Foreninger og lokalsamfund To casestudier af lokalsamfund på Mors

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foreninger og lokalsamfund To casestudier af lokalsamfund på Mors"

Transkript

1 Foreninger og lokalsamfund To casestudier af lokalsamfund på Mors Af Ole Zielke og Jon Urskov Pedersen

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Problemformulering Indledning Landdistrikterne i et historisk perspektiv De befolkningsmæssige relationer på landet Nødvendigheden af fællesskab Hvorfor vælger vi at fokusere på lokalforeningerne? Problemstilling Afgrænsning Undersøgelsesfelt Hvad skal fællesskabet indeholde? Generel diskussion af fællesskabsbegrebet Hvilket fællesskab kræves ifølge Palle Ove Christiansen? Hvilket fællesskab kræves ifølge Putnam Hvilket fællesskab kræves ifølge Flora og Flora Diskussion af fællesskab Den gode udvikling Operationalisering Hvordan bruger vi vores teori? Grupper og subkulturer Undersøgelseselementer Analyse Metode for interviews Undersøgelsesresultater fra Sejerslev Sejerslev generelt Kulturen i Sejerslev Samlingssteder i Sejerslev Foreningslivet i Sejerslev Grupperinger i Sejerslev Undersøgelsesresultater fra Øster Assels Øster Assels generelt Samlingssteder i Øster Assels Kulturen i Øster Assels Grupperinger i Øster Assels Foreningslivet i Øster Assels

3 10.4. Hvorfor man flytter til Sejerslev og Øster Assels Konklusion Appendiks 1: Udvælgelsen af de to byer Appendiks 2: Overordnede spørgsmål til respondenterne Litteraturliste Forord Følgende projekt er dels udarbejdet som et speciale ved samfundsfagslinjen på Ålborg Universitet, og dels et projekt udarbejdet i samarbejde med Folkeligt Institut For Udkantsforhold. Derfor skal projektets indhold dels dække det samfundsfaglige aspekt, men også agere som forskning for Folkeligt Institut for Udkantsforhold, der ønskede forskning indenfor området de lokale, tilflytterne og foreningslivet på Mors. Vi har i løbet af projektperioden haft et tæt samarbejde med Instituttet, og det skylder vi dem en stor tak for. Uden dem havde vi helt sikkert ikke haft den ligetil og nemme adgang til Mors, som vi har oplevet, og som har gjort vores undersøgelser væsentligt nemmere, end hvis vi selv skulle gå ud og starte på et casestudie i et område, vi ikke havde noget kendskab til. Desuden vil vi takke dem for den dialog, som vi har haft, og som har medført, at vi har fået sat vores undersøgelser i et perspektiv, især i forhold til den afholdte konference på Morsø landbrugsskole d , hvor vi fik lejlighed for at præsentere vores resultater for en række lokale morsingboer og andre tilknyttet enten landdistrikterne eller foreningslivet. Derudover skylder vi etnograf Karin Lund en tak for kritisk gennemlæsning. Det har været rart at få en person, som selv har lavet casestudier på Mors til at vurdere vores resultater. Vi skylder også vores vejleder Erik Christensen en stor tak, fordi han har hjulpet os med at få styr på den metode og teori, som er en vigtig og uundgåelig del af en så omfattende undersøgelse. Til sidst skal lyde en stor tak til alle de personer i de to landsbyer, som har indvilget i at deltage i vores undersøgelse. Overalt hvor vi er kommet, har vi mødt folk, der har været meget hjælpsomme og det er pga. af deres store hjælp, at rapporten er blevet til. 3

4 2. Problemformulering 2.1. Indledning Flere og flere forskere påpeger, at der i nyere forskning mangler fokus på landdistrikterne. Generelt mangler der en kortlægning af de problemer, der er opstået i takt med den udvikling, som har fundet sted. I særdeleshed mangler der forskning og en generel diskussion om livet på landet efter Ifølge antropolog Gunnar Lind Haase Svendsen er den manglende forskningsmæssige fokusering en afspejling af den afvandring fra land til by, som har fundet sted, samt landbrugserhvervets dalende samfundsøkonomiske betydning i forhold til de erhverv, som befinder sig i byerne. Dog er det vigtigt at bemærke, at der i de senere år har været sat mere fokus på forskningen i lokalområderne. Men ofte har den forskning været fokuseret på samspillet mellem de fysiske og økonomiske elementer. Dette betyder, at den store helhed ofte går tabt, idet man mangler at undersøge det sociale og kulturelle aspekt. (Svendsen 2002: 3) At der forskningsmæssigt mangler fokusering på et område, er en af vores begrundelser for, hvorfor vi ønsker at sætte fokus på og være med til at undersøge dette felt. Da vi samtidigt havde et ønske om at lave et sociologisk projekt, hvor hovedvægten skulle være empiri, passede det meget godt sammen. En fokusering på udkantsområderne, og den udvikling, som er forgået gennem de seneste år mht. landbrugets faldende betydning. Det var en udvikling vi kendte fra aviser, tv osv., men vi var ikke klar over, hvilken betydning, det havde haft for det sociale liv i udkantsområderne og havde ikke det store kendskab til, hvordan tingene så ud nu. Vi ønskede derfor først at få et overblik over den udvikling, der var sket i landdistrikterne og dernæst få en ide om, hvad denne udvikling har betydet for det sociale liv. Vi har benyttet os af den forskning, der allerede findes på området. og ud fra dette, har vi lavet vores problemstilling. Vi vil derfor kort præsentere de strukturelle forandringer, der har fundet sted i landdistrikterne og hvilken betydning dette har haft for især de sociale liv i disse områder. 4

5 2.2. Landdistrikterne i et historisk perspektiv Det danske samfund har gennem de sidste mange århundreder gennemgået mange forandringer, og ikke mindst landbruget og landdistrikterne har kunnet mærke disse forandringer. Danmark har igennem mange år været at betragte, som et landbrugssamfund, hvor det primære erhverv var landbruget. Hvis vi ser tilbage på de sidste 100 år, var det særligt efter den 2. Verdenskrig, at den danske erhvervsstruktur blev ændret. Landbruget fik nye vilkår og i særdeleshed hjælp fra USA. Samtidig blev en del produktionsopgaver placeret decentralt, dvs. i landdistrikterne, hvilket gav helt nye vilkår og beskæftigelsesmuligheder for landdistrikterne, hvor alt erhverv tidligere enten havde været landbrug eller håndværk og service til landbruget (Tanvig 2002: 1). Denne udvikling tog til særligt i 60 erne og 70 erne, hvor der skete markante teknologiske fremskridt, og hvor den danske velfærdsstat for alvor blev dannet. I forbindelse med denne udvikling, blev der også dannet mange nye arbejdspladser især inden for det offentlige og især efter kommunalreformen. Disse arbejdspladser blev også placeret decentralt, hvilket yderligere var med til at forstærke den forandring i erhvervsstrukturen, som var i gang i landdistrikterne. Yderligere betød den teknologiske fremdrift, at den samme landmand kunne passe en større gård, flere dyr og større marker. Der var med andre ord ikke brug for så mange landmænd længere. Dette betød, at mange gårde blev lagt sammen, landmænd opkøbte hinandens jorder, og der blev i langt højere grad tale om et landbrugssamfund med storbønder. Det danske samfund gik i løbet af relativt kort tid fra at være et landbrugssamfund til at være et industrisamfund, og endte med det, som det er i dag, at være et servicesamfund, hvor antallet af offentlige ansatte efterhånden er ved at overstige antallet af arbejdere. Samtidig er arbejdsstyrken indenfor landbrugssektoren blev reduceret, fra 27 % af den samlede arbejdsstyrke i 1950 til 5 % i dag. Antallet af landbrugsbedrifter er i den samme periode blevet reduceret fra ca til nu godt , hvor det dyrkede areal ikke er blevet reduceret betydeligt. Landbrugsbedrifterne er blevet færre men større og mere effektive, hvilket har gjort, at der er brug for langt færre folk indenfor landbrugssektoren, end der var tidligere. Landbrugets betydning er derfor ikke den samme i 5

6 dag, som den var dengang, ikke kun i forhold til de samfundsøkonomiske relationer, men også for selve livet i landdistrikterne. Hvor landbruget tidligere var altafgørende for lokalsamfundene i udkantsområderne, har det nu ændret sig, således at mange af de personer, der er bosat her, ikke har erhverv i eller i områder tilknyttet landbruget. Den økonomiske betydning af landbruget er blevet reduceret, og det står nu kun for omkring 3 procent af økonomien og 4 procent af beskæftigelsen. Det har dog stadig en vis betydning, da 15 procent af den danske eksport stammer fra landbruget og da landbruget desuden medfører omsætning og beskæftigelse indenfor såvel nærings- og nydelsesmiddelindustrien (Sørensen 1997: 29). Alt i alt er landbrugets betydning dog blevet væsentligt reduceret og sammenholdt med at mindre landbrug ikke har kunnet klare konkurrencen med større landbrug, har beboelsen på landet skiftet karakter. Af de næsten stuehuse på landet bebos mere end godt af personer, der ikke henter deres indkomst fra jordbruget. Kun 30 procent af stuehusene bebos af fuldtidsbønder (Sørensen 1997: 30). Mange af de små landbrug er i stedet blevet overtaget af nye befolknings- og erhvervsgrupper og landdistrikternes lokalsamfund har fået en befolkningsmæssig mangfoldighed, som de ikke havde tidligere, hvor den største del af befolkningen havde en relatering til landbruget. Der er kommet andre grupper til landdistrikterne, grupper, som ikke var der tidligere eller som var der i et betydeligt mere begrænset omfang. Selvom der er flyttet folk til landdistrikterne, har det på ingen måde kunnet opveje de personer, som er flyttet væk. Man kan i landdistrikterne tale om en regulær afvandring. Set over en 30-årig periode er befolkningstallet faldet med 20 %1. I samme periode er befolkningstallet på landsplan vokset med cirka 8 % 2.(Tanvig 2000: 176) For landdistrikterne betyder det, at den befolkning, som bor på landet i dag, i langt højere grad er ansat i offentlige erhverv og andre mindre industrierhverv, end de var tidligere. Hvor størstedelen 1 Hvis man definerer landdistrikterne som områder med den laveste befolkningstæthed. 2 Dog skal der hertil tilføjes, at der i løbet af 1990 erne så småt viser sig en stigning, det vil sige, at befolkningsudviklingen på landet nærmere sig stagnation og enkelte steder er folk begyndt at vende tilbage til landet. En opgørelse fra Viborg Amt viser at dette dog ikke gælder Mors: Befolkningstallet i byerne er overalt gået frem, mens det er gået tilbage på landet. Men der er forskelle fra kommune til kommune. I de fleste kommuner har fremgangen i byerne opvejet tilbagegangen på landet, men det gælder f.eks. ikke på Mors og i Sundsøre og Sydthy. (http://www.miljo.viborgamt.dk/sw2983.asp) 6

7 tidligere på en eller anden måde var tilknyttet landbruget, er det nu kun en mindre del, som det gør sig gældende for. Derudover bor der også mange på landet, som erhvervsmæssigt set er tilknyttet arbejdspladser uden for lokalområdet, idet de pendler til og fra arbejde. (Andersen 1991). 7

8 2.3. De befolkningsmæssige relationer på landet Afvandring af folk fra landdistrikterne, de nye tilflyttere og den nye erhvervsstruktur, har naturligvis haft en betydning for de befolkningsmæssige relationer på landet. Man kan konkludere, at det ikke længere er de samme befolkningsgrupper, som bor på landet nu, som boede der tidligere, Der er kommet nye til, og på mange områder er der umiddelbart tale om en langt mindre homogen befolkning i landdistrikterne, end det var tidligere. De overordnede befolkningsmæssige relationer, som eksisterede tidligere i landsbyerne var nærmest et slags kulturlandskab blandt landbrugets folk, ofte i form af husmandskolonier. Under dette system lå de små brug ofte tæt sammen i et reguleret system. Det centrale for landbrugsdrifterne var en kernefamilie, hvor alle hjalp til med at drive gården. Naboen kendte man som oftest og eventuelle problemer var til for at blive løst i fællesskab. Landmændene havde uformelle og formelle foreninger, inden for hvilke de kunne hjælpe hinanden, hvad enten det var med lån af redskaber eller generel hjælp til løsning af problemer på deres gårde.(højrup1983: 65-75) Man var på den måde hinanden meget nær i landdistrikterne og i de enkelte landsbyer. Landbruget var i centrum, og fordi man var meget tæt, dannedes der stærke normer og omgangsformer, som var en del af hverdagen for de lokale, men som kunne være meget svære at finde ud af for udefrakommende. Men dette var ikke et stort problem, da det var begrænset, hvad der kom til af folk udenfor lokalområdet. Gårde blev ofte ført videre i generationer, og de, som boede i de enkelte landdistrikter eller landsbyer, var næsten udelukkende folk, der var opvokset på egnen, og deres rødder kunne ofte føres mange generationer tilbage i landsbyens historie. Det er klart, at der også dengang kom folk udefra, men det var ofte folk som på en eller anden måde havde tilknytning til området, da man ikke ville sælge sin jord til hvem som helst. Derfor var disse samfund på mange måder naturligt afgrænsede, hvilket gjorde at alle var en del af fællesskabet, som var centreret omkring landbruget. (Solvang 1997: 65-85). I kraft af landbrugets faldende betydning og det at nye befolkningsgrupper er flyttet til, har de befolkningsmæssige relationer også forandret sig. Man er ikke længere så homogen en gruppe som tidligere, og nye grupper af mennesker, der ikke har samme normer og omgangsformer, som den 8

9 oprindelige befolkningsgruppe havde er kommet til. Det sætter nye krav til lokalsamfundets strukturer. De nye grupper kan tænkes at have andre behov og krav end den tidligere befolkning. Væsentlige dele af nutidens befolkning på landet henter deres indkomster i byerne, hvilket skaber krav om et velfungerende vejnet, kulturtilbud samt skole og fritidsordninger i landkommunerne (Sørensen 1997: 30). Disse krav kan måske også føre til forandringer, som kan være svære at forstå eller acceptere for beboere, som er vokset op i et lokalsamfund, hvor det var landbruget, der var omdrejningspunktet. Overordnet set kan det ses at landbruget, som fællesskabet var bygget op omkring, har mistet betydning og er ikke længere det samlende element. Flertallet er ansat udenfor landbruget og har ingen direkte tilknytning til det. Desuden er man ikke på samme måde afgrænset af lokalområdets grænser med hensyn til arbejdsplads og indkøb, venskaber og fællesskaber. Samtidigt er det også vigtigt at gøre sig klart, at det danske samfund har været under en generel udvikling, hvor vi i dag ikke på samme måde er afhængige af naboens hjælp, som vi var tidligere, blandt andet pga. udbygningen af velfærdstaten. Denne mindre arbejdsmæssige afhængighed af hinanden, har, ifølge flere teoretikere, fået folk til at blive mere individualiseret og fokusere på egne muligheder og problemer og til i mindre grad at søge fællesskabet (Andersen 2000: 79). Ideer om større individualisme i samfundet er almene, og de hænger da også fint sammen med nogle af de ting, som udviklingsmæssigt har fundet sted i landdistrikterne. Folk flytter væk, bliver pendlere og det går ud over nærheden og tilhørsforholdet til lokalsamfundet (Solvang 1999: 328) Derudover er landbrugets nærhed forsvundet. Folk samles ikke på samme måde om de arbejdsmæssige relationer som tidligere. Det er ikke længere landbruget, der er drivkraften i landdistrikterne, og man har derfor ikke de samme fællesskab baseret på de arbejdsmæssige relationer. Om det så betyder, at man har vendt fællesskabet ryggen eller om der er kommet noget andet i stedet, er en anden sag. Den udvikling i landdistrikterne, som vi har beskrevet, er nogle generelle træk eller tendenser, som der har været. Det betyder ikke, at det er foregået på denne måde alle steder og der vil naturligvis også være meget forskelligt alt efter hvilken landsby, som man kigger på. I nogle landsbyer vil der 9

10 være mange tilflyttere og mange nye aktiviteter, der har sat sine præg på disse landsbyer. For andre har udskiftningen måske ikke været så stor og der er derfor heller ikke sket så voldsomme forandringer. Ligeledes er det billede, som vi har tegnet af tidligere tiders lokalsamfund i landdistrikterne nok heller ikke helt så enkelt, som vi gør det til. Der er dog ingen tvivl om, at der generelt er sket voldsomme forandringer i landdistrikterne, som på den ene eller anden måde har ændret livet i landsbyerne. Alt dette stiller nye krav til lokalsamfundene i landdistrikterne og måske især i de vestlige egne af Danmark, som bærer præg af at være udkantsområder, og hvor landbruget (og fiskeriet) tidligere har haft en væsentlig rolle. Der er sket en kraftig forandring i befolkningssammensætningen og beboerne er i langt højere grad beskæftigede på arbejdspladser uden tilknytning til landbruget og som ofte også er placeret udenfor lokalsamfundet. Desuden er der kommet mange tilflyttere til, som ikke har rod i lokalsamfundet, men som kommer med andre normer og anderledes kulturer. Det gamle fællesskab i landsbyerne, som var centreret om landbruget og beboernes bundethed af lokalsamfundets geografiske grænser er forsvundet. At tingene ikke længere er, som de var engang, behøver selvfølgelig ikke være et problem på nogen måde, men gennem vores granskning af tidligere forskning på området og fra andre teorier, er nødvendigheden af fællesskab flere gange blevet nævnt. I følgende afsnit vil vi derfor kort beskrive nogle af de resultater eller konklusioner, som nævner nødvendigheden af fællesskab Nødvendigheden af fællesskab En vigtig undersøgelse indenfor landdistriktsforskningen er Palle Ove Christiansens etnologiske rapport Fire Landsbyer fra 1980, hvor han med udgangspunkt i feltarbejder har undersøgt forskellige livsformer i én større og tre mindre landsbyer (Svendsen 2002: 6). En af de væsentlige konklusioner af undersøgelsen er, at de kulturelle forhold i lokalområdet er af afgørende betydning for landsbyens situation. Med dette menes, at selv om landsbyens beboere består af forskellige mennesker med forskellige livsformer, skal der være en grad af kulturel overensstemmelse og fællesskabsfølelse indbyggerne imellem (Christiansen 1980: ). 10

11 Det vigtigste er, at der findes en vis kontinuitet i den kulturelle konsensus. At variationen i kulturel opfattelse ikke er større, end at forskellene kan overkommes, og at de fleste har væsentlige elementer af det kulturelle repertoire til fælles. Erfaringerne fra de fire landsbyer viser, at for at landsbyens sociale liv skal fungere, må der være en vis permanens i måden at opfatte, såvel som i måden at løse problemer på. Der skal være fælles koder i den kollektive information. (Christiansen 1980: 457) For lokalområdet er det dermed af stor betydning, at beboerne, trods deres umiddelbare forskelligheder, samtidig har en vis kulturel konsensus, og noget der kan binde dem sammen om lokalsamfundet. Det er nødvendigt for, at de forskellige grupperinger i landsbyen i det hele taget kan samarbejde om den fremtidige indretning af landsbyen (Christiansen 1980: 456). Gunnar Solvang har endvidere givet et stort bidrag til landdistriktsforskningen med sine etnologiske undersøgelser af livsvilkårene i Rønhave kolonien på Als, som han har skildret i flere perioder (Svendsen 2002: 7). Gunnar Solvangs hovedkonklusion, fra hans feltarbejde udarbejdet i perioden , er, at det element, der skal holde lokalsamfundene sammen, er gået fra at være arbejdsmæssige relationer over til i alt overvejende grad at være gensidige menneskelige relationer (Solvang 1997: 83). Da lokalsamfundene ikke længere kan holdes sammen af et fællesskab omkring de fælles arbejdsopgaver i landbruget, skal der sættes noget andet i stedet for. Solvang peger her på, at der skal være nogle fælles værdier og måder at se tingene på, som kan binde lokalsamfundet sammen. Noget lignende er sociologen Robert D. Putnam inde på. Han konkluderer i bogen Making Democracy Work - Civic traditions in modern Italy at en væsentlig forudsætning for vækst i et lokalområde er forekomsten af social kapital. Social kapital er de mellemmenneskelige relationer og ses af Putnam som værende en produktionsfaktor på linie med fysisk og human kapital, og mængden af social kapital i landsbyerne, har derfor betydning for landsbyernes udvikling (Putnam 2000: 19). Social kapital består af mængden af aktive relationer mellem mennesker: den tillid, gensidig forståelse og fælles værdier og adfærd, som holder sammen på de forskellige individer indenfor deres menneskelige netværk, og som gør samarbejde og kollektiv handlen mulig (Cohen & Prusak 11

12 2001: 4). En høj grad af social kapital betyder, at der eksisterer sociale netværk og rum, hvori gensidig forståelse, fælles værdier og tillid kan opstå. Set i forhold til lokalsamfundene, er det derfor vigtigt, at der eksisterer sådanne sociale netværk eller fællesskaber, så der kan skabes en positiv udvikling. Der er altså flere forskere der peger på at det er nødvendigt med en vis form for fællesskabsfølelse, gensidig forståelse og fælles værdier for at holde sammen og give vækst til et lokalsamfund. Det er der forholdsvis bred enighed om, om det så betegnes som kulturel konsensus, social kapital eller noget helt tredje. Spørgsmålet er, hvordan denne fællesskabsfølelse kan skabes, når den ikke længere skabes ud fra det tidligere fællesskab omkring landbruget. Hvad kan man forestille sig, at der kan stilles i stedet for at skabe den nødvendige fællesskabsfølelse i udkantsområder? Selvom man ikke længere har samme interessefællesskab omkring erhverv, er det nødvendigt at der dannes et fællesskab, som kan skabe en fornuftig udvikling for landdistrikterne og de folk, der bor i disse områder. Det fællesskab, vi søger, er derfor et fællesskab af en sådan karakter, at det kan danne grobund for en positiv udvikling i landdistrikterne3. Spørgsmålet er hvor, og hvordan dette fællesskab så skal dannes. Vi har fundet det interessant, at se på det lokale foreningsliv, da tidligere forskning på området peger i denne retning og da foreningslivet generelt bliver nævnt som forum for fællesskaber Hvorfor vælger vi at fokusere på lokalforeningerne? Hvis der skal skabes kulturel konsensus mellem en lokalbefolkning, som ikke længere er samlet af en bundethed til det samme erhverv (landbruget) og i det hele taget er langt mindre homogen end tidligere, er det nødvendigt med en eller anden form for social samhandling. Her kunne de lokale foreninger tænkes at være relevante at se på. Der er flere årsager til, at vi netop har valgt at se på foreningslivet, bl.a. tidligere forskningsresultater, generel teori og vores egne overvejelser. Dette afsnit er derfor en begrundelse for, hvorfor vi har valgt at fokusere på netop foreningslivet. 3 Vi vil senere i rapporten kommer nærmere ind på, hvad der menes med positiv udvikling i lokalsamfundene i udkantsområderne, da det ikke er helt ligetil. 12

13 Når foreningerne er åbne for alle, som deler foreningernes formål, giver det i teorien mulighed for, at folk netop her kan mødes på tværs af kulturelle og sociale skel. Derved er der her et sted, hvor personer, der ellers ikke har den store kontakt med hinanden, kan komme til at kende hinanden og opnå større forståelse for hinandens adfærd. Marianne Bay Nielsen og Annette Aagaard Thuesen påpeger også, på baggrund af deres undersøgelse af foreningslivet i Helle Kommune fra 2002, at foreningslivet kan fungere som det forum, hvor mennesker på tværs af social og kulturel baggrund kan mødes, og herigennem kan opbygge en tillid til hinanden. Desuden kan engagementet i foreningslivet udløse en større interesse for lokalsamfundet som helhed (Nielsen & Thuesen 2002: 100). Der vil naturligvis også være andre steder, hvor de forskellige befolkningsgrupper vil mødes, men hvor den reelle kontakt måske vil være af en mere flygtig og formel karakter. Her tænkes på lokale institutioner såsom bibliotek, forsamlingshus, kirke, den lokale købmand osv., hvor man mødes, men hvor man ikke nødvendigvis behøver engagere sig i hinanden. Disse institutioners betydning for at skabe en kulturel konsensus skal dog ikke undervurderes, men i sig selv er de formentlig ikke nok (Christiansen 1980:456). Det er vigtigt med et forum, hvor der ikke blot er kontakt, men hvor der også sker en vis grad af interaktion. Robert Putnam påpeger også, især i sin senere forskning, vigtigheden af foreninger og foreningslivet. Det er her igennem, at den sociale tillid mellem personer skal skabes. Når personer engagerer sig i foreninger får de også nogle egenskaber, som er af afgørende betydning for lokalsamfundet. Gennem foreningslivet opnår de evnen til at samarbejde og en forståelse af, at det kan betale sig at løfte i flok og får samtidig et følelse af medansvar for lokalsamfundet (og samfundet som en helhed). Desuden kan foreningerne være med til at skabe bro mellem forskellige grupper i lokalsamfundet, da medlemmer af foreningerne vil få mulighed for bedre at forstå hinandens synspunkter og samtidig moderere egne holdninger (Putnam 1993: 90). Det er derfor nærliggende at se på foreningerne i lokalsamfundet, da de kan formodes at fungere som mødesteder for diskussion og hvor der er en betydelig grad af deltagelse af lokalbefolkningen omkring fælles interesser og aktiviteter. Der eksisterer her en mulighed for beboerne for at samles 13

14 om noget og gennem de fælles handlinger opnå, at forskellige grupperinger får en følelse af fællesskab med hinanden. Der kan herigennem dannes en fællesskabsfølelse i lokalsamfundet, der kan gøre at beboerne ser hinanden som mere ens end forskellige. En anden grund til at se på foreningslivet i lokalområdet, er den generelle betydning, som foreningerne har haft i det danske samfund. Mere end halvdelen af den danske befolkning er medlemmer af en eller anden forening, og af disse deltager de fleste aktivt i foreningens aktiviteter (Prakash Reddy 2001:30). Prakash Reddy er en indisk socialantropolog, som i 1989 lavede et forskningsprojekt i den lille landsby Hvilsager på Djursland, der undersøgte kulturen og de kulturelle forandringer i et dansk lokalområde. Her konkluderer han først, at danskerne er blottet for fællesskabsfølelse og meget opsplittede, men ændrer sin opfattelse, da han bliver opmærksom på foreningernes store betydning for danskerne. Prakash Reddy ser derefter foreningerne som det naturlige sted at mødes for de meget forskellige danskere og som værende altafgørende for dannelsen af fællesskaber i Danmark. Som han selv skriver: I det postmoderne Danmark skaber hvert individ sit eget fællesskab ved samværet med andre ligesindede individer gennem venskaber og ved at blive medlem af en klub eller en forening for at opnå et fælles mål. (Prakash Reddy: 2001: 30) Hvis der skal dannes et fællesskab mellem beboerne i et lokalområde, skal det altså ske gennem foreningslivet. Der er her et sted, hvor folk kan mødes på kryds og tværs og gennem samværet med hinanden kan danne det fællesskab, der er en vigtig forudsætning for lokalsamfundets udvikling. Der er også særlig god grund til at se på foreningslivet, når vi vil se på dannelsen af fællesskaber i udkantsområderne. Foreningslivet har været en væsentlig del af den danske kulturdannelse og dette især i landdistrikterne, da foreningslivet i høj grad er fremkommet gennem andels- og højskolebevægelsen, som igen har været tæt bundet sammen med landbrugssamfundets kultur. Det er derfor nærliggende at tro, at foreningslivet er både omfattende og betydningsfuldt i de danske landdistrikter (Nielsen & Thuesen: 2002:5). 14

15 Hvis vi kigger på den tidligere etnologiske forskning af den udvikling, der er sket i landdistrikterne, er der også her lagt vægt på foreningslivet. At foreningslivet er af væsentlig betydning for, hvorvidt der kan dannes en fællesskabsfølelse i lokalsamfundet bakkes op af Palle Ove Christiansens konklusion fra Fire Landsbyer (1980). Som tidligere nævnt konkluderer Christiansen, at for at lokalsamfundene kan overleve, er det nødvendigt med en vis grad af kulturel overensstemmelse og fælles værdier. Ifølge Christiansen opnås denne kulturelle konsensus først og fremmest gennem det lokale foreningsliv, hvad enten dette optræder i formel eller uformel form (Svendsen 2002: 6). Dette kan kobles sammen med Putnams sociale kapital begreb, hvor det derfor er nærliggende at se foreningslivet som et rum, der giver mulighed for, at de aktive relationer mellem mennesker er til stede. Umiddelbart er foreningerne åbne for alle, men deltagelsen vil selvfølgelig kun gælde dem, som har lyst til at indordne sig under de pågældende formål og vedtægter. Formål og vedtægter kan naturligvis ændres, men de kan alligevel være en barriere for nogle til i det hele taget at indgå i en forening. Desuden er der forskellige motiver for deltagelse i foreningslivet. Folk har forskellige motiver til at gå aktivt ind i foreningslivet. For nogle er den pågældende forening en måde at få indflydelse på, eller et ønske om at præge noget (f. eks. samfundet, byens kulturliv eller bare den lokale sportsklubs aktiviteter). Det kan også være et ønske om at få en større indsigt på et område, der har personens interesse. For andre er det det sociale element, der er den overvejende årsag til, at de indgår i en forening. Når der er forskellige grunde til, at folk er (aktive) medlemmer, vil der ofte også stilles forskellige krav til f.eks. foreningens organisation. Dermed kan der opstå konflikt mellem medlemmerne, og det kan måske forårsage større splittelse blandt disse. Det kan igen også gøre, at bestemte grupper ikke deltager i foreningslivet. Hvis det er bestemte grupper, der derved ikke deltager i det lokale foreningsliv, er det måske så som så med dannelsen af et fællesskab, der kan samle lokalsamfundet. Det er derfor nødvendigt at 15

16 undersøge, hvem der deltager i foreningslivet, og i hvilket omgang det finder sted. Ydermere skal der også ses på folks motiver til at gå ind i en forening. Deltagelse af forskellige grupper er vigtig, men det er også nødvendigt at se på, hvordan tingene foregår i foreningerne. At foreningslivet kan samle folk og skabe kontakt er vigtigt men det er kun et del af det, der skal være til stede for at skabe en positiv udvikling i lokalsamfundet. Derfor er det også vigtigt, at foreningslivet fungerer på en måde, så der kan skabes en positiv udvikling i lokalsamfundene. Vi vil senere se på, hvilke elementer, der skal være til stede for at skabe den gode udvikling4. 4 Se note 3 16

17 2.6. Problemstilling Vi har i de tidligere afsnit forsøgt kort at beskrive den udvikling, landdistrikterne har gennemgået igennem de sidste årtier, og hvilken betydning det har fået for de små lokalsamfund i udkantsområderne. Her har vi lagt vægt på, at befolkningssammensætningen i landsbyerne har ændret sig meget, og at landbrugserhvervet ikke længere spiller så stor en rolle i landdistrikterne, som det gjorde tidligere. Der er kommet mange tilflyttere til landsbyen, som har rod i andre kulturer end den som har eksisteret i den enkelte landsby. De har umiddelbart andre værdier og stiller andre krav til lokalsamfundet, end den oprindelige befolkning gjorde. Desuden er befolkningen i landdistrikterne i mindre grad end tidligere bundet til samme erhverv, landbruget, men er i stedet langt mere differentierede mht. erhverv. Mange af de personer, der er bosat i landsbyerne i udkantsområderne, har heller ikke som tidligere deres arbejdsgang i eller omkring byen, men er ansat på arbejdspladser udenfor lokalområdet. Det er altså blevet en mere differentieret befolkning, der bor i udkantsområderne, og de gamle fællesskaber er brudt ned. Manglende fællesskaber kan blive et problem for lokalsamfundene, da det er vigtigt for udviklingen i disse, at der eksisterer en fællesskabsfølelse og en vis kulturel konsensus blandt beboerne. Det har vi forsøgt at vise med flere teoretikere, der peger på, at der skal være en vis kulturel samhørighed blandt beboerne i lokalsamfundet, for at der kan skabes udvikling frem for sociale problemer. Vi har især lagt vægt på Putnams begreb om social kapital og Christiansens konklusion fra hans etnologiske undersøgelse af fire landsbyer. Der er dog flere ting, der peger på, at det lokalsamfundene igennem foreningslivet alligevel kan, er at skabe de fællesskaber, der altså er nødvendige for dem. Vi har inddraget forskellige teorier og undersøgelser, der peger i denne retning. Samtidig har foreningslivet traditionelt være forum for dannelser af fællesskaber og har samtidig haft et kulturelt opdragende element, så vi har fundet det nærliggende at se på foreningslivet, som det der kan skabe de nødvendige fællesskaber og samhørighed blandt befolkningen i udkantsområderne. 17

18 Vi vil derfor undersøge, om det lokale foreningsliv formår at skabe en fælles identitet og fællesskabsfølelse hos en befolkning, som umiddelbart består af meget forskellige individer, og som måske ikke umiddelbart har så meget til fælles. Desuden skal fællesskabet være af en sådan karakter, at det kan skabe en positiv udvikling i lokalsamfundene. Dvs., at det eventuelle fællesskab danner nogle normer og værdier hos individerne, som gør, at individerne har en adfærd, der med til at skabe det, som man kan kalde en positiv udvikling for lokalsamfundene. Med én sætning lyder vores problemstilling: Formår foreningslivet at skabe et fællesskab blandt indbyggere i et lokalsamfund, hvor befolkningssammensætningen er radikalt forandret gennem de sidste 30 år, og hvordan er dette fællesskab i forhold til at skabe en positiv udvikling i lokalsamfundet? 18

19 3. Afgrænsning I en generel diskussion om landdistrikterne, opstår der hurtigt et centralt spørgsmål, nemlig hvordan man definerer et landdistrikt. Der eksisterer utallige bud på, hvad et landdistrikt er. Eksempler på disse kan være områder uden for eller det modsatte af byer, områder med socialt sammenhold og overskuelighed, områder med historiske traditioner, landsbyer og lokale foreninger, landbruget og dets univers, rekreative og miljøfølsomme områder, områder med lavere udviklingsniveau end resten af nationen, områder med afstandsbestemte problemer, områder hvor du ser og føler, at du er på landet. Alt dette kan være med til at definere nogle landdistriktsområder og/eller udkantsområder. Det er dog svært at komme med en entydig definition på de generelle landdistriktsområder, da det er meget individuelt, hvad der definerer de enkelte områder. I statistikken er det befolkningstætheden, der afgør om et område er et landdistrikt. I dette projekt vil selve undersøgelsen være baseret på to landsbyer, nemlig Sejerslev og Øster Assels på Mors, som bliver grundlag for vores undersøgelsesfelt. Projektet kommer derfor til at tage form som et casestudie. I vores problemstilling lægger vi op til en omfattende etnologisk undersøgelse af stort set alle landdistrikter i Danmark. Vi har naturligvis ikke tænkt os at undersøge foreningslivet i alle landsbyer, men vil i stedet lave et casestudie af to landsbyer på Mors. En metodisk begrundelse af valget af disse to landsbyer, findes i appendiks 1. Formålet med at udvælge de to landsbyer er et forsøg på at finde et svar på, om foreningslivet i disse landsbyer formår at skabe et fællesskab og en fælles identitet i lokalsamfundet. Vi ønsker at undersøge, hvor mange foreninger der eksisterer og ved hjælp af kvalitative interviews og egne observationer vurdere i hvilket omfang og på hvilken måde, der eksisterer et fællesskab, og om det er foreningerne, der er med til at skabe dette fællesskab. Dette skal sammenholdes med muligheden for at skabe en positiv udvikling, så vi vil også se, i hvilket omfang foreningslivet formår at skabe nogle rammer, således at de menneskelige relationer, der eksisterer i lokalsamfundene er af en sådan karakter, at de kan skabe en positiv udvikling i lokalsamfundene. 19

20 Ud fra vores resultater fra vore to cases, vil vi så til sidst forsøge at konkludere mere generelt og komme med et svar på vores problemstilling. 4. Undersøgelsesfelt Vi har valgt at undersøge de to landsbyer Sejerslev og Øster Assels på Mors, men det er naturligvis nødvendigt at give en mere præcis definition på, hvad og hvem, der er inkluderet, når vi taler om de to landsbyer. I dette afsnit vil vi derfor konkretisere vores undersøgelsesfelt yderligere. Vi vil undersøge vores problemstilling gennem en undersøgelse af foreningslivet og de sociale relationer i de to landsbyer Øster Assels og Sejerslev på Mors. Spørgsmålet er så, hvem og hvad, der er inkluderet, når vi taler om landsbyerne. I første omgang bliver vi også nødt til at inkludere folk, der ikke bor inden for bygrænserne, men også de personer, der bor udenfor, men som er en lige så stor del af landsbyens liv og virke, som de der bor i selve landsbyen. Det, vi ser på, er derfor lokalsamfundene omkring landsbyerne. Lokalsamfund er dog på samme måde lidt ukonkret, og alt efter hvordan begrebet bruges, kan der være forskellige grænser for hvad det indeholder og hvad det ikke gør. Vi skal derfor have afklaret, hvad vi mener når vi snakker om lokalsamfund. I den sociologiske litteratur, er begrebet brugt meget forskelligt og man kan ikke sige at der er nogen bestemt definition (Bell & Newby 1975: 21). Tilbage i 1955 forsøgte George A. Hillery Jr. at komme frem til en brugelig definition ud fra en analyse af ikke færre end 94 definitioner på lokalsamfundet. Det lykkedes ikke at komme frem til en egentlig konklusion, men et flertal af definitionerne indeholdt følgende elementer: et geografisk område, fælles bånd og social interaktion (Bell & Newby 1975: 29). Det skal dog nævnes, at det engelske begreb community både kan betyde et lokalsamfund (community of place) og et fællesskab (community of interest). Med hensyn til vores undersøgelsesfelt vil det geografiske være vores første kriterium. Vores undersøgelsesfelt vil være de geografiske områder, som landsbyerne befinder sig i. Det er dog kun udgangspunktet. Det andet kriterium, som vi har, er nemlig, at vores undersøgelsesfelt skal inklu- 20

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Fraflytning fra udkantsområder

Fraflytning fra udkantsområder Færøudvalget, Grønlandsudvalget, Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 FÆU Alm.del Bilag 15, GRU Alm.del Bilag 39, ULØ Alm.del Bilag 112 Offentligt Fraflytning fra udkantsområder Pia Heike Johansen

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til?

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Motivation til forskningsprojekt I Motivation II Skarp debat om, hvem der hører til (og hvem der ikke hører

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 Juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Helle Strøm STU-SamfundsfagChh1315-E15-VØ Oversigt over

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Hvad ved vi om effekten af skolelukninger?

Hvad ved vi om effekten af skolelukninger? Hvad ved vi om effekten af skolelukninger? Lukker landsbyen skolen, eller lukker skolen landsbyen? Jesper Kaas Schmidt 25. februar 2016 Hvad ved vi om effekten af skolelukninger? Disposition for oplægget:

Læs mere

LANDSBYANALYSER JANUAR 2016

LANDSBYANALYSER JANUAR 2016 LANDSBYANALYSER JANUAR 2016 1 BAGGRUND Analyserne beskriver alle de mindre byer og samfund i kommunens landområder, som har et lokalråd. Nogle steder dækker ét lokalråd over én by og ét sogn, der passer

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 23/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Foreningslivets potentialer i yderområderne BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN AF TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel?

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Lokalsamfund og deltagelse Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Disposition Baggrund hvorfor er det vigtigt med fokus på lokalsamfund og deltagelse Hvad er det spørgsmålet så til forskning

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N Selv efter unge fra landets udkantsområder er flyttet væk, føler de stort ansvar for deres hjemegn. Nyt projekt forsøger

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Godt liv på landet i fremtiden

Godt liv på landet i fremtiden Godt liv på landet i fremtiden Næstved kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

HVAD ER KLYNGELANDSBYER OG HVAD KAN DE SOM ANDRE LANDSBYER IKKE KAN? - state of the a

HVAD ER KLYNGELANDSBYER OG HVAD KAN DE SOM ANDRE LANDSBYER IKKE KAN? - state of the a HVAD ER KLYNGELANDSBYER OG HVAD KAN DE SOM ANDRE LANDSBYER IKKE KAN? - state of the a Seminar: Landsbyklynger fremtidens model? Horsens 19. januar 2017, Lektor, Ph.d. Lea Holst Laursen, Institut for Arkitektur,

Læs mere

Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013.

Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013. Fora - læring og kreativitet i fællesskab, 2014 Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013. På landsmødet i maj 2014 stemte de delegerede ja

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Social kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015

Social kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Social kapital på arbejdspladsen Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Mit foredrag 1. Hvad er social kapital på arbejdspladsen 2. Hvorfor social

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dialogmøde om egnsprofiler. Bjarne Ibsen. Professor Syddansk Universitet

Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dialogmøde om egnsprofiler. Bjarne Ibsen. Professor Syddansk Universitet Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune Dialogmøde om egnsprofiler Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet Verden skrumper og det gør Fyn også En personlig beretning fra Fåborg sogn For 50 år siden

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier N OTAT Yderområder er attraktive for børnefamilier D en 11. nov ember 2014 Sags I D : 1922991 D ok. ID : 1922991 Hovedkonklusioner: J N C @k l.dk D irek t e 3370 3802 Mobil 3131 1749 Befolkningsforskydningerne

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Ishøjs medborgerpolitik

Ishøjs medborgerpolitik Ishøjs medborgerpolitik Kom med, borger Bland dig i byen Ishøj Kommune Kom med, borger I Ishøj er mangfoldighed en styrke. Derfor går Ishøj Kommune nye veje ved at indføre en medborgerpolitik, der er for

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Oplæggets indhold Lidt om befolkningsændringer i Yderområderne Hvad er geografisk mobilitet og hvad

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Fremtidens almene bolig I Furesø kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens almene bolig I Furesø kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Fremtidens almene bolig I Furesø kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853

Læs mere

Værløse kulturel identitet

Værløse kulturel identitet Værløse kulturel identitet Workshop den 25. maj 2005 Det Blå Rum Formålet med dagen At skabe et billede af Værløse kulturelt set: Hvem er Værløse? Hvem vil I gerne have Værløse bliver i fremtiden? Dette

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

E Svenstruplaug Lokal udviklingsplan 2010-2020 Historie Fokuspunkter Handling o

E Svenstruplaug Lokal udviklingsplan 2010-2020 Historie Fokuspunkter Handling o E Svenstruplaug Lokal udviklingsplan 2010-2020 Historie Fokuspunkter Handling o Indledning... 2 Historie... 2 Fokuspunkter:... 4 Handlinger:... 4 Afslutning... 5 Indledning Med denne udviklingsplan ønsker

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Social kapital Værdien af gode samarbejdsrelationer Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Samarbejdsaftalens mål og midler Aktivt samspil mellem ledelse og ansatte Motiverende ledelsesformer og aktiv medvirken

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

PARTNERSKABER. DemokraCity TM. Aarhus Universitet Professor Gert Tinggard. Arkitektskolen Aarhus Studio DemokraCity TM

PARTNERSKABER. DemokraCity TM. Aarhus Universitet Professor Gert Tinggard. Arkitektskolen Aarhus Studio DemokraCity TM PROGRAM DemokaCity TM Tredje generations byudvikling Demokratiets udfordringer Projekt DemokraCity Aarhus Relationer, Netværk og Social Kapital Netværk og relationer i DemokraCity Aarhus Opsamling PARTNERSKABER

Læs mere