Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no /99 SØRENSEN v. Denmark Application no /99 RASMUSSEN v.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v."

Transkript

1 Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no /99 SØRENSEN v. Denmark Application no /99 RASMUSSEN v. Denmark 1. Indledning Eksklusivbestemmelser har eksisteret på det danske arbejdsmarked lige så længe, som der har fandtes kollektive overenskomster, dvs. i mere end 100 år. Disse har i høj grad været medvirkende til udviklingen af et velfungerende arbejdsmarked med en høj organisationsgrad, og hvor organisationerne i kraft af aftaler regulerer arbejdsmarkedet. Sådan som de verserende klagesager er forelagt for Domstolen, vil en dom til fordel for klagerne have som uundgåelig konsekvens, at eksklusivbestemmelser må forbydes fuldstændigt, hvilket vil have endog særdeles vidtrækkende negative konsekvenser for det danske arbejdsmarked. I det følgende uddybes betydningen heraf for den danske fagbevægelse og det danske samfund. Biintervenientens indlæg vil blive disponeret således, at der i det følgende afsnit redegøres kortfattet for den danske fagbevægelses opbygning og baggrunden for anvendelsen af eksklusivbestemmelser. Dernæst følger et afsnit om eksklusivbestemmelsers udbredelse og betydning for det danske arbejdsmarked anno 2005, hvorefter indlægget afsluttes med nogle konsekvensbetragtninger over et totalt forbud mod eksklusivbestemmelser. 2. Den danske fagbevægelse og eksklusivbestemmelser LO er den største hovedorganisation af fagforbund i Danmark med 19 medlemsforbund og 1,4 millioner medlemmer. I Danmark har vi en enhedsfagbevægelse. Det vil sige, at der i realiteten kun er et forbund på hvert fagligt område. Og vi har en meget høj organisationsprocent. Det giver fagbevægelsen styrke, men det er ikke kun til fordel for fagbevægelsen. Arbejdsgiverne har den store fordel, at alle arbejdere er omfattet af samme overenskomst, og alle uoverensstemmelser kan afgøres ved forhandling med eller proces mod en modpart. Man kan forestille sig, hvilke problemer det ville skabe for arbejdsgiverne, hvis der skulle forhandles og administreres flere forskellige overenskomster for samme arbejde på hver virksomhed, eller hvis ansættelsesvilkårene skulle forhandles individuelt med hver enkelt medarbejder. Man må heller ikke glemme, at fagbevægelsen har en væsentlig del af æren for den positive udvikling i dele af dansk økonomi.

2 Fagbevægelsen har ved de seneste overenskomstfornyelser indgået overenskomster, der sikrer reallønnen, men heller ikke mere. Derved har fagbevægelsen bidraget til begrænsningen af inflationen og forbedringen af konkurrenceevnen. Der er ingen i Danmark, der tror, at der ville kunne indgås så ansvarlige overenskomster, hvis vi ikke havde en enhedsfagbevægelse, men havde flere konkurrerende fagbevægelser, der kæmpede om medlemmerne bl.a. ved at tilbyde de bedste overenskomster. Der er altså gode grunde til at kæmpe for at bevare enhedsfagbevægelsen. Man kan opdele de ydelser, fagbevægelsen leverer, i to hovedgrupper. Der er de ydelser, som gives direkte til det enkelte medlem. Det kan være tilbud om vejledning fra en socialrådgiver, advokatbistand, deltagelse i kurser eller billige ferietilbud. Den anden type ydelser er de, der kommer alle arbejdere på en arbejdsplads til gode, uanset om den pågældende arbejder er medlem af fagforeningen. Når der ved overenskomstforhandlinger gennemføres forbedringer for arbejderne, når der føres sager ved faglige voldgifter eller i Arbejdsretten med henblik på at håndhæve arbejdernes rettigheder, eller når fagbevægelsens miljøkonsulenter ved en gennemgang af forholdene på en arbejdsplads påpeger sikkerhedsmæssige mangler, kommer resultaterne alle arbejdere, der arbejder inden for det pågældende overenskomstområde eller på den pågældende virksomhed, til gode. I fagbevægelsen mener vi, at alle, der nyder godt af fagbevægelsens arbejde, bør være med til at betale udgifterne hertil. Det har vi i fagbevægelsen traditionelt kaldt solidaritet. Men egentlig adskiller det sig ikke fra, hvad der også kaldes brugerbetaling. Obligatorisk medlemskab af foreninger accepteres da også som en helt naturlig ting på mange andre områder og i meget videre omfang end inden for fagbevægelsen. Hvis en grundejerforening står for kystsikring eller vejvedligeholdelse, betragtes det som helt naturligt, at alle grundejere, der nyder godt heraf, er pålagt obligatorisk medlemskab og dermed har pligt til at deltage i betalingen. Eksklusivbestemmelser er således ikke forskellige fra andre reguleringer, der bygger på et nødvendigt princip om, at alle må bidrage for et opnå et fælles gode. 3. Betydning af eksklusivbestemmelser på det danske arbejdsmarked anno Kort beskrivelse af den danske arbejdsmarkeds model Det vigtigt at være opmærksom på, at det danske arbejdsmarked kun i meget begrænset omfang reguleres ved lovgivning. 2

3 Der en nemlig således, at arbejdsmarkedet i udpræget grad er præget af selvregulering af arbejdsmarkedets parter. Arbejdsvilkårene - herunder løn - fastsættes således ved kollektive aftaler indgået af arbejdsmarkedets parter med virkning for samtlige ansatte på virksomhederne. Eksempelvis skal arbejdsgiveren give alle ansatte i en butik de samme vilkår efter butiksoverenskomsten, hvad enten de er medlemmer af lønmodtagerorganisationen, som har indgået overenskomsten, eller ej. Denne retsstilling adskiller sig fra forholdene i en række af Europarådets medlemsstater, hvor overenskomsten alene gælder medlemmer og hvor løn- og ansættelsesvilkår i øvrigt er fastsat ved lovgivning. Dette benævnes som den danske model. Danmark er kendetegnet ved en relativt set meget høj grad af velfærd, hvilket for en meget stor dels vedkommende sikres ved den intensive regulering i overenskomsterne på arbejdsmarkedet. En forudsætning herfor er, at overenskomstdækningen er høj, samt at det er muligt at foretage en effektiv håndhævelse af de indgåede aftaler. Det er ligeledes en forudsætning, at parternes aftalefrihed respekteres fuldt ud, således som et bredt flertal i det danske folketing har været enige om gennem hele sidste århundrede. De eksklusivbestemmelser, som findes på arbejdsmarkedet i dag, er fuldstændig i overensstemmelse hermed indgået som frivillige aftaler mellem lønmodtagerne (kollektivt) og en arbejdsgiver eller arbejdsgiverorganisation. Det er typisk således, at lønmodtagerne har betalt for eksklusivbestemmelser på samme måde som for en hver anden overenskomstbestemmelse, der imødekommer et lønmodtagerønske Eksklusivbestemmelsers udbredelse Der findes ingen eksakte opgørelser over omfanget af eksklusivbestemmelser. Disse findes i dag alene på det private arbejdsmarked, og det antages almindeligvis, at de her udgør under 10 %. Eksklusivbestemmelser findes således slet ikke på det offentlige område. På det private område findes de stort set alene uden for området for den største danske arbejdsgiversammenslutning, som er Dansk Arbejdsgiverforening. Lidt forenklet sagt findes eksklusivbestemmelser i dag på følgende tre områder A. Kerneområdet for eksklusivbestemmelser er overenskomster mellem LO s medlemsforbund og typisk mindre uorganiserede virksomheder. Aftalen mellem den mindre virksomhed og det pågældende LO-forbund går typisk ud på, at arbejdsgiveren tiltræder den til enhver tid gældende landsdækkende overenskomst, idet arbejdsgiveren samtidig tiltræder en eksklusivbestemmelse. Inden for dette kerneområde har eksklusivbestemmelser særdeles stor betydning for håndhævelse af overenskomsterne, jf. nærmere nedenfor i afsnit 3.5. B. Eksklusivbestemmelser findes desuden hos en række større arbejdsgivere uden for arbejdsgiverorganisationerne. 3

4 I disse tilfælde er der normalt tale om, at virksomheden selvstændigt forhandler overenskomsten med det relevante LO-forbund, således at løn- og ansættelsesforholdene målrettes virksomhedens specifikke behov. I den forbindelse indgår eksklusivbestemmelsen som en del af aftalegrundlaget på virksomheden. Ofte har virksomheden en selvstændig interesse heri, da eksklusivbestemmelsen er med til at sikre rolige arbejdsforhold, jf. nærmere i afsnit 3.4. C. Endelig findes eksklusivbestemmelser på enkelte organiserede områder, hvor der er særlige problemer i branchen. LO skal særlig henlede opmærksomheden på frisørområdet. Danmarks Frisørmesterforening er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening og har overenskomst med Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund under LO (overenskomsten benævnes i det følgende frisøroverenskomsten). På trods af Dansk Arbejdsgiverforenings principielle modstand mod eksklusivbestemmelser er der i frisøroverenskomsten en særlig vidtrækkende eksklusivbestemmelse i form af en gensidighedsbestemmelse. Denne går ud på, at medlemsvirksomheder af Danmarks Frisørmesterforening ikke må beskæftige udlærte frisører, som ikke er medlem af Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund (traditionel eksklusivbestemmelse), samt at medlemmer af forbundet ikke må tage ansættelse på virksomheder, der ikke er medlem af Frisørmesterforeningen (gensidighedsforpligtelsen). Baggrunden er, at der er særlige problemer i faget med stoleudleje. Der henvises til afsnit 3.4, om Frisørmesterforeningens interesse i bestemmelsen, og afsnit 3.5. om betydningen af sådan bestemmelse. Der findes også eksklusivbestemmelser på enkelte andre organiserede områder, fx. inden skorstensfejerområdet. Det samlede omfang heraf er som nævnt begrænset Eksklusivbestemmelsers betydning for den enkelte lønmodtager Eksklusivbestemmelser udgør hvor de findes - naturligvis en begrænsning af den enkelte lønmodtagers frie ret til at søge beskæftigelse. I denne sammenhæng erindres dog om, at en lønmodtager allerede ved ansættelsen skal gøres bekendt med, at der i virksomheden gælder en eksklusivbestemmelse. Der er ikke påvist et eneste eksempel på, at eksklusivbestemmelser har afskåret en lønmodtager fra erhvervsudøvelse. I modsætning hertil er der i den danske retsplejelov en forpligtelse til, at advokater skal være medlem af og bidrage til Advokatsamfundet. Hvor eksklusivbestemmelserne findes, er der således inden for alle fag i Danmark tilsvarende virksomheder, der ikke er bundet af disse bestemmelser. Den lønmodtager, der ikke vil være medlem af det pågældende fagforbund, kan så blot vælge en arbejdsgiver, der ikke har forpligtet sig til at overholde en eksklusivbestemmelse. Denne situation adskiller sig ikke fra forholdene ved alle andre overenskomstbestemmelser. Fastsætter en overenskomst fx arbejdstiden til de 5 første dage i ugen i tidsrummet fra kl til kl , kan en overenskomstbundet arbejdsgiver ikke tilbyde en ansat nateller weekendarbejde. Hvis arbejdstageren ønsker nat- eller weekendarbejde, må han eller hun finde en arbejdsgiver, der ikke er bundet af den pågældende overenskomst. 4

5 Noget andet er, at en lønmodtager typisk vil foretrække at arbejde hos en arbejdsgiver, der har overenskomst. Hos en sådan arbejdsgiver vil der nemlig være tale om ordnede løn- og ansættelsesvilkår. Vilkår der er skaffet af det fagforbund, der har indgået overenskomsten med arbejdsgiveren. Undersøgelser i såvel Ugebrevet Mandag Morgen som i Catinèt Research viser, at et stort flertal af danskerne er imod indgreb over for overenskomsternes eksklusivbestemmelser Eksklusivbestemmelsers betydning for den enkelte arbejdsgiver Eksklusivbestemmelser udgør et aftalt og dermed frivilligt - indgreb i den enkelte arbejdsgivers antagelsesret. Det skal imidlertid understreges, at der er tale om et meget begrænset indgreb, som arbejdsgiverne ud fra en helhedsvurdering også kan se fordele ved. For det første opretholdes eksklusivbestemmelser kun af den danske Arbejdsret, hvis der kan fremskaffes organiseret arbejdskraft. Kan en arbejdsgiver ikke ved henvendelse til det pågældende fagforbund eller arbejdsformidlingen skaffe organiseret arbejdskraft, står det ham frit for at ansætte uorganiseret arbejdskraft. På samme måde som den enkelte lønmodtager ikke afskæres fra erhvervsudøvelse (jf. afsnit 3.3.) bliver arbejdsgiverne således heller ikke afskåret fra at drive sin virksomhed. For det andet er ca. 80 % af de danske lønmodtagere organiseret i forbund under LO. Det vil sige, at det kun er ca. 20 % af arbejdsstyrken, som arbejdsgiveren umiddelbart ikke kan ansætte. Blandt disse vil en meget stor del være villig til at melde sig ind i det relevante forbund. Indgåelsen af en eksklusivbestemmelse indebærer også fordele for den enkelte arbejdsgiver. Først og fremmest sikres rolige arbejdsforhold på virksomheden og en hensigtsmæssig administration, idet der (som også omtalt i afsnit 2) kun er en overenskomst på virksomheden. Det er en derfor udbredt misforståelse, når det i pressen ofte fremstår som om, at arbejdsgivere i almindelighed skulle være modstandere af eksklusivbestemmelser. Dette er ikke tilfældet. LO skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at LO er bekendt med en række arbejdsgivere, som ønsker eksklusivbestemmelser af hensyn til stabile forhold på arbejdspladsen. Der henvises til, at såvel Coop Danmark som Falck til dagspressen har udtalt sig positivt om eksklusivbestemmelsers betydning. (Artikel i BT den 26. juni 2002). LO er endvidere bekendt med, at bl.a. Jysk (Sengetøjslager), Vest-Frost i Esbjerg og Nilfisk i Storkøbenhavn ønsker eksklusivbestemmelser, idet de to sidstnævnte virksomheder endog fastsætter dem ensidigt som betingelse for at opnå arbejde. Hertil kommer, at på visse organiserede områder optræder arbejdsgiverforeningen sammen med lønmodtagerorganisationer som forsvarer af eksklusivbestemmelser. 5

6 Dette er således tilfældet på frisørområdet, hvor parterne har den i afsnit 3.2. omtalte gensidighedsklausul. Baggrunden for denne bestemmelse er, at man forud for indførelsen af denne havde problemer inden for området med såkaldt stoleudleje, hvor ikkeuddannede til underpris undergravede og omgik fagets overenskomst, jf. i øvrigt nærmere under pkt I forbindelse med behandlingen af regeringens lovforslag (jf. regeringens brev i sagen af 28. maj 2003 med bilag) var overenskomstparterne på frisørområdet derfor helt enige om at bevare gensidighedsklausulen. Der henvises i den forbindelse til, at formændene i Danmark Frisørmesterforening og Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund i fællesskab i flere artikler bl.a. gengivet i Horsens Folkeblad den 6. august 2002 anfører, at der tidligere simpelt hen (har) været tale om en dumpning af alle anstændige regler og dermed en dumpning af fagets anseelse. På den baggrund anmoder organisationerne regeringen om at give dem frihed til at klare problemerne ved fælles hjælp sammen med deres medlemmer, og at undlade at gribe ind i deres aftalte gensidighedsbestemmelser Betydning i øvrigt af eksklusivbestemmelser I dette afsnit behandles spørgsmålet om eksklusivbestemmelsers betydning for håndhævelsen af overenskomsterne og sikring af fair konkurrence samt bekæmpelse af sort og illegalt arbejde. Eksklusivbestemmelser anvendes især over for mindre uorganiserede arbejdsgivere, hvor der hyppigt er problemer med at håndhæve overenskomsterne. På det nuværende arbejdsmarked spiller tillidsrepræsentanten en afgørende rolle i den enkelte virksomhed. Der kan således vælges en tillidsrepræsentant i alle virksomheder med 4 eller 5 ansatte. Tillidsrepræsentanten er fagforbundets repræsentant i den enkelte virksomhed. Tillidsrepræsentantens vigtigste opgave er at sørge for, at overenskomsten overholdes. Kan problemerne ikke løses i virksomheden, må tillidsrepræsentanten indberette dem til hans organisation. Men uorganiserede mindre virksomheder vil typisk ikke have en tillidsrepræsentant. Fagforbundene har ikke en almindelig adgang til oplysninger fra ansatte om deres lønog ansættelsesvilkår. Det er derfor af afgørende betydning for kontrollen med overenskomsternes overholdelse, at de ansatte er medlemmer af de overenskomstbærende forbund. Betydningen af at have medlemmer på disse nævnte mindre virksomheder spiller en endog meget stor rolle i praksis. LO skal i den forbindelse henvise til, at det fremgår af Arbejdsrettens årsberetninger, at den overvejende del af sagerne for denne domstol føres mod uorganiserede arbejdsgivere. Det fremgår således af disse årsberetninger fra henholdsvis 1999, 2000, 2001, 2002 og 2003, at der de pågældende år blev ført henholdsvis 600, 646, 790, 1036 og 989 sager 6

7 mod uorganiserede arbejdsgivere, hvilket svarer til over 75% af lønmodtagernes indgivne sager til Arbejdsretten de pågældende år. Sagerne blev alle indbragt af LO. Disse sager er udtryk for en effektiv håndhævelse af overenskomsterne netop mod mindre uorganiserede arbejdsgivere. Det er LO s opfattelse, at et indgreb mod eksklusivbestemmelser i høj grad vil vanskeliggøre denne effektive håndhævelse af overenskomsterne over for disse arbejdsgivere. LO skal i den forbindelse endvidere henvise til rengøringsområdet, som er karakteriseret ved, at uorganiserede arbejdsgivere nødigt indgår overenskomst og nødigt med eksklusivbestemmelse. På dette område er det almindeligt kendt, at der er vanskeligheder med at overholde basale arbejdsretlige krav, herunder at overholde de overenskomster, der måtte være indgået. Dette skyldes i høj grad netop, at de relevante forbund ikke har medlemmer, som man kan henvende sig til, og som kan hjælpe med håndhævelsen af en indgået overenskomst. Et indgreb over for eksklusivbestemmelser vil på den anførte baggrund være til gavn for mindre seriøse virksomheder, som ikke efterlever overenskomsten. På den måde får disse virksomheder endvidere mulighed for at pådrage de øvrige virksomheder, som overholder overenskomsterne, unfair konkurrence. LO skal endvidere henlede opmærksomheden på, at forbud mod eksklusivbestemmelser på særlige områder kan have særdeles vidtrækkende konsekvenser. Man griber således ind i en helhed af aftalevilkår. Fx har Coop Danmark indgået en eksklusivaftale i Hovedaftalen med LO, hvilket betyder, at overenskomstindgrebet vil gøre denne hovedaftalebestemmelse ugyldig. Dette vil få uoverskuelige følger, idet eksklusivaftalen er indgået som led i aftale, hvor forbundene har afskåret sig konfliktretten. Endelig vil afskaffelse af eksklusivbestemmelser fremme sort arbejde. Netop inden for de hverv, hvor sort arbejde er mest udbredt nemlig restauration og rengøring søges der indgået eksklusivbestemmelser. Om anden kriminalitet kan henvises til de svenske erfaringer i frisørbranchen. I Sverige er det anderledes. Her er opstået mafialignende tilstande i hele frisørbranchen. Svensk politi har været i Danmark for at lære af de danske frisører og frisørmestre. Svenskerne anerkendte, at de danske overenskomster ville have udelukket de problemer, de har i Sverige. Man må også nævne faren ved illegal udenlandsk arbejdskraft. 4. Konsekvenser af et totalt forbud mod eksklusivbestemmelser Umiddelbart får et totalt forbud mod eksklusivbestemmelser den betydning, at de ovenfor gennemgåede fordele ved eksklusivbestemmelser forsvinder. Dette er i sig selv til skade for det danske overenskomstsystem. På længere sigt er konsekvenserne vanskelige at forudsige. Disse kan imidlertid vise sig særdeles vidtgående. 1. På meget kort sigt vil et totalt forbud mod eksklusivbestemmelser ikke få anden konsekvens end, at fagbevægelsen mister nogle medlemmer. Det må antages at medlemstabet i første omgang vil være relativt beskedent. Dette vil ikke i sig selv være til stor gene for hverken fagbevægelsen eller andre. 7

8 2. På lidt længere sigt vil et forbud mod eksklusivbestemmelser få vidererækkende konsekvenser. Det vil først og fremmest betyde, at det bliver vanskeligt i mange tilfælde umuligt at håndhæve overenskomster over for mindre uorganiserede arbejdsgivere. Det har i første omgang betydning for de relativt mange lønmodtagere, som herved mister deres overenskomstmæssige rettigheder, derved at de i realiteten bliver underbetalt. Et totalt forbud mod eksklusivbestemmelser vil ligeledes på lidt længere sigt have den konsekvens, at større virksomheder (omtalt i afsnit 3.2.b.) ikke har sikkerhed for, at der er ro på arbejdspladsen, derved at der kun er en fagbevægelse. Det kan medføre uproduktive slåskampe mellem konkurrerende fagforeninger. Umiddelbart vil såvel virksomheden som lønmodtagerne tabe herved. Endvidere vil et totalforbud mod eksklusivbestemmelser på længere sigt medføre, at fag med særlige problemer ikke kan beskytte sig mod omgåelse af deres overenskomster. Dette er i særlig grad tilfældet for det tidligere omtalte frisørområde, hvor der må forudses store problemer. Sammenfattende vil et totalforbud mod eksklusivbestemmelser på lidt længere sigt have som uundgåelig praktisk følge, at underbetaling af lønmodtagerne på en række områder ikke kan forfølges, samt at virksomheder ikke længere kan sikres ro på arbejdspladsen. Det erindres, at der ikke er lovgivning, som lønmodtagerne i så fald kan støtte ret på. 3. På noget længere sigt vil konsekvenserne af et totalforbud mod eksklusivbestemmelser være vanskeligere at forudsige. Dette afhænger af en række faktorer. Potentielt kan der være tale om meget vidtrækkende konsekvenser. Den manglende mulighed for håndhævelse af overenskomsterne på mindre virksomheder og særlige områder vil ikke kun være til gene for lønmodtagerne. Som beskrevet i afsnit 3.5. vil det også være unfair konkurrence i forhold til virksomheder, der har og overholder gældende overenskomster. Skadevirkningen heraf vil naturligvis variere fra branche til branche, men generelt set vil det på langt sigt være givet at visse organiserede virksomheder (som overholder overenskomsterne) ikke kan modstå denne unfair konkurrence. Bliver der tale om et væsentligt antal, vil dette få flere konsekvenser. For det første vil det betyde, at der kommer et lønpres inden for overenskomstområdet. Dette kan give sig udslag på 2 måder. For det første vil det være vanskeligere at forhandle lønstigninger hjem ved overenskomstforhandlingerne. For det andet vil lønnen inden for overenskomstens rammer blive sat til noget nær det minimale, hvor den i dag på mange områder ligger på et niveau væsentlig over den i overenskomsten fastsatte minimalløn. Eksempelvis er minimallønnen på byggeområdet i dag ca. DKK kr. 100 i timen., mens lønningerne i praksis almindeligvis udgør ca. DKK kr Det er åbenbart, at et forbud mod eksklusivbestemmelser i byggebranchen, vil betyde et betydeligt pres på lønnen også hos organiserede virksomheder i branchen. 8

9 Derved bliver lønudviklingen i realiteten påvirket af lovgivers indgriben hvilket er i strid med de helt grundlæggende elementer i den danske model, hvorefter lønog arbejdsvilkår sker ved selvregulering blandt arbejdsmarkedets parter. Hertil kommer, at såfremt unfair konkurrence får det frygtede omfang, vil motivationen til at være medlem af en arbejdsgiverforening mindskes. Det må derfor forudses som en nærliggende mulighed, at færre arbejdsgivere vil være organiseret. Det vil igen betyde en lavere overenskomstdækning. Det betyder yderligere, at motivationen for lønmodtagerne til at melde sig ind i en fagforening mindskes, da fagbevægelsens hovedydelse overenskomstmæssige vilkår ikke længere kan tilbydes i samme omfang som hidtil. Når man sammenfatter konsekvenser af et totalforbud mod eksklusivbestemmelser på længere sigt, må det således konstateres, at det er en beklagelig, men absolut realistisk risiko, at det får betydning for håndhævelsen af overenskomsterne, det får betydning for den høje organisationsgrad, det får betydning for den høje overenskomstdækning, der gribes ind i lønudviklingen Alle disse konsekvenser betyder, at grundlaget for den danske model som der igennem mere end 100 år har været bred politisk enighed om kan begynde at smuldre. Såfremt det generelle velfærdsniveau skal bevares, vil det i så fald betyde, at Danmark efter en ikke alt for lang årrække må opgive den udstrakte grad af selvregulering, og i langt højere grad overlade reguleringen af løn og ansættelsesvilkår til Folketinget. Derfor vil en dom til fordel for klagerne i yderste konsekvens foruden de umiddelbare konsekvenser for en række lønmodtagere medføre, at der foretages en politisk indgriben i den danske arbejdsmarkedsmodel, som hverken vil gavne lønmodtagere, arbejdsgivere eller det danske velfærdssamfund i øvrigt. LO skal venligst anmode om, at disse mulige konsekvenser overvejes nøje inden en eventuel fældende dom mod den danske stat. København, den 23. marts 2005 Jørgen Rønnow Bruun / Lars Dahl Gulmann 9

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster N O TAT Frasigelse af kollektive overenskomster Dette notat handler om frasigelse af de kollektive rettigheder og pligter i forhold til overdragerens kollektive overenskomster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

1999-08-03: Restaurations- og Bryggerarbejder Forbundet (RBF) ctr. Konkurrencerådet

1999-08-03: Restaurations- og Bryggerarbejder Forbundet (RBF) ctr. Konkurrencerådet 1999-08-03: Restaurations- og Bryggerarbejder Forbundet (RBF) ctr. Konkurrencerådet»År 1999, den 3. august afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr.98-178.943, Restaurationsog Bryggeriarbejder Forbundet

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen De nyetablerede vandforsyningsselskaber står overfor en række udfordringer. Et helt centralt spørgsmål er, hvordan medarbejdernes ansættelsesvilkår

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

"SORTBOG" (Lov nr. 359 af 26. april 2006)

SORTBOG (Lov nr. 359 af 26. april 2006) "SORTBOG" (Lov nr. 359 af 26. april 2006) Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed) Lovforslag nr. L 153 (Folketingsåret

Læs mere

Overenskomstbestemmelse om vikarformidling af løsarbejdere

Overenskomstbestemmelse om vikarformidling af løsarbejdere Overenskomstbestemmelse om vikarformidling af løsarbejdere Jnr.: 2:8032-650/lsk Rådsmødet den 30. september 1998 1. Resumé Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (RBF) har anmeldt den overenskomst,

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Lovudkast. I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. foretages følgende ændring:

Lovudkast. I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. foretages følgende ændring: Lovudkast Forslag til Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers

Læs mere

Iflg. gældende dansk lovgivning er der ingen særlige begrænsninger i forhandlings- og konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere.

Iflg. gældende dansk lovgivning er der ingen særlige begrænsninger i forhandlings- og konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere. Arbejdsmarkedsudvalget L 36 - Bilag 9 Offentligt SPØRGSMÅL TIL L 36 FRA 3F INDUSTRI OG SERVICE KBH. Indledningsvis vil vi udtrykke vor stærke protest imod, at Folketinget med det pågældende lovforslag

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010): Malerforbundet i Danmark (advokat Nicolai Westergaard) mod Danske Malermestre for E. Pihl & Søn A/S (advokat Tine B. Skyum) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold

Forslag. Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold Beskæftigelsesministeriet Udkast Februar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed) 1 I lov om beskyttelse

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 1. Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,

Læs mere

Udkast. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder

Udkast. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder 1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 14. august 2008 J.nr. 07-231-1 til Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder 1. Loven finder

Læs mere

Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig?

Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Seminar den 14/11 2008 i AnsættelsesAdvokater Oplæg ved professor dr. jur. Jens Kristiansen Københavns Universitet Disposition 1.

Læs mere

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Danske Mediers Arbejdsgiverforening, DMA for Post & Medier ApS (advokat Katja Holbech Mårtensen)

Læs mere

Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte

Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte NOTAT 10. september 2009 Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte Ministeriet modtager jævnligt forespørgsler omkring arbejdsgivers adgang til at kræve,

Læs mere

Det kollektive overenskomstsystem

Det kollektive overenskomstsystem D A N S K A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K Det kollektive overenskomstsystem Januar 2001 Denne pjece er udgivet af Arbejdsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Telefon: 33 92 59 00 Telefax:

Læs mere

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2014 Det private arbejdsmarked Mine krav dine krav? n overenskomst Det er og skal være medlemmernes krav, der sætter dagsordenen for forhandlingerne om

Læs mere

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 24. maj 2006

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 24. maj 2006 Udskrift af Arbejdsrettens dom af 24. maj 2006 i sag nr. A2006.237: Zebra A/S (advokat Kirsten Maxen) mod Landsorganisationen i Danmark for HK/Privat og Fagligt Fælles Forbund (advokat Lars Gulmann) Dommer:

Læs mere

Opholds- og arbejdstilladelse til nye EU-borgere. - Vejledning til arbejdsgiverrepræsentanter

Opholds- og arbejdstilladelse til nye EU-borgere. - Vejledning til arbejdsgiverrepræsentanter Opholds- og arbejdstilladelse til nye EU-borgere - Vejledning til arbejdsgiverrepræsentanter i RAR Maj 2004 Fra 1. maj 2004 udvides EU til også at omfatte borgere fra Øst- og Centraleuropa. I forhold

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 Outsourcing og medarbejdere v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 2 Dagens program Hvornår finder virksomhedsoverdragelsesloven anvendelse i forbindelse med offentlig udbud, og hvad

Læs mere

Der skal indberettes pensionsbidrag til IP med overenskomstkode 14100

Der skal indberettes pensionsbidrag til IP med overenskomstkode 14100 ABAF NYT Februar 2006, nr. 1. Kære ABAF-medlem! Dette er ABAFs første nyhedsbrev. Nyhedsbrevet indeholder de aktuelle nyder fra ABAF og fra ABAFs hjemmeside. Nyhedsbrevet vil udkomme efter behov, men så

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Kendelse. 13. august 2015. faglig voldgift nr. FV2015.0004: Blik- og Rørarbejderforbundet. (advokat Ane Kristine Lorentzen) mod

Kendelse. 13. august 2015. faglig voldgift nr. FV2015.0004: Blik- og Rørarbejderforbundet. (advokat Ane Kristine Lorentzen) mod Kendelse af 13. august 2015 i faglig voldgift nr. FV2015.0004: Blik- og Rørarbejderforbundet (advokat Ane Kristine Lorentzen) mod TEKNIQ Installatørernes Organisation på egne vegne og for Halsnæs Smeden

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget Lovforslag nr. L 60 Folketinget 2014-15 Fremsat den 12. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

Læs mere

af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993.

af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993. Hovedaftalen af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993. 1 Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Årsberetning 2014. (Uddrag)

Årsberetning 2014. (Uddrag) Årsberetning 2014 (Uddrag) 6.3 Kompetencespørgsmål Arbejdsrettens og de faglige voldgiftsretters kompetence er fastlagt i henholdsvis 9 11 og 21-22 i lov nr. 106 af 26. februar 2008, der som oven for nævnt

Læs mere

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer: Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med

Læs mere

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich Den danske model & arbejdsklausuler Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich 2 Den danske model Fagforbund kan kræve overenskomst og iværksætte kampskridt til støtte herfor: Inden for deres faglige område Fornøden

Læs mere

ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET

ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2008 ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET Lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler Af advokat Tina Reissmann og advokatfuldmægtig Jacob Falsner Som omtalt i Plesners nyhedsbrev i marts

Læs mere

Der er råd til ordentlige forhold

Der er råd til ordentlige forhold OK15 Der er råd til ordentlige forhold Overenskomstforhandlingerne 2015 handler ikke kun om at sikre rimelige lønstigninger for de offentligt ansatte. Grundlæggende faglige rettigheder og arbejdsvilkår

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Fagpolitisk grundlag. Vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 8. februar 2003

Fagpolitisk grundlag. Vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 8. februar 2003 Fagpolitisk grundlag Vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 8. februar 2003 Side 3 3 6 8 9 9 10 Indhold SAMMEN ER VI STÆRKERE Overenskomster og arbejdsret Beskæftigelse og velfærd Internationale samarbejder

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

Virksomheder forventer ingen lønstigninger

Virksomheder forventer ingen lønstigninger Januar 2010 Virksomheder forventer ingen lønstigninger Mere end hver anden privat arbejdsgiver forventer lønstigninger på et rundt nul i 2010 Det står i skærende kontrast til forventningerne i den offentlige

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8. Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8. Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8 Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler August 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan

Læs mere

indtræder i de individuelle rettigheder i henhold til kollektiv overenskomst og aftale samt aftale om løn- og arbejdsforhold.

indtræder i de individuelle rettigheder i henhold til kollektiv overenskomst og aftale samt aftale om løn- og arbejdsforhold. N O TAT Individuelle og kollektive rettigheder efter virksomhedsoverdragelseslovens 2 Dette notat redegør for afgrænsningen af individuelle og kollektive rettigheder i forhold til virksomhedsoverdragelseslovens

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

FORBUND. Mine krav dine krav. Temaer til diskussionsoplæg til privatansatte medlemmer

FORBUND. Mine krav dine krav. Temaer til diskussionsoplæg til privatansatte medlemmer FORBUND Mine krav dine krav Temaer til diskussionsoplæg til privatansatte medlemmer MINE KRAV DINE KRAV FOA 3 Indhold Hvad synes du? Hvad synes du? 3 FOA og det private område 4 Mere løn 6 Pension bedre

Læs mere

CAND.MERC.(JUR) STUDERENDE

CAND.MERC.(JUR) STUDERENDE CAND.MERC.(JUR) STUDERENDE Vintereksamen 2011-2012 Ordinær eksamen Skriftlig prøve i: 20226/4620220126 Arbejdsaftale- og foreningsret Varighed: 4 timer Hjælpemidler: Alle Industriens Arbejdsgivere og Industriforbundet

Læs mere

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for STATSANSATTES KARTEL 4666.26 Sekretariatet 20. juni 1991 StK-afskrift HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Hovedaftalens område Denne hovedaftale har bindende

Læs mere

REJSEARBEJDERE FOR RETFÆRDIG SKATTELOVGIVNING

REJSEARBEJDERE FOR RETFÆRDIG SKATTELOVGIVNING Skatteudvalget L 129 - Bilag 4 Offentlig REJSEARBEJDERE Side 1 af 5 Aabenraa Den 28-10-2004. Til Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. og Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. I henhold til Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Hovedforhandlingsområder og -forhandlere i den private sektor 2014

Hovedforhandlingsområder og -forhandlere i den private sektor 2014 Hovedforhandlingsområder og -forhandlere i den private sektor 2014 FAKTA Overenskomstforhandlingerne på LO/DA-området i starten af 2014 omfatter ca. 589.000 lønmodtagere, der skal have fornyet de eksisterende

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

KTO s medlemsorganisationer. Lov om sammenlægning af de bornholmske kommuner

KTO s medlemsorganisationer. Lov om sammenlægning af de bornholmske kommuner KTO Sekretariatet 15. april 2002 HKB J.nr.: 4.10.03-03 Til: Vedr.: KTO s medlemsorganisationer Lov om sammenlægning af de bornholmske kommuner KTO afgav den 25. oktober 2001 et høringssvar på udkast til

Læs mere

KENDELSE afsagt tirsdag den 29. marts 2016

KENDELSE afsagt tirsdag den 29. marts 2016 KENDELSE afsagt tirsdag den 29. marts 2016 i faglig voldgiftssag 2014.0128 CO-industri (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst I ved DI (advokat Annette Fæster Petersen) Tvisten Sagen angår

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Overordnet ser FOA positivt på det fremsendte materiale og de politiske intentioner bag anvendelsen af arbejdsklausuler ved eventuelt udbud.

Overordnet ser FOA positivt på det fremsendte materiale og de politiske intentioner bag anvendelsen af arbejdsklausuler ved eventuelt udbud. Til Skanderborg Kommune FOA Silkeborg-Skanderborg takker Skanderborg Kommune for henvendelsen vedrørende input i forbindelse med kommunens Standard for brug af arbejdsklausuler i forbindelse med udbud.

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar)

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar) Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar) Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af midlertidig hjælp af maks. en måneds varighed. Skal ansættelsesforholdet løbe længere

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 24. maj 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 24. maj 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 24. maj 2012 Sag 217/2011 FTF som mandatar for Dansk Musiker Forbund som mandatar for A (advokat Pernille Backhausen) mod HORESTA Arbejdsgiver som mandatar for B

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

http://www.bm.dk/love_og_regler/hovedlove/vejledning_om_ansaettelsesbevis.asp

http://www.bm.dk/love_og_regler/hovedlove/vejledning_om_ansaettelsesbevis.asp Love og regle Vejledning om ansættelsesbeviser Side 1 af 5 English Ministeriet Nyheder Temaer a-z Tal og love Publikationer Service Lovprogram Lovforslag Love og regler Kommende love og regler Gældende

Læs mere

FAQ (hyppigt stillede spørgsmål) vedr. valg af arbejdsgiverorganisation

FAQ (hyppigt stillede spørgsmål) vedr. valg af arbejdsgiverorganisation FAQ (hyppigt stillede spørgsmål) vedr. valg af arbejdsgiverorganisation Spørgsmål Der er ikke i Industriens Overenskomst indarbejdet en pligt til at opretholde et beredskab under konflikter. Omkostningen

Læs mere

K E N D E L S E F A G L I G V O LD G I F T: Teknisk Landsforbund. mod. Praktiserende Landinspektørers Forening

K E N D E L S E F A G L I G V O LD G I F T: Teknisk Landsforbund. mod. Praktiserende Landinspektørers Forening K E N D E L S E i F A G L I G V O LD G I F T: Teknisk Landsforbund mod Praktiserende Landinspektørers Forening Denne faglige voldgift vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede, Praktiserende Landinspektørers

Læs mere

Enkelte sager af mere generel interesse

Enkelte sager af mere generel interesse BILAG 1 Enkelte sager af mere generel interesse Dette bilag indeholder en beskrivelse af og kommentarer til enkelte sager af mere generel interesse om forsvarerens adgang til aktindsigt. 1. Forsvarerens

Læs mere

Samarbejdsaftale. Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)

Samarbejdsaftale. Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) 26. april 2006 Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO)

Læs mere

forudsætter, at der er iværksat frigørende konflikt, eller at der indgås ny overenskomst mellem parterne.

forudsætter, at der er iværksat frigørende konflikt, eller at der indgås ny overenskomst mellem parterne. Arbejdsrettens dom af 4. juli 2012 i sag nr.: AR 2011.0808 Stokholm Transport A/S (advokat Lars Cort Hansen) mod Landsorganisationen i Danmark for Fagligt Fælles Forbund (advokat Evelyn Jørgensen) Dommer:

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgiftssag, afsagt den 1. august 2008

Opmandskendelse i faglig voldgiftssag, afsagt den 1. august 2008 Opmandskendelse i faglig voldgiftssag, afsagt den 1. august 2008 3F Transportgruppen (advokat Evelyn Jørgensen) mod Coop Danmark A/S (advokat, HR-chef Anders Terp-Hansen) Uoverensstemmelsen angår aflønningen

Læs mere

Udkast til forslag til lov om ændring af ferie 2012

Udkast til forslag til lov om ændring af ferie 2012 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Udkast til forslag til lov om ændring af ferie 2012 Generelt Indberetning til FerieKonto m.v DA støtter, at digitale og elektroniske løsninger

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod HORESTA (Arbejdsgiver) på vegne af Danmarks organisation for selvstændige frisører og kosmetikere

Læs mere

Arbejdsrettens dom af 20. oktober 2011

Arbejdsrettens dom af 20. oktober 2011 Arbejdsrettens dom af 20. oktober 2011 i sag nr. AR2011.0282: Landsorganisationen i Danmark (LO) for FOA Fag og Arbejde (FOA) (advokat Peter Nisbeth) mod KL (advokat Jørgen Vinding) Dommere: Peter Andersen,

Læs mere

Islands arbejdsgiverforening Samtök atvinnulífsins

Islands arbejdsgiverforening Samtök atvinnulífsins Islands arbejdsgiverforening Samtök atvinnulífsins Individualisme og arbeid HMS-konferansen i Reykjavik 10.-11. mai 2007 Arbejdsmarkedets organisering Grundreglerne er i lov 30/1938 om fagforeninger og

Læs mere

Formand Jørgen Egeskovs tale ved DTLs arbejdsgiverforenings generalforsamling 25. maj 2013

Formand Jørgen Egeskovs tale ved DTLs arbejdsgiverforenings generalforsamling 25. maj 2013 Formand Jørgen Egeskovs tale ved DTLs arbejdsgiverforenings generalforsamling 25. maj 2013 Indledning (og kontingentstigning) Som de fleste af jer ved, er DTLs arbejdsgiverforening et frivilligt tilbud

Læs mere

Skal du skifte fagforening?

Skal du skifte fagforening? Skal du skifte fagforening? Du kan spare rigtig mange penge ved at skifte til en såkaldt gul fagforening fra de traditionelle fagforbund. Af Sanne Fahnøe. 29. Juli 2012 03 Skift og spar - eller bliv og

Læs mere

1. Overenskomst mellem Service-Stationernes Arbejdsgiverforening (SSA) og 3F.

1. Overenskomst mellem Service-Stationernes Arbejdsgiverforening (SSA) og 3F. SSA Overenskomstændringer 2009. Den 1. marts 2009 og senere på året er der en række satser mv. der ændrer sig for virksomheder medlem af Servicestationernes Arbejdsgiverforening (SSA) og som er omfattet

Læs mere

Lovforslag om ansættelsesklausuler. Konkurrence-, kunde-, jobog kombinerede klausuler

Lovforslag om ansættelsesklausuler. Konkurrence-, kunde-, jobog kombinerede klausuler Lovforslag om ansættelsesklausuler Konkurrence-, kunde-, jobog kombinerede klausuler DISPOSITION 1. LOVFORSLAGETS BAGGRUND 2. DE GÆLDENDE REGLER 3. DE NYE REGLER 4. IKRAFTRÆDELSE Baggrund Forslag til lov

Læs mere

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Mads Krarup

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Mads Krarup Den danske model & arbejdsklausuler Ved Lise Lauridsen og Mads Krarup 2 Den danske model Fagforbund kan kræve overenskomst og iværksætte kampskridt til støtte herfor: Inden for deres faglige område Fornøden

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0047) CO-industri for 3F-Industrigruppen Dansk Metal og Dansk El-Forbund.

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0047) CO-industri for 3F-Industrigruppen Dansk Metal og Dansk El-Forbund. PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0047) CO-industri for 3F-Industrigruppen Dansk Metal og Dansk El-Forbund mod DI Overenskomst I v/di for Beauvais Foods A/S Tvisten Tvisten angår

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Forslag. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder

Forslag. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder 2008/1 LSF 131 (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2017 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansmin., Personalestyrelsen, j.nr. 07-231-1 Fremsat den 5. februar 2009 af finansministeren (Lars

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

2008 GODE RÅD OM ANSÆTTELSESKONTRAKTER GODE RÅD OM. Ansættelseskontrakter. Udgivet af DANSK ERHVERV

2008 GODE RÅD OM ANSÆTTELSESKONTRAKTER GODE RÅD OM. Ansættelseskontrakter. Udgivet af DANSK ERHVERV GODE RÅD OM Ansættelseskontrakter 2008 GODE RÅD OM ANSÆTTELSESKONTRAKTER Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Indledning 3 Hvorfor skal der udarbejdes en ansættelseskontrakt? 3 Hvem er omfattet

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over Arbejdsmarkedsudvalget L 153 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere