Børn & unge med kræft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn & unge med kræft"

Transkript

1 Børn & unge med kræft Nr. 39 November 2000 ISSN X Tema: Senvirkninger

2 2 Nr. 39. November årgang ISSN X eksemplarer Forsidefoto: Olav Heggø Bladet Bladet udgives af Forældreforeningen børn & unge med kræft. Eftertryk og citater er tilladt med tydelig kildeangivelse. Forældreforeningen deler ikke nødvendigvis holdninger og synspunkter, der gives udtryk for i signerede artikler, ligesom vi ikke påtager os ansvar for indholdet heri. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller bearbejde manuskripter, der indsendes uopfordret. Bladet er trykt på dansk produceret genbrugspapir i et oplag på eksemplarer. Bladet udkommer 4 gange om året og distribueres til alle forældremedlemmer, CanTeen-medlemmer, ungdomsmedlemmer/ Senvirkningerne samt støttemedlemmer og diverse kontaktpersoner. Bladet udleveres ligeledes til alle interesserede via Kræftens Bekæmpelses Rådgivningscentre samt behandlingshospitaler og ambulatorier. Ydermere sendes bladet til relevante interesseorganisationer, institutioner og de større biblioteker, lægekredsformænd, amter og kommuner samt medlemmer af Kræftens Bekæmpelses lokalforeninger. Endelig sendes bladet til en fast kreds af journalister såvel indenfor den trykte presse som de elektroniske medier. Tak! En stor tak til Kræftens Bekæmpelse som med økonomisk støtte er med til at finansiere udgivelsen af bladet....og husk nu! Næste ordinære udgave af bladet kommer i februar måned 2001, og materiale til dette nummer skal sendes primo december til: Forældreforeningen børn & unge med kræft Århusvej 195 Postboks Galten Tlf Fax Att.: Kurt Hansen, ansvarshavende redaktør. Indholdsfortegnelse: Leder Sturt, sturt nummer Den aften afdeling A4 duftede af Culottesteg Nye vedtægter vedtaget Kemodrops og meget mere Fokus på de unges erfaringer Fakta om senskader Unge med senskader lades i stikken Stor undersøgelse Man må kæmpe en hård kamp Forældreforeningens telefontider Fortæl os så meget som muligt Vi skal holde børnene i snor Familieweekend i Sæby Succes med Kræftskole Bestil Ferieboligen Eventyrlig weekend Spørg - og du får svar! Dansk/islandsk ungdomstræf Forældreforeningen til Vikingespillene Kaspers børneside Sengeafsnit for unge med kræft CanTeen træf i Rødhus Klit Medical Advisory Board Bogomtale Glæde og livslyst til syge børn Forældreforeningen på messe Center for børnekræftramte familier Nyt i noter & forskning Nyheder i reklamebutikken Nye vine på nye flasker Ældre unge samles i Senvirkningerne Afdeling Fyn og Sønderjylland ude med snøren Lokalbestyrelser, landsbestyrelse og forretningsudvalg Noget om Forældreforeningen Bliv medlem af Forældreforeningen Køb bøger hos Forældreforeningen

3 Leder Mere fokus på senvirkninger Når man tager Forældreforeningens navn for pålydende, kan nogle forledes til at tro, at foreningen udelukkende har som formål at støtte de familier, der har et kræftsygt barn samt at arbejde for at forbedre vilkårene for såvel familien som det kræftramte barn. Det er naturligvis tilfældet, men Forældreforeningen børn & unge med kræft arbejder meget bredere. I foreningens nye vedtægter bliver det således bl.a. også slået fast, at foreningen skal deltage aktivt i arbejdet med at forebygge og afhjælpe følgevirkninger, der opstår af såvel kræftsygdommene som behandlingen heraf. Dette nummer af medlemsbladet har senvirkninger som tema, og det indikerer, at Forældreforeningen arbejder målrettet med de mange problemer, der kan opstå for børn og unge efter endt behandling for en kræftsygdom. Ingen offentlige instanser har indtil nu påtaget sig ansvarat for at lave en samlet plan for, hvordan denne gruppe hjælpes bedst muligt. Det vil Forældreforeningen børn & unge med kræft gerne have rettet op på! Senvirkninger opstår f.eks. i forbindelse med strålebehandling direkte på hjernen eller centralnervesystemet. Behandlingen giver i mange tilfælde helbredelse, men i de følgende år dukker der ofte nye problemer op. Det er senskader, som kan opdeles i flere grupper. De intellektuelle skader som viser sig med problemer som nedsat hukommelse og indlæringsbesvær. Træthed, balanceproblemer og psykologiske problemer. Vækstproblemer, der viser sig som forbigående eller varige problemer med naturlig højdevækst og til sidst forstyrrelser i hormonbalancen, som kan medføre ændringer i kønsudviklingen, herunder evnen til senere at få børn. Forskning i og behandling af senvirkninger har stor nordisk bevågenhed, men der hersker stadig stor uvidenhed på området. Forældreforeningen vil arbejde for, at behandlersystemets opfølgning og kontrol med børn og unge bliver sat mere i system, og at de bliver fulgt resten af livet. De skal ikke placeres i såkaldte ventesale, hvor de må opleve sociale, følelsesmæssige og intellektuelle nederlag og hvor de i værste fald ender på kontanthjælp eller med en førtidspension. Et stort ønske er derfor, at børn og unge efter endt behandling kan samles omkring to senfølgeklinikker i henholdsvis Øst- og Vestdanmark, og hvor et tværfagligt team vil være til rådighed. I dag udviser behandlersystemet ofte misforståede hensyn ved at undlade at informere tilstrækkeligt om senvirkninger. Men behovet for information om senvirkningerne er enormt hos de unge og deres forældre, for de ved, at en afsluttet behandling ikke er ensbetydende med, at man er rask. Hvis ikke omverdenen får kendskab til dette, bliver det svært for de unge at leve op til andres krav og forventninger, og nye nederlag bliver ofte konsekvensen. Så må vi bede om mere åbenhed og oplysning i behandlersystemet! Jo mere åbenhed og oplysning vi får, des bedre er Forældreforeningen også i stand til at hjælpe og dermed sikre de unge og deres forældre bedre handlemuligheder. Usikkerhed er sygdoms værste følgesvend, og det er en af grundene til, at Forældreforeningen efterlyser mere åbenhed og oplysning i forbindelse med senvirkninger. Det er også baggrunden for, at man med succes har oprettet en Kræftskole for forældre på Odense Universitetshospital. Kræftskolen på børnekræftafdelingen tilbyder et program over seks ugedage med undervisning, der bygger på viden, støtte og behandling. Undervisningen består i oplæg fra fagpersoner og gruppearbejder, og de første kurser har været en stor succes. Et godt initiativ til efterfølgelse på landets øvrige børnekræftafdelinger! Dette nummer af medlemsbladet er årets sidste, og Forældreforeningen børn & unge med kræft vil derfor samtidigt benytte lejligheden til at ønske alle de mange frivillige i lokalafdelingerne samt vore samarbejdspartnere og støtter en rigtig glædelig jul og et godt nytår! Kurt Hansen, formand 3

4 Familier med et kræftsygt barn er ofte i lange perioder Kim Benneweis præsenterer sine store indiske hunelefanter, der er dresserede til fantastiske numre. afskåret fra fælles sociale oplevelser, som ellers er helt normale for børnefamilier. Men søndag den 25. juni fik over 600 af Forældreforeningens medlemmer en stor oplevelse sammen, da de overværede et flot cirkusshow i Silkeborg. Sturt, sturt nummer Det blev en uforglemmelig dag for de mere end 600 deltagere i Forældreforeningens cirkusudflugt til Silkeborg. Arrangementet blev muliggjort af et tæt samarbejde mellem Cirkus ARENA, en anonym sponsor samt Forældreforeningen, og medlemmer fra hele landet strømmede til cirkuspladsen i Silkeborg. Cirkus ARENA er Danmarks største cirkus, og teltet har plads til 1618 tilskuere, så selv om Forældreforeningen mødte frem med mange, havde de god plads i det flotte telt. ARENA besøger i sæsonen 110 danske byer og medbringer 250 tons udstyr. Derfor skal der også 55 lastvognstræk til at transportere hele menagen rundt. Som det er tilfældet med alle Forældreforeningens større arrangementer, var også cirkusbesøget et lukket arrangement, da det er nødvendigt 4 at minimere risikoen for, at børn der er i behandling pådrager sig en infektion, der kan få alvorlige konsekvenser. Bag kulisserne Cirkusdagen startede med et kig bag kulisserne, hvor Store Pjerrot og Lille Pjerrot samt ARENA s musikalske klovn underholdt børnene. Der var fri adgang til staldområdet, og for mange børn var det en oplevelse at komme helt tæt på de fire indiske elefanter, som tilsammen vejer omkring 16 tons. Cirkusdirektør Benny Berdino bød velkommen, og flere af børnene blev klovnesminket. Et brag af en forestilling Så gik forestillingen i gang, og her var alt hvad man kan ønske sig af en rigtig cirkusforestilling. I første afdeling var der artister fra Det Kinesiske Statscirkus, som imponerede med smidig akrobatik, der var Miller Benneweis med sine flotte heste, der var gøgl og klovneri i manegen, og der var luftakrobatik med skønhed og charme under cirkuskuplen. Søløver og cykelkomik og meget mere. Anden afdeling var lige så imponerende med bl.a. 16 kinesiske piger på én cykel, Kim Benneweis' elefanter, spinnende tallerkener, balancekunst i højderne og ungdommelig råstyrke - og naturligvis van(d)vittige klovner. En festforestilling med gys og latter, flot musik og ægte savsmuld. Forældreforeningen børn & unge med kræft takker Benny Berdino og Cirkus ARENA samt den anonyme sponsor for en dejlig dag med masser af oplevelser og godt samvær. Med venlig hilsen, Kurt Hansen

5 Cirkusdirektør Benny Berdino tager afsked med og siger på gensyn til Forældreforeningen efter en cirkusdag med masser af dyr, artister, akrobater og klovne. Før forestillingen var deltagerne back stage, og flere af børnene fik malet et flot klovneansigt. Klovnetrioen José Michels fra Spanien fyldte manegen med van(d)vittige klovnerier, der fik det store telt til at blafre. Der var én, der var to... Dygtige kinesiske artister trodsede færdsels- og tyngdeloven med et imponerende cykelshow. Uh mor, er det ikke farligt. En cirkusforestilling byder på både gys og latter, og når det gyser, kan man jo holde fingrene for øjnene. Næsten. 5

6 Den aften afdeling A4 duftede af culottesteg Drømmen om at en god fe kommer forbi og laver dejlig hjemmelavet mad til indlagte børn og forældre går nu af og til i opfyldelse på børnekræftafdelingen på Skejby Sygehus. Alle har det sikkert sådan i periode, at de bare ønsker der kom en god fe forbi med noget hjemmelavet mad, siger Niels Fogsgaard, der bl.a. tog sig kyndigt af hasselbach kartoflerne. Af Inger Anneberg Alle med børn på en kræftafdeling kender det: Den totale madlede, som man kan gribes af, når man som forældre har været i isolation sammen med barnet mange dage i træk og så, aften efter aften, sniger sig ud i køkkenet og med bange anelser løfter på de rustfrie låg. Jo, sygehusmaden kan være god nok - og nej, man skal ikke brokke sig over den slags små problemer, men - det er og bliver sygehusmad - med alt hvad det indebærer af rutiner og menukort, der vendes på hovedet hver 14. dag. Derfor kom det nok som lidt af en overraskelse for de indlagte børn og forældre på børnekræftafdelingen på Skejby Sygehus, da duften af culottesteg, hvidløg og nyristede hasselbach kartofler langsomt svævede ud 6 over hele afdelingen en fredag aften. Men det var ikke en drøm, det var virkeligt nok, for i køkkenet stod to gamle forældre, nu frivillige kokke, assisteret af et par hjælpsomme kvinder. - Vi ønskede os da tit, mens vi selv var indlagt med vores børn, at der kom en god fe forbi og lavede mad til os, siger Niels Fogsgaard og Allan Hoffmann, to fædre, der står bag det nye initiativ på afdeling A4, børnekræftafdelingen i Skejby. De to planlægger at møde op på afdelingen én fredag hver måned og lave mad til alle indlagte børn og forældre - og for den sags skyld også personalet, hvis de har tid til at sætte sig ned og spise. - Det handler bare om at kræse lidt for forældre og børn med god, hjemmelavet mad, siger Allan Hoffmann. - Og det skal være fredag aften, for vi vil især gerne muntre dem lidt op, som ikke må tage hjem i weekenden. - Niels Fogsgaard supplerer: - Mens vi var indlagt, oplevede vi flere gange at være på afdelingen i 10 uger i træk. Så bliver man virkelig træt af sygehuskost, og samtidig orker man ikke selv at lave mad. Allan Hoffmanns datter, Linette, har været i behandling for neuroblastom i det meste af Hun blev færdigbehandlet i december Niels Fogsgaards datter, Nanna, fik leukæmi (AML) som helt spæd, for godt fire år siden. Hun og hendes familie opholdt sig næsten konstant på sygehuset i de følgende år, men Nanna blev desværre ikke rask

7 En anden form for træffetid, at samles så mange som muligt omkring bordet en fredag aften på børnekræftafdelingen på Skejby Sygehus. Menu: Culottesteg og hasselbach kartofler. Næste gang bliver det mere børnevenlige burgere! Nye vedtægter vedtaget To fædre, Niels Fogsgaard fra Them (th) og Allan Hoffmann fra Ikast, står bag et anderledes forældreinititiativ på børnekræftafdelingen i Skejby. Forældreforeningen børn & unge med kræft betaler råvarerne og giver vinen. og hun døde i marts i år. Niels Fogsgaard: - Der er da nok nogle forældre, som undrer sig over, hvordan jeg overhovedet kan holde ud at komme på afdelingen, efter at vi næsten har boet der i al den tid, Nanna var syg. Men jeg har det faktisk sådan, at jeg savner at komme her. Vi fik jo et nært og godt forhold til de andre forældre, børn og personalet, mens vi var her, og jeg kan ikke bare slippe det sted, som har været vores hjem i så lang tid. Vores madlavning kan vel ses som et slags supplement til de træffetider, som Forældreforeningen børn & unge med kræft afholder. Jeg håber, den gode mad kan være en anden måde at ryste folk sammen på. De to fædre planlægger at lave fredagsmenuerne på Skejby Sygehus, så de hver anden gang er meget børnevenlige - f.eks. står den på hjemmelavede burgere i næste måned - og hver anden gang er voksen venlige. Forældreforeningen børn & unge med kræft har betalt råvarerne og vinen indtil nu, og fædrene sørger for at bordet i køkkenet er flot dækket op, så det frister folk til at komme og spise sammen. Er man isoleret på en stue, bliver maden bragt ind, både til børn og voksne. På længere sigt håber de to fædre at få sponsorer til at give et tilskud til den månedlige madfredag. Forældreforeningen har i de seneste år gennemgået en positiv og ekspansiv udvikling, og det har derfor været formålstjenligt at justere foreningens vedtægter med nødvendige moderniseringer og diverse ajourføringer. De hidtil gældende vedtægter blev udarbejdet i 1990 og efterfølgende revideret i Bestyrelsen har i længere tid arbejdet på de nye vedtægter, og det var en fuldstændig enig bestyrelse, der i maj måned sendte forslaget til urafstemning blandt de stemmeberettigede medlemmer. Som en af ændringerne kan nævnes, at foreningens formålsparagraf er udvidet, således at Forældreforeningen som erklæret mål har at medvirke til, at der sikres midler til forskning i kræftsygdomme med relation til børn og unge, og at Forældreforeningen vil medvirke i initiativer, der kan forebygge/afhjælpe følgevirkninger af såvel kræftsygdommene som deres behandling. Antallet af paragraffer er udvidet, men det skyldes stort set, at de tidligere vedtægters underparagraffer for overskuelighedens skyld er skrevet ud som selvstændige paragraffer. Stemmedeltagelsen var ikke overvældende, men til gengæld var samtlige gyldige indsendte stemmer JA-stemmer. De nye vedtægter trådte i kraft den 1. juni, og eksemplarer heraf kan rekvireres hos sekretariatet. Kurt Hansen, formand 7

8 Kemodrops og meget mere så det klodser! På arbejdernes internationale kampdag den 1. maj blev der etableret et usædvanligt samarbejde mellem TIB-Ungdom og Forældreforeningen børn & unge med kræft. TIB-Ungdom er Bang Karl, så sidder den der! Koncentration og slagkraft har drevet det store søm helt ned i den tykke planke. en afdeling af fagforbundet Træ-Industri-Byg under LO. Gør noget for andre Politiske taler, bajere, Røde Mor og faneparade er yt. Næ, hvis man ønsker at få andre i tale og skabe opmærksomhed om en sag, skal folk have en på opleveren. Og det var hvad TIB-Ungdom i Horsens og Forældreforeningens ungdomsafdeling CanTeen gav alle de, der den 1. maj kom på Rådhuspladsen i Horsens. Under mottoet "Gør noget for andre" var det formålet at skabe opmærksomhed om de sociale og praktiske problemer, unge med kræft har i en dagligdag der er meget forskellig fra den alle andre unge har. På Rådhuspladsen opbyggede de to ungdomsgrupper en stand, der hurtigt samlede en del opmærksomhed. Der var mange der afprøvede deres slagkraft på sømblokken, hvor et stort søm skulle bankes helt ned på så få slag som muligt, mens Forældreforeningens maskot Kemomanden Kasper uddelte flere kilo kemodrops. Han var også populær, da han gik på scenen og bl.a. sagde: "Kræft, det er hva' vi har - opmærksomhed, det er hva' vi ta'r"! 8 Her og nu er det Kemomanden Kaspers kemodrops, der har den helt store interesse. Men Forældreforeningens informationsmaterialer på standen fik sandelig også god opmærksomhed.

9 20-årige Jakob Madsen vakte stor opmærksomhed i gågaden og på standen, hvor han fra sin seng fortalte om, hvordan det er at have kræft og dermed i lange perioder være isoleret fra normal social kontakt med vennerne. Et af arrangementets helt store stunts var da en ung kræftpatient, 20-årige Jakob Madsen blev skubbet gennem hele gågaden i en hospitalsseng med drops for at ende på Rådhuspladsen. Her lå Jakob i sin seng med et stort skilt med teksten "Jeg er isoleret - kom og snak med mig." - Det var der mange der gjorde, Kræft, det er hva vi har - opmærksomhed, det er hva vi ta r! og også på denne måde kunne man få mere at vide om, hvordan det er at være ung kræftpatient. TIB en 13'er Forældreforeningen havde medbragt en del informationsmateriale om foreningen samt nogle medlemsblade. Hvis man læste lidt i materialet, kunne man tippe en 13'er på en tipskupon med spørgsmål om foreningen og dens arbejde. Det var der Det gælder om at have tungen lige i munden, hvis man vil svare rigtigt på alle spørgsmål i TIB en 13'er. Mon ikke det lykkes her, og så ville det jo være dejligt hvis 1. præmien var et krydstogt rundt mellem de Vestindiske Øer. Men 2 flasker af Forældreforeningens jubilæumsvin kan vel også gøre det! mange der gjorde, og hver halve time hele dagen igennem blev der blandt de rigtige besvarelser trukket lod om to flasker af Forældreforeningens jubilæumsvin. 1. maj dagen var en stor succes for TIB Ungdom og Forældreforeningen, godt støttet økonomisk af LO og Mindscope. Det utraditionelle projekt blev da også efterfølgende flot belønnet, da det vandt 1. præmie - en rejse til England - i en stor Visionsfront-konkurrence udskrevet af Mindscope. Samarbejdet fortsætter Det er ikke sidste gang, at TIB Ungdom og Forældreforeningen mødes om et utraditionelt projekt. Indtil videre er det planen, at de unge træfolk fra Horsens skal hjælpe Forældreforeningen med at opføre en carport ved foreningens feriebolig ved Tange Sø. Jo, der er sandelig klodser i de unge mennesker fra Horsens, de høvler bare deruda'! Med venlig hilsen, Kurt Hansen 9

10 Fokus på de unges erfaringer Selv om man har overlevet sin kræftsygdom, kan det være et hårdt slid at komme videre med sit liv. Det kom frem på den første nordiske senvirkningssamling for unge. Af Inger Anneberg De unges egne, ofte barske erfaringer var i centrum, da der for første gang blev afholdt Nordisk Senvirkningssamling i Oslo i august i år, en konference, der varede fra den 24. til 27. august. Deltagerne i konferencen var 45 unge i alderen 16-25, fra Norge, Sverige, Island og Danmark, samt Tema: Senvirkninger en række fagpersoner fra hvert land, dels fra landenes forældreorganisationer, dels fra sygehuse og andre instanser. Samlingen var arrangeret af landenes forældreorganisationer - som et led i deres nordiske samarbejde. Fælles for de unge var, at alle havde senskader i større eller mindre grad efter behandling for hjernesvulster og/eller strålebehandling på centralnervesystemet. De fleste var blevet bestrålet som små, altså i førskolealderen, men der var også deltagere med, som var blevet behandlet for hjernesvulster som teenagere. Hos nogle af de unge deltagere på konferencen var problemerne meget synlige, for eksempel fordi håret aldrig er vokset normalt ud igen, hovedformen er ændret på grund af stråler mod hjernen og nogle er gået i stå i deres vækst, så de ofte bliver antaget for at være langt yngre end de i virkeligheden er. Hos mange er problemerne imidlertid usynlige, fordi de især handler om besvær med indlæring, samt svigtende koncentration og hukommelse, som igen fører til problemer i skolen, under uddannelse eller på arbejdet. Ideen med at holde en særlig samling for unge med denne type senskader var at skabe kontakt og danne netværk mellem unge i Norden med samme slags problemer, samt give fagfolk og forældreorganisationer inspiration til at hjælpe denne gruppe videre. Meningen er, at de unges bidrag fra samlingen i Oslo skal danne baggrund og inspiration på en senere konference for fagfolk i et fælles nordisk regi. Åbnet af dronningen Samlingen blev afholdt på Voksenåsen Kultur- og konferencehotel, som må være det smukkest beliggende hotel i Oslo, 500 meter over havet, tæt ved skihopbakken Holmenkollen og med udsigt ud over hele Oslo fjord og by. Voksenåsen er Norges gave til det svenske folk, som tak for den hjælp man modtog fra svenskerne under 2. verdenskrig. Centret er ofte brugt til officielle, nordiske møder, og den nordiske senvirkningssamling blev da i øvrigt også støttet med midler fra Nordisk Ministerråd. I en pause lykkedes det her fotografen at forevige alle de danske deltagere i den nordiske senvirkningssamling i Oslo. 10

11 Tema: Senvirkninger Konferencen for de unge med senskader fik da også kastet særligt glans over sig, da den blev officielt åbnet af den norske dronning Sonja, der ikke bare nøjedes med at lytte til talerne, men også sørgede for at gå omkring og tale med så mange af de unge som muligt. Fra Danmark deltog otte unge i alderen år, nemlig Ulrik Voss, Micael Pedersen, Dineke Kolk, Rasmus Jensen, Anne-Lise Stensgaard, Rikke Bukballe, Susanne Raaby og Dorte Christensen. Desuden deltog Janni Poort og Jes Dige, konsulenter i Kræftens Bekæmpelse, samt Kurt Hansen og Annette Blomberg fra Forældreforeningen børn & unge med kræft. At mestre sine problemer De unge deltog både i gruppesamtaler og i forelæsninger. Gruppesamtalerne var ledet af norske fagpersoner, og temaet i grupperne var Erfaring og mestring af senskader på grund af behandlingen. Her drøftede deltagerne blandt andet, hvilke problemer de må leve videre med efter at have overlevet kræften. Et kort referat af de mange svar lyder sådan her: Andre tror, du er en anden person, end du var før behandlingen. Forældrene må støtte dig mere end tidligere, for eksempel ved at lægge pres på skolen eller på kommunen - og din rolle i familien er ændret. Mange forstår ikke dit behov for hjælp, fordi man ikke altid kan se udenpå dig, hvad du fejler. Folk bliver ofte meget usikre, og du føler dig misforstået, fordi du hyppigere bliver træt og har brug for hvile og derfor må gå fra de sociale sammenhænge, som du ellers meget gerne vil være en del af. Det er svært at acceptere sine begrænsninger og se på, at andre har flere ressourcer end dig. Dit tempo er sat ned, og du bruger længere tid på at løse opgaver end andre. Ensomhed Stor ensomhed kendetegnede også nogle af de unge på konferencen i Oslo. Som en af dem sagde: Min mobiltelefon ringer aldrig, men nu har jeg fået to venner via internettet. Andre supplerede: Efter sygdommen er jeg blevet mere alene. Det, som jeg ikke kan gøre, isolerer mig fra mine venner, de trækker sig bort fra mig, fordi de er usikre på, hvordan vi kan mødes. Jeg føler mig mere voksen end de andre i klassen. Det har givet mig en bedre evne til indlevelse og jeg er god til at forstå, hvordan andre har det. Jeg er misundelig på mine søskende, fordi de er dygtigere og kan lære meget af det, jeg ikke selv kan lære. Jeg vil prøve at klare mig selv, men mine forældre er ængstelige for mig og stopper mig. Jeg har mistet min ungdom og er blevet nødt til at opbygge en helt ny tilværelse. Eller som det blev sagt af en anden ung i en af grupperne: Havde jeg haft et valg, så ville jeg hellere have haft kræft som 30- årig. På det tidspunkt havde jeg i det mindste haft et netværk. Jeg ville allerede have lært, det jeg skulle, og jeg ville have mødt større forståelse hos andre. Råd til hinanden De unge benyttede også gruppearbejdet til at give en række konkrete råd videre til unge i samme situation: Åbenhed om problemerne er meget vigtigt. Fortæl om, hvad grunden er til, at du ser ud som du gør, bliver hurtigere træt osv. Nogle gange er det lettere at få nye venner, hvis du kommer nye steder, skifter skole o.l. så de ikke kender dig fra før du blev syg. Hold kontakt med andre, der har oplevet det samme og få venner blandt dem. Sørg for at komme ud blandt andre, find en hobby, der gør at du får et fællesskab med nogen. Hvis du kan lide dig selv, kan andre også lettere lide dig! Forklar hvorfor du trækker dig tilbage, når du er nødt til at hvile, så andre ikke opfatter det som om, du ikke kan lide dem. Du lærer at vælge ud, hvem du vil være åben overfor. Nogen kommer bare aldrig til at forstå. Indimellem oplæg og diskussioner fandt de fire nordiske forældreorganisationer tid til at mødes for at udveksle erfaringer og planlægge de næste skridt. 11

12 Tema: Senvirkninger Du må lære at vælge og fravælge, for du kan ikke klare alt det, du gjorde tidligere. Skriv dine frustrationer og triste tanker ned. Skriv dagbog, tegn og mal dig igennem, hvordan du har det indeni. Få professionel hjælp, f.eks. fra en psykolog. Få også hjælp af praktisk karakter, f.eks. til bolig, uddannelse, økonomi. Det er vigtigt at opleve, at man selv kan være til nytte for andre. Vælg venner, som også har oplevet noget vigtigt i livet og har en vis livserfaring. Vælg dem, der kan se dig, som du er - indeni. At kende skaderne Konferencen lagde også vægt på at de unge fik et grundigt kendskab til, hvad f.eks. stråler gør ved hjernen. Den norske onkolog, overlæge dr. med. Knut Lote, Det Norske Radiumhospital, holdt forelæsning for alle deltagerne om senskader efter behandling for hjernesvulst. Lote gennemgik de mest almindelige typer af svulster hos børn og unge, deres placering i hjernen og typen af behandling. Han lagde vægt på at forskellige typer svulster kræver forskellig behandling, og skaderne efter stråler på hjernen er meget afhængige af, hvilken alder man har på behandlingstidspunktet (jo yngre man er, jo større risiko for skader) og af, hvordan behandlingen er givet (de doser man er bestrålet med, områderne de er givet på, den totale behandlingstid, m.m.) Knut Lote forklarede, at skader efter strålebehandling kan forværres med tiden, og derfor er man nødt til at holde øje med risikoen - også selv om der er gået mange år efter behandlingen, og han understregede vigtigheden af, at man prøver at forebygge senskaderne. Hormonbalancen skal kontrolleres mindst en gang om året, man skal have fysisk og psykisk genoptræning, og ofte er det nødvendigt med støtte ved skolegang og uddannelse. Udfordringer i skole og job Den norske specialpædagog på Rigshospitalet i Oslo, Randi Korsvig Rasmussen, gav oplæg om de vanskeligheder, man kan få med indlæring, og hvad det betyder for ens skolegang, uddannelse og muligheder for at få arbejde. Hun forklarede at både operation samt bestråling af hjernen og centralnervesystemet kan betyde, at nerveceller bliver ødelagt, så de ikke kan arbejde helt så effektivt som før behandlingen. Det betyder, at man ikke længere er så hurtig som før, det er sværere at huske det, man læser eller lærer. Det er sværere at koncentrere sig, sværere at hente det frem, man allerede ved og knytte det til noget nyt - og det kan være sværere at skrive og tegne, fordi ens motorik er påvirket. Andre har problemer med at overskue tid og rum, og mange har problemer med træthed, som f.eks. kan forværres af støj og uro. Randi Korsvig Rasmussen mener, at nogle af skaderne kan afklares ved en neuropsykologisk test - og det kan være et meget vigtigt skridt at få problemerne beskrevet ad den vej, fordi det ellers kan være svært at få dem anerkendt, for eksempel i skolen eller på en arbejdsplads. Det er også vigtigt, at der foretages en grundig kortlægning af skolefærdighederne i matematik, dansk og andre fag, så undervisningen tilrettelægges på det rigtige niveau. - Alle, der er behandlet for en hjernesvulst, bør efterfølgende have en neuropsykologisk og pædagogisk undersøgelse. Børn og unge må følges tæt i årerne efter sygdommen, sådan at de får et oplæg til undervisningen, der er tilpasset den enkelte bedst muligt. Det kræver et effektivt samarbejde mellem forskellige fagfolk. Et onkologisk team bør også have tilknyttet en pædagog/psykolog, som kan gå ind i et tværfagligt samarbejde og systematisere og få erfaringer om de skolevanskeligheder og indlæringsvanskeligheder, der følger af sygdom Smuk som et stjerneskud, de ser da herrens ud... Brødrene Olsen, alias Micael og Rikke, gav den hele armen, da Danmark underholdt på konferencens sidste aften. Den norske dronning Sonja kastede glans over åbningen af senvirkningssamlingen i Oslo - og hun gik rundt til samtlige unge. Her taler hun bl.a. med Dineke, Dorte og Anne-Lise fra Danmark. 12

13 Tema: Senvirkninger Alle deltagere blev sande eksperter i at pille rejer under sejlturen på Oslo-fjorden. og behandling, understreger Randi Korsvig og hun tilføjer: - Det jeg meget ofte har set, er at skolen tror, de får et barn eller en ung tilbage, efter endt behandling, som har de samme kompetencer som før. De er helt uforberedte på, at barnet eller den unge kan få behov for ekstra undervisning, mere tid, andre indlæringsformer. Hun håber, at man med tiden kan finde frem til nogle konkrete metoder, der vil være til nytte for de unge, når det gælder indlæring. Randi Korsvigs erfaringer er at de, der har været gennem strålebehandling mod centralnervesystemet, lærer bedre, hvis de får lov til at lære i deres eget tempo ud fra praktiske, konkrete situationer fremfor teoretisk indlæring ud fra en bog. Men det er ofte svært for både elever, forældre og lærere at godtage en målsætning for barnets skolegang, som er en anden, end man først havde tænkt sig. Også sjov og ballade På konferencen i Oslo blev der også gjort meget ud af at ryste deltagerne sammen. Der var indrettet internetcafé, hvor man frit havde adgang til computere, og der var flere fælles ture, som gav smagsprøver på den storslåede norske natur. En sejltur på Oslo-fjorden gjorde deltagerne til sande eksperter i at pille friske rejer, mens solen bagte ned over dækket og skærgårdens idyl langsomt gled forbi. Der blev også tid til en bustur med professionel guide gennnem Oslo, og byen viste sig fra sin mest livlige side, måske fordi det var på en af årets bedste sensommerdage. Frognerparken med de berømte skulpturer af Gustav Vigeland, var ikke bare fyldt med fantastisk skulpturkunst, men også med skatere, rulleskøjteløbere og børn der badede i bassinerne - og som prikken over i- et spillede det norske radiosymfoniorkester i baggrunden, mens gademusikanter gav koncert rundt om i parken. Rundturen sluttede af med et besøg på Kontiki-museet. Nordmændene sørgede også for yderst professionel aftenunderholdning, blandt andet havde man hyret Norges svar på Stig Rossen, sangeren Jan Werner Danielsen, som kom og sang for alle deltagerne fredag aften. Lørdag blev forsamlingen introduceret til den norske musikterapeut Trygve Aasgaard, som blandt andet arbejder med at få kræftsyge børn på Rikshospitalet og Ullevål sygehus til at skrive sange om deres oplevelser. Deltagerne på konferencen prøvede en af sangene af. Den havde den enkle men gribende tekst: Vi må vente og se, vi må vente og se, for vi får jo aldrig besked... og det rim gik rent ind hos alle. Forældreforeningen børn & unge med kræft besluttede på stedet, at Trygve Aasgaard skal hentes til Danmark og øse af sin rigdom ved først givne lejlighed. Senere på aftenen bidrog de unge selv med underholdning. De danske deltagere udførte naturligvis en kopiversion af Olsen Brødrenes melodigrandprix hit - idet brødrene selv, alias Rikke og Micael kom og sang Fly on the wings of love for hele forsamlingen, mens en energisk backinggruppe og et meget partisk dommerpanel sørgede for at, Brødrene blev hyldet som vindere endnu engang. Afskedens time. Efter tre intense dage i Oslo vinkes der farvel udenfor konferencecentret. 13

14 Tema: Senvirkninger Fakta om senskader efter bestråling af hjernen Af Inger Anneberg Senskader - hvem taler vi om? I Danmark får cirka 150 børn mellem 0 og 14 år kræft årligt konstateret en kræftsygdom. En tredjedel får leukæmi, knap en tredjedel får hjernesvulster og lidt over en tredjedel får andre typer svulster (solide tumorer). Blandt unge, mellem 15 og 20 år, får ca. 120 årligt konstateret en kræftsygdom, og her er den hyppigste form hjernetumorer. Omkring 75 procent af børnene overlever deres kræftsygdom, men der er stor forskel på, hvor effektiv behandlingen er, afhængig af de forskellige typer af kræft. Succes med behandlingen af leukæmi, især ALL, trækker overlevelsesprocenten meget i vejret, hvorimod det stadig er noget sværere at helbrede børn med hjernetumorer - Denne artikel handler først og fremmest om senskader, som kan komme efter behandling for hjernetumorer, det vil sige senskader på grund af kirurgi og/eller bestråling af hjernen og centralnervesystemet. Børn med leukæmi, som har været strålebehandlet for at hindre (eller bekæmpe) spredning af sygdommen til centralnervesystemet, kan også have den type senskader, der omtales i artiklen, men bestråling af centralnervesystemet ved leukæmi bliver næsten ikke anvendt som behandling længere i Norden. igen helt afhængig af, hvad slags svulster, der er tale om. Det er også ved behandlingen af hjernetumorer, man ser mange senskader. Nordiske onkologer anslår, at mindst halvdelen af børn, der overlever behandlingen af hjernetumorer, pådrager sig senskader i større eller mindre grad Børn klarer ofte kirurgiske indgreb i hjernen noget bedre end voksne, men bestråling af hjernen rummer større risiko for børn end for voksne. Jo yngre børnene er, når hjernen bestråles, jo større risiko for senskader, fordi hjernen stadig er under udvikling, og fordi børnene er i vækst og i fysisk og psykisk udvikling. I dag undgår man at bestråle børn under tre år, fordi hjernen på det tidspunkt er meget sårbar overfor stråleskader. Endelig bliver børn over tre år også ofte bestrålet (helkropsbestråling), hvis de skal gennemgå en knoglemarvstransplantation for leukæmi. Disse børn kan - i et vist omfang - også rammes af de senskader, der omtales her i artiklen, men senskader efter helkropsbestråling gennemgås ikke særskilt i denne sammenhæng, fordi der er tale om andre risikofaktorer, når f.eks. æggestokke/ testikler også bestråles. Forskellige senskader De forskellige senskader, som kan give børnene problemer senere i livet, kan opdeles i tre hovedgrupper: Intellektuelle senskader, indlæring. Væksten. Forstyrrelse i hormonbalancen - kønsudviklingen (inkl. evnen til senere at få børn/fertilitet). Intellektuelle skader Risikoen for skader på hjernen er afhængig af, hvor svulsten sidder, hvordan det kirurgiske indgreb bliver lavet samt omfanget, udstrækning og dosis af strålebehandlingen. I dag ved man, at problemer med balancen og finmotorikken er knyttet til lillehjernen, og problemer med lammelser eller epilepsi opstår ved skader i storhjernebarken. Desuden ved man, at bestråling mod hjernen og centralnervesystemet kan give en række forskellige skader, især når strålerne gives under femårsalderen, mens hjernen er i stærk vækst. Bestrålingen forstyrrer den naturlige udvikling af hjernen. Nogle af de symptomer, man har kendskab til i dag, og som de unge beskrev på konferencen i Oslo, er f.eks.: Problemer med koncentration. Nedsat hukommelse, problemer med både langtids- og korttidshukommelsen. Problemer med indlæring. Mangel på energi, træthed. Problemer med retning, og med at orientere sig i rum, tid og sted. Visuelle/motoriske problemer, som f.eks. rammer balancen samt evnen til at skrive, tegne mv. Syns- og høreskader (f.eks. grå stær på grund af bestrålingen). Psykologiske problemer, identitetsproblemer. Indlæring Problemer med indlæring er et kapitel for sig. På konferencen i Oslo beskrev nogle af de unge problemerne således: Oplysninger/ny viden skal gives flere gange, før man husker dem og kan bruge dem. Det er nødvendigt at bruge langt mere tid på indlæring/lektielæsning/uddannelse. 14

15 Tema: Senvirkninger Svært at læse på tavlen og skrive ned samtidig. Man kan ikke både lytte og skrive på én gang. Problemer med indlæring af bl.a. fremmedsprog, stavning, matematik og fysik - og generelt problemer med indlæring af abstrakt viden. Problemer med at få omgivelserne til at acceptere ens begrænsninger og med selv at acceptere dem. Manglende energi, hurtig træthed, passivitet og fjernhed/distræthed, som af omgivelserne kan opfattes som træghed eller modvilje. Manglende forståelse i omgivelserne for, at man hurtigere kører træt. Aud Fossen, psykolog i Den Norske Kreftforening, beskriver blandt andet hukommelsesproblemerne således: - Børnene/de unge kan have svært ved at skabe sig et overblik og arbejde efter mundtlige instruktioner. Problemer med hukommelsen kan blandt andet vise sig ved, at nye informationer og nye indtryk let blandes sammen med det, som man allerede har lært, og det hæmmer læreprocessen. Samtidig kan det virke, som om barnet glemmer det, som det før har lært. Jeg kunne det jo så godt i går, er et meget ofte hørt hjertesuk. - Evnen til at huske det, som er knyttet til ens egne aktiviteter, eller det som er selvoplevet og forstået, er tit meget bedre end evnen til at indlære på en passiv eller abstrakt måde, for eksempel gennem læsning. Knut Lote, overlæge på Det Norske Radiumhospital, holdt oplæg for de unge om, hvad strålebehandling af hjernen kan give af senskader. Rikke, Ulrik og Rasmus lytter koncentreret under et af de mange oplæg om senskader. Vækst- og kønshormon problemer Mange børn, der er syge, har forbigående problemer med væksten. Men når sygdommen er overstået, indhenter de det ofte i en effektiv spurt. Bestråling af hjernen og rygsøjlen kan imidlertid give varige problemer med væksten, og på konferencen i Oslo var mange af de unge, som blev bestrålede for år siden meget væksthæmmede, fordi man dengang ikke kunne gå ind og modvirke vækstproblemerne ved at give væksthormon, en behandlingsmulighed der er langt mere udviklet og effektiv i dag. Det er imidlertid stadig sådan, at man ikke altid, selv efter tilførslen af væksthormon, kan indhente et højdetab. Bestråling af hjernen kan føre til større eller mindre grad af væksthormon-svigt. Desuden kan det føre til forstyrret pubertet. Hvis puberteten indtræder for tidligt, stopper højdevæksten også tidligere. Der er flere risikofaktorer ved væksthormonsvigt, her kan bl.a. nævnes: Barnets alder ved strålebehandlingen (yngre børn er mere udsatte). Høje stråledoser og om strålefeltet omfatter hypofysen og regionen omkring den. Risikoen for en for tidlig pubertet ses særligt hos dem, der er yngst ved bestrålingen og her igen særligt hos piger. I dag kontrollerer man barnets vækst- og kønshormoner gennem blodprøver, og derfor kan senskader påvises temmelig præcist og tidligt, selv om de måske endnu ikke kan læses i barnets vækstkurve eller fysiske udvikling. Vækstproblemer kan, i mange tilfælde, modvirkes ved at tilføre væksthormon. Manglen på væksthormon kan muligvis også føre til andre typer af problemer senere i livet (f.eks. træthed, manglende energi) og derfor kan tilskud også komme på tale, selv om det ikke handler om øget vækst. På konferencen i Oslo blev det understreget, at stråleskaderne kan påvirke ens hormonbalance mange år efter, at behandlingen er afsluttet. Tilskud af f.eks. kønshormon kan altså godt blive relevant, selv om den unge anses for rask og måske ikke længere går til kontrol. Kilder til artiklen: Den norske forældreorganisation, Støtteforeningen for Kreftsyke Barn, har udgivet pjecen Senskader etter behandling av kreft hos barn og den danner grundlag for fakta om senskader i denne artikel, suppleret med oplysninger fra onkologer. Desuden suppleres disse oplysninger med de beskrivelser, der kom frem på det nordiske senvirkningstræf i Oslo i august i år. Det er informationer, som stammer fra de unge selv. 15

16 Tema: Senvirkninger De fleste børn og teenagere overlever heldigvis i dag deres kræftsygdomme, men en del får alvorlige senskader som unge og voksne. Der informeres alt for lidt om disse skader, og ingen offentlige instanser har indtil nu påtaget sig at lave en samlet plan for, hvordan man hjælper denne gruppe bedst muligt. Det vil Forældreforeningen børn & unge med kræft gerne have rettet op på, siger formanden, Kurt Hansen. Han planlægger derfor en høring for at få sat yderligere fokus på problemerne. Samfundet skal tage et større medansvar for de unge, som må leve videre med f. eks. alvorlige skader på hjernen, selv om de er helbredt for deres kræftsygdom. Unge med senskader lades i stikken De er blevet behandlet med stråler direkte på hjernen eller centralnervesystemet, mens de endnu var børn eller som teenagere. Behandlingen betød helbredelse, men i årene efter helbredelsen dukker nye problemer 16 Af Inger Anneberg op: Det er svært at lære nyt, hukommelsen svigter, man bliver hurtigt træt og passiv og kan ikke koncentrere sig. Nogle ender på kontanthjælp eller får førtidspension allerede som 20-årige og kommer aldrig til at passe et normalt job. De fleste behøver langt mere tid til skolegang og uddannelse end andre på samme alder. Fælles for denne gruppe er også, at forældrene ofte har måttet kæmpe en hård kamp for at få anerkendt barnets problemer. Som det er i dag er det fuldstændig tilfældigt, hvem der får hjælp og hvad for en slags hjælp, man kan opnå - hvis man i det hele taget opnår nogen. - Der bliver flere unge med senskader, fordi behandlingen af børn med kræft er blevet mere og mere effektiv. Flere børn og unge bliver helbredt, men det er på tide samfundet påtager sig et ansvar for de, der får senskader, - de skal jo leve mange år endnu med følgerne af behandlingen, understreger Kurt Hansen. Derfor ønsker foreningen fokus på, hvad det er for senskader de unge får - især efter behandling for hjernetumorer og visse andre kræftsygdomme, hvor strålebehandling er en vigtig del af helbredelsen. Og foreningen efterlyser ikke mindst bedre hjælp til de unge. - Som det er i dag, er det fuldstændig tilfældigt, hvem der får hjælp og Kurt Hansen

17 Tema: Senvirkninger hvad for en slags hjælp, man kan opnå - hvis man i det hele taget opnår nogen, siger Kurt Hansen. Man spilder faktisk de unges bedste år og fratager dem deres handlemuligheder. Kurt Hansen Bedre opfølgning og bedre information Kurt Hansen kritiserer ikke selve behandlingen, men han mener, der hersker stor uvidenhed om senvirkningerne efter blandt andet strålebehandling, og han efterlyser en mere struktureret opfølgning og kontrol med de unge fra sygehusenes side - ikke blot i nogle år efter endt behandling men resten af livet. Forældreforeningen børn & unge med kræft efterlyser også, at der gives en bedre, mere præcis information til de unge eller til forældrene, om hvilke slags senskader der kan opstå, f.eks. efter strålebehandling: - Vi oplever, at der bliver taget en slags misforstået hensyn til de unge eller deres familier, ofte efter devisen: Nu skal vi jo heller ikke gøre patienten eller de pårørende unødigt bekymrede! Men samtidig kan vi mærke, at behovet for information er enormt, vi har jo dagligt familierne i telefonen her i Forældreforeningen. Og man spilder faktisk de unges bedste år og fratager dem mange af deres handlemuligheder, når behandlersystemet ikke giver dem den optimale information. Det drejer sig om at vise rettidig omhu, og det sker desværre ikke i dag. I Danmark findes der ikke noget overblik over, hvor mange unge, der i dag må slås med senskader efter at være behandlet for hjernesvulster som børn. Men ifølge Forældreforeningen gælder problemet med manglende opfølgning og information ikke kun dem, der behandles som børn men også de unge, der Der er en tendens til, at man psykologiserer de unges senskader i stedet for at grave i, hvad der ellers kunne være i vejen - siger socialrådgiver Janni Poort, Kræftens Bekæmpelse i Århus. Efter endt behandling får de unge ofte mange nederlag, socialt, følelsesmæssigt og intellektuelt. Janni Poort behandles for hjernesvulster i alderen år. - Vi ved, at jo yngre børnene er når de får strålebehandling på hjernen, jo større er risikoen for senskader, siger Kurt Hansen. - Men de unge går heller ikke ram forbi, og deres behov for støtte skal der også tages bedre hånd om, end der bliver i dag. - Både de unge fra 16 år og opefter, samt børnene, bør automatisk have faste, frivillige tilbud om opfølgning. Vi kan se, at lægerne har mange gode visioner om, hvordan sådan et tilbud skal se ud og hvad man bør gøre, men vi ønsker at se disse visioner ført ud i livet i langt større grad end det sker i dag, - se dem realiseret. Det kan være, man mangler ressourcer, f.eks. på senfølgeklinikkerne, men det må så være en samfundsopgave at løse det problem og tilføre de nødvendige midler. Det bør ikke være afhængigt af, om forældrene eller en ung patient tilfældigvis har tid og energi til selv at tage kampen op. Uvidende sagsbehandlere Kurt Hansen bakkes op af socialrådgiver i Kræftens Bekæmpelse, Janni Poort. Hun er konsulent for det frivillige arbejde og har de seneste år arbejdet med unge kræftpatienter, blandt andet i Forældreforeningens CanTeen-gruppe, - hvor unge kræftpatienter mellem år mødes og deler erfaringer om livets barske sider og laver forskellige sociale aktiviteter - men også i den af Forældreforeningen tilknyttede Ungdomsstue i Århus, hvor tidligere kræftpatienter går ud og støtter nuværende, indlagte unge med kræft. Janni Poort: - Efter endt behandling får de unge ofte mange nederlag, socialt, følelsesmæssigt og intellektuelt. Hverken børnene/de unge eller deres omgivelser er orienteret om, hvilke senvirkninger behandlingen kan medføre. Det betyder at børnene/de unge ofte ikke er i stand til at leve op til såvel egne som andres krav og forventninger. Den situation kan give store konflikter og frustrationer i familierne, børn og forældre imellem, understreger Janni Poort og hun fortsætter: - Senvirkningerne giver skolevanskeligheder, som ofte også medfører uddannelsesmæssige og jobmæssige vanskeligheder. En del af disse unge Det drejer sig om at vise rettidig omhu, og det sker desværre ikke i dag. Kurt Hansen vil være afhængige af en god faglig og indsigtsfuld støtte fra det sociale system, f.eks. i form af en langsigtet revalideringsplanlægning, flexjob og skånejobs, men hvad sker der? 17

18 Tema: Senvirkninger De unge kommer på kontanthjælp! - De unge, som vender tilbage til uddannelse og arbejdsmarked efter endt behandling for hjernetumorer, bliver tit mødt af stor uvidenhed og manglende forståelse af blandt andet kommunernes sagsbehandlere. Reaktionen er ofte: Jamen du er jo rask nu, og hvis helbredelsen er sket for mange år siden, fordi man blev behandlet i førskolealderen, så er reaktionen også: Ja, du har haft kræft for mange år siden, men det er du jo helbredt for nu. De unge misfortolkes, også fordi man ofte ikke kan se på dem, at de har problemer - og uvidenhed gør, at der er en tendens til, at man psykologiserer de unges senskader: Dine problemer er nok psykiske, det er derfor du føler dig træt, og så bliver der ikke gravet mere i, hvad der ellers kunne være i vejen. Janni Poort efterlyser, at sygehusene sørger for at give familien eller den unge en grundig beskrivelse med sig, når de forlader systemet - en beskrivelse af, hvilke vanskeligheder, f.eks. med indlæring, der kan komme på længere sigt. - Vi ved i dag at strålebehandling på hjernen giver problemer med hukommelsen, med indlæring, med manglende evne til at tage initiativer og med at koncentrere sig. Alt det bør socialforvaltningerne informeres om fra sygehusets side, for det kan blive til stor hjælp, når der skal lægges en revalideringsplan. En sagsbehandler har ingen mulighed for at kende til senskaderne, hvis ikke man får dem beskrevet. Støtte i skolen Uvidenhed og manglende støtte er også et problem i skolerne, mener både Janni Poort og Kurt Hansen. 18 Børn, som er behandlet med stråler på hjernen eller centralnervesystemet, skal tilbage i et skolesystem, hvor de ofte får store problemer med at leve op til deres jævnaldrende, fordi senskader i form af indlæringsvanskeligheder tapper deres overskud. Skriv til Forældreforeningen! - Skriv til os om jeres erfaringer med senvirkninger og om, hvordan I har fået hjælp eller ikke fået hjælp i de forskellige offentlige systemer. Den opfordring kommer fra Forældreforeningens formand, Kurt Hansen. Foreningen vil gerne have nogle linjer fra unge eller deres forældre, gerne i stikordsform, så man får så bred en viden som muligt om, hvad det er familierne/de unge selv har haft af positive eller negative oplevelser, når det gælder senskader. - Vi har brug for at samle alle slags erfaringer med de offentlige systemer og deres reaktioner på børn og unges problemer, når de f.eks. vender tilbage til skolen, en uddannelse, et arbejde - eller blot sættes på kontanthjælp efter endt behandling, siger Kurt Hansen. Hvad hjælp har man fået i kommunen, fra sygehuset, fra skolen? Er det noget som andre kan bruge - og hvad har ikke fungeret? Skriftlige beretninger kan sendes til: Forældreforeningen børn & unge med kræft, Århusvej 195, Postboks 55, 8464 Galten eller - Både skolens lærere og PPR, Pædagogisk-Psykologisk-Rådgivning bør have en forhåndsorientering helt automatisk, når sådan et barn vender tilbage, foreslår de begge. Det er Flere børn og unge bliver helbredt, men det er på tide samfundet påtager sig et ansvar for de, der får senskader, - de skal jo leve mange år endnu med følgerne af behandlingerne. Kurt Hansen også vigtigt at der laves en neuropsykologisk test - helst både før og efter behandlingen. Den skal følges op igen af nye test f.eks. to år efter, fordi vi ved i dag, at strålebehandling virker over meget lang tid, også lang tid efter, at behandlingen er afsluttet. Planlægger høring Forældreforeningen børn & unge med kræft planlægger en høring om senskader, hvor man vil samle både de berørte unge og en række fagpersoner med viden indenfor området. - Høringen skal sætte fokus på, hvad man allerede ved i dag og ikke mindst på, hvordan man fremover kan undgå at nogle af disse børn bliver tabere efter en endt kræftbehandling, siger Kurt Hansen. - Vi har masser af vidner i form af de unges egne beretninger. Nu skal vi have taget det næste skridt - og det er at få systematiseret opfølgningen, så både børnene og deres familier fremover får den optimale information og en kvalificeret hjælp, når de støder ind i problemer på grund af senfølger. Det må være en samfundsopgave, og Forældreforeningen vil vi gerne være med til at løfte den, understreger Kurt Hansen. Et af hans ønsker er, at al kontrol af senfølger, både for børn og unge, samles på to senfølgeklinikker, en i Øst- og en i Vestdanmark: - Jeg tror den mest realistiske model er, at man samler et tværfagligt team to steder i landet, et team hvor man både har læger med relevante specialer, neurologer, psykologer, socialrådgivere, pædagoger m.fl. på samme sted, altså en udbygning af de senfølgetilbud man har i dag på Rigshospitalet og i Århus. De unge kræftpatienter bør også tages med ind i dette tilbud, så man ikke fortsat bare placerer dem i en ventesal, hvor de i værste fald ender på kontanthjælp eller får førtidspension.

19 Tema: Senvirkninger Stor undersøgelse af danskere der har haft kræft som børn Af Inger Anneberg Kjeld Schmiegelow, overlæge, Pædiatrisk Klinik, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet. Der er stort behov for at få kortlagt de konkrete problemer, som unge kan få, blandt andet efter at være blevet strålebehandlet som børn, siger overlæge Kjeld Schmiegelow, Rigshospitalets børnekræftafdeling. Han mener, at især neuropsykologiske undersøgelser bør være et fast tilbud, når børnene vokser op, for at identificere de specifikke vanskeligheder og færdigheder, den enkelte har. Rigshospitalet har for øjeblikket flere undersøgelser i gang, som skal være med til at skaffe øget viden. Ca. 130 unge, alle behandlet for en hjernesvulst som børn, deltager i en neuropsykologisk undersøgelse, som bl.a. skal identificere, hvilke faktorer, der påvirker den enkelte patients risiko for skader efter operation og strålebehandling. Undersøgelsen ser også på, hvordan det er gået denne gruppe socialt, og hvordan den har klaret sig erhvervsmæssigt. Rigshospitalet og Kræftens Bekæmpelse står også bag en ny, landsdækkende registerundersøgelse af danskere, der har fået kræft i barnealderen fra 1943 frem til Undersøgelsen nøjes ikke alene med at se på, hvordan det er gået de kræftramte, når det drejer sig om at stifte familie, få uddannelse eller arbejde, den ser også på de samme forhold hos forældre og søskende. I første omgang er der tale om en ren registerundersøgelse, hvor deltagerne er anonyme. Kjeld Schmiegelow håber, at disse undersøgelser blandt andet fører til, at man kan udpege risikogrupper blandt børn med kræft og deres familier - grupper, som så kan få en bedre støtte, psykosocialt og uddannelsesmæssigt Den viden, vi opnår kan også indgå i den fremtidige tilrettelæggelse af behandlingen af kræft hos børn, - tilføjer Kjeld Schmiegelow. Norsk undersøgelse: Familiernes erfaringer skal frem Nordmændene er godt på vej med resultatet af en landsdækkende undersøgelse af unge, der er blevet strålebehandlet på grund af hjernesvulster - en undersøgelse, der også omfatter forældrenes erfaringer. Undersøgelsen begyndte i 1997, da der blev dannet en tværfaglig gruppe på Barneklinikken på Rikshospitalet i Oslo. Gruppen består af en psykolog, en børneonkolog, en sygeplejerske og en specialpædagog. - Gennem efterkontrollerne og undersøgelser på Rikshospitalet har vi i gruppen en vis erfaring med de problemer, der opstår hos de unge på grund af senskader, fortæller sygeplejerske Anne Thorvildsen, som er med i gruppen. Hun har arbejdet på barneklinikken i 15 år og er i dag ansat i ambulatoriet, hvor hun blandt andet følger børnene efter endt behandling. Anne Thorvildsen fortæller om baggrunden for den norske undersøgelse: - Der er tale om en lille gruppe unge med meget specifikke problemer. Samtidig er viden om senskaderne og deres konsekvenser ret ny, og de erfaringer man har gjort sig rundt om i familierne er vigtige at få givet videre til sundhedspersonalet. Det er målet for vores undersøgelse at bidrage til at få systematiseret familiernes erfaringer og bringe deres viden frem i lyset. Målet er at vi får lavet en model for opfølgning, som rummer tiltag, der kan hjælpe familien i en svær situation. Hvordan kan sundhedsvæsenet bedst imødekomme det her område, der handler om opfølgning? Kan der udvikles en model, som kan bruges på landsbasis? Undersøgelsen omfatter 21 familier. De unge, der deltager, er behandlet mellem 1977 og 1981, og de har alle fået strålebehandling. Psykologen har lavet interviews med de unge selv, onkologen ser på de medicinske data, sygeplejersken har lavet interviews med samtlige familier, og specialpædagogen har lavet en spørgeskemaundersøgelse om skolens rolle. 19

20 Tema: Senvirkninger Danske unge med senskader: Man må kæmpe en hård kamp for at få den rigtige hjælp Vi fik ingen besked om, at der kunne komme senfølger efter operation og strålebehandling. Hverken fra lægerne eller fra andre. Den oplevelse er fælles for nogle af de unge, der i dag slås med senskader efter behandling for en hjernesvulst eller efter bestråling på centralnervesystemet. Nogle unge oplever, at forældrene må kæmpe en hård kamp, før de får den nødvendige hjælp f.eks. i skolen. Andre oplever, at selv om de er fyldt 18, når de behandles for en hjernetumor, holdes de hen i uvidenhed om, hvad der måske senere kan dukke op af skader. Susanne: Man bliver kastebold Kontanthjælp og fem gange ud i jobprøvning. Det er virkeligheden for den 25-årige Susanne Raaby. Hun blev opereret for en hjernesvulst, da hun var 20 år gammel. Før operationen kunne hun passe to jobs. I dag kan hun højest arbejde tre timer om dagen, og det kommunale system har meget svært ved at finde ud af, hvad slags hjælp hun skal have. Susanne: - Der gik et halvt år efter behandlingen, før jeg hørte, at der kunne være tale om senskader. Jeg havde på det tidspunkt gennemført den uddannelse jeg var i gang med, og jeg havde fået et arbejde, men det gik slet ikke. Det var for eksempel helt umuligt for mig at huske flere informationer på en gang. Mine forældre lagde pres på kommunen og det førte til, at jeg fik en periode med genoptræning på Hjerneskadecentret i Aalborg. Her blev det tydeligt, hvad det er jeg har svært ved, f.eks. et arbejde der indebærer mange telefonsamtaler. Jeg lærte nogle tricks, der kan gøre min hverdag lettere, for eksempel at skrive alting op. I dag er Susannes største problem, at hun må leve på kontanthjælp, fordi kommunen endnu ikke har afklaret om hun kan få en førtidspension kombineret med et skånejob. Susanne: - Jeg passer lige nu et job på et dyrehospital tre timer om dagen. Det er jeg virkelig glad for. Det betyder nemlig, at jeg skal bevæge mig omkring, og det er noget af det, som holder mig i gang. Hvis jeg sidder for meget, falder jeg hen. Jeg har svært ved at holde mig selv i gang og være aktiv, så jobbet må ikke være for stillesiddende. Samtidig bliver jeg utroligt hurtigt træt. Jeg er frustreret og vred over, at der går så lang tid med at afklare, hvad der skal gøres, og jeg er meget afhængig af, at min mor tager en masse kampe og diskussioner Susanne Raaby, 25 år med kommunen, for jeg kan slet ikke håndtere det selv. Jeg oplever, de giver mig nogle meget nedladende svar og ofte lyder deres besked bare: Tag det nu roligt, se tiden lidt an.. Min fornemmelse er, at kommunen helst vil placere mig på et beskyttet værksted, men det føler jeg selv ville være helt forkert. Jeg har svært ved at holde mig selv i gang og være aktiv. Dorte: Ens verden er forandret Dorte Christensen var syv år gammel, da det blev opdaget, at hun havde en hjernesvulst, og hun måtte igennem både operation og strålebehandling. Da hun kom tilbage til skolen, opdagede hun, at hun ikke 20

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk Kom med i ET GODT LIV selv med prostatakræft www.propa.dk Få et godt liv selv med prostatakræft Velkommen i s fællesskab 3 ud af 4 mænd over 75 år har kræftceller i prostata, men kun ganske få dør af den

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN Guide til nye lokale afdelinger af BROEN - om at komme godt i gang som ny forening hjælper udsatte børn til en aktiv fritid www.broen-danmark.dk Indhold Etablering af ny lokalafdeling af BROEN 3 Stiftende

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling

Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling Beretning for lokalafdelingens arbejde 2014 Et år er gået, og det er tid til at se tilbage på, hvad har året bragt. Generalforsamlingen står for døren. Der er masser

Læs mere

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg Syg i sjælen - Ondt i hjertet - Rod i det hele Gå på vej til døden Alle mennesker kommer til at opleve kriser i deres liv. Børn oplever også kriser og mange af disse er store og voldsomme for dem. Det

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax:

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax: N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 27. juni 2008 Kære 9. årgang. Vi skal sige farvel til jer og I skal sige

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE December 2013 Fars Videokogebog er i luften Endelig blev den klar til de dejlige fædre og børn ude i det ganske land Fars Videokogebog er gået luften og er nu online på

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse. Koordinator for sorggrupper for børn og unge

Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse. Koordinator for sorggrupper for børn og unge Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse d Koordinator for sorggrupper for børn og unge Børn og unge, som mister, har brug for sorggrupper Hvert år mister 4.000 danske børn og unge én af deres forældre.

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE September 2014 Successen fortsætter - flere Fars køkkenskoler På rekordtid oplevede vi at få 5 fyldte køkkenskoler, som er startet op i august og september. Det er dermed

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Meget Bedre Møder Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Sådan går du fra Til Hvad er det bedste møde du har været til? Tænk tilbage til et rigtig godt

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS! FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Behandlings- og udviklingsplanen

Behandlings- og udviklingsplanen bliv smuk, god og sand! Behandlings- og udviklingsplanen støtte til personlig udvikling af livskvalitet, sundhed og funktionsevne målrettet forbedring af livet når: du ønsker at udvikle dig hurtigt tingene

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Information til patienter og pårørende i Neurointensivt Afsnit NIA

Information til patienter og pårørende i Neurointensivt Afsnit NIA Aarhus Universitetshospital Tlf. +45 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Information til patienter og pårørende i Neurointensivt Afsnit NIA Hensigten med denne pjece Med denne pjece vil

Læs mere

En guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening

En guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening En guide til etablering af nye lokalforeninger Indholdsfortegnelse 1.1 Etablering af ny lokalforening... 1 1.2 Roller i lokalforeninger... 3 1.3 Ansvarsområder i lokalforeninger... 4 1.4 Eksempel på en

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Stress og mobning Tilføjet af Kiirsten Pedersen søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret lørdag 26. juli 2008 Det defineres som mobning når en person eller en gruppe regelmæssigt og over længere tid udsætter

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

2.1. Opgavesæt A. 1. januar - 30. juni 2014. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2

2.1. Opgavesæt A. 1. januar - 30. juni 2014. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 2.1 Opgavesæt A FVU-Læsning Trin 2 Forberedende voksenundervisning 1. januar - 30. juni 2014 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens

Læs mere

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. "Du kan ikke forhindre sorgens fugl i, at flyve over dit hoved - du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår." - Kinesisk ordsprog Omsorg og omsorgshandleplan

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere