Årsrapport. Marts Finansministeriets departement Slotsholmen 1016 København K. CVR nr

Transkript

1 Årsrapport Finansministeriets departement Slotsholmen 1016 København K CVR nr Marts 2016

2 Indhold 1. Påtegning af det samlede regnskab 4 2. Beretning Præsentation af virksomheden Ledelsesberetning Kerneopgaver og ressourcer Målrapportering Forventninger til det kommende år Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balancen Egenkapitalforklaring Likviditet og låneramme Opfølgning på lønsumsloft Bevillingsregnskabet Bilag Noter til resultatopgørelsen og balancen 30 Grundet afrunding kan der forekomme mindre differencer på sammentællinger i tabellerne.

3 Side 3 af 33 Påtegning af det samlede regnskab

4 Side 4 af Påtegning af det samlede regnskab Formålet med årsrapporten er at give et retvisende billede af virksomhedens økonomiske og faglige resultater. Det betyder, at Finansministeriet i årsrapporten redegør for det medgåede ressourceforbrug, finansiering samt aktiver og forpligtelser. For at styrke økonomi- og resultatstyringen er fokus i årsrapporten lagt på afrapporteringen af årets faglige og finansielle resultater. Årsrapporten indeholder virksomhedens påtegning af det samlede regnskab. For de hovedkonti, der udgør virksomhedens drift, indeholder årsrapporten endvidere virksomhedens regnskabsmæssige forklaringer. Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Finansministeriets departements regnskabsmæssige virksomhed, CVR , er ansvarlig for, herunder Departementet (Driftsbevilling), , Effektivisering af offentlige institutioner (Driftsbevilling) og DREAM-gruppen (Driftsbevilling), samt de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for Departementets hovedkonti omfatter også Reserver og budgetregulering (Reservationsbevilling). Denne konto behandles dog ikke videre i årsrapporten. Påtegning Det tilkendegives hermed: 1. at det finansielle regnskab er rigtigt, dvs. at det finansielle regnskab ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, 2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og 3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. København, den 10/ Departementschef Martin Præstegaard Direktør Poul Taankvist Afdelingschef Peder Lundquist Finansministeriets departement Moderniseringsstyrelsen Finansministeriets departement

5 Beretning Side 5 af 33

6 Side 6 af Beretning Formålet med beretningen er at give en kortfattet beskrivelse af Finansministeriets departement og regnskabsårets faglige og finansielle resultater. Endvidere behandles der i beretningen eventuelle væsentlige forhold, der har påvirket eller forventes at påvirke virksomhedens aktiviteter og forhold. 2.1 Præsentation af virksomheden Departementet koordinerer den økonomiske politik, overvåger dansk og international økonomi og udarbejder forslag til bevillingslovene. Endvidere forestår departementet forhandlinger om de økonomiske rammer for kommuner og regioner. Departementets mission og vision er fastsat i Finansministeriets koncernfælles mission og vision. Mission Finansministeriet giver regeringen det bedst mulige grundlag for at føre en sund økonomisk politik, der styrker vækst og produktivitet samt sikrer effektivisering af den offentlige sektor.

7 Side 7 af 33 Vision Finansministeriets skal være et analytisk kraftcenter, udfordre og udvikle det fulde potentiale i medarbejderne og skabe fremtidens topledere. Finansministeriet skal agere som én koncern og være rollemodel for effektivisering, drift og udvikling af den offentlige sektor i Danmark. Opgaver Nedenfor i boks 1 beskrives Finansministeriets hovedopgaver, som de er vedtaget i finansloven. Boks 1 Finansministeriets hovedopgaver Formål Udgiftspolitik Hovedopgaver At koordinere den økonomiske politik og forestå udarbejdelsen af bevillingslove samt budget- og udgiftsanalyser. Økonomisk Politik At udarbejde analyser og nationaløkonomiske prognoser af den samfundsøkonomiske udvikling og forestå forhandlinger. Effektiv offentlig sektor At skabe en mere effektiv offentlig sektor, herunder at varetage statens ejerskab i en række selskaber samt privatiseringspolitik. Internationalt samarbejde At varetage opgaver i forbindelse med Danmarks deltagelse i internationalt samarbejde inden for Finansministeriets ressort, herunder særligt vedrørende EU's budget. Finansministeriets Koncernrevision At foretage intern revision i forhold til Finansministeriets koncern med henblik på at sikre en korrekt og hensigtsmæssig anvendelse af de givne bevillinger. Kilde: FL2015

8 Side 8 af Ledelsesberetning Departementet har i 2015 blandt andet gennem koordinering af den økonomiske politik og den offentlige udgiftspolitik, ved konjunkturvurderinger samt ved forberedelse af forslag til bevillingslovene udarbejdet forskellige typer beslutningsgrundlag til finansministeren og regeringen. I begyndelsen af året bistod departementet regeringen sammen med Moderniseringsstyrelsen med forhandlinger om nye overenskomster for statens ca ansatte. Aftalen er 3-årig, og indeholder blandt andet en garanti for, at den statslige lønudvikling ikke kan overstige den private lønudvikling i perioden. I 2015 har departementet endvidere understøttet de årlige forhandlinger med Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner om budgetterne for I aftalen med regionerne løftes sundhedsområdet med godt 1 mia. kr. til blandt andet stigende medicinudgifter og øget kapacitet på sygehusene. Hertil kommer allerede besluttede løft i 2016 på knapt 0,5 mia. kr. til blandt andet kræftbehandling, øget indsats mod kronisk sygdom og løft af psykiatrien. Med aftalen med KL indføres et årligt omprioriteringsbidrag i kommunerne på 1 pct. de kommende fire år (2016 til 2019). I 2016 tilbageføres 1,9 mia. kr. til prioriterede indsatser på de borgernære serviceområder, herunder ældre, børn og folkeskole. I efteråret understøttede departementet den aftale regeringen indgik om et mere fleksibelt dagpengesystem. Herudover bistod departementet regeringen med udarbejdelsen af regeringens finanslovsforslag for 2016 og indgåelse af aftale om finansloven for Med aftalen afsættes blandt andet 2,4 mia. kr. i 2016 til sundhedsområdet med fokus på ældre. Der blev også indgået en aftale om politiets økonomi frem til Som en del af arbejdet med budgetloven har departementet ligeledes bistået regeringen med udarbejdelsen af lovforslag om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for årene , der efterfølgende blev vedtaget i Folketinget. I tabel 1 vises udvalgte regnskabs- og nøgletal for Finansministeriets departement. En detaljeret gennemgang af regnskabstallene er beskrevet i afsnit 3. Regnskab. Nøgletal fra tabel 1 kommenteres i det følgende. Lånerammen for Finansministeriets departement var i 2015 uændret på 13,5 mio. kr. Ved årets udgang var udnyttelsen af lånerammen 2,4 mio. kr. svarende til 17,5 pct.

9 Side 9 af 33 Bevillingsandelen for departementet forholdet mellem indtægtsført bevilling og ordinære driftsindtægter udgør 99,0 pct., hvilket indikerer, at den primære finansieringskilde for departementet er bevilling. Øvrige indtægter er primært DREAM-gruppens salg til eksterne kunder, salg af DC-tjenestebil og salg af publikationer. Antal årsværk er faldet fra 188,7 i 2014 til 181,4 i Faldet skyldes bl.a. en række vakancer afledt af ressortomlægning ved den kongelige resolution af 28. juni 2015.

10 Side 10 af 33 Tabel 1 Finansministeriets departements økonomiske hoved- og nøgletal (mio. kr.) Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter -262,4-275,2-266,2 Ordinære driftsomkostninger 200,4 191,3 206,2 Resultat af ordinær drift -62,0-83,9-60,0 Resultat før finansielle poster -26,3-44,2-36,0 Årets resultat -26,1-44,0-35,9 Balance Anlægsaktiver 3,9 2,4 2,4 Omsætningsaktiver 23,6 11,4 24,0 Egenkapital 245,5 176,8 212,7 Langfristet gæld 4,3 2,6 1,8 Kortfristet gæld 65,4 53,8 57,9 Lånerammen 13,5 13,5 13,5 Træk på lånerammen 3,9 2,4 2,4 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen 28,6% 17,4% 17,5% Bevillingsandel 99,4% 99,3% 99,0% Personaleoplysninger Antal årsværk 178,1 188,7 181,4 Årsværkspris (mio. kr.) 0,7 0,7 0,7 Anm.: Hovedkonti består af Departementet, Effektivisering af offentlige institutioner og DREAM-gruppen. Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) Årets resultat for Finansministeriets departement fremgår af tabel 1 og viser et overskud på 35,9 mio. kr. Af det samlede resultat for de omkostningsbaserede bevillinger blev hele overskuddet overført til egenkapitalen ved årets resultatdisponering. Der var i 2015 reserveret bevilling for 0,3 mio. kr. til ét projekt på Effektivisering af offentlige institutioner, som imidlertid ikke er realiseret i Reservationen bortfalder således ved årets resultatdisponering.

11 Side 11 af 33 Det er ledelsens vurdering, at årets resultat er tilfredsstillende, da det afspejler en generel sund økonomi. Der vurderes dog behov for at identificere eventuelle mindreforbrug på et tidligere tidspunkt med henblik på mulige omprioriteringer. Årets resultat på 35,9 mio. kr. skyldes primært færre omkostninger vedrørende projektaktivitet for Effektivisering af offentlige institutioner, sekundært færre løn- og driftsomkostninger end forventet under Departementet DREAM-gruppen fik et nulresultat for året.

12 Side 12 af 33 Tabel 2 Finansministeriets departements hovedkonti mio. kr. Bevilling FL TB Finansårets bevilling i alt Regnskab Overført overskud ultimo I alt Udgifter 280,2-3,0 277,2 240,0 - Indtægter -13, ,6-12,3-208, Udgifter 193,7-2,2 191,5 177,3 - Indtægter -5,7 - -5,7-6,1-49,6 Udgifter 77,0-0,8 76,2 54, ,0 Udgifter 9,5-9,5 7,8 - Indtægter -7,9 - -7,9-6,2-2,2 Anm.: Hovedkonti består af Departementet, Effektivisering af offentlige institutioner og DREAM-gruppen. Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) I tabel 2 fremgår driftsbevillingerne for Centralstyrelsen med bevilling og regnskab. Det samlede videreførte overskud ultimo 2015 udgør 208,9 mio. kr Departementet har realiserede indtægter eksklusiv bevilling på 6,1 mio. kr. i Finansministeriets regnskabsmæssige virksomhed omfatter tillige en række fællesparagraffer og tekniske konti under 7 samt 37 og Disse konti er udgiftsbaserede og afrapporteres særskilt til Rigsrevisionen. De regnskabsmæssige forklaringer i relation til disse konti er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra de relevante styrelser og ministerier samt Danmarks Nationalbank. For disse konti gælder endvidere de retningslinjer, der er fastsat i Moderniseringsstyrelsens: Vejledning om årsrapport for statslige institutioner 2015.

13 Side 13 af Kerneopgaver og ressourcer Tabel 3 Sammenfatning af økonomi for Finansministeriets opgaver under Centralstyrelsen Opgave (beløb i mio. kr.) Bevilling (FL+TB) Øvrige indtægter Årets regnskabsmæssige overskud på hovedkonti under Centralstyrelsen på 35,9 mio. kr. fordeles efter de hovedopgaver, der fremgår af FL15, jf. tabel 3. Fordelingen af overskuddet tager udgangspunkt i kendte overskud og omkostninger. Omkostninger Andel af årets overskud 0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration 52,8 0,0 52,8 0,0 1. Udgiftspolitik 48,4 0,2 43,3 5,3 2. Økonomisk Politik 29,5 6,3 32,7 3,1 3. Effektiv offentlig sektor 113,1 0,2 86,9 26,3 4. Internationalt samarbejde 19,9 0,0 18,7 1,2 5. Koncernrevision 0,0 5,6 5,6 0,0 I alt 263,6 12,3 240,0 35,9 Anm.: Baseret på FL2015-fordeling. Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) og FL Målrapportering Afsnittet er udgået, idet departementet ikke har målrapportering. I forlængelse heraf udgår tabel 4. Årets resultatopfyldelse.

14 Side 14 af Forventninger til det kommende år Tabel 5 Forventninger til det kommende år (mio. kr.) 2015, realiseret 2016 Bevilling og øvrige indtægter -275,9-326,9 Udgifter 240,0 315,3 Resultat -35,9-11,6 Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) I det kommende år vil indsatsområderne fortsat være at give regeringen det bedst mulige grundlag for at føre en sund økonomisk politik, der styrker vækst, beskæftigelse og produktivitet. Desuden vil departementet fortsat arbejde for en effektiv offentlig sektor med løbende udvikling og forbedring af den offentlige service. I 2016 vil en af hovedopgaverne for Finansministeriets departement være udarbejdelsen af en 2025-plan for dansk økonomi. Samtidig vil en hovedopgave i lighed med tidligere år være at udarbejde forslag til finanslov 2017 samt øvrige politiske udspil og understøtte efterfølgende politiske forhandlinger. Det bemærkes særskilt til tabel 5, at ændringen mellem 2015 og 2016 skyldes, at der i budget 2016 indgår en forhøjet bevilling som følge af ressortomlægning af det tidligere departement for 10 Økonomi- og Indenrigsministeriet. Dele af bevillingerne fra det tidligere 10 Økonomi- og Indenrigsministeriet er således overført til Departementet samt til De Økonomiske Råd.

15 Side 15 af 33 Regnskab

16 Side 16 af Regnskab Formålet med regnskabsafsnittet er at redegøre for virksomhedens ressourceforbrug i finansåret udtrykt ved en resultatopgørelse og at vise virksomhedens finansielle status på balancen. Regnskabsafsnittet omfatter herudover et bevillingsregnskab, som viser forbruget af årets bevillinger pr. hovedkonto samt opstillinger, der viser udnyttelsen af låneramme (likviditet) og lønsumsloft (driftsbevillinger). Rapporteringen omfatter de hovedkonti/bogføringskredse, som Finansministeriet har haft det budget- og regnskabsmæssige ansvar for i Anvendt regnskabspraksis Finansministeriets departement følger bekendtgørelsen om statens regnskabsvæsen og retningslinjerne i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Finansministeriets departement har fastsat en væsentlighedsgrænse på kr. for periodisering og hensættelser. Der er anvendt regnskabsmæssige skøn til beregning af de personalemæssige hensættelser. Der henvises til præcisering under note 3.

17 Side 17 af Resultatopgørelse Tabel 6 Resultatopgørelse (mio. kr.) Regnskab 2014 Regnskab 2015 Budget 2016 Note Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling -267,4-263,6-323,5 Reserveret af indeværende års bevillinger -5,8 - - Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger Indtægtsført bevilling i alt -273,2-263,6-323,5 Salg af varer og tjenesteydelser -1,9-2,6-3,4 Tilskud til egen drift Gebyrer Ordinære driftsindtægter i alt -275,2-266,2-326,9 Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre Forbrugsomkostninger Husleje 0,7 14,4 16,9 Forbrugsomkostninger i alt 0,7 14,4 16,9 Personaleomkostninger Lønninger 121,4 115,0 179,4 Pension 15,6 15,3 - Lønrefusion -2,6-3,7-2,2 Andre personaleomkostninger -0,4-0,7 0,0 Personaleomkostninger i alt 134,0 125,9 177,2 Af- og nedskrivninger 1,4 0,9 1,3 Andre ordinære driftsomkostninger 55,2 65,1 95,7 Ordinære driftsomkostninger i alt 191,3 206,2 291,1 Resultat af ordinær drift -83,9-60,0-35,7 Andre driftsposter Andre driftsindtægter -9,8-9,6-9,3 Andre driftsomkostninger 49,5 33,7 33,3 Andre driftsposter i alt 39,7 24,0 23,9 Resultat før finansielle poster -44,2-36,0-11,8

18 Side 18 af 33 Finansielle poster Finansielle indtægter 0,0 - - Finansielle omkostninger 0,2 0,1 0,2 Finansielle poster i alt 0,2 0,1 0,2 Resultat før ekstraordinære poster -44,0-35,9-11,6 Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter Ekstraordinære omkostninger Ekstraordinære poster i alt Årets resultat -44,0-35,9-11,6 Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) Bevillingen omfatter regnskabsårets samlede bevilling for Departementet, Effektisering af offentlige institutioner og DREAM-gruppen inklusiv tillægsbevillinger (TB). Bevillingsfaldet på 3,8 mio. kr. fra 2014 til 2015 skyldes primært almindelige dispositionsbegrænsninger på finanslovsbevillingerne og TB i løbet af året. I budgettet for 2016 indgår en forhøjet bevilling i forhold til tidligere år, hvorefter den samlede bevilling i 2016 udgør 323,5 mio. kr. Bevillingsændringen er primært et resulatet af ressortomlægning af det tidligere departement for 10 Økonomi- og Indenrigsministeriet og tilførslen af De Økonomiske Råd (tidligere ). Salg af varer og tjenesteydelser vedrører primært DREAM-gruppen samt Departementet. For DREAM-gruppen vedrører indtægterne salg af databaseydelser til eksterne aktører, hvor Departementet vedrører en mindre indtægt vedrørende salg af diverse publikationer. For De Økonomiske Råd er der fra 2016 budgetteret med mindre indtægter vedrørende salg af rapporter. Husleje vedrører i Departementets husleje i Slotsholmsgade og DREAM-gruppens husleje i Amaliegade. Stigningen i huslejeomkostninger fra 0,7 mio. kr. i 2014 til 14,4 mio. kr. i 2015 skyldes primært, at huslejeomkostningerne er omlagt til særskilt kontering fra 2015 fremfor i 2014, hvor disse blev konteret som en del af de koncernfælles omkostninger. I 2016 stiger huslejeomkostningerne med anslået 2,5 mio. kr. primært grundet, at De Økonomiske Råds lejemål herefter bliver en del af budgettet. Personaleomkostninger vedrører Departementet og DREAMgruppen. I 2015 androg disse 125,9 mio. kr. svarende til 8,1 mio. kr. mindre end

19 Side 19 af Årsagen til faldet skal hovedsagelig ses i lyset af færre ansatte i 2015 i forhold til året før. I budget 2016 stiger personaleomkostningerne igen til 177,2 mio. kr. Den primære grund til stigningen er tilførsel af medarbejdere fra det tidligere Økonomi- og Indenrigsministerium og De Økonomiske Råd i forbindelse med den kongelige resolution af 28. juni Andre ordinære driftsomkostninger Posten omfatter under Departementet og DREAMgruppen alle normale driftsomkostninger såsom rejseomkostninger, kontorbudgetter, trykkeomkostninger, datakøb mm. Andre driftsindtægter Posten indeholder primært indtægter vedr. Finansministeriets Koncernrevision og licensbetalinger til DREAM-gruppen. Andre driftsomkostninger androg 33,7 mio. kr. i 2015 mod 49,5 mio. kr. i Denne regnskabspost indeholder interne statslige overførselsudgifter herunder omkostninger til de koncernfælles funktioner, som blandt andet indbefatter kantinedrift, bygningsdrift, Koncernservice, Koncern HR og Koncernøkonomi. Faldet på 15,8 mio. kr. fra 2015 skyldes som ovenfor nævnt primært, at huslejeomkostninger er omlagt til særskilt kontering fra 2015 fremfor i 2014, hvor disse var en del af de koncernfælles omkostninger. Samtidig er omkostningerne til de koncernfælles funktioner faldet grundet færre årsværk og lavere udgifter vedrørende afskrivninger end forventet til bygningsdrift i Moderniseringsstyrelsens koncerncenter, som er kommet alle koncernens institutioner til gode. Resultatdisponering Tabel 7 Resultatdisponering (mio. kr.) Disponeret til bortfald - Disponeret til udbytte til statskassen - Disponeret til overført overskud 35,9 Anm.: Reserver og budgetregulering, som er en udgiftsbaseret bevilling er ikke medtaget her. Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) I forbindelse med årsafslutningen resultatdisponeres årets resultat. Ovenstående tabel 7 viser resultatdisponeringen for samtlige hovedkonti under Finansministeriets departement. Som det fremgår heraf, blev det ved resultatdisponeringen besluttet at videreføre hele årets overskud på 35,9 mio. kr. til egenkapitalen, der herefter udgør 212,7 mio. kr.

20 Side 20 af Balancen I det følgende afsnit kommenteres balancen for Finansministeriets departement. Balancen i tabel 8 viser formuen pr. 31. december 2015 med på den ene side kapitalanvendelsen (aktiver) og på den anden side kapitalfremskaffelsen (passiver). Den samlede balance udgør pr ,0 mio. kr. mod 349,2 mio. kr. pr Den faldende udvikling skal ses i lyset af, at Finansministeriets departement disponerede bortfald af egenkapital i 2014, hvorfor den faldende udvikling primært er koncentreret omkring likviditet og egenkapital. På aktivsiden består balancen hovedsagelig af omsætningsaktiver for i alt 268,8 mio. kr., mens balancen på passivsiden hovedsagelig udgøres af egenkapitalen på i alt 212,7 mio. kr. Tabel 8 Balancen Note Aktiver (mio. kr.) Note Passiver (mio. kr.) Anlægsaktiver Egenkapital 1 Immaterielle anlægsaktiver Reguleret egenkapital (startkapital) 3,8 3,8 Færdiggjorte udviklingsprojekter - 0,2 Reserveret egenkapital - - Erhvervede koncessioner, patenter, m.v. 0,3 0,2 Bortfald 112,7 - Udviklingsprojekter under opførelse 0,2 - Udbytte til staten - - Immaterielle anlægsaktiver i alt 0,5 0,4 Overført overskud 173,0 208,9 2 Materielle anlægsaktiver Grunde, arealer og bygninger 1,6 1,2 Infrastruktur - - Egenkapital i alt 289,5 212,7 Transportmateriel 0,1 0,6 3 Hensatte forpligtelser 3,2 2,5 Produktionsanlæg og maskiner - - Inventar og it-udstyr 0,1 0,1 Igangværende arbejder for egen regn. - - Materielle anlægsaktiver i alt 1,8 1,9 Langfristede gældsposter FF4 Langfristet gæld 2,6 1,8 Finansielle anlægsaktiver Donationer - - Statsforskrivning 3,8 3,8 Prioritetsgæld - - Øvrige finansielle anlægsaktiver - - Anden langfristet gæld - - Finansielle anlægsaktiver i alt 3,8 3,8 Langfristet gæld i alt 2,6 1,8 Anlægsaktiver i alt 6,2 6,2

21 Side 21 af 33 Omsætningsaktiver Varebeholdninger - - Kortfristede gældsposter Tilgodehavender 11,3 14,0 Lev. af varer og tjenesteydelser 29,5 35,6 Periodeafgrænsningsposter 0,1 9,9 Anden kortfristet gæld 8,9 8,0 Skyldige feriepenge 15,1 14,0 Likvide beholdninger Reserveret bevilling 0,3 0,3 FF5 uforrentet konto 45,4 45,6 Igang. arbejder for fremmed regn. - - FF7 Finansieringskonto 286,2 199,2 Periodeafgrænsningsposter - - Andre likvider 0,1 0,2 Kortfristet gæld i alt 53,8 57,9 Likvide beholdninger i alt 331,6 244,8 Omsætningsaktiver i alt 343,0 268,8 Gæld i alt 56,5 59,8 Aktiver i alt 349,2 275,0 Passiver i alt 349,2 275,0 4 Eventualaktiver og eventualforpligtelser Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) Aktiver Immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver udgør 0,4 mio. kr. Der henvises til tabel 13 Immaterielle anlægsaktiver i bilaget for yderligere specifikation. Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver udgør 1,9 mio. kr. Der henvises til tabel 14 Materielle anlægsaktiver i bilaget for yderligere specifikation. Finansielle anlægsaktiver De finansielle anlægsaktiver består alene af statsforskrivningen på 3,8 mio. kr. Statsforskrivningen modsvareres af passivposten startkapital, som indgår i egenkapitalen. Omsætningsaktiver Omsætningsaktiverne består af tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter. Tilgodehavender er steget fra 11,3 mio. kr. i 2014 til 14,0 mio. kr. i Udviklingen skal ses i lyset af en generel stigning af tilgodehavende fra debitorer og tilgodehavende refusionsmoms. Periodeafgrænsningsposter er steget fra 0,1 mio. kr. i 2014 til 9,9 mio. kr. i Den markante stigning vedrører afholdte udgifter, der strækker sig henover det kommende regnskabsår.

22 Side 22 af 33 Likvide midler i alt Den uforrentede konto (FF5) udgør 45,6 mio. kr. i 2015 mod 45,4 mio. kr. i Der foretages en årlig regnskabsteknisk regulering af kontoen inden udgangen af 1. kvartal. Reguleringen foretages på baggrund af saldoen på omsætningsaktiver, hensatte forpligtelser og kortfristede gældsforpligtelser pr. 31. december. Finansieringskontoen (FF7), fungerer som departementets kassekredit til afholdelse af almindelige udgifter til løn og øvrige omkostninger samt indtægter, herunder salg af ydelser mv. Saldoen udgør 199,2 mio. kr. i 2015 mod 286,2 mio. kr. i De likvide midler er samlet faldet fra 331,6 mio. kr. i 2014 til 244,8 mio. kr. i Faldet skyldes bortfaldet af egenkapital fra 2014, der først påvirker likviditeten i Passiver Egenkapital Det samlede videreførte overskud er steget med 35,9 mio. kr., svarende til årets resultat, fra 173,0 mio. kr. til 208,9 mio. kr. Der henvises til tabel 2 Virksomhedens hovedkonti og tabel 9 Egenkapitalforklaring for yderligere specifikation. Hensatte forpligtelser Den samlede hensatte forpligtelse er faldet fra 3,2 mio. kr. til 2,5 mio. kr. Der henvises til note 3 Hensatte forpligtelser for yderligere specifikation. Langfristede gældsposter Den langfristede gæld bestående af finansieringskontoen for anlæg (FF4) er faldet fra 2,6 mio. kr. i 2014 til 1,8 mio. kr. i 2015, hvilket modsvarer bevægelsen i anlægsmassen i perioden 1. oktober 2014 til 30. september Kortfristede gældsposter De kortfristede gældsposter udgør pr i alt 57,9 mio. kr. - mod 53,8 mio. kr. pr Regnskabsposten består af gæld til kreditorer 35,6 mio. kr., (Lev. af varer og tjenesteydelser), Skyldige feriepenge 14,0 mio. kr. og Anden kortfristet gæld 8,0 mio. kr. (herunder skyldigt over-/merarbejde). Der er opført en reserveret bevilling til effektiviseringsprojekter under Effektivisering af offentlige institutioner, der udgør 0,3 mio. kr. Denne er imidlertid bortfaldet ved bevillingsafregningen pr Egenkapitalforklaring I det følgende afsnit forklares egenkapitalen for Finansministeriets departement. Forklaringen i tabel 9 uddyber egenkapitalen i balancen og viser årets ændringer som følge af disponeringer for overført resultat til egenkapitalen samt bortfald.

23 Side 23 af 33 Tabel 9 Egenkapitalforklaring Egenkapital primo (mio. kr.) Startkapital primo 3,8 3,8 + Ændring i startkapital - - Startkapital ultimo 3,8 3,8 Overført overskud primo 241,7 173,0 + primoregulering / flytning mellem bogføringskredse regulering af det overførte overskud -75,0 - + mellemværender vedrørende egenkapitalen overført resultat 44,0 35,9 - bortfald af resultat 37,7 - Overført overskud ultimo 173,0 208,9 Egenkapital ultimo 176,8 212,7 Anm: Egenkapitalen ultimo 2014 i egenkapitalforklaringen afviger fra tabel 8 Balance pr , idet likviditetsreguleringen vedrørende bortfald, som er bogført i 2015 medregnes i ultimosaldoen, for at opnå overensstemmelse med bevillingsafregningen. Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) Det overførte resultat udgør 35,9 mio. kr. for alle hovedkonti eksklusive Reserver og budgetregulering. Egenkapitalen ultimo 2015 er for Finansministeriets departement samlet 212,7 mio. kr. inkl. startkapitalen på 3,8 mio. kr.

24 Side 24 af Likviditet og låneramme Lånerammen omfatter virksomhedens langfristede gæld samt eventuelle kortfristede mellemværender under likviditetsordningen. I tabel 10 ses udnyttelsen af lånerammen i 2014 og Tabel 10 Udnyttelse af låneramme (mio. kr.) Sum af materielle og immaterielle anlægsaktiver 2,4 2,4 Låneramme 13,5 13,5 Udnyttelsesgrad i pct. 17,4% 17,5% Anm: Årsagen til afvigelsen i udnyttelsesgrad i pct. i 2014 og 2015 skyldes forskel på 2. decimal i sum af materielle om immaterielle anlægsaktiver. Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) Ved årets udgang var udnyttelsesgraden af lånerammen for Finansministeriets departement 17,5 pct., hvilket er stort set uændret i forhold til Opfølgning på lønsumsloft Tabel 11 Opfølgning på lønsumsloft Hovedkonto (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) I alt (mio.kr.) Lønsumsloft FL 129,6 9,1 8,0 146,7 Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker 128,3 9,0 8,0 145,3 Lønforbrug under lønsumsloft 111,4 7,8 6,5 125,7 Difference (mindreforbrug) 16,9 1,2 1,5 19,6 Akk. opsparing ultimo ,7 151,7-2,4 182,1 Akk. opsparing ultimo ,5 152,9-0,9 201,5 Anm.: Hovedkonti omfatter Departementet; Effektivisering af offentlige institutioner; DREAM-gruppen Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) For driftsbevillinger er der fastsat et lønsumsloft, der omfatter hovedkontoens bruttoforbrug af løn fratrukket refusioner. Lønudgifterne kan generelt overstige finansårets lønsumsloft, hvis overskridelsen kan inddækkes af tidligere års akku-

25 Side 25 af 33 mulerede mindreforbrug. I tabel 11 ovenfor ses opfølgning på lønsumsloft for de enkelte hovedkonti Centralstyrelsen har en samlet akkumuleret lønsumsopsparing på 201,5 mio. kr Departementet havde et mindreforbrug på 16,9 mio. kr. under lønsumsloftet og dermed ultimo 2015 en samlet opsparing på 49,5 mio. kr Effektivisering af offentlige institutioner havde et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. under lønsumsloftet og dermed ultimo 2015 en samlet opsparing på 152,9 mio. kr DREAM-gruppen havde et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. under lønsumsloftet og dermed ultimo 2015 en samlet opsparing på -0,9 mio. kr. Den negative opsparing for denne hovedkonto er ikke problematisk, idet Centralstyrelsen har en forholdsvis høj, samlet opsparing på 201,5 mio. kr. Det forventes i øvrigt, at lønsumsopsparingen for denne konto vil være positiv pr Bevillingsregnskabet Tabel 12 Bevillingsregnskab Hovedkonto Navn Bevillingstype (Mio.kr) Bevilling Regnskab Driftsbevilling, Udgifter 191,5 177, Departement omkostningsbasereret Indtægter -5,7-6, Effektivisering af offentlige institutioner DREAM-gruppen Driftsbevilling, omkostningsbasereret Udgifter 76,2 54,9 Udgifter 9,5 7,8 Indtægter -7,9-6, Reserver og budgetregulering Driftsbevilling, omkostningsbasereret Reservationsbevilling Udgifter 6, Udbytte fra statslige selskaber Salgsindtægter Udgifter 97,0 97,0 Indtægter -730, ,7 Udgifter 28,5 23, Indt. fra Danske Spils overskud i Grønland Udgifter - - Indtægter -29,2-26, Statens Ejendomssalg A/S Udgifter 667,9 667,9

26 Side 26 af 33 Indtægter -273,6-305, Indskud i fonde mv Aktiedispositioner Udgifter 3.000, ,0 Udgifter 22,0 22,0 Indtægter - 0, Generelt tilskud til Grønlands Selvstyre Lovbunden bevilling Udgifter 3.678, , Tilskud til Grønlands Selvstyre spilleområdet Lovbunden bevilling Udgifter 40,0 40, Generelt tilskud til Færøernes hjemmestyre Lovbunden bevilling Udgifter 641,8 641, Tilskud til Færøernes hjemmestyre Reservationsbevilling Udgifter 8,3 8, Renter Øvrige driftsudgifter Udgifter , ,0 Indtægter , ,1 Udgifter 16,9 14, Renter og fordelte opkøbstab af egne værdipapirer. Udgifter - 864,1 27, Fordelte emissionskurstab Indeksopskrivning Renter Øvrige driftsudgifter Udgifter ,1 42,9 Udgifter 423,5 136,6 Udgifter 1.352, ,4 Indtægter , ,6 Udgifter 15,0 7, Renter, opkøbskurstab, valutakursregulering Udgifter , Fordelte emissionskurstab Udgifter 16,1 5, Realiserede valutakursreg. på udenlandsk statsgæld Udgifter 240, ,8 Indtægter -307, , Renter, Nationalbanken Udgifter - 645, Overskud fra Danmarks Nationalbank Udgifter 26,9 27,8 Indtægter , , Fællesstatslige mellemværender Udgifter 0,5 1, Renter vedr. inkonverterbare Udgifter 10,1 7,0

27 Side 27 af 33 realkreditlån, ØS Driftsbudget Driftsbudget Driftsbudget Indtægter -4,5-2,6 Udgifter , ,5 Indtægter , ,9 Udgifter 655,6 651,7 Indtægter -627,5-634,7 Udgifter 288,8 283,0 Indtægter -42,0-37, Renter af indenlandske genudlån Udgifter 1.147, ,7 Indtægter , , Renter af udenlandske genudlån Udgifter 149,9 72,0 Indtægter -704,2-585, Garantiprovision af udlån med statsgaranti Udgifter - - Indtægter -147,0-123, Renter af særlige mellemværender, EKF Udgifter 97,0 91, Genudlån til Finansiel Stabilitet A/S Udgifter - - Indtægter , , Genudlån til Irland Genudlån Danmarksradio Genudlån til SU-lån Udgifter - 7,6 7,6 Udgifter 61,0 63,6 Indtægter -161,0-161,0 Udgifter 3.922, ,7 Indtægter , , Genudlån til Styrelsen for Arbejdsmarked og R Udgifter 3, Mellemregning med Min FLF Statslån til Landsbyggefonden Udgifter 18,9 19,0 Indtægter -35,8-38,1 Udgifter 968,4 968, Genudlån til Sund og Bælt Holdning Udgifter 100,0 100,9 Indtægter -100,0-100, Genudlån til Femeren bælt A/S Udgifter 1.400,0 706,4 Indtægter -300,0-300, Genudlån til Femeren Landanlæg Udgifter 900,0 548,3 Indtægter -300,0-300, Genudlån til Ring 3 Letbane I/S Driftsbevilling, udgiftsbaseret Udgifter - 109, Genudlån til Metroselskabet I/S Udgifter 5.300, ,3 Indtægter -800,0-800, Genudlån til udviklingsselska- Udgifter 4.725, ,3

28 Side 28 af 33 bet By og Havn Genudlån til A/S Storebælt Indtægter -825,0-825,0 Udgifter 3.013, ,6 Indtægter , , Genudlån til A/S Øresundsforbindelsen Udgifter 1.600, ,2 Indtægter , , Genudlån Energinet.dk Udgifter 4.028, ,1 Indtægter , , Indl. genudl. til Danmarks Skibskredit A/S Udgifter - - Indtægter -115,6-115, Udenl. genudl. til Danmarks Skibskredit A/S Udgifter - 643,6 Indtægter , , Genudlån til Eksport Kredit Fonden Udgifter 5.685,0 882,9 Indtægter , , Adm. af inkonverterbare realkreditlån Udgifter 76,5 58,6 Indtægter -38,5-31, Fordelte emissionskurstab Indeksopskrivning Periodiserede renter Udgifter ,9 Indtægter 2.533, ,1 Udgifter 28,7-136,6 Indtægter -423,5 17,9 Udgifter - - Indtægter -529, Realiserede val.kursreg. påudenlandsk. statsgæld Udgifter 307, ,1 Indtægter -240, , Valutakursreg. på udenlandskgenudlån Udgifter 82,1 239,7 Indtægter -9, Idenlands statsgæld Udenlandsk statsgæld Udgifter , ,0 Indtægter , ,8 Udgifter , ,9 Indtægter , , Træk på Danmarks Nationalbank Udgifter - - Indtægter ,0 - Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) Bevillingsregnskabet i tabel 12 ovenfor indeholder Finansministeriets departements indtægter og udgifter på hovedkontoniveau som de er opgjort i bidrag til statsregnskabet.

29 Bilag Side 29 af 33

30 Side 30 af Bilag Bilagene omfatter oversigt over eventualforpligtelser og noter til immaterielle og materielle anlægsaktiver og hensatte forpligtelser pr. 31/ Noter til resultatopgørelsen og balancen Tabel 13 Note 1. Immaterielle anlægsaktiver (mio. kr.) Erhvervede koncessioner mv. Kostpris - 8,6 8,6 Primokorrektioner Tilgang 0,3-0,3 Afgang Kostpris pr ,3 8,6 8,9 Akkumulerede afskrivninger -0,1-8,4-8,5 Akkumulerede nedskrivninger - 0,0 0,0 Akkumulerede af- og nedskrivninger ,1-8,4-8,5 Regnskabsmæssig værdi ,2 0,2 0,4 I alt Årets afskrivninger -0,1-0,2-0,3 Årets nedskrivninger - 0,0 0,0 Årets af- og nedskrivninger -0,1-0,2-0,3 (mio. kr.) Færdiggjorte udviklingsprojekter Udviklingsprojekter under opførelse Primo saldo pr ,2 Tilgang 0,1 Nedskrivning - Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter -0,3 Kostpris pr Kilde: Statens Koncernsystem (SKS)

31 Side 31 af 33 Der er i 2015 opgjort 0,4 mio. kr. i immaterielle anlægsaktiver. Heraf udgør Færdiggjorte udviklingsprojekter 0,2 mio. kr. og indeholder departementets nye hjemmeside. Erhvervede koncessioner mv. patenter udgør 0,2 mio. kr. og indeholder opgradering af styresystem til fm.dk samt nyt publikationsdesign. Udviklingsprojekter under opførsel udgør ultimo ,0 mio. kr., idet samlede udviklingsomkostninger eksklusiv afskrivninger til departementets nye hjemmeside blev overført til færdiggjorte udviklingsprojekter (aktiveret) inden årets udgang. Tabel 14 Note 2. Materielle anlægsaktiver (mio. kr.) Grunde, arealer og bygninger Transportmateriel Inventar og Itudstyr Materielle anlægsaktiver i alt Kostpris 5,0 0,6 16,0 21,6 Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse Tilgang - 0,7 7,4 8,1 Afgang - -0,6 0,0-0,6 Kostpris pr ,0 0,7 23,4 29,1 Akkumulerede afskrivninger -3,9-0,1-20,3-24,2 Akkumulerede nedskrivninger ,0-3,0 Akkumulerede af- og nedskrivninger ,9-0,1-23,3-27,2 Regnskabsmæssig værdi ,2 0,6 0,1 1,9 Årets afskrivninger -0,4-0,1-0,1-0,6 Årets nedskrivninger Årets af- og nedskrivninger -0,4-0,1-0,1-0,6 (mio. kr.) Igangværende anlægsarbejder Primo saldo pr Tilgang - Nedskrivning - Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter - Kostpris pr Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) Der er i 2015 materielle anlægsaktiver for i alt 1,9 mio. kr. Hovedparten af aktiverne i alt 1,2 mio. kr. udgøres af anlægsarten: Grunde, arealer og bygninger og indeholder primært værdien af sluseanlæg, ventilationsanlæg, terrasse i gården mm.

32 Side 32 af 33 Disse aktiver er afskrevet med 0,4 mio. kr. i forhold til Anlægsarten Transportmateriel udgør ultimo ,6 mio. kr. og indeholder den nye tjenestebil for departementschefen. Inventar og it-udstyr indeholder primært en ny beregningsserver til DREAM-gruppen og udgør en regnskabsmæssig værdi i 2015 på i alt 0,1 mio. kr. Note 3 Hensatte forpligtelser (mio. kr.) Omsorgsdage, børneomsorgsdage m.m. 1,0 0,6 Uafsluttede lønforhandlinger 0,1 - Åremål 2,1 2,0 I alt 3,2 2,5 Anm.: Hensættelser vedrørende åremål foretages ved regnskabsmæssige skøn. Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) og Koncernøkonomi. Den samlede hensatte forpligtelse er faldet fra 3,2 mio. kr. til 2,5 mio. kr. Ændringerne skyldes mindre hensættelser til kategorierne Omsorgsdage, børneomsorgsdage mv. Note 4 Eventualaktiver og eventualforpligtelser Finansministeriets departement har ikke registeret eventualaktiver eller eventualforpligtelser. Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) og Koncernøkonomi

33 fm.dk