1761 C. Oldenburg, F. strupiat«t og demoralisationen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1761 C. Oldenburg, F. strupiat«t og demoralisationen"

Transkript

1 C Oldenburg, F. strupiat«t og demoralisationen

2

3

4

5 %^ ^^/^^ ESTRUPIATET» DEMORALISATIONEN. AF F. OLDENBURG. Je ne puis rien nommer, si ce n'est par son noni J'appelle un chat nn chat... Bo il eau. *-^ A LEHMANN & KJØBENHAA'^N. STAGES FORLAG, TKYKT HOS NIELSEN & LYDICHE

6

7 INDHOLD. Side Forord 1 I. Anmeldelser af»vor Opløsning fortsat«5. II. BefæstningskomiTiissionens Betænkning 51. III. Regeringsprocesser IV. Forsvarsagitationon 142. V. Revanchepolitik 164. VI. Raadne Tilstande 190. VII. Forfatningens formelle Ophævelse eller Landets reelle Udslettelse 209. J Trylcfe.il. S. 49, L. 14 f. o. d. 19. Oktbr., læs: d. 6. Oktbr. S L. 15 f o. d. 6. Novbr., læ^ : d. 5. Novbr, S. 138, L 5 f. n. Kompliment, læs: Komplement. S. 195 L. 2 f. n. mægtige, læs: egenmægtige. S L. 2 f. o. begge, læs: alle. S 228, L 9 f. o. Estrupiatet. læs: Provisorismen.

8 Digitized by the Internet Archive in 2010 with funding from University of Toronto

9 F O R O R D. c r orat begynde med Begyndelsen, gjælder min første Bemærkning den foreliggende Brochures Titel. Blandt Anmeldelserne af mit forrige Skrift fandtes natnrligvis i Oppositionspressen - gjentagne Udtryk af Tilfredshed over den Betegnelse»Estrup i at et«, som \e^ flere Steder havde bruot om vort nuværende Regeringssystem. og man tillagde mig det som en Fortjeneste at have fundet en saa»træffende«, en saa 1»slaaende«Terminus o. L. Men jeg beklager ikke at kunne modtage denne Kompliment. Ordet er ikke min Opfindelse. Jeg har i det mindste een Gang truffet det i vor Venstrepresse, jeg erindrer ikke hvor. inden jeg selv benyttede det. Men det er den svenske Presse, som har Æren for dets Opfindelse. Vort Nabolands Journalister have aabenbart ikke vidst, hvorledes de skulde betegne et politisk System, der hverken er konstitutionelt eller enevældigt, og hvorom ingen Lærebog i Statsretten giver nogensomhelst Oplysning. Systemet er forekommet dem i den Grad originalt og enestaaende, at de have valgt at individualisere det at

10 knyllc <lols Holognol.s() III cl hcslcinl Individ. Og da voro indre Tilstande i høj Grad interessere vort Naboland, har Ordel i de sidste tre Aar været nieget almindeligt i Sverig, saavel i dets Højre- som i dets Venstrepresse. Selv holder jeg et svensk M)lad. hvori alle Artikler om danske politiske Forhold bære Overskriften enten»estrupiatet* eller»från lagloshetens land^. At ville regere forfatningsmæssigt med eet Kammer, hvor der forfatningsmæssigt er to, er Estrupiatets Princip. Naar jeg derfor i det foreliggende Skrift retter mine Udtalelser imod Regeringens Politik, gjør jeg her det samme Synspunkt gjældende som i mine to sidste: at det er Systemet, jeg angriber. Thi det er ud af dette og ikke ud af Ministeriets Personligheder, at Regeringens pohtiske Misgreb efter Provisorismens Indførelse maae forklares, medens selvfølgehg Ansvaret for de pohtiske Regeringshandlinger maa lægges paa vedkommende Minister. Naturligvis kunde andre politiske Handlinger end de nuværende have fundet Sted fra Regeringens Side, Systemet kunde have mangfoldige andre Udslag end netop de forehggende. Men Misgreb vare de alle blevne, saa vist som, at et meningsløst System kun kan afføde en meningsløs Politik. Naar derfor Regeringens Forsvarere paastaae. at»regeringen ikke kan handle anderledes, end den gjør«. kan jeg fuldt ud slutte mig til denne Opfattelse. Men Ulykken er just, at Ministeriet ikke»kan«andet end gjøre politiske

11 Kejlgi'eb. Og Grunden ei* dets falske Skridt, dn det den 1ste April 1885 hverken skred til den ubrugelige Forfatnings formelle Ophævelse, eller trak sig tilbage fra Statens Styrelse, men slog ind paa hidtil i Politiken iikjendte Veje. fordi det savnede politisk Fremsyn til at forstaae, til hvilke Konsekvenser et System som Provisor ismen maatte føre. Derfor er denne Brochure væsenlig rettet mod Piegeringen og ikke mod Venstre. Jeg har i tidhgere Afhandlinger saa tydelig og udførlig sagt min Mening om Partiets Optræden, om dets store Skyld i Forfatningsbrudet, at jeg i saa Henseende intet Nyt veed at tilføje. Men for Øjeblikket har Venstre kun en rent negativ Politik en Politik, som for det overfladiske Blik kan synes uden Betydning, men hvis eminente Vægt vil blive klar ved Slutningen af dette Skrift, om end i en anden Retning, end man hidtil har forstaaet hvorimod den positive Politik nu alene tilhører Regeringen. For Tiden bestaaer Venstres eneste Politik i Virkeligheden kun i en Protest mod Provisorismen. Og heri maa jeg give Partiet Ret. Thi jeg er ikke blot selv en Modstander af dette System, men jeg har endog advaret imod det, længe inden det traadte i Kraft, lige fra det Øjeblik jeg saae, at det var i Anmarch. Nu at forandre Signalerne, for at kunne gaae med Regeringen, vilde være en grov Inkonsekvens, jeg ikke kunde forskylde. Man kan derfor med fuld Føje benævne mig som»oppositionsmand«, for saavidt som jeg opponerer mod Alt, hvad 1*

12 (IfT shidor mod don Ja'viio Tænkiiin<i. o^ dette j^'jældcr om liit(^t more end om I^rovisorismeti. Men je«; iillioroi' ikke Op posi ti on s )>;nt ief. Thi den førsl(! Hvt ingeise herfor maatte være. at jeg ønskede Partiet fil Magten. Men jeg ønsker det Modsatte: al saavcl Venstre som Højre maa blive slaaet saa eftertrykkelig ned. at in I et af dem foreløbig skal kunne bringe Ulykke over Landet. Betragter jeg derimod vor Regering paa de rent administrative, de faglige Omraader, i de Tilfælde, hvor Parti )olitiken ikke gjør sig gjældende, skal jeg vel vogte mig for at udtale en Generaldom over Ministeriet Estruf). Dertil vilde udfordres en saa mærkværdig og omfattende Indsigt i alle Administrationens Brancher, at den neppe vil findes hos noget enkelt Individ. Kun den almindelige Bemærkning skal jeg tillade mig, at der neppe er et af vore Fagministerier, som ikke har en Række gode og frugtbare Foranstaltninger at o )vise. Thi paa Administrationens Omraade følger Ministeriet Estrup, naar det ikke paavirkes af Partihensyn, sikkert de samme Principer som i alle civiliserede Lande, og disse have jo i lange Tider vist sig forenelige med de resp. Staters Bestaaen.

13 i N I. Anmeldelser af Vor Opløsning fortsat'-. Alle de Anmeldelser, som Venstrepressen har leveret, bestaae væsenlig kun i Referater og Citater, og der er neppe en Side i Bogen, som ikke er gjengiven. Kun et Par Indvendinger have foranlediget mig til nogle korte Betragtninger, som vedkommende Recensenter kunne fmde i det Følgende. Ogsaa i Højrepressen har Skriftet vakt en Opmærksomhed, hvis Udtryk ikke har været til Ære for dens Journalister, men som i hvert Fald maa betegnes som M * livlig«. Jeg meddeler In extenso nogle Vidnesbyrd om \ (let aandelige Lavmaal, hvortil Regeiingens Journalistik 1 omsider er bleven reduceret. i»avisen<' (Ansvarlig: Hr. Frederik Hansen) for 11. Maj t A.: - -I «Naar Foraarel kommer, sværmer Hr. Oldenburg. Hvert Aar lufter han ud. det er allerede nu en Reffel. Bestandig blive \ hans politiske Værker tykkere og han selv mere oppustet. Naar han vil revne af Indbildskhed og Vigtighed er kun et Tidspørgsmaal. Igaar har han ladet en Bog paa 268 Sider løbe af Stabelen paa Lehmann & Stages Forlag. Den er ladet med Spidsfindigheder og Grovheder. Man behøver kun at blade den. igjennem for at komme paa det Rene med. at hvis man ikke i sor saa overlegent paa Hr. Oldenburg, at man ikke kan ærgre

14 : sig over ham. skal inaii ikko spildo Tid mod al la:se don. Si(l<> 268, hvis rorliiii fiomfor do aiidio or. at det er don sidst(\ karakteriserer Forfatteren tilstrækkeligt. I Rigsdagen siger liau lilldes Ingen, som hlot tilnærmelsesvis indtager et selvstændigt politisk Slandpnnkl. So fil Nellemann. Monrad. Goo>. langel. Tvcrmoos. niotn!»ingon af dem bragte Konfliktens Ophnr et Skridt vidoro. men Alle lik do en Rift i deres personlige Kredit, thi Alle l)lovo i\o tvungne; ind snart paa don faktisk'^ Usandhed, snart paa den vitterlige Fortielse. Og udenfor Repræsentationen er det let nok al paavise vor Presses dybe Fald. det er ogsaa nødvendigt at gjøre det, men det er billigt at botænke, at enhver af vore Journalister lever i et Medium af Løgn og Had. han ingenlunde har været ene om at skabe, og som vilde ødelægge selv del redeligste og forstandigste Menneske«. Idet Hr. Oldenburg takker sin Gud. at han ikke er som oji af disse Journalister, giver han atter sit gamle Raad om Enovældens Indførelse. Ifjor udviklede han sin Tanke nærmere og fremhævede Nødvendigheden af. at der kom en helt ny. enevældig Mand i Spidsen for Landets Styrelse. Vi tillode os i den Anledning efter Vejviseren at aftrykke Hr. Oldenburgs Adresse. Sandsynligvis er det af den Grund, at han i sin nye Bog hm ment, at det var ufornødent at give Anvisning paa sig selv. Mon der er ingen Tvivl om, at han fremdeles byder sig til som den frelsende Engel. Desværre dog forgjæves. Hans Helbredstilstand byder ham at holde sig i Ro. Thi enten maa Svagheden sidde i Maven, hvorfra alt ondt Lune stammer, eller ogsaa højere tilvejrs. Syg er han under alle Omstændigheder«.»L'geblad for Danmarks Højreforeniiiger< (Ansvarlig: Hr..1. Olsen) for -20. Maj f. A. «Hr. Oldenburg har igjen begaaet en Bog. Det var paa den A årstid, da man maatte vente det. Den nye Bog er 268 Sider stor. og den næste vil blive større. Hr. Oldenburg skal nemlig i hver ny Bog optrykke større Partier, af hvad der særlig har tiltalt ham i hans tidligere Bøger, og han føler sig i høj Grad tiltalt af næsten alt. hvad han tidligere har skrevet. Dernæst skal han have Plads til alle Udtalelserne om hans Bøger. Det vil dog efterhaanden fylde mindre og mindre. Der er imidlertid ingen Tvivl om. at Hr. Oldenburg vil gjøre en hel Del Nytte

15 med siiie Skriverier, efterhaandea som lians Bøgoi- blive slønc og større. For det Første skaffer liaii nemlig en Del Sættero Beskjæftigelsc i den sløje Tid. for det Andet opmuntrer han Papirfabrikationen, og for det Tredio leverer han Venstrebladene en Del Fyld i Agurketiden.Fy en S Stiftstidende«(An.svarlig: Etatsraad I. C. Dreyer) for 20. Maj f. A.:»Venstrebladene fryde sig over. at Godsejer Oldenburg i sin sidste politiske Pjece drager saa stærkt til Felts imod Højrepressen og Regjeringen, og de levere lange Uddrag af disse smagfulde Udgydelser. Men Hr. Oldenburg har jo, som bekjendt ogsaa skjældt Venstre og Venstrepressen Huden fuld, ligesom han overhovedet skjælder alle mulige Mennesker ud og kun finder, dor er een klog Mand i Danmark, nemlig Hr. F. Oldenburg selv. Og naar Venstrebladene vilde have stillet Hr. Oldenburg i det rette Lys for Læserne, vilde det ikke blot have været rigtigt at minde herom, men saa })urde de ogsaa have gjort opmærksom paa. at Hr. Oldenburg stiler til et Maal, som jo maa ligge langt fra Venstre, idet han vil have Forfatningen suspenderet og foreløbig vil vende tilbage til Absolutismen. Forøvrigt maa Venstre med Fornøjelse have og til evige Tider beholde Hr. Oldenburg, thi medens han i Begyndelsen af sin politiske Skribentvirksomiied vel fandt Læsere, er der ikke et Menneske, der længere bryder sig om. hvad han skriver. Man er forlængst bleven kjed af alle disse Overdrivelser og Grovheder og kan i det Højeste trække paa Smilebaandet ad hans komiske Selvforgudelse. De tykke Bøger, hvortil hans Pjecer nu ere svulmede op. er der silvkert ikke Mange, der gide arbejde sig igjennem. at Jeg forstaaer ikke Hensigten med den Slags Anmeldelser. De indeholde jo ikke een Gjendrivelse af hvad jeg skrev i»vor Opl. forts.«. Det falder mig naturligvis ikke ind, at alle mine Argumenter ere urokkelige, men at de Herrer selv ville erkjende deres Impotens i saa Henseende, overstiger langt mine Forventninger. Saadanne i Realiteten absolut intetsigende

16 AnincNlolscr vilde kun være formeli hcrol Higede, hvis (lo vai'o fi-enisatlc inod Vid ojj Lune. Men her Iræfle vi en Bhin(hn<f af i'aa Ignctianlisme oj? Klodsethed i Stilen, s(un kun hører hjcnune i liladskriveriets simpleste SfaM'e. I)(> l'oranledijje mi<r dertor kun lil ot Par llemærkninj^er. idel den føleligste Maade at tugte dem I'aa forekomniei' mig at va^re den. jeg har brugt, at jijeugive dem ordret,.leg slaaer en Streg over det aandsforladte lullede )aa en imbecil Journalistik, som den tidligere Redaktør af»fædrelandet, Dr. Ploug, har lagt sig til paa sine gamle Dage i Skikkelse af Hr..1. Olsen. Men hvad Hr. F. Hansen betræder, har jeg^ at fremhæve, at eftersom han fik >Vor Opl. forts.«d. 1(>. Maj om Eftermiddagen og hans ^> Anmeldelse < var trykt ved Daggry d. 11. Maj. kan han umulig have forstaaet dens Gjenstand, ikke engang»ved at blade«i en Bog paa henved 300 Sider, og at hans Vejledning for»avisens«publikum derfor har været en literær Humbug. Og hvad Ftatsraaden< med det propre journalistiske Selskab angaaer. skal jeg tillade mig at oplyse ham om. at han ikke engang har kunnet skrive sine 20 Linier uden at slaae sig selv paa Munden. Thi han begynder med at fortælle, at»venstrebladene fryde sig over hans (min) sidste politiske Pjece«, og han ender med. at >der er ikke et eneste Menneske, som længere bryder sig om. hvad han (jegj skriver.«sligt kmide han have undgaaet dersom han havde haft Mod til at gaae ind paa en Kritik af Skriftet, i Stedet for at lystre sit gamle journalistiske Harehjerte. Dersom de Herrer kunde tænke, vilde de i deres Lyst til at bekæmpe mig aldrig anvende Anmeldelser som de nævnte. Det bedste Middel vilde være at

17 leducere mig in absurdum NB. i l^irochurer. Thi \or indre Situation er saa spændt, at selv de fortrinligste Dagbladsartikler Dagen efter ere glemte af del store Publikum, naar de ikke uafladelig opfriskes, og hertil egne Boganmeldelser sig ikke. Derfoi- har je^y selv valgt Brochureformen, thi derved holdes mine Anskuelser i Cirkulation Landet over, og dersom en eller anden Læser vil sammenligne mine Skrifter med deres Anmeldelser, taaer han Lejlighed til at overbevise si^r, om de sidste ere sande og forstandige, eller Løgn o«' Nonsens. For saa vidt er Broehurepolemiken. naar den drives af en nogenlunde læst Forfatter, den farligste for vore Journalister. Det Næstbedste for dem vilde være at tie. Rigtignok troer jeg ikke, at man derved slaaer mig ihjel. Men man undgaaer i alt Fald, livad man kan til ikke at gjøre mine Skrifter bekjendte. Men det sletteste Middel af alle er det, de Herrer vælge. Thi naar Læserne af deres Aimieldelser ikke finde et eneste Argument deri. ej engang en Oplysning om. hvad jeg har skrevet, men kun en afmægtig Gispen i Forbittrelse, blive de naturligvis nysgjerrige efter at erfare, li vad det er. som har bragt de Godtfolk i en saa superlativ x^ffekt..leg aflægger derfor disse»anmeldere«min forbindtligste Tak for deres Bidrag til mine Skrifters Udbredelse. Til samme Kategori som de tre ovennævnte hører den langt overvejende Del af Højrepressens Anmeldelser af»vor Opl. forts.«. De indeholde ikke alene ikke det svageste Forsøg paa en Argumentation, men de fleste af dem ere endog ordlydende ens. Det kommer af, at Højres Provindspresse (forresten Hgesom Venstres) har sine bedste aandelige Soldater i kjøbenhavnske

18 !)iss(' 10 l\()n-('s )()ii(1<mit(m. crc iillid ;i ii oii y iii c. og iim<ir iiimii ('.i cii^mii;; iiiidcr saa dfjinoraliscrcmle l^r(;ss('- lilstandc som (\v nuværende Løi;vaM'e silnavii bekjendl. kan man nok slnlh^ sij»' lil. Iivad disse Korrespondetiter præstere af b'orsland (t<i SandlKMlskjjei'lighed. Eii a( dem lyder NaviK^t: Hjort h. Han fører den straalonde Titel: >( ieneial-korrespoiidcnl for Højrepressen«. 0^" lians l)est.illin<»' bestaaer i al forsyne Højres Provindsl>resse med ensdamiede oji navnløse Misfoslre, hver Gang hans ub(!hjælpsonnne Hoved overfaldes af Fødselsveer. M(Mi i selve den kjøbenhavnske Højrepresse spiller Hr. (ieneralen en højst inferiør Rolle, der nærmest kan karakteriseres som en Menigs med sort Kokarde. Thi hans Funktioner lier indskrænke sig til at være Hladreporter og Korrekturlæsei- for et Par mindre Højreredaktioner. Del er derfor fra hans Standpunkt ganske fornuftigt, at han i Provindspresseii optræder inkognito. Kn anden anonym > Korrespondent«er den en Gang saa sj)iritueue og energiske Forkæmper for alle»konservative* Interesser. Hr..lacob Davidsen. ]\Ien nu mmder han kun saa lidet om Hjortens Flugt, at han tvan^timod fører Titlen:»Li^et«. og hans Begravelsesplads findes i den norske Højrepresse. Men ved Siden af hine banale Anmeldelser, der kun bestaae i Vredeshyl uden Sj)()r af saglig Diskussion, har jeg truffet nogle faa, der virkelig forsøge paa at gjendrive mig. Og selv om deres Polemik ikke er synderlig bevendt, har den i alt Fald givet mig Tilknytningspunkter for Betragtninger, som ellers maaske ikke vare faldne mig ind. ^eg skal behandle alle disse Anmeldelser i det Følgende af dette Afsnit, idet jeg kun forbeholder mig senere hen at imødegaae et Par Punkter 4

19 11 af meie almindelig Interesse. Hvad de øvrige Poster betræfler, er der enkelte, som ej længere have synderlig aktuel Betydning,.leg har imidlertid tagel dem alle med. hvad jeg i mhie Repliker altid gjør. for ikke at foiskylde nogen vilkaarlig Forbigaaelse. T»Jyllandsposten«for 15. Maj f. A. ei- lir. Kedaktør C. Nielsen bleven paa det Ubehageligste berørt, fordi jeg i»vor Opl. forst.«havde udtalt, at alle de Fordrejelser og Fortielser af mine Ord. hvori lian i sin Anmeldelse af»opl. Fhd.< havde gjort sig skyldijj. sikkert ikke skreve sig fra en perfid Fremstilling fr;i hans Side. men alene fra Mangel paa Evne til at læse og skrive. Dette sagde jeg i den bedste og den venligste Hensigt. Men hvorledes takker han mig nu? Ved at betegne mig som en Forfatter, der»svælger i Nydelsen^ af ondsindede Angreb «. i > Ukvemsord mod Journalisterne«(NB. i Højre), mod»navngivne Laiidsthingsmænd«(NB. i Højre) og mangfoldigt Andet. Ak. hvad har jeg ikke tabt i Hr. Nielsens Omdømme siden den Tid. han aftrykkede mine mest ondsindede«angreb paa Venstres Førerskab, uden at have en Stavelse at indvende da jeg stod for ham som Manden med den»fremragende Begavelse«. Og nuv Lad os derfor holde os til Sagens Realitet. Og saa meget skal han i alt Fald komme til at indrømme mig, at jeg opfatteio^saa hans sidste»anmeldelse«ikke som et Vidnesbvr<i om forsætlig Forvanskning, men om mangelfuld Fatteevne. Han røber den allerede i Begyndelsen af sin Recension ved de mærkehge Forestillinger, han har om en Anmelders literære Skyldighed overfor en Forfatter. Han fortæher nemlig, at jeg i»vor Opl. forts. ^< har forbioaaet hans»paavisning af adskillige af de Selvmodsigel-

20 12 ser o'^ K('jlslutniii{(fM\ clcr niiidics i Opløstes Korliold'. \)i\ j('ir ikke skrivci- om Uaj^Jitolloi* men om alvorlige Forhold. ()<> (]i\ jojt selv altid iindjtjiaer saadanne almindelige ()» derved inlelsi^ciide Sigtelser imod Arld^(^s l^ræstatioiiei'. vil Jeg hede ham være saa artig at nævne mig disse Selvmodsigelser og fejlslutninger«. De > maae være ni en særdeles grovkornet Natur, eftersom liaii har kiiiiiiel l'nae Øje paa dem. [fan troer vel ikke at en.loiiiiialisl af hans Kaliher er en litera'r Pave. <om uden at hegrnnde sin Mening kan fælde en Dom over Andre? Altsaa indskrænke vi os her til. hvad han nu vil >paavi.se«. Det kan sammenfattes i de følgende 5 Pm ikter. P. I»Vor Opl. forts. ^ har jeg bebrejdet Ur. Nielsen, at han i sin Anmeldelse af»opl. Fhd.«udtalte sig saaledes om mig, at Enhver maa troe, at jeg ser Partikampens Ophør alene i Personen Kstrups Fjernelse«. Imod denne min Anke anfører han. at dette kan umulig have været hans Mening, thi«jeg skrev i >Opl. Fhd.< tillige»mange andre Ord' om denne Sag. Altsaa fordi jeg siger Noget om en Ting. følger deraf, at Hr. Nielsen opfatter eller refererer det korrekt V Overhovedet synes det. naar man læser >>.lyllands[)ostens«anmeldelser af politiske Skrifter og Udtalelser, at Hr. Nielsens aandelige Pro- <luktion nærmest maa lignes med en Slags generatio æ((vivoca. thi det er umuligt at se, hvorfra hans Ræsonnementer skrive sig, eller hvorledes de ere opstaaede. Men for deres Gjenstand, vedkommende Forfatter, er det højst ubehageligt, at netop den Hovedbetragtning, han vil have frem, præsenterer sig i en ved Anmeldelsen forvansket og for Bladets Læsere

21 13 vildledende Skikkelse. Det er. son\ Enhver vil kiiiinc se i min sidste Brochure, ikke»personen Kstrup. men Systemet Estrup, vort Regeringssystem efter 1. April 1S85. hvis»fjernelse«jeg betragter som en Betingelse tor»partikampens Ophør. <^ 2^'. I»Vor Opl. forts.«gjorde jeg dow Ingemann- Petersenske Sigtelse mod l^^ultusminister Scavenius til Gjenstand for en kort Omtale. Uden selvfølgelig dengang at kunne udtale nogen Mening om Sigtelsens Berettigelse, tillod jeg mig at bebrejde Kultusministeren, at han lod en hel Maaned gaae hen. inden han søgte Oprejsning ved Domstolene, og først lod sig tvinge dertil, da man i Gejstligheden begyndte at knurre over hans Forsømmelse i saa Henseende medens han Dagen efter, at Sigtelsen havde staaet at læse i alle vore Blade, ex officio overværede Indvielsen ui Paulskirken i Aarhus. Jeg tillod mig en passant at betegne denne Begivenhed som en»skandale«. Natur- Ugvis skal Hr. Nielsen ogsaa her være parat med sit kompromitterende Forsvar. Det er en» Uvederhæftighed <^ af mig, skriver han. et»eget Fabrikat«at kalde Indvielsesfesten for en»skandale. Jeg behøver jo ikke sige mine Læsere, at Kultusministerens O]) før set i selve Kirken var over al Maade ulastelig, at han hverken har leet højt eller gjort nogensomhelst anden»skandale«, at han har været fein und hiibsch angezogen i passende Klæder, med hvid Slips og hvide Handsker, kort sagt, i religiøs Gaiahabit. Men»Skandalen«laa i lis. Excellenses Nærværelse i Kirken. Selv om han betragtede den Ingemann-Petersenske Sigtelse som fuldstændig løgnagtig eller sit private Liv som aldeles uvedkommende for hele Aarhus By, vai-

22 I 14 han iihcicllitrcl lil ved cii sajulari Lcjlijfliod ni sætte si<r Ild o ve I- Aiidics Køl el s er. til ved sin Nærværelse ;H minde om (\iu\ i Mangfoldij^es denganj; u paatalte Sigtelse, Øjne hæslige ocr og derved forstyrre den Stemning, hvormed Menigheden mødte i Kirken. Dette var don alvorlige Side ved Sagen, som Knltusministeren kunde have LHidgaaet ved simpelthen at melde sig hvad han var. upasselig«men Lillige var der en mindre alvorlig. 1 v\ kjøhenhavnsk Venstreblad saa vidt Jeg mindes i Morgenbladet'^ havde jeg læst en Fortælling om. ;it t^iskoj) Clausen endle sin Indvielsestale med en StrafTepra^diken«imod KuUusministeren. Satiren var let ti-ællende men kun lidt for drastisk, og jeg korrigerede den derfor til. at det >snarere har været en Advarsel«til Hs. Kxcellence. Selvfølgehg har ikke et ^lenneske i Landet troet, at Biskop Clausen har udtalt sig paa den ene eller anden Maade om Kultusministerens private Forhold. Men Ur. Nielsen tager Sagen au serieux. Baade»Straffeprædiken«og»Advarslen«ov en ren»røverhistorie«, siger han. Ja, vist er det. nemlig en Historie for journalistiske Røvere, hvem Naturen har nægtet Evne til at skjælne mellem Alvor og Spøg. Jeg erindrer ikke. hvilken af vore bekj endte Forfattere det er. som ser den væsenlige Forskjel mellem Mennesket og Dyret mindre i det Førstes oprejste Gang end i det Sidstes Mangel paa Sands for det Komiske. 3^. Jeg bar villet, skriver Hr. Nielsen,»tilsnige«mig hans»erkjendelse«af.»at Situationen efter 1ste April 1885 er kvalitativt forskjellig fra den tidligere.«nej. jeg har ikke. Jeg vil ikke»tilsnige«mig nogetsomhelst Produkt af Hr. Nielsens aandelige Virksomhed: jeg vil

23 a 15 ikke engang have det til Foræring. Min Paastand, al Forfatningen efter den nævnte Tid er faktisk om end ikke formelt afskaffet, er efter Hr. Nielsens Meninj? ikke blot»greben ud af Luften«, men endog i Strid med mine tidligere Udtalelser. Jeg har jo selv, ræsonnerer han, inden den 1ste April 1885 i >Statscoui)«hævdet, >at der Intet er i Grundloven, hvorefter det ene Slags foreløbige Finanslove er mere eller mindre ulovhgt end det andet,«og at det derfor grundlovmæssigt er ligegyldigt, om en provisorisk Finanslov alene omfatter de Poster, hvorom begge Thing ei'e enige, eller den gaaer endnu videre. Men dette er jo Sagen fuldstændigt uvedkommende. Nu spørges der ikke, om en provisorisk Finanslov er»mere eller mindre ulovlig«end en anden. Men Spørgsmaalet gjælder: Fr en politisk Situation, som grunder sig ikke paa een. men uafbrudt paa flere, efter hverandre følgende ])rovisoriske Finanslove, > grundlovmæssig «? I Besvarelsen heraf har jeg fuld Tilslutning hos begge de stridende Parter. At Folkethinget betragter Grundloven som faktisk afskaffet, behøver jeg ikke at udvikle. Og at Landsthinget har den samme Opfattelse, er ligeså selvforstaaeligt : det slutter saaledes: da Folkethinget praktisk har søgt at gjennemføre sin Fordring om det ene Things Forret fremfor det andet, har det brudt Kontrakten mellem Konge og Folk. og derved har Kongen faaet den juridiske Ret til at sætte Folkethinget tilside. Meningsforskjellen mellem Folkethinget og Landsthinget bestaaer kun i : h vi s er Skylden for Forfatningens faktiske Afskaffelse? eller hvem har tvunget Piegeringen til at bryde Forfatningen? Men der om e r e begge Thing enige, at Grundloven er brudt.

24 16 4". I <) )l. I'^IkI.«s<);>I(' jeg- udl'wi'li]^' al paavise I l)oliiii('li<^li('(l('ii ;ir (IciKlai-mcrikorpsets Oprotlelsc som (Ml mod Ven si IC To 1 k cl icflcl politisk Foraiistalliiing: jojr havde ikke m.cd <'t Oid nævnt dens V^irkniiijz taa StemiiingcMi hos Venstres Agitatorer og i Opjtosi tionsbla deiie. ac den simple Grund, at den vaisaa bekjendt o<r i Øino faldende, at den ikke behøvede at Irenihæves. Desuagtet skrev Hr. Nielsen i sit Blad af 23de Maj 1H86. at jeg»tager Agitatorernes og Oppositionsbladenes") lidenskabelige Angreb paa Gendarmerne for gode Varer, som lydtryk for hele X'enstr e folket s*) Forbittrelse<. Da jeg, jo slet ikke havde omtalt disse Angreb, maatte han ved sin Bemærkning, hvis den ikke skulde være helt hen i Vejret, nødvendigt mene. at min P'remstilling viste, at jeg stiltiende billigede dem. og for saa vidt tog dem for»gode Varer <. I mit sidste Skrift tillod jeg mig derfor at sige Hr. Nielsen, at han burde have skrevet det Modsatte: at. som jeg udtalte mig (i Opl. Fhd.).»optræder Korpset i sin Helhed ikke inhumant eller taktløst«imod Venstrefolket. Herpaa svarer han nu i»jyllandsp.«af 15de Maj f. A.. at denne min Replik er efter >4^'ormularen Goddag Øxeskaft«. og at jeg derved har vist mig»ude af Stand til at skjælne mellem Partierne og deres respektive Agitationer«. Forinden jeg altsaa tør haabe at vinde nogen Klarhed ovei-. hvad han mener med dette sit Svar. maa jeg bede ham oplyse mig om. hvad han forstaaer ved»formularens» ene Led. et Øxeskaft«. Thi at han ikke tager fejl af det andet, og t. Ex. forvexler et»goddag med *) Udhævet af mig.

25 17 et Rejs ad Helvede til, hver Gang han hilses af Folk i Aarhus, tør man vel forudsætte. 5". I»Statseoup«1885 sagde jeg om *Sociaidemokratens«Virksomhed, at Bladet ikke maatte vente alvorlige Folks Tiltro i sine Angreb paa Personer og Institutioner, selv om de vare nok saa berettigede, saalænge detarbejdede med en anonymredaktion og anonyme Medarbejdere, og at jeg af denne Grund ikke ønskede mine Udtalelser mod Regeringen o. A. gjentagne i Bladet, da»derved Folk maaske troer, at det er Løgn^. 'Og i Opl. Fhd.«(1886) paatalte jeg det Upassende hos Regeringen, at den ikke øjeblikkelig beordrede Kammeradvokat Hindenburg at anlægge Sag i Anledning af de graverende Sigtelser, som»socialdem.«fremførte mod hans Forhold til den Højerske Arvesag, men overlod det til ham selv, efter flere Ugers Forløb at»forhøre«sig om Finansministerens Mening desangaaende. I denne Anledning skrev Hr. Nielsen i sin Anmeldelse af»opløste Forhold«, at jeg til Trods for min Udtalelse i»statseoup«, om Troværdigheden af»socialdemokratens«anonyme Angreb, desuagtet havde refereret Bladets Beskyldninger mod Hr. Hindenburg i den nævnte Sag. Herpaa svarede jeg i»vor Opl. forts.«, at»han fortier, at for denne Sags Vedkommende vare Socialdemokratens«Sigtelser netop fremkomne fra en navngiven Mand, Hr. J. Ipsen«. For nu at rede sig ud af denne Klemme, skriver Hr. Nielsen under 15de Maj f. A., at eftersom de Udtalelser mod Regeringen o. A., jeg i Statseoup«bad»Socialdemokraten«om ikke at gjengive,»jo netop vare fremkomne fra en navn-»given Mand, Hr. F. Oldenburg, formaae vi virkelig 2

26 18»ikke at se rettere, end ni riet maatte efter Hr. O. 's»egne Ord være aldeles ligegyldigt for Angrebenes Betydning (for Hr. Hindenburg), om de hidrørte fra en»navngiven Mand eller ikke, med mindre det er Hr.»O. 's Mening, at Navnet»Ipsen«har en Troværdighed,»som der ikke kan være Tale om at tillægge Navnet»Oldenburg«som Hjemmel for Angreb i»soc.-dem.««det vil sige, Hr. Nielsen»formaaer virkelig ikke at se rettere«, end at naar man (in casu: jeg) ikke tør vente at faae sine Angreb nøjagtig gjengivne af en Anonym, (Socialdemokraten i 1885), skal det for den Angrebne (Hindenburg) ingen»betydning«have, hvad en Navngiven (Hr. Ipsen) i samme Blad skriver. Her have vi atter den ækvivokke Generation i Hr. Nielsens Bæsonnementer. Efter den Fremstilling, som jeg i min sidste Brochure gav af Hr. Bedaktør P. V. Grove, betragter jeg mig, udenfor Bettergangssager, som fritagen for fremtidig at beskæftige mig med ham. Jeg holder mig nu til den, der paa»udgivernes Vegne» har Tilsynet med»dagbladets«virksomhed, og som modtager sin Betaling derfor i klingende Mynt, Hr Prot. C. Go os; ikke fordi han i og for sig er værd at diskutere med, men fordi hans journalistiske Kvalitet kaster et interessant Lys over den Begering, hvis Tillidsmand han er. I»Dagbladet«for 31. Liaj f. A. har han leveret en Anmeldelse af»vor Opl. f'^i'ts.«, hvori mindst de to Trediedele bestaaer af Vrede ^.udbrud mod min Person. De vilde maaske vær. kjærkomne for Adskillige, dersom de vare lidt mere pikante. Men ved sin»store Bastian«, som han gjentagende kalder mig, ved det»idelige Hvad behahaha hvad beha-ger«, som han tillæ-gger mig, ved at

27 19 kaste»fhv. Stolemagersvend Ad. Keiffler«hans tidligere Haandværk i Hovedet og ved meget Andet af samme Slags tilfredsstiller Prof. Goos ikke dem af sine Læsere, som vente sig lidt Mere af ham end af en kaad fjortenaars Person. Lad derfor Prof. Goos's Tone og Opdragelse være. hvad den er, og lad os vende os til Realia, til Gj enstanden tor hans Anmeldelse. Det Betegnende for ham er her, at han omhyggelig undgaaer, hvad der eo ipso ligger for ham at omtale, og at han ligesaa omhyggelig omtaler, hvad der eo ipso ligger for ham at midgaae. Naar jeg saaledes udførlig har fremhævet og motiveret de Grundlovsforandringer, som ere nødvendige, hvis en Forfatningskamp som den nuværende fremtidig skal forebygges, skulde man synes, at der her netop var et Felt, hvor han kunde ønske at gjøre sin juridiske Overlegenhed over mig gjældende, eventuelt ved grundigt at kjøre mig tilvands. Men han tier. Og deraf skilter jeg, at han væsenlig ikke kan gjendrive mig, ellers havde han Hjertens gjerne gjort det. Men hvorfor indrømmer han da ikke helt eller delvis Rigtigheden af disse mine Forslag, som holde sig udenfor ethvert partipolitisk Synspunkt? Fordi Prof. Goos gjennem hele sit politiske Liv noksom har vist, at det slet ikke interesserer ham, hvorledes en Strid i Folket bedst forebygges, men alene hvorledes den bedst holdes i Gang. Men naar det gjælder om at hentyde til Forhold eller Personer, som man skulde troe, han ikke for sin Død vilde berøre, saa er Hr. Professoren paa Pletten. Han kan ikke nægte sig den Fornøjelse at give sin Anmeldelse af min Brochure Overskriften»Pamfletliteraturen«. Det falder ham ikke ind, at han 2*

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d.

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Pia Søltoft Slide 1 Hvad er autenticitet? Autenticitet er et nøgleord i

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev)

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Grundtvig om folkekirken

Grundtvig om folkekirken Grundtvig om folkekirken på Den grundlovgivende Rigsforsamling i 1849 I det oprindelige udkast til grundloven af 1849 lød paragraf 2 om folkekirken således:»den evangelisk-lutherske Kirke er, som den,

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Onsdag 2den septbr 1846

Onsdag 2den septbr 1846 5303 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Pia Søltoft Ph.d., lektor i etik og religionsfilosofi og Søren Kierkegaard Studier ved Afdeling for Systematisk Teologi Dias 1 "I Forhold til al Lidenskab gjelder det

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Uddrag af Junigrundloven, 1849

Uddrag af Junigrundloven, 1849 Uddrag af Junigrundloven, 1849 Junigrundloven fra 1849 var et vigtigt skridt på vejen mod demokrati i Danmark. Den afspejler oplysningstankerne om magtens tredeling og borgerlige rettigheder. 5 1. Regjeringsformen

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

2den Advents-Søndag 1846

2den Advents-Søndag 1846 5319 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1846-47, fasc. 37, udgivet februar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

5te Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846 5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Sjette Søndag efter Trinitatis

Sjette Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Ark No 27/1879. Ansøgninger om Arrestforvarerposten

Ark No 27/1879. Ansøgninger om Arrestforvarerposten Ark No 27/1879 Ansøgninger om Arrestforvarerposten 1. Bager I.F. Kastrup, Kolding 2. Husmand J. Chr. Nielsen, Ammitsbøl Mark 3. Leutnant G.I.F. Gjerding, Aarhus 4. Christen Jeppesen, Kjøbenhavn 5. A. Jespersen,

Læs mere

Christi Himmelfartsdag 1846

Christi Himmelfartsdag 1846 5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Bispevalg. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Bispevalg. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet.

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kaldte: 1. Hvo er den Svend blandt Svende, som står hinsides Sundet? 2. Hvo er den Karl blandt

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag

Prædiken til Skærtorsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere