Social- og Sundhedsudvalget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social- og Sundhedsudvalget"

Transkript

1 Social- og Sundhedsudvalget Protokol kl. 15:30 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Bodil Kornbek Mette Schmidt Olsen Finn Riber Rasmussen Dorthe la Cour Søren P. Rasmussen Curt Købsted Henrik Brade Johansen deltog deltog deltog deltog deltog deltog var fraværende Henrik Brade Johansen (B) var fraværende som suppleant deltog Henrik Bang (Ø). Derudover deltog: Pernille Holmgaard Edda Heinskou Lone Nygaard Jensen Charlotte Bidsted under punkt 1-4Arkitekt Side 1 af 57

2 Indholdsfortegnelse Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 2. Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område 3. Justering af procedure for tildeling af 18-midler 4. Behandling af ansøgninger til akutpuljen 5. Etablering af psykologisk rådgivningstilbud til unge under 25 år 6. Status for handlingsplan for hjemtagelse af færdigbehandlede sygehusindlagte borgere 7. Venteliste til plejebolig og nyvisiterede borgere 8. Den svære samtale - genoptagelse af sag 9. Rehabilitering til arbejdsmarkedet - status og indsats 10. Stigende pres på kommunens træningsenhed 11. Deloitte-rapport om effektiviseringsforslag 12. Forslag til implementering af Sundhedsstyrelsens hygiejnepakke 13. Høring af ny regional uddannelsesstrategi 14. Meddelelser til udvalgets medlemmer - juni 2015 Side 2 af 57

3 Social- og Sundhedsudvalget Sag nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget Sagsfremstilling Økonomiudvalget behandlede den 7. maj 2015 forvaltningens redegørelse vedrørende 1. anslået regnskab for Redegørelsen er udarbejdet på baggrund af de bevillinger, der er gældende marts 2015 samt med udgangspunkt i forbruget pr. 31. marts Efter indstilling fra forvaltningen drøftede Økonomiudvalget konsekvenserne af redegørelsen og besluttede at: tage redegørelsen vedrørende 1. anslået regnskab 2015 til efterretning, oversende redegørelsen til fagudvalgene, idet der for så vidt angår Social- og Sundhedsudvalget samt Teknik- og Miljøudvalget skal udarbejdes modgående initiativer, notatet om styring af det sociale område oversendes til Social- og Sundhedsudvalget, finansiering af merudgifter til ledsagerordningen forventes afholdt inden for Social- og Sundhedsudvalgets område. På indeværende møde skal Social- og Sundhedsudvalget således - ud over at behandle det fremlagte skøn over forventet regnskab 2015 for udvalgets område - indstille modgående initiativer, således at udvalgets budgetramme overholdes, samt finde finansiering til merudgifter til ledsagerordningen. Resultatet af udvalgets behandling oversendes til behandling i Økonomiudvalget den 18. juni Resultatet af budgetopfølgningen på Social- og Sundhedsudvalgets område er vist nedenfor. De enkelte afvigelser er beskrevet nærmere i det sagen vedlagte notat af 30. april 2015 om "1. anslået regnskab 2015, pr " (bilag). Hovedtallene i 1. anslået regnskab 2015: Tabel 1 Side 3 af 57

4 1.000 kr. netto Sundhed og omsorg Handicappede Sundhed Social- og Sundhedsudvalget i alt - = mindreudgift/merindtægt + = merudgift/mindreindtægt * Budget 2015 inkl. tillægsbevillinger siden budgetvedtagelsen i oktober 2014 til og med marts Budget 2015 Korrigeret Anslået budget regnskab * Der skønnes et samlet merforbrug i forhold til det korrigerede budget på Social- og Sundhedsudvalgets område på i alt 7,2 mio. kr. Afvigelse Afvigelse i forhold i forhold til korr. til opr. budget budget Med hensyn til aktivitetsområdet Sundhed og Omsorg er der tale om et samlet merforbrug på 3,5 mio. kr. Hovedparten heraf, svarende til 2 mio. kr., kan henføres til Lystoftebakken. Lystoftebakken arbejder med en handleplan, hvorefter merforbruget afvikles over de næste 2 år og herefter finansieres af et tilsvarende mindreforbrug i 2016 og Derudover er der tale om en merudgift i forbindelse med, at kommunen har tilbagebetalt for uretmæssigt opkrævet husleje for 3 år tilbage vedrørende kommunens midlertidige pladser. På aktivitetsområdet Handicap skønnes samlet et merforbrug i størrelsesordnen 2,5 mio. kr. Merforbruget skyldes primært udgifter til boliger til flygtninge (1,3 mio. kr.) og til misbrugsbehandlingsområdet (1,1 mio. kr.). På aktivitetsområdet Sundhed er det tale om et samlet merforbrug på 1,2 mio. kr., dels vedrørende genoptræning og vedligeholdelsestræning (0,6 mio. kr.), dels færdigbehandlede patienter (0,6 mio. kr.). Hovedtallene i 1. anslået regnskab 2015 for : Tabel 2 Budgetforslag Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag kr. netto Sundhed og Omsorg Handicappede Sundhed Social- og Sundhedsudvalget i alt - = mindreudgift/merindtægt + = merudgift/mindreindtægt Side 4 af 57

5 Forslag til modgående initiativer Økonomistyringen i kommunen er baseret på, at det enkelte fagudvalg skal sikre, at eventuelle merudgifter/mindreindtægter på et område kan finansieres af mindreudgifter/merindtægter på et andet område indenfor udvalgets samlede driftsramme. Ved Økonomiudvalgets behandling af 1. anslået regnskab 2014 blev der præciseret følgende undtagelser herfor: afvigelser på områder, der er uden for servicerammen afvigelser som følge af lov- og cirkulæreændringer samt afvigelser som følge af kapacitetstilpasning Hertil kommer, at tilpasninger af teknisk karakter heller ikke påhviler udvalgenes styringsansvar. Af det samlede merbevillingsbehov på 7,2 mio. kr. kan 4,8 mio. kr. tilskrives forhold, der ikke påhviler udvalgets finansieringsansvar. Der tilbagestår herefter 2,4 mio. kr. i 2015 og 1,3 mio. kr. i 2016 og frem, som der skal anvises finansiering for. Forvaltningen forslag fremgår af nedenstående tabel, hvor der først og fremmest peges på, at en række af de foreslåede effektiviseringsforslag for ved beslutningen inden sommerferien kan give modgående effekt allerede i Det gælder forslagene 2-7 samt 11. Der henvises til de særskilte beskrivelser heraf i sag om Effektiviseringsforslag for Herudover foreslår forvaltningen, at det fremlagte skøn over merudgifter på handicapområdet foreløbigt nedskrives med 0,95 mio. kr. på bl.a. misbrugsområdet samt på til- og afgangene til foranstaltningerne, idet forvaltningen har i gangsat en fornyet gennemgang af samtlige sager med henblik på at vurdere om, udgiftsstigningen bliver som skønnet. Der vil blive arbejdet med det reviderede skøn frem til 2. anslået regnskab. Side 5 af 57

6 Nr. Kr. Aktivitetsområdet Sundhed og Omsorg: 1. Mindreforbrug på Sundhedsområdet i mdr. s effekt af ÆL 2 i "Genforhandling af kontrakt med Kommunikationscenteret" 3. 5 mdr. s effekt af ÆL 4 i "Opmåling og udlevering af kompressionsstrømper" 4. 5 mdr. s effekt af ÆL 6 i "Nedlæggelse af koordinatorstilling" 5. 5 mdr. s effekt af ÆL 10 i "Udbud af vikarydelser" mdr. s effekt af ÆL 11 i "Kontraktlige ændringer vedr vikarbookingsystem" 7. 5 mdr. s effekt af ÆL 13 i "Egenbetaling på kørsel til træning og aktivitetscentre" 8. Undlade at implementere "Ledsagerordning til borgere over år" (note 1) 9. Undlade at implementere KRAM i psykiatrien (note 2) - CSO s andel I alt Aktivitetsområdet Handicappede og sociale indsatser: 10. Undlade at implementere KRAM i psykiatrien (note 2) - CSI s andel Effekt af HA 5 i "Gennemgang af bevilgede dagtilbud og kørsel hertil" 12. Gennemgang af borgere, der modtager mere end dagtilbud/klubtilbud 13. Nedskrivning af forvaltningens skøn i 1. anslået regnskab vedr misbrugsområdet samt vedr. til- og afgange til foranstaltningerne I alt Totalt Note 1 : Som opfølgning på budgetaftalen besluttede Social- og Sundhedsudvalget, at "Puljen til bedre hjemmehjælp" blandt andet skulle udmøntes i et udvidet serviceniveau for ledsagere. Formålet var at udvide målgruppen for ledsagerordningen til også at omfatte borgere over 37 år, der ansøger om ledsagelse for første gang. Der blev afsat til den udvidede ledsagerordning. Social- og Sundhedsudvalget besluttede i februar 2015 i medfør af servicelovens 194 at ansøge Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold om en forsøgsordning for ledsagelse på op til 5 timer om måneden til borgere over 67 år, der ansøger for første gang. Forvaltningen har endnu ikke modtaget svar på denne ansøgning. Note 2: Forslaget indgik som en del af udmøntningen af budgetpulje til styrkede sundhedsindsatser, som kommunen fik med kommuneaftalen for Social- og Sundhedsudvalget afsatte her kr. årligt til at styrke den sundhedsfremmende og forebyggende indsats inden for kommunens psykiatriområde. Projektet vedrører en sundhedsindsats for hjemmeboende borgere med psykiatriske problemstillinger. Målgruppen er borgere, der modtager socialpædagogisk bistand efter servicelovens 85, da borgere forestår egen husholdning. Projektet er fortsat kun i planlægningsfasen, bl.a. grundet udfordringer med at finde passende lokaler. Ledsagerordning til aktiviteter og ferie Social- og Sundhedsudvalget anbefalede i mødet den 23. marts 2015 en Side 6 af 57

7 præcisering af serviceniveauet i forhold til ledsagelse til aktiviteter og ferie, med ikrafttræden allerede pr. 1. juli 2015, idet finansieringen i 2015 søges tilvejebragt som en del af 1. anslået regnskab 2015 (i alt ca. 1 mio. kr.). For så vidt angår finansieringen i 2016 og frem anbefalede Social- og Sundhedsudvalget, at finansieringen indarbejdes i Budget Økonomiudvalget godkendte indstillingen på mødet den 9. april. På økonomiudvalgets mødet den 7. maj blev det besluttet, at merudgifterne skal holdes inden for Social- og Sundhedsudvalgets område. Notat om styring af det sociale område/misbrugsområdet På baggrund af Social- og Sundhedsudvalgets drøftelse af udgiftsstigningen på misbrugsområdet ved 3. anslået regnskab 2014 og den efterfølgende behandling i Økonomiudvalget blev det besluttet at behandle rammestyring af dele af socialområdet. Da spørgsmålet omhandler et mere principielt spørgsmål til de økonomiske styringsprincipper, startede sagen i Økonomiudvalget, som har videresendt sagen til Social- og Sundhedsudvalget. Forvaltningen har i notat af 29. april 2015 (bilag) beskrevet de nuværende styringsprincipper, samt fordele og ulemper ved forskellige styringsmodeller for misbrugsområdet. Forvaltningen anbefaler, at den nuværende rammestyring af misbrugsområdet fortsætter. Økonomiske konsekvenser Jf. ovenfor. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Indstilling Forvaltningen foreslår, at 1. redegørelsen vedrørende 1. anslået regnskab 2015 tages til efterretning, 2. Social- og Sundhedsudvalget anbefaler modgående initiativer svarende til de forslag, der er indstillet af forvaltningen 3. finansieringen af ledsageordningen drøftes, 4. notatet af 29. april 2015 om styring af det sociale område/misbrugsområdet drøftes. Social- og Sundhedsudvalget den 10. juni 2015 Ad 1. Taget til efterretning. Ad 2. Anbefalet, dog ikke modgående forslag nr. 7, idet de resterende kr. søges tilvejebragt i forbindelse med 2. anslået regnskab. Ad 3. Social- og Sundhedsudvalget kan med forslag anbefalet til finansiering af forventede merforbrug inden for udvalgets budgetområde, jf. punkt 2., ikke anvise Side 7 af 57

8 yderligere finansiering til dækning af ledsagelse til aktiviteter og ferie i Udvalget anbefaler på den baggrund, at der i 2015 tilbydes op til 8 dages ferie til beboere i kommunens botilbud (7 overnatninger), hvor den skønnede merudgift på kr. (der kan ikke ske finansiering via takster i takster i 2015) finansieres ved en tillægsbevilling i 2015 mod, at Social- og Sundhedsudvalget bidrager med et tilsvarende ekstra provenu gennem effektiviseringer for mere end 1 % i efterfølgende år. Konkret peger udvalget på at finansiere den faktiske merudgift i 2015 af det merprovenu i 2017, som vedtagelse af effektiviseringsforslag HA2 vil give. Den faktiske merudgift opgøres med udgangen af Den årlige nettomerudgift for Lyngby-Taarbæk Kommunes borgere er fra 2016 og frem årligt på kr. og dermed mindre end i 2015, idet finansiering fra 2016 kan ske via taksterne. Finansiering af nettomerudgiften fra 2016 og frem overgår til behandlingen af budget Ad 4. Drøftet. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende som suppleant deltog Henrik Bang (Ø). Bilagsfortegnelse ans ØK 7. maj - budgettildeling og økomomistyring på soc.omr Side 8 af 57

9 Social- og Sundhedsudvalget Sag nr Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Sagsfremstilling Social- og Sundhedsudvalget behandlede den 29. april 2015 forvaltningens fremlagte effektiviseringsforslag, der var udarbejdet på baggrund af Økonomiudvalgets beslutning af 13. november 2014 om, at forvaltningen skulle fremkomme med forslag til effektiviseringer på 1,5 pct. (svarende til 37,5 mio. kr.), og at disse skulle danne grundlag for udvalgenes stillingtagen til en samlet 1 pct.-løsning. Udvalget anbefalede følgende effektiviseringsforslag, idet det blev bemærket, at udvalgets ramme på 1 pct. udgør 8,8 mio. kr.: ÆL1, ÆL2, ÆL3, ÆL4, ÆL6, ÆL10, ÆL11, ÆL12, SU1, SU2, UB1 som samlet udgør 2,867 mio. kr. Ikke anbefalet ÆL5 For stemmer 1 (C) Imod stemmer 5 (A,V,O og B), idet der ønskes ensartet serviceniveau og uddybet forslag. Anbefalet ÆL7 For stemmer 4 (A, C og B). Imod stemmer 3 (V og O), idet V og O ønsker at minimere vikarudgifter gennem fast afløserkorps og dialog med personalet, men ikke ved at forringe personalets arbejdsvilkår. Anbefalet ÆL8 For stemmer 4 (A, C og B). Imod stemmer 3 (V og O), idet V og O ønsker at arbejde med kulturen for brugen af bleer, men ikke ønsker at tage effektiviseringen på forhånd. Et flertal bestående af A, C og B bemærker, at ÆL8 ikke er en serviceforringelse for borgerne, men omfatter en anden anvendelse og ændring af praksis for brugen af bleer, herunder hyppigere bleskift og mindre brug af unødigt store bleer. Hvis forslaget ikke kan effektueres, må forslaget ikke tages af budgetrammen. Ikke anbefalet ÆL14 For stemmer 3 (A og C) Imod stemmer 4 (V, O og B), idet V, O og B ønsker at midlerne bruges til at forøge Side 9 af 57

10 kvaliteten af Madservice. Anbefalet HA1 For stemmer 4 (A, C og B) Imod stemmer 3 (V og O Anbefalet HA2 For stemmer 4 (A, C og B) Imod stemmer 3 (V og O). Samlet er der anbefalet forslag for 8,045 mio. kr. Til ÆL6 bemærker udvalget, at der til Økonomiudvalgets møde forelægges redegørelsen for, hvordan funktionerne beskrevet i ÆL6 varetages. Til ÆL7 bemærker udvalget, at der ønskes udarbejdet alternativt forslag der gælder frivillig omlægning og ved nyansættelser. Til ÆL9 bemærker udvalget, at det baserer sig på analyser og forudsætninger, som udvalget ikke er præsenteret for. Dorthe la Cour (V) var fraværende i behandlingen af ÆL5, HA3, HA4, HA5, UB1. I henhold til budgetprocessen er forslagene sendt i høring i perioden fra den 8. maj til den 29. maj Der er på Social- og Sundhedsudvalgets område indkommet 3 svar (bilag). I indeværende møde skal Social- og Sundhedsudvalget endelig fastlægge, hvilke effektiviseringsforslag som udvalget vil anbefale overfor Økonomiudvalget. Forvaltningen er blevet opmærksom på, at Social- og Sundhedsudvalget den 7. januar 2015 har taget effektiviseringsanalysen af weekendbesøg i Sundhedstjenesten til efterretning, således at analysen kan indgå i den samlede opgørelse af forslag til effektiviseringer. Analysen indgår imidlertid ikke i forslagene som behandlet af udvalget i april måned. Analysen viser et effektiviseringspotentiale på 0,1 mio. kr. årligt. Såfremt Social- og Sundhedsudvalget i indeværende møde anbefaler effektiviseringsanalysen af weekendbesøg i Sundhedstjenesten, vil de 0,1 mio. kr. indgå i den samlede opgørelse af udvalgets anbefalede forslag, som forelægges Økonomiudvalget den 18. juni Økonomiske konsekvenser De anbefalede effektiviseringsforslag vil blive indarbejdet i det administrative budgetforslag Side 10 af 57

11 Beslutningskompetence Social- og Sundhedsudvalgets beslutning behandles af Økonomiudvalget den 19. juni 2015 og af Kommunalbestyrelsen den 25. juni Indstilling Forvaltningen foreslår, 1. at høringssvarene tages til efterretning, 2. at Social- og Sundhedsudvalget anbefaler effektiviseringsforslag for mindst 1 pct. Social- og Sundhedsudvalget den 10. juni 2015 Ad 1. Taget til efterretning. Ad 2. Social- og Sundhedsudvalget anbefaler forslagene: ÆL 1-7, ÆL 10-12, ÆL 14, SU 1-2, HA 2, UB 1, samt effektiviseringsforslag vedrørende weekendbesøg i sundhedstjenesten på kr. (ikke med på oversigt). HA 2 forhøjes til kr. i V og O tager forbehold vedrørende ÆL 14. Udvalget bemærker til ÆL 5, at overskrift på forslag ændres til "ensartet visitation til sygepleje på tværs af kommunen". Udvalget bemærker til ÆL 7: at weekendvagt er max hver 3. weekend, at der skal være et tæt samarbejde med medarbejderne om den konkrete vagtplanlægning i forhold til realisering af effektiviseringen, at allerede ansatte der ønsker at gå op i arbejdstid, får mulighed for dette i det omfang, det er muligt, at der sker en optimering af afløserkorpset, at der ikke planlægges med skiftende vagter (dag, aften, nat). Udvalget forelægges det endelige forslag til løsning. Udvalget bemærker til ÆL 14, at forslaget anbefales under forudsætning af, at kvaliteten af maden fastholdes. Forvaltningen arbejder videre med ÆL 8 og vender tilbage med en sag herom til udvalget. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende som suppleant deltog Henrik Bang (Ø). Side 11 af 57

12 Bilagsfortegnelse 1. Indstillede effektiviserings- og omstillingsforslag SSU 2. CenterMED Drøftelse af effektiviseringsforslag - Logbog - SSU 3. Samlede høringssvar på SSUs område Side 12 af 57

13 Social- og Sundhedsudvalget Sag nr Justering af procedure for tildeling af 18-midler Sagsfremstilling Social- og Sundhedsudvalget godkendte på mødet den 29. april 2015 overførsler af uforbrugte midler fra indenfor 18 til frivilligt social arbejde. Desuden drøftedes retningslinjerne for tildeling af 18 midler. I forlængelse heraf foreslår forvaltningen procedurerne justeret, for at sikre den bedst mulige håndtering af og gennemsigtighed i behandling af ansøgninger om overførsler af uforbrugte frivilligmidler og ansøgninger til akutpuljen, samt tydeliggøre bevillingskompetencen. Ifølge de vedtagne retningslinjer for Akutpuljen skal ansøgninger stiles til forvaltningen, og Social- og Sundhedsudvalget orienteres om bevillinger herfra løbende. Forvaltningen foreslår, at proceduren i højere grad lægger op ad proceduren for ansøgning af selve 18-midlerne. Forvaltningen foreslår derfor, at Social- og Sundhedsudvalget skal godkende ansøgninger til Akutpuljen. Desuden fremgår det i de nuværende retningslinjer for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde, at uforbrugte midler skal tilbagebetales eller der skal søges om tilladelse til at overføre midlerne til næste regnskabsår. Forvaltningen foreslår proceduren ændres således, at; 1. forvaltningen har kompetence til at godkende ansøgninger om overførsler under kr., hvor midlerne ønskes anvendt til en tilsvarende aktivitet, som midlerne blev bevilget til. 2. Social- og Sundhedsudvalget godkender ansøgninger om overførsler over kr. 3. Social- og Sundhedsudvalget godkender alle overførsler, hvor midlerne ønskes anvendt til en anderledes aktivitet end den, som midlerne blev bevilget til maj sættes som tidsfrist for indlevering af regnskabs- og evalueringsskemaer samt på ansøgninger om overførsel af uforbrugte midler. Forslag til ændringer i retningslinjerne fremgår af udkast til ændrede retningslinjer, med synlige ændringer (bilag). Forvaltningen har siden den 29. april 2015 modtaget fire ansøgninger om overførelse af frivilligmidler (bilag). Ansøgningerne kommer fra Lyngby Guiderne (2 ansøgninger), Røde Kors og Natteravnene. I tre af ansøgningerne søges der om overførelse af beløb under kr. som ønskes anvendt til det oprindelige formål bevilges overførslerne. Side 13 af 57

14 Natteravnenes ansøgning om overførsel gælder kr ,13 kr. fra 2014 til foreningens drift og aktiviteter i Foreningen har i år fået kr. fra 18- midlerne øremærket til indsatsen i Ulvedalene i august.en overførsel vil sikre at foreningens løbende aktiviteter kan gennemføres i Forvaltningen afholdte den 4. maj 2015 dialogmøde for de frivillige sociale foreninger og organisationer, hvor man med afsæt i procedurerne for tildeling af 18-midlerne fulgte op på foreningernes skriftlige evalueringer af deres aktiviteter i 2014 (referat fra dette møde vedlægges som bilag). Økonomiske konsekvenser Afholdes indenfor rammen. Beslutningskompetence Social- og Sundhedsudvalget. Indstilling Forvaltningen foreslår, at udvalget 1. godkender forslag til justering af retningslinjer for tildeling af 18 midler, 2. godkender overførsel af uforbrugte midler fra for Natteravnene. Social- og Sundhedsudvalget den 10. juni 2015 Ad Godkendt. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende som suppleant deltog Henrik Bang (Ø). Bilagsfortegnelse 1. Ansøgning om overførsel af midler fra Lynbgyguiderne 2. Ansøgning om overførsel fra Lyngbyguiderne-aktiviteter 3. Ansøgning om overførsel fra Røde Kors 4. Ansøgning om overførsel fra Natteravnene 5. Referat dialogmøde Side 14 af 57

15 Social- og Sundhedsudvalget Sag nr Behandling af ansøgninger til akutpuljen Sagsfremstilling Forvaltningen har modtaget tre ansøgninger (bilag) til akutpuljen, som skal behandles indenfor rammen for tildeling af 18-støtten. Kriterierne for akutpuljen er, at der kan søges om opstartsstøtte til nye foreninger eller grupper eller støtte til akut opståede initiativer. Ved ansøgninger gælder de samme kriterier som for 18 puljen. Der kan søges et starttilskud på max kr. Ansøgning fra Bedste i Børnehuset Foreningen søger om tilskud på kr. til at afholde workshop for både repræsentanter for personalet i børnehusene og for de frivillige, så de sammen kan videreudvikle modellen til gavn for de frivillige seniorer, børnene og personalet og samtidig finde en model til at udbrede modellen til flere børnehuse og med flere medlemmer fra bedsteforældregenerationen. Foreningen Bedste i Børnehuset er en forening fra 2014, hvor medlemmerne er frivillige fra bedsteforældregenerationen og andre, som laver aktiviteter med børnene inden for børnehusenes rammer. P.t. har foreningen indgået medlemsaftaler med 17 frivillige og rammeaftaler med 10 børnehuse. 2 ansøgninger fra Frivilligcentret 1. På vegne af en initiativgruppe til spiseordning for ældre søger Frivilligcentret om et opstartstilskud til gruppen på kr. Intentionen er at starte op med de første match mellem spisevenner og spiseværter i efteråret Midlerne søges til at dække udgiften for måltiderne for spisevennerne. Initiativgruppen består af 5 borgere, der ønsker at etablere en spiseordning til glæde for ældre borgere i kommunen, som ønsker selskab i spisesituationen, enten i deres hjem eller på et af de kommunale plejecentre. Gruppen er pt. organiseret under Frivilligcentret. 2. Frivilligcenter Lyngby-Taarbæk søger om midler til at støtte initiativgruppen for Spisevennerne i Lyngby-Taarbæk i deres etableringsfase til at udarbejde bl.a. informationsmateriale, mødeforplejning og annoncering. Der er pt kr. i akutpuljen. Forvaltningen foreslår, at alle tre ansøgninger godkendes - svarende til kr.. Ansøgningen fra Bedste i Børnehuset lever op Side 15 af 57

16 til kriteriet for at være et akut opstået initiativ og ansøgninger fra Frivilligcentret for at være opstartsstøtte til en ny gruppe. Til orientering har ingen af de pågældende foreninger og grupper søgt 18-midler i Økonomiske konsekvenser Afholdes indenfor rammen. Beslutningskompetence Social- og Sundhedsudvalget Indstilling Forvaltningen indstiller, 1. at foreningen Bedste i Børnehuset bevilges 5000 kr. til at afholde workshops og udvikle model 2. at Frivilligcentret/initiativgruppen til spiseordning bevilges 5000 kr. til at dække opstartsaktiviteter, herunder udgifter til mad, samt 5000 kr. i etableringsstøtte Social- og Sundhedsudvalget den 10. juni 2015 Ad 1. og 2. Godkendt. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende som suppleant deltog Henrik Bang (Ø). Bilagsfortegnelse 1. Ansøgning fra Bedste i Børnehuset til Akutpuljen 2. Ansøgninger fra Frivilligcentret til Akutpuljen Side 16 af 57

17 Social- og Sundhedsudvalget Sag nr Etablering af psykologisk rådgivningstilbud til unge under 25 år Sagsfremstilling Som en del af udmøntningen af budgetaftalen for etableres et gratis åbent og tværfagligt rådgivningstilbud for børn, unge og familier, jf. udmøntningsplan forelagt udvalget på møde d. 26. marts Rådgivningstilbuddet bemandes af et tværfagligt team på tre personer bestående af en psykolog (fra PPR), en sundhedsplejerske (fra Sundhedstjenesten) og en socialrådgiver (fra Modtagelsen under Center for Social Indsats). Børne- og Ungdomsudvalget besluttede derudover d. 30. april 2015, at der iværksættes en 2-årig forsøgsperiode med psykologordning til unge under 25 år. Formålet er at tilbyde unge, der oplever vanskeligheder, en hurtig og gratis støtte. Forvaltningen foreslår, at denne psykologordning integreres med det åbne rådgivningstilbud, idet der her allerede er en psykolog tilknyttet, og idet behovet for såvel psykologstøtte som for det åbne rådgivningstilbud ikke kendes på forhånd. Ved denne løsning vil den unge endvidere kunne få rådgivning eller vejledning af en eller flere af de tre fagpersoner afhængig af den unges konkrete behov. Det skal bemærkes, at det åbne rådgivningstilbud ikke er beregnet til længerevarende egentlige behandlingsforløb, men at der som udgangspunkt tilbydes rådgivning og vejledning i op til tre samtaler. Det åbne rådgivningstilbud vil herudover henvise til øvrige relevante instanser, hvis problemstillingen ikke kan håndteres og afhjælpes inden for den åbne rådgivning. I forhold til kommunale tilbud om (støtte til) egentlig psykologbehandling kan kommunen i særlige tilfælde visitere til psykologbistand, hvis borgeren falder inden for den relevante lovgivnings målgruppe. Efter aktivlovens 82 kan der visiteres til psykologbehandling, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet, og behandlingen skal som udgangspunkt ske inden for det offentlige behandlingssystem. Efter servicelovens 102 kan kommunen visitere til psykologbehandling til borgere over 18 år med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, hvis dette er nødvendigt for at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og hvor dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning. De alment Side 17 af 57

18 praktiserende læger kan også henvise til psykologhjælp efter sundhedsloven, og kommunen kan efter en trangsvurdering efter aktivlovens 82 yde økonomisk støtte til borgerens egenbetaling for denne psykologhjælp. Henvisning efter sundhedsloven kræver, at lægen vurderer, at borgeren har været udsat for en nærmere specificeret krisebegivenhed som fx volds- eller overgrebsoffer, alvorligt invaliderende sygdom, pårørende ved dødsfald, mv., eller at den voksne borger lider af let til moderat depression eller angst. Endelig skal det bemærkes, at børn og unge i den skolepligtige alder kan få psykologisk råd og vejledning hos kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Forvaltningen er i øjeblikket ved at udarbejde informationsmateriale i form af hjemmesidetekst, pjecer, annoncer og plakater vedrørende det åbne rådgivningstilbud, og heraf vil også muligheden for at henvende sig for unge under 25 år fremgå. Ordningen evalueres løbende, dels med hensyn til monitorering af ressourcetræk, målgruppebehov og den tværfaglige teamstruktur. Rådgivningen ydes anonymt, dvs. der føres ikke journal og cpr-numre registreres ikke. Forvaltningen vil dog registrere de overordnede problematikker, antallet af samtaler samt køn, alder o.lign. på de fremmødte med henblik på at tilvejebringe en samlet evaluering af Åben Rådgivning. Denne evaluering forventes forelagt udvalgene et år efter tilbuddets opstart, dvs. efteråret Udvalgene vil dog blive forelagt en status på rådgivningstilbuddets anvendelse og udvikling ultimo Økonomiske konsekvenser Afholdes inden for rammen. Beslutningskompetence Børne- og Ungdomsudvalget for så vidt angår rådgivning i forhold til børn og familier indtil det 18. år. Social- og Sundhedsudvalget for så vidt angår målgruppen mellem år, når rådgivningen har et socialt- og sundhedsmæssigt sigte. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget for så vidt angår målgruppen mellem år, når rådgivningen har et beskæftigelsesmæssigt sigte. Indstilling Forvaltningen foreslår, at kommunens Åben Rådgivning til børn, unge og familier i en forsøgsperiode på to år også tilbyder psykologrådgivning for målgruppen unge op til 25 år. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 9. juni 2015 Godkendt for så vidt angår målgruppen mellem 18 og 25 år, når rådgivningen har Side 18 af 57

19 et beskæftigelsesmæssigt sigte. Anne Jeremiassen (I) stemte imod. Henrik Brade Johansen (B), Jakob Engel-Schmidt (V) og Curt Købsted (O) var fraværende. I stedet for Curt Købsted deltog Henriette Breum (V). Social- og Sundhedsudvalget den 10. juni 2015 Godkendt, for så vidt angår målgruppen mellem 18 og 25 år, idet udvalget ønsker, at tilbuddet tænkes ind i allerede eksisterende ordninger. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende som suppleant deltog Henrik Bang (Ø). Side 19 af 57

20 Social- og Sundhedsudvalget Sag nr Status for handlingsplan for hjemtagelse af færdigbehandlede sygehusindlagte borgere Sagsfremstilling Social- og Sundhedsudvalget behandlede sag om hjemtagelse af færdigbehandlede sygehusindlagte borgere den 25. februar Sagen var en uddybende opfølgning på sagen, som blev behandlet på udvalgets ekstraordinære møde den 6. februar Sagen omhandlede en markant stigning i antallet af liggedage på hospitaler for færdigbehandlede borgere i de sidste måneder af 2014 og handlemuligheder i forhold til at hjemtage disse borgere. Den 25. februar 2015 fremlagde forvaltningen bl.a. et oplæg til yderligere, fremadrettede indsatser i form af en handlingsplan. Social- og Sundhedsudvalget godkendte handlingsplanen og udbad sig samtidig en status for planen inden udgangen af 2. kvartal Nærværende sag vedrører status for arbejdet med handlingsplanen. Fokus i den fremlagte handlingsplan er at øge kapaciteten ved at skabe endnu større flow på de pladser, der er til rådighed, og forbedre mulighederne for hjemtagelse af de færdigbehandlede borgere ved en tættere styring og ledelsesmæssig monitorering af området samt eventuelt ved tilpasninger i serviceniveauet og/eller indsatser. Handlingsplanen har otte indsatsområder. Der gives en uddybende status for disse nedenfor: 1) Styrkelse af ledelsesinformationen Der er iværksat en styrkelse af ledelsesinformationen, som betyder, at ledelsen i Center for Sundhed og Omsorg hver uge frem til sommerferien 2015 forelægges den aktuelle udvikling i antal færdigbehandlede borgere og udgifterne hertil. Monitoreringen bidrager til en styrket dialog om fokusering af indsatser for at håndtere udfordringerne. Herudover er det aftalt, at Træningscenter Fortunen fra 1. marts 2015 månedsvis rapporterer til centerledelsen om gennemsnitlig liggetid på henholdsvis døgngenoptræningspladser og midlertidige pladser, antal udskrivelser, antal forløb, hvor den visiterede ydelse er blevet forlænget, og antal ledige pladser. 2) Nedbringelse af antallet af forlængelser af træningsforløb for borgere indlagt på døgngenoptræningspladser gennem en mere fokuseret prioritering og stærkere fokus på kvalitetsstandarderne Der er udarbejdet en refleksionsmodel, som terapeuterne skal anvende ved vurderingen af, hvorvidt en borger skal forblive indlagt til rehabilitering. Ved brug af denne model sikres det, at en række forhold omkring borgeren, herunder boligforhold, hjemmehjælp og pårørendes ressourcer, systematisk indgår i Side 20 af 57

21 vurderingen. Dette vil være en kvalitetssikring af grundlaget for forlængelser. Desuden har ledelsen på Træningscenter Fortunen skærpet opmærksomheden på antallet af forlængelser. Disse opgøres månedsvis og vurderes af ledelsen. Herudover er der i Center for Sundhed og Omsorg iværksat et samarbejde mellem Træningscenter Fortunen og Visitationen for at kvalificere visitationerne til døgngenoptræning. Baggrunden er, at forlængelser af træningsforløb hænger sammen med den visitation, som er udgangspunkt for den enkelte borgers indlæggelse til rehabilitering. I samarbejde med Visitationen arbejdes der med at kvalificere visitationen ud fra en fælles forståelse af hvilke kriterier, der skal danne udgangspunkt for døgnindlæggelse til rehabilitering og tidsrammen for forløbet. Samarbejdet med de pårørende vil desuden blive styrket. De pårørende skal have øget information om plan og mål for træning og udskrivelse til ambulant, opfølgende træning samt kriterier for at kunne modtage et plejehjemstilbud. Der er ligeledes øget fokus på at informere om, at borgere der afventer evt. tilbud om plejebolig, ikke kan vente på en plejebolig på Træningscenter Fortunen. Samarbejdet mellem Træningscentret og Visitationen er styrket for at afstemme pårørendes forventninger på disse områder med serviceniveauet. 3) Minimere opsigelsesvarsler for borgere i de permanente plejeboliger fra tre måneder til en måned for at skabe større flow på pladserne Dette tiltag er effektueret. Der er indgået aftale med DAB og KAB om, at alle nye huslejekontrakter pr. 1. marts 2015 indgås med et opsigelsesvarsel på en måned mod tidligere tre måneder. For Datea er det ændret pr. 1. april Opsigelse kan ske både til udgangen af en måned og midt i en måned. De kortere opsigelsesvarsler giver de almene boligselskaber, ledere og medarbejdere mulighed for hurtigere håndtering af tømning/istandsættelse af boligen og dermed hurtigere indflytning af nye beboere på plejehjem. På plejehjemmene er der fokus på at medvirke til hurtigere genbesættelse. Genbesættelse kan ske på mindre end en måned i sager med godt samarbejde med de pårørende. 4) Vurdere, om der kan skabes en afregningsmodel på fritvalgsområdet, der i højere grad understøtter muligheden for at hjemtage meget plejetunge borgere med komplekse problemstillinger samt udskrivningspakke På baggrund af stigende effektiviseringskrav har forvaltningen indgået aftale med det eksterne konsulentfirma BDO om at udarbejde en analyse af den eksisterende budgetmodel på fritvalgsområdet (hjemmeplejen) med henblik på at sikre optimal styring af området. Analysen skal bl.a. forholde sig til hvilke parametre og datagrundlag, som en ny model skal baseres på, kortlægge styringsbehov, foretage beregning af nye timepriser og komme med forslag til en ny afregningsmodel på området. Hvis der kan skabes en fremadrettet afregningsmodel, hvor Side 21 af 57

22 fritvalgspuljen til afregning af visiterede ydelser via 83 (praktisk og personlig hjælp) afholdes, bliver reguleret i forhold til plejetyngdens udvikling, kunne der skabes mulighed for i højere grad at hjemtage færdigbehandlede borgere til eget hjem. Derudover er der arbejdet med yderligere tiltag, som kan optimere kommunens mulighed for at hjemtage færdigbehandlede borgere. Visitationen i Center for Sundhed og Omsorg har vurderet, at en del af de færdigbehandlede borgere vil kunne udskrives hurtigere til eget hjem, hvis borgerne visiteres til en "udskrivningspakke". En udskrivningspakke indeholder en række ydelser, som visiteres under ét ved udskrivning til eget hjem. Det vil sige besøg af hjemmesygeplejerske til opfølgning på plejeforløbsplan og evt. mulighed for nødkald, mulighed for akut terapeutvurdering (vurdering af borgerens færden i hjemmet, behov for hjælpemidler og evt. træning), personlig pleje, mulighed for hjælp til ernæring, væske og medicingivning, madservice, indkøb og oplysning om kontakt til Vagtcentralen. Hjemmeplejen kan dermed tilgodese borgerens behov fra begyndelsen, og tilbagevenden til eget hjem bliver mere tryg for borgeren. Visitationen har udarbejdet forslag til en udskrivningspakke 1 og 2, som er gradueret efter plejekategori (plejekategori 1 er de mindst komplekse og plejekategori 4 er de mest komplekse), jf. bilag. Det betyder, at de mere komplekse borgere i plejekategori 3 og 4 visiteres til en mere omfattende pakke end de mindre komplekse borgere i plejekategori 1 og dage efter udskrivelsen får borgeren besøg af en visitator/koordinerende sygeplejerske, hvor hjælpen revurderes. Visitation i "pakker" anvendes af flere andre kommuner. Indførelse af udskrivningspakker kan ske indenfor de vedtagne kvalitetsstandarder. Forvaltningen anbefaler, at forslag til udskrivningspakke godkendes. Det forventes ikke, at der herved vil ske en serviceudvidelse, men at indførelse af disse pakker vil skabe en større fleksibilitet. Herudover har Hjemmeplejen opgraderet indholdet i nøddepotet og opdateret instruksen for anvendelse af depotet, så det er muligt at hjemtage borgere med omfattende behov for hjælpemidler uden for de sagsbehandlende ergoterapeuters åbningstid. 5) Inden udløb af de tre måneder med udvidelsen af tre yderligere midlertidige pladser på Møllebo, foretager forvaltningen en vurdering af, hvorvidt der er behov for en videreførelse af tiltaget Kommunalbestyrelsen godkendte på anbefaling af Social- og Sundhedsudvalget den 21. maj 2015 at opretholde driften af de tre yderligere midlertidige pladser på Træningscenter Møllebo resten af Social- og Sundhedsudvalget besluttede i sammenhæng med behandlingen af sagen den 29. april 2015, at status for driften af de tre midlertidige pladser skulle medtages i nærværende status for handlingsplanen. Status for brugen af de tre pladser er, at der i perioden 1. februar Side 22 af 57

23 - 27. maj 2015 har været en belægningsprocent på de tre ekstra pladser svarende til gennemsnitligt 88,1 %. Denne belægningsprocent dækker over, at det i en kort periode (6 dage) i april og en kort periode i maj (5 dage), ikke har været muligt at udnytte kapaciteten fuldt ud. Til gengæld har der i samme tidsrum periodevis været overbelægning, hvor der er inddraget omsorgspladser for at kunne hjemtage færdigbehandlede borgere. 6) Vurdering af, om en fleksibel model med mulighed for justering af antal midlertidige plejeboliger med kort varsel, kan sikre mere optimal udnyttelse af de samlede ressourcer Gennem årene har der med mellemrum været perioder med ekstraordinært mange færdigbehandlede sygehusindlagte borgere. Erfaringerne viser, at hvis der er behov for at justere antallet af midlertidige pladser, tager det lang tid, fra problemet opstår, til forvaltningen får det beskrevet og en sag herom bliver behandlet i såvel fagudvalg som i Økonomiudvalg og kommunalbestyrelse. Hensigten med en mere fleksibel model er, at der hurtigt kan etableres et antal ekstra midlertidige pladser, som kan anvendes til de færdigbehandlede sygehusindlagte borgere, som ikke med maksimale hjælpeforanstaltninger kan komme hjem til eget hjem og derfor må tilbydes et ophold på en midlertidig plads i kommunen. Pladserne vil kunne åbnes fra dag til dag og lukkes igen, når der ikke er behov for dem længere. På den bagrund foreslår forvaltningen, at der pr. 1. januar 2016 etableres en fleksibel model med mulighed for løbende at åbne og lukke op til tre ekstra midlertidige pladser til en døgntakst på 970 kr., jf. bilag. Såfremt det politisk besluttes at arbejde videre med en sådan model, vil det vil være nødvendigt at få udarbejdet kriterier for, hvornår der i Center for Sundhed og Omsorg kan træffes beslutning om at åbne og lukke ekstra pladser, ligesom der skal udarbejdes en kvalitetsstandard for borgerens ophold i en midlertidig bolig. Se pkt. 7. 7) Forvaltningen tager kontakt til andre kommuner, herunder bl.a. Gladsaxe og Rudersdal, med henblik på læring af deres resultater på området En repræsentant for ledelsen i Center for Sundhed og Omsorg har været i dialog med Gladsaxe, Rudersdal og Gentofte kommuner. Selvom Gladsaxe Kommune i lighed med de øvrige kommuner i planområde Midt har oplevet en stigning i antallet af færdigbehandlede borgere liggende på hospitalerne i 1. kvartal 2015 sammenlignet med året før, så har Gladsaxe Kommune generelt et meget lavt antal færdigbehandlede borgere liggende på hospitalerne. I perioden har Gladsaxe Kommune f.eks. haft en årlig gennemsnitsudgift på ca kr. til færdigbehandlede borgere, mens tallet i Lyngby-Taarbæk Kommune er ca kr. (jf. bilag). Derfor er det interessant at komme tættere på, hvilken konkret praksis kommunen har, som adskiller sig fra Lyngby-Taarbæk Kommunes. En væsentlig forskel mellem Gladsaxe Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune er, at Gladsaxe har en kvalitetsstandard for de midlertidige pladser, som betyder, at Side 23 af 57

24 en borger maksimalt kan opholde sig 14 dage på en midlertidig plads (undtagen visse målgrupper som f.eks. senhjerneskadede). Den generelle udmelding er, at alle færdigbehandlede borgere skal hjem i eget hjem med støtte fra hjemmeplejen med undtagelse af de tungeste sager. At der er en begrænsning på varigheden af opholdet på de midlertidige pladser betyder, at der er et større flow på pladserne. Gentofte Kommune har også en kvalitetsstandard, som begrænser opholdet på de midlertidige pladser til maksimalt 2-3 uger. Rudersdal Kommune, som også har oplevet et højt antal liggedage for færdigbehandlede borgere, har en kvalitetsstandard, hvor en borger kan opholde sig i op til tre måneder på en midlertidig plads. Rudersdal arbejder ligesom i Lyngby-Taarbæk på bl.a. at skabe et større flow på de midlertidige pladser og har besluttet at revidere kvalitetsstandarden. I Lyngby-Taarbæk Kommune er der ikke en kvalitetsstandard for længden af opholdet. Den gennemsnitlige varighed af et ophold var i 2014 på 56 dage. På baggrund af erfaringerne fra bl.a. Gladsaxe Kommune foreslår forvaltningen, at der udarbejdes en kvalitetsstandard for ophold på de midlertidige pladser, som tager højde for, at der er visse målgrupper såsom senhjerneskadede, der ofte vil have særlige behov. Det vil kunne skabe større flow, og det vil samtidig give nogle bedre forudsætninger for personalet for at forventningsafstemme med borgerne og pårørende om brugen af de midlertidige pladser. En anden væsentlig forskel mellem Gladsaxe Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune er, at Gladsaxe Kommunes koordinerende sygeplejersker ikke tager på patientbesøg på hospitalet, når en borger skal udskrives. I stedet sker dialogen med hospitalernes personale via telefon og digitale medier og følges op med en samtale med borgeren efter udskrivelse. I Gentofte Kommune er det erfaringen, at de koordinerende sygeplejersker klarer mere pr. telefon i dag end tidligere og er mindre til stede på hospitalet. Fordelen ved Lyngby-Taarbæks model - koordinerende sygeplejersker tager på patientbesøg i forbindelse med udskrivning - er, at de koordinerende sygeplejersker oparbejder gode relationer og kan have en mere løbende dialog med fagpersonalet på hospitalet. Hospitalerne udtrykker stor tilfredshed med samarbejdet med de koordinerende sygeplejersker fra Lyngby-Taarbæk Kommune. De koordinerende sygeplejersker har gennem besøget endvidere mulighed for at påpege, hvis de vurderer, at der er færdigmeldte borgere, der reelt ikke er det i virkeligheden. Det indebærer i nogle tilfælde, at den officielle status ændres. I Gladsaxe Kommune kommer alle borgere, der er færdigmeldte, hjem med det samme, til eget hjem eller på aflastningsplads. Gladsaxe Kommunes model rummer dermed ikke mulighed for, at der ligger færdigbehandlede borgere på hospitalet undtaget i enkeltstående tilfælde. Dermed har de en begrænset omkostning til færdigbehandlede. Side 24 af 57

25 Forvaltningen foreslår, at der med virkning fra 1. juli 2015 indføres en kombinationsmodel i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor vi fremadrettet arbejder efter en model som i Gladsaxe Kommune suppleret med en udskrivningspakke. Det vil sige en model, hvor borgere ikke længere besøges på hospitalerne, men i eget hjem efterfølgende, suppleret med en udskrivningspakke, der kan skabe en større tryghed for den enkelte borger i de første dage efter udskrivning. Der er tre overordnede fordele ved en kombinationsmodel: 1. Der betales væsentligt mindre for færdigbehandlede, og hospitalet har hele ansvaret for vurderingen af, hvornår borger er færdigbehandlet. 2. Fokus på borgers funktionsniveau i eget hjem efter behandling styrkes, og udskrivningspakke øger trygheden ved udskrivningen. Udskrivningspakker vil gøre det nemmere at implementere forandringer. 3. Der bliver en mere tydelig forventningsafstemning med borger og pårørende samt med regionen. Problemstillingerne omkring hjemtagning af færdigbehandlede borgere bliver desuden taget op i Planområde Midt, hvor Herlev og Gentofte Hospital har ønsket mere viden om, hvad kommunerne kan tilbyde. Der er derfor nedsat en arbejdsgruppe, som skal beskrive hvilke tilbud, de ni kommuner har i form af midlertidige pladser, støtte i eget hjem, mv. Lyngby-Taarbæk Kommune er repræsenteret i arbejdsgruppen. 8) Vurdering af, hvorvidt den nuværende fordeling af midlertidige plejeboliger og døgngenoptræningspladser fortsat er optimal I tabel 1 er antallet af midlertidige pladser og døgngenoptræningspladser opgjort for for Lyngby-Taarbæk Kommune og vores sammenligningskommuner. Antallet af pladser er sat i forhold til antallet af henholdsvis 65+årige og 80+årige for at gøre opgørelserne i kommunerne sammenlignelige. Jo større andel af ældre over 80 år, jo større vil plejebehovet typisk være. I forhold til såvel midlertidige pladser som døgngenoptræningspladser placerer Lyngby-Taarbæk Kommune sig pænt sammenlignet med de øvrige kommuner. Gentofte Kommune adskiller sig ved at at have væsentlig flere døgngenoptræningspladser pr årige sammenlignet med de øvrige kommuner. Tabel 1. Antal pladser fordelt på type og kommune, Lyngby- Gentofte Rudersdal Gladsaxe Taarbæk Midlertidige pladser Antal Antal pr årige Antal pr årige Døgngenoptræningspladser Antal Antal pr årige Antal pr årige Side 25 af 57

26 Kilde: Notat af om kapacitet på plejboligområdet fremlagt som bilag til sag behandlet af SSU d om godkendelse af effektiviseringsforslag. Udviklingen i sygehusvæsenet med de accelererede patientforløb betyder, at kommunen skal være rustet til at håndtere mere komplekse og ressourcekrævende borgere end tidligere, og der er derfor i stigende grad behov for at kunne levere højt specialiserede pleje- og træningsydelser, hvilket kommunen også har oprustet i forhold til i de senere år med opkvalificering i sygeplejen, etablering af de subakutte pladser på Møllebo og Det Mobile Akutteam. En del af de specialiserede ydelser vil nødvendigvis skulle leveres på midlertidige pladser og på døgngenoptræningspladser, men skal såvel ud fra et borgerperspektiv som et ressourcemæssigt perspektiv så vidt muligt leveres i borgerens eget hjem. Ud fra denne betragtning vil der derfor i højere grad være behov for at smidiggøre overgangene, så de eksisterende pladser udnyttes optimalt. Det gælder såvel overgangen fra sygehus til eget hjem, som fra midlertidige pladser og døgngenoptræningspladser til eget hjem. Det er netop det, at nærværende handlingsplan skal resultere i. Det er derfor forvaltningens vurdering, at opgørelsen ikke giver anledning til at justere antallet af midlertidige pladser og døgngenoptræningspladser. Udviklingen følges nøje, og forvaltningen vender tilbage, hvis der viser sig behov for justeringer. Økonomiske konsekvenser Der vil være udgifter forbundet med etablering af en fleksibel model med op til tre ekstra midlertidige pladser. Den samlede udgift til drift af tre yderligere pladser, hvor samtlige 3 pladser har været i brug hele året, andrager kr., svarende til 970 kr. pr. døgn pr. plads. Beregningen er baseret på følgende: 3 pladser - helårlig Plejepersonale dag og aften Plejepersonale nat Sygepleje Rengøring Timer/uge Årlig udgift Bemærkninger 59, kr. Sv.t. 2,8 ti/dag/plads 8, kr. 280 kr/time for vikar 12, kr. 320 kr/time for vikar 6, kr. 2 ti/uge/plads kr. Forvaltningen foreslår, at udgifterne som udgangspunkt finansieres inden for det samlede sundhedsbudget. Beslutningskompetence Social- og Sundhedsudvalget for så vidt angår pkt Side 26 af 57

27 Kommunalbestyrelsen så vidt angår pkt. 5. Indstilling Forvaltningen foreslår, at 1. status for handlingsplan for hjemtagelse af færdigbehandlede sygehusindlagte borgere tages til efterretning, 2. forslag til udskrivningspakke indenfor de vedtagne kvalitetsstandarder godkendes, 3. kombinationsmodel vedrørende de koordinerende sygeplejersker indføres pr. 1. juli 2015, 4. forvaltningen udarbejder forslag til kvalitetsstandard for ophold på midlertidig plads, der forelægges til godkendelse i september 2015, 5. fleksibel model med mulighed for at åbne og lukke op til 3 midlertidige pladser finansieret inden for rammen af budgettet til færdigbehandlede borgere indføres pr. 1. januar Social- og Sundhedsudvalget den 10. juni 2015 Ad 1. Taget til efterretning. Ad 2. Godkendt. Ad 3. Godkendt, at udskrivningspakken indføres hen over sommeren Forvaltningen arbejder samtidig med en ny model for de koordinerende sygeplejerskers arbejde, herunder med inspiration fra andre kommuner. Den nye model implementeres senest 1. oktober Ad 4. Godkendt. Ad 5. Anbefalet til Kommunalbestyrelsen. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende som suppleant deltog Henrik Bang (Ø). Bilagsfortegnelse 1. Fleksibel model for justering af antal midlertidige pladser 2. Udskrivningspakker 3. Udgifter til færdigbehandlede - Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk Side 27 af 57

28 Social- og Sundhedsudvalget Sag nr Venteliste til plejebolig og nyvisiterede borgere Sagsfremstilling Supplerende sagsfremstilling Sagen blev udsat på udvalgsmødet den 29. april Data og talopgørelser i sagsfremstillingen er opdateret siden mødet. Opgørelsesdatoerne fremgår af de forskellige afsnit. Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 23. marts 2015 under punktet Ledelsesinformation pladsgarantier og ventelister, at forvaltningen forelægger en selvstændig sag om status for venteliste for plejeboliger i april I denne sag præsenteres og uddybes den ledelsesinformation, som udvalget normalt forelægges. I den løbende ledelsesinformation til udvalget redegøres for status for ventelisten og for overholdelse af plejeboliggarantien. Forvaltningen har i denne sag også opgjort en række nøgletal af betydning for ventelisten, herunder: gennemsnitlige botider udviklingen i antal ledige boliger udviklingen i antal nyvisiterede tomgangstider for ledige plejeboliger antal plejeboliger samt øvrige relevante kommunale botilbud til ældre borgere. Forvaltningen bemærker, at der som en del af implementeringen af handleplan for hjemtagelse af færdigbehandlede borgere arbejdes på en vurdering af den nuværende fordeling af døgngenoptræningspladser, midlertidige pladser og permanente plejeboliger. Dette fremlægges som en del af status for arbejdet med handleplanen for Social- og Sundhedsudvalget den 10. juni Status for ventelisten til plejeboliger Udvalget modtager fast ledelsesinformation om ansøgere på ventelisten til plejeboliger. Oversigt for udviklingen i venteliste til plejebolig fra 2010 frem til juni 2015 er vedlagt i bilag. Desuden er vedlagt uddybet status og forklaring, herunder status for plejeboliggarantien (bilag). Fra juli 2014 og frem til marts 2015 har der hver måned været mellem 80 og 95 borgere, der har ventet på en ledig plejebolig. Fra marts til juni er de sket et fald i reelt ventende borgere til plejebolig. Hvor der den 1. marts var 82, var antallet pr. 1. april faldet til 61, pr. 1. maj til 63 borgere, og den 1. juni var der 66 ventende borgere. Side 28 af 57

29 2. juni 2015 var 14 borgere omfattet af plejeboliggarantien, heraf 6 godkendt til demensplejebolig og 7 godkendt til almindelig plejebolig og en til ægteparbolig. For de 10 udløber garantiperioden: 4 borgere til til demensbolig og 3 til somatisk plejebolig. 3 borgere til til somatisk plejebolig og 1 til demensbolig 2 borgere til til somatisk plejebolig 1 borger til til ægteparbolig Forvaltningen har fulgt udviklingen i ventelisten til plejebolig siden 2007 og vurderer med baggrund heri ventelistens karakter som værende i tre forskellige kategorier alt afhængigt af antallet på ventelisten. Kategori 1 - Grøn status: Under 40 borgere på ventelisten (som sommeren 2013). Kategori 2 - Gul status: borgere på ventelisten (som sommeren 2013 sommeren 2014). Borgere venter i gennemsnit nogle få måneder på at få tilbudt en plejebolig. Kategori 3 - Rød status: Over 70 borgere på ventelisten (som fra juli 2014 til medio april 2015). En del borgere venter mere end ½ år på at få tilbudt en plejebolig, og det er svært at overholde plejeboliggarantien. Plejeboliggarantiens udvikling Borgere, der ikke søger en specifik plejebolig, skal have tilbudt en bolig senest to måneder fra visitationstidspunktet. Plejeboliggarantien er næsten overholdt de seneste 2 måneder efter en periode med udfordringer med at overholde garantien. Tabel 1 nedenfor viser antallet af borgere, hvor garantiperioden var overskredet på det givne tidspunkt. Tabel 1. Antal borgere på venteliste, hvor garanti er overskredet. Opgørelsestidspunkt Antal borgere med overskredet plejeboliggaranti Side 29 af 57

30 Gennemsnitlig botid i plejeboliger Gennemsnitlige botider for borgere i plejeboliger afspejler, hvor hurtigt boligerne typisk bliver ledige. Ændringer i "omsætningshastigheden" har derfor indvirkning på ventelisten til plejeboliger. Der foreligger ikke oplysninger om gennemsnitlige botider de seneste 3 år i Lyngby-Taarbæk Kommune. Gennemsnitlige botider kan ikke trækkes i omsorgssystemet og vil derfor kræve en manuel optælling og beregning af forvaltningen. Danmarks Statistik har opgjort gennemsnitlige botider i plejeboliger for perioden på landsplan, som er baseret på opgørelser af fraflytninger som følge af dødsfald. Landstallene viser, at den gennemsnitlige varighed af et plejehjemsophold er 30 måneder. Af Danmarks Statistiks opgørelser fremgår det også, at den gennemsnitlige alder ved indflytning er steget fra knap 83 år i 1995 til knap 84 år i 2010 på landsplan. Tabel 2. Den procentvise andel af ældre, der bor på plejehjem 1, 2 eller flere år i Danmark år. 1-2 år. Over 2 år. Andel 30,9 pct. 18,5 pct. 50,6 pct. Note: Indflytninger 2008 og gennemsnitlige botid (fraflytninger ). Den gennemsnitlige levetid er beregnet på baggrund af fraflytninger som følge af dødsfald i perioden Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter boligstatistiske database. Nogle landstal fra Danmarks Statistik omfatter ikke alle kommuner, herunder data om botider på plejehjem. Årsagen er, at det er frivilligt at oplyse nogle manuelt opgjorte tal som f.eks. botid, mens andre tal trækkes fra it-systemerne, f.eks. beboernes alder. Lyngby-Taarbæk Kommune har ikke opgjort tal for botider og har derfor ikke kunnet indberette disse. Tal vedrørende alder på plejehjemsbeboere er indberettet til og med 2013 ud fra en kombination af it-data og manuel analyse. It- systemet Avaleo er under modning til digital indberetning. Udviklingen i antal ledige boliger Supplerende til en opgørelse af "omsætningshastigheden" har forvaltningen opgjort det gennemsnitlige antal ledige plejeboliger fra 2009 til I 2013 blev der i gennemsnit 14,2 plejeboliger ledige pr. måned. I 2014 var der i gennemsnit 12 plejeboliger ledige pr. måned. I 2015 er gennemsnittet på 14,4 opgjort primo juni Tabel 3. Gennemsnitlige antal ledige plejeboliger pr. måned i Lyngby- Taarbæk Kommune. Side 30 af 57

31 , 6 18,3 12,7 11, 2 14, ,4 Kilde: Opgørelse via kommunens fagsystemer. Udviklingen i nyvisiterede til plejeboliger Ændringer i antallet af nyvisiterede spiller også ind på størrelsen af ventelisten til plejeboliger. Jo flere nyvisiterede, jo større pres på ventelisten alt andet lige. En manuel optælling viser, at det gennemsnitlige antal nyvisiterede i gennemsnit var på 20 i 2013, 24 i 2014 og 19 i de første måneder i Tabel 4. Udvikling i nyvisiterede til plejebolig i Lyngby-Taarbæk Kommune Ansøgninger i boligvisitationsudvalget til plejeboliger og beskyttede boliger I gennemsnit pr. måned Nyvisiterede til plejebolig ,8 I gennemsnit pr. måned Kilde: Manuel optælling i kommunens fagsystemer. Tomgangstider for ledige plejeboliger Fra en borger fraflytter en plejebolig til en ny flytter ind, går der i gennemsnit 39 dage. Det gennemsnitlige tal dækker over et spænd fra 16 dage og op til 89 dage. For at minimere tomgang for ledige plejeboliger er der er indgået aftale med boligselskaberne om, at alle nye huslejekontrakter fra 1. marts 2015 indgås med et opsigelsesvarsel på 1 måned mod tidligere 3 måneder. Tabel 5. Tomgangstider fordelt på plejecentre i Lyngby-Taarbæk Kommune (opgjort i perioden til og med ) Gennemsnitlige antal dage Laveste antal dage Højeste antal dage Virumgård Solgården Bredebo Baunehøj Lystoftebakken Antal plejeboliger og øvrige kommunale botilbud til ældre Plejeboligkapaciteten kan bl.a. opgøres ved antallet af plejeboliger pr årige og pr årige. I tabel 6 og 7 nedenfor er vist antallet af permanente plejeboliger i Lyngby-Taarbæk Kommune opgjort i forhold til antallet af borgere over henholdsvis 65 år og 80 år. Side 31 af 57

32 For at se antallet af plejeboliger i Lyngby-Taarbæk kommune i et større perspektiv fremgår de tilsvarende data for nabokommunerne: Rudersdal Kommune, Gentofte Kommune og Gladsaxe Kommune. Tabel 6. Antal borgere over 65 år sammenholdt med antal plejeboliger. Kommune Antal 65+ årige Antal plejeboliger Antal plejeboliger pr årige Lyngby-Taarbæk Rudersdal Gentofte Gladsaxe Tabel 7. Antal borgere over 80 år sammenholdt med antal plejeboliger. Kommune Antal 80+ årige Antal plejeboliger Antal plejeboliger pr årige Lyngby-Taarbæk Rudersdal Gentofte Gladsaxe Plejeboligerne fordeler sig på kommunens fem plejecentre som følger: Bredebo: 96 plejeboliger Baunehøj: 108 plejeboliger Solgården: 96 plejeboliger Virumgård: 114 plejeboliger Lystoftebakken: 63 plejeboliger Derudover har kommunen 63 beskyttede boliger. De beskyttede boliger er placeret i sammenhæng med Lystoftebakken, og der er ikke venteliste aktuelt. Pt. er der to ledige lejemål. Endelig er der 40 omsorgsboliger under opførelse på den tidligere statsskole på Buddingevej med planlagt indflytning 1. august Økonomiske konsekvenser Opgaven løses inden for rammen. Beslutningskompetence Social- og Sundhedsudvalget. Side 32 af 57

33 Indstilling Forvaltningen foreslår, at orienteringen tages til efterretning. Social- og Sundhedsudvalget den 10. juni 2015 Taget til efterretning. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende som suppleant deltog Henrik Bang (Ø). Bilagsfortegnelse 1. Oversigt venteliste Oversigt fra 2010 til venteliste til plejebolig Side 33 af 57

34 Social- og Sundhedsudvalget Sag nr Den svære samtale - genoptagelse af sag Sagsfremstilling Supplerende sagsfremstilling Udvalget udsatte sagen den 29. april 2015, idet udvalget ønskede en kortlægning af, hvad der gøres på de enkelte plejecentre. Supplerende til sagsfremstillingen er der udarbejdet notat (bilag), der redegør for den konkrete indsats på plejecentrene. Heri indgår også forvaltningens forslag til en vejledning, der skal gælde på tværs af Center for Sundhed og Omsorg. Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 25. februar 2015, at forvaltningen i april 2015 forelægger sag, der beskriver nuværende praksis i forhold til den svære samtale med ældre borgere om den sidste tid, herunder i hjemmeplejen, på plejecentrene samt på træningsenhederne/de midlertidige pladser. Der er ikke en nedskrevet instruks eller vejledning om den svære samtale om den sidste tid, der skal følges. Hvornår og om der tilbydes en sådan samtale bygger på en faglig vurdering, idet det i nogle tilfælde vurderes at overskride de ældres etiske grænser. Hjemmeplejen, plejecentrene og træningsenhederne er dog generelt meget bevidste om netop den svære samtale. Også i forbindelse med den igangværende kompetenceudvikling af samtlige sygeplejersker arbejdes der bl.a. med emnet "den svære samtale". Ved sådanne samtale læner medarbejderne sig op ad den interne instruks "D1 om dødsfald og genoplivning". Instruksen beskriver, hvad medarbejdere og ledere skal gøre og være opmærksomme på i forbindelse med genoplivning og dødsfald hos borgere. I forhold til " Genoplivning ved dødsfald hos borgerstår der: " Genoplivning af en borger er altid en lægefaglig vurdering. Sygeplejerskens opgave er løbende at sikre, at borgerens egen læge har de fornødne aktuelle oplysninger om borgerens helbredstilstand, så lægen kan vurdere, om der skal iværksættes genoplivningsforsøg eller ej. Dette gælder også ved ændringer i borgerens helbredstilstand. For at lægen kan træffe den rette beslutning, opfordres borgeren til at oprette et livstestamente, medens borgeren er habil og har sin selvbestemmelsesret intakt." Derudover rummer instruksen instruktioner i forhold til: livstestamente, når borgeren findes livløs samt undladelse af genoplivning. Om den daglige praktik beskriver hjemmeplejen/plejecentrene/træningscentrene: Side 34 af 57

35 1. Den svære samtale er ofte ikke så svær, som det forventes af omverdenen. Ofte kommer borgerne selv ind på emnet, og man kan ikke skemalægge den fortrolige stemning for en sådan samtale. 2. Det svære kommer primært til udtryk, hvis enten borger eller pårørende ikke vil/kan indse, at borger er terminal. Når dette sker, har medarbejderne nogle samtaleværktøjer for at få samtalen i gang og vise, at medarbejderen kender til borgerens tilstand og har fået oplysningerne via borgerens egen læge. På den måde viser medarbejderen, at denne er klar til at tale med borgeren, når borgeren er klar. 3. Det er primært sygeplejersker, der varetager den svære samtale, og hvis der i samtalen drøftes emner som fx indlæggelse og genoplivning, skal borgerens egen læge med ind over efterfølgende. 4. Der skal en stor grad af sundhedsfaglig vurdering til, hvornår det er det rette tidspunkt at tage den svære samtale med borgeren. Det handler blandt andet om etik og tillid. 5. Det er svært at lave en standardiseret procedure for så sårbar en samtale netop af etiske og tillidsmæssige årsager, jf. punkt 3. Den generelle opfattelse inden for alle tre områder er, at medarbejderne i Center for Sundhed og Omsorg er rigtig gode til at håndtere de svære samtaler. Og det gælder både samtale med borgere og pårørende. Forvaltningen anbefaler, at der ikke udarbejdes en standardprocedure for den svære samtale, da en sådan procedure for nogle vil kunne overskride de ældres etiske grænser. Derimod anbefaler forvaltningen, at der udarbejdes en vejledning til den svære samtale om den sidste tid, som medarbejdere kan tage udgangspunkt i og forberede sig ud fra. En sådan vejledning kan indeholde overordnede temaer om fx livstestamente, organdonation, genoplivning, ønske om indlæggelse ved sygdom, ønsker til den sidste tid, ønsker til begravelse mm. På den måde fastholder forvaltningen fokus på den svære samtale, respekt for borgers ønsker til døden samt overholdelse af etiske grænser. Økonomiske konsekvenser Opgaven løses inden for rammen. Beslutningskompetence Social- og Sundhedsudvalget. Indstilling Forvaltningen foreslår, at der udarbejdes en vejledning om den svære samtale om den sidste tid. Social- og Sundhedsudvalget den 29. april 2015 Udsat, idet udvalget ønsker en kortlægning af, hvad der gøres på de enkelte Side 35 af 57

36 plejecentre. Dorthe la Cour (V) var fraværende. Social- og Sundhedsudvalget den 10. juni 2015 Orienteringen taget til efterretning, og godkendt, at der udarbejdes en vejledning om den svære samtale om den sidste tid. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende som suppleant deltog Henrik Bang (Ø). Bilagsfortegnelse 1. Indsatser på plejecentrene ift. Den svære samtale Side 36 af 57

37 Social- og Sundhedsudvalget Sag nr Rehabilitering til arbejdsmarkedet - status og indsats Sagsfremstilling Formålet med denne sag er, at give en status for indsatsen med rehabilitering til arbejdsmarkedet for de mest udsatte borgere. Dette skal blandt andet ses i lyset af at Carsten Koch udvalget i marts har udsendt anbefalinger til indsatsen for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Ligeledes er formålet at få politisk opbakning til at investere i fortsat udvikling af indsatsen for de allermest udsatte borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Dels ved at permanentgøre Ressourceværkssted og dels ved at etablere et in-house tilbud, der går på tværs af trænings- og beskæftigelsesindsats. Økonomiudvalget behandlede den 24. januar 2013 sag om Reform af førtidspension og fleksjob. Sagen var affødt af at reform af førtidspension og fleksjob trådte i kraft den 1. januar Reformen betød væsentlige ændringer i forhold til indsatsen for de mest udsatte borgere i kanten af arbejdsmarkedet. Konkret medførte reformen ændringer i Lyngby-Taarbæk Kommune i forhold til organisering og forankring af indsatsen samt implementering af reformens elementer, herunder især det lovbestemte rehabiliteringsteam. Forvaltningen har udarbejdet notatet: 'Rehabilitering til arbejdsmarkedet - status på indsatser' (bilag), som giver en kort status for de indsatser, som relaterer sig til arbejdet med rehabilitering af udsatte borgere til arbejdsmarkedet. Forvaltningen har ligeledes udarbejdet et faktaark med oplysninger om antal borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, tilgang til førtidspension samt status i forhold til afgørelser om førtidspension og klagesager. I notatet fremhæver forvaltningen områder, hvor der planlægges - i løbet af det kommende år - at forelægge politiske udvalgssager i forhold til at forankre og videreføre projekter og initiativer. Det er i forhold til: Forventning om øget ressourcetræk til rehabiliteringsteam Forankring af empowerment projekt og herunder erfaringer med intensivt kontaktforløb for udsatte borgere Forankring af virksomhedsrettet indsats for de mest udsatte borgere, herunder projekt om Virksomhedscenter Generation 2 samt samarbejdsprojekt med BRF kredit Forslag om at permanentgøre ressourceværksted I notatet peger forvaltningen også på at videreføre Ressourceværksted, som er et for-forløb til en arbejdsmarkedsrettet indsats for borgere, som er visiteret til Side 37 af 57

38 ressourceforløb. Ressourceværkstedet har været finansieret af eksterne puljemidler og har vist gode effekter i forhold til målgruppen jf. det fremlagte notat. På baggrund heraf ønsker forvaltningen at videreføre indsatsen og udvide den til at omfatte andre målgrupper, herunder også de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere. Anbefalinger fra Carsten Koch til indsats for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet Indsatsen for de mest udsatte borgere er politisk højt prioriteret og herunder et fortsat fokus på at rehabilitere borgere til arbejdsmarkedet. I marts 2015 udgav Carsten Koch udvalget sine anbefalinger til indsatsen for udsatte borgere. Den samlede rapport fra udvalget kan læse på dette link: 20har%20modtaget%20Kochudvalgets%20anbefalinger.aspx Afsættet i anbefalinger er, at borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal have en tilknytning til arbejdsmarkedet, også selvom de har begrænsninger i arbejdsevnen. Anbefalingerne handler om en styrket virksomhedsrettet indsats blandt andet gennem nye tilbud og herunder brug af for-forløb. Ligeledes handler anbefalingerne om at styrke den tværfaglige indsats på tværs af områder (sundheds-, beskæftigelses- og socialindsats). Faktaark med alle anbefalinger er vedlagt (bilag). Forvaltningen forventer, at der på baggrund af anbefalingerne kommer udspil til lovændringer. Når et konkret lovforslag er fremlagt og vedtaget vender forvaltningen tilbage i forhold til implementering heraf i Lyngby-Taarbæk Kommune. Det er dog den umiddelbare vurdering, at anbefalingerne ligger i god tråd med den indsats, som også politisk er prioriteret i Lyngby-Taarbæk og herunder at den virksomhedsrettede indsats er afgørende for en høj effekt i forhold til alle målgrupper. Forslag om at styrke den tværfaglige indsats via et in-house tilbud på tværs af træning og beskæftigelse Forvaltningen foreslår at etablere et in-house tilbud til de allermest udsatte borger i kanten af arbejdsmarkedet jf. vedlagte notat: 'In-house tilbud til borgere i kanten af arbejdsmarkedet' (bilag). Forslaget skal ses som en måde at udvide redskabsviften og dermed som et supplement til andre redskaber, herunder fortsat at benytte relevante tilbud hos private leverandører samt mentorforløb. Formålet med in-house tilbuddet er at lave en indsats, der udnytter betydelige kompetencer og viden in-house til at udvikle effektfuld rehabiliterende indsats for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. I første omgang en indsats, som kombinerer trænings- og beskæftigelsesindsats. Det er forvaltningens vurdering, at der både er faglige og økonomiske argumenter for at etablere in-house tilbud for de borgere, som har de mest komplekse problemer og befinder sig allermest i udkanten af arbejdsmarkedet. Side 38 af 57

39 Forventningen er blandt andet, at in-house tilbud fremmer et koordineret samspil og et sammenhængende forløb for den enkelte borger og sikrer at viden om den enkelte borger og indsats opbygges internt i organisationen og ikke deponeres hos private leverandører. Forvaltningen har igennem de seneste år oparbejdet en betydelige viden og faglighed - blandt andet gennem uddannelse af medarbejdere - i at arbejde rehabiliterende med borgere og forslaget om et in-house tilbud handler derfor om at sætte kompetencer og viden i spil på tværs af organisationen på områder, hvor der pt ikke findes tilsvarende tilbud. Ligeledes er det også forventningen, at in-house tilbud på sigt er billigere (halv udgift) at benytte fremfor relativt dyre forløb hos private leverandører, som erfaringsmæssigt ikke har haft den store effekt i forhold til de allermest udsatte borgere. Etablering af et in-house tilbud forudsætter politisk opbakning til at udvikle et inhouse tilbud til de mest udsatte borgere som supplement til øvrige redskaber for at få en større volumen i den tværfaglige indsats, som supplerer de øvrige tilbud - herunder at købe forløb hos private leverandører. Forvaltningen har en bred erfaring i at benytte forløb hos private leverandører for den allermest udsatte målgrupper og det er planen at fortsætte med dette for de målgrupper, hvor det giver en effekt og mening (eksempelvis borgere med svære psykiske lidelser). Erfaringen er dog også, at for nogle af de allermest udsatte borgere med betydelige komplekse og sammensatte problemer, har det også været svært for de private leverandører at opnå en effekt og progression hos borgerne. De to forslag om at permanentgøre ressourceværksted og etablere et in-house tilbud forudsætter, at der er lokal politisk opbakning til at investere i en rehabiliterende indsats i forhold til at få borgere i udkanten af arbejdsmarkedet ind på arbejdsmarkedet. Dels er der et menneskeligt perspektiv i forhold til at inddrage alle borgere i det fællesskab, som et arbejde i høj grad bibringer. Dels er der et økonomisk perspektiv - med den kommende refusionsreform - som betyder, at kommunerne fra 1. januar 2016 skal betale 80 pct. af udgiften til forsørgelse, som har en varighed på mere end 12 måneder. Forvaltningen vurderer derfor, at det i høj grad har en effekt - både menneskeligt og økonomisk - at investere i området og med det langsigtede mål, at borgerne vender helt eller delvist tilbage til arbejdsmarkedet. Forvaltningen ønsker med forslagene om at permanentgøre ressourceværkstedet og etablere et in-house tilbud at sætte en økonomisk ramme med en vis tyngde i forhold til at udvikle indsatsen for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. I forhold til in-house tilbuddet er hensigten, at have en løbende udvikling af indsatsen med afsæt i konkrete målgruppers udfordringer og barrierer. Konkret foreslår forvaltningen, at opstarte in-house tilbuddet med et forløb for en gruppe kvinder med ikke-vestlig baggrund, som har mange smerter og derudover komplekse problemer i forhold til både egen livssituation, helbred og perspektiv i forhold til at Side 39 af 57

40 indgå på det danske arbejdsmarked. Økonomiske konsekvenser Den samlede udgift til at videreførelse af ressourceværkstedet er skønsmæssigt kr. pr. år. svarende til 1 årsværk til at planlægge, koordinere og undervise i forløbet samt ½ årsværk til frikøb af koordinerende sagsbehandler i jobcenteret, som skal indgå i planlægningen og undervisningen. Den samlede udgift til at etablere in-house forløb på tværs af trænings- og beskæftigelsesområdet er skønsmæssigt kr. pr. år svarende til 1 årsværk på Træningsenheden til at planlægge, koordinere og undervise borgere samt ½ årsværk til frikøb af koordinerende sagsbehandler i jobcenteret, som skal indgå i forløbet. Begge tilbud forventes at starte op 1. oktober 2015, hvorfor udgiften i 2015 estimeres til i alt kr. og 1,5 mio. kr. årligt fra 2016, som foreslås finansieret indenfor rammen af driftsmidler til ressourceforløbspersoner på Erhvervs- og Beskæftigelsesområdet. Forvaltningen foreslår endvidere, at der ikke hjemtages refusion for at imødekomme udspil fra Carsten Koch 2, hvor en af anbefalingerne er, at nedsætte refusion til vejledning og opkvalificering til 0 kr. Til sammenligning vil udgiften til at bestille og købe tilsvarende forløb hos private leverandører være på skønsmæssigt 3 mio. kr. Beslutningskompetence Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget fsva. pkt. 1, 2, 3 & 4 Social- og Sundhedsudvalget fsva. pkt. 3 Indstilling Forvaltningen foreslår at: 1. Status for indsats med rehabilitering til arbejdsmarkedet for de mest udsatte borgere i udkanten af arbejdsmarkedet tages til efterretning. 2. Ressourceværksted permanentgøres og udvides til at omfatte flere af jobcenterets målgrupper i udkanten af arbejdsmarkedet. 3. Udvide redskabsviften ved at etablere et in-house tilbud på tværs af træning og beskæftigelse for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. 4. Finansiering af ressourceværksted og in-house tilbud sker som fremlagt i sagen. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 9. juni 2015 Ad 1-4) Godkendt. Henrik Brade Johansen (B), Jakob Engel-Schmidt (V) og Curt Købsted (O) var fraværende. Side 40 af 57

41 I stedet for Curt Købsted deltog Henriette Breum (V). Social- og Sundhedsudvalget den 10. juni 2015 Ad 3. Godkendt. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende som suppleant deltog Henrik Bang (Ø). Bilagsfortegnelse 1. Rehab til arbejdsmarkedet - status på indsatser 2. In house tilbud 3. Faktaark antal borgere, tilgang til føp mv 4. Faktaark anbefalinger Side 41 af 57

42 Social- og Sundhedsudvalget Sag nr Stigende pres på kommunens træningsenhed Sagsfremstilling Der har gennem de senere år kommet været et stigende pres på kommunens træningsområde, som nu for alvor udfordrer økonomien og ventelisterne til træning. Forvaltningen har derfor gennemgået aktiviteter og økonomi for perioden fra 2007 og frem til i dag på træningsområdet. Formålet med nærværende sag er at orientere om udfordringerne samt rejse en drøftelse af budgetbehovet på området fremadrettet. Træningsområdet i kommunen omfatter aktiviteterne på de to træningscentre Møllebo og Fortunen, herunder træningsaktiviteter, midlertidige pladser, subakutte pladser og Mobilt Akutteam. Der er til sagen udarbejdet et uddybende notat (bilag), der beskriver de forskellige opgaver på kommunens træningsenheder samt udvikling i efterspørgsel, krav, leverancer, produktivitet og økonomi. I notatet indgår også en sammenfattende vurdering af de økonomiske konsekvenser af denne udvikling, herunder en vurdering af det fremtidige ressourcebehov, hvis træningsområdet fortsat skal leve op til kommunens gældende serviceniveau. Hovedkonklusionerne fra notatet fremgår nedenfor: Udvikling i aktivitet og økonomi på træningsområdet Med Kommunalreformen i 2007 overtog kommunerne ansvaret for den almene genoptræning fra regionerne, mens regionerne fastholdt ansvaret for den specialiserede genoptræning. Siden er der dog i takt med kommunernes styrkede kompetencer sket en løbende glidning fra den specialiserede genoptræning hen mod almen genoptræning, således at omfanget af kommunernes genoptræningsaktiviteter har været og er stadigt stigende. Kommunernes Landsforening (KL) udsendte den 18. februar 2015 informationsskriftet Aldrig har så mange borgere fået genoptræning. I informationsskriftet beskrives, at der på landsplan siden 2007 har været en stigning i antallet af genoptræningsplaner efter Sundhedsloven på 85 pct. I samme periode er udgifterne til genoptræning i kommunerne steget med 45 pct. I Lyngby-Taarbæk Kommune er et nogenlunde tilsvarende udviklingsbillede. I 2007 modtog kommunen 827 genoptræningsplaner fra regionerne. I 2014 var antallet steget til Det svarer til en stigning på 78,6 pct. Derudover er henvisninger efter Serviceloven til vedligeholdende træning og Side 42 af 57

43 genoptræning steget kraftigt det sidste år. I 2013 var der 311 visitationer mod 481 visitationer i 2014 svarende til en stigning på 54,7 pct. Samme tendens ses også i forhold til døgngenoptræning, hvor der fra 2013 til 2014 har været en stigning på 52 forløb. Udover tilvæksten i antal af forløb, er mange af forløbene i dag langt mere komplekse og ressourcekrævende bl.a. foranlediget af, at borgerne udskrives tidligere og tidligere fra sygehus. Især det seneste års vækst i aktivitetsomfanget har betydet, at det for en række borgere ikke har været muligt for træningsområdet at overholde træningsgarantien/kommunens servicemål. Træningsgarantien/servicemålet er, at træning skal påbegyndes indenfor 10 hverdage efter modtagelse af en genoptræningsplan. Træningsområdet har en rammebevilling, hvor inden for aktiviteterne skal finansieres. Af tekniske årsager er det ikke muligt at isolere den afsatte bevilling/budget til træningsområdet fra Dette er først muligt fra Ses isoleret på budgettet til træningsområdet (uden plejen på de midlertidige pladser mm.) har der været et fald i budgettet på ca. 3 pct. fra 2011 til Træningsområdet har gennemført store effektiviseringer via nye træningsmetoder, kortere indlæggelsestider mm., hvorfor det indtil nu har været muligt at fastholde produktionen trods vigende budgetter. Træningsområdets økonomi er dog nu under pres, og det er ikke længere muligt at overholde den gældende budgetramme i 2015 og efterfølgende år, hvis det nuværende aktivitets- og serviceniveau skal opretholdes, jf. nedenfor. I perioden siden Kommunalreformen i 2007 er kommunernes træningsområde/sundhedsområde løbende blevet tilført ekstra økonomi i kommuneaftalerne og ved lovændringer (DUT). Samlet set er træningsområdet ikke blevet fuldt ud kompenseret for de midler, som er tilfaldet Lyngby-Taarbæk Kommune, jf. uddybning heraf i notat (bilag). Aktuelle udfordringer på træningsområdet Det stigende pres på træningsområdet er bl.a. foranlediget af en stigende aktivitet indenfor den ambulante træning, træning før varig hjælp, døgngenoptræning, de subakutte pladser (SAP) og det Mobile Akutteam (MAT), stigende aktivitet og mere komplekse forløb og behov inden for det neurologiske område samt øget behov for tolkebistand. Økonomi og serviceniveau er også påvirket af en personalesammensætning på Møllebo, som ikke matcher opgaverne. Der er aktuelt 15 social- og sundhedshjælpere fra den tid, hvor Møllebo var plejehjem, selv om kun 4 social- og sundhedshjælpere og 11 social- og sundhedsassistenter/sygeplejersker ville være den optimale personalesammensætning set i forhold til opgavesættet. Personalesætningen og kompetenceprofilerne udfordrer varetagelsen af de meget komplekse opgaver, hvorfor borgerforløbene ikke altid får den ønskede kvalitet. Det Side 43 af 57

44 indebærer merudgifter både at øge kompetencerne i medarbejdergruppen og at ændre personalesammensætningen fra færre social- og sundhedshjælpere til flere social- og sundhedsassistenter og/eller sygeplejersker. Det stigende pres betyder, at kommunens træningområde har svært ved at leve op til kommunens serviceniveau, herunder træningsgaranti, samt at området ikke længere kan holde udgifterne til aktiviteter inden for budgetrammen. Forvaltningen forventer derfor et merforbrug i 2015 samt et øget budgetbehov i 2016 og frem. Forvaltningen lægger med baggrund i ovenstående op til en drøftelse af de aktuelle udfordringer samt den budgetmæssige håndtering heraf fremadrettet. Økonomiske konsekvenser Forventet forbrug i 2015 Under forudsætning af, at træningsenheden resten af året har uændret aktivitet, skønnes forvaltningnen, at der vil være et merforbrug på træningsområdet i omegnen 3,0 mio. kr. i Hovedårsagerne til det forventede merforbrug er: 1) Overført underskud fra 2014 på ca. 0,5 mio. kr., som hovedsageligt kommer fra øgede udgifter til personale og træningsudstyr, vil vokse til 1,0 mio. kr. ved året udgang. Det er således ikke muligt at gennemføre en aktivitetsændring i 2015, der sikrer, at det overførte underskud fra 2014 indhentes, og behovet for personale og træningsudstyr vil i 2015 være på samme niveau som i ) I de seneste 8 måneder er der helt ekstraordinært brugt 0,85 mio. kr. til faste vagter til nogle meget komplekse neurologiske borgere, som ikke har kunnet være på centret uden at have en person omkring sig i dag- og aftentimerne og også enkelte nætter. Helt konkret drejer det sig 3 meget komplekse borgerforløb. Udgifter fra forbrug i 2014 er først modtaget i år og kommer til at belaste budget Der er i budgettet ikke afsat midler til faste vagter. Med optrapningen på det neurologiske område, jf. notatet (bilag), forventer forvaltningen, at der vil komme øgede udgifter til faste vagter i fremtiden også. 3) Der har været et ekstraordinært stort fravær i året første 4 måneder, hvilket har medført ekstraordinære udgifter til vikarer. Et skøn er, at merudgifterne vil beløbe sig til ca. 0,6 mio. kr. Der har været en række langtidssygemeldinger, som ikke er arbejdsrelaterede, men siden jul har der været flere medarbejdere med stressrelateret fravær, som hver især er lange sygdomsforløb. 4) MAT - det mobile akut team startede 1. juni Til drift af MAT blev der tilført 1,5 mio. kr. årligt. I 2014 fik træningsenheden lov til at udnytte helårsvirkningen af de 1,5 mio. kr. grundet implementeringsomkostninger, selvom der kun var 7 måneders reel drift. En opgørelse af de faktiske udgifter til MAT viser, at driften af MAT årligt andrager 2,1 mio. kr., dvs. 0,6 mio. kr. mere end oprindelig bevilget. Side 44 af 57

45 Årsagen er flere udgifter til vikarer end estimeret, idet der altid skal vikardækkes for, at teamet kan virke. Samtidig har det været nødvendigt at udvide sygeplejenormering med én stilling for at kunne følge med efterspørgslen. Denne udvidelse er sket på bekostning af sygeplejenormeringen på de midlertidige pladser på Møllebo. Endelig har udgifterne til materialer været højere end forventet. Forvaltningens vurdering af budgetbehov 2016 og frem Der er fra 2016 og frem behov for budgetudvidelser for at kunne holde det nuværende aktivitets- og serviceniveau svarende til ca. 2,35 mio. kr. årligt. Forvaltningens vurdering er, at der fremadrettet er behov for tilførsel af ressourcer til: 1) Faste vagter. Det skønnes, at der årligt skal tilføres 0,5 mio. kr. til området. 2) Udvidelse af sosu-assistentnormeringen på det neurologiske område med 32 timer/uge i dagvagt svarende til kr. årligt og 49 timer/uge i aftenvagt (en aftenvagt på 7 timer/aften hele ugen, hele året) svarende til en samlet årlig lønudgift på kr. 3) Udvidelse af driftsrammen til MAT svarende til 0,6 mio. kr. årligt. 4) Merudgifter til løn som følge af ændring i personalesammensætningen fra 11 social- og sundhedshjælpere til 11 social- og sundhedsassistenter svarende til kr. årligt. Forvaltningen foreslår, at behovet for merbevilling i 2015 indgå i forbindelse med den samlede vurdering af den økonomiske situation ved 2. anslåede regnskab. For foreslår forvaltningen, at behovet for merbevilling bliver oversendt til budgetforhandlingerne. Beslutningskompetence Økonomiudvalget. Indstilling Forvaltningen foreslår, at 1. udfordringerne på træningsområdet drøftes, 2. behovet for merbevilling i 2015 indgår i forbindelse med den samlede vurdering af den økonomiske situation ved 2. anslået regnskab, 3. behovet for merbevilling i 2016 og frem oversendes til budgetforhandlingerne. Social- og Sundhedsudvalget den 10. juni 2015 Ad 1. Drøftet. Side 45 af 57

46 Ad 2. Anbefalet Ad 3. Anbefalet. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende som suppleant deltog Henrik Bang (Ø). Bilagsfortegnelse 1. Notat om stigende efterspørgsel af træningsydelser Side 46 af 57

47 Social- og Sundhedsudvalget Sag nr Deloitte-rapport om effektiviseringsforslag Sagsfremstilling Deloitte har for Lyngby-Taarbæk Kommune foretaget en screening af kommunens ældreområde med fokus på henholdsvis kommunens nuværende serviceniveau, den måde driften er tilrettelagt på samt den nuværende udnyttelse af teknologier til understøttelse af de administrative processer. Den endelige rapport er vedlagt (bilag). Hovedlinjerne i rapporten blev præsenteret på Kommunalbestyrelsens budgetseminar 11. maj Rapporten peger på områder, hvor der kan være et effektiviseringspotentiale. De opgjorte potentialer er meget grove skøn og forudsætter en yderligere kvalificering. Realisering af effektiviseringspotentialerne forudsætter ligeledes på visse områder, at øvrige aktører uden for kommunen ændrer praksis, ligesom visse af de opgjorte potentialer alene vil kunne bidrage til overholdelse af gældende budgetter og derfor ikke vil kunne anvendes til at indfri effektiviseringskravet på 1 pct. årligt. Forvaltningens bemærkninger er vedlagt sagen sammen med logbog fra drøftelse af rapporten i Center-MED den 21. maj 2015 (bilag). Økonomiske konsekvenser Holdes indenfor rammen. Beslutningskompetence Social og Sundhedsudvalget. Indstilling Forvaltningen foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget drøfter rapporten. Social- og Sundhedsudvalget den 10. juni 2015 Udsat. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende som suppleant deltog Henrik Bang (Ø). Bilagsfortegnelse 1. LTK Rapport final Side 47 af 57

48 2. Deloitte rapport - Forvaltningens bemærkninger Logbog Deloitte-rapport CenterMED Side 48 af 57

49 Social- og Sundhedsudvalget Sag nr Forslag til implementering af Sundhedsstyrelsens hygiejnepakke Sagsfremstilling Social- og Sundhedsudvalget fik den 7. januar 2015 forelagt en sag om de udfordringer i forhold til forebyggelse og håndtering af sygdom gennem bedre hygiejne, som Lyngby-Taarbæk Kommune i lighed med landets øvrige kommuner oplever på såvel ældreområdet som på de øvrige forvaltningsområder. Sundhedsstyrelsen har i sin forebyggelsespakke om hygiejne en række anbefalinger til, hvordan kommunerne kan styrke hygiejneindsatsen (bilag). På den baggrund besluttede udvalget, at forvaltningen kommer med et konkret forslag til implementering af forebyggelsespakken om hygiejne, herunder vurderer eventuelle økonomiske konsekvenser. I Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om hygiejne anbefales overordnet, at der etableres en tværgående organisering på hygiejneområdet, som er ansvarlig for at organisere og udvikle hygiejneområdet i kommunen. Herudover anbefales det, at der er et akut beredskab, som kan kontaktes for rådgivning, hvis der er infektionsudbrud mv. Pakken indeholder desuden anbefalinger rettet mod hjemmepleje, plejecentre, ældreboliger og bosteder om pleje af særligt sårbare og svækkede borgere og om rengøring af hjælpemidler og udstyr hertil, samt anbefalinger rettet mod dagtilbud og skoler om bl.a. udarbejdelse af hygiejnerutiner, indretning af fysiske rammer mv. Endelig indeholder pakken anbefalinger om information og undervisning samt om kompetenceudvikling af medarbejdere. Udgangspunktet for forvaltningens forslag til konkret implementering af forebyggelsespakken i Lyngby-Taarbæk Kommune er, at indsatsen holdes indenfor eksisterende økonomiske rammer. Forslaget tager endvidere udgangspunkt i de behov og den efterspørgsel, der fremkom på møde om hygiejne med deltagelse af repræsentanter fra samtlige fagområder. Forvaltningen foreslår i første omgang fire indsatser, som dels handler om at opfylde centrenes behov her og nu i forhold til rådgivning om hygiejne, dels handler om at forberede den samlede implementering af hygiejnepakken. Konkret foreslår forvaltningen følgende indsatser: 1. Udbredelse af sygeplejefaglige instrukser Center for Sundhed og Omsorg har udarbejdet en række sygeplejefaglige instrukser, som relaterer sig til hygiejniske forhold, både i relation til borgere og medarbejdere. Instrukserne gøres tilgængelige for bl.a. Center for Social Indsats, Side 49 af 57

50 som har udtrykt behov for større viden om håndtering af opgaver omkring hygiejne og generel forebyggelse af infektioner. Viden, som knytter sig til en sundhedsfaglig kompetence, og som dermed overvejende er forankret i Center for Sundhed og Omsorg. 2. Viden og netværk Center for Sundhed og Omsorg vil udbrede sin viden til de øvrige centre om, hvor de kan hente mere viden om hygiejne. Herunder viden om kompetenceudvikling af medarbejderne, fx via e-learning, som i dag anvendes i Center for Sundhed og Omsorg. Herudover vil centeret indbyde Center for Social Indsats til at deltage i hygiejnenetværket omkring Herlev Hospital. Hygiejnenetværket er etableret som en del af sundhedsaftalen, og har til formål at understøtte kompetenceudviklingen i kommunerne i relation til det infektionshygiejniske område. Endelig vil centeret tage initiativ til, at kommunen deltager i den årlige hygiejneuge i uge 38, hvor Rådet for Bedre Hygiejne sætter fokus på hygiejne. Formålet vil være at sætte fokus på området på tværs af kommunens centre. 3. Akut rådgivning Kommunens øvrige centre har udtrykt ønske om, at der etableres en "akutrådgivning". Institutioner, herunder døgninstitutioner samt plejecentre og andre botilbud, skal her kunne få rådgivning i akutte situationer med infektionsudbrud og smitte med resistente eller særligt smitsomme mikroorganismer. Funktionen skal også kunne yde mere generel vejledning om, hvor man kan indhente viden, give faglig sparring, mv. Denne funktion foreslås forankret i Center for Sundhed og Omsorg. Der afsættes i en prøveperiode ressourcer indenfor rammen til at varetage denne opgave i I slutningen af året vurderes ressourcetrækket med henblik på at vurdere fremtidigt behov. 4. Forberedelse af implementering af hygiejnepakken For at forberede implementeringen vil forvaltningen i løbet af efteråret deltage på ledermøder i de øvrige centre for at italesætte udfordringerne på hygiejneområdet med fokus på de gevinster, som ved en forebyggende indsats bl.a. vil kunne opnås i form af reduceret sygefravær blandt både medarbejdere og de borgere, som kommunen er i kontakt med (f.eks. plejekrævende ældre, beboere på bosteder, brugere af væresteder, børn i daginstitutioner og skole, mv.). På møderne vil der blive lagt op til en drøftelse af hygiejnepakkens anbefalinger med henblik på at afdække de områder, som de øvrige centre finder mest relevante. 5. Etablering af et tværgående sundhedsforum Implementeringen af hygiejnepakken er et fælles anliggende på tværs af kommunens fagområder, og der lægges i forebyggelsespakken op til, at der etableres en tværgående organisering på hygiejneområdet. I sammenhæng med udarbejdelse af en ny sundhedsstrategi arbejdes efter, at der bliver nedsat et sundhedsforum på tværs af centrene. Forvaltningen finder det naturligt at forankre implementeringen af Side 50 af 57

51 hygiejnepakken i dette forum frem for også at etablere et særligt hygiejneforum. Et sundhedsforum forventes at være funktionsdygtigt i september Økonomiske konsekvenser Opgaven løses indenfor rammen. Beslutningskompetence Social- og Sundhedsudvalget. Indstilling Forvaltningen foreslår, at forslag til implementering af forebyggelsespakken om hygiejne godkendes. Social- og Sundhedsudvalget den 10. juni 2015 Godkendt. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende som suppleant deltog Henrik Bang (Ø). Bilagsfortegnelse 1. Forebyggelsespakken om hygiejne Side 51 af 57

52 Social- og Sundhedsudvalget Sag nr Høring af ny regional uddannelsesstrategi Sagsfremstilling I regi af KKR Hovedstaden er der udarbejdet fælles uddannelsesstrategi for de velfærdsuddannelser (bilag), som kommunerne som arbejdsgiver er aftagere af. Hensigten er at understøtte en fælles tilgang i kommunernes varetagelse af kommunernes interesser i uddannelserne, herunder i relation til uddannelsesinstitutionerne. KKR Hovedstaden besluttede på møde 23. februar, at strategien skal sendes til behandling og høring i de enkelte kommunalbestyrelser. Forvaltningen har udarbejdet forslag til høringssvar (bilag), som udvalgets drøftelser kan tage udgangspunkt i. Uddannelsesstrategien er dels tænkt som et ståsted for de repræsentanter, som KKR Hovedstaden udpeger til bestyrelser og uddannelsesudvalg på professionshøjskoler mv., og dels som et udgangspunkt for kommunernes arbejde med som arbejdsgivere at udvikle kvaliteten i velfærdsuddannelserne bl.a. i forbindelse med praktikophold. Formålet med strategien er at sikre bedre sammenhæng mellem udbuddet af nyuddannet arbejdskraft og kommunernes opgavemæssige udfordringer. Kompetent personale er afgørende for en effektiv opgavevaretagelse i kommunerne. Strategien skal derfor bidrage til at styrke kommunernes samlede indflydelse på udviklingen af velfærdsuddannelserne via fælles strategiske udviklingsmål. Strategien omhandler strategiske pejlemærker rettet med hhv.: Udbydere i form af uddannelsesinstitutionerne Aftagere i form af kommunerne selv De enkelte uddannelser dvs. indholdsmæssige krav til de enkelte velfærdsuddannelser. Pejlemærkerne rettet mod uddannelsesinstitutionerne omhandler bl.a. sikring af sammenhæng mellem skole og praktik, samt fokus på tværfaglighed, kommunikation og brug af ny teknologi. Anbefalingerne rettet mod kommunerne selv vedrører især muligheden for via praktikforløbene at skabe de bedste rammer for de studerende og medvirke til at sikre sammenhæng i uddannelserne samt opfodring til at kommunerne stiller Side 52 af 57

53 praksisviden til rådighed for uddannelsesinstitutionerne. Endelig er der opstillet en række pejlemærker til konkretisering af udviklingsbehovet for de enkelte velfærdsuddannelser, som er omfattet af strategien. Sagen behandles i denne fagudvalgsrunde i Social- og Sundhedsudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget. Sagen oversendes fra fagudvalgene med evt. kommentarer til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Økonomiske konsekvenser Afholdes indenfor rammen. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Indstilling Forvaltningen foreslår, at udvalget drøfter forslag til fælles uddannelsesstrategi. Social- og Sundhedsudvalget den 10. juni 2015 Udvalget anbefaler forslag til høringsskrivelse. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende som suppleant deltog Henrik Bang (Ø). Bilagsfortegnelse 1. Udkast til uddannelsesstrategi 2. LTK høringssvar regional uddannelsesstrategi Side 53 af 57

54 Social- og Sundhedsudvalget Sag nr Meddelelser til udvalgets medlemmer - juni 2015 Sagsfremstilling 1. Gensidig orientering om afholdte møder og arrangementer 2. Bemanding om natten på plejecentrene Social- og Sundhedsudvalget bad den 29. april 2015 om en meddelelsessag vedrørende bemandingen om natten på kommunens plejecentre. Bemandingen om natten er følgende på plejecentrene: Virumgård antal boliger 114 antal nattevagter 5 pr. nat Solgården antal boliger 98 antal nattevagter 4 pr. nat Bredebo antal boliger 96 antal nattevagter 4 pr. nat Baunehøj antal boliger 108 antal nattevagter 5 pr. nat Lystoftebakken antal boliger 62 antal nattevagter 2 pr. nat (som også har ansvar for de beskyttede boliger) Der er pr. 1. februar 2015 nednormeret én nattevagt pr. nat på Solgården. Solgården er således gået fra en bemanding på 5 til 4 nattevagter pr. nat. Der er 4 bygninger på Solgården, og dermed en nattevagt til hver bygning, Plejecenter Solgården har overført et merforbrug fra 2014 til Nednormeringen fra 5 til 4 nattevagter pr. nat på Solgården er sket for at sikre sammenhæng mellem budget og normering samt for at indhente merforbruget. Der er ikke lukket stillinger i nattevagten på Virumgård, Bredebo, Baunehøj og på Lystoftebakken. På nuværende tidspunkt ligger antallet af nattevagter på de kommunale plejecentre på mellem 21 og 24,5 borgere pr. nattevagt. På det selvejende plejecenter Lystoftebakken er antallet af nattevagter 31 borgere pr. nattevagt. Normeringen med nattevagter sker både ud fra antallet af beboere, men også ud fra de fysiske forhold på de enkelte plejecentre. 3. Ledelsesinformation færdigbehandlede Udvalget orienteres løbende om udviklingen i antallet at liggedage for færdigbehandlede patienter på sygehus, jf. bilag. 4. Sikring af døre og vinduer på plejecentre og genoptræningscentre Center for Sundhed og Omsorg har i samarbejde med Center for Arealer og Ejendomme gennemgået sikringen af vinduer og døre på samtlige af kommunens plejecentre og træningscentre. Vedlagt er notat om sikring af døre og vinduer på Side 54 af 57

55 plejecentre og træningscentre i Lyngby-Taarbæk Kommune (bilag). 5. Budget for alkoholindsats 2015 Social- og Sundhedsudvalget godkendte den 29. april 2015 forslag til alkoholindsats i Som det fremgik af sagen fremlægges her budget og mere detaljeret beskrivelse af de konkrete aktiviteter (bilag). 6. Orientering om afholdt dialogmøde med alment praktiserende læger i Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Sundhed og Omsorg har afholdt dialogmøde med de praktiserende læger i Lyngby-Taarbæk Kommune. Der afholdes årligt to dialogmøder med almen praksis. Alle kommunens praktiserende læger inviteres til møderne. Møderne har til formål at understøtte dialogen og samarbejdet mellem kommunen og de alment praktiserende læger, og inddrage dem i udviklingen af den kommunale opgaveløsning, hvor det er relevant. Det gælder naturligvis især sundhedsområdet, men samarbejdet med andre områder er også i fokus, f. eks. samarbejdet om sygedagpengemodtager med Center for Arbejdsmarked. Emnerne for dialogmøderne fastlægges i det kommunalt-lægelige udvalg. Udvalget skal i følge overenskomsten med lægerne nedsættes i alle kommuner, og repræsentanter for lægerne mødes her med kommunen fire gange årligt. De seneste dialogmøder har været en stor succes med et godt fremmøde fra lægelig side, og mange tilkendegivelser af, at man påskønner at blive inddraget i udviklingen af kommunens tiltag - senest i forhold til arbejdet med fremtidig lægedækning af kommunens sub-akutte pladser og det mobile akutteam. 7. Kommunens tilbud til svagtseende og blinde borgere Hanne Agersnap stillede i maj følgende spørgsmål til forvaltningen til offentliggørelse på PolWeb: I august 2010 besluttede Social- og Sundhedsudvalget, at kommunen skulle oprette et aktivitetstilbud til ældre svagtsynede borgere på Baunehøj og samtidig stoppe med at visitere ældre svagtsynede borgere til aktivitetstilbud på Solgaven i Farum. I tilknytning hertil ønskes oplyst hvilke aktivitetstilbud, som kommunen i dag tilbyder ældre blinde og svagtsynede borgere? Svaret fra forvaltningen var: Tilbuddet blev etableret i 2010 og er stadig en lille del af Aktivitetscentret på Baunehøj. Medarbejderne gennemgik et kursus i håndtering af sådanne tilbud, der blev lagt farvede bånd på gulvene, og indemiljøet blev indrettet således, at borgerne havde mulighed for at orientere sig og færdes omkring. Side 55 af 57

56 Der har over tid været 5-6 svagtseende ældre borgere tilknyttet Baunehøj ad gangen. I øjeblikket er der 4 visiterede borgere. Visitatorerne visiterer stadig som aftalt svagtseende ældre borgere til Baunehøj. Der er ikke aktivitetstilbud specifikt målrettet til de svagtseende ældre borgere, da tilbud til de svagtseende er integreret i det samlede udbud af aktivitetstilbud, de kan magte at deltage i på lige fod med andre. Medarbejderne hjælper og guider de ældre svagtseende borgere i at være en del af fællesskabet og støtter dem i at deltage i aktivitetstilbuddene under hensyntagen til deres handicap. Forvaltningen kan supplerende oplyse, at De blinde og svagtseende integreres sammen med de øvrige brugere på relevante hold; seende som blinde/svagtseende. Det giver de nuværende brugere over for personalet udtryk for at være glade for. De udtrykker tilfredshed med de aktiviteter, de deltager i, og at at de ser det som en fordel, at de er sammen med seende brugere. De lægger bl.a. vægt på den sociale betydning, det har, at kunne mødes med naboer og andre fra nærmiljøet. De udtrykker tilfredshed med den omsorg, de får fra personalet, og at også de øvrige brugere er gode til at hjælpe. Stort set alle de aktivitetstilbud, der er, kan de blinde og svagtseende deltage i: - Gymnastikhold der er en helt blind deltager på et af holdene - Mandegruppe - Musik og oplæsning - Klassisk musik - Banko med store plader for de svagtseende - Udflugter selv om de ikke kan se, kan de mærke vinden, duftene osv Det eneste, de blinde og svagtseende ikke kan deltage i, er filmvisning, som kun sjældent er på programmet. De blinde/svagtseende, der går i aktivitetscentret er blevet synssvækkede som gamle. De har ikke ytret ønske om vævning og lign., som ikke er en mulighed på Baunehøj. Der er dog kommet en væv på Bredebo, så hvis det viser sig at være et ønske hos en svagtseende, kan vedkommende deltage Bredebo aktivitetscenter. Forvaltningen oplyser samtidig, at Lyngby-Taarbæk ikke facilitetsmæssigt kan matche Solgaven i Farum, som er specielt er bygget og indrettet til blinde og svagtseende. Tilbuddet er som besluttet blevet integreret i de eksisterende aktivitetstilbud. Social- og Sundhedsudvalget den 10. juni 2015 Side 56 af 57

57 Punkt nr. 7 blev ophøjet til sag til behandling på udvalgets dagsorden: Udvalget besluttede, at forvaltningen undersøger, hvad det vil koste at visitere borgere til Solgaven. Sagen forelægges udvalget i august. Forvaltningen orienterede om situationen omkring genhusning af borgere fra Seniorhuset, som organisatorisk henhører under Magneten. Situationen med rotterne i Seniorhuset er i et sådant omfang, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at informere om, hvornår der kan se en tilbageflytning til borgernes egne boliger. Forvaltningen arbejder på at etablere en dagligdag for borgeren, så det er muligt at opretholde borgerens dagtilbud, ligesom forvaltningen arbejder på at finde et egnet sted i Lyngby-Taarbæk Kommune, såfremt det er nødvendigt med genhusning ud over den 30. juni Forvaltningen orienterede om en borgersag på ældreområdet, hvor forvaltningen med baggrund i særlige behov har prioriteret tilbud om ophold i et særligt socialpsykiatrisk botilbud. De kommunale udgifter til et socialpsykiatrisk botilbud overstiger den kommunale udgift til et almindeligt plejeboligtilbud. Øvrige punkter taget til efterretning. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende som suppleant deltog Henrik Bang (Ø). Bilagsfortegnelse 1. Opgørelse over antal betalte liggedage Sikring af døre og vinduer på plejecentre og træningscentre 3. Budget alkoholindsats 2015 Side 57 af 57

58 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget Bilag 1 - Side -1 af ANSLÅET REGNSKAB 2015 pr april 2015 J.nr

59 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget Bilag 1 - Side -2 af 62 INDHOLD side Hovedoversigt... 3 Bemærkninger til hovedoversigt... 5 Konsekvenser for årene Driftsvirksomheden... 9 Sammendrag af driftsvirksomhed Bemærkninger til aktivitetsområderne (drift) Tekniske omplaceringer mellem aktivitetsområder Anlægsvirksomheden Sammendrag af anlægsvirksomhed Investeringsoversigt 2015 (specificeret anlægsforbrug) Bemærkninger til anlægsvirksomhed og ejendomssalg Renter og finansiering Balanceforskydninger Likviditetsafrapportering... 61

60 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget Bilag 1 - Side -3 af 62 HOVEDOVERSIGT Hovedoversigten giver et summarisk overblik. Oversigten er opdelt i: A. Driftsvirksomhed B. Anlægsvirksomhed C. Ejendomssalg D. Renter E. Finansiering F. Finansforskydninger G. Afdrag på lån H. Optagelse af lån Indtægter er markeret med minus (-) foran beløbet.

61 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget Bilag 1 - Side -4 af 62 HOVEDOVERSIGT kr. netto 4 OPR. Over- Løn Tillægs- KORR. 1. ans. AFVIG- BUDGET Overf. førsler -0,6% KMB- Tekn. bevilling BUDGET regnskab ELSE AR /15 beslutn. omplac Korr.bud. (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7)=(2-6) (8)=(1+7) (9) (10)=(9-8) A. DRIFTSVIRKSOMHED Børne- og Ungdomsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Teknik- og Miljøudvalget Økonomiudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Forventede overførsler 15/ B. ANLÆGSVIRKSOMHED Børn og Ungdom Kultur og Fritid Social og Sundhed Teknik og Miljø Økonomi Forventede overførsler 15/16 C. EJENDOMSSALG DRIFT OG ANLÆG I ALT D. RENTER E. FINANSIERING Udligningsordninger Skatter F. FINANSFORSKYDNINGER G. AFDRAG PÅ LÅN H. OPTAGELSE AF LÅN BEVÆGELSE I LIKVIDER Likvide midler primo Bevægelse i Kursregulering LIKVIDE MIDLER ULTIMO

62 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 5 Bilag 1 - Side -5 af 62 Bemærkninger til hovedoversigt Generelt Samlet er der tale om et 1. anslået regnskab 2015 der giver en forbedring på drift, anlæg og ejendomssalg på -32,4 mio. kr. Forbedringen skal dog ses i lyset af, at -36,6 mio. kr. skyldes tidsforskydning af anlægsprojekter/ejendomssalg til Korrigeres herfor er der tale om en forværring på 4,2 mio. kr. Derudover er der tale om balanceforskydninger på ca. 50 mio. kr. som følge af ændret afregning af A-skat. Det skal bemærkes, at 1. anslået regnskab 2015 er opgjort pr og således er eksklusiv konsekvenserne af mødesager i april 2015 samt konsekvenserne af hjemfaldsmidlerne. I nedennævnte er der nærmere redegjort for afvigelserne inden for de enkelte hovedområder. Driftsvirksomheden (A) Totalt set forventes der merudgifter på 4,2 mio. kr. Den største del af budgetafvigelsen vedrører udviklingen på Udsatte børn, Misbrug, Sundhed og Omsorg, Trafikanlæg samt Kommunale ejendomme. Omvendt er der en forbedring på dels skoleområdet, dels beskæftigelsesområdet og puljebeløb som dog ligger uden for serviceudgifterne, og i princippet kan blive modregnet ved midtvejsreguleringen i forbindelse med kommuneaftalen. Inden for udsatte børn forventes merudgifter på 3,9 mio. kr. Merforbruget ligger under regnskabsresultatet for 2014, og skal ses i lyset af et markant stigende antal underretninger, og et afledt stigende sagsantal, idet flere børn og unge modtager foranstaltninger. Indenfor omsorg er der dels tale om et merforbrug på hjælpemidler samt tilbagebetaling af uretmæssig opkrævning af husleje på kommunens midlertidige pladser 3 år tilbage. Derudover er der tale om et merforbrug på Lystoftebakken, som afvikles i 2016 og På kommunale ejendomme er der tale om merudgifter på en række poster inden for ejendomsdrift af kommunale bygninger. Posterne er specificeret i bemærkningerne til kommunale ejendomme. På skoleområdet skyldes mindreudgifterne færre udgifter på kommunale specialskoler som følge af inklusionsindsatsen i LTK s egne skoler og tilbud. På beskæftigelsesområdet forventes mindreudgifter i 2015 på netto -6,4 mio. kr. Mindreforbruget dækker over en række mindreudgifter på bl.a. kontanthjælpsreformen og førtidspensioner, men modsvares af merudgifter til bl.a. dagpenge til forsikrede ledige og sygedagpenge. F.s.v.a. afvigelser på de øvrige områder henvises til de specificerede bemærkningerne til disse. Konsekvenser af kapacitetstilpasningen er alene indarbejdet i denne budgetopfølgning med de konsekvenser, der gælder for 2015, idet konsekvenserne for børnehaveklasserne allerede er indarbejdet. F.s.v.a. reguleringen for 2016 og frem vil denne indgå i budgetforslag Anlægsvirksomheden (B) Den samlede anlægsportefølje for 2015 udgør 266,0 mio. kr. (inkl. ejendomskøb) efter at der er genbevilliget overførsler fra 2014 til 2015 på 68,4 mio. kr. i forbindelse med 3. anslået regnskab 2014 og ved overførselssagen i marts En gennemgang af den nuværende anlægsportefølje viser, at der p.t. vil være et behov for anlægsforskydninger fra 2015 til 2016 på 40,7 mio. kr., heraf bl.a. Lindegårdsskolen, Lyngby Idrætsby, Samling af tandplejen. Ejendomssalg (C) Budgettet for ejendomssalg er på 94,4 mio. kr., idet forskydning af uafsluttet ejendomssalg i 2014 (-34 mio.kr.) er indarbejdet. Der forventes p.t. indtægter på 90,3 mio. kr., idet en ejendom først forventes solgt i 2016.

63 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 6 Bilag 1 - Side -6 af 62 Bemærkninger til hovedoversigt Renter og Finansiering (D+E) Inden for renter og finansiering forventes samlet ingen ændringer. Det skal dog bemærkes, at SKAT har foretaget nedsættelser af ejendomsvurderingerne af en lang række ejendomme. En række af disse er blevet behandlet i 2014, og konsekvenserne heraf er indregnet i regnskab Der resterer dog stadigvæk en stor del sager, og konsekvenserne heraf vil indgå i de anslåede regnskaber i takt med behandlingen af de enkelte sager. Balanceforskydninger (F+G+H) Inden for balanceforskydninger forventes balanceforskydninger som følge af ændret afregning af A- skat. A-skatten afregnes ikke længere den 1. i den kommende måned men i stedet for den sidste hverdag i måneden, hvilket betyder 13 afregninger i Konsekvenser for budgetårene Forvaltningen har inden for de enkelte hovedområder opgjort konsekvenserne af afvigelserne i budgetårene Resultaterne er vist på side 7. Likviditetsudviklingen I dette anslåede regnskab forventes en ultimobeholdning 2015 på 262,1 mio. kr. I forhold til det oprindelige budget 2015 (173,7 mio. kr.) er der tale om en forbedring på 88,4 mio. kr. Forbedringen i 2015 vil dog blive modsvaret af en forværring i 2016, idet hovedparten af forbedringen skyldes overførsel af anlægsmidler til Derudover er en del af forbedringen disponeret til idrætsdaginstitution jfr. beslutning i kommunalbestyrelsen i april I sidste afsnit i redegørelsen er vist kommunens likviditetsudvikling i Servicerammen Mio. kr. Serviceudgiftsramme ,6 Serviceudgifter budget 2014 (ekskl. buffer 24,1 mio. kr.) 2.406,5 Overførsler , service 47,0 Forventet overførsel (skønnet) -40,0 Sager, tekniske korrektioner m.m.* 1,3 1. anslået regnskab ,8 Serviceudgifter i alt pr ,6 Overholdelse af serviceramme 1,0 * ekskl. justeret lønskøn Øvrige bemærkninger En konsekvens af det 3-årige forlig med Forhandlingsfællesskabet og overenskomster med de enkelte organisationer for perioden 1. april 2015 til 31. marts 2018 er, at der alt i alt tale om en markant sænkning af lønskønnet for årene 2015 og 2016, da den offentlige sektors lønudvikling i en periode har ligget over den private sektors. I økonomiaftalen for 2015 mellem KL og regeringen er lønbudgetterne justeret med 2,00 procent. Budgetårsvirkningen af forliget er 1,38 procent i Resultatet ligger således 0,62 procentpoint under det niveau, som de kommunale lønbudgetter er opskrevet med fra 2014 til Forvaltningen har i marts 2015 indarbejdet nedskrivningen (-0,62 procentpoint), så institutionernes styringsgrundlag for 2015 er korrekt. Nedskrivningen svarer til ca. 9,5 mio. kr., idet dette beløb dog alt andet lige må forventes at blive reguleret i midtvejsreguleringen af kommunens bloktilskud. Derudover betyder forliget, at nogle overenskomstområder indebærer en større omlægning af løndele. Forvaltningen er i færd med at analysere dette, og forventer at resultatet heraf kan indgå i 2. anslået regnskab 2015.

64 Punkt nr Anslået regnskab Social- og 7Sundhedsudvalget Bilag 1 - Side -7 af 62 KONSEKVENSER FOR ÅRENE kr. netto Driftsvirksomhed SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET... Træning og omsorg Handicappede og sociale indsatser TEKNIK- OG MILJØUDVALGET... Grønne områder og kirkegårde samt trafik... - Trafikanlæg mv ØKONOMIUDVALGET... Puljer Kommunale ejendomme Nettodriftsområder i alt Anlæg i alt Ejendomssalg i alt SAMLET KONSEKVENS Det skal bemærkes, at forbedringen inden for beskæftigelse i 2015 ikke er videreført i budgetoverslagsårene.

65 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget Bilag 1 - Side -8 af 62

66 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget Bilag 1 - Side -9 af 62 DRIFTSVIRKSOMHED BEMÆRKNINGER

67 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget Bilag 1 - Side -10 af 62 SAMMENDRAG AF DRIFTSVIRKSOMHED kr. netto 10 OPR. Over- Løn KMB- Tillægs- Korr. 1. ans. Afvig- BUDGET 3.AR førsler -0,6% be- Tekn. bevilling budget Forbrug Forbrug regnskab else Driftsvirksomhed /15 slutn. omplac pct korr.bud. BØRNE- OG UNGDOMSUDV... Uddannelse og pædagogik... - Skoler ,8% Dagtilbud ,0% Klubber ,8% Udsatte børn ,4% KULTUR- OG FRITIDSUDV... Fritid og Kultur... - Fritid ,0% Idræt ,2% Folkeoplysning ,9% Bibliotek ,6% Kultur ,3% SOCIAL- OG SUNDHEDSUDV... Sundhed og Omsorg ,1% Handicappede og Soc. indsatser ,0% TEKNIK- OG MILJØUDV... Grønne områder og kirkegårde samt trafik... - Grønne områder og kirkegårde ,0% Trafikanlæg mv ,2% Miljø og natur ,0% ØKONOMIUDV... Beredskab ,3% Administration ,7% Puljebeløb ,8% Kommunale ejendomme ,7% ERHVERV- OG BESKÆFTIG.UDV... Beskæftigelse ,5% Ydelser og overførsler ,2% Erhverv ,6% Nettodriftsområder i alt ,2% = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt

68 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 11 Bilag 1 - Side -11 af 62 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Aktivitetsområde: UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK - SKOLER DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Budget Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og BF kr. netto Folkeskoler Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Syge- og hjemmeundervisning 501 Pædagogisk psykologisk rådgivning mv Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskolen 336 Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskoler Teatre 102 Ungdomsskolevirksomhed Motorikhuset Kapacitetspujle -965 I alt = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Kapacitetstilpasninger som følge af de faktiske folketal i 2015 er kun indarbejdet i Demografireguleringen af 2016 og frem vil indgå i det administrative budgetforslag Kapacitetstilpasning SFO (foreløbig afventer forventet SFO tal i egne institutioner) Der forventes en stigning i pladsbehov svarende til 16 SFO pladser fra 1. august Hver plads koster årligt ca kr. netto (medregnet indtægter fra forældrebetaling). I 2015 kapacitetstilpasses derfor med 5/12 effekt svarende til ca. 0,15 mio. kr. Kapacitetstilpasning Privatskoler og privat SFO Afregning for privatskoler og privat SFO sker forskudt, således at den afregning, der sker i 2015, er betaling for antallet af elever pr. 5. september Det reelle optag på privatskoler og privat SFO var lidt højere i 2014 end forventet ved befolkningsprognosen Optaget på privatskole var således 5 elever højere end forudsat og optaget i privat SFO var 3 børn mere end forventet. Den årlige takst pr. privat skoleelev udgør ca kr. og årstaksten pr. privat SFO plads udgør ca kr. Taksterne er desuden steget lidt ifht. taksterne i 2014 og den samlede kapacitetstilpasning bliver derfor ca. 0,24 mio. kr. i Kapacitetstilpasning - Efterskoler Afregning for elever på efterskoler sker forskudt, således at den afregning, der sker i 2015 er betaling for antallet af elever pr. 5. september Der har været en lidt højere procentandel af de årige, der valgte efterskole, end forventet ved forrige befolkningsprognose. Således er der seks flere elever end forudsat, der har valgt at gå på efterskole. Taksten er pr. elev er ca kr. Området kapacitetstilpasses derfor med ca. 0,2 mio. kr. Kapacitetstilpasning UU-Nord Budgettet til UU-Nord tildeles på baggrund af antal 7-16-årige i kommunen. I 2015 tildeles der ca. 660 kr. pr. barn udregnet på baggrund af gennemsnitsantal 7-16-årige i kommunen i perioden Der er 49 flere børn i 2015 end forudsat i befolkningsprognosen Området kapacitetstilpasses derfor med 0,03 mio. kr.

69 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 12 Bilag 1 - Side -12 af 62 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Aktivitetsområde: UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK - SKOLER DRIFTSVIRKSOMHED Kapacitetstilpasning Produktionsskoler Afregning for elever på produktionsskoler sker forskudt, således at den afregning, der sker i 2015, er betaling for antallet af elever, som har gået på produktionsskole i Søgningen til produktionsskoler har været højere end forventet to flere elever under 18 år og fem elever mere over 18 år er blevet optaget på produktionsskole. Taksten pr. elev er ca kr. for elever under 18 og ca kr. for elever over 18. Udgiften til produktionsskoler kapacitetstilpasses derfor med ca. 0,35 mio. kr. i Kapacitetspulje Skoleområdet opretter fire børnehaveklasser færre pr. 1.august 2015 end indarbejdet i budgettilpasningen jf. Klassedannelsessag (Model 3) BUU 5. marts 2015 svarende til en reduktion i 2015 på -1,3 mio. kr. Heraf gives særskilt 0,2 mio. kr. til Engelsborgsskolen og Virum Skole, som følge af større børnehaveklasser. Mindreudgiften på -1,1 mio. kr. blev indlagt i en pulje til finansiering af fremadrettede kapacitetstilpasninger. Dele af puljen nemlig 0,965 mio. kr. anvendes til finansiering af ovenstående kapacitetstilpasninger. SFO Der forventes et mindreforbrug på puljen til manglende forældrebetaling svarende til -0,15 mio. kr. Specialundervisning i regionale tilbud Med det nuværende antal visitationer til regional specialundervisning 18 pladser i alt, forventes et samlet forbrug på ca. 3,1 mio. kr. Budgettet på området udgør ca. 3,4 mio. kr. Der anslås derfor et mindreforbrug på -0,25 mio. kr. Kommunale Specialskoler Som følge af inklusionsindsatsen i LTK s egne skoler og tilbud, forventes udgiften til kommunale specialtilbud (køb og salg af pladser) med det nuværende antal visitationer (primo april 2015) at udvise et samlet mindreforbrug på godt -6,0 mio. kr. Det forventede forbrug i 2015 er på linje med de seneste års mindreforbrug på området. Det forventes dog, at der i løbet at 2015 vil blive yderligere udgifter til enkeltintegration af flere børn. På denne baggrund nedreguleres budgettet til kommunal specialundervisning foreløbigt med -3,0 mio. kr. Det samlede mindreforbrug dækker følgende afvigelser: Kommunal Specialundervisning - Køb Der forventes et fald i udgiften til køb af pladser vedrørende specialundervisning i andre kommuner på ca. -7,5 mio. kr. heraf vedrører ca. -0,7 mio. kr. kørsel. Gennemsnitsomkostningen pr. tilbud til specialskole er ca. 0,36 mio. kr. Der er visiteret svarende til 26 helårspladser til tilbud i andre kommuner, hvilket giver en forventet udgift på ca. 9,4 mio. kr. Gennemsnitsomkostningen pr. tilbud til specialtilbud vedr. fritidsdelen er ca. 0,21 mio. kr. Der er 7,5 helårselever visiteret til tilbud i andre kommuner, hvilket giver en forventet udgift på ca. 1,6 mio. kr. Inklusive udgifter til kørsel på 1,8 mio. kr. er de samlede forventede udgifter til køb af kommunal specialundervisning derved (9,4 mio. kr. + 1,6 mio. kr. + 1,8 mio. kr.) = 12,8 mio. kr. Budgettet til køb af pladser udgør ca. 20,3 mio. kr. - der forventes derfor et samlet mindreforbrug på køb af specialundervisning på ca. -7,5 mio.kr. Kommunal Specialundervisning - Salg Der forventes et fald i indtægterne vedrørende salg af kommunal specialundervisning på ca. 0,15 mio. kr. På området er der en indtægtsforventning på ca. 5,4 mio. kr. Gennemsnitsprisen pr. solgt

70 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 13 Bilag 1 - Side -13 af 62 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Aktivitetsområde: UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK - SKOLER DRIFTSVIRKSOMHED plads (skole+fritid) er ca. 0,58 mio. kr. Der sælges 9 helårspladser, hvilket giver en forventet indtægt på ca. 5,25 mio.kr Dag og døgntilbud På området for køb af døgn og dagtilbud er der en forventet merudgift på ca. 0,7 mio. kr. Budgettet udgør ca. 6,1 mio. kr. Gennemsnitsomkostningen pr. tilbud er ca. 0,24 mio. kr. Der er 28,5 helårselever visiteret til tilbud, hvilket giver en forventet udgift på ca. 6,8 mio. kr. ØVRIGE BEMÆRKNINGER Nedbringelse af akkumuleret merforbrug på Trongårdsskolen Der er indgået aftale med ledelsen på Trongårdsskolen om, at skolens akkumulerede merforbrug i 2011 skal afvikles endeligt i 2015 svarende til ca. 1,2 mio. kr. Skolen har udarbejdet en særlig handleplan for regnskab 2015 og vil på baggrund heraf nedbringe merforbruget i 2015, hvorved skolens regnskab i 2015 forventeligt vil være i balance.

71 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 14 Bilag 1 - Side -14 af 62 BØRNE- OG UNDGDOMSUDVALGET Aktivitetsområde: UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK - DAGTILBUD DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og B kr. netto Budget Teatre 421 Fælles formål Dagpleje Daginstituioner Særlige dagtilbud og særlige klubber Tilskud til Puljeordninger og privatinstitutioner I alt = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Fælles formål I forbindelse med en tidligere omstrukturering på dagtilbudsområdet blev der bevilget en pulje etablering af ny struktur på dagtilbudsområdet på godt 0,5 mio. kr. Denne strukturimplementering er nu indfaset og der er ikke længere brug for puljen. I forbindelse med effektivisering og omstillingskataloget 2016 til 2019 er denne puljenedlæggelse ligeledes foreslået. ØVRIGE BEMÆRKNINGER Fælles formål Kapacitetstilpasningspulje På dagtilbudsområdet er der dannet en kapacitetstilpasningspulje, der er resultatet af de demografireguleringer, der sker ifm. den årlige befolkningsprognose og evt. ned- og opnormeringer foretaget de foregående år. Puljen dannes i praksis i forbindelse med, at den samlede budgetramme skal fordeles på de enkelte institutioner og udmeldes inden budgetåret starter. Her fordeles budgettet i forhold til de normerede pladser i hver institution. Det er herefter forventningen, at det ikke-udmøntede beløb anvendes i løbet af året til demografi- og administrative ændringer. Kapacitetspuljens korrigerede nettobudget i 2015 er på 1,9 mio. kr. Kapacitetspuljeoverskuddet er et resultat af, at der er udmøntet færre pladser i kommunens institutioner, end der er bevilget i budgettet. Belægningsregnskab og mellemkommunale refusioner Det korrigerede udgiftsbudget til mellemkommunale refusioner er i 2015 på 1,7 mio. kr. Det vurderes, pt. at de mellemkommunale refusioner i 2015 kommer ud med en forventet nettoindtægt på 2,1 mio. kr., hvilket er samme niveau som i Svarende til en afvigelse på -3,8 mio. kr. Belægningsregnskabet har de seneste to år betydet en merindskrivningsudgift på ca. 2,0 mio. kr., som ikke er budgetlagt og det samme niveau forventes i Denne udgift skal ses i sammenhæng med den mellemkommunale merindtægt. Udviklingen på de to områder følges og det vurderes i forbindelse med 2. anslået regnskab om budgettet kan reduceres. Særlige dagtilbud og særlige klubber I 2014 var der et merforbrug på særlige dagtilbudspladser til børn efter servicelovens 32 på 1,4 mio. kr. set i forhold til det oprindelige budget, men et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. ift. korrigerede budget, idet Særlige dagtilbud fik tilført 2,0 mio. kr. ifm. 2 anslået regnskab Denne ekstra bevilling blev ikke videreført i 2015, men alligevel forventes 2015 budgettet pt. overholdt. Særlige dagtilbud har historisk set vist sig svært styrbart, og området er derfor under særlig observation. De decentrale institutioner

72 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 15 Bilag 1 - Side -15 af 62 BØRNE- OG UNDGDOMSUDVALGET Aktivitetsområde: UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK - DAGTILBUD DRIFTSVIRKSOMHED På baggrund af en simpel fremskrivning af de enkelte institutioners forbrug pr. 31. marts 2015, vurderes det, at de fleste institutioner ved årets udgang vil holde sig inden for grænserne +/- 5%. Herudover forudsættes det at institutionerne ikke har ændret adfærd, hvilket betyder at institutionernes samlede forbrugsniveau ved årets afslutning vil være i overensstemmelse med det udmeldte budget, dog med et overførselsniveau svarende til 2014/15. Børnehuset Lærkereden forventes at aflevere en handleplan vedrørende gældsafvikling vedrørende merforbruget på 0,8 mio. kr. i Handleplanen kommer på BUU 11. juni Vuggestuen Christian X er i gang med 2. år i en 3-årig handleplan. Denne forventes overholdt. Bruttoudgifter og forældrebetaling Lyngby-Taarbæk Kommune har ansøgt puljen ny pulje til mere pædagogisk personale i dagtilbud. LTK forventer 2,5 mio. kr. fra denne pulje. Denne pulje var en del af finanslov 2015 og administreres af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold. På Børne- og Ungdomsudvalgets møde 26. februar 2015 godkendte udvalget at de afsatte midler søges indenfor kategorien bedre normering i ydertimerne. Udvalget godkendte endvidere at forældrebetalingsandelen først justeres fra 2017, hvor puljen gives permanent til landets kommuner ifm. Lov og cirkulæreprogrammet. Lønbudgetterne i budget 2015 er fastlagt på baggrund af KL s pris- og lønudviklingsskøn. I forhold til den faktiske aftale i de netop gennemførte kommunale overenskomstforhandlinger har dette skøn vist sig at være for højt, og lønbudgetterne efterreguleres derfor med 1,1 mio. kr. De 2 nævnte forhold har begge indflydelse på bruttoudgifterne og dermed på det grundlag, der gælder for forældrebetalingen. Da de er modsatrettede, vil nettopåvirkningen være meget begrænset, hvorfor der ikke er foretaget ændringer i forældrebetalingstaksterne.

73 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 16 Bilag 1 - Side -16 af 62 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGETS UDVALGET Aktivitetsområde: UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK - KLUBBER DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og B kr. netto Budget Klubberne - fællesområdet Klubberne, inkl. Club Taarbæk Fritidscenter 982 I alt = Merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt ØVRIGE BEMÆRKNINGER Indskrivning og aktivitetstilpasning i klubberne Prognoserne for indskrivningen og forbruget i 2015 er forbundet med stor usikkerhed særligt fordi opgørelserne baserer sig på medlemstal før indskrivningen af de nye klubmedlemmer 1. maj. De foreløbige prognoser tyder dog på, at det også i 2015 vil blive en udfordring for klubberne, at tilpasse forbruget til aktiviteten, også selvom der er mindreforbrug på fællesområdet. Der er to særlige udfordringer i forhold til det forventede regnskab på klubområdet: Prognose for indskrivningen. De foreløbige prognoser for indskrivningen på klubområdet tyder på, at der kan forventes en mindreindskrivning i fritidsklubber i 2015 og merindskrivning i ungdomsklubber. Prognoserne er usikre hvilket bl.a. skyldes, at der i forlængelse af skolereformen har været en nedgang tilmeldingen til fritidsklubber samt generelt store udsving i medlemstallene i årets løb. Der er udarbejdet to scenarier for udviklingen i indskrivningen. Begge vil give en mindreindskrivning i fritidsklubber på pladser og merindskrivning i ungdomsklubber på pladser. Såfremt indskrivning følger prognoserne vil klubbernes budgetter skulle nedskrives med 0,8-1,6 mio. kr. Tilpasning af aktivitet til den lavere indskrivning. Klubberne skal tilpasse aktiviteten til dels den generelt lavere normering i 2015, dels eventuel mindreindskrivning i løbet af 2015, jf. ovenfor. Med en lineær fremskrivning af klubbernes forbrug i det første 3 måneder, vil klubberne (inkl. Taarbæk Fritidscenter), få et merforbrug på 3,5 mio. kr. før afregning af mindreindskrivning. Prognosen tager imidlertid ikke højde for de allerede besluttede tilpasninger og eventuelt nye tilpasninger der først får fuld effekt efter marts 2015 (der er bl.a. opsagt to medarbejdere ultimo februar og ultimo marts). Derudover har der i årets første måneder har været særligt høje udgifter til en række aktiviteter prognosen tager heller ikke højde herfor. Som en konsekvens af afregningen af mindreindskrivningen forventes der mindreudgifter på fællesområdets poster for forældrebetaling, fripladser og søskenderabat. Derudover forventes mindreudgifter vedrørende mellemkommunale betalinger, ligesom det afsatte budget til den nye ledelsesstruktur på klubområdet, jf. Økonomiudvalgets beslutning i maj og juni 2014, overstiger udgifterne til den af Børne- og Ungdomsudvalget endeligt valgte model juni Samlet indebærer prognoserne, at der kan forventes mindreudgift på fællesområdet på i alt -1,7 til -1,9 mio. kr. Grundet usikkerhed om afregning af indskrivningen fastholdes budgetrammerne på fællesområdet foreløbigt. Klubberne blev en del af skolernes organisation 1. august blev anset som et overgangsår, hvor ansvaret for klubbernes økonomi var placeret på centralt niveau. Et merforbrug i klubberne på 3,2 mio. kr. blev derfor finansieret af mindreforbrug på fællesområderne på klubområdet og skoleområdet. Klub Lyngbys økonomi blev herefter afsluttet med udgangen af 2014 og ansvaret er pr. 1. januar 2015 overgået til de enkelte skoler. Uanset et eventuelt mindreforbrug på fællesområdet vil merforbrug på klubberne efter de almindelige styringsprincipper skulle finansieres inden for egne decentrale budgetrammer. Det er derfor afgørende for de enkelte skoler/klubber, at der er fokus på at følge udviklingen i indmeldelsestallet tæt og løbende arbejde med at tilpasse ressourceforbruget til den aktuelle aktivitet.

74 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 17 Bilag 1 - Side -17 af 62 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Aktivitetsområde: UDSATTE BØRN DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og B kr. netto Budget Indtægter fra den centrale refusionsordning Særlige klubtilbud Plejefamilier og opholdssteder Forebyggende foranstaltninger Døgninstitutioner Sikrede døgninstitutioner Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Ledsageordninger Kontantydelser Flygtninge Udsatte børn - myndighed i alt Gl. Vartov Forebyggelsescentret Udsatte børn - udfører i alt Udsatte børn i alt = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Ved udgangen af 1. kvartal 2015 forventes der et merforbrug på 3,9 mio. kr. på aktivitetsområdet Udsatte børn i forhold til det korrigerede budget. Det disponeret forbrug er 2,3 mio. kr. lavere end regnskabsresultatet for Det skønnede merforbrug skal ses i sammenhæng med, at der blev givet tillægsbevillinger i 2014 for 6,1 mio. kr., som ikke blev videreført i 2015, da der var usikkerhed om konsekvenserne ind i overslagsårene endte med et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. (som ikke blev overført til 2015), og således var regnskab ,9 mio. kr. højere end budgettet i Der indarbejdes p.t. ikke ændringer i overslagsårene. Der fremlægges en sag for Børne- og Ungdomsudvalget i juni måned 2015 om de forebyggende initiativer, der kan iværksættes på tværs af Center for Social Indsats og Center for Uddannelse og Pædagogik for at imødegå tilgang og udfordringer på børneområdet. På det grundlag vurderes styringsmulighederne og budgetbehovet for , så det kan indgå i budgetdrøftelserne. Området for udsatte børn og unge er kendetegnet ved et markant stigende antal underretninger vedrørende bekymringer for børn og unge og et dermed afledt stigende sagsantal, idet flere børn og unge modtager foranstaltninger. Det stigende antal underretninger og foranstaltninger skyldes bl.a. en generel øget opmærksomhed på området i medier og landspolitisk samt en række større lovændringer herunder Barnets reform fra 2011 og Overgrebspakken fra 2013, der begge skærpede kravene til myndighedsarbejdet og et øget fokus på underretningspligten blandt borgere og fagfolk. Det seneste KL udspil, De udsatte børn Fremtiden er deres, fra marts 2015 skærper ligeledes opmærksomheden på området, som bl.a. handler om nytænkning af de specialiserede indsatser og styrkelse af sagsbehandlingen.

75 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 18 Bilag 1 - Side -18 af 62 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Aktivitetsområde: UDSATTE BØRN DRIFTSVIRKSOMHED Udsatte Børn Myndighed: Indtægter fra den centrale refusionsordning Der skønnes merindtægter på -2,3 mio. kr.. De forventede merindtægter for 2015 på -5,1 mio. kr. ligger på niveau med 2014 på -4,9 mio. kr., og merindtægterne er en følge af, at der er merudgifter på især Døgninstitutioner. Særlige klubtilbud Budgettet i 2015 er højere end regnskabet for Dette skyldes, at der blev givet tillægsbevillinger i 2014 for -1,3 mio. kr., som ikke blev videreført i Mindreforbruget på -2,4 mio. kr. skal ses i sammenhæng med dette. Herudover er fire børns foranstaltninger i løbet af 2014 overgået til Folkeskoleloven svarende til en netto merindtægt på 0,9 mio. I den forbindelse overføres 0,8 mio. kr. i budget til Folkeskoler til dækning af forbruget i 2015 og overslagsårene. Det forventede forbrug for 2015 ligger markant lavere end forbruget i Mens antal helårspersoner er faldet markant er gennemsnitsprisen steget. Antal helårspersoner: 2015: 4,0. Regnskab 2014: 11,3. Gennemsnitspriser: 2015: kr. Regnskab 2014: kr. Forbrug: 2015: 1,6 mio. kr. Regnskab 2014: 3,2 mio. kr. Plejefamilier og opholdssteder Budgettet i 2015 er lavere end i Dette skyldes, at der blev givet tillægsbevillinger i 2014 for 1,9 mio. kr., som ikke blev videreført i Merforbruget på 1,6 mio. kr. skal ses i sammenhæng med dette. Det forventede forbrug for 2015 ligger på niveau med forbruget i Mens antal helårspersoner er faldet svagt er gennemsnitsprisen steget svagt. Antal helårspersoner: 2015: 54,6 Regnskab 2014: 60,9 Gennemsnitspriser: 2015: kr. Regnskab 2014: kr. Forbrug: 2015: 27,7 mio. kr. Regnskab 2014: 27,9 mio. kr. Forebyggende foranstaltninger Der blev givet 6,8 mio. kr. i tillægsbevillinger til Forebyggende foranstaltninger i Hovedårsagen er, at der i 2014 kunne konstateres markant opdrift i antallet af sager på Forebyggende foranstaltninger, som skyldtes følgerne af en række krav, der stilles i Overgrebspakken, som trådte i kraft 1. oktober Denne indebærer hurtig og systematisk vurdering af underretninger om børns mistrivsel samt beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af overgreb mod børn. Kravene fortsætter i Budgettet i 2015 er lavere end i Dette skyldes, at ud af tillægsbevillingen på 6,8 mio. kr. i 2014, blev der i 2015 kun tilført 2,6 mio. kr. Merforbruget i 2015 på 5,4 mio. kr. skal ses i sammenhæng med dette. I forhold til regnskabet for 2014 er der sket en stigning i forbrug på Aflastningsordninger på 1,0 mio. kr. og en stigning i forbrug på Fast kontaktperson for barnet eller den unge på 1,3 mio. kr., i form af støtte-kontaktperson til unge på eget værelse. Herudover er der sket mindre fald i forbruget på andre grupperinger under Forebyggende foranstaltninger, og samlet set ligger det forventede forbrug i ,0 mio. kr. højere end forbruget i Mens antal helårspersoner er steget er gennemsnitsprisen faldet svagt. Antal helårspersoner: 2015: 169 Regnskab 2014: 155 Gennemsnitspriser: 2015: kr. Regnskab 2014: kr. Forbrug: 2015: 23,5 mio. kr. Regnskab 2014: 22,4 mio. kr.

76 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 19 Bilag 1 - Side -19 af 62 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET Aktivitetsområde: UDSATTE BØRN DRIFTSVIRKSOMHED Døgninstitutioner Der blev givet 5,9 mio. kr. i tillægsbevillinger til Døgninstitutioner i Dette skete på baggrund af en tilgang af få dyre døgninstitutionsanbringelser af børn og unge med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne samt omplacering af én dyr sag fra Sikrede døgninstitutioner til Døgninstitutioner for børn og unge. Budgettet i 2015 er lavere end i Dette skyldes, at ud af de 5,9 mio. kr. blev 5,1 mio. kr. ikke videreført til 2015, og merforbruget i 2015 på 5,6 mio. kr. skal ses i sammenhæng med dette. I forhold til regnskabet for 2014 er der sket en stigning i forbruget på Døgninstitutioner på 0,6 mio. kr. Dette skyldes hovedsageligt én ny sag på Døgninstitutioner for børn og unge med sociale adfærdsproblemer. Mens antal helårspersoner er faldet svagt er gennemsnitsprisen steget svagt. Antal helårspersoner: 2015: 14,3 Regnskab 2014: 14,6 Gennemsnitspriser: 2015: 1,4 mio. kr. Regnskab 2014: 1,3 mio. kr. Forbrug: 2015: 19,7 mio. kr. Regnskab 2014: 19,1 mio. kr. Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Budgettet i 2015 er højere end i Dette skyldes, at der blev givet tillægsbevillinger i 2014 for - 0,9 mio. kr., som ikke blev videreført i Mindreforbruget på -1,6 mio. kr. skal ses i sammenhæng med dette. Ud over at budgettet således i 2015 er 0,9 mio. kr. højere end i 2014, så ligger det forventet forbrug for ,6 mio. kr. under forbruget i Mens antal helårspersoner er faldet markant er gennemsnitsprisen stabil. Antal helårspersoner: 2015: 4,0 Regnskab 2014: 22,1 Gennemsnitspriser: 2015: kr. Regnskab 2014: kr. Forbrug: 2015: 0,1 mio. kr. Regnskab 2014: 0,7 mio. kr. Kontantydelser Mindreforbruget på -1,3 mio. kr. skyldes hovedsageligt, at der i forhold til regnskabet for 2014 på 10,8 mio. kr. er der sket et fald i forbruget på Kontantydelser på -1,6 mio. kr., så der forventes et forbrug i 2015 på 9,2 mio. kr. Dette skyldes hovedsageligt et fald i forbruget på Merudgifter. Mens antal helårspersoner er steget er gennemsnitsprisen faldet. Antal helårspersoner: 2015: 324 Regnskab 2014: 289 Gennemsnitspriser: 2015: kr. Regnskab 2014: kr. Forbrug: 2015: 9,2 mio. kr. Regnskab 2014: 10,8 mio. kr. Udsatte Børn Udfører: Forebyggelsescentret Udgifterne til Familieplejekonsulenter på ca. 1,3 mio. kr. er hidtil blevet konteret under Forebyggende Foranstaltninger. Forbruget til disse er ud fra en faglig synsvinkel flyttet til Forebyggelsescentret i 2015, og der flyttes derfor tilsvarende budget fra Forebyggende foranstaltninger. I den forbindelse flyttes kr. i budget til brug for overheadudgifter til telefon, kørsel mv., som hidtil er konteret på under Økonomiudvalget, til Forebyggelsescentret under Børne- og Ungdomsudvalget. Øvrige bemærkninger Historisk har Forebyggelsescentrets budget været en del af de Forebyggende foranstaltninger, da de ydelser som Forebyggelsescentret leverer er en del af de bevilligede forebyggende foranstaltninger. I løbet af 2015 vil Forebyggelsescentret få tildelt et særskilt budget fra Forebyggende Foranstaltninger med henblik på at etablere et selvstændigt økonomisk styringsgrundlag for Forebyggelsescentrets aktiviteter.

77 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 20 Bilag 1 - Side -20 af 62 KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET Aktivitetsområde: FRITID OG KULTUR DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og B kr. netto Budget Kulturfonden i alt inkl. kulturkontrakter 671 Kultur øvrige Sophienholm Lyngby Stadsarkiv Kultur i alt Idræt Folkeoplysning Øvrig fritid 529 Templet 463 Musikskolen Fritid i alt Bibliotek I alt = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Sophienholm Sophienholm havde i 2012 et underskud på 0,8 mio. kr. Merforbruget blev udlignet af et mindreforbrug på øvrige områder under aktivitetsområdet, og der blev iværksat en handleplan for tilpasningen af forbrug og budget. Forbrug på Sophienholm regnskab 2013 og 2014 Regnskab 2013 Korrigeret Restbudget Forbrugsandel budget pct. Kr./pct. Udgifter Indtægter I alt Løbende priser Regnskab 2014 Korrigeret Restbudget Forbrugsandel Kr./pct. budget pct. Udgifter Indtægter I alt Løbende priser I 2013 er handleplanen stort set lykkedes, idet resultatet for året blev et merforbrug på knap kr., der blev overført til Regnskabsresultatet for 2014 viser et merforbrug på kr. hvis der ses bort fra overførslen fra 2013 har merforbruget i 2014 således været kr. Besøgstal for Sophienholm Antal besøgende Indeks ,3 103,9 Besøgstallene har været forholdsvis stabile i perioden 2012 til Dog har der været en stigning i besøgstallet i 2014 særligt som følge af én meget velbesøgt udstilling i sommeren.

78 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 21 Bilag 1 - Side -21 af 62 KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET Aktivitetsområde: FRITID OG KULTUR DRIFTSVIRKSOMHED I lyset af de seneste to års regnskabsresultat og udviklingen i antallet af besøgende forekommer det, at Sophienholm har vanskeligt ved at nå helt i mål i forhold til at tilpasse forbrug og indtægter til den forudsatte budgetramme. Der vurderes således at være et mindre strukturelt underskud på Sophienholm i størrelsesordenen 0,1 mio. kr. Det ses umiddelbart vanskeligt at øge de samlede indtægter ved at øge taksterne for entré på Sophienholm idet dette må forventes at påvirke antallet af besøgende. En adgangsbillet til Sophienholm koster 65 kr. for voksne, 55 kr. for pensionister, studerende og grupper, mens børn under 16 har gratis adgang. Et årskort koster 135 kr. Med henblik på at understøtte muligheden for at opnå balance mellem budget, forbrug og indtægter på Sophienholm løftes budgetrammen for Sophienholm med 0,1 mio. kr. i 2015 og frem. Arrangementskontoen Budgettet til arrangementskontoen er tiltænkt aktiviteter og arrangementer på institutionsniveau pt. primært Kulturhuset. Budgettet udgør 0,623 mio. kr. i 2015 i marts 2015 er der disponeret 0,05 mio. kr. fra puljen. I regnskab 2014 udviste kontoen et mindreforbrug på 0,331 mio. kr. Arrangementskontoen indgår ikke i effektiviseringsforslagene for budget På denne baggrund reduceres arrangementskontoen med -0,1 mio. kr. som modgående initiativ i forhold til at løfte budgetrammen for Sophienholm, jf. ovenfor.

79 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 22 Bilag 1 - Side -22 af 62 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Aktivitetsområde: SUNDHED OG OMSORG - OMSORG DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Budget Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og BF kr. netto Administration - personalekonti Sekretariat Visitation Frit valg-puljen Hjælpemidler Køb og salg Øvrigt Træning Træning fælles Hjemmeplejen Virum/Sol/ Hjemmeplejen Baune/Lundtofte Service-Team/Madservice Områdecentre Områdecentre fælles Plejehjem Virum/Sol Plejehjem Brede/Baune Plejehjem Lystoftebakken Ældre-pujlen I alt = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Sekretariat Social- og Sundhedsudvalget besluttede i november at iværksætte initiativer med henblik på at tilbagebetale uretmæssig opkrævning af husleje på kommunens midlertidige pladser 3 år tilbage. Man har pt. behandlet 60 % af de forventede sager og afholdt udgift på 0,75 mio. kr. Den samlede udgift vurderes at antage ca. 1,3 mio. kr. Konsekvenser af de manglende huslejeindtægter i 2015 og fremadrettet ved den ændrede opkrævningspraksis blev indarbejdet ifm. 3. anslået regnskab 2014, og det er således udelukkende tilbagebetalingen for perioden som medtages ved dette anslåede regnskab. Visitationen Frit valg I 2014 var der et merforbrug på Frit Valgs området, der blandt andet stammede fra, at det generelt var vanskeligt at styre Frit valg-området i Årsagen var, at der manglede valide aktivitetsdata i store dele af året. Endvidere viste det sig, at arbejdet med tidlig opsporing, triage og paradigmeskiftet krævede en øget vidensdeling og koordinering i det daglige arbejde ude i områderne. Frit Valgs området er i 2015 igen udfordret af samme problematik. Som konsekvens heraf er der igangsat et analyse- og udviklingsprojekt på hjemmeplejeområdet i samarbejde med eksterne konsulenter fra BDO. Områdecentre Plejehjem Bredebo/Baunehøj I forbindelse med lukningen af Demenscenter Borrebakken 1. august 2014 hjemtog man et betydeligt stordriftsrationale, idet Demenscenter Borrebakken med 20 pladser var væsentligt dyrere at drifte pr. plads end de store plejehjem med over 100 pladser. Det har imidlertid vist sig, at der i det ekstra budget som Demenscenter Borrebakken qua de manglende stordriftsfordele - havde fået tilført indgik udgifter til rengøring/øvrig drift af det tilknyttede aktivitetscenter. Der er således tale om, at man har hjemtaget et for stort rationale, og at der bør tilbageføres budget til rengøring/øvrig drift af aktivitetscentret på 0,2 mio. kr. i 2015 og fremadrettet. Aktivitetscentret er organisatorisk placeret under Områdecenter Bredebo, hvorfor forholdet vil skulle berigtiges hér.

80 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 23 Bilag 1 - Side -23 af 62 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Aktivitetsområde: SUNDHED OG OMSORG - OMSORG DRIFTSVIRKSOMHED Områdecentre - Plejehjem Lystoftebakken Der forventes et samlet merforbrug på ca. 2 mio. kr., hvor af ca. 1 mio. kr. kan henføres til Områdecenter Lystoftebakken har igangsat en handleplan med henblik på at bringe balance i deres budget. Denne plan indbefatter bl.a. reduktion af én medarbejder i ledelsen samt én medarbejder blandt sygeplejerskerne. Endvidere er der indført nye og strammere regler for brug af timelønnede og vikarbureau ifm. sygdom m.v. Der er fra Lystoftebakkens side fremlagt en handleplan for afvikling af merforbruget, således at der med udgangen af 2017 vil være balance i budgettet. Der er ikke planlagt en fuld afvikling af merforbruget i 2015, idet der skal afholdes afviklingsudgifter til opsagte medarbejdere. Med henblik på at bringe i balance i Områdecenter Lystoftebakkens budget anbefales en model, hvor Områdecenter Lystoftebakken tilføres 2 mio. kr. i 2015 og reduceres med 1 mio. kr. i henholdsvis 2016 og Ældre-puljen Kommunen er blevet tildelt 12,065 mio. kr. i 2015 fra regeringens Ældremilliard, hvorfor der budgetteres med denne forventede indtægt på 12,065 mio. kr., såvel som med en forventet udgift på 12,065 mio. kr. Set under ét er der for kommunen tale om en økonomisk neutral foranstaltning. Øvrige bemærkninger: Visitation - Hjælpemidler De to sidste år har det samlede forbrug på hjælpemiddelområdet ligget på ca. 24 mio. kr. årligt. Til sammenligning er det oprindelige budget i 2015 på 21,7 mio. kr. Herudover er der fra 2014 overført et merforbrug på 1,5 mio. kr. Der synes ikke at være en aftagende efterspørgsel på hjælpemidler, men der påregnes at være en række områder med mindreforbrug, som delvis vil kunne kompensere herfor. På den baggrund er der planlagt en analyse af området, hvor man vil identificere de styrbare områder, herunder i hvilket omfang man kan påvirke området. Analysen forventes at kunne være afsluttet i sensommeren 2015, hvorefter eventuelle tiltag vil kunne implementeres. Der vil ifm. 2. anslået regnskab blive afgivet en status herpå.

81 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 24 Bilag 1 - Side -24 af 62 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Aktivitetsområde: SUNDHED OG OMSORG - SUNDHED DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og BF kr. netto Budget Aktivitetsbestemt medfinansiering Specialiseret genoptræning Genoptræning og vedligeholdelsestræning Vederlagsfri fysioterapi Sundhedsfremme og forebyggelse Færdigbehandlede patienter Hospice Frivillighed I alt = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet Forbruget på aktivitetsbestemt medfinansiering ved årets udgang skønnes via en prognosemodel, som baserer sig på aktuelt forbrug og historiske tendenser. Prognosen indikerer umiddelbart et merforbrug i størrelsesordenen 2,5 mio. kr. ved årets udgang. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, KL og Danske Regioner har i 2014 aftalt, at bloktilskuddet vedr. medfinansieringen nedjusteres ved en midtvejsregulering i sidste kvartal af 2015 med et beløb på i alt 822 mio. kr. Nedjusteringen skyldes en fejlberegning af sygehustaksterne for 2015, som udgør grundlaget for beregningen af den kommunale medfinansiering. Da kommunens prognose endnu kun bygger på tre måneders forbrug, er der stor usikkerhed forbundet med det skønnede årsforbrug. Forvaltningen har derfor pt. ikke grundlag for at vurdere de samlede konsekvenser for udgifterne i Lyngby-Taarbæk Kommune og dermed heller ikke, om reduktionen i bloktilskuddet vil påføre kommunen et tab. Det skal i den forbindelse nævnes, at beregninger fra Region Hovedstaden viser, at kommunen som en del af bloktilskuddet i år, kan forvente at modtage tilbageførte medfinansieringsmidler fra Beløbets størrelse vil først stå klart ved 2. anslået regnskab, hvor forvaltningen vil vurdere problemstillingen på ny. Genoptræning og vedligeholdelsestræning Der er i 2015 en meget stor udfordring med at hjemtage færdigbehandlede sygehusindlagte borgere. Derfor godkendte Kommunalbestyrelsen den 19. marts 2015 en udvidelse af de eksisterende plejepladser på træningscenter Møllebo med yderligere tre pladser i tre måneder (1. februar april). Merudgifterne hertil skulle indgå i 1. anslået regnskab, og de er opgjort til kr. Forvaltningen har efterfølgende indstillet til Social- og Sundhedsudvalget, at de tre pladser på Møllebo opretholdes året ud. Beslutter udvalget på sit møde den 29. april 2015 at følge denne indstilling, bliver den økonomiske konsekvens en yderligere merudgift på kr. Beløbet er indarbejdet i 1. anslået regnskab. Ud over presset på de midlertidige pladser oplever selve træningsområdet et pres, som skønnes at medføre et merforbrug i år. Udfordringerne skyldes primært større krav til kommunens ambulante træningsindsats og en hurtigere udskrivning fra hospitaler, som giver mere plejekrævende borgere. Forvaltningen har, på baggrund heraf, igangsat en undersøgelse og vil, ud fra denne, vurdere det fremadrettede budgetbehov i forbindelse med 2. anslået regnskab. Der forelægges en selvstændig sag for Social- og Sundhedsudvalget medio 2015.

82 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 25 Bilag 1 - Side -25 af 62 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Aktivitetsområde: SUNDHED OG OMSORG - SUNDHED DRIFTSVIRKSOMHED Færdigbehandlede patienter Der er store vanskeligheder med hjemtagelse af færdigbehandlede patienter fra sygehusene. Efter årets første kvartal var der allerede brugt 82 % af det oprindelige og 100 % af det korrigerede budget (budgettet er reduceret pga. et overført merforbrug fra 2014). Social- og Sundhedsudvalget fik i februar måned forelagt en handlingsplan for nedbringelse af de døgn, hvor færdigbehandlede skal ligge på et hospital og vente på at komme hjem. Da forvaltningen endnu ikke har set effekterne af handlingsplanen, er det for tidligt at skønne årets resultat. Dog indarbejdes ved 1. anslået regnskab en merudgift på kr., som svarer til at løfte området til det oprindelige budget. Social- og Sundhedsudvalget vil få forelagt status på handlingsplanen inden udgangen af 2. kvartal, og eventuelle yderligere økonomiske konsekvenser vil blive indarbejdet ved 2. anslået regnskab. Hospice Første kvartal viser indikation på et højt forbrug på hospice. Ca. halvdelen af årsbudgettet er således brugt. Det høje forbrug skyldes især, at andelen af borgere, som opholder sig på hospice længere end en måned er fordoblet fra 2014 til Kommunens udgift til hospice er kr. pr. borger pr. døgn. Det skal nævnes, at kommunen ikke har indflydelse på udgifterne til hospice, da den hverken visiterer til opholdene eller beslutter behandlingsniveauet. Forbruget ligger desuden usystematisk over året, og det er derfor svært at forudsige. Eventuelle økonomiske konsekvenser vil blive indarbejdet ved 2. anslået regnskab.

83 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 26 Bilag 1 - Side -26 af 62 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Aktivitetsområde: HANDICAPPEDE OG SOCIAL INDSATSER DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og BF kr. netto Budget Den centrale refusionsordning Voksenspecialundervisning Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse Pleje og Omsorg Forebyggende Indsats Botilb. personer m. særlige sociale problemer Alkoholbehandling Stofmisbrugsbehandling Længerevarende botilbud Midlertidige botilbud Kontakt og Ledsagerpersonordningen Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Særligt sociale formål Boliger til flygtninge Boligsocialt arbejde 847 Handle- og Strateplan Udførerøkonomien Kommunal tandpleje Kommunal sundhedstjeneste I alt = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt På handicapområdet skønnes ved udgangen af 1. kvartal 2015 et merforbrug på 2,522 mio. kr. Det forventede merforbrug angår: Merforbrug på 1,328 mio. kr. vedr. udgifter til boliger til flygtninge, hvor der ikke er afsat budget inden for handicapområdet, men som ventes finansieret af et øget tilskud. Et skønsmæssigt højere udgiftsbehov på misbrugsbehandlingsområdet, hvor bl.a. reformerne på beskæftigelsesområdet vurderes at have medført en øget efterspørgsel på behandlingsforløb (1,130 mio. kr.), Øgede indtægter fra den centrale refusionsordning (-0,555 mio. kr.) Budgetterede takstindtægter under udførerøkonomien, som ikke realiseres (0,619 mio. kr.) Der gøres opmærksom på, at prognosen er forbundet med en vis usikkerhed. Den er på visse områder baseret på fremskrevet forbrug (kompenserende specialundervisning, misbrugsbehandling, herberg, kvindekrisecentre, ledsagelse og aflastning), fordi der er tale om ydelser, hvor borgeren selv henvender sig eller borgeren kan trække på en ydelse inden for en vis ramme, som ikke nødvendigvis benyttes fuldt ud. Opgørelsen forudsætter desuden, at der vil være forskydning i fremsendelse af regninger fra områdets eksterne leverandører svarende til forskydningen fra 2014 til Boliger til flygtninge Inden for området handicappede og sociale indsatser afholdes udgifter til boliger til flygtninge, hvor der ikke er afsat budget. Der er tale om udgifter, som dækkes af grundtilskud til flygtninge inden for de første 3 år. Grundtilskuddet til flygtningen forvaltes af Center for Arbejdsmarked. I øvrigt skal merudgiften ses i sammenhæng med den samlede økonomiske finansiering af flygtningeområdet. Der skal arbejdes med at skabe et samlet økonomisk overblik på flygtningeområdet, der også vil gælde for kommende år.

84 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 27 Bilag 1 - Side -27 af 62 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Aktivitetsområde: HANDICAPPEDE OG SOCIAL INDSATSER DRIFTSVIRKSOMHED Misbrugsbehandling Der har i de senere år været stigende udgifter til behandling af borgere med alkohol- og stofmisbrug. Som følge af lovændring bl.a. om øget adgang til anonym behandling kan der forventes yderligere pres på kommunens tilbud om behandling. Der har i starten af 2015 været et højt forbrug sammenlignet med forrige år, men det vurderes, at det samlede forbrug i år 2015 vil ligge på niveau med regnskabet for Den centrale refusionsordning Under forudsætning af, at udgifterne til særligt dyre enkeltsager vil være på niveau med udgifterne i 2014, skønnes ved udgangen af 1. kvartal merindtægter på godt -0,6 mio. kr. på den centrale refusionsordning. Udførerøkonomi På fællesområde under udførerøkonomi er der budgetteret med en indtægt på takstreguleringskonto på -0,619 mio. kr. i 2015 og -0,218 mio. kr. i 2016 og hvert følgende år, som ikke realiseres. Beløbet er et resultat af en differencen, der opstår mellem de fremskrevne budgetterede takster og de senere beregnede takster, der ligger til grund for den faktiske takstopkrævning. ØVRIGE BEMÆRKNINGER Længerevarende og midlertidige botilbud Der har været tilgang af nye sager på området længerevarende og midlertidige botilbud. En række sager kommer fra børneområdet, og andre sager vedrører borgere, som ikke tidligere har modtaget ydelser fra kommunen. Derudover er der ændringer i eksisterende sager, hvor borgernes støttebehov er blevet mere omfattende og dermed dyrere. Der har således været et merforbrug i 2014 på ca. 1,2 mio. kr. som med helårseffekt i 2015 ville svare til knap 2 mio. kr. Udfordringen følges tæt i 2015 ved månedlig opfølgning med sigte på at søge mindre indgribende foranstaltninger i overensstemmelse med rehabiliteringsparadigmet. Der gives status i forbindelse med 2. anslået regnskab. Institutionsdrift Institutionen Magneten er udfordret i forhold til at overholde budgettet i En af årsagerne er, at da beskæftigelsestilbuddet i stadscafeen blev etableret i 2004, blev der ikke afsat budget til den løbende drift, så udgifterne er afholdt inden for Magnetens samlede ramme. Problemstilling om Magnetens samlede udfordringer og drift af tilbud forventes forelagt senere. Botilbuddet Chr. X Allé havde i 2014 et merforbrug på 2,6 mio. kr. Institutionen har redegjort for en række forhold, der har ført til det ekstraordinære merforbrug i 2014, og har udarbejdet en 2- årig handleplan for afvikling af merforbruget. Merforbruget forventes i overensstemmelse med planen nedbragt med 1,4 mio. kr. i 2015 og det resterende merforbrug på 1,2 mio. kr. til overførsel til 2016 holdes inden for den almindelige overførselsadgang.

85 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 28 Bilag 1 - Side -28 af 62 TEKNIK- OG MILJØUDVALGET Aktivitetsområde: GRØNNE OMRÅDER OG KIRKEGÅRDE SAMT TRAFIKANLÆG DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Grønne områder og kirkegårde Aktivitetsområde: Grønne områder og kirkegårde Korr. budget Afvigelse ift. korr. budget for 2015 og BF kr. netto Fælles formål - Grønne områder og naturpladser Stadions og idrætsanlæg - Andre fritidsfaciliteter 448 Kirkegårde Lystbådehavne mv. 497 Kystbeskyttelse 21 Andre kulturelle opgaver 425 I alt = Merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Grønne områder og Kirkegårde Vurderet ud fra det nuværende forbrug, skønnes det, at den samlede budgetramme kan overholdes i Der er iværksat en analyse af kirkegårdsområdet, for at sikre, at der er balance i forbrug og budget. Budgettet forventes overholdt indenfor aktivitetsområdets ramme. I 2013 var der et merforbrug på området på 2,1 mio. kr. Baggrunden for merforbruget i 2013 var, at området har gennemgået en stor tilpasning som følge af de besparelseskrav, der er blevet stillet til området over de seneste år, dels i forbindelse med konkurrenceudsættelsen i 2012, dels effektiviseringskrav i forbindelse med sammenlægning af det grønne og det sorte område. Der blev udarbejdet en handleplan godkendt af Teknik- og Miljøudvalget 11. juni 2014 der skulle sikre en indhentning af merforbruget over en 3 årig periode. Handleplanen følges tæt, og i 2014 er merforbruget nedbragt med 0,8 mio. kr. og i 2015 forventes den også overholdt. AFVIGELSER Trafikanlæg Korr. budget 1000 kr. netto 2015 Fælles formål 938 Afvigelse ift. korr. budget for 2015 og BF Parkering Vejvedligeholdelse mv. 471 Busdrift Delramme for Center for Miljø og Plan, i alt Fælles formål Arbejder for fremmed regning Vejvedligeholdelse mv Belægninger mv Vintertjeneste Turisme Delramme for Center for Areal og Ejendomme, i alt Trafikanlæg mv., alt = Merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Center for Miljø og Plan Parkeringskontrol udviser et forventet merforbrug på 0,6 mio. kr., som bl.a. kan henføres til at man får overført et merforbrug fra 2014 på 0,4 mio. kr. Der er således tale om, at man i 2015 isoleret set forventer et merforbrug på 0,2 mio. kr. Merforbruget kan primært henføres til en nedgang i indtægterne, hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med lukning af det meste af parkeringspladsen på Kanalvej.

86 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 29 Bilag 1 - Side -29 af 62 TEKNIK- OG MILJØUDVALGET Aktivitetsområde: GRØNNE OMRÅDER OG KIRKEGÅRDE SAMT TRAFIKANLÆG DRIFTSVIRKSOMHED Merudgiften kan blive større, men forvaltningen vil iværksætte en forstærket indsats på skiltning og opstregning af P- og spærreflader. Den konkrete effekt forventes at kunne nærmere præciseres ved 2. anslået regnskab. På det nuværende grundlagt vurderes det, at der vil være et merforbrug i 2015 på 0,6 mio. kr., og 0,2 mio. kr. i overslagsårene. Center for Areal og Ejendomme Vurderet ud fra det nuværende forbrug, skønnes det, at den samlede budgetramme kan overholdes i 2015.

87 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 30 Bilag 1 - Side -30 af 62 TEKNIK- OG MILJØUDVALGET Aktivitetsområde: MILJØ OG NATUR DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Afvigelse ift. korr. Budget 2014 og B kr. netto Budget Naturforbaltningsprojekter 121 Natura Fælles formål (vand) 43 Jordforurening 599 Bærbare batterier 105 Miljøtilsyn (virksomheder) 486 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v Fælles formål (varme) Skadedyrsbekæmpelse 336 Erhvervsaffald 3 I alt = Merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt ØVRIGE BEMÆRKNINGER Med udgangen af marts er forbrugsprocenten på 28 %, hvilket alt andet lige vurderes at ligge på et normalt niveau. I beregningen af forbrugsprocenten er taget højde for, at aktivitetsområdet har fået overført et mindreforbrug på driften fra 2014 på 1,9 mio. kr., hvoraf alene 1,3 mio. kr. knytter sig til indsatsplaner under Øvrig planlægning mm. Der har i de tidligere år været overført store mindreforbrug på aktivitetsområdet (2,8 mio. kr. fra 2013 til 2014), som ligeledes primært har vedrørt indsatsplanerne. Mindreforbruget de tidligere år har været forårsaget af forsinkelser fra statens side. Grundlaget for indsatsplanerne er nu på plads og mindreforbruget er disponeret, således at der i 2015 forventes balance i regnskabet.

88 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 31 Bilag 1 - Side -31 af 62 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: BEREDSKAB DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Budget Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og BF kr. netto Fælles formål Forebyggende -494 Afhjælpende indsats I alt = Merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Ingen afvigelser.

89 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 32 Bilag 1 - Side -32 af 62 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: ADMINISTRATION DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Budget Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og BF kr. netto Driftssikring af boligbyggeri 429 Jernbanedrift 15 Andre kulturelle opgaver 293 Øvrige sociale formål Fælles formål 189 Kommunalbestyrelsesmedlemmer Kommissioner, råd og nævn 727 Valg m.v Sekretariat og forvaltninger Fælles IT og telefoni Jobcentre Naturbeskyttelse Miljøbeskyttelse Byggesagsbehandling Voksen-, ældre- og handicapområdet Det specialiserede børneområde Administrationsbidrag til Udbetaling DK Tjenestemandspension I alt = Merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Ingen afvigelser. ØVRIGE BEMÆRKNINGER Arbejdsmarkedsprojekter (0-løsninger) Lyngby Taarbæk Kommune har i 2015 modtaget statstilskud til et arbejdsmarkedsprojekt som gennemføres af Center for Arbejdsmarked. Der er alene tale om en bruttoficering af beløbene. (1.000 kr) Fleksjobambassadører 628 Fleksjobambassadører - statstilskud -628

90 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 33 Bilag 1 - Side -33 af 62 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: PULJER DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Budget Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og BF kr. netto Analysepulje 626 Barselspulje 993 Ekstra praktikpladser Grønt Lys 555 Helhedsplan Dyrehavegårds Jorder 814 Jubilæumsgratialer 561 Kapacitetstilpasning børn Konsulent afgift Konsulentbistand 266 Lønpulje til særligt formål Pulje priskorrektion Pulje til regulering af serviceudgifter Pulje til udskiftning af software Tilskud til særlige fleks job 191 I alt = Merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Lønpulje til særligt formål Der er afsat en pulje på 0,611 mio. kr. til afholdelse af udgifter i forbindelse med ophør af åremålsansættelser. LTK har ikke åremålsansættelser, der udløber i 2015, og puljen indarbejdes således i 1. anslået regnskab Pulje til priskorrektion Puljen reduceres med 0,5 mio. kr. i 2015 og 0,7 mio. kr., idet der alene skønnes at være behov for en mindre pulje. ØVRIGE BEMÆRKNINGER Reduktion af konsulentbistand (status) I budget er det besluttet, at udgifterne til ekstern konsulentbistand skal reduceres. Der er således indarbejdet et sparekrav på i alt 1,6 mio. kr., som skal hentes ved en pålæggelse af en afgift ved anvendelse af eksterne konsulenter. Afgiften udmøntes som en budgetreduktion på de konti der har bogførte udgifter til eksterne konsulenter. Følgende budgetreduktioner er udført efter 1. kvartal kr. Samlet sum forbrugt på ekstern konsulentbistand Samlet budgetreduktion 1. kvartal - drift kvartal - anlæg I alt

91 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 34 Bilag 1 - Side -34 af 62 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: KOMMUNALE EJENDOMME DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. budget Afvigelse ift. korr. budget for 2015 og BF kr. netto Ubestemte formål -44 Fælles formål Beboelsesejendomme Erhvervsejendomme Andre faste ejendomme 0 Ejendomsdrift kommunale bygninger Adm.bygninger og Intern service I alt = Merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Kommunale ejendomme Ejendomsdrift kommunale bygninger: Budgettet forventes overholdt, dog med følgende punkter til stillingtagen som giver budgetudfordringer i Vand- og vandafledningsafgift (0,6 mio. kr.) Afledt drift Lyngby Idrætsby (1,2 mio. kr.) Borrebakken og Lykkens Gave (1,15 mio. kr.) Malmmosevej og Kaningårdsvej (0,33 mio. kr.) Jægersborgvej 47 og Jægersborgvej 49 (0,08 mio. kr.) Gyrithe Lemches Vej 20, Ungdomsskolen (1,7 mio. kr.) Ejendomsdriftsudgifter til nyt dagtilbud (-1,097 mio. kr.) Ejendomsdrift kommunale bygninger Vand- og vandafledningsafgift Der forventes en merudgift på 0,6 mio. kr. på vand- og vandafledningsafgift. Efter 3 måneder er 49 pct. af budgettet til vand allerede brugt. Merudgiften kan henføres til et øget forbrug af vand. Vandforbruget er på idrætsområdet steget med ca. 26 pct. Stigningen kan primært henføres til øget aktivitet på stadion, hallerne og svømmehallerne som følge af en øget aktivitet i forbindelse med skolereformen. Forbruget af vand er steget betydeligt i 2. halvår 2014 sammenhold med året før. Tendensen er fortsat for de første 2 måneder i Det anslås, at det øgede forbrug af vand (m3) vil betyde en merudgift på mellem 0,5 og 0,6 mio. kr. svarende til en stigning på pct. i forhold til sidste år forbrug i Afledt drift på Lyngby Idrætsby Der er med udbygningen af Lyngby Idrætsby ikke budgetteret med en aktivitets- og arealudvidelse. Den øgede aktivitet og nye arealer betyder øgede driftsudgifter på Lyngby Idrætsby. Aktivitets- og arealudvidelse betyder en årlig merudgift på 1,6 mio. kr.

92 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 35 Bilag 1 - Side -35 af 62 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: KOMMUNALE EJENDOMME DRIFTSVIRKSOMHED De afledte driftsudgifter udgør: Indvendig vedligeholdelse (30 kr. x m2 ) Udvendig vedligeholdelse (27 kr. x m2) Teknisk vedligeholdelse (49 kr. x m2 ) Vedligeholdelse af inventar, idrætsudstyr (20 kr. x m2 ) Forsikring (anslået) Øvrigt varekøb Drift grønne arealer Rengøring - hverdag og weekend Energi (varme og el) Driftsudgifter til ny atletikbane og bueskytteanlæg I alt Endeligt har udvidelsen af selve Lyngby Stadion betydet øgede driftsudgifter i forhold til vedligehold af opvisningsbane og tribuner samt teknik. Lyngby Boldklub A/S skal betale deres andel af driftsudgifter i henhold til Konkurrencestyrelsens regler. Såfremt der indgås en ny lejeaftale med højere lejebetaling med Lyngby Boldklub A/S med forelagte økonomiske konsekvenser i lejeaftalen, kan driften af opvisningsbane og tribuner holdes inden for den nuværende økonomiske ramme. Driftsudgifterne til aktivitets- og arealudvidelsen betyder en merudgift på 1,2 mio. kr. i 2015 svarende til 9/12-del af det ekstra driftsbudget (start april) og fuld effekt i overslagsårene på 1,6 mio. kr. ( ). Ejendomsbudget vedr. Lykkens Gave og Borrebakken Som følge af, at Lykkens Gave og Borrebakken ikke er solgt i 2015, og der ikke er afsat driftsbudget i 2015, søges der om driftsbudget til de to ejendomme. Beløbene udgør 0,5 mio. kr. for Borrebakken, og 0,65 mio. kr. for Lykkens Gave i Malmmosevej og Kaningårdsvej Ejendomsdrift forventer en merudgift på de tre ejendomme på Malmmosevej og Kaningårdsvej på 0,33 mio. kr. i Denne udgift er beregnet på årlig basis, og er under forudsætning af, at ejendomme er solgt inden udgangen af Jægersborgvej 47 og Jægersborgvej 49 Forvaltningens køb af ejendommene - Jægersborgvej 49 pr. 15. januar 2015 samt - Jægersborgvej 47 pr. 1. maj 2015 vil medføre øgede driftsudgifter for Ejendomskontoret. P.t. er der ikke truffet beslutning om kommende anvendelse af disse ejendomme. Udgifterne begrænses indtil videre til mindre forbrugsudgifter, forsikring samt skatter- og afgifter. Det skønnes, at disse udgifter i 2015 vil udgøre omkring 0,08 mio. kr. Hvis ejendommene sættes i drift, skal der påregnes yderligere udgifter til drift- og vedligeholdelse. Ved udlejning til flygtningeboliger, afregnes efter satser/normtal, der ikke forventes at dække udgifterne på ejendommen. Ved udlejning på markedsvilkår forventes udgifterne dækket.

93 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 36 Bilag 1 - Side -36 af 62 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: KOMMUNALE EJENDOMME DRIFTSVIRKSOMHED Gyrithe Lemches Vej 20, Ungdomsskolen Sagen vedr. genhusning af Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole(LTU) som blev behandlet af ØK 11. december 2014, hvor det blev besluttet, at udgifterne til flytning af inventar bl.a. skal dækkes af bygningsdriftsbudget på 1,36 mio. kr. Fra 2015 er der indarbejdet et indtægtskrav til udlejning på 1,2 mio. kr. årligt under forudsætning af genopbygning efter branden. Da genopbygningen ikke er foretaget og ejendommen sælges, kan lejeindtægten ikke oppebæres. Den manglende lejeindtægt medtages i det administrative budgetforslag for og i 1 anslået regnskab Driftsudgifterne videreføres til den nye placering af LTU. Der gøres endvidere opmærksom på, at udgiften til leje af stillads på ejendommen LTU kun er budgetlagt for Kontrakten for leje udløber i februar 2015 og ville skulle forlænges ½ år, hvilket medfører en ikke budgetlagt udgift for kommunen på ca. 0,5 mio. kr., som medtages ved 1. anslået regnskab Samlet set vil der være behov for 1,7 mio. kr. i tilførsel til LTU i Ejendomsdriftsudgifter til nyt dagtilbud Puljen Ejendomsdriftsudgifter til nyt dagtilbud er reserveret til den nye idrætsinstitution på Lyngby Stadion. Da institutionen først forventes klar i 2016 kan puljebudgettet på 1,097 mio. kr. i 2015 overføres fra Dagtilbud (CUP) til Kommunale Ejendomme (CAE), hvilket kan medvirke til at nedbringe et merforbrug under Kommunale Ejendomme. Fra 2016 og frem overføres 0,8 mio.kr til Kommunale Ejendomme (CAE) der har udgifterne til el, varme og indvendig vedligeholdelse, mens dagtilbudsområdet fortsat har udgiften til rengøring. Den årlige rengøringsudgift er estimeret til ca. 0,3 mio.kr.

94 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 37 Bilag 1 - Side -37 af 62 ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Aktivitetsområde: ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER Korr. Afvigelse ift. korr. Budget 2015 og BF kr. netto Budget Tilbud til udlændinge - integration mv.: Introduktionsprogram og introduktionsforl Kontanthjælp til udlændinge omfattet af in Førtidspensioner og personlige tillæg: Personlige tillæg til pensionister Førtidspensioner Indkomsterstattende - og andre kontantydelser: Sygedagpenge Kontanthjælp Dagpenge forsikrede ledige Boligydelse Boligsikring Sociale formål Andre sundhedsudgifter Revalidering mv.: Revalideringsydelse Løntilskud og ledighedsydelse Ressource- og jobafklaringsforløb Arbejdsmarkedsforanstaltninger: Erhvervsgrunduddannelsers Driftsudgifter til aktivering Beskæftigelsesindsats forsikrede ledige Løn til forsikrede ledige ansat i 749 Servicejob -14 Seniorjob Beskæftigelsesordninger Erhvervsservice mv.: Turisme 125 Innovation og anvendelse af ny 862 Erhvervsservice og iværksætteri Aktivitetsområde Beskæftigelse i alt = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt På baggrund af regnskabsresultatet for 2014 vurderes det, at en række konti også i 2015 vil vise et mindreforbrug, som kun delvist vil blive opvejet af de budgetmæssige udfordringer, der skønnes at være forbundet med de indarbejdede konsekvenser af sygedagpengereformen og revurderingen af udgifterne til medfinansiering af a-dagpenge. Skønnet for aktivitetsområdet viser en række modgående bevægelser, som samlet set svarer til et mindreforbrug på -6,4 mio. kr. Skønnet er sammensat af et forventet merforbrug til sygedagpenge og a-dagpenge på samlet 11,7 mio. kr. og et forventet mindreforbrug på en række øvrige konti på samlet -18,1 mio. kr. Der er ikke lagt korrektioner ind i overslagsårene, idet eventuelle tilpasninger af rammen vil blive vurderet i forbindelse med udarbejdelsen af budgetgrundlaget for 2016.

95 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 38 Bilag 1 - Side -38 af 62 ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Aktivitetsområde: ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE DRIFTSVIRKSOMHED Tilbud til udlændinge integration mv. Sammenholdt med regnskabsresultatet for 2014 forventes udgifterne til introduktionsprogram og introduktionsydelse at stige i løbet af 2015 som konsekvens af den øgede tilgang af flygtninge til kommunen. Antallet af borgere med forsørgelsesbevillinger under introduktionsprogrammet udgjorde i 1. kvartal i gennemsnit 97 svarende nogenlunde til det dobbelte af niveauet for samme periode året før. I henhold til de fastlagte kommunekvoter skal Lyngby-Taarbæk modtage 97 nye flygtninge i Der afventes en udmelding fra Økonomi- og Indenrigsministeriet af de særlige puljer til flygtningeområdet, som skal medgå til finansieringen af de kommunale merudgifter. Opjusteringen af budgetrammerne til hhv. introduktionsprogram og introduktionsydelse forventes indregnet i skønnet for 2. anslået regnskab. Førtidspension og personlige tillæg: Førtidspension En lineær fremskrivning af forbruget indikerer, at området er overbudgetteret. En prognose baseret på det faktuelle antal førtidspensionister og afgangen fra ordningerne på grund af alder over de næste 3. kvartaler understøtter en nedjustering af budgetrammen. Sammenholdt med budgetrammen for de gamle ordninger vurderes mindreforbruget til -5,0 mio. kr. Størrelsen af det forventede mindreforbrug skal ses i sammenhæng med den indsats, der er iværksat i forlængelse af førtidspensions- og fleksjobsreformen, og som har skabt bedre resultater end forudsat og dermed bremset presset på den samlede ramme til førtidspension. Personlige tillæg Med afsæt i en lineær fremskrivning af forbruget vurderes kontoen i forbindelse med 1. anslået regnskab at udvise et mindreforbrug på -0,5 mio. kr. Udviklingen på kontoen er præget af 2 modsatrettede effekter, hvor den generelle stigning i pensionisternes private pensionsindtægter trækker forbruget ned, mens de supplerende udbetalinger til huslejebetaling i forbindelse med etablering af en række nye plejeboliger i kommunen omvendt trækker forbruget op. Nettoeffekten kan ikke umiddelbart opgøres, og skønnet er derfor opgjort svarende til halvdelen af den teknisk fremskrevne budgetafvigelse. Indkomsterstattende og andre kontantydelser Sygedagpenge Prognosen for udviklingen i helårspersoner viser ifølge Effektivindsats.dk en stigning i forhold til budgettet på 40 helårspersoner for sygedagpenge og jobafklaringsforløb under ét. Opgjort med udgangspunkt i den budgetterede gennemsnitspris for sygedagpenge på kr. svarer stigningen til en merudgift på 5,7 mio. kr. Merforbruget skal ses i sammenhæng med de indarbejdede konsekvenser af sygedagpengereformen, hvor reformens konsekvenser i form af færre på sygedagpenge ikke er slået igennem som forudsat, hvilket er en generel tendens for hovedparten af kommunerne. De foreløbige aktivitetstal indikerer samtidig en stigning i de langvarige sygeforløb uden refusion, som øger udgiftspresset yderligere. Hertil kommer, at presset på sygedagpenge øges i takt med, at kommunen i disse år oplever en stigende nettotilgang til arbejdsstyrken. Tilsvarende ligger andelen af sygedagpengemodtagere, der overgår til jobafklaringsforløb efter 22. uge, stadig lavt sammenholdt med reformens forudsætning på 23 pct. Beregninger viser, at andelen siden reformens ikrafttræden har ligget i gennemsnit ca. 10 procentpoint under. En forklaring kan være, at effekten først slår igennem senere, og at noget af udgiftspresset på sygedagpenge herefter vil aftage.

96 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 39 Bilag 1 - Side -39 af 62 ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Aktivitetsområde: ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE DRIFTSVIRKSOMHED Kontanthjælp Prognosen for udviklingen i forbruget til kontanthjælp viser ifølge en beregning på Effektivindsats.dk et forventet antal ledige på 573 helårspersoner svarende til en forventet nettodriftsudgift på 63,6 mio. kr. Tillagt en forventet nettodriftsudgift til særlig støtte på 2,7 mio. kr. fås et samlet skøn på 66,3 mio. kr. svarende til et forventet mindreforbrug på -3,2 mio. kr. A-dagpenge og beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Baseret på en beregning på Effektivindsats.dk viser prognosen for udviklingen i forbruget til a- dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse en forventet nettodriftsudgift på hhv. 66,8 mio. kr. og 3,3 mio. kr. svarende til samlet 70,1 mio. kr. Skønnet baserer sig på den aktuelle fordeling af ledige i forhold til aktiveringsgrad, løntilskud mv. Hertil kommer en forventet udgift til a-dagpenge vedr. gammelt regnskabsår på 3,0 mio. kr., som skyldes en forsinket afregning fra a-kassernes side. Center for Arbejdsmarked forventer at kunne nå en målsætning om at fordoble antallet af ledige i løntilskudsjobs svarende til budgetrammen på kontoen til beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige, hvilket reducerer udgiftsbehovet på kontoen for a-dagpenge til 68,9 mio. kr. svarende til et forventet merforbrug på netto 6,0 mio. kr. Sociale formål Med afsæt i en lineær fremskrivning af forbruget viser et forsigtigt skøn for kontoen et mindreforbrug på -0,5 mio. kr. Skønnet skal ses i sammenhæng med regnskabsresultatet for 2014, hvor der kun i begrænset omfang blev gjort brug af de fra centralt hold udmøntede midler til udsatte lejere. Revalidering mv.: Revalideringsydelse Aktiviteten for revalideringsydelse har igennem en længere periode ligget nogenlunde stabilt på ca. 35 helårspersoner, og det skønnes på baggrund af forbruget i 1. kvartal, at kontoen for året som helhed vil udvise et mindreforbrug på -1,0 mio. kr. Løntilskud og ledighedsydelse Forskellen på den løbende afgang fra de gamle fleksjobordninger og den løbende tilgang til den nye fleksjobordning skønnes samlet set at dæmpe udgiftspresset på kontoen. Virkningen af denne forskydning blev i forbindelse med regnskabet for 2014 opgjort til -1,5 mio. kr., og det forventes, at denne effekt også vil gøre sig gældende i Hertil kommer, at aktiviteten for ledighedsydelse i 1. kvartal 2015 ligger ca. 17 pct. under niveauet for samme periode året før, hvilket ligeledes medvirker til at dæmpe udgiftspresset svarende til -0,5 mio. kr. For løntilskud og ledighedsydelse under ét skønnes der således et mindreforbrug på -2,0 mio. kr. Ressourceforløb og jobafklaringsforløb Med udgangspunkt i regnskabsresultatet for 2014 skønnes det ikke, at der vil blive iværksat vejledning og opkvalificeringsforløb for ressourceforløbsmodtagere svarende til nettodriftsrammen på 3,6 mio. kr. På regnskabet for 2014 er der bogført udgifter svarende til knapt 0,1 mio. kr., hvilket bl.a. skyldes, at man har løftet en del af indsatsen internt i stedet for at købe ydelser til tværfaglig indsats hos anden aktør. På den baggrund skønnes det, at kontoen i 2015 umiddelbart er overbudgetteret svarende til et forventet mindreforbrug på -1,8 mio. kr.

97 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 40 Bilag 1 - Side -40 af 62 ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Aktivitetsområde: ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE DRIFTSVIRKSOMHED Arbejdsmarkedsforanstaltninger: Driftsudgifter til aktivering I forbindelse med finansloven for 2015 blev der foretaget en genberegning af driftsloftet for med henblik på at kunne fastholde den faktiske refusionsprocent for kommunerne under ét. Genberegningen ændrer isoleret set kun marginalt ved rådighedsbeløbet pr. helårsperson, men i lyset af regnskabsresultatet for 2014 skønnes der ikke at være grundlag for at opretholde det råderum, som blev besluttet i forbindelse med implementeringen af kontanthjælpsreformen. På den baggrund er der foretaget en genberegning af den forventede refusionsindtægt, som viser en difference i forhold til rammen på -2,8 mio. kr. i 2015, som kontoen foreslås nedjusteret med. Seniorjob Indførelsen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse har begrænset tilgangen til seniorjobordningen, hvilket udgiftsudviklingen på kontoen også afspejler. På baggrund af regnskabsresultatet for 2014 skønnes nettodriftsudgifterne til allerede etablerede seniorjob til 3,5 mio. kr. i Hertil kommer en endelig restafregning vedr. feriepenge på 0,4 mio. kr. svarende til et samlet udgiftsskøn for kontoen på 3,9 mio. kr. Med begrænsede muligheder for adgang til ordningen skønnes et forventet mindreforbrug på -1,0 mio. kr. Beskæftigelsesordninger Med vedtagelsen af finansloven for 2015 foreligger den endelige ramme for refusion af udgifter til mentorstøtte, som for LTK er fastlagt til knapt 1,8 mio. kr. Sammenholdt med rammen for 2014 er rammebeløbet reduceret med -0,3 mio. kr. Regnskabsresultatet for kontoen viste et mindreforbrug på -1,4 mio. kr. og på den baggrund vurderes det, at budgetrammen kan justeres svarende til faldet i rammebeløbet for refusionen. Der skønnes på den baggrund et mindreforbrug på - 0,3 mio. kr. ØVRIGE BEMÆRKNINGER Tilbud til udlændinge integration mv. Sammenholdt med regnskabsresultatet for 2014 forventes udgifterne til introduktionsprogram og introduktionsydelse at stige i løbet af 2015 som konsekvens af den øgede tilgang af flygtninge til kommunen. Antallet af borgere med forsørgelsesbevillinger under introduktionsprogrammet udgjorde i 1. kvartal i gennemsnit 97 svarende nogenlunde til det dobbelte af niveauet for samme periode året før. I henhold til de fastlagte kommunekvoter skal Lyngby-Taarbæk modtage 97 nye flygtninge i Der afventes en udmelding fra Økonomi- og Indenrigsministeriet af de særlige puljer til flygtningeområdet, som skal medgå til finansieringen af de kommunale merudgifter. Opjusteringen af budgetrammerne til hhv. introduktionsprogram og introduktionsydelse forventes indregnet i skønnet for 2. anslået regnskab. Erhvervsservice mv.: Der forventes udelukkende marginale afvigelser, og udgifterne under ét forventes derfor overholdt.

98 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 41 Bilag 1 - Side -41 af 62 ALLE UDVALG Aktivitetsområde: ALLE TEKNISK OMPLACERING MELLEM AKTIVITETSOMRÅDER kr. netto Aktivitetsområde Omplacering mellem aktivitetsområder: Overflytning af Kapacitetspuljen Puljer -965 do. Skoler 965 Ejendomsudgifter til nyt dagtilbud Dagtilbud do. Kommunale ejendomme Drift af plejehjem Plejehjem Virum/Sol Omsorg Plejehjem Brede/Baune Omsorg Plejehjem Lystoftebakken Omsorg Kommunale ejendomme Komm. ejendomme Berigtigelse af ½ stilling Beredskab do. Administration Borgerrettede udgifter Administration do. Beskæftigelse do. Handicap Dyrehavegårds jorder og Grønt lys Administration do. Puljer Familieplejekonsulenter Administration do. Udsatte børn Konsekvenser af ændret lønskøn 2014/2015 Alle områder do. Finansiering Offentlige toiletter Grønne omr. og kirkeg do. Trafik do. Kommunale ejendomme Søndagsåbent på Stadsbiblioteket Bibliotek -100 do. Komm. Ejendomme 100 Takststigning på vand og spildevand Komm. Ejendomme do. Puljer Overgang til folkeskoleloven Udsatte børn do. Skoler Nulstilling af reserve til serviceudgifter Puljer do. Balanceforskydninger Netto = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt

99 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 42 Bilag 1 - Side -42 af 62 ALLE UDVALG Aktivitetsområde: ALLE Kapacitetstilpasning Skoler Skoleområdet opretter fire børnehaveklasser færre pr. 1.august 2015 end indarbejdet i budgettilpasningen jf. Klassedannelsessag (Model 3) BUU 5. marts 2015 svarende til en reduktion i 2015 på -1,3 mio. kr. Heraf gives særskilt 0,2 mio. kr. til Engelsborgsskolen og Virum Skole, som følge af større børnehaveklasser. Mindreudgiften på -1,1 mio. kr. fremgår ikke af tabellen, da den efter BUU-mødet blev indlagt i bevillingssystemet under aktivitetsområdet Puljer. Dele af puljen nemlig 0,965 mio. kr. skal imidlertid flyttes tilbage Skoler og finansiere kapacitetstilpasninger på området. Ejendomsdriftsudgifter til nyt dagtilbud Puljen Ejendomsdriftsudgifter til nyt dagtilbud er reserveret til den nye idrætsinstitution på Lyngby Stadion. Da institutionen først forventes klar i 2016 kan puljebudgettet på 1,097 mio. kr. i 2015 overføres fra Dagtilbud (CUP) til Kommunale Ejendomme (CAE), hvilket kan medvirke til at nedbringe et merforbrug under Kommunale Ejendomme. Fra 2016 og frem overføres 0,8 mio.kr til Kommunale Ejendomme (CAE) der har udgifterne til el, varme og indvendig vedligeholdelse, mens dagtilbudsområdet fortsat har udgiften til rengøring. Den årlige rengøringsudgift er estimeret til ca. 0,3 mio.kr. Drift af plejehjem tilbageførsel til omsorg fra kommunale ejendomme I forbindelse med at CAE overtog ansvaret for drift af kommunens plejehjem blev der overført driftsmidler fra CSO til CAE. Der blev i denne forbindelse ikke taget højde for, at driftsmidler fra 2015 skulle falde med 1,16 mio. kr., som forudsat som følge af nedlæggelse af Demenscenter Borrebakken og Lokalcenter Lykkens Gave, som plejehjem. Da det forventede fald i ejendomsudgifterne var indarbejdet i plejehjemmenes budgetter, står plejehjemsområdet i den situation, at det har reduceret ekstraordinært i plejen for at imødekomme den indarbejdede reduktion. For at berigtige dette forhold vil der være tale, at der overføres driftsmidler fra CAE til plejehjemsområdet. For de 4 kommunale plejehjem og det selvejende plejehjem der i alt tale om at 1,16 mio. kr. skal overføres fra CAE i 2015 og fremadrettet. Beredskab Der berigtiges budgetmæssigt placeringen af en ½ stilling fra Administration til Beredskabet i 2015 og overslagsårende. Budgettet placeres således hvor opgaven reelt udføres og er blevet udført i de senere år. Den ½ stilling indgår i virksomhedsoverdragelsen ved den kommende sammenlægning af beredskabet. Borgerrettede udgifter I forbindelse med regnskabet for 2014 kunne det konstateres, at der under aktivitetsområdet Administration bliver afholdt en række borgerrettede udgifter, der har tæt sammenhæng med indsatserne på hhv beskæftigelses- og handicapområdet. Der foretages således en overførsel af budgettet og det dertil hørende forbrug fra administration til aktivitetsområderne Beskæftigelse og Handicap. Det drejer sig i alt om et budget på 1,930 mio. kr., fordelt med 1,576 mio. kr. på beskæftigelsesområdet og 0,354 mio. kr. på handicapområdet. Dyrehavegårds Jorder og Grønt Lys Da projekterne Helhedsplan Dyrehavegårds Jorder og Grønt Lys er i fuld drift, overføres budgettet med dertil hørende forbrug fra aktivitetsområdet Puljer til Administration (1,369 mio. kr.). Familieplejekonsulenter I forbindelse overflytningen af Familieplejekonsulenterne til Forebyggelsescenteret overføres der samtidig kr. i overhead-udgifter fra Administration til Udsatte børn.

100 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 43 Bilag 1 - Side -43 af 62 ALLE UDVALG Aktivitetsområde: ALLE Konsekvenser af ændret lønskøn 2014/2015 En konsekvens af det 3-årige forlig med Forhandlingsfællesskabet* og overenskomster med de enkelte organisationer for perioden 1. april 2015 til 31. marts 2018 er at der alt i alt tale om en markant sænkning af lønskønnet for årene 2015 og 2016, hvilket skal ses i lyset af, at Danmark nu forventes at komme lidt langsommere ud af krisen samt, at den offentlige sektors lønudvikling i en periode har ligget over den private sektors. I økonomiaftalen for 2015 mellem KL og regeringen er lønbudgetterne justeret med 2,00 procent. Budgetårsvirkningen af forliget er 1,38 procent i Resultatet ligger således 0,62 procentpoint under det niveau, som de kommunale lønbudgetter er opskrevet med fra 2014 til Forvaltningen har i marts 2015 indarbejdet nedskrivningen (-0,62 procentpoint), så institutionernes styringsgrundlag for 2015 er korrekt. Nedskrivningen svarer til ca. 9,5 mio. kr., idet dette beløb dog alt andet lige må forventes at blive reguleret i midtvejsreguleringen af kommunens bloktilskud. Derudover betyder forliget, at nogle overenskomstområder indebærer en større omlægning af løndele. Dette gælder især lærerområdet og døgnområdet. Forvaltningen er i færd med at analysere dette, og forventer at resultatet heraf kan indgå i 2. anslået regnskab * Forhandlingsfællesskabet er i efteråret 2014 dannet af de tidligere forhandlingsfællesskaber KTO og Sundhedskartellet (SHK). Offentlige toiletter Budgettet til offentlige toiletter flyttes fra Arealdrift til Kommunale ejendomme, hvor udgifterne afholdes i Søndagsåbent på Stadsbiblioteket I forbindelse beslutning om, at holde søndagsåbent på Stadsbiblioteket, omplaceres 0,1 mio. kr. fra Kultur- og Fritidsudvalget til Økonomiudvalget med henblik på afholdelse af udgifter til teknisk service herunder lys, varme og lønudgifter jfr. Økonomiudvalgets beslutning af 5. marts Takststigning på vand og spildevand Merudgiften kan primært henføres til en takststigning fra Lyngby-Taarbæk Forsyning. Prisen er steget med 17,7 pct. fra 49,65 kr. i 2014 til 58,46 kr. i 2015 inkl. moms pr. m3 og er kommet efter budget 2015 s vedtagelse. Det kommunale budget på vand- og vandafledningsafgift er fremskrevet med 2,1 pct. hvilket giver en difference på 15,6 procentpoint. Budget til vand- og vandafledningsafgift er i 2015 på 2,5 mio. kr. Såfremt budgettet var fremskrevet svarende til den reelle takststigning ville budgettet med en fremskrivning på 17,7 pct. være på 2,9 mio. kr. svarende til en budgetstigning på 0,4 mio. kr. Pulje til imødegåelse af pris- og lønkonsekvenser finansierer stigningen. Overgang til Folkeskoleloven Eleverne på Skovmoseskolen (institutionen Espevangen) hører fra 1. august 2014 under folkeskolelovgivningen. Udgifterne til eleverne bogføres således ikke længere på Udsatte børn, men på specialundervisning under Skoler. I konsekvens heraf skal der overføres budgetmidler fra Udsatte Børn til Skoler på 0,8 mio. kr. svarende til fire børn, som går på institutionen. Nulstilling af reserve til serviceudgifter Som led i at opretholde den udmeldte udgiftsramme for kommunen er der budgetteret med en generel reserve. Reserven er alene af teknisk karakter (og ikke af finansiel karakter) og skal sikre at eventuelle merudgifter eller udsving i overførslerne mellem årene ikke medfører at kommunen overskrider den udmeldte udgiftsramme. Reserven nulstilles, da denne alene havde en teknisk karakter i budget 2015.

101 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget Bilag 1 - Side -44 af 62

102 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget Bilag 1 - Side -45 af 62 ANLÆGSVIRKSOMHED INVESTERINGSOVERSIGT MED BEMÆRKNINGER Investeringsoversigten viser rådighedsbeløbene i 2012 i udvalgsog aktivitetsområdeorden

103 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget Bilag 1 - Side -46 af 62 SAMMENDRAG AF ANLÆGSVIRKSOMHED kr. netto 46 Opr. Over- Løn KMB- Tillægs- Korr. 1. ans. Afvigbudget 3.AR førsler -0,6% be- Tekn. bevilling budget Forbrug Forbrug regnskab else Anlæg /15 slutn. omplac pct korr.bud. BØRN OG UNGDOM... Skoler ,5% Dagtilbud ,5% 569 KULTUR OG FRITID... Idræt ,8% Kultur ,1% SOCIAL OG SUNDHED... Træning og omsorg ,9% Handicappede ,4% Sundhed TEKNIK- OG MILJØ... Grønne områder og kirkegårde ,9% Trafikanlæg mv ,7% Miljø og natur ØKONOMI... Administration ,8% Puljebeløb Kommunale ejendomme ,3% Nettoanlægsområder i alt ,9% Ejendomssalg ,8%

104 Punkt nr Anslået regnskab Social- og 47Sundhedsudvalget Bilag 1 - Side -47 af 62 INVESTERINGSOVERSIGT 2015 Beløb i kr. = "Borgernære serviceområder" i h.t. afgrænsningen fra Kvalitetsfonden Konto Tekst Opr. budget 2015 Korr. budget pr (rådighedsbeløb) Nye tidsforskydninger til 2016 m.m. Øvrige ændringer i denne budgetopfølgning Forventes afholdt i 2015 ANLÆGSUDGIFTER SKOLER FOLKESKOLEN M.M. 01 Folkeskoler IT folkesk. Forsøg digitale læringsmidl. U Lindegårdsskolen. Udbygning/ indskoling U Folkesk.reform-Renov.modern.faglok. U FOLKEOPLYSN., FRITIDSAKTIVITET. M.V. 76 Ungdomsskolevirksomhed Ombygn.Trongårdsskole genhusn.ltu U SKOLER I ALT N BØRN DAGTILBUD TIL BØRN OG UNGE 14 Daginstitutioner (indtil skolestart) Taarbæk Børnehus. Samling på Taarbæk Strandvej 84 U Trinbrættet - 20 ekstra børnehavepl. U BØRN I ALT N IDRÆT FRITIDSFACILITETER 31 Stadion og idrætsanlæg Lyngby Idrætsby - Perman.lysløsning U Bagsværd Rostadion-Opgra.træn.fac. U FOLKESKOLEN M.M. 18 Idrætsfaciliteter for børn og unge Lyngby Idrætsby: - Lyngby Idrætsby. Breddeidrætsfaciliteter U Lyngby Idrætsby. Svømmehal (varmtvandsbassin) U Lyngby Idrætsby. Nedrivning og leje af pavilloner U Lyngby Idrætsby. Opvisnings-/ U superligastadion I Lyngby Idrætsby. Institutioner U Lyngby Idrætsby - Sydtribune (udskilles fra Lyngby Idrætsby - Institu.) U Lyngby Idrætsby. Retablering af atletikfaciliteter U Lyngby Stadion. Renov. forhus m.v. U Lyngbyhallen U Styrkelse af breddeidræt. Kunstgræsbaner U IDRÆT I ALT N

105 Punkt nr Anslået regnskab Social- og 48Sundhedsudvalget Bilag 1 - Side -48 af 62 INVESTERINGSOVERSIGT 2015 Beløb i kr. = "Borgernære serviceområder" i h.t. afgrænsningen fra Kvalitetsfonden Konto Tekst Opr. budget 2015 Korr. budget pr (rådighedsbeløb) Nye tidsforskydninger til 2016 m.m. Øvrige ændringer i denne budgetopfølgning Forventes afholdt i 2015 KULTUR FOLKEBIBLIOTEKER 50 Folkebiblioteker Mikrobiblioteker U KULTUREL VIRKSOMHED 64 Andre kulturelle opgaver 0 Udvikl. kulturelle faciliteter (kulturhus) U KULTUR I ALT N TRÆNING OG OMSORG FASTE EJENDOMME 18 Driftssikring af boligbyggeri Baunehøj. 118 boliger. Serviceareal. U Bredebo. Kommunal andel af anlæg af 96 nye boliger. Serviceareal U Bredebo. Serviceareal 96 boliger. Statstilskud I Solgården III. Nyt aktivitetscenter U Solgården III. Øvr. adm. arealer U Solgården III. Komm. andel af anlæg af 30 nye boliger. Serviceareal U Solgården III. Statstilskud til anlæg af 30 nye boliger. Serviceareal I Omsorgsboliger. Helhedsplan U TILBUD ÆLDRE OG HANDICAPPEDE 30 Ældreboliger Etablering 40 omsorgsboliger (uden Lån momsafløftning) U Omsorgsbol.Budd.vej 50 - Montering U Plejehjem og beskyttede boliger Bredebo. Montering. U Solgården. Montering. U TRÆNING OM OMSORG I ALT N HANDICAPPEDE TILBUD TIL VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV 42 Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( ) Kvindekrisecenter - Flytning U Botilbud til længerevarende ophold Slotsvænget. Etablering af 32 boliger Lån (uden momsafløftning) U Slotsvænget. Montering U Slotsvænget. Øvrige administrationsarealer U Slotsvænget. Servicearealer U Slotsvænget. Statstilskud I Strandberg. Boliger (uden momsaf- Lån løftning) U Strandberg. Monteringsudgifter U Strandberg. Serviceareal U Strandberg. Statstilskud I

106 Punkt nr Anslået regnskab Social- og 49Sundhedsudvalget Bilag 1 - Side -49 af 62 INVESTERINGSOVERSIGT 2015 Beløb i kr. = "Borgernære serviceområder" i h.t. afgrænsningen fra Kvalitetsfonden Konto Tekst Opr. budget 2015 Korr. budget pr (rådighedsbeløb) Nye tidsforskydninger til 2016 m.m. Øvrige ændringer i denne budgetopfølgning Forventes afholdt i Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) Caroline Amalievej Ombygning til almene boliger (uden moms- Lån afløftning) U HANDICAPPEDE I ALT N SUNDHED SUNDHEDSUDGIFTER M.V. 85 Kommunal tandpleje Samling tandplejen - Stor klinikenhed U Samling tandplejen - Lille klinikenhed U SUNDHED I ALT N GRØNNE OMRÅDER OG KIRKEGÅRDE FRITIDSOMRÅDER 20 Grønne områder og naturpladser Etablering af sundhedsstier og -pladser U Sti ved Garderhøj Fort U I Kanalvejsgrunden - Byrumsforskøn. U Bellevue Strandpark - Helhedsplan, fase 2 U KIRKEGÅRDE 40 Kirkegårde Renovering af kirkegårde U HAVNE 41 Lystbådehavne mv. Taarbæk Havn - Istandsættelse 2015 og frem U GRØNNE OMRÅDER OG KIRKEGÅRDE I ALT N TRAFIKANLÆG KOMMUNALE VEJE 22 Vejanlæg Trafik og infrastruktur i bymidten. P-henvisning. Rest rådighedsbel. '10 U Dialogprojekt - byvision langs Ring 3. LTKs andel af projektleder (Ringbyletbane-samarbejdet) U Renovering af broer U Slidlag. Retablering af veje 2015 og frem. Rådighedsbeløb U Støj: - Støjhandlingsplan - facadeisolering U Støjhandlingsplan - støjskærme/ støjvolde U

107 Punkt nr Anslået regnskab Social- og 50Sundhedsudvalget Bilag 1 - Side -50 af 62 INVESTERINGSOVERSIGT 2015 Beløb i kr. = "Borgernære serviceområder" i h.t. afgrænsningen fra Kvalitetsfonden Konto Tekst Opr. budget 2015 Korr. budget pr (rådighedsbeløb) Nye tidsforskydninger til 2016 m.m. Øvrige ændringer i denne budgetopfølgning Forventes afholdt i 2015 Cykelstier: - Etablering af cykelstier Hovedgaden syd ml. Jernbanepladsen/ Jægersborgvej U Supercykelstier - Allerødruten U I Supercykelstier - Ring 4-ruten U I Kommunal andel - Supercykelstisekretariatet U Cykelkælder ved Lyngby Station U I Skoleveje: - Sikring af skoleveje. (Rådighedsbeløb rest tidl. år) U Skoleveje. Skiltning mv. ved inst. U TRAFIKANLÆG MV. I ALT N MILJØ OG NATUR FORSYNINGSVIRKSOMHEDER 04 Vandforsyning Lån LAR-projekt, Sorgenfrigård Nord U U Lån LAR-projekt, Bondebyen U U MILJØ OG NATUR I ALT N ADMINISTRATION ADMINISTRATIV ORGANISATION 50 Administrationsbygninger Rådhuset. Borgerservicefaciliteter U Nyt rådhus (saml.,ren.,opsig.lejemål T12) U Sekretariat og forvaltninger Etablering af fibernet (WAN) U Implementering af printstrategi U ADMINISTRATION I ALT N PULJEBELØB FASTE EJENDOMME 10 Fælles formål Lån Grøn klimainvesteringspulje U Byudvikling Virum, Sorgenfri, Lyngby U Pulje Byudvikling-lysmaster-rostadion U Andre faste ejendomme Pulje Genopretning-modernisering bygningsmasse U PULJEBELØB I ALT N I alt anlægsudgifter (netto) N

108 Punkt nr Anslået regnskab Social- og 51Sundhedsudvalget Bilag 1 - Side -51 af 62 INVESTERINGSOVERSIGT 2015 Beløb i kr. = "Borgernære serviceområder" i h.t. afgrænsningen fra Kvalitetsfonden Konto Tekst Opr. budget 2015 Korr. budget pr (rådighedsbeløb) Nye tidsforskydninger til 2016 m.m. Øvrige ændringer i denne budgetopfølgning Forventes afholdt i 2015 KØB M.M. OG SALG AF EJENDOMME KOMM. EJENDOMME/KØB M.M FASTE EJENDOMME 10 Fælles formål 13 Andre faste ejendomme Budgetaft.-pakket sum,øk maj+aug.14 U Bud.vej.50.Rådgiv.,udvikl.(fejlkonter.) U 0 Trongårdsvej 18 U Byfornyelse Byfornyelse Plovvej og Bauneporten U I KOMMUNALE EJENDOMME I ALT N EJENDOMME - EJENDOMSSALG Erhvervsformål Pakket nettosum - KMB N Ubestemte formål Frikøb af tilbagekøbsdeklarationer '15 N 0 Aflysn.tibagekøbsret.bo.org.ram.aftKK U (KMB ) I FASTE EJENDOMME 11 Beboelse Salg af ejendom - Salgspakkke 2 U 0 I Andre faste ejendomme Salg af diverse ejendomme U I Salg af grunde, hvor Strandberg U ligger nu I Salg Nordstrandsv. 101, Nykøbing Sj. U Salg Nordstrandsv. 101, Nykøbing Sj. I Salg af Gyrithe Lemches Vej 20 I Salg af grund, omsorgsboliger I Salg af ejendom I Salg af ejendom I EJENDOMSSALG I ALT N Køb m.m. og salg af ejendomme i alt N Nettoanlægsportefølje total N Note: Mellemtotaler kan afvige grundet afrundingsdifferencer.

109 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 52 Bilag 1 - Side -52 af 62 ANLÆGSVIRKSOMHEDEN INVESTERINGSOVERSIGT 2015 MED BEMÆRKNINGER På baggrund af anlægsopfølgningen pr er der redegjort for forventet anlægsforbrug i 2015, herunder konklusioner omkring et samlet justeringsbehov på 36,658 mio. kr. Samtidig har det effekter i overslagsårene således, at 35,157 mio. kr. reguleres i 2016, -0,676 mio. kr. i 2017 og 2,018 mio. kr. i Samlet påvirker det totalrammen med -0,157 mio. kr. over hele perioden (hhv. -0,101 mio. kr. i 2015, 0,028 mio. kr. i 2016, og 0,028 mio. kr. i 2017). Beløbet vedrører tilbageførsler af prisjusteringer på udvalgte projekter. I korrektionerne indgår 3 tidsforskydninger: Det drejer sig om den ordinære anlægsportefølge under samlepulje for Byudvikling-lysmaster-rostadion (indenfor årene ) samt 2 forhold under salg af ejendomme (inden for årene ). Som det fremgår af investeringsoversigten, forventes under den ordinære anlægsportefølje et nettoanlægsforbrug (inkl. Ejendomskøb) på 225,312 mio. kr. Dette anlægsforbrug fremkommer således: Oprindeligt nettoanlægsbudget 2015 ekskl. ejendomssalg ,122 mio. kr. Forskydninger til 2015 i 3. anslået regnskab ,575 mio. kr. Anlægsoverførsler fra regnskab 2014 til 2015 (ekskl. ejendomssalg)... 35,843 mio. kr. Etablering af 40 omsorgsboliger Buddingevej 50, KMB ,500 mio. kr. Fremrykning af ejendomskøb fra 2015 til ,345 mio. kr. Ekstra pavillon vedr. Trinbrættet 20 børnehavepladser, KMB ,400 mio. kr. Konsulentafgifter (status pr ) ,108 mio. kr. Tidsforskydninger fra 2015 til ,662 mio. kr. Justering ejendomskøb ( )... 0,088 mio. kr. Øvrige ændringer i budgetopfølgning pr ,101 mio. kr. Korr. investeringsoversigt ekskl. ejendomssalg ,312 mio. kr. Forskydninger fra ordinær anlægsportefølje Der foreslås flg. budgetkorrektioner grundet tidsforskydninger og øvrige forhold: Aktivitetsområde (mio. kr., 3 dec.) Justering Hele perioden Tidsforskydning til Byudvikling (periodisering) Grønne områder og kirkegårde 4,541 4,541 4,541 2,018 15,640 Puljebeløb -4,541-5,100-6, ,640 Øvrige ændringer -0,101-0,028-0, ,157 Trafikanlæg I alt -40,763 40,075-1,487 2,018-0,157 (+: Udgifter, -: Indtægter) Forskydninger fra køb m.m. og salg af ejendomme Aktivitetsområde (mio. kr. 3 dec.) Justering Hele perioden Trongårdsvej 18 0,088 0,088 Salg af div. ejendomme 6,000-4,918 1,082 Pulje ext. salgsfr. omk. -0,899 0,811-0,088 Nordstrandsvej 101-1,082-1,082 I alt 4,107-4,918 0, (+: Udgifter, -: Indtægter)

110 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 53 Bilag 1 - Side -53 af 62 ANLÆGSVIRKSOMHEDEN Forskydninger fra total anlægsramme Aktivitetsområde (mio. kr. 3 dec.) Justering Hele perioden Total -36,658 35,157-0,676 2,018-0,157 (+: Udgifter, -: Indtægter) Bemærkninger vedr. tidsforskydninger ordinær anlægsportefølje: Der forventes tidsforskydninger på følgende projekter: Lindegårdsskolen udbygning/indskoling ,285 mio. kr. Lyngby Idrætsby institutioner ,492 mio. kr. Etablering af 40 omsorgsboliger... -2,500 mio. kr. Samling af tandplejen... -6,385 mio. kr. I alt ,662 mio. kr. Bemærkninger vedr. øvrige ændringer ordinær anlægsportefølje: Aktivitetsområde: GRØNNE OMRÅDER OG KIRKEGÅRDE Byrumsforskønnelse - Kanalvej Ifm. Budgetaftale omlagdes 15,640 mio. kr. som del af ny samlepulje for Byudviklinglysmaster-rostadion (budgetområde puljebeløb). Fordelingen mellem årene genetableres til tidligere fordeling. Samtidig anbefales bevillingssiden genetableret med (gen)opskrivning på 15,640 mio. kr. således at samlet meddelt anlægsbevilling igen udgør 16,140 mio. kr. Aktivitetsområde: TRAFIKANLÆG - Cykelkælder ved Lyngby Station - Supercykelstier - Allerødruten - Supercykelstier Ring 4-ruten - Kommunal andel - supercykelstisekretariat Da økonomien er fastlåst i sammenhæng med ekstern medfinansiering, skal projekterne hverken på udgifts- eller indtægtssiden prisfremskrives. Derfor tilbageføres samlet netto 0,101 mio. kr. Aktivitetsområde: PULJEBELØB Byudvikling Virum, Sorgerfri, Lyngby Ifm. Budgetaftale omlagdes 9,081 mio. kr. som del af ny samlepulje for Byudviklinglysmaster-rostadion (budgetområde puljebeløb). Fordelingen mellem årene genetableres til tidligere fordeling. Pulje Byudvikling-lysmaster-rostadion I sammenhæng med ovenstående bemærkninger nedskrives puljen med samlet -24,721 mio. kr. som følge af forslag om genudlodninger vedr. byudvikling og byrumsforskønnelse. Der vil efterfølgende restere en anlægssum på 1,039 mio. kr. til anvendelse i andre sammenhænge. Supplerende informationer ordinær anlægsportefølje: Lyngby Idrætsby Institutioner Sydtribunens anlægssum og bevilling på 4,0 mio. kr. udskilles til eget projekt.

111 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 54 Bilag 1 - Side -54 af 62 ANLÆGSVIRKSOMHEDEN KØB M.M. OG SALG AF EJENDOMME Aktivitetsområderne: (KØB M.M. AF) KOMMUNALE EJENDOMME OG SALG AF EJENDOMME Ejendomssalg var budgetteret med en nettoindtægt på -60,488 mio. kr. Dertil skal lægges området for køb m.m. af ejendomme, som udgør 29,0 mio. kr. Samlet delramme for Køb m.m. og salg af ejendomme udgjorde derfor ved årets start 31,488 mio. kr. Som led i 3. anslået regnskab 2014 blev tidsforskudt ca. -34,110 mio. kr. under ejendomssalg til Samtidig periodiserede man 0,264 mio. kr. til indarbejdelse i 2015 under køb m.m. af ejendomme. Altså en samlet forskydningseffekt på ca. -34,110 mio. kr. fra Budget 2014 til I forbindelse med regnskab 2014 blev derudover overført netto 19,039 mio. kr. vedr. køb m.m. af ejendomme og 0,211 mio. kr. under ejendomssalg altså samlet 19,251 mio. kr. Derudover har der på baggrund af udvalgssager været foretaget forskydninger under køb af ejendomme med fremrykninger af beløb fra 2015 til Disse faktorer er årsagen til, at der pr opereres med et fordoblet nettobudgetgrundlag på ca. -65,428 mio. kr. for køb/salg af ejendomme fordelt med 28,958 mio. kr. vedrørende køb af ejendomme og -94,386 mio. kr. Bemærkninger vedr. tidsforskydninger - ejendomssalg: Der tidsforskydes salgskrav (1 ejendom) på -6,0 mio. kr. fra 2015 til Ydermere periodiseres ca. 0,811 mio. kr. fra Budget 2015 til 2017 under puljen for salgsfremmende omkostninger. Bemærkninger vedr. øvrige ændringer køb m.m. og salg af ejendomme: På baggrund af yderligere 2 realiserede salg af sommerhusgrunde på Nordstrandsvej justeres projektet med netto ca. -1,082 mio. kr. i Provenuet anvendes til nedbringelse af dele af det endnu ikke adresselagte salgskrav i Projekt Nordstrandsvej 101 ajourføres tilsvarende på bevillingssiden med udgiftsbevilling på kr. og indtægtsbeviling på -1,129 mio. kr. Projektet for salg af div. ejendomme påvirkes ikke af det nedskrevne salgskrav. Via puljen for eksterne salgsfremmende omkostninger (salg af ejendomme) omdirigeres kr. i 2015 til projekt Trongårdsvej 18 (under køb af ejendomme). Beløbet skal dække ekstra udgiftsposter med procenttillæg forbundet med tilbagekøb, ekstern skødebehandling, tinglysningsafgift samt ejendomsskat. Bevillingssiden afstemmes tilsvarende med hhv. opskrivning af udgiftsiden med kr. under projekt Trongårdsvej 18 og nedjustering af udgiftsbevilling under projekt Salg af diverse ejedomme (puljen for eksterne salgsfremmende omkostninger).

112 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 55 Bilag 1 - Side -55 af 62 ANLÆGSVIRKSOMHEDEN Tekniske bevillingsjusteringer den samlede anlægsramme: Som følge af anlægssummernes p-/l-justeringer i Budgetaftalen , anmodes om godkendelse af flg. tekniske bevillingsjusteringer: Projekt Lyngby Stadion Renovering af forhus : kr./udgiftsbevilling, Projekt Lyngby Idrætsby Breddeidrætsfaciliteter : kr./udgiftsbevilling, Projekt Lyngby Idrætsby Svømmehal : kr./udgiftsbevilling, Projekt Lyngby Idrætsby Nedrivning + leje af pavilloner : kr./udgiftsbevilling, Projekt Taarbæk Havn Istandsættelse 2015 : +900 kr./udgiftsbevilling, Projekt Taarbæk Havn Istandsættelse 2016 : +900 kr./udgiftsbevilling, Projekt Taarbæk Havn Istandsættelse 2017 : +900 kr./udgiftsbevilling, Projekt Skoleveje Skiltning og afmærkning ved institutionerne : kr./udgiftsbevilling, Projekt Støjhandlingsplan Støjskærme/støjvolde : kr./udgiftsbevilling, Projekt Renovering af broer : kr./udgiftsbevilling, Projekt IT Etablering af fibernet (WAN) : kr./udgiftsbevilling, Pakket projektsum ang. KMB : kr./beløbet dækker 2 udgiftsbevillinger, Projekt cykelstier hovedgaden syd ml. Jernbanepladsen/Jægersborgvej : -258 kr./udgiftsbevilling (regulering vedr. 2011). Præcisering - bevillingsfrigivelse: Pba. lukket udvalgssag i KMB pr , pkt. 12 har forvaltningen fortolket beslutningen således, at det samtidig er indforstået, at der gives anlægsbevilling. Justeringer på vej pba. udvalgsbehandlinger i KMB : Dagsorden pkt. 12:Det er godkendt, at den samlede tandplejeenhed placeres under Lindegårdsskolen. Forud skal indeklimaundersøgelse for skolen afsluttes. De nye indholdsmæssige forudsætninger betyder, at den tidligere budgetopdeling i lille og stor klinkikenhed fjernes. Dagsorden pkt. 5: Hjemfaldspenge/budgetlægning af beløb med -100,0 mio. kr. i Budget 2015 (modpost til finansiering af ekstraordinær låneafvikling). Restprovenu til afklaring på maj-mødet. Dagsorden pkt. 14: Permanent placering af 10. klassecenter og modtageklasser på Trongårdsskolen: 4,0 mio. kr. flyttes væk fra projektet Lyngby Idrætsby Institutioner og over på nyt projekt Trongårdsskolen - Bygningsoptimering. Alternativt vil beløbet indgå samme sted som det nye projekt for Permanent placering af 10.klassecenter og modtageklasse Trongårdsskolen. Sidstnævnte finansieres vha. omlægning af 11,90 mio. kr. fra dele af anlægssummen under Lyngby Idrætsby Institutioner. Dagsorden pkt. 15: Den nye beslutning om at etablere 2 idrætsdaginstitutioner, med knap en fordobling af normeringen (oprindeligt 100 børn - nu 196), vil blive budgetlagt under nyt delprojekt Lyngby Idrætsby - 2 idrætsdaginstitutioner. Af de 40,0 mio. kr. i samlet anlægssum, som placeres dette sted, omdirigeres 20,0 mio. kr. fra oprindeligt projekt Lyngby Idrætsby Institutioner, og de resterende 20,0 mio. kr. finansieres af en forbedret likviditet i regnskab Tilbageværende rest under projektet Lyngby Idrætsby Institutioner afventer stillingtagen vedr. fremtidig løsning for LTU. Analyse for klubstruktur med selvstændig afdækning af muligheder for ungdomsskoletilbud forelægges politisk i august Belysning for central/decentral løsning skal ske både med pædagogisk, fagligt og økonomisk afsæt. Derudover skal modeller være på tværs af skoledistrikter.

113 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget Bilag 1 - Side -56 af 62

114 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget Bilag 1 - Side -57 af 62 RENTER OG FINANSIERING BEMÆRKNINGER

115 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 58 Bilag 1 - Side -58 af 62 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: RENTER OG FINANSIERING RENTER OG FINANSIERING AFVIGELSER kr. netto Renter af langfristede tilgodehavender 500 Renter af langfristet gæld -500 Renter i alt Finansiering i alt Renter og finansiering i alt = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt RENTER Renter af langfristede tilgodehavender Der forventes en mindreindtægt på renter af lån til betaling af ejendomsskatter for pensionister m.fl. som en konsekvens af fastsættelsen af renten for 2015 til 1,54 pct. Renter af langfristet gæld Der forventes mindreudgifter på renter af langfristet gæld grundet det lave renteniveau. ØVRIGE BEMÆRKNINGER Grundskyld/dækningsafgifter Kommunen har fra SKAT i 2014 modtaget nedsættelser af ejendomsvurderingerne af en lang række ejendomme. En række af disse er blevet behandlet i 2014, og konsekvenserne heraf er indregnet i regnskab Der resterer dog stadigvæk en stor del sager, og konsekvenserne heraf vil indgå i de anslåede regnskaber i takt med behandlingen af de enkelte sager.

116 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget Bilag 1 - Side -59 af 62 BALANCEFORSKYDNINGER BEMÆRKNINGER

117 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget 60 Bilag 1 - Side -60 af 62 ØKONOMIUDVALGET Aktivitetsområde: BALANCEFORSKYDNINGER DRIFTSVIRKSOMHED AFVIGELSER kr. netto Balanceforskydninger Balanceforskydninger i alt = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Balanceforskydninger Afregningen af A-skat er flyttet fra 2015, så denne ikke længere afregnes den 1. i den kommende måned men i stedet for den sidste hverdag i måneden, hvilket betyder 13 afregninger i Dette skønnes balanceforskydningsmæssigt at reducere beholdningen ultimo Der kalkuleres skønsmæssigt med en ændring på ca. 50 mio. kr.

118 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget Bilag 1 - Side -61 af 62 LIKVIDITETSAFRAPPORTERING

119 Punkt nr Anslået regnskab Social- og 62Sundhedsudvalget Bilag 1 - Side -62 af 62 Likviditetsbudget 2015 I Oprindeligt budget 2015 Beløb i mio.kr. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. I alt Budgetteret (primo 260,9) 451,4 423,7 356,6 297,4 245,8 190,1 374,7 304,3 268,0 230,0 214,9 173,7 II Faktisk Beløb i mio.kr. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. I alt Faktisk (primo 391,9) 529,3 498,2 709,2 Gennemsnit i måneden (faktisk) 693,6 669,6 654,0 Gennemsnit senest 12 mdr. 561,9 575,5 590,4 Likvide aktiver ultimo måneden og månedens gennemsnit (faktisk) Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Gennemsnit (faktisk) Gennemsnit senest 365 dage - kassekreditreglen Budgetteret Faktisk Kassebeholdningen ligger ultimo marts væsentligt over det budgetterede niveau. Dette skal dels ses i lyset af en større primobeholdning 2015 på 131 mio. kr., og dels en konsekvens af ændringer i 2015 på 222 mio. kr., som ikke er budgetlagt (primært hjemfaldsmidler). Den større primobeholdning 2015 kan primært henføres til følgende: - Større anlægsoverførsler fra 2014 til 2015 (ca. 43 mio. kr.) - Forbedringer i regnskabet 2014 på renter, ejd.salg, tilskud samt kursregulering (ca. 15 mio. kr.) - Betalingsforskydninger som følge af ændringer i betalingsflowet samt ifm. overførslen af en række opgaver til Udbetaling Danmark (ca. 58 mio. kr.) - Forskydninger i byggelån (ca. 15 mio. kr.) Konsekvensen af ændringer i 2015 kan primært henføres til følgende: - Indtægter fra frikøb af tilbagekøbsrettigheder (221 mio. kr. - heraf skal dog afregnes 66 mio. kr. til Kbh.) - Ændret afregning af A-skat mm. (-45 mio. kr.) - Mindreforbrug på drift og anlæg (16 mio. kr.)

120 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget Bilag 2 - Side -1 af 5 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Økonomi og Personale Koncernstyring Journalnr. : Dato... : Skrevet af : kems/dor/rrm N O T A T Om Budgettildeling og økonomistyring på det sociale område/misbrugsområdet På baggrund af Social- og Sundhedsudvalgets (SSU) drøftelse af udgiftsstigningen på misbrugsområdet ved 3. anslået regnskab 2014 blev det ved behandlingen af regnskabet i Økonomiudvalget besluttet, at behandle rammestyringen på dele af socialområdet i marts måned i SSU. Da spørgsmålet imidlertid omhandler et mere principielt spørgsmål til de økonomiske styringsprincipper starter sagen i Økonomiudvalget (jf. meddelelse på SSU i marts). Som oplæg hertil, har forvaltningen udarbejdet nærværende notat om rammestyringen af socialområdet. Fokus er på misbrugsområdet jf. den oprindelige diskussion men overvejelserne kan for så vidt overføres til andre områder. Notatet beskriver indledningsvist de overordnede principper for budgettildeling og økonomistyring i Lyngby-Taarbæk Kommune. Derefter gives en kort beskrivelse af den nuværende budgettildelings- og økonomistyringsmodel på det sociale område, inden den fremadrettede styring af misbrugsområdet overvejes. 1. Budgettildeling og økonomistyring i Lyngby-Taarbæk Kommune Rammerne for budgettildeling og økonomistyring er fastlagt i Principper for økonomistyring for Lyngby-Taarbæk Kommune, som blev godkendt af Kommunalbestyrelsen 27. marts Heraf fremgår det, at budgetrammerne fastsættes af Kommunalbestyrelsen, og at kommunen anvender rammestyring som princip for den økonomiske styring. Når kommunen har valgt rammestyringsprincippet, skyldes det først og fremmest nødvendigheden af at sikre, at kommunens overordnede driftsramme, som den er fastlagt ved budgettet, bliver overholdt i løbet af budgetåret. Både for at sikre det økonomiske råderum men også for at imødekomme statens styring af kommunernes økonomi - herunder den udmeldte ramme for kommunernes serviceudgifter (servicerammen) 1.1. Fastsættelse af budgetrammen Budgettildelingen sker som hovedregel ved Kommunalbestyrelsens vedtagelse af næste års budget - senest 15. oktober året forud. Budgetrammerne dannes på baggrund af en pris- og lønregulering af sidste års budget og er herudover et resultat af især budgetaftalen mellem de politiske partier men også af tekniske justeringer bl.a. som følge af demografitilpasninger til årets Befolkningsprognose, af DUT-konsekvenser som følge af nye lovkrav og af særlige tilpasninger, mm. Modellen bygger således på en marginaltilpasning af det eksisterende budgetgrundlag. Side 1 af 5

121 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget Bilag 2 - Side -2 af 5 Med budgettets vedtagelse fastlægges de økonomiske driftsrammer for de enkelte fagudvalg, idet budgettet er opdelt i bevillinger, svarende til ét bevillingsbeløb pr. fagudvalg (for nogle fagudvalg yderligere opdelt i et antal aktivitetsområder) Efterfølgende er det kun Kommunalbestyrelsen og Økonomiudvalget, der har kompetence til at ændre det enkelte udvalgs samlede driftsramme Styringsprincip Princippet om rammestyring indebærer, at det enkelte udvalg skal sikre en økonomisk styring, der tilgodeser, at eventuelle merudgifter/mindreindtægter på et område kan finansieres af mindreudgifter/merindtægter på et andet område indenfor udvalgets samlede budget. I det daglige delegeres ansvaret dog videre i et styringshierarki fra fagudvalg til direktører, centerchefer og institutionsledere, der har initiativpligt i forhold til at understøtte et budget i balance. Formålet er at kunne opretholde den finansielle balance, besluttet i budgettet. Princippet om rammestyring indebærer desuden, at fagudvalgene som hovedregel har dispositionsfrihed på tværs af deres tildelte budgetrammer, hvilket ligeledes gælder i forhold til de budgetansvarlige på administrativt niveau. Det vil f.eks. sige, at der kan foretages omplaceringer mellem de enkelte dele af budgettet indenfor et aktivitetsområde (f.eks. fra døgntilbud til forebyggende indsats under Udsatte Børn) eller et fagudvalg, der har ansvaret for flere aktivitetsområder, kan foretage omplacering mellem områder (f.eks. fra Træning/Omsorg til Sundhed). Fælles er dog, at dette skal ske i overensstemmelse med de forudsætninger, der ligger til grund for det vedtagne budget såvel som det forudsatte serviceniveau. Rammestyringen følges op via kvartalsmæssige opfølgninger, der behandles i fagudvalgene samt i Økonomiudvalget, og i Kommunalbestyrelsen, hvis der er ændringer til bevillingerne Korrektioner Som anført ovenfor har fagudvalgene ansvaret for at holde deres budgetramme, og muligheden for at øge rammen (få en tillægsbevilling) kan kun gives af Kommunalbestyrelsen, efter anbefaling fra Økonomiudvalget. For at sikre at der løbende er styr på, at den samlede økonomiske ramme overholdes, foretages der som hovedregel kun bevillingsmæssige ændringer ved årets 3 anslåede regnskaber. Rammestyringsprincippet indebærer, at der skal fremlægges kompenserende besparelser, hvis der er merforbrug. Ved behandlingen af 1. anslåede regnskab 2014 blev det dog yderligere præciseret, at der er undtagelser fra hovedreglen om kompenserende besparelser, idet følgende afvigelser ikke skal finansieres inden for det enkelte udvalgs tildelte driftsramme: afvigelser på områder, der er uden for servicerammen (f.eks. store dele af både beskæftigelses- og sundhedsområdet) afvigelser som følge af lov- og cirkulæreændringer samt afvigelser som følge af kapacitetstilpasninger (dagtilbud, skoler, etc.). Hertil kommer at praksis ved mere tekniske budgetteringsfejl (omplaceringer m.v.) har været, at det ikke påhviler udvalgenes styringsansvar. Side 2 af 5

122 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget Bilag 2 - Side -3 af 5 På ovenstående områder sker der altså en form for automatisk budgetregulering - f.eks. hvis indskrivningen af børn til børnehaveklasser overstiger det budgetterede, hvis behovet for pasning af børn i dagtilbuddene overstiger budgetforudsætningerne, hvis der er flere ledige som følge af konjunkturerne eller hvis udgifterne til den aktivitetsbestemte medfinansiering på sundhedsområdet stiger. Det skal dog understreges, at Kommunalbestyrelsen altid har mulighed for at afvige fra ovenstående og ændre bevillingerne. Her er begrænsningen dog servicerammen. 2. Budgettildeling og økonomistyring på socialområdet i dag Ovenstående budgetterings- og styringsprincipper gælder også på det sociale område eller Social- og Sundhedsudvalgets områder: Handicappede, Træning og Omsorg samt Sundhed. Budgetrammen dannes på baggrund af en pris- og lønregulering af sidste års budget, og er herudover et resultat af dels budgetaftalen mellem de politiske partier, af lov- og cirkulæreændringer (DUT) og evt. tekniske justeringer. Herudover kan Kommunalbestyrelsen i løbet af året konkret beslutte bevillingsmæssige ændringer herunder i forbindelse med anslået regnskab. Der sker en automatisk budgetregulering af et enkelt område underlagt kapacitetstilpasning som følge af befolkningsprognosen, nemlig frit valg delen (hjemmeplejen) på aktivitetsområde Træning og Omsorg. Herudover er store dele af budgettet under aktivitetsområde Sundhed ikke en del af serviceudgifterne den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet og indgår ikke i Social- og Sundhedsudvalgets økonomiske styringsansvar. Alle øvrige budgetområder under udvalget er rammestyret og betyder at Social- og Sundhedsudvalget skal styre indenfor den samlede ramme på udvalgets aktivitetsområder. Det gælder også misbrugsområdet. Der er i dag ikke fastlagt nogen særskilt eller automatisk budgetregulering af misbrugsområdet, andet end hvad der måtte skyldes ændringer i lov- og cirkulæreprogrammet (ændret lovgivning). Det betyder som udgangspunkt, at den meraktivitet og det merforbrug som måtte opstå på misbrugsområdet vil skulle finansieres af mindreforbrug på andre dele af udvalgets aktivitetsområder evt. efter gennemførelse af modgående initiativer. Helt konkret er der i 1. anslået regnskab 2015 indlagt et merbevillingsbehov på ca. 1,1 mio.kr. på misbrugsområdet, som følge af øget aktivitet på både alkohol- og stofmisbrugsområdet - et behov der skal finansieres af andre initiativer på Social- og Sundhedsudvalgets område, jf. indstillingen til Økonomiudvalgets behandling. 3. Budgettildeling og økonomistyring fremadrettet Der har de sidste par år været et merforbrug på misbrugsområdet først og fremmest på alkoholbehandlingsområdet (køb af rådgivning, dag- og døgnbehandling) på 1-1,5 mio.kr. i forhold til de oprindeligt fastlagte budgetter. Med 1. anslået regnskab 2015 foreslås det bl.a. med udgangspunkt i forbruget de første måneder af året at øge bevillingen, så det svarer til Side 3 af 5

123 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget Bilag 2 - Side -4 af 5 regnskabet for I alt en merbevilling på ca. 1,1 mio.kr. Samtidig foreslås det også, at bevillingen opreguleres til et tilsvarende og mere realistisk niveau i overslagsårene. Merbehovet udgør en del af Social- og Sundhedsudvalgets udfordring ved 1. anslået regnskab, hvor der må påregnes at skulle iværksættes modgående initiativer for i alt 2,2 mio.kr. på hele udvalgets område. Overskridelsen af budgettet gav i forbindelse med 3. anslået regnskab 2014 anledning til en drøftelse af hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at det sociale område konkret misbrugsområdet er omfattet af rammestyringen jf. ovenfor. Overvejelsen skal ses i lyset af de faktiske muligheder for at styre området. Groft sagt sker visitationen af ydelser på misbrugsområdet på to måder. Dels ved at borgerne selv (og anonymt) henvender sig hos andre leverandører eksempelvis Lænken der selv leverer en ydelse til borgeren, som afregnes af Lyngby-Taarbæk Kommune, uden at kommunen har haft direkte mulighed for at påvirke indsatsen. Dels ved indsatsen i kommunens eget misbrugstilbud der leverer rådgivning og visiterer til dag- eller døgntilbud. Her er der mulighed for at påvirke indsatsen via rådgivningen og via valg af tilbud og leverandører. Principielt og overordnet er der to muligheder for den fremadrettede budgettildeling og økonomistyring af misbrugsområdet. 1. At det - modsat i dag - reguleres automatisk i forbindelse med budgetlægningen hvor evt. ændringer holdes udenfor rammestyringen. Det ville betyde, at evt. mer- /mindreforbrug automatisk fragår/tilgår kassebeholdningen. Baggrunden kan være en automatisk kapacitetstilpasning ud fra udviklingen i aktiviteten i lighed med f.eks. den demografiske kapacitetstilpasning på børneområdet og dele af ældreområdet. 2. At det som i dag - reguleres marginalt i forbindelse med budgetlægningen og at evt. ændringer over året - som hovedparten af de øvrige områder - indgår i den almindelige rammestyring, hvor eventuelle merforbrug skal finansieres af mindreforbrug indenfor andre områder. Baggrunden for og fordelen ved - en automatisk budgetregulering af misbrugsområdet ville være: At området kun er delvist styrbart. Der er ikke fuldt ud mulighed for en socialfaglig vurdering og visitation og dermed styring - i Lyngby-Taarbæk Kommune. Borgerne kan i en vis udstrækning (anonymt) selv henvende sig til andre leverandører af misbrugsbehandling med et krav på behandling, hvorefter regningen sendes til Lyngby- Taarbæk Kommune. I lyset heraf kan en mere objektiv aktivitetsregulering være at foretrække, da det skaber klarhed om budgetforudsætningerne og begrunder eventuelle ændringer i budgetter og udgifter Heroverfor står en række andre fordele ved at fastholde den nuværende styring af området: Side 4 af 5

124 Punkt nr Anslået regnskab Social- og Sundhedsudvalget Bilag 2 - Side -5 af 5 Området er styrbart i et eller andet omfang og indgår i servicerammen. Ydelserne er ikke standardydelser (som f.eks. på demografiregulerede områder børn, skole m.v.). Den primære udgiftsdriver på socialområdet, er borgere med store individuelle behov, og det er i høj grad få dyre enkeltsager, der definerer den samlede udgiftsudvikling. Udgiftsbehovet er også et resultat af den indsats, der ydes i forhold til de enkelte borgere. Lyngby-Taarbæk Kommune har oprettet et eget misbrugstilbud. Igennem tilbuddet og igennem den lokale visitation er det muligt at påvirke dele af aktiviteten, og dermed serviceniveauet. F.eks. kan der henvises til forskellige dag- og døgnbehandlingstilbud ligesom der gennem samtaler/motivation m.v. kan arbejdes med at nogle og mindre indgribende tilbud er mere relevante end andre Andre områder under servicerammen er også kun delvist styrbare. Hvis man undtager misbrugsområdet fra rammestyringen vil man lige så vel kunne tale om, hvorvidt andre områder vil skulle (delvist) undtages. F.eks. andre nye og dyre - sager på det sociale børne- og voksenområde, omfanget af færdigbehandlede, nye borgere med behov for hjælpemidler o.s.v. Kommunalbestyrelsen kan altid ud fra en konkret vurdering og dokumentation af udfordringerne og en vurdering af den budgetmæssige situation beslutte en merbevilling, uagtet at det ikke er automatisk reguleret. Dette er også sket på andre områder ud fra en vurdering af den økonomiske situation på området og på tværs af bevillingsområder Alt i alt er der styringsudfordringer på området men det er ikke entydigt, at der ikke er nogen styrings- og omprioriteringsmuligheder. Set i lyset af de økonomiske styringsprincipper, en fortsat sikker økonomistyring og ikke mindst da Kommunalbestyrelsen altid har mulighed for konkret, enten i forbindelse med budgettet, eller i løbet af året, at justere bevillingerne på området anbefales det, at der fastholdes en rammestyring af området frem for en automatisk budgetregulering. Det ændrer ikke ved, at er et behov for at styrke budgetteringsgrundlaget i forbindelse med budgetlægningen på visse områder herunder på misbrugsområdet, så der bliver et mere præcist, opdateret og gennemsigtigt grundlag på hvilket budgettet er dannet. Der arbejdes fortløbende med kvalificering af budgetgrundlaget på de forskellige områder, så det kan indgå i det administrative budgetforslag, som grundlag for den årlige politiske budgetlægning. Side 5 af 5

125 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Bilag 1 - Side -1 af 56 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Økonomi og Personale Koncernstyring 22. april 2015 Indstillede effektiviserings- og omstillingsforslag til fagudvalgsbehandling april 2015, kr. Nr. Emne I alt Social- og Sundhedsudvalget (-13,2 mio. kr.): ÆL1 Ændret koncept for forebyggende hjemmebesøg ÆL2 Genforhandling af kontrakt vedr. Kommunikationscenteret ÆL3 Fælles faglig standard for og effektivisering af ansøgninger til plejeboliger ÆL4 Opmåling og udlevering af kompressionsstrømper på sygeplejeklinikken ÆL5 Ændret visitation til sygepleje ÆL6 Nedlæggelse af koordinatorstilling ÆL7 Reducerede vikarudgifter ÆL8 Ændring i brugen af bleer ÆL9 Tilpasset serviceniveau ÆL10 Udbud af vikarydelser ÆL11 Kontraktlige ændringer vedr. vikarbookingsystem ÆL12 Udbud af indkøb af dagligvarer til borgere i hjemmeplejen ÆL13 Egenbetaling på kørsel til træning og aktivitetscentre ÆL14 Udbud af køb af fødevarer til madservice SU1 Ændret praksis for hjemmebesøg ifm. udskrivelse fra Træningsenheden SU2 Ændret procedure vedr. håndtering/visitation af træningsydelser SU3 Ændring af aktivitetstilbud på Møllebo HA1 Målrettet strategi for ældre borgere med fysiske og psykiske handicap HA2 Etablering af værested, bostøttekorps og fremskudt sagsbehandling * HA3 Tilpasning af Akuttilbuddet (Model 1) HA4 Lukning af Paradiset HA5 Gennemgang af bevilgede dagtilbud og kørsel hertil UB1 Udvikling og udvidelse af Kvindekrisecentret (SSU-andel) I alt = mindreudgift, merindtægt += merudgift, mindreindtægt * Indebærer at den forudsatte salgsindtægt på -3,0 mio. kr. som følge af Kvindekrisecentrets flytning (jf. B ) finansieres ved salg af anden bygning.

126 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog ÆL1 Bilag 1 - Side -2 af 56 Titel: Ændret koncept for forebyggende hjemmebesøg Kategori: 1. Proces og ressourceoptimering Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Aktivitetsområde: Sundhed og Omsorg Center: Center for Sundhed og Omsorg Kontaktperson: Jette Juul Sørensen/Christine Kousholt/Edda Heinskou Beskrivelse Alle borgere, der er fyldt 75 år skal tilbydes mindst et årligt individuelt forebyggende hjemmebesøg. Det individuelle besøg foreslås suppleret med tilbud om fælles temamøder, hvor flere borgere i målgruppen kan deltage. Fælles temamøder forventes at mindske efterspørgslen efter individuelle besøg med ca. 15 %. Der blev i 2014 gennemført 545 individuelle hjemmebesøg. Forudsætningerne bygger på erfaringer fra andre kommuner, blandt andet Furesø Kommune, Herlev Kommune og Rudersdal Kommune, og der er derfor tale om et skøn. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk -0,11-0,11-0,11-0,11 Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) 444 Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Forslaget vurderes ikke at have negative konsekvenser for serviceniveauet. Tværtimod kan temamøder være et relevant supplement for de borgere i målgruppen, som er relativt friske og gerne indgår i sociale fællesskaber. Implementering Handleplan udarbejdes og implementeres af Myndighedsafdelingen i Center for Sundhed og Omsorg. Tidligere politisk behandling af forslag

127 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog ÆL1 Bilag 1 - Side -3 af 56 Er forslag nyt: Ja. Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej. Høring Skal forslag i høring: Ja. Hvis ja, angives hvem der skal høres: Seniorrådet.

128 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog ÆL2 Bilag 1 - Side -4 af 56 Titel: Genforhandling af kontrakt vedrørende kommunikationssager Kategori: 1. Proces- og ressourceoptimering Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Aktivitetsområde: Sundhed og Omsorg Center: Center for Sundhed og Omsorg Kontaktperson: Jette Juul Sørensen/Christine Kousholt Beskrivelse Myndighedsafdelingen i Center for Sundhed og Omsorg har i dag en aftale med Kommunikationscenteret om levering af ydelser på blandt andet synsområdet. Myndighedsafdelingen har været i dialog med Kommunikationscentret, og der er enighed om at tilpasse aftalen. En tilpasning vil dels indebære hjemtagelse af enkeltdele af synsområdet, dels medføre en effektivisering i de administrative procedurer - uden serviceforringelser. Hjemtagelsen af enkeltdele af synsområdet anslås at indebære en besparelse på kr. årligt. På det administrative område udarbejdes i dag f.eks. funktionsvurderinger hos både Kommunikationscentret og i kommunen. Det er et dobbeltarbejde, som kan ændres. Der ligger også effektiviseringer i at forenkle faktureringspraksis. Der forventes en besparelse på ca kr. Forudsætningerne for besparelsen på det administrative område bygger på erfaringer fra Herlev Kommune, der har forhandlet og implementeret en aftale med Kommunikationscenteret og på den baggrund vurderer at have sparet ca i Herlev Kommune har halvt så mange indbyggere som Lyngby-Taarbæk Kommune. Omregnet til Lyngby-Taarbæk Kommune svarer besparelsen således til ca kr. Der udarbejdes en handleplan for området. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale)

129 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog ÆL2 Bilag 1 - Side -5 af 56 Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for serviceniveauet. Implementering En aftale foreslås forhandlet medio 2015 med omgående ikrafttrædelse. Handleplanen udarbejdes og implementeres inden for Myndighedsafdelingen og indebærer hjemtagelse af enkeltdele af synsområdet. Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Ja. Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Forslaget forventes at give andre typer af opgaver. Arbejdstiden til at løse disse findes i en effektivisering af sagsgangene vedr. genoptræningsplaner fra hospitalerne. Der er udarbejdet kommissorium for arbejdsgruppe på tværs af genoptræningsenheden og Myndighedsafdelingen til effektivisering af sagsgangene vedr. genoptræningsplaner. Høring Skal forslag i høring: Ja. Hvis ja, angives hvem der skal høres: Seniorrådet.

130 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog ÆL3 Bilag 1 - Side -6 af 56 Titel: Fælles faglig standard for og effektivisering af ansøgninger til plejeboliger Kategori: 1. Proces- og ressourceoptimering Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Aktivitetsområde: Sundhed og Omsorg Center: Center for Sundhed og Omsorg Kontaktperson: Christine Kousholt/Edda Heinskou Beskrivelse På baggrund af en evaluering af måden hvorpå der udarbejdes og behandles plejeboligansøgninger, foreslås det, at de dele af sagsbehandlingen, som aktuelt varetages af hjemmesygeplejen, overgår til Visitationen. Dermed vil Visitationen stå for den samlede sagsbehandling af ansøgninger til plejeboliger. Evalueringen af den nuværende organisering viser, at der er stor variation i kvaliteten af indstillingerne til plejeboliger. En ændret organisering vil effektivisere og standardisere opgaveløsningen, så der skabes større ensartethed i sagsbehandlingen. Samtidig vil den ændrede organisering styrke det faglige fokus på forskellen på at blive visiteret til hhv. en plejebolig og en beskyttet bolig. Det forventes derfor, at borgerne får en mere ensartet service, og at borgere med størst behov tilgodeses mere i tildelingen af plejeboliger. Forslaget indebærer, at Myndighedsafdelingen i Center for Sundhed og Omsorg skal effektivisere sine sagsgange, så det er muligt at overtage sagsbehandlingsopgaverne fra hjemmesygeplejen inden for gældende budgetramme. Forslaget indebærer, at opgaver i hjemmesygeplejen reduceres svarende til ca. 1 stilling fra Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) 468 Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale)

131 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog ÆL3 Bilag 1 - Side -7 af 56 Forslaget har personalemæssige konsekvenser. Hjemmesygeplejen skal udmønte en effektivisering svarende til et årsværk, og Myndighedsafdelingen skal igennem en effektiviseringsproces, så de kan løse ekstra opgaver inden for den eksisterende ramme. Beregninger af effektiviseringspotentialet er baseret på, at der udarbejdes og behandles ca. 250 plejeboligansøgninger årligt. Der skal ske forberedelse i form af borgerbesøg, indhentning af udtalelser fra egen læge, demenskoordinator, hjemmepleje og træningsenhed samt udarbejdelse af selve ansøgningen. Hertil kommer selve visitationsmødeaktiviteten samt borgerrådgivning, som ikke resulterer i en ansøgning. Det anslås, at det tager 5-6 timer at udarbejde en ansøgning. Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Forslaget vurderes ikke at indebære serviceforringelser, men snarere at sikre en mere ensartet service for borgerne. Hjemmesygeplejen afgiver en administrativ opgave, men bidrager fremadrettet fortsat fagligt i sagerne. Implementering Social- og Sundhedsudvalget har vedtaget kvalitetsstandard for plejeboliger, og denne implementeres ved, at der arbejdes efter en fælles faglig standard for funktionsvurdering og indhentes øvrige relevante oplysninger, således at ansøgningen kan udfyldes, og vurdering af borger kan ske på et fagligt tilfredsstillende grundlag. Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Ja. Social- og Sundhedsudvalget har vedtaget kvalitetsstandard for plejeboliger. Sagen indeholdt ikke forslag til implementeringsplan eller forslag til kvalitetsstandard for beskyttede boliger. Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej. Høring Skal forslag i høring: Ja. Hvis ja, angives hvem der skal høres: Seniorrådet.

132 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog ÆL4 Bilag 1 - Side -8 af 56 Titel: Opmåling og udlevering af kompressionsstrømper på sygeplejeklinikken Kategori: 1. Proces- og ressourceoptimering Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Aktivitetsområde: Sundhed og Omsorg Center: Center for Sundhed og Omsorg Kontaktperson: Susie Vogt Poulsen /Edda Heinskou/ Jeanette Nygård Madsen Beskrivelse I Lyngby-Taarbæk Kommune er der gennemsnitligt 780 borgere, som er visiteret til kompressionsstrømper. Den årlige bruttotilgang er ca. 250 nye borgere. Før borgerne kan få kompressionsstrømper, kræves det, at borgernes ben bliver undersøgt og opmålt, således at de får den korrekte størrelse strømper. I dag ser arbejdsgangen omkring ansøgning til kompressionsstrømper således ud: 1. Borgeren sender en ansøgning om kompressionsstrømper til Visitationen (Personlige hjælpemidler). 2. Visitationen tager kontakt til borgerens egen læge via Netforvaltningen Sundhed, som er en digital løsning, og anmoder om en statusattest (koster 400 kr. som kommunen skal betale). 3. Visitationen bevilger strømperne enten via E-post eller brev, hvis borgeren ikke kan modtage digital post. 4. Borgeren skal selv tage kontakt til en bandagist for at få tid til opmåling af kompressionsstrømper. Kommunen betaler bandagisten 250 kr. for et hjemmebesøg (ca. 10 % får hjemmebesøg). Prisen for selve opmålingen indebærer en ekstra omkostning, som kommunen betaler, da kommunen også betaler for selve strømpen. 5. Borgeren får udleveret kompressionsstrømper fra bandagisten. 6. Herefter er der en eventuel opfølgning hos bandagisten. Det foreslås, at denne arbejdsgang ændres, så det er kommunens Sygeplejeklinik, der foretager opmålingen til kompressionsstrømper. Således bliver arbejdsgangen omkring kompressionsstrømper: 1. Borgeren, hjemmeplejen, hjemmesygeplejen eller egen læge tager kontakt til Sygeplejeklinikken, som udreder borgeren på klinikken og vurderer, om der er behov for kompressionsstrømper. Sygeplejersken kan også vurdere, om borgeren kan nøjes med flyverstrømper, som borgeren selv skal købe. 2. Sygeplejeklinikken tager kontakt til borgerens egen læge via pleje- og omsorgssystemet Avaleo, igennem hvilket de i forvejen har kontakt til lægerne. 3. Sygeplejeklinikken får accept fra borgers egen læge til at opstarte behandlingen via Avaleo. Derefter udfylder og mailer Sygeplejeklinikken ansøgningen, lægeoplysninger og den lægelige vurdering til Visitationen (Personlige hjælpemidler).

133 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog ÆL4 Bilag 1 - Side -9 af Visitationen mailer bevillingen til klinikken, som sørger for måltagning, udlevering og oplæring i anvendelse af kompressionsstrømperne samt instruktion i relevante hjælpemidler til af/påtagning, hvis det er aktuelt. Hvis det drejer sig om specielt tilpassede strømper, er det fortsat en bandagist, som foretager opmåling og udlevering. 5. Sygeplejeklinikken vil løbende kontakte de tilknyttede borgere for at sikre, at kompressionsstrømperne bliver benyttet, og bliver benyttet korrekt. Forslaget omfatter ikke en ændring i typer af kompressionsstrømper eller flyverstrømper, da det er en lægelig beslutning og vurdering. Det er lægen, som beslutter, hvorvidt der skal benyttes kompressionsstrømper i klasse 1 eller klasse 2, eller hvorvidt borgeren skal benytte flyverstrømper, som de selv skal betale. Der er andre kommuner (Viborg, Haderslev og Bornholm), som med stor succes har indført, at sygeplejeklinikken tager mål til kompressionsstrømper. Selve effektiviseringen ligger i benyttelsen af de allerede eksisterende muligheder på Sygeplejeklinikken i forhold til lægekontakten, og at Sygeplejeklinikken opmåler og følger op på kompressionsstrømper i stedet for at købe ydelsen hos en bandagist, som er en ekstern leverandør for kommunen. Herudover kan kommunen spare at få udarbejdet en statusattest fra egen læge (400 kr.). Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Den samlede besparelse er på indhentning af statusattest (400 kr. x 150 borgere, da ikke alle 250 nye borgere vil kunne inkluderes) samt opmåling af bandagist ved hjemmebesøg (250 kr. x 25 nye borgere). Besparelse på indhentning af status attest: Besparelse på hjemmebesøg ved bandagist: Årlig besparelse: kr kr kr. På nuværende tidspunkt er der ledig kapacitet på Sygeplejeklinikken, og klinikken vil godt kunne tage 250 nye borgere ind. Der vil på sigt blive en yderligere besparelse på hjemmehjælp til støttestrømper, da borgerne instrueres og får udleveret korrekte hjælpemidler til af-/påtagning af kompressionsstrømper fra start, og de bliver oplært af kliniksygeplejersken til selvstændigt at varetage opgaven. Dette vil dog medføre et øget forbrug af hjælpemidler til af-/påtagning. Besparelser og merforbrug ventes at opveje hinanden. Der vil ikke være behov for indkøb af materialer eller andet i forbindelse med selve opmålingen, da Sygeplejeklinikken allerede har alt materialet til rådighed. Der vil derimod

134 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog ÆL4 Bilag 1 - Side -10 af 56 blive behov for, at Sygeplejeklinikken indkøber et lille lager af kompressionsstrømper, således at de hurtigt kan udlevere disse til borgerne. Indkøb til lager holdes inden for rammen. Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Forslaget vil ikke få konsekvenser for serviceniveauet. Borgerne vil tværtimod opleve, at der bliver kortere ventetid, hurtigere behandling samt bedre opfølgning. Desuden vil borgerne opleve en serviceforbedring, da de ikke skal udenbys for at få foretaget opmåling samt afhentning af kompressionsstrømperne. Endelig vil sygeplejeklinikkens ansatte opleve, at deres kompetencer og ressourcer bliver benyttet korrekt. Implementering Såfremt effektiviseringsforslaget vedtages, skal der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af medarbejdere fra Visitationen (Personlige hjælpemidler) og Sygeplejeklinikken, som skal arbejde videre med retningslinjer, instrukser samt arbejdsgangsbeskrivelser. Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Ja. Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej. Høring Skal forslag i høring: Ja. Hvis ja, angives hvem der skal høres: Seniorrådet.

135 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog ÆL5 Bilag 1 - Side -11 af 56 Titel: Ændret visitation til sygepleje Kategori: 1. Proces- og ressourceoptimering Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Aktivitetsområde: Sundhed og Omsorg Center: Center for Sundhed og Omsorg Kontaktperson: Jeanette Nygård Madsen Beskrivelse Forslaget indebærer en ændret arbejdsgang i forhold til visitation af sygepleje. For indeværende er sygeplejerskerne selvvisiterede, dvs. de vurderer selv, hvilken ydelse borgeren har brug for. Der er blandt lederne i hjemmeplejen enighed om, at det er hensigtsmæssigt at finde en model, hvor visitationen foretages af færre sygeplejersker for derved at sikre et mere ensartet serviceniveau på sygeplejen. Der kan på nuværende tidspunkt ikke peges på hvilken konkret løsning, der er den mest hensigtsmæssige. Den konkrete løsning skal udformes i et samarbejde mellem lederne på området og i en dialog med sygeplejerskerne. Løsningselementer kan være: At visitation til sygepleje varetages lokalt i hvert af de fire geografiske hjemmesygeplejeområder Solgården, Virumgård, Lundtofteparken og Baunehøj. At visitation til sygepleje varetages lokalt på tværs af hjemmesygeplejeområde Solgården/Virumgård og Lundtofteparken/Baunehøj. At visitation til sygepleje sker centralt på Sygeplejeklinikken. At visitation til sygepleje sker centralt på samme måde som hjælp til praktisk hjælp og personlig pleje, dvs. i Visitationen. Andre modeller. Uanset hvilke konkret løsning, der vælges, forventes en ændret visitation til sygepleje at få følgende effekt: Et mere ensartet serviceniveau og kvalitet i sygeplejen. Bedre udnyttelse af sygeplejerskernes ressourcer og kompetencer, idet sygeplejerskerne i højere grad udfører de nødvendige sygeplejeopgaver frem for planlægning og administrative opgaver. En bedre og mere ensartet dokumentation af sygeplejen, der afspejler den faktisk leverede sygepleje. Ved udformningen af den konkrete løsning vil erfaringer fra andre kommuner blive inddraget.

136 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog ÆL5 Bilag 1 - Side -12 af 56 Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk 1,5 1,5 1,5 1,5 Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) 466 Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Da der endnu ikke er valgt en løsning på den fremadrettede visitation af sygepleje, er det vanskeligt at estimere effektiviseringspotentialet. Det estimerede potentiale er således ikke beregnet på baggrund af solide data, men alene baseret på en hypotese om, at når man samler en opgave som visitation af sygepleje på færre personer, vil udførelsen af opgaven være mere effektiv. Ledergruppen i CSO s bedste bud på effektiviseringsgevinsten er 0,7 mio. kr. svarende til ca. 1,5 årsværk. Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Serviceniveauet i kommunen vil være mere ensartet. Det antages, at borgere i forskellige distrikter vil opleve en mere ensartet sygepleje. Ligeledes antages det, at sygeplejerskerne på sigt vil opleve, at de i højere grad bruger tid på den egentlige sygepleje frem for planlægning og visitation. Implementering Forslaget skal udmøntes i en konkret løsning, som skal udarbejdes i et samarbejde mellem lederne på området og i dialog med sygeplejerskerne. Løsningerne udarbejdes i løbet af 2015 med henblik på implementering i Uanset hvilken konkret løsning der vælges, er det en forudsætning, at der sker en afklaring af, hvor detaljeret visitationen til sygepleje skal være det vil sige på hvilket niveau, der visiteres sygepleje til (fx den konkrete sygeplejefaglige indsats eller det mere overordnede sygeplejefaglige indsatsområde). Derudover er det nødvendigt, at ledergruppen i det kommende arbejde med at konkretisere en fremtidig løsning for visitation til sygepleje forholder sig til følgende: Om der skal angives et estimeret tidsforbrug til den visiterede indsats eller indsatsområde. Kortlægning og beskrivelse af nye arbejdsgange. Hvilke muligheder og begrænsninger forskellige løsninger af visitation til sygepleje rummer. Hvilke forudsætninger forskellige løsninger kræver. Hvilke konsekvenser forskellige løsninger indebærer. Når implementeringen af den konkrete løsning på visitation af sygepleje igangsættes, vil der være behov for et vedvarende ledelsesmæssigt fokus på de udfordringer, som en ny løsning afstedkommer. Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt:

137 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog ÆL5 Bilag 1 - Side -13 af 56 Ja. Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej. Høring Skal forslag i høring: Ja. Hvis ja, angives hvem der skal høres: Seniorrådet.

138 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog ÆL6 Bilag 1 - Side -14 af 56 Titel: Nedlæggelse af koordinatorstilling Kategori: 2. Opgavebortfald uden reduktion i serviceniveau Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Aktivitetsområde: Sundhed og Omsorg Center: Center for Sundhed og Omsorg Kontaktperson: Jeanette Nygård Madsen Beskrivelse Forslaget indebærer, at en koordinatorstilling på plejecentrene nedlægges. Social- og Sundhedsudvalget besluttede i marts 2013 i forbindelse med Budgetaftalen for at udmønte 1,9 mio. kr. til et kvalitetsløft og aktiviteter på kommunens plejecentre. For at løfte opgaverne blev der afsat midler til at ansætte terapeuter samt en aktivitets- og frivillighedskoordinator. Aktivitets- og frivillighedskoordinatorens ansvarsområde er at drive teamet af terapeuter, iværksætte en særlig indsats i forhold til rekruttering af frivillige, dokumentere målopfyldelse samt udvikle teamets indsatser. Siden Social- og Sundhedsudvalgets beslutning er der sket en ændring i ledelsesstrukturen i Center for Sundhed og Omsorg. I efteråret 2014 blev der således ansat en assisterende områdeleder med ansvar for den tværgående koordinering ift. aktiviteter på plejecentrene. Derudover blev der i sommeren 2014 ansat to udviklingsmedarbejdere på plejecentrene, som blandt andet har evalueret kvalitetsløftet. Det er vurderingen, at de opgaver, der ligger i koordinatorstillingen, varetages dels af den tværgående assisterende områdeleder og dels af udviklingsmedarbejderne. På den baggrund foreslås det at nedlægge stillingen. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) 450 Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale)

139 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog ÆL6 Bilag 1 - Side -15 af 56 Idet koordinatorstillingen er vakant, og da opgaverne varetages af anden leder og udviklingsmedarbejdere, vil bortfald af koordinatorstillingen ikke have personalemæssige konsekvenser. Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Da opgaverne varetages af anden leder og udviklingsmedarbejdere, vil bortfald af koordinatorstillingen ikke have konsekvenser for det nuværende serviceniveau. Implementering Forslaget vil umiddelbart kunne implementeres, da der ikke er ansat nogen medarbejder i den berørte stilling. Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Ja. Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej. Høring Skal forslag i høring: Ja. Hvis ja, angives hvem der skal høres: Seniorrådet.

140 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog ÆL7 Bilag 1 - Side -16 af 56 Titel: Reducerede vikarudgifter Kategori: 1. Proces- og ressourceoptimering Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Aktivitetsområde: Sundhed og Omsorg Center: Center for Sundhed og Omsorg Kontaktperson: Edda Heinskou Beskrivelse I 2014 blev der på tværs af hjemmepleje, plejecentre og træningscentre brugt ca. 16 mio. kr. på eksterne vikarer. Timepriserne for vikarer er markant højere end timepriserne for fastansatte og timelønnede. Der er blandt lederne i hjemmepleje, plejecentre og i træningscentret enighed om, at det er muligt at finde modeller, hvor nuværende eksterne vikartimer i fremtiden varetages af fastansatte eller timelønnede. De konkrete løsninger, der skal gøre det muligt at mindske vikarforbruget, er endnu ikke fundet. Disse løsninger vil skulle udformes i et samarbejde mellem ledere og medarbejdere på området. Løsningselementer kan være: Omlægning af weekendvagter (overgang til vagt hver 2. eller 3. weekend) Flere fastansatte i plejen Etablering af fleksible funktioner, der kan dække af ved sygdom/fravær Fleksible arbejdstider og forskudte vagter Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Timeprisen for eksterne vikarer er i hverdagene cirka 33 % højere end den samlede timepris for fastansatte SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter og sygeplejersker i Lyngby-Taarbæk

141 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog ÆL7 Bilag 1 - Side -17 af 56 Kommune. I weekenderne er timeprisen for eksterne vikarer cirka 40 % over timeprisen for fastansatte. Timepriser i kommunen er beregnet inklusive pension, LTK-tillæg, fritvalgstillæg, cykelgodtgørelse og beklædningsgodtgørelse. Forskellene i timepriserne betyder, at alle vikartimer konverteres til faste timer, så vil der være et samlet effektiviseringspotentiale for kommunen på 5-6 mio. kr. Den foreslåede effektivisering på 3 mio. kr. er baseret på en forventning om at finde en model, der kan afskaffe så godt som hele weekendforbruget af eksterne vikarer (cirka 2 mio.kr.), og derudover finde 1 mio. kr. på yderligere reduktioner af vikarforbruget i hverdagene. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at estimere de personalemæssige konsekvenser, men det antages, at løsningerne på området vil komme til at betyde flere fastansatte til afløsning af vikartimer. Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Forslaget forventes udelukkende at have positive effekter på serviceniveauet, idet anvendelsen af flere fastansatte medarbejdere vil betyde, at en større andel af personalet faktisk vil kende borgere/beboere og rutiner. Samtidig viser erfaringer fra andre kommuner, der har været i stand til at minimere vikarforbruget, at dette har haft positive konsekvenser for personalets trivsel og sygefravær. I Gentofte Kommune arbejder FOA-medarbejderne nu hver 3. weekend i stedet for hver 4. weekend. Effekten har været færre utilsigtede hændelser, et bedre arbejdsmiljø, et lavere sygefravær og færre opsigelser. Derudover har Gentofte Kommune som noget nyt et system, hvor områderne imellem internt låner medarbejderne ud til hinanden. I Gladsaxe Kommune arbejder medarbejderne også hver 3. weekend. I Rudersdal Kommune varierer weekendvagterne meget i hjemmeplejen. På plejehjemmene har langt de fleste vagt hver 3. weekend. Dog er der aftensygeplejersker og natmedarbejdere, der har vagt hver 2. weekend. I Fredensborg Kommune er for nylig etableret et internt vikarkorps. På en hjemmeside kan faglærte medarbejdere booke sig online på vagter, der er ledige lokalt i kommunen. Erfaringen med det interne vikarkorps er: Kommunens eget vikarkorps er billigere end et eksternt vikarbureau. Kommunen har en booker ansat fra kl. 7-15, og lønnen tages fra vikarkorpset. Kommunen sparer lidt over 1 mio. kr. om året på at benytte det interne vikarkorps, og afregner selv med de centre/områder, der benytter korpsets vikarer. Aftalen i kommunen er, at områderne først skal høre korpset om vikardækning. Hvis de ikke kan, må centre/områder benytte sig af eksterne vikarbureauer. Implementering Forslaget skal udmøntes i konkrete løsninger, som skal udarbejdes i et samarbejde mellem ledere og medarbejdere på området. Løsninger udarbejdes i løbet af andet/tredje kvartal 2015 med henblik på implementering i fjerde kvartal Forslaget vil dermed have fuld effekt i Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Ja.

142 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog ÆL7 Bilag 1 - Side -18 af 56 Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej. Høring Skal forslag i høring: Ja. Hvis ja, angives hvem der skal høres: Seniorrådet.

143 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog ÆL8 Bilag 1 - Side -19 af 56 Titel: Ændring i brugen af bleer Kategori: 1. Proces- og ressourceoptimering Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Aktivitetsområde: Sundhed og Omsorg Center: Center for Sundhed og Omsorg Kontaktperson: Martin Hejl/Edda Heinskou Beskrivelse En ble er ikke en erstatning for et toiletbesøg. Men en ble kan være et nødvendigt hjælpemiddel for mange ældre med inkontinens, som kan øge de ældres bevægelighed og derved øge deres livskvalitet. Alle borgere, der ansøger om ble, gennemgår hvis de kognitivt er i stand til at samarbejde et bækkenbundstræningsforløb, inden der bevilliges ble. Herved understøttes borgerne i at klare sig længst muligt uden ble. Kommunens leverandør af bleer har oplyst, at Center for Sundhed og Omsorg har relativt høje udgifter til bleer sammenlignet med mange andre kommuner. Det kan skyldes, at der anvendes relativt dyre bleer og/eller have sammenhæng med praksis for anvendelsen af bleer. I dag anvendes fem forskellige slags bleer, som prismæssigt varierer fra 1,01 kr. pr. ble til 3,40 kr. pr. ble. Center for Sundhed og Omsorg vurderer, at et øget fokus på anvendelsen af bleer kan reducere de årlige udgifter. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Forudsætningerne for en skønnet reduktion af de årlige udgifter med knap 0,5 mio. kr. er angivet nedenfor.

144 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog ÆL8 Bilag 1 - Side -20 af 56 Pris pr. ble Antal brugte i 2014 Samlet udgift i 2014 Buksebleer 3,22 kr stk kr. Åbnebleer 1,01 kr stk kr. Tapebleer 3,07 kr stk kr. Bæltebleer 3,40 kr stk kr. Bind 1,40 kr stk kr. I alt kr. Som det fremgår af tabellen ovenfor, så er buksebleer og bæltebleer dyrere end de øvrige bletyper. Det anslås, at brugen af bukse- og bæltebleer kan reduceres med 60 %, idet der fortsat vil være borgere, som har brug for de dyrere bletyper, f.eks. demente borgere, som selv varetager deres toiletbesøg. Hvis man reducerer brugen af buksebleer og bæltebleer med 60 % og øger forbruget af åbne bleer med en tilsvarende andel, vil udgifterne reduceres, som det fremgår nedenfor. Pris pr. ble Estimeret forbrug Samlet udgift efter ændring Buksebleer 3,22 kr stk ,88 kr. Åbne bleer 1,01 kr ,4 stk ,34 kr. Tape bleer 3,07 kr stk ,00 kr. Bælte bleer 3,40 kr ,6 stk ,84 kr. Bind 1,40 kr stk ,00 kr. I alt ,00 kr. Ved en øget anvendelse af åbne bleer må det dog forventes, at udgifterne til fiksering i form af netunderbukser øges med tilsvarende del: Nuværende udgift til fiksering: årligt. Med en stigning på 36 % giver det kr. Udgifter 2014 til bleer og fiksering: ( ) = kr. Udgifter ved forslagets ændring: ( ) = kr. En årlig udgiftsreduktion på kr. Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Anslået 60 % af borgerne vil opleve et skift fra blebuks til ble med fikseringstrusse. Der vil hovedsageligt være tale om borgere, som modtager hjælp til bleskift. Sugeevnen vil som udgangspunkt være den samme, og komforten for borgerne vurderes at være uændret. Implementering Implementeringen kræver, at der kommer et øget fokus på brugen af bleer i CSO, herunder hvorfor borgeren skal have ble, og hvilken ble, der er den rigtige. Det må derfor forventes, at der kommer til at gå en periode, inden forslaget er fuldt implementeret. Det vurderes ikke, at der er behov for undervisning, men at ændringen kan ske via ekstra fokus fra ledelsen, samt inddragelse af de ressourcepersoner, der er omkring inkontinens.

145 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog ÆL8 Bilag 1 - Side -21 af 56 Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Ja. Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej. Høring Skal forslag i høring: Ja. Hvis ja, angives hvem der skal høres: Seniorrådet.

146 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog ÆL9 Bilag 1 - Side -22 af 56 Titel: Tilpasset serviceniveau Kategori: 3. Øvrige Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Aktivitetsområde: Sundhed og Omsorg Center: Center for Sundhed og Omsorg Kontaktperson: Jeanette Nygaard Madsen/Nina Gath Beskrivelse En sammenligning med andre kommuner i landet viser, at Lyngby-Taarbæk Kommune har landets næsthøjeste udgifter til pleje og omsorg, idet man årligt bruger godt kr. pr. 65+-årig. Dette skal ses i forhold til, at sundhedstilstanden generelt er stigende blandt de ældre, og at der er flere ressourcestærke ældre i forhold til tidligere også økonomisk. Det gælder især kommuner som Lyngby-Taarbæk. Til sammenligning har flere af de kommuner, som vi normalt sammenligner os med, noget lavere udgifter. Både i Rudersdal og Gentofte kommuner bruger man knap kr. Egedal Kommune er landets billigste med en pris på knap kr. Det er ikke nogen entydig forklaring på, at udgifterne er højere i Lyngby-Taarbæk Kommune. En del af forskellen kan fx skyldes, at konteringspraksis er forskellig kommunerne imellem. Men der kan også være andre forklaringer, såsom medarbejdersammensætning og lønniveau, og ikke mindst kommunens serviceniveau på forskellige områder. Da man ikke umiddelbart og entydigt kan forklare det højere udgiftsniveau, vil det være relevant at foretage en nærmere analyse. Deloitte har i foråret gennemført en screening af ældreområdet med henblik på at identificere effektiviseringspotentialer. Screeningen blev igangsat i forlængelse af den politiske beslutning om, at der i perioden skal hjemtages en årlige effektiviseringsgevinst på 1 %. Analyse vil angive en retning for, hvor kommunen skal kigge hen, og kan med fordel suppleres med f.eks. en benchmark-analyse af konkrete serviceydelser og kvalitetsstandarder med 3-4 andre kommuner, som kommunen selv forestår. På den baggrund vil man kunne sige noget mere præcist om, hvor Lyngby-Taarbæk Kommune adskiller sig fra sammenlignelige kommuner, og pege på områder, hvor man med fordel kan sætte ind for at nedbringe udgifterne. Der kan i sammenhæng hermed desuden ses nærmere på kommunens serviceniveau på træningsområdet i forhold til omfang af visiterede, træningsomfang og hyppighed med henblik på at afdække, om der her er væsentlige forskelle mellem kommunerne. Af andre områder kan fx nævnes hjælpemidler og adgang til aktivitetstilbud.

147 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog ÆL9 Bilag 1 - Side -23 af 56 En godkendelse af nærværende forslag vil betyde et tilpasset serviceniveau. Det vil indebære, at der på baggrund af Deloitte s analyse og en benchmark-analyse i 2. halvår 2015 er en politisk drøftelse og beslutning om et tilpasset serviceniveau. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk -2,5-2,5-2,5-2,5 Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) 400 Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Udarbejdelsen af benchmark-analysen vil kræve en prioritering af interne personaleressourcer og det antages derfor, at tilpasning af serviceniveauet skal ske på personaleområdet, da lagt de fleste omkostninger på ældreområdet er bundet op på personale. Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau En godkendelse af nærværende forslag vil indebære et tilpasset serviceniveau, herunder en personalereduktion svarende til eventuelt opgavebortfald. Implementering På de områder, hvor det besluttes at tilpasse kommunens serviceniveau, skal Kommunalbestyrelsen fastsætte et nyt serviceniveau. Det vil efterfølgende bl.a. munde ud i en genvurdering (revisitation) af behovet for hjælp hos samtlige borgere, der modtager personlig og praktisk hjælp. Denne revisitation er kommunen i forvejen forpligtet til at foretage hvert år. Såfremt der ændres på kriterierne for at kunne modtage f.eks. træning eller vurdering af, hvorvidt borgeren har brug for et hjælpemiddel, vil det primært have betydning for de fremtidige visitationer. Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Ja. Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej. Hvis ja, hvilke andre forslag vil blive omfattet heraf: Høring Skal forslag i høring: Ja.

148 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog ÆL9 Bilag 1 - Side -24 af 56 Hvis ja, angives hvem der skal høres: Seniorrådet og MED-systemet.

149 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog ÆL10 Bilag 1 - Side -25 af 56 Titel: Udbud af vikarydelser Kategori: 1. Proces- og ressourceoptimering Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Aktivitetsområde: Sundhed og Omsorg Center: Center for Sundhed og Omsorg Kontaktperson: Edda Heinskou Beskrivelse Pr. 1. januar 2014 blev aftalen om levering af vikarydelser til social- og sundhedsområdet med SOS Vikar omstruktureret. Det gav en besparelse på 1 % i forhold til den hidtidige aftale. Besparelsen har ikke været udmøntet, da SOS Vikar har haft svært ved at dække hele behovet, hvilket har medført et forbrug hos andre leverandører til højere priser. Af denne grund forhandlede Center for Sundhed og Omsorg i samarbejde med Center for Kultur og Jura (Udbud og Indkøb) en ny aftale på plads med vikarbureauet Personalegruppen, som pr. 1. december 2014 indtrådte som supplerende leverandør af vikarydelser med priser svarende til SOS Vikar. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Ingen konsekvenser for serviceniveauet. Implementering Forslaget får fuld effekt fra Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Ja.

150 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog ÆL10 Bilag 1 - Side -26 af 56 Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Ja. Den nye aftale danner grundlag for at realisere den oprindelige besparelse på 1 % af forbruget, som i 2014 udgjorde kr. Besparelsen ventes dog at blive noget mindre, hvis forslag om reduceret vikarforbrug (ÆL7), som indebærer et mindre forbrug af vikarer, implementeres. I ÆL7 foreslås således en effektivisering, som indebærer en besparelse på 3 mio. kr. til eksterne vikarer. Hvis denne effektivisering gennemføres, bliver beregningsgrundlaget for besparelsen kr., hvorved den årlige besparelse reduceres til kr. årligt. Høring Skal forslag i høring: Ja. Hvis ja, angives hvem der skal høres: Seniorrådet.

151 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog ÆL11 Bilag 1 - Side -27 af 56 Titel: Kontraktlige ændringer vedr. vikarbookingsystem Kategori: 1. Proces- og ressourceoptimering Udvalg: Social og Sundhedsudvalget Aktivitetsområde: Sundhed og Omsorg Center: Center for Sundhed og Omsorg Kontaktperson: Martin Hejl/Jeanette Nygaard Madsen Beskrivelse I 2011 indgik CSO et samarbejde med Ovivo om at udvikle et IT-system, der kunne organisere brugen af vikarer bedre. Der er stor tilfredshed med systemet, da det gør det meget lettere for planlæggerne at få dækket de vagter, der ikke er besat. I dag er Center for Sundhed og Omsorgs udgift til licenser hos Ovivo kr. årligt. Kontrakten med Ovivo er bundet op på 8 licenser knyttet til 8 enheder svarende til den organisering, centeret havde for 4 år siden. Grundet forskellige organisationsændringer vurderes det, at der er behov for færre licenser, og dermed en reduktion i den månedlige ydelse til licenser. Center for Sundhed og Omsorg er derfor for nylig gået i dialog med Ovivo om dette. I den sammenhæng har Ovivo gjort opmærksom på, at de fleste andre kommuner har en anden kontrakt, hvor der betales et fast beløb pr. medarbejder, der er tilknyttet Ovivo. Foreløbige data fra Ovivo viser, at det er muligt at reducere udgiften til Ovivo med mindst 0,1 mio. kr. og muligvis mere. Det afhænger af hvilken kontrakttype, der indgås med Ovivo. For at kunne træffe beslutning om hvilken kontrakt, der er mest hensigtsmæssig, er der imidlertid behov for at inddrage planlæggere og ledere lokalt i en drøftelse af konsekvenserne af de forskellige typer af kontrakter. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.)

152 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog ÆL11 Bilag 1 - Side -28 af 56 Forslaget vedrører kontraktlige ændringer. Det betyder, at det forudsætter en forhandling med Ovivo. Derfor er beløbet et estimat. Der er en 3 måneders opsigelse på kontrakten, og det vurderes, at det ikke kommer til at koste mange personaleressourcer at genforhandle kontrakten. Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Det vil ikke få nogen konsekvenser for serviceniveauet. Implementering Systemet er implementeret. Der er imidlertid brug for en kulturændring, så brugen af systemet optimeres med henblik på at besætte flere vagter med interne timelønnede frem for dyrere vikarer fra bureauer. Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Ja. Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Ja. Hvis ja, hvilke andre forslag vil blive omfattet heraf: Det kan have en sammenhæng med forslaget omkring reducerede vikarudgifter (ÆL7). Høring Skal forslag i høring: Ja. Hvis ja, angives hvem der skal høres: Seniorrådet.

153 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog ÆL12 Bilag 1 - Side -29 af 56 Titel: Udbud af indkøb af dagligvarer til borgere i hjemmeplejen Kategori: 3. Øvrige Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Aktivitetsområde: Sundhed og Omsorg Center: Center for Sundhed og Omsorg Kontaktperson: Edda Heinskou Beskrivelse Der er i 2014 gennemført et udbud af indkøb af dagligvarer til borgere i hjemmeplejen. Udbuddet gav en effektiviseringsgevinst på ca. 2,7 mio. kr. mod budgetlagt ca. 1,7 mio.kr. I 2014 og 2015 er den ekstra gevinst - efter politisk beslutning - anvendt til at imødegå den ikke indfriede besparelse ved det forsinkede udbud af frit-valgsområde. Fra 2016 står den ekstra gevinst på godt 1 mio.kr. på en uudmøntet central pulje under aktivitetsområde puljer. Da der er tale om en effektivisering efter en forbedret indkøbsaftale på ældreområdet, og midlerne ikke er udmøntet fra 2016, foreslås det, at puljen anvendes til imødegå effektiviseringskravet på 1,5 % på Social- og Sundhedsudvalgets område. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Der er ingen nye konsekvenser for serviceniveauet, da der er tale om udmøntning af allerede gennemførte effektiviseringer. Implementering Indkøbsordningen er allerede implementeret, hvorfor der ingen omkostninger er. Tidligere politisk behandling af forslag

154 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog ÆL12 Bilag 1 - Side -30 af 56 Er forslag nyt: Ja. Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej. Høring Skal forslag i høring: Ja. Hvis ja, angives hvem der skal høres: Seniorrådet.

155 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog ÆL13 Bilag 1 - Side -31 af 56 Titel: Egenbetaling på kørsel til træning og aktivitetscentre Kategori: 3. Øvrige Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Aktivitetsområde: Sundhed og Omsorg Center: Center for Sundhed og Omsorg Kontaktperson: Susie Vogt Poulsen/Edda Heinskou/Jeanette Nygård Madsen Beskrivelse Dette effektiviseringsforslag omhandler ændring af borgernes egenbetaling for kørsel til aktivitetscentre og til vedligeholdende træningstilbud efter 86 i Serviceloven. Lyngby-Taarbæk har i dag et velfungerende kørselstilbud, hvor visiterede borgere betaler 27 kr. for at blive hentet og bragt i forbindelse med ophold på aktivitetscenter og træningscentre. Ordningen for kørsel giver mulighed for brugerbetaling, da det er en typisk ikke-obligatorisk kan-ordning. Det foreslås at hæve borgerens egenbetaling i forbindelse med kørsel til aktivitetstilbud og træningstilbud efter 86. I Lyngby-Taarbæk Kommune er der en egenbetaling på 27 kr. for kørsel tur/retur. Denne pris er politisk fastlagt. Den reelle pris for kørsel er beregnet til 117 kr. i gennemsnit for kørsel tur/retur til aktivitetscenter, træning og klub samlet set. Egenbetalingen for kørsel må ikke overstige 117 kr., da kommunen ikke må have indtægter på kørsel. En række andre kommuner benytter sig også af egenbetaling for kørsel til vedligeholdende trænings- og aktivitetstilbud. Nedenstående listes en række kommuner og deres egenbetaling per kørsel (tur/retur) Odsherred Kommune 64 kr. Helsingør Kommune 55 kr. Frederikssund Kommune 50 kr. Lejre Kommune 33 kr. Gentofte 39 kr. for kørsel til individuel træning og 29 kr. for kørsel til holdtræning Rudersdal 314 kr. pr. kvartal Gladsaxe 406 kr. om måneden for to kørsler om ugen tur/retur

156 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog ÆL13 Bilag 1 - Side -32 af 56 Kommunerne med de højeste egenbetalingssatser oplever et beskedent fravalg til kerneaktiviteten. 1 Priserne kan dække over større afstande samt andre kørselsaftaler. Der er udarbejdet beregninger fra Center for Økonomi og Personale, som viser, at der vil være en indtægt på kr. for hver krone egenbetalingen på kørsel hæves. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Beregning på egenbetaling på 40 kr., viser en mindre udgift for kommunen på (40-27 x )= kr. pr år Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Forslaget vil indebære en serviceforringelse for borgere, som visiteres til kørsel, da egenbetalingen vil stige. Dette kan medføre et lille fravalg af kørsel. Implementering Forslaget kan implementeres med virkning fra Tidligere politisk behandling af forslag Er forslaget nyt: Ja. Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej. Høring Skal forslag i høring: Ja. Hvis ja, angives hvem der skal høres: Seniorrådet og Handicaprådet. 1 Tallene stammer fra rapport fra rapport fra KL 2013 om kommunal befordring.

157 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog ÆL14 Bilag 1 - Side -33 af 56 Titel: Udbud af køb af fødevarer til madservice Kategori: 1. Proces- og ressourceoptimering Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Aktivitetsområde: Sundhed og Omsorg Center: Center for Sundhed og Omsorg Kontaktperson: Edda Heinskou Beskrivelse Der gennemføres genudbud af rammeaftale om køb af fødevarer til madservice. Ny kontrakt skal træde i kraft den 1. september Kommunen har i dag en samlet aftale med kun én leverandør. Erfaringerne fra andre kommuner (Gladsaxe Kommune og Frederiksberg Kommune) er, at der kan opnås betydeligt bedre priser, hvis købet deles op i et antal delaftaler kolonialvarer, frugt og grønt, mejeriprodukter samt kød og fisk samtidig med at kvalitetsniveauet fastholdes uændret. Effekten anslås til 10 % af det nuværende køb på godt 10 mio. kr. pr. år. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Den nye kontrakt kan først træde i kraft 1. september 2016, når den eksisterende kontrakt udløber. Derfor forventes det, at der opnås 1/3 af effektiviseringspotentialet i Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Det vurderes ikke, at forslaget får konsekvenser for serviceniveauet, da det ikke forudsættes, at der skal ændres ved kvaliteten af de indkøbte råvarer. Der er blot tale om, at man forventer at benytte flere leverandører.

158 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog ÆL14 Bilag 1 - Side -34 af 56 Implementering Forslaget vil umiddelbart kunne implementeres for så vidt angår udbudsproces, samt indkøring i Den Kommunale Madservice, idet der er berammet tid hertil i de nuværende arbejdsplaner. Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Ja. Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Ja. Hvis ja, hvilke andre forslag vil blive omfattet heraf: Et af de øvrige effektiviseringsforslag under Økonomudvalget handler om en investering i en ekstra ressourceindsats på udbuds-/indkøbsområdet (ØU1) i en tre-årig periode. Den øgede indsats bidrager bl.a. til gennemførelse af dette udbud på Social- og Sundhedsudvalgets område. Høring Skal forslag i høring: Nej. Hvis ja, angives hvem der skal høres: Seniorrådet.

159 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SU1 Bilag 1 - Side -35 af 56 Titel: Ændret praksis for hjemmebesøg ifm. udskrivelse fra træningsenheden Kategori: 1. Proces- og ressourceoptimering Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Aktivitetsområde: Sundhed Center: Center for Sundhed og Omsorg Kontaktperson: Marianne Thomasen Beskrivelse Der foreslås en ændret praksis i forhold til de hjemmebesøg, som aflægges i forbindelse med planlægningen af udskrivelsen fra træningsenheden. I dag deltager både en fysioterapeut og en ergoterapeut inden udskrivelsen i et hjemmebesøg sammen med borgeren. På hjemmebesøget gennemgås de daglige funktioner i hjemmet med henblik på at vurdere behovet for hjælpemidler. Nuværende praksis er oprindelig begrundet i forskellig faglighed. Hjemmebesøgene varer gennemsnitligt ca. 105 minutter. Det skønnes, at CSO har ca. 300 hjemmebesøg pr. år. Heraf vurderes det, at halvdelen vil kunne afvikles med én terapeut, hvilket betyder en effektivisering pr. år på 263 terapeut timer beregnet på baggrund af den nuværende borgergruppe. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk -0,14-0,14-0,14-0,14 Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) 400 Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Det vurderes, at borgerne ikke vil opleve et forringet serviceniveau. Det skyldes, at der i forbindelse med den ændrede procedure udarbejdes særlige tjekskemaer, så det sikres, at terapeuten på hjemmebesøg kommer omkring både det fysioterapeut- og det ergoterapeutfaglige. Endvidere er der mulighed for faglig sparring som opfølgning på hjemmebesøgene.

160 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SU1 Bilag 1 - Side -36 af 56 De borgere, der har størst udfordringer, vil fortsat få hjemmebesøg af både en ergo- og en fysioterapeut. For terapeuterne kan den ændrede procedure muligvis opleves som en forringelse af arbejdsmiljøet. Dels skal nogle af dem alene på hjemmebesøg, dels bliver de eneansvarlige for dokumentation, bevillinger og bestillinger af hjælpemidler. Implementering I forbindelse med den ændrede procedure udarbejdes særlige tjekskemaer, så det sikres, at terapeuten på hjemmebesøg kommer omkring både det fysioterapeut- og det ergoterapeutfaglige. Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Ja. Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej. Høring Skal forslag i høring: Ja. Hvis ja, angives hvem der skal høres: Seniorrådet.

161 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SU2 Bilag 1 - Side -37 af 56 Titel: Ændret procedure vedr. håndtering/visitation af træningsydelser Kategori: 1. Proces- og ressourceoptimering Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Aktivitetsområde: Sundhed Center: Center for Sundhed og Omsorg Kontaktperson: Marianne Thomasen Beskrivelse Det vurderes, at der er et effektiviseringspotentiale i at ændre på gældende procedurer i forhold til håndtering/visitation af træningsydelser. Når patienter udskrives fra hospital med en genoptræningsplan, sendes genoptræningsplanen til Visitationen i Myndighedsafdelingen. Myndighedsafdelingen journaliserer genoptræningsplanen i journalsystemet Avaleo og visiterer mekanisk ud fra gældende kvalitetsstandarder for de forskellige diagnoser. Herefter sendes genoptræningsplanen med visiteret kvalitetsstandard til træningscentrene, som journaliserer sagen i journalsystemet CSC Omsorg. Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af personale fra Myndighedsafdelingen og Træningsenheden, som skal effektivisere arbejdsgangen. Opgaven bliver at sikre en effektiv håndtering af genoptræningsplanerne og undgå dobbelt arbejde via et udbygget samarbejde mellem træningsenheden og Myndighedsafdelingen. Den ændrede arbejdsgang skal frigøre ressourcer i Myndighedsafdelingen til løsning af andre opgaver, herunder nye opgaver vedr. kommunikationssager jf. forslag 2. Den ændrede procedure medfører ikke merudgifter i Myndighedsafdelingen. I Træningsenheden vurderes det, at der er et effektiviseringspotentiale på 10 timer pr. uge ved at omlægge opgaverne inden for administrationen af de ambulante træningsydelser. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk -0,23-0,23-0,23-0,23 Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) 400 Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale)

162 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SU2 Bilag 1 - Side -38 af 56 Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Det vurderes, at forslaget ikke indebærer konsekvenser for serviceniveauet. Personalemæssigt sker en reduktion på 10 timer ugentligt. Implementering Implementeringen vil ske i 2015, hvorfor den fulde effektiviseringspotentiale vil kunne opnås i Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Ja. Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej. Høring Skal forslag i høring: Ja. Hvis ja, angives hvem der skal høres: Seniorrådet.

163 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SU3 Bilag 1 - Side -39 af 56 Titel: Ændring af aktivitetstilbud på Møllebo Kategori: 3. Øvrige Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Aktivitetsområde: Sundhed Center: Center for Sundhed og Omsorg Kontaktperson: Jeanette Nygård Madsen/Marianne Thomasen Beskrivelse Der er på nuværende tidspunkt 2½ årsværk, der arbejder inden for aktivitetsområdet på Møllebo bl.a. for at understøtte demente borgeres behov for guidning, nærvær og aktiviteter. Det foreslås, at aktivitetstilbuddet på Møllebo tilpasses, så det fremadrettet varetages af to årsværk. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk 0,5 0,5 0,5 0,5 Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) 400 Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Forslaget vil påvirke serviceniveauet i forhold til aktiviteter, da forslaget indebærer, at der fremadrettet er afsat to årsværk til opgaven og ikke som i dag 2,5 årsværk. Implementering: Forslaget kan implementeres i 2015, således af det fulde økonomiske potentiale kan opnås i Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Ja.

164 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog SU3 Bilag 1 - Side -40 af 56 Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej. Høring Skal forslag i høring: Ja. Hvis ja, angives hvem der skal høres: Seniorrådet.

165 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog HA1 Bilag 1 - Side -41 af 56 Titel: Målrettet strategi for ældre borgere med fysiske og psykiske handicap Kategori: 1. Proces- og ressourceoptimering Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Aktivitetsområde: Handicappede og sociale indsatser Center: Center for Socialindsats Kontaktperson: Lone Nygaard Jensen Beskrivelse Levealderen for borgere med fysiske og psykiske handicap er steget inden for de sidste årtier. Som det var tilfældet med resten af befolkningen følger med en stigende levealder dog også øget hyppighed af en række somatiske lidelser. Dette ændrer kravene til den indsats, der skal ydes overfor pågældende målgruppe, og der kan potentielt også være en økonomisk gevinst ved at præcisere strategien over for ældre borgere med fysiske og psykiske handicap. De botilbud som kommunen i dag fortrinsvis anvender til borgere med fysiske og psykiske handicap har en stor faglig viden om målgruppens pædagogiske behov, men ikke nødvendigvis en specialiseret viden om eksempelvis de særlige ernærings- og plejemæssige behov, der ofte kan følge med en stigende levealder. For borgere som bor i botilbud, der fortrinsvis yder socialpædagogisk indsats, kan en udvikling i retning af stigende somatiske behov ydermere medføre, at nødvendigheden for sundhedsfaglig pleje på et tidspunkt overstiger, hvad et socialpædagogisk botilbud omkostningseffektivt kan tilvejebringe. Med henblik på at håndtere denne udfordring, og med inspiration fra Gladsaxe Kommune, foreslår forvaltningen, at der udarbejdes en målrettet strategi for ældre borgere med fysiske og psykiske handicap. Konkret skal strategien fastlægge rammerne for forvaltningens løbende vurdering af om den individuelle borger fortsat har mest gavn af et socialpædagogisk botilbud, eller om et somatisk plejeboligtilbud i højere grad tilgodeser borgerens behov. En langsigtet strategisk overvejelse er desuden om de eksisterende plejeenheder skal opkvalificeres til opgaven, eller om der på længere sigt bør indrettes egentlige plejeboliger målrettet fx. udviklingshæmmede, autister etc, hvor plejebehovet er højere end det pædagogiske behov. Samtidig skal det overvejes, om strategien kan samtænkes med behovet for at finde på løsninger til den lille gruppe af meget svage hjemmeboende borgere med en kombination af psykiatriske lidelser, misbrugsproblemer, ringe egenomsorg og hygiejne mv., som har behov for en kombination af sygeplejefaglig støtte, personlig og praktisk hjælp og socialpædagogisk støtte.

166 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog HA1 Bilag 1 - Side -42 af 56 Det understreges dog, at der aldrig ikke kan blive tale om automatisk flytning af borgere fra deres eksisterende botilbud. Heller ikke hvis det konkret vurderes at de i højere grad måtte have brug for et sundhedsfagligt plejeboligtilbud. En flytning kan kun ske med borgerens samtykke. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) I 2014 var der en aktivitet i socialpædagogiske botilbud til borgere over 50 år med fysiske og psykiske handicap (SEL 108 og 107) svarende til godt 33 årsværk til gennemsnitspris på omtrent kr. Til sammenligning var gennemsnitsprisen til en helårsperson i et somatisk plejeboligtilbud godt kr. Forvaltningens faglige skøn er, at der gennem en målrettet strategi for ældre borgere med fysiske og psykiske handicap, kan være potentiale for at revisitere, hvad der svarer til et årsværk pr år fra socialpædagogiske til somatiske plejeboligtilbud. Der må dog tages højde for, at strategien udarbejdes og implementeres, hvorfor der først kan forventes effekt af strategien efter 1. kvartal Samlet vil dette give en besparelse på omtrent 0,3 mio. kr. i 2016 voksende til 0,4 mio. kr. årligt fra 2017 og frem. Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Da borgere i målgruppen ældre med fysisk og psykisk handicap kun vil kunne revisiteres efter samtykke, vil forslaget kun kunne få positivt indvirke på det oplevede serviceniveauet. Borgeren vil modtage et tilbud, der i højere grad tilgodeser borgerens individuelle behov. Alt andet lige er en plejehjemsplads billigere end en plads på et botilbud til enten autister eller sindslidende. Implementering Forslaget implementeres ved den løbende sagsopfølgning, hvor der sker revisitation. Forslaget forventes derfor fuldt indfaset i Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Ja Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej Høring Skal forslag i høring:

167 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog HA1 Bilag 1 - Side -43 af 56 Ja Hvis ja, angives hvem der skal høres: Handicaprådet

168 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog HA2 Bilag 1 - Side -44 af 56 Titel: Etablering af værested, bostøttekorps og fremskudt sagsbehandling Kategori: 1. Proces- og ressourceoptimering Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Aktivitetsområde: Handicappede og sociale indsatser Center: Center for Social Indsats Kontaktperson: Lone Nygaard Jensen Beskrivelse Lyngby-Taarbæk Kommune har aktuelt ikke egne aktivitets- og samværstilbud til borgere med socialpsykiatriske problemstillinger. Det betyder, at borgere, der bor i eget hjem og har behov for socialpædagogisk støtte, visiteres til individuel støtte i borgerens eget hjem efter servicelovens 85. Denne 85-støtte leveres af medarbejdere fra Slotsvænget, fra de selvejende institutioner eller fra eksterne leverandører. Forvaltningen foreslår på den baggrund, at der etableres et aktivitets- og samværstilbud til borgere med socialpsykiatriske problemstillinger. Hermed ville en del af den nuværende 85- støtte kunne ydes uden for borgerens eget hjem og som en blanding af individuel og gruppebaseret støtte. Et sådant tilbud har også været under overvejelse i forbindelse med Helhedsplanen for Socialpsykiatri, og det er forvaltningens opfattelse, at der er fagligt belæg for, at gruppebaserede tilbud i en lang række tilfælde kan have en god effekt i forhold til netværksdannelse, sociale kompetencer, og i det hele taget i forhold til at styrke borgerens trivsel gennem mødet med andre i sammen situation, mv. Det foreslåede aktivitets- og samværstilbud bemandes af et samlet bostøttekorps af medarbejdere, der udover funktionerne her også varetager bostøtten til de borgere, der midlertidigt eller permanent ikke kan benytte et aktivitetstilbuddet, og som derfor fortsat tilbydes støtte i eget hjem. Aktivitets- og samværstilbuddet skal være et visiteret tilbud, idet tilbuddet er målrettet borgere med specifikke problemstillinger og derfor kun tilbydes en afgrænset gruppe, der er visiteret hertil. Personalet skal i dialog med brugerne og myndighedsafdelingen sikre at tilbuddet løbende udvikler aktiviteter og støttetilbud, der imødekommer brugernes behov. Det er dog afgørende, at der generelt er tale om et tilbud, som er åbent mod omverdenen og bidrager til målgruppens inklusion i normalsamfundet. Her vil det også være oplagt at afsøge muligheder for at inddrage frivillige og civilsamfundet i aktiviteter og arrangementer på aktivitets- og samværstilbuddet. Med den beskrevne målgruppe og bemanding af medarbejdere vil aktivitets- og samværstilbuddet få en volumen, der muliggør en række differentierede og udadrettede aktiviteter, som målgruppen kan profitere af. Der kan fx tilbydes fællesspisning, kreative og sundhedsfremmende aktiviteter, tilpassede gruppeforløb for specifikke målgrupper (angst,

169 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog HA2 Bilag 1 - Side -45 af 56 dobbeltdiagnoser, mv), selvhjælpsgrupper og andre brugerdrevne aktiviteter, gruppebaseret undervisning i fx madlavning, IT eller privatøkonomi, etc. Hertil skal også bemærkes, at den større volumen i aktivitetstilbuddet vil give mulighed for udvidede åbningstider til gavn for borgerne. Samtidig vil størrelsen af tilbuddet og medarbejderstaben sikre en høj faglighed, fleksibilitet og stabilitet i opgavevaretagelsen overfor målgruppen. Udover aktiviteter, samvær og socialpædagogisk støtte vil det være hensigtsmæssigt at etablere en tæt tilknytning til myndighedsafdelingen i CSI i form af fremskudt rådgivning og vejledning på aktivitets- og samværstilbuddet varetaget af medarbejdere fra voksenafdelingen i CSI. Der skal være tale om fremskudt åben socialfaglig rådgivning og vejledning til både brugere af aktivitets- og samværstilbuddet og til andre borgere, der bliver henvist hertil for rådgivning og vejledning, fx fra Akuttilbuddet. Der skal ikke finde egentlig sagsbehandling sted, idet dette fortsat henhører under myndighedsafdelingens kompetence, men problemer kan tages i opløbet via en kvalificeret rådgivning og vejledning eller borgerne kan guides videre for yderligere hjælp. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk -0, Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Samlet skønnes forslaget at give en effektiviseringsgevinst på omtrent -1,4 mio. kr. i 2016 voksende til godt -2,8 mio. kr., når forslaget er fuldt implementeret fra 2017 og frem. Gevinsten skyldes primært, at forslaget indebærer en halvering af kommunens udgifter til køb 85-støtte til borgere i eget hjem. Center for Social Indsats vurderer, at det foreslåede tilbud kan erstatte ca. 50 pct. af den individuelt tilrettelagte 85-støtte til borgere i eget hjem, hvilket netto kan opgøres til effektiviseringsgevinst i størrelsesordnen -2,4 mio. kr. (2015-PL). Forslaget indebærer, at det afsættes en driftsramme til det forslåede tilbud på godt 2,0 mio. kr. årligt. Dette finansieres gennem reorganisering af kommunens eget socialpædagogisk støtte team, herunder på Slotsvænget. Dette udløser yderligere en effektiviseringsgevinst på årligt 0,4 mio. kr., idet det der er potentiale for at reducere teamet med 1 årsværk. Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Det er forvaltningens opfattelse, at den foreslåede etablering af et åbent aktivitets- og samværstilbud med bostøttekorps og fremskudt sagsbehandling vil betyde et kvalitetsløft af indsatsen over for målgruppen af borgere med socialpsykiatriske problemstillinger. Tilbuddet kan i en række tilfælde erstatte den individuelle 85-støtte, samtidig med at tilbuddet i kombination med Akuttilbuddet kan virke forebyggende i forhold til placeringer i midlertidige botilbud og som en kvalificeret støttemulighed ved fraflytning fra botilbud til egen bolig.

170 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog HA2 Bilag 1 - Side -46 af 56 Det skal bemærkes, at 85-støtte altid skal visiteres og tilrettelægges ud fra en konkret og individuel vurdering af borgerens behov. Visitering til et gruppeforløb foretages derfor udelukkende, hvis det vurderes at være i overensstemmelse med borgerens behov og ønsker. En række borgere vil derfor fortsætte med den nuværende individuelle ydelse. Implementering Der skal findes en fysisk placering. Forvaltningen foreslår, at det nuværende Kvindekrisecenters bygninger overvejes som ramme for værestedet, hvilket dog skal ses i sammenhæng med, at det i budget er vedtaget at indhente en gevinst på -3,0 mio. gennem ejendomssalg. Derudover skal en række medarbejdere allokeres til tilbuddet. Forslaget er derfor først fuldt implementeret i Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Nej. Hvis nej, hvornår har forslaget senest været behandlet politisk: Et lignende forslag har været lagt frem i forbindelse med udarbejdelse af Helhedsplan for Socialpsykiatrien. Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej. Hvis ja, hvilke andre forslag vil blive omfattet heraf: Høring Skal forslag i høring: Nej Hvis ja, angives hvem der skal høres:

171 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog HA3 Bilag 1 - Side -47 af 56 Titel: Tilpasning af Akuttilbuddet Kategori: Øvrige Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Aktivitetsområde: Handicappede Center: Center for Social Indsats Kontaktperson: Lone Nygaard Jensen Beskrivelse Akuttilbuddet under Slotsvænget udfører kommunale kan -opgaver, som kommunen ikke lovgivningsmæssigt er forpligtet til at levere. Tilbuddet kan derfor nedlægges eller reduceres med henblik på evt. at frigøre økonomiske ressourcer. Der kan skitseres to modeller for besparelser på tilbuddet: 1) Lukning af Akuttilbuddet 2) Omlægning af Akuttilbuddet til telefonisk vagtenhed, hvor der ikke er mulighed for personligt fremmøde eller overnatning. Økonomi og personalemæssige konsekvenser model 1 Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk -2,9-5,8-5,8-5,8 Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) 400 Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale)

172 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog HA3 Bilag 1 - Side -48 af 56 Økonomi og personalemæssige konsekvenser model 2 Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk -2,4-4,8-4,8-4,8 Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) 400 Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Forslaget vil medføre en serviceniveauforringelse for de borgere, som i dag benytter Akuttilbuddet, idet der ikke findes tilsvarende alternative tilbud andre steder i kommunen. Det skal derudover bemærkes, at Akuttilbuddet anvendes til en bred vifte af opgaver, herunder fx i en række tilfælde, hvor forvaltningen har haft akut behov for boligplacering af udsatte borgere, som kommunen under alle omstændigheder skulle have fundet overnatningsmulighed til, og som døgndækning for Gl. Vartov og Magneten, når der er borgere på disse steder, der har brug for støtte i nattetimerne. Med en lukning af Akuttilbuddet vil denne fleksible mulighed forsvinde, ligesom det er usikkert, hvor stor en besparelse lukningen i sidste ende vil medføre, da der kan opstå udgifter til andre foranstaltningsopgaver, som Akuttilbuddet ellers ville have løst. Det skal ligeledes bemærkes, at der landspolitisk har været stort fokus på socialpsykiatriske akuttilbud, som er fremhævet af både regeringens psykiatriudvalg og i satspuljeaftalen for 2014 som en type af tilbud, der bør udvikles og udbredes. Implementering Forslaget vil medføre afskedigelser, der kræver varsling af medarbejdere mv. Forslaget kan derfor ikke have fuld effekt i Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Ja Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Ja Hvis ja, hvilke andre forslag vil blive omfattet heraf: Forslaget skal ses i sammenhæng med de øvrige besparelser på området i hhv. strategi- og handleplanen og budget , og med den faglige udvikling af socialpsykiatriområdet, som er igangsat med helhedsplanen for socialpsykiatrien. Høring

173 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog HA3 Bilag 1 - Side -49 af 56 Skal forslag i høring: Ja Hvis ja, angives hvem der skal høres: Forslaget skal forelægges MED-systemet.

174 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog HA4 Bilag 1 - Side -50 af 56 Titel: Lukning eller tilpasning af Paradiset Kategori: Øvrige Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Aktivitetsområde: Handicappede Center: Center for Social Indsats Kontaktperson: Lone Nygaard Jensen Beskrivelse Paradiset er et åbent værested, der primært benyttes af personer, som er langvarigt ledige, førtidspensionister og andre, der har brug for et mødested i dagtimerne Ud over at fungere som værested, er der forskellige værkstedsaktiviteter på Paradiset. Paradiset udfører kommunale kan -opgaver, som kommunen ikke lovgivningsmæssigt er forpligtet til at levere. Tilbuddet kan derfor nedlægges eller reduceres med henblik på evt. at frigøre økonomiske ressourcer. Forslaget indebærer, at Paradiset lukkes medio Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk -1,0-2,0-2,0-2,0 Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) 400 Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Ved en fuld lukning af Paradiset fra medio 2016 opnås en besparelse på godt -0,4 mio. kr. i 2016 voksende til omtrent -0,9 mio. kr. fra 2017 og frem. Besparelsen skyldes primært, at en lukning vil medføre en personalemæssig reduktion svarende til 1 årsværk i 2016 og 2 årsværk fra Herudover er der en mindre besparelse på øvrig drift.

175 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog HA4 Bilag 1 - Side -51 af 56 Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Forslaget vil medføre en serviceniveauforringelse for de borgere, som i dag benytter Paradiset, idet der ikke findes tilsvarende alternative tilbud andre steder i kommunen. Implementering Forslaget vil medføre afskedigelser, der kræver varsling af medarbejdere mv. Forslaget kan derfor ikke have fuld effekt i Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Nej Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Ja Hvis ja, hvilke andre forslag vil blive omfattet heraf: Forslaget skal ses i sammenhæng med de øvrige besparelser på området i hhv. strategi- og handleplanen og budget , og med den faglige udvikling af socialpsykiatriområdet, som er igangsat med helhedsplanen for socialpsykiatrien. Høring Skal forslag i høring: Ja Hvis ja, angives hvem der skal høres: Forslaget skal forelægges MED-systemet.

176 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog HA5 Bilag 1 - Side -52 af 56 Titel: Gennemgang af bevilgede dagtilbud og kørsel hertil Kategori: 2. Opgavebortfald uden reduktion i serviceniveau Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Aktivitetsområde: Handicappede og sociale indsatser Center: Center for Social Indsats Kontaktperson: Lone Nygaard Jensen Beskrivelse Det er forvaltningens opfattelse, at der gennem et forøget og fremrykket fokus på bevillingen af beskyttet beskæftigelse og dagtilbud, jf. servicelovens 103 og 104, samt tilhørende kørsel efter 105, vil kunne findes besparelser på sager, hvor borgerne ikke udnytter alle de dage, de er visiteret til, eller som kan ophøre eller skifte til et mindre omfattende tilbud. Forslaget kræver tilførsel af midlertidige sagsbehandlerressourcer i form af 1 årsværk i 2 år, således at gennemgangen af sagerne kan ske fokuseret. Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk 0,5 1 Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) 450 Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Forslaget kan medføre en servicereduktion for nogle borgere, men forslaget vil sikre, at ydelserne er tildelt i overensstemmelse med kommunens servicestandarder og ud fra borgerens konkrete behov. Implementering Forslaget kræver ansættelse af en medarbejder samt indføring i sagerne. Forslaget forventes derfor først fuldt implementeret i 2017.

177 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog HA5 Bilag 1 - Side -53 af 56 Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Ja Hvis nej, hvornår har forslaget senest været behandlet politisk: Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej. Hvis ja, hvilke andre forslag vil blive omfattet heraf: Høring Skal forslag i høring: Nej Hvis ja, angives hvem der skal høres:

178 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog UB1 Bilag 1 - Side -54 af 56 Titel: Udvikling og udvidelse af Kvindekrisecentret Kategori: 1. Proces- og ressourceoptimering Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget / Social- og Sundhedsudvalget Aktivitetsområde: Udsatte børn / handicappede og sociale indsatser Center: Center for Social Indsats Kontaktperson: Lone Nygaard Jensen Beskrivelse Kvindekrisecentret flytter til Borrebakken, og der er i den forbindelse mulighed for at udvide Kvindekrisecentret til også at rumme 1-2 pladser til mor/barn-anbringelser, når der skal udarbejdes forældrekompetenceundersøgelser (i samarbejde med Forebyggelsescentret). Disse pladser ville i dag i vidt omfang blive købt udenbys, og der kan derfor være et besparelsespotentiale. Oprettelsen af pladser indebærer dog en risiko for, at kapaciteten ikke udnyttes fuldt ud, og der skal derfor være opmærksomhed på, at der ikke opstår tomgangsudgifter. Muligheden for salg af de oprettede pladser ved tomgang, evt. i 4K-regi, skal derfor undersøges nærmere, eller det kan overvejes at finde alternative anvendelsesmuligheder for Lyngby-Taarbæk Kommune fx i forbindelse med efterværn for kvinder, der har opholdt sig på et kvindekrisecenter, enten på LTK s eget center eller et center i en anden kommune. I regeringens 2020 mål skal gengangere reduceres med mindst 30 %, og en af måderne til at opnå dette mål kan være etablering af udslusningsboliger eller aflastningspladser. Det er forvaltningens vurdering, at dette er foreneligt med Kvindekrisecentrets nuværende målgruppe. Udover det økonomiske potentiale vil fordelen ved etablering af sådanne pladser være, at borgerne bliver i nærmiljøet, hvilket giver borgerne forbedret mulighed for at bevare tilknytning til netværk, arbejdsplads, mv., ligesom det giver en lettere adgang til tæt opfølgning fra myndighedsafdelingen, når ydelsen leveres af egne tilbud i kommunen.

179 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog UB1 Bilag 1 - Side -55 af 56 Økonomi og personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser, kr Besparelse - løn Besparelse - øvrig drift Investeringsomkostninger Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser årsværk Gennemsnitsløn pr. år (1.000 kr.) Beløbene er i 2015-niveau (-=budgetreduktion og reduktion i personale/+=budgetforøgelse og øget personale) Budgettet til mor/barn-anbringelser er på 1,1 mio. kr. i Den daglige drift af 1-2 pladser på Kvindekrisecentret forventes at koste ca kr. om året. I forbindelse med mor/barn-anbringelserne skal bruges ca. 20 psykologtimer om ugen svarende til ca kr. om året. Besparelsespotentialet er herefter 1,1 0,3 = 0,8 mio. kr. om året. Grundet sagernes individuelle karakter vil alle anbringelser udenbys ikke kunne undgås. Ud fra en faglig vurdering mener Center for Social Indsats, at under halvdelen af alle anbringelserne kan foregå via pladserne på Kvindekrisecentret. Herefter vurderes besparelsespotentialet at være kr. Pladserne til mor/barn-anbringelser forventes ikke brugt hele året. Ved tomgang kan pladserne udnyttes af Kvindekrisecentret, og man kan undgå køb udenbys. Herved opnås en besparelse på ca kr. på aktivitetsområdet handicappede og sociale indsatser. Da Kvindekrisecenteret er en KKR-institution, og oprettelsen af de forslåede pladser til morbarn anbringelser skal godkendes af det sociale tilsyn, forventes kun halvårseffekt af forslaget i Konsekvenser herunder evt. for serviceniveau Det er forvaltningens vurdering, at forslaget ikke indebærer et ændret serviceniveau, men at forslaget vil få den positive effekt, at mødre der skal parallelanbringes med deres børn vil kunne blive i deres nærmiljø. Det er ligeledes forvaltningens vurdering, at et udvidet samarbejde mellem Kvindekrisecentret, Forebyggelsescentret og myndighedsafdelingen fremadrettet kan give mulighed for nye, fleksible løsninger overfor voldsramte kvinder med børn, fx i form af forløb i eget hjem, kortere og bedre forløb i LTK frem for køb af udenbys pladser, mv. Implementering Det skal bemærkes, at Kvindekrisecentret er en takstfinansieret institution under rammeaftalen i KKR-regi. Hvis der oprettes de foreslåede pladser, skal disse godkendes særskilt af Socialtilsynet til det ønskede formål. Forslaget forventes derfor kun at have halvårs effekt i 2016.

180 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Effektiviserings- og omstillingskatalog UB1 Bilag 1 - Side -56 af 56 Tidligere politisk behandling af forslag Er forslag nyt: Nej Hvis nej, hvornår har forslaget senest været behandlet politisk: De foreslåede pladser har indgået i tidligere sagsfremstillinger vedrørende flytning af Kvindekrisecentret, dog uden at et besparelsespotentiale har været indregnet. Sammenhæng med øvrige forslag Vil forslaget have konsekvenser ift. andre forslag: Nej. Hvis ja, hvilke andre forslag vil blive omfattet heraf: Høring Skal forslag i høring: Nej. Hvis ja, angives hvem der skal høres:

181 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Skrevet af: Birlm Bilag 2 - Side -1 af 5 LOGBOG fra drøftelser om effektiviseringsforslag til budget 2016 Center - MED for Sundhed og Omsorg den 27. marts 2015 Data om mødet Dato: 27. marts 2015 Tid: Sted: Mødelokale C på T12, 1. sal, ved kantinen Mødedeltagere: Edda Heinskou Susanne Hansen Tina Bardrum Helen Kjærulff Marianne Pedersen Lone Saxbjørn Britta Markussen Jannie Hagbo Rikke Wellendorph Jacobsen Line Bruun-Jensen Grete Jepsen Jette Juul Sørensen Charlotte Vogter Karen Falkenberg Gæster: Birgit Milling Referent: Birgit Milling Ordstyrer: Jette Juul Sørensen Afbud fra: Marianne Thomasen BEMÆRKNINGER TIL FORSLAG Ændret koncept for forebyggende hjemmebesøg Ingen bemærkninger 2. Genforhandling af kontrakt vedrørende kommunikationssager Ingen bemærkninger 3. Fælles faglig standard for og effektivisering af ansøgninger til plejeboliger DSR mener ikke, at der er den estimerede besparelse, idet sygeplejerskerne fortsat skal formidle deres viden. 4. Ændret praksis for hjemmebesøg ifm. udskrivelse fra træningsenheden Ingen bemærkninger 5. Ændret procedure vedr. håndtering/visitation af træningsydelser Ingen bemærkninger

182 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Skrevet af: Birlm Bilag 2 - Side -2 af 5 6. Ændring at aktivitetstilbud på Møllebo Ingen bemærkninger 7. Opmåling og udlevering af kompressionsstrømper på sygeplejeklinikken Ingen bemærkninger, såfremt der er taget højde for, at en række borgere ikke selv kan komme til sygeplejeklinikken og derfor har behov for et hjemmebesøg. (Forvaltningen: Effektiviseringsforslaget er baseret på en årlig tilgang af 250 nye borgere, der skal have kompressionsstrømper. Heraf vurderes det, at 10% ikke har brug for hjemmebesøg. Besparelsen er beregnet med udgangspunkt i, at disse 10% fremover får opmålt og udleveret kompressionsstrømper i sygeplejeklinikken. Forslaget vedrører således ikke de 90%, som fortsat har brug for hjemmebesøg.) 8. Ændret visitation til sygepleje DSR TR kollegiet har følgende kommentarer til effektiviseringsforslaget: Vi mener at forslaget bygger på en antagelse af, at sygeplejerskerne i LTK, der i dag er selvvisiterende, visiterer ud fra følelser og ikke ud fra faglighed. Dette mener vi ikke er korrekt. Der er blandt sygeplejerskerne en høj faglighed, som gør at der visiteres og ydes det der er nødvendigt, med udgangspunkt i den enkelte borger og ud fra en faglig argumentation/vurdering. Hvis man fratager den enkelte sygeplejerske visitationen, mener vi ikke at det giver en ensretning, som er ønskelig for borgeren og det sikrer ikke en højere kvalitet. Vi mener ikke at sygeplejen til borgerne skal visiteres ud fra en tænkning, hvor borgeren reduceres til brik eller diagnose, som skal passes ind i en boks, men at der fortsat skal visiteres ud fra den enkelte borgers behov i tæt og løbende samarbejde med den enkelte sygeplejerske, som er ansvarlig for borgerens forløb. Vi mener at sygeplejens selvvisitation er helt i tråd med de regeringens sundhedsudspil august 2014 og de nyligt underskrevne sundhedsaftaler, hvor der ønskes et øget fokus på større og mere medinddragelse af borgerne i deres eget forløb. Dette mener vi gøres med mest faglighed og kvalitet, når den enkelte sygeplejerske konstant kan tage udgangspunkt i den enkelte borger og derudfra tilrettelægge borgerens forløb og behov for sygepleje når der visiteres. Hvis den enkelte sygeplejerske ikke længere skal være selvvisiterende, mener vi det hindrer og går imod den koordinerende funktion, som den enkelte sygeplejerske har i dag, i den enkelte borgers forløb og det vil dermed også hindre den medinddragelse og sammenhæng i forløb, som er til gavn for borgeren. Der vil blive en dobbelt arbejdsgang, hvis sygeplejersken skal sidde og skrive til en anden om at visitere det, som borgeren har brug for. Dvs. det giver en øget udgift og ikke en besparelse. I et andet af effektiviserings forslagene (Ændret procedure vedr. håndtering/visitation af træningsydelser), mener man at kunne finde en besparelse netop ved, at afskaffe dobbelt arbejde og lægge noget visitation ud til terapeuterne. Vi undrer os meget over at man ser en besparelse, hvis sygeplejens visitation skal ændres til noget der netop indebærer en dobbelt arbejdsgang, som man mener at kunne finde besparelse på, på et andet område ved netop at afskaffe en sådan dobbelt arbejdsgang. Vi mener, at sygeplejen i dag selvvisiterer ud fra en høj faglighed i tæt dialog med borgeren til gavn for borgerens forløb og at der derfor ikke kan findes besparelse ved at ændre visitation af sygeplejen. FOA tilføjer, at de enige i, at det er ærgerligt, hvis opgaven fjernes fra sygeplejerskerne.

183 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Skrevet af: Birlm Bilag 2 - Side -3 af 5 9. Nedlæggelse af koordinatorstilling Ingen bemærkninger 10. Reducerede vikarudgifter FOA og DSR udtaler: Som udgangspunkt er vi meget enige i at det vil være ønskeligt at reducere vikar forbruget i CSO. Vi mener dog at der er en anden måde at gøre det på end ved at ændre weekend vagt frekvensen fra hver 4 weekend til hver 2. eller 3 weekend eller ved at ændre arbejdstider og indføre forskudte vagter. Forslaget lægger op til at hvis personalet går i flere weekendvagter, så vil dette personale mangle i hverdagen og man vil derfor bruge noget at besparelsen på at ansætte mere personale. Hvis man alligevel påregner at ansætte flere medarbejdere, så der dermed er flere til at varetage opgaverne i hverdagen, så vil der dermed også være flere til at dække weekenderne og det vil derfor ikke være nødvendigt at ændre weekend vagt frekvensen til hver 3. weekend eller mindre. Samtidig får man den ønskede effekt af, at der er flere faglærte i weekenderne. FOA mener at det vil give en masse uro samt utryghed hvis man varsler vores kollegaer til weekendvagt hver 2. eller hver 3. eller begynder at ændre i vagter til f.eks. flerholdsskift. Rigtig mange kolleger har netop ønsket at arbejde i kommunen pga. man ikke arbejder så hyppigt i weekender, som man gør på f.eks. Hospitaler. Vi har mange kollegaer der er enlige forsørgere og dermed har deres børn hver anden weekend, for mange af dem ville deres liv slet ikke kunne hænge sammen hvis de skulle arbejde hyppigere. Vi er sikre på at man på sigt ville kunne se det på trivslen i CSO hvis man ændre det. Vi ved at man tidligere har kigget på denne model, dengang man regnede på det kunne man kun finde en besparelse på ca kr. årligt. Det undre os at man nu mener at kunne sparer 3Mill. På selv samme øvelse. Hvor kommer det tal fra? Vi har nævnt for vores kollegaer rundt omkring at dette kunne blive en mulighed, og det er et meget stort flertal der tilkendegiver at de ikke ønsker at arbejde flere weekender end de gør nu. Vi er store tilhængere af at man ansætter flere i plejen, evt. som flyvere dette, vil give en stor fleksibilitet samt øge antallet af uddannede kollegaer der er på weekendvagt. Allerede her vil man kunne se en øget faglighed i weekender. DSR TR kollegiet, mener at en øget frekvens af weekendvagter samt skiftende vagter vil have meget store konsekvenser for sygeplejen i CSO, da der vil være færre sygeplejersker til at varetage de mange opgaver i hverdagen. Det er i hverdagen og i dag tiden at de fleste fagligt komplekse og ressourcekrævende opgaver ligger og det er derfor i hverdagen i dag tiden er der størst brug for at stort fremmøde af sygeplejersker. Mange sygeplejersker er på nedsat tid, hvilket betyder at hvis man øger weekendvagt frekvensen og dermed skal kompenseres med fridage i hverdagene eller hvis arbejdstiden ændres til skiftende vagter, vil fremmødet i hverdagen og dag tiden blive så minimal at fagligheden og kvaliteten forringes markant til stor ulempe for borgerne. Vi mener også at det vil forringe vilkårene for arbejdet med alle de projekter og tiltag, som kommunen har søsat indenfor sygeplejen, når der bliver reduceret fremmøde i hverdagen og dag tiden på baggrund af en ændret frekvens af arbejdsweekender og arbejdstid. Alt sammen noget der kan blive en udgift som neutraliserer eller i værste fald overstiger den besparelse som er baggrunden for forslaget.

184 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Skrevet af: Birlm Bilag 2 - Side -4 af 5 Bilag til udtalelsen:

185 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Skrevet af: Birlm Bilag 2 - Side -5 af Ændring i brugen af bleer Der blev fra medarbejderside udtrykt bekymring for, om besparelsen kan nås, eller om det vil koste flere personaleressourcer, fordi nogle borgere ikke kan være selvhjulpne mere. 12. Tilpasset serviceniveau Ingen bemærkninger 13. Udbud af vikarydelser Ingen bemærkninger 14. Kontraktlige ændringer vedr. vikarbookingsystem Ingen bemærkninger 15. Udbud af indkøb af dagligvarer til borgere i hjemmeplejen Ingen bemærkninger 16. Egenbetaling på kørsel til træning og aktivitetscentre Ingen bemærkninger Generelle bemærkninger Medarbejdersiden udtrykte en generel bekymring for, at effektiviseringsforslagene resulterer i rammebesparelser, fordi de foreslåede besparelser reelt ikke kan hentes hjem.

186 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Bilag 3 - Side -1 af 8 Oversigt over høringssvar til effektiviseringsforslagene Social og Sundhedsudvalget Social og Sundhedsudvalget 1 Handicaprådet (indgår også under BUU, UB3) 2 DSI NETTET I 3 Seniorrådet Tværgående 1 Referat af mødet mellem Hovedudvalget og Økonomiudvalget den 19. maj 2015

187 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Bilag 3 - Side -2 af 8

188 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Bilag 3 - Side -3 af 8

189 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Bilag 3 - Side -4 af 8 SENIORRÅDET I LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE HØRINGSSVAR Kommunen har bedt Seniorrådet om et høringssvar vedrørende SSU effektiviserings- og omstillingsforslag, som de har følgende kommentarer til: ÆL7: Seniorrådet mener, at i stedet for besparelser på vikarkontoen, skal kommunen prøve at ansætte nogle flere soc. assistenter. Det vil på sigt give en besparelse, og Seniorrådet mener ikke, at den besparelse, der er udmøntet, vil kunne opnås i ÆL8: Seniorrådet mener, at lidt mere personale vil kunne være med til at mindske brugen af bleer og anbefaler mere hensigtsmæssig indkøb og anvendelse af bleer. Der skal stadigvæk visiteres ud fra den enkeltes behov. Desuden bør man se på den nye teknologi fx med sensorer i bleerne, som bl.a. finder sted i Ballerup Kommune. ÆL9: Seniorrådet vil være opmærksom på, om det tilpassede serviceniveau forringer servicen over for borgeren. ÆL13: Seniorrådets opfattelse af forslag om en forhøjelse af ekstrabetaling på kørsel til træning og aktiviteter vil få mange til at fravælge disse, og kan derfor ikke anbefale det. ÆL14: Seniorrådet tilslutter sig effektiviseringsforslaget om udbud af køb af madvarer til madservice ved indgåelse af kontrakter med forskellige leverandører. SU3: Seniorrådet er bekymret for, at forslaget om et ændret aktivitetstilbud på Møllebo vil påvirke servicetilbuddet. HA4: Seniorrådet står uforstående på det forslag, der ligger om lukning af Paradiset. I dagens Danmark er der opmærksomhed på, at mange er ensomme, og kommunen har udvidet fokus på alkohol. Derfor mener vi ikke, at det kan forenes med forslaget om besparelse. På Seniorrådets vegne Lone Schou-Hansen

190 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Journalnr.: Bilag 3 - Side -5 af 8 Skrevet af: kbj Dato: REFERAT Af møde mellem Hovedudvalget og Økonomiudvalget onsdag den 19. maj 2014, kl i kommunalbestyrelsens spisestue, Rådhuset, 5. sal Økonomiudvalget Sofia Osmani Simon Pihl sørensen Søren P. Rasmussen Dorthe la Cour Henrik Brade Johansen Hovedudvalget Ledelsesrepræsentanter: Kommunaldirektør Søren Hansen Direktør Ulla Agerskov Direktør Pernille Holmgaard Direktør Bjarne Holm Markussen Personalechef Zita Korsholm Personalerepræsentanter: Fuldmægtig Leif Luxhøj-Pedersen Social- og sundhedsassistent Britta Markussen Pædagogmedhjælper Jonna Rønnest Overlærer Ole Porsgaard Pædagog Peter Winding Sygeplejerske Rikke Wellendorph Jacobsen Magister Lise Skjøt-Pedersen Filialklinikleder Pia Christophersen Gæster Centerchef René Rasmussen Referent: Kontorchef Kim Bjernvig Afbud fra: Specialarbejder Jørgen H. Olsen Specialarbejder Sussie Johansen Social- og sundhedshjælper Heidi F. Matthiassen Dagsorden 1. Indledning ved Borgmesteren. Status for budgetprocessen Referat Sofia Osmani bød velkommen. Orienterede kort om den aktuelle status for budgetprocessen, herunder behandling i fagudvalgene. Alt budgetmateriale er sendt i høring. Der er møde med brugerbestyrelserne i morgen aften og borgermøde i næste uge. 2. Bemærkninger til fagudvalgenes effektiviseringsforslag Leif Luxhøj-Pedersen fremhævede i sit indlæg følgende punkter: Den vedtagne 1% besparelse årligt i den nuværende valgperiode lægger et voldsomt pres på medarbejderne overalt i LTK. Der opleves et øget arbejdspres på mange arbejdspladser. Det kan have betydning for sygefraværet. Er bekymret for om vi også vil se

191 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Journalnr.: Bilag 3 - Side -6 af 8 Skrevet af: kbj Dato: stigende sygefravær de kommende år. Der er et opsving på vej i samfundet, hvilket formodentligt vil bevirke, at det på sigt bliver sværere at rekruttere personale på visse områder. Opfordrede til at der blev set nærmere på om der er opgaver vi selv kunne løse billigere. Foreslog at der til budget 2017 blev udarbejdet et katalog over opgaver der kunne hjemtages. Roste ledelsen for fokus på kerneopgaven i Forslaget om at nedlægge sundhedsordningen vil sende et mærkeligt signal, idet sundhedsordningen er et forebyggende og sundhedsfremmende tiltag på tværs af kommunens arbejdspladser. Det er en god ting at budgettet stort set er på plads inden sommerferien. Opfordrede til at der ved serviceeftersynet af den nuværende centerstruktur snarest muligt skabes ro omkring CAE. Der er et voldsomt pres på mange områder i administrationen (HK). Vi har brug for flere hænder. Var i øvrigt overrasket over, at der nu var fremsat et nyt politisk spareforslag på 3 mio. kr. vedr. administrationen. Britta Markussen lagde i sit indlæg særlig vægt på følgende: Reducerede vikarudgifter, hvor der lægges op til en besparelse på 3 mio. kr. årligt. Med afsæt i ændret week-end frekvens lægges der op til at medarbejdernes rulleplaner ændres, så udgangspunktet bliver at medarbejderne arbejder hver 3. week-end i stedet for hver 4. week-end. Foa mener at forslaget vil give en masse uro samt utryghed hvis man varsler medarbejdere til weekvagt hver 2. eller 3. week-end eller begynder at ændre i vagter til f.eks. flerholdsskift. Rikke Wellendorph Jacobsen lagde i sit indlæg særlig vægt på følgende: Var helt enig i synspunkterne fra Britta Markussen omkring besparelsen på de 3 mio. kr. Er bekymret ved evt. hyppigere week-end vagter. Det vil komme til at koste personaleressourcer (sygeplejersker) på hverdage. I øvrigt er der slet ikke opgaver nok til sygeplejerskerne i weekenden, hvis der er flere sygeplejersker på arbejde i week-end. Hertil kommer en forringelse af servicen til borgerne på hverdage, hvis sygerplejerskernes week-endvagtfrekvens ændres eller hvis de skal arbejde i skiftende vagter. Der blev omdelt et fælles kommentarpapir omkring dette effektiviseringsforslag fra FOA og DSR til Økonomiudvalget.

192 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Journalnr.: Bilag 3 - Side -7 af 8 Skrevet af: kbj Dato: Ole Porsgaard lagde i sit indlæg særlig vægt på følgende forhold: Der er sparet meget på folkeskoleområdet siden Det er således svært at se at man kan blive ved med at spare. Der bruges færre penge på skolerne i LTK end i andre kommuner. Forslaget om at spare 3 mio. kr. på specialundervisning (SK3) er bekymrende. Der er allerede i dag elever der ikke får den optimale specialundervisning. Forslaget om at hæve klassedannelsen (SK 6) Sofia oplyste, at forslaget om at hæve klassekvotienten fra 24 elever til 26 elever skulle ses i lyset af, at vi tidligere har haft en klassekvotient på 26 elever i folkeskolen i LTK, så dybest set går vi blot tilbage til et niveau, der tidligere har været gældende på kommunens skoler. Peter Winding lagde i sit indlæg særlig vægt på følgende forhold: Konsekvensbeskrivelserne er på nogle områder mangelfulde. Økonomiudvalget havde enkelte supplerende spørgsmål og bemærkninger til indlæggene fra medarbejdersiden i Hovedudvalget, bl.a. til hjemtagelse af opgaver eller omvendt, folkeskolereformen med særlig fokus på samarbejdet mellem lærerne og pædagoger og på ældreområdet spørgsmål omkring køretid til/fra borgerne og serviceringen af ældre borgere i Lyngby Vest. Sofia Osmani oplyste, at bemærkningerne fra medarbejdersiden i Hovedudvalget, høringssvar og yderligere bemærkninger fra MED-systemet (logbog), møde med brugerbestyrelserne og borgermøde i næste uge m.v.,½ vil indgå i den videre politiske proces. 3. Evt. -

193 Punkt nr. 2 - Behandling af høringssvar vedr. effektiviseringsforslagene - Social- og Sundhedsudvalgets område Journalnr.: Bilag 3 - Side -8 af 8 Skrevet af: kbj Dato: Referatet er godkendt digitalt af Hovedudvalgets formand og næstformand før udsendelse. Søren Hansen Leif Luxhøj-Pedersen

194 Punkt nr. 3 - Justering af procedure for tildeling af 18-midler Bilag 1 - Side -1 af 1 LyngbyGuiderne Lyngby-Taarbæk Kommune Social-og Sundhedsforvaltningen Lyngby, den 19. maj 2015 Att. Jette Vestergaard Vedr regnskab 2014 LyngbyGuiderne cvr.nr Overskydende beløb pr. 31/ kr ,87 Beløbet bedes overført til næste regnskabsår. Venlig hilsen Ruth Jensen LyngbyGuiderne Mobil

195 Punkt nr. 3 - Justering af procedure for tildeling af 18-midler Bilag 2 - Side -1 af 1 LyngbyGuiderne Lyngby-Taarbæk Kommune Social-og Sundhedsforvaltningen Lyngby, den 19. maj 2015 Att. Jette Vestergaard Vedr regnskab LG-Aktiviteter cvr.nr Overskydende beløb pr. 31/ kr ,o8 Beløbet bedes overført til næste regnskabsår. Venlig hilsen Ruth Jensen LyngbyGuiderne Mobil

196 Punkt nr. 3 - Justering af procedure for tildeling af 18-midler Bilag 3 - Side -1 af 1 Som aftalt pr telefon d.d. sender jeg hermed en kort ansøgning fra Familienetværket - Røde Kors Lyngby, om at få overført de resterende penge fra vores udbetalte midler i 2014 til brug i Det drejer sig om 2410,50 kr. Årsagen til at vi ikke fik brugt pengene i 2014 var pga en aflyst sejltur med efterfølgende picnic med Bådfarten.. Hvis vi får lov at overføre pengene til 2015 vil de gå til at gennemføre den aflyste sejltur. Det ved jeg vores familier ville sætte stor pris på da de havde glædet sig meget og årsagen til aflysningen var pga. blæst og massivt regnvejr på den planlagte dag.. På forhånd tak. Bedste hilsner Kirsten Buch. Familienetværket - Røde Kors Jægersborgvej Kgs. Lyngby

197 Punkt nr. 3 - Justering af procedure for tildeling af 18-midler Bilag 4 - Side -1 af 1 Hermed ifølge aftale anmodning om overførsel af uforbrugte midler fra driftsåret 2014 til driftsåret Der henvises til evalueringsskema indsendt den 22. marts ) Midlerne er søgt til at skabe tryghed for unge mennesker, der færdes i det fri i aften- og nattetimerne i Lyngby-Taarbæk Kommune og nabokommuner. Vi søgte om kr. til vores løbende drift. 2) Midlerne blev ikke brugt, fordi vi havde et lavere udgiftsniveau end forventet. Bl.a. blev vores hvervning af nye frivillige markant billigere, da både Lyngby Storcenter og Reinhard van Hauen støttede vores jubilæumsarrangement i maj 2014, ligesom der måtte indkøbes færre kondomer til uddeling end forventet. 3) De uforbrugte midler (kr ,13) vil i 2015 blive anvendt til løbende drift, idet vi fra LTK har modtaget tilsagn om 18-midler ( kr.) øremærket til indsatsen i Ulvedalene i august. Med de uforbrugte midler vil vi dermed have dækning for vores samlede forventede udgifter i Er ovenstående tilstrækkeligt? Ellers uddyber jeg gerne. Vi håber at kunne få et hurtigt svar, da vi jo er et godt stykke inde i driftsåret 2015 og allerede har afholdt en del udgifter. Med venlig hilsen Christian Bækgaard Bestyrelsesmedlem Natteravnene i Lyngby Tlf

198 LYNGBY-TAARBÆK Punkt nr. 3 - Justering af KOMMUNE procedure for tildeling af 18-midler Bilag 5 - Side -1 af 2 Center for Politik og Strategi Journalnr. : Sekretariatet Dato... : Ref.... : JEVE R E F E R A T af møde om dialog og samarbejde med udgangspunkt i kommunens 18-midler Mødedato : Mødenr... : Den 4. maj 2015 havde Lyngby-Taarbæk Kommune inviteret de frivillige sociale foreninger og organisationer til dialog og samarbejde med udgangspunkt i kommunens økonomiske midler til frivilligt socialt arbejde de såkaldte 18-midler. Med afsæt i de nye procedurer og kriterierne for tildeling af 18-midlerne havde dialogmødet også til formål at følge op på foreningernes skriftlige evalueringer af deres aktiviteter. Temaet for dialogmødet var udveksling af ressourcer, viden og kompentencer. Hvordan vi alle kan blive bedre til at støtte og hjælpe hinanden på tværs af området, så vi hver især på nemmere og bedre vis kan udføre vores forskellige hverv. I den anledning var der inviteret eksterne oplægsholdere til at komme med et bud på modeller for, hvordan det kunne realiseres. 32 personer fra 23 forskellige lokale foreninger og Frivilligcentret var mødt op og alle udviste interesse for at samarbejde og udvikle området. Formand for Social- og Sundhedsudvalget Bodil Kornbek bød velkommen og anerkendte foreningerne for deres gode frivillige indsatser og fremhævede kommunens ønske om et godt samarbejde med foreningerne, og at de nye kriterier og procedurer vil lette arbejdet for foreningerne. Bodil Kornbek fremhævede det nye tiltag med akutpuljen, som foreningerne kan søge hele året til nye konkrete initiativer. Derefter skitserede centerchef for Politik og Strategi Charlotte Bidsted tendenser og udfordringer i det frivillige sociale arbejde i 2014 i Lyngby-Taarbæk Kommune. Der ses et tydeligt sammenfald mellem ansøgningerne for 2015 og 2014 samt de foregående år, hvor tendenserne er: Omkring halvdelen af ansøgerne er landsdækkende foreninger (evt. i form af lokalforeninger). Flere af foreningerne søger til flere projekter. Få foreninger søger en forholdsvis høj andel af puljen. Begrænset antal nye ansøgere og projekter Der søges primært driftstilskud til igangværende konkrete sociale aktiviteter. Kun enkelte foreninger med Frivilligcentret i spidsen søger midler til udviklingsprojekter. Der blev søgt til alle målgrupper - den største målgruppe for foreningernes aktiviteter er udsatte børn, unge og familier. Udfordringer med at finde kræfterne til bestyrelsesposterne og til koordinering og organisering i de lokale foreninger. Der var efterfølgende en engageret og motiveret dialog med masser af input fra foreningerne med følgende overskrifter: Lokale foreninger under Landsdækkende foreninger. Der blev diskuteret fordele om ulemper ved at være en del af en landsdækkende forening og om forskellen på karakteren af sam- H:\Temp\notes76113D\referat dialogmøde docx Side 1 af 2

199 Punkt nr. 3 - Justering af procedure for tildeling af 18-midler Bilag 5 - Side -2 af 2 arbejdet. Der var stor variation i foreningernes oplevelse af, om de fik tilført ressourcer og kompetencer fra hovedorganisationen. Organisering. Forslag om, at man kunne bo hos en anden forening og dermed drage fordel af hinandens forskellige kompetencer og ressourcer. Flere påpegede, at foreningerne skal være mere åbne og væk fra at være lukkede enklaver og små kongeriger. Herudover blev der reflekteret over unge som frivillige, og hvordan foreningerne kan blive mere gearede til at imødekomme deres måder at være frivillige på. Kompetencer. Der kan være behov for en specifik rekruttering efter frivillige, der har interesse for de aktiviteter, der understøtter frivilligheden som administration, koordinering, supervision mv. Ressourcer. Det blev fremhævet, at det er meget ressourcekrævende at starte en forening op. Forslag om flere ressourcer til Frivilligcentret, så de i højere grad kan understøtte det frivillige arbejde. Samarbejder på tværs: Ønske om konkrete samarbejder. Specielt oplagt for foreninger med samme målgruppe. Mulighederne for samarbejds- og partnerskabsaftaler mellem forskellige instanser blev også nævnt som en mulighed. Det blev påpeget, at det er en stor fordel for foreningerne at kunne søge 18-midlerne til foreningens drift, da det er svært at få midler til i andre puljer og fonde. I anden halvdel af programmet holdte Anette Schwartz og Gitte Westermann fra projektet Civilsamfundets Task Force oplæg om ideerne bag et socialt netværk, der kan understøtte frivillige foreningers forebyggende indsats med fokus på børne- og ungeområdet. Se informationerne herom i bilaget. Herefter gav formand fra Thora Centret Bodil Dichow et indblik i, hvor udfordrende det kan være for en forening, at formanden bliver nødt til at trække sig i en periode. Hun beskrev, hvilke kompetencer og ressourcer centret akut manglede af den grund og hvordan det lykkedes at få tilført ressourcerne via frivillige fra andre foreninger. Bodil fremhævede også Thora Centrets egen viden og kompetencer, som de gerne deler med andre foreninger. Som afslutning gav mentorforsker Lars Holmboe fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde et konkret bud på muligheden for samarbejde på tværs af foreninger og kommune via en fælles mentoruddannelse. En af de oplagte fordele herved vil udover den konkrete viden være, at deltagerne blev en del af et lærende netværk, som kunne række udover den konkrete uddannelse. Ud over mentoruddannelsen kunne der være mange andre bud på temaer for uddannelser og aktiviteter, som foreningerne kunne mødes og danne netværk ud fra. Alle var optagede af at finde en model, der kunne understøtte, at det bliver nemmere for foreningerne at samarbejde på tværs og dele ressourcer og kompetencer. Konkret arbejdes der videre på at udvikle en digital platform via projektet Civilsamfundets Task Force. Herudover er Frivillig Fredag og ikke mindst Frivilligcentret fortsat oplagte rammer til at mødes og finde nye samarbejdspartnere. Referatet sendes til de tilmeldte foreninger samt lægges på kommunens og Frivilligcentrets hjemmeside. H:\Temp\notes76113D\referat dialogmøde docx Side 2 af 2

200 Punkt nr. 4 - Behandling af ansøgninger til akutpuljen Bilag 1 - Side -1 af 1 Center for Politik og Strategi Att.: Jette Vestergaard Kgs. Lyngby, d. 7. maj 2015 Ansøgning om støtte fra akutpuljen Foreningen Bedste i Børnehuset er en forening, hvor medlemmerne er frivillige fra bedsteforældregenerationen og andre, som laver aktiviteter med børnene indenfor børnehusenes rammer. Foreningen er lokalt forankret i Lyngby-Taarbæk, hvor alle vores aktiviteter foregår. Vi håber, at vi kan komme i betragtning til at modtage støtte fra akutpuljen. Helt konkret oplever vi et behov for afholdelse af en workshop for både repræsentanter for det professionelle personale i børnehusene og for de frivillige, så vi sammen kan videreudvikle modellen til gavn for de frivillige seniorer, børnene og personalet og samtidig finde en model til at udbrede modellen til flere børnehuse og med flere medlemmer fra bedsteforældregenerationen. Workshoppen er budgetteret til kr ,00 og vi har fået tilsagn fra Danske Bank i Lyngby s Fond om et bidrag på kr ,00. Med støtte på kr ,00 fra akutpuljen, vil workshoppen kunne gennemføres med få ændringer. Foreningen Bedste i Børnehuset blev etableret i oktober 2014 og har fået meget fine tilbagemeldinger på vores aktiviteter i de børnehaver og vuggestuer, hvor vi p.t. er aktive. Det er til gavn, at vi kan bidrage med tid og ro og som repræsentanter for bedsteforældregenerationen. P.t. har foreningen indgået medlemsaftaler med 17 frivillige og rammeaftaler med 10 børnehuse. Kopi af foreningen Bedste i Børnehusets vedtægter er vedhæftet. Med venlig hilsen Foreningen Bedste i Børnehuset

201 Punkt nr. 4 - Behandling af ansøgninger til akutpuljen Bilag 2 - Side -1 af 1 Ansøgninger fra Frivilligcentret til Akutpuljen 1. Initiativgruppe til spiseordning for ældre En initiativgruppe bestående af 5 borgere forsøger at etablerer en spiseordning til glæde for ældre borgere i kommunen som ønsker selskab i spisesituationen, enten i deres hjem eller på et af de kommunale plejecentre. I og med intentionen er at starte op med de første match mellem spisevenner og spiseværter i efteråret 2015 ønsker gruppen, som pt. er organiseret under Frivilligcentret at ansøge om et opstarts tilskud på 5000,- Midlerne skal bruge til: Mad til 7 spisevenner a 45kr en gang om ugen i 15 uger: 4725kr Det er intentionen at de første 5 match laves 2015 og at der for 2016 skaffes finansiering til yderligere 25 match hvis interessen for konceptet ser ud til at holde. Vi ser frem til at høre fra jer snarest. På vegne af initiativgruppen /Line Pinstrup 2. Støtte til initiativgruppe til spiseordning for ældre Frivilligcenter Lyngby-Taarbæk ønsker at søge akutpuljen om midler så Frivilligcenter Lyngby- Taarbæk kan støtte initiativgruppen for Spisevennerne i Lyngby-Taarbæk. Vi søger om 5000kr til følgende poster: Udarbejdelse af informationsmateriale Mødeforplejning Annoncering Vi ser frem til at høre fra jer snarest. -- Med venlig hilsen Line Pinstrup Leder af Frivilligcenter & Selvhjælp Lyngby-Taarbæk mobil:

202 LYNGBY-TAARBÆK Punkt nr. 6 - Status for handlingsplan KOMMUNE for hjemtagelse af færdigbehandlede sygehusindlagte borgere Bilag 1 - Side -1 af 3 Center for Sundhed og Omsorg Træning - Hjemmepleje og Hjemmesygepleje Journalnr. : Dato... : Skrevet af : SUH / N O T A T om forslag til en fleksibel model for justering af antal midlertidige pladser med kort varsel - jf. handlingsplan for hjemtagelse af færdigbehandlede sygehusindlagte borgere. Baggrund I perioden november 2014 til marts 2015 har antallet af færdigbehandlede sygehusindlagte borgere været ekstraordinært højt. Center for Sundhed og Omsorg (CSO) har derfor iværksat en række forskellige initiativer for at styrke hjemtagelsen af de mange indlagte borgere. Et af disse initiativer er at få vurderet, hvorvidt det er muligt, at etablere en fleksibel model med mulighed for justering af antal midlertidige plejeboliger med kort varsel, for at sikre en mere optimal udnyttelse af de samlede ressourcer. Gennem årene har der med års mellemrum været lignende perioder med ekstraordinært mange færdigbehandlede sygehusindlagte borgere. Erfaringerne herfra viser, at såfremt der i disse perioder har været behov for at justere antallet af midlertidige pladser, tager det lang tid fra problemet opstår, til Forvaltningen får det beskrevet og en sag herom bliver behandlet i såvel fagudvalget som i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Hensigten med en mere fleksibel model er, at der hurtigt kan etableres et antal ekstra midlertidige pladser, som kan anvendes til de færdigbehandlede sygehusindlagte borgere, som ikke med maksimale hjælpeforanstaltninger kan komme hjem til eget hjem, og derfor må tilbydes et ophold på en midlertidig plads i kommunen, som alternativ til en hospitalsindlæggelse. Et ophold på en midlertidig plads er kvalitetsmæssigt et langt bedre tilbud til den svage ældre borger, idet der er større tryghed og ro omkring borgeren her og økonomisk er det tillige billigere for kommunen, at borgeren opholder sig i en midlertidig bolig end at være færdigbehandlet sygehusindlagt. Forslag til etablering af tre fleksible midlertidige pladser CSO foreslår, at der etableres en fleksibel model fra 1. januar 2016, når driften af de ekstra tre midlertidige pladser, der er etableret ekstraordinært i år, ophører 31. december Den fleksible model indebærer, at der kan justeres op og ned på op til tre pladser fra døgn til døgn. Oprindeligt blev det nye Møllebo tilbage i starten af 2012 etableret med 33 midlertidige pladser og syv permanente plejeboliger til demente borgere på 6. sal. Sidenhen er der øget med fem midlertidige pladser og i perioden 1. februar december 2015 med yderligere tre midlertidige pladser. Samtidig er syv permanente plejeboliger omdannet til syv midlertidige boliger. Således består Møllebo i dag af 48 midlertidige plejeboliger og fra 1. januar 2016 af 45 midlertidige plejeboliger.

203 Punkt nr. 6 - Status for handlingsplan for hjemtagelse af færdigbehandlede sygehusindlagte borgere Bilag 1 - Side -2 af 3 Samlet set en udvidelse svarende til ca. 20 %. En udvidelse der normeringsmæssigt udelukkende har medført at plejenormeringen er øget. Der er således ikke sket en udvidelse af de administrative og ledelsesmæssige ressourcer. Selvom det fysisk vil være muligt at oprette op til otte pladser mere 1, vurderer CSO på nuværende tidspunkt, at det ikke vil være muligt at øge antallet af boliger på Møllebo ud over de tre pladser, der er åbnet ekstraordinært i 2015, uden at der tillige er behov for en udvidelse af de administrative og ledelsesmæssige ressourcer. En udvidelse af de administrative og ledelsesmæssige ressourcer vil medføre, at en fleksibel model bliver en meget driftstung og dyr løsning. Det er i den sammenhæng vigtigt at pointere, at der ikke kan foretages sammenligning af den administrative og ledelsesmæssige kapacitet på Møllebo med den kapacitet, der er til rådighed på et plejecenter, idet patientflowet og borgernes behandlingsmæssige og plejemæssige behov er langt større og lang mere komplekse på Møllebo end plejehjemsbeboeres. En anden årsag til, at CSO kun anbefaler at oprette tre fleksible midlertidige pladser er, at det for at løse opgaven vil være nødvendigt at anvende et større antal timelønnede medarbejdere og vikarer på Møllebo. For at fastholde og sikre den faglige kvalitet er der en grænse for, hvor stor en andel af personalet, som kan være vikarer. Såfremt den fleksible model får en større volumen, er det vurderingen, at det ikke vil være muligt at fastholde kvaliteten, grundet brug af for mange timelønnede medarbejdere og vikarer. Døgntaksten for en fleksibel midlertidig plads Døgntaksten for en fleksibel midlertidig plads andrager 970 kr., hvilket skal ses i sammenhæng med udgiften til de færdigbehandlede borgere, vi ikke har mulighed for at tage hjem. Døgntaksten for en færdigbehandlet sygehusindlagt borger svarer til kr. I forbindelse med driften af de tre ekstra midlertidige pladser, som er etableret resten af 2015, blev der tilført yderligere plejeressourcer i dag- og aftenvagten (59 timer/uge) svarende til en døgntakst pr. plads på 630 kr. Merudgifterne til personaleudvidelsen er udelukkende beregnet på at anvende de tre ekstrapladser i en afgrænset periode, og beregningerne er foretaget ud fra et helt konkret scenarium på Møllebo, hvor det har været muligt at varsle nogle fastansatte deltidsansatte op i ugentlig arbejdstid resten af året. Erfaringerne efter tre måneders drift viser, at dette beløb ikke er tilstrækkeligt til at dække de faktiske udgifter, der vil være forbundet med driften af en fremtidig fleksibel model. Der vil være behov for yderligere normering til sygeplejen, til rengøringen og til nattevagten i spidsbelastede situationer, hvor der er fuld belægning med mange komplekse borgere, og hvor der indlægges flere komplekse borgere i samme døgn. Udgifterne til personaleressourcerne bliver dyrere end for de 3 nuværende ekstrapladser, idet det vil kræve anvendelse af timelønnede 1 CSO har gennemgået de fysiske rammer på de to træningscentre Fortunen og Møllebo. På Fortunen kan der ikke skabes yderligere pladser, men på Møllebo vil det fysisk være muligt at skabe op til otte ekstra midlertidige pladser, dels ved at anvende de tidligere dagligstuer i de fem ægteparboliger til dobbeltstuer og dels ved at inddrage to samtalerum og et værelse som i dag anvendes til depot. Tre af de otte foreslåede ekstrapladser anvendes allerede i dag til drift af de tre ekstra midlertidige pladser, som det er besluttet at køre med året ud. Såfremt der udvides med ekstrapladser på Møllebo, betyder det, at beboere på ekstrapladserne skal dele bad og toilet med to andre beboere - alle øvrige beboere på Møllebo har eget bad og toilet. Til sammenligning skal det dog nævnes, at stuerne på Fortunen ikke har eget bad og toilet, men kun en håndvask. Toilet og bad findes her på gangen, og her deler ca. tre beboere et fælles bad og toilet.

204 Punkt nr. 6 - Status for handlingsplan for hjemtagelse af færdigbehandlede sygehusindlagte borgere Bilag 1 - Side -3 af 3 medarbejdere og vikarer, når udvidelserne skal ske med så kort varsel. Det er ikke i en fleksibel model muligt at sætte nogle deltidsansatte fast op i tid, som tilfældet er med de nuværende ekstra tre pladser, idet det ikke på forhånd vides, hvor længe en given ekstraplads skal virke, før den lukkes ned igen. De ekstra ressourcer, der vil være forbundet med iværksættelse af en fleksibel model, hvor der med ganske kort varsel åbnes ekstra midlertidige pladser, kræver: v/3 pladser - helårlig Timer/uge Årlig udgift Bemærkninger Plejepersonale dag Sv.t. 2,8 ti/dag/plads og aften 59, kr. Plejepersonale nat 8, kr. 280 kr/time for vikar Sygepleje 12, kr. 320 kr/time for vikar Rengøring 6, kr. 2 ti/uge/plads kr. Den samlede udgift til drift af + tre pladser i en fleksibel model, hvor samtlige tre pladser har været i brug hele året, andrager kr., svarende til 970 kr. pr. døgn pr. plads. Afregning CSO foreslår, at afregningen foretages kvartalsvis bagud - ud fra det faktiske antal døgn, de op til tre ekstra midlertidige pladser har været i brug. Det foreslås, at udgiften finansieres af budgettet til færdigbehandlede borgere, idet pladserne netop har til hensigt at afhjælpe, at kommunen har færdigbehandlede borgere liggende på hospitalet. Det skønnes foreløbigt, at udgifterne kan holdes indenfor sundhedsområdets samlede ramme. For at styre ressourceforbruget i en fleksibel model med udvidelse af op til tre ekstra midlertidige pladser, vil det være nødvendigt at få udarbejdet nogle kriterier for, hvornår der i CSO kan træffes en ledelsesmæssig beslutning om at åbne en, to eller tre ekstra pladser og ligeledes at få udarbejdet en kvalitetsstandard for borgerens ophold i en midlertidig bolig. Kriterierne for at åbne en ekstra midlertidig plads kunne eksempelvis inddrage antallet af færdigbehandlede sygehusindlagte borgere eller den seneste uges samlede antal betalingsdage etc. Susanne Hansen

205 LYNGBY-TAARBÆK Punkt nr. 6 - Status for handlingsplan KOMMUNE for hjemtagelse af færdigbehandlede sygehusindlagte borgere Bilag 2 - Side -1 af 1 Center for Sundhed og Omsorg Dato... : Skrevet af : CHRIK /SUSAM N O T A T om Udskrivningspakker En af løsningerne til nedbringelse af liggedage for færdigbehandlede borgere er at visitere til en udskrivningspakke. Pakken har til formål at styrke den gode udskrivning, forebygge genindlæggelser og at tilbagevenden til eget hjem bliver trygt for borgeren. Det forventes, at borgerne kan udskrives hurtigere til eget hjem og at udskrivningspakken i visse tilfælde kan visiteres administrativt, dvs. at det ikke er nødvendigt at besøge den indlagte borger på hospitalet. Hjemmeplejen kan derved tilgodese borgerens behov fra begyndelsen, da der vil blive visiteret til en pakkeløsning med mange elementer ved udskrivningen. Borgere i plejekategori 2-3 udløser udskrivningspakke nr. 1, mens plejekategori 3-4 udløser en udskrivningspakke nr. 2. Plejekategorierne angiver borgers behov for hjælp, hvor borgere i plejekategori 4 har brug for massiv hjælp. Udskrivningspakke nr. 1 dækker alle ydelser, som borger har behov for ved udskrivning til eget hjem: Mulighed for besøg af hjemmesygeplejerske til opfølgning på plejeforløbsplan og evt. mulighed for nødkald Mulighed for akut terapeutvurdering (vurdering af borgers færden i hjemmet, hjælpemidler og evt. træning) Personlig pleje Mulighed for hjælp til ernæring, væske og medicingivning. Madservice Indkøb Oplysning om kontakt til Vagtcentralen Udskrivningspakke nr. 2 dækker alle ydelser, som borger har behov for ved udskrivning til eget hjem: Besøg af hjemmesygeplejersken til opfølgning på plejeforløbsplan og evt. mulighed for nødkald Mulighed for akut terapeutvurdering (vurdering af borgers færden i hjemmet, hjælpemidler og evt. træning) Personlig pleje og hjælp til toiletbesøg morgen og aften. Hjælp til ernæring, væske og medicingivning. Madservice Indkøb Oplysning om kontakt til Vagtcentralen Borgeren får besøg af en visitator i løbet af 10 dage efter udskrivelse. Her revurderes hjælpen. Side 1 af 1

206 Færdigbeha ndlede Færdigbeha ndlede Opgørelse af finansiering Gladsaxe, årets priser År Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Hele året Opgørelse af finansiering Lyngby Taarbæk, årets priser År Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Hele året Punkt nr. 6 - Status for handlingsplan for hjemtagelse af færdigbehandlede sygehusindlagte borgere Bilag 3 - Side -1 af 1

207 Plejeboliger oversigt over ansøgere på ventelisten Punkt nr. 7 - Venteliste til plejebolig og nyvisiterede borgere Bilag 1 - Side -1 af 4 81(84) borgere heraf 13(10) udenbysborgere - står på ventelisten og er godkendt til plejebolig heraf 41(43) til somatisk plejebolig, 35(33) til demensbolig og 5(5) til ægteparbolig 17(25) borgere i alt er tilbudt plejebolig. 9(14) borgere har accepteret og afventer indflytning 4(3) til demensbolig, 5(11) til somatisk plejebolig og 0(0) til ægteparbolig. 1(3) borger er tilbudt bolig, og vi afventer svar Disse 10(17) borgere betragtes derfor ikke som reelt ventende d.d. De øvrige 7(8) borgere er tidligere tilbudt plejebolig, men har af forskellige årsager sagt nej tak. Disse er stadig visiteret og afventer nyt tilbud. 5 borgere søger plejebolig i anden kommune alle 5 ønsker specifik bolig i anden kommune og ønsker kun dette derfor ikke reelt ventende på bolig i LTK. 2 borgere ønskede bolig både i LTK og udenbys. De har nu begge fået bolig i LTK. 66 (63) borgere er lige nu reelt ventende på tilbud om plejebolig i LTK 31 (31) til almindelig somatisk plejebolig, 30 (27) til demensbolig og 5 (5) til ægteparbolig. Tallene i parentes er fra opgørelsen Vedr. plejeboliggaranti: 14(13) reelt ventende borgere søger ikke-specifikt heraf 4(1) udenbys borgere - d.v.s. de er omfattet af plejeboliggarantien på to måneder. 6(6) er godkendt til demensbolig, 7(6) til somatisk plejebolig og 1 til ægteparbolig Disse 14 borgere med ikke-specifikt ønske har garanti som flg.: 1 borger til til demensbolig. 2 borgere til begge til demensbolig 1 borger til til demensbolig I alt pr. d.d. 4(2) borgere alle til demensbolig - hvor plejeboliggarantien er overskredet gr. manglende pladser De øvrige 10 borgere med plejeboliggaranti har garanti som flg.: 1 borger til til ægteparbolig 2 borgere til begge til somatisk plejebolig 4 borgere til til somatisk plejebolig og 1 til demensbolig 3 borgere til til somatisk plejebolig og 1 til demensbolig. Disse 10 borgere afventer alle tilbud inden garantiens udløb og indgår i tallet for reelt ventende på plejebolig i LTK. 7 borgere med garanti er d.d. tilbudt bolig 6 har accepteret og 1 hvor vi afventer svar - disse er derfor ikke reelt ventende.

208 Oversigt venteliste plejebolig fra d.d. Punkt nr. 7 - Venteliste til plejebolig og nyvisiterede borgere Bilag 1 - Side -2 af 4 Dato Antal borgere på venteliste til plejebolig Antal borgere tilbudt bolig I alt antal borgere på ventelisten Heraf til alm. plejebolig incl.æp.bolig Heraf til demensbolig accept og endnu ikke accept Antal borgere med ønske om udenbys bolig Antal borgere reelt ventende på plejebolig i LTK Alm. plejebolig Demensbolig incl. ægtepar- bolig I alt antal ventende borgere på bolig i LTK * 57* * ** ** * den meget store stigning skyldes bl.a., at der ved visitationsmøderne d og til sammen blev godkendt 27 borgere til somatisk plejebolig eller ægteparbolig. + yderligere 4 ønsker bolig udenbys, men de ønsker også bolig LTK og indgår i antal reelt ventende ++ yderligere 2 ønsker bolig udenbys, men de ønsker også bolig LTK og indgår i antal reelt ventende ** Det store fald skyldes bl.a. at der gr. Påske ikke var Visitationsmøde der var derfor pr i alt 22 ansøgninger om plejebolig, som ventede på behandling i visitationsudvalget. En del af disse ville være godkendt til plejebolig og indgå i antal borgere på ventelisten samt reelt ventende borgere.

209 Oversigt over ledige plejeboliger fra til d.d. Enkelte Punkt boliger nr. 7 kan - Venteliste godt gå igen fra til måned plejebolig til måned og gr. lang nyvisiterede tid fra dødsfald borgere til udlejning. Bilag 1 - Side -3 af 4 Dette vil fremover ikke ske så hyppigt gr. aftale med boligselskaberne pr om kun 1 måneds opsigelse i huslejekontrakterne. Dato 2014 Antal ledige plejeboliger Antal reelt ledige Heraf tilbudt og accepteret/tilbudt og afventer svar Virumgård 6 Reelt ledige boliger fordelt på sted Lykkens Gave 1 Baunehøj 3 Lyst.bakken Virumgård 6 Baunehøj 3 (Heraf er 7 endnu ikke modtaget fra boligselskabet) Solgården 8 Lyst.bakken 2 Bredebo Virumgård 2 Baunehøj 3 (7/4) (heraf 6 endnu ikke modtaget fra boligselskabet) Solgården 2 Lyst.bakken 2 Bredebo 0 Ly. Gave Virumgård 2 Møllebo 6. sal 1 (heraf 6 endnu ikke modtaget fra boligselskabet) Solgården 0 Lystoftebakken 3 Bredebo 2 Lykkens Gave 2 Baunehøj Virumgård 2 Møllebo 6. sal 1 (heraf 6 endnu ikke modtaget fra boligselskabet) Solgården 0 Lystoftebakken 0 Bredebo 1 Lykkens Gave 2 Baunehøj Virumgård 2 Baunehøj 2 (heraf 4 endnu ikke modtaget fra boligselskabet) Solgården 0 Møllebo 6. sal 0 Bredebo 1 Lystoftebakken Virumgård 3 Baunehøj 3 (heraf 5 endnu ikke modtaget fra boligselskabet) Solgården 0 Lystoftebakken 1 Bredebo Virumgård 2 (heraf 2 endnu ikke modtaget fra boligselskabet) Baunehøj Virumgård 1 (heraf 6 endnu ikke modtaget fra boligselskabet) Lystoftebakken Virumgård 6 Bredebo 1 (heraf 8 endnu ikke modtaget fra boligselskabet) Baunehøj Virumgård 2 Bredebo 1 (heraf 3 endnu ikke modtaget fra boligselskabet) Baunehøj 3 9 Virumgård 1 Solgården (heraf 6 endnu ikke modtaget fra boligselskabet) Baunehøj 5 Lystoftebakken 1 Bredebo 1 12 Virumgård 1 Solgården (heraf 11 endnu ikke modtaget fra boligselskabet) Baunehøj 8 Lystoftebakken 1 Bredebo 1 16 Virumgård 0 Solgården (Heraf 13 endnu ikke modtaget fra boligselskabet) Baunehøj 10 Lystoftebakken 3 Bredebo 2 6 Virumgård 2 Solgården (Heraf 3 endnu ikke modtaget fra boligselskabet Baunehøj 2 Lystoftebakken 2 Bredebo Virumgård 2 Solgården Bredebo 1 7 Virumgård 3 Lystoftebakken (heraf 5 endnu ikke modtaget fra boligselskabet) Solgården 2

210 Punkt nr. 7 - Venteliste til plejebolig og nyvisiterede borgere Bilag 1 - Side -4 af 4 Opgørelse over antal ledige plejeboliger v. dødsfald eller fraflytning i plejebolig fordelt på måneder Januar Februar Marts April * 8 (1 v.pl.) Maj Juni Juli August 5 15** September (1 v. pl.) Oktober November (1 v.pl.) December I alt * og ** nye boliger * Hertil skal lægges 16 plejeboliger som var i overskud da de nye boliger på Bredebo åbnede april 2013 samtidig med at det gamle Bredebo blev genhuset. ** Hertil skal lægges 30 nye somatiske plejeboliger på Solgården taget i brug i august måned Antal borgere reelt ventende på en plejebolig opgjort ca. d. 1. i måneden opgjort 1. gang juni *Indtil da er der ikke skelnet mellem reelt ventende borgere og borgere på venteliste til andre kommuner samt borgere, der allerede er tilbudt bolig, men endnu ikke er indflyttet i denne Januar * 87* 82* Februar * 78* 89* Marts * 87* 103* April * 91* 87* Maj * 94* 88* Juni * 90* Juli * 103* August 65-93* 111* September * 111* Oktober * 118* November * 103* December * 101* Ældreboligrådgiverne

211 Punkt nr. 7 - Venteliste til plejebolig og nyvisiterede borgere Bilag 2 - Side -1 af 3 Venteliste plejebolig jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Hvor mange venter samlet? Demens Somatisk Ønsker til bolig / plads Specifikt Ikke specifikt Ledige pladser Antal borgere med ønske om udenbys bolig I alt reelt ventende borgere på bolig i LTK Samlet antal plejeboliger Antal permanente boliger 2011 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Hvor mange venter samlet? Demens Somatisk Ønsker til bolig / plads Specifikt Ikke specifikt Ledige pladser Antal borgere med ønske om udenbys bolig I alt reelt ventende borgere på bolig i LTK Samlet antal plejeboliger Antal permanente boliger

212 Punkt nr. 7 - Venteliste til plejebolig og nyvisiterede borgere Bilag 2 - Side -2 af jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Hvor mange venter samlet? Demens Somatisk Ønsker til bolig / plads Specifikt Ikke specifikt Ledige pladser Antal borgere med ønske om udenbys bolig I alt reelt ventende borgere på bolig i LTK Samlet antal plejeboliger Antal permanente boliger jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Hvor mange venter samlet? Demens Somatisk Ønsker til bolig / plads Specifikt Ikke specifikt Ledige pladser Antal borgere med ønske om udenbys bolig I alt reelt ventende borgere på bolig i LTK Samlet antal plejeboliger Antal permanente boliger

213 Punkt nr. 7 - Venteliste til plejebolig og nyvisiterede borgere Bilag 2 - Side -3 af jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Hvor mange venter samlet? Demens Somatisk Ønsker til bolig / plads Specifikt Ikke specifikt Ledige pladser Antal borgere med ønske om udenbys bolig I alt reelt ventende borgere på bolig i LTK Samlet antal plejeboliger Antal permanente boliger jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Hvor mange venter samlet? Demens Somatisk Ønsker til bolig / plads Specifikt Ikke specifikt Ledige pladser Antal borgere med ønske om udenbys bolig I alt reelt ventende borgere på bolig i LTK Samlet antal plejeboliger Antal permanente boliger

214 LYNGBY-TAARBÆK Punkt nr. 8 - Den svære samtale KOMMUNE - genoptagelse af sag Bilag 1 - Side -1 af 3 Center for Politik og Strategi Sekretariatet Journalnr. : Dato... : Skrevet af : CSO N O T A T om Indsatser på plejecentre i forhold til den svære samtale. Baggrund Social- og Sundhedsudvalget behandlede på udvalgsmødet 29. april 2015 sag om Den svære samtale. Sagen blev udsat, idet udvalget ønskede en kortlægning af, hvad der gøres på de enkelte plejecentre. Supplerende til sagsfremstillingen er der udarbejdet dette notat, der redegør for den konkrete indsats på plejecentrene. Generelt Det er sygeplejersken, der er den faglige ansvarlige i forhold til afholdelse af møder med borgeren og de pårørende om den sidste tid og de svære samtaler, der er i forløbet. Sygeplejersken sparrer med basispersonalet under hele forløbet omkring borgeren. Desuden samarbejder sygeplejersken løbende med lægen omkring borgeren funktionsniveau. Typisk vil den svære samtale foregå som nedenfor beskrevet, men da forskellige mennesker såvel forskellige borgere som medarbejdere - er involveret, kan der naturligvis være forskelle og nuancer i forhold til det beskrevne, herunder i vurderingen af, hvornår det vil være et passende tidspunkt at tage den svære samtale på. Indflytningssamtale Sygeplejersken holder i samarbejde med kontaktperson for borgeren indflytningssamtale, hvor også borgerens pårørende deltager. I hvor høj grad, der tales om den sidste tid og dødens indtræffen er op til den enkelte sygeplejerske at vurdere. Indflytningssamtalen planlægges af den enkelte sygeplejerske. Ved samtalen spørges der altid ind til livshistorien, og om der er udarbejdet et livstestamente. Er der udarbejdet et livstestamente, har borgeren aktiv taget stilling til flere ting vedrørende behandling ved livets afslutning. Efter behov afholdes opfølgende samtaler. Familien bedes om at vælge en primær kontaktperson blandt familien til det løbende samarbejde. Forværring af borgerens funktions niveau Når borgerens funktionsniveau er faldende, kontaktes praktiserende læge for dialog, dels for at udelukke at der kan være er tale om en tilstødende sygdom, der kan behandles, og dernæst drøftelse af en evt. terminalfase samt lindrende pleje. Ud fra borgerens kognitive evner tales med borgeren om dennes opfattelse, tanker og ønsker i forhold til helbred, livet og dets afslutning. Borgerens selvbestemmelsesret er altid udgangspunktet, også der hvor borgeren er dement og pårørende har stedfortrædende samtykke. Side 1 af 3

215 Punkt nr. De 8 pårørende - Den svære inddrages samtale i - samarbejdet genoptagelse og af dialogen sag om den sidste tid, herunder hvilke tanker Bilag 1 - Side -2 af 3 og ønsker de har. Hvis disse afviger meget fra borgerens, kan det være nødvendigt at informere om patientrettigheder, som har fokus på borgerens ret til selv at bestemme, hvis vedkommende vurderes habil. Dette sker sjældent, da samarbejdet har været en proces frem mod afslutningen Livshistorien og hvis borgeren har udfærdiget et livstestamente, vil også have betydning for den videre vurdering af behandling. Pleje og behandlingsinstruks D1 om dødsfald og genoplivnings instruks anvendes lokalt på afdelingerne. Der samtales konkret med pårørende om den terminale fase; hvad sker der fysisk og psykisk i den sidste fase. Hvordan bliver borgeren plejet, den sjælemæssige del, hvordan døden kan indtræffe, og hvad de som pårørende kan gøre. Sygeplejerskerne har meget fokus på, hvad de pårørende har brug for. De lytter og støtter i den udstrækning, der er behov for det. Aftaler/ planer/ observationer i forhold til pleje- og behandling dokumenters, og det er et særligt vigtigt redskab, der hvor sygeplejersken ikke kender borgeren specifikt, men stadig er den ansvarlige. Så vidt det er muligt, er de pårørende tilstede i de sidste dage/ timer. Sker pludseligt dødsfald kontaktes de pårørende altid, og der kondoleres. Der findes en instruks, som basispersonalet følger ved dødsfald. Forvaltningens forslag til elementer i en vejledning på tværs af centeret Indflytningssamtale: (en sådan vejledning findes allerede flere steder i kommunen) Tydeliggøre hvad sygeplejersken har ansvaret for, for at skabe ensartethed og sikre høj grad af faglighed Sygeplejersken skal sammen med kontaktperson sætte dagsorden for mødet og altid opsummere, hvad der på mødet er blevet talt om, og hvilke beslutninger der er truffet Samtale omkring: o Livshistorie, vaner, rutiner, døgnrytme, særlige ting at tage hensyn til o Oplyse om livstestamente (spørge til holdninger og ønsker for den sidste tid). Dette vil altid bero på en vurdering fra sygeplejersken, om borgeren og pårørende er parate til at tage den snak Patientsikkerhed Primær kontaktperson mellem plejecenter og pårørende Samarbejdsaftale mellem pårørende og plejecenter Opfølgende samtale 4 uger efter indflytning Ændring i borgerens tilstand Altid samtale med borgeren omkring ændring i helbredstilstand ud fra borgerens kognitive evner Sygeplejerske skal være bevidst om sin rolle som borgerens advokat i forhold til livshistorie og evt. livstestamente Indkalde pårørende til møde, hvor der tales om: o Den sidste tid o Hvad betyder lindrende pleje o Samtaler efter behov Tiden efter Side 2 af 3

216 Punkt nr. 8 - Den Pårørende svære samtale informeres - genoptagelse på stedet eller af sag kontaktes af sygeplejerske og vejledes om det videre forløb: Bilag 1 - Side -3 af 3 o Borgeren skal erklæres død af læge o Bedemand kontaktes o Skifteretten, pårørendes bolig og ejendele Efter 3 mdr. kontaktes pårørende og tilbydes en samtale. Det kan evt. fremgå af en folder som fås ved borgerens død Side 3 af 3

217 Punkt nr. 9 - Rehabilitering til arbejdsmarkedet - status og indsats Bilag 1 - Side -1 af 11 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Arbejdsmarked Jobcenter Sagsnr. : Dato : Skrevet af : KET N O T A T om Rehabilitering til arbejdsmarkedet - status på indsatser Formålet med dette notat er at give en opsummering på indsatser som relaterer sig til rehabilitering til arbejdsmarkedet. Indsatserne er iværksat i lyset af implementering af førtidspensionsreform og fleksreform, som trådte i kraft 1. januar Reformen satte fokus på et skifte væk fra at borgere får tilkendt førtidspension til i stedet at borgerne får hjælp til at bevare tilknytning til arbejdsmarkedet via et ressourceforløb. Notatet giver en status for følgende indsatser: Rehabiliteringsteam Samarbejde med klinisk funktion (regionen) Ressourceværksted Empowerment projekt Intensivt samtaleforløb i samarbejde med STAR Virksomhedscenter Generation II Samarbejde med BRF kredit Økonomisk vejledning til udsatte borgere (projektansøgning) Samarbejde med private leverandører om indsatsen Styregruppe for tværgående indsats Hvem er borgerne i udkanten af arbejdsmarkedet? En sammentælling viser, at der i Lyngby-Taarbæk er knap 1000 personer i udkanten af arbejdsmarkedet jf. opgørelsen i faktaark: Antal borgere i udkanten af arbejsmarkedet. I sammentællingen er medtaget borgere som modtager kontanthjælp og har andre problemer end ledighed (aktivitetsparate), ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og er i fleksjob. Rapporten fra Carsten Koch indeholder et afsnit om, hvad som karakteriserer gruppen af borgere i udkanten af arbejdsmarkedet: Mange har ikke en kompetencegivende uddannelse Mange har dårligt fysisk og/eller psykisk helbred Relativt mange har siddet i fængsel sammenlignet med befolkning som helhed Relativt flere har været anbragt som barn end befolkning som helhed Mange har økonomiske problemer og herunder stor gæld Indvandrere og efterkommere er overrepræsenteret blandt borgere i udkanten af arbejdsmarkedet Der er således tale om borgere, som er langtidsledige eller som i det hele taget har en meget begrænset erfaring på arbejdsmarkedet. Typisk er der tale om komplekse udfordringer med kombineret misbrugsproblemer, fysiske udfordringer samt kognitive og psykiske udfordringer i større eller mindre grad. Med førtidspension og fleksjobreformen er der politisk taget stilling til, at der kan og skal arbejdes rehabiliterende for at udvikle borgernes beskæftigelsespotentiale frem for passiv offentlig forsørgelse trods massive udfordringer. Dette perspektiv er Side 1 af 11

218 Punkt nr. 9 - Rehabilitering til arbejdsmarkedet - status og indsats Bilag 1 - Side -2 af 11 ligeledes understreget i anbefalinger fra Carsten Koch til indsatsen for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Erfaringen i Lyngby-Taarbæk er ligeledes, at det giver mening at arbejde med borgernes beskæftigelsespotentiale. Perspektivet er langsigtet, men der er med 2½ år efter reformerne flere gode cases på, at indsatsen skaber progression hen mod arbejdsmarkedet og samtidig også skaber social og sundhedsmæssige gevinster hos borgeren og dennes familier. Nedenstående to cases illustrerer dette. CASE A 55-årig langtidsledig borger og med store skader efter et årelangt misbrug samt samt mén efter en blodprop. Borgeren har både kognitive og fysiske udfordringer. Borgeren har deltaget i ressourceværkstedet og haft en række motiverende samtaler hos koordinerende sagsbehandler. Der er iværksat en række parallelle indsatser såsom misbrugsbehandling, hjemmehjælp og genoptræning. Borgeren har været i praktik i 6 mdr., hvor borgeren startede på 2 timer ugentligt i praktikken - med borgerens voksende motivation for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, en koordineret indsats, en rummelig arbejdsgiver og dygtig virksomhedsmentor, er det lykkes at støtte borgeren i progression og borgeren arbejder i dag 18 timer pr. uge og vil kunne stå til rådighed for et fleksjob. CASE B Borger på 45 år og med PTSD. Borgeren deltager i månedlige samtaler med koordinerende sagsbehandler. Det første halve år foregik samtalerne i hjemmet og med fokus på at motivere borgeren til at indgå i rehabiliteringsforløb. Koordinerende sagsbehandler deltog blandt andet i møde med praktiserende læge med henblik på koordinering ift at understøtte borgeren til at passe sin medicinske behandling. Der er iværksat social pædagogisk indsats i form af støtte kontaktperson, der arbejder på at hjælpe borgeren ud af sengen, passe sine lægetider, komme ud af hjemmet og blive i stand til selv at handle ind mv. Beskæftigelsesmål vil være sigte mod fleksjob. Der vil være tale om et langt forløb, idet fremskridtene på beskæftigelsesområdet er små, men for familien samlet set, er der sket store forbedringer. Status på rehabiliteringsteam: Fokus på øget ressourcetræk Førtidspensions- og fleksjobreformen medførte at alle kommuner pr. 1. januar 2013 skulle nedsætte et tværfagligt rehabiliteringsteam, der skal behandle sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Sammensætningen af rehabiliteringsteamet er lovbestemt og herunder også at borgeren deltager i mødet. Afsættet er en tværfaglig sammensætning og i Lyngby-Taarbæk er følgende repræsenteret: Jobcenteret er altid mødeleder Sagsbehandler fra jobcenteret Socialområdet Træningsenheden Undervisningsområdet (er kun repræsenteret, hvis det er relevant). Derudover sidder en repræsentant (en læge) fra regionen klinisk enhed med i teamet. Side 2 af 11

219 Punkt nr. 9 - Rehabilitering til arbejdsmarkedet - status og indsats Bilag 1 - Side -3 af 11 I Lyngby-Taarbæk mødes det rehabiliterende team hver onsdag og som udgangspunkt er hele dagen sat af til møder med borgere om deres sag (6 borgermøder pr. dag). Mødeledelsen varetages af jobcenteret og går på skift imellem faste medarbejdere (primært fagkonsulenter). Selve møderne foregår på Toftebæksvej 12 og borgerne bliver indkaldt til mødet ca. 14 dage inden det afholdes. Efter mødet udfærdiger møderleder en omfattende skriftlig indstilling indeholdende teamets konklusioner og anbefalinger. Indstillingen sendes til borgeren og de respektive afdelinger til videre foranstaltninger. Erfaringer Det rehabiliterende team betyder, at der er sat organisatoriske rammer for det tværfaglige samarbejde på tværs af sundhed, beskæftigelse og socialområdet. De ugentlige møder har skabt grundlag for at medarbejdere har større kendskab til hinandens arbejde på tværs af områder og faglige tilgange. Herunder også at få sat fokus på at der er et beskæftigelsespotentiale for næsten alle borgere uanset omfanget af barrierer og begrænsninger i arbejdsevnen, som den enkelte borger har. Antallet af sager, som skal behandles på det rehabiliterende team er stigende og forventes fortsat at stige. Dels som følge af, at antallet af borgere, som skal i ressourceforløb, stiger. Men også som følge af sygedagpengereformen, som betyder at alle jobafklaringsforløb og komplekse langvarige forløb skal forelægges det rehabiliterende team. Ligeledes er der sendt politisk udspil til revideret integrationslov samt indsats for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, som også begge indeholder anbefalinger om øget brug af rehabiliterende teams i forhold til komplekse sager. Forvaltningen vurderer således, at det bliver nødvendigt at udvide ressourcetrækket til de rehabiliterende team fra 1 dag pr. uge til 2 dage formentlig inden udgangen af Forvaltningen vender tilbage med politisk udvalgssag vedrørende øget ressourcetræk. Status på samarbejde med klinisk funktion Det følger af lovgivningen at kommunerne kun kan indhente sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra klinisk funktion i regionen og fra borgerens praktiserende læge i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. På baggrund af dette skal kommuner og regioner indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion. Lyngby-Taarbæk Kommune har netop indgået fornyet aftale med Klinisk Funktion. Sundhedskoordinator fra klinisk funktion deltager i rehabiliterende teams i kommunerne jf. afsnit herover. Forvaltningen vurderer at samarbejde med klinisk funktion er velfungerende. Der er udviklingspunkter i samarbejdet blandt andet er der behov for at få en større viden om, hvilke tilbud klinisk funktion har, som jobcentret i større omfang kan gøre brug af. Det er ligeledes en udfordring, at visitering til undersøgelse via klinisk funktion sker uanset borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet. Såfremt rehabiliteringsteam ikke kan afholdes indenfor den nuværende ramme, skal der indgås en supplerende kontrakt med klinisk funktion med en øget udgift til følge. Status på ressourceværksted: Fokus på fortsat drift Lyngby-Taarbæk Kommune fik i efteråret 2013 tilsagn om støtte fra statslige puljemidler til at opstarte et Ressourceværksted. Forvaltningen ønskede at udvikle et forforløb på tværs af be- Side 3 af 11

220 Punkt nr. 9 - Rehabilitering til arbejdsmarkedet - status og indsats Bilag 1 - Side -4 af 11 skæftigelses-, sundheds- og socialområdet for borgere i målgruppen for ressourceforløb. I 2014 blev afviklet to hold og på baggrund heraf blev udarbejdet en evaluering. Projektet udløb 31. december 2014 og på baggrund af de gode erfaringer er ressourceværkstedet midlertidigt videreført inden for egne rammer. Forvaltningen foreslår, at der bevilliges et årsværk til at videreføre ressourceværkstedet, som et fuld integreret in-house tilbud og at målgruppen udvides til også at omfatte de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere. Ligeledes foreslås at frikøbe medarbejderressourcer svarende til ½ årsværk hos de koordinerende sagsbehandlere i jobcenteret til at indgå i løbende planlægning, koordinering og udvikling af ressourceværkstedet samt deltagelse i forløbet. Ressourcetrækket på 1½ årsværk til indsatsen foreslås finansieret inden for rammen af driftsudgifter til beskæftigelsesrettede tilbud. Alle borgere som visiteres til ressourceforløb skal som udgangspunkt deltage i et Ressourceværksted. Nogle borgere deltager dog ikke eksempelvis på grund af svære misbrugsproblemer og/eller sygdom, som gør det svært at deltage i et forløb sammen med andre. Ressourceværkstedet er et holdforløb og varer 13 uger og med en undervisningsdag pr. uge. Sideløbende med ressourceværkstedet gennemføres individuel indsats eksempelvis tæt individuelt samtale forløb og/eller behandling. Det primære formål med forløbet er, at motivere borgeren til det videre ressourceforløb og til at gå aktivt ind i udviklingen af egne ressourcer. Borgerinddragelse og medejerskab er det bærende element og ressourceværkstedet benytter undervisningsmetoder, der skal gøre borgeren i stand til at se egne ressourcer. Ønsket er, at borgeren får en stærkere motivation til at tage ansvaret for indholdet i eget ressourceforløb. Borgeren får udarbejdet en indsatsplan, som indeholder mål og delmål med fokus på beskæftigelses- og/eller uddannelsesmål. Der er brugt positiv anerkendende tilgang med vægt på aktiv lytning og på at understøtte at borgeren bemægtiger sig sin egen situation i forhold til at blive selvforsørgende og selvhjulpen, hvor underviserens rolle er at understøtte og udvikle deltagernes tro på egne evner. En professionel praksis, som understøtter at borgeren får det bedre og kommer sig. Borgeren understøttes i at definere sin egen vej ved at møde inddragelse, nærvær, rummelighed og gensidig tillid. Der arbejdes også med virksomhedsbesøg, visualiseringer og øvelser med henblik på at tænke ud af boksen og styrke deltagerens tro på at det kan lade sig gøre. Borgerne er med til at sammensætte indholdet i forløbet. Det sker med udgangspunkt i deltagerens behov og deres opmærksomhedspunkter for det der fylder, samt deres forventninger. På første dag er der en fælles brainstorm, hvorefter emnerne bliver valgt via en demokratisk proces om medbestemmelse. Blandt andet er følgende emner valgt: Hvordan mestrer jeg hverdagens aktiviteter og udfordringer, Identitet hvad fylder i min sygdomsidentitet og min arbejdsidentitet, Hvilke relationer og netværk har jeg, Besøg af sundhedskonsulent, med ønske om at øge sundhedstilstanden. Hvordan får jeg økonomien til at hænge sammen? Hvert ressourceværksted har også nogle obligatoriske emner fastsat af jobcenteret: Hvad er ressourceforløb og indsatsplan, virksomhedsrettede indsatser, med oplæg om Generation 2, virksomhedscentre m.v. samt økonomi. Side 4 af 11

221 Punkt nr. 9 - Rehabilitering til arbejdsmarkedet - status og indsats Bilag 1 - Side -5 af 11 Erfaringer Erfaringerne med at afholde ressourceværksted har været positive. Borgerne har blandt andet meldt tilbage, at det har været motiverende at blive inddraget i tilrettelæggelse af forløbet og herunder hvilke emner, som er blevet taget op. Ligeledes har borgerne også meldt tilbage, at den virksomhedsrettede del af forløbet har været god. Blandt andet har besøg af virksomhedskonsulenten været til stor gavn og det har også været godt at høre om andres fortællinger fra virksomhedspraktikker. Det er forvaltningens vurdering, at særligt gruppedynamikken i forløbet har været positiv, herunder også særligt i forhold til indsatsen for at motivere borgerne til en virksomhedsrettet indsats. Efter forløbet har flere af borgerne efterfølgende været åbne overfor virksomhedsrettede tilbud, og har efterfølgende valgt at deltage i et fælles arrangement om virksomhedscentre. Det har vist sig, at være motiverende, at en deltager undervejs kom i virksomhedspraktik (peer-learning). Disse oplevelser og erfaringer fra praktikken er blevet brugt af de andre, til at skabe tillid og tryghed overfor tilbud som sigter mod at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Flere af borgerne havde inden projektet forestillet sig en førtidspension, og denne indstilling er vendt under forløbet, til at have fokus på udvikling og herunder i forhold til at få en rolle på arbejdsmarkedet i en eller anden form. De første forløb har givet anledning til justeringer undervejs og efterfølgende i sammensætningen af forløbet. Blandt andet skal information til borgere om ressourceværksted gerne gives tidligt til borgerne og gerne inden borgerens sag forelægges i rehabiliteringsteam. Gruppedynamikken har en væsentlig rolle og herunder også for at sammensætte et forløb, som tager afsæt i borgernes behov og idéer. Gruppeforløbet betyder, at processen går hurtigere og der opnås resultater, som ikke kunne nås ved kun at holde individuelle samtaler. Denne erfaring kan anvendes i forhold til andre målgrupper i jobcenteret. Eksempelvis de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere. Deltagerne på ressourceværksted har peget på mere fysisk bevægelse med indlagte gåture og afspænding. Det at den koordinerende sagsbehandler deltager i forløbet medvirker til at styrke den tillidsbaserede relation, som er afgørende for den videre proces. Borgeren har givet udtryk for at de fik et helt nyt syn på deres sagsbehandler. Status på empowerment projekt: Fokus på kompetenceudvikling og indsatskatalog Lyngby-Taarbæk Kommune har fået statslige projektmidler til et empowerment projekt. Projektet kører i perioden 1. november 2014 til 31. oktober 2016 og 100 borgere forventes at indgå i projektet. Det vil være borgere i ressourceforløb, jobafklaringsforløb eller på langvarig kontanthjælp (aktivitetsparate). Projektet handler om at udvikle tilgangen til mødet med borgeren samt udvikle og synliggøre indsatser. På kort sigt er projektets mål, at den enkelte borger får indflydelse på indsatsen og tager medejerskab til sin vej mod job. Projektets langsigtede mål er, at flere modtagere af langvarig kontanthjælp og personer i ressource- og jobafklaringsforløb kommer helt eller delvist i job. Side 5 af 11

222 Punkt nr. 9 - Rehabilitering til arbejdsmarkedet - status og indsats Bilag 1 - Side -6 af 11 Kompetenceudvikling En hjørnesten i projektet er kompetenceudvikling af medarbejdere. For at sikre en høj grad af empowermentorienteret tilgang til borgeren, og dermed en høj grad af borgerinddragelse i samarbejdet med sagsbehandleren, er der igangsat et omfattende kompetenceudviklingsforløb for sagsbehandlere på tværs af centre. I alt deltager 28 medarbejdere fra Center for Social indsats, Center for Sundhed og omsorg og Center for Arbejdsmarked. Medarbejderne har gennemgået 1 temadag, 2 dages undervisning og er nu i gang med supervision og observation af samtalerne med borgerne for at skærpe medarbejdernes blik for hvor og hvordan borgeren kan inddrages i sagsbehandlingen, og motiveres til at tage ansvar for, at der sker en udvikling hen mod arbejdsmarkedet. Der er desuden påbegyndt et mindre forløb, ligeledes på tværs af centrene med faglig sparring for ledere, således at der sikres, at medarbejderne får den ledelsesmæssige støtte der er behov for. Kompetenceudviklingen er en løbende proces og den forventes at fortsætte minimum til udgangen af Supplerende til dette har flere medarbejdere taget en et årig diplomuddannelse i rehabilitering/recovery. Indsatsvifte og tværfaglige informationsmøder En anden del af projektet handler om udvikling af en tilgængelig indsatsvifte, som skal synliggøre tilbud til borgerne og for medarbejderne. Indsatsviften udarbejdes således, at borgeren præsenteres for et katalog under samtalen med rådgiver. Kataloget skal være borgerrettet og skal give relevant information om de eksisterende indsatser i de tre centre, således at borger bliver aktivt inddraget i planlægningen af den fremtidige indsats. Ligeledes udarbejdes en mentorliste som præsenterer mentorer med billede og faglige kompetencer, således at borger får mulighed for at deltage i udvælgelsen af mentor. Begge katalogerne forventes færdig i løbet af sommeren Et andet initiativ der er igangsat i regi af empowermentprojektet er tværfaglige infomøder, hvor centrene (primært CSO, CSI og CAM) på skift giver relevant information om nye tiltag og indsatser til medarbejderne i de øvrige centre. Formålet er at øge medarbejdernes kendskab til øvrige centres indsatser og rammer samt at øge netværksdannelse blandt medarbejdere i centrene, hvormed mulighederne for en tværfaglig indsats øges. Indtil d.d. har Center for Sundhed og Omsorg afholdt infomøde og der planlægges i øjeblikket at Center for Social Indsats afholder infomøde inden sommerferien. I forhold til indsatsdelen for borgerne er det særligt misbrugsbehandling og socialpædagogisk støtte (Center for Socialindsats), som gøres brug af i forhold til jobcenterets målgrupper. I forhold til Center for Sundhed og Omsorg er det særligt tilbud på Træningsenheden samt Sundhedsklubben (træning for kontanthjælpsmodtagere), som benyttes. Derudover vejleder jobcenteret også borgere til at deltage i tilbud om rygestop samt lær at tackle tilbud. Indsatsplan og progressionsværktøj En anden central del i projektet er udvikling af en fælles indsatsplan for borgeren på tværs af centre. En vigtig forudsætning for borgerens engagement og ejerskab er, at den enkelte er i stand til at overskue indsatsen i alle tre centre og opleve denne som meningsfuld. Borgeren skal derfor have en indsatsplan, der fungerer som det gennemgående redskab for den løbende opfølgning og samtidig give borgeren overblik over sin samlede situation. For at sikre at borgerens indsatsplan bliver tværfaglig, er der nedsat en medarbejderarbejdsgruppe, der arbejder med at udvikle arbejdsgange, der sikrer, at borgerens indsatsplaner i de Side 6 af 11

223 Punkt nr. 9 - Rehabilitering til arbejdsmarkedet - status og indsats Bilag 1 - Side -7 af 11 enkelte centre samles hos rådgiveren i jobcenteret. Arbejdsgruppens arbejde forventes færdig i foråret Herefter skal arbejdsgruppens forslag forelægges projektgruppen mhp. implementering. Det er også en del af projektet, at der udvikles et progressionsværktøj som skal benyttes til at måle borgers progression, samt et samtaleredskab. Værktøjet udarbejdes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og er forsinket og er derfor endnu ikke kommet i brug. Det forventes at værktøjet er klart til at blive præsenteret for medarbejderne juni Indsatsen fremadrettet handler om fortsat at forankre projektet og herunder empowerment tilgangen til borgerne i jobcenteret. Projektet følges tæt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i forhold til opfyldelse af opsatte mål. På baggrund af erfaringer i projektet vil forvaltningen vurdere om projektet giver anledning til en forankring af delelementer, når projektperioden udløber. På baggrund heraf vil forvaltningen fremlægge en politisk sag til drøftelse og beslutning. Intensivt samtaleforløb i samarbejde med STAR Jobcenter Lyngby-Taarbæk har fået midler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) til at afprøve et forløb med et intensivt kontaktforløb for udsatte borgere. Den 1. juni 2015 opstarter jobcenteret forsøg med et intensivt samtaleforløb for borgere i ressourceforløb eller jobafklaring, hvor borgere og sagsbehandler mødes hver uge igennem 6 måneder. Tilgangen er empowermentbaseret og samtalerne har til hensigt at understøtte borgere i indsigt i egne ressourcer og skabe motivation for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. I projektet afprøver jobcenteret også forsøg med video-kommunikation i samarbejde med Center for borgerservice og digitalisering, hvor borger låner en tablet til at kommunikere med sagsbehandler på. Denne samtaleform benyttes blandt andet på andre områder eksempelvis inden for sundhedsområdet og forsøg med KOL-patienter. På baggrund af erfaringerne i projektet og herunder effekten af det intensive kontaktforløb for borgernes progression i forhold til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, vil forvaltningen overveje en implementering når projektet udløber. Status på Virksomhedscenter Generation 2 Lyngby-Taarbæk Kommune indgår desuden i det statsligt finansierede projekt Virksomhedscenter Generation 2, som kører i 26 kommuner. Projektet løber i perioden 1. januar 2014 til 31. december Målgruppen for projektet er borgere i ressourceforløb og kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer og som har modtaget kontanthjælp uafbrudt i minimum 2 år. Et hovedformål med projektet er, at udvikle model/metode for, hvordan jobcentrene bedst muligt iværksætter og understøtter virksomhedsrettede forløb, hvor borgeren oplever progression og udslusning i forhold til arbejdsmarkedet. Erfaringer Der er lavet en samlet midtvejsevaluering af projektet på baggrund af erfaringer hos alle 26 kommuner. Fælles for alle er en oplevelse af at virksomhederne er meget motiveret for at indgå i samarbejde med jobcentrene om borgere, som har komplekse problemer og en væ- Side 7 af 11

224 Punkt nr. 9 - Rehabilitering til arbejdsmarkedet - status og indsats Bilag 1 - Side -8 af 11 sentligt nedsat arbejdsevne og som følge deraf store skånebehov. Det er samme billede som også ses blandt de virksomheder, som Lyngby-Taarbæk samarbejder med. Lyngby-Taarbæk Kommune har en opsøgende indsats blandt andet i forhold til at etablere samarbejdsaftaler med virksomheder om virksomhedscentre. Aktuelt er der etableret aftale med 12 virksomheder, som både fordeler sig med kommunale og private virksomheder. Samarbejdsaftalen dækker som udgangspunkt en aftale om mellem 1-4 faste pladser til borgere, som kommer i virksomhedspraktik. Virksomheden modtager som hovedregel et tilskud på 2000 kr. pr. plads pr. måned, som skal dække udgifter til frikøb af en medarbejder på virksomheden, som skal være mentor for borgerne, mens de er i virksomhedspraktik. Ligeledes modtager virksomheden tæt ugentlig opfølgning fra jobcenteret i forhold til de borgere, som er i praktik. Erfaringen er, at det især er mentoren på virksomheden, som er afgørende for det gode match mellem virksomhed og borger. Det er derfor afgørende at få tilrettelagt forløb som klæder virksomhedsmentorerne på til at arbejde med målgruppen af borgere med komplekse problemer. Hvis virksomheden og herunder mentoren er klædt på til opgaven, så bliver effekten af forløbet også tilsvarende større. Ligeledes er det også erfaringen, at den sociale mentor, som er ansat i jobcenteret og understøtter at borgeren deltager i virksomheds praktik, er afgørende. I forhold til målgruppen for virksomhedscenter generation 2 er der tale om en borgergruppe, hvor traditionelle effektmålinger i forhold til selvforsørgelsesgrad har ringe værdi. Det langsigtede mål i projektet er, at borgerne kommer i beskæftigelse enten helt eller delvist. På den kortere bane handler effektmåling om at følge borgerens progression i forhold til opsatte delmål. Konkret i projektet er der udviklet et progressionsværktøj, som medarbejderne skal bruge til registrering af borgerens udvikling. Samlet set i projektet er der visse udfordringer i forhold til at anvende progressionsmåling dels i forhold til at prioritere registreringen og nå det inden for fristen. Men også i forhold til at benytte det som redskab i samtalen med borgeren. Forvaltningen vurderer at samarbejdsaftaler med virksomheder om virksomhedscentre er et godt redskab i beskæftigelsesindsatsen for flere af jobcenterets målgrupper, herunder særligt for de mest udsatte grupper. Det er afgørende at medarbejdere på virksomheden er klædt på til opgaven og dermed har opkvalificering og netværk for virksomhedsmentorer en afgørende betydning. Virksomhedscentre er et redskab, som kan benyttes til at optræne kompetencer og danne afsæt for den videre udvikling af borgernes beskæftigelsespotentiale. For nogle få har der også været eksempler på at borgerne er ansat i fleksjob efter endt forløb. Men for de fleste handler indsatsen om at praktikforløbet danner grundlag for yderligere praktikforløb og på sigt en privat løntilskudsansættelse eller et fleksjob afhængig af borgerens arbejdsevne. Det er derfor afgørende at målet med praktikken bliver kendt og afstemt af alle i hele værdikæden både borger, arbejdsmarkedsrådgiver, virksomhedskonsulent og virksomhed. Det er ydermere erfaringen, at den helt tætte og ugentlige opfølgning med både borger og virksomhed er afgørende i forhold til at understøtte progression i praktikforløbet og herunder afklare udfordringer undervejs. Projektet udløber med udgangen af december Forvaltningen planlægger derfor at forelægge en politisk sag i løbet af efteråret 2015 med en uddybet afrapportering i forhold til erfaringer og effekter og med henblik på at fortsætte indsatsen i en justeret form. Side 8 af 11

225 Punkt nr. 9 - Rehabilitering til arbejdsmarkedet - status og indsats Bilag 1 - Side -9 af 11 Status på partnerskabsaftale med BRF Kredit Jobcenter Lyngby-Taarbæk indgik, sammen med Jobcenter Gentofte, i april 2014 en aftale om et særligt partnerskab med BRF Kredit i Lyngby. Aftalen udspringer af et projekt under CABI (som er en selvejende institution under beskæftigelsesministeriet), hvor man ønsker at afprøve nye samarbejdsformer med virksomheder under overskriften: Det professionelle partnerskab. Partnerskabsaftalen med BRF Kredit handler om et samarbejde mellem jobcentrene i Lyngby og Gentofte om indsats for udsatte ledige. BRF Kredit har ansat en mentor/virksomhedskonsulent direkte i virksomheden med henblik på at integrere nogle af de mest udsatte borgere i udkanten af arbejdsmarkedet i virksomheden. Dette sker i form af praktikforløb, som skal optræne kompetencer hos borgerne og med en tæt opfølgning. Formålet er, at borgerne gennem motivationsarbejde og optræning af en række kompetencer det kan være sociale såvel som faglige, kommer tættere på arbejdsmarkedet. Den samlede mentorbevilling pr. borger dækker lønudgiften til den mentor, som BRF kredit har ansat. Mentorens opgave er udelukkende at tage hånd om borgerne som er i praktikforløb herunder at finde opgaver, følge borgeren i praktik og have en tæt dialog med jobcentrene. Det er forvaltningens vurdering, at partnerskabsaftalen er velfungerende og erfaringerne er indtil videre, at det har store fordele i forhold til borgerens integration i virksomheden, introduktion til opgaver mv., at mentor er ansat i virksomheden. Denne model supplerer virksomhedscenter generation 2, hvor den sociale mentor er forankret i Jobcenteret og dermed understøtter borgere på flere virksomheder. En fordel ved BRF modellen er, at der er mulighed for en tæt opfølgning og et billede af hvordan borgeren fungerer i praksis. Det giver nogle andre muligheder for at understøtte borgerens progression i forløbet. Det er afgørende at mentor har de fornødne ressourcer til den tætte opfølgning, som oftest indbefatter, at opgaver løses i fællesskab mellem borger og mentor i en introduktionsperiode. Det er også dette som er tilfældet i partnerskabsaftalen med BRF kredit. I den konkrete aftale med BRF kredit har det desuden vist sig at være en fordel, at mentor er uddannet fysioterapeut, idet alle borgere henvist til BRF har fysiske helbredsmæssige udfordringer. Mentor har med baggrund i sin faglighed været i stand til at tilrettelægge opgaver, arbejdsstillinger mv. med udgangspunkt i borgers skånebehov, men også været i stand til at udfordre borgernes egne typisk meget fastlåste forståelser af deres fysiske begrænsninger. BRF har indtil videre haft 15 personer gennem ordningen. Fælles for alle borgere er, at de har væsentlige sociale og komplekse problemer og dermed borgere, som er meget langt fra arbejdsmarkedet. En væsentlig effekt i bred forstand med partnerskabet er, at jobcentret har etableret samarbejde med en stor virksomhed, som det ikke tidligere er lykkedes at etablere et samarbejde med i forhold til det rummelige arbejdsmarked. Baggrunden for det er bl.a. at kan være meget vanskeligt at finde egnede arbejdsopgaver i store komplekse organisationer. Det er her inhouse-mentoren kan være det formidlende led og understøtte opgaveoverdragelse og -varetagelse. Via indsatsen for borgere på kanten af arbejdsmarkedet er der samtidig også etableret kontaktflader til at formidle jobparate ledige samt åbne pladser til eksempelvis privat løntilskud til ledige, som er tættere på arbejdsmarkedet. Side 9 af 11

226 Punkt nr. 9 - Rehabilitering til arbejdsmarkedet - status og indsats Bilag 1 - Side -10 af 11 Den konkrete effekt i forhold til de udsatte borgere handler om, at der sker en progression i beskæftigelsespotentialet for den enkelte borger. Det er ligeledes vurderingen, at det har en betydning for den enkelte, at praktik forløbet sker i en større virksomhed, hvor der er mulighed for at afprøve forskellige arbejdsopgaver tilpasset den enkelte borgers kompetencer og skånebehov. Herunder også at der skabes mulighed for praktik forløb inden for kontor og administration, som det traditionelt er svært at åbne pladser til i de mindre virksomheder. Partnerskabsaftalen med BRF kredit udløber i september 2015 og forvaltningen planlægger at forlænge den i samarbejde med Gentofte Kommune. Forvaltningen ønsker dog også at justere enkelte elementer i partnerskabsaftalen i forbindelse med forlængelse, herunder at udvide antallet af pladser inden for den nuværende økonomiske ramme samt at udvide antallet af pladser til praktikforløb inden for kontor og administration. Pilot projekt: økonomisk vejledning til udsatte borgere Jobcenteret har sendt en projektansøgning til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om statslige puljemidler til at finansiere et forsøg med at tilbyde udsatte borgere vejledning i forhold til deres økonomiske situation. Flere udsatte borgere har udfordringer i forhold til deres private økonomiske situation og det er forvaltningens opfattelse at netop dette forhold ofte er en stor barriere for den enkelte borger i forhold til at arbejde med egen livssituation og målet om selvforsørgelse. Formålet med projektet er, at tilbyde økonomisk vejledning til borgere fra en fagperson, som jobcenteret indgår aftale med på konsulentbasis. Konkret er det tanken at fagpersonen sammen med borgeren vil gennemgå den enkeltes økonomiske forhold og pege på muligheder i forhold til at gøre borgerens samlede økonomiske situation bedre samt understøtte at borgeren får handlet på de gode råd. Forvaltningen forventer at få svar på ansøgningen inden sommerferien. Samarbejde med private leverandører om indsatsen Forvaltningen har betydelige erfaring i at samarbejde med private leverandører om indsatsen for alle målgrupper i jobcenteret. I forhold til borgere i udkanten af arbejdsmarkedet er der opbygget samarbejde med en lang række af private leverandører, herunder blandt andet IKU, KIA PRO, Sherpa og Match gruppen.. Der er løbende opfølgning på samarbejdet med de private leverandører og herunder også udskiftning i hvilke leverandører som anvendes for nogle ophører samarbejdet eksempelvis ved at resultaterne ikke er gode nok. Derudover kommer løbende nye leverandører til, som jobcenteret indleder et samarbejde med. Forvaltningens erfaring er at samarbejdet med de private leverandører er særligt effektfuld i forhold til målgrupper, som er tættere på arbejdsmarkedet eksempelvis sygedagpengemodtagere med psykiske lidelser. For gruppen af borgere, som befinder sig helt i udkanten af arbejdsmarkedet eksempelvis borgere i et ressourceforløb eller på ledighedsydelse er erfaringen, at også de private leverandører har svært ved at skabe progression og i nogle tilfælde må opgive et samarbejde om et forløb. Konkret er det således en udfordring aktuelt at finde tilbud blandt private leverandører, som kan modtage den meget udsatte gruppe af borgere og har en indsats, som også har en effekt for borgerens progression. Ligeledes er det også forvaltningens erfaring, at et succesfuldt samarbejde med en privat leverandør er betinget af, at den private leverandør deler Lyngby-Taarbæks strategi om, at den tidlige virksomhedsrettede indsats er en hjørnesten i indsatsen for alle målgrupper. Der er således eksempler på at en privat leverandør tager afstand fra at benytte virksomhedspraktik og løntilskud som effektfulde redskaber i en trappemodel for indsatsen. Men alene sigter mod Side 10 af 11

227 Punkt nr. 9 - Rehabilitering til arbejdsmarkedet - status og indsats Bilag 1 - Side -11 af 11 det højeste trin på trappestien, som er ordinær beskæftigelse, hvor det alt andet lige er sværere at lave jobåbninger uden forudgående praktik og/eller løntilskudsforløb for den udsatte målgruppe. Forvaltningen køber typisk enkelt pladser hos de private leverandører og vil kun i særlige tilfælde binde sig til holdforløb. Styregruppen for tværgående indsats Forvaltningen nedsatte i forbindelse med førtidspension og fleksjobreformen en styregruppe for tværgående indsats med repræsentanter fra centre på tværs af organisationen. Styregruppen mødes hvert kvartal og drøfter status på den tværgående indsats og herunder behov for fortsat udvikling at et tværgående samarbejde. Møderne i styregruppen supplerer det daglige samarbejde om den tværgående indsats for borgere med komplekse problemer. Møderne giver ligeledes mulighed for at have en systematisk opfølgning på samarbejdet og herunder også at drøfte udfordringer i forhold til det tværgående samarbejde. Styregruppen består af centerchefer samt en direktør og derudover er gruppen blevet udvidet så også sundhedschefen og andre fagchefer deltager efter behov. Derudover inddrages fagpersoner ad hoc. Side 11 af 11

228 Punkt nr. 9 - Rehabilitering til arbejdsmarkedet - status og indsats Bilag 2 - Side -1 af 3 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Arbejdsmarked Jobcenter Sagsnr. : Dato : Skrevet af : DLJ In-house tilbud for borgere i kanten af arbejdsmarkedet Samarbejde mellem Jobcenter (CAM) og Træning (CSO) om kombineret beskæftigelse og træningsindsats for borgere i kanten af arbejdsmarkedet Forvaltningen ønsker at fremme det tværgående samarbejde internt i organisationen i forhold til at udvikle in-house tilbud målrettet jobcenterets målgrupper. Målgruppen for in-house forløb er de allermest udsatte borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, hvor jobcenteret har erfaring for at det er svært at finde effektfulde forløb hos private leverandører. Mulighederne i jobcenteret har typisk været at købe tilbud hos eksterne leverandører, som dels har bestået af et beskæftigelsesrettet fokus koblet med forskellig træning eksempelvis forløb med genoptræning/vedligeholdelsestræning for borgere med fysiske udfordringer eller stresshåndtering for borgere med psykiske udfordringer. Det er jobcenterets erfaring at forløb hos private leverandører er særlige effektfulde for borgere, som typisk er tættere på arbejdsmarkedet eksempelvis ved at de har haft en tilknytning til arbejdsmarkedet inden for de seneste år i kombination med at de har en svær psykisk lidelse. I første omgang foreslår forvaltningen at etablere et in-house tilbud, som et samarbejde mellem mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked i forhold til at koble træningstilbud med en beskæftigelsesrettet indsats for en bred vifte af jobcenterets målgrupper. Konkret vil forløbende blive udviklet med afsæt i de behov og barrierer som målgrupppen har. Baggrunden for forvaltningens forslag om et in-house tilbud er især: Stor viden og kompetence in-house som kan sættes i spil: Forvaltningen vurderer, at organisationen på tværs af områderne besidder betydelige kompetencer på rehabiliteringsområdet, som sammen kan sættes i spil. Medarbejderne på tværs af områder har tæt og løbende kontakt blandt andet via rehabiliteringsteams og den daglige koordinering i sager. Det er således også ud fra et medarbejder perspektiv at ønsket kommer om i højere grad at lave in-house tilbud målrettet målgrupperne i forhold til at tilbyde en effektfuld indsats til de borgere, som har betydelige og komplekse problemer. Ligeledes har flere medarbejdere igennem se seneste år gennemført uddannelse på diplomniveau i blandt andet rehabilitering og recovery. Viden om borgeren opbygges in-house: Ved at etablere et in-house tilbud opbygges faglig erfaring og viden internt i organisationen om indsatsen og den enkelte borger frem for at viden deponeres hos eksterne leverandører og eller skal opbygges igennem et ressourcekrævende koordinerings- og opfølgningsarbejde med den private leverandør. Samskabelse sker med borgeren: Indsatsen sker inden for organisationen og det fremmer mulighederne for en tæt samskabelse om indsatsen med borgeren. Den

229 Punkt nr. 9 - Rehabilitering til arbejdsmarkedet - status og indsats Bilag 2 - Side -2 af 3 koordinerende sagsbehandler vil være gennemgående og deltage i indsatsen sammen med borger og medarbejder på træningsenheden. In-house tilbud vil således fremme et koordineret samspil omkring den enkelte borger og dermed skabe større værdi og effekt for den enkelte. Det er ligeledes erfaringen, at det er den tættere tillidsbaserede relation mellem borger og koordinerende sagsbehandler, som er afgørende for at skabe og understøtte progression hos den enkelte borger. Økonomi Konkret foreslår forvaltningen at etablere et tværgående in-house tilbud mellem Jobcentret og Træningsenheden, hvor der afsættes 1½ årsværk til forløb for den brede målgruppe af borgere i udkanten af arbejdsmarkedet og med vægt på de mest udsatte grupper blandt borgere i ressoruceforløb, jobafklaringsforløb, ledighedsydelse og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Ressourcemæssigt foreslår forvaltningen at afsætte: 1) Et årsværk til frikøb af medarbejderressourcer på Træningsenheden til løbende udvikling og drift af kombineret beskæftigelses- og træningsindsats i tæt samspil med jobcenteret. 2) ½ årsværk i til frikøb af medarbejderressourcer hos koordinerende sagsbehandlere i jobcentret ift. løbende udvikling af og deltagelse i in-house forløbet. Den samlede udgift til in-house forløbet svarer til kr. som foreslås finansieret som et beskæftigelsesrettet tilbud iflg. LAB loven og indenfor rammen af driftsmidler til ressourceforløbspersoner på Erhvervs- og Beskæftigelsesområdet. Forvaltningen foreslår endvidere at der ikke hjemtages refusion jf. udspil fra Carsten Koch 2, hvor en af anbefalingerne er, at nedsætte refusion til vejledning og opkvalificering til 0 kr. Forvaltningen ønsker med forslaget at sætte rammen for at udvikle det tværgående samarbejde mellem træning og beskæftigelse med en vis tyngde i forhold til volumen og ressourcer til indsatsen. Hensigten er en løbende udvikling af den tværfaglige indsats i samskabelse med borgerne og med afsæt i konkrete målgruppers udfordringer og barrierer. Forvaltningen forventer at inhouse tilbuddet som minimum løbende vil have i alt 15 pladser fordelt på to forløb, der kører parallelt. Til sammenligning i forhold til økonomi, så har et forløb hos en ekstern leverandør for borgere med komplekse problemer typisk en gennemsnitlig uge pris på kr. pr. uge pr. boger. Svarende til en samlet årlig udgift på 1,5 mio.kr. (15 pladser x kr. pr. uge x 42 uger). Et in-house tilbud når det er fuldt indfaset er dermed en billigere indsats end at bestille og købe relativt dyre forløb hos private leverandører. Opstart med fokus på forløb for kvinder med ikke-vestlig baggrund I første omgang ønsker forvaltningen, at opstarte et in-house forløb for en gruppe af kvinder med ikke-vestlig baggrund, som typisk mangler arbejdsidentitet, har sproglige og/eller kulturelle barrierer, har fysiske barrierer fx er smerteplagede - og generelt har svært ved at tro på at de kan komme ind på det danske arbejdsmarked. Nogle af kvinderne er visiteret til ressourceforløb og andre modtager kontanthjælp fælles er, at det har modtaget offentlig forsørgelse igennem flere år og kun har en begrænset erfaring med det

230 Punkt nr. 9 - Rehabilitering til arbejdsmarkedet - status og indsats Bilag 2 - Side -3 af 3 danske arbejdsmarked. Det er forvaltningens vurdering, at der er behov for at specifikt målrettet tilbud, som tager højde for de specielle udfordringer, som netop denne gruppe har. Nogle af kvinderne har været henvist til træningsindsats på Træningsenheden som en del af deres ressourceforløb. Her er erfaringen, at målgruppen ikke direkte er i stand til at deltage i genoptræning eller ikke profiterer tilstrækkeligt af indsatsen, men har behov for et særligt målrettet motivationsforløb, inden opstart på den konkrete genoptræning. Tillige opleves der samtidig at være behov for samfundsformidling med henblik på at skabe større forståelse for det danske samfund rettigheder og pligter/forventninger. Jobcentret har meget få erfaringer med virksomme forløb for denne målgruppe og der henvises ofte til forløb hos private leverandører, som ikke har haft den store effekt. Der peges derfor på et forløb, hvor Træningsenheden i samarbejde med Jobcenteret udvikler og iværksætter et for-forløb med baggrund i erfaringerne fra Ressourceværkstedet. Formålet er, at borgerne efterfølgende i langt højere grad vil kunne profitere af de enkelte indsatser som led i deres rehabilitering og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. De foreløbige tanker om selve indholdet i forløbet er, at det skal tage afsæt i følgende: Gruppebaseret undervisning Undervisning varetages af terapeut fra træningsenheden og i tæt samarbejde med jobcenteret. Forløbet tilrettelægges i tæt samspil mellem Træningsenheden og Jobcenteret i forhold til relevant indhold og opbygning. Forløbet opbygges med inspiration fra Ressourceværkstedet og med øje for hvilke elementer, der vil være hjælpsomme for denne målgruppe. Motion og træning indgår som fast del. Undervisningen foregår i lokaler på træningsenheden. Såfremt der er politisk opbakning til forslaget, vil udviklingen af indsatsen ske med tæt opfølgning i Styregruppen for Tværfaglig indsats.

231 Punkt nr. 9 - Rehabilitering til arbejdsmarkedet - status og indsats LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center Bilag 3 for - Side Arbejdsmarked -1 af 2 Journalnr.: Dato: Skrevet af: KET Faktaark Antal borgere i udkanten af arbejdsmarkedet Kontanthjælp - aktivitetsparate Lyngby-Taarbæk Antal fuldtidspersoner Marts Kilde: Jobindsats.dk, Antal fuldtidspersoner, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (bruttoledighed) Ressourceforløb Lyngby-Taarbæk Antal fuldtidspersoner Marts Kilde: Jobindsats.dk, antal fuldtidspersoner. En manuel optælling i kommunens sagsbehandlingssystem fra maj 2015 viser, at: 73 borgere aktuelt er i ressourceforløb i Lyngby-Taarbæk Kommune. 25 borgere er visiteret til forløb i virksomhedscenter, heraf er: 15 borgere i gang med praktik 10 Borgere er i for-forløb Ledighedsydelse Lyngby-Taarbæk Antal fuldtidspersoner Marts Kilde: Jobindsats.dk, antal fuldtidspersoner En manuel optælling i kommunens sagsbehandlingssystem fra maj 2015 viser, at 84 borgere aktuelt er på ledighedsydelse. Fleksjob En manuel optælling i kommunens sagsbehandlingssystem fra maj 2015 viser, at: 294 borgere er i fleksjob, heraf er: 212 borgere på gammel ordning Side 1 af 2

232 Punkt nr. 9 - Rehabilitering til arbejdsmarkedet - status og indsats Bilag 3 - Side -2 af 2 82 borgere på ny ordning heraf 38 under 10 timer om ugen Der er etableret 25 fleksjob i 1. kvartal 2015 Jobafklaringsforløb Lyngby-Taarbæk Antal fuldtidspersoner Apr Kilde: Jobindsats.dk, Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer Tilgang til førtidspension Tilgang til førtidspension Lyngby-Taarbæk Tilgang til førtidspension det seneste år Jan Jan Jan Apr Kilde: Jobindsats.dk, KMD's register for sociale pensioner. Anm.: Tilgang til førtidspension det seneste år opgør antal personer, som de seneste tolv måneder (inklusiv den valgte måned) for første gang fik bevilliget førtidspension. Afgørelser i pensionssager fra 1. januar april 2015 Pensionssager behandlet i: Tilkendelse af førtidspension 18 i Tilkendelse af førtidspension 17 Afslag Klaget, behandlet og stadfæstet i ankestyrelsen Alle ansøgninger om førtidspension forelægges det rehabiliterende team, som indstiller til enten bevilling eller til et ressourceforløb, hvis borgeren ikke opfylder betingelserne for at modtage førtidspension. En borger kan klage over afslag på førtidspension. Klagen sendes til kommunen, som vurderer om der skal træffes en ny afgørelse eller om sagen skal sendes til Ankestyrelsen med henblik på behandling af klagesagen. i Det følger af Lov om socialpension at sag om førtidspension kan rejses af borger ( 17) og kommunen ( 18). Side 2 af 2

233 Punkt nr. 9 - Rehabilitering til arbejdsmarkedet - status og indsats Bilag 4 - Side -1 af 2 Ekspertgruppen om udredningen af den aktive beskæftigelsesindsats Sekretariatet Faktaark - Anbefalinger fra ekspertgruppen om udredningen af den aktive beskæftigelsesindsats (fase 2) Ekspertgruppen har siden marts 2014 arbejdet med en udredning af den aktive beskæftigelsesindsats for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Med offentliggørelsen af dette arbejde har udvalget fremsat 28 anbefalinger inden for tre overordnede fokusområder samt en række understøttende forslag: 1. En ny virksomhedsrettet indsats 2. En styrket tværfaglig indsats 3. Mere målrettet uddannelse Nedenfor følger en kort beskrivelse af udvalgets anbefalinger til en mere effektiv beskæftigelsesindsats for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Ny virksomhedsrettet indsats Nyt forberedende virksomhedsforløb, der skal forberede borgere, der har været på offentlig forsørgelse i mere end to år til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud. Fleksibel privat løntilskudsordning, der skal smidiggøre overgangen fra privat virksomhedspraktik til privat løntilskud. Jobrettede tilbud skal være udgangspunktet statens refusion af kommunernes driftsudgifter målrettes uddannelses- og virksomhedsrettede indsatser. Det gælder bl.a. udgifter til brobygningsforløb. Ekstra indsats til de mest udsatte borgere målretning af gentagen aktivering, hvor kontanthjælpsmodtagere, der har gået passiv det seneste år, får pligt til et virksomhedsrettet tilbud. Kontanthjælpsmodtagere med mindst to års offentlig forsørgelse, som ikke har kunnet deltaget i en virksomhedsrettet indsats (herunder et forberedende virksomhedsforløb) eller uddannelse det seneste år, får ret og pligt til at få deres sag forelagt rehabiliteringsteamet. Her skal der lægges en plan for den videre tværfaglige indsats i retning af uddannelse eller job. Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal have et tillæg, hvis de deltager i virksomhedspraktik eller nytteindsats. Rimelighedskravet skal tage udgangspunkt i det antal timer, som borgeren arbejder og ikke antallet af ansatte, som i dag. Samtidig lempes kravet for registrerede socialøkonomiske virksomheder. En let og ubureaukratisk indgang for virksomheder i jobcentret. Kompetenceløft af den virksomhedsrettede indsats via et nyt efteruddannelsesprogram til jobkonsulenter, der arbejder med borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Øget information om Forskelsbehandlingsloven. 1

234 Punkt nr. 9 - Rehabilitering til arbejdsmarkedet - status og indsats Bilag 4 - Side -2 af 2 PRESSEMEDDELELSE Ekspertgruppen om udredningen af den aktive beskæftigelsesindsats Styrket tværfaglig indsats Beslutningskompetence til rehabiliteringsteamet teamet skal kunne træffe afgørelser om både ydelse og indsats, såfremt kommunalbestyrelsen ønsker det. Smidigere overgange fra ung til voksen i det offentlige system. Effektfuld mentorstøtte til flere borgere især i overgangsperioder fra offentlig forsørgelse til fx job og uddannelse. Mentorstøtten kan forlænges i op til seks måneder ad gangen i overgangsperioder, hvis kommunen vurderer, at det vil gavne borgeren. Mentorstøtte skal dertil være frivilligt. Hver borger skal have én plan, der går på tværs af de offentlige systemer. Styrket kvalitet i indsatsen gennem metodeudvikling, forsøg og nye værktøjer, som fx metode til tidlig tværfaglig afklaring, borgerrettet progressionsværktøj, digitalt budgetterings- og investeringsværktøj og værktøj til at understøtte kommunernes fokus på resultater. Kompetenceløft af den tværfaglige indsats via et uddannelsesprogram for medarbejdere på tværs af forvaltninger, der arbejder i rehabiliteringsteams. Harmonisering af mål og begreber på tværs af lovgivninger. Indsatspakker om tværfaglige indsatser, der skal sikre viden og inspiration til kommunerne om indsatser, der virker. Forsøg med øget borgerindflydelse på mål og indsats og forsøg med inddragelse af netværk og civilsamfund. Mere uddannelse og opkvalificering En målrettet revalideringsordning med fokus på ordinær uddannelse og afskaffelse af forrevalidering og virksomhedsrevalidering. Gunstigere regler for voksenlærlingeordningen for langtidsledige. Timetilskuddet hæves til fx 50 kr. for virksomheder, som ansætter en voksenlærling over 25 år, der har været mere end to år på offentlig forsørgelse. Ufaglærte sygedagpengemodtagere over 30 år skal have ret til en realkompetencevurdering og dermed ligestilles med kontanthjælpsmodtagere, der allerede har den mulighed i dag. Understøttende initiativer Smidigere afdrag på gæld til det offentlige skal styrke incitamenterne til at komme i job. Mulighed for forhåndskompensering af borgernes udgifter til transport. Mulighed for aktive tilbud til indsatte i fængsler. Delvis raskmelding skal være udgangspunktet ved længere sygemelding. Serviceeftersyn af de handicapkompenserende ordninger. Støtte til overgang fra dagpengesystemet selvforsørgende får ret til samtaler i jobcentret indenfor de første tre måneders ledighed, dagpengemodtagere, der opbruger retten til dagpenge og overgår til kontanthjælp kan ansættes i løntilskud ved den samme arbejdsgiver, hvor borgeren umiddelbart før periodens udløb har været ansat med løntilskud. 2

235 LYNGBY-TAARBÆK Punkt nr Stigende pres KOMMUNE på kommunens træningsenhed Bilag 1 - Side -1 af 14 Center for Sundhed og Omsorg Træning - Hjemmepleje og Hjemmesygepleje Journalnr....: Dato...: Skrevet af SUH / : N O T A T om Trænings- og plejeindsatsen i Træningsenheden. 1. Indledning. 1.1 Notatets formål Nærværende notat har til formål at belyse det stigende pres, der i de sidste år er kommet på kommunens træningsenhed. Det drejer sig om: Stigende aktivitet indenfor den ambulante træning, træning før varig hjælp, døgngenoptræning samt til funktionerne SPA (subakutte pladser og MAT (det mobil akuttteam) Stigende aktivitet og mere komplekse forløb og behov indenfor det neurologiske område Øget behov for tolkebistand Det stigende pres på kommunens træningsenhed betyder, at træningsenheden har udfordringerne med at leve op til kommunens serviceniveau, herunder ventelistegaranti, og at aktiviteterne ikke længere kan holdes indenfor budgetrammen, hvorfor der også forventes et merforbrug i På den baggrund lægges der op til en drøftelse af det fremtidige budget på træningsområdet. Notatet beskriver de forskellige opgaver på kommunens træningsenhed, herunder udvikling i både efterspørgsel, krav, leverancer, produktivitet og økonomi. Notatet afsluttes med en sammenfattende vurdering af de økonomiske konsekvenser af denne udvikling, herunder en vurdering a det fremtidige ressourcebehov, hvis træningsenheden fortsat skal leve op til kommunens gældende serviceniveau. 1.2 Baggrund Frem til 2007 havde kommunerne udelukkende ansvaret for genoptræning og vedligeholdende træning til borgere i eget hjem (Serviceloven), men de tidligere amter havde ansvaret for genoptræning af borgere efter udskrivning (Sundhedsloven). Med kommunalreformen i 2007 overtog kommunerne opgaven med genoptræning efter udskrivning fra sygehus og fik således ansvaret for det samlede træningsområde såvel opgavemæssigt som økonomisk. Billedet, som KL beskriver, af et stigende antal genoptræningsplaner er et billede, som vi også kan kende i Lyngby-Taarbæk kommune. Genoptræningsplaner efter 140 har siden Side 1 af 14

236 Punkt nr Stigende pres på kommunens træningsenhed Bilag 1 - Side -2 af været stødt stigende i kommunen. I 2007 modtog træningsenheden 827 genoptræningsplaner fra regionerne, i 2014 var dette antal steget til 1477, sv.t. en procentvis stigning på 78,6 %. Også henvisninger efter servicelovens 86 er steget kraftigt det sidste år. I 2013 var der 311 visitationer, i 2014 var antallet steget til 481 visitationer, sv.t. en procentvis stigning på 54,7 %. Endelig ses samme tendens i forhold til døgngenoptræning, hvor der fra 2013 til 2014 har været en stigning på 52 forløb, samtidig med en stadig stigende koordineringsopgave, som følge af at borgerne udskrives tidligere fra sygehuset. Ydermere har kommunen de sidste år hjemtaget flere neurologiske træningsopgaver, hvilket presser de disponible træningsressourcer yderligere. De meget kognitivt skadede borgere har ofte et trænings- og plejebehov, der ikke kan tilgodeses indenfor den eksisterende normering. Samtidig har der i 2015 været udgifter på ca kr. til faste vagter til 3 meget plejekrævende neurologiske borgere. Det kan samtidig konstateres, at budgettet ikke er fulgt med. Hvis der isoleret ses på budgettet til selve træningsområdet (uden plejen), har der fra været et fald i budgettet til træningsområdet på ca. 3 %. Træningsenheden oplever grundet det stadigt stigende aktivitetsniveau, at det nu for en række borgere ikke længere er muligt at overholde træningsgarantien på de 10 dage inden opstart af træningen. Det drejer sig specielt om skulder- og rygpatienterne. I årets første måneder, har der været en ventetid på 6 8 uger på træning for borgere, som er visiteret via Serviceloven. Desuden har der været ventetid på op til 3 uger, for borgere som skal have individuel træning via Sundhedsloven. Træningsgarantien kan fortsat overholdes for de borgere som modtager holdtræning efter Sundhedsloven. De diagnosegrupper under Sundhedsloven har allokeret de største stigninger i ventetiden, er skulder- og overarmsdiagnoserne samt borgere med ryglidelser. Disse grupper tilbydes typisk en blanding af individuel- og holdtræning. Der pågår løbende effektiviseringer af driften for at imødekomme det stigende antal henvisninger og genoptræningsplaner for borgere, som visiteres til træning. Såfremt stigningen i efterspørgslen på træning efter udskrivelse fra sygehus fortsætter, vil ventetiden blive længere og det vil være tiltagende svært at overholde træningsgarantien. Siden 2007 er mængden af kommunal træning på langt de fleste områder steget kraftigt, hvilket har stillet store krav til træningsenheden om stram prioritering, udvikling af nye træningsmetoder og effektiv drift. Alt sammen noget som har været i fokus i træningsenheden, og som har medført, at træningsområdet i dag er et moderne veldrevet område i relation til de træningsydelser, borgerne tilbydes, den faglige standard på centrene samt den økonomiske styring. Kommunernes Landsforening (KL) udsendte den et informationsskrift med overskriften Aldrig har så mange borgere fået Genoptræning. KL beskriver, at der siden 2007 har været en stigning i antallet af genoptræningsplaner på 85 %; en stigning der har stor betydning for borgernes mulighed for at komme sig hurtigt efter en sygdomsperiode. KL beskriver tillige, at udgifterne til genoptræning i kommunerne i samme periode er steget med 45 % - en vækst der ser ud til at være stagneret en smule mellem 2012 og KL S:\Udvalgskoordinator\SUU\Juni 2015\Notat om stigende efterspørgsel af træningsydelser - endelig.docx Side 2 af 14

237 Punkt nr Stigende pres på kommunens træningsenhed Bilag 1 - Side -3 af 14 mener, at når udgifterne ikke er steget i samme takt som aktiviteten, er det udtryk for, at kommunerne er blevet bedre til at levere mere sundhed for pengene. 2. Opgaver på kommunens træningsenhed udvikling i ydelser og aktivitet. 2.1 Ambulant træning 140 Sundhedsloven Henvisninger efter Sundhedslovens 140 vedrører borgere med behov for genoptræning, der efter indlæggelse modtager en genoptræningsplan, som sygehuslægen udfærdiger. Af genoptræningsplanen fremgår det hvilket funktionsniveau, borgeren forventes at kunne opnå med genoptræning. Det er kommunen, der planlægger og udfører den nødvendige genoptræning, og det er kommunen, som fastlægger serviceniveauet herfor. Borgeren har mulighed for at benytte et frit valg i forhold til, at modtage ydelsen i en anden kommune end i hjemkommunen. Siden 2007 har kun ganske få borgere valgt at benytte sit frie valg og modtage træning i en anden kommune. Med kommunalreformen i 2007 blev det aftalt, at kommunerne havde ansvaret for den almene genoptræning og regionen havde ansvaret for den specialiserede genoptræning. Efterhånden som kommunerne har fået oparbejdet de nødvendige kompetencer, sker der løbende en glidning af den specialiserede genoptræning hen mod almen genoptræning, hvilket bevirker, at kommunen til stadighed får ansvar for genoptræning af flere og flere diagnosegrupper. Det er fortsat regionen som varetager den specialiserede genoptræning, der dog er noget mindre end svarende til niveauet i Genoptræningsplaner efter 140 har siden 2007 været støt stigende. I 2007 modtog genoptræningsenheden 827 genoptræningsplaner fra regionerne, i , hvilket svarer til en stigning på 78,6 %. Serviceniveauet, som er aftalt i 3K samarbejdet (Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner), med en maksimal ventetid på 10 dage for opstart af ambulant træning, kan på nuværende tidspunkt kun overholdes for knæ- og hoftepatienterne. Ventetiden for øvrige patientgrupper kan ikke længere overholdes. 86 Serviceloven Henvisninger efter Servicelovens 86 kommer via egen læge, hvor kommunens centrale visitation foretager visitation af træningsydelserne, der omfatter både vedligeholdende træning og genoptræning til borgere med funktionstab i eget hjem. Antallet af visitationer har siden 2007 været svingende. Der har været år, hvor der var et fald i antallet, men fra 2013 er antallet af visitationer steget markant. I 2013 var der 311 visitationer, i visitationer; en stigning på 170 borgere, svarende til en stigning på 54,7 %. Ventetider for borgere, som træner efter Serviceloven, har siden 2007 typisk ligget på 2 4 uger, men i februar og marts måned 2015 har der været ventetider op til næsten 8 uger, hvilket er den længste ventetid siden Der eksisterer ingen lovmæssige krav om ventetider for borgere, som træner efter Serviceloven. S:\Udvalgskoordinator\SUU\Juni 2015\Notat om stigende efterspørgsel af træningsydelser - endelig.docx Side 3 af 14

238 Punkt nr Stigende pres på kommunens træningsenhed Bilag 1 - Side -4 af 14 Diagram 1: Antal borgere som venter på et ambulant træningstilbud total set for både sundhedslov og servicelov. Jan 2010 april jan feb marts april maj juni juli august sep okt nov dec Figuren viser, at antallet af ventende borgere nogenlunde ligger på niveau med de seneste 4 års niveau. Når ventetiderne trods dette er stigende, skal forklaringen ses i sammenhæng med, at der er en stigende andel af borgerne, som har behov for individuel træning. Årsagen hertil er, at sygehusene i højere og højere grad gennemfører komplicerede operationer der kræver individuel genoptræning. Herudover modtager træningsenheden tillige flere og flere borgere med kognitive skader, som kan have svært ved at indgå i holdsammenhæng. 2.2 Træning før varig hjælp Inden opstart af kommunens rehabiliteringsprojekt Aktivitet og træning i hverdagen tilbage i 2012, blev der gennemført et præprojekt i 2011, som skulle sikre, at vi forinden endelig stillingtagen til varig hjælp, tilbyder borgeren et træningsforløb med henblik at øge dennes grad af selvhjulpenhed. I den forbindelse blev der etableret en helt ny ydelse træning før varig hjælp. Siden 2011 har der været et obligatorisk krav til borgere, som søger om varig hjælp, at modtage denne ydelse før visitationen tager endelig stilling til hvilken hjælp borgeren kan bevilges. Indsatsen er i drift med ca borgere pr. år. I 2011 lå antallet højere, idet der her var tale om en opstartsfase, hvor alle borgere med visiterede ydelser blev gennemgået. I forbindelse med opstarten af hverdagsrehabiliteringsprojektet i 2012, blev der tilført 2 fuldtidsstillinger (~ 0,8 mio.kr) til den øgede træning, der er en konsekvens af dette projekt. Nedenfor er stigningen i de forskellige træningsforløb indenfor det ambulante område illustreret. S:\Udvalgskoordinator\SUU\Juni 2015\Notat om stigende efterspørgsel af træningsydelser - endelig.docx Side 4 af 14

239 Punkt nr Stigende pres på kommunens træningsenhed Bilag 1 - Side -5 af 14 Diagram 2: Antal ambulante træningsforløb jf. 86 og 140 samt Træning før varig hjælp fra Sundhedslov 140 Sevicelov 86 Træning før varig hjælp Forløbsprogrammer og samarbejde med jobcentret Siden opstarten af forløbsprogrammerne tilbage i 2010 har træningsenheden fået tilført nye opgaver med at tilbyde træning til borgere, som er tilknyttet et af forløbsprogrammerne. Forløbsprogrammerne for KOL og Diabetes II startede i 2010, Lænde- ryg programmet startede i 2012, Hjerte- kar programmet i 2013, senhjerneskade programmet i 2012 sidst kræftrehabiliteringsprogrammet der startede i Diagram 3: Antal gennemførte træningsforløb via forløbsprogrammerne fra Antal træningsforløb Antal træningsforløb Borgertilgangen til forløbsprogrammerne har de første par år haft en langsom start, men siden 2012 har der været en stigning i antal borgere, der henvises til træning fra et forløbsprogram, hvilket udfordrer den daglige drift af træningsenheden. Den kraftige stigning i 2012 skyldes en ekstraordinær indsats fra sygehusene ift. KOL borgere. S:\Udvalgskoordinator\SUU\Juni 2015\Notat om stigende efterspørgsel af træningsydelser - endelig.docx Side 5 af 14

240 Punkt nr Stigende pres på kommunens træningsenhed Bilag 1 - Side -6 af 14 I forbindelse med implementering af de første to forløbsprogrammer for KOL og diabetes II fik træningsenheden tilført kr. til øget træning til disse borgergrupper. I forbindelse med opstart af de følgende forløbsprogrammer for ryg og hjerteborgere samt senhjerneskadede borgere har træningsenheden ikke fået tilført yderligere driftsmidler. Forløbsprogrammet for kræftrehabilitering startede i Her fik træningsenheden tilført 0,37 mio.kr. årligt. Sideløbende med implementeringen af de forskellige forløbsprogrammer er der tilgået træningsenheden andre helt nye opgaver i forbindelse med et formaliseret samarbejde med kommunens jobcenter i relation til den nye arbejdsmarkedsreform. Her indgår et par af træningsenhedens terapeuter ugentligt i et rehabiliterende team i jobcentret. Træningsenheden fik i 2014 tilført 10 timer pr. uge ~ 0,1 mio.kr. årligt til denne opgave. 2.4 Døgntræning - rehabilitering jf. 140 i Sundhedsloven og 86 i Serviceloven Kommunen råder over 32 døgnrehabiliteringspladser. Aktivitetsniveauet viser samme billede som på det ambulante område, jf. diagram 3. Hen over årene har der været en stigning i antallet af døgnpatienter, som har gennemført et træningsforløb. Særligt fra 2013 til 2014 steg antallet med 52 forløb sv.t. 22,7 %. Det betyder, at borgerne opholder sig i kortere tid på Fortunen. De sidste to år har belægningsprocenten været 100 %. Et træningsforløb på Fortunen indeholder typisk daglig ergo- og fysioterapeutisk træning svarende til 2 timer med undtagelse af weekender og helligdage. Her foregår træningen via den daglige hjælp, som plejepersonalet yder til borgeren, når de støtter, vejleder og hjælper borgere med personlig pleje og lignende. Der er store individuelle forskelle på de enkelte træningsforløb, idet disse tilrettelægges afhængig af den enkelte borgers behov og evner. Foruden selve træningen indgår, lægesamtaler samt en række koordineringsopgaver. Tidsforbruget i relation til koordineringsopgaverne vedr. døgngenoptræningspatienterne er de sidste par år vokset voldsomt. Dette er en konsekvens af, at borgerne til stadighed udskrives tidligere fra sygehuset. Langt de fleste borgere, som i dag indlægges på en kommunal døgngenoptræningsplads, skal fortsat til blodprøvetagning, lægesamtaler og diverse behandlinger på sygehuset under deres indlæggelse på Fortunen. Det stiller store krav til både planlægning af selve træningsforløbet og mange koordineringsopgaver med sygehuset. Hertil kommer, at flere og flere af borgerne ikke selv er i stand til/eller ved families hjælp er i stand at tage frem og tilbage fra sygehuset. Det kræver ofte at træningsenheden skal løse denne problematik. I diagrammet nedenfor er det stigende antal af døgnrehabiliteringsforløb i perioden 2003 til 2014 illustreret. S:\Udvalgskoordinator\SUU\Juni 2015\Notat om stigende efterspørgsel af træningsydelser - endelig.docx Side 6 af 14

241 Punkt nr Stigende pres på kommunens træningsenhed Bilag 1 - Side -7 af 14 Diagram 4: Antal gennemførte døgnrehabiliteringsforløb i perioden Antal forløb Antal forløb En konsekvens af det øgede flow på døgnpladserne er, at den ambulante træning periodevis må nedprioriteres, da terapeutressourcerne i høj grad fokuserer på at få træningen til de indlagte borgere gennemført mhp., at døgngenoptræningsforløbene bliver så effektive som muligt. Prioriteringen af træningen til døgnpatienter hænger bl.a. sammen med, at langt størstedelen af døgnpatienterne kommer via sygehuset. Effektiviteten af denne indsats har således stor indflydelse på muligheden for at kunne hjemtage de færdigbehandlede sygehusindlagte borgere så hurtigt som muligt. 2.5 Det neurologiske område (hjerneskadeområdet) Det neurologiske område er et speciale, som er udviklet over de senere 2 år i takt med implementeringen af forløbsprogrammet på hjerneskadeområdet. Indsatsen i forhold til de neurologiske borgere er effektiviseret og samlet på en særlig afdeling på Fortunen. Herved opnås, at de faglige kompetencer kan samles og øges. Der er i forbindelse med implementeringen af forløbsprogrammet gennemført et stort kompetenceudviklingsforløb for både terapeuter og plejepersonale med henblik på at opkvalificerer fagligheden. I takt med at regionen udskriver mere og mere neurologisk komplekse borgere, har det været tvingende nødvendigt at opkvalificere indsatsen på området. Der har samtidig vist sig et behov for at udvide den eksisterende aftennormering, hvilket der ikke er tilført yderligere midler til. Den kendsgerning, at kommunen hjemtager flere og flere af de neurologiske træningsopgaver, som f.eks. har ligget i regi af Center for Hjerneskade, har haft den konsekvens, at borgerne i højere grad i dag serviceres via træningsenheden og i mindre grad af eksterne udbydere. Herved er der endvidere opnået effektiviseringer i forhold til kommunes udgifter hertil. Det presser dog samtidig de disponible træningsressourcer, idet der nu ydes en langt mere kvalificeret og sammenhængende indsats interkommunalt overfor disse borgere, således også i forhold til ergoterapeutisk- og fysioterapeutisk træning og rehabilitering. S:\Udvalgskoordinator\SUU\Juni 2015\Notat om stigende efterspørgsel af træningsydelser - endelig.docx Side 7 af 14

242 Punkt nr Stigende pres på kommunens træningsenhed Bilag 1 - Side -8 af 14 De meget kognitivt skadede borgere har ofte plejebehov, som ikke kan tilgodeses indenfor den eksisterende normering. Hjerneskadede borgere får således nu som oftest et træningstilbud, som ligger langt ud over vores almindelige gældende kvalitetsstandarder for genoptræning; dette er både set i forhold til borgere indlagt på en døgnrehabiliteringsplads og i forhold til borgere på det ambulante område. F.eks. kan nævnes, at der har været perioder, hvor op til 5 indlagte borgere har skullet have mad via sonde op til 12 gange i døgnet, og en række borgere kan ganske simpelt ikke klare sig alene og har brug for fast vagt. Indenfor de sidste 8 mdr. har der været brugt kr. i alt på udgifter til faste vagter til 3 neurologiske borgere. 2.6 Det nære sundhedsvæsen - SAP og MAT De seneste 2 år er der arbejdet på at udbygge det nære sundhedsvæsen i Lyngby- Taarbæk Kommune. Den blev de etableret 4 subakutte pladser (SAP) på Møllebo. Disse pladser anvendes til borgere fra eget hjem med behov for akut pleje kombineret med mere omfattende observationer i tæt samarbejde med lægefaglig bistand. Indsatsen er rettet mod borgere, som har diagnoser, der med fordel kan behandles i primærkommunalt regi (væskemangel, urinvejsinfektion, infektioner i øvre luftveje, almindelige mave-tarm problemer osv) og således ikke som udgangspunkt kræver sygehusindlæggelse. Borgere kan efter aftale med læge modtages på en subakut plads dagligt mellem kl. 8 og 22. Der blev i 2013 bevilget varige midler til drift af 4 subakutte pladser (SAP) svarende til 0,4 mio.kr årligt. Som et supplement til de subakutte pladser etableredes der et mobilt akut team (MAT) den Teamet skal ses som et supplement til den almindelige hjemmesygepleje og en mulighed for a sikre hurtig og kvalificeret indsats overfor hjemmeboende borgere og borgere som bor i plejebolig, der via en hurtig og effektiv vurdering og behandling kan undgå indlæggelse på hospital. Det mobile akutteam fungerer i dag- og aftentimerne. I nattimerne varetager Vagtcentralen opgaven. Der blev i 2014 bevilget 1,5 mio.kr årligt til drift af det mobile udekørende akutteam. De borgergrupper, som træningsenheden modtager fra hospitalet, har i de sidste par år ændret sig. Det er ofte borgere, der har meget store og komplekse problemstillinger, der kræver både plejefaglig og lægefaglig bistand. Det drejer sig om: - Borgerne som er i en ustabil fase, og hvor der er krav om en koordineret og en sygeplejefaglig indsats på flere fronter - Indlæggelsestiden på hospitalet falder, borgerne udskrives langt hurtigere end tidligere, med flere observations- og dokumentationsopgaver til følge. Det skal herunder tilføjes, at der ligger en stor arbejdsbyrde i at sikre korrekt medicinering hver gang, der modtages en ny borger samt stadigt stigende krav til patientsikkerhed. - Borgerne udskrives med mange ambulante aftaler, som der skal koordineres og følges op på. - Borgerne har en stigende alder og derfor ofte et stigende antal diagnoser. S:\Udvalgskoordinator\SUU\Juni 2015\Notat om stigende efterspørgsel af træningsydelser - endelig.docx Side 8 af 14

243 Punkt nr Stigende pres på kommunens træningsenhed Bilag 1 - Side -9 af 14 - Borgerne, som kommer med hospitalsinfektioner, som fordrer speciel rengøring og pleje. - De neurologiske borgere kommer med et stort plejebehov og er ofte kognitivt skadede. Fremadrettet forventes det, at kommunen vil modtage endnu dårligere borgere, da det neurologiske afsnit på Gentofte nedlægges, og da kommunen fremadrettet vil modtage borgerne direkte fra Herlev Hospital. - Et stigende antal borgere har psykiske lidelser, der kræver andre kompetencer end de sædvanlige. Ovenstående er alle sammen opgaver, der i høj grad kræver sygeplejefaglige og social- og sundhedsassistent-faglige kompetencer. I MAT funktionen efterspørges der særligt høje sygeplejefaglige kompetencer, hvorfor det har været nødvendigt at øge sygeplejenormeringen her. I 2014 kunne der ske en normeringsudvidelse indenfor den økonomiske ramme, idet MAT funktionen fik tildelt et helårsbudget, trods igangsætning pr Fra 2015 er normeringsudvidelsen sket på bekostning af sygeplejenormeringen på de midlertidige pladser på Møllebo, hvilket nu viser sig ikke at kan bære. Derfor er der behov for en stillingtagen til, hvorvidt der skal ske en normeringsudvidelse af sygeplejen i MAT. Såfremt der ikke foretages en udvidelse af sygeplejenormeringen i MAT-teamet, vil konsekvensen være, at MAT-teamet udelukkende fungerer i dagtimerne, hvilket ikke kan anbefales, idet ca. 40 % af besøgene i teamet ligger i aftentimerne. 2.7 Tolkebistand Borgere, som modtager træningstilbud, og som ikke kan tale/forstå dansk, tilbydes tolkebistand. Der ses en tendens til stigende efterspørgsel efter tolkebistand hos de trænende borgere. Udgifterne har de seneste år ligget på ca kr. I år skønnes det, at der vil være en tredobling af de årlige udgifter svarende til et forbrug på kr. i hele Tidligere har udgifterne til tolkebistand været afholdt af Center for Social indsats. Siden 2014 er det træningsenheden, som selv skal afholde udgifterne til tolkebistand. Der er ikke tilført midler til dækning af udgifterne. 2.8 Personalemæssige aspekter I forbindelse med, at Møllebo blev nedlagt som plejehjem og overgik til at være et træningscenter, som i høj grad modtager borgere fra hospitalet, har ledelsen lagt en plan for kompetenceudvikling af personalet. Planen indeholder dels kompetenceudvikling af det eksisterende personale og dels ved stillingsledighed at sikre ansættelse af nyt personale med højere faglige kompetencer. På Møllebo er personalesammensætningen fortsat præget af en del social- og sundhedshjælpere, som var ansat på Møllebo, da det fungerede som et plejehjem. I dag er der fortsat 15 social- og sundhedshjælpere ansat. Ledelsens mål er, at antallet af social- og sundhedshjælpere bringes ned på 4 set i relation til den opgavesammensætning, der er på stedet. Den aktuelle personalesammensætning udfordrer med stigende hastighed varetagelsen af de meget komplekse opgaver, som både nu og i fremtiden vil kræve at det overvejende er social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker, der udfører de pleje- og omsorgsmæssige opgaver på Møllebo, svarende til det faglige niveau inden for plejen, som i mange år har været gældende på Fortunen. S:\Udvalgskoordinator\SUU\Juni 2015\Notat om stigende efterspørgsel af træningsydelser - endelig.docx Side 9 af 14

244 Punkt nr Stigende pres på kommunens træningsenhed Bilag 1 - Side -10 af 14 At der meget målrettet til stadighed arbejdes med at effektivisere driften, og borgernes kompleksitet hele tiden stiger, medfører samtidig, at personalet har en oplevelse af, at der vedvarende skal løbes hurtigere og hurtigere. Den seneste tid har 5 medarbejdere i hele træningsenheden, været sygemeldt på grund af stress. Hidtil har træningsenheden ikke haft stress-ramte medarbejdere. FOA har sidst i februar 2015 henvendt sig til ledelsen af træningsenheden og gjort opmærksom på, at de oplever at kollegernes arbejdsmiljø er belastet. Der har sidst i marts måned 2015 været afholdt et møde mellem FOA og ledelsen, hvor der har været en dialog omkring det belastede arbejdsmiljø. Mødet har afledt at træningsenheden har indledt et samarbejde med BST, for at forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderne. Også af den grund vurderes det nødvendigt, hurtigere end den naturlige afgang af personale kan fordre, at ændre personalesammensætningen på Møllebo til flere sosu-assistenter og færre sosu-hjælpere. Hvis der ikke handles på det, vil det medføre en yderligere risiko for, at personalet rammes af stress, idet personalets kompetencer ikke matcher de opgaver, der skal løses. 3. Sammenfattende vurdering af de økonomiske konsekvenser som følge af udviklingen. Træningsenheden har en økonomisk rammebevilling. Indenfor rammen foretages der en samdrift mellem trænings- og plejeområdet. Det betyder, at det er svært at skille de faktiske udgifter til træningsområdet ud. Der er først konsekvent konteret indenfor de respektive del-områder fra Nedenfor fremgår den budgetmæssige udvikling indenfor henholdsvis træningsindsatsen og bolig/plejeindsatsen for perioden Det skal bemærkes, at det i 2009 ikke er muligt at opgøre budgettet på hvert af de to områder pga. overgang til ny kontoplan/økonomisystem. For at belyse den overordnede økonomiske udvikling er der medtaget en samlet opgørelse af budgettet i Tabellen nedenfor skitserer endvidere udviklingen i de budgetmæssige bevillinger, som er tilgået de to indsatser i perioden I analysen er der blot medtaget de bevillinger, hvor der ikke har været tilknyttet en direkte ændring i aktivitetsniveauet altså rene ekstrabevillinger eller reduktioner i budgetgrundlaget. Endvidere har der fundet opgaveflytninger sted, som har afledt budgetmæssige flytninger. Disse er heller ikke medtaget i analysen, idet der ligeledes er tale om budgetmæssige bevægelser, som har været ledsaget af en tilsvarende ændring i aktivitetsniveauet. Der kan således ikke udledes en direkte sammenhæng mellem udviklingen i det totale budgetgrundlag og udviklingen i tillægsbevillingerne. Træning Træningsindsatsen er budgetmæssigt blevet reduceret med 5 mio. kr. i perioden samtidig med, at der er blevet tilført 1,4 mio. kr. i form af tillægsbevillinger i samme periode. S:\Udvalgskoordinator\SUU\Juni 2015\Notat om stigende efterspørgsel af træningsydelser - endelig.docx Side 10 af 14

245 Punkt nr Stigende pres på kommunens træningsenhed Bilag 1 - Side -11 af 14 I 2010 blev der tilført 1,1 mio. kr. til styrkelse af genoptræningen, mens man i 2011 fik en samlet budgetforhøjelse på 0,3 mio. kr. dækkende over dels rationaler ved større træningshold og ændret brug af kommunallæge, dels ekstra bevilling til hverdagsrehabilitering. I 2012 var der tale om, at der blev tilført 0,4 mio. kr. til forløbsprogrammer omhandlende kræftrehabilitering i Der blev samtidig indarbejdet en stigning på yderligere 0,2 mio. kr. i 2013 og fremadrettet til kræftrehabilitering. I 2013 blev der indarbejdet en rammebesparelse på 3,2 mio. kr., hvoraf 1,3 mio. kr. blev udmøntet på træningsindsatsen. Rammebesparelsen skal ses i sammenhæng med det aflyste udbud af træningsområdet, hvor der var indarbejdet en forventet effektiviseringsgevinst. Der blev endvidere tilført 0,4 mio. kr. til akutpladser samtidig med, at der blev indarbejdet en rammebesparelse på 0,2 mio. kr. i form af en reduktion i fremskrivningsprocenten. I 2014 blev træningsindsatsen tilført 0,5 mio. kr., som fordeler sig med 0,4 mio. kr. til kræftrehabilitering og 0,1 mio. kr. til forebyggelse. Ses der isoleret på budgettet til selve træningsområdet (uden plejen), tegner der sig et billede af, at der har været et fald i budgettet til træningsområdet på ca. 3 % fra 2011 og til nu. Der er foretaget store effektiviseringer via nye træningsmetoder, kortere indlæggelsestider osv. indenfor træningsområdet, hvorfor det indtil nu har været muligt, at fastholde produktionen trods vigende budgetter. Træningsområdet er dog under et fortsat stigende pres, og det er ikke længere muligt at overholde den gældende budgetramme, hvis aktivitets- og serviceniveau skal opretholdes. Træningsområdet står over for budgetudfordringer i såvel 2015 som i 2016 og frem. Pleje/bolig Pleje/boligindsatsen er budgetmæssigt blevet styrket med 4,9 mio. kr. i perioden samtidig med, at man har indarbejdet en negativ budgetregulering af indsatsen på 2,1 mio. kr. Den budgetmæssige styrkelse skal primært ses i sammenhæng med, at der er indenfor træningsenhedens samlede ramme er blevet overført midler fra træningsindsatsen til pleje/boligindsatsen. Den budgetmæssige omflytning skal ses i sammenhæng med, at efterspørgslen frem til 2014 på træningsydelser kunne håndteres med færre midler end forudsat, mens der har været et stigende budgetbehov relateret til pleje/boligindsatsen, som følge af bl.a. tidligere udskrivning fra hospital. I 2013 reduceres budgettet til pleje/boligindsatsen med 2,2 mio. kr. som følge af dels en reduktion i fremskrivningen af lønbudgetterne på 0,4 mio. kr., dels ved at indarbejde en rammebesparelse på 1,8 mio. kr. som følge af det aflyste udbud. I forbindelse med beslutningen om at indføre kørsel til de subakutte pladser blev der i 2014 tilført 0,2 mio. kr. S:\Udvalgskoordinator\SUU\Juni 2015\Notat om stigende efterspørgsel af træningsydelser - endelig.docx Side 11 af 14

246 Punkt nr Stigende pres på kommunens træningsenhed Bilag 1 - Side -12 af 14. Træning Budget 31,5 27,3 27,1 24,7 26,5 Tillægsbevilling akkumuleret 1,1 1,3 1,7 0,8 1,4 Tillægsbevilling indeværende år 1,1 0,3 0,4-1,1 0,5 Bolig/pleje Budget generelt 18,6 24,4 26,5 25,7 23,5 Budget Ny Møllebo bolig 19,7 19,7 19,7 Tillægsbevilling akkumuleret ,2-2,1 Tillægsbevilling indeværende år ,2 0,1 Samlet Budget excl. Ny Møllebo 52,8 50,1 51,7 53,7 50,4 50,0 Budget Ny Møllebo 19,7 19,7 19,7 Tillægsbevilling akkumuleret - 1,1 1,3 1,7-1,4-0,7 Tillægsbevilling indeværende år - 1,1 0,3 0,4-3,3 0,7 MAT & SAP I 2013 blev der tilført 0,4 mio. kr. til driften af 3 akutpladser (SAP) på Møllebo, mens der i 2014 blev tilført yderligere 1,5 mio. kr. til driften af et mobilt akutteam. MAT+SAP Budget ,4 1,9 Tiilægsbevilling akkumuleret 0,4 1,9 Tillægsbevilling indeværende år ,4 1,5 3.2 Tildelte midler fra kommuneaftalen Som det fremgår af nedenstående oversigt over afsatte sundhedsmidler i perioden , er de tildelte midler fra kommuneaftalerne kun delvist kanaliseret til sundhedsområdet. Dette har bl.a. været begrundet i, at kommunen har skullet finansiere stadigt stigende merudgifter til den kommunale medfinansiering af borgernes regionale sundhedsforbrug. Det skal dog nævnes, at de afsatte sundhedsmidler dækker andet og mere end træningsområdet, men det giver alligevel et billede af ændringer i rammen for det samlede sundhedsområde, hvor træningsdelen udgør en delmængde. Trænings- og ældreområdet har i alt fået tilført 3,3 mio. kr. af de udmøntede midler i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvilket svarer til knap 60 % af de midler til sundhedsområdet, som er tilført i forbindelse med kommuneaftalerne. I forhold til finansieringen af forløbsprogrammerne skal det nævnes, at området i var finansieret af eksterne midler. Fra 2012 har kommunen dog selv skullet rumme udgifterne til træning, forløbskoordination m.v. S:\Udvalgskoordinator\SUU\Juni 2015\Notat om stigende efterspørgsel af træningsydelser - endelig.docx Side 12 af 14

247 Punkt nr Stigende pres på kommunens træningsenhed Bilag 1 - Side -13 af 14 KL har i sit oplæg til dette års kommuneforhandlinger anmodet om, at det løft, der årligt er givet til sundhed over de seneste tre år ( mio. kr.) også tildeles i Afsatte midler i kommuneaftalerne (LTK andel i parentes) Beløb i mio. År kr. Midler udmøntet i LTK's budget-aftaler Beløb i mio. kr (2,8) 1, (2,8) 2, (3,26) 0,32 Afsatte midler fra DUT Beløb angiver LTK andel Beløb i mio. År kr. Midler udmøntet i LTK Beløb i mio. kr , ,2 1, ,6 0, ,3 0,3 3.3 Forventet forbrug i 2015 Under forudsætning af, at træningsenheden resten af året har uændret aktivitet, skønnes det, at der vil være et merforbrug på træningsområdet i omegnen 3,0 mio.kr. Hovedårsagerne til merforbruget er: 1) Det overførte underskud fra 2014 på ca. 0,5 mio.kr. som hovedsageligt kommer fra øgede udgifter til personale og træningsudstyr vil vokse til 1,0 mio.kr. ved året udgang, idet det ikke vil være muligt at gennemføre en aktivitetsændring i 2015, der sikrer, at det overførte underskud fra 2014 indhentes og behovet for personale og træningsudstyr vil i 2015 være på samme niveau som i ) I de seneste 8 måneder er der helt ekstraordinært brugt 0,85 mio.kr. til faste vagter til nogle meget komplekse neurologiske borgere, som ikke har kunnet være på centret uden at have en person omkring sig i dag-, og aftenvagterne og også enkelte nætter. Helt konkret drejer det sig 3 meget komplekse borgerforløb. Udgifter fra forbrug i 2014 er først modtaget i år og kommer til at belaste budget Der er i bud- S:\Udvalgskoordinator\SUU\Juni 2015\Notat om stigende efterspørgsel af træningsydelser - endelig.docx Side 13 af 14

248 Punkt nr Stigende pres på kommunens træningsenhed Bilag 1 - Side -14 af 14 gettet ikke afsat midler til faste vagter. Med optrapningen på det neurologiske område jf. notatet, forventes det, at der vil komme øgede udgifter til faste vagter i fremtiden også. 3) Der har været et ekstraordinært stort fravær i året første 4 måneder, hvilket har medført ekstraordinære udgifter til vikarer. Et skøn er, at merudgifterne vil beløbe sig til ca. 0,6 mio.kr. Der har været en række langtidssygemeldinger, som ikke er arbejdsrelaterede, men siden jul har der været 5 medarbejdere med stressrelateret fravær, som hver især er lange sygdomsforløb. 4) MAT - det mobile akut team startede 1. juni Til drift af MAT blev der tilført 1,5 mio.kr. årligt. I 2014 fik træningsenheden lov til at udnytte helårsvirkningen af de 1,5 mio.kr. grundet implementeringsomkostninger, selvom der kun var 7 måneders reel drift. En opgørelse af de faktiske udgifter til MAT viser, at driften af MAT årligt andrager 2,1 mio.kr., altså 0,6 mio. kr. mere end oprindelig bevilget. Årsagen er flere udgifter til vikarer end estimeret, idet der altid skal vikardækkes for, at teamet kan virke. Samtidig har det været nødvendigt at udvide sygeplejenormering med 1,0 stilling for at kunne følge med efterspørgslen. Denne udvidelse er sket på bekostning af sygeplejenormeringen på de midlertidige pladser på Møllebo. Endelig har udgifterne til materialer været højere end forventet. 3.4 Forvaltningens vurdering af budgetbehov 2016 og frem Der er fra 2016 og frem behov for normeringsudvidelser for at kunne holde det nuværende aktivitets- og serviceniveau svarende til ca. 2,35 mio.kr. årligt. Såfremt træningsenheden skal leve op til den stigende efterspørgsel, holde ventetider nede og sikre et ordentligt arbejdsmiljø for medarbejderne, er det nødvendigt med en yderligere normeringsudvidelse. Der er fremadrettet behov for tilførsel af ressourcer til: Faste vagter. Det skønnes at der årligt skal tilføres 0,5 mio.kr. til området. Udvidelse af sosu-assistentnormeringen på det neurologiske område, med 32 ti/uge i dagvagt sv.t kr. årligt og 49 ti/uge i aftenvagt (en aftenvagt på 7 ti/aften hele ugen, hele året) sv.t. en samlet årlig lønudgift på kr. Udvidelse af driftsrammen for MAT-teamet svarende til 0,6 mio.kr. årligt Merudgifter til løn som følge af ændring i personalesammensætningen fra 11 social- og sundhedshjælpere til 11 social- og sundhedsassistenter. sv.t kr. årligt. S:\Udvalgskoordinator\SUU\Juni 2015\Notat om stigende efterspørgsel af træningsydelser - endelig.docx Side 14 af 14

249 Punkt nr Deloitte-rapport om effektiviseringsforslag Bilag 1 - Side -1 af 32 Lyngby-Taarbæk Kommune Ældreområdet - Identifikation af besparelses- og effektiviseringspotentiale Analysenotat 21. april Deloitte

250 Punkt nr Deloitte-rapport om effektiviseringsforslag Indholdsfortegnelse Bilag 1 - Side -2 af Opdrag og sammenfatning 2. Kommunens sociale profil 3. Kommunens udgifts- og aktivitetsniveau 4. Overblik over effektiviseringsforslag 5. Datagrundlag Deloitte

251 Punkt nr Deloitte-rapport om effektiviseringsforslag Bilag 1 - Side -3 af Opdrag og sammenfatning Deloitte

252 1. Opdrag og overordnet sammenfatning Punkt nr Deloitte-rapport om effektiviseringsforslag Bilag 1 - Side -4 af 32 Et overblik over potentielle muligheder for tilpasning af opgaveløsning og serviceniveau, med et samlet råderum i størrelsesordenen mio. kr. Opdrag Deloitte har for Lyngby-Taarbæk Kommune foretaget en screening af kommunens ældreområde med fokus på henholdsvis kommunens nuværende serviceniveau, den måde driften er tilrettelagt på samt den nuværende udnyttelse af teknologier til understøttelse af de administrative processer. Formålet med screeningen har været at medvirke til at tilvejebringe et råderum på minimum 1,5% eller 9,5 mio. kr. til brug for de politiske drøftelser. Screeningen indgår i budgetaftalen for , der indebærer, at Lyngby-Taarbæk Kommune årligt skal effektivisere med 1 % af budgettet på servicedriftsrammen. Forvaltningerne skal således i 2015 fremlægge forslag til effektiviseringer svarende til 1,5% i fagudvalgene, så der er mulighed for at skævdele 1% s effektiviseringskravet på tværs af fagudvalgenes områder. Kommunen har allerede gennemført effektiviseringer på ældreområdet de seneste år og herunder bl.a. ændrede arbejdsgange, ændret organisering, udbud, indførelse af velfærdsteknologi og anden teknologi som loftlifte på plejehjem mm. Screeningen ses derfor som et "2. generationseftersyn" i forhold til at identificere nye og andre effektiviseringspotentialer. Arbejdet med tilvejebringelse af forslag til effektiviseringer er af kommunen tilrettelagt i to faser først en bred screening af hele ældreområdet med henblik på at identificere områder, hvor der kunne være indikationer på potentiale. Kommunen ønsker dernæst til brug for den efterfølgende budgetproces, at gennemføre en egentlig gennemgang og kvalificering af de enkelte forslag med det formål at fastlægge indsatsmulig-heder og estimere potentialer ved gennemførelsen. Nærværende afrapportering omhandler fase 1 screening af ældreområdet som helhed med henblik på at identificere potentialer. 4 Overordnet sammenfatning En screening af kommunens sociale profil tegner et billede af en kommune, der burde have mindre udgifter end såvel sammenligningskommunerne som - i særdeleshed landsgennemsnittet. (jf. efterfølgende afsnit 2). De økonomiske nøgletal tegner imidlertid et billede af en kommune med betydelige udgifter på ældeområdet, der overstiger det forventelige givet rammevilkårene. En gennemgang af serviceniveauet på området ud fra de foreliggende nøgletal indikerer desuden, at kommunen generelt smører servicen bredt ud, idet der er flere modtagere af hjælp i de relevante aldersgrupper end i sammenligningskommunerne og på landsplan (jf. afsnit 3). Med dette udgangspunkt er der i nærværende notat identificeret en række forslag til effektiviseringer og serviceniveautilpasninger, der samlet set giver et økonomisk potentiale på ældreområdet i størrelsesordenen mio. kr. afhængigt af, hvordan de enkelte forslag implementeres. Hovedparten er forslag, der omhandler en anderledes arbejdstilrettelæggelse i kommunen. Dog er der enkelte forslag, som omfatter det eksisterende serviceniveau, medtaget, givet at service/opgaveløsning i kommunen på nogle områder adskiller sig væsentligt fra sammenligningskommunerne og hele landet. De identificerede forslag præsenteres i tabelform i afsnit 4, hvor hvert enkelt forslag også er beskrevet nærmere i forhold til baggrund, indhold, forudsætninger, effekt for serviceniveau samt størrelse af potentiale og elementer heri. Kommunen har selv sideløbende gennemført en parallel proces, hvorfor der vil være forslag, der er overlappende. Det konceptuelle design af hvert enkelt forslag i nærværende notat er drøftet med kommunens arbejdsgruppe med særlig fokus på gennemførlighed og potentialer. Endeligt bemærkes det, at screeningen på flere områder har været udfordret af, at det tilgængelige datagrundlag på flere områder ikke har været tilstrækkeligt til at kvantificere ydelser og økonomi. Det anbefales derfor, at der fremadrettet fokuseres på etablering af et bedre styringsgrundlag Deloitte

253 Punkt nr Deloitte-rapport om effektiviseringsforslag Bilag 1 - Side -5 af Social profil Deloitte

254 2.1 Social profil Punkt nr Deloitte-rapport om effektiviseringsforslag Bilag 1 - Side -6 af 32 Den sociale profil tegner et billede af en kommune med gode rammevilkår, et udgiftsbehov mindre end sammenligningskommunernes, og langt under landssnittet. Kommunens sociale profil afdækker, om der er objektive forskelle mellem Lyngby-Taarbæk og sammenligningskommunerne i forhold til rammevilkårene. Dermed tegnes der et billede af, om Lyngby-Taarbæk Kommune er underlagt demografiske eller strukturelle rammevilkår, der kan påvirke kommunens udgifter på ældreområdet. I forbindelse med en række nationale projekter har Deloitte udviklet en model til sammenligning af kommunernes sociale profiler. Modellen er baseret på en række strategisk udvalgte indikatorer, der tilsammen tegner et billede af den enkelte kommunes sociale udfordringer på forskellige områder. Kommunens sociale profil i forhold til ældreområdets udgifter sammenlignes med Lyngby-Taarbæks normale sammenligningskommuner. Tabel: Social profil Uddannelse: Andel af årige med grundskoleudd. som højest fuldførte uddannelse (2014) Lyngby- Taarbæk Gentofte Rudersdal Gladsaxe Region Hovedstaden Gennemsnit for sammenligningskommuner Hele landet 17,97% 17,37% 19,50% 24,54% 23,17% 20,47% 27,84% Alkoholforbrug: Andel, der viser tegn på problematisk alkoholforbrug (2013) 18,70% 21,20% 19,30% 16,20% 17,10% 18,90% 14,60% Stofmisbrug: Kommunale nettodriftsudgifter til behandling af stofmisbrugere per indbygger (2013) 78,91 98,02 27,70 239,59 218,70 121,77 152,17 Overførselsindkomster: Andel af årige under off. forsørgelse (2014, 4. kvt.) 13,66% 11,98% 12,59% 18,09% 18,04% 14,22% 21,59% Antal førtidspensionister: Andelen af befolkningen, som er på førtidspension (2014, 3. kvartal) Sindslidelse: Andel indlagte og/eller ambulant behandlede for psykiske lidelser over 19 år (2013) 2,12% 1,55% 1,86% 3,18% 2,78% 2,20% 3,92% 0,29% 0,31% 0,32% 0,34% 0,36% 0,32% 0,36% Enlige ældre: Andelen af enlige +65-årige 49,69% 47,31% 41,38% 49,78% - 46,16% - Gennemsnitsalder i kommunen: Gennemsnitsalder af kommunens indbyggere (2014, 4. kvt.) De sociale profiler indikerer, at Lyngby-Taarbæk Kommunes rammevilkår på langt de fleste parametre er stort set ligeså gode eller lidt bedre end sammenligningskommunernes. På de få parametre, hvor Lyngby Taarbæk Kommune ligger dårligere end gennemsnittet, er der kun med hensyn til andelen af enlige ældre tale om en betydelig forskel. Lyngby-Taarbæk kommunens sociale profil indikerer således, at kommunes rammevilkår overordnet set er mindst lige så gode som sammenligningskommunernes og langt bedre end landsgennemsnittet. Der er derfor ikke på dette grundlag noget, der indikerer, at kommunen skulle have et højere udgiftsbehov end de sammenlignelige kommuner. De efterfølgende forslag og hypoteser skal ses i dette lys. 41,12 40,86 42,41 39,21 39,18 40,83 40, årige: Andel af kommunens befolkning, som er over 64 år (2014, 4. kvartal) 19,58% 19,06% 22,32% 16,56% 16,52% 19,31% 18,50% Befolkningstæthed: Antal indbyggere pr. kvadratkilometer (2014) 1411, ,14 755, ,29 690, ,71 131,77 Sundhedsudgifter: Kommunale nettodriftsudgifter til sundhedsydelser per indbygger (2013) Kilder: Danmarks Statistik (FOLK1, KRHFU1, REGK31, INDKP101, AUK01, FAM100N, BOL203, ARE207, REGK11), Undervisningsministeriets Profilmodel samt Den Nationale Sundhedsprofil. Note: Hvis Lyngby-Taarbæk Kommunes tal er meget tæt på gennemsnittet for sammenligningskommunerne er tallet blot sort. Hvis kommunens tal indikerer mindre fordelagtige rammebetingelser end gennemsnittet for sammenligningskommuner, er dette markeret med rød skrift. Hvis tallet indikerer mere fordelagtige rammebetingelser, er dette markeret med grøn skrift. Note: Under boligform er følgende boligtyper inkluderet: parcel/stuehuse, række-, kæde- og dobbelthuse, etageboliger Møde Note: Gennemsnit i Social- for og sammenligningskommuner Sundhedsudvalget d. er et gennemsnit baseret på nøgletallene fra Gentofte, 6 Rudersdal og Gladsaxe 2015 Deloitte

255 Punkt nr Deloitte-rapport om effektiviseringsforslag Bilag 1 - Side -7 af Udgifts- og aktivitetsniveau Deloitte

256 3.1 Sammenligning af udvalgte økonomiske nøgletal Punkt nr Deloitte-rapport om effektiviseringsforslag Bilag 1 - Side -8 af 32 Kommunen har et relativt højt udgiftsniveau på ældreområdet som helhed i forhold til sammenligningskommunerne og i forhold til landsgennemsnittet Sammenligning af økonomiske nøgletal Nedenfor sammenlignes en række økonomiske nøgletal for 2014 på ældreområdet for Lyngby-Taarbæk Kommune med to af de tre kommuner, som Lyngby-Taarbæk Kommune normalt sammenligner sig med. De udvalgte kommuner er Gentofte og Rudersdal. Der er ikke adgang til nøgletal fra Gladsaxe. Tabellen nedenfor viser en overordnet sammenligning af kommunernes udgifter opgjort på en række områder på ældreområdet. Der er taget udgangspunkt i data indberettet til Fælleskommunalt Ledelsesinformationsystem (FLIS). Det har vist sig, at blandt andet kommunens egen historiske indberetningspraksis har været fejlbehæftet, hvorfor der på enkeltområder kan herske tvivl om datas validitet, men overordnet må det antages, at billedet er retvisende og kan lægges til grund for det videre arbejde. Økonomiske nøgletal på ældreområdet, 2014 De samlede udgifter til ældrepleje i Lyngby-Taarbæk Kommune i 2014 svarede til kr. pr. 65+ årige, hvilket er højere end både regionsgennemsnittet, landsgennemsnittet samt sammenligningskommunerne. Det bemærkes desuden, at udgifterne til plejebolig pr 65+ årig i 2014 ligeledes var væsentlig højere end regions- og landsgennemsnittet, samt en anelse højere end sammenligningskommunerne. Til gengæld viser tabellen, at den gennemsnitlige udgift pr. hjemmehjælpsmodtager er lavere end både regionsgennemsnittet, landsgennemsnittet og sammenligningskommunerne. Dette tal afhænger dog både af antallet af personer, der modtager hjemmehjælp, samt mængden af hjælp disse modtager, og betyder derfor ikke, at LTK er billigere på området. Tværtimod er LTK s udgifter til hjemmehjælp pr 65+ årige (kommunale leverandører) højere end sammenligningskommunerne. De efterfølgende effektiviseringsforslag i denne analyse vil blandt andet tage udgangspunkt i antagelsen om et relativt højt udgiftsniveau i kommunen. Økonomiske nøgletal Lyngby-Taarbæk Kommune Gennemsnit for sammenligningskommuner Gentofte Kommune Rudersdal Kommune Gladsaxe Kommune Region Hovedstaden gennemsnit Landsgennemsnit Udg ældrepleje pr. 65+ årig N/A Udg. ældrepleje pr. 80+ årig N/A Udg. plejebolig pr. 65+ årig N/A Udg. plejebolig pr. 80+ årig N/A Udg hjemmehjælp pr 65+ (komm. lev) N/A Gen.udgift pr hjemmehjælpsmodt N/A Udg hjemmesygepleje pr. 65+ årig N/A Udg. forebyggende tiltag pr. 65+ årig N/A Udg hjælpemidler pr. 65+ årige N/A Udg hjælpemidler pr. 80+ årig N/A Kilde: FLIS - ældreområdet Deloitte

257 3.2 Sammenligning af LTKs nøgletal ift. aktivitets/serviceniveau Punkt nr Deloitte-rapport om effektiviseringsforslag Det Bilag kommunale 1 - Side -9 af 32serviceniveau synes at være højt, og fordelt på flere borgere, end det er tilfældet i sammenligningskommunerne Sammenligning af serviceniveau Kommunernes udgiftsniveau påvirkes blandt andet af serviceadgangen, idet flere visiterede borgere medfører større udgifter, både på grund af det øgede aktivitetsniveau og fordi der er en tendens til, at borgerne sjældent visiteres ud igen, men fortsætter med at modtage ydelsen - ofte med stigende udgifter til følge. Tabellen nedenfor viser således en række nøgletal på frit-valgs-området, fordelt på borgere på 65 år eller derover der modtager hjemmehjælp, herunder praktisk hjælp, opdelt efter kommuner i Derudover viser tabellen andelen af hjemmehjælpsmodtagere, der har fået visiteret hjemmehjælp i mindre end 2 timer. Tabellen viser, at Lyngby-Taarbæk Kommune i 2014 overordnet set havde en markant højere andel af 65+ årige, der modtog hjemmehjælp end både regionsgennemsnittet, landsgennemsnittet samt sammenligningskommunerne. Af disse hjemmehjælpsmodtagere, var der 65,9 procent, der modtog hjemmehjælp i under 2 timer, hvilket ligeledes ligger over andelen for regionsgennemsnittet, landsgennemsnittet og sammenligningskommunerne. Disse to nøgletal sammenholdt med, at Lyngby-Taarbæk sammenlignet med regionsgennemsnittet, landsgennemsnittet og sammenligningskommunerne havde den højeste andel af hjemmehjælpsmodtagerne, der i 2014 udelukkende modtog praktisk hjælp (57,4 pct), kan være udtryk for, at serviceniveauet ift. visitation til praktisk hjælp er særligt højt i Lyngby-Taarbæk. Serviceadgang (andel borgere på 65 år eller derover der modtager en ydelse) opdelt efter kommuner og ydelser, 2014 Serviceniveau Lyngby- Taarbæk Kommune Gennemsnit for sammenligningskommuner Gentofte Kommune Rudersdal Kommune Gladsaxe Kommune Region Hovedstaden gennemsnit Landsgennemsnit Hjemmehjælp Andel modt hjemmehjælp 65+ år, pct 16,1 12,7 12,1 13,1 12,9 12,5 12,0 Andel hjem.hj.modt <2 timer, vis., pct 65,9 59,6 61,2 60,5 57,1 62,3 60,8 Andel modt, kun praktisk hjælp 65+, pct 57,4 48,1 54,7 54,3 35,2 50,3 45,7 Kilde: FLIS ældreområdet Note: Andel er opgjort efter antal borgere der modtager en ydelse, per tusinde borgere på 65 år eller derover Note: Der findes ingen valide tal for Lyngby-Taarbæk på plejebolig-området ift andel modtagere, hvorfor disse ikke er medtaget. Note: Hvis LKT Kommunes andel er højere end gennemsnittet for sammenligningskommunerne, er dette markeret med rød skrift. Hvis andelen er lavere end gennemsnittet, er dette markeret med grøn skrift Deloitte

258 Punkt nr Deloitte-rapport om effektiviseringsforslag Bilag 1 - Side -10 af Effektiviseringsforslag Deloitte

259 4. Oversigt over effektiviserings- og besparelsesforslag Punkt nr Deloitte-rapport om effektiviseringsforslag Bilag 1 - Side -11 af 32 Forslagene er oplistet efter område, og det er angivet, hvorvidt forslaget er et effektiviseringsforslag, eller også har effekt på kommunens serviceniveau Område Forslag Effektivisering Serviceniveau Anslået potentiale mio. kr. 4.1 Plejecentre Hurtigere genbesættelse af plejehjemspladser X 0,2 5,3 4.2 Plejecentre Kritisk gennemgang af takstfastsættelse og refusion for LTK s plejehjemspladser 4.3 Frit-valgs området og hjemmesygeplejen Tilpasset arbejdstilrettelæggelse og optimering af planlægningsopgaven i hjemmepleje og hjemmesygepleje X 1,8-2,2 X 3 9,6 4.4 Frit-valgs området Private leverandører skift fra godkendelsesmodel til udbudsmodel X 0,9-1,8 4.5 Frit-valgs området Udlicitering af tøjvask i hjemmeplejen til private leverandører X (x) 1, Frit-valgs området Genovervejelse af serviceniveau ift. praktisk hjælp i hjemmeplejen X 6,4 4.7 Sygepleje Indførelse af en målrettet visitation mod central sygeplejeklinik X (X) Sygepleje Omfordeling af arbejdsopgaver fra sygeplejersker til social- og sundhedsassistenter X 1,3 1,5 4.9 Tværgående Gradvis tilpasning af gennemsnitslønninger X 1,5-4,5 (efter 3 år) 4.10 Tværgående Potentielle merindtægter vedrørende refusion i særligt dyre enkeltsager X Hjælpemiddeldepot Etablering af tværkommunalt samarbejde omkring driften af hjælpemiddeldepoter X 0, Hjælpemidler Tilpasning af visitationspraksis vedr. tildeling af hjælpemidler X (X) 0, Færdigbehandlede patienter 4.14 Aktivitetscentre og ældrecentre Forbedret styring og planlægning af indsats i kommunen vedr. færdigbehandlede borgere Samling af aktivitetscentre på færre lokationer og øget samarbejde med Rustenborghuset X 0,7-1,6 X 0,75 I alt: Ca. 21,3 39, Deloitte

260 4.1 Hjemmepleje og plejecentre Punkt nr Deloitte-rapport om effektiviseringsforslag Bilag 1 - Side -12 af 32 Hurtigere genbesættelse af plejeboligpladser Område: Plejecentre Opgave: Mere smidig håndtering af processer omkring fraflytning og genindflytning på plejecentre, og dermed øget kapacitetsudnyttelse. Baggrund: Lyngby Taarbæk Kommunes plejeboliger drives som almennyttige boliger. Det betyder, at de er reguleret efter lejeloven, og derfor er det også det almennyttige boligselskab, der i udgangspunktet står for det praktiske i forbindelse med ind- og udflytninger. Kommunen oplever i den forbindelse, at boligerne i nogen tilfælde står tomme i længere tid, uanset at der er borgere på venteliste til en bolig. På baggrund af kommunens foreliggende opgørelser og skøn, kan der opstilles følgende overblik over plejeboligernes ledighedsperioder: Antal pladser Antal dage Antal ledige dage/år Belægnings% Gns. antal ledige dage/bolig Antal boliger, der bliver ledige pr. år Bredebo , Baunehøj , Virumgård , Solgården , Lystoftebakken , I alt Der er erfaringer fra andre kommuner herunder Rudersdal og Københavns kommuner der peger på, at ledighedsperioden pr. bolig kan nedbringes betydeligt, efter det oplyste i nogle tilfælde ned til en uge pr. ind/udflytning. Tiltagets indhold: Den gennemsnitlige ledighedstid bør nedbringes med henblik på at frigøre plejeboligpladser. Dette vil øge kommunens samlede kapacitet, og de ekstra boligdøgn kan f.eks. bruges til at øge antallet af hjemtagne færdigbehandlede patienter, hurtigere skaffe borgere i eget hjem en plejeboligplads, eller i øvrigt generelt nedbringe ventelisten for inden- og udenbys borgere. Erfaringerne på området peger på, at et tæt samarbejde og en gensidig forståelse imellem kommune og den almennyttige boligorganisation er vigtigt for at fremme processen og for at sikre, at papirarbejdet omkring udflytning af bolig, aflæsning af el, vand og evt. gas, samt nytegning af lejekontrakter foregår uden unødigt ophold. Forståelsen kan enten etableres bilateralt imellem ældreforvaltning og de relevante boligorganisationer, eller følge de etablerede samarbejdsstrukturer, hvor kommunen fører tilsyn med de almene boligorganisationer og bla. skal godkende budget/regnskab for de enkelte boligafdelinger. I dette lovregulerede dialogfora kan kommunen som tilsynsmyndighed og evt. også garantistiller sikre en effektiv dialog og gensidig forståelse omkring dette emne. Endvidere vil dialog og samarbejde med de pårørende om rydningen være af stor vigtighed for at løfte opgaven, ligesom aftaler med flyttefirma og/eller egenansatte pedeller om hurtig rydning af bolig kan fremme processen. Påvirkning af serviceniveau: Forbedring af serviceniveau, da borgere ved behov hurtigere kan få plejehjemsplads.. Forudsætninger / elementer til overvejelse: Det bør som minimum sikres, at den foreslåede hurtigere rydning af dødsboet foregår i forståelse med de efterlevende, så det opleves som en værdig proces. Der er fra andre steder desuden gode erfaringer med at tilbyde rydningen som en service, der letter de efterlevende, ligesom en ordentlig nedpakning forestået f.eks. af professionelle flyttefolk, og efterfølgende opbevaring af dødsboet under ordentlige forhold vil være hensigtsmæssigt. 12

261 4.1 Hjemmepleje og plejecentre Punkt nr Deloitte-rapport om effektiviseringsforslag Bilag 1 - Side -13 af 32 Hurtigere genbesættelse af plejeboligpladser Potentiale: Potentialet i forslaget vil bestå af dels en større boligkapacitet indenfor de allerede eksisterende økonomiske rammer, dels i sparede udgifter til de tilbud, som det må antages, at borgere på venteliste til plejebolig allerede modtager. Endeligt vil der for borgere fra andre kommuner kunne kalkuleres med en betaling for de ekstra døgn, der frigives. Det fremgår af kommunens egne opgørelser (jf. forudgående tabel), at boligerne i gennemsnit står ledige 40 dage forud for hver nyindflytning. Der er endvidere erfaringer, der peger på, at ledighedsperioden for boligerne kan reduceres til ned til en uge i eksempelvis Rudersdal. Overslag over besparelse/merindtægt ved en reduktion på en dag: Vælger kommunen at gennemføre tiltaget med en ambition om at forkorte ledighedsperioden pr. indflytning med en dag i gennemsnit fra 40 til 39 ledighedsdage pr. plejebolig hvor der er boligskift, svarer det til at der frigøres godt 149 plejeboligdage. 1. Antages det, at man hjemtager patienter hurtigere fra sygehusene til de 149 ekstra plejeboligdage, opgjort efter taksten på godt kr./dag, svarer det til en besparelse på knap 0,3 mio. kr. årligt. 2. Antages det i stedet, at man kunne sælge de godt 149 ekstra plejeboligdage til udenbys borgere til den nuværende takst på 0,4 mio. kr. årligt pr. plads, svarer det til en årlig merindtægt på knap 0,2 mio. kr. 3. Antages det i stedet, at de borgere, der flytter hurtigere ind i de ledige plejeboliger, i gennemsnit modtager 25 timers ugentlig hjemmepleje til en gennemsnitspris af 349 kr./time, svarer det til en årlig besparelse i hjemmeplejen på knap 0,2 mio. kr. Såfremt kommunen vælger at stræbe efter f.eks. en halvering af den gennemsnitlige ledighedstid fra 40 dage pr. bolig til 20 dage pr. bolig, vil de opgjorte potentialer kunne anslås som angivet i tabellen nedenfor: Besparelse ved reduktion af boligledighedsdage med 1 20 dage i gennemsnit pr. bolig Ad 1. Hurtigere hjemtagelse af patienter, reduceret betaling til regionen Ad 2. Alternativ merindtægt ved salg af pladser Ad 3. Alternativ besparelse på hjemmehjælp Anslået besparelse ved gennemførelse (simpelt gennemsnit af de tre alternativer) Anslået potentiale mio. kr. Ca. 0,3 7,2 Ca. 0,2 4,1 Ca. 0,2 4,2 Ca. 0,2 5,3 Den gruppe af borgere, der vil flytte hurtigere ind i plejeboligerne, vil bestå af et miks af ovenstående muligheder, hvorfor potentialet ved gennemførelse af forslaget kan antages at bestå af et gennemsnit af ovenstående besparelser / merindtægter. Det vurderes i denne forbindelse, at forslaget kan gennemføres uden væsentlige merudgifter for kommunen udover et mindre beløb til opbevaring og flytning af inventar og bohave, idet der er tale om en forcering af en allerede eksisterende proces, og ikke om en egentlig nyetablering af arbejdsgange. 13

262 4.2 Plejeboliger Punkt nr Deloitte-rapport om effektiviseringsforslag Bilag 1 - Side -14 af 32 Kritisk gennemgang af takstfastsættelse og refusion for LTK s plejehjemspladser Område: Plejeboliger Opgave: Takstberegning, opgørelse af og hjemtagelse af refusioner fra fremmede kommuner for deres borgeres ophold på kommunens plejehjem. Baggrund: 1) Gennemgang af Lyngby-Taarbæk Kommunes aktivitetsdata ift. forventede indtægter og udgifter viser, at Lyngby-Taarbæk har flere udgifter til køb af plejehjemspladser end indtægter på salg af plejehjemspladser. Dette skyldes delvist, at der købes flere pladser end der sælges, men også at den gennemsnitlige takst er højere på de købte pladser end på de solgte. Det er oplyst, at man i LTK arbejder med standardiserede takster, udregnet på baggrund af blandt andet en fast pris på plejeomkostninger, nettodrift, madservice m.v. I andre kommuner udregner man taksterne på baggrund af en konkret vurdering af den enkelte borgers plejebehov. Man visiterer således hver enkelt borger og sætter herudfra prisen for plejehjemspladsen. Det er erfaringen, at denne kalkulationsmetode oftest fører til en højere samlet takst. 2) Det er desuden oplyst, at man i LTK har gennemgået en række sager, for af afdække potentiale ift. refusion for udenbys borgere på LTKs plejehjem. Der er i denne sammenhæng allerede fundet et økonomisk potentiale svarende til ca. 1-2 millioner. Tiltagets indhold: Ad 1. Genovervejelse af takstfastsættelsen ifm. salg af plejehjemspladser Undersøgelse af, hvorvidt der findes et økonomisk potentiale ved at gå fra den nuværende standardiserende takstfastsættelse til en individuel takstfastsættelse på baggrund af borgernes individuelle plejebehov. Ad. 2. Det vores forståelse, at der fortsat kan være merindtægter at finde, bla. i form af refusion af personlige hjælpemidler, samt i form af fortsat fokus på at identificere borgersager med refusionstilsagn Påvirkning af serviceniveau: Ingen Nøgletal: Køb/salg Potentiale: Ad 1. Reberegning af takster Forventet udgift/indtægt 2014 Gennemsnitlig takst Antal købte/solgte pladser Køb af plejehjemspladser kr 75 Salg af plejehjemspladser kr 58 Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommunes aktivitetsdata ift. forventet køb og salg af plejehjemspladser Note: Antal købte/solgte pladser, indeholder pladser der er en reel udgift/indtægt på. Hvis det antages, at en ændring af takstfastsættelsen kan øge den gennemsnitlige salgstakst, så denne svarer til den gennemsnitlige købstakst, svarer dette til en stigning på ca. 5 % ( / 1446). Såfremt indtægten ved salg af pladser antages at stige i samme forhold ved gennemførelse af rekalkulationen, vil dette svare til en stigning i indtægt på ca. 1 mio. kr. Kalkulation Anslået potentiale x 5% Ca. 1 mio. kr. Ad: 2 gennemgang af borgersager for eventuelle betalingsforpligtigelser for andre kommuner Det er på baggrund af de hidtidige fund ikke urealistisk at antage, at der vil kunne findes yderligere borgersager og betalingsforpligtigelser, der ikke indhentes refusion på i dag. Kalkulation 0,4 mio. kr. x 2-3 borgere opgjort til den gennemsnitlige plejehjemsstakst Anslået potentiale Ca. 0,8 1,2 mio. kr.

263 4.3 Hjemmepleje/hjemmesygepleje Punkt nr Deloitte-rapport om effektiviseringsforslag Bilag 1 - Side -15 af 32 Tilpasset arbejdstilrettelæggelse og optimering af planlægningsopgaven Område: Hjemmeplejeområdet Opgave: Daglig arbejdstilrettelæggelse og optimering af planlægningsopgaven Baggrund: De udkørende medarbejdere i hjemmeplejen har i dag tilrettelagt deres dag således, at de møder ind på et af 4 mødesteder i kommunen for at afhente kørelister, køretøjer, foretage omfordelinger og vurderinger mv. Der er afsat fra minutter til sygeplejersker til denne opgave, og fra minutter til øvrigt personale. Alle medarbejdere møder ind igen ved middagstid for afholdelse af ½ times frokost. Ved dagsslut er der afsat som minimum et kvarter til aflevering af køretøjer mv. Herudover er der 3 dage om ugen afsat mødetid på ½ time til fælles triage/vurdering af borgergruppen. Det er oplyst, at der anvendes printede papirkørelister, der også i løbet af dagen anvendes til at notere eventuelle bemærkninger om borgerne, der efterfølgende tastes på pc ere på mødestederne. Selve tilrettelæggelsen af kørslen foretages af interne fordelere, der møder tidligere end det øvrige personale med henblik på at kørelister kan ligge klar fra morgenstunden. For så vidt angår kommunens serviceteam, har man valgt en anden arbejdstilrettelæggelse. Her møder de ansatte direkte hos borgerne om morgenen. Frokost afholdes på fælles mødesteder. Dagsslut sker ligeledes i borgers hjem. Planlægning/kørelister udfærdiges centralt, og de interne fordelere kører til frokost ud til de fælles mødesteder og udleverer kørelister, der derefter rækker et døgn frem, ligesom eventuelle opmærksomhedspunkter fra personalet opsamles. I begge grupper håndteres eventuelle efterfølgende ændringer telefonisk. Tiltagets indhold: 1. Ændring af arbejdstilrettelæggelse således at medarbejdere møder direkte i borgernes hjem om morgenen. Kørelister udleveres i tilknytning til den daglige fælles frokost. 2. Det bør endvidere overvejes at indføre digitale kørelister og elektronisk indberetningssystem med henblik på at lette det udkørende personales dokumentationsopgaver. 3. I relation til ovenstående kan det endvidere overvejes, om det kvarter der indlægges i alle vagtplaner ved dagsslut ligeledes kan reduceres/fjernes. Påvirkning af serviceniveau: Ingen Forudsætninger / elementer til overvejelse: Det er fra personalets side oplyst, at forslaget i mindre grad er gennemførligt i aften/nattevagterne, da de interne fordelere efter det oplyste ikke er på arbejde samtidigt med aften-nattevagterne. Det er endvidere oplyst, at for de medarbejdere der anvender kommunens biler, kan der være en problemstilling omkring overdragelsen af disse. Det afsatte kvarter ved dagsslut antages blandt andet at være afsat til at indtaste eventuelle observationer fra dagen. En eventuel fuld realisering af dette potentiale må derfor antages at skulle suppleres med en form for digitalt dokumentationssystem, der kan gøre medarbejderne i stand til at løse dokumentationsopgaven løbende i borgernes eget hjem. Endeligt er det oplyst, at den afsatte tid ved dagsstart og dagsslut opfattes som medvirkende til at skabe en fælles identitet og opgaveforståelse i grupperne. 15

264 4.3 Hjemmepleje/hjemmesygepleje Punkt nr Deloitte-rapport om effektiviseringsforslag Bilag 1 - Side -16 af 32 Tilpasset arbejdstilrettelæggelse og optimering af planlægningsopgaven Cirka antal personer der møder ind til morgenmøde Potentiale: AD 1. Reduktion af forberedelsestid med gns. 15 min. om morgenen i hverdagsvagter/dag. Det forventede potentiale i dette forslag opstår ved en mere effektiv udnyttelse af personalets tid og kan anslås udfra antal fremmødte personer i dagvagter hverdage x (antal hverdage minus helligdage) x 15 min. x den anslåede effektive løntimepris pr. leveret hjemmeplejetime (2013 ligger til grund). Kalkulation Ugedag Hverdage Weekend/helligdag Ydelsestype Dag Aften Nat Dag Aften Nat Hjemmepleje Sygepleje Forberedelsestider - hjemmepleje Forberedelsestider - hjemmesygepleje Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommunes opgørelser 141 pax x 240 hverdage x 0,25 time * 349 kr/time min min Anslået potentiale Ca. 3 mio. kr. Ad reduktion af forberedelsestid ved dagsslut i hverdagsvagter dag. Dette potentiale kan opgøres tilsvarende ovenstående beskrivelse, men vil skulle reduceres med udgifterne til initiale investeringer i IT-udstyr og uddannelse, herunder merprisen på en en smartphone til alle medarbejdere samt eventuelle abonnementer udover de allerede eksisterende. Dertil kommer udgifter til software til understøttelse af elektronisk 16 indberetningssystem og elektroniske kørelister Omvendt vil der formentligt yderligere kunne realiseres et besparelsespotentiale i form af et forventeligt mindre behov for fordelere, når denne opgave kan sammenlægges og håndteres fra en central lokation og opgaven omkring printning/fordeling mv. falder bort. De konkrete beløb vil skulle estimeres mere præcist i en egentligt business case, men anslås i udgangssituationen samlet set at neutralisere hinanden, mens den mere effektive tidsudnyttelse står tilbage som det potentiale der vil skulle undersøges nærmere. Kalkulation 141 pax x 240 x 0,25 time * 349 kr/time + anslået udgift til soft- og hardware fratrukket forventet besparelse vedr. et fremadrettet mindre behov for fordelere Anslået potentiale Ca. 3 mio. kr. Yderligere potentiale ved gennemgang af aftener / weekendvagter Endeligt vil der yderligere kunne være et betydeligt potentiale i også at undersøge, om tilsvarende effektiviseringer kan gennemføres aften og nat, samt i weekender og på helligdage. Kalkulation 28 pax. x 240 hverdage x (0,25 time morgen+0,25 time aften) * mindst 349 kr/time pax. Wekend/helligdagsfremmødte x 125 weekend/helligdage x (0,25 time morgen+0,25 time aften) x mindst 349 kr. time Anslået potentiale Ca. 3,6 mio. kr.

265 4.4 Hjemmeplejen Punkt nr Deloitte-rapport om effektiviseringsforslag Bilag 1 - Side -17 af 32 Private leverandører skift fra godkendelsesmodel til udbudsmodel Område: Frit-valgs området, Hjemmeplejen Opgave: Ændret styring af samarbejdet med private leverandører af hjemmeplejeydelser Baggrund: Lyngby-Taarbæk Kommune anvender i dag godkendelsesmodellen for private leverandører af hjemmepleje / praktisk og personlig bistand. Der er jf. kommunens hjemmeside i dag 19 godkendte private leverandører, som jf. lovgivningen på området afregnes i henhold til visiteret tid x en sats, der svarer til kommunens udgift ved at levere en times praktisk/personlig bistand. De takster, der afregnes overfor de private leverandører, udgør følgende: Timepris eksterne leverandører Praktisk hjælp Personlig pleje Personlig pleje, øvrig Nat Afregningspris Kommunens faktiske og budgetlagte udgifter til afregning af de private leverandører udgør følgende: Kommunen kan alternativt vælge at udbyde én eller flere ydelser i kommunen eller i ét eller flere distrikter samlet Regnskab 2013 Afregningspris Regnskab Budget 2015 Private leverandører Tiltagets indhold: Udbud af den samlede hjemmepleje på et område eller i et distrikt antages at kunne frigive ressourcer, da der erfaringsmæssigt er belæg for at antage, at private leverandører kan udføre opgaverne billigere end en kommunal leverandør, bla. med baggrund i alternative overenskomster og lokalaftaler, deres arbejdstilrettelæggelse samt betalingsmodeller for tilbudte tilvalgsydelser, som borgerne kan tilkøbe for egne midler. Påvirkning af serviceniveau: Ingen funktionel forandring. Borgerne i kommunen vil dog opleve at få reduceret antallet af valgmuligheder, idet de afhængig af udbuddets konkrete udformning alene vil kunne vælge imellem den kommunale leverandør og 1-2 private leverandører. Forudsætninger / elementer til overvejelse: Belyses nærmere i businesscase, der er oplyst værende under udarbejdelse i kommunens eget regi Potentiale: Udfra de hidtidige erfaringer med udbud af hjemmepleje, sammenholdt med kommunens timepriser ovenfor, vurderes det ikke urealistisk at kalkulere med en forventet besparelse i størrelsesordenen 5-10 % af kommunens udgifter. Kalkulation Forventet udgift 2015 ca. 18 mio. kr x 5-10 % Eventuel korrektion: Det er oplyst, at der i forbindelse med udbud i forhold til frit valgs puljen er lagt en besparelse på 1 mio kr ind i budgetforudsætningerne med halv effekt i 2016 og fuld effekt i Den endelige besparelse vil afhænge af budgettets absolutte størrelse Anslået potentiale 0,9 1,8 mio. kr. 0-0,8 mio. kr

266 4.5 Hjemmepleje Punkt nr Deloitte-rapport om effektiviseringsforslag Bilag 1 - Side -18 af 32 Udlicitering af tøjvask i hjemmeplejen til private leverandører Område: Hjemmepleje Opgave: Tøjvask i hjemmeplejen udlicitering af selve vaskeopgaven Baggrund: I Lyngby-Taarbæk Kommune yder hjemmeplejen hjælp til borgernes daglige tøj- og linnedvask, enten i hjemmet eller på et nærtlig-gende vaskeri. Borgerne kan visiteres til en række ydelser forbundet med tøjvask, herunder blandt andet sortering, vask, og ophængning af tøj. Deloittes tidligere erfaring på ældreområdet viser, at der kan være fordele forbundet med at udlicitere vask af borgernes tøj og linned til privat leverandør. Tiltagets indhold: Udlicitering af vask af borgernes tøj til en privat leverandør. I denne sammenhæng kan der desuden indføres egenbetaling på kr. pr. måned for borgere i eget hjem til at dække el, vand og sæbe, svarende til den udgift borgerne har på nuværende tidspunkt til egen vaskemaskine / vask på møntvaskeri. Påvirkning af serviceniveau: Tiltaget vil indebære en mindre indskrænkning af serviceniveauet, idet der indføres egenbetaling på tøjvask. Forudsætninger / elementer til overvejelse: Ud fra erfaringer fra andre kommuner er udlicitering mest rentabelt, hvis det ved visitation til vask vurderes for den enkelte borger, om borgerens tøj skal vaskes af den private leverandør eller fortsat skal vaskes af hjemmeplejen. Hvis fx borgeren får mange besøg pr. dag og samtidig har vaskefaciliteter i eget hjem, vil det typisk ikke være rentabelt at udlicitere borgerens tøjvask. Dette bør belyses nærmere i konkret businesscase. 18 Potentiale: 1) Egenbetalingen er borgerens dækning af udgifter, som de i den kommunale løsning selv betaler i form af penge til møntvask, køb af vaskepulver, betaling af el osv. Egenbetaling ifm. private leverandører medfører en økonomisk gevinst for kommunen, da pengene kan indgå i afregningen af den private leverandør. 2) Udliciteringen frigør hjælpertid, da kommunens medarbejdere ikke behøver at tage ud til den samme borger flere gange i løbet af en dag i forbindelse med tøjvask, ligesom de slet ikke behøver at tage ud til de borgere, som kun modtager tøjvask. 3) Aktivitetsdata fra LTK viser, at der i januar 2015 var planlagt 677 timers tøjvask (fratrukket tøjvask omhandlende udvikling og fastholdelse). Dette svarer, udregnet på årsbasis, til timer/år. Med en gns. timepris på frit-valgs-området på 349 kr. svarer dette til ca mio. kr. pr. år. Ovenstående potentiale samt erfaringer fra andre kommuner giver et estimeret besparelsespotentiale på 20-30% ved udlicitering af opgaven til private leverandører. Yderligere kan der evt. indregnes brugerbetaling på 150 kr/mdr. I januar 2015 modtog 625 borgere hjælp til tøjvask (fratrukket tøjvask omhandlende udvikling og fastholdelse) Kalkulation Udlicitering: 8124t x 349kr/t x 20-30% Egenbetaling: 150 kr. x 625 x 12 mdr. Ialt Anslået potentiale Ca. 0,6 0,8 mio. kr. Godt 1,1 mio. kr. Ca. 1,7-2 mio. kr.

267 4.6 Hjemmepleje Punkt nr Deloitte-rapport om effektiviseringsforslag Bilag 1 - Side -19 af 32 Genovervejelse af serviceniveau ift. praktisk hjælp i hjemmeplejen Område: Frit-valgs-området Opgave: Visitation og serviceniveau i hjemmeplejen Baggrund: Serviceniveauet på ældreområdet i Lyngby-Taarbæk Kommune synes at være højere end i de kommuner, som kommunen normalt sammenligner sig med. Nedenstående tabel viser, at andelen af personer (65+ år), der modtager hjemmehjælp, er væsentligt højere i Lyngby-Taarbæk end landsgennemsnittet og sammenligningskommunerne. Af disse personer modtager 57,4 procent kun praktisk hjælp, hvilket ligeledes er højere end både sammenligningskommunerne og landsgennemsnittet. I Lyngby-Taarbæk har man et serviceteam med ca. 18 medarbejdere, som servicerer de borgere, som kun får praktisk hjælp, og altså ikke personlig pleje. Tiltagets indhold: I sammenligningskommunerne har man jf. nøgletallene nedenfor defineret et lavere serviceniveau ift. praktisk hjælp end i Lyngby-Taarbæk kommune. Dette synes i overensstemmelse med trenden på landsplan, der går imod at gøre borgerne mere selvhjulpne, og hvor der p.t. er en antagelse om, at borgere, der kan klare alle opgaver vedrørende personlig pleje mv., også i vidt omfang må antages at kunne varetage praktiske opgaver i eget hjem. Herunder argumenteres der for, at hold af eget hjem har karakter af funktionsevnevedligeholdelse for borgeren. Såfremt kommunen fremadrettet vælger at lægge en tilsvarende antagelse til grund for serviceniveauet i kommunen, ville det i praksis betyde, at det nuværende serviceteam kunne nedlægges. Vælger kommunen denne løsning, foreslås det, at der afsættes en buffer på 20 % af det nuværende budget til håndtering af borgere, der efter en individuel vurdering måtte have behov for praktisk hjælp i mindre eller midlertidigt omfang, til løsning af disse opgaver i regi af den egentlige hjemmepleje eller private leverandører. Påvirkning af serviceniveau: Tiltaget vil indebære en indskrænkning af serviceniveauet for de borgere, der på nuværende tidspunkt udelukkende modtager praktisk hjælp Forudsætninger / elementer til overvejelse: Det antages, at der stadig vil være borgere, som har brug for udelukkende praktisk hjælp. Disse skal der således stadig afsættes budget til. Potentiale: Udgift til serviceteam fraregnet en buffer på 20% til borgere, som fx midlertidigt har brug for praktisk hjælp. Kalkulation Godt 8 mio. kr. fraregnet 20 % buffer. Anslået potentiale ca. 6,4 mio. kr. Serviceniveau Lyngby-Taarbæk Kommune Gennemsnit for sammenligningskommuner Gentofte Kommune Rudersdal Kommune Gladsaxe Kommune Region Hovedstaden gennemsnit Landsgennemsnit Andel modt hjemmehjælp 65+ år, pct 16,1 12,7 12,1 13,1 12,9 12,5 12,0 Andel hjem.hj.modt <2 timer, vis., pct 65,9 59,6 61,2 60,5 57,1 62,3 60,8 Andel modt, kun praktisk hjælp 65+, pct 57,4 48,1 54,7 54,3 35,2 50,3 45,7 19

268 4.7 Hjemmesygepleje Punkt nr Deloitte-rapport om effektiviseringsforslag Bilag 1 - Side -20 af 32 Indførelse af en målrettet visitation til kommunens centrale sygeplejeklinik Område: Sygepleje- /hjemmesygepleje Opgave: Daglig driftsafvikling Baggrund: I Lyngby-Taarbæk Kommune har man etableret en sygeplejeklinik. Klinikken har til formål, at varetage en række sygeplejeydelser centralt for de borgere, som selv kan transportere sig ind til klinikken. Disse ydelser er tidligere alene blevet varetaget hjemme hos borgerne af hjemmesygeplejerskerne. Der er givet udtryk for, at den etablerede centrale sygeplejeklinik ikke anvendes i den udstrækning, som det var forventet og ønsket. Visitationen til henholdsvis ydelser på sygeplejeklinikken samt hjemmesygepleje foretages i dag af de udkørende hjemmesygeplejersker, der således er selvvisiterende. En gennemgang af de kalenderplanlagte sygeplejeydelser i januar 2015 viser, at der forekommer en lang række indsatser/ydelser, som i nogle tilfælde ydes på sygeplejeklinikken, men som i langt de fleste tilfælde udføres af en hjemmesygeplejeske. Blandt disse kan blandt andet fremhæves medicinhåndtering af forskellig art, herunder Dispensering, Medicinadministration og Medicinhåndtering jf. tabellen. Tiltagets indhold: 1) Ændring af visitationspraksis, såiedes at visitationen forankres centralt eller i sygeplejeklinikken. 2) Indførelse af en målrettet visitation mod sygeplejeklinikken, hvor dette er en reel mulighed for borgeren, fx i forbindelse med medicinhåndtering. 3) Fokus på hjælp til selvhjælp på sygeplejeklinikken, således at borgerne, hvis de ønsker det, i højere grad får mulighed for at varetage egne plejebehov, herunder fx medicinhåndtering og sårpleje. Hjemmesygepleje. Kalenderplanlagte timer fordelt på Sygeplejeklinik og Andre leverandører (jan. 2015) Indsatsnavn Timer udført på Timer udført af andre sygeplejeklinik leverandører Arterielle sår 2 26 Diabetisk sår 8 22 Dispensering Ernæringsindsats 1 12 Hud og slimhinder - SÅR Indsats ifht. kateter og dræn 9 47 Indsatser for hudproblemer Kirurgisk sår Kompressionsbehandling Medicinadministration Medicinhåndtering Respiration og cirkulation Traumatisk sår 5 42 Tryksår 7 47 Udredning og opfølgning Udskillelse af affaldsstoffer 2 97 Venøs- og blandingssår I alt Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommunes aktivitetsdata ift. kalenderplanlagte hjemmesygeplejeydelser Note: Andre leverandører dækker over hjemmeplejeenhederne i LTK 20

269 4.7 Hjemmesygepleje Punkt nr Deloitte-rapport om effektiviseringsforslag Bilag 1 - Side -21 af 32 Indførelse af en målrettet visitation mod central sygeplejeklinik Påvirkning af serviceniveau: Det er oplyst fra flere sider, at der på nuværende tidspunkt eksisterer en generel tilfredshed hos de borgere, der bliver behandlet på sygeplejeklinikken, blandt andet med baggrund at der i højere grad er mulighed for fleksibilitet i mødetidspunkt. Nogle af de borgere, som på nuværende tidspunkt er visiteret til hjemmesygepleje, vil opleve, at de nu selv skal opsøge sygeplejeklinikken for at blive behandlet. Dette kan opleves som en påvirkning af serviceniveauet. Potentiale: 1) En målrettet visitation til den centrale sygeplejeklinik kan sikre bedre kvalitet for borgerne pga. mulighed for specialisering af sygeplejerskerne samt fleksibilitet i borgernes mødetidspunkt. 2) Øget visitering til den centrale klinik medfører en reduktion af køretiden for sygeplejerskegruppen, der kan omsættes til borgerrettet tid og dermed give en forbedring af sygeplejerskernes samlede tidsanvendelse. 3) I forbindelse med levering af sygeplejeydelser fra en central klinik vil borgerne skulle bevæge sig til klinikken i lighed med f.eks. et besøg hos egen læge. Det må derfor antages, at borgerne vil være motiverede for selv at varetage mindre opgaver som eksempelvis medicinhåndtering, sårpleje mv, når dette er muligt for dem. På baggrund af ovenstående vurderes det ikke urealistisk at kalkulere med, at 25 procent af hjemmesygeplejeydelserne kan flyttes til sygeplejeklinikken. Dette svarer samlet set til ca. 10 fuldtidsstillinger. Antal sygeplejersker i hjemmesygeplejen Enhed Antal pr. pr. jan-feb 15 Baunehøj 9,54 Lundtofteparken 11,51 Solgården 12,27 Virumgård 9,04 I alt 42,36 Det økonomiske potentiale i forslaget består i en kombination af en mere effektiv udnyttelse af sygeplejerskernes tid, når de leverer sygeplejeydelser i et kalenderplanlagt flow uden køre-, planlægnings- og omstillingstid, samt en antagelse om, at borgerne hurtigere vil blive selvhjulpne, hvad angår de simple sygeplejeydelser grundet transporttid til sygeplejeklinik. På denne baggrund antages det, at der kan realiseres en arbejdstidsbesparelse på mindst 20 procent for de 25 % af sygeplejeydelserne, der flyttes til den centrale klinik. Kalkulation (42,36 stillinger x 25 % x 20 %) x ( kr/md. x 12 måneder.) Anslået potentiale Ca. 1 mio. kr. 21

270 4.8 Sygeplejeydelser Punkt nr Deloitte-rapport om effektiviseringsforslag Bilag 1 - Side -22 af 32 Omfordeling af arbejdsopgaver fra sygeplejersker til social- og sundhedsassistenter Område: Sygepleje Opgave: Daglig disponering af arbejdsopgaver imellem faggrupper Baggrund: Lyngby-Taarbæk Kommune har på ældreområdet flere sygeplejersker ansat pr indbyggere end de sammenlignelige kommuner og landsgennemsnittet, jf. nøgletallene i efterfølgende tabel. Til gengæld har kommunen relativt set færre ansatte social- og sundhedsassistenter. Tiltagets indhold: Omfordeling af en række arbejdsopgaver fra sygeplejersker til social- og sundhedsassistenter på ældreområdet, med det formål at flest mulige opgaver løses af det personale, der har det laveste lønniveau. Det antages i øvrigt i forslagets forudsætninger, at omfordelingen sker i forholdet 1:1, så en fuldtids sosu-assistent afløser en fuldtids sygeplejerske, uanset at sosu-assistenter generelt har en højere ansigt til ansigt tid end sygeplejersker. Påvirkning af serviceniveau: Ingen Potentiale: Såfremt antallet af sygeplejesker på ældreområdet i Lyngby-Taarbæk reduceres til enten landsgennemsnittet eller gennemsnittet for sammenligningskommunerne, vil der opstå et økonomisk råderum, der dog skal reduceres med en tilsvarende stigning i antallet af ansatte social- og sundhedsassistenter, der skal ansættes i stedet for sygeplejersker i forholdet 1:1 Tal trukket fra KRL viser, at Lyngby-Taarbæk i november 2014 i alt havde 119 sygeplejesker (fuldtid). Det er i denne sammenhæng ikke muligt for kommunen at opgøre, hvor mange af disse, der arbejder på ældreområdet. Data trukket på landsplan viser, at andelen af sygeplejesker der arbejder på ældreområdet udgør 77 % af det samlede antal sygeplejesker, hvorfor 22 potentialeberegningen i det efterfølgende også tager udgangspunkt i denne forudsætning. Medarbejdere pr indbyggere Antal pr 1000 indb. Lyngby- Taarbæk Gns. sammenligningskomm. Gentofte Gladsaxe Rudersdal Hele Landet Sygeplejersker 2,2 1,7 1,7 1,3 2,1 1,6 Social- og sundhedsassis tenter 3,6 4,1 4,3 4,3 3,6 3,9 Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (Krl.dk) Nov Kalkulation Reduktion af sygeplejersker til landsgennemsnit: (2,2 sygepl.-1,6 sygpl.) x (54788 indb. /1000 indb.) = 30 stillinger x 77 % = 23,1 stilling x ( kr/md x 12 måneder) = ca kr/år Fratrukket: Forøgelse af social- og sundhedsassister: 23,1 stilling x ( x 12 mdr.) = ca Reduktion af sygeplejersker til gns. af sammenligningskommunerne: (2,176 sygepl.-1,706 sygpl.) x (54788 indb. /1000 indb.) = 25,8 stillinger x 77 % = 19,8 stilling x ( kr./md. x 12 måneder) = ca kr/år Fratrukket: Forøgelse af social- og sundhedsassister: 19,8 stilling x ( x 12 mdr.) = ca Anslået potentiale Ca ,5 mio. kr.

271 4.9 Tværgående forslag Punkt nr Deloitte-rapport om effektiviseringsforslag Bilag 1 - Side -23 af 32 Gradvis tilpasning af gennemsnitslønninger på tværs af hele hjemmeplejen Område: Hjemmepleje og plejecentre Opgave: Generel lønforhandling Baggrund: Lyngby Taarbæk kommunes gennemsnitlige lønniveau ligger generelt højere end landsgennemsnittet, og også højere end det gennemsnitlige lønniveau i sammenligningskommunerne. Kommune Lyngby- Taarbæk Gentofte Gladsaxe Rudersdal Kilde: Fælleskommunale løndata fra FLD-databasen november Samtaler med kommunen har indikeret, at lønforskellene blandt andet kan have sit udspring i de årlige lokallønsforhandlinger, samt i det særlige Lyngby-Taarbæk tillæg på kr. årligt, som er resultatet af en tidligere politisk beslutning. Tiltagets indhold: De identificerede lønforskelle bør analyseres nærmere med henblik på en kvalificering af mulighederne for at realisere potentialet set i forhold til sammenligningskommunerne Det kan eksempelvis belyses om en aftrapning af lønforskellen til sammenligningskommunerne kan ske ved strammere fremadrettet styring af lokalløns- og tillægstildelingen i kommunen. Et sådant forslag vil antageligvis kunne indfases gradvist til fuld effekt over 3 år. Påvirkning af serviceniveau: Ingen påvirkning af serviceniveau. Landsgns. gennemsnit af sml.kommu ner Løn ialt Løn ialt Løn ialt Løn ialt Løn i alt Løn i alt Hjemmehjælpere Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere Social- og sundhedspersonale, ej-udd Ledende sygeplejersker Sygeplejersker Forudsætninger / elementer til overvejelse: Forslaget vil antageligt møde modstand fra medarbejderside. Det kan desuden ikke udelukkes, at det fremadrettet vil blive vanskeligere at rekruttere til stillinger i kommunen i takt med at lønforskellen til omegnskommunerne mindskes. Potentiale: Potentialet i forslaget antages at kunne realiseres over en 3-årlg periode med 1/3 pr. år. Såfremt forslaget indfases fuldt ud for alle medarbejdergrupper, vil lønbesparelsen kunne opgøres som følger: Sammenligning Lyngby-Taarbæk til sammenligningskommuner Det bemærkes, at det i forslaget er antaget, at de medregnede medarbejderkategorier og antal generelt er beskæftiget på ældreområdet. Kalkulation Mdl. Lønforske l Antal fuldtidsstillinger Anslået potentiale 2016: 1/3 potentialerealisering 1,5 mio. kr. 2017: 2/3 potentialerealisering 3 mio. kr. 2018: fuld potentialerealisering 4,5 mio. kr. mdl. Lønforskel x ansatte x 12 Hjemmehjælpere 527 9, Social- og sundhedsassistenter , Social- og sundhedshjælpere , Social- og sundhedspersonale, ej-udd , Ledende sygeplejersker ,00 ( ) Sygeplejersker ,

272 4.10 Tværgående forslag Punkt nr Deloitte-rapport om effektiviseringsforslag Bilag 1 - Side -24 af 32 Potentielle merindtægter vedrørende refusion i særligt dyre enkeltsager Område: Tværgående / ældreområdet / hele kommunen Opgave: Indtægter Baggrund: Ydelser efter serviceloven leveret til under 67-årige (ofte psykisk eller fysisk udviklingshæmmede) vil være omfattet af reglerne om refusion i særligt dyre enkeltsager, jf. 176 i Serviceloven. Dette indebærer, at såfremt en kommunes samlede udgifter på tværs af forvaltninger og ydelsesleverandører - til hjælp og støtte efter serviceloven overstiger 1 mio. kr. årligt, kan der hjemtages 25 % statsrefusion for udgifter afholdt i intervallet 1 1,86 mio. kr. For udgifter, der overstiger 1,86 mio. kr. pr. borger, kan der hjemtages 50 % statsrefusion. En gennemgang af hjemmeplejens modtagere af ydelser fra den kommunale leverandør for januar 2015 viser, at henholdsvis 10 % og 13 % af ydelsesmodtagerne var under 65 år. Andel der modtager sygepleje Personer der modtager Personer ydelser i alt pr under 65 år 1. januar Personer over 65 år Procent under 65 år Sygepleje % Praktisk hjælp og personlig pleje % I gennemsnit får modtagerne af sygepleje 40 timers sygepleje/måned, mens modtagerne af praktisk hjælp i gennemsnit modtager 10 timers ydelser om måneden. Udgifterne på f.eks. konto 5.32 hjemmepleje mv. er typisk ikke cpr-bogført, hvorfor de ikke fanges op af standard-refusionsopgørelser. Interview har endvidere afdækket, at kommunen også afholder betydelige udgifter, f.eks. vedr. under 67-årige respiratorpatienter, der potentielt kunne indgå i en refusionsopgørelse. Opgørelsesmetoderne er endvidere teknisk komplicerede og kan opgøres på månedsbasis, såfremt en borger kun modtager ydelser i en delårsperiode. Det er vores erfaring, at der kan være betydelige ikke-opgjorte statsrefusionsindtægter at hente, såfremt man underkaster refusionsområdet et nøje gennemsyn med fokus på de relativt komplicerede opgørelsesmetoder i kombination med det forhold, at eksempelvis udgifterne på ældreområdet ikke personbogføres, og derfor vil skulle opgøres særskilt. Tiltagets indhold: Der kan være borgere under 67 år i hjemmeplejen eller på kommunens plejehjem, eller som i øvrigt modtager hjælp efter serviceloven, der berettiger til 25 / 50 % refusion, uden at dette opgøres og opkræves. Området bør underkastes et nøjere eftersyn, herunder hvilke tværgående procedurer der er etableret med henblik på at sikre, at kommunen som helhed hjemtager den maksimale berettigede statsrefusion. Påvirkning af serviceniveau: Ingen Forudsætninger / elementer til overvejelse: Området kan med fordel undersøges i samarbejde med kommunens centrale økonomikontor med henblik på at sikre, at alle forvaltninger / områder er opmærksomme på at hjemtage korrekt statsrefusion. Potentiale: Kalkulation Faktisk afholdte udgifter pr. borger under 67 år efter serviceloven fratrukket grænserne for 25%/50% refusion. Anslået potentiale Kan potentielt være betydeligt, svarende til mere end 1 mio. kr. 24

273 4.11 Hjælpemiddeldepot Punkt nr Deloitte-rapport om effektiviseringsforslag Bilag 1 - Side -25 af 32 Etablering af tværkommunalt samarbejde omkring driften af hjælpemiddeldepoter Område: Hjælpemidler Opgave: Tilpasning af organisering og daglig driftsafvikling i gennem fremtidigt tværkommunalt samarbejde omkring drift af hjælpemiddeldepot. Baggrund: I Lyngby-Taarbæk Kommune har man hidtil håndteret opgaven omkring drift af hjælpemiddeldepot lokalt. Erfaringer viser, at tværkommunalt samarbejde omkring hjælpemiddeldepoter kan medføre besparelser på driftsudgifterne og desuden medfører øget driftssikkerhed og kvalitet i løsningen. I størstedelen af de kommuner, der på nuværende tidspunkt har etableret et samarbejde, angives det, at der er opnået besparelser på driften, herunder i enkelte kommuner op til 30 procent af de samlede omkostninger. Det oplyses desuden, at der kasseres en del hjælpemidler, da kommunens faciliteter til rengøring/vedligeholdelse af hjælpemidlerne ikke er optimale hverken ift. hygiejne og effektivitet eftersom rengøringen foregår håndholdt og vedligehold sker ad hoc. Tiltagets indhold: Etablering af tværkommunalt samarbejde omkring driften af hjælpemiddeldepot. Påvirkning af serviceniveau: Forbedring af serviceniveau gennem mulighed for bredere produktsortiment og bedre hygiejne. Regnskabsår Udgifter til hjælpemiddelområdet Potentiale: Forbrug Korr. budget Forbrug Korr. budget Korr. budget Samlet udgift, mio. kr. 23,4 21,2 23,7 22,2 21,7 Da området er præget af en betydelig indkøbsvolumen er der bla. mulighed for synergi i indkøb, herunder særligt i forhold til muligheden for at begrænse indkøb af specialhjælpemidler / sikre effektiv udnyttelse af de indkøbte specialhjælpemidler på tværs af deltagerkommuner, samt skalafordele for leverandører f.eks.ved at levere til større fælles centrallager. Dette potentiale skal dog ses i lyset af, at der på nuværende tidspunkt allerede på mange områder eksisterer fælles tværkommunale udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune. Standardiserbare processer giver desuden mulige skalafordele i driften, herunder særligt hvad angår rengøring, reparation, tilpasning og transport af hjælpemidler, ligesom sårbarhed ved sygdom og fravær begrænses med stigende skala, idet der er bedre mulighed for inddækning af personaleressourcer. Generelt giver dette en bedre økonomi i driften. Der er desuden erfaringer med øget brugertilfredshed ved mere konsoliderede løsninger. For borgerne vil der erfaringsmæssigt være en række kvalitetsmæssige effekter vedrørende bedre produktsortiment, mere fleksible åbningstider (akuthenvendelser) samtidig med at mere konsoliderede enheder kan tilbyde mere specialiseret rådgivning På baggrund af eksisterende erfaringer af området vurderes det, at der kan realiseres en besparelse på minimum 5 procent af de samlede driftsudgifter og op til 5 pct. af de samlede indkøbsrelaterede udgifter. Hjælpemiddel-området Korr. Budget 2015 Mio. kr. Indkøbsrelaterede udgifter Ca. 18,5 Driftsudgifter inkl. reparationer Ca. 2,0 Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommunes økonomidata, Korr. Budget 2015, Hjælpemiddel-området Note: Driftsudgifter er bla. opgjort på baggrund af oplysning om, at der i 2015 er afsat t.kr. til 4 medarbejdere, samt at depotet ikke har nogen huslejeudgifter. Kalkulation Indkøbsrelaterede udgifter: x 5% Driftsrelaterede udgifter: x 5% Anslået potentiale Ca. 0,1-1 mio. kr 25

274 4.12 Hjælpemidler Punkt nr Deloitte-rapport om effektiviseringsforslag Bilag 1 - Side -26 af 32 Tilpasning af visitationspraksis vedrørende tildeling af hjælpemidler Område: Hjælpemidler Opgave: Visitationspraksis vedrørende tildeling af hjælpemidler. Baggrund: Der er indikationer på, at visitationspraksis vedrørende tildeling af hjælpemidler hidtil har været relativt gavmild i kommunen, bl.a. begrundet i følgende: 1) I forbindelse med visitering af medfinansiering til handicapbiler er der etableret et visitationsudvalg, som har medvirket til at reducere udgifterne på området. 2) Der tildeles betydelige midler (2,4 mio. kr. årligt) til (specialsyede) støttestrømper. Det er ved interview vurderet at flere muligvis kunne nøjes med såkaldte flystrømper (som er billigere, og egentligt skal finansieres af borgeren selv) eller kunne bruge standardstørrelser. 3) Budgettet for 2015 viser, at der er afsat kr. til høreapparater, uanset at kommunerne efter det oplyste ikke længere står for tildeling af høreapparater. Tiltagets indhold: Tiltaget omhandler en generel opstramning i visitationspraksis og vil kunne realiseres gennem f.eks. følgende: Ad 1. Indførelse af visitationsudvalg ifm. visitation til de dyreste enkeltstående hjælpemidler. Ad 2. Etablering af samarbejde med de praktiserende læger/hjemmesyge-plejersker/sygeplejesker på sygeplejeklinik angående visiteringen af støttestrømper. I denne sammenhæng foreslås det, at hjemmesygeplejersken eller den praktiserende læge henviser til sygeplejeklinikken, som her tager stilling til, om flystrømper eller standardstørrelser kan være tilstrækkelige til borgerens behov, så der ikke skal måles op hos en bandagist. Ad 3. Udgifter til høreapparater udgår af budget 2015 og frem. Påvirkning af serviceniveau: Borgere uden et reelt behov for hjælpemidler vil opleve at de ikke længere får tildelt hjælpemidler. Potentiale: Ad 1. Hvis det påregnes, at 10% af det samlede budget på området på 21,7 mio. kr. angår større enkeltstående udgifter til hjælpemidler, og at disse således skal i et fremtidigt visitationsudvalg, kan det konservativt antages, at udgifterne på disse hjælpemidler kan reduceres med 10%, hvilket svarer til godt 0,2 mio. kr. Kalkulation Ad 2. Det antages konservativt, at der kan spares 25 % på de nuværende samlede udgifter til støttestrømper (ved hhv. at have fokus på at anvise flere borgere til at benytte sig af flystrømper frem for støttestrømper, samt ved at få flere borgere til at benytte sig af standardstørrelser ifm. deres brug af støttestrømper, i stedet for specialsyede strømper, fremstillet hos en bandagist). Kalkulation Anslået potentiale 21.7 mio. kr. kr x 10% x 10 % 0,2 mio. kr. Anslået potentiale 2,4 mio. kr. x 25 % 0,6 mio. kr. Ad 3. Potentialet i dette forslag består i at trække udgifterne til høreapparater ud af budget 2015 og frem. Kalkulation Bortfald af eksisterende budgetpost Anslået potentiale 0,2 mio. kr. 26

275 4.13 Betaling for færdigbehandlede patienter på sygehusene Punkt nr Deloitte-rapport om effektiviseringsforslag Bilag 1 - Side -27 af 32 Forbedret styring og planlægning af indsats i kommunen vedr. færdigbehandlede borgere Område: Betaling for færdigbehandlede patienter Opgave: Tilbudsvifte Baggrund: Det er oplyst, at LTK ikke har kunnet hjemtage patienter fra sygehusene hurtigt nok. I 2014 havde LTK et nøgletal på ca. 24 færdigbehandlede dage pr indbyggere og lå dermed ottende sidst i Region Hovedstaden. Gennemsnittet lå på ca. 18 dage, og halvdelen af kommunerne lå på ca dage eller mindre (se figur). Det fremgår ligeledes af regionens rapporter, at LTK i perioden jan-nov 2014 i gennemsnit betalte for færdigbehandling af 6 patienter pr indbyggere og dermed ligger tredjesidst i statistikken for hele regionen Hvis kommunen ikke er i stand til at modtage borgeren, bliver borgeren på sygehuset og kommunen betaler 1918 kr. pr. sengedøgn (Takst 2014). Antal dage, hvor der betales for færdigbehandling pr indbyggere jan - nov 2014 Tiltagets indhold: Cirka halvdelen af de færdigbehandlede patienter er hidtil blevet visiteret til træningscentrene Fortunen og Møllebo af kommunens egne visiterende sygeplejersker, uanset at nogle af disse borgere efter det oplyste ligesåvel kunne være overført til egen bolig med støtte fra hjemmeplejen. Et øget fokus på muligheden for hjemtagelse til egen bolig vil reducere antallet af liggedage på sygehusene. For de borgere, der har haft behov for et ophold på Fortunen og Møllebo, har det været et problem, at disse enheder har været fuldt belagt. Årsagen skal findes i, at en del borgere ikke er overført til eget hjem hurtigt nok. Et øget fokus på hjemtagelse til egen bolig samt et øget fokus på hurtigere proces for tildeling af plejeboliger vil frigøre plads på Fortunen og Møllebo til hjemtagelse af patienter fra sygehusene. Endeligt er der i perioder mangel på plejeboligpladser at overføre borgerne til. Manglen på pladser, særligt i det seneste år, skal blandt andet findes i, at der i perioder har været et relativt stort optag af borgere fra andre kommuner på kommunens egne pladser, samt at rydningen af tomme boliger har taget relativt lang tid. Et øget fokus på egne borgere med akut behov for plejebolig i forhold til kommunens venteliste, samt en hurtigere genbesættelse af plejeboligpladserne vil øge kapaciteten af boliger til kommunens egne borgere, og frigøre pladser på træningscentrene Fortunen og Møllehøj, så flere borgere kan hjemtages fra sygehusene. Forudsætninger / elementer til overvejelse Det bemærkes, at visitationsenheden har udarbejdet et antal mere detaljerede forslag til implementering af en mere smidig proces omkring håndtering af plejeboligansøgninger, ligesom der efter det oplyste p.t. følges op på at sikre en større grad af hjemtagelse til egen bolig. 27

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING 3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget, at

Læs mere

Notat Bilagsnotat vedrørende 2. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister

Notat Bilagsnotat vedrørende 2. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister SOCIAL- OG SUNDHED Dato: 11. august 2015 E-mail: tgl@balk.dk Kontakt: Tina Gleerup Notat Bilagsnotat vedrørende 2. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister Nærværende bilagsnotat

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Halvårsregnskab pr. 30.06.2014 1. Resume Drift Drift - Borgerrådgivning 232.368 232.368 98.198 234.168 1.800 Ældreboliger -15.253-15.253-8.819-15.253 0 Myndighed - Hjælpemidler

Læs mere

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012 Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal der hvert kvartal - henholdsvis ultimo marts, ultimo

Læs mere

10 Social service/drift 2.115 Egentlige tillægsbevillinger 2.115 Finansieret fra/til andre områder/udvalg 0

10 Social service/drift 2.115 Egentlige tillægsbevillinger 2.115 Finansieret fra/til andre områder/udvalg 0 Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 Udvalg: Velfærdsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Velfærdsudvalget -3.428 Egentlige tillægsbevillinger -1.340 Finansieret til/fra andre udvalg -2.088 Korrektion

Læs mere

Notat til budgetopfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed

Notat til budgetopfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed 1 of 8 Notat til opfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed 21. maj 2015 Budgetopfølgning pr. 30. april 2015 for voksen- og handicapområdet I det følgende fremlægges opfølgning pr. 30. april 2015

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2. Mødedato Onsdag den 14.

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2. Mødedato Onsdag den 14. Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Administrationscentret Mødelokale 2 Mødedato Onsdag den 14. april 2010 Mødetidspunkt Kl. 13.00 Bemærkninger Møde med Væksthus Hovedstadsregionen kl. 13.15-14.15

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

10 Social Service/Serviceudgifter 1.600 Egentlige tillægsbevillinger 1.600 Finansieret fra/til andre områder/udvalg 0

10 Social Service/Serviceudgifter 1.600 Egentlige tillægsbevillinger 1.600 Finansieret fra/til andre områder/udvalg 0 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2015 Udvalg: Sundhedsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget 11.166 Egentlige tillægsbevillinger 11.200 Finansieret til/fra andre udvalg -34 Som følge af indkøbsbesparelse

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30 REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30 1 Indholdsfortegnelse 1 Åben - Valg af formand og næstformand for Sundhedsuvalget 2 Åben - Meddelelser til udvalgets

Læs mere

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2014

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2014 Indledning Området er henlagt til Socialudvalget, og omfatter tilbud til børn og unge med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, rådgivning, tilbud til voksne med særlige behov, støtte til frivilligt

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Notat Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015

Notat Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015 Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015 Status og disponering af ældrepuljen 2015 Baggrund Der er i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til et varigt

Læs mere

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde Social- og Borgerservice Voksenafdelingen, Handicap og Psykiatri Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde for voksne September 2012 INDHOLD

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Beslutninger fra mødet. Mandag 26.02.2007 kl. 13.00. Ordinært møde. Social- og Sundhedsudvalget

Beslutninger fra mødet. Mandag 26.02.2007 kl. 13.00. Ordinært møde. Social- og Sundhedsudvalget Beslutninger fra mødet Mandag 26.02.2007 kl. 13.00 Ordinært møde Social- og Sundhedsudvalget KB = Kommunalbestyrelsen ØU = Økonomiudvalget BEU = BSU = KFU = SSU = TMU = Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1.

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1. Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2 Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108)

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 12. november 2013 Acadre doc. 150820-13 1. Indledning

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 11. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 6577 Jour. nr.: 16.08.00P23/M3/2003/00983

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. september

Læs mere

Beslutninger fra mødet. Mandag 22.01.2007 kl. 14.00. Ordinært møde. Social- og Sundhedsudvalget

Beslutninger fra mødet. Mandag 22.01.2007 kl. 14.00. Ordinært møde. Social- og Sundhedsudvalget Beslutninger fra mødet Mandag 22.01.2007 kl. 14.00 Ordinært møde Social- og Sundhedsudvalget KB = Kommunalbestyrelsen ØU = Økonomiudvalget BEU = BSU = KFU = SSU = TMU = Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Protokol 23-09-2015 kl. 15:30 Lyngby Idrætsby, Lundtoftevej 53A, mødelokale 3, 1.sal Medlemmer Bodil Kornbek Mette Schmidt Olsen Finn Riber Rasmussen Dorthe la Cour Søren P.

Læs mere

Korr. budget. Opr. Budget

Korr. budget. Opr. Budget Resultat på drift Note Opr. Budget Korr. budget Faktisk regnskab mer- /mindre Forven tet s-% (tal i 1.000 kr.) Samlet resultat: 145.491 150.475 78.553 150.475 0 100% Budgetramme 1 149.376 154.464 78.141

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Referat Dato: Tirsdag den 20. august 2013 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 074 mødelokale på Rådhuset Anette Eriksen, Flemming Wetterstein, Ingolf

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2

Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2 Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2 Indholdsfortegnelse 039. Meddelelser til Ældrerådets møde den 27. august 2010 75 040. Budget 2011-2014

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16. Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.15 Medlemmer Jan Petersen (A) (Formand) Jytte Schmidt (F) Torben

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Referat Dato: Tirsdag den 7. maj 2013 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 074 mødelokale på Rådhuset Anette Eriksen, Flemming Wetterstein, Ingolf

Læs mere

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk Mødedato Onsdag den 6. april 2011 Mødetidspunkt Kl. 13.15 Bemærkninger Medlemmer Fra forvaltningen BEMÆRK ændret mødested

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

Budget 2016 2019 FORSLAG TIL EFFEKTIVISERINGER PÅ SUNDHEDS OG SENIORUDVALGETS OMRÅDE.

Budget 2016 2019 FORSLAG TIL EFFEKTIVISERINGER PÅ SUNDHEDS OG SENIORUDVALGETS OMRÅDE. Budget 2016 2019 FORSLAG TIL EFFEKTIVISERINGER PÅ SUNDHEDS OG SENIORUDVALGETS OMRÅDE. Vi er midt i budgetfasen, hvor der sker en sammenholdelse mellem ønsker fra det løbende strategiarbejde og det realiserbare

Læs mere

Bilag 2:Likviditetsopretning. Økonomiudvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015

Bilag 2:Likviditetsopretning. Økonomiudvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015 Bilag 2:Likviditetsopretning udvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015 1. Ingen arrangementer på Fredtoften i 2015 Der er i budget 2015 afsat 0,3 mio. kr. til arrangementer på Fredtoften.

Læs mere

Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18

Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18 Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18 Kvalitetsstandard Servicelovens 18 Hvad er indsatsens lovgrundlag Serviceloven kapitel 5 Brugerinddragelse, rådgivende samarbejdsorganer m.v.

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Kystvejens Konferencecenter i Grenaa Dato: Torsdag den 26. marts 2015 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 17:45 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet. * Der afholdes formøde for politikere kl. 9.00-10.

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet. * Der afholdes formøde for politikere kl. 9.00-10. BESLUTNINGER Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet * Der afholdes formøde for politikere kl. 9.00-10.00 * Der afholdes formøde

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Notat om nyt Sundhedscenter.

Notat om nyt Sundhedscenter. Notat om nyt Sundhedscenter. Center for Sundhed og Omsorg 16/2 2012, Erik Petersen Overordnet Egedal Kommune står over for en stor investering i et Sundhedscenter. Dette Sundhedscenter skal ses som en

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

MED-udvalget for Sundhed, Omsorg og Beskæftigelse. Beslutningsprotokol

MED-udvalget for Sundhed, Omsorg og Beskæftigelse. Beslutningsprotokol Beslutningsprotokol Dato: 08. september Lokale: 120, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:00-15:00 Henrik Aarup-Kristensen Hanne Sander Jensen Susanne Aabenhus Kristina Randrup Lene Svenningsen Else Marie

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr.

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Notat budget 2013 - Udfordringer på Økonomiudvalgets område. Med baggrund i beslutningen om en tidligere budgetopstart i udvalgene har forvaltningen udarbejdet et notat om udfordringer indenfor Økonomiudvalgets

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Hvornår får jeg svar?

Hvornår får jeg svar? Københavns Kommune Socialforvaltningen Hvornår får jeg svar? Denne pjece informerer om Socialforvaltningens sagsbehandlingsfrister. Det vil sige frister for, hvor lang tid der normalt må gå, inden der

Læs mere

Følgende sager behandles på mødet

Følgende sager behandles på mødet Referat fra ordinært møde Morten Winges kontor Mandag 17.11.2008 kl. 14:00 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Ny økonomistyringsmodel for hjemmeplejen 3 Uanmeldt tilsyn med bofællesskaber

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Mulighed for udbud på fritvalgsområdet i hjemmeplejen

Mulighed for udbud på fritvalgsområdet i hjemmeplejen Social- og Seniorudvalget Punkt: 5 Acadre sagsnr.: 14/10246 Journalnr.: Sagsforløb: SSU - Åben sag Mødedato: 23.06.2014 Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Helle Skude Mulighed

Læs mere

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 8. august 2011. Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 8. august 2011. Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Referat mandag den 8. august 2011 Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden...1 2. SSÆ - Orienteringssager...2 3. Person - SSÆ - Orientering om formandsbeslutning

Læs mere

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter:

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter: Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATATIONSRETNINGSLINJER 2.4.2 VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING Tr2-pakke Hvem kan få træning Borgere med nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN DISTRIKT 4 2013-2014

VIRKSOMHEDSPLAN DISTRIKT 4 2013-2014 VIRKSOMHEDSPLAN DISTRIKT 4 2013-2014 Distrikt 4 består af tre store plejecentre i Skive by, i alt 158 plejeboliger. Møllestien ligger midt i byen med udsigt over ådalen, der er 34 almene boliger. Boligerne

Læs mere

FREDERIKSHAVN KOMMUNE

FREDERIKSHAVN KOMMUNE FREDERIKSHAVN KOMMUNE REFERAT FRA DET SOCIALE UDVALG 18-01-2000 Mødedato: 18-01-2000 Mødetidspunkt: kl. 15.00-17.30 Mødested: B101, Børne- og ungdomsforvaltningen Fraværende: # 56136/20-01-2000 18-01-2000

Læs mere

baggrund af et konkret forslag fra en borger. Forslagsstilleren har samtidig tilbudt at medvirke til etablering og drift af en lokal ordning.

baggrund af et konkret forslag fra en borger. Forslagsstilleren har samtidig tilbudt at medvirke til etablering og drift af en lokal ordning. Møde i DAGSORDEN med beslutninger (omfter punkterne 1-8) Meddelelser a. Evt. gennemgang af tidligere udsendte mail-orienteringer Til efterretning b. Orientering om opskrivningsliste til plejehjem Oversigt

Læs mere

HANDICAPRÅDET FOR NORDFYNS KOMMUNE

HANDICAPRÅDET FOR NORDFYNS KOMMUNE HANDICAPRÅDET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 28 TIRSDAG DEN 8. DECEMBER 2009, KL. 16.30 PÅ SØNDERSØ RÅDHUS, MØDELOKALE 3 Handicaprådet 8. december 2009 Side: 2 Fraværende: Til behandling forelå:

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder

Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder Social- og Sundhedsudvalg Som led i økonomiaftalen for 2010 er det aftalt, at der skal foretages en kvartalsvis opfølgning på de specialiserede

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk. Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kultur- og Fritidsudvalget den 13-10-2010, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kultur- og Fritidsudvalget Protokol Onsdag den 13. oktober 2010 kl. 08:30 afholdt Kultur- og Fritidsudvalget møde i Udvalgsværelse

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Økonomirapportering 310810

Økonomirapportering 310810 0025 Faste ejendomme U 8.112 8.112 4.500 8.112 I -5.486-5.486-5.486 0462 Sundhedsudgifter m.v U 162.838 1.118 163.956 90.224 179.426 15.470 Merudgifter på 15,5 mio. kr. på medfinansiering af sundhedsudgifterne.

Læs mere

Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob Skovbakke Tlf.: 9628 4728 E-mail: kobjs@herning.dk

Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob Skovbakke Tlf.: 9628 4728 E-mail: kobjs@herning.dk Adresse: BYTOFTEN Bo og Aktivitetscenter Bo og Genoptræning Bytoften 75, 7400 Herning Tlf.: 9628 4700 Vagtstuen: 9628 4727 Fax: 9628 4710 Web: www.bytoften.dk Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information Kvalitetsstandarder 2014 Generel information Indholdsfortegnelse Værdigrundlag og målsætning... 3 Sådan får du hjælp Hvis behovet opstår... 4 Vurdering af dine behov... 4 Sagsbehandlingen... 5 Midlertidig

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

Bilag til Økonomiregulativ

Bilag til Økonomiregulativ Bilag til Center for Økonomi og Personale Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Telefon: 4477 2000 balkom@balk.dk www.ballerup.dk Godkendt den 20-05-2014 1 Indhold 1.... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Baggrund... 3 1.3.

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning - VSU Udarbejdet af: Job og Aktiv Dato: 1. oktober 2012 Sagsid.: std Version nr.: 6 Kvalitetsstandard for Område Specialundervisning for voksne Kompenserende

Læs mere

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger Delopgave 1: Vurdering af de enkelte afdelingers procedure for regnskabsføring, økonomiopfølgning, ledelse og tilsyn, målsætninger samt produktivitet og effektivitet 1 Det anbefales, at der løbende foretages

Læs mere

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Protokol 09-06-2015 kl. 08:15 Brede Park, Kgs. Lyngby Medlemmer Anne Jeremiassen Hanne Agersnap Ib Carlsen Karsten Lomholt Jakob Engel-Schmidt Curt Købsted Henrik Brade

Læs mere

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale: Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Carsten Dinsen Andersen Gruppemøder: 20. februar 2006 19 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Socialudvalget. Beslutningsprotokol

Socialudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Socialudvalget Beslutningsprotokol Dato: 24. oktober 2007 Lokale: 2, Dronninglund Rådhus Tidspunkt: 08.30-10.30 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/83 Mødekalender for 2008...

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag

Læs mere

Borgerstyret Personlig Assistance

Borgerstyret Personlig Assistance Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance Lovgrundlag Lov om Social Service, 1, 96 Vejledning nr. 9 af 15-2-2011 Udmålingsbekendtgørelsen, Bekendtgørelse nr. 647 af 26. juni 2012 Visitation Målgruppe

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere