Vejledning om sundhedspersoners og vævscentres virksomhed og forpligtelser i forbindelse med kunstig befrugtning (udkast i høring)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om sundhedspersoners og vævscentres virksomhed og forpligtelser i forbindelse med kunstig befrugtning (udkast i høring)"

Transkript

1 J. Nr /2/PSJ Vejledning om sundhedspersoners og vævscentres virksomhed og forpligtelser i forbindelse med kunstig befrugtning (udkast i høring) INDHOLD Indledning... 1 Kapitel 1: Tilbud om behandling... 3 Kapitel 2: Principper for Information og samtykke... 8 Kapitel 3: Retningslinjer for Behandling og diagnostik Kapitel 4: Kryopræservering, anvendelse, opbevaring og destruktion af kønsceller Kapitel 5: Donation af sæd og æg (oocytter) Kapitel 6: Kvalitet og sikkerhed ved anvendelse af donerede kønsceller, særligt med henblik på sæddonation Kapitel 7: Nye metoders indførelse (godkendelsesordningen) Kapitel 8: Indberetning til IVF-registeret Øvrigt INDLEDNING Med Folketingets vedtagelse af lov nr. 602 af 18. juni 2012, som træder i kraft 1. oktober 2012, er befrugtningslovens anvendelsesområde udvidet, såvel hvad angår personkreds (omfatter alle behandlende sundhedspersoner) som hvad angår virksomhedsområder (omfatter også vævscentres virksomhed, herunder sædbanker). Desuden ophæves visse forbudsbestemmelser i den gældende lov. Blandt sidstnævnte er den vigtigste, at loven ændrer de nuværende regler om anonym donation af æg og sæd i forbindelse med kunstig befrugtning, så det uanset om en behandling finder sted i en læges eller i en anden sundhedspersons ansvarsregi, og uanset om dette regi er offentligt eller privat - bliver valgfrit at vælge donationsform. Dette gælder både for den enkelte donor og for den enlige kvinde eller et par, forudsat at der er sundhedsfaglig indikation for at anvende donerede kønsceller som led i behandlingen, og at lovgivningens forudsætninger for at tilbyde behandling med kunstig befrugtning for øvrigt er til stede. 1

2 Der er således skabt ensartede regler, som også inddrager det hidtil ulovbestemte område uden for det lægelige ansvarsregi (ex. inseminationsbehandling i jordemoderklinikker o. lign.). Ufrivilligt barnløse kvinder/par har samlet set fået flere valgmuligheder, især hvor det drejer sig om mulighed for at vælge ikke-anonym donation af æg eller sæd i en læges ansvarsregi (offentlig eller privat), hvori anonym donation var eneste valgmulighed efter den gamle lov. Særligt for så vidt angår ægdonation bemærkes, at det under den nye lov også vil være muligt at etablere en såkaldt krydsdonationsordning, hvorved en kvinde får ret til at få nogle anonymt donerede æg fra en pulje, hvis hun selv medbringer en donor, som samtidigt donerer ubefrugtede æg anonymt til puljen. Udvidelse af personkredsen. Den hidtil gældende lov regulerede alene behandlinger m.v., som foretoges af en læge eller under en læges ansvar, hvorved jordemoderklinikker o. lign. faldt uden for loven. Simpel (heterolog eller homolog) insemination kan imidlertid forsvarligt udføres også af andre sundhedspersoner, end læger, eksempelvis af jordemødre eller sygeplejersker med relevant branchekendskab og praktisk erfaring, og hvor vævslovens bestemmelser om kvalitet og sikkerhed i forbindelse med humane væv og celler desuden er overholdt. Ved sundhedspersoner forstås, jf. sundhedslovens 6, personer, der er autoriserede i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses ansvar. Med udvidelsen af lovens anvendelsesområde til at gælde for kunstig befrugtning, som foretages af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar (uanset om der er tale om offentligt eller privat regi) tages der højde for den stedfundne udvikling på området. Denne afgrænsning af en personkreds indebærer imidlertid ikke som sådan en udvidelse af nogen sundhedspersons autorisationsområde eller beføjelser/kompetence. Bortset fra inseminationsbehandling, vil øvrige former for reproduktionsfremmende behandling, som omtales i denne vejledning, fortsat alene henhøre under en læges ansvar. Udvidelse af anvendelsesområdet til vævscentre. Den nye lovs anvendelsesområde udvides desuden til at gælde for vævscentres, herunder sædbankers, virksomhed, for så vidt angår ydelser, der vedrører kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning. Sædbankernes virksomhed var oprindeligt kun reguleret indirekte, gennem de i lovgivningen fastsatte regler for lægers anvendelse af sæden, hvilket afspejler, at da den første befrugtningslov blev til i 1997 var sædbankerne endnu tæt forbundet med det kliniske lægelige behandlingsregi. Som hovedregel er dette ikke længere tilfældet. Den nu gennemførte udvidelse af lovens anvendelsesområde skal også ses i lyset af Sundhedsstyrelsens bemyndigelse efter befrugtningslovens 20, stk. 2, til at fastsætte sundhedsfaglige regler for donation, anvendelse og opbevaring af sæd (en tilsvarende bemyndigelse gælder i relation til donation, anvendelse, opsætning og opbevaring af æg, jf. befrugtningslovens 17, stk. 2). I nærværende vejledning uddybes indholdet af de nye bestemmelser, ligesom der gives et samlet overblik over krav, som kan afledes af befrugtningsloven med hertil knyttede bekendtgørelser mv., samt af autorisationslovens ansvarsbestemmelser. Af betydning for vejledningens udformning har desuden været lov nr. 273 af af 1. april 2006 om krav til kvalitet og sikkerhed ved håndtering af humane væv og celler (vævsloven), med de hertil 2

3 knyttede bekendtgørelser og vejledning fra Sundhedsstyrelsen, som er medtaget i nedenstående oversigt over regelstof med tilknytning til befrugtningsloven. OVERSIGT OVER REGELSTOF MED TILKNYTNING TIL BEFRUGTNINGSLOVEN Bekendtgørelse nr. 923 af 04/09/2006 af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v., som ændret ved lov nr af 21. december 2010, lov nr. 593 af 14. juni 2011 og lov nr. 602 af 18. juni Relevante bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger mv. som er udstedt med hjemmel i befrugtningsloven: Bekendtgørelse nr af 21. december 2006 om kunstig befrugtning (under revision) Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr (2004) om indberetning af IVF-behandling m.v. samt præimplantationsdiagnostik og svangerskabsreduktion (under revision) Bekendtgørelse nr. 74 af 28. januar 2011 om vurdering af forældreuegnethed i forbindelse med behandling med kunstig befrugtning (under revision) Sundhedsstyrelsens notat af 7. februar 2002 vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning Bekendtgørelse nr. 286 af 23. april 2004 om anvendelse af præimplantationsdiagnostik i særlige tilfælde. Link til Sundhedsstyrelsens Elektroniske indberetningssystem (SEI) Bekendtgørelser og vejledninger m.v., som er udstedt med hjemmel i vævsloven, jf. lov nr. 273 af 1. april 2006 (med senere ændringer) og fortsat gældende per 1. oktober 2012: Bekendtgørelse nr. 753 af 3. juli 2006 om kvalitet og sikkerhed ved donation, udtagning og testning (humane væv og celler). Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 55 Af 3. juli 2006 om kvalitet og sikkerhed ved donation, udtagning og testning (humane væv og celler) Lægemiddelstyrelsens (nu Sundhedsstyrelsen) bekendtgørelse nr. 984 af 2. august 2007 om kvalitet og sikkerhed ved testning, forarbejdning, konservering, opbevaring, distribution, import og eksport af humane væv og celler. KAPITEL 1: TILBUD OM BEHANDLING Ved kunstig befrugtning forstås i henhold til befrugtningslovens 1, at graviditet søges etableret på anden måde end ved samleje mellem en kvinde og en mand. Dette omfatter såvel behandlinger, hvor der udtages og/eller oplægges æg fra en kvinde, som insemination, men omfatter ikke isoleret follikelstimulerende og ægløsnende behandling med henblik på at fremme opnåelse af graviditet ved efterfølgende samleje. Krav til sidstnævnte behandling, som kan udledes af en sundhedspersons (her: en læges) almindelige forpligtelse, efter autorisationslovens kapitel 5, til at udvise faglig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen, indgår også i nærværende vejledning. 3

4 KRAV VEDR. KVINDENS ALDER I medfør af befrugtningslovens 6 må behandling med kunstig befrugtning fortsat ikke indledes eller fortsættes fra og med kvindens 46 års fødselsdag. KRAV TIL BEHANDLINGSINDIKATION, FORUNDERSØGELSER MV. Normalt vil behandling af ufrivillig barnløshed ikke blive indledt, før end tilstanden har bestået i mindst 12 måneder, medmindre dette på forhånd må anses for udsigtsløst pga. en eller flere væsentligt fertilitetsnedsættende biologiske faktorer i parret eller hos kvinden (herunder høj alder hos kvinden). Hensynet til at afvente i mindst det anførte antal måneder, for at sikre tilstrækkelig styrke af behandlingsindikationen, afspejler ikke blot et hensyn til, at nogle par da vil opnå graviditet efter naturen, men tildels også, at det ikke altid kan lægges til grund, at et fremsat behandlingsønske på tidspunktet for første henvendelse er tilstrækkeligt afklaret, eksempelvis såfremt en enlig ung kvinde, som biologisk måtte antages at være fuldt fertil, kort efter et brud med sin mandlige kæreste henvendte sig med ønske om reproduktionsfremmende behandling, som omfatter sæddonation. Inden reproduktionsfremmende behandling indledes, bør der være foretaget undersøgelser, som i fornødent omfang belyser årsagen til evt. biologisk betingede konceptionsvanskeligheder. Disse bør som hovedregel omfatte gynækologisk undersøgelse, ovulationsbestemmelse, sædanalyse og hysterosalpingografi (HSG), eller andre undersøgelser, som ækvivalerer dette omfang. Forberedende undersøgelser af kvinden omfatter endvidere cervix cytologi (medmindre kvinden er screenet for livmoderhalskræft i anbefalet omfang), samt smittemarkør undersøgelser i det omfang som fremgår af Sundhedsstyrelsens Vejledning nr. 55 af 3. juli 2006 om kvalitet og sikkerhed ved donation, udtagning og testning (humane væv og celler). De ovennævnte undersøgelser vil, for så vidt som behandlingen skal finde sted i offentligt regi, kunne iværksættes af egen læge, eller anden henvisende læge, evt. med svar direkte til den fertilitetsklinik, hvor behandlingen skal finde sted. Smittemarkør undersøgelserne skal udføres på et analyselaboratorium, som er autoriseret hertil af Sundhedsstyrelsen (tidligere Lægemiddelstyrelsen). Hvis kvinden ikke tidligere er vaccineret imod rubella, anbefales at undersøge for rubella status. Såfremt kvinden ikke har antistoffer tilbydes vaccination, og behandling bør da udskydes til tre måneder efter vaccinationen. Vedrørende obligatorisk screening og testning af donorer af ubefrugtede æg eller af sæd, henvises særligt til punkt og punkt i Sundhedsstyrelsens Vejledning nr. 55 om kvalitet og sikkerhed ved donation, udtagning og testning (humane væv og celler). 4

5 VURDERING AF HELBREDSMÆSSIGE FORUDSÆTNINGER I medfør af en behandlende sundhedspersons almindelige pligt til at udvise omhu ved sin behandling, jf. autorisationsloven kapitel 5, skal sundhedspersonen foretage en helbredsvurdering hos kvinder, som ønsker at blive gravide ved kunstig befrugtning, og i tvivlstilfælde sikre, om fornødent ved henvisning til anden instans, en relevant sundhedsfaglig udredning af de helbredsmæssige forudsætninger. På baggrund af en sådan relevant sundhedsfaglig vurderings resultat kan en kvinde informeres om den risiko, der evt. i det konkrete tilfælde må antages at være forbundet med behandling eller med svangerskab og fødsel. Hvor det er konkluderet, at der foreligger en væsentligt øget helbredsmæssig risiko, særligt forhold som indebærer en nærliggende risiko for fostrets udvikling, bør dette søges afhjulpet før kunstig befrugtning iværksættes, evt. må en sundhedsperson fraråde etablering af graviditet eller efter en konkret vurdering i særlige tilfælde afslå at medvirke. VURDERING AF FORÆLDREUEGNETHED I medfør af befrugtningslovens 6 a og b skal den behandlende sundhedsperson i forbindelse med den sundhedsfaglige udredning og stillingtagen til behandling med kunstig befrugtning overveje, hvorvidt der er tvivl om en enlig kvindes eller et pars evne til at drage omsorg for et barn efter fødslen. Nærmere herom fremgår af bekendtgørelse nr. 74 af 28. januar 2011 om vurdering af forældre-uegnethed i forbindelse med behandling med kunstig befrugtning. Jf. ovennævnte bekendtgørelsens 5 må behandling ikke afslås på grund af en kvindes eller et pars seksuelle orientering, eller på grund af racemæssige, religiøse, etniske samt lignende forhold. FORÆLDREUEGNETHED, HVIS KVINDEN HAR BOPÆL HER I LANDET ( 6A) En sundhedsperson (fx en praktiserende læge), som henviser til behandling med kunstig befrugtning, kan med kvindens/parrets samtykke ved henvisningen gøre opmærksom på, at der kan være tvivl om kvindens eller parrets evner til at drage omsorg for et barn efter fødslen. I forbindelse med den videre sundhedsfaglige udredning og stillingtagen til behandling med kunstig befrugtning skal den herfor ansvarlige sundhedsperson endvidere overveje, hvorvidt der er tvivl om en enlig kvindes eller et pars evne til at drage omsorg for et barn efter fødslen. Såfremt det vurderes, at der er en sådan tvivl, bør sundhedspersonen, på en måde, som ikke unødigt krænker kvindens/parrets selvopfattelse og integritet, fortælle dem om de grunde, som efter sundhedspersonens vurdering rejser så stærk tvivl om omsorgsevnen, at behandling ikke uden videre kan indledes, men at der skal en myndighedsvurdering til. Når dette er forklaret, skal sundhedspersonen søge at opnå den enlige kvindes eller parrets samtykke til at indsende oplysninger til statsforvaltningen med anmodning om, at statsforvaltningen træffer afgørelse om, hvorvidt der kan iværksættes behandling med kunstig befrugtning. Hvis samtykke hertil ikke opnås, skal sundhedspersonen afvise at indlede behandling med kunstig befrugtning. 5

6 Hvis samtykket opnås, skal den behandlende sundhedsperson til brug for statsforvaltningens sagsbehandling indsende en redegørelse for sundhedspersonens tvivl om den enlige kvindes eller parrets forældreegnethed. Statsforvaltningen træffer herefter afgørelse om, hvorvidt behandling med kunstig befrugtning kan iværksættes. Statsforvaltningen kan med den enlige kvindes eller parrets samtykke inddrage anden sagkundskab i vurderingen af forældreuegnethed, inden der træffes afgørelse. Anden sagkundskab kan være den praktiserende læge, de sociale myndigheder eller andre. Inddragelse af anden sagkundskab kan kun finde sted med samtykke fra kvinden eller parret. Hvis samtykke til at inddrage anden sagkundskab ikke opnås, fremgår det af bekendtgørelsen, at statsforvaltningen skal afvise, at der må indledes behandling med kunstig befrugtning. Ved vurdering af, om der er tvivl om en kvindes eller et pars forældre uegnethed, kan indgå forhold af betydning, såsom eventuelle misbrugsproblemer hos kvinden eller parret, kvindens eller parrets mentale tilstand, der kan få betydning for omsorgsevnen for et kommende barn, forhold der kan bevirke anbringelse af barnet uden for hjemmet, eller at den ene eller begge kommende forældre allerede har et barn, der er anbragt uden for hjemmet på grund af familiens forhold. Statsforvaltningens afgørelse kan indbringes for Ankestyrelsen inden 4 uger efter afgørelsen, hvilket Statsforvaltningen skal oplyse kvinden eller parret om. Ankestyrelsen har den endelige administrative afgørelse. FORÆLDREUEGNETHED, HVIS KVINDEN IKKE HAR BOPÆL HER I LANDET ( 6B) Hvis den sundhedsperson, som er ansvarlig for behandling med kunstig befrugtning af en enlig kvinde eller et par, som ikke har bopæl her i landet, vurderer, at der er åbenbar tvivl om den enlige kvindes eller parrets evne til at drage fornøden omsorg for et barn efter fødslen, skal sundhedspersonen afvise behandling med kunstig befrugtning. NY REGEL OM NÆRT-NÆRMERE GENETISK BESLÆGTEDE ( 5A) I medfør af befrugtningslovens 5 a må der ikke må etableres kunstig befrugtning i situationer, hvor en sundhedsperson eller en person under en sundhedspersons ansvar har kendskab til, at ægcellen og sæden stammer fra genetisk nært beslægtede eller i øvrigt genetisk nærmere beslægtede personer. Bestemmelsen, som er ny, tager sigte på behandlinger, hvori indgår ikke-anonym donation af sæd eller æg. Lovbemærkningerne nævner som et eksempel forældres næstsøskendebørn (halvfætterhalvkusine, dvs. børn af fætre og kusiner). Deraf kan udledes, at behandling ikke må iværksættes, såfremt genfællesskabet mellem den ikke-anonyme donor og recipienten er 6 ¼ procent eller større. Denne grænse følger ikke direkte af en analogi til ægteskabsreglerne i lovgivningen, eller et klinisk- genetisk skøn. For at efterleve forbuddet kan en behandlende sundhedsperson mest hensigtsmæssigt spørge de pågældende, om de så vidt de ved er i familie med hinanden, evt. langt ude. Hvis der svares bekræftende, skal familie-relationen fastlægges nærmere, for at afgøre, om denne mht. genfællesskab er svagere end et forhold mellem næstsøskendebørn, og behandlingen dermed alt andet lige lovlig. Hvis den behandlende sundhedsperson er i tvivl om, hvorledes det oplyste skal vurderes, kan en 6

7 klinisk-genetisk afdeling telefonisk rådspørges. I andre tvivlstilfælde kan parret i henhold til de nye bestemmelser skriftligt på tro og love erklære, at de ikke er genetisk nært beslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede personer, idet sundhedspersonen dog forinden må forklare, hvori dette består, jf. ovenstående. FORUDSÆTNINGER FOR KUNSTIG BEFRUGTNING VED REGIONSRÅDENES SYGEHUSE I befrugtningslovens 1a er det, som en forudsætning for at tilbyde kunstig befrugtning i det offentlige sygehusvæsen (regionsrådenes sygehuse), fastsat, at behandlingen medmindre der er tale om præimplantationsdiagnostik efter samme lovs 7, stk. 1 eller 7, stk. 3 - kun kan ydes til enlige kvinder, som ikke har børn, eller til par, som ikke har fælles børn. Såfremt et par det være sig af forskelligt eller af samme køn har fælles forældremyndighed over et barn, kan der således med den nævnte undtagelse ikke tilbydes kunstig befrugtning på regionsrådenes sygehuse. I medfør af samme lovs 1a, stk. 2 kan regionsrådene dog på deres sygehuse, til en enlig kvinde eller et par, som har fået et barn ved kunstig befrugtning, og som efter endt behandling fortsat har nedfrosne befrugtede æg opbevaret, inden udløbet af den tilladte maksimale opbevaringstid for nedfrosne befrugtede æg, tilbyde at opsætte de befrugtede æg med henblik på, at den enlige kvinde eller parret kan få flere børn. GENERELLE FORBUD En behandling må ikke efter befrugtningslovens 2-4 indebære genetisk modifikation af ægceller eller sædceller eller opsætning af genetisk identiske befrugtede æg. Disse forbud indebærer bl.a., at genterapi af kønsceller, hybridisering af arvemasse, kernetransferering og kloning ikke lovligt kan indgå i en behandling. I befrugtningslovens 5 er det fastsat, at der ikke må etableres kunstig befrugtning, medmindre ægceller stammer fra den kvinde, der skal føde barnet, eller sæden stammer fra hendes partner. Det er ikke tilladt at sælge, formidle salg eller på anden måde medvirke til salg af ubefrugtede eller befrugtede menneskelige æg (befrugtningslovens 12). I befrugtningslovens 8 er det fastsat, at kunstig befrugtning med udvælgelse af sædceller eller befrugtede æg før opsætning i en kvindes livmoder, for at vælge barnets køn på forhånd, ikke må foretages, medmindre dette sker for at forhindre en kønsbunden alvorlig arvelig sygdom hos barnet. I befrugtningslovens 9 er det fastsat, at det befrugtede ægs videre udvikling til et menneskeligt individ ikke må finde sted uden for en kvindes livmoder. Det befrugtede æg må således ikke implanteres i en artsfremmed livmoder eller erstatning herfor. I befrugtningslovens 10 er det fastsat, at der ikke må ske anvendelse af æganlæg (befrugtede æg, embryoner) fra aborterede pigefostre, dødfødte pigebørn eller afdøde kvinder. 7

8 I befrugtningslovens 11 er det fastsat, at transplantation af æggestokke til en kvinde med det formål at afhjælpe ufrugtbarhed (infertilitet) ikke må finde sted. Dette forbud vurderes ikke at være til hinder for, at æggestokke eller dele af æggestokke kan udtages og opbevares og efterfølgende føres tilbage til den samme kvinde (autotransplantation). I befrugtningslovens 12 er det fastsat, at det ikke er tilladt at sælge, formidle salg eller på anden måde medvirke til salt af ubefrugtede eller befrugtede menneskelige æg. Efter befrugtningslovens 13 er det ikke tilladt at medvirke til kunstig befrugtning, såfremt der mellem den kvinde, som skal opnå graviditet, og en anden kvinde, foreligger en aftale om, at kvinden skal føde et barn til denne (surrogatmoderskab). I den nye lov ophæves forbuddet i hidtil gældende lovs 16 mod bringe ubefrugtede eller befrugtede menneskelige æg, der her i landet er udtaget med henblik på kunstig befrugtning eller forskning, til udlandet. KAPITEL 2: PRINCIPPER FOR INFORMATION OG SAMTYKKE SKRIFTLIGT SAMTYKKE TIL BEHANDLING Behandling med kunstig befrugtning forudsætter efter befrugtningslovens 23, stk. 1, at der indhentes skriftligt samtykke fra en kvinde og dennes eventuelle ægtefælle eller partner til behandlingen. Samtykke til anvendelse af befrugtede menneskelige æg skal i medfør af bekendtgørelse om kunstig befrugtning, 6, stk. 2, opnås før hver behandlingscyklus. Vedrørende særskilt skriftligt samtykke til nedfrysning og opbevaring af æg eller sæd henvises til kapitel 4. Det skriftlige samtykke fra en kvinde og dennes eventuelle ægtefælle eller partner skal også, hvor dette efter omstændighederne kan komme på tale, omfatte samtykke til anvendelse af donerede kønsceller, hvor en sådan anvendelse for øvrigt er lovlig. I forbindelse med sæddonation eller ægdonation forudsættes endvidere altid, jf. befrugtningslovens 23, stk. 3, at der er givet skriftligt samtykke til donation fra den donerende mand eller kvinde. SKRIFTLIG OG MUNDTLIG INFORMATION Efter befrugtningslovens 23, stk. 2 skal der, som forudsætning for et gyldigt skriftligt samtykke, gives såvel skriftlig som mundtlig information. Efter sundhedslovens almindelige bestemmelse herom i sundhedslovens 16, stk. 3, skal informationen gives løbende og være forståelig, og være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger. En sundhedsperson skal herved også sikre sig, at kvinden og hendes evt. ægtefælle eller partner sprogligt har tilstrækkelige forudsætninger for at forstå den givne information; om fornødent bør tolkningsbistand inddrages. Kvinden/parret har ret til at få supplerende mundtlig information i det omfang, det ønskes. Den til kvinden/parret givne information skal dokumenteres i journalen efter de almindelige regler herom i autorisationsloven kapitel 6. 8

9 VEDRØRENDE INFORMATIONENS INDHOLD Af befrugtningslovens 23, stk. 2, udledes, at der altid skal informeres om behandlingens effektivitet (udsigt til at lykkes), om de mulige risici ved behandlingen, samt om alternativer til behandling med kunstig befrugtning. INFORMATION OM BEHANDLINGENS EFFEKTIVITET Information om udsigten til vellykket behandlingsresultat med kunstig befrugtning skal bl.a. belyse kvindens/parrets sandsynlighed for at opnå levendefødsel af (mindst) et barn ved den pågældende behandling, beregnet per påbegyndt behandlingscyklus. Ved information om sandsynligheden for levendefødsel som følge af behandlingen skal der tages hensyn til forhold hos kvinden/manden, som har betydning for den individuelle prognose - fx kvindens alder eller kombination af flere fertilitetsnedsættende faktorer hos parret. Det er således ikke tilstrækkeligt at oplyse om gennemsnitlige succesrater for en større patientpopulation. Informationen skal i videst muligt omfang baseres på den enkelte kliniks egne opnåede, dokumenterbare behandlingsresultater. INFORMATION OM RISICI M.V. Efter befrugtningslovens 23, stk. 2 skal informationen skal også omfatte mulige komplikationer og risici ved behandlingen, således eksempelvis hvis der er risiko for overstimulation, infektion, ekstrauterin graviditet, eller flerfold graviditet. Ved information om mulige risici, hvor der ikke måtte være konsensus i relevante fagkredse om størrelsen af en sådan, skal dette nævnes. INFORMATION TIL RECIPIENTER AF DONEREDE KØNSCELLER OM ARVERISIKO, RISIKO FOR SMITTE M.V. Ved behandling, som omfatter heterolog donation af æg eller sæd, indebærer forpligtelsen til at informere, jf. 23, stk. 2, at der også skal informeres om den hermed forbundne risiko for en modtager (recipient). En sådan information skal mindst omfatte følgende: Ved udvælgelse af donorer er risiko for videregivelse af arvelige sygdomme, misdannelser m.v. søgt begrænset ved kun at anvende donorer som har oplyst at de ikke har kendskab til sådanne arverisici i deres slægt, og hvor der af en erfaren sundhedsperson er udspurgt og undersøgt for at belyse dette. Trods disse forsigtighedsregler er enhver arverisiko alligevel ikke udelukket. Hvis barnet mod forventning fejler noget ved fødslen eller i de første leveår, som du får at vide kan være arveligt, er det derfor vigtigt at du melder tilbage til klinikken eller den sundhedsperson, der har behandlet dig, så der kan tages stilling til, om donor fortsat kan anvendes. Det samme gælder hvis du får at vide, at det kan dreje sig om smitteoverførsel fra donor-sæd eller donor-æg. Selv om donor er testet fri for overførbare sygdomme fx HIV og hepatitis, er risikoen aldrig nul. Den ovenstående information skal gives skriftligt (fx som del af den øvrige skriftlige information, klinikken udleverer om behandlingen, herunder information som er tilgængelig på hjemmeside o. lign.), samt suppleres mundtligt. Den ovenstående 9

10 information skal endvidere være synlig og tilgængelig for almindelige ikke-sundhedsfaglige brugere, som søger efter donorer på en sædbanks hjemmesider. FLERFOLD GRAVIDITET Information om risiko for flerfold graviditet og mulige komplikationer hertil skal altid gives, hvor denne risiko er øget som følge af behandlingen. Såfremt en kvinde på forhånd tilkendegiver, at hun ikke kan acceptere muligheden af evt. at gennemføre et tvillingsvangerskab, bør behandling, hvor risiko herfor må vurderes at være væsentligt øget i forhold til naturlig ustimuleret konception, ikke tilbydes. INFORMATION OM ALTERNATIVER TIL KUNSTIG BEFRUGTNING Informationen skal, jf. befrugtningslovens 23, stk. 2, også omfatte information om adoptionsmuligheder. KAPITEL 3: RETNINGSLINJER FOR BEHANDLING OG DIAGNOSTIK BEHANDLING SOM OMFATTER HORMONAL INDUKTION AF FOLLIKELMODNING OG ÆGLØSNING GENERELT OM HORMONAL INDUKTION AF FOLLIKELMODNING OG ÆGLØSNING Follikelstimulation benyttes i infertilitetsbehandlingen i to situationer: a) ved manglende eller svigtende ægløsning (anovulation); og b) som middel til at øge antallet af modnende og frigjorte æg med henblik på at øge sandsynligheden for graviditet ved insemination eller forøge antallet af æg til IVF-behandling. Hormonal induktion af follikelmodning og ovulation indebærer, medmindre særlige forebyggende tiltag iværksættes, en risiko for overstimulation (ovarielt hyperstimulations syndrom (OHSS)) og/eller flerfold svangerskab. Dette skal indgå i lægens indikationsstilling; undersøgelse og behandling, herunder kontroller under behandlingens forløb, skal derfor tilrettelægges med henblik på i muligt omfang at minimere (forebygge) denne risiko. Kvinder med visse former for ovulationsdefekt (specielt polycystisk ovariesyndrom (PCOS)) kan være særlig følsomme for gonadotropiner, med hertil knyttet øget risiko. Der bør her udvises særlig forsigtighed ved valg af stimulationsprotokol, dosis og kontrolhyppighed (særligt ultralydsscanning). Anovulatorisk infertilitet skal udredes nærmere inden evt. behandling iværksættes. Størsteparten af denne gruppe kvinder har PCOS. Som hovedregel bør ved PCOS først forsøges andre behandlingsstrategier (motion, vægttab, metformin) og andre metoder til ovariestimulation (klomifen citrat), inden gonadotropiner evt. anvendes. Behandling med gonadotrope hormoner, bortset fra syntetiske ovariestimulerende stoffer med ringe risiko for overstimulation, bør kun udføres af læger med særlig erfaring med denne behandling. Ved hormonal induktion af follikelmodning med injektioner 10

11 indeholdende gonadotrope hormoner bør æggestokkenes reaktion altid kontrolleres ved ultralydsscanning, førend injektion af ægløsnende hormon gives. INDUKTION AF FOLLIKELMODNING OG ÆGLØSNING MED HENBLIK PÅ EFTERFØLGENDE SAMLEJE ELLER INSEMINATION (IUI-H, IUI-D) Ved insemination i stimulerede cykli tilstræbes et optimalt trade-off mellem chance for graviditet og risiko for flerfold graviditet, OHSS m.v. Dette trade-off afhænger bl.a. af valget mellem klomifen og gonadotropiner (eller kombination af disse), og af doseringsvalg. Insemination i ustimulerede cykli bør altid forsøges først, når det drejer sig om insemination med donorsæd (IUI-D), og bør desuden overvejes i nogle tilfælde af IUI-H, hvor partners sæd er eneste fertilitetsnedsættende faktor i parret. Ved hormonstimulation skal effekten monitoreres med transvaginal ultralyd-scanning fra tiende cyklusdag, for at overvåge vækst og antal af follikler. Injektion af hormon med ægløsnende virkning ved afslutning af den follikelstimulerende behandling bør ikke gives, såfremt der er flere end to-tre follikler med en diameter større end 14 mm, såvel hvor det drejer sig om IUI-D, som IUI-H; ved tilstedeværelse af for mange follikler bør follikel antallet reduceres ved ultralydsvejledt punktur, eller behandlingen afbrydes (med påbud om beskyttet samleje i den efterfølgende uge). Alternativt kan der konverteres til IVF. Hos kvinder med uregelmæssige menstruationer og manglende ægløsning (anovulation), bør der udvises yderligere forsigtighed med hensyn til, hvor mange modne ægblærer der kan accepteres før inseminationsbehandling; risikoen er, at disse par kan være fuldt frugtbare, når først ægløsning opnås. Stimulationen skal derfor her sigte på ovulation af et enkelt modent æg (monofollikulær ovulation). HVOR LÆNGE DETER VELINDICIERET AT FORTSÆTTE BEHANDLING VED IUI-H OG VED IUI-D. Ved intrauterin insemination med partners sæd (IUI-H) falder sandsynligheden for opnåelse af graviditet signifikant efter 3-4 stimulerede IUI cykli, og yderligere forsøg er som hovedregel ikke fagligt velindiceret. Ved intrauterin insemination med donorsæd (IUI-D) gør det samme sig gældende, om end mindre udtalt. Ved IUI-D (såfremt der er normale forhold ved tubae og regelmæssig cyklus, tilbydes fra starten behandling med insemination i spontan (ustimuleret) cyklus; hvis graviditet ikke er opnået efter tre oplægninger, kan forsøges op til tre efterfølgende forsøg med stimuleret cyklus. Yderligere behandlingsforsøg er som hovedregel ikke fagligt velindiceret; der er endvidere i talrige undersøgelser ikke fundet belæg for, at flere inseminationsforsøg i samme cyklus øger graviditetssandsynligheden. 11

12 INDUKTION AF FOLLIKELMODNING OG ÆGLØSNING ALENE MED HENBLIK PÅ AT UDTAGE ÆG, SOM SKAL DONERES Hormonstimulation med henblik på donation af æg må uanset donationsformen - fortsat kun foregå som særlig forsigtig stimulation baseret på anerkendte protokoller, så sandsynlighed for risici og bivirkninger for donor mindskes i det mulige omfang, som er foreneligt med formålet. Ved ægløsning med hcg-induktion bør tilstræbes et antal follikler, som højst muliggør udtagning af 5-6 modne oocyter, alternativt ved ægløsning med GnRHagonist kan der tilstræbes udvikling af højst 6-8 modne oocytter. Hvis der foreligger mistanke om, at follikelstimulation vil være vanskelig at styre (fx ved polycystiske ovarier), bør stimulation undlades. Risiko for bivirkninger (overstimulation) er især knyttet til, at der forud for æg udtagning gives et hcg-præparat, som fremkalder færdigmodning og ægløsning fra de udviklede ægblærer. Virkningen af hcg afklinger først efter dage, hvilket er en ulempe i forhold til en ægdonor, hvor det som udgangspunkt og alt andet lige må foretrækkes, at hormonvirkningen forsvinder straks, når æggene er udtaget. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at ægløsnende behandling med hcg erstattes af en anerkendt GnRH-agonist protokol, som er lige så effektiv til at modne/løsne æggene, men hvor stoffet har en meget kort halveringstid i blodet, så hormonvirkningen afklinger inden for et døgn. Herved kan risiko for overstimulation næsten elimineres. IN VITRO MODNING AF ÆG (IVM) FORTSAT RESERVATION Ved traditionel IVF-behandling hormonstimuleres kvinden fra dag af menstruationscyklus indtil ægløsningstidspunktet ca. 15. dag. Det har i videnskabsetisk godkendt forsøgsregi vist sig muligt at udtage æggene tidligere, med efterfølgende færdigmodning in vitro. Herved kan hormonbehandling af kvinden undlades, eller erstattes af lavdosis behandling. Trods de potentielle fordele herved tillader det kliniske erfaringsgrundlag endnu ikke at drage tilstrækkeligt sikre konklusioner vedrørende behandlingens kliniske sikkerhed og effektivitet, herunder hvorvidt sandsynligheden for imprinting fejl er øget. Behandlingen må derfor, som ny metode, fortsat ikke tilbydes uden for rammerne af en videnskabsetisk godkendt protokol. BEHANDLING SOM OMFATTER ÆGOPLÆGNING, HERUNDER ELEKTIV TRANSFERERING AF ÉT BEFRUGTET ÆG (E-SET). Antallet af befrugtede æg, som oplægges i en behandlingscyklus, skal på forhånd, og under hensyntagen til nedenstående retningslinjer herfor, aftales i samråd med den behandlede kvinde. Dette forudsætter, at kvinden informeres om sammenhængen mellem antal oplagte befrugtede æg og graviditetssandsynlighed, respektive sandsynlighed for flerfold graviditet og evt. komplikationer hertil. I lyset af erfaringerne gennem en årrække med elektiv ét-ægs transferering (elektiv single embryo transfer) på udvalgte grupper af kvinder, skal der tages hensyn til nedenstående 12

13 principper for e-set behandling i relation til friske hhv. optøede embryoner. En højere grad af efterlevelse af disse principper i alle klinikkerne er en forudsætning for yderligere nødvendig nedbringelse af antallet af flerfoldgraviditeter efter behandling, som omfatter æg oplægning. 1 Dette vil efter Sundhedsstyrelsens vurdering på baggrund af de allerede opnåede erfaringer i nogle klinikker kunne opnås med stort set uforandret effektivitet af behandlingen. BEHANDLING MED FRISKE BEFRUGTEDE ÆG/EMBRYONER) I første og anden cyklus bør hos yngre kvinder (<37 år) som hovedregel kun oplægges ét befrugtet æg (embryon), såfremt dette er af topkvalitet, og såfremt der er overskydende embryoner, som er egnede til kryopræservering. Ellers kan tilbagelægges højst to befrugtede æg (embryoner). I aldersgruppen år kan der oplægges op til to embryoner uafhængigt af kvaliteten. I aldersgruppen år bør ligeledes som hovedregel højst oplægges to embryoner. Såfremt der ikke er opnået graviditet i en sædvanlig behandlingscyklus, hvor overskydende egnede æg blev nedfrosset med henblik på senere tilbagelægning hos kvinden, bør oplægning af de frosne-optøede befrugtede æg (embryoner) i naturlige cykli som regel tilrådes, før en ny behandlingscyklus med hormonstimulation og æg udtagning m.v. evt. kommer på tale. Herved minimeres antallet af hormonstimulerede cykli. BEHANDLING MED OPTØEDE BEFRUGTEDE ÆG/EMBRYONER Der tilbagelægges højst to embryoner. Såfremt det hos en kvinde i alderen år, efter de konkrete omstændigheder, undtagelsesvist overvejes at oplægge tre embryoner, bør dette kun finde sted efter særligt indgående drøftelse med kvinden af den hermed forbundne øgede risiko for flerfold svangerskab. PRÆIMPLANTATIONSDIAGNOSTIK (PGD) Præimplantationsdiagnostik (præimplantations genetisk diagnostik (PGD)) udføres som en højt specialiseret funktion, jf. Sundhedsstyrelsens specialevejledning for gynækologi og obstetrik af 9. august 2012, ved Århus Universitetshospital Skejby, Odense Universitetshospital, og Rigshospitalet.2 Behandling efter 7, stk. 1 og 7, stk. 3 (således 1 Ved samtidigt forekommende medicinske tilstande hos kvinden med deraf følgende øget risiko for komplikationer under graviditet og fødsel, er der en skærpet forpligtelse til kun at oplægge et enkelt embryon, såfremt risikoen for komplikationer derved kan reduceres. 2 Præimplantationsdiagnostik efter befrugtningslovens 7, stk. 1 samt efter 7 stk. 2, må indtil videre fortsat kun udføres inden for rammerne af et videnskabsetisk godkendt forskningsregi. De sundhedsfaglige forudsætninger for at tilbyde denne højt-specialiserede behandling uden for et sådant regi vurderes dog i dag at være til stede, hvilket forventes yderligere dokumenteret ved en allerede igangværende opfølgning af fødselsoplysninger m.v. for alle børn født i Danmark efter PGD. I forbindelse med en evt. indstilling om godkendelse efter reglerne om ny behandling skal Det Etiske Råd først udtale sig påny. 13

14 ikke efter 7, stk. 2) er undtaget fra den almindelige regel i befrugtningslovens 1 a, jf. herom i kapitel 2. Behandling efter 7, stk. 3, må kun finde sted efter konkret tilladelse til behandlingen fra Sundhedsstyrelsen. FORBUD MOD SELEKTION EFTER KØN I medfør af befrugtningslovens 8 må udvælgelse af befrugtede æg eller sædceller for at vælge barnets køn før opsætning i en kvindes livmoder ikke foretages, medmindre dette sker for at forhindre en kønsbunden alvorlig arvelig sygdom hos barnet. PRÆIMPLANTATIONSDIAGNOSTIK EFTER 7, STK. 1 Det fremgår af 7, stk. 1 i lov om kunstig befrugtning m.v., at genetisk undersøgelse af et befrugtet æg kun må finde sted, hvor der er en kendt, væsentligt øget risiko for fødsel af et barn med en alvorlig arvelig sygdom. Risikoen kan være kendt pga. familiær forekomst, fødsel af et sygt barn, prækonceptionel anlægsbærerdiagnostik, mv. Hos de kvinder og deres evt. ægtefælle eller partner, hvor en sådan risiko bliver kendt, og muligheden af præimplantationsdiagnostik overvejes, skal der først være givet rådgivning og undersøgelse ved en klinisk genetisk afdeling. Der må således ikke gives tilbud om præimplantationsdiagnostik alene på baggrund af anlægsbærerdiagnostik hos forældrene, dvs. uden videregående genetisk rådgivning af parret. Der er tale om en meget begrænset gruppe af kvinder/par, som med alt overvejende sandsynlighed må antages at ville kunne have opnået provokeret abort efter reglerne i sundhedslovens 94, stk. 3, (tidligere abortlovens 3, stk. 3), såfremt dette blev aktuelt. De personer, som kan forudses at få behov for præimplantationsdiagnostik, tilhører med ovenstående begrundelse de ganske særligt belastede slægter. Mange genmutationer har varierende ekspression, dvs. at de giver sig til kende med tilstandsbilleder af uens klinisk sværhedsgrad. Det karakteristiske er, at det samme sygdomsbillede (genmutation) har forskellig sværhed, når forskellige familier (slægter) sammenlignes, men inden for den samme familie (slægt) er sværhedsniveau et ofte ret konstant fra generation til generation. Det er således sygdommens sværhedsgrad i den ramte familie, og ikke diagnosen alene, der som hovedregel er det afgørende kriterium for at præimplantationsdiagnostik kan overvejes. Af denne grund, samt endvidere under hensyn til at undgå stigmatisering, kan der ikke opstilles en bestemt «positivliste», men der vil altid være tale om en dybtgående vurdering som bl.a. også inddrager genetisk/arvebiologisk ekspertise. Præimplantationsdiagnostik efter befrugtningslovens 7, stk. 3, hvortil Sundhedsstyrelsens godkendelse kræves i hvert enkelt tilfælde, er ikke omfattet af reglerne for ny behandling. 14

15 Eksempler på arvelige sygdomme, i relation til hvilke adgang til genetisk diagnostik efter 7, stk. 1 kunne blive overvejet: cystisk fibrose, Huntington s Chorea, Hæmofili A, B, Multipel Endocrin Neoplasi (MEN-2A), eller alvorlig sygdom som følge af arvelig kromosomal translokation hvor denne ikke vil være balanceret hos afkommet. Der må ikke på de befrugtede æg tilbydes genetisk screening for andre arvelige sygdomme, end den eller de alvorlige arvelige sygdomme, som den kendte, væsentligt øgede risiko retter sig mod hos den behandlede kvinde. PRÆIMPLANTATIONSDIAGNOSTIK EFTER 7, STK.2 Det fremgår af 7, stk. 2 i Lov om kunstig befrugtning m.v., at genetisk undersøgelse af et befrugtet æg desuden kan foretages i forbindelse med kunstig befrugtning uden for kvindens krop på grund af ufrugtbarhed, hvor en sådan undersøgelse kan påvise eller udelukke en væsentlig kromosomabnormitet. Undersøgelser efter 7, stk. 2, må således alene udføres hos kvinder, som i forvejen pga. infertilitet er tilbudt IVF-behandling, dog at udelukkelse af alvorlig kromosomdefekt ved et befrugtet æg også ville kunne ske såfremt kvinden i forvejen var omfattet af 7, stk. 1. Eksempler på kromosomabnormiteter, som ville være omfattet af 6, stk. 2 er Trisomi-21 (Down syndrom), Trisomi-18, Trisomi-13, 47, XXY (Klinefelter), hvoraf kan udledes modsætningsvist, at enhver kromosomforandring, som ikke måtte være forenelige med længerevarende overlevelse, er omfattet. Det forudsættes i alle tilfælde, at der til en kvinde, som tilbydes præimplantationsdiagnostik efter 7, stk. 1 og 2, er ydet rådgivning i et omfang som svarer til det anbefalede i Sundhedsstyrelsens vejledning om fosterdiagnostik og risikovurdering (2004). PRÆIMPLANTATIONSDIAGNOSTIK EFTER 7, STK. 3 (SÆRLIGE TILFÆLDE) Efter befrugtningslovens 7, stk. 3, kan Sundhedsstyrelsen efter udredning og sundhedsfaglig vurdering i konkrete tilfælde meddele tilladelse til anvendelse af præimplantationsdiagnostik ved kunstig befrugtning, hvor tungtvejende hensyn til et barn med livstruende sygdom i denne familie taler herfor. Nærmere regler herfor er med hjemmel i lovens 7, stk. 4, fastsat i bekendtgørelse nr. 286 af 23. april 2004 om anvendelse af præimplantations diagnostik i særlige tilfælde. Befrugtningslovens 7, stk. 3, med den hertil knyttede bekendtgørelse nr. 286 af 23. april 2004 om anvendelse af præimplantationsdiagnostik i særlige tilfælde, åbner mulighed for, at Sundhedsstyrelsen i sjældne tilfælde, når lovens betingelser herfor er opfyldt, kan tillade at der i konkrete tilfælde anvendes PGD med selektion af embryoner efter vævstype (med eller uden selektion på grundlag af genetisk undersøgelse af embryoner, alt efter om der også er risiko for videregivelse af en alvorlig arvelig sygdom i familien). Herved skabes mulighed for, at der efterfølgende kan fødes et rask barn med samme vævstype som den syge bror eller søster, hvorved mulighed for søskendedonation af stamceller også vil etableres. 15

16 En eventuel tilladelse skal være begrundet i konkrete sundhedsfaglige vurderinger af det syge barns og familiens forhold. Det skal over for Sundhedsstyrelsen kunne godtgøres, at sygdommen er livstruende, at alle andre behandlingsmuligheder er undersøgt, samt at der ikke findes ligeværdige alternativer til søskendedonation af stamceller. Endvidere skal stamcelletransplantation kunne forventes at føre til en afgørende forbedring i det syge barns helbredstilstand eller overlevelsesmuligheder. For så vidt angår det raske barn, når først dette er født, anføres det i bekendtgørelsens 1, stk. 2, nr. 7, at dette ikke i forbindelse med donation må udsættes for indgreb, der i sig selv er uacceptable, fx velfærdstruende, i alvorlig grad smertefulde eller på anden måde krænkende. Anmodning indeholdende den faglige begrundelse skal, bilagt skriftligt forældresamtykke, rettes til Sundhedsstyrelsen af den for det livstruende syge barns (hidtidige) behandling ansvarlige læge i et regi, som repræsenterer den højeste indenlandske sagkundskab. Opmærksomheden henledes på, at anmodningen fra den behandlingsansvarlige læge allerede ved indsendelse til Sundhedsstyrelsen bør være ledsaget af en udtalelse fra den landsdelsafdeling, som i givet fald ville skulle forestå præimplantationsdiagnostikken, samt fra regional klinisk-genetisk afdeling. Sundhedsstyrelsen indhenter supplerende oplysninger i det omfang, styrelsen finder det nødvendigt. MIKROINSEMINATION (ICSI MV.) Ved mikroinsemination injiceres en enkelt sædcelle direkte i et ubefrugtet æg. Behandlingen finder anvendelse ved oligo- eller azoospermi, fertiliseringsdefekt som følge af abnormiteter ved sædceller, høj koncentration af antistoffer i sæden, eller forudgående fejlslagne fertiliseringsforsøg med andre metoder. Mulige behandlingsalternativer herunder muligheden af insemination med sæd fra fremmed donor, samt fordele og ulemper/risici forudsættes overvejet i samråd med parret. Hvor der kan være kvalitative ændringer i sædcelledannelsen, bør dette belyses bl.a. ved prøve af testikelvæv og hormonanalyser, evt. videregående andrologiske undersøgelser. Ved svær oligospermi eller azoospermi, som ikke forklares af operativ lukning, følger af fysisk traume eller infektion, bør der tilbydes kromosomundersøgelse af manden. Såfremt der er manglende udvikling af sæd-udførelsesvejene, kan dette skyldes bærertilstand for mutation i genet for cystisk fibrose (CFTR). Hvis bærertilstand påvises hos manden, bør bærerdiagnostik også tilbydes kvinden. Hvor genetiske faktorer kan tænkes at spille en rolle, bør de mulige konsekvenser heraf altid nøje overvejes i samråd med patienten/parret og under inddragelse af fornøden arvebiologisk ekspertise. Kvinden/parret skal informeres om mulighed for prænatal risikovurdering og diagnostik (1. trimester risikovurdering (nakkefoldsscanning og doubletest) samt ugers scanning). Ved tvillinger eller højere antal i graviditeten bør risikovurdering alene baseres på nakkefoldscanningen. 16

17 ANVENDELSE AF SÆDCELLER UDTAGET FRA EPIDIDYMIS ELLER TESTIS Udtagning af sædceller fra bitestikel eller testikel vil kunne afhjælpe barnløshed hos en lille gruppe af par, hvor et ejakulat med sædceller ikke kan frembringes, og vil i mange tilfælde være den eneste behandlingsmulighed udover donorinsemination. Anvendelse af umodne (ikke transformerede) sædceller (runde sædceller uden hale, spermatider) bør ikke finde sted. Såfremt mere omfattende videnskabelig dokumentation måtte støtte en sådan anvendelse, ville ibrugtagning af metoden uden for videnskabsetisk godkendt forskningsregi være ny behandling, og som sådan skulle anmeldes og godkendes jf. herom kapitel 7. KUNSTIG BEFRUGTNING HOS HBV, HCV OG HIV SMITTEDE Behandling med kunstig befrugtning af par, hvor den ene part eller begge er HIV-, HBVeller HCV-positiv, skal foregå i med inddragelse af infektionsmedicinsk oa. relevant ekspertise samt under iagttagelse af særlige forholdsregler for at minimere risiko for smitteoverførelse/kontamination. Rigshospitalet, Århus Universitetshospital Skejby, og Odense har landsfunktionerne (IVF/ICSI, IUI). Særligt med hensyn til HIV positive bemærkes, at de fleste par med ønske om behandling er fertile, men ønsker at undgå partnersmitte sfa. ubeskyttet samliv. HIV positive i velledet antiretroviral behandling har i dag udsigt til at leve næsten lige så længe, som andre, med mange års normalt arbejdsliv og familieliv. Situationen vil dog ikke være ens for alle, og der skal derfor i hvert enkelt tilfælde, og ganske særligt såfremt begge i et par måtte være HIV positive, være en sundhedsfaglig vurdering af udsigten til bevaret livskvalitet, helbred og overlevelse, som bygger på en omhyggelig afvejning af de med behandlingen forbundne mulige risici mod behandlingens formål, idet den fornødne (tvær)faglige ekspertise efter omstændighederne inddrages. Hvor manden er HIV positiv, omfatter dette fertilitetsmedicinsk og HIV-infektionsmedicinsk ekspertise. Hvor kvinden er HIV positiv, omfatter dette såvel fertilitetsmedicinsk, som HIV-infektionsmedicinsk, obstetrisk og evt. pædiatrisk ekspertise. Kvinden/parret skal endvidere være fuldt informeret om mulige risici, og gennem dialog med parret skal det sikres, at parret har gennemtænkt konsekvenserne af deres valg. Endelig skal det stå klart, at parret kan medvirke til behandling, som er sundhedsfagligt indiceret for at minimere risiko for smitteoverførsel til barnet. Efter de konkrete omstændigheder vil en forsvarlig samlet afvejning efter disse retningslinjer i nogle tilfælde føre til, at behandling tilbydes et par, i andre til, at en sundhedsperson (landsfunktion) må afslå at iværksætte behandling. Ved opnået graviditet følges kvinden på en obstetrisk afdeling med landsfunktion for HIV-positive gravide. For yderligere uddybning principper for stillingtagen henvises til Sundhedsstyrelsens Notat af 7. februar 2002 vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning; endvidere henledes opmærksomheden på den kliniske guideline fra Dansk Fertilitetsselskab vedfrørende HIV og hepatitis B og C positive (2010 rev). 17

18 KAPITEL 4: KRYOPRÆSERVERING, ANVENDELSE, OPBEVARING OG DESTRUKTION AF KØNSCELLER INFORMATION OG SAMTYKKE TIL KRYOPRÆSERVERING Inden opbevaring af udtagne ubefrugtede æg kan finde sted, skal en kvinde i medfør af 3 i bekendtgørelse om kunstig befrugtning uanset om det er en enlig kvinde eller en kvinde i et parforhold - give skriftligt samtykke til opbevaringen på baggrund af mundtlig og skriftlig information om konsekvenser af opbevaringen. Det skriftlige samtykke skal omfatte kvindens erklæring om, at hun er gjort bekendt med de vilkår og betingelser for opbevaring, som følger af lov om kunstig befrugtning. Inden opbevaring af udtagne og befrugtede æg kan finde sted, skal i medfør af ovennævnte bekendtgørelses 4 en enlig kvinde (hvor der nødvendigt vil være sket befrugtning af æggene med heterolog donorsæd), give skriftligt samtykke til opbevaringen på baggrund af mundtlig og skriftlig information om konsekvenser af opbevaringen fx regler om destruktion; drejer det sig om kvinden og manden i et par (hvor æggene som regel, dog ikke nødvendigvis, vil være befrugtet med den pågældende mands sæd), skal både kvinden og manden i parret give samtykke til nedfrysningen under samme forudsætninger vedrørende informationens omfang. Efter en ordlydsfortolkning vil samtykke fra begge i parret også kræves, selv såfremt kvindens æg måtte være befrugtet med donorsæd. INFORMATION OG SAMTYKKE TIL ANVENDELSE AF FROSNE-OPTØEDE BEFRUGTEDE ÆG (EMBRYONER) Befrugtede æg (embryoner) må kun anvendes ved behandling for ufrivillig barnløshed, såfremt kvinden eller parret, som jf. ovenstående har samtykket i nedfrysning, giver skriftligt samtykke hertil efter befrugtningslovens 23, stk. 1, jf. 6, stk. 2, i bekendtgørelse om kunstig befrugtning, samt jf. denne vejlednings kapitel 2. OPBEVARINGSTID Den maksimale opbevaringstid for udtagne, kryopræserverede humane befrugtede eller ubefrugtede æg blev med virkning fra 10. juni 2006 ved lov forlænget fra to til fem år, jf. befrugtningslovens 15. Opbevaringstiden er fastsat ud fra andre hensyn, end sundhedsfaglige, idet der ikke er sundhedsfagligt belæg for en bestemt tidsgrænse. Risikoen for cellebeskadigelse er knyttet til selve nedfrysnings-, respektive optønings proceduren, som er den samme uanset opbevaringstidens længde. Den mellemliggende opbevaring sker i flydende nitrogen ved omkring 196 minusgrader, hvor cellulær aktivitet er så godt som nul. DESTRUKTION AF ÆG/SÆD Opbevarede befrugtede og ubefrugtede æg skal i medfør af befrugtningslovens 15, stk. 1, destrueres senest ved udløbet af den femårige frist for opbevaring. 18

19 Efter befrugtningslovens 15, stk. 2, skal opbevarede befrugtede æg destrueres i tilfælde af kvindens død eller i tilfælde af parrets separation eller skilsmisse eller samlivets ophør. Heraf følger efter en ordlydsfortolkning, at en sådan destruktion også skal finde sted i tilfælde, hvor den sæd, hvormed i sin tid ægget blev befrugtet, ikke stammer fra manden i parret, men fra en anonym donor. Derimod kræves efter den nye lov, jf. 15, stk. 2, ikke længere, at destruktion af befrugtede æg, som er nedfrosset og opbevaret med samtykke fra kvinden og manden i et par, ubetinget skal finde sted i tilfælde af mandens død, idet dette vil bero på, hvad der nærmere er aftalt om vilkår for anvendelsen. Det vil således være lovligt, såfremt en kvinde og en mand, som er ægtefæller eller fast samlevende, skriftligt har truffet aftale med fertilitetsklinikken eller sædbanken, hvor opbevaring sker, om, at kvinden på egen hånd, i tilfælde af mandens død, skal kunne råde over de opbevarede æg, herunder med etablering af graviditet for øje. Såfremt det drejer sig om et lesbisk par, hvor den kvinde, hvorfra et nedfrosset befrugtet æg stammer, dør, kan kravet om destruktion ved kvindens død ikke fraviges til fordel for den anden kvinde i parret, uanset hvad der herom måtte være aftalt (idet en aftale om den anden kvindes ret til at gøre brug af det befrugtede æg med opnåelse af graviditet for øje ikke ville være foreneligt med befrugtningslovens forbud i 5, mod kunstig befrugtning, hvor ikke enten ægcellen stammer fra kvinden, som skal føde barnet, eller sædcellen stammer fra hendes partner). KRYOPRÆSERVERING MED HENBLIK PÅ SENERE TILBAGEFØRING EFTER IATROGENT BETINGET OVARIESVIGT Nedfrysning af en kvindes æg afspejler som hovedregel, at der i forbindelse med en barnløshedsbehandling er overskydende æg, dvs. der er udtaget flere æg til befrugtning, end det antal, som forsvarligt kan oplægges i én behandlingscyklus. Nedfrysning kan dog også komme på tale eller kan allerede have fundet sted ved en forudgående barnløshedsbehandling - i situationer, hvor en kvinde rammes af en alvorlig sygdom, hvis effektive og mest sikre behandling kræver kemoterapi med celledræbende/cellebeskadigende effekt, eller stråleterapi mod lille bækken regionen med risiko for ovariebeskadigelse mv. til følge, evt. en hormonbehandling som er uforenelig med at der etableres/gennemføres en graviditet. Som eksempler herpå kan der peges på tidlig brystkræft som kræver tamoxifen behandling, aplastisk anæmi som kræver knoglemarvstransplantation m.v., eller sjældne tilfælde af svær rheumatoid lidelse som kræver cytostatika behandling. Det drejer sig om få svære tilfælde årligt på landsplan. Kvindens/parrets evt. ønske om at opnå graviditet må stilles i bero, indtil kvinden kan betragtes som varigt helbredt, og hun kan tåle etablering og gennemførelse af et svangerskab. Der er i dag to fremgangsmåder, som kan øge sandsynligheden for, at kvinden senere kan få børn. Den ene består i, at ovarievæv forud for den potentielt ovarieskadende behandling udtages og nedfryses. Indgrebet kræver særlig ekspertise og erfaring, og landsfunktionerne ligger hos Odense Universitetshospital, Rigshospitalet og Århus Universitetshospital Skejby. Efter kurativ behandling (rask fem år efter behandlingen) kan ovarievævet eventuelt optøs og tilbage-transplanteres med henblik på at genetablere 19

20 menstruationscyklus og fertilitet. Denne fremgangsmåde har i et mindre antal tilfælde vist sig vellykket. Intakt ovarievæv vurderes fortsat ikke at være omfattet af frysetids betemmelsen for ubefrugtede eller befrugtede humane æg, og der er således ikke noget problem i relation til opbevaringstidens længde. Den anden fremgangsmåde bygger på at udtage og nedfryse æg (befrugtede eller ubefrugtede) med henblik på at anvendes, når kvinden kan anses for varigt helbredt, og hun ønsker at opnå graviditet. Dette er en mere skånsom og potentielt mere effektiv fremgangsmåde, end ovarie biopteringen m.v., men ved overvejelse heraf bør også indgå, at de opbevarede æg, jf. befrugtningslovens 15, højst må opbevares i 5 år, hvorefter de skal destrueres. KRYOPRÆSERVERING FOR AT KOMPENSERE FOR NORMALT ALDERSBETINGET ELLER PGA SYGDOM ACCELERERET OVARIESVIGT Udtagning og kryopræservering af et ovarie eller dele af et ovarie hos primært raske kvinder med henblik på at sikre en ovariel reservekapacitet for at imødegå normalt aldersbetinget udvikling ( social freezing ) ville være en principielt ny metode i behandlingen herhjemme, og metodens ibrugtagning ville derfor forudsætte særlig godkendelse jf. herom i kapitel 7. Da opbevaring af ubefrugtede eller befrugtede æg i medfør af befrugtningslovens 15 er maksimeret til højst 5 år, er social freezing med et langt tidsperspektiv ikke en tilgængelig mulighed i Danmark, selv om det ville være omfattet af de tilladte formål med opbevaring af menneskelige æg, jf. bekendtgørelse om kunstig befrugtning, 2 nr. 1. En sådan begrænsning må der også tages hensyn til, hvor det overvejes at nedfryse ubefrugtede eller befrugtede æg for at søge oocyt-depletering af ovarierne forebygget hos kvinder med visse reproduktive sygdomme. KAPITEL 5: DONATION AF SÆD OG ÆG (OOCYTTER) PRINCIPPET OM FRIVILLIG OG VEDERLAGSFRI DONATION Det ikke er tilladt at sælge, formidle salg eller på anden måde medvirke til salg af ubefrugtede eller befrugtede menneskelige æg, jf. 12 i lov om kunstig befrugtning. Af art. 21 i Europarådets konvention af 4. april 1997 om beskyttelse af menneskerettigheder og menneskelig værdighed i forbindelse med anvendelse af biologi og lægevidenskab: Konvention om menneskerettigheder og biomedicin fremgår det desuden, at den menneskelige krop og dens bestanddele må ikke som sådan give anledning til økonomisk gevinst. Endvidere fremgår det af art. 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF af 31. marts 2004 om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved donation, udtagning, testning, behandling, præservering, opbevaring og distribution af humane væv og celler, at medlemsstaterne bestræber sig på at sikre frivillig og vederlagsfri donation af væv og celler. De ovenfornævnte bestemmelser afspejler princippet om, at donation af væv og andet biologisk materiale skal ske helt frivilligt og ikke må gøres til genstand for handel. 20

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Loven om kunstig befrugtning U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Christina & Dennis Christina 26 år, Dennis 29 år, ingen fælles børn, 3 års uhonoreret grav-ønske Henvender sig på privat

Læs mere

KUNSTIG BEFRUGTNING. Vejledning om autoriserede sundhedspersoners og vævscentres virksomhed og forpligtelser i forbindelse med kunstig befrugtning

KUNSTIG BEFRUGTNING. Vejledning om autoriserede sundhedspersoners og vævscentres virksomhed og forpligtelser i forbindelse med kunstig befrugtning KUNSTIG BEFRUGTNING Vejledning om autoriserede sundhedspersoners og vævscentres virksomhed og forpligtelser i forbindelse med kunstig befrugtning 2012 Vejledning om autoriserede sundhedspersoners og vævscentres

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.

Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. LBK nr 93 af 19/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1406589 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om assisteret reproduktion

Bekendtgørelse om assisteret reproduktion BEK nr 672 af 08/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1301525 Senere ændringer til

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

Fertilitetsinstruks, 2015.

Fertilitetsinstruks, 2015. Fertilitetsinstruks, 2015. Klinikken tilbyder Udredning og behandling af infertile par, men ikke enlige kvinder, i form af insemination samt fertilitetsfremmende operationer, vandskanning og HSU, samt

Læs mere

Mulighed for at forlænge opbevaringsperioden for befrugtede og ubefrugtede æg

Mulighed for at forlænge opbevaringsperioden for befrugtede og ubefrugtede æg NOTAT 02. september 2013 J.nr.: 1303943 Dok. nr.: 1288419 HKJ.DKETIK har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ. Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning

SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ. Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning De seneste års medicinske fremskridt i bekæmpelse af HIV/AIDS har ført til, at udsigterne

Læs mere

Fertilitetsinstruks, 2013.

Fertilitetsinstruks, 2013. Fertilitetsinstruks, 2013. Klinikken tilbyder Udredning og behandling af infertile par, men ikke enlige kvinder, i form af IVF- og IVF/ICSI behandling i samarbejde med Fertilitetsklinikken på Holbæk Sygehus,

Læs mere

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus Side 1 af 5 Velkommen til Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus. Indholdsfortegnelse: Om Fertilitetsklinikken Henvisning til klinikken Gentagne aborter Inseminationsbehandling Ventetid til inseminationsbehandling

Læs mere

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,

Læs mere

FERTILITETSKLINIKKEN ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL. Region Syddanmark

FERTILITETSKLINIKKEN ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL. Region Syddanmark FERTILITETSKLINIKKEN ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012 Side 2 af 11 INDLEDNING Formålet med denne årsrapport er at give udenforstående en fyldig redegørelse for Fertilitetsklinikkens

Læs mere

Insemination med donor sæd

Insemination med donor sæd 1 Insemination med donor sæd - IUID Når mandens sædkvalitet ikke efter nøje vurdering kan anvendes, kan man vælge at anvende donor. Kvinder som ikke lever sammen med en mand, kan også vælge denne løsning

Læs mere

FERTILITETSKLINIKKEN ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL. Region Syddanmark

FERTILITETSKLINIKKEN ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL. Region Syddanmark FERTILITETSKLINIKKEN ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014 Side 2 af 8 INDLEDNING Formålet med denne årsrapport er at give udenforstående en fyldig redegørelse for Fertilitetsklinikkens

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Speciallæge Peter Lundström, Fertilitetsklinikken IVF Centrumgaden 24, 2. sal, 2750 Ballerup Tlf. 44 60 90 20, ivf@lundstrom.dk,

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.

Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (Ændrede regler for sæddonation) 1 I lov om kunstig befrugtning i forbindelse

Læs mere

Ægdonor på Copenhagen Fertility Center Kunne du tænke dig at blive ægdonor?

Ægdonor på Copenhagen Fertility Center Kunne du tænke dig at blive ægdonor? 1 Ægdonor på Copenhagen Fertility Center Kunne du tænke dig at blive ægdonor? Her kan du læse mere om det at blive ægdonor på Copenhagen Fertility Center 2 Danske regler om donation af ubefrugtede æg:

Læs mere

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Telefonnummer direkte: 35 45 83 24 (Elisabeth Larsen) E-mail: elisabeth.clare.larsen@rh.regionh.dk Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Baggrund: Rigshospitalets Fertilitetsklinik tilbyder ægdonation

Læs mere

Blastocystdyrkning viste fine fremskridt og ikke mindst forbedrede resultater efter brug af nedfrosne embryoner/blastocyster.

Blastocystdyrkning viste fine fremskridt og ikke mindst forbedrede resultater efter brug af nedfrosne embryoner/blastocyster. ÅRSRAPPORT 2015 Forord Hermed foreligger den 11. årsrapport fra Fertilitetsklinikken Dronninglund, Klinik Kvinde-Barn- Urinvejskirurgi. Aalborg Universitetshospital. Klinikken blev oprettet 2004 og påbegyndte

Læs mere

L 138 Forslag 1 »Lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.« » 6 b. 10. 11. » 5 a. 12.

L 138 Forslag 1 »Lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.« » 6 b. 10. 11. » 5 a. 12. Lovforslag nr. L 138 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. marts 2012 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Pia Olsen Dyhr, fg) Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse

Læs mere

Assisteret Reproduktion

Assisteret Reproduktion Assisteret Reproduktion Tal og analyse 2014 IVF - registeret Udgiver: Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution: Sundhedsdatastyrelsen Design: Sundhedsdatastyrelsen Copyright: Sundhedsdatastyrelsen Version:

Læs mere

Assisteret Reproduktion

Assisteret Reproduktion Assisteret Reproduktion Tal og analyse 2013 IVF - registeret Udgiver: Statens Serum Institut Ansvarlig institution: Statens Serum Institut Design: Statens Serum Institut Copyright: Statens Serum Institut

Læs mere

Insemination med donor sæd

Insemination med donor sæd 1 Insemination med donor sæd - IUID Når mandens sædkvalitet ikke efter nøje vurdering kan anvendes, kan man vælge at anvende anonym donor. Kvinder som ikke lever sammen med en mand kan også vælge denne

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D GYNÆKOLOGISK KLINIK Speciallæge Niels Lund Odensevej 25, 1. sal, 5500 Middelfart Tlf. 6440 0046 E-mail: gyn@drlund.dk BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI-H / IUI-D 1 Barnløshed Først undersøges årsagen

Læs mere

Assisteret Reproduktion

Assisteret Reproduktion Assisteret Reproduktion Tal og analyse 2015 IVF - registeret Udgiver: Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution: Sundhedsdatastyrelsen Design: Sundhedsdatastyrelsen Copyright: Sundhedsdatastyrelsen Version:

Læs mere

IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling

IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling Kontaktperson: Indledning Cand.scient. Lone Mortensen, direkte 7222 7615, lmo@sst.dk Denne publikation er baseret på Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret

Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg

Læs mere

Reciprok translokation

Reciprok translokation Patientinformation Reciprok translokation Ægsortering Præimplantationsdiagnostik (PGD) Fertilitetsklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Ægsortering Hvad er præimplantationsdiagnostik? Ved præimplantationsdiagnostik,

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 188 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 188 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 188 Offentligt UDKAST HØRING Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

INSEMINATION - IUI. Info IUI ~ 1 ~

INSEMINATION - IUI. Info IUI ~ 1 ~ Info IUI ~ 1 ~ INSEMINATION - IUI Info IUI ~ 2 ~ INSEMINATION Ved uforklaret ufrivillig barnløshed, og ved tilfælde med uregelmæssig menstruation, usikker ægløsning eller nedsat sædkvalitet, kan chancen

Læs mere

1, nr. 1-3 vedrører lovens anvendelsesområde, idet den ikke længere alene skal omfatte lægers virke. Der udvides i to retninger:

1, nr. 1-3 vedrører lovens anvendelsesområde, idet den ikke længere alene skal omfatte lægers virke. Der udvides i to retninger: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse spok@sum.dk cc ani@sum.dk 9. Februar 2012 Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

Insemination med donorsæd

Insemination med donorsæd Insemination med donorsæd Insemination med donorsæd foregår på samme måde som med partners sæd, blot anvendes optøet donorsæd. Behandlingen anvendes til par, hvor manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller

Læs mere

Ægdonation information. Information til modtagere af donerede æg ( recipienter ) Fertilitetsklinikken Trianglen

Ægdonation information. Information til modtagere af donerede æg ( recipienter ) Fertilitetsklinikken Trianglen Ægdonation information Information til modtagere af donerede æg ( recipienter ) Fertilitetsklinikken Trianglen Indholdsfortegnelse Om denne vejledning... 3 Om ægdonation... 3 Om ægdonorer... 3 Kompensation

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D

BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D Barnløshed Først undsøges årsagen til ufrivillig barnløshed. Dette kan skyldes grunde hos kvinden, manden ell være uforklarlig. Eft at have undsøgt dig/j

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Baggrund Dine æggestokke indeholder alle de æg, der fra pubertet til overgangsalder

Læs mere

Nyt om donorsæd. Elisabeth Carlsen Fertilitetsklinikken Rigshospitalet

Nyt om donorsæd. Elisabeth Carlsen Fertilitetsklinikken Rigshospitalet Nyt om donorsæd Elisabeth Carlsen Fertilitetsklinikken Rigshospitalet Oktober 2014 Oversigt Hvem har brug for donorsæd Nye regler for anvendelse af donorsæd Faderskab/medmoderskab Klinikkernes ansvar Rådgivning

Læs mere

GYNÆKOLOGISK KLINIK Rungsted Bytorv 4817 6250 gynaekolog@felding.dk

GYNÆKOLOGISK KLINIK Rungsted Bytorv 4817 6250 gynaekolog@felding.dk GYNÆKOLOGISK KLINIK Rungsted Bytorv 4817 6250 gynaekolog@felding.dk Patientinformation Behandling af ufrivillig barnløshed med stimulation af æggestokkene og insemination med oprenset sæd i livmoderen

Læs mere

Insemination med partners sæd

Insemination med partners sæd Insemination med partners sæd Insemination med partnerens sæd, hvor sæden sprøjtes direkte op i livmoderhulen, kan øge chancen for graviditet hos par med uforklarlig, ufrivillig barnløshed, let til moderat

Læs mere

Inseminationsbehandling

Inseminationsbehandling Inseminationsbehandling Inseminationsbehandlung Formålet med inseminationsbehandling Ved inseminationen bliver sædcellerne sprøjtet direkte ind i livmoderen. Derfor er vejen ud i æggelederen kortere, og

Læs mere

Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik.

Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik. Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik Omhandler In Vitro Fertilisering (IVF) Mikroinsemination (ICSI)

Læs mere

Insemination efter daglige hormonindsprøjtninger

Insemination efter daglige hormonindsprøjtninger Side 1 af 6 Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning? Denne vejledning dækker

Læs mere

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen.

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Side 1 af 6 Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning? Denne vejledning dækker

Læs mere

Forord. Klinikken tilbyder i dag:

Forord. Klinikken tilbyder i dag: Forord Hermed foreligger den tredje årsrapport fra Fertilitetsklinikken Dronninglund, Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Aalborg Sygehuse. Klinikken blev oprettet 2004 og påbegyndte den første IVF-behandling

Læs mere

Patient information. Ægdonation. - I udlandet. www.nordica.org 1

Patient information. Ægdonation. - I udlandet. www.nordica.org 1 Patient information Ægdonation - I udlandet 1 Patient information Nordica Fertilitetsklinik Lygten 2C 1.sal 2400 København NV Tlf.: +45 3325 7000 E-mail: copenhagen@nordica.org Ægdonation - I udlandet

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 10. oktober 2014. Bekendtgørelse af børneloven. 7. oktober 2014. Nr. 1097.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 10. oktober 2014. Bekendtgørelse af børneloven. 7. oktober 2014. Nr. 1097. Lovtidende A 2014 Udgivet den 10. oktober 2014 7. oktober 2014. Nr. 1097. Bekendtgørelse af børneloven Herved bekendtgøres børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 18 af 10. januar 2014, med de ændringer,

Læs mere

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp Sundhedsetik Indledning Der sker en hastig af udvikling af nye teknologier og muligheder for behandling inden for sundhedsområdet. Disse nye teknologier samt behandlings- og forebyggelsesmuligheder på

Læs mere

Informationsmateriale før insemination

Informationsmateriale før insemination Informationsmateriale før insemination Velkommen hos Storkereden Hos Storkereden er vi klar til at tage godt imod dig for at sikre et godt inseminationsforløb. Det er vigtigt at du føler dig tryg og i

Læs mere

Reagensglasbehandling

Reagensglasbehandling I har fået tilbudt IVF-behandling på grund af ufrivillig barnløshed. IVF står for In Vitro Fertilisation, der på dansk kaldes ægtransplantation. Behandlingen bliver oftest kaldt reagensglasbehandling eller

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

IVF-BEHANDLINGER I DANMARK 1998-2005

IVF-BEHANDLINGER I DANMARK 1998-2005 IVF-BEHANDLINGER I DANMARK 1998-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter Nr. 862 30. november 1999 Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter Kapitel 1 Komitésystemet A. nr. 862 frá 30.

Læs mere

Familiedannelse. efter sæd- eller ægdonation

Familiedannelse. efter sæd- eller ægdonation Familiedannelse efter sæd- eller ægdonation 1 Indholdsfortegnelse: Indledning 6 Donationsformer 8 Antal behandlinger efter donation i Danmark 10 Om at anvende donorsæd 12 Hvad siger loven om faderskab

Læs mere

Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet

Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet 29/8 2000 Det Etiske Råd behandlede i 1996 spørgsmålet om præimplantationsdiagnostik

Læs mere

Abortankenævnet svangerskabsafbrydelse fosterreduktion sterilisation

Abortankenævnet svangerskabsafbrydelse fosterreduktion sterilisation Abortankenævnet svangerskabsafbrydelse fosterreduktion sterilisation Juli 2 Statistik 24 Statistik over afgørelser om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation i de regionale samråd og i

Læs mere

Høringssvar fra Danske Regioner til lovforslag om ændring af lov om kunstig befrugtning m.v.

Høringssvar fra Danske Regioner til lovforslag om ændring af lov om kunstig befrugtning m.v. Høringssvar fra Danske Regioner til lovforslag om ændring af lov om kunstig befrugtning m.v. 15-10-2010 Sag nr. 10/2078 Dokumentnr. 52293/10 Mette Ide Davidsen Tel. 35 29 82 42 E-mail: MID@regioner.dk

Læs mere

Insemination i livmoderen med sæd fra partner (IUI-H) Patientinformation

Insemination i livmoderen med sæd fra partner (IUI-H) Patientinformation Insemination i livmoderen med sæd fra partner (IUI-H) Patientinformation Fertilitetsklinikken Trianglen - Lundevangsvej 12 2900 Hellerup Telefon: +45 3940 7000 Fax: +45 3940 7075 - Email: info@trianglen.dk

Læs mere

Virksomheden i de regionale samråd og Ankenævnet vedrørende svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Virksomheden i de regionale samråd og Ankenævnet vedrørende svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Statistik 211 Virksomheden i de regionale samråd og Ankenævnet vedrørende svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Indhold 1. De regionale samråds virksomhed i 211 1.2. Svangerskabsafbrydelse

Læs mere

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation

Læs mere

BEK nr 1410 af 20/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 3. marts 2017

BEK nr 1410 af 20/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 3. marts 2017 BEK nr 1410 af 20/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 3. marts 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1212174 Senere ændringer til

Læs mere

Insemination med partners sæd

Insemination med partners sæd Patient information Insemination med partners sæd - IUIH 1 Patient information Nordica Fertilitetsklinik E-mail: copenhagen@nordica.org Insemination med partners sæd - IUIH 2 Insemination Insemination

Læs mere

UfrIvIllIg BarnløsHeD

UfrIvIllIg BarnløsHeD UfrIvIllIg BarnløsHeD 1 Omslagets forside viser et æg der er ca. 1000 gange forstørret. Ægcellen er omgivet af en æggeskal og på billedet ses ca. halvtreds sædceller på ydersiden af æggeskallen. Foto:

Læs mere

Fertilitetsklinikken Trianglen

Fertilitetsklinikken Trianglen Insemination med Partner sæd (IUI H) Information Fertilitetsklinikken Trianglen Vigtige nye regler om egenbetaling for inseminationsbehandling i alle speciallægepraksisser Egenbetaling for insemination

Læs mere

Bekendtgørelse af børneloven

Bekendtgørelse af børneloven LBK nr 1097 af 07/10/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 1. oktober 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration

Læs mere

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen Børnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse

Læs mere

OKTOBER 2015 HUMANE VÆV OG CELLER. Årsrapport 2014

OKTOBER 2015 HUMANE VÆV OG CELLER. Årsrapport 2014 OKTOBER 2015 HUMANE VÆV OG CELLER Årsrapport 2014 HUMANE VÆV OG CELLER Årsrapport 2014 Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten

Læs mere

Insemination med Partner sæd (IUI H) Information

Insemination med Partner sæd (IUI H) Information Insemination med Partner sæd (IUI H) Information Fertilitetsklinikken Trianglen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Insemination med sæd fra den mandlige partner (IUI-H)... 3 Den normale befrugtning...

Læs mere

Insemination efter hormonstimulation med tabletter

Insemination efter hormonstimulation med tabletter Side 1 af 6 Insemination efter hormonstimulation med tabletter Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning. Denne vejledning dækker behandling i form af insemination, hvor mandens sæd anvendes.

Læs mere

December 2014. Humane væv og celler. Årsrapport 2013

December 2014. Humane væv og celler. Årsrapport 2013 December 2014 Humane væv og celler Årsrapport 2013 Humane væv og celler - Årsrapport Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides

Læs mere

Udkast Vejledning om sterilisation

Udkast Vejledning om sterilisation 1. juli 2014 Sagsnr. 2014032074 Udkast Vejledning om sterilisation Indhold Indledning 2 Del 1: Sterilisation uden tilladelse 3 1. Fremgangsmåde ved anmodning om sterilisation, der ikke kræver tilladelse

Læs mere

Seminar om æg- og sæddonation

Seminar om æg- og sæddonation FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI-H / IUI-D

BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI-H / IUI-D BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI-H / IUI-D Barnløshed Først undsøges årsagen til ufrivillig barnløshed. Dette kan skyldes grunde hos kvinden, manden ell være uforklarlig. Det kan også skyldes

Læs mere

Abortankenævnet abort fosterreduktion sterilisation

Abortankenævnet abort fosterreduktion sterilisation Abortankenævnet abort fosterreduktion sterilisation Marts 27 Statistik 2 Statistik over afgørelser om abort, fosterreduktion og sterilisation i de regionale samråd og i Abortankenævnet Indhold De regionale

Læs mere

Sundhedsudvalget L Bilag 17 Offentligt. Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj udkast (ændringsforslag fra S, RV og SF)

Sundhedsudvalget L Bilag 17 Offentligt. Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj udkast (ændringsforslag fra S, RV og SF) Sundhedsudvalget L 151 - Bilag 17 Offentligt Til lovforslag nr. L 151 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2006 2. udkast (ændringsforslag fra S, RV og SF) Betænkning over

Læs mere

Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008

Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008 Emner Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. L.Schmidt@pubhealth.ku.dk Dansk Demografisk Forening 29. oktober 28 Historisk rids Omfanget

Læs mere

Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning

Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. L.Schmidt@pubhealth.ku.dk Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008 Dias 1 Emner Historisk rids

Læs mere

Årlig rapport humane væv og celler 2010

Årlig rapport humane væv og celler 2010 Årlig rapport humane væv og celler 2010 1. Indledning Vævsloven 1 fra 2006 har til formål at sikre ensartede og høje kvalitets- og sikkerhedskrav til håndtering af humane væv og celler. Loven blev i praksis

Læs mere

INSPEKTIONSRAPPORT Vævscenter (humane væv og celler) StorkKlinik Store Kongensgade 40H, 1. sal 1264 København K Danmark. Testning

INSPEKTIONSRAPPORT Vævscenter (humane væv og celler) StorkKlinik Store Kongensgade 40H, 1. sal 1264 København K Danmark. Testning Side 1 af 10 INSPEKTIONSRAPPORT Vævscenter (humane væv og celler) Virksomhed StorkKlinik Store Kongensgade 40H, 1. sal 1264 København K Danmark Aktiviteter Testning Forarbejdning Konservering Opbevaring

Læs mere

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV FORÆLDER- SKAB OG ORLOV 3. udgave (maj 2008) MØDRE FÆDRE MEDFORÆLDRE SÆDDONORER RETTIGHEDER, PLIGTER OG RISICI Denne pjece handler om fastlæggelse af det juridiske forælderskab og om orlov ved familieforøgelse

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget ENTEN Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, som giver et lesbisk par, der har fået barn ved kunstig

Læs mere

2011/1 LSF 138 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli Forslag. til

2011/1 LSF 138 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli Forslag. til 2011/1 LSF 138 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1100896 Fremsat den 29. marts 2012

Læs mere

Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.

Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. I medfør af 42 og 45, stk. 3, i forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1085 af 7. oktober 2014, som ændret ved 1 i lov nr. 270

Læs mere

VEJLEDNING OM INFORMATION forud for KOSMETISKE INDGREB

VEJLEDNING OM INFORMATION forud for KOSMETISKE INDGREB Sundhedsstyrelsens vejledning af 6. januar 2000 VEJLEDNING OM INFORMATION forud for KOSMETISKE INDGREB (Til landets læger) 1. Indledning Sundhedsstyrelsen er, som led i sit tilsyn med den sundhedsfaglige

Læs mere

Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse mht. vederlagsfri fysioterapi

Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse mht. vederlagsfri fysioterapi Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMBWI/DEPTR Sags nr.: 1205091 Dok. Nr.: 1160795 Dato: 11. marts 2013 Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse

Læs mere

Bekendtgørelse af børneloven

Bekendtgørelse af børneloven LBK nr 18 af 10/01/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 1. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social-, Børne- og Integrationsmin., j.nr. 2014-154 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet

- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Donoranonymitet" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske

Læs mere

Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig:

Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig: Dokumentbrugere: OUH, SVS, SLB, SHS Læseadgang: Alle Tværgående retningslinje: Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig: ify6vi Godkender Dokumentnummer:

Læs mere

Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Hillerød Hospital Fertilitetsambulatoriet Tlf. 48 29 37 35, hverdage kl. 13.00 14.00.

Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Hillerød Hospital Fertilitetsambulatoriet Tlf. 48 29 37 35, hverdage kl. 13.00 14.00. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Hillerød Hospital Fertilitetsambulatoriet Tlf. 48 29 37 35, hverdage kl. 13.00 14.00. Patientinformation Behandling af ufrivillig barnløshed med stimulation af æggestokkene

Læs mere

Information til barnløshed (infertilitet) udredning og behandling

Information til barnløshed (infertilitet) udredning og behandling Information til barnløshed (infertilitet) udredning og behandling Vi tilbyder gratis udredning og behandling for barnløshed (infertilitet) hos par, enlige og lesbiske som har henvisning fra egen læge.

Læs mere

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV FORÆLDER- SKAB OG ORLOV 4. udgave (juni 2009) MØDRE FÆDRE MEDFORÆLDRE SÆDDONORER RETTIGHEDER, PLIGTER OG RISICI Denne pjece handler om fastlæggelse af det juridiske forælderskab og om orlov ved familieforøgelse

Læs mere

Patient information. In Vitro Fertilisation. - IVF behandling. www.nordica.org 1

Patient information. In Vitro Fertilisation. - IVF behandling. www.nordica.org 1 Patient information In Vitro Fertilisation - IVF behandling 1 Patient information Nordica Fertilitetsklinik Lygten 2C 1.sal 2400 København NV Tlf.: +45 3325 7000 E-mail: copenhagen@nordica.org In Vitro

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v 1)

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v 1) Nr. 268 20. april 2001 Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v 1) Kapitel l Dødens konstatering Kapitel 2 Ligsyn mv Kapitel 3 Obduktion Kapitel 4 Transplantation

Læs mere

IVF-BEHANDLINGER I DANMARK I PERIODEN

IVF-BEHANDLINGER I DANMARK I PERIODEN IVF-BEHANDLINGER I DANMARK I PERIODEN 1996 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

UDREDNINGS/BEHANDLINGSSTRATEGIER INFERTILITETSUDREDNING I ALMEN PRAKSIS UFORKLARET NORMAL HSG, PROGESTERONER, SÆDKVALITET LET- MODERAT NEDSAT IUI-H

UDREDNINGS/BEHANDLINGSSTRATEGIER INFERTILITETSUDREDNING I ALMEN PRAKSIS UFORKLARET NORMAL HSG, PROGESTERONER, SÆDKVALITET LET- MODERAT NEDSAT IUI-H UDREDNINGS/BEHANDLINGSSTRATEGIER INFERTILITETSUDREDNING I ALMEN PRAKSIS TUBAFAKTOR ABNORM HSG MANDLIG FAKTOR NEDSAT SÆDKVALITET UFORKLARET NORMAL HSG, PROGESTERONER, SÆDKVALITET ENDOKRIN FAKTOR ANOVULATION

Læs mere

In Vitro Fertilisation

In Vitro Fertilisation Information og vejledning til barnløse par In Vitro Fertilisation IVF-behandling (Reagensglasbefrugtning) Fertilitetsklinikken afsnit 4071 Rigshospitalet www.fertilitet.rh.dk Januar 2014 Anders Nyboe Andersen

Læs mere

Behandling for ufrivillig barnløshed

Behandling for ufrivillig barnløshed Når I skal i behandling for ufrivillig barnløshed, afhænger behandlingsmetoderne af årsagen til jeres I denne pjece kan I læse generel information om de forskellige behandlingsmetoder. Præcis hvordan jeres

Læs mere

Insemination med Donorsæd (IUI D) Information

Insemination med Donorsæd (IUI D) Information Insemination med Donorsæd (IUI D) Information Fertilitetsklinikken Trianglen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Typer af sæddonation... 3 Juridiske og andre forhold ved anvendelse af donorsæd...

Læs mere

Virksomheden i de regionale samråd og i Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Virksomheden i de regionale samråd og i Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Statistik 211 Revideret den 1. juli 21 Virksomheden i de regionale samråd og i Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Indhold 1. De regionale samråds virksomhed

Læs mere

Humane væv og celler årsrapport 2011

Humane væv og celler årsrapport 2011 Humane væv og celler årsrapport 2011 2012 Humane væv og celler - Årsrapport Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300

Læs mere