Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no /99 SØRENSEN v. Denmark Application no /99 RASMUSSEN v.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v."

Transkript

1 Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no /99 SØRENSEN v. Denmark Application no /99 RASMUSSEN v. Denmark 1. Indledning Eksklusivbestemmelser har eksisteret på det danske arbejdsmarked lige så længe, som der har fandtes kollektive overenskomster, dvs. i mere end 100 år. Disse har i høj grad været medvirkende til udviklingen af et velfungerende arbejdsmarked med en høj organisationsgrad, og hvor organisationerne i kraft af aftaler regulerer arbejdsmarkedet. Sådan som de verserende klagesager er forelagt for Domstolen, vil en dom til fordel for klagerne have som uundgåelig konsekvens, at eksklusivbestemmelser må forbydes fuldstændigt, hvilket vil have endog særdeles vidtrækkende negative konsekvenser for det danske arbejdsmarked. I det følgende uddybes betydningen heraf for den danske fagbevægelse og det danske samfund. Biintervenientens indlæg vil blive disponeret således, at der i det følgende afsnit redegøres kortfattet for den danske fagbevægelses opbygning og baggrunden for anvendelsen af eksklusivbestemmelser. Dernæst følger et afsnit om eksklusivbestemmelsers udbredelse og betydning for det danske arbejdsmarked anno 2005, hvorefter indlægget afsluttes med nogle konsekvensbetragtninger over et totalt forbud mod eksklusivbestemmelser. 2. Den danske fagbevægelse og eksklusivbestemmelser LO er den største hovedorganisation af fagforbund i Danmark med 19 medlemsforbund og 1,4 millioner medlemmer. I Danmark har vi en enhedsfagbevægelse. Det vil sige, at der i realiteten kun er et forbund på hvert fagligt område. Og vi har en meget høj organisationsprocent. Det giver fagbevægelsen styrke, men det er ikke kun til fordel for fagbevægelsen. Arbejdsgiverne har den store fordel, at alle arbejdere er omfattet af samme overenskomst, og alle uoverensstemmelser kan afgøres ved forhandling med eller proces mod en modpart. Man kan forestille sig, hvilke problemer det ville skabe for arbejdsgiverne, hvis der skulle forhandles og administreres flere forskellige overenskomster for samme arbejde på hver virksomhed, eller hvis ansættelsesvilkårene skulle forhandles individuelt med hver enkelt medarbejder. Man må heller ikke glemme, at fagbevægelsen har en væsentlig del af æren for den positive udvikling i dele af dansk økonomi.

2 Fagbevægelsen har ved de seneste overenskomstfornyelser indgået overenskomster, der sikrer reallønnen, men heller ikke mere. Derved har fagbevægelsen bidraget til begrænsningen af inflationen og forbedringen af konkurrenceevnen. Der er ingen i Danmark, der tror, at der ville kunne indgås så ansvarlige overenskomster, hvis vi ikke havde en enhedsfagbevægelse, men havde flere konkurrerende fagbevægelser, der kæmpede om medlemmerne bl.a. ved at tilbyde de bedste overenskomster. Der er altså gode grunde til at kæmpe for at bevare enhedsfagbevægelsen. Man kan opdele de ydelser, fagbevægelsen leverer, i to hovedgrupper. Der er de ydelser, som gives direkte til det enkelte medlem. Det kan være tilbud om vejledning fra en socialrådgiver, advokatbistand, deltagelse i kurser eller billige ferietilbud. Den anden type ydelser er de, der kommer alle arbejdere på en arbejdsplads til gode, uanset om den pågældende arbejder er medlem af fagforeningen. Når der ved overenskomstforhandlinger gennemføres forbedringer for arbejderne, når der føres sager ved faglige voldgifter eller i Arbejdsretten med henblik på at håndhæve arbejdernes rettigheder, eller når fagbevægelsens miljøkonsulenter ved en gennemgang af forholdene på en arbejdsplads påpeger sikkerhedsmæssige mangler, kommer resultaterne alle arbejdere, der arbejder inden for det pågældende overenskomstområde eller på den pågældende virksomhed, til gode. I fagbevægelsen mener vi, at alle, der nyder godt af fagbevægelsens arbejde, bør være med til at betale udgifterne hertil. Det har vi i fagbevægelsen traditionelt kaldt solidaritet. Men egentlig adskiller det sig ikke fra, hvad der også kaldes brugerbetaling. Obligatorisk medlemskab af foreninger accepteres da også som en helt naturlig ting på mange andre områder og i meget videre omfang end inden for fagbevægelsen. Hvis en grundejerforening står for kystsikring eller vejvedligeholdelse, betragtes det som helt naturligt, at alle grundejere, der nyder godt heraf, er pålagt obligatorisk medlemskab og dermed har pligt til at deltage i betalingen. Eksklusivbestemmelser er således ikke forskellige fra andre reguleringer, der bygger på et nødvendigt princip om, at alle må bidrage for et opnå et fælles gode. 3. Betydning af eksklusivbestemmelser på det danske arbejdsmarked anno Kort beskrivelse af den danske arbejdsmarkeds model Det vigtigt at være opmærksom på, at det danske arbejdsmarked kun i meget begrænset omfang reguleres ved lovgivning. 2

3 Der en nemlig således, at arbejdsmarkedet i udpræget grad er præget af selvregulering af arbejdsmarkedets parter. Arbejdsvilkårene - herunder løn - fastsættes således ved kollektive aftaler indgået af arbejdsmarkedets parter med virkning for samtlige ansatte på virksomhederne. Eksempelvis skal arbejdsgiveren give alle ansatte i en butik de samme vilkår efter butiksoverenskomsten, hvad enten de er medlemmer af lønmodtagerorganisationen, som har indgået overenskomsten, eller ej. Denne retsstilling adskiller sig fra forholdene i en række af Europarådets medlemsstater, hvor overenskomsten alene gælder medlemmer og hvor løn- og ansættelsesvilkår i øvrigt er fastsat ved lovgivning. Dette benævnes som den danske model. Danmark er kendetegnet ved en relativt set meget høj grad af velfærd, hvilket for en meget stor dels vedkommende sikres ved den intensive regulering i overenskomsterne på arbejdsmarkedet. En forudsætning herfor er, at overenskomstdækningen er høj, samt at det er muligt at foretage en effektiv håndhævelse af de indgåede aftaler. Det er ligeledes en forudsætning, at parternes aftalefrihed respekteres fuldt ud, således som et bredt flertal i det danske folketing har været enige om gennem hele sidste århundrede. De eksklusivbestemmelser, som findes på arbejdsmarkedet i dag, er fuldstændig i overensstemmelse hermed indgået som frivillige aftaler mellem lønmodtagerne (kollektivt) og en arbejdsgiver eller arbejdsgiverorganisation. Det er typisk således, at lønmodtagerne har betalt for eksklusivbestemmelser på samme måde som for en hver anden overenskomstbestemmelse, der imødekommer et lønmodtagerønske Eksklusivbestemmelsers udbredelse Der findes ingen eksakte opgørelser over omfanget af eksklusivbestemmelser. Disse findes i dag alene på det private arbejdsmarked, og det antages almindeligvis, at de her udgør under 10 %. Eksklusivbestemmelser findes således slet ikke på det offentlige område. På det private område findes de stort set alene uden for området for den største danske arbejdsgiversammenslutning, som er Dansk Arbejdsgiverforening. Lidt forenklet sagt findes eksklusivbestemmelser i dag på følgende tre områder A. Kerneområdet for eksklusivbestemmelser er overenskomster mellem LO s medlemsforbund og typisk mindre uorganiserede virksomheder. Aftalen mellem den mindre virksomhed og det pågældende LO-forbund går typisk ud på, at arbejdsgiveren tiltræder den til enhver tid gældende landsdækkende overenskomst, idet arbejdsgiveren samtidig tiltræder en eksklusivbestemmelse. Inden for dette kerneområde har eksklusivbestemmelser særdeles stor betydning for håndhævelse af overenskomsterne, jf. nærmere nedenfor i afsnit 3.5. B. Eksklusivbestemmelser findes desuden hos en række større arbejdsgivere uden for arbejdsgiverorganisationerne. 3

4 I disse tilfælde er der normalt tale om, at virksomheden selvstændigt forhandler overenskomsten med det relevante LO-forbund, således at løn- og ansættelsesforholdene målrettes virksomhedens specifikke behov. I den forbindelse indgår eksklusivbestemmelsen som en del af aftalegrundlaget på virksomheden. Ofte har virksomheden en selvstændig interesse heri, da eksklusivbestemmelsen er med til at sikre rolige arbejdsforhold, jf. nærmere i afsnit 3.4. C. Endelig findes eksklusivbestemmelser på enkelte organiserede områder, hvor der er særlige problemer i branchen. LO skal særlig henlede opmærksomheden på frisørområdet. Danmarks Frisørmesterforening er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening og har overenskomst med Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund under LO (overenskomsten benævnes i det følgende frisøroverenskomsten). På trods af Dansk Arbejdsgiverforenings principielle modstand mod eksklusivbestemmelser er der i frisøroverenskomsten en særlig vidtrækkende eksklusivbestemmelse i form af en gensidighedsbestemmelse. Denne går ud på, at medlemsvirksomheder af Danmarks Frisørmesterforening ikke må beskæftige udlærte frisører, som ikke er medlem af Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund (traditionel eksklusivbestemmelse), samt at medlemmer af forbundet ikke må tage ansættelse på virksomheder, der ikke er medlem af Frisørmesterforeningen (gensidighedsforpligtelsen). Baggrunden er, at der er særlige problemer i faget med stoleudleje. Der henvises til afsnit 3.4, om Frisørmesterforeningens interesse i bestemmelsen, og afsnit 3.5. om betydningen af sådan bestemmelse. Der findes også eksklusivbestemmelser på enkelte andre organiserede områder, fx. inden skorstensfejerområdet. Det samlede omfang heraf er som nævnt begrænset Eksklusivbestemmelsers betydning for den enkelte lønmodtager Eksklusivbestemmelser udgør hvor de findes - naturligvis en begrænsning af den enkelte lønmodtagers frie ret til at søge beskæftigelse. I denne sammenhæng erindres dog om, at en lønmodtager allerede ved ansættelsen skal gøres bekendt med, at der i virksomheden gælder en eksklusivbestemmelse. Der er ikke påvist et eneste eksempel på, at eksklusivbestemmelser har afskåret en lønmodtager fra erhvervsudøvelse. I modsætning hertil er der i den danske retsplejelov en forpligtelse til, at advokater skal være medlem af og bidrage til Advokatsamfundet. Hvor eksklusivbestemmelserne findes, er der således inden for alle fag i Danmark tilsvarende virksomheder, der ikke er bundet af disse bestemmelser. Den lønmodtager, der ikke vil være medlem af det pågældende fagforbund, kan så blot vælge en arbejdsgiver, der ikke har forpligtet sig til at overholde en eksklusivbestemmelse. Denne situation adskiller sig ikke fra forholdene ved alle andre overenskomstbestemmelser. Fastsætter en overenskomst fx arbejdstiden til de 5 første dage i ugen i tidsrummet fra kl til kl , kan en overenskomstbundet arbejdsgiver ikke tilbyde en ansat nateller weekendarbejde. Hvis arbejdstageren ønsker nat- eller weekendarbejde, må han eller hun finde en arbejdsgiver, der ikke er bundet af den pågældende overenskomst. 4

5 Noget andet er, at en lønmodtager typisk vil foretrække at arbejde hos en arbejdsgiver, der har overenskomst. Hos en sådan arbejdsgiver vil der nemlig være tale om ordnede løn- og ansættelsesvilkår. Vilkår der er skaffet af det fagforbund, der har indgået overenskomsten med arbejdsgiveren. Undersøgelser i såvel Ugebrevet Mandag Morgen som i Catinèt Research viser, at et stort flertal af danskerne er imod indgreb over for overenskomsternes eksklusivbestemmelser Eksklusivbestemmelsers betydning for den enkelte arbejdsgiver Eksklusivbestemmelser udgør et aftalt og dermed frivilligt - indgreb i den enkelte arbejdsgivers antagelsesret. Det skal imidlertid understreges, at der er tale om et meget begrænset indgreb, som arbejdsgiverne ud fra en helhedsvurdering også kan se fordele ved. For det første opretholdes eksklusivbestemmelser kun af den danske Arbejdsret, hvis der kan fremskaffes organiseret arbejdskraft. Kan en arbejdsgiver ikke ved henvendelse til det pågældende fagforbund eller arbejdsformidlingen skaffe organiseret arbejdskraft, står det ham frit for at ansætte uorganiseret arbejdskraft. På samme måde som den enkelte lønmodtager ikke afskæres fra erhvervsudøvelse (jf. afsnit 3.3.) bliver arbejdsgiverne således heller ikke afskåret fra at drive sin virksomhed. For det andet er ca. 80 % af de danske lønmodtagere organiseret i forbund under LO. Det vil sige, at det kun er ca. 20 % af arbejdsstyrken, som arbejdsgiveren umiddelbart ikke kan ansætte. Blandt disse vil en meget stor del være villig til at melde sig ind i det relevante forbund. Indgåelsen af en eksklusivbestemmelse indebærer også fordele for den enkelte arbejdsgiver. Først og fremmest sikres rolige arbejdsforhold på virksomheden og en hensigtsmæssig administration, idet der (som også omtalt i afsnit 2) kun er en overenskomst på virksomheden. Det er en derfor udbredt misforståelse, når det i pressen ofte fremstår som om, at arbejdsgivere i almindelighed skulle være modstandere af eksklusivbestemmelser. Dette er ikke tilfældet. LO skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at LO er bekendt med en række arbejdsgivere, som ønsker eksklusivbestemmelser af hensyn til stabile forhold på arbejdspladsen. Der henvises til, at såvel Coop Danmark som Falck til dagspressen har udtalt sig positivt om eksklusivbestemmelsers betydning. (Artikel i BT den 26. juni 2002). LO er endvidere bekendt med, at bl.a. Jysk (Sengetøjslager), Vest-Frost i Esbjerg og Nilfisk i Storkøbenhavn ønsker eksklusivbestemmelser, idet de to sidstnævnte virksomheder endog fastsætter dem ensidigt som betingelse for at opnå arbejde. Hertil kommer, at på visse organiserede områder optræder arbejdsgiverforeningen sammen med lønmodtagerorganisationer som forsvarer af eksklusivbestemmelser. 5

6 Dette er således tilfældet på frisørområdet, hvor parterne har den i afsnit 3.2. omtalte gensidighedsklausul. Baggrunden for denne bestemmelse er, at man forud for indførelsen af denne havde problemer inden for området med såkaldt stoleudleje, hvor ikkeuddannede til underpris undergravede og omgik fagets overenskomst, jf. i øvrigt nærmere under pkt I forbindelse med behandlingen af regeringens lovforslag (jf. regeringens brev i sagen af 28. maj 2003 med bilag) var overenskomstparterne på frisørområdet derfor helt enige om at bevare gensidighedsklausulen. Der henvises i den forbindelse til, at formændene i Danmark Frisørmesterforening og Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund i fællesskab i flere artikler bl.a. gengivet i Horsens Folkeblad den 6. august 2002 anfører, at der tidligere simpelt hen (har) været tale om en dumpning af alle anstændige regler og dermed en dumpning af fagets anseelse. På den baggrund anmoder organisationerne regeringen om at give dem frihed til at klare problemerne ved fælles hjælp sammen med deres medlemmer, og at undlade at gribe ind i deres aftalte gensidighedsbestemmelser Betydning i øvrigt af eksklusivbestemmelser I dette afsnit behandles spørgsmålet om eksklusivbestemmelsers betydning for håndhævelsen af overenskomsterne og sikring af fair konkurrence samt bekæmpelse af sort og illegalt arbejde. Eksklusivbestemmelser anvendes især over for mindre uorganiserede arbejdsgivere, hvor der hyppigt er problemer med at håndhæve overenskomsterne. På det nuværende arbejdsmarked spiller tillidsrepræsentanten en afgørende rolle i den enkelte virksomhed. Der kan således vælges en tillidsrepræsentant i alle virksomheder med 4 eller 5 ansatte. Tillidsrepræsentanten er fagforbundets repræsentant i den enkelte virksomhed. Tillidsrepræsentantens vigtigste opgave er at sørge for, at overenskomsten overholdes. Kan problemerne ikke løses i virksomheden, må tillidsrepræsentanten indberette dem til hans organisation. Men uorganiserede mindre virksomheder vil typisk ikke have en tillidsrepræsentant. Fagforbundene har ikke en almindelig adgang til oplysninger fra ansatte om deres lønog ansættelsesvilkår. Det er derfor af afgørende betydning for kontrollen med overenskomsternes overholdelse, at de ansatte er medlemmer af de overenskomstbærende forbund. Betydningen af at have medlemmer på disse nævnte mindre virksomheder spiller en endog meget stor rolle i praksis. LO skal i den forbindelse henvise til, at det fremgår af Arbejdsrettens årsberetninger, at den overvejende del af sagerne for denne domstol føres mod uorganiserede arbejdsgivere. Det fremgår således af disse årsberetninger fra henholdsvis 1999, 2000, 2001, 2002 og 2003, at der de pågældende år blev ført henholdsvis 600, 646, 790, 1036 og 989 sager 6

7 mod uorganiserede arbejdsgivere, hvilket svarer til over 75% af lønmodtagernes indgivne sager til Arbejdsretten de pågældende år. Sagerne blev alle indbragt af LO. Disse sager er udtryk for en effektiv håndhævelse af overenskomsterne netop mod mindre uorganiserede arbejdsgivere. Det er LO s opfattelse, at et indgreb mod eksklusivbestemmelser i høj grad vil vanskeliggøre denne effektive håndhævelse af overenskomsterne over for disse arbejdsgivere. LO skal i den forbindelse endvidere henvise til rengøringsområdet, som er karakteriseret ved, at uorganiserede arbejdsgivere nødigt indgår overenskomst og nødigt med eksklusivbestemmelse. På dette område er det almindeligt kendt, at der er vanskeligheder med at overholde basale arbejdsretlige krav, herunder at overholde de overenskomster, der måtte være indgået. Dette skyldes i høj grad netop, at de relevante forbund ikke har medlemmer, som man kan henvende sig til, og som kan hjælpe med håndhævelsen af en indgået overenskomst. Et indgreb over for eksklusivbestemmelser vil på den anførte baggrund være til gavn for mindre seriøse virksomheder, som ikke efterlever overenskomsten. På den måde får disse virksomheder endvidere mulighed for at pådrage de øvrige virksomheder, som overholder overenskomsterne, unfair konkurrence. LO skal endvidere henlede opmærksomheden på, at forbud mod eksklusivbestemmelser på særlige områder kan have særdeles vidtrækkende konsekvenser. Man griber således ind i en helhed af aftalevilkår. Fx har Coop Danmark indgået en eksklusivaftale i Hovedaftalen med LO, hvilket betyder, at overenskomstindgrebet vil gøre denne hovedaftalebestemmelse ugyldig. Dette vil få uoverskuelige følger, idet eksklusivaftalen er indgået som led i aftale, hvor forbundene har afskåret sig konfliktretten. Endelig vil afskaffelse af eksklusivbestemmelser fremme sort arbejde. Netop inden for de hverv, hvor sort arbejde er mest udbredt nemlig restauration og rengøring søges der indgået eksklusivbestemmelser. Om anden kriminalitet kan henvises til de svenske erfaringer i frisørbranchen. I Sverige er det anderledes. Her er opstået mafialignende tilstande i hele frisørbranchen. Svensk politi har været i Danmark for at lære af de danske frisører og frisørmestre. Svenskerne anerkendte, at de danske overenskomster ville have udelukket de problemer, de har i Sverige. Man må også nævne faren ved illegal udenlandsk arbejdskraft. 4. Konsekvenser af et totalt forbud mod eksklusivbestemmelser Umiddelbart får et totalt forbud mod eksklusivbestemmelser den betydning, at de ovenfor gennemgåede fordele ved eksklusivbestemmelser forsvinder. Dette er i sig selv til skade for det danske overenskomstsystem. På længere sigt er konsekvenserne vanskelige at forudsige. Disse kan imidlertid vise sig særdeles vidtgående. 1. På meget kort sigt vil et totalt forbud mod eksklusivbestemmelser ikke få anden konsekvens end, at fagbevægelsen mister nogle medlemmer. Det må antages at medlemstabet i første omgang vil være relativt beskedent. Dette vil ikke i sig selv være til stor gene for hverken fagbevægelsen eller andre. 7

8 2. På lidt længere sigt vil et forbud mod eksklusivbestemmelser få vidererækkende konsekvenser. Det vil først og fremmest betyde, at det bliver vanskeligt i mange tilfælde umuligt at håndhæve overenskomster over for mindre uorganiserede arbejdsgivere. Det har i første omgang betydning for de relativt mange lønmodtagere, som herved mister deres overenskomstmæssige rettigheder, derved at de i realiteten bliver underbetalt. Et totalt forbud mod eksklusivbestemmelser vil ligeledes på lidt længere sigt have den konsekvens, at større virksomheder (omtalt i afsnit 3.2.b.) ikke har sikkerhed for, at der er ro på arbejdspladsen, derved at der kun er en fagbevægelse. Det kan medføre uproduktive slåskampe mellem konkurrerende fagforeninger. Umiddelbart vil såvel virksomheden som lønmodtagerne tabe herved. Endvidere vil et totalforbud mod eksklusivbestemmelser på længere sigt medføre, at fag med særlige problemer ikke kan beskytte sig mod omgåelse af deres overenskomster. Dette er i særlig grad tilfældet for det tidligere omtalte frisørområde, hvor der må forudses store problemer. Sammenfattende vil et totalforbud mod eksklusivbestemmelser på lidt længere sigt have som uundgåelig praktisk følge, at underbetaling af lønmodtagerne på en række områder ikke kan forfølges, samt at virksomheder ikke længere kan sikres ro på arbejdspladsen. Det erindres, at der ikke er lovgivning, som lønmodtagerne i så fald kan støtte ret på. 3. På noget længere sigt vil konsekvenserne af et totalforbud mod eksklusivbestemmelser være vanskeligere at forudsige. Dette afhænger af en række faktorer. Potentielt kan der være tale om meget vidtrækkende konsekvenser. Den manglende mulighed for håndhævelse af overenskomsterne på mindre virksomheder og særlige områder vil ikke kun være til gene for lønmodtagerne. Som beskrevet i afsnit 3.5. vil det også være unfair konkurrence i forhold til virksomheder, der har og overholder gældende overenskomster. Skadevirkningen heraf vil naturligvis variere fra branche til branche, men generelt set vil det på langt sigt være givet at visse organiserede virksomheder (som overholder overenskomsterne) ikke kan modstå denne unfair konkurrence. Bliver der tale om et væsentligt antal, vil dette få flere konsekvenser. For det første vil det betyde, at der kommer et lønpres inden for overenskomstområdet. Dette kan give sig udslag på 2 måder. For det første vil det være vanskeligere at forhandle lønstigninger hjem ved overenskomstforhandlingerne. For det andet vil lønnen inden for overenskomstens rammer blive sat til noget nær det minimale, hvor den i dag på mange områder ligger på et niveau væsentlig over den i overenskomsten fastsatte minimalløn. Eksempelvis er minimallønnen på byggeområdet i dag ca. DKK kr. 100 i timen., mens lønningerne i praksis almindeligvis udgør ca. DKK kr Det er åbenbart, at et forbud mod eksklusivbestemmelser i byggebranchen, vil betyde et betydeligt pres på lønnen også hos organiserede virksomheder i branchen. 8

9 Derved bliver lønudviklingen i realiteten påvirket af lovgivers indgriben hvilket er i strid med de helt grundlæggende elementer i den danske model, hvorefter lønog arbejdsvilkår sker ved selvregulering blandt arbejdsmarkedets parter. Hertil kommer, at såfremt unfair konkurrence får det frygtede omfang, vil motivationen til at være medlem af en arbejdsgiverforening mindskes. Det må derfor forudses som en nærliggende mulighed, at færre arbejdsgivere vil være organiseret. Det vil igen betyde en lavere overenskomstdækning. Det betyder yderligere, at motivationen for lønmodtagerne til at melde sig ind i en fagforening mindskes, da fagbevægelsens hovedydelse overenskomstmæssige vilkår ikke længere kan tilbydes i samme omfang som hidtil. Når man sammenfatter konsekvenser af et totalforbud mod eksklusivbestemmelser på længere sigt, må det således konstateres, at det er en beklagelig, men absolut realistisk risiko, at det får betydning for håndhævelsen af overenskomsterne, det får betydning for den høje organisationsgrad, det får betydning for den høje overenskomstdækning, der gribes ind i lønudviklingen Alle disse konsekvenser betyder, at grundlaget for den danske model som der igennem mere end 100 år har været bred politisk enighed om kan begynde at smuldre. Såfremt det generelle velfærdsniveau skal bevares, vil det i så fald betyde, at Danmark efter en ikke alt for lang årrække må opgive den udstrakte grad af selvregulering, og i langt højere grad overlade reguleringen af løn og ansættelsesvilkår til Folketinget. Derfor vil en dom til fordel for klagerne i yderste konsekvens foruden de umiddelbare konsekvenser for en række lønmodtagere medføre, at der foretages en politisk indgriben i den danske arbejdsmarkedsmodel, som hverken vil gavne lønmodtagere, arbejdsgivere eller det danske velfærdssamfund i øvrigt. LO skal venligst anmode om, at disse mulige konsekvenser overvejes nøje inden en eventuel fældende dom mod den danske stat. København, den 23. marts 2005 Jørgen Rønnow Bruun / Lars Dahl Gulmann 9

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster N O TAT Frasigelse af kollektive overenskomster Dette notat handler om frasigelse af de kollektive rettigheder og pligter i forhold til overdragerens kollektive overenskomster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 Outsourcing og medarbejdere v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 2 Dagens program Hvornår finder virksomhedsoverdragelsesloven anvendelse i forbindelse med offentlig udbud, og hvad

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold

Forslag. Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold Beskæftigelsesministeriet Udkast Februar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed) 1 I lov om beskyttelse

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over Arbejdsmarkedsudvalget L 153 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Danske Mediers Arbejdsgiverforening, DMA for Post & Medier ApS (advokat Katja Holbech Mårtensen)

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010): Malerforbundet i Danmark (advokat Nicolai Westergaard) mod Danske Malermestre for E. Pihl & Søn A/S (advokat Tine B. Skyum) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod HORESTA (Arbejdsgiver) på vegne af Danmarks organisation for selvstændige frisører og kosmetikere

Læs mere

Hovedforhandlingsområder og -forhandlere i den private sektor 2014

Hovedforhandlingsområder og -forhandlere i den private sektor 2014 Hovedforhandlingsområder og -forhandlere i den private sektor 2014 FAKTA Overenskomstforhandlingerne på LO/DA-området i starten af 2014 omfatter ca. 589.000 lønmodtagere, der skal have fornyet de eksisterende

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september?

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Hvem har pligt til, at fortælle dig om fare- og sikkerheds- skiltenes betydning? Min arbejdsgiver. Hvornår

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Udskrift af Arbejdsrettens retsbog

Udskrift af Arbejdsrettens retsbog Udskrift af Arbejdsrettens retsbog Den 23. maj 2014 holdt Arbejdsretten møde i Arbejdsmarkedets Hus, Sankt Annæ Plads 5, 1250 København K, i Sag nr.: AR2013.0681 Kristelig Arbejdsgiverforening for Søhøjlandets

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. august 2013 Sag 183/2011 (1. afdeling) FTF som mandatar for Lederforeningen i TDC som mandatar for A (advokat Per Frydenreim Møller) mod DI som mandatar for TDC A/S

Læs mere

Islands arbejdsgiverforening Samtök atvinnulífsins

Islands arbejdsgiverforening Samtök atvinnulífsins Islands arbejdsgiverforening Samtök atvinnulífsins Individualisme og arbeid HMS-konferansen i Reykjavik 10.-11. mai 2007 Arbejdsmarkedets organisering Grundreglerne er i lov 30/1938 om fagforeninger og

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar)

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar) Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar) Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af midlertidig hjælp af maks. en måneds varighed. Skal ansættelsesforholdet løbe længere

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt 19. november 2014 J.nr. 13-5733898 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer: Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med

Læs mere

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 13. juni 2014

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 13. juni 2014 Udskrift af Arbejdsrettens dom af 13. juni 2014 I sag nr. AR2013.0151: Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Byggeri for Lind & Risør A/S (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Blik-

Læs mere

Betænkning fra. Udvalget om fagretlig behandling af sager om overholdelse af vikarloven:

Betænkning fra. Udvalget om fagretlig behandling af sager om overholdelse af vikarloven: Betænkning fra Udvalget om fagretlig behandling af sager om overholdelse af vikarloven: Mulighederne for at lade tvister behandles og afgøres i det fagretlige system Februar 2014 Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

OPMANDSKENDELSE. Voldgiftssagen: Dansk Funktionærforbund (procedør: advokat Evelyn Jørgensen) mod

OPMANDSKENDELSE. Voldgiftssagen: Dansk Funktionærforbund (procedør: advokat Evelyn Jørgensen) mod OPMANDSKENDELSE I Voldgiftssagen: Dansk Funktionærforbund (procedør: advokat Evelyn Jørgensen) mod Dansk Industri for Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening (VABA) for G4S Vagt A/S (procedør: advokat

Læs mere

DOM. HK Danmark smf. (Advokat Peter Breum) mod B A/S. (Advokat Søren Sylvester Skjærbæk)

DOM. HK Danmark smf. (Advokat Peter Breum) mod B A/S. (Advokat Søren Sylvester Skjærbæk) DOM Afsagt den 4. april 2014 F-6-13 HK Danmark smf A (Advokat Peter Breum) mod B A/S (Advokat Søren Sylvester Skjærbæk) Indledning Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt det ved indgåelse af en ansættelseskontrakt

Læs mere

Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006

Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006 Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006 Juridisk Tjeneste JTEU, journal nr. 400.A.5-3-4-279 Til De Europæiske Fællesskabers Domstol Justitskontoret INDLÆG FRA DEN DANSKE REGERING I DOMSTOLENS

Læs mere

og Kristelig Fagforening.

og Kristelig Fagforening. Kapitel 1 Indledning 1 Aftalens parter og bindende virkning Stk. 1 Denne aftale er indgået mellem og Kristelig Fagforening og træder i kraft straks, den er underskrevet. Stk. 2 Denne aftale samt aftalerne

Læs mere

TILKENDEGIVELSE. meddelt den 6. oktober 2014. i faglig voldgiftssag FV2014.0103

TILKENDEGIVELSE. meddelt den 6. oktober 2014. i faglig voldgiftssag FV2014.0103 TILKENDEGIVELSE meddelt den 6. oktober 2014 i faglig voldgiftssag FV2014.0103 TEKNIQ (underdirektør Thorkild Bang) mod Blik- og Rørarbejderforbundet (advokat Kim Brandt) Tvisten Tvisten angår regulering

Læs mere

Arbejdsrettens dom af 19. maj 2009

Arbejdsrettens dom af 19. maj 2009 Arbejdsrettens dom af 19. maj 2009 i sag nr. A2008.809: Landsorganisationen i Danmark (advokat Kirstine Emborg Bünemann) mod Dansk Arbejdsgiverforening (advokat Helge Werner) Hovedintervenient: Dansk Handicap

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver

Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver samt overvejelser og tiltag bestyrelsen har foretaget

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning 2013 Formål Det overordnede mål med Roskilde Forsynings A/S indkøbs- og udbudspolitik er at skabe rammerne for, hvordan Roskilde Forsyning A/S og underliggende

Læs mere

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0047) CO-industri for 3F-Industrigruppen Dansk Metal og Dansk El-Forbund.

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0047) CO-industri for 3F-Industrigruppen Dansk Metal og Dansk El-Forbund. PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0047) CO-industri for 3F-Industrigruppen Dansk Metal og Dansk El-Forbund mod DI Overenskomst I v/di for Beauvais Foods A/S Tvisten Tvisten angår

Læs mere

Ansættelsesaftalen skal gives til medarbejderen senest 2. hverdag efter ansættelsesforholdets begyndelse.

Ansættelsesaftalen skal gives til medarbejderen senest 2. hverdag efter ansættelsesforholdets begyndelse. Vejledning Til ansættelser i henhold til Transportoverenskomst for chauffører, flyttearbejdere, grænseoverskridende transport og dagrenovation indgået mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F I ovennævnte

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 17. december 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne Michael Kistrup, Thomas Lohse og Bo Østergaard). 10. afd. nr. B-2143-12: FTF som mandatar

Læs mere

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Ansøgningsskema Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern AR4_da_250115 Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til ansøgning om forhåndsgodkendelse af en dansk virksomhed som enten er

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

OP M A N D S K E N D E L S E

OP M A N D S K E N D E L S E OP M A N D S K E N D E L S E af 13. maj 2008 i faglig voldgiftssag: Teknisk Landsforbund (advokat Jørgen Rønnow Bruun) mod Dansk Byggeri for Expan A/S (konsulent Marie Gjesing Fynsk) - 2 - INDLEDNING Expan

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Kendelse. af 2. juni 2015. faglig voldgift nr. FV 2014.0175: 3F Fagligt Fælles Forbund. Privat Service, Hotel og Restauration

Kendelse. af 2. juni 2015. faglig voldgift nr. FV 2014.0175: 3F Fagligt Fælles Forbund. Privat Service, Hotel og Restauration 1 Kendelse af 2. juni 2015 i faglig voldgift nr. FV 2014.0175: 3F Fagligt Fælles Forbund Privat Service, Hotel og Restauration (advokat Nicolai Westergaard) mod Dansk Erhverv tillige for First Hotel Copenhagen

Læs mere

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL I Danmark er det op til lønmodtagerne og arbejdsgiverne selv at blive enige om, hvordan vilkårene på arbejdsmarkedet skal være. Den måde

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer

Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af funktionærer. Det der afgør, hvorvidt en medarbejder skal ansættes som funktionær eller ej er

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund (advokat Henrik Karl Nielsen) mod Fagligt Fælles Forbund (advokat Nicolai Westergaard) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

OPMANDSKENDELSE. faglig voldgift (2011.0101) Dansk Metal. (advokat Stefan Agger) mod. for. Arriva Skandinavien A/S. (advokat Jacob Gården Larsen)

OPMANDSKENDELSE. faglig voldgift (2011.0101) Dansk Metal. (advokat Stefan Agger) mod. for. Arriva Skandinavien A/S. (advokat Jacob Gården Larsen) OPMANDSKENDELSE i faglig voldgift (2011.0101) Dansk Metal (advokat Stefan Agger) mod DI for Arriva Skandinavien A/S (advokat Jacob Gården Larsen) Afsagt den 8. december 2011 Tvisten Sagen angår, om Arriva

Læs mere

2008 GODE RÅD OM ANSÆTTELSESKONTRAKTER GODE RÅD OM. Ansættelseskontrakter. Udgivet af DANSK ERHVERV

2008 GODE RÅD OM ANSÆTTELSESKONTRAKTER GODE RÅD OM. Ansættelseskontrakter. Udgivet af DANSK ERHVERV GODE RÅD OM Ansættelseskontrakter 2008 GODE RÅD OM ANSÆTTELSESKONTRAKTER Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Indledning 3 Hvorfor skal der udarbejdes en ansættelseskontrakt? 3 Hvem er omfattet

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Kendelse. 12. januar 2015. i faglig voldgift nr. FV 2014.0106: Fagligt Fællesforbund. (advokat Pernille Leidersdorff-Ernst. mod GLS-A.

Kendelse. 12. januar 2015. i faglig voldgift nr. FV 2014.0106: Fagligt Fællesforbund. (advokat Pernille Leidersdorff-Ernst. mod GLS-A. Kendelse af 12. januar 2015 i faglig voldgift nr. FV 2014.0106: Fagligt Fællesforbund (advokat Pernille Leidersdorff-Ernst mod GLS-A for Rosa ApS (advokat Charlotte Strøm Petersen) 2 Tvisten Sagen angår

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Status: Gældende Principafgørelse gratis advokatbistand - udgifter - samvær under anbringelse

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer

1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer Indhold Error! Style not defined. Fællesbestemmelser Organisationsaftale om Industriens Kompetenceudviklingsfond Industriens Organisationsaftaler tilføjes denne aftale: 1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.9.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0925/2007 af Joachim Weber, tysk statsborger, om arbejdstidsdirektivet 1. Sammendrag Andrageren

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. november 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. november 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. november 2009 Sag 125/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Lyngby den 27. oktober

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

Virksomhedsoverdragelse Annette Fæster Petersen Chefkonsulent, advokat (H) Personalejura Service, DI

Virksomhedsoverdragelse Annette Fæster Petersen Chefkonsulent, advokat (H) Personalejura Service, DI Annette Fæster Petersen Virksomhedsoverdragelse 18. juni 14 Virksomhedsoverdragelse Annette Fæster Petersen Chefkonsulent, advokat (H) Personalejura Service, DI Hvad er virksomhedsoverdragelse? 1. Der

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Den økonomiske ramme 1

Den økonomiske ramme 1 Den økonomiske ramme 1 Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 Den økonomiske ramme Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område De private forlig Reststigningen Realløn og fordelingsprofil 2

Læs mere

Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151:

Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151: Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151: CO-industri for HK/Privat og Teknisk Landsforbund for et antal medlemmer af disse forbund (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst 1 v/di

Læs mere

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND F AGLIGT F ÆLLES F ORBUND Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 www.3f.dk Udgivet af Industrigruppen i 3F Januar 2006 Tekst: Irene

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Rikke Lovmand Vistisen og Anette Sand. Bogen om ansættelse og ansættelsesbeviser

Rikke Lovmand Vistisen og Anette Sand. Bogen om ansættelse og ansættelsesbeviser Rikke Lovmand Vistisen og Anette Sand Bogen om ansættelse og ansættelsesbeviser Bogen om ansættelse og ansættelsesbeviser Af Anette Sand og Rikke Lovmand Vistisen Regnskabsskolen A/S 2014 Udgivet af Regnskabsskolen

Læs mere

UDSKRIFT. Arbejdsrettens dom af 28.februar 2008

UDSKRIFT. Arbejdsrettens dom af 28.februar 2008 UDSKRIFT af Arbejdsrettens dom af 28.februar 2008 i sag nr. A 2007.500 Landsorganisationen i Danmark for Malerforbundet i Danmark (advokat Stephan Agger) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Byggeri

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Arbejdsrettens dom af 6. januar 2011

Arbejdsrettens dom af 6. januar 2011 Arbejdsrettens dom af 6. januar 2011 i sag nr. A2010.0443: Landsorganisationen i Danmark for Fødevareforbundet NNF (advokatfuldmægtig Kim B. Jensen) mod Arbejdsgiverforeningen Konditorer, Bagere og Chokolademagere

Læs mere