Faxe Kommune. Projekt Find 50 mio. kr. Hovedrapport. En 360 scanning af kommunens økonomiske potentiale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faxe Kommune. Projekt Find 50 mio. kr. Hovedrapport. En 360 scanning af kommunens økonomiske potentiale"

Transkript

1 Faxe Kommune Projekt Find 50 mio. kr. Hovedrapport En 360 scanning af kommunens økonomiske potentiale

2 PwC s kompetencecenter for regioner og kommuner PwC s kompetencecenter for regioner og kommuner løser opgaver indenfor blandt andet: Lovpligtig revision Særlige erklæringsopgaver Forvaltningsrevision Ekstern rapportering Økonomistyring (produktivitetsanalyser, design af budgetmodeller, LIS mv.) Optimering af styringsmodeller (organisation, dialog og incitamentsmodeller) Effektivisering (organisering, procesoptimering, samarbejder mv.) Optimering af de socialfaglige områder (sagsgennemgang, revurderinger, kompetenceudvikling) Samarbejde mellem offentlige og private aktører I vores revision er vi forebyggende, vejledende og kompetenceudviklende. I vores rådgivning er vi resultatorienterede og fokuserede på, at vores løsninger skal kunne fungere i den enkelte, konkrete organisation. Det er således vores mål, at vores kunder oplever en reel værdi af vores arbejde at vi hjælper vores kunder til at udøve endnu bedre forvaltning 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Sammenfatning 3 3. Tilgang og metode Forvaltningsreferencemodel Strukturel tilgang Kortlægning af optimeringsparametre på de enkelte områder Undersøgelser på de enkelte områder Undersøgelsens præmisser Rammevilkår Økonomisk udvikling 2008 til Kommentarer til den økonomiske udvikling Driftsudgifter Budget 2011 til Dagtilbud Indledning Sammenfatning Økonomisk udvikling Overordnet benchmark Organisation og styring Analyse Undervisning Indledning Sammenfatning Økonomisk udvikling Overordnet benchmark Organisation og styring Analyse Børn med særlige behov Indledning Sammenfatning Økonomisk udvikling Overordnet benchmark Organisation og styring Analyse Voksne med særlige behov støtte og bolig Indledning Sammenfatning Økonomisk udvikling Overordnet benchmark Organisation og styring 53

4 9.7 Analyse Voksne med særlige behov overførsler Indledning Sammenfatning Økonomisk udvikling Overordnet benchmark Analyse Tilbud til ældre og handicappede Indledning Sammenfatning Økonomisk udvikling Overordnet benchmark Organisation og styring Analyse Sundhed Indledning Sammenfatning Økonomisk udvikling Overordnet benchmark Organisation og styring Analyse Integration Indledning Sammenfatning Økonomisk udvikling Overordnet benchmark Organisation og styring Arbejdsmarkedsforanstaltninger Indledning Sammenfatning Økonomisk udvikling Organisation og styring Analyse Erhverv og turisme Indledning Sammenfatning Økonomisk udvikling Overordnet benchmark Organisation og styring Analyse Byudvikling, bolig og miljø Indledning Sammenfatning Økonomisk udvikling Overordnet benchmark 95

5 16.6 Organisation og styring Analyse Transport og infrastruktur Indledning Sammenfatning Økonomisk udvikling Overordnet benchmark Organisation og styring Analyse Kultur og fritid Indledning Sammenfatning Økonomisk udvikling Overordnet benchmark Analyse Forsyning Indledning Sammenfatning Økonomisk udvikling Fællesadministration Indledning Sammenfatning Økonomisk udvikling Overordnet benchmark Organisation og styring Analyse Skatter, tilskud og udligning Indledning Sammenfatning Økonomisk udvikling Overordnet benchmark Analyse Finansielle poster Indledning Sammenfatning Økonomisk udvikling Analyse Afhændelse af aktiver mv Indledning Sammenfatning Balance pr Analyse Ledelsessekretariat Indledning Sammenfatning 133

6 24.4 Organisation og styring Analyse Myndighedsfunktioner Indledning Sammenfatning Organisation og styring Analyse Borgerservice Indledning Sammenfatning Organisation og styring Analyse Økonomi Indledning Sammenfatning Organisation og styring Analyse Løn og personale Indledning Sammenfatning Organisation og styring Analyse IT-drift Indledning Sammenfatning Organisation og styring Analyse Ejendomsdrift Indledning Sammenfatning Analyse Indkøb Indledning Sammenfatning Organisation og styring Analyse Øvrige observationer Budgetændringer og reguleringer 167

7 Del 1 Indledning, sammenfatning og metode

8 1. Indledning Denne rapport er udelukkende udarbejdet til Faxe Kommune til brug for de fortsatte overvejelser af kommunens muligheder for at skabe bedre balance mellem kommunens indtægter og udgifter. Faxe Kommune har således bedt PwC assistere med at undersøge kommunens muligheder for at effektivisere driften af kommunen med ca. 50 mio. kr. Undersøgelsen er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem repræsentanter for kommunen ledelse/medarbejdere og konsulenter fra PwC. Det har været prioriteret fra undersøgelsens start, at inddrage organisationen så meget som muligt. Dette har været afsættet for dels at kunne bygge på den store viden, der er i organisationen, dels for at sikre størst mulig konsensus omkring undersøgelsens resultater herunder i forhold til forslagenes realiserbarhed. Kontaktpersoner Faxe Kommune Kommunaldirektør Ole Møller, telefon , PwC Partner Bo Colbe, telefon , 2

9 2. Sammenfatning Faxe Kommune har gennem en årrække været i stand til at styrke sin kassebeholdning blandt andet gennem en løbende effektivisering og en påholdende investeringspolitik. Kommunen står imidlertid overfor en udfordring i 2012 som følge af blandt andet en negativ efterregulering af skatteindtægterne for tidligere år. I 2012 såvel som årene fremover står kommunen overfor udfordringer i form af en ændret demografi og faldende indtægtsgrundlag. Derfor har Faxe Kommune bedt PwC om at foretage en screening af kommunens opgaveløsning med henblik på at identificere muligheder for en forbedring af forholdet mellem indtægter og udgifter på ca. 50 mio. kr. Dette er ikke nogen nem opgave, da Faxe Kommune netop som udgangspunkt er drevet på en ganske effektiv vis. Når man læser vores rapport, så kan det komme til at fremstå som om dette - på en række områder - ikke er tilfældet, men det skal tilskrives undersøgelsens natur. Formålet har været at se på muligheder for driftsforbedringer gennem produktivitetsforbedringer, servicereduktioner og forhøjelser af indtægter. Lad os derfor indledningsvis slå fast, at vi ikke gennem vores undersøgelse har identificeret områder, hvor Faxe kommunes opgaveløsning er markant anderledes end i andre kommuner. Ikke desto mindre er det ofte sådan, at man i en så stor organisation som Faxe Kommune vil kunne finde områder, hvor opgaveløsningen kan tilrettelægges på en anden måde og hvor serviceniveauet kan tilpasses, såfremt der er politisk flertal herfor. Samtidig er vores opgørelser baseret på skøn og vurderinger, hvorfor de i sagens natur er behæftet med en vis usikkerheder, men dog efter vores opfattelse alligevel kan tages som et anvendeligt udtryk for en reel mulighed for at gennemføre en besparelse på det pågældende område. Det er med afsæt i disse indledende bemærkninger, at man skal se det identificerede potentiale på mellem 50 og 90 mio. kr. i 2012, hvortil kommer éngangs-indtægter på ca. 19 mio. kr. Dette potentiale er på nær engangs-indtægterne IKKE lavt-hængende frugter, men er tiltag som vil påvirke borgere, medarbejdere og virksomheder i kommunen. Potentialet er stigende i 2013 og PwC s rolle i undersøgelsen har i høj grad været at bidrage med vores strukturelle og metodemæssige tilgang samt at facilitere og udfordre kommunens egne vurderinger af potentialet. Som nævnt i vores indledning, så er undersøgelsen således også gennemført i tæt samarbejde med kommunens medarbejdere og en del af de kortlagte potentialer har derfor også tidligere været fremlagt i kommunens budgetarbejde. 3

10 Opsummeret på udvalgsområder ser potentialet således ud: Her indsættes en oversigt over kortlagte potentialer på udvalgsniveau Samlet vurdering ekskl. nyt rådhus Nyt rådhus Samlet vurdering inkl. nyt rådhus De kortlagte potentialer kan opsummeres således på opgaveområder: Mio. kr Initialinvestering Udvalg Økonomi Børn og Unge Uddannelse Beskæftigelse Erhverv og kultur Omsorg Social og sundhed Teknik og miljø Mio. kr Initialinvestering Ref Dagtilbud Undervisning Børn med særlige behov Voksne med særlige behov råd, støtte og bolig Voksne med særlige behov - overførsler Tilbud til ældre og handicappede Sundhed Integration Arbejdsmarkedsforanstaltninger Erhverv og turisme Byudvikling, bolig og miljø Transport og infrastruktur Kultur og fritid Forsyning Fællesadministrationen Skatter, tilskud og udligning Finansielle poster Afhændelse af aktiver Ledelse, sekretariat og udvikling Myndighedsfunktioner Borgerservice Økonomi HR IT Ejendomsdrift Indkøb Samlet vurdering ekskl. nyt rådhus Nyt rådhus Samlet vurdering inkl. nyt rådhus

11 Dagtilbud Dagtilbudsområdet er et af de store driftsområder med et bruttoudgiftsbudget på ca. 234 mio. kr. og ca. 556 årsværk. Faxe Kommune har en struktur, hvor andelen af dagplejepladser har været høj og selv efter en tilpasning fortsat er ganske høj. Dette påvirker området styrbarhed og øger følsomheden overfor ændringer i behovet. Dertil kommer udfordringer med håndtering af sygdom, ferie mv. PwC anbefaler derfor, at den igangsatte strukturtilpasning fortsættes således at antallet af dagplejepladser reduceres yderligere og der i stedet oprettes flere institutionspladser. Samtidig kan dagplejepladserne tilknyttes disse institutioner, således institutioner kan overtage pasningen ved forfald. På institutionsområdet har undersøgelsen vist, at der på trods af pengene-følger-barnet princippet er forskelle på udgifterne pr. barn mellem de enkelte tilbud. Ved at tilpasse udgiftsniveauet pr. barn på alle institutioner indenfor samme tilbudstype er der således kortlagt et potentiale på mellem 5 og 7 mio. kr. Derudover kan det overvejes, at overflytte børn på 6 år og derover til SFO i stedet for fritidshjem, hvilket vil give et nettoprovenu på mellem 4 og 5 mio. kr. Endelig kan strukturen på området ændres således, at dagplejen reduceres og der oprettes institutionspladser i stedet. Dette er allerede delvist indregnet i budget det er dog vores vurdering, at en yderligere strukturændring vil have et besparelsespotentiale på 8-10 mio. kr. UDOVER det allerede indregnede i budget Undervisning Undervisningsområdet er et andet stort driftsområde med en bruttodriftsudgift på ca. 391 mio. kr. og 587 årsværk. Faxe Kommune er pt. ved at opføre en ny skole. Når denne skole står færdig er det planlagt, at der skal lukke 3 skoler. På baggrund af vores analyser herunder afholdelse af en workshop med interne interessenter på området er det vores anbefaling, at der tages initiativ til lukning af yderligere 2 skoler. Dette vil kunne medføre øgede udgifter til transport, men netto er provenuet herved opgjort til mellem 3 og 4 mio. kr. i 2012 og mellem 7 og 9 mio. kr. i 2013 og Derudover er det vurderingen, at der er et yderligere potentiale ved sammenlægning af klasser på de øvrige skoler på mellem 1 og 2 mio. kr. fra og med budget Endelig er det vurderingen, at der er et potentiale på mellem 1 og 2 mio. kr. ved genforhandling af lærernes arbejdstid. Støttekrævende børn Området for støttekrævende børn har stor bevågenhed i Faxe Kommune og der er gennemført en lang række initiativer for at stabilisere/reducere udgifterne på området. Vi vurderer derfor ikke umiddelbart, at der er væsentlige besparelsespotentialer på området udover effekterne af de allerede iværksatte/planlagte tiltag på området. 5

12 Voksne med særlige behov rådgivning, støtte og bolig Faxe Kommune har en del borgere, hvor borgeren benytter tilbud uden for Faxe Kommune, men hvor Faxe Kommune er betalingskommune. Kommunen er i den sammenhæng allerede ved at iværksætte tiltag til revisitering af disse tilbud og der forventes et provenu heraf på mellem 4 og 6 mio. kr. (brutto). På dette område har vi derudover noteret os, at Faxe Kommune har et meget stort salg af pladser til andre kommuner, der ligeledes er ved at se på mulighederne for at hjemtage besparelser på området. Det kan betyde et betydeligt fald i kommunens indtægter fra salg af pladser og/eller ekstraydelser. Derfor er det af vigtigt, at man styringsmæssigt er opmærksom på, hvorvidt indtægterne falder og hvorvidt de pladser, der bliver ledige herved anvendes til hjemtagne eller nye Faxe-borgere. Anvendes pladserne til hjemtagne borgere, så bør faldet af indtægter vejes op mod sparede udgifter til pladser i andre kommuner. Anvendes pladserne til nye Faxe-borgere, så er der en stor risiko for at udgifterne på området vil stige væsentligt. Alternativt må kapaciteten tilpasses i nedadgående retning, svarende til faldet i salg af pladser til andre kommuner. Voksne med særlige behov overførsler Dette område følger i vid udstrækning definitionen af kommunens overførselsramme. Området er således karakteriseret ved at have en meget høj grad lov- og regelstyring. Vi har ikke identificeret væsentlige besparelsespotentialer på dette område. Udgifterne på området skal dog også ses i lyset af kommunens indsats på en lang række andre af kommunens opgaveområder, herunder: Støttekrævende voksne rådgivning, støtte og bolig Sundhed Integration Arbejdsmarkedsforanstaltninger Erhvervs- og turisme Tilbud til ældre og handicappede Tilbud til ældre og handicappede er det 3. store driftsområde med en bruttodriftsudgift på ca. 354 mio. kr. og ca. 643 årsværk. Det er vores vurdering, at der kan være et besparelsespotentiale på optimering af driften af ældrecentre på mellem 3 og 4 mio. kr. Samtidig er det vores vurdering, at Faxe Kommune ikke til fulde udnytter indtægtsmulighederne på området ved opkrævning af brugerbetalinger m.v. Her kan potentialet opgøres til mellem 0,5 og 1 mio. kr. Sundhed En meget stor del af kommunens udgifter på området vedrører den aktivitetsbestemte medfinansiering af regionernes aktivitet. Vi har derudover set på mulighederne for at optimere den kommunale sundheds- og tandpleje og på baggrund af disse undersøgelser er det vores vurdering at der kan spares mellem 1-3 mio. kr. årligt ved at optimere organisering og bemanding. 6

13 Integration Integrationsområdet er økonomisk set et mindre område, idet en del af kommunens aktivitet på området skal ses i lyset af indsatsen på andre områder. Det er ikke umiddelbart vores vurdering, at der på dette område er et væsentligt besparelsespotentiale. Arbejdsmarkedsforanstaltninger Det er ikke umiddelbart vores vurdering, at der på dette område er et væsentligt besparelsespotentiale. Erhverv og turisme Ud fra vores drøftelser med kommunen, er det vores vurdering at der kan gennemføres besparelser på området i niveauet 1-2 mio. kr., hvilket især kan henføres til kommunens tilskud til Erhvervsrådet. Byudvikling, bolig og miljø Ud fra vores drøftelser med kommunen, er det vores vurdering at der kan gennemføres besparelser på området i niveauet 0-1 mio. kr., hvilket kan henføres til privatisering af vandløb. På dette område kan ny lovgivning dog forhindre en umiddelbar hjemtagelse af dette potentiale. Transport og infrastruktur Det er ikke umiddelbart vores vurdering, at der på dette område er et væsentligt besparelsespotentiale, idet der dog pågår et større udredningsarbejde i forhold til tilrettelæggelsen af den kollektive trafik, der kan medføre ændringer i denne konklusion. Kultur og fritid Ud fra vores drøftelser med kommunen, er det vores vurdering at der kan gennemføres besparelser på området i niveauet 1-2 mio. kr., hvilket primært kan henføres til opkrævning af gebyrer for brug af lokaler til folkeoplysningsformål. Forsyning Området er fuldt indtægtsdækket og skal som sådan hvile i sig selv over en årrække. Det er ikke umiddelbart vores vurdering, at der på dette område er et væsentligt besparelsespotentiale. Fællesadministration Analysen af Fællesadministration er af mere generel karakter. Vi har således valgt ikke at medtage potentialer under Fælles administrationen, men under en række tværgående områder. Skatter, tilskud og udligning Fokus for undersøgelsen har naturligvis været at finde besparelsespotentialer. Under skatter, tilskud og udligning har vi dog noteret os, at Faxe Kommune ikke p.t. opkræver dækningsafgifter. Der ligger et indtægtspotentiale på denne post i niveauet 15 mio. kr.. Dette provenu kan dog først opnås efter en 4 årige periode, hvor kommunen pålægges en individuel sanktion på henholdsvis 75 pct., 50 pct. og 25 pct. Påbegynder kommunen udskrivninger af dækningsafgifter være i niveauet 3-4 mio. kr. i 2012 stigende til mio. kr. i Finansielle poster Det er ikke umiddelbart vores vurdering, at der på dette område er et væsentligt besparelsespotentiale. 7

14 Afhændelse af aktiver Kommunens egne analyser viser, at kommunen har aktiver, der kan afhændes aktiver for ca. 19 mio. kr. i 2012 og i niveauet 12 mio. kr. i Borgerservice Det er vores vurdering, at der på sigt er et besparelsespotentiale på dette område gennem en mere konsekvent anvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og en mere målrettet indsats for at få borgerne til at anvende disse løsninger. Det er dog valgt ikke at indregne et potentiale på dette område. Ledelsessekretariat Udgifter til ledelsessekretariat omfatter udgifter til såvel direktionslønninger som udgifter til ledelsessekretariater. Kommunens nuværende styringsmodel indebærer dels en antalsmæssigt ganske stor direktion og dels separate sekretariater for hvert direktørområde. På baggrund af vores analyser og vores drøftelser med kommunens direktion er det vores opfattelse, at der er et besparelsespotentiale på dette område, men også at det kræver yderligere analyser herunder i forhold til optimering af kommunens overordnede organisation. Det er dog valgt, at medtage et potentiale på området på mellem 0 og 5 mio. kr. Myndighedsfunktioner Vi har gennemgået bemandingen af kommunens myndighedsfunktioner og sammenholdt disse med tilgængelige benchmark på sammenhængen mellem antallet af sagsbehandlere og antallet af sager. Det er vores vurdering, at der er et potentiale på mellem 1 og 2 mio. kr., hvilket kan henføres til antallet af rådgivere på området for støttekrævende børn og unge. Derudover viser erfaringen fra andre kommuner, at der er et potentiale ved ændrede procedurer for håndtering af klager. Vi har ikke data til en konkret beregning af potentialet i Faxe Kommune, men potentialet er forsigtigt skønnet til mellem 0 og 3 mio. kr. Økonomi Isoleret set er der næppe væsentlige besparelsespotentialer i kommunens økonomiafdeling. Det er imidlertid vores vurdering på baggrund af vores undersøgelser, at der er behov for en revurdering af snitfladerne mellem den centrale økonomiafdeling og den øvrige organisation samt en reformulering af økonomiafdelingens rolle, således at etablering af parallelle økonomifunktioner undgås, idet al erfaring viser, at dette medfører mindre gennemskuelige referencer og forøgede, samlede udgifter. HR Isoleret set er der næppe væsentlige besparelsespotentialer i kommunens HR-afdeling. Det kan dog ikke afvises, at man ved gunstige vilkår kan opnå en mindre besparelse ved outsourcing af dele af afdelingens opgaver. HR afdelingen har imidlertid iværksat et projekt, der skal føre til en nedbringelse af sygefraværet i kommunen fra 16 til 13 dage. Dette er p.t. ikke værdiansat. Såfremt målet opnås vil der dog ved en 50 procents hjemtagelse af gevinsterne herved være et potentiale på mellem 2 og 3 mio. kr. i

15 IT-drift Kommunens IT-drift er spredt på flere enheder, ligesom der først for nylig er etableret en egentlig ITstrategi. På baggrund af vores undersøgelser er det vores vurdering, at en mere målrettet indsats IT-området vil kunne have et potentiale på mellem 1 og 3 mio. kr. i 2012 stigende til 3 til 8 mio. kr. i 2014 primært ved alternative IT-løsninger, udbud af leverandøropgaver samt administrativ effektivisering. Såfremt de rigtige kompetencer hertil er til stede, så vil en central IT-afdeling tillige kunne være en vigtig spiller i forhold til tværgående prioritering af kommunens IT-investeringer, således disse gennemføres med afsæt, hvor de kan skabe det størst mulige afkast i form af enten effektiviseringsgevinster eller kvalitetsforbedringer. Ejendomsdrift Vores analyse af ejendomsområdet er opdelt i 2 hovedelementer. Dels en samling af kommunens ejendomsdrift i en enhed, dels opførelsen af et nyt rådhus, således kommunens administration samles på en fysisk lokation. Det er vores vurdering, at potentialet i forhold til en centralisering af kommunens ejendomsdrift samt gennemførelse af en række energi-renoveringer har et potentiale på mellem 12 og 20 mio. kr. årligt afhængig af, hvilke opgaver der samles i en sådan ejendomsenhed. På samme måde som med IT, så vil en sådan enhed også kunne medvirke til en optimering af kommunens ejendomsanvendelse og gennemførelse af investeringer, hvor de giver det bedst mulige afkast. Vi har derudover set på potentialet ved at opføre et nyt rådhus og samle kommunens administrative funktioner heri. Det er vores vurdering, at der vil være et ganske stort potentiale herved, men er naturligvis bevidste om, at det vil kræve en investering fra kommunens side at realisere dette potentiale. Investeringen er opgjort til brutto ca. 125 mio. kr., mens nettogevinsten efter renter og afdrag vil udgøre i niveauet 9 til 14 mio. kr. Indkøb Der er tidligere gennemført en undersøgelse af potentialet ved bedre indkøb i kommunen. Potentialet herved er først nu ved at blive hjemtaget. Vi har dog valgt ikke at medtage potentialet i vores opgørelse. 9

16 3. Tilgang og metode 3.2 Forvaltningsreferencemodel PwC har udviklet en forvaltningsreferencemodel, der anvendes som afsæt for en række forskellige analyser, herunder af styringsmodeller, dokumentationsprojekter og dataanalyser. Modellen kan illustreres således: Centralt niveau Decentralt niveau Formål og input (eksistensgrundlag/ juridisk ramme/ finansiering) Mission/vision/værdier Organisation/ledelse Styringspolitik/principper Mål/strategi/risiko Analyse/planer/budgetter Disponering/udførelse Evaluering Rapportering/formidling Organisering/snitflader Dialogværktøj/ Kompetence/innovation tildelingsmodeller Planlægning/kapacitet incitamenter/ Levering Disponering kommunikation Dokumentering Styringsgrundlag (databehov) Evaluering Kvalitetssikring (kontroller/controlling/intern revision) Målemetoder og dataadministration Intern rapportering Grunddata (økonomi, aktivitet, kvalitet, effekt) Output og outcome/ effekt/ nytteværdi Copyright PwC Modellen tager grundlæggende afsæt i opgaveløsningens effektmål, organisationens evne til at realisere og dokumentere effekten samt at effekten er realiseret så omkostningseffektivt som muligt. Dernæst sætter modellen fokus på styringsmodellen altså hvordan organisationen har valgt at definere, organisere og styre opgaveløsning på henholdsvis centralt og decentralt niveau og hvordan dette understøttes af kommunikationen mellem centralt og decentralt niveau. Endelig sætter modellen fokus på det datagrundlag, der er nødvendigt for at understøtte den valgte styringsmodel herunder hensigtsmæssigheden i dataindsamling, kvalitetssikring, fortolkning og formidlingen. Modellen er generisk og skalerbar. Modellen er her anvendt på såvel hele organisationen som de enkelte opgaveområder. 10

17 3.3 Strukturel tilgang Undersøgelsen har været struktureret i overensstemmelse med PwC s referencemodel for kommunernes opgavevaretagelse: Copyright-PwC PwC s referencemodel for den kommunale opgavevaretagelse Referencemodellen sikrer at vi får inddraget alle væsentlige aktivitetsområder i undersøgelsen. Det er valgt at tage afsæt i referencemodellen, idet denne er uafhængig af kommunens egen organisation og dermed også sikrer, at netop organiseringen af opgavevaretagelsen inddrages i vurderingen af effektiviseringsmulighederne. Referencemodellen er derudover opbygget således, at den letter ekstern benchmarking, ligesom den danner grundlag for PwC s database over bedste praksis på de enkelte områder. Der er udarbejdet en særskilt rapport over effektiviseringsmulighederne sorteret efter politiske udvalg, således den efterfølgende politiske behandling understøttes bedst muligt. 11

18 3.4 Kortlægning af optimeringsparametre på de enkelte områder For hvert område tager vores analyser af styringsparametrene afsæt i PwC s analysemodel: Copyright-PwC Modellen er designet til kortlægning af relevante styringsparametre på de enkelte fagområder. I denne sammenhæng hvor fokus er rettet mod besparelsespotentialer ligger vægten naturligvis på økonomi, aktivitet og service (oplevet kvalitet). Vi er fuldt bevidste om, den bias dette giver i en undersøgelse som denne. Dette søges delvist afhjulpet af et sekundært fokus på de øvrige parametre (faglig kvalitet, ekstern effekt og intern effekt/medarbejdertilfredshed). Hvor det vurderes at der er en risiko for, at besparelsespotentialer vil påvirker disse tre øvrige parametre i væsentlig grad, vil disse forslag enten blive sorteret fra eller der vil blive gjort opmærksom på risikoen i tilknytning til de enkelte forslag. Vi har i tilknytning til de anførte besparelsespotentialer søgt at anføre potentialetypen: Produktivitet Serviceniveau Indtægtsforøgelse forbedring af forholdet mellem aktivitet og ressourceforbrug. reduktion af serviceniveau. - yderligere opkrævning af skatter, brugerbetalinger mv. 12

19 Tilsvarende har vi søgt at anføre eventuelle afledte konsekvenser for de øvrige parametre i modellen: Medarbejdertilfredshed Faglig kvalitet Effekt besparelser der kan påvirke medarbejdertilfredsheden negativt. besparelser der kan påvirke den faglige kvalitet negativt. besparelser der kan påvirke effekten af den samlede indsats negativt. Der er naturligvis også her kun tale om grove indikatorer, som kan gøres til genstand for faglige diskussioner. Det er derfor vigtigt, at indikatorerne bedømmes med afsæt i dette udgangspunkt, at det netop er grove indikatorer. 3.5 Undersøgelser på de enkelte områder På de enkelte områder er undersøgelsen gennemført ved hjælp af: Møder Workshops Analyser udført af kommunens medarbejdere og/eller PwC s konsulenter Ved afdækningen af mulighederne på de enkelte områder har taget afsæt i: Ekstern benchmark (kommunens løsning i forhold til tilsvarende løsninger udenfor kommunen) Intern benchmark (billigste/dyreste løsning indenfor kommunen) Områdets konkrete styringsparametre og påvirkningsmuligheder Vurderingen af løsningsmuligheder har blandt andet inddraget overvejelser om: Organisering og snitfladehåndtering Økonomiske aftaler (normeringer, arbejdstidsaftaler mv.) Bortfald/reduktion af kan-opgaver Processer/procesoptimering Metode- og kompetenceudvikling Digitalisering og arbejdskraftsbesparende teknologi Regelforenkling (internt og eller brug af udfordringsret) Samarbejde med andre kommuner Outsourcing 3.6 Undersøgelsens præmisser Undersøgelsen er gennemført som en screening af besparelsespotentialerne i organisationen. Undersøgelsen er endvidere gennemført under et vist tidspres. Begge dele har betydning for undersøgelsesdybden og dokumentationstyngden. Vi vil gøre opmærksom på, at der ikke er sikkerhed for, at vi har fundet alle besparelsespotentialer i organisationen. Vi har ved gennemførelsen af undersøgelsen sat fokus på muligheder med et årligt potentiale på mere end 1 mio. kr. Der vil også være potentialer, hvor det vil være relevant/nødvendigt med yderligere undersøgelser for at afdække det reelle/fulde potentiale. Undersøgelsen baserer sig endvidere på benchmark mod andre kommuner eller mod andre tilgængelige nøgletal. Der er altid en usikkerhed knyttet til benchmark, idet de bagved liggende forudsætninger kan være forskellige. 13

20 For så vidt angår benchmark af egne, ensartede institutionstyper er der naturligvis også en vis usikkerhed knyttet hertil både som følge af forskelle i brugersammensætningen og som følge af indretningsmæssige forhold mv. Vi har anvendt almindelig anerkendte metoder, men har netop for at signalere usikkerheden i forhold til de opgjorte potentialer valgt at angive disse i intervaller. Når der er anført et interval på mellem 0 og x, så er det udtryk for, at vi mener, at der er et potentiale på området, men også at en kvalificering af potentialet vil kræve yderligere undersøgelser. Endelig vil vi gøre opmærksom på, at der er anvendt løbende priser i hele undersøgelsen med mindre andet eksplicit er anført. Dette er valgt for at sikre genkendeligheden i datagrundlaget. Den lave løn- og prisudvikling, der har været i perioden reducerer virkningen heraf, men vi naturligvis været opmærksomme på indvirkningen heraf i vores analyser. Afslutningsvis vil vi nævne, at især mulighederne for hjemtagelse af gevinsterne i 2012 til en vis grad vil være afhængig af, hvornår de pågældende tiltag besluttes og initieres. Dette skal ses i lyset af eventuelle opsigelsesvarsler og periode både i forhold til medarbejdere og andre aftaler på området. 14

21 Del 2 Analyse af økonomisk udvikling og situation Vi har indledningsvis gennemført en analyse af den økonomiske udvikling i kommunen for perioden 2008 til 2011 med afsæt i kommunens regnskaber for og det oprindelige budget for Dernæst er foretaget en analyse af budget 2011 contra de senest foreliggende forventninger til regnskab 2011 samt konsekvenserne heraf for overslagsårene Endelig er der foretaget en overordnet analyse af kommunens rammevilkår. Analyserne er gennemført for at få et godt overblik over kommunens økonomiske udgangspunkt for gennemførelser af besparelser i 2012 og frem over. 15

22 4. Rammevilkår Faxe Kommune er en landkommune på 405 km2 med ca indbyggere. Faxe Kommune er i vid udstrækning en pendler-kommune, hvor en stor del af indbyggerne arbejder udenfor kommunen. Demografi Ifølge den seneste befolkningsprognose der strækker sig frem til vil der være et fald i indbyggerantallet frem til 2012 og derefter en vækst i antallet af indbyggere frem til Alder/år år år år år år i alt år år år i alt år år i alt I alt Kilde: Befolkningsprognose Faxe kommune Det fremgår af prognosen, at antallet af borgere under 25 år vil falde i hele perioden. Antallet af borgere mellem 25 og 63 år vil falde frem til 2016, hvorefter der prognosticeres med en svag stigning. Antallet af borgere i gruppen 64 år og ældre vil derimod stige i hele perioden. Den demografiske udvikling indebærer, at der i en længere periode frem over alt andet lige - vil være behov for at tilpasse kommunens budgetter, således at budgetterne til områder, der henvender sig til børn, unge og voksne reduceres, mens budgetterne til områder, der henvender sig til ældre øges. Faxe Kommune har indledt arbejdet med disse strukturforandringer og det må forventes at dette arbejde må fortsættes. Socioøkonomiske forhold I opgørelsen af kommunens socioøkonomiske forhold indgår blandt andet: årige uden beskæftigelse over 5 pct årige uden erhvervsuddannelse Revideret boligstøttekriterium Psykiatriske patienter Familier i visse boligtyper Børn i familier med højeste uddannelse på grundniveau/uoplyst Enlige over 65 år Personer med lav indkomst Handicappede uden for arbejdsstyrken. Antal indvandrere og efterkommere 16

23 Faxe Kommune er eksempelvis i forhold til landsgennemsnittet - karakteriseret ved, at der er en lidt højere andel af borgere uden en erhvervsuddannelse og en lidt mindre andel af borgere med videregående uddannelser. Der er til gengæld en større andel af borgerne, der bor i ejerboliger og der en noget mindre andel, der bør i almennyttige boliger. Samlet set ligger kommunens socioøkonomiske indeks 1 på 0,88 dvs. at sammensætningen af kommunens borgere i gennemsnit principielt udløser et udgiftsbehov på 88 kr. for hver 100 kr., der er i udgiftsbehov for alle landets kommuner under ét. Vurdering af det generelle udgiftsniveau For landet som helhed udgjorde nettodriftsudgifterne 2 i budget kr. pr. indbygger. I Faxe Kommune udgjorde nettodriftsudgifter i budget kr. pr. indbygger svarende til 95,1 procent af landsgennemsnittet. Det er ikke muligt med afsæt heri - at svare entydigt på om kommunens nettodriftsudgifter har den rigtige størrelse, idet en afvigelse både kan skyldes forskelle i serviceniveau og produktivitet. Ser man på den ene side på kommunens demografiske sammensætning, har Faxe Kommune færre borgere i aldersgruppen år (61,4 pct.) end landsgennemsnittet (63,0 pct. i 2010) og flere i gruppen 7-16 årige (13,5 pct. i 2010 landsgennemsnit 12,4 pct.) samt i gruppe 65+ (17,0 pct. i 2010 landsgennemsnit 16,3 pct.). Demografien indikerer således en højere gennemsnitlig udgift pr. borger end landsgennemsnittet. Ser man på kommunens socioøkonomiske situation, så ligger på det som nævnt på 0,88 hvilket altså indikerer et lavere udgiftsbehov end landsgennemsnittet. Sammenholdes de faktiske nettodriftsudgifter pr. borger med det beregnede udgiftsbehov pr. borger korrigeret for både socioøkonomiske og demografiske forhold, så fås det pt. bedst mulige billede af kommunens udgifter pr. borger i forhold til landsgennemsnittet nemlig serviceniveauet. Serviceniveauet 3 i Faxe Kommune ligger på indeks 98, hvilket svarer til at Faxe Kommune bruger 98 kr., hver gang man på landplan bruger 100 kr. Korrigeret for rammebetingelser. Det er som nævnt ikke muligt med de tilgængelige nøgletal, at klarlægge hvorvidt dette skyldes et lavere serviceniveau eller en højere produktivitet i kommunen, men det kan tages som en grov indikation af, at Faxe Kommune generelt set ligger tæt på landsgennemsnittet i nettodriftsudgifterne pr. borger. 1 Det socioøkonomiske indeks udtrykker kommunens relative udgiftsbehov i forhold til andre kommuner. I beregningen indgår blandt andet vægte for antallet af ufaglærte borgere, borgere uden beskæftigelse, borgere i forskellige boligtyper, antallet af enlige over 65 år mv. 2 Nettodriftsudgifter er lig med bruttodriftsudgifterne på hovedkonto 0-6 fratrukket indtægter og statsrefusion. 3 Serviceniveauet er beregnet som kommunens nettodriftsudgifter divideret med kommunens udgiftsbehov, der igen er defineret som landgennemsnittet korrigeret for såvel socioøkonomiske som demografiske faktorer. 17

24 4.2 Økonomisk udvikling 2008 til Opr. budget 2010 Korr. budget Opr. budget Regnskabstal (mio. kr.) Skatteindtægter Tilskud og udligning Refusion af købsmoms Indtægter Egne huslejeindtægter Brugerbetalinger Betalinger fra andre myndigheder Andre indtægter Finansforskydninger Driftsindtægter Lønninger Køb af varer og tjenesteydelser Betalinger til andre myndigheder Overførsler til personer Tilskud og betalinger til andre Interne udgifter/indtægter Udgifter før refusion Statsrefusion Udgifter efter statsrefusion Nettodriftsudgifter Finansielle indtægter Finansielle udgifter Finansielle poster Resultat af ordinær drift Anlæg Forsyning Resultat i alt Kilde: PwC KommuneDataAnalyse Regnskabstal (mio. kr.) Opr. budget 2010 Korr. budget Opr. budget Indtægtsprocent 16,9 16,7 12,5 13,2 15,5 12,5 Refusionsprocent 12,5 12,3 12,3 12,1 12,8 13,6 Antal årsværk Gennemsnitsløn (t.kr.) Kilde: PwC KommuneDataAnalyse, Faxe Kommune Budget og Regnskab

25 4.3 Kommentarer til den økonomiske udvikling Faxe Kommune har i 2010 haft skatteindtægter for 1,868 mio. kr., nettodriftsudgifter for 1,785 mio. kr., finansielle udgifter for 8 mio. kr. og anlægsudgifter for 64 mio. kr. Kommunen har således realiseret et overskud på 12 mio. kr. Det ajourførte budget udviste et forventet underskud på 163 mio. kr. og der er samlet set tale om en forbedring på 175 mio. kr. Forbedringen kan primært henføres til udskydelser af anlægsprojekter på ca. 100 mio. kr. og nettoforbedringer på driften på 66 mio. kr Indtægter fra skat, udligning og tilskud Kommunens indtægter fra skat, udligning og tilskud har udviklet sig fra 1,638 mio. kr. i 2008 til 1,868 mio. kr. i I 2011 forventes et fald i skatteindtægterne, hvilket kan henføres til efterregulering af skatteindtægterne for 2008, hvor kommunen anvendte selvbudgetteringsprincippet. Budgettet for 2011 er som følge heraf påvirket af en engangsudgift på ca. 48,9 mio. kr Driftsindtægter Driftsindtægterne har udviklet sig lidt ustabilt over perioden, men ligger i et niveau på omkring 380 mio. kr. Driftsindtægterne kommer primært fra brugerbetalinger og salg af pladser på kommunens institutioner til andre kommuner. Indtægterne fra brugerbetalinger er faldet fra 101 mio. kr. i 2009 til 94 mio. kr. i 2010, hvilket er 15 mio. kr. mindre end budgetteret i 2010 og 14 mio. kr Afvigelsen kan primært henføres til området for børn og unge med særlige behov (mindre indtægt 9 mio. kr.). Indtægterne fra salg af pladser har været ustabile. I 2010 er indtægterne 188 mio. kr., hvilket er ca. 40 mio. kr. mere end såvel ajourførte budget 2010 og budgettet i For så vidt angår andre indtægter varierer disse meget fra år til og ligger i 2010 på ca. 76 mio. kr., hvilket er ca. 50 mere end budgetteret. Afvigelserne kan primært henføres til området for arbejdsmarkedsforanstaltninger, hvor der er en ikke budgetteret indtægt på 15 mio. Der er ikke budgetteret med en tilsvarende indtægt i Under området for fællesadministration er der realiseret en merindtægt på ca. 8 mio. kr. Derudover er der på en række øvrige områder realiseret større indtægter end budgetteret. 4.4 Driftsudgifter Lønninger Lønninger 945 mio. kr mio. kr mio. kr. Antal årsværk Gennemsnitsløn 0,362 mio. kr. 0,375 mio. kr. 0,385 mio. kr. Sygefraværsprocent 5,8 6,1 6,3 Kilde: PwC KommuneDataAnalyse, Faxe Kommunes Personale oversigt og sygefraværsstatistikker 19

26 Lønningerne udgør naturligt langt den største udgift til kommunens drift. Lønningerne udgør således ca. 48 pct. af de samlede driftsudgifter efter statsrefusion. Lønningerne har i 2010 udgjort ca. 1,055 mio. kr. og antallet af årsværk har udgjort Det giver en gennemsnitsløn på ca. 0,385 mio. kr. pr. årsværk. I 2009 udgjorde lønningerne ca. 1,030 mio. kr. og der var årsværk ansat. Dette svarer til en gennemsnitlig årsløn på 0,375 mio. kr. pr. årsværk. I 2011 er der budgetteret med en reduktion i lønningerne på 83 mio. kr., hvilket svarer til en reduktion i antallet af årsværk i niveauet 200 årsværk (ved en gennemsnitlig årsløn på ca. 0,390 mio. kr.). Der er i efteråret gennemført en fyringsrunde, hvor kommunen har taget afsked med mellem 140 og 150 medarbejdere Køb af varer og tjenesteydelser Køb af varer og tjenesteydelser (inkl. køb af pladser på private, selvejende institutioner) har udgjort ca. 421 mio. kr., hvilket er ca. 32 mio. kr. mere end det ajourførte budget og ca. 35 mio. kr. end budgetteret i 2011 (inkl. pristalsregulering). På området for støttekrævende børn er der realiseret et forbrug på 25 mio. kr., hvor der ikke fremgår et specifikt budget hertil Betalinger til andre myndigheder (primære regioner og kommuner) Betalingerne til andre myndigheder udgør ca. 335 mio. kr., hvilket er ca. 15 mio. kr. mere end det ajourførte budget. Betalingerne til andre myndigheder vedrører primært køb af pladser i forbindelse med støttekrævende børn (ca. 100 mio. kr. inkl. undervisning) og voksne (ca. 140 mio. kr. i alt), betaling til regionen på sundhedsområdet (ca. 75 mio. kr.) samt betalinger til Movia for busdrift (ca. 10 mio. kr.). Samlet set er der tale om en stigning på godt 50 mio. kr. i forhold til Budget 2011 udviser en stigning på ca. 15 mio. kr., hvilket stort set svarer til den forventede pristalsregulering på området Overførsler til personer Overførsler til personer udgør ca. 623 mio. kr. før statsrefusion, hvilket er ca. 37 mio. kr. mindre end det korrigerede budget for 2010 og ca. 50 mio. kr. mindre end budget Ud af de samlede udgifter på 623 mio. kr. kan ca. 560 mio. kr. henføres til førtidspensioner, sygedagpenge, kontanthjælp mv. Det samlede mindre forbrug på ca. 35 kan primært henføres til området for støttekrævende børn og unge, hvor der anvendt ca. 30 mio. kr. mindre til overførsler end budgetteret Tilskud og betalinger til andre Tilskud og betalinger til andre udgør ca. 53 mio. kr., hvilket stort set svarer til det budgetterede. I budget 2011 er budgetteret med et fald på ca. 15 mio. kr. Udgifterne på området vedrører primært kulturelle formål (ca. 10 mio. kr.) og tilbud til ældre og handicappede (ca. 25 mio. kr.) Statsrefusion Statsrefusionen har udgjort ca. 317 mio. kr. mod det korrigerede budget på 300 mio. kr. De 317 mio. kr. er en stigning på 35 mio. kr. i forhold til 2009 og der påregnes en stigning på 13 mio. kr. i Statsrefusionen på 317 mio. kr. svarer til 12,75 procent af det samlede driftsudgifter. I 2011 påregnes en gennemsnitlig refusionsprocent på 13,64 procent, hvilket blandt andet skal ses i lyset af reduktionen af kommunens lønudgifter. Idet lønudgifterne kun i begrænset omfang påvirker statsrefusionen, så vil refusionsdelen udgøre en relativt højere andel. 20

27 4.4.6 Finansielle poster De finansielle poster udgør netto 8 mio. kr., hvilket svarer til ca. halvdelen af det korrigerede budget. Afvigelsen kan primært henføres til faldende udgifter, hvilket skal ses i lyset af den faldende rente. Kommunens gennemsnitlige indeståender på rentebærende indskudskonti mv. har udgjort 82 mio. kr. Renteindtægten svarer således til en gennemsnitlig forrentning på 2,25 pct. Kommunens rentebærende gæld udgør ca. 584 mio. kr.(brutto dvs. inkl. ældrecenter mv.). Renteudgiften svarer således til en gennemsnitlig rente på ca. 2,2 pct Anlæg Anlægsudgifterne har udgjort ca. 64 mio. kr. mod det korrigerede budget på 162 mio. kr. Mindre forbruget kan især henføres til forsinkelse og udskydelser af en række anlægsprojekter. Det noteres især, at investeringer i forbindelse med gennemførelse af strukturændringer er udskudt, hvilket kan medføre en forsinkelse i realiseringen af de forventede driftsbesparelser, der forventes af være resultatet af disse strukturændringer. 21

28 5. Budget 2011 til 2014 Vi har anmodet Økonomiafdelingen om at uarbejde et revurderet flerårsbudget, dels for at få overblik over kommunens forventede økonomi, dels for at få overblik over hvilke besparelsestiltag, der allerede er gennemført og som derfor ikke skal optræde på vores liste over identificerede potentialer. Revurdering af budget 2011 samt Budget Overslag Overslag Overslag konsekvenser for overslagsår Skatter, tilskud og udligning Efterregulering vedrørende tidligere år -87 Regulering beskæftigelsesområdet 53 Skatter, tilskud og udligning - revurderet april Nettodriftsudgifter ifølge budget Overførsler - drift ifølge regnskab Vurdering af merforbrug pr. april 2011: Tiltag til imødegåelse af merforbrug: (overførsler 0 virkning) 44 Nettodriftsudgifter - revurderet april Finansielle poster (sum alle vedr budgetopfølgning) Resultat af ordinær drift Anlæg ifølge budget 2011 (og budgetrammer budget 2012) Overførsler - anlæg ifølge regnskab Forsyning P/L reguleringer drift og anlæg Resultat i alt Nettoafdrag på lån, 2011 indregnet finansielle poster Øvrige finansforskydninger 2011 indregnet finansielle poster Likviditetsvirkning i alt Likviditet primo Likviditet ultimo Kilde: Faxe Kommune vedtaget budget 2011 Oversigten viser at kommunens seneste budgetopfølgning, der p.t. er under politisk behandling indebærer en risiko for, at kommunen kommer ud med et merforbrug i Prognosen er udarbejdet ud fra en alt andet lige betragtning, herunder at driftsoverførslerne 2010/2011 og 2011/2012 er uforandrede. Prognosen udviser således et samlet underskud på 94 mio. kr. i 2011 og et underskud i 2012 på 71 mio. kr. Hvis prognoserne realiseres så vil det alt andet lige medføre en likviditet ultimo 2011 på 2 mio. kr. og en negativ likviditet ultimo 2012 på 93 mio. kr. 22

29 Det skal understreges, at likviditet ultimo året kan påvirkes meget af ind- og udbetalinger omkring årsskiftet. Kommunen styrer således selv efter den gennemsnitlige likviditet og her er målet fortsat at man forventer i hele perioden at overholde kassekreditreglen. Ikke desto mindre viser oversigten også, at Faxe kommune har et behov for at gennemføre ikke uvæsentlige besparelser for at skabe en positiv økonomi i både 2011 og

30 Del 3 Analyse af formelle områder I del 2 analyseres potentialerne på de enkelte formelle områder. 24

31 Dagtilbud 6. Dagtilbud 6.2 Indledning Dagpasningsområdet henhører under Børne- og Familieudvalget. Organisatorisk hører området under fagdirektøren for Børn, Familie og Uddannelse. Området ledes af dagpasningschefen som har det faglige og økonomiske ansvar for området. Dagpasningsområdet omfatter: Dagplejen Børnehaver Integrerede institutioner Fritidshjem Fritidsklub Juniorklub 6.3 Sammenfatning Oversigt over effektiviseringspotentialer. Indsættes i følgende skema: Tabel 1. Potentialeskema - dagtilbud Nr. Beskrivelse Potentiale Initial investering Bør 1 Tilpasning til billigste tilbud Bør årige til SFO Reduktion i dagplejen, oprettelse vuggestuepladser, nedlæggelse børnehavepladser og Bør 3 frtitidsklub/sfo tilbud Bør4 Tilpasning åbningstid Ikke konsekvensberegnet I alt budget Primær potentialetype Produktivi tet effektivisering Produktivi tet effektivisering Servicereduktion/ Produktivitet Effektivisering Konsekvens vurdering Medarbejder tilfredshed Ingen Brugertilfredshed Brugertil- Fredshed 25

32 6.4 Økonomisk udvikling Opr. budget 2010 Korr. budget Opr. budget Regnskabstal (mio. kr.) Egne huslejeindtægter Brugerbetalinger Betalinger fra andre myndigheder Andre indtægter Driftsindtægter Lønninger Køb af varer og tjenesteydelser Betalinger til andre myndigheder Overførsler til personer Tilskud og betalinger til andre Interne udgifter/indtægter Udgifter før refusion Statsrefusion Udgifter efter statsrefusion Nettodriftsudgifter Specifikation på områder (mio. kr.): Fælles formål (5.10) -17,9-14,4-22,1-21,2-15,0-9,6 Dagpleje (5.11) -40,8-45,0-45,7-38,9-45,8-44,5 Vuggestuer (5.12) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Børnehaver (5.13) -14,9-16,0-12,9-11,8-15,8-10,2 Integrerede institutioner (5.14) -73,1-79,4-70,9-76,0-79,4-70,2 Fritidshjem (5.15) -2,6-2,8-3,2-5,5-2,4-3,5 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud (5.16) -10,7-13,6-16,9-22,2-12,8-22,5 Særlige dagtilbud og særlige klubber (5.17) -3,0-2,6-3,0-3,2-2,8-2,3 Åbne pædagogiske tilbud, legesteder mv. (5.18) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, private fritidshjem, private klubber (5.19) -1,2-1,2-1,1-0,8-1,8-1,1 Nettodriftsudgifter -164,2-175,0-175,8-179,6-175,8-163,9 Kilde: PwC KommuneDataAnalyse Regnskabstal (mio. kr.) Opr. budget 2010 Korr. budget Opr. budget Indtægtsprocent 23,7 24,9 24,1 23,7 24,8 25,8 Refusionsprocent 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Antal årsværk Gennemsnitsløn(t.kr.) Kilde: PwC KommuneDataAnalyse, Faxe Kommune Personaleoversigt og sygefraværsstatistikker 26

33 6.5 Overordnet benchmark Dagtilbud Faxe Kommune Smnl. gruppen Region Sjælland Hele landet Kilde: ECO nøgletal Nettodriftsudgifter pr. 0-5 årige, budget Organisation og styring Som beskrevet i afsnit 1 er området organiseret under Børn, Familie og Uddannelse. Børn og Familieudvalget Direktør for børn, Familie og Uddannelse Dagtilbudschef Distrikt: Haslev, Terslev og Førslev Distrikt: Faxe Ladeplads Distrikt: Faxe, Karise og Spjellerup Distrikt: Faxe, Karise og Spjellerup Støttepædagogkorps 27

34 Pasning af 6-13 årige foregår såvel i institution som SFO. SFO er organisatorisk placeret under skoleområdet som henhører under Uddannelsesudvalget. Faxe Kommune har således valgt en model på pasningsområdet som hører under samme direktørområdet men forskellige politiske udvalg. 6.7 Analyse Dagtilbudsområdet er et af de store driftsområder med et bruttobudget på ca. 221 mio. kr. og ca. 550 medarbejdere. Den overordnede benckmark viser, at Faxe Kommune har en lav nettodriftsudgift pr. 0-5 årige, og det er således den indledende antagelse af området er effektivt drevet. Vi skal dog gøre opmærksom på at en årsag er at Faxe Kommune ikke har institutioner udelukkende for vuggestuebørn. I Faxe Kommune er vuggestuebørn registreret under integrerede institutioner. Vi har i vores analyse især set på: Struktur Intern benchmark Kapacitet Åbningstider Strukturanalyse Vi har uddraget følgende sammenligningstal fra ECO nøgletal: Tabel 2 viser, at udgifterne på pasningsområdet i budget 2011 generelt ligger under sammenligningsgrupperne. En væsentlig årsag er de indregnede besparelser i budget En anden årsag er at fritidshjem ikke indgår i tabellen. Tabel 2. Budget 2011 Faxe Kommune Sammenl. gruppe Regionen Hele landet Fælles formål kr. 0-5 årige Dagpleje kr. 0-5 årige Vuggestuer kr. 0-5 årige Børnehaver kr. 3-5 årige Integrerede daginst. (skønnede udgifter 0-5 årige) kr. pr. 0-5 årige Særlige dagtilbud og særlige klubber Tilskud til puljeordninger og private klubber kr. 0-5 årige Samlede udgifter pr. 0-5 årige Kilde: ECO nøgletal 28

35 Tabel 3 viser, at udgifterne på pasningsområdet i budget 2011 generelt ligger under sammenligningsgrupperne. En væsentlig årsag er de indregnede besparelser i budget En anden årsag er at fritidshjem ikke indgår i tabellen. Tabel 3. Dækningsgrader september 2010 Faxe Kommune Sammenl. gruppe Regionen Hele landet 0-2 årige 67,3 68,3 68,8 66,4 3-5 årige 96,2 96,8 97,8 97,5 Dækningsgrad 0-5 årige i alt 83,1 83,2 84,2 82,1 Dagplejeandel indskrevne: 0-2 årige 56,6 74,8 50,3 45,8 6-9 årige 90,7 77,6 88,2 84, årige 14,4 9,1 21,7 12,6 Dækningsgrad 6-13 årige i alt 50,5 41,7 53,9 47,7 Kilde: ECO nøgletal I forhold til regionen og hele landet er Faxe kommunes andel af 0-2 årige i dagpleje høj. Dækningsgraden vil dog være faldende som følge af nednormering af dagplejen. Det samme gælder dækningsgraden for 6-13 årige. Disse pladser er væsentligt dyrere i forhold til pasning i SFO. Dagpasningsområdet i Faxe Kommune har igennem nogen tid været genstand for tilpasninger som følge af fald i børnetallet. Tilpasninger er sket såvel på dagplejeområdet som på institutionsniveau. Visse institutioner øst for Haslev har fået fælles ledelse. Der er oprettet flere vuggestuegrupper i børnehaver/integrerede institutioner. Samtidig er dagplejen skåret ned fra 567 pladser til 430 pladser. Institutionerne har i dag forskellig åbningstid som spænder fra 51,5 til 55 timer. Dagplejen har en ugentlig åbningstid på 48 timer. Det er oplyst, at der er efterspørgsel efter sen lukketid. Det vil derfor være oplagt at se på en tilpasning af de nuværende åbningstider og en sen lukketid på max. 2 institutioner. Der er indført 12 lukkedage i året med mulighed for nødpasning. Lukkedagene fordeler sig med 1 uge i sommerperioden, 3 dag før påske, dagen efter Kristi Himmelfart og 3 dage omkring jul og nytår. Det er vedtaget, at forældre skal tilbydes pasning inden for 10 km. fra eget hjem. Det vurderes, at en udvidelse af denne grænse ikke vil betyde, at forældrene søger pasning af børn uden for Faxe kommunes grænser. Institutionslederne oplever en effektiviseringsgevinst kan opnås ved indførelse af stor grad af digitalisering og optimering af nuværende IT-systemer. Vi har fået opfattelse af, at området mødes med en lang sagsbehandlingstid, når der søges støtte til et barn. Dette gælder ikke ved nye børn. Der er tale om børn som kendes i systemet. Der gives udtryk for bureaukrati på området. Resultatet af vores interviewrunde peger endvidere på, at området i høj grad ønsker en forenkling af arbejdsgange i forhold til det centrale niveau. Det gælder både løn- og personalekontor, økonomiafdeling og teknisk forvaltning. Dette må ikke opfattes som udtryk for oplevelse af en dårlig kommunikation, men alene om et rationale. 29

36 Der er på området en generel holdning til, at man ikke ønsker besparelser gennemført ved den såkaldte salamimetode. Holdningen er, at området hellere må blive tilpasset, eventuelt med lukning af institutioner og så få arbejdsro. I vedtaget budget 2011 er der indregnet besparelser vedrørende demografien. Der er ikke i forbindelse med vedtagelsen af budgettet taget stilling til, hvor besparelserne skal udmøntes. Det vedtagne budget 2011 har mange puljebeløb indregnet på funktion Fælles Formål. Puljebeløbene som rummer såvel vedtagne besparelser, +/- reguleringer vedrørende demografi, gør det meget vanskeligt at overskue det reelt vedtagne budget for de enkelte pasningskategorier. Vi har, ved henvendelse til forvaltningen, ikke opnået et fuldstændigt overblik over, hvad de enkelte budgettal indeholder. Vi har nedenstående redegjort for vores beregninger. I budget 2011 er der budgetteret ud fra følgende antal børn i de enkelte aldersgrupper: Tabel 4. Antal pladser i budget år 3-5 år 6-9 år Fritidsklub Juniorklub Dagpleje 567 Institution SFO Kilde: Faxe kommunes Budget 2011 Udviklingen i de 0-10 årige har således bevirket en demografiregulering af budgetterne på området. I budget 2011 er der indregnet en negativ regulering på netto 6 mio. kr. Endvidere har dagplejen i 2010 oparbejdet et underskud på 10,2 mio. kr. Underskuddet søges eftergivet i forbindelse med overførselssagen 2010/11. Dagplejen har i 2011 og 2012 hvert år indregnet en efterbetaling på 3,0 mio. kr. af tidligere opstået underskud. Disse er bibeholdt. Befolkningsprognosen 2011 er for ovennævnte aldersgrupper følgende: Tabel 5. Befolkningsprognose år år år år Kilde: Faxe kommunes befolkningsprognose for 2011 Ovenstående viser at der fra 2013 vil være et klart overskud af pladser vedrørende de 3-5 årige. Dette taler for at få omdannet disse pladser til vuggestuepladser allerede i 2011 og

37 Dækningsgraderne i de enkelte aldersgrupper ud fra budgetterede pladsantal i 2011 og befolkningsprognosen vil være således: Tabel 6. Dækningsgrader år 79,1 80,9 79,7 80,0 79,7 3-5 år 96,4 98,1 104,0 108,1 109,0 6-9 år 82,8 84,0 82,5 81,4 83, år 38,9 39,7 40,4 40,7 39,9 Kilde: PwC beregninger På institutionsområdet har vi især bemærket, at der er fritidshjems- og -klubtilbud tillige med at der på skoleområdet er SFO-tilbud. Overflytning af de +6 årige til SFO vil yderligere skabe plads til pasning af de 0-2 årige i institution. Det vil selvfølgelig kræve visse bygningsmæssige ændringer. Herefter er det vores vurdering, at dagplejeordningen som udgangspunkt benyttes til pasning i kommunens yderområder og eventuelt i tættere befolket områder, hvor udbygning af institutioner ikke synes hensigtsmæssig. Ud fra befolkningsprognosens udvikling fra 2011 til 2015 har vi vurderet, et gennemsnitligt antal børn i perioden. Vi skal dog gøre opmærksom på, at antal børn i aldersgruppen 3 5 årige er vurderet ud fra prognosens udvikling fra 2012 til Samtidig har vi vurderet dækningsgraderne ud fra dels ECO-Nøgletallene og de faktiske dækningsgrader i forhold til det vedtagne budget Ud fra disse betragtninger vurderer vi følgende behov for antal pladser samt regulering i forhold til antal budgetterede pladser i 2011: Tabel 7. Dagpleje Vuggestue Børnehave/S FO Fritidshjem/ SFO Fritidsklub/ SFO Dækningsgrader Antal børn Behov antal pladser Pladser til rådighed budget Regulering af pladser Kilde: PwC beregninger Med ovenstående dækningsgrader sker følgende: Nedlæggelse af 327 pladser i dagplejen (ud fra det oplyste er 137 pladser nedlagt) Oprettelse af 176 vuggestuepladser (det er ikke oplyst hvor mange der er oprettet) Nedlæggelse af 136 børnehavepladser Fritidshjemspladser,fritidsklubpladser, juniorklubpaldser og ungdomsklubber overflyttes til SFO-regi (det nøjagtige pladsantal kræver en nærmere undersøgelse i forhold til nuværende pladsforhold i SFO) 31

38 Overordnet kan følgende besparelses-scenarier foreslås: Strukturændringer Børn i fritidshjem,fritidsklub, juniorklub og ungdomsklub overgår til SFO tilbud (i den forbindelse inddrages skolernes lokaler i videst muligt omfang til SFO tilbuddene). Frigjorte lokaler samt udbygning af eksisterende institutioner inddrages til pasning af de 0-2 årige. Således bør dagplejen halveres (60 dagplejere) til omkring børn. Dagplejerne tilknyttes en institution således, at børnene eksempelvis ved sygdom i dagplejen afleveres i institution. Vores forslag ud fra de foreliggende oplysninger er, at dagpasningsområdet struktureres således at 0-2 årige og 3-5 årige fremover passes i institution - suppleret med dagplejere for de 0-2 årige. For aldersgruppen 6-9 år og år vil tilbuddene fremover foreslås at være SFO-tilbud. Vi skal understrege, at vi ikke har vurderet på det faglige perspektiv vedrørende overgang af + 6 årige til SFO-ordning. Der anvendes anlægsmidler i en mindre størrelsesorden til vuggestuepladser, idet vi i høj grad forventer de nuværende bygninger anvendt. Det skyldes, at der med nedenstående forslag kan nedlægges 136 børnehavepladser og såfremt fritidshjem overføres til SFO yderligere pladser, som først kan opgøres nå lokalesituationen er opgjort. Endvidere er vi ikke i besiddelse af indgående kendskab til den eksisterende bygningsmasse. I den forbindelse skal det også undersøges, hvor mange børn i alderen + 6 år der kan være i SFO-ordning i skolernes lokaler med mindst mulig initialinvestering. Der kan være flere scenarier omkring bygningerne: Salg af eksisterende overskydende bygninger ved overgang til SFO og bygning af ny institution for 0-5 år. Kun integrerede institutioner for 0 5 årige (eventuelt 0 9 årige hvis SFO for 6 9 årige fravælges). Nuværende Fritidsklubber geografisk tæt på skoler bibeholdes som SFO. Kan eventuel lukning af skoler benyttes til dagpasning? Ovenstående scenarier vil kræve en nærmere analyse og beregning af initialudgifter. Sammen med en effektivisering i brugen og indførelse af nye IT-systemer mener vi, at der kan ske en decentralisering af flere administrative opgaver. Det er vores opfattelse, at institutionsledernes forskelligartede kompetencer kan udnyttes i højere grad til gavn for hele området. Eksempelvis kunne kompetencer på løn- og personaleområdet udnyttes ved forhandling med fagorganisationer i forbindelse med ansættelser og afskedigelser. Det skal foreslås, at 2 eller flere nærtliggende institutioner tilsammen tilpasses efter kapacitetsbehov ved nedgang i efterspørgslen af institutionspladser. Det skal foreslås, at der udarbejdes en forventet belægningsprognose for en 2-årig periode for institutionerne enkeltvis. Ændringer i demografien vil derved medføre en hurtigere tilpasning af udgifterne Intern tilpasning af udgiftsniveau Ud fra det vedtagne budget 2011 har vi for hver pasningskategori beregnet følgende bruttoudgifter pr. barn og antal børn pr. fuldtidsansat (funktion 5.10 er ikke medtaget i beregningerne): Dagplejen Tabel 8. Bruttoudgift pr. barn Antal børn pr. fuldtidsansat Dagplejen ,00 Kilde: Faxe kommunes budget og personaleoversigt

39 Børnehaver Tabel 9. Bruttoudgift pr. barn Antal børn pr. fuldtidsansat Humlebo ,71 Lillebo ,25 Faxe Menighedsbørnehave ,54 Sct. Georgs Gårdens Børnehave ,86 Valmuen ,53 Kilde: Faxe kommunes budget og personaleoversigt 2010 Ovennævnte tabel er beregnet på baggrund af vedtaget 2011 budget. Besparelser indregnet under funktion Fælles Formål er ikke medtaget. Ved beregning af besparelsesforslag Billigste tilbud har vi vedrørende børnehavebørn anvendt bruttoudgift pr. børnehavebarn fra den integrerede institution Troelstrupgård. Integrerede Institutioner Tabel 10. Bruttoudgift pr. barn Vuggestue Børnehave Fritidshjem Fritidsklub Antal børn pr. fuldtidsansat Regnbuen ,96 Terslev Børnehus ,71 Førslev Børnehus ,50 Maglegården ,89 Frøgården ,13 Nordstjernen ,52 Møllen ,49 Karise Børnehus ,56 Søstjernen ,34 Heimdal ,22 Småfolket ,27 Troelstrupgård ,61 Haslev Menighedshus ,38 Kilde: Faxe kommunes budget og personaleoversigt 2010 Ovennævnte tabel er beregnet på baggrund af vedtaget 2011 budget. Besparelser indregnet under funktion Fælles Formål er ikke medtaget. Vedrørende udgifter til vuggestuepladser, børnehavepladser og fritidshjemspladser i Terslev Børnehus, Maglegården og Søstjernen er anvendt prisen pr. barn fra Heimdal. Vedrørende antal børn pr. fuldtidsansat er anvendt antal fuldtidsansatte i 2010 og antal børn i det vedtagne budget

40 Ved beregning af besparelsesforslag Billigste tilbud har vi vedrørende vuggestuebørn anvendt bruttoudgift pr. barn fra Møllen. For børnehave- og fritidshjemsbørn har vi anvendt bruttoudgift pr. barn fra Troelstrupgård. Fritidshjem Tabel 11. Bruttoudgift pr. barn Antal børn pr. fuldtidsansat Rollingen ,87 Kilde: Faxe kommunes budget og personaleoversigt 2010 Ovennævnte tabel er beregnet på baggrund af vedtaget 2011 budget. Besparelser indregnet under funktion Fælles Formål er ikke medtaget. Vedrørende antal børn pr. fuldtidsansat er anvendt antal fuldtidsansatte i 2010 og antal børn i det vedtagne budget Ved beregning af besparelsesforslag Billigste tilbud har vi vedrørende fritidshjemsbørn anvendt bruttoudgift pr. barn fra Troelstrupgård. Fritidsklub Tabel 12. Bruttoudgift pr. barn Fritidsklub Juniorklub Antal børn pr. fuldtidsansat Bakkedal ,10 Sømandshjemmet ,90 Klub Tingvej ,56 Klub Dalby ,11 Klub Møllen ,90 Kilde: Faxe kommunes budget og personaleoversigt 2010 Ovennævnte tabel er beregnet på baggrund af vedtaget 2011 budget. Besparelser indregnet under funktion Fælles Formål er ikke medtaget. Vedrørende antal børn pr. fuldtidsansat er anvendt antal fuldtidsansatte i 2010 og antal børn i det vedtagne budget

41 6.7.3 Samlet potentiale ved billigste tilbud Ved anvendelse af billigste tilbud giver dette følgende besparelser: Tabel 13. Bruttoudgift besparelse Forældrebetaling Netto besparelse Børnehaver Integrerede institutioner: 0 2 årige årige årige årige Fritidshjem Fritidsklub I alt besparelse bør Hvis SFO 6 13 årige: Tidligere indregnet besparelse vedr. Fritidshjem/-klub SFO I alt besparelse bør I alt besparelse incl. SFO Kilde: PwC beregninger Den samlede besparelse, hvis kommunen både tilpasser driften til billigste tilbud og flytter de 6-13 årlige fra fritidshjem mv. over i SFO udgør således mellem 10 og 11 mio. kr Tilpasning af kapacitetsniveau Vi foreslår en nedlæggelse af dagplejepladser og oprettelse af vuggestuepladser, jf. tabel 7. Endvidere nedlægges børnehavepladser og fritidsklubpladser/sfoligeledes jfr. Tabel 7. Vi vurderer at fritidsklub/ SFO tilbud samlet kan reduceres med ca. 150 pladser Vi vurderer at nedgangen i antal pladser også betyder en besparelse på søskenderabat og fripladstilskud. 35

42 Tabel 14. Brutto besparelse Forældrebetaling Netto besparelse Nedlæggelse af 327 pladser Heraf indregnet i budget 2011 nedlæggelse af 137 pladser Oprettelse af 176 nye vuggestuepladser* Nedlæggelse af 136 børnehavepladser* Besparelse søskenderabat og fripladstilskud Nedlæggelse af 150 fritidsklub/sfo tilbud I alt besparelse bør Kilde PwC beregninger *Der er anvendt taksten ved billigste tilbud i tabel 14. Vedrørende fritidsklub/sfo tilbud er anvendt pris pr. barn i SFO Som det fremgår af Tabel 14 tages der i beregningerne højde for den nednormering af dagplejen som allerede er gennemført med 137 pladser. Vi har medtaget en relativ lille udgift til ombygninger eller tilbygninger på institutionsområdet. Det skyldes at vi ikke har et fulgt overblik over bygningernes beskaffenhed. Den samlede besparelse ved en omstrukturering fra dagplejepladser til institutionspladser udgør således mellem 8 og 10 mio. kr. UDOVER de besparelser, der er indregnet i budget Tilpasning af åbningstid Vi vil foreslå, at institutionernes ugentlige åbningstid tilpasses således, at den i større udstrækning dækker efterspørgsel. Det er oplyst, at åbningstiden i dag spænder fra 51,5 timer til 55 timer ugentligt. Tilpasnings af åbningstiden vil indebære en ensartet åbningstid, men åbne- og lukketidspunktet er forskelligt. Åbnings- og lukketidspunktet tilpasses således, at børnene kan afleveres fra kl og afhentes til kl Endvidere skal 1 eller max. 2 institutioner have åbent til kl Besparelsen kan ikke beregnes endeligt, idet tilpasning af kapacitetsbehov først skal afklares. 36

43 Undervisning 7. Undervisning 7.2 Indledning Folkeskoleområdet henhører under Uddannelsesudvalget. Organisatorisk hører området under fagdirektøren for Børn, Familie og Uddannelse. Området ledes af undervisningschefpasningschefen som har det faglige og økonomiske ansvar for området. Folkeskoleområdet omfatter: Folkeskoler Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Syge- og hjemmeundervisning Skolefritidsordninger Befordringer af elever i grundskolen Kommunale specialskoler, 20,2 Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Specialpædagogisk bistand til børn i folkeskolealderen Idrætsfaciliteter for børn og unge Ungdomsuddannelser Ungdomsskolevirksomhed Kommunalt tilskud til statslige finansierede selvejende uddannelsesinstitutioner 7.3 Sammenfatning Tabel 1. Potentialeskema - undervisning Nr. Beskrivelse Potentiale Initial investering Udd 1 Lukning af 2 folkeskoler ,4 Udd 2 Sammenlægning af klasser Udd 3 Bygningsdrift til andet regí Optimering af skolevæsenet Udd 4 generelt Udd 5 Kommunale specialskoler Udd 6 Lærernes Undervisningstid I alt budget Konsekvens vurdering Primær potentialetype Brugertilfredshed Brugertilfredshed Produktivi tet Produktivi tet Produktivi tet Produktivi tet Produktivitet Produktivi tet Ingen Brugertilfredshed Brugertilfredshed Brugertilfredshed 37

44 7.4 Økonomisk udvikling Opr. budget 2010 Korr. budget Opr. budget Regnskabstal (mio. kr.) Egne huslejeindtægter Brugerbetalinger Betalinger fra andre myndigheder Andre indtægter Driftsindtægter Lønninger Køb af varer og tjenesteydelser Betalinger til andre myndigheder Overførsler til personer Tilskud og betalinger til andre Interne udgifter/indtægter Udgifter før refusion Statsrefusion Udgifter efter statsrefusion Nettodriftsudgifter Specifikation på områder (mio. kr.): Folkeskoler (3.1) -209,0-223,9-208,4-220,7-218,7-190,8 Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen (3.2) -2,2-2,1-2,2-2,2-2,1-2,1 Syge- og hjemmeundervisning (3.3) 0,0-0,1 0,0 0,0-0,2-0,1 Pædagogisk psykologisk rådgivning mv. (3.4) -7,8-8,1-9,7-9,5-8,3-9,0 Skolefritidsordninger (3.5) -23,0-23,0-27,4-26,2-24,6-20,9 Befordring af elever i grundskolen (3.6) -3,7-5,7-2,0-1,1-5,4-2,7 Specialundervisning i regionale tilbud (3.7) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens 20, stk. 2 og stk. 5 (3.8) -31,3-35,7-40,4-40,1-44,2-48,6 Sprogstimulering for tosprogede børn i førskolealderen (3.9) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Bidrag til statslige og private skoler (3.10) -15,1-16,2-14,9-15,3-14,9-22,8 Efterskoler og ungdomskostskoler (3.12) -5,8-5,5-6,6-6,6-6,7-6,6 Ungdommens Uddannelsesvejledning (3.14) -3,8-4,7-4,6-4,2-4,6-4,5 Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen (3.16) -0,8-0,8-1,0-1,0-0,9-1,0 Specialpædagogisk bistand til voksne (3.17) -7,6-7,3-8,6-6,6-7,5-8,7 Idrætsfaciliteter for børn og unge (3.18) 0,0-0,6-1,4-1,1-1,1-1,1 Produktionsskoler (3.44) -0,7-1,5-1,1-2,2-2,0-2,1 Erhvervsgrunduddannelser (3.45) -0,6-1,7-1,0-2,8-0,1-3,9 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (3.46) 0,0 0,0-4,6-4,5-4,5 Statsrefusion 1,9 1,9 Nettodriftsudgifter -311,4-336,9-329,3-342,3-345,8-327,5 Kilde: PwC KommuneDataAnalyse 38

45 Regnskabstal (mio. kr.) Opr. budget 2010 Korr. budget Opr. budget Indtægtsprocent 12,2 11,6 6,0 6,3 11,5 8,4 Refusionsprocent 0,0 0,0 0,0 0,5 0,0 0,5 Antal årsværk Gennemsnitsløn(t.kr.) Betalinger fra andre myndigheder Betalinger til andre myndigheder Handelsbalance Kilde: PwC KommuneDataAnalyse, Faxe Kommune Budget og Regnskab Overordnet benchmark Undervisning Faxe Kommune Smnl. gruppen Region Sjælland Hele landet Kilde: ECO nøgletal - Nettodriftsudgift pr årige, budget

46 7.6 Organisation og styring Som beskrevet i afsnit 1 er området organiseret under Børn, Familie og Uddannelse. Foruden SFO er der i Faxe Kommune oprettet fritidsklubber under dagpasningsområdet. 7.7 Analyse Der opføres en ny skole i Haslev (Vibeengskolen). Skolen forventes at stå klar i februar I denne forbindelse lukkes 3 skoler Grøndalsskolen, Lysholm og Svalebæk skole. Tidligere er Spjellerup skole lukket som kommunal skole. I dag er Spjellerup skole en friskole. I budget 2011 er der 11 folkeskoler: 2 3-spors skoler 5 2-spors skoler 5 1-spors skoler 40

47 Tabel 2. Klassetrin Antal Spor Antal klasser 2010/2011 Antal elever 2010/2011 Bavneskolen Grøndalsskolen Hylleholt skole Karise skole Lysholm skole Møllevangsskolen Nordskovskolen 0-9 2/ Rolloskolen Sofiendalskolen / Svalebæk skole Terslev skole I alt Kilde: Faxe Kommune Budget 2011 Udviklingen i de 6-16 årige, jf. befolkningsprognosen for 2011 er følgende: Tabel Antal 6-16 årige Kilde: Faxe kommunes befolkningsprognose for 2011 Befolkningsprognosen udviser et yderligere fald i antal frem til 2015 med 152 elever. Klassekvotienterne for 2009/10 (ECO nøgletal) er følgende: Tabel 4. Klassekvotient normalklasser Faxe Kommune Sml.gruppen Regionen Hele landet Klassekvotient normalklasser 19,1 18,6 19,1 19,4 0. Klasse 24,1 21,8 22,2 21,7 1. Klasse 15,6 17,3 18,1 18,8 2. Klasse 20,4 17,7 17,9 18,1 3. Klasse 20,2 17,8 18,8 19,0 4. Klasse 18,4 18,2 19,2 19,3 5. Klasse 20,3 18,2 18,6 19,4 6. Klasse 17,8 18,8 18,8 19,4 7. Klasse 18,4 19,7 19,1 20,2 8. Klasse 21,6 20,1 20,4 20,3 9. Klasse 19,2 18,2 18,9 18,6 10. Klasse 21,7* 21,0 23,0 18,3 Kilde: ECO nøgletal *Tallet er rettet af PwC fra 11,7 til 21,7 efter aftale i forbindelse med work-shop. Ovenstående tabel viser, at klassekvotienterne i Faxe Kommune generelt er højere eller lig med i forhold til sammenligningstallene. Kun 1., 6. og 7. klassetrin er lavere i Faxe Kommune. 41

48 Det skal dog i denne vurdering medtages, at der er store forskelle i klassekvotienterne fra skole til skole. Forskellene, samtidig med faldende demografi, taler for en sammenlægning af klassetrin generelt i Faxe Kommune særligt pga. udvikling i demografien. Udgifterne på skoleområdet, i forhold til de vedtagne budgetter, har generelt være i størrelsesorden 5-10 mio.kr. højere pr. år. Dette har sammen med ændringer i demografien medført løbende tilpasninger på skoleområdet. Der synes dog ikke at have været budgetter på området, som har været tilpasset de enkelte områder. Som eksempel er ejendomsudgifterne, som har udvist store afvigelser i forhold til budgetterne. Man kan med rette sige, at der er sparet på undervisning for at dække udgifterne til ejendomsudgifter. Endvidere er der også overskridelser på befordringsudgifterne som vi mener, bør dækkes ind. Vores forslag udd 3 til 5 hænger således sammen. Der er tale om en optimering inden for den eksisterende budgetramme for I forbindelse med vores besparelsesforslag skal det derfor anbefales, at der samtidig rettes op på de budgetposter som i dag ligger langt under niveau. Det er vores opfattelse, at forslag på området nødvendigvis må indeholde strukturændringer. I forhold til faldende elevtal, opførelse af ny skole synes det nødvendigt at kigge på drift af de nuværende 11 folkeskoler og sammenlægninger. Vibeengskolen skal optage elever fra Lysholm, Svalebæk og Grøndalsskolen. Vi mener, at Terslev skole, som er en mindre skole, samtidig bør lukkes og eleverne optages på Sofiendalskolen. Lukning af Terslev skole giver ikke det store provenu, men lukning af Terslev skole og Grøndalsskolen bør tænkes ind sammen med en omstrukturering af dagpasningsområdet, hvor der er behov for oprettelse af nye vuggestuepladser. Dette vil kunne medvirke til en reduktion af anlægsudgifterne. Vi skal gøre opmærksom på, at såfremt der ikke foretages strukturændringer på området, vil udgiften på området, pr årige, vise et forholdsvist dyrt skolevæsen i Faxe Kommune som følge af stadig faldende elevtal. Det er vores opfattelse, at den generelle holdning på området er, at der nu må foretages ændringer i den nuværende struktur på området. Området bliver skævvredet hvis man fortsat benytter den såkaldte salamimetode i forbindelse med besparelser. På grund af Faxe Kommunes store geografiske afstande, er der høje udgifter til transport på skoleområdet både i form af ekstern (trafikselskab) og intern (ungdomsskolen) transport. Derfor vil strukturændringer på dette område kunne medføre en væsentlig forøgelse af udgifterne til transport. Området vedrørende transport behandles i andet punkt. Dog vil konkrete forslag på dette område indeholde ændringer i transportudgifterne. SFO på skolerne har i budget pladser. Vi har under dagpasningsområdet foreslået at +6 årige overgår fra fritidshjem og -klub til SFO. Disse ændringer er beskrevet under dagpasningsområdet. Udgifterne til kommunale specialskoler er 15 % højere i Faxe Kommune end i sammenlignings-gruppen. En reduktion af det nuværende udgiftsniveau på området kan ske ved et bredere tilbud end det der tilbydes i dag i Faxe Kommune. Vi har fået oplyst, at der er i øjeblikket foregår en proces med at få samlet elever i centerklasser på Karise skole. En optimering af området vil kunne betyde, at flere børn kan undgå at skulle benytte andre kommuners tilbud. En konsekvens af brug af egne tilbud vil på den lange bane betyde, at der kan undgås store omkostninger på området. Endvidere vil det være en klar fordel at Faxe Kommune har så bredt et tilbud som muligt for at kunne opfylde de behov som kommunens egne elever har. Endvidere er brug af andre kommuners fritidstilbud relativ omkostningstung. Årsagen er at børnenes tid i fritidsordningen er meget begrænset pga. transport. Derfor vil det være mest hensigtsmæssigt at få børnene tilbage til Faxe Kommune, eventuelt til egne fritidstilbud. 42

49 I 2010 er der forbrugt 15,8 mio.kr. til andre kommuners SFO og specialundervisning Besparelser Lukning af 2 skoler Det foreslås, at der lukkes 2 skoler fra skoleåret 2012/2013. Det foreslås at Hylleholt skole og Terslev lukkes. Elever fra Hylleholt overflyttes til Rolloskolen. Elever fra Terslev skole overflyttes til Sofiendalskolen. Tabel 5. Lukning af Hylleholt skole Lukning af Terslev skole Besparelse klasser Transportudgifter togkort alle elever Provenu bygningsdrift Drift af hal og borgeraktiviteter* ( ) ( ) Besparelse i alt Kilde: PwC, Faxe Kommune beregninger *Udgifterne til drift af hal og borgeraktiviteter er ikke indregnet i den samlede besparelse. Årsagen hertil er, at vi ønsker bygningerne tænkt ind som mulig benyttelse til bl.a. institutionsbrug. På dette område er der indregnet udgifter til drift af bygninger. De afsatte merudgifter til transport, kan efter vores opfattelse reduceres med ca. 1 mio. kr. De afsatte udgifter er et bud fra ungdomsskolen som indeholder leasing af ny bus. Det er ikke umiddelbart, efter vores mening, nødvendigt at anskaffe nyt materiel for at løse denne opgave. I besparelsesforslaget er der ikke foretaget den reduktion på 1 mio. kr. til transport. Vi mener, at en billigere løsning på 1 mio. kr. vil kunne rette op på det nuværende budgetunderskud til transportudgifter. Der er pt. ikke beregnet anlægsudgifter til anlæg af 4 klasselokaler og yderligere SFO lokaler lukningen skal dog tænkes ind i struktur på dagpasningsområdet. Sammenlægning af klasser Pt. er der fra undervisningsområdet stillet forslag/scenarier om sammenlægning af klasser på de eksisterende folkeskoler. Det er vores opfattelse, at der trods forslag om lukning af 2 skoler, stadig kan sammenlægges klasser. Det skal ses på baggrund af at elevtallet stadig vil falde i de kommende år. Med forslag om lukning af Hylleholt og Terslev skole skal der foretages en konsekvensberegning af udviklingen i elevtallene i de enkelte skoledistrikter. Denne beregning har vi pt. ikke anmodet om Endvidere skal der efterfølgende skabes overblik over lokalerne i og med vores forslag om overførsel af fritidshjems- og fritidsklubbørn til SFO vil skabe et yderligere behov for lokaler på skoleområdet. Det er vores vurdering, at der fra 2013 kan spares 1,5 mio. kr. årligt ved sammenlægning af klasser. Bygningsdrift skoler overgår til ejendomsenhed Vi foreslår at bygningsdrift overgår til kommunal ejendomsenhed. Dette vil ikke betyde en direkte besparelse på skoleområdet. Men set i forhold til tidligere års overskridelser på ca. 2,8 mio. kr. vil det betyde en optimering af området. 43

50 Kommunale specialskoler Det foreslås at området bespares med 5 % af det vedtagne budget Det betyder en besparelse på 2,4 mio. kr. som tilskrives folkeskoleområdet til optimering. Det er vigtigt at understrege at besparelsesforslaget skal ses i sammenhæng med forslag udd. 3 og 4, og det er det vedtagne budget 2011 som vi tager udgangspunkt i. Det er vores opfattelse, at selv om kommunale specialskoler reduceres i forhold til det vedtagne budget 2011 vil der være plads til optimering af området. Det vil sige en stadig udvidelse af tilbud/iværksættelse af nye tilbud. Der bør efter vores opfattelse være plads til nye tiltag såfremt Faxe Kommune skal undgå betydelige omkostningsstigninger på området. Besparelsen bør tilgå folkeskoleområdet til yderligere optimering. Tidligere års budgetoverskridelser bør i videst muligt omfang undgås så der kan skabes et trygt og udviklende arbejde på området. Lærernes undervisningstid Vi har fået udleveret oversigter over lærernes arbejdstid for hver skole. På baggrund af oversigterne er det vores opfattelse, at der, ved forhandling, er en potentiel besparelsesmulighed. Idet vi ikke har foretaget/udbedt os en ændret beregning af undervisningstiden ved besparelsesforslag 1 og 2 tillader vi at antage, at der kan opnås en besparelse på minimum 1,5 mio. kr. Men vi skal understrege at det kræver en nærmere beregning. 44

51 8. Børn med særlige behov Børn med særlige behov 8.2 Indledning Børn og ungeområdet henhører under Børne- og Familieudvalget. Organisatorisk hører området under fagdirektøren for Børn, Familie og Uddannelse. Området ledes af rådgivningschefen som har det faglige og økonomiske ansvar for området. Børn og Unge området består af følgende teams: Handicapteam Undersøgelsesteam Tilsynsteam Sagsbehandlerteams SSP 8.3 Sammenfatning På baggrund af vores drøftelser med kommunen er vores vurdering, at der ikke er væsentlige besparelsespotentialer på området ud over de allerede gennemførte og iværksatte tiltag. 8.4 Økonomisk udvikling Opr. budget 2010 Korr. budget Opr. budget Regnskabstal (mio. kr.) Egne huslejeindtægter Brugerbetalinger Betalinger fra andre myndigheder Andre indtægter Driftsindtægter Lønninger Køb af varer og tjenesteydelser Betalinger til andre myndigheder Overførsler til personer Tilskud og betalinger til andre Interne udgifter/indtægter Udgifter før refusion Statsrefusion Udgifter efter statsrefusion Nettodriftsudgifter Specifikation på områder (mio. kr.): Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge (5.20) -48,0-43,9-39,8-45,5-35,9-35,5 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge (5.21) -33,3-35,3-23,1-16,8-24,5-22,0 Døgninstitutioner for børn og unge (5.23) -15,6-19,5-20,5-23,4-20,3-22,1 Sikrede døgninstitutioner for børn og unge (5.24) -1,9-1,9-2,3-0,7-1,6-2,2 Statsrefusion 6,4 3,6 2,6 2,8 1,1 2,8 Nettodriftsudgifter -92,4-97,0-82,9-83,6-81,2-78,9 Kilde: PwC KommuneDataAnalyse 45

52 Regnskabstal (mio. kr.) Opr. budget 2010 Korr. budget Opr. budget Indtægtsprocent 16,2 15,8 20,9 21,1 12,8 21,9 Refusionsprocent 6,5 3,3 2,7 3,2 1,3 3,4 Antal årsværk Gennemsnitsløn(t.kr.) Gennemsnitslønnen er beregnet på baggrund af de samlede lønudgifter divideret med årsværk. I lønningerne indgår vederlag til plejefamilier, men disse tæller ikke med i antal årsværk. Korrigeres herfor, så udgør den gennemsnitlig lønudgift ca. 400 t.kr., hvilket dog stadig ligger lidt over det forventede på området Betalinger fra andre myndigheder Betalinger til andre myndigheder Handelsbalance Kilde: PwC KommuneDataAnalyse Faxe Kommune Budget og Regnskab Overordnet benchmark Børn med særlige behov Faxe Kommune Smnl. gruppen Region Sjælland Hele landet Kilde: ECO nøgletal Nettodriftsudgifter 0-22 årige, budget

53 8.6 Organisation og styring Uddannelsesudvalget Direktør for børn, Familie og Uddannelse Rådgivningschef Sundhedsplejere Tandpleje Familiecenter/ PPR PPR Hylleholt husholdningsskole Børn og Unge Ungehuse/Støtte kontaktpersonkorps Støttepædagogkorps SSP Handicapteam Tilsynsteam Undersøgelsesteam Sagbehandlerteams 47

54 8.7 Analyse Familiecenteret I Faxe Kommunes har Familiecenter, gennemføres familierådgivning, familievejledning mv. ved familierådgivere, familiekonsulenter, psykologer mfl. Vi har fået oplyst, at der er pt. 4 måneders ventetid hos Familiecentret. Det vurderes af Rådgivningschefen, at der ikke er nogen tomdrift. Det fremgår af Årsrapport for Børn og Unge afdelingen 2010, blandt andet, at der er sket en øgning af antallet af henvisninger til Familiecentret fra 1. august Der var i de første 7 måneder 30 henvisninger, svarende til årstal på 51 henvisninger. For de sidste 5 måneder var der 53 henvisninger, svarende til årstal på 127 henvisninger, hvilket er mere end en fordobling. Der blev i forbindelse hermed opnormeret med 2 stillinger. Forløbene hos Familiecentret er typisk på 3 måneder. Umiddelbart inden udløbet holdes stop op møder i Familiecentret, med henblik på at vurdere, om det kan give mening at bevilge yderligere 3 måneders forløb. Der anvendes systemisk familieterapi efter en fast fagmodel og der benyttes anerkendte videnskabelige metoder, som f.eks. PMT-O metoden, og flerfamilieterapi efter Marlboro-modellen. Det påtænkes at udarbejde et kursuskatalog med henblik på uddannelse/support til medarbejdere i dagtilbud og skole. Det fremgår af personaleoversigten, at der er 14,54 årsværk på Familiecenteret. Ifølge Årsrapport for Børn og Unge Afdelingen 2010 er der pr. 1. januar 2011 tilknyttet 120 familier til Familiecenteret. Derved fremkommer et gennemsnitligt familieantal pr. fuldtidsansatte på 8,3 familier, hvilket virker meget lavt. Vi har dog pt. ikke noget sammenligningstal for dette. Med udgangspunkt i følgende forhold: at et forløb som udgangspunkt er på 3 måneder, at det ikke er oplyst, hvor mange timer der indgår i de 3 måneder, at der ifølge det oplyste ikke foretages tidsregistrering i Familiecenteret, er det vores vurdering, at der bør indføres tidsregistrering, med henblik på at fastlægge hvor meget den direkte borgerrelaterede tid er, idet denne umiddelbart bør ligge væsentligt over 50 % af arbejdstiden for medarbejderne. Der er således grundlag for yderligere undersøgelser på dette område, med henblik på muligt besparelsespotentiale. Herudover er det vores opfattelse, at der bør foretage en omkostningsberegning /takstfastsættelse af ydelserne i Familiecenteret, således at det bliver synliggjort, hvad omkostningerne er ved disse tilbud. 48

55 8.7.2 Ungehuset De forebyggende foranstaltninger i Ungehuset varetages af medarbejdere svarende til 12,68 årsværk og en lønudgift på 4,2 mio. kr. Vi har ikke tal på, hvilke konkrete foranstaltninger der varetages, og til hvor mange børn/unge/familier. Vi vil anbefale, at antallet af foranstaltninger, gøres op og der etableres tidsregistrering for at få klarlagt, hvor meget direkte borgerrelateret tid der anvendes hertil. Det kunne også være hensigtsmæssigt her, at foretage omkostningsberegning af ydelserne. Kommunen har 2 døgninstitutioner for unge, hvor der er 11 pladser i alt. Der er i 2011 blevet bevilget ca. 2 mio. kr. til etablering af ét ungehus, herunder sammenlægning af de 2 institutioner Brummen og Gl. Næstvedvej. Dette vil blive etableret i Haslev, og der forventes etableret 24 pladser til børn/unge i aldersgruppen årige. Formålet er dels, at effektivisere ved ét hus, men også at undgå endnu flere anbringelser uden for kommunen, hvorved man også sparer kørselsudgifter i forbindelse med skole/stu mv. Det forventes også, at det vil spare på skoleudgifterne, fordi man antager, at de unge kan gå i de almene skoler i Haslev. Der er endvidere bevilget ca. 0,5 mio. kr. til løbende driftsudgifter fra Støttekontaktpersonordningen forudsættes også administreret her. Her er der ifølge personaleoversigten 13,37 årsværk til en samlet udgift på 3,5 mio. kr. Dette giver en gennemsnitlig lønudgift pr. plads på kr. Vi har ikke nogen sammenligningstal for dette. Med udgangspunkt i den planlagte sammenlægning af såvel forebyggende foranstaltninger som botilbud for unge i det nye Ungehus, bør der ses på omkostninger for alle typer af foranstaltninger, og i samme forbindelse foretages benchmark på området. 49

56 9. Voksne med særlige behov støtte og bolig Voksne med særlige behov 9.2 Indledning Tilbud til voksne med særlige behov støtte og bolig henhører under Omsorgsudvalget. Organisatorisk hører området under fagdirektøren for Beskæftigelse, Omsorg & Kultur. Området omfatter: Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Botilbud til personer med særlige sociale problemer Alkoholbehandling Behandling af stofmisbrugere Botilbud til længere varende ophold Botilbud til midlertidige ophold Kontaktperson og ledsagerordninger Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Aktiviteter på området: Boligudlejning Ejendomsadministration Specialundervisning for voksne Særligt tilrettelagt undervisning Socialpsykiatri Botilbud Aktivitetstilbud Beskyttet beskæftigelse Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Merudgiftsydelse Frivilligt socialt arbejde 9.3 Sammenfatning Kommunen har iværksat revisitering af 108 tilbud. Denne proces er først lige påbegyndt, og lederen af området har overfor os oplyst at denne gennemgang vil skønnes at ville medføre besparelser i størrelsesorden % svarende til et sted mellem 4 6 mio. kr. på årsbasis. Det er primært på tilbud i andre kommuner at denne besparelse skal effektueres. Tabel 1. Potentialeskema voksne med særlige behov, støtte og bolig Nr. Beskrivelse Potentiale Oms 1 Initial investering Besparelsespotentiale ved revisitering Primær potentialetype Produktivi tet Konsekvens vurdering Den anførte besparelse på 4-6 mio.kr. er bruttopotentialet vedr. 108 tilbud. Der arbejdes på, at hjemtage ca. 3 mio. kr. allerede i 2011 med henblik på, at imødegå en truende budgetoverskridelse, samt derudover 1,5 mio. kr. vedr. tidligere merforbrug. Vedrørende 107 tilbud er det overfor os oplyst at der forventes en besparelse i forbindelse med revisitering på 3 mio. kr. Besparelsen er på nuværende indregnet i budget 2011 og er således ikke indregnet i ovenstående potentiale. Ingen 50

57 Det skal hertil bemærkes at andre kommuner også er i gang med at foretage samme proces. Faxe Kommune har 78 borgere på egne institutioner vedrørende 108 tilbud, hvor andre kommuner er betalingskommune, og der kan dermed være risiko for at belægningsprocenten falder på disse institutioner. Ligeledes er der 10 borgere på Kildebo i henhold til 107, hvor andre kommuner er betalingskommune. Generelt er det vores opfattelse at Faxe Kommune har iværksat mange initiativer til besparelser på området, men der er dog også en risiko på området, da Faxe Kommune har ca. 90 borgere på egne institutioner - hvor andre kommuner er betalingskommune. Såfremt belægningstallet falder for disse institutioner vil der være en vis handleperiode inden kommunen kan få tilpasset udgiftsniveauet, til de faktiske forhold. 9.4 Økonomisk udvikling Opr. budget 2010 Korr. budget Opr. budget Regnskabstal (mio. kr.) Egne huslejeindtægter Brugerbetalinger Betalinger fra andre myndigheder Andre indtægter Driftsindtægter Lønninger Køb af varer og tjenesteydelser Betalinger til andre myndigheder Overførsler til personer Tilskud og betalinger til andre Interne udgifter/indtægter Udgifter før refusion Statsrefusion Udgifter efter statsrefusion Nettodriftsudgifter Specifikation på områder (mio. kr.): Rådgivning og rådgivningsinstitutioner (5.40) -0,9-0,5 0,0 0,0-0,4 0,0 Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( ) (5.42) -2,2-1,5-0,8-2,4-2,4-0,8 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede (sundhedslovens (5.44) -0,9-3,0-3,5-3,2-1,3-3,7 Behandling af stofmisbrugere (servicelovens 101 og sundhedslovens 142) (5.45) -5,4-3,1-3,0-4,2-2,7-3,0 Botilbud til længerevarende ophold ( 108) (5.50) -55,5-46,5-43,6-47,9-50, Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) (5.52) -7,5-13,9-8,9-17,1-19,7-8,4 Kontaktperson- og ledsageordninger ( 45, 97-99) (5.53) -0,9-0,6 01,5,0-1,5-0,4-0,4-1,5 Beskyttet beskæftigelse ( 103) (5.58) -3,3-7,0-6,2-7,2-7,6-4,1 Aktivitets- og samværstilbud ( 104) (5.59) -2,4-9,7-9,1-12,8-13,1-1,6 Statsrefusion 8,9 4,6 1,7 1,7 3,5 1,7 Nettodriftsudgifter -71,1-81,2-74,9-93,5-95,0-95,1 Kilde: PwC KommuneDataAnalyse 51

58 Regnskabstal (mio. kr.) Opr. budget 2010 Korr. budget Opr. budget Indtægtsprocent 54,6 48,1 47,6 41,8 44,3 71,4 Refusionsprocent 11,1 5,4 2,2 1,8 3,6 1,8 Lønprocent 49,4 47,0 59,2 53,9 48,3 30,3 Antal årsværk Gennemsnitsløn(t.kr.) Betalinger fra andre myndigheder Betalinger til andre myndigheder Handelsbalance Kilde: PwC KommuneDataAnalyse Faxe Kommune Budget og Regnskab Overordnet benchmark Voksne med særlige behov - støtte og bolig Faxe Kommune Smnl. gruppen Region Sjælland Hele landet Kilde: ECO nøgletal Nettodriftsudgifter voksne med særlige behov pr. 18+ årige, budget Tabellen viser, at Faxe Kommune samlet set ligger en del under udgiftsniveauet for sammenligningsgrupperne. En del af forklaringen herpå er dog, at Faxe Kommune på dette område har budgetteret en række puljer, der ikke indgår i Faxe kommunes udgifter. 52

59 9.6 Organisation og styring Organiseringen på voksen- handicapområdet ser således ud: Under hele området administreres der i størrelsesorden sager. Der er ansat 4 årsværk til administrationen. Herudover er ansat til 0,8 årsværk til administration af merudgiftsydelser i henhold til 100 i serviceloven. Administrationen dækker 33 aktive sager og der behandles i størrelsesorden 100 ansøgninger årligt. Området styres primært i rammeaftale om omkostningsberegning mellem Region Sjælland og kommunerne i regionen. Den traditionelle takstbetaling udgør en takst for et tilbud opgjort enten som en døgntakst eller dagstakst. Sammenlignelige tilbud skal kunne sammenlignes på priserne. Administrationen af takstsystemet skal være enkel men samtidig give mulighed for den nødvendige differentiering. Taksten beregnes som: Takstberegningsgrundlaget/den forudsatte belægningsprocent for tilbuddet/ 365. For at sikre ensartede og gennemsigtige konkurrencevilkår gælder de samme regler for omkostningsberegninger for alle udbydere inden for aftalens område. I aftalen fregår endvidere hvorledes der skal ske regulering for over- eller underskud. I Region Sjælland er der aftalt følgende: Underskud: Underskud indregnes i taksten senest 2 år efter. Det vil sige, at et underskud i 2009 senest indregnes i taksten i Overskud: For at sikre incitamenter for institutionerne til effektiv drift, kan overskud overføres i henhold til kommunernes regler - dog højst 5 pct. Overskud over 5 pct. indregnes i taksten i det efterfølgende år. Et overskud i 2009 skal indregnes i

60 Området er organiseret efter BUM-modellen dvs., at der er en bestillerenhed, en udførerenhed og en modtagerenhed. Hensigten med denne organisering er, at få en klar adskillelse mellem hvem der bestiller opgaverne løst, og hvem der udfører opgaverne. Faxe Kommune har for voksen- handicapområdet beskrevet det således: Visitation bestiller har (stort set) det samlede ansvar for udgiftsbudgettet. Visitationen er nøglen til udgiftsstyring. Visitation sker i 3 udvalg a. Borgere (pensionister) bosiddende i Faxe Kommune. Ren social indsats b. Borgere (kontanthjælp) bosiddende i Faxe Kommune. Koordineret social og arbejdsmarkedsrettet indsats c. Borgere bosiddende uden for Faxe Kommune (fokus på harmonisering til serviceniveau revisitering og hjemtagelse) Udfører har ansvar for egen institution. Skal levere et 0-resultat. Kan sælge pladser til andre kommuner eller til visitationen. Styringsmæssige udfordringer på området som er beskrevet i Faxe Kommune: Opgaveglidning mellem distrikts- og lokalpsykiatri (region til kommune) Stigende levealder for handicappede parallelforskydning af afgangskurven og derved i en periode mindre afgang Bedre behandlingsmuligheder, så flere tidligt fødte børn overlever, flere overlever trafikulykker mv. med risiko for senhjerneskade Diagnoserigdommen stiger fx ADD, ADHD, autisme Stigende behov for parallelindsatser over for unge, der aldrig har lært at tage ansvar Faxe Kommune har herudover beskrevet grænser for styring Nye regler pr. 1. januar 2011: Betalingskommunen er myndighedskommune Indtil 1. januar 2011: Opholdskommunen er myndighedskommune Før kunne vi styre vore indtægter (salg til andre kommuner) Nu kan vi derimod styre vore køb i andre kommuner Men stadig en blind plet Forventet effekt: Stigende hjemtagning af foranstaltninger. Forventet konsekvens: Salgskommuner (som Faxe) rammes og købskommuner belønnes. Hvorfor det? 1. Fordi der i den mellemkommunale takst indgår betaling for afskrivninger og overhead, som går til at afholde andre udgifter. 2. Fordi der alt andet lige er større træghed i forbindelse med nedadgående end opadgående tilpasning 3. Derudover stor usikkerhed omkring borgerens frie valg af botilbud. Hvis man først er visiteret til en varig boform, så kan man frit vælge en tilsvarende boform hvor som helst i Danmark. 54

61 9.7 Analyse Faxe Kommune har allerede besluttet at der iværksættes følgende tiltag på området: 1. Der er indført ansættelses- og indkøbsstop 2. Månedlig budgetopfølgning i forhold til egne institutioner 3. Selvstændigt budgetansvar for visitationen 4. Ydelseskatalog på støtte efter servicelovens 85. Modtager skal som udgangspunkt ikke stilles bedre end i hjemmeplejen. Det vil fx sige, at hvis man har behov for hjælp til at lære at gøre rent, så kan man få den hjælp 1 time hver tredje uge. Status: Igangsættes. Forudsætning var godkendelse af kvalitetsstandard, som blev godkendt ultimo Optimering af bostøtten. Der iværksættes i løbet af foråret en undersøgelse og benchmarking af effektiviteten. 6. Løbende revisitering med fokus på et lavere serviceniveau 7. Kritisk gennemgang af egne tilbud. Der er dog lang implementeringstid, da det primært er lønninger. Næppe betydelig virkning indeværende år. 8. Gennemgå effekten af reduktioner i de forskellige dag- og aktivitetstilbud efter servicelovens 103 og 104. Nok begrænset effekt, da dagaktiviteten substituerer anden omsorg. 9. Kritisk gennemgang af køb i andre kommuner. Der er taget kontakt til konsulentfirma mhp. indhentning af tilbud på opgaven. Der er afsat en hel ekstraperson til visitationen i Er der borgere, der får mere end de villa have fået i Faxe (og det er der) eller er der borgere, som får de forkerte tilbud? Der er primo oktober 2010 aftalt, at Økonomiafdelingen skal bistå med gennemgang af køb i andre kommuner. Denne assistance iværksættes, når Økonomiafdelingen har tid 10. Der iværksættes en undersøgelse af, om kommunens væresteder og socialpsykiatri kan outsources f.eks. til KFUM eller Blå Kors. Tidligst effekt i Det undersøges, om en samdrift af alle boligerne i Faxe By (Center Faxe) vil give mening i forhold til udnyttelse af personale (fælles ledelse). De 3 nuværende ledere er i dialog om en model 12. Omsorgsudvalgets boligmasse til midlertidige og permanente boligophold gennemgås mhp. langsigtet optimering (forelægges Omsorgsudvalget i marts). Formentlig mulighed for løbende afvikling af boliger. 13. Urentable tilbud lukkes senest er Kildebo søgt udtaget af rammeaftalen. Lang proces at komme ud af rammeaftalen. Først effekt i Det undersøges, om støttekorpset kan samles på Møllevej 10, som så danner rammen om netværkstilbud. Rationale: En væsentlig forøget ATA-tid for personalet, og en reduktion med anslået 1 årsværk. (modsat kan driftsbesparelsen på at sælge Møllevej 10 så ikke realiseres). 15. Mulighed for at udlicitere nybyggeriet på Bråbyvej (Center Haslev) undersøges først effekt i På samme måde kunne en samlet udlicitering af tilbuddene i Center Faxe overvejes. 16. Stoppe støtten til LOF og AOF. Først effekt i Øget fokus på bedre koordinerede parallelindsatser mellem Jobcenter, socialpsykiatri og misbrugsrådgivning mhp. en hurtigere vej tilbage til normallivet. 18. Nedbringelse af omkostningerne til beskyttet beskæftigelse gennem samdrift med Kilden. Vi har uddraget følgende nøgletal fra ECO nøgletal. Tabel 1. Tilbud til voksne med særlige behov Nøgletal er opgjort pr. 18+ årige Faxe Saml.gr region Landet Botilbud Alkoholbehandling Stofmisbrugere Botilbud Botilbud Kontakt-og ledsag Beskyttet besk Aktivitetstilbud Kilde: ECO nøgletal regnskabstal

62 Vi har benyttet nøgletallene for regnskab 2009, fordi nøgletallene for 2011 for Faxe Kommune ikke er retvisende i og med kommunens tal lige netop på dette område, indeholder budgetposter der efter nøgletallenes tilbliven er udkonteret til andre konti. Vi har derfor valgt, at benytte nøgletallene for regnskab Området har stort politisk fokus i Faxe Kommune, og der har på det seneste været en del sager til politisk behandling med henblik på at fastlægge serviceområdet på området. Væsentlige ændringer i lovgivningen har bevirket, at der kan være usikkerhed omkring udgiftsniveauet på området, da Faxe Kommune har væsentlige indtægter på bl.a. salg af pladser til andre kommuner både vedrørende 108 tilbud og 107 tilbud. Der er i 2011 beregnet en indtægt på ca. 47 mio. kr. vedr. salg af pladser i henhold til 108 og i henhold til 107 er der beregnet en indtægt på 18,5 mio. kr. Da det nu i større grad end tidligere er muligt for myndighedskommunerne at påvirke denne opholdsbetaling, kan dette give en mindre-indtægt for Faxe Kommune, som ikke umiddelbart vil fremgå af dispositionsregnskaberne i og med, at myndighedskommunerne finder alternative og billigere løsninger. Herudover åbner lovgivningen også mulighed for, at beboerne selv kan vælge og fraflytte Faxe Kommune og modtage et tilbud i en anden kommune. I nedenstående tabeller har vi foretaget en benchmarking af Faxe kommunes egne tilbud efter 107 og 108. Tabel 2. Benchmarking af Faxe kommunes egne botilbud til længerevarende ophold 108 Institution Løn lønudgi ft ber beboer Indt. i alt Indtægt er egne Indtægter andre kommuner Indt.pr. beboer andre Egne borgere Andre kommu ners borgere Kildebakken 9,2 0,4 16,0 2,8 13,3 0, Bovangen, Stevns 10,3 0,7 10,5 0,7 9,8 0, Herstelvej 16 3,3 0,6 3,3 0 3,3 0,6 0 6 Herstelvej ,6 0,5 9,1 1,8 7,3 0, Kongstedvej 10,4 0,5 3,4 1,1 2,2 0,4 2 4 Bo-og Netværk Faxe 5,0 0,5 6,8 4,4 2,4 0,7 6 4 Møllevænget 3 0,5 3,4 0 3,4 0,6 0 6 Hovedgaden 40 0,5 4,4 0,5 3,9 0, ,8 56,9 11,3 45, Opholdsbet. pr. beboer alle/snit egne 594 t.kr. andre 584 t.kr. Kilde: Kommunes budget og regnskab 2011 og uddata fra dispositionsregnskaberne Som det fremgår af ovenstående tabel forventer Faxe Kommune at få indtægter på i alt 45,6 mio. kr. vedr. opholdsbetaling fra andre kommune vedrørende egne 108 tilbud. Der er 78 beboere, hvor andre kommuner er betalingskommune, hvilket giver en gennemsnitsindtægt pr. beboer fra andre kommuner på 584 t.kr. Det skal bemærkes, at Kongstedvej, Møllevænget 3 og Hovedgaden 40 skal ses som en samlet institution, og lønudgiften er anført under Kongstedvej for alle 3 institutioner. Kildebakken har en normering på 22 pladser men der er pt. en belægning på 25 pladser. Laveste takst for kommunens egne institutioner er Herstelsvej hvor der er beregnet en årlig takst for betaling fra andre kommuner på 451 t.kr., og den dyreste takst er Bo- og Netværk, hvor taksten er beregnet til 740 t.kr. pr. år. På Herstelvej er der 17 beboere, hvor andre kommuner er betalingskommune. 56

63 Tabel 3. Faxe kommunes betalinger til andre Kommuner vedrørende botilbud 108 konto 5.50 Kommune Antal beboere Udgift Faxe Kommune Udg. pr. beboer Husl./beboer Husl./m² Kommune: / mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Højeste t.kr. Laveste t.kr. Furesø 2 1,8 0, Guldborgsund 2 1,4 0, Kalundborg 3 1,6 0, Køge 1 0,5 0, Holbæk 1 0,7 0, København 1 1,0 1, Lolland 1 2,1 2, Næstved 12 6,3 0, Odsherred 1 0,6 0, Skive 1 0,7 0, Slagelse 6 4,2 0, Sorø 3 2,4 0, Region Sj. 2 1,2 0, Ringsted 2 1,2 0, Vordingborg 6 3,4 0, I alt betaling til andre 44 29,1 Udg. pr. beboer/gn.snit 661 t.kr. Kilde: Kommunes budget og regnskab 2011 og uddata fra dispositionsregnskaberne Som det fremgår af ovenstående tabel har Faxe Kommune 44 borgere på andre kommuners botilbud vedrørende 108. Den forventede udgift for 2011 vedrørende disse tilbud er ifølge kommunens dispositionsværktøj beregnet til 29 mio. kr. Dette giver en gennemsnitlig betaling til andre kommuner på 661 t.kr. pr. borger. Dyreste tilbud er ifølge ovenstående 2,1 mio. kr. som vedrører betaling for en person til Stevns Kommune. Generelt er betaling til andre kommuners botilbud dyrere end Faxe kommunes egne tilbud. For Faxe kommunes egne tilbud svinger priserne fra 451 t.kr. til 740 t.kr. Fra 1. januar 2011 kom der nye regler på området der betyder at Faxe Kommune er myndighedskommune for personer der benytter tilbud i andre kommuners efter 108. Kommunen har oplyst at der på baggrund af ændrede regler er iværksat en revisitering af de ydelser kommunen betaler for disse tilbud. Lederen af området forventer at dette på sigt vil give en besparelse i størrelsesorden 15 til 20 %, svarende til en besparelse mellem 4 og 6 mio. kr. Konto 5.52 Botilbud midlertidige ophold 107 Indtægter Institution Løn lønudgift beboer Indt. i alt Indtægter, egne andre Kommuner Kildebo 8,8 0,9 13,1 0,8 12,3 Kilde: Kommunes budget og regnskab 2011 og uddata fra dispositionsregnskaberne Tabellen viser at der på Kildebo i 2011 forventes at være en lønudgift på 8,8 mio. kr. og sat i forhold til den nuværende belægning på 10 beboere giver det en gennemsnits lønudgift pr. beboer på ca. 900 t.kr. Institutionen er normeret til 14 beboere. Kildebo har i 2010 haft en belægningsprocent på 68 % i og i 2011 er der budgetteret med en belægningsprocent p 75 %. Kildebo er normeret til 14 personer men der er kun en belægning på 10 personer. 57

64 Kildebo er det dyreste tilbud i Faxe Kommune. Jf. ovenstående er der i 2011 beregnet en lønudgift pr. beboer på ca. 900 t.kr. Til sammenligning er gennemsnitsprisen for betaling Faxe borgere, der benytter 107 tilbud i andre kommuner beregnet til en gennemsnitspris på 441 t.kr. Faxe Kommune har selv meget fokus Kildebo i og med det er et meget dyrt tilbud, og det er overfor os oplyst, at der arbejdes med at få lukket dette tilbud. Kildebos beboere er primært fra andre kommuner og der har i 2010/2011 været nedadgående belægningstal på institutionen, hvilket gør at taksterne for ophold er stigende. Der er derfor stor risiko for, at betalingskommunerne fremadrettet iværksætter andre og billigere foranstaltninger, og Faxe Kommune risikerer derfor, at tabe penge på dette tilbud da det erfaringsmæssigt tager 8 til 9 måneder inden udgiftsniveauet kan reguleres i forhold til det svigtende indtægtsniveau. Tabel 4. Betalinger til andre Kommuner vedrørende botilbud 107 konto 5.52 Kommune Antal beboere betaling Udgift Faxe Kommune Kommune: / mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Højeste t.kr. Laveste t.kr. Guldborgsund 4 0, Holbæk 4 1, Høje-Taastrup 1 0, Kalundborg 1 0, København 1 0, Næstved 5 2, Odsherred 1 0, Region Sjælland 3 2, Ringsted 3 1, Slagelse 4 2, Sorø 7 3, Stevns 1 0, Sønderborg 1 0, Vordingborg 5 1, Vesthimmerland 1 0, I alt 42 18,5 Udg pr. borger 440 t.kr. Kilde: Kommunes budget og regnskab 2011 og uddrag fra dispositionsregnskaberne Som det fremgår af ovenstående tabel har Faxe Kommune 42 borgere i andre kommuners 107 tilbud. Den årlige udgift til disse borgere forventes at andrage 18,5 mio. kr. i Priserne for disse tilbud svinger mellem 366 t.kr. i Guldborgsund Kommune til 1,2 mio. kr. pr. borger i Region Sjælland. Vedrørende 107 tilbud er det overfor os oplyst, at der forventes en besparelse i forbindelse med revisitering på tilbuddene på ca. 3 mio. kr. Besparelsen er indregnet i budget 2011 og indgår således ikke i ovenstående. Besparelserne vil primært bestå i at der revisiteres til andre og billigere tilbud. 58

65 10. Voksne med særlige behov overførsler Voksne med særlige behov - overførsler 10.2 Indledning Området hører under Beskæftigelsesudvalget og Omsorgsudvalget Organisatorisk hører området under fagdirektøren for Beskæftigelse, Omsorg & Kultur. Området for kontanthjælp og arbejdsmarked henhører under beskæftigelsesudvalget og førtidspensionsområdet mv. hører under Omsorgsudvalget. Området består af: Førtidspensioner Personlige tillæg Boligstøtte Kontanthjælp Arbejdsmarkedsforanstaltninger Dagpenge til forsikrede ledige Sygedagpenge Revalidering 10.3 Sammenfatning Der vurderes ikke at være væsentlige besparelsespotentialer på området. Området består i stor udstrækning af kalkulatoriske poster. Det vil sige, at det her typisk vil være ydelser, som kommunen har pligt til at yde efter lovgivningen. Det fremtidige niveau kan være usikkert, fordi disse ydelser vil afhænge mere eller mindre af uvisse fremtidige begivenheder. 59

66 10.4 Økonomisk udvikling Opr. budget 2010 Korr. budget Opr. budget Regnskabstal (mio. kr.) Egne huslejeindtægter Brugerbetalinger Betalinger fra andre myndigheder Andre indtægter Driftsindtægter Lønninger Køb af varer og tjenesteydelser Betalinger til andre myndigheder Overførsler til personer Tilskud og betalinger til andre Interne udgifter/indtægter Udgifter før refusion Statsrefusion Udgifter efter statsrefusion Nettodriftsudgifter Specifikation på områder (mio. kr.): Løntilskud mv. til personer i 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 fleksjob og skånejob (5.41) Personlige tillæg mv. (5.67) -9,4-10,4-10,8-11,0-10,5-10,6 Førtidspension med 50 pct. -42,4-41,2-44,0-39,2-39,8-38,6 refusion (5.68) Førtidspension med 35 pct. -39,7-39,4-53,5-38,1-39,1-39,2 refusion tilkendt efter regler gældende før 1. (5.69) Førtidspension med 35 pct. -60,3-74,3-68,6-86,5-87,3-101,1 refusion tilkendt efter regler gældende fra 1. (5.70) Sygedagpenge (5.71) -78,2-79,4-94,1-90,9-87,3-81,5 Sociale formål (5.72) -18,3-19,7-14,7-14,3-19,4-14,6 Kontanthjælp (5.73) -34,8-44,9-56,1-55,8-50,7-53,5 Kontanthjælp vedrørende visse -0,5 0,0-0,6 0,00-0,2 0,1,80-1,8-1,8-1,6 grupper af flygtninge (5.74) Aktiverede -16,5-23,2 21,5-28,8-37,3-34,0 kontanthjælpsmodtagere (5.75) Boligydelse til pensionister (5.76) -51,6-54,2-55,6-56,2-59,1-59,4 Boligsikring (5.77) -13,7-15,5-14,9-14,6-17,7-18,7 Dagpenge til forsikrede ledige 0,0 0,0-48,5-48,5-38,5-59,7 (5.78) Revalidering (5.80) -26,4-24,7-35,8-33,9-31,8-31,4 Løntilskud mv. til personer i -71,8-78,3-72,3-81,2-84,9-92,4 fleksjob og personer i løntilskudsstillinger i målgruppe (5.81) Statsrefusion 227,9 245,8 254,7 263,3 269,6 281,6 Nettodriftsudgifter -235,7-260,0-335,9-337,5-335,6-354,7 Kilde: PwC KommuneDataAnalyse 60

67 Regnskabstal (mio. kr.) Opr. budget 2010 Korr. budget Opr. budget Indtægtsprocent 1,9 2,5 1,2 0,5 2,9 2,3 Refusionsprocent 48,2 47,4 42,6 43,5 43,3 43,3 Antal årsværk Gennemsnitsløn(t.kr.) Kilde: PwC KommuneDataAnalyse Faxe Kommune Budget og Regnskab Overordnet benchmark Voksne med særlige behov - overførsler Kilde: ECO nøgletal 61

68 10.6 Analyse Kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger Tabel 1. Budgetterede udgifter 2011 pr årige til kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger Konto Kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger udg. pr årige Faxe Smnl.gruppen Regionen Hele landet 5.72 Sociale formål kontanthjælp Akt. kont.hj. modt Kontanthjælp pr årige Besk. indsats fors. ledige Løntilskud fors. ledige Servicejob Seniorjob til 55+årige Besk. ordninger Arb.m.foranstaltn. pr årige Dagpenge fors. ledige I alt for ovst. områder Kilde: ECO nøgletal budget 2011(sammenligningskommuner: Struer, Faxe, Sorø, Tønder, Haderslev, Hjørring, Kerteminde, Sønderborg) Analysen viser, at Faxe kommunes udgifter til kontanthjælp på kr. pr årige ligger en anelse over sammenligningskommunerne, men under gennemsnittet i forhold til regionen og hele landet. Faxe kommunes udgifter til arbejdsmarkedsforanstaltninger på kr. pr ligger over gennemsnittet i forhold til sammenligningskommunerne, regionen og hele landet. Fordelingen herpå er, at arbejdsmarkedsforanstaltninger har en politisk høj prioritet i Faxe Revalidering Tabel 2. Faxe kommunens budgetterede udgifter til Revalidering og løntilskud mv. pr årige til personer i fleksjob og løntilskudsstillinger Konto Flexjob og løntilskudsordninger Faxe Smnl.gruppen Regionen Hele landet Revalidering mv Kilde: ECO nøgletal budget 2011 (sammenligningskommuner: Holbæk, Sorø, Næstved, Vordingborg, Slagelse, Faxe) Tabellen ovenfor viser udgifterne til flexjob og løntilskudsordninger i Faxe Kommune, i hele landet, i Region Sjælland samt i sammenligningskommunerne fra ECO nøgletal - budget Her fremgår det, at Faxe kommunes udgifter pr årige er kr., som den højeste og den laveste er kr. for hele landet. 62

69 Personlige tillæg Tabel 3. Faxe kommunens budgetterede udgifter til personlige tillæg 2011 pr. folkepensionist + modtagere af invaliditetsydelse Konto Personlige tillæg Faxe Smnl.gruppen Regionen Hele landet 5.67 I alt Kilde: ECO nøgletal budget 2011 Kilde: ECO nøgletal budget 2011(sammenligningskommuner: Hjørring, Morsø, Faxe, Svendborg, Vesthimmerland, Thisted og Frederikshavn) Tabellen ovenfor viser udgifterne til personlige tillæg pr. folkepensionist + modtagere af invaliditetsydelse i Faxe Kommune, i hele landet, i Region Sjælland samt i sammenligningskommunerne fra ECO nøgletal - budget Her fremgår det, at Faxe Kommune ligger under gennemsnittet i sammenligningsgruppen og en anelse over set i forhold til landsgennemsnittet. Faxe Kommune har i budget 2011 budgetteret med en udgift på 4,2 mio. kr. til personlige tillæg. Det faktiske forbrug i 2010 var på 4,1 mio.kr og der var budgetteret med et forbrug på 4,3 mio. kr Førtidspensioner Tabel 4. Faxe kommunens budgetterede udgifter til Førtidspension pr årige Konto Udg. til førtidspension Faxe Smnl.gruppen Regionen Hele landet 5.68 Førtidspension 50 % ref Førtidspension 35 % ref Førtidspension 35 % ref. efter 1. januar 2003 I alt Pr årige Kilde: ECO nøgletal budget 2011 (sammenligningskommuner: Mariagerfjord, Holbæk, Vesthimmerland, Frederikshavn, Lemvig, Faxe, Haderlev, sønderborg, Assens, Næstved, Slagelse, Thisted, Nordfyns, Svendborg) Tabellen ovenfor viser udgifterne til førtidspension i Faxe Kommune, sammenligningsgruppen og i regionen og hele landet. Tabellen viser udgifterne til førtidspension ligger under gennemsnittet. Faxe Kommune har den laveste udgift pr årige på kr. og gennemsnittet for hele landet er kr Sygedagpenge Tabel 5. Sygedagpenge, udgifter i alt pr årige Konto Sygedagpenge, i alt udgifter Faxe Smnl.gruppen Regionen Hele landet Kilde: ECO nøgletal budget 2011 Tabellen ovenfor viser udgifterne til sygedagpenge i Faxe Kommune, i hele landet, i Region Sjælland samt i sammenligningskommunerne fra ECO nøgletal - budget Her fremgår det, at Faxe kommunes udgifter pr årige er kr. og ligger pænt under udgifterne i sammenligningsgruppen. 63

70 PwC har analyseret udgifterne til sygedagpenge med forløb over 52 uger. Tabel 6. Sygedagpenge, forløb over 52 uger Kommune Antal indb. Udgifter til forløb over 52 uger jan.feb 2011 mio. kr. Udgifter pr årige Assens ,5 101 Faxe ,0 91 Haderslev ,1 150 Hjørring ,6 164 Holbæk ,8 87 Lemvig ,5 120 Næstved ,5 129 Sorø ,7 96 Svendborg Sønderborg ,4 120 Vordingborg ,7 207 Gennemsnit alle 127 Kilde: KMD s sygedagpengeregister og IM s statistik over indbyggertal Tabellen viser, at Faxe kommunes udgifter til dagpengesager, med et forløb over 52 uger, er det næstlaveste i sammenligningsgruppen med 91 kr. pr årige. Den højeste udgift har Vordingborg Kommune med 207 kr. Ifølge Faxe kommunes kvartalsrapportering for 4. kvartal 2010 fremgår det, at der primo januar 2010 var 110 dagpengesager med et forløb over 52 uger. Sagsantallet var ultimo 2010 nedbragt til 67 sager, altså har der været en nedgang i sagsantallet i sager over 52 uger på 43. Kommunen havde selv en målsætning om at sagsantallet ultimo 2010 skulle være 50. Set ud fra dette, er målsætningen ikke nået. I forhold til ministermål 2 var målet, at sygedagpengesager over 26 uger skulle reduceres med 6 % fra 170 sager til 160 sager ultimo Det fremgår af kvartalsrapporteringen at sager med et forløb over 26 uger udgjorde 207. Regresindtægter Lov om sygedagpenge 78 beskriver regreskrav over for ansvarlig skadevolder: Hvis en person modtager sygedagpenge fra kommunen, jf. 2, stk. 1, nr. 4, og 32, 41 og 54, som følge af en lidelse forvoldt af en ansvarlig skadevolder, kan kommunen gøre regreskrav gældende for de udbetalte sygedagpenge, i det omfang de erstatningsretlige betingelser herfor er opfyldt. Faxe Kommune ansatte i 2. halvår af 2009 en juridisk konsulent med henblik på at opgøre mulige regreskrav. Dette har haft en betydelig og mærkbar effekt. I 2009 indkom der 2,1 mio. kr. vedrørende regresindtægter og i 2010 indgik der 3,7 mio. kr. i regresindtægter mod en budgetteret indtægt på 0,2 mio. kr. Staten skal have refunderet 50 % af regresindtægter. Det er vores opfattelse der er gode procedure for opgørelse af krav vedrørende regres. Kommunens indtægter på dette område ligger væsentligt over gennemsnittet. Refusionsregler på Sygedagpengeområder: De første 4 uger af sygeforløbet afholder kommunen ingen udgifter Fra 5-8 uger er der 50 % statsrefusion Fra 9-52 uger. Staten afholder 65 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra og med 9. uge og til og med 52. uge regnet fra 1. sygedag, hvis den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Er sygemeldte ikke i arbejde eller tilbud, afholder staten 35 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra og med 9. sygeuge. 64

71 Beskæftigelsesområdet i øvrigt Tabel 7. Ministermål for arbejdskraftreserven ministermål 1 Ministermål 1. Januar 2010 December 2010 Måltal ultimo 2010 arbejdskraftreserven A-dagpenge Kontant- starthjælp Arbejdskraftreserven I alt Kilde: Jobcentrets kvartalsrapportering Tabellen viser, at måltallene for arbejdskraftreserven samlet set er overholdt. Måltallet for A-dagpenge udviser 330 ultimo 2010 det faktiske antal udviser 357 ultimo Dette måltal er således ikke overholdt. Tabel 8. Dagpengesager over 26 uger ministermål 2 Ministermål 2. Januar 2010 Oktober 2010 Måltal ultimo 2010 sygedagpenge Sager over 26 uger Kilde: Jobcentrets kvartalsrapportering Tabellen viser, at måltallene for sygedagpenge pr. oktober kvartal ikke er overholdt. Tallene for 4. kvartal er endnu ikke tilgængelige, men der har været en positiv tendens gennem 2010, idet sagsantallet er faldet med 23 % fra januar til oktober kvartal Tabel 9. Unge under 30 år ministermål 3 Ministermål 3. Januar 2010 December 2010 Måltal ultimo 2010 unge under 30 år A-dagpenge Kontanthjælp mv I alt Kilde: Jobcentrets kvartalsrapportering Tabellen viser, at måltallene for unge under 30 år samlet set er overholdt. Måltallet for kontanthjælp er dog ikke overholdt idet antallet af modtagere ultimo 2010 er 466 og måltallet er

72 Tilbud til ældre og handicappede 11. Tilbud til ældre og handicappede 11.2 Indledning Området for ældre og handicappede henhører primært under Social- og Sundhedsudvalget. Boliger for ældre og handicappede henhører dog under Omsorgsudvalget. Organisatorisk hører området under fagdirektøren for Social, Sundhed og Økonomi. Området ledes af ældrechefen som har det faglige og økonomiske ansvar for området. Ældreområdet består af: Ældreboliger Pleje og omsorg for ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Plejehjem og beskyttede boliger Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign Sammenfatning PwC s analyse viser, at der er følgende besparelsespotentialer på området: Tabel 1. Potentialeskema tilbud til ældre og handicappede Nr. Beskrivelse Potentiale Oms 2 Oms Tilpasning af udgifter på ældrecentrene Opkrævning af brugerbetaling I alt budget Initial investering 0 Produktivi tet Indtægtsfo røgelse Konsekvens vurdering Primær potentialetype Brugertilfredshed Brugertilfredshed 66

73 11.4 Økonomisk udvikling Opr. budget 2010 Korr. budget Opr. budget Regnskabstal (mio. kr.) Egne huslejeindtægter Brugerbetalinger Betalinger fra andre myndigheder Andre indtægter Driftsindtægter Lønninger Køb af varer og tjenesteydelser Betalinger til andre myndigheder Overførsler til personer Tilskud og betalinger til andre Interne udgifter/indtægter Udgifter før refusion Statsrefusion Udgifter efter statsrefusion Nettodriftsudgifter Specifikation på områder (mio. kr.): Ældreboliger (5.30) 6,7 6,4 7,1 8,4 7,5 8,5 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede (5.32) -196,2-208,4-210,0-216,7-204,2-210,7 Forebyggende indsats for ældre og handicappede (5.33) -16,5-20,8-12,1-19,0-20,8-12,4 Plejehjem og beskyttede boliger (5.34) -8,9-7,6-4,0-2,6-10,1-9,6 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring (5.35) -25,1-26,4-22,8-21,1-22,8-20,0 Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget (5.37) -1,6-1,5-1,7-1,7-1,9-1,7 Statsrefusion 5,7 4,8 1,4 1,4 1,6 1,4 Nettodriftsudgifter -235,9-253,5-242,1-251,3-250,7-244,5 Kilde: PwC KommuneDataAnalyse Regnskabstal (mio. kr.) Opr. budget 2010 Korr. budget Opr. budget Indtægtsprocent 25, 27,7 29,6 28,4 28,5 23,6 Refusionsprocent 2,4 1,8 0,6 0,6 0,6 0,3 Antal årsværk Gennemsnitsløn(t.kr.) Betalinger fra andre myndigheder Betalinger til andre myndigheder Handelsbalance Kilde: PwC KommuneDataAnalyse Faxe Kommune Budget og Regnskab

74 11.5 Overordnet benchmark Tilbud til ældre og handicappede Faxe Kommune Smnl. gruppen Region Sjælland Hele landet Kilde: ECO nøgletal 11.6 Organisation og styring Som beskrevet i afsnit 1 er området organiseret under Social, Sundhed og Økonomi. 68

75 11.7 Analyse Indledningsvis har vi fået oplyst, at der i vedtagelsen af budget 2011 er indregnet en besparelse på hjemmeplejens område med -5,3 mio. kr. i 2012 og -6,4 mio. kr. fra 2013 vedrørende GIS ruteplanlægning og ABT. Endvidere planlægges implementering af Faxe-modellen (hjælp til selvhjælp). I den forbindelse skal hjemmeplejens ansatte på kursus. Denne udgift skal finansieres indenfor egen ramme. Til gengæld er der ikke indregnet en reduktion i overslagsårene. I Haslev opføres nyt plejecenter med 40 plejeboliger, som skal stå færdigt ultimo I samme forbindelse lukkes Teestrup demenscenter. Befolkningsprognosen for de +67 årige udvikler sig i perioden således: årige årige I alt Kilde: Faxe Kommune Befolkningsprognose for 2011 Befolkningstallet stiger med 16,7 % fra 2011 til I alt udgør de +67-årige 17,3 % af den samlede befolkning i kommunen. Faxe Kommune har som mål, at de ældre skal blive længst muligt i eget hjem og samtidig være en høj grad af selvhjælp. Faxemodellen skal ses i denne sammenhæng. Personalet på plejeområdet skal derfor på kursus, for at kunne instruere den ældre i bedre at kunne klare opgaver i eget hjem. 69

76 For budget 2011 kan uddrages følgende tal: Tabel 2. Budget 2011 Udgifter +65-årige Faxe Kommune Sammenl. gruppe Regionen Hele landet Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Heraf: Komm.s lev. af pers. og praktisk hjælp Tilskud til pers. og praktisk hjælp mv., som modtageren selv antager Tilskud til ansættelse af hjælpere til personer med nedsat funktionsevne Hjemmesygepleje Private lev. af pers. og praktisk hjælp Personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) undtaget frit valg af leverandør Hjemmehjælp mv. friplejeboliger Beboer- og brugerbetalinger Sum af uautoriserede grupperinger Refusion Forebygg. indsats for ældre og handic heraf gr. 003 aflastning mv funktionshæmmede Plejehjem og beskyttede boliger Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring heraf gr , 008,091 bil, høreapp.,it mv Løn og plejevederlag til pårørende Pleje og hjælpemidler i alt kr. pr. 65+ årige Boligydelser til pensionister I alt ekskl. ældreboliger kr. pr. 65+ årige Ældreboliger I alt inkl Ældreboliger, kr. pr. 65+ årige Kilde: ECO nøgletal Tabellen viser, at Faxe Kommune ligger relativt lavt vedrørende udgifter pr. +65 årige. Men sammenligningstallene sløres af rækken Sum af uautoriserede grupperinger. Værdierne i denne række gør stort set forskellen i sammenligningstallene med Faxe Kommune. Derfor er det vores vurdering, at Faxe Kommune ligner såvel sammenligningsgruppen som Regionen og Hele Landet. 70

77 Vi har derfor uddraget 4 områder fra tabel 2: Tabel 3. Budget 2011 Udgifter +65-årige Faxe Kommune Sammenl. gruppe Regionen Hele landet Komm.s lev. af pers. og praktisk hjælp Tilskud til pers. og praktisk hjælp mv., som modtageren selv antager Private lev. af pers. og praktisk hjælp Personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) undtaget frit valg af leverandør I alt praktisk hjælp Beboer- og brugerbetalinger Forebygg. indsats for ældre og handic Plejehjem og beskyttede boliger Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Boligydelser til pensionister Ældreboliger I alt udgifter vedr. boliger Kilde: ECO nøgletal Vedrørende de budgetterede udgifter til praktisk bistand er Faxe Kommune og sammenligningsgruppen stort set ens. Til gengæld ligger de relativt højere end Regionen og Hele Landet. Vi har noteret os den indregnede besparelse i 2012 på 5,3 mio. kr. og 6,3 mio. kr. fra 2013 som følge af ABT. Vedrørende beboer- og brugerbetaling ligger Faxe Kommune meget lavt. Vi mener, at der er behov for en nærmere undersøgelse af dette område. Udgifter til forebyggende indsats for ældre og handicappede er i Faxe Kommune meget lave i forhold til sammenligningsgrupperne. Vedrørende boliger til ældre er sammenligningstallene stort set ens. Udbud af ældreboliger kan opgøres således: Tabel 4. Pladser i kommunen pr ældre 2010 Faxe Kommune Sammenl. gruppe Regionen Hele landet Plejehjem 3,0 5,1 4,9 9,7 Beskyttede boliger 0,0 0,9 0,8 2,0 Plejeboliger fortrinsvis til ældre 45,1 42,0 37,1 40,4 Plejeboliger fortrinsvis til handicappede 0,0 1,4 1,4 2,7 Almene ældreboliger fortrinsvis til ældre 51,3 37,1 38,5 38,2 Almene ældreboliger fortr. til handicappede 0,0 1,5 1,7 0,8 Friplejeboliger 0,0 0,1 0,2 0,6 Pladser i alt 99,4 88,0 84,6 94,4 Kilde: ECO nøgletal 71

78 Tabel 5. Pladser i kommunen pr ældre 2010 Faxe Kommune Sammenl. gruppe Regionen Hele landet Heraf: Boliger for demente 2,7 5,7 6,2 6,2 Permanente boliger 93,4 79,5 75,7 85,0 Boliger til midlertidigt ophold/aflastning 3,3 2,8 2,6 3,1 Kilde: ECO nøgletal Tabel 4 og 5 viser, at Faxe Kommune har en relativ høj dækning af boliger til ældre i forhold til sammenligningsgrupperne. Dog skal det noteres at der er relativt store forskelle indenfor de enkelte boligtyper. Faxe Kommune er i nøgletallene kun registreret med 3 typer boliger. Plejeboliger og almene ældreboliger, fortrinsvis til handicappede er registreret med 0 i Faxe Kommune. Faxe Kommune under sammenligningsgrupperne vedrørende boliger til demente. Tabel 6. Personale pr ældre 2010 Faxe Kommune Sammenl. gruppe Regionen Hele landet Ledelse og administration mv. 2,2 3,8 3,7 4,7 Omsorg og pleje mv. 93,5 98,2 90,1 103,4 Hjælpefunktioner (køkken, rengøring, vicevært mv.) 11,8 10,7 9,6 11,3 Ældreomsorg i alt 107,5 112,7 103,4 119,5 Kilde: ECO nøgletal Faxe kommunes personaleforbrug på ældreområdet er lavt i forhold til sammenligningsgruppen og hele landet, men til gengæld højere end regionen. Ældrecentrene i Faxe Kommune udviser meget forskelligt udgiftsniveau. I nedenstående tabel har vi sammenhold udgifterne pr. plads. Aflastningspladser er indregnet som: 2 aflastningspladser = 1 plads. Testrup og Kongsted demenscentre er ikke medtaget i tabellen. Tabel 7. Antal boliger / Udgift pr. bolig Antal boliger 2010 Regnskab 2011 Budget Solhavecentret Lindevejscentret Hylleholtcentret Dalby Ældrecenter Frederiksgadecentret Grøndalshusene Grøndalscentret Samlet antal boliger og gennemsnit Kilde: PwC beregninger Udgifterne pr. ældrecenter bør tilpasses således, at udgiften bliver ensartet uanset center. 72

79 Udgifter i 2010 og de budgetterede udgifter i 2011 er følgende: Tabel 8. (1.000 kr.) Vedtaget budget 2010 Tillægsbevillinger 2010 Korrigeret budget 2010 Regnskab 2010 Vedtaget budget 2011 Ældreboliger Pleje og omsorg Forebyggende indsats Plejehjem og beskyttede boliger Hjælpemidler mv Plejevederlag I alt Kilde: Faxe kommunes regnskab 2010 og budget 2011 I 2010 er der meddelt tillægsbevillinger på i alt 7,6 mio. kr. Regnskabet for 2010 blev på 251,1 mio. kr. mod korrigeret budget 251,5 mio. kr. I 2011 er udgiften budgetteret til 245,9 mio. kr. Det kunne tyde på, at en yderligere tillægsbevilling i 2011 vil være nødvendig. Idet vi ikke kan placere alle puljebeløb på området på de respektive funktioner, har vi valgt at tage udgangspunkt i budget 2011 (uden forventet tillægsbevilling) Reduktion af udgift i Ældrecentrene Vi opgjort udgifterne på ældrecentrene, som udviser en meget forskellig udgift pr. plads, jf. tabel 5. Det er vores opfattelse, at der kan ske en reduktion pr. plads svarende til kr. årligt ved en tilpasning af udgifterne. Udgiften pr. plads bør være ensartet (dog med regulering af lokale forhold). Dette vil give en besparelse på i alt kr. Vi skal understrege, at den anvendte budgettildelingsmodel stadig kan anvendes dog med en nedsættelse af serviceniveauet Besparelse vedrørende praktisk bistand. I forhold til ECO nøgletallene ligger Faxe kommunes udgifter på området relativt højt. Samtidig skal det bemærkes at udgifterne til forebyggende besøg er relativt lave. Det er derfor vores vurdering, set i lyset af indførelse af Faxe-modellen, at der bør ske en omfordeling af udgifterne, så udgifterne til forebyggelse bliver større. Hvis vi alene tager udgangspunkt i ECO nøgletallene og sammenholder Faxe med Regionen er Faxe kommunes bruttoudgifter til praktisk bistand på årsbasis 26,2 mio. kr. højere. Idet der er foreslået en potentiel besparelse på centrene og en omfordeling af udgifter til forebyggende besøg, mener vi ikke umiddelbart, at kunne belaste området yderligere ud fra de foreliggende oplysninger. Vi vil dog foreslå, at der foretages en nærmere analyse af hele området for at klarlægge den forholdsvis store forskel i udgifterne i forhold til Regionen og Hele Landet Indtægt vedrørende beboer- og brugerbetaling Jf. ECO nøgletallene ligger indtægtsniveauet i Faxe Kommune langt under de sammenlignelige grupper med undtagelse af regionen. Det er vores vurdering, at der kan ligge et yderligere provenu på 0,5 mio. kr. årligt. Dette kan blandt andet opnås ved at kommunen tilbyder én servicepakke og derved kun én pris og mindre administration. 73

80 Sundhed 12. Sundhed 12.2 Indledning Sundhedsområdet omfatter aktivitetsbestemt medfinansiering til regionerne, genoptræning, kommunal tandpleje og kommunal sundhedspleje. Ansvarsmæssigt hører området politisk under Social og Sundhedsudvalget og administrativ hører området under direktøren for Social, Sundhed og Økonomi Sammenfatning PwC s analyser viser at sundhedsområdet, her forstået som tandplejen og sundhedsplejen, generelt ligger med en høj normering. For tandplejen er der således et besparelsespotentiale på 1,4 mio. kr. hvis man vælger at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om sammensætning af idealteams i forhold til patientgrundlaget. Der er ydermere et besparelsespotentiale ved, at centralisere driften af klinikkerne til én person. Organiseringen er i dag således, at hver klinik har en filialleder, hvilket giver et løntilskud på 1925 kr. pr. måned. Hvis man centralisere ledelsesopgaven til én person vil dette medføre en årlig besparelse på kr. årligt. Udover de identificerede besparelsespotentialer ses der et investeringsbehov i forhold til de klinikker kommunens tandpleje er i dag. Hvis Faxe Kommune vælger at bibeholde den klinikstruktur man har i dag, vil dette kræve en investering på ca. 11 mio. kr. for at gøre klinikkerne tidssvarende, både i forhold til arbejdsmiljøregler og i forhold til arbejdsredskaber. Hvis Faxe Kommune vælger at sammenlægge de fire klinikker på Faxe Sundhedscenter, hvilket er PwC s anbefaling, vil dette kræve en investering på ca. 12,5 mio. kr. En ny og moderne tandklinik vil give den kommunale tandpleje et kvalitetsløft samt være med til at sikre et højt fagligt niveau. Endvidere vil en ny kommunal tandplejeklinik kunne indrettes hensigtsmæssigt i forhold til hjemtagelse af en større del af omsorgstandlejen, hvor der anvendes omkring 0,5 mio. kr. årligt til Regionen. I sundhedsplejen er der fundet et besparelsespotentiale på mellem kr. og 1,2 mio. kr. ved at reducere antallet af årsværk i sundhedsplejen. Analysen viser, at Faxe Kommune har en forholdsvis høj normering sammenlignet med hele landet, Region Sjælland samt sammenligningskommunerne fra ECO nøgletal. PwC har således identificeret et besparelsespotentiale på mellem 3 og 4 mio. kr. og et investeringsbehov på mellem 11 mio. kr. og 12,5 mio. kr. Investeringsbehovet er uafhængig af de identificerede besparelsesmuligheder. 74

81 Besparelsespotentialet kan opgøres således: Tabel 1. Potentialeskema - sundhed Nr. Beskrivelse Potentiale Soc 1 Organisering med optimal sammensætning af personalegrupper i tandplejen Initial investering Primær potentialetype Produktivi tet Soc 2 Optimering af sundhedsplejen Produktivi tet I alt budget Konsekvens vurdering Ingen Ingen Det skal bemærkes, at der formentlig ikke vil kunne fortages besparelser på tandplejen samtidig med at der hjemtages flere opgaver på omsorgstandpleje Økonomisk udvikling Opr. budget 2010 Korr. budget Opr. budget Regnskabstal (mio. kr.) Egne huslejeindtægter Brugerbetalinger Betalinger fra andre myndigheder Andre indtægter Driftsindtægter Lønninger Køb af varer og tjenesteydelser Betalinger til andre myndigheder Overførsler til personer Tilskud og betalinger til andre Interne udgifter/indtægter Udgifter før refusion Statsrefusion Udgifter efter statsrefusion Nettodriftsudgifter Specifikation af udgifter (mio. kr.): Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet (4.81) -57,2-64,5-65,1-69,5-71,1-69,4 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning (4.82) -10,0-8,8-8,5-9,6-9,3-10,4 Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut (4.84) 0,0-4,9-4,4-5,3-4,9-5,3 Kommunal tandpleje (4.85) -12,7-13,6-13,3-13,0-13,3-12,7 Sundhedsfremme og forebyggelse (4.88) -1,1-1,8-3,4-3,2-2,5-4,7 Kommunal sundhedstjeneste (4.89) -4,9-5,2-5,3-6,4-5,3-5,4 Andre sundhedsudgifter (4.90) -4,3-3,6-2,9-2,4-3,1-3,3 Nettodriftsudgifter -90,2-102,4-102,9-109,4-109,5-111,2 Kilde: PwC KommuneDataAnalyse 75

82 Regnskabstal (mio. kr.) Opr. budget 2010 Korr. budget Opr. budget Indtægtsprocent 2,2 2,8 0,0 0,0 1,8 0,0 Refusionsprocent 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Årsværker Gennemsnitsløn(t.kr.) Kilde: PwC KommuneDataAnalyse Faxe Kommune Personalestatistik 12.5 Overordnet benchmark Sundhed Faxe Kommune Smnl. gruppen Region Sjælland Hele landet Kilde: ECO nøgletal Nettodriftsudgifter på sundhedsområdet, budget Organisation og styring Vi har under behandlingen af dette område konstateret, at der for sundhedsplejen og skoletandplejen er organisatorisk reference til rådgivningsenheden under dens leder Flemming Bøckmann Andersen, hvorimod det øvrige sundhedsområde har organisatorisk referencepunkt til kommunens sundhedschef Camilla Meyer. Vi har forstået bevæggrunden for at organisere sig som man hidtil har gjort i Faxe Kommune, at kommunens rådgivningsteam kunne få en første kontakt til eventuelle ressourcesvage borgere gennem sundhedsplejen. Men det giver et ledelsesmæssigt paradoks, at de ledelsesmæssige kompetencer ligger spredt i forskellige forvaltninger. Eksempelvis tilrettelæggelsen af omsorgstandplejen, der henfører til sundhedsområdet, mens skoletandplejen henføres til rådgivningsområdet. Det er vores anbefaling også under hensyntagen til de udfordringer som kommunen står overfor i de kommende år at der foretages en organisering af sundhedsområdet under ét, hvilket vil give bedre mulighed for at tilrettelægge en helhedsorienteret sundhedsstrategi overfor kommunens borgere. I den forbindelse er vi klar over, at også hensynet til at kunne foretage en forebyggende og tidlig indsats overfor eventuelle ressourcesvage personers børn kan have en vis vægt i organiseringen af området. Det er dog efter 76

83 vores vurdering ikke den overordnede hensigt med sundhedslovgivningen, hvorfor denne indsats bør kunne organiseres på anden vis. Vi har således konstateret, at der er ligeledes gennem kommunens Borgerservice bevilliges transport og kompenserende foranstaltninger til borgere, der ikke ud fra et sundhedsfagligt perspektiv ville have behov herfor, men som bevilliges ukoordineret mellem kommunens forskellige instanser. Vi har ikke kunnet opgøre omfanget heraf, men baseret på interviews i organisationen tegnes et billede af at der vil være et besparelsespotentiale ved en anden organisering af disse indsatser. I forbindelse med vores gennemgang af sundhedsområdet har vi bl.a. behandlet kommunens tilrettelæggelse af tandplejen. Der er etableret tandklinikker på følgende skoler: Tandklinikken på Sofiendalskolen, der ledes af tandlæge Hanne Theil Møllevangskolens Tandklinik, der ledes af overtandlæge Bente Langkilde Hylleholts tandklinik, der ledes af tandlæge Jette Sindesen Karise Skoles tandklinik, der ledes af tandlæge Susanne Olesen Rolloskolens tandklinik, der ledes af tandlæge Tina Schow Der er således afholdt udgifter til ekstern part (regionen) for omkring ½ mio. kr. til omsorgstandpleje Analyse Gennemgangen af området tager udgangspunkt i den nylige rapport om sundhedstilstanden blandt borgere i Region Sjælland Sundhedsprofil Hvordan har du det?. Sundprofilen er tilvejebragt gennem en omfattende spørgeskemaundersøgelse til 2000 borgere i Faxe Kommune over 16 år. I rapporten sammenfattes sundhedsprofilen blandt Faxe kommunes borgere og sammenholdes med de tilsvarende oplysninger for de øvrige kommuner i Region Sjælland. Der er ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser for Faxe Kommune på baggrund af rapporten, men der kan være behov for nogle iagttagelsespunkter og prioriteringer, for at imødekomme det forventede øgede træk på udgifterne til sundhed i kommunen i de kommende år, og der vil være behov for at tage en principiel drøftelse i forhold til kommunernes tilbud til borgere der ikke er deciderede lovhjemlede de såkaldte kan -opgaver. For sundhedsprofilen for Faxe Kommune kan udledes nogle overordnede konklusioner: 83 % af borgerne i Faxe Kommune mener, at de har et godt, vældig godt eller fremragende helbred. Dette kan virke paradoksalt, da sundhedsprofilen viser, at 58 % har en eller flere kroniske sygdomme, og kun 12 % af borgerne efterlever alle Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at drikke under genstandsgrænsen, spise sundt, bevæge sig dagligt i 30 minutter samt ikke at ryge. I Region Sjælland har sundhedsprofilen vist, at 58 % har en eller flere kroniske sygdomme. Allergi er den hyppigste kroniske sygdom. Blandt borgere over 65 år har hele 75 % mindst én kronisk sygdom, og her er de hyppigste sygdomme slidgigt og forhøjet blodtryk. Der er generelt en social slagside i sygdomsbilledet, således at kortuddannede og folk uden tilknytning til arbejdsmarkedet er mere syge end de øvrige borgere. De årige som modtog spørgeskemaet skulle også svare på spørgsmål vedr. seksuel sundhed samt deres brug af euforiserende stoffer. Undersøgelsen viser, at 14 % af de unge voksne i Faxe Kommune havde ubeskyttet sex ved seneste samleje, selvom de ikke ønsker børn. Risikoen for uønsket graviditet og seksuelt overførte sygdomme er derfor til stede, og hele 26 % af de unge voksne i Faxe Kommune har desuden haft en eller flere seksuelt overførte sygdomme. Særligt udbredt er klamydia, som 18 % har fået konstateret. Sundhedsprofilen viser, at 36 % af de unge voksne har prøvet at ryge hash, og 17 % har prøvet andre euforiserende stoffer. Sundhedsprofilen viser endvidere, at 21 % af borgerne i Faxe Kommune har en risikabel alkoholadfærd. Ud af denne gruppe er der 14 %, som bor sammen med børn. Det er dog kun 23 % blandt gruppen med risikabel alkoholadfærd, som faktisk vurderer, at deres alkoholvaner er ufornuftige. Dette påvirker disse borgeres motivation da undersøgelsen viser, at kun 22 % er motiveret for at nedsætte alkoholforbruget. Sundhedsprofilen viser, at 24 % af borgerne i Faxe Kommune ryger dagligt. For 10 år siden røg 37 % af borgerne i Region Sjælland. Faldet i antallet af rygere skyldes både at rygere dør, rygere kvitter 77

84 tobakken, og at færre unge begynder at ryge. 77 % af dem, som fortsat ryger dagligt, vil gerne stoppe, og 54 % ønsker hjælp hertil. En udfordring er ifølge sundhedsprofilen, at 16 % af borgerne har meget usunde madvaner. Det vil sige, at borgerne spiser for lidt frugt, grønt og fisk, og for meget fedt og sukker. Det positive er, at 62 % af disse borgere ønsker at spise sundere, hvilket er en markant højere andel end gennemsnittet i Region Sjælland. Inaktivitet og usunde madvaner er risikofaktorer for udvikling af overvægt. I Faxe Kommune er andelen af overvægtige 53 %, 18 % af disse overvægtige er svært overvægtige. I forbindelse med vores tilgang til sundhedsområdet har vi bemærket omtalen af den demografiske udvikling i referat fra Social- og sundhedsudvalget den 18. januar 2011, hvoraf det fremgår, at andelen af +65-årige i Faxe Kommune forventes at stige fra ca. 16 % i 2009 til ca. 20 % i Den stigende ældrebefolkning vil alt andet lige medføre øgede udgifter til ældre- og sundhedsområdet. Det er derfor vores tilgang til vurderingen af besparelsespotentialet på sundhedsområdet er der behov for en trimning af udgiftspresset, og en diskussion af hvilke udgifter kommunen skal og kan påtage sig overfor borgerne. Vi har behandlet sundhedsområdet under ét, og i den forbindelse ikke skelet til, at området organisatorisk refererede til Rådgivningsenheden eller Sundhedschefen. Kommunens skoletandpleje og sundhedspleje er således behandlet under emnet Sundhed, idet det er sundhedslovens regler der er gældende for området. En betydelig andel af kommunens sundhedsudgifter hidrører fra den kommunale medfinansiering. En række kommuner har iværksat et analysearbejde for at forstå, hvad der konkret udløser disse udgifter. Det er et område som Faxe Kommune er opmærksom på, og efter det oplyste bearbejder løbende. I nærværende afsnit beskrives de områder, hvor der er konstateret besparelsespotentialer inden for tandplejen samt sundhedsplejen Tandplejen Analysen er opdelt i to dele. Først præsenteres besparelsespotentialer i forhold til antallet af årsværk i tandplejen og herefter præsenteres resultaterne af beregningen af besparelsespotentialer i forhold til klinikkerne. Her er der taget stilling til omkostningerne ved at renovere de nuværende klinikker overfor omkostningerne ved at lægge tandplejen ind i Faxe Sundhedscenter Besparelsespotentialer i årsværk Tabel 2. Mulige besparelser i årsværk i tandplejen Område Antal årsværk Mulig reduktion/ansættelse i årsværk Gennemsnitlig årsløn Mulig besparelse/ investering i kr. Tandlæge 5,7-1, Klinikassistent 14,5-5, Tandplejer 0,5 1, Besparelse i alt Kilde: Træk fra Faxe kommunes lønsystem I tabellen ovenfor er opstillet en beregning for besparelsespotentialer i den kommunale tandpleje. I dag er der ansat 5,7 årsværk indenfor stillingskategorien tandlæger, 14,5 årsværk i stillingskategorien klinikassistenter samt 0,5 årsværk i stillingskategorien tandplejere. PwC har identificeret et besparelsespotentiale på ca. 1,4 mio. kr. ved at reducere antallet af årsværk indenfor tandlæger og klinikassistenter og øge antallet af årsværk indenfor tandplejere. Denne beregning bygger på måden hvorpå Sundhedsstyrelsen anbefaler ratioen mellem patientgrundlag og sammensætning af medarbejdere i tandplejeklinikkerne. Denne anbefaling findes i rapporten Tandplejens struktur og organisation fra I rapporten anbefales det, at man organiserer den kommunale tandpleje således at der med et patientgrundlag på patienter er fem teams bestående af 1 tandlæge, 2,5 klinikassistent samt 0,5 78

85 tandplejer. Dette svarer til, at hvert team har et patientgrundlag på 2000 patienter. I beregningen præsenteret i tabellen ovenfor har hvert team 1988 patienter. Det er således muligt at reducere antallet af tandlæger med 1,6 årsværk, at reducere antallet af klinikassistenter med 5,3 årsværk samt ansætte 2 tandplejere, hvis Faxe kommunes tandpleje skal leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. I interview med overtandlæge Bente Langkilde Sørensen påpeges det, at man har tilrettelagt den nuværende drift således, at hver tandlæge har godt 1800 patienter. Bente Langkilde vurderer, at hvis man strækker tandlægerne over flere patienter vil dette medføre en reduceret arbejdsglæde, da mange af de ansatte i tandplejen føler at arbejdspresset på nuværende tidspunkt til tider er overvældende. PwC har ikke foretaget en analyse af konsekvenserne for arbejdsmiljøet ved, at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for organiseringen af tandplejen - dog er dette naturligvis et hensyn, der skal inddrages i beslutningen om den fremtidige organisering af området. I den nuværende organisering af tandplejen er der fire tandlæger, der fungerer som filialledere, hvilket indebærer ansvar for den daglige drift af de enkelte tandplejeklinikker. Denne opgave udløser et løntillæg til disse tandlæger på kr. månedligt, hvilket giver en samlet årlig lønudgift på kr. Det er PwC s umiddelbare vurdering, at man kan samle disse administrative ledelsesopgaver hos én medarbejder evt. hos overtandlæge Bente Langkilde Sørensen. Dette vil medføre en ensretning af måden klinikkerne drives på, herunder vagtplanstilrettelæggelsen. Som opgavevaretagelsen er tilrettelagt pt. er det ikke alle klinikker, der har åbent alle ugens dage. Der er således en del planlægning i forbindelse med bemanding af de enkelte klinikker i løbet af ugen. Dette sammenholdt med, at de fleste ansatte i tandplejen er på nedsat tid, gør at det med fordel kan centraliseres Besparelsespotentialer i placeringen af tandplejen I det følgende vil PwC s vurdering af den fremtidige placering af tandplejens klinikker blive præsenteret. Beregningerne i de to følgende tabeller er leveret af Faxe kommunes tandpleje. Det skal her bemærkes, at PwC ikke har kvalitetssikret beregningerne. Tabel 3. Omkostninger ved renovering af eksisterende klinikker Område Omkostninger i kr. Byggeudgifter Dentaludgifter Teknisk Rådgivning Samlede udgifter Kilde: Data, er leveret af den kommunale tandpleje i Faxe Kommune Af beregningen ovenfor er anført hvilke omkostninger der er forbundet med at renovere de fire eksisterende klinikker. De samlede udgifter beløber sig til godt 11 mio. kr. Det er ikke vurderet nødvendigt, at renovere klinikken på Sofiedalskolen, da denne undergik renovering i

86 Tabel 4. Omkostninger ved opførelse af ny klinik Område Omkostninger i kr. Nedrivning Murer Smedearbejde Tømrerentreprise Gulve Malerentreprise VVS. Entreprise El- Entreprise Ventilations - Entreprise Byggeplads Uforudsete udgifter Dentalleverance Samlet, byggeri + dental Rådgiverhonorarer Samlede udgifter Kilde: Data, er leveret af den kommunale tandpleje i Faxe Kommune Af tabellen ovenfor er anført hvilke udgifter, der er forbundet med at etablere en ny klinik på Faxe Sundhedscenter. Som det fremgår af beregningen opgøres de samlede udgifter til 12,5 mio. kr., hvilket er 1,5 mio. kr. mere end det vil koste, at renovere de eksisterende tandklinikker. PwC s anbefaling er, at Faxe Kommune samler de fire små tandplejeklinikker på Faxe Sundhedscenter. Der er umiddelbart ikke de store besparelsespotentialer ved dette, men det vil medvirke til en fremtidssikring af området samt følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at samle tandplejen på større enheder. Ifølge Sundhedsstyrelsen er større enheder nødvendigt for at sikre kvalitetsudvikling og sikre en ensartethed i diagnosticering og behandling af patienter. Herudover vil man kunne skabe et fagligt miljø med mulighed for sparring med kolleger, kompetenceudvikling samt videndeling. Det vil således betyde et kvalitetsløft i den kommunale tandpleje. Faxe kommunes tandlæger har en aldersmæssig sammensætning der gør, at kommunen står overfor et generationsskifte. For at øge mulighederne for fremtidigt, at kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft vil det være tiltagende nødvendigt, at kunne tilbyde en arbejdsplads med spændende faglige udfordringer samt faglig sparring med kolleger. Dette vil en tandklinik på Faxe Sundhedscenter være med til at understøtte. En tandklinikstruktur med to store klinikker i kommunen (Faxe Sundhedscenter og Sofiendalskolen) vil gøre enhederne mindre sårbare i forhold til sygemeldinger og ferieafholdelse. Dette vil lette vagtplanlægningen, da personalet ikke skal fordeles på flere klinikker i løbet af ugen. Herudover vil det være muligt, at holde åben alle ugens dage, hvilket vil være et løft i serviceniveauet. Der vil dog være familier, der vil opleve sammenlægningen af kommunens tandplejeklinikker som en serviceforringelse, da det vil indebære en øget transport for nogle familier. Omvendt vil dette medvirke til at forældre i højere grad vil føle ansvar for barnets tandpleje, hvilket også bør vægtes. f En sammenlægning af de fire små klinikker til en større nybygget enhed på Faxe Sundhedscenter vil gøre det muligt, at hjemtage en del af den omsorgstandpleje, der i dag løses af Region Sjælland, da de nye klinikfaciliteter vil kunne indrettes som handicapvenlige lokaler med de nødvendige hjælpemidler som f.eks. lift til løft af ikke-selvhjulpne patienter. Potentialet er ikke kvantificeret, men det er vores anbefaling at der også skal være et økonomisk rationale i at indrette en ny tandklinik med de faciliteter, der kræves til behandlingen af omsorgspatienterne. Hvis der ikke kan etableres en business-case, hvor det også ud fra en økonomisk betragtning giver god mening at hjemtage dele af omsorgstandplejen, er det vores anbefaling at 80

87 denne bibeholdes hos regionen. En hjemtagelse kan dog muligvis begrundes i et højere serviceniveau overfor disse borgere Sundhedsplejen PwC har analyseret lønomkostningerne til sundhedsplejen i Faxe Kommune og fundet et besparelsespotentiale på mellem ca. 0,8 mio. kr. og 1,2 mio. kr. Tabel 5. Kommune Antal 0-16 årige Antal sundhedsplejersker Antal 0-16 årige pr. sundhedsplejerske Hele landet Region Sjælland Faxe Kerteminde Nordfyns Nyborg Svendborg Haderslev Sønderborg Tønder Struer Frederikshavn Hjørring Thisted Vesthimmerlands Kilde: Danmarks statistik Tabellen ovenfor viser antallet af 0-16 årige pr. sundhedsplejerske i Faxe Kommune, i hele landet, i Region Sjælland samt i sammenligningskommunerne fra ECO nøgletal. Her fremgår det, at Faxe Kommune har årige pr. sundhedsplejerske, hvilket er væsentlig færre end antallet af 0-16 årige pr. sundhedsplejerske i både Region Sjælland samt på landsplan. Desuden ligger Faxe Kommune væsentlig lavere end den kommune med flest 0-16 årige pr. sundhedsplejerske, Hjørring Kommune. Hvis Faxe Kommune lægger sig på niveau med Hjørring Kommune, hvilket vil være årige pr. sundhedsplejerske, vil man kunne opnå en besparelse på 1,2 mio. kr., da man vil kunne reducere antallet af sundhedsplejersker fra 11 til 8. Hvis man derimod ønsker at lægge sig på niveau med regionsgennemsnittet, hvilket vil være årige pr. sundhedsplejerske vil man kunne spare ca kr. ved at reducere antallet af sundhedsplejersker fra 11 til 9. Beregningerne for disse besparelser bygger på løndata trukket på Det Fælleskommunale LøndataKontor (FLD). Tallene er fra 31. december PwC har i analysen ikke inddraget eventuelle politisk vedtagne serviceniveau eller socioøkonomiske data, som kan være med til at forklare hvorfor Faxe Kommune har en så høj normering af sundhedsplejersker sammenlignet med de øvrige kommuner. I sammensætningen af ECO klyngerne er der dog taget hensyn til kommunernes demografiske- og socioøkonomiske sammensætning, således at kommunerne bør være sammenlignelige. PwC vurderer derfor ikke, at de socioøkonomiske faktorer er afgørende i denne sammenhæng. 81

88 Integration 13. Integration 13.2 Indledning Integrationsområdet henhører under Beskæftigelsesudvalget. Organisatorisk hører området under fagdirektøren for Beskæftigelse, Omsorg & Kultur. Området omfatter: Introduktionsprogram og introduktionsydelse Sammenfatning Nøgletallene på området indikerer at Faxe kommunes udgifter til integrationsområdet er noget højere end sammenligningskommunernes. Dette kan i nogen grad skyldes at Faxe Kommune har valgt at bogføre lønudgifter til administration af området på integrationskontiene, hvor de andre kommuner bogfører formentlig bogfører lønudgifter under administration på konto 6. Kommunen har en forventning om at bruge 1,3 mio. kr. til løn i 2011 i forbindelse med administration af området. Nettoomsætningen på området i 2011 er ifølge budgettet beregnet til ca. 3,7 mio. kr. Da området er meget kompleks og specialiseret er det vores opfattelse området kan styrkes ved at søge at sammenlægge integrationsindsatsen med en eller to andre kommuner. Vi har ikke beregnet en direkte gevinst ved en sammenlægning, men der kan både være en direkte økonomisk gevinst ved en fælles ledelse, samt der kan opnås en mere dynamisk integrationsindsats med flere specialister på området Økonomisk udvikling Opr. budget 2010 Korr. budget Opr. budget Regnskabstal (mio. kr.) Egne huslejeindtægter Brugerbetalinger Betalinger fra andre myndigheder Andre indtægter Driftsindtægter Lønninger Køb af varer og tjenesteydelser Betalinger til andre myndigheder Overførsler til personer Tilskud og betalinger til andre Interne udgifter/indtægter Udgifter før refusion Statsrefusion Udgifter efter statsrefusion Nettodriftsudgifter Specifikation af udgifter (mio. kr.): Introduktionsprogram mv. (5.60) -2,2-3,3-0,2-3,3-3,0-4,7 Introduktionsydelse (5.61) -1,6-3,0-3,9-4,5-4,2-4,8 Repatriering (5.65) 0,0 0,0 0,00, -0,1 0,0 0,0 0,0 Statsrefusion 312,7 14,3 11,8 4, 4, 14,2 5,1 5,8 Nettodriftsudgifter -1,1-2,0-2,4-3,6-2,1-3,7 Kilde: PwC KommuneDataAnalyse 82

89 Regnskabstal (mio. kr.) Opr. budget 2010 Korr. budget Opr. budget Indtægtsprocent 42,9 40,0 55,6 27,3 46,2 33,3 Refusionsprocent 71,1 68,3 42,8 53,9 70,8 61,1 Antal årsværk Gennemsnitsløn(t.kr.) Kilde: PwC KommuneDataAnalyse, Faxe Kommune Personaleoversigt 13.5 Overordnet benchmark Integration Faxe Kommune Smnl. gruppen Region Sjælland Hele landet Kilde: ECO nøgletal - bruttodriftsudgifter vedrørende tilbud til udlændinge pr. 18+ årige, budget Vi har uddraget følgende nøgletal fra ECO nøgletal. Tabel 1 viser kommunens budgetterede udgifter til integration 2011 pr. 18+ årige Udgifter til Integration 18+ årige Faxe Smnl.gr. Region Hele landet 5.60 Intro. program m.v Int. ydelse Netto i alt Kilde: ECO nøgletal budget 2011 (sammenligningskommuner: Faxe, Vordingborg, Frederikshavn, Tønder, Sorø, Hjørring, Mariagerfjord, Guldborgsund, Haderslev, Struer, Lolland). Tabellen viser udgifterne til integration i Faxe Kommune, i sammenligningskommunerne, Region Sjælland og hele landet. 83

90 Her fremgår det, at Faxe kommunes udgifter til integration pr. 18+ årige er 137 kr. som den højeste og den laveste er gennemsnittet for hele landet med 38 kr. pr. 18+årige. En af forklaringerne til Faxe kommunes nøgletal kan være at Faxe Kommune bogfører lønudgifter til administration af området på integrationskontiene hvor, hvor sammenligningskommunerne bogfører denne udgift på konto 6 administration Organisation og styring Organiseringen på Integrationsområdet ser således ud Integrationsområdet er organisatorisk sammen med administration af kontanthjælp. 84

91 Arbejdsmarkedsforanstaltninger 14. Arbejdsmarkedsforanstaltninger 14.2 Indledning Arbejdsmarkedsforanstaltningerne omfatter en bred vifte af tilbud til ledige og sygemeldte med henblik på, at bringe dem tilbage i aktiv beskæftigelse. Det politiske ansvar for området er placeret hos Beskæftigelsesudvalget, mens det administrative ansvar er placeret hos direktøren for Erhverv, Kultur, Beskæftigelse og Omsorg Sammenfatning Vores gennemgang af arbejdsmarked/jobcenter har ikke identificeret besparelsespotentialer. Kommunen har stort set levet op til beskæftigelsespolitiske mål for 2010 Ved vores gennemgang af enkeltsager og efter vores vurdering af styringen på området, er det vores opfattelse at der er en god administration af sagerne, som understøttes af en effektiv økonomirapportering på området. Dette er også en nødvendighed da den usikre konjunkturudvikling på området skaber en vis usikkerhed omkring udviklingen i beskæftigelsen i Økonomisk udvikling Opr. budget 2010 Korr. budget Opr. budget Regnskabstal (mio. kr.) Egne huslejeindtægter Brugerbetalinger Betalinger fra andre myndigheder Andre indtægter Driftsindtægter Lønninger Køb af varer og tjenesteydelser Betalinger til andre myndigheder Overførsler til personer Tilskud og betalinger til andre Interne udgifter/indtægter Udgifter før refusion Statsrefusion Udgifter efter statsrefusion Nettodriftsudgifter Specifikation af udgifter (mio. kr.): Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige (5.91) -15,1-15,6-32,5-20,9 Jobcentre (5.93) 0 Jobcentrenes aktive beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige (5.94) -0,1-1,3-1,1-0,8 0,4-16,3 Løntilskud til ledige ansatte i kommuner (5.95) -6,3-10,5-17,6-18,0-1,8 Servicejob (5.96) -0,4-0,2 Seniorjob til personer over 55 år (5.97) -1,3-1,3-0,3-1,3 Beskæftigelsesordninger (5.98) -7,2-13,2-9,7-19,8-18,6-24,0 Statsrefusion 14,0 18,9 22,8 24,4 35,0 34,1 Nettodriftsudgifter 0,4-6,1-22,0-31,5-18,0-28,4 Kilde: PwC KommuneDataAnalyse 85

92 Regnskabstal (mio. kr.) Opr. budget 2010 Korr. budget Opr. budget Indtægtsprocent 12,5 28,6 0,0 0,0 22,1 1,2 Refusionsprocent 97,2 75,6 50,9 43,7 66,0 6,9 Antal årsværk Gennemsnitsløn(t.kr.) Kilde: PwC KommuneDataAnalyse, Faxe Kommune oversigt 14.5 Organisation og styring 14.6 Analyse Kommunens budget 2011 udgør godt 60 mio. kr., hvoraf der modtages refusion for godt 34 mio. kr. Vi har drøftet området med lederen af området. På baggrund heraf er det vores vurdering, at der næppe er væsentlige besparelsespotentialer på området med den nuværende beskæftigelsesmæssige situation. Der er dog løbende en dialog om effekten af indsatsen på området, herunder i forhold til at nedbringe kommunens udgifter på andre områder. 86

93 Arbejdsmarkedsforanstaltninger Tabel 1. Budgetterede udgifter 2011 pr årig til arbejdsmarkedsforanstaltninger Konto Aarbejdsmarkedsforanstaltninger udg. pr årig Faxe Smnl.gruppen Regionen Hele landet 5.91 Besk. indsats fors. ledige Løntilskud fors. ledige Servicejob Seniorjob til 55+årige Besk. ordninger Arb.m.foranstaltn. pr årig Kilde: ECO- nøgletal budget 2011(sammenligningskommuner: Struer, Faxe, Sorø, Tønder, Haderslev, Hjørring, Kerteminde, Sønderborg) Tabellen ovenfor viser udgifterne til arbejdsmarkedsforanstaltninger pr årige i Faxe Kommune, i hele landet, i Region Sjælland samt i sammenligningskommunerne fra ECO nøgletal - budget Her fremgår det, at Faxe Kommune ligger over gennemsnittet. Forklaringen herpå er, at arbejdsmarkedsforanstaltninger har en politisk høj prioritet i Faxe. Kommunens klare mål er at beskæftigelsesindsatsen skal understøtte, at modtagere af offentlige forsørgelsesydelser hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse eller på anden måde bliver selvforsørgende. Derudover skal indsatsen bevirke, at virksomhederne serviceres med kvalificeret arbejdskraft. Faxe kommune har beskrevet at den eksisterende beskæftigelsesstrategi i kommunen er baseret på det nuværende refusionssystem. Det nye refusionssystem nødvendiggør, at Jobcenter Faxe pr. 1. januar 2011 omlægger indsatsen for på bedst mulige måde at tilgodese Faxe Kommunes interesser. De nye refusionsregler gør det attraktivt at anvende virksomhedsrettede aktiviteter og ordinær uddannelse i aktiveringsindsatsen samt at få de ledige tilbage i job, hvilket stadig giver 100 pct. refusion. Den nye strategi skal derfor primært fokusere på virksomhedsrettet aktivering og målrettet uddannelse, som ligeledes er de aktiviteter, der har den bedste dokumenterede effekt i forhold til at få ledige tilbage i arbejde. Jobcenter Faxe vil derfor satse på denne form for aktivering fremover. Dette betyder, at aktivering i projekter og kurser mv. fremover begrænses til et minimum, og kun anvendes, hvor der er en dokumenteret effekt, som f.eks. i forbindelse med straks-aktivering. På alle områder iværksættes desuden tidlig og intensiv indsats i jobcenteret, for at understøtte de lediges tilbagevenden til job. Dette indebærer en højere grad af integration af opfølgning og indsats i jobcenteret. De fleste medarbejdere vil derfor fremover både udføre sagsbehandling og opfølgning (konto 6) og aktiv indsats (konto 5). Hovedpunkterne med den nye lovgivning er: Refusionen på ydelser i perioder uden aktivering ændres fra 35 til 30 pct. Refusionen på ydelser i perioder med vejledning/afklaring ændres fra 75/65 til 30 pct. Refusionen på ydelser i perioder med ordinær uddannelse og virksomhedspraktik ændres fra 75/65 pct. til 50 pct. Herudover er der ændret på driftsloftet for aktiveringsudgifter. Samlet set forventer Faxe Kommune at der bliver et merforbrug på beskæftigelsesområdet i størrelsesorden 67 mio. kr., som skyldes refusionsomlægning på området. Der er beregnet en foreløbig kompensation på ca. 53 mio. kr. Således bliver der en rest på netto 14 mio.kr. der skal finansieres af kassebeholdningen. De beregnede refusionsændringer vedrører følgende områder: Sygedagpenge: Et merforbrug på 7,3 mio. kr. Kontanthjælp: Et merforbrug på 20,0 mio. kr. Revalidering: Et merforbrug på 2,0 mio. kr. Dagpenge: Et merforbrug på 17,1 mio. kr. Beskæftigelsesordninger, herunder løntilskud m.v.: Et merforbrug på 23,5 mio. kr. Andre reguleringer -3,3 mio.kr. 87

94 Erhverv og turisme 15. Erhverv og turisme 15.2 Indledning Området hører under Fællesadministration (hovedkonto 6), men det er valgt at behandle området særskilt, da Erhverv og Turisme siger noget om kommunens indsats for at medvirke til at skabe udvikling og arbejdspladser i kommunen. Erhverv og turisme har i 2010 været delt, således erhvervsindsatsen har hørt under Kommunaldirektøren og turismeområdet har hørt under direktøren for Beskæftigelse Sammenfatning PwC s analyse viser følgende besparelsespotentialer på området: Tabel 1 Potentialeskema erhverv og turisme Udvalg Beskrivelse Potentiale Erh 1 Reduktion i tilskud til Erhvervsråd I alt budget Initial investering Primær potentialetype Serviceniveau Konsekvens vurdering 88

95 15.4 Økonomisk udvikling Opr. budget 2010 Korr. budget Opr. budget Regnskabstal (mio. kr.) Egne huslejeindtægter Brugerbetalinger Betalinger fra andre myndigheder Andre indtægter Driftsindtægter Lønninger Køb af varer og tjenesteydelser Betalinger til andre myndigheder Overførsler til personer Tilskud og betalinger til andre Interne udgifter/indtægter Udgifter før refusion Statsrefusion Udgifter efter statsrefusion Nettodriftsudgifter Specifikation af udgifter (mio. kr.): Diverse indtægter og udgifter efter forskellige love (6.60) -1,1-1,2-1,2-1,2-1,2-1,2 Turisme (6.62) -0,9-0,8-0,9-0,9-1,1-0,9 Innovation og ny teknologi (6.66) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Erhvervsservice og i værksætteri (6.67) -2,5-2,4-2,8-2,6-2,5-3,3 Udvikling af yder- og landdistriktsområder (6.68) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Nettodriftsudgifter -4,5-4,4-4,8-4,7-4,8-5,4 Kilde: PwC KommuneDataAnalyse Regnskabstal (mio. kr.) Opr. budget 2010 Korr. budget Opr. budget Indtægtsprocent 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Refusionsprocent 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Antal årsværk 0,0 0,0 0,0 Gennemsnitsløn(t.kr.) 0,0 0,0 0,0 Kilde: PwC KommuneDataAnalyse, Faxe Kommune oversigt 89

96 15.5 Overordnet benchmark Erhverv og turisme Faxe Sml. gruppe Sjælland Landet Kilde: ECO nøgletal Nettodriftsudgifter pr. borger budget 2011 Faxe Sml. gruppe Sjælland Hele landet Erhverv og turisme Kilde: ECO nøgletal 15.6 Organisation og styring Erhvervs- og turismeområderne er i dag adskilte, idet Erhverv hører under den nyetablerede Udviklingsenhed under Kommunaldirektøren og Turisme hører under direktøren for Erhverv, Kultur, Beskæftigelse og Omsorg. Kommunen forventer at områderne fremover samles i Udviklingsenheden. 90

97 15.7 Analyse Den mere detaljerede sammensætning af udgifterne på området sammenlignet med andre kommuner kan opgøres således (budget 2011): Udvikling af yder- og landdistriksområder Erhvervsservice og iværksætteri Innovation og ny teknologi Turisme 40 Vækstfora 20 0 Faxe Sml. gruppe Sjælland Landet Diverse indtægter/udgifter efter forskellige love Kilde: ECO nøgletal Nettodriftsudgifter pr. borger budget 2011 Faxe Sml. gruppe Sjælland Hele landet Diverse indtægter/udgifter efter forskellige love Vækstfora Turisme Innovation og ny teknologi Erhvervsservice og iværksætteri Udvikling af yder- og landdistriksområder I alt Kilde: ECO nøgletal Faxe Kommune ligger i forhold til sammenligningskommunerne og landsgennemsnittet ganske højt på udgifter til regulerede aktiviteter. Udgifterne på området vedrører imidlertid primært kontingent til KL forskellene i forhold til andre må således enten kunne henføres til forskellig konteringspraksis eller særlige regionale forhold. På turismeområdet er der primært tale om tilskud til turistformål. 91

98 På erhvervsområdet er der primært tale om tilskud til Faxe Erhvervsråd, som yder erhvervsservice til virksomheder og bistår med salg og markedsføring af erhvervsgrunde m.m. Denne indsats kan løses på mange forskellige måder og med forskelligt serviceniveau. Nogle kommuner løser opgaverne i eget regi, andre i fælleskommunale erhvervscentre og atter andre hos eksterne aktører. Faxe Kommune har truffet politisk beslutning om at der i 2011 skal ske en evaluering af erhvervsservicen. Det vil i den forbindelse være behov for at der både sker en effektvurdering af indsatsen på området, og en vurdering af eventuelle besparelsesmuligheder. Analysen - der primært er baseret på interviews - viser, at der er et besparelsespotentiale på området på 1,5. mio. kr. Det kan indgå i vurderingerne om besparelser skal hjemtages eller investeres i yderligere tiltag på området. Det synes oplagt at erhvervs- og turismeområdet ses i en større sammenhæng med henblik på at styrke erhvervslivet og antallet af arbejdspladser, og dermed den samlede kommunale økonomi. 92

99 16. Byudvikling, bolig og miljø Byudvikling, bolig og miljø 16.2 Indledning Byudvikling, bolig og miljø vedrører dels driften af række kommunale ejendomme, herunder teknisk service og rengøre samt parker og fritidsfaciliteter. Derudover omfatter området driften af kommunens beredskab. Ansvarsmæssigt er området delt mellem Teknik og miljøudvalget, Erhverv og kulturudvalget samt Økonomiudvalget Sammenfatning Der er identificeret følgende besparelsespotentialer på området: Tabel 1 Potentialeskema byudvikling, bolig og miljø Initial investering Primær potentialetype Udvalg Beskrivelse Potentiale Tek 1 Privatisering af vandløb Servicereduktion I alt budget Konsekvens vurdering Nej 93

100 16.4 Økonomisk udvikling Opr. budget 2010 Korr. budget Opr. budget Regnskabstal (mio. kr.) Egne huslejeindtægter Brugerbetalinger Betalinger fra andre myndigheder Andre indtægter Driftsindtægter Lønninger Køb af varer og tjenesteydelser Betalinger til andre myndigheder Overførsler til personer Tilskud og betalinger til andre Interne udgifter/indtægter Udgifter før refusion Statsrefusion Udgifter efter statsrefusion Nettodriftsudgifter Specifikation af udgifter (mio. kr.): Fælles formål (jordforsyning) (0.1) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Boligformål (jordforsyning) (0.2) -0,3 0,0 0,1 0,1 0,5 0,1 Erhvervsformål (jordforsyning) (0.3) -0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Offentlige formål (jordforsyning) (0.4) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Ubestemte formål (jordforsyning) (0.5) 0,9 0,00,7 0,2 0,2 0,2 0,2 Fælles formål (faste ejendomme) (0.10) -0,4-0,7-1,8-5,6-6,5-6,0 Beboelse (0.11) 0,2-0,2 0,1 0,1 0,6 0,1 Erhvervsejendomme (0.12) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Andre faste ejendomme (0.13) -5,2-6,8-8,3-8,3-8,8-8,2 Sanering (0.14) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Byfornyelse (0.15) -0,5-0,5-0,9-0,9-0,5-0,5 Anvisningsret (0.17) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Driftsikring af boligbyggeri (0.18) -0,7-0,9-1,7-1,7-0,7-1,3 Grønne områder og naturpladser (0.20) -4,1-3,4-0,9-2,7-2,8-1,5 Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller (0.31) -9,0-9,4-8,6-10,0-9,5-9,4 Andre fritidsfaciliteter (0.35) -0,5-0,3-0,3-0,4-0,4-0,3 Naturforvaltningsprojekter (0.50) -0,2-0,9-1,5-1,7-1,0-1,5 Natura 2000 (0.51) 0,0-0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 Fredningserstatninger (0.52) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Skove (0.53) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Sandflugt (0.54) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Fælles formål (vandløbsvæsen) (0.70) -2,2-2,0-1,7-1,7-2,2-1,8 Vedligeholdelse af vandløb (0.71) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Bidrag for vedligeholdelsesarbejde mv. (0.72) 0,0 0,0 0,0 0,0-0,1 0,0 Fælles formål (miljøbeskyttelse mv.) (0.80) -0,5 0,0 0,0 0,0 0,0-0,1 Jordforurening (0.81) 0,0-0,2 0,0 0,0-0,1 0,0 Miljøtilsyn virksomheder (0.87) -1,1-0,6-0,9-0,9-1,2-0,9 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn mv. (0.89) 0,3-0,1 0,0 0,0-0,3 0,0 Fælles formål (0.90) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Skadedyrsbekæmpelse (0.91) -1,0-0,1 0,3 0,3 0,3 0,3 Redningsberedskab (0.95) -6,4-7,3-8,6-9,6-9,4-7,4 Nettodriftsudgifter -30,8-32,8-34,5-42,8-41,9-38,2 Kilde: PwC KommuneDataAnalyse 94

101 Regnskabstal (mio. kr.) Opr. budget 2010 Korr. budget Opr. budget Indtægtsprocent 22,5 15,4 20,5 17,3 12,5 19,2 Refusionsprocent 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Antal årsværk Gennemsnitsløn(t.kr.) Kilde: PwC KommuneDataAnalyse 16.5 Overordnet benchmark Byudvikling, bolig og miljø Faxe Sml. gruppe Sjælland Landet Kilde: ECO nøgletal Nettodriftsudgifter kr. pr. borger (budget 2011) Faxe Sml. gruppe Sjælland Hele landet 00. Byudvikling, bolig og miljø Kilde: ECO nøgletal 16.6 Organisation og styring Området varetages af Bygningsafdelingen, Myndighedsafdelingen og Udviklingsenheden, mens en del af den faktiske opgaveløsning varetages af Driftsenheden. En del af opgaverne på området er projektorienterede især på planområdet. Dvs. at det er meget vanskeligt at gennemskue ressourceforbruget til opgavevaretagelsen uden en vis grad af tidsregistrering. PwC vil således anbefale, at kommunen på sigt overvejer, at implementere værktøjer til opgørelse af det samlede tidsforbrug til sådanne opgaver, således der kan skabes et grundlag for at vurdere sammenhængen mellem indsats og effekt. 95

102 16.7 Analyse Driften af kommunens ejendomme og jordarealer er i henhold til decentraliseringsprincippet delt på mange ansvarsområder. Nettodriftsudgifter pr. borger budget 2011 Faxe Sml. kommune Sjælland Hele landet 22. Jordforsyning Indeholdt i faste ejendomme 25. Faste ejendomme Fritidsområder Fritidsfaciliteter Naturbeskyttelse Vandløbsvæsen Miljøbeskyttelse Redningsberedskab I alt Kilde: ECO nøgletal Faste ejendomme Faxe Kommune ligger ganske højt på driften af faste ejendomme. Vi har som et led i vores screening undersøgt forbruget til ejendomsdrift på tværs af kommunen og henviser til særskilt afsnit herom herunder i forhold til potentialet ved at samle al ejendomsdrift i en samlet enhed for hele kommunen Fritidsområder Vedligeholdelsen af kommunens parker og legepladser mv. forestås af kommunens vej og parkafdelingen. Det vurderes ikke på baggrund af vores undersøgelser der primært er baseret på interviews at der er væsentlige besparelsespotentialer, herunder ved eksempelvis udlicitering. Det kan dog ikke afvises, at en nærmere efterprøvning heraf ville vise et andet resultat Naturbeskyttelse Opgaver i tilknytning til naturbeskyttelse, herunder udarbejdelse af vandmiljøplaner mv. forestås af teknisk afdeling. På trods af, at Faxe Kommune i sammenligning med andre kommuner bruger lidt flere ressourcer pr. borger end såvel sammenligningsgruppen som landet som helhed vurderes det ikke på baggrund af vores undersøgelser der primært er baseret på interviews at der er væsentlige besparelsespotentialer. Det kan dog ikke afvises, at en nærmere efterprøvning heraf ville vise et andet resultat. 96

103 Vandløbsvæsen Vedligeholdelsen af kommunens parker og legepladser mv. forestås af kommunens vej og parkafdelingen, men er udliciteret til private entreprenører. Det har tidligere været foreslået at privatisere en op til 1/3 del af de vandløb, der i dag er kommunale og hvor vedligeholdelsen påhviler kommunen. Det vurderes stadig, at være muligt at gennemføre en sådan privatisering, der vil spare kommunen for ca. 0,5 mio. kr. årligt. Det skal dog nævnes, at ny lovgivning på området kan indebære en længere implementeringsperiode, således at gevinsten først kan hjemtages efter en varslingsperiode og under iagttagelse af visse tilstandskrav på overdragelsestidspunktet Miljøbeskyttelse Arbejdet med miljøbeskyttelse, herunder gennemførelser af godkendelser, tilsyn mv. forestås af teknisk forvaltning. Det vurderes ikke på baggrund af vores undersøgelser der primært er baseret på interviews at der er væsentlige besparelsespotentialer. Det kunne dog overvejes, at undersøge nærmere, hvorvidt denne type opgaver kunne løses mere effektivt gennem et samarbejde med andre kommuner Redningsberedskab Faxe Kommune har netop hjemtaget varetagelsen af redningsberedskabet efter i en periode at have indgået et samarbejde med Stevns Kommune om varetagelsen heraf. Redningsberedskabet varetages primært af deltidsansatte medarbejdere. På baggrund af vores drøftelser med forvaltningen er det ikke vores vurdering, at der med det nuværende beredskab er væsentlige besparelsespotentialer. I og med at der er tale om et beredskab, så vil der givetvis kunne spares ressourcer på området ved at regulere på responstider og dækningsgrader, men potentialet herved er ikke undersøgt nærmere. 97

104 17. Transport og infrastruktur Transport og infrastruktur 17.2 Indledning Transport og infrastruktur omfatter kommunens udgifter til vedligeholdelse af kommunale veje samt kommunens udgifter til kollektiv transport. Ansvarsmæssigt er området placeret under udvalget for Teknik og Miljø. Administrativt er området underlagt området for Teknik og miljø Sammenfatning Der er identificeret følgende besparelsespotentialer på området: Tabel 1 Potentialeskema transport og infrastruktur Udval g Beskrivelse Potentiale Tek 2 Reduktion af Ikke konkretiseret vedligeholdelsesstandard for grønne arealer Tek 3 Reduktion af Ikke konkretiseret vejklassificeringer til vintertjeneste Initial investering Konsekvens vurdering Primær potentialetype Serviceniveau Brugertilfredshed Serviceniveau Brugertilfredshed 98

105 17.4 Økonomisk udvikling Opr. budget 2010 Korr. budget Opr. budget Regnskabstal (mio. kr.) Egne huslejeindtægter Brugerbetalinger Betalinger fra andre myndigheder Andre indtægter Driftsindtægter Lønninger Køb af varer og tjenesteydelser Betalinger til andre myndigheder Overførsler til personer Tilskud og betalinger til andre Interne udgifter/indtægter Udgifter før refusion Statsrefusion Udgifter efter statsrefusion Nettodriftsudgifter Specifikation på områder (mio. kr.): Fælles formål (2.1) -18,9-20,9-21,5-29,2-24,2-21,1 Arbejder for fremmed regning (2.3) -0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Driftsbygninger og -pladser (2.5) 16,4 17,3 7,4 15,0 19,2 7,9 Parkering (2.7) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Vejvedligeholdelse mv. (2.11) -19,0-18,1-20,0-19,5-17,6-19,3 Belægninger mv. (2.12) -0,4-3,4-9,3-9,3-3,8-7,5 Vintertjeneste (2.14) -4,0-7,1-5,3-15,3-15,5-4,7 Vejanlæg (2.22) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Standardforbedringer af færdselsarealer (2.23) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Fælles formål (kollektiv trafik) (2.30) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Busdrift (2.31) -8,7-13,5-13,9-13,9-10,7-14,0 Færgedrift (2.33) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Lufthavne (2.34) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Jernbanedrift (2.35) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Havne (2.40) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Lystbådehavne mv. (2.41) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kystbeskyttelse (2.42) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Nettodriftsudgifter -34,7-45,7-62,6-72,2-52,6-58,7 Kilde: PwC KommuneDataAnalyse Regnskabstal (mio. kr.) Opr. budget 2010 Korr. budget Opr. budget Indtægtsprocent 18,6 4,2 1,2 2,7 5,4 1,7 Refusionsprocent 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Antal årsværk Gennemsnitsløn(t.kr.) Kilde: PwC KommuneDataAnalyse 99

106 17.5 Overordnet benchmark Transport og infrastruktur Faxe Sml. gruppe Sjælland Landet Kilde: ECO nøgletal Nettodriftsudgifter kr. pr. borger (budget 2011) Faxe Sml. gruppe Sjælland Hele landet 02. Transport og infrastruktur Kilde: ECO nøgletal 17.6 Organisation og styring Infrastrukturområdet varetages af Driftsafdelingen, der er opdelt i en række teams. Opbygningen er dog ganske fleksibel, idet medarbejderne om sommeren varetage opgaver med vedligeholdelse af veje og grønne områder og om vinteren i høj grad er beskæftiget med vintertjeneste mv Analyse Nettodriftsudgifter pr. borger budget 2011 Faxe Sml. kommune Sjælland Hele landet Fælles formål Kommunale veje Kollektiv trafik I alt Kilde: ECO nøgletal samt egen beregning (kollektiv trafik) Tallene for især Fælles formål er ikke umiddelbart sammenlignelige, idet Faxe kommunes udgifter omfatter lønninger til kommunens vej og parkafdelings medarbejdere, der eksempelvis også varetager vedligeholdelse af fritidsområder. Som det fremgår af afsnittet om Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger, så anvender Faxe Kommuner færre ressourcer på vedligeholdelsen af Fritidsområder end sammenligningskommunerne. 100

107 Fælles formål Kommunen har egen vej og parkafdeling, hvor godt 50 medarbejdere beskæftiger sig således: Område Antal Anlægshold tager sig af mindre vedligeholdelsesopgaver. 11 Grøn vedligeholdelse tager sig af grønne arealer, herunder parker, idrætsanlæg og grøfter 13 Servicehold tager sig skilte, signalanlæg, autoværn, vejtilsyn mv. 14 Værkstedshold - reparationer 2 Skadedyrsbekæmpelse 2 Genbrugspladser 4 Administration og ledelse 4 I alt 50 Kilde: Faxe Kommune P-oversigt Der er i høj grad tale om en driftsorganisation og besparelsespotentialerne har været drøftet med lederen af afdelingen. Ser man på Faxe kommunes udgifter i forhold til sammenligningskommunerne, så ligger Faxe Kommune lidt over på fælles formål, mens man ligger lavere på driften af de kommunale veje. Dette hænger formentligt sammen med, at kommunens egne folk aflønnes under fælles formål, mens udgifter til fremmede (udliciterede opgaver) konteres under vejdriften. Umiddelbart vurderes det, at de opgaver kommunen selv har valgt at udføre har en kritisk masse og opgaverne en kompleksitet der ikke umiddelbart vurderes at indebærer økonomiske potentialer ved udlicitering. Ifølge lederen af området overvejes det løbende om denne vurdering fortsat er gældende Kommunale veje Faxe Kommune har i alt ca. 725 km. veje, 100 km. stier og 990 km. fortove (af en gennemsnitlig bredde på 1,3 m.) Det overvejes løbende, hvorvidt de enkelte opgaver løses mest omkostningseffektivt ved egne folk eller fremmede entreprenører. De større anlægsopgaver herunder større belægningsopgaver, afstribningsopgaver mv. er udliciteret til private entreprenører, men kommunen har som det fremgår af ovenstående, så har kommunen fortsat egne folk ansat. Som eksempler på de løbende overvejelser om ind- eller outsourching kan også nævnes gadefejning, som kommunen netop har hjemtaget fordi dette er vurderet, at være den billigste løsning. Bemandingen af opgaverne overvejes ligeledes løbende og de fleste af opgaverne løses primært af ufaglært arbejdskraft. Der arbejdes løbende med vagtplanlægning, således overtid/undertid så vidt udlignes. Der er især fokus herpå i månederne efter vintersæsonen, hvor der kan være opbygget overarbejdssaldi, der søges afviklet inden 1. april. 101

108 Der er generelt stor fleksibilitet i anvendelsen af arbejdsstyrken. Således bruges ressourcerne på tværs af ansvarsområderne dvs. at grønne medarbejdere om vinteren arbejder med vintertjeneste etc. I forhold til vintertjenesten er der arbejdet med indgåelse af mere fleksible aftaler med private vognmænd, således en del af risikoen i forhold til mild/hård vinter er lagt over til de private vognmænd. På sammen vis arbejdes der løbende med optimering af indkøb af eksempelvis salt, asfalt mv. Mulighederne for justeringer af serviceniveauet har endvidere været drøftet med lederen af området og da rammerne for kommunens fastsættelse af vedligeholdelsesniveauet er ganske vide på dette område, så er der givetvis potentialer herved. Kommunen har tidligere opgjort potentialet ved privatisering af boligveje til ca. 1,5 mio. kr. På trods af de nye regler på området, så vurderes der dog fortsat at være et sådant potentiale herved, idet der dog må forventes en initialinvestering i klargøring til overdragelse. De nye regler foreskriver dog en 4 års varslingsperiode, så et sådant initiativ vil tidligst kunne have effekt for 2015/2016. Derudover er der mulighed for dels at ændre vedligeholdelsesstandarden for grønne arealer og vi har noteret os, at der vil blive iværksat forsøg med forskellige standarder i løbet af 2011, således der politiske kan tages stilling hertil. Endelig kan der justeres på vinterklassificeringen af vejene, således at såvel den løbende vedligeholdelse som vintertjenesten reduceres. Dette vil dog skulle ses i lyset af allerede gennemførte tiltag i forhold hertil Offentlig transport Som det fremgår af ovenstående benchmark, så er kommunens udgifter til offentlig transport noget lavere end i sammenligningskommunerne, såvel som landsgennemsnittet. Udgifterne på området består næsten udelukkende af betaling til Movia. Kommunen har i samarbejde med Tetraplan gennemført et projekt i foråret 2011 med henblik på at vurdere serviceniveau og udgifter forbundet hermed. Dette arbejde er endnu ikke færdiggjort. Vi har imidlertid valgt ikke at analysere nærmere på et eventuelt besparelsespotentiale som følge af servicereduktioner på området. 102

109 Kultur og fritid 18. Kultur og fritid 18.2 Indledning Kultur- og fritidsområdet omfatter kommunens drift af folkebiblioteker, tilskud til kulturelle institutioner samt driften af ungdomsskoler. Området hører ansvarsmæssigt under Erhverv og Kulturudvalget (folkebiblioteker, kulturel virksomhed og folkeoplysning) samt Uddannelsesudvalget (ungdomsskolevirksomhed) Administrativt hører området primært under direktøren for Erhverv, Kultur, Beskæftigelse og Omsorg Sammenfatning Der er identificeret følgende besparelsespotentialer på området: Tabel 1 Potentialeskema kultur og fritid Udvalg Beskrivelse Potentiale Erh 2 Gebyr for brug af lokaler til folkeoplysningsformål I alt budget Initial investering Primær potentialetype Servicereduktion Konsekvens vurdering Ingen 103

110 18.4 Økonomisk udvikling Opr. budget 2010 Korr. budget Opr. budget Regnskabstal (mio. kr.) Egne huslejeindtægter Brugerbetalinger Betalinger fra andre myndigheder Andre indtægter Driftsindtægter Lønninger Køb af varer og tjenesteydelser Betalinger til andre myndigheder Overførsler til personer Tilskud og betalinger til andre Interne udgifter/indtægter Udgifter før refusion Statsrefusion Udgifter efter statsrefusion Nettodriftsudgifter Specifikation på områder (mio. kr.): Folkebiblioteker (3.50) -14,9-15,3-15,9-15,9-16,2-15,7 Museer (3.60) -0,8-0,9-1,1-1,6-1,4-1,5 Biografer (3.61) -0,5-0,5-0,4-0,9-0,5-0,4 Teatre (3.62) 0,0 0,0-0,2-0,2 0,0-0,2 Musikarrangementer (3.63) -2,9-3,0-3,0-3,0-2,9-3,0 Andre kulturelle opgaver (3.64) -1,7-1,7-2,3-3,2-2,0-2,0 Fælles formål (3.70) -0,1-1,0-0,3-1,4-0,1 0,1 Folkeoplysende voksenundervisning (3.72) -1,8-1,9-2,1-2,4-2,1-2,1 Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde (3.73) -1,9-1,9-2,0-2,2-2,1-2,2 Lokaletilskud (3.74) -4,0-4,2-4,6-5,2-4,4-4,4 Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven (3.75) 0,0 0,0 0,0-0,1 0,0 0,0 Ungdomsskolevirksomhed (3.76) -10,1-8,2-8,3-9,8-12,0-9,7 Daghøjskoler (3.77) 0,0-0,6 0,0 0,0 0,0 0,0 Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende (3.78) -0,1-0,2-0,2-0,2-0,1-0,2 Statsrefusion 0,6 0,4 0,6 0,6 0,4 0,6 Nettodriftsudgifter -38,2-39,0-39,8-45,5-43,4-40,7 Kilde: PwC KommuneDataAnalyse Regnskabstal (mio. kr.) Opr. budget 2010 Korr. budget Opr. budget Indtægtsprocent 9,3 11,4 10,9 9,6 8,5 4,6 Refusionsprocent 2,3 0,0 2,2 1,9 0,0 2,3 Antal årsværk Gennemsnitsløn(t.kr.) Kilde: PwC KommuneDataAnalyse, Faxe Kommune p-oversigt 104

111 18.5 Overordnet benchmark Kultur og fritid 0 Faxe Sml. gruppe Sjælland Landet Kilde: ECO nøgletal Nettodriftsudgifter kr. pr. borger (budget 2011) Faxe Sml. gruppe Sjælland Hele landet 3.32 til 3.38 Kultur og fritid Kilde: ECO nøgletal 18.6 Analyse Nettodriftsudgifter kr. pr. borger (budget 2011) Faxe Sml. gruppe Sjælland Hele landet 3.32 Folke-biblioteker Kulturel virksomhed Folke-oplysning mv I alt Kilde: ECO nøgletal Som det fremgår af ovenstående, så har Faxe Kommune ikke store udgifter på kulturområdet set i forhold til sammenligningskommunerne såvel som landet som helhed. Skulle Faxe Kommune eksempelvis have samme serviceniveau som sammenligningskommunerne, så skulle kommunen anvende ca. 2,5 mio. kr. yderligere på området. Området består i vid udstrækning af kan-opgaver, idet lovgivningen giver kommunen ganske vide rammer for selv at fastlægge serviceniveauet på området. 105

112 Folkebiblioteker Faxe Kommune udarbejdede i 2010 en udviklingsplan for biblioteker og borgerservice. Udviklingsplanen indeholder 3 scenarier. Efter en høringsproces kom imidlertid et 4. scenarie til et scenarie, der ligger meget tæt på den valgte løsning. Løsningen indebærer bevarelse af bibliotekerne i Haslev og Faxe, hvor bibliotekerne kombineres med borgerservicefunktioner mv. Principielt ville man kunne nøjes med det ene bibliotek, ligesom man via reduktion af åbningstider, bemanding mv. ville kunne nedbringe udgifterne yderligere. Som følge af den netop iværksatte plan, så er det dog valgt ikke at opstille potentialer herfor Kulturel virksomhed Kommunens udgifter til kulturel virksomhed består primært i tilskud til en række forskellige kulturelle tiltag, herunder Østsjællands Museum, der forestår driften af kommunens museer samt til en række andre institutioner. Derudover omfatter området driften af kommunens Musikskole. Også på dette område ville udgifterne kunne reduceres yderligere. Mulighederne er drøftet med afdelingslederen på området og det vurderes ikke, at der med den nuværende aktivitet er væsentlige besparelsespotentialer på området Folkeoplysning og fritidsaktiviteter Udgifterne på området omfatter dels tilskud til forskellige aktiviteter - herunder lokaletilskud samt lønninger. Vi har noteret os, at der tidligere har været fremsat et forslag om, at etablere en gebyrmodel, der giver kommunen mulighed for at opkræve gebyr, der kan anvendes til at finansiere kommunens udgifter udover de lovpligtige 65 pct. Kommunen har opgjort, at provenuet herfra ville udgøre ca. 1,1 mio. kr. beregnet som et gebyr på 10 kr. pr. time for i alt timer. Udvalg Beskrivelse Potentiale Erh Gebyr for brug af lokaler til folkeoplysningsformål I alt budget Initial investering Primær potentialetype Servicereduktion Konsekvens vurdering Nej 106

113 Forsyning 19. Forsyning 19.2 Indledning Området er fuldt brugerfinansieret og skal dermed hvile i sig selv over en årrække. Vi har derfor ikke undersøgt området nærmere for besparelsespotentialer Sammenfatning Der er ikke identificeret besparelsespotentialer på området Økonomisk udvikling Opr. budget 2010 Korr. budget Opr. budget Regnskabstal (mio.kr.) Egne huslejeindtægter Brugerbetalinger Betalinger fra andre myndigheder 0 Andre indtægter Finansforskydninger Driftsindtægter Lønninger Køb af varer og tjenesteydelser Betalinger til andre myndigheder -1 Overførsler til personer Tilskud og betalinger til andre Finansudgifter -1 Interne udgifter/indtægter Udgifter før refusion Statsrefusion Udgifter efter statsrefusion Nettodriftsudgifter Specifikation på områder (mio.kr.): Vandforsyning (1.04) 0 Fælles Formål(1.40) 0 Rensningsanlæg, hoved- og detailkloak (1.43) 0 Tømningsordninger (1.44) 0 Ordninger for dagrenovation (1.61) -0,8 2,6 1,1 1,1 1,0 1,0 Ordninger for glas, papir og pap (1.63) -0,2 1,2-0,1 Genbrugsstationer (1.65) -1,4-0,1-0,1-0,1-2,5-0,2 Nettodriftsudgifter -2,2 2,3 1,0 1,0-0,2 0,7 Kilde: ECO nøgletal 107

114 Regnskabstal (mio. kr.) Opr. budget 2010 Korr. budget Opr. budget Indtægtsprocent 95,1 105,9 102,6 102,6 100,0 105,3 Refusionsprocent 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Antal årsværk Gennemsnitsløn(t.kr.) Kilde: PwC KommuneDataAnalyse, Faxe Kommune P-oversigt 108

115 20. Fællesadministration Fællesadministration 20.2 Indledning Området omfatter kommunens udgifter til politisk sekretariat, fælles administrationsområder som sekretariater, økonomiafdeling, personaleafdeling, it-afdeling, indkøb, borgerservice og jobcenter Sammenfatning PwC s analyse viser, at der er et besparelsespotentiale på Fællesadministrationen, der kan hjemtages ved at samle direktionen og direktionssekretariater i samme bygning og etablere et fælles direktionssekretariat samt ved revurdering af kommunes styringsmodel, herunder antallet af direktører. Der er dog valgt, at medtage dette potentiale under de enkelte afsnit om organisatoriske områder under Del Økonomisk udvikling Opr. budget 2010 Korr. budget Opr. budget Regnskabstal (mio.kr.) Egne huslejeindtægter 0 Brugerbetalinger Betalinger fra andre myndigheder 2 0 Andre indtægter Finansforskydninger Driftsindtægter Lønninger Køb af varer og tjenesteydelser Betalinger til andre myndigheder Overførsler til personer Tilskud og betalinger til andre Interne udgifter/indtægter Udgifter før refusion Statsrefusion Udgifter efter statsrefusion Nettodriftsudgifter Specifikation på områder (mio.kr.): Fælles Formål (6.40) -0,1-0,1-0,1 0,1-0,1-0,1 Kommunalbestyrelsesmedlemmer (6.41) -6,5-6,9-8,0-8,4-7,7-6,9 Kommissioner, råd og nævn (6.42) -0,7-0,4-0,7-0,9-0,3-0,5 Valg (6.43) -1,4-0,4-0,4-0,1-0,4 Administrationsbygninger (6.50) -8,4-8,3-8,0-8,3-7,5-7.7 Sekretariat og forvaltninger (6.51) -155,0-168,8-164,2-190,9-175,6-161,6 Administration vedr. jobcentre og pilotjobcentre (6.53) -12,7-14,6-20,6-20,2-17,5-19,8 Administration vedrørende naturbeskyttelse (6.54) -1,0-1,1-1,1 Administration vedrørende miljøbeskyttelse (6.55) -2,1-2,5-2,5 Løn- og barselspuljer (6.70) 0,1-9,2-1,5 6,9 Tjenestemandspension (6.72) -17,7-16,5-20,0-23,1-18,7-20,1 Interne forsikringspuljer (6.74) -7,4 Nettodriftsudgifter -201,1-220,0-234,8-253,8-227,5-235,0 Kilde: PwC KommuneDataAnalyse 109

116 Regnskabstal (mio. kr.) Opr. budget 2010 Korr. budget Opr. budget Indtægtsprocent 4,3 6,0 1,7 1,6 5,0 2,1 Refusionsprocent 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Antal årsværk Gennemsnitsløn(t.kr.) Kilde: PwC KommuneDataAnalyse, Faxe Kommune P-oversigt Fællesadministrationen i Faxe Kommune er steget fra ca. 201 mio. kr. i 2008 (svarende til 13,3 pct. af kommunens samlede nettodriftsudgifter) til ca. 227 mio. kr. i 2010 (svarende til 12,4 pct. af kommunens samlede nettodriftsudgifter). Stigningen svarer nogenlunde til pris- og lønstigningerne på området. Den væsentligste del udgøres af lønninger, hvortil kommer køb af varer og tjenesteydelser, der primært vedrører licenser mv. til IT-systemer, der anvendes på tværs af kommunen. Forskellen mellem budgetter og regnskabstal kan blandt andet henføres til, at visse puljer budgetteres under Fællesadministrationen, men derefter administrativt flyttes ud på de øvrige områder Overordnet benchmark Indledningsvis er foretaget en sammenligning af kommunens administrative udgifter: Nettodriftsudgifter kr. pr. borger (budget 2011) Faxe Sml. gruppe Sjælland Landet Kilde: ECO nøgletal 110

117 Nettodriftsudgifter kr. pr. borger budget 2011) Kilde: ECO nøgletal Faxe Sml. gruppe Sjælland Hele landet Vurderet alene herpå synes Faxe Kommune, at have højere udgifter til administration end både sammenligningsgruppen og landsgennemsnittet. Det er dog vigtigt, at være opmærksom på, at der selv indenfor rammerne af Indenrigs- og Sundhedsministeriets Budget- og Regnskabssystem kan være forskellig praksis for kontering af administrative udgifter, herunder fordelingen heraf mellem hovedkonto 6 og øvrige områder Organisation og styring Fællesadministrationen er organiseret i en række økonomiske ansvarsenheder, der hver for sig har eget budget. Områderne er karakteriseret ved at være meget løntunge og den væsentligste styringsopgave er således kapacitetsstyring herunder styringen af kapaciteten i forhold til driftsopgaver og projektopgaver. Det er meget vanskeligt, at vurdere hvorvidt denne sammenhæng pt. er optimal, da det ofte vil kræve en eller anden grad af tidsregistrering, som kommunen ikke i dag foretager. Især planlægning af - og opfølgning på projekter er pt. vanskeliggjort heraf. Vi har gennem vores undersøgelse fået indikationer af, at der bindes ganske store ressourcer i forskellige typer af projekter uden det er tydeligt for organisationen, hvad formålet og udbyttet er heraf Analyse Benchmarkanalyse PwC har gennemført en benchmark-undersøgelse, primært baseret på tilgængelige ECO nøgletal og udtræk fra FLD. Analyse af nettodriftsudgifter pr. borger i budget 2011 ettodriftsudgifter kr. pr. borger (budget Faxe Sml. gruppe Sjælland Hele landet 2011) Politisk organisation Administrationsbygninger Sekretariat og forvaltninger Jobcentre Natur-beskyttelse Miljø-beskyttelse Delsum Erhverv- og turisme Delsum Puljer, tjenestemandspension, forsikring I alt Kilde: ECO nøgletal. Sammenligningsgruppen består af følgende kommuner: Thisted, Haderslev, Svendborg, Næstved, Nyborg, Sorø, Faxe, Glumsø, Slagelse, Kerteminde og Holbæk. 111

118 Opmærksomheden henledes på, at kommunerne selv indenfor rammerne af Indenrigs- og Sundhedsministeriets Budget- og Regnskabssystem kan have forskellig konteringspraksis. Dette gælder ikke mindst i forhold til administrative udgifter, hvor især det eksterne fokus har været meget stort gennem de seneste par år. Med dette forbehold in mente, så peget analysen for 2011 i retning af et ikke uvæsentligt besparelsespotentiale i forhold til Faxe kommunes administration. For at få et mere nuanceret billede af kommunens administrative ressourceforbrug har vi indhentet data fra FLD, som vi har brugt til at analysere på antallet af administrative stillinger og gennemsnitslønninger. FLD-data er trukket pr. november måned Nedenstående gennemsnitlige månedslønninger er således november måneds løn. Ved vurderingen af resultaterne henledes opmærksomheden på, at der qua de allerede gennemførte initiativer i Faxe kommune allerede vil være sket ændringer i forhold til nedenstående. Det kan dog med rimelighed antages, at dette også gør sig gældende i en række af de øvrige kommuner. Der er imidlertid heller ikke i forhold til opgørelsen af administrative stillinger fuld koncensus mellem kommunerne (og konsulenthuse/forskningsenheder) om, hvilken metode der giver det mest retvisende billede (se evt. KREVI s rapport herom fra februar 2011). Vi har derfor foretaget en opgørelse med afsæt i de tre mest almindelige metoder. Først har vi udarbejdet en oversigt over antallet ad administrative stillinger opgjort som summen af medarbejdere, hvis løn er bogført på under Fællesadministration, hovedkonto 6: Tabel 1 Administrative årsværk opgjort, på baggrund af hovedkonto Faxe Administrative årsværk Antal borgere Antal administrative årsværk pr borgere Gennemsnitlig månedsløn administration Sammenligningsgruppe Administrative årsværk Antal borgere Antal administrative årsværk pr borgere Gennemsnitlig månedsløn administration Regionen Administrative årsværk Antal borgere Antal administrative årsværk pr borgere Gennemsnitlig månedsløn administration Hele landet Administrative årsværk Antal borgere Antal administrative årsværk pr borgere Gennemsnitlig månedsløn administration Kilde: PwC-analyse pba. udtræk fra FLD. Antal administrative årsværk opgjort som antal ansatte på hovedkonto

119 Denne analyse er koblet direkte til hovedkonto 6 og dermed ovenstående benchmark af kommunens udgifter til Fællesadministration. Opgørelsen understøtter umiddelbart også ovenstående benchmark, der viser at Faxe kommune ligger i den høje ende af antallet af ansatte på hovedkonto 6. Til gengæld fremgår det også, at de gennemsnitlige lønninger i Faxe kommune ligger under både sammenligningsgruppen, regionen og landet som helhed. Vi har dernæst udarbejdet en opgørelse, hvor vi har opgjort antallet af administrative stillinger med afsæt i antallet af medarbejdere ansat på overenskomsterne KL-ledere, Akademikere og HK Kontor og ITpersonale. Denne opgørelse viser følgende resultat: Tabel 2 Adminivtrative årsværk opgjort på alle hovedkonti (KL-ledere, AC ere og HK/IT) Faxe Administrative årsværk Antal borgere Antal administrative årsværk pr borgere Gennemsnitlig månedsløn administration Sammenligningsgruppe Administrative årsværk Antal borgere Antal administrative årsværk pr borgere Gennemsnitlig månedsløn administration Regionen Administrative årsværk Antal borgere Antal administrative årsværk pr borgere Gennemsnitlig månedsløn administration Hele landet Administrative årsværk Antal borgere Antal administrative årsværk pr borgere Gennemsnitlig månedsløn administration Kilde: PwC-analyse pba. udtræk fra FLD. Antal administrative årsværk opgjort som antal ansatte på overenskomsterne KL-ledere, Akademikere og HLkontor og IT uanset på hvilken hovedkonto deres løn er bogført. Denne analyse viser at Faxe kommune ligger på niveau med sammenligningsgrupperne både på antallet af stillinger pr indbyggere og gennemsnitslønningerne. I alle grupper er der dog en stigning over perioden. Som den tredje analyse har vi opgjort antallet af administrative stillinger i overensstemmelse med KREVI s definition af administrative stillinger, som disse fremgår af KREVI s rapport om Sammenligning af kommunernes administrationsudgifter, Bilagstabel 2. Udvalgte stillingskategorier i målet for adm. personale. 113

120 Denne opgørelse ser således ud: Tabel 3 Administrative årsværk opgjort på alle hovedkonto (KREVI definition) Faxe Administrative årsværk Antal borgere Antal administrative årsværk pr borgere Gennemsnitlig månedsløn administration Sammenligningsgruppe Administrative årsværk Antal borgere Antal administrative årsværk pr borgere Gennemsnitlig månedsløn administration Regionen Administrative årsværk Antal borgere Antal administrative årsværk pr borgere Gennemsnitlig månedsløn administration Hele landet Administrative årsværk Antal borgere Antal administrative årsværk pr borgere Gennemsnitlig månedsløn administration Kilde: PwC-analyse pba. udtræk fra FLD. Antal administrative årsværk opgjort som antal ansatte på 56 udvalgte overenskomster, der primært antages at være beskæftiget med administrative opgaver. Ifølge denne opgørelsesmetode, så ligger Faxe kommune lavere end sammenligningsgrupperne på såvel antallet af administrative stillinger som gennemsnitlige lønninger. Som det fremgår, så giver den sidste opgørelsesmetode også samlet set det højeste antal administrative stillinger. Konklusion på benchmark Ser man isoleret på Fællesadministrationen (hovedkonto 6), så indikerer analysen, at Faxe kommune har lidt højere administrative udgifter og antal administrative stillinger end sammenligningsgrupperne. Dette er dog næppe et reelt billede, idet der er forskelle på kontering af driftsudgifter m.v. Det er derfor vores vurdering, at undersøgelsen af det samlede antal administrative stillinger opgjort efter Krevi-metoden giver det mest retvisenden billede af Faxe kommunes administrative udgifter set i forhold til sammenligningsgrupperne. Denne opgørelsesmetode giver således en indikation af, at Faxe kommune ligger på niveau med eller lavere på antallet af administrative stillinger end sammenligningsgrupperne. Benchmark-undesøgelsen giver derfor ikke isoleret set indikationer af væsentlige besparelsespotentialer på det administrative område i kommunen. 114

121 Gennemgang af de konkrete udgifter Politisk organisation Mio. Kr. Specifikation konto 6 - Regnskab 2010 I alt Indtægter Løn Køb Overf. Internt Årsværk 42 Politisk organisation 8,1-1,3 5,5 2,3 1,3 0,3 0,0 43 Valg 0,1 0,1 0,0 Sum 8,2-1,3 5,5 2,4 1,3 0,3 0,0 Kilde: PwC KDA, Faxe Kommune P-oversigt Faxe Kommune har et Byråd med 27 medlemmer og der er etableret 9 udvalg: 1. Økonomiudvalget 2. Børne- og Familieudvalget 3. Uddannelsesudvalget 4. Beskæftigelsesudvalget 5. Erhvervs- og Kulturudvalget 6. Omsorgsudvalget 7. Social- og Sundhedsudvalget 8. Teknik- og Miljøudvalget 9. Klimaudvalget De samlede udgifter til politisk sekretariat udgjorde i 2010 ca. 8 mio. kr. heraf ca. 5,5 mio. kr. til lønninger og vederlag. Faxe kommunes udgifter til politisk sekretariat ligger lidt over udgifterne i sammenligningsgruppen og en del over gennemsnittet for region Sjælland og landet som helhed. En del af forklaringen herpå kan være antallet af Byrådsmedlemmer og antallet af udvalg. Der er givetvis den sammenhæng mellem størrelsen på den politiske organisation og omfanget af mødesager og dermed belastningen af den administrative organisation. PwC anbefaler, at der foretages en nærmere analyse af mulighederne for at reducere såvel antallet af Byrådsmedlemmer såvel som antallet af udvalg, hvilket efter PwC s vurdering vil kunne reducere udgifterne på området. Administrationsbygninger Mio. Kr. Specifikation konto 6 - Regnskab 2010 I alt Indtægter Løn Køb Overf. Internt Årsværk 50 Administrationsbygninger 7,6-0,5 1,5 6,1 0,5 6,7 Sum 7,6-0,5 1,5 6,1 0,0 0,5 6,7 Kilde: PwC KDA, Faxe Kommune P-oversigt Der er anvendt ca. 7,5 mio. kr. til Administrationsbygninger. Heraf udgør ca. 1,5 mio. kr. lønninger. Ifølge det oplyste har der været 6,7 årsværk, hvilket giver en gennemsnitsløn på 0,224 mio. kr. pr. årsværk. Dette virker som en meget lav gennemsnitsløn. Det har ikke umiddelbart været muligt at få bekræftet rigtigheden heraf. Kommunens ejendomsdrift herunder i forhold til de administrative bygninger er samlet i et særskilt afsnit om ejendomsdrift. 115

122 Sekretariat og myndighedsfunktioner Tabel 4 Specifikation af kto 6.51 (regnskab 2010) Specifikation konto 6 - Regnskab 2010 I alt Indtægter Løn Køb Overf. Internt Årsværk Kommunaldirektør 01 Ledelsessekretariat 3,5 2,8 0,7 3, Fællesforvaltningen 02 Ledelsessekretariat 7,7 5,7 2,7-0,7 9,9 03 Økonomi 11,8-0,1 9,8 2,1 20,0 05 Personale 14,7-0,1 11,2 3,2 0,4 28,7 06 Politisk, administrativt sekretariat 5,5 3,1 2,5-0,1 8,1 08 Forsikring 5,8-2,1 0,1 4,7 3,1 0,0 10 IT-afdeling 22,0-0,3 7,3 27,2-12,2 16,1 11 Indkøbsfunktion 1,1 0,8 0,3 1, Teknik og miljø 03 Natur og miljø (natur og vand) 3,4 3,4 6,4 04 Parker og veje (trafik og anlæg) 2,3 2,3 0,0 05 Forsyning -0,2-3,2 3,0 6,3 06 Byggeafdelingen 4,5-1,2 5,1 0,6 11,1 10 Ledelsessekretariat 5,5-1,0 3,7 1,8 1,0 4,5 12 Ejendomscenter 2,2 2,9 0,1-0,8 6, Undervisning og pasning 02 Ledelsessekretariat 11,8-0,9 9,4 1,7 1,6 18,8 05 Børn og unge 9,5-0,9 9,4 1,0 20,7 06 Rådgivning SSP 0,6 0,6 1, Sundhed og omsorg 02 Ledelsessekretariat 8,4 7,4 1,2-0,2 14,7 03 Omsorg -1,0 1,3-2,3 1,6 04 Pleje 0,7 0,7 1,0 05 Sundhed 1,3 1,3 2,0 06 Visitation pleje og omsorg 10,5 10,5 25, Beskæftigelse 0,0 0,0 02 Ledelsessekretariat 13,7 3,7 0,7 9,3 5,4 03 Økonomiske ydelser 9,0 5,5 3,5 15,1 04 Kultur 2,4-0,1 2,4 0,1 6,7 05 Plan 5,8 3,5 2,3 6,8 06 Borgerservice 13,1-1,0 13,1 1,0 35,3 Sum 175,6-10,9 130,0 57,4 3,1-4,0 276,7 Kilde: PwC KDA, Faxe Kommune P-oversigt Faxe Kommune brugte i 2010 ca. 175 mio. kr. på sekretariat og forvaltninger (defineret som konto 6.51). Lønningerne udgjorde ca. 130 mio. kr. til 277 årsværk, hvilket giver en gennemsnitlig årsløn på 0,469 mio. kr. pr. årsværk Analysen afspejler situationen i Som følge af omstrukturering i efteråret 2010, ser organisationen i 2011 anderledes ud. Fællesforvaltningen er delt op, således en del heraf (økonomi, HR, forsikring og indkøb) nu hører under samme direktørområde som Sundhed og Omsorg og en anden del (IT) hører under samme direktørområde som Teknik og Miljø. Analysen har dannet grundlag for drøftelser med forvaltningerne herunder direktionen i forhold til besparelsespotentialet. 116

123 Det er imidlertid en ligeså samstemmende tilbagemelding, at dette bør ske med afsæt i en konkret kortlægning af et fælles sekretariats opgaveportefølje og bemandingsbehov. For så vidt angår: 1. Borgerservice 2. Sekretariater 3. Økonomi 4. HR 5. IT 6. Ejendomsdrift 7. Indkøb Tillader vi os at henvise til særskilte afsnit herom, idet disse funktioner ofte er organiseret i såvel en central som decentral del, herunder i decentrale enheder, der ikke konteres under Fællesadministrationen. Jobcenter Mio. Kr. Specifikation konto 6 - Regnskab 2010 I alt Indtægter Løn Køb Overf. Internt Årsværk Jobcenter 17,5-0,3 17,0 2,0-1,2 44,9 Sum 17,5-0,3 17,0 2,0 0,0-1,2 44,9 Kilde: PwC KDA, Faxe Kommune P-oversigt Natur- og Miljø Der er ikke konteret udgifter herpå i regnskab Puljer Mio. Kr. Specifikation konto 6 - Regnskab 2010 I alt Indtægter Løn Køb Overf. Internt Årsværk Tjenestemandspensioner 18,7 7,3 3,9 7,5 0,0 Sum 18,7 0,0 7,3 3,9 7,5 0,0 0,0 Kilde: PwC KDA, Faxe Kommune P-oversigt Vedrører i 2010 kun tjenestemandspensioner, som ikke er styrbare på kort sigt Styringsmodellens indflydelse på de administrative udgifter Styringsmodellen omfatter: Politisk organisation herunder arbejdsfordelingen mellem udvalg og samarbejdet med administrationen Administrativ organisation - herunder ansvarsfordelingen mellem centralt og decentralt niveau Etablerede dialogværktøjer- og incitamentsstrukturer, der bringes i spil for at understøtte den valgte organisationsmodel samt den dataadministration, der er afledt af såvel styringsmodellen som eksterne krav. Der er ikke pt. udarbejdet analyser af eventuelle sammenhænge mellem designet af styringsmodellen og kommunens administrative udgifter. Der findes pt. heller ikke data, der belyser kommunikations- og incitamentsstrukturernes indvirkning på de administrative udgifter. Det er dog formentlig en plausibel antagelse, at jo mere detaljerede styringsværktøjer der anvendes (detaljeret mål- og rammestyring, komplicerede og detaljerede budgetudmøntningsmodeller, høj grad af pulje-styring mv.) jo flere administrative ressourcer vil det koste at arbejde med modellen. 117

124 Derudover har vi ikke data, der beskriver arbejdsbyrden med kommunens dataadministration. Her vil digitaliseringsgraden dog formentlig have en stor betydning, idet en digitalisering af dataadministrationen vil gøre det nemmere, at kvalitetssikre, fortolke og formidle data til såvel intern som ekstern brug. Vi har sammenholdt Faxe kommunes organisatoriske set-up med 28 andre kommuner med mellem og indbyggere: Tabel 5 Benchmark af styringsmodel (organisation) Kommune Antal indbyggere Udvalg inkl. ØU Byråd/ Kom. bestyrelse Direktion Forv. chefer Andre chefer Forv. og andre I alt Br.dr.udg. adm Hedensted Thisted * Frederikssund Vejen Mariagerfjord Bornholm * Assens Syddjurs Egedal Gribskov Tønder Tårnby Ikast-Brande Fredensborg Jammerbugt Vesthimmerland * Norddjurs Furesø Middelfart * Rødovre Brønderslev Faxe Brøndby Odsherred Ringsted Nyborg Halsnæs Nordfyns Sorø *1 hver forvaltning sit eget sekretariat Kilde: Kilde: Kilde: Kommunernes LOPAKS pr. november Nøgletal.dk *2 områdechefer med direkte ansvar ift. politiske udvalg hjemmesider måned 2010 *3 forvaltningschefer - ikke direktører Oplysninger ikke fundet Kilde: Antal indbyggere og bruttodriftsudgifter adm. nøgletal.dk, Byråd/kommunalbestyrelse- og direktion PwC research via hjemmesider, Forv. chefer, andre chefer FLD/COPAKS. 118

125 Antal indbyggere i pers. Antal i Byråd/Kom. bestyrelse Antal udvalg inkl. ØU Som det fremgår heraf, så er der ikke umiddelbart en enstydig sammenhæng mellem politisk organisation, overordnet administrativ organisation og bruttodriftsudgifterne til administration pr. borger. Det kan både skyldes styringsmodellens øvrige elementer OG forskelle i konteringspraksis i forhold til kontering af administrative udgifter i de enkelte kommuner. Politisk organisation Faxe Kommune har følgende politiske organisation og direktion: 119

126 Vi har sammenlignet den politiske organisation med de øvrige kommuner i gruppen. Tabel 6 Benchmark af antal byrådsmedlemmer Antal medlemmer i Byråd / Kommunalbestyrelse Antal 19 medlemmer 3 21 medlemmer 4 23 medlemmer 3 25 medlemmer 5 27 medlemmer medlemmer 2 31 medlemmer 1 I alt 29 Kilde: PwC research via kommunernes hjemmesider Faxe Kommune ligger med 27 Byrådsmedlemmer i en stor gruppe af kommuner, der varierer mellem 19 og 31 medlemmer. Tabel 7 Benchmark af antal politiske udvalg Antal politiske udvalg inkl. Økonomiudvalge Antal 4 udvalg 1 5 udvalg 3 6 udvalg 8 7 udvalg 12 8 udvalg 3 9 udvalg 2 I alt 29 Kilde: PwC research via kommunernes hjemmesider I forhold til antallet af politiske udvalg inkl. Økonomiudvalg, så er Faxe Kommune med 9 udvalg den kommune, der sammen med Fredensborg har flest udvalg. Administrativ organisation Faxe Kommune valgte ved strukturreformen, at arbejde videre med en traditionel forvaltningsmodel, hvor en række kommuner af samme størrelse som Faxe Kommune enten er overgået til eller overvejer at gå over til en centermodel. Forvaltningsmodellen er karakteriseret ved at organisationen er opdelt i forvaltningsområder med egen direktør, der er direkte ansvarlig overfor et eller flere politiske udvalg. Hver forvaltningsdirektør servicerer så at sige sit/sine udvalg og har som udgangspunkt sit eget sekretariat til udarbejdelse af mødesager, gennemførelse af analyser mv. Centermodellen er i højere grad karakteriseret ved en koncerndirektion, der står i spidsen for en række stabe og centre, der hver især ledes af en centerchef eller en stabschef. Medlemmerne af koncerndirektion har typisk også her det direkte ansvar overfor et eller flere politiske udvalg, men modellen indebærer som oftest en forskydning af ansvaret fra direktører til centerledere og derfor ses også ofte en mindre direktion i disse modeller. Det er ikke pt. dokumenteret, men man kunne forestille sig, at en Centerorganisering i højere grad understøtter en mere helhedsorienteret og tværgående tænkning og at den vil være billigere i administration, som følge af flere centrale og tværgående enheder. 120

127 Faxe Kommune tilpassede sin model i efteråret 2010 sin model ved nedlæggelsen af en direktørstilling. Udover notater udarbejdet i tilknytning til denne tilpasning af organisationen, så foreligger der ikke beskrivelser af baggrunden for den valgte model herunder for overvejelser i forhold til andre modeller. Den administrative organisering ser (efter ændringerne i efteråret 2010) således ud: Vi har ikke et fuldstændigt grundlag for at sammenligne organisationen med de øvrige kommuner, men vi har foretage en sammenligning af direktør-antallet. Tabel 8 Benchmark af antal direktionsmedlemmer Antal direktører inkl. kommunaldirektøren Antal 1 direktør 1 2 direktører 1 3 direktører 5 4 direktører 12 5 direktører 7 6 direktører 1 Kilde: PwC research via kommunernes hjemmesider Her placerer Faxe Kommune med 5 direktører inklusive Kommunaldirektøren sig i den lidt højere ende af sammenligningsgruppen. Såfremt det måtte ønskes, så er det PwC s vurdering, at der vil kunne være et besparelsespotentiale ved at reducere antallet af direktører til 4 eller endog 3 direktører. Dette vil dog kræve tilstedeværelsen af en række fagligt stærke afdelingsledere/centerchefer. 121

128 Det er ganske vanskeligt, at få overblik over chef-niveauet og den enkelte kommunes definition heraf. I forhold til ovenstående oversigt vil direktører udover kommunaldirektøren som udgangspunkt være indeholdt i chefgruppen forvaltningschefer. Tager man afsæt i de tilgængelige oplysninger i FLD (LOPAKS), så giver den følgende antal medarbejdere på chefniveau inkl. forvaltningschefer: Tabel 9 Benchmark af antal chefer Antal chefer ifølge LOPAKS, november 2010 Antal 11 chefer 1 12 chefer 1 13 chefer 1 14 chefer 1 17 chefer 5 18 chefer 1 19 chefer 5 20 chefer 1 21 chefer 2 22 chefer 2 24 chefer 2 25 chefer 1 26 chefer 1 28 chefer 2 29 chefer 2 32 chefer 1 I alt 29 Kilde: PwC research via kommunernes hjemmesider Oversigten viser at Faxe kommune med 21 chefer (inkl. forvaltningsdirektørerne) er placeret nogenlunde midt i gruppen, dog i den antalsmæssigt tungeste halvdel. Som følge af kommunens løbende effektiviseringstiltag, så kan der være sket ændringer heri siden november måned 2010, men dette må antages også at være tilfældet i en række af sammenligningskommunerne. Dialog- og incitamentsværktøjer Dialog- og incitamentsværktøjer kan afhængig af detaljeringsgrad og kompleksitet være mere eller mindre administrativt ressourcekrævende. Kommunerne er underlagt en række eksterne dokumentationskrav, men derudover er designet af dialog og incitamentsværktøjer en afvejning mellem ressourceforbruget til administrationen heraf og de fag-faglige produktivitets- og effektmæssige gevinster, der opnås ved anvendelsen heraf. I Faxe Kommune er budgettet som i mange andre kommuner - det væsentligste element i dialogen mellem de enkelte ledelseslag. Budgettet søges i stadigt stigende udstrækning underbygget af aktivitetsmål og der er på flere områder udarbejdet politikker, servicestandarder mv. Der udarbejdes løbende opfølgninger 3 gange årligt. Derudover har der ikke mindst i 2010 været udarbejdet en række adhoc-analyser. 122

129 Der er ikke ud fra vores erfaringer fra andre kommuner - indikationer af, at Faxe kommunes design af dialog- og incitamentsværktøjer er væsentligt administrativt tungere end i andre kommuner. Dataadministration Kommunens data er registreret i flere separate systemer og der er ikke pt. etableret et egentligt ledelsesinformationssystem. Dette indebærer at nøgletal og andre informationer, der kræver kombinationer af flere forskellige datasæt fra flere forskellige systemer er ganske tunge at gennemføre og det medfører at sådanne informationer enten ikke bruges i den løbende styring af kommunen eller at der er et ganske stort ressourceforbrug forbundet hermed Vi har i løbet af vores undersøgelse fået indikationer af, at opfølgningsprocesserne (opfølgning på økonomi, aktivitet, kapacitet mv. opleves som ressourcetunge som følge af systemmæssige udfordringer). Faxe Kommune overvejer pt. implementering af et nyt økonomisystem, ligesom det overvejes at anskaffe værktøjer til udarbejdelse af løbende ledelsesinformation. Det er vores vurdering, at en implementering af sådanne systemer vil kunne indebære besparelsespotentialer for kommunen, men naturligvis også at anskaffelsen, implementeringen og driften heraf vil medføre udgifter for kommunen. PwC vil anbefale, at der udarbejdes en business case, der viser investering og potentialer herved forud for anskaffelsen af systemerne. Administrationens fysiske indretning Vi fået en del indikationer af, at spredningen af administrationen på mange adresser medfører et stort ressourceforbrug til intern transport. Denne problemstilling behandles under afsnittet om kommunens ejendomsdrift og kommenteres ikke yderligere her. Administrative bruttodriftsudgifter udgifter pr. borger Afslutningsvis har vi sammenlignet de administrative bruttodriftsudgifter i budget 2011 for gruppen af kommuner. Tabel 10 Benchmark af administrative udgifter Bruttodriftsudgifter på administrationsområdet pr. borger, budget 2011 Interval Antal Kilde: PwC research via kommunernes hjemmesider Faxe Kommune er her placeret i den halvdel med de højeste administrative bruttodriftsudgifter, hvilket bekræfter tendensen i ovenstående benchmark-analyse. Som tidligere nævnt er en sammenligning heraf forbundet med nogen usikkerhed som følge af forskelle i konteringspraksis. Derudover kan der i denne sidste analyse tillige indgå forskelle som følge af demografiske og sociale forhold. 123

130 Med dette in mente så bekræfter denne sammenligning tilstedeværelsen af yderligere besparelsespotentialer på Fællesadministrationen gennem en tilpasning af organisationen, fysisk sammenflytning og en mere effektiv dataadministration. 124

131 21. Skatter, tilskud og udligning Skatter, tilskud og udligning 21.2 Indledning Skatteområdet omfatter kommunens opkrævninger af skatter, samt kommunens nettotilskud og udligning. Området hører ansvarsmæssigt under Økonomiudvalget Sammenfatning Der er identificeret følgende besparelsesmuligheder på området: Tabel 1 Potentialeskema skatter, tilskud og udligning Udvalg Beskrivelse Potentiale Øko 1 Opkrævning af dækningsafgifter I alt budget Initial investering Konsekvens vurdering Primær potentialetype Indtægtsforøgelse Brugertilfredshed 21.4 Økonomisk udvikling Opr. budget 2010 Korr. budget Opr. budget Regnskabstal (mio.kr.) Finansforskydninger Indtægter Finansudgifter Udgifter Nettodriftsindtægter Specifikation på områder (mio.kr.): Udligning og generelle tilskud (7.80) 342,9 457,1 442,9 455,6 455,6 524,9 Udligning og tilskud vedrørende udlændinge (7.81) -12,3-13,2-13,7-13,6-13,6-13,4 Kommunale bidrag til regionerne (7.82) -44,0-46,0-47,1-47,1-47,1-47,1 Særtilskud (7.86) 14,4 13,8 101,5 95,5 95,5 92,2 Refusion af købsmoms (7.87) -0,8-1,0-0,6 Kommunal indkomstskat (7.90) 1.228, , , , ,5 Selskabsskat (7.92) 19,5 19,9 18,3 18,3 18,3 11,9 Anden skat pålignet visse indkomster (7.93) 0,1 0,4 1,4 1,7 0,8 Grundskyld (7.94) 90,2 96,9 102,7 102,7 103,4 112,2 Anden skat på fast ejendom (7.95) 0,2 Nettodriftsudgifter 1.638, , , , ,1-1842,2 Kilde: PwC KommuneDataAnalyse 125

132 21.5 Overordnet benchmark Dækningsafgift øvrige ejendomme Dækningsafgift forretningsejendomme Beskatningsniveau Grundskyldspromille øvrige ejendomme Grundskyldspromille - landbrugsejendomme Udskrivningsprocent 0 Faxe Sml. gruppe Sjælland Landet Kilde: ECO nøgletal 2010-tal Faxe Sml. gruppe Sjælland Hele landet Udskrivningsprocent 26,10 25,92 25,43 24,90 Grundskyldspromille - landbrugsejendomme 12,30 12,23 11,87 11,88 Grundskyldspromille øvrige ejendomme 26,13 26,80 26,04 25,92 Beskatningsniveau 25,87 25,73 26,04 25,92 Dækningsafgift forretningsejendomme 0,00 0,5 2,4 3,7 Dækningsafgift øvrige ejendomme 0,00 8,4 8,9 11,6 Kilde: ECO nøgletal 126

133 21.6 Analyse Principielt er det muligt, at bringe overensstemmelse mellem kommunens udgifter og indtægter ved at udskrive yderligere skatter. Det kræver naturligvis, at dette kan lade sig gøre inden for de samlede rammer af det gældende skattestop. Effekten af en ændring i skatteprocenter og grundskyldspromiller fremgår af kommunens budget. Vi har noteret os, at Faxe Kommune har valgt ikke at opkræve dækningsafgifter for forretningsejendomme og andre offentlige ejendomme. Kommunen har opgjort provenuet ved opkrævning af dækningsafgifter under hensyntagen til reduktioner for individuelle sanktioner som følge af regeringens Genopretningsplan. Udvalg Beskrivelse Potentiale Øko Opkrævning af dækningsafgifter I alt budget Initial investering Primær potentialetype Servicereduktion Konsekvens vurdering Forringet konkurrenceevne 127

134 22. Finansielle poster Finansielle poster 22.2 Indledning Omfatter kommunens udgifter og indtægter fra renter og kursændringer. Området hører ansvarsmæssigt under Økonomiudvalget Sammenfatning Der vurderes ikke at være væsentlige besparelsespotentialer på området Økonomisk udvikling Opr. budget 2010 Korr. budget Opr. budget Regnskabstal (mio.kr.) Finansindtægter Driftsindtægter Finansudgifter Udgifter Nettoudgifter Specifikation på områder (mio.kr.): Renter af likvide aktiver (7.22) 4,5 3,1 2,8 3,5 4,2 3,8 Renter af kortfristede tilgodehavender (7.28) 0,8 0,7 0,7 0,2 0,2 0,6 Renter af langfristede tilgodehavender (7.32) 1,6 4,3 0,5 0,2 0,2 0,2 Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder (7.35) 0,1 0 Renter af kortfristet gæld til pengeinstitutter (7.50) -4,9-1,6 0 Renter af kortfristet gæld til staten (7.51) -0,1-0,1 0 Renter af kortfristet gæld i øvrigt (7.52) -1,7-1,2-1,2-1,0-1,0-0,9 Renter af langfristet gæld (7.55) -19,6-16,0-23,3-19,6-11,2-20,8 Kurstab og kursgevinster (7.58) 3,8 0 Nettodriftsudgifter -19,2-6,9-20,6-16,5-7,6-17,1 Kilde: PwC KommuneDataAnalyse 22.5 Analyse Kommunens økonomiske afdeling har oplyst os, at der løbende arbejdes med optimering af kommunens finansielle forretninger dvs. såvel indestående i pengeinstitutter og langfristet gæld til finansieringsinstitutter. Vi har ikke derudover foretaget analyser af muligheder for at optimere forholdet mellem finansielle indtægter og udgifter. 128

135 Aktiver og gæld 23. Afhændelse af aktiver mv Indledning Området omfatter kommunens aktiver m.v Sammenfatning Der er identificeret følgende potentialer for, at oppebære éngangs-indtægter gennem frasalg af bygninger og intensiveret rykkerprocedure. Initial investering Primær potentialetype Udvalg Beskrivelse Potentiale Øko Salg af Toldboden 3 Engangsindtægt Øko Svalebæk og Lysholm skoler 12 Engangsindtægt Øko Salg af genbrugspladser 5 Engangsindtægt Øko Salg af Teestrup 4 Engangsindtægt demenscenter Øko Salg af 5 Engangsindtægt udlejningsejendomme Øko Salg af storparceller 2 Engangsindtægt I alt budget Konsekvens vurdering Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen 129

136 23.4 Balance pr Balance Mio. kr. Udviklingsprojekter 0 Immaterielle anlægsaktiver 0 Grunde og bygninger 868 Tekniske anlæg, maskiner mv. 17 Inventar 6 Anlægsaktiver under opførelse 163 Materielle anlægsaktiver Pantebreve 3 Aktier og andelsbeviser 394 Udlån til beboerindskud 11 Andre langfristede udlån og tilgodehavender 52 Deponerede beløb for lån m.v. 5 Finansielle anlægsaktiver 466 Anlægsaktiver i alt Grunde og bygninger bestemt for videresalg 17 Tilgodehavender i betalingskontrol 202 Andre tilgodehavender 13 Tilgodehavender hos andre kommuner 0 Mellemregninger 21 Tilgodehavender 254 Kontante beholdninger 0 Indskud i Investerings- og placeringsforeninger 18 Realkreditobligationer 108 Likvide midler i alt 127 Omsætningsaktiver i alt 380 Aktiver i alt Modpost for anlægsaktiver Balancekonto 499 Egenkapital -573 Hensatte forpligtelser -234 Stat og hypotekbank 0 Realkredit -3 Kommunekredit -374 Langfristet gæld vedrørende ældreboliger -186 Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver -18 Langfristet gæld -581 Indskud i pengeinstitutter - netto -49 Refusionsionstilgodehavender -48 Mellemregning med foregående og efterfølgende regnskabsår -213 Nettogæld vedrørende andre juridiske enheder -3 Nettogæld vedrørende deposita -5 Gæld til forsyningsvirksomheder -2 Anden gæld -7 Kirkelige skatter og afgifter -2 Gæld til andre kommuner og regioner -18 Skyldige feriepenge -139 Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager -25 Kortfristet gæld -512 Gæld i alt Passiver i alt

137 23.5 Analyse Økonomiafdelingen havde forud for vores analyse udarbejdet en oversigt over muligheder for frasalg af anlægsaktiver. Oversigten viser følgende muligheder for frasalg af kommunens anlægsaktiver: Initial investering Primær potentialetype Udvalg Beskrivelse Potentiale Øko Salg af Toldboden 3 Engangsindtægt Øko Svalebæk og Lysholm skoler 12 Engangsindtægt Øko Salg af genbrugspladser 5 Engangsindtægt Øko Salg af Teestrup 4 Engangsindtægt demenscenter Øko Salg af 5 Engangsindtægt udlejningsejendomme Øko Salg af storparceller 2 Engangsindtægt I alt budget Kilde: Oplysning givet af Faxe Kommune Konsekvens vurdering Nej Nej Nej Nej Nej Nej Vi har derudover foretaget en overordnet gennemgang af kommunens balance pr i samarbejde med Økonomiafdelingen. Økonomiafdelingen har derudover gennemgået kommunens anlægskartotek pr med henblik på identifikation af aktiver, der ikke anvendes i driften og derfor kan søges realiseret med éngangsindtægter til følge. Gennemgangen har ikke medført identifikation af flere frasalgsmuligheder. 131

138 Del 4 Analyse af organisatoriske områder 132

139 24. Ledelsessekretariat Ledelsessekretariat 24.2 Indledning Ledelsessekretariaterne omfatter foruden direktionen en række administrative funktioner, herunder i tilknytning til mødesagsfremstilling, kommunikationer, interessevaretagelse etc Sammenfatning Potentiale Udvalg Beskrivelse Fysisk samling af direktion og ledelsessekretariat, samt Øko 3 tilpasning af organisation Initial inv Ej beregnet Primær potentialetype Produktivitet Konsekvens På baggrund af vores drøftelser herunder med direktionen er det vores vurdering, at der vil kunne opnås besparelser ved en tilpasning af kommunens styringsmodel, herunder gennem sammenflytning af direktionen og etablering af et fælles ledelsessekretariat i niveauet 0-5 mio. kr. Det vil dog kræve en nærmere undersøgelse, at få be- eller afkræftet det reelle potentiale ved gennemførelsen af en sådan forandringsproces Organisation og styring Faxe Kommune har valgt en decentral organisationsmodel for varetagelsen af ledelsessekretariatsopgaverne i kommunen. Dvs. at hver direktør har sit eget sekretariat. Modellen kan illustreres således: 133

140 24.5 Analyse Faxe Kommune har i 2010 anvendt ca. 50 mio. kr. til ledelsessekretariater. Dette beløb dækker direktørernes lønninger samt lønninger til sekretærer, jurister, økonomer og andre tilsvarende medarbejdere, som den enkelte direktør har valgt at have tilknyttet. Denne del udgør ca. 35 mio. kr. Derudover indgår andre udgifter på netto 15 mio. kr., hvoraf IT-licenser udgør ca. 10 mio. kr. Dertil kommer en række ledelses- og myndighedsfunktioner på de enkelte direktørområder. Det kan ikke afvises, at afgrænsningen mellem direktionssekretariat og øvrige funktioner på de enkelte direktørområder kan være forskellig fra område til område. Vi har som led i vores undersøgelse indhentet direktionens vurderinger af, hvorvidt der vil kunne hjemtages potentialer ved eksempelvis etablering af et fælles ledelsessekretariat hvilket alt andet lige også ville kræve en samling af direktionen på samme fysiske lokation. Stort set alle direktører giver udtryk for, at der vil kunne hjemtages synergieffekter ved etablering af et fælles ledelsessekretariat, men giver også udtryk for at det er vanskeligt, at fastslå potentialet herved. Det vil imidlertid kræve en nærmere analyse herunder af opgaveportefølje, kapacitets- og kompetencekrav for at fastlægge det faktiske besparelsespotentiale ved etablering af et fælles sekretariat. Såfremt etableringen af et fælles sekretariat ses i sammenhæng med en større ændring af organisationen - herunder en smallere organisationsmodel, en reduktion af antallet af direktører, fysisk samling af direktionen på samme adresse samt etablering af et fælles direktionssekretariat - som skitseret under afsnittet om Fællesadministrationen, så det dog vores vurdering, at dette bør indebære et samlet besparelsespotentiale på et niveau af 0-5 mio. kr. Der er ikke indregnet eventuelle lønninger i opsigelsesperioder og/eller flytteomkostninger ved en eventuel samling af administrationen i et af de nuværende rådhuse. 134

141 25. Myndighedsfunktioner Produktivitet Produktivitet Myndighedsfunktioner 25.2 Indledning De kommunale myndighedsopgaver omfatter kommunens afgørelser om borgernes rettigheder og pligter i henhold til gældende love og regler. Opgaverne omfatter blandt andet afgørelser i konkrete ansøgningssager, visitering af forskellige ydelser, varetagelse af tilsyn med virksomheder samt håndtering af klager Sammenfatning Tabel 1 Potentialeskema - myndighedsfunktioner Nr. Beskrivelse Potentiale Initial investering Bør 5 Besparelse 3-4 rådgivere Ændring af processer for Øko 4 klagehåndtering Primær potentialetype Konsekvens vurdering Ingen Brugertilfred shed 25.4 Organisation og styring Myndighedsopgaverne i Faxe Kommune er delt mellem blandt andre: 1. Natur og miljø (Teknik og Miljø) miljøgodkendelser og tilsyn 2. Byggeafdelingen (Teknik og Miljø) byggesager 3. Børn og unge (Børn, Familie og Uddannelse) visitation vedrørende støttekrævende børn 4. Visitation, pleje og omsorg (Social, Sundhed og Økonomi). visitation vedrørende voksne med handicaps og ældre 5. Ydelseskontoret (Beskæftigelse) visitation af kontanthjælp, særlige ydelser, folkepension etc. 6. Jobcenter (Beskæftigelse) afgørelser i henhold til beskæftigelseslovgivningen 7. Borgerservice (Beskæftigelse) boligstøtte mv. Som det fremgår, så er myndighedsfunktionerne væsentlige disponenter i forhold til kommunens udgifter. Borgerservice er behandlet særskilt Analyse Vi har i det følgende analyseret de enkelte områder Natur og miljø Ingen væsentlige kommentarer Byggeafdeling Ingen væsentlige kommentarer. 135

142 Børn og unge Det fremgår af Årsrapport for Børn og Unge Afdelingen 2010, at der pr. 1. januar 2011 er 339 aktive børnesager, samt 234 aktive handicapsager i afdelingen. Ifølge personaleoversigten er der i Børn og Unge i alt 20,7 fuldtidsmedarbejdere, incl. leder af afdelingen, og administrative medarbejdere. Vi har ikke nogen reelle tal på, hvilke områder de enkelte medarbejdere varetager. Dette giver et gennemsnitligt sagsantal pr. medarbejder i Børn og Unge på 28 sager pr. medarbejder. Såfremt der udelukkende tages udgangspunkt i socialrådgivere og socialformidlere, udgør disse i alt 17,6 årsværk, hvilket giver et gennemsnitlig sagsantal på 32,5 børne- og handicapsager pr. rådgiver. Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagsantal angiver følgende: For administration af Børne-familieområdet angives et sagsantal på mellem familier pr. socialrådgiver. For administration af Børnehandicapområdet angives et sagsantal på mellem familier med syge eller handicappede børn pr. socialrådgiver. Det er ud fra ovenstående vores opfattelse, at der kan spares på antal medarbejder i rådgivningsgruppen. Med et udgangspunkt i følgende forhold: at det opgjorte antal aktive børnesager i Børn og Unge Afdelingen er baseret på antal børn, og der i nogle familier forekommer flere syge, og/eller handicappede børn, at der i det opgjorte antal årsværk i Børn og Unge Afdelingen indgår såvel administrative medarbejdere, som familieplejekonsulent, der kun varetager en del af sagsadministrationen for sagerne, at sagsantallet for de børnesociale sager er faldene, og for handicapområdet er stigende, er det vores vurdering, at handicapområdet ville kunne varetages af højst 5 medarbejdere, og socialområdet ville kunne varetages af højst 9 medarbejdere. Hertil kommer administrativt personale og eventuelle familieplejekonsulenter. Vores forslag er derfor, at der ville kunne spares op mod 3,5 årsværk i rådgivergruppen. Med en gennemsnitlig lønudgift for socialrådgiver/socialformidlergruppen på kr. udgør besparelsen ca kr Visitation, pleje og omsorg Ingen væsentlige kommentarer Ydelseskontoret Ingen væsentlige kommentarer Jobcenter Vi har modtaget oplysninger om antallet af sager i Jobcentret, dels i form af en tilsynsplan, dels i form af mere specificerede oplysninger fra de enkelte afdelingsledere. Det fremgår heraf, at der samlet set er forventede sager i 2011, som fordeler sig på følgende områder, der administreres i Jobcenteret: Sygedagpenge Kontanthjælp arbejdsmarkedsparate Kontanthjælp- ikke arbejdsmarkedsparate Fleksjob incl. refusion til arbejdsgiver Ledighedsydelse Revalidering opfølgning Integration 136

143 Forsikrede ledige Ifølge afdelingsledernes opgørelser udgør medarbejdergruppen i alt 1169 timer pr. uge, svarende til 32 fuldtidsmedarbejdere. Ifølge personaleoversigten er der i Jobcenteret 45 årsværk. Heri indgår 3 afdelingschefer, og et antal administrative medarbejdere. Dette giver et gennemsnitligt sagsantal pr. medarbejder i Jobcenteret på 74 sager. Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagsantal angiver følgende: For administration af Sygemeldte borgere angives et sagsantal på mellem sager For administration af ledige borgere med nedsat eller manglende arbejdsevne angives et sagsantal på mellem sager. Med et udgangspunkt i, at rådgiverne administrerer såvel lette sager, som mere komplicerede sager, samt at der ikke i de vejledende sagsantal er taget hensyn til alle former for sager og administration i Jobcenteret er det vores vurdering, at der ikke umiddelbart ses besparelsespotientiale i medarbejdergruppen i Jobcenteret Klagehåndtering Vi har ikke en opgørelse af kommunens forbrug af ressourcer til håndtering af klager, men vi har noteret os at kommunen har etableret en Borgerrådgiverfunktion. De danske kommuner fungerer som sagsbehandlere af både borgeres og virksomheders sager. Der foretages dermed en mængde afgørelser hver dag i alle de kommunale forvaltninger. Afgørelserne er ikke altid i overensstemmelse med borgerens eller virksomhedens forventninger og disse kan derfor resulterer i klager. Klagehåndtering er en ressourcekrævende del af sagsbehandlingen og binder megen af medarbejderens tid. Nye erfaringer fra Holland viser, at man kan reducere antallet af klager med op til 50 % på tværs af forvaltninger. Kernen i disse erfaringer er en styrket borgerkontakt, hvor fokus er, at holde klagehåndteringen på så lavt et konfliktniveau som muligt. Det er naturligvis forskelligt fra kommune til kommune, hvor mange klager der håndteres, men en effektivisering af processen vil, uanset antallet af klager i kommunen, medføre besparelser, øget medarbejdertilfredshed samt øget borgertilfredshed. I Holland har man i et omfattende projekt afprøvet nye metoder, hvor man gennem tidlig og opsøgende kontakt til de borgere og virksomheder, der indgiver klager, benytter veldokumenterede mæglingsteknikker og dermed opnår betydelige besparelser og mere tilfredse borgere og virksomheder. Der er endnu ikke gennemført lignende projekter i en dansk kontekst, men da den danske offentlige forvaltning på mange måder minder om den hollandske må det forventes muligt, at høste nogle af de samme gevinster i Danmark. Således har Favrskov og Furesø Kommuner samt Familiestyrelsen igangsat et projekt hvor målet er, at opnå besparelser, bedre sagsbehandling, mere tilfredse borgere og virksomheder samt større medarbejder tilfredshed. De konkrete mål med projektet er: Reducere antallet af klager, hvor der gennemføres en egentlig klagebehandling med 50 %. Reducere forvaltningens samlede tidsforbrug forbundet med klage- og ankebehandling med 30 %. Reducere de økonomiske ressourcer i forbindelse med klagebehandling med %. Øge brugertilfredsheden med % 137

144 Øge medarbejdertilfredsheden med % Optimere det interne læringsmiljø ved at frigøre ressourcer fra den traditionelle klagebehandling Initial investering Styrket brugerkontakt 0-3 mio. kr. 0-3 mio. kr. 0-3 mio. kr. Formentlig ca. 1 mio. kr. Klagehåndteringen i de danske kommuner er karakteriseret ved at sagsbehandleren hovedsageligt har skriftlig kontakt med borgeren. Når en borger eller en virksomhed indgiver en klage til en offentlig myndighed sættes en (i nogle tilfælde) langstrakt proces i gang. Processen er ofte således, at når en klage modtages af myndigheden sendes en kvittering på modtagelsen til klageren (borgeren eller virksomheden). Herefter undersøges og afgøres sagen. Det er meget varierende hvor lang denne del af processen er, da det naturligvis afhænger af hvor kompliceret den pågældende sag er. Når forvaltningen har truffet afgørelse sendes en skriftlig redegørelse for afgørelsen til borgeren. I de tilfælde hvor borgeren ikke er tilfreds med afgørelsen kan vedkommende derefter vælge at klage endnu engang. Myndigheden har herefter otte uger til at træffe en ny afgørelse og hvis borgeren stadig er utilfreds med afgørelsen kan den trufne afgørelse indbringes til et højere myndighedsniveau. Det er først i denne del af processen borgeren tilbydes et møde med klageinstansen. Der kan således gå mange måneder før borger og myndighed mødes. Forud for dette møde er sagen blevet dokumenteret og en række formularer udfyldt. Med andre ord; en hel del papirarbejde. Hvis borgeren endnu ikke er tilfreds med afgørelsen sendes den til den højeste klageinstans. Dette kan dog være forbundet med økonomiske omkostninger for borgeren. Det er forskelligt fra kommune til kommune og fra forvaltning til forvaltning hvorledes klageprocessen er tilrettelagt, men der er fællestræk at finde. Nogle af disse fællestræk er, at sagsbehandlingen kan strække sig over en meget lang tidsperiode og det er først meget sent i processen, hvis overhovedet, at der er direkte kontakt med borgeren. Ofte giver processen ikke sagsbehandleren mulighed eller incitament til, at handle proaktivt i forhold til de sager, som den forvaltningen erfaringsmæssigt ved ofte medfører klager. Et andet fællestræk er, at klagebehandlingen binder mange ressourcer hele vejen op i organisationen, dog uden at der findes præcise angivelser af hvor stort omfanget reelt er i den pågældende kommune/forvaltning. Der er intet, der tyder på at processen fremmer tilfredsheden hos borgere eller virksomheder. De hollandske erfaringer viser, at hvis man kontakter borgeren eller virksomheden allerede når klagen modtages vil kun 44 % af sagerne blive til en egentlig klagesag. I dialogen med borgeren benyttes medieringslignende teknikker dvs. at sagsbehandlingen har fokus på at lytte, at være undersøgende og at være løsningsorienteret. Det er således meget enkle midler der kræves for, at mindske antallet af- og forbygge klager. Favrskov Kommune har indbyggere og vurderer, at der bruges i omegnen af seks årsværk på sagsbehandling af klager på området for Bygge- og landzone. Dette svarer til ca. 3 mio. kr. blot på dette område 4. Ved at øge fokus på tidlig borgerkontakt i klagesagsbehandlingen forventer kommunen, at opnå en samlet besparelse på ca. 10 mio. kr. årligt. Faverskov Kommune ønsker ikke, at ændre på organiseringen af området ved f.eks. at oprette en klage-task force, men ønsker blot at ændre på de processer, der er for klagesagsbehandlingen i dag. 4 Her er der taget udgangspunkt i at Det Fælleskommunale Løndatakontor opgør et årsværk til, at koste kr. 138

145 I vores analyse har vi ikke detaljeret undersøgt hvor mange klager Faxe Kommune modtager, dog er det vores vurdering, at der er besparelser at hente ved at tilrettelægge klagehåndteringsprocessen som beskrevet ovenfor. Faxe Kommune minder størrelsesmæssigt om Favrskov Kommune, det lidt lavere befolkningsgrundlag må dog antages at medføre et lidt lavere antal klager. For at opstille en reel business case kræver det en analyse af ressourceforbruget og en kortlægning af klagehåndteringsprocessen som det ser ud i dag. Herefter vil det være muligt, at beregne hvor store besparelser Faxe Kommune vil kunne realisere ved en styrket borgerkontakt. Et overslag ud fra business casen i Favrskov Kommune indikerer muligheden for at kunne realisere en besparelse på 5-7 mio. kr. årligt Herudover skal det indregnes, at borgere og virksomheder vil opleve en mere fair klageproces og dermed vil Faxe Kommune få en øget borgertilfredshed på området. Desuden vil de sagsbehandlere, der arbejder med klagebehandlingen opleve et forbedret arbejdsmiljø, da klagerne sjældent vil nå et højt konfliktniveau. Antallet af klager vil mindskes og dermed frigøre tid til, for det første, at øge kvaliteten i sagsbehandlingen og, for det andet, at opbygge en videns- og erfaringsopbygning der vil kunne forebygge fremtidige klager. 139

146 Borgerservice 26. Borgerservice 26.2 Indledning Borgerservice er en tværgående enhed, der varetager en lang række borgerrettede opgaver og fungerer ofte som borgeres første kontakt med kommunen. Borgerservice omfatter derudover kommunens opkrævninger og kontrolgruppen vedrørende social bedrageri Sammenfatning Det er på baggrund af vores undersøgelser vores vurdering, at der på sigt er et besparelsespotentiale dels ved effektivisering af arbejdsprocesserne i Borgerservice, dels ved at arbejde målrettet med at flytte flere borgerhenvendelser over på selvbetjeningsløsninger. Vi har dog valgt her ikke at indregne et kortsigtet potentiale på området Organisation og styring Borgerservice er organiseret i en række teams, herunder telefonteams, opkrævningsteams og kontrolgruppeteam. Borgerservice har et tæt samarbejde med en række andre afdelinger i kommunen, da Borgerservice ofte modtager henvendelser, der skal sende videre til rette vedkommende i andre dele af kommunen. Snitfladerne/arbejdsdelingen mellem Borgerservice og de øvrige dele af kommunen blev fastlagt i forbindelse med strukturreformen og har kun ændret sig lidt i de forgangne år. Borgerservice har overtaget opgaver vedrørende ejendomskatter og pensioner og har til modsat afgivet opgaver vedrørende indskrivning til dagtilbud. Borgerservice er pt. ved at etablere et tættere samarbejde med kommunens biblioteker, så en del af borgerbetjeningen kan ske i tilknytning hertil. Denne løsning har medført udvidede åbningstider uden større ressourceforbrug, Som en del af PwC s undersøgelse har det også været drøftet, hvorvidt man reelt kunne spare ressourcer ved at overføre flere opgaver til Borgerservice eksempelvis på ydelsesområdet. Dette vurderes ikke umiddelbart, at være tilfældet. Det forventes at staben skal reduceres i forbindelse med kommunernes overdragelse af de objektive sagsområder til Udbetaling Danmark Analyse Borgerservice havde i 2010 et forbrug på ca. 13 mio. kr., der stort set udelukkende består af lønninger. Derfor er det også således, at besparelser kun kan opnås ved reduktioner i medarbejderstaben. Reduktioner i medarbejderstaben kan dels opnås gennem mere effektive arbejdsgange, herunder gennem bedre værktøjer, dels gennem en reduktion af behovet for personlig ekspedition gennem sikring af at flere borgere kan betjene sig selv ved brug af selvbetjeningsløsninger Henvendelser Ser man på antallet af henvendelser, så sammensætter disse sig således i 2010: Borgerservice løser kommunens opgaver med første borgerkontakt herunder telefonmodtagelse, videreformidling af borgere, udstedelse af pas og kørekort mv. 140

147 Borgerservice har i 2010 haft borgerhenvendelser heraf personlige henvendelser og henvendelser via web-løsning. Henvendelserne fordeler sig således: Antal henvendelser i 2010 Personlig Web I alt Bolig Pension Kørekort Familieydelse Skat Pas og ID-kort for unge Folkeregisteradresse Diverse opgaver Sygesikring Institutionsområdet Dagpenge Hjælpemidler Tekniske områder Opkrævning Vielser I alt Procentfordeling Antal medarbejdere i Borgerservice 35 Antal henvendelser pr. medarbejder Kilde: Oplysninger givet af Faxe Kommune Borgerservice er pt. normeret til 35 medarbejdere og der har i 2010 været ca personlige henvendelser, hvilket svarer til godt personlige henvendelser til medarbejderne i Borgerservice i gennemsnit pr. år. Henvendelserne er dog forskelligt fordelt fra medarbejder til medarbejder. Som et led i PwC s undersøgelse har det været drøftet, hvordan Borgerservice arbejder med proceseffektivisering og styrkelse af selvbetjeningsløsninger. Vi har fået oplyst, at der løbende gennemføres mindre projekter med henblik på optimering af arbejdsprocesserne, men også at der ikke arbejdes struktureret og konsekvent hermed. Vi har derudover fået oplyst, at der arbejdes på i højere grad, at flytte borgerne over på selvbetjeningsløsninger, herunder ved opstilling af demo-pc er. Det er Borgerservice vurdering, at selvbetjeningsløsningerne skal være bedre før en væsentlig større del af henvendelserne kan gøres web-baserede. Ifølge det oplyste er der ikke udarbejdet konkrete investeringsplaner og/eller udformet egentlige kanalstrategier. Det er derfor vores opfattelse, at der på sigt er et besparelsespotentiale i Borgerservice, dels gennem optimering af afdelingens arbejdsprocesser, dels ved at flytte flere henvendelser over på selvbetjeningsløsninger Kontrolgruppe Kommunen har etableret en kontrolgruppe til imødegåelse af socialt bedrageri. Teamet omfatter 3,5 årsværk og teamet er ifølge Borgerservicechefen en god forretning. Det har været drøftet, hvorvidt der derfor ville være et potentiale i ansættelse af yderligere medarbejdere til teamet. Dette vurderes dog ikke at være relevant på nuværende tidspunkt. Det vurderes omvendt heller ikke, at der netto vil kunne hjemtages besparelser ved reduktioner i kontrolgruppeteamet. 141

148 Opkrævningsteam Opkrævningsteamet er i 2011 udvidet med yderligere en person med henblik på, at nedbringe kommunens tilgodehavender hos borgere. Det forventes således, at ansættelse af yderligere en ressource kan finansieres af nettorenteindtægter og reducerede tab på tilgodehavender. Det vurderes ikke, at der netto vil kunne hjemtages besparelser ved reduktioner i opkrævningsteamet. 142

149 Økonomi 27. Økonomi 27.2 Indledning Kommunens ressourcer til økonomiadministration (disponering, bilagshåndtering, afstemninger og controlling, udarbejdelse af indberetninger og årsregnskab mv.) og økonomistyring (analyser, budgetudmøntning, kapacitetsplanlægning, prognoseudarbejdelse og budgetopfølgning mv.) er dels placeret i kommunens centrale økonomiafdeling, dels i en række decentrale enheder og i udviklingsenheden Sammenfatning Ser man isoleret set på dimensioneringen af den centrale økonomiafdeling, så er der næppe væsentlige besparelsespotentialer i afdelingen. Ser man på de samlede ressourcer, der anvendes til økonomiadministration og økonomistyring, så er det vanskeligt at konkludere på om der er et besparelsespotentiale eller om der omvendt med fordel kunne anvendes flere ressourcer på området med en deraf afledt bedre økonomisk styring og mere produktiv løsning af kommunens øvrige opgaver. PwC vil dog anbefale, at man genovervejer organiseringen af kommunens økonomiadministration og økonomistyring samt bemandingen af disse opgaver Organisation og styring Faxe kommunes økonomiadministration og økonomistyring er organiseret i en central økonomiafdeling og en række decentralt placerede økonomer og kapacitetsplanlæggere. Snitfladerne mellem den centrale økonomiafdeling og resten af organisationen er mere betinget af en historisk udvikling end af en bevidst stillingtagen til, at dette er den optimale organisering af disse opgaver. Der pågår pt. et projekt med henblik på en undersøgelse af ressourcer, ansvar og organisering af økonomiopgaverne i kommunen. Det samlede projekt omfatter 7 delprojekter, der tilsammen har til formål at styrke kommunens økonomiske styring. Organiseringen kan illustreres således: 143

150 27.5 Analyse Central økonomiafdeling Den centrale økonomiafdeling har i 2010 haft et forbrug på ca. 12 mio. kr. Heraf udgør lønningerne til afdelingens ca. 20 årsværk knap 10 mio. kr. Den gennemsnitlige årsløn udgør således knap 0,485 mio. kr. på årsbasis, hvilket er lidt over den gennemsnitlige løn i kommunen. Vi har som et led i vores undersøgelse drøftet muligheder for reduktioner i medarbejderstaben med økonomichefen. Det vurderes ikke umiddelbart, at være realistisk med den nuværende opgave portefølje og en forestående implementering af nyt økonomisystem Samlede ressourcer til økonomiadministration og økonomistyring Det kortlægningsprojekt kommunen selv har gennemført i februar illustrerer de komplicerede snitflader mellem den centrale økonomiafdeling og de decentrale økonomer. Projektnotatet indeholder blandt andet en række generelle synspunkter, som vi også har noteret os i forbindelse med vores interviews: Kommunikationen igennem organisationen, såvel horisontalt og vertikalt er meget uklar og der er begrænset omfang af helhedstænkning. En udfordring der er vokset i tråd med, at den decentrale organisation har udviklet sig over årene Ansvaret i henhold til opgaverne contra økonomien er uklare. Der har været en udvikling, hvor flere og flere ting er centraliseret, uden der er etableret ordentlige snitflader. Formidling og synliggørelse af initiativer og ændringer skal forbedres. Herunder ændringer tilknyttet ens budgetter/forbrug Kvalitetssikring af resultater, aftaler, forslag og projekter skal sikres på tværs Eliminering af dobbeltarbejde Fysisk placering af betydning Der skal sikres en løbende efteruddannelse af kommunens medarbejdere (alle). Nye medarbejdere skal sikres en grundpakke Manglende dialog omkring optimering af opgavevaretagelse Med afsæt heri og notatets øvrige betragtninger så er det PwC s vurdering, at der er en risiko for, at kommunens økonomiadministrative og (måske især) økonomistyringsmæssige ressourcer ikke udnyttes godt nok. Det er imidlertid med afsæt i den nuværende organisering, bemanding og opgavebeskrivelse vanskelig at vurdere, hvorvidt der er et besparelsespotentiale på økonomiområdet eller om der omvendt med fordel kunne anvendes flere ressourcer på området med en deraf afledt bedre økonomisk styring og mere produktiv løsning af kommunens øvrige opgaver. PwC vil dog anbefale, at dette undersøges nærmere - eventuelt i sammenhæng med en mere gennemgribende revurdering af kommunens styringsmodel. 144

151 28. Løn og personale Løn og personale 28.2 Indledning En række kommuner har valgt at outscource en række ikke-kerne aktiviteter til eksterne leverandører, herunder lønadministration. Vi har drøftet mulighederne med kommunens HR- og Personalechef, der indledningsvis oplyser at der er foretaget egne optimeringer af denne arbejdsproces Sammenfatning Tabel 1. Potentialeskema løn og personale Nr. Beskrivelse Potentiale Initial Investering Primær potentialetype Nedbringelse af sygefravær fra gennemsnitlig 16 til 13 dage. 1 dag svarer til ca. 5 mio. kr % indregnes som Øko produktivitetsforbedringer Produktivitet Outsourching af Øko delfunktioner Produktivitet I alt budget Konsekvens vurdering Medarbejder tilfredshed Medarbejder tilfredshed Derudover vil der være et potentiale ved værdiansættelse af det igangværende initiativ til nedbringelse af sygefraværet til 50 % af gevinsten herved. Ser man isoleret set på HR-afdelingen, så er der næppe væsentlige besparelsespotentialer i afdelingen. Der kan være en mindre gevinst ved, at outsource dele af afdelingens opgaver afhængig af leverandørens prissætning. 145

152 28.4 Organisation og styring I Faxe Kommune er lønadministrationen henlagt til personaleafdelingen. Vi har som led i vores arbejde drøftet tilrettelæggelsen af arbejdsopgaverne med HR- og personalechef, der i den forbindelse har afgivet oplysning omkring tilrettelæggelsen af arbejdet omkring lønadministrationen. Det er i den forbindelse oplyst, at der er etableret 2 teams, hver med 5 medarbejdere, der varetager lønadministrationen med varierende timetal. Vi har ikke ved vores gennemgang af området taget stilling til om en sådan tilrettelæggelse er hensigtsmæssig. De 5 teams genererer således 8,4 fuldtidsansatte til kommunens lønadministration, hvor den resterende tid medgår til andre formål Analyse Ifølge de oplysninger vi har modtaget fra HR- og personalechef producerer hver medarbejder på fuld tid 357, 2 månedslønnede og 133,2 timelønnede lønudbetalinger hver måned. Det betyder med 8,4 fuldtidsansatte, at der hver måned produceres i alt lønudbetalinger i kommunen. 146

153 Vi har erfaring fra andre kommuner for at lønudbetalingerne kan outscources til et prisniveau på kr. 50 til kr. 65 pr. lønudbetaling pr. måned. Såfremt dette omregnes til Faxe kommunes forhold vil der kunne opnås følgende besparelser på det lønadministrative område: Tabel 2. Egen produktion Pris ved alt 1 Pris alt 2 Pris alt 3 Pris alt 4 Pris pr. lønudbetaling Årlig omkostning 3,2 3,2 2,9 2,7 2,5 Årlig omkostning: Lønninger 2,7 Pension 0,5 Besparelsespotentiale 0 0,3 0,5 0,7 Kilde: PwC beregning Det ses ved, at en pris hos en ekstern leverandør af ydelsen på kr. 65 pr. måned løntransaktion vil der ikke kunne realiseres besparelse, hvorimod der vil kunne opnås en årlig besparelse på 0,7 mio. kr. hvis et eventuelt udbud ville medføre en enhedspris i niveauet på kr. 50 pr. løntransaktion. Potentialet vil kunne opgøres således: Tabel 3. Besparelsesinitiativ Initial investering Netto besparelse Alt ,3-0,3 Alt 2 0,3 0,3 0,3 0,3 0,6 Alt 3 0,5 0,5 0,5 0,3 1,2 Alt 4 0,7 0,7 0,7 0,3 1,8 Kilde: PwC beregning Set over en 3-årige periode vil der således være et samlet besparelsespotentiale efter afholdelse af estimerede omkostninger til gennemførelse af en udbudsforretning på mellem -0,3 mio. kr. og 1,8 mio. kr. Der skal således som minimum kunne opnås priser, der er mindre end kr. 60 pr. løntransaktion Sygefravær Sygefraværet i kommunen udgør knap 6,5 % svarende til ca. 16 sygedage i gennemsnit. HR-afdelingen har initieret et initiativ, der skal bringe antallet af sygefravær ned på ca. 13 dage. Dette initiativ er ikke pt. værdisat som et besparelsespotentiale. Såfremt der træffes en beslutning om hjemtagelse af 50 % af gevinsten herved, så kan potentialet opgøres til mellem 2 og 3 mio. kr. i 2012 stigende til mellem 6 og 9 mio. kr. i

154 IT-drift 29. IT-drift 29.2 Indledning Besparelsespotentialet på kommunens It-drift bør ses i sammenhæng med de udfordringer som Faxe Kommune vil stå overfor i de kommende år, hvor det vil kræve en øget digitalisering for at kunne opnå besparelser. Derfor ser vi indledningsvist en central It-afdeling som en funktion, der besidder de faglige kvalifikationer der er nødvendige for at kunne være en udviklende og nytænkende enhed, der understøtter den strategiske udvikling i kommunens It-anvendelse. I den forbindelse er det ikke afgørende om den samlede It-drift er centralt eller decentralt placeret. En mellemting mellem de to modeller vil dog i vores optik ikke være optimal. Fremtidens stigende krav til effektivisering vil kræve en it-afdeling som en strategisk sparringspartner, der kan være rådgiver omkring implementering af nye effektive it-løsninger. Det er vores vurdering, at der er behov for et kompetencemæssigt løft af dette centrale område i Faxe Kommune, hvorfor dele af den foreslåede besparelse med fordel kunne kanaliseres hertil. Det er et centralt element i aftalegrundlaget mellem regeringen og KL, at kommunerne pålægges stadig flere aktiviteter, der skal løses indenfor de eksisterende økonomiske rammer, hvorfor der hyppigt peges på at kommunerne skal opnå det nødvendige råderum til løsning af disse opgaver gennem effektiviseringer og investeringer i øget digitalisering. Det kræver betydeligt kundskab at kunne honorere disse krav, og hvis kommunen fremover skal kunne leve op til disse krav er det vores vurdering at det er et område, der skal underlægges øget bevågenhed. Som i mange andre dele af landet er Faxe Kommune én af de absolut største virksomheder i lokalområdet, hvilket giver en betydelig personaleomsætning. Kommunen vil derfor til stadighed skulle anvende betydelige ressourcer til opsætning af It-programmel til nye ansatte. I lighed med mange andre kommuner vil en stor andel af kommunens nuværende ansatte skulle pensioneres indenfor en forholdsvis kortere årrække. For at sikre, at kunne tiltrække nye medarbejdere i fremtiden vil det være nødvendigt at fremstå som en moderne virksomhed, der har de mest moderne processer og midler til at understøtte forretningsdriften fremadrettet. Generelt er der behov for at der tages et strategisk sigte omkring organiseringen af en sådan enhed, og hvad ambitionsniveauet skal være. Når vi i den forbindelse påpeger muligheder for at realisere gevinster, der kan knyttes til it-området skal man være opmærksom på at en del af disse er synergier, der erfaringsmæssigt kan realiseres på baggrund af foretagne investeringer i it-systemer. Der er således ikke tale om besparelser på kommunens it-drift alene, hvor der måske endda vil være behov for at de fundne besparelser bliver i eller tilføres området, netop for at skabe muligheden for at foretage kontinuerlige investeringer i mere moderne teknologi i takt med at besparelserne realiseres. 148

155 29.3 Sammenfatning Tabel 1. Nr. Beskrivelse Potentiale Initial Investering Primær potentialetype Øko 7 Reorganisering Produktivitet Ingen Intern effektivisering ved implementering af nyt itsystem Produktivitet Ingen Øko 8 Øko 9 Besparelse ved udbud Produktivitet Ingen I alt Konsekvens vurdering Det skal anbefales, at eventuelle besparelser dedikeres til yderligere digitalisering af kommunens processer, idet man derved givetvis vil kunne opnå endnu større potentialer på sigt (mio. kr.) 2013 (mio. kr.) 2014 (mio. kr.) Initial investering Besparelsesforslag Centralisering af IT-driften 0,7 0,7 0,7 Ingen Forventet besparelse ved at udbyde driften af netværk 0,4 0,7 0,4 0,7 0,4 0,7 0,1 mio. kr. Sparede licenser ved i stigende omfang at anvende open scource - 0,2 0,3 0,3 0,4 Ingen Besparelse ved i stigende omfang at indføre selvbetjeningsløsninger i ithelpdesk 0,4 0,4 0,4 under 1 mio. kr. Digital brugeradministration (IdM) 0,4 0,4 0,4 1-2 mio. kr. Intern effektivisering ved implementering af nyt itsystem mio. kr. Besparelse ved udbud af fagsystemer 1,5 2,0 1,5 2,0 afhænger af udfald af udbudsforretning Samlet vurdering 1,9 2,2 4,6 7,5 4,6 7, Organisation og styring I Faxe Kommune har man organiseret It-driften således, at der er en central del og en decentral del. Den centrale It-drift er forankret i Teknik og Miljøforvaltningen. Driften af kommunens It foregår gennem serviceaftaler som udarbejdes i et samarbejde mellem kommunens It-afdeling og de enkelte fagforvaltninger. De årlige driftsudgifter beløber sig til ca. 21 mio. kr. hvoraf knap 9 mio. kr. går til KMD aftaler. Den decentrale It-drift ligger på kommunens skoler. Teknik og Miljøforvaltningen har således ikke ansvaret for denne del af driften og ej heller budgetmæssige bindinger på skolernes It-drift. Skolerne har deres eget serviceteam bestående af to medarbejdere. Herudover har de eget netværk og egne licenser til software. Det er PwC s anbefaling, at man centraliserer hele It-driften således, at skolerne lægges under den centrale It-drift. Dette vil give en besparelse på 0,7 mio. kr., hvilket er lønomkostningerne til de servicemedarbejdere serviceteamet består af. 149

156 29.5 Analyse Analysen er opdelt i to spor. Det ene spor belyser besparelsespotentialerne ved at centralisere skolernes Itdrift og det andet spor belyser de mere generelle besparelses- og effektiviseringspotentialer der er ved nye tiltag i den central It-drift It-drift, skoler Selvom der er tale om forholdsvis få udgifter, der afholdes til decentral It-drift på kommunens skoler har vi analyseret området med henblik på om området drives effektivt. Tabel 2. Driftsudgifter på It-området for skoler Udgiftspost Årlige driftsomkostning Løn (t.kr.) 754 Softwareprodukt ManagementSui (t.kr.) 38 Netværk (t.kr.) 4 Skole IT, support (t.kr.) 9 Udlæg til smudsmåtter LS (kr.) 196 Capalicenser (t.kr.) 38 I alt (t.kr.) 843 Kilde: Udtræk fra Faxe kommunes lønsystem posteringer i regnskab Tabellen ovenfor viser udgifterne til It-driften på Faxe kommunes skoler. Det fremgår således, at udgifterne til licenser, netværk, lønninger og øvrige udgifter beløber sig til godt 0,8 mio. kr. Vi har i analysen ikke taget stilling til bevæggrundene for, at skolerne har deres egen It-drift. En forklaring kan være, at man har en holdning fra politisk side om, at driften skal ligge decentralt, da dette giver større valgfrihed og selvstændighed til de decentrale enheder. Der er ikke noget i vores analyse, der viser at måden It-driften foregår på decentralt, er ineffektiv, dog er det vores anbefaling, at man har en samlet strategi i kommunen for om It-driften skal placeres centralt eller decentralt. Uden at tage stilling til en strategi herfor, er det vurderingen at skolernes It-drift vil kunne rummes indenfor de eksisterende rammer for den centrale it-afdeling. Ved at gennemføre en centralisering af It-driften, kan opnås en besparelse på 0,7 mio. kr. svarende til de lønudgifter der medgår til denne aktivitet på skoleområdet. Der kan potentielt være en besparelse på knap 0,1 mio. kr. ved, at skolerne opsiger deres licenser, samt bliver koblet på kommunens netværk. Vi har ikke indenfor det nuværende mandat undersøgt, hvilke konsekvenser skolerne vil have ved at opsige deres licenser og anbefaler derfor, at kommunen undersøger dette nærmere. 150

157 Generelle besparelser, central it-drift Vi har drøftet potentielle besparelser med direktør Thomas Eriksen og herunder gennemgået hovedposterne i driftsudgifterne. En stor del af omkostningerne er knyttet til aftaler med KMD, der behandles særskilt nedenfor. Tabel (mio. kr.) 2013 (mio. kr.) 2014 (mio. kr.) Initial investering Forventet besparelse ved at udbyde driften af netværk 0,4 0,7 0,4 0,7 0,4 0,7 0,1 mio. kr. Sparede licenser ved i stigende omfang at anvende open scource - 0,2 0,3 0,3 0,4 Ingen Besparelse ved i stigende omfang at indføre selvbetjeningsløsninger i ithelpdesk 0,4 0,4 0,4 under 1 mio. kr. Digital brugeradministration (IdM) 0,4 0,4 0,4 1-2 mio. kr. I alt 1,2 1,5 1,4 1,8 1,4 1,8 1,5 2,0 mio. kr. Kilde: PwC beregninger på basis af oplysninger indhentet hos Faxe Kommune og erfaringsgrundlag fra andre kommuner Ovenstående opgørelse omfatter dels konkrete besparelsespotentiale ved at udbyde driftsopgaver, anvende open source i højere grad end det ses anvendt i dag i forbindelse med at eksisterende licensaftaler udløber og skal fornys. Der er endvidere estimeret et besparelsespotentiale ved at kunne frigøre medarbejderressourcer ved indførelses af selvbetjeningsløsninger og mere digitaliserede processer i IT-afdelingen. For så vidt gælder driften af kommunens netværk, udgør omkostningen i dag 1,6 mio. kr. årligt. Ved at udbyde driften heraf er det vores vurdering af den konkurrencemæssige situation er skærpet så meget, at der bør kunne realiseres en gevinst herved. Da omfanget naturligvis afhænger at resultatet af den nødvendige udbudsforretning vil omfanget ikke angives mere nøjagtigt end det skitserede interval på 0,4 0,7 mio. kr., der svarer til en besparelse på 25 til 40 pct. Vi forventer at tiltaget vil kræve beskrivelse af et udbudsgrundlag, der forventes at koste i niveauet 0,1 mio. kr. Det er ligeledes vores anbefaling at omfanget af anvendelsen af open source bør kunne optimeres. Vi har noteret os at Faxe Kommune har indgået licensaftale med bl.a. Microsoft, der løber til ultimo marts måned 2013, hvorfor dette tiltag ikke vil kunne medføre gevinster i 2012, og kun delvist i Faxe Kommune anvender i dag 1,0 mio. kr. til almindelige office-licenser alene hos Microsoft. Det er ikke muligt at estimere et eksakt niveau for omfanget af besparelser grundet manglende datagrundlag, men vi mener at der er et potentiale, der bør kunne realiseres grundet i vores erfaringer fra andre kommuner. Vi har angivet dette til mellem 0,3 mio. kr. og 0,4 mio. kr. i et normalt år (12 måneder). Det eksakte potentiale bør kunne beregnes ved en mere tilbundsgående analyse. Ved at indføre et moderne system til håndtering af alle kommunens brugerrettigheder til diverse Itsystemer (IdM Identity Management) er det vores erfaring fra tilsvarende cases at kommunen kan høste en betydelig gevinst på baggrund af en forholdsvis begrænset investering. Gevinsten realiseres ved at der frigøres store dele af de medarbejderressourcer, der i dag anvender en stor del af deres arbejdstid på en manuel håndtering af disse rettigheder Effektivisering ved omlægning af it-driften Faxe Kommune har i dag en række aftaler med KMD om driften af kommunens it-systemer. Disse aftaler omfatter systemer, hvor der er et reelt alternativ (f.eks. økonomi- og lønsystem samt en række fagsystemer) og en række fagsystemer, hvor der ikke er et reelt alternativ til KMD. 151

158 Ved at anskue kommunens It-drift, som ovenfor skitseret vil der være områder, hvor der vil være en reel konkurrencesituation, der kan udnyttes til at opnå mere gunstige priser på ydelsen end ved at samle en hel pakke, hvor der reelt kun er én leverandør, hvilket vil afspejle prisen. Faxe Kommune anvender i dag ca. 18 mio. kr. årligt på it-driften hos KMD. Kommunens økonomisystem er i dag et KMD ØS, der er udviklet for mange år tilbage. KMD har valgt at stoppe udviklingen af dette system, og en række kommuner har iværksat planer om at overgå til andre mere moderne ERP-systemer, der i højere grad understøtter kommunens forretningsgrundlag. Ved en visionær og hensigtsmæssig tilrettelæggelse af forretningsgange og processer kan kommunen opnå en markant bedre og mere tidstro økonomistyring, der vil kunne frigøre interne ressourcer, der i dag anvender arbejdstid herpå. Vi kan af aftalegrundlaget med KMD se at aftaler om It-driften udløber med udgangen af En mere gunstig prissætning kan være vanskelig at estimere og vil afhænge af hvorledes aftalen sammensættes og om der kan skabes reel konkurrence om disse opgaver. Det er dog vores vurdering at Faxe Kommune vil kunne opnå minimum en 10 til 15% besparelse. Vi har anslået besparelsen til brug for denne rapportering til et niveau på 1,5 til 2,0 mio. kr. Initialinvesteringen vil naturligvis afhænge af om kommunen kan køre videre med de nuværende systemer i større eller mindre omfang, og behovet for snitflader til f.eks. nyt ERP-system. Nedenstående tabel angiver de effektiviseringer, der efter vores overbevisning kan realiseres ved en hensigtsmæssig implementering af nyt ERP-system og en række fagsystemer. Tabel (mio. kr.) 2013 (mio. kr.) 2014 (mio. kr.) Initial investering Intern effektivisering ved implementering af nyt it-system mio. kr. Besparelse ved udbud af fagsystemer 1,5 2,0 1,5 2,0 afhænger af udfald af udbudsforretning I alt 2,5 5,0 2,5 5,0 3 5 mio. kr. Kilde: PwC beregninger på basis af oplysninger indhentet hos Faxe Kommune og erfaringsgrundlag fra andre kommuner En række andre kommuner har således udbudt ERP-system bestående af eksempelvis Økonomi-, Indkøb-, Løn- og ressourcestyring og i forbindelse med implementeringen, tilrettelagt forretningsgange og procedurer mere hensigtsmæssigt end hidtil. Herved er der identificeret besparelser i tidsanvendelsen, således at disse kan spares eller anvendes mere hensigtsmæssigt. Det er vores vurdering, at en sådan mere effektiv tilrettelæggelse af økonomistyringen kan kapitaliseres til et sted mellem 1 og 3 mio. kr. årligt afhængig af kommunens forandringsparathed og villighed til at arbejde mere hensigtsmæssigt. Omvendt kræver implementeringen ressourcer fra medarbejdere (formentlig 5-7 årsværk) og ekstern konsulentassistance, der samlet vil kræve en engangsinvestering på 3 til 5 mio. kr. Det skal pointeres, at denne effektivisering ikke alene kan høstes ved at skære i it-driften i kommunen, men fremkommer ved at der rundt i de enkelte forvaltninger arbejdes mere effektivt med økonomistyring. 152

159 Ejendomsdrift 30. Ejendomsdrift 30.2 Indledning Ejendomsrelaterede ydelser varetages i dag af mange aktører, der ikke har ejendomsområdet som deres kerneområde. Erfaring fra andre kommuner viser at en sammenlægning af disse ejendomsrelaterede opgaver vil skabe større effektivitet samt en bedre udnyttelse af lokaler på tværs af kommunens forvaltninger. En fælles ejendomsenhed vil kunne udnytte stordriftsfordele, muligheden for en tværgående prioritering og dermed en mere effektiv og gennemsigtig økonomistyring samt en ensartet administration med en række faste procedurer, der vil være velkendte for forvaltningerne og dermed bidrage til effektiviseringen af området. Ligeledes vil fagekspertisen på ejendomsområdet, der i dag er forankret i de enkelte forvaltninger, i højere grad kunne udnyttes på tværs af kommunens forvaltninger og sikre løsninger, der tager udgangspunkt i flere faghensyn og en bredere brugerorientering. Endelig vil muligheden for at samle og ensarte anvendelse af moderne it-systemer på ejendomsområdet lette arbejds- og beslutningsprocesser. I forbindelse med gennemgangen af Faxe kommunes økonomi, og udgiftsniveau har vi konstateret at ejerskabet til kommunens ejendomme i dag er fordelt mellem: Social, Sundhed & Økonomi Børn, Familie & Uddannelse Beskæftigelse & Omsorg Teknik og Miljø Ejendomsporteføljen omfatter mere end kvm bygningsmasse, hvilket i sig selv er grundlag for en betydelig virksomhed. Ansvaret for den udvendige vedligeholdelse af bygningerne, vedligeholdelse af faste belægninger, samt drift af tekniske installationer er i dag placeret under Teknik og Miljø, Kommunale Ejendomme. Herudover varetager Kommunale Ejendomme funktionen som bygherrerådgiver i forbindelse med nybyggerier og anlægsarbejder eksempelvis ved udbud, tilsyn mv. Park og Vej vedligeholder - efter indgåede aftaler - en stor del af de grønne områder i tilknytning til enkelte ejendomme. Den indvendige vedligeholdelse varetages af de enkelte institutioner. Vi har konstateret at tilrettelæggelsen af en ikke-kommunal kerneaktivitet, som eksempelvis rengøring ikke er ensartet på tværs af kommunen. Rengøring af kommunens ejendomsmasse foregår i dag på tre forskellige måder: En fælles Service- og Rengøringsenhed, der udfører rengøringsopgaver i administrative bygninger, nogle institutioner samt varetagelse af kommunens kantinedrift i administrationsbygninger. Decentralt ansat rengøringspersonale, der udfører lokal rengøringsservice på nogle institutioner. Rengøringsopgaver udføres på nogle institutioner af eksterne leverandører. Det har ikke været muligt, at belyse hvilken af disse tre modeller, der er den mest effektive; både hvad angår pris og den oplevede kvalitet af den udførte rengøring. Dette skyldes at datagrundlaget ikke har været tilstrækkeligt. Faxe Kommune kunne med fordel analysere dette område nærmere med det formål. at afdække hvilken model, der er den mest effektive. Faxe Kommune har fået foretaget en kortlægning af de enkelte ejendommes tilstand, og et eksternt konsulentfirma har konstateret, at der er et stort vedligeholdelsesmæssigt efterslæb på den samlede ejendomsmasse. 153

160 Dette afsnit omhandler således en analyse af om en anden tilrettelæggelse vil kunne frigøre økonomiske ressourcer til en bedre udnyttelse af de midler, der er til rådighed for kommunal ejendomsdrift i Faxe Kommune og ikke en gennemgang af de enkelte ejendomme. Som nævnt i rapportens indledning, er Faxe Kommune en geografisk stor kommune, som er sammenlagt af tre mindre kommuner. Dette har medført at kommunens administration er fordelt på fire lokaliteter; Frederiksgade 9, Tingvej 7 i Haslev, Industrivej 2 i Rønnede og Rådhusvej 2 i Faxe. Som led i gennemgangen af Faxe kommunes økonomi, og udgiftsniveau, har vi endvidere vurderet mulighederne for at opnå besparelser ved at samle de administrative funktioner på en samlet lokalitet. En række andre kommuner har valgt at opnå en række synergier ved at etablere administrationen på en lokalitet. I den forbindelse ses det at disse fordele kun synes større i kommuner med forholdsvis stor geografisk udbredelse. Hermed kan kommunen opnå helt konkrete besparelser på intern kørsel (kilometergodtgørelse og tid), og de positive effekter ved at kunne udøve ledelse i et samlet forum Sammenfatning Det skal generelt bemærkes at det har vist sig vanskeligt at indhente oplysninger omkring kommunens udgifter til ejendomsdrift. Det er vores indtryk at Faxe Kommune har skullet bruge uforholdsvis mange ressourcer på at finde oplysninger omkring kommunens ejendomme, udgifterne opgjort på typer af ejendomme. På baggrund af disse observationer er det vores anbefaling at en kommende kontoplan tilrettelægges hensigtsmæssigt, således at de interne ressourcer kan mindskes i forbindelse med udarbejdelsen af ad hoc analyser, som eksempelvis rengøringsområdet. Vi har identificeret en række potentielle besparelser som vil kunne gennemføres med mere eller mindre behov for investeringer. Generelt er der et behov for investeringer i kommunens ejendomsportefølje, der vil skulle tilføres mere bevågenhed end hidtil, såfremt det vedligeholdelsesefterslæb, der er konstateret i en rapport fra Rambøll skal indhentes i de kommende år. Vi har ved vores gennemgang af området identificeret en række potentialer, der kan medvirke til at kommunens økonomiske ressourcer anvendes mere optimalt. Først og fremmest har vi konstateret et betydeligt potentiale ved at samle kommunens administrative funktioner på ét samlet rådhus. De årlige besparelser kan beregnes til mellem 9 og 14 mio. kr. og i dette besparelsespotentiale er indregnet investeringsbehovet til et moderne rådhus. I de beregner vi har foretage er der endvidere kalkuleret med indkøb af helt nyt og funktionelt inventar, hvilket vil skabe rammerne om en optimal arbejdsplads for kommunens ansatte. Den overordnede kalkule vi har haft lejlighed til at foretage er kvalitetssikret til nøgletal fra et anerkendt arkitektfirma, og vil kræve investering på mellem 115 mio. kr. og 126 mio. kr. Det er vores vurdering at potentialet er så stort (kan muligvis optimeres endnu mere) at et sådant projekt bør belyses mere indgående, herunder fordele og ulemper ved andre end de traditionelle finansieringsformer som fx OPP. Som det fremgår af nedenstående skema er det dog ikke realistisk at de beregnede besparelser vil kunne udmøntes før tidligst i Men uanset om denne løsning vælges er der efter vores vurdering et betydeligt potentiale at hente på vedligeholdelsen af kommunens nuværende administrationsbygninger. Det er vores vurdering at besparelsespotentialet ved at optimere disse driftsudgifter vil ligge mellem 0,9 mio. kr. og 3,6 mio. kr. Det skal bemærkes at alt. 1 ikke vil kunne realiseres sammen med alt. 8, bortset fra i 2012, hvor et nyt rådhus ikke er taget i brug. 154

161 Nr. Øko10 Øko10 Øko10 Øko10 Øko10 Øko10 Øko11 Potentiale Beskrivelse Besparelsespotentiale på kommunens skoler ved at de dyreste bringes på niveau med gennemsnittet og de billigste opretholder udgiftsniveauet Besparelsespotentiale ved optimering af driftsudgifter i kommunens børnehaver Besparelsespotentiale integrerede institutioner Besparelsespotentiale på klubber, fritidshjem mv Besparelsespotentiale driftsudgifterne plejeboliger Besparelsespotentiale i den nuværende sammensætning af administrationsbygninger Initial investeri ng Ej beregnet Energioptimering af den kommunale bygningsmasse Primær potentialetype Produktivitet Produktivitet Produktivitet Produktivitet Produktivitet Produktivitet Produktivitet Konsekvens vurdering Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen I alt ekskl. nyt rådhus Øko12 Bygning af nyt rådhus, hvor kommunens administration kan samles Produktivitet Medarbejder tilfredshed I alt inkl. nyt råshus En omfattende gennemgang af kommunens ejendomme viser at der med fordel kunne investeres i energioptimering af disse. Ved at afholde investeringer på 27 mio. kr. kan alle de energioptimeringstiltag, der har en tilbagebetalingstid på mindre end 10 år kunne implementeres. Det vil kunne give minimum 2,8 mio. kr. i årlige besparelser på den løbende ejendomsdrift. Det er vores vurdering at Faxe Kommune ved, at etablere en fælles ejendomsenhed vil kunne realisere betydelige synergier på ejendomsdriften. Vores gennemgang af de forskellige områder viser at såfremt mest udgiftskrævende institutioner blev drevet med samme omkostningsniveau som de mest omkostningseffektive vil Faxe Kommune kunne opnå besparelser på mellem 8,7 mio. kr. og 14,1 mio. kr. Det er vores vurdering at etableringen af en ejendomsenhed, der har optimering af kommunens ejendomsdrift som kernekompetence vil kunne nedbringe udgiftsniveauet til samme niveau som de bedst drevne institutioner i dag anvender. Potentialet vil muligvis være endnu større, idet erfaringerne fra andre kommuners optimeringspotentiale ved etableringen af en ejendomsenhed beregnes til mellem 5 pct. og 20 pct. af kommunens samlede ejendomsdrift. Det er vores opfattelse, at der pågår indledende overvejelser om etableringen af en ejendomsenhed, der kan være etableret ved udgangen af Det er vores anbefaling at potentialet er af så anseelig en størrelse, at dette arbejde med fordel kunne intensiveres. En facilitering af dette arbejde vil kunne medføre et beslutningsgrundlag for kommunens politiske niveau inden sommerferien. For at kunne høste gevinsterne ved en ejendomsenhed er det vores anbefaling at kommunens eventuelle nye økonomisystem designes til at tage højde for en aktivitetsbaseret økonomistyring. 155

162 30.4 Analyse Fælles administrationsbygning I en virksomhed med spredte lokaliteter ses det ofte, at nærhedskriteriet til samarbejdende afdelinger ikke fungerer optimalt. Kommunen har herudover mange delte hjælpefunktioner, såsom kantiner, rådhusbetjente, rengøringspersonale og viceværtfunktioner, der sikrer kommunens almindelige drift. De spredte lokaliteter er ikke hensigtsmæssige i forhold til at drive en moderne organisation, samt at optimere de anvendte arealer. I nærværende rapport har vi analyseret synergierne ud fra konkrete økonomiske forhold, og vi har ikke indregnet effekterne af mere synlig central ledelse, større arbejdsglæde og produktivitet ved at arbejde i moderne omgivelser, der er optimeret med hensyn til intern logistik og understøtter mulighederne for faglig sparring og arbejde i teams. Bygningsmassen er af ældre dato og tilfredsstiller ikke de aktuelle krav til bæredygtighed, herunder energi, vand, materialer, transportforhold, affald, forurening, sundhed, ledelse, økologi og jord. Disse forhold kan imødekommes gennem en samlet løsning for Faxe Kommune som samtidig understøtter mulighederne for at reducere de årlige driftsomkostninger. I forbindelse med behandlingen af denne mulighed har vi gennemgået Faxe kommunes nuværende tilrettelæggelse af de administrative funktioner, indhentet benchmark fra andre kommuner samt fået kvalitetssikret oplysningerne med et anerkendt arkitektfirma. Vi har i behandlingen af besparelsespotentialet antaget at kommunen selv har tilstrækkelige jordarealer til rådighed for at kunne rumme et sådant byggeri. Vi har ikke taget stilling til den geografiske placering af et nyt rådhus, da dette bør afgøres ved en politisk behandling. Derfor er besparelsespotentialet beregnet på baggrund af et nyt rådhus, der er tænkt som et bar mark -projekt i en af kommunens byer. I forhold til placeringen af et nyt rådhus skal man indregne et tilstrækkeligt areal til at kunne rumme et hensigtsmæssigt antal parkeringspladser. Det er vores anbefaling at såfremt kommunen ønsker at realisere disse besparelser gennemføre en mere detaljeret kortlægning af de forskellige parametre i forbindelse med bygningen af nyt rådhus, herunder finansieringsform. Det skal understreges at business casen er robust uden at der skal realiseres et provenue for salget af eksisterende bygningsmasse. Vi har alene anført dette som en mulighed på længere sigt, idet der må forventes en vis liggetid for at kunne realisere så store bygninger i den nuværende markedssituation. I den forbindelse kunne et yderligere analysearbejde omfatte muligheden for at en developer, skal kunne aftage en eller flere af de nuværende bygninger som en del af aftalegrundlaget for et nyt rådhus. Faxe kommunes administrative funktioner (rådhus-funktioner) er i dag fysisk placeret på fire forskellige lokationer i henholdsvis Haslev (2 adresser), Rønnede (1 adresse) og Faxe (1 adresse). I nedenstående tabel har vi opgjort stamdata på disse bygninger. 156

163 Tabel 1. Sammenfatning af areal og udgifter på administrative enheder (t.kr) Dtriftsomkostninger Frederiksgade 9 Tingvej 7 Industrivej 2 Rådhusvej 2 Samlede driftsomkostninger Varekøb Tjenesteydelser Interne indtægter og udgifter EL, varme og vand Udgifter pr. kvm (kr.) Udgifter pr. ansat (kr.) Forbrug 2010 Tingvej har kun opgjort el og vand Antal medarb Areal i kvm Kilde: Data er oplyst fra Faxe Kommune Det ses således, at der ifølge Faxe kommunes egne oplysninger er 393 medarbejdere, der har arbejdssted på de pågældende lokationer. Der er i alt registreret kvadratmetre i de fire bygninger; Frederiksgade 9 og Tingvej i Haslev, Industrivej 2, Rønnede samt Rådhusvej 2 i Faxe. Gennemsnitligt er der således 28,9 kvm til rådighed for hver enkelt medarbejder. Det ses at der i 2010 afholdes udgifter på 579 kr./kvm eller udgifter svarende til kr pr. medarbejder til decideret ejendomsdrift. Et nyt byggeri på bar mark kan opføres for byggeomkostninger, ekskl. grund, på kr kr./kvm. For at opnå en hensigtsmæssig og afstemt indretning opereres med et investeringsniveau på kr pr. medarbejder. Disse omkostninger omfatter indretning til hver enkelt medarbejders arbejdsplads, indretning af mødefaciliteter, indretning af loungeområder og reception. Endvidere vil der være behov for at anlægge et antal parkeringspladser i åbent terræn. Det er antaget, at der med et behov for 175 parkeringspladser skal anvendes kr pr. parkeringsplads (177 pladser). Som en sidegevinst vil indkøb af nyt inventar minimere flytteomkostningerne ganske betydeligt, idet nuværende inventar ikke skal adskilles, flyttes og samles igen, men kan bortskaffes. I det moderne byggeri anvendes som udgangspunkt behovet for plads til hver enkelt medarbejder på mellem 20 og 22 kvm. Et sådant råderum pr. medarbejder vil kræve bygning af et rådhus på mellem kvm og kvm. Den samlede investering (ekskl. grund og byggemodning) vil andrage et niveau mellem kr. 116 mio. kr. og kr. 126 mio. kr. Det kan oplyses at det nyligt byggede rådhus i Hillerød er indrettet med knap 16 kvm pr. medarbejder, hvorimod en udvidelse af rådhuset i Lyngby-Taarbæk Kommune indrettes med omkring 20 kvm pr. medarbejder. 157

164 Tabel 2. Opgørelse af investeringsbehov Antal kvm pr. administrativ medarbejder Størrelse på nyt byggeri (kvm) Anslået pris pr. kvm (t.kr) Anslået pris til inventar (pr. arbejdsplads i t.kr) Anslået pris pr parkeringsplads (åbent terræn i t.kr) Byggeomkostning (t.kr) Inventar (t.kr) Samlet byggeomkostning (t.kr) Investering i parkeringsareal (t.kr) Samlet investering (t.kr) Kilde: PwC sammen med Signal Arkitekter I et moderne energioptimeret byggeri forventer et anerkendt arkitektfirma, at der vil være årlige driftsomkostninger på kr. 300/kvm I et scenarie for et nyt rådhusbyggeri vil der kunne opnås besparelser på kørsel mellem kommunens nuværende administrative enheder. Fra kommunens personaleafdeling er det oplyst at kommunens ansatte samlet kører godt 1,5 mio. km årligt, hvortil der udbetales godtgørelse efter statens takster. Vi har i de nedenstående beregninger antaget at en 1/3 af denne kørsel vedrører intern kørsel mellem de administrative enheder. Med en gennemsnitsfart, der kan rummes indenfor hastighedsgrænserne (80 km/tim.) har vi opgjort den tid, der medgår til at køre det nævnte antal kilometer vel vidende at kommunens ansatte ikke kan præstere en gennemsnitsfart i denne størrelsesorden dette vil alene forbedre potentialet for at opnå besparelser, men er altså ikke medtaget i denne beregning. Vi har ved opgørelsen af besparelsespotentialet antaget at investeringen fuldt ud kan lånefinansieres til et renteniveau på 2,5 %, og afdrages lineært over 25 år. Finansieringselementet er et forhold, der bør belyses nærmere i en business case, hvor alternative finansieringsformer som fx OPP kan berøres. 158

165 Tabel 3. Opgørelse af besparelsespotentiale i t.kr. 18 kvm/ medarb 20 kvm/ medarb 22 kvm/ medarb 24 kvm/ medarb Samlet investering Forrentning investering Afdrag Årlige driftsomkostninger, 300 kr./kvm Senarie 1 Omkostninger der falder bort: Lønninger til 39 medarbejdere a t.kr Nuværende driftsudgifter Sparet kørselsgodtgørelse Besparelse Senarie 2 Omkostninger der falder bort: Lønninger til 28 medarbejdere a t.kr Nuværende driftsudgifter Sparet kørselsgodtgørelse Besparelse Kilde: PwC beregninger I ovenstående beregning har vi foretaget en initial beregning under forudsætningen at kommunen ved at foretage en sammenlægning af de administrative lokationer kan opnå en besparelse på 10 % af de ansatte årsværk (scenarie 1). Det er vores vurdering at dette er et realistisk udgangspunkt henset til at der alene ved transport mellem rådhusene anvendes ca. 3,5 årsværk årligt. Endvidere er oplagte besparelser kantine, rådhusbetjening, etc. Scenarie 1 opererer således med en besparelse på 39 medarbejdere. Det ses at besparelsespotentialet ved dette scenarie kan opgøres til mellem 13,6 mio. kr. og 14,4 mio. kr. En rentestigning til det dobbelte i forhold til den anvendte forudsætning vil mindske besparelsen med ca. 3 mio. kr. Det ses således at besparelsespotentialet er særdeles robust i forhold udviklingen i renteniveauet. Som alternativ har vi beregnet besparelsespotentialet under forudsætning af at der alene opnås en rationalisering svarende til 28 årsværk, hvorved besparelsespotentialet vil være mellem 9,2 mio. kr. og 10,0 mio. kr. Denne beregning er angivet ovenfor under scenarie Etablering kommunal ejendomsenhed (facility) Vores gennemgang af området har været præget af manglende samlet overblik på forbruget af ressourcer, der medgår til de enkelte aktiviteter på de enkelte kommunale ejendomme. For at kunne optimere ressourceudnyttelsen er det centralt at der er kendskab til det aktuelle ressourcetræk i de enkelte forvaltninger og på de enkelte ejendomme. For at kunne få en optimal udnyttelse af potentialet ved en fælle ejendomsenhed er det vores vurdering at der skal fastlægges mission, vision og målsætninger for en sådan enhed. Missionen kunne være at skabe gode fysiske rammer for alle kommunens aktiviteter, visionen 159

166 kunne formuleres i retning af at ejendomsenheden skal være en aktiv og professionel sparringspartner på ejendomsområdet i Faxe Kommune. Formålet kunne være at professionalisere ejendomsområdet og betjene kunderne institutioner og forvaltninger bedre (og billigere) samt at udnytte stordriftsfordele, skabe mere vedligehold for pengene ved at udnytte muligheder for tværgående udbud, opbygge en ensartet administration og en bedre udnyttelse af den faglige ekspertise, der er til stede i kommunen; om end spredt over flere forvaltninger. Hertil kommer muligheden for en effektivisering af kommunens bygge- og anlægsopgaverne. Tillige skabe overblik over kommunens ejendomsportefølje, opnå større omkostningsbevidsthed ved etablering af en ny huslejemodel, intensiveret udbygning af It og en ensartet anvendelse af denne, samt at oparbejde og bevare et overblik over kommunens aktiver. Ved at bringe ejendomsdriften frem som en spidskompetence for en del af organisationen vil Faxe Kommune kunne etablere en organisation, der fokusere på nytænkning i opgaveløsningen, kommunens bygninger bliver optimalt vedligeholdt og udviklet til en moderne hverdag både som arbejdspladser og som gode steder at være for de af kommunens borgere, der måtte have behov for dette. Ved at fremme innovation omkring kommunens fysiske rammer vil man over tid få designet og gennemført løsninger, der i højere grad passer til menneskers behov og man vil løse opgaverne med fokus på omkostninger for at give kunderne mest for pengene. Derfor vil man medvirke til at flytte fokus fra bygninger til mennesker og være drivkraften i udviklingen af nye arbejdspladser og arbejdsmiljøer, der giver mennesker moderne og tidssvarende rammer for deres daglige opgaveløsning. Bygningsaktiviteterne (drift, vedligehold, ombygning) skal udformes, så de understøtter bygningens anvendelse og dermed de borgere og medarbejdere, der bruger bygningen. Ejendomsenhedens kundekreds vil være bred; forskelligheden vil spænde over børnehaver, skoler, plejehjem, biblioteker administration, klubber, idrætsanlæg og brandstationer. Denne forskellighed er en udfordring, og betyder at den opgaveløsning, der tilbydes skal være målrettet til den enkelte kundes behov. Hvilke opgaver skal en ny ejendomsenhed kunne rumme? Det er vores vurdering at tre centrale roller bør kunne varetages af enheden: Udvikling og innovation: Udvikling af nye udbudsformer og udarbejdelse af nye former for udnyttelse og brug af bygninger på tværs af forvaltninger. Hertil kommer udvikling af bedre samarbejdsformer og medvirken til fremme af faglig sparring og kompetenceopbygning Byggeri og vedligehold: Samarbejde med kommunens forvaltninger vedrørende behov for fysiske rammer, afholdelse af arkitektkonkurrencer, medvirken til udarbejdelse af udbudsmateriale og gennemførelse af udbud og licitationer. Hertil kommer indhentning af byggetilladelser og andre godkendelser fra myndighedsdelen af kommunen, styring af byggeprojekter og endelig aflevering af byggeriet til kunden Drift af ejendomme: Udlejning og administration af kommunes ejendomme samt administration af private lejemål. Hertil kommer tilbud om løsning af driftsopgaver som ejendomsservice, vicevært, rengøring, postservice, betjentservice, vagt og sikring, kantinedrift, telefonomstilling etc. En af udfordringerne for en ny ejendomsenhed vil være at en stor del af kommunens bygningsmasse er nedslidt, og at der alene af den grund vil være behov for at tilrettelægge opgaveudførelsen mere hensigtsmæssigt end den nuværende opgavevaretagelse. En hensigtsmæssig anvendelse af kommunens ressourcer til renoveringsopgaver vil først og fremmest kræve et samlet overblik over alle vedligeholdelsesopgaver og en prioritering af indsatsen. En overgang til en aktivitetsbaseret økonomistyringsmodel på dette område vil kunne give ledelsen den nødvendige information, der vil forbedre økonomistyringen på området ganske betragteligt, hvilket i sig selv vil være en effektiviserende faktor. Nedenfor har vi sammensat den information vi har kunnet indsamle om forbruget af økonomiske ressourcer på området og sammenholdt det med nøgletallene for arealer, antal børn etc. med henblik på at etablere grundlaget for en intern benchmark på tværs af institutioner. 160

167 Generel energioptimering En kommende opgave for en ny ejendomsenhed kunne eksempelvis være optimering af energiforbruget i kommunens og prioritering af de nødvendige investeringer. Vi har i forbindelse med vores arbejde på dette område konstateret, at der er foretaget en kortlægning af samtlige ejendomme. Der foreligger således en vurdering af det samlede investeringsniveau for at optimere energiforbruget på 408 mio. kr. Dette er naturligvis et urealistisk højt niveau, og vil ikke være rentabelt ud fra økonomiske betragtninger. Men hvis alle investeringer, der har en tilbagebetalingstid på 10 år og derunder iværksættes vil det kræve en investering på 27 mio. kr. Optimering af ejendomsdriften, skoler Nedenfor har vi opgjort de samlede driftsudgifter på tværs af Faxe kommunes skoler. Som det fremgår af nedenstående tabel er det Nordskovskolen, der har de laveste driftsudgifter pr. kvm. Skolen har således driftsudgifter pr. kvm på 310 kr. Lysholmskolen ligger væsentligt over dette niveau med 1192 kr. pr. kvm. PwC har gennemført en beregning af hvor meget Faxe Kommune kan spare hvis alle kommunens skoler havde driftsudgifter pr. kvm på 310 kr. Dette vil give en årlig besparelse på 17 mio. kr. årligt. Der kan være særlige forhold, der gør at driftsudgifterne på denne skole er markant lavere end de øvrige, hvorfor dette formentlig ikke vil være udtryk for en mulig opnåelig besparelse. Vores analyse viser også at de gennemsnitlige driftsudgifter på tværs af skolerne ligger på 525 kr. pr. kvm. Tabel 4. Driftsudgifter på skoler Mølleva udgifter ng Skole skolen skolen skolen skolen Skole Skole Skole Skole skolen Skole Samlede driftsudgif ter (t.kr.) Lønninger (t.kr.) Bavne- Sofiedal- Grøndals- Nordskov- Drifts- Terslev Svalebæk Hylleholt Karise Rollo- Lysholm Varekøb Tjenesteyd elser (t.kr.) Interne udgifter og indtægter (t.kr.) EL, Varme og Vand (t.kr.) Udgifter pr. kvm (kr) Udgifter pr. barn (kr) Kilde: Regnskab 2010, regnskab 2009, opgørelser fra Teknik og Miljø Såfremt de skoler, der har driftsudgifter der overstiger det for skolerne gennemsnitlige niveau opnåede en effektivisering ned til gennemsnittet; og at de skoler der har realiserede driftsudgifter under gennemsnittet kunne vedblive med at realisere dette lavere udgiftsniveau ville der kunne realiseres besparelser i niveauet 5,6 mio. kr. Det er vel at mærke udtryk for at nogle skoler skal vedblive med at have det udgiftsniveau som de har i dag; og dermed ikke blive oplevet som en reel besparelse. Der er således penge at spare både hvis man sætter målet meget ambitiøst, og hvis man sætter et mere realistisk mål på 525 kr. pr. kvm. Dog er forskellen mellem de to resultater enorm og det anbefales derfor, at Faxe Kommune stræber efter best practise, nemlig Nordskovskolen. 161

168 Driftsudgifter, børnehaver Af tabellen fremgår det, at børnehaven Humlebo har driftsudgifter pr. kvm på 545 kr. Dette er kr. billigere end den dyreste børnehave, Faxe Menighedsbørnehave. Beregningen viser, at hvis alle børnehaverne havde driftsudgifter pr. kvm på 545 kr. (svarende til børnehaven Humlebo) ville Faxe Kommune spare 0,6 mio. kr. årligt. Tabel 5. Driftsudgifter på børnehaver Driftsudgifter Humlebo Lillebo Faxe Menighedsbørnehave Sct. Georgs Gårdens Børnehave Valmuen Samlede driftsudgifter (t.kr) Varekøb (t.kr) Tjenesteydelser (t.kr) Interne indtægter og udgifter (t.kr) 4 33 EL, Varme og Vand (t.kr) Udgifter pr. kvm (kr.) Udgifter pr. barn (kr.) Kilde: Regnskab 2010, regnskab 2009, opgørelser fra Teknik og Miljø De gennemsnitlige driftsudgifter pr. kvm er kr., hvilket ikke vil medføre besparelser, men et merforbrug på 0,3 mio kr. årligt. Beregningen viser desuden, at hvis børnehaverne lå på niveau med den Sct. Georgs Gårdens Børnehave med 842 kr. pr. kvm, som ligger på det tredje laveste niveau, vil Faxe Kommune stadig opnå en årlig besparelse på 0,2 mio. kr. årligt. Driftsudgifter på integrerede institutioner Tabel 6. Driftsudgifter på integrerede institutioner Driftsudgifter Regnbuen Terslev Børnehus Førslev Børnehus Maglegården Frøgården Nordstjernen Myrebo Heimdal Karise Børnehus Mælkevejen Småfolket Troelsstrupgård Haslev Menighedsinstitu-tion Samlede Driftsudgifter (t.kr) Varekøb (t.kr) Tjenesteydel ser (t.kr) Interne indtægter og udgifter (t.kr) EL, Varme og Vand (t.kr) Udgifter pr. kvm (kr) Udgifter pr. barn (kr) Kilde: Regnskab 2010, regnskab 2009, opgørelser fra Teknik og Miljø. Møllen indgår ikke i beregningen, da det ikke var muligt, at få arealoplysninger for Møllen og Klub Møllen adskilt. Af tabellen ovenfor fremgår det, at den integrerede institution Troelstrupgård har de laveste driftsudgifter pr. kvm. Institutionens driftsudgifter pr. kvm ligger således på 279 kr. Den integrerede institution, der har de højeste driftsudgifter er Nordstjernen med kr. pr. kvm. Voresberegning viser, at der er et besparelsespotentiale på 5,1 mio. kr. årligt hvis de øvrige integrerede institutioner lå på samme niveau som Troelstrupgård. Hvis man i stedet sætter udgift pr. kvm til 577 kr., som på Regnbuen, vil man stadig opnå en besparelse på ca. 2 mio. kr. årligt. 577 kr. er det fjerde laveste udgiftsniveau. 162

169 Driftsudgifter klubber, fritidshjem og socialpædagogiske fritidstilbud Tabel 7. Driftsudgifter på klubber, fritidshjem og socialpædagogiske fritidstilbud Driftsudgifter Rollingen Bakkedal Terslev Klub Klub Dalby Klub Tingvej Samlede driftsudgifter (t.kr.) Varekøb (t.kr.) Tjenesteydelser (t.kr.) Interne indtægter og udgifter (t.kr.) EL, Varme og Vand (t.kr.) Udgifter pr. kvm (kr) Udgifter pr. barn (kr) Kilde: Regnskab 2010, regnskab 2009, opgørelser fra Teknik og Miljø. Klub Møllen indgår ikke i beregningen da det ikke var muligt, at få arealoplysninger for Møllen og Klub Møllen adskilt. Af tabellen fremgår det, at Klub Tingvej har de laveste driftsudgifter pr. kvm. Disse ligger på 268 kr. pr. kvm. Der er i beregningen taget dog udgangspunkt i Klub Dalby, da Klub Tingvej ikke har opgivet udgifter til el, varme og vand. PwC s beregning viser, at der er et besparelsespotentiale på 1 mio. kr. hvis de øvrige institutioner lå på samme udgiftsniveau som Klub Dalby. Hvis man i stedet sætter udgift pr. kvm til 444 kr., som på Terslev Klub, der er den anden billigste institution, vil kommunen opnå en besparelse på ca. 0,5 mio. kr. årligt. Driftsudgifter kommunale plejeboliger Nedenstående tabel viser den summariske opgørelse af driftsudgifterne på de kommunalt drevne plejeboliger. Af tabellen fremgår det, at Sneholm 20b-20z/Lindhartsvej 5 har de laveste driftsudgifter pr. kvm. Disse ligger således på 257 kr. pr. kvm. De plejeboliger, der har de højeste driftsudgifter pr. kvm ligger på 491 kr. - Førslev Bygade 16a-16d. Tabel 8. Driftsudgifter på plejeboliger Sømandshjemmet Sygehusvej 5-15 Frederiksgade 8-60 Grøndals vej 25,27,33 Sygehusvej 3a-3k Førslev Bygade 16a-16d Grøndals vej 29,31 Sneholm 20b- 20z/Linha rtsvej 5 Møllevej 68 Driftsudgifter Samlede driftsudgifter (t.kr) Varekøb (t.kr) Tjenesteydelser (kr) Interne indtægter og udgifter (t.kr) 4 EL og Vand (t.kr) Udgifter pr. kvm (kr) Udgifter pr. burger (kr) Kilde: Regnskab 2010, regnskab 2009, opgørelser fra Teknik og Miljø. PwC s beregninger viser et besparelsespotentiale på 1,8 mio. kr. årligt hvis de øvrige plejeboliger kan realisere driftsudgifter pr. kvm på 275 kr. Hvis man i stedet benytter driftsudgifterne pr. kvm fra Frederiksgade 8-60, som har de tredje laveste driftsudgifter pr. kvm, vil Faxe Kommune kunne realisere en besparelse på 0,4 mio. kr. årligt. 163

170 Tabel 9. Driftsudgifter på administrationsbygninger Driftsudgifter Frederiksgade 9 Tingvej 7 Industrivej 2 Rådhusvej 2 Samlede driftsudgifter (t.kr.) Varekøb (t.kr.) Tjenesteydelser (t.kr.) Interne indtægter og udgifter (t.kr.) EL, varme og vand (t.kr.) Udgifter pr. kvm (kr.) Udgifter pr. ansat (kr.) Kilde: Regnskab 2010, regnskab 2009, opgørelser fra Teknik og Miljø. Af tabellen fremgår det, at Tingvej 7 har de laveste driftsudgifter pr. kvm. Ejendommen har således driftsudgifter pr. kvm på 259 kr., hvor Rådhusvej 2 ligger med de højeste udgifter, nemlig 881 kr. Vores beregninger viser et besparelsespotentiale på 3,6 mio. kr. årligt hvis de øvrige administrative bygninger kan realisere driftsudgifter pr. kvm på 259 kr. Da det fremgår, at Tingvej 7 ligger væsentligt lavere end de øvrige ejendomme på udgifter pr. kvm, har vi foretaget en beregning, hvor Tingvej 7 er udeladt. Dette betyder, at Frederiksgade 9 har de laveste driftsudgifter pr. kvm, nemlig driftsudgifter på 616 kr. Hvis de to øvrige ejendomme mindskede deres driftsudgifter til samme niveau vil Faxe Kommune opnå en besparelse på 0,9 mio. kr. årligt. 164

171 Indkøb 31. Indkøb 31.2 Indledning Der stilles således krav om at kommunerne under et, skal konkurrenceudsætte 26,5 % af de kommunale opgaver i Herudover er der et ønske om at det offentlige skal have de bedste og billigste indkøbsaftaler. Det kræver blandt andet, at indkøbet koordineres, så der er stor omsætning på de enkelte aftaler, og alle myndigheder eller forvaltninger ikke skal lave deres egne udbud. KL kræver, at kommunerne fremover i højere grad vil indgå fælles forpligtende aftaler. Hermed skal kommunerne opnå endnu bedre priser og mindre administration, hvilket vil føre betydelige besparelser med sig. Indkøbsområdet er et af de kommunale områder, hvor der formentligt er mange lavthængene frugter, at høste. Det kræver dog en klar indkøbsstrategi fra den centrale ledelse i den enkelte kommune og en høj grad af koordinering af de decentrale institutioners indkøb Sammenfatning Det vurderes ikke, at der på langt sigt, er væsentlige besparelsespotentialer jf. indkøbsoptimering udover de besparelser der pt. er under hjemtagelse Organisation og styring Faxe Kommune er tilsluttet FM aftalen på multifunktionsmaskiner. Herudover anvendes SKI-aftaler i begrænset omfang på en række områder og kommunen indgår desuden i K17 klyngesamarbejde om udbud. Faxe Kommune bruger mere end forskellige leverandører hvoraf ca har CVR- eller SEnummer. Der bruges godt 400 mio. kr. på indkøb og det vurderes af den foretagne analyse, at der er et samlet besparelsespotentiale på ca. 167 mio. kr. Området bærer præg af, at de decentrale enheder bruger meget tid på at foretage indkøb og forhandle sig til billige aftaler. De decentrale institutioner mangler viden om kommunens centrale indkøbspolitikker og indkøbsaftaler. Der efterlyses således koordinering og videndeling på tværs af hele organisationen. Faxe kommunes indkøbspolitik omfatter al kommunal virksomhed i Faxe Kommune og gælder for samtlige kommunale indkøb af varer, service- og tjenesteydelser, men ikke bygge og anlæg. Det enkelte fagområde har den fulde kompetence i forhold til indkøb og udbud. Det er desuden frivilligt for fagområderne at benytte sig af de centrale indkøbsaftaler. Det vurderes, at der mangler en klar og entydig model for hvilke opgaver, der løses internt i Faxe Kommune, hvilke der anvendes eksterne samarbejdspartnere til og hvilke der indgås i klyngesamarbejde eller nationale udbud Analyse Optimering af kommunens indkøb er vurderet til mio. kr. årligt, hvilket hovedsageligt vil ske ved en optimering af kommunens indkøb af vare- og tjenesteydelser. Faxe Kommune har udbuds- eller annonceringspligtige indkøbsområder indenfor vare- og tjenesteydelser. Med kontrakters løbetid på 4 år vil der være udbuds- eller annonceringspligtige områder pr. år, hvoraf ca. halvdelen kan dækkes af eksempelvis SKI-aftaler eller via klyngesamarbejdet. Det giver områder, der årligt er udbuds- eller annonceringspligtige. Dette kræver tre årsværk i stillingskategorierne udbuds- og indkøbskonsulenter. Forudsætningen for at besparelserne opnås og fastholdes år efter år er, at der løbene er fokus på controlling af området. Herudover er der behov for at der sikres en koordinering med institutionerne i kommunen. Dette sikres ved en løbende kommunikation af indkøbspolitikken og indkøbsstrategien hele 165

172 vejen ned i organisationen. Der skal således være en central styring af området og der skal tages ansvar for at vedligeholde business cases og rapportere status på de enkelte aftaler løbene. En anden forudsætning for fastholdelse af besparelser er, at der iværksættes tiltag, der sikrer en optimal leverandør- og produktportefølje. Dette sikres ved hjælp af analyser af ændringer i behov for de enkelte vare- og tjenesteydelser samt markedssituationen inden for de enkelte varegrupper. En klar indkøbsstrategi er et vigtigt styringsværktøj for at sikre de identificerede besparelsespotentialer. PwC s tilgang til en optimal indkøbsstrategi og -proces er drevet af en dybdegående identifikation af de givne behov og en strategi for, hvorledes opfyldes vores behov bedst muligt i modsætning til den ofte anvendte styringsmodel hvad kan vi få inden for den givne budgetramme. Den sidstnævnte tilgang sikrer, at budgetrammen altid forbruges, hvorimod den første tilgang giver en mere kvalitativ tilgang til indkøb og kan sågar også åbne mulighed for en kvalitativ tilgang til de områder, hvor budgetterne af velovervejede årsager faktisk bør forøges, fordi en besparelse vil have en negativ afledt effekt på et andet område på et andet tidspunkt, eksempelvis ved tidlig og forebyggende indsatser. Det er velkendt, at en række virksomheder er kommet betydeligt styrket ud af finanskrisen, hvorimod andre stadig lider under følgerne af krisen, og dermed de facto er sat tilbage i forhold til de konkurrenter, der har gennemført effektiviseringer i ly af krisen. Bl.a. ses det, at de virksomheder, der for alvor har styr på deres innovationsprocesser, er blevet styrket meget. Mange virksomheder er begyndt at fokusere benhårdt på deres kernekompetencer og kræver, at en stadig større del af logistik, leverancer, fakturering, betaling mv. foretages af deres leverandører. Vi har ikke gennemført en dybdegående analyse af indkøbsområdet da der allerede er foretaget en sådan analyse, men umiddelbart ser vi potentialer på nedennævnte områder: Contract management Konsekvent leverandørstyring af de leverandører, der har aftaler med Faxe Kommune: Styring af optimalt omfang af samhandel Registrering af leverandørens evne til at levere i tide Hvor ofte leveres alene delleverancer og restordrer Fejl i modtagne leverancer Fejl i leverede varer Fejl i modtagne regninger Samlet overblik over leverandøraftaler på tværs af kommunens institutioner Overblik over levetidsmønster for leverandøraftaler Central styring Vurdering af den interne ressource, som Faxe Kommune anvender til håndtering af rabataftaler Centralisering af kommunens indkøbsaftaler, således at alle institutioner benytter indkøbsaftalerne Øget fokus på kommunikation af indkøbspolitik og indkøbsstrategi 166

173 32. Øvrige observationer Øvrige observationer I forbindelse med vores gennemgang af områderne i Faxe Kommune har vi gjort andre observationer hvor vi vil anbefale ændringer. Ændringerne har ikke karakter af forslag til besparelsespotentialer Budgetændringer og reguleringer Vores tilgang til opgaven Projekt find 50 mio. kr. tager bl.a. udgangspunkt i ECO-Nøgletal som det fremgår af de enkelte afsnit. Nøgletallene er ikke anvendt til direkte at angive potientielle besparelsesforslag. Nøgletallene er anvendt til at give en indikation af områder, hvor Faxe Kommune eventuelt bruger flere penge på et område end sammenligningsgrupperne. Vi er helt bevist om, at brugen af nøgletallene kan være behæftet med store forskelle i kontering kommunerne imellem. En anden tilgang er regnskabstal for årene samt oprindelige budgettal for 2010 og Når vi sammenholder budgettallene med regnskabstallene viser nogle områder store udsving. En væsentlig årsag hertil, er at Faxe Kommune budgetterer med forskellige reguleringspuljer på fællesområder i stedet for at vise hvilke områder de skal udmøntes på. Et eksempel på dette er dagpasningsområdet, hvor der på konto 5.10 Fælles formål ifølge det vedtagne budget 2011 bl.a. står følgende puljer: Bekendtgørelse nr af 20. november 2009 om pasningsgaranti, kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud, forældrenes egenbetaling og indhentelse af børneattester m.v. (ændret grænse for aftrapning af økonomisk friplads mv.) -50 t.kr. Budgettilpasning BFU t.kr. Minimering af klubstrategien -500 t.kr. Fælles niveau for børnebeløb -375 t.kr. 5 pct. Lønreduktion fritidshjem -250 t.kr. Reduktion af central trivselspulje -100 t.kr. Rammebesparelse på konto 517 særlige dagtilbud -100 t.kr. Politisk omprioriteringer fra dagtilbud til rådgivning t.kr. Eksisterende reduktioner t.kr. Reduktionsforslag til organisatoriske ændringer t.kr. Rettelse demografi pga., fejlindberetn. budg t.kr. Sammenlæg. Myrebo/Heimdal og Nordstj./Dalby -800 t.kr. Budget flyttet fra OMS til BFU, konto oprettet forkert 357 t.kr. Opfyldning af pulje lederløn 2010 (B ) -233 t.kr. Udmøntning af pulje lederløn 2009 og 2010 ( ) 159 t.kr. Skævvridning, fordeling af pulje Pædagogisk personale 150 t.kr. Skævvridning, fordeling af pulje Pæd.medhjælpere 238 t.kr. Skævvridning, fordeling af pulje 2010 Dagplejere 257 t.kr. Flere af nøgletallene på området som eksempelvis bruttoudgifter pr. 0-5 årige i dagpleje eller bruttoudgifter pr. 0-5 årige i børnehave. er således ikke påvirket af reguleringerne i opgørelsen af nøgletal for budget I forbindelse med vores undersøgelser, hvor vi spurgte til et bestemt budgettal under fælles formål, kunne hverken fagforvaltning eller økonomiafdeling give os en forklaring på hvad det indeholdte. Vi fik derimod oplyst at tallet også fremgik af tidligere års budgetter. Vi skal derfor anbefale, at hidtidige puljebeløb budgetteres på de områder/grupperinger hvortil de hører. Vi skal dog gøre opmærksom på, at på dagpasningsområdet indgår de afsatte puljebeløb i beregning af forældrebetalingen. Vi har dog ikke en overbevisning om at beløbene er korrekt fordelt på taksterne for de enkelte pasningstilbud. Med andre ord er det vigtigt, når nøgletal anvendes i en given situation, at man gør opmærksom på sårbarheden/mulige forskelligheder i de viste tal. 167

174 Del 5 - Bilag 168

175 Bilag 1 Organisation pr. april

176 170

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Notat Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 31. marts 2015 samt forventet regnskab 2015... 2 2.1 Kommentarer

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Svar på ofte stillede spørgsmål DISPENSATION FRA ANSØGNINGSFRISTEN... 2 KAN KOMMUNALBESTYRELSEN VEDTAGE ÆNDRINGER I TAKSTER OG TILSKUD FØR KOMMUNEN HAR

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Nøgletalsoversigt 2015

Nøgletalsoversigt 2015 Rødovre Kommune Økonomi og Personaleforvaltningen Nøgletalsoversigt 2015 juli 2015 Indhold Hvor forskellige er kommunerne betingelser og rammevilkår... 5 Samlet udgiftsbehov pr. borger i 2015... 5 Socioøkonomisk

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune Regnskab 2009 Byrådsorientering d. 22. marts 2010 Randers Kommune Resultatopgørelse 2009 Mio. kr. B 2009 KB 09 R09 Afv. Skatter -3.312,4-3.313,1-3.309,1 4,0 Tilskud og udligning -1.318,5-1.360,3-1.362,5-2,2

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner Hovedoversigt til budget 28 Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) miljøforanstaltninger......................... 13.459

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

Bilag 1c Udvalgsgennemgang og specifikation af 2. forventet regnskab

Bilag 1c Udvalgsgennemgang og specifikation af 2. forventet regnskab Bilag 1c Udvalgsgennemgang og specifikation af 2. forventet regnskab Dette bilag indeholder en kort gennemgang af 2. forventede regnskab på det skattefinansierede område. For det brugerfinansierede område

Læs mere

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag Resultatbudget 2015-2018 - Inkl.ændringsforslag og tekniske ændringer Budgetområder mio. kr. Regnskab Forventet regnskab Budgetforslag 24. september 2014 Netto-mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Det

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Administrative fællesskaber lokalt Der foretages en budgetreduktion på 4,8 mio. kr. årligt. Administrative fællesskaber

Læs mere

Bilag til budgetopfølgningen pr. ult. jan. 2012 for økonomiudvalget

Bilag til budgetopfølgningen pr. ult. jan. 2012 for økonomiudvalget Bilag til opfølgningen pr. ult. jan. for økonomiudvalget Samlet oversigt (1.000) kr. Opr. Overført fra tidl. år Tillægsbevillinger* Korr. Budget Afvigelse Drift 257.233-500 256.733 1.000 257.733 Anlæg

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Budget 2014. - informationsmøde den 24. oktober 2013

Budget 2014. - informationsmøde den 24. oktober 2013 Budget 2014 - informationsmøde den 24. oktober 2013 Dagsorden 1. Velkomst v/ Mogens Gade 2. De overordnede mål og processen vedr. Budget 2014 3. Budget 2014 de overordnede tal 4. De enkelte udvalgsområder

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus

Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus Påvirkning af kommunalt serviceniveau Sammenfatning PwC har som led i vurderingen af projektøkonomien ved etableringen af et nyt rådhus udarbejdet to tidligere notater;

Læs mere

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr.

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Notat budget 2013 - Udfordringer på Økonomiudvalgets område. Med baggrund i beslutningen om en tidligere budgetopstart i udvalgene har forvaltningen udarbejdet et notat om udfordringer indenfor Økonomiudvalgets

Læs mere

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 08.07.14 Sagsbeh. tlj11 Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Læs mere

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune.

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til ØU Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab for Københavns Kommune. et forelægges for ØU den 1. april 2014 og for BR den 10. april 2014, hvor

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

Økonomiudvalget. Referat af tillægsdagsorden

Økonomiudvalget. Referat af tillægsdagsorden Referat af tillægsdagsorden Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier

Læs mere

Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 31. august 2011

Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 31. august 2011 Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 31. august 1. Resume Drift resultat Afvigelse I 1.000 kr. Drift i alt 438.313 448.824 442.727-6.097 Politisk organisation 6.944 6.944 6.944 0 Administration 188.312

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 09/2012 Sted : Økonomiudvalgets mødelokale Dato : 7. august 2012 Start kl. : 13.00 Slut kl. : 15.

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 09/2012 Sted : Økonomiudvalgets mødelokale Dato : 7. august 2012 Start kl. : 13.00 Slut kl. : 15. Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Møde nr. : 09/2012 Sted : Økonomiudvalgets mødelokale Dato : 7. august 2012 Start kl. : 13.00 Slut kl. : 15.00 Medlemmer Jan Petersen (A) (Formand) Jytte Schmidt (F)

Læs mere

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124 Økonomiudvalget Politisk organisation 1 kr. Budget bevillinger Budget 12.18 247 12.265 12.124 Området omfatter udgifter til politikere, herunder borgmesterløn, borgmesterpensioner, udvalgsvederlag, udgifter

Læs mere

Børne- og Familieudvalget

Børne- og Familieudvalget Børne- og Familieudvalget Nr. Børne- og Familieudvalget (1.000 kr.) 2012 2013-> BFU Politikområde 1: Dagtilbud 1.2 Hæve dagpleje pædagogernes tilsynsforpligtelse 416 416 A til 26 dagplejer 1.5 Spare nyindkøb

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus)

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Sagstype: Åben Type: ØU Sagsnr.: 12/13820 Sagsfremstilling Byrådet vedtog 13-12-2011 proceduren for budgetlægningen af budget 2013-2016.

Læs mere

Effektivisering på det administrative område Sag: 00.30.00-Ø02-1-10 Morten Bentsen Økonomi 29-11-2010. Indledning

Effektivisering på det administrative område Sag: 00.30.00-Ø02-1-10 Morten Bentsen Økonomi 29-11-2010. Indledning Effektivisering på det administrative område Sag: 00.30.00-Ø02-1-10 Morten Bentsen Økonomi 29-11-2010 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har hvert år reduceret antallet af administrative medarbejdere.

Læs mere

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15 22-06-2015 Indtastningsdato 09-04-2015 Korrektionsnr 6 Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15. Reduceret med 2.500.000 kr. i 2015 2018.

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Til Økonomiudvalget ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2016 svarer til vedtaget budget 2015 med enkelte

Læs mere

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014 Notat Den 1. september 2014 Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav i Børn og Unge (0,7 pct.) Med vedtagelsen af budgettet for 2013 og 2014 blev det besluttet, at Aarhus Kommune

Læs mere

Bilag 2 administrative nøgletal

Bilag 2 administrative nøgletal Økonomiforvaltningen Administrationsanalysen Bilag 2 administrative nøgletal Dato: 17. januar 2006/CB Nøgletal for administration og styring af udvikling i udgifterne Nøgletal for kommunens administrationsudgifter

Læs mere

Bilag 2:Likviditetsopretning. Økonomiudvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015

Bilag 2:Likviditetsopretning. Økonomiudvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015 Bilag 2:Likviditetsopretning udvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015 1. Ingen arrangementer på Fredtoften i 2015 Der er i budget 2015 afsat 0,3 mio. kr. til arrangementer på Fredtoften.

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258 53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015, kl.

Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015, kl. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015,

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

- XV - Bilag 17. Opfølgning på business case - korrekte CPR-registrering på det sociale område

- XV - Bilag 17. Opfølgning på business case - korrekte CPR-registrering på det sociale område Regnskab 2012 - XV - Generelle Bemærkninger Bilag 17 Opfølgning på business case - korrekte CPR-registrering på det sociale område Regnskab 2014 Opfølgning på business case Korrekt CPR-registrering på

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget. Dagtilbud - børn

Børne- og Undervisningsudvalget. Dagtilbud - børn Dagtilbud - børn Området kan opdeles i: Opgaver vedr. dagpasning kan opdeles i en række delområder. De enkelte delområder er oplistet herunder. Fælles formål Dagplejen Børnehaver Integrerede institutioner

Læs mere

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger Halvårsregnskab 2014 bemærkninger I dette notat gives jævnfør reglerne om aflæggelse af halvårsregnskab bemærkninger til væsentlige afvigelser mellem oprindeligt budget 2014 og det forventede regnskab

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Den centrale stab organisering, indsatser og proces

Den centrale stab organisering, indsatser og proces 06-05-2015 Arne Kristensen Direkte: 7257 7008 Mail: akr@jammerbugt.dk Den centrale stab organisering, indsatser og proces Baggrund Direktionen har med Økonomiudvalgets godkendelse besluttet at ændre den

Læs mere

Budgetområde 515 Dagpleje og daginstitutioner

Budgetområde 515 Dagpleje og daginstitutioner området indeholder pasningstilbud til vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, fritidsklubber og privat institutioner samt socialpædagogiske fritidsforanstaltninger. Der gives desuden tilskud

Læs mere

5. Forenkling på økonomiområdet

5. Forenkling på økonomiområdet 5. Forenkling på økonomiområdet Kommunerne er i helt overvejende grad kendetegnet ved en meget decentral struktur på økonomiområdet, hvor institutionerne både har det økonomiske ansvar for opgaveløsningen

Læs mere

Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 30.4.2012

Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 30.4.2012 Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 30.4.2012 1. Resume Drift Oprindeligt Korrigeret Forventet resultat Afvigelse I 1.000 kr. Drift i alt 259.391 259.391 259.391 0 Politisk organisation 6.601 6.601 6.601

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Budgetopfølgning. Pr. 31. marts 2013

Budgetopfølgning. Pr. 31. marts 2013 1 Budgetopfølgning Pr. 31. marts 2013 2 Indeholder opfølgning for følgende områder: 1. Samlet konklusion for hele budgettet 2. Udvikling i serviceudgifterne og driftsudgifterne uden for serviceudgifterne

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Budget- og regnskabssystem 4.5.2 - side 1 Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2002 DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 29. juli 2015 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 29. juli 2015 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 29. juli 2015 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 9 4. Dagtilbud... 14 5. Folkeskoler... 17 6.

Læs mere

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 10. april 2012 De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 1 Baggrund og forudsætninger for beregningerne Beregningerne i notatet

Læs mere

Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq 2015 1

Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq 2015 1 Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller 1 Disposition RDK s udgangspunkt i 2009 Strategiske overvejelser samt forberedelse til implementeringen

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Loven om fleksible frokostordninger træder i kraft d. 1. januar 2011. Lover giver kommunerne pligt til at

Læs mere

Notat Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale CVR: 26 69 63 48

Notat Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale CVR: 26 69 63 48 Notat Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale CVR: 26 69 63 48 Dato 6. juli 2015 Afdækning af økonomi til overgang fra barn til voksenområdet I forbindelse med direktionens arbejde med budgetforslag

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Fagudvalgets bemærkninger:

Fagudvalgets bemærkninger: Nr. 57 Projektnavn: Aftaleholder: Kategori: Indsatsområde: Fagudvalg: Adm. prioritering: ANLÆG Kontorfaciliteter på Tingager Plejehjem Plejecenter Øst Andet --- Socialudvalg Funktion: 05.32.32 1 Fagudvalgs

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16. Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.15 Medlemmer Jan Petersen (A) (Formand) Jytte Schmidt (F) Torben

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Syddjurs Kommune - Leverandørkrav private daginstitutioner 2012. Leverandørkrav for private daginstitutioner i Syddjurs Kommune 2012

Syddjurs Kommune - Leverandørkrav private daginstitutioner 2012. Leverandørkrav for private daginstitutioner i Syddjurs Kommune 2012 Leverandørkrav for private daginstitutioner i Syddjurs Kommune 2012 Godkendt af byrådet den 29. marts 2012 (pt. forventet dato) Internt Sagsnr. 12/7052 Ikrafttrædelse med virkning fra datoen for godkendelsen

Læs mere

Hensigten med årets tredje økonomirapport er at angive i hvilken retning årsresultatet for 2007 peger.

Hensigten med årets tredje økonomirapport er at angive i hvilken retning årsresultatet for 2007 peger. Notat Til Bestyrelsen Kopi til 24. januar 2008 1/17 Sagsnummer 107178-236356 THECA Sagsbehandler JWI Direkte 36 13 15 60 Fax 36 13 18 96 JWI@movia.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Økonomirapport

Læs mere

Udvalgets ansvarsområde

Udvalgets ansvarsområde 2011 Generelt Udvalgets ansvarsområde Serviceydelser (Administration) Området dækker forskelligartede delområder, der på udgiftssiden omfatter serviceudgifter til administration, mens indtægtssiden vedrører

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. R-101 Effektivisering på alle fagområder Politikområde Tværgående I forbindelse med Byrådets vedtagelse af budgetprocessen foreslog administrationen, at der som noget nyt udarbejdes et forslag om en

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem den selvejende institution

Driftsoverenskomst mellem den selvejende institution Aftale Driftsoverenskomst mellem den selvejende institution og Ringkøbing-Skjern Kommune Forslag fremsendt til BFU den 25. august Side 2 Driftsoverenskomst mellem bestyrelsen for den selvejende institution

Læs mere

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012 Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal der hvert kvartal - henholdsvis ultimo marts, ultimo

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Notat Bilagsnotat vedrørende 2. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister

Notat Bilagsnotat vedrørende 2. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister SOCIAL- OG SUNDHED Dato: 11. august 2015 E-mail: tgl@balk.dk Kontakt: Tina Gleerup Notat Bilagsnotat vedrørende 2. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister Nærværende bilagsnotat

Læs mere

Budget 2009 til 1. behandling

Budget 2009 til 1. behandling Befolkningstal Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose for 2008 til 2020 på baggrund af lokalt boligprogram og befolkningssammensætning pr. 1. januar 2008. Det planlagte boligprogram betyder, at der

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Generelle bemærkninger til budget 2014-2017 Oplæg til budgettets 2. behandling: Økonomiudvalget har udarbejdet og godkendt et forslag til budgettet for 2014

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Budget 2015-2018. Renter 17.3 16.7 15.9 15.2 Pris- og lønstigninger vedrørende drift og anlæg 37.5 75.3 113.5

Budget 2015-2018. Renter 17.3 16.7 15.9 15.2 Pris- og lønstigninger vedrørende drift og anlæg 37.5 75.3 113.5 Budget 2015-2018 (Finansielle poster i årets priser, drift og anlæg i 2015 pris- og lønniveau) Mio. kr. 2015 2016 2017 2018 Finansiering Skatter 1,508.6 1,521.8 1,549.4 1,569.0 Tilskud og udligning 586.0

Læs mere

Budgetudvikling, tildeling og økonomistyring Politikområde 5 - Dagtilbud og læring

Budgetudvikling, tildeling og økonomistyring Politikområde 5 - Dagtilbud og læring Budgetudvikling, tildeling og økonomistyring Politikområde 5 - Dagtilbud og læring Indledning Overskriften Politikområde 5 er Holbæk Kommunes betegnelse for den del af den kommunale virksomhed, som omfatter

Læs mere

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både

Læs mere