Debatoplæg om den almene sektors fonde og finansiering. En retfærdig boligpolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Debatoplæg om den almene sektors fonde og finansiering. En retfærdig boligpolitik"

Transkript

1 Debatoplæg om den almene sektors fonde og finansiering En retfærdig boligpolitik

2 Forord Eksistensen af fonde i den almene sektor er en nødvendighed. Uden fondene ville vi ikke have mulighed for at løse en lang række opgaver og større problemer i boligområderne. Men fondssystemet har også en række åbenlyse svagheder. Det er en åbenlys svaghed, at staten siden 2001 har kunnet inddrage 8 mia. kr. af beboernes opsparing fra Landbyggefonden. Det er også en åbenlys svaghed, at beboernes bidrag til fondene er ulige fordelt, og problemramte afdelinger skal i nogle tilfælde bidrage langt mere end velfungerende afdelinger. Med dette oplæg vil BL s bestyrelse igangsætte en debat om et mere retfærdigt fondssystem ud fra følgende pejlemærker: Beboernes opsparing skal ikke længere kunne inddrages af staten. Der skal afsættes tilstrækkelige midler til kvalitetsløft og indsats mod ghettoisering, og staten skal også bidrage til denne indsats. Bidragene til fondene skal være mere retfærdigt fordelt. Finansieringen af alment byggeri skal være mere fleksibel, så de lokale konkurrenceforhold kan afspejles i huslejerne. Huslejen i den almene sektor skal have en mere moderat udvikling, så et omfattende kvalitetsløft og en aktiv indsats mod ghettoisering ikke fører til for høje huslejer. Ud fra disse pejlemærker håber vi, at der i den kommende tid kan komme en frugtbar debat om mere retfærdige fonde i den almene sektor. Med venlig hilsen Bestyrelsen 2

3 En retfærdig boligpolitik Den almene sektors fonde er grundlæggende en god ide både for beboerne i de almene boliger og for samfundet. De lokale dispositionsfonde i den enkelte boligorganisation er stødpude for de problemer, der kan opstå i boligafdelinger fx på grund af nødvendige men meget dyre renoveringer. Eller til at afhjælpe problemer i socialt belastede områder. På landsplan er det en central opgave for Landsbyggefonden at medvirke til at løse alvorlige problemer, som den enkelte boligorganisation ikke har økonomisk styrke til at løfte. Det kan typisk dreje sig om støtte til problemramte boligområder, som er fanget i negative spiraler med både store sociale og bygningsmæssige problemer, som gør boligområderne meget lidt attraktive. Hvis de lokale dispositionsfonde og Landsbyggefonden ikke eksisterede, ville den almene sektor ikke være i stand til at løse alvorligere problemer i boligområderne. I første omgang ville konsekvensen være, at problemerne blot voksede sig større i stedet for at blive løst, og dernæst ville der opstå et massivt pres på kommunerne og staten for at løse problemerne. Fondene er udtryk for en ansvarlig selvforvaltning, hvor beboerne sparer op til selv at løse udfordringerne, som de seneste 20 år er blevet stadigt større i takt med en stigende social opsplitning i samfundet. Midlerne i fondene indbetales over huslejen, når lånene i en almen boligafdeling er afdraget. Når realkreditlånene er betalt ud, fortsætter den almene beboer således med at betale et beløb over huslejen typisk svarende til den sidste ydelse på lånet. Halvdelen af disse penge går til boligorganisationens lokale dispositionsfond, og den anden halvdel går til Landsbyggefonden. Der er ikke ophobet nogen formue i Landsbyggefonden. Tværtimod er der udsigt til, at Landsbyggefonden allerede næste år får røde tal på bundlinjen, Foto: Leonard Fradelizio 3

4 og det forventes, at fonden i de kommende år skal låne op til 3½ mia. kr., og først efter 2020 skønnes Landsbyggefonden at have afviklet gælden. Forklaringen på gældsætningen er især, at staten indkræver 8 mia. kr. fra Landbyggefonden, og indbetalingerne af disse penge til staten skal ske i et hurtigere tempo, end beboernes betalinger kommer ind. Med statens krav om midler fra Landsbyggefonden, finansierer beboerne i den almene sektor en betydelig del af de statslige udgifter til nybyggeri af almene boliger siden Regningen svarer til et beløb på knap kr. pr. almen husstand. Det er åbenbart urimeligt, at de almene beboere er pålagt denne særskat til betaling af alment nybyggeri, som alle i samfundet har adgang til og kan få fordel af. Over halvdelen af de nye almene boliger er ældreboliger eller plejeboliger og dermed en kerneydelse i velfærdssamfundet. Det er meget svært at se det retfærdige i, at de almene beboere skal betale et særbidrag til løsningen af denne opgave for velfærdssamfundet. En retfærdig boligpolitik bør sikre, at staten ikke kan inddrage beboernes opsparing som særskat. Når staten inddrager beboernes opsparing, øges uligheden i samfundet, fordi hidtil skattefinansierede udgifter nu skal betales via særbidrag fra en befolkningsgruppe, som i forvejen er sakket langt bagud i velfærdskapløbet. Alle analyser viser, at den almene sektors beboere er blevet stadigt mere socialt dårligt stillede, og de har slet ikke kunnet følge med i indkomst- og formueudviklingen i samfundet. En retfærdig boligpolitik bør sikre, at der afsættes langt flere midler til et generelt kvalitetsløft og indsats mod ghettoisering. Hvis de 8 mia. kr. i stedet var anvendt i de almene boligområder, så kunne det have finansieret en indsats, der ville være større end byudvalgsindsatsen i 90 erne. Når beboernes opsparing går i statskassen frem for til styrkelse af de almene boligområder, så bliver konsekvensen færre renoveringer, lavere boligkvalitet og flere problemramte boligområder. Konsekvensen er også, at helt nødvendige indsatser må finansieres direkte over huslejen frem for af opsparingen, og det belaster beboernes privatøkonomi og giver i forvejen problemramte boligområder en endnu dårligere konkurrenceevne. En retfærdig boligpolitik bør også føre til en mere moderat huslejeudvikling, fordi nødvendige indsatser skal kunne finansieres over fondene. 4

5 Mere retfærdige fonde og finansiering Set fra de almene beboeres synsvinkel er der indlysende fordele ved et mere retfærdigt fondssystem. Staten kan ikke længere inddrage beboernes opsparing, der afsættes flere midler til renoveringer og kvalitetsløft, og huslejeudviklingen for sektoren bliver mere moderat for at tilgodese kvalitetsløft og indsats mod ghettoisering. Udgangspunktet for et nyt og retfærdigt fondssystem må naturligt være de lokale dispositionsfonde i de enkelte boligorganisationer, eftersom Landsbyggefonden reelt er blevet tømt for midler. Det er således de kommende års indbetalinger til de lokale dispositionsfonde, som vil udgøre grundstammen i et nyt fondssystem. De lokale dispositionsfonde er meget ulige fordelt mellem de almene boligorganisationer. Nogle boligorganisationer, som fx har mange afdelinger fra 1980 erne opført med IS20-lån, vil få langt større indbetalinger til dispositionsfonden i de kommende år end boligorganisationer med mange afdelinger fra fx 1950 erne. Imidlertid er der ingen sammenhæng mellem udviklingen i en boligorganisations dispositionsfond, og de udfordringer og problemer, som boligorganisationen står overfor i sine afdelinger. Dette bliver et særligt alvorligt problem i en situation, hvor Landsbyggefonden er blevet næsten tømt for midler de næste mange år, og hvor mulighederne for omfordeling af midler mellem boligorganisationerne ad den vej er meget begrænsede. Et mere retfærdigt fondssystem, som reelt kan bidrage til at løse problemerne i den almene sektor, må derfor forudsætte, at nogle af midlerne fra de lokale dispositionsfonde overføres til Landsbyggefonden under den klare forudsætning, at staten ikke kan inddrage disse penge. En boligafdelings bidrag på de udbetalte lån afhæn- Foto: Leonard Fradelizio 5

6 ger udelukkende af hvilke regler, der var for finansieringen af boligafdelingen ved opførelsen, samt om den senere er blevet omfattet af en omprioriteringsrunde. Der er ingen klar sammenhæng mellem afdelingens huslejeevne og dens indbetaling til fondene. Problemramte afdelinger med relativt høj husleje skal således i mange tilfælde bidrage med langt større beløb til den lokale dispositionsfond end mere velfungerende og attraktive afdelinger med lavere husleje. Et mere retfærdigt fondssystem bør sikre, at svage afdelinger kan komme til at bidrage med mindre end i dag, mens stærke afdelinger kan komme til at bidrage med mere. Større fleksibilitet og frihed til at indrette den almene sektors fondssystem hænger logisk set også sammen med større fleksibilitet og frihed ved finansiering af alment nybyggeri. På den måde skal det sikres, at også nybyggede almene boliger har den fornødne økonomiske konkurrenceevne og yder et retfærdigt bidrag til fondene. Et mere retfærdigt finansieringssystem bør betyde, at boligorganisationerne har mulighed for at sammensætte en finansiering, så beboerbetalingen bliver konkurrencedygtig også i perioder med lav rente. Det kan give den enkelte boligorganisation en renterisiko, som ikke må belaste den enkelte beboer men bør håndteres i et mere retfærdigt fondssystem. Krav til mere retfærdige fonde og finansiering: Staten skal ikke kunne inddrage beboernes opsparing som en særskat. Der skal afsættes langt flere midler til langsigtet kvalitetsløft og indsats mod ghettoisering. Huslejeudviklingen skal dermed gøres mere moderat på trods af disse indsatser. Nogle af midlerne fra lokale dispositionsfonde overføres til Landsbyggefonden under den klare forudsætning, at staten ikke skal kunne inddrage disse midler. Bidragene til fondene skal ikke afhænge af tilfældige forskelle i finansieringsordninger historisk set men afbalanceres efter afdelingernes ressourcer. Et nyt og mere retfærdigt fondssystem skal også kombineres med en mere fleksibel finansiering af alment byggeri for at sikre konkurrencedygtige huslejer i nybyggeriet og retfærdige bidrag til fondene. 6

7 Hvordan skal det gennemføres? Realiseringen af et mere retfærdigt fondssystem indebærer ganske komplicerede overvejelser på en række punkter. Nogle af de mest komplicerede angår udformningen af et mere retfærdigt bidragssystem til fondene, hvor bidragene skal afhænge af afdelingernes indbyrdes huslejeevne frem for at være en konsekvens af historiske finansieringssystemer, som det er tilfældet nu. Den konkrete udformning af bidragssystemet er så kompliceret, at det kun kan fastlægges i et grundigt teknisk udredningsarbejde. De overordnede principper for dette arbejde bør være, at gode afdelinger med forholdsvis beskedne huslejer kommer til at bidrage mere til fondene, mens mindre attraktive afdelinger med høje huslejer og måske aktuelle problemer med renoveringer og social belastning kommer til at bidrage mindre. Aktiv indsats med staten som medspiller Samtidig skal det dog også være helt klart, at huslejerne i alle almene boligafdelinger skal fastholdes på et moderat niveau. Bidragene til fondene skal derfor fastsættes på et fornuftigt niveau, som sikrer den nødvendige stødpudekapital i de lokale fonde, og i Landsbyggefonden skal der ikke opbygges en stor kapital, men bidragene skal modsvare den faktiske støtte til indsatsen i fx de problemramte områder. En snæver sammenhæng mellem bidragene fra beboerne og den faktiske indsats støttet af Landsbyggefonden vil også gøre det meget vanskeligt for staten nu eller på et tidspunkt i fremtiden at inddrage midler fra Landsbyggefonden. Tværtimod vil der opstå et naturligt politisk pres for, at staten støtter Landsbyggefondens aktiviteter i boligområderne som en integreret del af velfærdssamfundets opgaver. Foto: Thomas Tholstrup 7

8 Landsbyggefonden kan i et nyt retfærdigt fondssystem få en langt mere aktiv rolle og støtte boligorganisationer i en forebyggende indsats frem for først at blive involveret, når problemerne er meget alvorlige. Det vil på sigt økonomisere med fondens midler, og i et nyt fondssystem skal bidragene kunne varieres i takt med behovene for indsats. Fleksibel finansiering I et retfærdigt fondssystem vil det således være muligt at tilpasse bidragene til fondene i lyset af den enkelte afdelings huslejeevne, men logisk set bør det også være muligt at tilpasse huslejerne, før bidragene til fondene begynder. Derfor foreslås et nyt fleksibelt finansieringssystem, hvor boligorganisationen kan tilpasse finansieringsbyrden ud fra lokale overvejelser om huslejebyrde. Det kan fx ske ved, at alt offentligt tilskud til alment byggeri betales som et engangstilskud. Det sker i dag med beboerbetalingen og den kommunale grundkapital, men bliver også den statslige ydelsesstøtte udbetalt som et engangstilskud, så vil boligorganisationen kunne finansiere det resterende beløb på realkreditmarkedet og tilpasse låneform og løbetid, så beboerbetalingen bliver konkurrencedygtig. Den statslige støtte til alment byggeri skal ikke reduceres ved denne omlægning, men i stedet for at blive udbetalt over år, så bliver den lavet om til et engangstilskud. Den frihed, boligorganisationen derved kan få i forhold til finansieringen, modsvares af, at den almene sektor påtager sig den renterisiko, som staten har i dag. For at denne risiko ikke direkte skal belaste den enkelte beboer, skal der som led i et mere retfærdigt fondssystem etableres en Garantifond, som kan afdække risikoen ved større rentestigninger. Denne Garantifond kan finansieres af et særligt bidrag fra alle almene boligorganisationer. Dette bidrag er under normale omstændigheder nul, men i tilfælde af større rentestigninger skal det kunne aktiveres. Boligorganisationernes frihed til at bestemme finansieringsform stiller krav til udformningen af et fondssystem, for det må ikke være sådan, at man ved tilrettelæggelsen af finansieringen kan spekulere i at undgå bidrag til fondene. Debatten er påkrævet Som nævnt indebærer etableringen af et nyt, retfærdigt fondssystem meget komplicerede og meget tekniske overvejelser. Derfor er det klart, at et nyt fondssystem ikke kan etableres fra den ene dag til den anden, men det er til gengæld meget vigtigt med en grundig og kvalificeret drøftelse af de mange problemstillinger, så der kan igangsættes en proces mod et retfærdigt fondssystem. Hvis den almene sektor ikke tager denne debat og opstiller nogle klare politiske mål, så kan resultatet blive, at fondene drænes yderligere, og den almene sektor bliver stadig mere marginaliseret på boligmarkedet. På de følgende sider er uddybet nogle af de helt centrale problemstillinger ved en politik som skitseret. 8

9 Krav om tilbagebetaling af subsidier er ulighedspolitik I debatten om midlerne i den almene sektors fonde fremførte socialministeren i efteråret, at det kun er rimeligt, at beboerne i de almene boliger betaler nogle af de tilskud tilbage, som de har fået. Imidlertid er det ikke kun almene boliger, som har modtaget tilskud men også ejerboligerne, hvor subsidiet består i, at lejeværdibeskatningen, nu ejendomsværdiskatten, er for lille. Men dette subsidie kræves ikke tilbagebetalt. Tværtimod er det steget markant siden 2001 som følge af skattestoppet. Det absolutte stop for ejendomsværdiskatten har således reduceret boligbeskatningen med aktuelt over 9 mia. kr. i 2005, og dette beløb er stigende år for år. I næsten samme tidsrum er der hentet 8 mia. kr. ud af Landsbyggefonden som en særskat på de almene beboere. Det skaber øget ulighed at give milliarder i lettelser af ejendomsværdiskatten, mens der hentes milliarder fra de almene beboere, som generelt hører til de dårligst stillede i samfundet. Almene beboere betaler plejehjem Plejeboliger og ældreboliger opføres typisk som almene boliger. I 2005 blev der således givet tilsagn til plejeboliger og ældreboliger opført af almene boligorganisationer, selvejende ældreboliginstitutioner, kommuner og amtskommuner. Samlet set blev der i 2005 givet tilsagn til almene boliger, og heraf var eller to tredjedel således plejeboliger og ældreboliger. Sådan har mønsteret været siden 2002, idet plejehjem og ældreboliger har udgjort over halvdelen af tilsagnene til alment byggeri. Regningen til de almene beboere på 8 mia. kr. til finansiering af nybyggeriet i årene er således i vidt omfang gået til finansiering af plejehjem og ældreboliger. Det er åbenlyst urimeligt, at de almene beboere i særlig grad skal finansiere den kerneydelse i velfærdssamfundet, som plejehjem og ældreboliger er for alle befolkningsgrupper. 9

10 Hvis den almene sektors fonde ikke var opfundet, så skulle de opfindes Grundtanken med den almene sektors fonde er indlysende både set fra den almene beboers synsvinkel og fra velfærdssamfundets synsvinkel. Når beboerne i en almen boligafdeling er færdige med at afdrage på de oprindelige realkreditlån, og byggeriet er betalt, er der sund fornuft i, at der fortsat indbetales et beløb over huslejen. Det sikrer både en opsparing i den lokale dispositionsfond til fremtidige renoveringer og fornyelser i afdelingen og en samlet opsparing i Landsbyggefonden til støtte af afdelinger, som kommer ud i alvorlige problemer. På den måde har den enkelte boligorganisation mulighed for at løse de lokale udfordringer og problemer gennem midlerne i de lokale dispositionsfonde, og skulle der opstå meget alvorlige problemer med fx byggeskader og/eller en generel negativ udvikling i en afdeling med nedslidning og ghettoisering, så kan Landsbyggefonden træde til med støtte. De to lag i fondssystemet kombinerer gode betingelser for lokal løsning af problemer med en central fondsdannelse (Landsbyggefonden), som skal træde til, når problemerne bliver så store, at det simpelthen ikke er muligt at løse dem lokalt. For boligorganisationerne og beboerdemokratiet kombineres friheden til at vælge den bedste lokale løsning således med trygheden om, at fællesskabet kan træde til, når de lokale kræfter ikke rækker. Kommunerne og staten har også meget store fordele af de almene fonde. Opstår der problemer i et boligområde, eller skal begyndende problemer forebygges, så har boligorganisationerne typisk i samarbejde med kommunerne mulighed for med stor styrke at tage udfordringen op med anvendelse af midler fra den lokale dispositionsfond og i mange tilfælde også med støtte fra Landsbyggefonden. Hvis fondene ikke eksisterede, ville der ikke være ressourcer til at løse problemerne. Den logiske konsekvens ville i første omgang være, at problemer blot fik lov til at vokse sig større, men samtidig ville der også opstå et stigende politisk krav om, at kommunerne og staten skulle afsætte anselige midler til at løse problemerne. Foruden dette udgiftspolitiske pres ville politikerne og centraladministrationen også blive trukket ind i ganske følsomme diskussioner om den helt konkrete prioritering af midlerne mellem de problemramte almene boligområder, fordi der i en situation uden fonde ikke ville være en Landsbyggefond, som ud fra overordnede politiske prioriteringer kunne foretage de konkrete afvejninger. Uden den almene sektors fondssystem ville staten og kommunerne således både stå over for et øget udgiftspolitisk pres og risikere at blive trukket ind i en helt konkret sagsbehandling af, hvordan indsatsen skal tilrettelægges i de enkelte boligområder. Foto: Henrik Bjerg Den almene sektors fonde er således sund fornuft, og hvis fondssystemet ikke allerede var opfundet, så skulle vi skynde os at gøre det. 10

11 Landsbyggefonden I ældre boligafdelinger indbetales såkaldte A- og G-indskud til Landsbyggefonden, og disse udgjorde i mill. kr. Heraf overføres 60 pct. til konti med trækningsret, hvor boligorganisationen kan trække på midlerne i forbindelse med renoveringsprojekter. De resterende 40 pct. indgår i Landsdispositionsfonden til finansiering af særlig driftsstøtte m.v. Herudover modtager Landsbyggefonden indbetalinger, når lånene er afdraget de udamortiserede lån - idet beboerne typisk vedbliver med at betale svarende til den sidste ydelse på lånet, og halvdelen af disse midler indbetales til Landsbyggefonden, mens den anden halvdel går til boligorganisationens lokale dispositionsfond. For øjeblikket er indbetalingerne fra udamortiserede lån til Landsbyggefonden på godt 150 mill. kr. om året, men dette beløb stiger til over 2,5 mia. kr. pr. år i 2025, hvilket fremgår af den blå kurve i figuren herunder. Imidlertid stiger Landsbyggefondens udgifter også, hvilket fremgår af den røde kurve, og disse midler går til støtte af renoveringer, driftsstøtte, kapitaltilskud m.v. samt finansiering af nybyggeriet siden 2002, dvs. de 8 mia. kr., som skal indbetales til staten. Indtægter og udgifter i Landsbyggefonden, mill. kr., årets priser Landsbyggefonden har mulighed for at støtte renoveringer inden for en ramme på 1,5 mia. kr. pr. år frem til og med 2008, og disse midler er for længst disponeret, og der er en venteliste på mere end 2 mia. kr. Noget af denne venteliste er dog nedbragt, idet investeringsrammen blev ekstraordinært forøget i 2006 med 625 mill. kr. i forbindelse med boligaftalen. 11

12 Regeringen har tømt Landsbyggefonden og har appetit på mere Siden 2001 har staten inddraget 8 mia. kr. fra Landsbyggefonden. Politisk er regningen blevet begrundet med, at pengene går til nedsættelse af den kommunale grundkapital fra 14 pct. til 7 pct. og dermed til byggeri af flere boliger. Hvad er kommunal grundkapital? Kommunerne finansierer aktuelt 7 pct. af et alment byggeris anskaffelsessum gennem indskud af grundkapital. Teknisk er grundkapitalen et rente- og afdragsfrit lån med op til 50 års løbetid, hvorefter det skal afdrages. På grund af den lange periode med rente- og afdragsfrihed har grundkapitalen hovedsagelig karakter af et tilskud. Realiteten er imidlertid, at beslutningen om at nedsætte den kommunale grundkapital fra 14 pct. til 7 pct. blev taget i forbindelse med kommuneforhandlingerne i 2001, og i årene 2002, 2003 og 2004 har Landsbyggefonden ikke alene skullet finansiere de direkte statslige merudgifter ved at reducere grundkapitalen men også samtlige de statslige udgifter til ydelsesstøtte, hvis der blev bygget mere end knap boliger pr. år. Hvad er statslig ydelsesstøtte? Den statslige ydelsesstøtte er statens tilskud til et alment nybyggeri. Ud af byggeriets samlede anskaffelsessum betaler beboerne 2 pct. i indskud, kommunen betaler 7 pct. i grundkapital, og de resterende 91 pct. finansieres med realkreditlån. Beboerne betaler en beboerbetaling til finansiering af byggeriet på 3,4 pct. af byggeriets anskaffelsessum, og dette beløb opreguleres årligt med ¾ af inflationen. Forskellen mellem beboerbetalingen og den faktiske ydelse på realkreditlånet er statens ydelsesstøtte, og størrelsen af denne støtte afhænger af renteniveauet. Regningen for nybyggeriet i år 2002, 2003 og 2004 blev på hele 5,7 mia. kr. eller over kr. pr. almen husstand. Når regningen blev så stor, hænger det også sammen med, at staten opgør den ud fra en forudsætning om en obligationsrente på godt 5 pct., mens boligerne bliver finansieret til den lavere korte rente. Hvis renten på længere sigt forbliver på et lavt niveau, kan resultatet vise sig at blive, at regningen på de 5,7 mia. kr. fuldt ud dækker de statslige udgifter til det almene nybyggeri. I den periode er der givet tilsagn til godt boliger, og heraf er knap ældre- og plejeboliger. Ved boligforhandlingerne i efteråret 2005 lagde regeringen ud med, at Landsbyggefonden fra 2005 først skulle betale 50 pct. af den statslige ydelsesstøtte, og dette beløb skulle gradvist stige til 60 pct. i Konsekvensen ville ifølge regeringens beregninger være en ekstraregning på 4,4 mia. kr. til Landsbyggefonden. Dermed ville den samlede regning til Landbyggefonden blive på over 10 mia. kr. Foto: Leonard Fradelizio Herudover spillede regeringen ud med, at alle indbetalinger til de lokale dispositionsfonde skulle overføres til Landsbyggefonden pr. 1. januar 2006, og dermed kunne Landsbyggefonden i al fremtid dække 60 pct. af den statslige ydelsesstøtte til alment nybyggeri. Konsekvensen kunne blive, at alle indbe- 12

13 Figur 1. Nutidsværdien af formuen i Landsbyggefonden, mill. kr. talinger til fondene skulle gå til statskassen, og den almene sektors fonde ville blive tømt fuldstændigt. Resultatet af boligforhandlingerne blev heldigvis ikke så slemt, men det er dog stærkt foruroligende. I årene 2005 og 2006 skal Landsbyggefonden betale halvdelen af den statslige ydelsesstøtte, og det beløber sig til ca. 2,3 mia. kr. Dermed er der siden 2001 inddraget (5,7+2,3) = 8 mia. kr. fra Landsbyggefonden, og konsekvensen er, at Landsbyggefonden nu får røde tal på bundlinjen og skal ud at låne penge for at indbetale de 8 mia. kr. til staten. Figuren herunder viser nutidsværdien af formuen i Landsbyggefonden opgjort på forskellige tidspunkter. I 2006 er formuen således omkring nul, idet Landsbyggefondens nødvendige egenkapital og reservefond til dækning af garantiforpligtelser m.v. ikke er indregnet. I de kommende år skal fonden optage lån i milliardklassen, og staten har tilladt en låneramme på 3½ mia. kr. Først omkring 2020 skønnes fonden at have afviklet gælden, og i 2030 ventes der at være en kapital på ca. 6 mia. kr. opgjort i 2006-priser. Dette tal kan fx sammenholdes med de 8 mia. kr., som er blevet inddraget fra Landsbyggefonden. En fortsættelse af denne politik blot de næste 3-4 år vil således tømme Landsbyggefonden for midler de næste 25 år! Det var åbenbart, at regeringen i efterårets boligforhandlinger ikke alene gik efter at tømme Landsbyggefonden hvilket er opnået frem til 2020 men også gik efter pengene i de lokale dispositionsfonde. Det er tydeligt, at regeringen har appetit på flere penge. 13

14 Der er ingen herreløse penge Underliggende i regeringens argumentation for at hente midler i Landsbyggefonden har været, at der er rigeligt med penge i den almene sektors fonde til både et generelt kvalitetsløft og bekæmpelse af ghettoisering. Dette har også været begrundelsen for, at staten ikke bidrager med massive beløb til at løse problemerne i de problemramte boligområder på trods af, at det er et af de alvorligste problemer i velfærdssamfundet. Realiteten er, at der set i forhold til den almene sektors størrelse kun er forholdsvis begrænsede midler i fondene. Når midlerne i både Landsbyggefonden og de lokale dispositionsfonde lægges sammen, så vil der først være en lille opsparing i 2013 og frem mod 2030 vil formuen gradvist vokse til kr. pr. bolig i 2006-priser. Det skal understreges, at denne opsparing pr. bolig kan være overvurderet af flere grunde. For det første er beregningen lavet under forudsætning af, at der ikke iværksættes yderligere initiativer de næste 25 år. Det kan sammenholdes med, at der de seneste 25 år har være flere omprioriteringer, og ydet støtte til byudvalgsindsats og problemramte boligområder, hvilket har været store udgiftsposter for de almene fondsmidler. For det andet har mange boligorganisationer allerede internt disponeret over de kommende års indbetalinger til den lokale dispositionsfond, men dette er heller ikke trukket ud af figur 2. Set i dette lys er midlerne i den almene sektors fonde således forholdsvis beskedne, og disse midler kan ikke finansiere de nødvendige investeringer i boligområder de næste 25 år. Men på den anden side har midlerne dog en tilstrækkelig størrelse til at kunne bidrage til et langsigtet kvalitetsløft, der er væsentlig større end den nuværende indsats. Hvis den almene sektor får mulighed for at disponere fuldt ud over sine fondsmidler, er der således mulighed for at gennemføre et langsigtet kvalitetsløft og en markant indsats over for ghettoisering med en moderat huslejeudvikling. Figur 2. Nutidsværdi af formuen i Landsbyggefonden og de lokale dispositionsfonde opgjort pr. bolig, kroner 14

15 Lokale dispositionsfonde skævt fordelt Midlerne i de lokale dispositionsfonde vil være den centrale kilde til finansiering af et langsigtet kvalitetsløft, når Landsbyggefonden er tom. Imidlertid er de lokale dispositionsfonde meget skævt fordelt mellem boligorganisationerne, fordi indbetalingerne i dag afhænger af, hvornår boligorganisationens afdelinger er opført, og dermed hvordan de er påbudt finansieret. Herunder i figur 3 er nutidsværdien af indbetalingerne til de lokale dispositionsfonde opgjort pr. bolig. Figuren viser, at den fjerdedel af de almene boliger, som har de laveste bidrag til de lokale dispositionsfonde, indbetaler under kr. pr. bolig frem til 2030 opgjort i nutidsværdi. For den fjerdedel, som indbetaler mest, er tallet næsten kr. pr. bolig. Der er således en markant forskel på størrelsen af indbetalingerne til dispositionsfondene i de almene boligorganisationer, og der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem indbetalingerne og behovene i den enkelte boligorganisation. I et mere retfærdigt fondssystem må det forventes, at indbetalingerne bliver mere ligeligt fordelt, men det må dog også forudses, at nogle boligafdelinger præget af problemer kun vil bidrage meget lidt eller slet ikke til dispositionsfonden. Derfor vil der også i et mere retfærdigt fondssystem være behov for, at nogle af de midler, som efter de nuværende regler indbetales i de lokale dispositionsfonde, i stedet overføres til Landsbyggefonden, så der kan gøres en indsats i boligafdelinger med alvorlige problemer. I de fleste tilfælde vil det være sådan, at midlerne i dispositionsfonden i boligorganisationer med problemramte afdelinger slet ikke står mål med de problemer, der skal løses. Dette misforhold kan endda være yderligere forstærket ved, at problemramte afdelinger ofte fritages for indbetalinger til den lokale dispositionsfond netop på grund af økonomiske problemer. Samme situation kan opstå i mange ældre og ned- Figur 3. Indbetalinger til de lokale dispositionsfonde til 2030, nutidsværdi pr. bolig, kroner 15

16 slidte afdelinger med små og utidssvarende boliger. Her vil det ofte koste meget store beløb at gøre boligerne tidssvarende gennem sammenlægninger og investeringer i tilgængelighed, og disse penge ikke kan rejses i den lokale dispositionsfond suppleret med huslejestigninger i afdelingen, fordi det i forhold til de relevante målgrupper fx pensionister og enlige ikke vil være muligt at hæve huslejen væsentligt. Hvis det skal være muligt at iværksætte en effektiv indsats mod ghettoiseringen og gennemføre større kvalitetsløft med blandt andet investeringer i tilgængelighed, så er det nødvendigt at supplere midlerne i de lokale dispositionsfonde med midler fra Landsbyggefonden. Eftersom Landsbyggefonden er tæt på at være tom, er det helt afgørende, at der sker en styrkelse af Landsbyggefonden ved at overføre en større andel af midlerne fra de lokale dispositionsfonde til Landsbyggefonden. Den helt klare forudsætning for at gøre noget sådant SKAL dog være, at staten ikke længere kan inddrage midler fra Landsbyggefonden. Bidragene til fondene ikke retfærdige En forudsætning for at overføre flere midler til Landsbyggefonden bør også være, at bidragene på de færdigbetalte lån bliver mere retfærdigt fordelt. Det er således uden fornuft, at en ressourcesvag afdeling fra fx firserne indbetaler ganske store beløb til fondene, blot fordi den er finansieret med en bestemt type indekslån. Omvendt virker det heller ikke rimeligt, at en velfungerende og attraktiv afdeling fra midten af halvtresserne med lav husleje kun bidrager begrænset til fondene. Herunder i figur 4 er vist tre eksempler på beboerbetaling og bidrag på de færdigbetalte lån til fondene. Eksemplerne tager udgangspunkt i konkrete Figur 4. Bidrag på de færdigbetalte lån, kroner pr. år, årets priser. Anm.: Der er ikke i figuren taget højde for omprioriteringer, som har bragt ydelserne ned for mange byggerier fra 1970 erne og 1980 erne. Desuden er der for 1950 er byggeriet ikke vist virkningen af et driftstilskud de første år. 16

17 Foto: Alex Tran afdelinger, og den blå kurve viser betalingerne fra en afdeling opført i halvtresserne til en pris på knap kr. pr. bolig. Betalingen på lånene har for den enkelte beboer været godt kr. om året, og når det første lån er færdigbetalt i 1993, begynder bidragene til fondene (stiplet blå linje). Først fremme i 2012 er alle lån færdigbetalt, og bidraget til fondene er på godt kr. om året. I den modsatte ende af skalaen er afdelingen fra 1980 erne (grønne kurve), hvor beboerbetalingen vokser fra godt kr. om året til næsten kr., og allerede fra 2009 begynder bidragene til fondene med næsten kr. om året. Der er således en markant forskel på både beboerbetalingen og bidragene til fonden i boligafdelingen fra halvtresserne og firserne, og det virker ikke retfærdigt, at den nye afdelings bidrag til fondene er mange gange højere end den gamle afdelings bidrag. Det kan hævdes, at kurverne i figuren overbetoner forskellene, fordi ældre afdelinger betaler både A- og G-indskud, og desuden er mange af de nyere afdelinger med problemer blevet omfattet af en eller flere af omprioriteringerne, således at bidragene til fondene er blevet reduceret. Imidlertid forrykker A- og G-indskud ikke det samlede billede afgørende, og desuden er det langt fra alle afdelinger fra halvfjerdserne og firserne, som er blevet omprioriteret. Endvidere kan det tilføjes, at afdelinger fra 1990 erne og senere vil få endnu større bidrag til fondene end afdelingerne fra 1980 erne. Det må således erkendes, at bidragene til fondene er meget skævt fordelt, og set med nutidens briller er bidragssystemet uretfærdigt og præget af tilfældigheder. Der er således gode grunde til at drøfte, om bidragene på de færdigbetalte lån kan ske på et mere retfærdigt grundlag. En metode kunne være en generel vurdering af huslejeevnen i de almene boligafdelinger ud fra oplysninger om størrelse, boligform (tæt-lav eller etage), tekniske installationer, vedligeholdelsesstand, beboersammensætningen, forholdene på det lokale boligmarked, herunder om der fx er udlejningsvanskeligheder, samt huslejens størrelse. Det er klart, at en sådan grov og mekanisk vurdering ikke kan stå alene, men den kan give et udgangspunkt for en vurdering. Hvordan de konkrete bidragssatser skal fastlægges, herunder muligheder for ændringer, når forholdene i en afdeling ændres, er så kompliceret, at det kun kan konkretiseres i et teknisk udvalgsarbejde. Størrelsen af bidragene til fondene skal fastlægges under den klare forudsætning, at huslejen i den enkelte almene boligafdeling skal have en moderat størrelse forenelig med, at også økonomisk svage samfundsgrupper som kontanthjælpsmodtagere og folkepensionister uden supplerende pensionsopsparing kan bo i boligerne. Et af målene med et mere retfærdigt fondssystem er således at skabe betingelser for en mere moderat huslejeudvikling. 17

18 Ny og fleksibel finansiering En reform af den almene sektors fondssystem hænger logisk set også sammen med en reform af den almene sektors finansiering. I dag bestemmer staten i detaljer, hvordan en almen bolig finansieres, og det er også staten, som bærer renterisikoen ved finansieringen, herunder indhøster gevinsten i perioder med lav rente. Konkret bliver en almen bolig finansieret af et beboerindskud på 2 pct. af byggeprisen, kommunal grundkapital på 7 pct. af byggeprisen, og de resterende 91 pct. finansieres med realkreditlån, og staten påbyder hvilke slags lån, som boligorganisationen skal optage. Hovedreglen er, at lånene er 30- årige, og for øjeblikket sker finansieringen med rentetilpasningslån. Beboerne betaler en kapitaludgift på 3,4 pct. (plus en bidragsprocent på typisk 0,27 pct.), og dette beløb opreguleres med ¾ af inflationstakten i 35 år. Forskellen mellem beboerbetalingen og den faktiske ydelse på realkreditlånene betaler staten som sin støtte til alment byggeri, og den vil afhænge af rente og inflation. Det er meget problematisk, at den nuværende finansiering af det almene byggeri er indrettet så stift, at det ikke er muligt at variere beboerbetalingen i lyset af renteudviklingen. I den nuværende periode med meget lave renter har konsekvensen været, at det almene nybyggeri er blevet for dyrt sammenlignet med ejerboliger, som kan udnytte de lave renter til lavere boligudgift. Derfor bør det overvejes, om den statslige støtte til det almene nybyggeri fremover skal være et engangstilskud, der modsvarer den støtte, som staten i dag yder. Boligorganisationen skal herefter have Foto: Jørgen Jørgensen 18

19 Garantifond for nybyggeri Garantifonden kan sammen med staten og kommunerne stille garanti for lånene i alment nybyggeri, så der kan opnås de billigste finansieringsbetingelser til gavn for beboerne. Troværdigheden bag Garantifonden vil være, at alle almene beboere står bag den, idet der blot ved meget beskedne bidrag fra de almene beboere kan rejses betydelige midler. Formålet med Garantifonden er således først og fremmest at demonstrere finansiel styrke for at opnå billige lånevilkår, men i ekstraordinære situationer med meget høje renter kan bidrag til fonden dog ikke helt udelukkes. stor frihed til at finansiere den resterende byggepris, efter beboerindskud, kommunal grundkapital og den statslige støtte er trukket fra. Endvidere bør det også være muligt for den enkelte boligorganisation at variere beboerindskuddets størrelse, således at det i nogle boliger fastholdes på de 2 pct., mens der i andre boliger i afdelingen kan eksperimenteres med medejerboliger med større beboerindskud. Den enkelte boligorganisation får på den måde mulighed for at vælge et hensigtsmæssigt huslejeniveau, idet det overordnede sigte er, at der herved sikres en mere moderat huslejeudvikling i den almene sektor. En ny og fleksibel finansiering indebærer som nævnt, at boligorganisationerne påtager sig en renterisiko, og som en del af et mere retfærdigt fondssystem bør der etableres en fælles garantifond, som kan afdække større renterisici og samtidig give mulighed for at opnå den billigst mulige finansiering, fordi garantifonden giver stor sikkerhed for långiver. Overvejelserne om en fleksibel finansiering har også betydning for indretningen af fondssystemet. I et nyt, fleksibelt finansieringssystem kan en boligorganisation nemlig fastlægge, hvornår en afdeling har færdigbetalt sine lån, og dermed fastlægges også tidspunktet for bidragene til den almene sektors fonde. Dette må selvfølgelig ikke betyde, at der systematisk kan spekuleres i at undgå bidrag til Landsbyggefonden, eller at bidragene til den lokale dispositionsfond bliver kritisk lave i forhold til fremtidige udfordringer. Derfor må der i en situation med fleksibel finansiering laves overordnede regler for størrelsen af fondsbidragene. Det kan fx gøres ved, at bidraget til Landsbyggefonden udmåles som en andel af byggeriets anskaffelsessum, idet der skal tages højde for rente og inflationsudviklingen, og principperne om retfærdige bidrag til fondene skal også inddrages. 19

20 Boligselskabernes Landsforening, Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon , Fax , Foto: Harry Nielsen Tryk: WJC Grafisk

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden I en almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Når du bor i almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 2 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

Socialministeriet 5. november 2006

Socialministeriet 5. november 2006 Socialministeriet 5. november 2006 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om anvendelsen af den almene boligsektors midler og den fremtidige

Læs mere

Landsbyggefonden og dens støttemuligheder Almene Boligdage 3. sept. 2011

Landsbyggefonden og dens støttemuligheder Almene Boligdage 3. sept. 2011 Landsbyggefonden og dens støttemuligheder Almene Boligdage 3. sept. 2011 Indhold - Hvorfor har vi en landsbyggefond (LBF)? - Hvem bestemmer over LBF? - Hvor kommer pengene fra - Kassen er tom hvordan kan

Læs mere

Boligselskabernes Landsforening fremsender hermed høringssvar til embedsmandsudvalgets rapport Den almene sektors fremtid.

Boligselskabernes Landsforening fremsender hermed høringssvar til embedsmandsudvalgets rapport Den almene sektors fremtid. Til: Socialministeriet. Boligfagligt Center Holmens Kanal 22 1060 København udredning@sm.dk Boligselskabernes Landsforening fremsender hermed høringssvar til embedsmandsudvalgets rapport Den almene sektors

Læs mere

Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011

Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011 Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011 Workshop - Hvorfor har vi en landsbyggefond (LBF)? - Hvem bestemmer over LBF? - Kassen er tom hvordan kan der så uddeles penge? - Hvad

Læs mere

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) I medfør af lov om almene boliger

Læs mere

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) Nakskov Almene Boligselskab, afd. Rosenparken Foto : LBF SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN

Læs mere

Finansieringsmuligheder. Mandag den 11. juni 2012

Finansieringsmuligheder. Mandag den 11. juni 2012 Finansieringsmuligheder Mandag den 11. juni 2012 Hvilke finansieringsmuligheder er der i en renoveringssag? Overblik over finansieringsmuligheder Boligorganisationen Dispositionsfond bl.a. løbende ydelsesstøtte

Læs mere

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 23. februar 2010

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 23. februar 2010 Finansieringsmuligheder Tirsdag den 23. februar 2010 Hvilke finansieringsmuligheder er der i en renoveringssag? Overblik over finansieringsmuligheder Boligorganisationen Dispositionsfond bl.a. løbende

Læs mere

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden SIDE 3 l 12 Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Indberetning, registrering og administration

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

REGULATIV OM STØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN

REGULATIV OM STØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN REGULATIV OM STØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN TIL OPRETNING, UDBEDRING, VEDLIGEHOLDELSE, FORBEDRING, OMBYGNING, SAMMENLÆGNING AF LEJLIGHEDER OG MILJØFORBEDRING I ALMENT BYGGERI SAMT INFRASTRUKTURÆNDRINGER I

Læs mere

En balanceret boligpolitik

En balanceret boligpolitik Debatoplæg En balanceret boligpolitik Foto: Jørgen Jørgensen Foto: Alex Tran Indhold En balanceret boligpolitik... 5 Klimaet udfordrer de almene boliger... 6 Sunde boliger til et sundt liv... 9 Fremtidssikring

Læs mere

INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FEBRUAR 2007

INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FEBRUAR 2007 INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FEBRUAR 2007 INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FRA ALMENE BOLIGAFDELINGER, SELVEJENDE ÆLDREBOLIGINSTITUTIONER SAMT KOMMUNALE OG REGIONALE ÆLDREBOLIGER

Læs mere

Finansieringsmuligheder

Finansieringsmuligheder Finansieringsmuligheder Tirsdag den 10. marts 2015 i Svendborg Byggechef Lisa Fomsgaard Nielsen BO-VEST Administrationsselskab for 3 boligselskaber på Vestegnen Albertslund Boligselskab Tranemosegård Vridsløselille

Læs mere

Af Bent Madsen 3. januar 2000

Af Bent Madsen 3. januar 2000 p:\gs\december 99\boform-bm.doc Af Bent Madsen 3. januar 2000 RESUMÈ TILSKUD TIL FORSKELLIGE BOLIGFORMER I den offentlige debat bliver det ofte fremstillet som om, at de almene boliger modtager rigelige

Læs mere

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 26. august 2008

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 26. august 2008 Finansieringsmuligheder Tirsdag den 26. august 2008 Overblik over finansieringsmuligheder Boligorganisationen Dispositionsfond Arbejdskapital Afdelingen Henlagte midler Besparelse på henlæggelser Bortfald

Læs mere

At bo i en almen bolig

At bo i en almen bolig At bo i en almen bolig 2 Almene boliger er et tilbud til alle Velkommen i din almene bolig! Denne pjece fortæller om det almene byggeri og giver en kort orientering for nye beboere. Det almene byggeri

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven Nedenstående beskrivelse forudsætter en kommunal etablering og omfatter efter aftale med Silkeborg Kommune alene forholdene

Læs mere

PWC DEN 21. JANUAR 2014. Særlige støtteordninger og regnskabsførelse

PWC DEN 21. JANUAR 2014. Særlige støtteordninger og regnskabsførelse PWC DEN 21. JANUAR 2014 Særlige støtteordninger og regnskabsførelse Muligheder for støtte Boligsociale aktiviteter/huslejestøtte (boligsocial indsats) Renoveringsstøtte Kapitaltilførsel, herunder fællespuljetilskud

Læs mere

Beboerinformation. Måløv Park november 2005

Beboerinformation. Måløv Park november 2005 Beboerinformation Måløv Park november 2005 Om landsbyggefoden side 2 Om belægningsarbejder side 3 Nyt fra IT-udvalget side 3 Beboertilfredshedsundersøgelse side 6 Tyveri Mange beboere har sikkert bemærket

Læs mere

3. gebyrer og afgifter i forbindelse med

3. gebyrer og afgifter i forbindelse med REGULATIV om salg af almene familieboliger SIDE 3 l 8 Regulativ om SALG AF ALMENE FAMILIEBOLIGER I medfør af lov om almene boliger m.v., 96 j, har bestyrelsen for Landsbyggefonden med godkendelse fra

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975

Læs mere

Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Telefax 3376 2005 lbf @ lbf.dk w w w. lbf.dk

Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Telefax 3376 2005 lbf @ lbf.dk w w w. lbf.dk Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Telefax 3376 2005 lbf @ lbf.dk w w w. lbf.dk REGULATIV OM PROVENUFONDEN REGULATIV OM PROVENUFONDEN 1 I medfør af lov om almene boliger m.v., 96 o, har

Læs mere

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION Baggrund P Da VK-regeringen trådte til, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man ville give de almene beboere mulighed for at købe deres bolig P Et embedsmandsudvalg blev nedsat for at forberede

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 på Spørgsmål 3 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune 1. Opgave I forbindelse med godkendelse af budget og husleje for kommunalt ejede almene ældreboliger (beslutning i Velfærdsudvalget

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 19 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 19 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 19 Offentligt HØRINGSUDKAST Dato: 19. november 2014 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-3030 Sagsbeh.: pel Dok id: Forslag til Lov om ændring af lov om almene

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Socialministeriet ØSK-bolig J.nr. 5215-5 avr 24. marts 2006 Notat om Sammenligning af boligomkostninger mellem boligtyperne til brug for besvarelsen

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde FINANSIERING OG GARANTISTILLELSE 09-02-2007 Sagsnr. 1101-294547 Dokumentnr. 2006-34535 Ansøgningen Kuben Boplan A/S har i brev

Læs mere

Af Bent Madsen 25. februar 2000 RESUMÈ

Af Bent Madsen 25. februar 2000 RESUMÈ i:\jan-feb-2000\boligom-bm.doc Af Bent Madsen 25. februar 2000 RESUMÈ BOLIGOMKOSTNINGER I EJERBOLIGER OG ALMENE BOLIGER Af visse dele af den offentlige debat har man næsten kunne få indtryk af, at Pinsepakken

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Kapitaltilførsel til Østjysk Bolig og Beder- Malling Boligforening

Kapitaltilførsel til Østjysk Bolig og Beder- Malling Boligforening Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 30. juni 2014 Kapitaltilførsel til Østjysk Bolig og Beder- Malling Boligforening Bevilling af kommunal kapitaltilførsel til Østjysk

Læs mere

Når du vil leje en almen bolig

Når du vil leje en almen bolig Når du vil leje en almen bolig Når du vil leje en almen bolig de væsentligste regler for udlejning I Danmark er der omkring en halv million almene boliger, som bliver administreret af ca. 710 boligorganisationer.»boligorganisationer«er

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Rødovre Boligselskab, Brandholms Alle 11, Rødovre - bestyrelseslokalet. Vor ref.: BL Indkaldelse udsendt den: 13. maj 2015

Rødovre Boligselskab, Brandholms Alle 11, Rødovre - bestyrelseslokalet. Vor ref.: BL Indkaldelse udsendt den: 13. maj 2015 INDKALDELSE Brandholms Allé 11 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 31 Fax 36 70 76 79 www.rbbolig.dk rb@rbbolig.dk Til: Mødetype: Samtlige medlemmer af hovedbestyrelsen Hovedbestyrelsesmøde Mødetid: Onsdag den.

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2010

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2010 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2010 FORORD Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2010 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal for 2009 og budgettal

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Salg af almene boliger i Danmark

Salg af almene boliger i Danmark Salg af almene boliger i Danmark Den danske regering ønsker at sælge ud af de almene boliger og har bebudet et lovforslag til efteråret. Overskuddet fra salget skal gå til nybyggeri. Den danske regering

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden. til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret )

Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden. til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret ) Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret ) SIDE 3 l 8 Regulativ om tilskud fra Landsbyggefonden til forbedringsog opretnings arbejder mv.

Læs mere

Støttet byggeri. Temadag i Kolding. Den 20 marts 2014

Støttet byggeri. Temadag i Kolding. Den 20 marts 2014 Støttet byggeri Temadag i Kolding Den 20 marts 2014 Kontakt og E-mailservice Inge-Lis Kalum Schou kalum@pc.dk tlf. 49 19 14 50 Inge-lis-kalum.weebly.com Rådgivning Kurser E-mail nyhedsservice Håndbøger

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse

Læs mere

Dokumentet er ajourført den 19. maj 2015 med yderligere alternativer Senarie D. E. og F.

Dokumentet er ajourført den 19. maj 2015 med yderligere alternativer Senarie D. E. og F. Dato 7. april 2015 Dok.nr. 43742-15 Sagsnr. 15-3813 Ref. Arnfred Bjerg Dokumentet er ajourført den 19. maj 2015 med yderligere alternativer Senarie D. E. og F. Økonomiberegning for opførelse af 30 almene

Læs mere

RENOVERING AF RYHAVEN INFORMATIONSMØDE 8. OKTOBER 2013

RENOVERING AF RYHAVEN INFORMATIONSMØDE 8. OKTOBER 2013 RENOVERING AF RYHAVEN INFORMATIONSMØDE 8. OKTOBER 2013 VELKOMMEN - Vi håber, I har fået noget ud af folderen, I har modtaget i aften vil vi gennemgå overskrifterne i den mere grundigt. - I er meget velkomne

Læs mere

L 208 finansieringsændringer

L 208 finansieringsændringer L 208 finansieringsændringer Dagsorden Nedsat starthusleje Ændring af maksimumsbeløb Ændrede energikrav Ændring af kommunal grundkapital og bygherrekonkurrence Kort om renoveringsarbejder Lovforslag om

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 27 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 27 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 27 Offentligt Høringsudkast Dato: 8.12 2014 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-3030 Sagsbeh.: pel Dok id: Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 SYGEDAGPENGE 5.71 Sygedagpenge På denne funktion registreres alle udgifter og indtægter vedrørende sygedagpenge,

Læs mere

Tillykke med den ny bolig

Tillykke med den ny bolig Tillykke med den ny bolig Vi håber, at du og din eventuelle familie bliver glad for den. Men vi ved, at mange små og store ting skal falde på plads, når man flytter ind i en ny bolig. En flytning er sjældent

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2011

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2011 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2011 FORORD Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2011 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal for 2010 og budgettal

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 2 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder er

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Indholdsfortegnelse Grundlag for boligmarkedsanalysen Status for afdelingen SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Omdisponering af lille bolig Omdisponering af stor bolig Sammenlægning af 3 boliger

Læs mere

bolig Den almene boligsektors finansiering

bolig Den almene boligsektors finansiering bolig Den almene boligsektors finansiering Den almene boligsektors finansiering Anden rapport fra udvalget om den fremtidige styring af den almene boligsektor Velfærdsministeriet 2009 Titel: Udgiver:

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25.

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 25. juli 2011 Teknik og Miljø og Borgmesterens Afdeling 1. Resume Hejredalskollegiet er omfattet af helhedsplanen for Gellerupparken

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Skema A-ansøgning for renoveringsprojekt (helhedsplan) for Egelyparken

Skema A-ansøgning for renoveringsprojekt (helhedsplan) for Egelyparken Kuben Management A/S Carl Jacobsens Vej 31, 3. 2500 Valby Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Att.: Synne Felter Tel 8833 2500 CVR. nr. 28693036 info@kubenman.dk www.kubenman.dk JF Email:

Læs mere

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014 STATISTIK - og udgiftsstatistik 2014 - og udgiftsstatistik 2014 Forord Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2014 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal

Læs mere

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan Fremtidssikring af Herlevgårdsvej Handleplan Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. September 2007 Indhold side Hvad er fremtidssikring? 4 Introduktion til handleplanen 6 Afdelingens vision 7 Handleplanen:

Læs mere

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder 6. september 2011 Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Indstilling. Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd 1. Resume Boligforeningen Århus Omegns

Læs mere

Budget for lån, renter og balanceforskydninger i budget 2016 2019

Budget for lån, renter og balanceforskydninger i budget 2016 2019 Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3 Helsingør Tlf. 49282927 Mob. 25312927 pwb11@helsingor.dk Dato 14.8.215 Sagsbeh. pwb11 for lån, renter og balanceforskydninger

Læs mere

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011 Bregnegårdshaven 7-5700 Svendborg - telefon 62 21 19 76 - fax 6220 1010 Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011 Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES?

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? Foredrag ved BL s seminar om almene boligers fremtid d. 8.12.2005 Ved centerleder Hans Kristensen Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning

Læs mere

Ældreboliger. www.kk.dk. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Ældreboliger. www.kk.dk. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreboliger www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreboliger i København Faktuelle forhold 4.417 ældreboliger fordelt på 41 bebyggelser over hele byen Største bebyggelse har

Læs mere

Boligbytte og fremleje. danmarks almene boliger

Boligbytte og fremleje. danmarks almene boliger Boligbytte og fremleje bl danmarks almene boliger Boligbytte Hvorfor bytte? Boligbytte er en ideel løsning, når to familier eller husstande er enige om, at de begge ved bytningen kan få en bolig, der passer

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Nyckeltal för april 1 2011 Förväntad BNP-utveckling (1. Kvartal) -0,5 % Inflationstakt 2,9 % Arbetslöshet 5,8 % Bostadsbyggande prognos

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Bestyrelsens beretning på. repræsentantskabsmødet den 10. juni 2015

Bestyrelsens beretning på. repræsentantskabsmødet den 10. juni 2015 Bestyrelsens beretning på Telefon 62 21 19 76 Fax 62 20 10 10 Website www.svanbo.dk E-mail post@svanbo.dk Bankkonto Nordea 2680-7040263033 repræsentantskabsmødet den 10. juni 2015 Jeg har gennem de seneste

Læs mere

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011 Boliganvisningen 15. august 2012 Boliganvisningen/Liz Boligrapport 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune Evaluering 2011 Dette er den 7. rapport. Rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside www.ishoj.dk

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

Høj udbudspris er gift for salget

Høj udbudspris er gift for salget NR. 5 JUNI 211 Høj udbudspris er gift for salget Det er en rigtig dårlig strategi at sætte udbudsprisen på sin bolig højt og så fire på prisen hen ad vejen. Det viser en analyse, som Realkreditforeningen

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Fredensborg Kommune temamøde om almene boliger

Fredensborg Kommune temamøde om almene boliger Fredensborg Kommune temamøde om almene boliger Kokkedal Den 26. maj 2015 Kontakt og E-mailservice Inge-Lis Kalum Schou kalum@pc.dk tlf. 49 19 14 50 Inge-lis-kalum.weebly.com Rådgivning Kurser E-mail nyhedsservice

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger og lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger og lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. Fremsat den {FREMSAT} af socialministeren (Karen Jespersen) Udkast af 17. december 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger og lov om realkreditlån og realkreditobligationer

Læs mere

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo.

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. 07-08- 2008 De har rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

ddffftddftdffftfaaddatfdaaddddaadttddafffatatfataaftaftfafdtafffff

ddffftddftdffftfaaddatfdaaddddaadttddafffatatfataaftaftfafdtafffff Boligselskabet Nordkysten ddffftddftdffftfaaddatfdaaddddaadttddafffatatfataaftaftfafdtafffff Helsingør Kommune Center for Kultur, Plan og Erhverv Stengade 359 3000 Helsingør Att. Per Korup-Lauridsen Afd.

Læs mere

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne 10. september 2014 Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne Renterne på fastforrentede realkreditlån har aldrig i nyere tid været lavere, og det giver boligejerne gunstige muligheder for at optimere

Læs mere

Indstilling. Økonomiske retningslinjer m.v. for alment byggeri. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4.

Indstilling. Økonomiske retningslinjer m.v. for alment byggeri. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 4. november 2009 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Århus Kommune 1. Resume Kalkværksvej 10 8100 Århus C Århus Kommune har siden 1999

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere