Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI"

Transkript

1 MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige ændringer og deres virkninger?

2 MiljøForum Fyn Årsmøde 2007

3

4 Hvorfor er vi nu så sikre på at klimaforandringerne er menneskeskabte? at klimaforandringerne fortsætter? forskellige detaljer om fremtidens klima. Klimadata og -forskning giver svaret Er sammenstillet og vurderet af IPCC

5 IPCC s historie Hvad er IPCC? og hvordan arbejder IPCC? Er IPCC politisk?

6 IPCC s historie 1988 IPCC oprettes af WMO og UNEP IPCC s opgaver: Regelmæssigt at sammenstille og vurdere den videnskabellige litteratur om klimaændringer og deres virkninger samt muligheder for tilpasning til og bekæmpelse af klimaændringer. IPCC s rapporter er en vigtig forudsætning for de politiske forhandlinger under UNFCCC og Kyotoprotokollen

7 IPCC s rapporter 1990 IPCC s First Assessment Report 1996 IPCC s Second Assessment Report 2000 Special report on Emissions Scenarios (SRES) 2001 IPCC s Third Assessment Report 2005 Særrapport Global Carbon Capture and Storage 2007 Fourth Assessment Report (AR4) færdiggøres

8 Er IPCC politisk? Rapporterne er forfatternes ansvar, men regeringerne blander sig i resume for beslutningstagere (at teksten er korrekt, relevant for beslutningstagere og forståelig) Forfattere vælges efter CV og geografi. Eksempel: AR4-kapitel 11: Regional Climate Projections CLAs: Christensen and Hewitson LAs: Busuioc, Chen, Gao, Held, Jones, Kwon, Laprise, Magana, Mearns, Menendez, Räisänen, Rinke, Kumar, Sarr, Whetton

9 Alle rapporter gøres tilgængelige elektronisk på For AR4 er SPM fra WG1 og WG2 nu tilgængelig.

10 Konklusioner fra AR4 Drivhusgasser Atmosfærens indhold af kuldioxid, metan og lattergas er steget markant siden 1750 som følge af menneskets aktiviteter og det er nu langt højere end før-industrielle værdier bestemt ud fra iskerner, som dækker mange tusinde år.

11 Drivhusgasser CO 2 CH 4

12 Temperaturudviklingen Den globale opvarmning er nu tydelig blev det sjettevarmeste år, og 11 af de 12 varmeste år siden instrumentmålinger begyndte midt i 1800-tallet, er forekommet inden for de seneste 12 år. 0,6 0,4 0,2 Global temperaturafvigelse Gr. C 0-0,2-0,4-0, ,8 År Data fra nationale meteorologiske institutter, samlet og bearbejdet ved the Hadley Centre og CRU

13 Der er også observeret: stigende globalt havniveau mindre sne på nordl. halvkugle flere hedebølger flere nedbørsepisoder mindre havis større områder påvirket af tørke flere stormfloder mere intense tropiske cykloner flere tropiske cykloner i N-atl. Det er meget usandsynligt, at opvarmningen alene har naturlige årsager. Det er meget sandsynligt, at det meste af den observerede globale temperaturstigning siden midt i 1900-tallet skyldes menneskeskabte stigninger i drivhusgaskoncentrationer. Det er også sandsynligt at andre af klimaændringerne kan tilskrives menneskets aktiviteter.

14 Faktorer som påvirker klimaet Interne klimavariationer

15 Faktorer som påvirker klimaet Interne klimavariationer Eksterne påvirkninger Naturlige Menneskeskabte Tilbagekoblinger forstærker eller svækker ændringer

16 Klimamodeller Processer i en klimamodel

17 Klimamodeller Regional klimamodelsimulering DMI, 2007

18 Skelnelige menneskepåvirkninger ses i global temperatur Ændringerne er konsistente med det forventede respons på påvirkningerne Observationer Alle påvirkninger og inkonsistente med andre forklaringer Sol og vulkaner

19 Skelnelige menneskepåvirkninger ses ikke kun i global temperatur, men også i andre klimaparametre og på kontinentskala.

20 Fremtidens drivhusgasudslip Udslip og resulterende koncentrationer IPCC s SRES-scenarier bemærk B1, A1B og A2 Fra IPCC,2001

21 Temperaturændringer

22 Nedbørsændringer Mere nedbør på høje breddegrader Mindre nedbør i de fleste subtropiske landområder

23 Fremtidens klima alle scenarier AR4, i forhold til

24 Fremtidens klima Klimaændringer i det 21. århundrede viser scenarie-uafhængige geografiske mønstre som dem, der er observeret over de seneste årtier Snedækket reduceres Optøningsdybden i permafrostområder vokser Det er meget sandsynligt, at varme ekstremer, hedebølger og nedbørepisoder fortsat vil blive mere hyppige Det er sandsynligt, at tropiske orkaner bliver mere intense med større max-vind og mere ekstrem nedbør Ekstratropiske lavtryksbaner bevæger sig mod polerne med deraf følgende geografiske ændringer i vind, nedbør og temperatur Den globale vandstand stiger

25 Fremtidens klima Det er meget sandsynligt, at den nordatlantiske cirkulation svækkes i det 21. århundrede, men temperaturerne i det atlantiske område vil alligevel stige. Det er meget usandsynligt at der vil ske store abrupte ændringer i cirkulationen i det 21. århundrede Dynamiske processer i isens flow er ikke med i nuværende modeller, men nyere observationer antyder, at isen måske er mere sårbar over for opvarmning end hidtil antaget Antarktis vil forblive for kold til udbredt overflade-smeltning og den forventes at vokse som følge af øget nedbør Den menneskeskabte opvarmning og havniveaustigninger vil fortsætte i århundreder, selv hvis drivhusgaskoncentrationerne blev stabiliseret

26 Konklusioner Atmosfærens indhold af drivhusgasser er steget markant siden 1750 som følge af menneskets aktiviteter Det fører til klimaændringer og det meste af den observerede temperaturstigning siden midt i 1900-tallet skyldes med mere end 90% sandsynlighed menneskeskabte stigninger i drivhusgaskoncentrationer Fortsat udledning af drivhusgasser på nuværende eller højere niveau giver yderligere opvarmning og andre klimaændringer, som meget sandsynligt er større end dem, der er sket i det 20. århundrede. Opvarmning og vandstandsstigninger vil fortsætte i århundreder, selv hvis drivhusgaskoncentrationerne bliver stabiliseret. Virkninger af klimaændringer kan allerede observeres, og de vokser i fremtiden. Modvirkning af klimaændringer og klimatilpasning kan begrænse risici i forbindelse med klimaændringer

27 Modvirkning af klimaændringer Figur fra IPCC 2001 Figur fra IPCC 2001

28 Modvirkning af klimaændringer UNFCCC og Kyoto National indsats (incitamenter inkl. kvotehandel) Joint Implementation Clean Development Mechanism Egen privat indsats 1 t CO 2 mindre

29 Tilpasning til klimaændringer Spontan, fx i naturen, hvor dyr og planter søger mod polerne og højere-liggende egne ændrede afgrøder i landbruget Planlagt/styret, fx infrastruktur (nyanlæg og renovering) arealplanlægning vandingstilladelser skovdrift sundhed

30 SLUT

Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?

Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret den 9. oktober 2007 Anne Mette K. Jørgensen Chef, Danmarks Klimacenter, DMI Hvorfor er vi nu så

Læs mere

Fremtidens klima og ekstremvejr i Danmark

Fremtidens klima og ekstremvejr i Danmark Fremtidens klima og ekstremvejr i Danmark Hvad observationer og modeller fortæller os om fremtidens klima Ole B. Christensen (PhD, seniorforsker) Forsknings- og udviklingsafdelingen Danmarks Meteorologiske

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Notat om hovedpunkter i Synteserapporten til IPCC s Femte Hovedrapport Baggrund IPCC har ved et pressemøde i København d. 2.

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI IPCC gennem tiden Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI Viden om drivhuseffekten og menneskets bidrag til at øge den går mere end 100 år tilbage, men over det seneste par årtier

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier

Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier Titel: Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier Udarbejdet af DMI i samarbejde med MST. September 2018. Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Drivhuseffekt og klimaændringer

Drivhuseffekt og klimaændringer Drivhuseffekt og klimaændringer - diskussion af en række aktuelle spørgsmål (Foto: Forfatteren) Af Anne Mette K. Jørgensen, divisionschef, DMI De seneste 15 år har den menneskeskabte drivhuseffekt for

Læs mere

Fremtidige klimaforandringer i Danmark

Fremtidige klimaforandringer i Danmark 12-04 Fremtidige klimaforandringer i Danmark København 2012 www.dmi.dk/dmi/dkc12-04.pdf side 1 af 14 Kolofon Serietitel: Danmarks Klimacenter rapport Titel: Fremtidige klimaforandringer i Danmark Forfattere:

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

menneskeskabte klimaændringer.

menneskeskabte klimaændringer. Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.

Læs mere

Fremtidige klimaændringer: Temperatur og nedbør (Scenario A2 modelår 2071-2100 minus 1961-1990) Temperaturændring (T 2m, C) Nedbørændring (%)

Fremtidige klimaændringer: Temperatur og nedbør (Scenario A2 modelår 2071-2100 minus 1961-1990) Temperaturændring (T 2m, C) Nedbørændring (%) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikministeriet KLIMAÆNDRINGER 2001 DEN VIDENSKABELIGE BAGGRUND EN RAPPORT FRA IPCC S ARBEJDSGRUPPE I Fremtidige klimaændringer: Temperatur og nedbør (Scenario A2 modelår 2071-2100

Læs mere

IPCC SR15 (2018) IPCC Særrapport om 1,5 graders global opvarmning

IPCC SR15 (2018) IPCC Særrapport om 1,5 graders global opvarmning IPCC SR15 (2018) IPCC Særrapport om 1,5 graders global opvarmning Jens Hesselbjerg Christensen Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Danmarks Meteorologiske Institut NORCE Climate, Bergen, Norge

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Klimaændringer de seneste 150 år

Klimaændringer de seneste 150 år 10 Klimaændringer de seneste 150 år Næsten dagligt præsenteres vi for katastrofer i medierne, der tilskrives klimaændringer: orkaner, oversvømmelser, tørke. Det er dog ikke muligt at koble enkelte vejrbegivenheder

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012 OLUF DANIELSEN KLIMAET PÅ DAGSORDENEN Dansk klimadebat 1988-2012 UNIVERSITÅTSBIBLtOTHEK KIEL - ZENTPAL3IBLIOTHEK - Mul ti ver s INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 9 INDLEDNING II FORKORTELSER, FIGURER OG TABELLER

Læs mere

Seneste nyt om dansk klima

Seneste nyt om dansk klima Seneste nyt om dansk klima Ole Bøssing Christensen Danmarks Klimacenter Danmarks Meteorologiske Institut Klimaændringer i Danmark Jorden er blevet varmere i løbet af de sidste årtier pga. drivhuseffekten

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Klimaets betydning for de kommunale veje

Klimaets betydning for de kommunale veje Klimaets betydning for de kommunale veje Hvordan afhjælpes klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? Af Birgit W. Nørgaard, adm. direktør, Grontmij Carl Bro Odense 25. marts 2009 Scenarier: Vandstandsstigning

Læs mere

Fremtidige klimaforandringer i Danmark

Fremtidige klimaforandringer i Danmark Fremtidige klimaforandringer i Danmark Danmarks Klimacenter rapport nr. 6 2014 Serietitel: Danmarks Klimacenter rapport Titel: Fremtidige klimaforandringer i Danmark Forfattere: Martin Olesen, Kristine

Læs mere

Klimascenarier for Danmark

Klimascenarier for Danmark Klimascenarier for Danmark Projektrapport af Anne Mette K. Jørgensen, Ole B. Christensen og Wilhelm May Resume EU-landene vedtog i 1996 en målsætning om, at den globale temperatur højst må stige 2 C efter

Læs mere

Havvandsstigningerne kommer

Havvandsstigningerne kommer Havvandsstigningerne kommer Kristine S. Madsen, DMI kma@dmi.dk Vand i Byer stormøde 2018 30. august 2018, Vikingeskibsmuseet, Roskilde Stormfloder Stormflod: Forhøjet vandstand i havet, minimum 20-års

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Cop 21 - mere end varm luft?

Cop 21 - mere end varm luft? Cop 21 - mere end varm luft? Jens Hesselbjerg Christensen DMI og NBI Yann Arthus-Bertrand / Altitude Jens Hesselbjerg Christensen Forskningsleder for regionalt klima på DMI Forskning og projekter: Forskningsleder,

Læs mere

MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544

MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Notat om 2-graders målsætningen: Hvad indebærer den,

Læs mere

Klimaudfordringer. Nationalt og globalt. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD JUNI 2019

Klimaudfordringer. Nationalt og globalt. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD JUNI 2019 Klimaudfordringer Nationalt og globalt 21. JUNI 2019 Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD E-mail: ulll@niras.dk 1 2 Global temperaturændring 1880-2017 Vi har nået 1 grad 3 Global havvandsstigning Fra Rud

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Ren information om. Global opvarmning

Ren information om. Global opvarmning Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror ikke rigtigt på dem. Andre er

Læs mere

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker. Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder

Læs mere

Ren information om. Global opvarmning

Ren information om. Global opvarmning Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror stadig ikke rigtigt på dem.

Læs mere

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Drivhuseffekt og klimaændringer

Drivhuseffekt og klimaændringer Drivhuseffekt og klimaændringer - diskussion af en række aktuelle spørgsmål (Foto: Forfatteren) Af Anne Mette K. Jørgensen, divisionschef, DMI De seneste 15 år har den menneskeskabte drivhuseffekt for

Læs mere

Fremtidige Klimaforandringer i Danmark

Fremtidige Klimaforandringer i Danmark Downloaded from orbit.dtu.dk on: Sep 25, 2017 Fremtidige Klimaforandringer i Danmark Olesen, Martin; Madsen, Kristine Skovgaard; Ludwigsen, Carsten Ankjær; Boberg, Fredrik; Christensen, Tina; Cappelen,

Læs mere

AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere

AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer Fjerde vurderingsrapport Klimaændringer 2007: Synteserapport Sammendrag for beslutningstagere AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere 1 Dette resumé, som er

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Stormfloder i et klimaperspektiv

Stormfloder i et klimaperspektiv Stormfloder i et klimaperspektiv Kristine S. Madsen, DMI kma@dmi.dk DANCORE-dag 2017 Oversvømmelser i kystområder Klima - Samfund - Løsninger 27. oktober 2017, Geocenter Danmark, København Stormfloder

Læs mere

Mentale landkort over klimasystemet

Mentale landkort over klimasystemet KØBENH AV NS UNIVERSITET Mentale landkort over klimasystemet skrevet af Philipp von Hessberg & Ole John Nielsen, (v 1.1, 5. 9. 009) Hvorfor er der så langt mellem 1) klimaforskernes forståelse af de menneskeskabte

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Sammenhæng mellem klimaændringer og angreb af Fusarium

Sammenhæng mellem klimaændringer og angreb af Fusarium Sammenhæng mellem klimaændringer og angreb af Fusarium Jens Due Jensen - jensdue@life.ku.dk Ph.d.-studerende Institut for Plantebiologi og Bioteknologi Formål At belyse sammenhænge mellem mulige fremtidige

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Global opvarmning og klimaændringer - 1 -

Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Jeg valgte emnet global opvarmning og klimaændringer fordi jeg syndes det lød spændende og jeg vidste ikke så meget om det I forvejen. Jeg valgte også emnet fordi

Læs mere

Ud af klimakrisen. Vejledning for beslutningstagere. Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen

Ud af klimakrisen. Vejledning for beslutningstagere. Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen Ud af klimakrisen Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen Vejledning for beslutningstagere NOAH, Friends of the Earth Denmark, juni 2019 1 Skal

Læs mere

Danmark i det globale drivhus

Danmark i det globale drivhus Danmark i det globale drivhus Af Rolf Haugaard Nielsen Figur 1: På sporet af varmen. I april var temperaturen højere end nogensinde, siden de systematiske temperaturmålinger blev indledt i 1873. Foto:

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere

AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer Fjerde vurderingsrapport Klimaændringer 2007: Synteserapport Sammendrag for beslutningstagere AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere 1 Dette resumé, som er

Læs mere

Klimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten

Klimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten TEMA I Klimaviden Hovedparten af verdens klimaforskere tilslutter sig efterhånden teorien om global opvarmning. Også politikerne hælder i stigende grad til ideen om, at den menneskeskabte udledning af

Læs mere

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning Regeringens plan for klimatilpasning Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning TAG ANSVAR! Privatfoto 1976 Opvarmningen fortsætter iflg. IPCC Kilde: DMI/IPCC SYR Figur SPM.5 Hvilket fører

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Betydningen af klimaændringer for hovedstadsregionen

Betydningen af klimaændringer for hovedstadsregionen Betydningen af klimaændringer for hovedstadsregionen Analyse Juni 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Region Hovedstaden Betydningen af klimaændringer

Læs mere

SOM EKSPERT? Ekspert for Copenhagen Consensus Center HVAD SKAL MAN

SOM EKSPERT? Ekspert for Copenhagen Consensus Center HVAD SKAL MAN Ekspert for Copenhagen Consensus Center DAGEN I DAG BESTÅR AF 3 SESSIONER 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne 2. session: Forhandlinger Politikerne

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Klimaforandringer set gennem FN s klimapanels 5. hovedrapport

Klimaforandringer set gennem FN s klimapanels 5. hovedrapport Klimaforandringer set gennem FN s klimapanels 5. hovedrapport Af Jens Hesselbjerg Christensen, Danmarks Meteorologiske Institut Klimasystemets opvarmning er utvetydig, og siden 1950 erne er mange af de

Læs mere

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Hvor hurtigt skal den grønne omstilling gå? Katherine Richardson

Hvor hurtigt skal den grønne omstilling gå? Katherine Richardson Hvor hurtigt skal den grønne omstilling gå? Katherine Richardson Climate Change 2018 Global Average Temperature Anomaly, 1880-2017 Baseline is 1951-1980 NASA 2018 An Earth System Perspective Temperature

Læs mere

Klimaændringer 2001: Synteserapport Resume for beslutningstagere

Klimaændringer 2001: Synteserapport Resume for beslutningstagere Klimaændringer 2001: Synteserapport Resume for beslutningstagere En vurdering fra FN's Klimapanel Dette resume, som er godkendt i detaljer på IPCC's 18. plenarmøde (Wembley, England, 24-29 September 2001),

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Mellemøsten og klimaforandringerne

Mellemøsten og klimaforandringerne dfdf ANALYSE December 2009 Mellemøsten og klimaforandringerne Martin Hvidt Verdens statsledere og klimaforhandlere samt demonstranter og pressefolk er netop nu samlet til klimatopmødet i København, hvor

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Analyse af IPCC delrapport 2 Effekter, klimatilpasning og sårbarhed

Analyse af IPCC delrapport 2 Effekter, klimatilpasning og sårbarhed Analyse af IPCC delrapport 2 Effekter, klimatilpasning og sårbarhed - med særligt fokus på Danmark Titel: Analyse af IPCC delrapport 2 Effekter, klimatilpasning og sårbarhed Redaktion: Louise Grøndahl

Læs mere

The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser NOAHs Forlag

The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser NOAHs Forlag The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser Midt i 2016 passerede CO 2 -koncentrationen i atmosfæren et niveau på 400 parts per million (ppm). Og vi kan ikke forvente, at dette niveau

Læs mere

-Vand i byer risikovurderinger

-Vand i byer risikovurderinger Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?

Læs mere

Eksamen LOU Geografi C HFe maj Med udgangspunkt i de vedlagte bilag samt ved inddragelse af supplerende materiale skal du:

Eksamen LOU Geografi C HFe maj Med udgangspunkt i de vedlagte bilag samt ved inddragelse af supplerende materiale skal du: Spørgsmål 1-2-3 Grundvandsressourcen 1) Redegøre for vandets kredsløb og for grundvandets dannelse. 2) Forklare årsagerne til forskelle i mængde og kvalitet af grundvandet i Vestdanmark (Vestjylland) og

Læs mere

Derfor kan en halv grad gøre en verden til forskel

Derfor kan en halv grad gøre en verden til forskel Derfor kan en halv grad gøre en verden til forskel En halv grad fra eller til i global opvarmning har drastiske konsekvenser, viste den nye rapport fra FN's klimapanel i oktober 2018. Men der er ingen

Læs mere

Klimaændringerne nu Kan vi se, at klimaet har ændret sig? NOAHs Forlag

Klimaændringerne nu Kan vi se, at klimaet har ændret sig? NOAHs Forlag Klimaændringerne nu Kan vi se, at klimaet har ændret sig? De fleste mennesker er begyndt at få en fornemmelse af, at klimaet er ved at ændre sig. Vi tænker normalt ikke så meget over det, fordi klimaændringerne

Læs mere

klimatilpasningsområdet

klimatilpasningsområdet Behovet for risikoledelse på klimatilpasningsområdet Specialkonsulent l Povl Frich Energistyrelsen Videncenter for Klimatilpasning Klima- og Energiministeriet Energistyrelsen Behovet for risikoledelse

Læs mere

Klimaændringers betydning for tørke og kornproduktion på verdensplan

Klimaændringers betydning for tørke og kornproduktion på verdensplan Klimaændringers betydning for tørke og kornproduktion på verdensplan Professor Jørgen E. Olesen Global middel temperatur stiger EEA (2017) Temperaturen i over land i Europa stiger hurtigere EEA (2017)

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

KLIMATILPASNING AF VANDFORSYNINGEN

KLIMATILPASNING AF VANDFORSYNINGEN KLIMATILPASNING AF VANDFORSYNINGEN Jane Meller Thomsen, HOFOR HVILKE KLIMAFORANDRINGER FORVENTER VI? Temperaturændringer Nedbørsændringer Vandløbsafstrømning Grundvandsdannelse Havniveauændringer 1 TEMPERATURSTIGNINGER

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING KLIMA OG VAND Divisionschef Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET 4. - 5. marts 2008 RESUMÉ Året

Læs mere

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Skitseprojekt Åmosen Bilag 6 til hovedrapporten Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Af Bent Aaby Skov- og Naturstyrelsen (SNS) v. skovrider

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS

JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS LEKTION 1B JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet 1 stort syltetøjsglas med låg termometre 1 saks stykker sort karton Ur Skriveredskaber LÆRINGSMÅL 1. I kan forklare drivhuse

Læs mere

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet

Læs mere

Klima og DN Klimakommune

Klima og DN Klimakommune Klima og DN Klimakommune Kerteminde 5. februar 2009 Jens la Cour Kampagneleder klimakommuner Klima og klimakommuner 1. Udviklingsscenarier forårsaget af klimaforandringer i Danmark 2. Klimakommuner handling

Læs mere