Økonomisk prognose, december 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomisk prognose, december 2013"

Transkript

1 Økonomisk prognose, december 2013 AF CHEFØKONOM MICHAEL H. J. STÆHR, PH.D. & CAND. SCIENT. OECON., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT., KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL., ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. Resumé: Dansk økonomi fortsat præget af lavvækst i 2013, men endelig betydelig optimisme at spore i servicesektoren. Det har været en lang og kedelig affære at følge den danske økonomiske vækst de seneste 5 år. Væksten i det danske bruttonationalprodukt (BNP) har ligget underdrejet kvartal efter kvartal, og ikke rigtigt vundet momentum. Alle prognosemagere inkl. Dansk Erhverv - har gang på gang måttet nedjustere og udskyde deres forventninger til, hvornår den økonomiske vækst igen ville få vind i sejlene. Med en forventet vækst på 0,2 pct. i 2013 bliver det heller ikke i år, at dansk økonomi for alvor kommer ud af sin dvale. En forventet noget større, men beskeden økonomisk vækst på 1,3 pct. i 2014 vil forhåbentlig være det første lidt længere skridt i den konjunkturgenopretning, der har været så lang tid undervejs. 0,2 pct. vækst i år stigende til 1,3 pct. økonomisk vækst næste år Glædeligt nok opretholder Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder den positive stemning, der startede i forrige prognose, så flere af dem forventer at skrue op for både beskæftigelse og investeringer i de næste tolv måneder sammenlignet med niveauet i de foregående tolv måneder. Dette stemmer også godt overens med de noget mere positive nøgletal, der har vist sig fra andre dele af økonomien henover sommeren og efteråret. Der mangler dog fortsat en tydelig reaktion fra forbrugerne, der kan konsolidere de optimistiske toner. Tabel 1 Forsyningsbalancen Mia. kr. Real vækst Privat forbrug 896-0,1 0,3 1,4 Offentligt forbrug 520 0,4 0,4 0,7 Faste bruttoinvesteringer 320 0,8 1,5 2,3 Lagerforøgelser 1) -2 0,0 0,3 0,0 Eksport af varer og tjenester ,4 0,5 3,2 Import af varer og tjenester 908 0,9 2,0 2,9 BNP ,4 0,2 1,3 Bruttoledighed (1.000 personer) Inflation (pct.) 2,4 0,8 1,1 Kilde: Danmarks Statistik (2012) og Dansk Erhvervs egne skøn ( ). 1) Bidrag til realvækst i BNP. Der er lys forude for både BNP-vækst og privatforbrug i Bemærkelsesværdig lav inflation i 2013 Hovedårsagen til den fortsat lave økonomiske vækst i 2013 er primært en manglende indenlandsk efterspørgsel. Således forventes privatforbruget at vokse med beskedne DANSK ERHVERV 1

2 0,3 pct. i I de fem år der er gået siden finanskrisens start har væksten i privatforbruget kun har været over 1 pct. én enkelt gang. Den manglende lyst til at forbruge er en af hovedårsagerne til, at Danmark i modsætning til vores nabolande Sverige og Tyskland befinder sig i en langstrakt periode med meget lav vækst. Til og med 2011 agerede det rekordstore og stigende overskud på handelsbalancen hjælpemotor for dansk økonomi. Men svagere efterspørgsel i Eurozonen har sat sit præg på dansk eksport, og de seneste par år har væksten i eksporten været lavere. Til gengæld har den svage indenlandske efterspørgsel holdt importen på relativt lave vækstrater, hvorved handelsoverskuddet stadig er en faktor i dansk økonomi. Figur 1 Kvartalvis BNP , sæsonkorrigeret (mia. kr., 2012-priser) 3,5 485 Betydelig lageropbygning i 2,5 1,5 0,5 0,9 0,8 1,0 1,5 0,4 0,0 1,5 1,4 0,2 0,4 0,2 0,3 0,0 0,6 0, kvartal sikrede, at Danmark endnu engang på målfoto undgik teknisk recession -0,5-1,5-2,5-3,5-0,5-1,4-1,8-1,8-2,4-2,2-0,2-0,3-0,1-0,5-0,5-0,4 Realvækst i forhold til kvartalet før BNP (højre akse) (2012-priser) K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 Kilde: Danmarks Statistik. I 2014 ventes dansk økonomi at opnå lidt mere momentum med en BNP-vækst på 1,3 procent. Dette er et resultat af de bedre vækstudsigter for vores store nærmarkeder, men også den hjemlige efterspørgsel vil bidrage, idet både privatforbrug og investeringer i det kommende år ventes at vokse en del mere end de seneste par år. Siden juli-prognosen er der sket en beskeden nedjustering af skønnene for BNPvæksten både i 2013 og BNP-væksten i 2013 er nedjusteret fra +0,5 til +0,2 pct., hvilket hovedsagelig sker med baggrund i den noget langsomme udvikling i privatforbruget. Skønnet for BNP-væksten i 2014 er nedjusteret fra +1,5 i juli til +1,3 pct. Dette sker også på grund af forventningen om fortsat træg udvikling i privatforbruget kombineret med det faktum, at investeringerne heller ikke rigtig er kommet i gang så hurtigt, som tidligere antaget. Dog kan de nyligt tilstødte stormskader hæve investeringsniveauet i en kort periode, således som man så det efter orkanen i december 1999, der dog havde en større ødelæggende effekt end den nyligt overståede. DANSK ERHVERV 2

3 Status og prognose for dansk økonomi De tre første kvartaler af 2013 har budt på beskeden vækst. I første kvartal var økonomiens størrelse uændret, mens den i andet kvartal voksede med 0,6 procent, og i tredje kvartal med 0,4 procent. Det er dog stadig sådan, at Danmark siden starten af finanskrisen i 3. kvartal 2008 har haft 9 kvartaler med positiv vækst og 10 kvartaler med en negativ udvikling i BNP, jf. figur 1. Denne meget fluktuerende udvikling betyder, at Danmark ved udgangen af prognoseperioden stadig ikke vil være oppe på samme BNPniveau som i 2007, men stadig have et efterslæb på 3,0 procent svarende til godt 55 mia. kr., jf. figur 2. Figur 2 BNP-udvikling, (mia. kr., 2012-priser) BNP-efterslæb på 3,0 pct., svarende til godt 55 mia. kr BNP, inkl. DEfremskrivning BNP-efterslæb på 55 mia. kr. i forhold til Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Erhvervs egne beregninger. For 2013 forventer Dansk Erhverv en svag BNP-vækst på 0,2 procent, mens væksten i 2014 med 1,3 pct. vil være højere uden dog at være direkte prangende i. Ledigheden i 2013 ventes at slutte i et årsgennemsnit på omkring personer, hvilket er godt personer lavere end niveauet i Denne udvikling sker i høj grad i kraft af dagpengereformen, idet flere personer får et incitament til at komme i arbejde, men desværre også fordi flere trækker sig ud af arbejdsmarkedet og dermed ikke registreres som ledige. I 2014 forventes et yderligere fald i ledigheden på personer, så den ender på omkring Vækstskønnet på de 1,3 pct. i 2014 signalerer, at der kommer lidt mere vind i de økonomiske sejl. En BNP-vækst i den størrelsesorden er en pæn økonomisk vækst for Danmark, når man sammenligner med de foregående 5 år. Det er dog stadig ikke en prangende vækstrate, men det er i de senere år også blevet mere og mere tydeligt, at denne økonomiske krise ikke er en, som man nemt springer ud af, men tværtimod kræver den en lang sej kamp for at komme ud af hængedyndet. Troen på en ketchupeffekt i den økonomiske aktivitet generelt er ved at være forduftet. DANSK ERHVERV 3

4 Den langsomme udvikling i den økonomiske vækst bunder i en meget beskeden forventning til væksten i det private forbrug på 0,3 pct. i 2013, og selvom det bliver bedre i 2014 forventes forbrugerne fortsat at være tøvende med hensyn til at bruge penge. De faste bruttoinvesteringer ventes at vokse med 1,5 pct., hvilket må karakteriseres som en ganske moderat stigning med tanke på det lave udgangspunkt, og også taget i betragtning, at bruttoinvesteringerne normalt svinger meget fra år til år. Det private forbrug har svært ved at komme ud af hængedyndet Inflationen har hidtil været det store lyspunkt i 2013, og i denne prognose opretholdes derfor forventningerne til et årsgennemsnit på 0,8 pct. hvilket er et historisk lavt niveau. Den lave inflation gavner økonomien qua større købekraft af forbrugernes disponible indkomst. Den lave inflation har dog også en negativ side, da personer med gæld ikke i samme omfang får den hjælpende hånd, som de ellers får, når det beløb, som de skylder væk, bliver udhulet af den høje inflation. En længere periode med meget lav inflation er altså ikke nødvendigvis gavnlig, men indtil videre er det til fordel for forbrugerne, der oplever, at deres købekraft øges gennem reallønsstigninger. Den lave inflation skyldes bl.a. afskaffelsen af fedtafgiften fra årsskiftet, der isoleret set, har dæmpet inflationen med ca. 0,2 procentpoint. Yderligere har nedsættelsen af sodavandsafgiften fra 1. juli 2013 bidraget til lavere prisstigninger. Fra nytår indføres anden halvdel af sodavandsafgiftssænkelsen, hvilket forventes at bidrage til en fortsat lav inflation i Herudover er det også varer som benzin, tobak og møbler, som er steget mindre i pris end tidligere. Sidst men ikke mindst afspejler den lave inflation desværre også den generelt lave aktivitet i dansk økonomi i de senere år. Afskaffelse af fedtafgiften har isoleret set dæmpet inflationen med 0,2 procentpoint Beskæftigelse og ledighed Det samlede antal fuldtidsbeskæftigede steg fra første kvartal til tredje kvartal af 2013 med personer. Det er første gang i længere tid, at antallet af beskæftigede er steget både i den offentlige og i den private sektor samtidig, jf. figur 3. En større stigning lader stadig vente på sig, og det skyldes fortsat efterspørgslen på det danske arbejdsmarked, der halter. Danmark skal en del længere frem i den langsommelige proces med at vende tilbage til mere normale økonomiske vækstforhold, før vi vil se en væsentlig større beskæftigelsesfremgang. Det er den private sektor, der har styrtblødt arbejdspladser i løbet af den økonomiske krise. Det store fald startede brat og voldsomt i første kvartal 2009, og da udviklingen fladede ud efter første kvartal 2010 var niveauet over fuldtidsbeskæftigede lavere. I samme periode var antallet af offentligt beskæftigede faktisk steget lidt. Siden slutningen af 2011, er beskæftigelsesudviklingen i den private og i den offentlige sektor fulgtes lidt mere ad, og selvom den offentlige beskæftigelse er faldet jævnt siden andet kvartal 2010, så skal det bemærkes, at den i andet kvartal 2013 fortsat befinder sig på et højere niveau end før finanskrisen, jf. figur job tabt i den private sektor siden krisens start flere offentlige job siden krisens start DANSK ERHVERV 4

5 Figur 3 Beskæftigelsesudvikling , sæsonkorrigeret (antal personer) Privat beskæftigelse Offentlig beskæftigelse (h.akse) 2006K1 2006K2 2006K3 2006K4 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K Kilde: Danmarks Statistik. Siden oktober 2012 har der været et fald i den sæsonkorrigerede bruttoledighed på godt personer. Det største fald forekom i de første tre måneder af Siden sommerens start er udviklingen fladet noget ud, og der har endog været små stigninger, jf. figur 4. Det overordnede fald i ledigheden skal i høj grad tilskrives to effekter af den dagpengereform, som trådte i kraft ved årsskiftet. Den første effekt opstår ved at ledige, ved udsigten til ikke at modtage dagpenge, og derved enten miste indkomst eller som minimum gå ned i indkomst, intensiverer deres jobsøgningsaktivitet, og ydermere bliver mindre kræsne i forhold til de jobtilbud, som de er villige til at acceptere. Den anden effekt opstår ved, at de forlader arbejdsstyrken for enten at studere, gå på efterløn, pension eller noget helt fjerde (efteruddannelse, selvforsørgelse, rejse tilbage til hjemland etc.). Begge dele medvirker til, at den registrerede ledighed falder, men det er selvfølgelig den første effekt, der samfundsøkonomisk er mest hensigtsmæssig. Dagpengereformen har haft noget af den ønskede effekt Figur 4 Udviklingen i bruttoledigheden , faktisk og sæsonkorrigeret Sæsonkorrigeret bruttoledighed Faktisk bruttoledighed M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M10 Kilde: Danmarks Statistik. Anm.: Bruttoledighed er summen af nettoledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere samt aktiverede. DANSK ERHVERV 5

6 Investeringer De faste bruttoinvesteringer var ude for et brat fald i starten af den økonomiske krise. Efter en lille genopretning frem mod 2. kvartal 2010 har investeringsniveauet ligget ret stabilt mellem 80 mia. kr. og 84 mia. kr., jf. figur 5. ii Denne udvikling ligner i høj grad den udvikling, som man havde i årene 2000 til 2005, hvor investeringsniveauet også lå og svingede omkring de 80 mia. kr. Det seneste kvartal så en pæn stigning, som dog især er trukket af en ekstraordinær stor investering i skibe i dette kvartal. De faste bruttoinvesteringer forventes derfor at stige mere afdæmpet med 1,5 procent i Den lave stigningstakt skyldes i høj grad den lave økonomiske aktivitet. Mod slutningen af året ventes der en lille stigning i investeringerne som følge af det destruktive stormvejr, der hærgede Danmark den 29. oktober. I 1999 så man en positiv effekt på investeringsniveauet som følge af December-orkanen, der havde virkning både i 1999 og Orkanen dengang ødelagde dog også for et større beløb end stormen i oktober Lille stigning i de faste bruttoinvesteringer, med positiv påvirkning fra stormen I 2014 forventes en noget pænere stigning i investeringsaktiviteten på 2,3 pct. Det sker som en del af den forventede økonomiske genopretning. De fleste større virksomheder sidder efterhånden på en pæn egenkapital, men på grund af efterspørgselskrisen både i Danmark og på flere af vores vigtige eksportmarkeder, har virksomhederne ikke hidtil haft behov for at udvide deres produktion for at kunne følge med efterspørgslen. Der kan derfor blive tale om en ketchupeffekt for investeringerne, når konjunkturerne igen vender. Figur 5 Faste bruttoinvesteringer , sæsonkorrigeret (mio kr.) Årlig real vækst (kvt. til kvt.) h. akse Faste bruttoinvesteringer mv. 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 20% 15% 10% 5% 0% -5% -10% -15% -20% Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Erhverv. For de små og mellemstore virksomheder er problemet det modsatte. På grund af kreditopstramning hos pengeinstitutter er det svært for de små virksomheder, der ikke har den nødvendige egenkapital, at lånefinansiere investeringer. Investeringsvinduet, der i 2. halvår 2012 og hele 2013 giver mulighed for skattemæssigt at afskrive 115 pct. af en investering, har haft en vis positiv effekt i industrien, men ret moderat effekt i servicesektoren. Også det initiativ hæmmes af vanskelig adgang til finansiering. Samtidig skal Moderat positiv effekt af investeringsvinduet i servicesektoren DANSK ERHVERV 6

7 man for at benytte investeringsvinduet have et skattemæssigt overskud, og det er der mange virksomheder, der ikke har efter 5 års krise. Det private forbrug Privatforbruget forventes at stige med beskedne 0,3 pct. i 2013 og med en tand mere med 1,4 pct. i Disse forventninger skyldes meget blandede signaler i de indikatorer, der ligger tæt på privatforbruget. Forbrugertilliden sprang i juni op i positivt territorium, og har været placeret der lige siden. Men det har ikke rigtig manifesteret sig i andre områder af økonomien. Eksempelvis er detailhandlens omsætning fortsat på den nedadgående kurs, som den har fulgt siden finanskrisens start, der er dog tegn på, at raten, hvormed den falder, er ved at aftage. Positive nøgletal mangler at smitte af på forbrugernes adfærd Mange steder i landet er der også ved at være løst op for knuden på boligmarkedet, hvilket er en anden væsentlig faktor i danskernes privatøkonomi. I løbet af 2013 er priserne på både ejerlejligheder og enfamiliehuse gået op stort set over hele landet. Der er dog stadig områder uden for byerne, hvor det kan være endog meget svært at sælge sin bolig. Selvom flere vigtige parametre altså peger i den rigtige retning, så tyder alt på, at danskerne stadig har finanskrisen klart i erindring, samt at man ikke skal være blind for, at 5 år med økonomisk krise sætter sine spor. Derfor forventer Dansk Erhverv også, at det endnu vil tage noget tid at vende stemningen, og væksten i privatforbruget vil derfor først begynde en let stigning i løbet af så det kan tage lang tid før efterspørgselskrisen bliver løsnet op Figur 6 Privatforbrug , sæsonkorrigeret (mia. kr., 2012-priser) 2% % 0% % % -3% -4% Kvartalsvis vækst Privatforbrug, højre akse 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K Kilde: Danmarks Statistik. Der er desværre også usikkerheder, der kan få de private forbrugere til at beholde pungen i lommen i endnu længere tid. Lige nu sidder de danske boligejere historisk billigt i det med den meget lave rente på deres lån. Udgifterne til rentebetaling er meget små, hvilket er til gavn for det private forbrug, fordi penge, der ikke går til at betale renter kan gå til forbrug. Stigende renter som typisk vil følge med en konjunkturgenopretning, vil tage noget af rådighedsbeløbet fra forbruget, hvilket vil lægge låg på et opsving i DANSK ERHVERV 7

8 økonomien. Bekymringer som disse ligger dog nok noget ude i fremtiden, og afventer stadig den første rigtige store forbedring i økonomien. En decideret forbrugsfest kommer altså næppe på tale indenfor en overskuelig fremtid. Det offentlige forbrug De seneste tal for Nationalregnskabet viste en moderat vækst i det offentlige forbrug i 2012 på 0,4 pct. Men i første kvartal 2013 var der et drastisk fald i det offentlige forbrug, som dog i de efterfølgende to kvartaler er blevet vendt til stigninger. Dermed er der en tilbagevenden til mønsteret fra før 2013, jf. figur 7. Udviklingen skyldes nok i høj grad den nye budgetlov, der har indført et kraftigt incitament for kommunerne til at overholde deres årsbudgetter. Indtil kommunerne i højere grad har lært at sprede deres udgifter henover året vil man nok se lignende pludselige udsving fra kvartal til kvartal, især med et lavt forbrug i starten af året stigende til et højt forbrug sidst på året. iii Indførelsen af de nye udgiftslofter må forventes at give en bedre styring af udgifterne på alle niveauer, og regeringens ønske om at holde sig inden for de udstukne rammer for underskuddet på de offentlige finanser sætter sine grænser for den ekspansive effekt af de offentlige udgifter. Når det er sagt, så giver den moderat lempelige finanslov et positivt bidrag til den økonomiske vækst. Forventningen er, at det offentlige forbrug i 2013 vokser med 0,4 pct., mens bidraget fra den moderat lempelige finanslov vil betyde, at det offentlige forbrug stiger med 0,7 pct. i Figur 7 Offentligt forbrug , sæsonkorrigeret (mia. kr., 2012-priser) 130 2,0% Kvartalvis vækst, h. akse Offentlig forbrugsudgift, mia. kr. 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% -0,5% -1,0% -1,5% -2,0% -2,5% -3,0% Kilde: Danmarks Statistik. Udenrigshandel og betalingsbalance Den økonomiske vækst er gået lidt ned i kadence hos vores to største samhandelspartnere i Sverige og Tyskland. På den baggrund har eksportvæksten de seneste år været betydeligt mere afdæmpet, jf. figur 8. Fra andet kvartal 2009 til 2. kvartal 2011 steg eksporten med 10 pct., mens den fra andet kvartal 2011 og frem til 3. kvartal 2013 blot steg med 2,5 pct. Importen er i de samme perioder steget med henholdsvis 10,6 pct. og 5,2 pct. En stor del af denne stigning er dog kommet i løbet af et ekstraordinært sidste kvartal. Mange år med massive danske overskud i samhandlen med udlandet DANSK ERHVERV 8

9 Figur 8 Udenrigshandel med varer og tjenester (mia. kr., 2012-priser) Eksport af varer og tjenester Import af varer og tjenester 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 Kilde: Danmarks Statistik. Anm.: Data er sæsonkorrigerede tal. Den danske eksport nyder dog stadig godt af en produktsammensætning, som ikke er særlig konjunkturfølsom. Nødvendighedsvarer som medicin og andre farmaceutiske produkter, samt fødevarer udgør en relativt stor del af den danske eksportportefølje. Væksten i importen har været meget moderat de seneste to år. Det skyldes den lave danske indenlandske efterspørgsel, både hos de private og offentlige virksomheder og de private forbrugere. Samtidig betyder det, at der har været et betydeligt handelsoverskud i lang tid, hvilket har bidraget kraftigt til et rekordstort overskud på betalingsbalancen. Dansk Erhverv forventer, at eksporten stiger med 0,5 pct. i 2013, for derefter at stige 3,2 pct. i 2014 i takt med, at den internationale økonomi begynder at vinde momentum. Dette momentum ventes primært at blive trukket af lande udenfor EU. Den forventede importvækst ligger noget højere med 2,0 pct. i 2013, og et plus på 2,9 pct. i Men på baggrund af det lave niveau for importen relativt til eksporten vil der nok gå en rum tid, før vi ser en måned med handelsunderskud. Udviklingen i verdensøkonomien BNP i eurozonen forventes at falde med nedslående 0,5 pct. i Som sædvanlig fristes man næsten til at sige er det vækstdriveren Tyskland, der med 0,4 procents vækst sørger for, at faldet ikke er større. Selvom 0,4 pct. ikke lyder af meget, så er det den tyske økonomis relative størrelse, der gør sin indflydelse gældende på det samlede tal, og på den måde modvirker de negative vækstbidrag fra de gældsplagede sydeuropæiske økonomier. Der kan måske anes lidt lys forude for Spaniens gældshærgede økonomi, idet de første opgørelser for 3. kvartal viser en økonomisk vækst på 0,1 pct. i forhold til 2. kvartal. Det er kun en foreløbig opgørelse, og udviklingen fra 3. kvartal sidste år til 3 kvartal i år ventes stadig at være et fald på 1,2 pct., men for et land, der gennemlever så stor en økonomisk nedtur, skal man være glad for lidt. Lav eksportvækst i 2013, men større positiv udvikling i Fortsat recession i eurozonen, men små lys i mørket rundt omkring DANSK ERHVERV 9

10 I Sverige ventes væksten i 2013 at ende på moderate 1,2 pct. Sverige er kommet hurtigere ud af krisen end mange andre lande, men nu er vores naboer gået lidt ned i tempo. Det skyldes blandt andet en stærk valutakurs, der har forringet svenske varers konkurrenceevne på de internationale markeder. Disse pauser i væksten hos Danmarks to største samhandelspartnere betyder, at den danske eksport ikke vokser helt så hurtigt som i 2010 og 2011 Norge har klaret sig ganske pænt gennem krisen i høj grad takket være Nordsøolien. Desværre er nordmændene ikke så store aftagere af danske varer, som deres umiddelbare nærhed ellers burde tilsige. I USA er der meget, der tyder på, at økonomien nærmer sig et stabilt opsving. Både tal for jobskabelsen og BNP overraskede positivt i oktober. I USA er det uafklarede politiske slagsmål om den økonomiske politik den største kilde til usikkerhed. Samtidig nager tvivlen om, hvorvidt USA kan holde de økonomiske hjul i gang, når det månedlige støtteopkøb af statsobligationer fra FEDs side ophører eller nedtrappes efterhånden, som økonomien begynder at gå i den rigtige retning. Mere positive toner fra USA, men der er stadig risikofaktorer, der lurer Tabel 2 Forventet økonomisk realvækst for udvalgte eksportmarkeder Land Andel Danmarks samlede vareeksport i 2012 Forventet BNPvækst, 2013 (pct.) Forventet BNPvækst, 2014 (pct.) Tyskland 15,2 0,4 1,8 Sverige 13,1 1,2 2,6 Storbritannien 9,3 1,0 1,8 Norge 6,8 1,8 2,0 USA 7,4 1,9 2,8 Kina 2,9 7,6 8,0 Eurozonen 33,9-0,5 1,1 Kilder: Økonomisk Redegørelse 2013, Eurostat, OECD Economic Outlook, Danmarks Statistik, EUkommissionens efterårsprognose og Dansk Erhverv. Så længe den indenlandske private efterspørgsel i Danmark ikke er stærkere, end det er tilfældet lige for tiden, så er den danske eksport fortsat meget vigtig for vores økonomiske fremdrift. De fem øverste lande i tabel 2 aftager godt 52 procent af vores eksport, derfor er det også vigtigt for Danmarks eksport, at disse lande har et sundt økonomisk klima. Det bemærkes også, at fire ud af vore fem største samhandelspartnere ligger uden for eurozonen (Sverige, Storbritannien, USA og Norge), hvilket betyder, at Danmark gennem faldende eurokurs iv alt andet lige vil opnå en forbedret konkurrenceevne over for disse lande. Godt 34 pct. af den danske vareeksport går til lande, der ligger i eurozonen, hvor krisen stadig har sit tag, om end den negative vækst i 2013 i eurozonen forventes at blive erstattet af en positiv, men dog afdæmpet vækst på 1,1 pct. i På grund af krisen på mange af de traditionelle europæiske aftagermarkeder for dansk eksport, er det især på emerging markets, at de store eksportgevinster skal hentes. Kina aftager 2,9 pct. af vores eksport; en andel, der ventes at stige i prognoseperioden. 52 pct. af vareeksport går til fem lande Det er ikke mindst fra de såkaldte BRIK-lande, en evt. dansk eksportvækst skal komme DANSK ERHVERV 10

11 Medlemsundersøgelse: Kraftig optimisme i serviceerhverv Dansk Erhvervs økonomiske prognose er baseret på de nationaløkonomiske nøgletal og en konjunkturmåling blandt et bredt udsnit af Dansk Erhvervs medlemmer. Målingen foretages som en spørgeskema-baseret survey blandt et bredt udsnit af organisationens medlemmer. Den seneste konjunkturmåling er foretaget i september 2013, og er baseret på de økonomiske vurderinger fra 581 virksomheder indenfor servicesektoren. Således belyser den erhvervslivets forventninger til de kommende 12 måneders økonomiske udvikling. I alt forventer halvdelen af virksomhederne en omsætningsfremgang i løbet af de kommende 12 måneder, mens 16 pct. forventer et fald i omsætningen. Netto v er det således 36 pct., der regner med at kunne øge deres salg det kommende år, jf. figur virksomheder har givet deres syn på fremtiden Halvdelen forventer omsætningsfremgang i de næste 12 måneder Figur 9 Forventninger til de kommende 12 måneder, sammenlignet med de foregående 12 måneder Omsætning 16% 34% 50% Netto 35 % Antal ansatte 15% 28% 57% Netto 12 % Investeringer 14% 30% 56% Netto 16 % Eksport 6% 43% 51% Netto 45 % Den vil stige Den vil være uændret Den vil falde Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, september n=581. Anm.: Spørgsmål om eksport kun besvaret af virksomheder, der har eksportsalg. Imidlertid er den forventede omsætningsfremgang ikke betydelig nok til at få en større andel af virksomhederne i konjunkturmålingen til at vurdere, at de vil øge antallet af ansatte de kommende 12 måneder, eller øge omfanget af deres investeringer. Det tyder på, at der er en tro på en vis omsætningsfremgang, men ikke en større vending i økonomien. Derimod forventer næsten halvdelen af de virksomheder, der har eksport, at øge deres eksportsalg. Selvom den danske eksportvækst er bremset noget op den senere tid, nyder mange eksporterende virksomheder stadig godt af en økonomisk vækst, som er højere hos mange af vores samhandelspartnere end i dansk økonomi. Den forventede omsætningsfremgang er tilsyneladende ikke nok til at hæve antallet af ansatte Forskelle mellem brancher I servicesektoren som helhed er forventningerne til det kommende år, som vist ovenfor, afdæmpet positive, men der er væsentlige forskelle imellem underbrancherne. Den nedenstående tabel opsummerer de økonomiske forventninger indenfor fire store servicebrancher, detailhandel, engroshandel, transport og rådgivningserhverv (hvilket indbefatter eksempelvis revisorer, advokater, it-firmaer og lignende videnstunge erhverv). DANSK ERHVERV 11

12 Tabel 3 Forventninger til de kommende 12 måneder, nettotal Omsætning Ansatte Investeringer Detailhandel 20 % -4 % 2 % Engroshandel 67 % 20 % 23 % Transport 14 % 5 % 10 % Rådgivningserhverv 47 % 30 % 30 % Anm.: Der er vist udvalgte brancher Rådgivningserhvervene er de mest optimistiske i servicesektoren Detailhandlen er traditionelt meget konjunkturfølsom, eftersom omsætningen er afhængig af privatforbrugernes købelyst. De seneste 5 års krise præger fortsat branchen, der som den eneste forventer at reducere antallet af ansatte og samlet set forventer at fastholde investeringsniveauet omkring det nuværende. Betragtet som nettotal forventer hver femte en omsætningsfremgang, men samlet set må branchens forventninger opfattes som meget afdæmpede og præget af de seneste års vedvarende omsætningsnedgang. Engrosbranchen er derimod den mest positive branche i konjunkturanalysen. En overvægt på to ud af tre engrosvirksomheder forventer omsætningsfremgang, og godt hver femte regner med at øge antallet af ansatte og øge investeringsniveauet i forhold til de foregående 12 måneder. Branchen har været hårdt ramt af krisen, og har derfor været tvunget til at foretage store justeringer. Det betaler sig tilsyneladende nu, hvor mange engros-virksomheder er kommet styrket ud af krisen, og forventer at kunne vinde markedsandele eller lukrere på et generelt økonomisk opsving. Transportbranchen har længe nydt godt af en gunstig udvikling i eksporten, og har derfor haft væsentligt mere positive forventninger end andre brancher. Den seneste tids opbremsning i eksporten smitter nu tilsvarende af på transportbranchen, der har de næstmindst positive forventninger til de kommende tolv måneder. Rådgivningserhvervene er relativt konjunkturrobuste, eftersom behovet for eksempelvis juridisk bistand, it-services og lignende er til stede uanset den økonomiske udvikling. Derfor har disse serviceerhverv heller ikke oplevet helt den samme nedtur som andre brancher, og er i denne konjunkturmåling kendetegnet ved større optimisme og tro på fremtiden. Det er således godt halvdelen, der betragtet som nettotal forventer omsætningsfremgang, og knap hver tredje, der vil ansætte flere eller investere mere. DANSK ERHVERV 12

13 REDAKTION Økonomisk prognose er udarbejdet af cheføkonom Michael H.J. Stæhr, Ph.D. & cand. scient. oecon., økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit., konsulent Malthe Munkøe, cand. scient. pol. og makroøkonomiske medarbejdere Asbjørn Henneberg Sørensen, stud. polit., og Maria Ramsø Kjeldsen, stud. polit. Redaktionen er afsluttet 6. december FAKTA OM MEDLEMSUNDERSØGELSEN Medlemsundersøgelsen, der udgør grundlaget for den økonomiske prognose er gennemført i september 2013 blandt et tilfældigt udsnit af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder. Svarprocenten var 9, hvilket er normalt for den slags undersøgelser. Dansk Erhverv gennemfører hvert år en række analyser, medlemssurveys og befolkningsundersøgelser. Kvaliteten og troværdigheden af disse undersøgelser af afgørende for os. Vi arbejder i overensstemmelse med principperne i vores interne kvalitetsmanual, og gennemfører desuden egne surveys i overensstemmelse med de internationalt anerkendte kvalitetsstandarder ICC/ESOMAR, fastlagt af European Society for Opinion and Marketing Research, hvor Dansk Erhverv er medlem. PRESSEKONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til cheføkonom Michael H.J. Stæhr på eller tlf SLUTNOTER i Prognosen er udarbejdet dels ud fra Dansk Erhvervs medlemsvirksomheders besvarelser i en spørgeskemaundersøgelse i september 2013 og dels under forudsætning af bekendtgjort økonomisk politik i prognose-perioden, herunder bl.a. dagpengestramninger, budgetlov, energiforlig, investeringsvindue, skattereform, finanslove og Vækstplan DK. ii Kronebeløbene for bruttoinvesteringerne er for sammenlignelighedens skyld angivet i faste 2012-priser. iii Der kan dog også til dels være en mere regnskabsteknisk forklaring på de store udsving i det offentlige forbrug i de seneste kvartaler, men disse plejer at forsvinde med revisioner af nationalregnskabstallene. iv Danmark fører som bekendt fastkurspolitik overfor Euroen, hvorfor faldende Eurokurs automatisk resulterer i faldende effektiv kronekurs også. v Nettotal er givet ved andelen, der forventer en stigning, fratrukket andelen, der forventer et fald. DANSK ERHVERV 13

ØKONOMISK PROGNOSE MARTS 2014

ØKONOMISK PROGNOSE MARTS 2014 Økonomisk prognose, marts 2014 AF CHEFØKONOM MICHAEL H. J. STÆHR, PH.D. & CAND. SCIENT. OECON., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT., KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL., MARIA R. KJELDSEN,

Læs mere

Økonomisk prognose, juli 2013

Økonomisk prognose, juli 2013 Økonomisk prognose, juli 2013 AF ERHVERVSØKONOMISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT., KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL., ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN,

Læs mere

Dansk Erhvervs Økonomiske Prognose, februar 2015

Dansk Erhvervs Økonomiske Prognose, februar 2015 Dansk Erhvervs Økonomiske Prognose, februar 2015 AF CHEFØKONOM MICHAEL H. J. STÆHR, CAND.SCIENT.OECON, PH.D., KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, STUDENTERMEDHJÆLPER KENNETH BEIERHOLM, BA.OECON

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

2011 blev endnu et år med lavvækst

2011 blev endnu et år med lavvækst 2011 blev endnu et år med lavvækst AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME Samlet set blev 2011 et økonomisk lavvækst-år. Dermed blev det

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014 Status på udvalgte nøgletal Januar 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Et nyt år er skudt ind, og i statsministerens nytårstale blev der talt om økonomisk stemningsskifte.

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind 19. juli 2010 Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind Efter en årrække med tab vandt dansk eksport markedsandele i 2009 Med undtagelse af BRIK-landene er der tale om fremgang på stort set alle

Læs mere

Vækstpause med lysere tider forude

Vækstpause med lysere tider forude DI ANALYSE september 2014 Vækstpause med lysere tider forude Dansk økonomi er medio 2014 ramt af en vigende eksport, som dog forventes at være midlertidig. Der ventes fortsat tiltagende vækst i euro-landene

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

En medlemsundersøgelse fra april 2010 viser, at knap hver tredje virksomhed har behov for ekstra likviditet

En medlemsundersøgelse fra april 2010 viser, at knap hver tredje virksomhed har behov for ekstra likviditet Analysenotat Virksomhedernes likviditetssituation En medlemsundersøgelse fra april 2010 viser, at knap hver tredje virksomhed har behov for ekstra likviditet Resumé af undersøgelsens resultater - Knap

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Næstved Erhverv, Fremtidens Bygge- og Anlægsbranche, Ny Ridehus, 17. februar 2015 Dansk Byggeri

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Konjunkturanalyse for Øresundsregionen, juni 2015

Konjunkturanalyse for Øresundsregionen, juni 2015 Konjunkturanalyse for Øresundsregionen, juni 2015 Erhvervslivet i Øresundsregionen har positive forventninger til den økonomiske udvikling de kommende 12 måneder, og en væsentlig overvægt af virksomheder

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3 Udsigt til svag fremgang i byggeriet #1 #7. november 13 Side 1 di.dk Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 36 1. september 5. september 214 Danmark Medicinalindustrien giver store udsving i industriproduktionen Omtrent uændret dankortomsætning i august Priserne på enfamiliehuse faldt i juni,

Læs mere

Norden er vores vigtigste marked

Norden er vores vigtigste marked Norden er vores vigtigste marked AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY RESUMÉ De nordiske lande er hver for sig relativt små lande, og bliver derfor nogle gange overset i forhold

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 11.-12. februar 2015 Stockholm

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 11.-12. februar 2015 Stockholm Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 11.-12. februar 215 Stockholm Nøgletal for Danmark Januar 215 Forventet BNP-udvikling i 215 1,4 % Forventet Inflation i 215,8 % Forventet Ledighed 215 4,5 %

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Af Steen Bocian. 20. december 1999 RESUMÈ

Af Steen Bocian. 20. december 1999 RESUMÈ \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\december 99\oko-sb.doc Af Steen Bocian RESUMÈ 20. december 1999 De seneste indikatorer for udviklingen i det private forbrug bekræfter tendensen til en meget afdæmpet forbrugsudvikling

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON. OG KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Dansk erhvervsliv har længe været

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at videnrådgiverbranchen nu er på samme niveau som før finanskrisen. På trods af at tallene er foreløbige, viser de en markant

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 17. november

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 39

KonjunkturNYT - uge 39 KonjunkturNYT - uge 39 23. september 27. september 213 Danmark Bruttoledigheden faldt i august Stigende erhvervstillid i industri og service Stigende huspriser i 2. kvartal Det samlede udlån steg svagt

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere

Forbrugertilliden er høj, så hvorfor stiger privatforbruget ikke?

Forbrugertilliden er høj, så hvorfor stiger privatforbruget ikke? Forbrugertilliden er høj, så hvorfor stiger privatforbruget ikke? AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON I foråret 2008 og dermed i månederne op til Finanskrisen brugte vi danskere årligt samlet

Læs mere