Sundhedsfremme som strategi i psykiatrisk skadestue i mødet med den alkoholmisbrugende depressive patient

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsfremme som strategi i psykiatrisk skadestue i mødet med den alkoholmisbrugende depressive patient"

Transkript

1 MASTERUDDANNELSEN I KLINISK SYGEPLEJE Navn: Sanne Toft Kristiansen Studienr.: Modul nr.: Modul 1 Måned og år: Januar 2009 Vejleder: Bente Høy Typeenheder: Sundhedsfremme som strategi i psykiatrisk skadestue i mødet med den alkoholmisbrugende depressive patient Afdeling for Sygeplejevidenskab Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Høegh-Guldbergs Gade 6A Bygning Århus C 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Beskrivelse af problemstilling samt faglig relevans Afgrænsning af problemstilling Formål med projektet Problemformulering Metode Dataindsamling Metode til analysen Sundhedsfremme som strategi Praktikernes strategier i sundhedspædagogikken Præsentation af datamateriale Analyse af sundhedsfremme som strategi At muliggøre det bedste samarbejde med patienterne Etablering af fortsat pleje og behandling Barrierer for samarbejdet Diskussion Konklusion Perspektivering Referenceliste Bilag 1: Søgeprotokol Bilag 2: Oversigt over praktikernes strategier i sundhedspædagogikken

3 1. Indledning Dette projekt omhandler, hvordan sygeplejersken kan arbejde med sundhedsfremme som strategi i psykiatrisk skadestue til patienten med samtidig forekomst af alkoholmisbrug og depressiv tilstand. Min motivation for emnet bunder i observationer og oplevelser med denne gruppe af patienter i min daglige praksis i psykiatrisk skadestue. Emnet er interessant, fordi undersøgelser viser, at denne gruppe af patienter er særligt udsatte grundet kompleksiteten i deres sundhedstilstand, den sundhedsfremmende indsats og i behandlingen af deres komorbide lidelse. Ved komorbiditet forstås, at patienterne lider af mere end én sygdom (McGrath et al. 2000, Benjaminsen et al. 2005, Anderson et al. 2006, Fowler 2006, Ambrogne 2007, Ostacher 2007, Wadell et al. 2007, Watts 2008, Davis et al. 2008). Kombinationen af alkoholmisbrug og depression betyder, at den enkelte udsættes for en række svære belastninger, som har forbindelse med alle forhold i livet. Det drejer sig om fysiologiske problemer og følgesygdomme, der indebærer forandringer i kroppen (Wasserman 2000, Benjaminsen et al. 2005, Harington-Dobinson et al. 2006, Fowler 2006). Det er sociale problemer, der griber ind i hjemlige, økonomiske og arbejdsmæssige forhold (Benjaminsen et al. 2005, Fowler 2006, Wadell et al. 2007). Desuden er det psykologiske og eksistentielle problemer, der udfordrer den enkeltes tanker om sygdom, liv og død (Wasserman 2000, Møgeltoft 2001, Fowler 2006). 1.1 Beskrivelse af problemstilling samt faglig relevans Flere kilder tyder på, at der findes fra depressive mennesker i Danmark (Gerlach 1997, Poulsen et al. 1998, Møgeltoft 2001, Benjaminsen et al. 2005). Ca % af alle depressive patienters sundhedstilstand kompliceres yderligere af en samtidig forekomst af alkoholmisbrug (McGrath 2000, Benjaminsen et al. 2005, Fowler 2006, Ostascher 2007, Ambrogne 2007, Davis et al. 2008, Watts 2008). Skadeligt brug af alkohol er blandt én af de hyppigst forekommende psykiatriske diagnoser og optræder ofte i forbindelse med de depressive tilstande (Fowler 2005, Wadell et al. 2007, Davis 2008, Watts 2008). En sundhedsfremmende indsats, der retter fokus på netop denne gruppe af patienters alkoholoverforbrug, er væsentlig, da der er risiko for, at en mulig depressiv tilstand tilsløres eller overses pga. de overskyggende symptomer på alkoholmisbrug (Barry et al. 2006, Watts 2008). Endvidere er den medicinske behandling af depressive patienter, hvor alkoholmisbrug optræder, mindre effektiv og risikoen for selvmord er betydeligt højere hos patienter med komorbide lidelser (McGrath et al. 2000, Anderson et al. 2006, Fowler 2006, Ambrogne 2007, Ostacher 2007, Davis 2008). Yderligere risikerer nogle patienter at blive afhængige af alkohol efter længerevarende selvmedicinering af en depressiv tilstand, da det er 3

4 videnskabeligt bevist, at alkoholindtag reducerer intensiteten af en række af de depressive symptomer og kan udløse følelsen af velbehag kortvarigt (Wadell et al. 2007, Harrington-Dobinson et al. 2007). I modsætning hertil kan et længerevarende alkoholmisbrug omvendt udløse en depressiv tilstand, som vil lette og forsvinde ved alkoholophør over en periode på minimum 3-4 uger (Harrington-Dobinson et al., 2007, Watts 2008). En sundhedsfremmende indsats overfor denne gruppe af patienter og en skærpet fokus på patienternes alkoholproblematik er yderst nødvendig, for at kunne hjælpe dem ud af en mulig depressiv tilstand og samtidigt forebygge selvmord og udvikling af følgesygdomme.. Alkoholmisbrug og herunder afhængighed kan resultere i symptomer, der er vanskelige at skelne fra de depressive symptomer, og det er en stor udfordring at separere de forskellige årsagssammenhænge. Koncentrationsbesvær, søvnbesvær, rastløshed, træthed, tristhed, manglende lyst og energi, appetitnedsættelse og selvmordstanker er symptomer, der både kan være resultat af et langvarigt alkoholmisbrug eller depression (Benjaminsen et al. 2005). Sygeplejersken har en unik opgave og et stort ansvar i at vurdere og observere patienters symptomer på depression og alkoholmisbrug for at kunne være med til at sikre opstart af effektive sundhedsfremmende tiltag (Wadell et al. 2007). Hvis sygeplejersken ikke har den tilstrækkelige viden eller er bevidst om at stille de relevante spørgsmål, risikerer patienterne udelukkende behandling for enten den ene eller anden lidelse (Barry et al. 2006). Konsekvenserne kan blive store og resultere i et ubehandlet alkoholmisbrug, der kan forværre den depressive tilstand grundet begrænset modtagelighed overfor den medicinske behandling, og i sidste ende øge risikoen for selvmordsadfærd (Fowler 2006, Wadell et al. 2007). Undersøgelser viser, at sygeplejersker ikke føler, de har den tilstrækkelige viden og uddannelse i at håndtere den faglige udfordring i forhold til denne gruppe af patienter. De ønsker ensartethed, så indsatsen ikke afhænger af den enkelte sygeplejerskes formåen, tilgang og viden (Ryrie et al. 1998, Wadell et al. 2007). I en psykiatrisk skadestue kan det være vanskeligt at her-og-nu vurdere, hvor vidt alkoholmisbruget er et symptom på depression, eller om depressionen er et resultat af alkoholmisbruget (Fowler 2006, Wadell et al. 2007). Dette kræver høj faglighed, hvorfor jeg har valgt at sætte fokus på netop denne sygeplejefaglige problemstilling. Jeg finder det nødvendigt at undersøge, hvordan sygeplejersken kan arbejde med sundhedsfremme som strategi i psykiatrisk skadestue i mødet med den alkoholmisbrugende depressive patient. Flere kilder tyder på, at der er behov for udvikling af sygeplejerskernes evne til at intervenere sundhedsfremmende med netop denne gruppe af mennesker (Fowler 2006, Wadell 2007, Harrington-Dobinson et al. 2007, Littlejohn et al. 2008). Spørgsmålet er blot hvordan, og om hvorvidt det er muligt, at vi som sygeplejersker kan arbejde strategisk og sætte gang i en fremmende proces, hvor der skabes mening, vækkes interesse for viden, færdigheder, holdninger og følelser vedrørende patienternes egen helbredstilstand og sundhed? 4

5 1.2 Afgrænsning af problemstilling Jeg er bevidst om, at depressionen kan have forskellige årsager samt sværhedsgrader, hvilket der ikke vil skelnes mellem (Benjaminsen et al. 2005). Patienter med depression af svær grad, med psykotiske symptomer og akut suicidalfare medtænkes dog ikke som relevant målgruppe i denne opgave. Jeg vil i opgaven koncentrere mig om samarbejdet med den gruppe af patienter, som tilbydes vurdering og overnatning til observation for alkoholabstinenser og depressive symptomer i psykiatrisk skadestue. I opgaven fokuseres der udelukkende på sundhedsfremme som strategi rettet mod patienternes alkoholmisbrug velvidende, at andre indsatsområder også kan have effekt på bedring af en depressiv tilstand. 1.3 Formål med projektet Formålet med projektet er at øge forståelsen for den viden, der findes om sundhedsfremme som strategi til den alkoholmisbrugende depressive patient i en sundhedsfremme- og ikke sygdomsorienteret kontekst. 1.4 Problemformulering Hvordan kan sygeplejersken arbejde med sundhedsfremme som strategi i psykiatrisk skadestue i mødet med den alkoholmisbrugende depressive patient? 2. Metode 2.1 Dataindsamling For at opnå forståelse for den viden der findes om sundhedsfremme som strategi i mødet med den alkoholmisbrugende depressive patient, foretog jeg en systematisk litteratursøgning i følgende forskningsdatabaser: PubMed, Cinahl og PsycINFO (Bilag 1). Udvalgte søgeord var: Sundhedsfremme, psykiatrisk skadestue, alkoholmisbrug eller alkoholisme og depression. Et kriterium for udvælgelse af artikler var, at de skulle handle om sundhedsfremme i psykiatrisk skadestue til patienten med samtidig forekomst af alkoholmisbrug og depression. Der ønskes kun referencer på dansk, norsk, svensk eller engelsk. Søgningen resulterede i udvælgelse af én empirisk samt én teoretisk artikel: Nurses experiences of caring for patients with a dual diagnosis of depression and alcohol abuse in a general psychiatric setting og Nurses guide to alcohol and promoting healthy lifestyle changes, som udgør datagrundlaget for opgaven. 5

6 Artiklerne er udvalgt, fordi de præsenterer centrale strategier samt mulige hindringer for den sundhedsfremmende indsats i mødet med den alkoholmisbrugende depressive patient. 2.2 Metode til analysen Den metodologiske tilgang i denne opgave er Gadamers hermeneutiske filosofi. Jeg ønsker at forstå og fortolke mit datamateriale, hvorved en hermeneutisk tilgang er relevant, idet hermeneutikken betegnes som tekstfortolkning, hvor formålet er at komme frem til en gyldig og almen forståelse af en teksts betydning (Gadamer 2007). Gadamer anvender yderligere begrebet horisont, som betegner det synsfelt, man er i besiddelse af. Dette er baggrunden for et andet centralt begreb, nemlig horisontsammensmeltning. En horisontsammensmeltning sker i mødet med andre horisonter, i tekstfortolkningen vil det være tekstens horisont (Gardamer 2007). Horisonten i min opgave, altså den analytiske ramme, er Torben K. Jensen og Tommy J. Johnsens (Jensen & Johnsen) oversigt over praktikernes strategier i sundhedspædagogikken fra bogen Sundhedsfremme i teori og praksis. Denne horisont, samt den opnåede viden fra opgavens indledning om, hvad det vil sige som menneske at lide af depression og alkoholmisbrug, vil blive anvendt som teoretisk perspektiv i fortolkningen af mit udvalgte datamateriale. Herved vil der opstå en horisontsammensmeltning. Jensen & Johnsens oversigt over sundhedspædagogiske strategier er udvalgt, da den belyser relevante sundhedsfremmende strategier, der tager højde for kompleksiteten i fænomenet. Yderligere er den klinisk handleanvisende, hvilket gør den anvendelig set i forhold til min problemformulering (Jensen et al. 2000). 2.3 Sundhedsfremme som strategi Overordnet set skal begrebet sundhedsfremme og strategi forstås som følgende i opgaven: Health promotion is the process of enabling people to increase control over, and to improve, their health (Ottawa 1986). En strategi er langsigtet planlægning, som fører til eller mod et mål (Wikipedia). Nærmere betegnet indeholder sundhedsfremme som strategi en proces og et resultat (mål), hvilket synliggøres i nedenstående afklarende afsnit om opgavens horisont. 2.4 Praktikernes strategier i sundhedspædagogikken Nedenstående er en kort gennemgang af Jensen & Johnsens figur 5.1. (Bilag 2 ), som er en skematisk oversigt over strategier i sundhedspædagogikken ( Jensen et al. 2000). Denne danner baggrund for fortolkningen af datamaterialet. Figuren er en oversigt, der tilsammen beskriver, hvad en sundhedsfremmende proces skal 6

7 indeholde, for at den bliver vellykket. Figuren tager højde for to dimensioner i sundhedsfremmearbejdet. Netop, at hvis mødet mellem patienten og sygeplejersken skal lykkes, skal der udføres menneskearbejde for at forstå, før der kan udføres ekspertarbejde for at hjælpe. Jensen & Johnsen argumenterer for, at hvis mødet mellem den professionelle og patienten skal lykkes, må den professionelle være ekspert i øjenhøjde. Dvs., at han/hun skal opfatte sig selv som en reflekterende praktiker, der i dialog med patienten finder frem til handlemuligheder, i stedet for en ekspert der er ophøjet bedrevidende og lige netop ved, hvad der skal gøres. Figuren illustrerer via dimensionerne menneskearbejde og ekspertarbejde, at sundhedsfremme handler om at koble klogt snarere end at sende klart samt at gøre viden efterspurgt frem for at give svar. Sundhedspædagogikken handler ifølge Jensen & Johnsen yderligere om identitet, følelser, holdninger og handlinger snarere end viden. Dette skal forstås som, at kun hvis viden er efterspurgt på forhånd, er det en effektiv strategi at give svar eller at sende viden. Altså handler sundhedspædagogik ikke i første omgang om at formidle viden. Sundhedspædagogik handler i mange sammenhænge om at indøve færdigheder, påvirke holdninger, vække følelser samt at gøre viden, færdigheder, holdninger og følelser efterspurgte. Figuren illustrerer herved, at sundhedsfremmearbejdet tager sigte på at støtte såvel videns-, handle- og følelsesdimensionen. Før man som professionel kan anvende sin særlige ekspertviden, mener Jensen & Johnsen, at den professionelle skal skabe kontakt til patienten ved at vinde dennes tillid. Den professionelle kan aldrig på forhånd vide, hvad der er problemet, hvilken del af ekspertisen der skal i brug, og på hvilken måde den relevante indsigt mest hensigtsmæssigt skal formidles. Skal arbejdet lykkes, må den professionelle udvikle en form for dømmekraft og strategi, der sætter ham/hende i stand til at se, hvad situationen kræver. Den professionelle må lytte til patienten for at finde ud af, hvordan vedkommende ser på tingene og definerer sin situation med dens muligheder og begrænsninger. Der er derfor ifølge Jensen & Johnsen tale om, at to eksperter mødes. Jensen & Johnsen argumenterer for, at målet med sundhedsfremme er at øge menneskets følelse af sammenhæng. Dvs. følelsen af begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed eller sagt med andre ord at styrke menneskets livsmod, livsglæde, handleevne og fornemmelse af overskud i hverdagen. Her ses det tydeligt, at Jensen & Johnsen er inspireret af professoren Aaron Antonovsky, der har beskæftiget sig med medicinsk sociologi. 3. Præsentation af datamateriale Den første artikel Nurses experiences of caring for patients with a dual diagnosis of depression and alcohol abuse in a general psychiatric setting, er udarbejdet af svenske Katheleen Wadell, MNSc, RN og Ingela Skärsäter, PhD, RN og er udgivet i år 2007 og publiceret i det engelske 7

8 tidsskrift Issues in Mental Health Nursing. Artiklen henvender sig til sygeplejersker indenfor det psykiatriske felt, der møder dobbeltdiagnose patienter. Formålet med artiklen er at beskrive psykiatriske sygeplejerskers erfaringer med at yde omsorg til patienter med svær depressiv tilstand og alkoholmisbrug. Undersøgelsen har et kvalitativt deskriptivt design og bygger på interviewundersøgelser af 11 sygeplejersker med erfaring indenfor pleje af dobbeltdiagnose patienter. Informanterne er 2 mænd og 9 kvinder i alderen fra år, hvis erfaring spænder fra 1-38 år. Undersøgelsen er foretaget på tre psykiatriske afdelinger i Sverige. Undersøgelsen peger på forskellige faktorer og strategier, som sygeplejerskerne finder essentielle, for at sundhedsfremmearbejdet med dobbeltdiagnose patienterne kan lykkes, samt hvilke barrierer der kan hindre processen. Fundene inddeles i tre kategorier: At muliggøre det bedste samarbejde med patienterne, etablering af fortsat pleje og behandling og barrierer for samarbejdet. Opgavens analyse inddeles i tre afsnit med overskrifter inspireret af fundene fra denne artikel. Undersøgelsen anses som værende repræsentativ set i forhold til min problemformulering, da den tager udgangspunkt i og identificerer den praksisverden, problemstillingen udspiller sig i. Den anden artikel, Nurses guide to alcohol and promoting healthy lifestyle changes, er skrevet af Anne-Harrington-Dobinson og William Blows, som begge er lektorer på School of Nursing and Midwifery City University of London. Artiklen er udgivet i år 2007 i tidsskriftet British Journal of Nursing og henvender sig til sygeplejersker, der kommer i kontakt med patienter, som har en alkoholrelateret lidelse. Formålet med artiklen er at udarbejde en guide til, hvordan sygeplejersken kan fremme sunde livsstilsændringer hos patienten med alkoholmisbrug. Artiklen fokuserer på tre vigtige temaer. 1) At fremme indsigt, forståelse og motivation hos patienterne, 2) strategier til hvordan sygeplejersken kan formidle og kommunikere sin viden og 3) behandlingsmuligheder og herunder sygeplejerskens rolle i forløbet. Artiklen medinddrager dog ikke depressionsperspektivet, men kan anvendes som et fremragende supplement til Wadell og Skärsäters artikel. 4. Analyse af sundhedsfremme som strategi Nedenstående er en fortolkning af datamaterialets strategifund forstået i lyset af Jensen & Johnsens oversigt over strategier i sundhedspædagogikken. 4.1 At muliggøre det bedste samarbejde med patienterne Sygeplejerskerne i empirien har alle erfaringer med vigtigheden af, at patienterne har tillid til dem som professionelle (Wadell et al. 2007). Dette bekræftes også af Jensen & Johnsen, der fokuserer på, at tillid er en vigtig bestanddel, for at sygeplejersken kan arbejde med sundhedsfremme som strategi. Før man som professionel kan komme til at anvende sin særlige ekspertviden, belyser Jensen & Johnsen, at det er vigtigt, at sygeplejersken forsøger at skabe en kontakt til patienterne ved at vinde 8

9 deres tillid. Sygeplejerskerne i empirien finder det ydermere vigtigt at indsamle informationer om patienternes oplevelser og erfaringer, og at lade den enkelte patient fortælle sin egen historie, beskrive sin forståelse samt selvstændigt at formulere hvilken hjælp, der er behov for. Disse faktorer anses som væsentlige for et godt samarbejde med patienterne (Wadell et al. 2007, Harrinton- Dobinson et al. 2007). Set i forhold til Jensen & Johnsens oversigt over strategier i sundhedspædagogikken har sygeplejerskerne fat i nogle væsentlige pointer. Jensen & Johnsen er enige i, at hvis sygeplejerskerne ønsker at gøre gavn med deres indsigt og deres råd, må de have nogle store ører. Sygeplejerskerne må, gennem at høre patienternes historier og oplevelser, erhverve sig kendskab til deres baggrund og erfaringer (Jensen et al. 2000). Sammenlignet med empirien lægger Jensen & Johnsen også vægt på, at man skal lade patienten fortælle hvilken form for viden og hjælp, der er behov for. Sagt med afsæt i Jensen & Johnsen kan man her tale om, at to eksperter mødes. Ved at tage udgangspunkt i hvilken viden patienten efterspørger, og hvad patienten mener, der bør gøres, mener jeg, at der her er tale om, at sygeplejersken udfører menneskearbejde ved at koble klogt og gøre efterspurgt. At arbejde med denne strategi er set med Jensen & Johnsens øjne at bidrage til patientens følelse af begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed. Når patienten selvstændigt definerer, hvilken viden han ønsker, ser jeg, at der her vil opstå mulighed for at formidle viden, give svar og herunder sende klart (Jensen et al. 2000). Årsagen til at det kan være hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i patientens erfaringer og oplevelser, kan med Jensen & Johnsen forklares ved, at sygeplejersken aldrig på forhånd kan vide, hvad patienten ser som problemet. Derfor kan det ikke forudses hvilken del af ekspertisen, der skal i brug, og på hvilken måde den relevante indsigt mest hensigtsmæssigt skal formidles (Jensen et al. 2000). Skal sundhedsfremmearbejdet kunne lykkes, ser jeg, at sygeplejersken kan anvende ovenstående strategi, der kan sætte hende i stand til at se, hvad situationen kræver. På den anden side fremhæver både empirien og Jensen & Johnsen, at der kan være store forskelle på, hvad patienten formulerer som sine ønsker og behov, og hvad sygeplejersken skønner, der er behov for. Desuden kan der være uenighed om målene, og målene kan være i konflikt med hinanden. I sådanne situationer anser jeg, at sygeplejersken må forsøge at anvende strategien at udføre menneskearbejde og koble klogt frem for at sende klart. Der skal netop ifølge Jensen & Johnsen gøres menneskearbejde, før der kan gøres ekspertarbejde. Som jeg videre ser det, må sygeplejersken her forsøge at opnå forståelse for patientens holdninger og følelser og i stedet være ekspert i øjenhøjde. Dvs. at opfatte sig selv som en reflekterende praktiker, der i dialog med patienten finder frem til handlemuligheder og fælles mål, i stedet for en ekspert der er ophøjet og bedrevidende (Jensen et al. 2000). 9

10 Et spørgsmål der rejser sig hos mig er: Er denne gruppe af patienter altid i en tilstand, hvor det kan forventes, at de selvstændigt kan formulere, hvilken form for hjælp de har behov for? Kræver dette ikke, at der forinden formidles en viden og indsigt? Viden omkring alkoholmisbrug og depressionens indbyrdes virkning på hinanden ses netop i empirien som en vigtig information, der skal videregives, for at patienterne kan træffe beslutninger om ændret sundhedsadfærd (Wadell et al. 2007). Jensen & Johnsen er enige i, at formidling af viden og indsigt indgår i alle praktikeres forestillinger om sundhedsfremmearbejdet. Men i modsætning til sygeplejerskerne i empirien fokuserer de på, at det netop er, når patienterne oplever, at der er problemer og et behov for øget indsigt, at der er mulighed for at arbejde med sundhedsfremme som strategi. Før vil patienterne ikke finde det nødvendigt at opsøge og forholde sig til den viden, sygeplejerskerne formidler. Jensen & Johnsen belyser i takt hermed, at selvom patienterne er velinformerede om, hvad der er fornuftigt og mindre fornuftigt for deres helbred, resulterer denne viden ofte ikke i sig selv til ændret adfærd. Sygeplejerskerne bliver i praksis altså nød til at vurdere, hvordan de kan gøre patienterne interesserede i at tilegne sig viden (Jensen et al. 2007). Nogle sygeplejersker udtaler i empirien vigtigheden af ikke at overdynge patienterne med for mange informationer. En typisk fejl mange sygeplejersker begår kan være, at de i en god hensigt forsøger at lære patienterne så meget som muligt men dog på for kort tid (Harrinton-Dobinson et al. 2007). Dette kan evt., som jeg ser det, påvirke patienten i en negativ retning og medføre følelsen af magtesløshed, frustration og evt. forstærke patientens følelse af uoverkommelighed (Benjaminsen et al. 2005) Tager man udgangspunkt i den opnåede fagkundskab fra indledningen om, hvad det vil sige som menneske at lide af henholdsvis depression og alkoholmisbrug, ser jeg, at en mulig interessekonflikt kan opstå, hvis en patient f.eks. oplever, at alkoholen er en effektiv metode til at lette de depressive symptomer såsom søvnbesvær, træthed, tristhed, manglende lyst, energi og glæde. Jeg tænker endvidere, at de depressive patienter, der yderligere præges af craving (drikketrang) og mulige abstinenssymptomer, med stor sandsynlighed kan opleve modløshed, fortvivlelse, forvirring og opgivenhed i forhold til at tænke sig et liv uden alkohol? (Benjaminsen et al. 2005). Sygeplejerskerne i empirien udtaler, at de har stor respekt for denne patientgruppe. De nævner alle, at det er vigtigt at være opmærksom på, at patienterne er i en skrøbelig- og højrisikotilstand for at begå selvmord (Wadell et al. 2007, Harrington-Dobinson et al. 2007). Ovenstående faktorer taget i betragtning betyder, som jeg ser det, at det sundhedsfremmende arbejde kan være præget af kompleksitet, usikkerhed samt værdikonflikter. Når problemet ifølge Jensen og Johnsen ikke længere præsenterer sig entydigt, må situationen for sygeplejersken bestå i at søge viden om, hvordan patienten konkret ser sin situation herunder hvilke mål, ønsker, følelser, ressourcer og handlinger, der kan være til hjælp. Ud fra dette må sygeplejersken anvende sin faglighed og erfaringer med, hvad der hjælper, samt hvad der er det rigtige at gøre. Det kan tænkes, 10

11 at det i visse tilfælde ikke kan undgås, at sygeplejersken må se på, at patienten har en sundhedsfarlig livsstil og måske ikke er motiveret til at modtage hjælp endnu (Jensen et al. 2000). Derfor kan det ifølge Jensen & Johnsen være en brugbar strategi, hvis sygeplejersken indledende afgør, hvad patienten er parat til at høre om. Og hvordan hun evt. kan få relevante spørgsmål til at melde sig hos patienten. Ifølge Jensen & Johnsen er det i professionelle sammenhænge klart, at sygeplejersken har hovedansvaret for, at der arbejdes med sundhedsfremme som strategi, og at processen lykkes. Jensen & Johnsen indikerer, at hvis patienten ikke er motiveret, må sygeplejersken hjælpe en lydhørhed på vej hos patienten få spørgsmål til at melde sig og forekomme relevante for derefter at hjælpe en forståelse af en sag på vej. Patienterne lytter ikke med deres ører men derimod med deres bagage af erfaring og hele deres identitet, hvilket stemmer fint overens med empirien, hvor sygeplejerskerne finder det vigtigt ikke at diskutere alkoholrelaterede problematikker, før de føler patienterne er parate (Wadell et al. 2007, Harrington-Dobinson et al. 2007). Her tydeliggøres vigtigheden af at koble klogt og opnå kendskab til patienternes identitet, erfaringer, ønsker og mål. Uden denne strategi kan sundhedsfremmeprocessen ifølge Jensen & Johnsen ikke lykkes (Jensen et al. 2000). 4.2 Etablering af fortsat pleje og behandling Nogle sygeplejersker i empirien indikerer, at det er vigtigt at inddrage familie og andet socialt netværk, da disse kan være en vigtig støtte, ressource og hjælp til at skabe de rigtige vilkår for, at det sundhedsfremmende arbejde kan lykkes (Wadell et al. 2007, Harrinton-Dobinson et al. 2007). Det kan undre, at Jensen & Johnsen ikke nævner inddragelse af de pårørende som en vigtig ressource i den sundhedsfremmende proces. I en psykiatrisk skadestue kan det være altafgørende, at de pårørende kan bidrage med oplysninger til anamnesen samt hjælpe og støtte op omkring patienten ved udskrivelse efter endt observation og evt. afrusning. Muligvis ligger inddragelse af pårørende implicit i tanken bag begreberne handlinger/færdigheder og håndtérbarhed? Jensen & Johnsen belyser netop håndtérbarhed som en handlekraft og en fornemmelse af, at der rådes over de ressourcer, der er brug for til at klare de krav, man bliver udsat for. Hvis sygeplejersken udfører menneskearbejde, kan hun her få patienterne til selvstændigt at udtrykke, hvad der opleves som en ressource for den enkelte, da det ikke er alle patienter, der kan finde støtte i deres pårørende. Nogle har muligvis grundet deres tilstand mistet kontakten, og for andre er det måske ikke en hjælp at inddrage nærmeste pårørende, hvis disse evt. også kæmper med en alkoholproblematik. Nogle sygeplejersker i empirien føler et ansvar for at motivere patienterne til at etablere et socialt netværk udenfor hospitalet, og anser det som værende deres opgave at medvirke til at opsætte opnåelige mål og lægge en plan for yderligere behandling uden for hospitalet (Wadel et al 2007, Harrinton-Dobinson et al. 2007). Herved arbejder sygeplejerskerne tydeligvis på at fremme, at 11

12 patienterne opnår deres bedste sundhedspotentiale ved at etablere et videre forløb, der kan give dem adgang til information og hjælp. Dette stemmer helt overens med definitionen på, at sundhedsfremme skal opfattes som en proces, der kræver et sikkert og støttende fundament (Ottawa 1986). Sammenlignes sygeplejerskernes udsagn om ansvarsområder med Jensen & Johnsens oversigt over strategier i sundhedspædagogikken, ses det at sygeplejerskerne ønsker at sende klart og formidle en viden om, hvor patienten kan søge videre hjælp. Men at sygeplejerskerne udtrykker, at de ønsker at medvirke til at opsætte opnåelige mål for patienten tydeliggør, at de er bevidste om strategien at koble klogt. At opsætte opnåelige mål kræver indsigt, samt at der tages udgangspunkt i, hvad patienten mener, der magtes og bør gøres. Der udføres menneskearbejde, inden der udføres ekspertarbejde. At udføre ekspertarbejde som sundhedsfremmende strategi kunne være, at hjælpe patienten med at etablere kontakt til f.eks. De anonyme alkoholikere, alkoholambulatoriet, støttecafé er, hjemmeplejen eller egen læge, som kan støtte op omkring antabusbehandling samt informere om muligheden for trangdæmpende medicin (Harrinton-Dobinson et al. 2007). Set i forhold til hvordan sygeplejersken kan arbejde med sundhedsfremme som strategi i psykiatrisk skadestue, hvor muligheden for opfølgende samarbejde med patienten er vanskelig, kan der sættes spørgsmålstegn ved, om den manglende tidsfaktor kan have indflydelse på muligheden for altid at koble klogt snarere end at sende klart. Opleves det, at sygeplejersken finder det vanskeligt at udføre menneskearbejde grundet flere eller enkelte barrierer, ser jeg med afsæt i Jensen & Johnsen, at det kan være nødvendigt at formidle en ekspertviden, og anvende denne strategi, når patienten henvender sig i skadestuen. Denne ekspertviden må formidles klart, tydeligt og respektfuldt og på en måde, så patienten lægger mærke til og husker informationerne vedr., hvad der anbefales, og hvilke muligheder der forefindes. Herved er patienten orienteret om, hvor hjælpen kan findes, når vedkommende er parat og i stand til at mobilisere handleevne og overskud (Jensen et al. 2000). 4.3 Barrierer for samarbejdet Sundhedsfremme handler ifølge Jensen & Johnsen om at være vejviser gennem nye processer i livet. Ikke alle sygeplejersker i empirien formår at påtage sig rollen som vejviser, og andre oplever visse barrierer for godt samarbejde. Berøringsangst synes at være et relevant tema for visse sygeplejersker. Nogle tør ikke tale med patienterne om deres alkoholmisbrug af frygt for at fornærme dem eller øge følelsen af skam og skyld, som allerede plager mange af patienterne grundet deres depression (Benjaminsen et al. 2005, Harrinton-Dobinson et al. 2007). Med afsæt i empirien samt i den opnåede indsigt i problemstillingen ses flere mulige konsekvenser af, at sygeplejerskerne ikke tør spørge ind til patienternes alkoholmisbrug. F.eks. at sygeplejerskerne utilsigtet kan være med til at forstærke deres benægtelse. Yderligere kan de medvirke til en mulig underdiagnosticering, 12

13 som kan resultere i en ubehandlet afhængighed, der igen kan forværre den depressive periode og øge risikoen for selvmord (Benjaminsen et al. 2005, Wadell et al. 2007). Derfor anser jeg det som vigtigt, at sygeplejerskerne arbejder med deres berøringsangst, hvis sundhedsfremmearbejdet til denne gruppe af patienter skal lykkes. I modsætning til berøringsangsten opleves også en anden relevant problemstilling. Nogle patienter benægter et alkoholmisbrug trods intoksikation og leverpåvirkning ved ankomst til skadestuen (Wadell et al. 2007, Harrinton-Dobinson et al. 2007). Dette kan f.eks. skyldes skam, manglende indsigt eller et ønske om, at de professionelle vil fokusere på depressionen frem for alkoholmisbruget. Eller sagt med afsæt i Jensen & Johnsen at patienterne mangler begribelighed og herunder en viden og indsigt i, at de har et misbrug samt dets konsekvenser. Hvordan kan man arbejde med sundhedsfremme som strategi i mødet med den alkoholmisbrugende patient, når patienten benægter sit misbrug? Set med Jensen & Johnsens øjne kan man ikke beordre, regulere, lokke eller manipulere til sundhed samt fænomener som følelsen af begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed. Overbevisende tale kræver, at sygeplejersken kender sin tilhører og vedkommendes erfaringsverden, hvis hun vil overbevise eller overtale patienten til at indse misbruget og handle derpå. Sundhed inkorporerer folks egne opfattelser af og følelser for deres hverdagssituationer og livssituation. Benægter eller oplever patienten ikke at have et alkoholmisbrug, ser jeg, at det kan være vanskeligt at koble klogt og gøre viden efterspurgt. Hvis sygeplejersken derimod ifølge Jensen & Johnsen bestemmer, hvad der er de vigtigste helbreds- og sundhedsproblemer, hvordan patienten skal høre om det, og hvad den rigtige opfattelse og løsning er, kan det øge patientens følelse af at være tilsidesat og reduceret. Det vil sige, at resultatet kan blive, at patienten ikke føler sig motiveret til hverken at høre budskabet, huske det eller ændre vaner. Altså, kan strategien at udføre ekspertarbejde ifølge Jensen & Johnsen ikke stå alene i denne sag. Dog vil jeg mene, at den eneste mulige strategi vil være at sende klart og give svar i forhold til, hvad kundskaben anbefaler at gøre og vide samt at udføre menneske arbejde i form af strategisk at arbejde med patientens holdninger og følelser. Dog velvidende, at Jensen & Johnsen mener at styrken i følelsen af begribelighed og meningsfuldhed netop afhænger af, om patienten har medvirket i valget af at gennemgå denne erfaring og har medvirket i valget af løsninger på problemet. Benægter patienterne deres misbrug, må man med afsæt i Jensen og Johnsen overveje at respektere at lade folk leve deres eget liv. Den mest effektive strategi vil være at undgå paternalisme og bedrevidenhed, hvilket bekræftes i empirien, hvor en vigtig strategi er, at vi som sygeplejersker skal assistere frem for at forcere, forvente og bestemme (Harrington-Dobinson et al. 2007). Arbejdet lykkes ifølge Jensen & Johnsen ikke, hvis man gør sig selv til ekspert men nærmere ved at tilbyde sig selv som rådgiver. Man kan søge efter at vække følelser hos patienten og forsøge ikke at sende 13

14 holdninger og følelser, da disse kan opfattes som moraliserende og vække modvilje, hvilket også bekræftes af sygeplejerskerne i empirien (Harrington-Dobinson et al. 2007). Man bør forholde sig rolig og afventende overfor muligheder i samtalen og lade spørgsmål melde sig. Vække nysgerrighed og videbegærlighed. Men man kan og bør dog ikke undgå at signalere, at emnet er vigtigt og alvorligt (Jensen et al. 2000). Der hersker yderligere i empirien uenighed om, hvilken sundhedsfremmende strategi der er den mest korrekte at anvende i mødet med den alkoholmisbrugende depressive patient (Wadell et al. 2007). Dette resulterer i, at den enkelte sygeplejerske agerer, som hun finder mest rigtig, og at den individuelle tilgang til patienterne afhænger af, hvilken sygeplejerske der er på vagt. Nogle tror på den konfronterende stil, som indbefatter, at patienten selv må tage ansvar for sit misbrug, nogle forholder sig paternalistisk og tænker, at patienterne er uden evne til at tage ansvar, mens andre anvender en kognitiv tilgang til patienterne. Alle understreger dog vigtigheden af at være tydelig, ærlig og direkte, selvom dette ikke altid praktiseres. Flere udtaler, at der ikke findes en protokol, der fortæller, hvad der er det rigtige, hvorfor dette ifølge sygeplejerskerne må være op til den enkelte selv (Wadell et al. 2007). At der ikke opleves entydighed, fælles strategier, samt at de har forskellige sundhedspædagogiske tilgange til patienterne kan på den ene side forklares med, at sygeplejerskerne (ligesom patienterne) er selektive mht., hvad de tror på. De har hver deres erfaringsgrundlag, der er afgørende for, hvilken betydning forskellige handlinger og strategier tillægges. Der findes ifølge Jensen & Johnsen én effektiv model, der kan forklare sygeplejerskernes valg og handlinger. Netop, at identitet er afgørende for den betydning, man tillægger handlinger. Identiteten har ydermere indflydelse på udvælgelse og vægtning af viden, som igen indvirker på tilbøjeligheden til at handle eller at undlade at handle på forskellige måder (Jensen et al. 2000). Det kan diskuteres, hvorvidt denne model kan forklare sygeplejerskernes individuelle handlingsstrategier, eller om sygeplejerskerne på den anden side i virkeligheden har behov for strategier, retningslinjer og en øget viden på området. Jensen & Johnsens oversigt over vigtige strategier i sundhedspædagogikken, bygger netop på erfaring og viden, hvorfor jeg ikke mener, at man i visse tilfælde kan fortænke sygeplejerskerne i at handle efter deres individuelle bedste overbevisning. At nogle sygeplejersker i empirien har berøringsangst, samt at de er uenige om, hvorvidt alkoholmisbruget er årsag til depression eller omvendt, kan tyde på, at der grundlæggende mangles en viden om lidelsernes indbyrdes indflydelse på hinanden, samt vigtigheden af at tillægge begge lidelser opmærksomhed (Wadell et al. 2007). 5. Diskussion 14

15 I det følgende vil det blive diskuteret, hvorvidt ensartethed, regler og protokoller er strategier der kan anvendes i det sundhedsfremmende arbejde med den alkoholmisbrugende depressive patient. I Donald A. Schöns (Schön) bog om Den reflekterende praktiker er pointen, at den erfarne ikke følger og ikke kan følge regler, hvis arbejdet skal gøres godt. Vi har i analysen erfaret, at situationerne med de alkoholmisbrugende depressive patienter er forskellige og omskiftelige, og at enhver ny situation er unik. Det kan derfor diskuteres hvorvidt, at sygeplejerskerne i empirien allerede i nogle tilfælde handler som reflekterende praktikere, når de anvender forskellige strategier. Ifølge Schön gør en kompetent praktiker brug af sorterede erfaringer, der bygger på tidligere tilfælde, forståelser og handlemønstre. Den optimale måde at arbejde med sundhedsfremme som strategi vil i følge Schön være at arbejde selvstændigt og reflektivt. Schön mener, at den reflektive praktiker konstant møder nye situationer, hvor der genkendes en række træk, som forekommer kendte. Disse sammenlignes med tidligere situationer, og det overvejes, hvor meget der i den nye situation ligner tidligere og på den baggrund, hvor mange af de tidligere handlinger der med held kan overføres til den nye situation (Schön 2001). Denne form for refleksion mener Schön er langt mere effektiv på en række praksisområder end den videnskabelige kortlagte viden. Dette skyldes, at den er langt hurtigere at bruge og kan rumme langt flere nuancer, og dermed passer bedre til de evindeligt skiftende forhold, som sygeplejerskerne oplever i mødet med den alkoholmisbrugende depressive patient. Schön mener, at det er denne kapacitet, der gør, at den erfarne har føling med problemerne. Som jeg ser det, er det ikke blot Schön, som taler om, at den kompetente praktiker gør brug af henholdsvis erfaring samt videnskabelig viden. Dette anser jeg også som værende en forudsætning for at kunne arbejde ud fra Jensen & Johnsens sundhedspædagogiske strategi. Ved nærmere sammenligning kan man se visse ligheder mellem Schöns opfattelse af ekspertens kompetence og rolle og den reflekterende praktikers kompetence og rolle samt Jensen & Johnsens ekspertarbejde og menneskearbejde. Jeg ser, at en kobling mellem strategierne menneskearbejde og ekspertarbejde i virkeligheden kan forstås som den reflekterende praktikers arbejde, da dette netop indbefatter at koble videnskabelig viden til et repertoire af erfaringer. At Schön pointerer, at sygeplejerskerne ikke kan og bør følge regler, hvis de vil gøre deres arbejde godt, mener jeg ikke behøver at betyde, at man ikke kan arbejde ud fra visse strategier. At sygeplejersken med rette kan arbejde med sundhedsfremme som strategi tydeliggøres i mit analyseafsnit. Med afsæt i Schöns teori hænger dette muligvis sammen med, at Jensen & Johnsens strategi bygger på viden og erfaring. Men på den anden side opfordrer, muliggør og tilgodeser Jensen & Johnsens sundhedspædagogiske strategier netop, at man arbejder selvstændigt og handler på baggrund af erfaring, individuelle tilgange og øjeblikkelige vurderinger. Derfor kan sygeplejerskernes erfaringer med at handle ud fra forskelligartede sundhedsfremmende strategier i empirien ikke nødvendigvis anses som værende et problem. Med afsæt i Schön og Jensen & Johnsen 15

16 kan man ikke konkludere at ensartethed, regler og protokoller er uønskelige strategier. Disse skaber ikke i sig selv dårligere betingelser for, at arbejdet med sundhedsfremme som strategi kan lykkes. Det væsentlige er blot, at et hvert sundhedsfremmende stykke arbejde, uanset om der arbejdes ud fra regler, protokoller eller ej, skal baseres på viden og erfaring, da enhver situation er ny, individuel og omskiftelig. Men opgavens resultater lægger nærmere op til, at der er behov for fokus på området og at uddannelse i sundhedsfremme som strategi, i mødet med den alkoholmisbrugende depressive patient, er påkrævet (Jensen et al. 2000, Schön 1983, Wadell et al. 2007). 6. Konklusion Jeg har i opgaven fået en øget forståelse, for den viden der findes om sundhedsfremme som strategi til den alkoholmisbrugende depressive patient. Opgaven har ledt mig frem til, at hvis mødet mellem patient og sygeplejerske skal lykkes, skal der udføres menneskearbejde for at forstå, før der kan udføres ekspertarbejde for at hjælpe. På denne måde kan det lykkes, at erhverve sig kendskab til patienternes baggrund, identitet, oplevelser, viden, erfaring, mål og ønsker som er altafgørende for, at en sundhedsfremmende proces kan lykkes. At arbejde med denne strategi kan bidrage til patientens følelse af begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed. Jeg har erfaret, at arbejdet er præget af kompleksitet, usikkerhed og værdikonflikter, hvilket stiller store krav til sygeplejerskerne. Men at arbejde ud fra ovenstående strategi kan netop sætte sygeplejersken i stand til at se, hvad situationen kræver. Slutteligt konkluderes det, at sygeplejersken ikke nødvendigvis bør følge regler, for at kunne arbejde effektivt med sundhedsfremme som strategi. Den reflekterende praktikers arbejde baseres både på viden og erfaring og indbefatter både strategierne ekspertarbejde og menneskearbejde hvorfor, at en praksis med afsæt i Jensen & Johnsens sundhedspædagogiske strategier vil kunne muliggøre udførelsen af et professionelt, unikt og individuelt sundhedsfremmende arbejde i mødet med den alkoholmisbrugende depressive patient i psykiatrisk skadestue. 7. Perspektivering Perspektiveringen skal rette sig mod, hvordan den opnåede viden, om sundhedsfremme som strategi, kan implementeres i den kliniske praksis i psykiatrisk skadestue. Det har vist sig, at der er brug for reflekterende praktikere i den sundhedsfremmende indsats, idet sundhedsfremme ikke uden videre lader sig springe på formel. Men hvordan fostres reflekterende praktikere, som formår at gøre brug af strategierne ekspertarbejde og menneskearbejde? Hvordan opøves sygeplejerskernes dømmekraft, så de kan afveje en række forskellige hensyn på fornuftig vis? Og hvilke interventioner kan føre til forandring og implementering af den nye viden? 16

17 Dette er spørgsmål, der handler om hensigtsmæssig ledelse - og organisationsformer, som er vigtige emner, når der skal skabes en stab af reflekterende praktikere (Schön 2001). En ledelsesform, der matcher det sundhedsfremmende arbejde, bør medvirke til at bygge bro mellem forskning og den kliniske praksis. Vigtige styreredskaber til at opfostre reflekterende praktikere kan være forelæsninger af eksterne undervisere, kurser, interaktive uddannelsesformer, supervision, påmindelser, grundige vurderinger, evalueringer, lokale konsensusprocesser, interventioner formidlet fra patienter og samtaler, der alle tjener det formål at vedligeholde og opnå viden, fælles værdier, opfattelser og forbilleder (Willlman et al. 2007, Jensen et al. 2000). Fælles tilslutning og konsensus vil være altafgørende for, at det fremtidige sundhedsfremmende arbejde med de alkoholmisbrugende depressive patienter i en organisation som psykiatrisk skadestue kan lykkes (Schön 2001). 17

18 8. Referenceliste Ambrogne J.A. (2007) Managing depressive symptoms in the context of abstinence: findings from a qualitative study of women. 43(2), Anderson M. & Jenkins R. (2006) The national suicide prevention strategy for England: the reality of a national strategy for the nursing profession. 13(6), Barry K.L., Milner K. & Blow F.C. (2006) Screening Psychiatric Emergency Department Patients with major mental illnesses for at-risk drinking. 57(7), Benjaminsen S., Glenthøj B., Bartels U. & Lindhardt A. (2005) Akut Psykiatri. Skadestuepsykiatri, København: Wyeth. Kap Davis L., Uezato A., Newell J.M. & Frazier E. (2008) Major depression and comorbid substance disorders. 21(1), Fowler T.L. (2006) Alcohol dependence and depression: advance practice nurse interventions, 18(7), Gadamer H.G. (s007) Sandhed og metode. Grundtræk af en filosofisk hermeneutik. 2. Udgave. København: Academica. Gerlach J. (1997) Depression og depressionsbehandling. 1. Udgave. København: Psykiatrifondens Forlag. 5-10, Harrington-Dobinson A. & Blows W. (2006) Part 1: Nurses guide to alcohol and promoting healthy lifestyle changes, 15(22), Harrington-Dobinson A. & Blows W. (2007) Part 3: Nurses guide to alcohol and promoting healthy lifestyle changes, 16(2), Jensen T.K. & Johnsen T.J. (2000) Sundhedsfremme i teori og praksis, Århus: Philosophia Littlejohn C. & Holloway A. (2008) Nursing interventions for preventing alcohol-related harm, 17(1), McGrath P.J., Nunes E.V. & Quitkin F.M. (2000) Current concepts in the treatment of depression in alcohol dependent patients. 23(4), Møgeltoft J. (2001) Værd at vide om depression. 1. Udgave. Frederiksberg: Landsforeningen Sind

19 Ostacher M.J. (2007) Comorbid alcohol and substance abuse dependence in depression: impact on the outcome of antidepressant treatment. 30(1), Poulsen H.D, Munk_Jørgensen P. & Bolwig T.G. (1998) Psykiatri en grundbog 1. Udgave. København: Munksgaard , Rienecker L. & Jørgensen P.S. (2002) Den gode opgave håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser, København: Samfundslitteratur (Pensum). Ryrie I. & McGowan J. (1998) Staff perceptions of substance use among acute psychiatry inpatients. Journal of Psychiatric Mental Health Nursing, 5(2), Schön D.A. (2001) Den Reflekterende Praktiker. Hvordan professionelle tænker, når de arbejder, Århus: Klim (Opgivet anbefalet læsning). Wadell K. & Skärsäter I. (2007) Nurses experiences of caring for patients with a dual diagnosis of depression and alcohol abuse in a general psychiatric setting, 28(10), Wasserman D. (2000) Depression en almindelig sygdom. 2. Udgave. København: Hans Reitzels Forlag a/s Watts M. (2008) Understanding the coexistence of alcohol misuse and depression. 17(11), WHO (1986) The Ottawa charter for health promotion, Geneva: World Health Organisation. 1-5 (Pensum). Wikipedia. Willlman A., Stoltz P. & Bathsevani C. (2007) Evidensbaseret sygepleje En bro mellem forskning og den kliniske virksomhed. 2. Udgave. København: Gads Forlag (Pensum). 19

20 Bilag 1: Søgeprotokol Problemstilling Undersøgelsens fokus er at udforske hvordan sygeplejersken i psykiatrisk skadestue kan arbejde med sundhedsfremme som strategi i mødet med den alkoholmisbrugende depressive patient. Informationskilder Denne problemstilling kan udforskes gennem en søgning i de sundhedsvidenskabelige databaser, CINAHL, PubMed og PsycInfo. Inklusionskriterier Der ønskes kun referencer på dansk, norsk, svensk og engelsk. Referencerne skal handle om sundhedsfremme i psykiatrisk skadestue til patienten med samtidig forekomst af alkoholmisbrug og depression. Søgestrategier Søgestrategien består af en systematisk bloksøgning. De fundne referencers referencelister gennemgås efterfølgende i en usystematisk kædesøgning for at finde ældre artikler eller relaterede og relevante artikler. Den systematiske bloksøgning: Boks 1 Boks 2 Boks 3 Boks 4 Sundheds- Psykiatrisk Alkoholmisbrug fremme skadestue eller alkoholisme Depression 20

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Hvad er sundhed og trivsel?

Hvad er sundhed og trivsel? Hvad er sundhed og trivsel? Projekt Flere sider af det sunde liv set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Den overordnede professionsfaglige problemstillinger i modulet retter sig mod: Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol 1/7 Indledning Samtale om Alkohol etableres som led i pilotprojektet Tidlig opsporing og Kort rådgivende samtale. Pilotprojektet tager afsæt i Strategi for mere

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Selvkompetence-Guide

Selvkompetence-Guide Selvkompetence-Guide 1. Formålet med værktøjet Værktøjet er en hjælp til at afklare elevens selvkompetence i forhold til: Opmærksomhed på egne følelser Balanceret følelseshåndtering Bruge egne følelser

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Patienter med alkoholafhængighed, sammenhængen mellem relation og motivation

Patienter med alkoholafhængighed, sammenhængen mellem relation og motivation Hold S10V Modul 14 Sygeplejerskeuddannelsen University College Nordjylland, Aalborg Vejleder: Brigitte Sørensen 2013 Patienter med alkoholafhængighed, sammenhængen mellem relation og motivation Patients

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

360 feedback kompetenceanalyse

360 feedback kompetenceanalyse 360 feedback kompetenceanalyse Ekspert kompetencerapport og interviewguide Janus Mikkelsen Slotmarken 18, 1.th. DK-2970 Hørsholm T + 45 70 20 33 20 I www.summitconsulting.dk E Info@summitconsulting.dk

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK Kursuskatalog Kurser i informationssøgning og referencehåndtering Medicinsk Biblioteks kursusoversigt Velkommen til Medicinsk Biblioteks kursuskatalog I kataloget finder

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Hanne Stubbe Teglbjærg Center for Psykiatrisk Forskning Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Århus Universitet Disponering Hvad er kunstterapi?

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Årsmøde for Socialtilsyn 2015

Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Forebyggende arbejde og tidlig opsporing af overgreb på anbringelsessteder Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus 21 maj 2015 Program vedr. Socialstyrelsens konsulentbistand

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer DK TEMA 2013 FAKTAARK Mænds mentale sundhed og problemer 2 HVORFOR TEMA OM MÆNDS MENTALE SUNDHED? Alt for mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det og kun halvdelen af de mænd, der

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere