bips nyt 2 / Kursen er sat mod Cases med beskrivelsesværktøj, modellering og digitalt udbud

Transkript

1 byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde VÆRLØSE BYMIDTE - STIAGERGRUNDEN projekt udarbejdet af totalrådgiver bjerg arkitektur a/s og jjw arkitekte 3 4 Kursen er sat mod Cases med beskrivelsesværktøj, modellering og digitalt udbud 3 4 Igangværende projekter og nye bips publikationer bips nyt 2 / 2007 bips 2 /

2 Ingen tid til at læne sig tilbage Det Digitale Byggeri er historie, og det er nu op til byggeriets parter at høste den størst opnåelige gevinst af resultaterne. Projektrådet for DDB er nu skiftet ud med Implementeringsrådet, og universiteter og teknika er kørt i stilling med tilbud om kurser og efteruddannelse i 2007 og 2008 målrettet mod byggeriets forskellige aktører. Og med bips erfaringer fra tidligere er det ingen lille opgave, parterne står overfor med at implementere den digitale arbejdsmetode i praksis. Jeg vil takke medlemmer, organisationer og myndigheder m.fl. for den opbakning og tillid, man har vist bips forud for og under arbejdet med Det Digitale Byggeri. Efter afslutning af DDB har brede kredse i branchen opfordret bips til at sætte sig i spidsen for byggeriets digitalisering. I bestyrelsen er vi meget glade for den opbakning, der ligger heri, men vi må også hæfte os ved de store forventninger, som hermed hviler på bips. Vi forsøger at ruste os til bedst muligt til tilliden, og jeg er mere end tilfreds med den meget positive modtagelse bestyrtelsens Vision 2010 fik på generalforsamlingen. I en tid, hvor der er så meget tryk under alle kedler i byggeriet, er det både glædeligt og afgørende, at vores medlemmer har fundet udvej for udover alle deres kerneopgaver at lægge indsats i udvikling af fælles standarder. For at bips kan leve op til forventninger og vision er, er det afgørende, at dette engagement fortsættes og udbygges. De rigtige og de produktive løsninger fødes nu engang ude i den praktiske hverdag. Hvis vi fortsat kan organisere vores medlemmer i faglige udviklingsopgaver, så kan vi sammen skabe en digital arbejdsmetode, som konsoliderer den danske byggebranche i den internationale digitale superliga. Med DDB bag os har vi nu tegningen af de store linier for byggeriets digitalisering. Den skal vi have omsat i forretning og produktivitet. Generalforsamlingen var signalet til at gå i gang. Jeg ser frem til et frugtbart arbejdsår. Og så er jeg nødt til at sige: De meget store forventninger, som nu hviler på bips skuldre, fordeler sig videre ud til medlemmerne, for vi skal bemande opgaverne med praktiske projektfolk fra firmaer og organisationer, hvor den faglige kompetence findes. Lars Coling formand bips Elektroniske nyhedsmails fra bips bips har udvidet sin nyhedstjeneste med 3 elektroniske nyhedsmails. De udkommer med kortere intervaller end bips nyt og indeholder aktuelle nyheder på kort form. De 3 er: bips aktiviteter generelt Alle kan tilmelde sig denne mail Beskrivelsesværktøj Du kan tilmelde dig, hvis dit firma er beskrivelsesabonnent IT/CAD værktøjer Du kan tilmelde dig, hvis dit firma er IT/CAD abonnent Sådan melder du dig til eller fra: Til og framelding til nyhedsmails sker fra bips sitet under nyheder. 2 bips 2 / 2007

3 bips.dk byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 2 / 2007 Oplag: Ansvarshavende Lars Coling, formand bips Redaktion Fagligt stof: Svend Erik Jensen, bips Sekretariat for bips Gunnar Friborg Svend Erik Jensen René Olsen Helle Petersen Gert Rønnow Helle Vibeke Nielsen Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon Fax bips@bips.dk Grafisk tilrettelæggelse Charlotte Bigler, Byggecentrum Tryk: KLS Grafisk ISSN Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som tilsendes uopfordret Bestyrelse Formand Lars Coling, Holm & Grut Arkitekter A/S Øvrige bestyrelse Bent Feddersen, RAMBØLL Lars Fuhr Pedersen, MT Højgaard a/s Lars Ole Hansen, Universitets- og bygningsstyrelsen Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ A/S Michael Harrebæk, Arkitema Christian Listov-Saaby, Moe & Brødsgaard Claus Scmidt, Bravida Ib Reinholdt Pedersen, SAS FM Carsten Sletbjerg, Danogips A/S Torben Dahl, Kunstakademiets Arkitektskole Årsrapport 4 Generalforsamling - opbakning til vision 2010 Beskrivelsesværktøj 6 DSB arkitekter lægger beskrivelsesarbejder i faste rammer 8 Beskrivelser til installationsområdet 9 Renoveringsbeskrivelser 10 Ny bips anvisning A24 Betonoverflader 11 Arbejdsbeskrivelser til beklædninger, påmuret CAD-værktøj 12 Nyholmen - Et testprojekt om digitalt udbud 14 bjerg arkitektur 18 Grafisk repræsentation 18 Sammenskrivning af 2D og 3D manual 18 Indarbejdelse af landskab i lagstruktur 19 bips CAD Erfa øst 19 bips CAD Erfa Nord 19 Deltagerstorm på bips Erfa fællesmøde Fundaments værktøj 20 DBK bygges ind i it værktøjerne 21 IKT aftalen 21 Arkiv- og dokumentstruktur 21 IT/CADkonference Almene emner 22 Frank Gehry "Digital Project" 23 Ny tegningsstandard for bygningsautomatik 23 3D arbejdsmetode og CAD manual - nu på engelsk bips 2 /

4 Generalforsamling Opbakning til bips vision 2010 Ca. 60 medlemmer var til stede ved bips ordinære generalforsamling den 29. marts 2007, desværre sammenfaldende med 3 andre store arrangementer for byggeriets aktører, som spændte ben for et endnu større fremmøde. Generalforsamlingen resulterede i en enstemmig opbakning fra deltagerne om bips vision 2010, som blev præsenteret af formanden. Af: Svend Erik Jensen, bips Vedlagt som indstik i dette blad bips har gennemlevet 4 år med en betydelig vækst, og med stort set alle oprindelige mål indfriet, konstaterede Lars Coling. Bestyrelsen har derfor formuleret en vision for foreningens udvikling frem mod 2010, som skal danne grundlag for handlingsplanen for 2007 såvel som de følgende år. Iflg. vision 2010 skal der være 3 faglige linier i bips: Foruden de allerede aktive linier for CAD værktøj og Beskrivelsesværktøj en ny linie for Produktionsværktøj, som skal arbejde for at få de producerende og udførende aktører med i det digitale flow. Alle 3 linier hviler på et fælles bips fundament. Visionen tager afsæt dels i, at byggesektoren står foran at skulle implementere resultaterne af det i 2006 afsluttede Digitale Byggeri (DDB), dels at en lang række organisationer og myndigheder har opfordret bips til at sætte sig i spidsen for byggeriets digitalisering efter DDB og som mindstemål for at vedligeholde og servicere de standarder, som bl.a. DDB er resulteret i. Det er en stor tillid, som er vist os, sagde Lars Coling, den vil vi gøre alt for at leve op til. Produktionsværktøj får sit eget abonnement helt parallelt med CAD og Beskrivelser, hvorimod alle værktøjerne i bips fundamentet vil blive stillet til rådighed for alle, som er bips medlemmer, dvs. at de faglige fordele ved at være bips medlem nu er udvidet betydeligt og vil vokse endnu mere i de kommende år. Midt i opbakningen var der et par gode råd til bestyrelsen fra nogle af de tilstedeværende: Michael H. Nielsen, forsamlingens dirigent, meddelte, at man også fra Dansk Byggeri er tilfredse med etablering af en produktionslinie, men understreger samtidig, at den store og brede tillid forpligter. Peter Hauch, Gentofte Kommune: Vision 2010 ligger i fin forlængelse af Det Digitale Byggeri, men bygherrens interesser burde være klarere udtrykt og helst give sig udslag i en 4. bygherrelinie i samarbejde med Bygherreforeningen, BiD. Bengt Kaldarén, Danske Ark gav udtryk for, at hvis bips vil være byggeriets fælles faglige forum, så forpligter det i form af levere kompetencer og ressourcer til formidling og kommunikation for at skabe informationssammenhæng og struktur i byggeriet. Vision 2010 sigter også udover medlemskredsen, og bips må gøre op med sig selv, om man vil arbejde med proprietære eller med åbne formater. 4 bips 2 / 2007

5 Peter Henningsen (th.) sammen med sin afløser i bestyrelsen, Lars Fuhr Pedersen (tv.). Peter Henningsen høstede stor anerkendelse fra generalforsamlingens deltagere for sit mangeårige arbejde i bips s bestyrelse og forretningsudvalg. Ændring i bips bestyrelse Valg til bestyrelsen finder kun sted i lige år, mens organisationerne i de ulige år kan udskifte deres repræsentanter i bestyrelsen. 4 organisationer bekræftede deres hidtidige repræsentation: Danske Ark: Lars Coling F.R.I: Bent Feddersen Byggematerialeindustrien: Lauritz Rasmussen Bygherreforeningen: Lars Ole Hansen Dansk Byggeri har i forbindelse med bips generalforsamling nyudpeget Lars Fuhr Pedersen fra MT Højgaard A/S til bestyrelsen. Lars Fuhr Pedersen afløser Peter Henningsen. Bestyrelsen har efter generalforsamlingen konstitueret sig med Lars Coling som formand og Lars Fuhr Pedersen som ny næstformand. Formand og næstformand udgør bips s forretningsudvalg. Lars Fuhr Pedersen udtaler om sin fremtidige rolle i bips bestyrelse:»det er min ambition at bips går mod en fortsat og intensiveret understøtning af forbedringen i produktivitetsudviklingen i byggeprocessen f.eks. via digital teknologi og afprøvede standarder. Jeg forventer mig meget af det nye produktionsfokus som bips besluttede ved sin generalforsamling i år og som i den kommende tid skal konkretiseres og implementeres i bips. Det er vigtigt, at bips anlægger et bredt fokus på at understøtte hele byggeriets værdikæde«. Vedtægtsændring I vedtægterne optrådte et punkt, om at ingen kan være med i bestyrelsen i mere end 3 perioder. Det punkt ville om få år føre til, at en central stamme i bestyrelsen i et hug skulle skiftes ud. Generalforsamlingen vedtog efter forslag fra bestyrelsen (og konfirmeret på en ekstraordinær generalforsamling 3. maj) at skifte dette punkt i vedtægterne ud med Genvalg kan finde sted. Produktionsområdet Udvalg, Produktionskort og fremtidige projekter Som et resultat af bips arbejde med Den strategiske vision 2010, som blev fremlagt på medlemsmødet ved bips årlige generalforsamling, er Produktionsområdet nu blevet en realitet på linie med Beskrivelses-, CADog Fundamentsområdet. Der nedsættes et Produktionsudvalg, der som et af bips faglige udvalg, skal varetage netop dette område. Det betyder at udførende, producenter og leverandører samt rådgivere med funktioner under udførelsen nu har fået et forum til at diskutere og igangsætte projekter, der kan skabe fælles værktøjer, metoder og standarder for denne del af den samlede byggeproces. Det forventes, at et af de første projekter, der gangsættes, vil være Produktionskortet, udviklet i projektet Logistik og Proces i Det Digitale Fundament under Det Digitale Byggeri. Produktionskortet er det skærmbillede eller print, der opsamler de relevante og vigtigste informationer fra beskrivelser, CAD-modeller, kalkulations-, leverance- og planlægningsværktøjer til specifik brug for den udførende på byggepladsen. Hvis nogen af bips medlemsvirksomheder har forslag til udvikling af andre værktøjer, arbejdsmetoder og standarder i forbindelse med Produktionsområdet, hører vi gerne om dette. Ring eller mail til Gunnar Friborg i bips, gf@bips.dk. Det står fremdeles generalforsamlinger og organisationer frit at sikre fornyelse, men ændringen skal sikre imod diskontinuitet. Se de ændrede vedtægter på bips sitet. bips 2 /

6 DSB Arkitekter -lægger beskrivelsesarbejdet i faste rammer Svend Erik Jensen interviewer afdelingsleder og arkitekt Søren Arildskov Rasmussen (tv) og bygningskonstruktør Jan Wulff (th), DSB Arkitekter DSB Arkitekter er en rådgivende arkitektvirksomhed med ca. 50 medarbejdere i København og Århus. Flertallet af opgaverne er for DSB og Banedanmark, men tegnestuen løser også opgaver for eksterne kunder. Der er et kæmpe spænd i omfanget af opgaver fra indretning af Kort og godt butikker til nogle få hundrede tusinde kr. og til store projekter på banegårde til flere hundrede millioner kr. bips CAD standarder har været anvendt i adskillige år, og i 2003 gik man i gang med at indføre bips beskrivelsesværktøj. Formål med DBS beskrivelsesstandard Implementering af bips beskrivelser skete med følgende mål: at indarbejde ensartet beskrivelsessystematik hos alle medarbejdere at opnå en fælles standard i alle beskrivelser til udbudsformål at opnå bedre overblik og læsbarhed i beskrivelserne for modtageren at styrke genbrug af beskrivelsesdele, når dette er fordelagtigt at indbygge en standardiseret sammenhæng mellem beskrivelse og tilbudsliste at beskrivelserne er juridisk holdbare, (om dette skulle blive nødvendigt) Efter de indledende forsøg kom endnu et delmål til: At kunne præstere mindre omfangsrige beskrivelser Metode Egentlig har DSB Arkitekter arbejdet frem mod en standardisering i flere år og har forsøgt sig med egne standardbeskrivelsesafsnit. Men da der for 3-4 år siden tegnede sig et billede af bips B 100 som en almen fælles standard for hele branchen, valgte man at bakke fuldt op om denne og tillige selv lægge en indsats i at sprede værktøjet ud til branchen. DSB Arkitekter har fulgt Det Digitale Byggeri på afstand og vil gerne i gang med det på et tidspunkt, men har ikke mødt en bygherre endnu, som vil betale for det. I efteråret 2003 blev der fløjtet til start for det første DSB projekt med bips beskrivelser, - i starten med mest fokus på byggesagsbeskrivelser. Samtidig blev de første ud af ca. 10 beskrivelsesfolk trænet i at arbejde med bips 100. På de første sager fik vi beskrivelser i 6-8 cm tykkelse og alt for uhåndterlige, fortæller Jan Wulff. Vi besluttede at gå ind for beskrivelser, hvor basisdelen er forudsat, men ikke gentaget. På det sidste er fokus mere lagt på arbejdsbeskrivelser. Sammen med Gert Rønnow har vi brugt bips beskrivelsesværktøj til at vælge det ud, som passer til os og finjustere vores beskrivelseskoncept. DSB arbejder med en kaskademodel med Jan som frontperson og supporter for de øvrige og i gang med at uddannelse af alle beskrivelsesfolk. Stille og roligt er vi ved at implementere en fælles ensartet standard for alle beskrivelser i vores projekter, store som små, siger Jan og med logisk sammenhæng til tilbudslister der beskriver omfang, lokalisering og mængder. 6 bips 2 / 2007

7 Erfaringer internt Man bliver aldrig rig at være pioner, siger Søren Arildskov Rasmussen. Vi har også bemærket, at det koster dyrt at være med til at bane vejen for andre. Og vi undgik heller ikke reaktionen fra plejer. Hvorfor skal vi bruge sådan en grim font?, Hvorfor skal vi bruge et nummersystem med huller i? osv. Det har været hårdt arbejde at overbevise alle, og det tager tid og koster indsats at få garvede beskrivelsesfolk til at ændre metode og arbejde efter de fælles principper. Ikke al modstand er fjernet endnu, men vi er rigtig godt på vej. Hvad siger omverdenen? Bygherren De alt for omfangsrige beskrivelser, vi startede op med, faldt bestemt ikke i god jord hos bygherren. Har jeg virkelig betalt for udarbejdelse af alt det materiale? spurgte han forfærdet. Overgangen til den reducerede beskrivelse uden basistekst, har derimod givet et meget overskueligt materiale, som bygherren i høj grad værdsætter. Ingeniøren Når DSB Arkitekter er projekteringsleder på en sag, foreskriver vi, at beskrivelserne udføres efter principperne i bips B100, men oplever ofte, at det krav kommer på tværs for projektets ingeniører. Selvom det er ingeniører, som er bips beskrivelsesabonnenter, er vi stødt på modstand, som tyder på, at udbredelsen er sket med en vis ujævnhed. Vi gør en pionerindsats for at få flere med på vognen. ønskelisten, at Jan Wulff deltager i bips renoveringsudvalg. Derudover kunne man meget godt ønske sig Inventarbeskrivelser til indretning med skranker og kantineinventar. Vi synes også, det ville være én rigtig god ide med nogle mønstereksempler på beskrivelser, siger Søren, vi ville gerne selv stille et par eksempler til rådighed og efterlyser det samme fra andre. Dette er en appel til bips beskrivelsesudvalg! DSB Arkitekter har overvejet at investere i et databasebaseret beskrivelsessystem, og har kigget på de foreliggende muligheder uden endnu at være blevet helt overbevist, så foreløbig ser man tiden an til B-dag. Hvad gav succes? Med de seneste resultater med meget kortfattede og overskuelige projektspecifikke beskrivelser er der ingen tvivl: Det var den rette strategi, vi valgte, vurderer Søren. Det har været et stort arbejde, men efter at bips B-100 har fået så mange brugere er det blevet nemmere at overbevise de øvrige i branchen. Men jo flere, vi får med, jo større fordele bliver der for alle. Også vores jurister, som startede meget skeptiske, ser nu fordele af en branchestandard, og vi kan reducere det juridiske tillæg til beskrivelsen fra før ca. 30 til nu bare få sider. Den vanskeligste hurdle har været at skulle udfordre plejer, og at der har manglet beskrivelser for en række faglige temaer, men nu ser perspektivet langt bedre ud, Vi glæder os meget til den dag, standarden er fuldt indarbejdet i vores kultur, er konklusionen fra både Søren Arildskov Rasmussen og Jan Wulff. Udførende: Generelt har vi høstet stor tilfredshed fra de udførende med beskrivelserne i kort udgave. De er glade for overblikket og ensartetheden. Dog er bips ikke kendt hos alle, og en del mindre håndværkere står uforstående overfor selv at skulle anskaffe basisbeskrivelserne Undervejs i processen kunne vi godt have brugt noget sparring fra omverdenen, et ERFA forum for udvikling af best practice for beskrivelsesmetode, men alt i alt: Selv om branchen er konservativ, er den dog nu i bevægelse mod en mere rationel og standardiseret praksis, og omgivelserne er gladere, jo tyndere vi formår at producere beskrivelsesdelen. Resultater Hvad savnede vi? DSB Arkitekter løser også mange ombygnings og renoveringsopgaver, så renoveringsbeskrivelser og ikke mindst nedrivningsbeskrivelser står så højt på Renovering af Københavns Hovedbanegaard. bips 2 /

8 Beskrivelser til installationsområdet Af: Gert Rønnow, bips Høring 8 nye installationsbeskrivelser listet herunder udsendes samlet til høring. Eksisterende reviderede beskrivelsesanvisninger: bips Beskrivelsesanvisning VVS-anlæg, B105 bips Beskrivelsesanvisning ventilation, B106 bips Beskrivelsesanvisning el, B108 Nye beskrivelsesanvisninger: bips Beskrivelsesanvisning teknisk isolering, B112 bips Beskrivelsesanvisning bygningsinstallationer, B120 bips Beskrivelsesanvisning bygningsautomation, B121 bips Beskrivelsesanvisning køling, B122 bips Beskrivelsesanvisning sprinkling, B133 Beskrivelsesanvisningerne udsendes til følgende: Relevante organisationer og brancheforeningen Virksomheder og personer med speciel faglig viden inden for et arbejdsområde, udpeget af installationsgruppen eller de faglige redaktører Alle abonnenter på bips Beskrivelsesværktøj Høringsperiode start og slut samt dato for høringsworkshop annonceres via bips hjemmeside samt nyhedsmail for beskrivelser. Tilmelding sker enten via bips hjemmeside eller via bips@bips.dk Høringsworkshop Da det samlet set er et omfangsrigt materiale, der spænder over mange forskellige arbejdsområder, afholder bips som noget nyt en høringsworkshop, hvor alle er velkomne. Der gennemgås: De overordnede principper for bips Beskrivelsesværktøj Gennemgang af bips Beskrivelsesanvisning bygningsinstallationer, B120 Kort præsentation af de enkelte andre beskrivelsesanvisninger bips beskrivelsesanvisning bygningsinstallationer, B120 Anvisningen skal sikre, at alle arbejdsbeskrivelserne og derved alle arbejder på et projekt indenfor installationsområdet hænger sammen og er koordineret på tværs. Dette er både selve udarbejdelsen af de projektspecifikke beskrivelser og udførelsen af selve arbejdet. Arbejdsbeskrivelsen for bygningsinstallationer indeholder de fælles forskrifter, der gælder for alle installationsarbejder. Til en byggesag hører således kun én arbejdsbeskrivelse for bygningsinstallationer. Strukturen i bips Beskrivelsesanvisning bygningsinstallationer, B220 følger samme struktur som de øvrige arbejdsbeskrivelser. Strukturen er anvist i bips Beskrivelsesanvisning - arbejder generelt, B102 og er blevet udvidet med en række punkter, der altid er relevante for installationsområdet. bips basisbeskrivelse bygningsinstallationer, B220 gøres gældende i alle bips basisbeskrivelser, der omhandler installationer og skal derfor læses sammen med de øvrige arbejdsbeskrivelser. Eksempler på forskrifter, der bliver behandlet af B120: Hvilket fælles krav er der til dokumentation specielt D&V dokumentation Hvilket fælles krav er der til ID-nummereringen på komponenter og hvem skal stå for at udføre nummereringen? Er der anlæg, der skal samlet skal CE-mærkes efter maskindirektivet og hvem skal stå for denne mærkning Hvilke behov er der for planlægning og koordineringsmøder indenfor bygningsautomatik, hvem skal deltage og hvem skal være systemintegrator Hvordan skal en samlet testperiode for det samlede anlæg inklusiv bygningsautomatik udføres, hvem skal deltage og hvilket krav er der til dokumentation På hvilke områder er grænsefladerne mellem de forskellige arbejder specielt kompliceret, og hvor det derfor er nødvendig at udarbejde et grænse-skema. 8 bips 2 / 2007

9 Renoveringsbeskrivelser Udvalg, igangsættelse og feedback Af: Gunnar Friborg, bips Mange parter i byggesektoren har længe ønsket, at der blev udarbejdet et sæt standardiserede renoveringsbeskrivelser ud fra samme struktur og tankegang som bips allerede har udviklet indenfor nybyggeriet. bips har nu indgået samarbejdskontrakt om udarbejdelse af renoveringsbeskrivelser med Renovering 2010 sekretariatet ved sbs. Initiativet er finansieret af de to fonde, Grundejernes Investeringsfond og Fonden Realdania se nærmere på bips skal i perioden stå for udarbejdelsen af renoveringsbeskrivelser indenfor bips beskrivelsesstandard, B100, og har til det formål nedsat et renoveringsudvalg, der skal arbejde med struktur og principper for disse beskrivelser. Efter sommerferien udpeges de første faglige redaktører, der skal skrive de enkelte arbejdsbeskrivelser. Renoveringsudvalget består af: Ole Andersen, arkitektfirmaet Ole Andersen Kirsten Berg, Arkitektfirmaet Friborg+Lassen Jan H. Wulff, DSB arkitekter Poul Henning Sørensen, Moe+Brødsgard Søren Nielsen, Rambøll Jens Thamdrup, COWI, tidl. NCC Gunnar Friborg, bips Hvis nogen af bips medlemsvirksomheder har erfaring med at arbejde med de nuværende beskrivelser i en renoverings- og ombygningssammenhæng, hører vi gerne nærmere, lige som vi gerne modtager forslag til faglige deltagere på arbejdsbeskrivelserne. Ring eller mail til Gunnar Friborg i bips, gf@bips.dk. Når renoveringsbeskrivelserne er færdige, skal de indgå i det samlede beskrivelsessortiment hos bips, som også fremover skal stå for abonnement og den fortsatte udbygning og vedligeholdelse. bips 2 /

10 Ny bips anvisning A24 Betonoverflader Specifikation, krav og kontrol Af: Gert Rønnow, bips Anvisning omhandler overflader af betonkonstruktioner. Formålet er at gøre kommunikationen mellem projekterende og udførende klarere og mere entydig, da der arbejdes ud fra et fælles referencegrundlag. De udførende omfatter såvel de, der fremstiller betonkonstruktionerne betonentreprenører, elementleverandører, montageentreprenører m.m. - som de, der forestår efterbehandlingen af betonoverfladerne malere, flisemontører m.m. For at betonkonstruktioners overflader opfylder de ønskede udfaldskrav, er det vigtigt, at: der foreligger en klar og entydig specifikation af udfaldskravene udfaldskravene er mulige at udføre i praksis specifikationerne for overfladerne er forståelige for de udførende der er fælles regler for kontrol af udfaldskravene efterfølgende behandlinger af overfladerne kan ske på et velkendt og veldefineret grundlag Dette kan opnås ved at bruge A24 som et fælles referencegrundlag. Anvisningen omfatter både overflader af betonelementer og pladsstøbt beton. Den omhandler alene overflader og samlingsområdet mellem betonelementer betragtes ikke som en overflade. Overfladebehandlinger er ikke omfattet af denne anvisning. Udgangspunktet for denne anvisning er BPS 24, typiske beskrivelsesafsnit indvendige betonoverflader til malerbehandling og tapetopsætning, 2. udgave, juni 1989, som den hermed erstatter. De grundlæggende principper i BPS 24 er fastholdt og udvidet med: bedre og klarere opbygning af anvisningen simplere og klarere specifikation af overflader sammenkædning mellem specifikationskrav og kravene til de enkelte overflader af bygningsdelene inddragelse af indhøstede erfaringer udvidelse med en række typiske betonelementtyper og pladsstøbt beton udvidelse med synlige overflader, overflader for beklædning og overflader for sammenstøbning Anvisningen er blevet til i samarbejde med Dansk Byggeri, Dansk Byggeri Malersektionen og Betonelement Foreningen, som også har støttet anvisningen økonomisk, således at den kan stilles gratis til rådighed i digital form for alle. Faglige redaktører er Bent Feddersen, Rambøll og Peter Birchløv, Betonelement a/s Anvisningen kan hentes på bips hjemmeside. 10 bips 2 / 2007

11 Arbejdsbeskrivelse til beklædninger, påmuret Af: Kirsten Berg, FRIBORG & LASSEN A/S bips beskrivelsesanvisning 113 Beklædninger, påmuret med tilhørende basisbeskrivelse B213 er udgivet. De kan hentes af abonnenter på bips beskrivelsesværktøj eller købes i Byggecentrums boghandel. Arbejdsbeskrivelsen dækker følgende arbejder for påmurede beklædninger: Opsætning/lægning af beklædninger udført af terrazzoklinker samt keramiske, naturstens-, tegl- og glasfliser i fliseklæber eller mørtel Fugearbejder til fuldstændig færdiggørelse af de enkelte bygningsdele Eventuel vandtætning af den underliggende konstruktion Bemærk at denne beskrivelse ikke dækker fliser udlagt løst (fx havefliser), som er dækket af bips Beskrivelses anvisning landskab, befæstelser, publikation B110. Fliser er defineret som tilhuggede eller tildannede plader til brug for opsætning på vægge/lægning på gulve. Klinker er hårdtbrændte keramiske fliser, og de er derfor i beskrivelsen omfattet af keramiske fliser. bips 2 /

12 Nyholmen Testprojekt om digitalt udbud bips nyt indeholdt en artikel På sporet af best practice - om Bedst i Byggeriet-konsortiets 17 cases til sporing af gevinstgivende brug af nye teknologier. Rambøll har i samarbejde med Erik Møller Arkitekter og Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste afprøvet digitalt udbud, som er en af de 17 BiB cases. Digitalt udbud blev afprøvet på projekt i totalentreprise til Søværnets officersskole på Nyholmen. Af: Morten Alsdorf, Rambøll Mængdeudtræk fra model. Digitalt Udbud Ideen med digitalt udbud er, at man skaber en 3D bygningsmodel, som udgør parternes fælles grundlag for de prisbærende mængder i projektet. Prisbærende skal forstås som de mængder, der er udslagsgivende for tilbudsprisen. Der kan udtrækkes et væld af mængder fra bygningsmodellen, men det er måske ikke relevant for den bydendes pris at kende arealer af alle overflader eller samtlige detailposter ned til et kosteskab. Kunsten ligger i at finde den balance i detaljeringen af opmålte mængder, som entreprenøren har brug for. En stor fordel ved modelbaseret metode er, at evt. projekteringsfejl kan afsløres ved visualisering, og at der kan udføres konsistenskontrol mellem projektets parter. Begge dele er med til at sikre, at de udtrukne mængder er korrekte og nøjagtige. Entreprenøren kan afgive sit elektroniske tilbud på baggrund af de mængder, rådgiverne har specificeret i en beskrivende mængdefortegnelse (BMF). Mængdeudtræk fra 3D model På dette projekt blev 3D-modellen opbygget i ADT (arkitekt og konstruktion) og MagiCad (installationer) og modellen blev også benyttet til mængdeudtrækket. Iflg. princippet om Digitalt Udbud skal de udtrukne mængder fra 3D-modellen samles i en BMF, som indeholder de oplysninger, entreprenøren har behov for ved sin tilbudsgivning. Ud fra 3D-modellen kan der udtrækkes mange forskellige mængder, men også flere mængder end der er behov for. Derfor blev det ved projektstart aftalt mellem de forskellige parter hvilke data, som skulle være gældende i udbudsmaterialets BMF. 12 bips 2 / 2007

13 Den beskrivende mængdefortegnelse (BMF) var den brugerflade (skærmbillede) som entreprenørerne fik tilgang til. Entreprenøren kunne vælge at printe BMF en ud og udfylde den på papir eller udfylde dertil indrettede felter i en digital BMF på skærmen. Fra brugerfladen kunne entreprenøren via link klikke sig ind til beskrivelsen, eller granske 3D-modellen via en DWF viewer. I dette projekt var der 5 konkurrerende totalentreprenører. Den bydende entreprenør påfører enhedspriser på posterne i BMF og kan kontrollere udregning og sammentælling i et tilbud, som returneres ligeledes digitalt og som bliver det prisbærende juridiske dokument i tilbudsprocessen. BMF Beskrivende Mængdefortegnelse Det var en del af testvilkårene, at udbud/ tilbudsgivningen skulle foregå digitalt på en såkaldt udbudsportal, hvor alle dokumenter (tegninger beskrivelser) kunne håndteres digitalt af entreprenørerne. Derfor var det vigtigt at hver bygningsdel fik tildelt en kode som kunne forbinde dokumenter, mængder (BMF) og 3D-model. Til det blev der brugt en udvidet SfB kode, men hvis DBK (Dansk Bygge Klassifikation) dengang havde været færdigudviklet, ville vi have brugt en DBK kode i stedet for SfB. På tidspunktet hvor dette digitale udbud var i test, var DBK ikke færdigudviklet, og der var slet ikke udarbejdet en standard for opmålingsregler. Det lykkedes alligevel at opnå enighed om et fælles opmålingsgrundlag og regelsæt for, hvordan de enkelte bygningsdele skulle måles op. Rambølls erfaringer Rambøll har allerede i andre projekter erfaret, at der er afgørende fordele ved at arbejde modelbaseret i 3D, og dermed er den første forudsætning for digitalt udbud på plads. Rambøll ser efter dette forsøgsprojekt digitalt udbud som fremtidens udbudsform. Fordelen er, at den bydende ikke selv skal opmåle mængder, og 3D-modellen, som udvikles i projekteringen, kan benyttes til at skabe et mere korrekt grundlag. Ved at foretage konsistenskontrol mellem Arkitekt, Konstruktioner, El og VVS, øger man kvaliteten af det generelle projektmateriale, og mængdeudtrækket bliver derved mere korrekt. Erik Møllers erfaringer Arkitekten har også rigtig gode erfaringer med 3D, som hos Erik Møller praktiseres med ADT. ADT har faktisk udmærket sig ved, at det har omvendt nogle af vores største 3D CAD skeptikere til entusiaster, og en af fordelene er at kunne visualisere sine ideer klart forståeligt, men ADT er dog langtfra et optimalt værktøj til mængdeoversigter, fortæller arkitekt Marie-Louise Ejlev. Der er en masse regler, som indledningsvis skal aftales på plads, og det kræver en hel del manuelt arbejde at få frasorteret de mængder, som bare er fyld og få de nødvendige mængder sorteret og opsat korrekt. Men med lidt ekstra indsats fik vi dog tilvejebragt de aftalte mængdefortegnelser i absolut brugbar stand. Vi har overvejet at skifte til et databasebaseret CAD værktøj, men vi er ikke blevet overbevist om, at disse værktøjer er modne nok endnu. Marie-Louise har beskrevet arkitektens erfaringer med udbud og beskrivende mængdefortegnelser i en case, som kan læses på under menuen RÅDGIVER. bips 2 /

14 RLØSE BYMIDTE - STIAGERGRUNDEN projekt udarbejdet af totalrådgiver bjerg arkitektur a/s og jjw arkitekter 0512 bjerg arkitektur Parametrisk modellering -en hjørnesten i digital arbejdsmetode René Martin Larsen fra bjerg arkitektur interviewes af H. C. Kiilerich, kiielerichhansen kommunikation, Brug af parametriske modeller hele vejen fra idé og udvikling over skitse og projektering til udførelse rummer store muligheder for at optimere kvalitet, tid og økonomi, konstaterer René Martin Larsen fra bjerg arkitektur, der netop nu er aktuel med landets hidtil største digitale byggerier udført i Autodesk Revit i Værløse og Thisted. 14 bips 2 / 2007

15 Den centrale torveplads i Værløses nye Midtpunkt samler sig i en markant trappekonstruktion efter inspiration fra blandt andet den Spanske Trappe i Rom. Modelbaseret projekt for privat bygherre Nu rykker bjerg arkitektur med brug af digitale modeller. Det sker ved at arbejde, målrettet og visionært med parametriske modeller, sådan som Det Digitale Byggeri lægger op til. bjerg arkitektur er aktuel med digitalt udviklede nybyggerier i Thisted og Værløse og har netop taget hul på digital projektering af et renoveringsprojekt med 100 tagboliger og lejligheder i Rensburg. Det er en entydig erfaring fra arbejdet med nybyggeri af storcentre i Værløse og Thisted, at teknologien åbner helt nye muligheder for på alle niveauer og i alle faser at arbejde med parametriske modeller, og gevinsten er betydelig, både når det gælder tid, økonomi, kvalitet og samarbejde. Det udtaler bygningskonstruktør René Martin Larsen fra bjerg arkitektur, der som ansvarlig for arkitektfirmaets implementering af Det digitale Byggeri gør status over erfaringerne fra digital projektering af fremtidens centrale byrum med væresteder og storcentre i Thisted og Værløse. De to projekter, der hver udgør godt m 2, er fra første idé udviklet med computeren som tegnebræt - alle skitser, programmer, konstruktioner og indretningsforslag samt tidsplaner, logistik og mængder er udviklet, beregnet og udvekslet digitalt. Metode med produktivitetsgevinst Ikke mindst i Thisted, hvor projektet løbende er blevet udvidet og fundamentalt ændret, har vi høstet store fordele af at arbejde i parametriske modeller. Det har skabt en tættere sammenhæng mellem idé, projekt og implementering, øget dynamik og fleksibilitet samt større designmæssig indlevelse med umiddelbar præsentation af forskellige skitser, løsninger og scenarier. Det gør noget af en forskel, når vi sammen med bygherrer og teknikere kan implementere og teste nye forslag i 3D-format med et par tryk på tastaturet. På den måde har vi sparet rigtig mange arbejdstimer samtidig med, at samarbejde og kommunikation med både myndigheder, bygherre og andre rådgivere er væsentligt optimeret, fortæller René og lægger til, at de præcise digitale modeller letter den offentlige sagsbehandling, fordi beslutningstagerne får mulighed for at vurdere arkitektur og fremtoning i nærmiljøet vist i 3D billeder på de plantegninger, der skal godkendes - og fordi de umiddelbart kan hente alle oplysninger i databasen. Fra det indledende referencesystem over designfasens arbejde med parametre til slutfasens operationelle detaljerede specifikationer skaber digitaliseringen gennemsigtighed og fast grund under de løbende beslutningerne. >>> Digital model af det nye IP Jacobsen Center på Store Torv i Thisted. bips 2 /

16 Som det fremgår af disse skærmbilleder, arbejder Revit både i to og tre dimensioner. Menuen til højre viser hvor hurtigt man kan hente opdateret 3D model af facade, 3D model af indgangsparti, dørskema, rumskema osv. Kvalitet uden meromkostninger René understreger, at arbejdet med de digitaliserede parametriske modeller har vist sig at være en effektiv metode til at styrke samarbejde og kommunikation og til at minimere fejlmulighederne, og han slår fast, at digitalisering af nybyggeri er en effektiv måde til at sikre bedre og billigere nybyggerier. Muligheden for med et tryk på et par taster at redigere parametre med efterfølgende automatisk konsekvensrettelse af tegningsmaterialer og mængdeberegninger har gjort det muligt at koncentrere indsatsen om sammen med de øvrige aktører at udvikle bedre løsninger og bedre arkitektur uden meromkostninger. Der bliver simpelthen bedre styr over processerne, og det giver mulighed for at styrke fokus på faglige kompetencer og kvalitet vurderer Rene. I de 2 beskrevne projekter er det os arkitekter, som er gået i front med 3D modellerne og har derved scoret gevinster for bygherren. Udvekslingen til de øvrige parter er foregået i traditionel 2D. Når samarbejdsparterne i forventelig nær fremtid også er parate, er det mit bud, at ikke blot de vil opnå tilsvarende fordele ved at arbejde med modeller, men at der vil være stor gevinst for koordineringen på tværs af fag. Digitale modeller, - også til renovering Ikke uden en vis tilfredshed konstaterer René, at projekterne i Thisted og Værløse er gennemført parallelt med implementering Autodesk Revit, og han tilføjer, at bjerg arkitektur nu - et halvt års tid inden det digitale byggeri er fuldt implementeret i virksomheden - tager hul på digital projektering af et renoveringsprojekt, der omfatter 100 tagboliger og lejligheder i den nordtyske by Rensburg. Dermed får vi endnu en gang mulighed for som led i implementeringen af den nye teknologi at udvikle vores digitale kompetencer gennem arbejdet med et stort, konkret og meget komplekst renoveringsprojekt. Det bliver spændende at se, om vi kan høste tilsvarende - om end ikke større - fordele som ved nybyggeri, siger René. Han tilføjer, at arbejdet starter med en gennemgribende gennemgang, registrering og opmåling af den eksisterende bebyggelse med henblik på præcis opdatering af det tegningsmaterialet, og han forventer, at udviklingen af et digitalt renoveringsprojekt i forhold til et nybyggeri vil stille skærpede krav til byggesagens aktører. Man kan sige, at detaljeringsgraden forstærkes, fordi man i et renoveringsprojekt er nødt til at arbejde med dynamiske parametriske modeller, der præcist beskriver udviklingen i både tid og form af hvert enkelt parametriske objekt frem gennem byggeriets forskellige faser. Det er en logistisk ekstremt krævende opgave, der skal være styr på både projektering og udførelse. 16 bips 2 / 2007

17 Bjerg arkitektur bjerg arkitektur tog for godt et år siden tog hul på at implementere Det digitale Byggeri på tegnestuerne i Hjørring og Aalborg med massive investeringer i Autodesk Revit. Nu har tegnestuen gjort sig parat til at gennemføre al projektering og tegnearbejde 100 procent digitalt. Halvdelen af medarbejderne arbejder i dag med den nye teknologi. Som ansvarlig for firmaets digitale satsning forventer René, at samtlige medarbejdere i løbet af efteråret mestrer teknologien. Storcentre i bymidten De hidtil største digitale byggerier, som netop er gået i jorden på torvet i Thisted og Værløse, omfatter hver ca m2 med storcenter og underjordisk parkeringsanlæg. I.P. Jacobsen Center i Thisted, der foruden storcenter kommer til at rumme underjordisk parkeringsanlæg og erhvervslejemål, bliver opført i to og tre etager, som integrerer den eksisterende bebyggelse og former sig mod omgivelserne i et let og transparent udtryk med facader i farvede felter, aluminium og glas samt grønne, rekreative rum omkring Store Torv og det centrale mødested, I.P. Jacobsens Hus. I Værløse opføres der storcenter og 45 kvalitetslejligheder. Den nye bymidte indordner sig i de eksisterende forhold med punkt- og tårnhuse i tegl og grønne haver, der - sammen med de centrale indkøbsgader møder torvepladsens nye markante stortrappe og mødested, - efter inspiration fra Den Spanske Trappe i Rom Begge projekter skal stå klar til julehandelen i 2008, de opføres af MT Højgaard, der netop er gået i jorden. Plantegninger - her fra IP Jacobsens Center i Thisted - genereres direkte ud af 3D-modellen, ligesom snit og bygningsdele, trækkes direkte ud af modellen som detaljerede og instruktive 2D-tegninger. Boligrenovering i Randers og Rensburg Seneste skud på implementering af digital metode hos bjerg arkitektur er udviklingen af projekter og 3D-modeller til renovering af 50 boliger fordelt på 5000 m 2 i Randers, og 100 tagboliger og lejligheder fordelt på 7000 m 2 i den tyske by Rensburg. Ligeledes generes, mængdeudtag, tegningslister og skemaer over rum, døre og vinduer direkte fra modellen. Mængderne bruges af tegnestuen til prisoverslag. Systemet giver uanede muligheder for at arbejde uafhængigt med separate bygningsdele - eksempelvis konstruktionens søjle- og bjælkesystemer, der ses blotlagt på skærmen. Når tegningerne er klar til at blive plottet ud, er det muligt at indsætte vejledende 3D-billeder direkte i tegningsmaterialet. Det styrker overblikket og letter navigationen rundt i projektet. bips 2 /

18 Igangværende CAD projekter Grafisk repræsentation Af: Svend Erik Jensen, bips Dette er et følgeprojekt af modelbaseret arbejdsmetode. I traditionel tegningsproduktion produceres modelfilerne bl.a. med henblik på, at tegningerne skal være læsbare, dvs. symboler tegnes iflg. de gældende tegningsstandarder, snitflader skraveres, skjulte linier stiples osv. Med modelbaseret metode skal tegningerne dannes ved udtræk fra 3D modellen, som ikke kender til en 2D tegningsstandard. I opsætninger e. lign. skal det derfor angives, hvilke symboler og andre grafiske elementer, som skal med på hvilke målestokke. Sammenskrivning af 2D og 3D CAD manual Af: Svend Erik Jensen, bips Sammenskrivningen blev indledt med intention om, at det skulle være en ren sammenskrivning af manualerne fra 2005 (2D) og 2006 (3D), og at en videreudvikling måtte afvente indhentning af flere erfaringer. Imidlertid viste det sig, at der allerede foreligger erfaringer, og CAD udvalget besluttede sig på baggrund af disse for at stramme op på det sammenskrevne begrebsapparat for at gøre CAD manual 2007 lettere forståelig. Næppe alle traditionelle 2D tegningstyper skal bibeholdes, og nye typer skal sikkert udvikles. Grafisk repræsentation er et projekt, som ligger i forlængelse af tegningsstandarder. Projektgruppen med Michael Blom Søfeldt, Birch & Krogboe som projektleder udarbejder et oplæg baseret på tegninger trukket ud af VVS- og EL modeller, og baseret på de gode erfaringer fra Læringsnetværket arrangeres der en workshop i efteråret, hvor der samles en række kyndige på tværs af branchen, som gennemgår og diskuterer projektgruppens oplæg. Det blev besluttet at teste begreberne og struktur i et forum bestående af personer, der ikke har et indgående kendskab til 3D arbejdsmetode. Testen skal ske inden selve arbejdet med at rette CAD-manualen starter. Det blev besluttet at bruge ERFA-klubberne ved det afholdte ERFA møde 31. maj. Beslutningen betyder, at høringen er rykket og udgivelsen skydes til efter sommerferien. Hold øje med bips sitet, hvor det opstrammede begrebsapparat vil blive præsenteret. Indarbejdelse af landskab i lagstruktur 2006 Af: Svend Erik Jensen, bips bips har igangsat arbejdet med bips lagstruktur 2007, som er en sammenskrivning for bips medlemmer af bips lagstruktur 2005 og DDB lagstruktur 2006, og som er en udvidelse af lagstruktur 2006 suppleret med lag i landskab og hvor DBK er indarbejdet i kodningen af alle discipliners lag. I forhold til lagstruktur 2006 ændres der bortset fra fejlrettelser ikke i arkitekt, konstruktion, VVS og EL. Den sammenskrevne lagstruktur forventes klar til høring omkring sommerferien. Projektleder er Jørgen Embos, Cowi. Firmaer, som overvejer at implementere en ny lagstruktur, anbefales at vente, til bips CAD lagstruktur 2007 foreligger og er implementeret i CAD værktøjerne. 18 bips 2 / 2007

19 CAD Erfa aktivitet Af: Helle Vibeke Nielsen, bips Indmeldelse og yderligere oplysninger se: under»aktiviteter«bips CAD Erfa Nord Af: Finn Fuglsang, Rambøll bips CAD Erfa Nord er genopstået. Den 6. marts 2007 var der stiftende generalforsamling hos COWI i Aalborg, og alle deltagerne var enige om, at erfa-klubben skulle genopstå. De nye vedtægter blev gennemgået og godkendt. for foreningens medlemmer. Fra og med 2008 er planlagt afholdelse af 3 årlige arrangementer. Første Erfa Øst arrangement afholdes den 11. september kl hos bips Lautrupvang 1B 2750 Ballerup. Emnet bliver IT/CAD-aftaler. Dels vil bips paradigme til indgåelse af IT/CAD-aftale blive gennemgået, dels vil et eksempel på en IT/CAD-aftale, som er anvendt på et aktuelt projekt blive gennemgået. Efterfølgende vil der blive mulighed for spørgsmål og debat om emnet. Derudover vil bips komme med et indlæg om nye publikationer o. lign. Tilmelding senest 21. august pr. mail til»pia Schjoldann«PSC@Lundbeck.com. Jesper Langvad fra bestyrelsen i Øst fortæller på fællesmødet om klubbens virke. Bestyrelsen blev valgt og konstituerede sig på et møde umiddelbart efter generalforsamlingen. Formand for klubben blev Finn Fuglsang, Rambøll, kasserer Kirsten Larsen Holm, COWI, samt Kim Bæk, ARKI NORD, Bettina Dichmann, JPH-rådgivning, Marianne Andersen, Arkitektfirmaet C. F. Møller. Bestyrelsen er ved at lægge hånd på første arrangement, som afholdes sidst i august. Se mere om dette på bips hjemmeside. bips CAD Erfa Øst Efter afholdelse af stiftende generalforsamling den 23. januar med valg af bestyrelse har bips CAD Erfa Øst startet sit virke. Bestyrelsen har konstitueret sig sådan: Pia Schjoldann, H. Lundbeck, A/S. Formand Lene Hansen, Niras A/S. Kasserer Thomas Lundsgaard, Rambøll Mette Løve Pedersen, EKJ rådgivende ingeniører Michael Schou, hs white arkitekter a/s Jesper Langvad, Jørn Langvad A/S arkitekter Peter Duelund, MTHøjgaard Bestyrelsens sammensætning gør, at såvel bygherre, ingeniører, arkitekter og entreprenører er repræsenteret. Deltagerstorm på bips CAD Erfa fællesmøde Som et led i at supportere CAD Erfa klubberne holder bips et årligt fælles arrangement for alle klubber. Starten gik i 2006, men efter de nye erfa-klubber er etableret, er interessen steget mærkbart. Der deltog 90 personer fra 45 virksomheder fra alle verdenshjørner til fællesmødet, der blev holdt 31. maj i Middelfart. Den faglige del af mødet var en 2-timers gennemgang og diskussion af høringsudgaven til den kommende udgave af bips CAD-manual 2007, der er en sammenskrivning af bips CAD-manual 2005 og CAD-manual 2006, og altså tilgodeser både 2D- og 3D projekter. Gert Rønnow, projektleder i bips, har været med i udviklingen af alle CAD-manualer i bips og ibb regi siden år Han gennemgik og forklarede, så deltagerne var tryllebundene til ordene, der fulgte præsentationen og de nye begreber. Flere af de tidligere anvendte begreber er justeret eller erstattet i den nye manual. Dialog og debat var dagsordenen for resten af dagen. De 5 klubber, der nu er aktive (Nord og Øst er etableret i år) udnyttede muligheden til at udvide netværket både indenfor egen klub og på tværs. bips har etableret et lukket debatforum for klubberne, der kan nås via bips hjemmeside. Erfa Øst vil koncentrere sin indsats om praktiske ting, som den enkelte bruger kan genkende fra sin hverdag. I 2007 er planlagt afholdelse af et arrangement Klubberne fremsender lister til bips med ønsker om tiltag, de foreslår at gøre sammen, og hvilke ting bips kan føje til listen. bips 2 /

20 Igangværende fundamentsprojekter DBK bygges ind i IT værktøjerne For at fremskynde implementeringen af DBK i branchen tog bips initiativ til et samarbejde med softwarebranchen om at få indbygget DBK klassifikationen i IT værktøjerne. DBK koderne skal indbygges som maskinkode, ikke læres udenad af brugerne. Af: Svend Erik Jensen Trin 1 var en workshop 2. marts, hvor der deltog over 60 fra de mest centrale softwarehuse. Det kom der en god diskussion ud af, og 3 af softwarehusene viste eksempler på DBK funktionalitet (i præ ALFA version). I præsentationen af DBK blev det understreget, at det har været en given forudsætning, at systematikken skulle tage afsæt i internationale standarder (og i særdeleshed ISO ). Enkelte blandt SW repræsentanterne forudså problemer med specielt visse dele af DBK syntaksen, når den skal bygges ind i gængse IT værktøjer og ERP systemer. Workshoppens præsentationer kan ses på bips sitet. Den faglige dialog fortsætter på bips debatforum, parallelt med, at IT udviklerne støder på tvivlsspørgsmål. På følgende punkter var der konsensus: Entydig klassifikation er afgørende vigtig for digitalisering af dokumentationen i byggeriet, og et brugerkrav blandt brede dele af IT-brugerne. Eksempelvis har DIKON sat 2007 som året for indarbejdelse af DBK Vi kan ikke bruge til noget, at DBK er implementeret i et enkelt værktøj eller 2, det skal være bredt implementeret i branchens IT værktøjer og på ensartet måde, så parter med forskellige IT værktøjer kan samarbejde. Implementering er en trinvis proces, som i første omgang starter med indbygning af de overordnede DBK koder. De finere detaljer må følge derefter. Der må forudses behov for fortsat afklaring / videreudvikling af DBK. Der må forventes at dukke praktiske / tekniske udfordringer op undervejs, som skal finde deres løsning, bl.a. redundans mellem IFC og DBK. bips debatforum for dialogen og spørgsmål svar mellem IT- og DBK verdenen kan følges af alle, der går ind på siden. Flere værktøjer på vej med DBK Workshoppen blev fulgt op med en rundbordssamtale 14. maj hos bips. Her deltog repræsentanter for 15 IT platforme. De fleste rapporterede at være i gang med implementering, men på forskelligt niveau, de fleste med de indledende forundersøgelser for at afgøre detaljering og dybde. De fremmeste med, hvad de vurderede som % gennemført implementering på det trin 1 niveau, man i første omgang stræber efter. bips tilbyder at teste IT værktøjer, der melder sig med DBK funktionalitet. På oktober konferencen håber vi at kunne præsentere de første IT værktøjer, som kan arbejde med DBK. Forudsætningen for at udtrække og samle informationer i nye sammenhænge er, at de ligger kodet med DBK her et eksempel hvor informationer fra forskellige kilder anvendes som informationsudtræk til det kommende Produktionskort til brug på byggepladsen. 20 bips 2 / 2007