Æg og sæd - med eller uden afsender

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Æg og sæd - med eller uden afsender"

Transkript

1 Nr. 18 maj 2004 Æg og sæd - med eller uden afsender Børn har ret til at kende ophav > Sverige: Anonymitet ophævet > Danmark mangler ægdonorer > Når et barn bliver født, skal der så et til- og frakort på gaven? Det er spørgsmålet, når man tillader mænd og nogle kvinder at donere sæd- og æg anonymt. Jurister, etikere og børnefortalere peger på, at børn bør have ret til at kende deres genetiske ophav. I Sverige har man ophævet anonymiteten for 19 år siden. Det betød overgang færre donorer, og donortypen i dag er ændret i Sverige. Man har ikke kendskab til, at nogle svenske donorbørn har opsøgt deres donorfar. Og kun 10 pct. af forældrene fortæller deres børn, at de er kommet til verden ved hjælp af en donor. I Danmark er kvindelige donorer også anonyme, men man mangler alligevel ægdonorer, blandt andet fordi kun kvinder i fertilitetsbehandling må donore æg. Mildere hormonstimulering åbner for, at kvinder generelt kan blive ægdonorer. Dette BIOSAM Informerer rapporterer fra BioSam seminar den 17. marts for Folketinget, som led i Folketingets fremtidspanel om bioetik. Emnet var Ægog sæddonation. Over 3000 danske børn er kommet til verden med en anonym sæddonor i perioden 1995 til Og tallet stiger fra år til år. Tanken bag den anonyme sæddonation er at hjælpe ufrivilligt barnløse til at få børn. Men spørgsmålet, om barnet har krav på at kende sit biologiske ophav, melder sig. Barnets tarv ligger til grund for, at en række europæiske lande har valgt at ophæve donorernes anonymitet. I stedet skal donoren være mulig at opspore for det barn, der kommer til verden med donorsæd eller -æg. Begrundelsen er, at børn har ret til at kende sit biologiske ophav. Men ophæver man donoranonymiteten, melder en række andre spørgsmål sig også: Hvor meget vil donorpuljen falde? Vil der komme færre børn til verden? Vil de ufrivilligt barnløse blive fertilitetsturister for at finde en anonym donor i udlandet? Og selvom man ophæver anonymiteten, får barnet så oplysningerne om sin oprindelse, når forældrene selv skal fortælle barnet om dets tilblivelse? Disse spørgsmål blev rejst på et Biosamseminar om æg- og sæddonation, der også strejfede ægdonation og kvinders muligheder for at blive donorer. Børns ret Børns rettigheder er i vidt omfang nedfældet i FN s børnekonvention, og den dannede rammen om en væsentlig del af diskussionen på seminaret om anonyme donorforældre og børnenes retsstilling. Men konventionen ligger tilsyneladende åben for fortolkning. I Tyskland har man ophævet donoranonymiteten, fordi man på baggrund af Børnekonventionen mener, at børn har krav på at kende sin genetiske oprindelse. I Danmark, hvor anonym donation er tilladt, har man derimod ikke entydigt tolket konventionen sådan. Man tolker den i stedet sådan, at staten ikke må lægge unødige hindringer i vejen. Det forklarede de to jurister dr. jur. Inger Dübeck og Berit A. Faber, cand.jur og sekretariatschef i Det Etiske Råd. 1

2 FN s Børnekonvention FN vedtog konventionen om Barnets Rettigheder i 1989 også kaldet Børnekonventionen. De væsentligste bestemmelser i forbindelse med donorsæd er Børnekonventionen og den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra Danmark har indkorporeret Menneskerettighedskonventionen i dansk ret, men ikke Børnekonventionen. Danmark har dog tilsluttet sig den og forpligtet sig til at tage hensyn til den i forbindelse med lovgivningen. Konventionens relevante passager om donoranonymitet: Artikel 3 1. I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række. Artikel 7 1. Barnet skal registreres umiddelbart efter fødslen og skal fra fødslen have ret til et navn, ret til at opnå et statsborgerskab og, så vidt muligt, ret til at kende og blive passet af sine forældre. Artikel 8 1. Deltagerstaterne påtager sig at respektere barnets ret til at bevare sin identitet, herunder statsborgerskab, navn og familieforhold, som anerkendt af loven og uden ulovlig indblanding. 2. Hvis et barn ulovligt berøves en del af eller hele sin identitet, skal deltagerstaterne yde passende bistand og beskyttelse med henblik på hurtigt at genoprette barnets identitet. For Inger Dübeck er der dog ikke meget at tage fejl af, når det gælder den danske lovgivning. - Som loven er i dag, berøver samfundet børnene muligheden for at søge oplysninger om deres ophav, og det er i strid med konventionen. Tiden er inde til at se på anonymitetens uheldige konsekvenser og overveje en ophævelse, sagde Inger Dübeck. Inger Dübeck pegede endvidere på, at samfundet har udviklet sig og sammenligningsgrundlaget for donorbørn har ændret sig siden f.eks. 50 erne. Det er ikke et tabu for moderne børn at have en papfar og en biologisk far. - For børnene handler det om, hvor man føler sig tryg, konstaterede hun. Lovens rødder Berit A. Faber skuede også tilbage i sit oplæg. Men ikke længere tilbage end årene op til 1997, hvor loven om kunstig befrugtning blev vedtaget. Berit A. Faber var en af de jurister, der var med til at forberede lovforslaget. - Og spørgsmålet er, om der skal være til- og fra-kort på gaven, sagde hun. Uden at besvare spørgsmålet entydigt, forklarede Berit A. Faber, at loven om kunstig befrugtning primært blev til ud fra en helbredsbetragtning med andre ord: det handlede om at hjælpe par med sygdomme. Argumenterne for var således at hjælpe par med at skabe en familie og retten til at få børn. Argumenterne imod var, at donation kan give en fremmedhed i forholdet, det kan lægge et pres på familien og åbne for en kommercialisering af donation. Men rundt om i Europa er man også begyndt at fokusere på barnets ret. Det er årsag til, at en lovændringsbølge skyller over Europa i øjeblikket. Og tendensen er ifølge Berit A. Faber, at donorernes anonymitet bliver ophævet. Men lovtyperne er forskellige, og det åbner for forskellige muligheder, forklarede Berit A. Faber, der mener, at man må fokusere på tre ting: Hvad skal reguleres? Hvorfor? Hvordan? Desuden er det vigtigt at fokusere på, hvilke rettigheder de tre parter: barnet, forældrene og donoren får. Viden giver færre børn Uanset lovgivningstype, er der en risiko for, at færre børn kommer til verden, hvis donoren ikke må være anonym, mente filosoffen Kirsten Hansen fra afdelingen for Medicinsk Videnskabsteori på Panum Instituttet. Hun medgav, at donorbørn kan komme til at lide under uvisheden om deres biologiske ophav, men hun stillede spørgsmålet: Hvad er bedst? At vi har viden om donoren og dermed får færre børn, eller at man ikke har viden, og børnene kommer til verden. - Et argument kan være, at et barn aldrig vil lide så meget under uvisheden om sin oprindelse, at det ville ønske det ikke var født, fortsatte hun som argument for, at barnet godt kan leve med ikke at kende sin oprindelse. Dermed bliver barnets tarv ifølge Kirsten Hansen også et argument imod at ophæve donoranonymiteten. Hun pegede også på risikoen for donorturisme at barnløse par rejser til udlandet for at finde en anonym donor. Samtidig strejfede hun retsstillingen for de børn, der er blevet til under utroskab og ikke er børn af den far, de regner med. BØRN AF UTROSKAB Mellem en og tre procent af en given befolkning har en anden far, end de regner med. Det fremgår af en oversigt over relevante videnskabelige arbejder i Estimating the Frequency af Nonpaternity in Switzerland, Sasse, G. et. al. fra I Sverige var man dog ikke i tvivl, da man i 1985 ophævede donoranonymiteten. - Lovændringen udsprang af en genuin omsorg for børnene, slog Kerstin Hagenfeldt fast. Hun er professor på kvindeklinikken på Karolinska Sjukhuset i Stockholm og har nøje fulgt konsekvenserne af lovgivningen. 2

3 Derfor kunne hun med de svenske erfaringer forsøge at besvare nogle af spørgsmålene. Kommer færre børn til verden uden anonyme donorer? Hvor meget rejser barnløse par til udlandet? Hvor mange børn bruger muligheden til at lære sit biologiske ophav at kende? De svenske erfaringer I Sverige blev en af de mærkbare konsekvenser, at antallet af donorer svandt i perioden fra 1985 til Men puljen af donorer nåede efter otte år det vil sige i 1993 op på et højt niveau igen. Samtidig har donorkorpset fået en anden profil. Hvor en donor før hyppigt var en ung ugift mand, så er det i dag i højere grad gifte mænd med børn, der melder sig som donorer, forklarede Kerstin Hagenfeldt. BEHOV FOR DONORÆG Der findes ingen officielle optællinger for hvor mange, der får donoræg. Peter Humaidan, overlæge på Fertilitetsklinikken ved Skejby Sygehus, skønner, at: danske par bliver behandlet på privatklinikker danske par tager til udlandet årligt for at hente donoræg - Hvis udbuddet af æg var dækkende i Danmark, ville barnløse par have behov Til gengæld tager flere svenske par til udlandet for at få børn med en anonym donor. Der er ingen officielle tal for, hvor mange der benytter sig af muligheden i for eksempel Finland, Spanien, Holland etc. Men fertilitetslægen Ole Schou fra den danske sædbank Cryos har lavet en undersøgelse blandt danske privatklinikker og målt, at omtrent 336 svenske par i 2001 fik behandling på danske klinikker. Han skønner endvidere, at i alt svenske par årligt har hentet anonym donorsæd i forskellige europæiske lande. Kerstin Hagenfeldt stiller sig kritisk over for tallene og anslår ud fra sine egne skøn, at formentlig 500 svenske par rejser udenlands efter en donor. Men en del af disse er enlige kvinder eller lesbiske par, der ifølge den svenske lovgivning ikke kan få behandling, og derfor må søge til det mere liberale Findland eller specielle klinikker i Danmark. Det ændrer ifølge den svenske professor imidlertid ikke på, at der hvert år i Sverige bliver født børn uden de samme juridiske rettigheder, som de børn, der har en kendt donorfar. Og barnets retsstilling gav anledning til diskussion. - Vi har et princip om, at alle borgere er stillet lige, når det drejer sig om retten til aktindsigt i egne forhold. Den ret bør også gælde for donorbørn, så de ikke som nu afskæres fra at få viden om deres biologiske ophav, sagde Ragnhild Riis, næstformand i Etisk Råd. Et par indspark i debatten forsøgte at sætte spørgsmålet om barnets ret til viden om sit genetiske ophav i et andet perspektiv: - Hele anonymitetsdiskussionen har et fællestræk: der er et skred i debatten i retning af, at vi i højere og højere grad lægger vægt på det genetiske kendskab. Det er meget karakteristisk, og det er noget, vi bør overveje, sagde Klaus Birkholm, medlem af Etisk Råd. Mens formand for Etisk Råd, Ole Hartling spekulerede på om, debatten var et knæfald for generne. Fortalere for at bevare anonymiteten har tidligere i den offentlige debat argumenteret for, at FN s Børnekonvention ikke eksplicit siger noget om, at børn har ret til at kende sit genetiske ophav. Socialt eksperiment De svenske forældre til donorbørn med en kendt donor fortæller desuden meget sjældent barnet om dets oprindelse. Ifølge Kerstin Hagenfeldt viste en spørgeskemaundersøgelse, at kun 10 % har fortalt barnet om dets biologiske ophav, mens 40 % har til hensigt oplyse barnet. Af de forældre der ikke har fortalt børnene om donoren, har 53 % imidlertid sagt det til andre i familien eller omgangskredsen. DONORERNES ØNSKER En spørgeskema-undersøgelse blandt 43 svenske donorer i 1998 viste følgende: Donorerne blev spurgt om, de ville være interesserede i at møde barnet. Svarene fordelte sig således: - 56 % af donorerne var positivt indstillede - 16 % var usikre - 3 % ønskede ikke at møde barnet Det tal fik Børnerådets sekretariatschef Bente Ingvarsen til at reagere fra salen. - Vi har tidligere været for anonymitet, men har ændret holdning, og fortielsen er et meget vigtigt emne, forklarede Børnerådets repræsentant. - Der skal ikke mange øjekast eller bemærkninger til, før et barn forstår sammenhængen, sagde hun. Børnerådet overvejer bl.a. om forældrene skal have undervisningsmateriale, der kan hjælpe dem til at fortælle barnet om dets oprindelse. Kerstin Hagenfeldt forklarede, at de svenske erfaringer viser, at undervisningsmateriale har betydning for forældrenes holdning til at fortælle børnene om det. 3

4 Netop forældrenes tavshed fik flere deltagere på seminaret til at pege på paradokset i at ophæve donorernes anonymitet og overlade oplysningspligten til forældre, der alligevel ikke fortæller barnet om dets tilblivelse. Det var en af grundene til, at Kerstin Hagenfeldt konkluderende sagde, at det endnu ligner et socialt eksperiment. Kvindelige donorer Hvis anonymiteten skal ophæves, vil det også gælde for ægdonorer. Men diskussionen her kredsede i højere grad om en ændring af den nuværende danske lov, der kun tillader kvinder i fertilitetsbehandling at donere æg. Flere forslag har været vendt i den offentlige debat. Filosof Kirsten Hansen diskuterede et par af dem i sit oplæg. Et af argumenterne for, at lade alle kvinder få mulighed for at donere æg, er både retten til selvbestemmelse og hensynet til de ufrivilligt barnløse. Hvis det bliver tilladt, kan man forestille sig forskellige modeller, f.eks. at den kvindelige donor donerer æg til en veninde eller søster. Kirsten Hansen mente dog, at det med stor sandsynlighed vil være svært for et barn at forholde sig til, at dets moster også er dets biologiske mor. En anden mulighed er krydsdonation, hvor en kvinde, der er relateret til et barnløst par, donerer et æg til en pulje. Disse puljeæg vil herefter blive fordelt, så et fremmed par får ægget. Teknologien for ægudtagning har desuden udviklet sig, og det åbner for, at flere kvinder kan blive donorer. Overlæge Peter Humaidan fra Fertilitetsklinikken ved Skive Sygehus forklarede, at kvinder ikke behøver den samme hormonstimulation som tidligere for at kunne producere æg til ægudtagning og til donation. I alt er 14 dage med forbehandling med hormoner skåret ud af behandlingen, så den nu tager cirka 16 dage. Og risikoen for, at kvinder bliver overstimuleret, er blevet mindre. Selve ægudhentningen er også blevet et lettere indgreb, der tager mellem fem og ti minutter, forklarede han. - Når man er forberedt på det, er det de færreste, der har problemer med det, sagde han om sin erfaring med udtagning af æg. Modning af æg i laboratoriet Biologen Thomas Høst Hansen, der arbejder på Dansk Fertilitetsklinik på Frederiksberg, forklarede, hvordan man kan springe hormonstimuleringen over og modne æggene i laboratoriet i stedet for i æggestokkene. Metoden, der kaldes IVM (In Vitro Modning), har dog et par problemer. Det er svært at tage æggene ud af ægblæren, mange æg falder fra undervejs, og graviditetsraten har ikke været lovende. Ifølge Thomas Høst Hansen bliver under 10 procent gravide med IVM-metoden. Det største studie i Danmark viste, at ud af 644 ægudtagninger blev 25 kvinder gravide - svarende til fire procent. - Men der er store fordele ved IVM, der er ingen overstimulation, og den er mindre ressourcekrævende. Man kan forestille sig, man kan bruge det på sigt, sagde Thomas Høst. Få børn med nedfrosne æg Graviditetsraten med nedfrosne æg rundede Thomas Høst også - heller ikke den er synderlig høj. Først og fremmest er en kvinde født med en bestemt pulje æg, og kvaliteten daler i takt med, at kvinden bliver ældre. For en ung kvinde er det - ifølge både Peter Humaidan og Thomas Høst - 60 pct. af æggene, der er af så god kvalitet, at det kan blive til et barn. Derimod vil kun 20 % af æggene hos en 37-årig kvinde kunne blive til en graviditet. Denne statistik skulle illustrere, hvor få æg der er egnede til nedfrysning. Ifølge Thomas Høst er det kun halvdelen af en pulje, der kan blive valgt til en nedfrysning. Desuden bliver æggene stressede af hele processen, der blandt andet kræver, at vandet skal suges ud af æggene og erstattes med et frysemiddel. Kun procent af de nedfrosne æg resulterer i en graviditet. Men området er langt fra udforsket. For eksempel ved man ikke, hvor længe et æg kan tåle at være frosset ned. Derfor ved man heller ikke, hvad der sker, hvis man forlænger perioden fra de nuværende tilladte to år til fem år, som et foreliggende lovforslag lægger op til, forklarede Peter Humaidan. Han stillede sig i øvrigt undrende over for lovforslagets ide om, at man skal transportere æggene fra offentlig regi til en privat klinik, når det barnløse par har fået et barn: - At overføre de frosne æg er ren volapyk det er mærkeligt, at man pludselig skal ud på landevejen for, at en privatklinik kan få penge for noget, der allerede er udført, sagde Peter Humaidan. Kilde: Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning. 2. del, Det Etiske Råd Den refererede undersøgelse findes i The views of semen donors regarding the Swedish Insemination Act 1984, Medical Law International Fremtidspanel om bioetik: Læs mere om fremtidspanelet og læs oplæg fra dette seminar her: 4

5 De sidste tre numre fra BIOSAM informerer er: 17 Doktor,hvordan har mine gener det? 16 Patent på mennesker 15 Farmakogenetik i Danmark Denne udgave af BIOSAM informerer er skrevet af Eva Balslev, freelance journalist. Redaktør: Ida Leisner, Teknologirådet. 5

Seminar om æg- og sæddonation

Seminar om æg- og sæddonation FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.

Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (Ændrede regler for sæddonation) 1 I lov om kunstig befrugtning i forbindelse

Læs mere

- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet

- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Donoranonymitet" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske

Læs mere

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Loven om kunstig befrugtning U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Christina & Dennis Christina 26 år, Dennis 29 år, ingen fælles børn, 3 års uhonoreret grav-ønske Henvender sig på privat

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Insemination med donor sæd

Insemination med donor sæd 1 Insemination med donor sæd - IUID Når mandens sædkvalitet ikke efter nøje vurdering kan anvendes, kan man vælge at anvende donor. Kvinder som ikke lever sammen med en mand, kan også vælge denne løsning

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

Ægdonor på Copenhagen Fertility Center Kunne du tænke dig at blive ægdonor?

Ægdonor på Copenhagen Fertility Center Kunne du tænke dig at blive ægdonor? 1 Ægdonor på Copenhagen Fertility Center Kunne du tænke dig at blive ægdonor? Her kan du læse mere om det at blive ægdonor på Copenhagen Fertility Center 2 Danske regler om donation af ubefrugtede æg:

Læs mere

Familiedannelse. efter sæd- eller ægdonation

Familiedannelse. efter sæd- eller ægdonation Familiedannelse efter sæd- eller ægdonation 1 Indholdsfortegnelse: Indledning 6 Donationsformer 8 Antal behandlinger efter donation i Danmark 10 Om at anvende donorsæd 12 Hvad siger loven om faderskab

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 188 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 188 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 188 Offentligt UDKAST HØRING Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

L 138 Forslag 1 »Lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.« » 6 b. 10. 11. » 5 a. 12.

L 138 Forslag 1 »Lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.« » 6 b. 10. 11. » 5 a. 12. Lovforslag nr. L 138 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. marts 2012 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Pia Olsen Dyhr, fg) Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse

Læs mere

Nyt om donorsæd. Elisabeth Carlsen Fertilitetsklinikken Rigshospitalet

Nyt om donorsæd. Elisabeth Carlsen Fertilitetsklinikken Rigshospitalet Nyt om donorsæd Elisabeth Carlsen Fertilitetsklinikken Rigshospitalet Oktober 2014 Oversigt Hvem har brug for donorsæd Nye regler for anvendelse af donorsæd Faderskab/medmoderskab Klinikkernes ansvar Rådgivning

Læs mere

Kunstig befrugtning. - Etisk set. Det Etiske Råd

Kunstig befrugtning. - Etisk set. Det Etiske Råd Kunstig befrugtning - Etisk set Det Etiske Råd 2004 Indhold Forord... 3 Læsevejledning... 4 I. Hvem skal have adgang til kunstig befrugtning... 6 1. Kunstig befrugtning metoder og motiver... 6 2. Har man

Læs mere

Interview med Elisabeth C. Larsen d. 18-04-2012

Interview med Elisabeth C. Larsen d. 18-04-2012 Interview med Elisabeth C. Larsen d. 18-04-2012 Interviewer - 01.15 Har du et billede af den typiske ægdonorer i Danmark kan man sige noget generelt, om den kvinder som donere æg på nuværende tidspunkt?

Læs mere

Insemination med donor sæd

Insemination med donor sæd 1 Insemination med donor sæd - IUID Når mandens sædkvalitet ikke efter nøje vurdering kan anvendes, kan man vælge at anvende anonym donor. Kvinder som ikke lever sammen med en mand kan også vælge denne

Læs mere

Ma: yes øhhm og så øhh laver vi lige sådan en kort opsummering om hvad ægdonation handler om

Ma: yes øhhm og så øhh laver vi lige sådan en kort opsummering om hvad ægdonation handler om Interview med Mona Ma: Vi starter lige med lidt generelle ting Mo: Ja Ma: som øhh ja din alder? Mo: 0:53: 35 Ma: og øh din beskæftigelse? Mo: Jeg er lære Ma: og hvor er du opvokset? Mo: I sønderjylland

Læs mere

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Telefonnummer direkte: 35 45 83 24 (Elisabeth Larsen) E-mail: elisabeth.clare.larsen@rh.regionh.dk Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Baggrund: Rigshospitalets Fertilitetsklinik tilbyder ægdonation

Læs mere

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp Sundhedsetik Indledning Der sker en hastig af udvikling af nye teknologier og muligheder for behandling inden for sundhedsområdet. Disse nye teknologier samt behandlings- og forebyggelsesmuligheder på

Læs mere

M: Jeg vidste godt det var en mulighed, men jeg vidste ikke hvordan det egentlige forløb er.

M: Jeg vidste godt det var en mulighed, men jeg vidste ikke hvordan det egentlige forløb er. Interview med Malene J: 00.27: først så skal jeg spørge om hvor gammel du er? M: 25 J: Studere eller arbejder du? M: Jeg arbejder J: Hvor er du opvokset henne? M: Køge J: Og hvilket postnummer bor du i

Læs mere

Sundhedsudvalget L Bilag 17 Offentligt. Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj udkast (ændringsforslag fra S, RV og SF)

Sundhedsudvalget L Bilag 17 Offentligt. Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj udkast (ændringsforslag fra S, RV og SF) Sundhedsudvalget L 151 - Bilag 17 Offentligt Til lovforslag nr. L 151 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2006 2. udkast (ændringsforslag fra S, RV og SF) Betænkning over

Læs mere

2011/1 LSF 138 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli Forslag. til

2011/1 LSF 138 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli Forslag. til 2011/1 LSF 138 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1100896 Fremsat den 29. marts 2012

Læs mere

Få, men gode råd til dig,

Få, men gode råd til dig, 0 Få, men gode råd til dig, der kender en Forlaget publist DER LÆNGES EFTER AT BLIVE FORÆLDER Pjecen er skrevet af sociolog og coach Kirsten List Larsen, der også har skrevet bogen "Far, mor og donorbarn.

Læs mere

1, nr. 1-3 vedrører lovens anvendelsesområde, idet den ikke længere alene skal omfatte lægers virke. Der udvides i to retninger:

1, nr. 1-3 vedrører lovens anvendelsesområde, idet den ikke længere alene skal omfatte lægers virke. Der udvides i to retninger: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse spok@sum.dk cc ani@sum.dk 9. Februar 2012 Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

Interview med Christina Andersen. M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18. M: øhm du studerer? C: ja. M: hvor er du opvokset henne?

Interview med Christina Andersen. M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18. M: øhm du studerer? C: ja. M: hvor er du opvokset henne? Interview med Christina Andersen M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18 M: øhm du studerer? C: ja M: hvor er du opvokset henne? C: i Odense i hvert fald de første fire år yeees øhh hvor bor

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget L 76 Bilag 7 Offentligt L 76. Teknisk gennemgang. Januar 2017

Sundheds- og Ældreudvalget L 76 Bilag 7 Offentligt L 76. Teknisk gennemgang. Januar 2017 Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 L 76 Bilag 7 Offentligt L 76 Teknisk gennemgang Januar 2017 L 76 ændring af vævsloven Baggrund: 1. Nødvendig effektiv implementering af EU s vævsdirektiv 2. Udviklingen

Læs mere

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Baggrund Dine æggestokke indeholder alle de æg, der fra pubertet til overgangsalder

Læs mere

Mulighed for at forlænge opbevaringsperioden for befrugtede og ubefrugtede æg

Mulighed for at forlænge opbevaringsperioden for befrugtede og ubefrugtede æg NOTAT 02. september 2013 J.nr.: 1303943 Dok. nr.: 1288419 HKJ.DKETIK har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

Ægdonation information. Information til modtagere af donerede æg ( recipienter ) Fertilitetsklinikken Trianglen

Ægdonation information. Information til modtagere af donerede æg ( recipienter ) Fertilitetsklinikken Trianglen Ægdonation information Information til modtagere af donerede æg ( recipienter ) Fertilitetsklinikken Trianglen Indholdsfortegnelse Om denne vejledning... 3 Om ægdonation... 3 Om ægdonorer... 3 Kompensation

Læs mere

KØNSNEUTRALITET I BØRNE- OG ÆGTESKABSLOVGIVNINGEN - EN JURIDISK UDREDNING

KØNSNEUTRALITET I BØRNE- OG ÆGTESKABSLOVGIVNINGEN - EN JURIDISK UDREDNING KØNSNEUTRALITET I BØRNE- OG ÆGTESKABSLOVGIVNINGEN - EN JURIDISK UDREDNING 2012 INDHOLD 1. RESUMÉ 3 2. INDLEDNING 5 3. BØRNELOVENS REGLER 9 3.1. Baggrund 9 3.2. Faderskab 10 3.2.1. FADERSKAB TIL BØRN FØDT

Læs mere

Sundhedsudvalget Christiansborg 3. marts 2006-03-03

Sundhedsudvalget Christiansborg 3. marts 2006-03-03 Sundhedsudvalget Christiansborg 3. marts 2006-03-03 Vedr. 2005-06 - L 151: Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. L

Læs mere

"Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn"

Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål

Læs mere

Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning, 2. del

Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning, 2. del Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning, 2. del Anonymitet og selektion i forbindelse med sæddontion REDEGØRELSE DET ETISKE RÅD 2002 Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning, 2. del Anonymitet

Læs mere

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus Side 1 af 5 Velkommen til Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus. Indholdsfortegnelse: Om Fertilitetsklinikken Henvisning til klinikken Gentagne aborter Inseminationsbehandling Ventetid til inseminationsbehandling

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D GYNÆKOLOGISK KLINIK Speciallæge Niels Lund Odensevej 25, 1. sal, 5500 Middelfart Tlf. 6440 0046 E-mail: gyn@drlund.dk BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI-H / IUI-D 1 Barnløshed Først undersøges årsagen

Læs mere

Konen med æggene - En fortælling om krydsdonation set i et etisk perspektiv 1. INDLEDNING 4 2. LÆSEVEJLEDNING 6

Konen med æggene - En fortælling om krydsdonation set i et etisk perspektiv 1. INDLEDNING 4 2. LÆSEVEJLEDNING 6 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 4 2. LÆSEVEJLEDNING 6 3. DET ETISKE DILEMMA 7 3.1 PROBLEMFORMULERING 7 3.2 DILEMMAET 7 4. AFGRÆNSNINGER 11 5. FEJLKILDER 13 5.1 INTERVIEWPERSONER 13 5.2. STRUKTURERING

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Bidrag til arbejdet i Udvalget om øremærket barsel Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Kommissoriet for udvalget om øremærkning af barsel indeholder

Læs mere

DONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I KLASSEN Viden og inspiration til lærere og pædagoger 1 KÆRE LÆRER OG PÆDAGOG I 0. - 3. KLASSE VÆR NYSGERRIG OG AFSTEM FORVENTNINGER I disse år nærmer flere og flere donorbørn sig skolealderen,

Læs mere

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Speciallæge Peter Lundström, Fertilitetsklinikken IVF Centrumgaden 24, 2. sal, 2750 Ballerup Tlf. 44 60 90 20, ivf@lundstrom.dk,

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget ENTEN Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, som giver et lesbisk par, der har fået barn ved kunstig

Læs mere

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,

Læs mere

Assisteret Reproduktion

Assisteret Reproduktion Assisteret Reproduktion Tal og analyse 2014 IVF - registeret Udgiver: Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution: Sundhedsdatastyrelsen Design: Sundhedsdatastyrelsen Copyright: Sundhedsdatastyrelsen Version:

Læs mere

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV FORÆLDER- SKAB OG ORLOV 3. udgave (maj 2008) MØDRE FÆDRE MEDFORÆLDRE SÆDDONORER RETTIGHEDER, PLIGTER OG RISICI Denne pjece handler om fastlæggelse af det juridiske forælderskab og om orlov ved familieforøgelse

Læs mere

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV FORÆLDER- SKAB OG ORLOV 4. udgave (juni 2009) MØDRE FÆDRE MEDFORÆLDRE SÆDDONORER RETTIGHEDER, PLIGTER OG RISICI Denne pjece handler om fastlæggelse af det juridiske forælderskab og om orlov ved familieforøgelse

Læs mere

Assisteret Reproduktion

Assisteret Reproduktion Assisteret Reproduktion Tal og analyse 2013 IVF - registeret Udgiver: Statens Serum Institut Ansvarlig institution: Statens Serum Institut Design: Statens Serum Institut Copyright: Statens Serum Institut

Læs mere

Patient information. Ægdonation. - I udlandet. www.nordica.org 1

Patient information. Ægdonation. - I udlandet. www.nordica.org 1 Patient information Ægdonation - I udlandet 1 Patient information Nordica Fertilitetsklinik Lygten 2C 1.sal 2400 København NV Tlf.: +45 3325 7000 E-mail: copenhagen@nordica.org Ægdonation - I udlandet

Læs mere

IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling

IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling Kontaktperson: Indledning Cand.scient. Lone Mortensen, direkte 7222 7615, lmo@sst.dk Denne publikation er baseret på Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Bekendtgørelse om assisteret reproduktion

Bekendtgørelse om assisteret reproduktion BEK nr 672 af 08/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1301525 Senere ændringer til

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D

BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D Barnløshed Først undsøges årsagen til ufrivillig barnløshed. Dette kan skyldes grunde hos kvinden, manden ell være uforklarlig. Eft at have undsøgt dig/j

Læs mere

Insemination med partners sæd

Insemination med partners sæd Patient information Insemination med partners sæd - IUIH 1 Patient information Nordica Fertilitetsklinik E-mail: copenhagen@nordica.org Insemination med partners sæd - IUIH 2 Insemination Insemination

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om embryo- og dobbeltdonation

Det Etiske Råds udtalelse om embryo- og dobbeltdonation Sundheds- og ældreministeriet har i en henvendelse dateret 19. oktober 2016 anmodet Det Etiske Råd om at forholde sig til konsekvenserne af 5 i lov om assisteret reproduktion. Bestemmelsen forhindrer dobbeltdonation,

Læs mere

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 731 Offentligt NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Indholdsfortegnelse Muligheder for forbedring af

Læs mere

Inseminationsbehandling

Inseminationsbehandling Inseminationsbehandling Inseminationsbehandlung Formålet med inseminationsbehandling Ved inseminationen bliver sædcellerne sprøjtet direkte ind i livmoderen. Derfor er vejen ud i æggelederen kortere, og

Læs mere

E B ETISK FORUM FOR UNGE FORPLANTNINGSTEKNOLOGIENS MULIGHEDER OG DILEMMAER

E B ETISK FORUM FOR UNGE FORPLANTNINGSTEKNOLOGIENS MULIGHEDER OG DILEMMAER Ø N S K E B A R N FORPLANTNINGSTEKNOLOGIENS MULIGHEDER OG DILEMMAER ETISK FORUM FOR UNGE Ø N S K E B A R N Ønskebarn Forplantningsteknologiens muligheder og dilemmaer ISBN: 978-87-91112-46-1 Det Etiske

Læs mere

Verdens største sædbank

Verdens største sædbank Verdens største sædbank En drøm gik i opfyldelse Det hele begyndte med en underlig drøm om frossen sæd. I dag er Cryos International - Denmark verdens største sædbank. Ole Schou, stifter, fortæller historien.

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om rugemødre

Det Etiske Råds udtalelse om rugemødre Det Etiske Råds udtalelse om rugemødre I denne udtalelse vurderer Det Etiske Råds medlemmer, om anvendelsen af rugemødre kan anses for etisk acceptabel, og om den danske lovgivning på området bør bevares

Læs mere

Assisteret Reproduktion

Assisteret Reproduktion Assisteret Reproduktion Tal og analyse 2015 IVF - registeret Udgiver: Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution: Sundhedsdatastyrelsen Design: Sundhedsdatastyrelsen Copyright: Sundhedsdatastyrelsen Version:

Læs mere

Fertilitetsinstruks, 2015.

Fertilitetsinstruks, 2015. Fertilitetsinstruks, 2015. Klinikken tilbyder Udredning og behandling af infertile par, men ikke enlige kvinder, i form af insemination samt fertilitetsfremmende operationer, vandskanning og HSU, samt

Læs mere

Arkalo Abelsen, Søren Rendal

Arkalo Abelsen, Søren Rendal NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Peqqissutsimut Pisortaqarfik Direktoratet for Sundhed Allakkiaq Notat Uunga Til Arkalo Abelsen, Søren Rendal 30.01.2007 J.nr. Assinga uunga Kopi til

Læs mere

Margrethe Vestager Annette Vilhelmsen Johanne Schmidt-Nielsen. Vedr. forælderskab i sammensatte familier 29. januar 2012

Margrethe Vestager Annette Vilhelmsen Johanne Schmidt-Nielsen. Vedr. forælderskab i sammensatte familier 29. januar 2012 Partiledere Social- og integrationsminister Helle Thorning-Schmidt Margrethe Vestager Annette Vilhelmsen Johanne Schmidt-Nielsen Karen Hækkerup Vedr. forælderskab i sammensatte familier 29. januar 2012

Læs mere

Reagensglasbehandling

Reagensglasbehandling I har fået tilbudt IVF-behandling på grund af ufrivillig barnløshed. IVF står for In Vitro Fertilisation, der på dansk kaldes ægtransplantation. Behandlingen bliver oftest kaldt reagensglasbehandling eller

Læs mere

Donation fra levende donorer. Hvad er problemet etisk set?

Donation fra levende donorer. Hvad er problemet etisk set? Donation fra levende donorer Hvad er problemet etisk set? 2 Disclaimer 3 Hvorfor anonym donation? Levende donation mellem venner og familie er allerede en praksis Enhver kan skabe en relation, hvis man

Læs mere

Informationsmateriale før insemination

Informationsmateriale før insemination Informationsmateriale før insemination Velkommen hos Storkereden Hos Storkereden er vi klar til at tage godt imod dig for at sikre et godt inseminationsforløb. Det er vigtigt at du føler dig tryg og i

Læs mere

Fertilitetsinstruks, 2013.

Fertilitetsinstruks, 2013. Fertilitetsinstruks, 2013. Klinikken tilbyder Udredning og behandling af infertile par, men ikke enlige kvinder, i form af IVF- og IVF/ICSI behandling i samarbejde med Fertilitetsklinikken på Holbæk Sygehus,

Læs mere

Side 1 af 5 Denne tekst er printet fra www.aqua.dtu.dk 18.12.09 Ål på dagsordenen DTU Aqua tilhører eliten, når det gælder forskning for at sikre den truede europæiske ål. På en temadag den 4. november

Læs mere

Insemination med donorsæd

Insemination med donorsæd Insemination med donorsæd Insemination med donorsæd foregår på samme måde som med partners sæd, blot anvendes optøet donorsæd. Behandlingen anvendes til par, hvor manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller

Læs mere

Høringen kan ses på Folketingets TV:

Høringen kan ses på Folketingets TV: Kommenterede slides fra Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalgs høring den 18. september 2012 i Landstingssalen, Christiansborg. Høringen kan ses på Folketingets TV: http://www.ft.dk/webtv/video/20111/suu/h1.aspx?as=1#pv

Læs mere

INSEMINATION - IUI. Info IUI ~ 1 ~

INSEMINATION - IUI. Info IUI ~ 1 ~ Info IUI ~ 1 ~ INSEMINATION - IUI Info IUI ~ 2 ~ INSEMINATION Ved uforklaret ufrivillig barnløshed, og ved tilfælde med uregelmæssig menstruation, usikker ægløsning eller nedsat sædkvalitet, kan chancen

Læs mere

Verdens største sædbank

Verdens største sædbank Verdens største sædbank En drøm gik i opfyldelse Det hele begyndte med en underlig drøm om frossen sæd. I dag er Cryos International - Denmark verdens største sædbank. Ole Schou, stifter, fortæller historien.

Læs mere

Ombudsmanden bad overlægen og Ankestyrelsen om at redegøre for grundlaget for afgørelserne samt uddybe begrundelserne.

Ombudsmanden bad overlægen og Ankestyrelsen om at redegøre for grundlaget for afgørelserne samt uddybe begrundelserne. 2012-17 Afslag på behandling med kunstig befrugtning til handicappet par. Begrundelse Et par, der begge var spastisk lammede og kørestolsbrugere, havde af en overlæge på en fertilitetsklinik fået afslag

Læs mere

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen Børnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse

Læs mere

Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden?

Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden? Sundhedsudvalget 2010-11 L 45 Bilag 6 Offentligt Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden? Lone Schmidt, Lektor, dr.med., ph.d, lone.schmidt@sund.ku.dk Søren Ziebe, laboratorieleder, dr.med, soeren.ziebe@rh.regionh.dk

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Oplæg til Institut for menneskerettigheders Inklusionsseminar d. 4. marts 2008 kl. 15:00 17:00

Oplæg til Institut for menneskerettigheders Inklusionsseminar d. 4. marts 2008 kl. 15:00 17:00 Oplæg til Institut for menneskerettigheders Inklusionsseminar d. 4. marts 2008 kl. 15:00 17:00 Statsautoriseret faderløs Allerførst tak for indbydelsen til seminaret her. Som tidligere medlem af Etisk

Læs mere

Insemination med partners sæd

Insemination med partners sæd Insemination med partners sæd Insemination med partnerens sæd, hvor sæden sprøjtes direkte op i livmoderhulen, kan øge chancen for graviditet hos par med uforklarlig, ufrivillig barnløshed, let til moderat

Læs mere

Ny forening: Alle danskere skal fødes som organdonorer

Ny forening: Alle danskere skal fødes som organdonorer Ny forening: Alle danskere skal fødes som organdonorer To medicinske sværvægtere, en eks-politiker og nyredonor samt en nyretransplanteret journalist, står bag ny forening, der kæmper for at fjerne ventelisterne

Læs mere

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation

Læs mere

www.altfordamerne.dk ALT 41/2008

www.altfordamerne.dk ALT 41/2008 I løbet af to år mistede Annika Klitte to små sønner, som begge led af en arvelig sygdom. Her fortæller hun om sorgen og det ubærlige tab, der betyder, at hun ikke længere tør få børn med sine egne æg.

Læs mere

Kunstig befrugtning. »marked«inden for sundhedssektoren. I. Af Torben Riis. 1998 blev 2,25% af alle børn i Danmark født

Kunstig befrugtning. »marked«inden for sundhedssektoren. I. Af Torben Riis. 1998 blev 2,25% af alle børn i Danmark født Kunstig befrugtning Af Torben Riis Kunstig befrugtning er et hastigt ekspanderende»marked«inden for sundhedssektoren. I 1998 blev 2,25% af alle børn i Danmark født efter at være undfanget ved en eller

Læs mere

RÅDGIVNING af børn og unge

RÅDGIVNING af børn og unge Af Jannie Dyring og Ida Koch RET & PLIGT AF JANNIE DYRING OG IDA KOCH Hvad må og skal man, når man som psykolog yder åben, anonym rådgivning til børn og unge? Og hvordan er sammenhængen mellem notatpligt

Læs mere

Far og barn. Advokat Sys Rovsing, Danmark

Far og barn. Advokat Sys Rovsing, Danmark Far og barn Advokat Sys Rovsing, Danmark Kriteriet "Barnets bedste" har længe været et grundlæggende hensyn i danske love om forældremyndighed og samvær. Men hvad er barnets bedste? Dette er en individuel

Læs mere

Kronik trykt i Politiken juni 1996. BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard

Kronik trykt i Politiken juni 1996. BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard Kronik trykt i Politiken juni 1996 BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard Ny forplantningsteknologi i form af kunstig befrugtning, fosterselektion og reagensglasbørn har været

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik.

Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik. Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik Omhandler In Vitro Fertilisering (IVF) Mikroinsemination (ICSI)

Læs mere

Juridisk faderløse. Pressemøde

Juridisk faderløse. Pressemøde Juridisk faderløse Pressemøde København, den 28. april 2014 Aleqa Hammond Formand for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender 1 I forhold til spørgsmålet om en erstatnings- eller kompensationsordning

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI-H / IUI-D

BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI-H / IUI-D BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI-H / IUI-D Barnløshed Først undsøges årsagen til ufrivillig barnløshed. Dette kan skyldes grunde hos kvinden, manden ell være uforklarlig. Det kan også skyldes

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008

Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008 Emner Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. L.Schmidt@pubhealth.ku.dk Dansk Demografisk Forening 29. oktober 28 Historisk rids Omfanget

Læs mere

At donere æg Information

At donere æg Information Atdonereæg Information Fertilitetsklinikken Trianglen Indholdsfortegnelse Om denne vejledning... 3 Om ægdonation... 3 Før du kan starte som ægdonor... 3 Undersøgelser... 3 Prævention... 3 Når du vil i

Læs mere

Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning

Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. L.Schmidt@pubhealth.ku.dk Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008 Dias 1 Emner Historisk rids

Læs mere

Reciprok translokation

Reciprok translokation Patientinformation Reciprok translokation Ægsortering Præimplantationsdiagnostik (PGD) Fertilitetsklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Ægsortering Hvad er præimplantationsdiagnostik? Ved præimplantationsdiagnostik,

Læs mere

Blastocystdyrkning viste fine fremskridt og ikke mindst forbedrede resultater efter brug af nedfrosne embryoner/blastocyster.

Blastocystdyrkning viste fine fremskridt og ikke mindst forbedrede resultater efter brug af nedfrosne embryoner/blastocyster. ÅRSRAPPORT 2015 Forord Hermed foreligger den 11. årsrapport fra Fertilitetsklinikken Dronninglund, Klinik Kvinde-Barn- Urinvejskirurgi. Aalborg Universitetshospital. Klinikken blev oprettet 2004 og påbegyndte

Læs mere

Pressemøde om Juridisk Faderløse. Aleqa Hammond, Formand for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender

Pressemøde om Juridisk Faderløse. Aleqa Hammond, Formand for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender Pressemøde om Juridisk Faderløse Aleqa Hammond, Formand for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender 1 I forhold til spørgsmålet om en erstatnings- eller kompensationsordning er det regeringens

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd.

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd. PLANLÆGNINGSGRUPPE Arne Ørtved, Grundtvigsk Forums Folkeoplysningsudvalg. Henrik Christensen, Dansk Friskoleforening. Ole Borgå, Efterskoleforeningen. Christian Schultz, Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne.

Læs mere

Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag Låsby den 22. oktober 2008 Velfærdsministeriet Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. e-mail til: gbo@vfm.dk Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud

Læs mere

Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret

Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg

Læs mere

827_DK. Slår jeg nogen ihjel?

827_DK. Slår jeg nogen ihjel? Slår jeg nogen ihjel? Henrik Koch var i begyndelsen af 1980erne sæddonor og fandt senere ud af, at han giver en alvorlig kræftform videre til halvdelen af sine børn. Da han forsøgte at advare sundhedssystemet

Læs mere