Håndbog i miljøvurdering af produkter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndbog i miljøvurdering af produkter"

Transkript

1 Miljønyt Nr Håndbog i miljøvurdering af produkter - en enkel metode Kirsten Pommer og Pernille Bech Teknologisk Institut Henrik Wenzel, Nina Caspersen og Stig Irving Olsen Instituttet for Produktudvikling

2 4

3 Forord til serien Livscyklustankegang og livscyklusvurdering er centrale elementer i en produktorienteret miljøindsats. Der er behov for grundige og fagligt velfunderede metoder til livscyklusvurderinger. Ligesom der er behov for enkle, lettilgængelige metoder, der afspejler en livscyklustankegang. Hvilken specifik metode, der skal vælges er bl.a. afhængig af formål, målgruppe, ønske om evt. offentliggørelse m.m. Men fælles for alle livscyklusvurderinger er, at de gerne skulle give et robust resultat. Et resultat, som er et godt grundlag for de beslutninger, der efterfølgende skal træffes. Der er gennem de sidste 10 år givet tilskud til en række projekter om livscyklusvurderinger og livscyklustankegang. Ligesom der under Program for renere produkter m.v vil blive givet tilskud til nye projekter. Hovedresultaterne af projekter om livscyklusvurderinger vil i en periode fra 2000 og et par år frem blive udgivet som en miniserie under Miljøstyrelsens serie Miljønyt. Efterhånden som projekterne bliver færdige vil de supplere resultaterne af UMIP-projektet fra Disse værktøjer, erfaringer samt råd, hjælp og vejledning vil tilsammen danne et godt grundlag for de fleste anvendelser af livscyklusvurderinger. Livscyklusvurderinger er et så vidtfavnende område, at der næppe kan skrives én bog, der dækker alle situationer og anvendelser af livscyklusvurderinger. Miljøstyrelsen håber, at denne miniserie vil kunne give overblik over og formidle den støtte, der findes, til virksomheder, organisationer, myndigheder og andre, der gerne vil arbejde livscyklusorienteret. Miljøstyrelsen, maj

4 6

5 Indhold Forord Del A Introduktion Indledning Hvorfor gennemføre en miljøvurdering Hvordan kan mindre virksomheder gennemføre miljøvurderinger Nødvendige forudsætninger Hvem skal forestå arbejdet Hvad er principperne i LCA Metoden Formål og afgrænsning Opgørelse Vurdering Global ?? Regional ?? Lokal ?? Fortolkning Henvisninger Den forenklede LCA Principperne i forenklingen Ideen med den trinvise LCA Sammenligning af ISO, UMIP og MEKA-skemaet Hvad kan miljøvurderingen bruges til? Markedsføring Miljøledelse Produktudvikling LCA kan anvendes til dialog

6 Del B Kogebog Definér opgaven Beskriv formålet med miljøvurderingen Vælg produktet Definér produktets ydelse Hvad kan sammenlignes? Hvad er produktets pligt- og positionerende egenskaber? Definér den funktionelle enhed Identificér produktets sekundære ydelser Planlæg de sekundære ydelser ved konstruktion af produktet Beskriv produktets livsforløb Afgræns opgaven Hvor i livsforløbet ligger de væsentlige miljøpåvirkninger? Brug et skema til planlægningen Oplysninger om bortskaffelse og transport Hvad skal medtages? Saml data for livsforløbet Er et flowdiagram for livsforløbet mere velegnet? Godskrivning Lav en indledende miljøvurdering Opstilling af et MEKA-skema Materialer Energi Kemikalier Andet Fortolkning af MEKA-skemaet

7 3.2.1 MEKA-skemaet Fortolkning af materialer Fortolkning af energiopgørelsen Fortolkning af kemikalieopgørelsen Andet Fik du svar på det, du spurgte om? Uafklarede spørgsmål Hvordan går du videre? Find yderligere data Lav en miljøvurdering i et PC-værktøj Fordele ved PC-værktøjet Før du går i gang Valg af PC-værktøj Data Øvrige forhold Modellering i PC-værktøjet Fortolk miljøvurderingen i PC-værktøjet Årsagen til produktets miljøeffekt Opdeling på faser med UMIP PC værktøj Sammenligning mellem 2 produkter Fik du svar på det du spurgte om? Indsaml flere data Leverandører Brancheorganisationer Databaser og opslagsbøger Videnscentre Lav en udvidet kemikalievurdering Udvid kemikalievurderingen Screening for miljø- og sundhedsmæssige skader UMIP screeningsmetoden

8 5.1.3 Detaljeret vurdering af de kemiske stoffer med høj score Fortolk kemikalievurderingen Fik du svar på det, du spurgte om Find yderligere data Lav miljøvurderingen færdig Anvisninger for rapportering Forslag til indholdsfortegnelsen Rapportering af MEKA-skema Rapportering af PC-modellering Rapportering af kemikalievurderingen Praktisk anvendelse af resultaterne Det videre arbejde Andre relevante henvisninger: Bilag A Formelsamling Bilag B Opslagstabeller Bilag C Oversigt over publikationer i miniserien om livscyklustankegang og -vurderinger

9 Forord Denne håndbog i miljøvurdering af produkter er en vejledning i gennemførelse af forenklede livscyklusvurderinger. Håndbogen er udarbejdet for små og mellemstore virksomheder med det mål, at personer med kendskab til miljøforhold i al almindelighed skal kunne gennemføre en stor del af arbejdet selv. Håndbogen består af 3 dele, en introduktion, en kogebog og nogle bilag. I introduktionen, del A, findes 3 afsnit, som bør læses, før det egentlige arbejde sættes i gang. Del B, kogebogen, rummer de konkrete anvisninger på gennemførelse af en miljøvurdering og kan anvendes som hjælp og støtte, hver gang en miljøvurdering gennemføres. Den sidste del, bilagene, bruges til opslag. Selve metoden til forenkling af miljøvurderingen, herunder MEKAprincippet, er udvikl et af Henrik Wenzel og Nina Caspersen, Institut for Produktudvikling samt Anders Schmidt, dk-teknik i samspil med projektet Stimulering af mindre virksomheders arbejde med renere produkter afrapporteret i (Wenzel et al., 1999). Håndbogen er udarbejdet i et samarbejde mellem Teknologisk Institut og Instituttet for Produktudvikling i perioden og udarbejdet af Kirsten Pommer og Pernille Bech, Teknologisk Institut samt Nina Caspersen, Stig Irving Olsen og Henrik Wenzel, Institut for Produktudvikling. Ved udarbejdelse af håndbogen har følgende virksomheder medvirket: A/S Kaj Neckelmann Egen Vinding og Datter Aps NJA Møbler A/S Olf Stadsing Danmark A/S UREFLEX A/S Damixa A/S MetroTherm A/S Nordisk Wavin A/S THERMOFORM A/S VIKAN A/S Til håndbogen er knyttet en arbejdsrapport, der redegør for de forenklinger, som håndbogen bygger på i forhold til UMIP-metoden. 11

10 12

11 Del A Introduktion 13

12 14

13 1.1. Hvorfor gennemføre en miljøvurdering 1. Indledning Denne håndbog har til formål at give anvisninger på, hvordan du kan gennemføre en miljøvurdering af et eller flere produkter efter livscyklusprincippet. Håndbogen er baseret på UMIP-metoden, og en række forenklinger af denne metode for at lette arbejdet og alligevel opnå holdbare resultater. UMIP står for Udvikling af Miljøvenlige IndustriProdukter, og metoden blev udviklet af Dansk Industri, 5 danske virksomheder og Instituttet for Produktudvikling. Arbejdet blev gennemført i perioden og finansieret af Miljøstyrelsen. I projektet Stimulering af mindre virksomheders arbejde med renere produkter [Wenzel et al., 1999] er der udviklet en meget enkel screeningsmetode til miljøvurderinger. Erfaringer fra dette projekt er inddraget i håndbogen. Der er lagt vægt på at give enkle og konkrete anvisninger på hvordan en miljøvurdering bør gennemføres, så medarbejdere fra de fleste mindre og mellemstore virksomheder vil kunne anvende den Hvorfor gennemføre en miljøvurdering Udviklingen på miljøområdet har de seneste år skiftet fra at sætte processer og produktionsformer i centrum, til at se de fleste problemstillinger ud fra en produktmæssig synsvinkel. En produktmæssig synsvinkel betyder, at man udover at se på miljøforholdene ved selve fremstillingen af produktet på virksomheden, også ser på, hvad der er sket med de råmaterialer, virksomheden anvender, inden de kom til virksomheden. Man ser også på, hvad der sker med produktet, når det har forladt fabrikken, når det bliver brugt, og når det bliver kasseret. Denne helhedsbetragtning eller livscyklustankegang er det bærende 15

14 1.2. Hvordan kan mindre virksomheder gennemføre miljøvurderinger element i dansk miljøpolitik. Det er udmøntet i Miljøstyrelsens strategi og handlingsplaner for de kommende år og betegnes almindeligvis Den produktorienterede miljøindsats. Miljø er for mange virksomheder ved at blive en konkurrenceparameter. Mange af de parter, som virksomheden er i kontakt med, er interesseret i miljøforholdene eller miljøstandarden for virksomhedens produktion og produkter. Miljøstandarden hos en virksomhed kan man vise gennem en miljøvurdering efter livscyklusprincippet. Livscyklusprincippet er det bærende element i mange sammenhænge. Det ligger til grund for kriterierne for miljømærke, for miljøvaredeklarationer og andre miljøvurderinger af produkter, som skal give information fra producent til bruger. Miljøvurderinger efter livscyklusprincippet er også ved at komme ind i produktionsvirksomhederne. Store virksomheder har i en årrække anvendt sådanne overvejelser i produktudviklingen og tilpasset materialevalg og materialeforbrug ud fra miljømæssige betragtninger af hele produktets livsforløb. Resultaterne af miljøvurderinger er ligeledes blevet brugt i forbindelse med markedsføring Hvordan kan mindre virksomheder gennemføre miljøvurderinger Nødvendige forudsætninger For at gå i gang med en miljøvurdering kræves en vis indsigt i og interesse for miljøområdet samt en del tid. Det anbefales at en miljøvurdering gennemføres i trin: Første trin kan gennemføres af virksomheden selv, hvis den har en medarbejder, der har erfaring med det daglige miljøarbejde. Dette trin omfatter den indledende miljøvurdering. 16

15 1.2. Hvordan kan mindre virksomheder gennemføre miljøvurderinger Andet trin kræver en betydelig viden om, hvordan man måler miljømæssige effekter, og hvad de betyder. Her vil hjælp udefra i de fleste tilfælde være nødvendig. Dette trin omfatter de videregående trin i miljøvurderingen samt den udvidede kemikalievurdering. Har en mindre virksomhed en eller flere personer, der har erfaring med miljøarbejde, f.eks. udarbejdelse af miljøgodkendelse, miljøgennemgang af virksomheden som start på miljøledelse eller som på anden måde har kendskab til miljøområdet, kan man nå langt på egen hånd. Håndbogen giver anvisninger på, hvor det vil være relevant at inddrage konsulenter eller eksperter, og hvor virksomheden med fordel selv kan stå for arbejdet Hvem skal forestå arbejdet Det er vigtigt, at virksomhedens ledelse har taget en beslutning om, at der er behov for at gennemføre miljøvurderingen og er med til at definere opgaven. Ledelsen bør beslutte: Hvad miljøvurderingen skal bruges til og hvem der skal bruge den. Hvilket produkt eller hvilke produkter det skal dreje sig om. Hvilke ressourcer virksomheden vil bruge i form af arbejdstid for egne medarbejdere og bistand fra andre. Når dette er på plads, er det vigtigt at udpege en ansvarlig for opgaven på virksomheden. Det skal aftales hvilke personer der skal indgå i arbejdet. Det bør være personer på virksomheden med viden om miljøforhold, produktionsforhold og indkøb. For at opnå en vellykket indsats er det vigtigt, at den ansvarlige for opgaven besidder en vis kompetence indenfor miljøområdet. Den 17

16 1.3 Hvad er principperne i LCA ansvarlige bør have forudsætninger for at gennemføre en miljømæssig kortlægning på egen virksomhed. Dette betyder, at den ansvarlige skal have viden om, hvordan man måler og beskriver indgående strømme af materialer og energi samt udgående strømme i form af udledninger til luft og vand. Da der i nogle tilfælde skal samles et ret omfattende datamateriale, er det vigtigt, at den ansvarlige besidder evner til at arbejde systematisk og til at prioritere indsatsen samt kan skabe overblik over alle detaljerne. Tidsforbruget til gennemførelse af en miljøvurdering afhænger naturligvis af det eller de valgte produkter, hvor vanskeligt det er at skaffe data samt kendskabet til miljøvurderinger på forhånd. For gennemførelse af første trin af en miljøvurdering, hvor 2 relativt simple produkter sammenlignes vil tidsforbruget være i størrelsesordenen 100 timer første gang. 1.3 Hvad er principperne i LCA Forkortelsen LCA stammer fra engelsk, hvor LCA står for Life Cycle Assessment. LCA bruges som regel på dansk som en kort form af ordet livscyklusvurdering. En LCA af et produkt beskriver de væsentligste miljøforhold i hele produktets livsforløb, - fra råstofferne udvindes, over produktion til brug og bortskaffelse Metoden Hovedprincipperne for gennemførelse af LCA er beskrevet i de internationale standarder ISO til Principperne bygger på 4 hovedelementer som vist i figur

17 1.3 Hvad er principperne i LCA Formål - funktionel enhed Afgrænsning Figur 1.1 Hovedelementerne i LCA. Fortolkning Opgørelse Materialer Emissioner Energi Affald Vurdering Karaktisering Normalisering Vægtning I figur 1.1 illustreres, hvordan man almindeligvis går frem og tilbage mellem de enkelte elementer. F.eks. er det naturligt at revurdere formål og afgrænsning, efter at have gennemført opgørelsen. De principper, som håndbogen bygger på, tager udgangspunkt i de fire hovedelementer. Først arbejder du disse igennem på et indledende niveau, og drager de indledende konklusioner, der er grundlag for. Derefter kan du vælge at gøre datagrundlaget mere detaljeret og gennemføre LCA-en for udvalgte dele af livscyklus eller for hele livsforløbet. Dette er nærmere beskrevet i kapitel 2. De fire hovedelementer og de væsentligste arbejdsopgaver inden for hver er beskrevet nedenfor. 19

18 1.3 Hvad er principperne i LCA Formål og afgrænsning Start med at afklare hvad du vil vise med miljøvurderingen. Afklar hvilke produkter vurderingen skal omfatte, og hvad resultaterne skal bruges til. Det er utroligt vigtigt, at formålet med miljøvurderingen defineres. Du skal også gøre dig klart, hvad du ønsker at tage med i din vurdering, og hvad du vil udelade. Først skal produktet og dets ydelse defineres. Ydelsen for en kaffemaskine er f.eks. brygning af 1 liter kaffe 2 gange om dagen i 5 år. Er der tale om en sammenligning af to eller flere produkter, skal alle defineres. Dette er væsentligt, da kun produkter med samme ydelse kan sammenlignes. Fremgangsmåden er beskrevet i kogebogen (del B), afsnit 1.3. Afgrænsningen sker ved, at livsforløbet for produktet eller produkterne beskrives. Et produkts livsforløb deles almindeligvis op i de fem livscyklusfaser: Materialefase Produktionsfase Brugsfase Bortskaffelsesfase Transportfase Materialefasen omfatter udvinding og forarbejdning af råstoffer. Det omfatter f.eks. udvinding af jernmalm og forarbejdning til stål eller udvinding af råolie og raffinering til olieprodukter. Her sker afgræsningen gennem hvilke materialer, der medtages i vurderingen. Produktionsfasen omfatter virksomhedens aktiviteter i form af fremstilling af selve produktet. Medtag de processer og aktiviteter, der er 20

19 1.3 Hvad er principperne i LCA væsentlige for fremstilling af produktet ud fra forbruget af råvarer, energi og hjælpestoffer. Brugsfasen omfatter de aktiviteter, der foregår, fra produktet forlader virksomheden, og indtil produktet kasseres. Drejer det sig om et køleskab, er el-forbruget interessant. Drejer det sig om en kaffekop, er den daglige rengøring interessant. For nogle produkter er denne fase vigtig, mens der for andre produkter ikke er forhold, som er væsentlige for miljøet. Bortskaffelsen af det kasserede produkt afhænger af det enkelte produkt. Affaldsbehandlingen for husholdningsaffald og en del industriaffald er i Danmark hovedsagelig forbrænding. For andre typer af kasserede produkter vil genanvendelse være relevant. Ofte er muligheder for genanvendelse lagt fast ud fra materialevalget (metaller kan oparbejdes, visse plasttyper kan ikke). Transportfasen omfatter transporten af råmaterialer til producenten, transport fra producenten til forbrugeren, eventuel transport i brugsfasen samt fra forbrugeren til genvinding eller forbrænding. Anvisninger på, hvorledes produktets livsforløb afgrænses, er givet i kogebogens (del B kapitel 2) Opgørelse Alle strømme, der går ind og ud i produktets livsforløb skal kortlægges. De indgående strømme omfatter forbrug af materialer og hjælpestoffer samt energi. De udgående strømme omfatter udledninger til luft og vand samt affald. Hovedelementerne i opgørelsen er vist i figur 1.2. I produktets livsforløb anvendes energi i form af el, varme og brændsler. Fremstilling af el og varme samt udvinding af råstoffer hertil hører med til opgørelsen. Dette er vist øverst i figur

20 1.3 Hvad er principperne i LCA Med til opgørelsen hører også en vurdering af de anvendte data, hvor der tages stilling til usikkerheden ved de anvendte data og eventuelle manglende data. Under hensyntagen til usikkerheder og manglende data skal opgørelsen fortolkes. Der skal hele tiden tages hensyn til, om formål og afgrænsning stemmer med arbejdet. Til UMIP-metoden findes et PC-værktøj, som er et beregningsprogram med en tilhørende database. Håndbogen giver konkrete anvisninger på anvendelse af en forenklet form af UMIP, hvor der udelukkende anvendes lommeregner og papir. Der gives ligeledes anvisninger for hvornår det kan være relevant at anvende PC-værktøjet og dermed gennemføre en mere detaljeret LCA. Figur 1.2 Hovedelementerne i LCAopgørelse. Opgørelse Råstoffer til energiproduktion (råolie og gas, kul, A-kraft, vand og vindkraft) Energiproduktion Råstoffer Anvendelsesformer Fremstillingsprocesser Affaldsbehandling og genbrug Bortskaffelse Produktion Brug Råmaterialer Transport Transport Transport Emissioner til luft og vand samt affald 22

21 1.3 Hvad er principperne i LCA Vurdering Vurderingen omfatter 3 niveauer. De er baseret på opgørelsen og følger naturligt efter hinanden. De 3 niveauer betegnes: Karakterisering Normalisering Vægtning Sammenhængen mellem de 3 niveauer i vurderingen er illustreret i figur 1.3. Opgørelse Hvad indgår i produktet i form af energi, materialer, emissioner og affald? Vurdering Data Figur 1.3 De 3 niveauer i en vurdering. Karaktesering Normalisering Vægtning Hvilke stoffer bidrager til en miljøeffekt og med hvor meget? Produktets bidrag i forhold til bidraget fra en person pr. år. Hvor stort er en persons faktiske bidrager i forhold til fastsatte mål Karakterisering Den samlede opgørelse er en lang række af materiale- og energiforbrug, emissioner og affald fra hele livsforløbet. 23

22 1.3 Hvad er principperne i LCA Karakteriseringen består i at omsætte opgørelsen til påvirkninger af miljøet. Der er defineret et sæt af miljøeffekter, der hver viser påvirkningen af visse forhold i omgivelserne. Nogle effekter viser noget om påvirkningen i det nære miljø, andre effekter viser påvirkningen i et større perspektiv og andre viser f.eks. påvirkningen af mennesker. Emissionerne og affald klassificeres efter de miljøeffekter, de bidrager til. F.eks. bidrager kuldioxid til drivhuseffekten og svovldioxid bidrager til forsuring. Nogle stoffer bidrager til flere effekter på en gang. Miljøeffekterne opgøres i forskellige enheder. Drivhuseffekten er f.eks. opgjort i CO 2 -ækvivalenter. Alle emissioner, der bidrager til drivhus-effekten omregnes derefter til CO 2 -ækvivalenter. Dette kaldes karakterisering. Den metode, der er anvendt her opdeler effekterne i tre kategorier, globale, regionale og lokale effekter. Effekterne er vist i tabel 1.1. De indgående strømme, forbrug af materialer og energi, medtages i opgørelsen af ressourceforbruget. Her opgøres forbruget af råstoffer for hvert materiale og energiforbrug. Hver af disse effekter måler forskellige aspekter af miljøpåvirkningen og kan ikke umiddelbart sammenlignes eller vurderes under et. 24

23 1.3 Hvad er principperne i LCA Kategori Effekt Stoffer, der bidrager til effekten Tabel 1.1 Miljøeffekter Global Drivhuseffekt Kuldioxid og andre drivhusgasser. Ozonnedbrydning CFC og andre lignende stoffer, der nedbryder ozonlaget. Regional Forsuring Sure forbindelser af hovedsagelig kvælstof og svovl, der giver anledning til sur regn. Næringssaltbelastning Fotokemisk ozondannelse Udledning af kvælstof og fosfor, der bidrager til algevækst og iltsvind. En blanding af organiske opløsningsmidler og kvælstofforbindelser, der gennem forskellige reaktioner i luften giver anledning til dannelse af ozon ved jordoverfladen. Lokal Human toksicitet Udledning af giftige stoffer, der kan påvirke mennesker på kort sigt. Økotoksicitet Persistent toksicitet Udledning af giftige stoffer til det vandige miljø eller til jord, der kan påvirke dyr, planter og andre organismer på kort sigt. Udledning af giftige stoffer, der ikke eller meget langsomt nedbrydes. Disse stoffer påvirker mennesker, dyr og planter på langt sigt. Affald Volumenaffald Slagge og aske Farligt affald Radioaktivt affald Almindeligvis på losseplads. Almindeligvis på særligt deponi. Kræver speciel behandling. Kræver speciel behandling. 25

24 1.3 Hvad er principperne i LCA Normalisering Ved en normalisering sættes miljøeffekterne i forhold til den gennemsnitlige påvirkning fra en person. Ved en normalisering af ressourceforbruget sættes forbruget i forhold til, hvad en gennemsnitsperson forbruger af den pågældende ressource i løbet af et år. Miljøeffekterne sættes i forhold til de gennemsnitlige bidrag for en person. Ved normaliseringen opgøres ressourceforbruget og miljøeffekterne i person-ækvivalenter. Formålet med normaliseringen er at give et mål for miljøeffekternes og ressourceforbrugenes relative størrelser i forhold til de samlede miljøpåvirkninger. Normaliserede miljøeffekter og ressourceforbrug kan sammenlignes Vægtning Betydningen af ressourceforbruget og miljøeffekterne set i et miljømæssigt perspektiv udtrykkes ved at omregne de normaliserede person-ækvivalenter til en vægtet person-ækvivalent. Ved vægtningen sættes ressourceforbruget for hvert enkelt råstof i forhold til forsyningshorisonten og dermed den andel af ressourcen, der er tilrådighed for en person og alle dens efterkommere på verdensplan. Det vægtede ressourceforbrug opgøres i person-reserver (ofte angivet i milli-person-reserver, mpr). Ved vægtningen af miljøeffekterne sættes den enkelte miljøeffekt op mod det politiske reduktionsmål (for Danmark eller hele verden). Den vægtede miljøeffekt opgøres i milli-personækvivalent-målsat (ofte angivet mpem). 26 Ved vurdering af et produkt kan det konstateres hvilke miljøeffekter og ressourceforbrug, der er de væsentligste. Det er ligeledes muligt at udpege hvilke forhold, der giver anledning til det.

25 1.3 Hvad er principperne i LCA Ved en sammenligning af 2 produkter sammenlignes størrelsen af hver af de opgjorte ressourceforbrug og miljøeffekter. Det kan dels konstateres hvilke effekter, der er de væsentligste og dels hvilke forhold, der gør at det ene produkt er mere miljøbelastende end det andet. Nærværende metode anbefaler at anvende vægtede resultater, da der i disse resultater er indregnet en vurdering af miljøbelastningens betydning. Man skal være opmærksom på at opgørelsens normaliserede og vægtede resultater er baseret på principperne i UMIP-metoden. Sammenlignes resultaterne med miljøvurderinger gennemført efter andre metoder kan der være en forskel Fortolkning Af figur 1.1 fremgår det at fortolkningselementet er relevant i forbindelse med alle de tre øvrige elementer (formål og afgrænsning, opgørelse og vurdering). I en fortolkning er det væsentligt at sammenligne vurderingens resultater med de opstillede mål tage hensyn til afgrænsninger og forudsætninger der er foretaget i starten og under vejs tage hensyn til usikkerheder og manglende data i opgørelsen Vurderingen, baseret på vægtede miljøeffekter og ressourceforbrug, skal fortolkes og sammenholdes med målet for miljøvurderingen. Det vil ikke altid være muligt at drage de konklusioner, der ønskes. For eksempel kan manglende data, usikkerheder eller nødvendige afgrænsninger gøre at forskelle eller ligheder mellem to produkter ikke kan udpeges. Derfor er der i figur 1.1 vist, at man kan være nødt til at gå tilbage til det forrige element og foretage udbygninger eller justeringer. 27

26 1.4 Henvisninger 1.4 Henvisninger Principperne i den forenklede metode er beskrevet i kapitel 2, og i kapitel 3 er der givet eksempler på, hvad miljøvurderingen kan bruges til, og hvad den ikke kan bruges til. En mere dybdegående beskrivelse af selve metoden, dens detaljerede forudsætninger og principper ligger uden for denne håndbogs rammer. I sådanne tilfælde henvises til UMIP-bøgerne [Wenzel et al., 1996]. 28

27 2.1 Principperne i forenklingen 2. Den forenklede LCA Miljøvurderingen, som er beskrevet her i håndbogen, adskiller sig på to væsentlige punkter fra den almindelige LCA: 1. Dataindsamlingen er begrænset, fordi der primært ses på indgående strømme (materialer og hjælpestoffer) 2. Miljøvurderingen foregår i trin med gradvis stigende detaljeringsgrad. Forenklingen ligger primært i den indledende miljøvurdering. Det er herefter muligt at arbejde sig frem mod en gradvis mere detaljeret LCA, dog vil man typisk kun udføre detaljeringen for en begrænset del. Dette er idéen med den trinvise fremgangsmåde, som er karakteristisk for den forenklede miljøvurdering. Forenklingen kan være så kraftig, at resultatet ikke er en livscyklusvurdering, men blot en miljøvurdering baseret på livscyklustankegangen. 2.1 Principperne i forenklingen Der er generel enighed om, at man ikke kan skære i LCA ens hovedelementer, det vil sige at springe over f.eks. formål og afgrænsning (se kapitel 1), eller begrænse sig til bestemte faser af livscyklus [Christiansen et al., 1998], når man vil forenkle LCA en. Forenklingen består i at begrænse dataindsamlingen, som er den del, der typisk tager længst tid. Det næste princip i forenklingen er at arbejde trinvist og at vurdere, om man med de trin, man har gennemført, kan svare på de spørgsmål, der blev stillet, med tilstrækkelig sikkerhed. Eksempler på spørgsmål, der er med til at få overblik over livsforløbet er: Hvor i produktets livscyklus er den væsentligste miljøbelastning? 29

28 2.1 Principperne i forenklingen Hvilke aktiviteter er årsag til den væsentligste miljøbelastning? Efterfølgende, kan det være relevant, at stille mere konkrete spørgsmål, som f.eks.: Er det bedre at anvende plast end kobber, der kan genanvendes (til en bestemt komponent)? Den forenklede miljøvurdering er et redskab til at finde svar på spørgsmålene, men usikkerheden kan være stor, og så skal man søge flere oplysninger og gentage proceduren. Forskellen fra en traditionel LCA ligger i, at den yderligere dataindsamling kan nøjes med at dække en mindre del af livsforløbet eller produktet. Hvis det f.eks. viser sig, at det er varmetabet i brugsfasen, der er det væsentligste for en vandvarmer, så kan du nøjes med at indsamle yderligere data for det Ideen med den trinvise LCA Den bærende idé er at gå trinvist frem. Den trinvise fremgangsmåde sikrer, at du ikke laver mere arbejde end nødvendigt. På den anden side kan arbejdet på de tidlige trin bruges i det videre forløb. For hvert trin skal man overveje, om de konklusioner, der kan drages, kan ændres ved at inddrage nye informationer. Hvis konklusionerne sandsynligvis vil ændres, bør man gå videre. Forløbet kan vises skematisk ved en pyramide: 30

29 2.1 Principperne i forenklingen MEKA-skema Figur 2.1 Den trinvise opbygning af den forenklede LCA. LCA i PC-værktøj Fokus LCA MEKA-skemaet er et overblik over produktets livsforløb, som i tabelform giver nogle indikatorer for miljøpåvirkninger inden for Materialer, Energi, Kemikalier og Andet. Når MEKA-skemaet laves, opstilles samtidig forudsætningerne for systemet og beskrivelsen af de faser, som produktet gennemløber. Alle disse oplysninger kan anvendes i det videre arbejde med miljøvurderingen i PC-værktøjet. Der vil blot blive lagt nogle flere data ind i modellen. Fokus LCA behandles ikke særskilt, da det er en udvidelse af miljøvurderingen i PC-værktøjet med ekstra dataindsamling fokuseret på enkelte områder. Pyramiden (figur 2.1) skal symbolisere, at arbejdets detaljeringsgrad stiger, og at arbejdsmængden stiger, når man bevæger sig ned mod pyramidens bund. Den skal også vise, at de næste trin altid udnytter data og viden fra de foregående trin. Det er muligt at stoppe efter det første trin, eller man kan vælge at gå videre. Den fremgangsmåde, der bliver brugt i håndbogen, er vist i figur 2.2. Figuren viser trinene i miljøvurderingen, og hvor der eventuelt kan være behov for at samle yderligere data, oplysninger eller tale med andre. 31

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter EPS holder på varmen I vores moderne samfund nyder vi hver dag godt af isolering, men vi tænker sjældent

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund PV VMS Videnskab Mennesker Samfund Indhold af dagens kursus Miljøproblemer i dag Miljøbeskyttelsesloven generelt Godkendelse af særligt forurenende virksomheder Grønt regnskab Forebyggelse og styring Renere

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007 Bæredygtig udvikling i Novozymes Marts 2007 Novozymes vision Vi arbejder for en fremtid, hvor vores biologiske løsninger skaber den nødvendige balance mellem forretningsmæssig vækst, et renere miljø og

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

Miljøvurdering af mobiltelefon

Miljøvurdering af mobiltelefon Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 28 2003 Miljøvurdering af mobiltelefon Miljørigtig udvikling af produktfamilier Hanne Erichsen og Ole Willum Institut for Produktudvikling Miljøstyrelsen vil, når

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007. Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Kolding Kommune

Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007. Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Kolding Kommune Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007 Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Organisation Indkøbsafd. Miljøafdelingen Erfa-gruppe Brugergrupper 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indkøbsansvarlige

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Råmaterialer

Læs mere

Bæredygtig design. Lektor Torben Lenau Institut for Produktion og Ledelse Danmarks Tekniske Universitet lenau@ipl.dtu.dk

Bæredygtig design. Lektor Torben Lenau Institut for Produktion og Ledelse Danmarks Tekniske Universitet lenau@ipl.dtu.dk Bæredygtig design Lektor Torben Lenau Institut for Produktion og Ledelse Danmarks Tekniske Universitet lenau@ipl.dtu.dk Dette notat beskriver nogle grundbegreber for bæredygtighed og miljøvenlighed i forbindelse

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau EUC Ringsted Htx Teknologi A Lærer Peter Benediktson/Christian

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Ejer: Nr.: Udstedt: Gyldig til: [Firmanavn] MD-XXXXX-DA xx-xx-xxxx xx-xx-xxxx 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF?

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF? FORLØB NR. 3 Vidste du, at tekstilbranchen er en af verdens mest forurenende brancher? Mange tænker ikke over, hvor mange ressourcer der er forbundet med fremstilling af tekstil, og mange køber rigtig

Læs mere

Beslutningsværktøj, RemS

Beslutningsværktøj, RemS ATV Gå Hjem Møde Skovlunde Byvej 96B et eksempel på (mis)brug af LCA-analyser i RemS af Jesper Lind, COWI A/S 1 Site specifikke fakta, Skovlunde Byvej 96A Renseri fra 1960 til 1987 Undersøgelser primo/medio

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Lette løsninger for et bedre miljø!

Lette løsninger for et bedre miljø! Lette løsninger for et bedre miljø! Jackon A/S er Nordens ledende producent af isolering og emballage i polystyren. Vi leverer energieffektive og komplette løsninger til fundament og bolig. Der er mange

Læs mere

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast.

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Plast Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Forløbet består af 6

Læs mere

transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler.

transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler. transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler. v. Sektionsleder Erik Boeshave, Institut for Transportstudier

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser

MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser Der findes mange problemer i verden, men også enkle løsninger. På nogle af dem. På kontoret er det vigtigt, at arbejdsdagen kører så glat som muligt, og

Læs mere

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010 Novozymes A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 18 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Holmris office A/S. projektmarked.

Holmris office A/S. projektmarked. Miljødeklaration 1 Holmris office A/S Holmris Office Holmris Office produceres hos Holmris Hansen A/S - et familieejet firma, som gennem 3 generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010 Statoil Refining Denmark A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 27 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010 NOVOZYMES A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 26 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

BYGGEVAREDEKLARATION

BYGGEVAREDEKLARATION BYGGEVAREDEKLARATION 1. GRUNDDATA Vareidentifikation Handelsnavn: LIP Folie, ÅT-remsa Ny Deklaration Ændret deklaration Oprettet/ændret den: 17-04-2015 Varenummer: 101058, 101072, 101089, 101102, 101065,

Læs mere

Manual. Udarbejdelse af Miljøredegørelse

Manual. Udarbejdelse af Miljøredegørelse Manual Udarbejdelse af Miljøredegørelse 2 FORORD I 2006 udgav Key2Green den første manual for miljøredegørelser. Manualen er anvendt hos mange virksomheder over hele landet. Udviklingen har gjort, at manualen

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Dig og de andre fordele

Dig og de andre fordele Indkøb med omtanke Skal vi passe på miljøet samm en? Dig, mig & miljøet Vi har alle et fælles ansvar for at passe på naturen, miljøet og ressourcerne, og derfor har vi udviklet konceptet Indkøb med omtanke.

Læs mere

Introduktion til LCA på bygninger

Introduktion til LCA på bygninger Introduktion til LCA på bygninger 2015 Introduktion til LCA på bygninger 2 Indhold Introduktion... 3 Bygningens livscyklus... 4 Hvordan ser bygningens livscyklus ud?... 5 Typiske miljøpåvirkninger som

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Teknologi A Arne Lund Mogensen,

Læs mere

RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB

RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB POST DANMARK MILJØBERETNING 2003 RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB Med udgangspunkt i virksomhedens miljøpolitik er det Post Danmarks mål, at operere som en miljøbevidst servicevirksomhed. Derfor arbejder

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Product Sustainability - undgå greenwashing

Product Sustainability - undgå greenwashing DNV Seminar Rikke Topp Petersen Greenwashing Bevidshed blev skabt da miljø kom på dagsordenen i USA i 80 erne Ordet dukkede op i Græsrodsmiljøet i USA i 1990 Ordet blev nævnt første gang i et undergrundstidsskrift

Læs mere

Kom godt i gang med livscyklustankegangen!

Kom godt i gang med livscyklustankegangen! 76382livscyklusbaseret v2 12/08/02 21:44 Side 1 Miljønyt. Nr. 65 2002 Kom godt i gang med livscyklustankegangen! Arne Remmen Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Marie Münster

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012, plan

Læs mere

Miljøstyring og transport. 1 Miljøstyring. v/ Thomas Løvholt, COWI. Indledning

Miljøstyring og transport. 1 Miljøstyring. v/ Thomas Løvholt, COWI. Indledning v/ Thomas Løvholt, COWI Indledning Vare- og godstransport bidrager væsentligt til transportsektorens samlede energiforbrug og miljøbelastning. Der arbejdes på mange fronter med at ændre transportstrukturen,

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt Miljøvurdering Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt miljøvurdering I FORCE Technologys afdeling for Anvendt Miljøvurdering arbejder vi med en bred

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

BÆREDYGTIGE RENGØRINGSPRODUKTER

BÆREDYGTIGE RENGØRINGSPRODUKTER BÆREDY RENGØ BÆREDYGTIGE RENGØRINGSPRODUKTER med certifikat En SPT-Certifi ceret leverandør forholder sig til kvalitet, miljø og økonomi. FAGLIG SPARRINGFAG PLIGTEN TIL AT HANDLE I FÆLLESSKAB Voksende

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Lca - opgave. Det kunne være: Vælge miljørigtige materialer Miljørigtigt produkt Mindske ressourceforbrug At sikre genbrugelighed Bedre arbejdsmiljøet

Lca - opgave. Det kunne være: Vælge miljørigtige materialer Miljørigtigt produkt Mindske ressourceforbrug At sikre genbrugelighed Bedre arbejdsmiljøet Miljøvurdering. Rev. 31/10-2013 ( fra teknologibogen ) En miljøvurdering går ud på at se på / undersøge et produkt / ydelses påvirkning på miljøet i alle faser af dets livscyklus. Hvad er de mest miljøbelastende

Læs mere

Toget et godt miljøvalg

Toget et godt miljøvalg Toget et godt miljøvalg En rejse mod et bedre miljø At kunne rejse er en selvfølgelighed i dag. Det omfattende transportsystem, vi har skabt omkring os, er faktisk forudsætningen for et velfungerende samfund.

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 NOTAT J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 Kravspecifikation styrket indsats for miljøledelse i små og mellemstore virksomheder med fokus på strategisk miljøarbejde og øget ressourceeffektivitet

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019 Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

MØBELVIRKSOMHED ER BLEVET ENELEVERANDØR PÅ EN FÆLLESKOMMUNAL INDKØBSAFTALE

MØBELVIRKSOMHED ER BLEVET ENELEVERANDØR PÅ EN FÆLLESKOMMUNAL INDKØBSAFTALE BUSINESS 5 CASE MØBLER MØBELVIRKSOMHED ER BLEVET ENELEVERANDØR PÅ EN FÆLLESKOMMUNAL INDKØBSAFTALE GRØNNE INDKØB Et offentligt udbud med strenge miljø- og kvalitetskrav og ikke mindst dokumentationskrav

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

til alle typer boligorganisationer

til alle typer boligorganisationer H å n d b o g Grøn Bolig til alle typer boligorganisationer for bedre miljø og økonomi Grøn Bolig En kort introduktion Denne håndbog handler om Grøn Bolig for alle typer boligorganisationer. Boligområder

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: sys@casa-analyse.

Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: sys@casa-analyse. NOTAT Mens vi venter på de grønne indkøbere Februar 2001 Stig Yding Sørensen og Mette Lise Jensen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33

Læs mere

SPAR PENGE PÅ MILJØ- OG ENERGI

SPAR PENGE PÅ MILJØ- OG ENERGI SPAR PENGE PÅ MILJØ- OG ENERGI -Slå to fluer med ét smæk... Mange virksomheder arbejder med integreret miljø- og energiledelse, fordi det kan betale sig Her er et eksempel på, hvad 11 virksomheder har

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne. Nyhedsbrev IP & Technology Nye regler om prismarkedsføring Forbrugerombudsmanden har udstedt nye retningslinjer for prismarkedsføring for at sikre forbrugerne yderligere mod vildledende prisangivelser

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Landsdækkende koncept og minimumskrav til Grøn Butik

Landsdækkende koncept og minimumskrav til Grøn Butik Landsdækkende koncept og minimumskrav til Grøn Butik (Revideret maj 2010) Formål Formålet med det landsdækkende koncept Grøn Butik er at motivere butikker til et større fokus på miljø og energiforbrug

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi

Bæredygtighedsstrategi 2015 Indledning I denne årlige bæredygtighedsstrategi klarlægges mål og retning for vores miljøarbejde på. Her præsenterer vi visioner, havnens roller, indsatsområder og konkrete mål for miljøindsatsen.

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

1. Indledning... 1.1 2. Hvad er miljøstyring?... 2.1 3. Miljøhåndbogen og arbejdsgangen... 3.1 4. Hvorfor miljøstyring?... 4.1

1. Indledning... 1.1 2. Hvad er miljøstyring?... 2.1 3. Miljøhåndbogen og arbejdsgangen... 3.1 4. Hvorfor miljøstyring?... 4.1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1.1 2. Hvad er miljøstyring?... 2.1 3. Miljøhåndbogen og arbejdsgangen... 3.1 Opgave 3.1: Miljøhåndbogen... 3.3 4. Hvorfor miljøstyring?... 4.1 Opgave 3.1: Afklaring

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Osteklokke eller flowpack? - en livscyklusvurdering af Malteost 11. juni 2004

Osteklokke eller flowpack? - en livscyklusvurdering af Malteost 11. juni 2004 Osteklokke eller flowpack? - en livscyklusvurdering af Malteost 11. juni 2004 Af Carsten Fricke, Arla Foods, Carsten Nielsen, Arla Foods, og Anne Merete Nielsen, 2.-0 LCA consultants 0. Resumé Convenienceprodukter

Læs mere

PurePerformance DST-DEGREEZ DERUST DST-PAS DST-DEBURR. www.dstchemicals.com

PurePerformance DST-DEGREEZ DERUST DST-PAS DST-DEBURR. www.dstchemicals.com PurePerformance DST-DEGREEZ DERUST DST-PAS DST-DEBURR www.dstchemicals.com Pure Performance Et helstøbt koncept som bygger på grundig forberedelse, fra problemafdækning over løsning til after-sales. Vores

Læs mere

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING FORUM FOR BÆREDYGTIGE INDKØBS ARBEJDSGRUPPE FOR BÆREDYGTIG RENGØRING HAR SAMLET EN RÆKKE GODE RÅD TIL, HVORDAN MAN KAN FÅ MERE BÆREDYGTIGHED I SIN RENGØRING. BESKÆFTIGER MAN

Læs mere

Miljøstyring og miljørevision hos mindre vognmandsvirksomheder

Miljøstyring og miljørevision hos mindre vognmandsvirksomheder Miljøstyring og miljørevision hos mindre vognmandsvirksomheder Poul Bruun, International Transport Danmark, Omfartsvejen 1, DK-6330 Padborg Anja G. Andersen, Teknologisk Institut, Emballage og Transport,

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Betonafløbssystemer har gode miljødata

Betonafløbssystemer har gode miljødata 16 16 Betonafløbssystemer har gode miljødata Temablad 16. Afløbsfraktionen, Dansk Beton Industriforening www.betonrør.com Miljøvurderinger af afløbsrør I dette temablad gives information om miljødata for

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf.

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere