Danmark på anklagebænken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmark på anklagebænken"

Transkript

1 Danmark på anklagebænken

2 Danmark på anklagebænken Lene Hansen, Ditte Goldschmidt og Institut for Menneskerettigheder, 2007 Forlagsredaktion: Klaus Slavensky Grafisk tilrettelæggelse: Martin Scheuer/ad-man.dk Fotos: Fisker, Claus/Scanpix, Frederiksen Johnny/Polfoto, Karsten Bidstrup/Polfoto, Maxmiling, Heidi/ Scanpix, Molloy Ricky John/Polfoto, Nørgaard Sørensen, Jesper,/Polfoto, Overgaard, Morten/ Polfoto, Sjørup, Thomas/ Scanpix Korrektur: Ditte Goldschmidt Tryk: Handy-Print A/S ISBN Denne udgave er en revideret udgave af tidligere udgivelse. Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele derfra er forbudt uden forlagets skriftlige tilladelse ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Bogen er støttet af Undervisningsministeriets Tips- og Lottomidler.

3 Danmark på anklagebænken Af Lene Hansen Med bidrag af Ditte Goldschmidt

4 4 Indholdsfortegnelse Indledning side 7 Kapitel 1: Er børn også mennesker? Om Jon-sagen; en mindreårigs ret til ikke at blive hospitalsindlagt mod sin vilje; børns ret over for forældres og myndigheders; forældremyndighed over for statens pligt til at beskytte barnets tarv; raskes over for syges rettigheder. side 12 Kapitel 2: Menneskerettigheder ad HT Om HT-sagen; retten til ikke at være medlem af en fagforening; individuel frihed over for kollektiv beslutningsret; beskyttelse mod afskedigelse over for retten til at indgå eksklusivaftaler. side 25 Kapitel 3: Har vi ikke set hinanden før? Om Hauschildt-sagen; retten til en retfærdig rettergang; retssikkerhed og retfærdighed; beskyttelse mod retslige overgreb over for samfundets interesse i kriminalitetsforebyggelse. side 43

5 5 Kapitel 4: Er journalisten også racist? Om Grønjakke-sagen; ytringsfrihed over for beskyttelse mod racisme; journalistens rolle som formidler af racistiske synspunkter. side 55 Kapitel 5: Lang ventetid Om bløder-sagen; om rettergang inden for en rimelig frist; grundig sagsbehandling over for langsommelig sagsbehandling. side 71 Kapitel 6 Skyd ikke spurve med kanoner! Om Vasileva-sagen; personlig frihed og sikkerhed. Rimelig balance mellem et indgreb og formålet med indgrebet. side 96 Kapitel 7 Ytringsfrihed giver ikke ret til at krænke andres gode navn og rygte Om Petersen og Baadsgaard-sagen; pressefrihed over for ærekrænkelse; pressen som samfundets vagthund over for spørgsmålet om bagvaskelse; ytringsfrihedens grænser. side 107 Kapitel 8 Isolationsfængsling og tortur Om sagen vedr. isolationsfængsling; forbud mod tortur og umenneskelig behandling; isolation og udvikling af psykisk sygdom; hvornår er isolationsfængsling umenneskelig behandling? varigheden af varetægtsfængsel i isolation. side 130

6 6 Kapitel 9 Foreningsfrihed er også at sige nej Om eksklusivaftalesagen; foreningsfrihed; retten til at sige nej til at være medlem af en bestemt fagforening eller en fagforening i det hele taget; ret til individuel frihed over for ret til kollektive beslutninger. side 130 Kapitel 10 Lang sagsbehandlingstid føjer spot til skade Om fejlbehandlingen på et hospital af en kvinde, hvis klagesag trak alt for længe uud. side 169 Baggrundsmateriale side 170 Organisationer: Hjemmesideadresser på udvalgte organisationer der arbejder for beskyttelse af menneskerettighederne generelt eller for bestemte gruppers rettigheder. side 171 Stikordsregister side 172

7 7 Europarådet Europarådet blev oprettet i ligesom oprettelsen af FN var det en reaktion på naziregimet i Tyskland, racediskrimination, Holocaust og krig. Europarådet omfatter i dag hele Europa undtagen Hviderusland, dvs. at 46 stater er medlem, herunder de 27 lande i EU. Formålet med Europarådet er at medlemsstaterne samarbejder om at forvalte og udvikle demokrati og menneskerettigheder. Dvs. at de arbejder for at opbygge og udvikle landene som demokratiske retsstater og som socialt ansvarlige stater. Samarbejdet vedrører stort set alle områder af samfundet undtagen medlemsstaternes forsvar. Det foregår på flere politiske niveauer: Ministerkomitéen der består af medlemsstaternes udenrigsministre, er det besluttende organ. Ministerkomitéen har bl.a. ansvar for at medlemsstaterne fører Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser ud i livet. Den parlamentariske forsamling der er sammensat af parlamentarikere udpeget af medlemsstaternes parlamenter, rådgiver Ministerkomitéen. Kongressen for lokale og regionale myndigheder der repræsenterer disse myndigheder, er ligeledes rådgivende. Endelig har et stort antal uafhængige organisationer rådgivende status. De udgør befolkningernes direkte repræsentation. Den daglige administration varetages af et internationalt sekretariat i Strasbourg med ansatte fra alle medlemsstaterne og en generalsekretær i spidsen. Indledning Menneskerettigheder krænkes over hele verden, også i Danmark. Siden 1954 har borgerne i Danmark kunnet klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol over den danske stat, hvis de mener at Danmark har overtrådt deres menneskerettigheder i Konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, i daglig tale: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Bogen indeholder ni eksempler på sager. I fem af sagerne blev Danmark dømt for overtrædelse af konventionen, mens Domstolen i fire sager ikke mente at Danmark havde overtrådt konventionen. Til hver sag hører en fremstilling af sagens gang samt en kronologisk oversigt over forløbet, til nogle af sagerne desuden et uddrag af Menneskerettighedsdomstolens dom, relevante bestemmelser i den danske lovgivning og i Menneskerettighedskonventionen samt uddrag af avisartikler. Da teksterne repræsenterer modstridende synspunkter og interesser, er der desuden stillet nogle spørgsmål til dem. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Den Europæiske Menneskerettighedskonvention der trådte i kraft i 1953, blev vedtaget i 1950 af Europarådets daværende 13 medlemmer, bl.a. Danmark. Siden hen er konventionens menneskerettigheder gennem såkaldte tillægsprotokoller blevet udvidet, eller de er blevet flere, fx er forbuddet mod dødsstraf kommet til. Konventionen og dens tillægsprotokoller beskytter såkaldte borgerlige (civile) og politiske rettigheder, bl.a. ret til livet, ret til frihed og personlig sikkerhed, ret til en retfærdig rettergang og til ikke at blive udsat for love med tilbagevirkende kraft, ret til privatliv og familieliv, religionsfrihed, ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed og ret til at gifte sig og stifte familie. Desuden forbyder konventionen diskrimination af borgerne af nogen som helst grund hvad angår deres rettigheder og friheder, og den forbyder tortur, slaveri og tvangsarbejde og dødsstraf.

8 8 I 1989 fik Danmark sin første dom for at have overtrådt konventionen. Dommen gav skub til diskussioner om dansk retspraksis i forhold til europæisk, og der blev sat spørgsmålstegn ved grundlovens beskyttelse af konventionens menneskerettigheder. Diskussionerne medvirkede til at konventionen (og tillægsprotokollerne) i 1992 blev inkorporeret i - dvs. blev gjort til en del af dansk ret. Inkorporeringen har betydet at Danmark måtte lave nye lovbestemmelser eller måtte indarbejde konventionen i allerede eksisterende love. Desuden kan en person der indgiver klage til de administrative myndigheder eller lægger sag an ved domstolene, henvise til konventionens menneskerettigheder og til sager der tidligere er blevet afgjort ved Menneskerettighedsdomstolen. Det er en pligt for domstolene at håndhæve konventionens menneskerettigheder. Klagesystemet i Strasbourg Medlemsstaterne har ret til at indgive klage over hinanden til Domstolen. Det sker dog sjældent. Staterne ønsker bl.a. ikke at svække samarbejdet og selv risikere at blive hængt ud. Først og fremmest er det enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner eller ikke-statslige organisationer der indgiver klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol hvis de mener at de har været udsat for myndighedernes overtrædelse af konventionen. Således står en borger i en af Europarådets medlemsstater ikke alene, men kan søge hjælp hos et internationalt kontrolapparat hvis myndighederne har misbrugt deres magt eller ikke lever op til deres ansvar. Det er ikke nødvendigt at man bor i den stat man vil klage over. Også turister eller andre der midlertidigt har opholdt sig i et land og mener at deres menneskerettigheder er blevet krænket dér, kan rejse en sag. Den langt hyppigste klage handler om at en retssag har varet alt for længe. Andre relativt hyppige klager vedrører indgreb i den private ejendomsret og frihedsberøvelse. Men uanset hvem der klager, og hvad klagen går ud på, så skal man gennem et nåleøje før ens sag kan komme for Domstolen i Strasbourg. Det er en betingelse for at indgive klage at man ikke kan komme længere i det hjemlige retssystem. Sagen skal være behandlet færdig af alle klage- og ankemyndigheder før man kan klage til Menneskerettighedsdomstolen. Danske sager for Domstolen 1976 Kjeldsen, Busk Madsen og Pedersen-sagen om fritagelse for seksualundervisning i folkeskolen. Domstolen: Ingen krænkelse af Konventionens protokol 1, artikel Jon-sagen om frihedsberøvelse af et mindreårigt barn. Domstolen: Ingen krænkelse af Konventionens artikel Barfod-sagen om ytringsfrihed. Domstolen: Ingen krænkelse af Konventionens artikel Hauschildt-sagen om dommeres upartiskhed. Domstolen: Krænkelse af Konventionens artikel Grønjakke-sagen om ytringsfrihed. Domstolen: Krænkelse af Konventionens artikel Bløder-sagen om varigheden af en retssag. Domstolen: Krænkelse af Konventionens artikel Vasileva-sagen om personlig frihed og sikkerhed. Domstolen: Krænkelse af Konventionens artikel Pedersen og Baadsgaard-sagen om ytringsfrihed. Domstolen: Ingen krænkelse af Konventionens artikel Isolationsfængslingssagen om tortur. Domstolen: Ingen krænkelse af Konventionens artikel Eksklusivaftale-sagen om foreningsfrihed. Domstolen: Krænkelse af Konventionens artikel Iversen-sagen om for lang sagsbehandlingstid. Domstolen: Krænkelse af Konventionens artikel 6.

9 Klage til Menneskerettighedsdomstolen Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol blev etableret i 1959 og havde i de første år ganske få sager at behandle. I 1998 blev sagsbehandlingen effektiviseret fordi Domstolen nu havde så mange sager til behandling at sagsbehandlingstiden trak for længe ud. 9 På tegningen kan man se hvordan klagegangen forløber fra klagen fremsendes til den endelige afgørelse. Det tager Domstolen mellem ca. 1 og 5 år at behandle sagerne; små 40 procent af dem tager mere end tre år (2004). Man kan kun klage til Domstolen hvis man har været gennem hele retsmaskineriet i hjemlandet, og hvis klagen vedrører menneskerettigheder der er indeholdt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

10 til 1998 Indtil 1998 bestod klagesystemet i Strasbourg af både en menneskerettighedskommission og en menneskerettighedsdomstol. Det var Den Europæiske Menneskerettighedskommission som i første omgang tog stilling til henvendelser fra enkeltpersoner, grupper af personer, eller private organisationer der mente at staten havde overtrådt en eller flere af deres rettigheder. Hvis Kommissionen fandt at klagen skulle tages op til egentlig sagsbehandling, forsøgte den først at mægle mellem parterne for at finde en løsning som begge kunne acceptere. Hvis ikke det lykkedes, vurderede Kommissionen om klagen skulle afvises eller sendes videre til Domstolen. Kommissionen kunne imidlertid også vælge at sende klagen til Europarådets Ministerkomité som så kunne beslutte hvordan sagen skulle afgøres. Ligesom Domstolens afgørelse var også Ministerkomitéens bindende for staten. Det var også Ministerkomitéen der kontrollerede om staterne levede op til Kommissionens og Domstolens afgørelser. Domstolen siden 1999 Antallet af klager voksede støt, især efter I 1960 var der 291 klager. I 1990 var der 1657, i 1996: 4758 klager, og i 1999: Stigningen i antallet af klager kan bl.a. forklares med at flere og flere efterhånden kender til klagesystemet i Strasbourg. Desuden er der blevet mange flere medlemsstater, især med opløsningen af Sovjetunionen og Sovjetimperiet i Østeuropa og med opløsningen af det gamle Jugoslavien. Det voksende antal klager betød at behandlingen tog stadig længere tid, og Europarådet besluttede at få forretningsgangen ændret. Det skete med virkning fra slutningen af For at afkorte sagsbehandlingstiden blev Kommissionen nedlagt, og klager går herefter direkte til Domstolen. Denne tager sig af sagen - lige fra den indledende beslutning om hvorvidt en klage skal igennem en egentlig behandling til den endelige dom. Imidlertid er mængden af sager vokset endnu stærkere siden 1998, igen fordi kendskabet i medlemsstaterne til Domstolen er blevet yderligere udbredt, og der er blevet flere medlemmer af Europarådet. Således blev der i 2005 indgivet klager (heraf 72 fra Danmark). Den store mængde af sager er et problem for Domstolen: Behandlingen af sagerne er atter be-

11 11 De 46 medlemsstater Holland, Belgien, Luxembourg, Frankrig, England, Italien, Irland, Danmark, Norge og Sverige (opretter Europarådet 1949), Grækenland og Tyrkiet (1949), Island og Tyskland (1950), Østrig (1956), Cypern (1961), Schweiz (1963), Malta (1965), Portugal (1976), Spanien (1977), Liechtenstein (1978), San Marino (1988), Finland (1989), Ungarn (1990), Polen (1991), Bulgarien (1992, Estland, Litauen, Slovenien, den Tjekkiske Republik, Slovakiet og Rumænien (1993), Andorra (1994), Letland, Albanien, Moldova, Ukraine og Makedonien (1995), Rusland og Kroatien (1996), Georgien (1999), Armenien og Azerbaijan (2001), Bosnien og Herzegovina (2002), Serbien og Montenegro (2003), Monaco (2004). Kun Hviderusland (Belarus) er ikke medlem. gyndt at vare for længe. Derfor vedtog Europarådet den 14. tillægsprotokol til konventionen, der skal effektivisere Domstolens arbejde yderligere. Den er endnu ikke (januar 2007) trådt i kraft. Dommerne Antallet af dommere svarer til antallet af stater der har tilsluttet sig konventionen, dvs. at der i dag (2007) er 46 dommere. Det er medlemslandene der foreslår kandidater til dommersæderne for en seksårig periode, og det er Den parlamentariske forsamling der vælger dem. Dommerne kan genansættes. En komité på tre dommere afgør i første omgang om sagen er grundløs. Hvis de tre dommere er enige, kan sagen afvises allerede her. De fleste af de sager som kommer videre, vil blive behandlet i såkaldte kamre med syv dommere. Domstolen kan forsøge at mægle inden den afsiger endelig dom. Sager der vedrører generelle og principielle spørgsmål, fx fortolkninger af konventionen, kan henvises til Storkammeret der består af 17 dommere. Domstolens afgørelser forpligter staterne Det er enestående i det internationale retssystem at Europarådets medlemsstater ved at ratificere konventionen samtidig også forpligter sig til at rette sig efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser i klagesager om brud på en eller flere af konventionens menneskerettigheder. Domstolens afgørelse er bindende for staten. Domstolen kan fx idømme staten en nærmere fastsat erstatning til klageren, og/eller staten skal ligefrem tage skridt til at ændre på retstilstanden for at leve op til en menneskerettighed i konventionen, fx ved at ændre en lovbestemmelse der er i strid med konventionen eller ved at skabe en ny lovbestemmelse. Ministerkomitéen skal ikke længere afgøre sager, men har beholdt den vigtige opgave at sikre at staterne fører dommene ud i livet. Staterne skal sørge for at deres lovgivning lever op til de domme der afsiges.

12 12 Er børn også mennesker? Danmark krænker menneskerettighederne, når Jon kan blive indespærret på en psykiatrisk afdeling, uden at han er syg, og uden at han har ret til at få afgørelsen bedømt af en domstol. Sådan lød klagen over den danske stat, da den såkaldte Jon-sag kom for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Danmark undgik med nød og næppe at få en dom for overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i Jon-sagen. Kun ni af de seksten dommere stemte for frifindelse af Danmark, da sagen blev behandlet af Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Det store mindretal af dommere mente, at Danmark havde overtrådt Konventionen, da Jon som tolvårig blev indlagt på en psykiatrisk afdeling mod sin vilje, uden at være psykisk syg og uden mulighed for at få en domstol til at vurdere sin klage. Indlæggelsen var en krænkelse af hans ret til frihed og personlig sikkerhed, mente dommerne. Denne holdning havde de fælles med flertallet i Den Europæiske Menneskerettighedskommission, der forbehandlede sagen. Den Europæiske Menneskerettighedskommission blev, som nævnt I indledningen, nedlagt i 1998, bl.a. for at afkorte sagsbehandlingstiden. Men Danmark endte altså med at blive frikendt.

13 13 Modelfoto Indlagt mod sin vilje Jon var tolv år gammel, da han i 1983 blev indlagt på Rigshospitalets børnepsykiatriske afdeling i fem en halv måned. Forinden havde han havde levet en omtumlet tilværelse. Hans forældre havde i mange år kæmpet om, hvem der skulle have forældremyndigheden over ham. Forældrene havde ikke været gift, og da de gik fra hinanden, blev det Jons mor, som fik forældremyndigheden. Da var Jon blevet to år. Med tiden blev Jons forhold til faren tættere, og da han var otte år, ville han ikke bo hos sin mor mere. Faren gik under jorden med sin søn, og det lykkedes dem at skjule sig for myndighederne og Jons mor i tre et halvt år. Da Jon blev fundet, blev han anbragt

14 14 på Rigshospitalets børnepsykiatriske afdeling; det var hans mors ønske og var blevet anbefalet hende af blandt andet hospitalsafdelingens leder. Syg - ikke syg Ved Domstolen i Strasbourg var en af Jons klager over Danmark, at myndighederne fejlplacerede ham ved at anbringe ham på en psykiatrisk afdeling, når han ikke var psykisk syg. Modargumentet fra den danske stat var, at afdelingen netop var beregnet for børn, der som Jon havde psykiske problemer uden ligefrem at være psykotiske. Jon fik ikke medicinsk, men terapeutisk behandling, og den virkede efter hensigten. Han blev efterhånden mere rolig, udadvendt og spontan og bedre i stand til at udtrykke sine følelser. I slutningen af hospitalsopholdet begyndte han at gå i skole igen i sin gamle klasse. Den danske stat fastholdt, at Jon var indlagt for en psykisk uligevægt, der krævede behandling. Jon var indlagt for en neurose, og det er ikke en psykisk sygdom i juridisk forstand. Blandt andet derfor kunne han ikke påberåbe sig sindssygeloven, der giver ret til at lade en domstol bedømme, om en tvangsindlæggelse er berettiget. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol godtog, at indlæggelsen skete for at beskytte Jons helbred. Det er bemærkelsesværdigt, at det især var de nordeuropæiske dommere, der var tilbøjelige til at frifinde Danmark, mens stemmerne for domfældelse kom fra Spanien, Frankrig, Grækenland, Belgien, Italien, Luxembourg og Island. De modstridende opfattelser af Jons indlæggelse kan man opfatte som et udtryk for, at der landene imellem er forskellige opfattelser af, hvad det vil sige at være indlagt til psykiatrisk behandling. I de danske behandlingstraditioner holdes begreberne psykisk syg og psykisk rask muligvis ikke helt så skarpt adskilt som i nogle sydeuropæiske lande. Frihedsberøvelse Jon klagede først og fremmest over, at han blev berøvet sin frihed i de fem en halv måned, han var indlagt. Døren til hospitalsafdelingen var låst, og han var under næsten konstant opsyn. Han skulle have speciel tilladelse, hver gang han ville ringe til nogen, modtage besøg eller forlade afdelingen alene.

15 15 Til dette svarede de danske myndigheder, at Rigshospitalets børnepsykiatriske afdeling ikke adskiller sig særlig meget fra hospitalets andre børneafdelinger, hvad angår patienternes frihed. Afdelingens låste udgang kunne sammenlignes med den låste hoveddør i et almindeligt hjem. Dørens smæklås skulle forhindre de mindre børn i at løbe ud alene og fare vild, komme til skade eller genere patienterne på resten af hospitalet. Børnene kunne forlade afdelingen sammen med personalet og gå på legeplads, på museum, på biblioteket, i svømmehallen og så videre. Jon forsøgte ikke at flygte fra afdelingen, selvom han ifølge hospitalet kunne have gjort det, hvis han ville. I løbet af de fem en halv måned, han var indlagt, fik han syv gange lov at besøge sin far. Faren sad varetægtsfængslet. Han var sigtet for at have bortført Jon i forbindelse med, at de gik under jorden. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol konkluderede, at Jon var anbragt i så åbne og hjemlige omgivelser som muligt. Dommerne fandt ikke, at Jon var blevet berøvet sin frihed på den måde, der er tænkt på i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Men et mindretal af dommerne mente, han havde ret i, at et barn kan opfatte en ufrivillig indlæggelse som en tvangsindlæggelse. Børns rettigheder Jon kunne ikke klage til en dansk domstol over indlæggelsen, fordi det var hans mor og ikke myndighederne, der havde taget beslutningen om at indlægge ham. Jons mor havde forældremyndigheden, og hun mente, at det var bedst, at Jon blev indlagt. Ved Domstolen blev Danmark anklaget for ikke at have grebet ind i Jons mors måde at udøve sin forældremyndighed på. De danske myndigheder burde have lyttet til Jons protester over indlæggelsen, eftersom han var tolv år og gammel nok til at forstå, hvad der foregik omkring ham. Domstolens flertal mente imidlertid ikke, at børn i elleve-tolv års alderen er i stand til at tage stilling til en indlæggelse. Dommerne besluttede at lade mo-

16 16 rens forældremyndighed veje tungere end hensynet til Jons selvbestemmelsesret. Den danske stat blev derfor frikendt for sit medansvar for indlæggelsen. Jon-sagen rejser spørgsmål om, hvilke rettigheder børn har i forhold til staten og deres forældre. Sagen viser, hvordan to forskellige menneskerettigheder kan støde sammen. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afvejede Konventionens artikel 5 og 8 i forhold til hinanden. På den ene side giver Konventionen alle, inklusive børn, ret til frihed og personlig sikkerhed (artikel 5). På den anden side betyder retten til familieliv, at forældre har en vis ret til at bestemme over deres børn (artikel 8). Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har ikke kompetence til at dømme enkeltpersoner for brud på menneskerettighederne. Dommerne kan fx ikke dømme forældre for misbrug af forældremyndigheden. Men Domstolen kan dømme en stat for ikke at have ført kontrol med, at forældremyndigheden bliver brugt i børnenes interesse. Hvis Jon havde vundet sin sag i Strasbourg, ville Danmark have været tvunget til at ændre sin lovgivning på området. Man måtte have givet børn som Jon mulighed for at klage til de danske domstole over forældrenes beslutninger. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol lod være med at trække en grænse for udøvelsen af forældremyndighed. Forældresamvær I 1995 blev der vedtaget en lov om forældremyndighed og ansvar. Hensigten var blandt andet at sikre at barnet havde kontakt med begge forældre, også når forældrene ikke boede sammen. Ugifte fædres retsstilling blev forbedret, idet en far ved ophøret af et længerevarende samliv med moren og uenighed med hende om forældremyndighed blev stillet på samme måde, som hvis de havde lavet en aftale om fælles forældremyndighed. I 2002 blev det muligt for ugifte forældre automatisk at få fælles forældremyndighed ligesom gifte forældre, samtidig med at faderskabet til deres barn bliver registreret. Barnets rolle i skilsmissesagerne blev væsentligt styrket, da nu også børn under 12 år skal høres, afhængig af modenhed og af sagens omstændigheder. Udviklingen går i retning af at barnets behov, fx til at være sammen med begge forældre, skal være udgangspunktet frem for forældrenes behov. Og at en far der er fuldt ud egnet til at tage sig af de fælles børn, ikke er den, der typisk får frataget forældreansvaret, hvis der kommer en retssag om ophør af den fælles forældremyndighed. Danmark blev frifundet af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men dommerstemmerne ni mod syv gav stof til eftertanke. Sagen skabte debat i den danske offentlighed og satte spørgsmålstegn ved, om retsbeskyttelsen af børn er god nok. Et barn under tolv år er underlagt forældrenes myndighed, og har ifølge loven ikke ret til at gøre indsigelse, hvis forældrene bestemmer at, barnet skal anbringes uden for hjemmet. Er barnet over tolv år vil han eller hun i dag have ret til at udtale sig om sin egen situation, men vil ikke kunne modsætte sig forældrenes vilje. En ung som er fyldt femten år kan gratis få en advokat til at hjælpe sig, hvis han eller hun er uenig i sine forældres samtykke til anbringelse uden for hjemmet. Desuden har unge over femten år, ret til at klage over myndighedernes afgørelser

17 17 Arbejdsspørgsmål til Jon-sagen Teksterne på de følgende sider rejser forskellige spørgsmål i Jon-sagen - blandt andet om børns rettigheder i Danmark. TEKST 1 er en kronologisk oversigt over Jon-sagen. Redegør for, hvad der kræves for at kunne tvangsindlægge et barn på en psykiatrisk afdeling. Hvilke klagemuligheder havde Jon og hans far i forbindelse med indlæggelsen? Diskuter de danske domstoles afgørelser i sagen. TEKST 2 er et interview med Jons mor, der fortæller om tiden efter, at Jon havde levet under jorden med sin far i næsten fire år. TEKST 3 er en kritik af den statslige brug af psykiatri i sagen. Diskuter på baggrund af teksterne, hvordan og om staten bør gribe ind i private konflikter som i Jons familie. Kunne konflikten være løst på en anden måde? Hvordan forholder teksterne sig til børns rettigheder i forhold til voksnes? TEKST 4 OG 5 er de artikler i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som Domstolen i Strasbourg lagde til grund for sin dom i sagen. Redegør kort for, hvilke rettigheder artiklerne beskytter. Giv nogle eksempler på, hvordan artiklerne kan krænkes. Redegør for, hvordan de to artikler kom til at stå i modsætning til hinanden i Jonsagen. Diskuter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse. Var det en rimelig dom?

18 18 TEKST 1 Jon-sagens forløb Referatet af sagen bygger på domsudskrifter og avisartikler Da Jon er to år gammel, beslutter hans forældre at opløse deres papirløse forhold. Jons mor har forældremyndigheden over ham, mens hans far får almindelig samværsret. 21. september 1976 Jons far klager til Den Europæiske Menneskerettighedskommission over, at dansk lovgivning ikke giver papirløse fædre mulighed for at få forældremyndigheden over deres børn. 5. december 1978 Kommissionen afviser klagen, fordi Danmark i mellemtiden har indført en ny lov, der tager højde for problemet. Juli 1979 Jon og hans far går under jorden, da Jon som otte-årig ikke vil tilbage til sin mor efter at have været på sommerferie hos sin far. Moren efterlyser Jon gennem politiet. Da han dukker op efter en måned, kommer han på børnehjem. Han flygter kort tid efter og skjuler sig igen med sin far. 6. august 1979 Jons far går til Byretten med krav om at få forældremyndigheden over Jon. 8. oktober 1979 Jon og hans far deltager i en direkte tv-udsendelse, hvor de fortæller om baggrunden for, at de lever under jorden. Uden for tv-studiet bliver Jons far anholdt og kommer i fængsel i fire dage, mens Jon bliver anbragt på det psykiatriske hospital Nordvang. 11. december 1979 Jon stikker af, opsøger sin far og lever sammen med ham under jorden i tre et halvt år. 11. april 1983 Jons far taber sin sag om forældremyndighed ved Byretten. 22. september 1983 Østre Landsret er enig i Byrettens dom. Jon og hans far lever stadig i skjul for myndighederne, men mens sagen er for retten, bliver Jons far anholdt. Han varetægtsfængsles, sigtet for frihedsberøvelse af sin søn. Nogle timer senere bliver Jon fundet hos en familie på Østerbro, og han bliver anbragt på et børnehjem. 26. september 1983 Jon bliver mod sin vilje indlagt på Rigshospitalets børnepsykiatriske afdeling. Indlæggelsen sker efter morens ønske, efter råd fra hendes læge, fra socialudvalget i Herlev og fra lederen af hospitalsafdelingen. Jon er nu tolv år gammel. 23. december 1983 Jons far klager til Justitsministeriet over Jons indlæggelse. Han henviser til, at sindssygelovens bestemmelser om tvangsindlæggelse ikke er blevet overholdt.

19 december 1983 Hospitalet meddeler, at indlæggelsen ikke er sket efter sindssygelovens regler, men på grundlag af en beslutning fra Jons mor. 14. marts 1984 Justitsministeriet afviser at lade sagen om Jons indlæggelse gå videre til Højesteret. 1. januar 1984 Jon klager til Byretten over sin indlæggelse. 6. januar 1984 Byretten afviser klagen og siger, at det normalt er den, der har forældremyndigheden, der bestemmer, om en mindreårig skal underkastes hospitalsbehandling. Byretten henviser til, at Jon ikke er indlagt til behandling for en sindssygdom og dermed heller ikke tvangsindlagt. 15. februar 1984 Østre Landsret erklærer sig enig i Byrettens dom. 27. marts 1984 Jons far bliver prøveløsladt. Han er blevet idømt ni måneders fængsel for at være gået under jorden med Jon, men har allerede siddet varetægtsfængslet de seks måneder. 3O. marts 1984 Jon kommer i familiepleje i Nordjylland, uden at faren får kendskab til adressen. 21. august 1984 Højesteret tilkender Jons far forældremyndigheden over Jon, idet Domstolen tager hensyn til Jons eget ønske. Jon indklager Danmark for Den Europæiske Menneskerettighedskommission. Han mener, at hans anbringelse på Rigshospitalets børnepsykiatriske afdeling er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Konventionens artikel 5 beskytter blandt andet retten til frihed og personlig sikkerhed samt retten til at få en domstol til at bedømme lovligheden af en eventuel frihedsberøvelse. Jon kræver kr. i erstatning. 22. februar 1984 Efter fem en halv måned på hospitalet bliver Jon udskrevet, og han flygter til en familie i Tørring. Hans far sidder stadig varetægtsfængslet. 8. marts 1984 Jon bliver fundet af Horsens politi og bringes tilbage til Rigshospitalet. 12. marts 1987 Den Europæiske Menneskerettighedskommission finder med elleve stemmer mod en, at den danske stat i Jon-sagen har krænket Konventionens artikel 5 stk. 1. Med to stemmer mod to mener Kommissionen desuden, at artikel 5 stk. 4 er overtrådt. Kommissionen giver sagen videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. 28. november 1988 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol frifinder Danmark. Et flertal på ni af de seksten dommere finder, at Jons mor handlede ud fra sin lovlige ret og i sit barns interesse, da Jon blev tvangsindlagt. Men de syv øvrige dommere mener, det er i strid med Konventionen, at Jon kunne spærres inde på en psykiatrisk afdeling uden at være psykisk syg.

20 20 TEKST 2 Uddrag af Malin Lindgrens artikel i Politiken Søndag, den 15. januar Sådan gør man et barn fortræd For første gang fortæller Jons mor, hvordan hun har oplevet det private og offentlige slagsmål om sin 12-årige dreng - DA JEG så Jon igen efter fire år var det selvfølgelig en stærk oplevelse - næsten mere end man kan bære. Hans halvsøster Line og jeg havde jo savnet ham så utrolig meget. Men det var klart, at han skulle være et neutralt sted først. At han ikke skulle tvinges til en hjemkomst, han på det tidspunkt slet ikke kunne klare. Derfor kom han på Rigshospitalet. Vi har haft ham hjemme to weekender før jul og igen til jul og nytår. Vi snakker ikke meget om det, der er sket. Vi spiller kort og Matador i timevis og lader tingene udvikle sig langsomt. Da vi besøgte ham forleden på afdelingen havde han selv stillet sit Master Mind frem. Jon er begyndt at lege med Line. Hun er den første, han har fået en naturlig kropskontakt med. Jeg sørger selv for ikke at gå for tæt på ham. Et knus eller bare et kram vil gøre det sværere for ham. Men forleden da jeg tudede lidt, da jeg så et forsidebillede af Jon bag et gitter - det er fire år gammelt og stammer fra legepladsen ved et børnehjem - tog han min hånd og klemte den. Han får lov at se alle aviserne på Rigshospitalet. Både dem, hans far sender ham og dem han vil købe for sine lommepenge. Han har ret til at se, hvad der skrives og det er vigtigt, hvis han kan komme til at forarbejde sine egne oplevelser. På afdelingen behandler de ham. Vi skal prøve at bygge en hverdag op for ham. Forældremyndigheden Vi er Jons mor, lillesøsteren Line på 8 og Kurt Pedersen, adjunkt i fysik og matematik ved Lyngby Statsskole der i pressen omtales som samleveren. De planlægger at købe hus - helst i Herlev for børnenes skyld - og få et stilfærdigt liv. /.../ Ingrid Mikkelsen stryger det lange, lyse hår tilbage og siger, at hvis den psykiatriske undersøgelse havde haft den konklusion, at Jon burde være hos sin far, havde hun bøjet sig for den. - Og skulle Højesteret til maj gå imod Byrettens og Landsrettens afgørelse og give forældremyndigheden til Jons far, vil jeg ikke forlange at have samkvemsret. - Jon trænger først og fremmest til ro. Der skal ikke lægges mere på hans skuldre, og han skal ikke stilles over for flere valg. - Jeg vil ikke frakende papirløse fædre deres ret, og jeg er indforstået med, at Jon skal se sin far regelmæssigt, når han flytter her hjem. /.../

Øvelse: Afgørelsernes betydning

Øvelse: Afgørelsernes betydning (Du finder de to sager nederest i dokumentet) Skriv dine overvejelser her: 1 Skriv dine overvejelser her: 2 Jon-sagen Danmark krænker menneskerettighederne, når Jon kan blive indespærret på en psykiatrisk

Læs mere

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK Ikke-medlem af Europarådet (Hviderusland) MEDLEMSSTATER HOVEDSÆDE OG KONTORER BUDGET Albanien, Andorra, Armenien, Aserbajdsjan, Belgien, Bosnien-Herzegovina,

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

"SORTBOG" (Lov nr. 359 af 26. april 2006)

SORTBOG (Lov nr. 359 af 26. april 2006) "SORTBOG" (Lov nr. 359 af 26. april 2006) Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed) Lovforslag nr. L 153 (Folketingsåret

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q1 2016

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q1 2016 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q1 2016 April 2016 M&A-markedet i Danmark Salget af danske virksomheder fortsætter de gode takter efter rekordhøjt 2015 Salg af danske virksomheder: Salget

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Oktober 2012 M&A markedet i Danmark Kraftig fremgang i dansk M&A Alle transaktioner (køber, sælger eller target dansk): Aktiviteten steg

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 12/1998 Den 4. november 1998 J.nr. G 2199

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 12/1998 Den 4. november 1998 J.nr. G 2199 RM 12/1998: Indberetningsordning vedrørende afgørelser om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt domme med vurdering af sagsbehandlingstiden. 1. Indledning Ved lov nr. 285 af 29. April 1992 blev

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Hr Sørensen lagde sag an mod FDB i Vestre Landsret under henvisning til, at den danske /RY RP

Hr Sørensen lagde sag an mod FDB i Vestre Landsret under henvisning til, at den danske /RY RP 3UHVVHPHGGHOHOVHIUD-XVWLWVVHNUHW UHQIRU! "! #$%&' ( ) * 6725.$00(5(76'20,6$*(1 6 5(16(1 5$60866(102''$10$5. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i dag under en offentlig høring i Storkammeret afsagt

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015 Oktober 2015 M&A-markedet i Danmark Opbremsning i salget af danske virksomheder efter rekordhøjt 1. halvår Salg af danske virksomheder:

Læs mere

flygtninge & migranter

flygtninge & migranter Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre

Læs mere

Den europæiske menneskerettigheds konvention. for praktikere. jon fridrik kjølbro. 4. udgave. jurist- og økonomforbundets forlag

Den europæiske menneskerettigheds konvention. for praktikere. jon fridrik kjølbro. 4. udgave. jurist- og økonomforbundets forlag jon fridrik kjølbro Den europæiske menneskerettigheds konvention for praktikere 4. udgave jurist- og økonomforbundets forlag Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere Jon Fridrik Kjølbro

Læs mere

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Bestil online på www.er.dk/erhverv Erhvervsrejseforsikring din sikkerhed, når du rejser i forbindelse med dit arbejde Hvorfor en erhvervsrejseforsikring?

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Orientering om behandlingen

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2. kvartal 2015

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2. kvartal 2015 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2. kvartal 2015 Juli 2015 M&A-markedet i Danmark Historisk højt 1. halvår for salg af danske virksomheder Salg af danske virksomheder: Salget af danske

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: 20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo

Læs mere

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: 20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa 01-09-2010 M&A International Inc. the world's leading M&A alliance M&A markedet i Danmark Markant fremgang i M&A-markedet i Danmark Alle transaktioner (køber,

Læs mere

EU-note E 12 Offentligt

EU-note E 12 Offentligt 2012-13 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten og Folketingets repræsentant ved EU EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. december 2012 EU-Domstolen annullerer Europa-Parlamentets beslutninger

Læs mere

8. maj 2015 FM2015/101 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

8. maj 2015 FM2015/101 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende : Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen. Afgivet til

Læs mere

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M Justitsministeriet Stats- og Menneskeretskontoret jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T S. D K M E N

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark.

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 6 1 M A

Læs mere

Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder (1950)

Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder (1950) Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder (1950) (Ændret ved 3., 5., 8. og 11. Tillægsprotokol) Under henvisning til Verdenserklæringen om Menneskerettigheder,

Læs mere

Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder (1950)

Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder (1950) Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder (1950) (Ændret ved 3., 5., 8. og 11. Tillægsprotokol) Under henvisning til Verdenserklæringen om Menneskerettigheder,

Læs mere

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002) SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 200 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 200 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 200 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 29. februar 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Maria Aviaja Sander

Læs mere

Autohjælp. Betingelser

Autohjælp. Betingelser Autohjælp Betingelser Betingelser Auto-1 Gældende fra 01.09.2014 2 Betingelser for autohjælp GENERELT Det fremgår af din police, om din bilforsikring omfatter autohjælp. Betingelserne træder i kraft den

Læs mere

Børnevenlig retspleje

Børnevenlig retspleje Børnevenlig retspleje Børns menneskerettigheder i retsplejen Marianne Nørregaard Børnevenlig retspleje. Børns menneskerettigheder i retsplejen Marianne Nørregaard 1. udgave/1. oplag Karnov Group Denmark

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

I medfør af 130 i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr af 23. oktober 2007, fastsættes: Avocat/Advocaat/Rechtsanwalt

I medfør af 130 i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr af 23. oktober 2007, fastsættes: Avocat/Advocaat/Rechtsanwalt Bekendtgørelse om EU-advokaters etablering her i landet m.v. 1) I medfør af 130 i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1261 af 23. oktober 2007, fastsættes: Kapitel 1 Indledende bestemmelser

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LOV nr 793 af 27/11/1990 (Gældende) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention P a g e 1 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Præambel De underskrivende regeringer, der er medlemmer af Europarådet; i betragtning af, at De forenede nationers Plenarforsamling den 10. december

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Online kundeaftale Post Danmark A/S

Online kundeaftale Post Danmark A/S 1. januar 2017 Online kundeaftale Post Danmark A/S (01/2017) Afhentning/indlevering Pakker kan afleveres til pakkebuddet på omdelingsruten eller indleveres på posthuse. Der kan indgås særskilt aftale med

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil.

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. OPDATERINGS- GUIDE TIL MEDIA NAV navigationssystemet i din Renault Opdater GRATIS! * www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. Velkommen til MEdia Nav! Tak for at du netop har anskaffet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked FORELØBIG 6. juni 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked til Udvalget om Kultur,

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 Sag 201/2015 LIP Regnskab & Consult ved Lisbeth Irene Vedel Pedersen, Advokat Lisbeth Pedersen ApS og Lipsen Holding ApS (advokat Lisbeth Pedersen

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Source: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105699&exp=1

Source: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105699&exp=1 OVERSÆTTELSE Source: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105699&exp=1 European Treaty Series - No. 126 (Strasbourg, 26.XI.1987) EUROPÆISK KONVENTION TIL FOREBYGGELSE AF TORTUR OG UMENNESKELIG

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Integrationsministeriet chc@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K P H O N E 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E C T 3 2 6 9 8 9 7 9 C E L L 3 2 6 9 8 9 7

Læs mere

Tvang og patientrådgiver

Tvang og patientrådgiver Tvang og patientrådgiver Undervisningsbilag nr. 1 til temaet Loven, dine rettigheder og din e-journal Se også: http://sum.dk/aktuelt/publikationer/publikationer/tvang_i_psykiatrien/2tilpatienter.aspx Til

Læs mere

De høje kontraherende parter skal sikre enhver person under deres jurisdiktion de rettigheder og friheder, som er nævnt i denne konventions afsnit I.

De høje kontraherende parter skal sikre enhver person under deres jurisdiktion de rettigheder og friheder, som er nævnt i denne konventions afsnit I. Pligt til at respektere menneskerettighederne Art. 1. De høje kontraherende parter skal sikre enhver person under deres jurisdiktion de rettigheder og friheder, som er nævnt i denne konventions afsnit

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

Generelt finder vi, at forslaget indeholder en række forbedringer, men der er ting, der ikke er gode nok, og der er ting, som vi synes mangler.

Generelt finder vi, at forslaget indeholder en række forbedringer, men der er ting, der ikke er gode nok, og der er ting, som vi synes mangler. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K E-mail: sum@sum.dk Cc: sbpe@sum.dk 20. august 2014 Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0072 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0072 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0072 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 21.02.2006 KOM(2006) 72 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN Kommissionens anden rapport i medfør

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 7.1.2005 KOM(2004) 858 endelig. BERETNING FRA KOMMISSIONEN om implementeringen af Rådets rammeafgørelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att.:

Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att.: Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark Att.: valg@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 91 32 57

Læs mere

Gældende for udenlandske biler. Vinter M+S dæk

Gældende for udenlandske biler. Vinter M+S dæk Vinterudstyr til biler i Europa Belgien Land 1. november - 31. marts for pigdæk 1. oktober - 30. april for vinterdæk 90 km/t M-veje 60 km/t andre veje 50 i bebyggede områder på is ; anbefales ved is og

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

2008/1 BTB 8 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. december Betænkning. over

2008/1 BTB 8 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. december Betænkning. over 2008/1 BTB 8 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. december 2008 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Island Finland Norge Sverige Rusland Estland Irland Storbritannien Nederlandene Belgien Bruxelles Danmark Luxembourg Schweiz Tyskland Strasbourg

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som ændret ved 11. tillægsprotokol

Konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som ændret ved 11. tillægsprotokol Danish version/version danoise Oversættelse Konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som ændret ved 11. tillægsprotokol med tillægsprotokollerne 1, 4, 6, 7,

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

Konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som

Konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som Konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som ændret ved 11. og 14. tillægsprotokol med tillægsprotokollerne 1, 4, 6, 7, 12 og 13 Danish version/version danoise

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 14. april 2010 om beskyttelse af gravide og lønmodtagere på barsel spm.

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 14. april 2010 om beskyttelse af gravide og lønmodtagere på barsel spm. Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 361 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 14. april 2010 om beskyttelse af gravide og lønmodtagere på barsel

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

H Ø R I N G S S V A R V E D R

H Ø R I N G S S V A R V E D R Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A

Læs mere

Arbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg

Arbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg Arbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg Morten Skov Christiansen Næstformand LO Dagsorden 1. Den aktuelle arbejdsmiljøsituation 2. Udfordringer ift. stigende tilbagetrækning. Hvad kan vi gøre?

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 * DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *»Socialpolitik information og høring af arbejdstagere direktiv 2002/14/EF gennemførelse af direktivet ved lov og ved kollektiv overenskomst den kollektive

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS og på Færøerne 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde

Læs mere

3. Krav ved overgang til

3. Krav ved overgang til EØS-reglerne og efterløn I denne pjece giver vi en orientering om EØS-reglerne og efterløn: Indhold 1. Indledning 2. Krav ved udstedelse af efterlønsbevis 3. Krav ved overgang til efterløn 4. Ophold og

Læs mere

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker Denne politik er gældende for alle europæiske markeder (Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig,

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Røgfri Klasse Inspirationsmateriale til undervisningen

Røgfri Klasse Inspirationsmateriale til undervisningen Røgfri Klasse 2015 Inspirationsmateriale til undervisningen 100% Unge i Grønland der ikke ryger 80% 60% 40% 20% 2006 2010 2014 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år Ikke-rygere 2 Kilde: HBSC Greenland

Læs mere

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2014 Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2014 Sådan klager du til Den Europæiske

Læs mere

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - K(2008) 2976 endelig.

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - K(2008) 2976 endelig. RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 30. juni 2008 (02.07) (OR. fr) 11253/08 FRONT 62 COMIX 533 FØLGESKRIVELSE fra: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for Europa-Kommissionen

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Baggrund for udvidelsen af Schengen-området

Baggrund for udvidelsen af Schengen-området MEMO/07/618 Bruxelles, den 20. december 2007 Baggrund for udvidelsen af Schengen-området Den 14. juni 1985 undertegnede Belgien, Tyskland, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene i Schengen, der er en landsby

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Rapport om anmodninger om oplysninger

Rapport om anmodninger om oplysninger Rapport om anmodninger om fra offentlige myndigheder i perioden. januar -. juni Hos Apple lægger vi stor vægt på at beskytte dine, og vi gør meget ud af at opretholde de højest mulige sikkerhedsstandarder

Læs mere