Danske virksomheders IT-investeringer - en kortlægning og analyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske virksomheders IT-investeringer - en kortlægning og analyse"

Transkript

1 Danske virksomheders IT-investeringer - en kortlægning og analyse Kandidatafhandling af: Martin Ingemann

2 1 Indledning Op igennem tiden har flere undersøgelser sået tvivl omkring udbyttet ved virksomheders investeringer i informationsteknologi (IT). Om end fordelene ved anvendelsen af IT synes åbenlyse, har mange undersøgelser haft svært ved at påvise en klar positiv sammenhæng mellem investeringer i IT og virksomhedens performance. Sammenhængen har i flere tilfælde været meget svag og i andre tilfælde decideret negativ. Der er også foretaget undersøgelser, som viser en positiv sammenhæng samlet set synes udbyttet ved IT-investeringerne dog stadig at kunne stilles til diskussion. Ligeledes har det gennem længere tid været til stor debat, i hvilket omfang IT kan betragtes som en konkurrenceparameter, og hvorvidt investeringer i IT potentielt er kilden til konkurrencemæssige fordele og derigennem øget indtjening. De danske virksomheder investerer enorme summer i IT, og omfanget af investeringerne forventes endvidere at stige i de kommende år. Trods udbyttet og fordelene ved IT igennem længere tid har stået til diskussion, synes de danske virksomheder altså ikke at være i tvivl om, at ITinvesteringerne kan betale sig. 1.1 Problemformulering Denne opgave har det overordnede formål at skabe forståelse for, hvorfor de danske virksomheder investerer så meget i IT. Mere udspecificeret vil jeg herunder undersøge, hvilket syn virksomhederne har på IT, hvilke mål der ligger bag IT-investeringerne, hvorvidt investeringernes udbytte hidtil har levet op til virksomhedernes forventninger, og hvorvidt IT-investeringernes omfang potentielt kan forklares ud fra, at virksomhederne i nogle tilfælde foretager investeringer, som ikke er decideret nødvendige. Problemstillingen søges afdækket gennem en kortlægning af investeringernes omfang og en teoretisk gennemgang af relevant teori, hvilket vil danne fundament og teoretisk ramme for en spørgeskemaundersøgelse blandt danske virksomheder. 1.2 Struktur I kapitel 2 vil jeg definere nogle af de centrale begreber i opgaven. Herudover kan opgaven overordnet deles op i tre dele. Første del, som dækker over kapitel 3-5, har til hensigt at skabe et overblik over IT-investeringernes omfang og investeringernes umiddelbare effekt. Mere specifikt vil jeg i kapitel 3 skabe et overblik over de samlede danske IT-investeringer og herunder de danske 1

3 virksomheders IT-investeringer. Kapitel 4 omhandler de makroøkonomiske effekter afledt af ITinvesteringerne og herunder informationsteknologiens indflydelse på samfundsudviklingen. I kapitel 5 giver jeg et indblik i de danske virksomheders brug af IT. Opgavens anden overordnede del består af kapitel 6. Kapitlet sætter IT-investeringerne i et teoretisk perspektiv og tjener som teoretisk fundament for min undersøgelse. Indledende vil jeg forsøge at forklare den potentielle sammenhæng mellem IT-investeringer og profit. Dernæst vil jeg udlede tre overordnede ledelsesmæssige mål, som en virksomhed vil stå overfor i forbindelse med deres ITinvesteringer. Endvidere vil jeg, for at forklare sammenhængen mellem IT-investeringer og virksomhedens performance, belyse det såkaldte IT produktivitets paradoks. Endelige vil jeg skabe indsigt i diskussionen omkring, hvorvidt IT er en potentiel kilde til konkurrencemæssige fordele. Kapitel 7-9 udgør opgavens sidste overordnede del. Ud fra oplægget i kapitel 6 vil jeg i kapitel 7 redegøre for spørgeskemaundersøgelsens fremgangsmåde. I kapitel 8 kortlægger og analyserer jeg resultaterne fra undersøgelsen, og i kapitel 9 konkluderer jeg på mine resultater. 1.3 Afgrænsning Der er uden tvivl mange faktorer, som kan være bestemmende for, hvorfor de danske virksomheder investerer så meget i IT. Denne opgave kan dog umuligt tage hensyn til alle potentielle faktorer. En forståelse for investeringernes omfang vil derfor udelukkende blive dannet med udgangspunkt i empiri og teori, som jeg har fundet relevant i relation til udspecificeringen af opgavens overordnede formål. De danske virksomheder, der omtales i opgaven, og ligeledes virksomhederne, der medvirker i opgavens undersøgelse, vil udelukkede omfatte virksomheder med 10 eller flere ansatte. Resultaterne er altså ikke umiddelbart generaliserbare i forhold til mindre virksomheder og er dermed ikke beskrivende for det samlede billede af de danske virksomheders IT-investeringer. 2

4 2 Begreber og definitioner Copyright Martin Ingemann 2006 For at sikre en fælles begrebsramme vil jeg her definere nogle af de centrale begreber og udtryk, som jeg anvender i opgaven. Informationsteknologi (IT) Man støder af og til på begrebet informations- og kommunikationsteknologi (IKT), hvilket er en mere udspecificeret version af det mere almindeligt brugte informationsteknologi. I denne opgave vil jeg ikke skelne mellem de to begreber men udelukkende anvende begrebet IT. Jeg anvender begrebet ud fra den forståelse, som jeg mener, er sigende for den almindelige forståelse af begrebet. I den henseende betragter jeg IT som den teknologi, der gør det muligt at behandle, transportere og lagre data og information i digital form. Teknologien dækker over både software og hardware og herunder også, hvad man i andre sammenhænge ville kalde kommunikationsteknologi. IT-investeringer eller IT-udgifter? Flere steder i opgaven vil jeg referere til statistikker omhandlende de danske virksomheders ITudgifter. Grundlæggende omhandler denne opgave dog virksomhedernes IT-investeringer. Ifølge Danmarks Statistik (IT-udgifter 2003) kan man skelne mellem de to udtryk på denne måde: Ved IT-investeringer forstås den andel af IT-udgifter, som virksomhederne aktiverer i regnskaberne, dvs. den andel, som virksomhederne betragter som investering og forventer, vil bibringe en fremtidig nytteværdi Hvorvidt noget er en investering eller en udgift, synes altså at afhænge af den enkeltes vurdering. Hvad nogle anskuer som en investering, vil andre efter omstændighederne kunne anskue som en simpel udgift og ligeledes omvendt. Jeg vil anvende begge udtryk i opgaven, men for nemheds skyld ikke skelne mellem deres betydning - i det følgende vil jeg betragte enhver IT-udgift som en investering. 3

5 Virksomhedsstørrelser Flere steder i opgaven vil jeg omtale virksomheder i henhold til deres størrelse. Virksomhedernes størrelse er målt ud fra antallet af ansatte og vil blive benævnt ud fra følgende definitioner: 10 til 19 ansatte: 20 til 49 ansatte: 50 til 99 ansatte: ansatte: Små virksomheder Mellemstore virksomheder Store virksomheder Denne terminologi anvendes i hovedparten af de danske undersøgelser, jeg gennem opgaven vil referere til. Jeg vil anvende samme opdeling af virksomhederne ved udførelsen af min egen undersøgelse. Brancher Opgaven vil være koncentreret omkring 5 overordnede brancher (tallene i parentes angiver den tocifrede branchekode 1 ): - Industri (15-37) - Bygge og anlæg (45) - Handel, hotel og restauration (50-55) - Transport, post og tele (60-64) - Finans- og forretningsservice (65-74, 92-93) Ved udførelsen af min egen undersøgelse vil jeg anvende samme brancheinddeling. 1 For nærmere definition jf. Danmarks Statistik (2003): Dansk Branchekodeinddeling

6 3 IT-investeringernes omfang I dette kapitel vil jeg skabe indsigt i IT-investeringernes omfang. I første ombæring på makroøkonomisk niveau og siden hen en udspecificering af virksomhedernes investeringer. 3.1 Makroøkonomisk perspektiv Tal fra OECD viser, at IT udgør en betydelig del af flere OECD-landes samlede investeringer, og at disse investeringer ligeledes indvirker på den økonomiske vækst. Nedenstående figur viser ITinvesteringerne i procent af landenes faste bruttoinvesteringer 2 : Figur It-investeringer i pct. af faste bruttoinvesteringer Procent ,4 19,1 19,6 19, , År DK OECD gennemsnit Kilde: Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling. Nøgletal for informationssamfundet Danmark 2006 internationale tal. Statistikken indeholder tal for de 15 bedst placerede lande i OECD og viser en stigning i OECDgennemsnittet fra 12,9% i 1985 til 19,7% i Danmark ligger et pænt stykke over gennemsnittet i 1985 og 1995 med henholdsvis 14,4 % og 19,1%. I 2003 udgør de danske IT-investeringer 19,6% og ligger lige under OECD-gennemsnittet. Der investeres altså massivt i IT i 2003 udgør ITinvesteringerne knap en femtedel af de faste danske bruttoinvesteringer, hvilket nogenlunde svarer til OECD-gennemsnittet samme år. Statistikken ovenfor fortæller ikke noget separat omkring virksomhedernes IT-investeringer, men giver dog et indblik i de samlede IT-investeringers omfang. Det er et forholdsvis nyt fænomen i Danmark at lave statistik over virksomhedernes IT-investeringer, og den første rapport, med tal fra 2003, udkom i slutningen af Virksomhedernes investeringer er her fastslået til ca. 27,5 mia. kr., og tilsvarende er det offentliges IT-investeringer estimeret til knap 5 mia. KR (IT-udgifter 2003, 2 De samlede danske investeringer hvad angår bygninger, anlæg, maskiner, transportmidler og inventar. Betegnelsen brutto henviser til, at også re-investeringer (i nationalregnskabet lig med afskrivninger) er medtaget. 5

7 Danmarks Statistik, 2005). Virksomhedernes IT-investeringer udgør altså langt den største andel af de samlede danske IT-investeringer. 3.2 Danske virksomheders IT-investeringer I 2004 udgjorde de danske virksomheders IT-investeringer knap 28 mia. kr. svarende til en stigning på knap en halv mia. kr. siden Tallene bygger på en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Danmarks Statistik blandt danske virksomheder med mindst 10 fuldtidsansatte (Danske virksomheders IT-udgifter 2004, udgivet april 2006). Erhvervsstrukturen i Danmark er præget af et meget stort antal små virksomheder. Ifølge erhvervsstatistikken i Statistisk Årbog 2006 er der ved udgangen af 2003 ca virksomheder i Danmark, hvoraf de 91% er med under 10 fuldtidsansatte. Der er altså ca virksomheder med mere end 10 fuldtidsansatte. I forhold til den generelle erhvervsstatistik er IT-statistikken dog udarbejdet med en anden gruppering af virksomhederne, og statistikken omfatter kun lidt over virksomheder (jf. appendiks 1A, side 77). Tilsvarende omfatter IT-statistikken ca. 1,1 mio. fuldtidsansatte. Dette svarer til, at der i løbet af 2004 i gennemsnit er afholdt IT-udgifter for ca KR pr. fuldtidsansat og knap 1,4 mio. KR pr. virksomhed. Det er dog de store virksomheder, der trækker læsset, hvilket fremgår af nedenstående figur: Figur IT-Investeringer fordelt på virksomhedsstørrelse 13% 7% ansatte ansatte 100- ansatte 80% Kilde: Danmarks statistik, Danske virksomheders IT-udgifter 2004 De store virksomheder står for 80% af de samlede IT-udgifter. De små virksomheder står for 13% - og måske en smule overraskende har de mellemstore virksomheder afholdt mindre udgifter end de 6

8 små virksomheder ved kun at stå for 7% af de samlede udgifter. Der er dog væsentlig flere små end mellemstore virksomheder og målt på det samlede antal fuldtidsansatte, er der over to en halv gange så mange ansatte i de små virksomheder som i de mellemstore virksomheder, hvilket giver en rimelig forklaring på de mellemstore virksomheders forholdsvis lave andel i udgifterne (jf. appendiks 1A, side 77). Ser man på udgifterne fordelt på henholdsvis antallet af fuldtidsansatte og antallet af virksomheder, er der ifølge appendiks 1B (side 78) nogle markante tendenser. Jo, større virksomhed - jo større udgift pr. fuldtidsansat og jo større udgift pr. virksomhed. Fx er den gennemsnitlige IT-udgift for de små virksomheder ca KR pr. ansat, hvor den er ca KR for de store virksomheder. Tilsvarende er den gennemsnitlige IT-udgift pr. virksomhed ca KR for de små virksomheder, hvor den for de store virksomheder ligger på knap 14 mio. KR. Ser man i stedet på udgifterne fordelt på branche ser det således ud: Figur 3.3 IT-udgifter fordelt på branche 42% 23% 1% 13% Industri Bygge Handel Transport Finans 21% Kilde: Danmarks statistik, Danske virksomheders IT-udgifter 2004 Denne statistik bør dog holdes op imod branchernes størrelse, for at den giver mening. Jf. appendiks 1A (side 77) er industrien med lidt over 33% af beskæftigelsen den største branche 3. Dernæst kommer finans- og forretningsservice med en andel på ca. 24%, handel, hotel og restauration med ca. 23%, transport, post og tele med 12% og bygge og anlæg 8%. 3 Ser man på den samlede beskæftigelse i Danmark, vil den største beskæftigelse være indenfor servicefagene. Udelader man den offentlige sektor fra den samlede beskæftigelse, vil industrien være den branche med højest beskæftigelse. 7

9 Når man ser disse tal i relation til fordelingen af udgifterne, er det mest iøjnefaldende, at transport, post og tele, som en så forholdsvis lille branche, trækker så stor en del af de samlede udgifter. Ifølge appendiks 1B (78) skal hertil bemærkes, at IT-udgiften pr. ansat er markant højere for en stor virksomhed end for en lille- eller mellemstor virksomhed. I transport, post og tele er 74% af beskæftigelsen indenfor de store virksomheder, og det synes altså også rimeligt, at denne branche har en forholdsvis højere IT-udgift end de andre brancher, hvor der er en relativt lavere andel af store virksomheder. Bygge og anlæg er den mindste branche og står ligeledes for den mindste andel af IT-udgifterne. Branchen er dog ikke meget større end transport, post og tele, men beskæftigelsen er i højere grad koncentreret omkring de mindre virksomheder, som gennemsnitligt investerer mindre i IT. Den typiske virksomhed indenfor bygge og anlæg synes at være en mindre håndværkervirksomhed, hvis kompetence er funderet omkring fysisk arbejde, og hvor IT kun i mindre grad kan bidrage til udførelsen af virksomhedens opgaver. Behovet for en stor IT-kapacitet i denne branche forekommer altså knap så stort som ved flere af de andre brancher. Dette understøttes af, at bygge og anlæg med lidt over KR har langt den mindste IT-udgift pr. ansat til sammenligning har for eksempel finans- og forretningsservice en IT-udgift pr. ansat på tæt ved KR. Finans- og forretningsservice er ikke overraskende også den branche, der står for den største del af IT-udgifterne. Dette er en kombination af branchens størrelse og en forholdsvis høj IT-udgift pr. ansat. Som jeg vil komme ind på i afsnit 5.1, er finans- og forretningsservice den branche med den højeste IT-anvendelse der er altså god intuition i, at de ligeledes har en høj gennemsnitlig ITudgift pr. ansat. Industrien tegner sig for lidt under en fjerdeldel af IT-udgifterne og står samtidig for ca. en tredjedel af beskæftigelsen. IT-udgiften pr. ansat er under det halve af, hvad den er i finans- og forretningsservice, hvilket forekommer rimeligt. En virksomhed indenfor industrien synes at have en knap så stor IT-anvendelse, idet en del medarbejdere vil have arbejde af overvejende fysisk karakter. Handel, hotel og restauration er med 23% af beskæftigelsen den tredjestørste branche men står kun for 13% af virksomhedernes samlede IT-udgifter. En del af forklaringen på den forholdsvis lave andel ligger formentlig i, at branchen overvejende udgøres af små og mellemstore virksomheder, som gennemsnitligt investerer mindre i IT. Branchen har således den mindste IT-udgift pr. ansat 8

10 næstefter bygge og anlæg. Endvidere indgår der et bredt spektrum af virksomheder i denne branche, og ligesom ved industrien vil der være en del ansatte, hvis arbejde ikke nødvendigvis omfatter brugen af IT. Anvendelsen af IT synes altså ikke at være på niveau med fx finans- og forretningsservice, hvilket jeg vil komme nærmere ind på i afsnit 5.1. Den store forskel på de forskellige branchers udgifter synes ikke udelukkende at kunne forklares ud fra branchernes størrelse. En stor del af forklaringen synes at skulle findes i branchernes forskellige behov. Et mere nuanceret billede fremgår af nedenstående to tabeller, hvor udgifterne er udspecificeret på flere kategorier af udgifter fordelt på henholdsvis branche og virksomhedsstørrelse: Figur Udspecificerede IT-udgifter fordelt på branche Finansiering og Bygge og Handel, hotel Transport, forretnings- Industri anlæg og restauration post og tele service I alt: IT-udgifter i alt (mio. kr): Hardware Standard-software Kundespecifikt software Øvrigt IT-udstyr IT-serviceydelser IT-uddannelse Kilde: Danmarks statistik, Danske virksomheders IT-udgifter 2004 Figur Udspecificerede IT-udgifter fordelt på virksomhedsstørrelse ansatte ansatte ansatte I alt: IT-udgifter i alt (mio. kr): Hardware Standard-software Kundespecifikt software Øvrigt IT-udstyr IT-serviceydelser IT-uddannelse Kilde: Danmarks statistik, Danske virksomheders IT-udgifter

11 Det, der falder mest i øjnene her, er de store udgifter afholdt til IT-serviceydelser - denne kategori udgør ca. 40% af de samlede udgifter. IT-serviceydelser udgør en markant del af udgifterne i alle brancher. Fordelt på virksomhedsstørrelse er det hovedsaligt de store virksomheder, der har store udgifter til IT-serviceydelser, hvor de små og mellemstore virksomheder bruger forholdsvis flere penge på hardware. En forklaring på dette kunne muligvis være, at mange store virksomheder investerer i større avancerede ERP-systemer, som uden tvivl kræver mere support end de forholdsvis mindre og knap så avancerede systemer, som mindre virksomheder i mange tilfælde formentlig kan og må nøjes med. De små- og mellemstore virksomheders forholdsvis høje udgifter til hardware kunne muligvis være et udtryk for, at flere virksomheder i den størrelse befinder sig i en vækstfase, hvor investeringer i bl.a. netværk og servere er naturlige kapacitetsudvidelser for fortsat vækst. En anden interessant observering er udgifterne i forbindelse med IT-uddannelse. Det er den mindste udgift over hele linien og udgør så lidt som ca. 1% af de samlede udgifter. Umiddelbart lyder dette ikke af meget, og det synes underligt, at der pumpes så mange penge i hardware, software og diverse ydelser, hvis der ikke efterfølgende sættes noget mere ind på at lære medarbejderne at bruge udstyret. Som jeg vil komme ind på i kapitel 5 er succeskriteriet for at få noget ud af sine ITinvesteringer ikke, hvor meget man investerer, men i højere grad, hvordan man forvalter investeringen. En vigtig faktor er her, hvor god ledelsen er til at udvikle samspillet mellem de menneskelige ressourcer og IT-ressourcerne, hvilket bl.a. indebærer uddannelse og træning. Grunden til, at virksomhedernes udgifter til IT-uddannelse umiddelbart er så lave, kunne dog skyldes den simple årsag, at meget af uddannelsen foregår internt i virksomhederne, hvorfor udgifterne måske ikke er opgjort og dermed ikke afspejles i denne statistik. Endvidere er det sandsynligt, at en del af uddannelsesudgifterne er gået ind under udgifterne til IT-serviceydelser. Ved udspecificering af udgifterne kunne det være interessant at se på, hvor store udgifterne har været i forbindelse med IT-sikkerhed. Denne oplysning fremgår desværre ikke i de statistikker, jeg har haft til rådighed. Der er dog god grund til at tro, at disse udgifter udgør en stor andel af de samlede udgifter. Ifølge rapporten Danske virksomheders brug af IT 2005 lider de danske virksomheder under problemer med IT-sikkerheden på flere områder. Mest markant er, at 38% af virksomhederne har oplevet problemer med nedbrud af deres netforbindelse, 24% har oplevet virusangreb og 14% har oplevet tyveri af IT-udstyr. Jf. den tilsvarende rapport fra 2004 er problemerne med nedbrud af netforbindelserne steget med 6%, problemer med virusangreb er faldet 10

12 med 8%, og tyveri er steget med 2%. Generelt er det de mellemstore og store virksomheder, der har flest problemer med IT-sikkerheden. Der er gjort mange tiltag for at styrke sikkerhedsniveauet, hvilket netop giver anledning til en formodning om store udgifter til IT-sikkerhed. Statistikken over virksomhedernes besiddelses af sikkerhedsforanstaltninger fremgår af nedenstående figur statistikken indeholder kun virksomheder med internetadgang: Figur Sikkerhedforanstaltninger i virksomhederne 2005 Samlet ansatte ansatte % % % Antivirusprogrammer Opbevaring af backup på anden lokalitet Firewalls Fysisk adgangsbegrænsning til kritisk it-udstyr Nødstrømsanlæg Spamfilter (indkommende s) Server med sikker forbindelse Datakryptering af hensyn til fortrolighed Kilde: Danmarks Statistik, Danske virksomheders brug af IT 2005 De mellemstore og store virksomheder besidder over en kant flere sikkerhedsforanstaltninger end de små virksomheder. Ud fra statistikken kan man udlede, at sikkerhedsforanstaltningerne omfatter flere forskellige typer udgifter. Der er flere forskellige typer software, forskellige typer hardware og udstyr og ikke mindst udgifter afholdt til implementering, service og uddannelse. Holder man denne statistik op imod statistikken over fordelingen af de udspecificerede IT-udgifter (figur 3.1 og figur 3.2), er det tydeligt, at investeringerne i IT-sikkerhed vil fordele sig bredt ud over alle kategorier. Det synes altså rimeligt, at hver af kategorierne i et vist omfang kan forklares ud fra virksomhedernes investeringer i IT-sikkerhed. I et forsøg på at skabe forståelse for virksomhedernes IT-investeringer og herunder belyse, hvorvidt virksomhederne får det ud af deres investeringer, som de regner med, synes IT-sikkerheden alt andet end uvæsentlig. Sikkerhedsforanstaltninger kan være en nødvendighed i en virksomhed, men investeringer af den type vil ikke umiddelbart have en værdiskabende effekt. Søger man fx at finde en sammenhæng mellem IT-investeringer og øget indtjening, vil investeringer i IT-sikkerhed altså kunne påvirke sammenhængen negativt, givet sådanne investeringer i sig selv ikke giver noget økonomisk afkast. Det synes dog rimeligt, at investeringer i IT-sikkerhed i nogle tilfælde vil kunne 11

13 virke stabiliserende på en virksomheds indtjening i form af at hindre potentielle problemer, som ellers ville kunne have skadet indtjeningen. Statistikkerne omkring virksomhedernes IT-udgifter indeholder tal fra 2004, hvilket er de nyeste, jeg har haft til rådighed i så detaljeret omfang. Mogens Kühn (2004) 4 har dog ved slutningen af 2004 udtalt, at han forventede en stigning i de danske virksomheders IT-investeringer et godt stykke tid ind i fremtiden. Han vurderede, at de danske virksomheder på daværende tidspunkt ikke var nået så langt med deres IT-investeringer og ikke havde foretaget risikable og innovative investeringer i samme grad som fx de noget større amerikanske virksomheder. Han spåede altså en stigning i ITinvesteringerne indenfor bl.a. ERP- og CRM-systemer. Oplysninger fra analyseinstituttet IDC viser dog også, at investeringslysten indenfor IT-området har været støt stigende siden 2004 og seneste oplysninger viser, at IT-investeringsindekset for anden kvartal i 2006 er på højeste niveau siden 1999, hvor indekset blev introduceret (IDC, 2006a) 5. Endvidere forventes en stabil vækst i ITinvesteringerne frem til udgangen af 2007 (IDC, 2006b). Der investeres altså enorme summer i IT, og investeringslysten lader til at fortsætte. I de følgende to kapitler vil jeg skitsere de umiddelbare effekter af IT-investeringerne. 4 Professor ved Institut for Informatik, Copenhagen Business School. 5 Oplysningerne omhandler dog de samlede IT-investeringer, og de offentlige investeringer er altså medregnet i indeksværdien. Den høje indeksværdi netop nu forklares bl.a. ud fra omfattende IT-investeringer i forbindelse med kommune- og regions sammenlægningerne, som træder i kraft pr. 1. januar Virksomhederne trækker dog stadig det største læs og en stor del af væksten i 2006 har hidtil været trukket af detailhandelen. 12

14 4 Makroøkonomiske effekter af IT-investeringerne I dette kapitel belyser jeg makroøkonomiske effekter afledet af IT-investeringerne. Herunder, hvorledes investeringerne indvirker på udviklingen i samfundet. 4.1 Effekter på BNP og produktivitet Der er ingen tvivl om, at virksomhedernes IT-investeringer, og IT-investeringer som helhed, påvirker den økonomiske udvikling. Nedenstående figur viser IT-investeringernes bidrag til væksten i BNP: Figur IT-investeringernes bidrag til væksten i BNP Procent 0,800 0,700 0,600 0,500 0,400 0,300 0,200 0,100 0, Periode DK OECD gennemsnit Kilde: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Nøgletal for informationssamfundet Danmark 2006, Internationale tal. I perioden 1995 til 2003 har IT-investeringerne gennemsnitligt bidraget med 0,58% af væksten i BNP blandt de 15 bedst placerede OECD-lande. Danmark ligger på en fjerdeplads lige over gennemsnittet med 0,67%. I perioden er bidraget til væksten generelt lavere. Målt i 1995-priser er det danske BNP, jf. Finansministeriet (2004), steget med ca. 20% i perioden mellem 1995 og De samlede danske IT-investeringer forklarer altså, med en andel på 0,67%, lidt over 3% af den samlede vækst i det danske BNP for denne periode. Dette er dog de samlede ITinvesteringer, og det er ikke muligt ud fra de tilgængelige statistikker at vurdere, hvor stor en andel virksomhederne i sig selv bidrager med. Som nævnt tidligere er det dog virksomhederne, der står for langt den største del af IT-investeringerne, og i den henseende synes det også rimeligt at konkludere, at det er dem, der overordnet trækker væksten i BNP på dette område. 13

15 I forhold til, hvor mange milliarder, der hvert år er blevet pumpet i IT-investeringer, virker et bidrag på ca. 3% af den samlede vækst i BNP ikke af særlig meget. Dette skal ses i lyset af, at ITinvesteringerne i samme periode, som beskrevet tidligere, har udgjort en betydelig del de faste bruttoinvesteringer. I vurderingen synes det dog rimeligt at tage hensyn til, at IT-investeringerne kan have bidraget med komplementære effekter, som ikke er direkte målbare på væksten i BNP. ITinvesteringerne kan på den måde have mange indirekte effekter på væksten i BNP. En anden effekt er IT-investeringernes bidrag til stigningen i produktiviteten. Ifølge Nøgletal for informationssamfundet Danmark 2006 har IT-investeringerne kunnet forklare ca. 32% af den gennemsnitlige stigning i arbejdsproduktiviteten i perioden Arbejdsproduktiviteten måles som udviklingen i BVT 6 pr. arbejdstime - svarende til udviklingen i BVT i forhold til antallet af beskæftigede under forudsætning, at den gennemsnitlige arbejdstid pr. arbejder er konstant i analyseperioden (jf. Andersen et al., 1999). Stigende arbejdsproduktivitet er altså et udtryk for, at den enkelte arbejder genererer et større output. Ifølge Andersen et al. vil en stigning kunne være ensbetydende med et fald i beskæftigelsen omvendt vil en øget produktivitet også kunne give udslag i en øget konkurrenceevne, hvilket i sidste ende kan øge beskæftigelsen. Der er i denne sammenhæng god intuition i, at IT-investeringerne forklarer så stor en del af stigningen i produktiviteten, idet indførelses af IT i mange tilfælde vil kunne gøre det ud for den menneskelige arbejdskraft og derved indvirke negativt på beskæftigelsen. Sagt på en anden måde; investeringerne i IT vil potentielt medføre et fald i antallet af beskæftigede, og outputtet pr. beskæftigede vil dermed stige. Det fremgår dog ikke ud fra statistikken, hvorvidt denne sammenhæng er gældende. Det er dog et faktum, at IT-investeringerne ifølge statistikkerne nævnt ovenfor har bidraget til den økonomiske vækst. Der er dog også tale om meget store investeringer, og det interessante spørgsmål er, i hvilket omfang de store investeringer har været berettigede, hvorvidt de har givet fuldt udbytte, og hvorvidt de egentlig har været nødvendige? Jeg tvivler på, at nogen er i stand til at give fyldestgørende svar på disse spørgsmål. Det er dog en realitet, at informationsteknologien har gjort sit indtog for at blive. IT spiller en stor rolle i mange sammenhænge, og dets muligheder og udbredelse ændrer gradvist vores levevis. 6 Brutto værditilvækst: BNP minus produktskatter. Kan også benævnes BNP i basispriser. 14

16 4.2 Vidensamfundet Oprindeligt har hovedparten af den danske befolkning været beskæftiget indenfor landbruget. Siden hen er der i takt med den industrielle udvikling sket et skred, og beskæftigelsen har fra omkring slutningen af 1930 erne hovedsaligt været indenfor industrien. Man taler altså om, at vi er gået fra et landbrugssamfund til et industrisamfund. Siden hen er vi overgået til servicesamfundet, og fra omkring slutningen af 1960 erne har beskæftigelsen hovedsaligt været indenfor serviceerhvervene (jf. Danmarks Erhvervsråd, 2004). I dag taler man om vidensamfundet. Nogle mener, vi allerede befinder os i det, mens andre mener, vi først er på vej ind i det. Vidensamfundet kan defineres som en økonomi, hvor viden er den største enkeltbidragyder til frembringelse af værdi (Danmarks Erhvervsråd, 2004). Erhvervsmanden Lars Kolind har i sin tid i Kompetencerådet været med til at analysere tendenserne i samfundsudviklingen. Ifølge Kolind (2000) er der 3 overordnede spring, som i deres samspil er bestemmende for overgangen fra industrisamfund til vidensamfund: 1. Teknologispringet 2. Værdiskreddet 3. Globaliseringen Teknologispringet dækker hovedsaligt over udviklingen indenfor informationsteknologien. IT har skabt nye muligheder og været fundament for innovation og udvikling. I den forbindelse har Internettet i højere grad muliggjort mangfoldiggørelse og deling af viden. Værdiskreddet beskrives som et skred i folks og virksomheders værdisyn. Flere virksomheder udgiver i dag grønne regnskaber og vidensregnskaber som et forsøg på at appellere til en bredere skare af interessenter end blot virksomhedens aktionærer. Der er altså her et ændret fokus i forhold den mere traditionelle tankegang omkring optimering af shareholder value. Samtidig er folk i dag meget mere bevidste omkring miljøet, madvarer og menneskerettigheder end for blot 30 år siden alt sammen pga. mere oplysning og et større vidensniveau. Værdiskreddet og det teknologiske spring er indbyrdes afhængige - ligeledes vil begge spring hver især være indbyrdes afhængige af globaliseringen. IT er altså en central faktor i overgangen fra industrisamfund til vidensamfund, og ITinvesteringerne vil i høj grad kunne påvirke denne udvikling. I politiske sammenhænge er der også stort fokus på, at IT spiller en vigtig rolle for vidensamfundets udvikling og i den sammenhæng den 15

17 danske økonomis konkurrenceevne. I forordet til IT- og telepolitisk redegørelse 2006 understreges det fx, at Danmark skal i fremtiden konkurrere på viden. Specifikt omkring IT skriver ministeren for videnskab, teknologi og udvikling i forordet til en anden rapport:...it er et centralt konkurrenceparameter i en globaliseret verden. Er vi gode til intensivt at anvende IT i produktionen af varer og tjenester, er vi med til at sikre den danske konkurrencekraft. Og hvis alle gevinsterne ved IT skal sikres, er det centralt, at IT anvendes bredt i erhvervslivet og i den offentlige sektor (Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2006) Denne rapport er én ud af mange. Generelt er der kommet meget mere fokus på IT de seneste år, og dette har til dels givet udslag i flere offentligt publicerede rapporter indeholdende statistikker, vejledninger mv. Samtidig er der på nuværende tidspunkt gjort flere tiltag for at styrke vidensdelingen og fremme og integrere brugen af IT i mange forskellige sammenhænge. Eksempler er bl.a. det meget omstridte EPJ-projekt 7, indførelse af digitale fakturaer, når man driver forretninger med det offentlige - og den såkaldte digitale borgerservice, hvor den almindelige dansker via hjemme-pc en har adgang til oplysninger og administrative funktioner, som hidtil har været forbeholdt den offentlige administration. Informationsteknologien spiller uden tvivl en meget stor rolle for udviklingen i den danske økonomi og ikke mindst for den globale verdensøkonomi. IT giver en masse muligheder og indvirker gradvist på vores levevis og måden, vi arbejder på. Naturligt nok giver det også nogle aftryk i den økonomiske udvikling. Ligesom virksomhederne er den største bidrager til de samlede ITinvesteringer, synes de også at være den største bidrager til denne udvikling. 7 EPJ = elektronisk patient journal. 16

18 5 De danske virksomheders brug af IT Den umiddelbart mest synlige effekt af virksomhedernes IT-investeringer synes at kunne udledes ved at se på, i hvilket omfang virksomhederne anvender IT. Anvendelsen af IT vil dog ikke nødvendigvis afspejle investeringernes omfang, idet det synes sandsynligt, at flere virksomheder investerer i udstyr, der aldrig kommer i brug, eller hvis fulde kapacitet ikke udnyttes. 5.1 Anvendelse i forretningsprocesser Diagrammet nedenfor viser, i hvilket omfang IT bruges til understøttelse i virksomhedernes forretningsprocesser: Figur Brug af IT i forretningsprocesser 2005 Styring af markedsføring 24 Personalestyring 47 Styring af produktion, logistik eller serviceydelser 52 Ordrehåndtering 69 Økonomistyring Kilde: Danmarks Statistik, Danske virksomheders brug af IT Procent Statistikken inkluderer virksomheder med mindst 10 ansatte dog er virksomheder indenfor den finansielle sektor ikke inkluderet. Det fremgår, at 92% af virksomhederne anvender IT i forbindelse med økonomistyring. Dette dækker bl.a. anvendelsen af IT til udfærdigelse af regnskaber, og det er ikke overraskende, at dette er den mest udbredte anvendelse. Det er heller ikke overraskende, at laveste anvendelse er i forbindelse med styringen af marketing. Formentlig er det kun større virksomheder, der har sådanne applikationer, og de store virksomheder udgør som nævnt tidligere en forholdsvis lille del af det samlede antal danske virksomheder. I en mere udspecificeret statistik, fra samme rapport, kan man se, at der generelt er større ITanvendelse indenfor alle anvendelsesområder jo større virksomheder, der er tale om. Endvidere kan man udlede, at bygge og anlæg, ligeledes målt på brugen af IT i forretningsprocesser, samlet set har 17

19 den laveste IT-anvendelse, hvor finans- og forretningsservice samlet set har den højeste ITanvendelse. Figur 5.2 viser andelen af PC-brugere fordelt på virksomhedsstørrelse: Figur Andel af PC-brugere blandt alle ansatte Procent Samlet Antal ansatte Kilde: Danmarks Statistik, Danske virksomheders brug af IT I den gennemsnitlige virksomhed vil der altså for hver 100 ansatte være 65 personer, der anvender en PC er som en del af deres arbejde. Jo større virksomhed, der er tale om jo højere er andelen af PC-brugere. Tilsvarende tal fra samme rapport viser, at virksomheder indenfor finans- og forretningsservice med 87% er de virksomheder, der har den største andel af PC-brugere. Bygge og anlæg er med kun 32% den branche, der har den laveste andel. Statistikken giver god mening, idet man holder den op imod fordelingen af virksomhedernes IT-udgifter pr. ansat (jf. evt. afsnit 3.2). Der lader til at være sammenhæng mellem IT-investeringernes omfang og anvendelsen af IT. Jo større IT-udgifter jo højere IT-anvendelse. 5.2 Internationalt perspektiv I internationalt perspektiv er Danmark i det store hele godt med på IT-området, og i forhold til de lande, vi plejer at måle os med, ligger vi fornuftigt placeret i langt de fleste undersøgelser. De danske virksomheder er meget langt fremme mht. udbredelse af Internet og modtagelser af ordrer via Internettet. Ifølge IT-status rapporten for viser seneste tal, at 97% af alle danske virksomheder har adgang til Internettet. Dette placerer Danmark på en andenplads, næstefter Finland, blandt de 15 bedst placerede OECD-lande. Udbredelsen er dog generelt meget høj og gennemsnittet, blandt de 15 lande, ligger på 94%. Ifølge samme rapport ligger de danske 8 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2005): Informationssamfundet Danmark IT-status

20 virksomheder på en førsteplads, når det kommer til modtagelse af ordrer via Internettet. I løbet af 2005 havde 32% af de danske virksomheder modtaget ordrer via Internettet dette ligger et pænt stykke over OECD-gennemsnittet, som var på kun 17%. I relation til dette havde 82% af de danske virksomheder ultimo 2005 egen hjemmeside og 77% førte markedsføring via hjemmesiden 9. Blandet de store virksomheder har 95% af virksomhederne egen hjemmeside. Internettets udbredelse har i højere grad muliggjort og styrket handelen med videnbaserede serviceydelser, hvor den traditionelle transportteknologi i højere grad har muliggjort handel med fysiske varer. Det synes altså meget logisk, at et land som Danmark, hvor hovedparten af virksomhederne ligger indenfor servicebranchen, ligeledes er på et højt niveau mht. brugen og udbredelsen af Internettet. Infrastrukturen på dette område er dog også i top, hvilket selvfølgelig bidrager til forklaringen på den store udbredelse og anvendelse. Ifølge IT-status rapporten for 2005 havde 98% af samtlige danske husstande og virksomheder anno maj 2005 adgang til en bredbåndsforbindelse. Samlet set har de danske virksomheder en stor og bred IT-anvendelse, og der lader til at være en sammenhæng mellem omfanget af IT-investeringerne og omfanget af IT-anvendelsen. Det synes dog ikke at være et succeskriterium i sig selv hverken at investere i eller anvende IT. I det følgende kapitel vil jeg sætte IT-investeringerne i et teoretisk perspektiv og belyse flere af de aspekter, der er omkring synet på IT, målet med investeringerne i IT og det potentielle udbytte ved at investere i IT. 9 Tallene stammer fra: Danmarks Statistik (2006): Danske virksomheders brug af IT

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Danske virksomheders brug af it 2006

Danske virksomheders brug af it 2006 Bedes indsendt til Danmarks Statistik senest CVR-nr. Danske virksomheders brug af it 2006 Spørgsmålene skal besvares ud fra virksomhedens it-anvendelse i januar 2006, hvis intet andet fremgår. Generel

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Det danske ERP marked

Det danske ERP marked Det danske ERP marked ComputerCamp seminar 25. marts 2009 Herbert Nathan Indhold Introduktion til HerbertNathan & Co Nogle indledende system begreber ERP-markedet leverandører og trends Hvorfor anskaffe

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Danmark i Verden 2020 Danmark i Verden 2020 Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit Oktober 2013 Analyse af hoteller og overnatningsfaciliteter i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004

IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 29. september 2004 IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004 IT-beskæftigelsen faldt ifølge ATP-beskæftigelsesstatistikken med ca. 2.800 fuldtidsansatte

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

DET FLEKSIBLE OG BRUGERVENLIGE HR-system

DET FLEKSIBLE OG BRUGERVENLIGE HR-system DET FLEKSIBLE OG BRUGERVENLIGE HR-system SUPERSystems.dk FOKUS PÅ MÅL OG MENNESKER Mennesker og informationsteknologien Den eksisterende IT-teknologi har gjort det muligt at skabe en virtuel virksomhed,

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2010:7 30. juni 2010. It-udgifter 2008. Indledning

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2010:7 30. juni 2010. It-udgifter 2008. Indledning STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2010:7 30. juni 2010 It-udgifter 2008 Resumé: Virksomheder med mindst ti ansatte brugte 46,7 mia. kr. på it-udgifter i 2008. Det svarer til gennemsnitligt 40.000

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

VoIP++ Kommunikation til det nye årtusinde

VoIP++ Kommunikation til det nye årtusinde VoIP++ Kommunikation til det nye årtusinde Gr. 680 Morten V. Pedersen Morten L. Jørgensen Sune Studstrup Peter Nejsum Gr. 620 Jesper H. Pedersen Gavin Murray Kap 1 - Sammendrag VoIP++ er en ny innovativ

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.

Læs mere

SAXOTECH Cloud Publishing

SAXOTECH Cloud Publishing SAXOTECH Cloud Publishing Fuld hosted infrastruktur til mediebranchen Stol på flere års erfaringer med hosting til mediehuse Fuld tillid til et dedikeret team af hostingeksperter Opnå omkostningsbesparelser

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse

Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse Valdemar Nygaard Temaet bliver gennemgået med udgangspunkt i kapitel

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007

Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007 Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007 Udarbejdet af IT-Branchen i samarbejde med de regionale IT-Fora Indhold:

Læs mere

Fremtiden mødesteder: Mere software tak!

Fremtiden mødesteder: Mere software tak! Fremtiden mødesteder: Mere software tak! Projekt fremtidens mødekoncepter Hidtil har forretningsmodellen for den danske mødebranche kort sagt været: Vi leverer alt det praktiske (læs: rammer og logistik)

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Professionel it-drift af din forretningsplatform

Professionel it-drift af din forretningsplatform Professionel it-drift af din forretningsplatform Din billet til it-afdelingens rejse fra costcenter til kraftcenter INVITATION TIL GRATIS KONFERENCE København, 2. juni Aarhus, 3. juni Tag kollegerne med

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Danske virksomheders kreditværdighed

Danske virksomheders kreditværdighed 2014 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

procesdrevet implementering I produktionsvirksomheder

procesdrevet implementering I produktionsvirksomheder RAPIDVALUE til AX 2012 procesdrevet implementering I produktionsvirksomheder med udgangspunkt i best practice Bryd med de sidste 20 års tilgang til ERPimplementering Veldokumenterede Best Practice forretningsprocesser

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Foredrag nr. 7 Har du en IT-strategi?

Foredrag nr. 7 Har du en IT-strategi? Foredrag nr. 7 Har du en IT-strategi? IT-drift Landsdækkende IT-service til landbrug Installation og drift af netværk IT support (via fjernbetjening) Softwareudvikling Datalogi Herd Management Statistik

Læs mere

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Læs mere på www.locus.dk LOCUS VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Locus makes mobility easy! Det er vores vision og leveregel. Vi leverer

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere