RISIKO- RÅDGIVEREN INDHOLD 1. 3 Borgmesterstafetten. 4 Risikostyringsnyt. 7 Markedsnyt. 12 Foreningsnyt SEPTEMBER 2014

Transkript

1 RISIKO- RÅDGIVEREN SEPTEMBER 2014 INDHOLD 1 2 Leder Sikkerhedshjerne - en uhelbredelig sygdom? Selvsagt Tænk proaktivt overfor klimarisikoen 3 Borgmesterstafetten Søren Steen Andersen Assens Kommune 4 Risikostyringsnyt Det handler om at holde vandet tilbage 5 Risikostyringsnyt Frederikshavn Kommunes kriseberedskab bestod sin prøve 7 Markedsnyt - Minimumskrav til vandsikringsog lækagesystemer - Flere arbejdsskader afvises - Når skaden er sket - Sikring af asylcenter Helsingør 12 Foreningsnyt Reportage fra studieturen til Budapest Foto: Borgmester Søren Steen Andersen, Assens Kommune 14 Opslagstavlen Invitation til Temadag 2014

2 LEDER SIKKERHEDSHJERNE - EN UHELBREDELIG SYGDOM? KALENDER 9. oktober 2014 Erfa-møde for kommunerne i Region Midt- og Nordjylland 30. oktober 2014 Danske Risikorådgiveres Temadag oktober 2014 Bestyrelsesmøde 13. november 2014 Erfa-møde for kommunerne i Region Sydjylland 15. april 2015 Bestyrelsesmøde 16. april 2015 Danske Risikorådgiveres generalforsamling, Comwell Hotel Aarhus april 2015 Danske Risikorådgiveres Risikostyringskonference, Comwell Hotel Aarhus Sikkerhed sætter sig helt sikkert på hjernen. Når man har beskæftiget sig med sikkerhed i en vis tid, ser man verden ud fra et sikkerhedsperspektiv eller måske snarere et usikkerhedsperspektiv. Det vil sige, at man ser problemer og alle de ting og forhold, der nemt kan gå galt. Uha, tænker man, hvis der ikke er installeret en alarm her, så Tåbeligt, tænker man, hvordan havde de dog tænk sig at forhindre, at nogen kommer galt af sted der, når Osv. Man ser potentielle uheld, ulykker, skader, tab. Man kan simpelthen ikke lade være. Sådan er det nok også i andre brancher. Skotøjshandlere ser nok meget nedad, ned på alle de slidte sko, bilforhandlere på de udkørte biler og vinduespudseren på de snavsede ruder. Men vi folk inden for sikkerhedsbranchen i bred forstand, vi ser altså verdens usikkerheder. Det er vores mindset. Vi går ind i en butik, og det første, vi ser, er, hvor nemt det er for en tyv at stikke af med varerne, eller hvor nemt hele butikken kan gå op i flammer, og hvor umuligt det vil være at evakuere butikken. Vi ser manglende røgalarmer, spærrede exitdøre og åbne branddøre. Vi ser alverdens dårligdomme og ulykker, før de indtræffer. For indtræffer, tænker vi, det gør de. Vi ser også problemer, der hvor der skulle havet være løsninger. Der er fx noget, der hedder SmartWater. Det er en væske, som man kan pensle på sine værdier, så de kan identificeres, hvis de skulle blive stjålet. Smart nok, tænker man måske: Det pensler jeg da på mine værdifulde ting, så jeg kan bevise, at de er mine. Men hov!, tænker de, der har sikkerhed på hjernen: Hvad nu hvis det ikke var mig selv, men en fremmed, der penslede SmartWater på mine værdier og så tilkaldte politiet! Vi ser bristen i systemet. Igen, vi kan ikke gøre for det. Det er en slags røntgensyn på verdens usikkerheder og svagheder, der har sine fordele. Det beviser vi hver dag. Men og det har jeg fra tid til anden argumenteret for i denne spalte det har også sine ulemper. Det får os nemlig ofte til at se verden i et lidt trist perspektiv. Man ser fx potentielle ulykker, hvor andre ser legende børn. Og vores (sort)syn kan tendere til at gøre os til nejsigere, der vil forhindre udvikling, udfoldelse, eksperimenter, det farlige, risici. Det kan jo gå galt! Havde det alene stået til os sikkerhedsfolk, var Amerika nok aldrig blevet opdaget, og intet menneske havde gået på månen. Så hvad gør vi? Måske vi skulle øve os i ikke at være så forskræmte. Øve os i at se mulighederne og acceptere (kalkulerede) risici. Og så skal vi bestemt fortsætte med at se på det, som kan gå galt, når andre først har taget beslutningerne om at laste skibene og bygge raketten. Med venlig hilsen Steen Nedergaard Jensen Formand 1

3 SELVSAGT TÆNK PROAKTIVT OVERFOR KLIMARISIKOEN ANSIGTERNE BAG KLUMMEN SELVSAGT Denne måneds pen: Thomas Halfdan Breck Adjunkt, Professionshøjskolen Metropol Så skete det igen. Landet blev ramt af voldsomme skybrud. Fortvivlede mennesker fanget af vandmasserne i deres biler eller boliger dominerede atter mediernes billedflade. København fik 100 mm regn på få timer. Rutinemæssigt blev Lyngbyvejen, viadukten under Hellerup Station og Lersø Parkallé oversvømmet. Alle er lavtliggende områder. Weekenden efter måtte Vestjylland holde for med mm indenfor et kort tidsrum. Plejehjemmet Enghaven i Skjern blev mere eng, end man kunne ønske sig, beboerne evakueredes og de ansatte skuede opgivende ud over det ødelagte inventar. Få er længere i tvivl om, at ekstrem nedbør er blevet en risikofaktor, Danmark må indstille sig på nu og i fremtiden. I Beredskabsstyrelsens Nationalt Risikobillede (2013) er ekstreme vejrfænomener øverst blandt de ti hændelsestyper, der anses for at udgøre de største risici mod Danmark. Også kommunerne har sat klimaet højt på dagsordenen, der er lavet handlingsplaner, og mange steder er man godt i gang med tekniske forbedringer, der kan lede vandet væk. Der gøres altså noget. Når vejret alligevel stadig kan overraske, hænger det måske sammen med, at læringen efter de voldsomme skybrud først og fremmest er reaktiv. Hvad skete dér, hvordan kunne det ske - og hvordan forhindrer vi, at netop det sker igen? Derfor bygges kloakrørene nu større, nødstrømsanlæggene flyttes væk fra kælderen, og der udvikles permeable vejbelægninger. Bjørn Rothaus Direktør, Taktika Reaktiv læring er en både naturlig og logisk måde at forebygge uønskede hændelser på. Men den har også sin begrænsning. Dels fordi hændelser næsten aldrig sker på helt samme måde igen. Dels fordi den har det med at låse os fast i systemtænkning og dermed blokere for innovation. Klimaudfordringen er en unik mulighed for at gentænke byen, også socialt, fx ved at holde på vandet i byen, at udnytte det til rekreative formål, fremfor at lede det væk. Sådanne tanker ligger bl.a. bag Københavns Klimakvarter på Østerbro og forslag om genåbningen af Ladegårdsåen, som løber under den trafikerede Bispeengen (dér var den igen). Hans Ravnkjær Larsen Partner, Cheche At se vandet som en mulighed fremfor et problem er eksempel på proaktiv forebyggelse. Hvor problemerne ikke løses isoleret og tilbageskuende, men i sammenhæng og med blik for en fremtid, vi end ikke kan forestille os. Åben overfor det vi ikke vidste, at vi ikke vidste, kunne ske. 2

4 BORGMESTERSTAFETTEN SØREN STEEN ANDERSEN, BORGMESTER, ASSENS KOMMUNE Borgmester Søren Steen Andersen har overtaget depechen fra Odsherred Kommunes borgmester, Thomas Adelskov. Her fortæller han, hvilke udfordringer Assens Kommune står overfor lige nu og i fremtiden. - Søren Steen Andersen, hvilke tre væsentlige og helt konkrete og jordnære risici står Assens Kommune overfor lige nu, og hvordan håndteres de? I Assens Kommune har man ligesom andre kommuner fokus på klimatilpasning, men der er også fokus på kommunens andre risici, heriblandt arbejdsskade og forsikring samt sikker drift og tryg drift, fortæller borgmester Søren Steen. Søren Steen Andersen ønsker at give depechen videre til borgmester Erik Buhl Nielsen fra Varde Kommune. Assens Kommune er selvforsikret på arbejdsskade, og det har været en god beslutning, da man førhen havde større omkostninger til forsikringspræmier end man har nu på hele arbejdsskadeområdet. I forbindelse med at kommunen er blevet selvforsikret, besluttede man også at investere i forebyggende tiltag, som ifølge borgmester Søren Steen Andersen har haft en god effekt, både menneskeligt og økonomisk, da sygefraværet er faldet gevaldigt. Vi forsøger ikke at tvinge vore ansatte til fx at dyrke motion eller holde op med at ryge. Men vi gør meget for at motivere vore ansatte. Vi giver en række tilbud og muligheder for at træne og forebygge skader. Og det virker til, at de ansatte har taget mulighederne til sig, da vi nu er blandt de kommuner, der har det laveste sygefravær. Men vi kan jo ligesom andre kommuner komme ud for, at én eller flere af vore ansatte pådrager sig større skader, som vil have store omkostninger for den enkelte og for kommunen. Derfor udgør dette en risiko på området, fortæller Søren Steen. Derudover, nævner Søren Steen også sikker drift og tryg drift, som én af de væsentligste risici Assens Kommune står overfor. Vi er i gang med at sætte ABA-anlæg op på alle kommunens institutioner, men hvis der skulle opstå en brand, vil det ikke kun være omkostninger til nye byggematerialer, der vil belaste kommunen. Det er i høj grad også omkostninger forbundet med driften, da personalet i institutionen ikke kan komme på job og udføre deres arbejde. Søren Steen nævner også klimaforandringerne som en risiko og anerkender, at denne risiko eksisterer for alle kommuner. Assens Kommune vedtog endeligt kommunens klimatilpasningsplan den 27. august blot få dage inden vi så det næste skybrud i Danmark. I kommunens klimatilpasningsplan har vi prioriteret i hvilke områder, der skal sætte ind nu og på sigt. Vi har allerede etableret et regnvandsbassin ved Tommerup Hallerne, der til dagligt bliver brugt som skaterbane. På den måde forhindrer vi oversvømmelser og giver samtidig vore unge muligheder for fysisk aktivitet på en sjov måde, fortæller Søren Steen. Til spørgsmålet om, hvilke risici Assens Kommune står over for i fremtiden, fortæller Søren Steen: Udover klimarisici ser jeg også beredskabet som en fremtidig risici, da de nuværende 87 enheder bliver beskåret til 20 medio Det stiller krav til kommunerne, da vi er nødt til at have et beredskab til at tage sig af akutsituationer fx i forbindelse med brand, oversvømmelser mv. 3

5 RISIKOSTYRINGSNYT DET HANDLER OM AT HOLDE VANDET TILBAGE Klimakvarteret omkring Sankt Kjelds Plads på Ydre Østerbro er Danmarks første klimakvarter. Kvarteret blev udpeget af Københavns Kommune i forbindelse med klimatilpasningsplanen, da man her så gode muligheder for at sikre innovative og effektive løsninger til fremtidens klimatilpassede byrum til gavn for kommunen og borgere. Af Jeanne Sneftrup Jensen EIRM, Sekretariat for Danske Risikorådgivere Yderligere oplysninger: Du kan læse mere på klimakvarter.dk Tåsinge Plads indvies i slutningen af november 2014 Kvarteret omkring Sankt Kjelds Plads er nedslidt, og der mangler grønne områder. I forbindelse med kommunernes udformning af klimatilpasningsplaner, besluttede man i Københavns Kommune at give området omkring Skt. Kjelds Plads en ansigtsløftning og samtidig gøre det muligt at afhjælpe vand fra skybrud og kraftig regn. Man igangsatte derfor område- og klimafornyelse i kvarteret, som i første fase omhandler Tåsinge Plads. Fysisk er pladsen som en stor trekant med beboelse på alle tre sider. Pladsen er asfalteret med en mindre græsplæne bagerst, der primært bliver brugt til at lufte hunde på. Man ønsker at bruge pladsen mere optimalt, gøre den grønnere og give beboerne omkring pladsen og i nabolaget et mødested, hvor man kan sludre over en kop kaffe mens børnene leger. Ud over ønsket om at gøre pladsen smukkere, mere indbydende og mere brugervenlig, er der i høj grad også fokus på at klimasikre pladsen - og hele kvarteret på sigt. Derfor har man i planlægningen medtænkt flere tiltag, der skal afhjælpe regn- og vandmasser, så de ikke alene ender i kloakken og i folks kældre, men siver ned i grunden på pladsen eller bliver opsamlet og brugt til andre formål. Kvarteret er nedslidt og trænger til at blive løftet. Ved skybrud eller kraftig regn er flere boligblokke plaget af vand i kældrene, til stor gene for beboerne. Dog ligger området omkring Skt. Kjelds Plads højt i forhold til områderne omkring Østerbrogade. Derfor løber vandet i retning af Østerbrogade og generer dermed borgere og butiksejere dér. Ved at tage fat i området omkring Skt. Kjelds Plads, håber vi, at kunne opsamle, nedsive og anvende regnvandet dér, så det ikke løber hen og generer andre steder, fortæller René Sommer Lindsay, projektleder på Klimakvarter Skt. Kjelds Kvarter. Ud over byfornyelsen omkring Tåsinge Plads er planen at andre pladser og områder på Ydre Østerbro også skal fornys. Man vil bruge pladser som opsamlingssteder af regnvand til senere nedsivning eller opsamle vandet og bruge det til fx at kunstvande i tørkeperioder eller måske indgå som en del af husholdningen. Der er også lagt planer for at etablere skybrudsveje på flere af de veje, der fører op mod Østerbrogade, så vandet bliver ført sikkert mod havnen og ikke presses mod husfacader og kældernedgange. Vejbede og andre grønne arealer vil også blive anlagt langs skybrudsvejene. I København Kommunes klimatilpasningsplan har man fokus på de lokale indsatser, og det var i den forbindelse, at området omkring Skt. Kjelds Plads blev udpeget som klimakvarter. I klimatilpasningsplanen anbefales det netop, at der udvælges områder, der trænger til byfornyelse, men hvor man også har mulighed for at afhjælpe vandmasser i tilfælde af skybrud og kraftig regn. 4

6 RISIKOSTYRINGSNYT FREDERIKSHAVN KOMMUNES KRISEBEREDSKAB BESTOD SIN PRØVE Fredag 15. august blev Frederikshavn Kommune ramt af et totalt IT-nedbrud. Nedbruddet varede frem til søndag den 17. august. Nedbruddet skete i forbindelse med overførsel af megadata fra et datalager til et andet og betød, at al IT og IP telefoni var sat ud af drift. Dette havde den konsekvens, at al kommunikation - intern og ekstern - til og fra kommunen ikke var mulig, på nær via personlige henvendelser. Af Finn Kjærulf Vangsted Risikokoordinator Frederikshavn Kommune I henhold til Beredskabsloven er kommunerne forpligtet til at have planer for utilsigtede hændelser, der forstyrrer den daglige drift og påvirker serviceniveauet overfor borgerne. Frederikshavn Kommune havde udarbejdet en sådan plan, en kriseberedskabsplan, og var klar til at iværksætte de tiltag, som IT-nedbruddet krævede. Nødtelefoner til akutte funktioner blev oprettet, og andre nødsystemer og procedurer på kommunens vagtcentral blev iværksat. Samtidig blev der sat ekstra bemanding på vitale og livsvigtige funktioner. Eksternt blev der via pressen løbende udsendt informationer om status på nedbruddet. Internt blev der orienteret om status via SMS og via krisestyringsprogram C3. Den samlede indsats på hændelsen, som kategoriseres i kommunes beredskabsplan til en kategori 2-hændelse, blev koordineret i den lokale krisestab. Hændelsen skete fredag ved 08-tiden i forbindelse med de kommunale medarbejderes logning på IT-systemerne. Det var et held, at det meste af nedbruddet varede over en weekend, hvor hele den kommunale administration var lukket. Dette var i høj grad med til at afbøde konsekvenserne for borgerne. I første omgang troede man, at IT-afdelingens medarbejdere relativt hurtigt kunne få systemerne op og køre, men det viste sig efterhånden, at dette ikke var muligt, og at det krævede medvirken fra system- og serverleverandører. Da man midt på formiddagen havde erkendt dette, blev kriseberedskabsplanens elementer iværksat. Nedbruddet omfattede som anført samtlige IT-systemer, herunder omsorgssystemet Vitae, som styrer plejebehov og medicin m.v. til de borgere, der modtager pleje og service via kommunen. Stor forståelse og medspil fra personalet i hjemmeplejen og psykiatrien m.v. gjorde, at nedbruddet ikke medførte for store skader. 5

7 Beredskabschef i Frederikshavn Kommune, Tommy Rise IT-medarbejdere og leverandører arbejdede det meste af weekenden for at få systemerne op og køre og søndag omkring kl. 12 var alle systemer reetableret og testet, hvorefter man rent IT-mæssigt var tilbage i normalt drift. Krisekommunikationen fungerede, om end man kom lidt sent i gang. Det store arbejde vi tidligere har lagt i udarbejdelse af kriseberedskabsplanerne har båret frugt. Den overordnede vurdering er, at planerne fungerede tilfredsstillende og efter forventningerne. Vores medarbejdere handlede med stor konduite og ansvarlighed i denne situation, fastslår beredskabschef Tommy Rise. Erfaringerne fra nedbruddet har medført, at interne nødprocedurer rundt omkring i organisationen revurderes / opdateres. Centerchef Mogens Kahr Nielsen fra kommunens Center for IT, Digitalisering og Velfærdsteknologi, fastslår, at man i den kommende tid vil være i tæt dialog med kommunens IT-leverandører for at få afklaret de konkrete årsager til nedbruddet og hvilke forholdsregler, der skal tages for at undgå lignende situationer i fremtiden. 6

8 MARKEDSNYT ENDELIG! MINIMUMSKRAV TIL VANDSIKRINGS- OG LÆKAGESYSTEMER Alle vil gerne sikre sig mod vandskader. Naturligvis, for er uheldet ude, er prisen ofte ufattelig høj. En erfaring, som en række kommuner landet over har gjort gennem de senere år, og som de meget gerne vil være foruden. Af Beth Werner Journalist FreelanceFyn For yderligere oplysninger: Leon Steen Buhl Ingeniør og konsulent Teknologisk Institut Tlf Lars S. Jespersen Forsikringsmægler Contea Tlf / Hvad gør man så? Man kigger efter systemer, der kan sikre de kommunale bygninger mod lækager og vandskader. En god løsning? Både ja og nej. Ja, hvis vandsikrings- og lækagesystemerne virker og nej, hvis systemerne viser sig at være noget værdiløst isenkram, i princippet legetøj, der er sat op på væggen. Det sidste har i mange år været umuligt at sikre sig imod som forbruger, for der har ikke fandtes et eneste minimumskrav til de vandsikrings- og lækagesystemer, der er på markedet. Wild West tiden er imidlertid slut nu. Fire minimumskrav ligger nu på bordet I et ellers gennemreguleret samfund som det danske med alskens standarder, retningslinjer og krav til produkter, kan det godt undre, at der overhovedet ikke er nogle krav til vandsikrings- og lækagesystemer, siger Leon Steen Buhl, ingeniør og seniorkonsulent, Teknologisk Institut og formand for Det Danske Vandskadeudvalg, og manden bag udarbejdelsen af de allerførste minimumskrav, som instituttet vurderer bør gælde for de vandsikrings- og lækagesystemer, der findes på markedet. Leon Steen Buhl tilføjer, at de fire krav er meget generelle og at der skal arbejdes videre med dem. Jeg betragter dem som et første skridt på vejen til at få den helt nødvendige dialog i gang mellem forsikringsselskaber, deres brancheorganisation Forsikring og Pension, brugere og producenter. Sideløbende kan vi gå i gang med test og dokumentation af effekten af forskellige typer af systemer. De fire minimumskrav fra Teknologisk Institut 1. Sikkerhed for systemets vedvarende funktion. Dette kan bl.a. foregå ved, at systemet tester sig selv og tilkoblede komponenter med jævne intervaller, samt at der gives alarm ved fejl. 2. At det er muligt at generere en log over hændelsesforløb bl.a. i relation til eventuelle udsving i driftsforhold og fejlsøgning i systemet. 3. Udførlig installationsvejledning samt udførlige drifts- og vedligeholdelsesvejledninger, jf. krav i Bygningsreglementet, samt instruktion af brugeren. 4. Sikring af, at anlæg og installation jævnligt serviceres således at drifts- og funktionsevne for anlæg og installation sikres fx i form af et serviceabonnement. Danmark bagud i forhold til andre lande i Europa og Norden Det kan for øvrigt godt undre mig, at forsikringsselskaberne ikke har været ude med ønsker og krav til de vandsikrings- og lækagesystemer, som deres kunder, eksempelvis kommuner og andre offentlige virksomheder installerer i disse år. Det er trods alt forsikringsselskaberne, som i sidste ende bærer den største økonomiske byrde, når en bygning rammes af vandskade fra en vand- eller varmeinstallation. Mange af selskaberne tilbyder ovenikøbet kunderne reducerede forsikringspræmier, hvis de installerer vandsikrings- og lækagesystemer. Men hele øvelsen er jo fuldstændig værdiløs, hvis man tror, man har sikret sig og så er det i virkeligheden bare noget legetøj, der sidder på væggen. Så jeg glæder mig til, at Danmark kommer på højde med både Norge og flere andre europæiske lande, når det gælder kravsspecifikationer til vandsikring- og lækagesystemer. Vi er virkelig bagud på det område, understreger Leon Steen Buhl. 7

9 Vandsikring sejlet helt sin egen sø Ligesom Leon Steen Buhl, ser Lars S. Jespersen, forsikringsmægler i Contea samt underviser på risikostyringsuddannelsen for ansatte i offentlige virksomheder, også frem til klare og entydige retningslinjer og krav til systemer, der skal sikre mod vandskader. Han siger: Det er jo lidt paradoksalt, at brancheorganisationen Forsikring og Pension stiller skrappe krav når det gælder brand- og tyverisikring, mens krav til vandsikring nærmest er lovløst land. Derfor glæder det mig, at Teknologisk Institut nu har udarbejdet en række retningslinjer, som de vurderer bør gælde ved installation af vandsikring og lækagesystemer. Vi taler jo om rigtig mange offentlige bygninger. Min umiddelbare vurdering er, at det er mellem 30 og 40 procent af den totale offentlige bygningsmasse i Danmark, der har installeret vandsikrings- og lækagesystemer. Og det er med god grund, at det offentlige gerne vil sikre sig mod altødelæggende og kostbare vandskader. Risikoen er betydelig, fordi mange af bygningernes rørinstallationer er både 30, 40 og 50 år gamle og dermed særdeles udsatte for både sivninger, lækager og helt store brud. Rigtig farligt med mange falske alarmer Gennem sit job som underviser af ansatte i offentlige virksomheder, der arbejder med risikostyring har Lars S. Jespersen ofte oplevet kursisternes frustration over de vandsikrings- og lækagesystemer, som er installeret på deres respektive arbejdspladser. Det kan f.eks. være falske alarmer i sådant et omfang, at den ansatte til sidst bare ignorerer dem. Man kan jo råbe ulven kommer et vist antal gange, men til sidst er der jo ingen, der tror på det. Og så bliver det først rigtig farligt, understreger Lars S. Jespersen og tilføjer: Brugerne skal naturligvis være fuldstændig sikre på, at de systemer, de installerer er gennemtestet med en given dokumenteret effekt og dermed fungerer som de skal. Og den sikkerhed kan kun opnås, hvis der stilles krav til systemerne. Lars S. Jespersen, Contea, hilser de netop udarbejdede minimumskrav meget velkommen. Der har længe været et klart behov, understreger han. Naturligvis bør der stilles minimumskrav til effekten af vandsikrings- og lækagesystemer, mener Leon Steen Buhl, Teknologisk Institut. 8

10 MARKEDSNYT FLERE ARBEJDSSKADER AFVISES Ulykkesbegrebet i Arbejdsskadeloven er blevet strammet op. Hovedparten af de sager, som selskaberne har behandlet som bagatelskader, kan reelt afvises som arbejdsskader. Men det er svært at forudse hvilke. Af Linda Chas Madsen Capita For yderligere oplysninger: Linda Chas Madsen linda.madsen@ capitaeurope.eu Tlf.: Hvad er ændret Næsten 10 år efter, at ulykkesbegrebet blev ændret og defineret som en personskade forårsaget af en hændelse eller påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage, kom den første højesteretsdom på området i november Ankestyrelsen har i juni 2004 udsendt en principafgørelse med deres fortolkning af dommen. Hvor der tidligere har været meget små krav til personskadens karakter, slår dommen fast, at forbigående smerter, der forsvinder af sig selv, normalt ikke vil være en arbejdsskade. Der skal som minimum være dokumenteret en skade, der giver ret til ydelser efter loven. Ny praksis Ankestyrelsen har fortolket dommen sådan, at der skal være relevant behandling for følgerne af skaden, før der er tale om en arbejdsskade. Det er dog ikke afgørende, om der er ydet erstatning for behandlingen. Ankestyrelsen har offentliggjort fire sager, hvor de tre blev afvist med den begrundelse, at der var tale om bløddelsskader, som ville gå over af sig selv, uanset om der var ydet behandling i form af fysioterapi. Den fjerde sag blev anerkendt, da der var sket en blodansamling, som blev udtømt med risiko for komplikationer til følge. Efter at praksis er ændret, har Arbejdsskadestyrelsen for eksempel afvist en knæskade efter et trafikuheld, som forsikringsselskabet behandlede og anerkendte i Arbejdsskadestyrelsen behandlede sagen i 2014, fordi skadelidte oplevede en forværring af knæskaden. Arbejdsskadestyrelsen fandt det ikke dokumenteret, at der havde været tale om mere end en bløddelsskade, som ville gå over af sig selv. Den aktuelle forværring var ikke en følge af skaden. Et andet eksempel er afvisning af smerter i ryggen og brystkassen, efter at skadelidte var påkørt af en truck. Skadelidte havde desuden følt sig utilpas. Han arbejdede dog videre og søgte ikke læge, før han efterfølgende fik hjertesymptomer. Arbejdsskadestyrelsen lagde vægt på, at der ikke var nogen lægelig beskrivelse af skadefølgerne umiddelbart efter skaden og vurderede, at der havde været tale om forbigående smerter, som gik over af sig selv. Hvad nu Fortolkningen gælder alle ulykker, som er sket siden Myndighederne er ikke bundet af forsikringsselskabernes afgørelser om anerkendelse og kan også frit genoptage sine egne forkerte afgørelser. Der går formentlig endnu nogen tid, før praksis har fundet sit leje. Lige nu er det meget svært at vurdere i den primære fase, om en skade vil kunne anerkendes. Foreløbig har Capita bedt Arbejdsskadestyrelsen om at indsætte et felt på anmeldelsen, hvor det kan krydses af, om den skadelidte har søgt læge på grund af skaden. Højesterets dom kan læses i Ugeskrift for Retsvæsen, U H. Ankestyrelsens principafgørelse har nr. U Eksemplerne fra Arbejdsskadestyrelsen er ikke offentliggjorte. 9

11 MARKEDSNYT NÅR SKADEN ER SKET Uanset hvor mange kræfter man lægger i risk management og skadeforebyggelse, så undgår man ikke skader. Men en vigtig del af risikorådgiverens arbejde består i at begrænse skadeomkostningen mest muligt. For at kunne reducere omkostningen skal man kende elementerne i en skade, og de består af en præcis omfangsbestemmelse, materialepriser og håndværkeres timepriser. Af Peter Agger Director - Claims Management Cunningham Lindsay Leif Hansen En professionel taksator vil normalt være den bedste til at vurdere omfanget af skaden. Det kan enten være forsikringsselskabets egen taksator eller en taksator fra en ekstern leverandør. Mange forsikringsselskaber og selvforsikrede virksomheder og offentlige institutioner arbejder med at reducere omkostningerne til både materialer og timeløn, men det ender ofte i indgåelse af nogle aftaler, der er vanskelige at håndtere, og hvor man ikke helt ved, om de økonomiske og procesmæssige mål bliver opfyldt. Hvis man formår at holde styr på skadeomfanget, materialepriserne og timepriserne, så er der mulighed for at reducere den samlede omkostning med 10-30%, og det er interessant i følgende situationer: Storm, stormflod, skybrud osv., som giver mange skader på kort tid Vedligehold og ombygninger, hvor kontrol med udgifterne har lige så stor betydning, som ved skader Hvis man skal have succes med at håndtere de samlede omkostninger på en skade eller vedligehold/ombygning, så bør man fokusere på følgende elementer i sit arbejde: Gennemskuelighed - Dokumentation - Proces - Pris. Men det er et stort stykke arbejde, og den svære del af øvelsen er netop at holde styr på alle elementerne. Derfor vil det for de fleste være hensigtsmæssigt at vurdere og sammenholde omfanget af skaden, materialeindkøb hertil og håndværkertimepriser, for at sikre at de samlede omkostninger ikke løber løbsk. Oriel (datterselskab til Cunningham Lindsey) beskæftiger sig udelukkende med materialeindkøb og håndværkernetværk, hvor der netop fokuseres på disse problemstillinger og de fire elementer: Materialeindkøb Oriel har indgået en aftale med en meget stor leverandør om leverance af byggematerialer. Aftalen omfatter vilkår for leverance og pris. Håndværkernetværk Oriel har etableret et netværk af 35 håndplukkede håndværksvirksomheder, hvor servicemål, kvalitet og pris er aftalt på forhånd. Da håndværkerne er forpligtede til at købe igennem aftalen om materialekøb, så sikrer denne model, at både materialepriser og håndværkertimepriser holdes inden for det aftalte. Alle håndværkere arbejder som hovedentreprenører, så der gives tilbud på hele opgaven. Ordningen stilles gratis til rådighed for brugerne, så man kan afprøve den og derefter vælge, om man vil bruge den, og i givet fald om man vil bruge den hver gang eller i udvalgte sager. Kontrol af samtlige fakturaer samt løbende genforhandling af priser og service er en del af produktet. Som det fremgår ovenfor er Oriel bygget op omkring forsikringsskader, men ordningen kan også anvendes på almindelig vedligeholdelse såsom udskiftning af vinduer, tag og reparationer på VVS mv. 10

12 MARKEDSNYT NYT LÅSESYSTEM HAR VÆRET MED TIL AT SIKRE ASYLCENTER HELSINGØR Da asylcenter Helsingør var klar til at tage imod sine nye beboere, var der gået flere overvejelser forud for, hvordan man bedst muligt kunne omdanne bygningen til at huse nyankomne flygtninge. Af Nina Ravnborg Larsen Marketing og PR assistent Ruko A/S Asylcenter Helsingør er indrettet i det tidligere Helsingør hospital, og det var derfor vigtigt for Røde Kors, at bygningen blev moderniseret inden de nye bebeoere skulle flytte ind. Det krævede bl.a. en opdatering af sikringen i bygningen. Et af de vigtigste krav var, at låsesystemet skulle have et højt sikkerhedsniveau, og samtidig skulle personale og beboere kunne bevæge sig frit og ubesværet rundt i bygningen. Med afsæt i kravene blev låsesystemet Triton 501 valgt. Låsesystemet er godkendt på højeste sikkerhedsniveau, og man kan bl.a. kombinere op til tre sikkerhedsniveauer i et og samme system, men personalet og beboerne skal stadigvæk kun bruge én nøgle, for at komme frit rundt i bygningen. Det er Nordkystens Låse som har stået for installationen af låsesystemet. Hans Henrik Brolev, fra Nordkystens Låse, fortæller: Asylcenter Helsingør valgte at kombinere deres låsesystem med to sikkerhedsniveauer. Det var ikke alle lokaler som havde brug for det højeste sikkerhedsniveau og det var helt klart en fordel, at det ikke var nødvendigt at installere dyrere låsecylindre, på de lokaler hvor det ikke var påkrævet. Hos asylcenter Helsingør virker låsesystemet således, at de ansatte har hver sin nøgle, som kun giver adgang til de steder der er nødvendige for dem. Derudover har beboerne hver sin værelsesnøgle, som virker på eget værelse, og det badeværelse som er tilknyttet. Med låsesystemet kan man kombinere op til tre sikkerhedsniveauer i et og samme system men personalet og beboerne har kun brug for én nøgle for at kunne bevæge sig frit rundt i bygningen. 11

13 FORENINGSNYT STUDIETUR TIL BUDAPEST Tirsdag den 9. september 2014 rejste 21 medlemmer fra Danske Risikorådgivere til Budapest på studietur. Turen bød på mange interessante og faglige besøg. Af Louise Rosenkilde juridisk konsulent Holstebro Kommune Billeder fra studieturen findes i billedarkivet på Danske Risikorådgiveres hjemmeside: danskerisikoraadgivere.dk/ arrangementer/billedarkiv Efter en kort flyvetur landede gruppen i Budapest tirsdag eftermiddag, hvorefter de hurtigt blev transporteret i bus direkte til den danske ambassade. På ambassaden blev de modtaget af den danske ambassadør Tom Nørring, som meget ligefremt, livligt og interessant fortalte gruppen om Ungarns historie. Det var rigtig spændende at høre ambassadørens holdning til den politiske og økonomiske situation i landet og besøget var et godt og lærerig udgangspunkt at starte udenlandsturen på, da gruppen blev meget klogere på ungarsk politik og kultur. Efter besøget på ambassaden var der indkvartering på hotel Ibis down town Budapest. Efter en kort opfriskning gik turen ud i Budapests gader, hvor gruppen skulle finde et sted at indtage aftensmaden, og efter en mindre byvandring fandt gruppen en hyggelig restaurant i den meget berømte cafégade, hvor der var plads til alle. Aftenen var herefter til fri disposition, og mange valgte en gåtur langs den flot oplyste flod, Donau. Onsdag gik turen til Grundfos City, som ligger en times kørsel fra Budapest. Her blev gruppen modtaget af én af Grundfoss besøgsguider, og vi blev opvartet med kaffe, kage, juice og frugt. Fabrikkens manager gav en præsentation af den nye ungarske fabrik og Grundfos generelt, hvorefter gruppen havde mulighed for at stille spørgsmål. Herefter vistes en præsentation af anvendeligheden af de mange pumper, som Grundfos fremstiller i en flot og spændende 3D-film. Efter filmen var det blevet tid til frokost og igen imponerede Grundfos med en treretters menu tilberedt af én af deres kokke! Da frokosten var indtaget, fik gruppen en guidet tur rundt på fabrikken, hvor guiden fortalte om de forskellige maskiner, pumper, ansættelsesforhold, arbejdsmiljø, kvalitetstestning, idéprogrammer og meget mere. Eftermiddagen sluttede med en tur gennem Grundfoss showroom, hvorefter gruppen begav sig mod hotellet i Budapest. Onsdag aften var Danske Risikorådgivere vært ved en middag på Middelalderrestauranten Sir Lancelot. Her blev aftensmaden indtaget på rigtig middelaldermanér store fade med alverdens slags kød og grønsager og kun med en kniv og en ske til hjælp. Aftenen bød også på ridderturnering, ildshow, levende musik og en enkelt af gruppens medlemmer blev sågar slået til ridder. Torsdag morgen gik turen til Corvinus University of Budapest, hvor en ung landskabsarkitekt, Jombach Sandór, holdt et foredrag for gruppen om oversvømmelser fra Donau, og om hvordan disse muligvis kan undgås ved hjælp af landskabsarkitektur. Han demonstrerede endvidere, hvordan man ved ændringer i landskabet kan påvirke floden og dens løb. Efter foredraget tog Jombach samt en af professorerne ved universitetet gruppen med på tur. Under busturen fungerede 12

14 professoren som guide for gruppen og udpegede mange spændende bygninger for os samt fortalte om disse. Første stop var et område, hvor man havde opført bebyggelse på den forkerte side af dæmningen. Området var derfor ekstremt udsat i oversvømmelsessituationer, og man spekulerede i mulige løsninger. Ét løsningsforslag var en mobildæmning, om end en meget dyr løsning. Herefter gik turen til den lille by nord for Budapest, Szentdre, hvor man havde opført en mobildæming med succes. Her havde gruppen mulighed for selv at gå tur langs den mobile dæmning og endelig gå en lille tur i byen. Frokosten blev indtaget i hyggelige omgivelser på en lokal ungarsk restaurant lige ned til bredden af Donau, hvor vi fik serveret autentisk ungarsk mad. Torsdag eftermiddag gik turen til det ungarske indenrigsministerium, hvor gruppen hørte om forebyggelse af katastrofer, beredskabsplaner, erfaringer fra oversvømmelsen fra Donau i 2013 samt om det Centrale Rescue Team Hunor, som rykker ud til katastrofer overalt i verden. Det som skinnede mest igennem i præsentationerne, var den store koordinerede indsats ydet af mange tusinde frivillige i tilfælde af oversvømmelser samt det store samarbejde, Ungarn har med sine nabolande. Torsdag aften var Danske Risikorådgivere vært for et Dinner Cruise på Donau. Flydende på Donau fik gruppen en flot 4-retters menu, et smukt syn af Budapests mange flotte og oplyste bygningsværker samt tid til at netværke. Fredag morgen gik turen til nabohotellet, hvor Ragn Gaihede holdte et spændende foredrag om skadeforebyggelse, afhjælpning af skader, skadestop samt projektering. Under foredraget var der mange spørgsmål, og gruppen havde en god debat. Turens sidste officielle del af programmet var et besøg i det flotte ungarske parlament. Her fik gruppen en guidet rundvisning inden for dørene af den kæmpestore prangende bygning. Herefter var der tid til at opleve byen lidt på egen hånd inden gruppen skulle flyve hjem. Fredag aften gik turen tilbage til Danmark efter fire utroligt spændende, intense og lærerige dage i Budapest 13

15 OPSLAGSTAVELEN DANSKE RISIKORÅDGIVERES TEMADAG 2014 Torsdag, den 30. oktober 2014 inviterer Danske Risikorådgivere til Temadag for medlemmer og samarbejdspartnere. Arrangementet bliver afholdt hos TDC i København. PROGRAM PRIS Prisen for dette arrangement er kr ekskl. moms TILMELDING Tilmelding skal ske til Lisbeth Buchardt Andersen på liand@naestved.dk senest fredag den 17. oktober 2014 YDERLIGERE INFORMA- TION Der er et begrænset antal pladser, og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet Arrangementet slutter ved Wallmans Evt. spørgsmål til arrangementet kan rettes til Lisbeth Buchardt Andersen på tlf Kl. 10:30 Kl. 11:00 Kl. 11:10 Kl. 12:00 Kl. 12:15 Kl. 13:00 Kl. 14:00 Kl. 14:45 Kl. 15:45 Kl. 16:30 Kl. 17:00 Kl. 18:00 Ankomst, registrering og kaffe hos TDC A/S Vi mødes hos TDC, Teglholmsgade 1, 0900 København C Velkomst ved Danske Risikorådgivere v/formand Steen Nedergaard Jensen TDC AlarmNet TDC AlarmNet har siden 1985 været markedets mest udbredte løsning til at overvåge og beskytte værdier, men hvad med fremtidens krav? v/lars Bo Andersen Pause Internet of things Antallet af intelligente enheder, som kræver internetadgang, stiger eksplosivt - er jeres virksomhed klar? v/jørgen Egekvist Hartig Frokost i TDC s kantine Fokuseret risikostyring i Tønder Kommune I Tønder Kommune benyttes grundbegreber som handling, holdning og håndøre som ramme for resultatskabelse. Vi skal høre om kultur og adfærd og risikostyring i praksis v/lars Møldrup Sikkerhed i Tivoli - Crowd Safety Management v/sikkerhedschef Thomas Rydahl Kaffe og kage Transport til Hotel Square Velkomstdrinks på Hotel Square Middag og underholdning i Wallmans 14

16 OPSLAGSTAVELEN HUSK! Den 30. oktober 2014 holder Danske Risikorådgivere den årlige temadag. I år vil arrangementet blive afholdt i København. Tilmeldelse skal ske til Lisbeth Andersen på liand@naestved.dk senest den 17. oktober ARRANGEMENTSKALENDEREN Tjek hjemmesiden for flere aktiviteter, erfamøder, seminarer mv. SÆT KRYDS X Risikostyringskonferencen bliver næste år afholdt den april arrangementer 15

17 DANSKE RISIKORÅDGIVERE - DET ER OS, DER STILLER SPØRGSMÅLENE Danske Risikorådgivere er en forening af professionelle rådgivere inden for arbejdsmiljø, forsikring og sikring ansat i offentlige og private virksomheder. Danske Risikorådgiveres medlemmer arbejder hver dag med at identificere og vurdere risici, sikre mennesker og værdier og forebygge skader og ulykker. Foreningens medlemmer bidrager i gennem deres arbejde til proaktivt at sikre det danske velfærdssamfund. Danske Risikorådgiveres formål er at udbrede kendskabet til og være forum for risikostyring i Danmark. Foreningen skal være på forkant med udviklingen og medvirke til at dygtiggøre foreningens medlemmer gennem videns- og erfaringsudveksling, efteruddannelse og udvikling af viden og værktøjer. VI TAKKER FOR STØTTEN FRA FØLGENDE VIRKSOMHEDER: HOVEDSAMARBEJDSPARTNERE SAMARBEJDSPARTNERE