Forsknings- og udviklingskonference 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsknings- og udviklingskonference 2012"

Transkript

1 Dansk Selskab for Sygeplejeforskning Dansk Sel Giro 1456 Dansk Selskab for Sygeplejeforskning Forsknings- og udviklingskonference 2012 Teknologi & sygepleje -robotter der batter? Torsdag d. 12. januar 2012, kl Auditorium A og B. Aarhus Universitetshospital, Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Aarhus N.

2 Konferenceudvalg Mette Spliid Ludvigsen, cand.cur., ph.d. Forskningssygeplejerske, Aarhus Universitetshospital, Pia Riis Olsen, cand.cur., ph.d. Klinisk sygeplejespecialist, Aarhus Universitetshospital Bente Martinsen, cand. cur., ph.d. Adjunkt, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Videnskabeligt panel Bente Martinsen, cand. cur., ph.d. Adjunkt, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Hanne Konradsen, cand. cur., ph.d. Forskningsleder, Gentofte Hospital, Forskningens Hus Annette De Thurah, sygeplejerske, MPH, ph.d. Adjunkt, Aarhus Universitetshospital/Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Thordis Thomsen, Forskningskonsulent, Herlev Hospital & Videnskabelig medarbejder, Center for Kliniske Retningslinjer ved Aarhus Universitet

3 Velkommen Kære konferencedeltager Velkommen til forsknings- og udviklingskonference i Dansk Selskab for Sygeplejeforskning Med denne konference ønsker Dansk Selskab for Sygeplejeforskning at sætte fokus på den hastigt stigende anvendelse af teknologi i sygeplejen. Hovedtalerne vil bl.a. debattere, hvordan man kan forstå teknologibegrebet, og hvilke mulige konsekvenser brugen af såkaldt velfærdsteknologi kan have for sygeplejen i bred forstand. Konferencens indlæg vil også dreje sig om, hvordan anvendelse af teknologi kan skabe en ny sygeplejefaglig standard og praksis samtidig med, at teknologien selv forandrer sig. Konferencen vil også give et eksempel på anvendelse af telemedicin, ligesom den udbredte brug af teknologi i sygeplejerskeuddannelsen og i ledelse af sygeplejen også vil blive diskuteret. Endelig vil nogle etiske aspekter af teknologiske løsninger i patientplejen bliver sat under lup. Som et nyt tiltag i år arrangerer vi en postersession med korte præsentationer i auditoriet lige efter frokost. Se en nærmere beskrivelse i programmet. Vi håber, du får en god og inspirerende dag og ser frem til livlige diskussioner med aktiv deltagelse af alle. Velkommen! Konferenceudvalget 3

4 Program Registrering og kaffe/the brød og vand Velkomst Næsten som vi plejer. Teknologifilosofiske studier af selv-ledende patienter og telemedicinsk arbejde Finn Olesen, lektor, ph.d., Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet Telemedicin. Klaus Phanareth, forskningsleder, klinisk lektor, ph.d., Telemedicinsk Forskningsenhed, Frederiksberg Hospital Pause med vand og frugt Sygeplejerskeuddannelsen og velfærdsteknologi. Barrierer og udfordringer. Aase Lydiksen, cand. cur., direktør, Sundhedsfaglig Højskole, VIA University College Kort pause Parallelsession I og II - 2 x 3 mundtlige oplæg á 15 min. + 5 min. til spørgsmål Frokost Udvalgte posterpræsentationer i auditoriet, 5. min. til hver Parallelsession III og IV - 2 x 3 mundtlige oplæg á 15 min. + 5 min. til spørgsmål Pause m. kaffe/the, kage og frugt Velfærdsteknologi og etik i patientplejen. Klavs Birkholm, journalist og forfatter. Har været initiativtager til og leder af Det Etiske Råds udredningsarbejder om robotteknologi og menneskelig optimering. Medlem af Det Etiske Råd Afslutning. Annoncering af posterkonkurrencens vinder. Birte Østergaard. 4

5 Parallelsessioner Session I Moderatorer: Hanne Konradsen og Hanne Aagaard Auditorium Navn Edith Mark, Hanne Agnholt, Karin Dollerup og Karina Kjærsgaard Lone Schou, Birte Østergaard, Lars S. Rasmussen, Susan Rydahl-Hansen, Christina Emme, Anna Svarre Jakobsen og Klaus Phanareth Rikke Elmose Mols, Bjarne Linde Nørgaard og Niels Peter Sand Titel Højteknologisk dialysering i kombination med lavteknologisk sengecykling. Kognitive funktioner og hverdagsliv, efter virtuel pleje og behandling i eget hjem, sammenlignet med konventionel indlæggelse blandt patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL). Psykosociale Faktorer hos Asymptomatiske Midaldrende Danskere: Association til Koronar Kalcifikation. Session II Moderatorer: Bente Martinsen og Karen Steenvinkel Pedersen Auditorium Navn Annette Bøjen, Klaus Seiersen, Lene Bloch-Larsen, Rikke Lysemose Poulsen, Lars Nyvang og Cai Grau Charlotte D. Bjørnes Karina Barslev Sams og Mette Spliid Ludvigsen Titel Klinisk virtuel læring & stråleterapi Piloter lærer at flyve i en simulator, - så må tilrettelæggelse og udførelse af strålebehandling også kunne læres i en simulator. Patienternes sundheds-it redskab en udforskning af mulighederne. Den elektroniske patientjournal og sygepleje. Hvorfor sygeplejersker skal medvirke i definitionen af sundhedsfagligt indhold for at sikre succesfuld implementering i klinisk praksis. 5

6 Session III Moderatorer: Jens Peter Hansen og Lise Hounsgaard Auditorium Navn Titel Erik Elgaard Sørensen Bag masker og lukkede døre Jane Petersson og Birgitte Schantz Laursen Leanne Langhorn, Tina Wang Vedelø, Tina Kramer, Ann- Sophi Jappe, Lone Moeslund Larsen, Anne Hougaard og Inger Schauemburg Operationssygeplejersken som assistent til robotkirurgi. Udvikling af et teknologisk koncept med henblik på at bedre outcome for patienter med Post -traumatisk Amnesi. Session IV Moderatorer: Pia Dreyer og Karen Steenvinkel Pedersen Auditorium Navn Karen Frandsen, Anne Holm Nyland, Charlotte Mose og Karsten Andersen Hanne Irene Jensen, Jette Ammentorp og Helle Ørding Hanne Konradsen, Ingerlise Trosborg, Linda Christensen og Preben Ulrich Pedersen Titel Patientens Kunstbibliotek kunst som positiv distraktion på patientstuen. Afslutning af behandling på intensivt afsnit faglige, etiske og samarbejdsmæssige udfordringer. Mundstatus og behov for mundpleje blandt patienter akut indlagt med medicinsk sygdom. 6

7 Posterpræsentationer Foyer / Auditorium 1 Moderatorer: Pia Riis Olsen og Hanne Konradsen Navn Kirsten Beedholm, Anne-Marie Skovsgaard Frederiksen og Kirsten Lomborg Lene Offersen, Connie Bang Nielsen og Kirsten Lomborg Karen Eck, Inge Poulsen, Rikke Løkke, Susanne Kvist og Tina Thuen. Louise Grode, Mariann Nikolajsen og Lis Hedegaard Pedersen Anne Friis Jørgensen, Karen Bagger Ersgard og Christina Egelund Antonsen Anna Marie Dahm Jørgensen og Ingerlise Rønfeldt Titel Sundhedsteknologi tilsigtede og utilsigtede virkningsmekanismer i kommunal pleje og rehabilitering. Badekabinen - automatisk bad til brugere med fysisk funktionsnedsættelse. Personlige kundskabers betydning for at indgå i patientrelationen set ud fra sygeplejerskens perspektiv. Gennem sygepleje skaber teknologi værdi for patient, pårørende og sygeplejerske. Behandling af KOL patienter via telemedicinske konsultationer. Patient og implantat-sikkerhed. 7

8 Abstrakts - Parallelsessioner 1. Højteknologisk dialysering i kombination med lavteknologisk sengecykling. Et kvalitativt forskningsprojekt omhandlende kroniske hæmodialysepatienters oplevelser af sengecykling under dialysebehandling Edith Mark, postdoc i klinisk sygepleje, Medicinsk Center, Aalborg Sygehus, Mølleparkvej 4, 9000 Aalborg, rn.dk; Hanne Agnholt, klinisk undervisningsansvarlig sygeplejerske, Medicinsk Center, Aalborg Sygehus, Hæmodialyseafsnittet, Nyremedicinsk Afdeling, Karin Dollerup, sygeplejerske, Medicinsk Center, Aalborg Sygehus, Hæmodialyseafsnittet, Nyremedicinsk Afdeling, rn.dk; Karina Kjærsgaard, sygeplejerske, Medicinsk Center, Aalborg Sygehus, Nyremedicinsk Afdeling, Baggrund: Problemstillingen for mange hæmodialysepatienter er træthed og bundetheden til dialyseapparaturet. Det betyder, at patienterne ofte ikke har overskud til at motionere og oplever sig som passive. Forskningsprojektet giver indsigt i, hvordan ældre mennesker med kronisk nyresygdom oplever at sengecykle under hæmodialyse. Metode: Sengecyklingen foregik i en periode på seks måneder. Der deltog i alt 13 patienter, seks kvinder og syv mænd. Gennemsnitsalderen var 73 år. Patienterne blev interviewet før og efter interventionsperioden i fokusgruppe. Desuden blev der i perioden skrevet dagbøger og foretaget feltobservationer. Fund: Trods træthed og afhængighed er det vigtigt for patienterne at leve så normalt som muligt Sengecykling har stor indflydelse på kramper i benene. Særligt de kvindelige patienter oplever, at hverdagslivet bliver forbedret på forskellige måder, idet de får flere fysiske kræfter. De mandlige patienter oplever ikke større fysisk eller psykisk virkning af sengecyklingen, men de er alligevel godt tilfredse med at cykle. Når sengecykling indgår i den daglige omsorg og behandling, bliver det en almindelig og god måde at tilbringe tiden på under dialysen. Med sengecyklingen kan patienterne selv bidrage til et sundere liv. Dermed får de større selvrespekt og oplever mere indflydelse på livssituationen. Konklusion: Projektets fund giver baggrund for at anbefale plejepersonale at tilrettelægge motionstilbud til ældre kroniske syge mennesker. Motionen må tage udgangspunkt i patientens egen drivkraft til livsudfoldelse og i patientens eget moralske værdisæt. Plejepersonalet må tage hensyn til, at patienten ofte befinder sig i en eksistentiel sårbar situation. 2. Kognitive funktioner og hverdagsliv, efter virtuel pleje og behandling i eget hjem, sammenlignet med konventionel indlæggelse blandt patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) Lone Schou, ph.d.-studerende, Cand.scient.soc., sygeplejerske, Frederiksberg Hospital, Telemedicinsk Birte Østergaard, lektor, ph.d., Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Enheden for Sygeplejeforskning, Klinisk Institut, Lars S. Rasmussen, professor, overlæge dr.med., Rigshospitalet, afdeling Anæstesi- og Operationsklinikken, HovedOrto- Centret, Susan Rydahl- Hansen, leder af sygeplejeforskningen, ph.d., Bispebjerg Hospital, Forskningsenheden for Klinisk Sygepleje, Christina Emme, ph.d. studerende, cand.scient.san., sygeplejerske, Frederiksberg Hospital, afdeling Telemedicinsk Forskningsenhed, christina. Anna Svarre Jakobsen, ph.d. studerende, læge, Frederiksberg Hospital, Telemedicinsk Forskningsenhed, Klaus Phanareth, forskningsleder, klinisk lektor, ph.d., Frederiksberg Hospital, Telemedicinsk Forskningsenhed, frh.regionh.dk Baggrund: En gennemgang af litteraturen viser, at kognitive funktioner hos patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) er nedsat i forhold til normalbefolkningen. Kognitiv dysfunktion omfatter nedsat hukommelse, visuel opmærksomhed, verbal færdighed, tænkning, abstrakt ræsonnement og evnen til problemløsning. Denne forringelse øges i takt med forværring af KOL sygdommen og kan udgøre et væsentligt problem for patienterne i form af øget afhængighed af hjælp til basale aktiviteter i hverdagslivet. Hvorvidt telemedicinbaseret pleje og behandling i eget hjem (virtuel indlæggelse) forbedrer KOL patientens kognitive funktioner og dermed håndtering af egen situation, er ikke tidligere undersøgt. Denne undersøgelse er et delstudie til det randomiserede forsøg Det Virtuelle Hospital som har til hensigt at undersøge, hvorvidt KOL patienter indlagt med mild til moderat exacerbation (forværring af åndenød) efter 24 timers kan blive indlagt i eget hjem og modtage pleje og behandling via et videokonferencesystem. Formålet med dette delstudie er, at undersøge kognitive funktioner og hverdagsliv blandt patienter med KOL efter virtuel pleje og behandling i eget hjem sammenlignet med konventionel indlæggelse på hospital. Metode: I alt 150 patienter randomiseres til henholdsvis virtuel indlæggelse i eget hjem og konventionel hospi- 8

9 talsindlæggelse. Tre dage efter udskrivelsen udføres kognitive tests ved brug af et neuropsykologisk testbatteri. Testene gentages seks uger efter udskrivelsen. Oplysninger om hverdagslivet vil blive indhentet ved patientspørgeskemaer omhandlende selvvurderede kognitive funktioner (SCF), self-efficacy (CSES), aktiviteter i dagligdagen (IADL), helbredsrelateret livskvalitet (SGRQ), samt angst og depression (HADS), tre dage, seks uger og tre måneder efter udskrivelsen. Perspektivering: Resultaterne forventes at kunne bidrage til en afklaring af, hvorvidt patientens intellektuelle funktioner har betydning for om de kan indgå i et telemedicinsk forløb. Denne viden er nødvendig, med henblik på tilrettelæggelse af individualiserede pleje- og behandlingsprogrammer, via telemedicinske løsninger, der kræver en høj grad af egenomsorg. 3. Psykosociale Faktorer hos Asymptomatiske Midaldrende Danskere: Association til Koronar Kalcifikation Rikke Elmose Mols, forskningssygeplejerske, cand.cur., Sygehus Lillebælt Vejle, Hjertemedicinsk afdeling, Bjarne Linde Nørgaard, lektor, ph.d., MD, Århus Universitetshospital, ekstern lektor, Hjertemedicinsk afdeling Sygehus Lillebælt Vejle; Niels Peter Sand, lektor, ph.d., MD, SVS Esbjerg, Hjertemedicinsk afdeling. Baggrund: Koronararterie kalcifikation (CAC) er, uafhængigt af konventionelle risikofaktorer såsom køn, alder, BT, total kolesterol, rygning og hypertension, en markør for subklinisk koronararterie sygdom (CAD). Viden om psykosociale faktorer i relation til subklinisk CAD er væsentlig i forhold til udvikling og implementering af forebyggende tiltag. Formål: At evaluere association mellem psykosociale faktorer og tilstedeværelse CAC hos formodede raske midaldrende danskere. Materiale og metode: DanRisk screenings studiet (N =1257) havde til formål at estimere forekomsten af subklinisk kardiovaskulær sygdom hos mænd og kvinder på henholdsvis 50 og 60 år. Sociale parametre omfattede uddannelsesniveau, beskæftigelsesgrad og samlivsstatus. Psykologisk status blev estimeret via self-efficacy score (GES), hvor høj score svarer til høj self-efficacy (tro på egen mestringsevne). Subklinisk CAD blev vurderet ved anvendelsen af Hjerte-CT (multidetektor tomography) og detektion af CAC (Agatstonscore [AS]). Resultater: Prævalensen af personer med CAC i dette DanRisk substudie (N=588) og median AS (IQR, range)var højere hos ledige/pensionerede i forhold til fuldtids/deltids beskæftigede, 58% versus 44% (P= 0.01) henholdsvis 0 (0-18, ) versus 2.5 (0-51, ) (P=0.05). Enlige/ugifte manifesterede signifikant højere sandsynlighed for CAC og højere median AS sammenlignet med gifte/samlevende, 64% versus 45% (P=0.002) og 7 (0-65, ) versus 0 (0-19, ) (P=0.003). Der var tendens i retning af højere grad af AS med stigende GES (p= 0.06). Der var ingen association mellem uddannelsesniveau og tilstedeværelsen af CAC. Konklusion: Sociale- og psykologiske faktorer er associeret til prævalens og grad af CAC hos asymptomatiske midaldrende individer. Den relative prediktive værdi af psykosociale versus konventionelle kliniske risiko overfor forekomst af subklinisk CAC og behovet for preventive tiltag bør udforskes i fremtidige prospektive studier. 4. Klinisk virtuel læring & stråleterapi. Piloter lærer at flyve i en simulator, - så må tilrettelæggelse og udførelse af strålebehandling også kunne læres i en simulator Annette Bøjen, leder af Læringscenteret, stråleterapeut, sygeplejerske, Aarhus Universitetshospital, Onkologisk Afdeling, Klaus Seiersen, hospitalsfysiker, Aarhus Universitetshospital, Afdeling for Medicinsk Fysik, Lene Bloch-Larsen, sygeplejerske, stråleterapeut, Aarhus Universitetshospital, Onkologisk Afdeling, Rikke Lysemose Poulsen, sygeplejerske, stråleterapeut, Aarhus Universitetshospital, Onkologisk Afdeling, Lars Nyvang, hospitalsfysiker, Aarhus Universitetshospital, Afdeling for Medicinsk Fysik, Cai Grau, professor, dr. med., Aarhus Universitetshospital, Onkologisk Afdeling, Onkologisk Afdeling etablerede i 2007 Læringscenter for stråleterapi. En del af centeret indeholder Virtual Environment for Radiotherapy Training. Det virtuelle læringsmiljø består af et behandlingsrum med tilhørende accelerator og en patient på behandlingslejet - fremvist i 3D og i naturlig størrelse(3d accelerator). Ved hjælp af klinisk anonymiserede patientdata kan eksempelvis stråleretning og dosisfordeling i patienterne visualiseres. Disse anvendes som forklaring på årsager til akutte og sene bivirkninger i forbindelse med strålebehandling. Visualiseringen gør det muligt at øve og træne uden risici for patienterne, med efterfølgende mulighed for refleksion. Systemet er udviklet på University of Hull, UK. Onkologisk Afdeling var det første sted i verden, der implementerede 3D acceleratoren. Et projekthold på otte sygeplejersker, der var deltagere i stråleterapiuddannelsen, blev ansat til at teste muligheder og begrænsninger. I forbindelse med projektet blev nye ideer og ændringsforslag implementeret i IT-teknologien, som led i en toårig samarbejdsaftale med udviklerne. 9

10 3D acceleratoren kan anvendes som brobygning mellem teori og praksis, og til klinisk færdighedstræning. Det lykkedes at fordoble antallet af kliniske uddannelsespladser fra 10 til 20/år. Samtidig blev deltagnes kompetencer styrket At tænke tredimensionelt, det syntes jeg jo godt, jeg kunne i forvejen, men jeg kan det i hvert fald meget mere nu, var et af udsagnene ved et efterfølgende fokusgruppeinterview. I 2010/2011 har afdelingen haft tilbud om undervisning af patienter og pårørende med titlen Sådan foregår strålebehandling. Processen er blevet illustreret med 3D computerteknologien. En efterfølgende evaluering viste, at flere patienter ønsker gennemgang af egen behandlingsplan i 3D. 100 % af deltagerne mente, at anvendelsen af 3D medvirkede til at gøre forståelsen lettere, og alle vil anbefale undervisningen til andre patienter/pårørende. Systemet anvendes i dag af alle faggrupper, der arbejder med strålebehandling. 5. Patienternes sundheds-it redskab en udforskning af mulighederne Charlotte D. Bjørnes, ph.d., Aalborg Universitet, Institut for Planlægning, Baggrund: I accelererede patientforløb tilbydes patienterne en række korte, strukturerede kontakter med sundhedsprofessionelle. Litteraturstudier afspejler at det væsentlige for patienterne ikke er tiden med sundhedsprofessionelle, men i stedet tilgængeligheden til de sundhedsprofessionelle igennem hele patientforløbet og en mulighed for at udveksle information, spørgsmål og svar, dvs. en udvekslingsmulighed, en dialog, der er nødvendig for individualiseret information. Undersøgelser viser at 90 % af danskerne søger information om sundhed og sygdom på Internettet. Hidtil har Internettet primært tilbudt brugerne at være passive modtagere af information lagret på statiske, monologbaserede hjemmesider. Nye teknologier, betegnet Social Software, tilbyder brugeren at være aktiv. Web 2.0 teknologier skaber dynamiske, dialogbaserede hjemmesider. Formål: At undersøge, hvordan nye Web 2.0 teknologier kan etablere tilgængelighed og udvekslingsmulighed mellem den enkelte patient og sundhedsprofessionelle. Metode: Ved et bottom-up design blev patientbrugere og sundhedsprofessionelbrugere inddraget, vha. interviews og workshops, i udvikling af Online patientbog, som et eksempel på patienternes sundheds-it redskab. Efter implementering i klinisk praksis blev patienternes oplevelse og beskrivelse af brug indsamlet vha. en Web-baseret Survey. Hensigten var at afdække kvalitative effekter for at opnå indsigt i potentialet ved sundheds-it redskaber, der udvikles til at imødekomme patienternes behov. Perspektiver: Resultaterne afspejler at et Internetbaseret informations- og kommunikationsredskab gør det muligt at være den aktive patient, fordi redskabet bidrager til tryghed, frihed, indsigt og overblik. Patienterne oplever det som nemt og fordelagtigt at få kontakt med sundhedsprofessionelle via det fleksible Web 2.0 miljø. Patienterne oplever og benytter sundheds-it systemet som deres redskab til at indgå som aktive dialogpartnere. Redskabet understøtter deres frihed, idet de kan benytte det når de har behov og tid. Et primært fokus på patienterne giver mulighed for at udvikle sundheds-it redskaber, der imødekommer patienternes behov for tilgængelighed og udvekslingsmulighed mellem den enkelte patient og sundhedsprofessionelle, hvorved redskabet understøtter patienternes mulighed for at fortsætte deres normale liv og hverdag. 6. Den elektroniske patientjournal og sygepleje. Hvorfor sygeplejersker skal medvirke i definitionen af sundhedsfagligt indhold for at sikre succesfuld implementering i klinisk praksis Karina Barslev Sams, sygeplejerske, EPJ Ansvarlig, Aarhus Universitetshospital, Nyremedicinsk Afdeling C, Mette Spliid Ludvigsen, cand. cur., ph.d., forskningssygeplejerske, Aarhus Universitetshospital, Nyremedicinsk Afdeling C, Baggrund: Den intensive implementering af den elektroniske patientjournal (EPJ) har betydning for sygeplejen, da den papirbaserede sygeplejedokumentation skal tilpasses ny teknologi. Dette er en udfordring for mange sygeplejersker, fordi de standardiserede elektroniske systemer ofte har en anderledes logisk opbygning, som fordrer strukturerede data. En succesfuld implementering af EPJ afhænger bl.a. af, at den nye teknologi matcher kravene i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) og dokumentationsbehov i den kliniske praksis. Sygeplejersker har et stort medansvar i den daglige tilrettelæggelse af plejeforløb og tilhørende dokumentation, hvorfor de må involveres i definitionen af det sundhedsfaglige indhold (SFI) i EPJ. Formål: At demonstrere at sygeplejerskers medvirken i definitionen af det sundhedsfaglige indhold og implementering af EPJ i klinisk praksis sikrer kvalitet i de teknologiske løsninger og anvendelighed i forhold til optimale patientforløb. Metode: Præsentationen giver eksempler og forslag til løsninger på sygeplejefaglige problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med overgangen til elektronisk dokumentation. Der gives eksempler på, hvordan implementeringen af EPJ foregår i en medicinsk afdeling, hvor medarbejderinvolvering er en grundlæggende værdi. Café-metoden anvendes til små-skala test, hvor sygeplejersker afprøver SFI og bidrager med forslag til udvikling og justering. 10

11 Diskussion: Oplægget diskuterer bl.a. hvilken dokumentation, der skal være til stede for at sikre optimale patientforløb. Der bliver fokuseret på betydningen af, at sygeplejersker med tæt tilknytning til den kliniske sygepleje medvirker i udviklingen af det sundhedsfaglige indhold. Dette for at sikre: Sammenhængende overgange mellem indlæggelsesforløb og ambulante perioder Kvaliteten af data Handlingsanvisninger, der understøtter godkendte standarder og klinisk praksis. Konklusion: Café-metoden kan anvendes til test af, at SFI matcher kvalitetsstandarderne og til involvering af sygeplejersker i definition af SFI. Involvering skaber medejerskab og er en afgørende faktor for succesfuld implementering. Sygeplejerskers inddragelse i udviklingsarbejdet, skaber kvalitet i den teknologiske løsning, så den lever op til kravene i DDKM. 7. Bag masker og lukkede døre Erik Elgaard Sørensen, postdoc, cand.cur, ph.d., Forskningens Hus, Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital, Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Baggrund: I varetagelse af operationsassisterende funktioner tillægges sygeplejerskens teknisk instrumentelle kompetencer højeste status, mens omsorgs etiske kompetencer dokumenteres som sekundære men understøttende og efterlyses af patienter. Der eksisterer et paradoks mellem at forbinde sygepleje med teknologi på den ene side og afvise en forbundenhed herimellem på den anden. Undersøgelser omhandlende sygepleje og teknologi efterlyses. Empiriske undersøgelser rettet mod operationsassisterende funktioner varetaget af sygeplejersker, er begrænsede. Der eksisterer ingen danske undersøgelser. Formål: Udvikling af ny viden om samspil mellem sygepleje og teknologi i operationsassisterende funktioner varetaget af sygeplejersker på operationsstuer på danske hospitaler. Metode: Den anvendte metodologi er feltforskning, hvor tilvirkning af empiri foretages ved hjælp af deltagerobservation, -beretninger og interview. Informanterne er 24 operationssygeplejersker i alderen 33 til 63 år fordelt på ni operationsafdelinger på to universitetshospitaler i Danmark. Undersøgelsesperioden svarer til en uge pr. informant fordelt over 10 måneder i 2009 og Analysen er tofaset og tematisk. Fund: Tre fund udgør undersøgelsens resultater: Den beskyttede praksis, Det flydende team og Den adaptive kapacitet. Den beskyttede praksis karakteriseres ved korte patientkontakter, at være på forkant, få arbejdet afsluttet og samarbejde. Det flydende team omhandler serielle, parallelle og indbyrdes afhængige aktiviteter, der antager forskellige former i spændet mellem teknologi og sygepleje. Den adaptive kapacitet har betydning for den professionelle fremdrift i teamsamarbejdet på operationsstuen. Konklusion: Operationsassisterende funktioner baseres på praktiske færdigheder, hvori indgår nuancer og kombinationer imellem 1) en rutinepræget og en refleksiv praksis 2) teknisk flair og teknisk ufaglært/teknofobisk adfærd 3) en teknisk instrumentel og en omsorgs etisk tilgang til patienten. Kombinationsmåder afhænger af personlighed, faglig profil, teknologiske kompetencer og interesse og fører til skiftende grader af underordning, tilpasning og samordning i ad hoc teams med roterende pausering. Teamsamarbejde med dertilhørende kompetenceudvikling og fordeling af opgaver med præcisering af ansvar på operationsstuen kan optimeres. 8. Operationssygeplejersken som assistent til robotkirurgi Jane Petersson, operationssygeplejerske, Aalborg Sygehus, Urologisk Operationsafsnit, Birgitte Schantz Laursen, seniorforsker, Aalborg Sygehus, Forskningsenhed for klinisk sygepleje, Baggrund: I 2008 indførte Urologisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, robotkirurgi til udvalgte operationer. I starten var det skiftende læger der assisterede kirurgen til robotindgrebene Erfaringen viste imidlertid at assistance til robotkirurgi er en specialopgave som kræver stor rutine og kontinuitet hvorfor afdelingen i 2010 besluttede at uddanne en sygeplejerske til opgaven. Fokus: Afdelingen har sammensat et uddannelsesprogram for robotassisterende sygeplejersker og udarbejdet funktionsbeskrivelse. Teoretisk ramme: Funktionsbeskrivelsen har fokus på de mange niveauer af kompleksitet der kendetegner klinisk sygepleje og indeholder følgende krav til kvalifikationer(bjørk & Kirkevold 2000): Autorisation som sygeplejerske Erfaring som operationssygeplejerske, herunder erfaring i forbindelse med robotassisteret kirurgi Praktiske færdigheder på et komplekst niveau i form af evne til at udvise nøjagtighed, akkuratesse, præcision, ro, smidighed og sikkerhed i den teknisk instrumentelle opgaveløsning. Endvidere evne til at skabe en respekterende, accepterende og opmuntrende atmosfære på operationsstuen Gennemført og bestået laparoskopikursus Modul 1 & 2 Diplomuddannelse i klinisk sygepleje/operationssygepleje Motiverende og inspirerende vilje og evne til samarbejde 11

12 Konklusion: Den første sygeplejerske blev uddannet i efteråret 2010 og erfaringerne viser fordelen ved at uddanne en sygeplejerske til opgaven er at man udover at få en kompetent og stabil assistent, får en person som både kan sikre høj kvalitet af den teknisk og instrumentelle sygepleje og som samtidig kan sikre helhedspleje til patienten. Implikationer: Udvikling indenfor behandlingsteknologien har medført øgede krav til operationssygeplejerskens mestring af specialopgaver i operationssygeplejen, det er derfor vigtigt at sikre at kompetenceudvikling og uddannelse bliver en integreret del af operationssygeplejerskens funktion. Litteratur: Bjørk IT, Kirkevold M. From simplicity to complexity: developing a model of practical skill performance in nursing. Journal of Clinical Nursing 2000; 9: Udvikling af et teknologisk koncept med henblik på at bedre outcome for patienter med Post-traumatisk Amnesi Leanne Langhorn, klinisk Sygeplejespecialist, ph.d., Aarhus Universitetshospital, Neurokirurgisk Afdeling NK, Tina Wang Vedelø, udviklingssygeplejerske, Aarhus Universitetshospital, Neurokirurgisk Afdeling NK, Tina Kramer, uddannelsesansvarlig sygeplejerske, Aarhus Universitetshospital, Neurokirurgisk Afdeling NK, Ann-Sophi Jappe, sygeplejerske og koordinator for patientforløb, Aarhus Universitetshospital, Neurokirurgisk Afdeling NK, Lone Moeslund Larsen, sygeplejerske og koordinator for patientforløb, Aarhus Universitetshospital, Neurokirurgisk Afdeling NK, Anne Hougaard, oversygeplejerske, Aarhus Universitetshospital, Neurokirurgisk Afdeling NK, Inger Schauemburg, centerchef, Aarhus Universitetshospital, Neurocentret, Problem: Patienter der lider af post- traumatisk amnesi (PTA) som følge af traumatiske hjerneskader, overstimuleres ofte under deres indlæggelse i neurointensive afsnit. Overstimuleringen forårsages af undersøgelser og behandling, lyspåvirkning dag og nat samt støj fra personale, apparatur og medpatienter på afsnittets tresengsstuer. Dette medfører forstyrrelser i patienternes døgnrytme, i en situation, hvor de i forvejen er afskåret fra at orientere sig på normal vis. Metode: Neurokirurgisk afdeling har, med økonomisk støtte fra vækstforum for Region Midtjylland, opstartet et offentlig-privat innovations-samarbejde (OPI). Der udvikles og afprøves medicoteknisk udstyr på neurointensiv afsnit, i et tæt og gensidigt samarbejde med private virksomheder med henblik på nytænkning og udvikling af et koncept, der kan forbedre miljøet for patienter med PTA. Konceptet indeholder døgnrytme-styring via specielt lys, regulering af patient nær støj, programmerbar skærm med information til patienterne samt kamera til nat overvågning af patienterne. Fund: Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn har i sin ph.d.-afhandling Early rehabilitation of patient with Post-traumatic Amnesia in the intensive care unit vist at en sygeplejefaglig intervention, i form af et, Reality Orientation Programme medvirker til et bedre outcome for patienter med post traumatisk amnesi. Patienterne har behov for systematisk orientering, afpassede stimuli samt skærmning af lys, lyd og forstyrrelser. Betydning fremadrettet: Implementeringen af det teknologiske koncept forventes at forbedre miljøet for patienter med post- traumatisk amnesi og dermed forbedre deres outcome. Herudover forventes konceptet også at kunne udbredes til almene intensive afsnit, til fx patienter med delir og andre akutte neurologiske forstyrrelser. 10. Patientens Kunstbibliotek kunst som positiv distraktion på patientstuen Karen Frandsen, klinisk sygeplejespecialist, cand. scient. san., Odense Universitetshospital, Endokrinologisk afdeling M, ; Anne Holm Nyland, udviklingssygeplejerske, cand.cur., Endokrinologisk afdeling M, ; Charlotte Mose, oversygeplejerske, Odense Universitetshospital, Endokrinologisk afdeling M; Karsten Andersen, partner, Sonovision, Baggrund: Kunst som lindrende faktor er et velkendt fænomen, og der er en stigende opmærksomhed på sanseindtryks betydning for patienterne. Både nationale og internationale studier viser en sammenhæng mellem kunstnerisk påvirkning, lindring og helbredelse. Ofte er det personalet, der vælger udsmykningen af patientstuer, men det er ikke sikkert, at patienterne ville vælge de samme kunstværker, hvis de blev spurgt. I 2012 vil Endokrinologisk afdeling M i samarbejde med Sonovision og Tidens Rammer undersøge, om selvvalgt billedkunst på patientstuerne påvirker indlagte patienter i en dansk sygehusafdeling. Udvalgte patienter får mulighed for selv at vælge den billedkunst, der skal hænge på patientstuerne. Således vil vi undersøge, om der findes en forskel i patientens selvoplevede velbefindende, når patienten har mulighed for selv at vælge billedkunsten. Om patienterne oplever en lindrende virkning, både sjæleligt og fysisk under indlæggelsen, som fører til et øget velbefindende og hermed en øget egenomsorgskapacitet. Metode: Ved dataindsamling anvendes metodetriangulering i form af et registerskema, fokusgruppeinterview og en spørgeskemaundersøgelse. 130 patienter inkluderes 12

13 successivt i undersøgelsen. Kunstbiblioteket består af 40 forskellige kunstværker, som er valgt ud fra litteraturens anbefalinger. Forventelige fund: Vi forventer at undersøgelsens fund viser, om patienterne oplever selvvalgt billedkunst på sengestuen, som en positiv adspredelse, der samtidig påvirker det selvoplevede velbefindende under indlæggelsen. Herunder fund der tyder på, at selvvalgt billedkunst på sengestuen giver et øget velbefindende og glæde samt påvirker patienternes egenomsorgskapacitet. Implikationer for praksis: Med undersøgelsen har vi en forventning om, at patienternes mulighed for selvvalgt billedkunst på sengestuerne, giver anledning til en positiv adspredelse for hovedparten af patienter. For den fremtidige patient vil det betyde, at der skabes et øget fokus på patientens velbefindende under indlæggelsen. Undersøgelsens fund får betydning for indretningen af fremtidens patientstuer, hvor det vil give anledning til at tænke i mere fleksible, stimulerende og brugerorienterede muligheder. 11. Afslutning af behandling på intensivt afsnit faglige, etiske og samarbejdsmæssige udfordringer Hanne Irene Jensen, ph.d.-studerende, Vejle Sygehus / Syddansk Universitet, Anæstesiologisk afdeling / Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU, ; Jette Ammentorp, forskningsleder, lektor, Sygehus Lillebælt / Syddansk Universitet, Enhed for Sundhedstjenesteforskning/Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU, slb.regionsyddanmark.dk; Helle Ørding, ledende overlæge, klinisk lektor, Vejle Sygehus, Anæstesiologisk afdeling, Baggrund: Avancerede behandlingsmuligheder indenfor intensiv terapi har øget problemstillingerne i forhold til at vurdere, hvor lang tid man skal fortsætte en behandling, der måske viser sig at være udsigtsløs. De parter, der er involveret i beslutningsprocessen omkring behandlingsniveau, vurderer ikke altid situationen ens, hvilket udfordrer det tværfaglige samarbejde. Formål: At undersøge dansk praksis omkring afslutning af behandling, herunder hvordan sygehuspersonalet oplever det tværfaglige samarbejde. At afprøve metoder og redskaber til at forbedre beslutningsprocessen. Metoder: Journalgennemgang af intensivpatienter indlagt i 2008 (to afsnit) Monofaglige fokusgruppeinterviews med intensivsygeplejersker og anæstesilæger. Enkelt-interviews med stamafdelingslæger. Spørgeskemaundersøgelse. Intensivafdelinger, Region Syddanmark Tværfaglige audits Retningslinje for begrænsning i/ophør af aktiv behandling på intensiv afsnit Resultater: 1. Af de patienter, der døde på intensivafdelingerne (11 %), døde 14 % efter begrænsninger i behandling og 67 % efter ophør af aktiv behandling. Journaldokumentationen omkring afslutning af behandling var mangelfuld. 2. Interviews viste, at nogle af udfordringerne var forskellige holdninger til patienternes behandlingspotentiale, at beslutninger om ophør af behandling blev udskudt unødvendigt, og etiske dilemmaer ved at skulle vurdere livskvalitet på patientens vegne. 3. Der deltog 776 (svarprocent på 84 %) i spørgeskemaundersøgelsen. Af disse fandt 63 % af stamafdelingslæger, 36 % af anæstesilæger og 27 % af sygeplejersker, at samarbejdet omkring afslutning af behandling var meget eller yderst tilfredsstillende. Treogfyrre procent af sygeplejersker, 29 % af anæstesilæger og 2 % af stamafdelingslæger oplevede, at beslutninger om ophør af aktiv behandling blev udskudt unødvendigt 4. Af deltagerne fandt 35 % I høj grad og 55 % I nogen grad, at tværfaglige audits er brugbare til at fremme det tværfaglige samarbejde vedr. afslutning af behandling. 5. Retningslinje blev implementeret i maj 2011 og vil blive evalueret i december Konklusion: Undersøgelserne viser, at der er plads til forbedringer i det tværfaglige samarbejde omkring afslutning af behandling 12. Mundstatus og behov for mundpleje blandt patienter akut indlagt med medicinsk sygdom Hanne Konradsen, forskningsleder, ph.d., Forskningsenheden Gentofte Hospital, Ingerlise Trosborg, klinisk udviklingssygeplejerske, Gentofte Hospital, Lungemedicinsk afdeling, Linda Christensen, klinisk udviklingssygeplejerske, Gentofte Hospital, intensiv afdeling, Preben Ulrich Pedersen, lektor, leder Center for Kliniske Retningslinjer, Aarhus Universitet, Formålet med dette studie var at undersøge prævalencen af behov for mundpleje blandt akut indlagte medicinske patienter. Relationer findes mellem over 100 forskellige diagnoser og mundstatus, men behovet for mundpleje hos akut indlagte er ukendt. Måleinstrumentet Revised Oral Assessment Guide (ROAG) 13

14 blev oversat til dansk og anvendt i et cross-sectional studie på 2 afdelinger på et dansk universitetshospital. Inkluderet blev alle patienter akut indlagt på hverdag, som kunne afgive informeret samtykke og som havde en forventet indlæggelsestid over 48 timer (n=161). Data blev analyseret deskriptivt i forhold til de enkelte elementer i ROAG. 91 % af patienterne have 1 eller flere behov for mundpleje. De mest udbredte var urene tænder, ødelagte tænder eller proteser, mundtørhed eller ændret mundslimhinde. Der var positiv korrelation mellem patientens alder og behov for mundpleje. Det konkluderes at der er et stort behov for mundpleje blandt akut indlagte patienter. Forbedret mundpleje kan muligvis forebygge komplikationer blandt disse patienter. 14

15 Abstrakts - Posterpræsentation 13. Sundhedsteknologi tilsigtede og utilsigtede virkningsmekanismer i kommunal pleje og rehabilitering Kirsten Beedholm, adjunkt, Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, sygeplejevid.au.dk; Anne-Marie Skovsgaard Frederiksen, forskningsassistent, Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Kirsten Lomborg, lektor, Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Baggrund: I takt med ændringer i demografi og sygdomsmønstre, omlægninger af pleje- og behandlingsopgaver og indførelse af optimerede behandlingsforløb er den politiske og den faglige bevågenhed på borgernes selvforvaltning øget og begreberne egenomsorg og empowerment aktualiseret. Til at understøtte denne udvikling implementeres i disse år en lang række velfærdsteknologiske løsninger. Formål: Formålet er at undersøge tilsigtede og utilsigtede virkningsmekanismer ved indførelse af velfærdsteknologier i kommunal pleje og rehabilitering samt på den baggrund at udvikle empirisk velunderbyggede hypoteser om professionelles og brugeres strategier ved mødet med velfærdsteknologier. Projektet indgår som element i en overordnet interesse for at undersøge samspil mellem teknologi, professionsfaglighed og borgerselvforvaltning. Undersøgelsesspørgsmål: I forbindelse med implementering af badekabine og spiserobot i Horsens Kommune undersøges følgende: Hvordan påvirkes plejeydelsen assisteret personlig kropspleje i relation til omsorg og sikkerhed for borgerens sundhed og velvære? Hvilke strategier tager professionelle og borgere i anvendelse i mødet med de nye teknologier? Hvordan differentierer strategierne sig ift. borgernes alder og socioøkonomiske/sociokulturelle vilkår? Hvorvidt, og i givet fald for hvordan, understøtter velfærdsteknologier borgernes egenomsorg/empowerment? Projektet er teoretisk og metodisk inspireret af Model for Praktisk Færdighedsudøvelse (www.rins.dk) samt af sociologiske og antropologiske teorier om mennesker som sociale aktører, der på én gang er prædisponeret af deres objektive vilkår og (re)agerer intentionelt og refleksivt på de objektive vilkår (Pierre Bourdieu, Margaret Archer). Datagrundlaget er deltagerobservationer, videooptagelser, livshistoriske interview og dokumenter. Præliminære teser: 1) Model for Praktisk Færdighedsudøvelse kan meningsfuldt anvendes som redskab til sammenligning af traditionel personlig kropspleje og kabinebad. 2) Badekabinen vil ændre den praktiske færdighedsudøvelse og skabe behov for ny procedurebeskrivelse. 3) Der kan identificeres strategitypologier blandt professionelle og borgere ved indførelse af velfærdsteknologier, der kan henføres til disses objektive vilkår. 4) Velfærdsteknologier bidrager til at øge den relative forskel mellem borgeres der hhv. mestrer og ikke mestrer selv. 14. Badekabinen - automatisk bad til brugere med fysisk funktionsnedsættelse Lene Offersen, sygeplejerske, områdeleder i Horsens Kommune, Sundhedscenter Ceres, Connie Bang Nielsen, sygeplejerske, ass. Områdeleder, Horsens Kommune, Sundhedscenter Ceres, dk; Kirsten Lomborg, leder af afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed, SYGEPLEJEVID.AU.DK I danske kommuner opleves et stigende problem med uhensigtsmæssige og belastende arbejdsrutiner i forbindelse med badning af borgere. For borgerne kan nuværende arbejdsgange ved bad opleves som vanskelige at kombinere med et ønske om integritet og privathed i forbindelse med personlig kropspleje. På den baggrund er vores hypoteser: 1) at anvendelse af ny teknologi er motiverende for personalet 2) at der skabes mulighed for at fokusere personalets ressourcer på sundhedsfremmende indsatser der støtter at brugerne får styring over eget liv 2) at borgernes integritet øges. Formålet med at implementere den automatiske badekabine er: At nedsætte behovet for forflytninger og vendinger af brugere. At reducere risikoen for glide- og faldulykker som følge af våde gulve. At reduktionen af personlige hjælpere til badet vil øge relationen mellem borger og personale. Forbedre brugerens integritet omkring intim og personlig pleje. At udarbejde nye arbejdsgangsbeskrivelse til bad, med anvendelse af badekabinen. At der etableres et forretningsområde for erhvervslivet med mulighed for et fremtidigt udviklende samarbejde mellem den offentlige og private sektor. I projektet ønsker vi at undersøge: 15

16 Personale-perspektiv Hvad gør teknologi ved personale? Hvorfor synes nogle, det er en god ide og andre ser det som en modstand? Hvad er det, der gør, at en gruppe kan rykkes i holdninger? Borger-perspektiv Hvad gør, at nogle borgere ser teknologiske hjælpemidler som et hjælpemiddel og andre det som en trussel? Hvad skal der til, for at flytte evt. modstand til engagement? Hvilken betydning har omgivelserne på holdninger? Projektet gennemføres i samarbejde med Teknologisk Institut, VIA og er støttet af Forebyggelsesfonden. Aarhus Universitet gennemfører forskningen i projektet. Tidsplanen er, at badekabinen er installeret i Horsens ultimo august 2011 og afprøvningsperioden er september 2011 til juli Personlige kundskabers betydning for at indgå i patientrelationen set ud fra sygeplejerskens perspektiv Karen Eck, udviklingssygeplejerske, Aalborg Sygehus, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Inge Poulsen, afdelingssygeplejerske, Fertilitetsklinikken, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Rikke Løkke, sygeplejerske, Aalborg Sygehus, Gynækologisk sengeafsnit, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, rn.dk; Susanne Kvist, sygeplejerske, Aalborg Sygehus, Graviditets- og ultralydsafsnit, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Tina Thuen, sygeplejerske, Aalborg Sygehus, Barselsafsnit B11, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Som sygeplejersker oplever vi af og til patienter, som ikke føler, der bliver taget hånd om deres behov under indlæggelsen. Dette på trods af, at sygeplejersken har en faglig viden om, hvad individuelle hensyn og et personligt engagement betyder for patienten. Vi fandt det derfor relevant at undersøge, hvilke andre faktorer der er på spil, når sygeplejersken indgår i en relation med patienten. Vi har gennem litteratur fundet frem til, at sygeplejerskens personlige kundskaber er afgørende for dette. Formålet med projektet var derfor at belyse, hvad sygeplejerskens personlige kundskaber betyder for de patientrelationer, hun indgår i. Dette skete gennem kvalitativ deskriptiv undersøgelse med fænomenologisk og hermeneutisk tilgang. Vi interviewede 13 sygeplejersker om, hvad der fremmer og hæmmer en positiv relation til patienten og analyserede interviewene via kvalitativ indholdsanalyse. Vi fandt, at både faglige og personlige kundskaber i form af sansning/tolkning, mod, engagement, rummelighed og autoritet er vigtige for, om det lykkes sygeplejersken at identificere og opfylde patientens behov. Ligeledes viste undersøgelsen, at faktorer som tid, samarbejde og organisering af arbejdet havde indflydelse på, om sygeplejersken kunne opfylde patientens behov. Desuden fandt vi frem til, at sygeplejersken føler, at hun står meget alene med udviklingen af sine personlige kundskaber - dette på trods af gode sociale relationer sygeplejerskerne imellem. Sygeplejerskens personlige kundskaber har afgørende betydning for, i hvilken grad hun formår at tage vare på patientens behov. I klinisk praksis er det derfor relevant at støtte den enkelte sygeplejerske i at udvikle sine personlige kundskaber. Dette kan gøres ved, at der organisatorisk planlægges møder, hvor sygeplejefaglige værdier tænkes ind i eksisterende rammer og vilkår. For at omsætte de sygeplejefaglige værdier i praksis, bør der afsættes tid til monofaglige konferencer, hvor den enkelte får mulighed for at udtrykke positive og negative tanker og følelser fra de daglige patientrelationer. 16. Gennem sygepleje skaber teknologi værdi for patient, pårørende og sygeplejerske Louise Grode, udviklingssygeplejerske, Hospitalsenheden Horsens, Anæstesiologisk Afdeling, horsens.rm.dk; Mariann Nikolajsen, specialeansvarlig sygeplejerske, Hospitalsenheden Horsens, Intensiv Afsnit, Lis Hedegaard Pedersen, souschef, Hospitalsenheden Horsens, Intensiv Afsnit, Baggrund: Observation af og sygepleje til intensive patienter er kompleks og afføder behov for avanceret teknologi til dokumentation, beslutningsstøtte og håndtering af data. Udvikling af et Elektronisk Observations System (EOS) til brug på intensivafdelingen kan imødekomme et sådan behov. Det er vigtigt at sygeplejersker engagerer sig i udvikling og afprøvning af ny teknologi og udvikler nye tilgange i anvendelsen af teknologien for at sikre at teknologien bliver værdiskabende. Sygeplejersker kan være bekymrede for den stigende mængde teknologi i sygeplejen (1) og ifølge Galvin (2) bør intensivsygeplejersken fokusere på hvordan balancen mellem hoved, hånd og hjerte bevares. Formål: I samarbejde med IT eksperter at udvikle et observationssystem (EOS) til den elektroniske patientjournal At skabe bevidsthed om og udvikle sygeplejefaglige tilgange, som sikre at EOS bliver værdiskabende for patient, pårørende og sygeplejerske 16

