Den danske flexicurity-model tilbage på sporet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den danske flexicurity-model tilbage på sporet"

Transkript

1 jefr/jehø/liss Kontakt: - Tlf: Den danske flexicurity-model tilbage på sporet Med udgangspunkt i den danske flexicurity-model perspektiver notatet de seneste 10 års udvikling i beskæftigelsespolitikken. Konklusionen er, at modellen på afgørende punkter er svækket, når det drejer sig om den aktive beskæftigelsespolitik, den sociale sikring samt de faglige organisationers og a-kassernes rolle. Der er behov for nye målsætninger og nyt indhold i arbejdsmarkeds- og socialpolitikken. _ Høj mobilitet mellem jobs, indkomstsikkerhed ved ledighed samt beskæftigelsessikkerhed udgør hovedelementerne i den enkle fremstilling af den danske flexicurity-model. Kilde: Flexicurity Hvordan kan fleksibilitet og sikkerhed forenes, Per Kongshøj Madsen (2006) Bag disse komponenter ligger et lavt niveau for ansættelsesbeskyttelsen, en dækkende social sikring bl.a. gennem et dagpengesystem, der omfatter den største del af lønmodtagerne, samt en aktiv beskæftigelsespolitik, der styrker de lediges chancer for at komme i job. Pilene i figuren illustrerer personstrømme. Ca. 30 pct. af lønmodtagerne skifter job hvert år. Op mod 25 pct. af de beskæftigede berøres hver år af ledighed og modtager dagpenge eller kontanthjælp. En stor del af de ledige finder selv tilbage til et nyt job. Resten er i målgruppen Notat Side 1

2 for den aktive arbejdsmarkedspolitik, der ideelt set leder til, at de igen kommer i beskæftigelse. Omkring 15 pct. af arbejdsstyrken om året er i berøring med arbejdsmarkedsmarkedsforanstaltninger. Der henvises til bilag 1, der i en international sammenligning kvantificerer elementerne i den danske flexicurity-model. Flexicurity-modellen er ikke en på forhånd udviklet model, men er resultatet af årtiers udvikling, hvor der løbende er foretaget justeringer mellem fleksibilitet og indkomstsikkerhed. Politiske aftaler med en tæt inddragelse af arbejdsmarkedets parter både i udformningen og udførelsen af politikken har været et gennemgående træk. Flexicurity-modellens såkaldte hovedakse (fleksibelt arbejdsmarked og social sikring) er således udviklet med udgangspunkt i septemberforliget i 1899 og påbegyndelsen af opbygningen af dagpengesystemet i starten af 1900-tallet. Flexicurity-modellen skal også ses i sammenhæng med det generelle aftalesystem, der regulerer det danske arbejdsmarked. En høj organisationsgrad bl.a. gennem medlemskab af både en faglig organisation og a-kasser tilknyttet de faglige organisationer er en central del af den danske flexicurity-model. Udvikling af den aktive arbejdsmarkedspolitik op i gennem 90 erne Den aktive beskæftigelsespolitik er især udviklet op i gennem 90 erne startende med arbejdsmarkedsreformen i Baggrunden var udbredte strukturproblemer på arbejdsmarkedet med en generel høj ledighed, men samtidig mangel på arbejdskraft på dele af arbejdsmarkedet. Samtidig var mange i den erhvervsaktive alder op mod 25. pct. på offentlig forsørgelse. For de forsikrede ledige blev på indsatssiden indført et ret og pligt koncept for aktivering, der som et formål motiverede de ledige til aktiv jobsøgning. Men også opkvalificering gennem uddannelse og jobtræning øgede de lediges muligheder for igen at komme i job. Samtidig var det et vigtigt formål at se aktiveringsindsatsen i sammenhæng med arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft og dermed understøtte den faglige mobilitet. På styringssiden fik arbejdsmarkedets parter med reformen både centralt og regionalt et betydeligt ansvar i beskæftigelsespolitikken i forhold til de forsikrede ledige. Ikke mindst på det regionale niveau, hvor arbejdsmarkedets parter, inden for et mål - og rammestyringssystem, fik ansvaret for beskæftigelsespolitikken. Decentraliseringen og partsinddragelsen bragte beskæftigelsespolitikken tættere på de aktører hvor skoen trykkede. Notat Side 2

3 Samtidig blev det rummelige arbejdsmarked og virksomhedernes sociale ansvar introduceret i forhold til personer med nedsat arbejdsevne. Ved at fastholde eller integrere personer med nedsat arbejdsevne, skulle virksomhederne og arbejdsmarkedets parter bidrage ved at udvide grænserne for arbejdskraftens og arbejdsevnens normalitetsbetragtninger. Fleksjobordningen fra 1998 blev indført for at begrænse antallet af førtidspensionister og fremme fastholdelse og integration på arbejdsmarkedet. Fleksjob gav således personer med en kraftig nedsat arbejdsevne, muligheden for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, hvor de i væsentligt omfang også har bidraget med kvalificeret arbejdskraft. Dagpengesystemets rolle var fortsat primært at sikre de lediges forsørgelsesgrundlag. Mulige hængekøjeeffekter af en høj kompensationsgrad blev forsøgt imødekommet gennem opstramning i rådighedsregler og fremrykning af ret og pligt til aktivering. Dagpengeperioden blev over flere omgange forkortet til fire år. Udvikling eller afvikling af flexicurity Fra slutningen af 90 erne og frem til i dag er der sket markante ændringer både på indholds og styringssiden i beskæftigelsespolitikken. Reformen Flere i arbejde fra 2002, strukturreformen i 2004, ændringerne i reglerne for supplerende dagpenge i 2008, kommunaliseringen af beskæftigelsesindsatsen i 2008, Genopretningsplanen fra 2009 og senest aftalerne fra 2010 om et nyt refusionssystem indeholdt markante ændringer i beskæftigelsespolitikken. Målsætningen med beskæftigelsespolitikken fremstår nu endimensional. Den handler ensidigt om at øge udbuddet af arbejdskraft. Grundlaget fremstår tydeligt i de værdier for beskæftigelsespolitikken, som AMS har formuleret bl.a.: Job hurtigst muligt er altid målet, og den bedste service, vi kan yde virksomhederne, er at få ledige hurtigt i job. Fokus på job har førsteprioritet i indsatsen for alle målgrupper, der vurderes som job- eller indsatsklare. Den aktive beskæftigelsespolitik På styringssiden er der sket markante ændringer. Beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige er kommunaliseret, således at det nu er kommunerne, der har ansvaret for alle målgrupper i beskæftigelsesindsatsen og finansierer udgifterne til dagpenge og aktivering. Kommunaliseringen falder i tråd med et perspektiv, der ser arbejdsmarkedsindsatsen i tæt sammenhæng med en socialpolitisk lokal indsats. Samtidig med den organisatoriske decentralisering er der sket en styrkelse af den centrale styring gennem en øget regelstyring vedrørende rådighed, kontaktforløb, og tilbud, samt en øget styring via økonomiske incitamenter gennem differentierede refusionsprocenter i forhold Notat Side 3

4 til aktiv/passiv indsats og de enkelte redskaber i aktiveringsindsatsen. Der er sket en stigende anvendelse af andre aktører med en stærk præstationsafhængig aflønning. Den nationale styring af beskæftigelsesindsatsen søges også styrket gennem opstilling af ministermål for jobcentrenes indsats og resultatopfølgning fra beskæftigelsesregionerne. Det kan konstateres, at de ændrede rammer for styringen har betydet, at den økonomiske incitamentsstyring med udgangspunkt i en kortsigtet økonomitænkning hos kommuner og andre aktører er blevet helt afgørende for tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen. Mål og indsatsstyring med udgangspunkt i effekter af forskellige redskaber fremstår oftest kun i de vedtagne beskæftigelsesplaner, men slår ikke igennem i virkeligheden, hvor det er maksimering af de statslige refusioner og billigst mulige tilbud, der dominerer handlingerne. Den ændrede målsætning for beskæftigelsespolitikken og - især de ændrede styringsrammer for indsatsen slår fuldt igennem i de redskaber, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen for de forskellige målgrupper. Det er, med det nye paradigme for beskæftigelsespolitikken, ikke længere en hovedopgave aktivt at understøtte en kvalifikationstilpasning i forhold til behovene på arbejdsmarkedet. Hovedsynspunktet er, at uddannelse primært bidrager til at fastholde ledige i aktivering, og at uddannelse ikke efterfølgende forbedrer mulighederne for beskæftigelse. Mulighederne for uddannelse tidligt i ledighedsforløbet er blevet reduceret. Synspunktet er understøttet af incitamentsstyringen i aktiveringsindsatsen, der fremmer omkostningsminimering frem for en mere langsigtet investortænkning i opkvalificering. Uddannelsesindsatsen er da også faldet drastisk selv i de seneste to år, hvor ledigheden er steget. I stedet er der sket en voldsom stigning i anvendelsen af billige virksomhedsrettede tilbud i form af offentlige løntilskud og virksomhedspraktik, der ikke har dokumenterede positive beskæftigelseseffekter. Konsekvenserne af den manglende uddannelsesindsats viste sig ikke i årene med højkonjunktur. Men nu hvor arbejdsløsheden stiger, ses konsekvensen i form af stigende langtidsledighed. Næsten hver tredje arbejdsløs er nu langtidsledig. Dette er en klar indikation af, at flexicurity-modellen ikke fungerer optimalt Med Flere i Arbejde blev social- og arbejdsmarkedspolitikken samlet til beskæftigelsespolitik, hvor også målgrupper med andre problemer end ledighed er blevet omfattet af en jobrettet og stadig mere harmoniseret indsats. På trods af en fortsat udbygning af aktiveringspolitikken som den eneste vej mod beskæftigelse for alle, er målet om beskæftigelse for personer med andre problemer end ledighed imidlertid ikke nået. Den aktive linie i socialpolitikken har ikke haft den forventede effekt med flere i arbejde og færre på overførselsindkomster. I perioden fra har antallet med andre problemer Notat Side 4

5 end ledighed stort set været konstant. En stor del er ude af stand til at arbejde her og nu på grund af alvorlige psykiske lidelser, et misbrug eller en kompliceret og belastende social situation. De har mere brug for socialfaglig støtte og et intensivt behandlingsforløb. Arbejdsmarkedet for de svageste blev heller ikke så rummeligt som forventet. Virksomhederne har ikke været til rådighed for de svage, som gerne vil og kan arbejde. Og de sociale kapitler i overenskomsterne er ikke blevet anvendt til at fastholde eller integrere personer med nedsat arbejdsevne i ordinære jobs uden løntilskud. Der henvises til bilag 2, der viser udviklingen i antal personer inden for de forskellige målgrupper i den aktive beskæftigelsesindsats. Den sociale sikring I dagpengesystemet er der til stadighed sat mere fokus på rådigheden, og der er løbende blevet indført stramninger med det sigte at øge arbejdsudbuddet. En af de ordninger, der understøtter det fleksible arbejdsmarked, nemlig muligheden for at oppebære supplerende dagpenge, er blevet væsentligt forringet, Senest er dagpengeperioden halveret til to år. Det er vel at mærke sket, uden at der samtidig er sket en opgradering af indsatsen med henblik på at modvirke udfald af dagpengesystemet. Samtidigt er det blevet vanskeligere at genoptjene retten til dagpenge Der er ikke foretaget direkte reduktioner i dagpengenes størrelse, men dagpengenes kompensationsgrad er faldende som følge af at højeste dagpengebeløb reguleres med en lavere procent end lønudviklingen. Det er således i perioden blevet mindre attraktivt at forsikre sig mod ledighed. Det er én af årsagerne til, at ca lønmodtagere i dag ikke er forsikrede. For specielt indvandrere har perioden derimod været præget af markante forringelser af forsørgelsesgrundlaget med det sigte at øge incitamenterne til selv at finde arbejde i form af ny lav starthjælp til flygtninge og indvandrere, loft over kontanthjælpen, samt den såkaldte 450 timers regel. De reducerede ydelsesniveauer har ikke virket overbevisende i forhold til at øge beskæftigelsen. De virker mere som en regulær straf, da de pågældende ofte ingen muligheder har for at undgå virkningerne af de lave ydelser, fordi de ikke har de nødvendige kvalifikationer til ordinær beskæftigelse. Denne tendens til at nedsætte forsørgelsesydelserne eller at fastholde de svageste grupper i samfundet på en minimal økonomisk hjælp, er også tydelig i regeringens seneste udspil i 2010 til reform af fleksjob og førtidspension Notat Side 5

6 De faglige organisationers og a-kassernes rolle Arbejdsmarkedets parter og a-kasserne har haft en central rolle i udviklingen af den danske flexicurity-model. Med de seneste års udvikling i beskæftigelsespolitikken er der en overhængende risiko for, at arbejdsmarkedets parters engagement i beskæftigelsespolitikken forsvinder, samt at a-kasserne nedlægges. Kommunaliseringen af beskæftigelsesindsatsen har betydet, at parternes formelle indflydelse er mindsket væsentligt. Styring baseret på økonomiske incitamenter er trådt i stedet for partnerskaber og samarbejdsløsninger. Samtidig har beskæftigelsespolitikken fået et langt større socialpolitisk fokus på målgrupper på kanten af arbejdsmarkedet, der ofte ikke er fagligt organiseret eller medlem af en a-kasse. Det har stået tydeligt i den førte beskæftigelsespolitik, at man ikke har ønsket, at a-kasserne skal have en mere aktiv rolle i beskæftigelsespolitikken. Således fik a-kasserne ikke muligheden for i forbindelse med Flere i Arbejde at optræde som anden aktør med udgangspunkt i samarbejdsaftaler. Indførelsen af muligheden for og oprettelsen af tværfaglige a-kasser har betydet en stærk priskonkurrence mellem a-kasserne, som har ført til stor medlemstilbagegang i de fagligt forankrede a-kasser på LO-siden. En fuldstændig integration af dagpengeudgifterne i det kommunale refusions- og tilskudssystem, som Arbejdsmarkedskommissionen har foreslået, ligger lige for. Dermed følger naturligt også, at rådighedsvurderingen og udbetalingen af dagpenge vil overgå til kommunerne. En nedlæggelse af a-kasserne vil få voldsomme konsekvenser for den danske flexicurity-model i forhold til den del af beskæftigelsespolitikken, som a-kasserne i dag løfter. Samtidig er en nedlæggelse af a-kasserne en åbenlys trussel for de faglige organisationer, hvor frivilligt medlemskab af a-kasserne og tilknytningen til den faglige organisering har været en afgørende faktor for den høje organiseringsgrad på det danske arbejdsmarked. Vurdering Den danske flexicurity-model har opnået stor anerkendelse især i udlandet. Således er principperne i EU s fælles beskæftigelsesstrategi stærkt inspireret af det danske eksempel. Vurderingerne af den danske flexicurity-model baserer sig i høj grad på principperne i udviklingen af den aktive beskæftigelsespolitik i 90 erne. Som gennemgangen af de sidste ca. 10 års udvikling viser, er der imidlertid sket så markante ændringer i beskæftigelsespolitikken, at der må stilles spørgsmål ved om flexicurity-modellen giver et retvisende billede af virkeligheden. Notat Side 6

7 På resultatsiden må man konstatere, at langtidsledigheden er stigende, og at det ikke er lykkedes, at nedbringe antallet af personer på overførselsindkomster. Ser man på indholdet i beskæftigelsespolitikken kan man især fremhæve følgende elementer, der ikke flugter med den idealisere flexicurity-model det ensidige fokus på arbejdsudbud svækkelsen af opkvalificering kommunaliseringen af beskæftigelsesindsatsen økonomisk incitamentsstyring frem for behovsorienteret indsats svækkelsen af partsindflydelsen truslen mod a-kasserne forringelser af den sociale sikring FTF s overvejelser om kravene til en ny arbejdsmarkedspolitisk må tage sit udgangspunkt i denne svækkelse af flexicurity-modellen og det åbenlyse trusselsbillede der tegner sig for partsindflydelsen, den faglige organisering og a-kasserne. Målsætninger og indhold i en ny arbejdsmarkeds- og socialpolitik Der er behov for en ny beskæftigelsespolitik, der genopretter balancen i den danske flexicurity-model. Grundelementerne skal være en høj social sikring og en aktivlinje med mening i arbejdsmarkeds- og socialpolitikken. En reform skal sikre En aktiv indsats der gennem opkvalificering og forebyggelse understøtter en investeringsstrategi Den største udfordring på arbejdsmarkedet er tilpasning af arbejdsstyrkens kvalifikationer til de behov, der følger af, at dansk økonomi også på sigt skal være en vækstøkonomi. Arbejdsmarkedets behov for kvalificeret arbejdskraft og tilpasning af arbejdsstyrkens kvalifikationer skal derfor være fokuspunkter i beskæftigelsespolitikken. Beskæftigelsespolitikken skal i langt højere grad være efterspørgselsorienteret. Der skal ske en større grad af sammentænkning mellem efter- og videreuddannelsesindsatsen for beskæftigede og indsatsen for ledige i arbejdsmarkedspolitikken. Bl.a. skal muligheden for beskæftigede/opsagte/ledige for efter og videreuddannelse mod områder, hvor der mangler Notat Side 7

8 arbejdskraft, udbygges. Opkvalificering skal være et generelt redskab i arbejdsmarkedspolitikken og ikke være forbeholdt særligt udsatte grupper. Ledige skal have muligheder for at fortsætte uddannelsesforløb ud over den 2 årige dagpengeperiode på områder, hvor der mangler arbejdskraft. Den aktive beskæftigelsesindsats for personer med nedsat arbejdsevne skal have fokus på en tidlig, koordineret og tværfaglig indsats, hvor sociale og behandlingsmæssige forløb kombineres med aktive tilbud, hvor dette er muligt. Sygemeldte og andre ikke arbejdsmarkedsparate skal ikke behandles som ledige. De har behov for en individuel helhedsorienteret indsats, der imødekommer behovet for, dels at udvikle eksisterende ressourcer dels at fjerne eller begrænse de barrierer, der gør det vanskeligt at få eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Rammer for styring, der fremmer en behovsorienteret indsats for de forskellige målgrupper og den enkelte person En efterspørgselsorienteret arbejdsmarkedspolitik indebærer et større fokus på geografisk og faglig mobilitet, end den der defineres af kommunegrænsen. Den administrative afgrænsning i beskæftigelsespolitikken må ikke være en barriere i forhold til naturlige arbejdskraftoplande Den arbejdsmarkedsrettede indsats skal styrkes gennem en øget regional styring i et mindre antal regioner. Udviklingen i de økonomiske konjunkturer og jobskabelsen kan ikke styres af de enkelte kommuner. Derfor bør finansieringen af udgifter til dagpenge og aktiv indsats for de ledige være en statslig opgave. Den kortsigtede økonomiske incitamentsstyring skal afløses af en styring baseret på mål, effekter og økonomiske rammer for indsatsen. Indsatsen skal funderes på solid og robust erfaring for, hvad der virker for de enkelte målgrupper. Der skal åbnes op for en højere grad af fleksibilitet i kontakt og tilbud til de enkelte målgrupper i beskæftigelsesindsatsen, end den nuværende stramme regelstyring muliggør. Dette bør ses i sammenhæng med behovet for afbureaukratisering af beskæftigelsesindsatsen. Dette skal danne baggrund for en indsats, der sker med udgangspunkt i den enkelte person. Mistillid og kontrol af den enkelte skal afløses af respekt og tillid. En styrket partsinddragelse Arbejdsmarkedets parter skal i højere grad forpligtes og inddrages i arbejdsmarkedspolitikken. Især skal parterne have en central rolle i den øgede regionale styring og koordinering. Notat Side 8

9 For målgrupperne med nedsat arbejdsevne skal de sociale kapitler og det sociale ansvar mere i spil. Det er vigtigt, at faglige organisationer og TR inddrages i den enkeltes sagsbehandling både i jobcentrene og på virksomheder. En øget rolle for a-kasserne A-kasserne kendskab til deres faglige områder og kontakten til de ledige skal udnyttes. I sammenhæng med en afbureaukratisering af indsatsen skal a-kasserne derfor have ansvaret for indsatsen i de første 6/9 måneder af ledighedsperioden. En dækkende social sikring Dagpengesystemet skal moderniseres, så det er attraktivt for de forsikrede at være medlem af arbejdsløshedsforsikringen. Mulighederne for at optjene ret til dagpenge skal være bedre. Mulighederne for supplerende dagpenge skal forbedres, således at mulighederne for tidsmæssig fleksibilitet i ansættelsesforholdene forbedres. Der skal være mulighed for fleksibilitet i dagpengesystemet i forbindelse med høj- og lavkonjunkturer. Der er behov for en ydelsesreform i dagpengesystemet, der giver er mærkbart løft for de grupper, der i dag har de laveste kompensationsgrader. Dette kan fx ske gennem en forhøjelse af dagpengebeløbet i de første 3 måneder af ydelsesperioden. Men også andre modeller kan diskuteres. Der skal ske en genopretning af den sociale sikring for de svageste med andre problemer end ledighed. Notat Side 9

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat kan

Læs mere

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget 1.7 1.7.1 49. Beskrivelse af sindsatsen omfatter budgetområdet vedr. indkomstoverførsler som f.eks., arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge samt arbejdsmarkedsforanstaltninger

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets NOTAT ØDC Økonomistyring 15-10- 1. bemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets - 20 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn

RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn Mødet den 22. november 2016 Pkt. 4.2: Status på reformer og indsats THN/hfp/uch Anledning Til hvert møde i Rådet udarbejdes en status på reformer og indsats

Læs mere

Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats. Veje til job. en arbejdsmarkeds indsats med mening

Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats. Veje til job. en arbejdsmarkeds indsats med mening Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats Veje til job en arbejdsmarkeds indsats med mening Februar 2014 Titel: Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats Veje

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne

Læs mere

LO s målprogram Den 20. november Arbejdsmarked. Arbejdsmarkedspolitik og flexicurity

LO s målprogram Den 20. november Arbejdsmarked. Arbejdsmarkedspolitik og flexicurity LO s målprogram 2016-2019 Den 20. november 2015 Arbejdsmarked Arbejdsmarkedspolitik og flexicurity Hovedudfordringer 2016-2019: Med et Europa med åbne grænser og en stigende konkurrence på arbejdskraft

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN. Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune 2012

OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN. Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune 2012 OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforholdene i Skanderborg Kommune

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 19. maj 2014 Resultatrevision 20 for Jobcenter Aarhus Resultaterne af jobcentrets indsats i 20. 1. Resume Landets

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp

Unge på uddannelseshjælp Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Fastsættelse af kvantitative mål og tværgående indsatser Beskæftigelsesplan 2015 har hovedsageligt koncentreret sig om udfordringerne i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer:

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer: Oplæg til indledende drøftelse om Beskæftigelsesplan 2015 Kommunen skal årligt udarbejde en beskæftigelsesplan, der skal danne rammerne for det følgende års beskæftigelsesindsats. Planen skal bl.a. indeholde

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Nyborg Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2014 Jobcenter Norddjurs Andre udvalg 77% Arbejdsmarkedsudvalget 23% Øvrige områder Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Resultatrevision 2014. Indledning

Resultatrevision 2014. Indledning Resultatrevision 2014 Resultatrevision 2014 Indledning Formålet med Resultatrevision 2014 er, at give et samlet overblik over de beskæftigelsespolitiske resultater i jobcenteret i Syddjurs Kommune. Resultatrevisionen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

May 28, Beskæftigelsesplan 2016

May 28, Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesreformens intentioner Flere ledige opnår varig beskæftigelse hurtigst muligt Ledige får en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats Ledige kan få et reelt uddannelsesløft,

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet 07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitikkens formål er at fremme borgernes mulighed for beskæftigelse og sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Med Beskæftigelsespolitikken

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011)

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) 1 Rammerne for dagpenge og kontanthjælp skal være mere retfærdige. Det skal sikres, at færre falder ud af dagpengesystemet,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats. Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg

Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats. Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg Udgangspunkt i tre spørgsmål: Hvordan sikres en beskæftigelsesindsats, der hjælper de ledige

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

FTF-forslag til et nyt refusionssystem

FTF-forslag til et nyt refusionssystem 13-0089 - Mela 30.05.2013 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF-forslag til et nyt refusionssystem FTF foreslår et nyt refusionssystem, hvor kommunernes valg af beskæftigelsesindsats

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

DØR s vurderinger vedr. enstrenget beskæftigelsesindsats

DØR s vurderinger vedr. enstrenget beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesministeriet Finansministeriet Notat 3. juni 2009 DØR s vurderinger vedr. enstrenget beskæftigelsesindsats De Økonomiske Råd (DØR) skriver om etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem

Læs mere

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne 09-0950 - Mela 31.03.2011 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk Tlf: 33 36 88 00 Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne I dette notat ses på udviklingen i sygedagpenge,

Læs mere

Jobcenterchefseminar marts 2011

Jobcenterchefseminar marts 2011 Jobcenterchefseminar 3. - 4. marts 2011 2 PROGRAM 3. marts 2011 - formiddag 9.00-9.30: Ankomst og morgenkaffe 9.30-9.45: Velkomst v. Karl Schmidt, regionsdirektør 9.45-10.30: Nyt i beskæftigelsespolitikken

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet

Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Beskæftigelsespolitik set i et uddannelsesperspektiv VUC Årsmøde 2014 3. april 2014 på Nyborg Strand Per Kongshøj Madsen

Læs mere

Beskæftigelsesplanen er årlig og skal fremsendes til Beskæftigelsesregionen/Arbejdsmarkedsstyrelsen

Beskæftigelsesplanen er årlig og skal fremsendes til Beskæftigelsesregionen/Arbejdsmarkedsstyrelsen Postadresse Exnersgade 33. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 14. december 2011 Sagsbehandler Birgit Søtrup Telefon direkte 76 16 73 22 Sagsid 2011-22236 Notat om Beskæftigelsespolitikken i Esbjerg

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 4 kvartal 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Faxe August 2016

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Faxe August 2016 Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Faxe August 2016 13.08.2016 1 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 24. maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Maj 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus

Læs mere

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2015 3. kvartal Beskæftigelsesplan 2015 indeholder fire mål, der er fastlagt af Beskæftigelsesministeren og tre mål, der er specifikke for Hvidovre

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2011 Resultatrevision 2011 NOTAT Jobcenter Introduktion til resultatrevisionen 2011 Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultatrevisionen viser udvalgte

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Michael Jacobsen LO LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Udviklingen i arbejdsløsheden. Kan vi ånde lettet op! Arbejdsløshedstal skal fortolkes med forsigtighed

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Resultatrevision Svendborg og Langeland kommune. Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012.

Resultatrevision Svendborg og Langeland kommune. Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012. Svendborg og Langeland kommune Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012. ejcacj 01-04-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Ministermål Scorecard...

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted november Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE Side 1 1. INDLEDNING Denne Beskæftigelsesplan for Lejre Kommune

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 22. august 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Seminar om IKV i AMU Tirsdag den 23. september 2014 i Odense Per Kongshøj Madsen Økonom Professor

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere