Korsbåndsrekonstruktion BTB

Transkript

1 Patientinformation Korsbåndsrekonstruktion BTB Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling

2

3 Korsbånds rekonstruktion (BTB) Ved ankomsten til afdelingen vil en sygeplejerske byde dig velkommen. Sygeplejersken ser efterevt. sår eller betændelse i huden på hele det ben, der skal opereres. Hvis dette er tilfældet, vil operationen blive udsat da der er risiko for at føre bakterier ind i knæet og der opstår betændelse. Det er også afgørende (hvis relevant), at du ikke er eller kan være gravid. Operatøren og narkoselægen kommer for at tale med dig. Operationen Figur 1 viser en tegning af det højre knæ. Lårben Ledbånd Knæskal Ledbrusk Korsbånd, ACL Ledbånd Menisk Korsbånd, PCL Skinneben Operationen foretages normalt under fuld narkose, og der anlægges ligeledes lokal bedøvelse, også kaldet smerteblokade, i lysken af det ben der skal opereres. Blokaden bevirker, at benet er smertebedøvet i timer. Dit ben kan føles lammet i samme periode, derfor skal du bruge krykker. Du kan eventuelt fortsat føle smerter på bagsiden af låret.

4 Man anvender en 1 cm bred strimmel af strækkesenen under knæskallen med en knogleklods fra knæskallen i den ene ende og en knogleklods fra øverste del af skinnebenet i den anden ende (Figur 2). Denne udtages gennem et hudsnit, hvor selve knæet ikke åbnes og resten af operationen udføres ved hjælp af kikkerten. Fig. 2 Vi borer en kanal både i lårbenet og i skinnebenet. Knogleklodserne føres ind i borekanalerne i skinnebenet og i lårbenet (Figur 3) Fig. 3

5 og sættes fast med specielle skruer som ikke stikker ind i leddet (Figur 4). I løbet af ca. 6 uger vokser klodserne sammen med væggene af borekanalerne. Det nye korsbånd opnår først sin fulde styrke efter 6-12 mdr. I forbindelse med et skadet korsbånd ses ikke sjældent andre skader som menisk eller brusk skader. Disse ordnes naturligvis under samme operationen. Efter operationen Operationen foretages under én-dags indlæggelse (kun i sjældne tilfælde er det nødvendigt med en enkelt overnatning). Smerte behandling sker efter et skema, der er udarbejdet af smerte behandlings-gruppen i samarbejde med narkoseafdelingen. Operatøren informerer dig. Fig. 4 Du møder 2-3 dage efter operation til en samtale med en fysioterapeut. Du møder ca. 14 dage efter op. til en samtale med en fysioterapeut (evt. også en læge), til fjernelse af clipsene og røntgenkontrol. Genoptræning forgår i eget regi, i samarbejde med fysioterapi afd. i Vejle. Programmet er normalt baseret på instruktion, hjemmeøvelser og justering i forbindelse med kontroller ved fysioterapeut hver 14. dag. Normalt ambulante kontroller 3 og 12 måneder efter op. Du må belaste fuldt ud fra 1. dag, men du må ikke overbelaste det opererede ben i de første 14 dage. Krykkerne er for at afhjælpe en naturlig gang funktion (ikke for at aflaste). Første døgn er dog en undtagelse, idet du ikke har optimal kontrol over benet på grund af blokaden. Du må sørge for at det opererede knæ holdes strakt fuldt ud når du sidder eller ligger ned.

6 Sygefravær: (afhænger af dit erhverv) Skole Kontor arbejde Ikke tungt arbejde Tungt arbejde 2 uger. 4-6 uger. 6-8 uger. 12 uger. Bil kørsel: Når du selv synes det er forsvarligt, normalt 4-6 uger. Sport: Cykling når man kan, normalt 6 uger. Svømning, kontrolleret løbe træning efter 8-12 uger. Kontakt/konkurrence sport efter 6-9 mdr. Komplikationer Indgrebet er forbundet med visse risici hos få procent af patienterne. De hyppigste er hævelse, ansamling og misfarvning. Disse kan modvirkes ved elevation af benet, ved at vippe jævnligt med foden og eventuel brug af elastikbind om dagen. Knæbøjnings styrke bliver nedsat med ca.5%, hvilket ikke har nogen praktisk betydning. Der er risiko for sammenvoksninger inde i knæet, hvilke vil formindske bevægeudslaget. Dette kan modvirkes ved at udføre de medgivne øvelser planmæssigt og sørge for at strække benet helt ud fra FØRSTE DAG. Et område af huden omkring knæet eller på skinnebenet med ændret følesans ses jævnligt. I de fleste tilfælde bedres eller forsvinder føleforstyrrelsen helt med tiden. Sårbetændelse, årebetændelse/blodprop i underbenet eller i lungerne er sjældne men kan forekomme. Får du voldsom hævelse, stærke smerter, blødning eller feber, skal du kontakte os/vagtlægen omgående. NB: Husk at gå på internettet ( med henblik på kvalitetsudvikling. Venlig hilsen Personalet i Dagkirurgisk Afsnit B130

7

8 Vejle Sygehus Kabbeltoft Vejle Telefon Dagkirurgisk Center, Version 1, rev. feb