F O A F A G O G A R B E J D E. Fysisk arbejdsmiljø. Sundhedsfremmende ikke nedslidende

Transkript

1 F O A F A G O G A R B E J D E Fysisk arbejdsmiljø Sudhedsfremmede ikke edslidede Arbejdsmiljøkoferece i Kost- og Servicesektore 9. september 2013

2 Fysisk arbejdsmiljø Idhold Forskig skal bidrage til at skabe et arbejdsmiljø og et arbejdsliv, der reducerer ulighede i sudhed. Adreas Holterma, Det Natioale Forskigsistitut for Arbejdsmiljø Forord: Fysisk arbejdsmiljø med hægepartier side 3 Baggrud: Nedslidig? Nej, tværtimod side 4 Forskig: Gå-løbe-gå-løbe-gå... side 7 Debat: Det hadler også om status side 9 Hevisiger: Mere iformatio om fysisk arbejdsmiljø side 11 2 FOA Fag og Arbejde

3 Forord Fysisk arbejdsmiljø med hægepartier Adreas Holterma professor ved Det atioale Forskigsceter for Arbejdsmiljø, står bag projekter, der omhadler: Det sude arbejdsliv og belastiger ide for regørigsområdet. Kost- og Servicesektores 3. arbejdsmiljøkoferece præseterede resultatere af dee opsigtsvækkede forskig, som viser, at mage ide for regørig belastes ud over alle græser hver eeste dag. Sektores medlemmer teger sig statistisk for e drastisk overvægt af arbejdsbetigede helbredsskader. Det er ikke de ekeltes eget asvar at sørge for, at arbejdslivet ikke edslider og ødelægger helbredet, me de måde vi orgaiserer arbejdet på. Det er f.eks. ikke raketvideskab at forstå, at år e regørigsassistet går op mod skridt i løbet at e arbejdsdag, og sudhedsstyrelse abefaler ca skridt, så er det edslidede. Der magler både vide om og løsiger på, hvad der skal til for at sikre et sudere arbejdsmiljø for vores medlemmer. Det er godt, at der edelige sættes fokus på, hvilket edslidede arbejdsmiljø regørigsassisteter bliver budt. Det har vi maglet. Målet må være arbejdspladser, hvor vi er glade for at komme og et arbejdsliv, hvor vi holder os sude og raske og stadig har helbredet itakt, år vi ikke lægere er på arbejdsmarkedet. Som udersøgelse viser, er dee visio ikke lige ide for rækkevidde. Der er lag vej edu og mage hægepartier. Dem skal vi tage fat på, udersøge og stille krav til. Velig hilse Berit Jakobse Næstformad i Kost- og Servicesektore FOA Fag og Arbejde 3

4 Baggrud Nedslidig? Nej, tværtimod Det skal være sudt at gå på arbejde Mi visio er at forbedre arbejdsmiljøet og derigeem også reducere ulighede i sudhed, for de er stor. Adreas Holterma, Det Natioale Forskigsistitut for Arbejdsmiljø Me hvis fysisk aktivitet er så sudt, hvorfor er det så dem, der har et arbejde, der er fysisk udfordrede, der har størst risiko for helbredsproblemer? Adreas Holterma, Det Natioale Forskigsistitut for Arbejdsmiljø Når det er så tydeligt, at der er problemer, ka det jo udre, at ma ikke gør oget? Adreas Holterma, Det Natioale Forskigsistitut for Arbejdsmiljø Potetialet for at skabe et sudt arbejdsmiljø i Damark er til stede, og det er stort. Udfordrige er vilje til at forløse det og beslutte, hvorda forskigseergie og -kræftere skal bruges for at skabe varige forbedriger. Adreas Holterma, der er professor på Det Natioale Forskigsceter for Arbejdsmiljø vil gere være med til at vede e meget egativ udviklig i arbejdsmiljøet. Mi visio er at forbedre arbejdsmiljøet og derigeem også reducere ulighede i sudhed, for de er stor, sagde Adreas Holterma. Arbejdspladse er et af de bedste steder at sætte id med sudhedsfremme. Og samme skal vi sætte højere mål for og arbejde på at skabe et arbejdsmiljø, der ikke er edslidede og skadeligt, me tværtimod sudhedsfremmede, sagde Adreas Holterma. Fysisk aktivitet og uacere Fysisk aktivitet besyges som e af hovedvejee til sudhed. Med Sudhedsstyrelses abefalede skridt om dage skulle vi således alle samme kue edbrige risikoe for livsstilssygdomme og leve et lægere liv med godt helbred. Me dee sudhedsskabelo bliver foreklet og skurrer, år de lægges ed over eksempelvis regørigsmedarbejderes arbejdsvilkår. Me hvis fysisk aktivitet er så sudt, hvorfor er det så dem, der har et arbejde, der er fysisk udfordrede, der har størst risiko for helbredsproblemer? spurgte Adreas Holterma. E regørigsmedarbejder går i sit lagt over de skridt om dage. Og hvis Sudhedsstyrelses abefaliger skulle holde, burde de således være ogle af dem i bedst form, sagde Adreas Holterma. Maglede vide og vilje Statistikkere taler deres klare sprog, og trods stor fysisk aktivitet bo'er regørigsmedarbejdere ud på æste alle edslidigsparametree. De har forøget hyppighed af problemer med muskel- og skeletsygdomme, de kæmper med overvægt, forhøjet blodtryk og hjertesygdomme. Kosekvesere er også tydelige, og viser sig som edsat arbejdseve, mere sygefravær og for tidlig afgag fra arbejdsmarkedet. Når det er så tydeligt, at der er problemer, ka det jo udre, at ma ikke gør oget, sagde Adreas Holterma. Udskyldigere står i kø. De maglede hadlig skyldes ikke ku, at vi magler vide om og dokumetatio for, hvad der virker effektivt på de lage bae. Det hadler i edu højere grad om vilje, ressourcer til og samarbejde om at skaffe de ødvedige vide og hadle på de, sagde Adreas Holterma. 4 FOA Fag og Arbejde

5 Fysisk arbejdsmiljø Belastiger Regørigsassisteter har forhøjet hyppighed af: Muskel- og skeletbesvær Overvægt, hypertesio og hjertesygdom Reduceret arbejdseve Sygefravær Førtidig afgag fra arbejdsmarkedet Førtidig dødelighed Hvad skal der til? Forskig i fysiske og psykosociale arbejdsforhold ide for regørig og deres betydig for helbredet. Forskig i effektive og geemførlige tiltag med lagvarig virkig. Vilje, ressourcer og samarbejde til at skaffe dee vide og at hadle ud fra de. FOA Fag og Arbejde 5

6 Forskig Gå-løbe-gå-løbe-gå... På beee hele dage Hvor meget går og står e regørigsassistet i løbet af e dag? Hvor mage pauser holdes? Hvor stor e del af bevægelsere foregår foroverbøjet? Hvor træt bliver regørigsassistete, og hvilke kosekveser har det? Hvad betyder alt dette for sudhede? Det er ifølge Adreas Holterma ærmest umuligt at måle disse tig og herudfra forebygge, at meesker bliver slidt op på jobbet. Udersøgelsere ide Det sude arbejdsliv og belastiger ide for regørigsområdet er dog et lille skridt på veje. I udersøgelsere blev et atal forsøgspersoer udstyret med e måler, som tri for tri aflæste deres bevægelsesmøstre på jobbet. Måligere viste bladt adet, at regørigsassistetere i løbet af e dag: sidder ed i 9 procet af tide arbejder med rygge bøjet mere ed 30 grader i 17 procet af tide arbejder med rygge bøjet mere ed 60 grader i 6 procet af tide arbejder med rygge bøjet mere ed 90 grader i 1 procet af tide. Vi har gaske vist reduceret mægde af EGA og tuge løft. Til gegæld viser udersøgelse, at regørigsassistetere er på beee hele dage. Adreas Holterma, Det Natioale Forskigsistitut for Arbejdsmiljø Pulse ligger halvdele af dage mellem 100 og 120, hvilket svarer til hurtig gag. Vi har gaske vist reduceret mægde af EGA og tuge løft. Til gegæld viser udersøgelse, at regørigsassistetere er på beee hele dage, sagde Adreas Holterma. Og hvis ma går og går hele tide, er det måske ikke så mærkeligt, at ma får smerter i ryg, hofte og kæ, sagde Adreas Holterma. Hvorda skal et meeske kue holde til de er 67 år med de store daglige belastig? Adreas Holterma, Det Natioale Forskigsistitut for Arbejdsmiljø Perspektivet Et arbejdsliv, hvor ma sjældet sidder ed, er ifølge Adreas Holterma, et dårligt udgagspukt for et sudt arbejdsliv, og lover heller ikke godt for udsigte til, at vi alle samme fremover skal være midst 5 år lægere på arbejdsmarkedet. Hvorda skal et meeske kue holde til de er 67 år med de store daglige belastig? spurgte Adreas Holterma. Mage har de holdig, at de ekelte ka gøre meget for selv at styrke helbredet, bl.a. ved at dyrke motio i fritide. Me de måliger, vi har lavet, viser jo også, at år regørigsassistete er kommet hjem efter e lag arbejdsdag, så tilbriges i alle hovedsag reste af dage med at hvile sidde eller ligge. Og det er jo ikke så uderligt. Når ma er dødtræt, styrter ma ikke ed i fitess cetret, for så har kroppe brug for at slappe af, sagde Adreas Holterma. 6 FOA Fag og Arbejde

7 Fysisk arbejdsmiljø Behov for mere vide Skal ma ædre ved dee meget travle og belastede virkelighed, skal der ifølge Adreas Holterma helt adre boller på suppe. Flere forskigsprojekter har forsøgt at komme med bud på, hvorda ma edbriger risikoe for edslidig. Me det er først og fremmest kocetreret om idsatse på de korte bae, sagde Adreas Holterma. Hvad der virkelig er brug for er, geem større og lægerevarede forsøg, at skaffe dokumetatioe for sammehægee mellem arbejde og edslidig, så vi målrettet ka sætte id og få e mere lagsigtet effekt, sagde Adreas Holterma. Hvad der virkelig er brug for er, geem større og lægerevarede forsøg, at skaffe dokumetatioe for sammehægee mellem arbejde og edslidig, så vi målrettet ka sætte id og få e mere lagsigtet effekt. Adreas Holterma, Det Natioale Forskigsistitut for Arbejdsmiljø E regørigsassistets arbejdsdag fra 6.30 til øverste graf viser hvilke bevægelser e regørigsassistet foretager på e arbejdsdag. De viser bl.a. at assistete ku sidder ed i 9 procet af arbejdstide. Nederste graf viser, hvor ofte e regørigsassistet bøjer rygge hhv. 30, 60 og 90 grader i løbet af e arbejdsdag. De viser bl.a. at regørigsassistete bøjer rygge 30 grader i 17 procet af arbejdstide. FOA Fag og Arbejde 7

8 Debat Det hadler også om status Ergoomi? Jobudvidelse? Jobrotatio? Uddaelse af regørigsassisteter og deres ærmeste ledere. Højere status? Der er behov for objektive måliger af belastigere i arbejdsmiljøet ved forskellige former for regørig, i forhold til offetlig/privat varetagelse, før og efter udliciterig, effekte af jobudvidelse, uddaelse osv. Adreas Holterma, Det Natioale Forskigsistitut for Arbejdsmiljø Og hvor skal ma så begyde? Vejee til et arbejdsliv, der ikke edslider, er mage. Uddaelse kræver jobudvidelse, som forudsætter status, som er afhægig af større sylighed og aerkedelse osv. Vejee blokeres desude ofte af store udfordriger som udliciteriger, øget arbejdspres og effektiviseriger. Der er så mage faktorer, der spiller id, sagde Adres Holterma. Det er dee kompleksitet, der gør det så vaskeligt at dokumetere og skabe grobud for vide om præcis, hvad der skal til. Der er behov for objektive måliger af belastigere i arbejdsmiljøet ved forskellige former for regørig, i forhold til offetlig/privat varetagelse, før og efter udliciterig, effekte af jobudvidelse, uddaelse osv., sagde Adreas Holterma. Sylighed og status Flere af kofereces deltagere fremhævede maglede sylighed og status som de allervigtigste barrierer for at skabe grobud for et sudt arbejdsliv. På hospitalere opfattes regørige ikke som et særskilt fag, me primært som støttefuktio til behadlig, pleje mv. Vi skal være der, me vi skal helst ikke være for sylige eller koste for meget, sagde Soja Schultz, FOA Roskilde. Og id imellem opstår der situatioer, ja ærmest groteske situatioer. Det skete fx, da ma efter store ombygiger i døgdrift edelig var klar til at åbe e akutmodtagelse. Blot for at opdage, at ma lige havde glemt at afsætte pege i budgettet til regørige efter hådværkere, fortalte Edel Jepse, FOA Hjørrig. Sylig regørig er vigtig, hvis ma skal øge fagets status og dermed også forbedre muligheder for at forebygge edslidig, sagde Lis Udegaard Rasmusse, FOA Århus. Sylighede får det ikke lettere, år e stigede adel af regørigsmedarbejdere ikke taler sproget. Det gælder især i hovedstade, hvor op mod procet af regørigsassistetere er af ade etisk herkomst. Det er meget højt og e stor udfordrig i forhold til at skabe et bedre arbejdsmiljø, sagde Adreas Holterma. 8 FOA Fag og Arbejde

9 Fysisk arbejdsmiljø Faglighedes prestige Regørig er, som formad for Kost- og Servicesektore Gia Liisborg uderstregede, et fag, som ikke alle og ehver blot ka varetage. Det kræver kompetecer, og forudsætige for et arbejdsmiljø med aerkedelse er, at faglighede kommer i højsædet. Ifølge Gitte Maril, FOA Odese er det prestige om faget, der skal have et løft. Hvis holdige er, at regørig er oget, alle ka udføre, bliver det let at skære ed ude at tæke videre over kosekvesere, sagde hu. Vi er ikke faggrupper, der råber op, og det gør vores brugere heller ikke. Skal arbejdsmiljøet blive bedre, skal vi italesætte faglighede, sagde Gitte Maril, FOA Odese. Fokus på ifektioshygieje og uddaelse er med til at styrke faglighede. Udliciterig Udliciterig, som er virkelighede for flere og flere regørigsmedarbejdere, er ifølge Adreas Holterma e af de udfordriger, der især kalder på forskig og dokumetatio. Det var også et eme, der farvede i dages debat. Mage oplever, at arbejdsforholdee bliver dårligere og arbejdsmiljøet rigere, år opgavere overgår til e privat aktør. Øsket om at skabe e forebyggelseskultur kommer ofte til at vige for budlijer og budgetter. Hvor hurtigt, ma skal løbe og hvor stor forebyggelsesivere er, hadler, år alt kommer til alt, om pege, som e af deltagere udtrykte det. Hos os har 2 kommuer udliciteret, og e tredje er på vej, og jeg tvivler på, at de private aktører har fokus på at belyse edslidig, sagde Mariae Røge, FOA Nordsjællad. Holdiger og uddaelse Der var på koferece bred eighed om, at uddaelse er e af de vigtigste forudsætiger for at skabe et arbejdsmiljø, der ikke edslider. Udbredelse af serviceassistetuddaelse og u etablerig af e overbygig i form af e akademiuddaelse er et tiltrægte løft. Me det er ikke ku medarbejdere, me også deres ærmeste ledere, der har behov for uddaelse, hvis det skal lykkes at etablere e forebyggelseskultur. Trods alle udfordrigere er der dog faktisk arbejdspladser, der har fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø. Det fokus trækker tydeligvis udviklige i e bedre retig. Og som e af deltagere sagde: Jeg har e god arbejdsplads med dygtige ledere. Vi får masser af relevate kurser, har de rigtige materialer og jeg oplever, at vi hos os har e stor faglig stolthed. Vi er ikke faggrupper, der råber op, og det gør vores brugere heller ikke. Skal arbejdsmiljøet blive bedre, skal vi italesætte faglighede. Gitte Maril, FOA Odese FOA Fag og Arbejde 9

10 Fysisk arbejdsmiljø 10 FOA Fag og Arbejde

11 Fysisk arbejdsmiljø Mere iformatio om fysisk arbejdsmiljø Det atioale forskigsceter for Arbejdsmiljø har e meget brugervelig hjemmeside med gode råd, redskaber og temaer om arbejdsmiljøemer, heruder fysisk arbejdsmiljø: Arbejdstilsyet udarbejder e række hevisiger og vejlediger om arbejdsmiljø: BAR service- og tjeesteydelser udgiver e række materialer om forebyggelse af arbejdsskader og edslidig. De ka fides på: FOA Fag og Arbejde 11

12 Fysisk arbejdsmiljø Sudhedsfremmede ikke edslidede bygger på idlæg ved professor Adreas Holterma, Det Natioale Forskigsceter for Arbejdsmiljø samt debat på Kost- og Servicesektores arbejdsmiljøkoferece 9. september Stauigs Plads Købehav V Tlf.: Tekst: Mariae Schjøtt Rohweder Redaktio: Faglig kosulet i FOA Fag og Arbejde, Jeaette W. Staffeldt Illustratio: Fotos fra koferece, Jeaette W. Staffeldt og Mariae Schjøtt Rohweder Layout: GraFOA Maja Hooré Tryk: FOAs trykkeri og Pjec1hede, oktober 2013