RAPPORT for projektet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT for projektet"

Transkript

1 RAPPORT for projektet Undersøgelse blandt 700 væksthusmedarbejdere i Afdelingen for Folkesundhed SOCIALMEDICINSK ENHED Olof Palmes Allé 17, 1. * 8200 N Tlf.: December 2003 ÅRHUS AMT

2 Forord Sygefravær og arbejdsfastholdelse er områder, der i de senere år har haft stor interesse. Fra tidligere undersøgelser vides, at fravær ud over at have sammenhæng med sygdom kan have sammenhæng med en række andre faktorer, som påvirker opfattelse og forløb af sygdom. Der er således tale om et komplekst samspil mellem helbredsmæssige forhold, forhold i arbejdsmiljøet, personlige-, livsstilsmæssige- og kulturelle forhold. Så derfor er der såvel på det individuelle plan, på virksomhedsniveau, i sundhedssektoren, i det sociale system og ud fra et økonomisk perspektiv god mening i at forsøge at afdække faktorer, der har betydning for fravær. Også inden for væksthusgartnerområdet er der stor interesse for fravær og arbejdsfastholdelse. SiD Gartnernes Fagforening i, Gartneribrugets Arbejdsgiverforening, BAR Jord til Bord og nogle gartnerier har fundet behov for at få afdækket omfanget af fravær og faktorer, der påvirker fraværet, med henblik på at iværksætte tiltag, der vil kunne reducere fravær og fremme arbejdsfastholdelse. Dette projekt er sat i værk via et samarbejde mellem SiD Gartnernes Fagforening, Gartneribrugets Arbejdsgiverforening, Bar Jord til Bord, Arbejdsmedicinsk Klinik, Kommunehospital og Socialmedicinsk Enhed, Afdelingen for Folkesundhed, Amt. Projektet har fået økonomisk støtte af Koordinationsudvalget i Kommune og Arbejdsmiljørådets pulje via BAR Jord til Bord. Vi vil gerne takke alle dem, der har deltaget i projektet en særlig tak skal rettes til de væksthusgartnere og gartnerier, der har deltaget i såvel interview som spøgeskemaundersøgelsen. Ellen Pallesen, projektleder 1. reservelæge Socialmedicinsk Enhed Afdelingen for Folkesundhed Amt Thomas Møller, økonomisk ansvarlig Afdelingsformand SiD Gartnernes Fagforening, Styregruppe: Styregruppe: Poul Poul Graff Graff Kristensen, Kristensen, direktør, direktør, Graff Graff Kristensen Kristensen A/S A/S Anne Anne Marie Marie Hagelskjær, Hagelskjær, afdelingsleder, afdelingsleder, Gartneribrugets Gartneribrugets Arbejdsgiverforening Arbejdsgiverforening Kristine Kirstine Jensen, Jensen, arbejdstagersekretariatet, arbejdstagersekretariatet, arbejdsmiljøkonsulent, BAR Jord til Bord BAR Jord til Bord Henrik Henrik Kolstad, Kolstad, ph.d. ph.d. overlæge overlæge Arbejdsmedicinsk Arbejdsmedicinsk Klinik, Klinik, Kommunehospital Kommunehospital Thomas Thomas Møller, Møller, afdelingsformand, afdelingsformand, SiD SiD Gartnernes Gartnernes Fagforening, Fagforening, Claus Claus Vinther Vinther Nielsen, Nielsen, ph.d, ph.d, ledende ledende amtssocialoverlæge, amtssocialoverlæge, Socialmedicinsk Socialmedicinsk Enhed, Enhed, Afdelingen Afdelingen for for Folkesundhed, Folkesundhed, Amt Amt Ebbe Ebbe Nielsen, Nielsen, gartner gartner på på gartneriet gartneriet Orla Orla Lund Lund Jensen Jensen Derudover Derudover har har følgende følgende deltaget deltaget med med en en række række arbejdsmæssige arbejdsmæssige opgaver opgaver til projektet: til projektet: Kirsten Kirsten Fonager, Fonager, sociallæge, sociallæge, Socialmedicinsk Socialmedicinsk Enhed, Enhed, Amt Amt Jacob Jacob Hjort, Hjort, data data manager, manager, Socialmedicinsk Socialmedicinsk Enhed, Enhed, Amt Amt Kirsten Kirsten Søndergaard Søndergaard Larsen, Larsen, lægesekretær, lægesekretær, BA, BA, MA, MA, Socialmedicinsk Socialmedicinsk Enhed, Enhed, Amt Amt Ivan Ivan Krag Krag Møller, Møller, faglig faglig sekretær, sekretær, SiD SiD Gartnernes Gartnernes Fagforening, Fagforening, Claus Claus Vinther Vinther Nielsen, Nielsen, ph.d., ph.d., ledende ledende amtssocialoverlæge, amtssocialoverlæge, projektvejleder, projektvejleder, Socialmedicinsk Socialmedicinsk Enhed, Enhed, Amt Amt Viggo Viggo Rasmussen, Rasmussen, socialrådgiver, socialrådgiver, SiD SiD Gartnernes Gartnernes Fagforening, Fagforening, 2

3 Indhold Forord 2 Hvorfor gik vi i gang med undersøgelsen. 4 Hvad ville vi med undersøgelsen 4 Hvem deltog og hvad gjorde vi... 4 Design 4 Svarprocent 5 Resumé af fokusgruppeinterview.. 6 Hvad fandt vi 7 Resultaterne for de ansatte: 7 Demografiske forhold:.. 7 Køn 7 Alder.. 7 Civilstand.. 8 Antal hjemmeboende børn. 8 Demografiske forhold og fravær 9 Uddannelse: 9 Skolegang 10 Erhvervsuddannelse 10 Uddannelse og fravær. 11 Arbejdspladsforhold: Antal ansatte 12 Anciennitet Arbejdstider. 13 Sæsonledighed. 13 Arbejdsfunktioner 14 Arbejdspladsforhold og fravær 15 Netværk:.. 15 Hyppighed af kontakt.. 15 Belastninger. 16 Problemhåndtering.. 16 Netværk og fravær 17 Livsstil: 18 Tobaksforbrug 18 Alkoholforbrug 18 Fysisk aktivitet 18 Højde og vægt. 18 Livsstil og fravær. 19 Fysisk arbejdsmiljø. 19 Kemisk/termisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø 22 Arbejdsmiljøet og fravær. 25 Fravær og helbred 27 Resultaterne for virksomhederne 28 Det vigtigste vi fandt. 29 Hvor er vi nu og hvad gør vi 31 Litteraturliste

4 Hvorfor gik vi i gang med undersøgelsen Der foreligger få undersøgelser af arbejdsmiljøet i væksthusgartnerier i Danmark. En undersøgelse af det fysiske arbejdsmiljø i gartnerier på Fyn viser, at der i flere arbejdsfunktioner er uhensigtsmæssige belastninger af bevægeapparatet i form af ensidigt gentaget arbejde, statisk rygbelastende arbejde, uhensigtsmæssige løft, træk og skub. Og at det er muligt via en anden tilrettelæggelse af arbejdsfunktionerne at undgå disse og dermed forebygge varige fysiske gener. I samme undersøgelse er der foretaget en screening af det psykiske arbejdsmiljø. Undersøgelsen viser, at der er tilfredshed med arbejdet og kolleger, men at der er begrænset indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdsfunktioner, arbejdstempo og pauser. Undersøgelsen konkluderer videre, at høj anciennitet blandt væksthusgartnerne kan tages som udtryk for et godt psykisk arbejdsmiljø (kilde: Ergonomi i Danske Gartnerier, Arbejdsmedicinsk Klinik Odense og BST-Fyn A/S). I en undersøgelse af sygdomsmønstret blandt specialarbejdere i DK rapporteres om hyppigere tilfælde af bevægeapparatsgener end for andre jobgrupper (kilde: Specialarbejdernes sygdomsmønster sygefravær og ventetider på undersøgelse/behandling i den offentlige sygehussektor i 1999 fordelt på arbejdsløshedskasser). Der er formodning om stort fravær blandt væksthusgartnere i området, men der foreligger ikke tal, som kan dokumentere dette. Der har hidtil været en del fokus på det fysiske arbejdsmiljø, og der er formodning om, at der har været iværksat en række tiltag for at bedre det fysiske arbejdsmiljø, som ikke har ændret på fraværet. Arbejdsmiljøundersøgelser fra Arbejdsmiljøinstituttet i Danmark har vist en generel tendens med stigning i andelen, der er udsat for ensidigt gentaget arbejde, mens andelen med tungt arbejde er faldet (kilde: Arbejdsmiljø i Danmark 2000, Arbejdsmiljøinstituttet), hvilket formentlig er en konsekvens af, at mange arbejdsprocesser er blevet automatiseret. Dette formodes også at være tilfældet for væksthusgartnere. Via et pilotprojekt foretaget ved Arbejdsmedicinsk Klinik i er det erfaret, at fraværet i væksthusgartnerier i området kan være betinget af en kombination af personlige og familiære forhold, arbejdsfunktioner og arbejdspladsernes kultur. På denne baggrund er der fundet behov for en nærmere afdækning af omfanget af fravær, årsager hertil samt afdækning af faktorer, som kan styrke nærvær og dermed begrænse fravær. Hvad ville vi med undersøgelsen Formålet med projektet var: - at beskrive væksthusgartnerområdet såvel på individ- som virksomhedsniveau, - at afdække omfanget af fravær på såvel individ- som virksomhedsniveau, - at identificere fraværs- og nærværsfaktorer på såvel individ- som virksomhedsniveau. Hvem deltog og hvad gjorde vi Design Undersøgelsen blev designet som et tværsnitsstudium. Undersøgelsen foregik i to faser: Første fase bestod af en pilotundersøgelse med interview af enkelte medarbejdere og ledere på 3 udvalgte gartnerier. På hvert af de udvalgte gartnerier blev der dannet en fokusgruppe bestående af frivillige ansatte og ledere. Interviewet blev struktureret således, at intervieweren fremlagde en række temaer til diskussion i gruppen. Intervieweren fungerede som moderator/katalysator af diskussion. Temaerne omhandlede forhold omkring fravær og nærvær samt forhold omkring arbejdsmiljø, arbejdspladsens organisering og kultur. Formålet med fo- 4

5 kusgruppeinterviewene var at afdække de områder, der skulle undersøges i den efterfølgende fase. Anden fase bestod af en spørgeskemaundersøgelse. Inspireret af pilotundersøgelsen, et spørgeskema fra Arbejdsmiljøinstituttet om psykisk arbejdsmiljø og undersøgelser vedrørende det fysiske arbejdsmiljø blev der udarbejdet et spørgeskema A til de ansatte i væksthusgartnerier og et spørgeskema B til virksomhederne. Spørgeskemaet til de ansatte indeholdt spørgsmål vedrørende personlige/sociale forhold, forhold vedrørende arbejdspladsen, det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, selvvurderet helbred og fravær. Spørgeskemaet til virksomhederne indeholdt spørgsmål vedrørende virksomhedens størrelse, produktion, organisering og fravær. Spørgeskemaerne blev udsendt via SiD-Gartner i på grundlag af medlemsliste og en fortegnelse over virksomhederne. Spørgeskema A blev udsendt til samtlige 622 nuværende ansatte og tidligere ansatte, der har været ansat inden for de seneste 3 måneder (af hensyn til sæsonledighed) i væksthusgartnerier i Amt. Spørgeskema B blev udsendt til i alt 60 væksthusgartnerier i Amt. Spørgeskemaerne blev udsendt december 2002 og januar For spørgeskemaet til de ansatte blev der rykket for besvarelse 2 gange, for spørgeskemaerne til virksomhederne 1 gang. Data fra de returnerede spørgeskemaer blev indtastet i SPSS statistikprogram. På baggrund heraf blev der opstillet frekvenstabeller til beskrivelse af de forskellige variable. For de forskellige variable, der omhandlede arbejdsmiljøet, blev der foretaget scoring fra 0 100, hvor høj score svarer til bedste arbejdsmiljø. I de tilfælde, hvor det har været muligt, blev der foretaget sammenligning med de resultater, der foreligger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljø Kohorte (NAK). På samme måde blev svarene fra spørgsmål om håndteringsstrategier samlet og scoret. Der blev endvidere udført bivariat analyse med angivelse af odds ratio (odds ratio = OR, et statistisk mål for overrrisiko i en gruppe for for eksempel længerevarende fravær sammenlignet med an anden gruppe) for sygefravær givet de enkelte risikofaktorer og multivariat analyse med anvendelse af logistisk regression. I den multivariate analyse blev de forskellige variable testet for konfoundere inden for hvert af de forskellige emner. For eksempel blev der for de demografiske forhold, som omhandler alder, køn, civilstand og antal hjemmeboende børn, først foretaget bivariat analyse for hvert spørgsmål for sig. Derefter blev køn, alder, civilstand og antal hjemmeboende børn samlet i en logistisk regressionsanalyse. De variable, der herefter var statistisk signifikante, blev medtaget i den endelige samlede analyse sammen med de variable, der var signifikante inden for de øvrige emner. Undersøgelsen var godkendt af Den Videnskabsetiske Komite i Amt og fulgte Datatilsynets forskrifter. Svarprocent Af de 622 fra SiDs medlemsregister besvarede 346 spørgeskemaet. 62 af de 622 meldte tilbage, at de ikke inden for de seneste tre måneder havde arbejdet i væksthusgartneri, og de udgik derfor af populationen. 3 af de 622 fik ikke tilsendt spørgeskemaet på grund af fejlregistreret adresse og udgik derfor også. 77 af de 622 sendte spørgeskemaet ubesvaret retur. 7 af de 622 meddelte, at de ikke ønskede at deltage i undersøgelsen. 127 svarede ikke. På baggrund af den relativt store gruppe, som dels slet ikke svarede og dels sendte spørgeskemaet ubesvaret retur blev der foretaget bortfaldsanalyse af en tilfældigt udvalgt stikprøve inden for hver gruppe. Analysen blev foretaget ved telefonisk kontakt til de udvalgte i stikprøven. Medlemmerne i stikprøverne blev spurgt, om de inden for de seneste 3 måneder havde arbejdet på væksthusgartneri. De, der svarede ja, blev spurgt om alder, erhvervsuddannel- 5

6 se, antal ansatte på arbejdsstedet, fravær det sidste år og selvvurderet helbred. Besvarelserne viste, at de adspurgte ikke afveg fra dem, der havde besvaret spørgeskemaet. Den andel af stikprøven, som svarede nej til, at de inden for de seneste tre måneder havde været ansat i væksthusgartneri, blev brugt som reduktionsfaktor for den gruppe, stikprøven repræsenterede. Dermed udgik 176 af undersøgelsen. Som følge af det samlede frafald blev populationen reduceret til 443 væksthusgartnere. Svarprocenten var for de ansatte: 78,1. Fra virksomhederne er der indkommet 45 besvarelser ud af 60 mulige, dvs. en svarprocent på 75. Figur 1 Bortfaldsanalyse Udgangspopulation: med med forkert adresse ikke ikke omfattet omfattet af af målgruppen målgruppen Endelig population: 443 Besvarede: 346 Ubesvarede: 97 Besvarede: 346 Ubesvarede: 97 Resumé af fokusgruppeinterview Resumé af fokusgruppeinterview fra pilotundersøgelsen: Med henblik på at få et indtryk af væksthusgartnerområdet og for at kunne målrette spørgeskemaerne blev der afholdt interviews på tre væksthusgartnerier. Gartnerierne var af forskellig størrelse og med forskellig produktion. Ved det ene interview deltog kun ansatte, ved de to øvrige deltog både ansatte og leder. Fælles for de tre interviews var, at der blev givet udtryk for, at fraværet var lavt (intet til få dage pr. ansat), og at der på de pågældende virksomheder ikke var noget problem i forhold til fravær. Ved et interview blev der givet udtryk for, at der kunne være en tendens til, at nyansatte hurtigt søgte væk, formentlig fordi de ikke kunne klare den høje fugtighed, mens de, der havde været ansat i længere tid, vænnede sig hertil. Ved et andet interview blev der sagt, at de unge har tendens til hurtigt at søge væk. På de mindre virksomheder blev der givet udtryk for, at fraværet nok var større på de større virksomheder. De væsentligste begrundelser herfor var: 1) At lederen på de mindre virksomheder oftest indgår i produktionen og derfor har føling med de ansattes trivsel og hurtigt kan ændre på for eksempel arbejdsfunktioner, hvis det er det, der er behov for. 2) At de ansatte på de mindre virksomheder i højere grad deles om opgaverne, således at ensidigt gentagne arbejdsfunktioner undgås. 3) At holdningen til de ansatte er anderledes på den måde, at de ansatte på de mindre virksomheder bliver mere værdsat og får større ansvar. Generelt blev der givet udtryk for, at der inden for væksthusgartnerområdet kan være problemer i forhold til det fysiske arbejdsmiljø bl.a. med tungt og monotont arbejde. Samtidig gives der udtryk for, at ledelsen er opmærksom på problemerne og kan være villige til at ændre på arbejdsfunktionerne, men at flere af de ansatte ikke ønsker at skulle læres op i nye funktioner, men også at der kan være et økonomisk problem i forhold til hensigtsmæssig arbejdspladsindretning og tilretning. Endvidere blev der givet udtryk for at der på alle gartnerier er 6

7 så mange forskellig arbejdsfunktioner, at det burde være muligt at organisere arbejdet, således at arbejdet bliver så varieret, at det ikke ville give varige helbredsmæssige gener. Det blev også sagt, at ledelsen gør en indsats for at fastholde sygemeldte og sygemeldingstruede, blandt andet ved at tilbyde fleksibilitet i forhold til arbejdstid og arbejdsfunktioner. Endelig blev der sagt, at dialog mellem ledelse og ansatte er vigtig for at undgå fravær. På baggrund af interviewene blev spørgeskemaerne udformet, således at der for de ansatte var spørgsmål inden for emnerne: - Demografiske forhold (køn, alder, civilstand og børn) - Uddannelse - Familie, netværk og evne til at takle forskellige problemer (coping) - Arbejdspladsforhold (antal ansatte, arbejdstid, løn, sæsonarbejde og arbejdsfunktioner) - Fysisk, kemisk/termisk og psykisk arbejdsmiljø - Livsstil - Selvvurderet helbred og fravær For virksomhederne var der spørgsmål inden for emnerne: - Virksomhedsstørrelse - Anciennitet - Produktion - Organisering og - Fravær Hvad fandt vi Først fremlægges resultaterne fra spørgeskemaet til de ansatte. Spørgeskemaet er inddelt i emner, og resultaterne fremlægges emnevis med en beskrivelse af de forskellig underspørgsmål, og derefter fremlægges resultaterne af relationen med fraværslængde for hvert enkelt spørgsmål. Til sidst fremlægges resultaterne af spørgeskemaet til virksomhederne. Resultaterne for de ansatte I alt 346 væksthusgartnere fra området indgår i undersøgelsen. Demografiske forhold Der er spurgt om køn, alder, civilstand og antal hjemmeboende børn. Køn De 346 væksthusgartnere fordeler sig på 245 (71%) kvinder og 99 (29%) mænd. Kvinderne udgør således godt 2/3 af populationen. I den voksne danske befolkning udgør kvinderne 51% (Kilde: Danmarks Statistik 2002). Alder Aldersfordelingen er stort set ens for kvinder og mænd. Der ses overvægt af årige på godt 35%, de øvrige aldersgrupper er nogenlunde jævnt fordelt og udgør hver ca. 20% 7

8 Figur 1 Køn og alder <29 år år år >50 år Kvinde% Mand% Aldersfordelingen i NAK (Arbejdsmiljøinstituttets nationale arbejdsmiljø kohorte fra 2000) viser ikke helt samme fordeling, idet gruppen af år udgør 29%, og gruppen år udgør 27%. Civilstand I forhold til civilstand ses, at 200 (82%) af kvinderne er samlevende, og 38 (15%) bor alene. 50 (51%) af mændene er samlevende, og 40 (40%) bor alene: Figur 2 Køn og civilstand Kvinde% Mand% 1: Bor sammen med ægtefælle/samlever 2: Bor alene, er skilt/separeret/opløst forhold 3: Bor alene, er enke/enkemand 4: Har altid boet alene 5: Andet I den øvrige befolkning er ca. 68% af de voksne gifte og samlevende (Sundhed og Sygelighed i DK, 2000). Tallene er ikke helt sammenlignelige, idet der i den undersøgelse, der refereres til også indgår den ældre del af befolkningen og nogle af de gifte formentlig ikke er samlevende. I den øvrige befolkning er lidt flere mænd end kvinder samlevende, hvilket ikke er tilfældet blandt væksthusgartnere. Antal hjemmeboende børn I forhold til antal hjemmeboende børn ses at 40% af kvinderne ikke har hjemmeboende børn, mens 66% af mændene ikke har hjemmeboende børn. Der er kun ganske få, både kvinder og mænd, der har flere end 2 hjemmeboende børn. Fordelingen på antal hjemmeboende børn i øvrigt ses af figur 3. 8

9 Figur 3 Køn og antal hjemmeboende børn Kvinde% Mand% Demografiske forhold og fravær De enkelte spørgsmål inden for de demografiske forhold er relateret til fraværslængde. Resultaterne heraf ses af tabel 1: Tabel 1 Fravær og demografiske forhold Variabel Køn: kvinde mand Alder: under 40 år over 40 år Civilstand: samlevende bor alene Børn: 1 eller flere hjemmeobende ingen hjemmeboende Fravær over 11 dg Antal % 51 21, , , , , , , ,4 Fravær 0-10 dg Antal % , , , , , , , ,6 Fravær 0-10 dg Antal % OR intermediær* (CI 90%) OR korrigeret* (CI 95%) 2,17 (1,08-4,36) 2,4 (1,29-4,5) 2,4 (1,29-4,5) 1,89 (1,05-3,4) 1,94 (1,2-3,2) 2,2 (1,14-4,2) 1,01 (0,52-1,95) 0,87 (0,48-1,58) 1,13 (0,65-1,97) 0,95(0,58-1,55) *Rå OR er beregningen af den overrisiko, der er for kvinder for længerevarende fravær i forhold til mændene. Når OR er over 1, er der tale om overrisiko for kvinderne. Ved intermediær OR forstås overrisikoen for længerevarende fravær for kvinder i forhold til mænd, når der tages højde for de øvrige relationer med fravær inden for de demografiske forhold. Den korrigerede OR beskriver den overrisiko der er for kvinder for længerevarende fravær i forhold til mænd, når der tages højde for relationerne med fravær inden for de øvrige emner. CI står for sikkerhedsgrænser, som er et mål for om en beregnet OR er tilfældig eller ej. For med for fx 95% sikkerhed at kunne sige, at en given sammenhæng ikke er tilfældig skal sikkerhedsgrænserne være over 1 og fordelt omkring værdien for OR. For såvel køn som alder er der statistisk signifikant association (= sikker sammenhæng) med fraværslængde også efter korrektion for konfoundere (konfoundere = andre sammenhænge som kan påvirke tallene). I forhold til køn har kvinder højere risiko for længerevarende fravær (fravær over 11 dage) end mænd. De yngre (under 40 år) har højere risiko for længerevarende fravær end de ældre. De samme associationer er fundet i undersøgelsen Sundhed og Sygelighed i DK, Der ses ingen association mellem civilstand og antal hjemmeboende børn og fravær. Uddannelse Der er spurgt om skolegang og erhvervsuddannelse. 9

10 Skolegang 36 (15%) af kvinderne og 5 (5%) af mændene har studentereksamen eller HF. 142 (60%) af kvinderne og 70 (70%) af mændene har afsluttet skolen med 9. eller 10. klasse. Nogenlunde samme procentdel kvinder og mænd, godt 10%, har afsluttet skolen med klasse. Gruppen andet, som ved sammenholdning med erhvervsuddannelse overvejende ser ud til at dække handelsskoleuddannelse og teknisk skole, er nogenlunde ens fordelt på kvinder og mænd. Fordelingen ses af figur 4. Figur 4 Køn og skolegang Kvinde% Mand% : 7.-8.klasse 2: 9. kl./mellemskoleeksamen 3: 10. kl./realeksamen 4: studentereksamen/hf 5: Andet I den øvrige voksne befolkning har 46% afsluttet skolen med 8. klasse eller mindre, 39% har klasse og 15% studentereksamen/hf/htx eller lignende. (Levevilkår i Danmark, I den refererede undersøgelse er kun medtaget årige, og da der generelt er tendens til højere uddannelsesniveau blandt yngre, afviger fordelingen på skolegang ikke væsentligt fra den øvrige befolkning, i hvert tilfælde ses der ikke tendens til lavere skolegang for væksthusgartnere). Erhvervsuddannelse I forhold til erhvervsuddannelse viser det sig, at 24,7% af kvinderne og 19,2% af mændene ikke har nogen form for uddannelse. 32,1% af kvinderne og 58,6% af mændene er faglærte gartnere. Når tallene for kvinder og mænd lægges sammen, viser det sig, at i alt 39,8% er faglærte gartnere, 16,3% er tillærte gartnere, 33,1% har anden uddannelse og 23% har ingen uddannelse. Fordelingen på køn ses af figur 5. Figur 5 Køn og erhvervsuddannelse Kvinde% Mand%

11 1: Faglært gartner 2: Tillært gartner 3: Anden uddannelse 4: Ingen uddannelse Uddannelse og fravær Resultaterne ses i tabel 2. Tabel 2 Fravær og uddannelse Variabel Skolegang: over 10 års skolegang under 10 års skoleg. Uddannelse: - erhvervsudd. + erhvervsudd. Uddannelse: ikke faglært gartner faglært gartner Fravær over 11 dg Antal % 38 19, , , , , ,2 Fravær 0-10 dg Antal % , , , , , ,8 OR rå (CI 95%) OR intermediær (CI 90%) 1,21 (0,68-2,12) 1,27(0,78-2,1) OR korrigert (CI 95%) 1,92 (1,01-3,64) 2,03 (1,12-3,7) 0,6 (0,3-1,2 1,11 (0,52-1,99) 0,91 (0,52-1,57) Gruppen med over 10 års skolegang inkluderer foruden 10. klasse, studentereksamen/hf og andet, der overvejende dækker uddannelse fra handelsskole eller teknisk skole. Der er svag association mellem skolegang over 10. klasse og længerevarende fravær, associationen er dog ikke statistisk signifikant. I forhold til erhvervsuddannelse viser det sig, at manglende uddannelse er associeret med længerevarende fravær, hvor associationen er statistisk signifikant vurderet ud fra den rå og efter kontrol for konfoundere i gruppen. Men der er ikke statistisk signifikant association, når der korrigeres for øvrige konfoundere. For de ufaglærte i forhold til de faglærte væksthusgartnere er der ingen association med fravær. Resultaterne for uddannelse i forhold til fravær ser således ud til at afvige i forhold til det øvrige arbejdsmarked, hvor lav uddannelse og ufaglært beskæftigelse oftest er associeret med længerevarende fravær. Arbejdspladsforhold Der er spurgt om antal ansatte på nuværende/seneste arbejdssted, anciennitet, arbejdstider, mængden af overarbejde, sæsonledighed, aflønning og arbejdsfunktioner. Antal ansatte Tallene for antal ansatte varierer meget i besvarelserne fra de ansatte inden for samme virksomhed. De gennemsnitlige værdier svarer nogenlunde til det antal ansatte de pågældende virksomheder har anført, hvorfor tallene fra de ansatte er brugt som mål for fordelingen af de ansatte på de forskellige kategorier af virksomhedsstørrelse. Som mål for virksomhedernes størrelse er tallene fra virksomhederne brugt. Antal ansatte varierer mellem 1 og 88 i de forskellige virksomheder. (Se i øvrigt beskrivelsen af virksomhederne). 110 (45%) af kvinderne og 34 (34%) af mændene er ansat på virksomheder med over 20 ansatte. 33 (14%) af kvinderne og 22 (22%) af mændene er ansat på virksomheder med 6-10 ansatte. For virksomheder med under 5 ansatte og ansatte er fordelingen mellem kvinder og mænd, som det fremgår af figur 6, stort set ens. 11

12 Figur 6 Køn og antal ansatte Kvinde% Mand% 1: under 5 ansatte 2: 6-10 ansatte 3: ansatte 4: over 20 ansatte Anciennitet Ancienniteten varierer mellem 1 måned og over 40 år. Fordelingen i forhold til køn ses af figur 7. Figur 7 Køn og anciennitet Kvinde% Mand% 1: under 5 år 2: 5-10 år 3: år 4: over 15 år 149 (63%) af kvinderne og 51 (53%) af mændene har under 5 års anciennitet. Lidt flere mænd (14 %) end kvinder (8%) har over 20 års anciennitet. Herudover er fordelingen for kønnene nogenlunde ens. Der er også spurgt om anciennitet inden for væksthusgartneri alt i alt og arbejdsmarkedet alt i alt. For væksthusgartnerier alt i alt varierer ancienniteten mellem 1 måned og 44 år. For arbejds-markedet alt i alt varierer ancienniteten mellem 6 måneder og godt 45 år. Fordelingen på perioder af ansættelse på nuværende arbejdssted, væksthusgartnerier alt i alt og arbejdsmarkedet alt i alt ses i figur 8. Som forventeligt er ancienniteten højere inden for væksthusgartnerier og arbejdsmarkedet alt i alt. 12

13 Figur 8 Anciennitet på henholdsvis nuværende arbejdssted, på væksthusgartneri og på arbejdsmarkedet > 20 år år 5-10 år < 5 år : Anciennitet på nuværende arbejdssted 2: Anciennitet på væksthusgartneri alt i alt 3: Anciennitet på arbejdsmarkedet alt i alt Arbejdstider Svarene for arbejdstider fordeler sig således, at 327 (96%) har fast dagarbejde, resten fordeler sig på fast aftenarbejde, skiftende arbejdstider og andet. I den øvrige voksne befolkning har 90% fast dagarbejde. 206 (88%) af kvinderne og 96 (99%) af mændene arbejder på fuld tid. I den øvrige befolkning er andelen af deltidsbeskæftigede for kvinder 18% og for mænd 9% (Levevilkår i Danmark, 1997). Væksthusgartnere er således i lidt højere grad fuldtidsbeskæftigede. 146 (60%) af kvinderne og 47 /48%) af mændene har sjældent overarbejde. 19 (8%) af kvinderne og 21 (21%) af mændene har overarbejde 2-3 gange om ugen. Fordelingen ses af figur 9. Figur 9 Køn og overarbejde Kvinde% Mand% : Sjældent 2: 2-3 gange om måneden 3: 2-3 gange om ugen 4: Næsten dagligt Sæsonledighed 57 (24%) af kvinderne og 11 (11%) af mændene er udsat for sæsonledighed. 85% af dem, der er udsat for sæsonledighed, oplever kun 1 ledighedsperiode, mens 15% har flere perioder. Varigheden af sæsonledighed varierer fra 1 til 7 uger. Svarfordelingen på lønformer ses i figur

14 Figur 10 Forskellige former for aflønning : timeløn 2: fast månedsløn 3: enkeltmandsbonus 4: enkeltmandsakkord 5: overskudsdeling 6: andet Den overvejende form for aflønning er således timeløn. Arbejdsfunktioner 37 (15%) af kvinderne og 8 (8%) af mændene har kun 1 arbejdsfunktion. Fordelingen af køn på antal arbejdsfunktioner ses i figur 11. Figur 11 Køn og antal arbejdsfunktioner Kvinde% Mand% 1: 1 arbejdsfunktion 2: 2-5 arbejdsfunktioner 3: over 6 arbejdsfunktioner. Mændene har således flere arbejdsfunktioner end kvinderne. Arbejdsfunktionerne er forsøgt inddelt i grupper i forhold til, om der er tale om monotone arbejdsfunktioner. Resultater heraf er, at 58 (17,5%) udelukkende har monotone arbejdsfunktioner. Der er også spurgt om, hvor hyppigt der skiftes mellem de forskellige arbejdsfunktioner. Det viser sig da, at 82 (35%) af kvinderne og 66 (67%) af mændene skifter arbejdsfunktioner flere gange dagligt. 27 (11%) af kvinderne og 7(7%) af mændene laver det samme hele tiden. 14

15 Arbejdspladsforhold og fravær Tabel 3 Arbejdspladsforhold og fravær Variabel Antal ansatte: over 10 under 10 Anciennitet: under 1 år over 1 år Sæsonledighed: ja nej Arbejdstid: fuldtid deltid Løn: timeløn overskudsdeling Overarbejde: over 1 gang/md. sjældent Arbejdsfunktioner: 1 funktion 2 eller flere forsk. Fravær over 11 dg Antal % 50 21, , , , , , ,9 4 14, ,7 8 15, , , , ,8 Fravær 0-10 dg Antal % , , , , , , , , , , , , , ,2 OR rå (CI 95%) OR intermediær* (CI 90%) OR korrigeret* (CI 95%) 2,03 (1,03-4,0) 1,98 (1,03-3,8) 1,56 (0,8-3,2) 1,23 (0,62-2,45) 1,09 (0,57-2,11) 1,19 (0,61-2,32) 1,28 (0,76-2,14) 1,34 (0,44-4,02) 1,82 (0,98-3,38) 1,32 (0,58-2,98) 1,5 (0,56-3,98) 1,5 (0,86-2,63) 2,28 (0,4-13,2) 1,32 (0,61-2,83) 1,66 (0,83-3,35) Ved analyse af associationen mellem arbejdspladsforhold og fravær er der kun statistisk signifikans for antal ansatte, således at ansatte på virksomheder med over 10 ansatte har højere risiko for længerevarende fravær. Med korrektion for konfoundere i den samlede analyse er associationen dog ikke signifikant. Der ses association mellem længerevarende fravær og sæsonledighed, fuldtidsarbejde, timeløn i forhold til overskudsdeling, overarbejde mere end l gang om måneden og kun at have 1 arbejdsfunktion, men associationerne er ikke statistisk signifikante. Netværk Der er spurgt til hyppigheden af kontakt til familiemedlemmer, man ikke bor sammen med, kontakt til venner og bekendte, at være alene, omfanget af belastninger i netværket, om man har nogle at tale med om bekymringer og om strategier i forhold til at håndtere forskellige problemstillinger. Hyppighed af kontakt Knap 80% af både kvinder og mænd har dagligt eller et par gange om ugen kontakt til familie, de ikke bor sammen med. Andelen er højere end i den øvrige befolkning, hvor godt 60% har kontakt med familie dagligt eller et par gange om ugen (Sundhed og Sygelighed i DK, 2000). 12% af kvinderne og 21% af mændene har daglig kontakt med venner og bekendte. En lige stor andel af kvinder og mænd har kontakt et par gange om ugen. 33% af kvinderne og 20% af mændene har kontakt et par gange om måneden. Kun ganske få, såvel kvinder som mænd, har sjældent kontakt. Der ses nogenlunde samme fordeling som i undersøgelsen Sundhed og Sygelighed i DK,

16 I forhold til at være alene svarer under 5% ja, ofte. 40% er aldrig alene, under 35% er sjældent alene, og under 25% er alene engang imellem. Der er nogenlunde samme svarfordeling for kvinder og mænd. I undersøgelsen Sundhed og Sygelighed i DK, 2000 er ca. 70% aldrig alene, andelen af ofte alene er den samme, mens andelene af sjældent og en gang imellem alene er lavere. Der er således ikke markante forskelle i netværket for væksthusgartnere i forhold til den øvrige befolkning. Belastninger I spørgsmålet om belastninger er der spurgt om økonomi, boligsituation, arbejdssituation, forhold til partner, forhold til familie og venner og sygdom hos partner, familie og venner. Svarfordelingen ses i figur 12. Figur 12 Belastninger i netværket 100% 80% 60% 40% 20% 0% aldrig sjældent sommetider ofte altid 1: økonomi 2: boligsituation 3: arbejdssituation 4: forhold til partner 5:forhold til familie/venner 6: sygdom hos partner/familie/nære venner 17% føler sig altid og ofte belastet af økonomien og arbejdssituationen. 7% føler sig altid og ofte belastet af boligsituationen. Under 5% føler sig altid og ofte belastet af forholdet til partner, familie/venner og sygdom i familien. I forhold til køn ses nogenlunde ens svarfordeling for alle de adspurgte former for belastninger. Der ses dog en beskeden tendens til, at kvinder er mere belastede af boligsituationen, mens mændene er mere belastede af økonomien. 54% af kvinderne og 44% af mændene har altid nogle at tale med om bekymringer, 1% af kvinderne og 10% af mændene har aldrig nogle at tale med om bekymringer. For de øvrige kategorier er svarene ens for kvinder og mænd. Problemhåndtering Svarfordelingen for måden at håndtere forskellige problemer på fremgår af figur 13. Figur 13 Hvordan reagerer du ved problemer på dit arbejde Sommetider, sjældent og aldrig altid og ofte

17 1: Jeg beder mine kolleger om hjælp 2: Jeg siger til mig selv, tag det nu roligt 3: Jeg fortæller kolleger om mine problemer 4: Jeg bider irritationen over problemerne i mig 5: Jeg forsøger at skubbe problemerne fra mig 6: Jeg tænker over problemerne hele dagen 7: Jeg glemmer hurtigt problemerne igen 8: Jeg arbejder bare videre 9: Jeg siger til mine overordnede, at jeg ikke kan klare arbejdet. Strategierne 1, 2, 3 og 9 betegnes som positive håndteringsstrategier. 8 og 5 som afledningsstrategier. Strategierne 6 og 7 betegnes som benægtelsesstrategier og 4 som fortrængningsstrategi. Den strategi, der hyppigst anvendes er jeg arbejder bare videre, som er en afledningsstrategi. Derefter følger strategierne jeg siger til mig selv, tag det nu roligt, som er en positiv strategi, jeg glemmer hurtigt problemerne igen, benægtelsesstrategi og jeg beder mine kolleger om hjælp, som er en positiv strategi. Kvinder anvender oftere end mænd strategierne at bede kolleger om hjælp og at fortælle kolleger om problemerne, begge er positive strategier. Mændene anvender oftere end kvinder strategien bare at arbejde videre, som er en afledningsstrategi. I den videre analyse er håndteringsspørgsmålene samlet i en fælles scoring fra Der ses da stor spredning på svarene, som fordeler sig mellem 19 og 91 points med en middelværdi på 53. Netværk og fravær Tabel 4 Netværk og fravær Variabel Kontakt til familie: oftere end ugentligt sjældnere end ugentligt Kontakt til venner: oftere end ugentligt sjældnere end ugentligt Alene: engang imellem og ofte sjældent og aldrig Belastet økonomi: altid og ofte sommet., sjældent og ald Belastet boligsituation: altid og ofte sommet., sjældent og ald Belastet arbejdssituation: altid og ofte sommet., sjældent og ald Belastet forh. til partner: altid og ofte sommet., sjældent og ald Belastet forh. til fam.: altid og ofte sommet., sjældent og ald Belastet af sygdom i netv. altid og ofte sommet., sjældent og ald Coping (*) under 50 points over 50 points Fravær over 11 dg Antal % 47 18, , , , , , , ,9 4 20, , , ,5 3 25, ,7 5 45, ,2 6 40, , , ,4 Fravær 0-10 dg Antal % , , , , , , , , , , , ,5 9 75, ,3 6 54, ,8 9 60, , , ,6 OR rå (CI 95%) OR intermediær* (CI 90%) 1,10 (0,57-2,12) 1,37 (0,68-2,76) 1,23 (0,67-2,25) 1,46 (0,78-2,7) 1,44 (0,79-2,65) 1,23 (0,63-2,4) 1,60 (0,81-3,16) 1,32 (0,64-2,7) 1,12 (0,36-3,48) 0,82 (0,28-2,4) 3,4 (1,76-6,56) 3,1 (1,6-6,1) 1,45 (0,38-5,54) 0,64 (0,14-3,0) OR korrigeret* (CI 95%) 4,01 (1,18-13,6) 5,3 (1,3-20,6) 4,0 (1,1-14,9) 3,27 (1,12-9,58) 2,1(0,63-6,8) 1,67 (1,0-2,9) 1,55 (0,9-2,7) (*) Coping = håndteringsstragtegier: de forskellige underspørgsmål inden for dette emne er samlet i en fælles scoring fra 0-100, hvor høj score svarer til gode håndteringsstrategier. Efter scoring er der lavet to grupper bestående af dem, der har scoret henholdsvis under og over 50 points, som så er relateret til fraværslængde. 17

18 Der ses association mellem altid og ofte belastet arbejdssituation og længerevarende fravær samt altid og ofte belastet forhold til familie og venner og længerevarende fravær, som også efter konfounderkontrol i gruppen er signifikante. Associationerne altid og ofte belastet af sygdom og længerevarende fravær og copingpoints under 50 er statistisk signifikant i den rå udgave, men ikke ved konfounderkontrol i gruppen. Da variablen belastet af arbejdssituationen kan være vanskelig at bruge som associationsmål i forhold til fravær, er den ikke medtaget i den videre analyse. Variablen belastet forhold til familie og venner er medtaget i den samlede logistiske regressionsanalyse, og den er efter den samlede kontrol for konfoundere fortsat signifikant. Der ses association mellem længerevarende fravær og hyppigere end ugentlig kontakt med familie, hyppigere end ugentlig kontakt med venner, alene ofte og en gang imellem, altid og ofte belastet boligsituation, altid og ofte belastet forhold til partner, men ingen af disse associationer er signifikante. Livsstil Der er spurgt om tobaksforbrug, alkoholforbrug, fysisk aktivitet (motionsvaner), højde og vægt. Tobaksforbrug 32% af kvinderne og 26% af mændene ryger hver dag. 65% af kvinderne og 74% af mændene ryger ikke. Kun ganske få ryger sjældnere end hver dag. I den øvrige voksne befolkning ryger 32% kvinder og 36% mænd dagligt. De mandlige væksthusgartneres tobaksforbrug er således lidt lavere end i den voksne befolkning generelt. Alkoholforbrug Alkoholforbruget varierer mellem 0 og 52 genstande pr. uge. 32% har intet alkoholforbrug. 80% af kvinderne og 60% af mændene drikker under 8 genstande pr. uge. 17% af kvinderne og 25% af mændene drikker 8-14 genstande pr. uge. 2,5% af kvinderne og 5% af mændene drikker genstande pr. uge. 0,4% af kvinderne og 10% af mændene drikker over 21 genstande pr. uge. Af kvinderne er der således 3%, der drikker mere pr. uge, end Sundhedsstyrelsen anbefaler. Af mændene er der 10% der drikker mere pr. uge, end Sundhedsstyrelsen anbefaler. Alkoholforbruget er betydeligt lavere blandt væksthusgartnere end i den øvrige voksne befolkning (Sundhed og Sygelighed i DK, 2000). Fysisk aktivitet (motionsvaner) Fysisk aktivitet udføres af 13% kvinder og 6% mænd i mindre end to timer pr. dag både på arbejde og i fritiden. 42% af kvinderne og 52% af mændene er fysisk aktive mere end 8 timer pr. dag, resten fordeler sig derimellem. I alt 82 har svaret, at de kun er fysisk aktive enten på arbejde eller i fritiden. Fordelingen af disse er at 80% af kvinderne og 87% af mændene kun er fysisk aktive i forbindelse med arbejde, mens 20% af kvinderne og 13% af mændene kun er fysisk aktive i fritiden Det fysiske aktivitetsniveau er således højt. Højde og vægt Højde og vægt er omregnet til BMI (= bodymass indeks). Ifølge WHO inddeles BMI i grupper, hvor BMI under 18,5 svarer til undervægt, BMI mellem 18,5 og 25 til normalvægt, bmi mellem 25 og 30 som overvægt og BMI over 30 som fedme. 18

19 For væksthusgartnerne varierer BMI mellem 17 og 60 med en middelværdi på 23. 1,7% af kvinderne og 2,1% af mændene er undervægtige. 68% af kvinderne og 67% af mændene er normalvægtige. 24% af kvinderne og 30% af mændene er overvægtige, mens 6% af kvinderne og 1% af mændene er fede. Blandt mændene er der flere normalvægtige end i den øvrige voksne befolkning (50%). Kvindernes fordeling på vægt svarer nogenlunde til de øvrige voksne kvinders vægtfordeling. Livsstil og fravær Tabel 5 Livsstil og fravær Variabel Tobaksforbrug: dagligt intet forbrug Alkoholforbrug: genstande.pr. uge over 15 under 15 Motion timer pr. dag: over 2 under 2 BMI: under 25 over 25 Fravær over 11 dg Antal % 24 22, ,1 6 27, , ,2 3 10, , ,8 Fravær 0-10 dg Antal % 84 77, , , , , , , ,2 OR rå (CI 95%) OR intermediær* (CI 90%) 1,49 (0,84-2,66) 1,52 (0,84-2,74) 1,79 (0,67-4,77) 1,36 (0,53-3,5) 1,98 (0,57-6,86) 0,53 (0,19-1,5) 1,04 (0,57-1,92) 0,95 (0,52-1,74) Der ses association mellem længerevarende fravær og dagligt tobaksforbrug, alkoholforbrug over 15 genstande, over 2 timers motion dagligt, men ingen af associationerne er signifikante og er derfor ikke medtaget i den endelige analyse. Der er ingen association mellem BMI og fravær. Fysisk arbejdsmiljø Der er spurgt, om det er nødvendigt at arbejde med ryggen kraftigt foroverbøjet, at udføre arbejde med tunge træk og skub, at arbejde med tunge løft (over 10 kg), at arbejde med hænderne løftet i skulderhøjde eller højere, at arbejdet er så anstrengende, at man må trække vejret hurtigere, at vride eller bøje kroppen på samme måde hyppigt, at arbejde med nakken kraftigt foroverbøjet, at arbejde med hånden bøjet eller kraftigt drejet i håndleddet, at dele af kroppen indtager en fastlåst arbejdsstilling, at udføre de samme bevægelser igen og igen. Svarmulighederne er altid, ofte, sommetider, sjældent og aldrig. Svarfordelingen fremgår af figur

20 Figur 14 Andelen i % der altid og ofte og sommetider, sjældent og aldrig er udsat for de forskellige fysiske arbejdsmiljøpåvirkninger sommetider, sjældent og aldrig altid og ofte : kraftigt foroverbøjet ryg 2: tunge træk og skub 3: tunge løft 4: løftede hænder 5: anstrengende arbejde 6: vrid eller bøj 7: kraftigt foroverbøjet nakke 8: drejet eller bøjet hånd 9: fastlåst arbejdsstilling 10: gentagne bevægelser 76% er altid og ofte udsat for at udføre de samme bevægelser igen og igen. 6% er altid og ofte udsat for så anstrengende arbejde, at de må trække vejret hurtigere. For de øvrige funktioner fordeler svarene altid og ofte sig på mellem 20 og 40%. Det har ikke været muligt at finde opdaterede tal til sammenligning for alle de nævnte former for fysisk arbejdsmiljøpåvirkning. I undersøgelsen Sundhed og Sygelighed i DK, 2000 foreligger der tal for bøjede eller forvredne arbejdsstillinger, tunge løft og mange gentagne og ensidige belastninger i arbejdet, hvor tallene beskriver andelen af de adspurgte, der mere end to dage om ugen er udsat for påvirkningen. 35% arbejder i bøjede eller forvredne arbejdsstillinger, 39% har mange gentagne og ensidige bevægelser i arbejdet, og 34% er udsat for tunge løft mere end to dage om ugen. Væksthusgartnere er således i betydeligt højere grad udsat for gentagne bevægelser, også selv om der tages forbehold for, at tallene ikke er helt sammenlignelige. Kønsfordelingen inden for de forskellige fysiske arbejdsmiljøpåvirkninger fremgår af figur 15. Figur 15 Altid og ofte udsat for en given påvirkning fordelt på køn Mand% Kvinde% 1: kraftigt foroverbøjet ryg 2: tunge træk og skub 3: tunge løft 4: løftede hænder 5: anstrengende arbejde 6: vrid eller bøj 7: kraftigt foroverbøjet nakke 8: drejet eller bøjet hånd 9: fastlåst arbejdsstilling 10: gentagne bevægelser Mændene arbejder hyppigere end kvinderne med tunge løft, træk og skub og anstrengende arbejde. Kvinderne arbejder hyppigere end mændene med bøjet ryg, bøjet nakke, drejet eller bøjet hånd, fastlåst arbejdsstilling og gentagne bevægelser. Spørgsmålene inden for det fysiske arbejdsmiljø er samlet og scoret fra for at få et mål for det samlede fysiske arbejdsmiljøs association med fravær. Ved relateringen til fra- 20

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Skemaet til de arbejdsmiljøprofessionelle Det mellemlange skema.

Skemaet til de arbejdsmiljøprofessionelle Det mellemlange skema. Skemaet til de arbejdsmiljøprofessionelle Det mellemlange skema. A. SKALAER FOR ARBEJDSRELATEREDE FAKTORER. Kvantitative krav. Den lange skala for kvantitative krav omfatter syv spørgsmål: 35a. Er det

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse smetode

Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse smetode Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Høj støj Høreskadende støj

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej Risskov Tel.:

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej Risskov Tel.: Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Arbejdsliv Indhold Indledning... 2 Definition af værdiskala... 3 1. Kvantitative krav... 5 2. Emotionelle krav... 6 3. Krav om at skjule følelser... 7 4. Sensoriske

Læs mere

Arbejdspladsskemaet Det korte skema.

Arbejdspladsskemaet Det korte skema. Arbejdspladsskemaet Det korte skema. I det korte skema ønskede vi både at reducere antallet af skalaer og antallet af spørgsmål i forhold til det mellemlange skema. Vi startede derfor på en frisk med at

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning.

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning. APV-KORTLÆGNING Arbejdsplads og omgivelser Skovvej 7 33/35 - Svar% 94,3 Dato: Maj 2015 FYSISKE FORHOLD 1. Indretning 91 3 2. Pladsforhold 82 9 3 3. Temperatur 67 30 3 4. Træk 82 12 5. Ventilation 79 12

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter. Sammenfatningsrapport 4. april 2011

Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter. Sammenfatningsrapport 4. april 2011 Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter Sammenfatningsrapport 4. april 2011 1. Køn Svarprocent: 99% (N=224) Spørgsmålstype: Vælg en Kvinde 137 61% Mand 87 39% Svar i alt 224 2. Private

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 1 Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 Det psykiske arbejdsmiljø Hvilken arbejdsstatus har du lige nu? Spørgsmålene handler om, hvor megen indflydelse du

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

MSE A/S Entreprenørfirma. Datarapport Sjakkene. Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø

MSE A/S Entreprenørfirma. Datarapport Sjakkene. Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø Bilag 1 til redegørelse i AT-sag: 20110009553/3 MSE A/S Entreprenørfirma Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø 21. Marts 2011 Mads Bendixen Psykolog Artur Meinild Arbejdsmiljøkonsulent Indholdsfortegnelse

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling 2013 Scenarie 1 Nuværende trivselsmåling (uændret) 98 spørgsmål Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Scenarie 2 21 spørgsmål om

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

TRIVSELSMÅLING Langeland Kommune. Marts Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75%

TRIVSELSMÅLING Langeland Kommune. Marts Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75% TRIVSELSMÅLING 2011 Langeland Kommune Marts 2011 Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

NOTAT Ledernes psykiske arbejdsmiljø Udvikling fra 2012 til 2015

NOTAT Ledernes psykiske arbejdsmiljø Udvikling fra 2012 til 2015 Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT Ledernes psykiske arbejdsmiljø Udvikling fra 2012 til 2015 Fra 2012 til 2015 har syv dimensioner udviklet sig signifikant negativt for lederne. Det drejer sig om:

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Rundspørge til medlemmer af HK Kommunal om psykisk arbejdsmiljø. sammenlignet med

Rundspørge til medlemmer af HK Kommunal om psykisk arbejdsmiljø. sammenlignet med Rundspørge til medlemmer af om psykisk arbejdsmiljø sammenlignet med Kortlægning af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø gennemført af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Rundspørge

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse 2008 15. januar 2009 Indhold Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016 Vold på socialpædagogiske arbejdspladser April 2016 RAPPORT Vold på socialpædagogiske arbejdspladser Udgivet af Socialpædagogerne, April 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Lise Møller Aarup laa@sl.dk

Læs mere

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Trivselsmålingen 2013

Trivselsmålingen 2013 Trivselsmålingen 2013 Skanderborg Kommune 25. februar 22. marts Udarbejdet af AM-Gruppen Trivselsmålingen, 2. version 25. februar 22. marts 2013 Rapporten er trykt af AM-Gruppen 16. april 2013 Sammenfatning

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Arbejdsmiljøundersøgelsen 2014

Arbejdsmiljøundersøgelsen 2014 Arbejdsmiljøundersøgelsen Udviklingen af arbejdsmiljøet fra - blandt læger med klinisk ansættelse på onkologiske afdelinger i Danmark - baseret på spørgeskemabaseret tværsnitsundersøgelser Baggrund FYO

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

De tre nye skemaer Opbygning og indhold

De tre nye skemaer Opbygning og indhold De tre nye skemaer Opbygning og indhold Jan Pejtersen AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø,. maj 006, kl. 6 Tredækker konceptet Forskere Arbejdsmiljøprofessionelle Virksomheder De vigtigste

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet. Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse

Læs mere

Spørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø + Spørgeskema Vi håber, at du vil deltage i undersøgelsen ved at besvare dette spørgeskema og sende det tilbage til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital i vedlagte

Læs mere

Sociale forhold, baggrund og levevaner

Sociale forhold, baggrund og levevaner Sociale forhold, baggrund og levevaner Først vil vi bede om nogle generelle baggrundsoplysninger. Er De: Kvinde eller Mand. Hvornår er De født? 9. Hvilken skoleuddannelse har De? 7. klasse 8.- 9. klasse

Læs mere

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet:

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet: Bilag 2 Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? I undersøgelsen anvendes en lang række dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø. Det kan være indflydelse i arbejdet, stress, social støtte osv.

Læs mere

62.) Er dit arbejde ujævnt fordelt,så det hober sig op? Altid (4): 5 (8.62 %) Ofte (3): 27 (46.55 %)

62.) Er dit arbejde ujævnt fordelt,så det hober sig op? Altid (4): 5 (8.62 %) Ofte (3): 27 (46.55 %) APV kun for medarbejdere Svarene uden kommentarfelterne. Det samlede materiale skal nu bearbejdes i sikkerhedsudvalget (MJ og GE), og der vil blive udarbejder en handleplan på baggrund af dette. Krav i

Læs mere

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11 2. maj Åbne fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SVARPROCENT: 90% (9/9) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 0 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder, Ledelsen, Samarbejde,

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Hvad betyder de forskellige dimensioner?

Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Hvad betyder de forskellige dimensioner? Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Hvad betyder de forskellige dimensioner? Formålet med dette papir er at give en kort beskrivelse af dimensionerne

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø Kapitel 8 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er en af mange faktorer, der har betydning for befolkningens sundhedstilstand. Det vurderes, at hver tiende sygdomstilfælde kan tilskrives arbejdsmiljøet (1). Arbejdstilsynets

Læs mere

Ringe Fri- og Efterskole. Samlet Resultat

Ringe Fri- og Efterskole. Samlet Resultat 16. februar 2010 Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav 7 6 Indflydelse 8 7 Udviklingsmuligheder 9 8 Mening

Læs mere

Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010

Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010 Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010 I forbindelse med mit HD studie i organisation er jeg ved at skrive en afhandling med titlen Trivsel i ABB Og i den forbindelse skal jeg lave en spørgeskemaundersøgelse.

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2009. Kulturforvaltningen

Trivselsundersøgelse 2009. Kulturforvaltningen 26. juni 2009 Indholdsfortegnelse Forord 2 Læservejledning 3 Overordnet sammenligning 4 Kvantitative krav 5 Arbejdstempo 6 Følelsesmæssige krav 7 Indflydelse 8 Udviklingsmuligheder 9 Mening i arbejdet

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 200 VIA University College Afdelingsrapport for Antal besvarelser: 44 Svarprocent 66,9% Rapporten er udarbejdet af interresearch a s Indhold Side Om denne

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere