Retten til at sige alle imod. 6 punkter til bedre møder Gode råd om møder side 17

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retten til at sige alle imod. 6 punkter til bedre møder Gode råd om møder side 17"

Transkript

1 Nr. 4 juni 2010 Retten til at sige alle imod Gensidig respekt er grundlæggende side 12 6 punkter til bedre møder Gode råd om møder side 17 Samarbejde med logistik-veteran De nyeste metoder møder virksomhedernes hverdag side 4 Kast håndbøgerne ud Efficient og effective er to vidt forskellige ting side 10

2 Lad os drikke en kop kaffe på det Hver eneste dag mødes vi ved mødeborde, i forbifarten over vandautomaten eller i store auditorier for at få nye ideer, beslutte os for et-eller-andet konkret eller blive rystet sammen, inden vi kaster os over fælles projekter. Møder er livsnerven i enhver organisation, det er her beslutninger træffes, og strategien lægges fast for årene fremover. Alligevel er vi ind i mellem dårlige til at skabe gode møder, og aviserne fortæller jævnligt historier om, hvor mange millioner kroner, virksomhederne hvert år spilder på dårlige og ineffektive møder. I vores arbejde som projektledere er mødet et af de allermest centrale redskaber i hverdagen. Det er på mødet, vi møder vores kunder. Derfor er der brug for, at vi stopper op et øjeblik, inden vi haster videre til næste møde, og næste møde og næste møde. Vi har brug for at skærpe møde-værktøjet. Det er derfor, vi har dedikeret dette nummer af Bane 17 til den svære disciplin: At mødes. Nationens tilstand - according to kaastrup andersen 9 8 Nye og flere ansigter 7 kaastrup andersen har inden for de seneste måneder ansat to nye medarbejdere, der allerede har været ude og få fingre i projekterne hos flere af vores kunder. Jeppe Ramlau-Hansen Netop kommet hjem fra Kina blev Jeppe Ramlau-Hansen nærmest kastet ud i to forskellige projekter hos en af kaastrup andersens store kunder. Med en uddannelse som civilingeniør fra Aalborg Universitet i global forretningsudvikling var han hurtigt på banen i forhold til projekterne, der blandt Bane 17 udgives af: kaastrup andersen a/s Torvet 4 DK-8600 Silkeborg (+45) kaastrupandersen.dk andet handler om udvikling af en ny maskine og opgradering af eksisterende maskiner på en stor produktionsvirksomhed. En stor del af mit arbejde går med at få inddraget de rigtige interessenter til en given opgave. Det er tit folk, der har ansvaret for netop de maskiner fra flere forskellige globale sites, og det rammer lige ned i det, jeg er god til at skabe en fælles forståelse for et projekt på tværs af virksomheden, siger Jeppe Ramlau-Hansen, der bor i Randers med sin kæreste. Magnus Uhrenfeldt Elsnab Logistik er omdrejningspunktet for alt, hvad Magnus Elsnab laver. Han er allerede godt i gang med projekter på billeddiagnostisk afdeling på Skejby Sygehus, Vikan i Skive og hos Vestas. Som cand. merc. i netop logistik fra Handelshøjskolen i Århus er han kommet på den rette hylde. Jeg har fået alle mine kernekompetencer i spil, og så har jeg altid tænkt på at blive Project Manager. Men jeg havde aldrig tænkt Ansvarshavende: Harald Høi Tekst: Journalist Claus Thorhauge clausthorhauge.dk på, at man kunne blive det i flere forskellige virksomheder på en gang. Og det er jo faktisk det, jeg er her. Det er rigtigt spændende, siger Magnus Uhrenfeldt Elsnab, der også bor i Randers med sin kæreste. Både Jeppe Ramlau-Hansen og Magnus Uhrenfeldt Elsnab arbejder sideløbende med deres andre opgaver på at blive certificeret som projektledere såkaldt IPMAcertificering. Layout og produktion: Bilberg & Co Reklamebureau Klaus Bilberg Forside foto: Fotograf: William Husted Nu er der forår i luften Udviklingen er vendt. Men topledelserne er stadige forsigtige med at udskifte krisestyringen med en ny vækstagenda. Det kan vi mærke og vi kan læse det i tallene. Det sidste halve år har vi i kaastrup andersen haft flere spændende og seriøse henvendelser fra kunder, end vi har haft i hele det foregående år. Og vi har ansat nye folk. Vi glæder os både over de nye medarbejdere og den vækst, de signalerer. Også analytikerne vejrer morgenluft og forudser voksende efterspørgsel efter tjenester. For eksempel forventer topdirektører stigende indkøb af serviceydelser i 2010 i forhold til 2009 ifølge nyhedsbrevet Management Consulting News. Efter mere end et års nedslående økonomiske nyheder synes servicevirksomhederne klar til at gå den anden vej. Fremad. Det underbygges af tegn på økonomisk vækst i mange af verdens økonomier. På den hjemlige front viste det sæsonkorrigerede danske PMI-indeks i januar ny vækst med et niveau på 57,1. Dermed blev 2010 indledt særdeles positivt, idet væksten er markante 7,4 procentpoint højere end den var i december. Bemærkelsesværdigt var det også, at januar niveauet bryder 18 måneder med reduktion og således for første gang siden juni 2008 markerer sig over det neutrale vækstniveau på Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Fra januar og fremefter har væksten været fin og ligget over indeks 50. De foregående måneder har mange virksomheder været ude i dramatiske fyringsrunder. Det bremser virksomhedernes evne til at vækste og indfri markedsmulighederne. Krisen har givet færre og begrænset adgang til stærke projektledere, der kan skabe forandringerne i takt med mulighederne. Der opstår simpelthen et vakuum i virksomhederne for erfarne folk, der kan gennemføre de nødvendige forandringer. Udfordringen for topledelsen er derfor at have adgang til de nødvendige kompetencer for at holde et højt momentum og udnytte de nye muligheder for vækst. Herfra hilser vi foråret velkommen, både det ude i naturen og i erhvervsklimaet. Der er noget, vi skal indhente. 2 3

3 Samarbejde med logistik-veteran Det er en ægte win-win-situation, den samarbejdsaftale som kaastrup andersen har indgået med universitetslektor Henning de Haas. kaastrup andersen trækker på ekspertbistand og de nyeste metoder fra Henning de Haas, der samtidig får en god kontakt til rigtige problemer i rigtige virksomheder. En af de tunge drenge inden for logistik og Supply Chain Management, SCM, civilingeniør, ph.d. og postdoc Henning de Haas, er trådt til for at hjælpe kaastrup andersen med en række store projekter inden for netop hans felt. Henning de Haas er til daglig tilknyttet Syddansk Universitet, men kan ikke helt slippe det rigtige liv uden for universitetets mure. Jeg har jo i årevis arbejdet med de her ting i virksomheder som Bang & Olufsen, LEGO System, AGCO Dronningborg, BB Electronics og mange andre steder, så det er klart, at jeg som en anden cirkushest af og til har brug for at komme i manegen, siger Henning de Haas. Men han skynder sig at understrege, at han er meget glad for at forske og undervise. Og balancen mellem erhvervslivet og universitetet er med vilje. Jeg er sikker på, at det giver meget begge veje. Min undervisning er præget af indsigt, ligesom jeg har nogle metoder med mig ud på opgaverne. Men det kan da ind i mellem være svært at holde en arbejdsuge inden for 37 timer, siger Henning de Haas med en jysk underdrivelse og humor, der kan høres hele vejen gennem telefonen. Samarbejde på flere projekter For kaastrup andersen er det helt klart en gevinst at få en mand som Henning de Haas med på vognen. Henning er en erfaren mand, som vi er meget glade for at kunne trække på til netop den type projekter. Men vi er også samtidig glade for at have tæt kontakt til forsknings- og undervisningsmiljøet, siger administrerende direktør Harald Høi fra kaastrup andersen. Som det første projekt har Henning de Haas i samarbejde med en af de nye medarbejdere, Magnus Elsnab, lavet en foranalyse hos en af kaastrup andersens nye kunder, en produktionsvirksomhed. Selv om vi brugte nogle af de værktøjer i foranalysen, som jeg har lært på Handelshøjskolen, som eksempelvis Value Stream Mapping, så var det rigtig godt at være i selskab med en mand som Henning de Haas om sådan en opgave. Der var noget at lære, siger Magnus Elsnab. Foranalysen giver en række anbefalinger inden for produktion, planlægning og kapacitetsstyring. Virksomheden, der primært producerer til eksport, er i samarbejde med kaastrup andersen i færd med det første delprojekt med omlægning af produktionen. Henning De Haas skal igen ind over, når de øvrige projekter i anbefalingerne skal sættes i værk. Vi skal blandt andet have kigget på Sales & Operations Planning(S&OP) strukturen og intern uddannelse, siger Henning de Haas. PROJECT WAYS by kaastrup andersen - vores nye stribe om projektledelse..så det er klart, at jeg som en anden cirkushest af og til har brug for at komme i manegen,... JungleStyle: Leadership has to do with direction. Management has to do with the speed, coordination and logistics in going in that direction. The WORKERS are chopping their way through the jungle. The MANAGERS are coordinating, making sure the tools are sharp, etc. The LEADERS climb a tree and shout Wrong jungle!! The MANAGERS shout back Be quiet! We re making progress! 4 5

4 Fælles forståelse for projektledelse Af professor MSO Pernille Eskerod, Enheden for Projektledelse, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk Universitet Såvel praktikere som forskere og konsulenter taler om nytten for virksomheder af at investere i at professionalisere og videreudvikle virksomhedens projektledelse. Men projektledelse er jo kun et af mange indsatsområder, som en virksomhedsledelse kan vælge at investere i. Så hvilke projektledelsestiltag investerer virksomheder verden over reelt i? og hvad er værdien af dem? Disse to spørgsmål var drivkraften i et stort, internationalt forskningsprojekt, som blev gennemført i , med deltagelse af 48 forskere og 65 case-virksomheder. I Danmark bidrog Syddansk Universitet med fem dybdegående case-studier, nemlig af enheder hos Danfoss, H. Lundbeck, KMD, Nordea og Rambøll. Fælles ramme og værdidimensioner Undersøgelsen viste, at de danske virksomheder med deres projektledelsesinvesteringer lagde vægt på at skabe en intern, fælles ramme for projektledelse. Fire tiltag indgik i rammen i alle virksomhederne: en fælles, intern projektledelsesmodel virksomhedsintern undervisning i projektledelse projektledelseseksaminer eller -certificeringer tidsplaner, bedre projektfremdrift, bedre budgetoverholdelse, øget kundetilfredshed, lettere vidensdeling, større selvtillid hos projektlederne og bedre fremtidsmuligheder for enheden. Obligatorisk kontra frivillige tiltag Der var forskel på, hvor mange obligatoriske tiltag, der indgik i rammen i hver enkelt virksomhed. De virksomheder, som høstede værdi af sine projektledelsestiltag på flest dimensioner, var de, som havde flest obligatoriske tiltag, herunder obligatorisk brug af en projektledelsesmodel, påkrævet certificering på IPMA niveau C samt PRINCE2 for at være projektleder i enheden, opgørelse af videndelingsaktiviteter ved samtaler med nærmeste chef etc., fordi der i disse virksomheder var en større fælles opfattelse af projektledelse, end i de virksomheder hvor projektledelsestiltagene blot var tilbud, som medarbejderne kunne gøre brug af, hvis de selv fandt det nyttigt. Sådan skabes bedst værdi Hovedbudskaberne fra den danske del af undersøgelsen er således, at projektledelsestiltag i en virksomhed skaber bedst værdi, når: 1. Der er flere tiltag, som støtter hinanden, hvilket for eksempel vil sige, at det er ikke så værdifuldt at investere i at få de bedst uddannede projektledere, hvis organisationen ikke har en fælles projektledelsesmodel og omvendt...hvilke projektledelsestiltag investerer virksomheder verden over reelt i? og hvad er værdien af dem?.. aktiviteter til at fremme videndeling om projektledelse Undersøgelsen viste også, at det ikke var valg af de specifikke elementer, for eksempel projektledelsesmodel og videndelingsmetode, der var betydende for, hvad virksomhederne fik ud af investeringerne. Derimod var opnåelsen af en fælles forståelse for, hvordan man bedrev projektledelse i den pågældende virksomhed, afgørende. Jo mere de enkelte tiltag spillede sammen, jo større værdi for virksomheden. Værdien gav sig udtryk gennem følgende dimensioner: Bedre kommunikation, bedre ressourceudnyttelse, bedre overholdelse af 2. Topledelsen insisterer på, at tiltagene rent faktisk bliver brugt (dvs. de er obligatoriske, og der bliver fulgt op på dem) og ikke blot er tilbud. Det gælder for eksempel krav om (videre-)uddannelse af projektlederne, brug af en fælles projektledelsesmodel samt udførelse af videndelingsaktiviteter. Ved at følge (1) og (2) fremmes bedst muligt, at alle i virksomheden har en fælles opfattelse af, hvordan man i den pågældende virksomhed driver projektledelse. Når den fælles opfattelse er til stede, får virksomheden mest ud af sine investeringer, fordi der høstes værdier på flest dimensioner. Pernille Eskerod i hjembyen Ribe Forskningsprojektet Understanding the Value of Project Management var delvist finansieret af den internationale interesseorganisation Project Management Institute (PMI) og ledet af forsker Janice Thomas, Athabasca University, og direktør Mark Mullaly, Interthink Consulting Incorporated, begge Canada. Projektet, som foregik i , omfattede dybdegående casestudier i 65 virksomheder og offentlige organisationer fra hele verden. Casestudierne blev gennemført af et netværk af 48 forskere indenfor projektledelse. Forskerne Pernille Eskerod og Eva Riis bidrog med studier i fem danske virksomheder. Dataindsamlingen foregik ved brug af en lang række metoder, som i hver virksomhed inkluderede desk research om virksomheden og dens implementering af projektledelse; analyse af nøgledata for udvalgte projekter gennem de sidste ti år og af projektdokumenter for ét færdiggjort projekt; mindst syv dybdegående interviews; observation ved et projektstatusmøde; samt spørgeskemaundersøgelser med deltagelse af projektledere, projektdeltagere, kunder og leverandører. Professor MSO Pernille Eskerod Enheden for Projektledelse Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Syddansk Universitet Niels Bohrs Vej Esbjerg Tlf.:

5 Vi undskylder og underskriver CCSR charteret Margit og Ninna LEGO System A/S Minna, Karina, Henriette og Eva LEGO System A/S Anette Thomas Andersen, Mette Nielsen og Ole Petersen Vestas Wind Systems A/S Jan Hannibal Kamstrup A/S Helle Sørensen, Viggo Mortensen og Hanne Dam Christensen Ole Damsgaard Poul Erik Trabjerg, Flemming Stenbjerg Hansen, Dennis Outzen og Paw Hedegaard Robert Vejby Nielsen Siemens Wind Power A/S Per Hosbond, Bjarne G. Holland, Claus R. Sandfær- Andersen og Jørgen Vium Madsen Hans N. Søndergaard Grundfos A/S Freddy Hedegaard Nielsen Se godt på billedet i baggrunden. Det er en historisk dokumentation af et samarbejde, der aldrig kommer til at gentage sig. Den vedholdende læser af Bane 17 vil kunne huske, at kaastrup andersens samarbejde med julemanden ryddede forsiden på af de store formiddagsblade. Bestræbelserne på at forandre og effektivisere julen skabte stor opstand og modstand og er nu lagt definitivt på hylden. Begivenhederne i de bevægede dage sidste år har naturligvis udløst selvransagelse. Vi har erkendt, at det ikke er alt, der skal effektiviseres. Julen skal først og fremmest være hyggelig og smage sødt. kaastrup andersen freder nu julen og vi vil gerne bringe en officiel undskyldning, til de af vore kunder, der uforvarende blev inddraget i testarbejdet med alternative leveringsmetoder. Vi undskylder og håber, at de i det mindste har fået en god smag ud af testarbejdet. Vi har besluttet at offentliggøre de fotos der blev taget som dokumentation under testene. Vi vil gerne gøre det offentligt kendt, at personerne på fotografierne ikke har modtaget betaling eller udført effektiviseringsprojekter for julemanden eller relaterede nisser. Samtidig har kaastrup andersen underskrevet det internationale CCSR charter (Corporate Christmas Solidarity Responsibilty) 8 9

6 Kast håndbøgerne væk Managementlitteraturen har stribevis af gode forslag til, hvordan vi skal holde gode møder. Alligevel spilder tusinder af mennesker hver dag hinandens tid og virksomhedens penge på dårlige møder. Vi mangler mere viden om de komplekse møder. På dansk har vi ikke to forskellige ord, der beskriver, hvordan man er effektiv. Og det irriterer mødeforsker Mie Femø Nielsen, der er på studietur, og lige nu er i USA. Det er derfra, det danske sprogs armod generer hende. Effective handler om at nå et mål, efficient handler om at være velorganiseret og undgå spild i processen. Det er kun effective, der tager højde for de mange dobbelttydige, sociale faktorer, der spiller en rolle for at nå frem mod målet. Men hvis man ignorerer det sociale, så scorer man lavt på begge to, forklarer Mie Femø. Og det sociale er lige præcis den ubekendte faktor, når vi taler om at skabe effektive møder. Vi ved, at det mundtlige spiller en stor rolle. Du kan ikke udrette nær så meget gennem en mail, og de sociale netværk dur heller ikke i den sammenhæng, siger Mie Femø og 10 For tiden er lektor Mie Femø på studieophold på USA s ældste universitet, Harvard University. Samtidig er hun aktuel i Danmark med to bogudgivelser om kommunikation for mellemledere. Fortolkningsledelse mellemlederes kommunikative arbejde med værdier og kulturskabelse. Positionering mellemlederes kommunikative arbejde med ledelsesrum og ledelsesret. Måske skal vi i virkeligheden kaste mødehåndbøgerne i skraldespanden. Det er mærkeligt, hvor lidt vi ved om møder, når man tænker på, hvor meget tid vi bruger på at holde dem peger på, at under Skype-interviewet over Atlanten har vi allerede nået at kende hinanden bedre, end vi ville have opnået gennem fem måneder på Facebook. Meningen ligger i detaljen De teknologier kan en masse, men den fysiske tilstedeværelse er vigtig. En afgørende forskel er blandt andet, at i skriftlig kommunikation er pauserne fraværende. Det er de små forskelle, der har betydning. Det er også derfor, at min forskning tager udgangspunkt i videooptagelser, hvor jeg omhyggeligt skriver ud, måler pauser og laver nærstudier af de mange detaljer, forklarer Mie Femø, der kalder metoden for mikroanalyse. Hun undrer sig over det paradoksale i, at vi stadig ved så lidt om, hvordan man holder et godt møde samtidig med, at møderne er fuldstændig afgørende for driften og dagligdagen i enhver virksomhed kloden over. Møderne har hele tiden været vigtige, men nu begynder vi også at sætte ord på, hvad der skal til for at skabe et godt møde. Det er et område ligesom søvn, som vi også bruger mange timer på i løbet af et liv og hvor forskningen stadig er famlende. Det er mærkeligt, hvor lidt vi ved om møder, når man tænker på, hvor meget tid vi bruger på at holde dem, siger Mie Femø. Kast håndbøgerne ud Den kendte håndbogslitteratur om emnet, har hun ikke meget til overs for. Den kommer simpelthen ikke tæt nok på det egentlige i mødernes natur. Det er jo et paradoks, at alle kender de klassiske, gode råd fra håndbøgerne om gode møder. Alligevel er det stadig svært at holde gode møder. Det kan jo ikke passe, at hundreder af millioner af mennesker er forkert på den, og bøgerne har ret, siger Mie Femø med henvisning til blandt andre de tre klassiske råd fra håndbøgerne: Overvej om mødet er nødvendigt, inviter så få som muligt og skriv en stram og kort dagsorden. De klassiske råd er fulde af gode intentioner, men vi må også erkende, at det ikke er nok til at sikre et godt møde, siger Mie Femø, der i løbet af samtalen tøvende bevæger sig over mod en ny konklusion: Måske skal vi i virkeligheden kaste mødehåndbøgerne i skraldespanden. De fungerede bedst i et industrisamfund med stærke ledere. Vi bliver mere og mere veluddannede, og så bliver vi samtidig bevidste om vores rettigheder. Vi bliver alle omvandrende interessenter i processen, forklarer hun. Derfor forventer flere og flere også at få et personligt udbytte, at blive hørt og at opnå ejerskab af mødets resultater ikke bare at blive kørt igennem en dagsorden. Måske når man på det femte møde frem til det samme, som man kunne have opnået på det første møde, men nu har deltagerne ejerskab til resultatet, og det giver større sikkerhed for, at de så også fører det besluttede ud i livet. Så må man bare indse, at det er prisen. Format og formål er afgørende Mie Femø understreger, at det er afgørende, at mødets formål står lysende klart for deltagerne og at mødets format indrettes efter formålet. På mange møder er deltagerne alt for lidt bevidste om, hvad mødet handler om. Er det et orienteringsmøde, et effektivt beslutningsmøde, et idemøde eller et diskussionsmøde. Alene det, at man tydeliggør funktionen, er en stor hjælp, siger hun. Men et møde kan sagtens skifte format undervejs, bare det står klart for deltagerne, at nu får mødet en anden funktion. 11

7 Retten til at sige alle imod I gamle dage havde lederen for bordenden ordet. Måske gav han det til en medarbejder eller to,.. Manden i midten mangler Gode møder handler om retten til at sige alt og alle imod, hvis det vel at mærke foregår med respekt for modpartens faglighed. Så kan selv et kort møde blive bedre og mere effektivt af en pause på to minutter. Produktionschefen og økonomichefen er uenige. Produktionschefen har brug for en ny maskine i produktionen, og økonomichefen kan ikke se, at der er økonomi til anskaffelsen. En god og relevant uenighed, som de to chefer mødes om i håbet om at nå til en fælles forståelse og en beslutning. Men hvis de to parter ikke har respekt for hinanden eller hævder sig for at forsvare deres position, stilling eller ligefrem jobbet over for chefen, så kan der nemt gå ged i det møde. Og for de andre deltagere i mødet er forskellene mellem den konstruktive uenighed og den ødelæggende meningsudveksling svær at få øje på og sætte fingeren på. Hvis dialogen foregår i respekt, så kan uenighed være fint, fordi den afklarer fronterne og skaber et fælles åbent billede af situationen. Men hvis de ikke respekterer hinandens faglige udgangspunkt, og hver af deltagerne har hver sin dagsorden i stedet for at gå ind i den fælles dagsorden, så går det galt, siger lektor og kommende ph.d.-studerende på Syddansk Universitet, Lene Rimestad. Hun har i sit speciale arbejdet med at analysere de små detaljer i kommunikationen på redaktionsmøderne hos en stor dansk medievirksomhed. Samtalen slår over på automatpilot Den metode, Lene Rimestad bruger, hedder konversationsanalyse. Ved hjælp af videooptagelser, omhyggelig udskrift af dialogen med specielle beskrivelser af pausernes længde, og hvordan dialogen skifter mellem deltagerne, har hun gjort sig en række nye iagttagelser af de underliggende dags-ordener på møder. Vi slår nemt over i automatpilot, når vi sidder i et møde og føler os presset til at være effektive. Hvis man i stedet tager et kort break og lige stopper op et øjeblik og giver deltagerne tid til at tænke sig om, så dukker der typisk en helt ny og mere konstruktiv dagsorden op. Bare to minutters pause i selv korte møder kan være effektive, siger Lene Rimestad. Ligesom Mie Femø Nielsen og Bo Krüger understreger Lene Rimestad, at man bør gøre meget mere ud af at planlægge møderne strategisk og sørge for, at møderne har en Konversationsanalyse og mikroanalyse Ved hjælp af omhyggelig registrering af møder optaget på video, kan Lene Rimestad finde frem til de underliggende dagsordener, der ofte er på et møde. Selv om dialogen på overfladen ser konstruktiv ud, så kan analysen vise, at deltagerne i virkeligheden taler ud fra deres private dagsorden i stedet for den fælles agenda. form, der passer til målet med mødet. Vejen frem er flere og bedre møder Det handler ikke om at undgå møder eller holde færre møder. Det mundtlige møde er utroligt vigtigt for enhver organisation, så man skal i stedet arbejde meget mere med de forskellige formater til møderne. Vi skal simpelthen lære at være meget skarpere på, hvad vi skal opnå med mødet og hvordan vi opnår det, forklarer Lene Rimestad. Og økonomichefen og produktchefen behøver ikke blive enige. Konsensus og fælles beslutninger er nemlig ikke en del af den gode mødekultur kun den åbne udveksling af synspunkter i gensidig respekt. Det er jo deres chef, der bestemmer i den sidste ende. Gode møder handler først og fremmest om retten til at sige alt og alle imod, men når dagen er omme, er det chefen, der træffer det afgørende valg, siger Lene Rimestad, der underviser i journalistik på SDU i Odense, men efter sommerferien begynder sin ph.d. samme sted. Det kommer til at handle om det samme. Jeg skal ud og analysere flere møder. Møder er altafgørende, og det er stadig et underudforsket område, siger hun. Hvis dialogen foregår i respekt, så kan uenighed være fint,.. Mødelederens autoritære facon fra industriperioden er stendød og overtaget af en demokratisk ledertype, der har misforstået ideen med, at alle skal høres. Det er på tide at forene de to kulturer med en ny møde-bestyrer, siger mødeforsker Ib Ravn fra Danmark Pædagogiske Universitet. Nogle mener, at det er den udbredte konsensus-kultur alle skal være enige der tager livet af de mange møder i dansk erhvervsliv. Men det er mødeforsker Ib Ravn fra Danmarks Pædagogiske Universitet ikke enig i: Det er snakkekulturen, der er problemet. Alle ved, at når de går til møde, så har de lov til at sige noget. Vi mener, at vi respekterer hinanden ved at lade hinanden tale ud. Men det kan være lige så respektfuldt at høre to-tre synspunkter, og derefter kan mødelederen opsummere og komme videre, siger Ib Ravn, der i særdeles kender problemet fra skolen, hvor lærerne jo lever af at være på og blive hørt. I gamle dage havde lederen for bordenden ordet. Måske gav han det til en medarbejder eller to, men han tog det tilbage igen, når han havde hørt nok. I dag kan vi styre på samme måde uden at vende tilbage til gamle dages autoritære form, siger Ib Ravn og understreger, at vi ikke skal tilbage til industrisamfundets stramme hierarki. Selvstændighed er en hindring Dengang var medarbejderne ikke aktive medspillere, men det er de i dag. Og det skal de blive ved med at være. Den moderne, danske arbejdskultur er kendetegnet af selvstændige individer, der i hverdagen selv kan finde ud af, hvad de skal gøre. En fynsk erhvervsleder sagde engang, at det er nemmere at lede 200 danskere end 20 tyskere, fordi danskerne leder sig selv, forklarer Ib Ravn, og peger på, at den danske kultur er perfekt til at skabe selvstændige medarbejdere, der kan lede sig selv. Men den arbejdskultur er også en fælde, når vi mødes. Så er vi nemlig alle lige, og har hver vores mening om, hvad der er det rigtige at gøre. Det er muligt at genskabe en mødeleder, uden at vende tilbage til den gamle, autoritære ledelsesform. Vi skal have det bedste fra begge verdener, og det kan vi også få, vurderer Ib Ravn. Af asken skal mødelederen genopstå Han tegner et diagram med to akser: En går opad og demonstrerer snakkekulturen, også kaldet det demokratiske møde. Den anden akse går ud af og demonstrerer den autoritære mødekultur med fokus på fremdrift og resultater. Vi kan få de ender til at mødes på en måde, der giver det bedste resultatet ved at udpege Ib Ravn har udgivet flere bøger om god mødekultur og er det nærmeste vi kommer en mødeguru herhjemme. nogle mødeledere, der kan sikre både involvering og fremdriften i mødet. Eksempelvis kan man gå i 2-3 personers grupper i 5-10 minutter, hvor hver enkelt kan få sagt det, de har på hjerte uden at spilde de andres tid i det store plenum. På den måde kan alle få den nødvendige oplevelse af, at de er blevet hørt, siger Ib Ravn. Han peger på, at en mødeleder ikke behøver være den formelle leder. Det kan ligeså godt være en anden, der har fået den opgave at lede mødet effektivt

8 Et bord, stole, en dagsorden og kaffe Gennem de seneste år har møder været stående, løbende og liggende. Vi har haft plenum, møder i grupper, summemøder, tænkepauser og meget andet. Alligevel vender vi tilbage til det gamle koncept med at samles rundt om et bord men der god grund til at variere formen. En mødeleder åbner mødet med at bede alle om drikke så meget vand, som de kan. Derefter gælder det om at være effektiv og komme gennem dagsordenen i en fart. Når den første går på toilettet, slutter mødet. Det er bare et af de meget fantasifulde eksperimenter, der er foretaget gennem tiderne for at skabe effektive møder. Man må håbe, at mødedeltagerne nåede at blive enige om det, de var samlet om, inden trangen satte en stopper for mødet. Og der er mange flere eksempler tænk på Lars Kolinds eksperimenter hos Oticon, hvor møderne blev gjort stående for at forhindre, at de trak ud. En model der stadig er i brug mange steder, når der skal tages hurtige beslutninger. Jeg spørger altid rundt i gruppen, når jeg er ude og undervise i mødeteknik. Og mange af dem holder stående møder, fortæller Bo Krüger, der fra sin virksomhed, Moving Minds, er blevet en af de mest brugte undervisere i god mødeteknik. Rammer eller mødeledelse Selv om han underviser i kreative mødeteknikker, hvor man både står, ligger og Når jeg kommer rundt, så er der nogle, der mener, at de i virkeligheden spilder op mod 80 procent af tiden på meningsløs snak på møderne. Jeg plejer selv at kalde det pælesidning for kaffenarkomaner. Bo Krüger sidder, så er langt de fleste møder efter den klassiske formel: Et bord med stole rundt om, en dagsorden og den obligatoriske kaffe. Vi er jo vanemennesker, og når vi bliver presset, så er det nemmest at slå automatpiloten til og vende tilbage til det klassiske møde. Det virker jo også, siger Bo Krüger. Men han skynder sig at tilføje: Men det er vigtigt, at alle kan se hinanden. Runde borde er faktisk bedst, men de er sjældne. Der er ikke noget i vejen med det klassiske koncept med bord, stole, kaffe og dagsorden. Problemet er ikke rammerne. Det er mødeledelsen, tilføjer Ib Ravn, der forsker i mødeledelse på Danmarks Pædagogiske Universitet. Han peger på, at vi i stedet skal lægge kræfter i at definere en mødeleder. Se artiklen på side 13 om Manden i midten. Pælesidning for kaffenarkomaner For nylig har Erhvervsbladet foretaget en undersøgelse blandt 191 danske virksomheder, der viser, at lederne i gennemsnit bruger mellem 10 og 20 timer om uger på møder. Og en undersøgelse fra Learning Lab Denmark under Danmarks Pædagogiske Universitet viser, at medarbejderne føler, at 21 procent af tiden brugt på møder er tidsspilde. Når jeg kommer rundt, så er der nogle, der mener, at de i virkeligheden spilder op mod 80 procent af tiden på meningsløs snak på møderne. Jeg plejer selv at kalde det pælesidning for kaffenarkomaner, siger Bo Krüger. Han er overbevist om, at mange møder kan strammes op, gøres mere interessante, morsommere og mere effektive. Først og fremmest skal de være varierede. Hvis vi gør det samme hele tiden, så mister vi motivationen. Det gælder om at skabe et inspirerende miljø, siger han. Bo Krüger kalder det flow-tilstand, når vi kommer ind i en tilstand af selvforglemmelse. En tilstand hvor mødet bare flyder af sted. Nogle af rådene på side 17 kan bruges til at bringe deltagerne ind i den frugtbare tilstand, hvor man i fællesskab skaber. Møder har faktisk potentialet til at blive dagens højdepunkt. Det sted hvor tingene virkelig flytter sig. Men der skal arbejdes på mødeformen for at få det til at fungere, siger Bo Krüger. Alle skal høres Ib Ravn og Bo Krüger deler den samme yndlingsaversion: Runden, hvor alle skal høres. Pligtskyldigt rapporterer den ene efter den anden, hvad der er sket siden sidst. Det er en del af vores egalitære, demokratiske sindelag. Det er vigtigt, det jeg har at sige. Og det er også vigtigt, det ham på den ene side og hende på den anden side har at sige. Men den information kunne de formidle på et helt andet tidspunkt og på anden måde, siger Ib Ravn. I store virksomheder sætter man en masse kloge mennesker sammen med lange uddannelser ph.d. og så videre og så sidder de der i tre timer, og så skal alle naturligvis også sige noget. Ellers føler de jo, at de spilder tiden, hvis de ikke har bidraget, supplerer Bo Krüger. Spild af tid De lange enetaler med information er også en af de ting, der har optaget nogle af deltagerne på Bane 17 diskussionsforum på Linkedin.com. De møder, hvor vi sidder og udveksler information fra sidste uge, og hver deltager holder lange monologer, og vi andre sidder og noterer, de er kort og godt spild af tid, siger Kim Bohn, da Bane 17 ringer ham op for at få uddybet hans indlæg på Linkedin. Møder i dag bruges til almen kommunikation, som vi har langt mere effektive værktøjer til, skriver lektor Kim Bohn på Bane 17 s gruppe på Linkedin. Han peger på, at vi ikke bruger teknologien rigtigt, for med de rigtige it-systemer skal der ikke meget til at holde hinanden løbende orienteret om, hvad der sker, og hvordan projektet skrider frem. En af løsningerne kan være at sikre, at kun de absolut nødvendigste personer møder op til møderne. Eller kun møder op til det punkt, hvor deres tilstedeværelse har betydning. Det forudsætter selvfølgelig, at det er klart for dem, at de kan forlade mødet, når deres punkt er ovre. Undgå også at komme af sporet. Et effektivt og høfligt trick kan være at parkere emner, der ikke er på dagsordenen ved at skrive dem op på en tavle eller et stykke papir, så emnet kan tages op en anden gang

9 Mødelederen skal på banen 6 punkter til bedre møder 16 Når der virkelig bliver problemer når lorten rammer ventilatoren så bliver der altid råbt efter den formelle leder. Så må han komme og redde resterne. Men vi skal lære at lytte mere efter ham i det daglige, siger lektor og ph.d. Christian Waldstrøm fra Handelshøjskolen på Århus Universitet. At de formelle hierarkier er på vej væk, er en levedygtig løgn i managementlitteraturen... Ledere skal lære at håndtere både de formelle og de uformelle kommunikationsveje i en virksomhed. Det er tidens udfordring, siger Christian Waldstrøm fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Engang var Christian Waldstrøm med til et morgenmøde på Zentropa. Filmproducent Peter Aalbæk Jensen også kaldet Ålen stillede sig op på en kasse og sang for fra højskolesangbogen. Det gav en stærk følelse af fællesskab. Zentropa er en meget fragmenteret virksomheden med masser af selskaber. Der bliver stiftet et selskab til hver film og hvert projekt, og mange er hver dag ude i marken på hver deres opgave. Så mødet handler også om at demonstrere for hinanden, hvad man arbejder på. Vise klip fra de enkelte optagelser. Det er et meget vigtigt møde, fordi det har en veldefineret funktion: Teambuilding og videndeling. Morgenmødet giver en fællesskabs-følelse, som er nødvendig i sådan en fragmenteret virksomhed, forklarer Christian Waldstrøm, der er ph.d og lektor ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Men mange andre møder er unødvendige, fordi de i bund og grund bare handler om at alle skal høres og lederne ikke selv tør tage de nødvendige beslutninger. Lederne skal lede også møderne At de formelle hierarkier er på vej væk, er en levedygtig løgn i managementlitteraturen. Men når patienten har været døende i 45 år uden at afgå ved døden, så er det mistænkeligt. Mennesker har brug for hierarkier, og vi afgiver frivilligt autoritet til nogen, fordi vi mener, at de er bedre til at forvalte lederskabet, end vi selv er, siger Christian Waldstrøm, og peger på, at fraværet af klare ledere også giver problemer ved mange møder. De mange møder tager al dynamikken ud af en organisation. Vi må med tidens teknologi kunne dele viden på en langt mere elegant måde, siger han og tilføjer: Desperationen over møder er ofte et udtryk for, at ledelsen svigter. Mange steder har lederne berøringsangst over for de beslutninger, de skal tage, siger Christian Waldstrøm. Kan mødet undgås Inden mødet bør lederne spørge sig selv, om det er nødvendigt at holde mødet. Kan emnet eventuelt ordnes mere effektivt på anden vis. Hvis formålet bare er at udveksle informationer, kan det gøres bedre på andre måder. Gør noget ved rammerne Rammerne skal passe til mødets formål. Til et kreativt møde kan der være bolde, sjove møbler og musik til at inspirere. Beslutningsmøder kan holdes stående. Handler det om teambuilding er det måske en god ide at holde mødet på taget, bowlingbanen eller hjemme hos en af deltagerne. Varier mødeformen Et godt møde involverer alle, men det behøver ikke foregå i plenum. Prøv med summerunder, tavs refleksion, brainstorme, små øvelser, skift plads osv. Afklar formålet Der er en kæmpe forskel på et beslutningsmøde, hvor det gælder om at træffe en hurtig beslutning eller et idé-møde, hvor fantasi og kreativitet skal skabe nye løsninger. Men ofte er deltagerne ikke klar over, hvad meningen med mødet er. Mødelederen bør vide det - og formidle det til deltagerne på forhånd. Udpeg en mødeleder Mange tager ikke mødelederrollen alvorligt, men det er afgørende for et godt møde, at det bliver ledet frem mod målet. Mødelederen skal sikre, at kurs, tid og energiniveau holdes gennem hele mødet. Lad eksempelvis opgaven gå på skift. Skab fysisk bevægelse Vi bliver trætte og ukoncentrerede af at sidde på samme måde alt for længe. Ud på gulvet og lav en leg eller en øvelse. Fysisk mobilitet skaber også tankemæssig mobilitet. 17

10 Et x-ray af virksomheden Tema i næste nummer: Ejerskab er alles opgave Analyser viser, at vi til daglig mødes med de forkerte mennesker i stedet for målrettet at gå efter at komme i lag med dem, vi har brug for at tale med. Sociale netværksanalyser kalder Christian Waldstrøm sit værktøj til at gennemlyse kommunikationsstrømmene i en virksomhed. Hvor meget videndeling er nok? Hvornår er vi i mål? spørger Christian Waldstrøm retorisk. Han sigter til, at der i mange virksomheder er masser af videndeling men delingen af viden er ustruktureret og uden system. Han er lektor og ph.d. ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, og partner i firmaet Unilyze. Hans analyser af en række danske virksomheder viser, at hver tredje af de relationer, som videnmedarbejdere skaber i løbet af en dag, ikke skaber nogen værdi hverken socialt eller arbejdsmæssigt. Medarbejderne bruger simpelthen tiden til at mødes med de forkerte. Vi stiller to-tre simple spørgsmål til medabejderne. Det kan eksempelvis være: Hvem er du afhængig af for at udføre dit arbejde? Hvem vil du gerne arbejde sammen med for at performe bedre? Og hvorfor arbejder du ikke sammen med dem? siger Christian Waldstrøm og tilføjer: Og så kommer skeletterne simpelthen raslende ud af skabet, fordi det er de forkerte mennesker, der mødes. Ofte er reaktionen ude i virksomhederne: Det var ligegodt satans, fortæller han. Analyseredskab for ledelsen Men han skynder sig at understrege, at det billede, som den sociale netværksanalyse giver, kun er et værktøj i hænderne på ledelsen. Ikke noget endegyldigt svar. Det her skema skal suppleres med god ledelse. Det er vigtigt, understreger Christian Waldstrøm. Han kalder social netværksanalyse for at redskab på linje med de blodprøver, scanninger, røntgenbilleder og samtaler med patienten, som en læge bruger, inden han stiller sin diagnose. Set i det lys er det jo mærkeligt at tænke på, hvor mange organisationsændringer, der sker rundt omkring i virksomhederne, som udelukkende er baseret på mavefornemmelser i stedet for kolde fakta, siger Christian Waldstrøm og understreger igen sin pointe: Social Netværksanalyse giver et meget smukt billede, fordi du spørger simpelt og får et ganske kompleks billede. En social netværksanalyse giver ikke svaret, men den stiller de rigtige spørgsmål. Svarene må ledelsen selv finde. Et kæmpe uudnyttet potentiale Hans vurdering lyder, at mange virksomheder i virkeligheden har et kæmpe potentiale, som ikke bliver udnyttet ordentligt. Eksempelvis er nogle ledere meget efterspurgte af deres medarbejdere andre er nærmest usynlige, siger Christian Waldstrøm. Mange projekter giver værdi for den samlede organisation, og det påvirker alle led i værdikæden. Derfor er det nogle gange nødvendigt at sikre commitment og opbakning hele vejen rundt. Det giver også pote. Der er en uoverskuelig risiko ved at give ansvaret til alle i en organisation: Enten tager de det, eller også bliver ansvaret væk. Men det er jo ofte det, man er nødt til, når man sætter en række mennesker sammen for at løse en given opgave giver dem et projekt. En af de virksomheder, som kaastrup andersen arbejder for, havde flere gange forsøgt sig med et omfattende projekt, der involverede hundreder af mennesker i koncernen både i Danmark og i udlandet. Hver gang løb arbejdet ud i sandet, fordi de mange, involverede parter ikke alle følte det samme ansvar og lagde det nødvendige arbejde i projektet. I et sidste desperat forsøg skiftede man derfor radikalt kurs. Nu var der ikke længere nogen, der kom med løsningerne til medarbejderne og afdelingslederne. De skulle selv finde en udvej. Som projektlederen sagde:»det var allerede fra begyndelsen anderledes. Det gjorde vi klart for alle. Det her er noget, der skal leves i dagligdagen i hver jeres afdeling.«en ny god cirkel Den dagsorden og den klare besked skabte en ny energi i organisationen. En ny, god cirkel. Hvor de forrige projekter var blevet tungere og tungere, skabte den nye indfaldsvinkel i stedet en positiv opadgående spiral. Opdelingen i mindre trin gjorde projektet nemmere at kommunikere og forstå. Gennemsigtigheden demonstrerede samtidig den økonomiske logik og skabte fælles ejerskab.»det er en af de vigtigste ting, som vi har lært i det her projekt. Vi skal selvfølgelig have styr på metoder og det faglige i projektledelsen, men kommunikationen og forankringsarbejdet i projektet er centralt. Supervigtigt,«som en direktør senere kommenterede resultatet. Årsagen til, at forandringsprojektet krævede opbakning fra så mange sider, var naturligvis, at der var mange parter fra organisationen involveret i de processer, der skulle gøres bedre. Derfor var det også argumentation, kommunikation og synliggørelse af værdierne for organisationen, der skulle drive projektet fremad. Hvordan skaber vi ejerskab til projekterne? Lone I næste nummer af Bane 17 sætter vi fokus på den interne branding hvordan man får både ledelse, projektdeltagerne og projektmodtagerne til at føle sig ansvarlige og dedikerede over for de mange projekter, der er i gang i en virksomhed. Nogle af de mange åbne spørgsmål har vi skrevet her nedenunder i håbet om at få Bane 17 s læsere med på banen og besvare spørgsmålene og komme med kommentarer på Bane 17-gruppen på Linkedin.com Vi vil bruge svar og kommentarer som input til artiklerne i næste nummer af Bane Hvad karakteriserer et projekt, der har ejerskab? - Kan man måle det? - Er det lettere at føle ejerskab for projekter, der er født nedefra (bottom-up)? - Eller er lettere at føle ejerskab for ledelsens projekter (top-down)? - Er det nødvendigt med en kick-off tur med spisning, foredrag, ølsmagning og overnatning for at kickstarte et vigtigt projekt? - Hvis mindre kan gøre det, hvordan signalerer man så vigtighed og skaber engagement? Hans Find formularen herunder i den digitale udgave af bane 17 og giv dit bud. Gert Marianne 1. Kan man måle ejerskab 2. Arbejder du bevidst med ejerskab i projekterne? Ja Ja Nej Nej Andet / Kommentar: Andet / Kommentar: Anders Peter Lisette Analyse af virksomhedens sociale netværk Sociale Netværksanalyser er tredje bølge inden for teorier om deling af viden i virksomheder, der skelner mellem såkaldt tavs viden og erkendt viden, som kan bygges ind i it-systemer. Udgangspunktet er, at viden i virksomheden består af sociale relationer, som ikke kan sættes på fast formel. I stedet kan relationerne analyseres ved hjælp af it. I praksis spørger man i en Social Netværksanalyser, SNA, virksomhedernes medarbejdere om deres daglige relationer og optegner derefter svarene i et avanceret skema, der viser, hvem der mødes og kommunikerer med hinanden og hvem medarbejderne i virkeligheden ønsker at mødes og kommunikere med. 3. Hvad indeholder et godt projekt kick-off? Svar: 4. Hvad karakteriserer et projekt, der har ejerskab? Svar: 18 19

11 Samarbejde med logistik-veteran De nyeste metoder møder virksomhedernes hverdag Side 4 Fælles forståelse for projektledelse Hvilke projektledelsestiltag skaber værdi? Side 6 Manden i midten mangler Vi skal have det bedste fra to verdener Side 13 Et x-ray af virksomheden Analyse af virksomhedens sociale netværk Side 18 PROJEKTLEDELSE MED RAMMER, RETNING OG FART Kendetegnet for kaastrup andersen er stærk forretningsforståelse og viden om, hvordan effektive løsninger skabes og sættes i drift. Vi leverer højtspecialiserede projektledere til gennemførelse af både mindre afgrænsede og store komplekse forandrings-projekter. Læs mere på vores site. Vores kunder er blandt andre: Vestas Wind Systems A/S Grundfos A/S LEGO System A/S Kamstrup A/S Linak A/S m.fl. Torvet 4 DK-8600 Silkeborg (+45) kaastrupandersen.dk

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde Mødetavle.indd 1 08-09-2011 21:28:44 Indhold Rulles sammen med tryksiden udad Intro Emne Resultat Check-in Tid Start / slut Pause / pauser

Læs mere

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Meget Bedre Møder Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Sådan går du fra Til Hvad er det bedste møde du har været til? Tænk tilbage til et rigtig godt

Læs mere

Randers Kommune. Kan du høre mig! Ledelseskonference 2. november 2010

Randers Kommune. Kan du høre mig! Ledelseskonference 2. november 2010 Randers Kommune Kan du høre mig! Ledelseskonference 2. november 2010 Fra åbenmundede bureaukrater til primadonnaer. Årets lederkonference har temaet Kommunikation og ledelse. Temaet er valgt, fordi vi

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014 ? Design af den gode mødeproces Projektledermøde april 2014 Oplæg om god mødeledelse og procesværktøjer v/ Anette Kristensen - Promentum A/S ank@promentum.dk 2684 6444 Dårlige processer Resulterer i dårlige

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

7 GRUNDREGLER FOR GOD MØDEFORBEREDELSE

7 GRUNDREGLER FOR GOD MØDEFORBEREDELSE 7 GRUNDREGLER FOR GOD MØDEFORBEREDELSE Indledning Tak fordi du har valg at downloade guiden De 7 grundregler for god mødeforberedelse. Jeg går ud fra, at du har downloadet denne guide, fordi du har et

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Det gode og effektive møde Malene Rix Forhandling og Facilitering www.malenerix.dk Program Viden om møder - forskningsresultater og erfaringer Mødeforberedelse - drejebogen som redskab Formål med møder

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER

BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER HISTORIER DER FLYTTER MENNESKER STORYTELLING I FORANDRINGER KARENLUMHOLT.DK LSKOMMUNIKATION.DK 1 HVAD SIGER HISTORIERNE OS? Historierne er udtryk for organisationens kultur,

Læs mere

PSYKOLOGKAMPAGNEN. Seminar, 15. april 2013

PSYKOLOGKAMPAGNEN. Seminar, 15. april 2013 PSYKOLOGKAMPAGNEN Seminar, 15. april 2013 Intro Åh nej, de er alle sammen klogere end mig 2 Hvem er jeg? Navn: Stilling: Kan: Rasmus Iver Agesen, M.Sc. Psych. Manager i Møller & Company, Nordic Transformation

Læs mere

LÆR AT TALE, SÅ FOLK VIL LYTTE (OG LYTTE, SÅ FOLK VIL TALE) EN E-BOG OM EFFEKTIVE MØDER

LÆR AT TALE, SÅ FOLK VIL LYTTE (OG LYTTE, SÅ FOLK VIL TALE) EN E-BOG OM EFFEKTIVE MØDER LÆR AT TALE, SÅ FOLK VIL LYTTE (OG LYTTE, SÅ FOLK VIL TALE) EN E-BOG OM EFFEKTIVE MØDER ATTRACTORKURSER ER RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTINGS AFDELING FOR KURSER OG UDDANNELSER. HER SKABER VI BÆREDYGTIGE LÆRINGSFORLØB

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Velkommen til Seismonaut Learning

Velkommen til Seismonaut Learning Kurser Foråret 2013 Kurser i foråret 2013 Velkommen til Seismonaut Learning Den nyeste viden er omdrejningspunktet for alt vores arbejde i Seismonaut - og den vil vi gerne dele med dig, så det kan skabe

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Evaluering af Styr Livet Kursus

Evaluering af Styr Livet Kursus Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

METODER. til intern videndeling. - dokument til download

METODER. til intern videndeling. - dokument til download METODER til intern videndeling - dokument til download VIDENDELING HVORFOR NU DET? Om forskellen på information og viden kan der siges meget. Ganske kort er én definition at viden er information som fører

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Ledelse for projektledere

Ledelse for projektledere Ledelse for projektledere Bliv leder af projektet For dig, der har mod på at fuldende din projektlederrolle og ikke bare at påtage dig titlen. Det er helt utroligt, hvordan alle AROS undervisere formår

Læs mere

Tillid, åbenhed og nysgerrighed

Tillid, åbenhed og nysgerrighed Tillid, åbenhed og nysgerrighed Af kommunikationsrådgiver John Hird på vegne af kloakpartnerskabet i Aarhus Da de syv virksomheder bag kloakpartnerskabet i Aarhus indledte deres samarbejde i 2010, satte

Læs mere

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl Referat Arbejdsmiljøkonference 2016 Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl. 9 11.45 Tovholder: Stig Ingemann Sørensen, Konsulent/Facilitator Videncenter for arbejdsmiljø Talere: Jan Lorentzen

Læs mere

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440 Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Undersøgelse O & M - foreløbige resultater:

Undersøgelse O & M - foreløbige resultater: Undersøgelse O & M - foreløbige resultater: Hvordan kan Levelized Cost Of Energy reduceres så energi fra vindmølleparker bliver konkurrencedygtig med traditionel energi? Lektor Tove Brink, Syddansk Universitet,

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1 Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE INDLEDNING FDFs Grundlæggende lederuddannelse består af forskellige moduler, der er forsøgt tilpasset de forskellige målgrupper,

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

og jeg gør mig klog på.

og jeg gør mig klog på. Effektive møder og jeg gør mig klog på. Det helt utrolige ringe møde Nye krav til vores mødedisciplin Hvornår er et møde effektivt? Gode råd til at eksekvere effektive møder Er det for hulan da ikke bare

Læs mere

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår.

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår. FASE 1: FOKUS Når innovationsforløbet er forankret, er I klar til at gå i gang. Det første vigtige skridt er at beslutte, hvad I konkret vil arbejde med i innovationsforløbet. I fokuseringen undersøger

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Inspirationsmøder Book et inspirerende møde til virksomheden!

Inspirationsmøder Book et inspirerende møde til virksomheden! Inspirationsmøder Book et inspirerende møde til virksomheden! Af og til er der brug for et pusterum og lidt inspiration udefra for at sætte gang i den interne udvikling på arbejdspladsen. Til det formål

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Ledelse for små virksomheder

Ledelse for små virksomheder Ledelse for små virksomheder 27-4-2017 09.00-12.00 Program 09.00 Velkommen Din rolle som ejerleder i en lille virksomhed De typiske udfordringer for en ny leder Involvering af medarbejdere Opsætning af

Læs mere

Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland

Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland I kommer til at arbejde med en del øvelser i jeres egen gruppe. Derfor skal I opstille bordene så I kan sidde sammen gruppevis og så alle kan se tavlen

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Nyhedsbrev December 2011

Nyhedsbrev December 2011 Nyhedsbrev December 2011 HR Messen i Øksnehallen 5. og 6. oktober 2011 Kjerulf & Partnere deltog igen i år i HR Messen Træfpunkt, der blev afholdt 5. og 6. oktober 2011 i Øksnehallen i København, hvor

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Hvordan oplevede du samtalen i dag?

Hvordan oplevede du samtalen i dag? Hvordan oplevede du samtalen i dag? Vi vil meget gerne vide mere om din oplevelse af den samtale, du lige har været inde til i forbindelse med din behandling. Fik du den hjælp, du havde brug for, og blev

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Forandringskommunikation

Forandringskommunikation Forandringskommunikation Sådan påvirker du holdninger og adfærd med din kommunikation Fagligt selskab for Sygeplejersker der arbejder med udvikling og forskning den 20. marts 2013 Kort om mig Erhvervsforsker,

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

status Lever du livet eller lever livet dig?

status Lever du livet eller lever livet dig? Daisy Løvendahl Personlig rådgiver status Lever du livet eller lever livet dig? www.daisylovendahl.dk Vælg til og fra #1. tid til at tjekke ind Fælles for de mennesker, jeg arbejder med, er, at det, de

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Hvad er stress? Er lidt stress godt? Kan man dø af det? Smitter det? Hvem har ansvaret for stress på arbejdspladsen?

Hvad er stress? Er lidt stress godt? Kan man dø af det? Smitter det? Hvem har ansvaret for stress på arbejdspladsen? Krise er en voldsom hændelse, der ændrer den berørtes opfattelse af sin omverden. Det være sig sorg, følelsen af tab ved f.eks. skilsmisse, sygdom eller en trafikulykke. Hvad er stress? Er lidt stress

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Bestyrelseskandidatur

Bestyrelseskandidatur KONTAKT Ditte Keinicke Stabelhøjen 4 8400 Ebeltoft e-mail: dk@keinicke.com mobil: 2426 2079 BESTYRELSESPROFIL Jeg ønsker at skabe værdi i bestyrelsen gennem engagement og aktivt brug af mine kernekompetencer.

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Frivillig ledelse. Baggrund. info@lindholm.com www.lindholm.com 1. Rotary lørdag d. 28 april 2012. Mads Lindholm, cand. psych.

Frivillig ledelse. Baggrund. info@lindholm.com www.lindholm.com 1. Rotary lørdag d. 28 april 2012. Mads Lindholm, cand. psych. Frivillig ledelse Rotary lørdag d. 28 april 2012 Baggrund Mads Lindholm, cand. psych., HD(O) Frivillig leder frivillig ledelse er anderledes Undersøgelse blandt frivillige ledere 1 Agenda Præsentation

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

Indledning. Hvorfor overhovedet holde ledermøder i FDF?

Indledning. Hvorfor overhovedet holde ledermøder i FDF? Det gode ledermøde Indledning På FDFs landsmøde i 2004 blev det vedtaget, at landsforbundet skulle udgive et materiale med henblik på en styrkelse af ledermødet. Denne folder dækker nogle af de tiltag,

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud

Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud -erfaringsviden og faglig viden hånd i hånd Käte Filsøe, erfaren patient, Holstebro Ellen Kastberg Hinrichsen, Sundheds- og udviklingskonsulent,

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere