Protester over koncertgæsteliste

Transkript

1 1 6. J A N U A R 2009 U G E 3 Protester over koncertgæsteliste En principiel sag Forhenværende generaldirektør Christian S. Nissen og forhenværende bestyrelsesformand Mogens Munk-Rasmussen er inviteret med til Koncerthusåbningen - det får fagforeninger til at protestere og et bestyrelsesmedlem til at boykotte festen. Ja, lykkeligvis er jeg og min hustru inviteret med. Og vi glæder os. Sådan skriver forhenværende generaldirektør Christian S. Nissen i en svarmail til DRåben. Både han og adskillige andre, der var nøglepersoner, da tanken om DR Byen i Ørestaden med tilhørende flot koncertsal blev født, og som senere måtte forlade deres poster i kølvandet på at byggeomkostningerne løb løbsk, kan ventes på den røde løber ved den store gallaåbning af Koncerthuset på lørdag. Ifølge DRåbens oplysninger er ud over Christian S. Nissen også Finn Aaberg, der var bestyrelsesformand, formand for byggeudvalget og en af DR Byens - og Koncerthusets - absolutte fædre, inviteret. Aaberg valgte selv at forlade DRs bestyrelse efter den stærkt kritiske revisionsrapport, der udkom i få dage før kulturminister Brian Mikkelsen fyrede - eller afbeskikkede, som det hed - bestyrelsens formand Mogens Munk-Rasmussen for hans andel i byggeskandalen. Også Munk-Rasmussen er inviteret - og det samme er tidligere bestyrelsesformand Jørgen Kleener. Men de tidligere DR-notabiliteters tilstedeværelse på invitationslisten går ikke helt stille af. Én af de to medarbejderrepræsentanter i DRs bestyrelse, Stig Paulsen, der også er formand for den faglige paraplyorganisation KUV, har meddelt sine bestyrelseskolleger, at han har meldt afbud til åbningskoncerten i Studie 1 på lørdag. Det er ikke således, at jeg til daglig går rundt og bærer nag til Christian Nissen, men jeg skal ikke til fest med ham i det hus, han blev fyret for ikke at kunne styre byggeriet af, skriver Stig Paulsen i brevet - og henviser til, at 521 stillin- 1

2 ger i DR blev nedlagt udelukkende med begrundelse i dårlig økonomi udløst af byggeriet. Jeg har været bisidder ved afskedigelsessamtaler og har bl.a. derved set mange af mine fyrede kolleger i øjnene, skriver Stig Paulsen videre som begrundelse for, at han har mistet lysten til at gå til fest på lørdag. DRåben har spurgt Stig Paulsen hvad han regner med at få ud af sin boycot: Jeg har ingen illusioner om, at man ændrer på gæstelisten, men for mig er sagen principiel. Jeg har hele tiden sagt, at jeg mente, det ville være en dårlig ide at invitere de mennesker, og at jeg ikke ville komme, hvis de kom. Jeg anerkender andres ret til at invitere, men det er altså min beslutning, om jeg vil komme, siger Stig Paulsen. DRs nuværende bestyrelsesformand Michael Christiansen siger til DRåben, at han beklager Stig Paulsens beslutning men tager den til efterretning. For mig repræsenterer åbningen af Koncerthuset afslutningen på en svær periode for DR og begyndelsen på en ny æra, hvor man kan starte på en frisk, lægge tidligere holdningsforskelle og konflikter bag sig og se hinanden i øjnene, siger Michael Christiansen. Rubinstein kommer Mens den ene af DR-medarbejdernes repræsentanter i bestyrelsen, Stig Paulsen, altså har valgt ikke at komme til den store åbningskoncert lørdag, vil den anden, Mogens Rubinstein, deltage. Dels mener jeg, at jeg med mit medlemskab af bestyrelsen har en slags fredspligt i forhold til DR, som jeg vil overholde. Dels vil jeg gerne bakke op om de kolleger, der glæder sig til at spille, synge og på bedste vis præsentere Koncerthuset. Eller for den sags skyld de journalistkolleger, der skal stå ved den røde løber og interviewe gæsterne - måske endda også Christian S. Nissen. Det er deres arbejde, og jeg ser det også som lidt af en pligt - omend af selskabelig karakter - at jeg deltager. Endelig vil jeg gerne bakke op om vores nuværende ledelse, og den indsats de har gjort for at rydde op og skabe et nyt DR. Som medlem af DRs bestyrelse var Mogens Rubinstein i 2004 med til at foretage det helt nødvendige skridt at afskedige Nissen, så han ikke kunne lave flere ulykker, som han udtrykker det. Og på den baggrund kalder han det en ualmindelig dårlig ide at invitere såvel den tidligere generaldirektør som andre, der er blevet afskediget fra DR i unåde. 2

3 Jeg synes, at det er vanvittig forkert at invitere dem, der er blevet fyret fra deres poster i DR, fordi de ikke var deres opgaver voksen. Det sender også et signal til omverdenen om, at man i DR ikke er i stand til at lære af sine fejl, siger Mogens Rubinstein. Men han understreger, at Christian Nissen ikke har haft indflydelse på byggeriet efter sin afsked, og at åbningskoncerten ikke er Nissens fest. Da han i sin tid forlod DR, holdt man en afskedsreception for ham, hvad jeg fandt meget mærkeligt og upassende. Da valgte jeg ikke at deltage. Men efter afskedigelsen har han i mine øjne været helt uinteressant i forhold til DR. Fagforeninger protesterer Koncerthuset: Det tog 10 år Endnu en protest over Christian S. Nissens og Mogens Munk-Rasmussens invitation til på lørdag indløb tirsdag. Fem formænd for faglige organisationer i DR: Søren Berg fra MDR, Jørgen Møller fra Metal, Leif Østbygaard fra LSPS, Inge Hartmann fra HK og Steen Larsen fra DJ skriver i et debatindlæg i DRåben, at Det er vores opfattelse, at DR... udviser en uhørt mangel på respekt overfor de hundredevis af medarbejdere, der har mistet deres arbejde på grund af manglende dygtighed fra disse personers side, samt alle de medarbejdere, der i dag stresser rundt under stærkt nedskårne budgetter. En del andre DR By-nøglepersoner har IKKE fået en invitation, blandt dem tidligere projektdirektør Kjeld Boye-Møller og tidligere økonomidirektør Bent Fjord, der begge har været kritiseret for deres andel i byggesagen. Ifølge DRs kommunikationsdirektør Henriette Rald er gæstelisten strikket sammen efter retningslinjer, der er godkendt af generaldirektøren og bestyrelsesformanden, og linjen har været, at tidligere bestyrelsesformænd skulle have en invitation, mens fx tidligere DR-direktører og tidligere menige bestyrelsesmedlemmer ikke skulle. Ud over de kongelige og regeringen har blandt andre samtlige landets borgmestre, DRs direktion, et antal DR-chefer, den franske arkitekt Jean Nouvel og hans stab, repræsentanter for Byggeprojektet, nogle af DRs samarbejdspartnere og et større opbud af mediefolk fået en invitation. Blandt de i alt 1540 koncertgæster vil også være nogle af DRs brugere, der har vundet billetter i DR-programmer. bnc & kit Med åbningskoncerten lørdag, får danskerne fuld adgang til den nye arena for en stor del af landets musikalske liv. Efter 10 års kamp og en lang byggeproces, der har rummet man- 3

4 ge vanskeligheder. 10 år der har været med til at ændre DR og arbejdsvilkårene i huset dramatisk I januar skriver flere aviser om, at Ørestadsselskabet, der bl.a. skal finansiere metro byggeriet i København via jordsalg på Amager, har problemer med økonomien. I den forbindelse nævnes en flytning af DR. Det er en god ide. Den kræver bare en licens forhøjelse eller et statsbidrag, ellers kan vi godt holde op med at drømme om det, udtaler bestyrelsesformand Finn Aaberg og støttes af generaldirektør Christian S. Nissen - og det igangværende arbejde med at projektere et nyhedshus i TV-Byen fortsætter, mens bestyrelsen nu også overvejer en flytning. I slutningen af marts udtaler kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen sig positivt om flytteplanerne - hvis de kan gennemføres uden licensforhøjelse eller på bekostning af DRs programaktivitet. Det overvejes om en koncertsal kan opføres i sammenhæng og samarbejde med et kommenede operahus i København. 1. juni vedtager DRs bestyrelse at bygge et nyt domicil i Ørestaden. Budgettet for byggeriet er tre milliarder kroner (i 1999-kroner). I august bevilger Folketingets finansudvalg en lånegaranti på 2,3 milliarder, mens man regner med at salget af TV-Byen og Radiohuset skal indbringe de resterende 700 millioner. I oktober købes grunden i Ørestad Nord for 280 millioner kroner. Efter planen skal DR Byen stå færdig 1. november 2004 med indflytning i løbet af I september vinder Vilhelm Lauritzens tegnestue arkitektkonkurrencen om hel heds planen for byggeriet, ligesom de kommer til at stå for arkitekturen i Segment 1 og Indre Gade. Helhedsplanen viser fire bygninger af nogenlunde ens størrelse. 6. december giver kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen udtryk for bekymring over projektet, efter Rigsrevisionen kritiserer DRs regnskaber. 22. decem ber sælger DR Radiohuset og TV-Byen for 790 millioner kroner Kjeld Boye-Møller ansættes som projektdirektør og arkitektkonkurrencerne om de forskellige dele af DR Byen går i gang. Der konstateres forsinkelser på dele af projektet. De samlede budgetreserver opgøres sidst på året til 521 millioner kroner. 4

5 2002 DRs bestyrelse sætter byggearbejdet i gang. Det besluttes, at arbejde ud fra en såkaldt partnering-model, hvis ideal er at bygherre, rådgiver og entreprenør indgår en samarbejdskontrakt, hvor alle kræfter koncentreres om at løse opgaven optimalt fremfor at hver især optimerer egne interesser. I maj offentliggøres det, at den franske stjernearkitekt Jean Nouvel skal stå for Koncerthuset. 11. juni tages det første spadestik til DR Byen. 10. september bevilges der yderligere 40 millioner til Koncert salens håndværkerud gifter, i oktober offentliggøres det, at arkitektfirmaet Dissing + Weitling skal tegne DR Byens Nyhedshus. Budgetreserverne er nu 310 millioner kroner Ved årsskiftet bliver Jørgen Kleener ny bestyrelsesformand efter Finn Aaberg, der dog fortsætter som menigt medlem og formand for byggeudvalget. Arkitektfirmaet Gottlieb & Paludan + Nobel får opgaven med at skabe Segment 3. I juni begynder byggeriet af koncertsalens råhus. Budgettet fastholdes, men det anføres, at projektøkonomien er»under moderat pres«. Budgetreserverne opgøres til 207 millioner kroner. I december er der rejsegilde for Segment I april opstår der problemer i forbindelse med støbningen af fundamentet til Koncert salen. Salen skal hvile på tre søjler, men undergrunden under en af søjlerne er meget mere skrøbelig, end først antaget og kræver meget mere støbearbejde end forudsat. Det afføder en tvist mellem DR og entreprenørfirmaet MT Højgaard om prisen for Koncertsalens råhus. I oktober er årets budget for rådgivningshonorarer øget med 100 millioner. Budgettet ændres fra 3 til 3,3 milliarder, og tidsplanen rykkes til 2006, mens Koncertsalen nu først forventes færdig i Generaldirektør Christian S. Nissen fratræder og Lars Vesterløkke konstitueres. Jørgen Kleener fratræder som bestyrelsesformand og afløses først af Erling Aaskov senere af Mogens Munk-Rasmussen I marts iværksætter DR endnu en handlingsplan. I juli rykkes tidsplanen for Koncert salen til januar I maj repareres uforudsete skader på bobledækket i Segment 2 for 80 millioner kroner. For at spare besluttes det at forsøge at 5

6 lease elforsynings teknologi og nødstrøms anlæg i stedet for selv at påtage sig udgiften på 90 millioner kroner januar indgår DR et forlig om bobledækket med MT Højgaard. Det koster 424 millioner kroner og budgetrammen forhøjes til millioner kroner. Indflytningen, hvor de fleste af DRs medarbejdere samles i DR Byen, er i gang. I april varsler MT Højgaard yderligere forsinkelser og kræver økonomisk kompensation. Koncertsalen forventes færdig i januar I august fratræder økonomidirektør Bent Fjord. 7. september lyder slutprognosen på 4 milliarder kroner. Samtidig spørges der internt fra nogle medarbejderes side om, hvorfor man ikke bare sælger det dyre koncerthus - et spørgsmål der også rumler ud i den offentlige debat. I december fratræder Kjeld Boye-Møller som projektdirektør og afløses af Finn Gjørret I januar tiltræder David Hellemann som økonomidirektør. 6. februar lyder slutprog nosen efter at Rigsrevisionen har gennemgået tallene på 4,7 milliarder kroner - og endnu engang dukker spørgsmålet om salg af Koncerthuset op til overfladen. Det afvises dog af direktionen, der forklarer, at salg og derefter leje af bygningen vil være en dyrere løsning end at DR selv færdiggør byggeriet. 19. juni offentliggøres en revisionsrapport, der placerer ansvaret for budgetoverskridelserne og den manglende byggestyring. 20. juni afbeskikker daværende kulturminister DRs bestyrelsesformand, Mogens Munk Rasmussen. Inden da har tre andre bestyrelsesmedlemmer trukket sig. kit Musikere alene under alarm "En kritisk situation er opstået. De anmodes om at forlade Koncerthuset med det samme" Sådan lød det - akkompagneret af en hyletone - torsdag aften i koncerthuset, da brandalarmen gik kort før den koncert, hvor DR Symfoniorkestret skulle sige tak til de mange håndværkere, der har været med til at bygge Koncerthuset ved at forære dem en koncert. Orkestret sad og øvede på scenen, da den elektroniske stemme på dansk og engelsk kom med budskabet - publikum var endnu i foyer'en. Kontrollører, firefightere og folk fra Københavns Brandvæsen fik hurtigt evakueret koncertgæsterne fra det, der viste sig at være en falsk alarm - men inde på scenen sad musikerne og var en smule rådvilde. 6

7 "Der kom ikke nogen firefightere eller andre, der kunne fortælle os, hvilken vej, vi skulle gå ud, og vi har endnu ikke gennemgået en brandøvelse" siger fagottist i orkestret Dorte Bennike. Men som sikkerhedsrepræsentant har hun været på sikkerhedskursus, så hun gav sine kolleger besked om at forlade salen og gå til Indre Gade, og om at de ikke måtte bruge elevatorerne. Efter nogle minutter fik musikerne via en regissør med walkie-talkie så at vide, at det var sikkert at gå tilbage til salen. Sikkerhedschefen undrer sig På listefødder i Koncertsalen Sikkerhedschef Søren Sjøgren Stoklund undrer sig over, at musikerne var i tvivl om, hvordan de skulle forholde sig. "Det kan jeg ikke forstå. Stemmen siger, at man skal forlade området. Det er en brandalarm, det er jo ikke ukendt. Men hvis der er tvivl om noget, skal det selvfølgelig præciseres," siger Søren Sjøgren Stoklund. Han vil nu tage fat i sikkerhedsrepræsentanterne for at finde ud af, hvordan procedurerne skal kommunikeres ud. "For det skal vi selvfølgelig, hvis det er nødvendigt." De permanente instrukser i tilfælde af brand er ved at blive hængt op i Koncerthuset og vil være klar til d. 17. januar. Og i løbet af året vil blive afholdt brandøvelser, fortæller Søren Sjøgren Stoklund. Dorte Bennike og de andre musikere led ingen overlast ved brandalarmen. "Det hele foregik stille og roligt, men i fremtiden bør man sørge for, at nogen kommer ind i salen og vejleder i sådan en situation - der kan jo sidde udenlandske orkestre, som ikke har forstået beskeden, og som ikke kender vejene ud af det komplicerede hus," siger Dorte Bennike. bnc Udstyret med tv-kamera listede tv-producer Arne Rasmussen og fotograf Peter Baunbæk forleden rundt i Koncertsalen, mens Symfoniorkestret øvede. De skulle forberede sig på, hvordan kameraerne skulle stå til åbningskoncerten. Når tv-producer Arne Rasmussen i morgen, lørdag ved åbningskoncerten i Koncertsalen sidder i sin OB-vogn og holder styr på 13 monitorer, har han en partiturlæser ved sin side. Han skal holde øje med, hvor langt orkestret er nået i programmet. Men mange forberedelser skal overstås, inden Arne Rasmussen når frem til at styre åbningskoncerten. DRåben er på rundtur med ham og fotograf Peter Baunbæk på listefødder hele vejen rundt i Koncertsalen en eftermiddag, mens Symfoniorkestret er i gang med at øve. Det er et 7

8 overvældende syn, der er kun folk til stede, som har noget med produktionen at gøre. Der er lagt plader ud på gulvene, der hvor kameraerne skal placeres til åbningskoncerten, mens der ikke bliver brugt kraner til åbningen. Men når salen ugen efter skal bruges til P3 Guld vil alle sejl blive sat til med lysshow og fejende kameravinkler. De to, bevæbnet med både et tv-kamera og et digitalt kamera, går rundt i hele salen for at finde ud af, hvad de 12 bemandede - og et ubemandet kameraer - på selve åbningsaftenen kan nå med sine linser under den direkte transmission på lørdag. Alt skal gennemgås De går alle kamerapositionerne igennem: Hvordan får vi violinerne i profil, og kan præcist dette kamera nå fagotten fra denne position? En opgave, der kun kan løses, når Symfoniorkestret er i gang på scenen midt i Koncertsalen. Ved denne prøve har instrumenterne samme placering som under åbningskoncerten. Det kaldes en amerikaneropstilling, og her er gulvbassen placeret i damesiden, mens den er placeret i kongesiden under den mere almindelige wieneropstilling, forklarer Arne Rasmussen. Man skal vide meget om musikken, når man som tvproducer skal stå for en klassisk koncert? Ja, jeg har siddet mellem jul og nytår sammen med en producerassistent og en partitur-læser, som læser til dirigent, og gennemgået hele åbningskoncerten. Vi har lyttet og gået hele partituret igennem for at finde ud af, hvad der er væsentlig under koncerten. Fx når oboen og picolo-fløjten spiller samtidig, skal vi finde ud af, hvad der er det bærende instrument, og hvad vi skal vise billeder af? Vi havde en diskussion, hvor jeg ville vise en gulvbas, men partiturlæseren Frederik forklarede mig, at det ikke var komponistens intention, at gulvbassen var bærende. Så er spørgsmålet, om jeg skal vise, hvilken følelse jeg selv får af musikken - eller hvad komponisten ide var, fortæller Arne Rasmussen. Han mener, at hvis man ikke vil vise en traditionel klassisk koncert, må man ind imellem springe ud af normerne. Det er heller ikke en almindelig klassisk koncert, vi skal vise. Det er i lige så høj grad arkitekturen, seerne skal opleve, siger han. Partiturlæseren er med ved tv-producerens side i OBvognen, når den direkte åbningskoncert går i luften på lør- 8

9 dag. Tv-produceren har produceret en enkelt koncert før, og kan følge med i et partitur, men ikke læse det. Problemet er, at jeg skal holde øje med 12 bevægelige kameraer samtidig med, jeg skal følge med i partituret - det kan jeg jo ikke, derfor har jeg ham med til at vise, hvor vi er henne i musikstykkerne, forklarer Arne Rasmussen. Kontrolrummet er OB-vognen, fordi det rigtige kontrolrum til koncertsalen er sparet væk. Der har også været talt om at etablere en forbindelse fra Studie 5s kontrolrum i Segment 1, som bliver en realitet på et tidspunkt, men det blev droppet til åbningskoncerten. Det er for langt væk fysisk og det er usikkert, når vi ikke har afprøvet linjen. Jeg skal være tæt på, så jeg kan komme ind i salen og bede en fotograf flytte sig en meter, hvis kameraet står forkert. Jeg kan jo ikke ro over kanalen, hvis jeg sad i kontrolrummet ovre i Segment 1, og jeg havde brug for at komme i kontakt med fotograferne. Selvom der er lavet en produktionsplan til hele den direkte transmission, kan der ske uforudsete ting. Her tænker han fx på, at orglet skal være med i åbningskoncertet, og det er tungt. Vi skal have orglets spillebord, som det hedder, flyttet ud i pausen. Derfor er vi nødt til at rydde omkring dirigenten og første række. Spillebordet er meget stort, og det bliver noget af en øvelse at få det transporteret frem og tilbage, siger tv-produceren, som dog er sikker på, det hele lykkes. Der er jo ingen af os, som synes, vi har haft tid nok, hverken orkestret eller os. Vi kunne alle sammen ønske os mere tid til at øve os, orkestret har ikke haft tid til at finde sine ben i den ny koncertsal, men vi har generalprøve den 16. januar med både kunstnere og publikum, så lykkes det hele, siger Arne Rasmussen. eva Dagen før dagen før dagen... Har du nogensinde knælet ved en myretue for at betragte de tusindvis af flittige myrer, der piler rundt mellem hinanden og arbejder? Sådan er stemningen i Koncerthuset i det, der kaldes panik-ugen. De sidste dage op til åbningen af Koncerthuset. Bettina Skriver, der er projektleder på åbningsdagen, er på vej ned for at tage en runde i huset her torsdag, dagen før dagen før dagen. Første stop på turen er Studie 2. Her løber lydteknikere og musikere rundt og gør klar til om et par timer, hvor Lars H.U.G. skal lave lydprøver. 9

10 "Det er et meget ambitiøst studie, Studie 2. Vi skal først sende P3 session og derefter live til P4. Så der skal arbejdes hårdt," siger Bettina Skriver om studiet, hvor Lars H.U.G. og Underholdningsorkesteret lørdag aften overtager scenen efter Dúné. Claus to-nul-otte - det kalder Bettina ham, fordi han er to meter og otte høj - tjekker mikrofoner. Han står bag ved scenen og siger lyde i mikrofonen. Klikker med tungen og siger "tjek". Foran scenen er gulvet fyldt med stole og flightcases. Mænd flytter kasser og mikrofoner og trækker kabler. Det summer af liv. I Studiet ved siden af, Studie 3, øver Bigbandet. En mand kører forbi i en lille kran på hjul. Han sætter lys op i Studie 2, 3 og 4. Scenen er sat op til at bandet kan øve. Et par musikere er allerede på plads. På lørdag får de selskab af Etta Cameron, der skal synge til. "Det her Studie er jeg meget spændt på. Jeg er spændt på lufttrykket, når der kommer blæs på. Der har ikke været koncerter med publikum endnu, så det er først på lørdag, vi ved, hvordan publikum reagerer," siger Bettina Skriver. Arbejdsopgaverne er nogenlunde de samme i Studie 2 og Studie 3 lige nu. Lyden skal testes. Teknikernes arbejde forsødes af en trompet og et klaver, der sender bløde toner ud i det ellers hårde rum. Intelligente lamper får hjælp Vi lader dem arbejde og spille i fred. I Studie 4 er Martin Wallin på vej ud med en kasse lysudstyr. Han er lysmand og arbejder i øjeblikket med at programmere og sætte nogle lamper op i Studie 2. "Det er helt nye lamper, der skal arbejde sammen med resten af pulten. Det vil de ikke lige nu, fordi de ikke er lagt ind i computeren endnu. Så forstår de ikke noget som helst. Det hedder egentlig en intelligent lampe - men de skal lige opdateres," siger Martin Wallin. Han har haft en travl uge. "Siden søndag har den stået på timers arbejde hver dag. Så det er kun lige hjem og sove, så herud på arbejde igen. Men jeg er tekniknørd, så jeg kan godt lide det." Og heldigvis for det. Han har nemlig ikke weekend lige foreløbig. "Min sidste arbejdstime herude er søndag kl. 8. Jeg skal afvikle under selve koncerten, og så skal det hele pakkes ned igen, før vi går hjem. Så der skal arbejdes hele natten." Bettina Skriver fører an op i den store foyer. Her ser næsten ud som om, intet er færdigt. Der er håndværkere, som arbejder på loftet, vægge og gulvet. Svingdørene testes, bo- 10

11 remaskiner larmer. På gulvet ligger sække, tommestokke, stiger og trillebøre. Og overalt løber, kravler og står håndværkere, der arbejder. Og de har travlt. Når de det hele? "Måske er der en enkelt fuge, de ikke når", siger Bettina Skriver og smiler. Jeg kan godt se, hvad hun mener. "Men," siger hun, "jeg er stadig nogenlunde fortrøstningsfuld." Elevator-logistik Bettina Skriver skal mødes med en elevator-kyndig mand, der hedder Torben Espersen. Hun har et par elevatorer, der skal testes. "Jeg skal vide, hvad der sker, når jeg trykker på den og den knap," siger Bettina Skriver. Torben Espersen ved noget om elevatorerne, som Bettina Skriver ikke ved. Så han går med ind i elevatoren. "Vi regner med at den er færdig til på lørdag," siger Torben Espersen. De griner begge to. De står på et råt trægulv, og der er blåt plastic over displayet. Vi kører først op på niveau 1 i foyeren. Elevatoren kører op. Så trykker Bettina Skriver på -1, og elevatoren kører ned. Den stopper på 0, hvor vi kom fra, og døren går op. "Hva fa'en, den skulle gerne fortsætte ned." Dørene lukker, og vi fortsætter ned. Vi kører igen op til niveau 1. Og igen stopper den på 0. "Den vil gerne stoppe ved 0 hver gang. Det burde den ikke gøre. Det tjekker jeg lige," siger Torben Espersen. Vi kører helt op til niveau 1, hvor hoffet skal til reception lørdag før koncerten. Døren går op. "Så kommer dronningen op til receptionen, og alle er glade," siger Bettina Skriver. "Vi lister lige ud her." Det betyder et mindre forhindringsløb over stilladser. Det håber vi ikke, dronningen skal udsættes for. Vi må gennem et par afspærringer for at finde hen til den næste elevator, der skal testes. "Lars Grarup og Mette Bock skal følge prins Joachim og prinsesse Marie op til Kongeværelset efter receptionen. Vi skal lige finde ud af, hvilken knap, de skal trykke på. Det er rart at vide, når man skal vise nogen rundt," siger Bettina Skriver og finder en anden elevator, der kører lige op til Kongeværelset. Elevatoren kører op. Det lyder som om, der er en der fløjter, mens vi kører. Men ingen af passagererne fløjter. Det må være en håndværker. "Hvad trykkede du på?" spørger Bettina Skriver. "4," siger Torben Espersen. 11

12 "Tryk 4," noterer Bettina Skriver på sin oversigtsplan. Da vi kommer op på 4'eren, går døren op. Til højre ligger Kongeværelset. Det er fyldt med håndværkere, der hamrer og banker og slæber. Her ser heller ikke så royalt ud, så de må have rigtig travlt. Vi stiger ind i elevatoren igen, kører ned tilbage til foyeren og stiger ud. "Altså, når I er færdige, må I godt sende mig helt op," lyder en stemme oppefra. En mand sidder ovenpå elevatoren og råber ned til os. Det var ham, der slog elevatoren til, så vi kunne teste. Og åbenbart også ham, der fløjtede, mens vi kørte op. Torben Espersen trykker på 4'eren og sender manden helt op igen. Svært at orientere sig Regionerne var med Koncerthuset kan godt være en stor udfordring for det indre kompas med de mange elevatorer, gange og forskellige niveauer. Peter Christiansen gør, hvad han kan for at publikum kan finde rundt. Han er skiltemontør. "Vi er i gang med at sætte skilte op, så folk kan finde vej. Vi mangler at sætte tre skilte op, så vi er godt med. I morgen kl. 12 skal vi være færdige. Det bliver vi også, hvis det ikke driller for meget, som lige nu. Det er fordi, der løber jern inde i betonen. Og nu har vi boret og ramt forkert, så nu må vi lige finde en anden løsning. Så må vi bore nogle andre steder." En ny elevator skal prøves. Det er en vareelevator fra foyeren til bagscenen. Den store elevator kører langsomt. Så vi har god tid til at læse de mange småfrække tyske gloser, der står malet hen over væggene og dørene. "Det er det, der er balladen. Det ligner jo Nørrebro," siger Bettina Skriver om den udsmykkede elevator, som skal transportere dronningen på lørdag. "Men i mit hoved er fokus på, om de virker. Så ser de ud, som de gør. Det er ikke sikkert, vi når at få renset og malet alt over. Men så må hun prøve at kigge den anden vej," siger Bettina Skriver og griner. lest Det var det første besøg i DR Byen for journalist Jens Kodal, Åbenrå, da de regionale medarbejdere i fredags var inviteret til at deltage i medabrejderkoncerten i Koncerthuset. Og det var en stor oplevelse, fortæller han: "Det var helt klart Koncerthuset, der gjorde det største indtryk. Hvis man er i stand til at se bort fra alle de problemer, som vi også fortsat i hverdage er ramt af på grund af den 12

13 dårlige økonomi, der fulgte med byggeriet - så er det flot, at der er nogen, der har tænkt rigtig store tanker," siger han. "I hverdagen er det ikke verdensklasse, det vi kan præstere med vores udsendelser. Men i forbindelse med Koncerthuset giver det mening at tale om "DR i verdensklasse". Og så var der vores symfoniorkester, som spillede rigtig godt. Vi sad bag orkestret, lige ved paukerne og havde direkte udsyn til dirigenten, så jeg var noget spændt på, hvordan det ville lyde. Men akustikken og lydbilledet var rigtig godt. Man kunne helt knivsparkt høre hvert enkelt instrument." Der var organiseret busser, tog og fly for at fragte kollegerne fra Bornholm, Aalborg, Åbenrå og de øvrige regionale stationer til DR Byen - her blev de i første omgang modtaget med kaffe og kage i Indre Gade, hvor divisionscheferne Inger Bach og Lisbeth Lambert tog imod - inden der var mulighed for at se hele DR Byen og møde de kolleger rundt om i enhederne, som man samarbejder med på langdistance. Også bestyrelsesformand Michael Christiansen var i huset denne fredag og talte om, hvordan netop de regionale stationer er med til at give DR identitet og mening, hvorefter divisionschef Ulrik Haagerup talte om samarbejdsrelationerne mellem DR Nyheder og regionerne. Efter koncerten, kl holdt busserne klar i regndisen for at transportere folk sikkert hjem. kit Endnu en scene i Koncerthuset? DRs arrangementchef Lars Skovgaard erkender, at den rytmiske musik kan få det svært i Koncerthuset - og drømmer om et femte spillested i bygningen Vi kunne godt bruge en scene, hvor der også kan kysses og krammes. Allerede inden publikum for alvor er begyndt at sætte sig til rette ved de fire spektakulære scener i Koncerthuset, er DRs nye arrangementschef Lars Skovgaard begyndt at drømme om en femte. Ikke for at give endnu flere gæster lejlighed til at sidde ned - tvært imod: De skal kunne stå op. Eller hoppe og danse, hvis de hellere vil det. Kaster man et blik på Koncerthusets kalender, er det den klassiske musik, der fylder mest i det musikalske landskab. På internetsiden kan man læse om 34 klassiske og 9 rytmiske koncerter i første kvartal af Det er ikke alle planlagte arrangementer, der er kommet ind i kalenderen endnu, men det er ikke hele forklaringen på den ulige fordeling af klassisk og rytmisk musik, siger Lars 13

14 Skovgaard, der har en fortid på det københavnske spillested Vega.: Det er vigtigt og naturligt, at DRs egne ensembler fylder meget, og vi skal også lære huset ordentligt at kende og oparbejde nogle rutiner, før vi kan udnytte mulighederne fuldt ud. Men dertil kommer, at den store sal er optimeret til oplevelse af symfonisk musik. Publikum sidder ned - mens meget rytmisk musik kalder på, at man bevæger sig. Og man sidder hele vejen rundt om scenen - det er svært at tackle for elektrisk forstærket musik. Så kan man selvfølgelig lade være med at sælge pladserne bag scenen, men det bringer antallet af billetter ned på et niveau, hvor det kan være svært at få en koncert til at hænge sammen økonomisk. Og de andre sale er ofte for små til, at rytmiske koncerter økonomisk kan hvile i sig selv, siger Lars Skovgaard - der til gengæld godt kunne forestille sig, at der kunne spilles rytmisk musik i Koncerthusets foyer. En forsmag på det får man den 5. februar, hvor to danske rytmiske orkestre - Turbo Weekend og When Saints Go Machine - spiller dér. De gode historier sælger Der er jo plads til lige så mange mennesker som i koncertsalen, og det kunne give en masse muligheder - men de akustiske og en hel masse andre forhold er ikke undersøgt, så det er ikke lige om hjørnet understreger arrangementschefen, der også ser store muligheder i et tæt samarbejde med DR Medier, så en del af økonomien i nogle arrangementer kan komme fra DR, der til gengæld så får noget at sende i tv og radio. Når man kigger hen over koncertkalenderen, ser det umiddelbart lidt tyndt ud: Der er masser af dage, hvor der tilsyneladende overhovedet ikke sker noget i Koncerthuset. Hvordan hænger det sammen? Her sker også noget, når der ikke er koncerter. Her er prøver, cd-indspilninger og radio- og tv-optagelser. Desuden lejes salene ud på kommercielle vilkår - fx kommer de tre små studier i brug under FNs klimakonference til december. Faktisk er der kun én ledig uge i Koncerthuset i hele 2009, bortset fra en del af sommerferien. Hvordan går det med billetsalget? Næsten ingen koncerter er tilsyneladende udsolgte? Jeg havde håbet, at der ville være mere temperament i billetsalget på et tidligere tidspunkt, men der ER ved at komme gang i salget, og vi ligger pænt. Man skal jo huske, 14