17 Resultater: EOS er taget i brug i maj 2011 men udvikles og afprøves fortsat. Med EOS er alt dokumentation omkring den intensive patient elektronisk og teknologien kan anvendes ved patienten. Sygeplejerskerne arbejder nu målrettet med fire områder hvor EOS sammen med nye tilgange kan styrke relationen mellem patient, pårørende og sygeplejerske: Rapporten ved vagtskifte gives helt/delvis hos patienten. Muligt at inddrage patient og pårørende i rapportsituationen. Sygeplejersken anvender alle sanser i rapportsituationen; skaber hurtigt overblik. Dokumentation foregår hos patienten. Muligt at inddrage patient og pårørende. Sygeplejersken er mere ved patienten. Fokus på sygeplejefaglig vurdering i situationen; at være tæt på patienten men samtidig sikre at patient og pårørende efter behov får ro og tid alene. Automatisk dataopsamling fra apparatur tilkoblet patienten frigør sygeplejeressourcer; ressourcerne anvendes målrettet i sygeplejen. Konklusion: Sygeplejefaglig fokus på anvendelsen af EOS er med til at sikre at teknologien skaber værdi både for patient, pårørende og sygeplejerske. En proces som bør ske samtidig med udviklingen af selve teknologien. 1) Buckner M. Point-of-care Technology. Preserving the Caring Environment. Critical Care Nurs Q; 2011, Vol. 34, No ) Galvin KT. Revisiting caring science: Some integrative ideas for the head, hand and heart of critical care nursing practice. Nursing in Critical Care; 2010, Vol. 15, No 4, Behandling af KOL patienter via telemedicinske konsultationer Anne Friis Jørgensen, KOL-casemanager, Hospitalsenheden Horsens, Medicinsk Afdeling, Karen Bagger Ersgard, udviklingssygeplejerske,hospitalsenhed en Horsens, Medicinsk Afdeling, rm.dk; Christina Egelund Antonsen, innovationskonsulent/projektleder, Hospitalsenheden Horsens, Kvalitet og Sundheds-It, Baggrund: På Hospitalsenheden Horsens er tilbud til patienter med KOL bygget op omkring forløbsprogrammet. Formålet med projektet er at understøtte følg-hjem funktionen med henblik på at øge patienternes mestringsevne. Inklusionskriterier: Patienten har KOL med FEV1 50 % Sygdomskompleksitet gør det vanskeligt for praktiserende læge at varetage den opfølgende behandling Patienten er medicinsk færdigbehandlet, men føler sig utryg ved udskrivelsen Patienten har behov for et hurtigt opfølgende tilbud for at forebygge genindlæggelse Patienten har ikke konkurrerende lidelser, der hindrer brugen af det telemedicinske udstyr Metode: KOL- casemanager har samtaler med inkluderede patienter under indlæggelsen. Umiddelbart efter udskrivelse installeres den telemedicinske løsning (en terminal med kamera) i hjemmet og patienten oplæres. Der gennemføres telekonsultationer op til 7 gange over 2-4 uger, ved hver konsultation måles lungefunktion, iltsaturation og puls. Der gives vejledning i håndtering af dyspnø, medicinsk behandling, ernæring og der ydes psykosocial støtte. Ved behov inddrages hospitalets lungeteam. Monitorering: Der gennemføres kvantitativ og kvalitativ monitorering. Da hospitalet har en af landets korteste indlæggelsestider, har det ikke været muligt at afkorte denne yderligere, men der ses tendenser i retningen af, at ambulatoriekontroller kan udskydes. Patienterne udtrykker, at tilbuddet giver tryghed og konkrete handleanvisninger. Livskvalitetsscore målt via CAT peger i retning af større mesteringskompetencer. Konklusionen: Det ser ud til, at følg-hjem funktionen kan praktiseres via telemedicinske konsultationer med stor patienttilfredshed. Perspektiv: De foreløbige resultater betyder, at projektet nu videreføres i en udvidet udgave, så en asynkron teknologisk løsning afprøves. Inklusionskriterier udvides så også patienter med moderat KOL får tilbuddet, med henblik på tidligere udskrivelse Desuden undersøges det, om man via telemedicinsk løsning kan konvertere fysiske ambulatoriekonsultationer på hospitalet til hjemmekonsultationer. Kvalitetsudviklingsprojektet har desuden medvirket til, at hospitalet nu inddrages i et større forskningsprojekt omkring hjemmeteknologi til KOL patienter. 18. Patient og implantat-sikkerhed Anna Marie Dahm Jørgensen, SD, afdelingssygeplejerske for operationsafsnit, Aalborg Sygehus, Hoved- Orto- Hjerte Center, Ortopædkirurgisk afsnit, Farsø, Ingerlise Rønfeldt, klinisk Udviklingssygeplejerske, SD, Aalborg Sygehus, Hoved- Orto- Hjerte Center, Ortopædkirurgisk afsnit, Farsø, Baggrund: Hidtil har det været vanskeligt og tidskrævende, at finde frem til hvilket implantat, en patient har fået indsat ved en tidligere operation. Derfor udviklede ídeén med et stregkodesystem, som skulle sammenkobles med CPR-registret sig. Ved at scanne det enkelte implantats reference- og lot.nummer sammen med CPR.nummeret kan man efterfølgende eftersøge enten patient eller implantat. Samtidig kan firmaet, ved behov for tilbagekaldelse af et implantat, finde dette, hvis dette er indopereret i en patient. 17

18 Desuden var det tidligere vanskeligt at overskue lagerbeholdningen af implantater, og der kunne stregkodesystemerne fra forretningslivet med lagerstyring efterlignes. Hvis disse 2 systemer kunne sammenkobles, ville vi opnå det vi havde brug for. Målet: Målet var, at udvikle patientsikkerheden med mulighed for at finde tilbage til den enkelte patient og hvilket implantat, patienten havde fået indsat under operation. Endvidere ville vi sikre, at lagerbeholdningen blev mere overskuelig, og bedre tilpasset vores behov. Lageret skulle være af en størrelse, så vi ikke ville komme i den situation, at stå og mangle nogle implantater. Metode: Ved hjælp af IT- afdelingen og et privat IT- firma, har det været muligt at udarbejde systemet. Ved at scanne stregkoden ind på alle slags implantater samt hvert implantats unikke lot.nummer og kombinere dette med patientens cpr. nummer, kan man se hvilket implantat, der er i den pågældende patient. Resultater: Vi kan konkludere at vores system fungerer som et kombineret sporings- og lagersystem. Det kan finde det indopererede implantat - søm, skruer, metalplader og knogleimplantater i den enkelte patient - samtidig med, at det automatisk styrer lagerbeholdningen. Det giver større sikkerhed for patienten og sikrer samtidig, at omkostningerne til dyre lagervarer holdes nede. Vi kan vælge, hvor mange styk af hver enkelt vare, vi ønsker at have på lager. Dette tastes ind i systemet, og når dette minimumstal er overskredet, bestilles automatisk flere af samme slags hos indkøbsafdelingen. Efterfølgende videresendes bestillingen til leverandøren. Perspektivering: Fremover vil vi kunne bruge systemet til statistik og økonomistyring, hvor vi tydeligere kan se, hvilke implantater der benyttes og hvor præcis pengene bruges. Alle materialer der bruges ved operation, kan scannes ind, da materialerne er vedhæftet en stregkode. Dette kan bruges til at finde de eksakte tal på hvad den enkelte operation koster og kan dermed bruges til finjustering af DRG- takster. 18

19 Nordisk sygeplejeforskning Nordisk sygeplejeforskning er et videnskabeligt og fagfællebedømt tidsskrift, der har som formål, at styrke sygeplejefagets videnskabelige grundlag gennem formidling og spredning af kundskab om klinisk og teoretisk forskning og udvikling knyttet til sygepleje, og de videnskabelige metoder som benyttes i forskningen. Tidsskriftet henvender sig til medlemmer af selskaberne og til forskere indenfor sygeplejevidenskab og sundhedsvidenskab, uddannelsespersoner indenfor sundhedstjenesterne, sygeplejersker i klinisk praksis og andre fag professionelle. Tidsskriftet ejes av Dansk Selskab for Sygeplejeforskning og Norsk Selskap for Sykepleieforskning. Medlemmer af selskaberne modtager tidsskriftet som en del af medlemskabet. For institutionsabonnement og tidsskriftsabonnement uden medlemskab af Dansk Selskab for Sygeplejeforskning, kontakt Universitetsforlaget: / Tel:

20 Bliv medlem af Dansk Selskab for Sygeplejeforskning Som medlem af Dansk Selskab for Sygeplejeforskning har du flere fordele: Medlemmer modtager tidsskriftet Nordisk Sygeplejeforskning pr. post 4 gange årligt og har endvidere fri online adgang til tidsskriftet. Medlemmer får rabat ved deltagelse i selskabets aktiviteter, herunder masterclasses, workshops og den årlige forsknings- og udviklingskonference. To gange årligt arrangeres masterclasses, hvor anerkendte forskere diskuterer metodologiske spørgsmål og præsenterer resultater af egen forskning. Hvert år arrangerer DSSF en forsknings- og udviklingskonference, hvor aktuelle emner indenfor sygeplejeforskning belyses gennem inspirerende foredrag. Udviklings- og forskningsaktive sygeplejersker har også mulighed for at indsende abstrakts med henblik på at præsentere deres nyeste resultater. Kommende arrangementer: Masterclass i artikelskrivning 7. marts, 16. maj, 12. september og 7. november 2012 (rabat for medlemmer) Masterclass v. professor Eva Gjengedal, Afd. for Helse- og Sosialfag, Høgskolen i Molde, Norge 26. april 2012 (gratis for medlemmer) Annoncering og tilmelding på Medlemmer modtager mails med aktuelle nyheder og tilbud fra DSSF Medlemmer vil modtage information om tidspunkt og emne for kommende arrangementer og aktiviteter Det koster 375 kr. årligt at være medlem. Indmeldelse i Dansk Selskab for Sygeplejeforskning sker via hjemmesiden 20 ISSN NR:

FSOS Konference 2014. Viden til praksis tur/retur. 18.- 19. marts Trinity, Fredericia. Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker (FSOS)

FSOS Konference 2014. Viden til praksis tur/retur. 18.- 19. marts Trinity, Fredericia. Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker (FSOS) FSOS Konference 2014 18.- 19. marts Trinity, Fredericia Viden til praksis tur/retur Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker (FSOS) PROGRAM TIRSDAG 18. MARTS 08.30 Registrering og udstillerbesøg

Læs mere

Posttraumatisk amnesi (PTA)

Posttraumatisk amnesi (PTA) Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde?

Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? PATIENTPERSPEKTIVET Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk PATIENTPERSPEKTIVET En kilde til viden Bente Martinsen,

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Ansatte i TFE Lone Schou, ph.d. studerende Christina Emme, ph.d. studerende Anna Svarre Jakobsen, ph.d. studerende Steffen Hogg Christensen,

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Kommunikation med patienter og kolleger

Kommunikation med patienter og kolleger Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

1 www.regionshospitalet-horsens.dk

1 www.regionshospitalet-horsens.dk 1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske! Sygeplejekonference Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker 3. 4. juni 2015 på Hotel Koldingfjord Tema: Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Netværk for professionelle - Telemedicin og lungesygdom Telemedicinsk projekt/arbejde mail Om projeket/telemedicinarbejde christina.emme@r egionh.

Netværk for professionelle - Telemedicin og lungesygdom Telemedicinsk projekt/arbejde mail Om projeket/telemedicinarbejde christina.emme@r egionh. Navn organisation titel Christina Emme Bispebjerg Hospital Sygeplejerske, cand.scient.san., Ph.d.-studerende Netværk for professionelle - Telemedicin og lungesygdom Telemedicinsk projekt/arbejde mail Om

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

Implementering af IT system på en intensiv afdeling Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 PROGRAM: - HVEM ER JEG - BAGGRUND FOR INDSATSEN - FORMÅLET MED INDSATSEN

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Baggrund Sygeplejen i Neurocentret ønsker at leve op til Rigshospitalets vision om at være Danmarks internationale hospital. Rigshospitalet har tre hovedopgaver:

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Tværfaglig konference Egenomsorg og

Tværfaglig konference Egenomsorg og Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Tværfaglig konference Egenomsorg og patientuddannelse Den kroniske syge patient på sygehuset og i hjemmet Mellem sårbarhed og handlekraft 22. september 2011 i Aarhus

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER Anvendelse af brugerdreven innovation i forbindelse med udvikling af elektroniske plejeplaner til kritisk syge patienter på intensivafdelinger i Danmark BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER René

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Erfaringer og forbedringsforslag efter 15 år som pårørende v. Jens Jørgen Madsen, pårørende og tidl. koncernchef for Grundfos (Teatersalen)

Erfaringer og forbedringsforslag efter 15 år som pårørende v. Jens Jørgen Madsen, pårørende og tidl. koncernchef for Grundfos (Teatersalen) 31. august 2015 Program for læringsseminar 4 NB! Justeringer i programmet kan stadig forekomme! Dato: Onsdag d. 9. og torsdag d. 10. september 2015 Sted: Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding, tlf.

Læs mere

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab 12. September 2013 Program 09.30-09.50 Hvorfor videreuddanne sig og hvordan kan

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger

Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger Ingrid Egerod Seniorforsker, PHD København, Danmark Patientdagbøger Ingrid Egerod 1 Projektgruppe Ingrid Egerod spl., cand.cur., PHD projektleder

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Anne

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

FSOS Konference 2015. Er vi klar til fremtidens sygepleje? Nyt ansvar & nye roller. 17.-18. marts Trinity, Fredericia

FSOS Konference 2015. Er vi klar til fremtidens sygepleje? Nyt ansvar & nye roller. 17.-18. marts Trinity, Fredericia FSOS Konference 2015 17.-18. marts Trinity, Fredericia Er vi klar til fremtidens sygepleje? Nyt ansvar & nye roller Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker (FSOS) PROGRAM TIRSDAG 17. MARTS

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert

Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert SOCIAL-OG SUNDHEDSASSISTENS FAGLIG KOMPETENCE Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert Har faglig indsigt, varetager grundlæggende sygepleje- og aktiveringsopgaver. arbejder regelbaseret

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Urologisk ambulatorium Næstved udreder og behandler patienter med sygdomme

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Del 1 Geriatri patient, speciale, organisation. 2 Det meningsfulde og sammenhængende patientforløb... 27

Del 1 Geriatri patient, speciale, organisation. 2 Det meningsfulde og sammenhængende patientforløb... 27 Indhold Forord................................. 9 Forfatterpræsentation......................... 11 Del 1 Geriatri patient, speciale, organisation 1 Geriatri en problemorienteret tilgang............. 17

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering Program 11:30 Registrering og frokostsandwich 12:00 Velkomst og præsentation

Læs mere

ta ud Epilepsi 2011 Tirsdag d. 31. maj kl. 9.00 17.45 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 Odense

ta ud Epilepsi 2011 Tirsdag d. 31. maj kl. 9.00 17.45 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 Odense ta ud og gem Epilepsi konferencen 2011 Tirsdag d. 31. maj kl. 9.00 17.45 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 Odense Dansk Epilepsiforening inviterer til Epilepsikonferencen 2011 Tirsdag

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Sikkert Patientflow. Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens

Sikkert Patientflow. Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens Sikkert Patientflow Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens Forberedelse teamet fra Horsens Vores forbedringsteam er: Akutafdelingen: Oversygeplejerske Inge Henriksen Ledende overlæge

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Meta Nielsen, souschef, tlf: 79405861

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere