MAGNUS PETERSEN PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER OVERSIGT. Hvad er en personlighed? Eksempler på personlighedsforstyrrelser.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAGNUS PETERSEN WWW.MAGNUSPETERSEN.DK PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER OVERSIGT. Hvad er en personlighed? Eksempler på personlighedsforstyrrelser."

Transkript

1 OVERSIGT Hvad er en personlighed? PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER Eksempler på personlighedsforstyrrelser. Forelæsning v. Magnus Petersen, dr. med. speciallæge i psykiatri Hvad er problemet. 2 10/04/15 HVAD ER PERSONLIGHED? DEN SUNDE PERSONLIGHEDS FUNKTIONER Personlighed repræsenterer de egenskaber af en person eller menneskene i almindelighed, der udgør et persisterende adfærdsmønster. (Pervin 1987) System bestående af Struktur: Uforanderlige aspekter Proces: Foranderlige aspekter Udtryk for den måde, vi sædvanligvis tænker, handler, oplever og udtrykker vores følelser på i forskellige situationer Udtryk for vore selvopfattelse vores billede af hvem, vi selv er Stabile mønstre i samspil med andre Afgørende for individets adfærd, tænkning og tilpasning Fundamental tillid til selvet & andre/verden Fornemmelse af at være indlejret i tidsmæssigt forløb & historie; evne til at sætte sig ud over nuet Fornemmelse af egen identitet Sammenhængende, stabil og realistisk oplevelse af selv & andre Realitetstilpasset, stabil og dog fleksibel adfærd Lektor Carsten René Jørgensen, Psykologisk Institut, Århus Universitet FORSVARSMEKANISMER Psykologisk respons på indre eller ydre påvirkning Håndtering og regulering af drifter og følelser Bevarelse af relationer og et sammenhængende selvbillede Automatiske og ofte ubevidste Forsøg på tilpasning, men kan være fejltilpasning Dynamiske og reversible, men kan udvikles til et fikseret, rigidt psykopatologisk system (symptomdannelse, karaktertræk mm.) OPSAMLING: PERSONLIGHED, FORSVAR OG PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER Personligheden er bl.a. udtryk for en karakteristisk forsvarsstruktur Forsvar kan være mere eller mindre modne, adaptive og fleksible Mennesker med personlighedsforstyrrelser benytter i højere grad umodne, ufleksible og ikke-adpative forsvarsmekanismer - især i nære relationer og især under belastninger Dette er baggrunden for mange af de vanskeligheder, som mennesker med personlighedsforstyrrelser har. Morten Kjølbye og Rikke Bøye 1

2 TEMPERAMENT PSYKIATRI OG PERSONLIGHED Temperament refererer til medfødte personlighedskarakteristika: Nogle spædbørn er mere aktive, og nogle er mere rolige. Nogle er udadvendte og sociale, medens andre er med indadvendte 20-60% genetisk 40-80% miljø ü Psykiatrisk diagnostik er fagligt begrundede skøn ü Psykiatrien beskæftiger sig med problematikker, der kan behandles ü Psykiatrien har i en årrække ikke været så opmærksom på personlighedsforstyrrelsesområdet, da man ikke så mulighed for at behandle ü Det har ændret sig de senere år 7 10/04/15 PSYKOPATI STRUKTUR OG SYMPTOMER Hverken en ICD-10 eller DSM-IV diagnose Kendetegnet ved mangel på Empati Social ansvarlighed Samvittighed 15% af alle kriminelle (80% dyssocial) Også brugt populærvidenskabeligt Flere informationer: Robert Hare Personlighedsstrukturen er den samme hele tiden. Symptomer skifter afhængig af belastning og dagligdag. PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE OG DET SOCIALE SYSTEM Formodning om stærk overrepræsentation af borgere med personlighedsforstyrrelser og sociale problemer Kommer bl.a. til udtryk gennem funktionsniveau: Gentagne sygemeldinger Kortvarige og skiftende udd.-forløb og ansættelser Konflikter og ustabile relationer. Kommer til udtryk i relationen til sagsbehandleren: Konfliktfyldt, emotionelt ladet Fastholdt i bestemt rolle Devaluering og idealisering P P P Pathological Pervasiv Persistent 2

3 ICD-10 GENERELLE DIAGNOSTISKE KRITERIER Karakteristiske vedvarende mønstre for adfærd og oplevelsesmåde, afvigende fra det i kultursammenhængen forventede og accepterede for mindst 2 følgende områder: Erkendelse, holdning Følelsesliv Impulskontrol og behovstilfredsstillelse Interpersonelle forhold ICD-10 GENERELLE DIAGNOSTISKE KRITERIER II Adfærden er gennemgribende unuanceret, utilpasset, uhensigtsmæssig Adfærden går ud over patienten selv eller omgivelserne Varighed siden barndom eller adolescens Ikke udtryk for eller følge af anden psykisk lidelse Organisk ætiologi udelukkes PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSESSPEKTRUM EKSEMPEL I Cluster A (Mad) Paranoid Skizoid Cluster B (Bad) Dyssocial Emotionel ustabil, impulsiv, borderline Histrionisk Cluster C (Sad) Tvangspræget Ængstlig evasiv Dependent 35-årig mand, skilt, ingen kontakt til ekskone og børn, mener at hun vil udnytte ham og bruger børnene mod ham. Bærer nag over hende. Mener at hun har haft forhold til andre mænd under hele ægteskabet. Er helt slået ud, har igen mistet arbejdet, da han ofte kom til at skændes med lederen om udførelsen af opgaven, som han er meget bedre til end lederen. Kommunen vil komme af med ham for at spare penge, sagsbehandlere vil ikke hans bedste, men bare have en succes mere i statistikken. PARANOID Generelle betingelser opfyldte Mindst 4 af følgende Overfølsomhed for nederlag og afvisning Tendens til at bære nag Mistroiskhed og mistydningstendens Stridbarhed og rethaveriskhed Ubegrundet jalousi Selvhenføringstendens og øget selvfølelse Optagethed af konspirations -forklaringer EKSEMPEL II 21 årig mand søger om kontanthjælp, da han ikke kan komme på arbejdsmarkedet, kan ikke tage sig sammen, ingen venner, ingen kæreste, alene kontakt til andre gennem computerspil, som han bruger mange nætter på. Synes ikke at lide af situationen, mener selv at livet er uden mening, hvilket han tænker meget over. Ingen interesse i uddannelse, uinteresseret i hvad andre tænker om ham. Ingen stoffer, alkohol eller nikotin, spiser junk-food 3

4 SKIZOID EKSEMPEL III Mindst 4 af følgende Almen ulystbetoning Emotionel kølighed og fjernhed, affektaffladning Nedsat evne til at udtrykke følelser Indifferent over for ros og kritik Ringe seksuel interesse Soloaktiviteter foretrukne Optagethed af introspektion og fantasier Manglende interesse for venskab og fortrolighed Manglende situationsfornemmelse 48 årig kvinde, plaget af angst, kommer ikke ud af lejligheden, som efterhånden er fyldt med alt mulig ting og snavs, er også ligegyldig med det. Prøver at føre sig eget liv, som det nu kan lade sig gøre med den her angstlidelse, som ingen kan gøre noget ved. Lægen har ordineret 20 mg stesolid om dagen for at dæmpe angsten. Hun spiser det; mener det ikke er hendes ansvar. Har mange forklaringer. Kommer hurtig i kontakt med andre, fortæller uden omsvøb om alle sine vanskeligheder, holder dog ikke fast i relationen. Udnytter relationen til andre økonomisk. Opfarende, kan ikke holde ud. DYSSOCIAL Mindst 3 af følgende Grov ligegyldighed overfor andres følelser Manglende ansvarsfølelse og respekt for sociale normer og forpligtelser Manglende evne til at fastholde forbindelser med andre Lav frustrationstolerance og aggressionstærskel Manglende evne til at føle skyld eller lade sig påvirke af erfaringer, incl straf Bortforklarings- og udadprojektionstendens EKSEMPEL IV 25-årig mand, kommer igen til samtalen efter han sidste gang forlod kommunen ved at smække døren efter sig. Skulle deltage i aktivering, havde ikke lyst til det. Tidligere aktiveringsforsøg blev afbrudt, pga. manglende udholdenhed, ofte svingende i humøret, til tider aggressiv over for medkursister og lærer. Økonomi dårlig, impulskøb, alkohol, værtshusslagsbror, lejlighedsvis stoffer. EUP, IMPULSIV TYPE EKSEMPEL V Mindst 3 af følgende Tendens til at handle impulsivt og uoverlagt Stridbarhed, især ved impulsfrustration Affektlabilitet, eksplosivitet Manglende udholdenhed Ustabilt og lunefuldt humør 21-årig kvinde henvender sig på grund af ukontrollerbar selvmords impulser. Droppet ud af 9. klasse, ingen erhvervsuddannelse. Mange forsøg for at komme i gang igen, mislykkedes. Mener at hun ikke duer. Få virkelige kærester, mange skænderier. Promiskuitet, mener at hun ikke har fortjent bedre. Ofte bange for andre mennesker, trækker sig tilbage. Skælder ud på alt og alle. Bruger alle former for stoffer, når hun for tilbudt, opsøger det dog ikke på eget initiativ. Selvskadende adfærd. 4

5 EUP, BORDERLINE TYPE EKSEMPEL VI Foruden 3 af F60.30 B mindst 2 af følgende Forstyrret og usikker identitetsfølelse Tendens til intense og ustabile forhold til andre Udtalt tendens til at undgå at blive ladt alene Tendens til selvdestruktivitet Kronisk tomhedsfølelse 32-årig kvinde henvender sig i almen praksis fordi at hun er bange for at hun kommer til at begå selvmord. Hun synes at livet er trist, ingen glæde, kun belastninger: problemer med kæresten, børnenes skole og frygter at miste arbejdet, pengene rækker ikke. Den måde hun fortæller på er meget appellerende, med kraftig stemme og velformuleret. Hun er klædt i dyrt tøj og der er tydeligt, at hun lægger vægt på sit udseende. Hun vil meget gerne at lægen giver råd, men har samtidig svært ved at tage anbefalinger til sig. Patienten klager ofte over at livet er imod hende, men samtidig bliver det tydeligt at hun slev bringer sig i situationer, der ender på en uheldig måde. Selv mener hun, at hun bare forsøger at føre et almindeligt liv, men at man jo er nødt til at være tro mod sig selv. HISTRIONSK Mindst 4 af følgende Dramatiseringstendens, teatralsk holdning, overdreven følelsesudtryk Suggestibilitet Overfladisk og labilt følelsesliv Spændings- og opmærksomhedssøgende adfærd Pseudo-seduktivitet Overdreven optagethed af udseende og tiltrækningsevne EKSEMPEL VII 28-årig mand er dumpet 3 gange til afsluttende eksamen ved ingeniørstudiet, nu uden uddannelse og arbejde. Lever alene da han aldrig har været sikker på, om det var den rigtige, han havde mødt. Fremtræder meget tilbageholdene, har meget orden i alle livets forhold, men oplever samtidig at tingene aldrig kan blive rigtig gode. TVANGSPRÆGET Mindst 4 af følgende: Tendens til tvivlen og overforsigtighed Overdreven ordenssans og optagethed af detaljer, regler og skemaer Overdreven perfektionisme Skrupuløs samvittighedsfuldhed Overdreven præstationstrang Overdreven pedanteri og konventionalitet Rigiditet og stivsindethed Kontrolleringstendens over for andre EKSEMPEL VIII 28-årig mand, synes det er ulidelig hårdt at gå på arbejde, kan ikke holde ud at andre kritiserer ham, han føler, det er det rene mobning. Har været mobbet siden skoletiden og oplever, at det har nedbrudt hans selvværdsfølelse. Mener, at han altid skal vise, at han er god til noget, inden de andre accepterer ham, kan derfor aldrig tillade sig at spørge hvordan opgaver skal udføres. Er flere gange blevet sagt op, fordi han ikke udfører arbejdet tilfredsstillende, ved arbejdsprøvning føler sig ofte kritiseret og nedgjort. Har haft enkelte korte forhold til kvinder. 5

6 ÆNGSTELIG EVASIV Mindst 4 af følgende: Udbredt ængstelighed og anspændthed Mindreværdsfølelse Tendens til følelse af afvisning og kritik i sociale situationer Tilbageholdenhed over for andre ved usikkerhed om forhåndsaccept Begrænset livsudfoldelse på grund af bekymring for fysisk sikkerhed Tendens til at undgå sociale aktiviteter af frygt for kritik og afvisning EKSEMPEL IX 30 årig kvinde, tager enkeltfag på VUC, har ikke nok timer til at få SU, søger om kontanthjælp. Ofte nedtrykt, mange suicidale impulser, mener at hun ikke kan overskue livet. Enkelt veninde, kæresten er gået fra hende. Er bange for at være alene. Familien stiller gerne op til hjælp, kvinden har dog en forventning om selvstændighed. Hun føler ikke at hun duer til noget, har egentlig ikke noget at klage over, da alt er hendes egen skyld. Hun synes hun har alle muligheder, men er ude af stand til at gribe dem. DEPENDENT Mindst 4 af følgende: Tendens til at overlade betydningsfulde beslutninger til andre Underordningstendens over for personer, de er afhængige af Uvillighed til at stille krav til personer, de føler sig afhængige af Hjælpeløshedsfølelse når alene, af frygt for ikke kunne klare sig selv Overdreven frygt for at blive ladt alene. Begrænset evne til at træffe dagligdags beslutninger uden kraftig støtte. HVAD BETYDER DET FOR BEHANDLENDE LÆGER OG ANDET PERSONALE? Personlighedsforstyrrelsen fremstår som kommunikationsproblem i kontakt med sundhedsvæsenet. Overgangen fra rask til syg er glidende. Sygdom og behandling er belastende faktorer der lader personlighedens træk fremstår tydeligere. FIRE PROBLEMOMRÅDER MED PERSONLIGHEDSFORSTYRREDE I SUNDHEDSVÆNET EVIDENT BEHANDLING Manglende tillid Prøv at forstå patientens perspektiv Udadreagerende adfærd Hold hovedet koldt Angst Støttende interventioner Manglende beslutning Brug din faglighed Overføringsfokuseret terapi (Kernberg) Kognitiv terapi (Beck) Mentaliseringsbaseret terapi (Fonagy) Dialektisk Adfærdsterapi DAT (Linneham) Interaktionel Psykoanalyse (Heigel-Evers) 10/04/ /04/

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Et spektrum af tilstande, der er i grænsefladen mellem det normal og det sygelige

Læs mere

Patienter med Personlighedsforstyrrelser i Sundhedsvæsenet

Patienter med Personlighedsforstyrrelser i Sundhedsvæsenet Medlemsmøde Lægeforeningen Syddanmark, 31. maj 2011 Patienter med Personlighedsforstyrrelser i Sundhedsvæsenet Hvad er personlighed? Oversigt Personlighed repræsenterer de egenskaber af en person eller

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense

Personlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense Personlighedsforstyrrelser Møde med praktiserende læger den 9/11-2016 Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense 1 Personlighed..Personlighed refererer til en integration

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Personlighedsforstyrrelser v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Kort præsentation Program Personlighed og personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier Generelt Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse

Læs mere

Mødet med mennesker med borderline

Mødet med mennesker med borderline Mødet med mennesker med borderline - Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type Psykiatridage 2017 VELKOMST OG PRÆSENTATION AF PSYKIATRIFONDEN DET STORE SPØRGSMÅL Hvad er god praksis når

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Undervisning den 7/2 2014 Overlæge Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense Hvordan forstår vi personligheden Normalt forbindes personlighed med den måde en person

Læs mere

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog

Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Hvad skal vi nå? Mistanke om forstyrret personlighedsstruktur De reelle kriterier i

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse?

Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse? Dagsorden 1. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse 2. Hvordan diagnosticerer man en personlighedsforstyrrelse 3. Hvad er årsagerne til at man udvikler en personlighedsforstyrrelse med

Læs mere

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF

Læs mere

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)

Læs mere

At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde

At genopbygge psyken - når genoptræning er fast arbejde At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde Hvordan psykiske sygdomme påvirker vores færdigheder, og hvordan vi finder vej til at forstå og håndtere reaktionerne Rask - syg Rask syg behandling

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

Selvet som begreb. Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser?

Selvet som begreb. Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser? Selvet som begreb Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser? En psykisk struktur mellem neurosen og psykosen, som har vanskeligheder med at etablere og fastholde

Læs mere

SYMPTOM. Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning

SYMPTOM. Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning 1 SYMPTOM Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning B 1 DIAGNOSE Skizofreni/psykose 2 SYMPTOM Kommenterende eller diskuterende stemmer B 2 DIAGNOSE Skizofreni/psykose 3 SYMPTOM

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Hvor går grænsen,l det sygelige? De forskellige personlighedstyper Diagnos,k og klassifika,on Effekten af forskellig behandling Anders Christensen overlæge Psykoterapeu,sk Team

Læs mere

Undervisning Speciallæger almen medicin 2016

Undervisning Speciallæger almen medicin 2016 Undervisning Speciallæger almen medicin 2016 Leder, overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Angst og Personlighedsforstyrrelser, Afdeling Q Århus Universitetshospital,

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

Borderline og dyssocial Personlighedsforstyrrelse

Borderline og dyssocial Personlighedsforstyrrelse og dyssocial Personlighedsforstyrrelse Risskov 7. oktober 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De psykiatriske specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Disposition Personlighed

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser diagnostik og behandling i almen praksis

Personlighedsforstyrrelser diagnostik og behandling i almen praksis 559 Personlighedsforstyrrelser diagnostik og behandling i almen praksis Morten Kjølbye Denne artikel beskriver den diagnostiske afgrænsning og inddeling af personlighedsforstyrrelser, og den skitserer

Læs mere

Personlighedsforstyrrelse belyst udfra DAT

Personlighedsforstyrrelse belyst udfra DAT Mette Outtrup Braad Specialpsykolog i psykiatri Personlighedsforstyrrelse belyst udfra DAT Aabenraa d 20. april 2016 Indhold Personlighedsforstyrrelse - hvad er det? Introduktion til DAT behandling - rammer

Læs mere

01/01/15. Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER ICD-10. Generelle Diagnostiske Kriterier. Svær personlighedsforstyrrelse

01/01/15. Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER ICD-10. Generelle Diagnostiske Kriterier. Svær personlighedsforstyrrelse Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER Forstyrrelser af personlighedsudvikling Erkendelse Tænkning Følelse Vilje Relation Har indflydelse på social funktion Diagnosticeres ved interpersonelle

Læs mere

Generelle diagnostiske kriterier for en personlighedsforstyrrelse

Generelle diagnostiske kriterier for en personlighedsforstyrrelse Generelle diagnostiske kriterier for en personlighedsforstyrrelse Et vedvarende mønster af indre oplevelse og adfærd, der afviger markant fra forventningerne i individets kultur. Mønsteret manifesterer

Læs mere

Reserveret, kølig, begrænset evn e til at udtrykke følelse r. Ringe seksuel interesse. Eneaktiviteter foretrække s

Reserveret, kølig, begrænset evn e til at udtrykke følelse r. Ringe seksuel interesse. Eneaktiviteter foretrække s Psykiske kendetegn. Få aktiviteter skaber glæd e Reserveret, kølig, begrænset evn e til at udtrykke følelse r Neutral over for ros og kriti k Ringe seksuel interesse. Eneaktiviteter foretrække s I en overdreven

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Diagnosticering og behandling af borderline

Diagnosticering og behandling af borderline Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Per Sørensen, Centerchef Diagnosticering og behandling af borderline Hvad har vi lært, hvad fungerer, hvad er virkeligheden? 1 Psykiatri Ståsted og forståelse

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Dyssocial personlighedsstruktur kendetegn, behandling, recovery

Dyssocial personlighedsstruktur kendetegn, behandling, recovery Dyssocial personlighedsstruktur kendetegn, behandling, recovery * Dyssocial personlighedsstruktur (F60.2) A. Generelle kriterier for F60 opfyldte. B. Mindst 3 af følgende: 1) grov ligegyldighed over for

Læs mere

Peter Horn. Top of Mind. Håndbog i personlig branding

Peter Horn. Top of Mind. Håndbog i personlig branding 1 Peter Horn Top of Mind Håndbog i personlig branding Peter Horn & Co. Aps. 2011 Alle rettigheder forbeholdes Peter Horn & Co. Klareboderne 10 DK-1115 København K 2 Kapitel 7: Brug din personlighed Det

Læs mere

Temadag for rehabiliteringsteam

Temadag for rehabiliteringsteam Temadag for rehabiliteringsteam Den 18. juni 2014 Dorte Schou Iversen, ledende psykolog, Socialmedicinsk Enhed 2 aldi@rn.dk Projekt ALF kr. 150,00 www.ringgaarden.dk YouTube: Cinema Education, Adam Lenny

Læs mere

Udviklingshæmmede og udviklingsforstyrrede med psykiatriske problemer

Udviklingshæmmede og udviklingsforstyrrede med psykiatriske problemer Udviklingshæmmede og udviklingsforstyrrede med psykiatriske problemer Tine Wøbbe, Ledende psykolog Retspsykiatrisk afdeling Klinisk psykolog og neuropsykolog Specialist og supervisor i psykopatologi Specialist

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Morten Kjølbye Kbh 2017

Morten Kjølbye Kbh 2017 Mentaliseringsbaseret forståelsen af borderline personlighedsforstyrrelse - at forstå psykopatologisk adfærd og reaktionsmønstre Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland

Læs mere

Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline

Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline Regionspsykiatrien Silkeborg Team for personlighedsforstyrrelser Falkevej 5 8600 Silkeborg Tlf. +45 7847 5750 www.regionmidtjylland.dk Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline Else Iversen, Psykiater

Læs mere

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

Borderline forstået som mentaliseringssvigt Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er

Læs mere

Borderline. Erik Simonsen. 5. December 2012

Borderline. Erik Simonsen. 5. December 2012 Borderline - beskrivelse, årsager, behandling og forløb Erik Simonsen 5. December 2012 Det sunde sind (personlighed) Kunne mærke og vise følelser Fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv Basal

Læs mere

Arbejdsgruppe vedrørende personlighedsforstyrrelser

Arbejdsgruppe vedrørende personlighedsforstyrrelser Rapport fra Arbejdsgruppe vedrørende personlighedsforstyrrelser til Det Administrative Samarbejdsforum, Region Syddanmark December 2007 1 8. april 2008 Udkast til rapport fra arbejdsgruppen vedrørende

Læs mere

Projektive test 22.1.14

Projektive test 22.1.14 Projektive test 22.1.14 KURSUS (dec.,jan.,febr.,marts) Birgitte Bechgaard led.psykolog 1 Disposition Repetition af december oplægget Kort gennemgang af udleverede artikel af Lise Østergaard Test og diagnostik

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Udviklingssamtale førskolebarnet

Udviklingssamtale førskolebarnet Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration

Læs mere

Personlighed, stress og depression

Personlighed, stress og depression Personlighed, stress og depression Erik Simonsen Forskningschef, overlæge Professor, Ph.d. Dr. h. c. Psykiatrisk Forskningsenhed Roskilde Region Sjælland Roskilde Universitet & Københavns Universitet Aftenens

Læs mere

Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser.

Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Udviklingsforstyrrelser Personen med handicap Personlighed Identitet

Læs mere

Første del af aftenens oplæg

Første del af aftenens oplæg ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Borderline og identitetsforstyrrelser

Borderline og identitetsforstyrrelser Borderline og identitetsforstyrrelser v/prof Carsten René Jørgensen Vejle, Juni 2017 Punktnedslag i senmoderne kultur identiteten i centrum Hvad er identitet fire niveauer af identitet Identitetsdiffusion

Læs mere

Projektive test. Selskabet for Psykologisk Psykiatri 2013-2014. Birgitte Bechgaard Ledende psykolog Psyk.Center Hvidovre

Projektive test. Selskabet for Psykologisk Psykiatri 2013-2014. Birgitte Bechgaard Ledende psykolog Psyk.Center Hvidovre Projektive test Selskabet for Psykologisk Psykiatri 2013-2014 Disposition Projektive test Tidligere og aktuelle praksis Historisk om de projektive test Anvendelsen af de projektive test i forhold til at

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

ADHD hos voksne. Den 5. oktober V. Agnethe Elkjær, Regionspsykiatrien Vest, Herning ADHD teamet

ADHD hos voksne. Den 5. oktober V. Agnethe Elkjær, Regionspsykiatrien Vest, Herning ADHD teamet ADHD hos voksne Den 5. oktober 2013 V. Agnethe Elkjær, Regionspsykiatrien Vest, Herning ADHD teamet Hvorfor interessere sig for lidelsen ADHD er hyppigt forekommende. 3-5% hos børn og over 50% har alvorlige

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

Center for Senhjerneskade

Center for Senhjerneskade Beskrivelse af ydelsespakker Tekst Basis regionsyddanmark.dk Februar 2014 For alle pakker gælder det, at indsatsen skal bidrage til, at borgeren oplever øget mestring af sociale, emotionelle, fysiske,

Læs mere

Angst og særlig sensitive mennesker

Angst og særlig sensitive mennesker Angst og særlig sensitive mennesker Psykiatridage i Aalborg september 2013 Psykiatrifonden Morten Kjølbye Cheflæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og

Læs mere

Målgruppeafgrænsning. Bilagsrapport. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret. 7. januar 2010

Målgruppeafgrænsning. Bilagsrapport. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret. 7. januar 2010 Region Hovedstadens Psykiatri Målgruppeafgrænsning Bilagsrapport 7. januar 2010 Region Hovedstadens Psykiatri Indhold Bilag 1: Bilag 2: Oversigt over projektgruppens medlemmer Oversigt over målgruppeafgrænsning

Læs mere

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen

Læs mere

I N T E R P R E T H O G A N D E V E L O P HOGAN PERSONALITY INVENTORY. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779. Dato: 01 August 2012

I N T E R P R E T H O G A N D E V E L O P HOGAN PERSONALITY INVENTORY. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779. Dato: 01 August 2012 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P I N T E R P R E T HOGAN PERSONALITY INVENTORY Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 Dato: 01 August 2012 2 0 0 9 H O G A N A S S E S S M E N T S Y

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner 38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet

Læs mere

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: Hjernens funktion hos den misbrugende retspsykiatriske patient Den normale hjernes funktionhvad skal der til Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: 1. Retslig foranstaltning 2. Skizofreni

Læs mere

Telefonrådgivning for fagfolk, pårørende, børn og unge om seksuelle overgreb og vold. Tlf. 20 77 11 20 Telefonrådgivningen er anonym

Telefonrådgivning for fagfolk, pårørende, børn og unge om seksuelle overgreb og vold. Tlf. 20 77 11 20 Telefonrådgivningen er anonym Telefonrådgivning for fagfolk, pårørende, børn og unge om seksuelle overgreb og vold. Tlf. 20 77 11 20 Telefonrådgivningen er anonym Arbejder du med børn og har mistanke om overgreb? Er du usikker på,

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Få mere selvværd i livet

Få mere selvværd i livet En hurtig guide til mere selvværd i livet Af Lennart Lundstrøm Indhold Introduktion... 3 Hvor kommer vores selvværd fra?... 5 Hvad er selvværd... 8 Har jeg for lavt selvværd?... 12 Den indre stemme...

Læs mere

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

Ingrid Kristensen. Personlighedsforstyrrelser

Ingrid Kristensen. Personlighedsforstyrrelser Ingrid Kristensen Personlighedsforstyrrelser Ingrid Kristensen Personlighedsforstyrrelser FRYDENLUND Personlighedsforstyrrelser 1. udgave, 1. oplag, 2004 Forfatteren og Frydenlund ISBN 87-7887-439-4 Forlagsredaktion:

Læs mere

Skiftesporet Et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år i Thisted Kommune

Skiftesporet Et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år i Thisted Kommune Skiftesporet Et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år i Thisted Kommune Hvad er Skiftesporet? Skiftesporet et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år, som har behov for

Læs mere

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut 3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT) 3 fl brochure orden i kaos juni 2014FINAL:Layout 1 24/06/14 09.55 Page 3 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno? Mariam på 14 år er anbragt uden for hjemmet. En dag fortæller hun dig, at Sara, som er en 13-årig pige, der også er anbragt på stedet, har fortalt hende, at hendes stedfar piller ved hende, når hun er

Læs mere

Oplæg om DAT Dialektisk Adfærdsterapi

Oplæg om DAT Dialektisk Adfærdsterapi Oplæg om DAT Dialektisk Adfærdsterapi Psykiatrisk Dialogforum Tirsdag d 15. maj 2013 Mette Outtrup Braad Cand psyk, Aut. Specialist og supervisor i psykoterapi Lokalpsykiatrien i Haderslev Dialektisk adfærdsterapi:

Læs mere

Viden om og behandling af borderline

Viden om og behandling af borderline DIAGNOSE Viden om og behandling af borderline Hvordan kan psykologer blive bedre til at hjælpe personer med borderline? Blandt andet ved at aflive myterne om lidelsen og ved at ajourføre klinisk praksis

Læs mere

BØRN OG UNGES SIGNALER

BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d. 26.8.2015

Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d. 26.8.2015 Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d. 26.8.2015 Ud frad. 26 den forståelse, der ligger i DAT = Ud fra den forståelse, der ligger i DAT = Dialektisk

Læs mere

DIP-Q. DSM-IV & ICD-10 Personality Questionnaire

DIP-Q. DSM-IV & ICD-10 Personality Questionnaire DIP-Q DSM-IV & ICD-10 Personality Questionnaire Instruktioner. Dette spørgeskema handler om, hvordan du i almindelighed er som menneske, det vil sige, hvordan du normalt plejer at gøre, tænke og føle.

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Generel information om behandling på F4.

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Forældre med personlighedsforstyrrelser og utrygge tilknytningsmønstre konsekvenser for opvækstvilkår og forældresamarbejde

Forældre med personlighedsforstyrrelser og utrygge tilknytningsmønstre konsekvenser for opvækstvilkår og forældresamarbejde Forældre med personlighedsforstyrrelser og utrygge tilknytningsmønstre konsekvenser for opvækstvilkår og forældresamarbejde Projekt tidlig indsats Psykolog Michelle Larsen Psykolog Michelle Larsen, Projekt

Læs mere

Behandling af borderline PÅ GRANHØJEN

Behandling af borderline PÅ GRANHØJEN Behandling af borderline PÅ GRANHØJEN PÅ GRANHØJEN HAR VI ARBEJDET MED BEHANDLING AF BORDERLINE DE SIDSTE 30 ÅR, OG VI HAR MED TIDEN UDVIKLET EN BEHANDLINGSTILGANG, DER ER VIRKNINGSFULD. BEHANDLINGEN ER

Læs mere

Psykisk sårbare på arbejdspladsen

Psykisk sårbare på arbejdspladsen Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme

Læs mere