En guideline til rederiets arbejde med sundhedsledelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En guideline til rederiets arbejde med sundhedsledelse"

Transkript

1 SUNDHEDSLEDELSESSYSTEM En guideline til rederiets arbejde med sundhedsledelse Søfartens Arbejdsmiljøråd Seahealth Denmark

2 Indholdsfortegnelse Forord 3 1 Generelt 4 2 Sundhedspolitik 7 3 Rederiets ansvar og myndighed 8 4 Designeret Person (DP) 9 5 Skibsførerens ansvar og myndighed 9 6 Ressourcer og personale 10 7 Udarbejdelse af planer og procedurer 10 8 Nødberedskab 12 9 Rapportering og analyser Vedligeholdelse af skib og udstyr Dokumentation Verifikation, gennemgang og evaluering 13 Søfartens Arbejdsmiljøråd 2008, København. Udarbejdet i samarbejde med Force Technology. Der er tale om en foreløbig udgave. Vi modtager derfor meget gerne bemærkninger eller forbedringsforslag. Søfartens Arbejdsmiljøråd Amaliegade 33 B, 2. sal 1256 København K Tlf Web ISBN:

3 Forord Hvor skal vi sætte ind? Med hvilke indsatser? Og hvordan? Sundhedsledelse handler om at sætte arbejdet med sundhedsfremme i system. Offentlige og private arbejdspladser har i stigende grad fokus på medarbejdernes sundhed og trivsel. Mange virksomheder i dansk erhvervsliv har i dag introduceret forskellige former for sundhedsfremmende regler, ordninger eller tilbud, men indsatsen er ofte fragmenteret. At fremme sundhed på arbejdspladsen kræver en forpligtet og engageret ledelse og et system, der kan understøtte et målrettet og løbende arbejde med sundhedsfremme. Denne guideline er udarbejdet med henblik på at vejlede rederierne i, hvordan de kan etablere et sundhedsledelsessystem. Dokumentet er udarbejdet efter samme struktur som ISM koden med henblik på at undgå introduktion af nye parallelle ledelsessystemer og skabe mulighed for, at sundhedsfremme kan integreres i rederiets Safety Management System (SMS). SMS er et velkendt ledelsessystem indenfor søfarten og dermed et oplagt system for et dedikeret og forpligtende arbejde med sundhedsfremme. Et godt sundhedsledelsessystem bygger på engagement og opbakning fra ledelsen, inddragelse af medarbejderne i processen og et løbende fokus på arbejdet med sundhedsfremme med henblik på at skabe motivation og fremme en sundhedskultur på arbejdspladsen. Dette dokument er ikke en officiel standard men en guideline udarbejdet med udgangspunkt i viden og praksis inden for området sundhedsfremme. Hvorfor sundhedsledelse? Der er både et menneskeligt, sikkerhedsmæssigt og økonomisk incitament til at kigge på sundhedsområdet - både for den enkelte medarbejder og arbejdspladsen. Risikofaktorer som fysisk inaktivitet, usund kost, rygning og et psykisk belastende arbejdsmiljø er forbundet med dårligere helbred, kortere levetid og flere sygedage. En indsats i forhold til sundhedsfremme på arbejdspladsen kan bl.a. bidrage til at: øge sundhed og trivsel og derigennem den enkeltes arbejdsglæde og indsats skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø nedbringe sygefraværet fastholde og tiltrække nye medarbejdere styrke virksomhedens omdømme 3

4 1 Generelt 1.1 Begreber og definitioner Følgende begreber og definitioner optræder i denne standard 1 : Designeret Person Forebyggelse KRAM Livsstil Organisation Risikofaktor SMS Sundhedsfremme Sundhedsledelses -system Sundhedsprofil Person i land udpeget af rederiet med ansvar og beføjelser som skitseret i kapitel 4. Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer, eller ulykker. Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Adfærd, der over tid påvirker den enkeltes sundhed. The owner of the ship or any other organization or person such as the manager, or the bareboat charterer, who has assumed the responsibility for operation of the ship from the shipowner. Faktor, der øger sandsynligheden for sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker. Safety Management System Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere den enkeltes ressourcer og handlekompetencer. Den del af rederiets SMS, der anvendes til at udvikle og implementere sundhedspolitikken og styre sundhedstilstanden. Beskrivelse af en persons, en gruppes eller en virksomheds sundhedstilstand på et givet tidspunkt. 1 Definitioner på begreber er bl.a. udarbejdet med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens publikation Terminologi Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed samt ISM Koden. 4

5 1.2 Formål og anvendelsesområde Denne guideline yder vejledning til rederier, som ønsker at arbejde systematisk og struktureret med sundhedsfremme inden for søfarten. Det overordnede formål med guidelinen er at bidrage til at forebygge sundhedsmæssige problemer og risici og fremme sundhed på arbejdspladsen. Ledelsessystemet skal sikre: At arbejdet med sundhedsfremme integreres i rederiets daglige drift At lov og myndighedskrav overholdes Overholdelse af andre krav eller retningslinjer, som organisationen måtte have tilsluttet sig Blandt de relevante aktuelle lov- og myndighedskrav på sundhedsområdet findes bl.a.: Lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og sømandsloven (LOV nr. 547 af ) Lov om røgfri miljøer (LOV nr. 512 af ) Bekendtgørelse om lægeundersøgelse af søfarende og fiskere (BEK nr. 438 af ) Bekendtgørelse om søfarendes hviletid mv. (BEK nr. 515 af ) Lov om brug af helbredsoplysninger mv. på arbejdsmarkedet (LOV nr. 286 af ) i. Lov om behandling af personoplysninger (LOV nr. 429 af 31/05/2000) ii. Andre eksterne krav kunne f.eks. være krav fra kunder eller best practices. Som eksempel kan nævnes følgende retningslinjer/guidelines: TMSA (Tanker Management Self Assessment) OCIMF (Oil Companies International Marine Forum) Dokumentet kan anvendes af alle typer organisationer. Det yder vejledning til rederier, som ønsker at udvikle, implementere og vedligeholde et sundhedsledelsessystem, der indeholder følgende elementer: Indledende kortlægning Sundhedspolitik Målsætninger, mål og handlingsplaner for det sundhedsfremmende arbejde Veldefinerede roller og ansvarsområder Procedurer for dokumentation og rapportering Procedurer for håndtering af krisesituationer Procedurer for evaluering, kontrol og ledelsens gennemgang 5

6 Ledelsens gennemgang Indledende kortlægning Sundhedspolitik Planer & proceduer Implementering Evaluering 1.3 Indledende kortlægning Status og udgangspunkt hvor står vi i dag? Rederiet kan vælge at gennemføre en indledende kortlægning med henblik på at skabe overblik over eksisterende tiltag og/eller væsentlige sundhedsproblemer/risici i organisationen. Den indledende kortlægning kan omfatte: Kortlægning af eksisterende politikker, aktiviteter, systemer og rapportering Formålet er at skabe overblik over, hvordan rederiet arbejder med sundhed i dag, herunder f.eks.: Hvilke politikker har vi? (inden for livsstilsområdet/kram, arbejdsmiljø og socialt ansvar) Hvilke aktiviteter har vi igangsat inden for sundhedsområdet? (målrettet hvem og hvorfor) Hvilke registreringer foretager vi? (sygefravær, trivsel el.lign.) Og hvad rapporterer vi om? Til hvem? Kortlægning af væsentlige sundhedsproblemer/risici i organisationen Formålet er indledningsvis at spore sig ind på væsentlige sundhedsproblemer/risici, som bør adresseres i ledelsessystemet. Kortlægningen kan tage afsæt i eksisterende viden indsamlet på individniveau (eksempelvis gentagne problemer med at få fornyet Blå Bog), organisationsniveau (f.eks. registreringer af sygefravær eller hviletid, resultater af trivselsundersøgelser el.lign.) eller brancheniveau (f.eks. statistisk eller forskningsbaseret viden om branchens væsentligste sundhedsproblemer). En eventuel indledende kortlægning af væsentlige sundhedsproblemer bør ikke definere selve sundhedspolitikken, da denne i givet fald kan blive for snæver, men kortlægningen kan for nogle organisationer være en hjælp til at orientere sig på sundhedsområdet og indkredse væsentlige sundhedsproblemer/risici i organisationen. Resultater fra den indledende kortlægning dokumenteres skriftligt. 6

7 Præcisering og afgrænsning af begrebet sundhed Det er væsentligt tidligt i processen at forholde sig til begrebet sundhed hvad forstår vi ved sundhed? Og i forlængelse heraf, hvad vil vi fokusere på i sundhedspolitikken? Ønsker vi at fokusere på den del af sundhedsfremme der vedrører risikofaktorer knyttet til den enkeltes livsstil (KRAM) og/eller at fokusere bredere på en række arbejdsmiljørelaterede sundhedsområder som søvn/hviletid, trivsel, stress og psykisk arbejdsbelastning. Vi kan også vælge at anlægge en integreret tilgang f.eks. via kortlægning af sundhedsforhold knyttet til forskellige arbejdsfunktioner. Hvad kendetegner eksempelvis arbejdsforhold for deck watch officers og hvordan kan vi med fokus både på det enkelte individ og arbejdsmiljøet fremme sundhed for og i denne medarbejdergruppe. I afgrænsningen af begrebet sundhed er det vigtigt at være opmærksom på, hvad man afgrænser sig fra. Fokus et sted kan ske på bekostning af andre væsentlige sundhedsproblemer, hvilket kan have afgørende betydning for resultater og effekter. Det kan eksempelvis vise sig svært at få medarbejdere til at ændre livsstil, hvis arbejdsmiljø og arbejdsbetingelser i øvrigt er dårlige. 2 Sundhedspolitik Hvad vil vi? Hvad er vores overordnede målsætning? Sundhedspolitikken præciserer, hvordan rederiet vil arbejde for den overordnede målsætning som skitseret i afsnit 1.2. Politikken fastlægger overordnede målsætninger, rammer og retningslinjer for arbejdet med sundhedsfremme i organisationen. Politikken skal: Være godkendt og formuleret af den øverste ledelse Være egnet i forhold til de væsentligste sundhedsproblemer i organisationen udtrykke overordnede målsætninger for sundhedsfremme på arbejdspladsen Omfatte en forpligtelse til at arbejde for forbedringer af sundhedstilstanden Være dokumenteret, implementeret og ajourført Udarbejdes under inddragelse af medarbejderrepræsentanter Kommunikeres ud til alle medarbejdere Gennemgås med passende mellemrum 7

8 Sundhedspolitik Sundhedspolitikken kan fungere som paraply for en række forskellige (del)politikker og aktiviteter som tilsammen bidrager til at understøtte det overordnede formål. Som illustreret i figuren nedenfor kan sundhedspolitikken favne en række områder knyttet til livsstil, arbejdsmiljø og socialt ansvar. Sundhedspolitik Livsstil Kost, rygning, alkohol, motion mv. Arbejdsmiljø Arbejdsrammer og - forhold, trivsel, stress, søvn, mv. Socialt ansvar Sygefravær, fastholdelse, særlige hensyn mv. Sundhedspolitikker kan have forskellige ambitionsniveauer - fra at sikre at lovgivningen overholdes (f.eks. i forhold til rygning og alkohol) til en mere ambitiøs målsætning om at fremme udviklingen af en sund arbejdsplads, som giver den enkelte medarbejder arbejdsglæde og muligheden for en sund livsstil. 3 Rederiets ansvar og myndighed - Hvem gør hvad? Struktur & ansvar Rederiet skal definere og dokumentere roller, ansvar og relationerne mellem de personer, der leder, udfører eller verificerer det sundhedsfremmende arbejde. Rederiet skal udpege en ledelsesrepræsentant, der har ansvar for at sikre, at sundhedsledelsessystemet implementeres og vedligeholdes. Den særligt udpegede ledelsesrepræsentant skal rapportere til ledelsen. Rederier er ansvarlig for at sikre tilstrækkelige ressourcer og støtte til den ansvarlige ledelsesrepræsentant, således at vedkommende kan gennemføre sit arbejde. Ressourcer omfatter menneskelige ressourcer og specifikke kompetencer, infrastruktur samt økonomiske ressourcer. Lov og myndighedskrav Rederiet skal etablere og vedligeholde fremgangsmåder til at identificere og vurdere de lov og myndighedskrav, som organisationen er underlagt samt andre eksterne krav, som organisationen har tilsluttet sig. 8

9 Der skal tages hensyn til disse krav, når sundhedsledelsessystemet etableres, implementeres og vedligeholdes. Relevante oplysninger om lov og myndighedskrav skal formidles til medarbejderne. Interessenter og kommunikation Rederiet skal beslutte om, og i givet fald hvordan, det vil kommunikere eksternt omkring sundhedsfremme. Shorebased organigram President Management representative DP 4 Designeret Person (DP) For at sikre at arbejdet med sundhedsfremme implementeres om bord og sikre klare kommunikationslinjer mellem rederikontoret og skibene udpeger rederiet en designeret person (DP) eller anden ansvarlig i land med direkte adgang til den systemansvarlige ledelsesrepræsentant. DP en skal etablere og vedligeholde fremgangsmåder, der sikrer, at relevante oplysninger om sundhedsfremme formidles til og fra medarbejderne og andre relevante aktører, der indgår i sundhedsledelsessystemet. Den designerede person har ansvar for: at sikre optimal kommunikation mellem rederikontoret og skibene overvåge arbejdet med sundhedsfremme på skibene sikre adgang til de nødvendige ressourcer og støtte fra rederikontoret således at sundhedsfremme kan implementeres ude på skibene gennemførelse af eventuelle interne audits 5 Skibsførerens ansvar og myndighed Rederiet skal definere og dokumentere skibsførerens ansvar i forhold til: Implementering af rederiets sundhedspolitik, målsætninger og handlingsplaner ude på skibene Ansvar og opgaver knyttet til information og motivation af medarbejderne i arbejdet for sundhedspolitik og målsætninger 9

10 Gennemgang af sundhedsledelsessystemet Rapportering af status, afvigelser og fremdrift til rederiet 6 Ressourcer og personale Rederiet skal sikre at skibsføreren: Er fortrolig med rederiets sundhedsledelsessystem Er kvalificeret til at varetage opgaver knyttet til sundhedsledelsessystemet Modtager de nødvendige ressourcer og den nødvendige støtte til at gennemføre sine opgaver Rederiet skal: Sikre at alle skibe er bemandet med medarbejdere, der er erklæret egnet til skibstjeneste i henhold til nationale og internationale krav om helbredstilstand Sikre at alle medarbejdere er bekendt med og bevidst omkring sundhedspolitik og målsætninger og at relevant information udarbejdes på arbejdssprog Etablere og vedligeholde procedurer, der sikrer at medarbejdere, der er involveret i sundhedsledelsessystemet, har den nødvendige forståelse for lovgivning, politikker, målsætninger og etiske retningslinjer samt deres respektive roller og ansvar Sikre at medarbejdere, der varetager opgaver affødt af sundhedsledelsessystemet, har de fornødne kompetencer til at varetage arbejdet Sikre at eksterne konsulenter, der udfører sundhedsfremmende opgaver i organisationen, er kompetente på grundlag af relevant uddannelse, træning eller erfaring. Rederiet skal opretholde registre over personer, der involveres i sundhedsfremmearbejdet (ved etablering af registre skal man være opmærksom på de regler, der knytter sig til Lov om behandling af personoplysninger og brug af helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet, jf. afsnit 1.2). Etiske retningslinjer Hvordan skal sundhedsfremme introduceres på arbejdspladsen? Og hvilke etiske problemstillinger kan der være behov for at håndtere undervejs? Hver arbejdsplads sin kultur og tilgang til sundhedsfremme. I forbindelse med processen er det vigtigt at være bevidst omkring hvilke værdier, der er/skal være styrende for arbejdet med sundhedsfremme, herunder eksempelvis fortrolighed, grænser og respekt m.fl.. Arbejdsmarkeds-Etisk Råd har udarbejdet en folder Sundhedsetik på Arbejdspladsen (2005) der sætter fokus på en række etiske overvejelser knyttet til arbejdet med sundhedsfremme. 7 Udarbejdelse af planer og procedurer - Hvordan omsætter vi politik til praksis? Væsentlige sundhedsproblemer/risici Rederiet skal etablere og vedligeholde fremgangsmåder til løbende identifikation og vurdering af sundhedsrelaterede problemstillinger/risici om bord knyttet til et eller flere af følgende områder: 10

11 Organisationens sundhedsprofil Arbejdsrammer (indretning, hjælpemidler, udstyr, luft, lys, lyd, hygiejne o.lign.) Sundhedsrelaterede problemstillinger knyttet til specifikke arbejdsfunktioner og/eller fartsområder (f.eks. meget stillesiddende/belastende/stressende arbejde, jetlag, smitsomme sygdomme el.lign.) Arbejdsmiljøet generelt (f.eks. psykisk arbejdsmiljø, hviletider og søvn) Andre relevante områder Metoder til identifikation og vurdering af sundhedsproblemer/risici skal dokumenteres. Metoder til identifikation af sundhedsproblemer/risici En eller flere af følgende metoder/kilder kan eksempelvis anvendes til identifikation af sundhedsproblemer/risici De obligatoriske helbredsundersøgelser (Blå Bog) Registreringer af hviletid Sygefraværsstatistikker Arbejdspladsvurderinger (APV) Trivselsanalyser Spørgeskemabaserede sundhedsprofiler Fysiologiske målinger (blodtryk, kolesterol, blodsukker, vægt, BMI og fedtprocent mv.) Dialogbaserede informationskilder Observationer Statistisk eller forskningsbaseret viden om branchens væsentligste sundhedsproblemer Målsætninger og handlingsplaner Rederiet skal, i samarbejde med den designerede person og medarbejderrepræsentanter, udarbejde og vedligeholde dokumenterede målsætninger for arbejdet med sundhedsfremme. Målsætningerne skal være i overensstemmelse med sundhedspolitikken og skal så vidt muligt være SMARTe (Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske og Tidsfastsatte). Målsætningerne skal fastlægges under hensyntagen til: Lov- og myndighedskrav og andre eksterne krav, som organisationen har tilsluttet sig De væsentligste sundhedsproblemer/risici Finansielle, driftsmæssige og forretningsmæssige hensyn Rederiet skal udarbejde og løbende opdatere en eller flere handlingsplaner (sundhedsprogrammer) med henblik på at opfylde målsætningerne og målene. Programmerne bør omfatte konkrete indsatsområder, delegering af ansvar og beføjelser, ressourcer og tidsrammer for opnåelse af målsætninger. 11

12 Målsætninger og handlingsplaner eksempel med livsstil som indgangsvinkel Eksempel 1) Overvægt, fysisk inaktivitet og rygning er udpeget som centrale sundhedsproblemer i organisationen. I tråd med den overordnede sundhedspolitik er der fastsat en målsætning om at rederiet vil: etablere rammer og tilbud, der giver den enkelte medarbejder mulighed for at forbedre sin sundhed tage særlige initiativer i forhold til medarbejdere der har øget risiko for sundhedsproblemer på grund af deres arbejdsfunktion og/eller deres sundhedsprofil - eksempel med arbejdsmiljø som indgangsvinkel Eksempel 2) I tråd med den overordnede sundhedspolitik er der fastsat en målsætning om at: Alle arbejdsfunktioner analyseres ud fra en sundhedsmæssig vinkel og sundhedsfremmende tiltag introduceres. Tiltag iværksættes både i forhold til selve arbejdsstationen/funktionen (hjælpemidler, udstyr el.lign.) og i forhold til den enkelte medarbejder (specifikke sundhedsrelaterede indsatser/tilbud). Målsætninger udmøntes i handlingsplaner, der præciserer konkrete indsatsområder (hvilke konkrete indsatser skal igangsættes?), ansvarsfordeling og tidsplaner (hvem gør hvad og hvornår?), ressourcer (hvor mange ressourcer skal afsættes?) samt målopfyldelse (hvordan måles fremdrift og resultater?) 8 Nødberedskab - Hvordan håndteres krisesituationer? Rederiet skal etablere og vedligeholde procedurer til effektiv håndtering af tænkelige krisesituationer om bord (f.eks. ved akutte gener eller sygdom, personskade, konflikter el.lign.) med henblik på at undgå eller begrænse mulige skader og følgevirkninger. Rederiet skal gennemgå sit kriseberedskab (apparatur, systemer og procedurer) efter forekomsten af krisesituationer og der skal være klare retningslinjer for evaluering af effektiviteten. Nødstilfælde behandles i skibets sikkerhedsorganisation. 9 Rapportering og analyser - Hvordan sikrer vi en løbende rapportering? Rederiet skal etablere og vedligeholde procedurer, der præciserer ansvar og beføjelser til at: Håndtere og undersøge afvigelser (eksempelvis brud på politikker eller retningslinjer) Håndtere og undersøge hændelser eller krisesituationer (akutte gener eller sygdom, tilskadekomst, konflikter el.lign.) Iværksætte korrigerende og forebyggende handlinger 12

13 Rederiet skal etablere og vedligeholde fremgangsmåder til løbende analyse og rapportering omkring: - sundhedsrelaterede problemstillinger/risici om bord - fremdriften i det forebyggende sundhedsarbejde 10 Vedligeholdelse af skib og udstyr - Er rammer og udstyr i orden? Rederiet skal sikre, at skibet er indrettet med henblik på at tilgodese besætningens sundhed og trivsel. Rederiet skal etablere og vedligeholde procedurer med henblik på at sikre sunde arbejdsrammer og -forhold. Dette omfatter bl.a.: Indretning (space management) Hjælpemidler og udstyr Temperatur, lys, lyd og luft Vand og hygiejne Rederiet skal sikre at: hjælpemidler og udstyr kontrolleres med passende tidsintervaller fejl og mangler udbedres der føres registre over vedligeholdelse og kontrol med udstyr 11 Dokumentation - Hvorfor gør vi, som vi gør (den røde tråd i systemet)? Organisationen skal etablere og vedligeholde dokumenter og registreringer i det omfang, det er nødvendigt for at kunne dokumentere indsatsen i forhold til sundhedsfremme. Dokumentationen kan omfatte: Metoder og overordnede resultater af kortlægningen Sundhedspolitik, målsætninger, mål og handlingsplaner Beskrivelse af hovedelementerne i sundhedsledelsessystemet og hvordan de spiller sammen Beskrivelse af ledelsessystemets anvendelsesområde (hele eller udvalgte dele af organisationen) Øvrige dokumenter, herunder registreringer, som organisationen har besluttet er nødvendige for at sikre effektiv planlægning, drift og styring af processer. Registre skal være let læselige, identificerbare og sporbare. Opbevaringsperioder skal fastlægges og registreres og skal være i overensstemmelse med gældende lovgivning. 12 Verifikation, gennemgang og evaluering - Hvordan fungerer systemet? Rederiet skal etablere og vedligeholde procedurer for evaluering af sundhedsledelsessystemet. 13

14 Rederiet skal med jævne mellemrum (minimum én gang årligt) gennemgå systemet for at sikre dets fortsatte egnethed, tilstrækkelighed og effektivitet. Behovet for eventuelle ændringer i systemet vurderes. Rederiet kan vælge at introducere interne audits med henblik på at vurdere, om sundhedsledelsessystemet er korrekt implementeret og effektivt med henblik på at opfylde sundhedspolitik og målsætninger. Personer, der gennemfører interne audits, skal være uafhængige af de områder, der auditeres. i Lov om brug af helbredsoplysninger mv. på arbejdsmarkedet nr. 286 af Loven fastsætter snævre grænser for arbejdsgivers brug af helbredsoplysninger. Hensigten med loven er at sikre, at helbredsoplysninger ikke anvendes i diskriminerende øjemed. Loven sondrer mellem relevante/irrelevante helbredsoplysninger samt aktuelle/fremtidige helbredsoplysninger. Arbejdsgiveren må kun bede om relevante og aktuelle oplysninger, dvs. oplysninger om medarbejderen har eller har haft en sygdom eller symptomer, der vil have væsentlig betydning for medarbejderens arbejdsdygtighed i forhold til det konkrete arbejde. Arbejdsgiver har ikke ret til at indhente irrelevante og fremtidige helbredsoplysninger, dvs. generelle oplysninger om helbredstilstanden (der ikke har specifik relevans for det pågældende arbejde) eller oplysninger om risikofaktorer. I loven præciseres således, at arbejdsgiver ikke må anmode om, indhente, modtage eller bruge helbredsoplysninger, der kan belyse medarbejderens risici for at udvikle eller pådrage sig sygdomme. ii Lov om behandling af personoplysninger LOV nr 429 af 31/05/2000. Loven opstiller regler for behandling af alle personlige oplysninger, uanset om behandlingen foregår elektronisk eller papirbaseret i et register. Et grundlæggende princip i loven er, at personlige oplysninger kun må indsamles til et udtrykkeligt angivet og sagligt formål, og senere behandling må ikke være uforeneligt med dette formål. Loven opstiller skærpede regler for behandling af følsomme oplysninger, herunder helbredsmæssige oplysninger. I henhold til loven må helbredsmæssige oplysninger ikke behandles, med mindre den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke. Der skal indhentes tilladelse fra datatilsynet til behandling af helbredsoplysninger, uanset om oplysningerne er tilvejebragt med de ansattes samtykke. 14

SUNDHEDSLEDELSE Sundhedfremme i praksis - en samlet indsats

SUNDHEDSLEDELSE Sundhedfremme i praksis - en samlet indsats SUNDHEDSLEDELSE Sundhedfremme i praksis - en samlet indsats Vejledning til at sætte rederiets sundhedsindsats i system Indhold Forord 4 1 Generelt 6 2 Sundhedspolitik 10 3 Rederiets ansvar og myndighed

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87 Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS 18001 og bek. 87 Punkt Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal etablere og vedligeholde et arbejdsmiljøledelses-system

Læs mere

Navit sp/f. Del A Gennemførelse

Navit sp/f. Del A Gennemførelse Den Internationale Kode for Sikker Drift af Skibe og Forebyggelse af Forurening (International Safety Management-koden (ISM-koden)) Med rettelser gældende pr. 1. juli 2010 Del A Gennemførelse 1. Generelt

Læs mere

CHECKLISTE FOR ARBEJDSMILJØCERTIFICERING

CHECKLISTE FOR ARBEJDSMILJØCERTIFICERING CHECKLISTE FOR ARBEJDSMILJØCERTIFICERING DS/OHSAS 18001:2008 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 87 af 31. januar 2005 Nr. Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal have

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så ligger det færdige udkast klar til den kommende version af ISO 9001:2015. Standarden er planlagt til at blive implementeret medio september 2015. Herefter har virksomhederne

Læs mere

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET 5 + 5 + 5½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET ARBEJDSMILJØPOLITIK 3 BEDRE RESULTATER MED ET ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT 4 TRE GODE RÅD 5 SAT-ORGANISATIONEN 5 5 OPGAVER I DET ENKELTE CENTER

Læs mere

Audit beskrivelser for PL

Audit beskrivelser for PL 3-4-1 V01 3-4-1 V02 3-4-1 V03 3-4-1 V04 3-4-1 V05 Er der etableret et system til regelmæssig kontrol af processerne? Punktet er opfyldt, hvis der er en synlig regelmæssig måling for processen med acceptgrænser.

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så blev den nye version af ISO 9001 implementeret. Det skete den 23. september 2015 og herefter har virksomhederne 36 måneder til at implementere de nye krav i standarden. At

Læs mere

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 I Odsherred Kommune arbejder vi ud fra visionen: Lys, liv og landskab. I arbejdsmiljøpolitiske vendinger har vi valgt at omsætte visionen til

Læs mere

Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015)

Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015) NOTAT Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015) Med afsæt i aftalerne om trivsel og sundhed fra 2011 1, hvoraf det fremgår, at der i kommunens

Læs mere

Evaluering af forløbet og analyserne v/virksomhederne Konklusioner på forløbet til Miljøstyrelsen v/greenet

Evaluering af forløbet og analyserne v/virksomhederne Konklusioner på forløbet til Miljøstyrelsen v/greenet 2 VELKOMMEN Opsamling på resultaterne v/greenet Evaluering af forløbet og analyserne v/virksomhederne Konklusioner på forløbet til Miljøstyrelsen v/greenet Hvordan kommer vi videre? Matchmaking: Parring

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Standardbetegnelse

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet

Læs mere

Vejledning i informationssikkerhedspolitik. Februar 2015

Vejledning i informationssikkerhedspolitik. Februar 2015 Vejledning i informationssikkerhedspolitik Februar 2015 Udgivet februar 2015 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:

Læs mere

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse.

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse. Forslag til gennemførelsen af APV Arbejdspladsvurderingens formål er at sikre en fortløbende proces, hvor vi i fællesskab i de enkelte afdelinger arbejder for et sikkert og sund arbejdsmiljø. Udarbejdelsen

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

KOSTPOLITIK En kursændring til at gøre det sunde valg lettere

KOSTPOLITIK En kursændring til at gøre det sunde valg lettere KOSTPOLITIK En kursændring til at gøre det sunde valg lettere Vejledning til rederier der vil sætte egne rammer for kosten om bord KOSTPOLITIK 4 Indhold Hvad er en kostpolitik? 4 Formål 4 Succeskriterier

Læs mere

Attraktiv arbejdsplads - hvordan?

Attraktiv arbejdsplads - hvordan? Attraktiv arbejdsplads - hvordan? Program Præsentation af projekt fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i København Refleksion/spørgsmål Gruppesnak om jeres erfaringer med at gøre arbejdspladser attraktive

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål

Læs mere

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD Pia Clausen Seniorprojektleder Reg. Energisynskonsulent Tlf. 31 75 17 05 Nr. Farimagsgade 37-1364 København K Danmark Storegade 1-8382 Hinnerup Danmark

Læs mere

Glostrup Kommune. Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress

Glostrup Kommune. Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress Glostrup Kommune Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress Glostrup Kommunes retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress er godkendt i MED-Hovedudvalg den 16. april 2008 hvorefter de er gældende

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune ARBEJDSMILJØAFTALE FOR Aarhus Kommune Indhold Forord... 3 1 Aftalens område... 3 2 Struktur og opbygning... 3 3 Formål, aktiviteter og metode... 4 4 Procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen

Læs mere

Velkommen Grupperne SJ-1 & SJ-2

Velkommen Grupperne SJ-1 & SJ-2 Velkommen Grupperne SJ-1 & SJ-2 Lasse Ahm Consult Tirsdag, den 1. december 2015 20:33 1 Program Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne og nye grupper Kl. 10.05

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Sikkerhedsarbejde om bord i skibe

Sikkerhedsarbejde om bord i skibe Sikkerhedsarbejde om bord i skibe I denne pjece kan du læse om sikkerhedsarbejde i skibe. Pjecen fortæller om bestemmelserne i kapitel XIA i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A om sikkerhedsarbejde i handelsskibe,

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart

Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart Søfartsstyrelsen 2010 Indledning Dansk fiskeri og søfart skal være kendetegnet ved kvalitetsskibsfart. Sikkerhed, sundhed og miljø skal være

Læs mere

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive Side 1 af 5 ISO/TS 16949 - Automotive Standarden ISO/TS 16949 indeholder særlige krav gældende for bilindustrien og for relevante reservedelsvirksomheder. Standardens struktur er opbygget som strukturen

Læs mere

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Indledning Der er store forventninger til både medarbejdere og ledelse om at præstere. Forandringer, udvikling og vækst er på dagsordenen og det udfordrer balancen

Læs mere

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen SEAHEALTH og SIMAC Seminar om sundhedsledelse Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Hvad er fakta? Hvorfor er det sådan? Hvad er konsekvenserne?

Læs mere

Stresspolitik i Varde Kommune

Stresspolitik i Varde Kommune Stresspolitik i Varde Kommune Godkendt i Hoved MED-udvalget den 13. marts 2014 Stressforebyggelse og trivselsfremme en del af en sund Kommune Formålet med stresspolitikken er at forebygge stress og fremme

Læs mere

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august

Læs mere

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen?

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen? Vil du gerne lave en god arbejdsplads for dine hjælpere? Vil du gerne nedsætte sygefraværet? Vil du gerne undgå arbejdsskader (med sygefravær, vikarer mm) Vil du gerne fastholde gode hjælpere? Vil du gerne

Læs mere

Sundhedsfremme på virksomheder.

Sundhedsfremme på virksomheder. Sundhedsfremme på virksomheder. Kommunerne og forebyggelsen 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk.

Læs mere

Fællesregional Informationssikkerhedspolitik

Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Udbud nr. 2016/S 199-358626 EU-udbud af Cisco UCC i Region Syddanmark Underbilag 13.1 - Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Underbilag 13.1 Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Side 1/6

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Instruks IN 18-18 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig enhed: AFC, 4. kontor Ikrafttræden: 1. januar 2015

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

stress politik delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af stress

stress politik delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af stress stress politik delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af stress 1 Stress Stress har mange omkostninger såvel på det menneskelige plan som for arbejdspladsen. Stressramte medarbejdere

Læs mere

Personalepolitik. Sundhedspolitik. Kvalitet Døgnet Rundt

Personalepolitik. Sundhedspolitik. Kvalitet Døgnet Rundt Personalepolitik Sundhedspolitik Kvalitet Døgnet Rundt Sundhedspolitik Som sygehus véd vi, hvordan livsstil og arbejdsmiljø påvirker den enkeltes sundhed. Da mange medarbejdere hver dag bruger en stor

Læs mere

April Sygefraværspolitik

April Sygefraværspolitik April 2010 Sygefraværspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær.

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Hvad betyder livsstilssygdomme for danske søfolks muligheder for at være en aktiv del af fremtidens globaliserede skibsfartserhverv?

Læs mere

Sundhedsfremme. Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser

Sundhedsfremme. Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser Sundhedsfremme Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser 17 redaktionsgruppe Malene Vestergaard Sørensen, RLTN Jane Marianne Ravn, RLTN Niels Jacobsen, HK/Kommunal Birthe Jeppesen, FOA

Læs mere

Hvis I vil vide mere. Kom godt i gang med standarder. Hvordan arbejder I med et fælles ledelsessystem og skaber synergi?

Hvis I vil vide mere. Kom godt i gang med standarder. Hvordan arbejder I med et fælles ledelsessystem og skaber synergi? Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for integreret ledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Helhedsorienteret

Læs mere

STRATEGISK SUNDHEDSLEDELSE

STRATEGISK SUNDHEDSLEDELSE 2-dages kursus du kan vælge mellem: 9. og 10. september 2014 i Odense 7. og 8. oktober 2014 i København 4. og 5. november 2014 i Aarhus Som deltager på kurset, modtager du også Charlotte Hjerls bog 'Førstehjælp

Læs mere

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik Faxe Kommune informationssikkerhedspolitik 10-10-2013 1 Overordnet informationssikkerhedspolitik Dette dokument beskriver Faxe Kommunes overordnede informationssikkerhedspolitik og skaber, sammen med en

Læs mere

Spørgeskema til medarbejdere 2010

Spørgeskema til medarbejdere 2010 Vi udvikler kvaliteten i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Hørsholm Kommune Og vi har brug for din hjælp! Spørgeskema til medarbejdere 2010 I samarbejde med Version 4 22/3 2010 Udfyldelsen af skemaet

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE

Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE Politikken omfatter Arbejdsmiljø. Sygefravær. Stress Alkohol og rusmidler. Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer. Personalegoder

Læs mere

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi Kåre Hendriksen Master of Environmental Management Har siden midten af 1980 erne periodisk været beskæftiget med: Arbejdsmiljøforskning Arbejdsmiljø-

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om arbejdsmiljøkursus for havnesikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe ( 8-kursus for fiskeskibe)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om arbejdsmiljøkursus for havnesikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe ( 8-kursus for fiskeskibe) Lovtidende A Bekendtgørelse om arbejdsmiljøkursus for havnesikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe ( 8-kursus for fiskeskibe) I medfør af 24 b, i lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte BYRÅDET sundhedspolitik kost fysisk aktivitet socialt udsatte netværksdannelse og social kapital sundhed på arbejdspladsen Forord Det er en stor glæde at præsentere Sundhedspolitik for Odsherred Kommune.

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Sundhed, trivsel og håndtering af stress

Sundhed, trivsel og håndtering af stress Sundhed, trivsel og håndtering af stress Institut for Idræt 2008 Markana en del af AS3 Companies 1 Program Hvad er stress og hvad er sundhed i et individuelt og organisatorisk perspektiv? Årsager, reaktioner

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering

Læs mere

3. Hvis du spoler tiden tilbage, ville du så søge job hos Hørsholm kommunes ældrepleje igen?

3. Hvis du spoler tiden tilbage, ville du så søge job hos Hørsholm kommunes ældrepleje igen? Hørsholm Kommune: Medarbejdere 1. Hvor tilfreds er du generelt med din ansættelse i Hørsholm kommunes Ældrepleje? Overordentlig tilfreds 1. Meget tilfreds Tillfreds Ikke særligt tilfreds Slet ikke tilfreds

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

01-08-2011. Sagsnr. 2011-50874. Dokumentnr. 2011-405954. Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14

01-08-2011. Sagsnr. 2011-50874. Dokumentnr. 2011-405954. Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT 01-08-2011 Sagsnr. 2011-50874 Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14 Dokumentnr. 2011-405954 Sundhedspolitik

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling

Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling 2 Et godt arbejdsmiljø er et fælles ansvar - derfor er det vigtigt: At du har kendskab til vores arbejdsmiljøpolitik og handleplaner på området

Læs mere

Taulov Centrallager. Arbejdsmiljøstrategi 2013

Taulov Centrallager. Arbejdsmiljøstrategi 2013 Taulov Centrallager Arbejdsmiljøstrategi 2013 For 2012 opnåede vi følgende resultater i forhold til vores mål Reducere antal arbejdsulykker med 60 % i forhold til 2011. Reduceret med 60 %. Fastholde et

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Jammerbugt Kommune. Periodisk audit, P2. Ledelsessystemcertificering. Kvalitetsstyring - iht. Lov 506 af 07.06.2006 og Bek. 1258 af 15.12.

Jammerbugt Kommune. Periodisk audit, P2. Ledelsessystemcertificering. Kvalitetsstyring - iht. Lov 506 af 07.06.2006 og Bek. 1258 af 15.12. Ledelsessystemcertificering Kvalitetsstyring - iht. Lov 506 af 07.06.2006 og Bek. 1258 af 15.12.2011 Audit 22. oktober 2014 Certificeringens dækningsområde DNV teamleader: Auditteam: Sagsbehandling på

Læs mere

Sundhedsledelse og strategisk sundhedsfremme på arbejdspladsen

Sundhedsledelse og strategisk sundhedsfremme på arbejdspladsen Sundhedsledelse og strategisk sundhedsfremme på arbejdspladsen Arbejdsmiljøkonferencen 2012 den 20. november Anne Blædel Camilla Hjørnholm Olsen Tlf: 3530 3571 Tlf: 3530 2324 Mail: fp93@suf.kk.dk Mail:

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Guide til SoA-dokumentet - Statement of Applicability. August 2014

Guide til SoA-dokumentet - Statement of Applicability. August 2014 Guide til SoA-dokumentet - Statement of Applicability August 2014 Guide til SoA-dokumentet - Statement of Applicability Udgivet august 2014 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Sygefraværspolitik. Kalundborg Kommune har fokus på indsatsområder, der skal forebygge og fremme sundhed og trivsel.

Sygefraværspolitik. Kalundborg Kommune har fokus på indsatsområder, der skal forebygge og fremme sundhed og trivsel. marts 2015 Sygefraværspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær.

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for

Vejledning om retningslinjer for Inspirationsnotat nr. 9a til arbejdet i MED-Hovedudvalg 9. november 2009 Vejledning om retningslinjer for APV-handlingsplaner Alle arbejdspladser skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) mindst hver tredje

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Etiske overvejelser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Etiske overvejelser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Etiske overvejelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Etiske overvejelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Denne publikation er udarbejdet af Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4 Postboks København K Telefon dk

Denne publikation er udarbejdet af Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4 Postboks København K Telefon dk Denne publikation er udarbejdet af Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4 Postboks 2193 1017 København K Telefon 33 92 52 00 digst@digst dk Design: Bgraphic Foto: Colourbox Elektronisk publikation: ISBN:

Læs mere