængig objektiv verden, men derimod at undersøge den umiddelbart levede verden. Dermed er fokus ikke på bevidsthedsfænomeners genstand, men derimod tilstand, dvs. selve oplevelsen af den verden man lever i(20). Vi vil benytte fænomenologisk empiri til at beskue sygeplejerskens udsagn og holdninger til patienten Egen forforståelse Ifølge den hermeneutisk-fænomenologiske tilgang, har vi en forforståelse og denne forforståelse har her vakt interesse for patientgruppen og ligger dermed til grund for udarbejdelsen af problemformuleringen. De oplevelser og erfaringer vi har fra hverdagsliv, undervisning og klinisk praksis er med til at danne en individuel forforståelse. Vi er bevidste om tilstedeværelsen af vores egen forforståelse og dennes påvirkning af bl.a. søgeprocessen. 4.2 Etiske overvejelser I takt med at sundhedsvidenskaberne de senere år har oplevet en stor udvikling, har videnskabsetikken ligeledes fået særlig stor betydning. Sygeplejeforskning kræver etikkens opmærksomhed, fordi den nye viden kan skade mennesker(20). I forbindelse hermed har Northern Nurses Federation udarbejdet Etiske retningslinier for sygeplejeforskning i Norden. I henhold til disse etiske retningslinjer, bør forskningen følge 4 grundlæggende principper; princippet om autonomi, princippet om at gøre godt, princippet om ikke at gøre skade, samt princippet om retfærdighed(23). I forbindelse med udarbejdelsen af dette bachelorprojekt, er tilegnelsen af empiri overvejet. Overvejelserne bestod i, hvorvidt der skulle foretages interviewforskning. I forbindelse med interviewforskning, opstår der typisk etiske problemstillinger, pga. de komplekse forhold, der er forbundet med at udforske menneskers privatliv og offentliggøre deres beskrivelser(24). Dette projekt omhandler patienter med alkoholmisbrug. Som det er blevet konstateret i problemstillingen, stigmatiseres denne patientgruppe og kan derfor betragtes som en udsat Side 12 af 50

13 og sårbar gruppe. På denne baggrund fravælges interviewforskning, til fordel for et litteraturstudie, da man derved undgår at krænke menneskets privatliv. 4.3 Litteratursøgning På bagrund af de etiske overvejelser består dette projekts empiri derfor af allerede eksisterende viden, som er fundet på baggrund af systematiske litteratursøgninger og kædesøgninger. I søgeprocessen har vi anvendt begreber fra problemstillingen og problemformuleringen for at præcisere søgningerne i relevant retning. Vi har søgt på de internationale databaser CINAHL og PubMed, der indeholder peer reviewed forskningsartikler(25), samt på de nationale databaser fra SST, Dansk Sygeplejeråd og Institut for Folkesundhed. De væsentligste inklusionskriterier var, at artiklerne skulle være peer reviewed, have abstract, full text og references available. Desuden er publikationerne begrænset til maksimalt at være 10 år gamle. Ligeledes har vi kun inkluderet artikler udgivet på dansk, engelsk, norsk og svensk. Et centralt eksklusionskriterium var brug af NOT-søgning med henblik på at ekskludere artikler, hvor stigmatisering var forbundet med andre sygdomme end alkoholisme. Efter gennemlæsning af de fremkomne resultater, fravalgte vi alle artikler, der ikke var udarbejdet på baggrund af studier fra vestlige lande, alene for at sikre, at artiklernes fund kunne sammenlignes med danske forhold. Vi benyttede os af både systematisk søgning, fritekstssøgning og kædesøgning, samt benyttede de boolske operatører AND, NOT og OR(25). Vi benyttede følgende søgeord: stigma, alcohol, discrimination, prejudice, alcoholism, consequences og alkoholisme. Ved hjælp af en kædesøgning fandt vi Hoffmanns masterprojekt. For yderligere uddybning af litteratursøgningen se Bilag Valg af empiri Empirien er udvalgt på baggrund af litteratursøgningen og består af både nationale og internationale artikler. Hoffmanns masterprojekt Fyldt med modsætninger en interviewundersøgelse af sygeplejerskens holdninger til patienter med alkoholmisbrug er et kvalitativt studie fra 2006, der belyser 5 sygeplejerskers holdninger til patienten. Undersøgelsens resultater indikerer, at sygeplejerskerne har modstridende holdninger til patientgruppen(12). Forskningsartiklen Stigma reported by nurses related to those experiencing drug and alcohol dependency: A phenomenological Giorgi study, som er skrevet af Renee Lovi og Jennieffer Barr(Lovi & Barr), er udgivet i 2009 i det australske tidskrift Contemporary Nurse Side 13 af 50

14 og omhandler specialsygeplejerskers oplevelser i en afdeling for misbrugere. Artiklen påpeger, at der, blandt de interviewede specialesygeplejersker, er stor frustration over oplevelsen af, at patienterne stigmatiseres af andre sygeplejersker(26). Forskningsartiklen Nurses attitudes, beliefs and confidence levels regarding care for those who abuse alcohol: Impact of educational intervention, som er skrevet af Raja Vadlamudi et al.(vadlamudi et al.), er udgivet i 2008 i det amerikanske tidsskrift Nurse Education in Practice. Artiklen er skrevet på baggrund af et kvantitativt studie, hvor 181 sygeplejestuderende deltog i et projekt, for at undersøge, om øget viden havde positiv effekt på den enkelte deltagers attitude og holdninger til personer med et alkoholmisbrug(27). Hoffmann og Lovi & Barr er udvalgt på baggrund af, at de indeholder konkrete eksempler og udtalelser, der belyser sygeplejerskens perspektiv. Vadlamudi et al. er valgt, fordi den beskæftiger sig med betydningen af øget viden om alkoholmisbrug i forbindelse med sygeplejerskeuddannelsen. Hoffmann og Lovi & Barr vil blive brugt til besvarelse af alle 4 analysespørgsmål og Vadlamudi et al. vil udelukkende anvendes til besvarelsen af det sidste analysespørgsmål. 4.5 Valg af teori I det følgende afsnit beskrives Erwing Goffmans(Goffman) sociologi, Joyce Travelbees(Travelbee) og Katie Erikssons(Eriksson) teorier. Efter hver beskrivelse begrundes valget af teoretikerne Erwing Goffman Goffman var canadisk-amerikansk sociolog, med Ph.d.-grad i interaktions- og kommunikationsadfærd. Som sociolog beskæftigede Goffman sig med, hvordan samfundet er muligt. Med hans værk Stigma Notes on the Management of Spoiled Identity satte han fokus på begrebet stigmatisering(17). I antikken udtænkte grækerne begrebet stigma, som beskrev påførte legemlige tegn, der indikerede forringet moralsk status hos bæreren, fx en slave, der skulle undgås på offentlige steder. Goffman udarbejdede sin sociologi om stigma, på baggrund af samtidens opfattelse af stigmatisering som vanære uden relation til legemlige tegn hos personen(17). I samfundet kategoriseres mennesket på baggrund af udseendet og det sociale miljø. Det sociale miljø skal forstås som den sammenhæng mennesket indgår i. Kategorierne bestemmer hvorledes egenskaberne betragtes som sædvanlige og naturlige og bestemmer derfor ens tilsyneladende sociale identitet(17). Side 14 af 50

15 Ved førstehåndsindtrykket dannes en ubevidst forventning om, at den anden tilhører en bestemt kategori. På baggrund af denne kategori tillægges vedkommende bestemte karakteregenskaber, der stemmer overens med selv samme kategori. En be- eller afkræftelse af denne forventning, blotlægger ens faktiske sociale identitet(17). Hvis man erfarer, at den person man har inddelt i en bestemt kategori, besidder en egenskab af en mindre ønskværdig slags, der adskiller sig fra andre personer i kategorien, vil vedkommende reduceres til et fordærvet og nedvurderet menneske. Når en sådan stempling finder sted, udsættes man for stigmatisering, hvilket skaber uoverensstemmelse mellem den tilsyneladende sociale identitet og den faktiske sociale identitet(17). Goffman definerer stigma som manglende evne til at opnå fuld social accept og miskreditering opstår i forholdet mellem personlige egenskaber og samfundets stereotype opfattelser af vedkommende ud fra denne miskreditering kan der opstå stigmatisering. Goffmans beskrivelser af stigma skildres således: ( ) et individ, som nok ville være blevet accepteret uden vanskelighed i almindeligt socialt samkvem, besidder en egenskab, der ikke kan undgå at tiltrække opmærksomhed, og som får de af os, der møder ham, til at vende os fra ham og se bort fra hans øvrige egenskaber. Han besidder et stigma, han afviger fra vores forventninger på en måde, som gør ham uønsket. (17, s.46) Stigmatisering indeholder et dobbelt perspektiv, i form af den potentielt miskrediterede og den miskrediterede. Hos den potentielt miskrediterede er særprægene ikke kendt for andre, hvorfor grundlaget for stigmatisering ej heller findes. Hos den miskrediterede er særprægene kendt af andre og dermed er grundlaget for stigmatisering synligt(17). Goffman skelner mellem 3 former for stigma; de fysiske, de slægtsbetingede og de karaktermæssige stigma. Han beskriver, at fysisk stigma kan opstå på baggrund af fysiske handicap, de slægtsbetingede stigma henleder til etnicitet og religion og de karaktermæssige stigma opstår på baggrund af karaktermæssige fejl såsom viljesvaghed, dominerende eller unaturlige lidenskaber, forræderiske og kompromisløse overbevisninger, eller uhæderlighed(17). Patienten med at alkoholmisbrug vil typisk kunne stigmatiseres med de karaktermæssige stigma, idet hans adfærd kan stemme overens med Goffmans beskrivelse af karaktermæssige fejl. Goffmans teori er udvalgt på det grundlag, at han udførligt har beskrevet stigmatisering. Desuden er Goffmans sociologi om stigma stadig relevant i dag, da den kan betragtes som tidsløs, idet den omhandler det mest grundlæggende og uforanderlige i menneske og samfund(17). Netop derfor har vi valgt at benytte Goffmans sociologi om stigma i analysen. Side 15 af 50

16 4.5.2 Joyce Travelbee Den amerikanske sygeplejeteoretiker Travelbee er anerkendt for sit værk Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje. Hun havde et eksistentialistisk menneskesyn, hvilket vil sige at menneskets eksistens bliver udgangspunkt for forståelsen af mennesket(18,28). Hun var individorienteret og så et hvert individ som fuldstændig unik, enestående og uerstattelig(18). Travelbee beskriver: Et menneske er et individ, der besidder evnen til at kende andre, men aldrig helt er i stand til at forstå et andet menneske. (18, s. 50) Citatet beskriver, at mennesket er i stand til at sætte sig ind i et andet menneskes situation, men ikke er fuldt ud i stand til at forstå det den anden oplever, da oplevelsen er individbetinget. Travelbee tager afstand fra begreber, der kategoriserer og generaliserer mennesker i roller, som fx sygeplejerske- og patientbegrebet, idet hun betragter mennesket som enestående. Når mennesket kategoriseres, sker en afhumanisering og dermed forekommer en menneskereduktionsproces. Processen kan medføre, at der sættes lighedstegn mellem mennesket og sygdommen, hvilket er krænkende(18). Ifølge Travelbee er det overordnede mål for al sygepleje, at der opnås gensidig forståelse og dermed at der etableres et menneske-til-menneske-forhold, hvilket kan etableres når patient og sygeplejerske betragter hinanden som unikke mennesker(18). Forholdet defineres således: Et menneske-til-menneske-forhold er primært en erfaring eller en række erfaringer mellem en sygeplejerske og modtageren (modtagerne) af hendes omsorg. Hovedegenskaben ved disse erfaringer er, at sygeplejebehovene hos individet (eller familien) bliver dækket. (18, s. 160) Enhver kontakt mellem sygeplejerske og patient kan, uanset tidsperspektiv, bidrage til etablering af et sådant forhold(18). Travelbee mener ikke at et menneske-til-menneske-forhold er sammenligneligt med et venskabeligt forhold i og med, at sygeplejersken har forpligtigelser over for patienten. Sygeplejersken behøver ikke kunne lide patienten for at opfylde patientens behov for pleje, men nærer sygeplejersken dyb modvilje til patienten, formår hun ikke at se det unikke menneske og etablering af et menneske-til-menneske-forhold vil være usandsynligt(18). Side 16 af 50

17 Menneske-til-menneske-forholdet etableres gennem 5 faser; det første møde, fremvækst af identiteter, empati, sympati og gensidig forståelse. Når dette forhold opnås bliver sygeplejersken i stand til, at hjælpe patienten bedst muligt(18). I det første møde kender patient og sygeplejerske ikke hinanden og observerer derfor den andens adfærd og fremtoning. Ofte bliver det første indtryk af hinanden bestemt af baggrundserfaringer og kan dermed være forvrænget. Når sygeplejersken og patienten lærer hinanden at kende, kan indtrykket ændres, modificeres eller forblive uændret, afhængigt af om første antagelse var rigtig eller forkert(18). I det første møde vil sygeplejersken og patienten stereotypisere og kategorisere hinanden. Først når sygeplejersken og patienten opnår ny indsigt i hinanden, vil disse stereotype opfattelser aftage og erstattes af opfattelsen af den anden som værende unik og dermed træder den pågældendes identitet frem, hvilket leder til næste fase(18). I fasen fremvækst af identiteter, vil det unikke gradvist synliggøres og tilknytningen mellem parterne etableres og de får en begyndende gensidig forståelse af hinanden(18). Sygeplejersken skal blive bevidst om, hvordan hun opfatter patienten og i hvilken grad hun erkender det unikke, idet mangel herpå vil resultere i en halvhjertet interaktion, hvor sygeplejen ikke tilpasses individet. Først når det unikke i hvert individ er tydeligt for begge parter, kan næste fase påbegyndes(18). I fasen empati beskrives empati som værende en proces, hvor der tages del i den andens oplevelser, men ikke i en sådan grad, at man tænker og føler som den anden. Empati er baseret på egne erfaringer og kan kun finde sted på grundlag af ligheder i personlige baggrunde, hvilket gør det urealistisk at sygeplejersken føler empati for alle, dog er det muligt at udvide sine empatigrænser(18). Empati bærer ingen handling med sig, idet det ikke indebærer et påtrængende behov for at anvende den nye viden, som opnås. Fasen fortsætter indtil, at man bevidst søger at opfatte og forstå den andens oplevelser(18). Sympati er fjerde og sidste fase inden gensidig forståelse opnås. Sympati er ikke en proces ligesom empati, men derimod en flygtig holdning, med et oprigtigt ønske om at hjælpe den anden. Ønsket opstår som følge af medfølelse, hvilket er et følelsesmæssigt engagement. Sympatien eksisterer kun så længe årsagen og konteksten til medfølelsen findes(18). Sympati er af afgørende betydning for opbyggelsen af en tæt relation. Resultatet af sympati er, at relationen mellem sygeplejerske og patient styrkes, idet de oplever hinanden som unikke mennesker. Det medfører at de begynder at stole på hinanden og fundamentet for Side 17 af 50

18 tillid er dannet(18). Tilliden opbygges gradvist og fuldstændig tillid opnås når patienten ved, at sygeplejersken ikke svigter og forholdet vil herefter udvikle sig til gensidig forståelse(18). Fasen gensidig forståelse er ikke statisk, men derimod en dynamisk proces, som kan opleves på forskellige niveauer. Gensidig forståelse kendetegnes ved, at både sygeplejersken og patienten opfatter og behandler hinanden som mennesker og stereotyperne sygeplejerske og patient vil forsvinde. Tilliden, som er resultatet af sympati, erstattes nu af tryghed. Gennem gensidig forståelse vil sygeplejersken og patienten opnå en tæt relation(18). Travelbees teori om menneske-til-menneske-forhold vil anvendes i analysen, fordi den findes relevant for besvarelsen af problemformuleringen, idet den kan give en forståelse af, hvordan sygeplejerskens og patientens indbyrdes forhold opbygges og hvilke konsekvenser en mangelfuld relation kan have Katie Eriksson Eriksson er en anerkendt finsk sygeplejeteoretiker, som i sit værk Det lidende menneske beskæftiger sig med lidelse, der er et omfattende og nuanceret begreb(11). Hun opdeler lidelse i 3 former; sygdomslidelse, livslidelse og plejelidelse. Sygeplejen har, ifølge Eriksson, den hensigt at lindre menneskelig lidelse, men i forbindelse med dette er det paradoksalt, at sygeplejersken utilsigtet risikerer at påføre patienten plejelidelse(11). I opgaven fokuseres kun på begrebet plejelidelse. Der er flere former for plejelidelse, men det væsentlige er, at lidelsen opleves individuelt. Eriksson beskriver plejelidelse i 4 kategorier; krænkelse af patientens værdighed, fordømmelse og straf, magtudøvelse, samt manglende pleje eller ikke-pleje(11). Krænkelse af patientens værdighed opstår når patienten fratages muligheden for fuldt og helt at være menneske. Krænkelse kan foregå direkte, fx ved overlegen tiltale og sjusk, men kan også være abstrakt, fx ved ikke at give patienten det fornødne rum, ikke at se mennesket bag patienten eller manglende etisk holdning hos sygeplejersken. Alle øvrige former for plejelidelse, kan føres tilbage til krænkelse af patientens værdighed(11). Fordømmelse sker hvis sygeplejersken er af den opfattelse, at hun skal afgøre hvad der er bedst for patienten og straf kan være at ignorere patienten(11). Magtudøvelse kan være både direkte og indirekte. Magtudøvelse vil sige, at sygeplejersken frarøver patienten sin frihed, idet patienten tvinges til at gøre noget imod sin vilje(11). Side 18 af 50

19 Manglende pleje er manglende evne til at se behovet for pleje og er derfor mangelfuld. Ikke-pleje forekommer, når den plejende dimension mangler. Disse 2 former for forsømmelse i plejen, kan forekomme bevidst og ubevidst og vil altid krænke patientens værdighed og selvbestemmelsesret. Erikssons teori om plejelidelse er udvalgt, da den kan benyttes til at belyse, hvorvidt sygeplejerskens stigmatisering af patienten kan føre til plejelidelse. 4.6 Valg af analyseredskab Den valgte empiri analyseres med udgangspunkt i Leif Becker Jensens(Becker) næranalyse(19). Becker er Cand.mag. i dansk og historie, samt lektor i kommunikation og journalistik på Roskilde Universitet med speciale i sprogvidenskab og faglig formidling. Becker mener, at en analyse består af en hermeneutisk cirkel, hvor der foregår en vekselvirkning mellem helhed og dele. Han har udarbejdet et analyseredskab, der består af 7 dele og som han kalder for analysespiralen(19). Vi lader os inspirere af det Becker kalder det næranalytiske niveau, hvor der udarbejdes en række analysespørgsmål, der kan benyttes til at analysere den udvalgte empiri og dermed besvare problemformuleringen. Det næranalytiske niveau tager udgangspunkt i, at den enkelte teksts elementer vurderes i relation til hinanden og først når det er gjort, vil tekstens betydning fremstå(19). Becker mener, at det er problemformuleringen, som bestemmer hvilke analysespørgsmål, der skal udarbejdes(19), derfor er analysespørgsmålene, i denne opgave, udarbejdet på baggrund af emnerne i problemformuleringen. Vi vil gøre brug af Beckers næranalyse, da den egner sig godt til et litteraturstudie, idet analysespørgsmålene muliggør næranalyse af empirien. I det følgende vil analysespørgsmålene til besvarelsen af problemformuleringen præsenteres Analysespørgsmål 1. Hvorfor stigmatiserer sygeplejersken patienten med et alkoholmisbrug? 2. Hvilken betydning får stigmatisering for sygeplejen? 3. Påfører sygeplejersken plejelidelse som konsekvens af stigmatisering? 4. Hvordan kan stigmatisering i sygeplejen undgås? 5.0 Analysen I litteraturstudiet ønsker vi at undersøge, om sygeplejerskens negative syn medfører stigmatisering og om det har negative konsekvenser for sygeplejen og dermed patienten. Side 19 af 50

20 5.1 Hvorfor stigmatiserer sygeplejersken patienten med et alkoholmisbrug? I første analysespørgsmål vil den udvalgte empiri analyseres ved hjælp af Goffmans sociologi om stigma. Hoffmann beskriver, at sygeplejersken møder patienten med et alkoholmisbrug mange steder i sundhedsvæsenet, men kun 10% af sygehusene tilbyder systematisk at drøfte alkoholmisbrug og -behandling(12). Når der ikke udbydes bedre tilbud skyldes det, at der blandt personalet eksisterer barrierer ift. samtaler om alkohol(12). Dette er opsigtsvækkende, da man formentligt ikke kan forestille sig en lige så utilstrækkelig indsats ved andre livsstilsbetingede kroniske sygdomme. Dette bekræftes af SST, som i 2012 har vurderet, at forløbsprogrammer for Diabetes Mellitus, Kronisk Obstruktiv Lungesygdom og hjerte-karsygdom er de mest udbredte og bedst implementerede(29). Som tidligere nævnt skrev Goffman, at alle mennesker kategoriserer(17). Sygeplejersker deler de samme holdninger og fordomme som resten af befolkningen(12,30) og det påpeges ligeledes, at stigmatisering af alkoholikere ikke kun forekommer i den generelle befolkning, men også blandt sundhedsprofessionelle(26,31). Sygeplejersken er en del af samfundet, som ifølge Goffman inddeler mennesker i kategorier, bestemt af bl.a. udseende og socialt miljø(17). Fordi sygeplejersken er en del af samfundet, inddeler hun også mennesker i kategorier og dette kan præge synet på patienten. Hvis sygeplejersken bliver opmærksom på nogle forringende egenskaber hos patienten, kan der skabes et negativt syn og dermed stigmatisering af patienten. Både Hoffmann og Lovi & Barr påpeger, at synet på patienten varierer alt efter hvilket felt sygeplejersken arbejder i. Hoffmann pointerer, at psykiatriske sygeplejersker er mest positive og kirurgiske sygeplejersker mindst positive over for patienter med et alkoholmisbrug(12). Lovi & Barr skriver ligeledes, at særligt kirurgiske sygeplejersker er negative over for patientgruppen(26). Sygeplejerskens syn på patienten er præget af flere elementer, bl.a. udseende og adfærd. Selvom sygeplejerskerne ikke er bevidst om det, eksisterer der tilsyneladende et indre billede af, hvad de betragter som den typiske alkoholiker. Opfattelsen tegner et billede af et menneske, der ikke umiddelbart er muligt at identificere sig med, bl.a. det, at alkoholikere ikke nødvendigvis har samme normer som sygeplejersker(12), hvilket en sygeplejerske beskriver således: Altså vi har jo alle sammen nogle normer, og vi ved hvordan, at man skal leve et normalt liv for at se normal og pæn og ordentlig ud og sådan, men det gør de ikke Side 20 af 50

Stigmatisering af patienter med alkoholafhængighed

Stigmatisering af patienter med alkoholafhængighed Professionshøjskolen Sygeplejerskeuddannelsen Bachelorprojekt Modul 14 Stigmatisering af patienter med alkoholafhængighed Stigmatisation of patients with alcohol dependency Af: Line Barnewitz 673471 Hold

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Stigmatisering i relation til den alkoholiserede patient

Stigmatisering i relation til den alkoholiserede patient Opgaveskrivere: Thea Bendix & Britt Rønne Sanggaard Jensen Holdnummer: SSS12 Modul: 14 Opgaves art: Bachelorprojekt Samlet antal tegn: 71.717 inkl. mellemrum Vejleder: Flemming Rasmussen Uddannelsesstedets

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Stigmatiseringens betydning for den alkoholafhængige patient. Bachelor opgave

Stigmatiseringens betydning for den alkoholafhængige patient. Bachelor opgave Stigmatiseringens betydning for den alkoholafhængige patient. The Importance of Stigmatisation of The Alcohol Dependent Patient Bachelor opgave Antal anslag: 60.717 Amalie Søfgren Studienr: 672338 Modul

Læs mere

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Stigmatisering. v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter

Stigmatisering. v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter Stigmatisering v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter 1 En hurtig flyvetur henover begrebet stigmatisering - Definition af Stigmatisering - Konsekvenser på individniveau og samfundsniveau

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

De sygeplejeetiske retningslinjer

De sygeplejeetiske retningslinjer De sygeplejeetiske retningslinjer Landskursus 2015. Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje. Laila Twisttmann Bay, udviklingssygeplejerske reumatologisk afdeling, OUH 1 1 Program Præsentation Leg på gulvet

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Patienter med alkoholafhængighed, sammenhængen mellem relation og motivation

Patienter med alkoholafhængighed, sammenhængen mellem relation og motivation Hold S10V Modul 14 Sygeplejerskeuddannelsen University College Nordjylland, Aalborg Vejleder: Brigitte Sørensen 2013 Patienter med alkoholafhængighed, sammenhængen mellem relation og motivation Patients

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Når sygeplejersken udsætter den alkoholafhængige patient for stigmatisering

Når sygeplejersken udsætter den alkoholafhængige patient for stigmatisering Opgaveskriver: Annette Nielsen Heidi Knigge Brøndsted Laura Pernille Høegmark Holdnummer: SSF11 Modul: 14 Opgaves art: Bachelorprojekt Afleveringsmåned/år: Juni 2014 Samlet antal tegn: 71.369 Vejleder:

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hvilke teorier, primært sygeplejeteorier, satte sig spor hos de studerende samt hvilke problematikker var de optaget af i 2001 uddannelsen?

Hvilke teorier, primært sygeplejeteorier, satte sig spor hos de studerende samt hvilke problematikker var de optaget af i 2001 uddannelsen? Hvilke teorier, primært sygeplejeteorier, satte sig spor hos de studerende samt hvilke problematikker var de optaget af i 2001 uddannelsen? ANALYSE AF HVILKE TEORIER, PRIMÆRT SYGEPLEJETEORIER, DE STUDERENDE

Læs mere

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske

Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske Social og sundhedshjælper Social og Sundhedsassistent Sygeplejerske 1 Kompetenceudvikling for Sygeplejersker ansat i Center for Sundhed og omsorg, Slagelse Kommune

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Hold: SYPL-2013-feb, forår 2015 Revideret 15.01.2015 1 Indhold Modul 9 - Sygepleje, etik og videnbaseret

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af 2010 Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Annette Rungstrøm Indholdsfortegnelse Spørgsmål

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning.

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning. LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE AF KIRSTEN LOMBORG D. 14. NOVEMBER 1997 BLAD NR. 46 LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME Inspireret af sygeplejeteoretikerne Patricia

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Kompleks klinisk virksomhed Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. 2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Respekt men hvordan?

Respekt men hvordan? Respekt men hvordan? Forfattere: Gitte Bøgedal, fysioterapeut og Master i Læreprocesser (MLP), samt uddannet systemisk coach. Lene Plambech, ergoterapeut og Master i Publich Management (MPM), samt videreuddannelse

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

University College Sjælland 24. maj 2011

University College Sjælland 24. maj 2011 At blive og at være sygeplejerske En undersøgelse af oplevelser ved at være næsten færdiguddannet og nyuddannet sygeplejerske og interaktionens betydning for deltagelse i praksisfællesskabet University

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Modulbeskrivelse Modul 5

Modulbeskrivelse Modul 5 Modulbeskrivelse Modul 5 1 Indledning Modul 5 sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Modulet dækker 15 ECTS. Modulbeskrivelsen er udarbejdet

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere