Aarhus Universitetshospital. Lægelig Videreuddannelse. Lægelig Videreuddannelse

Transkript

1 Aarhus Universitetshospital Lægelig Videreuddannelse Uddannelse og læring flytter med... Årsrapport 2015 Lægelig Videreuddannelse

2 2

3 Årsrapport Lægelig Videreuddannelse Aarhus Universitetshospital

4 Forkortelser: AUH = Aarhus Universitetshospital DNRLV = Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannnelse DRRLV = Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse DSMU = Dansk Selskab for Medicinsk Uddannelse FAA = Fælles Akut Afdeling FF = 360 s Feedback Facilitator KBU = Klinisk Basis Uddannelse KF = Kontakt Forum, Region Midtjylland LINK = LVR = Lægelig Videreuddannelsesråd LVU = Lægelig Videreuddannelse PKL = Postgraduat Klinisk Lektor RMUK = Region Midtjyllands Udviklingssamtaler og Kursusregistrering UKO = Uddannelseskoordinerende Overlæge UAO = Uddannelsesansvarlig Overlæge UKYL = Uddannelses Koordinerende Yngre Læge VUS = Videreuddannelsessekretariat 4

5 Forord Her har vi fornøjelsen af at præsentere status for den lægelige videreuddannelse på Aarhus Universitetshospital (AUH) Endnu en gang er vi stolte af at kunne levere en meget positiv rapport om udviklingen i uddannelsen. Det sker ikke af sig selv der er rigtig mange, der lægger et stort arbejde og engagement i at få uddannelsen til at fungere på et så højt niveau. I Årsrapporten for 2014 opstillede vi en 6-punkts plan for udviklingen af den lægelige videreuddannelse på AUH, og dette afspejles i opbygningen af rapporten. Udgangspunktet er en bred vifte af kvalitetsdata som dokumentation for det store arbejde, der foregår. Den lægelige videreuddannelse mødes hele tiden af udefrakommende udfordringer og skal løbende finde nye muligheder. Lægelig Videreuddannelse arbejder i løbet af året med de områder på både afdelings- og hospitalsniveau, der har brug for et særligt fokus. Udflytningen repræsenterer en særlig opgave for den lægelige videreuddannelse i de kommende år. I nogle afdelinger vil flytteprocessen fylde mere end i andre, og det afspejles naturligt i drøftelserne med afdelinger og centre. I Årsrapporten identificeres de områder, hvor der er behov for optimering enten på afdelings- og/eller hospitalsniveau. Samtidig præsenteres de planer, der er lagt gennem fælles dialog for yderligere udvikling indenfor den lægelige videreuddannelse på AUH, og som vi ønsker skal afspejle Region Midtjyllands værdier: Dygtighed, dialog og dristighed. I rapporten præsenteres overordnet ~ Organiseringen af Lægelig Videreuddannelse på AUH ~ Året der gik en status på 6-punktsplanen ~ Perspektivering af arbejdet med lægelig videreuddannelse på AUH Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital Rapporten er udarbejdet af uddannelseskoordinerende overlæger Gitte Eriksen og Charlotte Green, Lægelig Videreuddannelse, i dialog med lægefaglig direktør, centerchefer og afdelinger. Sekretær for lægelig videreuddannelse Pia Vestergaard Soelberg har stået for det grafiske og redigeringsmæssige arbejde, og cand.it Tanja Arnholtz Jensen (ekstern konsulent, Tanjas.dk) har foretaget databearbejdningen. Illustrationerne på for - og bagside samt udklip af disse er udført af fuldmægtig Caroline Søndergaard Bendixen, Administrationen AUH. 5

6 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 9 LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE - ORGANISATION OG OPBYGNING 10 ARBEJDET I DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE 14 Interne fora 17 Eksterne fora 18 Uddannelsesprojekter på AUH 19 Kvalitetssikring og monitorering af den lægelige videreuddannelse 21 Den eksterne vurdering af kvaliteten i den lægelige videreuddannelse på AUH - Inspektorordningen 23 6-PUNKTSPLANEN Organisering af uddannelsesopgaven - sikre rammerne for læringen 25 Klinisk oplæring - sikre dygtigere læger og god patient behandling 28 Arbejdstilrettelæggelse & uddannelsesplanlægning - sikre effektiv læring 36 Faculty Development - sikre kompetente»mestre«(uddannere) 41 Lærings- og uddannelsesmiljø - sikre dygtige og glade udannelseslæger 45 Kvalitet i vejledersamtaler - sikre forventningsafstemning 48 Konklusion på arbejdet med 6-punktsplanen 52 Videreudvikling af kvalitetsmonitoreringsprogrammet AUH 53 6

7 PERSPEKTIVERING 54 Udvikling af medicinsk pædagogik på AUH 61 Afsluttende bemærkninger 61 Bilag Bilag 1 - Kvalitetsindikatorer og vurderingsniveauer 63 Bilag 2 - Oversigt over speciallæge stillinger og klassificerede uddannelses-stillinger på AUH 64 Bilag 3 - Oversigt over afdelingens aktører i den lægelige videreuddannelse, AUH pr Bilag 4 - Aktivitetsdata 69 Bilag 5 - Inspektorbesøg - ekstern evaluering 70 Bilag 6a - Spørgeskema i Evaluer.dk 73 Bilag 6b - Evaluer.dk Yngre lægers evaluering af udbytte af afdelingens uddannelsesindsats for 2014 og Bilag 6c - Yngre lægers evaluering af arbejdstilrettelæggelse baseret på Evaluer.dk 78 Bilag 7 - Samlet vurdering af afdelingerne - kvantitative indikatorer 80 Bilag 8 - Samlet vurdering af AUH - kvantitative indikatorer 82 7

8 8

9 Indledning Aarhus Universitetshospitals mission er at udvikle og varetage højt specialiseret behandling, forskning og uddannelse på internationalt niveau. I 2015 var»uddannelsesopgaven«et strategisk fokusområde, og med»uddannelse og læring ind i alle processer«som en del af Agenda 2016 understreges, at hospitalet har brændende ambitioner om, at vi hele tiden lærer af alt, hvad vi gør, og at vi forbedrer os ved at reflektere og give feedback. LVU har sammen med hospitals- og centerledelserne i 2015 målrettet arbejdet på at styrke den interne uddannelsesorganisation i afdelingerne. Der er blandt andet iværksat en obligatorisk 360 s feedback til alle uddannelsesansvarlige overlæger. For de uddannelseskoordinerende yngre læger er etableret et netværk, som AUH ser frem til at inddrage aktivt i blandet andet den kommende flytteproces. På Årsmødet for Lægelige Videreuddannelsesråd i 2015 gjorde lægefaglig direktør Claus Thomsen opmærksom på,»at evnen til at gøre diagnostiske overvejelser tænke sig om en ekstra gang alene eller sammen med andre - er essentiel for at sikre en høj faglighed og dermed god patientbehandling. Denne evne skal bevidst trænes, ikke kun af uddannelseslægerne, men af alle i det daglige gennem samarbejde og dialog. Vi har hele tiden har to job - det kliniske job og det job at forbedre sig hver dag. Selvom om der i en travl hverdag med mange og konkurrerende dagsordener, kan der være en risiko for, at vi, dvs. hospitalet, afdelingen og den enkelte, glemmer at indregne tid til»egen uddannelse«, er ambitionen stadig bærende«. Lægelig Videreuddannelse har i 2015 arbejdet ud fra 6-punktsplanen»Mesterlæren skal flytte med«. Omdrejningspunktet for samarbejdet med afdelingerne har været, hvordan vi bedst sikrer en effektiv læring sammen med kompetente mestre, i trygge rammer og med passende faglige udfordringer, og dermed uddanner dygtige læger. Gennem konkrete initiativer er der arbejdet med at bringe mester og lærling tættere sammen via en uddannelsesfokuseret arbejdstilrettelæggelse. Kvalitetsdata fra 2015 viser et meget højt niveau, men med tegn på, at vi skal holde godt øje med, hvordan vi sikrer uddannelsen af de yngste uddannelseslæger, som har brug for at lære af de basale opgaver, som reduceres, når hospitalet i stigende grad specialiseres. Arbejdet i de lægelige videreuddannelsesråd (LVR) og samarbejdet med centerledelserne har i 2015 været meget konstruktivt. Reduktionen fra 5 til 4 kliniske centre betød, at Hoved-Hjerte Centrets LVR næsten blev fordoblet. Flere om bordret øger muligheden for at udveksle erfaringer, særligt med det, der lykkes, og især hvad der fik det til at lykkes. Inspirationsfora på tværs af AUH vil fremadrettet indgå som et større element i LVU s arbejde. AUH har klare ambitioner om at sikre lægelig videreuddannelse på et højt niveau, men oplever som andre hospitaler, at det stigende krav om effektiviseringer, gør det tiltagende nødvendigt, at de uddannelsesansvarlige sammen med afdelingsledelserne formår at integrere effektiv læring som en del af det arbejde, der skal gøres. Uddannelse og læring skal flytte med under Fælles tag, men i en ændret hverdag, hvor det bliver nødvendigt med en større gensidig forståelse for uddannelsesopgaven. Vi skal derfor i de kommende år arbejde bevidst med at udbygge og udvikle hospitalets fælles uddannelses- og læringskultur. Afdelingernes uddannelsesteam har et særligt ansvar for at komme med nye ideer til løsning af uddannelsesopgaven, når patientforløbene ændrer sig, og fokus på patientinvolvering og brugerinddragelse øges. Der er brug for, at vi på tværs af professioner, specialer og sektorer arbejder sammen, så vi sikrer, at den læring, der er ved at følge et sygdomsforløb ikke forsvinder. Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital 9

10 Lægelig Videreuddannelse - organisation og opbygning I dette afsnit præsenteres uddannelsesopgaven og de aktører, der er involveret i den lægelige videreuddannelse. I oktober 2015 blev Lægelig Videreuddannelse (LVU) organisatorisk flyttet fra HR til Kvalitetsafdelingen med organisatorisk reference til Kvalitetschefen og fortsat faglig reference til den lægefaglige direktør. I 2015 sagde vi farvel til uddannelseskoordinerende overlæge Bente Malling, der efter en meget stor indsats gennem næsten 10 år for den lægelige videre uddannelse på AUH, valgte at forsætte sin karriere som ledende lektor ved CESU, Århus Universitet. Det var derfor glædeligt at byde velkommen til ny uddannelseskoordinerede overlæge, Charlotte Green. Der har ligeledes været udskiftning på posten som sekretær for LVU, hvor Alexandra Callan Marcinkowska, ligeledes efter en stor indsats, blev sekretær for HR-chefen. Som ny sekretær ansatte vi Pia Soelberg, der kom fra en stilling udenfor hospitalsverdenen, men som på kort tid har skaffet sig et stort overblik og indsigt på området Afdelinger og lægelige videreuddannelsesstillinger Langt hovedparten af hospitalets afdelinger og specialer er involveret i speciallægeuddannelsen, eneste undtagelser er Epidemiologisk afdeling og MOMA. Det betyder, at der på AUH er 40 afdelinger involveret i speciallægeuddannelse, hvoraf 8 også varetager den kliniske basisuddannelse. Bilag 2 viser antal og type af forskellige uddannelsesstillinger i de enkelte afdelinger. På AUH var der pr. 31. december 2015 i alt 530 klassificerede uddannelsesstillinger, heraf 29 klinisk basislægestillinger, i alt 144 klassificerede introduktionsstillinger (heraf 102 medfinansierede), 356 hoveduddannelsesstillinger samt 5 uddannelsesstillinger i specialtandlægeuddannelsen. Siden 2014 er antallet af introduktionsstillinger reduceret med 17 %, primært i intern medicin, resten er uændret. Der er ansat 850 speciallæger på hospitalet, inkl. professorer og ledende overlæger. Aktører i den lægelige videreuddannelse på afdelingerne I bilag 3 ses en oversigt over aktørerne i den lægelige videreuddannelse på AUH. Der var pr. 31. december 2015 ansat 49 uddannelsesansvarlige overlæger (UAO), 1 uddannelsesansvarlig specialtandlæge samt 1 uddannelsesansvarlig speciallæge på AUH. Alle afdelinger har en eller flere uddannelseskoordinerende yngre læge(r) (UKYL), som i høj grad deltager i de faste aktiviteter indenfor den lægelige videreuddannelse. Den overordnede stillings- og funktionsbeskrivelse beskriver det ansvar og de opgaver, som UAO og UKYL på AUH forventes at varetage. De enkelte afdelinger sikrer rammerne for opgaveløsningen gennem lokale aftaler. Alle læger ansat på AUH fungerer som kliniske vejledere, og en del har desuden funktion som hovedvejledere, hvor de samarbejder med uddannelseslægen om de formelle elementer af uddannelsesforløbet. Der er udarbejdet fælles funktionsbeskrivelse for hovedvejledere på hospitalet. På AUH og i Videreuddannelsesregion Nord er der krav om, at 360 s feedback samtaler afvikles af en certificeret feedback facilitator (FF). På AUH er der 98 certificerede FF ere fordelt på 36 afdelinger. I alt 21 speciallæger på AUH har funktion som postgraduate kliniske lektorer (PKL) enten i eget speciale eller som tværgående PKL. De postgraduate kliniske lektorer deltager i en række fælles aktiviteter i regi af Videreuddannelsesregion Nord 10

11 og Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, Århus Universitet med fokus på medicinsk pædagogik og organisatoriske aspekter indenfor lægelig videreuddannelse. På AUH er omkring 30 læger en del af Sundhedsstyrelsens inspektorkorps. Gennem inspektorbesøg på andre afdelinger opnår disse læger viden om, hvordan lægelig videreuddannelse varetages andre steder. Såvel PKL er som inspektorer medvirker til, at hospitalet får input til arbejdet med den lægelige videreuddannelse udefra. Organisering af den lægelige videreuddannelse på AUH Den lægefaglige direktør er den øverst ansvarlige for den lægelige videreuddannelse på hospitalet. På AUH ledes den lægelige videreuddannelse af to uddannelseskoordinerende overlæger i tæt samarbejde med de enkelte afdelinger og centre. Lægelig Videreuddannelse er organisatorisk forankret i Kvalitetsafdelingen og med direkte faglig reference til den lægefaglige direktør. De uddannelseskoordinerende overlæger sikrer udvikling, koordinering og rådgivning i forhold til den lægelige videreuddannelse på hospitalet og mødes regelmæssigt med den lægefaglige direktør og kvalitetschefen. Alle afdelinger og centre har en af de to uddannelseskoordinerende overlæger som primær kontaktperson. Lægelige Videreuddannelsesråd Der er etableret lægeligt videreuddannelsesråd (LVR) på hvert af de 4 centre på AUH, som består af de uddannelsesansvarlige overlæger og uddannelseskoordinerende yngre læger, centerchef(er), samt de uddannelseskoordinerende overlæger. LVR ledes af de uddannelseskoordinerende over- Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital 11

12 læger og fungerer som bindeled mellem hospitalsledelse, centre og afdelinger. Aktiviteten i rådene bidrager til den overordnede strategiske indsats for at uddanne og udvikle kompetente og engagerede medarbejdere på AUH gennem»faculty Development«(uddannelse og udvikling af vejledere og undervisere i den lægelige videreuddannelse). Uddannelsesteamet i afdelingerne Omdrejningspunktet for afdelingens lægelige videreuddannelse er uddannelsesteamet. Teamet udgøres af UAO( er), UKYL( er) men er på flere afdelinger er udvidet til også at omfatte nøglepersoner som skemalæggere, undervisningsansvarlig yngre læge samt specialets PKL. På langt de fleste afdelinger er der et konstruktivt samarbejde mellem uddannelsesteamet og afdelingsledelsen. Den uddannelsesansvarlige overlæge har efter delegation fra afdelingsledelsen ansvaret for, at alle uddannelsesforløb i afdelingen er tilrettelagt, så den enkelte uddannelseslæge kan opnå de kompetencer, der er beskrevet i målbeskrivelsen og uddannelsesprogrammet. Den uddannelsesansvarlige overlæge har til opgave at sikre, at alle, der er involveret i den lægelige videreuddannelse, har den fornødne kompetence og uddannelse til at varetage de forskellige områder som supervision, vejledning, kompetencevurdering, at afholde vejledersamtaler samt at sikre karriererådgivning Kannerup i spidsen har taget initiativet og fået omsat ideen til handling. Formålet med gruppen er at styrke UKYL ernes samarbejde, samt at understøtte implementering af nye tiltag og bidrage til et godt uddannelsesmiljø på hospitalet. Der er udarbejdet et kommissorium, der blandt andet sikrer en organisatorisk forankring under Lægelig Videreuddannelse. Der er aftalt evaluering efter et år. Mødeaktiviteten planlægges og ledes af en styregruppe med repræsentation fra alle centre. Styrepruppen samarbejder med Lægelig Videreuddannelse, og derved sikres, at nye tiltag i størst mulig omfang får sammenhæng med andre tiltag på uddannelsesområdet. En vigtig del af Netværksgruppemøderne er»open space«, hvor det bærende er de emner, som deltagerne har behov for at diskutere og udveksle erfaringer omkring. Der planlægges to årlige eftermiddagsmøder af 3 timers varighed samt et møde i forbindelse med LVR s årsmøde i juni. I LVU glæder vi os over den store interesse, der har været til de første aktiviteter. UKYL netværk Der er på AUH taget initiativ til at etablere en netværksgruppe for alle UKYL er på tværs af centrene. UKYL-netværket har længe været efterspurgt, og det er derfor meget positivt, at en gruppe UKYL er med hoveduddannelseslæge Anne-Sofie 12

13 DSMU Referater fra 360 o s styregruppemøde 3-timers møder Aktivitetsdata 360 o s FF Fyraftensmøde 3-timers møder LVR-møder 360 o s FF kursus 3-timers møder 3-timers workshop 3-timers workshop AMEE LVR-møder okt. sept. nov. aug dec. juli KBU møde Almen med. jan. juni feb. maj Afdelinger LVU Årsmøde marts april Årsrapport databearbejdning Statusmøder LVR Møder Statusmøder Årsrapport udarbejdelse Statusmøder 360 o s FF kursus 360 o s styregruppemøde KBU møde Årsrapport udarbejdelse Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital Årshjulet for arbejdet i Lægelige Videreuddannelse på Aarhus Universitetshospital 13

14 Arbejdet i den lægelige videreuddannelse Årshjulet danner rammen om aktiviteterne i den lægelige videreuddannelse på AUH. Året indledes og afsluttes med Årsmødet i juni, der er tilrettelagt som temadøgn. Deltagerne er medlemmerne af de lægelige videreuddannelsesråd (LVR) som udgøres af alle afdelingers uddannelsesteams. Mødet har stor tilslutning med deltagere. Endvidere er også den lægefaglige direktør og centercheferne inviteret til at give deres bud på aktuelle temaer. Årsmødet På Årsmødet gøres status over det forgangne år, og der lægges en plan for, hvilke fælles udviklingstiltag, der skal arbejdes med i det kommende år. Mødet bruges til at drøfte temaer, som er fælles for den lægelige videreuddannelse på hospitalet. Arbejdsformen på mødet er oplæg og gruppedrøftelser. Endvidere er der lejlighed til at lære af gode erfaringer fra den lokale praksis. I tilknytning til Årsmødet ligger samtidig et temamøder for UKYL er til styrkelse af deres opgave. Ideer fra Årsmødet 2015 Parallelt forløbende specialambulatorier med tid afsat til supervisor og involvering af YL. Strukturændringer i amb/op/skadestue med skemalagt direkte supervision. Bruge de gode eksempler inkl. synliggøre uddannelse (debriefing). F.eks. dagens uddannelsespatient ved stuegang Fokus på læringssituationer i hverdagen (mesterlære) opmærksomhed, formaliseret case undervisning/diskussion, optimering af krydspunkter Optimere den gode mesterlære møder giver inspiration/udvikling sæt formalia på pause og frem det ligeværdige møde De gode vejledersamtaler diskussion i vejlederfora, opfølgning på vejlederkurser, rollespil, uddannelseslægers forberedelse og klarhed over formål Temaet for Årsmødet i 2015 var»uddannelsesopgaven fra papir til praksis«, hvor der blev arbejdet med at skabe mening og at skabe følgeskab. Der kom en række ideer på bordet til tiltag, der kunne fremme uddannelsen. På Årsmødet blev fremtidige udfordringer med de nye fysiske rammer og de uddannelsesansvarliges særlige rolle i afdelingen diskuteret og relateret til det overordnede tema for arbejdet med den lægelige videreuddannelse i 2015/16»Mesterlæren flytter med«. Endelig havde Årsmødet oplæg om læring i konferencesituationen og håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. LVU noterer med glæde, at forslaget om forbedring af læring ved konferencer ved brug af»dagens Case«, er blevet taget positivt imod og indarbejdet i rigtig mange afdelingers rutiner LVR-møder I 2015 blev der afholdt 4 møder af to timer i centrenes videreuddannelsesråd. Formen på møderne bygger på deltageraktivitet i mini-workshops og udveksling af ideer, viden og erfaring. Inden møderne sendes materiale til forberedelse, fx læsning af artikler, forberedelse til temadrøftelsen eller fremlæggelse af resultater. Fra 2016 reduceres antallet af møder, men samtidig udvides møderne fra 2 til 3 timers varighed for at give mulighed for en større grad af deltageraktivering og dermed et øget udbytte. 14

15 at uddannelseslægernes mange ideer inddrages i arbejdet. 3-timers møderne - det innovative input fra uddannelseslægerne I 2015 afholdt alle afdelinger 3-timers møder for uddannelseslægerne. 3-timers møderne har til På LVR-møderne i de 4 centre arbejdes henover året med såvel fælles udviklingstemaer aftalt på Årsmødet samt som emner det enkelte LVR beslutter er relevant i eget center. På den måde fås ejerskab og motivation samtidig med, at der sikres en meget vigtig udveksling af viden og erfaringer mellem afdelingerne. Deltagelse af centercheferne i LVR-møderne sikrer ledelsesmæssig opbakning og understøtter fælles retning og mål for udviklingen af i den lægelige videreuddannelse på AUH. Temaerne i årets LVR møder har spændt vidt fra brug af RMUK, 360 s feedback til uddannelsesansvarlige overlæger, nye uddannelsesprogrammer og elektronisk logbog, juridiske aspekter i uddannelsesforløb til implementering af ny spørgeramme i Evaluer.dk. Sammenhængen mellem uddannelsesopgaven og arbejdstilrettelæggelsen har været et gennemgående emne, herunder uddannelsesteamets muligheder for at tage ansvar og øge medindflydelse. Derudover har der i efteråret været oplæg fra deltagere på AMEE kongressen Afdelingernes uddannelsesteam arbejder videre i afdelingen med de overordnede temaer, som endvidere går igen i de øvrige mødefora vedrørende lægelig videreuddannelse på AUH. Temaerne indgår også i 3-timers møderne, hvorved det sikres, formål at drøfte forslag fra uddannelseslægerne til forbedringer i egen afdeling. UKYL en er mødeleder med mindre vedkommende er afdelingslæge. På mødet drøftes dels en opsamling af sidste års forslag og nye forslag. Mødet afsluttes med en skriftlig handleplan, der forelægges uddannelsesteamet og afdelingsledelsen. Forslagene drøftes herefter på et fælles lægemøde i afdelingen for at sikre ejerskab. Handleplanen med angivelse af hvem, der er ansvarlig for de enkelte forslags gennemførelse, sendes til LVU. Data fra Aalborg Universitet samt erfaringer fra AUH viser, at ca 2/3 af forslagene gennemføres. Møderne har vist deres værd som et middel til formidling af yngre lægers innovative ideer for uddannelse og dermed driften. Møderne gennemføres med et fast tema, som i 2015 var: Hvordan styrkes kompetenceudviklin- Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital 15

16 gen indenfor lægerollen»ledelse/administrator/ organisator?«en rolle, som traditionelt får de laveste evalueringer, og som mange uddannelseslæger har svært ved at identificere sig med. Der kom rigtig mange spændende forslag til temaet, og mange afdelinger har været glade for at få det emne på dagsordenen. Overordnet kan forslagene fra årets tema inddeles i tre hovedgrupper: YL ind i konferencer med en tydelig rolle Uddannelseslæger har brug for en legitimitet til at styre fx vagtoverdragelseskonferencer. Indtrykket fra statusmøderne er, at en ændring i den daglige praksis allerede har vundet indpas på en række afdelinger. YL ind i flytteprocesser og omorganiseringer Uddannelseslæger ønsker at deltage i udvalg, der vedrører de mange typer af kontinuerlige omorganiseringer inkl. flytteprocessen. En øget opmærksomhed på dette kan være med til at gøre op med en tradition for ikke at inddrage de yngste lægers ressourcer i løbende omstruktureringer, og LVU vil følge op på, hvordan initiativerne bliver udmøntet i praksis. diversitet og forskellige behov. LVU følger op på alle forslagene på de årlige statusmøder og forslagenes følges op af uddannelsesteamet. Alle forslag er derfor sikret en tæt opfølgning, og vi kan med stolthed sige, at yngre læger med 3-timers møderne har en formaliseret rolle i at bidrage til innovationen i afdelingen, hvor afdelingsledelsen har forpligtet sig til at tage stilling til forslagene. Statusmøder LVU afholder årligt et statusmøde med hver afdeling. Forud for møderne i de enkelte afdelinger afholdes statusmøder med centerledelsen, hvor arbejdet med den lægelige videreuddannelse i centrets afdelinger diskuteres. Statusmøderne gennemføres i foråret og har deltagelse af ledende overlæge, UAO( er), UKYL( er) og den uddannelseskoordinerende overlæge. Her er lejlighed til at drøfte, hvad der rører sig i afdelingen, og hvordan de overordnede temaer indgår i uddannelsesarbejdet. Ud fra de tilgængelige kvalitetsdata for YL som leder i den daglige drift Uddannelseslæger, særligt de ældste hoveduddannelseslæger, har et ønske om at blive inddraget i de opgaver, som er en naturlig del af speciallægernes administrative opgaver, fx visitation og koordinationsopgaver på operationsgangen. Dette er i tråd med træningen i at være»den patientansvarlige læge«. De første erfaringer er positive, men overordnet er der et uudnyttet potientiale. Til møderne var der som vanligt stor iderigdom til andre uddannelsesforslag som»mere kontinuitet«,»ændret introduktionsprogram«,»justering af formel undervisning«,»transfer fra kurser«og»bedre supervision«. Fælles for disse forslag er, at de i høj grad afspejler afdelingernes kulturelle 16

17 hver afdeling (jf. kvalitetsmonitoreringstabellen, side 22), mål fra sidste handleplan, tre-times mødereferatet og erfaringer fra det forgangne år gøres status for afdelingens uddannelse. Som opsamling på drøftelserne lægges en handleplan for afdelingens arbejde med den lægelige videreuddannelse for det kommende år. Der er afholdt statusmøde på alle afdelinger og centre. Det er forskellige temaer, der fylder i de enkelte afdelinger, men overordnet samler diskussionerne, og dermed de konkrete handleplaner, sig om følgende seks områder: Interne fora Uddannelsen i Almen medicin For at sikre en koordinering og opfølgning på uddannelsen til almen medicin afholdes halvårlige møder mellem uddannelsesansvarlige overlæger på de relevante afdelinger inkl. psykiatrien, PKL i almen medicin og de uddannelseskoordinerende overlæger. De nye uddannelsesforløb for almen medicin betyder, at uddannelseslægerne har 6 måneders ansættelse i Fælles Akut Afdeling. Uddannelseslæger i almen medicin har særlige udfordringer grundet mange korte ansættelser og skift mellem afdelinger og der er derfor god grund til en særlig opmærksomhed for gruppens uddannelsesvilkår. På møderne drøftes også evalueringer fra denne lægegruppe. Arbejdstilrettelæggelse og uddannelsesplanlægning Kompetencevurdering Simulations- og færdighedstræning Tættere samarbejde i U-team Indhold og kvalitet i vejledersamtaler Forberedelse til flytteprocessen Årsrapport Året sluttes med udgivelse af Årsrapporten, som beskriver, hvordan der på overordnet plan er arbejdet med den lægelige videreuddannelse på hospitalet. Data fra Årsrapporten tjener som status for arbejdet i LVU og danner dermed udgangspunkt for, at det i forbindelse med Årsmødet kan diskuteres og afklares hvilke fælles temaer, der skal arbejdes videre med i det kommende år. psykiatri og PKL i almen medicin deltager ad hoc. Møderne afholdes ca. 2 gange årligt og tjener til udveksling af status, information, samt nye fælles tiltag. De uddannelseskoordinerende overlæger er ansvarlige for møderne. I 2015 har emnet fordeling af det stigende antal KBU læger på AUH og de økonomiske konsekvenser for afdelinger været en del af dagsordenen, men det primære fokus har været på, hvordan den enkelte afdeling tager i mod de nyuddannede læger herunder behov for supervision og brug af kompetencevurderinger. Fremadrettet tænkes gruppen inddraget i arbejdet med at bidrage til ideer til at bedre overgang fra medicinstudiet til lægelivet. Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital Uddannelsen for KBU Der er ligeledes etableret et fast mødeforum for de uddannelsesansvarlige overlæger, der er involveret i klinisk basisuddannelse (KBU) inkl. PKL for KBU og PKL for Akutområdet, mens PKL i 17

18 Eksterne fora Mange læger fra Aarhus Universitetshospital arbejder med den lægelige videreuddannelse og medicinsk pædagogik udenfor hospitalet i diverse fora eller deltager i forskningsmiljøet på Center for Sundhedsuddannelser på Aarhus Universitet. AUH har tradition for, at en stor del har engageret sig som enten hoved- eller delkursusledere på de specialespecifikke kurser eller i forskningstræningen. Rigtig mange fungere som undervisere eller som kursusledere på de obligatoriske generelle kurser og fra tidligere opgørelser vides, at mindst 300 læger er involveret i undervisningen på de obligatoriske kurser i den lægelige videreuddannelse, samt at stort set alle afdelinger bidrager til at løfte denne opgave. Herudover fungerer en del læger fra hospitalet som inspektorer for Sundhedsstyrelsens inspektorordning, og AUH er ligeledes solidt repræsenteret i specialeselskabernes uddannelsesudvalgene med 53 repræsentanter. Hospitalet er endvidere repræsenteret i en række regionale fora med betydning for den lægelige videreuddannelse, endvidere kommer en stor del af PKL gruppen i Videreuddannelsesregionen også fra AUH. Den betydelige eksterne aktivitet vidner om et stort engagement, som bidrager til at øge viden og videndelingen på AUH. Samtidig understøttes hospitalets strategi om at bidrage til at sikre den bedste viden og den bedste behandling. Regionale Mødefora Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse (DRRLV) Specialespecifikke uddannelsesudvalg, Videreuddannelsesregion Nord* Følgegruppe for de generelle kurser i Videreuddannelsesregion Nord Styregruppe for forskningstræning, Videreuddannelsesregion Nord Repræsentation i eksterne fora Lægefaglig direktør Claus Thomsen Suppleanter: Uddannelseskoordinerende overlæge Bente Malling og fra 2015 Gitte Eriksen Uddannelsesansvarlige overlæger Uddannelseskoordinerende yngre læger Uddannelseskoordinerende overlæge Gitte Eriksen (associeret) Uddannelseskoordinerende overlæge Bente Malling (formand) Professor Anne Mette Hvas (repræsenterer hospitalerne Region Midtjylland) Professor Lars Østergaard (repræsenterer Aarhus Universitet) Rådgivningsgruppe for færdighedstræning Kontaktforum Nationale mødefora Specialeselskabernes bestyrelse Dansk Selskab for Medicinsk Uddannelse Uddannelseskoordinerende overlæge Bente Malling (udpeget af Region Midt) til maj 2015 Fuldmægtig Kirsten Jacobsen (HR-løn og personale) Fællestillidsmanden for yngre læger Uddannelseskoordinerende overlæger En række læger ansat på AUH sidder enten i bestyrelsen for specialeselskabet (ca. 45), specialets yngre læge bestyrelse (ca. 25) eller har medlemmer i uddannelsesudvalget (ca. 60) Uddannelseskoordinerende overlæge Gitte Eriksen er valgt ind i bestyrelsen * For nogle specialer er udvalget nationalt 18

19 Uddannelsesprojekter og forskning i medicinsk uddannelse på AUH Der er lang tradition for at iværksætte og gennemføre uddannelsesprojekter på AUH. Desværre har Region Midtjylland i 2015 valgt at indefryse Initiativ midlerne som led i den omfattende spareplan, og det har haft en afsmittende virkning på antallet af igangværende projekter. Der har dog været mulighed for via specialets postgraduate kliniske lektor at søge midler til færdigheds- og simulationstræningsprojekter gennem Rådgivningsgruppen for færdigheds- og simulationstræning. I 2015 bidrog AUH med i alt 4 abstracts til internationale konferencer. Herudover foregår fortsat meget lokal aktivitet i afdelingerne. Lægelig Videreuddannelse har på statusmøderne spurgt til, hvilke projekter de enkelte afdelinger har arbejdet med i 2015, og udvalgte projekter fra afdelingerne fremgår af Faktaboks 1 Uddannelsesabstracts til konferencer 2015 Barriers for implementation of work-based assessment in general practice. (Søren Prins*, Signe Gjedde Brøndt, Bente Malling) Development of an E-learning course for hospital staff to detect and make plans for patients at nutritional risk. (Anne Mette Kristiansen, Jette L. T. Fabricius, Bente Schiødt, Susanne Vestergaard Jensen, Allis Bek, Ingrid Søndergård) Coaching in groups helps young doctors to cope with professional challenges and career choice. (Lydia de Lasson, Bente Malling, Eva Just, Conny Henneberg, Nikolaj Stegeager) Standardized procedural skills traning with a dokumented learning outcome (K.J. Kyng, T. Skajaa, R. Kaa, S. Kerrn-Jespersen, K. Bennedsgaard, B. Høst, S. Rubak, T.B. Henriksen Perinatal Research Unit, Dept. of Paediatrics, Aarhus University Hospital, Aarhus, Denmark) Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital 19

20 Faktaboks 1 Udvalgte udviklingsinitiativer i afdelingerne Nyremedicinsk Afdeling C Kvaliteten af yngre lægers videreuddannelse hvorledes kan det måles? Projektansvarlig: Anette Bagger Sørensen, UKYL, Nyremedicinsk afd C Projektet omfatter alle uddannelsessøgende læger på Nyremedicinsk afdeling, AUH i samarbejde med CESU, AU Formålet med projektet er at udvikle et læringskort, der kan bruges af uddannelseslæger som refleksionsog evalueringsredskab. Med udgangspunkt i et tidligere udviklet scorekort, blev der foretaget evaluering ved kvalitative interviews med uddannelseslæger. Efterfølgende blev resultatet af evalueringen anvendt ved et fokusgruppeinterview med uddannelseslæger og uddannelsesansvarlige overlæger med det formål at udvikle et læringskort til uddannelseslæger. Det udviklede læringskort er efterfølgende afprøvet og evalueret på to intern medicinske afdelinger. Øre-Næse-Hals Afdelingen Klinisk kommunikationstræning på AUH, Hoved-Neuro-Centret et pilotprojekt Projektansvarlig: Jane Ege Møller, cand. mag., Ph.d. adjunkt. CESU, AU. Projektet udgår fra CESU, AU i et samarbejde med Hoved-Neuro-Centret, hvor centerledelsen bakker positivt op om projektet. Formålet med dette projekt er at give læger kommunikative redskaber, der sikrer en smidig, nuanceret og effektiv kommunikation med patienter og pårørende, samt at implementere en model for kollegial feedback på kommunikation som en løbende kvalitetssikring af lægernes kommunikative kompetencer. Ortopædkirurgisk Afdeling HipSim - færdighedstræning i hoftefrakturkirurgi Projektansvarlig: Jan Duedal Rölfing, reservelæge, ph.d. Formålet med projektet er at implementere certificeret teknisk simulation af hoftefrakturkirurgi (HipSim) ved at tilbyde HipSim til alle uddannelseslæger inden for ortopædi i Videreuddannelsesregion Nord, hvorved ortopædkirurgisk uddannelse flyttes fra patient til et simulations-baseret sikkert læringsmiljø uden risiko for patienterne. Herudover undersøges overførbarheden til klinisk praksis af kompetencer i hoftefrakturkirurgider opnået ved simulations-baseret træning. Projektet råder over to simulatorer Swemac TraumaVision til færdighedstræning på individuel basis og i mindre hold. Der undersøges mulighederne for et nationalt samarbejde med CAMES i VUR Øst og Odense i VUR Syd, som ligeledes har TraumaVision til rådighed. Klinisk genetisk Afdeling Dilemmaer ved team- og patientkommunikation i ambulatoriet: et naturalistisk studie Projektansvarlig: Samarbejdsprojekt mellem Peter Musaeus, cand.psyk. lektor, ph.d. CESU, AU, Carsten Rytter UAO, onkologisk afd., AUH og Susanne E. Boonen, UAO, Klinisk genetisk afd., AUH Formålet er at få svar på, hvordan yngre læger (onkologer og kliniske genetikere) lærer at håndtere moralske dilemmaer forbundet med tværfaglig teamkommunikation og patientcentreret ambulatoriebehandling gennem en kortidsdeltagerobservation med audiooptagelser samt spørgeskema i forbindelse med ambulatoriebesøg og konferencer. Neurologisk Afdeling F Introduktions app Projektansvarlig: Afdelingens UKYL i samarbejde med sekretær Formålet med projektet er at sikre relevant og opdateret information til nye læger på en effektiv og nutidig kommunikationsplatform og i et kittelformat. Der er udviklet en App med alt materiale til introduktion til afdelingen. Neurologisk afdelings app kan findes ved at søge på»neuroinfo«. Den er udviklet af skiftende UKYL er, afdelingens udviklingssygeplejerske og sekretæren i uddannelsesteamet. Der skal etableres aftaler om, hvordan app en kan indgå i den samlede kommunikation til nye medarbejdere. 20

21 Kvalitetssikring og monitorering af den lægelige videreuddannelse I dette afsnit beskrives den model, der er anvendt på AUH til at følge kvaliteten i den lægelige videreuddannelse i Der måles gennem indikatorer, på alle definerede standarder, da det ikke er muligt direkte at måle om hospitalet eller afdelingerne leverer»god uddannelse«. Modellen er udviklet over de sidste 5 år. Standarden»uddannelseskultur«har som led i et projekt ( ) været målt med redskabet LUDO. I 2015 er det derfor ikke muligt at belyse uddannelseskulturen med målinger. I 2016 vil dette igen være muligt via nye spørgsmål i Evaluer.dk, der belyser»arbejdsklima«. Kvalitetsmonitoreringsmodellen Modellen for monitorering af»god uddannelse«på AUH indeholder en intern evaluering (kvantitative og kvalitative data indsamlet internt), brugeroplevet kvalitet (Evaluer.dk) samt ekstern evaluering (inspektorrapporter). Modellen indeholder 7 standarder: 1. Introduktion 2. Vejledning og supervision 3. Uddannelsesvejledning a. Foreligger de obligatoriske uddannelsesprogrammer og uddannelsesplaner b. Vejledersamtale c. Karrierevejledning d. Forskningsplaner e. Uddannelsesudbytte f. Personlig Udvikling 4. Klar struktur og organisering a. Formaliseret undervisning b. Konference- og mødestruktur c. Arbejdstilrettelæggelse med fokus på uddannelse 5. Kompetencevurdering 6. Uddannelseskultur 7. Udvikling Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital Byggesten i kvalitetsmonitoreringen i den lægelige videreuddannelse på AUH 21

22 Ud fra standarderne er defineret 8 indikatorer, der er beskrevet i bilag 1. Til indikatorerne er knyttet en række data og evalueringer/målinger, der tilsammen monitorerer kvaliteten af den lægelige videreuddannelse på AUH (se tabel 1). For alle indikatorer er defineret 3 niveauer:»særdeles godt«,»tilstrækkelig«og»under tilstrækkelig«. Niveauet er sat højt, hvilket afspejler, at hospitalet har visioner og ambitioner på uddannelsesområdet jf. Agenda 2015»Uddannelsesopgaven«og 2016»Uddannelse og læring ind i alle processer«, samt hospitalets mission om at uddanne og udvikle kompetente og engagerede medarbejdere. Tabel 1 - Kvalitetsmonitoreringsprogram for LVU på AUH standarder og målinger Målinger Standarder 1 Introduktion 2 Vejledning og supervision 3 Uddannelsesvejledning 4 Struktur og organisering 4c Arbejdstilrettelæggelse 5 Kompetencevurdering 6 Uddannelseskultur 7 Udvikling*** Statusmøder (x) xx (x) xxx xxx xx xx xxx 3-timers møder xx xx xx x x xx Lægelige videreuddannelsesrådsmøder (x) xx (x) xx xx xx x xx Aktivitets data* x x xxx xxx x xxx x x Evaluer.dk xxx xx xx xx xx x x x xx x x x xx x 360 s feedback** Inspektorrapporter xxx xxx xxx xxx xxx x xxx x * Måler standarderne 1-5 ** Mål for lægerollerne kommunikator, samarbejder, professionel og leder/administrator/organisator *** Udvikling af den lægelige videreuddannelse monitoreres gennem alle indikatorer ved at sammenligne med tidligere år, men vurderes primært kvalitativt gennem statusmøder, 3-timers møder samt møderne i LVR. Aktivitetsdata Alle afdelinger undtagen en - har via en elektronisk survey indsendt aktivitetsdata (se bilag 4) december 2015, men ikke alle UAO er har besvaret alle spørgsmål. På afdelingerne Røntgen og Scanning, Hjerte-,Lunge-, Karkirurgi samt Operation og Intensiv afdelingerne er der afgivet svar afsnitsvis. Det er nu andet år aktivitetsdata indsamles, hvilket giver mulighed for at»måle«på udviklingen på centrale områder som implementeringen af kompetencevurdering, etablering af vejlederfora, uddannelsesteamets indflydelse på arbejdstilrettelæggelse mm. Kvalitetsdata og omstruktureringer af afdelinger Kvalitetsdata for Røntgen og Scanning præsenteres i 2015 for første gang samlet fra de 3 matrikler. Omstruktureringen indenfor de anæstesiologiske afdelinger blev gennemført 1. september 2015 og det har ikke været muligt at adskille kvalitetsdata og målingerne for de 3 afdelinger. Efter aftale med afdelinger er Operation og Intensiv Nord og Syd er samlet under»anæstesiologisk afdeling«, mens Operation og Intensiv Øst svarer til den tidligere»anæstesiologisk Intensiv afd I«, hvilket gør det muligt at sammenligne med data fra

23 Den eksterne vurdering af kvaliteten i den lægelige videreuddannelse på AUH Inspektorordningen Den eksterne evaluering af den lægelige videreuddannelse varetages af Sundhedsstyrelsen gennem inspektorordningen. Her kommer uafhængige inspektorer på besøg i afdelingen og vurderer gennem samtaler med såvel ledelse som uddannelsessøgende, hvordan det står til med uddannelsen på afdelingsniveau. AUH har en fast procedure omkring inspektorbesøg, som generelt følges (link). Modellen indebærer et formøde, hvor det sikres, at inspektorerne får de nødvendige og tilstrækkelige oplysninger forud for besøget, foruden at dialogen på formødet understøtter afdelingens selvevalueringsproces. Efter inspektorrapporten er modtaget, afholdes et obligatorisk møde med deltagelse af centerledelsen, hvorved den direkte ledelsesmæssige forankring af rapportens anbefalinger sikres, samtidig med, at det er muligt at diskutere og kommentere rapporten i et bredere perspektiv. Alle inspektorrapporter diskuteres med den lægefaglige direktør og forelægges også Det regionale Råd for Lægers Videreuddannelse. Der er i 2015 gennemført 11 inspektorbesøg på AUH, og ved alle besøg har der været repræsentation fra hospitalsledelsen (lægefaglig direktør og/ eller uddannelseskoordinerende overlæge) samt centerledelse, hvilket er positivt bemærket i alle inspektorrapporter. Ud fra AUH s kvalitetsmonitoreringsmodel bringer Inspektorernes vurdering 8 afdelinger på niveauet»særdeles god«og 3 afdelinger»tilstrækkelig«(indikator 8). Det er et overordentlig tilfredsstillende resultat for uddannelsen, da det betyder, at alle afdelinger får positiv kritik, og at anbefalingerne til forbedringer kan løses umiddelbart og internt. I bilag 4 (Inspektorbesøg status pr. 31. december 2015), er angivet i alt 43 afdelinger. Her har 19 opnået indikatorniveauet»særdeles god«, 15»tilstrækkelig«og 7»under tilstrækkelig«. Tre af de afdelinger som tidligere har opnået»under tilstrækkelig«har nyt besøg planlagt i 2016 I skrivende stund har 3 afdelinger ikke har haft inspektorbesøg eller planlagt det indenfor den forventede tidsramme på 4 år. Alle afdelinger undtagen Fælles akutafdelingen - har nu haft mindst et besøg, hvilket er positivt. Figur 1 - Indikatorniverau for inspektorrapporter Konklusion og perspektivering Status for AUH»indikator 8«:»Inspektorrapporter«vurderes som værende»tilstrækkelig«. Den gennemsnitlige score for besøgene i 2015 var 87% af det maximalt opnåelige antal point. Som det ses af figur 1 er kvaliteten af den lægelige videreuddannelse på AUH bedømt ud fra den eksterne vurdering i en meget positiv udvikling, og der er absolut grund til at rose afdelingerne for deres store uddannelsesindsats, der anerkendes gennem inspektorernes vurdering. AUH tillægger inspektorbesøgene stor værdi som ekstern survey og forventer i 2016 at skulle afvikle ca. 10 besøg. LVU vil forsat understøtte afdelingerne i planlægningsfasen og sammen med afdelingerne bidrage til at besøgene skaber mest mulig uddannelsesværdi. Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital 23

24 6-punktsplanen 2015 Præsentation af 6-punkts planen I Årsrapporten for 2014 blev indsatsområderne for Lægelig Videreuddannelse på AUH præsenteret i 6-punktsplanen. På Årsmødet 2015 blev det besluttet, at der i 2015/2016 skulle være et særligt fokus på: Organisering af uddannelsesopgaven inkl. Faculty Development Klinisk oplæring - mesterlære Arbejdstilrettelæggelse og uddannelsesplanlægning 6-punktsplanen for udviklingen af den lægelige videreuddannelse på Aarhus Universitetshospital 2015 I dette afsnit præsenteres status for arbejdet på de enkelte områder og samtidig skitseres, hvordan der fremadrettet vil blive arbejdet med at optimere kvaliteten af den lægelige videreuddannelse. I bilagene 1 8 ses i lighed med tidligere år resultater af kvalitetsmonitoreringen på afdelings- og centerniveau. 24

25 1. Organisering af uddannelsesopgaven - sikre rammerne for læringen Professionalisering af uddannelsesopgaven I årsrapporten 2015 blev temaet»organiseringen af uddannelsesopgaven sikre rammerne for læringen«sat på dagsordenen. Lægelig Videreuddannelse (LVU) har derfor bl.a. på møder med hospitals- og centerledelser diskuteret, hvordan det bedst og i dialog med afdelingerne kan sikres, at de ressourcer og den viden de enkelte uddannelsesteam har, bringes aktivt i spil. Der er enighed om, at det i flytteprocessen bliver vigtigt med en direkte involvering af de uddannelsesansvarlige overlæger for sikre, at den høje kvalitet i den lægelige videreuddannelse også flytter med under Fælles tag. LVU har derfor i 2015 arbejdet med at styrke den formelle uddannelsesorganisation på afdelingsniveau dvs. uddannelsesteamet, vejlederfora samt kompetenceudvikling af uddannelsesansvarlige overlæger (UAO) og uddannelseskoordinerende yngre læger (UKYL) (se afsnit»faculty Development«). Tabel 2 - Uddannelsesteamets rammer og organisering I tabel 2 ses, at det fortsat kun er 3 ud af 4 afdelinger, der har faste møder mellem UAO er/ukyl er og afdelingsledelsen. Det forventes, at projektet med 360 feedback til UAO erne vil medvirke til at øge udbytte af de fælles møder og at afdelinger, der endnu ikke har de formelle møder, får det etableret. Det er positivt, at antallet af afdelinger, der har sekretærbistand, er fordobbelt sammenlignet med 2014,og at 70% af UAO erne angiver, at der reelt er aftalt en funktionstid til opgaven. Flere UKYL er har fået en funktionsbeskrivelse, men det er forsat kun ca. halvdelen, der har en aftale om funktionstid til opgaveløsningen. Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital Uddannelsesteam i afdelingen inkl. vejlederfora Uddannelsesteamet, der forventes at arbejde tæt sammen med afdelingsledelsen, udgøres af UAO er og UKYL er, eventuelt skemalægger samt specialets postgraduate kliniske lektor. Andelen af afdelinger, der har etableret formelle vejlederfora, er steget fra 61 % i 2014 til 84 % i Det er meget forskelligt, hvor hyppigt møderne afholdes, fra halvårligt til månedligt. Vejlederfora et er et vigtigt element i kvalitetssikringen af afdelingens uddannelse, fordi der her er mulighed for, at»mestrene«struktureret kan 25

26 udveksle erfaringer og afstemme gensidige krav og forventninger til både uddannelsessøgende og vejlederrollerne. UKYL er på tværs LVU har 2015 sat fokus på UKYL rollen. På Årsmødet 2015 afholdt vi workshoppen»hvad skal der stå i indholdsfortegnelsen til UKYL kogebogen på AUH?«. Workshoppen affødte en diskussion af, hvilke kvalifikationer og kompetencer, der kan kræves af en UKYL og efterfølgende blev funktionsbeskrivelsen for UKYL er på AUH opdateret. Konklusionen blev endvidere, at der udover en workshop i forbindelsen med Årsmødet skulle etableres et UKYL introkursus og et UKYL netværk. UKYL gruppen har efterfølgende deltaget aktivt i udviklingen af begge tilbud, og en UKYL styregruppe driver nu netværket (se side 12.). LVU forventer, at UKYL erne på AUH fremadrettet hurtigere lærer hinanden at kende, og at der opbygges netværk på tværs af AUH. Det er dog et vilkår, at ca. 75% af UKYL erne har funktionen i mindre end et år. Det stiller store krav til den enkelte UKYL og afdelingen om at sikre den nødvendige overlevering f.eks. med afsæt i UKYL funktionsbeskrivelsen. Yngre læger og ledelse Temaet for årets 3-timers møde var rollen som»leder/administrator og organisator«. Der kom mange konkrete ideer frem (se side 16). Uddannelseslæger er ofte kort tid i afdelingen, men samtidig betyder skift mellem afdelinger også, at der er en mulighed for at drage nytte af den nye læges forundring over afdelingens praksis. På AUH gennemføres i 2016/17 projektet»yngre læger som kilde til organisatorisk innovation«som et tilbud til alle yngre læger. Projektet ledes af centerchef Kirsten Wisborg og gennemføres i samarbejde med Kaospiloterne og konsulenter fra Organisation og Innovation på AUH. LVU indgår som ressourcepersoner for projektledelsen og ser frem til, at de UKYL er, der kommer til at deltage i projektet, kan medvirke til at styrke uddannelsesorganisationen på AUH. I alt 6 afdelinger vil indgå i projektet som forankres i afdelingsledelsen med en involvering af den uddannelsesansvarlige overlæge i projektets opstartsfase. Intern inspiration hjemmeside og nyhedsbreve Lægelig Videreuddannelse udgav i 2015 for første gang»nyhedsbrevet«, som har til formål at formidle uddannelsesrelevante aktiviteter i fra ind- og udland. Nyhedsbrevet er blevet taget godt imod, og LVU vil derfor fortsætte med at udsende nyheder 3-4 gange årligt. LVU s hjemmeside har behov for løbende udvikling og det er derfor glædeligt, at UKYL netværksgruppen har givet tilsagn om at bidrage med input til, hvordan hjemmesiden skal opbygges, så den i højere grad understøtter uddannelsesteamets arbejde. Uddannelse på tværs af AUH Omorganiseringen af Operation og Intensiv i september 2015 gav anledning til, at der nu er formaliserede møder mellem afdelingernes uddannelsesansvarlige overlæger på tværs af AUH. Aktuelt arbejder UAO erne i tæt dialog med de tre afdelingsledelser og Dagkirurgien om en omorganisering af anæstesi uddannelsesforløbene internt på AUH. Målet er at bevare kvaliteten i uddannelsen og samtidig styrke uddannelseslægernes tilknytning til den enkelte afdeling og dermed forbedre arbejdsmiljøet. LVU har sammen med Røntgen og Scanning diskuteret behovet for at etablere et lignende 26

27 fora for de uddannelsesansvarlige sammen med Neuroradiologisk afdeling og forventer, at dette sættes i værk i Der etableres under Fælles tag en stor dagkirurgisk afdeling, hvor det bliver essentielt at få aftalt, hvordan vi i fællesskab kan sikre, at uddannelseslæger både i anæstesiologi og de kirurgiske specialer uddannes samtidig med en effektiv og sikker patientbehandling. Etableringen af Fælles Akutafdeling (FAA) betyder, at mange uddannelseslæger fra et bredt udsnit af specialer får funktion i FAA. Det indebærer, at speciallæger, der har funktion i FAA skal vejlede, give supervision og kompetencevurdere uddannelseslæger, som ikke nødvendigvis kommer fra eget speciale eller egen afdeling. Aktuelt tegner der sig et positivt billede, hvor uddannelseslægerne i deres evalueringer udtrykker en stigende grad af tilfredshed med supervision og vejledning i FAA. I Årsrapporten 2015 anbefalede LVU etablering af en»faa uddannelsesgruppe«med deltagelse af de afdelinger, der på sigt skal have dele af deres uddannelse i FAA, men gruppen er endnu ikke nedsat. Et andet centralt område er, hvordan den fremtidige vagtstruktur skal være på AUH et arbejde, som LVU er inviteret til at deltage i.»vores uddannelse«- samarbejde på tværs af siloer Lægelig Videreuddannelse overgik oktober 2015 fra HR til Kvalitetsafdelingen. Målet med omstruktureringen var at bringe LVU tættere på de tiltag, der vedrører udviklingen af organisationen frem mod Fælles tag. LVU ser forsat, at der er brug for at udbygge samarbejdet med grunduddannelsesområdet samt den prægraduate medicinske uddannelse fx via Uddannelsesrådet på AUH. Med»Læring og uddannelse ind i alle processer«som en del af Agenda 2016 ser LVU endvidere frem til at større samarbejde på området for efter- og videreuddannelse, der bl.a. koordineres via Strategisk Kompetenceråd. Konklusion & perspektivering I 2015 er der sket en meget positiv udvikling og LVU vil gennem forsat dialog med uddannelsesteamet, afdelings og centerledelser forsætte med at styrke afdelingernes interne uddannelsesorganisation. Fra kvalitetsdata ses, at afdelinger med faste møder for UAO og UKYL, etablerede vejlederfora og samarbejde omkring arbejdsplanlægningen udviser bedre score i kvalitetsmålinger sammenlignet med afdelinger, hvor der ikke er etableret velfungerende uddannelsesteams. LVU vil forsat arbejde for at udbygge samarbejde mellem afdelingsledelsen og de uddannelsesansvarlige omkring udviklingen af lærings- og uddannelsesmiljøet, opfølgning på handleplaner og afklaring af den langsigtede strategi for den lægelige videreuddannelse i afdelingen. At mange afdelinger nu har etableret vejlederfora giver mulighed for at udveksle erfaringer omkring hvordan udbyttet kan øges, og hvordan uddannelseslægerne bedst får feedback efter møderne. For at understøtte samarbejdet om uddannelsesopgaven vil der som en del af Årsmødet 2016 være mulighed for, at UAO erne kan etablere reflekterende teams/erfa grupper på tværs af AUH. LVU vil fastholde arbejdet med at styrke UKYL funktionen LVU finder det forsat relevant at der etableres en FAA uddannelsesgruppe, som kan være med til at udvikle uddannelsen i og omkring patientforløbene i takt med, at FAA udbygges. LVU vil i samarbejde med centerledelserne og de lægelige videreuddannelsesråd medvirke til, at dette og andre tværgående mødefora etableres. Årsrapport Lægelig Videreuddannelse - Aarhus Universitetshospital 27