Rigsfællesskabet set fra grønlandsk side AF JAKOB JANUSSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rigsfællesskabet set fra grønlandsk side AF JAKOB JANUSSEN"

Transkript

1 Rigsfællesskabet set fra grønlandsk side AF JAKOB JANUSSEN Grønlands geografiske beliggenhed tæt ved Nordpolen og som en del af det nordamerikanske kontinent og landets enorme udstrækning og lille befolkningsunderlag er i høj grad bestemmende for landets erhvervsbetingelser og sikkerhedspolitiske interesser Grønland var dansk koloni frem til grundlovsændringen i 1953 og fik - stadig væk indenfor det danske rige - hjemmestyre så sent som i Såvel demokrati som parlamentarisme er således ret nye begreber i landet. Hjemmestyrets vigtigste institutioner er en lovgivenodeforsamling, Landstinget, og et udøvende organ, landsstyret. Forud for hjemmestyrets etablering indgik de grønlandske og danske politikere en aftale om, at den danske stat hverken skulle -ene eller tabe enge på, at der blev indført hjemmestyre. Næsten 60 pct. af hjemmestyrets indtægter stammer således fra den danske stats bloktilskud. Da hjemmestyreordningen er etableret indenfor rammerne af rigsfællesskabet, har den danske regering kompetence på uden rigs- og sikkerhedspolitikkens område. I de allerseneste år har de grønlandske politikere imidlertid rejst krav om større indflydelse på landets udenrigs- og sikkerhedspolitik. Der er ligeledes opstået en spæd og ret uartikuleret debat om grønlandsk selvstændighed. Artiklens konklusion er, at Grønland har størst mulighed for at bevare sin relative selvstændighed, så længe landet er i rigsfællesskab med en lille og militært svag nation som Danmark. Med begrebet rigsfællesskab menes i denne artikel, at to eller flere lande - i dette tilfælde Danmark, Færøerne og Grønland - er omfattet af en og samme grundlov, jf. grundlovens 1. Hvad der rent juridisk forstås ved begrebet rigsfællesskab, og hvilke begrænsninger rigsfællesskabsbegrebet sætter for de sagsområder der kan overføres til hjemmestyremyndighederne, vil der blive gjort rede for senere i artiklen. Det forhold, at forannævnte tre lande og de samfund, der lever i disse lande og de, er omfattet af grundloven af 1953, er naturligvis ikke ensbetydende med, at der er en fælles opfattelse af, hvad det indebærer at leve i et rigsfællesskab. Ellers var der vel heller ingen grund til at skrive dette bidrag til festskriftet i anledning af grundlovens 150-års-jubilæum. Helt bortset fra den forskellige opfattelse, enkeltindivider har om et hvilket som helst emne i et rige, så er der det helt specielle forhold i det dansk-færøsk- grønlandske rigsfællesskab, at nævnte lande og samfund har en ret så forskellig baggrund, som omtales kortfattet i næste afsnit. 1. Forskellig baggrund Hvad er det så for en forskellig baggrund? Der er i hvert fald tale om forskelle, hvad angår geografi. oprindelse, historie, kultur og sprog Geografisk placering Danmark, Færøerne og Grønland er som bekendt placeret geografisk vidt forskelligt: Danmark som en del af det europæiske kontinent, Færøerne midt i Nordatlanten og Grønland ligeledes i Nordatlanten, men tæt ved Nordpolen og ligeledes tæt ved det nordamerikanske kontinent. Grønlands geografiske placering indebærer for det første, at den grønlandske befolknings eksistens- og erhvervsmuligheder har måttet og fortsat må basere sig på forholdsvis få arter af havpattedyr, fisk og skaldyr, hvis reproduktionsevne kan ændre sig radikalt ved marginale ændringer i havtemperaturen. For det andet betyder Grønlands geografiske placering tæt ved det nordamerikanske kontinent, at landet i sikkerhedspolitisk henseende befinder sig i USA's interessesfære og dermed er omfattet af Monroe-doktrinen. Ifølge denne doktrin vil USA betragte en eventuel indblanding fra en tredje magt som en uvenlig handling. Hvad dette har betydet for Danmarks sikkerhedspolitik de sidste halvtreds år, vil blive omtalt mere udførligt senere Afstamning Historisk er den oprindelige befolkning i landet en del af inuit, som har levet i de arktiske egne, der strækker sig fra Nordøstsibirien over Alaska og Nordcanada. til Grønland, de sidste 4000 år. Den sidst kendte indvandring af inuit fra Nordcanada til Nordgrønland fandt sted så sent som i sidste halvdel af det 19. århundrede. Nu udgør befolkningen i Grønland den største gruppe af nævnte inuitsamfund, hvoraf enkelte er ganske fåtallige Sprog Mens både det danske og det færøske sprog har en fælles stamme, nemlig det oldnordiske sprog, så er det grønlandske sprog i sin opbygning et helt anderledes sprog, nemlig en forgrening af inuit-sproget, som er et såkaldt polysyntetisk sprog uden nogen form for slægtskab med det danske. 2. Kort rids af landets nyeste historie Grønlands nyeste historie er karakteriseret ved meget omfattende ændringer i levevilkårene. I samme periode er den grønlandske befolknings indflydelse på og ansvar for samfundsudviklingen øget betydeligt Koloniperioden Grønlands nyere historie er karakteriseret ved, at landet fra Hans Egedes kolonisation i 1721 og frem til

2 grundlovsændringen 5. juni 1953 var en dansk koloni. Helt frem til midten af det 20. århundrede var kernen i den danske kolonipolitik, at Grønland skulle beskyttes mod påvirkninger udefra. Det helt afgørende erhvervsgrundlag var fangst på sæler og salget af skind og spæk fra disse dyr. Varmere klima, der indtrådte i 1920'erne og 1930'erne, skabte dog forudsætninger for skift fra fangst til fiskeri, specielt efter torsk. Landets kolonistatus betød endvidere, at landet ikke var underlagt almindelige demokratiske regler. Valgretten var stærkt begrænset, ligesom de folkevalgte forsamlingers rolle for det meste begrænsede sig til rådgivningen af kolonimagtens repræsentanter. Tysklands besættelse af Danmark i 1940 betød, at forbindelsen mellem Danmark og Grønland stort set blev afbrudt. Grønlands forsyning med dagligvarer kom så til at ske fra det nordamerikanske kontinent. Importen af varer blev betalt med penge tjent ved eksport af saltfisk og kryolit fra en mine i Ivittuut. Kryolitten var på det tidspunkt en strategisk vigtig råvare, idet den blev brugt ved fremstilling af aluminium, som der jo var så hårdt brug for i flyindustrien. I 1941 indgik den danske gesandt i Washington, Henrik Kauffmann, en forsvarsaftale med USA, hvorefter USA fik lov til at anlægge en stribe vejrstationer og baser i Grønland, hvoraf de mest kendte var Narsarsuaq og Kangerlussuaq i Vestgrønland og Ikkatseq i Østgrønland. Det må endvidere nævnes, at Grønland under krigen blev regeret fra Nuuk og ikke fra København under inddragelse af landsrådene for henholdsvis Nord og Sydgrønland, som ellers stort set kun var tillagt rådgiverfunktion. Disse forhold skabte afgørende forudsætninger for et brud på den isolationspolitik, der havde hersket indtil da. Grønlænderne fik kendskab til verden udenfor og smag for amerikanske varer. Da krigen sluttede, var der således sået afgørende kim til koloniperiodens sammenbrud Grundloven af 1953 Ved grundlovsændringen i 1953 afsluttedes - som tidligere berørt - koloniperioden. Grønland fik fra da af - ligesom Færøerne - to repræsentanter i det til danske Folketing, ligesom grundlovens frihedsbestemmelser også blev gældende for landet. Landsrådene blev lagt sammen til ét råd, men stadig væk hovedsagelig med rådgiverfunktion i forhold til den danske regering, selv om rådets kompetence udvidedes gradvis igennem årene frem til 1979, hvor hjemmestyreordningen blev indført. Medvirkende til Danmarks interesse i at få afsluttet de Grønlands kolonistatus var, at landet dermed blev fri for at skulle rapportere årligt til FN om forholdene på sin koloni. De skiftende danske regeringer og Folketinget gik i gang med en storstilet lovgivning på snart sagt alle områder. Det, som eftertiden har fokuseret mest på, er nok dels kriminallovgivningen, hvori kernen er resocialisering og ikke straf, dels retsplejelovgivningen, som først nu sidst i 1990'erne er underkastet et grundigt revisionsarbejde af Den Grønlandske Retsvæsenskommission. Fundamentet for domstolene i Grønland er de lokale kredsretter, hvor dommerne er lægdommere Perioden de store investeringers år Nogenlunde sammenfaldende med grundlovsændringen opstartede den danske stat massive investeringer først i infrastrukturen i landet og siden - da de forventede private investeringer stort set udeblev - i fiskeindustrianlæg, som at primært blev koncentreret i få byer i Vestgrønland. Dette forstærkede en ændringsproces fra et spredt bosætningsmønster, som fangererhvervet forudsætter, til koncentration af befolkningen i de byer, hvor de største investeringer i infrastruktur og erhverv fandt sted. Nedgang i havtemperaturen bevirkede dog, at de meget store forekomster af torsk, som fandtes i de grønlandske farvande, og som fiskeproduktionen baserede sig på, begyndte at blive mindre og mindre fra sidst i 1960'erne for til sidst kun at forekomme i sporadiske mængder fra sidst i 1970'erne og fremover. Fiskerisektoren måtte da undergå en kraftig omlægning fra produkter baseret på torsk til rejer og senere hellefisk. Den førnævnte befolkningskoncentration, forskel i aflønning mellem "hjemmehørende" og "ikke-hjemmehørende" (det såkaldte fødestedskriterium) og Grønlands tvungne indlemmelse i EF, selv om befolkningsflertallet i Grønland stemte imod en sådan indlemmelse ved folkeafstemningen i 1972, var med til at forstærke kravet om større lokal indflydelse På vej mod større lokalt selvstyre Dette førte til, at der i 1973 nedsattes et rent grønlandsk hjemmestyreudvalg bestående af medlemmer af Grønlands Landsråd samt landets to repræsentanter i Folketinget. Udvalget afgav sin betænkning 2 år senere indeholdende forslag til en hjemmestyreordning efter færøsk forbillede. Derefter nedsatte den danske regering en paritetisk sammensat Hjemme styrekommission, hvoraf halvdelen af medlemmerne udpegedes af danske partier repræsenteret i Folketinget og den anden halvdel dels af Grønlands Landsråd, dels af Grønlands 2 repræsentanter i Folketinget. Kommissionen arbejdede i knap 3 år under ledelse af professor lsi Foighel. Der var specielt 2 spørgsmål, som voldte kommissionen problemer og megen tid samt mange ressourcer at gennemdrøfte. Det ene var ejendomsretten til jorden og de ikke-levende ressourcer i undergrunden, og det andet var det bloktilskud, der skulle følge med fra Danmark i forbindelse med overførsel af opgaver fra den danske stat til hjemmestyremyndighederne i Grønland. Hvad angår spørgsmålet om ikke-levende ressourcer, enedes kommissionen om princippet om en fælles beslutningskompetence, således at der kræves enighed mellem den danske stat og hjemmestyret for at tillade forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af nævnte ressourcer. Desuden enedes man om en

3 indtægtsfordelingsnøgle, såfremt der skulle opstå provenu ved udnyttelse af disse ressourcer. Et andet spørgsmål i tilknytning hertil, som også blev diskuteret meget, var placeringen af den forvaltning, der beskæftiger sig med området. De fleste grønlandske medlemmer af kommissionen argumenterede længe for, at forvaltningen burde placeres i Grønland, mens de danske medlemmer i dette spørgsmål var totalt ubøjelige. Løsningen blev da også, at Råstofforvaltningen for Grønland forblev i den danske centraladministration. Vedrørende bloktilskuddet enedes kommissionen om et princip gående ud på, at den danske stat hverken skulle tjene eller tabe penge på, at der blev etableret et hjemmestyre. Mere konkret blev aftalen, at staten i forbindelse med overdragelse af opgaver til hjemmestyret samtidig skulle overføre et bloktilskud med udgangspunkt i statens egne udgifter til nævnte opgaver ved overtagelses tidspunktet, jf. afsnit 2.5. I januar 1979 afholdtes der en folkeafstemning i Grønland om et af kommissionen fremsat forslag til hjemmestyreordning, som blev godkendt med en stor majoritet. Dette førte så til, at hjemmestyreordningen blev indført 1. maj 1979, delvis - og kun delvis - efter den færøske hjemmestyreordning fra 1948, idet hjemmestyreordningen i Grønland kom til at hvile på principper, der på nogle områder er anderledes end ordningen på Færøerne, jf. de næste afsnit Hjemmestyreordningen af 1979 Som det fremgår af fortalen til hjemmestyreloven, betragtes hjemmestyreordningen som en nærmere præcisering af Grønlands statsretlige placering i riget. Der var dog ingen tvivl - specielt hos enkelte danske medlemmer af forannævnte Hjemmestyrekommission - om, at hjemmestyreloven formelt set er at betragte som en hvilken som helst anden lov, der er vedtaget af Folketinget, og at loven vil kunne ændres i overensstemmelse med de almindelige, gældende regler for lovændringer. Der var imidlertid samtidig i kommissionen enighed om, at hjemmestyreloven har det særkende sammenlignet med andre love, at den er blevet til ved en forhandling mellem repræsentanter for de to rigsdele, nemlig Danmark og Grønland, hvorfor man i politisk-etisk henseende må forudsætte en ny forhandling imellem nævnte parter, før en eventuel ændring måtte finde sted. Ifølge denne opfattelse kan en ensidig ændring med andre ord ikke finde sted. Som svar på Hjemmestyrekommissionens spørgsmål om, hvilke begrænsninger der ligger i begrebet rigsfællesskab, tilkendegav Statsministeriet over for kommissionen, at kun sagsområder, der vedrører Grønland, men ikke angår riget som helhed eller andre dele af riget, kan overføres fra stat til hjemmestyre, mens visse rigsanliggender skulle forblive hos staten. Hvad angår sidstnævnte drejer det sig om statsforfatningen, herunder de øverste statsmyndigheder m.v., statsborgerbegrebet, pas, visa, statssymboler, udenrigsanliggender, forsvar, rigets finanser, Nationalbanken, seddeludstedelse, mønt, mål og vægt, valuta, personret, familieret, arveret, formueret og strafferet samt fængselsvæsen. Endvidere arbejdede Hjemmestyrekommissionen under den forudsætning, at den dømmende myndighed ikke kunne overføres til hjemmestyret. At dette blev begrundet med grundlovens forudsætning om, at den dømmende myndighed skal være en enhed, hvoraf dele ikke kan delegeres til en hjemmestyremyndighed. Hjemmestyrets vigtigste organer er en folkevalgt forsamling, Landstinget, som vælges for 4 år ved almindelige, direkte og hemmelige valg, og en forvaltning, som ledes af et landsstyre. Forholdsvis få år efter hjemmestyrets indførelse ændredes fortolkningen af Landstingets valgperiode på 4 år til en maksimumsperiode. Nu er lovgivningen indrettet således, at landsstyreformanden, som samtidig skal være medlem af Landstinget, kan opløse og udskrive nyvalg til Landstinget, hvis det siddende landsstyre indkasserer et mistillidsvotum fra et flertal i Landstinget. Den grønlandske parlamentarisme er anderledes end den danske derved, at valg af både landsstyreformand og resten af landsstyret forudsætter et absolut flertal i Landstinget, hvor den danske form for parlamentarisme som bekendt blot forudsætter, at regeringen ikke skal have et flertal imod sig i Folketinget. Set udefra kan det forekomme mærkeligt, at love udstedt af hjemmestyret har to forskellige benævnelser, nemlig landstingslove eller landstingsforordninger. Baggrunden herfor er, hvorvidt det sagsområde, som reguleres af lovgivningen, er overtaget med hjemmel i 4 eller 5i v nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands hjemmestyre, i daglig tale hjemmestyreloven. Lovgivning vedrørende de sagsområder, der er overtaget alene med hjemmel i 4 i hjemmestyreloven, kaldes landstingslove, mens de områder, der er overtaget både med hjemmel i 5 i hjemmestyreloven og en særskilt rammeeller bemyndigelseslov vedtaget af Folketinget, kaldes landstingsforordninger, men hvad enten vi har at gøre med en landstingslov eller en landstingsforordning, så har disse samme lovskraft. De sagsområder, som reguleres via landstingslove, finansieres alene af hjemmestyret, mens områder, der reguleres via landstingsforordninger, i princippet finansieres af bloktilskuddet fra staten. At hjemmestyret så i de senere år selv har måttet supplere bevillingerne til sidstnævnte områder, ændrer ikke selve princippet. Udtrykt i mere generelle vendinger har hjemmestyret - naturligvis inden for rammerne af grundloven - fuld lovgivnings-, forvaltnings- og bevillings- kompetence vedrørende områder overtaget med hjemmel i 4 i hjemmestyreloven Hjemmestyrets første to årtier - reformer og dyre lærepenge En af de første opgaver, som landsstyret kastede sig over i hjemmestyrets første år, var at få Grønland ud af EF Hovedbegrundelsen for at få landet ud af EF var at sikre, at Grønland - inden for de internationalt fastsatte grænser - selv kan fastsætte fiskekvoter i stedet for, at det grønlandske fiskeriterritorium skulle være en del af EF's samlede fiskerihav. Samtidig skulle man dog sikre, at produkter fra Grønland kunne sælges i EF's medlemslande toldfrit.

4 Derudover lykkedes det Grønland at sælge mindre fiskekvoter til EF mod en passende betaling. I den betænkning, som Hjemmestyrekommissionen udgav i ) var der ud over en liste over anliggender, som kunne overtages af hjemmestyret, samtidig en tidsplan for hjemmestyrets overtagelse af selv samme anliggender. Det viste sig rent faktisk, at hjemmestyrets overtagelsestempo af nævnte anliggender blev hurtigere, end kommissionen forudsatte. I hjemmestyrets første år var der ikke nogen klar adskillelse mellem den lovgivende forsamling, Landstinget, og den udøvende myndighed, landsstyret. Dette gav sig bl.a. udslag i, at landsstyreformanden samtidig var formand for Landstinget; men der er i de allerseneste år foretaget en klar adskillelse mellem Landstinget og landsstyret. Nogle vil måske endda sige, at adskillelsen er blevet så skarp, at det er gået ud over hjemmestyrets samlede funktionsduelighed. I 1970'erne og 1980'erne skete der en så kraftig udbygning af den havgående fiskeriflåde, at der ret hurtigt opstod en betydelig overkapacitet, som efterfølgende måtte reduceres tilskyndet af midler fra den grønlandske landskasse. I samme periode - og specielt i første halvdel og i midten af 1980'erne - blev der foretaget en meget kraftig udbygning af den offentligt ejede fiskeproduktionssektor. Investeringerne var så store, at de sidst i 1980'erne var ved at slå bunden ud af landskassen, hvilket kun blev klaret ved en meget betydelig gældsætning. Afdrag på nævnte lån og renter vil således i en længere årrække endnu lægge beslag på en betydelig del af landskassens midler og dermed begrænse landets økonomiske handlefrihed. Landsstyret har samtidig forsøgt at frigøre landskassens umiddelbare forpligtelser over for de offentligt ejede handelsforetagender ved at divisionere dem og omdanne dem til helt eller delvis offentligt ejede aktieselskaber. Primært på grund af mangelfuld forberedelse og et alt for hurtigt tempo i omdannelsesprocessen lykkedes operationen ikke i første omgang med store tab til følge, hvorefter landskassen igen måtte poste en masse penge ind i selskaberne for at undgå, at disse gik nedenom og hjem. Perioden fra midten af 1980'erne og ca. 10 år frem må således karakteriseres som en periode med store strukturændringer med dyrekøbte erfaringer, idet landskassen i den periode alt i alt kom til at poste flere hundrede millioner kroner i forannævnte selskaber. 1990'erne er samtidig præget af en massiv ændring af trafikstrukturen, hvoraf omlægning af den interne lufttrafik fra den meget dyre helikopterdrift til trafik med fastvingede fly udgør hovedkernen. Dette har dog i første omgang forudsat betydelige offentlige investeringer i landingsbaner til fastvingede fly. befolk 3. Hjemmestyret og forholdet til udlandet Selv om det er udtrykkeligt fastslået i hjemmestyreloven, at forholdet til udlandet er et rigsanliggende, så har hjemmestyrernyndighederne efterhånden i en længere årrække deltaget i internationale forhandlinger om fordeling af fiskeog hvalkvoter, med eller uden bistand fra rigsmyndighederne. I forbindelse med fordeling af hvalkvoter har grønlandske forhandlere for alvor erfaret, at Grønland er kommet på verdenskortet, idet vi i Grønland ikke længere kan ignorere den rolle, som enkelte, men meget indflydelsesrige internationale dyreværnsorganisationer spiller i den forbindelse. Samtidig har Grønland i de senere år udbygget det mindre forpligtende samarbejde i Nordisk Råd, den parlamentariske samarbejdsorganisation Vestnorden, omfattende Færøerne, Island og Grønland, samt Inuit Circumpolar Conference. Sidstnævnte er en samarbejdsorganisation - primært på det kulturelle område, men også på miljøområdet - imellem inuitsamfund i Nordøstsibirien, Alaska, Nordcanada og Grønland. 4. Grønlands rolle i dansk sikkerhedspolitik og Thulesagerne Der blev i 1951 indgået en aftale mellem Danmark og USA om forsvaret af Grønland. På den baggrund fik USA lov til at beholde enkelte af sine baser i Grønland, bygget under Anden Verdenskrig. Senere blev disse baser suppleret med en militærbase i Thule, som hurtigt blev udbygget til en meget stor base, samt visse radarvarslingsstationer som led i USA's forsvarskæde mod Sovjetunionen. I forbindelse med bygningen af Thulebasen under Korea-krigen fik amerikanerne med bistand fra den danske regering tvangsflyttet den lokale eskimoiske befolkning, som indtil da havde boet i Dundas, som er direkte nabo til basen, og hvor amerikanerne en overgang byggede et raketaffyringsbatteri, et par hundrede kilometer længere nordpå til Qaanaaq. Selv om flytningen i de officielle beskrivelser er fremstillet som noget, der skete frivilligt, er omstændighederne omkring flytningen af en sådan karakter, at der er mening i at karakterisere denne som en tvangsforflyttelse. Således fik befolkningen først besked et par dage før selve flytningen. Først i de allerseneste år er det kommet til den brede offentligheds kendskab, under hvilke omstændigheder flytningen skete. Samtidig er det i forbindelse med frigivelse af hidtil hemmeligstemplede amerikanske arkiver blevet afsløret, at amerikanerne i flere år oplagrede atombestykkede raketter ved Thulebasen, samt at amerikanske B-52-bombefly bevæbnet med brintbomber havde overfløjet grønlandsk territorium over en lang årrække, selv om den officielle danske politik hele tiden har været at forbyde opbevaring af nukleare våben inden for dansk territorium. At disse overflyvninger rent faktisk fandt sted, fik offentligheden et meget sigende bevis på, da et B-52-bombefly forsøgte at nødlande på vinterisen ud for Thulebasen januar 1969, knustes mod isen og tabte sine brintbomber. Hvordan kunne det lade sig gøre? I afsnit 1. 1 er der en kort bemærkning om, at Grønland er omfattet af Monroe-doktrinen, og at USA dermed ikke vil tillade, at en tredje magt satte sig fast i Grønland. Dette blev tilkendegivet af USA så tidligt som i 1916 i forbindelse med Danmarks salg af De Vestindiske Øer til USA og er senere blevet gentaget flere gange, bl.a. under den dansk-norske strid om Østgrønland i 1920'erne og begyndelsen af 1930'erne. Endvidere var det meget vigtigt for USA, at det var landet selv og ikke andre allierede, der kom til at stå for forsvaret af Grønland under Anden Verdenskrig. At Danmark rent faktisk havde Grønland som en koloni, betød ikke så meget i den sammenhæng, så længe det er en lille og dermed en

5 militært set svag nation, der har overherredømmet over landet. Endvidere må man også erindre sig, at der kort tid efter Anden Verdenskrigs afslutning udbrød en krig i Korea, som varede i en længere årrække, og hvor USA selv var dybt involveret militært. Derefter herskede der under den såkaldte kolde krig en meget anspændt situation imellem de vestlige lande og USA på den ene side og Sovjetunionen samt andre kommunistiske stater på den anden side. Der blev således ikke taget nogen chancer. Først i den allerseneste tid efter Sovjetblokkens og en lang række kommunistiske landes sammenbrud er amerikanerne - ganske vist kun uofficielt og i meget forsigtige vendinger - begyndt at lufte tanken om muligheden for rømning af deres sidste base i Grønland, nemlig Thulebasen. Endelig må man betragte USA's baser i Grønland og specielt Thulebasen som en væsentlig del af Danmarks aktiver i forbindelse med landets medlemskab af den nordatlantiske forsvarspagt, NATO. Det var vel bl.a. nævnte aktiver, der muliggjorde, at Danmark kunne tillade sig at bidrage med relativt mindre forsvarsudgifter sammenlignet med andre NATO-lande, og at Danmark - i hvert fald officielt - kunne tillade sig at profilere sig som en del af "det atomfrie Norden". Lige så lidt som Grønland kan se bort fra sin geografiske placering som en del af det nordamerikanske kontinent, er det vel heller ikke urimeligt at forklare Danmarks officielle sikkerhedspolitik i efterkrigstiden som et udslag af landets placering tæt ved Østersøen, som jo stadig væk - selv efter Sovjetunionens sammenbrud - må betragtes som en russisk interessesfære. For at få et samlet billede må man vel også nævne, at danske entreprenørselskaber igennem årene har tjent ganske gode penge ved at sælge serviceydelser til det amerikanske militær, specielt i Kangerlussuaq og Thule. 5. Status for det dansk-grønlandske rigsfællesskab Nu, hvor det grønlandske hjemmestyre har eksisteret i hen imod 20 år, og ved tærsklen til det 21. århundrede kan man fremhæve en række forhold, når man skal forsøge at gøre en form for status for det dansk-grønlandske rigsfællesskab. Som af så meget andet i en sådan statusopgørelse er det ikke muligt at tegne lige klare konturer. Det skyldes bl.a. at der er tale om langtfra entydige udviklingstendenser. Selv om Danmark og Grønland har en vidt forskellig baggrund, så kommer man ikke uden om, at de to lande har haft en slags skæbnefællesskab i mere end 275 år. Specielt må man nævne samfundsudviklingen i Grønland de sidste 40 år, hvor det dansk-grønlandske samkvem har været anderledes intenst sammenlignet med forholdene i koloniperioden Dansk indflydelse i Grønland Den danske påvirkning af forholdene i Grønland ses inden for en lang række områder. Noget af det tydeligste er vel inden for den offentlige administration, hvor den lovgivning, som forvaltningen administrerer, nogle gange til forveksling ligner den tilsvarende lovgivning i Danmark, selv om de ydre forhold, som forvaltningen skal virke under, kan være vidt forskellige. Dette hænger naturligvis sammen med, at Grønland som følge af et stort uddannelsesmæssigt efterslæb i forhold til Danmark langtfra er og næppe foreløbig bliver selvforsynende med arbejdskraft, der er i besiddelse af administrativt relevante uddannelser. De offentlige arbejdsgivere i Grønland har de sidste år til stadighed beskæftiget og beskæftiger fortsat ca danskere, ikke blot inden for administration, men også inden for undervisnings- og sundhedssektoren samt inden for den tekniske sektor. Symptomatisk herfor kan man blot pege på den meget kritiske situation, som folkeskolen her i starten af 1998 er bragt i som følge af Danmarks Lærerforenings blokade. Man kan endvidere pege på den kroniske underbemanding inden for sundhedssektoren bl.a. som følge af en stor efter sundhedspersonale i Danmark sammenlignet med udbudet af samme personale. Derudover beskæftiges inden for den private sektor et betydeligt antal danskere, specielt inden for de liberale erhverv, servicesektoren og bygge- og anlægsvirksomhed Grønlands adgang til det danske uddannelsessystem Endvidere bør man også nævne, at Grønlands adgang til det danske uddannelsessystem har en meget stor betydning for Grønland. Som allerede antydet foran har Grønland jo et stort efterslæb inden for uddannelsesområdet, specielt hvad angår mellemlange og højere uddannelser. Selv om der i selve landet er opbygget et betydeligt uddannelsesapparat de sidste år, så bliver landet ikke i overskuelig fremtid selvforsynende med uddannelsesinstitutioner, idet elev- eller studenterunderlaget p.g.a. landets fåtallige befolkning for visse fags vedkommende til stadighed vil være meget begrænset. Vi har jo allerede for enkelte fags vedkommende erfaringer for, at det kan blive forholdsmæssigt endog meget dyrt selv at skulle opretholde uddannelsesinstitutioner i Grønland, når elevunderlaget er for lille Familiære bånd og personlige relationer Det intensiverede samkvem mellem grønlændere og danskere, der har været de sidste 40 år, har også bevirket, at der er opstået rigtig mange familiære bånd en imellem grønlændere og danskere. Derudover har efterhånden mange grønlænderes uddannelsesophold i Danmark og mange danskeres ansættelsesperioder i Grønland betydet, at der efterhånden er opbygget mange personlige relationer. I den sammenhæng bør man også nævne, at der efterhånden bor mere end grønlændere i Danmark.

6 5.4. Dansk polarforskning Danske forskningsinstitutioner har i mange år forsket i snart sagt alle aspekter af nævnt forholdene i Grønland. Det drejer sig om havforskning, forskning i geografi og geologi. Endvidere er der tale om samfundsforskning og forskning i arktisk medicin. Specielt har dansk polarforskning i de senere år vakt en berettiget interesse for langsigtet klimaforskning ude i den store verden. Dette er sket ved at aflæse data fremskaffet via boringer ned igennem den 3 kilometer tykke indlandsis. Via disse data er det nu muligt at skaffe sig en detaljeret viden om klimatiske svingninger igennem tusinder af år i fortiden Hjemmestyreordningen - en dansk model for afkolonisering Den måde, hjemmestyreordningen blev etableret på, er både fra dansk og fra grønlandsk side over for omverdenen blevet fremhævet som en unik model for afkolonisering. Dette skete bl.a. i forbindelse med internationale forhandlinger af om og undertegnelse af en traktat om oprindelige folks rettigheder. Som allerede kort antydet er det tidligere stridsemne imellem danske og grønlandske politikere, de ikke-fornyelige ressourcer i undergrunden, underkastet en fælles beslutningskompetence, således at der kræves enighed mellem den danske regering og det grønlandske hjemmestyre for at tillade forundersøgelse, efterforskning og udvinding af disse ressourcer. Oprindelig blev det aftalt, at eventuelle indtægter fra råstofudvinding skulle modregnes i statens bloktilskud til Grønland. Senere blev aftalen ændret til, at det første provenu på 500 mio. kr. tilfalder hjemmestyret. Såfremt provenuet bliver større, skal der optages forhandlinger mellem hjemmestyret og den danske regering om en fordelingsnøgle. Et andet stridsemne inden for området, nemlig Råstofforvaltningens placering, blev først løst i årene Den 1. juli 1998 blev forvaltningen flyttet fra den danske centraladministration til hjemmestyrets administration og er nu ressortmæssigt placeret under landsstyreformanden. Den måde, som nævnte spørgsmål i tilknytning til ressourcerne i undergrunden er blevet løst på, er både fra grønlandsk og navnlig dansk side blevet fremhævet som et eksempel på, hvorledes to myndigheder inden for et rigsfællesskab tackler et vanskeligt og yderst følsomt emne og forhandler sig frem til en for begge parter tilfredsstillende løsning. Én ting er imidlertid at aftale principper, så længe der ikke er udvinding af hårde mineraler eller kulbrinter; men hvordan er så udsigterne for en udvinding af disse? Der har ganske vist tidligere været udvinding af kryolit i Ivittuut og zink- og blymalm i Marmorilik, mens der i øjeblikket ikke er udvinding i gang. Dette er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er aktiviteter i gang på området. Der har i de senere år været ganske omfattende aktiviteter, hvad angår forundersøgelser og efterforskning af både hårde mineraler og kulbrinter, for sidstnævntes vedkommende på land og til havs. Såfremt eventuelle fund - specielt hvad angår kulbrinter - skal være rentable at udvinde, skal de være så store, at indtægter fra udvindingen bliver meget omfattende. Dette vil så ændre Grønlands økonomi radikalt Bloktilskuddet - et sikkerhedsnet eller en spændetrøje? Det årlige bloktilskud fra Danmark til Grønland udgør i øjeblikket knap 2,5 mia. kr. ud af landskassens samlede årlige indtægter på godt 4,2 mia. kr. og udgør dermed op imod 60 pct. af landskassens årlige indtægter. Der er to vidt forskellige holdninger til forannævnte bloktilskud. Den ene og almindeligste holdning er, at bloktilskuddet er et udtryk for en form for solidarisk politik, nemlig en kapitaloverførsel fra den rigere del til en fattigere del af riget for at modvirke en alt for stor forskel i levestandarden i forskellige dele af riget. I forbindelse med Hjemmestyrekommissionens drøftelse af netop statens bloktilskud til Grønland gjorde enkelte fremtrædende medlemmer af kommissionen gældende, at bloktilskuddet skufle betragtes som statens endelige frigørelse fra sin kolonimagtstatus. Ifølge en modsat rettet holdning, som er begyndt at dukke op i de senere år, udgør bloktilskuddet en slags sovepude, som er med til at forhindre dannelsen af en selvstændig grønlandsk økonomi, fordi det bidrager til at skrue omkostningsniveauet i landet op, 6. Er Grønland på vej mod selvstyre? Der er i de senere år opstået en ret spæd, spredt og lidet artikuleret debat om selvstyre. Der er dannet en tværpolitisk gruppe, der har til formål at diskutere forudsætningerne for et selvstændigt Grønland. Der er da også blandt de politiske partier i Grønland, og specielt i deres ungdomsafdelinger, røster fremme om, at hjemmestyreordningen blot er et naturligt mellemstadium i en udvikling mod et selvstændigt Grønland, selv om selvstyret ikke ligger lige om hjørnet. Modstanderne af et selvstændigt Grønland peger først og fremmest på landets afhængighed af bloktilskuddet fra Danmark, og at det store flertal i befolkningen nok ikke er indstillet på en meget markant nedgang i levestandarden, som bortfaldet af bloktilskuddet vil betyde på kort sigt, samt at befolkningen er for lille til at kunne drive et selvstændigt land af den størrelsesorden. Fortalerne for et selvstyrende Grønland peger dels på, at bloktilskuddet som hævdet af visse er en sovepude, og at Grønland vil kunne klare sig økonomisk, såfremt der kommer gang i udvinding af mineraler, olie eller gas, mens fa andre mener, at Danmark - selv efter Grønlands selvstændighed - må have en historisk pligt til fortsat at yde en økonomisk håndsrækning til landet. Et andet argument mod et selvstændigt Grønland, som praktisk talt aldrig bliver nævnt, er Grønlands geografiske placering som en del af det nordamerikanske kontinent, eller hvorvidt USA nogen sinde vil tillade et selvstyrende Grønland. Specielt hvis der bliver gjort fund af strategisk vigtige mineraler, kunne man befrygte, at USA vil gøre alt for at sikre sig adgangen til disse mineraler, når man ved, at landet i andre tilsvarende situationer ikke har skyet nogen midler.

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009 12. juni 2009. Nr. 473. Lov om Grønlands Selvstyre VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrlgsanliggender NAALAKKERSUI5UT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la HER/MAANI Besvarelse af 37 nr, 198 1)

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER LANDSMØDET 28. 30. AUGUST 2008 VEDTÆGTER 1 Navn, overordnet organisation og hjemsted 2 Landsorganisationens formål 3 Politiske kontakter 4 Medlemskab af

Læs mere

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) 3. mødedag, fredag den 7. marts, 2008 Dagsordens punkt 46. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om garantifond for skadeforsikringsselskaber.

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

14. maj 2010 FM2010/141 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

14. maj 2010 FM2010/141 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at fremsætte forslag til ændring af landstingsloven om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser

Læs mere

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 8.mødedag, tirsdag den 7. oktober 2008. Dagsordenens punkt 137 Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at bane vejen for vandforsyning gennem vandvinding af grundvand. (Landstingsmedlem

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister Lovforslag nr. L XX Folketinget 2008-09 Fremsat den {FREMSAT} 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister (Kollektive

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

Forslag. Lov om Grønlands Selvstyre

Forslag. Lov om Grønlands Selvstyre Forslag til Lov om Grønlands Selvstyre I erkendelse af, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse, bygger loven på et ønske om at fremme ligeværdighed og

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

BETÆNKNING. Vedrørende

BETÆNKNING. Vedrørende 2. Juni 2014 FM2014/155 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at fremkommemed forslag til

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

19. oktober 2006 EM 2006/88 og EM 2006/95 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende

19. oktober 2006 EM 2006/88 og EM 2006/95 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende 19. oktober 2006 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg vedrørende EM 2006/88: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at hæve lotteriafgiften og automatspilsafgiften således,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS

DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS Islands Præsident Ólafur Ragnar Grimssons tale på 30 års jubilæumsmøde i Det vestnordiske Råd Thorshavn, Færøerne 11. august 2015 Færøernes Lagmand Grønlands

Læs mere

Annika Olsen, samarbejdsminister

Annika Olsen, samarbejdsminister Annika Olsen, samarbejdsminister Tale ved konference om den nordiske model I anledning af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd den 25. februar 2015 om evnet: Norden og de selvstyrende lande Kære

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges til at undersøge muligheder for at etablere en idrætshøjskole

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

14. februar 2006 VM 2006/8. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

14. februar 2006 VM 2006/8. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 14. februar 2006 VM 2006/8 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: Landstingsloven om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v. blev vedtaget under EM

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2.

15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2. 15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2. Aktindsigt i Statsministeriets korrespondance vedrørende dronningens tale under et officielt besøg på Færøerne En person

Læs mere

29. marts 2007 EM07/21 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg. vedrørende

29. marts 2007 EM07/21 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg vedrørende Forslag til Landstingsforordning om boligfinansiering Afgivet til forordningsforslagets 2. behandling Landstingets Infrastruktur-

Læs mere

5. maj 2008 FM2008/43 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg. vedrørende

5. maj 2008 FM2008/43 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg. vedrørende 5. maj 2008 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg vedrørende Forslag til landstingsforordning nr. xx af xx 2008 om andelsboliger Afgivet til forordningsforslagets 2. behandling

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Sidste led i borgernes retssikkerhed

Sidste led i borgernes retssikkerhed Sidste led i borgernes retssikkerhed Af Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen Den 1. februar i år tiltrådte jeg stillingen som Folketingets Ombudsmand og afløste samtidig Hans Gammeltoft-Hansen,

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Siumut Tryghed - Udvikling

Siumut Tryghed - Udvikling Siumut Tryghed - Udvikling Folketingsvalget 2015 Forord 18. juni 2015 skal vi sætte vores kryds til Folketinget. Siumut vil på vanlig vis stille 4 kandidater op til Folketingsvalget, selvfølgelig med et

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Demokrati og indflydelse

Demokrati og indflydelse 1 Demokrati og indflydelse www.inatsisartut.gl På Inatsisartuts hjemmeside, findes oplysninger om demokrati. Herunder finder du bl.a. også Leksikon med en ordliste med forklaring over de meste almindelige

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Vedtægter for Skive Søsports Havn

Vedtægter for Skive Søsports Havn Vedtægter for Skive Søsports Havn Vedtægter for Skive Søsports Havn 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Skive Søsports Havn. Foreningens hjemsted er Skive kommune. Foreningens adresse er

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed.

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed. UPR-FOLKEHØRING I NUUK 2015 OM RETSSIKKERHED 2 2. M A J 2 0 1 5 Grønlands Råd for Menneskerettigheder afholdt i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og Naalakkersuisut (den grønlandske regering)

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Aftale mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Marshalløernes regering om oplysninger i skattesager

Aftale mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Marshalløernes regering om oplysninger i skattesager Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 36 Offentligt (Oversættelse) Aftale mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Marshalløernes regering om oplysninger i skattesager Kongeriget Danmarks

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

Punkt 34. 9. mødedag, tirsdag 13. oktober 2009

Punkt 34. 9. mødedag, tirsdag 13. oktober 2009 9. mødedag, tirsdag 13. oktober 2009 Punkt 34 Forslag til Inatsisartutlov om ændring af landstingsforordning om boligfinansiering. (Medlem af Inatsisartut, Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit) Mødeleder:

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt 29. oktober 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009 1. (evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Grønland står over for betydelige økonomiske problemer.

Læs mere

22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende 22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at arbejde for igangsættelse af projektering af kollegiebyggeri

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

RÅDETS FORORDNING (EU)

RÅDETS FORORDNING (EU) L 90/4 Den Europæiske Unions Tidende 28.3.2013 RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 296/2013 af 26. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 329/2007 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske

Læs mere

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden nr. 2007-94 18. juni 2007

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden nr. 2007-94 18. juni 2007 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE GREENLAND HOME RULE Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut Inuussutissarsiutinullu ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik Naalakkersuisoq Landsstyreområdet

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Aqqaluks Plads. Demokratiets vugge i Grønland. Mødesteder gennem tiden

Aqqaluks Plads. Demokratiets vugge i Grønland. Mødesteder gennem tiden Aqqaluks Plads Demokratiets vugge i Grønland Mødesteder gennem tiden Nutidens demokratiske Grønland har sin vugge i det område, som vi i dag kalder for Aqqaluks Plads Inatsisartut kan kigge tilbage på

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

ATASSUT EM 2008/1. Emilie Olsen 22.09.2008

ATASSUT EM 2008/1. Emilie Olsen 22.09.2008 ATASSUT INATSISARTUNI ATASSUT I LANDSTINGET ATASSUT EM 2008/1 Emilie Olsen 22.09.2008 Åbningsdebat. (Landsstyreformanden) Vi skal, med henvisning til Landssyreformandens åbningstale i forbindelse med begyndelsen

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 31. maj 2011 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

Afsked på grund af sygdom

Afsked på grund af sygdom Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske er du selv skyld i det. Men det kan også skyldes forhold, du ikke er herre over. Det gælder f.eks. når du har et stort

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

Vedtægter for NunaMinerals A/S

Vedtægter for NunaMinerals A/S Vedtægter for NunaMinerals A/S 1. Navn og hjemsted 1.01 Selskabets navn er NunaMinerals A/S. 1.02 Selskabets hjemsted er Nuup Kommunea. 2. Formål 2.01 Selskabets formål er: på kommerciel basis at medvirke

Læs mere

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 34 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven (Kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere