Rigsfællesskabet set fra grønlandsk side AF JAKOB JANUSSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rigsfællesskabet set fra grønlandsk side AF JAKOB JANUSSEN"

Transkript

1 Rigsfællesskabet set fra grønlandsk side AF JAKOB JANUSSEN Grønlands geografiske beliggenhed tæt ved Nordpolen og som en del af det nordamerikanske kontinent og landets enorme udstrækning og lille befolkningsunderlag er i høj grad bestemmende for landets erhvervsbetingelser og sikkerhedspolitiske interesser Grønland var dansk koloni frem til grundlovsændringen i 1953 og fik - stadig væk indenfor det danske rige - hjemmestyre så sent som i Såvel demokrati som parlamentarisme er således ret nye begreber i landet. Hjemmestyrets vigtigste institutioner er en lovgivenodeforsamling, Landstinget, og et udøvende organ, landsstyret. Forud for hjemmestyrets etablering indgik de grønlandske og danske politikere en aftale om, at den danske stat hverken skulle -ene eller tabe enge på, at der blev indført hjemmestyre. Næsten 60 pct. af hjemmestyrets indtægter stammer således fra den danske stats bloktilskud. Da hjemmestyreordningen er etableret indenfor rammerne af rigsfællesskabet, har den danske regering kompetence på uden rigs- og sikkerhedspolitikkens område. I de allerseneste år har de grønlandske politikere imidlertid rejst krav om større indflydelse på landets udenrigs- og sikkerhedspolitik. Der er ligeledes opstået en spæd og ret uartikuleret debat om grønlandsk selvstændighed. Artiklens konklusion er, at Grønland har størst mulighed for at bevare sin relative selvstændighed, så længe landet er i rigsfællesskab med en lille og militært svag nation som Danmark. Med begrebet rigsfællesskab menes i denne artikel, at to eller flere lande - i dette tilfælde Danmark, Færøerne og Grønland - er omfattet af en og samme grundlov, jf. grundlovens 1. Hvad der rent juridisk forstås ved begrebet rigsfællesskab, og hvilke begrænsninger rigsfællesskabsbegrebet sætter for de sagsområder der kan overføres til hjemmestyremyndighederne, vil der blive gjort rede for senere i artiklen. Det forhold, at forannævnte tre lande og de samfund, der lever i disse lande og de, er omfattet af grundloven af 1953, er naturligvis ikke ensbetydende med, at der er en fælles opfattelse af, hvad det indebærer at leve i et rigsfællesskab. Ellers var der vel heller ingen grund til at skrive dette bidrag til festskriftet i anledning af grundlovens 150-års-jubilæum. Helt bortset fra den forskellige opfattelse, enkeltindivider har om et hvilket som helst emne i et rige, så er der det helt specielle forhold i det dansk-færøsk- grønlandske rigsfællesskab, at nævnte lande og samfund har en ret så forskellig baggrund, som omtales kortfattet i næste afsnit. 1. Forskellig baggrund Hvad er det så for en forskellig baggrund? Der er i hvert fald tale om forskelle, hvad angår geografi. oprindelse, historie, kultur og sprog Geografisk placering Danmark, Færøerne og Grønland er som bekendt placeret geografisk vidt forskelligt: Danmark som en del af det europæiske kontinent, Færøerne midt i Nordatlanten og Grønland ligeledes i Nordatlanten, men tæt ved Nordpolen og ligeledes tæt ved det nordamerikanske kontinent. Grønlands geografiske placering indebærer for det første, at den grønlandske befolknings eksistens- og erhvervsmuligheder har måttet og fortsat må basere sig på forholdsvis få arter af havpattedyr, fisk og skaldyr, hvis reproduktionsevne kan ændre sig radikalt ved marginale ændringer i havtemperaturen. For det andet betyder Grønlands geografiske placering tæt ved det nordamerikanske kontinent, at landet i sikkerhedspolitisk henseende befinder sig i USA's interessesfære og dermed er omfattet af Monroe-doktrinen. Ifølge denne doktrin vil USA betragte en eventuel indblanding fra en tredje magt som en uvenlig handling. Hvad dette har betydet for Danmarks sikkerhedspolitik de sidste halvtreds år, vil blive omtalt mere udførligt senere Afstamning Historisk er den oprindelige befolkning i landet en del af inuit, som har levet i de arktiske egne, der strækker sig fra Nordøstsibirien over Alaska og Nordcanada. til Grønland, de sidste 4000 år. Den sidst kendte indvandring af inuit fra Nordcanada til Nordgrønland fandt sted så sent som i sidste halvdel af det 19. århundrede. Nu udgør befolkningen i Grønland den største gruppe af nævnte inuitsamfund, hvoraf enkelte er ganske fåtallige Sprog Mens både det danske og det færøske sprog har en fælles stamme, nemlig det oldnordiske sprog, så er det grønlandske sprog i sin opbygning et helt anderledes sprog, nemlig en forgrening af inuit-sproget, som er et såkaldt polysyntetisk sprog uden nogen form for slægtskab med det danske. 2. Kort rids af landets nyeste historie Grønlands nyeste historie er karakteriseret ved meget omfattende ændringer i levevilkårene. I samme periode er den grønlandske befolknings indflydelse på og ansvar for samfundsudviklingen øget betydeligt Koloniperioden Grønlands nyere historie er karakteriseret ved, at landet fra Hans Egedes kolonisation i 1721 og frem til

2 grundlovsændringen 5. juni 1953 var en dansk koloni. Helt frem til midten af det 20. århundrede var kernen i den danske kolonipolitik, at Grønland skulle beskyttes mod påvirkninger udefra. Det helt afgørende erhvervsgrundlag var fangst på sæler og salget af skind og spæk fra disse dyr. Varmere klima, der indtrådte i 1920'erne og 1930'erne, skabte dog forudsætninger for skift fra fangst til fiskeri, specielt efter torsk. Landets kolonistatus betød endvidere, at landet ikke var underlagt almindelige demokratiske regler. Valgretten var stærkt begrænset, ligesom de folkevalgte forsamlingers rolle for det meste begrænsede sig til rådgivningen af kolonimagtens repræsentanter. Tysklands besættelse af Danmark i 1940 betød, at forbindelsen mellem Danmark og Grønland stort set blev afbrudt. Grønlands forsyning med dagligvarer kom så til at ske fra det nordamerikanske kontinent. Importen af varer blev betalt med penge tjent ved eksport af saltfisk og kryolit fra en mine i Ivittuut. Kryolitten var på det tidspunkt en strategisk vigtig råvare, idet den blev brugt ved fremstilling af aluminium, som der jo var så hårdt brug for i flyindustrien. I 1941 indgik den danske gesandt i Washington, Henrik Kauffmann, en forsvarsaftale med USA, hvorefter USA fik lov til at anlægge en stribe vejrstationer og baser i Grønland, hvoraf de mest kendte var Narsarsuaq og Kangerlussuaq i Vestgrønland og Ikkatseq i Østgrønland. Det må endvidere nævnes, at Grønland under krigen blev regeret fra Nuuk og ikke fra København under inddragelse af landsrådene for henholdsvis Nord og Sydgrønland, som ellers stort set kun var tillagt rådgiverfunktion. Disse forhold skabte afgørende forudsætninger for et brud på den isolationspolitik, der havde hersket indtil da. Grønlænderne fik kendskab til verden udenfor og smag for amerikanske varer. Da krigen sluttede, var der således sået afgørende kim til koloniperiodens sammenbrud Grundloven af 1953 Ved grundlovsændringen i 1953 afsluttedes - som tidligere berørt - koloniperioden. Grønland fik fra da af - ligesom Færøerne - to repræsentanter i det til danske Folketing, ligesom grundlovens frihedsbestemmelser også blev gældende for landet. Landsrådene blev lagt sammen til ét råd, men stadig væk hovedsagelig med rådgiverfunktion i forhold til den danske regering, selv om rådets kompetence udvidedes gradvis igennem årene frem til 1979, hvor hjemmestyreordningen blev indført. Medvirkende til Danmarks interesse i at få afsluttet de Grønlands kolonistatus var, at landet dermed blev fri for at skulle rapportere årligt til FN om forholdene på sin koloni. De skiftende danske regeringer og Folketinget gik i gang med en storstilet lovgivning på snart sagt alle områder. Det, som eftertiden har fokuseret mest på, er nok dels kriminallovgivningen, hvori kernen er resocialisering og ikke straf, dels retsplejelovgivningen, som først nu sidst i 1990'erne er underkastet et grundigt revisionsarbejde af Den Grønlandske Retsvæsenskommission. Fundamentet for domstolene i Grønland er de lokale kredsretter, hvor dommerne er lægdommere Perioden de store investeringers år Nogenlunde sammenfaldende med grundlovsændringen opstartede den danske stat massive investeringer først i infrastrukturen i landet og siden - da de forventede private investeringer stort set udeblev - i fiskeindustrianlæg, som at primært blev koncentreret i få byer i Vestgrønland. Dette forstærkede en ændringsproces fra et spredt bosætningsmønster, som fangererhvervet forudsætter, til koncentration af befolkningen i de byer, hvor de største investeringer i infrastruktur og erhverv fandt sted. Nedgang i havtemperaturen bevirkede dog, at de meget store forekomster af torsk, som fandtes i de grønlandske farvande, og som fiskeproduktionen baserede sig på, begyndte at blive mindre og mindre fra sidst i 1960'erne for til sidst kun at forekomme i sporadiske mængder fra sidst i 1970'erne og fremover. Fiskerisektoren måtte da undergå en kraftig omlægning fra produkter baseret på torsk til rejer og senere hellefisk. Den førnævnte befolkningskoncentration, forskel i aflønning mellem "hjemmehørende" og "ikke-hjemmehørende" (det såkaldte fødestedskriterium) og Grønlands tvungne indlemmelse i EF, selv om befolkningsflertallet i Grønland stemte imod en sådan indlemmelse ved folkeafstemningen i 1972, var med til at forstærke kravet om større lokal indflydelse På vej mod større lokalt selvstyre Dette førte til, at der i 1973 nedsattes et rent grønlandsk hjemmestyreudvalg bestående af medlemmer af Grønlands Landsråd samt landets to repræsentanter i Folketinget. Udvalget afgav sin betænkning 2 år senere indeholdende forslag til en hjemmestyreordning efter færøsk forbillede. Derefter nedsatte den danske regering en paritetisk sammensat Hjemme styrekommission, hvoraf halvdelen af medlemmerne udpegedes af danske partier repræsenteret i Folketinget og den anden halvdel dels af Grønlands Landsråd, dels af Grønlands 2 repræsentanter i Folketinget. Kommissionen arbejdede i knap 3 år under ledelse af professor lsi Foighel. Der var specielt 2 spørgsmål, som voldte kommissionen problemer og megen tid samt mange ressourcer at gennemdrøfte. Det ene var ejendomsretten til jorden og de ikke-levende ressourcer i undergrunden, og det andet var det bloktilskud, der skulle følge med fra Danmark i forbindelse med overførsel af opgaver fra den danske stat til hjemmestyremyndighederne i Grønland. Hvad angår spørgsmålet om ikke-levende ressourcer, enedes kommissionen om princippet om en fælles beslutningskompetence, således at der kræves enighed mellem den danske stat og hjemmestyret for at tillade forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af nævnte ressourcer. Desuden enedes man om en

3 indtægtsfordelingsnøgle, såfremt der skulle opstå provenu ved udnyttelse af disse ressourcer. Et andet spørgsmål i tilknytning hertil, som også blev diskuteret meget, var placeringen af den forvaltning, der beskæftiger sig med området. De fleste grønlandske medlemmer af kommissionen argumenterede længe for, at forvaltningen burde placeres i Grønland, mens de danske medlemmer i dette spørgsmål var totalt ubøjelige. Løsningen blev da også, at Råstofforvaltningen for Grønland forblev i den danske centraladministration. Vedrørende bloktilskuddet enedes kommissionen om et princip gående ud på, at den danske stat hverken skulle tjene eller tabe penge på, at der blev etableret et hjemmestyre. Mere konkret blev aftalen, at staten i forbindelse med overdragelse af opgaver til hjemmestyret samtidig skulle overføre et bloktilskud med udgangspunkt i statens egne udgifter til nævnte opgaver ved overtagelses tidspunktet, jf. afsnit 2.5. I januar 1979 afholdtes der en folkeafstemning i Grønland om et af kommissionen fremsat forslag til hjemmestyreordning, som blev godkendt med en stor majoritet. Dette førte så til, at hjemmestyreordningen blev indført 1. maj 1979, delvis - og kun delvis - efter den færøske hjemmestyreordning fra 1948, idet hjemmestyreordningen i Grønland kom til at hvile på principper, der på nogle områder er anderledes end ordningen på Færøerne, jf. de næste afsnit Hjemmestyreordningen af 1979 Som det fremgår af fortalen til hjemmestyreloven, betragtes hjemmestyreordningen som en nærmere præcisering af Grønlands statsretlige placering i riget. Der var dog ingen tvivl - specielt hos enkelte danske medlemmer af forannævnte Hjemmestyrekommission - om, at hjemmestyreloven formelt set er at betragte som en hvilken som helst anden lov, der er vedtaget af Folketinget, og at loven vil kunne ændres i overensstemmelse med de almindelige, gældende regler for lovændringer. Der var imidlertid samtidig i kommissionen enighed om, at hjemmestyreloven har det særkende sammenlignet med andre love, at den er blevet til ved en forhandling mellem repræsentanter for de to rigsdele, nemlig Danmark og Grønland, hvorfor man i politisk-etisk henseende må forudsætte en ny forhandling imellem nævnte parter, før en eventuel ændring måtte finde sted. Ifølge denne opfattelse kan en ensidig ændring med andre ord ikke finde sted. Som svar på Hjemmestyrekommissionens spørgsmål om, hvilke begrænsninger der ligger i begrebet rigsfællesskab, tilkendegav Statsministeriet over for kommissionen, at kun sagsområder, der vedrører Grønland, men ikke angår riget som helhed eller andre dele af riget, kan overføres fra stat til hjemmestyre, mens visse rigsanliggender skulle forblive hos staten. Hvad angår sidstnævnte drejer det sig om statsforfatningen, herunder de øverste statsmyndigheder m.v., statsborgerbegrebet, pas, visa, statssymboler, udenrigsanliggender, forsvar, rigets finanser, Nationalbanken, seddeludstedelse, mønt, mål og vægt, valuta, personret, familieret, arveret, formueret og strafferet samt fængselsvæsen. Endvidere arbejdede Hjemmestyrekommissionen under den forudsætning, at den dømmende myndighed ikke kunne overføres til hjemmestyret. At dette blev begrundet med grundlovens forudsætning om, at den dømmende myndighed skal være en enhed, hvoraf dele ikke kan delegeres til en hjemmestyremyndighed. Hjemmestyrets vigtigste organer er en folkevalgt forsamling, Landstinget, som vælges for 4 år ved almindelige, direkte og hemmelige valg, og en forvaltning, som ledes af et landsstyre. Forholdsvis få år efter hjemmestyrets indførelse ændredes fortolkningen af Landstingets valgperiode på 4 år til en maksimumsperiode. Nu er lovgivningen indrettet således, at landsstyreformanden, som samtidig skal være medlem af Landstinget, kan opløse og udskrive nyvalg til Landstinget, hvis det siddende landsstyre indkasserer et mistillidsvotum fra et flertal i Landstinget. Den grønlandske parlamentarisme er anderledes end den danske derved, at valg af både landsstyreformand og resten af landsstyret forudsætter et absolut flertal i Landstinget, hvor den danske form for parlamentarisme som bekendt blot forudsætter, at regeringen ikke skal have et flertal imod sig i Folketinget. Set udefra kan det forekomme mærkeligt, at love udstedt af hjemmestyret har to forskellige benævnelser, nemlig landstingslove eller landstingsforordninger. Baggrunden herfor er, hvorvidt det sagsområde, som reguleres af lovgivningen, er overtaget med hjemmel i 4 eller 5i v nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands hjemmestyre, i daglig tale hjemmestyreloven. Lovgivning vedrørende de sagsområder, der er overtaget alene med hjemmel i 4 i hjemmestyreloven, kaldes landstingslove, mens de områder, der er overtaget både med hjemmel i 5 i hjemmestyreloven og en særskilt rammeeller bemyndigelseslov vedtaget af Folketinget, kaldes landstingsforordninger, men hvad enten vi har at gøre med en landstingslov eller en landstingsforordning, så har disse samme lovskraft. De sagsområder, som reguleres via landstingslove, finansieres alene af hjemmestyret, mens områder, der reguleres via landstingsforordninger, i princippet finansieres af bloktilskuddet fra staten. At hjemmestyret så i de senere år selv har måttet supplere bevillingerne til sidstnævnte områder, ændrer ikke selve princippet. Udtrykt i mere generelle vendinger har hjemmestyret - naturligvis inden for rammerne af grundloven - fuld lovgivnings-, forvaltnings- og bevillings- kompetence vedrørende områder overtaget med hjemmel i 4 i hjemmestyreloven Hjemmestyrets første to årtier - reformer og dyre lærepenge En af de første opgaver, som landsstyret kastede sig over i hjemmestyrets første år, var at få Grønland ud af EF Hovedbegrundelsen for at få landet ud af EF var at sikre, at Grønland - inden for de internationalt fastsatte grænser - selv kan fastsætte fiskekvoter i stedet for, at det grønlandske fiskeriterritorium skulle være en del af EF's samlede fiskerihav. Samtidig skulle man dog sikre, at produkter fra Grønland kunne sælges i EF's medlemslande toldfrit.

4 Derudover lykkedes det Grønland at sælge mindre fiskekvoter til EF mod en passende betaling. I den betænkning, som Hjemmestyrekommissionen udgav i ) var der ud over en liste over anliggender, som kunne overtages af hjemmestyret, samtidig en tidsplan for hjemmestyrets overtagelse af selv samme anliggender. Det viste sig rent faktisk, at hjemmestyrets overtagelsestempo af nævnte anliggender blev hurtigere, end kommissionen forudsatte. I hjemmestyrets første år var der ikke nogen klar adskillelse mellem den lovgivende forsamling, Landstinget, og den udøvende myndighed, landsstyret. Dette gav sig bl.a. udslag i, at landsstyreformanden samtidig var formand for Landstinget; men der er i de allerseneste år foretaget en klar adskillelse mellem Landstinget og landsstyret. Nogle vil måske endda sige, at adskillelsen er blevet så skarp, at det er gået ud over hjemmestyrets samlede funktionsduelighed. I 1970'erne og 1980'erne skete der en så kraftig udbygning af den havgående fiskeriflåde, at der ret hurtigt opstod en betydelig overkapacitet, som efterfølgende måtte reduceres tilskyndet af midler fra den grønlandske landskasse. I samme periode - og specielt i første halvdel og i midten af 1980'erne - blev der foretaget en meget kraftig udbygning af den offentligt ejede fiskeproduktionssektor. Investeringerne var så store, at de sidst i 1980'erne var ved at slå bunden ud af landskassen, hvilket kun blev klaret ved en meget betydelig gældsætning. Afdrag på nævnte lån og renter vil således i en længere årrække endnu lægge beslag på en betydelig del af landskassens midler og dermed begrænse landets økonomiske handlefrihed. Landsstyret har samtidig forsøgt at frigøre landskassens umiddelbare forpligtelser over for de offentligt ejede handelsforetagender ved at divisionere dem og omdanne dem til helt eller delvis offentligt ejede aktieselskaber. Primært på grund af mangelfuld forberedelse og et alt for hurtigt tempo i omdannelsesprocessen lykkedes operationen ikke i første omgang med store tab til følge, hvorefter landskassen igen måtte poste en masse penge ind i selskaberne for at undgå, at disse gik nedenom og hjem. Perioden fra midten af 1980'erne og ca. 10 år frem må således karakteriseres som en periode med store strukturændringer med dyrekøbte erfaringer, idet landskassen i den periode alt i alt kom til at poste flere hundrede millioner kroner i forannævnte selskaber. 1990'erne er samtidig præget af en massiv ændring af trafikstrukturen, hvoraf omlægning af den interne lufttrafik fra den meget dyre helikopterdrift til trafik med fastvingede fly udgør hovedkernen. Dette har dog i første omgang forudsat betydelige offentlige investeringer i landingsbaner til fastvingede fly. befolk 3. Hjemmestyret og forholdet til udlandet Selv om det er udtrykkeligt fastslået i hjemmestyreloven, at forholdet til udlandet er et rigsanliggende, så har hjemmestyrernyndighederne efterhånden i en længere årrække deltaget i internationale forhandlinger om fordeling af fiskeog hvalkvoter, med eller uden bistand fra rigsmyndighederne. I forbindelse med fordeling af hvalkvoter har grønlandske forhandlere for alvor erfaret, at Grønland er kommet på verdenskortet, idet vi i Grønland ikke længere kan ignorere den rolle, som enkelte, men meget indflydelsesrige internationale dyreværnsorganisationer spiller i den forbindelse. Samtidig har Grønland i de senere år udbygget det mindre forpligtende samarbejde i Nordisk Råd, den parlamentariske samarbejdsorganisation Vestnorden, omfattende Færøerne, Island og Grønland, samt Inuit Circumpolar Conference. Sidstnævnte er en samarbejdsorganisation - primært på det kulturelle område, men også på miljøområdet - imellem inuitsamfund i Nordøstsibirien, Alaska, Nordcanada og Grønland. 4. Grønlands rolle i dansk sikkerhedspolitik og Thulesagerne Der blev i 1951 indgået en aftale mellem Danmark og USA om forsvaret af Grønland. På den baggrund fik USA lov til at beholde enkelte af sine baser i Grønland, bygget under Anden Verdenskrig. Senere blev disse baser suppleret med en militærbase i Thule, som hurtigt blev udbygget til en meget stor base, samt visse radarvarslingsstationer som led i USA's forsvarskæde mod Sovjetunionen. I forbindelse med bygningen af Thulebasen under Korea-krigen fik amerikanerne med bistand fra den danske regering tvangsflyttet den lokale eskimoiske befolkning, som indtil da havde boet i Dundas, som er direkte nabo til basen, og hvor amerikanerne en overgang byggede et raketaffyringsbatteri, et par hundrede kilometer længere nordpå til Qaanaaq. Selv om flytningen i de officielle beskrivelser er fremstillet som noget, der skete frivilligt, er omstændighederne omkring flytningen af en sådan karakter, at der er mening i at karakterisere denne som en tvangsforflyttelse. Således fik befolkningen først besked et par dage før selve flytningen. Først i de allerseneste år er det kommet til den brede offentligheds kendskab, under hvilke omstændigheder flytningen skete. Samtidig er det i forbindelse med frigivelse af hidtil hemmeligstemplede amerikanske arkiver blevet afsløret, at amerikanerne i flere år oplagrede atombestykkede raketter ved Thulebasen, samt at amerikanske B-52-bombefly bevæbnet med brintbomber havde overfløjet grønlandsk territorium over en lang årrække, selv om den officielle danske politik hele tiden har været at forbyde opbevaring af nukleare våben inden for dansk territorium. At disse overflyvninger rent faktisk fandt sted, fik offentligheden et meget sigende bevis på, da et B-52-bombefly forsøgte at nødlande på vinterisen ud for Thulebasen januar 1969, knustes mod isen og tabte sine brintbomber. Hvordan kunne det lade sig gøre? I afsnit 1. 1 er der en kort bemærkning om, at Grønland er omfattet af Monroe-doktrinen, og at USA dermed ikke vil tillade, at en tredje magt satte sig fast i Grønland. Dette blev tilkendegivet af USA så tidligt som i 1916 i forbindelse med Danmarks salg af De Vestindiske Øer til USA og er senere blevet gentaget flere gange, bl.a. under den dansk-norske strid om Østgrønland i 1920'erne og begyndelsen af 1930'erne. Endvidere var det meget vigtigt for USA, at det var landet selv og ikke andre allierede, der kom til at stå for forsvaret af Grønland under Anden Verdenskrig. At Danmark rent faktisk havde Grønland som en koloni, betød ikke så meget i den sammenhæng, så længe det er en lille og dermed en

5 militært set svag nation, der har overherredømmet over landet. Endvidere må man også erindre sig, at der kort tid efter Anden Verdenskrigs afslutning udbrød en krig i Korea, som varede i en længere årrække, og hvor USA selv var dybt involveret militært. Derefter herskede der under den såkaldte kolde krig en meget anspændt situation imellem de vestlige lande og USA på den ene side og Sovjetunionen samt andre kommunistiske stater på den anden side. Der blev således ikke taget nogen chancer. Først i den allerseneste tid efter Sovjetblokkens og en lang række kommunistiske landes sammenbrud er amerikanerne - ganske vist kun uofficielt og i meget forsigtige vendinger - begyndt at lufte tanken om muligheden for rømning af deres sidste base i Grønland, nemlig Thulebasen. Endelig må man betragte USA's baser i Grønland og specielt Thulebasen som en væsentlig del af Danmarks aktiver i forbindelse med landets medlemskab af den nordatlantiske forsvarspagt, NATO. Det var vel bl.a. nævnte aktiver, der muliggjorde, at Danmark kunne tillade sig at bidrage med relativt mindre forsvarsudgifter sammenlignet med andre NATO-lande, og at Danmark - i hvert fald officielt - kunne tillade sig at profilere sig som en del af "det atomfrie Norden". Lige så lidt som Grønland kan se bort fra sin geografiske placering som en del af det nordamerikanske kontinent, er det vel heller ikke urimeligt at forklare Danmarks officielle sikkerhedspolitik i efterkrigstiden som et udslag af landets placering tæt ved Østersøen, som jo stadig væk - selv efter Sovjetunionens sammenbrud - må betragtes som en russisk interessesfære. For at få et samlet billede må man vel også nævne, at danske entreprenørselskaber igennem årene har tjent ganske gode penge ved at sælge serviceydelser til det amerikanske militær, specielt i Kangerlussuaq og Thule. 5. Status for det dansk-grønlandske rigsfællesskab Nu, hvor det grønlandske hjemmestyre har eksisteret i hen imod 20 år, og ved tærsklen til det 21. århundrede kan man fremhæve en række forhold, når man skal forsøge at gøre en form for status for det dansk-grønlandske rigsfællesskab. Som af så meget andet i en sådan statusopgørelse er det ikke muligt at tegne lige klare konturer. Det skyldes bl.a. at der er tale om langtfra entydige udviklingstendenser. Selv om Danmark og Grønland har en vidt forskellig baggrund, så kommer man ikke uden om, at de to lande har haft en slags skæbnefællesskab i mere end 275 år. Specielt må man nævne samfundsudviklingen i Grønland de sidste 40 år, hvor det dansk-grønlandske samkvem har været anderledes intenst sammenlignet med forholdene i koloniperioden Dansk indflydelse i Grønland Den danske påvirkning af forholdene i Grønland ses inden for en lang række områder. Noget af det tydeligste er vel inden for den offentlige administration, hvor den lovgivning, som forvaltningen administrerer, nogle gange til forveksling ligner den tilsvarende lovgivning i Danmark, selv om de ydre forhold, som forvaltningen skal virke under, kan være vidt forskellige. Dette hænger naturligvis sammen med, at Grønland som følge af et stort uddannelsesmæssigt efterslæb i forhold til Danmark langtfra er og næppe foreløbig bliver selvforsynende med arbejdskraft, der er i besiddelse af administrativt relevante uddannelser. De offentlige arbejdsgivere i Grønland har de sidste år til stadighed beskæftiget og beskæftiger fortsat ca danskere, ikke blot inden for administration, men også inden for undervisnings- og sundhedssektoren samt inden for den tekniske sektor. Symptomatisk herfor kan man blot pege på den meget kritiske situation, som folkeskolen her i starten af 1998 er bragt i som følge af Danmarks Lærerforenings blokade. Man kan endvidere pege på den kroniske underbemanding inden for sundhedssektoren bl.a. som følge af en stor efter sundhedspersonale i Danmark sammenlignet med udbudet af samme personale. Derudover beskæftiges inden for den private sektor et betydeligt antal danskere, specielt inden for de liberale erhverv, servicesektoren og bygge- og anlægsvirksomhed Grønlands adgang til det danske uddannelsessystem Endvidere bør man også nævne, at Grønlands adgang til det danske uddannelsessystem har en meget stor betydning for Grønland. Som allerede antydet foran har Grønland jo et stort efterslæb inden for uddannelsesområdet, specielt hvad angår mellemlange og højere uddannelser. Selv om der i selve landet er opbygget et betydeligt uddannelsesapparat de sidste år, så bliver landet ikke i overskuelig fremtid selvforsynende med uddannelsesinstitutioner, idet elev- eller studenterunderlaget p.g.a. landets fåtallige befolkning for visse fags vedkommende til stadighed vil være meget begrænset. Vi har jo allerede for enkelte fags vedkommende erfaringer for, at det kan blive forholdsmæssigt endog meget dyrt selv at skulle opretholde uddannelsesinstitutioner i Grønland, når elevunderlaget er for lille Familiære bånd og personlige relationer Det intensiverede samkvem mellem grønlændere og danskere, der har været de sidste 40 år, har også bevirket, at der er opstået rigtig mange familiære bånd en imellem grønlændere og danskere. Derudover har efterhånden mange grønlænderes uddannelsesophold i Danmark og mange danskeres ansættelsesperioder i Grønland betydet, at der efterhånden er opbygget mange personlige relationer. I den sammenhæng bør man også nævne, at der efterhånden bor mere end grønlændere i Danmark.

6 5.4. Dansk polarforskning Danske forskningsinstitutioner har i mange år forsket i snart sagt alle aspekter af nævnt forholdene i Grønland. Det drejer sig om havforskning, forskning i geografi og geologi. Endvidere er der tale om samfundsforskning og forskning i arktisk medicin. Specielt har dansk polarforskning i de senere år vakt en berettiget interesse for langsigtet klimaforskning ude i den store verden. Dette er sket ved at aflæse data fremskaffet via boringer ned igennem den 3 kilometer tykke indlandsis. Via disse data er det nu muligt at skaffe sig en detaljeret viden om klimatiske svingninger igennem tusinder af år i fortiden Hjemmestyreordningen - en dansk model for afkolonisering Den måde, hjemmestyreordningen blev etableret på, er både fra dansk og fra grønlandsk side over for omverdenen blevet fremhævet som en unik model for afkolonisering. Dette skete bl.a. i forbindelse med internationale forhandlinger af om og undertegnelse af en traktat om oprindelige folks rettigheder. Som allerede kort antydet er det tidligere stridsemne imellem danske og grønlandske politikere, de ikke-fornyelige ressourcer i undergrunden, underkastet en fælles beslutningskompetence, således at der kræves enighed mellem den danske regering og det grønlandske hjemmestyre for at tillade forundersøgelse, efterforskning og udvinding af disse ressourcer. Oprindelig blev det aftalt, at eventuelle indtægter fra råstofudvinding skulle modregnes i statens bloktilskud til Grønland. Senere blev aftalen ændret til, at det første provenu på 500 mio. kr. tilfalder hjemmestyret. Såfremt provenuet bliver større, skal der optages forhandlinger mellem hjemmestyret og den danske regering om en fordelingsnøgle. Et andet stridsemne inden for området, nemlig Råstofforvaltningens placering, blev først løst i årene Den 1. juli 1998 blev forvaltningen flyttet fra den danske centraladministration til hjemmestyrets administration og er nu ressortmæssigt placeret under landsstyreformanden. Den måde, som nævnte spørgsmål i tilknytning til ressourcerne i undergrunden er blevet løst på, er både fra grønlandsk og navnlig dansk side blevet fremhævet som et eksempel på, hvorledes to myndigheder inden for et rigsfællesskab tackler et vanskeligt og yderst følsomt emne og forhandler sig frem til en for begge parter tilfredsstillende løsning. Én ting er imidlertid at aftale principper, så længe der ikke er udvinding af hårde mineraler eller kulbrinter; men hvordan er så udsigterne for en udvinding af disse? Der har ganske vist tidligere været udvinding af kryolit i Ivittuut og zink- og blymalm i Marmorilik, mens der i øjeblikket ikke er udvinding i gang. Dette er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er aktiviteter i gang på området. Der har i de senere år været ganske omfattende aktiviteter, hvad angår forundersøgelser og efterforskning af både hårde mineraler og kulbrinter, for sidstnævntes vedkommende på land og til havs. Såfremt eventuelle fund - specielt hvad angår kulbrinter - skal være rentable at udvinde, skal de være så store, at indtægter fra udvindingen bliver meget omfattende. Dette vil så ændre Grønlands økonomi radikalt Bloktilskuddet - et sikkerhedsnet eller en spændetrøje? Det årlige bloktilskud fra Danmark til Grønland udgør i øjeblikket knap 2,5 mia. kr. ud af landskassens samlede årlige indtægter på godt 4,2 mia. kr. og udgør dermed op imod 60 pct. af landskassens årlige indtægter. Der er to vidt forskellige holdninger til forannævnte bloktilskud. Den ene og almindeligste holdning er, at bloktilskuddet er et udtryk for en form for solidarisk politik, nemlig en kapitaloverførsel fra den rigere del til en fattigere del af riget for at modvirke en alt for stor forskel i levestandarden i forskellige dele af riget. I forbindelse med Hjemmestyrekommissionens drøftelse af netop statens bloktilskud til Grønland gjorde enkelte fremtrædende medlemmer af kommissionen gældende, at bloktilskuddet skufle betragtes som statens endelige frigørelse fra sin kolonimagtstatus. Ifølge en modsat rettet holdning, som er begyndt at dukke op i de senere år, udgør bloktilskuddet en slags sovepude, som er med til at forhindre dannelsen af en selvstændig grønlandsk økonomi, fordi det bidrager til at skrue omkostningsniveauet i landet op, 6. Er Grønland på vej mod selvstyre? Der er i de senere år opstået en ret spæd, spredt og lidet artikuleret debat om selvstyre. Der er dannet en tværpolitisk gruppe, der har til formål at diskutere forudsætningerne for et selvstændigt Grønland. Der er da også blandt de politiske partier i Grønland, og specielt i deres ungdomsafdelinger, røster fremme om, at hjemmestyreordningen blot er et naturligt mellemstadium i en udvikling mod et selvstændigt Grønland, selv om selvstyret ikke ligger lige om hjørnet. Modstanderne af et selvstændigt Grønland peger først og fremmest på landets afhængighed af bloktilskuddet fra Danmark, og at det store flertal i befolkningen nok ikke er indstillet på en meget markant nedgang i levestandarden, som bortfaldet af bloktilskuddet vil betyde på kort sigt, samt at befolkningen er for lille til at kunne drive et selvstændigt land af den størrelsesorden. Fortalerne for et selvstyrende Grønland peger dels på, at bloktilskuddet som hævdet af visse er en sovepude, og at Grønland vil kunne klare sig økonomisk, såfremt der kommer gang i udvinding af mineraler, olie eller gas, mens fa andre mener, at Danmark - selv efter Grønlands selvstændighed - må have en historisk pligt til fortsat at yde en økonomisk håndsrækning til landet. Et andet argument mod et selvstændigt Grønland, som praktisk talt aldrig bliver nævnt, er Grønlands geografiske placering som en del af det nordamerikanske kontinent, eller hvorvidt USA nogen sinde vil tillade et selvstyrende Grønland. Specielt hvis der bliver gjort fund af strategisk vigtige mineraler, kunne man befrygte, at USA vil gøre alt for at sikre sig adgangen til disse mineraler, når man ved, at landet i andre tilsvarende situationer ikke har skyet nogen midler.

N O T A T. grænserne for overladelse af sager og sagsområder til de færøske myndigheder af hensyn til rigsenheden og særlige bestemmelser i grundloven

N O T A T. grænserne for overladelse af sager og sagsområder til de færøske myndigheder af hensyn til rigsenheden og særlige bestemmelser i grundloven Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 31. marts 2005 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2005-750-0003 Dok.: JMF40033 Bilag 1 N O T A T om grænserne for overladelse af sager og sagsområder til de færøske

Læs mere

1. De statsretlige rammer for Naalakkersuisuts adgang til at foretage udenrigspolitiske dispositioner

1. De statsretlige rammer for Naalakkersuisuts adgang til at foretage udenrigspolitiske dispositioner Grønlandsudvalget 2012-13 GRU Alm.del Bilag 55 Offentligt JUSTITSMINISTERIET UDENRIGSMINISTERIET Notat om Naalakkersuisuts udenrigspolitiske beføjelser i lyset af en mulig ophævelse eller ændring af nultolerancepolitikken

Læs mere

NOTAT. Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne.

NOTAT. Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne. NOTAT Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne. Nedenstående spørgsmål fremsættes: 1) Med udgangspunkt i den eksisterende statsretlige situation, hvilken stilling

Læs mere

STATSMINISTERIET Dato:

STATSMINISTERIET Dato: Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 169 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 5 af 19. maj 2005 stillet af Det Politisk-Økonomiske

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Af Jakob Janussen og Lars Lund August 2016 Jakob Janussen og Lars Lund 1 Sigtet med artiklen At forklare hvorfor den offentlige sektor

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

21. november 2015 EM2015/62 EM 2015/111 EM 2015/138 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

21. november 2015 EM2015/62 EM 2015/111 EM 2015/138 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende EM 2015/62: Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at nedsætte en grundlovsforberedende kommission & : Forslag til Inatsisartutbeslutning

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser

Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser Landstingets Formandskab har på sit møde den 25. april 2007 anmodet om en retlig vurdering af spørgsmålet, hvorvidt

Læs mere

Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland. Resumé

Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland. Resumé Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland Resumé 2008 Baggrunden for nedsættelsen af Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Den historiske baggrund, herunder hjemmestyreordningen

Læs mere

Grønland i årstal. 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland.

Grønland i årstal. 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland. Grønland i årstal 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland. 2100 f.v.t. Saqqaq-kulturen. Folket der indvandrer fra vest

Læs mere

LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden,

LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden, LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I erkendelse af den særstilling, som Grønland i national, kulturel og geografisk henseende indtager

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Grønlandsudvalget GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt

Grønlandsudvalget GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Grønlandsudvalget 2016-17 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Folketingets Grønlandsudvalg Christiansborg 1240 København K Den 9. november 2016 Sagsnummer: 2016-8665 Miljø- og fødevareministerens

Læs mere

Udkast til. Lov om Grønlands Selvstyre

Udkast til. Lov om Grønlands Selvstyre Udkast til Lov om Grønlands Selvstyre I erkendelse af, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse, bygger loven på et ønske om at fremme ligeværdighed og gensidig

Læs mere

Juridisk faderløse. Pressemøde

Juridisk faderløse. Pressemøde Juridisk faderløse Pressemøde København, den 28. april 2014 Aleqa Hammond Formand for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender 1 I forhold til spørgsmålet om en erstatnings- eller kompensationsordning

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut

Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut Kapitel 1 Selvstyret 1. Grønlands Selvstyre har den lovgivende og udøvende magt inden for overtagne sagsområder. Domstole,

Læs mere

02 oktober 2007 EM 2007/31-01

02 oktober 2007 EM 2007/31-01 02 oktober 2007 EM 2007/31-01 Forslag til Landstingsfinanslov for 2008. Indledningsvis skal det understreges at vi fra Kattusseqatuigiit Parti ikke mener en skatteforhøjelse ifm forslag til Landstingsfinanslov

Læs mere

Den Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver en historisk milepæl.

Den Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver en historisk milepæl. Doris Jakobsen SIUMUT Åbningstale 2009 Den. 8. oktober Folketinget FRIVILLIGT FÆLLESSKAB Den Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver

Læs mere

FM 2007/35 RETTELSE. 8. april 2007. Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat

FM 2007/35 RETTELSE. 8. april 2007. Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat RETTELSE 8. april 2007 Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat På Landsstyrets vegne fremlægger jeg hermed den årlige Udenrigspolitiske Redegørelse.

Læs mere

Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist.

Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist. 1 SIUMUT/FOLKETINGET ÅBNINGSDEBAT 2012 Doris Jakobsen ------------------------------------------------------------------------------------------------------- Lad mig starte med at rose regeringen for den

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1.

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1. 4. mødedag, fredag den 26. september 2008. Dagsordenens punkt 67 Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1. behandling)

Læs mere

FORTROLIG. Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning den 16. januar 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00095 (Landsstyremøde den 13.01.

FORTROLIG. Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning den 16. januar 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00095 (Landsstyremøde den 13.01. Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: J.nr.: 16. januar 2005 01.31.06/05-00095 Landsstyret FORTROLIG Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning

Læs mere

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark.

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark. 1 DORIS JAKOBSEN SIUMUT INDLÆG VED FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT ONSDAG D. 29 MAJ, 2013. ------------------------------------------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om sundhedsvæsenet i Grønland

Forslag. Lov om ændring af lov om sundhedsvæsenet i Grønland 2008/1 LSF 52 (Gældende) Udskriftsdato: 14. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, REGSU, j.nr. 2003-12140-21 Fremsat

Læs mere

RAPPORT "Et selvstyrende Grønland - visioner og målsætninger" Midtvejskonference Katuaq, den 13.-14. sept. 2001

RAPPORT Et selvstyrende Grønland - visioner og målsætninger Midtvejskonference Katuaq, den 13.-14. sept. 2001 Midtvejskonferencen: RAPPORT "Et selvstyrende Grønland - visioner og målsætninger" Midtvejskonference Katuaq, den 13.-14. sept. 2001 Konferencens formål er at give interesseorganisationer, uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

DISKUSSIONSOPLÆG VEDRØRENDE BETEGNELSEN INDEN FOR RIGSFÆLLESKABETS RAMMER

DISKUSSIONSOPLÆG VEDRØRENDE BETEGNELSEN INDEN FOR RIGSFÆLLESKABETS RAMMER DISKUSSIONSOPLÆG VEDRØRENDE BETEGNELSEN INDEN FOR RIGSFÆLLESKABETS RAMMER Et selvstyrende Grønland visioner og målsætninger Midtvejskonferencen, Katuaq, Nuuk, den 13.-14. sept. 2001 Johan Lund Olsen Medlem

Læs mere

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 27. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge muligheder

Læs mere

Grønlands Forsoningskommission Af Jens Heinrich, projektforsker, Forsoningskommissionen November 2015

Grønlands Forsoningskommission Af Jens Heinrich, projektforsker, Forsoningskommissionen November 2015 1 Grønlands Forsoningskommission Af Jens Heinrich, projektforsker, Forsoningskommissionen November 2015 Grønlands Forsoningskommission blev nedsat i 2014 under Naalakkersuisut (Grønlands Landsstyre). Kommissoriet

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: 11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke

Læs mere

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126 Landsstyreområdet for boliger, infrastruktur og råstoffer Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet 24. september 2007 Sags nr.: 01.27-00108 Dok.nr.: 273185 Esmar Bergstrøm IA Svar

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.

Læs mere

EM2008/76: Svar på ordførerindlæg

EM2008/76: Svar på ordførerindlæg NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Landstingets medlemmer /Her

Læs mere

Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Og så er det landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender, der skal fremlægge.

Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Og så er det landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender, der skal fremlægge. 2. mødedag, onsdag den 5. marts 2008. Dagsordenens punkt 42. Forslag til Landstingsbeslutning jævnfør forretningsorden 32 stk. 6, 2 om at de skattemæssige fradrag med mere for 2009 fastsættes således,

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009 12. juni 2009. Nr. 473. Lov om Grønlands Selvstyre VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved

Læs mere

10. marts 2011 FM 2011/19 (EM 2010/48) BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Forretningsordenen. vedrørende

10. marts 2011 FM 2011/19 (EM 2010/48) BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Forretningsordenen. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Forretningsordenen vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2011 om ændring af landstingslov om vederlag til medlemmer af landstinget og landsstyret m.v.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 20. december 2005 VM 2006/13 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Det nuværende regelgrundlag for udøvelse af havnemyndighed er 1 i Hjemmestyrets bekendtgørelse

Læs mere

22. maj 2015 FM 2015/20 BETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget. vedrørende

22. maj 2015 FM 2015/20 BETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget. vedrørende 22. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at arbejde for, at alderspensionister i tilfælde af nære pårørendes

Læs mere

Ad pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende:

Ad pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 5. september 2001 afgav jeg rapport om min opfølgningsinspektion den 24. august 2001 af detentionen i Nuuk. I rapporten anmodede jeg Politimesteren i Grønland, Justitsministeriet

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

INATSISARTUTLOV OM INATSISARTUT OG NAALAKKERSUISUT. Januar 2014

INATSISARTUTLOV OM INATSISARTUT OG NAALAKKERSUISUT. Januar 2014 INATSISARTUTLOV OM INATSISARTUT OG NAALAKKERSUISUT Januar 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Selvstyret Den lovgivende magt Udenrigs-

Læs mere

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER LANDSMØDET 28. 30. AUGUST 2008 VEDTÆGTER 1 Navn, overordnet organisation og hjemsted 2 Landsorganisationens formål 3 Politiske kontakter 4 Medlemskab af

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger Almindelige bemærkninger Forslag til ændring af Landstingslov om landstinget og landsstyret indeholder 2 præciseringer af lovteksten. Dels præciseres Landstingets Revisionsudvalgs opgaver dels præciseres

Læs mere

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere

4. november 2012 EM2013/31 EM2013/56 BETÆNKNING. Afgivet af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg vedrørende

4. november 2012 EM2013/31 EM2013/56 BETÆNKNING. Afgivet af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg vedrørende 4. november 2012 BETÆNKNING Afgivet af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges i samarbejde med staten at undersøge mulighederne

Læs mere

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrlgsanliggender NAALAKKERSUI5UT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la HER/MAANI Besvarelse af 37 nr, 198 1)

Læs mere

Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet

Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet Beslutningsreferat fra mødet i Arbejdsgruppe vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål den

Læs mere

21. oktober 2007 EM 2007/37 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende. Forslag til landstingslov om Ilisimatusarfik

21. oktober 2007 EM 2007/37 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende. Forslag til landstingslov om Ilisimatusarfik 21. oktober 2007 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til landstingslov om Ilisimatusarfik Afgivet til forslagets 2. behandling Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

14. maj 2010 FM2010/141 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

14. maj 2010 FM2010/141 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at fremsætte forslag til ændring af landstingsloven om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser

Læs mere

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence. Til 12

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence. Til 12 EM2007/49 Ændringsforslag til Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence Fremsat af Landsstyret til 2. behandling. Til 12 1. Stk. 2 affattes således: "Stk. 2. Påbud kan udstedes, når støtten:

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Rigsombudsmanden i Grønland

Rigsombudsmanden i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 114 Offentligt Rigsombudsmanden i Grønland Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 3. maj 2006 J.nr.: 415-0001 Indberetning

Læs mere

Vækst, velfærd og en plads i verdenssamfundet

Vækst, velfærd og en plads i verdenssamfundet MÅL OG VISIONER FOR INUIT ATAQATIGIIT I FOLKETINGET 2015-2019 Vækst, velfærd og en plads i verdenssamfundet APRIL 2016 INUIT ATAQATIGIIT FOLKETINGIMI Mål og visioner 2015-19 I den kommende valgperiode

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af begrebets betydning. 5 I 2014 stiftedes en forening der vil arbejde mod etableringen af et kolonihistorisk

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen Tidligere justitsminister og MF, Frank Jensen (S), klagede 22. juli 2008 til seernes redaktør over et efter hans opfattelse misvisende indslag i TV 2 NYHEDERNE kl. 22.00 dagen før, hvor han selv var interviewet

Læs mere

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) 3. mødedag, fredag den 7. marts, 2008 Dagsordens punkt 46. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om garantifond for skadeforsikringsselskaber.

Læs mere

K,, Færøerne, har ved brev af 2. april 2003 søgt om optagelse i det danske revisorregister som registreret revisor.

K,, Færøerne, har ved brev af 2. april 2003 søgt om optagelse i det danske revisorregister som registreret revisor. Kendelse af 11. april 2005. (J.nr. 03-226.941) Krav om bestået kvalifikationseksamen for optagelse i det danske register over registrerede revisorer Lov om statsautoriserede og registrerede revisorer 3,

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL)

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) KAPITEL X Europæisk Samarbejdsudvalg eller informations- og høringsprocedure i fællesskabsvirksomheder. 1. Afsnit : Anvendelsesområde? L 439-6 Med det formål at sikre de ansattes

Læs mere

Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri

Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 211 Offentligt Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

Forslag til inddeling af landet i geografier

Forslag til inddeling af landet i geografier Forslag til inddeling af landet i geografier Indledning Et samfunds administration af en befolkning på blot 56.000 personer vil de fleste steder i verden sjældent have behov for ret mange geografiske inddelinger.

Læs mere

27. april 2015 FM2015/32 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

27. april 2015 FM2015/32 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges senest på FM2016 at fremsætte forslag til ændring

Læs mere

Den økonomiske bæredygtighed i Furesø Kommune

Den økonomiske bæredygtighed i Furesø Kommune Den økonomiske bæredygtighed i Furesø Kommune Indledning I den politiske aftale af 3. marts 2005 mellem regeringen og hovedparten af Folketingets partier blev det besluttet, at Farum og Værløse kommuner

Læs mere

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2873 - RIA Bilag 3 Offentligt Dagsordenspunkt 2: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og

Læs mere

Kendelse af 2. november 2015

Kendelse af 2. november 2015 Kendelse af 2. november 2015 i faglig voldgift nr. FV 2015.0097 Kristelig Fagforening (advokat Henning Friis Overgaard) mod Kristelig Arbejdsgiverforening (advokat Bjørn Carlsen) 2 Tvisten Sagen angår

Læs mere

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 Dok.: KNO40167 UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 1. Deres Majestæt, Deres Kongelige Højheder, mine damer og herrer.

Læs mere

DET FÆRØSKE AFHÆNGIGHEDS- SPØRGSMÅL

DET FÆRØSKE AFHÆNGIGHEDS- SPØRGSMÅL DET FÆRØSKE SPØRGSMÅL AFHÆNGIGHEDS- ->G'-)ions;s77mN?z- IB'X >izhionai9siviisa3ainn Mannbjørn Jacobsen Indhold FORORD 13 ER FÆRØERNE EN NATION? 14 Forskellen skabt 14 Lille Danmark 15 Samband skubbes vestpå

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 17. marts 2006 FM 2006/21 Bemærkninger til forordningsforslaget 1. Baggrunden for forordningsforslaget Almindelige bemærkninger Landstingsforordning nr. 6 af 14. november 2004, der trådte i kraft den 1.

Læs mere

Forslag. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder

Forslag. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder 2008/1 LSF 131 (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2017 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansmin., Personalestyrelsen, j.nr. 07-231-1 Fremsat den 5. februar 2009 af finansministeren (Lars

Læs mere

Landsstyreformandens nytårstale 2004

Landsstyreformandens nytårstale 2004 Landsstyreformandens nytårstale 2004 På Landsstyrets vegne ønsker jeg alle borgere i vort vidtstrakte land et godt og lykkebringende nytår, og takker jer alle for jeres indsats for samfundet i det forgangne

Læs mere

SAMBANDSFLOKKURIN Á CHRISTIANSBORG Edmund Joensen Røða og endaorðaskifti

SAMBANDSFLOKKURIN Á CHRISTIANSBORG Edmund Joensen Røða og endaorðaskifti SAMBANDSFLOKKURIN Á CHRISTIANSBORG Edmund Joensen Røða og endaorðaskifti 29.05.2013 (Ordfører) En af de store amerikanske præsidenter i dette årti, Bill Clinton, er citeret for at sige, at det, vi ønsker

Læs mere

Grønland er økonomisk på spanden Af Lars Erik Skovgaard, BT. BUSINESS Det går den gale vej med økonomien i Grønland. Inden for de senere år er fiskeriet og turismen gået tilbage, og de store forhåbninger

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

04-11-2011 EM2011/20 FM2011/39 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

04-11-2011 EM2011/20 FM2011/39 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut i samarbejde med de ansvarlige myndigheder i Nunavut og Nunavik opretter et Nuna Job udvekslingsophold

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Pressemøde om Juridisk Faderløse. Aleqa Hammond, Formand for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender

Pressemøde om Juridisk Faderløse. Aleqa Hammond, Formand for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender Pressemøde om Juridisk Faderløse Aleqa Hammond, Formand for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender 1 I forhold til spørgsmålet om en erstatnings- eller kompensationsordning er det regeringens

Læs mere

18. oktober 2007 EM 2007/44 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg

18. oktober 2007 EM 2007/44 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg vedrørende Forslag til landstingsforordning om støtte til boligbyggeri, fælleshuse, byggesæt m.v. Afgivet til forslagets 2. behandling Landstingets

Læs mere

Charter for Vestnordisk Råd

Charter for Vestnordisk Råd Charter for Vestnordisk Råd Præambel I erkendelse af At Færøerne, Grønland og Island, det vestnordiske område, har en fælles interesse i bevarelsen og en kontrolleret udnyttelse af landenes levende og

Læs mere

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder 1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 4. maj 2005 Personalejuridisk Kontor J.nr. 03-204-42 Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager

Læs mere

Kapitel 1. Inatsisartutlovens anvendelsesområde

Kapitel 1. Inatsisartutlovens anvendelsesområde Inatsisartutlov nr. 5 af 3. juni af 2015 om arkivvæsen Kapitel 1 Inatsisartutlovens anvendelsesområde 1. Inatsisartutloven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning under Grønlands Selvstyre og

Læs mere

Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden.

Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden. Oversættelse af Landsstyreformandens nytårstale 2008 Kære alle borgere i Grønland. Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden. Vi skal

Læs mere

Grønlands og Færøernes politiske og retlige position

Grønlands og Færøernes politiske og retlige position Grønlands og Færøernes politiske og retlige position Grundlovens 1 Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige. Lov om Færøernes hjemmestyre 1 Færøerne udgør inden for denne lovs rammer et selvstyrende

Læs mere