Håndbog i miljøvurdering af produkter
|
|
- Stefan Pedersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljønyt Nr Håndbog i miljøvurdering af produkter - en enkel metode Kirsten Pommer og Pernille Bech Teknologisk Institut Henrik Wenzel, Nina Caspersen og Stig Irving Olsen Instituttet for Produktudvikling
2 4
3 Forord til serien Livscyklustankegang og livscyklusvurdering er centrale elementer i en produktorienteret miljøindsats. Der er behov for grundige og fagligt velfunderede metoder til livscyklusvurderinger. Ligesom der er behov for enkle, lettilgængelige metoder, der afspejler en livscyklustankegang. Hvilken specifik metode, der skal vælges er bl.a. afhængig af formål, målgruppe, ønske om evt. offentliggørelse m.m. Men fælles for alle livscyklusvurderinger er, at de gerne skulle give et robust resultat. Et resultat, som er et godt grundlag for de beslutninger, der efterfølgende skal træffes. Der er gennem de sidste 10 år givet tilskud til en række projekter om livscyklusvurderinger og livscyklustankegang. Ligesom der under Program for renere produkter m.v vil blive givet tilskud til nye projekter. Hovedresultaterne af projekter om livscyklusvurderinger vil i en periode fra 2000 og et par år frem blive udgivet som en miniserie under Miljøstyrelsens serie Miljønyt. Efterhånden som projekterne bliver færdige vil de supplere resultaterne af UMIP-projektet fra Disse værktøjer, erfaringer samt råd, hjælp og vejledning vil tilsammen danne et godt grundlag for de fleste anvendelser af livscyklusvurderinger. Livscyklusvurderinger er et så vidtfavnende område, at der næppe kan skrives én bog, der dækker alle situationer og anvendelser af livscyklusvurderinger. Miljøstyrelsen håber, at denne miniserie vil kunne give overblik over og formidle den støtte, der findes, til virksomheder, organisationer, myndigheder og andre, der gerne vil arbejde livscyklusorienteret. Miljøstyrelsen, maj
4 6
5 Indhold Forord Del A Introduktion Indledning Hvorfor gennemføre en miljøvurdering Hvordan kan mindre virksomheder gennemføre miljøvurderinger Nødvendige forudsætninger Hvem skal forestå arbejdet Hvad er principperne i LCA Metoden Formål og afgrænsning Opgørelse Vurdering Global ?? Regional ?? Lokal ?? Fortolkning Henvisninger Den forenklede LCA Principperne i forenklingen Ideen med den trinvise LCA Sammenligning af ISO, UMIP og MEKA-skemaet Hvad kan miljøvurderingen bruges til? Markedsføring Miljøledelse Produktudvikling LCA kan anvendes til dialog
6 Del B Kogebog Definér opgaven Beskriv formålet med miljøvurderingen Vælg produktet Definér produktets ydelse Hvad kan sammenlignes? Hvad er produktets pligt- og positionerende egenskaber? Definér den funktionelle enhed Identificér produktets sekundære ydelser Planlæg de sekundære ydelser ved konstruktion af produktet Beskriv produktets livsforløb Afgræns opgaven Hvor i livsforløbet ligger de væsentlige miljøpåvirkninger? Brug et skema til planlægningen Oplysninger om bortskaffelse og transport Hvad skal medtages? Saml data for livsforløbet Er et flowdiagram for livsforløbet mere velegnet? Godskrivning Lav en indledende miljøvurdering Opstilling af et MEKA-skema Materialer Energi Kemikalier Andet Fortolkning af MEKA-skemaet
7 3.2.1 MEKA-skemaet Fortolkning af materialer Fortolkning af energiopgørelsen Fortolkning af kemikalieopgørelsen Andet Fik du svar på det, du spurgte om? Uafklarede spørgsmål Hvordan går du videre? Find yderligere data Lav en miljøvurdering i et PC-værktøj Fordele ved PC-værktøjet Før du går i gang Valg af PC-værktøj Data Øvrige forhold Modellering i PC-værktøjet Fortolk miljøvurderingen i PC-værktøjet Årsagen til produktets miljøeffekt Opdeling på faser med UMIP PC værktøj Sammenligning mellem 2 produkter Fik du svar på det du spurgte om? Indsaml flere data Leverandører Brancheorganisationer Databaser og opslagsbøger Videnscentre Lav en udvidet kemikalievurdering Udvid kemikalievurderingen Screening for miljø- og sundhedsmæssige skader UMIP screeningsmetoden
8 5.1.3 Detaljeret vurdering af de kemiske stoffer med høj score Fortolk kemikalievurderingen Fik du svar på det, du spurgte om Find yderligere data Lav miljøvurderingen færdig Anvisninger for rapportering Forslag til indholdsfortegnelsen Rapportering af MEKA-skema Rapportering af PC-modellering Rapportering af kemikalievurderingen Praktisk anvendelse af resultaterne Det videre arbejde Andre relevante henvisninger: Bilag A Formelsamling Bilag B Opslagstabeller Bilag C Oversigt over publikationer i miniserien om livscyklustankegang og -vurderinger
9 Forord Denne håndbog i miljøvurdering af produkter er en vejledning i gennemførelse af forenklede livscyklusvurderinger. Håndbogen er udarbejdet for små og mellemstore virksomheder med det mål, at personer med kendskab til miljøforhold i al almindelighed skal kunne gennemføre en stor del af arbejdet selv. Håndbogen består af 3 dele, en introduktion, en kogebog og nogle bilag. I introduktionen, del A, findes 3 afsnit, som bør læses, før det egentlige arbejde sættes i gang. Del B, kogebogen, rummer de konkrete anvisninger på gennemførelse af en miljøvurdering og kan anvendes som hjælp og støtte, hver gang en miljøvurdering gennemføres. Den sidste del, bilagene, bruges til opslag. Selve metoden til forenkling af miljøvurderingen, herunder MEKAprincippet, er udvikl et af Henrik Wenzel og Nina Caspersen, Institut for Produktudvikling samt Anders Schmidt, dk-teknik i samspil med projektet Stimulering af mindre virksomheders arbejde med renere produkter afrapporteret i (Wenzel et al., 1999). Håndbogen er udarbejdet i et samarbejde mellem Teknologisk Institut og Instituttet for Produktudvikling i perioden og udarbejdet af Kirsten Pommer og Pernille Bech, Teknologisk Institut samt Nina Caspersen, Stig Irving Olsen og Henrik Wenzel, Institut for Produktudvikling. Ved udarbejdelse af håndbogen har følgende virksomheder medvirket: A/S Kaj Neckelmann Egen Vinding og Datter Aps NJA Møbler A/S Olf Stadsing Danmark A/S UREFLEX A/S Damixa A/S MetroTherm A/S Nordisk Wavin A/S THERMOFORM A/S VIKAN A/S Til håndbogen er knyttet en arbejdsrapport, der redegør for de forenklinger, som håndbogen bygger på i forhold til UMIP-metoden. 11
10 12
11 Del A Introduktion 13
12 14
13 1.1. Hvorfor gennemføre en miljøvurdering 1. Indledning Denne håndbog har til formål at give anvisninger på, hvordan du kan gennemføre en miljøvurdering af et eller flere produkter efter livscyklusprincippet. Håndbogen er baseret på UMIP-metoden, og en række forenklinger af denne metode for at lette arbejdet og alligevel opnå holdbare resultater. UMIP står for Udvikling af Miljøvenlige IndustriProdukter, og metoden blev udviklet af Dansk Industri, 5 danske virksomheder og Instituttet for Produktudvikling. Arbejdet blev gennemført i perioden og finansieret af Miljøstyrelsen. I projektet Stimulering af mindre virksomheders arbejde med renere produkter [Wenzel et al., 1999] er der udviklet en meget enkel screeningsmetode til miljøvurderinger. Erfaringer fra dette projekt er inddraget i håndbogen. Der er lagt vægt på at give enkle og konkrete anvisninger på hvordan en miljøvurdering bør gennemføres, så medarbejdere fra de fleste mindre og mellemstore virksomheder vil kunne anvende den Hvorfor gennemføre en miljøvurdering Udviklingen på miljøområdet har de seneste år skiftet fra at sætte processer og produktionsformer i centrum, til at se de fleste problemstillinger ud fra en produktmæssig synsvinkel. En produktmæssig synsvinkel betyder, at man udover at se på miljøforholdene ved selve fremstillingen af produktet på virksomheden, også ser på, hvad der er sket med de råmaterialer, virksomheden anvender, inden de kom til virksomheden. Man ser også på, hvad der sker med produktet, når det har forladt fabrikken, når det bliver brugt, og når det bliver kasseret. Denne helhedsbetragtning eller livscyklustankegang er det bærende 15
14 1.2. Hvordan kan mindre virksomheder gennemføre miljøvurderinger element i dansk miljøpolitik. Det er udmøntet i Miljøstyrelsens strategi og handlingsplaner for de kommende år og betegnes almindeligvis Den produktorienterede miljøindsats. Miljø er for mange virksomheder ved at blive en konkurrenceparameter. Mange af de parter, som virksomheden er i kontakt med, er interesseret i miljøforholdene eller miljøstandarden for virksomhedens produktion og produkter. Miljøstandarden hos en virksomhed kan man vise gennem en miljøvurdering efter livscyklusprincippet. Livscyklusprincippet er det bærende element i mange sammenhænge. Det ligger til grund for kriterierne for miljømærke, for miljøvaredeklarationer og andre miljøvurderinger af produkter, som skal give information fra producent til bruger. Miljøvurderinger efter livscyklusprincippet er også ved at komme ind i produktionsvirksomhederne. Store virksomheder har i en årrække anvendt sådanne overvejelser i produktudviklingen og tilpasset materialevalg og materialeforbrug ud fra miljømæssige betragtninger af hele produktets livsforløb. Resultaterne af miljøvurderinger er ligeledes blevet brugt i forbindelse med markedsføring Hvordan kan mindre virksomheder gennemføre miljøvurderinger Nødvendige forudsætninger For at gå i gang med en miljøvurdering kræves en vis indsigt i og interesse for miljøområdet samt en del tid. Det anbefales at en miljøvurdering gennemføres i trin: Første trin kan gennemføres af virksomheden selv, hvis den har en medarbejder, der har erfaring med det daglige miljøarbejde. Dette trin omfatter den indledende miljøvurdering. 16
15 1.2. Hvordan kan mindre virksomheder gennemføre miljøvurderinger Andet trin kræver en betydelig viden om, hvordan man måler miljømæssige effekter, og hvad de betyder. Her vil hjælp udefra i de fleste tilfælde være nødvendig. Dette trin omfatter de videregående trin i miljøvurderingen samt den udvidede kemikalievurdering. Har en mindre virksomhed en eller flere personer, der har erfaring med miljøarbejde, f.eks. udarbejdelse af miljøgodkendelse, miljøgennemgang af virksomheden som start på miljøledelse eller som på anden måde har kendskab til miljøområdet, kan man nå langt på egen hånd. Håndbogen giver anvisninger på, hvor det vil være relevant at inddrage konsulenter eller eksperter, og hvor virksomheden med fordel selv kan stå for arbejdet Hvem skal forestå arbejdet Det er vigtigt, at virksomhedens ledelse har taget en beslutning om, at der er behov for at gennemføre miljøvurderingen og er med til at definere opgaven. Ledelsen bør beslutte: Hvad miljøvurderingen skal bruges til og hvem der skal bruge den. Hvilket produkt eller hvilke produkter det skal dreje sig om. Hvilke ressourcer virksomheden vil bruge i form af arbejdstid for egne medarbejdere og bistand fra andre. Når dette er på plads, er det vigtigt at udpege en ansvarlig for opgaven på virksomheden. Det skal aftales hvilke personer der skal indgå i arbejdet. Det bør være personer på virksomheden med viden om miljøforhold, produktionsforhold og indkøb. For at opnå en vellykket indsats er det vigtigt, at den ansvarlige for opgaven besidder en vis kompetence indenfor miljøområdet. Den 17
16 1.3 Hvad er principperne i LCA ansvarlige bør have forudsætninger for at gennemføre en miljømæssig kortlægning på egen virksomhed. Dette betyder, at den ansvarlige skal have viden om, hvordan man måler og beskriver indgående strømme af materialer og energi samt udgående strømme i form af udledninger til luft og vand. Da der i nogle tilfælde skal samles et ret omfattende datamateriale, er det vigtigt, at den ansvarlige besidder evner til at arbejde systematisk og til at prioritere indsatsen samt kan skabe overblik over alle detaljerne. Tidsforbruget til gennemførelse af en miljøvurdering afhænger naturligvis af det eller de valgte produkter, hvor vanskeligt det er at skaffe data samt kendskabet til miljøvurderinger på forhånd. For gennemførelse af første trin af en miljøvurdering, hvor 2 relativt simple produkter sammenlignes vil tidsforbruget være i størrelsesordenen 100 timer første gang. 1.3 Hvad er principperne i LCA Forkortelsen LCA stammer fra engelsk, hvor LCA står for Life Cycle Assessment. LCA bruges som regel på dansk som en kort form af ordet livscyklusvurdering. En LCA af et produkt beskriver de væsentligste miljøforhold i hele produktets livsforløb, - fra råstofferne udvindes, over produktion til brug og bortskaffelse Metoden Hovedprincipperne for gennemførelse af LCA er beskrevet i de internationale standarder ISO til Principperne bygger på 4 hovedelementer som vist i figur
17 1.3 Hvad er principperne i LCA Formål - funktionel enhed Afgrænsning Figur 1.1 Hovedelementerne i LCA. Fortolkning Opgørelse Materialer Emissioner Energi Affald Vurdering Karaktisering Normalisering Vægtning I figur 1.1 illustreres, hvordan man almindeligvis går frem og tilbage mellem de enkelte elementer. F.eks. er det naturligt at revurdere formål og afgrænsning, efter at have gennemført opgørelsen. De principper, som håndbogen bygger på, tager udgangspunkt i de fire hovedelementer. Først arbejder du disse igennem på et indledende niveau, og drager de indledende konklusioner, der er grundlag for. Derefter kan du vælge at gøre datagrundlaget mere detaljeret og gennemføre LCA-en for udvalgte dele af livscyklus eller for hele livsforløbet. Dette er nærmere beskrevet i kapitel 2. De fire hovedelementer og de væsentligste arbejdsopgaver inden for hver er beskrevet nedenfor. 19
18 1.3 Hvad er principperne i LCA Formål og afgrænsning Start med at afklare hvad du vil vise med miljøvurderingen. Afklar hvilke produkter vurderingen skal omfatte, og hvad resultaterne skal bruges til. Det er utroligt vigtigt, at formålet med miljøvurderingen defineres. Du skal også gøre dig klart, hvad du ønsker at tage med i din vurdering, og hvad du vil udelade. Først skal produktet og dets ydelse defineres. Ydelsen for en kaffemaskine er f.eks. brygning af 1 liter kaffe 2 gange om dagen i 5 år. Er der tale om en sammenligning af to eller flere produkter, skal alle defineres. Dette er væsentligt, da kun produkter med samme ydelse kan sammenlignes. Fremgangsmåden er beskrevet i kogebogen (del B), afsnit 1.3. Afgrænsningen sker ved, at livsforløbet for produktet eller produkterne beskrives. Et produkts livsforløb deles almindeligvis op i de fem livscyklusfaser: Materialefase Produktionsfase Brugsfase Bortskaffelsesfase Transportfase Materialefasen omfatter udvinding og forarbejdning af råstoffer. Det omfatter f.eks. udvinding af jernmalm og forarbejdning til stål eller udvinding af råolie og raffinering til olieprodukter. Her sker afgræsningen gennem hvilke materialer, der medtages i vurderingen. Produktionsfasen omfatter virksomhedens aktiviteter i form af fremstilling af selve produktet. Medtag de processer og aktiviteter, der er 20
19 1.3 Hvad er principperne i LCA væsentlige for fremstilling af produktet ud fra forbruget af råvarer, energi og hjælpestoffer. Brugsfasen omfatter de aktiviteter, der foregår, fra produktet forlader virksomheden, og indtil produktet kasseres. Drejer det sig om et køleskab, er el-forbruget interessant. Drejer det sig om en kaffekop, er den daglige rengøring interessant. For nogle produkter er denne fase vigtig, mens der for andre produkter ikke er forhold, som er væsentlige for miljøet. Bortskaffelsen af det kasserede produkt afhænger af det enkelte produkt. Affaldsbehandlingen for husholdningsaffald og en del industriaffald er i Danmark hovedsagelig forbrænding. For andre typer af kasserede produkter vil genanvendelse være relevant. Ofte er muligheder for genanvendelse lagt fast ud fra materialevalget (metaller kan oparbejdes, visse plasttyper kan ikke). Transportfasen omfatter transporten af råmaterialer til producenten, transport fra producenten til forbrugeren, eventuel transport i brugsfasen samt fra forbrugeren til genvinding eller forbrænding. Anvisninger på, hvorledes produktets livsforløb afgrænses, er givet i kogebogens (del B kapitel 2) Opgørelse Alle strømme, der går ind og ud i produktets livsforløb skal kortlægges. De indgående strømme omfatter forbrug af materialer og hjælpestoffer samt energi. De udgående strømme omfatter udledninger til luft og vand samt affald. Hovedelementerne i opgørelsen er vist i figur 1.2. I produktets livsforløb anvendes energi i form af el, varme og brændsler. Fremstilling af el og varme samt udvinding af råstoffer hertil hører med til opgørelsen. Dette er vist øverst i figur
20 1.3 Hvad er principperne i LCA Med til opgørelsen hører også en vurdering af de anvendte data, hvor der tages stilling til usikkerheden ved de anvendte data og eventuelle manglende data. Under hensyntagen til usikkerheder og manglende data skal opgørelsen fortolkes. Der skal hele tiden tages hensyn til, om formål og afgrænsning stemmer med arbejdet. Til UMIP-metoden findes et PC-værktøj, som er et beregningsprogram med en tilhørende database. Håndbogen giver konkrete anvisninger på anvendelse af en forenklet form af UMIP, hvor der udelukkende anvendes lommeregner og papir. Der gives ligeledes anvisninger for hvornår det kan være relevant at anvende PC-værktøjet og dermed gennemføre en mere detaljeret LCA. Figur 1.2 Hovedelementerne i LCAopgørelse. Opgørelse Råstoffer til energiproduktion (råolie og gas, kul, A-kraft, vand og vindkraft) Energiproduktion Råstoffer Anvendelsesformer Fremstillingsprocesser Affaldsbehandling og genbrug Bortskaffelse Produktion Brug Råmaterialer Transport Transport Transport Emissioner til luft og vand samt affald 22
21 1.3 Hvad er principperne i LCA Vurdering Vurderingen omfatter 3 niveauer. De er baseret på opgørelsen og følger naturligt efter hinanden. De 3 niveauer betegnes: Karakterisering Normalisering Vægtning Sammenhængen mellem de 3 niveauer i vurderingen er illustreret i figur 1.3. Opgørelse Hvad indgår i produktet i form af energi, materialer, emissioner og affald? Vurdering Data Figur 1.3 De 3 niveauer i en vurdering. Karaktesering Normalisering Vægtning Hvilke stoffer bidrager til en miljøeffekt og med hvor meget? Produktets bidrag i forhold til bidraget fra en person pr. år. Hvor stort er en persons faktiske bidrager i forhold til fastsatte mål Karakterisering Den samlede opgørelse er en lang række af materiale- og energiforbrug, emissioner og affald fra hele livsforløbet. 23
22 1.3 Hvad er principperne i LCA Karakteriseringen består i at omsætte opgørelsen til påvirkninger af miljøet. Der er defineret et sæt af miljøeffekter, der hver viser påvirkningen af visse forhold i omgivelserne. Nogle effekter viser noget om påvirkningen i det nære miljø, andre effekter viser påvirkningen i et større perspektiv og andre viser f.eks. påvirkningen af mennesker. Emissionerne og affald klassificeres efter de miljøeffekter, de bidrager til. F.eks. bidrager kuldioxid til drivhuseffekten og svovldioxid bidrager til forsuring. Nogle stoffer bidrager til flere effekter på en gang. Miljøeffekterne opgøres i forskellige enheder. Drivhuseffekten er f.eks. opgjort i CO 2 -ækvivalenter. Alle emissioner, der bidrager til drivhus-effekten omregnes derefter til CO 2 -ækvivalenter. Dette kaldes karakterisering. Den metode, der er anvendt her opdeler effekterne i tre kategorier, globale, regionale og lokale effekter. Effekterne er vist i tabel 1.1. De indgående strømme, forbrug af materialer og energi, medtages i opgørelsen af ressourceforbruget. Her opgøres forbruget af råstoffer for hvert materiale og energiforbrug. Hver af disse effekter måler forskellige aspekter af miljøpåvirkningen og kan ikke umiddelbart sammenlignes eller vurderes under et. 24
23 1.3 Hvad er principperne i LCA Kategori Effekt Stoffer, der bidrager til effekten Tabel 1.1 Miljøeffekter Global Drivhuseffekt Kuldioxid og andre drivhusgasser. Ozonnedbrydning CFC og andre lignende stoffer, der nedbryder ozonlaget. Regional Forsuring Sure forbindelser af hovedsagelig kvælstof og svovl, der giver anledning til sur regn. Næringssaltbelastning Fotokemisk ozondannelse Udledning af kvælstof og fosfor, der bidrager til algevækst og iltsvind. En blanding af organiske opløsningsmidler og kvælstofforbindelser, der gennem forskellige reaktioner i luften giver anledning til dannelse af ozon ved jordoverfladen. Lokal Human toksicitet Udledning af giftige stoffer, der kan påvirke mennesker på kort sigt. Økotoksicitet Persistent toksicitet Udledning af giftige stoffer til det vandige miljø eller til jord, der kan påvirke dyr, planter og andre organismer på kort sigt. Udledning af giftige stoffer, der ikke eller meget langsomt nedbrydes. Disse stoffer påvirker mennesker, dyr og planter på langt sigt. Affald Volumenaffald Slagge og aske Farligt affald Radioaktivt affald Almindeligvis på losseplads. Almindeligvis på særligt deponi. Kræver speciel behandling. Kræver speciel behandling. 25
24 1.3 Hvad er principperne i LCA Normalisering Ved en normalisering sættes miljøeffekterne i forhold til den gennemsnitlige påvirkning fra en person. Ved en normalisering af ressourceforbruget sættes forbruget i forhold til, hvad en gennemsnitsperson forbruger af den pågældende ressource i løbet af et år. Miljøeffekterne sættes i forhold til de gennemsnitlige bidrag for en person. Ved normaliseringen opgøres ressourceforbruget og miljøeffekterne i person-ækvivalenter. Formålet med normaliseringen er at give et mål for miljøeffekternes og ressourceforbrugenes relative størrelser i forhold til de samlede miljøpåvirkninger. Normaliserede miljøeffekter og ressourceforbrug kan sammenlignes Vægtning Betydningen af ressourceforbruget og miljøeffekterne set i et miljømæssigt perspektiv udtrykkes ved at omregne de normaliserede person-ækvivalenter til en vægtet person-ækvivalent. Ved vægtningen sættes ressourceforbruget for hvert enkelt råstof i forhold til forsyningshorisonten og dermed den andel af ressourcen, der er tilrådighed for en person og alle dens efterkommere på verdensplan. Det vægtede ressourceforbrug opgøres i person-reserver (ofte angivet i milli-person-reserver, mpr). Ved vægtningen af miljøeffekterne sættes den enkelte miljøeffekt op mod det politiske reduktionsmål (for Danmark eller hele verden). Den vægtede miljøeffekt opgøres i milli-personækvivalent-målsat (ofte angivet mpem). 26 Ved vurdering af et produkt kan det konstateres hvilke miljøeffekter og ressourceforbrug, der er de væsentligste. Det er ligeledes muligt at udpege hvilke forhold, der giver anledning til det.
25 1.3 Hvad er principperne i LCA Ved en sammenligning af 2 produkter sammenlignes størrelsen af hver af de opgjorte ressourceforbrug og miljøeffekter. Det kan dels konstateres hvilke effekter, der er de væsentligste og dels hvilke forhold, der gør at det ene produkt er mere miljøbelastende end det andet. Nærværende metode anbefaler at anvende vægtede resultater, da der i disse resultater er indregnet en vurdering af miljøbelastningens betydning. Man skal være opmærksom på at opgørelsens normaliserede og vægtede resultater er baseret på principperne i UMIP-metoden. Sammenlignes resultaterne med miljøvurderinger gennemført efter andre metoder kan der være en forskel Fortolkning Af figur 1.1 fremgår det at fortolkningselementet er relevant i forbindelse med alle de tre øvrige elementer (formål og afgrænsning, opgørelse og vurdering). I en fortolkning er det væsentligt at sammenligne vurderingens resultater med de opstillede mål tage hensyn til afgrænsninger og forudsætninger der er foretaget i starten og under vejs tage hensyn til usikkerheder og manglende data i opgørelsen Vurderingen, baseret på vægtede miljøeffekter og ressourceforbrug, skal fortolkes og sammenholdes med målet for miljøvurderingen. Det vil ikke altid være muligt at drage de konklusioner, der ønskes. For eksempel kan manglende data, usikkerheder eller nødvendige afgrænsninger gøre at forskelle eller ligheder mellem to produkter ikke kan udpeges. Derfor er der i figur 1.1 vist, at man kan være nødt til at gå tilbage til det forrige element og foretage udbygninger eller justeringer. 27
26 1.4 Henvisninger 1.4 Henvisninger Principperne i den forenklede metode er beskrevet i kapitel 2, og i kapitel 3 er der givet eksempler på, hvad miljøvurderingen kan bruges til, og hvad den ikke kan bruges til. En mere dybdegående beskrivelse af selve metoden, dens detaljerede forudsætninger og principper ligger uden for denne håndbogs rammer. I sådanne tilfælde henvises til UMIP-bøgerne [Wenzel et al., 1996]. 28
27 2.1 Principperne i forenklingen 2. Den forenklede LCA Miljøvurderingen, som er beskrevet her i håndbogen, adskiller sig på to væsentlige punkter fra den almindelige LCA: 1. Dataindsamlingen er begrænset, fordi der primært ses på indgående strømme (materialer og hjælpestoffer) 2. Miljøvurderingen foregår i trin med gradvis stigende detaljeringsgrad. Forenklingen ligger primært i den indledende miljøvurdering. Det er herefter muligt at arbejde sig frem mod en gradvis mere detaljeret LCA, dog vil man typisk kun udføre detaljeringen for en begrænset del. Dette er idéen med den trinvise fremgangsmåde, som er karakteristisk for den forenklede miljøvurdering. Forenklingen kan være så kraftig, at resultatet ikke er en livscyklusvurdering, men blot en miljøvurdering baseret på livscyklustankegangen. 2.1 Principperne i forenklingen Der er generel enighed om, at man ikke kan skære i LCA ens hovedelementer, det vil sige at springe over f.eks. formål og afgrænsning (se kapitel 1), eller begrænse sig til bestemte faser af livscyklus [Christiansen et al., 1998], når man vil forenkle LCA en. Forenklingen består i at begrænse dataindsamlingen, som er den del, der typisk tager længst tid. Det næste princip i forenklingen er at arbejde trinvist og at vurdere, om man med de trin, man har gennemført, kan svare på de spørgsmål, der blev stillet, med tilstrækkelig sikkerhed. Eksempler på spørgsmål, der er med til at få overblik over livsforløbet er: Hvor i produktets livscyklus er den væsentligste miljøbelastning? 29
28 2.1 Principperne i forenklingen Hvilke aktiviteter er årsag til den væsentligste miljøbelastning? Efterfølgende, kan det være relevant, at stille mere konkrete spørgsmål, som f.eks.: Er det bedre at anvende plast end kobber, der kan genanvendes (til en bestemt komponent)? Den forenklede miljøvurdering er et redskab til at finde svar på spørgsmålene, men usikkerheden kan være stor, og så skal man søge flere oplysninger og gentage proceduren. Forskellen fra en traditionel LCA ligger i, at den yderligere dataindsamling kan nøjes med at dække en mindre del af livsforløbet eller produktet. Hvis det f.eks. viser sig, at det er varmetabet i brugsfasen, der er det væsentligste for en vandvarmer, så kan du nøjes med at indsamle yderligere data for det Ideen med den trinvise LCA Den bærende idé er at gå trinvist frem. Den trinvise fremgangsmåde sikrer, at du ikke laver mere arbejde end nødvendigt. På den anden side kan arbejdet på de tidlige trin bruges i det videre forløb. For hvert trin skal man overveje, om de konklusioner, der kan drages, kan ændres ved at inddrage nye informationer. Hvis konklusionerne sandsynligvis vil ændres, bør man gå videre. Forløbet kan vises skematisk ved en pyramide: 30
29 2.1 Principperne i forenklingen MEKA-skema Figur 2.1 Den trinvise opbygning af den forenklede LCA. LCA i PC-værktøj Fokus LCA MEKA-skemaet er et overblik over produktets livsforløb, som i tabelform giver nogle indikatorer for miljøpåvirkninger inden for Materialer, Energi, Kemikalier og Andet. Når MEKA-skemaet laves, opstilles samtidig forudsætningerne for systemet og beskrivelsen af de faser, som produktet gennemløber. Alle disse oplysninger kan anvendes i det videre arbejde med miljøvurderingen i PC-værktøjet. Der vil blot blive lagt nogle flere data ind i modellen. Fokus LCA behandles ikke særskilt, da det er en udvidelse af miljøvurderingen i PC-værktøjet med ekstra dataindsamling fokuseret på enkelte områder. Pyramiden (figur 2.1) skal symbolisere, at arbejdets detaljeringsgrad stiger, og at arbejdsmængden stiger, når man bevæger sig ned mod pyramidens bund. Den skal også vise, at de næste trin altid udnytter data og viden fra de foregående trin. Det er muligt at stoppe efter det første trin, eller man kan vælge at gå videre. Den fremgangsmåde, der bliver brugt i håndbogen, er vist i figur 2.2. Figuren viser trinene i miljøvurderingen, og hvor der eventuelt kan være behov for at samle yderligere data, oplysninger eller tale med andre. 31
LCA eksempel / Kaffemaskine
Dette dokument er et udpluk fra dokumentet: Fra Håndbog til miljøvurdering af produkter. I udplukket er der udeladt store dele af original-dokumentet. I den første del gennemgås nogle overordnede forhold,
Læs mereLCA eksempel / Kaffemaskine
Dette dokument er et udpluk fra dokumentet: Fra Håndbog til miljøvurdering af produkter. Hvor der er gennemgået et eksempel på LCA på en kaffemaskine. Sidst i dokumentet er der en række datatabeller, der
Læs mereROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet
ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda 2007-05-10 Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet Min præsentation Hvad er LCA? ROAD-RES værktøjet Afprøvning af ROAD-RES Foreløbige konklusioner
Læs mereVi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)
Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere
Læs mereGrønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse
Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels
Læs mereEn kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen
En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige
Læs mereMiljøvaredeklarationer for fabriksbeton
Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion
Læs mereEPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen
EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter EPS holder på varmen I vores moderne samfund nyder vi hver dag godt af isolering, men vi tænker sjældent
Læs mereEPS-emballage pakker produkterne miljøansvarligt
EPS-emballage pakker produkterne miljøansvarligt PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter Fortæller varens historie I et moderne samfund kan emballage ikke undværes. Emballage er en forudsætning
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie
Læs mereartikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL
SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.
Læs mereHver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften
28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er
Læs mereMiljøindikatorer - for bygninger
Miljøindikatorer - for bygninger Klaus Hansen Energi og Miljø SBi Fokus Aktuel situation i DK og EU Energi- og materialeforbrug CEN om miljøvurdering af bygninger og byggevarer LCA og miljøindikatorer
Læs mereMiljømærker Fup eller fakta
Miljømærker Fup eller fakta Grakom Dagen 5. april 2019 Carsten Bøg, cb@grakom.dk Grakom Er miljømærker fup eller fakta? Fup, hvis der ikke er overensstemmelse mellem mærkets effekt og markedsføring Fakta,
Læs mereMiljøstyring og transport erfaringer og redskaber
Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har
Læs mereCO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.
CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af
Læs mereKrav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri
Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Nationale og internationale standarder og trends Dokumentation af bæredygtighed TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER BYGGECENTRUM, D. 11/11-2013
Læs mereButikker som formidlere af energispareråd. - tekstilprojektet i Vanløse
Butikker som formidlere af energispareråd - tekstilprojektet i Vanløse Butikker som formidlere af energispareråd tekstilbutikker i Vanløse Kommuner kan i samarbejde med den lokale detailhandel få formidlet
Læs mereMiljøledelse Husdyrbrug
Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem
Læs mereDanish Crown, afdeling Tønder
Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed
Læs mereBæredygtige løsninger skabes i samarbejde
PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er
Læs mereAnsvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt
Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet
Læs mereafsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed
Læs mereFigur 1: Miljøledelsescirklen
Overordnede linier i miljøhåndbogen Københavns Kommune har en vision om at være en grøn kommune, der arbejder for at være et attraktivt sted at bo og arbejde nu og i fremtiden. Borgerrepræsentationen har
Læs mereMiljømærker Fup eller fakta
Miljømærker Fup eller fakta Grakom Dagen 5. april 2019 Carsten Bøg, cb@grakom.dk Grakom Er miljømærker fup eller fakta? Fup, hvis der ikke er overensstemmelse mellem mærkets effekt og markedsføring Fakta,
Læs mereVI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE
HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over
Læs mereCO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder
CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs mereENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER
REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne
Læs mereVi kortlægger vores samlede miljøbelastninger (ressourceforbrug, affald, emissioner m.v.)
Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere
Læs merePost Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration
Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner
Læs mereBEDRE MILJØTAL FOR DANSK EL OG VARME
BEDRE MILJØTAL FOR DANSK EL OG VARME 9 Bedre miljøtal for dansk el og varme Danske energiselskaber har i samarbejde gennemført et omfattende projekt om livscyklusvurdering (LCA) af el og varme, der giver
Læs mereI både nationale love, såsom arbejdsmiljøloven, samt Det Europæiske Kemikalieagenturs REACH, finder du substitutionskrav.
SUBSTITUTION SÅDAN ERSTATTER DU FARLIGE KEMIKALIER ECOONLINE Indledning Substitution betyder udskiftning. Med andre ord, når man taler om substitution af kemikalier, handler det om at erstatte stoffer
Læs mereDeklarering af el i Danmark
Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne
Læs mereRessourcebevidst byggeri i Ørestad
Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Arbejdsgruppen vedr. miljø: Klaus Hansen, By og Byg Morten Elle, BYG?DTU Sergio Fox, Energistyrelsen Tove Lading, Lading arkitekter + konsulenter A/S DE FIRE HOVED- PROBLEMSTILLINGER
Læs mereMiljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007. Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Kolding Kommune
Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007 Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Organisation Indkøbsafd. Miljøafdelingen Erfa-gruppe Brugergrupper 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indkøbsansvarlige
Læs mereMiljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG
Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed
Læs mereDelux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn
Beskrivelse af Hvorfor en komplet grøn løsning? Delux har nu eksisteret siden 2002, og vi har løbende forbedret vores ydelser. Det har resulteret i et højt og stabilt kvalitetsniveau, et godt arbejdsmiljø
Læs mereMiljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt
Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Tendenser i miljølovgivningen Hvilke udfordringer står I over for? Overblik over miljøvaredeklarationer Overblik
Læs mereBæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus
Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?
Læs mereOpgave 1.1 Løsningsforslag - Brug af LCA-byg
Opgave 1.1 Side 1/5 Opgave 1.1 Løsningsforslag - Brug af LCA-byg a) Byggeriet faser Byggeriet faser vist på figur 1 betegnes med et bogstav og et tal. Hvilket tal og bogstav betegner faserne? b) Miljøeffekter
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010
CO 2 -opgørelse 2008 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 CO 2-opgørelse 2008... 4 2.1 CO 2-udledning... 4 2.2 Elforbrug... 6 2.3 Varmeforbrug... 7 2.4 Transport... 8 3 Datagrundlag
Læs mereSUSTAINGRAPH projektet vil udvikle information og værktøjer, som jeres virksomhed kan anvende uden omkostninger:
SUSTAINGRAPH PROJECT Kære NAVN Vi beder jer om at bidrage til et europæisk projekt, der fokuserer på europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer gennem deres produktlivscyklus,
Læs mereVandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed
Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed Ny byggevareforordning Den nye Byggevareforordning (CPR) har erstattet det gamle byggevaredirektiv
Læs mereIntelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter
Intelligente indkøb gevinster og omkostninger ved grønne produkter En ny metode er kommet til Myndigheder, erhvervslivet og forbrugere har en fælles interesse i at skabe et grønt marked. Men hvad er de
Læs mereBæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007
Bæredygtig udvikling i Novozymes Marts 2007 Novozymes vision Vi arbejder for en fremtid, hvor vores biologiske løsninger skaber den nødvendige balance mellem forretningsmæssig vækst, et renere miljø og
Læs mereI dette dokument beskrives Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøbsmål for tekstiler og tekstilservice.
INDKØBSMÅL Partnerskabet medlemmer har forpligtet sig til: At følge de fælles konkrete indkøbsmål At have en indkøbspolitik, hvoraf det fremgår, at miljøhensyn er en væsentlig parameter i forbindelse med
Læs mereÅrlig ISO-rapport til gronet for 2016 (perioden 2015/16) ISO-rapport 2015/16. ISOrapport
Årlig ISO-rapport til gronet for 216 (perioden 215/16) ISO-rapport 215/16 Kopi af certifikat (ISO 141:24) Årlig ISO-rapport til gronet for 216 (perioden 215/16) Basisoplysninger Virksomhedens navn Adresse
Læs mereMiljøtilsynskampagner. Virksomhedsmiljø
Miljøtilsynskampagner Virksomhedsmiljø Tilsynskampagner - Hvad skal vi? Gennemføre to tilsynskampagner om året. Opstille mål for indsatsen og vurdere effekten af kampagnen. Offentliggør digitalt en gang
Læs mere- - MODUL 1 - INTRODUKTION LIVS / CYKLUS / VURDERING LCA I BYGGEBRANCHEN
- - MODUL 1 - INTRODUKTION LIVS / CYKLUS / VURDERING LCA I BYGGEBRANCHEN 1 UNDERVISNINGSKONCEPT MODUL 1 Life Cycle Assessment (LCA) / Livs Cyklus Vurdering DU ER HER! MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 1 INTRODUKTION
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereMarts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET
Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET PROJEKT Udarbejdet af NKH Kontrolleret af LLK Godkendt af NKH NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T: +45 4810 4200 D: +45 4810 4637 Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: 4810 4300 M:
Læs mereHvordan kommer vi videre og får alle med?
Hvordan kommer vi videre og får alle med? 1. Gennemfør handlingsplanerne 2. Sikre at miljøarbejdet fortsætter 3. Information og dialog 4. Nye input til den næste handlingsplan Gennemførelse af handlingsplanen
Læs mereLette løsninger for et bedre miljø!
Lette løsninger for et bedre miljø! Jackon A/S er Nordens ledende producent af isolering og emballage i polystyren. Vi leverer energieffektive og komplette løsninger til fundament og bolig. Der er mange
Læs mereDatarapport for Modmil. 277 deltagere. Mette Mosgaard, Henrik Riisgaard, Arne Remmen og Rasmus Jeppesen
Datarapport for Modmil 277 deltagere Mette Mosgaard, Henrik Riisgaard, Arne Remmen og Rasmus Jeppesen Hvad er dit køn? Kvinde 35 Mand 5 2 Hvad er din alder? 2-29 2 3-39 35-9 3 82 5-59 23 6-69 33 Over 7
Læs mereAnvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling
Anvendt Miljøvurdering Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt miljøvurdering I FORCE Technologys afdeling for Anvendt Miljøvurdering arbejder vi med en bred
Læs mereRenere teknologi og livscyklusanalyser
Renere teknologi og livscyklusanalyser Miljøproblemer I de seneste årtier er vi overalt på kloden blevet konfronteret med stadig større problemer med hensyn til forurening. Også i Danmark er det næsten
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs merePV VMS. Videnskab Mennesker Samfund
PV VMS Videnskab Mennesker Samfund Indhold af dagens kursus Miljøproblemer i dag Miljøbeskyttelsesloven generelt Godkendelse af særligt forurenende virksomheder Grønt regnskab Forebyggelse og styring Renere
Læs mereINTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER
INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER HARPA BIRGISDOTTIR, SENIORFORSKER, SBI Byggepolitisk strategi initiativ 31 Bæredygtighedspakke med en række vejledninger til opførelse
Læs mereMad nok til alle, 7.-9.kl.
Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan
Læs mereEvaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen
Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende
Læs mereDIT BÆREDYGTIGE VASKERI
DIT BÆREDYGTIGE VASKERI BÆREDYGTIGE LØSNINGER Vi har fokus på bæredygtige løsninger. Vores produktionsanlæg er optimeret, tekstilerne er nøje udvalgt og vaskeprocessen skånsom og PH-neutral. Vi vil gerne
Læs mereSom altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig:
Vor ref.: Bæredygtighedsarkitekt Klaus Kellermann, Bæredygtig isolering Det er ikke ligegyldigt, hvilken isolering man vælger til sin bygning, set ud fra et bæredygtighedsperspektiv. I takt med at bygningsreglementets
Læs mereTeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi
Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber
Læs mereEnergiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk
Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager
Læs mereForord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør
Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor
Læs mereFarlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier
Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges Der anvendes årligt omkring en million tons kemikalier ved offshore-aktiviteterne i Nordsøen, hvoraf omkring 50.000 tons anvendes i den danske del. Der
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereMiljøvurdering af ekspansionsventiler
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 29 2003 Miljøvurdering af ekspansionsventiler Miljørigtig udvikling af produktfamilier Ole Willum Institut for Produktudvikling Miljøstyrelsen vil, når lejligheden
Læs mereSTRATEGISK MILJØLEDELSE 26. OKTOBER 2016
STRATEGISK MILJØLEDELSE HENRIK RIISGAARD NBE MØDE OM STRATEGISK MILJØLEDELSE AALBORG PORT LAND 26. OKTOBER 2016 ModMil Modernisering af Miljøledelsesarbejdet i danske virksomheder - evaluering 2016 Menuen
Læs mereMiljøscreening af forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2015 Odder Kommune 2015 (Sag. nr Dok. nr.
Værktøj til miljøvurdering af planer og programmer Odder Kommune 2007 (Sag. nr. 727-2009-72461 Dok. nr. 727-2009-687873, senest revideret 28.06.2010 af AMA) Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 1 til
Læs mereHåndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd
Håndbogen - baggrund - indhold - anvendelse v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd Baggrund Viden findes; fokus på implementering i virksomhederne Baggrund Et miljøråd DTL presentation DTL presentation
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereStatus for LCA i Danmark 2003
Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi Status for LCA i Danmark 2003 Introduktion til det danske LCA metode- og konsensusprojekt April 2004 Erik Hansen COWI Rådet vedrørende genanvendelse
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereEUROPÆSIK UNDERSØGELSE AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG MILJØET
EUROPÆSIK UNDERSØGELSE AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG MILJØET Velkommen til den europæiske undersøgelse af små og mellemstore virksomheder og miljøet. Det tager 5-10 minutter at besvare spørgeskemaet.
Læs mereBaggrund til håndbog i miljøvurdering af produkter
Miljøprojekt Nr. 578 2001 Baggrund til håndbog i miljøvurdering af produkter Kirsten Pommer, Pernille Bech Teknologisk Institut Nina Caspersen, Stig Irving Olsen og Henrik Wenzel Instituttet for Produktudvikling
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO
KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013-25 FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Grundkortet findes her:
Læs mereForventninger og forhåbninger. bliver det lettere at være en lille virksomhed?
Forventninger og forhåbninger bliver det lettere at være en lille virksomhed? Lidt miljøhistorie. Bagsværd Jernhandel A/S er en familieejet og drevet virksomhed, som blev etableret af min farfar, Oliver
Læs mereNatur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin
Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad
Læs mereCvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB
Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik
Læs mereKlimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?
Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere
Læs mereBÆREDYGTIGE RENGØRINGSPRODUKTER
BÆREDY RENGØ BÆREDYGTIGE RENGØRINGSPRODUKTER med certifikat En SPT-Certifi ceret leverandør forholder sig til kvalitet, miljø og økonomi. FAGLIG SPARRINGFAG PLIGTEN TIL AT HANDLE I FÆLLESSKAB Voksende
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011
CO 2 -opgørelse 2010 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Sammendrag... 3 1.1 Resultat af CO 2-opgørelsen 2010... 3 1.2 Forventning om overholdelse af Klimakommune-aftalen... 4 2 CO 2-opgørelse 2010...
Læs mereBrug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler
Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler Ting, der holder længe, giver langt mindre miljøbelastning end ting, der kræver løbende udskiftning. Og de giver som regel større brugsglæde og mere
Læs mereArbejdsrapport. Stimulering af mindre virksomheders interesse for arbejdet med renere produkter. nr. 32, 2002. Kristine Keiding.
Arbejdsrapport nr. 32, 2002 Stimulering af mindre virksomheders interesse for arbejdet med renere produkter Kristine Keiding TIC Viborg amt Lise Hanneslund TIC Århus amt Mogens Niemann TIC Erhvervscenter
Læs mereIndorama Ventures Public Company Limited
Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning
Læs mereBrug af væsentlighedskriterier ved prioritering af miljøindsatsen
Miljøprojekt Nr. 513 2000 Brug af væsentlighedskriterier ved prioritering af miljøindsatsen Jacob Zeuthen og Kirsten Schmidt dk-teknik Energi & Miljø Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C
ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø
Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet
Læs mereAmagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING
Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes
Læs mereDig og de andre fordele
Indkøb med omtanke Skal vi passe på miljøet samm en? Dig, mig & miljøet Vi har alle et fælles ansvar for at passe på naturen, miljøet og ressourcerne, og derfor har vi udviklet konceptet Indkøb med omtanke.
Læs mereHvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer
Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer Formål med vejledningen Gøre det let for mindre og mellemstore virksomheder at komme i gang med og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 BEG.
Læs mereL 86/6 Den Europæiske Unions Tidende (Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) KOMMISSIONEN
L 86/6 Den Europæiske Unions Tidende 5.4.2005 II (Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) KOMMISSIONEN KOMMISSIONENS BESLUTNING af 22. marts 2005 om fastlæggelse af de skemaer, der i henhold
Læs mereEU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet
EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige
Læs mereMiljøvurdering af mobiltelefon
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 28 2003 Miljøvurdering af mobiltelefon Miljørigtig udvikling af produktfamilier Hanne Erichsen og Ole Willum Institut for Produktudvikling Miljøstyrelsen vil, når
Læs mereByrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling
Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter
Læs mereVersion. Måske skal disse sider stoppes ind i drejebogen?
Måske skal disse sider stoppes ind i drejebogen? Et produkts påvirkning på miljøet Normalisering Vægtning Hvad er en LCA, Hvad kan en LCA bruges til, Hvordan laves en LCA Faser i en LCA Funktionel Enhed
Læs mereMiljøprofil og carbon footprint for Lynettefællesskabets drift 2006-2008
Bilag til pkt 4 Lynettefællesskabet I/S Miljøprofil og carbon footprint for Lynettefællesskabets drift 2006-2008 Notat Oktober 2009 COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64
Læs mere