Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning, 3. del

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning, 3. del"

Transkript

1

2 Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning, 3. del Mikroinsemination og præimplantationsdiagnostik REDEGØRELSE DET ETISKE RÅD 2003

3 Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning, 3. del Mikroinsemination og præimplantationsdiagnostik REDEGØRELSE ISBN: Udgivet af Det Etiske Råd Grafisk tilrettelægning: Oktan, Peter Waldorph Billede brugt til forsideillustration: Sherman J. Silber, M.D., The Infertility Center of Saint Louis Redegørelsen koster 50 kr. og kan bestilles hos Danmark.dk s netboghandel Firecifret tlf.nr.: 1881 Eller via bestillingssiden på Det Etiske Råds hjemmeside:

4 Indhold Forord Resumé af anbefalingerne Indledning Mikroinsemination Teknik og lovgivning Medlemmernes synspunkter Præimplantationsdiagnostik Teknik og lovgivning Etiske overvejelser angående PGD Generelle problemstillinger vedrørende PGD Fosteranlæggets etiske status Den reproduktive magt Prioritering og offentlig finansiering PGD i forbindelse med alvorlige arvelige sygdomme Overvejelser angående behandlingsformen Medlemmernes synspunkter Bør der udformes en liste over sygdomme, det er acceptabelt at teste for med PGD? Medlemmernes synspunkter PGD med henblik på transplantation af væv eller organer Overvejelser angående behandlingsformen Medlemmernes synspunkter PGD og risikopersoners ret til ikke-viden Medlemmernes synspunkter PGD og sortering efter almene egenskaber Overvejelser over behandlingsformen Medlemmernes synspunkter

5 Bilag 1: Uddybende overvejelser angående PGD og risikopersoners ret til ikke-viden Medlemmer af Det Etiske Råd Referencer ETISKE PROBLEMER VEDRØRENDE KUNSTIG BEFRUGTNING, 3. DEL

6 Forord Det Etiske Råd offentliggør hermed sin 3. delredegørelse om kunstig befrugtningen, hvor rådet tager stilling til en række problemstillinger i forbindelse med mikroinsemination og præimplantationsdiagnostik (PGD). Der er fem overordnede temaer i redegørelsen: 1) Om mikroinsemination skal udføres som forsøgs- eller standardbehandling. 2) Om det er etisk acceptabelt at udføre PGD med henblik på at undgå alvorlig og eventuelt arvelig sygdom hos det kommende barn. 3) Om der må udføres PGD med henblik på at udvælge et befrugtet æg, der kan blive til et barn med en vævstype, så det kan fungere som donor for en alvorligt syg søster eller bror. 4) Om PGD må anvendes på den måde, at en person med risiko for at have en alvorlig arvelig sygdom får et barn uden det relevante sygdomsanlæg, uden at personen i forløbet oplyses om sin egen status i forhold til at være bærer af sygdommen. 5) Om PGD må anvendes til at sortere befrugtede æg efter deres almene egenskaber. Det Etiske Råd har ikke med redegørelsen taget stilling til, om PGD skal overgå fra at foregå som forsøgsbehandling til at udgøre et almindeligt behandlingstilbud. Ifølge bemærkningerne til loven om kunstig befrugtning fra 1997 skal Det Etiske Råd under alle omstændigheder høres, inden der træffes beslutning om, hvorvidt metoden skal indføres som almindeligt behandlingstilbud i det danske sundhedsvæsen. Da rådet gerne vil have det bredest mulige grundlag for sin stillingtagen, ønsker det derfor at afvente det tidspunkt, hvor spørgsmålet måtte blive aktuelt. Redegørelsen er tredje og sidste bind i en trilogi om kunstig befrugtning. I 2001 udgav Det Etiske Råd en redegørelse med titlen Etiske problemer ved- FORORD 5

7 rørende kunstig befrugtning, 1. del Ret til børn? = Ret til hjælp til at få børn? I 2002 udkom det andet bind i serien. Dette bind har undertitlen Anonymitet og selektion i forbindelse med sæddonation. Ud over den herværende redegørelse forventer rådet i 2003 også at udgive en redegørelse om donation af æg. Denne redegørelse udgør et tillægskapitel til redegørelsen om sæddonation. Rådets forhåbning er, at det med trilogien om kunstig befrugtning har taget stilling til de væsentligste af de etiske problemer, der knytter sig til anvendelsen af de foreliggende metoder til kunstig befrugtning. Den foreliggende redegørelse er fortløbende blevet drøftet på Det Etiske Råds plenarmøder og er endeligt vedtaget i april Den er udarbejdet på baggrund af diskussioner i rådets arbejdsgruppe om kunstig befrugtning. Peter Øhrstrøm er formand for gruppen, der som øvrige medlemmer fra begyndelsen talte Mette Hartlev, Ole Hartling, Pelse Helms Kaae, Ragnhild Riis, Katrine Sidenius, Sven Asger Sørensen, Ellen Thuesen og Erling Tiedemann. Ved årsskiftet til 2003 udgik Pelse Helms Kaae, Sven Asger Sørensen og Erling Tiedemann dog af Det Etiske Råd og kunne dermed ikke længere deltage i gruppens arbejde. Thomas G. Jensen blev medlem af gruppen i marts Cand.mag. & ph.d. Henrik Kjeldgaard Jørgensen har været tilknyttet arbejdsgruppen som akademisk medarbejder og har udformet manuskriptet på baggrund af diskussionerne i arbejdsgruppen og rådet. Flere personer har ydet værdifuld inspiration til rådets arbejde med redegørelsen. Professor Svend Andersen, Aarhus Universitet, holdt et foredrag om de etiske aspekter af PGD ved rådets internatmøde Professor Svend Lindenberg, leder af Fertilitetsklinikken ved Amtssygehuset i Herlev, og biolog Søren Ziebe, laboratorieleder ved Rigshospitalets Fertilitetsklinik, har deltaget i hvert sit arbejdsgruppemøde om kunstig befrugtning og har på forskellig måde redegjort for de tekniske aspekter af metoden. Biolog Johnny Hindkjær, afdelingsleder ved Center for Præimplantationsdiagnostik, Århus Universitetshospital, har læst dele af redegørelsen og bidraget til at forbedre de faktuelle oplysninger angående PGD. Ligeledes har overlæge Anne Loft, Rigshospitalets Fertilitetsklinik, læst dele af redegørelsen og bidraget til at forbedre de faktuelle oplysninger om mikroinsemination. 6 ETISKE PROBLEMER VEDRØRENDE KUNSTIG BEFRUGTNING, 3. DEL

8 Alle de nævnte personer takkes hermed for deres indsats. For god ordens skyld skal det tilføjes, at ansvaret for teksten alene påhviler Det Etiske Råd. September 2003 Ole Hartling Formand Berit Andersen Faber Sekretariatschef FORORD 7

9

10 1. Resumé af anbefalingerne A. Etisk stillingtagen til mikroinsemination 1. Otte medlemmer af Det Etiske Råd finder det etisk betænkeligt at benytte mikroinsemination og anbefaler, at anvendelsen af metoden enten standses eller indskrænkes til et strengt kontrolleret minimum (se afsnit 3.2). 2. Ni medlemmer af Det Etiske Råd finder, at argumenterne for at anvende mikroinsemination til behandling af barnløshed vejer tungere end argumenterne imod en sådan anvendelse af metoden (se afsnit 3.2). B. Bør mikroinsemination anvendes på forsøgsbasis? 3. Ti medlemmer af rådet er af den opfattelse, at mikroinsemination under alle omstændigheder kun bør anvendes på forsøgsbasis, da der ikke er tilstrækkelig viden om risikoen ved at benytte metoden (se afsnit 3.2). 4. Syv medlemmer finder ikke, at usikkerheden ved at anvende metoden er så stor, at det er nødvendigt at udføre behandlingen på forsøgsbasis (se afsnit 3.2). C. Anvendelse af PGD med henblik på at undgå alvorlig sygdom 5. Tre medlemmer af rådet mener, at det er etisk uacceptabelt at anvende PGD med det formål at undgå tilblivelsen af et barn med en alvorlig og eventuelt arvelig sygdom (se afsnit ). 6. Fem medlemmer af rådet er af den opfattelse, at det alene er acceptabelt at anvende PGD i de tilfælde, hvor der er en kendt og væsentligt øget risiko for, at barnet får en alvorlig arvelig sygdom. Fire af disse medlemmer mener, at undersøgelsen i givet fald kun må rette sig mod den eller de alvorlige arvelige sygdomme, som den øgede risiko omhandler. Ét medlem finder derimod, at undersøgelsen i givet fald må rette sig mod alle de alvorlige sygdomme, det accepteres at undersøge for (se afsnit ). 7. Ni medlemmer af rådet finder, at det er acceptabelt at anvende PGD i de tilfælde, hvor der er en kendt og væsentligt øget risiko for, at barnet får en alvorlig arvelig sygdom, samt til at udelukke væsentlige kromosomabnormiteter, hvis kvinden allerede er i IVF-behandling af andre grunde. RESUMÉ AF ANBEFALINGERNE 9

11 Ét af disse medlemmer mener, at de undersøgelser, der udføres, fordi der er en kendt og væsentligt øget risiko for, at barnet får en alvorlig arvelig sygdom, i givet fald kun må rette sig mod den eller de alvorlige arvelige sygdomme, som den øgede risiko omhandler. Otte medlemmer finder derimod, at disse undersøgelser må rette sig mod alle de alvorlige sygdomme, det accepteres at undersøge for. Endelig finder fire af de ni medlemmer, at der kun bør udføres PGD på kvinder i IVF-behandling, hvis kvinderne i forbindelse med en normal graviditet ville være berettigede til at få foretaget enten moderkagebiopsi eller fostervandsprøve (se afsnit ). D. Reguleringen af, hvilke sygdomsanlæg der må undersøges for med PGD Hvert enkelt medlem af Det Etiske Råd har anbefalet én eller flere muligheder for at kontrollere, hvilke alvorlige sygdomme PGD i givet fald anvendes til at undersøge for. 8. Seks medlemmer finder, at der bør udformes en liste over, hvilke sygdomsanlæg det som udgangspunkt er acceptabelt at undersøge for med henblik på fravalg af fosteranlæg. Kriteriet for at udforme en sådan liste bør være, om den pågældende sygdom i væsentlig grad virker negativt ind på det eventuelle barns livskvalitet og livsmuligheder (se afsnit ). 9. Ti medlemmer mener, at der bør opstilles vejledende eksempler, som de relevante personer eller myndigheder skal henholde sig til. Det bør tilstræbes, at der kun fravælges fosteranlæg med sygdomme, som i væsentlig grad vil påvirke det eventuelle barns livskvalitet og livsmuligheder (se afsnit ). 10. Ni medlemmer er af den opfattelse, at der i nogle eller eventuelt i alle tilfælde skal ansøges om tilladelse til at udføre PGD med henblik på at frasortere fosteranlæg med alvorlige sygdomme hos abortsamrådene eller et råd med en tilsvarende funktion og struktur (se afsnit ). E. PGD med samtidig undersøgelse for sygdomsanlæg og vævsforligelighed 11. Ni medlemmer finder det ikke acceptabelt at anvende PGD til samtidig at undersøge fosteranlæg for sygdomsanlæg og vævsforligelighed med henblik på at muliggøre donation til en syg søster eller bror. De nævnte medlemmer kan derfor hverken anbefale, at metoden anvendes i Dan- 10 ETISKE PROBLEMER VEDRØRENDE KUNSTIG BEFRUGTNING, 3. DEL

12 mark, eller at det offentlige medvirker til, at danske par behandles med den i udlandet (se afsnit ). 12. Otte medlemmer af rådet er af den opfattelse, at det i nogle tilfælde er acceptabelt at anvende PGD til samtidig at undersøge fosteranlæg for sygdomsanlæg og vævsforligelighed med henblik på at muliggøre donation til en syg søster eller bror. Forudsætninger herfor er blandt andre, at det syge barn lider af en alvorlig og eventuelt livstruende sygdom, som ikke kan behandles på andre måder, og at det kommende barn ikke udsættes for indgreb, der i sig selv må betragtes som uacceptable (se afsnit ). F. PGD alene med undersøgelse for vævsforligelighed 13. Ti medlemmer finder det ikke acceptabelt at anvende PGD til at undersøge fosteranlæg alene for vævsforligelighed med henblik på at muliggøre donation til en syg søster eller bror (se afsnit ). 14. Syv medlemmer er af den opfattelse, at det i nogle tilfælde er acceptabelt at anvende PGD til at undersøge fosteranlæg alene for vævsforligelighed med henblik på at muliggøre donation til en syg søster eller bror. Forudsætninger herfor er blandt andre, at det syge barn lider af en alvorlig og eventuelt livstruende sygdom, som ikke kan behandles på andre måder, og at det kommende barn ikke udsættes for indgreb, der i sig selv må betragtes som uacceptable (se afsnit ). G. Søskendeflok med forligelig vævstype 15. Alle medlemmer af Det Etiske Råd finder det etisk uacceptabelt, at PGD anvendes til at få en søskendeflok med forligelig vævstype, så alle kan fungere som donorer for hinanden, hvis dette skulle blive aktuelt. Dette gælder også under den forudsætning, at der under alle omstændigheder skulle udføres PGD af andre grunde (se afsnit ). H. PGD og risikopersoners ret til ikke viden 16. Alle medlemmer af Det Etiske Råd mener, at der ikke bør udføres PGD med det formål, at en mand eller en kvinde, som er i risikogruppe for at være bærer af en arvelig, dominant og sent debuterende sygdom, kan få et raskt barn uden samtidig at få en viden om, hvorvidt han eller hun selv er bærer af sygdommen (se afsnit ). G. PGD og sortering efter almene egenskaber 17. Medlemmerne af Det Etiske Råd er enige om, at PGD ikke bør anvendes RESUMÉ AF ANBEFALINGERNE 11

13 til at sortere fosteranlæg ud fra almene egenskaber som køn, udseende osv. Efter medlemmernes opfattelse bør en sådan form for sortering forbydes også i de tilfælde, hvor der under alle omstændigheder skulle have været udført PGD af andre grunde (se afsnit ). H. Generelle anvisninger for anvendelsen af PGD 18. Alle medlemmer af Det Etiske Råd anbefaler, at det under ingen omstændigheder bør være muligt at anvende PGD til andre formål end at forhindre, kurere eller afhjælpe alvorlig sygdom (se afsnit ). 19. Med henblik på at begrænse anvendelsen af PGD til helt specifikke situationer kan alle medlemmer af Det Etiske Råd tilslutte sig, at det ikke bør være muligt at få udført en ekstra undersøgelse i kombination med en behandling, der er acceptabel, hvis den ekstra undersøgelse i sig selv er uacceptabel. Tilsvarende bør det efter medlemmernes opfattelse under ingen omstændigheder være muligt at modtage IVF-behandling med det formål at få foretaget PGD i situationer, hvor der ellers ikke ville være indikation for PGD (se afsnit ). 12 ETISKE PROBLEMER VEDRØRENDE KUNSTIG BEFRUGTNING, 3. DEL

14 2. Indledning Reagensglasbefrugtning (IVF) lykkedes første gang i Metoden blev på daværende tidspunkt opfattet som noget af en revolution. For første gang i menneskehedens historie var det muligt at befrugte ægget uden for kvindens krop, så en graviditet kunne opnås uden forudgående samleje. Fosteranlægget kunne herefter opbevares uden for livmoderen ved nedfrysning i stort set ubegrænset tid og det fik af den grund en ny status som et isoleret, menneskeligt individ, hvis fremtidige skæbne kunne afgøres af andre. Det blev derfor påtrængende nødvendigt at tage stilling til, hvilken etisk status det befrugtede æg har, inden det har sat sig fast i livmoderen og derefter eksisterer i en symbiose med kvinden. Holdningerne til IVF var fra begyndelsen af delte. Nogle var tilhængere af teknikken ud fra den betragtning, at den kunne hjælpe infertile par til at få et barn, som begge forældre var biologisk ophav til. Andre var modstandere blandt andet med den begrundelse, at teknikken rummede en uacceptabel tingsliggørelse af fosteranlæggene, idet nogle blev brugt til forskning og andre uden videre destrueret. Uenigheden gik imidlertid ikke alene på, hvordan teknikken isoleret betragtet skulle vurderes. For mange debattører var det lige så væsentligt at forholde sig til, hvilken udvikling indførelsen af teknikken måtte formodes at sætte i gang. Nogle modstandere mente således, at anvendelsen af teknikken ville være første skridt ud på en glidebane hen imod en underminering af centrale etiske normer angående menneskeværd og menneskelivets ukrænkelighed. Andre mente derimod, at teknikken ville være mulig at kontrollere, så det først og fremmest fik positive konsekvenser at gøre brug af den. Begge opfattelser af teknikken er repræsenterede i Det Etiske Råds redegørelse Beskyttelse af menneskelige kønsceller, befrugtede æg, fosteranlæg og fostre fra Et af udgangspunkterne for flertallets positive indstilling til IVF var således, at: [...] de nye forplantningsteknologier, og herunder også reagensglasbefrugtning, ikke fundamentalt er forskellige fra andre menneskeskabte INDLEDNING 13

15 teknikker, som kan gribe ind i menneskets levevilkår. Forplantningsteknikkerne er at betragte som et nyt redskab, som er skabt af mennesker, og som kan styres af mennesker. Man må diskutere fordele og ulemper ved anvendelsen af dette redskab for at vurdere, om vi ønsker at benytte os af det. (Det Etiske Råd (1989) s. 51). Over for dette anførte et mindretal følgende: Man kan i den bedste hensigt tillægge et isoleret, befrugtet æg mange former for filosofisk og retlig status, men en sådan særstatus vil til enhver tid kunne ophæves, så snart der kan argumenteres tilstrækkeligt overbevisende for, at det tjener menneskeheden bedre at betragte det som et forskningsobjekt, et middel, en ressource, et råstof eller et materiale. En udskridning i vores etiske normer og vores grundopfattelse af menneskelivets ukrænkelighed vil være påbegyndt eller rettere: den er allerede påbegyndt. (Det Etiske Råd (1989) s. 54). Synspunkterne repræsenterer to helt forskellige perspektiver, det er muligt at anlægge i forhold til ny teknologi. Ud fra ét perspektiv er anvendelsen af en teknologi noget, der lader sig kontrollere af mennesker ud fra en vurdering, som også indbefatter de etiske problemer forbundet med teknologien. Hvis en teknologi må betragtes som etisk uacceptabel, er det derfor muligt og nærliggende at beslutte, at den ikke skal bruges. Ud fra et andet perspektiv kan udviklingen og anvendelsen af teknologi derimod være noget, der bidrager til at ændre de etiske normer i en uheldig retning, eventuelt ved ganske enkelt at udhule eller underminere dem. Teknologien er altså med til at forme den etiske virkelighed og kan derfor i sidste ende have afgørende indflydelse på hele samfundets måde at fungere på. Siden IVF er der udviklet en lang række andre teknikker, som kan anvendes i tilknytning til forplantningen, herunder for eksempel mikroinsemination og præimplantationsdiagnostik. I forbindelse med hver enkelt af disse teknikker kan man spørge, hvilket perspektiv det først og fremmest er på sin plads at anlægge. Repræsenterer udviklingen og anvendelsen af teknikken en udskridning af etiske værdier? Eller er der i hvert enkelt tilfælde tale om mere eller mindre vellykkede samfundsmæssige beslutninger, hvor også etiske værdier har spillet en rolle for det endelige valg? 14 ETISKE PROBLEMER VEDRØRENDE KUNSTIG BEFRUGTNING, 3. DEL

16 Både præimplantationsdiagnostik (PGD 1 ) og mikroinsemination (ICSI 2 ) de to teknikker, som skal diskuteres i denne redegørelse er blevet til i kraft af IVF og den isolering af det befrugtede æg, som teknikken muliggjorde. Men de førstnævnte teknikker går et skridt videre end IVF, fordi de baserer sig på en fysisk håndtering af og manipulation med æg og sæd, som ikke i nogen relevant forstand kan siges at være analog til den naturlige befrugtning. PGD anvendes således ofte i situationer, hvor der ikke er tale om infertilitet. Det Etiske Råds forbehold over for disse teknikker er da heller ikke mindre end over for anvendelsen af IVF. Det Etiske Råds hidtidige vurderinger af teknikkerne har heller ikke været entydigt positive. I en redegørelse fra 1995 kunne et flertal på 10 medlemmer anbefale brugen af mikroinsemination til nogle grupper af barnløse, mens 7 medlemmer fandt, at metoden burde forbydes 3. I redegørelsen blev det imidlertid samtidig nævnt, at: Det er en udbredt opfattelse i Det Etiske Råd, at der er etiske betænkeligheder ved udviklingen af den kunstige befrugtnings område. Det betones navnlig, at anvendelsen og udbredelsen af kunstig befrugtning kan opfattes som en trussel mod [ ] betydningsfulde kollektive værdier. Udbudet af de forskellige teknikker til kunstig befrugtning indebærer en generel teknologisering af forplantningen og indebærer en væsentlig risiko for en stærkt uønsket påvirkning af selve vores menneskeopfattelse. Man taler om sæd og æg, fosteranlæg og fostre, som om det var ting, og man behandler dem som ting: De smides væk, forskes på, foræres væk, og man diskuterer, hvem der har ejendomsret og råderet over dem 4. I en udtalelse afgivet af rådet i januar 1996 fremgår det endvidere, at et flertal på 10 medlemmer ikke kunne anbefale, at PGD blev tilladt, mens et mindretal på 7 medlemmer under visse betingelser gik ind for en lovliggørelse 5. Også Det Etiske Råd anno 2003 er opmærksom på, at det kan have betydning for opfattelsen af forplantningen og forståelsen af de mere generelle etiske værdier at indføre nye teknologier. Samtidig finder rådet det på baggrund af den hidtidige udvikling godtgjort, at der til stadighed vil blive udviklet nye og 1 PGD er den internationalt anerkendte forkortelse. Den er baseret på den engelske betegnelse Preimplantation genetic diagnosis. 2 ICSI står for Intracytoplasmic Sperm Injection. 3 Det Etiske Råd (1995), s Det Etiske Råd (1995), s Det Etiske Råd (1996), s INDLEDNING 15

17 mere vidtgående teknikker i tilknytning til den kunstige befrugtning. De fremtidige muligheder for at kontrollere forplantningen må derfor forventes at være meget omfattende. For eksempel lader det sig efter alt at dømme på et tidspunkt gøre at kombinere PGD med en række andre metoder. Nogle forestiller sig således, at det bliver muligt at udvælge ét ud af mange befrugtede æg ud fra omfattende beskrivelser af de potentielle børns forventelige personlighedstræk, talenter og andre egenskaber (jævnfør Lee M. Silver 6 (1997). På baggrund af sådanne fremtidsscenarier finder Det Etiske Råd, at det ikke er mindre påkrævet end hidtil at skabe debat både om de enkelte teknikker og i bredere forstand om, hvor den teknologiske udvikling på det medicinske område fremover kan forventes at føre os hen. Også spørgsmålet om, i hvilket omfang de teknologiske handlemuligheder allerede har undermineret vores etiske begreber, herunder vores menneskeopfattelse og vores opfattelse af reproduktionen, er der efter rådets opfattelse et påtrængende behov for vedblivende at diskutere. Det skal bemærkes, at der i rådet ikke er bred enighed om, i hvilket omfang det er muligt at styre den teknologiske udvikling. Nogle medlemmer hælder til den opfattelse, at det i et langsigtet perspektiv kan have uetiske følgevirkninger at anvende en teknologi, der ud fra en samlet betragtning ellers umiddelbart må betragtes som acceptabel. Dette hænger sammen med, at det kan være vanskeligt at opstille klare begrundelser for at afvise anvendelsen af beslægtede teknologier, når en given teknologi først én gang er accepteret som behandlingsmulighed. Indførelsen af én behandlingsmulighed kan således sætte en udvikling i gang, der kan være svær at stoppe, blandt andet fordi mange beslutninger træffes i en etisk gråzone, hvor der kan anføres væsentlige argumenter både for og imod en given behandling. I mange sammenhænge vil eksistensen af en sådan gråzone kombineret med et pres fra behandlingssystemet, patientgrupper og enkeltpersoner om at indføre nye behandlingsmetoder føre til, at metoderne hen ad vejen snarere indføres end afvises. Som illustration af tankegangen kan der gives en beskrivelse af udviklingen i Danmark efter indførelsen af prænatal diagnostik med henblik på selektiv abort, for eksempel fostervandsprøve eller moderkagebiopsi. Man kan hævde, at allerede indførelsen af sådanne metoder var et skridt ud på en glide- 6 Lee M. Silver er professor ved Department of Molecular Biology, Ecology and Evolutionary Biology, Princeton University, USA. Silver deltog i 1999 i konferencen Mennesker og genteknologi i det nye årtusinde arrangeret af Det Etiske Råd og Københavns Universitet. 16 ETISKE PROBLEMER VEDRØRENDE KUNSTIG BEFRUGTNING, 3. DEL

18 bane, fordi de tager sigte på at gennemføre en abort, hvis fosteret har alvorlige arvelige sygdomme. Herved blev et hidtil accepteret princip tilsidesat, nemlig princippet om menneskelivets ukrænkelighed. Isoleret betragtet kunne denne tilsidesættelse måske retfærdiggøres ud fra hensynet til de kommende forældre, men tilsidesættelsen fratog ikke desto mindre princippet sin hidtidige næsten absolutte karakter. Derfor blev det nemmere at tilsidesætte det også i andre og måske mindre oplagte situationer, for eksempel i forbindelse med reagensglasbefrugtning (IVF), der som oftest medfører destruktion af flere fosteranlæg. Men når først både prænatal diagnostik og IVF er accepterede som behandlingsmuligheder, kan det være vanskeligt at argumentere fyldestgørende for, at man ikke bør acceptere PGD i forbindelse med alvorlige arvelige sygdomme, selv om metoden fører til en mere omfattende destruktion af befrugtede æg end IVF. Med indførelsen af prænatal diagnostik og IVF er det nemlig allerede accepteret, at en sådan destruktion kan finde sted, hvis formålet er tilstrækkelig væsentligt. Accepten af PGD i forbindelse med alvorlige, arvelige sygdomme kan i et videre perspektiv tænkes at føre til en endnu mere omfattende udvælgelse af befrugtede æg, hvor for eksempel æg med anlæg for farveblindhed, læbegane-spalte eller flyveører fravælges. Når det er acceptabelt overhovedet at sortere befrugtede æg, er det jo i en vis forstand ulogisk ikke at udvælge det æg, der må antages at have de bedste arveegenskaber, når man nu alligevel er i gang med at sortere. I det mindste er det svært at opretholde en klar grænse, når man har accepteret, at sortering kan være acceptabel. En udvikling i retning af at sortere for lettere handicaps ville dog kun være mulig, hvis teknikken på væsentlige punkter forbedres i fremtiden. Den beskrevne forståelse af udviklingen kan måske bedst opsummeres sådan, at man ved at foretage en række små og tilsyneladende hver for sig nogenlunde acceptable skridt sammenlagt kommer til at foretage et så stort skridt, at nogle væsentlige etiske normer samlet betragtet tilsidesættes og undermineres. Det skal imidlertid bemærkes, at ikke alle medlemmer af Det Etiske Råd er af den opfattelse, at udviklingen fortrinsvis foregår på den beskrevne måde. Nogle medlemmer hælder snarere til en antagelse om, at teknologierne i det store og hele lader sig kontrollere. Der er altså ingen grund til at gå ud fra, at de ender med at blive brugt på uacceptable måder. At det i visse tilfælde tager sig sådan ud, hænger efter disse medlemmers mening blandt andet sammen med, at der i forbindelse med nogle udviklingsforløb synes at finde en ændring i forståelsen af de etiske principper sted. Denne ændring skal imidlertid ikke nødvendigvis opfattes som en uac- INDLEDNING 17

19 ceptabel nedbrydning af etiske normer. Der er snarere tale om, at forholdsvis upræcise principper, udviklet til at blive brugt i en mindre teknologisk tidsalder, gives en ny fortolkning, så de finder anvendelse i forhold til de handlemuligheder, vores tidsalder byder på. Dette betyder imidlertid ikke nødvendigvis, at den nye fortolkning tilsidesætter de etiske værdier, principperne i deres tidligere udgave var bygget op omkring. Tværtimod skal principperne kun nyfortolkes og handlemulighederne kun udvides, hvis de relevante etiske værdier herved respekteres i mindst samme udstrækning som tidligere. Med udgangspunkt i den beskrevne forståelse af etiske principper er der ingen grund til at antage, at det pr. automatik fører til en glidebane at acceptere og indføre nye teknologier. Men det er afgørende at præcisere, hvorfor en given teknologi anses for at være rimelig at indføre, dvs. ud fra hvilke kriterier og forudsætninger den dømmes etisk acceptabel. Hvis der er foretaget en sådan præcisering, kan de opstillede kriterier anvendes til at tage stilling til en ny og beslægtet teknologi. Er forudsætningerne for at acceptere den første teknologi ikke til stede i det andet tilfælde, er der i udgangspunktet ingen grund til at acceptere den nye teknologi. Som det fremgår, er Det Etiske Råd altså delt i spørgsmålet om, i hvilket omfang indførelsen af de nye forplantningsteknologier må forventes at føre til en accept af andre og etisk set endnu mere problematiske behandlingsformer. Men man kan spørge, om ikke udviklingen og indførelsen af fertilitetsteknikker i dagens Danmark på ét punkt forekommer noget mangelfuld, nemlig i forhold til de risikovurderinger, der foretages, inden en teknologi tages i anvendelse. Dette gælder ikke mindst i forbindelse med de teknikker, der behandles i denne redegørelse, nemlig PGD og ICSI. Umiddelbart forekommer det på ingen måde oplagt, at det skulle være uden betydning for fosterets udvikling at anvende enten ICSI eller PGD. Ingen af metoderne kan nemlig beskrives sådan, at de blot hjælper naturen på vej. Tværtimod afviger begge teknikker i væsentligt omfang fra den naturlige forplantning. Ved ICSI finder der således ikke en udvælgelse af konkurrerende sædceller sted, som tilfældet er ved den naturlige forplantning, hvor kun én blandt flere millioner sædceller når frem til ægget og befrugter dette. Om udvælgelsen har nogen nærmere betydning for videregivelsen af arvemateriale til de kommende generationer vides ikke, men det kan næppe udelukkes i betragtning af den betydning, den naturlige udvælgelse i al almindelighed har i naturen 7. Desuden stammer den sædcelle, der ved ICSI indføres i 7 Se f.eks. Gitte Meyer (2000). 18 ETISKE PROBLEMER VEDRØRENDE KUNSTIG BEFRUGTNING, 3. DEL

20 ægget, ofte fra en mand med nedsat fertilitet, og det er ikke som ved den naturlige befrugtning kun arvematerialet og mitokondrierne, der kommer ind i ægget. Hele sædcellen sættes ind. Begge disse afvigelser kunne igen tænkes at have betydning for fosterets udvikling, for eksempel vil flere af drengene end normalt ikke være naturligt frugtbare som voksne, eftersom deres fædre ofte har arveligt nedsat fertilitet 8. Afvigelserne fra den naturlige befrugtning er ikke mindre ved PGD end ved ICSI (som oftest indgår ICSI i PGD). Den største afvigelse er naturligvis, at der ved PGD direkte fjernes 1-2 celler fra det befrugtede æg på et tidligt tidspunkt i dets udvikling. En anden væsentlig afvigelse er, at ægget befrugtes uden for kvindens krop, hvor det endvidere opbevares i flere døgn, før det sættes op i livmoderen. Eftersom der ikke eksisterer nogen præcis viden om de processer, der styrer udviklingen af det befrugtede æg, kan det i første omgang næppe udelukkes, at indgrebene vil have betydning for det kommende barns egenskaber. Foruden de etiske komplikationer ved introduktionen af stadigt mere teknologiske former for reproduktion, bør også lægefaglige overvejelser inddrages. Hvis man kunne beregne sandsynligheden for, at et barn født efter ICSI eller PGD ville have eller få skader som følge af teknikkerne, kunne beregningen ligge til grund for en beslutning om enten at tillade eller forbyde anvendelsen af dem. En sådan vurdering ville ikke være let, da risikoen ved anvendelsen af teknikkerne i så fald måtte afvejes i forhold til de fordele, der ville være ved at bruge dem 9. Der ville nemlig ofte være tale om en afvejning af faktorer af helt forskellige kategorier, for eksempel fordelen ved overhovedet at få et barn versus risikoen for, at det ville have en eller anden form for handicap eller skade. I forbindelse med ICSI og PGD kompliceres situationen imidlertid yderligere af, at det er vanskeligt at opstille specifikke risikovurderinger med beregning af sandsynligheder, hvis man ønsker at tage teknikkerne i anvendelse inden for en forholdsvis overskuelig tidshorisont. Dette skyldes for det første, at det ikke er givet, at erfaringer fra dyreforsøg uden videre kan overføres til mennesker, da dyr og mennesker nu en gang er forskelligt udrustet rent biologisk. Og for det andet kan man ikke ud fra enkelte forsøgsbehandlinger på mennesker udtale sig om, hvilken betydning anvendelsen af teknikkerne på længere sigt har for det enkelte individ, medmindre man følger individet et godt stykke ind i voksenalderen. Alt i alt 8 Se NewScientist.Com (2001) 9 Jævnfør Sandøe et al. (2001). INDLEDNING 19

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

Seminar om æg- og sæddonation

Seminar om æg- og sæddonation FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det

Læs mere

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus Side 1 af 5 Velkommen til Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus. Indholdsfortegnelse: Om Fertilitetsklinikken Henvisning til klinikken Gentagne aborter Inseminationsbehandling Ventetid til inseminationsbehandling

Læs mere

Kunstig befrugtning. - Etisk set. Det Etiske Råd

Kunstig befrugtning. - Etisk set. Det Etiske Råd Kunstig befrugtning - Etisk set Det Etiske Råd 2004 Indhold Forord... 3 Læsevejledning... 4 I. Hvem skal have adgang til kunstig befrugtning... 6 1. Kunstig befrugtning metoder og motiver... 6 2. Har man

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD At stifte familie med HD: HDBuzz' nye temaartikel om teknikker der kan

Læs mere

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Loven om kunstig befrugtning U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Christina & Dennis Christina 26 år, Dennis 29 år, ingen fælles børn, 3 års uhonoreret grav-ønske Henvender sig på privat

Læs mere

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,

Læs mere

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Speciallæge Peter Lundström, Fertilitetsklinikken IVF Centrumgaden 24, 2. sal, 2750 Ballerup Tlf. 44 60 90 20, ivf@lundstrom.dk,

Læs mere

Kunstig befrugtning. »marked«inden for sundhedssektoren. I. Af Torben Riis. 1998 blev 2,25% af alle børn i Danmark født

Kunstig befrugtning. »marked«inden for sundhedssektoren. I. Af Torben Riis. 1998 blev 2,25% af alle børn i Danmark født Kunstig befrugtning Af Torben Riis Kunstig befrugtning er et hastigt ekspanderende»marked«inden for sundhedssektoren. I 1998 blev 2,25% af alle børn i Danmark født efter at være undfanget ved en eller

Læs mere

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Baggrund Dine æggestokke indeholder alle de æg, der fra pubertet til overgangsalder

Læs mere

Insemination med partners sæd

Insemination med partners sæd Insemination med partners sæd Insemination med partnerens sæd, hvor sæden sprøjtes direkte op i livmoderhulen, kan øge chancen for graviditet hos par med uforklarlig, ufrivillig barnløshed, let til moderat

Læs mere

Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik.

Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik. Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik Omhandler In Vitro Fertilisering (IVF) Mikroinsemination (ICSI)

Læs mere

Patient information. Ægdonation. - I udlandet. www.nordica.org 1

Patient information. Ægdonation. - I udlandet. www.nordica.org 1 Patient information Ægdonation - I udlandet 1 Patient information Nordica Fertilitetsklinik Lygten 2C 1.sal 2400 København NV Tlf.: +45 3325 7000 E-mail: copenhagen@nordica.org Ægdonation - I udlandet

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Insemination med donor sæd

Insemination med donor sæd 1 Insemination med donor sæd - IUID Når mandens sædkvalitet ikke efter nøje vurdering kan anvendes, kan man vælge at anvende donor. Kvinder som ikke lever sammen med en mand, kan også vælge denne løsning

Læs mere

Fertilitetsinstruks, 2013.

Fertilitetsinstruks, 2013. Fertilitetsinstruks, 2013. Klinikken tilbyder Udredning og behandling af infertile par, men ikke enlige kvinder, i form af IVF- og IVF/ICSI behandling i samarbejde med Fertilitetsklinikken på Holbæk Sygehus,

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E

R E D E G Ø R E L S E FOSTERREDUKTION R E D E G Ø R E L S E DET ETISKE RÅD 2000 FOSTERREDUKTION REDEGØRELSE DET ETISKE RÅD 2000 FOSTERREDUKTION REDEGØRELSE ISBN: 87-90343-81-6 Udgivet af: Det Etiske Råd Grafisk tilrettelæggelse

Læs mere

Fertilitetsinstruks, 2015.

Fertilitetsinstruks, 2015. Fertilitetsinstruks, 2015. Klinikken tilbyder Udredning og behandling af infertile par, men ikke enlige kvinder, i form af insemination samt fertilitetsfremmende operationer, vandskanning og HSU, samt

Læs mere

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Telefonnummer direkte: 35 45 83 24 (Elisabeth Larsen) E-mail: elisabeth.clare.larsen@rh.regionh.dk Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Baggrund: Rigshospitalets Fertilitetsklinik tilbyder ægdonation

Læs mere

Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning

Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. L.Schmidt@pubhealth.ku.dk Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008 Dias 1 Emner Historisk rids

Læs mere

Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008

Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008 Emner Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. L.Schmidt@pubhealth.ku.dk Dansk Demografisk Forening 29. oktober 28 Historisk rids Omfanget

Læs mere

Etik drejer sig om at sikre det gode liv

Etik drejer sig om at sikre det gode liv Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske

Læs mere

Kronik trykt i Politiken juni 1996. BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard

Kronik trykt i Politiken juni 1996. BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard Kronik trykt i Politiken juni 1996 BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard Ny forplantningsteknologi i form af kunstig befrugtning, fosterselektion og reagensglasbørn har været

Læs mere

Kloning. Udtalelser fra Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd

Kloning. Udtalelser fra Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd Kloning Udtalelser fra Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd Kloning Udtalelser fra Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd Kloning Udtalelser fra Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd ISBN: 87-90343-84-0 Udgivet

Læs mere

IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling

IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling Kontaktperson: Indledning Cand.scient. Lone Mortensen, direkte 7222 7615, lmo@sst.dk Denne publikation er baseret på Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Æg og sæd - med eller uden afsender

Æg og sæd - med eller uden afsender Nr. 18 maj 2004 Æg og sæd - med eller uden afsender Børn har ret til at kende ophav > Sverige: Anonymitet ophævet > Danmark mangler ægdonorer > Når et barn bliver født, skal der så et til- og frakort på

Læs mere

Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start:

Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start: Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start: Hospitalspræst, ph.d. Jens Rasmussen Det ufødte barns ukrænkelighed hævdes med stigende styrke på de forskellige etaper fra undfangelse til individ: 1) Før 7.

Læs mere

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir Handicap, Etik og Fosterdiagnostik - et refleksionspapir Det Centrale Handicapråd februar 2005 Udgiver Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: 33

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 188 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 188 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 188 Offentligt UDKAST HØRING Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter -regler og egne erfaringer Rikke Lund, lektor cand.med. ph.d. Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet, sept.

Læs mere

Høring over afrapportering fra arbejdsgruppe om gravide med et misbrug af rusmidler

Høring over afrapportering fra arbejdsgruppe om gravide med et misbrug af rusmidler NOTAT 29. september 2015 J.nr.: 1502376 Dok. nr.: 1785477 HKJ.DKETIK Høring over afrapportering fra arbejdsgruppe om gravide med et misbrug af rusmidler har modtaget afrapporteringen fra arbejdsgruppen

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D

BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D Barnløshed Først undsøges årsagen til ufrivillig barnløshed. Dette kan skyldes grunde hos kvinden, manden ell være uforklarlig. Eft at have undsøgt dig/j

Læs mere

IVF-BEHANDLINGER I DANMARK 1998-2005

IVF-BEHANDLINGER I DANMARK 1998-2005 IVF-BEHANDLINGER I DANMARK 1998-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden?

Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden? Sundhedsudvalget 2010-11 L 45 Bilag 6 Offentligt Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden? Lone Schmidt, Lektor, dr.med., ph.d, lone.schmidt@sund.ku.dk Søren Ziebe, laboratorieleder, dr.med, soeren.ziebe@rh.regionh.dk

Læs mere

Information om IVF. Vester Voldgade 106,3 1552 København Tlf.: 33 33 71 01 info@vitanova.dk

Information om IVF. Vester Voldgade 106,3 1552 København Tlf.: 33 33 71 01 info@vitanova.dk Information om IVF Vester Voldgade 106,3 1552 København Tlf.: 33 33 71 01 info@vitanova.dk Side 1 Information om IVF Velkommen til Vitanova og tak for din henvendelse. Med denne information håber vi, at

Læs mere

OBDUKTION. og forskning på afdøde. Den Centrale Videnskabsetiske Komité og Det Etiske Råd

OBDUKTION. og forskning på afdøde. Den Centrale Videnskabsetiske Komité og Det Etiske Råd OBDUKTION og forskning på afdøde Den Centrale Videnskabsetiske Komité og Det Etiske Råd INDHOLD Forord / 5 1. Indledning / 7 2. Etiske overvejelser / 11 2.1. Kroppen mellem person og ting / 11 2.2. Hvilke

Læs mere

DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING 2003

DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING 2003 DET ETISKE RÅD ÅRSBERETNING 2003 Indholdsfortegnelse 1: Indledning...3 2: Det Etiske Råds indsatsområder i 2003...5 Mikroinsemination og præimplantationsdiagnostik...5 Eutanasi (aktiv dødshjælp)...8 Læge-patient-forholdet...12

Læs mere

Patient information. In Vitro Fertilisation. - IVF behandling. www.nordica.org 1

Patient information. In Vitro Fertilisation. - IVF behandling. www.nordica.org 1 Patient information In Vitro Fertilisation - IVF behandling 1 Patient information Nordica Fertilitetsklinik Lygten 2C 1.sal 2400 København NV Tlf.: +45 3325 7000 E-mail: copenhagen@nordica.org In Vitro

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

guide NOVEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus Når ønskebarnet ikke kommer af sig selv sider øg chancerne for graviditet

guide NOVEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus Når ønskebarnet ikke kommer af sig selv sider øg chancerne for graviditet NOVEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus Når guide ønskebarnet ikke kommer af sig selv 16 sider Behandling af barnløshed øg chancerne for graviditet Fup og Fakta om de gode råd Jeg blev meget ked

Læs mere

UfrIvIllIg BarnløsHeD

UfrIvIllIg BarnløsHeD UfrIvIllIg BarnløsHeD 1 Omslagets forside viser et æg der er ca. 1000 gange forstørret. Ægcellen er omgivet af en æggeskal og på billedet ses ca. halvtreds sædceller på ydersiden af æggeskallen. Foto:

Læs mere

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd.

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd. PLANLÆGNINGSGRUPPE Arne Ørtved, Grundtvigsk Forums Folkeoplysningsudvalg. Henrik Christensen, Dansk Friskoleforening. Ole Borgå, Efterskoleforeningen. Christian Schultz, Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne.

Læs mere

ÆGTRANSPLANTATION - IVF MIKROINSEMINATION - ICSI

ÆGTRANSPLANTATION - IVF MIKROINSEMINATION - ICSI Info IVF ~ 1 ~ ÆGTRANSPLANTATION - IVF MIKROINSEMINATION - ICSI Info IVF ~ 2 ~ HVEM KAN BEHANDLES? Maigaard Fertilitetsklinik tilbyder ægtransplantation (IVF-behandling) til alle, der ønsker denne behandling.

Læs mere

Barnløshedsbehandling

Barnløshedsbehandling Barnløshedsbehandling Behandlingstilbud på Dansk Fertilitetsklinik Hurtigt og effektivt undersøgelsesprogram af årsagen til barnløshed Reagensglasbefrugtning (IVF) Mikroinsemination (ICSI) Sædudtagning

Læs mere

Tillykke, du er gravid.

Tillykke, du er gravid. Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom 2. Nakkefoldscanningen viser

Læs mere

In Vitro Fertilisation

In Vitro Fertilisation Information og vejledning til barnløse par In Vitro Fertilisation IVF-behandling (Reagensglasbefrugtning) Fertilitetsklinikken afsnit 4071 Rigshospitalet www.fertilitet.rh.dk Januar 2014 Anders Nyboe Andersen

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D GYNÆKOLOGISK KLINIK Speciallæge Niels Lund Odensevej 25, 1. sal, 5500 Middelfart Tlf. 6440 0046 E-mail: gyn@drlund.dk BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI-H / IUI-D 1 Barnløshed Først undersøges årsagen

Læs mere

Insemination efter hormonstimulation med tabletter

Insemination efter hormonstimulation med tabletter Side 1 af 6 Insemination efter hormonstimulation med tabletter Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning. Denne vejledning dækker behandling i form af insemination, hvor mandens sæd anvendes.

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen.

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Side 1 af 6 Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning? Denne vejledning dækker

Læs mere

ÆGTRANSPLANTATION - IVF MIKROINSEMINATION - ICSI

ÆGTRANSPLANTATION - IVF MIKROINSEMINATION - ICSI Info IVF ~ 1 ~ Maigaard FERTILITETSKLIN IK ÆGTRANSPLANTATION - IVF MIKROINSEMINATION - ICSI Info IVF ~ 2 ~ HVEM KAN BEHANDLES? Maigaard Fertilitetsklinik tilbyder ægtransplantation (IVF-behandling) til

Læs mere

Udkast Vejledning om lægers og tandlægers anvendelse af implantater

Udkast Vejledning om lægers og tandlægers anvendelse af implantater Udkast Vejledning om lægers og tandlægers anvendelse af implantater 1. Indledning Vejledningen har til formål at styrke patientsikkerheden ved at præcisere den omhu og samvittighedsfuldhed, som læger og

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners og vævscentres virksomhed og forpligtelser i forbindelse med kunstig befrugtning (udkast i høring)

Vejledning om sundhedspersoners og vævscentres virksomhed og forpligtelser i forbindelse med kunstig befrugtning (udkast i høring) J. Nr. 3-7010-10/2/PSJ Vejledning om sundhedspersoners og vævscentres virksomhed og forpligtelser i forbindelse med kunstig befrugtning (udkast i høring) INDHOLD Indledning... 1 Kapitel 1: Tilbud om behandling...

Læs mere

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Før du beslutter dig Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Den Nationale Videnskabsetiske Komité * Finsensvej 15 * 2000 Frederiksberg * Tlf.: +45 72 26 93 70 * E Mail: dnvk@dvvk.dk *

Læs mere

uge for uge KALENDER

uge for uge KALENDER JOAN TØNDER GRØNNING E-bog uge for uge KALENDER Til dig, der venter tvillinger 1 Kalenderen her kan blive et hyggeligt minde fra nogle helt specielle måneder, ligesom den kan blive jeres helt egen, individuelle

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt.

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt. VEJLE DE N DE UDT AL E L SE Juli 2014 Byggeri og energieffektivitet Lovliggørelse af ulovligt byggeri Byggeri, der er ulovligt udført, skal lovliggøres. Udgangspunktet er, at der skal ske retlig lovliggørelse

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet udkastet på møder og har følgende kommentarer:

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet udkastet på møder og har følgende kommentarer: NOTAT 27. marts 2014 J.nr.: 1303669 Dok. nr.: 1423787 Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig

Læs mere

GYNÆKOLOGISK KLINIK Rungsted Bytorv 4817 6250 gynaekolog@felding.dk

GYNÆKOLOGISK KLINIK Rungsted Bytorv 4817 6250 gynaekolog@felding.dk GYNÆKOLOGISK KLINIK Rungsted Bytorv 4817 6250 gynaekolog@felding.dk Patientinformation Behandling af ufrivillig barnløshed med stimulation af æggestokkene og insemination med oprenset sæd i livmoderen

Læs mere

Hornhindetransplantation

Hornhindetransplantation Af Kim Nielsen Teknisk chef, cand.scient. ph.d. Den Danske Hornhindebank Øjenafdelingen, Århus Sygehus FIGUR 1 Syg hornhinde Flere års ventetid på hornhindetransplantation Af Jesper Hjortdal Medicinsk

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Information om IVF-behandling

Information om IVF-behandling F e r t i l i t e t s - o g E n d o k r i n o l o g i s k K l i n i k R o s k i l d e S y g e h u s Information om IVF-behandling (Reagensglasbefrugtning) Anette Lindhard Overlæge November 2014 AL / IVF-behandling/

Læs mere

Information om Reagensglasbehandling (IVF-behandling)

Information om Reagensglasbehandling (IVF-behandling) Information om Reagensglasbehandling (IVF-behandling) Denne vejledning udleveres til alle, der behandles med reagensglasbefrugtning på grund af uønsket barnløshed. Det er hensigten at give en vejledning

Læs mere

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger Godkendt december 2013 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger I. Indledning Formålet med en vejledning

Læs mere

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Indledning... 3. Henvisning til behandling... 3. Undersøgelser af kvinden... 4. Undersøgelser af manden...

Indholdsfortegnelse... 2. Indledning... 3. Henvisning til behandling... 3. Undersøgelser af kvinden... 4. Undersøgelser af manden... Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Henvisning til behandling... 3 Undersøgelser af kvinden... 4 Undersøgelser af manden... 4 Behandlingstyper IVF/IUIH(D)... 5 Ægtransplantation

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget ENTEN Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, som giver et lesbisk par, der har fået barn ved kunstig

Læs mere

Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Hillerød Hospital Fertilitetsambulatoriet Tlf. 48 29 37 35, hverdage kl. 13.00 14.00.

Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Hillerød Hospital Fertilitetsambulatoriet Tlf. 48 29 37 35, hverdage kl. 13.00 14.00. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Hillerød Hospital Fertilitetsambulatoriet Tlf. 48 29 37 35, hverdage kl. 13.00 14.00. Patientinformation Behandling af ufrivillig barnløshed med stimulation af æggestokkene

Læs mere

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Børns retsstilling og ret til begge forældre 1. Der er efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse ved at ske

Læs mere

Behandling af barnløse

Behandling af barnløse Behandling af barnløse Hvidovre Hospital Fertilitetsklinikken, Afsnit 455 Indhold 1 Behandling af barnløse... 6 Hvem kan komme i behandling... 6 Hvor stor er chancen for at blive gravid... 6 Overvejelser

Læs mere

graviditet Guide Sådan øger du dine chancer for sider Behandling af barnløshed Øg chancerne for graviditet Fakta og gode råd

graviditet Guide Sådan øger du dine chancer for sider Behandling af barnløshed Øg chancerne for graviditet Fakta og gode råd Foto: Scanpix Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan øger du dine chancer for graviditet Behandling af barnløshed Øg chancerne for graviditet Fakta og gode råd 28 sider Når

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

IVF ICSI TESA Information

IVF ICSI TESA Information IVF ICSI TESA Information Fertilitetsklinikken Trianglen Indholdsfortegnelse Om denne vejledning... 4 Generelt om IVF og ICSI... 4 Behandling i Fertilitetsklinikken Trianglen... 4 Alle former for behandling...

Læs mere

Insemination med Partner sæd (IUI H) Information

Insemination med Partner sæd (IUI H) Information Insemination med Partner sæd (IUI H) Information Fertilitetsklinikken Trianglen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Insemination med sæd fra den mandlige partner (IUI-H)... 3 Den normale befrugtning...

Læs mere

Tro, håb og risiko Et projekt om fertilitesbehandling og regulering i 2003

Tro, håb og risiko Et projekt om fertilitesbehandling og regulering i 2003 Tro, håb og risiko Et projekt om fertilitesbehandling og regulering i 2003 Birgitte Klock Clausen Roskilde Universitetscenter Institut for Miljø, teknologi og samfundsvidenskab 2. dobbelt modul 2003 Vejledere:

Læs mere

Fertilitetsklinikken Trianglen

Fertilitetsklinikken Trianglen Fertilitetsklinikken Trianglen Information om IVF ICSI TESA Indholdsfortegnelse Om denne vejledning... 4 Generelt om IVF og ICSI... 4 Behandling i Fertilitetsklinikken Trianglen... 4 Alle former for behandling...

Læs mere

Et undervisningsog demokratiprojekt for 9. og 10. klasser. Tilrettelagt af Det Etiske Råd.

Et undervisningsog demokratiprojekt for 9. og 10. klasser. Tilrettelagt af Det Etiske Råd. Et undervisningsog demokratiprojekt for 9. og 10. klasser. Tilrettelagt af Det Etiske Råd. Etisk Forum for Unge 2005 Den tjekkede tvivl Om stamceller og etik ISBN: 87-91112-45-1 Udgivet af: Det Etiske

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx bic Hans Jørgen Madsen Hold 2.s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Fertilitetsrådgivningen Øresund. Bevar frugtbarheden. Om frugtbarhed og risikofaktorer Hvad kan du selv gøre?

Fertilitetsrådgivningen Øresund. Bevar frugtbarheden. Om frugtbarhed og risikofaktorer Hvad kan du selv gøre? Fertilitetsrådgivningen Øresund Bevar frugtbarheden Om frugtbarhed og risikofaktorer Hvad kan du selv gøre? Indhold Fertilitet og frugtbarhed... 4 Vær tålmodig, at blive gravid kan tage tid!... 5 Menstruationscyklus...

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Min krop VIDENSARK: Alderens store betydning for fertilitet. > Se video

Min krop VIDENSARK: Alderens store betydning for fertilitet. > Se video VIDENSARK: Min krop At få børn er for mange et helt naturligt skridt på et tidspunkt i deres liv. Nogle mener endda, at det er meningen med livet. Men der er forskellige faktorer, der afgør, om et par

Læs mere

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Frederiksberg, den 24. april 2015 Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen har den 25. marts 2015 anmodet

Læs mere