Lucerne. Jordbund. Sædskifte. Etablering. Dyrkning af lucerne kan have to formål. Det kan
|
|
- Nora Bro
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 af 7 Lucerne Dyrkning af lucerne kan have to formål. Det kan 1. sælges som grønmelsprodukter 2. bruges til hø, wrap-hø, ensilage eller staldfoder på bedriften. Vær opmærksom på, at der er begrænsninger for dyrkningen: Driver du dit landbrug efter "Betingelserne for anvendelse af 2,3 DE/ha for kvægbrug", må du ikke dyrke lucerne. Har du under 1,7 DE/ha kan du kun bruge begrænsede mængder kvælstof, hvis du sår mere end 50% lucernefrø i en mark. Sår du en blanding af lucerne og græsfrø, kan du tilføre normale mængder kvælstof, hvis andelen af lucernefrø (beregnet som antal frø) er under 50%. Lucerne i blomst Læs mere om begræsningerne. Jordbund Lucerne er en flerårig slætplante, som har en meget dybtgående pælerod. Den kan dyrkes overalt i Danmark, men lucerne stiller betydelige krav til undergrunden. Afvandede mineraljorder med god struktur i dybden er bedst, og her kan roddybden blive flere meter og øges til grundvandsspejlet. På let sandjord med sandunderlag må udbyttet stabiliseres med markvanding. På drænede arealer kan lucernerødder tilstoppe drænrørene. Sædskifte Under gunstige forhold kan lucerne klare sig i flere år på samme areal. Det er dog mere amindeligt, at lucerne ligger til slæt i 2-3 år og derefter pløjes. For at dæmpe angreb af sædskiftesygdomme og stængelnematoder mest muligt, bør der anvendes sund udsæd og være 3 til 4 lucernefrie år forud for udlæg. Etablering Såbed Såbedet skal være kompakt i dybden, så jorden ikke så let udtørrer. Sådybden skal normalt være ca. 2 cm. I modsætning til såning af hvidkløver er det ikke hensigtsmæssigt at anvende rillesåning eller frøsåkasse, da frøene skal dækkes. Tromling umiddelbart efter såning er derfor en stor fordel på alle jordtyper for at pakke jorden omkring frøet. Såtid Lucerne kan udlægges i ren bestand eller i blanding med græs i det tidlige forår eller i sensommeren. Forår Lucerne kan udlægges uden dæksæd i det tidlige forår, og i udlægsåret kan der normal høstes to slæt. Der regnes med ca. 60 pct. udbytte i udlægsåret i forhold til det første brugsår. i korn til modenhed i en tyndtsået, stråstiv og tidligt moden bygsort. Halmen fjernes snarest efter dæksædens høst. i hestebønne, der høstes til modenhed
2 Side 2 af 7 i ærter til helsæd i hestebønner til helsæd i blandinger af hestebønne, ært og vikke, der tages til helsæd eller tørreri. Afgrøden høstes/ensileres, mens den endnu har et højt proteinindhold. Sensommer Lucerne kan udlægges uden dæksæd i august, dog senest den 12. august. Bliver det senere, bør der anvendes moderate mængder dæksæd f.eks. 30 til 40 kg vinterhvede pr. ha. Såning efter den 20. august anbefales ikke, da lucerne har en relativ langsom fremspiring og dermed etableres dårligt inden vinteren. Følgende anbefales med hensyn til såtidspunkt i sensommeren: Seneste tidspunkt for udlæg efterår, renbestand: Første tredjedel af august Seneste tidspunkt for udlæg efterår med dæksæd: Første halvdel af august Udsæd Lucerne i renbestand er at foretrække. Normalt anvendes kg lucernefrø pr. ha for at opnå en tæt bestand. På arealer, hvor dyrkningen er usikker, kan der tegnes en slags forsikring ved derudover at bruge 1 kg timothe eller 1-2 kg engsvingel pr. ha for at sikre udbyttet efter strenge vintre. Iblanding af 1½ - 2 kg rødkløver hæver normalt udbyttet væsenligt det første slæt i 1. brugsår, men fordelen forsvinder i 2. og 3. brugsår. Podning af frø Lucernefrøet podes med nitragin (Rihizobium-artsspecifik stamme) for at sikre, at der er aktive knoldbakterier på rødderne. I dag sælges og købes lucernefrø podet med nitragin blandet i et tørvejordssubstrat. Firmaets anvisning om håndtering skal følges. God fugtighed i spiringsfasen er afgørende for frøenes spiring og er en betingelse for knoldbakteriens overlevelse og indtrængning i de nye rødder. Indtil der er etableret den rette symbiose mellem bakterier og lucerneplanter, kan udtørring, nattefrost, sollys eller sure gødninger være ødelæggende for bakterien. Når først rodknolden er dannet, er bakterierne langt bedre beskyttet mod de ydre klimatiske faktorer. Sorter På nuværende tidspunkt er der ingen sortsafprøvning af lucerne i Danmark, fordi salget af lucernefrø er begrænset. Der foretrækkes sorter, som er modstandsdygtige over for angreb af kransskimmel og stængelnematoder. Disse oplysninger gives af frøfirmaerne på baggrund af sortsafprøvninger i udlandet. Gødskning Kvælstof Som andre bælgplanter er lucerne selvforsynende med kvælstof, når der er etableret en aktiv symbiose mellem knoldbakterier og planter. Fosfor Det anbefales, at lucerne årligt tilføres kg P pr. ha. Lucernetørstof har et lavt indhold indhold af fosfor (0,25-0,30 procent) næsten uanset tilførsel af fosfor og jordens fosforindhold. Kalium Lucerne optager kg K pr. ha årligt under næsten alle forhold. Denne mængde kan enten tilføres på en gang efter 1. slæt eller fordeles af to gange med lige dele tidligt forår og efter 1. slæt. Lucerne reagerer stærkt på kaliummangel. Det ses som misvækst med frostskade til følge.
3 Side 3 af 7 Symptomer på kaliummangel er talrige hvide småpletter, grupperet som en bræmme inden for bladranden. Magnesium Af hensyn til såvel foderkvalitet som tørstofudbytte er det vigtigt, at jordens magnesiumtilstand er i orden. Magnesiumtallet bør være mellem 5 og 8. Magnesium-tallet opretholdes billigst ved at anvende magnesiumkalk ved kalkning, hver eller hver anden gang, afhængig af jordtypen. Du kan også bruge magnesiumholdig gødning. 10 tons lucernetørstof indeholder ca. 20 kg magnesium. Denne mængde skal erstattes. På sandjord skal der derudover tilføres magnesium til erstatning for den mængde, der udvaskes af pløjelaget. Mangan Der kan opstå manganmangel i lucerne. Dette kan afhjælpes ved f. eks. at udsprøjte 3-5 kg mangansulfat pr. ha. Bor Bortallet (Bt) bør være mindst 3-5 på sandjord og 6-7 på lerjord. Hvor reaktionstallet er højt, kan jordens borindhold være svært tilgængeligt for planterne. Der kan forekomme bormangel i lucerne. Bormangel ses som gullig til bronzefarvede blade i topskuddene og svag vækst. Under sådanne forhold kan det være nødvendigt at tilføre bor, f.eks. ved udsprøjtning af 5 kg Solubor pr. ha ved begyndende vækst om foråret. Der kan evt. udtages jordprøver til bortalsbestemmelse. Bormangel Foto: Lars-Ejler Hansen Ukrudt I etableringsfasen er lucerne meget følsom over for konkurrence fra ukrudt. Et stort ukrudtstryk kan medføre at knoldbakterien forsvinder fra overfladen af lucerneplantens rod. Derfor bør der i udlæg af lucerne uden dæksæd altid gennemføres en bekæmpelse af ukrudt. I udlægsåret bekæmpes tokimbladet ukrudt i dæksæden. Sprøjt under gode vækstog temperaturforhold, når de fleste lucerneplanter har 1. løvblad (spadebladet). Se løsningsforslag til ukrudtsbekæmpelse i udlæg her. Når lucerne er etableret har den en god konkurrenceevne over for græs- og tokimbladet ukrudt, hvis skader som følge af uhensigtsmæssig kørsel i marken undgås. Sygdomme Der er sjældent problemer med sygdomme i lucerne, og der er normalt ikke behov for bekæmpelse. Kransskimmel kan dog være en alvorlig og meget ødelæggende sygdom i lucerne. Kransskimmel Kransskimmel er en sædskiftesygdom. Symptomer på kransskimmel ses som visning af planterne begyndende i toppen rundt om i marken. Ved overskæring af planterne ved rodhalsen ses mørkfarvede ledningsstrenge og senere ses en hvid belægning på stængeloverfladen. Sygdommen forebygges ved at undgå afhugning i fugtigt vejr og ved at undgå smittespredning fra mark til mark via redskaber. Desuden forebygges ved dyrkning af resistente sorter og et passende sædskifte. Mørkfarvede ledningsstrenge ved angreb af kransskimmel Foto: Dansk Landbrugsrådgivning
4 Side 4 af 7 Begyndende visning af planter pga. kransskimmel Foto: Dansk Landbrugsrådgivning Skadedyr Der er normalt ikke problemer med skadedyr i lucerne. Der er dog skadegørere, som kan give problemer. Stængelnematoder Stængelnematoder ses især i marker med et kort sædskifte. Angreb af stængelnematoder i lucerne ses som korte, misfarvede og opsvulmede skud. Stængelnematoder forebygges via sædskifte og gasning af udsæden. Der er forskel i sorternes modtagelighed, men ingen sorter er helt resistente. Stængelnematodeangreb optræder pletvis i marken Foto: Ghita Cordsen Nielsen Korte, opsvulmede og misfarvede skud efter angreb af stængelnematoder Foto: Ghita Cordsen Nielsen Bladrandbiller Bladrandbiller kan være et problem i udlægsåret. Når den nye generation kommer frem i juli-august, kan lucerne angribes. Angreb kan også forekomme i foråret ved udlæg i renbestand eller i dæksæden. Der er ingen godkendte midler. Høst Ensilering For at begrænse kørselsskader, nedsætte bladspildet og konserveringstabene kan lucerneafgrøden ensileres. Ensilering må foretrækkes fremfor høbjærgning, men det kan være svært altid at sikre god ensilagekvalitet i den proteinrige, sukkerfattige afgrøde. Som strukturfoder til malkekøer kan strategien være: Første og anden slæt wrappes som meget tør ensilage (50 60 pct. tørstof), og det sidste slæt ensileres sammen med sidste slæt græs.
5 Side 5 af 7 Lucerne er dog "svær" ensilerbar, da lucernens lave indhold af sukker kombineret med et højt proteinindhold samt en høj bufferkapacitet (høj bufferkapacitet betyder behov for meget mælkesyre for at sænke ph til et niveau, hvor ensilagen er stabil). For at sikre en høj kvalitet og undgå for høje ammoniaktal, bør lucernen forvejres til minimum 40 % tørstof før ensilering. Hvis der efter 1 døgns forvejring tilsættes ca. 4 pct. melasse til afgrødemassen, sikres ensilagens kvalitet, og dyrene sikres et velsmagende foder. Under fugtige forhold kan en god kvalitet også sikres, når der efter direkte høst tilsættes 4-5 l myresyre pr. ton lucernegrønt. Tidspunkt for slæt Lucernens vækst viser tydeligt, når det er tid for slæt. Når rodskuddene ved stænglens basis er ca. 5 mm lange, er det tid for slæt. Denne udvikling nås normalt hver uge. Følgende vejledende slætdatoer angives: Antal slæt 1. slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt 3 slæt 10/6 15/8 15/10 4 slæt 1/6 10/7 20/8 15/10 Slæt i september bør undgås, da lucerneplanterne på den tid samler rodreserver til overvintringen. Tages flere end 3-4 slæt, forøges lucernens foderværdien, men udbyttet bliver væsentligt lavere. En hurtig fortørring af de grove stængler og de fine blade fremmes ved at anvende en stængelbryder med valser ved høst til ensilage. Høbjergning For at undgå spild af de proteinrige blade kan en sikker høbjærgning kun ske efter opsætning på stativer til eftertørring eller ved at benytte ladetørring. En hurtig fortørring af de grove stængler og de fine blade fremmes ved at anvende en stængelbryder med valser ved høst til hø. Grøntørring Ved direkte høst og finsnitning af den stivstænglede afgrøde opnås et materiale, der teknisk er meget velegnet til passage og jævn fordeling gennem transportører og tørreovn. Det er det høje indhold af tørstof og protein sammen med dens tekniske håndteringsegnethed, der gør lucerne specielt velegnet til kunsttørring. Lucerne til afgræsning Køerne æder gerne lucerne ved græsning. Ved afgræsning anbefales foldafgræsning for at opretholde en god lucernebestand. Der mangler dog i dag egnede sorter til afgræsning. Kørsel i lucernemarken Lucernens voksemåde gør den meget følsom over for skader ved kørsel. Derfor skal kørslen begrænses, og kørsel på våd jord bør undlades. Kørsel på let frost er meget skadelig. Styret trafik, lille aksel- og lavt dæktryk er målet ved trafik på lucerne. Til venstre ses køreskade i lucerne Foto: Ole Grønbæk, DLF-Trifolium Udbytte Lucerne har et højt udbyttepotentiale, som kan opretholdes i 2. og 3. brugsår. Ved lucerne til ensilering forventes et udbytte på tons tørstof pr. ha.
6 Side 6 af 7 Udbyttepotentialet falder stærkt, når antallet af slæt øges. Ved grønmelsproduktion er målet at producere tons tørstof pr. ha eller derover, som har et højt protein- og karotin-indhold samt en god fordøjelighed. Produktionen fastlægges ud fra kontraheret areal med en tørrestation. Kvalitet Ensilering Lucerne har en lav fordøjelighed, et højt indhold af aske og protein samt et lavt sukkerindhold. En stor del af cellevægskulhydraterne (NDF) er ufordøjelige (indf), hvilket forklarer lucernens lave fordøjelighed. Til gengæld har den fordøjelige del af NDF en høj nedbrydningshastighed. På grund af den lave fordøjelighed vurderes lucerne sammenlignet med kløvergræsensilage generelt lavt i foderværdi. I lucerne er der større forskel i NDF indholdet og fordøjeligheden mellem blade og stængler end hos græsser og kløver, hvilket kan have betydning for den faktiske udnyttelse og strukturværdi. Selvom der ses en lavere lavere foderværdi for lucerne, kan der opnås en høj mælkeproduktion med lucerneensilage, fordi køerne delvist kompenserer for den lave foderværdi med en højere foderoptagelse. Hver gang lucernens andel af totalrationens tørstof øges med 10%, øges tørstofoptagelsen med 0,4 kg. Grøntørring For at forbedre produktkvaliteten har kunsttørringsindustriens sammenslutning (KISAM) indgået en aftale om kvalitetsnormer. Kvalitetsnormer til lucerneprodukter Kvalitetsinddeling Fordøjelighed (EFOS, ukorrigeret) Aske pct. Ekstra >= 73 <10 Plus 67-72,9 <12 Standard <67 - Opbevaring Med et stigende tørstofindhold fra 35 pct. og opefter øges kravene til god håndtering under og efter ensilering. Ved tradionel ensilering i plansilo er målet et tørstofindhold på ca. 35 pct. Rettidig omhu ved indlægning og tildækning er nødvendig. Ved tradionel ensilering i baller er målet et tørstofindhold på ca. 45 pct. Der bør anvendes 9 til 10 lag wrap-folie til indpakning. Ensileringsmidler er ikke nødvendige, hvis lucernen er grovsnittet ved indpakningen. Ved opbevaring af lucerne som høensilage (wrap-hø) er målet et tørstofindhold på 50 til 60 pct. Det er et krav, at lucernen er grovhakket ved indpakningen, og der anvendes 10 lag wrap-folie. Er lucerne høstet under meget varme og tørre forhold, og er væksten i afgrøden stoppet på høsttidspunktet, anbefales det at anvende et ensileringsmiddel, der hæmmer dannelse af mug og gærsvampe. F.eks. heterofermentative mælkesyrebakterier eller en homofermentative mælkesyrebakterier med benzoat eller sorbat, som reducerer risikoen for varmedannelse og svampevækst, fordi indholdet af eddikesyre øges. Link til Ensileringsmidler i 2009 Afsætning Kunsttørringsindustriens produkter sælges overvejende til foderindustrien, hvor produkterne bruges til at fremme kvaliteten i de forskellige foderemner. Økonomi Da omkostninger til tørring er meget høje, er det meget vanskeligt at få en rentabel dyrkning og produktion af kunsttøret lucerne.
7 Side 7 af 7 Lovmæssige begrænsninger 1. På bedrifter, hvor man driver landbrug efter "Betingelserne for anvendelse af 2,3 DE/ha for kvægbrug", må man ikke dyrke lucerne. Husdyrbekendtgørelsen, paragraf 28, stk. 4, punkt 6. "Bælgsæd og andre kvælstoffikserende afgrøder, som f.eks. rød- og hvidkløver, må ikke dyrkes på bedriftens arealer, dog undtaget herfra er kløvergræs med under 50 pct. kløver". 2. På bedrifter med under 1,7 DE/ha kan man ved udlægning af lucerne supplere udsædsmængden med en småfrøet græsart, så andelen af bælgplanter ikke overstiger 50 pct. af blandingen. Derved må der tilføres normale mængder kvælstof, dvs kg N pr. ha. 3. På bedrifter med under 1,7 DE/ha, hvor der er mere end 50 pct. bælgplanter i blandingen, er muligheden for anvendelse af kvælstof stærkt begrænset. Der kan kun gødskes med ca. 75 kg N pr. ha. Forslag til hvordan en blanding kan sammensættes således, at der ikke er mere en 50 pct. af græsmarksbælgplanter i blandingen (på frøbasis), og der kan anvendes kvælstof efter afgrødekode 260, dvs. ca. 250 kg N pr. ha, hvis bedriften ikke har over 1,7 DE/ pr. ha. Agrødekode Pct. bælgplanter Punkt Punkt 3 262/172 1) Omfatter også lucerne Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift) 1) Lucerne og lucernegræs med over 50 og maks. 75 pct. lucerne (omdrift) Beregnet Blandinger indhold N- norm Arter kg Pct. i pct. bælgplanter ) maks. 64 timote timote + engsvingel alm. rajgræs D timote timote + engsvingel alm. rajgræs D 23,2 + 4,8 22,1 + 1,9 + 4,2 13,7 + 14,3 22,0 + 1,5 22,0 + 1,0 + 2,5 20,0 + 7, , ,4 74,0 + 26,0 49,4 49, ,0
Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-
Læs mereMøde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø
Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs
Læs mereGræsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive
Læs mereJorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO
Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereSidste nyt om ensilering
Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage
Læs mereDyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion
Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage
Læs mereFå pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen
Læs mereNr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES
Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereFodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter
Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især
Læs mereØkologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug
Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage
Læs mereGræsmarker til heste og ponyer
Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereJordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?
Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater
Læs mereFodring med de nye turbo-græsser og rødkløver
Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereKløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen
Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi
Læs mereNr. 6 - uge 21. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Mikronæringsstoffer til majs Hvedehelsæd, skal-skal ikke?
Nr. 6 - uge 21 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Mikronæringsstoffer til majs Hvedehelsæd, skal-skal ikke? GrovfoderNyt 22. Maj 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen
Læs mereHvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Læs mereResultat af jordanalyser
Harald Skov Medlemsnr.: 75802223 Ildvedvej 6 Cvr.nr.: 18705141 7160 Tørring Telefon: 75802223 Email: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den.
Læs mereGræsmarkskonference 2015
Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver
Læs mereØkologisk blandsæd. Markplan/sædskifte
Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko
Læs mereHøjere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Højere selvforsyning med protein Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Udbyttepotentiale af råprotein kg pr. ha 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 kg råprotein / ha - BUDSKABET ER! - bevar andelen
Læs mereHestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes
Læs mere5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko
Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereGræsmarker i sædskiftet
Græsmarker i sædskiftet Dyrkningsvejledning Jordbund arter Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige - jorder er rajgræsserne de foretrukne,
Læs mereTimothe til frøavl. Etablering
Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereSådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt
Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereKritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs
Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Tema 11 Fra såning til foderbord - der er mange penge at hente i foderkæden Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Landscentret,
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereBegræns tab i mark og silo ved tør ensilering
Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering Karsten A. Nielsen VFL Planter og Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
Læs mereGuf og søde sager til højtydende malkekøer
Guf og søde sager til højtydende malkekøer? De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd Forskel mellem de bedste 25
Læs mereHESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering
HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter
Læs mereOverblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse
Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om ensilering Forskningscenter Foulum, den 25. marts 2010 Ensileringsmidler
Læs mereSådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening
Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe Peter Hvid Djursland Landboforening Egehøjgård I/S 100 ha i omdrift Korn, rajgræs og raps Lerjord, mindre del jb 4 Forventet udbytte 2019: 48,31 hkg (5
Læs mereForskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen
Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg
Læs mereProtein i fokus. To nye proteinfrøblandinger
Frøbladet 2011 Indhold 2 Protein i fokus 3 Nyheder 4 Valg af frøblanding 4 Slættidspunkt og ensilagekvalitet 5 Lucerne 6 AberDart - sukkergræs 7 Økologisk frø Protein i fokus På kvægbedrifterne er der
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mereBedriften lige nu Fodersituationen og behovet for supplerende grovfoder Udlæg af kløvergræs i august Slåning af arealer med græs, brak og MFO-bræmmer
Nr. 6 - uge 27 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Fodersituationen og behovet for supplerende grovfoder Udlæg af kløvergræs i august Slåning af arealer med græs, brak og MFO-bræmmer
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereREGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015
REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto
Læs mereGræsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF
Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference 2016 Gurli Klitgaard DLF Græsforædling - Mål Græsforædling i DLF Udbytte højt og stabilt Holdbarhed / Persistens Sygdomme Protein Høj FK NDF Danmark
Læs mereEfterafgrøder (økologi)
Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereEfterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi
Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige
Læs mereTRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget
TRIBEURO-METHYL Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma Express ST, reg.nr. 3-164, 1x10 tabletter á 7,5 g, Du Pont Express SX, reg.nr. 3-177, 100 g, Du Pont Danmark ApS uance WG, reg.nr.
Læs mereGrovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug. V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen
Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen Landbrugets Rådgivningscenter a un Ja N es to r s pe Al ya Tr o se C ol os s ro Ky M ag nu
Læs mereLucerne. Dyrkningsvejledning 2017
Lucerne Dyrkningsvejledning 2017 Vækstform og produktionsmål Lucerne til frøavl er en ny afgrøde i Danmark. Men forædling af nye vinterfaste sorter samtidig med at klimaet har tendens til at blive mildere,
Læs mereGRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG
bedre x4 Til produktion af græsensilage af høj kvalitet UdbytteGræs TørkeGræs Bæredygtigt- Græs FiberGræs Den nye græsteknologi Nutrifibre er den nye græsteknologi til græsensilage. NutriFibre er baseret
Læs mereØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN
ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereNr. 1 - uge 10. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om:
Nr. 1 - uge 10 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs Gennemsyn af græsmarker Gødskning af græsmarker Majs efter græs GrovfoderNyt 6. Mar 2019 Bedriften
Læs mereØkologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen
Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd
Læs mereVårsæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT
Siden 1928 NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT Vårsæd 219 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift Kontakt os: +45 43 29 88 88 Maltbyg Når der skal vælges maltbygsort, er det vigtigt at vælge en sort som
Læs mereGræs og grønne afgrøder
Konklusioner Græs og grønne afgrøder Konklusioner svalg De nye rajsvingelsorter Hykor, Felopa og Perun samt den tidlige alm. rajgræssort Betty har givet meget store udbytter af afgrødenheder, især i renbestand
Læs mereSå har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps
Læs merePerspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvorfor mange arter? Biodiversitet Bæredygtighed Natur Urter Dyresundhed
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereHjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System
Læs mereHestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.
Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Den 31. maj 2017 Vårhestebønne er som udgangspunkt valgt, da de tilgængelige vinterhestebønnesorter ikke er vinterfaste nok. Hestebønne
Læs mereLandboThy Kongres 2018
LandboThy Kongres 2018 Tirsdag d. 6 feb. kl. 9.30-15.00, Hotel Limfjorden 07-02-2018 1 Grovfoder v/ Erik Fjendbo Jørgensen & Anders Andersen 07-02-2018 2 Kan vi stole på udbyttemåling fra finsnitteren?
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereGræs og grønne afgrøder
Græs og grønne afgrøder Græs og grønne afgrøder ortsvalg orter af alm. rajgræs og hybridrajgræs orterne i tabel 1 og 2 er nu færdigafprøvet i landsforsøgene og i den lovbestemte værdiafprøvning. I gruppen
Læs mereBilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4
Side 1 af 6 Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4 Landbrug Afklarende spørgsmål: 1. Revideret notat i forbindelse med bekendtgørelses- ændringen 1/8 2002 2. Hvordan
Læs mereVelkommen til Maskinstationsdag 2014
Velkommen til Maskinstationsdag 2014 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 græs? Hvordan laver vi topudbytte- og kvalitet i Hvordan opnås optimal fremspiring
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereMobil grøngødning til grønsager og bær
Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr
Læs mereNye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen
Nye arter til slæt og afgræsning Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen Faktorer, som har betydning for foderoptagelse under afgræsning Græssets struktur Den mængde græs, der er til rådighed Et godt
Læs mereEfterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Læs mereKaren Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis
Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig
Læs mereKløvergræsmarken i centrum
Kløvergræsmarken i centrum 131 økologiske mælkeproducenters svar om deres kløvergræsmarker Økologiske Landsforsøg om artsvalg i kløvergræsmarken Forskningsresultater om urter Anbefalinger til drivveje
Læs mereGRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mereAktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning
Aktuelt nyt om majs Martin Mikkelsen Landscentret Planteavl Aktuelt nyt om majs Plantetal Status på plastdækning Hvordan dyrker man Fusarium Høsttid og Pioneer-metoden Plantetal i majs Optimale plantetal
Læs mereRødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E
Læs mereGødskning af vinterspelt og vårsæd
Økologisk dyrkning gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt Med forfrugt kløvergræs gødskes med 40 til 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Med forfrugt
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereSTATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER
STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mereÆRTER FØR FREMSPIRING EFTER FREMSPIRING
Ukrudtsbekæmpelse - generelt i bønner & ærter Bønner og ærter er mere følsomme overfor ukrudtsmidler end korn og raps. Der er færre alternativer til bekæmpelse af ukrudt. Færre alternativer i bønner sammenlignet
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Trods en lidt kølig weekend i vente, ser det alligevel ud til at vi har en tørvejrsperiode
Læs mereCrimpning og ensilering af korn
Crimpning og ensilering af korn Grovfoderseminar 2005 V/ konsulent Jens Møller Afdeling for Specialviden Tidlig høst og ensilering af korn Høst ca. 3 uger før sædvanlig høst med vandindhold på godt 30%
Læs mereDyrk bælgsæd og blandsæd
Dias 1 Dyrk bælgsæd og blandsæd v. sektionsleder Michael Tersbøl Her i efteråret er bunden slået ud af markedet for økologisk foderkorn. Derfor er der behov for at finde nogle afgrøder, der kan give en
Læs mereEfterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING
Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereØkologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Læs mereVi ønsker dig en god græssæson 2018!
Græsguide 2018 Kære mælkeproducent, Det er med stor glæde og stolthed, vi kan præsentere den nye GreenSpirit græsguide 2018. I denne udgave får du information om GreenSpirit-blandinger, som er vigtige
Læs mereJeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereHvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug
Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereOptimalt valg af kløvergræsblanding
Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10 Foråret er nu ved at indfinde sig, og jeg vil opfordre jer til at tage en tur i marken,
Læs mereStatus på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Læs mereKløvergræs, majs og bælgsæd
Kløvergræs, majs og bælgsæd Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Inger Bertelsen Roskilde 22. maj 2014 Kløvergræs 2... 1. juli 2014 Udbytte, FE pr. ha Udlægsmetoder forår udlægsår 9 forsøg
Læs mere