Projektrapport: Bibliotekar under et interview: Vi har jo forældrehylde dernede, men den ser lidt forkølet ud.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektrapport: Bibliotekar under et interview: Vi har jo forældrehylde dernede, men den ser lidt forkølet ud."

Transkript

1 Projektrapport: Navn: Christopher Dungey Projektets titel: Serendipity og skønlitteratur på Viborg bibliotek Projektsted: Viborg Bibliotek Uddannelsessted: Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Semester: 7. semester Vejleder: Bo Skøtt Måned/år: 3. januar 2008 Bibliotekar under et interview: Vi har jo forældrehylde dernede, men den ser lidt forkølet ud. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vejleder: Bo Skøtt. 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORSIDE..1 INDHOLDSFORTEGNELSE..2 ABSTRACT Indledning PROBLEMFORMULERING Refleksioner over problemformuleringsprocessen METODE Læsevejledning Afgrænsning Ord i opgaven Empiri Litteratursøgningsafsnit Teori Refleksioner over brugen af min biblioteks- og informationsvidenskabelig viden i det erhvervsrelaterede projekt Ønsker fra projektstedet Refleksioner over interviews Refleksioner over observationer Refleksioner over observationer under praktik....9 Refleksioner over udformningen af idékataloget....9 Formidlingsbegrebet på biblioteket....9 Hvorfor overhovedet formidle skønlitteratur på biblioteket? Refleksioner over samarbejde og projektforløbet.. 11 Fordele og ulemper ved det erhvervsrelaterede projekt som afsluttende led i min uddannelse Refleksioner over de tre realiserede ideer Refleksioner Skønlitteratur formidlingskalender for 2008 (idé 1 i idékatalog)..12 Refleksioner Skønlitteratur til forældre på børnebiblioteket (idé 2 i idékatalog) 14 Refleksioner smiley bogmærker (idé 3 i idékatalog) Udover refleksionsafsnit, hvad har jeg lært ved at lave projektet på 7. semester? 17 KONKLUSION KILDER Bøger Artikler Netpublikationer Andre kilder...23 Bilag: Bilag 1: Formulering af Viborg bibliotek i projektdatabasen.... Bilag 2: Skønlitteratur formidlingskalender Bilag 3: Bogliste: Skønlitteratur til forældre.. Bilag 4: Eksempler på smiley bogmærker Bilag 5: Interviewguide.. Bilag 6: Forældreplakat.. Bilag 7: Fotos fra Viborg bibliotek: Forældreudstilling på Viborg biblioteks.. børnebibliotek, smiley bogmærker ved afleveringsområdet Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vejleder: Bo Skøtt. 2

3 ABSTRACT: Serendipity og relaterede begreber og sammenhængen mellem disse diskuteres i idékataloget. På den baggrund diskuteres appliceringen af et serendipitybegreb i det fysiske biblioteksrum på Viborg bibliotek og en række praktiske ideer præsenteres i idékataloget sammen med fordele, ulemper og inspirationen til ideerne. Empiri består af kvalitative interviews og ustrukturerede observationer på fire folkebiblioteker. Denne empiri fungerede som feedback og inspiration. I projektrapporten analyseres de tre realiserede ideer, og der reflekteres og evalueres over projektforløbet, det erhvervsrelaterede projekt samt egen læring. Indledning: Serendipity eller på dansk serendipitet forstås i denne opgave i forhold til biblioteket som: Det fænomen at man kan have held til at gøre værdifulde opdagelser eller få nyttige informationer uden systematisk at søge ( ) (Informationsordbogen, 2002, s ). For øvrig diskussion af serendipity og relaterede begreber se idékataloget s.4-9. I projektdatabasen har Viborg bibliotek(herefter biblioteket) formuleret tekst (se bilag 1). Serendipity er et begreb, som biblioteket ønsker at arbejde mere systematisk med. De ønsker at få begrebet konkretiseret. Biblioteket er kede af, at de bliver en afhentningscentral, hvor brugerne bestiller materialerne over nettet og hurtigt henter dem uden at se de udstillede materialer. De ønsker at brugerne bliver noget længere på biblioteket. Min kontaktperson har fortalt, at de primært ønsker at bruge mit idékatalog som inspiration, så bibliotekarerne selv kan arbejde videre med serendipity. Viborg kommune består pr. 1. januar 2007 af indbyggere, hvoraf de er bosat i Viborg. Biblioteket indeholder bl.a. et voksen skøn-og faglitteraturområde, børneafdeling og musikafdeling. Skønlitteraturen er systematiseret i en traditionel A-Å opstilling, hvor bl.a. krimi og fantasy er udtaget og opstillet genremæssigt. Viborg er ikke en universitetsby, men der er til gengæld 31 folkeskoler, 21 ungdomsuddannelsesinstitutioner, 19 ældrecentre og ca arbejdspladser i Viborg kommune. (www.viborgbib.dk). Det betyder, at der er mange forældre. Skønlitteratur til forældre på børnebiblioteket (se s.13 i idékataloget) er et forsøg på at fange målgruppen forældre. Biblioteket deltager i et projekt, som flere biblioteker er med i, som hedder Den tredje vej, som interviewede bibliotekar i Aalborg også har introduceret mig til. Formålet med Den tredje vej er at give nogle bud på det fremtidige fysiske bibliotek. En af de spæde ideer er Det fragmenterede bibliotek, hvor bibliotekarer kan møde brugerne i det daglige og fx formidle sportsbøger til en Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vejleder: Bo Skøtt. 3

4 sportsbegivenhed (http://dentredjevej.blogspot.com). Sportsbøger eksemplet og min udstilling med skønlitteratur til forældre på børnebiblioteket er begge i høj grad serendipity. Den tredje vej er i tråd med rapporten Fra information til viden, hvor der i udviklingen af folkebibliotekerne peges på behovet for partnerskaber både inden for og uden for bibliotekssektoren (Fra information til viden, 2006, s.21). Mit projekt synes også at være aktuelt på Viborg bibliotek af en anden årsag. Det drejer sig om, at bibliotekarerne i december 2007 har haft diskussioner om, at indgangsområdet skal ændres. Forhåbentligt kan idékataloget bruges i den sammenhæng til igangværende formidlingsovervejelser. Jeg vil nu gå videre med problemformulering og metode. PROBLEMFORMULERING: Blandt folkebibliotekarerne der formidler skønlitteratur i det fysiske rum på Viborg bibliotek, hvordan kan viden om serendipity øges? Refleksioner over problemformuleringsprocessen: Ordet udbygge, som er nævnt i målbeskrivelsen i projektplanen, blev overvejet til problemformulering, da udbygge efter min opfattelse ikke er så ladet et ord som forbedres. For det første er det ikke sikkert, at mine forslag opfattes som en forbedring hos alle. For det andet betyder anvendelsen af udbygge, at der sandsynligvis er mindre chance for at fremstå som bedrevidende overfor bibliotekarerne. Denne problemformulering blev lavet om efter kritik af vejlederen til fordel for hvordan kan viden om serendipity øges. Målet var stort set det samme produkt som i målbeskrivelsen i projektplanen, men formuleret på en mere letforståelig måde. Da idékataloget indeholder både teori og praktiske ideer, kunne jeg have formuleret problemformuleringen mere præcist: hvordan kan teoretisk og praktisk viden om serendipity øges? At teori og praktisk viden går hånd i hånd gælder både for studerende og erfarne bibliotekarer: mennesket tilegner sig viden gennem praksis, via oplevelser og erfaringer, og ikke kun via det der meddeles ( ) i skrift og tale (Moring & Hedman, 2006). Psykologen David Kolb forstår læring som en erfaringsproces, hvori der indgår fire stadier: fra konkret oplevelse over reflekterende observation og abstrakt begrebsliggørelse til aktiv eksperimenteren og herfra igen tilbage til ny konkret oplevelse (Illeris, 2001, s.34). Her synes læring i høj grad at bygge på, at ny viden om fx serendipity hos en bibliotekar opnås ved konkret iagttagelse og afprøvning af ny formidlingspraksis på biblioteket, hvilket i nogen grad legitimerer min realisering af tre af idékatalogets ideer, så bibliotekarerne kan iagttage og lade sig inspirere af mine ideer. Et element som Kolb ikke har med i sin læringsteori er den sociale dimension, som Illeris påpeger (Illeris, 2001, s.35). En bibliotekars viden kan være knyttet til deres Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vejleder: Bo Skøtt. 4

5 identitet og et bibliotekarisk fællesskab (Moring & Hedman, 2006). I nogle tilfælde kan ny viden føles som et angreb på deres identitet. Derfor blev der lagt vægt på, at bibliotekarernes teoriønsker blev opfylde, og idékataloget i høj grad er et frivilligt tilbud til bibliotekarerne. Det var en udfordring, at problemformuleringen handler om at øge bibliotekarers viden, mens serendipity begrebet hovedsageligt drejer sig om brugeren. METODE: Læsevejledning: Hensigten er, at idékataloget først læses, hvorefter refleksioner over idékataloget læses i projektrapport. Rapporten er delt op i to overordnede dele: Det metodiske frem til s.9 samt de tre realiserede ideer fra s Afgrænsning: Jeg vil besvare problemformuleringen ved hjælp af studier af begrebet serendipity og relaterede termer (indirekte formidling, græsse, browse, held) i idékataloget. Ideer fra idékatalog vil evt. også kunne bruges på andre folkebiblioteker. Idékatalog opgavetypen blev valgt, da dette var ønsket i projektdatabasen. (se bilag 1). Den øvrige afgrænsning er den fysiske voksen skønlitteratur på folkebiblioteket Viborg bibliotek, samt at øgning af viden om serendipity henvender sig til bibliotekarerne, som formidler voksen skønlitteratur i dette fysiske biblioteksrum. I rapporten er der afgrænset til refleksion over de tre realiserede ideer. De øvrige ideer diskuteres i idékataloget. Ord i opgaven: Ligesom i Kommunernes Landsforenings trafiktælling er brugere anvendt som en samlebetegnelse for lånere og besøgende på biblioteket (KL, 2004). Da browsing og serendipity ikke nødvendigvis indebærer et lån. For læsevenlighedens skyld anvendes det engelske ord serendipity i stedet for det danske ord serendipitet, da serendipity er det hyppigst brugte af de to ord i litteraturen. De to ord forstås som synonymer. Der vælges at omtale projektstedet som Viborg bibliotek, da der var uklarhed på projektstedet, om det var et centralbibliotek eller ej. Bilagene 2 og 3, som omtales som uddrag i idékataloget, er erstattet i 3. januar afleveringen med de færdige bilag, som blev realiseret efter 3. december. Empiri: Jeg interviewede bibliotekarer på fire biblioteker samt én boghandler og spurgte, hvilke nuværende og/eller tidligere gode erfaringer og udfordringer de havde i forhold til, at brugere møder noget uventet skønlitteratur. Jeg spurgte blandt andet i de interviews, hvad der fungerer i forhold til serendipity og skønlitteraturformidling på deres bibliotek og boghandel, og hvorfor de interviewede tror det virker. Denne nye viden kombineret Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vejleder: Bo Skøtt. 5

6 med feedback til mine egne ideer, ustrukturerede observationer på de fire biblioteker samt relevant teori kunne jeg anvende som inspirationskilde til at udvikle nogle idékatalogforslag, som passer til Viborg biblioteks fysiske rum. Jeg lavede kvalitative interviews på Viborg bibliotek, Aalborg hovedbibliotek, Frederikshavn bibliotek og Silkeborg bibliotek og transskriberede disse interviews i oktober Jeg startede med et interview på Viborg bibliotek for at udelukke formidlingsgentagelser i idékatalog. Antallet af biblioteker, som blev opsøgt, afhang meget af, om bibliotekerne havde tid samt hvor meget viden de enkelte interviews gav. GAD boghandel i Aalborg beskrev deres nuværende formidlingstiltag i november Da min problemformulering drejer sig om at øge viden om serendipity, blev det besluttet at opsøge bibliotekarerne på biblioteket igen i november Tillægsspørgsmål og supplerende interviews med bibliotekarerne var en hjælp, så det blev lettere at målrette teoridelen i idékataloget. Se disse spørgsmål sidst i interviewguide i bilag 5. Litteratursøgningsafsnit: Jeg startede med at lave en blokstrategi, hvor de udvalgte emneord blev brugt i litteratursøgningerne. Der blev søgt i på Aalborg universitetsbibliotek, forskellige bibliotekers samt biblioteksrelevante hjemmesider, søgninger i Google, litteraturlister fra de indhentede dokumenter. Derudover har jeg benyttet mig af vejlederens forslag samt tekster fra tidligere semestre. Teori: Begrebsmæssigt lægges størst vægt på begrebet serendipity, da ordet indgår i teksten i projektdatabasen i bilag 1 samt min problemformulering. Til interviews og observationer blev der anvendt relevant teori fra 3. semester, bl.a. bøger af Goreman & Clayton samt Kvale. I idékataloget og rapporten er det nutidig forskning om bl.a. formidling fra 1990erne og frem, som diskuteres, som er relevant i forhold til problemformuleringen. Jeg har brugt biblioteksskole adjunkt, ph.d. Björneborn samt Van Riel, initiativtager til det engelske firma opening the book, som begge arbejder med fysisk formidling på biblioteket. Desuden har jeg anvendt detailhandelsteori og museumsteori for at få ideer til nye vinkler at formidle skønlitteraturen på biblioteket. Andet teori og netpublikationer er blevet brugt i forbindelse med diskussion af begreber, ideer og refleksion. Refleksioner over brugen af min biblioteks- og informationsvidenskabelig viden i det erhvervsrelaterede projekt: Biblioteksloven blev anvendt for at illustrere ulemper ved detailhandelsteori, hvis værdier ikke kan overføres direkte til biblioteker. Desuden forskningsmetodeteori fra 3. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vejleder: Bo Skøtt. 6

7 semester fx af Kvale samt Goreman & Clayton. Kildekritiske kompetencer blev anvendt ved kritisk at diskutere teorier fra flere vinkler. Eksempelvis i forhold til det mangetydige begreb serendipity, som blev analyseret teoretisk og appliceringen af begrebet i praksis blev ligeledes diskuteret. Der er blevet brugt viden om informationssøgning og strukturering af en universitetsopgave. Ønsker fra projektstedet: En del af bibliotekarerne har givet udtryk for i november, hvad de teorimæssigt kunne tænke sig at vide om serendipity. Nogle kendte i større eller mindre omfang serendipity, mens andre kun havde begrænset viden om begrebet. Min kontaktperson fortalte, at det kun var én af deres bibliotekarer, som havde været på kursus om serendipity, hvorfor hun blev interviewet i oktober. Nogle af bibliotekarerne ønskede at vide mere om forskellige aspekter vedrørende serendipity. For eksempel om serendipity bare er et nyt ord for det samme, som de i forvejen arbejder med i skønlitteraturformidlingen. Man ville også gerne have en mere præcis definition på serendipity, og hvad forskellen på indirekte formidling og serendipity er. Disse ønsker er blevet belyst i afsnittet Serendipity et nyt begreb på biblioteket samt i Forskellen på begreberne afsnittene i idékataloget. Det var også et ønske, at man fik noget kvantitativt statistik om serendipity, som jeg har belyst med henvisning til Björneborns og Windings projekter (se idékatalog s.5-7). Desuden ønskede flere bibliotekarer nogle praktiske eksempler på, hvordan man bruger serendipity i formidlingen. Det har jeg beskrevet i idéafsnittene i idékataloget s Refleksioner over interviews: Af etiske årsager har jeg valgt at anonymisere interviewpersonerne. To eller tre interviewpersoner blev ønsket til hvert interview frem for én interviewperson, så svarene kunne blive mere nuancerede. Ønsket blev opfyldt bortset fra et interview. Fordelen ved kvalitative interviews var, at de kunne give et relativt hurtigt indblik i forskellige nuværende og tidligere formidlingserfaringer på de forskellige biblioteker. (Goreman & Clayton, 1997, s.124) Til forskel fra fx spørgeskemaer, som giver forsinkede svar. Desuden kunne interviews supplere mine ustrukturerede observationer på de fire biblioteker, så jeg kunne spørge ind til fordele, ulemper, årsagen til og effekten ved forskellige typer skønlitteraturformidling. Under alle fire interviews anvendte jeg den halvstrukturerede interviewmetode, som er baseret på muligheden for at forfølge uventede spor fra de interviewede og stille spørgsmål, der ikke er forberedt på forhånd (Kvale, 1999, s.119). Denne interviewmetode blev anset som mest velegnet, da det gav de interviewede og jeg frihed til at forfølge spor, der dukkede Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vejleder: Bo Skøtt. 7

8 op undervejs. Der blev bevidst stillet mange interviewspørgsmål. Tanken var, at det var bedre at stille for mange end for få spørgsmål, så der var noget at arbejde med i analysen. Dog lod jeg de interviewede tale frit, hvis det var relevant, som fx om projektet Den tredje vej, som ikke var forberedt i interviewguide. Se bilag 5 for interviewguiden. Tendens i interviews var, at bibliotekarer forholdsvist ukritisk hyldede deres eget biblioteks formidling. Dette var jeg forberedt på. Deres bibliotek fremstår i et bedre lys, hvis de snakker om succeshistorier. Det var så min opgave i interviewene at være kritisk overfor deres kommentarer med henblik på at prøve at skabe en højere grad af validitet og troværdighed i deres interviewsvar, så også mindre vellykkede tiltag kom frem i lyset (Goreman & Clayton, 1997, s.57). Denne opgaves validitet er blevet øget ved metodetriangulering, idet der er foretaget flere interviews og flere observationer (Goreman & Clayton, 1997, s.186). Det blev klart, at der ingen garanti er for, at serendipity skønlitteratur succeser på andre biblioteker vil lykkes på Viborg bibliotek. Formidling er situationsafhængigt, for eksempel fik jeg at vide i interviews i Aalborg og Viborg, at det går godt med udlån af kviklån i Aalborg, men mindre godt med kviklån i Viborg. Praktik og interviews på de fire biblioteker var med til at udelukke, hvad jeg i hvert fald ikke skulle foreslå i idékatalog. Interviews var i første omgang mest tænkt som inspiration til nogle nye ideer, men da dette ikke virkede efter hensigten, valgte jeg i stedet også at bruge interviews bl.a. som feedback til mine egne ideers realiserbarhed. Det viste sig mere udbytterigt, at jeg selv beskrev en idé og lod bibliotekarerne associere ud fra den konkrete idé. Eksempelvis blev plakat med påskrevet hjemmeside frarådet i et af interviewene, da det ikke er muligt at klikke sig videre på en fysisk plakat. Desuden blev forældreideen (idé 2) samt storskærmideen (idé 5) forbedret under interviewet på Silkeborg bibliotek jf. idékataloget. På den måde fungerede interviews som et filter. Det viste sig at være nyttigt, at jeg havde valgt at interviewe nogle bibliotekarer med erfaring indenfor skønlitteraturformidling. At prøve at forkaste egne ideer ved at se kritisk på dem sammen med bibliotekarerne var bestemt med til at styrke flere af ideerne og forkaste andre. Desuden kunne nogle af de interviewede bibliotekarer bruge mine ideer som ny inspiration til eget arbejde. De supplerende interviews i november var ikke planlagt, men vigtige, da det blev vurderet, at man ikke kan øge viden om serendipity tilfredsstillende, før man er klar over den nuværende viden og vidensbehovet. Refleksioner over observationer: Ustrukturerede observationer (Goreman & Clayton, 1997, s.105) på bibliotekerne var en mulighed for at give bibliotekarerne lidt konstruktiv kritik til deres indretning og Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vejleder: Bo Skøtt. 8

9 formidling. Disse observationer på de tre biblioteker i Frederikshavn, Aalborg og Silkeborg var ikke planlagt, men da jeg alligevel var rejst til disse biblioteker, så var det logisk at se med egne øjne, hvordan de formidlede på nye, kreative og anderledes måder. Observationerne kunne bruges til at forholde mig kritisk til interviewudsagnene. Observationerne af bibliotekerne gav nogle ideer, som ikke blev diskuteret under interviewene, så på den måde supplerede observationer mine interviews. For eksempel opstod indgangspartiideen (idé 4), storskærmideen (idé 5) samt papirflagideen (idé 7) ved observation. Refleksioner over observationer under praktik: Grundet jeg var i praktik på Viborg bibliotek i to uger i juni 2007 har jeg anvendt cand.mag. Kristiansen s & ph.d. Krogstrup s bog Deltagende observation. Da jeg stadig ikke havde færdigformuleret min problemformulering i juni 2007, kunne jeg alligevel bruge denne praktik til at lave såkaldte ustrukturerede observationer i naturlige omgivelser, hvor jeg var deltager på biblioteket, hvilket i ustruktureret observation anses for at være dag til dag rutiner (Kristiansen & Krogstrup, 1999, s.57-58). Eller som en bibliotekar udtrykte: indledende knæbøjninger! Jeg optrådte som kendt på Viborg bibliotek, da de andre bibliotekarer var klar over, at jeg bl.a. brugte praktikken på at observere indretningen, bruger og bibliotekaradfærd, så der kunne foreslås ændringer hen i mod mere serendipity. Jeg havde fx ikke genereret viden om social adfærd og hørt, hvad forskellige medarbejdere mente om indretningen på Viborg bibliotek, hvis jeg kun havde lavet interviewet med de to bibliotekarer i Viborg i oktober Det blev også observeret, hvordan Viborg bibliotek administrativt hænger sammen under praktikken. Refleksioner over udformningen af idékataloget: Mit idékatalog med teori og praktiske eksempler kan anskues som en erstatning for et serendipity kursus for Viborg biblioteks bibliotekarer. Disse bibliotekarer skal vænne sig til at være opmærksomme på at forholde sig mere aktivt til brugernes behov som fx brugerdeltagelse i formidlingen. I idékataloget er selve ideerne kort beskrevet for læsevenlighedens skyld. Dette er forklaret i læsevejledningen jf. s.3 i idékataloget. Idékatalogets metodeafsnit er blevet forkortet i idékataloget til den 3. januar, da det blev vurderet, at metoden i 3. december idékataloget var for opfattende for målgruppen bibliotekarer. Grunden til dette er, at jeg planlægger at sende idékataloget til alle de bibliotekarer, jeg interviewede samt evt. formidle idékataloget online. For øvrig teori om begrebet serendipity mm. henvises til idékatalog s.4 og frem. Formidlingsbegrebet på biblioteket: Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vejleder: Bo Skøtt. 9

10 Gudiksen, lektor ved Danmarks Biblioteksskole, mener formidling i bred forstand er et diffust begreb og har en situationsafhængig karakter. Vi formidler igennem informationer, budskaber, viden, oplevelser m.m. I en formidlingssammenhæng bliver det af afgørende betydning, hvordan relationerne mellem det der formidler, det der formidles og det der formidles til forstås (Gudiksen, 2005, s ). Formålet med bibliotekernes formidling er bl.a. at fremme det, der i bibliotekslovens formålsparagraf kaldes oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet (Lov om biblioteksvirksomhed, 2000). i den skønlitterære sammenhæng definere formidling som kommunikation om bibliotekernes muligheder ( ) (Thorhauge, 1995, s.175). En af de muligheder bibliotekerne har er ifølge direktør for biblioteksstyrelsen: stædigt at gøre opmærksom på, at der findes andre problemstillinger, end dem medierne til stadighed underholder publikum med (Thorhauge, 1995, s.188). Det vil sige en årsag til, hvorfor bibliotekarer skal formidle. Nogle gange kan det være lettere at se på tingene omvendt. Hvad kan det være, der gør, at formidling ikke fungerer optimalt? Kulturelle forskelle mellem formidler og modtager eller fx flertydighed i budskabet kan skabe en ikke optimal formidling. (Gudiksen, 2005). Vandborg, konsulent ved biblioteksstyrelsen, peger på, at en mere offensiv fysisk litteraturformidling er en vej frem for bibliotekerne med henvisning til den eksisterende offensive litteraturformidling på nettet. Til forskel fra den neutrale bibliotekar som selv lader folk vælge materiale, så mener Vandborg, at bibliotekaren skal være mere opsøgende i forhold til brugerne i den direkte formidling (Vandborg, 2001, s.650). Herved kan skønlitterære serendipity fund ske for brugeren i den direkte formidling, som bibliotekaren tilbyder. Hvorfor overhovedet formidle skønlitteratur på biblioteket?: Der kan identificeres flere grunde: 1.) At man gerne vil have brugerne kommer igen på biblioteket, som interviewet bibliotekar fortalte. En teori der lige så godt kunne stamme fra detailhandlen: Kunderne skal gerne få lyst til at gå ind i butikken, og føle sig så godt tilpas, at de får lyst til at komme igen (Tjærby, Olesen og Kristensen, 1993). 2.) Biblioteket ønsker at inspirere brugere, og dette er jo netop hvad bibliotekarerne forsøger med serendipity formidling. 3.) Bibliotekerne vil gerne øge udlånstallet, fordi bevillinger til biblioteker afhænger af dette. 4.) Biblioteket ønsker at formidle kulturarven, klassikere eller anden ældre litteratur evt. kombineret med nyere skønlitteratur. Dette skal også ses i sammenhæng med, at litteraturens levedygtighed i høj grad afhænger af, hvilken litteratur vi som kultur vælger at holde i live (Højrup, 2001, s.33). 5.) En interviewet bibliotekar opfattede det som en bibliotekarisk pligt at formidle skønlitteraturen og som noget, brugerne forventede. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vejleder: Bo Skøtt. 10

11 Refleksioner over samarbejde og projektforløbet: Af positive kommentarer til forløbet er chancen for at være i praktik i to uger på projektstedet. Desuden har biblioteket givet mig frie hænder til at udforme ideerne, som jeg ønskede, og dette hang fint sammen med frihed fra skolens side til at lave et produkt. Af negative aspekter kan nævnes, at jeg pga. juletravlhed ikke fik mulighed for at fremlægge min PowerPoint præsentation med opsummering af idékataloget inden jeg skulle aflevere rapporten. Dette betød, at jeg ikke fik en optimal evaluering af projektforløbet på projektstedet samt reaktioner til formidlingsideerne. Dog har mine kontaktperson og en anden bibliotekar givet mig noget kritisk respons til de realiserede ideer. Eksempelvis mente kontaktperson, at de tre realiserede ideer er ret nemme at gå til i det praktiske bibliotekararbejde samt at teorien hænger fint sammen med de praktiske formidlingsforslag i idékataloget. Kontaktperson mente afsnit om aktører udenfor bibliotekets mure (s.9 i idékatalog) var fint i tråd med projektet Den tredje vej, som beskrevet i indledningen, og hun mente, at jeg skulle fokusere på dette aspekt i PowerPoint. Efter aftalt PowerPoint præsentationen i januar for bibliotekarer der formidler skønlitteratur, vil jeg tilbyde at udlevere idékataloget til interesserede, som endnu mangler den. Det blev ikke skrevet ind i GANNT skemaet, at jeg skulle lave en PowerPoint, men kun at jeg skulle høre respons til produktet, hvilket jeg fortryder. Opfyldelsen af GANNT skemaets krav forløb tilfredsstillende, da det blev valgt fra start at skrive datoerne frem, så der var plads til eksempelvis en sygdomsperiode. Det var en ulempe, at der under interviewet på Viborg bibliotek var et manglende kendskab til mit projekt. Der gik lidt kludder i kommunikationen, hvilket betød, at projektplanen ikke var blevet læst inden interviewet på Viborg bibliotek. Dette blev der rettet op på i de følgende tre interviews, hvor der blev mailet projektplan og/eller forklaret formålet med interviews. (se bilag 5) En blog blev oprettet som en form for dagbog til refleksioner, ideer og statusbeskrivelser, men det blev droppet undervejs, da det viste sig at være for tidskrævende at skulle opdatere ( ). I stedet blev dagbogen løbende ført i et word dokument. Det var en ulempe, at min kontaktperson var musikbibliotekar, når projektemnet var skønlitteratur. Eventuelt ville det have været mere lærerigt, hvis min kontaktperson formidlede skønlitteratur. Fordele og ulemper ved det erhvervsrelaterede projekt som afsluttende led i min uddannelse: En fordel er, at du tvinges til at få praktisk erfaring på et projektsted, som du tilknyttes, hvor du får lov til at afprøve din teoretiske viden i praksis. Denne tilknytning kan evt. føre til en senere ansættelse på projektstedet. Desuden får du for en gangs skyld lov at Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vejleder: Bo Skøtt. 11

12 lave et produkt med begrænsninger du selv opstiller med vejlederen. Friheden du har med produktet kan også anskues som en ulempe, fordi der er få retningslinjer. Det var en hjælp at have en vejleder, som kunne forklare de noget diffuse krav til produktet samt kunne give konstruktiv kritik og nogle forslag til relevant litteratur. Endnu en fordel er, at du på 7. semester lærer at administrere, reflektere over og evaluere et projektforløb, som kan betragtes som en forberedelse til projektforløb i arbejdsmæssig forstand. En ulempe ved 7. semester er, at du ikke får øvelse i at besvare brugerspørgsmål, da der ikke er skemalagt en decideret praktik. Hvis du ønsker praktisk bibliotekarerfaring under uddannelsen må du selv forhandle dig til et praktikophold eller evt. prøve at få et studiejob. Dette skal ses som et resultat af, at bibliotekaruddannelsen er blevet mere akademisk i de senere år: Akademiseringen indebærer et skift fra at se praktisk viden som vigtig, til at den videnskabelige viden er blevet den afgørende autoritetsform i professionen (Moring & Hedman, 2006, s.97). En kritik af denne akademisering kunne være, at de studerende ikke får en balance mellem det teoretiske og det praktiske arbejde. Det kunne eksempelvis være referencesamtalen, der ikke kan læres, før du ved, hvad det indebærer (Moring & Hedman, 2006, s.110). Et praktikophold kan være en god forberedelse til arbejdsmarkedet. Derudover ligger det erhvervsrelaterede projekt alt for sent, hvis du ikke er sikker i dit valg af videregående uddannelse. Én dags praktik i begyndelsen af uddannelsen er ikke nok til at vurdere, om det er et job den studerende ønsker gøre en karriere ud af. Refleksioner over de tre realiserede ideer: Det blev aftalt med kontaktperson og chef for børnebiblioteket at realisere de tre ideer. Jeg henviser til idékataloget for yderligere diskussion af, fordele og ulemper samt inspiration til alle syv ideer. Jeg vil nu reflektere over samt analysere de tre realiserede ideer: Refleksioner Skønlitteratur formidlingskalender 2008 (idé 1 i idékatalog): Lokalisering af datoer til kalenderen har stillet krav til informationssøgningsevner på internettet, selektion af informationer samt relevans og pålidelighed i kalenderen, da du i princippet kan blive ved i det uendelige med at fylde på kalenderen. Hovedkriteriet var, at informationerne var realistiske at anvende for bibliotekarer i formidling af skønlitteratur i Dog er den nyeste skønlitteratur ikke prioriteret, da flere bibliotekarer i interviews fortalte, at disse ikke behøver at blive formidlet, da medierne gør dette arbejde allerede. En ulempe ved forfatter og anmelder Eigil Søholm s litteraturkalender fra 2000 er, at der er en del meget gamle forfattere med, som vurderes at være svære at formidle i dag på biblioteket. En fordel ved Søholm s kalender er, at Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vejleder: Bo Skøtt. 12

13 der er tilføjet elementer fra andre områder som musik og film samt der er et afsnit om diverse litteraturpriser, som jeg også ladet mig inspirere af (se bilag 2). Tanken med min kalender er, at fx filosoffen Kant s fødselsdagsdato den 22. april også kunne være en anledning til at formidle nogle filosofiske skønlitterære titler og evt. filosofisk faglitteratur. Eller Norges nationaldag 17. maj kunne bruges til at formidle norsk skønlitteratur oversat til dansk. Min kalender skal med andre ord ikke tages så bogstaveligt, at bibliotekaren skal udstille Kant s værker, men mere nogle inspirationsaspekter, bibliotekarerne frit kan associere ud fra. Det var min fornemmelse under interviews, at det blandt bibliotekarer var normalt at følge med i medierne for at få inspiration til formidling. Ifølge målsætninger og indsatsområder i biblioteksstyrelsens rapport Fra information til viden, så tyder analyserne på, at adgangsvejene både i det fysiske og i det virtuelle bibliotek kan og bør forbedres (Fra information til viden, 2006, s.14). Desuden peger denne rapport på, at bibliotekerne med deres formidling skal kunne tiltrække sig opmærksomhed i en oplevelsesorienteret samfundsstruktur. Denne formidlingskalender kan forhåbentlig være en hjælp for bibliotekarerne i 2008, så adgangsvejene kan forbedres og serendipity fund blandt brugerne i det fysiske biblioteksrum på Viborg bibliotek kan øges. Der findes en kulturkalender på Viborg biblioteks hjemmeside, men den omhandler kun i begrænset omfang skønlitteratur. Den omfatter kultur i hele Viborg kommune og er skabt med brugerne som målgruppe. (www.viborgbib.dk) Det undrede mig, at jeg ikke fandt en eller flere deciderede skøn- eller faglitterære formidlingskalendere for bibliotekarer tilgængeligt på fx et biblioteks hjemmeside fra tidligere år. Det kan skyldes, at sådanne kalendere anvendes internt af bibliotekarer på deres intranet eller ikke skrives ned. Det er ærgerligt, at jeg ikke har mere tid til at udfolde kalenderen, da den kunne gøres endnu mere omfattende. Der kunne sagtens være kildehenvisninger ud for de enkelte dage eller en litteraturliste til sidst i kalenderen, men dette er fravalgt, da det viste sig at være for tidskrævende. Et problem med kalenderen er, at den ikke er rettet mod lokaliteten Viborg bibliotek, men alle biblioteker i Danmark. Det kan også anses som en fordel, idet andre biblioteker også kan bruge formidlingskalenderen online i Hvis der findes online kalendere, som kan ses af alle, kunne dette bruges i fremtiden, da det er hurtigere at opdatere, end en hjemmeside er. I den forbindelse overvejes og evt. link til en blog på kalender internetsiden, så bibliotekarer løbende kan bidrage og udveksle flere nyttige formidlingsdatoer. Flere fordele og ulemper ved skønlitteratur formidlingskalender 2008 kan ses i idékataloget s Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vejleder: Bo Skøtt. 13

14 Refleksioner Skønlitteratur til forældre på børnebiblioteket (idé 2 i idékatalog): Med respekt for at forældre ofte er fortravlede, valgte jeg primært at udstille noveller, digte og nogle kortere romaner. Boglisten er ligeledes designet på den måde, at der er få titler over 300 sider (se bilag 3 og 7). Der er noget for både mor og far. Jeg har formidlet hele boglisten neutralt fx : at være far, så mødre føler, at de også kan låne disse titler. Begyndelsen af boglisten er bevidst uden emne, fordi det kan give en opdagende adfærd hos forældre, som opfordrer til serendipity fund (se bilag 3). I Folkebiblioteket som forvandlingsrum er forskere bl.a. opmærksom på, at individet bliver subjekt og udfordrer bibliotekerne med deres mangfoldige krav. Bibliotekerne kan ikke længere bestemme, hvad der er rigtigt eller forkert dannelse (Vitzansky, 2006, s.5). Denne teori skærper min opmærksomhed på, at bibliotekarer skal tænke på brugerne som subjekter. Professor Lars Henrik Schmidt og ph.d Lars Geer Hammershøj ( ) er aktuelle i nutidens individualisering, fordi deres dannelseskoncepter tilgodeser, at alle har ret til at danne sig selv til forskellighed (Dungey, 2006, s.1). I dag er det først og fremmest op til individet selv at finde ud af, hvilke idealer og fællesskaber vedkommende ønsker at danne sig efter og ved (Hammershøj, 2005, s.84). Bo Skøtt, lektor ved Danmarks Biblioteksskole, vil skabe større kendskab til en udvalgt målgruppes præferencer, forventninger og behov og derved skabe bedre forudsætninger for bibliotekets kulturarbejde (Skøtt, 2006 s.6). Jeg kunne i en undersøgelse have spurgt til nogle forældres præferencer, men så kan pointen med serendipity delvist gå tabt hos de adspurgte, da det ikke er overraskende for forældre at finde egne bogforslag. Derimod kan andre adspurgte forældres præferencer fungere som serendipity, så udstillingen ikke kun afspejler mine egne fund, men forældres reelle læseønsker. Derfor har jeg foreslået mange skønlitterære titler i boglisten, men jeg kan ikke vide, om det er et læseønske, før de er blevet spurgt. Problemet med at spørge til en målgruppes behov fx i et spørgeskema eller interview er, hvis brugeren ikke er klar over behovet eller ikke er åben omkring behovet: If someone asks you what you are reading do you feel comfortable in telling them the truth? Or do you worry about the assumptions they will make about you? (Van Riel & Fowler, 1996, s.17). Essenbæk diskuterer målgruppe problematikker i forbindelse med museer: Kulturformidling via museet skal i princippet henvende sig til alle ( ) men det er en illusion og praktisk umuligt. Både form og indhold vil altid udelukke en eller anden målgruppe (Essenbæk, 1991, s.51). Den foreløbige reaktion til mit idékatalog er fortrinsvis positiv. Det er blevet fortalt, at bibliotekets bibliotekarer overvejer at lave en lignende forældreudstilling i voksen afdelingen. Desuden er det blevet foreslået at lægge min bogliste på bibliotekets Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vejleder: Bo Skøtt. 14

15 hjemmeside. Kriteriet for forældrebøgerne var, at både forældre og børn indgik i et eller andet omfang i bøgerne. Der er primært valgt værker fra 1990erne og frem blandt de 28 udstillede bøger, da disse regnes for mest aktuelle for målgruppen forældre at spejle sig i. Der er 3-4 undtagelser fra 1980erne samt en enkelt klassiker Dræb ikke en sangfugl. Et positivt aspekt ved udstillingen er, at jeg fik lov at bruge en hylde fra forældrehylden (se fotos bilag 7). Forældreudstillingen er i tråd med butiksindretning, hvor der udstilles komplementærvarer, fx vaskeposer og tøj (Gynther & Schlosser, 1994, s.215). Forstået på den måde at hvis forældre går efter faglitterære forældrebøger, så får de evt. lyst til at låne skønlitteratur målrettet til forældre ved samme lejlighed, som supplerer faglitteraturen ved forældrehylden. Udover det kan de udstillede forældrematerialer sætte fokus på både fag- og skønlitteratur, som måske ellers ikke ville finde et publikum, fordi fx skønlitteraturen egnet til forældre typisk står gemt i antologi-, digtog A-Å hyldeopstillingen. Som bibliotekar i interview på Aalborg hovedbibliotek udtrykte: fordi det handler om at få tingene trukket frem og ting har det med at stå og gemme sig. Alle forældrebøgerne blev udstillet med forsiden fremme. Flere forsider udstillet er bare en af flere måder at gøre formidlingen af skønlitteratur mere brugervenligt, som man også ser hos boghandlere. Forside formidlingen kalder Van Riel less is more, og med det menes, at bibliotekarer ikke længere skal tro, at flere bøger betyder mere bliver lånt ud. Færre bøger kan give overskuelighed. (Van Riel, 2002, s.39) Færre bøger kan også modvirke, at biblioteket bliver en uinspirerende afhentningscentral, som Björneborn påpeger (Björneborn, 2005, s.18) Forside formidling kan fange brugerne, når de browser efter et fund og har flere fordele: mange vælger læsestof efter hvordan bogens forside ser ud, hvor tyk og tung bogen er, dens typografi, dens lugt, dens bagsidetekst (Thorhauge, 1995, s.180). Ved nærmere eftertanke var 17. december ikke det bedste tidspunkt at lave forældreudstilling pga. juletravlhed. Det har derfor skærpet min opmærksomhed på egnede tidspunkter for formidling i forhold til bestemte målgrupper. En bonus under arbejdet, som jeg ikke havde planlagt, var, at der på biblioteket blev produceret 4-5 forældreplakater i A3 og A4 størrelse, som kunne bruges som fysiske reklamer for forældreudstillingen rundt om på biblioteket. Plakatteksten (se bilag 6) opfordrer ligesom samme plakat i udstillingen til at gøre serendipity fund. En kritisk bibliotekar mente, at det ville have været bedre med 10 gode skønlitterære titler til forældremålgruppen på et bogmærke, som jeg havde læst frem for en udstilling med ca. 30 bøger, jeg ikke havde læst. Bibliotekaren mente også, at der skulle være nogle illustrationer i boglisten. Overvejelser som jeg vil tage med mig til senere udstillinger, da tiden og rapportskrivningen ikke tillod, at jeg lavede Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vejleder: Bo Skøtt. 15

16 forældreudstillingen om. Desuden kunne det være interessant at kende forældrenes respons til udstillingen og boglisten, så målgruppens ønsker herved kan målrettes mere præcist. Flere fordele og ulemper ved Skønlitteratur til forældre på børnebiblioteket kan ses i idékataloget s Refleksioner smiley bogmærker (idé 3 i idékatalog): Planen var, at de 100 producerede smiley bogmærker i eksempel 1 i bilag 4 skulle indføres i december måned Men planen ændrede sig lidt, da kontaktperson foreslog, at bogmærker først skulle introduceres for bibliotekarerne, når jeg laver PowerPoint præsentation i januar. Dog er bogmærker hypotetisk afprøvet ved afleveringsvognene samt ved afleveringsmaskinerne (se fotos bilag 7). Bogmærkerne ville helt klart tage sig bedre ud, hvis de produceres i pap med farver og bagside, da de producerede i papir nemt bliver krøllet. Bogmærker er mere synlige stående oprejst i en plastikholder (se bilag 7). Uover smiley skiltning jf. idékatalog kunne man have plastikholder med smiley bogmærker både ved afleveringsvogne og ved afleveringsmaskiner for at skabe opmærksomhed omkring, at bogmærkerne findes. Brugerstyret formidling i det fysiske biblioteksrum som fx ideer nævnt i idékataloget side har ifølge international rapport fra oktober 2007 Sharing,privacy and trust in our networked world af forskningsorganisationen Online Computer Library Center (OCLC) følgende funktion: provide a venue for open exchange and dialogue (OCLC, 2007, s.8-5). OCLC anbefaler et mere afslappet forhold fra bibliotekarers side vedrørende brugerstyret adfærd online og i det fysiske biblioteksrum: Open the library doors, invite mass participation by users and relax the rules of privacy. It will be messy. The rules of the new social Web are messy. The rules of the new social library will be equally messy (OCLC, 2007, s.8-8). Men brugerstyret adfærd er ikke for alle, som dette citat indikerer: A minority of users view library services and books they have read as very private (OCLC, 2007, s.8-4). Gaml & René Kristiansson taler om, at vi står overfor en ny formidlingssituation. Dette skyldes udviklingen, som biblioteksstyrelsen formulerer i deres rapport Fra information til viden som bl.a. er et skifte i fokus fra samlingen til brugerne (Gaml & René Kristiansson, 2006, s.21). Deraf formodentlig rapportens titel, hvor fokus flyttes fra information som er nedfældet i dokumentet, til viden som opbygges i individets hoved. I en artikel i bibliotekspressen mener Gudiksen, at den bibliotekariske profession er som andre professioner i de senere år generelt sat under pres. For eksempel når det drejer sig om formidling. ( ) Det forventes, at man nu også kan beskrive og begrunde sin praksis, samt deltage i udviklingen af nye arbejdsområder i ofte mere og mere tværfaglige sammenhænge Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vejleder: Bo Skøtt. 16

17 (Gudiksen, 2007, s22). Gaml & René Kristiansson mener, at strategisk konversation kan anvendes til at skabe en ny sproglighed omkring den nye formidlingssituation i folkebibliotekerne. Pointen ligger i at påvirke beslutninger, handlinger og relationer i en gunstig strategisk retning. Denne strategiske konversation har til hensigt at perspektivere bibliotekarernes syn på omverdenen og være kritisk overfor deres nuværende formidling. (Gaml & René Kristiansson, 2006, s.23-24) Som jeg læser deres artikel, kunne dette omfatte bl.a. konversation om brugerne samt mulige samarbejdspartnere og samarbejdssteder i formidlingen af bl.a. skønlitteratur. Eksempelvis peger det igangværende projekt Den tredje vej på muligheden for at øge antallet af samarbejdssteder (http://dentredjevej.blogspot.com ). Men Gaml & René Kristiansson s artikel synes ikke at tage op, at bibliotekets brugere kunne inddrages i denne strategiske konversation, hvilket jeg synes er synd. For hvordan kan bibliotekarerne forstå brugernes behov, hvis bibliotekarerne ikke inviterer brugerne med i denne konversation? Øvrige refleksioner om fordele og ulemper ved smiley bogmærker se idékataloget s.15-s.17. Udover refleksionsafsnit, hvad har jeg lært ved at lave projektet på 7. semester? Det jeg ville have gjort anderledes er at få afklaret tidligere, hvad Viborg bibliotekets reelle hensigter og ønsker var til projektet. Så ville det have været nemmere at komme i gang og målrette opgaven. I bagklogskab manglede jeg at spørge, om bibliotekarer kunne vise mig kvantitativt statistik om serendipity formidling, der fx viser om formidlingsområdet Zonen på Aalborg hovedbibliotek virker. Statistik omhandlende serendipity ønskede man på Viborg bibliotek, men det blev jeg først klar over sent i forløbet. Jeg kunne have spurgt flere af bibliotekets bibliotekarer tidligere om deres ønsker til idékataloget, så deres ønsker i højere grad indgik i mine overvejelser. Som studerende har jeg erfaret, at det kan være svært at komme udefra og foreslå erfarne bibliotekarer nye måder at gribe formidlingen an på og få dem til at ændre årelange formidlingsmetoder uden at virke bedrevidende. Udfordringen er at respektere deres faglighed, men samtidig have en sund skepsis overfor det. For at komme igennem er det også vigtigt, at mit produkt er gennemskueligt og realiserbart, så produktet ikke ender sine dage på en støvet hylde! Professionsidealet må rumme såvel evnen til at træde effektivt ind i praksis som evnen til at træde ud af og forholde sig (kritisk) til praksis (Moring & Hedman, 2006, s.107). Et par friske øjne udefra kan nogle gange identificere ting på et bibliotek, som fastansatte bibliotekarer stirrer sig blind på. Her tænker jeg fx på smiley bogmærker (idé 3), opdelingen af udenlandsk skønlitteratur (idé 7) og genreopdeling af populære kærlighedslitteratur (idé 6). Som bibliotekarer på Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vejleder: Bo Skøtt. 17

18 Viborg bibliotek udtrykte i interview: men når man går i det samme, så ser man måske ikke så meget. Desuden har jeg erfaret på projektstedet, at et idékatalog ikke egner sig til bred formidling. En del bibliotekarer har ikke tid til at læse det. Tiden vil vise, om et PowerPoint show egner sig til en bred formidling, og så kan idékataloget fungere som et supplerende tilbud, som de kan læse, hvis de ønsker at vide mere om fx fordele og ulemper ved de praktiske ideer. KONKLUSION: Målet er at øge viden om serendipity. Har jeg så fået svar på min problemformulering? En øgning af viden hos bibliotekarerne er tænkt som en kombination af teori og praktiske ideer med vægt på, at idébeskrivelserne kan læses hurtigt ved hjælp af læsevejledningen. Mit idékatalog og opsummeringen af denne i PowerPoint præsentation kan anskues som en erstatning for et serendipity kursus for biblioteket. Hos Kolb bygger læring i høj grad på, at ny viden opnås ved konkret iagttagelse og afprøvning, hvilket i nogen grad legitimerer min realisering af tre af idékatalogets ideer, så bibliotekarerne kan iagttage og lade sig inspirere af mine ideer. I nogle tilfælde kan ny viden føles som et angreb på bibliotekarers identitet og fællesskab. Derfor blev der lagt vægt på, at bibliotekarernes teoriønsker blev opfyldt i idékataloget. Der kan identificeres flere grunde til, hvorfor skønlitteratur overhovedet skal formidles. Formålet med bibliotekernes formidling er bl.a. at fremme det, der i bibliotekslovens formålsparagraf kaldes oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Inspiration, bibliotekernes overlevelse og et alternativ til medierne er eksempler på andre årsager til formidling. En rød tråd i teorien omhandlende formidling i dag synes at være, at brugeren er i centrum på biblioteket. Dette harmonerer i høj grad med, at brugerne gør et serendipity fund. Nogle aktører peger på, at bibliotekarprofessionen bør forholde sig kritisk til egen formidling, men disse aktører lægger ikke vægt på, at brugerne kunne involveres i denne bibliotekarkonversation. Interviews var i første omgang mest tænkt som inspiration til nogle nye ideer, men da dette ikke virkede efter hensigten, valgte jeg i stedet også at bruge interviews bl.a. som feedback til mine egne ideers realiserbarhed. Denne opgaves validitet er blevet øget ved metodetriangulering, idet der er foretaget flere interviews og flere observationer. Af negative aspekter kan nævnes, at jeg pga. juletravlhed ikke fik mulighed for at fremlægge min PowerPoint præsentation med opsummering af idékataloget inden jeg skulle aflevere rapporten. En kritik af akademisering på min uddannelse kunne være, at de studerende ikke får en balance mellem det teoretiske og det praktiske arbejde. Det kunne eksempelvis være referencesamtalen. En fordel er, at du på 7. semester lærer at administrere, reflektere Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vejleder: Bo Skøtt. 18

19 over og evaluere et projektforløb, som kan betragtes som en forberedelse til projektforløb i arbejdsmæssig forstand. Min kalender i idé 1 (se bilag 2) skal ikke tages så bogstaveligt, at bibliotekaren fx skal udstille filosoffen Kant s værker, men mere nogle inspirationsaspekter, bibliotekarerne frit kan associere ud fra. Et problem med min kalender er, at den ikke er rettet mod lokaliteten Viborg bibliotek, men alle biblioteker i Danmark. Det kan også anses som en fordel, idet andre biblioteker kan bruge kalenderen online i Lokalisering af datoer til kalenderen har stillet krav til mine informationssøgningsevner på internettet. En fordel ved Søholm s kalender er, at der er tilføjet elementer fra andre områder som musik og film samt der er et afsnit om diverse litteraturpriser, og dette har jeg ladet mig inspirere af. Denne formidlingskalender kan forhåbentlig være en hjælp for bibliotekarerne i 2008, så adgangsvejene kan forbedres og serendipity fund blandt brugerne på biblioteket kan øges. Skønlitteratur til forældre på børnebiblioteket i idé 2 (se bilag 3 og 7) er et forsøg på at fange målgruppen forældre. Forældreudstillingen er i tråd med butiksindretning, hvor der udstilles komplementærvarer, fx vaskeposer og tøj. Forstået på den måde at hvis forældre går efter faglitterære forældrebøger, så får de evt. lyst til at låne skønlitteratur målrettet til forældre ved samme lejlighed. Forside formidling, som af Van Riel kaldes less is more er anvendt i forældreudstilling, fordi færre bøger kan give overskuelighed. Vandborg peger på, at en mere offensiv fysisk litteraturformidling er en vej frem for bibliotekerne med henvisning til den eksisterende offensive litteraturformidling på nettet. Med respekt for at forældre ofte er fortravlede, valgte jeg derfor offensivt at formidle bogliste samt lave udstilling primært med skønlitteratur under 300 sider. Begyndelsen af boglisten er bevidst uden emne, fordi det kan give en opdagende adfærd hos forældre, som opfordrer til serendipity fund (se bilag 3). Der er foreslået mange skønlitterære titler i boglisten, men jeg kan ikke vide, om det er læseønsker, før forældre er blevet adspurgt. Nogle ekstra plakater forskellige steder på Viborg bibliotek opfordrer ligesom den samme plakat i udstillingen (se bilag 6) forældre til at gøre et serendipity fund. Viborg biblioteks bibliotekarer bør være opmærksomme på at forholde sig mere aktivt til brugernes behov som fx brugerdeltagelse i formidlingen. Brugerstyret formidling i det fysiske biblioteksrum som fx smiley bogmærker kan ifølge Online Computer Library Center (OCLC) skabe brugerdialog, - udveksling og deltagelse. Ligeledes peger det nuværende biblioteksprojekt Den tredje vej på, at det fysiske bibliotek skal nytænkes. Nogle af Den tredje vejs forslag som fx formidling, hvor folk færdes, er Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vejleder: Bo Skøtt. 19

20 serendipity formidling med brugeren i centrum. Mere brugerstyret formidling med fx smiley bogmærker (se bilag 4 og 7), mere brugerstyret materialevalg samt mere formidling rettet mod specifikke målgrupper som fx forældre (se bilag 3 og 7) kunne være værktøjer, der kunne afprøves i en stræben mod Thorhauge s formidlingsideal, hvor bibliotekaren ved mest muligt om brugerne og materialerne. Det jeg ville have gjort anderledes er at få afklaret tidligere, hvad Viborg bibliotekets reelle ønsker var til mit projekt. Så ville det have været nemmere at målrette opgaven. I bagklogskab manglede jeg at spørge, om interviewede bibliotekarer kunne vise mig kvantitativ statistik om serendipity formidling. Desuden kan et par friske øjne udefra nogle gange identificere ting på et bibliotek, som fastansatte bibliotekarer stirrer sig blind på. Derudover har jeg erfaret, at et idékatalog ikke egner sig til bred formidling. Tiden vil vise, om et PowerPoint show egner sig til en bred formidling i januar Øvrige konklusioner kan ses i konklusionen s i idékataloget. KILDER: Bøger: Dehn-Nielsen, Henning. (1998). Dagen i dag. Danmark: Holkenfeldt. Goreman & Clayton. (1997). Qualitative research for the information professional. England: Library Association Publishing. Gynther, Esben & Krogh Schlosser, Jesper Krogh. (1994). Grundbog i detailhandel: Salgsassistentuddannelsen. Danmark: Forlaget '94. Illeris, Knud. (2001). Læring aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx. København: Roskilde Universitetsforlag. Informationsordbogen. (2002). Informationsordbogen: Ordbog for informationshåndtering, bog og bibliotek. København: Dansk Standardiseringsråd. Kristiansen, Søren & Krogstrup, Hanne Kathrine. (1999). Deltagende observation : Introduktion til en forskningsmetodik. København: Hans Reitzels Forlag. Kvale, Steiner. (1997). Interview. København: Hans Reitzel. Lov om biblioteksvirksomhed. (2000). Lov om biblioteksvirksomhed. Warrer Bertelsen, Ellen (Red.). København: Biblioteksstyrelsen. Merton, Robert K. & Barber, Elinor. (2004). The travels and adventures of serendipity. Princeton, New Jersey: Princeton University Press. Politikens Nudansk ordbog. (2000). Politikens Nudansk ordbog med etymologi. Becker-Christensen, Christian (hovedredaktør). København: Politiken. Rescher, Nicholas. (1995). Luck : The brillant randomness of everyday life. USA: University of Pittsburgh Press. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vejleder: Bo Skøtt. 20

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

BILAG 2. Produkt. 1. Rapporten. Til Køgebibliotekerne. Fra min projektplan er der skrevet omkring produktet til KøgeBibliotekerne:

BILAG 2. Produkt. 1. Rapporten. Til Køgebibliotekerne. Fra min projektplan er der skrevet omkring produktet til KøgeBibliotekerne: BILAG 2 Produkt Til Køgebibliotekerne Fra min projektplan er der skrevet omkring produktet til KøgeBibliotekerne: Der er i projektets beskrivelse blevet fastlagt, at der afleveres en rapport over nytten

Læs mere

Anja Stepien Projektplan IVA, 30.9.2013 Det erhvervsrelaterede projekt

Anja Stepien Projektplan IVA, 30.9.2013 Det erhvervsrelaterede projekt Projektplan Formelle data Studerende: Anja Stepien a09anst@stud.iva.dk og a09stni@stud.iva.dk Projektstedet: Holstebro Bibliotek, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro Kontaktpersoner: Vita Debel vita.debel@holstebro.dk

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse BILAG 1 Projektplan Målbeskrivelse Problemfelt og problemstilling - hvilken type behov er opstillet fra projektstedet, og i hvilket fagligt område befinder dette sig indenfor. Formålet for dette projekt

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket 2009 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket i Esbjerg Stine Hove Nielsen Danmarks Biblioteksskole Aalborg 2 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og

Læs mere

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006.

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Introduktion Aktuelle projekter på NJL Hvad er et aktuelt og relevant

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Kortere Videregående Uddannelser KVU Erhvervsakademi Sjælland Campus Roskilde August 2011 Manual til praktikophold. Erhvervsakademi Sjælland

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Projektplan. Målbeskrivelse.

Projektplan. Målbeskrivelse. Projektplan. Målbeskrivelse. Problemfelt. Det centrale problemfelt er, at Litteraturfestivalen Ordskælvs målgruppe er unge mellem 15 og 30 år. Denne gruppe af mennesker har det været arbejdsgruppens primære

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Nye tendenser i biblioteksrummet

Nye tendenser i biblioteksrummet Nye tendenser i biblioteksrummet Idékatalog udarbejdet af Signe Foght Hansen og Anne Pørksen Danmarks Biblioteksskole 2009 Introduktion Det senmoderne samfund er præget af en hastig udvikling forårsaget

Læs mere

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT FAG SEMESTER : BACHELORPROJEKT : 3. SEMESTER Formål: Som et led i uddannelsen skal de studerende på studiets 3. semester skrive et bachelorprojekt i samarbejde med en virksomhed eller organisation. Formålet

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de 16-99 årige s brug af og tilfredshed med, de danske folkebiblioteker Er det ikke mere interessant at kigge på

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? jeg synes, at det var et rigtigt godt semester med engagerede undervisere og relevant materiale og diskussioner, og

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Skabelon til praktikopgave

Skabelon til praktikopgave Skabelon til praktikopgave De enkelte opgaveafsnit Kompetenceområderne for praktik er Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Eksempel fra opgave(r) Metakommunikation er markeret med GRØNT Sideantal

Læs mere

Greve Bibliotek byder skolereformen velkommen

Greve Bibliotek byder skolereformen velkommen Greve Bibliotek byder skolereformen velkommen Hvordan opstod ideen? Skolen har altid været en samarbejdspartner Biblioteksloven 7. Kommunens folkebiblioteker samarbejder med kommunens skolebiblioteker.

Læs mere

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10 COK Center for Offentlig Kompetenceudvikling 1. udgave, 1. oplag 2010 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen, Kommuneforlaget A/S Grafisk tilrettelægning og omslag: art/grafik ApS Dtp: Kommuneforlaget A/S

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Vejledning til inddatering af afsluttende projekt i UC Viden

Vejledning til inddatering af afsluttende projekt i UC Viden Find vejen frem VIA University College Dato: 13. marts 2015 Vejledning til inddatering af afsluttende projekt i UC Viden Formålet med at registrere og uploade dit afsluttende projekt til UC Viden er, at

Læs mere

SIV Tysk Kursusevaluering efteråret 2014

SIV Tysk Kursusevaluering efteråret 2014 SIV Tysk Kursusevaluering efteråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) På hvilket

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere