Foreninger og lokalsamfund To casestudier af lokalsamfund på Mors

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foreninger og lokalsamfund To casestudier af lokalsamfund på Mors"

Transkript

1 Foreninger og lokalsamfund To casestudier af lokalsamfund på Mors Af Ole Zielke og Jon Urskov Pedersen

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Problemformulering Indledning Landdistrikterne i et historisk perspektiv De befolkningsmæssige relationer på landet Nødvendigheden af fællesskab Hvorfor vælger vi at fokusere på lokalforeningerne? Problemstilling Afgrænsning Undersøgelsesfelt Hvad skal fællesskabet indeholde? Generel diskussion af fællesskabsbegrebet Hvilket fællesskab kræves ifølge Palle Ove Christiansen? Hvilket fællesskab kræves ifølge Putnam Hvilket fællesskab kræves ifølge Flora og Flora Diskussion af fællesskab Den gode udvikling Operationalisering Hvordan bruger vi vores teori? Grupper og subkulturer Undersøgelseselementer Analyse Metode for interviews Undersøgelsesresultater fra Sejerslev Sejerslev generelt Kulturen i Sejerslev Samlingssteder i Sejerslev Foreningslivet i Sejerslev Grupperinger i Sejerslev Undersøgelsesresultater fra Øster Assels Øster Assels generelt Samlingssteder i Øster Assels Kulturen i Øster Assels Grupperinger i Øster Assels Foreningslivet i Øster Assels

3 10.4. Hvorfor man flytter til Sejerslev og Øster Assels Konklusion Appendiks 1: Udvælgelsen af de to byer Appendiks 2: Overordnede spørgsmål til respondenterne Litteraturliste Forord Følgende projekt er dels udarbejdet som et speciale ved samfundsfagslinjen på Ålborg Universitet, og dels et projekt udarbejdet i samarbejde med Folkeligt Institut For Udkantsforhold. Derfor skal projektets indhold dels dække det samfundsfaglige aspekt, men også agere som forskning for Folkeligt Institut for Udkantsforhold, der ønskede forskning indenfor området de lokale, tilflytterne og foreningslivet på Mors. Vi har i løbet af projektperioden haft et tæt samarbejde med Instituttet, og det skylder vi dem en stor tak for. Uden dem havde vi helt sikkert ikke haft den ligetil og nemme adgang til Mors, som vi har oplevet, og som har gjort vores undersøgelser væsentligt nemmere, end hvis vi selv skulle gå ud og starte på et casestudie i et område, vi ikke havde noget kendskab til. Desuden vil vi takke dem for den dialog, som vi har haft, og som har medført, at vi har fået sat vores undersøgelser i et perspektiv, især i forhold til den afholdte konference på Morsø landbrugsskole d , hvor vi fik lejlighed for at præsentere vores resultater for en række lokale morsingboer og andre tilknyttet enten landdistrikterne eller foreningslivet. Derudover skylder vi etnograf Karin Lund en tak for kritisk gennemlæsning. Det har været rart at få en person, som selv har lavet casestudier på Mors til at vurdere vores resultater. Vi skylder også vores vejleder Erik Christensen en stor tak, fordi han har hjulpet os med at få styr på den metode og teori, som er en vigtig og uundgåelig del af en så omfattende undersøgelse. Til sidst skal lyde en stor tak til alle de personer i de to landsbyer, som har indvilget i at deltage i vores undersøgelse. Overalt hvor vi er kommet, har vi mødt folk, der har været meget hjælpsomme og det er pga. af deres store hjælp, at rapporten er blevet til. 3

4 2. Problemformulering 2.1. Indledning Flere og flere forskere påpeger, at der i nyere forskning mangler fokus på landdistrikterne. Generelt mangler der en kortlægning af de problemer, der er opstået i takt med den udvikling, som har fundet sted. I særdeleshed mangler der forskning og en generel diskussion om livet på landet efter Ifølge antropolog Gunnar Lind Haase Svendsen er den manglende forskningsmæssige fokusering en afspejling af den afvandring fra land til by, som har fundet sted, samt landbrugserhvervets dalende samfundsøkonomiske betydning i forhold til de erhverv, som befinder sig i byerne. Dog er det vigtigt at bemærke, at der i de senere år har været sat mere fokus på forskningen i lokalområderne. Men ofte har den forskning været fokuseret på samspillet mellem de fysiske og økonomiske elementer. Dette betyder, at den store helhed ofte går tabt, idet man mangler at undersøge det sociale og kulturelle aspekt. (Svendsen 2002: 3) At der forskningsmæssigt mangler fokusering på et område, er en af vores begrundelser for, hvorfor vi ønsker at sætte fokus på og være med til at undersøge dette felt. Da vi samtidigt havde et ønske om at lave et sociologisk projekt, hvor hovedvægten skulle være empiri, passede det meget godt sammen. En fokusering på udkantsområderne, og den udvikling, som er forgået gennem de seneste år mht. landbrugets faldende betydning. Det var en udvikling vi kendte fra aviser, tv osv., men vi var ikke klar over, hvilken betydning, det havde haft for det sociale liv i udkantsområderne og havde ikke det store kendskab til, hvordan tingene så ud nu. Vi ønskede derfor først at få et overblik over den udvikling, der var sket i landdistrikterne og dernæst få en ide om, hvad denne udvikling har betydet for det sociale liv. Vi har benyttet os af den forskning, der allerede findes på området. og ud fra dette, har vi lavet vores problemstilling. Vi vil derfor kort præsentere de strukturelle forandringer, der har fundet sted i landdistrikterne og hvilken betydning dette har haft for især de sociale liv i disse områder. 4

5 2.2. Landdistrikterne i et historisk perspektiv Det danske samfund har gennem de sidste mange århundreder gennemgået mange forandringer, og ikke mindst landbruget og landdistrikterne har kunnet mærke disse forandringer. Danmark har igennem mange år været at betragte, som et landbrugssamfund, hvor det primære erhverv var landbruget. Hvis vi ser tilbage på de sidste 100 år, var det særligt efter den 2. Verdenskrig, at den danske erhvervsstruktur blev ændret. Landbruget fik nye vilkår og i særdeleshed hjælp fra USA. Samtidig blev en del produktionsopgaver placeret decentralt, dvs. i landdistrikterne, hvilket gav helt nye vilkår og beskæftigelsesmuligheder for landdistrikterne, hvor alt erhverv tidligere enten havde været landbrug eller håndværk og service til landbruget (Tanvig 2002: 1). Denne udvikling tog til særligt i 60 erne og 70 erne, hvor der skete markante teknologiske fremskridt, og hvor den danske velfærdsstat for alvor blev dannet. I forbindelse med denne udvikling, blev der også dannet mange nye arbejdspladser især inden for det offentlige og især efter kommunalreformen. Disse arbejdspladser blev også placeret decentralt, hvilket yderligere var med til at forstærke den forandring i erhvervsstrukturen, som var i gang i landdistrikterne. Yderligere betød den teknologiske fremdrift, at den samme landmand kunne passe en større gård, flere dyr og større marker. Der var med andre ord ikke brug for så mange landmænd længere. Dette betød, at mange gårde blev lagt sammen, landmænd opkøbte hinandens jorder, og der blev i langt højere grad tale om et landbrugssamfund med storbønder. Det danske samfund gik i løbet af relativt kort tid fra at være et landbrugssamfund til at være et industrisamfund, og endte med det, som det er i dag, at være et servicesamfund, hvor antallet af offentlige ansatte efterhånden er ved at overstige antallet af arbejdere. Samtidig er arbejdsstyrken indenfor landbrugssektoren blev reduceret, fra 27 % af den samlede arbejdsstyrke i 1950 til 5 % i dag. Antallet af landbrugsbedrifter er i den samme periode blevet reduceret fra ca til nu godt , hvor det dyrkede areal ikke er blevet reduceret betydeligt. Landbrugsbedrifterne er blevet færre men større og mere effektive, hvilket har gjort, at der er brug for langt færre folk indenfor landbrugssektoren, end der var tidligere. Landbrugets betydning er derfor ikke den samme i 5

6 dag, som den var dengang, ikke kun i forhold til de samfundsøkonomiske relationer, men også for selve livet i landdistrikterne. Hvor landbruget tidligere var altafgørende for lokalsamfundene i udkantsområderne, har det nu ændret sig, således at mange af de personer, der er bosat her, ikke har erhverv i eller i områder tilknyttet landbruget. Den økonomiske betydning af landbruget er blevet reduceret, og det står nu kun for omkring 3 procent af økonomien og 4 procent af beskæftigelsen. Det har dog stadig en vis betydning, da 15 procent af den danske eksport stammer fra landbruget og da landbruget desuden medfører omsætning og beskæftigelse indenfor såvel nærings- og nydelsesmiddelindustrien (Sørensen 1997: 29). Alt i alt er landbrugets betydning dog blevet væsentligt reduceret og sammenholdt med at mindre landbrug ikke har kunnet klare konkurrencen med større landbrug, har beboelsen på landet skiftet karakter. Af de næsten stuehuse på landet bebos mere end godt af personer, der ikke henter deres indkomst fra jordbruget. Kun 30 procent af stuehusene bebos af fuldtidsbønder (Sørensen 1997: 30). Mange af de små landbrug er i stedet blevet overtaget af nye befolknings- og erhvervsgrupper og landdistrikternes lokalsamfund har fået en befolkningsmæssig mangfoldighed, som de ikke havde tidligere, hvor den største del af befolkningen havde en relatering til landbruget. Der er kommet andre grupper til landdistrikterne, grupper, som ikke var der tidligere eller som var der i et betydeligt mere begrænset omfang. Selvom der er flyttet folk til landdistrikterne, har det på ingen måde kunnet opveje de personer, som er flyttet væk. Man kan i landdistrikterne tale om en regulær afvandring. Set over en 30-årig periode er befolkningstallet faldet med 20 %1. I samme periode er befolkningstallet på landsplan vokset med cirka 8 % 2.(Tanvig 2000: 176) For landdistrikterne betyder det, at den befolkning, som bor på landet i dag, i langt højere grad er ansat i offentlige erhverv og andre mindre industrierhverv, end de var tidligere. Hvor størstedelen 1 Hvis man definerer landdistrikterne som områder med den laveste befolkningstæthed. 2 Dog skal der hertil tilføjes, at der i løbet af 1990 erne så småt viser sig en stigning, det vil sige, at befolkningsudviklingen på landet nærmere sig stagnation og enkelte steder er folk begyndt at vende tilbage til landet. En opgørelse fra Viborg Amt viser at dette dog ikke gælder Mors: Befolkningstallet i byerne er overalt gået frem, mens det er gået tilbage på landet. Men der er forskelle fra kommune til kommune. I de fleste kommuner har fremgangen i byerne opvejet tilbagegangen på landet, men det gælder f.eks. ikke på Mors og i Sundsøre og Sydthy. (http://www.miljo.viborgamt.dk/sw2983.asp) 6

