DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER"

Transkript

1 Rekommandationer Ved kurativt intenderet resektion anbefales det, at der som minimum foretages resektion med deling af tumorbærende kar svarende til D2-lymfeknuderesektion Ved compromised resection kan der, ved svær komorbiditet, foretages mindre resektion end svarende til D2- lymfeknuderesektion Komplet mesokolisk resektion (CME) med D3- lymfeknuderesektion kan foretages, selvom evidensen for forbedret overlevelse ikke er tilstrækkelig til at anbefale dette generelt Dissektion ved ikke-adhærent coloncancer skal foretages i det mesokoliske plan Ved adhærent coloncancer foretages en-bloc resektion for at tilstræbe R0-resektion, hvilket er den vigtigste forudsætning for langtidsoverlevelse Deling af tarmen og mesocolon bør ske i sufficient afstand fra tumor, hvilket vil sige min. 10 cm i oral og anal retning. Ved deling svarende til toppen af rectum skal afstanden fra tumor til anale resektionsmargin dog kun være min. fem cm D D D C B C Radikal kirurgisk behandling med resektion af alt tumorvæv er essentiel for patienternes chance for langtidsoverlevelse. Hvis der peroperativt efterlades makroskopisk synlig tumorvæv (R2-resektion) er prognosen dyster og yderligere onkologisk behandling betragtes som palliativ (1) ev2a). Det ultimative mål for onkologisk korrekt kirurgi er derfor at sikre komplet fjernelse af cancervæv og dermed mindske risikoen for recidiv, men samtidig at sikre lav perioperativ mortalitet og morbiditet. Der er tre dimensioner, der kan være afgørende for, om en resektion er radikal: Laterale resektionsmargin: afstanden fra resektionsplanet til tumor og dissektionen i forhold til mesokoliske plan Horisontale resektionsmargin: afstanden fra tumor til tarmresektionsranden Vertikale resektionsmargin: niveauet for deling af tumorbærende kar, hvilket primært relaterer til lymfeknuderesektionen Laterale resektionsmargin Adhærente tumores må ikke løsnes, men naboområdet skal ekscideres uden blottelse af tumor (en bloc resektion), da der ved udløsning af adhærente tumorers er 50 pct. risiko for R1-resektion og markant ringere femårs overlevelse (2)(ev2b). På specialiserede centre kan R0-resektion opnås hos op til 97 pct. af stadium I-III patienterne (3)(ev2c). En retrospektiv opgørelse fra Leeds viste, at patienter, hvor patologen vurderede, at resektionen var foretaget i det mesokoliske plan havde 15 pct. bedre fem-års overlevelse end patienter, hvor resektionen var foretaget i muscularis propria-planet (muscularis propria læderet tumornært). Ved multivariabel analyse var der dog kun signifikant forskel for stadium III cancere (4)(ev2b). Side 1 af 10 1

2 Horisontale resektionsmargin Afstanden fra tumor til tarmresektionsranden skal være sufficient i forhold til tumors udstrækning, spredning i tarmvæggen og risikoen for horisontal lymfeknudespredning, men den er ofte også relateret til karforsyningen i forhold til anastomoser og stomier. I DCCG s retningslinjer fra 2009 var anbefalingen segmentær resektion, som har været gældende i mere end 100 år. Dette svarer stort set til de amerikanske guidelines for colonog rektumcancerkirurgi fra National Cancer Institute fra 2000 (5), hvor anbefalingerne var segmentær resektion med central ligatur af de primært forsynende kar med mindst fem cm normal tarm oralt og analt for tumor. I rectum accepterede man 1-2 cm normal tarm analt for tumor. Afstanden fra tumor til tarmresektionsranden er dog også relateret til risikoen for horisontal lymfeknudemetastasering (D1). Deling af tarmen og mesocolon mindst 10 cm fra tumor (5 cm ved deling af rectum) i stedet for fem cm fra tumor, vil muligvis øge sandsynligheden for radikal resektion med fem pct.; jf. afsnittet om colons anatomi. Man skal dog tage hensyn til, at lymfedrænagen inkluderer de drænerende lymfekar langs de tumorbærende arterier på begge sider af tumor. Længden af tarmresektionen skal derfor relateres til tumors lokalisation i forhold til arterierne både på baggrund af lymfedrænagen og behovet for sufficient perfusion efter resektionen. Det er dog uklart i hvilket omfang, længden af den horisontale resektion har betydning for overlevelsen, idet der i Japan foretages kortere resektioner end i Europa, og overlevelsen synes at være ens ved sammenlignelige resektioner med hensyn til laterale og vertikale resektionsmargin (6)(ev2b). Lymfeknudedissektion central kontra ikke-central deling af kar Flere nyere studier har sat fokus på begrebet komplet mesokolisk excision (CME) og excision af lymfeknuder udenfor mesocolon. De anatomiske principper ved TME metoden ved rectumcancer kan overføres til colonkirurgien med dissektion i det mesokoliske plan. CME er defineret ved Hohenberger (3) som separation af mesocolon fra Toldt s fascie (mesokoliske plan) og central deling af karrene (CVL central vascular ligation) ved deres afgang (D3 dissektion). Ved CME foretages der ikke nødvendigvis deling af tarmen længere end 10 cm fra tumor i oral og anal retning, da der ikke ud fra onkologiske betragtninger er evidens for dette. Hensynet til blodforsyningen kan dog indicere en større horisontal resektionsmargin på samme måde som ved konventionelle colonresektioner. Der angives til tider, at der er foretaget CME uden CVL på baggrund af patologisvaret. Patologens angivelse af resektionsplanet som mesokolisk medfører ikke, at der er foretaget CME (som kræver CVL), men blot at der er foretaget dissektion i det mesokoliske plan. Hohenberger et al havde i et prospektivt studie med mere end patienter 89 pct. cancerrelateret fem års overlevelse for radikalt opererede patienter stadium I-III samlet og 70 pct for stadium III alene (3)(ev2c). Tilsvarende resultater opnåede Bokey et al (7)(ev3c) ved lignende operationsteknik. En sammenligning af japanske D3-mesokoliske og europæiske CME-resektater viste, at europæiske resektater havde længere horisontal resektionsmargin og indeholdt derfor mere mesocolon og flere lymfeknuder, men ikke flere lymfeknudemetastaser. Begge metoder har gode resultater (6)(ev3b). Et mindre dansk studie viste, at man risikerer at efterlade lymfeknudemetastaser ved konventionel segmentær resektion fremfor ved CMEresektion af højresidige cancere (8) (ev2b). Hvis D3- eller som minimum D2-dissektion undlades, er der risiko for at tumorstadiet fejlagtigt vurderes som mindre end stadium III. Dette skyldes risikoen for skip nodes, hvor der ikke er metastaser perifert i D1, men kun i D2 eller D3 områderne; jf. afsnittet om colons anatomi. Der er en enkelt undersøgelse, der Side 2 af 10 2

3 sammenligner overlevelsen mellem D2- og D3-resektion i forbindelse med mapping af lymfeknuder. Den kunne ikke påvise en signifikant forskel (9) (ev2b). I tidligere DCCGretningslinjer skulle der fjernes 12 lymfeknuder i præparatet for at kunne opnå tilstrækkelig stadieinddeling (UICC TNM Supplement 2001 IV). I en nylig opgørelse fra DCCGs database fandt man for radikalt opereret coloncancer (stadium I-III) en signifikant forskel på femårsoverlevelsen på henholdsvis 56,8 pct. for patienter med færre end 12 lymfeknuder i præparatet mod 66,6 pct. for patienter med 12 eller flere (11). Lymfeknuderatioen (antal lymfeknuder med metastaser reseceret / samlet antal lymfeknuder reseceret) syntes at være en bedre prognostisk markør end N-stadiet for stadie III coloncancer (11) (ev2c). Andre studier bekræfter, at det samlede antal af lymfeknuder er en prognostisk markør, specielt ved stadium II, men også for stadium III (12) (ev1b), (13) (ev2c), (14) (ev2b). Hohenberger et al fandt, at overlevelsen efter CMEkirurgi var signifikant lavere ved færre end 28 i forhold til 28 eller flere lymfeknuder (3) (ev2c). Man skal dog erindre, at antallet af lymfeknuder udover den kirurgiske teknik også er betinget af den patologiske undersøgelse og tumorrelaterede forhold (immunologisk respons) (15) (ev4), (16) (ev4). CME er implementeret på nogle danske afdelinger. Mortaliteten og morbiditet var uændret før og under implementeringen, men 30-dages mortalitet var 6-8 % i begge grupper (17) (ev2b), hvilket var højere end DCCG s landsgennemsnit i samme periode. Der er endvidere beskrevet aberrant lymfedrænage i en række artikler omhandlende in vivo sentinel node teknik (18). Her påvistes spredning til lymfeknuder uden for den planlagte resektion, men i de fleste tilfælde drejede det sig om vertikal spredning til D2-3, idet der som standard ikke blev foretaget CME. Aberrant drænage til gastroepiploiske og infrapyloriske lymfeknuder ved tumorer i anale del af ascendens, højre fleksur og transversum er beskrevet hos ca. 12 pct af patienterne med lymfeknudemetastaser i mesocolon (19) (ev4). Disse lymfeknuder sidder langs arteria gastroepiploica, men der er ingen klarhed over, i hvor lang afstand fra tumor disse lymfeknudemetastaser kan forekomme. Der er beskrevet lymfeknudemetastaser langs pancreas nedre rand ved tumorer i venstre del af transversum og ved venstre fleksur (3). Det er uvist om mere ekstensiv resektion medfører øget risiko for perioperative morbiditet og mortalitet, samt om det forbedrer langtidsoverlevelsen. Definition af resektioner ved cancer coli i DCCG databasen I DCCG defineres resektioner for cancer coli som anført nedenfor. SKS-koderne for de enkelte resektioner er anført med koderne for laparoskopiske resektioner i parentes. SKSkoderne er udelukkende baseret på tarmresektionen, og central eller perifer deling af kar / operativt sigte har ingen indflydelse på koden og betegnelsen for den enkelte resektion. Tarmresektionen er markeret med sort på tegningerne nedenfor. Karresektionsrandene (vertikale resektionsmargin) er markeret med grønt sv.t. den nedenfor beskrevne minimumsstandard for kurativt intenderede resektioner ved tumor i de relevante segmenter, men SKS koderne benyttes også ved compromised resection eller palliativ resektion (se nedenfor). Der er ingen forskel på åbne og laparoskopiske resektioner med hensyn til tarm- og kardeling. KJFB20 (KJFB21) Ileocaekal resektion Resektion af caecum og orale del af ascendens kaudalt for det avaskulære vindue over duodenum dvs. med deling af colon ved arkaden mellem arteria ileocolica (eller evt. arteria Side 3 af 10 3

4 colica dextra) og den højre gren af arteria colica media. Foretages normalt ikke ved kurativt intenderede cancerresektioner. KJFB30 (KJFB31) Højresidig hemikolektomi Resektion af højre colon til et passende sted på transversum med deling ved arkaden mellem de to grene af arteria colica media. Foretages ved tumorer i caecum og orale del af højre colon. KJFB30A (KJFB31A) Udvidet højresidig hemikolektomi Resektion af højre colon til et passende sted på transversum med deling ved arkaden mellem venstre gren af arteria colica media og arteria colica sinistra. Foretages ved tumorer i orale ascendens, højre fleksur og orale transversum. KJFB33 (KJFB34) Anden samtidig resektion af tyndtarm og tyktarm Dækker over flere mulige resektioner fx resektion af højre colon med transversum og venstre fleksur til et passende sted på descendens med deling ved arkaden mellem arteria colica sinistra og arteria sigmoidei eller resektion af højre colon med transversum og descendens med deling ved arkaden mellem arteria sigmoidei grene eller arteria rectalis. Side 4 af 10 4

5 DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Forfattere: CAB, LBU Gælder fra: 12. november 2014 Gælder til: KJFB40 (KJFB41) Resektion af colon transversum Alle resektioner af colon transversum uden resektion af fleksurerne. Fx palliativ resektion af transversum-tumorer. 5 Side 5 af 10

6 KJFB43 (KJFB44) Venstresidig hemikolektomi Resektion af venstre colon med deling ved marginalarkaden mellem arteria colica media og arteria colica sinistra og svarende til overgangen mellem sigmoideum og rectum. Foretages ved tumorer i venstre fleksur, descendens eller orale sigmoideum. KJFB46 (KJFB47) Resektion af colon sigmoideum Resektion af colon sigmoideum med eller uden resektion af øvre del af rectum. Foretages ved tumorer i midten eller den anale del af sigmoideum. KJFB60 (KJFB61) Resektion af colon sigmoideum med kolostomi Resektion af colon sigmoideum med eller uden resektion af øvre del af rectum med anlæggelse af kolostomi. Foretages ved tumorer i midten eller den anale del af sigmoideum. KJFB50 (KJFB51) Anden colonresektion Andre segmentære colon resektioner end de ovenfor nævnte. KJFB63 (KJFB64) Anden tyktarmsresektion med kolostomi og anal lukning Andre segmentære colon resektioner med kolostomi end de ovenfor nævnte. Side 6 af 10 6

7 DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Forfattere: CAB, LBU Gælder fra: 12. november 2014 Gælder til: 7 Side 7 af 10

8 KJFH00 (KJFH01) Kolektomi og ileorektostomi Total kolektomi med eller uden resektion af øvre del af rectum og med anastomose mellem ileum og rectum. KJFH10 (KJFH11) Kolektomi og ileostomi Total kolektomi med eller uden resektion af øvre del af rectum og med ileostomi. KJFH20 (KJFH21) Proktokolektomi og ileostomi Total kolektomi med total resektion af rectum og med ileostomi (mere anal tarmresektionsrand end på tegningen for KJFB46/47). Operativt sigte DCCG-definitioner Operativt sigte ved operation inkl. stentanlæggelse etc. defineres i DCCG ud fra et lokalt perspektiv og klassificeres som følgende: Kurativt sigte er med intentionen om makro- og mikroskopisk lokal radikal operation, og der skal foretages resektion i overensstemmelse med nedenstående minimumskrav (resektion af mesocolon svarende til D1 og D2) Palliativt sigte, hvis intentionen ikke er kurativ Compromised resection er intenderet onkologisk ikke-optimal resektion, det vil sige en resektion, der, fx p.g.a. svær komorbiditet, ikke lever op til nedenstående minimumskrav (resektion af mesocolon svarende til D1 og D2). Resektionen betragtes som radikal, idet alt tumorvæv vurderes reseceret, men der er efterladt væv, fx makroskopisk normale lymfeknuder med risiko for metastasering, som man ville medtage i resektatet i henhold til definitionen af kurativt sigte. Kurativt sigte Ved kurativ intenderet resektion stiler man mod resektion af alt synligt tumorvæv (primærtumor) og lymfeknuder, der er metastasesuspekte eller hvor risikoen for metastaser er størst ud fra tumors lokalisation. Af nedenstående tabel fremgår steder for deling af tumorbærende kar ved en standardresektion i henhold til DCCG. Ved synkrone tumorer foretages resektion på baggrund af hver tumors lokalisation. Palliativt sigte Ved palliativ operation søges en god løsning med det formål at få patienten så sikkert og skånsomt over i en tilstand, hvor evt. livsforlængende palliativ kemoterapi kan komme på tale, blot at lindre symptomer som fx smerter eller transfusionskrævende blødninger, eller aflastning af obstruktion i fx akutte situationer med ileus eller tumorperforation. Behandling med stent, aflastende stomi, bypassoperation af tumorsegment kan være alternativer til palliativ resektion, og behandlingen må individualiseres. Side 8 af 10 8

9 Forfattere: Gælder fra: 12. november 2014 Gælder til: Tumor i Caecum, appendix eller oralt i colon ascendens Analt i colon ascendens, højre fleksur eller højre del af colon transversum Midten af colon transversum eller venstre del af transversum (oralt for arteria Tumorbærende arterie Arteria ileocolica (Arteria colica dexter) * Arteria colica medias højre gren Arteria ileocolica (Arteria colica dexter) * Arteria colica media (Arteria ileocolica) (Arteria colica dexter) * Standard resektion (kurativt sigte) (D2 resektion) Deles svarende til den mediale afgrænsning af det avaskulære vindue over duodenum Deles klos på afgangen colica media Deles svarende til den mediale afgrænsning af det avaskulære vindue over duodenum Deles centralt for delingsstedet af arteria colica media grene Ved deling svarende til det avaskulære vindue over duodenum CME med central karligatur (D3 resektion) Deles lige efter afgangen under hensyntagen til nerverne langs sidstnævnte Deles klods på afgangen colica media Deles lige efter afgangen under hensyntagen til nerverne langs sidstnævnte Deles lige efter afgangen under hensyntagen til nerverne langs sidstnævnte Ved deling svarende til det avaskulære vindue over duodenum Side 9 af 10 9

10 Forfattere: Gælder fra: 12. november 2014 Gælder til: colica sinistra vurderet på mobiliseret colon) Arteria colica media Arteria colica sinistra Deles centralt for delingsstedet af arteria colica media grene Deles ved afgangen inferior Deles lige efter afgangen under hensyntagen til nerverne langs sidstnævnte Deles ved afgangen inferior, men lymfeknuder langs arteria inferior excideres med præparatet Venstre del af transversum (analt for arteria colica sinistra vurderet på mobiliseret colon) eller venstre fleksur Arteria colica sinistra Arteria inferior Descendens Arteria inferior Sigmoideum Arteria rectalis Arteria inferior Deles centralt lige - efter afgangen fra arteria inferior - Deles lige efter afgangen fra aorta Deles centralt for arteria colica sinistra Deles lige efter afgangen fra aorta Deles lige perifert for - arteria colica sinistra afgang - Deles lige efter afgangen fra aorta *) Arteria colica dexter afgår hyppigst ileocolica og kun sjældent som selvstændig arterie se afsnittet om colons anatomi ) Hvis arteria ileocolica og arteria colica dexter deles af ikke-onkologiske hensyn (ikke tumorbærende) kan delingen være mere perifer end svarende til D2 Side 10 af 10 10

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Colons anatomi Forfattere: CAB, LBU Gælder fra: -- Gælder til:

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Colons anatomi Forfattere: CAB, LBU Gælder fra: -- Gælder til: Forståelse for colons anatomi er essentiel for at kunne foretage cancerkirurgi. For at opnå en ensartet registrering af operationsdata i DCCG er en så præcis definition som muligt af de anatomiske strukturer

Læs mere

Dansk Kolorektalcancer Databases kvalitetsindikatorer fra 2013, algoritmer

Dansk Kolorektalcancer Databases kvalitetsindikatorer fra 2013, algoritmer Dansk Kolorektalcancer Databases kvalitetsindikatorer fra 2013, algoritmer 1. Afholdt MDT konference ved nydiagnosticeret rektumcancer 2. Ekstramural venøs invasion 3. Lækage af rektumanastomose ved elektiv

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Ved akut colonileus bør der, hvis muligt, foretages T-skanning med i.v. kontrast Behandling af colon ileus bør om muligt foregå i dagtiden og med deltagelse af kolorektalkirurg Der er

Læs mere

Overlæge Jesper Vilandt Område ansvarlig kolorektal kirurg. Kirurgisk Afdeling. Nordsjællands Hospital Hillerød Region Hovedstaden

Overlæge Jesper Vilandt Område ansvarlig kolorektal kirurg. Kirurgisk Afdeling. Nordsjællands Hospital Hillerød Region Hovedstaden Overlæge Jesper Vilandt Område ansvarlig kolorektal kirurg Kirurgisk Afdeling Nordsjællands Hospital Hillerød Region Hovedstaden 31-10-2017 Jesper Vilandt, Kirurgisk Afdeling, Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Laparoskopisk kirurgi. Implementering. Metoder

Laparoskopisk kirurgi. Implementering. Metoder 64 Laparoskopisk kirurgi Siden den første laparoskopiske colonresektion blev udført i 1991 er antallet af udførte procedurer steget rapidt. Midt i 1990 erne var der en vis tilbageholdenhed med proceduren

Læs mere

S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per

S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per Side 1 af 16 S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per 01.11.2015 02. Tidsperiode Diagnosedato 02. Tidsperiode År 02. Tidsperiode Kvartal 02. Tidsperiode Måned 03. Basisinformation CPR status

Læs mere

DCCG Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm PERIOPERATIVT SKEMA

DCCG Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm PERIOPERATIVT SKEMA DCCG Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm PERIOPERATIVT SKEMA (vejledning i udfyldelse side 9) DCCG SKEMA II indtastningsbilag 1 PERIOPERATIVT SKEMA CPR Efternavn Fornavn Hvis patienten

Læs mere

DCCG kirurgiskema basis skema

DCCG kirurgiskema basis skema DCCG kirurgiskema basis skema 01. Cancertype Kolon Rektum Skal ikke registreres i DCCG (angiv årsag) 02. Årsag til ingen registrering Ikke klinisk primær tarmkræft Metakron tarmkræft Behandlet i privat

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 18. Tarm og appendix vermiformis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 18. Tarm og appendix vermiformis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8 Lektion 18 Tarm og appendix vermiformis 1. Navngiv de forskellige dele af tarmen på dansk og latin. Tyndtarmen, intestinum tenue. Tolvfingertarmen,

Læs mere

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling Rekommandationer Patienter, radikalt opereret for rectumcancer Stadium III: o Høje tumorer 10-15 cm fra anus: Kan behandles ligesom colon cancer med 6 måneders kombinationsbehandling med 5-FU præparat

Læs mere

Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk

Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk afdelingskode (indberettet) x x x x x x x x x x x x x x x x 01.

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Cytoreduktiv kirurgi (CRS) kombineret med hyperterm intraperitoneal kemoterapi (HIPEC) er en behandling af peritoneal karcinose med kurativ intention CRS+HIPEC bør udføres, såfremt komplet

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012. 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012. 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering

Læs mere

Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group

Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group DMCG.dk Repræsentantskabsmøde 4. marts 2015 DMCG.dk Benchmarking Consortium Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital

Læs mere

DCCG kirurgiskema basis skema

DCCG kirurgiskema basis skema 01. Cancertype DCCG kirurgiskema basis skema Kolon Rektum Skal ikke registreres i DCCG (angiv årsag) 02. Årsag til ingen registrering Ikke klinisk primær tarmkræft Metakron tarmkræft Behandlet i privat

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Alle kolorektalcancer resektater bør fotograferes Alle makroskopiske fund skal beskrives standardiseret Kvaliteten af resektionsplanerne skal vurderes i alle rectum- og colon cancerresektater

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk

Læs mere

Introduktion. 1. Organisation

Introduktion. 1. Organisation Variabelbeskrivelse, Kirurgidatasæt 2014 Side 1 Introduktion Datasættet er opbygget af variable fra det kirurgiske registreringsskema indført i 2014, fra patologernes registreringsskema og fra et datasæt

Læs mere

Abdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch

Abdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch Abdomen 2 Michel Bach Hellfritzsch 2 3 4 1 5 Intestinum crassum Caecum med appendix vermiformis Colon Rectum med canalis analis Taeniae coli Haustrae coli (Appendices epiploicae) Plicae semilunares coli

Læs mere

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Ved pt1 tumorer bør frekvensen af lav differentieringsgrad ikke overstige 20 procent pt1 tumorer skal stages a.m. Haggitt eller a.m. Kikuchi Patienter med pt1 tumorer med høj risiko eller

Læs mere

CT og oversigt over abdomen. Lektion 2. CT af abdomen

CT og oversigt over abdomen. Lektion 2. CT af abdomen CT og oversigt over abdomen. Lektion 2 CT af abdomen Systematisk gennemgang CT af abdomen ved akutte abdominale smerter CT scanningen består af 2-300 axiale billeder 2 Systematisk gennemgang CT af abdomen

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Makroskopisk undersøgelse af kolorektale cancerresektater

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Makroskopisk undersøgelse af kolorektale cancerresektater Anbefaling: Alle tarmresektater bør fotograferes D Makroskopiske fund bør beskrives standardiseret D Resektionsplanet bør vurderes i koloncancer resektater D Resektionsplanet bør vurderes i rektumcancer

Læs mere

SNOMED-kodning af kolorektalcancer prøver

SNOMED-kodning af kolorektalcancer prøver Side 1 af 13 SNOMED-kodning af kolorektalcancer prøver Kodning af biopsier fra colon- og rectumslimhinden med adenokarcinom T-kode Der bør kodes specifikt for slimhinden i det afsnit af colon, hvor tumoren

Læs mere

DCCG.DK NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER. Tumorklassifikation (TNM)

DCCG.DK NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER. Tumorklassifikation (TNM) Rekommandationer Tumorer bør klassificeres i henhold til UICC s TNM-klassifikation, 8. udgave. Klinisk TNM-stadium bør bestemmes på diagnosetidspunktet for alle patienter med kolon- eller rektumcancer.

Læs mere

DCCG.DK NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER. Tumorklassifikation (TNM)

DCCG.DK NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER. Tumorklassifikation (TNM) Rekommandationer Tumorer bør klassificeres i henhold til UICC s TNM-klassifikation, 8. udgave. Klinisk TNM-klassifikation bør bestemmes på diagnosetidspunktet for alle patienter med kolon- eller rektumcancer.

Læs mere

Testeksempel CT thorax

Testeksempel CT thorax CT og oversigt over abdomen. Lektion 2 CT af abdomen ved akutte abdominale smerter CT af abdomen CT scanningen består af 2-300 axiale billeder 2 CT af abdomen ved akutte abdominale smerter Testeksempel

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Forudsætningen for at kunne levere patoanatomisk diagnostik af kolorektalcancer tarmresektater og lokalresektater af en høj kvalitet, er en grundig og standardiseret makroskopisk undersøgelse af præparaterne.

Læs mere

Database for Biologisk Behandling af Inflammatoriske Tarmsygdomme (BIOIBD) Indtastningsvejledning

Database for Biologisk Behandling af Inflammatoriske Tarmsygdomme (BIOIBD) Indtastningsvejledning Database for Biologisk Behandling af Inflammatoriske Tarmsygdomme (BIOIBD) Indtastningsvejledning http://www.kcks-vest.dk/kliniske-kvalitetsdatabaser/databasen-for-biologisk-behandling-af-inflammatorisketarmsygdomme/

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG)

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Side 2 af 182 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser inkl. overlevelsesanalyser

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Vejledning til DCCG s KMS-skema 2017

Vejledning til DCCG s KMS-skema 2017 Side 1 af 9 Vejledning til DCCG s KMS-skema 2017 Basisskema Punkt 1. - 2. Cancertype Patienter med tyk- og endetarmskræft skal registreres i databasen. Endetarmskræft defineres som en cancer med anale

Læs mere

Årsrapport 2011. Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarmen. Dansk Kolorektalcancer Database

Årsrapport 2011. Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarmen. Dansk Kolorektalcancer Database Årsrapport 2011 Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarmen Dansk Kolorektalcancer Database Side 2 Baggrund Årsrapport 2011 fra Dansk Kolorektalcancer Database vedrørende kræft i tyktarm og endetarm,

Læs mere

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi.

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi. Lever Cases til MDT Torsten Pless & Henning Overgaard Nielsen Kirurgisk afd. A Odense Universitetshospital MDT Agreement on resectability Wadeed M et al HPB 2012;14:291-297 66-årig mand Case 1 14 år tidligere

Læs mere

SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER.

SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Opgave Svar 1 E 2 D 3 C 4 B 5 C 6 H 7 H

Læs mere

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6 Lektion 20 Vena porta, pancreas og milt 1. Hvilke organer afgiver blod til v. portae? Mavetarmkanalen, pancreas, vesicae biliaris (galdeblæren) og milten.

Læs mere

Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi

Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Baggrund I takt med en øget specialisering inden for kirurgien og et øget krav om kvalitet i behandlingen, er der

Læs mere

Status over behandlede projekter i VU

Status over behandlede projekter i VU Behandlede projekter i VU per 19. februar 2009 1 Status over behandlede projekter i VU Prospektiv randomiseret undersøgelse af APR for rektumcancer: DAPRES Henrik Christensen, Aarhus 15.03.2007 Herning

Læs mere

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Senest opdateret 11. maj 2015 Fagområdet Kolorektal kirurgi under Dansk Kirurgisk Selskab fastlægger retningslinier for certificering og anbefaler kandidater

Læs mere

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI MAVESÆK Gaster ventriklen / ventriculus ligger ud for nederste brysthvirvler MAVESÆK ligger opad til venstre under diafragma MAVESÆK ligger i spatium

Læs mere

DMCG.dk Benchmarking Consortium Kapitel 3: Tyktarm- og endetarmkræft 2001-2012

DMCG.dk Benchmarking Consortium Kapitel 3: Tyktarm- og endetarmkræft 2001-2012 1 DMCG.dk Benchmarking Consortium: Tyktarm- og endetarmkræft DMCG.dk Benchmarking Consortium Kapitel 3: Tyktarm- og endetarmkræft 2001-2012 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Danish Colorectal

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik Frequently asked questions (FAQ) for udfyldelse af Dansk Melanom Gruppes (DMG) skemaer (papirversion og/eller elektronisk på www.sundata.dk) for behandling af kutane melanomer. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Registreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase. Diagnose. Peniscancerdatabasen. Patientoverblik. CPR-nr.

Registreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase. Diagnose. Peniscancerdatabasen. Patientoverblik. CPR-nr. Peniscancerdatabasen Registreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase Patientoverblik CPR-nr. Navn: Diagnose Dato for biopsitagning: dd-mm-åååå Er patienten set på højt specialiseret

Læs mere

Den kirurgiske behandling af peniscancer. 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa

Den kirurgiske behandling af peniscancer. 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa Den kirurgiske behandling af peniscancer 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa Disposition Penisbiopsi hvor og hvordan Peniskirurgi Tumortilpasset Lymfeknudekirurgi morbiditet Organbevarende

Læs mere

CT og oversigt over abdomen

CT og oversigt over abdomen CT og oversigt over abdomen Akut abdomen Akutte abdominale smerter 1 Billeddiagnostiske muligheder Oversigt over abdomen Akut i. v. urografi Ultralydsundersøgelse af abdomen CT af abdomen 2 Billeddiagnostiske

Læs mere

CT og oversigt over abdomen

CT og oversigt over abdomen CT og oversigt over abdomen Billeddiagnostiske muligheder Oversigt over abdomen Akut abdomen Akutte abdominale smerter Akut i. v. urografi Ultralydsundersøgelse af abdomen CT af abdomen 1 2 Billeddiagnostiske

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6 Lektion 24 Kar og nerver på bageste bugvæg 1. Hvilke strukturer får relation til aortas forflade? Vena cava inferior ligger opadtil anteriort (længer

Læs mere

ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR

ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Dansk PancreasCancer Gruppe ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2014 1. Nationale Kliniske Retningslinjer 2. DPCD Årsrapport 2013-2014 3. Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK)

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

SNOMED-kodning af kolorektalcancer prøver

SNOMED-kodning af kolorektalcancer prøver Dansk Patlgiselskabs Infrmatikudvalg Side 1 SNOMED-kdning af klrektalcancer prøver 1. Kdning af bipsier fra cln- g rectumslimhinden T-kde Der bør kdes specifikt fr slimhinden i det afsnit af cln, hvr tumren

Læs mere

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer. NOTAT Forløbstid i pakkeforløb Baggrund I oktober 2007 indgik Danske Regioner og Regeringen en aftale om udarbejdelse af pakkeforløb for alle kræftformer. I aftalen står blandt andet, at: Forløbene skal

Læs mere

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,

Læs mere

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret

Læs mere

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm

Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Årsr apport 2007-2008 Revideret udgave Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Dansk Kolorektal Cancer Database Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Årsrapport 2007-2008

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm

Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Årsrapport 2009 Dansk Kolorektal Cancer Database Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Årsrapport 2009 DCCG, 2011 Grafisk produktion:

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

Robot assisteret radikal cystectomy (RARC) Herlev University Hospital Copenhagen, Denmark Gitte Lam,MD

Robot assisteret radikal cystectomy (RARC) Herlev University Hospital Copenhagen, Denmark Gitte Lam,MD Robot assisteret radikal cystectomy (RARC) Herlev University Hospital Copenhagen, Denmark Gitte Lam,MD. Kirurgisk evolution Åben kirurgi 1850 Kikkertoperation 1980 Robotassisteret kirurgi 2000 Evolution

Læs mere

Abdomen ABDOMEN. Abdomens indhold. Abdomens udstrækning. Cavitas abdominalis. Cavitas abdominalis. bugvægge bughule. Fra

Abdomen ABDOMEN. Abdomens indhold. Abdomens udstrækning. Cavitas abdominalis. Cavitas abdominalis. bugvægge bughule. Fra ABDOMEN Abdomen ge bughule ANATOMI Abdomens indhold Bugorganer Bughinde Kar Nerver Abdomens udstrækning Fra ribbenskurvatur Til hoftebenskam lyskebånd symfyse Cavitas abdominalis Bughulen inddeles i Cavitas

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II 1 Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 D Tarmkræft Overlæge Steffen Bülow, Hvidovre Hospital Hovedanbefalinger Den fremtidige behandling af kolorektal cancer (KRC) bør samles i 10-15 kolorektale enheder med

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm

Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Årsr apport 2004 Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Dansk Kolorektal Cancer Database Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Årsrapport 2004 Dansk Kolorektal Cancer Database

Læs mere

(DPCD) Status og fremtid

(DPCD) Status og fremtid Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD) Status og fremtid Claus Fristrup Dansk Pancreas Cancer Database ØGC Årsmøde 2011 DPCD Hører organisatorisk under DPCG Styres af en styregruppe = styregruppen for DPCG

Læs mere

Database for Biologisk Behandling af Inflammatoriske Tarmsygdomme (BIOIBD) Indtastningsvejledning

Database for Biologisk Behandling af Inflammatoriske Tarmsygdomme (BIOIBD) Indtastningsvejledning Database for Biologisk Behandling af Inflammatoriske Tarmsygdomme (BIOIBD) Indtastningsvejledning http://www.kcks-vest.dk/kliniske-kvalitetsdatabaser/databasen-for-biologisk-behandling-af-inflammatorisketarmsygdomme/

Læs mere

ABDOMEN. ribbenskurvatur. lyskebånd hoftebenskam. indholder bughinde peritoneum bugorganer kar nerver. Columna vertebralis

ABDOMEN. ribbenskurvatur. lyskebånd hoftebenskam. indholder bughinde peritoneum bugorganer kar nerver. Columna vertebralis ANATOMI Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall ABDOMEN ABDOMEN består af bugvægge bughule fra til ribbenskurvatur symfyse lyskebånd hoftebenskam indholder bughinde peritoneum bugorganer

Læs mere

Vejledning til DCCG s kirurgiskema i KMS

Vejledning til DCCG s kirurgiskema i KMS Vejledning til DCCG s kirurgiskema i KMS Basisskema Punkt 1. - 2. Cancertype Patienter med tyk- og endetarmskræft skal registreres i databasen. Endetarmskræft defineres som en cancer med anale rand lokaliseret

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Lektion 21 Nyre, de øvre urinveje, binyrer 1. På hvilket niveau ligger nyrerne? Ved liggende stilling: Ved stående stilling: T12-L2 (venstre nyre lidt

Læs mere

Den kirurgiske behandling af nyrecancer. Erik Højkjær Larsen DaRenCa

Den kirurgiske behandling af nyrecancer. Erik Højkjær Larsen DaRenCa Den kirurgiske behandling af nyrecancer Erik Højkjær Larsen DaRenCa 63% 56% 42% 33% 80 65 60 50 RCC call for action Br J Cancer 2009; 101, s110-s114 Hvad har svenskerne så gjort anderledes? Mere aktiv

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Patienter opereret radikalt for kolorektal cancer bør som minimum følges op med CT-scanning af lever og lunger efter 12 og 36 måneder Der bør koloskoperes for metakron cancer hvert 5.

Læs mere

Behandling af tarmkræft. i Danmark med fokus på den kirurgiske behandling

Behandling af tarmkræft. i Danmark med fokus på den kirurgiske behandling Behandling af tarmkræft i Danmark med fokus på den kirurgiske behandling August 2004 Indholdsfortegnelse 1 Faktiske forhold i Danmark 10 1.1 Baggrund 10 1.2 Patientforløb 10 1.2.1 Henvisning 11 1.2.2 Endoskopi

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm

Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Årsr apport 2006 Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Dansk Kolorektal Cancer Database Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Årsrapport 2006 Dansk Kolorektal Cancer Database

Læs mere

Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase

Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase Landsdækkende database for patienter med kræft i spiserør, mavemund og mavesæk Årsrapport 2013 (Perioden 1. januar - 31. december 2013) Endelig udgave

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde den 02.10.2006:

Referat af bestyrelsesmøde den 02.10.2006: Referat af bestyrelsesmøde den 02.10.2006: Deltagere: Steffen Bülow, Per Gandrup, Mogens Rørbæk Madsen, Hans B. Rahr, Flemming Burcharth, Benny Vittrup Jensen, Lone Nørgaard Petersen, Anders Jacobsen,

Læs mere

Dansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR

Dansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR Dansk Lunge Cancer Register Årsmøde 2013 Erik Jakobsen, Leder Årets Highlights 1.Markant stigende overlevelse totalt 2.Markant stigende overlevelse efter kirurgi 3.Patobank nu med data 4.Forløbstider

Læs mere

Vejledning til DCCG s kirurgiskema i KMS

Vejledning til DCCG s kirurgiskema i KMS Vejledning til DCCG s kirurgiskema i KMS Basisskema Punkt 1. - 2. Cancertype Patienter med tyk- og endtarmskræft skal registreres i databasen. Endetarmskræft defineres som en cancer med anale rand lokaliseret

Læs mere

Database for Biologisk Behandling af Inflammatoriske Tarmsygdomme (BIOIBD) Indtastningsvejledning

Database for Biologisk Behandling af Inflammatoriske Tarmsygdomme (BIOIBD) Indtastningsvejledning Database for Biologisk Behandling af Inflammatoriske Tarmsygdomme (BIOIBD) Version 1.6 Maj 2017 http://www.rkkp.dk/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/database-for-biologisk-behandling-afinflammatoriske-tarmsygdomme/

Læs mere

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk

Læs mere

Registreringsvejledning - Onkologi

Registreringsvejledning - Onkologi Den Uroonkologiske Fællesdatabase Prostatacancer Registreringsvejledning - Onkologi Inklusionskriterier Alle patienter som har fået indsat primær prostatacancer skal indberettes til Dansk Prostata Cancer

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Kræft og komorbiditet alle skal have del i de gode resultater 6. marts 2013 Kosmopol, København Erik Jakobsen, Leder I hovedpunkter

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm

Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm DCCG_indhold 03/02/04 10:14 Side 1 Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm ÅRSRAPPORT 2001-2002 DANSK KOLOREKTAL CANCER DATABASE DCCG_indhold 03/02/04 10:14 Side 2 Landsdækkende database

Læs mere

Onkologisk behandling af patienter med nedre GI cancer. Helle A. Jensen Onkologisk afd. R Odense Universitetshospital

Onkologisk behandling af patienter med nedre GI cancer. Helle A. Jensen Onkologisk afd. R Odense Universitetshospital Onkologisk behandling af patienter med nedre GI cancer Helle A. Jensen Onkologisk afd. R Odense Universitetshospital Agenda Baggrund incidens og prævalens Baggrund generel onkologi Generelt kolorektal

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG)

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National årsrapport 2015 1. januar 2015 31. december 2015 Side 2 af 201 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser inkl. overlevelsesanalyser

Læs mere

Registreringsvejledning - Urologi

Registreringsvejledning - Urologi Den Uroonkologiske Fællesdatabase Prostatacancer Registreringsvejledning - Urologi Inklusionskriterier Alle patienter som har fået indsat primær prostatacancer skal indberettes til Dansk Prostata Cancer

Læs mere

Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande

Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Henning Grønbæk, professor, Ph.D. Medicinsk Afdeling V Århus Universitetshospital Aarhus NET Center Aarhus Universitetshospital Vision:

Læs mere

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9 Sundhedsanalyser Sagsnr: 14/15288 30. november 2015 OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ) Pakkeforløb for kræftområdet (organspecifik kræfttype) Dokumentet indeholder svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende

Læs mere

Præsentation af DECV

Præsentation af DECV Præsentation af DECV v/overlæge Lone S. Jensen Kirurgisk Gastroenterologisk Afd. L, Århus Sygehus DECV Styregruppe Stående Udvalg Ad-hoc grupper Lokale grupper Forskning o.a. DECV-styregruppe Hvert Center

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER 24 PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER Omhyggelig undersøgelse og rapportering af patoanatomiske

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM klassifikation

Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM klassifikation Den Nationale Danske TNM Komite under DMCG.dk Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM klassifikation Forfattere: Peter Ingeholm Version: 1.0 Publiceret: 6.3.2017 Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM

Læs mere

Dansk Lungemedicinsk Selskab

Dansk Lungemedicinsk Selskab 1 Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Stadieinddeling af lungecancer med fokus på endoskopisk ultralyd. Dato: Juli 2014 Retningslinje nummer: Udarbejdet af: Paul Frost Clementsen, Torben Riis Rasmussen.

Læs mere

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7. Lektion 19. Lever og galdeveje

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7. Lektion 19. Lever og galdeveje Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7 1. Beskriv leverens forskellige dele. Lektion 19 Lever og galdeveje Leveren, Hepar vejer ca. 1,5 kg (ca. 2 % LV). Den er relativt større ved fødslen.

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 G Øvre mave/tarm-kræft Overlæge Claus Hovendal, Odense Universitetshospital og overlæge Lars Bo Svendsen, Rigshospitalet Hovedanbefalinger 1. Alle ØGC patienter behandles

Læs mere

Spinocellulær hudcancer (SCC)

Spinocellulær hudcancer (SCC) Spinocellulær hudcancer (SCC) Formål At beskrive guidelines for behandling af spinocellulær hudcancer (SCC) fraset tumorer lokaliseret perianalt, genitalt eller tumorer involverende slimhinde. Guidelines

Læs mere

KOLOREKTAL CANCER Team C. Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital

KOLOREKTAL CANCER Team C. Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital KOLOREKTAL CANCER Team C Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital Aalborg 2013 1 Arbejdsgruppen har reorganiseret det kolorektale fagområde mhp udredning af kolorektal cancer som akut

Læs mere

Traume - abdomen. Damage Control

Traume - abdomen. Damage Control Traume - abdomen Damage Control En del af den resucitative procedure, hvor der opnås initial kirurgisk kontrol af blødning og kontaminering efterfulgt af en hurtig lukning, der er med til at sikre genetablering

Læs mere