Ligestilling af forældre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ligestilling af forældre"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Ligestilling af forældre - En analyse af implementeringen af Forældreansvarslovens ligestillingsperspektiv Kirstine Krommes-Ravnsmed, Nanna Katrine Pedersen & Sigrid Gjessing Jacobsen Nr. 243/2008

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 243/2008 Ligestilling af forældre Kirstine Krommes-Ravnsmed, Nanna Katrine Pedersen & Sigrid Gjessing Jacobsen ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K

3 Ligestilling af forældre Det synes jeg er en vigtig ting. Men det er også, hvad øh hvad mener man med det? (Kurt) - En analyse af implementeringen af Forældreansvarslovens ligestillingsperspektiv Af Kirstine Krommes-Ravnsmed Nanna Katrine Pedersen Sigrid Gjessing Jacobsen

4 Indhold KAPITEL 1 INDLEDNING PROBLEMSTILLING HYPOTESER AFGRÆNSNING PROJEKTETS OPBYGNING 9 KAPITEL 2 VORES METODE DET KVALITATIVE INTERVIEW DISKURSANALYSE VORES FORFORSTÅELSE VORES KONKRETE METODEANVENDELSE VORES INTERVIEWS VORES DISKURSANALYSE 17 KAPITEL 3 FORÆLDREANSVARSLOVEN LOVENS BAGGRUND OG FORMÅL KONKRETE FORANDRINGER AF LOVGRUNDLAGET STATSFORVALTNINGERNES ROLLE MEDARBEJDERNES OPFATTELSE AF LOVEN: KOSMETIK OG KONFLIKT OPSUMMERING AF FORÆLDREANSVARSLOVENS FORMÅL OG INDHOLD 26 KAPITEL 4 KULTURER I STATSFORVALTNINGERNE KULTURTEORI ANALYSE AF KULTUR I STATSFORVALTNINGERNE TILSTEDEVÆRELSE OG STYRKE AF KULTUR I STATSFORVALTNINGEN BETYDNINGEN AF KULTUREN SAMLET VURDERING AF KULTURENS BETYDNING 33 KAPITEL 5 PROFESSIONER I STATSFORVALTNINGERNE PROFESSIONSTEORI ANALYSE AF PROFESSIONER I STATSFORVALTNINGERNE PSYKOLOGER JURISTER VURDERING AF PROFESSIONERS BETYDNING AF FORÆLDREANSVARSLOVEN 41 KAPITEL 6 FORÆLDREDISKURSER 42 Side 1 af 77

5 6.1 DISKURSTEORI DISKURSER PÅ SAMFUNDSNIVEAU FORELØBIG BESTEMMELSE AF DET DISKURSIVE FELT ANALYSE AF DISKURSER OM FORÆLDREBEGREBET DISKURSER I LOVEN OPSUMMERING AF DISKURSER PÅ SAMFUNDSNIVEAU DISKURSER I STATSFORVALTNINGERNE MOR ER PRIMÆR I STATSFORVALTNINGERNE HYBRIDDISKURS HYBRIDDISKURS HYBRIDDISKURS VURDERING AF DISKURSER I STATSFORVALTNINGERNE 58 KAPITEL 7 DISKUSSION AF DE FIRE INSTITUTIONERS SAMMENKOBLINGER KULTUR OG PROFESSION I FORENING HVORDAN DISKURSERNE SPILLER IND HVAD TILFØRER INFORMANTERNES BARRIERER TIL ANALYSEN? 64 KAPITEL 8 KONKLUSION KONKLUSIONER PÅ BAGGRUND AF HYPOTESERNE SAMLET KONKLUSION METODISKE REFLEKSIONER RELIABILITET OG VALIDITET PERSPEKTIVERING 71 LITTERATUR 74 BILAG Side 2 af 77

6 Kapitel 1 Indledning I år er der 100-års jubilæum for kvinders valgret til kommunale valg i Danmark (Wolsgård, 2008) og siden dengang har der været vedvarende debat om graden af ligestilling mellem mænd og kvinder, og om hvilke virkemidler der kan og skal tages i brug for at opnå en ønsket ligestilling. Ligestillingsdebatten handler både om en juridisk ligestilling af de to køn, og en overvindelse af samfundsstrukturelle barrierer for, at ligestillingen reelt slår igennem. Det politiske system har gennem en lang række love bevæget det danske samfund mod en fuld juridisk ligestilling af mænd og kvinder. Der er dog stadig enkelte områder, hvor mænd og kvinder har forskellige juridiske rettigheder og pligter. For eksempel er der kun militær værnepligt for mænd, og kvinder har ret til en større andel af barslen end mænd. Værnepligten diskuteres sjældent i en ligestillingsoptik, mens en diskussion af øremærket barsel til mænd er meget oppe i tiden (Hansen, J., 2008 og 2008). I hvor høj grad det politiske system skal gå aktivt ind og arbejde for ændringer af de samfundsstrukturelle barrierer for ligestilling af kønnene, er der ikke bred enighed om i det danske samfund. Et forslag til ændring omhandler lovtvungen kønskvotering i bestyrelser, hvilket flere andre lande har gjort sig erfaringer med (Hansen, C., 2008). Et andet indsatsområde er lønforskellen mellem kønnene. Dette er et væsentligt fokusområde hos flere fagforeninger i de igangværende overenskomstforhandlinger (maj 2008). De fremsætter krav om, at der nedsættes Side 3 af 77

7 en ligelønskommission, der skal se på de strukturelle barrierer for gennemførsel af lige løn (Kremmer, 2008). Overordnet kan man sige, at diskussionen om ligestilling ofte bliver til en diskussion af, om det er et område man kan og bør lovgive på, eller om det er samfundet selv, der må ændre sig uden, at lovgivningen skubber i en bestemt retning (Boelskifte, 2008). De seneste års udvikling af ligestillingsdebatten har sat øget fokus på ligestilling af mænd og kvinder i relation til familie og børn. Dette er et område, hvor mændene generelt har været (og måske stadig er) forfordelte, og hvor kvinderne i høj grad har siddet på rettighederne. Mænd har ret til mindre barsel, og i forbindelse med skilsmisse har det i lang tid været sædvane, at forældremyndigheden tilfaldt moren. Dermed er debatten udvidet til også at handle om ligestilling mellem mor og far, hvilket er den del af ligestillingsaspektet, som vi vil undersøge i nærværende opgave. 1.1 Problemstilling I dette projekt tager vi udgangspunkt i Forældreansvarsloven, der trådte i kraft 1. oktober Denne lov kan indplaceres i diskussionen omkring ligestilling mellem mænd og kvinder, i forældrerollerne som mor og far. En del af loven handler om barnets ret til begge forældre, og kan ses som et opgør med den tidligere praksis om, at forældremyndigheden oftest tilfaldt moren. For at få et overblik over området om forældremyndighed og statsforvaltningerne har vi lavet en litteratursøgning på, hvad der tidligere er lavet af bøger og undersøgelser inden for området (Henriksen, Malmgren og Juul, 2004, Carlsen, 2007, Lidegaard, 2007, Skovsted, 1997, Kronborg, 2007, Nørgaard, 2001, Løkke, 2003, Reinicke, 2002). Samlet set viser den fundne litteratur, at der er stærke holdninger til forældrerollen og far og mors del i denne. Samtidig er der ikke enighed om, hvorvidt statsforvaltningerne bør behandle og reelt behandler far og mor ens i tilfælde af en skilsmisse. Loven søger altså at regulere et område, hvor der er stor uenighed, om, hvorvidt man kan og skal regulere ved lov. Side 4 af 77

8 Når politikerne gennem lovgivning ønsker at skabe ændringer i samfundet, er implementeringen af lovgivningen en væsentlig del af, om dette lykkes. Det er markarbejderne, det vil sige de ansatte i de berørte offentlige organisationer, der yder servicen til borgerne. Derved får de indflydelse på, hvordan ændringerne udmøntes i praksis: A political reform is nothing but paper until it is delivered by street-level bureaucrats to the citizens (Winter, 1994: 1) Vores projekt tager udgangspunkt i Winters integrerede implementeringsmodel (som vist i nedenstående figur 1). Modellen inkorporerer de faktorer, som Winter udpeger som centrale i forhold til påvirkning af implementeringsprocessen (Winter, 2003a: 207). Vi har valgt at fokusere vores opgave til den del af modellen, der befinder sig inden for den røde cirkel på figur 1. Denne del af Winters model fokuserer på selve implementeringsprocessen samt processens inputs. Figur 1: Winters integrerede implementeringsmodel Side 5 af 77

9 Ovenstående model illustrerer, at implementeringsprocessen kan påvirkes af både eksterne og interne faktorer, hvilket kan udfordre en hierarkisk styret implementering. Det er statsforvaltningerne, der varetager implementeringen af Forældreansvarsloven. I varetagelsen af statsforvaltningernes opgaver inden for det familieretlige område, tillægges markarbejderen beføjelser til at udøve et vist skøn. Denne skønsbeføjelse betyder, at markarbejderne kan påvirke implementeringsprocessen. Vi har derfor fokus på medarbejderen som den centrale aktør i implementeringsprocessen. Når man studerer markarbejderes adfærd er det centralt at identificere hvilke institutioner, der formodes at påvirke deres adfærd. Vi benytter os af en kognitiv opfattelse af institutioner. Det betyder, at institutioner ses som sæt af formelle eller uformelle regler, der påvirker aktørerne. Kognitive institutioner bestemmer roller og den dertil passende adfærd (Scott, 2001: 57). De tre institutioner, som vi gennem læsning af et speciale fandt frem til måtte formodes at være relevante, var organisationens kultur, professionerne i statsforvaltningerne samt samfundsdiskurser om forældre. I vores oprindelige ramme for opgaven valgte vi at opfatte policy-designet, som et fast input, der skulle transformeres til output gennem implementeringsprocessen, hvori der kunne være forskellige barrierer. I vores interviews påpegede flere af informanterne imidlertid, at de oplevede selve policy-designet som en implementeringsbarriere for Forældreansvarsloven. Derfor har vi inddraget en analyse af de ansattes opfattelse af lovens udformning, og fokuserer derfor på Forældreansvarslovens policydesign som en fjerde institution. Muligheden for udfordring af implementeringsprocessen, gennem påvirkning af markarbejderen, leder os op til følgende problemformulering. Problemformulering: Hvordan kan implementeringen af ligestillingsperspektivet i forældreansvarsloven blive udfordret gennem policy-design, organisationskultur, professioner og samfundsdiskurser? Policy-designet er relevant, da loven indeholder de retningslinjer, som de ansatte i statsforvaltningerne skal implementere og forholde sig til. Organisationskulturen kan påvirke medarbejderen gennem normer og værdier der eksisterer internt i den enkelte statsforvaltning. Side 6 af 77

10 Professionen handler om værdier og normer, som medarbejderen har med fra sin uddannelse og fra et fællesskab med andre fra samme uddannelse, der ikke er opstået internt i statsforvaltningerne. Disse værdier og normer kan påvirke implementeringsprocessen. Samfundsdiskurserne ligger ud over den enkeltes profession og arbejdsplads. Dette er opfattelser, der eksisterer i det omkringliggende samfund, og som kan påvirke den enkeltes personlige værdier og holdninger, hvilket kan påvirke implementeringsprocessen. Nedenfor i figur 2 har vi illustreret, hvordan Winters integrerede implementeringsmodel anvendes konkret i dette projekt: Figur 2: Projektets fokus Omgivelserne Samfundsdiskurser om forældreroller (kap 6) Policy-design Forældreansvarslovens udformning (kap 3) Implementeringsprocessen Diskurser, der abonneres på i Statsforvaltningen (kap 6) Organisationskultur i statsforvaltningen (kap 4) Professionernes adfærd (kap 5) Hypoteser Vi vil hovedsageligt besvare vores problemformulering ud fra en række hypoteser, der inddrager og konkretiserer de institutioner, som vi forventer, kan være mulige udfordringer i implementeringen af Forældreansvarsloven. Vores hypoteser er følgende: Side 7 af 77

11 Hypotese 1: Organisationskulturen i statsforvaltningerne påvirker de ansatte og kan medføre barrierer for implementeringen. Hypotese 2: De professionelle værdier hos de ansatte i statsforvaltningerne er divergerende fra lovens intentioner og kan medføre barrierer for implementeringen. Hypotese 3: Der eksisterer stærke diskurser om forældre på samfundsniveau med værdier, der er divergerende fra lovens intentioner. Hypotese 4: De diskurser om forældre, som de ansatte i statsforvaltningerne taler inden for, er divergerende fra lovens diskurs, og dette kan medføre barrierer for implementeringen Afgrænsning Vi anlægger et ligestillingsperspektiv. Forældreansvarsloven kan betragtes som et af de nyere resultater af ligestillingsdebatten. Vi fokuserer derfor på ligestillingsaspektet i loven, der betyder, at forældre i udgangspunktet i dag får fælles forældremyndighed. Derved har vi fravalgt at fokusere på barnets perspektiv, som også er et centralt element i loven. Da dette projekt er en undersøgelse af mulige implementeringsbarrierer betyder det, at det ikke er en evaluering af loven. Det vil sige, at selvom vi kigger på lovens formål, altså det forventede og ønskede output og outcome, så fokuserer opgaven ikke på den konkrete opfyldelse af disse mål. Derfor tager vi heller ikke stilling til, hvor vidt disse mulige udfordringer i sidste ende bliver reelle barrierer. I undersøgelser af implementeringsprocessen inddrages ofte teori om rational choice, budgetmaksimering (Niskanen, 1971) eller bureaushaping (Dunleavy, 1991). I disse teorier fokuseres der på, hvordan de ansatte i den offentlige administration søger at optimere egennytten. Vi har i vores projekt valgt at fokusere på, hvordan institutioner kan påvirke medarbejdernes værdier, og ikke på hvilke egeninteresser medarbejderen har for at inddrage egne Side 8 af 77

12 værdier i implementeringsprocessen. Vi inddrager endvidere ikke overvejelser omkring ressourcer, interessante opgaver eller arbejdspres, som rational choice, budgetmaksimering og bureaushaping omhandler Projektets opbygning I kapitel 2 gennemgår vi vores brug af metode. I forbindelse med projektet har vi gjort os nogle overordnede overvejelser om hvilke metoder, der ville være de optimale til at undersøge vores problemstilling. De valgte metoder, det kvalitative interview og diskursanalyse, implicerer endvidere, at en kortlægning af vores forforståelse er særlig nødvendig. Derudover gennemgår vi den metodiske proces, fra indsamling af empiri til udførelse af selve analysen. Kapitel 3-6 indeholder den konkrete empiriske analyse, hvor vi undersøger de fire udvalgte institutioner og tester vores hypoteser: I kapitel 3 vil vi gennemgå Forældreansvarsloven. Vi vil redegøre for baggrunden for lovens tilblivelse og dermed kortlægge lovens formål. Yderligere vil vi beskrive statsforvaltningernes rolle i implementeringen af Forældreansvarsloven, herunder det skøn, som de ansatte har beføjelse til. Dernæst analyserer vi, hvilke implementeringsbarrierer, som de ansatte opfatter der er, som følge af lovens policy-design, og sammenholder dette med implementeringsteori om barrierer som følge af policy-design, for at vurdere, om policy-designet kan være en udfordring for implementeringen. I kapitel 4 tester vi hypotese 1. Vi analyserer, hvordan organisationskulturen 1 er i de to udvalgte statsforvaltninger, og hvilke værdier, der kan siges at være indeholdt i kulturen på den enkelte arbejdsplads. Endvidere vurderer vi kulturens styrke. Ud fra dette vil vi besvare, om kulturen kan ses som en implementeringsbarriere. I kapitel 5 tester vi hypotese 2. Vi undersøger, hvordan de to relevante faggrupper i statsforvaltningerne, jurister og psykologer, benytter sig af faglig viden og faglige værdier i deres 1 I resten af projektet bruges kultur som et synonym til organisationskultur Side 9 af 77

13 arbejde. Ud fra dette kan vi bestemme, om den enkelte faggruppe tilhører en profession, samt om professionen har nogle værdier, der kan medføre en implementeringsbarriere. I kapitel 6 tester vi først hypotese 3, og dernæst hypotese 4. Gennem en undersøgelse af den diskursive kontekst, hvor forskellige diskurser i det danske samfund om Forældrerollen lokaliseres, vurderer vi, om der på samfundsniveau er stærke diskurser, der er modstridende med lovens intentioner. Dernæst analyserer vi, hvilke af de lokaliserede diskurser de ansatte i statsforvaltningerne er påvirkede af, og om de står i et spændingsfelt med modstridende diskurser, der kan virke som en implementeringsbarriere. I kapitel 7 diskuterer vi analysens resultater. Vi diskuterer den samlede betydning af de fire barrierer og vurderer, hvordan institutionerne i kombination kan virke som en mulig barriere for implementering. I kapitel 8 opsamler vi først, hvad vi kan konkludere ud fra de enkelte dele af analysen. Derefter følger en samlet konklusion, hvor vi ud fra analysen og vores diskussion endelig besvarer vores problemformulering. Derefter har vi et afsnit med vores metodiske refleksioner, hvor vi forholder os til hvad vores undersøgelsesdesign betyder for rækkevidden af vores konklusioner. Til slut laver vi en perspektivering, hvor vi forholder os til nye problemstillinger, der er dukket op i forbindelse med projektet. Side 10 af 77

14 Kapitel 2 Vores metode Dette projekt benytter sig hovedsageligt af en deduktiv metode, hvor vi går fra teori til observation (Adcock & Collier, 2001: 530). Med Winters integrerede implementeringsmodel som ramme for opgaven har vi et teoretisk udgangspunkt for hvilke forskellige typer af implementeringsbarrierer, der kan være i forvaltningen. Ud fra læsning af et speciale, der beskæftiger sig med fædres møde med forvaltningen i forbindelse med forældremyndighedssager (Carlsen, 2007), indkredser vi hvilke konkrete institutioner, som kan være særlige implementeringsbarrierer i forbindelse med Forældreansvarsloven. Ud fra dette har vi lavet vores hypoteser, som vi vil teste på statsforvaltningerne. Vi laver en induktiv analyse af, hvilke værdier der er indeholdt i de fire institutioner. Dette finder vi nødvendigt for at få et øjebliksbillede af hvilke nuværende værdier, der kan påvirke implementeringen. Da vi er interesserede i, hvordan medarbejderen er påvirket af forskellige institutioner, har vi valgt at benytte os af det kvalitative interview. 2.1 Det kvalitative interview Vi benytter interviewet som et redskab i en proces, der giver os mulighed for at finde ud af, hvilke værdier og opfattelser der er knyttet sammen med de enkelte institutioner. Derved kan vi få en indsigt i, hvad det nærmere indhold af de forskellige barrierer er. Vi har valgt at benytte os af semistrukturerede single-interviews i stedet for en mere ustruktureret variant. Det semistrukturerede interview er valgt, da vi havde et veldefineret emne, som vi gerne Side 11 af 77

15 ville interviewe informanterne om, samtidig med, at vi ville have mulighed for at tilpasse interviewet til den enkeltes svar og perspektiver. På grund af interviewets form har vi mulighed for at forfølge forskellige tangenter eller spørge ind til konkrete opfattelser, som informanterne bringer frem. Derved kan vi opnå stor detaljerigdom (Bryman, 2004: ). Yderligere giver denne type interview os en fordel, da vi er flere interviewere, der skal interviewe flere informanter. Interviewets struktur gør, at vi efterfølgende kan sammenligne indholdet og resultaterne på tværs (Bryman, 2004: ). 2.2 Diskursanalyse I kapitel 6, hvor vi vil søge at afdække de diskurser af forældre, som eksisterer i vores samfund, har vi valgt at benytte os af diskursanalyse. Ved hjælp af diskursanalyse kan man på tværs af forskellige kildetyper kortlægge meningskæder, som individer eller samfund bygger deres verdensopfattelse på (Jørgensen & Phillips, 1999: 9). Denne verdensopfattelse er relevant at kortlægge, da det begrænser medarbejdernes handlemuligheder. I denne opgave benytter vi den poststrukturalistiske version af diskursteorien, blandt andet repræsenteret af Laclau og Mouffe (Laclau & Mouffe, 2001). Det centrale ved poststrukturalismen er, at alt ses som værende diskursivt. Sproget er diskursivt, men samtidig er diskursen materiel, hvilket betyder, at alle sociale praksisser og institutioner er diskursive (Jørgensen & Phillips, 1999: 29). Diskursanalysen bygger på en social ontologi om, at virkeligheden konstitueres gennem diskurser og meninger. Det vil sige, at det enkelte begreb og den enkelte handling får mening gennem diskurser, og at der ikke eksisterer nogen virkelighed uden for diskurserne (Campbell, 2007: , Laclau & Mouffe, 2001: ). Endvidere har diskursanalysen en epistemologisk opfattelse af, at verden ikke kan studeres objektivt, da forskeren selv er med til at skabe virkeligheden (Campbell, 2007: 204). Derfor må man søge at fremmedgøre sig fra materialet, og holde sig uden for diskurserne. Dette er i praksis vanskeligt, men derfor er det særlig nødvendigt at redegøre for sin forforståelse, der har betydning i forhold til, hvad der fokuseres på og fremlægges som resultater (Jørgensen & Phillips, 1999: 31-32). Side 12 af 77

16 2.3 Vores forforståelse Når vi i dette projekt benytter kvalitative metoder vil vores egne holdninger og forståelser af emnet have en mulighed for at påvirke vores undersøgelsesdesign, analyser og konklusioner. Særligt i diskursanalyse er forskeren meget påvirket af egne forståelser. Derfor har vi i projektets start gjort os nogle overvejelser om, hvad vi selv tænker om forældreroller og ligestilling. Vi ser dette projekt som en mulighed for at fokusere på et område, hvor der indtil nu ikke har været ligestilling, men hvor det til forskel fra andre dele af ligestillingsproblematikken er mændene, der er forfordelt. Vi har en klar forventning om, at der både i samfundet og i statsforvaltningerne er en mere konservativ, eller traditionel opfattelse af forældreroller, end den lovgiverne har givet utryk for med vedtagelsen af forældeansvarsloven. Vi har endvidere en forestilling om, at de holdninger, der er udtrykt i loven, i højere grad udtrykker en politisk holdning, frem for at være den mest udbredte holdning i samfundet. Det er denne uoverensstemmelse, der gør, at vi forventer, at der vil være mulige implementeringsbarrierer for Forældreansvarsloven. Vi har endvidere en formodning om, at det er svært at indfange folks ærlige holdning, da folk så snart en diskussion omhandler en eller anden form for ligestilling, tilslutter sig holdningen, der opfattes som politisk korrekt. Vi har haft mange diskussioner internt i projektgruppen om mor- og farroller, men vi går alle ind i dette projekt med en holdning om, at moren og faren skal have samme rettigheder til at varetage barnets interesser efter samlivsbrud. 2.4 Vores konkrete metodeanvendelse Nedenfor vil vi først gennemgå den konkrete fremgangsmåde i forbindelse med vores brug af det kvalitative interview, herunder planlægning, gennemførelse og bearbejdning. Dernæst vil vi gennemgå den konkrete fremgangsmåde i forbindelse med diskursanalyse, herunder materialeudvælgelse og analysestrategi Vores interviews Vi har valgt at undersøge barrierer i statsforvaltningerne gennem kvalitative, semistrukturerede interviews med medarbejdere i statsforvaltningerne. Vi har udvalgt to ud af de fem Side 13 af 77

17 statsforvaltninger i Danmark. Vi vil i dette projekt referere til de to statsforvaltninger som henholdsvis Statsforvaltning A og Statsforvaltning B. I hver statsforvaltning har vi interviewet to børnesagkyndige og to jurister. De børnesagkyndige har en uddannelse som psykolog eller socialrådgiver. Vi har dermed i alt otte informanter 2. For at sikre informanternes anonymitet har vi ændret deres navne. Forberedelsesfasen Ud fra vores hypoteser om, hvad der påvirker implementeringsprocessen i statsforvaltningerne, har vi udarbejdet en interviewguide 3. Vi har brugt interviewguiden til at skabe en overordnet struktur for interviewene og overvejet måder at komme ind på de forskellige emner. Interviewguiden er brugt til at komme ind på medarbejderens karriere, hendes daglige arbejdsdag, betydningen af den nye lovgivning, hvilke kompetencer hun trækker på i sit arbejde (for eksempel uddannelse og erfaring), hvordan hun samarbejder med sine kollegaer og om hendes syn på forældreroller. Vi har på forhånd regnet med cirka minutter til hvert interview. For det første har vi stræbt efter at have nok tid til at få berørt det essentielle uden at få en uoverskuelig mængde datamateriale, og for det andet har vi valgt en forholdsvis kort varighed for, at det var acceptabelt for informanterne at sætte tiden af. Vi har i interviewguiden lagt vægt på at stille åbne spørgsmål. Når vi beder informanterne om at komme med eksempler på konkrete sager, er det dem selv, der vælger, hvilke typiske situationer og konflikter de fremhæver og taler om. Herunder vælger de også selv, hvilke sager de bruger til at beskrive de forskellige forældreroller (Fontana & Frey, 2005: ). Vi har udvalgt de to statsforvaltninger, der var nemmest tilgængelige. Begge steder har vi kontaktet kontorchefen med vores interviewforespørgsel, som efterfølgende har været behjælpelig med at formidle kontakten til to børnesagkyndige og to jurister. Kontorchefen var et nødvendigt bindeled, da det ikke var muligt at finde kontaktoplysninger på de enkelte medarbejdere i statsforvaltningen. Der er altså sket en selektion af informanter, som vi ikke selv 2 Bilag 1: Liste over vores informanter 3 Bilag 2: Interviewguide Side 14 af 77

18 har haft kontrol over. Vi ved, at der er sket en udvælgelse af informanterne, men ikke hvilken. Den kan være et resultat af selvselektion, hvor informanterne selv har meldt sig som interviewdeltagere, eller måske er det kontorchefen, der har udvalgt informanter, eventuelt med et fokus på, hvilke holdninger hun selv ønsker skal frem. Udførslen af interviewene Vi har afviklet interviewene af to omgange. Det vil sige, at vi en dag foretog de fire interviews i Statsforvaltning A og en anden dag de fire i Statsforvaltning B. Praktisk var det en gevinst for os at få interviewene samlet, så vi ikke flere gange skulle bruge tid på transport. Det kunne godt mærkes, at koncentrationen dalede ved udførslen af det fjerde interview på samme dag, dog uden at vi vurderer, at kvaliteten af interviewet er blevet forringet. Ved hvert interview var der en, der var primærinterviewer, mens de to andre lyttede og stillede supplerende spørgsmål til slut i interviewet. Vi havde på forhånd aftalt, hvem af os der stod for at foretage de enkelte interviews, og det fungerede fint, at vi alle tre var til stede ved interviewene. Kun ved et enkelt interview virkede det som om, at informanten (Kurt) blev lidt forvirret over, at vi var tre. På den første interviewdag i Statsforvaltning A stødte vi på en udfordring, da en af vores informanter (Poul Erik) ikke ville optages på diktafon. I stedet skrev en af de to, der ikke stod for at interviewe, så meget ned som muligt, men det er vanskeligt at få hele passager skrevet ordret ned. Derfor er data fra dette interview sammenfatninger af det sagte, frem for citater. Poul Eriks afvisning af at blive optaget på diktafon havde betydning for stemningen ved interviewet. Vi blev overraskede og lidt ærgerlige over, at vi ikke måtte optage ham, hvilket gjorde at der i starten af interviewet var en mindre god rapport mellem interviewer og Poul Erik. At Poul Erik ikke ville lade sig optage på diktafon, giver anledning til metodiske overvejelser. Poul Erik var netop den informant, der efter vores opfattelse udtrykte sig mest kategorisk om sine holdninger. Dette kan være et spørgsmål om personlighed, men det kan også være et udtryk for, at de informanter vi fik lov til at optage måske modererede deres udtalelser. Da diktafonen giver håndfast dokumentation på det sagte, undlader man måske alt for specifik kritik. Dette Side 15 af 77

19 rejser en metodisk diskussion om brug af dokumentationsmetoder. Vi mener dog alligevel, at diktafonen har været et gavnligt redskab for os under interviewet og i den videre arbejdsproces. Efter første interviewdag havde vi en diskussion af brugen af vores interviewguide, og vi lavede enkelte justeringer af, hvordan vi skulle spørge ind til deres daglige arbejde. Ved anden interviewgang kunne vi mærke, at vi havde fået mere erfaring. Det er muligt, at interviewene fra Statsforvaltning B af denne grund er blevet bedre, hvilket kan være årsagen til, at vi har flere citater herfra i analysen. Kodning og analyse af interviewene Vi har transskriberet alle interviewene, som var blevet optaget og har også renskrevet sammenfatningerne fra interviewet med Poul Erik 4. Dernæst har vi udarbejdet et kodetræ ud fra vores hypoteser 5. Overordnet har vi kodet i fire kategorier: Diskurs, profession, kultur og loven, hver med et par underkategorier. Derudover havde vi en restkategori til andre interessante vinkler 6. Vores kodning er dermed hovedsageligt deduktiv, da vi har set på interviewene med et særligt fokus. Vi har dog forsøgt at være åbne overfor, om der blev sagt andre relevante ting undervejs i interviewene. Da vi selv har konstrueret interviewguiden og foretaget interviewene, er vi også selv blevet en del af det endelige produkt (interviewene). Vi har udarbejdet guiden med et bestemt fokus, som vi dernæst har videreført i udførelsen af interviewene. Vores kodning er dermed en bearbejdning af et materiale, vi selv er en del af. Derfor kan vores forforståelse have indflydelse på de endelige konklusioner Efter at have kodet alle interviewene i de fire kategorier har vi udarbejdet en analyse ud fra hver af de tre hypoteser, vi havde om barrierer i statsforvaltningerne. I databehandlingsfasen har det været givtigt, at vi alle tre var til stede ved samtlige interviewene. Dermed har vi alle kunnet bidrage til en diskussion omkring kodningen af det enkelte interview og til diskussionen af den analyse, der er skabt på baggrund af kodningen. 4 Bilag 7: Transkriberinger på CD 5 Bilag 3: Kodetræ 6 Bilag 8: Kodninger på CD Side 16 af 77

20 2.4.2 Vores diskursanalyse Diskursanalysen omhandler italesættelsen af begrebet Forældre i Danmark fra lovens vedtagelse i 2007 og frem til i dag (forår 2008). Fokus er på, hvilke forskellige opfattelser der italesættes om det at være forælder, og særligt hvordan det sættes i forbindelse med begreberne far og mor. Materialer og kilder I en diskursanalyse er udvælgelsen af kilder helt central. Da vi gerne vil kunne sige noget om diskurser på samfundsniveau, har vi gjort os en del overvejelser om, hvor man kan lokalisere samfundsdiskurser i Danmark. Mange trykte kilder, herunder håndbøger, magasiner og læserbreve, er i høj grad udtryk for autoriteters synspunkter og er ikke nødvendigvis udtryk for den diskurs, som mennesker, der ikke er meningsdannere, er en del af. I et forsøg på at fange diskursen hos denne gruppe danskere, har vi igangsat debatter på forskellige internetsider (sol.dk, jubii.dk, netdoktor.dk) 7 med følgende indgangstekst: Er mor og far lige gode forældre? Der er kommet en ny lov om forældremyndighed, hvor far og mor normalt skal dele forældremyndighed ved skilsmisse. Er mor og far lige gode forældre? Eller er den ene mere vigtig for barnet end den anden? Hva synes du? Debatterne kørte over cirka to en halv uge (fra 28. februar til 18. marts 2008), og har hver fået mellem tre og 36 besvarelser. Ved at opstarte debatterne på forskellige hjemmesider, har vi forsøgt at nå forskellige segmenter. Da det kun er en begrænset del af den danske befolkning, der deltager i debatterne, får vi ikke et repræsentativt udsnit af den danske befolkning gennem debatterne, men det er vores bedste bud på, hvor vi kan lokalisere den almene diskurs. Udover internetdebatterne har vi inddraget andre mere formelle flader. Dels har vi inddraget læserbreve om forældre og forældremyndighed. Vi har udvalgt læserbreve, der blev trykt i perioden omkring vedtagelsen og ikrafttrædelsen af Forældreansvarsloven 8. 7 Bilag 9: Internetdebatter på CD 8 Bilag 4:Søgning på læserbreve til diskurs Side 17 af 77

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD INDHOLD OM BOGEN 7 FORORD 11 LÆSEGUIDE 15 KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD Indledning Den planlagte skilsmisse Den uventede skilsmisse Hvordan griber vi det an? Hvad skal vi sige, og hvad skal vi undlade at

Læs mere

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær Den 9. marts 2005 J.nr. 04-5014-00045 1. Baggrunden for nedsættelsen af udvalget

Læs mere

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde

Læs mere

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Rapport fra: Høring Onsdag den 28. april 2010 Fællessalen, Christiansborg. Fokus på barnets perspektiv i Forældreansvarsloven

Rapport fra: Høring Onsdag den 28. april 2010 Fællessalen, Christiansborg. Fokus på barnets perspektiv i Forældreansvarsloven Rapport fra: Høring Onsdag den 28. april 2010 Fællessalen, Christiansborg Fokus på barnets perspektiv i Forældreansvarsloven Den 28. april 2010 afholdt daspcan, Dansk Selskab til Forebyggelse af Børnemishandling

Læs mere

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Indhold Indledning... 1 Forældremyndighed... 1

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Far og barn. Advokat Sys Rovsing, Danmark

Far og barn. Advokat Sys Rovsing, Danmark Far og barn Advokat Sys Rovsing, Danmark Kriteriet "Barnets bedste" har længe været et grundlæggende hensyn i danske love om forældremyndighed og samvær. Men hvad er barnets bedste? Dette er en individuel

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20

Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20 Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20 Social og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Rødovre, den 13. august 2015 pr. mail familieret@sm.dk

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Løn og Personale NOTAT 16-10-2012 Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret Forældreansvarsloven Forældreansvarsloven trådte i kraft

Læs mere

Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde

Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde DetHeleBarn.dk Foto: Billeder af børn er taget af Simone Langsted Lüdeking Ophavsret: Alle rettigheder til materialet i denne e-guide tilhører

Læs mere

Forslag til Forældreansvarslov 2012

Forslag til Forældreansvarslov 2012 Forslag til Forældreansvarslov 2012 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Indledende

Læs mere

Forslag. Lov om forældreansvar

Forslag. Lov om forældreansvar Fremsat den {FREMSAT} af Ministeren for familie- og forbrugeranliggender Forslag til Lov om forældreansvar Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning...

Læs mere

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven Baggrund Fælles forældremyndighed Det overordnede formål med indførelse af Forældreansvarsloven i januar 2007 var barnets bedste, og udgangspunktet blev herefter, at alle forældre skulle have fælles forældremyndighed

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Forslag. Lov om forældreansvar

Forslag. Lov om forældreansvar Retsudvalget REU alm. del - Bilag 202 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af Ministeren for familie- og forbrugeranliggender Forslag til Lov om forældreansvar Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Bilag 1 Forældreansvarsloven anno 2012 hentet fra retinformation.dk den. 23/05-2014. Den fulde tekst. Oversigt (indholdsfortegnelse)

Bilag 1 Forældreansvarsloven anno 2012 hentet fra retinformation.dk den. 23/05-2014. Den fulde tekst. Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Forældreansvarsloven anno 2012 hentet fra retinformation.dk den. 23/05-2014. Den fulde tekst. Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Indledende bestemmelser Kapitel 2 Forældremyndighed Kapitel

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde.

Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde. Et barn To forældre Rødby den 24. august 2007 Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde. Et barn To forældre ønsker herved at søge om et støttebeløb på kr.

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far.

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Barnets Far krævede abort, da jeg blev gravid og blev meget vred, da jeg ikke

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Skolers pligt til at give en orientering om barnets forhold til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden

Skolers pligt til at give en orientering om barnets forhold til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden Skolers pligt til at give en orientering om barnets forhold til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden Udgivet af: Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 KOLOFON Af Social-,

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER Hvor går du hen, og hvilken hjælp kan du få? DENNE FOLDER I denne folder kan du læse om, hvad danske myndigheder kan gøre for dig, hvis dit barn ulovligt er bragt til et

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR.

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. BØRN I MIDTEN Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. 1 HVER TIL SIT HVAD MED BØRNENE? Når du og din partner går fra hinanden, er det vigtigt, at I får etableret en samværsordning,

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Notat. Mainstreaming i rekruttering af direktører og forvaltningschefer. Ansættelsesudvalget. Den 8. august 2008. i Århus Kommune

Notat. Mainstreaming i rekruttering af direktører og forvaltningschefer. Ansættelsesudvalget. Den 8. august 2008. i Århus Kommune Notat Til: Ansættelsesudvalget Den 8. august 2008 Århus Kommune Mainstreaming i rekruttering af direktører og forvaltningschefer i Århus Kommune Borgmesterens Afdeling I forbindelse med af ansættelse af

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Adgangen til at dømme forældre til fælles forældremyndighed

Adgangen til at dømme forældre til fælles forældremyndighed Adgangen til at dømme forældre til fælles forældremyndighed af SABRINA DAM Reglerne om forældremyndighed reguleres i forældreansvarsloven, der trådte i kraft ved lov nr. 499 af 6. juni 2007. Juridisk set

Læs mere

Orientering vedrørende folkeregistrering 2012/2. Ændring af CPR-loven med virkning fra den 1. januar 2013

Orientering vedrørende folkeregistrering 2012/2. Ændring af CPR-loven med virkning fra den 1. januar 2013 Til samtlige kommuner Fremsendt pr. e-mail IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2012-02975 Orientering vedrørende folkeregistrering 2012/2 Doknr.

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER Når dit barn bliver bragt til Danmark uden dit samtykke DENNE FOLDER I denne folder kan du læse om de regler, der gælder, når et barn, der bor i et Haagerkonventionsland,

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven

Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 17 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret J.nr. 2012-5209 / lth 11. november 2013 UDKAST Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 Sag 137/2014 A (advokat Lone Falkenberg) mod B (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten i Roskilde den 10. april 2014 og af

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Statsforvaltningen. Forstå spillereglerne og undgå juridiske faldgruber, efter I er gået fra hinanden for dit barns skyld

Statsforvaltningen. Forstå spillereglerne og undgå juridiske faldgruber, efter I er gået fra hinanden for dit barns skyld 12 juridiske ord du bør kende Hvad du bør vide om Statsforvaltningen Gratis e-bog om børn, forældre og Statsforvaltningen Forstå spillereglerne og undgå juridiske faldgruber, efter I er gået fra hinanden

Læs mere

Kriteriet i Forældreansvarslovens 11, 2. pkt.

Kriteriet i Forældreansvarslovens 11, 2. pkt. Kriteriet i Forældreansvarslovens 11, 2. pkt. The criterion in Law on parental responsibility 11, 2 nd section Kandidat afhandling i Familieret Aalborg Universitet 15. maj, 2013 Forfatter: Camilla Buur

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Høringssvar til Forældreansvarsloven

Høringssvar til Forældreansvarsloven 2012 Høringssvar til Forældreansvarsloven Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre Valgårdsvej 4 2500 Valby 01-01-2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Politisk aftale...3 Fælles forældremyndighed...3

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Forældreansvarsloven. En sociologisk analyse af en ny lovs virke og skilsmisseforældres møde med loven

Forældreansvarsloven. En sociologisk analyse af en ny lovs virke og skilsmisseforældres møde med loven DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Forældreansvarsloven En sociologisk analyse af en ny lovs virke og skilsmisseforældres møde med loven Laura Hold Pilegaard Sofie Mathilde Hansen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

BILAG EVALUERING AF FORÆLDRE ANSVARSLOVEN

BILAG EVALUERING AF FORÆLDRE ANSVARSLOVEN BILAG EVALUERING AF FORÆLDRE ANSVARSLOVEN 2011 2 3 4 Stk. 2. 5 6 3. EVALUERINGENS DATA OG METODE Denne evaluering er kvalitativ, idet den er baseret på interview med henholdsvis medarbejdere i statsforvaltningerne

Læs mere

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer 2014-190698 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 14-0 8-2015 Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer Du har den 3. september 2014

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Nedenfor følger en gennemgang af sagen og en redegørelse for statsforvaltningens opfattelse af sagen.

Nedenfor følger en gennemgang af sagen og en redegørelse for statsforvaltningens opfattelse af sagen. xxxxx xxxxx Du har ved brev af 17. juli 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Nordjylland i forbindelse med, at AA Kommune har udmeldt dine børn fra børnehave, og at BB Kommune har accepteret

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Årsmøde for Socialtilsyn 2015

Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Forebyggende arbejde og tidlig opsporing af overgreb på anbringelsessteder Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus 21 maj 2015 Program vedr. Socialstyrelsens konsulentbistand

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) Social- Integrationsministeriet Familieret 2012-9136 / npr 13. februar 2013 UDKAST Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) I børneloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere