Ligestilling af forældre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ligestilling af forældre"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Ligestilling af forældre - En analyse af implementeringen af Forældreansvarslovens ligestillingsperspektiv Kirstine Krommes-Ravnsmed, Nanna Katrine Pedersen & Sigrid Gjessing Jacobsen Nr. 243/2008

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 243/2008 Ligestilling af forældre Kirstine Krommes-Ravnsmed, Nanna Katrine Pedersen & Sigrid Gjessing Jacobsen ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K

3 Ligestilling af forældre Det synes jeg er en vigtig ting. Men det er også, hvad øh hvad mener man med det? (Kurt) - En analyse af implementeringen af Forældreansvarslovens ligestillingsperspektiv Af Kirstine Krommes-Ravnsmed Nanna Katrine Pedersen Sigrid Gjessing Jacobsen

4 Indhold KAPITEL 1 INDLEDNING PROBLEMSTILLING HYPOTESER AFGRÆNSNING PROJEKTETS OPBYGNING 9 KAPITEL 2 VORES METODE DET KVALITATIVE INTERVIEW DISKURSANALYSE VORES FORFORSTÅELSE VORES KONKRETE METODEANVENDELSE VORES INTERVIEWS VORES DISKURSANALYSE 17 KAPITEL 3 FORÆLDREANSVARSLOVEN LOVENS BAGGRUND OG FORMÅL KONKRETE FORANDRINGER AF LOVGRUNDLAGET STATSFORVALTNINGERNES ROLLE MEDARBEJDERNES OPFATTELSE AF LOVEN: KOSMETIK OG KONFLIKT OPSUMMERING AF FORÆLDREANSVARSLOVENS FORMÅL OG INDHOLD 26 KAPITEL 4 KULTURER I STATSFORVALTNINGERNE KULTURTEORI ANALYSE AF KULTUR I STATSFORVALTNINGERNE TILSTEDEVÆRELSE OG STYRKE AF KULTUR I STATSFORVALTNINGEN BETYDNINGEN AF KULTUREN SAMLET VURDERING AF KULTURENS BETYDNING 33 KAPITEL 5 PROFESSIONER I STATSFORVALTNINGERNE PROFESSIONSTEORI ANALYSE AF PROFESSIONER I STATSFORVALTNINGERNE PSYKOLOGER JURISTER VURDERING AF PROFESSIONERS BETYDNING AF FORÆLDREANSVARSLOVEN 41 KAPITEL 6 FORÆLDREDISKURSER 42 Side 1 af 77

5 6.1 DISKURSTEORI DISKURSER PÅ SAMFUNDSNIVEAU FORELØBIG BESTEMMELSE AF DET DISKURSIVE FELT ANALYSE AF DISKURSER OM FORÆLDREBEGREBET DISKURSER I LOVEN OPSUMMERING AF DISKURSER PÅ SAMFUNDSNIVEAU DISKURSER I STATSFORVALTNINGERNE MOR ER PRIMÆR I STATSFORVALTNINGERNE HYBRIDDISKURS HYBRIDDISKURS HYBRIDDISKURS VURDERING AF DISKURSER I STATSFORVALTNINGERNE 58 KAPITEL 7 DISKUSSION AF DE FIRE INSTITUTIONERS SAMMENKOBLINGER KULTUR OG PROFESSION I FORENING HVORDAN DISKURSERNE SPILLER IND HVAD TILFØRER INFORMANTERNES BARRIERER TIL ANALYSEN? 64 KAPITEL 8 KONKLUSION KONKLUSIONER PÅ BAGGRUND AF HYPOTESERNE SAMLET KONKLUSION METODISKE REFLEKSIONER RELIABILITET OG VALIDITET PERSPEKTIVERING 71 LITTERATUR 74 BILAG Side 2 af 77

6 Kapitel 1 Indledning I år er der 100-års jubilæum for kvinders valgret til kommunale valg i Danmark (Wolsgård, 2008) og siden dengang har der været vedvarende debat om graden af ligestilling mellem mænd og kvinder, og om hvilke virkemidler der kan og skal tages i brug for at opnå en ønsket ligestilling. Ligestillingsdebatten handler både om en juridisk ligestilling af de to køn, og en overvindelse af samfundsstrukturelle barrierer for, at ligestillingen reelt slår igennem. Det politiske system har gennem en lang række love bevæget det danske samfund mod en fuld juridisk ligestilling af mænd og kvinder. Der er dog stadig enkelte områder, hvor mænd og kvinder har forskellige juridiske rettigheder og pligter. For eksempel er der kun militær værnepligt for mænd, og kvinder har ret til en større andel af barslen end mænd. Værnepligten diskuteres sjældent i en ligestillingsoptik, mens en diskussion af øremærket barsel til mænd er meget oppe i tiden (Hansen, J., 2008 og 2008). I hvor høj grad det politiske system skal gå aktivt ind og arbejde for ændringer af de samfundsstrukturelle barrierer for ligestilling af kønnene, er der ikke bred enighed om i det danske samfund. Et forslag til ændring omhandler lovtvungen kønskvotering i bestyrelser, hvilket flere andre lande har gjort sig erfaringer med (Hansen, C., 2008). Et andet indsatsområde er lønforskellen mellem kønnene. Dette er et væsentligt fokusområde hos flere fagforeninger i de igangværende overenskomstforhandlinger (maj 2008). De fremsætter krav om, at der nedsættes Side 3 af 77

7 en ligelønskommission, der skal se på de strukturelle barrierer for gennemførsel af lige løn (Kremmer, 2008). Overordnet kan man sige, at diskussionen om ligestilling ofte bliver til en diskussion af, om det er et område man kan og bør lovgive på, eller om det er samfundet selv, der må ændre sig uden, at lovgivningen skubber i en bestemt retning (Boelskifte, 2008). De seneste års udvikling af ligestillingsdebatten har sat øget fokus på ligestilling af mænd og kvinder i relation til familie og børn. Dette er et område, hvor mændene generelt har været (og måske stadig er) forfordelte, og hvor kvinderne i høj grad har siddet på rettighederne. Mænd har ret til mindre barsel, og i forbindelse med skilsmisse har det i lang tid været sædvane, at forældremyndigheden tilfaldt moren. Dermed er debatten udvidet til også at handle om ligestilling mellem mor og far, hvilket er den del af ligestillingsaspektet, som vi vil undersøge i nærværende opgave. 1.1 Problemstilling I dette projekt tager vi udgangspunkt i Forældreansvarsloven, der trådte i kraft 1. oktober Denne lov kan indplaceres i diskussionen omkring ligestilling mellem mænd og kvinder, i forældrerollerne som mor og far. En del af loven handler om barnets ret til begge forældre, og kan ses som et opgør med den tidligere praksis om, at forældremyndigheden oftest tilfaldt moren. For at få et overblik over området om forældremyndighed og statsforvaltningerne har vi lavet en litteratursøgning på, hvad der tidligere er lavet af bøger og undersøgelser inden for området (Henriksen, Malmgren og Juul, 2004, Carlsen, 2007, Lidegaard, 2007, Skovsted, 1997, Kronborg, 2007, Nørgaard, 2001, Løkke, 2003, Reinicke, 2002). Samlet set viser den fundne litteratur, at der er stærke holdninger til forældrerollen og far og mors del i denne. Samtidig er der ikke enighed om, hvorvidt statsforvaltningerne bør behandle og reelt behandler far og mor ens i tilfælde af en skilsmisse. Loven søger altså at regulere et område, hvor der er stor uenighed, om, hvorvidt man kan og skal regulere ved lov. Side 4 af 77

8 Når politikerne gennem lovgivning ønsker at skabe ændringer i samfundet, er implementeringen af lovgivningen en væsentlig del af, om dette lykkes. Det er markarbejderne, det vil sige de ansatte i de berørte offentlige organisationer, der yder servicen til borgerne. Derved får de indflydelse på, hvordan ændringerne udmøntes i praksis: A political reform is nothing but paper until it is delivered by street-level bureaucrats to the citizens (Winter, 1994: 1) Vores projekt tager udgangspunkt i Winters integrerede implementeringsmodel (som vist i nedenstående figur 1). Modellen inkorporerer de faktorer, som Winter udpeger som centrale i forhold til påvirkning af implementeringsprocessen (Winter, 2003a: 207). Vi har valgt at fokusere vores opgave til den del af modellen, der befinder sig inden for den røde cirkel på figur 1. Denne del af Winters model fokuserer på selve implementeringsprocessen samt processens inputs. Figur 1: Winters integrerede implementeringsmodel Side 5 af 77

9 Ovenstående model illustrerer, at implementeringsprocessen kan påvirkes af både eksterne og interne faktorer, hvilket kan udfordre en hierarkisk styret implementering. Det er statsforvaltningerne, der varetager implementeringen af Forældreansvarsloven. I varetagelsen af statsforvaltningernes opgaver inden for det familieretlige område, tillægges markarbejderen beføjelser til at udøve et vist skøn. Denne skønsbeføjelse betyder, at markarbejderne kan påvirke implementeringsprocessen. Vi har derfor fokus på medarbejderen som den centrale aktør i implementeringsprocessen. Når man studerer markarbejderes adfærd er det centralt at identificere hvilke institutioner, der formodes at påvirke deres adfærd. Vi benytter os af en kognitiv opfattelse af institutioner. Det betyder, at institutioner ses som sæt af formelle eller uformelle regler, der påvirker aktørerne. Kognitive institutioner bestemmer roller og den dertil passende adfærd (Scott, 2001: 57). De tre institutioner, som vi gennem læsning af et speciale fandt frem til måtte formodes at være relevante, var organisationens kultur, professionerne i statsforvaltningerne samt samfundsdiskurser om forældre. I vores oprindelige ramme for opgaven valgte vi at opfatte policy-designet, som et fast input, der skulle transformeres til output gennem implementeringsprocessen, hvori der kunne være forskellige barrierer. I vores interviews påpegede flere af informanterne imidlertid, at de oplevede selve policy-designet som en implementeringsbarriere for Forældreansvarsloven. Derfor har vi inddraget en analyse af de ansattes opfattelse af lovens udformning, og fokuserer derfor på Forældreansvarslovens policydesign som en fjerde institution. Muligheden for udfordring af implementeringsprocessen, gennem påvirkning af markarbejderen, leder os op til følgende problemformulering. Problemformulering: Hvordan kan implementeringen af ligestillingsperspektivet i forældreansvarsloven blive udfordret gennem policy-design, organisationskultur, professioner og samfundsdiskurser? Policy-designet er relevant, da loven indeholder de retningslinjer, som de ansatte i statsforvaltningerne skal implementere og forholde sig til. Organisationskulturen kan påvirke medarbejderen gennem normer og værdier der eksisterer internt i den enkelte statsforvaltning. Side 6 af 77

10 Professionen handler om værdier og normer, som medarbejderen har med fra sin uddannelse og fra et fællesskab med andre fra samme uddannelse, der ikke er opstået internt i statsforvaltningerne. Disse værdier og normer kan påvirke implementeringsprocessen. Samfundsdiskurserne ligger ud over den enkeltes profession og arbejdsplads. Dette er opfattelser, der eksisterer i det omkringliggende samfund, og som kan påvirke den enkeltes personlige værdier og holdninger, hvilket kan påvirke implementeringsprocessen. Nedenfor i figur 2 har vi illustreret, hvordan Winters integrerede implementeringsmodel anvendes konkret i dette projekt: Figur 2: Projektets fokus Omgivelserne Samfundsdiskurser om forældreroller (kap 6) Policy-design Forældreansvarslovens udformning (kap 3) Implementeringsprocessen Diskurser, der abonneres på i Statsforvaltningen (kap 6) Organisationskultur i statsforvaltningen (kap 4) Professionernes adfærd (kap 5) Hypoteser Vi vil hovedsageligt besvare vores problemformulering ud fra en række hypoteser, der inddrager og konkretiserer de institutioner, som vi forventer, kan være mulige udfordringer i implementeringen af Forældreansvarsloven. Vores hypoteser er følgende: Side 7 af 77

11 Hypotese 1: Organisationskulturen i statsforvaltningerne påvirker de ansatte og kan medføre barrierer for implementeringen. Hypotese 2: De professionelle værdier hos de ansatte i statsforvaltningerne er divergerende fra lovens intentioner og kan medføre barrierer for implementeringen. Hypotese 3: Der eksisterer stærke diskurser om forældre på samfundsniveau med værdier, der er divergerende fra lovens intentioner. Hypotese 4: De diskurser om forældre, som de ansatte i statsforvaltningerne taler inden for, er divergerende fra lovens diskurs, og dette kan medføre barrierer for implementeringen Afgrænsning Vi anlægger et ligestillingsperspektiv. Forældreansvarsloven kan betragtes som et af de nyere resultater af ligestillingsdebatten. Vi fokuserer derfor på ligestillingsaspektet i loven, der betyder, at forældre i udgangspunktet i dag får fælles forældremyndighed. Derved har vi fravalgt at fokusere på barnets perspektiv, som også er et centralt element i loven. Da dette projekt er en undersøgelse af mulige implementeringsbarrierer betyder det, at det ikke er en evaluering af loven. Det vil sige, at selvom vi kigger på lovens formål, altså det forventede og ønskede output og outcome, så fokuserer opgaven ikke på den konkrete opfyldelse af disse mål. Derfor tager vi heller ikke stilling til, hvor vidt disse mulige udfordringer i sidste ende bliver reelle barrierer. I undersøgelser af implementeringsprocessen inddrages ofte teori om rational choice, budgetmaksimering (Niskanen, 1971) eller bureaushaping (Dunleavy, 1991). I disse teorier fokuseres der på, hvordan de ansatte i den offentlige administration søger at optimere egennytten. Vi har i vores projekt valgt at fokusere på, hvordan institutioner kan påvirke medarbejdernes værdier, og ikke på hvilke egeninteresser medarbejderen har for at inddrage egne Side 8 af 77

12 værdier i implementeringsprocessen. Vi inddrager endvidere ikke overvejelser omkring ressourcer, interessante opgaver eller arbejdspres, som rational choice, budgetmaksimering og bureaushaping omhandler Projektets opbygning I kapitel 2 gennemgår vi vores brug af metode. I forbindelse med projektet har vi gjort os nogle overordnede overvejelser om hvilke metoder, der ville være de optimale til at undersøge vores problemstilling. De valgte metoder, det kvalitative interview og diskursanalyse, implicerer endvidere, at en kortlægning af vores forforståelse er særlig nødvendig. Derudover gennemgår vi den metodiske proces, fra indsamling af empiri til udførelse af selve analysen. Kapitel 3-6 indeholder den konkrete empiriske analyse, hvor vi undersøger de fire udvalgte institutioner og tester vores hypoteser: I kapitel 3 vil vi gennemgå Forældreansvarsloven. Vi vil redegøre for baggrunden for lovens tilblivelse og dermed kortlægge lovens formål. Yderligere vil vi beskrive statsforvaltningernes rolle i implementeringen af Forældreansvarsloven, herunder det skøn, som de ansatte har beføjelse til. Dernæst analyserer vi, hvilke implementeringsbarrierer, som de ansatte opfatter der er, som følge af lovens policy-design, og sammenholder dette med implementeringsteori om barrierer som følge af policy-design, for at vurdere, om policy-designet kan være en udfordring for implementeringen. I kapitel 4 tester vi hypotese 1. Vi analyserer, hvordan organisationskulturen 1 er i de to udvalgte statsforvaltninger, og hvilke værdier, der kan siges at være indeholdt i kulturen på den enkelte arbejdsplads. Endvidere vurderer vi kulturens styrke. Ud fra dette vil vi besvare, om kulturen kan ses som en implementeringsbarriere. I kapitel 5 tester vi hypotese 2. Vi undersøger, hvordan de to relevante faggrupper i statsforvaltningerne, jurister og psykologer, benytter sig af faglig viden og faglige værdier i deres 1 I resten af projektet bruges kultur som et synonym til organisationskultur Side 9 af 77

13 arbejde. Ud fra dette kan vi bestemme, om den enkelte faggruppe tilhører en profession, samt om professionen har nogle værdier, der kan medføre en implementeringsbarriere. I kapitel 6 tester vi først hypotese 3, og dernæst hypotese 4. Gennem en undersøgelse af den diskursive kontekst, hvor forskellige diskurser i det danske samfund om Forældrerollen lokaliseres, vurderer vi, om der på samfundsniveau er stærke diskurser, der er modstridende med lovens intentioner. Dernæst analyserer vi, hvilke af de lokaliserede diskurser de ansatte i statsforvaltningerne er påvirkede af, og om de står i et spændingsfelt med modstridende diskurser, der kan virke som en implementeringsbarriere. I kapitel 7 diskuterer vi analysens resultater. Vi diskuterer den samlede betydning af de fire barrierer og vurderer, hvordan institutionerne i kombination kan virke som en mulig barriere for implementering. I kapitel 8 opsamler vi først, hvad vi kan konkludere ud fra de enkelte dele af analysen. Derefter følger en samlet konklusion, hvor vi ud fra analysen og vores diskussion endelig besvarer vores problemformulering. Derefter har vi et afsnit med vores metodiske refleksioner, hvor vi forholder os til hvad vores undersøgelsesdesign betyder for rækkevidden af vores konklusioner. Til slut laver vi en perspektivering, hvor vi forholder os til nye problemstillinger, der er dukket op i forbindelse med projektet. Side 10 af 77

14 Kapitel 2 Vores metode Dette projekt benytter sig hovedsageligt af en deduktiv metode, hvor vi går fra teori til observation (Adcock & Collier, 2001: 530). Med Winters integrerede implementeringsmodel som ramme for opgaven har vi et teoretisk udgangspunkt for hvilke forskellige typer af implementeringsbarrierer, der kan være i forvaltningen. Ud fra læsning af et speciale, der beskæftiger sig med fædres møde med forvaltningen i forbindelse med forældremyndighedssager (Carlsen, 2007), indkredser vi hvilke konkrete institutioner, som kan være særlige implementeringsbarrierer i forbindelse med Forældreansvarsloven. Ud fra dette har vi lavet vores hypoteser, som vi vil teste på statsforvaltningerne. Vi laver en induktiv analyse af, hvilke værdier der er indeholdt i de fire institutioner. Dette finder vi nødvendigt for at få et øjebliksbillede af hvilke nuværende værdier, der kan påvirke implementeringen. Da vi er interesserede i, hvordan medarbejderen er påvirket af forskellige institutioner, har vi valgt at benytte os af det kvalitative interview. 2.1 Det kvalitative interview Vi benytter interviewet som et redskab i en proces, der giver os mulighed for at finde ud af, hvilke værdier og opfattelser der er knyttet sammen med de enkelte institutioner. Derved kan vi få en indsigt i, hvad det nærmere indhold af de forskellige barrierer er. Vi har valgt at benytte os af semistrukturerede single-interviews i stedet for en mere ustruktureret variant. Det semistrukturerede interview er valgt, da vi havde et veldefineret emne, som vi gerne Side 11 af 77

15 ville interviewe informanterne om, samtidig med, at vi ville have mulighed for at tilpasse interviewet til den enkeltes svar og perspektiver. På grund af interviewets form har vi mulighed for at forfølge forskellige tangenter eller spørge ind til konkrete opfattelser, som informanterne bringer frem. Derved kan vi opnå stor detaljerigdom (Bryman, 2004: ). Yderligere giver denne type interview os en fordel, da vi er flere interviewere, der skal interviewe flere informanter. Interviewets struktur gør, at vi efterfølgende kan sammenligne indholdet og resultaterne på tværs (Bryman, 2004: ). 2.2 Diskursanalyse I kapitel 6, hvor vi vil søge at afdække de diskurser af forældre, som eksisterer i vores samfund, har vi valgt at benytte os af diskursanalyse. Ved hjælp af diskursanalyse kan man på tværs af forskellige kildetyper kortlægge meningskæder, som individer eller samfund bygger deres verdensopfattelse på (Jørgensen & Phillips, 1999: 9). Denne verdensopfattelse er relevant at kortlægge, da det begrænser medarbejdernes handlemuligheder. I denne opgave benytter vi den poststrukturalistiske version af diskursteorien, blandt andet repræsenteret af Laclau og Mouffe (Laclau & Mouffe, 2001). Det centrale ved poststrukturalismen er, at alt ses som værende diskursivt. Sproget er diskursivt, men samtidig er diskursen materiel, hvilket betyder, at alle sociale praksisser og institutioner er diskursive (Jørgensen & Phillips, 1999: 29). Diskursanalysen bygger på en social ontologi om, at virkeligheden konstitueres gennem diskurser og meninger. Det vil sige, at det enkelte begreb og den enkelte handling får mening gennem diskurser, og at der ikke eksisterer nogen virkelighed uden for diskurserne (Campbell, 2007: , Laclau & Mouffe, 2001: ). Endvidere har diskursanalysen en epistemologisk opfattelse af, at verden ikke kan studeres objektivt, da forskeren selv er med til at skabe virkeligheden (Campbell, 2007: 204). Derfor må man søge at fremmedgøre sig fra materialet, og holde sig uden for diskurserne. Dette er i praksis vanskeligt, men derfor er det særlig nødvendigt at redegøre for sin forforståelse, der har betydning i forhold til, hvad der fokuseres på og fremlægges som resultater (Jørgensen & Phillips, 1999: 31-32). Side 12 af 77

16 2.3 Vores forforståelse Når vi i dette projekt benytter kvalitative metoder vil vores egne holdninger og forståelser af emnet have en mulighed for at påvirke vores undersøgelsesdesign, analyser og konklusioner. Særligt i diskursanalyse er forskeren meget påvirket af egne forståelser. Derfor har vi i projektets start gjort os nogle overvejelser om, hvad vi selv tænker om forældreroller og ligestilling. Vi ser dette projekt som en mulighed for at fokusere på et område, hvor der indtil nu ikke har været ligestilling, men hvor det til forskel fra andre dele af ligestillingsproblematikken er mændene, der er forfordelt. Vi har en klar forventning om, at der både i samfundet og i statsforvaltningerne er en mere konservativ, eller traditionel opfattelse af forældreroller, end den lovgiverne har givet utryk for med vedtagelsen af forældeansvarsloven. Vi har endvidere en forestilling om, at de holdninger, der er udtrykt i loven, i højere grad udtrykker en politisk holdning, frem for at være den mest udbredte holdning i samfundet. Det er denne uoverensstemmelse, der gør, at vi forventer, at der vil være mulige implementeringsbarrierer for Forældreansvarsloven. Vi har endvidere en formodning om, at det er svært at indfange folks ærlige holdning, da folk så snart en diskussion omhandler en eller anden form for ligestilling, tilslutter sig holdningen, der opfattes som politisk korrekt. Vi har haft mange diskussioner internt i projektgruppen om mor- og farroller, men vi går alle ind i dette projekt med en holdning om, at moren og faren skal have samme rettigheder til at varetage barnets interesser efter samlivsbrud. 2.4 Vores konkrete metodeanvendelse Nedenfor vil vi først gennemgå den konkrete fremgangsmåde i forbindelse med vores brug af det kvalitative interview, herunder planlægning, gennemførelse og bearbejdning. Dernæst vil vi gennemgå den konkrete fremgangsmåde i forbindelse med diskursanalyse, herunder materialeudvælgelse og analysestrategi Vores interviews Vi har valgt at undersøge barrierer i statsforvaltningerne gennem kvalitative, semistrukturerede interviews med medarbejdere i statsforvaltningerne. Vi har udvalgt to ud af de fem Side 13 af 77

17 statsforvaltninger i Danmark. Vi vil i dette projekt referere til de to statsforvaltninger som henholdsvis Statsforvaltning A og Statsforvaltning B. I hver statsforvaltning har vi interviewet to børnesagkyndige og to jurister. De børnesagkyndige har en uddannelse som psykolog eller socialrådgiver. Vi har dermed i alt otte informanter 2. For at sikre informanternes anonymitet har vi ændret deres navne. Forberedelsesfasen Ud fra vores hypoteser om, hvad der påvirker implementeringsprocessen i statsforvaltningerne, har vi udarbejdet en interviewguide 3. Vi har brugt interviewguiden til at skabe en overordnet struktur for interviewene og overvejet måder at komme ind på de forskellige emner. Interviewguiden er brugt til at komme ind på medarbejderens karriere, hendes daglige arbejdsdag, betydningen af den nye lovgivning, hvilke kompetencer hun trækker på i sit arbejde (for eksempel uddannelse og erfaring), hvordan hun samarbejder med sine kollegaer og om hendes syn på forældreroller. Vi har på forhånd regnet med cirka minutter til hvert interview. For det første har vi stræbt efter at have nok tid til at få berørt det essentielle uden at få en uoverskuelig mængde datamateriale, og for det andet har vi valgt en forholdsvis kort varighed for, at det var acceptabelt for informanterne at sætte tiden af. Vi har i interviewguiden lagt vægt på at stille åbne spørgsmål. Når vi beder informanterne om at komme med eksempler på konkrete sager, er det dem selv, der vælger, hvilke typiske situationer og konflikter de fremhæver og taler om. Herunder vælger de også selv, hvilke sager de bruger til at beskrive de forskellige forældreroller (Fontana & Frey, 2005: ). Vi har udvalgt de to statsforvaltninger, der var nemmest tilgængelige. Begge steder har vi kontaktet kontorchefen med vores interviewforespørgsel, som efterfølgende har været behjælpelig med at formidle kontakten til to børnesagkyndige og to jurister. Kontorchefen var et nødvendigt bindeled, da det ikke var muligt at finde kontaktoplysninger på de enkelte medarbejdere i statsforvaltningen. Der er altså sket en selektion af informanter, som vi ikke selv 2 Bilag 1: Liste over vores informanter 3 Bilag 2: Interviewguide Side 14 af 77

18 har haft kontrol over. Vi ved, at der er sket en udvælgelse af informanterne, men ikke hvilken. Den kan være et resultat af selvselektion, hvor informanterne selv har meldt sig som interviewdeltagere, eller måske er det kontorchefen, der har udvalgt informanter, eventuelt med et fokus på, hvilke holdninger hun selv ønsker skal frem. Udførslen af interviewene Vi har afviklet interviewene af to omgange. Det vil sige, at vi en dag foretog de fire interviews i Statsforvaltning A og en anden dag de fire i Statsforvaltning B. Praktisk var det en gevinst for os at få interviewene samlet, så vi ikke flere gange skulle bruge tid på transport. Det kunne godt mærkes, at koncentrationen dalede ved udførslen af det fjerde interview på samme dag, dog uden at vi vurderer, at kvaliteten af interviewet er blevet forringet. Ved hvert interview var der en, der var primærinterviewer, mens de to andre lyttede og stillede supplerende spørgsmål til slut i interviewet. Vi havde på forhånd aftalt, hvem af os der stod for at foretage de enkelte interviews, og det fungerede fint, at vi alle tre var til stede ved interviewene. Kun ved et enkelt interview virkede det som om, at informanten (Kurt) blev lidt forvirret over, at vi var tre. På den første interviewdag i Statsforvaltning A stødte vi på en udfordring, da en af vores informanter (Poul Erik) ikke ville optages på diktafon. I stedet skrev en af de to, der ikke stod for at interviewe, så meget ned som muligt, men det er vanskeligt at få hele passager skrevet ordret ned. Derfor er data fra dette interview sammenfatninger af det sagte, frem for citater. Poul Eriks afvisning af at blive optaget på diktafon havde betydning for stemningen ved interviewet. Vi blev overraskede og lidt ærgerlige over, at vi ikke måtte optage ham, hvilket gjorde at der i starten af interviewet var en mindre god rapport mellem interviewer og Poul Erik. At Poul Erik ikke ville lade sig optage på diktafon, giver anledning til metodiske overvejelser. Poul Erik var netop den informant, der efter vores opfattelse udtrykte sig mest kategorisk om sine holdninger. Dette kan være et spørgsmål om personlighed, men det kan også være et udtryk for, at de informanter vi fik lov til at optage måske modererede deres udtalelser. Da diktafonen giver håndfast dokumentation på det sagte, undlader man måske alt for specifik kritik. Dette Side 15 af 77

19 rejser en metodisk diskussion om brug af dokumentationsmetoder. Vi mener dog alligevel, at diktafonen har været et gavnligt redskab for os under interviewet og i den videre arbejdsproces. Efter første interviewdag havde vi en diskussion af brugen af vores interviewguide, og vi lavede enkelte justeringer af, hvordan vi skulle spørge ind til deres daglige arbejde. Ved anden interviewgang kunne vi mærke, at vi havde fået mere erfaring. Det er muligt, at interviewene fra Statsforvaltning B af denne grund er blevet bedre, hvilket kan være årsagen til, at vi har flere citater herfra i analysen. Kodning og analyse af interviewene Vi har transskriberet alle interviewene, som var blevet optaget og har også renskrevet sammenfatningerne fra interviewet med Poul Erik 4. Dernæst har vi udarbejdet et kodetræ ud fra vores hypoteser 5. Overordnet har vi kodet i fire kategorier: Diskurs, profession, kultur og loven, hver med et par underkategorier. Derudover havde vi en restkategori til andre interessante vinkler 6. Vores kodning er dermed hovedsageligt deduktiv, da vi har set på interviewene med et særligt fokus. Vi har dog forsøgt at være åbne overfor, om der blev sagt andre relevante ting undervejs i interviewene. Da vi selv har konstrueret interviewguiden og foretaget interviewene, er vi også selv blevet en del af det endelige produkt (interviewene). Vi har udarbejdet guiden med et bestemt fokus, som vi dernæst har videreført i udførelsen af interviewene. Vores kodning er dermed en bearbejdning af et materiale, vi selv er en del af. Derfor kan vores forforståelse have indflydelse på de endelige konklusioner Efter at have kodet alle interviewene i de fire kategorier har vi udarbejdet en analyse ud fra hver af de tre hypoteser, vi havde om barrierer i statsforvaltningerne. I databehandlingsfasen har det været givtigt, at vi alle tre var til stede ved samtlige interviewene. Dermed har vi alle kunnet bidrage til en diskussion omkring kodningen af det enkelte interview og til diskussionen af den analyse, der er skabt på baggrund af kodningen. 4 Bilag 7: Transkriberinger på CD 5 Bilag 3: Kodetræ 6 Bilag 8: Kodninger på CD Side 16 af 77

20 2.4.2 Vores diskursanalyse Diskursanalysen omhandler italesættelsen af begrebet Forældre i Danmark fra lovens vedtagelse i 2007 og frem til i dag (forår 2008). Fokus er på, hvilke forskellige opfattelser der italesættes om det at være forælder, og særligt hvordan det sættes i forbindelse med begreberne far og mor. Materialer og kilder I en diskursanalyse er udvælgelsen af kilder helt central. Da vi gerne vil kunne sige noget om diskurser på samfundsniveau, har vi gjort os en del overvejelser om, hvor man kan lokalisere samfundsdiskurser i Danmark. Mange trykte kilder, herunder håndbøger, magasiner og læserbreve, er i høj grad udtryk for autoriteters synspunkter og er ikke nødvendigvis udtryk for den diskurs, som mennesker, der ikke er meningsdannere, er en del af. I et forsøg på at fange diskursen hos denne gruppe danskere, har vi igangsat debatter på forskellige internetsider (sol.dk, jubii.dk, netdoktor.dk) 7 med følgende indgangstekst: Er mor og far lige gode forældre? Der er kommet en ny lov om forældremyndighed, hvor far og mor normalt skal dele forældremyndighed ved skilsmisse. Er mor og far lige gode forældre? Eller er den ene mere vigtig for barnet end den anden? Hva synes du? Debatterne kørte over cirka to en halv uge (fra 28. februar til 18. marts 2008), og har hver fået mellem tre og 36 besvarelser. Ved at opstarte debatterne på forskellige hjemmesider, har vi forsøgt at nå forskellige segmenter. Da det kun er en begrænset del af den danske befolkning, der deltager i debatterne, får vi ikke et repræsentativt udsnit af den danske befolkning gennem debatterne, men det er vores bedste bud på, hvor vi kan lokalisere den almene diskurs. Udover internetdebatterne har vi inddraget andre mere formelle flader. Dels har vi inddraget læserbreve om forældre og forældremyndighed. Vi har udvalgt læserbreve, der blev trykt i perioden omkring vedtagelsen og ikrafttrædelsen af Forældreansvarsloven 8. 7 Bilag 9: Internetdebatter på CD 8 Bilag 4:Søgning på læserbreve til diskurs Side 17 af 77

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE

STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE 2011 STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE OPLYSNINGER INDSAMLET I PERIODEN 1. FEBRUAR 2010 TIL 31. JANUAR 2011 INDHOLD 1. BAGGRUND 3 2. KORT OM STATISTIKKEN

Læs mere

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD INDHOLD OM BOGEN 7 FORORD 11 LÆSEGUIDE 15 KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD Indledning Den planlagte skilsmisse Den uventede skilsmisse Hvordan griber vi det an? Hvad skal vi sige, og hvad skal vi undlade at

Læs mere

Forord. Anita Plesner Björk

Forord. Anita Plesner Björk Forord Forord Forord I 2013 fandt der 18.858 skilsmisser sted i Danmark. I 2014 var tallet steget til 19.387. Det er det højeste antal skilsmisser, der nogensinde har været i Danmark på et år. Tallet er

Læs mere

Statistik om forældreansvarslovens effekt i de sager, der behandles i statsforvaltningerne

Statistik om forældreansvarslovens effekt i de sager, der behandles i statsforvaltningerne J.nr.: 2010-7200-00008 Statistik om forældreansvarslovens effekt i de sager, der behandles i statsforvaltningerne 1. Baggrund Ved vedtagelsen af forældreansvarsloven, der trådte i kraft den 1. oktober

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær Den 9. marts 2005 J.nr. 04-5014-00045 1. Baggrunden for nedsættelsen af udvalget

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed,

Læs mere

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Evalueringsprocessen i korte træk

Evalueringsprocessen i korte træk Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20

Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20 Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20 Social og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Rødovre, den 13. august 2015 pr. mail familieret@sm.dk

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Rapport fra: Høring Onsdag den 28. april 2010 Fællessalen, Christiansborg. Fokus på barnets perspektiv i Forældreansvarsloven

Rapport fra: Høring Onsdag den 28. april 2010 Fællessalen, Christiansborg. Fokus på barnets perspektiv i Forældreansvarsloven Rapport fra: Høring Onsdag den 28. april 2010 Fællessalen, Christiansborg Fokus på barnets perspektiv i Forældreansvarsloven Den 28. april 2010 afholdt daspcan, Dansk Selskab til Forebyggelse af Børnemishandling

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.

Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. I medfør af 42 og 45, stk. 3, i forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1085 af 7. oktober 2014, som ændret ved 1 i lov nr. 270

Læs mere

HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR M.FL. (UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN PÅ DET FAMILIERETLIGE OMRÅDE)

HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR M.FL. (UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN PÅ DET FAMILIERETLIGE OMRÅDE) Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Familiestyrelsen Æbeløgade 1 2100 København Ø Att. Stine Marum Børnerådet 6. januar 2005 HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED

Læs mere

BØRN. i familie- og socialretten. nell rasmussen jane røhl

BØRN. i familie- og socialretten. nell rasmussen jane røhl BØRN i familie- og socialretten nell rasmussen jane røhl Børn i familie- og socialretten Nell Rasmussen og Jane Røhl Børn i familie- og socialretten Nyt Juridisk Forlag 2014 Nell Rasmussen og Jane Røhl

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

DOM TIL FÆLLES FORÆLDREMYNDIGHED

DOM TIL FÆLLES FORÆLDREMYNDIGHED Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 231 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD DOM TIL FÆLLES FORÆLDREMYNDIGHED EN EVALUERING AF FORÆLDREANSVARSLOVEN MED X..J HEIDE OT

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Far og barn. Advokat Sys Rovsing, Danmark

Far og barn. Advokat Sys Rovsing, Danmark Far og barn Advokat Sys Rovsing, Danmark Kriteriet "Barnets bedste" har længe været et grundlæggende hensyn i danske love om forældremyndighed og samvær. Men hvad er barnets bedste? Dette er en individuel

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole og daginstitution Version 6.0 Marts 2015 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde

Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde DetHeleBarn.dk Foto: Billeder af børn er taget af Simone Langsted Lüdeking Ophavsret: Alle rettigheder til materialet i denne e-guide tilhører

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne

Rigsrevisionens notat om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne Rigsrevisionens notat om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne Februar 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sagsbehandlingstider ved

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering)

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering) Skema til brug ved oprettelse af et team Formålet med teamet Forventede aktiviteter Tilsigtede resultater Tilgængelige ressourcer Begrænsninger Nødvendige færdigheder og kvaliteter Forventede teammedlemmer

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser Helle Neergaard Temaet for dette hæfte er udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser. Caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsens formål, og der skal derfor

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.

Udkast til bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret J.nr. 2014-5752 krkk 8. oktober 2014 Udkast til bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. I medfør

Læs mere

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR.

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. BØRN I MIDTEN Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. 1 HVER TIL SIT HVAD MED BØRNENE? Når du og din partner går fra hinanden, er det vigtigt, at I får etableret en samværsordning,

Læs mere

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Løn og Personale NOTAT 16-10-2012 Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret Forældreansvarsloven Forældreansvarsloven trådte i kraft

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Thermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde

Thermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde Thermometer Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde 36 af 44 har gennemført analysen (82 %) Analyse dato: 11-10-2011 Udskriftsdato: 25-01-2017 Sofielundsvägen

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

I forbindelse med din forældreansvarssag er dit barn indkaldt til en børnesamtale. Samtalen er et tilbud til dit barn om at sige sin mening.

I forbindelse med din forældreansvarssag er dit barn indkaldt til en børnesamtale. Samtalen er et tilbud til dit barn om at sige sin mening. I forbindelse med din forældreansvarssag er dit barn indkaldt til en børnesamtale. Samtalen er et tilbud til dit barn om at sige sin mening. Formålet med børnesamtalen I forældreansvarssager er det vigtigste

Læs mere

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Indhold Indledning... 1 Forældremyndighed... 1

Læs mere

Bisidderordningen for børn og unge

Bisidderordningen for børn og unge Ankestyrelsens undersøgelse af Bisidderordningen for børn og unge Juli 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Undersøgelse af bisidderordningen for børn og unge Udgiver Ankestyrelsen, maj 2009

Læs mere

Analyse af det danske adoptionssystem

Analyse af det danske adoptionssystem Ankestyrelsens Analyse af det danske adoptionssystem Hovedresultater fra delundersøgelser om adoptanters og voksne adopteredes opfattelse og erfaringer September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Analyse

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Manual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne

Manual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne Manual til national 2011 benchmarkingundersøgelse Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne Indholdsfortegnelse Kort om benchmarking Praktisk om undersøgelsen

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 11. november 2010 Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA gennemførte i perioden 4. oktober til 13. oktober 2010 en undersøgelse blandt de erhvervsaktive

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Bekendtgørelse af forældreansvarsloven

Bekendtgørelse af forældreansvarsloven LBK nr 1073 af 20/11/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Integrationsmin., j. nr. 2012-7816 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Forslag til Forældreansvarslov 2012

Forslag til Forældreansvarslov 2012 Forslag til Forældreansvarslov 2012 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Indledende

Læs mere

Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 2014

Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 2014 SOLRØD KOMMUNE Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 214 Supplerende tilfredshedsundersøgelser i BorgerService og Jobog SocialCenteret Indhold Indledning... BorgerService...4 Metode...5 Udvælgelsen

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag 1. Indledning Det fremgår af regeringens strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige, februar 2013, at der skal ske en mere systematisk ligestillingsvurdering

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven Baggrund Fælles forældremyndighed Det overordnede formål med indførelse af Forældreansvarsloven i januar 2007 var barnets bedste, og udgangspunktet blev herefter, at alle forældre skulle have fælles forældremyndighed

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Udvidet evalueringsmodel på Roskilde Bibliotekerne - Winters integrerede evalueringsmodel for implementering af vedtagne politiker (policy)

Udvidet evalueringsmodel på Roskilde Bibliotekerne - Winters integrerede evalueringsmodel for implementering af vedtagne politiker (policy) Udvidet evalueringsmodel på Roskilde Bibliotekerne - Winters integrerede evalueringsmodel for implementering af vedtagne politiker (policy) Winters model bruges på Roskilde Bibliotekerne til evaluering

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar? I en kort artikel på næste side beretter vi om Henriette, der er bibliotekar i biblioteket og medborgercenteret Hedemarken i Albertslund Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen

Læs mere