Relationer mellem epilepsiramte familier og sygeplejersker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Relationer mellem epilepsiramte familier og sygeplejersker"

Transkript

1 ss4990 ss modul, 7. semester Bachelorprojekt 2012 februar maj Vejleder: Anette Jensen Anslag: Sidetal: 60 Relationer mellem epilepsiramte familier og sygeplejersker Kopiering eller anden gengivelse af opgaven eller dele af denne er kun tilladt med forfatterens tilladelse, jvf. gældende dansk lov om ophavsret. Opgave er ikke kommenteret af sygeplejeskolen. Hermed gives tilladelse til at opgaven må udlånes til studerende og lærere ved sygeplejeskolen samt til sygeplejersker ved samarbejdende institutioner. Dato: Navne: University College Sjælland Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Ingemannsvej Slagelse

2 Resume Når børn får epilepsi, påvirker det hele familien. Man bliver ramt af utryghed, sorg og en følelse af tab. For forældrene kan dette udvikle sig til en krise. Når familien bliver tilknyttet et epilepsispecialiseret afsnit, bevirker det, at der bliver opbygget tillid til det sundhedsfaglige personale. Problemstillingen er, at hvis den afdeling, de er tilknyttet, bliver udsat for besparelser, hvordan påvirker det så den relation, forældrene har opbygget til personalet? Formålet med bachelorprojektet er at undersøge, hvordan man som sygeplejerske kan håndtere denne situation, støtte pårørende samt opnå en større forståelse for problemstillingen. Empirien, som er debatindlæg fra to forskellige medier, er valgt med afgrænsning til børn under 13 år. Gennem hermeneutisk analyse af empirien bliver der søgt svar på, hvorvidt forældrene har en følelsesmæssig tilknytning til deres faste epilepsiafsnit, og hvordan sygeplejersken kan håndtere de reaktioner, der kan komme som følge af truslen af tab i forbindelse med denne tilknytning. I dette bachelorprojekt findes der frem til, at der er en følelsesmæssig tilknytning fra forældre til deres faste behandlende afdeling. Ved hjælp af teori om kommunikation, sorg og krise, relationer og tillid bliver det konkluderet, at kommunikation, åbenhed og viden om de reaktioner, der kan følge på baggrund af en besparelsessituationen, kan lette byrderne for de implicerede parter. Side 2 af 60

3 Abstract When children get epilepsy, it affects the whole family. They are struck by insecurity, sadness and a sense of loss. For parents, this can develop into a crisis. When a family is assigned to an epilepsy specialized unit, confidence in the health care staff will develop. The problem in question is how do cost saving measures of these specialist units affect the relationship between families and staff? The purpose of this bachelor project is to investigate how a nurse can handle this situation, support the parents and achieve a greater understanding of the problem. The empirical material, a Facebook post and two newspaper articles were chosen with the condition that the affected children were under the age of 13. The empirical data is analyzed by using hermeneutics, to find out whether or not parents have an emotional attachment to their regular epilepsy unit and furthermore how a nurse can deal with the reactions the parents may have, when they are at risk of losing this connection and relation to the unit. Within this bachelor project, it is discovered that the parents do have an emotional attachment to their regular unit. Using theories of communication, grief, crisis, relations and trust, and it is concluded that communication, openness and knowledge can ease the burdens on those involved following a scenario where cost saving has occurred. Side 3 af 60

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problembeskrivelse Problemlegitimering Problemafgrænsning Problemformulering Formål Metode Litteratursøgningsproces med søgeprotokol Humanistisk menneskesyn Valg af teori Valg af empiri Metode til bearbejdning af empiri Hermeneutik Fænomenologi Forforståelse Teorifremstilling Sorg og kriseteori Drømmebarnet Relation mellem sygeplejerske og pårørende System og livsverden Fremstilling af temaer Analyse og diskussion Forældrenes forforståelse (Marie) At få diagnosen at vide (Marie) Besparelser på familiens faste epilepsiafsnit (Marie) Problematisk kommunikation (Mia) Manglende tillid (Mia) Side 4 af 60

5 7.6. Livsverden (Mia) Konklusion Perspektivering Kildefortegnelse Bilagsfortegnelse Side 5 af 60

6 1. Indledning Vi har gennem vores kliniske praktikker oplevet omstruktureringer i forbindelse med nedlægning af afdelinger og hermed fået indblik i, hvilke problemer kronisk syge mennesker kommer ud for i forbindelse med deres indlæggelse og videre forløb. Før disse praktikker var vores erfaringer med besparelser ikke store. Det var ikke noget, vi havde oplevet personligt. I tidligere praktikker havde vores kollegaer fortalt, at de havde oplevet fyringsrunder, og at de var færre sygeplejersker om det samme arbejde i forhold til tidligere. Derudover havde vi hørt og læst om fyringer og besparelser i sundhedsvæsenet gennem medierne. Vi oplevede, hvordan dialysepatienter nu pludselig ikke kunne dialyseres i nærheden af deres hjem, men fik en transporttid på op til 1 time. Herudover skulle de være klar 2 timer før, ligesom det ikke kunne garanteres, hvornår de kunne komme hjem igen. De havde heller ikke indflydelse på hvilket hospital de kom til dialyse på. Patienterne opbyggede et tillidsforhold og kendskab til den afdeling, de tilhørte, og skulle nu til at genopbygge nye relationer - og med udsigt til evt. at skulle flytte afdeling igen. Vores generelle indtryk var, at dette gav en usikkerhed blandt patienterne, som kom til udtryk som utilfredshed med den generelle pleje og behandling. Patienterne var trætte af at blive stillet de samme spørgsmål, og de følte ikke, der blev lyttet til dem. På et epilepsiafsnit oplevede vi, at kronisk syge patienter var tæt knyttet til deres faste afdeling. Når børn er patienter, gælder denne tilknytning også forældrene. Patienter, der havde været indlagt flere gange på afdelingen, kendte og havde stor tillid til personalet, fordi personalet havde hjulpet familien gennem flere svære situationer, som for eksempel diagnosticering, anfaldsbekæmpelse ved længerevarende epileptiske anfald mm. Flere af familierne med børn med svær behandlelig epilepsi var blevet henvist til afdelingen, fordi deres hjemsygehus ikke kunne gøre mere for dem angående behandling af barnets epilepsi, og disse familier var nu i fare for en hurtig udskrivelse, som ikke altid foregik på en optimal måde. Vi har tidligere læst patientfortællinger fra diverse almene medier og hørt om frustrationer, utryghed og undren fra de indlagte patienter, så vi er klar over, at vores forforståelse kan influere på problemstillingen. Vi har valgt at arbejde med epilepsibørn og deres forældre, fordi vi har oplevet en konkret situation med besparelser, der stressede både personale og forældre. Gennem vores studie Side 6 af 60

7 har vi lært vigtigheden af kommunikation og tillidsfulde relationer, og hvordan det kræver, at personalet har psykisk overskud for at kunne give patienterne den optimale pleje. Vi er derfor interesseret i at undersøge, hvordan sygeplejersken kan medvirke til at gøre dette i en besparelsessituation, hvor mange følelser er i spil for de implicerede parter. 2. Problembeskrivelse 2.1. Problemlegitimering Ca mennesker i Danmark lider af epilepsi (Skaarup 1996, s. 80). Det svarer til ca. 1 % af befolkningen. Epilepsi er en af de hyppigst forkomne neurologiske sygdomme, der findes (Sundhedsstyrelsen 2005 s. 15), og der findes flere forskellige epilepsityper 1 (Alving, Sabers og Uldall 2008, s ). Kategorien af patienter er meget bred, idet epilepsi kan ramme alle; fra normaltfungerende mennesker til de svært multihandicappede (Sundhedsstyrelsen (a) 2005 s. 15). Faktisk vil 1 ud af 10 personer opleve at have et krampeanfald i løbet af deres liv af flere forskellige årsager (Videncenter om Epilepsi). Forekomsten af epilepsi er høj de første leveår, lav blandt årige og høj blandt ældre (Christensen s. 2, Christensen et al 2007, s. 3). Ca. 25 % af epilepsidebuter sker inden 15 års alderen, og tallet er tilsvarende for de > 65 årige (Alving, Sabers og Uldall 2008, s. 6). Denne forskel i forekomst kan skyldes, at epilepsien hos børn kommer til udtryk som noget, de fødes med, eller som skader i forbindelse med især fødslen, mens ældre får epilepsi på grund af andre skader i hjernen, fx. apopleksi eller tumorer (Christensen, s. 5). Studier fra WHO viser 70% af nydiagnosticerede epileptikere kan blive behandlet med succes, og efter 2-5 år vil det hos 60-70% være muligt at udtrappe medicinen, uden at det har negativ effekt eller forårsager nye anfald (WHO 2009). Det kan være svært at diagnosticere epilepsi, og andre anfaldslidelser kan forveksles med denne. Dette har medført, at anslået % af de patienter, der behandles for epilepsi, ikke har diagnosen (Sundhedsstyrelsen (a) 2005, s. 15). 1 Epilepsi inddeles overordnet i to typer: Generaliserede anfald og fokale anfald. Generaliserede anfald involverer fra starten begge hemisfære cortex synkront, mens fokale anfald starter i et afgrænset område af én hemisfære. Alt efter, hvor dette fokuspunkt er placeret, ser anfaldstyperne forskellige ud (Alving, Sabers og Uldall 2008, s ). Side 7 af 60

8 The International League Against Epilepsy 2 skrev i 2011 til sundhedsminister Astrid Kragh i forbindelse med besparelserne på Epilepsihospitalet Filadelfia: It is generally assumed that in an adequate health system one highest level epilepsy centre needs to be available for a population of 4 to 5 million inhabitants, about the population of Denmark. (Berlingske Tidende (b), s. 1). Man går generelt ud fra, at i et tilstrækkeligt sundhedssystem bør ét epilepsispecialiseret hospital være tilgængeligt for en befolkning på 4-5 millioner, cirka befolkningstallet i Danmark (egen oversættelse) Besparelser i sundhedsvæsenet er også et sygeplejefagligt problem, fordi det er sygeplejersken sammen med læger, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter og ergoterapeuter, der er ved patienten i dagligdagen, og derved er de personer, der repræsenterer sundhedssystemet for patienten. Derved vil patienten, hvis denne har frustrationer, tale med disse faggrupper om det (Dahlerup 2008, s ). I Danmark er der en mangel på specialuddannede sygeplejersker i forhold til det optimale antal. Det er Sundhedsstyrelsen dog opmærksom på. På baggrund af en undersøgelse lavet af et neurologisk ambulatorium i Nordirland, kan man se at patienter generelt føler, at specialuddannede sygeplejersker vil være af større hjælp i forhold til andre sundhedsfaglige personalegrupper, herunder læger, psykologer og socialmedarbejdere 3 (Jain, Patterson, Morrow 1993, s. 3). En anden undersøgelse viser, at andre patientgrupper, så som diabetespatienter, har specialuddannede sygeplejersker, hvilket både gavner patienter og personale. Patienterne i denne undersøgelse mente, at de ofte glemte at stille deres vigtige spørgsmål til lægerne, da disse ofte kun havde begrænset tid til rådighed, hvorimod sygeplejerskerne er at finde på afdelingen hele tiden 4 (Risdale, Kwan, Morgan, 2003, s. 71). 2 The International League Against Epilepsy (ILAE) blev grundlagt i 1909 og er en international organisation bestående af læger og andre sundhedsprofessionelle med interesse i epilepsi. De har nationale afdelinger i over 100 lande og har som formål 1) at fremme og formidle viden om epilepsi, 2) at fremme forskning og uddannelse og 3) at forbedre service og pleje til patienter, især gennem forebyggelse, diagnosticering og behandling (ILAE). 3 Undersøgelsen er lavet som en interviewundersøgelse med udsagn fra 511 voksne epilepsipatienter og er lavet af Neurology Outpatient Clinic, Belfast, Nordirland, med støtte fra Northern Ireland Department of Health and Social Services på anbefaling af Northern Ireland Regional Medical Audit Comitee. 4 Undersøgelsen er lavet som et kvalitativt studie, som inkluderede 90 nydiagnosticerede epilepsipatienter. De fik et spørgeskema ved diagnosticeringen, og igen seks måneder senere. Undersøgelsen er lavet på foranledning af National Health Service i England og blandt andre skrevet af Dr. L. Ridsdale, Ph.D., Department of Neurology, Guy s, King s and St. Thomas School of Medicine. Side 8 af 60

9 Tidligere klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske på ungdomsafdelingen på Filadelfia Anette Lindholt fortæller under en samtale om besparelserne på Filadelfia i efteråret 2011: Jeg har aldrig oplevet en værre dag på ungdomsafdelingen. Forstået på den måde, at stort set samtlige patienter var grædende det meste af dagen. Det, du mødte i afdelingen, var patienter, der stod og holdte om hinanden og stortudede hele dagen. (Bilag 1) Endvidere fortæller Anette Lindholt: Der var nogle få, der ikke blev sendt hjem den dag, men resten fik jo at vide, de skulle jo hjem. Og det der med, at de kom ind og spurgte: Hvornår er det mig, der skal på skafottet? For det var jo sådan, de oplevede det. De vidste jo godt, hvad der skete, når de kom ind til den lægesamtale. Det var simpelthen det mest modbydelige, jeg nogensinde har oplevet, og jeg synes ikke, vi kunne være det bekendt overfor vores patienter. Det var.. En ting er, hvad der skete, men det der det var umenneskeligt hårdt. Både for personale og patienter. Så øh.. det var frygteligt, frygteligt! (Bilag 1) Disse citater belyser problemet for den enkelte sygeplejerske. Som sygeplejerske føler man et ansvar overfor de patienter, man plejer, og derfor kan man føle sig magtesløs, når patienterne er frustrerede over, at deres behandlingstilbud forsvinder (Bastøe 2008, s. 47) Problemafgrænsning Vi har valgt at fokusere på forældre som pårørende til indlagte børn med epilepsi. Barnet er patienten, idet det er denne, der er indlagt på grund af sin sygdom, mens det i normale tilfælde er forældrene, der er værger og beslutningstagere for barnets behandling. Vores afgrænsning går ved børn under 13 år, idet tiden før teenagealderen med dets krav og hormonelle forandringer er rolig for barnet. Barnets fokus er hjemmet og forholdet til forældrene, som barnet støtter sig meget til. Kønsmodningen sker for piger i års alderen og for drenge års alderen. Herefter flytter fokuspunktet til omverdenen, og løsrivelsen fra forældrene begynder (Stokkebæk (a) 1999, s ). På grund af dette har vi valgt at afgrænse til børn under 13 år. Vores primære fokus vil være på de faktorer, der har betydning for relationen mellem sygeplejerske og pårørende i forbindelse med en besparelsessituation, hvor man er nødt til at nedlægge ydelser, afdelinger eller medarbejderstillinger. Det vil sige, vi er interesseret i, hvilke konsekvenser situationen har for relationen, bevaring af tillid og kommunikation. Derudover har vi stadig i mente, at formålet med indlæggelsen er, at patient og forældre bliver udskrevet med ressourcer, de har fået under indlæggelsen, der gør, at de kan varetage behandlingen i eget hjem. Side 9 af 60

10 Det leder os til følgende problemformulering: 2.3. Problemformulering Hvilke faktorer har betydning for sygeplejerske-pårørende relationen på en epilepsiafdeling for børn under 13 år, når både pårørende og personale står overfor en potentiel krisesituation? 3. Formål Formålet med projektet er at undersøge, hvordan man som sygeplejerske kan håndtere en situation, hvor en afdeling for børn med epilepsi skal spare, og med hovedfokus på at støtte patienter og pårørende i denne omstillingsproces, således at vi får udvidet vores faglige viden og opnå en større forståelse, hvis det engang er os, der som færdiguddannede sygeplejersker skal varetage en sådan situation. Vi forventer, at andre sygeplejersker kan få gavn af vores undersøgelse til at forstå baggrunden for reaktioner hos forældre til mindreårige patienter. Vi håber, at undersøgelsen kan relateres til andre patientgrupper bestående af kronisk syge børn. I gruppen har vi en hypotese om, at man som kronisk syg patient har en tilknytning til den afdeling, der varetager éns kroniske sygdom, idet sygdommen og behandlingen heraf er blevet en del af den sygdomsramtes hverdagsliv. Vi er klar over, at dette kan have indflydelse på vores fund, og vi vil derfor skærpe vores opmærksomhed på dette gennem udarbejdelse af undersøgelsen. 4. Metode 4.1. Litteratursøgningsproces med søgeprotokol Vi har fortrinsvist brugt internettet til søgning af litteratur, så vi både har kunnet få en oversigt over danske og internationale undersøgelser, bøger og artikler. Her har vi også haft adgang til bibliotekernes database, hvilket har givet os et godt overblik over hvilke bøger vi har haft brug for. PubMed og sygeplejebladet Sygeplejersken har også databaser over sygeplejefaglige og medicinske artikler og undersøgelser, som har været relevant for vores undersøgelse. Her har vi blandt andet brugt søgeordene epilepsi/epilepsy, kommunikation til pårørende/communicating with relatives, indlagte forældre med børn/hospital admitted parents and children, børn og epilepsi/children with epilepsy. Side 10 af 60

11 Vi har også brugt Google til søgning af forskellige medier omhandlende lukning af hospitals afdelinger, her i blandt epilepsi hospitalet Filadelfia. Her har vi fundet forskellige interviews, politiske og samfundsfaglige artikler. En del politiske og samfundsfaglige artikler blev fra sorteret, da de ikke havde relevans for vores undersøgelse, men nærmere beskrev den økonomiske side af sagerne. Vi har også søgt på forums og Facebook grupper, hvor pårørende og forældre har haft mulighed for, uredigeret, at give deres mening til kende. Disse har vi læst med den forforståelse at forældrene har været frustrerede og ikke har følt sig ordentligt behandlet. Vi er opmærksomme på, at vi hermed ikke har mulighed for at validere indholdet af disse. Vi har udvalgt citater fra dem for at få et billede af de tanker og følelser, der går gennem forældre når de bliver udsat for situationer som lukning af et afsnit, at opdage ens barn har epilepsi samt at stå med en følelse af magtesløshed når ens barn ikke modtager den rette behandling. Via en Google søgning har vi også fået adgang til forskellige ph.d. og master afhandlinger. Vi har brugt sider som Sundhedsstyrelsen (sst.dk), Socialstyrelsens vidensportal (http://vidensportal.servicestyrelsen.dk), WHO (who.dk), Sundhedsloven (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=130455), Serviceloven (servicestyrrelsen.dk) til at finde retningslinjer for behandling af epilepsi og patienter generelt. Søgeprotokol: Se bilag Humanistisk menneskesyn Ifølge det internationale råd for sygeplejersker (ICN) skal man som sygeplejerske udøve sit fag i overensstemmelse med menneskerettighederne, det sygeplejeetiske værdigrundlag vedtaget af nationale organisationer (i Danmark Dansk Sygeplejeråd) og på en måde, hvor patientens personlige værdier, skikke og tro respekteres (Dansk Sygeplejeråd 2001, s. 3-8). Derved følger sygeplejersker det humanistiske menneskesyn, der ser mennesket som en helhed med fornuft og indflydelse på at forme verden omkring sig. Det humanistiske menneskesyn opfordrer til tolerance mennesker imellem og ser mennesket som et autonomt væsen, der selv kan vurdere, hvad der er bedst for denne i livet og forvalte det dertil medfølgende ansvar (Birkler 2003, s ). Det er med udgangspunkt i denne tilgang, vi vil skrive denne undersøgelse. Side 11 af 60

12 4.3. Valg af teori Gurli Fyhr blev uddannet psykolog i Sverige i 1970erne. Gennem sit arbejde med handicappede børn blev hun opmærksom på forældrenes reaktioner overfor børnenes handikap. Da hun ikke kunne finde litteratur, der forklarede de reaktioner, hun mødte hos forældrene, begyndte hun at interviewe forældrene og samle litteratur skrevet af og om forældre. På grund af ligheder med sorg undersøgte hun også dette emne. Inspireret af Freud 5 og Bowlby 6 fandt Gurli Fyhr endelig forståelse for den sorg, forældre til børn med handicap eller kronisk sygdom lever med (Fyhr 2002, s. 5-7). Vi har valgt at bruge Gurli Fyhrs sorgteori fra bogen Den forbudte sorg, fordi den specifikt tager højde for den patientgruppe, vi har valgt at afgrænse os til i denne undersøgelse - forældre til skadede børn. At blive forældre til et barn med handicap eller en kronisk sygdom giver en sorgreaktion, hvilket kan besværliggøre etableringen af en god relation mellem forældrene hos de indlagte familier og sundhedspersonalet. Familierne er i sorg, muligvis krise, fordi de har mistet det sunde, raske drømmebarn, de har fantaseret om under graviditeten (Fyhr 2002, s ). Marianne Davidsen-Nielsen og Nini Leick er begge kriseterapeuter. De har gennem to årtier arbejdet med kriseforståelse i Danmark. De ønskede, at krisebegrebet skulle være dynamisk og klinisk anvendeligt, og det har de bevist ved at bruge deres teori i praksis gennem deres behandlerarbejde. De er inspireret hovedsagligt af Yalom 7, Kast 8 og Herman 9 (Davidsen- Nielsen og Leick 2001, s ). Vi har valgt at bruge Davidsen-Nielsen og Leicks teori om sorg og traumer fra bogen Den nødvendige smerte, idet de i langt højere grad medtænker sorg som en del af kriseforløbet 5 Sigmund Freud var fra Østrig-Ungarn og levede fra Han var uddannet neurolog og er kendt som psykoanalysens skaber. Gennem sin interesse for hypnose forfatterede han teorier om menneskets drifter, udvikling og forsvarsmekanismer (Haugsgjerd). 6 John Bowlby var fra England og levede Han var psykiater og psykoanalytiker og formulede en tilknytningsteori for børn på baggrund af den psykoanalytiske tilgang (Den Store Danske (a)). 7 Irvin D. Yalom er en amerikansk psykoterapeut (f. 1931) og har forfattet en teori om menneskets fire eksistentielle grundvilkår: Friheden, isolationen, meningsløsheden og døden (Den Store Danske (b)). 8 Verena Kast er psykoterapeut fra Schweiz. Hun skriver bl.a. om tab, sorg og afsked ved løsrivelse 9 Judith Lewis Herman er en amerikansk psykolog og beskriver forholdet mellem personlig integritet og tilliden til omverdenen (Davidsen-Nielsen og Leick 2001, s. 19). Side 12 af 60

13 end andre kriseteoretikere f.eks. Johan Cullberg 10. Derved er der en klar parallel mellem Fyhr og Davidsen-Nielsen og Leicks teorier. Joyce Travelbee ( ) blev bachelor i sygepleje i 1956 og master i sygepleje ved Yale Universitet i Hun har særligt beskæftiget sig med psykiatrisk sygepleje (Travelbee 2010, s. 9-13). Travelbee skriver om menneske-til-menneske relationen, som værende basalt for at sygeplejersken kan opfylde sit job: opfyldelse af sygeplejens funktioner. Herunder er kommunikation et vigtigt værktøj. Travelbee fokuserede på, hvad der sker med mennesker, der modtager sygepleje, og afkategoriserede sygeplejersker og patienter, og derved ændrer den professionelle afstand mellem patient og sygeplejerske. Joyce Travelbee har et eksistentialistisk fænomenologisk menneskesyn (ibid., s. 9-13). Jürgen Habermas blev født i 1929, og voksede op i nazi-tyskland. Fra studerede han blandt andet filosofi, historie og psykologi ved forskellige universiteter (Andersen, H. 2007, s. 368). Habermas blev i 1960 erne en vigtig repræsentant for Frankfurterskolen 11 (ibid., s. 368). Habermas har fremsat en teori om Livsverden og Systemverden, som er relevant i forhold til menneskelige værdier kontra økonomisk og budgetmæssige overvejelser Valg af empiri Vi har valgt at bruge debatindlæg og facebookindlæg som empiri. Vi har valgt at bruge disse medier, da patientgruppen er spredt ud over hele landet, og derfor kan være svære at få kontakt med, samt fordi den situation, forfatterne til disse oplæg beskriver, i skrivende stund er foregået for over 7 måneder siden, hvorfor reaktionsmønstrene muligvis ikke kan genskabes og beskrives, som de var på daværende tidspunkt, for ligesom intervieweren lærer under undersøgelsesforløbet (Kvale, Brinkmann 2008, s. 131), lærer den interviewede under sorgprocessen (Davidsen-Nielsen, Leick 2001, s. 126). Empirien kan ses i bilag Metode til bearbejdning af empiri Ved at finde temaer for forældrereaktioner ved besparelser på en epilepsiafdeling for børn under 13 år vil vi analysere tekster ud fra en hermeneutisk forståelsesramme. Teksterne blev 10 Johan Cullberg (f. 1934) er en svensk psykiater og professor. Han har en psykodynamiskeksistentiel tilgang og er især kendt for sin udbredelse af kriseteori (Den Store Danske (c)) 11 Frankfurterskolen fremlagde forskellige teorier inden for marxistisk kultur- og samfundsteori. Habermas, blandt andre, gav i 1960 erne teoretisk inspiration til studenteroprørene (Ramsay 2007, s ). Side 13 af 60

14 mere eller mindre skrevet, mens forfatteren var i følelsernes vold, hvorved det er vores mål at nå frem til kernen af de følelser og reaktioner, begivenheden frembragte hos pårørende, mens det skete. Derudover vurderede vi, at det ville være svært at finde frem til de implicerede, idet de er spredt ud over hele landet. Vi bruger altså empirien til at belyse besparelsernes konsekvenser/betydning for patienter og pårørende tilknyttet et epilepsiafsnit Hermeneutik Ordet hermeneutik stammer fra græsk og betyder fortolkning. I dag bruges det om at fortolke meningen af en tekst. En hermeneutisk analyse af en tekst kommer i høj grad an på læseren. To læsere med de samme forudsætninger vil ikke nødvendigvis få det samme ud af teksten, da oplevelsen kommer an på hvilke normer og erfaringer (også kaldet forforståelse), læseren har (Dahlader og Fredslund 2008, s ). Når man starter med at læse en tekst, vil man få en ide om, hvad teksten handler om, og hvad man vil have ud af den. Vi har således hurtigt en overordnet mening af teksten, og man kan så forstå delene ud fra helheden. Undervejs i teksten vil man lære nye ting, og dermed vil ens forforståelse ændre sig, og man vil forstå helheden ud fra delene. Ved at genlæse dele og reevaluere sin forståelse af helheden, vil man fortolke teksten. Dette er princippet for den hermeneutiske cirkel (Ibid., s ) Overordnet behøves den hermeneutiske læring ikke kun at ses i forhold til en enkelt tekst. Når vi læser en tekst i forbindelse med studiet, er det fordi, vi vil lære noget nyt ud fra teksten. Vi læser ikke en tekst, fordi vi allerede kan indholdet. Derfra får vi en ny forståelse, en ny læring, som vi tager videre til den næste tekst, vi læser. Her lærer vi noget nyt, og vores forforståelse ændrer sig. Hvis vi efter noget tid går tilbage og læser nogle af de første tekster igen, vil vi i nogle tilfælde kunne lære helt nye ting, da vores forforståelse har ændret sig markant fra første gang, vi læste teksten (Ibid., s ). Den hermeneutiske analyse består af 4 trin: 1. Helhedsindtrykket: Man læser hele teksten igennem for at få et helhedsindtryk. 2. Meningsbærende enheder identificeres: Teksten læses igen med fokus på, hvad den siger. Der stilles ikke spørgsmålstegn ved eller forsøges at finde en dybere mening bag udsagnene i teksten. Udsagnene Side 14 af 60

15 inddeles i temaer eller kategorier (kaldes meningskategorisering), der reduceres og struktureres ved hjælp af teori eller begreber fra hverdagssprog. 3. Operationalisering: Kategorierne fra trin 2 gennemgås og operationaliseres. De inddeles i underkategorier, nogle slås sammen, andre deles op. Man finder måske ud af, at man skal arbejde videre med kategoriseringen. 4. Rekontekstualisering og hermeneutisk fortolkning: Kategorier knyttes sammen på en ny måde, hvorpå relationerne mellem dem fremhæves, og et overordnet tema dukker op. Man går et skridt tilbage og ser sagen i et bredere perspektiv, idet man prøver at se dens helhed og kontekst, og ved at stille spørgsmål med udgangspunkt i forskellige teorier fremkommer nye fortolkningsmuligheder (Dahlader og Fredslund 2008, s ) Fænomenologi I denne undersøgelse vil vi bruge fænomenologi. Fænomenologi er læren om, hvordan virkeligheden fremtræder fra den menneskelige bevidsthed og beskæftiger sig med sammenhængen mellem subjektivitet og verden. Fokus er den menneskelige bevidsthed og livsverden (Kristensen 2008, s. 182). Den videnskabsteoretiske fænomenologi er en videreudvikling af den tyske filosof Edmund Husserls filosofiske fænomenologi, og består af metoder, som skal forhindre forskeren i at lade sin forforståelse have indflydelse på de fund, han måtte få. Grundtanken er, at man skal træde tilbage og se fænomenerne, som de er (Ibid., s ) Forforståelse Hans-Georg Gadamer ( ) var en tysk filosof, og han har formuleret begrebet forforståelse som en for-dom. Det vil sige, at forforståelse er den forståelse, vi har af et fænomen, før vi lærer mere om det. Gadamer fortæller, at udforskeren ikke kan adskille sig fra det udforskede, og at udforskerens for-domme er et aktivt element i forståelsen af fænomenet (Dahlager og Fredslund 2011, s ) 5. Teorifremstilling 5.1. Sorg og kriseteori Livet forandrer sig hele tiden, og nogle gange betyder det, at man oplever et tab eller en trussel herom af noget, man værdsætter, og dette kan til tider igangsætte stress, sorg og Side 15 af 60

16 krise for den pågældende person. Kriseigangsættende begivenheder kan være sygdom, at få et barn eller at miste et arbejde (Stokkebæk 2002, s ). På baggrund af dette må vi medtænke, at både sundhedspersonale, patienter og pårørende tilknyttet en afdeling i gang med besparelser og nedlæggelser kan udvikle stress, sorg og krise, hvorfor det er relevant at bearbejde i følgende undersøgelse. Davidsen-Nielsen og Leicks teori om sorg og krise bygger på en fremhævelse af sorgarbejde og adskillelsesproblematikken. De skelner skarpt mellem sorg og krise og mener, at mange behandlere bruger krisebegrebet, hvor der i virkeligheden ikke er tale om en krise (Davidsen- Nielsen og Leick 2001, s ). De definerer krise er som en udefrakommende begivenhed, der tolkes som tab eller trussel herom af noget, man værdsætter højt, og at tabet skal være så traumatisk, at den medfølgende angst standser den videre livsudvikling for den ramte, hvorimod sorg er den følelsesmæssige bearbejdning, som den, der har været udsat for tabet, gennemgår. Derved mener Davidsen-Nielsen og Leick, at det ikke er alle, der oplever tab, der vil udvikle en krise. Der er altid sorg i en krise, men ikke altid krise i sorg. De mener desuden, at det er sorgen, der skal bearbejdes, ikke krisen, og at adskille sig fra det tabte er det ultimative mål for sorgarbejdet (ibid., s 23-30). Ifølge Davidsen-Nielsen og Leick består sorgarbejdet af fire opgaver: 1) erkendelse af tabet, 2) forløsning af sorgens følelser, 3) tilegnelse af nye færdigheder og 4) reinvestering af den følelsesmæssige energi (ibid., s ). Det er karakteristisk ved tab, at den ramte mister den basale tillid til verden, og at denne derfor har svært ved at adskille sig fra det, vedkommende har mistet (ibid., s. 27). At græde anses for et centralt begreb i den lægende proces, hvor det at græde og sorgarbejde hænger væsentligt sammen. Det er en skrøne, at kvinder reagerer mere følelsesbetonet end mænd, men generelt har kvinder nemmere til tårer og mænd til vrede (ibid., s ). Man tilskyndes at bruge sit netværk som en del af sorgarbejdet (ibid., s ). De skelner mellem følgende: Akut angst- og stresstilstand opstår som reaktion på uventede chokoplevelse. Det er en tilstand, alle kommer i, når de har oplevet et tab. Krise er en tilstand, hvor den ramte er fyldt af voldsomme, modstridende følelser og mangler sin sædvanlige problemløsningsevne. Ikke alle kommer i denne tilstand. Side 16 af 60

17 Sorgarbejde er en lægende tilstand, som både den kriseramte og den akut angst- og stressramte bruger for at komme igennem disse tilstande og erkende tabet (ibid., s ). Det er en mulighed for personlig vækst (ibid., s ) Drømmebarnet I nutidens Danmark er børn et produkt af deres forældres drøm. Med de tilstedeværende præventionsmuligheder er turen til forældreskab tit nøje planlagt, og forældrene har investeret sig følelsesmæssigt og materielt i barnet, mens de venter på dennes ankomst. De har en deltaljeret drøm om barnets fremtid, og deri ligger også et kraftigt ønske om et sundt, raskt, ja næsten perfekt barn. Gurli Fyhr kalder dette fantasiobjekt drømmebarnet (Fyhr 2002, s. 9-12). Når fødslen er overstået, og forældrene står tilbage med et raskt barn, vil det nye barn sandsynligvis ikke kunne leve op til deres version af drømmebarnet. Dog vil det raske barn ligne drømmebarnet i så vid en udstrækning, at forældrene ubevidst arbejder sig igennem dette mindre tab og acceptere barnet. Hvis barnet derimod er skadet, og derved adskiller sig langt mere fra drømmebarnet end det raske barn, kan dette udløse en sorgtilstand og mere udtalt følelse af tab hos begge forældre - også selvom barnet har overlevet (ibid., s.12-16). Hvis skaden ikke er synlig ved fødslen, men opdages lidt efter lidt, bliver sorgreaktionen mindre akut. Forældrene har måske en fornemmelse af, at barnets udvikling ikke følger de jævnaldrendes, og der kan ske en tilpasning til barnets forsinkede udvikling. Fordi det tager længere tid at opdage skaden, kan forældrene fornægte virkeligheden stærkere, end hvis barnet havde en synlig skade fra starten. Derved synes forældrene at kæmpe mod den omgivende verden. At barnet er anderledes er en hemmelighed mellem forældre og barn, som forældrene prøver at bevare (ibid., s ) Relation mellem sygeplejerske og pårørende Joyce Travelbee beskriver kontakten mellem forældre og sygeplejersker som et mennesketil-menneske -forhold, som udvikler sig gennem en række faser. Travelbee definerer menneske-til-menneske-relationen som værende en relation mellem to mennesker og dermed ikke en relation mellem to roller, som for eksempel pårørende og sygeplejerske. Travelbee beskriver, at man skal se bag titler som pårørende og sygeplejerske og se på selve mennesket bag (Travelbee 2002, s ). Side 17 af 60

18 Idet patient i denne situation er et barn, og derved ikke kan varetage kommunikationen til sundhedsvæsenet samt beslutninger vedrørende behandling, er det forældrene, der har ansvaret for dette. Ifølge Travelbee gennemgår sygeplejerske og forældre en række faser: Det første møde (the original encounter): Allerede ved det første møde vil sygeplejersken og forældrene danne sig et indtryk af hinanden. Begge parter har nogle roller, idet sygeplejersken er den faglige person og forælderen er den, der har brug for råd og vejledning. Her er også et magtforhold: Sygeplejersken har, i kraft af sin erfaring, en ide om, hvad der skal ske, og hvad der forventes at komme ud af indlæggelsen. Forælderen har måske dårlige erfaringer med sundhedsvæsnet og ved ikke helt, hvad han eller hun forventer at få ud af denne indlæggelse. I det første møde vil de derfor være nogle stereotype opfattelser af hinanden som pårørende og sygeplejerske, da ingen af dem kender hinanden særlig godt (Travelbee 2010, s. 170). Fremvækst af identiteter (emerging personalities): Sygeplejersken begynder at lægge mærke til de nuancer, der er i forælderen: hvordan og hvorfor personen reagerer, som hun gør i bestemte situationer - alt sammen for at se det unikke i denne forælder. Omvendt kan forælderen nu skelne mellem denne bestemte sygeplejerske i modsætning til alle de andre sygeplejersker tilknytte afdelingen. Sygeplejersken skal her være opmærksom på sin erfaring. Mange sygeplejersker vil tage den erfaring med sig, som de har fra andre patienter, pårørende og situationer. Balancen er at kunne bruge den erfaring, men samtidig se det individuelle i forælderen, og ikke komme ham eller hende ned i en kasse som hysterisk mor eller far, der ikke har interesse i sit barns sygdom (ibid, s. 171). Empati (empathy): Om empati siger Joyce Travelbee, at det er en bevidst proces. Empatien bliver defineret som at kunne se noget ud fra, og samtidig være en del af det. Sygeplejersken kan her opfange psykologiske signaler fra forælderen og kan forstå hvilken baggrund, de møder omverdenen med. Det samme gør sig gældende for forælderen, som kan opfange hvilket signal, sygeplejersken sender. Man kommer lidt under huden på hinanden, hvilket også betyder, at tilliden begynder at blive opbygget mellem de to parter. Fra sygeplejerskens perspektiv betyder det, at hun begynder at kunne forudse hvordan forælderen vil reagere i forskellige situationer. Her vil sygeplejerskens erfaring også være Side 18 af 60

19 relevant, idet en erfaren sygeplejerske vil have lettere ved at sætte sig ind i forælderens tilstand end en uerfaren sygeplejerske. Travelbee siger, at...det er urealistisk at forvente, at en sygeplejerske har empati med alle syge (Travelbee 2010, s. 178). Sympati (sympathy): Ordet sympati definerer Travelbee som en måde, hvorpå sygeplejersken kan sætte sig ind i patientens situation og give patienten opmærksomhed og forståelse. (ibid, s. 190). Sympati er samtidig noget dynamisk eller forbigående, men patienten vil få en oplevelse af, at sygeplejersken forstår ham og vil derfor få en begyndende tillid. Det samme gør sig gældende for forældre til syge børn (ibid, s.183). Gensidig forståelse (the rapport) i det engagerede møde eller menneske-til-menneske forholdet (the human-to-human relationship): Gensidig forståelse er det sidste punkt af Travelbees menneske-til-menneske faser. Det er en betingelse for at kunne nå dette sidste trin, at alle de andre trin er gennemgået. Sygeplejersken vil her være i stand til at lindre 12 de pårørendes distress. For at kunne hjælpe de pårørende er det ikke kun sygeplejerskens faglige viden, der er i spil - også hendes menneskesyn, livsfilosofi og værdier spiller her en vigtig rolle. Det er således muligt at yde sygepleje til mennesker, man ikke har en gensidig forståelse med, da hun stadig i kraft af sin faglige viden vil være i stand til at identificere en del af de pårørendes behov (ibid, s. 192) System og livsverden Habermas inddeler i henholdsvis system- og livsverden 13. Systemverden er den del, der er styret af penge og magt, og er underlagt administration som økonomi og politik (Andersen 2007, s. 373). Her er der tale om et minimum af kommunikation for at opnå effektivitet. Deltagerne er underlagte en hierarkisk inddeling, og de valg, der tages, bliver taget på baggrund af strategiske bagtanker (ibid). I sygehusvæsenet er effektivisering en del af sygeplejerskens arbejde. Der er skemaer, der skal udfyldes, og fastlagte arbejdsgange, som bliver taget i brug for at opnå effektiv behandling af indlagte patienter. 12 Travelbee definerer lindring som: lette, formindske, mildne, dæmpe, at gøre det lettere at udholde (Travelbee 2010, s. 193) 13 Begreberne bliver indført i Legimationsproblemer i senkapitalismen, og defineret i Theorie des kommunikativen Handelns Side 19 af 60

20 Livsverden er den individuelle del. Mens systemverden er et tilskuerperspektiv, er livsverden et deltagerperspektiv. Kommunikation er en vigtig del af livsverden; ved to deltagere af en samtale, vil der således eksistere to livsverdener (Nørgaard 1996, s. 24). Samtidig er livsverden også noget privat. Lige meget hvor godt to personer kender hinanden, vil de aldrig helt kunne gennemskue hinandens livsverdener. 6. Fremstilling af temaer For at finde frem til forældrenes reaktioner i forbindelse med besparelser på de epilepsiafsnit, deres børn er tilknyttet, har vi udtaget nogle citater fra vores empiri, der fremstiller de følelsesmæssige påvirkninger, dette har haft for forældre og børn. Disse temaer har vi inddelt i overordnede kategorier, som vi bearbejder løbende i analyse- og diskussionsafsnittet. Citaterne ses i bilag 6. De tre patientfortællinger, vi har inkluderet i vores empiri, er alle udgivet samme dag: 2. november Idet de er udgivet gennem to forskellige medier (Sorø Avis og Facebook), ved vi, at det ikke er medierne, der har planlagt udgivelsen synkront. Den synkrone udgivelse kan være et tegn på, at forældrene har et fælles netværk udenfor deres epilepsiafsnit og på den måde har koordineret udgivelserne. Vi har udledt både positive og negative temaer og kategorier fra citaterne. Mens vi har fokuseret på de negative temaer og kategorier i analysen, kan eksempler på positive temaer være netværk og tryghed. Negative temaer og kategorier: Frustration og vrede = Vrede Følelse af at blive mistænkeliggjort, følelsen af at blive modarbejdet og følelse af ikke at blive taget seriøst = Problematisk kommunikation Undren, chok, ængstelse, utryghed, angst og mistillid = Manglende tillid Fratagelse af håb, magtesløshed og håbløshed = Håbløshed 7. Analyse og diskussion 7.1. Forældrenes forforståelse Vi bruger Hans-Georg Gadamers definition af forforståelse, som er den forståelse, der altid står før en forståelse (Dahlager og Fredslund 2011, s ). Herved er forforståelse de Side 20 af 60

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud. Cand.psych. Petra Patzwaldt

Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud. Cand.psych. Petra Patzwaldt Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud Cand.psych. Petra Patzwaldt Aftenens program kl. 19-21:00 Lidt om mig selv Vi starter med en fortælling Forskellige tanker om udfordringerne ved børn

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Luther Kirkens Udflytterbørnehave - Kollerødvej 72 3540 Lynge tlf.: 4819 2515 udflytteren@mail.dk www.udflytteren.dk

Luther Kirkens Udflytterbørnehave - Kollerødvej 72 3540 Lynge tlf.: 4819 2515 udflytteren@mail.dk www.udflytteren.dk Sorg og kriseplan Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvorfor en sorg- og kriseplan... 3 Hvad er sorg og krise... 3 Sorg... 3 Krise... 4 Hvordan tackler vi sorg og krise i forhold til dødsfald i barnets

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

At miste sin medtvilling

At miste sin medtvilling Ene-tvilling Af Abelone Glahn At miste sin medtvilling Den engelske psykoterapeut Joan Woodward har forsket i tvillinger, der har mistet sin medtvilling. I marts kommer hun til Danmark. - Jeg kender ikke

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09

Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09 Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09 Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk Jeg håndterer min sorg i små stykker. for lukker jeg op for det hele

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave

Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave Jan 2013 Dette er retningslinier og en handleplan, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.l.

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1.0 Indledning 7

Indholdsfortegnelse. 1.0 Indledning 7 Resumé Formålet med projektet er at undersøge, hvordan sygeplejersken via forskellige redskaber, kan optimere samarbejdet med forældrene, således usikkerhed omkring rollefordeling ikke opstår. Projektets

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere