Relationer mellem epilepsiramte familier og sygeplejersker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Relationer mellem epilepsiramte familier og sygeplejersker"

Transkript

1 ss4990 ss modul, 7. semester Bachelorprojekt 2012 februar maj Vejleder: Anette Jensen Anslag: Sidetal: 60 Relationer mellem epilepsiramte familier og sygeplejersker Kopiering eller anden gengivelse af opgaven eller dele af denne er kun tilladt med forfatterens tilladelse, jvf. gældende dansk lov om ophavsret. Opgave er ikke kommenteret af sygeplejeskolen. Hermed gives tilladelse til at opgaven må udlånes til studerende og lærere ved sygeplejeskolen samt til sygeplejersker ved samarbejdende institutioner. Dato: Navne: University College Sjælland Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Ingemannsvej Slagelse

2 Resume Når børn får epilepsi, påvirker det hele familien. Man bliver ramt af utryghed, sorg og en følelse af tab. For forældrene kan dette udvikle sig til en krise. Når familien bliver tilknyttet et epilepsispecialiseret afsnit, bevirker det, at der bliver opbygget tillid til det sundhedsfaglige personale. Problemstillingen er, at hvis den afdeling, de er tilknyttet, bliver udsat for besparelser, hvordan påvirker det så den relation, forældrene har opbygget til personalet? Formålet med bachelorprojektet er at undersøge, hvordan man som sygeplejerske kan håndtere denne situation, støtte pårørende samt opnå en større forståelse for problemstillingen. Empirien, som er debatindlæg fra to forskellige medier, er valgt med afgrænsning til børn under 13 år. Gennem hermeneutisk analyse af empirien bliver der søgt svar på, hvorvidt forældrene har en følelsesmæssig tilknytning til deres faste epilepsiafsnit, og hvordan sygeplejersken kan håndtere de reaktioner, der kan komme som følge af truslen af tab i forbindelse med denne tilknytning. I dette bachelorprojekt findes der frem til, at der er en følelsesmæssig tilknytning fra forældre til deres faste behandlende afdeling. Ved hjælp af teori om kommunikation, sorg og krise, relationer og tillid bliver det konkluderet, at kommunikation, åbenhed og viden om de reaktioner, der kan følge på baggrund af en besparelsessituationen, kan lette byrderne for de implicerede parter. Side 2 af 60

3 Abstract When children get epilepsy, it affects the whole family. They are struck by insecurity, sadness and a sense of loss. For parents, this can develop into a crisis. When a family is assigned to an epilepsy specialized unit, confidence in the health care staff will develop. The problem in question is how do cost saving measures of these specialist units affect the relationship between families and staff? The purpose of this bachelor project is to investigate how a nurse can handle this situation, support the parents and achieve a greater understanding of the problem. The empirical material, a Facebook post and two newspaper articles were chosen with the condition that the affected children were under the age of 13. The empirical data is analyzed by using hermeneutics, to find out whether or not parents have an emotional attachment to their regular epilepsy unit and furthermore how a nurse can deal with the reactions the parents may have, when they are at risk of losing this connection and relation to the unit. Within this bachelor project, it is discovered that the parents do have an emotional attachment to their regular unit. Using theories of communication, grief, crisis, relations and trust, and it is concluded that communication, openness and knowledge can ease the burdens on those involved following a scenario where cost saving has occurred. Side 3 af 60

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problembeskrivelse Problemlegitimering Problemafgrænsning Problemformulering Formål Metode Litteratursøgningsproces med søgeprotokol Humanistisk menneskesyn Valg af teori Valg af empiri Metode til bearbejdning af empiri Hermeneutik Fænomenologi Forforståelse Teorifremstilling Sorg og kriseteori Drømmebarnet Relation mellem sygeplejerske og pårørende System og livsverden Fremstilling af temaer Analyse og diskussion Forældrenes forforståelse (Marie) At få diagnosen at vide (Marie) Besparelser på familiens faste epilepsiafsnit (Marie) Problematisk kommunikation (Mia) Manglende tillid (Mia) Side 4 af 60

5 7.6. Livsverden (Mia) Konklusion Perspektivering Kildefortegnelse Bilagsfortegnelse Side 5 af 60

6 1. Indledning Vi har gennem vores kliniske praktikker oplevet omstruktureringer i forbindelse med nedlægning af afdelinger og hermed fået indblik i, hvilke problemer kronisk syge mennesker kommer ud for i forbindelse med deres indlæggelse og videre forløb. Før disse praktikker var vores erfaringer med besparelser ikke store. Det var ikke noget, vi havde oplevet personligt. I tidligere praktikker havde vores kollegaer fortalt, at de havde oplevet fyringsrunder, og at de var færre sygeplejersker om det samme arbejde i forhold til tidligere. Derudover havde vi hørt og læst om fyringer og besparelser i sundhedsvæsenet gennem medierne. Vi oplevede, hvordan dialysepatienter nu pludselig ikke kunne dialyseres i nærheden af deres hjem, men fik en transporttid på op til 1 time. Herudover skulle de være klar 2 timer før, ligesom det ikke kunne garanteres, hvornår de kunne komme hjem igen. De havde heller ikke indflydelse på hvilket hospital de kom til dialyse på. Patienterne opbyggede et tillidsforhold og kendskab til den afdeling, de tilhørte, og skulle nu til at genopbygge nye relationer - og med udsigt til evt. at skulle flytte afdeling igen. Vores generelle indtryk var, at dette gav en usikkerhed blandt patienterne, som kom til udtryk som utilfredshed med den generelle pleje og behandling. Patienterne var trætte af at blive stillet de samme spørgsmål, og de følte ikke, der blev lyttet til dem. På et epilepsiafsnit oplevede vi, at kronisk syge patienter var tæt knyttet til deres faste afdeling. Når børn er patienter, gælder denne tilknytning også forældrene. Patienter, der havde været indlagt flere gange på afdelingen, kendte og havde stor tillid til personalet, fordi personalet havde hjulpet familien gennem flere svære situationer, som for eksempel diagnosticering, anfaldsbekæmpelse ved længerevarende epileptiske anfald mm. Flere af familierne med børn med svær behandlelig epilepsi var blevet henvist til afdelingen, fordi deres hjemsygehus ikke kunne gøre mere for dem angående behandling af barnets epilepsi, og disse familier var nu i fare for en hurtig udskrivelse, som ikke altid foregik på en optimal måde. Vi har tidligere læst patientfortællinger fra diverse almene medier og hørt om frustrationer, utryghed og undren fra de indlagte patienter, så vi er klar over, at vores forforståelse kan influere på problemstillingen. Vi har valgt at arbejde med epilepsibørn og deres forældre, fordi vi har oplevet en konkret situation med besparelser, der stressede både personale og forældre. Gennem vores studie Side 6 af 60

7 har vi lært vigtigheden af kommunikation og tillidsfulde relationer, og hvordan det kræver, at personalet har psykisk overskud for at kunne give patienterne den optimale pleje. Vi er derfor interesseret i at undersøge, hvordan sygeplejersken kan medvirke til at gøre dette i en besparelsessituation, hvor mange følelser er i spil for de implicerede parter. 2. Problembeskrivelse 2.1. Problemlegitimering Ca mennesker i Danmark lider af epilepsi (Skaarup 1996, s. 80). Det svarer til ca. 1 % af befolkningen. Epilepsi er en af de hyppigst forkomne neurologiske sygdomme, der findes (Sundhedsstyrelsen 2005 s. 15), og der findes flere forskellige epilepsityper 1 (Alving, Sabers og Uldall 2008, s ). Kategorien af patienter er meget bred, idet epilepsi kan ramme alle; fra normaltfungerende mennesker til de svært multihandicappede (Sundhedsstyrelsen (a) 2005 s. 15). Faktisk vil 1 ud af 10 personer opleve at have et krampeanfald i løbet af deres liv af flere forskellige årsager (Videncenter om Epilepsi). Forekomsten af epilepsi er høj de første leveår, lav blandt årige og høj blandt ældre (Christensen s. 2, Christensen et al 2007, s. 3). Ca. 25 % af epilepsidebuter sker inden 15 års alderen, og tallet er tilsvarende for de > 65 årige (Alving, Sabers og Uldall 2008, s. 6). Denne forskel i forekomst kan skyldes, at epilepsien hos børn kommer til udtryk som noget, de fødes med, eller som skader i forbindelse med især fødslen, mens ældre får epilepsi på grund af andre skader i hjernen, fx. apopleksi eller tumorer (Christensen, s. 5). Studier fra WHO viser 70% af nydiagnosticerede epileptikere kan blive behandlet med succes, og efter 2-5 år vil det hos 60-70% være muligt at udtrappe medicinen, uden at det har negativ effekt eller forårsager nye anfald (WHO 2009). Det kan være svært at diagnosticere epilepsi, og andre anfaldslidelser kan forveksles med denne. Dette har medført, at anslået % af de patienter, der behandles for epilepsi, ikke har diagnosen (Sundhedsstyrelsen (a) 2005, s. 15). 1 Epilepsi inddeles overordnet i to typer: Generaliserede anfald og fokale anfald. Generaliserede anfald involverer fra starten begge hemisfære cortex synkront, mens fokale anfald starter i et afgrænset område af én hemisfære. Alt efter, hvor dette fokuspunkt er placeret, ser anfaldstyperne forskellige ud (Alving, Sabers og Uldall 2008, s ). Side 7 af 60

8 The International League Against Epilepsy 2 skrev i 2011 til sundhedsminister Astrid Kragh i forbindelse med besparelserne på Epilepsihospitalet Filadelfia: It is generally assumed that in an adequate health system one highest level epilepsy centre needs to be available for a population of 4 to 5 million inhabitants, about the population of Denmark. (Berlingske Tidende (b), s. 1). Man går generelt ud fra, at i et tilstrækkeligt sundhedssystem bør ét epilepsispecialiseret hospital være tilgængeligt for en befolkning på 4-5 millioner, cirka befolkningstallet i Danmark (egen oversættelse) Besparelser i sundhedsvæsenet er også et sygeplejefagligt problem, fordi det er sygeplejersken sammen med læger, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter og ergoterapeuter, der er ved patienten i dagligdagen, og derved er de personer, der repræsenterer sundhedssystemet for patienten. Derved vil patienten, hvis denne har frustrationer, tale med disse faggrupper om det (Dahlerup 2008, s ). I Danmark er der en mangel på specialuddannede sygeplejersker i forhold til det optimale antal. Det er Sundhedsstyrelsen dog opmærksom på. På baggrund af en undersøgelse lavet af et neurologisk ambulatorium i Nordirland, kan man se at patienter generelt føler, at specialuddannede sygeplejersker vil være af større hjælp i forhold til andre sundhedsfaglige personalegrupper, herunder læger, psykologer og socialmedarbejdere 3 (Jain, Patterson, Morrow 1993, s. 3). En anden undersøgelse viser, at andre patientgrupper, så som diabetespatienter, har specialuddannede sygeplejersker, hvilket både gavner patienter og personale. Patienterne i denne undersøgelse mente, at de ofte glemte at stille deres vigtige spørgsmål til lægerne, da disse ofte kun havde begrænset tid til rådighed, hvorimod sygeplejerskerne er at finde på afdelingen hele tiden 4 (Risdale, Kwan, Morgan, 2003, s. 71). 2 The International League Against Epilepsy (ILAE) blev grundlagt i 1909 og er en international organisation bestående af læger og andre sundhedsprofessionelle med interesse i epilepsi. De har nationale afdelinger i over 100 lande og har som formål 1) at fremme og formidle viden om epilepsi, 2) at fremme forskning og uddannelse og 3) at forbedre service og pleje til patienter, især gennem forebyggelse, diagnosticering og behandling (ILAE). 3 Undersøgelsen er lavet som en interviewundersøgelse med udsagn fra 511 voksne epilepsipatienter og er lavet af Neurology Outpatient Clinic, Belfast, Nordirland, med støtte fra Northern Ireland Department of Health and Social Services på anbefaling af Northern Ireland Regional Medical Audit Comitee. 4 Undersøgelsen er lavet som et kvalitativt studie, som inkluderede 90 nydiagnosticerede epilepsipatienter. De fik et spørgeskema ved diagnosticeringen, og igen seks måneder senere. Undersøgelsen er lavet på foranledning af National Health Service i England og blandt andre skrevet af Dr. L. Ridsdale, Ph.D., Department of Neurology, Guy s, King s and St. Thomas School of Medicine. Side 8 af 60

9 Tidligere klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske på ungdomsafdelingen på Filadelfia Anette Lindholt fortæller under en samtale om besparelserne på Filadelfia i efteråret 2011: Jeg har aldrig oplevet en værre dag på ungdomsafdelingen. Forstået på den måde, at stort set samtlige patienter var grædende det meste af dagen. Det, du mødte i afdelingen, var patienter, der stod og holdte om hinanden og stortudede hele dagen. (Bilag 1) Endvidere fortæller Anette Lindholt: Der var nogle få, der ikke blev sendt hjem den dag, men resten fik jo at vide, de skulle jo hjem. Og det der med, at de kom ind og spurgte: Hvornår er det mig, der skal på skafottet? For det var jo sådan, de oplevede det. De vidste jo godt, hvad der skete, når de kom ind til den lægesamtale. Det var simpelthen det mest modbydelige, jeg nogensinde har oplevet, og jeg synes ikke, vi kunne være det bekendt overfor vores patienter. Det var.. En ting er, hvad der skete, men det der det var umenneskeligt hårdt. Både for personale og patienter. Så øh.. det var frygteligt, frygteligt! (Bilag 1) Disse citater belyser problemet for den enkelte sygeplejerske. Som sygeplejerske føler man et ansvar overfor de patienter, man plejer, og derfor kan man føle sig magtesløs, når patienterne er frustrerede over, at deres behandlingstilbud forsvinder (Bastøe 2008, s. 47) Problemafgrænsning Vi har valgt at fokusere på forældre som pårørende til indlagte børn med epilepsi. Barnet er patienten, idet det er denne, der er indlagt på grund af sin sygdom, mens det i normale tilfælde er forældrene, der er værger og beslutningstagere for barnets behandling. Vores afgrænsning går ved børn under 13 år, idet tiden før teenagealderen med dets krav og hormonelle forandringer er rolig for barnet. Barnets fokus er hjemmet og forholdet til forældrene, som barnet støtter sig meget til. Kønsmodningen sker for piger i års alderen og for drenge års alderen. Herefter flytter fokuspunktet til omverdenen, og løsrivelsen fra forældrene begynder (Stokkebæk (a) 1999, s ). På grund af dette har vi valgt at afgrænse til børn under 13 år. Vores primære fokus vil være på de faktorer, der har betydning for relationen mellem sygeplejerske og pårørende i forbindelse med en besparelsessituation, hvor man er nødt til at nedlægge ydelser, afdelinger eller medarbejderstillinger. Det vil sige, vi er interesseret i, hvilke konsekvenser situationen har for relationen, bevaring af tillid og kommunikation. Derudover har vi stadig i mente, at formålet med indlæggelsen er, at patient og forældre bliver udskrevet med ressourcer, de har fået under indlæggelsen, der gør, at de kan varetage behandlingen i eget hjem. Side 9 af 60

10 Det leder os til følgende problemformulering: 2.3. Problemformulering Hvilke faktorer har betydning for sygeplejerske-pårørende relationen på en epilepsiafdeling for børn under 13 år, når både pårørende og personale står overfor en potentiel krisesituation? 3. Formål Formålet med projektet er at undersøge, hvordan man som sygeplejerske kan håndtere en situation, hvor en afdeling for børn med epilepsi skal spare, og med hovedfokus på at støtte patienter og pårørende i denne omstillingsproces, således at vi får udvidet vores faglige viden og opnå en større forståelse, hvis det engang er os, der som færdiguddannede sygeplejersker skal varetage en sådan situation. Vi forventer, at andre sygeplejersker kan få gavn af vores undersøgelse til at forstå baggrunden for reaktioner hos forældre til mindreårige patienter. Vi håber, at undersøgelsen kan relateres til andre patientgrupper bestående af kronisk syge børn. I gruppen har vi en hypotese om, at man som kronisk syg patient har en tilknytning til den afdeling, der varetager éns kroniske sygdom, idet sygdommen og behandlingen heraf er blevet en del af den sygdomsramtes hverdagsliv. Vi er klar over, at dette kan have indflydelse på vores fund, og vi vil derfor skærpe vores opmærksomhed på dette gennem udarbejdelse af undersøgelsen. 4. Metode 4.1. Litteratursøgningsproces med søgeprotokol Vi har fortrinsvist brugt internettet til søgning af litteratur, så vi både har kunnet få en oversigt over danske og internationale undersøgelser, bøger og artikler. Her har vi også haft adgang til bibliotekernes database, hvilket har givet os et godt overblik over hvilke bøger vi har haft brug for. PubMed og sygeplejebladet Sygeplejersken har også databaser over sygeplejefaglige og medicinske artikler og undersøgelser, som har været relevant for vores undersøgelse. Her har vi blandt andet brugt søgeordene epilepsi/epilepsy, kommunikation til pårørende/communicating with relatives, indlagte forældre med børn/hospital admitted parents and children, børn og epilepsi/children with epilepsy. Side 10 af 60

11 Vi har også brugt Google til søgning af forskellige medier omhandlende lukning af hospitals afdelinger, her i blandt epilepsi hospitalet Filadelfia. Her har vi fundet forskellige interviews, politiske og samfundsfaglige artikler. En del politiske og samfundsfaglige artikler blev fra sorteret, da de ikke havde relevans for vores undersøgelse, men nærmere beskrev den økonomiske side af sagerne. Vi har også søgt på forums og Facebook grupper, hvor pårørende og forældre har haft mulighed for, uredigeret, at give deres mening til kende. Disse har vi læst med den forforståelse at forældrene har været frustrerede og ikke har følt sig ordentligt behandlet. Vi er opmærksomme på, at vi hermed ikke har mulighed for at validere indholdet af disse. Vi har udvalgt citater fra dem for at få et billede af de tanker og følelser, der går gennem forældre når de bliver udsat for situationer som lukning af et afsnit, at opdage ens barn har epilepsi samt at stå med en følelse af magtesløshed når ens barn ikke modtager den rette behandling. Via en Google søgning har vi også fået adgang til forskellige ph.d. og master afhandlinger. Vi har brugt sider som Sundhedsstyrelsen (sst.dk), Socialstyrelsens vidensportal (http://vidensportal.servicestyrelsen.dk), WHO (who.dk), Sundhedsloven (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=130455), Serviceloven (servicestyrrelsen.dk) til at finde retningslinjer for behandling af epilepsi og patienter generelt. Søgeprotokol: Se bilag Humanistisk menneskesyn Ifølge det internationale råd for sygeplejersker (ICN) skal man som sygeplejerske udøve sit fag i overensstemmelse med menneskerettighederne, det sygeplejeetiske værdigrundlag vedtaget af nationale organisationer (i Danmark Dansk Sygeplejeråd) og på en måde, hvor patientens personlige værdier, skikke og tro respekteres (Dansk Sygeplejeråd 2001, s. 3-8). Derved følger sygeplejersker det humanistiske menneskesyn, der ser mennesket som en helhed med fornuft og indflydelse på at forme verden omkring sig. Det humanistiske menneskesyn opfordrer til tolerance mennesker imellem og ser mennesket som et autonomt væsen, der selv kan vurdere, hvad der er bedst for denne i livet og forvalte det dertil medfølgende ansvar (Birkler 2003, s ). Det er med udgangspunkt i denne tilgang, vi vil skrive denne undersøgelse. Side 11 af 60

12 4.3. Valg af teori Gurli Fyhr blev uddannet psykolog i Sverige i 1970erne. Gennem sit arbejde med handicappede børn blev hun opmærksom på forældrenes reaktioner overfor børnenes handikap. Da hun ikke kunne finde litteratur, der forklarede de reaktioner, hun mødte hos forældrene, begyndte hun at interviewe forældrene og samle litteratur skrevet af og om forældre. På grund af ligheder med sorg undersøgte hun også dette emne. Inspireret af Freud 5 og Bowlby 6 fandt Gurli Fyhr endelig forståelse for den sorg, forældre til børn med handicap eller kronisk sygdom lever med (Fyhr 2002, s. 5-7). Vi har valgt at bruge Gurli Fyhrs sorgteori fra bogen Den forbudte sorg, fordi den specifikt tager højde for den patientgruppe, vi har valgt at afgrænse os til i denne undersøgelse - forældre til skadede børn. At blive forældre til et barn med handicap eller en kronisk sygdom giver en sorgreaktion, hvilket kan besværliggøre etableringen af en god relation mellem forældrene hos de indlagte familier og sundhedspersonalet. Familierne er i sorg, muligvis krise, fordi de har mistet det sunde, raske drømmebarn, de har fantaseret om under graviditeten (Fyhr 2002, s ). Marianne Davidsen-Nielsen og Nini Leick er begge kriseterapeuter. De har gennem to årtier arbejdet med kriseforståelse i Danmark. De ønskede, at krisebegrebet skulle være dynamisk og klinisk anvendeligt, og det har de bevist ved at bruge deres teori i praksis gennem deres behandlerarbejde. De er inspireret hovedsagligt af Yalom 7, Kast 8 og Herman 9 (Davidsen- Nielsen og Leick 2001, s ). Vi har valgt at bruge Davidsen-Nielsen og Leicks teori om sorg og traumer fra bogen Den nødvendige smerte, idet de i langt højere grad medtænker sorg som en del af kriseforløbet 5 Sigmund Freud var fra Østrig-Ungarn og levede fra Han var uddannet neurolog og er kendt som psykoanalysens skaber. Gennem sin interesse for hypnose forfatterede han teorier om menneskets drifter, udvikling og forsvarsmekanismer (Haugsgjerd). 6 John Bowlby var fra England og levede Han var psykiater og psykoanalytiker og formulede en tilknytningsteori for børn på baggrund af den psykoanalytiske tilgang (Den Store Danske (a)). 7 Irvin D. Yalom er en amerikansk psykoterapeut (f. 1931) og har forfattet en teori om menneskets fire eksistentielle grundvilkår: Friheden, isolationen, meningsløsheden og døden (Den Store Danske (b)). 8 Verena Kast er psykoterapeut fra Schweiz. Hun skriver bl.a. om tab, sorg og afsked ved løsrivelse 9 Judith Lewis Herman er en amerikansk psykolog og beskriver forholdet mellem personlig integritet og tilliden til omverdenen (Davidsen-Nielsen og Leick 2001, s. 19). Side 12 af 60

13 end andre kriseteoretikere f.eks. Johan Cullberg 10. Derved er der en klar parallel mellem Fyhr og Davidsen-Nielsen og Leicks teorier. Joyce Travelbee ( ) blev bachelor i sygepleje i 1956 og master i sygepleje ved Yale Universitet i Hun har særligt beskæftiget sig med psykiatrisk sygepleje (Travelbee 2010, s. 9-13). Travelbee skriver om menneske-til-menneske relationen, som værende basalt for at sygeplejersken kan opfylde sit job: opfyldelse af sygeplejens funktioner. Herunder er kommunikation et vigtigt værktøj. Travelbee fokuserede på, hvad der sker med mennesker, der modtager sygepleje, og afkategoriserede sygeplejersker og patienter, og derved ændrer den professionelle afstand mellem patient og sygeplejerske. Joyce Travelbee har et eksistentialistisk fænomenologisk menneskesyn (ibid., s. 9-13). Jürgen Habermas blev født i 1929, og voksede op i nazi-tyskland. Fra studerede han blandt andet filosofi, historie og psykologi ved forskellige universiteter (Andersen, H. 2007, s. 368). Habermas blev i 1960 erne en vigtig repræsentant for Frankfurterskolen 11 (ibid., s. 368). Habermas har fremsat en teori om Livsverden og Systemverden, som er relevant i forhold til menneskelige værdier kontra økonomisk og budgetmæssige overvejelser Valg af empiri Vi har valgt at bruge debatindlæg og facebookindlæg som empiri. Vi har valgt at bruge disse medier, da patientgruppen er spredt ud over hele landet, og derfor kan være svære at få kontakt med, samt fordi den situation, forfatterne til disse oplæg beskriver, i skrivende stund er foregået for over 7 måneder siden, hvorfor reaktionsmønstrene muligvis ikke kan genskabes og beskrives, som de var på daværende tidspunkt, for ligesom intervieweren lærer under undersøgelsesforløbet (Kvale, Brinkmann 2008, s. 131), lærer den interviewede under sorgprocessen (Davidsen-Nielsen, Leick 2001, s. 126). Empirien kan ses i bilag Metode til bearbejdning af empiri Ved at finde temaer for forældrereaktioner ved besparelser på en epilepsiafdeling for børn under 13 år vil vi analysere tekster ud fra en hermeneutisk forståelsesramme. Teksterne blev 10 Johan Cullberg (f. 1934) er en svensk psykiater og professor. Han har en psykodynamiskeksistentiel tilgang og er især kendt for sin udbredelse af kriseteori (Den Store Danske (c)) 11 Frankfurterskolen fremlagde forskellige teorier inden for marxistisk kultur- og samfundsteori. Habermas, blandt andre, gav i 1960 erne teoretisk inspiration til studenteroprørene (Ramsay 2007, s ). Side 13 af 60

14 mere eller mindre skrevet, mens forfatteren var i følelsernes vold, hvorved det er vores mål at nå frem til kernen af de følelser og reaktioner, begivenheden frembragte hos pårørende, mens det skete. Derudover vurderede vi, at det ville være svært at finde frem til de implicerede, idet de er spredt ud over hele landet. Vi bruger altså empirien til at belyse besparelsernes konsekvenser/betydning for patienter og pårørende tilknyttet et epilepsiafsnit Hermeneutik Ordet hermeneutik stammer fra græsk og betyder fortolkning. I dag bruges det om at fortolke meningen af en tekst. En hermeneutisk analyse af en tekst kommer i høj grad an på læseren. To læsere med de samme forudsætninger vil ikke nødvendigvis få det samme ud af teksten, da oplevelsen kommer an på hvilke normer og erfaringer (også kaldet forforståelse), læseren har (Dahlader og Fredslund 2008, s ). Når man starter med at læse en tekst, vil man få en ide om, hvad teksten handler om, og hvad man vil have ud af den. Vi har således hurtigt en overordnet mening af teksten, og man kan så forstå delene ud fra helheden. Undervejs i teksten vil man lære nye ting, og dermed vil ens forforståelse ændre sig, og man vil forstå helheden ud fra delene. Ved at genlæse dele og reevaluere sin forståelse af helheden, vil man fortolke teksten. Dette er princippet for den hermeneutiske cirkel (Ibid., s ) Overordnet behøves den hermeneutiske læring ikke kun at ses i forhold til en enkelt tekst. Når vi læser en tekst i forbindelse med studiet, er det fordi, vi vil lære noget nyt ud fra teksten. Vi læser ikke en tekst, fordi vi allerede kan indholdet. Derfra får vi en ny forståelse, en ny læring, som vi tager videre til den næste tekst, vi læser. Her lærer vi noget nyt, og vores forforståelse ændrer sig. Hvis vi efter noget tid går tilbage og læser nogle af de første tekster igen, vil vi i nogle tilfælde kunne lære helt nye ting, da vores forforståelse har ændret sig markant fra første gang, vi læste teksten (Ibid., s ). Den hermeneutiske analyse består af 4 trin: 1. Helhedsindtrykket: Man læser hele teksten igennem for at få et helhedsindtryk. 2. Meningsbærende enheder identificeres: Teksten læses igen med fokus på, hvad den siger. Der stilles ikke spørgsmålstegn ved eller forsøges at finde en dybere mening bag udsagnene i teksten. Udsagnene Side 14 af 60

15 inddeles i temaer eller kategorier (kaldes meningskategorisering), der reduceres og struktureres ved hjælp af teori eller begreber fra hverdagssprog. 3. Operationalisering: Kategorierne fra trin 2 gennemgås og operationaliseres. De inddeles i underkategorier, nogle slås sammen, andre deles op. Man finder måske ud af, at man skal arbejde videre med kategoriseringen. 4. Rekontekstualisering og hermeneutisk fortolkning: Kategorier knyttes sammen på en ny måde, hvorpå relationerne mellem dem fremhæves, og et overordnet tema dukker op. Man går et skridt tilbage og ser sagen i et bredere perspektiv, idet man prøver at se dens helhed og kontekst, og ved at stille spørgsmål med udgangspunkt i forskellige teorier fremkommer nye fortolkningsmuligheder (Dahlader og Fredslund 2008, s ) Fænomenologi I denne undersøgelse vil vi bruge fænomenologi. Fænomenologi er læren om, hvordan virkeligheden fremtræder fra den menneskelige bevidsthed og beskæftiger sig med sammenhængen mellem subjektivitet og verden. Fokus er den menneskelige bevidsthed og livsverden (Kristensen 2008, s. 182). Den videnskabsteoretiske fænomenologi er en videreudvikling af den tyske filosof Edmund Husserls filosofiske fænomenologi, og består af metoder, som skal forhindre forskeren i at lade sin forforståelse have indflydelse på de fund, han måtte få. Grundtanken er, at man skal træde tilbage og se fænomenerne, som de er (Ibid., s ) Forforståelse Hans-Georg Gadamer ( ) var en tysk filosof, og han har formuleret begrebet forforståelse som en for-dom. Det vil sige, at forforståelse er den forståelse, vi har af et fænomen, før vi lærer mere om det. Gadamer fortæller, at udforskeren ikke kan adskille sig fra det udforskede, og at udforskerens for-domme er et aktivt element i forståelsen af fænomenet (Dahlager og Fredslund 2011, s ) 5. Teorifremstilling 5.1. Sorg og kriseteori Livet forandrer sig hele tiden, og nogle gange betyder det, at man oplever et tab eller en trussel herom af noget, man værdsætter, og dette kan til tider igangsætte stress, sorg og Side 15 af 60

16 krise for den pågældende person. Kriseigangsættende begivenheder kan være sygdom, at få et barn eller at miste et arbejde (Stokkebæk 2002, s ). På baggrund af dette må vi medtænke, at både sundhedspersonale, patienter og pårørende tilknyttet en afdeling i gang med besparelser og nedlæggelser kan udvikle stress, sorg og krise, hvorfor det er relevant at bearbejde i følgende undersøgelse. Davidsen-Nielsen og Leicks teori om sorg og krise bygger på en fremhævelse af sorgarbejde og adskillelsesproblematikken. De skelner skarpt mellem sorg og krise og mener, at mange behandlere bruger krisebegrebet, hvor der i virkeligheden ikke er tale om en krise (Davidsen- Nielsen og Leick 2001, s ). De definerer krise er som en udefrakommende begivenhed, der tolkes som tab eller trussel herom af noget, man værdsætter højt, og at tabet skal være så traumatisk, at den medfølgende angst standser den videre livsudvikling for den ramte, hvorimod sorg er den følelsesmæssige bearbejdning, som den, der har været udsat for tabet, gennemgår. Derved mener Davidsen-Nielsen og Leick, at det ikke er alle, der oplever tab, der vil udvikle en krise. Der er altid sorg i en krise, men ikke altid krise i sorg. De mener desuden, at det er sorgen, der skal bearbejdes, ikke krisen, og at adskille sig fra det tabte er det ultimative mål for sorgarbejdet (ibid., s 23-30). Ifølge Davidsen-Nielsen og Leick består sorgarbejdet af fire opgaver: 1) erkendelse af tabet, 2) forløsning af sorgens følelser, 3) tilegnelse af nye færdigheder og 4) reinvestering af den følelsesmæssige energi (ibid., s ). Det er karakteristisk ved tab, at den ramte mister den basale tillid til verden, og at denne derfor har svært ved at adskille sig fra det, vedkommende har mistet (ibid., s. 27). At græde anses for et centralt begreb i den lægende proces, hvor det at græde og sorgarbejde hænger væsentligt sammen. Det er en skrøne, at kvinder reagerer mere følelsesbetonet end mænd, men generelt har kvinder nemmere til tårer og mænd til vrede (ibid., s ). Man tilskyndes at bruge sit netværk som en del af sorgarbejdet (ibid., s ). De skelner mellem følgende: Akut angst- og stresstilstand opstår som reaktion på uventede chokoplevelse. Det er en tilstand, alle kommer i, når de har oplevet et tab. Krise er en tilstand, hvor den ramte er fyldt af voldsomme, modstridende følelser og mangler sin sædvanlige problemløsningsevne. Ikke alle kommer i denne tilstand. Side 16 af 60

17 Sorgarbejde er en lægende tilstand, som både den kriseramte og den akut angst- og stressramte bruger for at komme igennem disse tilstande og erkende tabet (ibid., s ). Det er en mulighed for personlig vækst (ibid., s ) Drømmebarnet I nutidens Danmark er børn et produkt af deres forældres drøm. Med de tilstedeværende præventionsmuligheder er turen til forældreskab tit nøje planlagt, og forældrene har investeret sig følelsesmæssigt og materielt i barnet, mens de venter på dennes ankomst. De har en deltaljeret drøm om barnets fremtid, og deri ligger også et kraftigt ønske om et sundt, raskt, ja næsten perfekt barn. Gurli Fyhr kalder dette fantasiobjekt drømmebarnet (Fyhr 2002, s. 9-12). Når fødslen er overstået, og forældrene står tilbage med et raskt barn, vil det nye barn sandsynligvis ikke kunne leve op til deres version af drømmebarnet. Dog vil det raske barn ligne drømmebarnet i så vid en udstrækning, at forældrene ubevidst arbejder sig igennem dette mindre tab og acceptere barnet. Hvis barnet derimod er skadet, og derved adskiller sig langt mere fra drømmebarnet end det raske barn, kan dette udløse en sorgtilstand og mere udtalt følelse af tab hos begge forældre - også selvom barnet har overlevet (ibid., s.12-16). Hvis skaden ikke er synlig ved fødslen, men opdages lidt efter lidt, bliver sorgreaktionen mindre akut. Forældrene har måske en fornemmelse af, at barnets udvikling ikke følger de jævnaldrendes, og der kan ske en tilpasning til barnets forsinkede udvikling. Fordi det tager længere tid at opdage skaden, kan forældrene fornægte virkeligheden stærkere, end hvis barnet havde en synlig skade fra starten. Derved synes forældrene at kæmpe mod den omgivende verden. At barnet er anderledes er en hemmelighed mellem forældre og barn, som forældrene prøver at bevare (ibid., s ) Relation mellem sygeplejerske og pårørende Joyce Travelbee beskriver kontakten mellem forældre og sygeplejersker som et mennesketil-menneske -forhold, som udvikler sig gennem en række faser. Travelbee definerer menneske-til-menneske-relationen som værende en relation mellem to mennesker og dermed ikke en relation mellem to roller, som for eksempel pårørende og sygeplejerske. Travelbee beskriver, at man skal se bag titler som pårørende og sygeplejerske og se på selve mennesket bag (Travelbee 2002, s ). Side 17 af 60

18 Idet patient i denne situation er et barn, og derved ikke kan varetage kommunikationen til sundhedsvæsenet samt beslutninger vedrørende behandling, er det forældrene, der har ansvaret for dette. Ifølge Travelbee gennemgår sygeplejerske og forældre en række faser: Det første møde (the original encounter): Allerede ved det første møde vil sygeplejersken og forældrene danne sig et indtryk af hinanden. Begge parter har nogle roller, idet sygeplejersken er den faglige person og forælderen er den, der har brug for råd og vejledning. Her er også et magtforhold: Sygeplejersken har, i kraft af sin erfaring, en ide om, hvad der skal ske, og hvad der forventes at komme ud af indlæggelsen. Forælderen har måske dårlige erfaringer med sundhedsvæsnet og ved ikke helt, hvad han eller hun forventer at få ud af denne indlæggelse. I det første møde vil de derfor være nogle stereotype opfattelser af hinanden som pårørende og sygeplejerske, da ingen af dem kender hinanden særlig godt (Travelbee 2010, s. 170). Fremvækst af identiteter (emerging personalities): Sygeplejersken begynder at lægge mærke til de nuancer, der er i forælderen: hvordan og hvorfor personen reagerer, som hun gør i bestemte situationer - alt sammen for at se det unikke i denne forælder. Omvendt kan forælderen nu skelne mellem denne bestemte sygeplejerske i modsætning til alle de andre sygeplejersker tilknytte afdelingen. Sygeplejersken skal her være opmærksom på sin erfaring. Mange sygeplejersker vil tage den erfaring med sig, som de har fra andre patienter, pårørende og situationer. Balancen er at kunne bruge den erfaring, men samtidig se det individuelle i forælderen, og ikke komme ham eller hende ned i en kasse som hysterisk mor eller far, der ikke har interesse i sit barns sygdom (ibid, s. 171). Empati (empathy): Om empati siger Joyce Travelbee, at det er en bevidst proces. Empatien bliver defineret som at kunne se noget ud fra, og samtidig være en del af det. Sygeplejersken kan her opfange psykologiske signaler fra forælderen og kan forstå hvilken baggrund, de møder omverdenen med. Det samme gør sig gældende for forælderen, som kan opfange hvilket signal, sygeplejersken sender. Man kommer lidt under huden på hinanden, hvilket også betyder, at tilliden begynder at blive opbygget mellem de to parter. Fra sygeplejerskens perspektiv betyder det, at hun begynder at kunne forudse hvordan forælderen vil reagere i forskellige situationer. Her vil sygeplejerskens erfaring også være Side 18 af 60

19 relevant, idet en erfaren sygeplejerske vil have lettere ved at sætte sig ind i forælderens tilstand end en uerfaren sygeplejerske. Travelbee siger, at...det er urealistisk at forvente, at en sygeplejerske har empati med alle syge (Travelbee 2010, s. 178). Sympati (sympathy): Ordet sympati definerer Travelbee som en måde, hvorpå sygeplejersken kan sætte sig ind i patientens situation og give patienten opmærksomhed og forståelse. (ibid, s. 190). Sympati er samtidig noget dynamisk eller forbigående, men patienten vil få en oplevelse af, at sygeplejersken forstår ham og vil derfor få en begyndende tillid. Det samme gør sig gældende for forældre til syge børn (ibid, s.183). Gensidig forståelse (the rapport) i det engagerede møde eller menneske-til-menneske forholdet (the human-to-human relationship): Gensidig forståelse er det sidste punkt af Travelbees menneske-til-menneske faser. Det er en betingelse for at kunne nå dette sidste trin, at alle de andre trin er gennemgået. Sygeplejersken vil her være i stand til at lindre 12 de pårørendes distress. For at kunne hjælpe de pårørende er det ikke kun sygeplejerskens faglige viden, der er i spil - også hendes menneskesyn, livsfilosofi og værdier spiller her en vigtig rolle. Det er således muligt at yde sygepleje til mennesker, man ikke har en gensidig forståelse med, da hun stadig i kraft af sin faglige viden vil være i stand til at identificere en del af de pårørendes behov (ibid, s. 192) System og livsverden Habermas inddeler i henholdsvis system- og livsverden 13. Systemverden er den del, der er styret af penge og magt, og er underlagt administration som økonomi og politik (Andersen 2007, s. 373). Her er der tale om et minimum af kommunikation for at opnå effektivitet. Deltagerne er underlagte en hierarkisk inddeling, og de valg, der tages, bliver taget på baggrund af strategiske bagtanker (ibid). I sygehusvæsenet er effektivisering en del af sygeplejerskens arbejde. Der er skemaer, der skal udfyldes, og fastlagte arbejdsgange, som bliver taget i brug for at opnå effektiv behandling af indlagte patienter. 12 Travelbee definerer lindring som: lette, formindske, mildne, dæmpe, at gøre det lettere at udholde (Travelbee 2010, s. 193) 13 Begreberne bliver indført i Legimationsproblemer i senkapitalismen, og defineret i Theorie des kommunikativen Handelns Side 19 af 60

20 Livsverden er den individuelle del. Mens systemverden er et tilskuerperspektiv, er livsverden et deltagerperspektiv. Kommunikation er en vigtig del af livsverden; ved to deltagere af en samtale, vil der således eksistere to livsverdener (Nørgaard 1996, s. 24). Samtidig er livsverden også noget privat. Lige meget hvor godt to personer kender hinanden, vil de aldrig helt kunne gennemskue hinandens livsverdener. 6. Fremstilling af temaer For at finde frem til forældrenes reaktioner i forbindelse med besparelser på de epilepsiafsnit, deres børn er tilknyttet, har vi udtaget nogle citater fra vores empiri, der fremstiller de følelsesmæssige påvirkninger, dette har haft for forældre og børn. Disse temaer har vi inddelt i overordnede kategorier, som vi bearbejder løbende i analyse- og diskussionsafsnittet. Citaterne ses i bilag 6. De tre patientfortællinger, vi har inkluderet i vores empiri, er alle udgivet samme dag: 2. november Idet de er udgivet gennem to forskellige medier (Sorø Avis og Facebook), ved vi, at det ikke er medierne, der har planlagt udgivelsen synkront. Den synkrone udgivelse kan være et tegn på, at forældrene har et fælles netværk udenfor deres epilepsiafsnit og på den måde har koordineret udgivelserne. Vi har udledt både positive og negative temaer og kategorier fra citaterne. Mens vi har fokuseret på de negative temaer og kategorier i analysen, kan eksempler på positive temaer være netværk og tryghed. Negative temaer og kategorier: Frustration og vrede = Vrede Følelse af at blive mistænkeliggjort, følelsen af at blive modarbejdet og følelse af ikke at blive taget seriøst = Problematisk kommunikation Undren, chok, ængstelse, utryghed, angst og mistillid = Manglende tillid Fratagelse af håb, magtesløshed og håbløshed = Håbløshed 7. Analyse og diskussion 7.1. Forældrenes forforståelse Vi bruger Hans-Georg Gadamers definition af forforståelse, som er den forståelse, der altid står før en forståelse (Dahlager og Fredslund 2011, s ). Herved er forforståelse de Side 20 af 60

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Sorg- og krisearbejde i omsorgs- og pæd. område 44312 Udviklet af: Jonna Rosenkilde

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Eksistentiel krise og åndelig omsorg Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Dage med sorg et psykologisk perspektiv Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Et indblik i,hvad det vil sige at have

Et indblik i,hvad det vil sige at have Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Rumænien Navn: Kristina Kaas Sørensen E-mail: Kristinakaas@gmail.com Tlf. nr. 31373249 Evt. rejsekammerat: Mai Dalsgaard Lassen Hjem-institution: VIA University

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS www.danskkrisekorps.dk

KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS www.danskkrisekorps.dk KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER PRIVAT IDENTITET SØN FAR PROFESSIONEL IDENTITET PÅVIRKNING NABO PRIVAT FRITID PERSON KULTUR BEREDSKAB GRUNDLAG -VILKÅR LEVEREGLER VÆRDIER NORMER TANKER FØLELSER KROP -

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

Krise. Krise kommer af græsk (Crisis) og betyder Vendepunkt. Vendepunkt - nyt udvikling. Miste fodfæste i kortere eller længere tid.

Krise. Krise kommer af græsk (Crisis) og betyder Vendepunkt. Vendepunkt - nyt udvikling. Miste fodfæste i kortere eller længere tid. Krise og TV s rolle Krise En krise er: En tilstand af kortere varighed, udløst af en ydre begivenhed, som af den pågældende opleves som et tab og opstår, når tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med at organisationen mister en medarbejder

Handleplan. i forbindelse med at organisationen mister en medarbejder Handleplan i forbindelse med at organisationen mister en medarbejder 1 Handleplan i forbindelse med at organisationen mister en medarbejder Indhold: Side: Handleplan i forbindelse med at organisationen

Læs mere

Når psykisk sygdom rammer parforholdet

Når psykisk sygdom rammer parforholdet Når psykisk sygdom rammer parforholdet I Danmark får hver tredje af os på et eller andet tidspunkt en psykisk sygdom. Næsten 700.000 danskere har ifølge Psykiatrifonden psykiske problemer. Det betyder

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Mænd og sorg. Maja O Connor

Mænd og sorg. Maja O Connor Mænd og sorg - ældre enkemænd nd 1 Disposition -Fakta om ældre enkemænd nd -Centrale begreber -Sorgens forskellige udtryk -Modeller for sorg -Tosporsmodellen -Hvad kendetegner sørgende s mænd? m -Risiko-

Læs mere

Temadag. 21. januar Kl Ved. Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel

Temadag. 21. januar Kl Ved. Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel Temadag 21. januar 2017 Kl. 13 15.15 Ved Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel Amagerfælledvej 56 A, 2300 København S Telefon 35 32 90 06 www.cfh.ku.dk Tema om at være bedsteforældre til et barn med

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Jeg vil gerne tale om min sorg

Jeg vil gerne tale om min sorg Jeg vil gerne tale om min sorg Hvordan forebygger, identificerer og behandler vi kompliceret sorg hos børn og unge? Lene Larsen, psykolog, ph.d, forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter September 18,

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler

Læs mere

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater Præsentation Teoretiske udgangspunkter og implikationerne af disse Mødet

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Flygtninge, familier og traumer

Flygtninge, familier og traumer Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

Julies rejsebrev fra Thailand

Julies rejsebrev fra Thailand Julies rejsebrev fra Thailand Navn: Julie Lind Faurschou Hjeminstitution: VIA University college, Holstebro. Hold: E2007 Semester: Udveksling som valgfag på 7. semester. Udvekslingsland: Thailand Klinisk

Læs mere