Lucerne. Jordbund. Sædskifte. Etablering. Dyrkning af lucerne kan have to formål. Det kan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lucerne. Jordbund. Sædskifte. Etablering. Dyrkning af lucerne kan have to formål. Det kan"

Transkript

1 Side 1 af 7 Lucerne Dyrkning af lucerne kan have to formål. Det kan 1. sælges som grønmelsprodukter 2. bruges til hø, wrap-hø, ensilage eller staldfoder på bedriften. Vær opmærksom på, at der er begrænsninger for dyrkningen: Driver du dit landbrug efter "Betingelserne for anvendelse af 2,3 DE/ha for kvægbrug", må du ikke dyrke lucerne. Har du under 1,7 DE/ha kan du kun bruge begrænsede mængder kvælstof, hvis du sår mere end 50% lucernefrø i en mark. Sår du en blanding af lucerne og græsfrø, kan du tilføre normale mængder kvælstof, hvis andelen af lucernefrø (beregnet som antal frø) er under 50%. Lucerne i blomst Læs mere om begræsningerne. Jordbund Lucerne er en flerårig slætplante, som har en meget dybtgående pælerod. Den kan dyrkes overalt i Danmark, men lucerne stiller betydelige krav til undergrunden. Afvandede mineraljorder med god struktur i dybden er bedst, og her kan roddybden blive flere meter og øges til grundvandsspejlet. På let sandjord med sandunderlag må udbyttet stabiliseres med markvanding. På drænede arealer kan lucernerødder tilstoppe drænrørene. Sædskifte Under gunstige forhold kan lucerne klare sig i flere år på samme areal. Det er dog mere amindeligt, at lucerne ligger til slæt i 2-3 år og derefter pløjes. For at dæmpe angreb af sædskiftesygdomme og stængelnematoder mest muligt, bør der anvendes sund udsæd og være 3 til 4 lucernefrie år forud for udlæg. Etablering Såbed Såbedet skal være kompakt i dybden, så jorden ikke så let udtørrer. Sådybden skal normalt være ca. 2 cm. I modsætning til såning af hvidkløver er det ikke hensigtsmæssigt at anvende rillesåning eller frøsåkasse, da frøene skal dækkes. Tromling umiddelbart efter såning er derfor en stor fordel på alle jordtyper for at pakke jorden omkring frøet. Såtid Lucerne kan udlægges i ren bestand eller i blanding med græs i det tidlige forår eller i sensommeren. Forår Lucerne kan udlægges uden dæksæd i det tidlige forår, og i udlægsåret kan der normal høstes to slæt. Der regnes med ca. 60 pct. udbytte i udlægsåret i forhold til det første brugsår. i korn til modenhed i en tyndtsået, stråstiv og tidligt moden bygsort. Halmen fjernes snarest efter dæksædens høst. i hestebønne, der høstes til modenhed

2 Side 2 af 7 i ærter til helsæd i hestebønner til helsæd i blandinger af hestebønne, ært og vikke, der tages til helsæd eller tørreri. Afgrøden høstes/ensileres, mens den endnu har et højt proteinindhold. Sensommer Lucerne kan udlægges uden dæksæd i august, dog senest den 12. august. Bliver det senere, bør der anvendes moderate mængder dæksæd f.eks. 30 til 40 kg vinterhvede pr. ha. Såning efter den 20. august anbefales ikke, da lucerne har en relativ langsom fremspiring og dermed etableres dårligt inden vinteren. Følgende anbefales med hensyn til såtidspunkt i sensommeren: Seneste tidspunkt for udlæg efterår, renbestand: Første tredjedel af august Seneste tidspunkt for udlæg efterår med dæksæd: Første halvdel af august Udsæd Lucerne i renbestand er at foretrække. Normalt anvendes kg lucernefrø pr. ha for at opnå en tæt bestand. På arealer, hvor dyrkningen er usikker, kan der tegnes en slags forsikring ved derudover at bruge 1 kg timothe eller 1-2 kg engsvingel pr. ha for at sikre udbyttet efter strenge vintre. Iblanding af 1½ - 2 kg rødkløver hæver normalt udbyttet væsenligt det første slæt i 1. brugsår, men fordelen forsvinder i 2. og 3. brugsår. Podning af frø Lucernefrøet podes med nitragin (Rihizobium-artsspecifik stamme) for at sikre, at der er aktive knoldbakterier på rødderne. I dag sælges og købes lucernefrø podet med nitragin blandet i et tørvejordssubstrat. Firmaets anvisning om håndtering skal følges. God fugtighed i spiringsfasen er afgørende for frøenes spiring og er en betingelse for knoldbakteriens overlevelse og indtrængning i de nye rødder. Indtil der er etableret den rette symbiose mellem bakterier og lucerneplanter, kan udtørring, nattefrost, sollys eller sure gødninger være ødelæggende for bakterien. Når først rodknolden er dannet, er bakterierne langt bedre beskyttet mod de ydre klimatiske faktorer. Sorter På nuværende tidspunkt er der ingen sortsafprøvning af lucerne i Danmark, fordi salget af lucernefrø er begrænset. Der foretrækkes sorter, som er modstandsdygtige over for angreb af kransskimmel og stængelnematoder. Disse oplysninger gives af frøfirmaerne på baggrund af sortsafprøvninger i udlandet. Gødskning Kvælstof Som andre bælgplanter er lucerne selvforsynende med kvælstof, når der er etableret en aktiv symbiose mellem knoldbakterier og planter. Fosfor Det anbefales, at lucerne årligt tilføres kg P pr. ha. Lucernetørstof har et lavt indhold indhold af fosfor (0,25-0,30 procent) næsten uanset tilførsel af fosfor og jordens fosforindhold. Kalium Lucerne optager kg K pr. ha årligt under næsten alle forhold. Denne mængde kan enten tilføres på en gang efter 1. slæt eller fordeles af to gange med lige dele tidligt forår og efter 1. slæt. Lucerne reagerer stærkt på kaliummangel. Det ses som misvækst med frostskade til følge.

3 Side 3 af 7 Symptomer på kaliummangel er talrige hvide småpletter, grupperet som en bræmme inden for bladranden. Magnesium Af hensyn til såvel foderkvalitet som tørstofudbytte er det vigtigt, at jordens magnesiumtilstand er i orden. Magnesiumtallet bør være mellem 5 og 8. Magnesium-tallet opretholdes billigst ved at anvende magnesiumkalk ved kalkning, hver eller hver anden gang, afhængig af jordtypen. Du kan også bruge magnesiumholdig gødning. 10 tons lucernetørstof indeholder ca. 20 kg magnesium. Denne mængde skal erstattes. På sandjord skal der derudover tilføres magnesium til erstatning for den mængde, der udvaskes af pløjelaget. Mangan Der kan opstå manganmangel i lucerne. Dette kan afhjælpes ved f. eks. at udsprøjte 3-5 kg mangansulfat pr. ha. Bor Bortallet (Bt) bør være mindst 3-5 på sandjord og 6-7 på lerjord. Hvor reaktionstallet er højt, kan jordens borindhold være svært tilgængeligt for planterne. Der kan forekomme bormangel i lucerne. Bormangel ses som gullig til bronzefarvede blade i topskuddene og svag vækst. Under sådanne forhold kan det være nødvendigt at tilføre bor, f.eks. ved udsprøjtning af 5 kg Solubor pr. ha ved begyndende vækst om foråret. Der kan evt. udtages jordprøver til bortalsbestemmelse. Bormangel Foto: Lars-Ejler Hansen Ukrudt I etableringsfasen er lucerne meget følsom over for konkurrence fra ukrudt. Et stort ukrudtstryk kan medføre at knoldbakterien forsvinder fra overfladen af lucerneplantens rod. Derfor bør der i udlæg af lucerne uden dæksæd altid gennemføres en bekæmpelse af ukrudt. I udlægsåret bekæmpes tokimbladet ukrudt i dæksæden. Sprøjt under gode vækstog temperaturforhold, når de fleste lucerneplanter har 1. løvblad (spadebladet). Se løsningsforslag til ukrudtsbekæmpelse i udlæg her. Når lucerne er etableret har den en god konkurrenceevne over for græs- og tokimbladet ukrudt, hvis skader som følge af uhensigtsmæssig kørsel i marken undgås. Sygdomme Der er sjældent problemer med sygdomme i lucerne, og der er normalt ikke behov for bekæmpelse. Kransskimmel kan dog være en alvorlig og meget ødelæggende sygdom i lucerne. Kransskimmel Kransskimmel er en sædskiftesygdom. Symptomer på kransskimmel ses som visning af planterne begyndende i toppen rundt om i marken. Ved overskæring af planterne ved rodhalsen ses mørkfarvede ledningsstrenge og senere ses en hvid belægning på stængeloverfladen. Sygdommen forebygges ved at undgå afhugning i fugtigt vejr og ved at undgå smittespredning fra mark til mark via redskaber. Desuden forebygges ved dyrkning af resistente sorter og et passende sædskifte. Mørkfarvede ledningsstrenge ved angreb af kransskimmel Foto: Dansk Landbrugsrådgivning

4 Side 4 af 7 Begyndende visning af planter pga. kransskimmel Foto: Dansk Landbrugsrådgivning Skadedyr Der er normalt ikke problemer med skadedyr i lucerne. Der er dog skadegørere, som kan give problemer. Stængelnematoder Stængelnematoder ses især i marker med et kort sædskifte. Angreb af stængelnematoder i lucerne ses som korte, misfarvede og opsvulmede skud. Stængelnematoder forebygges via sædskifte og gasning af udsæden. Der er forskel i sorternes modtagelighed, men ingen sorter er helt resistente. Stængelnematodeangreb optræder pletvis i marken Foto: Ghita Cordsen Nielsen Korte, opsvulmede og misfarvede skud efter angreb af stængelnematoder Foto: Ghita Cordsen Nielsen Bladrandbiller Bladrandbiller kan være et problem i udlægsåret. Når den nye generation kommer frem i juli-august, kan lucerne angribes. Angreb kan også forekomme i foråret ved udlæg i renbestand eller i dæksæden. Der er ingen godkendte midler. Høst Ensilering For at begrænse kørselsskader, nedsætte bladspildet og konserveringstabene kan lucerneafgrøden ensileres. Ensilering må foretrækkes fremfor høbjærgning, men det kan være svært altid at sikre god ensilagekvalitet i den proteinrige, sukkerfattige afgrøde. Som strukturfoder til malkekøer kan strategien være: Første og anden slæt wrappes som meget tør ensilage (50 60 pct. tørstof), og det sidste slæt ensileres sammen med sidste slæt græs.

5 Side 5 af 7 Lucerne er dog "svær" ensilerbar, da lucernens lave indhold af sukker kombineret med et højt proteinindhold samt en høj bufferkapacitet (høj bufferkapacitet betyder behov for meget mælkesyre for at sænke ph til et niveau, hvor ensilagen er stabil). For at sikre en høj kvalitet og undgå for høje ammoniaktal, bør lucernen forvejres til minimum 40 % tørstof før ensilering. Hvis der efter 1 døgns forvejring tilsættes ca. 4 pct. melasse til afgrødemassen, sikres ensilagens kvalitet, og dyrene sikres et velsmagende foder. Under fugtige forhold kan en god kvalitet også sikres, når der efter direkte høst tilsættes 4-5 l myresyre pr. ton lucernegrønt. Tidspunkt for slæt Lucernens vækst viser tydeligt, når det er tid for slæt. Når rodskuddene ved stænglens basis er ca. 5 mm lange, er det tid for slæt. Denne udvikling nås normalt hver uge. Følgende vejledende slætdatoer angives: Antal slæt 1. slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt 3 slæt 10/6 15/8 15/10 4 slæt 1/6 10/7 20/8 15/10 Slæt i september bør undgås, da lucerneplanterne på den tid samler rodreserver til overvintringen. Tages flere end 3-4 slæt, forøges lucernens foderværdien, men udbyttet bliver væsentligt lavere. En hurtig fortørring af de grove stængler og de fine blade fremmes ved at anvende en stængelbryder med valser ved høst til ensilage. Høbjergning For at undgå spild af de proteinrige blade kan en sikker høbjærgning kun ske efter opsætning på stativer til eftertørring eller ved at benytte ladetørring. En hurtig fortørring af de grove stængler og de fine blade fremmes ved at anvende en stængelbryder med valser ved høst til hø. Grøntørring Ved direkte høst og finsnitning af den stivstænglede afgrøde opnås et materiale, der teknisk er meget velegnet til passage og jævn fordeling gennem transportører og tørreovn. Det er det høje indhold af tørstof og protein sammen med dens tekniske håndteringsegnethed, der gør lucerne specielt velegnet til kunsttørring. Lucerne til afgræsning Køerne æder gerne lucerne ved græsning. Ved afgræsning anbefales foldafgræsning for at opretholde en god lucernebestand. Der mangler dog i dag egnede sorter til afgræsning. Kørsel i lucernemarken Lucernens voksemåde gør den meget følsom over for skader ved kørsel. Derfor skal kørslen begrænses, og kørsel på våd jord bør undlades. Kørsel på let frost er meget skadelig. Styret trafik, lille aksel- og lavt dæktryk er målet ved trafik på lucerne. Til venstre ses køreskade i lucerne Foto: Ole Grønbæk, DLF-Trifolium Udbytte Lucerne har et højt udbyttepotentiale, som kan opretholdes i 2. og 3. brugsår. Ved lucerne til ensilering forventes et udbytte på tons tørstof pr. ha.

6 Side 6 af 7 Udbyttepotentialet falder stærkt, når antallet af slæt øges. Ved grønmelsproduktion er målet at producere tons tørstof pr. ha eller derover, som har et højt protein- og karotin-indhold samt en god fordøjelighed. Produktionen fastlægges ud fra kontraheret areal med en tørrestation. Kvalitet Ensilering Lucerne har en lav fordøjelighed, et højt indhold af aske og protein samt et lavt sukkerindhold. En stor del af cellevægskulhydraterne (NDF) er ufordøjelige (indf), hvilket forklarer lucernens lave fordøjelighed. Til gengæld har den fordøjelige del af NDF en høj nedbrydningshastighed. På grund af den lave fordøjelighed vurderes lucerne sammenlignet med kløvergræsensilage generelt lavt i foderværdi. I lucerne er der større forskel i NDF indholdet og fordøjeligheden mellem blade og stængler end hos græsser og kløver, hvilket kan have betydning for den faktiske udnyttelse og strukturværdi. Selvom der ses en lavere lavere foderværdi for lucerne, kan der opnås en høj mælkeproduktion med lucerneensilage, fordi køerne delvist kompenserer for den lave foderværdi med en højere foderoptagelse. Hver gang lucernens andel af totalrationens tørstof øges med 10%, øges tørstofoptagelsen med 0,4 kg. Grøntørring For at forbedre produktkvaliteten har kunsttørringsindustriens sammenslutning (KISAM) indgået en aftale om kvalitetsnormer. Kvalitetsnormer til lucerneprodukter Kvalitetsinddeling Fordøjelighed (EFOS, ukorrigeret) Aske pct. Ekstra >= 73 <10 Plus 67-72,9 <12 Standard <67 - Opbevaring Med et stigende tørstofindhold fra 35 pct. og opefter øges kravene til god håndtering under og efter ensilering. Ved tradionel ensilering i plansilo er målet et tørstofindhold på ca. 35 pct. Rettidig omhu ved indlægning og tildækning er nødvendig. Ved tradionel ensilering i baller er målet et tørstofindhold på ca. 45 pct. Der bør anvendes 9 til 10 lag wrap-folie til indpakning. Ensileringsmidler er ikke nødvendige, hvis lucernen er grovsnittet ved indpakningen. Ved opbevaring af lucerne som høensilage (wrap-hø) er målet et tørstofindhold på 50 til 60 pct. Det er et krav, at lucernen er grovhakket ved indpakningen, og der anvendes 10 lag wrap-folie. Er lucerne høstet under meget varme og tørre forhold, og er væksten i afgrøden stoppet på høsttidspunktet, anbefales det at anvende et ensileringsmiddel, der hæmmer dannelse af mug og gærsvampe. F.eks. heterofermentative mælkesyrebakterier eller en homofermentative mælkesyrebakterier med benzoat eller sorbat, som reducerer risikoen for varmedannelse og svampevækst, fordi indholdet af eddikesyre øges. Link til Ensileringsmidler i 2009 Afsætning Kunsttørringsindustriens produkter sælges overvejende til foderindustrien, hvor produkterne bruges til at fremme kvaliteten i de forskellige foderemner. Økonomi Da omkostninger til tørring er meget høje, er det meget vanskeligt at få en rentabel dyrkning og produktion af kunsttøret lucerne.

7 Side 7 af 7 Lovmæssige begrænsninger 1. På bedrifter, hvor man driver landbrug efter "Betingelserne for anvendelse af 2,3 DE/ha for kvægbrug", må man ikke dyrke lucerne. Husdyrbekendtgørelsen, paragraf 28, stk. 4, punkt 6. "Bælgsæd og andre kvælstoffikserende afgrøder, som f.eks. rød- og hvidkløver, må ikke dyrkes på bedriftens arealer, dog undtaget herfra er kløvergræs med under 50 pct. kløver". 2. På bedrifter med under 1,7 DE/ha kan man ved udlægning af lucerne supplere udsædsmængden med en småfrøet græsart, så andelen af bælgplanter ikke overstiger 50 pct. af blandingen. Derved må der tilføres normale mængder kvælstof, dvs kg N pr. ha. 3. På bedrifter med under 1,7 DE/ha, hvor der er mere end 50 pct. bælgplanter i blandingen, er muligheden for anvendelse af kvælstof stærkt begrænset. Der kan kun gødskes med ca. 75 kg N pr. ha. Forslag til hvordan en blanding kan sammensættes således, at der ikke er mere en 50 pct. af græsmarksbælgplanter i blandingen (på frøbasis), og der kan anvendes kvælstof efter afgrødekode 260, dvs. ca. 250 kg N pr. ha, hvis bedriften ikke har over 1,7 DE/ pr. ha. Agrødekode Pct. bælgplanter Punkt Punkt 3 262/172 1) Omfatter også lucerne Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift) 1) Lucerne og lucernegræs med over 50 og maks. 75 pct. lucerne (omdrift) Beregnet Blandinger indhold N- norm Arter kg Pct. i pct. bælgplanter ) maks. 64 timote timote + engsvingel alm. rajgræs D timote timote + engsvingel alm. rajgræs D 23,2 + 4,8 22,1 + 1,9 + 4,2 13,7 + 14,3 22,0 + 1,5 22,0 + 1,0 + 2,5 20,0 + 7, , ,4 74,0 + 26,0 49,4 49, ,0

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet.

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Forbruget af kalk er siden midten af firserne faldet drastisk. Årsagen til det faldende forbrug skal bl.a. ses i sammenhæng med

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte Tabel 1: Landbrugsafgrøder og grønsager på friland, kvælstof-, fos- og kaliumnormer er og retningsgivende normer fos og kalium i kg pr. ha 2007/08 Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis. For

Læs mere

Økologisk grovfoder Produktprogram 2012

Økologisk grovfoder Produktprogram 2012 Økologisk grovfoder Produktprogram 2012 Økologisk grovfoder Produktprogram 2012 Indhold Lad der gå sport i afgræsningen 4 højere udbytte ved rettidig såning 4 foragemax-blandinger med topsorter 5 dlf triple

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

CCM-majs (Corn Cob Mix)

CCM-majs (Corn Cob Mix) Side 1 af 11 CCM-majs (Corn Cob Mix) CCM-majs høstes med en mejetærsker og er en blanding af kerner + en større eller mindre del af spindelen, som formales før ensilering. CCM-majs kan benyttes som foder

Læs mere

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT:

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT: MENU - LANDMAND Landmandsforsiden Landmands nyheder Avisen Økologisk Jordbrug Fagligt Team OMLÆGNINGSTJEK Projekter Fokusområder Foderformidlingen Kalender FAGLIGE TEMAER Bliv medlem Politisk kommentar

Læs mere

GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014

GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 Indhold Bedriften lige nu. Etablering af majs. Husdyrgødning til majs hvordan håndteres det? Efterafgrøder i majs. Bedriften lige nu Dette begyndende forår har budt på

Læs mere

SIKAVILDTSELSKABET VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING

SIKAVILDTSELSKABET VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING Vildtageren fungerer som ekstra dækning og ekstra fødeudbud for vildtet. Desuden øger den områdets bæreevne, og er sammen med en række andre faktorer med til at sikre

Læs mere

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD NYE LØSNINGER PÅ DANSK JORD PLACÉR GØDNINGEN, OG DINE AFGRØDER VIL TAKKE DIG! dan GØDNING A/S Dan Gødning fordi Med flydende DanGødning

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

Kernemajs. Klima. Jordbund. Sædskifte. Sorter

Kernemajs. Klima. Jordbund. Sædskifte. Sorter Side 1 af 14 Kernemajs Kernemajs er majskerner høstet med en mejetærsker med plukkebord. Kernemajs kan opbevares med 30-40 pct. vand fra høst til opfodring som ensilage eller i gastæt silo. Kernemajs kan

Læs mere

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet Mikronæringsstoffer Planter i balance giver udbytte og kvalitet Næringsstoffer Næringsstoffer er nødvendige Tilførsel af plantenæringsstoffer er en nødvendig forudsætning for at skabe et højt udbytte og

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Industrihamp. Etablering

Industrihamp. Etablering Side 1 af 6 Industrihamp Interessen for hamp og hampedyrkning er stor mange steder i Europa. Det skyldes ikke mindst, at hamp har et stort udbyttepotentiale og mange anvendelsesmuligheder, som der er et

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

FarmTest. FarmTest. Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder. Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder

FarmTest. FarmTest. Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder. Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Maskiner og planteavl nr. 75 2007 FarmTest Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Maskiner og planteavl nr. 75 2007 FarmTest Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Tidlig

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Rådgivning hvor 1+1 =3 Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Emner Præsentation af bedriften Baggrund for deltagelse i grovfoderskolen Arrondering Mål og handlingsplan for grovfoderproduktion

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring Maskiner og planteavl nr. 106 2009 FarmTest Høtørring Titel: Høtørring Forfatter: Landskonsulent Jens Johnsen Høy, AgroTech, og kvægbrugskonsulent Kirstine Lauridsen, Økologisk Landsforening Kilde: Jørgen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne

Læs mere

Indflydelse af høstmetode og konservering på vitamin- og fedtsyreindhold

Indflydelse af høstmetode og konservering på vitamin- og fedtsyreindhold Indflydelse af høstmetode og konservering på vitamin- og fedtsyreindhold Søren Krogh Jensen 1, Karen Søegaard 1 og Jakob Sehested 1, Hanna Lindqvist 2 og Elisabet Nadeau 3 Det jordbrugsvidenskabelige Fakultet,

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Grovfoder. Produktprogram 2010

Grovfoder. Produktprogram 2010 Grovfoder Produktprogram 2010 Grovfoder Produktprogram 2010 Indhold SUNDERE KØER MED GRÆS I FODERPLANEN 4 rajsvingel en alsidig familie 4 dlf triple crown - nyt kvalitetsstempel til græs 5 iseed : lavere

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

ForageMax Grovfoder produktprogram 2011

ForageMax Grovfoder produktprogram 2011 ForageMax Grovfoder produktprogram 2011 ForageMax Grovfoder produktprogram 2011 Indhold tre nye ForaGeMax blandinger 3 ForaGeMax protein 4 dlf triple Crown - når kvalitet er I højsædet 6 Iseed 2011 - den

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Ensilage - proces og fremstilling

Ensilage - proces og fremstilling Ensilering Ensilage - proces og fremstilling Ensilage udvindes ved at starte en konservering af friske afgrøder. Man skårlægger og snitter ofte afgrøden, hvorefter den indpakkes i en lys-, luft-, og vandtæt

Læs mere

Miljøministeren har givet dispensation til ammoniakbehandling af halm på grund af den våde høst nogle steder. Denne dispensation gælder året ud.

Miljøministeren har givet dispensation til ammoniakbehandling af halm på grund af den våde høst nogle steder. Denne dispensation gælder året ud. FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Info Dispensation til NH 3 behandling af halm Snegle i marken Du skal have en digital postkasse inden

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Plant-Route. Næringsstoffer og deres betydning for planternes vækst

Plant-Route. Næringsstoffer og deres betydning for planternes vækst Plant-Route Næringsstoffer og deres betydning for planternes vækst Plant-Routes Baggrunds artikler (3) C. Meier ; (cm@plant-route.dk) Denne artikel er tænkt som en oversigt, du kan bruge til at få en grundlæggende

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering. HP-Pulp på tre måder. HP-Pulp i silo absolut laveste pris! Du får HP-Pulp til den billigste pris når du ensilerer i plansilo. Du får desuden et foder som er let at pakke og som har en enkel og rationel

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Spindhør. Etablering. Blomstrende hørmark Foto: Bodil E. Pallesen, AgroTech

Spindhør. Etablering. Blomstrende hørmark Foto: Bodil E. Pallesen, AgroTech Side 1 af 5 Spindhør Spindhør dyrkes først og fremmest for at udnytte fibrene til tekstilprodukter. Blår fra tekstilproduktionen kan også indgå i en række industrielle anvendelser, såsom isolering, papir

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Af Tove Urup Madsen, Søren Søndergaard og Tove Holm Vistedsen September 2012 INDHOLD 1. Sammendrag...

Læs mere

Etablering Dyrkningsmetode

Etablering Dyrkningsmetode Side 1 af 7 Løg Det samlede dyrkningsareal med løg i Danmark udgør godt 1.400 ha (DFFE, 2009), hvoraf er 133 økologiske (Plantedirektoratet, 2008), hvilket svarer til knapt 10 pct. 2/3 af produktionen

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar.

Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar. Vinter - hvad nu? Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar. Det styrkes blandt andet gennem fodringen og særligt med grovfoder,

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Produktionsvejledning Seneste opdateret: december 2013 Gulerod industri

Produktionsvejledning Seneste opdateret: december 2013 Gulerod industri Produktionsvejledning Seneste opdateret: december 2013 Gulerod industri Gulerødder dyrkes i Danmark primært til frisk konsum. Kun en mindre del afsættes til industri i Danmark og eksport. I Belgien, Holland,

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø

Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø 60 års erfaring i hele Europa - 40 faste medarbejdere inkl. service i Hedensted Nymontage via eksterne firmaer i sæsonen (40-60 personer) - Omsætning

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

DLBR Vandregnskab Online

DLBR Vandregnskab Online DLBR Vandregnskab Online Udgivet April 2011 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, PlanteIT, 8740 5000 Support Se www.dlbr.dk/it eller ring

Læs mere

Jordskok - en gammel dansk grønsag

Jordskok - en gammel dansk grønsag Havebrug nr. 152 September 2003 Jordskok - en gammel dansk grønsag Kaj Henriksen og Gitte Bjørn, Forskningscenter Aarslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Havebrug

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Fortolkning af NDICEA resultater.

Fortolkning af NDICEA resultater. af NDICEA resultater. 1. Forord Af hensyn til organisk stofs egenskaber og dynamik i jorden, udfyldes data for min. 3 år: det aktuelle år og de 2 forudgående år. Procent organisk stof i jorden udfyldes,

Læs mere

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Vi har dyrket 13 forskellige sorter 11 sorter af ærter og 2 sorter bønner. I kontrakten står 14 forskellige

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler Dyrkningsvejledning Avl af stivelseskartofler 2 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Indhold Den største kartoffelavl...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning af melkartofler...5 Ryd op i ukrudtet...

Læs mere

Byg dit eget hønsehus i sommeren

Byg dit eget hønsehus i sommeren Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 34, 2013 Indhold Fjerkræ Byg dit eget hønsehus i sommeren Mangel på græs Hjemmemærkning/besigtigelse af heste Fakta om halalslagtning af kvæg i Danmark

Læs mere

Økologisk. Nyhedsbrev. juli 2012 nr.6

Økologisk. Nyhedsbrev. juli 2012 nr.6 juli 2012 nr.6 Økologisk Nyhedsbrev Helsæd kræver omhu 3 Minisommerbrak 4 Korn og frø på lager 5 Vintersæd valg af art og sort 6 Udlæg af kløvergræs i renbestand i sensommeren 7 Høj ydelse med afgræsning

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Dag 2, udflugt til Piacentini

Dag 2, udflugt til Piacentini Dag 2, udflugt til Piacentini Dette område var tidligere kendt for hvide, mousserende og søde vine, men nu produceres også Cabernet, Chardonnay og Sauvignon. Den mest interessante vin er dog rødvinen,

Læs mere

Produktionsrådgivning kvæg, får og geder Økologikonsulent Jens Chr. Skov Erhversakademi Aarhus 29-9 Disposition Fåret og dets adfærd Fåreholds typer i DK Racer Nødvendigt udstyr og staldanlæg til opstart

Læs mere

EcoServe. Økosystem, funktioner og services af biodiversitet i græsmarker

EcoServe. Økosystem, funktioner og services af biodiversitet i græsmarker Projekt: EcoServe Økosystem, funktioner og services af biodiversitet i græsmarker Projektet er finansieret med tilskud under GUDP-loven fra Fødevareministeriet samt med tilskud fra Fonden for økologisk

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Naturgræs Kunstgræs in cooperation with Fase 1 (2002) Observation: Græs og ukrudt vokser i kunstgræs Den lyse ide: Etablere en naturgræsbane i kunstgræs in cooperation with Vækst Naturgræs Kunstgræs

Læs mere

Uovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side

Uovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side 2014 INDHOLD: Uovertruffen kvalitet.... side 3 Din egen gødning.... side 4 Emballage.... side 5 BioCrop Opti.... side 6 BioCrop Opti XL... side 7 BioCrop Møldrup XL... side 8 BioCrop Opti ML... side 9

Læs mere

Rigtig god majshøst 2014 og igen 2015

Rigtig god majshøst 2014 og igen 2015 KWS majssorter 2015 Velkommen til KWS sortskataloget 2015 Det er en fornøjelse at præsentere vores nye sortskatalog. KWS majsforædling har igen skabt flere nye topsorter, som vi glæder os til at se i markerne.

Læs mere