7 tidligere på en eller anden måde var tilknyttet landbruget, er det nu kun en mindre del, som det gør sig gældende for. Derudover bor der også mange på landet, som erhvervsmæssigt set er tilknyttet arbejdspladser uden for lokalområdet, idet de pendler til og fra arbejde. (Andersen 1991). 7

8 2.3. De befolkningsmæssige relationer på landet Afvandring af folk fra landdistrikterne, de nye tilflyttere og den nye erhvervsstruktur, har naturligvis haft en betydning for de befolkningsmæssige relationer på landet. Man kan konkludere, at det ikke længere er de samme befolkningsgrupper, som bor på landet nu, som boede der tidligere, Der er kommet nye til, og på mange områder er der umiddelbart tale om en langt mindre homogen befolkning i landdistrikterne, end det var tidligere. De overordnede befolkningsmæssige relationer, som eksisterede tidligere i landsbyerne var nærmest et slags kulturlandskab blandt landbrugets folk, ofte i form af husmandskolonier. Under dette system lå de små brug ofte tæt sammen i et reguleret system. Det centrale for landbrugsdrifterne var en kernefamilie, hvor alle hjalp til med at drive gården. Naboen kendte man som oftest og eventuelle problemer var til for at blive løst i fællesskab. Landmændene havde uformelle og formelle foreninger, inden for hvilke de kunne hjælpe hinanden, hvad enten det var med lån af redskaber eller generel hjælp til løsning af problemer på deres gårde.(højrup1983: 65-75) Man var på den måde hinanden meget nær i landdistrikterne og i de enkelte landsbyer. Landbruget var i centrum, og fordi man var meget tæt, dannedes der stærke normer og omgangsformer, som var en del af hverdagen for de lokale, men som kunne være meget svære at finde ud af for udefrakommende. Men dette var ikke et stort problem, da det var begrænset, hvad der kom til af folk udenfor lokalområdet. Gårde blev ofte ført videre i generationer, og de, som boede i de enkelte landdistrikter eller landsbyer, var næsten udelukkende folk, der var opvokset på egnen, og deres rødder kunne ofte føres mange generationer tilbage i landsbyens historie. Det er klart, at der også dengang kom folk udefra, men det var ofte folk som på en eller anden måde havde tilknytning til området, da man ikke ville sælge sin jord til hvem som helst. Derfor var disse samfund på mange måder naturligt afgrænsede, hvilket gjorde at alle var en del af fællesskabet, som var centreret omkring landbruget. (Solvang 1997: 65-85). I kraft af landbrugets faldende betydning og det at nye befolkningsgrupper er flyttet til, har de befolkningsmæssige relationer også forandret sig. Man er ikke længere så homogen en gruppe som tidligere, og nye grupper af mennesker, der ikke har samme normer og omgangsformer, som den 8

9 oprindelige befolkningsgruppe havde er kommet til. Det sætter nye krav til lokalsamfundets strukturer. De nye grupper kan tænkes at have andre behov og krav end den tidligere befolkning. Væsentlige dele af nutidens befolkning på landet henter deres indkomster i byerne, hvilket skaber krav om et velfungerende vejnet, kulturtilbud samt skole og fritidsordninger i landkommunerne (Sørensen 1997: 30). Disse krav kan måske også føre til forandringer, som kan være svære at forstå eller acceptere for beboere, som er vokset op i et lokalsamfund, hvor det var landbruget, der var omdrejningspunktet. Overordnet set kan det ses at landbruget, som fællesskabet var bygget op omkring, har mistet betydning og er ikke længere det samlende element. Flertallet er ansat udenfor landbruget og har ingen direkte tilknytning til det. Desuden er man ikke på samme måde afgrænset af lokalområdets grænser med hensyn til arbejdsplads og indkøb, venskaber og fællesskaber. Samtidigt er det også vigtigt at gøre sig klart, at det danske samfund har været under en generel udvikling, hvor vi i dag ikke på samme måde er afhængige af naboens hjælp, som vi var tidligere, blandt andet pga. udbygningen af velfærdstaten. Denne mindre arbejdsmæssige afhængighed af hinanden, har, ifølge flere teoretikere, fået folk til at blive mere individualiseret og fokusere på egne muligheder og problemer og til i mindre grad at søge fællesskabet (Andersen 2000: 79). Ideer om større individualisme i samfundet er almene, og de hænger da også fint sammen med nogle af de ting, som udviklingsmæssigt har fundet sted i landdistrikterne. Folk flytter væk, bliver pendlere og det går ud over nærheden og tilhørsforholdet til lokalsamfundet (Solvang 1999: 328) Derudover er landbrugets nærhed forsvundet. Folk samles ikke på samme måde om de arbejdsmæssige relationer som tidligere. Det er ikke længere landbruget, der er drivkraften i landdistrikterne, og man har derfor ikke de samme fællesskab baseret på de arbejdsmæssige relationer. Om det så betyder, at man har vendt fællesskabet ryggen eller om der er kommet noget andet i stedet, er en anden sag. Den udvikling i landdistrikterne, som vi har beskrevet, er nogle generelle træk eller tendenser, som der har været. Det betyder ikke, at det er foregået på denne måde alle steder og der vil naturligvis også være meget forskelligt alt efter hvilken landsby, som man kigger på. I nogle landsbyer vil der 9

10 være mange tilflyttere og mange nye aktiviteter, der har sat sine præg på disse landsbyer. For andre har udskiftningen måske ikke været så stor og der er derfor heller ikke sket så voldsomme forandringer. Ligeledes er det billede, som vi har tegnet af tidligere tiders lokalsamfund i landdistrikterne nok heller ikke helt så enkelt, som vi gør det til. Der er dog ingen tvivl om, at der generelt er sket voldsomme forandringer i landdistrikterne, som på den ene eller anden måde har ændret livet i landsbyerne. Alt dette stiller nye krav til lokalsamfundene i landdistrikterne og måske især i de vestlige egne af Danmark, som bærer præg af at være udkantsområder, og hvor landbruget (og fiskeriet) tidligere har haft en væsentlig rolle. Der er sket en kraftig forandring i befolkningssammensætningen og beboerne er i langt højere grad beskæftigede på arbejdspladser uden tilknytning til landbruget og som ofte også er placeret udenfor lokalsamfundet. Desuden er der kommet mange tilflyttere til, som ikke har rod i lokalsamfundet, men som kommer med andre normer og anderledes kulturer. Det gamle fællesskab i landsbyerne, som var centreret om landbruget og beboernes bundethed af lokalsamfundets geografiske grænser er forsvundet. At tingene ikke længere er, som de var engang, behøver selvfølgelig ikke være et problem på nogen måde, men gennem vores granskning af tidligere forskning på området og fra andre teorier, er nødvendigheden af fællesskab flere gange blevet nævnt. I følgende afsnit vil vi derfor kort beskrive nogle af de resultater eller konklusioner, som nævner nødvendigheden af fællesskab Nødvendigheden af fællesskab En vigtig undersøgelse indenfor landdistriktsforskningen er Palle Ove Christiansens etnologiske rapport Fire Landsbyer fra 1980, hvor han med udgangspunkt i feltarbejder har undersøgt forskellige livsformer i én større og tre mindre landsbyer (Svendsen 2002: 6). En af de væsentlige konklusioner af undersøgelsen er, at de kulturelle forhold i lokalområdet er af afgørende betydning for landsbyens situation. Med dette menes, at selv om landsbyens beboere består af forskellige mennesker med forskellige livsformer, skal der være en grad af kulturel overensstemmelse og fællesskabsfølelse indbyggerne imellem (Christiansen 1980: ). 10

11 Det vigtigste er, at der findes en vis kontinuitet i den kulturelle konsensus. At variationen i kulturel opfattelse ikke er større, end at forskellene kan overkommes, og at de fleste har væsentlige elementer af det kulturelle repertoire til fælles. Erfaringerne fra de fire landsbyer viser, at for at landsbyens sociale liv skal fungere, må der være en vis permanens i måden at opfatte, såvel som i måden at løse problemer på. Der skal være fælles koder i den kollektive information. (Christiansen 1980: 457) For lokalområdet er det dermed af stor betydning, at beboerne, trods deres umiddelbare forskelligheder, samtidig har en vis kulturel konsensus, og noget der kan binde dem sammen om lokalsamfundet. Det er nødvendigt for, at de forskellige grupperinger i landsbyen i det hele taget kan samarbejde om den fremtidige indretning af landsbyen (Christiansen 1980: 456). Gunnar Solvang har endvidere givet et stort bidrag til landdistriktsforskningen med sine etnologiske undersøgelser af livsvilkårene i Rønhave kolonien på Als, som han har skildret i flere perioder (Svendsen 2002: 7). Gunnar Solvangs hovedkonklusion, fra hans feltarbejde udarbejdet i perioden , er, at det element, der skal holde lokalsamfundene sammen, er gået fra at være arbejdsmæssige relationer over til i alt overvejende grad at være gensidige menneskelige relationer (Solvang 1997: 83). Da lokalsamfundene ikke længere kan holdes sammen af et fællesskab omkring de fælles arbejdsopgaver i landbruget, skal der sættes noget andet i stedet for. Solvang peger her på, at der skal være nogle fælles værdier og måder at se tingene på, som kan binde lokalsamfundet sammen. Noget lignende er sociologen Robert D. Putnam inde på. Han konkluderer i bogen Making Democracy Work - Civic traditions in modern Italy at en væsentlig forudsætning for vækst i et lokalområde er forekomsten af social kapital. Social kapital er de mellemmenneskelige relationer og ses af Putnam som værende en produktionsfaktor på linie med fysisk og human kapital, og mængden af social kapital i landsbyerne, har derfor betydning for landsbyernes udvikling (Putnam 2000: 19). Social kapital består af mængden af aktive relationer mellem mennesker: den tillid, gensidig forståelse og fælles værdier og adfærd, som holder sammen på de forskellige individer indenfor deres menneskelige netværk, og som gør samarbejde og kollektiv handlen mulig (Cohen & Prusak 11

12 2001: 4). En høj grad af social kapital betyder, at der eksisterer sociale netværk og rum, hvori gensidig forståelse, fælles værdier og tillid kan opstå. Set i forhold til lokalsamfundene, er det derfor vigtigt, at der eksisterer sådanne sociale netværk eller fællesskaber, så der kan skabes en positiv udvikling. Der er altså flere forskere der peger på at det er nødvendigt med en vis form for fællesskabsfølelse, gensidig forståelse og fælles værdier for at holde sammen og give vækst til et lokalsamfund. Det er der forholdsvis bred enighed om, om det så betegnes som kulturel konsensus, social kapital eller noget helt tredje. Spørgsmålet er, hvordan denne fællesskabsfølelse kan skabes, når den ikke længere skabes ud fra det tidligere fællesskab omkring landbruget. Hvad kan man forestille sig, at der kan stilles i stedet for at skabe den nødvendige fællesskabsfølelse i udkantsområder? Selvom man ikke længere har samme interessefællesskab omkring erhverv, er det nødvendigt at der dannes et fællesskab, som kan skabe en fornuftig udvikling for landdistrikterne og de folk, der bor i disse områder. Det fællesskab, vi søger, er derfor et fællesskab af en sådan karakter, at det kan danne grobund for en positiv udvikling i landdistrikterne3. Spørgsmålet er hvor, og hvordan dette fællesskab så skal dannes. Vi har fundet det interessant, at se på det lokale foreningsliv, da tidligere forskning på området peger i denne retning og da foreningslivet generelt bliver nævnt som forum for fællesskaber Hvorfor vælger vi at fokusere på lokalforeningerne? Hvis der skal skabes kulturel konsensus mellem en lokalbefolkning, som ikke længere er samlet af en bundethed til det samme erhverv (landbruget) og i det hele taget er langt mindre homogen end tidligere, er det nødvendigt med en eller anden form for social samhandling. Her kunne de lokale foreninger tænkes at være relevante at se på. Der er flere årsager til, at vi netop har valgt at se på foreningslivet, bl.a. tidligere forskningsresultater, generel teori og vores egne overvejelser. Dette afsnit er derfor en begrundelse for, hvorfor vi har valgt at fokusere på netop foreningslivet. 3 Vi vil senere i rapporten kommer nærmere ind på, hvad der menes med positiv udvikling i lokalsamfundene i udkantsområderne, da det ikke er helt ligetil. 12

13 Når foreningerne er åbne for alle, som deler foreningernes formål, giver det i teorien mulighed for, at folk netop her kan mødes på tværs af kulturelle og sociale skel. Derved er der her et sted, hvor personer, der ellers ikke har den store kontakt med hinanden, kan komme til at kende hinanden og opnå større forståelse for hinandens adfærd. Marianne Bay Nielsen og Annette Aagaard Thuesen påpeger også, på baggrund af deres undersøgelse af foreningslivet i Helle Kommune fra 2002, at foreningslivet kan fungere som det forum, hvor mennesker på tværs af social og kulturel baggrund kan mødes, og herigennem kan opbygge en tillid til hinanden. Desuden kan engagementet i foreningslivet udløse en større interesse for lokalsamfundet som helhed (Nielsen & Thuesen 2002: 100). Der vil naturligvis også være andre steder, hvor de forskellige befolkningsgrupper vil mødes, men hvor den reelle kontakt måske vil være af en mere flygtig og formel karakter. Her tænkes på lokale institutioner såsom bibliotek, forsamlingshus, kirke, den lokale købmand osv., hvor man mødes, men hvor man ikke nødvendigvis behøver engagere sig i hinanden. Disse institutioners betydning for at skabe en kulturel konsensus skal dog ikke undervurderes, men i sig selv er de formentlig ikke nok (Christiansen 1980:456). Det er vigtigt med et forum, hvor der ikke blot er kontakt, men hvor der også sker en vis grad af interaktion. Robert Putnam påpeger også, især i sin senere forskning, vigtigheden af foreninger og foreningslivet. Det er her igennem, at den sociale tillid mellem personer skal skabes. Når personer engagerer sig i foreninger får de også nogle egenskaber, som er af afgørende betydning for lokalsamfundet. Gennem foreningslivet opnår de evnen til at samarbejde og en forståelse af, at det kan betale sig at løfte i flok og får samtidig et følelse af medansvar for lokalsamfundet (og samfundet som en helhed). Desuden kan foreningerne være med til at skabe bro mellem forskellige grupper i lokalsamfundet, da medlemmer af foreningerne vil få mulighed for bedre at forstå hinandens synspunkter og samtidig moderere egne holdninger (Putnam 1993: 90). Det er derfor nærliggende at se på foreningerne i lokalsamfundet, da de kan formodes at fungere som mødesteder for diskussion og hvor der er en betydelig grad af deltagelse af lokalbefolkningen omkring fælles interesser og aktiviteter. Der eksisterer her en mulighed for beboerne for at samles 13

14 om noget og gennem de fælles handlinger opnå, at forskellige grupperinger får en følelse af fællesskab med hinanden. Der kan herigennem dannes en fællesskabsfølelse i lokalsamfundet, der kan gøre at beboerne ser hinanden som mere ens end forskellige. En anden grund til at se på foreningslivet i lokalområdet, er den generelle betydning, som foreningerne har haft i det danske samfund. Mere end halvdelen af den danske befolkning er medlemmer af en eller anden forening, og af disse deltager de fleste aktivt i foreningens aktiviteter (Prakash Reddy 2001:30). Prakash Reddy er en indisk socialantropolog, som i 1989 lavede et forskningsprojekt i den lille landsby Hvilsager på Djursland, der undersøgte kulturen og de kulturelle forandringer i et dansk lokalområde. Her konkluderer han først, at danskerne er blottet for fællesskabsfølelse og meget opsplittede, men ændrer sin opfattelse, da han bliver opmærksom på foreningernes store betydning for danskerne. Prakash Reddy ser derefter foreningerne som det naturlige sted at mødes for de meget forskellige danskere og som værende altafgørende for dannelsen af fællesskaber i Danmark. Som han selv skriver: I det postmoderne Danmark skaber hvert individ sit eget fællesskab ved samværet med andre ligesindede individer gennem venskaber og ved at blive medlem af en klub eller en forening for at opnå et fælles mål. (Prakash Reddy: 2001: 30) Hvis der skal dannes et fællesskab mellem beboerne i et lokalområde, skal det altså ske gennem foreningslivet. Der er her et sted, hvor folk kan mødes på kryds og tværs og gennem samværet med hinanden kan danne det fællesskab, der er en vigtig forudsætning for lokalsamfundets udvikling. Der er også særlig god grund til at se på foreningslivet, når vi vil se på dannelsen af fællesskaber i udkantsområderne. Foreningslivet har været en væsentlig del af den danske kulturdannelse og dette især i landdistrikterne, da foreningslivet i høj grad er fremkommet gennem andels- og højskolebevægelsen, som igen har været tæt bundet sammen med landbrugssamfundets kultur. Det er derfor nærliggende at tro, at foreningslivet er både omfattende og betydningsfuldt i de danske landdistrikter (Nielsen & Thuesen: 2002:5). 14

15 Hvis vi kigger på den tidligere etnologiske forskning af den udvikling, der er sket i landdistrikterne, er der også her lagt vægt på foreningslivet. At foreningslivet er af væsentlig betydning for, hvorvidt der kan dannes en fællesskabsfølelse i lokalsamfundet bakkes op af Palle Ove Christiansens konklusion fra Fire Landsbyer (1980). Som tidligere nævnt konkluderer Christiansen, at for at lokalsamfundene kan overleve, er det nødvendigt med en vis grad af kulturel overensstemmelse og fælles værdier. Ifølge Christiansen opnås denne kulturelle konsensus først og fremmest gennem det lokale foreningsliv, hvad enten dette optræder i formel eller uformel form (Svendsen 2002: 6). Dette kan kobles sammen med Putnams sociale kapital begreb, hvor det derfor er nærliggende at se foreningslivet som et rum, der giver mulighed for, at de aktive relationer mellem mennesker er til stede. Umiddelbart er foreningerne åbne for alle, men deltagelsen vil selvfølgelig kun gælde dem, som har lyst til at indordne sig under de pågældende formål og vedtægter. Formål og vedtægter kan naturligvis ændres, men de kan alligevel være en barriere for nogle til i det hele taget at indgå i en forening. Desuden er der forskellige motiver for deltagelse i foreningslivet. Folk har forskellige motiver til at gå aktivt ind i foreningslivet. For nogle er den pågældende forening en måde at få indflydelse på, eller et ønske om at præge noget (f. eks. samfundet, byens kulturliv eller bare den lokale sportsklubs aktiviteter). Det kan også være et ønske om at få en større indsigt på et område, der har personens interesse. For andre er det det sociale element, der er den overvejende årsag til, at de indgår i en forening. Når der er forskellige grunde til, at folk er (aktive) medlemmer, vil der ofte også stilles forskellige krav til f.eks. foreningens organisation. Dermed kan der opstå konflikt mellem medlemmerne, og det kan måske forårsage større splittelse blandt disse. Det kan igen også gøre, at bestemte grupper ikke deltager i foreningslivet. Hvis det er bestemte grupper, der derved ikke deltager i det lokale foreningsliv, er det måske så som så med dannelsen af et fællesskab, der kan samle lokalsamfundet. Det er derfor nødvendigt at 15

16 undersøge, hvem der deltager i foreningslivet, og i hvilket omgang det finder sted. Ydermere skal der også ses på folks motiver til at gå ind i en forening. Deltagelse af forskellige grupper er vigtig, men det er også nødvendigt at se på, hvordan tingene foregår i foreningerne. At foreningslivet kan samle folk og skabe kontakt er vigtigt men det er kun et del af det, der skal være til stede for at skabe en positiv udvikling i lokalsamfundet. Derfor er det også vigtigt, at foreningslivet fungerer på en måde, så der kan skabes en positiv udvikling i lokalsamfundene. Vi vil senere se på, hvilke elementer, der skal være til stede for at skabe den gode udvikling4. 4 Se note 3 16

17 2.6. Problemstilling Vi har i de tidligere afsnit forsøgt kort at beskrive den udvikling, landdistrikterne har gennemgået igennem de sidste årtier, og hvilken betydning det har fået for de små lokalsamfund i udkantsområderne. Her har vi lagt vægt på, at befolkningssammensætningen i landsbyerne har ændret sig meget, og at landbrugserhvervet ikke længere spiller så stor en rolle i landdistrikterne, som det gjorde tidligere. Der er kommet mange tilflyttere til landsbyen, som har rod i andre kulturer end den som har eksisteret i den enkelte landsby. De har umiddelbart andre værdier og stiller andre krav til lokalsamfundet, end den oprindelige befolkning gjorde. Desuden er befolkningen i landdistrikterne i mindre grad end tidligere bundet til samme erhverv, landbruget, men er i stedet langt mere differentierede mht. erhverv. Mange af de personer, der er bosat i landsbyerne i udkantsområderne, har heller ikke som tidligere deres arbejdsgang i eller omkring byen, men er ansat på arbejdspladser udenfor lokalområdet. Det er altså blevet en mere differentieret befolkning, der bor i udkantsområderne, og de gamle fællesskaber er brudt ned. Manglende fællesskaber kan blive et problem for lokalsamfundene, da det er vigtigt for udviklingen i disse, at der eksisterer en fællesskabsfølelse og en vis kulturel konsensus blandt beboerne. Det har vi forsøgt at vise med flere teoretikere, der peger på, at der skal være en vis kulturel samhørighed blandt beboerne i lokalsamfundet, for at der kan skabes udvikling frem for sociale problemer. Vi har især lagt vægt på Putnams begreb om social kapital og Christiansens konklusion fra hans etnologiske undersøgelse af fire landsbyer. Der er dog flere ting, der peger på, at det lokalsamfundene igennem foreningslivet alligevel kan, er at skabe de fællesskaber, der altså er nødvendige for dem. Vi har inddraget forskellige teorier og undersøgelser, der peger i denne retning. Samtidig har foreningslivet traditionelt være forum for dannelser af fællesskaber og har samtidig haft et kulturelt opdragende element, så vi har fundet det nærliggende at se på foreningslivet, som det der kan skabe de nødvendige fællesskaber og samhørighed blandt befolkningen i udkantsområderne. 17

18 Vi vil derfor undersøge, om det lokale foreningsliv formår at skabe en fælles identitet og fællesskabsfølelse hos en befolkning, som umiddelbart består af meget forskellige individer, og som måske ikke umiddelbart har så meget til fælles. Desuden skal fællesskabet være af en sådan karakter, at det kan skabe en positiv udvikling i lokalsamfundene. Dvs., at det eventuelle fællesskab danner nogle normer og værdier hos individerne, som gør, at individerne har en adfærd, der med til at skabe det, som man kan kalde en positiv udvikling for lokalsamfundene. Med én sætning lyder vores problemstilling: Formår foreningslivet at skabe et fællesskab blandt indbyggere i et lokalsamfund, hvor befolkningssammensætningen er radikalt forandret gennem de sidste 30 år, og hvordan er dette fællesskab i forhold til at skabe en positiv udvikling i lokalsamfundet? 18

19 3. Afgrænsning I en generel diskussion om landdistrikterne, opstår der hurtigt et centralt spørgsmål, nemlig hvordan man definerer et landdistrikt. Der eksisterer utallige bud på, hvad et landdistrikt er. Eksempler på disse kan være områder uden for eller det modsatte af byer, områder med socialt sammenhold og overskuelighed, områder med historiske traditioner, landsbyer og lokale foreninger, landbruget og dets univers, rekreative og miljøfølsomme områder, områder med lavere udviklingsniveau end resten af nationen, områder med afstandsbestemte problemer, områder hvor du ser og føler, at du er på landet. Alt dette kan være med til at definere nogle landdistriktsområder og/eller udkantsområder. Det er dog svært at komme med en entydig definition på de generelle landdistriktsområder, da det er meget individuelt, hvad der definerer de enkelte områder. I statistikken er det befolkningstætheden, der afgør om et område er et landdistrikt. I dette projekt vil selve undersøgelsen være baseret på to landsbyer, nemlig Sejerslev og Øster Assels på Mors, som bliver grundlag for vores undersøgelsesfelt. Projektet kommer derfor til at tage form som et casestudie. I vores problemstilling lægger vi op til en omfattende etnologisk undersøgelse af stort set alle landdistrikter i Danmark. Vi har naturligvis ikke tænkt os at undersøge foreningslivet i alle landsbyer, men vil i stedet lave et casestudie af to landsbyer på Mors. En metodisk begrundelse af valget af disse to landsbyer, findes i appendiks 1. Formålet med at udvælge de to landsbyer er et forsøg på at finde et svar på, om foreningslivet i disse landsbyer formår at skabe et fællesskab og en fælles identitet i lokalsamfundet. Vi ønsker at undersøge, hvor mange foreninger der eksisterer og ved hjælp af kvalitative interviews og egne observationer vurdere i hvilket omfang og på hvilken måde, der eksisterer et fællesskab, og om det er foreningerne, der er med til at skabe dette fællesskab. Dette skal sammenholdes med muligheden for at skabe en positiv udvikling, så vi vil også se, i hvilket omfang foreningslivet formår at skabe nogle rammer, således at de menneskelige relationer, der eksisterer i lokalsamfundene er af en sådan karakter, at de kan skabe en positiv udvikling i lokalsamfundene. 19

20 Ud fra vores resultater fra vore to cases, vil vi så til sidst forsøge at konkludere mere generelt og komme med et svar på vores problemstilling. 4. Undersøgelsesfelt Vi har valgt at undersøge de to landsbyer Sejerslev og Øster Assels på Mors, men det er naturligvis nødvendigt at give en mere præcis definition på, hvad og hvem, der er inkluderet, når vi taler om de to landsbyer. I dette afsnit vil vi derfor konkretisere vores undersøgelsesfelt yderligere. Vi vil undersøge vores problemstilling gennem en undersøgelse af foreningslivet og de sociale relationer i de to landsbyer Øster Assels og Sejerslev på Mors. Spørgsmålet er så, hvem og hvad, der er inkluderet, når vi taler om landsbyerne. I første omgang bliver vi også nødt til at inkludere folk, der ikke bor inden for bygrænserne, men også de personer, der bor udenfor, men som er en lige så stor del af landsbyens liv og virke, som de der bor i selve landsbyen. Det, vi ser på, er derfor lokalsamfundene omkring landsbyerne. Lokalsamfund er dog på samme måde lidt ukonkret, og alt efter hvordan begrebet bruges, kan der være forskellige grænser for hvad det indeholder og hvad det ikke gør. Vi skal derfor have afklaret, hvad vi mener når vi snakker om lokalsamfund. I den sociologiske litteratur, er begrebet brugt meget forskelligt og man kan ikke sige at der er nogen bestemt definition (Bell & Newby 1975: 21). Tilbage i 1955 forsøgte George A. Hillery Jr. at komme frem til en brugelig definition ud fra en analyse af ikke færre end 94 definitioner på lokalsamfundet. Det lykkedes ikke at komme frem til en egentlig konklusion, men et flertal af definitionerne indeholdt følgende elementer: et geografisk område, fælles bånd og social interaktion (Bell & Newby 1975: 29). Det skal dog nævnes, at det engelske begreb community både kan betyde et lokalsamfund (community of place) og et fællesskab (community of interest). Med hensyn til vores undersøgelsesfelt vil det geografiske være vores første kriterium. Vores undersøgelsesfelt vil være de geografiske områder, som landsbyerne befinder sig i. Det er dog kun udgangspunktet. Det andet kriterium, som vi har, er nemlig, at vores undersøgelsesfelt skal inklu- 20

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

HR og Udvikling i Silkeborg Kommune

HR og Udvikling i Silkeborg Kommune HR og Udvikling i Silkeborg Kommune HR og Udvikling er en del af afdelingen Organisation og Personale, hvor man varetager opgaver, som retter sig mod organisationens ledelse og personale, herunder ledelses-

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Fremtidens almene bolig i Danmark

Fremtidens almene bolig i Danmark Fremtidens almene bolig i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853 1860 1867

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Livsformer og byroller

Livsformer og byroller Livsformer og byroller Plan 09 Aalborg # 1 Plan 09 ekspertseminar 26. maj 2008 i Aalborg Formål Supplerende undersøgelse i Plan 09 projektet for Aalborg Prøve at bruge livsformbegrebet som en synsvinkel

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel?

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Lokalsamfund og deltagelse Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Disposition Baggrund hvorfor er det vigtigt med fokus på lokalsamfund og deltagelse Hvad er det spørgsmålet så til forskning

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J)

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Navn: Parti: Alder: Erhverv: Birgit Christensen Oplandslisten, liste J 63 år Uddannet socialrådgiver, er nu på efterløn Hvad har fået dig til at gå ind i

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Opfølgning på Årsmødet 2006 den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde December 2006 DEN MANGFOLDIGE FRIVILLIGE ELLER MANGLEN PÅ EN STEREOTYP Hvorfor

Læs mere

Skabelon for udvikling af borgerplaner

Skabelon for udvikling af borgerplaner Skabelon for udvikling af borgerplaner Alle lokalsamfund er forskellige, både hvad angår størrelse, ressourcer og behov. Derfor er der ikke én bestemt måde at lave en borgerplan på. Det vigtigste er, at

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment

Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment Høringssvar bedes sendt til helle.hoestrup@regionh.dk senest d. 20. april 2011. Udfyldt af: Lotte Fonnesbæk og Elisabeth

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Landskabsstrategier. som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker. Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet

Landskabsstrategier. som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker. Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet Landskabsstrategier som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet Regulering af arealanvendelsen Effektiv planlægning Planlægning gennem

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere