En guideline til rederiets arbejde med sundhedsledelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En guideline til rederiets arbejde med sundhedsledelse"

Transkript

1 SUNDHEDSLEDELSESSYSTEM En guideline til rederiets arbejde med sundhedsledelse Søfartens Arbejdsmiljøråd Seahealth Denmark

2 Indholdsfortegnelse Forord 3 1 Generelt 4 2 Sundhedspolitik 7 3 Rederiets ansvar og myndighed 8 4 Designeret Person (DP) 9 5 Skibsførerens ansvar og myndighed 9 6 Ressourcer og personale 10 7 Udarbejdelse af planer og procedurer 10 8 Nødberedskab 12 9 Rapportering og analyser Vedligeholdelse af skib og udstyr Dokumentation Verifikation, gennemgang og evaluering 13 Søfartens Arbejdsmiljøråd 2008, København. Udarbejdet i samarbejde med Force Technology. Der er tale om en foreløbig udgave. Vi modtager derfor meget gerne bemærkninger eller forbedringsforslag. Søfartens Arbejdsmiljøråd Amaliegade 33 B, 2. sal 1256 København K Tlf Web ISBN:

3 Forord Hvor skal vi sætte ind? Med hvilke indsatser? Og hvordan? Sundhedsledelse handler om at sætte arbejdet med sundhedsfremme i system. Offentlige og private arbejdspladser har i stigende grad fokus på medarbejdernes sundhed og trivsel. Mange virksomheder i dansk erhvervsliv har i dag introduceret forskellige former for sundhedsfremmende regler, ordninger eller tilbud, men indsatsen er ofte fragmenteret. At fremme sundhed på arbejdspladsen kræver en forpligtet og engageret ledelse og et system, der kan understøtte et målrettet og løbende arbejde med sundhedsfremme. Denne guideline er udarbejdet med henblik på at vejlede rederierne i, hvordan de kan etablere et sundhedsledelsessystem. Dokumentet er udarbejdet efter samme struktur som ISM koden med henblik på at undgå introduktion af nye parallelle ledelsessystemer og skabe mulighed for, at sundhedsfremme kan integreres i rederiets Safety Management System (SMS). SMS er et velkendt ledelsessystem indenfor søfarten og dermed et oplagt system for et dedikeret og forpligtende arbejde med sundhedsfremme. Et godt sundhedsledelsessystem bygger på engagement og opbakning fra ledelsen, inddragelse af medarbejderne i processen og et løbende fokus på arbejdet med sundhedsfremme med henblik på at skabe motivation og fremme en sundhedskultur på arbejdspladsen. Dette dokument er ikke en officiel standard men en guideline udarbejdet med udgangspunkt i viden og praksis inden for området sundhedsfremme. Hvorfor sundhedsledelse? Der er både et menneskeligt, sikkerhedsmæssigt og økonomisk incitament til at kigge på sundhedsområdet - både for den enkelte medarbejder og arbejdspladsen. Risikofaktorer som fysisk inaktivitet, usund kost, rygning og et psykisk belastende arbejdsmiljø er forbundet med dårligere helbred, kortere levetid og flere sygedage. En indsats i forhold til sundhedsfremme på arbejdspladsen kan bl.a. bidrage til at: øge sundhed og trivsel og derigennem den enkeltes arbejdsglæde og indsats skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø nedbringe sygefraværet fastholde og tiltrække nye medarbejdere styrke virksomhedens omdømme 3

4 1 Generelt 1.1 Begreber og definitioner Følgende begreber og definitioner optræder i denne standard 1 : Designeret Person Forebyggelse KRAM Livsstil Organisation Risikofaktor SMS Sundhedsfremme Sundhedsledelses -system Sundhedsprofil Person i land udpeget af rederiet med ansvar og beføjelser som skitseret i kapitel 4. Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer, eller ulykker. Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Adfærd, der over tid påvirker den enkeltes sundhed. The owner of the ship or any other organization or person such as the manager, or the bareboat charterer, who has assumed the responsibility for operation of the ship from the shipowner. Faktor, der øger sandsynligheden for sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker. Safety Management System Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere den enkeltes ressourcer og handlekompetencer. Den del af rederiets SMS, der anvendes til at udvikle og implementere sundhedspolitikken og styre sundhedstilstanden. Beskrivelse af en persons, en gruppes eller en virksomheds sundhedstilstand på et givet tidspunkt. 1 Definitioner på begreber er bl.a. udarbejdet med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens publikation Terminologi Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed samt ISM Koden. 4

5 1.2 Formål og anvendelsesområde Denne guideline yder vejledning til rederier, som ønsker at arbejde systematisk og struktureret med sundhedsfremme inden for søfarten. Det overordnede formål med guidelinen er at bidrage til at forebygge sundhedsmæssige problemer og risici og fremme sundhed på arbejdspladsen. Ledelsessystemet skal sikre: At arbejdet med sundhedsfremme integreres i rederiets daglige drift At lov og myndighedskrav overholdes Overholdelse af andre krav eller retningslinjer, som organisationen måtte have tilsluttet sig Blandt de relevante aktuelle lov- og myndighedskrav på sundhedsområdet findes bl.a.: Lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og sømandsloven (LOV nr. 547 af ) Lov om røgfri miljøer (LOV nr. 512 af ) Bekendtgørelse om lægeundersøgelse af søfarende og fiskere (BEK nr. 438 af ) Bekendtgørelse om søfarendes hviletid mv. (BEK nr. 515 af ) Lov om brug af helbredsoplysninger mv. på arbejdsmarkedet (LOV nr. 286 af ) i. Lov om behandling af personoplysninger (LOV nr. 429 af 31/05/2000) ii. Andre eksterne krav kunne f.eks. være krav fra kunder eller best practices. Som eksempel kan nævnes følgende retningslinjer/guidelines: TMSA (Tanker Management Self Assessment) OCIMF (Oil Companies International Marine Forum) Dokumentet kan anvendes af alle typer organisationer. Det yder vejledning til rederier, som ønsker at udvikle, implementere og vedligeholde et sundhedsledelsessystem, der indeholder følgende elementer: Indledende kortlægning Sundhedspolitik Målsætninger, mål og handlingsplaner for det sundhedsfremmende arbejde Veldefinerede roller og ansvarsområder Procedurer for dokumentation og rapportering Procedurer for håndtering af krisesituationer Procedurer for evaluering, kontrol og ledelsens gennemgang 5

6 Ledelsens gennemgang Indledende kortlægning Sundhedspolitik Planer & proceduer Implementering Evaluering 1.3 Indledende kortlægning Status og udgangspunkt hvor står vi i dag? Rederiet kan vælge at gennemføre en indledende kortlægning med henblik på at skabe overblik over eksisterende tiltag og/eller væsentlige sundhedsproblemer/risici i organisationen. Den indledende kortlægning kan omfatte: Kortlægning af eksisterende politikker, aktiviteter, systemer og rapportering Formålet er at skabe overblik over, hvordan rederiet arbejder med sundhed i dag, herunder f.eks.: Hvilke politikker har vi? (inden for livsstilsområdet/kram, arbejdsmiljø og socialt ansvar) Hvilke aktiviteter har vi igangsat inden for sundhedsområdet? (målrettet hvem og hvorfor) Hvilke registreringer foretager vi? (sygefravær, trivsel el.lign.) Og hvad rapporterer vi om? Til hvem? Kortlægning af væsentlige sundhedsproblemer/risici i organisationen Formålet er indledningsvis at spore sig ind på væsentlige sundhedsproblemer/risici, som bør adresseres i ledelsessystemet. Kortlægningen kan tage afsæt i eksisterende viden indsamlet på individniveau (eksempelvis gentagne problemer med at få fornyet Blå Bog), organisationsniveau (f.eks. registreringer af sygefravær eller hviletid, resultater af trivselsundersøgelser el.lign.) eller brancheniveau (f.eks. statistisk eller forskningsbaseret viden om branchens væsentligste sundhedsproblemer). En eventuel indledende kortlægning af væsentlige sundhedsproblemer bør ikke definere selve sundhedspolitikken, da denne i givet fald kan blive for snæver, men kortlægningen kan for nogle organisationer være en hjælp til at orientere sig på sundhedsområdet og indkredse væsentlige sundhedsproblemer/risici i organisationen. Resultater fra den indledende kortlægning dokumenteres skriftligt. 6

7 Præcisering og afgrænsning af begrebet sundhed Det er væsentligt tidligt i processen at forholde sig til begrebet sundhed hvad forstår vi ved sundhed? Og i forlængelse heraf, hvad vil vi fokusere på i sundhedspolitikken? Ønsker vi at fokusere på den del af sundhedsfremme der vedrører risikofaktorer knyttet til den enkeltes livsstil (KRAM) og/eller at fokusere bredere på en række arbejdsmiljørelaterede sundhedsområder som søvn/hviletid, trivsel, stress og psykisk arbejdsbelastning. Vi kan også vælge at anlægge en integreret tilgang f.eks. via kortlægning af sundhedsforhold knyttet til forskellige arbejdsfunktioner. Hvad kendetegner eksempelvis arbejdsforhold for deck watch officers og hvordan kan vi med fokus både på det enkelte individ og arbejdsmiljøet fremme sundhed for og i denne medarbejdergruppe. I afgrænsningen af begrebet sundhed er det vigtigt at være opmærksom på, hvad man afgrænser sig fra. Fokus et sted kan ske på bekostning af andre væsentlige sundhedsproblemer, hvilket kan have afgørende betydning for resultater og effekter. Det kan eksempelvis vise sig svært at få medarbejdere til at ændre livsstil, hvis arbejdsmiljø og arbejdsbetingelser i øvrigt er dårlige. 2 Sundhedspolitik Hvad vil vi? Hvad er vores overordnede målsætning? Sundhedspolitikken præciserer, hvordan rederiet vil arbejde for den overordnede målsætning som skitseret i afsnit 1.2. Politikken fastlægger overordnede målsætninger, rammer og retningslinjer for arbejdet med sundhedsfremme i organisationen. Politikken skal: Være godkendt og formuleret af den øverste ledelse Være egnet i forhold til de væsentligste sundhedsproblemer i organisationen udtrykke overordnede målsætninger for sundhedsfremme på arbejdspladsen Omfatte en forpligtelse til at arbejde for forbedringer af sundhedstilstanden Være dokumenteret, implementeret og ajourført Udarbejdes under inddragelse af medarbejderrepræsentanter Kommunikeres ud til alle medarbejdere Gennemgås med passende mellemrum 7

8 Sundhedspolitik Sundhedspolitikken kan fungere som paraply for en række forskellige (del)politikker og aktiviteter som tilsammen bidrager til at understøtte det overordnede formål. Som illustreret i figuren nedenfor kan sundhedspolitikken favne en række områder knyttet til livsstil, arbejdsmiljø og socialt ansvar. Sundhedspolitik Livsstil Kost, rygning, alkohol, motion mv. Arbejdsmiljø Arbejdsrammer og - forhold, trivsel, stress, søvn, mv. Socialt ansvar Sygefravær, fastholdelse, særlige hensyn mv. Sundhedspolitikker kan have forskellige ambitionsniveauer - fra at sikre at lovgivningen overholdes (f.eks. i forhold til rygning og alkohol) til en mere ambitiøs målsætning om at fremme udviklingen af en sund arbejdsplads, som giver den enkelte medarbejder arbejdsglæde og muligheden for en sund livsstil. 3 Rederiets ansvar og myndighed - Hvem gør hvad? Struktur & ansvar Rederiet skal definere og dokumentere roller, ansvar og relationerne mellem de personer, der leder, udfører eller verificerer det sundhedsfremmende arbejde. Rederiet skal udpege en ledelsesrepræsentant, der har ansvar for at sikre, at sundhedsledelsessystemet implementeres og vedligeholdes. Den særligt udpegede ledelsesrepræsentant skal rapportere til ledelsen. Rederier er ansvarlig for at sikre tilstrækkelige ressourcer og støtte til den ansvarlige ledelsesrepræsentant, således at vedkommende kan gennemføre sit arbejde. Ressourcer omfatter menneskelige ressourcer og specifikke kompetencer, infrastruktur samt økonomiske ressourcer. Lov og myndighedskrav Rederiet skal etablere og vedligeholde fremgangsmåder til at identificere og vurdere de lov og myndighedskrav, som organisationen er underlagt samt andre eksterne krav, som organisationen har tilsluttet sig. 8

9 Der skal tages hensyn til disse krav, når sundhedsledelsessystemet etableres, implementeres og vedligeholdes. Relevante oplysninger om lov og myndighedskrav skal formidles til medarbejderne. Interessenter og kommunikation Rederiet skal beslutte om, og i givet fald hvordan, det vil kommunikere eksternt omkring sundhedsfremme. Shorebased organigram President Management representative DP 4 Designeret Person (DP) For at sikre at arbejdet med sundhedsfremme implementeres om bord og sikre klare kommunikationslinjer mellem rederikontoret og skibene udpeger rederiet en designeret person (DP) eller anden ansvarlig i land med direkte adgang til den systemansvarlige ledelsesrepræsentant. DP en skal etablere og vedligeholde fremgangsmåder, der sikrer, at relevante oplysninger om sundhedsfremme formidles til og fra medarbejderne og andre relevante aktører, der indgår i sundhedsledelsessystemet. Den designerede person har ansvar for: at sikre optimal kommunikation mellem rederikontoret og skibene overvåge arbejdet med sundhedsfremme på skibene sikre adgang til de nødvendige ressourcer og støtte fra rederikontoret således at sundhedsfremme kan implementeres ude på skibene gennemførelse af eventuelle interne audits 5 Skibsførerens ansvar og myndighed Rederiet skal definere og dokumentere skibsførerens ansvar i forhold til: Implementering af rederiets sundhedspolitik, målsætninger og handlingsplaner ude på skibene Ansvar og opgaver knyttet til information og motivation af medarbejderne i arbejdet for sundhedspolitik og målsætninger 9

10 Gennemgang af sundhedsledelsessystemet Rapportering af status, afvigelser og fremdrift til rederiet 6 Ressourcer og personale Rederiet skal sikre at skibsføreren: Er fortrolig med rederiets sundhedsledelsessystem Er kvalificeret til at varetage opgaver knyttet til sundhedsledelsessystemet Modtager de nødvendige ressourcer og den nødvendige støtte til at gennemføre sine opgaver Rederiet skal: Sikre at alle skibe er bemandet med medarbejdere, der er erklæret egnet til skibstjeneste i henhold til nationale og internationale krav om helbredstilstand Sikre at alle medarbejdere er bekendt med og bevidst omkring sundhedspolitik og målsætninger og at relevant information udarbejdes på arbejdssprog Etablere og vedligeholde procedurer, der sikrer at medarbejdere, der er involveret i sundhedsledelsessystemet, har den nødvendige forståelse for lovgivning, politikker, målsætninger og etiske retningslinjer samt deres respektive roller og ansvar Sikre at medarbejdere, der varetager opgaver affødt af sundhedsledelsessystemet, har de fornødne kompetencer til at varetage arbejdet Sikre at eksterne konsulenter, der udfører sundhedsfremmende opgaver i organisationen, er kompetente på grundlag af relevant uddannelse, træning eller erfaring. Rederiet skal opretholde registre over personer, der involveres i sundhedsfremmearbejdet (ved etablering af registre skal man være opmærksom på de regler, der knytter sig til Lov om behandling af personoplysninger og brug af helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet, jf. afsnit 1.2). Etiske retningslinjer Hvordan skal sundhedsfremme introduceres på arbejdspladsen? Og hvilke etiske problemstillinger kan der være behov for at håndtere undervejs? Hver arbejdsplads sin kultur og tilgang til sundhedsfremme. I forbindelse med processen er det vigtigt at være bevidst omkring hvilke værdier, der er/skal være styrende for arbejdet med sundhedsfremme, herunder eksempelvis fortrolighed, grænser og respekt m.fl.. Arbejdsmarkeds-Etisk Råd har udarbejdet en folder Sundhedsetik på Arbejdspladsen (2005) der sætter fokus på en række etiske overvejelser knyttet til arbejdet med sundhedsfremme. 7 Udarbejdelse af planer og procedurer - Hvordan omsætter vi politik til praksis? Væsentlige sundhedsproblemer/risici Rederiet skal etablere og vedligeholde fremgangsmåder til løbende identifikation og vurdering af sundhedsrelaterede problemstillinger/risici om bord knyttet til et eller flere af følgende områder: 10

11 Organisationens sundhedsprofil Arbejdsrammer (indretning, hjælpemidler, udstyr, luft, lys, lyd, hygiejne o.lign.) Sundhedsrelaterede problemstillinger knyttet til specifikke arbejdsfunktioner og/eller fartsområder (f.eks. meget stillesiddende/belastende/stressende arbejde, jetlag, smitsomme sygdomme el.lign.) Arbejdsmiljøet generelt (f.eks. psykisk arbejdsmiljø, hviletider og søvn) Andre relevante områder Metoder til identifikation og vurdering af sundhedsproblemer/risici skal dokumenteres. Metoder til identifikation af sundhedsproblemer/risici En eller flere af følgende metoder/kilder kan eksempelvis anvendes til identifikation af sundhedsproblemer/risici De obligatoriske helbredsundersøgelser (Blå Bog) Registreringer af hviletid Sygefraværsstatistikker Arbejdspladsvurderinger (APV) Trivselsanalyser Spørgeskemabaserede sundhedsprofiler Fysiologiske målinger (blodtryk, kolesterol, blodsukker, vægt, BMI og fedtprocent mv.) Dialogbaserede informationskilder Observationer Statistisk eller forskningsbaseret viden om branchens væsentligste sundhedsproblemer Målsætninger og handlingsplaner Rederiet skal, i samarbejde med den designerede person og medarbejderrepræsentanter, udarbejde og vedligeholde dokumenterede målsætninger for arbejdet med sundhedsfremme. Målsætningerne skal være i overensstemmelse med sundhedspolitikken og skal så vidt muligt være SMARTe (Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske og Tidsfastsatte). Målsætningerne skal fastlægges under hensyntagen til: Lov- og myndighedskrav og andre eksterne krav, som organisationen har tilsluttet sig De væsentligste sundhedsproblemer/risici Finansielle, driftsmæssige og forretningsmæssige hensyn Rederiet skal udarbejde og løbende opdatere en eller flere handlingsplaner (sundhedsprogrammer) med henblik på at opfylde målsætningerne og målene. Programmerne bør omfatte konkrete indsatsområder, delegering af ansvar og beføjelser, ressourcer og tidsrammer for opnåelse af målsætninger. 11

12 Målsætninger og handlingsplaner eksempel med livsstil som indgangsvinkel Eksempel 1) Overvægt, fysisk inaktivitet og rygning er udpeget som centrale sundhedsproblemer i organisationen. I tråd med den overordnede sundhedspolitik er der fastsat en målsætning om at rederiet vil: etablere rammer og tilbud, der giver den enkelte medarbejder mulighed for at forbedre sin sundhed tage særlige initiativer i forhold til medarbejdere der har øget risiko for sundhedsproblemer på grund af deres arbejdsfunktion og/eller deres sundhedsprofil - eksempel med arbejdsmiljø som indgangsvinkel Eksempel 2) I tråd med den overordnede sundhedspolitik er der fastsat en målsætning om at: Alle arbejdsfunktioner analyseres ud fra en sundhedsmæssig vinkel og sundhedsfremmende tiltag introduceres. Tiltag iværksættes både i forhold til selve arbejdsstationen/funktionen (hjælpemidler, udstyr el.lign.) og i forhold til den enkelte medarbejder (specifikke sundhedsrelaterede indsatser/tilbud). Målsætninger udmøntes i handlingsplaner, der præciserer konkrete indsatsområder (hvilke konkrete indsatser skal igangsættes?), ansvarsfordeling og tidsplaner (hvem gør hvad og hvornår?), ressourcer (hvor mange ressourcer skal afsættes?) samt målopfyldelse (hvordan måles fremdrift og resultater?) 8 Nødberedskab - Hvordan håndteres krisesituationer? Rederiet skal etablere og vedligeholde procedurer til effektiv håndtering af tænkelige krisesituationer om bord (f.eks. ved akutte gener eller sygdom, personskade, konflikter el.lign.) med henblik på at undgå eller begrænse mulige skader og følgevirkninger. Rederiet skal gennemgå sit kriseberedskab (apparatur, systemer og procedurer) efter forekomsten af krisesituationer og der skal være klare retningslinjer for evaluering af effektiviteten. Nødstilfælde behandles i skibets sikkerhedsorganisation. 9 Rapportering og analyser - Hvordan sikrer vi en løbende rapportering? Rederiet skal etablere og vedligeholde procedurer, der præciserer ansvar og beføjelser til at: Håndtere og undersøge afvigelser (eksempelvis brud på politikker eller retningslinjer) Håndtere og undersøge hændelser eller krisesituationer (akutte gener eller sygdom, tilskadekomst, konflikter el.lign.) Iværksætte korrigerende og forebyggende handlinger 12

13 Rederiet skal etablere og vedligeholde fremgangsmåder til løbende analyse og rapportering omkring: - sundhedsrelaterede problemstillinger/risici om bord - fremdriften i det forebyggende sundhedsarbejde 10 Vedligeholdelse af skib og udstyr - Er rammer og udstyr i orden? Rederiet skal sikre, at skibet er indrettet med henblik på at tilgodese besætningens sundhed og trivsel. Rederiet skal etablere og vedligeholde procedurer med henblik på at sikre sunde arbejdsrammer og -forhold. Dette omfatter bl.a.: Indretning (space management) Hjælpemidler og udstyr Temperatur, lys, lyd og luft Vand og hygiejne Rederiet skal sikre at: hjælpemidler og udstyr kontrolleres med passende tidsintervaller fejl og mangler udbedres der føres registre over vedligeholdelse og kontrol med udstyr 11 Dokumentation - Hvorfor gør vi, som vi gør (den røde tråd i systemet)? Organisationen skal etablere og vedligeholde dokumenter og registreringer i det omfang, det er nødvendigt for at kunne dokumentere indsatsen i forhold til sundhedsfremme. Dokumentationen kan omfatte: Metoder og overordnede resultater af kortlægningen Sundhedspolitik, målsætninger, mål og handlingsplaner Beskrivelse af hovedelementerne i sundhedsledelsessystemet og hvordan de spiller sammen Beskrivelse af ledelsessystemets anvendelsesområde (hele eller udvalgte dele af organisationen) Øvrige dokumenter, herunder registreringer, som organisationen har besluttet er nødvendige for at sikre effektiv planlægning, drift og styring af processer. Registre skal være let læselige, identificerbare og sporbare. Opbevaringsperioder skal fastlægges og registreres og skal være i overensstemmelse med gældende lovgivning. 12 Verifikation, gennemgang og evaluering - Hvordan fungerer systemet? Rederiet skal etablere og vedligeholde procedurer for evaluering af sundhedsledelsessystemet. 13

14 Rederiet skal med jævne mellemrum (minimum én gang årligt) gennemgå systemet for at sikre dets fortsatte egnethed, tilstrækkelighed og effektivitet. Behovet for eventuelle ændringer i systemet vurderes. Rederiet kan vælge at introducere interne audits med henblik på at vurdere, om sundhedsledelsessystemet er korrekt implementeret og effektivt med henblik på at opfylde sundhedspolitik og målsætninger. Personer, der gennemfører interne audits, skal være uafhængige af de områder, der auditeres. i Lov om brug af helbredsoplysninger mv. på arbejdsmarkedet nr. 286 af Loven fastsætter snævre grænser for arbejdsgivers brug af helbredsoplysninger. Hensigten med loven er at sikre, at helbredsoplysninger ikke anvendes i diskriminerende øjemed. Loven sondrer mellem relevante/irrelevante helbredsoplysninger samt aktuelle/fremtidige helbredsoplysninger. Arbejdsgiveren må kun bede om relevante og aktuelle oplysninger, dvs. oplysninger om medarbejderen har eller har haft en sygdom eller symptomer, der vil have væsentlig betydning for medarbejderens arbejdsdygtighed i forhold til det konkrete arbejde. Arbejdsgiver har ikke ret til at indhente irrelevante og fremtidige helbredsoplysninger, dvs. generelle oplysninger om helbredstilstanden (der ikke har specifik relevans for det pågældende arbejde) eller oplysninger om risikofaktorer. I loven præciseres således, at arbejdsgiver ikke må anmode om, indhente, modtage eller bruge helbredsoplysninger, der kan belyse medarbejderens risici for at udvikle eller pådrage sig sygdomme. ii Lov om behandling af personoplysninger LOV nr 429 af 31/05/2000. Loven opstiller regler for behandling af alle personlige oplysninger, uanset om behandlingen foregår elektronisk eller papirbaseret i et register. Et grundlæggende princip i loven er, at personlige oplysninger kun må indsamles til et udtrykkeligt angivet og sagligt formål, og senere behandling må ikke være uforeneligt med dette formål. Loven opstiller skærpede regler for behandling af følsomme oplysninger, herunder helbredsmæssige oplysninger. I henhold til loven må helbredsmæssige oplysninger ikke behandles, med mindre den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke. Der skal indhentes tilladelse fra datatilsynet til behandling af helbredsoplysninger, uanset om oplysningerne er tilvejebragt med de ansattes samtykke. 14

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Navit sp/f. Del A Gennemførelse

Navit sp/f. Del A Gennemførelse Den Internationale Kode for Sikker Drift af Skibe og Forebyggelse af Forurening (International Safety Management-koden (ISM-koden)) Med rettelser gældende pr. 1. juli 2010 Del A Gennemførelse 1. Generelt

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 I Odsherred Kommune arbejder vi ud fra visionen: Lys, liv og landskab. I arbejdsmiljøpolitiske vendinger har vi valgt at omsætte visionen til

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD Pia Clausen Seniorprojektleder Reg. Energisynskonsulent Tlf. 31 75 17 05 Nr. Farimagsgade 37-1364 København K Danmark Storegade 1-8382 Hinnerup Danmark

Læs mere

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen SEAHEALTH og SIMAC Seminar om sundhedsledelse Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Hvad er fakta? Hvorfor er det sådan? Hvad er konsekvenserne?

Læs mere

Sundhedsfremme. Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser

Sundhedsfremme. Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser Sundhedsfremme Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser 17 redaktionsgruppe Malene Vestergaard Sørensen, RLTN Jane Marianne Ravn, RLTN Niels Jacobsen, HK/Kommunal Birthe Jeppesen, FOA

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Hvad betyder livsstilssygdomme for danske søfolks muligheder for at være en aktiv del af fremtidens globaliserede skibsfartserhverv?

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Glostrup Kommune. Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress

Glostrup Kommune. Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress Glostrup Kommune Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress Glostrup Kommunes retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress er godkendt i MED-Hovedudvalg den 16. april 2008 hvorefter de er gældende

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Etiske overvejelser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Etiske overvejelser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Etiske overvejelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Etiske overvejelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen?

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen? Vil du gerne lave en god arbejdsplads for dine hjælpere? Vil du gerne nedsætte sygefraværet? Vil du gerne undgå arbejdsskader (med sygefravær, vikarer mm) Vil du gerne fastholde gode hjælpere? Vil du gerne

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik Faxe Kommune informationssikkerhedspolitik 10-10-2013 1 Overordnet informationssikkerhedspolitik Dette dokument beskriver Faxe Kommunes overordnede informationssikkerhedspolitik og skaber, sammen med en

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I. Psykisk APV. Fysisk. arbejdsmiljø

F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I. Psykisk APV. Fysisk. arbejdsmiljø F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I Psykisk APV Fysisk 1 Indholdsfortegnelse: Indhold 1. Formål... 3 2. Arbejdsmiljøstrategiens treårige cyklus frem til 2020...

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006

Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006 Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006 Forord Siden nytår har vi arbejdet intensivt på at blive arbejdsmiljøcertificeret efter standarderne DS/OHSAS 18001 samt Bekendtgørelse 923. En arbejdsmiljøcertificering

Læs mere

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Velkommen til workshop Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Præsentation af SundTrivsel A/S SundTrivsel arbejder i krydsfeltet imellem sundhedsfremme, trivsel og arbejdsmiljø vi samtænker

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær Arbejdsmiljømål for Odder kommune 2015-2017 Hovedudvalgets medlemmer er enige om, at målene for vores arbejdsmiljø skal fastlægges på det niveau, hvor det giver bedst mening. Mangfoldigheden af arbejdspladser

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Indledning Der er store forventninger til både medarbejdere og ledelse om at præstere. Forandringer, udvikling og vækst er på dagsordenen og det udfordrer balancen

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling

Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling 2 Et godt arbejdsmiljø er et fælles ansvar - derfor er det vigtigt: At du har kendskab til vores arbejdsmiljøpolitik og handleplaner på området

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG ARBEJDSMILJØRAPPORT 2014 FRA OMRÅDEUDVALGET TILBAGEMELDING TIL HOVEDUDVALGET

SUNDHED OG OMSORG ARBEJDSMILJØRAPPORT 2014 FRA OMRÅDEUDVALGET TILBAGEMELDING TIL HOVEDUDVALGET Sundhed og Omsorg SUNDHED OG OMSORG ARBEJDSMILJØRAPPORT 2014 FRA OMRÅDEUDVALGET TILBAGEMELDING TIL HOVEDUDVALGET Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 0 ARBEJDSMILJØRAPPORT

Læs mere

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG APRIL 2012 VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS 8 Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2012 Layout: Operate A/S Tryk:

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi Kåre Hendriksen Master of Environmental Management Har siden midten af 1980 erne periodisk været beskæftiget med: Arbejdsmiljøforskning Arbejdsmiljø-

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

Status på projektet for Personale Politisk Udvalg

Status på projektet for Personale Politisk Udvalg Status på projektet for Personale Politisk Udvalg Overblik - her er vi nu Step 1 Afholdelse af kick off d. 21.maj 2013 Step 2 Emner og aktiviteter udvikles og planlægges på baggrund af tilbagemeldinger

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

De 8 Sikkerhedsled redskaber der styrker rederiets sikkerhedskultur

De 8 Sikkerhedsled redskaber der styrker rederiets sikkerhedskultur De 8 Sikkerhedsled redskaber der styrker rederiets sikkerhedskultur Sikkerhedskultur hvorfor nu det? Der er mange gode grunde til at sætte fokus på sikkerhedskulturen i rederiet. Bortset fra grundstødninger

Læs mere

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre!

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre! Arbejdsmiljøpolitik Vision Gennem høj prioritering af arbejdsmiljøet i dagligdagen, systematisk forebyggelse og sundhedsfremmende indsats ønsker Norddjurs Kommune at skabe arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen.

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Ledelseshåndbog. Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1. Revision: 5. Side 1 af 10. 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014

Ledelseshåndbog. Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1. Revision: 5. Side 1 af 10. 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014 Revision: 5 Side 1 af 10 Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014 Ikraft. November 2014 Proj. nr.: 108-0001 Ledelseshåndbog Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Den strategiske cirkel. Motivation

Indholdsfortegnelse. Den strategiske cirkel. Motivation sundhedsmanual g r e e n n e t w o r k 2 Indholdsfortegnelse SIDE 3 FORORD SIDE 4 OM DENNE SUNDHEDSMANUAL Den strategiske cirkel SIDE 5 SÅDAN KOMMER I IGANG Motivation SIDE 6 PROJEKTPLAN faneblad 2 SIDE

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik

Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik Med personalepolitikken ønsker vi at bidrage til at indfri byrådets vision for Ringsted Kommune. Visionen udpeger en række ambitiøse målsætninger for en

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet 1. Indledning Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet I henhold til Finansministeriets cirkulære af 1. juni 2011 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder

Læs mere

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk 1 Program Præsentation Kort om projekt Sundhedsledelse Film om model til sundhedsledelse Drøftelse af modellen Evaluering af projektet

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Nyt fra Danmark. Nordiskt Kommunalt Arbejsmiljöforum 3. 5. september 2008. Preben Meier Pedersen, KL

Nyt fra Danmark. Nordiskt Kommunalt Arbejsmiljöforum 3. 5. september 2008. Preben Meier Pedersen, KL Nyt fra Danmark Nordiskt Kommunalt Arbejsmiljöforum 3. 5. september 2008 Preben Meier Pedersen, KL Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne (1) Formål skabe grundlag for forbedring og udvikling

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

MLC 2006 Implementering. Tim Engell Pedersen H.S.E.Q. Manager / DPA, herning shipping a.s.

MLC 2006 Implementering. Tim Engell Pedersen H.S.E.Q. Manager / DPA, herning shipping a.s. MLC 2006 Implementering Tim Engell Pedersen H.S.E.Q. Manager / DPA, herning shipping a.s. Agenda Regelsættet Regeleksempler Implementering Udfordringer Status MLC 2006 Formål Yderligere sikring af søfarendes

Læs mere

Rudersdal Kommune Ældreområdet. Forebyggelsesprojekt Den attraktive arbejdsplads. KL s ledertræf 17.09.2009

Rudersdal Kommune Ældreområdet. Forebyggelsesprojekt Den attraktive arbejdsplads. KL s ledertræf 17.09.2009 Rudersdal Kommune Ældreområdet Forebyggelsesprojekt Den attraktive arbejdsplads KL s ledertræf 17.09.2009 Hvorfor er vi her i dag? Hvad skal der til, for at et medarbejder - rettet udviklingsprojekt bliver

Læs mere

Dialogbaseret Arbejdspladsvurdering (APV) Konsensus-modellen

Dialogbaseret Arbejdspladsvurdering (APV) Konsensus-modellen Nyhedsbrev nr. 64 Oktober 2012 Dialogbaseret Arbejdspladsvurdering (APV) Konsensus-modellen Det er tilladt at lave Arbejdspladsvurdering på mange forskellige måder. CRECEA har tidligere formidlet forskellige

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Virksomhedens sundhedspolitik trin for trin. En manual til små og store virksomheder

Virksomhedens sundhedspolitik trin for trin. En manual til små og store virksomheder Virksomhedens sundhedspolitik trin for trin En manual til små og store virksomheder Virksomhedens sundhedspolitik trin for trin. En manual til små og store virksomheder. Udgivet af Nationalt Center for

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Netplan A/S. Periodisk audit, P1. Ledelsessystemcertificering ISO 9001:2008. 2013-aug-30 til 2013-aug-30. Certificeringens dækningsområde

Netplan A/S. Periodisk audit, P1. Ledelsessystemcertificering ISO 9001:2008. 2013-aug-30 til 2013-aug-30. Certificeringens dækningsområde Ledelsessystemcertificering 2013-aug-30 til 2013-aug-30 Certificeringens dækningsområde DNV teamleader: Auditteam: Rådgivning indenfor IT- og telenetværk Jesper Halmind Jesper Halmind Projektnr.:PRJC-300259-2011-MSC-DNK

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Auditering af psykisk arbejdsmiljø

Auditering af psykisk arbejdsmiljø Auditering af psykisk arbejdsmiljø Fokuspunkter, muligheder og begrænsninger Operation Manager Ruth Kjeldsmark Oktober 2008 Agenda 1. Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø i fokus for virksomheder med arbejdsmiljøledelse?

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

Hvordan effektiviserer I jeres processer

Hvordan effektiviserer I jeres processer Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse og andre ledelsessystemer på telefon 39 96 61 01 eller

Læs mere

Virksomhedsfysioterapi

Virksomhedsfysioterapi Fysioterapi Træningstilbud Massage Sundhedstjek Fysioterapeutisk screening Kontorrådgivning Workshops APV Klinik for Fysioterapi & Træning Storegade 52 Esbjerg Forord Det moderne samfund står over for

Læs mere

Procedure for intern audit

Procedure for intern audit Procedure for intern audit Formål Denne procedure beskriver rammerne for intern audit af arbejdsmiljøledelsessystemet (i form af arbejdsmiljøhåndbogen) med henblik på at bidrage til en løbende forbedring

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere