Bilag til Kvalitetsrapport Folkeskolerne - Haderslev Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag til Kvalitetsrapport 2012-2013 Folkeskolerne - Haderslev Kommune"

Transkript

1 Bilag til Kvalitetsrapport Folkeskolerne - Haderslev Kommune

2 Side 3 Side 7 Side 15 Side 20 Side 25 Side 28 Side 31 Side 35 Side 41 Side 46 Side 50 Side 56 Bilag vedr. Fællesskolen Starup-Øsby Fællesskolen Hammelev-Sct. Severin Fællesskolen Nustrup-Sommersted Fællesskolen Hoptrup-Marstrup-Vilstrup Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal Sdr.Otting Skole Gram Skole Lagoniskolen Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup 10. i Kløften Moltrup Skole Skolen ved Stadion 2

3 1. Fællesskolen Starup Øsby- kvalitetsrapport Tal og tabeller - Skolen Hvor mange klassetrin har skolen 7 Antal spor pr. klassetrin 3 Antal elever pr. klasse 20,7 Eleverne Antal elever i alt antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 14 - antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog, Antal 2-sprogede elever 18 Andelen af elever, der går i fritidsordning i forhold til det samlede antal elever klasse. Antal elevfraværsdage på elevdage på baggrund af skolernes fraværslister Sygdom 2792 Lovligt fravær 870 Ulovligt fravær 96 Antal elever, der går fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse - Lærerkompetencer Andelen af undervisningen, der varetages af lærere med linjefagskompetence (eller tilsvarende kompetencer) total Særskilt: Varetagelsen af specialpædagogisk bistand i specialklasser 95% Varetagelsen af dansk som andet sprog 0 Tid til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer (incl. Fravær fra undervisningen) 15 Kursusafgifter til lærernes efteruddannelse i kroner Ressourcer Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 3,6 Planlagte undervisningstimer Andelen af planlagte timer, der bliver gennemført 97% Andelen af lærernes arbejdstid, der bliver brugt til undervisning (brug tal fra KLs 33,2% redegørelse) Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - anvendelse af regnskabstal pr december 2011 Gennemsnitlig udgift pr. elev Andet Antallet af klager over kommunen til Klagenævnet for vidtg. 0 Specialundervisning Antal klager sendt til Byrådet 0 3

4 Fagligt niveau - helhedsvurdering af det faglige niveau Alle skoler bidrager med en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler (baseret på faglige prøver og test ingen resultater, samt afgangsprøver) Dansk, læsning for 2., 4., 6. og 8. klasse I 2012/2013 lå Starup Øyby skole over landsgennemsnit for læsning for 4. klasse og 6. klasse. Resultaterne er meget flotte (citat Karen Kappel). For vore 2. klasser er resultatet lidt under niveau, da der er mange usikre og opmærksomhedskrævende elever. Der er udarbejdet en plan for en særlig afkodningsindsats for disse klasser. Matematik for 3. og 6. klasse I 2012/2013 lå Starup Øsby over landsgennemsnit for matematik i 3. klasse og 6. klasse. Specielt 6. klasse er meget over landsgennemsnittet og her fremstår området matematik i anvendelse som en stor styreke på denne årgang. Engelsk for 7. klasse I 2012/2013 havde Starup Øsby ikke engelsk i 7. klasse. Biologi for 8. klasse I 2012/2013 havde Starup Øsby ikke biologi i 8. klasse Fysik/kemi for 8. klasse I 2012/2013 havde Starup Øsby ikke Fysik/kemi i 8. klasse. Geografi for 8. klasse I 2012/2013 havde Starup Øsby ikke geografi i 8. klasse. Afgangsprøver Starup Øsby har ikke afgangsprøver, da eleverne forlader skolen efter 6. klasse. Pædagogiske processer bidrag fra alle skoler vedr. status. Vi har en stor opgave med at vedligeholde vores og udbygge vores læsekompetence i indskolingen og på mellemtrinnet. I skoleåret har endnu en lærer på læsevejlederkursus. I årets løb har vi stadig stor fokus på afleveringen af vores kommende 7. klasses elever. Vi samarbejder med Sdr. otting skole om at finde den rigtige model for samarbejdet. Vi har indledt et intenst samarbejde med vore 4 lokale børnehaver, som skal give en bedre og nemmere overgang fra børnehave til skole. Her udvikler vi et fælles børnesyn og forsøger at udnytte hinandnes potentialer bedre og mere. Udvikling af fælles processer er stadig i gang på skolens matrikler. Det er et stort og vanskeligt arbejde, at få 2 matrikler til at opleve sig som en skole. Opfølgning på seneste kvalitetsrapport bidrag fra alle skoler. A. På hvilke områder konstaterer den enkelte skole forandringer? Starup Øsby fællesskole har stdig et højt fagligt niveau, både i indskolingen og på mellemtrinnet. 4

5 Der er stadig behov for stor indsats mht. til fællesskole. Men vi kommer hele tiden nærmere en større forståelse, for hvor der skal sættes ind og hvor de de matrikler godt kan udvikle sig forskelligt. I hele denne proces siden sidste kvalitetsrapport, har det også haft stor betydning, at en ny skoleleder (tiltrådt 1. januar 2013) er tiltrådt og har skullet finde ud, hvad der er udfordringen på denne fællesskole. B. Status på den enkelte skole vedr. indsatsområderne: 1. Fortsat udvikling af Ungeuniverserne Vi samarbejder med Sdr. Otting skole om udviklingen. Specielt vores skolebestyrelse oplever stor afstand til Ungeunivers og mangler reel indflydelse. 2. Inklusionstænkningen/-kulturen Vi arbejhder hver dag med tankegangen og vores Centerklasserække gør, at vi bruger meget tid på, at vurdere om et barn kan rummes eller ej. 3. Faglig læsning læsning i alle fag med særlig fokus på dansk og matematik Her arbejder vores læsevejleder meget hårdt på, at udbrede viden om faglig læsning. Vi er godt hjulpet med en person der virkelig brænder for området. 4. Læselyst Vi har individuel læsetid på begge matrikler hver dag. 5. Udvikling af Børne- og Junioruniverserne herunder brobygningen mellem dagtilbud og skoleområdet Dette har stort fokus og et godt samarbejde mellem dagtilbud og skole udbygges på de mange møder. Vi taler godt sammen og har en fælles forståelse for udfordringen og hvor vi vil hen. 6. Overgange mellem Junioruniverser og Ungeuniverser Vi arbejder med opgaven, men oplever nok, at vi ikke er dem der bliver spurgt først. 7. Overgange til ungdomsuddannelserne Da vi kun har eleverne til 6. klasse er det ikke vores hoved fokus. Resultater serviceområdet samler op på fakta oplysningerne med sammenligninger til tidligere år samt landsresultater Den enkelte skole forholder sig specifikt til de nye konkrete mål for folkeskolen: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges. 1. 5

6 Eleverne på Starup Øsby fællesskole er tæt på at 80 % af eleverne er gode læsere og kan regne i de nationale test. Vi forventer, at andelen af de allerdygtigste elever vil stige i årene fremover. Vi har dygtige og interesserede elever og profesionelle ansatte. 2. De socio-økonomiske forudsætninger på Starup Øsby er så gode, at både forældre og ansatte har store forventninger til eleverne. Det vil defor være naturligt, at kunne reducere antallet af dårlige resultater i nationale test. 3. Fællesskolen arbejder målrettet med indsatsområder på trivselsområdet. Vi har således afsat tid til 3 medarbejdere med tid til Trivselsarbejdet (næste 2 stillinger). Skolebestyrelsen er ved at redigere et samlet oplæg for begge matrikler. Det store engagement, som vore ansatte udviser, skal give resultater til glæde for eleverne på skolerne. Det skal give dem gode lærings muligheder og fylde deres rygsæk op med relevant balast, til at klare sig i uddannelseslivet efter Fællesskolen Starup Øsby. Det er stadig vores oplevelse, at elever fra Fællesskolen Starup Øsby klarer sig godt på Ungeuniverserne. Indsatsområder i skolens udvikling af undervisningen fremadrettet 1. Mere motion og bevægelse i undervisningen. Min. 45 min. pr. dag. 2. Mere og bedre brug af IT hjælpemidler. 3. Hyppigere elevopfølgning. 4. Implementere den nye Folkeskolereform. 5. Udvikle bedre inklusions forløb. 6

7 2. Fællesskolen Hammelev Sct. Severin kvalitetsrapport Tal og tabeller Skolen Hvor mange klassetrin har skolen 7 Antal spor pr. klassetrin 4 Antal elever pr. klasse 23,3 Eleverne Antal elever i alt pr antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 28 - antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog, Antal 2-sprogede elever 81 Andelen af elever, der går i fritidsordning i forhold til det samlede antal elever klasse. Inkl. Taleklasse, Specialklasser og Modtageklasser. 82,8 % Antal elevfraværsdage på elevdage på baggrund af skolernes fraværslister Sygdom 3962 Lovligt fravær 1523 Ulovligt fravær 290 Antal elever, der går fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse - Lærerkompetencer Andelen af undervisningen, der varetages af lærere med linjefagskompetence (eller 77% tilsvarende kompetencer) total Særskilt: Varetagelsen af specialpædagogisk bistand i specialklasser 60 Varetagelsen af dansk som andet sprog 100 Tid til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer (inkl. Fravær fra undervisningen) 15,4 Kursusafgifter til lærernes efteruddannelse i kroner Ressourcer Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 2,6 Planlagte undervisningstimer Andelen af planlagte timer, der bliver gennemført 100 Andelen af lærernes arbejdstid, der bliver brugt til undervisning (brug tal fra KL s 39,3 redegørelse) Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - anvendelse af regnskabstal pr december 2011 Gennemsnitlig udgift pr. elev Andet Antallet af klager over kommunen til Klagenævnet for vidtg. Specialundervisning Antal klager sendt til Byrådet Fagligt niveau - helhedsvurdering af det faglige niveau Nationale test 7

8 Skolen har gennemført de nationale test, som anført nedenfor. Resultaterne viser at dansk på 2. årgang ligger meget over gennemsnittet. Dansk på 4. og 6. årgang ligger omkring landsgennemsnittet. I matematik på 3. og 6. årgang ligger vi omkring landsgennemsnittet. De enkelte elevers resultater indgår i den samlede evaluering af eleverne og benyttes som en væsentlig del i elevplanerne og planlægningen af undervisningen. Dansk, læsning for 2., 4., 6. klasse Matematik for 3. og 6. klasse Det skal bemærkes, at eleverne i skolens specialklasser har deltaget i prøverne. Der er sandsynlighed for, at det har påvirket resultatet skolens gennemsnit, så det er en smule lavere end tidligere. Det bemærkes, at forårets lockout kan have en indflydelse på resultaterne, da en del af de nationale tests blev afviklet umiddelbart efter denne. Skolen uddanner 4 matematikvejledere og yderligere 1 læsevejleder i det kommende skoleår. Pædagogiske processer bidrag fra alle skoler vedr. status, der omhandler de pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler o den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse, Det er lærerteamet/den enkelte lærer som tilrettelægger den løbende evaluering af undervisningen. Det sker i et samarbejde med forældrene under den overordnede ramme, som er besluttet lokalt. I forhold til de specialiserede tilbud har vi fra start lagt vægt på, at evalueringen, opfølgningen og samarbejdet med forældrene skal være mere intenst. Det på forhånd planlagte forældresamarbejde på det område er 4 gange årligt. Dertil kommer elevsamtalerne som er vigtige i arbejdet med den enkelte elev. En del af eleverne i specialklasserne har flere udfordringer, herunder en udadrettet adfærd. I arbejdet med adfærden, kan vi se, at hyppige og systematiske elevsamtaler gør en forskel. I læseklassen har vi ligeledes indarbejdet en ny opfølgningsprocedure. Lærerne i læseklassen besøger nu den enkelte elev og holder møde med klassens lærere på hjemmeskolen i de uger, hvor der ikke er kursusvirksomhed. Vi kan allerede nu se, at der er et behov. Ud over at eleverne får opmærksomhed, at fokus holdes på skolen, betyder opfølgningen også, at små og store udfordringer hos den enkelte elev løses bedre på denne måde. o samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner, Der er på skolen en indarbejdet systematik omkring skole/hjemsamarbejdet, som er tilrettelagt under hensyntagen til den økonomiske ramme og den eksisterende arbejdstidsaftale. Den udmønter sig bl.a. i: 10 skolebestyrelsesmøder, 2 kontaktforældremøder 1 klasseforældremøde, 2 skole/hjemsamtaler Kontaktforældremøder i klassen omkring klassen trivsel mv., hvor klasselærer deltager Ad hoc klasseforældremøder Orienteringsbreve om klassens trivsel, ændringer i undervisningen mv. Kommunikation med forældrene via intra, telefon mv. Lektieorientering ugentligt kun Hammelevafdelingen 8

9 Klassearrangementer, fyraftensarrangementer, kulturelle arrangementer Vejledningsmøder Samarbejdet omkring det enkelte barn i forhold til særlige udfordringer o Det tættere samarbejde i specialklasserne Som beskrevet ovenfor, har vi indarbejdet en anden takt omkring skolehjemsamarbejdet med 4 årlige skole/hjemsamtaler. Derudover vil der være behov for en tættere opfølgning i det hele taget. Det sker ved hyppig telefonisk kontakt eller kontakt via intra. Derudover følger specialklasserne også systematikken på almenområdet. o den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v., Det er de enkelte teams, som har ansvaret for at anvende holddannelse. Det sker fortrinsvis i forbindelse med A-uger eller ved etableringen af læsebånd mv. Skolen tildeler 4 holddannelseslektioner på 6. årgang, som anvendes i forbindelse med oprettelsen af 2 ekstra hold i P-fag. Det betyder, at eleverne kan inddeles i hold med færre end 20 elever. Alle øvrige kommunalt tildelte ressourcer på området anvendes til at udligne den manglende overensstemmelse mellem tildelt budget og udgift til lærerløn i forhold til den nuværende arbejdstidsaftale. Skolen leverer kun i et meget begrænset omfang specialpædagogisk bistand til eleverne på almenområdet. Den supplerende undervisning gives gennem skolens Ressourcecenter. Det er i stort omfang ressourceteamets lærere, som vurderer hvorledes ressourcerne anvendes i dagligdagen. Midlerne fordeles mellem den faglige indsats og AKT-indsatsen. Indsatsen sker individuelt, i grupper eller på klassen. På grund af manglende økonomi har vi i år måttet halvere midlerne på området. Det har haft en betydelig mærkbar effekt i hverdagen. o Undervisningen i dansk som andetsprog. Der tilrettelægges undervisning i dansk i hele skoleforløbet. Undervisningen gives som supplerende undervisning på små hold, 5 12 elever efter den almindelige undervisnings ophør. Det er vores erfaring, at undervisningen har den største effekt tidligt i skoleforløbet. Senere hen kan det være svært at motivere eleverne til at deltage. Nogle af de 2-sprogede elever på mellemtrinnet har svært ved at vurdere, at de fortsat har behov for at deltage i undervisningen. De klarer sig sprogligt i hverdagen, men i skolesammenhæng kommer de ofte til kort, fordi de ikke kan håndtere sprogets nuancer. Som regel lykkes det os at fastholde eleverne i undervisningen, for nogle elever konverteres tilbuddet i stedet til deltagelse i lektiecafeen og i enkelte situationer kan vi blive nødt til at slippe eleven. Fagteamsamarbejdet Fra i år er fagteamsamarbejdet aftalt til, at alle lærere deltager i fagteamsamarbejdet i alle de fag, som de underviser i. Det sker for at tilgodese især de små fag som for eksempel kristendom. Vi udnytter den fordel, der ligger i fællesskolesamarbejdet til, at lærerne fra de to matrikler mødes sammen i fagteamsamarbejdet, til udarbejdelse af årsplaner mv. Det styrker den enkelte lærers arbejde med faget, i sær hvis man ellers ville være alene om den del af lærerarbejdet. Der planlægges som udgangspunkt med 2 3 møder årligt i hvert fag. Ud over fagenes udvikling har vi ligeledes samarbejdsforaer omkring de specialiserede tilbud med henblik på at styrke udviklingen på de områder. 9

10 Indsatsområder i punktform Kursus i læringsledelse/klasserumsledelse - et kursusforløb for alle lærere i samarbejde med UC-syd. Etableringen og udviklingen af Elastikken Læsning / faglig læsning - opfølgning og udvikling af tidligere igangsat forløb Styrkelse af elevernes læselyst, bl.a. medinddragelse ved indkøb af bøger. Færdiggørelse af fællesskolens handleplan for læsning Vejledningsmøder for elever og forældre på 1. årgang omkring læseindlæring Teamsamarbejdet i en ny organisation. ElevIntra - hvordan udvikler vi brugen af det Brobygning - Opfølgning og justering i forhold til indsatsområdet i skoleåret Hovedindsatsområdet var kurset i læringsledelse, hvor alle lærerne deltog. Det blev gennemført i samarbejde med konsulent fra UC-Syd og bestod af oplæg, vidensdeling og udvikling i teamene. Planlagte indsatsområder i skoleåret Inklusion Udvikling af teamsamarbejdet Skrivning i fagene Folkeskolereformen Opfølgning på seneste kvalitetsrapport bidrag fra alle skoler. A. Fra skoleåret 2012/13 har skolen oplevet væsentlige ændringer. Skolens elevtal er faldet betydeligt i forbindelse med flytningen af de ældste elever. Sammen med udskolingseleverne blev i alt 18 lærere overflyttet til andre skoler, svarende til en tredjedel af skolens daværende undervisningspersonale. Skolen tilbyder nu undervisning på årgang på begge matrikler. Det samarbejde de to skolematrikler havde omkring udskolingen året før, er nu ikke længere til stede. Fremtidige samarbejdsflader vil skulle udbygges på andre områder, ledelse, administration, faglig sparring mv. Eleverne kan efter 6. årgang frit vælge mellem kommunens ungeuniverser i forhold til den fortsatte skolegang. Vores primære samarbejdspartner er Fælleskolen Favrdal Fjelstrup på almenområdet. De to skoler har i fællesskab udarbejdet et overleveringsgrundlag, som vil blive udviklet yderligere i de kommende år. Ved afslutningen af skoleåret kan vi konstatere, at 19 elever har valgt et privat tilbud. Det er færre end året før, hvor modstand mod reformen, betød at ca. en fjerdedel af eleverne valgte private tilbud i forhold til den fortsatte skolegang. I samarbejdsaftalen med FFF vil vi fremadrettet arbejde på, at flest mulige elever motiveres til at fortsætte skolegangen på FFF. Det er glædeligt, at elever og forældres tilbagemeldinger i forbindelse med den fortsatte skolegang i Ungeuniverset på Fælleskolen Favrdal Fjelstrup har været positive. Skolens profil har yderligere ændret sig ved at flere skolers specialtilbud m. fl. blev samlet i Sct. Severin afdelingen fra skolestart sidste år. Der er tale om: Læseklassen nu omdøbt til Tik-klassen(it-kursusklassen) Taleklassen 4 specialklasser 2 modtageklasser 10

11 Vi havde på skolen ikke nogen specifik viden om ovenstående tilbud, men vi glæder os over, at vores skole i den nye sammenhæng fungerer som en full service skole. Sammen med de ca. 70 nye elever i de særlige tilbud, kom der også 10 nye medarbejdere til os. Medarbejdere som har en specifik viden på områderne og som kunne guide skolens øvrige medarbejdere i forbindelse med integreringen. Udgangspunktet for arbejdet med de nye undervisningstilbud var, at de blev integreret således, at det almene og det specielle åbnede sig mod hinanden. De nye tilbud blev fordelt på årgangene og lærerne i årgangsteamene, så der var gode samarbejdsmuligheder hen over skoleåret. Vi har i løbet af skoleåret gjort os mange lærerige erfaringer, som vi benytter ind i videreudviklingen af arbejdet med de nye elevgrupper. Specialklasseleverne fortsætter deres skolegang efter 6.klasse på Sønder Otting Skole. Proceduren kolliderer med vores intentioner om samarbejdet mellem det almene og det specielle. Flere af eleverne har udtrykt frustration over, at relationer opbygget i løbet af skoleåret blev brudt ved overgangen til Ungeunivers. Andelen af 2-sprogede elever er selv sagt steget, fordi vi nu har modtageklasserne. Tendensen er allerede nu, at en del af modtageeleverne forsætter ud i almenklasserne, selvom de ikke er hjemhørende i distriktet. Det har vi på skolen opmærksomhed omkring, da almenklasserne i Sct. Severin afdelingen i forvejen har meget høje klassekvotienter. Bemærkelsesværdigt er det, at elevernes samlede fravær er faldet med godt 47 %. Vi tilskriver især faldet med, at skolen nu kun har eleverne i indskoling og på mellemtrinnet. På det specialiserede område er andelen af undervisere med særlig kompetence indenfor specialområdet ret lav. Det skyldes, en del lærere fra almenområdet nu også underviser i specialtilbuddene. De lærere som kom til os med viden på området, var alle autodidakte. Vi forventer en kompetenceøgning hen over de kommende år, hvor lærerne gennem efteruddannelse og erfaringsdannelse vil få udbygget deres basis for arbejdet i de nye tilbud. Lærernes undervisningsprocent er faldet en anelse i forhold til sidste år. Det skyldes, at en del lærere nu arbejder under en anden faktor. På almenområdet er undervisningsprocenten derimod steget, da vi har prioriteret endnu skarpere på en række områder i forbindelse med skoleårets planlægning. Vi har brugt en del flere midler til indkøb af undervisningsmidler. Det skyldes de nye tilbud, hvor vi oplevede, at der kun fulgte ganske få materialer med fra deres tidligere skoler. Den gennemsnitlige udgift pr. elev er steget med 17 %. Det hænger sammen med et noget højere omkostningsniveau i de specielle tilbud. Forårets lockout bragte en markant forstyrrelse ind i skolens hverdag. Eleverne tabte 18 skoledage i den forbindelse. Skolen valgte at omlægge en del af undervisningen i maj og juni måned, således at mindstetimetallet i alle fagene kunne overholdes. I starten og midt i skoleåret rokerede vi på ledelsen. Det skete bl.a. i forbindelse med en leders afgang. Vi benyttede lejligheden til at reducere ledelsestiden, så det allerede midt i skoleåret er på 2014/15-niveau. Det har medført lederskifte i Hammelev og rokering af funktionsområderne i ledelsen på Sct. Severin matriklen. I år mærker vi især, at Hammelevafdelingen er udfordret af, at ressourcen til driften af afdelingen er faldet markant. Det har givet sig udslag i færre medarbejdere og en tættere sammenkobling af afdelingerne på driftssiden, administration, ledelse mv. 11

12 Sammenlægningsprocessen imellem de to skoler er en fortløbende proces hen over de kommende år, hvor der vil være fortsat behov for udvikling, afstemninger mv. B. Status på den enkelte skole vedr. indsatsområderne: 1. Fortsat udvikling af Ungeuniverserne Skolen arbejder fortsat på at udvikle og forbedre overgangen til Ungeuniverserne. 2. Inklusionstænkningen/-kulturen Skolen har arbejdet aktivt med inklusion i en del år. Især har vi gennem en del år prioriteret indsatsen i Akt-sammenhæng. I indeværende år har vi af økonomiske årsager været nødsaget til at indskrænke indsatsen. Det har været mærkbart, især fordi klassekvotienterne er øget gennem de senere år. I arbejdet med inklusion er opmærksomhed og fokus på den enkelte elev vigtig for at opnå en høj succesrate. Skolens medarbejdere arbejder konstruktivt med den del af kulturen, så der er en udbredt forståelse af, at samtaler med eleven, opfølgningsmøder med forældrene, netværksmøder mv. er afgørende for, at elevens udvikling og trivsel går i positiv retning. Et område vi fortsat skal arbejde intenst med og også videreudvikle på. Lokalt i Sct. Severin afdelingen udviklede vi det særlige tilbud Elastikken. Det er et tilbud for ca. 8 elever, 2 lektioner dagligt. Her kan elever med særlige udfordringer og som eksempelvis har svært ved at klare samværet med de øvrige elever i almenklassen komme. I Elastikken er der mulighed for at eleven kan få genskabt en ro, som giver mulighed for deltagelse i den resterende del af skoledagen. I Elastikken arbejdes der også på, at eleven opnår strategier til at håndtere den mere udfordrende skolegang i almenklassen. Målet er at eleven efter nogle måneder igen kan udsluses til egen klasse. Elastikken har vist sig som en brugbar foranstaltning, som kan være med til at fastholde eleven i almentilbuddet. Samarbejdet med Rådgivningsteam Nord er efterhånden blevet integreret i bevidstheden omkring arbejdet med inklusion/elever i særlige udfordringer. Et samarbejde som vil kunne udvikles yderligere i de kommende år. 3. Faglig læsning læsning i alle fag Der har gennem de sidste 3 4 år været arbejdet godt med faglig læsning. Arbejdet er i høj grad blevet igangsat og styret af skolens læsevejlederteam. Der er udarbejdet en procedure for opfølgning på test mv., vejledning i forbindelse hermed, lusning, den individuelle vejledning mv. Som noget nyt har vi i år inviteret alle elever og forældre på 1. årgang til et vejledningsarrangement omkring læsning i efteråret. Formålet er at styrke forældrenes indsigt i og til gang til læseindlæringen, så de får et bedre grundlag for at øve den daglige læsning med deres børn. Læsevejlederne og årgangens lærere samarbejder om tilrettelæggelsen og afviklingen af aftenen, som indeholder en del med oplæg og en efterfølgende praktisk del, hvor forældrene sammen med deres børn afprøver metoderne underguidning af klassens lærere. Vi ser arrangementet som en god måde at styrke forældrenes kompetencer, så vi fremad rettet i højere grad kan udnytte forældreressourcen. I det kommende år udvider vi konceptet med en lignende aften for forældre og elever på 4. årgang. Vi vil fortsat have brug for at styrke og videreudvikle indsatsen i læsning, i sær på mel lemtrinnet, hvor en alt for stor andel af eleverne ikke opnår nødvendige kompetencer på læseområdet. Læseindlæringen på mellemtrinnet og i udskolingen er da også langt mere kompleks end i indskolingen. Fremadrettet har vi brug for en tættere kobling mellem forskning og praksis, så vi i skolen opnår en større grad af systematik i arbejdet med læsning. 12

13 I det kommende skoleår deltager alle i projekt skrivning i fagene, som læsevejlederne igangsætter. Omfanget vil være 5 6 skoledage, hvor alle elever målrettet arbejder med specifikke skrivemetoder i de enkelte fag. 4. Læselyst plan for læsning I slutningen af skoleåret lagde læsevejlederne sidste hånd på en læseplan for skolen. Den beskriver metoder og muligheder på de enkelte årgange og er dermed retningsgivende for hvordan vi arbejder med læsning og læselæring på skolen. Det er de enkelte lærerteam, som tilrettelægger hvorledes der arbejdes med elevernes læselyst. Læselysten har hård konkurrence fra de elektroniske medier for en del af sko lens elever vil lysten skulle gå hånd i hånd med en skal-orienteret motivation, hvis elevens læsekompetencer skal kunne vedligeholdes og udvikles. Den del sker i et tæt samarbejde med forældrene. Særligt for vores skole er, at elever på 2 årgange hvert år får tildelt kr., som de så kan indkøbe bøger for efter eget valg. Det har vist sig, at projektet også kan være med til at motivere elever til læsning, som ellers ville søge mod andre medier. På grund af manglende økonomi er ressourcen på læsevejlederområdet i år halveret. 5. Udvikling af Børne- og Junioruniverserne herunder brobygningen mellem dagtilbud og skoleområdet Daginstitutioner i distriktet har gennem en del år udviklet brobygningen. I dette skoleår har vi haft fokus på, at samarbejdet skulle ændres i retning af, at vi nu er en fællesskole med 2 matrikler og at samarbejdet med daginstitutionerne nu i alt tæller 5 primære dag institutioner. Vi har en brobygningsprocedure, som typisk strækker sig over 9 måneder. Den består af mange forskellige elementer, bl.a.: Ledermøder, daginstitutioner og skole/sfo 1 årligt temamøde for medarbejdere fra daginstitutionerne og skolen/sfo omkring brobygningen Informationsmøder for forældre i daginstitutioner og skole Udarbejdelse af en skolestartsfolder, som udleveres til alle forældre Gensidige besøg daginstitutioner og skole Samarbejde om klassedannelser Arrangementer på skolen for nye børn og forældre inden skolestart Praktik for skolestarterne i foråret, forskelligt på hver matrikel Vi oplever, at vi har gode samarbejdsflader med daginstitutionerne i distriktet, samarbejdsflader som også er retningsgivende i forhold til de andre 6-8 daginstitutioner, som vi typisk også får skolestartere fra. 6. Overgange mellem Junioruniverser og Ungeuniverser Resultater serviceområdet samler op på fakta oplysningerne I kommunen er igangsat en proces i forhold til arbejdet med skolereformen. Det er endnu for tidligt at konkludere på arbejdet med de enkelte mål. 13

14 Indsatsområder i skolens udvikling af undervisningen fremadrettet Indsatsområderne vil blive udvalgt i forbindelse med arbejdet omkring skolereformen. Det er endnu for tidligt at gå ind i konkrete beskrivelser. I forhold til den kommunale indsats på skoleområdet er det væsentligt at fortsætte og udbygge kompetenceudviklingen i lærergruppen. Behovet for efteruddannelse er til stede både i forhold til skolereformens implementering og i forhold til at skabe en bæredygtig udvikling lokalt. 14

15 3. Fællesskolen Sommersted-Nustrup - kvalitetsrapport Tal og tabeller - Skolen Hvor mange klassetrin har skolen 7 Antal spor pr. klassetrin 2 Antal elever pr. klasse 19,4 Eleverne Antal elever i alt antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser - - antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog, Antal 2-sprogede elever 8 Andelen af elever, der går i fritidsordning i forhold til det samlede antal elever % klasse. Antal elevfraværsdage på elevdage på baggrund af skolernes fraværslister Sygdom 1118 Lovligt fravær 424 Ulovligt fravær 138 Antal elever, der går fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse - Lærerkompetencer Andelen af undervisningen, der varetages af lærere med linjefagskompetence (eller 84% tilsvarende kompetencer) total Særskilt: Varetagelsen af specialpædagogisk bistand i specialklasser - Varetagelsen af dansk som andet sprog - Tid til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer (incl. Fravær fra undervisningen) 11 Kursusafgifter til lærernes efteruddannelse i kroner Ressourcer Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 4,7 Planlagte undervisningstimer Andelen af planlagte timer, der bliver gennemført 99,99% Andelen af lærernes arbejdstid, der bliver brugt til undervisning 38,6% Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - anvendelse af regnskabstal pr december 2012 Gennemsnitlig udgift pr. elev Andet Antallet af klager over kommunen til Klagenævnet for vidtg. 0 Specialundervisning Antal klager sendt til Byrådet 0 Fagligt niveau - helhedsvurdering af det faglige niveau Alle skoler bidrager med en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler (baseret på faglige prøver og test ingen resultater, samt afgangsprøver) 15

16 Dansk, læsning for 2., 4. og 6.klasse I 2012/2013 lå Fællesskolen Nustrup Sommersted i dansk 17% under niveauet i forhold til hele landet. Vi mener forskellen mellem landsgennemsnittet og elevernes præstationer i de nationale test i en sammenligning bør perspektiveres til socioøkonomiske reference, som ministeriet udarbejde for de nationaletest i 2011/2012. Den socioøkonomiske ramme er endu ikke beregnet for sidste skole år. Den gennemsnitlige socioøkonomiske ramme vil i forhold til dansk forbedre resultatet med 10 %. Skolen havde med skoleårets start kun en læsevejleder til at varetage opgaven på begge matrikler. Denne medarbejder valgte desværre at søge nye udfordringer og forlod skolen i løbet af efteråret. Vi har brugt ressourcer på at opdatere en medarbejder der tidligere har gennemført uddannelsen, samt at efteruddanne en medarbejder i skoelåret , således at vi fra foråret 2014 har en læsevejleder på hver matrikel. Skolen havde ligeledes fra skoleårets start kun en læseskublærer. Også her har vi efteruddannet, således at der nu er en lærer på hver matrikel med denne kompetence Matematik for 3. og 6. klasse Fællesskolen lå i matematik 1% under niveauet for skoleåret 2012/2013 for hele landet, sammenlignet med ministeriet socioøkonomiske ramme vil skolen ligge over lands gennemsnittet. Det begrunder vi med, at den socioøkonomiske ramme er med til at øge skolens resultat med 44,5% i forhold til det faktiske resultat. Med udgangspunkt i den socioøkonomisk og skolens øge fokus er skolen tilfreds med elevernes resultat indenfor matematik. Det forbedrede niveau er bl.a. opnået ved at afholde fagdage med fokus på matematikken. Skolen vælgede desuden at uddanne 2 matematikvejledere i skoleåret Serviceområdet og skolelederne samler på skoleledermødet den 23. oktober 2013 op for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Under kap. 6 laves overordnet sammenligning af resultaterne fra tidligere år. Pædagogiske processer bidrag fra alle skoler vedr. status, der omhandler OBS skriv kun om de pædagogiske processer, hvis skolen eller bestyrelsen har formuleret nogen. de pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler de principper som er fastsat af skolebestyrelsen, herunder en beskrivelse af tilrettelæggelsen af o den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse, o samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner, o den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v., o undervisningen i dansk som andetsprog. Skolen arbejder fortsat på at skabe en fælles kultur mellem de 2 matrikler. Der er fokus på faglige sparring, optimal udnyttelse af ressourcer på tværs, samt relationsdannelse eleverne i mellem- ligeledes på tværs af matriklerne. Eleverne evalueres minimum 2 gange årligt i forbindelse med udarbejdelse af elevplaner. 16

17 Elevplanen udarbejdes i løbet af sep. okt. med målsætninger for den kommende tid, samt opfølgning på mål fra sidst. I april/maj evalueres der, sammen med elever og forældre, på de aftalte mål. Der er dog forskelle på rammer og indhold på de 2 matrikler, derfor har Pæd. Råd og bestyrelsen besluttet, at der i løbet af skoleåret skal arbejdes med en ny fælles struktur og ramme for målsætning og evaluering. Der er nedsat en arbejdsgruppe til denne opgave. Skolebestyrelsen har udarbejdet en Velkomstfolder Velkommen på vores skole til alle forældre omkring skolens forventinger, rammer og tilbud. I denne proces har skolens værdier og principper været drøftet. Opfølgning på seneste kvalitetsrapport bidrag fra alle skoler. A. På hvilke områder konstaterer den enkelte skole forandrinnger? Skolen har øget det faglige niveau på matematikområdet, men desværre er nivauet på danksområdet faldet. Det er vigtigt at vi hurtigt får vendt denne udvikling og vi vil derfor iværksætte hurtigere opfølgning bl.a. på de nationale test. Skolen er tilgengæld kommet langt i forhold til samarbejde, forståelse og realtion på tværs af matriklerne. Den enkelte skole konkluderer vedr. kap. 2, 3 og 4 sammenholdt med kvalitetsrapporten for skoleåret B. Status på den enkelte skole vedr. indsatsområderne: 1. Fortsat udvikling af Ungeuniverserne 2. Inklusionstænkningen/-kulturen Skolen rummer mange børn med særlige behov. Dels en forholdsvis stor gruppe børn fra eget distrikt. Dels børn fra andre distriker, der anbefales eller vælger et mindre skolemiljø. Det er stor udfordring både for medarbejder, elever og aller mest forældre, at forstå og acceptere, at der skal være plads til børn med særlige behov.- Især hvis disse børn reagerer voldsomt fysisk eller verbalt. Vi oplever, dog langt hen af vejen at lykkedes med opgaven, primært fordi vi er anerkendende og åbne i vores tilgang. Det har dog desværre nogle gange den konsekvens, at andre forældre vælger at flytte deres børn. Ligesom der kan være en stor og tiltider hård belastning for de medarbejdere, der løser opgaverne. 3. Faglig læsning læsning i alle fag med særlig fokus på dansk og matematik Intet at bemærke fortsat behov for indsats på vores skole 4. Læselyst Intet at bemærke fortsat behov for indsats på vores skole 5. Udvikling af Børne- og Junioruniverserne herunder brobygningen mellem dagtilbud og skoleområdet Skolens fokus har primært været på brobrygningen mellem skole og dagtilbud, hvor vi har videre udviklet et i forvejen godt samarbejde. Skolens bh.kl.ledere har været på besøg i børnehaven før skolestart, og børnehavens medarbejder har været med i skole den første tid efter skolestart. Derudover har der som tildligere været overleverings samarbejde. Udvikling af jouniorunives bør stadig være et fokuspunkt, idet vi endnu ikke har fået nok fat i de muligheder og udfordringer, der ligger der. 6. Overgange mellem Junioruniverser og Ungeuniverser 17

18 Vi har arbejdet videre med de erfaringer vi gjorde året før i forhold til overgangen til ungeunivers. Der er nu udarbejdet en samarbejdsaftale/årshjul i forhold til overgangen fra Juniorunivers til Ungeunivers. Vi oplever allerede nu, at der ikke er så mange, som overvejer andre skoletilbud, som tilfældet var det første år. 7. Overgange til ungdomsuddannelserne Resultater serviceområdet samler op på fakta oplysningerne med sammenligninger til tidligere år samt landsresultater Den enkelte skole forholder sig specifikt til de nye konkrete mål for folkeskolen: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Skolen har en udfordring indenfor dansk, niveat er steget med 2 promiller i forhold til 2011/2012. Matematik er steget meget i forhold til sidste år i forhold til de nationale test har eleverne forbedret sig med 42 % indenfor området. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Det er vigtigt at eleverne bliver bekendt med de mål vi sætter for og med dem. Der har vi en udfordring og kan blive langt bedre. Det er ligeledes vigtigt med hyppig opfølgning sammen med den enkelte elev. Vi skal ligeledes blive bedre til at benytte testteslutaterne som et handlingsværktøj og ikke blot et statusbillede. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Indenfor dansk og læsning er skolen bagud, men denne udfordring håndtere skolen ved en opkvalificering af medarbejderne. I forhold til at mindske den social baggrund mener vi, at vi er med 1 % under resten af landet i matematik er meget tæt på at opfylde målet med at udviske betydning. Vores skole ligger i et område, hvor en del af børnene kommer fra familier med sociale udfordringer.. (lavt lønnede, skilsmisser, enlige, arbejdsløse) Det kan undre, at dette billede ikke er genkendeligt i beregning af de socioøkonomiske vilkår i tildelingsmodellen?! Vi har en stor udfordring i at løfte disse børn. Det kræver et godt forældresamarbejde, samt mulighed for at skolen kan støtte fagligt og socialt der, hvor forældrenes ressourcere ikke rækker. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges. Vi har i skoleåret oprettet et ressourcecenter på hver matrikel, hvor alle ressourcer til AKT, læseskub, supplerende undervisning (spec. uv), støttefunktion og dele af holddelingsressourcerne samles og kan anvendes mere fleksibelt i løbet af skoleåret. 18

19 Vi tror på, at der øger elevernes trivsel, at de børn der har brug for hjælp, kan få det. At der kan sættes massivt ind eks. i en periode i en klasse eller hos nogle elever der mistrives. Vi tror desuden at de fysiske rammer har en betydning for trivslen og håber, derfor at vi på sigt kan få mulighed for at skabe forbedrede toiletforhold og indbydende læringsrum både ude og inde. Trivsel og tillid er tæt forbundet. Derfor er det vigtigt at tilliden mellem skole og hjem er i fokus. Hvis forældrene ikke har tilliden til skolen påvirker det børnene og dermed vores mulighed for at styrke elevernes trivsel. Vi har og vil forsat arbejde mod et højt informationsniveau og tæt samarbejde med forældrene. Bestyrelsen byder hver måned til åben dialog før hvert bestyrelsesmøde. Her kan forældre og øvrige interessenter møde op og bede om at et punkt tages op på det efterfølgende møde. Skolen forventer i skoleåret at uddanne 8 inklusionsmedarbejdere via det kommunalt tilrettelagt efteruddannelsesforløb. Indsatsområder i skolens udvikling af undervisningen fremadrettet Den enkelte skole fremkommer på baggrund af pkt. 2-6 med forslag til indsatsområder lokalt og i hele kommunen i udviklingen fremadrettet. Forslag til indsatsområder. Individuelle målsætninger samt hyppig opfølgning Testresultater som et struktureret handlingsredsskab Læringsbegrebet Reformens muligheder Lærer og pædagoger Forenings- og frivillighedsamarbejde En anderledes skolehverdag Udvikling af Juniorunivers Fortsat fokus på faglig læsning og læselyst 19

20 4. Fællesskolen Hoptrup-Marstrup-Vilstrup kvalitetsrapport Skolen Hvor mange klassetrin har skolen 7 Antal spor pr. klassetrin 2 Antal elever pr. klasse 19,3 Eleverne Antal elever i alt antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 0 - antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog, Antal 2-sprogede elever 1 Andelen af elever, der går i fritidsordning i forhold til det samlede antal elever klasse. Antal elevfraværsdage på elevdage på baggrund af skolernes fraværslister Sygdom 1255 Lovligt fravær 416 Ulovligt fravær 7 Antal elever, der går fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse 0 Lærerkompetencer Andelen af undervisningen, der varetages af lærere med linjefagskompetence (eller 90% tilsvarende kompetencer) total Særskilt: Varetagelsen af specialpædagogisk bistand i specialklasser 0 Varetagelsen af dansk som andet sprog 0 Tid til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer (incl. Fravær fra undervisningen) 32,43 Kursusafgifter til lærernes efteruddannelse i kroner Ressourcer Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 6 Planlagte undervisningstimer Andelen af planlagte timer, der bliver gennemført Andelen af lærernes arbejdstid, der bliver brugt til undervisning (brug tal fra KLs 38,78 redegørelse) Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - anvendelse af regnskabstal pr december 2012 Gennemsnitlig udgift pr. elev Andet Antallet af klager over kommunen til Klagenævnet for vidtg. 0 Specialundervisning Antal klager sendt til Byrådet 0 Bemærkning til gennemsnitlig udgift pr. elev ligger meget højt grundet 3 matrikler plus Marstrup Hallen. 20

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Bilag til Kvalitetsrapport 2011-2012 Folkeskolerne - Haderslev Kommune. Børne- og Familieservice

Bilag til Kvalitetsrapport 2011-2012 Folkeskolerne - Haderslev Kommune. Børne- og Familieservice Bilag til Kvalitetsrapport 2011-2012 Folkeskolerne - Haderslev Kommune Børne- og Familieservice 1 1. rnes status/resumé med konklusioner Gram Hvad går godt: Lærerne og pædagogerne har et stort fokus på

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012

Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig vurdering

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SSC er meget systematisk omkring

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Højagerskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Harte Skole Viceinspektør Jakob Henningsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Det samlede læseresultat

Læs mere

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 5.21 - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 Indhold 5.21.1 Forord ved skolelederen 5.21.2 Vurdering af skolens faglige niveau 5.21.3 Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer 5.21.3.1 En anerkendende

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Rosenlundskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere