PROJEKTTITEL: REDUKTION AF MILJØBELASTNINGEN GENNEM OPTIMAL VANDING I GRØNSAGS- OG BÆRPRODUKTION. 1. BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET

Transkript

1 PROJEKTTITEL: REDUKTION AF MILJØBELASTNINGEN GENNEM OPTIMAL VANDING I GRØNSAGS- OG BÆRPRODUKTION. 1. BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Ved produktion af grønsager på friland er vanding en nødvendighed for at sikre kvaliteten og optimere dyrkningssikkerheden. Det er vigtigt at vælge det rigtige vandingstidspunkt, den rigtige måde at udbringe vandet på og den rigtige mængde vand i forhold til planternes vækststadie for at sikre bedst mulig kvalitet og en optimal udnyttelse af alle de andre ressourcer, som anvendes i forbindelse med produktion af grønsager. Forkert strategi og teknik vil medføre for dårlig udnyttelse af næringsstoffer og kan meget let resultere i udvaskning af disse - især kvælstof - til vandmiljøet. Ligeledes kan en forkert strategi medføre tab som følge af sygdomme og skadedyr og dermed i sidste ende øge pesticidforbruget, hvilket ikke er ønskeligt. Målgruppen for dette projekt var primært grønsagsproducenter på let jord. Resultaterne vil i begrænset omfang også kunne anvendes i frugtavl og planteskoler samt til det almindelige landbrug med produktion af kartofler, korn og græs, og resultaterne har derfor også betydning for disse produktioner. Det er GartneriRådgivningens erfaring, at for mange grønsagsproducenter er der fortsat gode muligheder for at opnå en langt bedre nyttevirkning af vanding, end det sker i dag. Det gælder både med hensyn til den strategi, der anvendes til styringen af vandingen, den teknik der aktuelt anvendes til fordeling af vandet, og de beslutningsstøtteredskaber der anvendes i grønsager. Mange producenter arbejder med en teknik, som ikke tilpasses det aktuelle behov. Typisk en vandingskanon hvor spredevinkel, dyse og dosering ikke løbende tilpasses den aktuelle situation. Strategien med vandmængde og timing i forhold til vækststadie kan forbedres. En strategi som af mange fastlægges ud fra personlig erfaring, samt det man kan se ved at skrabe med hælen i jorden, når vandingsbehovet skal fastsættes. Problemet er, at der går lang tid, før man visuelt kan se på planterne, at de er tørkestressede. Selv om de tilsyneladende er friske og sunde, kan de sagtens have en nedsat produktion med et irreversibelt tab til følge. Modsat kan overvanding medføre tab af næringsstoffer, øget vand- og arbejdsforbrug samt behov for eftergødskning igen med tab til følge. Det er meget vanskeligt visuelt i marken at vurdere, hvor meget der kan vandes, før der sker tab.

2 I landbrugsafgrøder anvendes i nogen udstrækning vandingsregnskab til styring af vanding. Modellerne er dog ikke tilpasset de mange særlige forhold, som eksisterer i grønsager. Vandregnskab kan i meget begrænset omfang anvendes som støtte, men tager ikke nødvendigvis højde for særlige forhold som udplantning, skurvvanding, roddybde, rækkeafstande, bedopsætning etc. I dette projekt er der stillet skarpt på demonstration af elektroniske jordfugtighedsmålere i frilandsgrønsager til overvågning af vandingsbehov. 2. FORMÅLET MED PROJEKTET Projektet har til formål at demonstrere en reduktion af miljøbelastninger, bedre nyttevirkning og mindre ressourceforbrug gennem optimal vanding med jordfugtighedsmålere som styringsredskab. 3. PROJEKTETS GENNEMFØRELSE Som resultat af demonstrationsaktiviteterne i 2009 viste, findes der på det internationale marked for teknik til vandstyring rigtig mange forskellige tekniske løsninger til måling af vandindhold i jorden, og at der er flere praktiske barrierer forbundet med anvendelsen: Der findes kun ganske få forhandlere af jordfugtighedsmålere i Danmark. Det store udbud af sensorer og tekniske løsninger kommer fra udlandet, hvilket medfører, at teknologien for mange danske producenter er svært tilgængelig. Det findes mange forskellige typer af sensorer og mange forskellige tekniske løsninger. Vores erfaringer viser, at man for hver enkelt grønsagsproducent først skal afdække, hvilke behov producenten har. Herefter skal man vælge den sensor-type, der passer til behovet. Dernæst skal man vælge system. Her findes flere udbydere af tekniske løsninger med radiosendere, GPRS-sendere og web-baseret formidling. Teknikken bestilles hjem fra udlandet og skal herefter tilpasse danske behov. Teknikken skal opstilles i marken på en måde, så det bliver brugbart og driftsikkert. Dette kræver ofte særlige kompetencer, som kun de færreste grønsagsproducenter besidder. I 2009 blev mulighederne kortlagt og i begrænset omfang afprøvet i marken. I 2010 har vi på basis af erfaringerne for 2009 udvalgt to typer elektroniske jordfugtighedsmålere til demonstration i praksis. Disse er blevet demonstreret til styring af vanding i salat, jordbær, løg, porrer og gulerødder samt kartofler. Desuden er de blevet demonstreret i sammenhænge, hvor der anvendes forskellige styringssystemer. Side 2 af 12

3 Det to sensorer er af typerne TDR og ECH2O. TDR-sensoren er afprøvet som håndholdt mobilt udstyr. ECH20 sensoren er afprøvet i forskellige stationære systemer. Systemerne er i marken blevet demonstreret sammen med tensiometre, vandingsregnskab og/eller gartnerens egen erfaringer. I salat er der gennemført demonstration af det stationære system Irriwise fra Netafim i Israel i kombination med ECH2O-sensorer sammen med tensiometre samt dryp- og gødevanding. I løg er der gennemført demonstration af det håndholdte system HydroSense TDR-sensor fra Campbell Scientific sammen med tensiometre og vanding med vandingskanon. I gulerødder er der gennemført demonstration af Vandregnskab sammenholdt med det håndholdte system HydroSense TDR-sensor fra Campbell Scientific samt Decagons EM50G fra Inverva samt traditionelle tensiometre og vanding med vandingskanon. I porrer er der gennemført demonstration af det håndholdte system HydroSense TDR-sensor fra Campbell Scientific. I jordbær er der gennemført demonstration af det stationære system Irriwise fra Netafim i Israel i kombination med ECH2O-sensorer. Disse er demonstreret sammen med håndholdt HydroSense TDR-sensor og tensiometer samt vanding med traditionel vandingskanon og drypvanding i både jordbær og løg. I kartofler er der for grønsagskonsulenter gennemført demonstration af Irriwise fra Netafim i kombination med ECH2O-sensorer. Disse er sammenlignet med systemer fra Dacom, Aquaflex og Vandregnskab anvendt i mark med både drypvanding, gødevanding og vanding med traditionel vandingskanon. Demonstrationerne er primært gennemført på let jord i store marker hos større anerkendte grønsagsproducenter, hvor der gennem sæsonen har været markbesøg i forbindelse temadage og Erfagruppe-møder. Side 3 af 12

4 Erfaringerne fra 2010 viser, når først teknikken fungerer i marken, er det en forholdsvis simpel opgave for den enkelte producent at fortolke målingerne. De nye typer sensorer måler typisk volumenprocentvand i jorden. Målingen er relativt enkelt at omregne til mm vand-indhold og kræver kun i begrænset omfang kalibrering. Demonstrationerne lærte os, at konsulent og grønsagsproducent hurtigt får en god fornemmelse af, hvor mange mm vand den enkelte mark indeholder ved fuld markkapacitet, og senere også hvor visnegrænsen ligger. Dermed bliver det også enkelt at skønne, hvor mange mm nedbørsunderskud, der er i den enkelte mark, hver gang der foretages en måling. Systemerne med jordfugtighedsmålere med elektroniske sensorer giver dermed også gode muligheder for at fungere som supplement til internetbaserede beslutningsstøttesystemer som f.eks. Vandregnskab Online, der anvender metrologiske målinger og prognoser til beregning af nedbørsunderskuddet. En oversigt over relevant udstyr og metoder demonstreret i projektet er samlet i nedenstående tabel. Beskrivelse med fotos ligger på GartneriRådgivningens hjemmeside under Projekter > Demonstrationsprojekter > Miljøvenlig produktion af frugt og grønt > Aktivitet 7: Demonstration af ny teknologi til optimal styring af vandingen og på LandbrugsInfo under Planteavl > Vanding, hvor både landmænd og gartnere kan hente oplysningerne i forbindelse med indkøb af udstyr og valg af vandingsstrategi. Skema 1: Udstyr og metoder der er præsenteret i projektet. Type/metode Beskrivelse Decagon EM50G 1 Stationært system med GPRS-sender og mulighed for opbygning af en fra Inverva klimastation sammen med jordfugtighedsmålerne. Irriwise og ECH2O- Stationært system med enten: 5TE fra Netafim 2 1) radiosender og modtager på gartneriet 2) GPRS-sender og webbaseret software med mulighed for opbygning af et komplet vandingsstyringssystem til drypvanding. HydroSense - TDR Ved hjælp af en håndbåren måler kan vandstatus måles mange steder i sensor 3 marken og i forskellige dybder. Aflæsning direkte i marken. Vandregnskab på Et webbaseret beslutningsstøttesystem til vurdering af markens nedbørsunderskud på baggrund af fordampning, nedbør og afgrødens LandbrugsInfo 4 udvikling Side 4 af 12

5 Tensiometer 5 Dacom 6 Aquaflex 7 samt prognose for nedbørsunderskud. Kræver abonnement. Stationær sensor som skal stå permanent i samme punkt hele sæsonen og typisk aflæses i marken. Jordspyd med fugtighedssensorer for hver 10 cm s dybde tilsluttet en GPRS-sender og et webbaseret beslutningsstøtteværktøj. Vandret nedgravet sensor-kabel på 3 meter tilsluttet en radiosender og modtager på gartneriet. 1: Decagons EM50G er en datalogger med GPRS-sender tilsluttet jordfugtighedsmålere. Udstyret er udviklet i USA. Support sker primært fra producenten i USA. Dataloggeren fra Decagon har vist sig at have den store fordel, at hele systemet med mobilabonnement, adgangskoder og forbindelser er sat op fra producentens side. Det eneste gartneren skal gøre er at sætte batterier i senderen og downloade software fra Decagons hjemme side til egen computer. Systemet kræver ingen særlige edb-mæssige kvalifikationer. En ulempe er, at flere sendere i forskellige marker ikke lader sig koble sammen i et netværk. Der skal altså indkøbe datalogger med GPRS sender til hver eneste mark, som ønskes overvåget. 2: Stationært system fra Netafim i Israel. Systemet kaldes Irriwise og anvender forskellige typer sensorer. Til demonstration har vi valgt samme type sensor som til Decagons EM50G. Denne type sensor bliver på samme måde som Decagons nedgravet i den dybde, man ønsker, og kan uden problemer flyttes rund i marken eller til anden mark i løbet af sæsonen. Irriwise har den store fordel, at man til sammen GPRS sender kan tilkoble flere forskellige radiosendere og opbygge et helt netværk af jordfugtighedsmåler i forskellige marker til samme telefonabonnent. Irriwise har desuden software og flowmålere, som gør det velegnet til styring af drypvanding. En ulempe ved Irriwise er, at systemet kræver nogen edb-mæssige kompetencer til opsætning og drift. 3: Håndbåret måler fra Cambell Scientific: HydroSense TDR-sensor. Denne type sensor måler jordens fugtighed ved at sende en serie højfrekvensbølger mellem to metalstænger (prober). Metalstængerne er fæstnet på et håndtag. Man går rundt i marken med håndtaget og stikker proberne ned i jorden, hvorefter jordens fugtighed måles i løbet af få millisekunder. En fordel er, at man hurtigt kan måle mange steder i marken. Desuden kan man med en spade også hurtigt kunne måle jordfugtigheden i forskellige dybder. Stationære målere giver kun oplysninger om netop det punkt, hvori der er placeret. Desuden måler TDR-sensoren ikke kun i et punkt, men for den jordprofil som svarer til længden af proberne. 4: Vandregnskab Online er et webbaseret vandingsregnskab med indbygget prognose for vandingsbehov. Vandregnskab findes på under Planteavl > Vanding. Vandregnskab beregner markens vandunderskud på baggrund af bl.a. jordtype, fordampningstab, afgrødens udvikling, det aktuelle vejr og nedbøren. Modellen er primært målrettet landbrugsafgrøder. Side 5 af 12

6 5: Tensiometeret er et velkendt redskab, som i dag også fås i elektroniske udgaver, der kan tilkobles radioeller GPRS-sender. Tensiometeret har den store fordel, at det undertryk, som aflæses i form af cbar, direkte afspejler det sug, planterne skal bruge for at trække vand ud af jorden. Ulempen er, at det er meget vanskeligt at skønne, hvor meget vand planterne har til rådighed, og at tensiometret, som jo kun måler i et enkelt punkt, ikke kan flyttes i løbet af sæsonen. 6: Dacoms jordfugtighedsspyd er udviklet i Holland og fås fra 2010 i en version, hvor jordspyd med sensorer og GPRS-sender er direkte tilkoblet Dacoms server. Data og beregninger hentes på Dacoms hjemmeside. I Dacoms webbaseret system indgår vejrdata og vejrprognoser i kombination med data fra jordfugtighedsmåleren. Sensoren kan ikke flytte i løbet af sæsonen. Systemet er enkelt at opstille, men relativt dyrt i udstyr og abonnement, hvis der skal måles i mere end et punkt og i flere marker. 7: Aquaflex er et amerikansk system, som primært har fundet anvendelse i forbindelse med vanding af golfbaner og sportspladser. Sensoren er et 3 meter lange kabel, som placeres vandret i jorden inden planteetablering. Sensoren kan ikke flyttes i løbet af vækstsæsonen. En fordel er, at sensoren måler i et jordvolumen på godt 6 liter jord, hvilket giver et godt gennemsnitsbillede af jordens vandindhold. Sensoren skal placeres vandret. Der skal altså nedgraves flere sensorer, hvis man ønsker målinger i flere forskellige dybder. Sensoren kan tilkobles en radiosender, som sender data hjem til en computer på gartneriet. Erfaringerne fra demonstrationerne i 2010 har bl.a. lært os, at de forskellige systemer har både fordele og ulemper, som gør dem velegnet i nogle sammenhænge og mindre egnet i andre sammenhænge. Disse fordele og ulemper er blevet grundigt behandlet i forbindelse med demonstrationerne i marken og diverse Erfagruppe-møder og foredrag. Erfaringerne fra i 2010 har også vist, at nøglen til kalibrering og fortolkning af målingerne med elektroniske jordfugtighedsmålere som ECH2O og TDR primært ligger i en bestemmelse af den aktuelle marks vandkapacitet, når jorden er fugtet op. Herefter er det relativt simpelt at omsætte efterfølgende målinger i den aktuelle mark til mm vandunderskud set i forhold til den aktuelle roddybde. Resultater fra demonstration af håndholdt HydroSense TDR-sensor TDR-sensoren er let og hurtig at betjene og skal ikke nødvendigvis kalibreres. Målingerne er upræcise under ekstreme forhold (tørke eller overmætning med vand). Hvis man ser bort fra de Side 6 af 12

7 ekstreme situationer, kan målingerne let omsættes til mm underskud, når blot man kender markkapaciteten. TDR giver hurtige resultater. Når først sensoren er trykket ned i jorden, kan resultatet i form af volumen procent vand i jorden aflæses med et samme. Der er meget lille variation mellem målinger i samme mark på sandjord. 2-3 stik i jorden er tilstrækkeligt. 5 stik er rigeligt. På arealer med varierende jordtype er det vigtigt, at man udvælger et bestemt område af marken, hvori målingerne gentages, så udviklingen bliver sammenlignelig. Ved hjælp af en spade kan man hurtigt skabe sig overblik over jordfugtighed i hele jordprofilen. Der er stor variation i vandindhold alt efter dybden. Man skal således være meget præcis med dybden, når man fjerner jord med spaden, for at få ensartede målinger. Jordstrukturen har meget stor indflydelse vandindholdet. I det øverste jordlag, hvor jorden er løs, er der i gennemsnit ca. 5 procentenheder mindre vand end 20 cm længere nede, hvor jorden er mere fast. Jordens indhold af organisk materiale har stor indflydelse på evnen til at tilbage holde vand. Derfor ses ofte på let jord, at vandindholdet falder dramatisk, når man kommer ned under pløjelaget, hvor det organiske indhold er meget lavt. Sensoren kan ikke trykkes ned i hård jord eller jord med mange sten. De to jernstænger bøjer nemt. Afstanden mellem stængerne er afgørende for resultatet. Sensoren kan kun bruges på let, løs jord. Én måling om ugen er ikke tilstrækkeligt til at kunne tegne en udviklingskurve for jordens vandindhold. Dette gør det vanskeligt at vurdere resultatet af en vanding eller resultatet af en nedbørshændelse, fordi kurver for nedbør, fordampning og vandindhold i jorden ikke topper og bunder samtidig. Top og bund for et kurveforløb af jordfugtigheden ligger også på forskellige niveauer og tidspunkter, alt efter i hvilken dybde der måles. Nedbør forplanter sig f.eks. langt senere i de nedre jordlag end i de øvre jordlag. Der skal måles meget hyppigt, eller sensoren skal kobles til et stationært system med datalogger. Man bør kende jordens markkapacitet for at kunne vurdere, hvor meget vand der er tabt. Denne måling af markkapacitet sker bedst om foråret, når jorden er vandmættet. Det er vores erfaringer, at en vanding med kanon ikke er tilstrækkeligt til at fugte jorden op til markkapacitet. Side 7 af 12

8 HydroSense er et godt værktøj til bestemmelse af jordens vandindhold, men for at kunne omsætte målingen til vandingsbehov skal man måle hyppigt på samme mark for at opnå referenceværdier og kendskab til den specifikke jords tekstur og struktur. Resultater fra demonstration af stationært system med datalogger, sender og ECH2O-sensor: ECH2O sensoren kan tilkobles flere forskellige systemer med forskellige kombinationer af radiosendere, dataloggere og GPRS-sendere og til mange forskellige priser. Alt efter systemets kompleksitet og muligheder varierer prisen fra kr. for et fuldt funktionsdygtigt sæt og op til kr. for et system med flere sendere, flowmålere og software med integrerede vejrprognoser. Det er derfor super vigtigt at afdække gartnerens behov, inden indkøb af udstyr. ECH2O sensoren er let at betjene. Den fylder ikke mere end et kreditkort og er let at trykke ind i jorden i den dybde, hvor man ønsker at måle fugtigheden. Sensoren er nem at flytte i løbet af sæsonen. Systemerne, som ECH2O-sensoren tilkobles, stiller derimod krav til gartnerens IT-færdigheder. Ved opsætning af Irriwise kræves ofte hjælp af en IT-specialist. Decagon er derimod langt mere simpel. Dataloggerens GPRS-enhed er indkodet af fabrikanten. Man skal blot indsætte batterier for at få forbindelse. Det software, der følger med systemerne, kræver også nogen IT-færdigheder, som man skal være indstillet på at erhverve sig i forbindelse med køb af udstyr. Typisk downloades software fra internettet og installeres på egen computer. De stationære systemer giver mulighed for at tilslutte flere forskellige typer sensorer og sammensætte en klimastation efter behov. En nedbørsmåler er et godt værktøj til verificering af de målinger, som registreres med jordfugtighedsmålerne. Hvis man ønsker sensorer i flere forskellige marker, skal man købe en datalogger og sender for hver mark. Denne type opstilling bliver bekostelig, hvis der skal opstille et helt netværk af sensorer baseret på GPRS-teknologi. ECH2O-målingerne er velegnet som supplement til vandingsregnskab og en nedbørsmåler. ECH2O-sensoren kan modsat tensiometeret, Aquaflex, Watermark og Dacom-spyd flyttes rundt i marken eller til andre marker i løbet af sæsonen. Få minutter efter, at sensoren trykket ind i jorden, kan man foretage nye aflæsninger. Side 8 af 12

9 Jordfugtighedsmålerne ECH20 måler i et punkt. Derfor skal der til hver datalogger tilsluttes flere fugtighedsmålere for at kunne registrere jordfugtigheden i hele profilen. Efter et par uger med følere i marken opnås hurtigt et godt indtryk af grænserne for, hvornår der er fyldt op med vand, og hvornår man nærmer sig visnegrænsen. Det afgørende er således ikke, hvor mange volumenprocent vand der registreres, men udviklingen over tid. Gartneren behøver således ikke at bekymre sig om kalibrering eller omregningsmodeller for volumenprocentvand til mm vand. Det er forskellene, der er interessante, og ikke den eksakt målte værdi. Det software, som følger med både Irriwise og Em50G, indeholder gode grafiske illustrationer af data. De i demonstrationen valgte sensorer til Irriwise og Em50G måler også ledningstal og temperatur i jorden. Ledningstallet kan i en vis udstrækning bruges som mål for indholdet af opløste næringssalte i jorden. Herved kan sensorerne også bruges til en vurdering af saltstress under fremspiringsfasen eller næringsstoftab. Regnmåleren, som er tilkoblet datalogger og sensor, giver særdeles nyttig information, når jordens vandhold skal fortolkes og omsættes til vandingsbehov. Efter regn ses, hvordan jorden først fugtes op i den øverste del og dernæst den nederste del. Målinger i forskellige jorddybder giver information om vandforbruget og indirekte om roddybden. Konklusioner fra markdemonstrationerne: HydroSense er velegnet som konsulentværktøj til at kontroller vandstatus, såfremt man løbende laver registreringer på samme areal og kender arealets markkapacitet for vand. Forudsætningen er dog, at der er tale om let løs jord uden sten. Sensorens to prober holder ikke til at blive trykket ned i hård jord. Ulempen ved HydroSense er, at målingerne kun giver mening, hvis man har en reference for hver eneste mark. Det kan f.eks. være en måling ved fuld markkapacitet og/eller en måling ved visnegrænsen. Den håndholdte TDR-sensor kan fint anvendes af fagligt meget engagerede gartnere, men er p.t. mindre egnet til det brede publikum. ECH2O og tilhørende systemer som Irriwise og Decagon Em50G er velegnet til at følge vandstatus i marker. Systemerne kan anvendes uafhængigt af vandregnskab eller fungere som supplement. Systemerne har den fordel, at man let kan tilkoble en hel klimastation, hvor vandstatus kan følges på Side 9 af 12

10 afstand hjemme ved computeren. Med etablering af et stationært system opnår man automatisk den nødvendige reference for at kunne vurdere vandstatus. Når kurverne topper, er man tæt på markkapacitet, og når kurverne efter længere tids tørvejr bunder, er man tæt på visnegrænsen. Systemerne har den ulempe, at der skal indkøbes udstyr og licens til hver eneste mark, som man ønsker at følge, og at de meget avancerede udgaver kræver særlige IT-kompetancer ved opsætning. Der har generelt være stor interesse omkring markdemonstrationer og artiklerne i bladene, som har affødt en del henvendelser fra interesserede gartnere og andre erhvervsgrene samt skærpet firmaernes interesse for support af tekniske løsninger til Danmark. I forbindelse med demonstrationerne er der formidlet brugsvejledninger og kalibreringstabeller samt formidling af systemernes anvendelsesmuligheder under danske forhold. Specielt i forbindelse med drypvanding er det vigtig med redskaber til at kunne følge jorden vandstatus, når der vandes flere gange ugentligt eller flere gange dagligt. 4. MÅLOPFYLDELSE Projektet primære formål var at implementere og demonstrere anvendelsen af ny teknologi til måling af jordfugtighed og gennem demonstrationer, faglige møder og artikler at formidle vejledning til anvendelse, kalibrering og drift under praktiske forhold i løg, salat, gulerod, porre og jordbær. Demonstrationerne er gennemført i de forskellige kulturer og i flere forskellige marker hos hver enkelt grønsagsproducent. Demonstrationerne har givet deltagerne et godt overblik over mulighederne og det store behov, der er for at øge nyttevirkningen af vand, næringsstoffer og pesticider. Beskrivelser med fotos og rapporter af demonstrationerne og de praktiske sammenligninger af forskellige sensorer og systemer er udarbejdet og lagt ud på GartneriRådgivningens hjemmeside og demonstreret på diverse årsmøder i branchen. Det har givet producenterne mulighed for med afsæt i den nyeste viden at optimere vandingsstrategien og øge nyttevirkningen. Til demonstrationerne i marken er der fokuseret forskellige tekniske styringssystemers anvendelse i forhold til en reduktion af miljøbelastningen gennem en optimering af beslutningsstøtteværkstøjer og vandingsstrategier. Projektet opfylder således formålet. Side 10 af 12

11 5. Aktivitetens offentliggørelse På baggrund af de gennemførte undersøgelser er der lavet en anbefalet vandingsstrategi til, hvordan man anvender jordfugtighedsmålere som beslutningsstøtte til vandstyring. Resultaterne er i projektet blevet formidlet til gartnere og konsulenter via temadage, markvandringer og faglige artikler. I nedenstående tabel findes en oversigt over de gennemførte demonstrationer og formidlingsaktiviteter. Disse er uddybet i bilag med beskrivelser og fotos. Tabel 2. Oversigt over gennemførte demonstrationer og formidlingsaktiviteter. Hvad Hvor Hvor mange deltagere/læsere Vi er nok begyndt at Frugt & Grønt 1700 læsere vande lidt tidligere Drypvanding til frilandsgrønsager Frugt & Grønt 1700 læsere et al- ternativ Klimastation til styring Frugt & Grønt 1700 læsere af vand i grønsager Drypvanding af kartofler Frugt & Grønt 1700 læsere Gulerodsforening, virksomhedsbesøg DenFood / Lykkegården 20 producenter og mark- vanding Markvandring, løgavlerforeningen Torup Bakkegård & Orelund 55 deltagere Løg-erfagrupper Sjælland, Samsø, Jylland, Fyn 54 producenter Temadag Carl Heiselberg 12 rådgivere Foredrag Norsk LandbrugsRådgivning 50 rådgivere Foredrag Løgavlerforeningens årsmøde 50 producenter 6. Resumé Projektets primære formål var at implementere og demonstrere anvendelsen af ny teknologi til måling af jordfugtighed i frilandsgrønsager. Demonstrationerne er gennemført i salat, løg, gulerod, jordbær, porre og kartofler i et stort antal marker. Demonstrationerne har vist, at der er gode mulig- Side 11 af 12

12 heder for med ny teknologi i form af jordfugtighedsmåler at styre vanding i grønsager mere præcist. Jordfugtighedsmålere af typen ECH20 anvendt med styresystemer fra Irriwise og Decagon har vist sig velegnet og praktisk anvendelige i flere forskellige typer kulturer og med forskellige typer vandingsteknikker, herunder drypvanding og traditionel kanonvanding. Håndholdt TDR-sensor har derimod vist sig mindre egnet til anvendelse under praktiske forhold. Sensoren tåler ikke sten og hård jord og kræver stor faglig indsigt i dynamikken omkring vand, jord og plantevækst. Som resultat af demonstrationsprojektet er der opstået stigende interesse for implementering af jordfugtighedsmålere i gartnerierhvervet og deraf følgende øget interesse fra firmaer i at tilbyde løsninger og service målrettet gartnerierhvervet i Danmark. Bilagsoversigt: Bilag 1: Vejledning til anvendelse af jordfugtighedsmålere Bilag 2: Demonstration af jordfugtighedsmålere i gulerødder: HydroSence TDR og Decagon Em50G datalogger m. ECH2O Bilag 3: Demonstration af jordfugtighedsmålere i porrer: HydroSence TDR Bilag 4: Demonstration af jordfugtighedsmålere i løg: HydroSence TDR og IrriWise/ECH2O Bilag 5: Demonstration af jordfugtighedsmålere i salat: HydroSence TDR, IrriWise/ECH2O og tensiometre Bilag 6: Få bedre styr på vandet med ny teknologi. Frugt & Grønt nr Bilag 7: Vi er nok begyndt at vande tidligere. Frugt & Grønt nr Bilag 8: Drypvanding af kartofler. Frugt & Grønt nr Bilag 9: Drypvanding af gulerødder. Frugt & Grønt nr. 11/ Bilag 10: Ukrudtsmarkvandringen Dansk Løgavl nr Side 12 af 12