Forsknings- og udviklingskonference 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsknings- og udviklingskonference 2012"

Transkript

1 Dansk Selskab for Sygeplejeforskning Dansk Sel Giro 1456 Dansk Selskab for Sygeplejeforskning Forsknings- og udviklingskonference 2012 Teknologi & sygepleje -robotter der batter? Torsdag d. 12. januar 2012, kl Auditorium A og B. Aarhus Universitetshospital, Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Aarhus N.

2 Konferenceudvalg Mette Spliid Ludvigsen, cand.cur., ph.d. Forskningssygeplejerske, Aarhus Universitetshospital, Pia Riis Olsen, cand.cur., ph.d. Klinisk sygeplejespecialist, Aarhus Universitetshospital Bente Martinsen, cand. cur., ph.d. Adjunkt, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Videnskabeligt panel Bente Martinsen, cand. cur., ph.d. Adjunkt, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Hanne Konradsen, cand. cur., ph.d. Forskningsleder, Gentofte Hospital, Forskningens Hus Annette De Thurah, sygeplejerske, MPH, ph.d. Adjunkt, Aarhus Universitetshospital/Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Thordis Thomsen, Forskningskonsulent, Herlev Hospital & Videnskabelig medarbejder, Center for Kliniske Retningslinjer ved Aarhus Universitet

3 Velkommen Kære konferencedeltager Velkommen til forsknings- og udviklingskonference i Dansk Selskab for Sygeplejeforskning Med denne konference ønsker Dansk Selskab for Sygeplejeforskning at sætte fokus på den hastigt stigende anvendelse af teknologi i sygeplejen. Hovedtalerne vil bl.a. debattere, hvordan man kan forstå teknologibegrebet, og hvilke mulige konsekvenser brugen af såkaldt velfærdsteknologi kan have for sygeplejen i bred forstand. Konferencens indlæg vil også dreje sig om, hvordan anvendelse af teknologi kan skabe en ny sygeplejefaglig standard og praksis samtidig med, at teknologien selv forandrer sig. Konferencen vil også give et eksempel på anvendelse af telemedicin, ligesom den udbredte brug af teknologi i sygeplejerskeuddannelsen og i ledelse af sygeplejen også vil blive diskuteret. Endelig vil nogle etiske aspekter af teknologiske løsninger i patientplejen bliver sat under lup. Som et nyt tiltag i år arrangerer vi en postersession med korte præsentationer i auditoriet lige efter frokost. Se en nærmere beskrivelse i programmet. Vi håber, du får en god og inspirerende dag og ser frem til livlige diskussioner med aktiv deltagelse af alle. Velkommen! Konferenceudvalget 3

4 Program Registrering og kaffe/the brød og vand Velkomst Næsten som vi plejer. Teknologifilosofiske studier af selv-ledende patienter og telemedicinsk arbejde Finn Olesen, lektor, ph.d., Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet Telemedicin. Klaus Phanareth, forskningsleder, klinisk lektor, ph.d., Telemedicinsk Forskningsenhed, Frederiksberg Hospital Pause med vand og frugt Sygeplejerskeuddannelsen og velfærdsteknologi. Barrierer og udfordringer. Aase Lydiksen, cand. cur., direktør, Sundhedsfaglig Højskole, VIA University College Kort pause Parallelsession I og II - 2 x 3 mundtlige oplæg á 15 min. + 5 min. til spørgsmål Frokost Udvalgte posterpræsentationer i auditoriet, 5. min. til hver Parallelsession III og IV - 2 x 3 mundtlige oplæg á 15 min. + 5 min. til spørgsmål Pause m. kaffe/the, kage og frugt Velfærdsteknologi og etik i patientplejen. Klavs Birkholm, journalist og forfatter. Har været initiativtager til og leder af Det Etiske Råds udredningsarbejder om robotteknologi og menneskelig optimering. Medlem af Det Etiske Råd Afslutning. Annoncering af posterkonkurrencens vinder. Birte Østergaard. 4

5 Parallelsessioner Session I Moderatorer: Hanne Konradsen og Hanne Aagaard Auditorium Navn Edith Mark, Hanne Agnholt, Karin Dollerup og Karina Kjærsgaard Lone Schou, Birte Østergaard, Lars S. Rasmussen, Susan Rydahl-Hansen, Christina Emme, Anna Svarre Jakobsen og Klaus Phanareth Rikke Elmose Mols, Bjarne Linde Nørgaard og Niels Peter Sand Titel Højteknologisk dialysering i kombination med lavteknologisk sengecykling. Kognitive funktioner og hverdagsliv, efter virtuel pleje og behandling i eget hjem, sammenlignet med konventionel indlæggelse blandt patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL). Psykosociale Faktorer hos Asymptomatiske Midaldrende Danskere: Association til Koronar Kalcifikation. Session II Moderatorer: Bente Martinsen og Karen Steenvinkel Pedersen Auditorium Navn Annette Bøjen, Klaus Seiersen, Lene Bloch-Larsen, Rikke Lysemose Poulsen, Lars Nyvang og Cai Grau Charlotte D. Bjørnes Karina Barslev Sams og Mette Spliid Ludvigsen Titel Klinisk virtuel læring & stråleterapi Piloter lærer at flyve i en simulator, - så må tilrettelæggelse og udførelse af strålebehandling også kunne læres i en simulator. Patienternes sundheds-it redskab en udforskning af mulighederne. Den elektroniske patientjournal og sygepleje. Hvorfor sygeplejersker skal medvirke i definitionen af sundhedsfagligt indhold for at sikre succesfuld implementering i klinisk praksis. 5

6 Session III Moderatorer: Jens Peter Hansen og Lise Hounsgaard Auditorium Navn Titel Erik Elgaard Sørensen Bag masker og lukkede døre Jane Petersson og Birgitte Schantz Laursen Leanne Langhorn, Tina Wang Vedelø, Tina Kramer, Ann- Sophi Jappe, Lone Moeslund Larsen, Anne Hougaard og Inger Schauemburg Operationssygeplejersken som assistent til robotkirurgi. Udvikling af et teknologisk koncept med henblik på at bedre outcome for patienter med Post -traumatisk Amnesi. Session IV Moderatorer: Pia Dreyer og Karen Steenvinkel Pedersen Auditorium Navn Karen Frandsen, Anne Holm Nyland, Charlotte Mose og Karsten Andersen Hanne Irene Jensen, Jette Ammentorp og Helle Ørding Hanne Konradsen, Ingerlise Trosborg, Linda Christensen og Preben Ulrich Pedersen Titel Patientens Kunstbibliotek kunst som positiv distraktion på patientstuen. Afslutning af behandling på intensivt afsnit faglige, etiske og samarbejdsmæssige udfordringer. Mundstatus og behov for mundpleje blandt patienter akut indlagt med medicinsk sygdom. 6

7 Posterpræsentationer Foyer / Auditorium 1 Moderatorer: Pia Riis Olsen og Hanne Konradsen Navn Kirsten Beedholm, Anne-Marie Skovsgaard Frederiksen og Kirsten Lomborg Lene Offersen, Connie Bang Nielsen og Kirsten Lomborg Karen Eck, Inge Poulsen, Rikke Løkke, Susanne Kvist og Tina Thuen. Louise Grode, Mariann Nikolajsen og Lis Hedegaard Pedersen Anne Friis Jørgensen, Karen Bagger Ersgard og Christina Egelund Antonsen Anna Marie Dahm Jørgensen og Ingerlise Rønfeldt Titel Sundhedsteknologi tilsigtede og utilsigtede virkningsmekanismer i kommunal pleje og rehabilitering. Badekabinen - automatisk bad til brugere med fysisk funktionsnedsættelse. Personlige kundskabers betydning for at indgå i patientrelationen set ud fra sygeplejerskens perspektiv. Gennem sygepleje skaber teknologi værdi for patient, pårørende og sygeplejerske. Behandling af KOL patienter via telemedicinske konsultationer. Patient og implantat-sikkerhed. 7

8 Abstrakts - Parallelsessioner 1. Højteknologisk dialysering i kombination med lavteknologisk sengecykling. Et kvalitativt forskningsprojekt omhandlende kroniske hæmodialysepatienters oplevelser af sengecykling under dialysebehandling Edith Mark, postdoc i klinisk sygepleje, Medicinsk Center, Aalborg Sygehus, Mølleparkvej 4, 9000 Aalborg, rn.dk; Hanne Agnholt, klinisk undervisningsansvarlig sygeplejerske, Medicinsk Center, Aalborg Sygehus, Hæmodialyseafsnittet, Nyremedicinsk Afdeling, Karin Dollerup, sygeplejerske, Medicinsk Center, Aalborg Sygehus, Hæmodialyseafsnittet, Nyremedicinsk Afdeling, rn.dk; Karina Kjærsgaard, sygeplejerske, Medicinsk Center, Aalborg Sygehus, Nyremedicinsk Afdeling, Baggrund: Problemstillingen for mange hæmodialysepatienter er træthed og bundetheden til dialyseapparaturet. Det betyder, at patienterne ofte ikke har overskud til at motionere og oplever sig som passive. Forskningsprojektet giver indsigt i, hvordan ældre mennesker med kronisk nyresygdom oplever at sengecykle under hæmodialyse. Metode: Sengecyklingen foregik i en periode på seks måneder. Der deltog i alt 13 patienter, seks kvinder og syv mænd. Gennemsnitsalderen var 73 år. Patienterne blev interviewet før og efter interventionsperioden i fokusgruppe. Desuden blev der i perioden skrevet dagbøger og foretaget feltobservationer. Fund: Trods træthed og afhængighed er det vigtigt for patienterne at leve så normalt som muligt Sengecykling har stor indflydelse på kramper i benene. Særligt de kvindelige patienter oplever, at hverdagslivet bliver forbedret på forskellige måder, idet de får flere fysiske kræfter. De mandlige patienter oplever ikke større fysisk eller psykisk virkning af sengecyklingen, men de er alligevel godt tilfredse med at cykle. Når sengecykling indgår i den daglige omsorg og behandling, bliver det en almindelig og god måde at tilbringe tiden på under dialysen. Med sengecyklingen kan patienterne selv bidrage til et sundere liv. Dermed får de større selvrespekt og oplever mere indflydelse på livssituationen. Konklusion: Projektets fund giver baggrund for at anbefale plejepersonale at tilrettelægge motionstilbud til ældre kroniske syge mennesker. Motionen må tage udgangspunkt i patientens egen drivkraft til livsudfoldelse og i patientens eget moralske værdisæt. Plejepersonalet må tage hensyn til, at patienten ofte befinder sig i en eksistentiel sårbar situation. 2. Kognitive funktioner og hverdagsliv, efter virtuel pleje og behandling i eget hjem, sammenlignet med konventionel indlæggelse blandt patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) Lone Schou, ph.d.-studerende, Cand.scient.soc., sygeplejerske, Frederiksberg Hospital, Telemedicinsk Birte Østergaard, lektor, ph.d., Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Enheden for Sygeplejeforskning, Klinisk Institut, Lars S. Rasmussen, professor, overlæge dr.med., Rigshospitalet, afdeling Anæstesi- og Operationsklinikken, HovedOrto- Centret, Susan Rydahl- Hansen, leder af sygeplejeforskningen, ph.d., Bispebjerg Hospital, Forskningsenheden for Klinisk Sygepleje, Christina Emme, ph.d. studerende, cand.scient.san., sygeplejerske, Frederiksberg Hospital, afdeling Telemedicinsk Forskningsenhed, christina. Anna Svarre Jakobsen, ph.d. studerende, læge, Frederiksberg Hospital, Telemedicinsk Forskningsenhed, Klaus Phanareth, forskningsleder, klinisk lektor, ph.d., Frederiksberg Hospital, Telemedicinsk Forskningsenhed, frh.regionh.dk Baggrund: En gennemgang af litteraturen viser, at kognitive funktioner hos patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) er nedsat i forhold til normalbefolkningen. Kognitiv dysfunktion omfatter nedsat hukommelse, visuel opmærksomhed, verbal færdighed, tænkning, abstrakt ræsonnement og evnen til problemløsning. Denne forringelse øges i takt med forværring af KOL sygdommen og kan udgøre et væsentligt problem for patienterne i form af øget afhængighed af hjælp til basale aktiviteter i hverdagslivet. Hvorvidt telemedicinbaseret pleje og behandling i eget hjem (virtuel indlæggelse) forbedrer KOL patientens kognitive funktioner og dermed håndtering af egen situation, er ikke tidligere undersøgt. Denne undersøgelse er et delstudie til det randomiserede forsøg Det Virtuelle Hospital som har til hensigt at undersøge, hvorvidt KOL patienter indlagt med mild til moderat exacerbation (forværring af åndenød) efter 24 timers kan blive indlagt i eget hjem og modtage pleje og behandling via et videokonferencesystem. Formålet med dette delstudie er, at undersøge kognitive funktioner og hverdagsliv blandt patienter med KOL efter virtuel pleje og behandling i eget hjem sammenlignet med konventionel indlæggelse på hospital. Metode: I alt 150 patienter randomiseres til henholdsvis virtuel indlæggelse i eget hjem og konventionel hospi- 8

9 talsindlæggelse. Tre dage efter udskrivelsen udføres kognitive tests ved brug af et neuropsykologisk testbatteri. Testene gentages seks uger efter udskrivelsen. Oplysninger om hverdagslivet vil blive indhentet ved patientspørgeskemaer omhandlende selvvurderede kognitive funktioner (SCF), self-efficacy (CSES), aktiviteter i dagligdagen (IADL), helbredsrelateret livskvalitet (SGRQ), samt angst og depression (HADS), tre dage, seks uger og tre måneder efter udskrivelsen. Perspektivering: Resultaterne forventes at kunne bidrage til en afklaring af, hvorvidt patientens intellektuelle funktioner har betydning for om de kan indgå i et telemedicinsk forløb. Denne viden er nødvendig, med henblik på tilrettelæggelse af individualiserede pleje- og behandlingsprogrammer, via telemedicinske løsninger, der kræver en høj grad af egenomsorg. 3. Psykosociale Faktorer hos Asymptomatiske Midaldrende Danskere: Association til Koronar Kalcifikation Rikke Elmose Mols, forskningssygeplejerske, cand.cur., Sygehus Lillebælt Vejle, Hjertemedicinsk afdeling, Bjarne Linde Nørgaard, lektor, ph.d., MD, Århus Universitetshospital, ekstern lektor, Hjertemedicinsk afdeling Sygehus Lillebælt Vejle; Niels Peter Sand, lektor, ph.d., MD, SVS Esbjerg, Hjertemedicinsk afdeling. Baggrund: Koronararterie kalcifikation (CAC) er, uafhængigt af konventionelle risikofaktorer såsom køn, alder, BT, total kolesterol, rygning og hypertension, en markør for subklinisk koronararterie sygdom (CAD). Viden om psykosociale faktorer i relation til subklinisk CAD er væsentlig i forhold til udvikling og implementering af forebyggende tiltag. Formål: At evaluere association mellem psykosociale faktorer og tilstedeværelse CAC hos formodede raske midaldrende danskere. Materiale og metode: DanRisk screenings studiet (N =1257) havde til formål at estimere forekomsten af subklinisk kardiovaskulær sygdom hos mænd og kvinder på henholdsvis 50 og 60 år. Sociale parametre omfattede uddannelsesniveau, beskæftigelsesgrad og samlivsstatus. Psykologisk status blev estimeret via self-efficacy score (GES), hvor høj score svarer til høj self-efficacy (tro på egen mestringsevne). Subklinisk CAD blev vurderet ved anvendelsen af Hjerte-CT (multidetektor tomography) og detektion af CAC (Agatstonscore [AS]). Resultater: Prævalensen af personer med CAC i dette DanRisk substudie (N=588) og median AS (IQR, range)var højere hos ledige/pensionerede i forhold til fuldtids/deltids beskæftigede, 58% versus 44% (P= 0.01) henholdsvis 0 (0-18, ) versus 2.5 (0-51, ) (P=0.05). Enlige/ugifte manifesterede signifikant højere sandsynlighed for CAC og højere median AS sammenlignet med gifte/samlevende, 64% versus 45% (P=0.002) og 7 (0-65, ) versus 0 (0-19, ) (P=0.003). Der var tendens i retning af højere grad af AS med stigende GES (p= 0.06). Der var ingen association mellem uddannelsesniveau og tilstedeværelsen af CAC. Konklusion: Sociale- og psykologiske faktorer er associeret til prævalens og grad af CAC hos asymptomatiske midaldrende individer. Den relative prediktive værdi af psykosociale versus konventionelle kliniske risiko overfor forekomst af subklinisk CAC og behovet for preventive tiltag bør udforskes i fremtidige prospektive studier. 4. Klinisk virtuel læring & stråleterapi. Piloter lærer at flyve i en simulator, - så må tilrettelæggelse og udførelse af strålebehandling også kunne læres i en simulator Annette Bøjen, leder af Læringscenteret, stråleterapeut, sygeplejerske, Aarhus Universitetshospital, Onkologisk Afdeling, Klaus Seiersen, hospitalsfysiker, Aarhus Universitetshospital, Afdeling for Medicinsk Fysik, Lene Bloch-Larsen, sygeplejerske, stråleterapeut, Aarhus Universitetshospital, Onkologisk Afdeling, Rikke Lysemose Poulsen, sygeplejerske, stråleterapeut, Aarhus Universitetshospital, Onkologisk Afdeling, Lars Nyvang, hospitalsfysiker, Aarhus Universitetshospital, Afdeling for Medicinsk Fysik, Cai Grau, professor, dr. med., Aarhus Universitetshospital, Onkologisk Afdeling, Onkologisk Afdeling etablerede i 2007 Læringscenter for stråleterapi. En del af centeret indeholder Virtual Environment for Radiotherapy Training. Det virtuelle læringsmiljø består af et behandlingsrum med tilhørende accelerator og en patient på behandlingslejet - fremvist i 3D og i naturlig størrelse(3d accelerator). Ved hjælp af klinisk anonymiserede patientdata kan eksempelvis stråleretning og dosisfordeling i patienterne visualiseres. Disse anvendes som forklaring på årsager til akutte og sene bivirkninger i forbindelse med strålebehandling. Visualiseringen gør det muligt at øve og træne uden risici for patienterne, med efterfølgende mulighed for refleksion. Systemet er udviklet på University of Hull, UK. Onkologisk Afdeling var det første sted i verden, der implementerede 3D acceleratoren. Et projekthold på otte sygeplejersker, der var deltagere i stråleterapiuddannelsen, blev ansat til at teste muligheder og begrænsninger. I forbindelse med projektet blev nye ideer og ændringsforslag implementeret i IT-teknologien, som led i en toårig samarbejdsaftale med udviklerne. 9

10 3D acceleratoren kan anvendes som brobygning mellem teori og praksis, og til klinisk færdighedstræning. Det lykkedes at fordoble antallet af kliniske uddannelsespladser fra 10 til 20/år. Samtidig blev deltagnes kompetencer styrket At tænke tredimensionelt, det syntes jeg jo godt, jeg kunne i forvejen, men jeg kan det i hvert fald meget mere nu, var et af udsagnene ved et efterfølgende fokusgruppeinterview. I 2010/2011 har afdelingen haft tilbud om undervisning af patienter og pårørende med titlen Sådan foregår strålebehandling. Processen er blevet illustreret med 3D computerteknologien. En efterfølgende evaluering viste, at flere patienter ønsker gennemgang af egen behandlingsplan i 3D. 100 % af deltagerne mente, at anvendelsen af 3D medvirkede til at gøre forståelsen lettere, og alle vil anbefale undervisningen til andre patienter/pårørende. Systemet anvendes i dag af alle faggrupper, der arbejder med strålebehandling. 5. Patienternes sundheds-it redskab en udforskning af mulighederne Charlotte D. Bjørnes, ph.d., Aalborg Universitet, Institut for Planlægning, Baggrund: I accelererede patientforløb tilbydes patienterne en række korte, strukturerede kontakter med sundhedsprofessionelle. Litteraturstudier afspejler at det væsentlige for patienterne ikke er tiden med sundhedsprofessionelle, men i stedet tilgængeligheden til de sundhedsprofessionelle igennem hele patientforløbet og en mulighed for at udveksle information, spørgsmål og svar, dvs. en udvekslingsmulighed, en dialog, der er nødvendig for individualiseret information. Undersøgelser viser at 90 % af danskerne søger information om sundhed og sygdom på Internettet. Hidtil har Internettet primært tilbudt brugerne at være passive modtagere af information lagret på statiske, monologbaserede hjemmesider. Nye teknologier, betegnet Social Software, tilbyder brugeren at være aktiv. Web 2.0 teknologier skaber dynamiske, dialogbaserede hjemmesider. Formål: At undersøge, hvordan nye Web 2.0 teknologier kan etablere tilgængelighed og udvekslingsmulighed mellem den enkelte patient og sundhedsprofessionelle. Metode: Ved et bottom-up design blev patientbrugere og sundhedsprofessionelbrugere inddraget, vha. interviews og workshops, i udvikling af Online patientbog, som et eksempel på patienternes sundheds-it redskab. Efter implementering i klinisk praksis blev patienternes oplevelse og beskrivelse af brug indsamlet vha. en Web-baseret Survey. Hensigten var at afdække kvalitative effekter for at opnå indsigt i potentialet ved sundheds-it redskaber, der udvikles til at imødekomme patienternes behov. Perspektiver: Resultaterne afspejler at et Internetbaseret informations- og kommunikationsredskab gør det muligt at være den aktive patient, fordi redskabet bidrager til tryghed, frihed, indsigt og overblik. Patienterne oplever det som nemt og fordelagtigt at få kontakt med sundhedsprofessionelle via det fleksible Web 2.0 miljø. Patienterne oplever og benytter sundheds-it systemet som deres redskab til at indgå som aktive dialogpartnere. Redskabet understøtter deres frihed, idet de kan benytte det når de har behov og tid. Et primært fokus på patienterne giver mulighed for at udvikle sundheds-it redskaber, der imødekommer patienternes behov for tilgængelighed og udvekslingsmulighed mellem den enkelte patient og sundhedsprofessionelle, hvorved redskabet understøtter patienternes mulighed for at fortsætte deres normale liv og hverdag. 6. Den elektroniske patientjournal og sygepleje. Hvorfor sygeplejersker skal medvirke i definitionen af sundhedsfagligt indhold for at sikre succesfuld implementering i klinisk praksis Karina Barslev Sams, sygeplejerske, EPJ Ansvarlig, Aarhus Universitetshospital, Nyremedicinsk Afdeling C, Mette Spliid Ludvigsen, cand. cur., ph.d., forskningssygeplejerske, Aarhus Universitetshospital, Nyremedicinsk Afdeling C, Baggrund: Den intensive implementering af den elektroniske patientjournal (EPJ) har betydning for sygeplejen, da den papirbaserede sygeplejedokumentation skal tilpasses ny teknologi. Dette er en udfordring for mange sygeplejersker, fordi de standardiserede elektroniske systemer ofte har en anderledes logisk opbygning, som fordrer strukturerede data. En succesfuld implementering af EPJ afhænger bl.a. af, at den nye teknologi matcher kravene i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) og dokumentationsbehov i den kliniske praksis. Sygeplejersker har et stort medansvar i den daglige tilrettelæggelse af plejeforløb og tilhørende dokumentation, hvorfor de må involveres i definitionen af det sundhedsfaglige indhold (SFI) i EPJ. Formål: At demonstrere at sygeplejerskers medvirken i definitionen af det sundhedsfaglige indhold og implementering af EPJ i klinisk praksis sikrer kvalitet i de teknologiske løsninger og anvendelighed i forhold til optimale patientforløb. Metode: Præsentationen giver eksempler og forslag til løsninger på sygeplejefaglige problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med overgangen til elektronisk dokumentation. Der gives eksempler på, hvordan implementeringen af EPJ foregår i en medicinsk afdeling, hvor medarbejderinvolvering er en grundlæggende værdi. Café-metoden anvendes til små-skala test, hvor sygeplejersker afprøver SFI og bidrager med forslag til udvikling og justering. 10

11 Diskussion: Oplægget diskuterer bl.a. hvilken dokumentation, der skal være til stede for at sikre optimale patientforløb. Der bliver fokuseret på betydningen af, at sygeplejersker med tæt tilknytning til den kliniske sygepleje medvirker i udviklingen af det sundhedsfaglige indhold. Dette for at sikre: Sammenhængende overgange mellem indlæggelsesforløb og ambulante perioder Kvaliteten af data Handlingsanvisninger, der understøtter godkendte standarder og klinisk praksis. Konklusion: Café-metoden kan anvendes til test af, at SFI matcher kvalitetsstandarderne og til involvering af sygeplejersker i definition af SFI. Involvering skaber medejerskab og er en afgørende faktor for succesfuld implementering. Sygeplejerskers inddragelse i udviklingsarbejdet, skaber kvalitet i den teknologiske løsning, så den lever op til kravene i DDKM. 7. Bag masker og lukkede døre Erik Elgaard Sørensen, postdoc, cand.cur, ph.d., Forskningens Hus, Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital, Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Baggrund: I varetagelse af operationsassisterende funktioner tillægges sygeplejerskens teknisk instrumentelle kompetencer højeste status, mens omsorgs etiske kompetencer dokumenteres som sekundære men understøttende og efterlyses af patienter. Der eksisterer et paradoks mellem at forbinde sygepleje med teknologi på den ene side og afvise en forbundenhed herimellem på den anden. Undersøgelser omhandlende sygepleje og teknologi efterlyses. Empiriske undersøgelser rettet mod operationsassisterende funktioner varetaget af sygeplejersker, er begrænsede. Der eksisterer ingen danske undersøgelser. Formål: Udvikling af ny viden om samspil mellem sygepleje og teknologi i operationsassisterende funktioner varetaget af sygeplejersker på operationsstuer på danske hospitaler. Metode: Den anvendte metodologi er feltforskning, hvor tilvirkning af empiri foretages ved hjælp af deltagerobservation, -beretninger og interview. Informanterne er 24 operationssygeplejersker i alderen 33 til 63 år fordelt på ni operationsafdelinger på to universitetshospitaler i Danmark. Undersøgelsesperioden svarer til en uge pr. informant fordelt over 10 måneder i 2009 og Analysen er tofaset og tematisk. Fund: Tre fund udgør undersøgelsens resultater: Den beskyttede praksis, Det flydende team og Den adaptive kapacitet. Den beskyttede praksis karakteriseres ved korte patientkontakter, at være på forkant, få arbejdet afsluttet og samarbejde. Det flydende team omhandler serielle, parallelle og indbyrdes afhængige aktiviteter, der antager forskellige former i spændet mellem teknologi og sygepleje. Den adaptive kapacitet har betydning for den professionelle fremdrift i teamsamarbejdet på operationsstuen. Konklusion: Operationsassisterende funktioner baseres på praktiske færdigheder, hvori indgår nuancer og kombinationer imellem 1) en rutinepræget og en refleksiv praksis 2) teknisk flair og teknisk ufaglært/teknofobisk adfærd 3) en teknisk instrumentel og en omsorgs etisk tilgang til patienten. Kombinationsmåder afhænger af personlighed, faglig profil, teknologiske kompetencer og interesse og fører til skiftende grader af underordning, tilpasning og samordning i ad hoc teams med roterende pausering. Teamsamarbejde med dertilhørende kompetenceudvikling og fordeling af opgaver med præcisering af ansvar på operationsstuen kan optimeres. 8. Operationssygeplejersken som assistent til robotkirurgi Jane Petersson, operationssygeplejerske, Aalborg Sygehus, Urologisk Operationsafsnit, Birgitte Schantz Laursen, seniorforsker, Aalborg Sygehus, Forskningsenhed for klinisk sygepleje, Baggrund: I 2008 indførte Urologisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, robotkirurgi til udvalgte operationer. I starten var det skiftende læger der assisterede kirurgen til robotindgrebene Erfaringen viste imidlertid at assistance til robotkirurgi er en specialopgave som kræver stor rutine og kontinuitet hvorfor afdelingen i 2010 besluttede at uddanne en sygeplejerske til opgaven. Fokus: Afdelingen har sammensat et uddannelsesprogram for robotassisterende sygeplejersker og udarbejdet funktionsbeskrivelse. Teoretisk ramme: Funktionsbeskrivelsen har fokus på de mange niveauer af kompleksitet der kendetegner klinisk sygepleje og indeholder følgende krav til kvalifikationer(bjørk & Kirkevold 2000): Autorisation som sygeplejerske Erfaring som operationssygeplejerske, herunder erfaring i forbindelse med robotassisteret kirurgi Praktiske færdigheder på et komplekst niveau i form af evne til at udvise nøjagtighed, akkuratesse, præcision, ro, smidighed og sikkerhed i den teknisk instrumentelle opgaveløsning. Endvidere evne til at skabe en respekterende, accepterende og opmuntrende atmosfære på operationsstuen Gennemført og bestået laparoskopikursus Modul 1 & 2 Diplomuddannelse i klinisk sygepleje/operationssygepleje Motiverende og inspirerende vilje og evne til samarbejde 11

12 Konklusion: Den første sygeplejerske blev uddannet i efteråret 2010 og erfaringerne viser fordelen ved at uddanne en sygeplejerske til opgaven er at man udover at få en kompetent og stabil assistent, får en person som både kan sikre høj kvalitet af den teknisk og instrumentelle sygepleje og som samtidig kan sikre helhedspleje til patienten. Implikationer: Udvikling indenfor behandlingsteknologien har medført øgede krav til operationssygeplejerskens mestring af specialopgaver i operationssygeplejen, det er derfor vigtigt at sikre at kompetenceudvikling og uddannelse bliver en integreret del af operationssygeplejerskens funktion. Litteratur: Bjørk IT, Kirkevold M. From simplicity to complexity: developing a model of practical skill performance in nursing. Journal of Clinical Nursing 2000; 9: Udvikling af et teknologisk koncept med henblik på at bedre outcome for patienter med Post-traumatisk Amnesi Leanne Langhorn, klinisk Sygeplejespecialist, ph.d., Aarhus Universitetshospital, Neurokirurgisk Afdeling NK, Tina Wang Vedelø, udviklingssygeplejerske, Aarhus Universitetshospital, Neurokirurgisk Afdeling NK, Tina Kramer, uddannelsesansvarlig sygeplejerske, Aarhus Universitetshospital, Neurokirurgisk Afdeling NK, Ann-Sophi Jappe, sygeplejerske og koordinator for patientforløb, Aarhus Universitetshospital, Neurokirurgisk Afdeling NK, Lone Moeslund Larsen, sygeplejerske og koordinator for patientforløb, Aarhus Universitetshospital, Neurokirurgisk Afdeling NK, Anne Hougaard, oversygeplejerske, Aarhus Universitetshospital, Neurokirurgisk Afdeling NK, Inger Schauemburg, centerchef, Aarhus Universitetshospital, Neurocentret, Problem: Patienter der lider af post- traumatisk amnesi (PTA) som følge af traumatiske hjerneskader, overstimuleres ofte under deres indlæggelse i neurointensive afsnit. Overstimuleringen forårsages af undersøgelser og behandling, lyspåvirkning dag og nat samt støj fra personale, apparatur og medpatienter på afsnittets tresengsstuer. Dette medfører forstyrrelser i patienternes døgnrytme, i en situation, hvor de i forvejen er afskåret fra at orientere sig på normal vis. Metode: Neurokirurgisk afdeling har, med økonomisk støtte fra vækstforum for Region Midtjylland, opstartet et offentlig-privat innovations-samarbejde (OPI). Der udvikles og afprøves medicoteknisk udstyr på neurointensiv afsnit, i et tæt og gensidigt samarbejde med private virksomheder med henblik på nytænkning og udvikling af et koncept, der kan forbedre miljøet for patienter med PTA. Konceptet indeholder døgnrytme-styring via specielt lys, regulering af patient nær støj, programmerbar skærm med information til patienterne samt kamera til nat overvågning af patienterne. Fund: Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn har i sin ph.d.-afhandling Early rehabilitation of patient with Post-traumatic Amnesia in the intensive care unit vist at en sygeplejefaglig intervention, i form af et, Reality Orientation Programme medvirker til et bedre outcome for patienter med post traumatisk amnesi. Patienterne har behov for systematisk orientering, afpassede stimuli samt skærmning af lys, lyd og forstyrrelser. Betydning fremadrettet: Implementeringen af det teknologiske koncept forventes at forbedre miljøet for patienter med post- traumatisk amnesi og dermed forbedre deres outcome. Herudover forventes konceptet også at kunne udbredes til almene intensive afsnit, til fx patienter med delir og andre akutte neurologiske forstyrrelser. 10. Patientens Kunstbibliotek kunst som positiv distraktion på patientstuen Karen Frandsen, klinisk sygeplejespecialist, cand. scient. san., Odense Universitetshospital, Endokrinologisk afdeling M, ; Anne Holm Nyland, udviklingssygeplejerske, cand.cur., Endokrinologisk afdeling M, ; Charlotte Mose, oversygeplejerske, Odense Universitetshospital, Endokrinologisk afdeling M; Karsten Andersen, partner, Sonovision, Baggrund: Kunst som lindrende faktor er et velkendt fænomen, og der er en stigende opmærksomhed på sanseindtryks betydning for patienterne. Både nationale og internationale studier viser en sammenhæng mellem kunstnerisk påvirkning, lindring og helbredelse. Ofte er det personalet, der vælger udsmykningen af patientstuer, men det er ikke sikkert, at patienterne ville vælge de samme kunstværker, hvis de blev spurgt. I 2012 vil Endokrinologisk afdeling M i samarbejde med Sonovision og Tidens Rammer undersøge, om selvvalgt billedkunst på patientstuerne påvirker indlagte patienter i en dansk sygehusafdeling. Udvalgte patienter får mulighed for selv at vælge den billedkunst, der skal hænge på patientstuerne. Således vil vi undersøge, om der findes en forskel i patientens selvoplevede velbefindende, når patienten har mulighed for selv at vælge billedkunsten. Om patienterne oplever en lindrende virkning, både sjæleligt og fysisk under indlæggelsen, som fører til et øget velbefindende og hermed en øget egenomsorgskapacitet. Metode: Ved dataindsamling anvendes metodetriangulering i form af et registerskema, fokusgruppeinterview og en spørgeskemaundersøgelse. 130 patienter inkluderes 12

13 successivt i undersøgelsen. Kunstbiblioteket består af 40 forskellige kunstværker, som er valgt ud fra litteraturens anbefalinger. Forventelige fund: Vi forventer at undersøgelsens fund viser, om patienterne oplever selvvalgt billedkunst på sengestuen, som en positiv adspredelse, der samtidig påvirker det selvoplevede velbefindende under indlæggelsen. Herunder fund der tyder på, at selvvalgt billedkunst på sengestuen giver et øget velbefindende og glæde samt påvirker patienternes egenomsorgskapacitet. Implikationer for praksis: Med undersøgelsen har vi en forventning om, at patienternes mulighed for selvvalgt billedkunst på sengestuerne, giver anledning til en positiv adspredelse for hovedparten af patienter. For den fremtidige patient vil det betyde, at der skabes et øget fokus på patientens velbefindende under indlæggelsen. Undersøgelsens fund får betydning for indretningen af fremtidens patientstuer, hvor det vil give anledning til at tænke i mere fleksible, stimulerende og brugerorienterede muligheder. 11. Afslutning af behandling på intensivt afsnit faglige, etiske og samarbejdsmæssige udfordringer Hanne Irene Jensen, ph.d.-studerende, Vejle Sygehus / Syddansk Universitet, Anæstesiologisk afdeling / Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU, ; Jette Ammentorp, forskningsleder, lektor, Sygehus Lillebælt / Syddansk Universitet, Enhed for Sundhedstjenesteforskning/Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU, slb.regionsyddanmark.dk; Helle Ørding, ledende overlæge, klinisk lektor, Vejle Sygehus, Anæstesiologisk afdeling, Baggrund: Avancerede behandlingsmuligheder indenfor intensiv terapi har øget problemstillingerne i forhold til at vurdere, hvor lang tid man skal fortsætte en behandling, der måske viser sig at være udsigtsløs. De parter, der er involveret i beslutningsprocessen omkring behandlingsniveau, vurderer ikke altid situationen ens, hvilket udfordrer det tværfaglige samarbejde. Formål: At undersøge dansk praksis omkring afslutning af behandling, herunder hvordan sygehuspersonalet oplever det tværfaglige samarbejde. At afprøve metoder og redskaber til at forbedre beslutningsprocessen. Metoder: Journalgennemgang af intensivpatienter indlagt i 2008 (to afsnit) Monofaglige fokusgruppeinterviews med intensivsygeplejersker og anæstesilæger. Enkelt-interviews med stamafdelingslæger. Spørgeskemaundersøgelse. Intensivafdelinger, Region Syddanmark Tværfaglige audits Retningslinje for begrænsning i/ophør af aktiv behandling på intensiv afsnit Resultater: 1. Af de patienter, der døde på intensivafdelingerne (11 %), døde 14 % efter begrænsninger i behandling og 67 % efter ophør af aktiv behandling. Journaldokumentationen omkring afslutning af behandling var mangelfuld. 2. Interviews viste, at nogle af udfordringerne var forskellige holdninger til patienternes behandlingspotentiale, at beslutninger om ophør af behandling blev udskudt unødvendigt, og etiske dilemmaer ved at skulle vurdere livskvalitet på patientens vegne. 3. Der deltog 776 (svarprocent på 84 %) i spørgeskemaundersøgelsen. Af disse fandt 63 % af stamafdelingslæger, 36 % af anæstesilæger og 27 % af sygeplejersker, at samarbejdet omkring afslutning af behandling var meget eller yderst tilfredsstillende. Treogfyrre procent af sygeplejersker, 29 % af anæstesilæger og 2 % af stamafdelingslæger oplevede, at beslutninger om ophør af aktiv behandling blev udskudt unødvendigt 4. Af deltagerne fandt 35 % I høj grad og 55 % I nogen grad, at tværfaglige audits er brugbare til at fremme det tværfaglige samarbejde vedr. afslutning af behandling. 5. Retningslinje blev implementeret i maj 2011 og vil blive evalueret i december Konklusion: Undersøgelserne viser, at der er plads til forbedringer i det tværfaglige samarbejde omkring afslutning af behandling 12. Mundstatus og behov for mundpleje blandt patienter akut indlagt med medicinsk sygdom Hanne Konradsen, forskningsleder, ph.d., Forskningsenheden Gentofte Hospital, Ingerlise Trosborg, klinisk udviklingssygeplejerske, Gentofte Hospital, Lungemedicinsk afdeling, Linda Christensen, klinisk udviklingssygeplejerske, Gentofte Hospital, intensiv afdeling, Preben Ulrich Pedersen, lektor, leder Center for Kliniske Retningslinjer, Aarhus Universitet, Formålet med dette studie var at undersøge prævalencen af behov for mundpleje blandt akut indlagte medicinske patienter. Relationer findes mellem over 100 forskellige diagnoser og mundstatus, men behovet for mundpleje hos akut indlagte er ukendt. Måleinstrumentet Revised Oral Assessment Guide (ROAG) 13

14 blev oversat til dansk og anvendt i et cross-sectional studie på 2 afdelinger på et dansk universitetshospital. Inkluderet blev alle patienter akut indlagt på hverdag, som kunne afgive informeret samtykke og som havde en forventet indlæggelsestid over 48 timer (n=161). Data blev analyseret deskriptivt i forhold til de enkelte elementer i ROAG. 91 % af patienterne have 1 eller flere behov for mundpleje. De mest udbredte var urene tænder, ødelagte tænder eller proteser, mundtørhed eller ændret mundslimhinde. Der var positiv korrelation mellem patientens alder og behov for mundpleje. Det konkluderes at der er et stort behov for mundpleje blandt akut indlagte patienter. Forbedret mundpleje kan muligvis forebygge komplikationer blandt disse patienter. 14

15 Abstrakts - Posterpræsentation 13. Sundhedsteknologi tilsigtede og utilsigtede virkningsmekanismer i kommunal pleje og rehabilitering Kirsten Beedholm, adjunkt, Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, sygeplejevid.au.dk; Anne-Marie Skovsgaard Frederiksen, forskningsassistent, Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Kirsten Lomborg, lektor, Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Baggrund: I takt med ændringer i demografi og sygdomsmønstre, omlægninger af pleje- og behandlingsopgaver og indførelse af optimerede behandlingsforløb er den politiske og den faglige bevågenhed på borgernes selvforvaltning øget og begreberne egenomsorg og empowerment aktualiseret. Til at understøtte denne udvikling implementeres i disse år en lang række velfærdsteknologiske løsninger. Formål: Formålet er at undersøge tilsigtede og utilsigtede virkningsmekanismer ved indførelse af velfærdsteknologier i kommunal pleje og rehabilitering samt på den baggrund at udvikle empirisk velunderbyggede hypoteser om professionelles og brugeres strategier ved mødet med velfærdsteknologier. Projektet indgår som element i en overordnet interesse for at undersøge samspil mellem teknologi, professionsfaglighed og borgerselvforvaltning. Undersøgelsesspørgsmål: I forbindelse med implementering af badekabine og spiserobot i Horsens Kommune undersøges følgende: Hvordan påvirkes plejeydelsen assisteret personlig kropspleje i relation til omsorg og sikkerhed for borgerens sundhed og velvære? Hvilke strategier tager professionelle og borgere i anvendelse i mødet med de nye teknologier? Hvordan differentierer strategierne sig ift. borgernes alder og socioøkonomiske/sociokulturelle vilkår? Hvorvidt, og i givet fald for hvordan, understøtter velfærdsteknologier borgernes egenomsorg/empowerment? Projektet er teoretisk og metodisk inspireret af Model for Praktisk Færdighedsudøvelse (www.rins.dk) samt af sociologiske og antropologiske teorier om mennesker som sociale aktører, der på én gang er prædisponeret af deres objektive vilkår og (re)agerer intentionelt og refleksivt på de objektive vilkår (Pierre Bourdieu, Margaret Archer). Datagrundlaget er deltagerobservationer, videooptagelser, livshistoriske interview og dokumenter. Præliminære teser: 1) Model for Praktisk Færdighedsudøvelse kan meningsfuldt anvendes som redskab til sammenligning af traditionel personlig kropspleje og kabinebad. 2) Badekabinen vil ændre den praktiske færdighedsudøvelse og skabe behov for ny procedurebeskrivelse. 3) Der kan identificeres strategitypologier blandt professionelle og borgere ved indførelse af velfærdsteknologier, der kan henføres til disses objektive vilkår. 4) Velfærdsteknologier bidrager til at øge den relative forskel mellem borgeres der hhv. mestrer og ikke mestrer selv. 14. Badekabinen - automatisk bad til brugere med fysisk funktionsnedsættelse Lene Offersen, sygeplejerske, områdeleder i Horsens Kommune, Sundhedscenter Ceres, Connie Bang Nielsen, sygeplejerske, ass. Områdeleder, Horsens Kommune, Sundhedscenter Ceres, dk; Kirsten Lomborg, leder af afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed, SYGEPLEJEVID.AU.DK I danske kommuner opleves et stigende problem med uhensigtsmæssige og belastende arbejdsrutiner i forbindelse med badning af borgere. For borgerne kan nuværende arbejdsgange ved bad opleves som vanskelige at kombinere med et ønske om integritet og privathed i forbindelse med personlig kropspleje. På den baggrund er vores hypoteser: 1) at anvendelse af ny teknologi er motiverende for personalet 2) at der skabes mulighed for at fokusere personalets ressourcer på sundhedsfremmende indsatser der støtter at brugerne får styring over eget liv 2) at borgernes integritet øges. Formålet med at implementere den automatiske badekabine er: At nedsætte behovet for forflytninger og vendinger af brugere. At reducere risikoen for glide- og faldulykker som følge af våde gulve. At reduktionen af personlige hjælpere til badet vil øge relationen mellem borger og personale. Forbedre brugerens integritet omkring intim og personlig pleje. At udarbejde nye arbejdsgangsbeskrivelse til bad, med anvendelse af badekabinen. At der etableres et forretningsområde for erhvervslivet med mulighed for et fremtidigt udviklende samarbejde mellem den offentlige og private sektor. I projektet ønsker vi at undersøge: 15

16 Personale-perspektiv Hvad gør teknologi ved personale? Hvorfor synes nogle, det er en god ide og andre ser det som en modstand? Hvad er det, der gør, at en gruppe kan rykkes i holdninger? Borger-perspektiv Hvad gør, at nogle borgere ser teknologiske hjælpemidler som et hjælpemiddel og andre det som en trussel? Hvad skal der til, for at flytte evt. modstand til engagement? Hvilken betydning har omgivelserne på holdninger? Projektet gennemføres i samarbejde med Teknologisk Institut, VIA og er støttet af Forebyggelsesfonden. Aarhus Universitet gennemfører forskningen i projektet. Tidsplanen er, at badekabinen er installeret i Horsens ultimo august 2011 og afprøvningsperioden er september 2011 til juli Personlige kundskabers betydning for at indgå i patientrelationen set ud fra sygeplejerskens perspektiv Karen Eck, udviklingssygeplejerske, Aalborg Sygehus, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Inge Poulsen, afdelingssygeplejerske, Fertilitetsklinikken, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Rikke Løkke, sygeplejerske, Aalborg Sygehus, Gynækologisk sengeafsnit, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, rn.dk; Susanne Kvist, sygeplejerske, Aalborg Sygehus, Graviditets- og ultralydsafsnit, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Tina Thuen, sygeplejerske, Aalborg Sygehus, Barselsafsnit B11, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Som sygeplejersker oplever vi af og til patienter, som ikke føler, der bliver taget hånd om deres behov under indlæggelsen. Dette på trods af, at sygeplejersken har en faglig viden om, hvad individuelle hensyn og et personligt engagement betyder for patienten. Vi fandt det derfor relevant at undersøge, hvilke andre faktorer der er på spil, når sygeplejersken indgår i en relation med patienten. Vi har gennem litteratur fundet frem til, at sygeplejerskens personlige kundskaber er afgørende for dette. Formålet med projektet var derfor at belyse, hvad sygeplejerskens personlige kundskaber betyder for de patientrelationer, hun indgår i. Dette skete gennem kvalitativ deskriptiv undersøgelse med fænomenologisk og hermeneutisk tilgang. Vi interviewede 13 sygeplejersker om, hvad der fremmer og hæmmer en positiv relation til patienten og analyserede interviewene via kvalitativ indholdsanalyse. Vi fandt, at både faglige og personlige kundskaber i form af sansning/tolkning, mod, engagement, rummelighed og autoritet er vigtige for, om det lykkes sygeplejersken at identificere og opfylde patientens behov. Ligeledes viste undersøgelsen, at faktorer som tid, samarbejde og organisering af arbejdet havde indflydelse på, om sygeplejersken kunne opfylde patientens behov. Desuden fandt vi frem til, at sygeplejersken føler, at hun står meget alene med udviklingen af sine personlige kundskaber - dette på trods af gode sociale relationer sygeplejerskerne imellem. Sygeplejerskens personlige kundskaber har afgørende betydning for, i hvilken grad hun formår at tage vare på patientens behov. I klinisk praksis er det derfor relevant at støtte den enkelte sygeplejerske i at udvikle sine personlige kundskaber. Dette kan gøres ved, at der organisatorisk planlægges møder, hvor sygeplejefaglige værdier tænkes ind i eksisterende rammer og vilkår. For at omsætte de sygeplejefaglige værdier i praksis, bør der afsættes tid til monofaglige konferencer, hvor den enkelte får mulighed for at udtrykke positive og negative tanker og følelser fra de daglige patientrelationer. 16. Gennem sygepleje skaber teknologi værdi for patient, pårørende og sygeplejerske Louise Grode, udviklingssygeplejerske, Hospitalsenheden Horsens, Anæstesiologisk Afdeling, horsens.rm.dk; Mariann Nikolajsen, specialeansvarlig sygeplejerske, Hospitalsenheden Horsens, Intensiv Afsnit, Lis Hedegaard Pedersen, souschef, Hospitalsenheden Horsens, Intensiv Afsnit, Baggrund: Observation af og sygepleje til intensive patienter er kompleks og afføder behov for avanceret teknologi til dokumentation, beslutningsstøtte og håndtering af data. Udvikling af et Elektronisk Observations System (EOS) til brug på intensivafdelingen kan imødekomme et sådan behov. Det er vigtigt at sygeplejersker engagerer sig i udvikling og afprøvning af ny teknologi og udvikler nye tilgange i anvendelsen af teknologien for at sikre at teknologien bliver værdiskabende. Sygeplejersker kan være bekymrede for den stigende mængde teknologi i sygeplejen (1) og ifølge Galvin (2) bør intensivsygeplejersken fokusere på hvordan balancen mellem hoved, hånd og hjerte bevares. Formål: I samarbejde med IT eksperter at udvikle et observationssystem (EOS) til den elektroniske patientjournal At skabe bevidsthed om og udvikle sygeplejefaglige tilgange, som sikre at EOS bliver værdiskabende for patient, pårørende og sygeplejerske 16

17 Resultater: EOS er taget i brug i maj 2011 men udvikles og afprøves fortsat. Med EOS er alt dokumentation omkring den intensive patient elektronisk og teknologien kan anvendes ved patienten. Sygeplejerskerne arbejder nu målrettet med fire områder hvor EOS sammen med nye tilgange kan styrke relationen mellem patient, pårørende og sygeplejerske: Rapporten ved vagtskifte gives helt/delvis hos patienten. Muligt at inddrage patient og pårørende i rapportsituationen. Sygeplejersken anvender alle sanser i rapportsituationen; skaber hurtigt overblik. Dokumentation foregår hos patienten. Muligt at inddrage patient og pårørende. Sygeplejersken er mere ved patienten. Fokus på sygeplejefaglig vurdering i situationen; at være tæt på patienten men samtidig sikre at patient og pårørende efter behov får ro og tid alene. Automatisk dataopsamling fra apparatur tilkoblet patienten frigør sygeplejeressourcer; ressourcerne anvendes målrettet i sygeplejen. Konklusion: Sygeplejefaglig fokus på anvendelsen af EOS er med til at sikre at teknologien skaber værdi både for patient, pårørende og sygeplejerske. En proces som bør ske samtidig med udviklingen af selve teknologien. 1) Buckner M. Point-of-care Technology. Preserving the Caring Environment. Critical Care Nurs Q; 2011, Vol. 34, No ) Galvin KT. Revisiting caring science: Some integrative ideas for the head, hand and heart of critical care nursing practice. Nursing in Critical Care; 2010, Vol. 15, No 4, Behandling af KOL patienter via telemedicinske konsultationer Anne Friis Jørgensen, KOL-casemanager, Hospitalsenheden Horsens, Medicinsk Afdeling, Karen Bagger Ersgard, udviklingssygeplejerske,hospitalsenhed en Horsens, Medicinsk Afdeling, rm.dk; Christina Egelund Antonsen, innovationskonsulent/projektleder, Hospitalsenheden Horsens, Kvalitet og Sundheds-It, Baggrund: På Hospitalsenheden Horsens er tilbud til patienter med KOL bygget op omkring forløbsprogrammet. Formålet med projektet er at understøtte følg-hjem funktionen med henblik på at øge patienternes mestringsevne. Inklusionskriterier: Patienten har KOL med FEV1 50 % Sygdomskompleksitet gør det vanskeligt for praktiserende læge at varetage den opfølgende behandling Patienten er medicinsk færdigbehandlet, men føler sig utryg ved udskrivelsen Patienten har behov for et hurtigt opfølgende tilbud for at forebygge genindlæggelse Patienten har ikke konkurrerende lidelser, der hindrer brugen af det telemedicinske udstyr Metode: KOL- casemanager har samtaler med inkluderede patienter under indlæggelsen. Umiddelbart efter udskrivelse installeres den telemedicinske løsning (en terminal med kamera) i hjemmet og patienten oplæres. Der gennemføres telekonsultationer op til 7 gange over 2-4 uger, ved hver konsultation måles lungefunktion, iltsaturation og puls. Der gives vejledning i håndtering af dyspnø, medicinsk behandling, ernæring og der ydes psykosocial støtte. Ved behov inddrages hospitalets lungeteam. Monitorering: Der gennemføres kvantitativ og kvalitativ monitorering. Da hospitalet har en af landets korteste indlæggelsestider, har det ikke været muligt at afkorte denne yderligere, men der ses tendenser i retningen af, at ambulatoriekontroller kan udskydes. Patienterne udtrykker, at tilbuddet giver tryghed og konkrete handleanvisninger. Livskvalitetsscore målt via CAT peger i retning af større mesteringskompetencer. Konklusionen: Det ser ud til, at følg-hjem funktionen kan praktiseres via telemedicinske konsultationer med stor patienttilfredshed. Perspektiv: De foreløbige resultater betyder, at projektet nu videreføres i en udvidet udgave, så en asynkron teknologisk løsning afprøves. Inklusionskriterier udvides så også patienter med moderat KOL får tilbuddet, med henblik på tidligere udskrivelse Desuden undersøges det, om man via telemedicinsk løsning kan konvertere fysiske ambulatoriekonsultationer på hospitalet til hjemmekonsultationer. Kvalitetsudviklingsprojektet har desuden medvirket til, at hospitalet nu inddrages i et større forskningsprojekt omkring hjemmeteknologi til KOL patienter. 18. Patient og implantat-sikkerhed Anna Marie Dahm Jørgensen, SD, afdelingssygeplejerske for operationsafsnit, Aalborg Sygehus, Hoved- Orto- Hjerte Center, Ortopædkirurgisk afsnit, Farsø, Ingerlise Rønfeldt, klinisk Udviklingssygeplejerske, SD, Aalborg Sygehus, Hoved- Orto- Hjerte Center, Ortopædkirurgisk afsnit, Farsø, Baggrund: Hidtil har det været vanskeligt og tidskrævende, at finde frem til hvilket implantat, en patient har fået indsat ved en tidligere operation. Derfor udviklede ídeén med et stregkodesystem, som skulle sammenkobles med CPR-registret sig. Ved at scanne det enkelte implantats reference- og lot.nummer sammen med CPR.nummeret kan man efterfølgende eftersøge enten patient eller implantat. Samtidig kan firmaet, ved behov for tilbagekaldelse af et implantat, finde dette, hvis dette er indopereret i en patient. 17

18 Desuden var det tidligere vanskeligt at overskue lagerbeholdningen af implantater, og der kunne stregkodesystemerne fra forretningslivet med lagerstyring efterlignes. Hvis disse 2 systemer kunne sammenkobles, ville vi opnå det vi havde brug for. Målet: Målet var, at udvikle patientsikkerheden med mulighed for at finde tilbage til den enkelte patient og hvilket implantat, patienten havde fået indsat under operation. Endvidere ville vi sikre, at lagerbeholdningen blev mere overskuelig, og bedre tilpasset vores behov. Lageret skulle være af en størrelse, så vi ikke ville komme i den situation, at stå og mangle nogle implantater. Metode: Ved hjælp af IT- afdelingen og et privat IT- firma, har det været muligt at udarbejde systemet. Ved at scanne stregkoden ind på alle slags implantater samt hvert implantats unikke lot.nummer og kombinere dette med patientens cpr. nummer, kan man se hvilket implantat, der er i den pågældende patient. Resultater: Vi kan konkludere at vores system fungerer som et kombineret sporings- og lagersystem. Det kan finde det indopererede implantat - søm, skruer, metalplader og knogleimplantater i den enkelte patient - samtidig med, at det automatisk styrer lagerbeholdningen. Det giver større sikkerhed for patienten og sikrer samtidig, at omkostningerne til dyre lagervarer holdes nede. Vi kan vælge, hvor mange styk af hver enkelt vare, vi ønsker at have på lager. Dette tastes ind i systemet, og når dette minimumstal er overskredet, bestilles automatisk flere af samme slags hos indkøbsafdelingen. Efterfølgende videresendes bestillingen til leverandøren. Perspektivering: Fremover vil vi kunne bruge systemet til statistik og økonomistyring, hvor vi tydeligere kan se, hvilke implantater der benyttes og hvor præcis pengene bruges. Alle materialer der bruges ved operation, kan scannes ind, da materialerne er vedhæftet en stregkode. Dette kan bruges til at finde de eksakte tal på hvad den enkelte operation koster og kan dermed bruges til finjustering af DRG- takster. 18

19 Nordisk sygeplejeforskning Nordisk sygeplejeforskning er et videnskabeligt og fagfællebedømt tidsskrift, der har som formål, at styrke sygeplejefagets videnskabelige grundlag gennem formidling og spredning af kundskab om klinisk og teoretisk forskning og udvikling knyttet til sygepleje, og de videnskabelige metoder som benyttes i forskningen. Tidsskriftet henvender sig til medlemmer af selskaberne og til forskere indenfor sygeplejevidenskab og sundhedsvidenskab, uddannelsespersoner indenfor sundhedstjenesterne, sygeplejersker i klinisk praksis og andre fag professionelle. Tidsskriftet ejes av Dansk Selskab for Sygeplejeforskning og Norsk Selskap for Sykepleieforskning. Medlemmer af selskaberne modtager tidsskriftet som en del af medlemskabet. For institutionsabonnement og tidsskriftsabonnement uden medlemskab af Dansk Selskab for Sygeplejeforskning, kontakt Universitetsforlaget: / Tel:

20 Bliv medlem af Dansk Selskab for Sygeplejeforskning Som medlem af Dansk Selskab for Sygeplejeforskning har du flere fordele: Medlemmer modtager tidsskriftet Nordisk Sygeplejeforskning pr. post 4 gange årligt og har endvidere fri online adgang til tidsskriftet. Medlemmer får rabat ved deltagelse i selskabets aktiviteter, herunder masterclasses, workshops og den årlige forsknings- og udviklingskonference. To gange årligt arrangeres masterclasses, hvor anerkendte forskere diskuterer metodologiske spørgsmål og præsenterer resultater af egen forskning. Hvert år arrangerer DSSF en forsknings- og udviklingskonference, hvor aktuelle emner indenfor sygeplejeforskning belyses gennem inspirerende foredrag. Udviklings- og forskningsaktive sygeplejersker har også mulighed for at indsende abstrakts med henblik på at præsentere deres nyeste resultater. Kommende arrangementer: Masterclass i artikelskrivning 7. marts, 16. maj, 12. september og 7. november 2012 (rabat for medlemmer) Masterclass v. professor Eva Gjengedal, Afd. for Helse- og Sosialfag, Høgskolen i Molde, Norge 26. april 2012 (gratis for medlemmer) Annoncering og tilmelding på Medlemmer modtager mails med aktuelle nyheder og tilbud fra DSSF Medlemmer vil modtage information om tidspunkt og emne for kommende arrangementer og aktiviteter Det koster 375 kr. årligt at være medlem. Indmeldelse i Dansk Selskab for Sygeplejeforskning sker via hjemmesiden 20 ISSN NR:

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager Hospitalsenheden Horsens lungeteam Tina s dreamteam! ;o) KOL- TEAMET Regionshospitalet Horsens

Læs mere

FSOS Konference 2014. Viden til praksis tur/retur. 18.- 19. marts Trinity, Fredericia. Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker (FSOS)

FSOS Konference 2014. Viden til praksis tur/retur. 18.- 19. marts Trinity, Fredericia. Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker (FSOS) FSOS Konference 2014 18.- 19. marts Trinity, Fredericia Viden til praksis tur/retur Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker (FSOS) PROGRAM TIRSDAG 18. MARTS 08.30 Registrering og udstillerbesøg

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Forskningsrådet DASYS 2016. Stilling og ansættelsessted. Forskningsinteresse. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d.

Forskningsrådet DASYS 2016. Stilling og ansættelsessted. Forskningsinteresse. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d. Forskningsrådet DASYS 2016 Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d. Anæstesiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Pia Dreyer Formand, udpeget af DASYS bestyrelsen Ole Toftdahl Sørensen

Læs mere

Kick off seminar. Forskning i Klinisk Sygepleje. Århus Universitetshospital Århus Sygehus. Chefsygeplejerske, cand. cur.

Kick off seminar. Forskning i Klinisk Sygepleje. Århus Universitetshospital Århus Sygehus. Chefsygeplejerske, cand. cur. Kick off seminar Forskning i Klinisk Sygepleje Århus Universitetshospital Århus Sygehus Chefsygeplejerske, cand. cur. Kirsten Bruun Nørrebrogade Tage Hansens Gade P. P. Ørumsgade Samsø Hvad skal der til?

Læs mere

Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed

Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed Hospitalsenheden Horsens Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed Christina E. Antonsen, Hospitalsenheden Horsens Barbara Dyrmose, Horsens Kommune Malene S. Jensen, Horsens

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Posttraumatisk amnesi (PTA)

Posttraumatisk amnesi (PTA) Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse

Læs mere

Forskningsrådet DASYS Forskningsinteresse. Stilling og ansættelsessted. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d.

Forskningsrådet DASYS Forskningsinteresse. Stilling og ansættelsessted. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d. Forskningsrådet DASYS 2016 Pia Dreyer Formand, udpeget af DASYS bestyrelsen Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d. Operation og Intensiv Syd, Aarhus Universitetshospital samt Sektion for

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Kompetence- og kvalifikationsmodel. - for Social- og sundhedsassistenter ansat i FAM, OUH

Kompetence- og kvalifikationsmodel. - for Social- og sundhedsassistenter ansat i FAM, OUH Kompetence- og kvalifikationsmodel - for Social- og sundhedsassistenter ansat i FAM, OUH Oversygeplejerske Charlotte Mose FAM, OUH Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Modellens opbygning 4

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Program Træning som behandling af hjertepatienter

Program Træning som behandling af hjertepatienter Læringsmål Program Træning som behandling af hjertepatienter Modul 1: 4. 6. oktober 2016 Modul 2: 24. november 2016 Hvidovre Hospital, Undervisningsbygningen Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre Modul 1: Lokale

Læs mere

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d. studie - I relation til MAST Metode Effektmål Resultater Patient@home, Middelfart den

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack

Læs mere

Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11

Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11 Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11 Udarbejdet af Annette Fuhlendorff Ottzen, Medicinsk afdeling Vejle Sygehus Baggrund: Der er tale om et tværsektorielt udviklingsprojekt

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

FORSKNING I SYGEPLEJEN

FORSKNING I SYGEPLEJEN 6. DECEMBER 2012 FORSKNING I SYGEPLEJEN Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvilken betydning har forskning for udvikling af sygeplejen? Hvordan igangsættes ny forskning? Kobling mellem praksis og forskningsmiljøet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Regionalt seminar om etniske minoriteter

Regionalt seminar om etniske minoriteter Regionalt seminar om etniske minoriteter Tirsdag den 8. september 2009 Direktør, speciallæge Peder Jest Odense Universitetshospital Patientprincippet At vi til enhver tid kan tilbyde vores patienter den

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver

Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver Tidspunkt: Onsdag, 12. december, 2012-13:30 til 16:00 Sted: Syddansk Universitet, J. B. Winsløvs Vej 19, stuen,

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Ansatte i TFE Lone Schou, ph.d. studerende Christina Emme, ph.d. studerende Anna Svarre Jakobsen, ph.d. studerende Steffen Hogg Christensen,

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Information om Modul 13 - Valgmodul Uge

Information om Modul 13 - Valgmodul Uge Information om Modul 13 - Valgmodul Uge 35-40 2011 Udarbejdet af arbejdsgruppe med kliniske repræsentanter og repræsentanter fra Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Juni 2011 1 Overordnet om Valgmodul Valgmodulet

Læs mere

Sygeplejesymposium på OUH 2013.

Sygeplejesymposium på OUH 2013. Sygeplejesymposium på OUH 2013. Syddansk forskningscenter for klinisk sygepleje I samspil med OUH! Ved Direktør Judith Mølgaard Baggrund for SFKS Fremtidens sygepleje bør bygge på evidens produceret af

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke

Læs mere

Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde?

Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? PATIENTPERSPEKTIVET Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk PATIENTPERSPEKTIVET En kilde til viden Bente Martinsen,

Læs mere

Information om Modul 13 - Valgmodul Uge

Information om Modul 13 - Valgmodul Uge Information om Modul 13 - Valgmodul Uge 35-40 2012 Udarbejdet af arbejdsgruppe med kliniske repræsentanter og repræsentanter fra Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Juni 2012 1 Overordnet om Valgmodul Valgmodulet

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Tove Lindhardt MScN, Dr.Med.Sc. Klinisk Forskningscenter, Hvidovre Hospital Tlf: Mobil:

Tove Lindhardt MScN, Dr.Med.Sc. Klinisk Forskningscenter, Hvidovre Hospital Tlf: Mobil: Medlemsliste for dasys Forskningsråd, august 2012 Indstillet af Navn, stilling og ansættelsessted Interessområde Formand udpeget af Dasys bestyrelse Tove Lindhardt MScN, Dr.Med.Sc. Klinisk Forskningscenter,

Læs mere

NetKOL. Brugernes erfaringer. Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015. Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter

NetKOL. Brugernes erfaringer. Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015. Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter NetKOL Brugernes erfaringer Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015 Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter Klinisk Integreret Hjemmemonitorering KIH projektet Gravide m. komplikationer

Læs mere

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Projektoversigt Tlf.: 89 42 60 10 Fax: 86 12 47 88 fe.aarhus@alm.au.dk www.alm.au.dk/fe Oktober

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Kommunikation med patienter og kolleger

Kommunikation med patienter og kolleger Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus

Læs mere

Helle M. Christensen

Helle M. Christensen Helle M. Christensen Ph.d.-student, sygeplejerske, Cand.scient. San. Klinisk Institut, SDU Odense Universitets Hospital Lungemedicinsk afdeling J Danmark 2013 KOL / Indlæggelse Behandling / NIV NIV /

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt Palliativ indsats på danske sygehuse National konference 6. november 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

TELEKAT- projektet hjælp til selvhjælp til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL)

TELEKAT- projektet hjælp til selvhjælp til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) Nordisk Konference: Egenomsorg ved kronisk sygdom. 3. december 2010 København TELEKAT- projektet hjælp til selvhjælp til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) Ved Birthe Dinesen, adjunkt,

Læs mere

Den vellykkede patientforløbskoordinering på tværs af sektorer, relateret til ældre medicinske hjertepatienter

Den vellykkede patientforløbskoordinering på tværs af sektorer, relateret til ældre medicinske hjertepatienter Den vellykkede patientforløbskoordinering på tværs af sektorer, relateret til ældre medicinske hjertepatienter Vibeke Høgh Sygeplejerske, master i klinisk sygepleje, ph.d studerende, post doc Klinik Hjerte-Lunge,

Læs mere

Psykiatrisk sygepleje

Psykiatrisk sygepleje FORSKNINGSKONFERENCE Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning Program 9:30-10:00 Registrering og kaffe 10:00-10:05 Velkomst ved sygeplejefaglig direktør, Ole Ryttov, Psykiatrien,

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

FREMTIDENS KLINISKE UDDANNELSE PÅ SYGEPLEJERSKE- UDDANNELSEN

FREMTIDENS KLINISKE UDDANNELSE PÅ SYGEPLEJERSKE- UDDANNELSEN FREMTIDENS KLINISKE UDDANNELSE PÅ SYGEPLEJERSKE- UDDANNELSEN FREMTIDENS KLINISKE UDDANNELSE PÅ SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN Du inviteres til konference om udvikling af den kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen.

Læs mere

Følgeskab med patienten - at se med patientens øjne erfaringer fra OUH Udviklingskonsulent Mette Mollerup

Følgeskab med patienten - at se med patientens øjne erfaringer fra OUH Udviklingskonsulent Mette Mollerup Følgeskab med patienten - at se med patientens øjne erfaringer fra OUH Udviklingskonsulent Mette Mollerup MA in Business and Concept Innovation, Lean Black Belt, MCC, DN, RN Afdelingen for Kvalitet og

Læs mere

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Tjek temperaturen på telemedicin

Tjek temperaturen på telemedicin Tjek temperaturen på telemedicin Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark Den 23. april er CareNet vært ved en temadag om telemedicin på Teknologisk Institut 29. april 2015 2 Erfaringsopsamling

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)

Læs mere

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Torsdag den 8. oktober 2015 kl. 8.30 16.25 i Medicinerhusets Auditorium Tilmelding (bindende) til k.kusk@rn.dk

Læs mere

Dokumentation - For, om og med patienten Dokumentationskonferencen 2015. dasys@dasys.dk dasys.dk

Dokumentation - For, om og med patienten Dokumentationskonferencen 2015. dasys@dasys.dk dasys.dk Dokumentation - For, om og med patienten Dokumentationskonferencen 2015 dasys@dasys.dk dasys.dk Formål at samle udsagn fra dokumentationskyndige for at undersøge hvilke krav danske sygeplejersker stiller,

Læs mere

På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt.

På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Sygeplejeprofil den generelle del: På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Fælles for alle de visiterede

Læs mere

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

FORÆLDRE OG NYFØDT SUNDHEDSVÆSENETS INDSATS DE FØRSTE 14 DAGE. Telemedicin en del af sundhedsvæsenets indsats til forældre og nyfødte?

FORÆLDRE OG NYFØDT SUNDHEDSVÆSENETS INDSATS DE FØRSTE 14 DAGE. Telemedicin en del af sundhedsvæsenets indsats til forældre og nyfødte? FORÆLDRE OG NYFØDT SUNDHEDSVÆSENETS INDSATS DE FØRSTE 14 DAGE Telemedicin en del af sundhedsvæsenets indsats til forældre og nyfødte? Ph.d.-studerende: Dorthe Boe Danbjørg, Enheden for Sygeplejeforskning,

Læs mere

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik

Læs mere

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Lone Jørgensen Klinisk Sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. studerende Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Eksempler fra Metropol Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 185 Offentligt Dekan Det Sundhedsfaglige

Læs mere

Patienternes sundheds-it redskab Online patientbog. Charlotte D. Bjørnes, Ph.d., cand.cur., sygeplejerske Aalborg Universitet

Patienternes sundheds-it redskab Online patientbog. Charlotte D. Bjørnes, Ph.d., cand.cur., sygeplejerske Aalborg Universitet Patienternes sundheds-it redskab Online patientbog. Charlotte D. Bjørnes, Ph.d., cand.cur., sygeplejerske Aalborg Universitet 1 Online patientbog: Hvad er det? Et it-redskab: En Internet hjemmeside, der

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Den palliative indsats

Den palliative indsats Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske! Sygeplejekonference Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker 3. 4. juni 2015 på Hotel Koldingfjord Tema: Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Læs mere

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland Spørgeskemaundersøgelse med svar fra 15.285 patienter 2014 LUP Patienters oplevelser i Region Nordjylland Indeholder også hovedresultater fra LUP Fødende 2014 Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Akutfunktioner i kommunerne

Akutfunktioner i kommunerne Akutfunktioner i kommunerne 22 november, 08:30-16:30 Hvordan er Danmark dækket, når det kommer til kommunale akutfunktioner- og tilbud, der kan tage over, når sygehusene giver slip. Deltag på konferencen,

Læs mere

HÆMATOLOGISK AFDELING R

HÆMATOLOGISK AFDELING R Karakteristika for hæmatologiske patientforløb Hæmatologiske sygdomme kræver ofte langvarig behandling og medfører at patienternes immunforsvar er svært påvirket. At leve med et svært påvirket immunforsvar

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere