1761 C. Oldenburg, F. strupiat«t og demoralisationen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1761 C. Oldenburg, F. strupiat«t og demoralisationen"

Transkript

1 C Oldenburg, F. strupiat«t og demoralisationen

2

3

4

5 %^ ^^/^^ ESTRUPIATET» DEMORALISATIONEN. AF F. OLDENBURG. Je ne puis rien nommer, si ce n'est par son noni J'appelle un chat nn chat... Bo il eau. *-^ A LEHMANN & KJØBENHAA'^N. STAGES FORLAG, TKYKT HOS NIELSEN & LYDICHE

6

7 INDHOLD. Side Forord 1 I. Anmeldelser af»vor Opløsning fortsat«5. II. BefæstningskomiTiissionens Betænkning 51. III. Regeringsprocesser IV. Forsvarsagitationon 142. V. Revanchepolitik 164. VI. Raadne Tilstande 190. VII. Forfatningens formelle Ophævelse eller Landets reelle Udslettelse 209. J Trylcfe.il. S. 49, L. 14 f. o. d. 19. Oktbr., læs: d. 6. Oktbr. S L. 15 f o. d. 6. Novbr., læ^ : d. 5. Novbr, S. 138, L 5 f. n. Kompliment, læs: Komplement. S. 195 L. 2 f. n. mægtige, læs: egenmægtige. S L. 2 f. o. begge, læs: alle. S 228, L 9 f. o. Estrupiatet. læs: Provisorismen.

8 Digitized by the Internet Archive in 2010 with funding from University of Toronto

9 F O R O R D. c r orat begynde med Begyndelsen, gjælder min første Bemærkning den foreliggende Brochures Titel. Blandt Anmeldelserne af mit forrige Skrift fandtes natnrligvis i Oppositionspressen - gjentagne Udtryk af Tilfredshed over den Betegnelse»Estrup i at et«, som \e^ flere Steder havde bruot om vort nuværende Regeringssystem. og man tillagde mig det som en Fortjeneste at have fundet en saa»træffende«, en saa 1»slaaende«Terminus o. L. Men jeg beklager ikke at kunne modtage denne Kompliment. Ordet er ikke min Opfindelse. Jeg har i det mindste een Gang truffet det i vor Venstrepresse, jeg erindrer ikke hvor. inden jeg selv benyttede det. Men det er den svenske Presse, som har Æren for dets Opfindelse. Vort Nabolands Journalister have aabenbart ikke vidst, hvorledes de skulde betegne et politisk System, der hverken er konstitutionelt eller enevældigt, og hvorom ingen Lærebog i Statsretten giver nogensomhelst Oplysning. Systemet er forekommet dem i den Grad originalt og enestaaende, at de have valgt at individualisere det at

10 knyllc <lols Holognol.s() III cl hcslcinl Individ. Og da voro indre Tilstande i høj Grad interessere vort Naboland, har Ordel i de sidste tre Aar været nieget almindeligt i Sverig, saavel i dets Højre- som i dets Venstrepresse. Selv holder jeg et svensk M)lad. hvori alle Artikler om danske politiske Forhold bære Overskriften enten»estrupiatet* eller»från lagloshetens land^. At ville regere forfatningsmæssigt med eet Kammer, hvor der forfatningsmæssigt er to, er Estrupiatets Princip. Naar jeg derfor i det foreliggende Skrift retter mine Udtalelser imod Regeringens Politik, gjør jeg her det samme Synspunkt gjældende som i mine to sidste: at det er Systemet, jeg angriber. Thi det er ud af dette og ikke ud af Ministeriets Personligheder, at Regeringens pohtiske Misgreb efter Provisorismens Indførelse maae forklares, medens selvfølgehg Ansvaret for de pohtiske Regeringshandlinger maa lægges paa vedkommende Minister. Naturligvis kunde andre politiske Handlinger end de nuværende have fundet Sted fra Regeringens Side, Systemet kunde have mangfoldige andre Udslag end netop de forehggende. Men Misgreb vare de alle blevne, saa vist som, at et meningsløst System kun kan afføde en meningsløs Politik. Naar derfor Regeringens Forsvarere paastaae. at»regeringen ikke kan handle anderledes, end den gjør«. kan jeg fuldt ud slutte mig til denne Opfattelse. Men Ulykken er just, at Ministeriet ikke»kan«andet end gjøre politiske

11 Kejlgi'eb. Og Grunden ei* dets falske Skridt, dn det den 1ste April 1885 hverken skred til den ubrugelige Forfatnings formelle Ophævelse, eller trak sig tilbage fra Statens Styrelse, men slog ind paa hidtil i Politiken iikjendte Veje. fordi det savnede politisk Fremsyn til at forstaae, til hvilke Konsekvenser et System som Provisor ismen maatte føre. Derfor er denne Brochure væsenlig rettet mod Piegeringen og ikke mod Venstre. Jeg har i tidhgere Afhandlinger saa tydelig og udførlig sagt min Mening om Partiets Optræden, om dets store Skyld i Forfatningsbrudet, at jeg i saa Henseende intet Nyt veed at tilføje. Men for Øjeblikket har Venstre kun en rent negativ Politik en Politik, som for det overfladiske Blik kan synes uden Betydning, men hvis eminente Vægt vil blive klar ved Slutningen af dette Skrift, om end i en anden Retning, end man hidtil har forstaaet hvorimod den positive Politik nu alene tilhører Regeringen. For Tiden bestaaer Venstres eneste Politik i Virkeligheden kun i en Protest mod Provisorismen. Og heri maa jeg give Partiet Ret. Thi jeg er ikke blot selv en Modstander af dette System, men jeg har endog advaret imod det, længe inden det traadte i Kraft, lige fra det Øjeblik jeg saae, at det var i Anmarch. Nu at forandre Signalerne, for at kunne gaae med Regeringen, vilde være en grov Inkonsekvens, jeg ikke kunde forskylde. Man kan derfor med fuld Føje benævne mig som»oppositionsmand«, for saavidt som jeg opponerer mod Alt, hvad 1*

12 (IfT shidor mod don Ja'viio Tænkiiin<i. o^ dette j^'jældcr om liit(^t more end om I^rovisorismeti. Men je«; iillioroi' ikke Op posi ti on s )>;nt ief. Thi den førsl(! Hvt ingeise herfor maatte være. at jeg ønskede Partiet fil Magten. Men jeg ønsker det Modsatte: al saavcl Venstre som Højre maa blive slaaet saa eftertrykkelig ned. at in I et af dem foreløbig skal kunne bringe Ulykke over Landet. Betragter jeg derimod vor Regering paa de rent administrative, de faglige Omraader, i de Tilfælde, hvor Parti )olitiken ikke gjør sig gjældende, skal jeg vel vogte mig for at udtale en Generaldom over Ministeriet Estruf). Dertil vilde udfordres en saa mærkværdig og omfattende Indsigt i alle Administrationens Brancher, at den neppe vil findes hos noget enkelt Individ. Kun den almindelige Bemærkning skal jeg tillade mig, at der neppe er et af vore Fagministerier, som ikke har en Række gode og frugtbare Foranstaltninger at o )vise. Thi paa Administrationens Omraade følger Ministeriet Estrup, naar det ikke paavirkes af Partihensyn, sikkert de samme Principer som i alle civiliserede Lande, og disse have jo i lange Tider vist sig forenelige med de resp. Staters Bestaaen.

13 i N I. Anmeldelser af Vor Opløsning fortsat'-. Alle de Anmeldelser, som Venstrepressen har leveret, bestaae væsenlig kun i Referater og Citater, og der er neppe en Side i Bogen, som ikke er gjengiven. Kun et Par Indvendinger have foranlediget mig til nogle korte Betragtninger, som vedkommende Recensenter kunne fmde i det Følgende. Ogsaa i Højrepressen har Skriftet vakt en Opmærksomhed, hvis Udtryk ikke har været til Ære for dens Journalister, men som i hvert Fald maa betegnes som M * livlig«. Jeg meddeler In extenso nogle Vidnesbyrd om \ (let aandelige Lavmaal, hvortil Regeiingens Journalistik 1 omsider er bleven reduceret. i»avisen<' (Ansvarlig: Hr. Frederik Hansen) for 11. Maj t A.: - -I «Naar Foraarel kommer, sværmer Hr. Oldenburg. Hvert Aar lufter han ud. det er allerede nu en Reffel. Bestandig blive \ hans politiske Værker tykkere og han selv mere oppustet. Naar han vil revne af Indbildskhed og Vigtighed er kun et Tidspørgsmaal. Igaar har han ladet en Bog paa 268 Sider løbe af Stabelen paa Lehmann & Stages Forlag. Den er ladet med Spidsfindigheder og Grovheder. Man behøver kun at blade den. igjennem for at komme paa det Rene med. at hvis man ikke i sor saa overlegent paa Hr. Oldenburg, at man ikke kan ærgre

14 : sig over ham. skal inaii ikko spildo Tid mod al la:se don. Si(l<> 268, hvis rorliiii fiomfor do aiidio or. at det er don sidst(\ karakteriserer Forfatteren tilstrækkeligt. I Rigsdagen siger liau lilldes Ingen, som hlot tilnærmelsesvis indtager et selvstændigt politisk Slandpnnkl. So fil Nellemann. Monrad. Goo>. langel. Tvcrmoos. niotn!»ingon af dem bragte Konfliktens Ophnr et Skridt vidoro. men Alle lik do en Rift i deres personlige Kredit, thi Alle l)lovo i\o tvungne; ind snart paa don faktisk'^ Usandhed, snart paa den vitterlige Fortielse. Og udenfor Repræsentationen er det let nok al paavise vor Presses dybe Fald. det er ogsaa nødvendigt at gjøre det, men det er billigt at botænke, at enhver af vore Journalister lever i et Medium af Løgn og Had. han ingenlunde har været ene om at skabe, og som vilde ødelægge selv del redeligste og forstandigste Menneske«. Idet Hr. Oldenburg takker sin Gud. at han ikke er som oji af disse Journalister, giver han atter sit gamle Raad om Enovældens Indførelse. Ifjor udviklede han sin Tanke nærmere og fremhævede Nødvendigheden af. at der kom en helt ny. enevældig Mand i Spidsen for Landets Styrelse. Vi tillode os i den Anledning efter Vejviseren at aftrykke Hr. Oldenburgs Adresse. Sandsynligvis er det af den Grund, at han i sin nye Bog hm ment, at det var ufornødent at give Anvisning paa sig selv. Mon der er ingen Tvivl om, at han fremdeles byder sig til som den frelsende Engel. Desværre dog forgjæves. Hans Helbredstilstand byder ham at holde sig i Ro. Thi enten maa Svagheden sidde i Maven, hvorfra alt ondt Lune stammer, eller ogsaa højere tilvejrs. Syg er han under alle Omstændigheder«.»L'geblad for Danmarks Højreforeniiiger< (Ansvarlig: Hr..1. Olsen) for -20. Maj f. A. «Hr. Oldenburg har igjen begaaet en Bog. Det var paa den A årstid, da man maatte vente det. Den nye Bog er 268 Sider stor. og den næste vil blive større. Hr. Oldenburg skal nemlig i hver ny Bog optrykke større Partier, af hvad der særlig har tiltalt ham i hans tidligere Bøger, og han føler sig i høj Grad tiltalt af næsten alt. hvad han tidligere har skrevet. Dernæst skal han have Plads til alle Udtalelserne om hans Bøger. Det vil dog efterhaanden fylde mindre og mindre. Der er imidlertid ingen Tvivl om. at Hr. Oldenburg vil gjøre en hel Del Nytte

15 med siiie Skriverier, efterhaandea som lians Bøgoi- blive slønc og større. For det Første skaffer liaii nemlig en Del Sættero Beskjæftigelsc i den sløje Tid. for det Andet opmuntrer han Papirfabrikationen, og for det Tredio leverer han Venstrebladene en Del Fyld i Agurketiden.Fy en S Stiftstidende«(An.svarlig: Etatsraad I. C. Dreyer) for 20. Maj f. A.:»Venstrebladene fryde sig over. at Godsejer Oldenburg i sin sidste politiske Pjece drager saa stærkt til Felts imod Højrepressen og Regjeringen, og de levere lange Uddrag af disse smagfulde Udgydelser. Men Hr. Oldenburg har jo, som bekjendt ogsaa skjældt Venstre og Venstrepressen Huden fuld, ligesom han overhovedet skjælder alle mulige Mennesker ud og kun finder, dor er een klog Mand i Danmark, nemlig Hr. F. Oldenburg selv. Og naar Venstrebladene vilde have stillet Hr. Oldenburg i det rette Lys for Læserne, vilde det ikke blot have været rigtigt at minde herom, men saa })urde de ogsaa have gjort opmærksom paa. at Hr. Oldenburg stiler til et Maal, som jo maa ligge langt fra Venstre, idet han vil have Forfatningen suspenderet og foreløbig vil vende tilbage til Absolutismen. Forøvrigt maa Venstre med Fornøjelse have og til evige Tider beholde Hr. Oldenburg, thi medens han i Begyndelsen af sin politiske Skribentvirksomiied vel fandt Læsere, er der ikke et Menneske, der længere bryder sig om. hvad han skriver. Man er forlængst bleven kjed af alle disse Overdrivelser og Grovheder og kan i det Højeste trække paa Smilebaandet ad hans komiske Selvforgudelse. De tykke Bøger, hvortil hans Pjecer nu ere svulmede op. er der silvkert ikke Mange, der gide arbejde sig igjennem. at Jeg forstaaer ikke Hensigten med den Slags Anmeldelser. De indeholde jo ikke een Gjendrivelse af hvad jeg skrev i»vor Opl. forts.«. Det falder mig naturligvis ikke ind, at alle mine Argumenter ere urokkelige, men at de Herrer selv ville erkjende deres Impotens i saa Henseende, overstiger langt mine Forventninger. Saadanne i Realiteten absolut intetsigende

16 AnincNlolscr vilde kun være formeli hcrol Higede, hvis (lo vai'o fi-enisatlc inod Vid ojj Lune. Men her Iræfle vi en Bhin(hn<f af i'aa Ignctianlisme oj? Klodsethed i Stilen, s(un kun hører hjcnune i liladskriveriets simpleste SfaM'e. I)(> l'oranledijje mi<r dertor kun lil ot Par llemærkninj^er. idel den føleligste Maade at tugte dem I'aa forekomniei' mig at va^re den. jeg har brugt, at jijeugive dem ordret,.leg slaaer en Streg over det aandsforladte lullede )aa en imbecil Journalistik, som den tidligere Redaktør af»fædrelandet, Dr. Ploug, har lagt sig til paa sine gamle Dage i Skikkelse af Hr..1. Olsen. Men hvad Hr. F. Hansen betræder, har jeg^ at fremhæve, at eftersom han fik >Vor Opl. forts.«d. 1(>. Maj om Eftermiddagen og hans ^> Anmeldelse < var trykt ved Daggry d. 11. Maj. kan han umulig have forstaaet dens Gjenstand, ikke engang»ved at blade«i en Bog paa henved 300 Sider, og at hans Vejledning for»avisens«publikum derfor har været en literær Humbug. Og hvad Ftatsraaden< med det propre journalistiske Selskab angaaer. skal jeg tillade mig at oplyse ham om. at han ikke engang har kunnet skrive sine 20 Linier uden at slaae sig selv paa Munden. Thi han begynder med at fortælle, at»venstrebladene fryde sig over hans (min) sidste politiske Pjece«, og han ender med. at >der er ikke et eneste Menneske, som længere bryder sig om. hvad han (jegj skriver.«sligt kmide han have undgaaet dersom han havde haft Mod til at gaae ind paa en Kritik af Skriftet, i Stedet for at lystre sit gamle journalistiske Harehjerte. Dersom de Herrer kunde tænke, vilde de i deres Lyst til at bekæmpe mig aldrig anvende Anmeldelser som de nævnte. Det bedste Middel vilde være at

17 leducere mig in absurdum NB. i l^irochurer. Thi \or indre Situation er saa spændt, at selv de fortrinligste Dagbladsartikler Dagen efter ere glemte af del store Publikum, naar de ikke uafladelig opfriskes, og hertil egne Boganmeldelser sig ikke. Derfoi- har je^y selv valgt Brochureformen, thi derved holdes mine Anskuelser i Cirkulation Landet over, og dersom en eller anden Læser vil sammenligne mine Skrifter med deres Anmeldelser, taaer han Lejlighed til at overbevise si^r, om de sidste ere sande og forstandige, eller Løgn o«' Nonsens. For saa vidt er Broehurepolemiken. naar den drives af en nogenlunde læst Forfatter, den farligste for vore Journalister. Det Næstbedste for dem vilde være at tie. Rigtignok troer jeg ikke, at man derved slaaer mig ihjel. Men man undgaaer i alt Fald, livad man kan til ikke at gjøre mine Skrifter bekjendte. Men det sletteste Middel af alle er det, de Herrer vælge. Thi naar Læserne af deres Aimieldelser ikke finde et eneste Argument deri. ej engang en Oplysning om. hvad jeg har skrevet, men kun en afmægtig Gispen i Forbittrelse, blive de naturligvis nysgjerrige efter at erfare, li vad det er. som har bragt de Godtfolk i en saa superlativ x^ffekt..leg aflægger derfor disse»anmeldere«min forbindtligste Tak for deres Bidrag til mine Skrifters Udbredelse. Til samme Kategori som de tre ovennævnte hører den langt overvejende Del af Højrepressens Anmeldelser af»vor Opl. forts.«. De indeholde ikke alene ikke det svageste Forsøg paa en Argumentation, men de fleste af dem ere endog ordlydende ens. Det kommer af, at Højres Provindspresse (forresten Hgesom Venstres) har sine bedste aandelige Soldater i kjøbenhavnske

18 !)iss(' 10 l\()n-('s )()ii(1<mit(m. crc iillid ;i ii oii y iii c. og iim<ir iiimii ('.i cii^mii;; iiiidcr saa dfjinoraliscrcmle l^r(;ss('- lilstandc som (\v nuværende Løi;vaM'e silnavii bekjendl. kan man nok slnlh^ sij»' lil. Iivad disse Korrespondetiter præstere af b'orsland (t<i SandlKMlskjjei'lighed. Eii a( dem lyder NaviK^t: Hjort h. Han fører den straalonde Titel: >( ieneial-korrespoiidcnl for Højrepressen«. 0^" lians l)est.illin<»' bestaaer i al forsyne Højres Provindsl>resse med ensdamiede oji navnløse Misfoslre, hver Gang hans ub(!hjælpsonnne Hoved overfaldes af Fødselsveer. M(Mi i selve den kjøbenhavnske Højrepresse spiller Hr. (ieneralen en højst inferiør Rolle, der nærmest kan karakteriseres som en Menigs med sort Kokarde. Thi hans Funktioner lier indskrænke sig til at være Hladreporter og Korrekturlæsei- for et Par mindre Højreredaktioner. Del er derfor fra hans Standpunkt ganske fornuftigt, at han i Provindspresseii optræder inkognito. Kn anden anonym > Korrespondent«er den en Gang saa sj)iritueue og energiske Forkæmper for alle»konservative* Interesser. Hr..lacob Davidsen. ]\Ien nu mmder han kun saa lidet om Hjortens Flugt, at han tvan^timod fører Titlen:»Li^et«. og hans Begravelsesplads findes i den norske Højrepresse. Men ved Siden af hine banale Anmeldelser, der kun bestaae i Vredeshyl uden Sj)()r af saglig Diskussion, har jeg truffet nogle faa, der virkelig forsøge paa at gjendrive mig. Og selv om deres Polemik ikke er synderlig bevendt, har den i alt Fald givet mig Tilknytningspunkter for Betragtninger, som ellers maaske ikke vare faldne mig ind. ^eg skal behandle alle disse Anmeldelser i det Følgende af dette Afsnit, idet jeg kun forbeholder mig senere hen at imødegaae et Par Punkter 4

19 11 af meie almindelig Interesse. Hvad de øvrige Poster betræfler, er der enkelte, som ej længere have synderlig aktuel Betydning,.leg har imidlertid tagel dem alle med. hvad jeg i mhie Repliker altid gjør. for ikke at foiskylde nogen vilkaarlig Forbigaaelse. T»Jyllandsposten«for 15. Maj f. A. ei- lir. Kedaktør C. Nielsen bleven paa det Ubehageligste berørt, fordi jeg i»vor Opl. forst.«havde udtalt, at alle de Fordrejelser og Fortielser af mine Ord. hvori lian i sin Anmeldelse af»opl. Fhd.< havde gjort sig skyldijj. sikkert ikke skreve sig fra en perfid Fremstilling fr;i hans Side. men alene fra Mangel paa Evne til at læse og skrive. Dette sagde jeg i den bedste og den venligste Hensigt. Men hvorledes takker han mig nu? Ved at betegne mig som en Forfatter, der»svælger i Nydelsen^ af ondsindede Angreb «. i > Ukvemsord mod Journalisterne«(NB. i Højre), mod»navngivne Laiidsthingsmænd«(NB. i Højre) og mangfoldigt Andet. Ak. hvad har jeg ikke tabt i Hr. Nielsens Omdømme siden den Tid. han aftrykkede mine mest ondsindede«angreb paa Venstres Førerskab, uden at have en Stavelse at indvende da jeg stod for ham som Manden med den»fremragende Begavelse«. Og nuv Lad os derfor holde os til Sagens Realitet. Og saa meget skal han i alt Fald komme til at indrømme mig, at jeg opfatteio^saa hans sidste»anmeldelse«ikke som et Vidnesbvr<i om forsætlig Forvanskning, men om mangelfuld Fatteevne. Han røber den allerede i Begyndelsen af sin Recension ved de mærkehge Forestillinger, han har om en Anmelders literære Skyldighed overfor en Forfatter. Han fortæher nemlig, at jeg i»vor Opl. forts. ^< har forbioaaet hans»paavisning af adskillige af de Selvmodsigel-

20 12 ser o'^ K('jlslutniii{(fM\ clcr niiidics i Opløstes Korliold'. \)i\ j('ir ikke skrivci- om Uaj^Jitolloi* men om alvorlige Forhold. ()<> (]i\ jojt selv altid iindjtjiaer saadanne almindelige ()» derved inlelsi^ciide Sigtelser imod Arld^(^s l^ræstatioiiei'. vil Jeg hede ham være saa artig at nævne mig disse Selvmodsigelser og fejlslutninger«. De > maae være ni en særdeles grovkornet Natur, eftersom liaii har kiiiiiiel l'nae Øje paa dem. [fan troer vel ikke at en.loiiiiialisl af hans Kaliher er en litera'r Pave. <om uden at hegrnnde sin Mening kan fælde en Dom over Andre? Altsaa indskrænke vi os her til. hvad han nu vil >paavi.se«. Det kan sammenfattes i de følgende 5 Pm ikter. P. I»Vor Opl. forts. ^ har jeg bebrejdet Ur. Nielsen, at han i sin Anmeldelse af»opl. Fhd.«udtalte sig saaledes om mig, at Enhver maa troe, at jeg ser Partikampens Ophør alene i Personen Kstrups Fjernelse«. Imod denne min Anke anfører han. at dette kan umulig have været hans Mening, thi«jeg skrev i >Opl. Fhd.< tillige»mange andre Ord' om denne Sag. Altsaa fordi jeg siger Noget om en Ting. følger deraf, at Hr. Nielsen opfatter eller refererer det korrekt V Overhovedet synes det. naar man læser >>.lyllands[)ostens«anmeldelser af politiske Skrifter og Udtalelser, at Hr. Nielsens aandelige Pro- <luktion nærmest maa lignes med en Slags generatio æ((vivoca. thi det er umuligt at se, hvorfra hans Ræsonnementer skrive sig, eller hvorledes de ere opstaaede. Men for deres Gjenstand, vedkommende Forfatter, er det højst ubehageligt, at netop den Hovedbetragtning, han vil have frem, præsenterer sig i en ved Anmeldelsen forvansket og for Bladets Læsere

21 13 vildledende Skikkelse. Det er. son\ Enhver vil kiiiinc se i min sidste Brochure, ikke»personen Kstrup. men Systemet Estrup, vort Regeringssystem efter 1. April 1S85. hvis»fjernelse«jeg betragter som en Betingelse tor»partikampens Ophør. <^ 2^'. I»Vor Opl. forts.«gjorde jeg dow Ingemann- Petersenske Sigtelse mod l^^ultusminister Scavenius til Gjenstand for en kort Omtale. Uden selvfølgelig dengang at kunne udtale nogen Mening om Sigtelsens Berettigelse, tillod jeg mig at bebrejde Kultusministeren, at han lod en hel Maaned gaae hen. inden han søgte Oprejsning ved Domstolene, og først lod sig tvinge dertil, da man i Gejstligheden begyndte at knurre over hans Forsømmelse i saa Henseende medens han Dagen efter, at Sigtelsen havde staaet at læse i alle vore Blade, ex officio overværede Indvielsen ui Paulskirken i Aarhus. Jeg tillod mig en passant at betegne denne Begivenhed som en»skandale«. Natur- Ugvis skal Hr. Nielsen ogsaa her være parat med sit kompromitterende Forsvar. Det er en» Uvederhæftighed <^ af mig, skriver han. et»eget Fabrikat«at kalde Indvielsesfesten for en»skandale. Jeg behøver jo ikke sige mine Læsere, at Kultusministerens O]) før set i selve Kirken var over al Maade ulastelig, at han hverken har leet højt eller gjort nogensomhelst anden»skandale«, at han har været fein und hiibsch angezogen i passende Klæder, med hvid Slips og hvide Handsker, kort sagt, i religiøs Gaiahabit. Men»Skandalen«laa i lis. Excellenses Nærværelse i Kirken. Selv om han betragtede den Ingemann-Petersenske Sigtelse som fuldstændig løgnagtig eller sit private Liv som aldeles uvedkommende for hele Aarhus By, vai-

22 I 14 han iihcicllitrcl lil ved cii sajulari Lcjlijfliod ni sætte si<r Ild o ve I- Aiidics Køl el s er. til ved sin Nærværelse ;H minde om (\iu\ i Mangfoldij^es denganj; u paatalte Sigtelse, Øjne hæslige ocr og derved forstyrre den Stemning, hvormed Menigheden mødte i Kirken. Dette var don alvorlige Side ved Sagen, som Knltusministeren kunde have LHidgaaet ved simpelthen at melde sig hvad han var. upasselig«men Lillige var der en mindre alvorlig. 1 v\ kjøhenhavnsk Venstreblad saa vidt Jeg mindes i Morgenbladet'^ havde jeg læst en Fortælling om. ;it t^iskoj) Clausen endle sin Indvielsestale med en StrafTepra^diken«imod KuUusministeren. Satiren var let ti-ællende men kun lidt for drastisk, og jeg korrigerede den derfor til. at det >snarere har været en Advarsel«til Hs. Kxcellence. Selvfølgehg har ikke et ^lenneske i Landet troet, at Biskop Clausen har udtalt sig paa den ene eller anden Maade om Kultusministerens private Forhold. Men Ur. Nielsen tager Sagen au serieux. Baade»Straffeprædiken«og»Advarslen«ov en ren»røverhistorie«, siger han. Ja, vist er det. nemlig en Historie for journalistiske Røvere, hvem Naturen har nægtet Evne til at skjælne mellem Alvor og Spøg. Jeg erindrer ikke. hvilken af vore bekj endte Forfattere det er. som ser den væsenlige Forskjel mellem Mennesket og Dyret mindre i det Førstes oprejste Gang end i det Sidstes Mangel paa Sands for det Komiske. 3^. Jeg bar villet, skriver Hr. Nielsen,»tilsnige«mig hans»erkjendelse«af.»at Situationen efter 1ste April 1885 er kvalitativt forskjellig fra den tidligere.«nej. jeg har ikke. Jeg vil ikke»tilsnige«mig nogetsomhelst Produkt af Hr. Nielsens aandelige Virksomhed: jeg vil

23 a 15 ikke engang have det til Foræring. Min Paastand, al Forfatningen efter den nævnte Tid er faktisk om end ikke formelt afskaffet, er efter Hr. Nielsens Meninj? ikke blot»greben ud af Luften«, men endog i Strid med mine tidligere Udtalelser. Jeg har jo selv, ræsonnerer han, inden den 1ste April 1885 i >Statscoui)«hævdet, >at der Intet er i Grundloven, hvorefter det ene Slags foreløbige Finanslove er mere eller mindre ulovhgt end det andet,«og at det derfor grundlovmæssigt er ligegyldigt, om en provisorisk Finanslov alene omfatter de Poster, hvorom begge Thing ei'e enige, eller den gaaer endnu videre. Men dette er jo Sagen fuldstændigt uvedkommende. Nu spørges der ikke, om en provisorisk Finanslov er»mere eller mindre ulovlig«end en anden. Men Spørgsmaalet gjælder: Fr en politisk Situation, som grunder sig ikke paa een. men uafbrudt paa flere, efter hverandre følgende ])rovisoriske Finanslove, > grundlovmæssig «? I Besvarelsen heraf har jeg fuld Tilslutning hos begge de stridende Parter. At Folkethinget betragter Grundloven som faktisk afskaffet, behøver jeg ikke at udvikle. Og at Landsthinget har den samme Opfattelse, er ligeså selvforstaaeligt : det slutter saaledes: da Folkethinget praktisk har søgt at gjennemføre sin Fordring om det ene Things Forret fremfor det andet, har det brudt Kontrakten mellem Konge og Folk. og derved har Kongen faaet den juridiske Ret til at sætte Folkethinget tilside. Meningsforskjellen mellem Folkethinget og Landsthinget bestaaer kun i : h vi s er Skylden for Forfatningens faktiske Afskaffelse? eller hvem har tvunget Piegeringen til at bryde Forfatningen? Men der om e r e begge Thing enige, at Grundloven er brudt.

24 16 4". I <) )l. I'^IkI.«s<);>I(' jeg- udl'wi'li]^' al paavise I l)oliiii('li<^li('(l('ii ;ir (IciKlai-mcrikorpsets Oprotlelsc som (Ml mod Ven si IC To 1 k cl icflcl politisk Foraiistalliiing: jojr havde ikke m.cd <'t Oid nævnt dens V^irkniiijz taa StemiiingcMi hos Venstres Agitatorer og i Opjtosi tionsbla deiie. ac den simple Grund, at den vaisaa bekjendt o<r i Øino faldende, at den ikke behøvede at Irenihæves. Desuagtet skrev Hr. Nielsen i sit Blad af 23de Maj 1H86. at jeg»tager Agitatorernes og Oppositionsbladenes") lidenskabelige Angreb paa Gendarmerne for gode Varer, som lydtryk for hele X'enstr e folket s*) Forbittrelse<. Da jeg, jo slet ikke havde omtalt disse Angreb, maatte han ved sin Bemærkning, hvis den ikke skulde være helt hen i Vejret, nødvendigt mene. at min P'remstilling viste, at jeg stiltiende billigede dem. og for saa vidt tog dem for»gode Varer <. I mit sidste Skrift tillod jeg mig derfor at sige Hr. Nielsen, at han burde have skrevet det Modsatte: at. som jeg udtalte mig (i Opl. Fhd.).»optræder Korpset i sin Helhed ikke inhumant eller taktløst«imod Venstrefolket. Herpaa svarer han nu i»jyllandsp.«af 15de Maj f. A.. at denne min Replik er efter >4^'ormularen Goddag Øxeskaft«. og at jeg derved har vist mig»ude af Stand til at skjælne mellem Partierne og deres respektive Agitationer«. Forinden jeg altsaa tør haabe at vinde nogen Klarhed ovei-. hvad han mener med dette sit Svar. maa jeg bede ham oplyse mig om. hvad han forstaaer ved»formularens» ene Led. et Øxeskaft«. Thi at han ikke tager fejl af det andet, og t. Ex. forvexler et»goddag med *) Udhævet af mig.

25 17 et Rejs ad Helvede til, hver Gang han hilses af Folk i Aarhus, tør man vel forudsætte. 5". I»Statseoup«1885 sagde jeg om *Sociaidemokratens«Virksomhed, at Bladet ikke maatte vente alvorlige Folks Tiltro i sine Angreb paa Personer og Institutioner, selv om de vare nok saa berettigede, saalænge detarbejdede med en anonymredaktion og anonyme Medarbejdere, og at jeg af denne Grund ikke ønskede mine Udtalelser mod Regeringen o. A. gjentagne i Bladet, da»derved Folk maaske troer, at det er Løgn^. 'Og i Opl. Fhd.«(1886) paatalte jeg det Upassende hos Regeringen, at den ikke øjeblikkelig beordrede Kammeradvokat Hindenburg at anlægge Sag i Anledning af de graverende Sigtelser, som»socialdem.«fremførte mod hans Forhold til den Højerske Arvesag, men overlod det til ham selv, efter flere Ugers Forløb at»forhøre«sig om Finansministerens Mening desangaaende. I denne Anledning skrev Hr. Nielsen i sin Anmeldelse af»opløste Forhold«, at jeg til Trods for min Udtalelse i»statseoup«, om Troværdigheden af»socialdemokratens«anonyme Angreb, desuagtet havde refereret Bladets Beskyldninger mod Hr. Hindenburg i den nævnte Sag. Herpaa svarede jeg i»vor Opl. forts.«, at»han fortier, at for denne Sags Vedkommende vare Socialdemokratens«Sigtelser netop fremkomne fra en navngiven Mand, Hr. J. Ipsen«. For nu at rede sig ud af denne Klemme, skriver Hr. Nielsen under 15de Maj f. A., at eftersom de Udtalelser mod Regeringen o. A., jeg i Statseoup«bad»Socialdemokraten«om ikke at gjengive,»jo netop vare fremkomne fra en navn-»given Mand, Hr. F. Oldenburg, formaae vi virkelig 2

26 18»ikke at se rettere, end ni riet maatte efter Hr. O. 's»egne Ord være aldeles ligegyldigt for Angrebenes Betydning (for Hr. Hindenburg), om de hidrørte fra en»navngiven Mand eller ikke, med mindre det er Hr.»O. 's Mening, at Navnet»Ipsen«har en Troværdighed,»som der ikke kan være Tale om at tillægge Navnet»Oldenburg«som Hjemmel for Angreb i»soc.-dem.««det vil sige, Hr. Nielsen»formaaer virkelig ikke at se rettere«, end at naar man (in casu: jeg) ikke tør vente at faae sine Angreb nøjagtig gjengivne af en Anonym, (Socialdemokraten i 1885), skal det for den Angrebne (Hindenburg) ingen»betydning«have, hvad en Navngiven (Hr. Ipsen) i samme Blad skriver. Her have vi atter den ækvivokke Generation i Hr. Nielsens Bæsonnementer. Efter den Fremstilling, som jeg i min sidste Brochure gav af Hr. Bedaktør P. V. Grove, betragter jeg mig, udenfor Bettergangssager, som fritagen for fremtidig at beskæftige mig med ham. Jeg holder mig nu til den, der paa»udgivernes Vegne» har Tilsynet med»dagbladets«virksomhed, og som modtager sin Betaling derfor i klingende Mynt, Hr Prot. C. Go os; ikke fordi han i og for sig er værd at diskutere med, men fordi hans journalistiske Kvalitet kaster et interessant Lys over den Begering, hvis Tillidsmand han er. I»Dagbladet«for 31. Liaj f. A. har han leveret en Anmeldelse af»vor Opl. f'^i'ts.«, hvori mindst de to Trediedele bestaaer af Vrede ^.udbrud mod min Person. De vilde maaske vær. kjærkomne for Adskillige, dersom de vare lidt mere pikante. Men ved sin»store Bastian«, som han gjentagende kalder mig, ved det»idelige Hvad behahaha hvad beha-ger«, som han tillæ-gger mig, ved at

27 19 kaste»fhv. Stolemagersvend Ad. Keiffler«hans tidligere Haandværk i Hovedet og ved meget Andet af samme Slags tilfredsstiller Prof. Goos ikke dem af sine Læsere, som vente sig lidt Mere af ham end af en kaad fjortenaars Person. Lad derfor Prof. Goos's Tone og Opdragelse være. hvad den er, og lad os vende os til Realia, til Gj enstanden tor hans Anmeldelse. Det Betegnende for ham er her, at han omhyggelig undgaaer, hvad der eo ipso ligger for ham at omtale, og at han ligesaa omhyggelig omtaler, hvad der eo ipso ligger for ham at midgaae. Naar jeg saaledes udførlig har fremhævet og motiveret de Grundlovsforandringer, som ere nødvendige, hvis en Forfatningskamp som den nuværende fremtidig skal forebygges, skulde man synes, at der her netop var et Felt, hvor han kunde ønske at gjøre sin juridiske Overlegenhed over mig gjældende, eventuelt ved grundigt at kjøre mig tilvands. Men han tier. Og deraf skilter jeg, at han væsenlig ikke kan gjendrive mig, ellers havde han Hjertens gjerne gjort det. Men hvorfor indrømmer han da ikke helt eller delvis Rigtigheden af disse mine Forslag, som holde sig udenfor ethvert partipolitisk Synspunkt? Fordi Prof. Goos gjennem hele sit politiske Liv noksom har vist, at det slet ikke interesserer ham, hvorledes en Strid i Folket bedst forebygges, men alene hvorledes den bedst holdes i Gang. Men naar det gjælder om at hentyde til Forhold eller Personer, som man skulde troe, han ikke for sin Død vilde berøre, saa er Hr. Professoren paa Pletten. Han kan ikke nægte sig den Fornøjelse at give sin Anmeldelse af min Brochure Overskriften»Pamfletliteraturen«. Det falder ham ikke ind, at han 2*

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

OPLØSTE FORHOLD. ri^ HMANN & STAGES FORLAG '4503 KJØBENHAVN. F. OLDENBURG. TrTKT H'S I\IELSEN & I. "/DICi=. 1886.

OPLØSTE FORHOLD. ri^ HMANN & STAGES FORLAG '4503 KJØBENHAVN. F. OLDENBURG. TrTKT H'S I\IELSEN & I. /DICi=. 1886. ri^ OPLØSTE FORHOLD. ET BILLEDE AF VOR POLITISKE TILSTAND. AF F. OLDENBURG. -y-i' KJØBENHAVN. HMANN & STAGES FORLAG TrTKT H'S I\IELSEN & I. "/DICi=. 1886. V '4503 1 i f^j^ OPLØSTE FORHOLD. ET BILLEDE AF

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Fyrtøiet Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891 Fra en korrespondance mellem gårdejer Peder Nielsen, Grønnemark og Rougsø m.fl. Herreders Politiret. Sagen handler om Peder Nielsens besøg hos svogeren urmager Søren Johansen, Eskerod og Peders oplevelse

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

107 ------------------------------------------------------------------------

107 ------------------------------------------------------------------------ 2098 1836 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 559 Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte skrifter ved Holger Begtrup Ottende bind. København, Gyldendalske Boghandel Nordisk

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Unummerert bilag qb 216

Unummerert bilag qb 216 153 Unummerert bilag qb 216 Med blyant: b Extract Af de indkomne Bemærkninger over nogle af de vigtigste Puncter i det fra de svenske Commissarier indleverede Forslag til en Forandring i Kongeriget Norges

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868 Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868 Oversigtsbilleder Udskrift af den for den ved Allerhøieste Rescript af 20de Marts 1868 anordnede Commission til yderligere Undersøgelse og Paakjendelse af en Sag mod

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE J.nr. 204951 JSN/vj REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE mandag den 19. august 2013 kl. 19.00 i Sognegården, Engholmvej 6, 3660 Stenløse. Til stede ved generalforsamlingen

Læs mere

Forsvar for Hans Christian Hansen

Forsvar for Hans Christian Hansen Forsvar for Hans Christian Hansen Oversigtsbilleder KJØBENHAVNS POLITI Fremlagt i Commissionen den 21/4 68 Politikammeret P.L. Skau d. 24de Marts 1868 Hr Procurator Nellemann bliver herved beskikket til

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

A64. Andrae, Poiil Georg. De Dansk-Vestindiske ^er

A64. Andrae, Poiil Georg. De Dansk-Vestindiske ^er F 2136 A64 Andrae, Poiil Georg De Dansk-Vestindiske ^er "^ J/.

Læs mere

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat.

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Omtale 1/3 (fuldt gengivet) Nykøbing finansielle Stilling. Borgmesteren oprullede et mørkt Billede af Kommunens Økonomi og foreslår sluttelig

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16.

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. august 2013 Ivar Aasen 1871 Universitas Regia Fredericiana 1854 23.08.2013

Læs mere

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger Godkendt december 2013 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger I. Indledning Formålet med en vejledning

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Varde, juli 2007. Claus Friisberg

Varde, juli 2007. Claus Friisberg Forord Det er en gammel interesse, der ligger bag udarbejdelsen af denne afhandling. I 1966-67 fulgte jeg som studerende daværende lektor Lorenz Rerups øvelser over dansk historie 1864 til 1914 ved Aarhus

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

AFTALELOVEN Tilbud/Accept Tilbud. kendskab kendte til indså eller burde indse Accept.

AFTALELOVEN Tilbud/Accept Tilbud. kendskab kendte til indså eller burde indse Accept. AFTALELOVEN En aftale er en aftale. Når den foreligger har både parterne og samfundet en interesse i at den holdes. Skete det ikke ville hele samfundets udveksling af varer og tjenester bryde sammen. Der

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Jurist-og Økonomforbundets Forlag SEPTEMBERFORLIGET 100 ÅR

Jurist-og Økonomforbundets Forlag SEPTEMBERFORLIGET 100 ÅR Jurist-og Økonomforbundets Forlag SEPTEMBERFORLIGET 100 ÅR ISBN 87-574-9041-4 Septemberforliget 100 år Redigeret af Marie-Louise Andreasen Jens Kristiansen Ruth Nielsen Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Læs mere

Den Moderne Taberberegning. Honnørpoint er en god metode at vurdere sin hånd efter med to jævne hænder over for hinanden.

Den Moderne Taberberegning. Honnørpoint er en god metode at vurdere sin hånd efter med to jævne hænder over for hinanden. Den Moderne Taberberegning I mange år har de fleste bridgespillere kun benyttet "honnørpoint" og "fordelingspoint". Det har virket udmærket - og virker stadigvæk udmærket. Honnørpoint er en god metode

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Oplægget rummer en bred vifte af punkter, man ønsker en fordomsfri drøftelse af, inden man laver nye planer og ændringer.

Oplægget rummer en bred vifte af punkter, man ønsker en fordomsfri drøftelse af, inden man laver nye planer og ændringer. Tid til forandring!?? Jeg synes, det var et spændende initiativ, der blev taget på FJDs fællesmøde den 14.maj d.å., hvor der bliver lagt op til en intern debat om organisationens virke og dermed indflydelse

Læs mere

Det er dog meget svært at tro på, at Perisic ikke vidste, hvad planen gik ud på i Bosnien og hvad hans støtte faktisk blev brugt til.

Det er dog meget svært at tro på, at Perisic ikke vidste, hvad planen gik ud på i Bosnien og hvad hans støtte faktisk blev brugt til. Kære venner, Nu har nogle af Jer måske læst de to artikler, som jeg sendte rundt, og jeg tænker, at det måske er rigtigst, at jeg lige tilføjer nogle personlige betgragtninger til det, som I har læst.

Læs mere

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt.

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Kjær skrev dagbog i årene 1853-1854, dvs. også

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

John Peter Andersen Advokat, lic.jur. Patentbureauers ansvar for patenterbarhed. - en dansk landsretsdom. Landsrettens dom

John Peter Andersen Advokat, lic.jur. Patentbureauers ansvar for patenterbarhed. - en dansk landsretsdom. Landsrettens dom John Peter Andersen Advokat, lic.jur. Patentbureauers ansvar for patenterbarhed - en dansk landsretsdom. Landsrettens dom I Tidsskrift for Immaterialret nr. 1, 1992, s. 92-100 omtaltes en dansk sag om

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Læsning 1860erne-70erne

Læsning 1860erne-70erne Læsning 1860erne-70erne Introduktion Retningslinjerne for 1800-tallets undervisning i almueskolen fulgte de tre anordninger, der i 1814 var blevet udstedt for skolesystemerne i købstæder, København og

Læs mere

Saa pakker vi Kufferten

Saa pakker vi Kufferten Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014

BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014 GENERALFORSAMLING Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse Lørdag den 26. april 2014 kl. 16.30, Nørre Allé 29, 8000 Aarhus C BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014 PP1: Ceci n est pas une pipe For

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere