Æg og sæd - med eller uden afsender

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Æg og sæd - med eller uden afsender"

Transkript

1 Nr. 18 maj 2004 Æg og sæd - med eller uden afsender Børn har ret til at kende ophav > Sverige: Anonymitet ophævet > Danmark mangler ægdonorer > Når et barn bliver født, skal der så et til- og frakort på gaven? Det er spørgsmålet, når man tillader mænd og nogle kvinder at donere sæd- og æg anonymt. Jurister, etikere og børnefortalere peger på, at børn bør have ret til at kende deres genetiske ophav. I Sverige har man ophævet anonymiteten for 19 år siden. Det betød overgang færre donorer, og donortypen i dag er ændret i Sverige. Man har ikke kendskab til, at nogle svenske donorbørn har opsøgt deres donorfar. Og kun 10 pct. af forældrene fortæller deres børn, at de er kommet til verden ved hjælp af en donor. I Danmark er kvindelige donorer også anonyme, men man mangler alligevel ægdonorer, blandt andet fordi kun kvinder i fertilitetsbehandling må donore æg. Mildere hormonstimulering åbner for, at kvinder generelt kan blive ægdonorer. Dette BIOSAM Informerer rapporterer fra BioSam seminar den 17. marts for Folketinget, som led i Folketingets fremtidspanel om bioetik. Emnet var Ægog sæddonation. Over 3000 danske børn er kommet til verden med en anonym sæddonor i perioden 1995 til Og tallet stiger fra år til år. Tanken bag den anonyme sæddonation er at hjælpe ufrivilligt barnløse til at få børn. Men spørgsmålet, om barnet har krav på at kende sit biologiske ophav, melder sig. Barnets tarv ligger til grund for, at en række europæiske lande har valgt at ophæve donorernes anonymitet. I stedet skal donoren være mulig at opspore for det barn, der kommer til verden med donorsæd eller -æg. Begrundelsen er, at børn har ret til at kende sit biologiske ophav. Men ophæver man donoranonymiteten, melder en række andre spørgsmål sig også: Hvor meget vil donorpuljen falde? Vil der komme færre børn til verden? Vil de ufrivilligt barnløse blive fertilitetsturister for at finde en anonym donor i udlandet? Og selvom man ophæver anonymiteten, får barnet så oplysningerne om sin oprindelse, når forældrene selv skal fortælle barnet om dets tilblivelse? Disse spørgsmål blev rejst på et Biosamseminar om æg- og sæddonation, der også strejfede ægdonation og kvinders muligheder for at blive donorer. Børns ret Børns rettigheder er i vidt omfang nedfældet i FN s børnekonvention, og den dannede rammen om en væsentlig del af diskussionen på seminaret om anonyme donorforældre og børnenes retsstilling. Men konventionen ligger tilsyneladende åben for fortolkning. I Tyskland har man ophævet donoranonymiteten, fordi man på baggrund af Børnekonventionen mener, at børn har krav på at kende sin genetiske oprindelse. I Danmark, hvor anonym donation er tilladt, har man derimod ikke entydigt tolket konventionen sådan. Man tolker den i stedet sådan, at staten ikke må lægge unødige hindringer i vejen. Det forklarede de to jurister dr. jur. Inger Dübeck og Berit A. Faber, cand.jur og sekretariatschef i Det Etiske Råd. 1

2 FN s Børnekonvention FN vedtog konventionen om Barnets Rettigheder i 1989 også kaldet Børnekonventionen. De væsentligste bestemmelser i forbindelse med donorsæd er Børnekonventionen og den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra Danmark har indkorporeret Menneskerettighedskonventionen i dansk ret, men ikke Børnekonventionen. Danmark har dog tilsluttet sig den og forpligtet sig til at tage hensyn til den i forbindelse med lovgivningen. Konventionens relevante passager om donoranonymitet: Artikel 3 1. I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række. Artikel 7 1. Barnet skal registreres umiddelbart efter fødslen og skal fra fødslen have ret til et navn, ret til at opnå et statsborgerskab og, så vidt muligt, ret til at kende og blive passet af sine forældre. Artikel 8 1. Deltagerstaterne påtager sig at respektere barnets ret til at bevare sin identitet, herunder statsborgerskab, navn og familieforhold, som anerkendt af loven og uden ulovlig indblanding. 2. Hvis et barn ulovligt berøves en del af eller hele sin identitet, skal deltagerstaterne yde passende bistand og beskyttelse med henblik på hurtigt at genoprette barnets identitet. For Inger Dübeck er der dog ikke meget at tage fejl af, når det gælder den danske lovgivning. - Som loven er i dag, berøver samfundet børnene muligheden for at søge oplysninger om deres ophav, og det er i strid med konventionen. Tiden er inde til at se på anonymitetens uheldige konsekvenser og overveje en ophævelse, sagde Inger Dübeck. Inger Dübeck pegede endvidere på, at samfundet har udviklet sig og sammenligningsgrundlaget for donorbørn har ændret sig siden f.eks. 50 erne. Det er ikke et tabu for moderne børn at have en papfar og en biologisk far. - For børnene handler det om, hvor man føler sig tryg, konstaterede hun. Lovens rødder Berit A. Faber skuede også tilbage i sit oplæg. Men ikke længere tilbage end årene op til 1997, hvor loven om kunstig befrugtning blev vedtaget. Berit A. Faber var en af de jurister, der var med til at forberede lovforslaget. - Og spørgsmålet er, om der skal være til- og fra-kort på gaven, sagde hun. Uden at besvare spørgsmålet entydigt, forklarede Berit A. Faber, at loven om kunstig befrugtning primært blev til ud fra en helbredsbetragtning med andre ord: det handlede om at hjælpe par med sygdomme. Argumenterne for var således at hjælpe par med at skabe en familie og retten til at få børn. Argumenterne imod var, at donation kan give en fremmedhed i forholdet, det kan lægge et pres på familien og åbne for en kommercialisering af donation. Men rundt om i Europa er man også begyndt at fokusere på barnets ret. Det er årsag til, at en lovændringsbølge skyller over Europa i øjeblikket. Og tendensen er ifølge Berit A. Faber, at donorernes anonymitet bliver ophævet. Men lovtyperne er forskellige, og det åbner for forskellige muligheder, forklarede Berit A. Faber, der mener, at man må fokusere på tre ting: Hvad skal reguleres? Hvorfor? Hvordan? Desuden er det vigtigt at fokusere på, hvilke rettigheder de tre parter: barnet, forældrene og donoren får. Viden giver færre børn Uanset lovgivningstype, er der en risiko for, at færre børn kommer til verden, hvis donoren ikke må være anonym, mente filosoffen Kirsten Hansen fra afdelingen for Medicinsk Videnskabsteori på Panum Instituttet. Hun medgav, at donorbørn kan komme til at lide under uvisheden om deres biologiske ophav, men hun stillede spørgsmålet: Hvad er bedst? At vi har viden om donoren og dermed får færre børn, eller at man ikke har viden, og børnene kommer til verden. - Et argument kan være, at et barn aldrig vil lide så meget under uvisheden om sin oprindelse, at det ville ønske det ikke var født, fortsatte hun som argument for, at barnet godt kan leve med ikke at kende sin oprindelse. Dermed bliver barnets tarv ifølge Kirsten Hansen også et argument imod at ophæve donoranonymiteten. Hun pegede også på risikoen for donorturisme at barnløse par rejser til udlandet for at finde en anonym donor. Samtidig strejfede hun retsstillingen for de børn, der er blevet til under utroskab og ikke er børn af den far, de regner med. BØRN AF UTROSKAB Mellem en og tre procent af en given befolkning har en anden far, end de regner med. Det fremgår af en oversigt over relevante videnskabelige arbejder i Estimating the Frequency af Nonpaternity in Switzerland, Sasse, G. et. al. fra I Sverige var man dog ikke i tvivl, da man i 1985 ophævede donoranonymiteten. - Lovændringen udsprang af en genuin omsorg for børnene, slog Kerstin Hagenfeldt fast. Hun er professor på kvindeklinikken på Karolinska Sjukhuset i Stockholm og har nøje fulgt konsekvenserne af lovgivningen. 2

3 Derfor kunne hun med de svenske erfaringer forsøge at besvare nogle af spørgsmålene. Kommer færre børn til verden uden anonyme donorer? Hvor meget rejser barnløse par til udlandet? Hvor mange børn bruger muligheden til at lære sit biologiske ophav at kende? De svenske erfaringer I Sverige blev en af de mærkbare konsekvenser, at antallet af donorer svandt i perioden fra 1985 til Men puljen af donorer nåede efter otte år det vil sige i 1993 op på et højt niveau igen. Samtidig har donorkorpset fået en anden profil. Hvor en donor før hyppigt var en ung ugift mand, så er det i dag i højere grad gifte mænd med børn, der melder sig som donorer, forklarede Kerstin Hagenfeldt. BEHOV FOR DONORÆG Der findes ingen officielle optællinger for hvor mange, der får donoræg. Peter Humaidan, overlæge på Fertilitetsklinikken ved Skejby Sygehus, skønner, at: danske par bliver behandlet på privatklinikker danske par tager til udlandet årligt for at hente donoræg - Hvis udbuddet af æg var dækkende i Danmark, ville barnløse par have behov Til gengæld tager flere svenske par til udlandet for at få børn med en anonym donor. Der er ingen officielle tal for, hvor mange der benytter sig af muligheden i for eksempel Finland, Spanien, Holland etc. Men fertilitetslægen Ole Schou fra den danske sædbank Cryos har lavet en undersøgelse blandt danske privatklinikker og målt, at omtrent 336 svenske par i 2001 fik behandling på danske klinikker. Han skønner endvidere, at i alt svenske par årligt har hentet anonym donorsæd i forskellige europæiske lande. Kerstin Hagenfeldt stiller sig kritisk over for tallene og anslår ud fra sine egne skøn, at formentlig 500 svenske par rejser udenlands efter en donor. Men en del af disse er enlige kvinder eller lesbiske par, der ifølge den svenske lovgivning ikke kan få behandling, og derfor må søge til det mere liberale Findland eller specielle klinikker i Danmark. Det ændrer ifølge den svenske professor imidlertid ikke på, at der hvert år i Sverige bliver født børn uden de samme juridiske rettigheder, som de børn, der har en kendt donorfar. Og barnets retsstilling gav anledning til diskussion. - Vi har et princip om, at alle borgere er stillet lige, når det drejer sig om retten til aktindsigt i egne forhold. Den ret bør også gælde for donorbørn, så de ikke som nu afskæres fra at få viden om deres biologiske ophav, sagde Ragnhild Riis, næstformand i Etisk Råd. Et par indspark i debatten forsøgte at sætte spørgsmålet om barnets ret til viden om sit genetiske ophav i et andet perspektiv: - Hele anonymitetsdiskussionen har et fællestræk: der er et skred i debatten i retning af, at vi i højere og højere grad lægger vægt på det genetiske kendskab. Det er meget karakteristisk, og det er noget, vi bør overveje, sagde Klaus Birkholm, medlem af Etisk Råd. Mens formand for Etisk Råd, Ole Hartling spekulerede på om, debatten var et knæfald for generne. Fortalere for at bevare anonymiteten har tidligere i den offentlige debat argumenteret for, at FN s Børnekonvention ikke eksplicit siger noget om, at børn har ret til at kende sit genetiske ophav. Socialt eksperiment De svenske forældre til donorbørn med en kendt donor fortæller desuden meget sjældent barnet om dets oprindelse. Ifølge Kerstin Hagenfeldt viste en spørgeskemaundersøgelse, at kun 10 % har fortalt barnet om dets biologiske ophav, mens 40 % har til hensigt oplyse barnet. Af de forældre der ikke har fortalt børnene om donoren, har 53 % imidlertid sagt det til andre i familien eller omgangskredsen. DONORERNES ØNSKER En spørgeskema-undersøgelse blandt 43 svenske donorer i 1998 viste følgende: Donorerne blev spurgt om, de ville være interesserede i at møde barnet. Svarene fordelte sig således: - 56 % af donorerne var positivt indstillede - 16 % var usikre - 3 % ønskede ikke at møde barnet Det tal fik Børnerådets sekretariatschef Bente Ingvarsen til at reagere fra salen. - Vi har tidligere været for anonymitet, men har ændret holdning, og fortielsen er et meget vigtigt emne, forklarede Børnerådets repræsentant. - Der skal ikke mange øjekast eller bemærkninger til, før et barn forstår sammenhængen, sagde hun. Børnerådet overvejer bl.a. om forældrene skal have undervisningsmateriale, der kan hjælpe dem til at fortælle barnet om dets oprindelse. Kerstin Hagenfeldt forklarede, at de svenske erfaringer viser, at undervisningsmateriale har betydning for forældrenes holdning til at fortælle børnene om det. 3

4 Netop forældrenes tavshed fik flere deltagere på seminaret til at pege på paradokset i at ophæve donorernes anonymitet og overlade oplysningspligten til forældre, der alligevel ikke fortæller barnet om dets tilblivelse. Det var en af grundene til, at Kerstin Hagenfeldt konkluderende sagde, at det endnu ligner et socialt eksperiment. Kvindelige donorer Hvis anonymiteten skal ophæves, vil det også gælde for ægdonorer. Men diskussionen her kredsede i højere grad om en ændring af den nuværende danske lov, der kun tillader kvinder i fertilitetsbehandling at donere æg. Flere forslag har været vendt i den offentlige debat. Filosof Kirsten Hansen diskuterede et par af dem i sit oplæg. Et af argumenterne for, at lade alle kvinder få mulighed for at donere æg, er både retten til selvbestemmelse og hensynet til de ufrivilligt barnløse. Hvis det bliver tilladt, kan man forestille sig forskellige modeller, f.eks. at den kvindelige donor donerer æg til en veninde eller søster. Kirsten Hansen mente dog, at det med stor sandsynlighed vil være svært for et barn at forholde sig til, at dets moster også er dets biologiske mor. En anden mulighed er krydsdonation, hvor en kvinde, der er relateret til et barnløst par, donerer et æg til en pulje. Disse puljeæg vil herefter blive fordelt, så et fremmed par får ægget. Teknologien for ægudtagning har desuden udviklet sig, og det åbner for, at flere kvinder kan blive donorer. Overlæge Peter Humaidan fra Fertilitetsklinikken ved Skive Sygehus forklarede, at kvinder ikke behøver den samme hormonstimulation som tidligere for at kunne producere æg til ægudtagning og til donation. I alt er 14 dage med forbehandling med hormoner skåret ud af behandlingen, så den nu tager cirka 16 dage. Og risikoen for, at kvinder bliver overstimuleret, er blevet mindre. Selve ægudhentningen er også blevet et lettere indgreb, der tager mellem fem og ti minutter, forklarede han. - Når man er forberedt på det, er det de færreste, der har problemer med det, sagde han om sin erfaring med udtagning af æg. Modning af æg i laboratoriet Biologen Thomas Høst Hansen, der arbejder på Dansk Fertilitetsklinik på Frederiksberg, forklarede, hvordan man kan springe hormonstimuleringen over og modne æggene i laboratoriet i stedet for i æggestokkene. Metoden, der kaldes IVM (In Vitro Modning), har dog et par problemer. Det er svært at tage æggene ud af ægblæren, mange æg falder fra undervejs, og graviditetsraten har ikke været lovende. Ifølge Thomas Høst Hansen bliver under 10 procent gravide med IVM-metoden. Det største studie i Danmark viste, at ud af 644 ægudtagninger blev 25 kvinder gravide - svarende til fire procent. - Men der er store fordele ved IVM, der er ingen overstimulation, og den er mindre ressourcekrævende. Man kan forestille sig, man kan bruge det på sigt, sagde Thomas Høst. Få børn med nedfrosne æg Graviditetsraten med nedfrosne æg rundede Thomas Høst også - heller ikke den er synderlig høj. Først og fremmest er en kvinde født med en bestemt pulje æg, og kvaliteten daler i takt med, at kvinden bliver ældre. For en ung kvinde er det - ifølge både Peter Humaidan og Thomas Høst - 60 pct. af æggene, der er af så god kvalitet, at det kan blive til et barn. Derimod vil kun 20 % af æggene hos en 37-årig kvinde kunne blive til en graviditet. Denne statistik skulle illustrere, hvor få æg der er egnede til nedfrysning. Ifølge Thomas Høst er det kun halvdelen af en pulje, der kan blive valgt til en nedfrysning. Desuden bliver æggene stressede af hele processen, der blandt andet kræver, at vandet skal suges ud af æggene og erstattes med et frysemiddel. Kun procent af de nedfrosne æg resulterer i en graviditet. Men området er langt fra udforsket. For eksempel ved man ikke, hvor længe et æg kan tåle at være frosset ned. Derfor ved man heller ikke, hvad der sker, hvis man forlænger perioden fra de nuværende tilladte to år til fem år, som et foreliggende lovforslag lægger op til, forklarede Peter Humaidan. Han stillede sig i øvrigt undrende over for lovforslagets ide om, at man skal transportere æggene fra offentlig regi til en privat klinik, når det barnløse par har fået et barn: - At overføre de frosne æg er ren volapyk det er mærkeligt, at man pludselig skal ud på landevejen for, at en privatklinik kan få penge for noget, der allerede er udført, sagde Peter Humaidan. Kilde: Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning. 2. del, Det Etiske Råd Den refererede undersøgelse findes i The views of semen donors regarding the Swedish Insemination Act 1984, Medical Law International Fremtidspanel om bioetik: Læs mere om fremtidspanelet og læs oplæg fra dette seminar her: 4

5 De sidste tre numre fra BIOSAM informerer er: 17 Doktor,hvordan har mine gener det? 16 Patent på mennesker 15 Farmakogenetik i Danmark Denne udgave af BIOSAM informerer er skrevet af Eva Balslev, freelance journalist. Redaktør: Ida Leisner, Teknologirådet. 5

Seminar om æg- og sæddonation

Seminar om æg- og sæddonation FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det

Læs mere

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Loven om kunstig befrugtning U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Christina & Dennis Christina 26 år, Dennis 29 år, ingen fælles børn, 3 års uhonoreret grav-ønske Henvender sig på privat

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 188 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 188 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 188 Offentligt UDKAST HØRING Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

Insemination med donor sæd

Insemination med donor sæd 1 Insemination med donor sæd - IUID Når mandens sædkvalitet ikke efter nøje vurdering kan anvendes, kan man vælge at anvende donor. Kvinder som ikke lever sammen med en mand, kan også vælge denne løsning

Læs mere

Kunstig befrugtning. - Etisk set. Det Etiske Råd

Kunstig befrugtning. - Etisk set. Det Etiske Råd Kunstig befrugtning - Etisk set Det Etiske Råd 2004 Indhold Forord... 3 Læsevejledning... 4 I. Hvem skal have adgang til kunstig befrugtning... 6 1. Kunstig befrugtning metoder og motiver... 6 2. Har man

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Telefonnummer direkte: 35 45 83 24 (Elisabeth Larsen) E-mail: elisabeth.clare.larsen@rh.regionh.dk Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Baggrund: Rigshospitalets Fertilitetsklinik tilbyder ægdonation

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Baggrund Dine æggestokke indeholder alle de æg, der fra pubertet til overgangsalder

Læs mere

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus Side 1 af 5 Velkommen til Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus. Indholdsfortegnelse: Om Fertilitetsklinikken Henvisning til klinikken Gentagne aborter Inseminationsbehandling Ventetid til inseminationsbehandling

Læs mere

KØNSNEUTRALITET I BØRNE- OG ÆGTESKABSLOVGIVNINGEN - EN JURIDISK UDREDNING

KØNSNEUTRALITET I BØRNE- OG ÆGTESKABSLOVGIVNINGEN - EN JURIDISK UDREDNING KØNSNEUTRALITET I BØRNE- OG ÆGTESKABSLOVGIVNINGEN - EN JURIDISK UDREDNING 2012 INDHOLD 1. RESUMÉ 3 2. INDLEDNING 5 3. BØRNELOVENS REGLER 9 3.1. Baggrund 9 3.2. Faderskab 10 3.2.1. FADERSKAB TIL BØRN FØDT

Læs mere

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Speciallæge Peter Lundström, Fertilitetsklinikken IVF Centrumgaden 24, 2. sal, 2750 Ballerup Tlf. 44 60 90 20, ivf@lundstrom.dk,

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D

BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D Barnløshed Først undsøges årsagen til ufrivillig barnløshed. Dette kan skyldes grunde hos kvinden, manden ell være uforklarlig. Eft at have undsøgt dig/j

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D GYNÆKOLOGISK KLINIK Speciallæge Niels Lund Odensevej 25, 1. sal, 5500 Middelfart Tlf. 6440 0046 E-mail: gyn@drlund.dk BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI-H / IUI-D 1 Barnløshed Først undersøges årsagen

Læs mere

Patient information. Ægdonation. - I udlandet. www.nordica.org 1

Patient information. Ægdonation. - I udlandet. www.nordica.org 1 Patient information Ægdonation - I udlandet 1 Patient information Nordica Fertilitetsklinik Lygten 2C 1.sal 2400 København NV Tlf.: +45 3325 7000 E-mail: copenhagen@nordica.org Ægdonation - I udlandet

Læs mere

IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling

IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling Kontaktperson: Indledning Cand.scient. Lone Mortensen, direkte 7222 7615, lmo@sst.dk Denne publikation er baseret på Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget ENTEN Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, som giver et lesbisk par, der har fået barn ved kunstig

Læs mere

Arkalo Abelsen, Søren Rendal

Arkalo Abelsen, Søren Rendal NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Peqqissutsimut Pisortaqarfik Direktoratet for Sundhed Allakkiaq Notat Uunga Til Arkalo Abelsen, Søren Rendal 30.01.2007 J.nr. Assinga uunga Kopi til

Læs mere

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Bidrag til arbejdet i Udvalget om øremærket barsel Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Kommissoriet for udvalget om øremærkning af barsel indeholder

Læs mere

Informationsmateriale før insemination

Informationsmateriale før insemination Informationsmateriale før insemination Velkommen hos Storkereden Hos Storkereden er vi klar til at tage godt imod dig for at sikre et godt inseminationsforløb. Det er vigtigt at du føler dig tryg og i

Læs mere

Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik.

Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik. Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik Omhandler In Vitro Fertilisering (IVF) Mikroinsemination (ICSI)

Læs mere

Fertilitetsinstruks, 2015.

Fertilitetsinstruks, 2015. Fertilitetsinstruks, 2015. Klinikken tilbyder Udredning og behandling af infertile par, men ikke enlige kvinder, i form af insemination samt fertilitetsfremmende operationer, vandskanning og HSU, samt

Læs mere

Kunstig befrugtning. »marked«inden for sundhedssektoren. I. Af Torben Riis. 1998 blev 2,25% af alle børn i Danmark født

Kunstig befrugtning. »marked«inden for sundhedssektoren. I. Af Torben Riis. 1998 blev 2,25% af alle børn i Danmark født Kunstig befrugtning Af Torben Riis Kunstig befrugtning er et hastigt ekspanderende»marked«inden for sundhedssektoren. I 1998 blev 2,25% af alle børn i Danmark født efter at være undfanget ved en eller

Læs mere

Fertilitetsinstruks, 2013.

Fertilitetsinstruks, 2013. Fertilitetsinstruks, 2013. Klinikken tilbyder Udredning og behandling af infertile par, men ikke enlige kvinder, i form af IVF- og IVF/ICSI behandling i samarbejde med Fertilitetsklinikken på Holbæk Sygehus,

Læs mere

Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008

Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008 Emner Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. L.Schmidt@pubhealth.ku.dk Dansk Demografisk Forening 29. oktober 28 Historisk rids Omfanget

Læs mere

www.altfordamerne.dk ALT 41/2008

www.altfordamerne.dk ALT 41/2008 I løbet af to år mistede Annika Klitte to små sønner, som begge led af en arvelig sygdom. Her fortæller hun om sorgen og det ubærlige tab, der betyder, at hun ikke længere tør få børn med sine egne æg.

Læs mere

Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning

Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. L.Schmidt@pubhealth.ku.dk Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008 Dias 1 Emner Historisk rids

Læs mere

Insemination med partners sæd

Insemination med partners sæd Insemination med partners sæd Insemination med partnerens sæd, hvor sæden sprøjtes direkte op i livmoderhulen, kan øge chancen for graviditet hos par med uforklarlig, ufrivillig barnløshed, let til moderat

Læs mere

Insemination efter hormonstimulation med tabletter

Insemination efter hormonstimulation med tabletter Side 1 af 6 Insemination efter hormonstimulation med tabletter Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning. Denne vejledning dækker behandling i form af insemination, hvor mandens sæd anvendes.

Læs mere

Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden?

Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden? Sundhedsudvalget 2010-11 L 45 Bilag 6 Offentligt Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden? Lone Schmidt, Lektor, dr.med., ph.d, lone.schmidt@sund.ku.dk Søren Ziebe, laboratorieleder, dr.med, soeren.ziebe@rh.regionh.dk

Læs mere

Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag Låsby den 22. oktober 2008 Velfærdsministeriet Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. e-mail til: gbo@vfm.dk Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud

Læs mere

Kronik trykt i Politiken juni 1996. BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard

Kronik trykt i Politiken juni 1996. BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard Kronik trykt i Politiken juni 1996 BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard Ny forplantningsteknologi i form af kunstig befrugtning, fosterselektion og reagensglasbørn har været

Læs mere

At donere æg Information

At donere æg Information Atdonereæg Information Fertilitetsklinikken Trianglen Indholdsfortegnelse Om denne vejledning... 3 Om ægdonation... 3 Før du kan starte som ægdonor... 3 Undersøgelser... 3 Prævention... 3 Når du vil i

Læs mere

Patientvejledning Ægtransplantation IVF

Patientvejledning Ægtransplantation IVF Patientvejledning Ægtransplantation IVF Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling 2 Regionshospitalet Randers/ Regionshospitalet Horsens FERTILITETSKLINIKKERNE Januar 2013 Denne vejledning

Læs mere

Insemination med Donorsæd (IUI D) Information

Insemination med Donorsæd (IUI D) Information Insemination med Donorsæd (IUI D) Information Fertilitetsklinikken Trianglen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Typer af sæddonation... 3 Juridiske og andre forhold ved anvendelse af donorsæd...

Læs mere

IVF ICSI TESA Information

IVF ICSI TESA Information IVF ICSI TESA Information Fertilitetsklinikken Trianglen Indholdsfortegnelse Om denne vejledning... 4 Generelt om IVF og ICSI... 4 Behandling i Fertilitetsklinikken Trianglen... 4 Alle former for behandling...

Læs mere

Far og barn. Advokat Sys Rovsing, Danmark

Far og barn. Advokat Sys Rovsing, Danmark Far og barn Advokat Sys Rovsing, Danmark Kriteriet "Barnets bedste" har længe været et grundlæggende hensyn i danske love om forældremyndighed og samvær. Men hvad er barnets bedste? Dette er en individuel

Læs mere

GYNÆKOLOGISK KLINIK Rungsted Bytorv 4817 6250 gynaekolog@felding.dk

GYNÆKOLOGISK KLINIK Rungsted Bytorv 4817 6250 gynaekolog@felding.dk GYNÆKOLOGISK KLINIK Rungsted Bytorv 4817 6250 gynaekolog@felding.dk Patientinformation Behandling af ufrivillig barnløshed med stimulation af æggestokkene og insemination med oprenset sæd i livmoderen

Læs mere

Fertilitetsklinikken Trianglen

Fertilitetsklinikken Trianglen Fertilitetsklinikken Trianglen Information om IVF ICSI TESA Indholdsfortegnelse Om denne vejledning... 4 Generelt om IVF og ICSI... 4 Behandling i Fertilitetsklinikken Trianglen... 4 Alle former for behandling...

Læs mere

Margrethe Vestager Annette Vilhelmsen Johanne Schmidt-Nielsen. Vedr. forælderskab i sammensatte familier 29. januar 2012

Margrethe Vestager Annette Vilhelmsen Johanne Schmidt-Nielsen. Vedr. forælderskab i sammensatte familier 29. januar 2012 Partiledere Social- og integrationsminister Helle Thorning-Schmidt Margrethe Vestager Annette Vilhelmsen Johanne Schmidt-Nielsen Karen Hækkerup Vedr. forælderskab i sammensatte familier 29. januar 2012

Læs mere

Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start:

Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start: Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start: Hospitalspræst, ph.d. Jens Rasmussen Det ufødte barns ukrænkelighed hævdes med stigende styrke på de forskellige etaper fra undfangelse til individ: 1) Før 7.

Læs mere

Patient information. In Vitro Fertilisation. - IVF behandling. www.nordica.org 1

Patient information. In Vitro Fertilisation. - IVF behandling. www.nordica.org 1 Patient information In Vitro Fertilisation - IVF behandling 1 Patient information Nordica Fertilitetsklinik Lygten 2C 1.sal 2400 København NV Tlf.: +45 3325 7000 E-mail: copenhagen@nordica.org In Vitro

Læs mere

ÆGTRANSPLANTATION - IVF MIKROINSEMINATION - ICSI

ÆGTRANSPLANTATION - IVF MIKROINSEMINATION - ICSI Info IVF ~ 1 ~ ÆGTRANSPLANTATION - IVF MIKROINSEMINATION - ICSI Info IVF ~ 2 ~ HVEM KAN BEHANDLES? Maigaard Fertilitetsklinik tilbyder ægtransplantation (IVF-behandling) til alle, der ønsker denne behandling.

Læs mere

Barnløshedsbehandling

Barnløshedsbehandling Barnløshedsbehandling Behandlingstilbud på Dansk Fertilitetsklinik Hurtigt og effektivt undersøgelsesprogram af årsagen til barnløshed Reagensglasbefrugtning (IVF) Mikroinsemination (ICSI) Sædudtagning

Læs mere

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen.

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Side 1 af 6 Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning? Denne vejledning dækker

Læs mere

IVF-BEHANDLINGER I DANMARK 1998-2005

IVF-BEHANDLINGER I DANMARK 1998-2005 IVF-BEHANDLINGER I DANMARK 1998-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

På den anden side 10 år i (in)fertilitetens tegn

På den anden side 10 år i (in)fertilitetens tegn På den anden side 10 år i (in)fertilitetens tegn Jeg er blevet én af dem, som jeg i al hemmelighed plejede at hade lidt. Dem med to børn, hus og (lille) have - én af dem, der nu klager lidt over manglende

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Ny forening: Alle danskere skal fødes som organdonorer

Ny forening: Alle danskere skal fødes som organdonorer Ny forening: Alle danskere skal fødes som organdonorer To medicinske sværvægtere, en eks-politiker og nyredonor samt en nyretransplanteret journalist, står bag ny forening, der kæmper for at fjerne ventelisterne

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Indledning... 3. Henvisning til behandling... 3. Undersøgelser af kvinden... 4. Undersøgelser af manden...

Indholdsfortegnelse... 2. Indledning... 3. Henvisning til behandling... 3. Undersøgelser af kvinden... 4. Undersøgelser af manden... Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Henvisning til behandling... 3 Undersøgelser af kvinden... 4 Undersøgelser af manden... 4 Behandlingstyper IVF/IUIH(D)... 5 Ægtransplantation

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) Social- Integrationsministeriet Familieret 2012-9136 / npr 13. februar 2013 UDKAST Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) I børneloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

ÆGTRANSPLANTATION - IVF MIKROINSEMINATION - ICSI

ÆGTRANSPLANTATION - IVF MIKROINSEMINATION - ICSI Info IVF ~ 1 ~ Maigaard FERTILITETSKLIN IK ÆGTRANSPLANTATION - IVF MIKROINSEMINATION - ICSI Info IVF ~ 2 ~ HVEM KAN BEHANDLES? Maigaard Fertilitetsklinik tilbyder ægtransplantation (IVF-behandling) til

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Forplantningsteknologi og selvbestemmelse. Foredrag holdt ved kvindekonference i Oslo, 1996, hovedområde kvinderet af Bente Holm Nielsen.

Forplantningsteknologi og selvbestemmelse. Foredrag holdt ved kvindekonference i Oslo, 1996, hovedområde kvinderet af Bente Holm Nielsen. Forplantningsteknologi og selvbestemmelse Foredrag holdt ved kvindekonference i Oslo, 1996, hovedområde kvinderet af Bente Holm Nielsen. Sundhed er fastslået som en menneskerettighed, som samfundet - uden

Læs mere

Information om IVF. Vester Voldgade 106,3 1552 København Tlf.: 33 33 71 01 info@vitanova.dk

Information om IVF. Vester Voldgade 106,3 1552 København Tlf.: 33 33 71 01 info@vitanova.dk Information om IVF Vester Voldgade 106,3 1552 København Tlf.: 33 33 71 01 info@vitanova.dk Side 1 Information om IVF Velkommen til Vitanova og tak for din henvendelse. Med denne information håber vi, at

Læs mere

Velkommen hos Jordemoder.dk

Velkommen hos Jordemoder.dk Velkommen hos Jordemoder.dk Information før insemination Tak for din henvendelse til os omkring insemination du har nu taget det første skridt på vejen til at blive mor - og vi håber at materialet kan

Læs mere

UfrIvIllIg BarnløsHeD

UfrIvIllIg BarnløsHeD UfrIvIllIg BarnløsHeD 1 Omslagets forside viser et æg der er ca. 1000 gange forstørret. Ægcellen er omgivet af en æggeskal og på billedet ses ca. halvtreds sædceller på ydersiden af æggeskallen. Foto:

Læs mere

Børns rettigheder hvordan lever vi med dilemmaerne? Tyrifjord Per Schultz Jørgensen 21. august 2013

Børns rettigheder hvordan lever vi med dilemmaerne? Tyrifjord Per Schultz Jørgensen 21. august 2013 Børns rettigheder hvordan lever vi med dilemmaerne? Tyrifjord Per Schultz Jørgensen 21. august 2013 Børn har rettigheder Flere end nogensinde tidligere i historien Derfor dilemmaer, for vi voksne har jo

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Information om IVF-behandling

Information om IVF-behandling F e r t i l i t e t s k l i n i k k e n R e g i o n S j æ l l a n d R o s k i l d e S y g e h u s Information om IVF-behandling (Reagensglasbefrugtning) Kvinder F e r t i l i t e t s k l i n i k k e n

Læs mere

Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv. Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012

Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv. Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012 Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012 Hvad handler det om? Et godt liv Opvækst med relationer til voksne Kammerater Indflydelse

Læs mere

Hornhindetransplantation

Hornhindetransplantation Af Kim Nielsen Teknisk chef, cand.scient. ph.d. Den Danske Hornhindebank Øjenafdelingen, Århus Sygehus FIGUR 1 Syg hornhinde Flere års ventetid på hornhindetransplantation Af Jesper Hjortdal Medicinsk

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Udtalelse om embryoog dobbeltdonation

Udtalelse om embryoog dobbeltdonation Udtalelse om embryoog dobbeltdonation Det Etiske Råds udtalelse om embryo- og dobbeltdonation Udgivet af Det Etiske Råd, 9. juli 2014 ISBN: 978-87-91112-94-2 Forsidefoto: istockphoto Udgivelsen kan hentes

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Behandling af barnløse

Behandling af barnløse Behandling af barnløse Hvidovre Hospital Fertilitetsklinikken, Afsnit 455 Indhold 1 Behandling af barnløse... 6 Hvem kan komme i behandling... 6 Hvor stor er chancen for at blive gravid... 6 Overvejelser

Læs mere

M: Så jeg var igennem 8 inseminationer også en IVF før det lykkedes. Også har jeg så fire æg på frys.

M: Så jeg var igennem 8 inseminationer også en IVF før det lykkedes. Også har jeg så fire æg på frys. Interview med Maria M: Jeg blev først gravid ved nummer ni gang faktisk. I: Når for søren. 5 M: Så jeg var igennem 8 inseminationer også en IVF før det lykkedes. Også har jeg så fire æg på frys. I: Okay.

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

uge for uge KALENDER

uge for uge KALENDER JOAN TØNDER GRØNNING E-bog uge for uge KALENDER Til dig, der venter tvillinger 1 Kalenderen her kan blive et hyggeligt minde fra nogle helt specielle måneder, ligesom den kan blive jeres helt egen, individuelle

Læs mere

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd.

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd. PLANLÆGNINGSGRUPPE Arne Ørtved, Grundtvigsk Forums Folkeoplysningsudvalg. Henrik Christensen, Dansk Friskoleforening. Ole Borgå, Efterskoleforeningen. Christian Schultz, Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne.

Læs mere

Trykt i Futuriblerne, 28. årgang nr. 1, 2000. ET LOVFORSLAG UDEN BERETTIGELSE om meningsforældreskab versus moderskabsmyndighed af Bente Holm Nielsen

Trykt i Futuriblerne, 28. årgang nr. 1, 2000. ET LOVFORSLAG UDEN BERETTIGELSE om meningsforældreskab versus moderskabsmyndighed af Bente Holm Nielsen Trykt i Futuriblerne, 28. årgang nr. 1, 2000 ET LOVFORSLAG UDEN BERETTIGELSE om meningsforældreskab versus moderskabsmyndighed af Bente Holm Nielsen Hvorledes findes balancen mellem på den ene side far/barn-forholdets

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners og vævscentres virksomhed og forpligtelser i forbindelse med kunstig befrugtning (udkast i høring)

Vejledning om sundhedspersoners og vævscentres virksomhed og forpligtelser i forbindelse med kunstig befrugtning (udkast i høring) J. Nr. 3-7010-10/2/PSJ Vejledning om sundhedspersoners og vævscentres virksomhed og forpligtelser i forbindelse med kunstig befrugtning (udkast i høring) INDHOLD Indledning... 1 Kapitel 1: Tilbud om behandling...

Læs mere

Information om insemination

Information om insemination Information om insemination Vester Voldgade 106,3 1552 København Tlf.: 33 33 71 01 info@vitanova.dk Side 1 Velkommen til Vitanova og tak for din henvendelse. Du har nu taget det første skridt til at blive

Læs mere

A: Ja, øhm, altså hvis jeg skal sige noget omkring det overordnet så synes jeg at det det er dejligt at der var nogen der gad at gøre det, sådan så

A: Ja, øhm, altså hvis jeg skal sige noget omkring det overordnet så synes jeg at det det er dejligt at der var nogen der gad at gøre det, sådan så Interview med barn 5 10 15 20 25 30 35 40 45 A: Hej I: Hej igen, du kan sagtens høre mig ikke også? A: jeg kan sagtens høre dig, kan du også høre mig? I: Jeg kan godt høre dig, og det fungerede fint, øhm,

Læs mere

For gammel til behandling? Bør kvinder over 45 år have adgang til kunstig befrugtning?

For gammel til behandling? Bør kvinder over 45 år have adgang til kunstig befrugtning? Thomas Søbirk Petersen For gammel til behandling? Bør kvinder over 45 år have adgang til kunstig befrugtning? Bør det være lovligt for sundhedspersoner at hjælpe kvinder over 45 år med kunstig befrugtning

Læs mere

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Børns retsstilling og ret til begge forældre 1. Der er efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse ved at ske

Læs mere

For gammel til behandling? Bør kvinder over 45 år have adgang til kunstig befrugtning?

For gammel til behandling? Bør kvinder over 45 år have adgang til kunstig befrugtning? politica, 46. årg. nr. 2 2014, 204-218 Thomas Søbirk Petersen For gammel til behandling? Bør kvinder over 45 år have adgang til kunstig befrugtning? Bør det være lovligt for sundhedspersoner at hjælpe

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6.

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. DOM Afsagt den 30. maj 2013 i sag nr. BS 90B-3977/2012: A mod B Sagens baggrund og parternes påstande Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. Sagsøgeren As påstand

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 67 Offentligt

Læs mere

Naturligvis? Når lys, hunde og kønsceller sætter naturen til forhandling på fertilitetsklinikken

Naturligvis? Når lys, hunde og kønsceller sætter naturen til forhandling på fertilitetsklinikken Stine Willum Adrian Stine Willum Adrian er ph.d. og cand.scient.soc. Hun er adjunkt i Teknoantropologi, Aalborg Universitet i København, og har skrevet ph.d.-afhandlingen Nye skabelsesberetninger om æg,

Læs mere

guide NOVEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus Når ønskebarnet ikke kommer af sig selv sider øg chancerne for graviditet

guide NOVEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus Når ønskebarnet ikke kommer af sig selv sider øg chancerne for graviditet NOVEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus Når guide ønskebarnet ikke kommer af sig selv 16 sider Behandling af barnløshed øg chancerne for graviditet Fup og Fakta om de gode råd Jeg blev meget ked

Læs mere

Insemination med Partner sæd (IUI H) Information

Insemination med Partner sæd (IUI H) Information Insemination med Partner sæd (IUI H) Information Fertilitetsklinikken Trianglen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Insemination med sæd fra den mandlige partner (IUI-H)... 3 Den normale befrugtning...

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Information om IVF-behandling

Information om IVF-behandling F e r t i l i t e t s - o g E n d o k r i n o l o g i s k K l i n i k R o s k i l d e S y g e h u s Information om IVF-behandling (Reagensglasbefrugtning) Anette Lindhard Overlæge November 2014 AL / IVF-behandling/

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E

R E D E G Ø R E L S E FOSTERREDUKTION R E D E G Ø R E L S E DET ETISKE RÅD 2000 FOSTERREDUKTION REDEGØRELSE DET ETISKE RÅD 2000 FOSTERREDUKTION REDEGØRELSE ISBN: 87-90343-81-6 Udgivet af: Det Etiske Råd Grafisk tilrettelæggelse

Læs mere

In Vitro Fertilisation

In Vitro Fertilisation Information og vejledning til barnløse par In Vitro Fertilisation IVF-behandling (Reagensglasbefrugtning) Fertilitetsklinikken afsnit 4071 Rigshospitalet www.fertilitet.rh.dk Januar 2014 Anders Nyboe Andersen

Læs mere

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren

Læs mere

Information om Reagensglasbehandling (IVF-behandling)

Information om Reagensglasbehandling (IVF-behandling) Information om Reagensglasbehandling (IVF-behandling) Denne vejledning udleveres til alle, der behandles med reagensglasbefrugtning på grund af uønsket barnløshed. Det er hensigten at give en vejledning

Læs mere