Magasinet. Fik skub i det faglige arbejde. Værftsarbejdere snydt for bonus kr. til underbetalte polske arbejdere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Magasinet. Fik skub i det faglige arbejde. Værftsarbejdere snydt for bonus. 186.000 kr. til underbetalte polske arbejdere"

Transkript

1 Magasinet Nr. 12 december 2003 Fik skub i det faglige arbejde Værftsarbejdere snydt for bonus kr. til underbetalte polske arbejdere Overlevende dansk tvangsarbejder fortæller

2 Forside Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 12 Side 14 Side 16 Side 18 Side 19 Side 20 Side 22 Side 24 Fik skub i det faglige arbejde Foto: Jens Bach Værftsarbejdere snydt for bonus Stor succes for OK-optaktsmøder OK 2004/Forhandlingsudvalgsstruktur Løn efter danske overenskomster Engelsk rykker ind i danske virksomheder Engelsk et handicap for os Engelsk komplicerer arbejdet i bestyrelsen Polske arbejdere får stor efterbetaling takket være danske tillidsfolk Gør forskelligheden til en fordel Tvangsarbejder for Højgaard & Schultz Faglig orientering International fagbevægelse Klip fra fagbladene TR-Portræt: Lene fik sat skub i det faglige arbejde Noter CO-Magasinet udgives af CO-industri Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf Fax og fax red Medlem af -Magasinet INDHOLD Nr. 12 december 2003 Ny lønkonsulent i CO/Peter Dragsbæk bliver 50 år -Magasinet CO-Magasinet 2003 nr. 12 december side 2 Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ). CO-Magasinet udsendes primært til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og andre med tillidshverv inden for CO-industri, som alle modtager bladet via registrering i de enkelte forbund. Adresseændring skal ikke meddeles til CO-industri, men til forbundet. Bladet udkommer 11 gange om året - hver måned, undtagen juli. Udgivelsesdatoen er normalt den tredje torsdag i måneden. Oplag: Papir Gallery Art Silk Nordisk Svanemærke Layout: Thomas Olivarius Repro og tryk: Hafnia Tryk A/S ISSN LEDER Gradbøjet anstændighed Kirkeminister Tove Fergo forærede kroner betalt af skatteyderne til sin nu afgåede pressesekretær/spindoktor Henrik Gade Jensen, da han for nylig måtte fratræde sin stilling efter afsløringer i pressen af hans meritter på den yderste højrefløj i dansk politik. Der var ifølge ministeren ikke tale om en fyring, men pressesekretæren skulle ifølge ministeren selv have sagt sin stilling op af hensyn til ministeren. Og for ikke at skade Tove Fergos i forvejen temmelig flossede politiske renommé - for nu at sige det pænt. Både i Folketinget og i pressen har kirkeministeren igen og igen bedyret, at pressesekretæren selv har sagt op, og at der ikke var tale om en fyring. Hvordan det hænger sammen med, at Kirkeministeriet udbetaler en fratrædelsesgodtgørelse på seks måneders løn til en medarbejder, der frivilligt har valgt at forlade sit job, er fortsat en gåde. Og ministeren selv har bestemt ikke selv medvirket til at kaste lys over affæren. Tværtimod. Pinlig bortforklaring Befolkningen har krav på at få klar besked på, hvorfor ministeren vælger at betale kroner til en mand, der selv siger sin stilling op. Det burde også være en oplagt sag for både rigsrevision og finansudvalg. Hvor har ministeren pengene fra? Det er næppe hendes egne penge, hun har brugt til at forgylde sin protegé, eller hvad? Eller har ministrene en helt privat pengekasse, de bare kan skalte og valte med? Og hvor mange andre af ministrenes politiske og personlige venner har fået en tilsvarende særbehandling - med en måneds ansættelse forud for den officielle tiltrædelse og med seks måneders løn bagefter? Ministerens forsøg på at forklare sig er ikke bare pinligt, men en direkte fornærmelse. I TV-Avisen bedyrede kirkeministeren, at hun bestemt ikke rutter med skatteydernes penge, når hun giver seks måneders løn i fratrædelsesgodtgørelse. Hun mente tværtimod, at der var tale om en anstændighedsbetragtning. Det er en familiefar med to børn, som fra den ene dag til den anden fragår sit arbejde og mister sin indtægt, sagde Tove Fergo i TV som begrundelse for, at hun personligt havde givet de kroner til sin fratrådte pressesekretær. Tusinder mister deres indtægt Gad vide, hvordan de 160 mennesker, der samme dag blev fyret på Junckers i Køge, eller de 165, der mister deres arbejdsplads på LM Glasfiber i Engesvang, eller de mange, mange tusinde andre, der de seneste måneder er blevet fyret, reagerer på en sådan udtalelse. Mange er dem er også familiefædre med børn eller enlige mødre. De mister også deres indtægt fra den ene dag til den anden. Uden at de har en økonomisk velynder som Tove Fergo til at forære dem en ekstra betaling på kroner. De fleste af dem er tilmed i en langt, langt værre økonomisk og beskæftigelsesmæssig situation end den nu fratrådte spindoktor. Han skal såmænd nok klare sig og igen finde sig et nyt job hos vennerne i Dansk Folkeparti eller hos de fundamentalistiske kristne eller i andre af de højreradikale kredse, hvor han plejer at færdes eller få spalteplads. De mange tusinde, der i disse måneder mister deres arbejde, skal imidlertid hverken regne med kirkeministerens anstændighedsbetragtninger eller med, at den nuværende regering bekymrer sig et hak om dem. De må se på det ene forsøg efter det andet på at forringe dagpengesystemet, erhvervsuddannelserne og de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, der måske kunne være med til at sikre nye og bedre jobmuligheder. Mens andre skraber til sig blandt andet gennem skattetænkning, der dræner samfundet for milliarder, uden at de ansvarlige ministre rører en finger. Men det er måske den form for anstændighedsbetragtning, der er gældende i dagens Danmark. CO-Magasinet udkommer næste gang den 22. januar Redaktionen ønsker læserne en glædelig jul og et godt nytår.

3 Værftsarbejdere snydt for bonus Ørskov Staalskibsværft må efterbetale kr. Det tidligere Ørskov Christensens Staalskibsværft må efterbetale kroner - Svært at finde frem til hvem der skal have pengene medarbejdere på det nu lukkede Ørskov Christensens Staalskibsværft i Frederikshavn blev snydt for bonusbetaling i forbindelse med færdiggørelsen af de såkaldte russerskibe. De har nu ved en faglig voldgift fået tilkendt en passende rund sum på kroner. Det er imidlertid nærmest umuligt at fordele pengene til de enkelte medarbejdere, da de lokale fagforeninger alene har arbejdsnumre og ikke de enkelte ansattes navne og adresser. Og det bliver ikke lettere af, at nogle af medarbejderne rent faktisk kun har krav på bonuspenge på 1,39 kr. pr. time for, hvad der svarer til en halv times arbejde, mens andre har krav på betaling for op mod 1000 timer. Derfor har flere forskellige forslag til en rimelig fordeling af pengene været drøftet. Et af mange forslag går ud på at skyde alle pengene i en fond til erhvervsudvikling i Frederikshavn, forudsat at man kan få kommunen og det tidligere værft til at skyde tilsvarende beløb i fonden. Men ved redaktionens slutning var fordelingen af de kr. uafklaret. Sagen om den manglende bonusbetaling var rejst af CO-industri for medlemmer af SiD, Dansk Metal og TIB mod Dansk Industri for Ørskov Christensens Staalskibsværft A/S i Frederikshavn. Uenigheden drejede sig om bonusaftalen vedrørende det såkaldte Russer- Projekt, bygning af fire søsterskibe. De to første skibe blev bygget som led i det planlagte seriebyggeri, mens bygningen af de to sidste (nr. 197 og nr. 198) blev udskudt og afbrudt. opmanden, højesteretsdommer Børge Dahl, at der ikke er noget at bebrejde værftet. Det gjorde alt, hvad det overhovedet kunne for at få kontrakterne i hus og byggeriet udført som det oprindeligt planlagte seriebyggeri, og at den manglende opfyldelse af seriebyggeriforudsætningerne alene skyldes udefra kommende omstændigheder, som værftet har gjort meget mere end, hvad der kan forlanges, for at imødegå. - Der er herefter ikke grundlag for at fastslå, at værftet har tilsidesat pligten til at søge arbejdet tilrettelagt, så den bag bonusaftalen liggende forudsætning om seriebyggeri blev opfyldt, på en måde, som indebærer, at værftet er erstatningsansvarligt. Værftet vil derfor ved en kendelse blive frikendt for det rejste krav om erstatning, hedder det. Det var opgjort til i alt kroner. - Efter bevisførelsen må det imidlertid lægges til grund, at de ansatte stort set har udført det arbejde, der skulle udføres på nr. 197, og at de har udført 60 procent af arbejdet på nr. 198, som herefter blev solgt sammen med nr. 197, hvorved de ansatte blev afskåret fra at gøre skibet færdigt. Det forhold, at værftet valgte at sælge skibet med et restarbejde på ca timer på nr. 197 og 40 procent på nr. 198, kan ikke fratage de ansattes deres ret til opgørelse efter bonusaftalen. Der var i december 2002 enighed mellem bonusførere og chefen for værftets nybygningsafdeling om, at en korrekt opgørelse af reglerne efter bonus vedr. nr. 197 ville give en bonusbetaling på 1,39 kr. pr. time. Der er ikke tilsvarende beregninger for nr passende kan afsluttes ved, at værftet i stedet for at foretage den beregning, de ansatte har krav på en beregning, der i værftets nuværende situation og bemanding kun vanskeligt kan foretages betaler en passende rund sum på kr., som det herefter er op til forbundene at fordele, heddet det o opmandens tilkendegivelse. Parterne enedes herefter om at afslutte sagen som forligt i overensstemmelse med tilkendegivelsen. Tidl. fællestillidsmand på værftet Erik Jensen, der nu er faglig sekretær i SiD Frederikshavn, mener, at der med den faglige voldgift og betalingen af de kr. nu er sat punktum for en stribe af faglige sager i kølvandet på lukningen af det tidligere værft. Af Bjarne Kjær Foto Lars Horn / Baghuset Tidl. fællestillidsmand Erik Jensen mener, der nu er sat punktum for en stribe fagretlige sager i kølvandet på lukningen af det tidligere nybygningsværft. Ingen kritik af værftet Passende rund sum I sin tilkendegivelse i sagen siger Spørgsmålet er derfor, om sagen ikke side 3 nr. 12 december CO-Magasinet 2003

4 Stor succes for OK-optaktsmøder Syv optaktsmøder forud for starten på overenskomstforhandlingerne har samlet op mod tillidsrepræsentanter fra hele landet Børge Frederiksen og Thorkild E. Jensen på OK-optaktsmødet i København. megen interesse, og det lover godt for fremtiden, siger han. Børge Frederiksen, er enig med Thorkild Jensen. Massiv opbakning Af i alt ni planlagte optaktmøder er to blev et aflyst. Det var det først planlagte møde i Esbjerg, hvor der ikke var tilslutning nok, og et møde på Bornholm, der måtte aflyses, da Thorkild E. Jensen måtte melde afbrud på grund af influenza. Af Bjarne Kjær Foto Harry Nielsen og Johnny Wickmann Op i mod tillidsrepræsentanter fra hele landet har deltaget i de i alt syv optaktsmøder, som CO-industri har holdt forud for starten på forhandlingerne om fornyelse af industriens overenskomster. På optaktsmøderne har CO-industris to topforhandlere, Thorkild E. Jensen og Børge Frederiksen, orienteret om CO-industris hovedkrav ved de kommende forhandlinger med Dansk Industri. Men møderne har samtidig givet de to hovedforhandlere en direkte føling med, hvad der rører sig på arbejdspladserne og hvilke ønsker tillidsrepræsentanterne har til de nye overenskomster. Og de spænder vidt lige fra bedre tryghed i jobbet, til kortere arbejdstid og højere løn. Både Thorkild E. Jensen og Børge Frederiksen og adskillige af de tillidsfolk, der har deltaget, betegner optaktsmøderne som en stor succes, der bør gentages ved kommende overenskomstforhandlinger. - Vi er glade for, at der er et så stort fremmøde til OK-optaktsmøderne. Der er kommet omkring 200 tillidsrepræsentanter til hvert af møderne. Det er helt pænt, ikke mindst i betragtning af, at det er første gang, vi forsøger med den slags møder. Det siger formanden for COindustri Thorkild E. Jensen, der sammen med næstformanden, Børge Frederiksen, har været igennem syv møder med tillidsrepræsentanter fra hele landet. - Vi har mødt god diskussionslyst og - Jeg tror det er gavnligt, at vi får den slags diskussioner, så alle også bliver klar over, hvad en overenskomstforhandling i virkeligheden er. Det er ikke bare et sted, hvor man sender en ønskeseddel hen - og så bliver sur bagefter, når man ikke får alle ønskerne opfyldt. Det kan det let blive til, hvis man ikke forstår, hvordan tingene hænger sammen, siger han. Om OK-kravene og ønskerne fra tillidsrepræsentanterne, siger Børge Frederiksen: - For mig at se, er der fortsat massiv opbakning bag kravet om pensionsudbygning og om kravet om forlængelse af perioderne med fuld løn under sygdom og barsel, men det er også klart, at der samtidig er et krav om penge, siger Børge Frederiksen. Ny OK 10. februar De tekniske forberedelser til overenskomstforhandlingerne er nu i fuld gang. Der er nedsat 9 analyse, der lige før jul afslutter deres arbejde. Det ventes, at de egentlige forhandlinger om fornyelsen af overenskomsterne for , der direkte og indirekte er omfattet af industriens overenskomster, kommer i gang i begyndelsen af det nye år Ifølge køreplanen mellem CO og DI skal forhandlingerne være afsluttet senest 10. februar februar er også sat som skæringsdagen for overenskomstforhandlingerne for ansatte på transportområdet. Også i byggeriet, hvor der forhandles overenskomst for ansatte, er 10. februar sat som skæringsdatoen. Der har været stor spørgelyst på alle optaktsmøderne. Her fra mødet i Odense. CO-Magasinet 2003 nr. 12 december side 4

5 OK 2004 Forhandlingsudvalgsstruktur CO-Forhandlingsudvalg (Forretningsudvalget) Det snævre udvalg DI Det snævre udvalg Sekretær for Det snævre udvalg Organisationssekretæren Udv. 1 Arbejdstid Udv. 2 Samarbejdet TR Udv. 3 Ansættelse Afskedigelse Udv. 4 Fagretlige regler Udv. 5 Udv. 6 Uddannelses Lønforhold forhold Ude og rejsepenge Udv. 7 Øvrige forhold Udv. 8 I-OK Speciel del Udv. 9 Redaktionsudvalg CO-industris forhandlingsudvalg Det er CO-industris forretningsudvalg, der udgør CO-industris forhandlingsudvalg. Medlemmerne her er: Thorkild E. Jensen, forbundsformand Dansk Metal, formand for CO-industri Børge Frederiksen, gruppeformand SiD s Industrigruppe, næstformand for CO-industri Verner Elgaard, organisationssekretær, daglig leder af CO-industri Lillian Knudsen, forbundsformand Kvindeligt Arbejderforbund Karin Retvig, sektorformand HK/Privat Ole Skals Pedersen, forbundsformand Teknisk Landsforbund - TL Erik Andersson, forbundsformand Dansk El-Forbund Arne Johansen, forbundsformand Forbundet Træ-Industri-Byg Kurt H. Jakobsen, forbundsformand Blik- og Rørarbejderforbundet Ole Ibsen, næstformand Dansk Metal Svend Erik Jensen, forretningsfører SiDs Industrigruppe Det snævre udvalg Thorkild E. Jensen, formand for CO-industri Børge Frederiksen, næstformand for CO-industri OK 2004 analyseudvalg Udvalg 1 Arbejdstid Arne Sørensen, SiD Keld Larsen, DM Tove Møller Pedersen, KAD Jette S. Andersen, HK Stig Pedersen, DEF Henrik Kjærgaard, CO Udvalg 2 Samarbejdet- TR Gerda Christensen, HK Erik B. Wiberg, DM Bjarne Mortensen, SiD Hanne S. Simonsen, KAD Aksel B. Simonsen, CO Udvalg 3 Ansættelse-afskedigelse Jørgen Juul Rasmussen, DEF Karl-Erik Nygård, DM Verner Klemmensen, SiD Ellen Hoffmann, KAD Kåre Højerup, TL Peter Rimfort, CO Udvalg 4 Fagretlige regler Keld Bækkelund Hansen, DM Henry Andersen, SiD Ellen Høegh, KAD Carsten Berg Rasmussen, TL Jørn Larsen, CO Udvalg 5 Uddannelsesforhold Per H. Madsen, DM Erik Bjørlik Hansen, SiD Lone Knudsen, KAD Connie Larsen, HK Per Hvenegaard, TL Ejner Holst, DEF Udvalg 6 Lønforhold - Ude- og rejsearbejde Palle Andersen, SiD Kjeld Husted, DM Lars Pentti Jensen, HK Maria Bæhring, KAD Claus K. Hansen, CO Udvalg 7 Øvrige forhold Carl Mahler, DM Per Sørensen, SiD Jane Korczak, KAD Jesper Schmidt Sørensen, HK Kurt Bach Thomsen, TL Aase Dybart, CO Udvalg 8 Speciel del Connie Sørensen, SiD Henrik Jensen, DM Ellen Høegh, KAD Mogens Hansen, TIB Stig Søllested, B&R Knud Erik Mikkelsen, DEF Mogens Pedersen, Malerne Udvalg 9 Redaktionsudvalg Jørn Larsen, CO Peter Rimfort, CO Bjarne Kjær, CO side 5 nr. 12 december CO-Magasinet 2003

6 Løn efter danske overenskomster Af Bjarne Kjær Det danske arbejdsmarked åbnes for de nye EU-borgere i forbindelse med udvidelsen af EU med en række af de østeuropæiske lande 1. maj Men arbejdere fra de nye EU-lande skal ansættes på samme overenskomstmæssige vilkår som danske arbejdere. Det er fastslået i en bred politisk aftale mellem Venstre, konservative, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, de radikale og Kristendemokraterne. Samtidig begrænses mulighederne for utilsigtet brug af danske sociale ydelser. En række forskellige analyser og undersøgelser har set på den fremtidige vandring af arbejdstagere fra de nye EUlande. Fælles for alle undersøgelserne er, at der ikke forventes en betydelig stigning i indvandringen fra de nye EU-lande. Det samme viser erfaringerne fra tidligere EU-udvidelser. I Danmark er der udsigt til en stagnerende arbejdsstyrke. En begrænset øget indvandring af arbejdstagere fra de nye EU-lande vil derfor betyde et værdifuldt tilskud af arbejdskraft inden for sektorer med mangel på arbejdskraft, hedder det i aftalen. På samme vilkår Aftalepartierne er enige om en række mål. Det skal sikre: - at det danske arbejdsmarked de facto åbnes for arbejdstagere som legal arbejdskraft fra de nye medlemslande. - at der fortsat er balance og ordnede forhold på det danske arbejdsmarked. - at de nye EU-borgere bliver ansat på samme vilkår, som gælder på det danske arbejdsmarked, og at de ikke bliver underbetalt. Det sker ved at stille krav om, at løn- og ansættelsesvilkår skal svare til de overenskomstmæssige eller på anden måde er sædvanlige for det danske arbejdsmarked. - at de danske velfærdsordninger forbliver robuste, og at der ikke sker utilsigtet brug af de danske sociale ordninger. - at der gennemføres en forstærket indsats mod illegalt arbejde og andre omgåelsesmuligheder. For at hindre utilsigtet brug af bl.a. kontanthjælp, børnepasningsorlov og sygedagpenge etableres i en overgangsperiode regler for meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til arbejdere fra de nye EU-lande. Det vil som udgangspunkt være betinget af, at der foreligger et konkret ansættelsestilbud med angivelse af, at løn- og ansættelsesvilkårene er fastlagt i henhold til overenskomst. Tilladelsen vil endvidere være betinget af, at der er tale om fuldtidsarbejde. Dagpengefabrikker For at undgå spekulation i proformajob, der primært har til hensigt at give adgang til sociale ydelser ( indslusningsjob og dagpengefabrikker ), vil Bred politisk aftale skal sikre, at danske arbejdspladser ikke oversvømmes af billig, underbetalt arbejdskraft fra Østeuropa ved EU-udvidelsen der være krav om, at den pågældende virksomhed er registreret hos Told og Skat som indeholdelsespligtig efter kildeskatteloven. Opholds- og arbejdstilladelsen vil blive inddraget, hvis arbejdstageren mister det arbejde, som opholdsog arbejdstilladelsen er meddelt på grundlag af. Opholdstilladelsen er således betinget af, at arbejdstagere fra de nye EU-lande er beskæftigede og er i stand til at forsørge sig selv. Der gennemføres en række justeringer på det sociale område. Bl.a. ændres loven om børnepasning, så der lukkes for ansøgninger til ordningen fra den 1. april Orloven kan afholdes indtil lovens udløb i 2011, hvis betingelserne er opfyldt på det tidspunkt, hvor orloven ønskes holdt. Desuden ændres sygedagpengeloven, så en sygemeldt EUborger, der opholder sig i udlandet, kan indkaldes til en sygeopfølgning i Danmark. De regionale arbejdsmarkedsråd ind- CO-Magasinet 2003 nr. 12 december side 6

7 drages i arbejdet med at give opholdsog arbejdstilladelser, eller det kan ske i et særligt nedsat underudvalg under rådet med arbejdsgiver- og lønmodtagerrepræsentanter. Øget indsats mod illegale Endelig er der aftalt en styrket indsats mod illegalt arbejde. Bl.a. skal der oprettes lokale/regionale netværk mellem fagforeninger, arbejdsgivere, politi og andre offentlige myndigheder til afsløring af illegalt arbejde. En central enhed under Rigspolitiet skal foretage en systematisk indsamling og videreformidling af oplysninger om illegal arbejdskraft til støtte for de lokale myndigheders indsats på området. Desuden skal transportvirksomheder, der benytter 3. landes chauffører uden arbejdstilladelser til indenrigs transport i Danmark, retsforfølges, og arbejdsgivere, der benytter illegal arbejdskraft, skal have fortjenesten konfiskeret og idømmes betydelige bøder. Også indsatsen mod mellemmænd, der formidler illegal arbejdskraft til Danmark, skal øges. LO, DA, SiD og BAT-Kartellet er tilfredse med den nye aftale. LO mener den skaber tryghed for danske lønmodtagere. Hele aftalen kan læses på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside: asp Engelsk rykker ind i danske virksomheder Stadig flere danske virksomheder bruger engelsk som koncernsprog Det stiller store krav til medarbejdervalgte Engelsk rykker ind som koncernsprog i flere og flere danske virksomheder. Det gælder både i en række større rent danskejede koncerner med stor eksport og samarbejde på tværs af grænserne og i en række af de tidligere danskejede virksomheder, der er opkøbt af udenlandske selskaber. Det stiller store krav om engelskkundskaber til medarbejdere og ikke mindst til tillidsrepræsentanter og medarbejdervalgte i bestyrelserne, som det fremgår af eksemplerne fra Crisplant A/S og York Aps i Århus, der er en del af den internationale koncern York International A/S. York Aps overtog for nogle år siden Sabroe A/S. Men også mange, mange andre steder er engelsk blevet hovedsproget i koncernerne. Og det er ikke alene i bestyrelseslokalerne engelsk bliver dominerende. Ser man f.eks. på stillingsannoncer i de store dagblade, ser det ud som om en meget betydelig del af de danske arbejdspladser helt har opgivet det danske sprog og udelukkende satser på engelsk. Listen her viser overskrifterne på stillingsannoncerne i job-sektionen på blot en enkelt tilfældig dag i Berlingske Tidende: Wingmanager Instructor Accountant Field Application Engineer Engineering Manager Director HR Coordinator Sales Supporter National Account Managers Statistical Programmer Supply Analyst Global Product Manager Trainee Controller HR Medarbejdere Controller Product Manager Controller Chemical Engineer Legal Consultant Education and Development Director Equity/CFD Dealer Sales Manager (VIP) Account Manager International Account Manager and Sales Executives Regulatory Professional Scandinavian Sales Manager Executives Management Consultancy Senior Advisors Safety officer Sales Manager Key Account Manager Key Account Manager Controller Presales Supporter Statistical Programmer Director, Clinical Data Management Account Manager Business Controller Sales Assistants Visual Merchandisers Security Guards Technical Assistance Controller Stock Movers Personal Shopper Customer Service Sales Team Leaders Se også siderne 8 og 9 side 7 nr. 12 december CO-Magasinet 2003

8 Engelsk et handicap for os Det siger Ove Larsen, mangeårig fællestillidsrepræsentant og mangeårig medarbejdervalgt i bestyrelsen på både dansk og engelsk. Det skyldes blandt andet, at York Aps benytter et dansk revisionsfirma. Kulturchok Af Erik Sandager Foto Søren Holm/Chili - Det er helt klart et handicap for de 3 danske medarbejdervalgte medlemmer af bestyrelsen, at sproget for 3 år siden blev ændret fra dansk til engelsk i bestyrelsen. Det mener Ove Larsen, fællestillidsrepræsentant i 12 år og medarbejdervalgt medlem i bestyrelsen i 13 år først i den store danske virksomhed Sabroe A/S, nu for York Aps, en lille filial af den store amerikanske koncern York International A/S med ansatte. Indtil 1999 sad den 55-årige smed Ove Larsen i bestyrelsen for Sabroe A/S, moderselskab til en række store danske industrivirksomheder og stiftet i 1897, men nu er den hæderkronede danske industrivirksomhed ændret til et anpartsselskab under York International. I 1980erne blev Sabroe A/S opkøbt og var 100 procent ejet af J. Lauritzen Holding A/S. I 1996 solgte J. Lauritzen Holding 50 procent af aktierne i Sabroe A/S til et svensk investeringsselskab. I 1999 overtog York International Sabroe A/S. York Aps, Holme ved Århus, har Det er et handicap for de danske medarbejdervalgte, at sproget i bestyrelsen er ændret fra dansk til engelsk, siger Ove Larsen. medarbejdere, og virksomheden udvikler, producerer og sælger større køleanlæg til brug i blandt andet industrien. York International har virksomheder i 14 lande i EU, og et europæisk samarbejdsudvalg er ved at blive etableret. Fællestillidsrepræsentant Ove Larsen er i gang med sin 4. valgperiode som medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen. Hver periode er på fire år. Før sad han i bestyrelsen i et moderselskab, hvor der blev holdt fem ordinære bestyrelsesmøder årligt. Nu sidder han i bestyrelsen i et anpartsselskab, hvor der kun er to ordinære bestyrelsesmøder og hvor indflydelsen efter hans opfattelse er begrænset. Sproget er et problem Alle møder i bestyrelsen, der består af tre medarbejdervalgte (en smed, en leder og en ingeniør) samt fem generalforsamlingsvalgte medlemmer, holdes på engelsk. - Jeg vil ikke sige, jeg er speciel god til at tale engelsk, fortæller Ove Larsen. Men jeg synes, jeg kan forstå, hvad der bliver sagt. Min datter bor i England, hun er engelsk gift, og derfor er jeg med mellemrum tvunget til at tale engelsk. Jeg har også meldt mig til et aftenskolekursus i engelsk, men der taler vi jo ikke forretningsengelsk. - Vi har aldrig tolke med til bestyrelsesmøder, men vi har en dansk direktør, der tilbyder at oversætte fra dansk til engelsk og omvendt, hvis der er noget vi ikke forstår. Jeg plejer at få fyret det af på engelsk, jeg gerne vil af med. Men det kan måske knibe med grammatik og nutid og datid men det går alligevel. Ifølge Ove Larsen foreligger det skriftlige regnskab samt revisionsrapporter Hvis det har været et kulturchok for de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i Danmark at komme fra en bestyrelse i et moderselskab til et lille datterselskab, så er det måske ingenting i forhold til de amerikanske ejere. I USA er der ingen lovgivning, der giver medarbejdere ret til at blive repræsenteret i A/S-bestyrelser. Mange erhvervsledere opfatter fagforeninger og tillidsfolk som fjender, der vil modarbejde virksomhedernes interesser. - Jeg tror nærmest de har fået et kulturchok og er blevet positivt overrasket over, at tillidsfolk og fagforeninger i Danmark har samme interesse som de i, at det går virksomheden godt, og at den tjener penge ellers har vi snart ingen arbejdspladser. Ifølge Ove Larsen er det vigtigt at være opmærksom på, hvilken kasket, man har på, for der er forskel på at agere som fællestillidsrepræsentant og som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem. Til kolleger, der overvejer at stille op til valg som medarbejderrepræsentant i bestyrelsen, siger han, at de vigtigste kvalifikationer er en god portion sund fornuft og at kende virksomheden indefra. Efter bestyrelsesmøder informerer virksomhedens direktør på opslagstavler om, hvilke beslutninger, der eventuelt er truffet. På alle klubmøder orienterer Ove Larsen om relevante oplysninger fra bestyrelsen, men røber ikke oplysninger, der er belagt med fortrolighedsklausuler. Han synes, han får en viden, han kan bruge som baggrund i sit arbejde som tillidsvalgt. Han tvivler på, han i dag har større indflydelse i bestyrelsen. CO-Magasinet 2003 nr. 12 december side 8

9 Det er med til at komplicere og øge arbejdsbyrden, at der tales engelsk i bestyrelsen, siger Alex Hagemann Sørensen. Internationaliseringen er årsag til, at det danske sprog er på vej ud af bestyrelseslokalet. I takt med at flere og flere danske virksomheder bliver opkøbt af store udenlandske koncerner, er det snart mere reglen end undtagelsen, at der tales engelsk i bestyrelsen. Det er med til at komplicere og øge arbejdsbyrden for mange medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Det oplyser Alex Hagemann Sørensen, mangeårig tillidsrepræsentant og medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen i Crisplant A/S, Århus N. Den 60-årige truckfører har været tillidsrepræsentant på virksomheden i 19 år. Han er i gang med sin 3. periode som medarbejdernes repræsentant i A/Sbestyrelsen. Han har siddet i bestyrelsen i ni år. Tidligere har Crisplant dengang kendt som Kosan Crisplant været familieejet og senere delvis medarbejder-ejet via fire direktører og ved hjælp af medarbejderaktier. Men for fem år siden blev Crisplant solgt til en engelsk koncern, FKI, med ca ansatte. Begrænset indflydelse - Nu er det moderselskabet FKI i England, direktionen i Århus refererer til, oplyser Alex Sørensen. Han mener, det er begrænset hvor stor indflydelse der i dag ligger i bestyrelsen for Crisplant A/S. Crisplant fremstiller sorteringsanlæg til lufthavne, posthuse og postordrefirmaer, og der er 150 timelønnede og 320 funktionærer i Århus samt 200 ansatte ude i verden. Engelsk komplicerer arbejdet i bestyrelsen Det siger Alex Hagemann Sørensen, tillidsrepræsentant og medarbejdervalgt medlem af A/S-bestyrelsen Bestyrelsen for Crisplant A/S består af tre medarbejdervalgte (Metal, SiD samt en ingeniør) og fire generalforsamlingsvalgte: En dansk advokat, to englændere og en amerikaner. Selv om medarbejderne i forhold til dansk lovgivning er overrepræsenteret i bestyrelsen, er indflydelsen alligevel begrænset, mener Alex Sørensen. Crisplant indgår i en stor engelsk koncern, hvor medarbejderne er afskåret fra enhver form for indflydelse. I England er medarbejderne ikke via lovgivning sikret ret til at vælge medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen. Hvert år holdes 2 ordinære bestyrelsesmøder, hvor der foreligger et halvårsog et helårsregnskab. Desuden holder direktionen to årlige møder med de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Engelsk komplicerer arbejdet Alle bestyrelsesmøder er på engelsk, og der er ikke anmodet om tolkebistand fra medarbejderne. - Det udenlandske sprog komplicerer arbejdet i bestyrelsen. Årsregnskabet foreligger på dansk. Det skal det, fordi Crisplant stadig er et dansk aktieselskab, forklarer han. Alex Sørensen synes, han er god til at forstå engelsk, men knap så god til at tale engelsk. Han holder dog ikke sin mening tilbage på grund af sprogproblemer, forsikrer han. Alex Sørensen mener, indflydelsen i bestyrelsen er yderst begrænset, fordi mange vigtige beslutninger kan træffes i England. - Jeg ved ikke, hvor stor eller hvor lille indflydelse vi har, men vi håber, at de øvrige bestyrelsesmedlemmer lytter til de synspunkter, vi fremlægger i bestyrelsen. - Under alle omstændigheder synes jeg, det er en fordel, at det er en tillidsrepræsentant, der sidder i bestyrelsen. Man kan aldrig få for mange informationer. Men det er vigtigt at kunne skelne mellem de kasketter, man har som bestyrelsesmedlem og som tillidsrepræsentant for ellers kan du nemt komme i fedtefadet. Alex Sørensen mener ikke, han har behov for mere uddannelse for at kunne klare bestyrelsesarbejdet. Han har deltaget i flere kurser på LO-skolen og i DA s bestyrelseskurser, ligesom han deltager i alle konferencer for medarbejdervalgte, CO-industri holder. Af Erik Sandager Foto Søren Holm/Chili side 9 nr. 12 december CO-Magasinet 2003

10 Polske medarbejdere får stor efterbetaling takket være danske tillidsfolk Af Erik Sandager Foto Michael Lange Takket være kvikke danske tillidsfolk kan 14 polske kolleger se frem til en ekstra julegave i form af en efterbetaling på anslået kr. Eller ca kr. pr. mand. Eller en lønforhøjelse på ca. 400 procent. Det er resultatet af en faglig voldgiftssag, CO-industri har rejst imod virksomheden P. Nordsten A/S, Skive, og Dansk Industri på vegne af Metal og SiD. De polske medarbejdere, der var under oplæring på virksomheden i Skive, før produktionen af landbrugsmaskiner blev flyttet til Polen, blev groft underbetalt med timelønninger på ikke over 12 zloty, hvilket svarer til 25 kr. Mindstelønnen for nyansatte under oplæring på Nordsten var på det tidspunkt på 104,50 kr. i timen. Tillidsfolkene spurgte derfor ledelsen, om de polske kolleger ikke skulle aflønnes efter Industriens Overenskomst. Ledelsen svarede, at de ville drøfte spørgsmålet med Dansk Industri. Ifølge et referat fra et ekstra ordinært samarbejdsudvalgsmøde den 6. august Vi har ikke noget mod de polske arbejdere. Det er almindelige lønmodtagere som os. Og af os blev de behandlet, som om de var nyansatte danske kolleger. Men de blev groft underbetalt af virksomheden. Og det ville vi ikke finde os i, siger Knud Skov, der i sin tid var fællestillidsrepræsentant på Nordsten. Tillidsfolk fra Skive sikrer stor efterbetaling til 14 polske medarbejdere, der nu har overtaget deres arbejde 2002 rejste tillidsfolkene på ny spørgsmålet: Hvad agter Kongskilde at gøre i forbindelse med den igangværende uddannelse og oplæring af polske medarbejdere med henvisning til Industriens Overenskomst (bilag 8) protokollat vedrørende udenlandske medarbejderes løn- og arbejdsforhold ved udførelse af arbejde i Danmark. Satte trumf på Produktionsdirektør Steen Dahlgaard fra Kongskilde Industries A/S oplyste, at spørgsmålet var rejst over for Dansk Industri, og tilbagemelding herom var, at såfremt uddannelsen og oplæringen ikke har karakter af decideret løntilvækst i fremstillingsprocessen på bekostning af danske medarbejderes løn- og arbejdsforhold, men udelukkende har karakter af indlæringsproces med det formål, at den polske medarbejder bliver i stand til selvstændigt at udføre processen i Polen så er det DI s opfattelse, at de polske medarbejdere ikke er omfattet af protokollatet. Det fremgår endvidere, at produktionsdirektør Steen Dahlgaard åbenbart har sat trumf på, idet der i referatet er tilføjet: - Kongskilde agter at følge DI s tolkning heraf. Indgik i normal produktion Før underbetalingssagen blev rejst fagretsligt, ved mæglings- og organisationsmøde og senere endte i faglig voldgift, påpegede fællestillidsrepræsentant Knud Skov flere gange, at de polske medarbejdere var på almindelig oplæring og indgik i normal produktion. Om kontakten til de polske kolleger fortæller Knud Skov: - Firmaet havde i hele perioden ansat en kvindelig tolk, og nogle kunne tale lidt engelsk. Nogle blev så spurgt, hvad de fik i løn. Det lå fra 6 til 12 zloty, svarede de. I voldgiftssagen har vi dog kun brugt timelønnen på 12 zloty, hvilket ikke er blevet modsagt. Så de har aldrig fået mere end 12 zloty i timen. Firmaet havde lavet en fin skematisk uddannelsesplan. Det fremgik heraf, hvor de enkelte polske medarbejdere skulle være, hvor længe og hvad de skulle være beskæftiget med. Ud fra den plan, og efter afhøring af blandt andre fællestillidsrepræsentant Knud Skov, kunne det dokumenteres, at alle de polske medarbejdere med virkning fra dag et havde deltaget i produktionen. Pudsigt nok blev de polske medarbejdere oplært og deltog i produktionen i virksomhedens traditionelle højsæson, fra sommerferien og frem til oktober, hvor der normalt ansættes ekstra medarbejdere fra lokalområdet. Men sidste år blev der ikke antaget ekstra medarbejdere udover de polske medarbejdere. Krystalklar sejr Om den klokkeklare sejr i den faglige voldgift siger Knud Skov: - Det er jeg da godt tilfreds med. Når Kongskilde er i Danmark, skal de over- CO-Magasinet 2003 nr. 12 december side 10

11 Det nu lukkede P. Nordsten A/S i Skive må efterbetale kr. til 14 underbetalte polske arbejdere. holde overenskomsten. Det er det, sagen drejer sig om for mig. Det er princippet i det. Det er ikke fordi vi har noget imod de polske medarbejdere. Det er almindelige lønmodtagere som os. Og af os blev de behandlet, som om de var nyansatte danske kolleger. Men de blev groft underbetalt af virksomheden. Og det ville vi ikke finde os i. - Dommeren kom med en krystalklar kendelse om, at de polske medarbejdere var omfattet af overenskomsten, og at virksomheden derfor havde at respektere overenskomstens ordlyd og betale den aftalte løn under oplæring, siger faglig sekretær i SiD Skive Gert Ringgaard, der fremhæver, at Industriens Overenskomst, i modsætning til andre overenskomster, er meget klar i forhold til aflønning af udenlandske medarbejdere. Han opfordrer derfor tillidsrepræsentanter i industrien til at være opmærksomme på eventuel underbetaling af udenlandske medarbejdere, der i stigende omfang sendes på oplæring i Danmark. Foruden en efterbetaling til de 14 polske medarbejdere på anslået kr. vil der sandsynligvis blive rejst krav om en bod for overenskomstbrud over for virksomheden. side 11 nr. 12 december CO-Magasinet 2003

12 Gør forske til en f Af Jette Møller Nielsen Foto Nina Lemvigh-Müller Mangfoldighedsledelse er en del af Novo Nordisks sociale ansvarlighed og giver forretningsfordele, siger Elin Schmidt. Folk er forskellige. Udnyt det og gør det til en fordel frem for et problem. Det er essensen i en ny tilgang til ledelse af de menneskelige ressourcer i virksomheden, som er ved at vinde indpas i danske virksomheder. Mangfoldighedsledelse kaldes dette forsøg på at nedbryde kulturelle barrierer på arbejdspladsen og se menneskers forskellighed som en styrke. Perspektivet er, at den enkelte virksomhed ikke blot bliver mere mangfoldig i sin personalesammensætning, hvad angår køn, alder, etnisk tilhørsforhold mv., men også mere konkurrencedygtig. Novo Nordisk har som en af de få danske virksomheder gjort mangfoldighedsledelse til en del af sin strategi og besluttet at lede og geare virksomheden til forskellighed. - Vi har siden begyndelsen af 2003 haft en strategi for, at der hos os skal være mangfoldighed og lige muligheder uanset køn, alder og nationalt eller etnisk tilhørsforhold. Vi støtter ikke blot, at ansatte er forskellige og har forskellig baggrund, vi arbejder aktivt for det og lægger handlingsplaner for, hvordan vi kan fremme lige muligheder for alle i organisationen. Det fortæller Elin Schmidt, som i den engelsksprogede koncern er Vice President med ansvar for forretningsetik og social ansvarlighed i Novo Nordisks afdeling for forholdet til koncernens interessenter. Bedre forretning - Mangfoldighedsledelse er ikke blot en del af vores sociale ansvarlighed. Den giver også forretningsfordele. Man får mere innovation, når man har ansatte med forskellige kompetencer og ideer. For os som international virksomhed - kun 1 pct. af vores omsætning ligger i Danmark - er det naturligt at have en international stab. Novo Nordisk fremstiller farmaceutiske produkter, først og fremmest til behandling af diabetes, men også til blødnings- og hormonbehandling. Koncernen har godt ansatte over hele verden, heraf godt i Danmark. Den er repræsenteret i 179 lande. - Derfor har vi brug for at forstå markederne og deres forskellighed. Diabetes forekommer verden over, men markedsføringen af vores produkter tager naturligvis hensyn til forholdene i de forskellige lande, siger Elin Schmidt. Strategien er udmøntet i en overordnet plan og i en række mere specifikke handlingsplaner for de enkelte forretningsområder i koncernen. De skal hver især beskrive, hvordan de vil arbejde for at fremme lige muligheder. Blandt ledelsens krav er, at al relevant lovgivning, EU-direktiver og i sidste instans FN's menneskerettigheder overholdes. De enkelte forretningsområders planer kommer to gange om året til kritisk revision i Elin Schmidts afdeling. - Det er et meget stort projekt, og der er god fremdrift i det. Alle planer følges, men vi vil også give tid og plads til tilpasning, for erfaringerne viser os, at nogle områder har lettere ved at opfylde kravene end andre, siger hun. Koncernens interne undersøgelser viser, at medarbejderne finder det vigtigt at fremme mangfoldighed og lige muligheder, og at de synes, ledelsen er god til at fokusere på disse temaer. Væk med barrierer I forbindelse med virkeliggørelsen af strategien holdes møder og kurser om tværkulturelle forskelle, barrierer, nye måder at gribe tingene an på og træning i at fremme lige muligheder. - Vi er ved at undersøge, om vi har nogle barrierer for, at de kvindelige ansatte kan opnå ledende positioner. Novo Nordisk arbe mangfoldighedsledelse og l etnisk herkomst - Det kræve på produktio Kalibreringstekniker Lisbeth Gandrup er den ene værkstedet Har vi det, må vi finde ud af at nedbryde dem. På samme måde vil vi forsøge at fjerne barrierer for personer med anden etnisk baggrund og så se, hvad der sker. Egentlige kvoteordninger tror vi ikke på, siger Elin Schmidt. - Der tales tit om, at det er svært at få job, hvis man har et "forkert efternavn", og vi har nok alle ubevidst en tilbøjelighed til at ansætte dem, der ligner os selv. Det vil vi gøre op med, bl.a. ved at træne dem, der ansætter, i at tænke anderledes. - Vi arbejder målrettet på at få kvalificerede ansøgere fra de etniske minoriteter til samtale, når vi har ledige. Vi gør meget for at opmuntre folk til at søge CO-Magasinet 2003 nr. 12 december side 12

13 lligheden ordel jder målrettet med ige muligheder uanset køn, en stor indsats, ikke mindst nsområdet af to kvindelige håndværkere på vedligeholdelses- ind hos os uanset race eller køn, og vi overvejer også, om vi skal finde nye veje til at annoncere ledige job, der bringer os bedre i kontakt med disse grupper. - Vi inviterer ikke folk ind på trods af, men fordi de er forskellige. Hvis man møder folk af en anden etnisk oprindelse på sin arbejdsplads, får man et andet og mere nuanceret forhold til dem, end hvis man kun hører om dem gennem medierne, siger hun. Elektriker Stig Strøbæk, formand for Novo Nordisks 700 håndværkere i Danmark og medarbejderrepræsentant i koncernens bestyrelse, er enig: - Minoriteterne holder op med at være en masse og bliver til mennesker. Hvis vi i min afdeling havde kolleger af anden etnisk oprindelse, ville folk også få et mere nuanceret syn på dem. Afspejler ikke samfundet Stig Strøbæk finder det sundt, at arbejdspladsen afspejler samfundet med hensyn til køn, alder og etnisk tilhørsforhold. - Det er pt. ikke tilfældet i vores danske produktion, hvor der arbejder ca , i hvert fald ikke hvad etnisk tilhørsforhold angår. Det er der flere grunde til. Der er ikke mange indvandrere blandt håndværkerne, fordi der ikke er mange håndværksuddannede indvandrere, som søger ind hos Novo Nordisk. - De selvstyrende grupper kan også være en barriere. Næsten alle arbejder i selvstyrende grupper, og her kan det være et problem, at folk, der er anderledes, ikke bliver ansat. Kollegerne er med til at ansætte nye folk i grupperne. Hvis lederen ikke er med til samtalerne, kan det godt ende med, at der bliver ansat nogen mage til os selv, fordi ikke alle måske er lige opmærksomme på Novo Nordisks politikker, siger han. Han mener, at der nok skal mere styring til, hvis man vil ændre kulturen i selvstyrende grupper med medlemmer, der ikke ønsker forandringer. - Derfor er det godt, at Novo Nordisk tager initiativer for at skabe lige muligheder. Det er signaler fra topledelsen, der rykker. Krav til dansk og matematik Der stilles også krav til ens skolegang, hvis man vil ansættes hos Novo Nordisk. Alle ansøgere skal kunne dokumentere, at de behersker dansk og matematik på et niveau, der mindst svarer til et 8-tal på 9. klasse-niveau. Det hænger sammen med, at Novo Nordisk er en farmaceutisk virksomhed, som er underlagt skrappe krav fra bl.a. Arbejdspladsen bør afspejle samfundet med hensyn til køn, alder og etnisk tilhørsforhold, siger elektriker Stig Strøbæk. de amerikanske sundhedsmyndigheder. De kræver, at de ansatte kan læse og forstå instruktioner på dansk og forstå og skrive tal rigtigt, så man kan være sikker på, at de foreskrevne doseringer i lægemidlerne følges. - Novo Nordisk har ansat mange akademikere som kan engelsk, men ikke dansk. På timelønsområdet skal man ikke nødvendigvis kunne engelsk. Hvis man så heller ikke kan dansk, er det et problem. Derfor er det sværere at rekruttere folk af anden etnisk baggrund i produktionen end til de akademiske stillinger, siger Stig Strøbæk. - Det er klart, at kundskabskravene på timelønsområdet er vigtige, men det kan diskuteres, hvordan man vurderer folk. Karakterkravet sætter lidt en prop i, så mangfoldighedspolitikken måske ikke slår igennem. Vi diskuterer for øjeblikket, om man i stedet kunne lave en kundskabstest i tvivlstilfælde. - Vi håndværkere diskuterer også, om vi har elever nok, og om virksomheden kan være mere opsøgende på de tekniske skoler for også at få kvalificerede lærlinge af anden etnisk oprindelse ind, siger han. Mangfoldighed Det amerikanske ledelseskoncept diversity management er under navnet mangfoldighedsledelse ved at brede sig på danske arbejdspladser. Ifølge en undersøgelse lavet af Socialforskningsinstituttet indføres mangfoldighedsledelse først og fremmest, fordi virksomhederne er bekymrede for, om de kan tiltrække den nødvendige arbejdskraft. Forskerne bag undersøgelsen, Annette Kamp og Peter Hagedorn-Rasmussen, mener, at mangfoldighedsledelse ikke bare bør være en sag for virksomhedsledelserne, men også for tillidsrepræsentanter og fagforeninger. side 13 nr. 12 december CO-Magasinet 2003

14 Af Erik Sandager Tvangsarbejder for Højgaard & Schultz 10 millioner slavearbejdere Eneste overlevende danske tvangsarbejder for Højgaard & Schultz fortæller Omkring 10 millioner tvangsarbejdere sled og slæbte i nazitiden for tyske virksomheder. De boede som slaver i bevogtede baraklejre, fik alt for lidt at spise, var elendigt klædt, var udsat for vold, overgreb og chikanerier og fik stort set ingen lægebehandling. Millioner af dem døde eller blev skadet for resten af livet af den umenneskelige behandling. Dommerne ved Nürnberg-krigsforbryderprocessen betegnede Tysklands anvendelse af tvangsarbejderne under 2. Verdenskrig som en forbrydelse mod menneskeheden. Tusinder af store og små tyske virksomheder benyttede sig af slavearbejderne, der blev tvangsudskrevet fra de besatte lande eller koncentrationslejrene. I tysk landbrug udgjorde tvangsudskrevne kvinder især fra Polen og Sovjetunionen omkring halvdelen af den samlede arbejdskraft, i industrien var omkring 40 procent tvangsarbejdere. I rustningsindustrien var hver 3. tvangsarbejder, og i enkelte store virksomheder var procent af arbejdsstyrken tvangsudskrevne arbejdere. I sommeren 1944 var 7,5 millioner udlændinge fra 20 nationer beskæftiget i nazi-tyskland. Heraf var 5,5 millioner tvangsarbejdere og to millioner krigsfanger. Desuden var flere hundrede tusinder ikke-jødiske kz-fanger udskrevet til tvangsarbejde. 5 milliarder kr. til tvangsarbejdere Den statslige tyske stiftelse Erinnerung, Verantwortung und Zukunft indledte i slutningen af oktober i år udbetalingerne af 2. rate af erstatningerne til overlevende polske tvangsarbejdere. Ved første udbetaling i 2001 blev der udbetalt erstatninger til polske tvangsarbejdere. Det samlede beløb, der blev udbetalt, var godt 5 milliarder danske kroner. Det svarer til omkring 75 procent af det samlede beløb, polske tvangsarbejdere indtil nu er tilkendt i erstatning for de overgreb, de blev udsat for under 2. Verdenskrig. Kun én dansker er blandt de 69 overlevende tvangsarbejdere, der er blevet tilkendt en erstatning på kr., fordi han under Anden Verdenskrig var tvangsarbejder for det store danske entreprenørselskab Højgaard & Schultz. Højgaard Holding besluttede 6. juli 2001 at oprette en særlig fond på 3 millioner kroner, som blev stillet til rådighed for eventuelt overlevende tvangsarbejdere. Det skete, efter at historikeren Joachim Lund for tre år siden afslørede, at Højgaard & Schultz i lighed med F. L. Smidth og andre hæderkronede danske industriselskaber sandsynligvis havde benyttet internerede jøder som tvangsarbejdere. - Fondens grundkapital på 3 mio. kr. skal ubeskåret anvendes til udbetaling af godtgørelse til eventuelle overlevende tvangsarbejdere. Bliver hele beløbet ikke brugt, skal resten senest ved udgangen af 2010 udbetales til beslægtede humanitære formål. Knud Højgaards Fond vil herudover betale de løbende driftsomkostninger, som er forbundet med at finde de mennesker, der måtte være berettigede til erstatning, oplyste adm. direktør Gerhard Albrechtsen, da Fonden blev oprettet. Fondens bestyrelse blev ledet af tidligere højesteretspræsident Niels Pontoppidan, professor, dr. phil. Knud J. V. Jespersen og seniorkorrespondent, tidligere chefredaktør ved Politiken Herbert Pundik. Det er advokat Henrik Dahl fra advokatfirmaet Jonas Bruun, Bredgade, København, der har stået for det praktiske arbejde med at opspore tvangsarbejdere samt gennemgå og krydstjekke ansøgninger med ansøgninger til den store tyske stiftelse Verantwortung und Zukunft. Kun én dansker Ud af de 324 personer, der har ansøgt om erstatning fra fonden, har bestyrelsen besluttet, at 69 personer var berettigede til at få udbetalt en kompensation på hver kr., fordi det var godtgjort, at de havde været tvangsarbejdere for Højgaard & Schultz. Langt flertallet af dem, der nu får udbetalt godtgørelse, er tidligere polakker, der nu bor i USA og Israel. Derudover er der fire serbere og en enkelt dansker. Højgaard & Schultz drev under Anden Verdenskrig asfaltfabrikken Kemi ved Warszawa og var involveret i bygning af diger og veje ved den polske hovedstad. Desuden deltog virksomheden i bygningen af Prinz Eugen Brücke over Savafloden i Beograd i det tidligere Jugoslavien. Alle steder udskrev nazisterne tvangsarbejdere. CO-Magasinet har interviewet den enlige dansker, en knap 80-årig dansk statsborger (oprindelig polsk-jødisk), der var tvangsarbejder ved Højgaard & Schultz. Af hensyn til sin familie ønsker CO-Magasinet 2003 nr. 12 december side 14

15 han ikke sit navn offentliggjort. Han har søgt om erstatning for sin nu afdøde storesøsters tvangsarbejde under umenneskelige lidelser. Men han har fået afslag fra Højgaard & Schultz fond, fordi søsteren i lighed med langt de fleste tvangsarbejdere er død. Arkivfoto Ghettoen Før Tyskland angreb Polen og startede Anden Verdenskrig i 1939, forsøgte søsteren at krydse grænsen til Schweiz, hvor hun havde familie. Men hun blev afvist ved grænsen. Efter tilbagekomst til Warszawa blev hun indespærret i Warszawa-ghettoen. - Efter opstanden i Warszawa-ghettoen i april 1943 flygtede min søster og jeg sammen med andre jødiske fanger fra ghettoens område, fortæller han. Kort efter blev de fleste, og blandt dem min søster og jeg, anholdt af polsk og tysk politi og deporteret til en arbejdslejr i Pruszkow, hvor der var mange andre jøder. Vi blev udkommanderet som tvangsarbejdere ved Højgaard & Schultz asfaltfabrik Kemi ved jernbanestationen i Pruzzkow ved Warszawa. Asfaltfabrikken - At asfaltfabrikken i Pruszkow ved Warszawa tilhørte Danmark, fik man oplysning om fra de frivilligt ansatte på fabrikken samt fra arkivet, som blev smidt ud på en losseplads. Fangerne brugte papiret til at rulle cigaretter. På dette arkivpapir figurerer teksten i tre sprog: Selve skrivelsen var skrevet på tysk, brevhovedet var på dansk, hvor navnet Schultz & Højgaard figurerer samt ordet København. Men på stemplet oven på papiret var ordene indgået og besvaret skrevet med polske bogstaver, fortæller danskeren. Tvangsarbejdet Op mod 40 procent af arbejderne i den tyske industri under 2. Verdenskrig var slavearbejdere fra de besatte lande eller fra koncentrationslejre. Millioner af dem døde af de umenneskelige vilkår. Også danske firmaer i Tyskland anvendte slavearbejdere. - Min søster arbejdede i begyndelsen i et stort primitivt vaskeri, som var placeret i arbejdslejrens kælder. Temperaturen i vaskeriet om vinteren var ikke højere end 7-8 plusgrader. - Arbejdet blev udført uden specielt tøj og gummistøvler, til trods for at cementgulvet var dækket med iskoldt vand. - På et senere tidspunkt blev min søster flyttet for at arbejde på fabrikken i timer om vinteren. Uden handsker. Hun pakkede fabrikkens biprodukter som papklæbemasse, lak eller vindueskit i specielle kasser. Hun transporterede dem på en trillebør til fabrikkens varelager eller direkte til jernbanestationen i nærheden af asfaltfabrikken. - På et tidspunkt blev hun sammen med andre kvinder tvunget til at udføre vejreparationer og vejbelægning med udlægning af varmt asfaltmel. Luften på fabrikkens område var stærkt forurenet og fyldt med sod, kulstof og brint. Det var årsag til, at mange tvangsarbejdere fik kroniske hjerte- og lungesygdomme. Min søster døde syg og nedbrudt den 21. januar Trækdyr - Alle fanger og tvangsarbejdere blev betragtet som trækdyr uden rettigheder. Alle former for arbejde blev udført under bevogtning af soldater med maskinpistoler plus hundebevogtning. Under forsøg på at flygte blev fangerne skudt uden varsel. Nægtede en fange at arbejde, blev det betragtet som en sabotagehandling og straffet hårdt. En tvangsarbejder kunne vælge mellem arbejde i timer, hård straf eller sultedød. De to søskende var tvangsarbejdere for Højgaard & Schultz fra april 1943 til august Under de turbulente dage i Polen i 1944 blev de skilt fra hinanden. Hun endte i Sibirien, han kom til Danmark i Efter 48 år i uvis venten genså de to polsk-jødiske søskende hinanden. Han fandt sin søster gennem en annonce i et russisk dagblad i Hun kom på besøg i Danmark, men blev nægtet opholdstilladelse. For sent - Til min søster vil Højgaard & Schultz ikke udbetale en krone i godtgørelse, fordi hun døde kort før fonden blev oprettet, fortæller den knap 80-årige danske statsborger, der på vegne af sin søster har ansøgt fonden og skrevet breve til adm. direktør Gerhard Albrechtsen. De fleste tvangsarbejdere er afgået ved døden og ligger i graven som min søster. - Det er ærgerligt, at udbetalingen er kommet så sent. Mange er døde, mens resten af os er så gamle, at det er begrænset, hvilken glæde godtgørelsen kan medføre. Hvis jeg havde fået udbetalt erstatningen for 50 år siden, havde situationen været anderledes. Men nu er det næsten for sent. side 15 nr. 12 november CO-Magasinet 2003

16 Faglig orientering På disse sider bringes de seneste informationer om bl.a. CO-Meddelelser, nye pjecer og tryksager, kurser og konferencer, faglige voldgiftskendelser, OK-nyt m.v. Yderligere oplysninger fås på CO-industris hjemmeside Adgangen til faglige voldgiftskendelser, OK-delen med faglige afgørelser, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser, CO/DI-aftaler og A/S-Service under Medlemsservice på hjemmesiden kræver dog et særligt pasord. Du kan høre nærmere herom i CO-industri på tlf CO-Meddelelser De senest udsendte meddelelser til medlemsforbundene, anført i den rækkefølge, de er udsendt: 2003/142 Tivoli Friheden A/S, Skovbrynet 1, 8000 Århus, CVR nr /139 Industriens Branchearbejdsmiljøråds vejledning om Master Vejledning om lavspændings- og højspændingsmaster. 2003/137 Instruks om forhold ved julelukning 2003/136 TekSam Nyhedsbrev 4. årgang nr. 3, november /121 Pjece Det handler om trivsel ny udgave. 2003/135 Det sikre autoværksted Idé-katalog til anvendelse af autobranchens arbejdsmiljøværktøjer i undervisningen på de tekniske skoler. 2003/132 BST-konference for virksomhedernes medarbejderrepræsentanter. 2003/134 OK 2004 analyse/forhandlingsudvalg. 2003/133 Møde med arbejdsmarkedsråd Jørgen Hansen, Kgl. Danske Ambassade i Berlin. 2003/131 Kendelse i faglig voldgift CO-industri for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Specialarbejderforbundet i Danmark mod Dansk Industri for LSG Sky Chefs Danmark A/S. 2003/130 Organisationsaftale mellem Dansk Industri og CO-industri om medregning af bonushensættelser ved beregning af solvenskrav samt medlemmernes retsstilling i samme forbindelse. 2003/129 Tilkendegivelse i faglig voldgift COindustri for Specialarbejderforbundet i Danmark mod Dansk Industri for P. Nordsten A/S. Faglige voldgifter OK at fyre i to omgange Det er i orden, at en virksomhed fyrer medarbejdere over to omgange, når den ved første fyringsrunde ikke har nogen anledning til at forvente og tage højde for en yderligere produktionsnedgang før nye afskedigelser. Også selv om virksomheden dermed omgår reglerne om de særlige varslingsbestemmelser ved større fyringsrunder. Det fastslår højesteretsdommer Børge Dahl som opmand i en faglig voldgift rejst af CO-industri for KAD og SiD mod Dansk Industri for cateringvirksomheden LSG Sky Chefs Danmark A/S. Virksomheden leverer mad til flyselskaber. I oktober 2002 fyrede virksomheden 23 medarbejdere, hvoraf de 21 havde 0 dages opsigelsesvarsel og 2 havde 14 dage. Mindre end 30 dage senere fyrede virksomheden yderligere 60 medarbejdere. Denne gang efter reglerne OK-nyt Julelukninger På baggrund af, at nogle vikarbureauer i forbindelse med julen har udsendt breve til deres medarbejdere om ferielukning mellem jul og nytår, har CO-industri udsendt en meddelelse til medlemsforbundene om overenskomstens bestemmelser om vikarernes arbejde i forbindelse med jul og nytår. Specielt forholdene omkring den 24. december 2003 og den 2. januar Den 24. december er en overenskomstmæssig fridag (I-OK 18, stk. 1, og F-OK 11, stk. 5). Er vikaren tilknyttet en virksomhed, der er omfattet af industriens overenskomster, kan den 24. december derfor ikke betragtes som feriedag, men altså som en betalt fridag. Den 2. januar er ikke omfattet af begrebet julelukning. De særlige regler, der gælder om ferielukning i forbindelse med julen, fremgår af ferielovens 17 og gælder kun for perioden mellem jul og nytår. Vikarer, der ikke har optjent ferie nok, kan således ikke tvinges til at holde ferie den 2. januar uden løn. (I-OK 39, stk. 6). CO-industri gør opmærksom på, at hvis medlemsforbundene oplever, at et vikarbureau søger at indføre regler i strid med overenskomstens bestemmelser, bør en sag herom straks indbringes for Arbejdsretten. Generelt i forhold til vikarbureauer bemærkes det, at såfremt vikarer afskediges lige inden en helligdag og straks efter helligdagen genansættes til at udføre samme arbejde i samme afdeling på samme virksomhed for at undgå at betale for helligdagen og en eventuel efterfølgende indeklemt helligdag, er der tale om omgåelse af overenskomstens bestemmelser. om varsling af afskedigelser af større omfang. CO-industris påstand under sagen var, at virksomheden skal anerkende, at de første 23 fyrede har ret til en godtgørelse svarende til 30 dages løn efter overenskomstens bestemmelser om varsling i forbindelse med afskedigelser af større omfang (I-OK bilag 6 - red.). Virksomheden mente, at den har fulgt reglerne om forhandlings- og varslingspligt og at disse regler ikke var gældende i oktober 2002, fordi der ikke på det tidspunkt inden for en 30 dages periode påtænktes afskedigelser over det kritiske tal. Virksomheden mente således ikke, at det i oktober 2002 var til at forudse, at passagerantallet i november udviklede sig så katastrofalt, som tilfældet blev. I sin afgørelse siger opmanden, at LSG ved de sæsonbestemte afskedigelser i oktober 2002 ikke havde nogen anledning til at forvente og tage højde for den yderligere produktionsnedgang, som udløste afskedigelserne i november. Derfor frifindes Dansk Industri for LSG Sky Chefs Danmark A/S. CO-Magasinet 2003 nr. 12 december side 16

17 Faglig orientering Pjecer og tryksager Vejledning om master Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udsendt en ny vejledning om lav- og højspændingsmaster. Den angiver det niveau og den praksis, som parterne ønsker skal være til stede ved arbejde på forsyningsmaster til elektricitet. Vejledningen erstatter en tidligere BSR-vejledning om lavspændingsmaster og en BSR-vejledning om højspændingsmaster. Det handler om trivsel CO-industris og Dansk Industris TekSam-udvalg har udsendt en ny udgave af pjecen Det handler om trivsel. Den handler først og fremmest om det psykiske arbejdsmiljø, og målet er at inspirere samarbejdsudvalg (SU) til at arbejde med udviklingen af det psykiske arbejdsmiljø. På virksomheder, der ikke har samarbejdsudvalg, er det sikkerhedsorganisationens opgave at udvikle det psykiske arbejdsmiljø. TekSam Nyhedsbrev nr. 3 TekSam har udsendt nyhedsbrev nr til industriens virksomheder med samarbejdsudvalg. Nyhedsbrevet beskæftiger sig denne gang først og fremmest med TekSamårsdagen. Den havde i år fornyelse og forandring som et gennemgående tema, der blev behandlet på otte mindre temamøder. I alt samlede årsdagen 500 deltagere fra 120 virksomheder. Præsentationsmaterialet fra årsdagen kan ses på TekSams hjemmeside under overskriften årsdag. NB: Alle pjecer og tryksager m.v. kan bestilles i CO-industris pjeceafdeling tlf el. på fax , att.: Jørgen Nielsen. Ved bestilling skal pjecenummer opgives. De kan desuden bestilles direkte via COindustris hjemmeside under menupunktet CO-industri/Pjecer og tryksager. Her kan en del af pjecerne også ses som pdffiler. Vejledninger og pjecer m.v. fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan desuden ses og downloades på I-BARs hjemmeside på Møder og konferencer Temadag om mobning Hvad er mobning? Er der mobning på din arbejdsplads? Ved du, hvordan du skal tage hånd om problemerne med mobning? For at give svar på disse spørgsmål og mange flere inviterer TekSam til temadag om mobning den 14. januar i Horsens og den 15. januar i Køge. Programmet er det samme begge steder. Temadagen giver deltagerne mere indgående viden om mobning, indsigt i metoder og redskaber til at håndtere mobning og mulighed for at høre om andre virksomheders erfaringer med at håndtere mobning. Desuden er der lejlighed til at arbejde med cases og mulighed for at drøfte, hvordan SU konkret kan bidrage til at sætte mobning på dagsordenen. Undersøgelser viser i øvrigt, at såvel ledere som medarbejdere kan blive udsat for mobning. Men det hører ikke hjemme på en arbejdsplads, og derfor må SU gennem personalepolitiske tiltag forebygge og modvirke eventuel mobning. Du kan se mere om temadagene om mobning på BST-konference CO-industri holder konference for de BST-bestyrelsesmedlemmer, der er valgt af de tilsluttede virksomheders medarbejdere. Konferencen er alene for de valgte medarbejdere, som kommer fra forbund, som er tilsluttet CO-industri. Konferencen finder sted onsdag den 11. februar 2004 kl på Odense Congress Center, Ørbækvej 350, Odense SØ. Konferencen tager udgangspunkt i de forandringer, som beskæftigelsesministeren påtænker med BST-systemet. Der bliver indlæg fra repræsentanter fra CO-industri, BST og Arbejdstilsynet. Konferenceomkostningerne dækkes af CO-industri, mens eventuelle løntab og transportudgifter skal dækkes af afdeling eller forbund. Tilmelding til BST-konferencen skal ske senest 30. januar Tilmeldingsblanket Ja, jeg ønsker at deltage i CO-industris BST-konference for virksomhedernes medarbejderrepræsentanter, som finder sted onsdag den 11. februar 2004, kl på Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ Navn: Virksomhed: Forbund: Tilmeldingen skal være CO-industri i hænde senest den 30. januar Tilmelding kan foregå enten ved at udfylde og returnere denne blanket til CO-industri, Vester Søgade 12, 2., 1790 København V, på fax til tlf og endelig via mail til side 17 nr. 12 december CO-Magasinet 2003

18 International fagbevægelse Protester mod lovindgreb Omkring tyske metalarbejdere deltog 1. december i en demonstration foran folkevognsfabrikkerne i Wolfsburg i Tyskland i protest mod planer fra de borgerlige partier CDU/CSU og FDP om at ændre retten til lønforhandlinger. Repræsentanter for arbejderne på folkevognsfabrikkerne mener, at retten til lønforhandlinger intet vil være værd, hvis de borgerlige oppositionspartier kommer igennem med deres forslag. Demonstranterne krævede samtidig, at politikerne i delstatsparlamentet og i Forbundsdagen i Berlin stopper lovindgrebet fra de borgerlige partier. Arkivfoto Demonstranter foran folkevognsfabrikkerne i Wolfsburg i protest mod de borgerlige partiers planer om at begrænse forhandlingsretten for tyske arbejdere. Jürgen Peters valgt som ny formand for IMF. Ny tysk formand for IMF Centralkomiteen i IMF har på sit møde i Cape Town i Sydafrika for nylig valgt formanden for de tyske metalarbejdere, Jürgen Peters, til ny IMFformand. Han vandt ved en kampafstemning over Derek Simpson, der er generalsekretær for det britiske fagforbund Amicus AEEU. Peters, der er formand for de 2,7 millioner medlemmer i tyske IG Metall, efterfølger også i IMF Klaus Zwickel, der har været formand for IMF i de seneste 10 år. Jürgen Peters, der er 59 år, har været vicepræsident i IG Metall siden 1998 og blev valgt til formand i august i år. Rammeaftale med SKF-koncernen Den internationale metalarbejderføderation IMF har indgået en rammeaftale med den svensk-ejede SKF-koncern. Den omfatter ansatte på 80 virksomheder i 22 lande. Aftalen er underskrevet af ledelsen for SKF og formanden for SKF s europæiske arbejderråd (ESU), der også repræsenterer IMF. Det er den sjette aftale af den karakter, som IMF har indgået med multinationale koncerner. SKF fremstiller hovedsageligt pakninger og lejer til maskinindustrien. Med aftalen vedkender virksomheden sig sit sociale ansvar og forpligter sig til at overholde de ansattes rettigheder, deres ret til at etablere og være medlemmer af faglige organisationer og deres ret til kollektive forhandlinger. Aftalen fastslår desuden, at alle ansatte skal behandles lige, retfærdigt og med respekt med hensyn til race, køn, alder, national oprindelse, kaste, religion, seksuel orientering og med hensyn til medlemskab af faglige eller politiske organisationer. Den første rammeaftale mellem IMF i metalindustrien blev indgået i december 2001 med den italienske hvidevarekoncern Merloni Elttrodomestici. Siden har IMF indgået tilsvarende aftale med VW, DaimlerChrysler, Leoni, GEA og nu SKF. Mundkurv på journalister Den internationale journalistsammenslutning, IFJ, har anklaget myndighederne i Tunesien for at misbruge loven til at tvinge kritikere til tavshed. Det sker efter at en domstol i hovedstaden Tunis har idømt journalisten og menneskerettighedsforkæmperen Neziha Rejiba en straf på otte måneders betinget fængsel og en bøde på omkring kroner. Ifølge Rejibas advokat betyder dommen samtidig, at hun kan blive anholdt og fængslet for selv ubetydelige lovovertrædelser. - At anklage en journalist for at være kriminel på grund af en absurd og ubetydelig teknisk fejl i forbindelse med en valutaveksling er uacceptabelt, siger Aidan White, der er generalsekretær for IFJ. Det er et utilsløret forsøg på at lukke munden på en kendt borgerrettighedsforsvarer i Tunesien og et forsøg på at kvæle en politisk modstander, siger han. Kræver stop for overgreb i Colombia En international delegation af faglige ledere har på et møde med Colombias vicepræsident Francisco Santos i Bruxelles krævet, at landets regering for alvor gør noget ved de mange mord på faglige ledere i Colombia og de mange voldelige overgreb på fagforeningsmedlemmer. Ifølge ICFTU, Frie Faglige Internationale, er der alene i år dokumentation for mere end 69 drab på faglige ledere, ligesom hundreder af fagforeningsmedlemmer har været udsat for voldelige overgreb, dødstrusler, fyringer, tvangsforflyttelser og kidnapninger. Colombia har i årevis haft verdensrekord i vold og undertrykkelse af faglige rettigheder. Det er på tide, at regeringen nu tager konkrete skridt til at stoppe undertrykkelsen, sagde ICFTU s assisterende generalsekretær Jose Olivio Oliveira, da han mødtes med vicepræsidenten sammen med repræsentanter for to belgiske ICFTU-repræsentanter, repræsentanter for den europæiske faglige sammenslutning ETUC og fagforeningsledere fra en række andre organisationer. Du kan se mere på IMFs eksekutivkomitémøde i Sydafrika Nye medlemmer i IMF Den internationale føderation af metalarbejdere, IMF, har fået fem nye medlemsorganisatio- ner fra Rusland, Zambia, Mexico, Palæstina og Den kirgisiske Republik med i alt en halv million medlemmer. IMF s eksekutivkomité vedtog enstemmigt på et møde i Cape Town i Sydafrika tidligere i denne måned at optage de nye medlemsorganisationer. De nye medlemsorganisationer er: Bil- og landsbrugsmaskinindustriens fagforbund i Kirgisien med medlemmer, metal- og sølvarbejdernes forbund i Mexico med medlemmer, de russiske radio- og elektronikindustriarbejderes fagforbund med medlemmer, bygnings-, maskin- og fabriksarbejdernes fagforbund i Zambia samt det palæstinensiske forbund for mekanikere og elektricitetsarbejdere med medlemmer. Optagelsen af det palæstinensiske fagforbund er en historisk begivenhed for IMF, som CO-Magasinet 2003 nr. 12 december side 18

19 KLIP FRA FAGBLADENE håber, at medlemskabet vil være en begyndelse til øgede forbindelser mellem de palæstinensiske metalarbejdere og deres naboer i Israel. IMF s generalsekretær Marcello Malentacchi siger, at IMF vil undersøge alle muligheder for at få fagforbundene i både Israel og Palæstina til at genoptage deres dialog og begynde at samarbejde. Udbredt børnearbejde i Chile Chile har i de seneste år opnået økonomisk fremgang, men der er fortsat brug for reformer, når det gælder arbejdernes rettigheder, mener Frie Faglige Internationale ICFTU. Det fremgår af en ny rapport om Chile, der kommer samtidig med verdenshandelsorganisationen WTO s opgørelse over Chiles handelspolitik. ICFTU-rapporten understreger, at arbejderne formelt har ret til at organisere sig, men at fagforeningsmedlemmer ofte er udsat for trusler og ulovlige fyringer. Retten til kollektive forhandlinger er kun sikret på virksomhedsplan, og strejkeretten bliver ofte undertrykt. Og strejkende arbejdere er utilstrækkeligt beskyttet og risikerer ofte at blive fyret eller forflyttet. Kvinder er udsat for omfattende diskrimination på arbejdsmarkedet. Ifølge rapporten modtager kvinderne mindre i løn end deres mandlige kolleger. I mineindustrien er kvindernes løn 60 procent lavere end mændenes og i industrien 71,3 pct. lavere. Desuden har liberaliseringer og dereguleringer ført til øget arbejdsløshed og forværret de sociale og økonomiske forhold især for kvinder. Rapporten siger videre, at børnearbejde er udbredt i Chile. Det antages, at børn mellem 6 og 11 år arbejder og at børn mellem 12 og 14 år arbejder. De fleste børn arbejder i den uformelle sektor ved landbrug og fiskeri, mens andre arbejder i forretninger og restauranter. Dertil kommer, at der ifølge rapporten er omkring børn, der er prostituerede. OECD har tidligere opfordret Chile til at forbedre uddannelsen og indkomstfordelingen. ICFTU opfordrer regeringen til at bringe arbejdsmarkedslovgivningen i overensstemmelse med ILO s konventioner for effektivt at sikre arbejdernes ret til at danne fagforeninger, til kollektive forhandlinger om løn og arbejdsvilkår og strejkeret og til at forbedre kvindernes rettigheder og afskaffe børnearbejde. Hele rapporten kan ses på Skuffet over ledelsens slingrekurs»det er skuffende, især fordi vi fik at vide, at virksomheden havde pengene, og at lånet på 93,5 millioner kroner ikke var noget problem. Betalingsstandsningen på Junckers i Køge kom bag på medarbejdere og tillidsrepræsentanterne. Jeg er skuffet over ledelsens slingrekurs, og at vi kun har været indkaldt til to møder i de seneste 14 dage. Det første møde brugte ledelsen til at berolige. Både tillidsrepræsentanter og medarbejdere fik at vide, at de kunne tage den med ro. Vi fik at vide, at Junckers havde pengene, men i går fik vi at vide, at det er i form af pant i virksomheden.«tillidsrepræsentant Bjarne Ballin, Junckers i Køge, i Fagbladet TIB (Forbundet Træ-Industri-Byg) om betalingsstandsningen på Køge-virksomheden, der senere førte til fyring af 160 af 1000 medarbejdere. Får ikke resultaterne foræret»vestas har store ambitioner om et sikkert og godt arbejdsmiljø, så virksomheden forstår tilsyneladende også værdien af at kunne forhandle med repræsentanter, som formelt repræsenterer store medarbejdergrupper. Jeg går efter at bygge et godt og solidt fundament, og mit bedste våben er min stædighed. Vi får ikke resultaterne foræret af ledelsen, og sådan forventer ingen, at det skal være. Ledelsen er dygtig og hård ved forhandlingsbordet, men ikke urimelig.«hk-tillidsrepræsentant Vivi B. Christensen, Vestas, Lem ved Ringkøbing, i HK privat (HK). Hun fik i oktober LO s pris på kr. for sin særlige indsats som tillidsrepræsentant for alle HK ere i Vestas Wind System A/S i skatteklemme»skattevæsenet er ligeglade med, hvem der har lavet fejl. De skal bare have deres penge hjem, når reglen er overtrådt og de kan kun hentes hos medarbejderen. Derfor vil vi have politikerne til at præcisere, hvordan man vil forhindre, at vore medlemmer får en økonomisk øretæve, når arbejdsgiveren har rod i papirerne. Det kan blive nødvendigt at få arbejdsgiverens dokumentationspligt fastslået i fremtidige overenskomster. Jeg håber, at DI vil gøre fælles sag med os over for politikerne, så man undgår disse uretfærdigheder. Medlemmerne kan jo meget hurtigt miste lysten til mobilitet, hvis det skal koste penge at køre mellem forskellige arbejdssteder.«leder af Metals forhandlingsafdeling Keld Bækkelund Hansen i Metal (Dansk Metal) om de medlemmer, der risikerer et skattesmæk, hvis arbejdsgiveren ikke har tilstrækkelig dokumentation og kontrol med udbetaling af skattefri godtgørelser. Bed om lønforhandling»det er hverken frækt, uartigt eller forbudt at ønske sig mere i løn og bede om en lønforhandling med din arbejdsgiver. Det er en ret, du har. Mange medlemmer er nervøse for at rejse spørgsmålet om at få mere i løn, og mange frygter, at arbejdsgiveren vil hævne sig. Men der er ingen grund til bekymring. Ingen er blevet fyret af den grund eller sat ned i løn. Arbejdsgiveren har pligt til at få gang i lønforhandlinger, og hvis han undlader, skal du selv bede om en forhandling. Sker der ingenting, så gå til din tillidsmand eller afdeling, som så vil sørge for, at der kommer skred i tingene.«næstformand i RBF John Frederiksen i well done (RestaurationsBranchens Forbund) om brug af løfteparagraffen i overenskomsten. Behov for skrappere lovgivning»det er grotesk, at en offentlig arbejdsgiver som Fyns Amt bevidst kan vælge at ignorere henvendelser fra Arbejdstilsyn, sikkerhedsorganisation og ergoterapien på Nyborg Sygehus, uden at det får erstatningsmæssige konsekvenser for amtet. Havde amtet taget henvendelserne alvorligt, kunne man jo have forhindret de skader, som assistenterne fortsat lider under. Dommen viser, at der er behov for en skrappere lovgivning.«forbundssekretær Ulla Sørensen i Kvindernes Fagblad (KAD) om højesteretsdommen, der frikender Fyns Amt for ansvar og erstatning for de skader, som 60 rengøringsassistenter fik, da amtet tog en ny rengøringsvogn i brug - den såkaldte stridsvogn. Ind i faget med begge ben» Jeg er gået ind i faget med begge ben. Byggepladser kan da godt være hårdt arbejde, og sproget kan være hårdt. Men jeg synes ikke, jeg har fået særbehandling, og jeg har ikke haft brug for hjælp med tunge ting. Jeg kan godt lide, at arbejdet kan være både fysisk og psykisk hårdt. Man skal give den lidt gas. Men jeg har da sommetider syntes, det var lidt svært at blive accepteret som den, jeg er og for det jeg kan.«elektriker Susanne Korsfelt i Elektrikeren (Dansk El- Forbund). Hun har fået kroner i erstatning i Afskedigelsesnævnet, da hun blev fyret fra sit job som elektriker efter graviditetsbetinget sygdom, fødsel og barsel. side 19 nr. 12 december CO-Magasinet 2003

20 Valgt på arbejdspladsen Lene fik sat skub i det faglige arbejde Af Erik Sandager Foto Jens Bach Lene Quist Berggreen - skub i det faglige arbejde for teknikerne. På kun et år er det lykkedes at oprette en fællesklub for teknikere ved Vestas og få valgt en fællestillidsrepræsentant og 3 tillidsrepræsentanter Takket være en kvik og initiativrig nordjysk tilflytter, Lene Quist Berggreen, er det på rekordtid lykkedes at få sat skub i det faglige arbejde for teknikerne ved Vestas Wind Systems A/S i Danmark. For 3 år siden traf daværende tillidsrepræsentant på Nordjyllandsværket Lene sin kæreste Martin på et kursus for tillidsrepræsentanter på Roskilde Højskole. Det nye faglige makkerpar besluttede senere, at de ville flytte sammen, og indgik derfor en overenskomst om, at han skulle søge arbejde i Nordjylland og hun skulle søge arbejde i Vestjylland. Før aftalen blev indgået, havde Lene ikke taget højde for, at der ikke er så mange ledige job for teknikere i Nordjylland som i Vestjylland. Det lykkedes derfor aldrig for Lenes kæreste at finde arbejde i Nordjylland, mens Lene derimod blev kaldt til 3 jobsamtaler i Vestjylland og faktisk blev tilbudt ansættelse i de 2 tilfælde. Uden indflydelse Da Lene den 25. juni 2001 startede i sit nye job på Styringsfabrikken eller Control Factory hos Vestas Wind Systems i Lem, undrede hun sig over, at teknikerne hverken havde en fælles klub eller tillidsfolk til at varetage deres interesser. Og aldrig havde haft det. Men på kun et år fra oktober 2002 til oktober 2003 er det via flittig rejse- og mødeaktivitet, som Lene har deltaget aktivt i, lykkedes at få valgt tillidsrepræsentanter i Varde og Århus samt at få oprettet en fællesklub. Det nye faglige engagement blandt kollegerne, med nyvalg af tillidsrepræsentanter og oprettelse af en fællesklub, er Lene faktisk stolt af. Teknikerne mangler dog stadig at få valgt tillidsrepræsentanter i flere afdelinger blandt andet i Ringkøbing, Videbæk og Viborg. - Firmaet har været meget positivt indstillet over for, at vi fik valgt tillidsfolk, fortæller hun, hvilket også har betydet et godt samarbejde med HR-afdelingen i Ringkøbing. Lene oplyser, at Teknisk Landsforbund har 120 medlemmer ansat ved Vestas. Teknikerne er fortrinsvis beskæftiget i udvikling, teknisk support, planlægning og i indkøbsafdelinger. Med undtagelse af ingeniørerne, der endnu ikke har fået valgt tillidsfolk, er alle faggrupper ved Vestas også HK og Teknisk Landsforbund efterhånden ved at have valgt tillidsrepræsentanter. Ønsker lokalaftale I modsætning til de timelønnede på Vestas, der i løbet af de seneste år har opnået en række goder og fået etableret gode lokalaftaler, har teknikerne og i øvrigt også funktionærerne ingen lokalaftale. - Det forventer vi, at vi skal drøfte med medlemmerne og HR-afdelingen i den kommende tid. En lokalaftale kunne omfatte rejsepolitik for teknikere og HK ere. Mine kolleger i Danmark kan blive sendt til Australien, Skotland, Tyskland, Italien, USA og andre lande i kortere eller længere perioder for at hjælpe til med oplæring og uddannelse af lokale medarbejdere, fortæller Lene. De timelønnede har rigtig gode aftaler på dette område. Klubben er i gang med at udarbejde en lønstatistik for at få klarlagt lønniveau i forhold til jobfunktion. Godt samarbejde Vestas er verdens største vindmøllefabrik med flere tusinde ansatte, og der er mange tillidsrepræsentanter. Der er derfor oprettet et hovedsamarbejdsudvalg, hvor medarbejderne er repræsenteret af såkaldt koordinerende tillidsrepræsentanter. Teknikernes fællestillidsrepræsentant vil gerne være med ved bordet, hvor beslutningerne tages, men foreløbig må hun i lighed med en række andre tillidsrepræsentanter deltage i formøder med de koordinerende tillidsrepræsentanter før hovedsamarbejdsudvalgsmøder. Lene Quist Berggreen synes, hun har et godt samarbejde med fællestillidsrepræsentanten Kim Hvid Thomsen og HK s tillidsrepræsentant Vivi Behmer Christensen samt med den koordinerende tillidsrepræsentant på Styringsfabrikken, Børge Conradsen fra Dansk El-Forbund. Teknisk Landsforbunds Herning-afdeling støtter Lene med faglig ekspertise. Orientering pr. mail - I klubben arbejder vi på at blive mere synlige og bedre til at gøre opmærksom på os selv. Vi har planer om at informere CO-Magasinet 2003 nr. 12 december side 20

Kartellet. for industriansatte

Kartellet. for industriansatte Kartellet for industriansatte 1 Kartellet udgives af CO-industri Vester Søgade 12, 2 1790 København V Telefon 3363 8000 Fax: 3363 8099 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk September 2013 Redaktør:

Læs mere

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet Nyvalgt bestyrelsesmedlem i gang med bestyrelsesarbejdet Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Nyvalgt bestyrelsesmedlem - i gang med bestyrelsesarbejdet Denne pjece giver nogle råd til medarbejdervalgte

Læs mere

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010 Industriens Overenskomster 2010 Urafstemning Information om aftalen OK 2010 1 Kære medlem Danmark har i mere end et år befundet sig i en periode med en dramatisk økonomisk nedtur og stærkt stigende ledighed.

Læs mere

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1 OK2014 Urafstemning information om aftalen 1 Kære kollega Vi har nu indgået en aftale med arbejdsgiverne om forbedringer af industriens overenskomster. I forhandlingerne har vi især lagt vægt på at få

Læs mere

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk.

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk. Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2013.0026 Dansk El Forbund (advokat Jeppe Wahl Brink) mod Tekniq for Insta A/S, Næstved (konsulent Jesper Elan Ahrenst) Uoverensstemmelsen angår, om virksomheden

Læs mere

Protokollat med tilkendegivelse

Protokollat med tilkendegivelse Protokollat med tilkendegivelse meddelt tirsdag den 29. april 2014 i faglig voldgiftssag 2014.0022 Blik- og Rørarbejderforbundet (advokat Kim Bøg Brandt) mod Tekniq for VVS og Varmeteknik A/S (konsulent

Læs mere

Protokollat med tilkendegivelse af 17. marts 2010 i faglig voldgift FV2010.0046: Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (advokat Ulrik Mayland)

Protokollat med tilkendegivelse af 17. marts 2010 i faglig voldgift FV2010.0046: Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (advokat Ulrik Mayland) Protokollat med tilkendegivelse af 17. marts 2010 i faglig voldgift FV2010.0046: Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (advokat Ulrik Mayland) mod Dansk Byggeri for W. Lynggaard Petersen A/S (afdelingschef

Læs mere

OPMANDSKENDELSE. faglig voldgift (2011.0101) Dansk Metal. (advokat Stefan Agger) mod. for. Arriva Skandinavien A/S. (advokat Jacob Gården Larsen)

OPMANDSKENDELSE. faglig voldgift (2011.0101) Dansk Metal. (advokat Stefan Agger) mod. for. Arriva Skandinavien A/S. (advokat Jacob Gården Larsen) OPMANDSKENDELSE i faglig voldgift (2011.0101) Dansk Metal (advokat Stefan Agger) mod DI for Arriva Skandinavien A/S (advokat Jacob Gården Larsen) Afsagt den 8. december 2011 Tvisten Sagen angår, om Arriva

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Protokollat med tilkendegivelse af 1. juli 2009 i faglig voldgift FV2009.0051: CO-industri for 3F (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod

Protokollat med tilkendegivelse af 1. juli 2009 i faglig voldgift FV2009.0051: CO-industri for 3F (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod Protokollat med tilkendegivelse af 1. juli 2009 i faglig voldgift FV2009.0051: CO-industri for 3F (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod DI for P. Taabbel & Co. Hanstholm A/S (advokat Lars Bruhn)

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2013.0008)

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2013.0008) Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2013.0008) 3F Privat Service, Hotel og Restauration (Advokat Pernille Leidersdorff-Ernst) mod Nordisk Film Biografer A/S (Advokat Mette Klingsten) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Danmark skal inden 1. maj 2006 meddele Kommissionen, om Danmark fortsat vil gøre brug af en overgangsordning.

Danmark skal inden 1. maj 2006 meddele Kommissionen, om Danmark fortsat vil gøre brug af en overgangsordning. 5. april 2006 Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om revision af aftalen om EU-udvidelsen og det danske arbejdsmarked 1. Baggrund Den

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0096):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0096): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0096): HK/Privat (advokat Martin Juul Christensen) mod Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening (advokat Morten Ulrich) Voldgiftsretten Voldgiftsretten er nedsat

Læs mere

Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151:

Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151: Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151: CO-industri for HK/Privat og Teknisk Landsforbund for et antal medlemmer af disse forbund (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst 1 v/di

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012 Sag 223/2010 (2. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Dansk Erhverv som mandatar for B (advokat Peter Vibe) I tidligere instans

Læs mere

Sagen blev mundtligt forhandlet den 3. april 2013 med undertegnede fhv. højesteretsdommer Poul Sørensen som opmand.

Sagen blev mundtligt forhandlet den 3. april 2013 med undertegnede fhv. højesteretsdommer Poul Sørensen som opmand. Kendelse i faglig voldgiftssag FV2013.0033, afsagt den 12. april 2013 Fagligt Fælles Forbund (forhandlingssekretær Jacob Scavenius) mod Dansk Byggeri for HEFA Wallsystems Denmark A/S (konsulent Erling

Læs mere

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 1. april 2014. faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri. for. (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 1. april 2014. faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri. for. (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 1. april 2014 i faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri for A (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst I for Nordisk Wavin A/S (advokat Morten

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Fertilitetsbehandling beskytter ikke som graviditet. DI mener. Medarbejderen var ikke i hormonbehandling. Beskyttede medarbejdere

Fertilitetsbehandling beskytter ikke som graviditet. DI mener. Medarbejderen var ikke i hormonbehandling. Beskyttede medarbejdere 43 beskyttede medarbejdere opsagt Oprettet: 02-09-2010 Opdateret: 03-09-2010 Det var sagligt, da en virksomhed opsagde 43 tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Læs mere

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 Del: 11 år efter EU's udvidelse mod øst er fagbevægelsen og de polske arbejdere så

Læs mere

Modregnede 500.000 kr. i medarbejdernes løn

Modregnede 500.000 kr. i medarbejdernes løn Modregnede 500.000 kr. i medarbejdernes løn 600 medarbejdere fik ved en fejl dobbelt betaling for overarbejde i seks måneder. Arbejdsretten afgjorde, at virksomheden kunne modregne i medarbejdernes løn,

Læs mere

Kendelse. faglig voldgiftssag 2010.180. Fagligt Fælles Forbund. (advokat Ane Lorentzen, LO) mod GLS-A. for. Gartneriet Linnemann ApS

Kendelse. faglig voldgiftssag 2010.180. Fagligt Fælles Forbund. (advokat Ane Lorentzen, LO) mod GLS-A. for. Gartneriet Linnemann ApS Kendelse i faglig voldgiftssag 2010.180 Fagligt Fælles Forbund (advokat Ane Lorentzen, LO) mod GLS-A for Gartneriet Linnemann ApS (advokat Charlotte Strøm Petersen, GLS-A) Tvisten Tvisten vedrører spørgsmålet

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg.

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg. Information om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Hvem kan vælges til bestyrelse, og hvad er formålet med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer? Hvad går arbejdet som bestyrelsesmedlem ud på? Hvad

Læs mere

De sociale tiltag i Københavns Kommune

De sociale tiltag i Københavns Kommune De sociale tiltag i Københavns Kommune Sociale kriterier og arbejdsløshed Lidt om Københavns Kommune 549.050 indbyggere opr. 1. januar 2012 Årligt indkøb på ca. 9 mia. kr. af vare- og tjenesteydelser København

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Klager har påstået frifindelse for indklagedes selvstændige påstand.

Klager har påstået frifindelse for indklagedes selvstændige påstand. Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2014.0062 Malerforbundet i Danmark (advokat Nicolai Westergaard) mod Danske Malermestre (afdelingschef Heinrich Søndengaard Nielsen) Uoverensstemmelsen angår, om

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014 Sag 311/2012 (1. afdeling) FOA Fag og Arbejde som mandatar for A (advokat Jacob Sand) mod Y Kommune (advokat Yvonne Frederiksen) I tidligere instans er

Læs mere

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0047) CO-industri for 3F-Industrigruppen Dansk Metal og Dansk El-Forbund.

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0047) CO-industri for 3F-Industrigruppen Dansk Metal og Dansk El-Forbund. PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0047) CO-industri for 3F-Industrigruppen Dansk Metal og Dansk El-Forbund mod DI Overenskomst I v/di for Beauvais Foods A/S Tvisten Tvisten angår

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund (advokat Henrik Karl Nielsen) mod Fagligt Fælles Forbund (advokat Nicolai Westergaard) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2014.0047)

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2014.0047) Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2014.0047) 3F Aalborg for murersvend A (gruppeformand Reidar Kogstad) mod Dansk Byggeri for NCC Construction Danmark A/S (afdelingschef Thorsten Wilstrup) Voldgiftsretten

Læs mere

Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2008.175 FTF. for. BUPL Forbundet for pædagoger og klubfolk. (advokat Hans Juhler) mod

Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2008.175 FTF. for. BUPL Forbundet for pædagoger og klubfolk. (advokat Hans Juhler) mod Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2008.175 FTF for BUPL Forbundet for pædagoger og klubfolk (advokat Hans Juhler) mod Kommunernes Landsforening for Århus Kommune (advokat Jørgen Vinding) Uoverensstemmelsen

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 27. maj 2014. faglig voldgiftssag (FV2013-0148): Fagligt fælles forbund, Transportgruppen

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 27. maj 2014. faglig voldgiftssag (FV2013-0148): Fagligt fælles forbund, Transportgruppen PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 27. maj 2014 i faglig voldgiftssag (FV2013-0148): Fagligt fælles forbund, Transportgruppen (advokat Evelyn Jørgensen) mod Dansk Erhverv Arbejdsgiver for Dansk Supermarked

Læs mere

T I L K E N D E L S E G I VE L S E

T I L K E N D E L S E G I VE L S E T I L K E N D E L S E G I VE L S E af 16. oktober 2009 i faglig voldgiftssag: FV 2009.67 CO-industri for 3F Fagligt Fælles Forbund for Kaj Rasmussen (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

A/S NYT. Læs i dette nummer: - Internet-generalforsamlinger - Medarbejderrepræsentanternes indflydelse - Konference. Nr.

A/S NYT. Læs i dette nummer: - Internet-generalforsamlinger - Medarbejderrepræsentanternes indflydelse - Konference. Nr. Nr. 1 - august 2004 A/S NYT Læs i dette nummer: - Internet-generalforsamlinger - Medarbejderrepræsentanternes indflydelse - Konference Leder I oktober holdes CO-industris A/S-konferencer, hvor medarbejdervalgte,

Læs mere

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Danske Mediers Arbejdsgiverforening, DMA for Post & Medier ApS (advokat Katja Holbech Mårtensen)

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Referat for generalforsamling 23 Januar 2008 Chaufførernes Faglige Klub, Ordinær Generalforsamling.

Referat for generalforsamling 23 Januar 2008 Chaufførernes Faglige Klub, Ordinær Generalforsamling. Referat for generalforsamling 23 Januar 2008 Chaufførernes Faglige Klub, Ordinær Generalforsamling. Der afholdes ordinær generalforsamling tirsdag den 23.januar 2008. kl. 19.30 i 3F s bygning Søndergade

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Hovedforhandlingsområder og -forhandlere i den private sektor 2014

Hovedforhandlingsområder og -forhandlere i den private sektor 2014 Hovedforhandlingsområder og -forhandlere i den private sektor 2014 FAKTA Overenskomstforhandlingerne på LO/DA-området i starten af 2014 omfatter ca. 589.000 lønmodtagere, der skal have fornyet de eksisterende

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft GODE RÅD OM Udenlandsk arbejdskraft 2008 GODE RÅD OM UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse 3 Betingelser

Læs mere

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Nr. 4 15. december 2014 Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Gå ikke med til proforma opsigelse AutoBranchens ArbejdsgiverForening anbefaler, at medlemmerne ikke går med til proforma opsigelse af

Læs mere

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 24. maj 2011 i faglig voldgift: PROFOT mod CSC Danmark A/S

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 24. maj 2011 i faglig voldgift: PROFOT mod CSC Danmark A/S PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 24. maj 2011 i faglig voldgift: PROFOT mod CSC Danmark A/S Tvisten Tvisten angår fortolkningen af Protokollat nr. 14 Vikarregler til PROFOT overenskomst 2004. Påstande

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

BARSEL BONUS ELLER EJ?? Helle Nøhr Larsen, Codan Forsikring A/S

BARSEL BONUS ELLER EJ?? Helle Nøhr Larsen, Codan Forsikring A/S BARSEL BONUS ELLER EJ?? Helle Nøhr Larsen, Codan Forsikring A/S BARSEL EN DEL AF PERSONALEPOLITIKKEN Barselsregler er en almindelig del af de fleste arbejdsgiveres personalepolitik Typisk tages der stilling

Læs mere

T I L K E N D E G I V E L S E

T I L K E N D E G I V E L S E T I L K E N D E G I V E L S E af 30. september 2009 i Faglig voldgiftssag F.V. 2009.70: Dansk Journalistforbund som mandatar for A (advokat Liselotte Lindberg Olsen) mod Danmarks Radio (advokat Malene

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

Kendelse. 11. november 2014. faglig voldgift nr. FV2013.0130: CO-industri. for. Dansk Metal og Dansk El-Forbund. (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod

Kendelse. 11. november 2014. faglig voldgift nr. FV2013.0130: CO-industri. for. Dansk Metal og Dansk El-Forbund. (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod 1 Kendelse af 11. november 2014 i faglig voldgift nr. FV2013.0130: CO-industri for Dansk Metal og Dansk El-Forbund (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst I ved DI for KONE A/S (advokat Lars

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

TILKENDEGIVELSE. meddelt den 6. oktober 2014. i faglig voldgiftssag FV2014.0103

TILKENDEGIVELSE. meddelt den 6. oktober 2014. i faglig voldgiftssag FV2014.0103 TILKENDEGIVELSE meddelt den 6. oktober 2014 i faglig voldgiftssag FV2014.0103 TEKNIQ (underdirektør Thorkild Bang) mod Blik- og Rørarbejderforbundet (advokat Kim Brandt) Tvisten Tvisten angår regulering

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE 25/02 2015 NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE INDHOLD: FPU og Serviceforbundet varsler konflikt mod Ryanair... 2 Konflikt mod Cura Pleje A/S... 3 Gennembrud for den danske model på Metrobyggeriet...

Læs mere

Arbejdsrettens dom af 16. september 2008

Arbejdsrettens dom af 16. september 2008 Arbejdsrettens dom af 16. september 2008 i sag nr. A2005.220: Landsorganisationen i Danmark for Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (adv. Steven Vallik) mod Helge Rasmussen & Søn v/ Peter Rasmussen Anders

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0140):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0140): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0140): Fagligt Fælles Forbund for tømrersjakket repræsenteret ved Morten Rud Hansen (forhandlingssekretær Svend-Aage Poulsen) mod Dansk Byggeri for HUJ A/S (chefkonsulent

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

LØNPOLITIK FOR FIH ERHVERVSBANK A/S

LØNPOLITIK FOR FIH ERHVERVSBANK A/S LØNPOLITIK FOR FIH ERHVERVSBANK A/S Anvendelsesområde Denne lønpolitik for FIH Erhvervsbank A/S ("FIH") gælder for alle ansatte i FIH og fastlægger herudover inden for rammerne af lov om finansiel virksomhed

Læs mere

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014 De nye overenskomster Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014 Introduktion Kollektive overenskomster, herunder hovedaftaler, overenskomster, tiltrædelsesoverenskomster, lokalaftaler, kutymer Overenskomstparter,

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002): Fagligt Fælles Forbund for specialarbejder A (konsulent Ulrik Mayland) mod Dansk Byggeri for Øsby Entreprenør- og Kloakservice ApS (konsulent Hans Henrik

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod HORESTA (Arbejdsgiver) på vegne af Danmarks organisation for selvstændige frisører og kosmetikere

Læs mere

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1 CIVILPROCES OMPRØVE S 2013 Opgave 1 Hansen importerede vin fra bl.a. Australien og solgte den fra to butikker én i København og én i Århus. Butikkerne reklamerede hvert år med en australsk uge i juni måned

Læs mere

Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift. Fagligt Fælles Forbund (3F) mod

Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift. Fagligt Fælles Forbund (3F) mod Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift (FV 2013.0060) Fagligt Fælles Forbund (3F) (advokat Pernille Leidersdorff-Ernst) mod Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) for HedeDanmark

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse.

Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse. Kendelse af 22. februar 1996. 95-68.864. Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse. Lov om registrerede revisorer 1, stk. 2, nr. 5 og stk. 4. (Mads

Læs mere

DANSK BYGGERIS årsdag 2015. Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice

DANSK BYGGERIS årsdag 2015. Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice DANSK BYGGERIS årsdag 2015 Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice 1 PROGRAM FREMTIDENS ARBEJDSMARKED Ordstyrer: Cecilie

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Kendelse af 18. december 2008 i faglig voldgift: HK Privat for Mette K. E. Pedersen (advokat Kirstine Emborg Bünemann) mod

Kendelse af 18. december 2008 i faglig voldgift: HK Privat for Mette K. E. Pedersen (advokat Kirstine Emborg Bünemann) mod Kendelse af 18. december 2008 i faglig voldgift: HK Privat for Mette K. E. Pedersen (advokat Kirstine Emborg Bünemann) mod Dansk Tandlægeforening for Tandlæge Poul Munch Værebrovej 72 2880 Bagsværd (advokat

Læs mere

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND F AGLIGT F ÆLLES F ORBUND Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 www.3f.dk Udgivet af Industrigruppen i 3F Januar 2006 Tekst: Irene

Læs mere

DAGSORDEN. Direktionen. Møde nr. : 19/2997 Sted : Rådhuset Grenaa Dato : 27. juni 2007 Start kl. : 09.00 Slut kl. : 12.50

DAGSORDEN. Direktionen. Møde nr. : 19/2997 Sted : Rådhuset Grenaa Dato : 27. juni 2007 Start kl. : 09.00 Slut kl. : 12.50 Direktionen DAGSORDEN Møde nr. : 19/2997 Sted : Rådhuset Grenaa Dato : 27. juni 2007 Start kl. : 09.00 Slut kl. : 12.50 Direktionen Knst. kommunaldirektør Keld Overgaard Jensen (formand) Børne- og Ungedirektør

Læs mere

Komitéen for god Fondsledelse

Komitéen for god Fondsledelse Præsentation af Komitéens udkast til Anbefalinger for god Fondsledelse v/ formand for Komitéen Marianne Philip 1 Baggrund 60 i lov om erhvervsdrivende fonde (vedtaget 3. juni 2014) Bestyrelsen skal redegøre

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 17. december 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 17. december 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 17. december 2010 Sag 58/2009 (2. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Ulla Jacobsen) mod DI som mandatar for B (advokat Henrik Uldal) I tidligere instans

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

invitation til diversity lab eksperimenter og erfaringer med mangfoldighedsledelse konference den 24. november 2008 eigtveds pakhus, københavn

invitation til diversity lab eksperimenter og erfaringer med mangfoldighedsledelse konference den 24. november 2008 eigtveds pakhus, københavn invitation til diversity lab eksperimenter og erfaringer med mangfoldighedsledelse konference den 24. november 2008 eigtveds pakhus, københavn DIVERSITY LAB INVITERER TIL ÅBENT LAB - Få inspiration til

Læs mere

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel Vejledning til TR på privat apotek Apotekerskift - muligheder og udfordringer Undertitel Maj 2014 Apotekerskift Privat Apotek 2 Apotekerskift Indhold Forord...4 Ny apoteker...6 En apoteksbevilling slås

Læs mere

Opdateret venteliste Seniorklubben pr. 15.05.14 NB! Giv venligst besked til Seniorklubben såfremt der sker ændring af telefonnummer og emailadresse

Opdateret venteliste Seniorklubben pr. 15.05.14 NB! Giv venligst besked til Seniorklubben såfremt der sker ændring af telefonnummer og emailadresse Opdateret venteliste Seniorklubben pr. 15.05.14 NB! Giv venligst besked til Seniorklubben såfremt der sker ændring af telefonnummer og emailadresse Nr. i rækkenmedl.nr. Navn Tlf. Mobiltlf. E-mail Føds.dato

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Baggrund 29. maj 2015 SEG

Baggrund 29. maj 2015 SEG Til redaktionerne: Dansk Arbejdsgiverforenings administrerende direktør siden 1996, Jørn Neergaard Larsen, har i dag meddelt bestyrelsen, at han ønsker at fratræde sin stilling. Bestyrelsen har taget beslutningen

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0104):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0104): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0104): Gymnasieskolernes Lærerforening for A (Advokat Karen-Margrethe Schebye) mod Moderniseringsstyrelsen for EUC Syd (Kammeradvokaten v/advokat Lene Damkjær

Læs mere

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010): Malerforbundet i Danmark (advokat Nicolai Westergaard) mod Danske Malermestre for E. Pihl & Søn A/S (advokat Tine B. Skyum) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

THISTED SPILDEVAND A/S

THISTED SPILDEVAND A/S THISTED SPILDEVAND A/S Referat fra bestyrelsesmødet den kl. 13.00 i mødelokale 1, Kirkevej 9, Hurup Medlemmer: Benny B. Christensen, Elin Vangsgaard, Jens Vestergaard Jensen, Jørgen Andersen, Ole Westergaard,

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere