Projektrapport: Bibliotekar under et interview: Vi har jo forældrehylde dernede, men den ser lidt forkølet ud.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektrapport: Bibliotekar under et interview: Vi har jo forældrehylde dernede, men den ser lidt forkølet ud."

Transkript

1 Projektrapport: Navn: Christopher Dungey Projektets titel: Serendipity og skønlitteratur på Viborg bibliotek Projektsted: Viborg Bibliotek Uddannelsessted: Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Semester: 7. semester Vejleder: Bo Skøtt Måned/år: 3. januar 2008 Bibliotekar under et interview: Vi har jo forældrehylde dernede, men den ser lidt forkølet ud. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vejleder: Bo Skøtt. 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORSIDE..1 INDHOLDSFORTEGNELSE..2 ABSTRACT Indledning PROBLEMFORMULERING Refleksioner over problemformuleringsprocessen METODE Læsevejledning Afgrænsning Ord i opgaven Empiri Litteratursøgningsafsnit Teori Refleksioner over brugen af min biblioteks- og informationsvidenskabelig viden i det erhvervsrelaterede projekt Ønsker fra projektstedet Refleksioner over interviews Refleksioner over observationer Refleksioner over observationer under praktik....9 Refleksioner over udformningen af idékataloget....9 Formidlingsbegrebet på biblioteket....9 Hvorfor overhovedet formidle skønlitteratur på biblioteket? Refleksioner over samarbejde og projektforløbet.. 11 Fordele og ulemper ved det erhvervsrelaterede projekt som afsluttende led i min uddannelse Refleksioner over de tre realiserede ideer Refleksioner Skønlitteratur formidlingskalender for 2008 (idé 1 i idékatalog)..12 Refleksioner Skønlitteratur til forældre på børnebiblioteket (idé 2 i idékatalog) 14 Refleksioner smiley bogmærker (idé 3 i idékatalog) Udover refleksionsafsnit, hvad har jeg lært ved at lave projektet på 7. semester? 17 KONKLUSION KILDER Bøger Artikler Netpublikationer Andre kilder...23 Bilag: Bilag 1: Formulering af Viborg bibliotek i projektdatabasen.... Bilag 2: Skønlitteratur formidlingskalender Bilag 3: Bogliste: Skønlitteratur til forældre.. Bilag 4: Eksempler på smiley bogmærker Bilag 5: Interviewguide.. Bilag 6: Forældreplakat.. Bilag 7: Fotos fra Viborg bibliotek: Forældreudstilling på Viborg biblioteks.. børnebibliotek, smiley bogmærker ved afleveringsområdet Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vejleder: Bo Skøtt. 2

3 ABSTRACT: Serendipity og relaterede begreber og sammenhængen mellem disse diskuteres i idékataloget. På den baggrund diskuteres appliceringen af et serendipitybegreb i det fysiske biblioteksrum på Viborg bibliotek og en række praktiske ideer præsenteres i idékataloget sammen med fordele, ulemper og inspirationen til ideerne. Empiri består af kvalitative interviews og ustrukturerede observationer på fire folkebiblioteker. Denne empiri fungerede som feedback og inspiration. I projektrapporten analyseres de tre realiserede ideer, og der reflekteres og evalueres over projektforløbet, det erhvervsrelaterede projekt samt egen læring. Indledning: Serendipity eller på dansk serendipitet forstås i denne opgave i forhold til biblioteket som: Det fænomen at man kan have held til at gøre værdifulde opdagelser eller få nyttige informationer uden systematisk at søge ( ) (Informationsordbogen, 2002, s ). For øvrig diskussion af serendipity og relaterede begreber se idékataloget s.4-9. I projektdatabasen har Viborg bibliotek(herefter biblioteket) formuleret tekst (se bilag 1). Serendipity er et begreb, som biblioteket ønsker at arbejde mere systematisk med. De ønsker at få begrebet konkretiseret. Biblioteket er kede af, at de bliver en afhentningscentral, hvor brugerne bestiller materialerne over nettet og hurtigt henter dem uden at se de udstillede materialer. De ønsker at brugerne bliver noget længere på biblioteket. Min kontaktperson har fortalt, at de primært ønsker at bruge mit idékatalog som inspiration, så bibliotekarerne selv kan arbejde videre med serendipity. Viborg kommune består pr. 1. januar 2007 af indbyggere, hvoraf de er bosat i Viborg. Biblioteket indeholder bl.a. et voksen skøn-og faglitteraturområde, børneafdeling og musikafdeling. Skønlitteraturen er systematiseret i en traditionel A-Å opstilling, hvor bl.a. krimi og fantasy er udtaget og opstillet genremæssigt. Viborg er ikke en universitetsby, men der er til gengæld 31 folkeskoler, 21 ungdomsuddannelsesinstitutioner, 19 ældrecentre og ca arbejdspladser i Viborg kommune. (www.viborgbib.dk). Det betyder, at der er mange forældre. Skønlitteratur til forældre på børnebiblioteket (se s.13 i idékataloget) er et forsøg på at fange målgruppen forældre. Biblioteket deltager i et projekt, som flere biblioteker er med i, som hedder Den tredje vej, som interviewede bibliotekar i Aalborg også har introduceret mig til. Formålet med Den tredje vej er at give nogle bud på det fremtidige fysiske bibliotek. En af de spæde ideer er Det fragmenterede bibliotek, hvor bibliotekarer kan møde brugerne i det daglige og fx formidle sportsbøger til en Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vejleder: Bo Skøtt. 3

4 sportsbegivenhed (http://dentredjevej.blogspot.com). Sportsbøger eksemplet og min udstilling med skønlitteratur til forældre på børnebiblioteket er begge i høj grad serendipity. Den tredje vej er i tråd med rapporten Fra information til viden, hvor der i udviklingen af folkebibliotekerne peges på behovet for partnerskaber både inden for og uden for bibliotekssektoren (Fra information til viden, 2006, s.21). Mit projekt synes også at være aktuelt på Viborg bibliotek af en anden årsag. Det drejer sig om, at bibliotekarerne i december 2007 har haft diskussioner om, at indgangsområdet skal ændres. Forhåbentligt kan idékataloget bruges i den sammenhæng til igangværende formidlingsovervejelser. Jeg vil nu gå videre med problemformulering og metode. PROBLEMFORMULERING: Blandt folkebibliotekarerne der formidler skønlitteratur i det fysiske rum på Viborg bibliotek, hvordan kan viden om serendipity øges? Refleksioner over problemformuleringsprocessen: Ordet udbygge, som er nævnt i målbeskrivelsen i projektplanen, blev overvejet til problemformulering, da udbygge efter min opfattelse ikke er så ladet et ord som forbedres. For det første er det ikke sikkert, at mine forslag opfattes som en forbedring hos alle. For det andet betyder anvendelsen af udbygge, at der sandsynligvis er mindre chance for at fremstå som bedrevidende overfor bibliotekarerne. Denne problemformulering blev lavet om efter kritik af vejlederen til fordel for hvordan kan viden om serendipity øges. Målet var stort set det samme produkt som i målbeskrivelsen i projektplanen, men formuleret på en mere letforståelig måde. Da idékataloget indeholder både teori og praktiske ideer, kunne jeg have formuleret problemformuleringen mere præcist: hvordan kan teoretisk og praktisk viden om serendipity øges? At teori og praktisk viden går hånd i hånd gælder både for studerende og erfarne bibliotekarer: mennesket tilegner sig viden gennem praksis, via oplevelser og erfaringer, og ikke kun via det der meddeles ( ) i skrift og tale (Moring & Hedman, 2006). Psykologen David Kolb forstår læring som en erfaringsproces, hvori der indgår fire stadier: fra konkret oplevelse over reflekterende observation og abstrakt begrebsliggørelse til aktiv eksperimenteren og herfra igen tilbage til ny konkret oplevelse (Illeris, 2001, s.34). Her synes læring i høj grad at bygge på, at ny viden om fx serendipity hos en bibliotekar opnås ved konkret iagttagelse og afprøvning af ny formidlingspraksis på biblioteket, hvilket i nogen grad legitimerer min realisering af tre af idékatalogets ideer, så bibliotekarerne kan iagttage og lade sig inspirere af mine ideer. Et element som Kolb ikke har med i sin læringsteori er den sociale dimension, som Illeris påpeger (Illeris, 2001, s.35). En bibliotekars viden kan være knyttet til deres Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vejleder: Bo Skøtt. 4

5 identitet og et bibliotekarisk fællesskab (Moring & Hedman, 2006). I nogle tilfælde kan ny viden føles som et angreb på deres identitet. Derfor blev der lagt vægt på, at bibliotekarernes teoriønsker blev opfylde, og idékataloget i høj grad er et frivilligt tilbud til bibliotekarerne. Det var en udfordring, at problemformuleringen handler om at øge bibliotekarers viden, mens serendipity begrebet hovedsageligt drejer sig om brugeren. METODE: Læsevejledning: Hensigten er, at idékataloget først læses, hvorefter refleksioner over idékataloget læses i projektrapport. Rapporten er delt op i to overordnede dele: Det metodiske frem til s.9 samt de tre realiserede ideer fra s Afgrænsning: Jeg vil besvare problemformuleringen ved hjælp af studier af begrebet serendipity og relaterede termer (indirekte formidling, græsse, browse, held) i idékataloget. Ideer fra idékatalog vil evt. også kunne bruges på andre folkebiblioteker. Idékatalog opgavetypen blev valgt, da dette var ønsket i projektdatabasen. (se bilag 1). Den øvrige afgrænsning er den fysiske voksen skønlitteratur på folkebiblioteket Viborg bibliotek, samt at øgning af viden om serendipity henvender sig til bibliotekarerne, som formidler voksen skønlitteratur i dette fysiske biblioteksrum. I rapporten er der afgrænset til refleksion over de tre realiserede ideer. De øvrige ideer diskuteres i idékataloget. Ord i opgaven: Ligesom i Kommunernes Landsforenings trafiktælling er brugere anvendt som en samlebetegnelse for lånere og besøgende på biblioteket (KL, 2004). Da browsing og serendipity ikke nødvendigvis indebærer et lån. For læsevenlighedens skyld anvendes det engelske ord serendipity i stedet for det danske ord serendipitet, da serendipity er det hyppigst brugte af de to ord i litteraturen. De to ord forstås som synonymer. Der vælges at omtale projektstedet som Viborg bibliotek, da der var uklarhed på projektstedet, om det var et centralbibliotek eller ej. Bilagene 2 og 3, som omtales som uddrag i idékataloget, er erstattet i 3. januar afleveringen med de færdige bilag, som blev realiseret efter 3. december. Empiri: Jeg interviewede bibliotekarer på fire biblioteker samt én boghandler og spurgte, hvilke nuværende og/eller tidligere gode erfaringer og udfordringer de havde i forhold til, at brugere møder noget uventet skønlitteratur. Jeg spurgte blandt andet i de interviews, hvad der fungerer i forhold til serendipity og skønlitteraturformidling på deres bibliotek og boghandel, og hvorfor de interviewede tror det virker. Denne nye viden kombineret Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vejleder: Bo Skøtt. 5

6 med feedback til mine egne ideer, ustrukturerede observationer på de fire biblioteker samt relevant teori kunne jeg anvende som inspirationskilde til at udvikle nogle idékatalogforslag, som passer til Viborg biblioteks fysiske rum. Jeg lavede kvalitative interviews på Viborg bibliotek, Aalborg hovedbibliotek, Frederikshavn bibliotek og Silkeborg bibliotek og transskriberede disse interviews i oktober Jeg startede med et interview på Viborg bibliotek for at udelukke formidlingsgentagelser i idékatalog. Antallet af biblioteker, som blev opsøgt, afhang meget af, om bibliotekerne havde tid samt hvor meget viden de enkelte interviews gav. GAD boghandel i Aalborg beskrev deres nuværende formidlingstiltag i november Da min problemformulering drejer sig om at øge viden om serendipity, blev det besluttet at opsøge bibliotekarerne på biblioteket igen i november Tillægsspørgsmål og supplerende interviews med bibliotekarerne var en hjælp, så det blev lettere at målrette teoridelen i idékataloget. Se disse spørgsmål sidst i interviewguide i bilag 5. Litteratursøgningsafsnit: Jeg startede med at lave en blokstrategi, hvor de udvalgte emneord blev brugt i litteratursøgningerne. Der blev søgt i på Aalborg universitetsbibliotek, forskellige bibliotekers samt biblioteksrelevante hjemmesider, søgninger i Google, litteraturlister fra de indhentede dokumenter. Derudover har jeg benyttet mig af vejlederens forslag samt tekster fra tidligere semestre. Teori: Begrebsmæssigt lægges størst vægt på begrebet serendipity, da ordet indgår i teksten i projektdatabasen i bilag 1 samt min problemformulering. Til interviews og observationer blev der anvendt relevant teori fra 3. semester, bl.a. bøger af Goreman & Clayton samt Kvale. I idékataloget og rapporten er det nutidig forskning om bl.a. formidling fra 1990erne og frem, som diskuteres, som er relevant i forhold til problemformuleringen. Jeg har brugt biblioteksskole adjunkt, ph.d. Björneborn samt Van Riel, initiativtager til det engelske firma opening the book, som begge arbejder med fysisk formidling på biblioteket. Desuden har jeg anvendt detailhandelsteori og museumsteori for at få ideer til nye vinkler at formidle skønlitteraturen på biblioteket. Andet teori og netpublikationer er blevet brugt i forbindelse med diskussion af begreber, ideer og refleksion. Refleksioner over brugen af min biblioteks- og informationsvidenskabelig viden i det erhvervsrelaterede projekt: Biblioteksloven blev anvendt for at illustrere ulemper ved detailhandelsteori, hvis værdier ikke kan overføres direkte til biblioteker. Desuden forskningsmetodeteori fra 3. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vejleder: Bo Skøtt. 6

7 semester fx af Kvale samt Goreman & Clayton. Kildekritiske kompetencer blev anvendt ved kritisk at diskutere teorier fra flere vinkler. Eksempelvis i forhold til det mangetydige begreb serendipity, som blev analyseret teoretisk og appliceringen af begrebet i praksis blev ligeledes diskuteret. Der er blevet brugt viden om informationssøgning og strukturering af en universitetsopgave. Ønsker fra projektstedet: En del af bibliotekarerne har givet udtryk for i november, hvad de teorimæssigt kunne tænke sig at vide om serendipity. Nogle kendte i større eller mindre omfang serendipity, mens andre kun havde begrænset viden om begrebet. Min kontaktperson fortalte, at det kun var én af deres bibliotekarer, som havde været på kursus om serendipity, hvorfor hun blev interviewet i oktober. Nogle af bibliotekarerne ønskede at vide mere om forskellige aspekter vedrørende serendipity. For eksempel om serendipity bare er et nyt ord for det samme, som de i forvejen arbejder med i skønlitteraturformidlingen. Man ville også gerne have en mere præcis definition på serendipity, og hvad forskellen på indirekte formidling og serendipity er. Disse ønsker er blevet belyst i afsnittet Serendipity et nyt begreb på biblioteket samt i Forskellen på begreberne afsnittene i idékataloget. Det var også et ønske, at man fik noget kvantitativt statistik om serendipity, som jeg har belyst med henvisning til Björneborns og Windings projekter (se idékatalog s.5-7). Desuden ønskede flere bibliotekarer nogle praktiske eksempler på, hvordan man bruger serendipity i formidlingen. Det har jeg beskrevet i idéafsnittene i idékataloget s Refleksioner over interviews: Af etiske årsager har jeg valgt at anonymisere interviewpersonerne. To eller tre interviewpersoner blev ønsket til hvert interview frem for én interviewperson, så svarene kunne blive mere nuancerede. Ønsket blev opfyldt bortset fra et interview. Fordelen ved kvalitative interviews var, at de kunne give et relativt hurtigt indblik i forskellige nuværende og tidligere formidlingserfaringer på de forskellige biblioteker. (Goreman & Clayton, 1997, s.124) Til forskel fra fx spørgeskemaer, som giver forsinkede svar. Desuden kunne interviews supplere mine ustrukturerede observationer på de fire biblioteker, så jeg kunne spørge ind til fordele, ulemper, årsagen til og effekten ved forskellige typer skønlitteraturformidling. Under alle fire interviews anvendte jeg den halvstrukturerede interviewmetode, som er baseret på muligheden for at forfølge uventede spor fra de interviewede og stille spørgsmål, der ikke er forberedt på forhånd (Kvale, 1999, s.119). Denne interviewmetode blev anset som mest velegnet, da det gav de interviewede og jeg frihed til at forfølge spor, der dukkede Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vejleder: Bo Skøtt. 7

8 op undervejs. Der blev bevidst stillet mange interviewspørgsmål. Tanken var, at det var bedre at stille for mange end for få spørgsmål, så der var noget at arbejde med i analysen. Dog lod jeg de interviewede tale frit, hvis det var relevant, som fx om projektet Den tredje vej, som ikke var forberedt i interviewguide. Se bilag 5 for interviewguiden. Tendens i interviews var, at bibliotekarer forholdsvist ukritisk hyldede deres eget biblioteks formidling. Dette var jeg forberedt på. Deres bibliotek fremstår i et bedre lys, hvis de snakker om succeshistorier. Det var så min opgave i interviewene at være kritisk overfor deres kommentarer med henblik på at prøve at skabe en højere grad af validitet og troværdighed i deres interviewsvar, så også mindre vellykkede tiltag kom frem i lyset (Goreman & Clayton, 1997, s.57). Denne opgaves validitet er blevet øget ved metodetriangulering, idet der er foretaget flere interviews og flere observationer (Goreman & Clayton, 1997, s.186). Det blev klart, at der ingen garanti er for, at serendipity skønlitteratur succeser på andre biblioteker vil lykkes på Viborg bibliotek. Formidling er situationsafhængigt, for eksempel fik jeg at vide i interviews i Aalborg og Viborg, at det går godt med udlån af kviklån i Aalborg, men mindre godt med kviklån i Viborg. Praktik og interviews på de fire biblioteker var med til at udelukke, hvad jeg i hvert fald ikke skulle foreslå i idékatalog. Interviews var i første omgang mest tænkt som inspiration til nogle nye ideer, men da dette ikke virkede efter hensigten, valgte jeg i stedet også at bruge interviews bl.a. som feedback til mine egne ideers realiserbarhed. Det viste sig mere udbytterigt, at jeg selv beskrev en idé og lod bibliotekarerne associere ud fra den konkrete idé. Eksempelvis blev plakat med påskrevet hjemmeside frarådet i et af interviewene, da det ikke er muligt at klikke sig videre på en fysisk plakat. Desuden blev forældreideen (idé 2) samt storskærmideen (idé 5) forbedret under interviewet på Silkeborg bibliotek jf. idékataloget. På den måde fungerede interviews som et filter. Det viste sig at være nyttigt, at jeg havde valgt at interviewe nogle bibliotekarer med erfaring indenfor skønlitteraturformidling. At prøve at forkaste egne ideer ved at se kritisk på dem sammen med bibliotekarerne var bestemt med til at styrke flere af ideerne og forkaste andre. Desuden kunne nogle af de interviewede bibliotekarer bruge mine ideer som ny inspiration til eget arbejde. De supplerende interviews i november var ikke planlagt, men vigtige, da det blev vurderet, at man ikke kan øge viden om serendipity tilfredsstillende, før man er klar over den nuværende viden og vidensbehovet. Refleksioner over observationer: Ustrukturerede observationer (Goreman & Clayton, 1997, s.105) på bibliotekerne var en mulighed for at give bibliotekarerne lidt konstruktiv kritik til deres indretning og Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vejleder: Bo Skøtt. 8

9 formidling. Disse observationer på de tre biblioteker i Frederikshavn, Aalborg og Silkeborg var ikke planlagt, men da jeg alligevel var rejst til disse biblioteker, så var det logisk at se med egne øjne, hvordan de formidlede på nye, kreative og anderledes måder. Observationerne kunne bruges til at forholde mig kritisk til interviewudsagnene. Observationerne af bibliotekerne gav nogle ideer, som ikke blev diskuteret under interviewene, så på den måde supplerede observationer mine interviews. For eksempel opstod indgangspartiideen (idé 4), storskærmideen (idé 5) samt papirflagideen (idé 7) ved observation. Refleksioner over observationer under praktik: Grundet jeg var i praktik på Viborg bibliotek i to uger i juni 2007 har jeg anvendt cand.mag. Kristiansen s & ph.d. Krogstrup s bog Deltagende observation. Da jeg stadig ikke havde færdigformuleret min problemformulering i juni 2007, kunne jeg alligevel bruge denne praktik til at lave såkaldte ustrukturerede observationer i naturlige omgivelser, hvor jeg var deltager på biblioteket, hvilket i ustruktureret observation anses for at være dag til dag rutiner (Kristiansen & Krogstrup, 1999, s.57-58). Eller som en bibliotekar udtrykte: indledende knæbøjninger! Jeg optrådte som kendt på Viborg bibliotek, da de andre bibliotekarer var klar over, at jeg bl.a. brugte praktikken på at observere indretningen, bruger og bibliotekaradfærd, så der kunne foreslås ændringer hen i mod mere serendipity. Jeg havde fx ikke genereret viden om social adfærd og hørt, hvad forskellige medarbejdere mente om indretningen på Viborg bibliotek, hvis jeg kun havde lavet interviewet med de to bibliotekarer i Viborg i oktober Det blev også observeret, hvordan Viborg bibliotek administrativt hænger sammen under praktikken. Refleksioner over udformningen af idékataloget: Mit idékatalog med teori og praktiske eksempler kan anskues som en erstatning for et serendipity kursus for Viborg biblioteks bibliotekarer. Disse bibliotekarer skal vænne sig til at være opmærksomme på at forholde sig mere aktivt til brugernes behov som fx brugerdeltagelse i formidlingen. I idékataloget er selve ideerne kort beskrevet for læsevenlighedens skyld. Dette er forklaret i læsevejledningen jf. s.3 i idékataloget. Idékatalogets metodeafsnit er blevet forkortet i idékataloget til den 3. januar, da det blev vurderet, at metoden i 3. december idékataloget var for opfattende for målgruppen bibliotekarer. Grunden til dette er, at jeg planlægger at sende idékataloget til alle de bibliotekarer, jeg interviewede samt evt. formidle idékataloget online. For øvrig teori om begrebet serendipity mm. henvises til idékatalog s.4 og frem. Formidlingsbegrebet på biblioteket: Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vejleder: Bo Skøtt. 9

10 Gudiksen, lektor ved Danmarks Biblioteksskole, mener formidling i bred forstand er et diffust begreb og har en situationsafhængig karakter. Vi formidler igennem informationer, budskaber, viden, oplevelser m.m. I en formidlingssammenhæng bliver det af afgørende betydning, hvordan relationerne mellem det der formidler, det der formidles og det der formidles til forstås (Gudiksen, 2005, s ). Formålet med bibliotekernes formidling er bl.a. at fremme det, der i bibliotekslovens formålsparagraf kaldes oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet (Lov om biblioteksvirksomhed, 2000). i den skønlitterære sammenhæng definere formidling som kommunikation om bibliotekernes muligheder ( ) (Thorhauge, 1995, s.175). En af de muligheder bibliotekerne har er ifølge direktør for biblioteksstyrelsen: stædigt at gøre opmærksom på, at der findes andre problemstillinger, end dem medierne til stadighed underholder publikum med (Thorhauge, 1995, s.188). Det vil sige en årsag til, hvorfor bibliotekarer skal formidle. Nogle gange kan det være lettere at se på tingene omvendt. Hvad kan det være, der gør, at formidling ikke fungerer optimalt? Kulturelle forskelle mellem formidler og modtager eller fx flertydighed i budskabet kan skabe en ikke optimal formidling. (Gudiksen, 2005). Vandborg, konsulent ved biblioteksstyrelsen, peger på, at en mere offensiv fysisk litteraturformidling er en vej frem for bibliotekerne med henvisning til den eksisterende offensive litteraturformidling på nettet. Til forskel fra den neutrale bibliotekar som selv lader folk vælge materiale, så mener Vandborg, at bibliotekaren skal være mere opsøgende i forhold til brugerne i den direkte formidling (Vandborg, 2001, s.650). Herved kan skønlitterære serendipity fund ske for brugeren i den direkte formidling, som bibliotekaren tilbyder. Hvorfor overhovedet formidle skønlitteratur på biblioteket?: Der kan identificeres flere grunde: 1.) At man gerne vil have brugerne kommer igen på biblioteket, som interviewet bibliotekar fortalte. En teori der lige så godt kunne stamme fra detailhandlen: Kunderne skal gerne få lyst til at gå ind i butikken, og føle sig så godt tilpas, at de får lyst til at komme igen (Tjærby, Olesen og Kristensen, 1993). 2.) Biblioteket ønsker at inspirere brugere, og dette er jo netop hvad bibliotekarerne forsøger med serendipity formidling. 3.) Bibliotekerne vil gerne øge udlånstallet, fordi bevillinger til biblioteker afhænger af dette. 4.) Biblioteket ønsker at formidle kulturarven, klassikere eller anden ældre litteratur evt. kombineret med nyere skønlitteratur. Dette skal også ses i sammenhæng med, at litteraturens levedygtighed i høj grad afhænger af, hvilken litteratur vi som kultur vælger at holde i live (Højrup, 2001, s.33). 5.) En interviewet bibliotekar opfattede det som en bibliotekarisk pligt at formidle skønlitteraturen og som noget, brugerne forventede. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vejleder: Bo Skøtt. 10

11 Refleksioner over samarbejde og projektforløbet: Af positive kommentarer til forløbet er chancen for at være i praktik i to uger på projektstedet. Desuden har biblioteket givet mig frie hænder til at udforme ideerne, som jeg ønskede, og dette hang fint sammen med frihed fra skolens side til at lave et produkt. Af negative aspekter kan nævnes, at jeg pga. juletravlhed ikke fik mulighed for at fremlægge min PowerPoint præsentation med opsummering af idékataloget inden jeg skulle aflevere rapporten. Dette betød, at jeg ikke fik en optimal evaluering af projektforløbet på projektstedet samt reaktioner til formidlingsideerne. Dog har mine kontaktperson og en anden bibliotekar givet mig noget kritisk respons til de realiserede ideer. Eksempelvis mente kontaktperson, at de tre realiserede ideer er ret nemme at gå til i det praktiske bibliotekararbejde samt at teorien hænger fint sammen med de praktiske formidlingsforslag i idékataloget. Kontaktperson mente afsnit om aktører udenfor bibliotekets mure (s.9 i idékatalog) var fint i tråd med projektet Den tredje vej, som beskrevet i indledningen, og hun mente, at jeg skulle fokusere på dette aspekt i PowerPoint. Efter aftalt PowerPoint præsentationen i januar for bibliotekarer der formidler skønlitteratur, vil jeg tilbyde at udlevere idékataloget til interesserede, som endnu mangler den. Det blev ikke skrevet ind i GANNT skemaet, at jeg skulle lave en PowerPoint, men kun at jeg skulle høre respons til produktet, hvilket jeg fortryder. Opfyldelsen af GANNT skemaets krav forløb tilfredsstillende, da det blev valgt fra start at skrive datoerne frem, så der var plads til eksempelvis en sygdomsperiode. Det var en ulempe, at der under interviewet på Viborg bibliotek var et manglende kendskab til mit projekt. Der gik lidt kludder i kommunikationen, hvilket betød, at projektplanen ikke var blevet læst inden interviewet på Viborg bibliotek. Dette blev der rettet op på i de følgende tre interviews, hvor der blev mailet projektplan og/eller forklaret formålet med interviews. (se bilag 5) En blog blev oprettet som en form for dagbog til refleksioner, ideer og statusbeskrivelser, men det blev droppet undervejs, da det viste sig at være for tidskrævende at skulle opdatere ( ). I stedet blev dagbogen løbende ført i et word dokument. Det var en ulempe, at min kontaktperson var musikbibliotekar, når projektemnet var skønlitteratur. Eventuelt ville det have været mere lærerigt, hvis min kontaktperson formidlede skønlitteratur. Fordele og ulemper ved det erhvervsrelaterede projekt som afsluttende led i min uddannelse: En fordel er, at du tvinges til at få praktisk erfaring på et projektsted, som du tilknyttes, hvor du får lov til at afprøve din teoretiske viden i praksis. Denne tilknytning kan evt. føre til en senere ansættelse på projektstedet. Desuden får du for en gangs skyld lov at Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vejleder: Bo Skøtt. 11

12 lave et produkt med begrænsninger du selv opstiller med vejlederen. Friheden du har med produktet kan også anskues som en ulempe, fordi der er få retningslinjer. Det var en hjælp at have en vejleder, som kunne forklare de noget diffuse krav til produktet samt kunne give konstruktiv kritik og nogle forslag til relevant litteratur. Endnu en fordel er, at du på 7. semester lærer at administrere, reflektere over og evaluere et projektforløb, som kan betragtes som en forberedelse til projektforløb i arbejdsmæssig forstand. En ulempe ved 7. semester er, at du ikke får øvelse i at besvare brugerspørgsmål, da der ikke er skemalagt en decideret praktik. Hvis du ønsker praktisk bibliotekarerfaring under uddannelsen må du selv forhandle dig til et praktikophold eller evt. prøve at få et studiejob. Dette skal ses som et resultat af, at bibliotekaruddannelsen er blevet mere akademisk i de senere år: Akademiseringen indebærer et skift fra at se praktisk viden som vigtig, til at den videnskabelige viden er blevet den afgørende autoritetsform i professionen (Moring & Hedman, 2006, s.97). En kritik af denne akademisering kunne være, at de studerende ikke får en balance mellem det teoretiske og det praktiske arbejde. Det kunne eksempelvis være referencesamtalen, der ikke kan læres, før du ved, hvad det indebærer (Moring & Hedman, 2006, s.110). Et praktikophold kan være en god forberedelse til arbejdsmarkedet. Derudover ligger det erhvervsrelaterede projekt alt for sent, hvis du ikke er sikker i dit valg af videregående uddannelse. Én dags praktik i begyndelsen af uddannelsen er ikke nok til at vurdere, om det er et job den studerende ønsker gøre en karriere ud af. Refleksioner over de tre realiserede ideer: Det blev aftalt med kontaktperson og chef for børnebiblioteket at realisere de tre ideer. Jeg henviser til idékataloget for yderligere diskussion af, fordele og ulemper samt inspiration til alle syv ideer. Jeg vil nu reflektere over samt analysere de tre realiserede ideer: Refleksioner Skønlitteratur formidlingskalender 2008 (idé 1 i idékatalog): Lokalisering af datoer til kalenderen har stillet krav til informationssøgningsevner på internettet, selektion af informationer samt relevans og pålidelighed i kalenderen, da du i princippet kan blive ved i det uendelige med at fylde på kalenderen. Hovedkriteriet var, at informationerne var realistiske at anvende for bibliotekarer i formidling af skønlitteratur i Dog er den nyeste skønlitteratur ikke prioriteret, da flere bibliotekarer i interviews fortalte, at disse ikke behøver at blive formidlet, da medierne gør dette arbejde allerede. En ulempe ved forfatter og anmelder Eigil Søholm s litteraturkalender fra 2000 er, at der er en del meget gamle forfattere med, som vurderes at være svære at formidle i dag på biblioteket. En fordel ved Søholm s kalender er, at Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vejleder: Bo Skøtt. 12

13 der er tilføjet elementer fra andre områder som musik og film samt der er et afsnit om diverse litteraturpriser, som jeg også ladet mig inspirere af (se bilag 2). Tanken med min kalender er, at fx filosoffen Kant s fødselsdagsdato den 22. april også kunne være en anledning til at formidle nogle filosofiske skønlitterære titler og evt. filosofisk faglitteratur. Eller Norges nationaldag 17. maj kunne bruges til at formidle norsk skønlitteratur oversat til dansk. Min kalender skal med andre ord ikke tages så bogstaveligt, at bibliotekaren skal udstille Kant s værker, men mere nogle inspirationsaspekter, bibliotekarerne frit kan associere ud fra. Det var min fornemmelse under interviews, at det blandt bibliotekarer var normalt at følge med i medierne for at få inspiration til formidling. Ifølge målsætninger og indsatsområder i biblioteksstyrelsens rapport Fra information til viden, så tyder analyserne på, at adgangsvejene både i det fysiske og i det virtuelle bibliotek kan og bør forbedres (Fra information til viden, 2006, s.14). Desuden peger denne rapport på, at bibliotekerne med deres formidling skal kunne tiltrække sig opmærksomhed i en oplevelsesorienteret samfundsstruktur. Denne formidlingskalender kan forhåbentlig være en hjælp for bibliotekarerne i 2008, så adgangsvejene kan forbedres og serendipity fund blandt brugerne i det fysiske biblioteksrum på Viborg bibliotek kan øges. Der findes en kulturkalender på Viborg biblioteks hjemmeside, men den omhandler kun i begrænset omfang skønlitteratur. Den omfatter kultur i hele Viborg kommune og er skabt med brugerne som målgruppe. (www.viborgbib.dk) Det undrede mig, at jeg ikke fandt en eller flere deciderede skøn- eller faglitterære formidlingskalendere for bibliotekarer tilgængeligt på fx et biblioteks hjemmeside fra tidligere år. Det kan skyldes, at sådanne kalendere anvendes internt af bibliotekarer på deres intranet eller ikke skrives ned. Det er ærgerligt, at jeg ikke har mere tid til at udfolde kalenderen, da den kunne gøres endnu mere omfattende. Der kunne sagtens være kildehenvisninger ud for de enkelte dage eller en litteraturliste til sidst i kalenderen, men dette er fravalgt, da det viste sig at være for tidskrævende. Et problem med kalenderen er, at den ikke er rettet mod lokaliteten Viborg bibliotek, men alle biblioteker i Danmark. Det kan også anses som en fordel, idet andre biblioteker også kan bruge formidlingskalenderen online i Hvis der findes online kalendere, som kan ses af alle, kunne dette bruges i fremtiden, da det er hurtigere at opdatere, end en hjemmeside er. I den forbindelse overvejes og evt. link til en blog på kalender internetsiden, så bibliotekarer løbende kan bidrage og udveksle flere nyttige formidlingsdatoer. Flere fordele og ulemper ved skønlitteratur formidlingskalender 2008 kan ses i idékataloget s Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vejleder: Bo Skøtt. 13

14 Refleksioner Skønlitteratur til forældre på børnebiblioteket (idé 2 i idékatalog): Med respekt for at forældre ofte er fortravlede, valgte jeg primært at udstille noveller, digte og nogle kortere romaner. Boglisten er ligeledes designet på den måde, at der er få titler over 300 sider (se bilag 3 og 7). Der er noget for både mor og far. Jeg har formidlet hele boglisten neutralt fx : at være far, så mødre føler, at de også kan låne disse titler. Begyndelsen af boglisten er bevidst uden emne, fordi det kan give en opdagende adfærd hos forældre, som opfordrer til serendipity fund (se bilag 3). I Folkebiblioteket som forvandlingsrum er forskere bl.a. opmærksom på, at individet bliver subjekt og udfordrer bibliotekerne med deres mangfoldige krav. Bibliotekerne kan ikke længere bestemme, hvad der er rigtigt eller forkert dannelse (Vitzansky, 2006, s.5). Denne teori skærper min opmærksomhed på, at bibliotekarer skal tænke på brugerne som subjekter. Professor Lars Henrik Schmidt og ph.d Lars Geer Hammershøj ( ) er aktuelle i nutidens individualisering, fordi deres dannelseskoncepter tilgodeser, at alle har ret til at danne sig selv til forskellighed (Dungey, 2006, s.1). I dag er det først og fremmest op til individet selv at finde ud af, hvilke idealer og fællesskaber vedkommende ønsker at danne sig efter og ved (Hammershøj, 2005, s.84). Bo Skøtt, lektor ved Danmarks Biblioteksskole, vil skabe større kendskab til en udvalgt målgruppes præferencer, forventninger og behov og derved skabe bedre forudsætninger for bibliotekets kulturarbejde (Skøtt, 2006 s.6). Jeg kunne i en undersøgelse have spurgt til nogle forældres præferencer, men så kan pointen med serendipity delvist gå tabt hos de adspurgte, da det ikke er overraskende for forældre at finde egne bogforslag. Derimod kan andre adspurgte forældres præferencer fungere som serendipity, så udstillingen ikke kun afspejler mine egne fund, men forældres reelle læseønsker. Derfor har jeg foreslået mange skønlitterære titler i boglisten, men jeg kan ikke vide, om det er et læseønske, før de er blevet spurgt. Problemet med at spørge til en målgruppes behov fx i et spørgeskema eller interview er, hvis brugeren ikke er klar over behovet eller ikke er åben omkring behovet: If someone asks you what you are reading do you feel comfortable in telling them the truth? Or do you worry about the assumptions they will make about you? (Van Riel & Fowler, 1996, s.17). Essenbæk diskuterer målgruppe problematikker i forbindelse med museer: Kulturformidling via museet skal i princippet henvende sig til alle ( ) men det er en illusion og praktisk umuligt. Både form og indhold vil altid udelukke en eller anden målgruppe (Essenbæk, 1991, s.51). Den foreløbige reaktion til mit idékatalog er fortrinsvis positiv. Det er blevet fortalt, at bibliotekets bibliotekarer overvejer at lave en lignende forældreudstilling i voksen afdelingen. Desuden er det blevet foreslået at lægge min bogliste på bibliotekets Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vejleder: Bo Skøtt. 14

15 hjemmeside. Kriteriet for forældrebøgerne var, at både forældre og børn indgik i et eller andet omfang i bøgerne. Der er primært valgt værker fra 1990erne og frem blandt de 28 udstillede bøger, da disse regnes for mest aktuelle for målgruppen forældre at spejle sig i. Der er 3-4 undtagelser fra 1980erne samt en enkelt klassiker Dræb ikke en sangfugl. Et positivt aspekt ved udstillingen er, at jeg fik lov at bruge en hylde fra forældrehylden (se fotos bilag 7). Forældreudstillingen er i tråd med butiksindretning, hvor der udstilles komplementærvarer, fx vaskeposer og tøj (Gynther & Schlosser, 1994, s.215). Forstået på den måde at hvis forældre går efter faglitterære forældrebøger, så får de evt. lyst til at låne skønlitteratur målrettet til forældre ved samme lejlighed, som supplerer faglitteraturen ved forældrehylden. Udover det kan de udstillede forældrematerialer sætte fokus på både fag- og skønlitteratur, som måske ellers ikke ville finde et publikum, fordi fx skønlitteraturen egnet til forældre typisk står gemt i antologi-, digtog A-Å hyldeopstillingen. Som bibliotekar i interview på Aalborg hovedbibliotek udtrykte: fordi det handler om at få tingene trukket frem og ting har det med at stå og gemme sig. Alle forældrebøgerne blev udstillet med forsiden fremme. Flere forsider udstillet er bare en af flere måder at gøre formidlingen af skønlitteratur mere brugervenligt, som man også ser hos boghandlere. Forside formidlingen kalder Van Riel less is more, og med det menes, at bibliotekarer ikke længere skal tro, at flere bøger betyder mere bliver lånt ud. Færre bøger kan give overskuelighed. (Van Riel, 2002, s.39) Færre bøger kan også modvirke, at biblioteket bliver en uinspirerende afhentningscentral, som Björneborn påpeger (Björneborn, 2005, s.18) Forside formidling kan fange brugerne, når de browser efter et fund og har flere fordele: mange vælger læsestof efter hvordan bogens forside ser ud, hvor tyk og tung bogen er, dens typografi, dens lugt, dens bagsidetekst (Thorhauge, 1995, s.180). Ved nærmere eftertanke var 17. december ikke det bedste tidspunkt at lave forældreudstilling pga. juletravlhed. Det har derfor skærpet min opmærksomhed på egnede tidspunkter for formidling i forhold til bestemte målgrupper. En bonus under arbejdet, som jeg ikke havde planlagt, var, at der på biblioteket blev produceret 4-5 forældreplakater i A3 og A4 størrelse, som kunne bruges som fysiske reklamer for forældreudstillingen rundt om på biblioteket. Plakatteksten (se bilag 6) opfordrer ligesom samme plakat i udstillingen til at gøre serendipity fund. En kritisk bibliotekar mente, at det ville have været bedre med 10 gode skønlitterære titler til forældremålgruppen på et bogmærke, som jeg havde læst frem for en udstilling med ca. 30 bøger, jeg ikke havde læst. Bibliotekaren mente også, at der skulle være nogle illustrationer i boglisten. Overvejelser som jeg vil tage med mig til senere udstillinger, da tiden og rapportskrivningen ikke tillod, at jeg lavede Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vejleder: Bo Skøtt. 15

16 forældreudstillingen om. Desuden kunne det være interessant at kende forældrenes respons til udstillingen og boglisten, så målgruppens ønsker herved kan målrettes mere præcist. Flere fordele og ulemper ved Skønlitteratur til forældre på børnebiblioteket kan ses i idékataloget s Refleksioner smiley bogmærker (idé 3 i idékatalog): Planen var, at de 100 producerede smiley bogmærker i eksempel 1 i bilag 4 skulle indføres i december måned Men planen ændrede sig lidt, da kontaktperson foreslog, at bogmærker først skulle introduceres for bibliotekarerne, når jeg laver PowerPoint præsentation i januar. Dog er bogmærker hypotetisk afprøvet ved afleveringsvognene samt ved afleveringsmaskinerne (se fotos bilag 7). Bogmærkerne ville helt klart tage sig bedre ud, hvis de produceres i pap med farver og bagside, da de producerede i papir nemt bliver krøllet. Bogmærker er mere synlige stående oprejst i en plastikholder (se bilag 7). Uover smiley skiltning jf. idékatalog kunne man have plastikholder med smiley bogmærker både ved afleveringsvogne og ved afleveringsmaskiner for at skabe opmærksomhed omkring, at bogmærkerne findes. Brugerstyret formidling i det fysiske biblioteksrum som fx ideer nævnt i idékataloget side har ifølge international rapport fra oktober 2007 Sharing,privacy and trust in our networked world af forskningsorganisationen Online Computer Library Center (OCLC) følgende funktion: provide a venue for open exchange and dialogue (OCLC, 2007, s.8-5). OCLC anbefaler et mere afslappet forhold fra bibliotekarers side vedrørende brugerstyret adfærd online og i det fysiske biblioteksrum: Open the library doors, invite mass participation by users and relax the rules of privacy. It will be messy. The rules of the new social Web are messy. The rules of the new social library will be equally messy (OCLC, 2007, s.8-8). Men brugerstyret adfærd er ikke for alle, som dette citat indikerer: A minority of users view library services and books they have read as very private (OCLC, 2007, s.8-4). Gaml & René Kristiansson taler om, at vi står overfor en ny formidlingssituation. Dette skyldes udviklingen, som biblioteksstyrelsen formulerer i deres rapport Fra information til viden som bl.a. er et skifte i fokus fra samlingen til brugerne (Gaml & René Kristiansson, 2006, s.21). Deraf formodentlig rapportens titel, hvor fokus flyttes fra information som er nedfældet i dokumentet, til viden som opbygges i individets hoved. I en artikel i bibliotekspressen mener Gudiksen, at den bibliotekariske profession er som andre professioner i de senere år generelt sat under pres. For eksempel når det drejer sig om formidling. ( ) Det forventes, at man nu også kan beskrive og begrunde sin praksis, samt deltage i udviklingen af nye arbejdsområder i ofte mere og mere tværfaglige sammenhænge Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vejleder: Bo Skøtt. 16

17 (Gudiksen, 2007, s22). Gaml & René Kristiansson mener, at strategisk konversation kan anvendes til at skabe en ny sproglighed omkring den nye formidlingssituation i folkebibliotekerne. Pointen ligger i at påvirke beslutninger, handlinger og relationer i en gunstig strategisk retning. Denne strategiske konversation har til hensigt at perspektivere bibliotekarernes syn på omverdenen og være kritisk overfor deres nuværende formidling. (Gaml & René Kristiansson, 2006, s.23-24) Som jeg læser deres artikel, kunne dette omfatte bl.a. konversation om brugerne samt mulige samarbejdspartnere og samarbejdssteder i formidlingen af bl.a. skønlitteratur. Eksempelvis peger det igangværende projekt Den tredje vej på muligheden for at øge antallet af samarbejdssteder (http://dentredjevej.blogspot.com ). Men Gaml & René Kristiansson s artikel synes ikke at tage op, at bibliotekets brugere kunne inddrages i denne strategiske konversation, hvilket jeg synes er synd. For hvordan kan bibliotekarerne forstå brugernes behov, hvis bibliotekarerne ikke inviterer brugerne med i denne konversation? Øvrige refleksioner om fordele og ulemper ved smiley bogmærker se idékataloget s.15-s.17. Udover refleksionsafsnit, hvad har jeg lært ved at lave projektet på 7. semester? Det jeg ville have gjort anderledes er at få afklaret tidligere, hvad Viborg bibliotekets reelle hensigter og ønsker var til projektet. Så ville det have været nemmere at komme i gang og målrette opgaven. I bagklogskab manglede jeg at spørge, om bibliotekarer kunne vise mig kvantitativt statistik om serendipity formidling, der fx viser om formidlingsområdet Zonen på Aalborg hovedbibliotek virker. Statistik omhandlende serendipity ønskede man på Viborg bibliotek, men det blev jeg først klar over sent i forløbet. Jeg kunne have spurgt flere af bibliotekets bibliotekarer tidligere om deres ønsker til idékataloget, så deres ønsker i højere grad indgik i mine overvejelser. Som studerende har jeg erfaret, at det kan være svært at komme udefra og foreslå erfarne bibliotekarer nye måder at gribe formidlingen an på og få dem til at ændre årelange formidlingsmetoder uden at virke bedrevidende. Udfordringen er at respektere deres faglighed, men samtidig have en sund skepsis overfor det. For at komme igennem er det også vigtigt, at mit produkt er gennemskueligt og realiserbart, så produktet ikke ender sine dage på en støvet hylde! Professionsidealet må rumme såvel evnen til at træde effektivt ind i praksis som evnen til at træde ud af og forholde sig (kritisk) til praksis (Moring & Hedman, 2006, s.107). Et par friske øjne udefra kan nogle gange identificere ting på et bibliotek, som fastansatte bibliotekarer stirrer sig blind på. Her tænker jeg fx på smiley bogmærker (idé 3), opdelingen af udenlandsk skønlitteratur (idé 7) og genreopdeling af populære kærlighedslitteratur (idé 6). Som bibliotekarer på Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vejleder: Bo Skøtt. 17

18 Viborg bibliotek udtrykte i interview: men når man går i det samme, så ser man måske ikke så meget. Desuden har jeg erfaret på projektstedet, at et idékatalog ikke egner sig til bred formidling. En del bibliotekarer har ikke tid til at læse det. Tiden vil vise, om et PowerPoint show egner sig til en bred formidling, og så kan idékataloget fungere som et supplerende tilbud, som de kan læse, hvis de ønsker at vide mere om fx fordele og ulemper ved de praktiske ideer. KONKLUSION: Målet er at øge viden om serendipity. Har jeg så fået svar på min problemformulering? En øgning af viden hos bibliotekarerne er tænkt som en kombination af teori og praktiske ideer med vægt på, at idébeskrivelserne kan læses hurtigt ved hjælp af læsevejledningen. Mit idékatalog og opsummeringen af denne i PowerPoint præsentation kan anskues som en erstatning for et serendipity kursus for biblioteket. Hos Kolb bygger læring i høj grad på, at ny viden opnås ved konkret iagttagelse og afprøvning, hvilket i nogen grad legitimerer min realisering af tre af idékatalogets ideer, så bibliotekarerne kan iagttage og lade sig inspirere af mine ideer. I nogle tilfælde kan ny viden føles som et angreb på bibliotekarers identitet og fællesskab. Derfor blev der lagt vægt på, at bibliotekarernes teoriønsker blev opfyldt i idékataloget. Der kan identificeres flere grunde til, hvorfor skønlitteratur overhovedet skal formidles. Formålet med bibliotekernes formidling er bl.a. at fremme det, der i bibliotekslovens formålsparagraf kaldes oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Inspiration, bibliotekernes overlevelse og et alternativ til medierne er eksempler på andre årsager til formidling. En rød tråd i teorien omhandlende formidling i dag synes at være, at brugeren er i centrum på biblioteket. Dette harmonerer i høj grad med, at brugerne gør et serendipity fund. Nogle aktører peger på, at bibliotekarprofessionen bør forholde sig kritisk til egen formidling, men disse aktører lægger ikke vægt på, at brugerne kunne involveres i denne bibliotekarkonversation. Interviews var i første omgang mest tænkt som inspiration til nogle nye ideer, men da dette ikke virkede efter hensigten, valgte jeg i stedet også at bruge interviews bl.a. som feedback til mine egne ideers realiserbarhed. Denne opgaves validitet er blevet øget ved metodetriangulering, idet der er foretaget flere interviews og flere observationer. Af negative aspekter kan nævnes, at jeg pga. juletravlhed ikke fik mulighed for at fremlægge min PowerPoint præsentation med opsummering af idékataloget inden jeg skulle aflevere rapporten. En kritik af akademisering på min uddannelse kunne være, at de studerende ikke får en balance mellem det teoretiske og det praktiske arbejde. Det kunne eksempelvis være referencesamtalen. En fordel er, at du på 7. semester lærer at administrere, reflektere Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vejleder: Bo Skøtt. 18

19 over og evaluere et projektforløb, som kan betragtes som en forberedelse til projektforløb i arbejdsmæssig forstand. Min kalender i idé 1 (se bilag 2) skal ikke tages så bogstaveligt, at bibliotekaren fx skal udstille filosoffen Kant s værker, men mere nogle inspirationsaspekter, bibliotekarerne frit kan associere ud fra. Et problem med min kalender er, at den ikke er rettet mod lokaliteten Viborg bibliotek, men alle biblioteker i Danmark. Det kan også anses som en fordel, idet andre biblioteker kan bruge kalenderen online i Lokalisering af datoer til kalenderen har stillet krav til mine informationssøgningsevner på internettet. En fordel ved Søholm s kalender er, at der er tilføjet elementer fra andre områder som musik og film samt der er et afsnit om diverse litteraturpriser, og dette har jeg ladet mig inspirere af. Denne formidlingskalender kan forhåbentlig være en hjælp for bibliotekarerne i 2008, så adgangsvejene kan forbedres og serendipity fund blandt brugerne på biblioteket kan øges. Skønlitteratur til forældre på børnebiblioteket i idé 2 (se bilag 3 og 7) er et forsøg på at fange målgruppen forældre. Forældreudstillingen er i tråd med butiksindretning, hvor der udstilles komplementærvarer, fx vaskeposer og tøj. Forstået på den måde at hvis forældre går efter faglitterære forældrebøger, så får de evt. lyst til at låne skønlitteratur målrettet til forældre ved samme lejlighed. Forside formidling, som af Van Riel kaldes less is more er anvendt i forældreudstilling, fordi færre bøger kan give overskuelighed. Vandborg peger på, at en mere offensiv fysisk litteraturformidling er en vej frem for bibliotekerne med henvisning til den eksisterende offensive litteraturformidling på nettet. Med respekt for at forældre ofte er fortravlede, valgte jeg derfor offensivt at formidle bogliste samt lave udstilling primært med skønlitteratur under 300 sider. Begyndelsen af boglisten er bevidst uden emne, fordi det kan give en opdagende adfærd hos forældre, som opfordrer til serendipity fund (se bilag 3). Der er foreslået mange skønlitterære titler i boglisten, men jeg kan ikke vide, om det er læseønsker, før forældre er blevet adspurgt. Nogle ekstra plakater forskellige steder på Viborg bibliotek opfordrer ligesom den samme plakat i udstillingen (se bilag 6) forældre til at gøre et serendipity fund. Viborg biblioteks bibliotekarer bør være opmærksomme på at forholde sig mere aktivt til brugernes behov som fx brugerdeltagelse i formidlingen. Brugerstyret formidling i det fysiske biblioteksrum som fx smiley bogmærker kan ifølge Online Computer Library Center (OCLC) skabe brugerdialog, - udveksling og deltagelse. Ligeledes peger det nuværende biblioteksprojekt Den tredje vej på, at det fysiske bibliotek skal nytænkes. Nogle af Den tredje vejs forslag som fx formidling, hvor folk færdes, er Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vejleder: Bo Skøtt. 19

20 serendipity formidling med brugeren i centrum. Mere brugerstyret formidling med fx smiley bogmærker (se bilag 4 og 7), mere brugerstyret materialevalg samt mere formidling rettet mod specifikke målgrupper som fx forældre (se bilag 3 og 7) kunne være værktøjer, der kunne afprøves i en stræben mod Thorhauge s formidlingsideal, hvor bibliotekaren ved mest muligt om brugerne og materialerne. Det jeg ville have gjort anderledes er at få afklaret tidligere, hvad Viborg bibliotekets reelle ønsker var til mit projekt. Så ville det have været nemmere at målrette opgaven. I bagklogskab manglede jeg at spørge, om interviewede bibliotekarer kunne vise mig kvantitativ statistik om serendipity formidling. Desuden kan et par friske øjne udefra nogle gange identificere ting på et bibliotek, som fastansatte bibliotekarer stirrer sig blind på. Derudover har jeg erfaret, at et idékatalog ikke egner sig til bred formidling. Tiden vil vise, om et PowerPoint show egner sig til en bred formidling i januar Øvrige konklusioner kan ses i konklusionen s i idékataloget. KILDER: Bøger: Dehn-Nielsen, Henning. (1998). Dagen i dag. Danmark: Holkenfeldt. Goreman & Clayton. (1997). Qualitative research for the information professional. England: Library Association Publishing. Gynther, Esben & Krogh Schlosser, Jesper Krogh. (1994). Grundbog i detailhandel: Salgsassistentuddannelsen. Danmark: Forlaget '94. Illeris, Knud. (2001). Læring aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx. København: Roskilde Universitetsforlag. Informationsordbogen. (2002). Informationsordbogen: Ordbog for informationshåndtering, bog og bibliotek. København: Dansk Standardiseringsråd. Kristiansen, Søren & Krogstrup, Hanne Kathrine. (1999). Deltagende observation : Introduktion til en forskningsmetodik. København: Hans Reitzels Forlag. Kvale, Steiner. (1997). Interview. København: Hans Reitzel. Lov om biblioteksvirksomhed. (2000). Lov om biblioteksvirksomhed. Warrer Bertelsen, Ellen (Red.). København: Biblioteksstyrelsen. Merton, Robert K. & Barber, Elinor. (2004). The travels and adventures of serendipity. Princeton, New Jersey: Princeton University Press. Politikens Nudansk ordbog. (2000). Politikens Nudansk ordbog med etymologi. Becker-Christensen, Christian (hovedredaktør). København: Politiken. Rescher, Nicholas. (1995). Luck : The brillant randomness of everyday life. USA: University of Pittsburgh Press. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vejleder: Bo Skøtt. 20

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket 2009 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket i Esbjerg Stine Hove Nielsen Danmarks Biblioteksskole Aalborg 2 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006.

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Introduktion Aktuelle projekter på NJL Hvad er et aktuelt og relevant

Læs mere

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse BILAG 1 Projektplan Målbeskrivelse Problemfelt og problemstilling - hvilken type behov er opstillet fra projektstedet, og i hvilket fagligt område befinder dette sig indenfor. Formålet for dette projekt

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

3 (store reoler med skråhylder)

3 (store reoler med skråhylder) Bilag 3 - Observationsskema: Udfyldte SKEMA TIL FORMIDLINGSANALYSE Albertslund bibliotek d 12. marts. FYSISK FORMIDLING FASTE UDSTILLINGER: Hvilke faste udstillinger: SKIFTENDE UDSTILLINGER: Hvilke skiftende

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen

Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen Indledningsvis skal det bemærkes, at Handelshøjskolens Bibliotek i Århus (HBÅ) adskiller sig på en del områder fra de tre andre biblioteker, som vi har arbejdet sammen

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Lær at søge effektivt!

Lær at søge effektivt! Lær at søge effektivt! Her i folderen får du: Tips og tricks til, hvordan du bedst søger information. En præsentation af gode databaser til informationssøgning. Bliv oprettet som bruger på Aarhus Kommunes

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Projektplan. Målbeskrivelse.

Projektplan. Målbeskrivelse. Projektplan. Målbeskrivelse. Problemfelt. Det centrale problemfelt er, at Litteraturfestivalen Ordskælvs målgruppe er unge mellem 15 og 30 år. Denne gruppe af mennesker har det været arbejdsgruppens primære

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium. dk Tlf. 97 92 34 88 Mail: post@thisted-gymnasium.dk Indholdsfortegnelse Reglerne

Læs mere

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 11-05-2015 Affaldshåndtering Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 Hans Rasmussen & Kevin Kumar ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Affaldshåndtering i Grønsted kommune... 2 Krav... 2 Design...

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14 HTX

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

KØGEBIB NEXTGEN CONNECT, CHILL & GROW. Process Paper. Group: Dk3 Charlotte Elvira Rasmussen Jennifer Venia Olsen Stephan Christensen

KØGEBIB NEXTGEN CONNECT, CHILL & GROW. Process Paper. Group: Dk3 Charlotte Elvira Rasmussen Jennifer Venia Olsen Stephan Christensen KØGEBIB NEXTGEN CONNECT, CHILL & GROW Process Paper Group: Dk3 Charlotte Elvira Rasmussen Jennifer Venia Olsen Stephan Christensen Module: T2013 1 PROBLEMFORMULERING Biblioteket har en udfordring i forbindelse

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Projektets mål Projektet tager afsæt i afprøvning af et nyt medie som en anderledes formidlingsform: et digitalt magasin der indeholder video,

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer,

Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer, Vaerkto/jskasse Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer, allevaerkto/jerne. Her finder I en samlet oversigt over værktøjerne til de forskellige faser i arbejdsprocessen. Værktøjerne kan bruges, når I laver opgaver

Læs mere

10-trins raket til logo-design

10-trins raket til logo-design 10-trins raket til logo-design Stjerne-modellen Dette notat er udarbejdet i forbindelse med foredrag og kurser som supplement til bogen Virksomhedens logo. Ideen er, at det skal fungere sammen med bogen,

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Øvelse 3. Interview. Udarbejdet for Menneske-Maskin Dialog ved DTU. Januar 2002

Øvelse 3. Interview. Udarbejdet for Menneske-Maskin Dialog ved DTU. Januar 2002 Øvelse 3 Interview Udarbejdet for Menneske-Maskin Dialog ved DTU Januar 2002 Udarbejdet af Gruppe 18 ved Ida Cecilie Willemoes-Wissing og Jonas Rabbe Indhold 1. Fremgangsmåde 3 1.1. Anvendt metode 3 1.2.

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan

Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Da jeg ansøgte, The Scandanavia- Sasakawa foundation om et legat, var at mindske det lån, jeg har været nødt til at tage for at dække

Læs mere

Skrivning af fagprøve. Det er ikke en disputats!

Skrivning af fagprøve. Det er ikke en disputats! Skrivning af fagprøve Det er ikke en disputats! Formål med fagprøven Fagprøven har til formål at evaluere elevens opnåede faglige, generelle og personlige kvalifikationer inden for kontor- og handelsuddannelsen.

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET

BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET MINDSPOT.dk Redaktion: Mindspot Layout: IT & Kommunikation Tryk: Lasertryk Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket Møllegade 1, 8000 Århus C +45 8940 9274

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vodskov Det åbne bibliotek. Det erhvervsrelaterede projekt. Bo Skøtt, Danmarks Biblioteksskole

Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vodskov Det åbne bibliotek. Det erhvervsrelaterede projekt. Bo Skøtt, Danmarks Biblioteksskole Udarbejdet af: Studie: Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Hold/Årgang: 2 / 2005 Titel: Fag: Vejleder: Kontaktperson: Vodskov Det åbne bibliotek Det erhvervsrelaterede projekt Bo Skøtt, Danmarks Biblioteksskole

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Kend dine brugere Om brugertest 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Andreas Frandsen, Ninette Nielsen Agnete Gnistrup, Senia Lundberg Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Valg

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Tema Læring: Arbejdsmønstre

Tema Læring: Arbejdsmønstre Tema Læring: Arbejdsmønstre Formålet er, at eleven lærer at anvende viden om læreprocesser til at styrke egen læring og kan tage medansvar for egen læreproces. Det er generelt vigtigt, at det af opgaveforlægget

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

FORMIDLINGSBYEN - Refleksioner over redskabets teoretiske, metodiske og metaforiske byggestene.

FORMIDLINGSBYEN - Refleksioner over redskabets teoretiske, metodiske og metaforiske byggestene. FORMIDLINGSBYEN - Refleksioner over redskabets teoretiske, metodiske og metaforiske byggestene. Hvad er FORMIDLINGSBYEN? FORMIDLINGSBYEN er tænkt som et processuelt projektredskab, der ikke giver endegyldige

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

som producent Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Slides på www.jeppe.bundsgaard.

som producent Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Slides på www.jeppe.bundsgaard. Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Titel og eleven Digital dannelse som producent Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Ny skriftlighed i studieretningen IBC

Ny skriftlighed i studieretningen IBC Ny skriftlighed i studieretningen IBC Projektnummer 128981 Lise Fuur Andersen lfan@ibc.dk Lisbeth Pedersen lpe@ibc.dk Inger Ernstsen ier@ibc.dk Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere