Debatoplæg om den almene sektors fonde og finansiering. En retfærdig boligpolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Debatoplæg om den almene sektors fonde og finansiering. En retfærdig boligpolitik"

Transkript

1 Debatoplæg om den almene sektors fonde og finansiering En retfærdig boligpolitik

2 Forord Eksistensen af fonde i den almene sektor er en nødvendighed. Uden fondene ville vi ikke have mulighed for at løse en lang række opgaver og større problemer i boligområderne. Men fondssystemet har også en række åbenlyse svagheder. Det er en åbenlys svaghed, at staten siden 2001 har kunnet inddrage 8 mia. kr. af beboernes opsparing fra Landbyggefonden. Det er også en åbenlys svaghed, at beboernes bidrag til fondene er ulige fordelt, og problemramte afdelinger skal i nogle tilfælde bidrage langt mere end velfungerende afdelinger. Med dette oplæg vil BL s bestyrelse igangsætte en debat om et mere retfærdigt fondssystem ud fra følgende pejlemærker: Beboernes opsparing skal ikke længere kunne inddrages af staten. Der skal afsættes tilstrækkelige midler til kvalitetsløft og indsats mod ghettoisering, og staten skal også bidrage til denne indsats. Bidragene til fondene skal være mere retfærdigt fordelt. Finansieringen af alment byggeri skal være mere fleksibel, så de lokale konkurrenceforhold kan afspejles i huslejerne. Huslejen i den almene sektor skal have en mere moderat udvikling, så et omfattende kvalitetsløft og en aktiv indsats mod ghettoisering ikke fører til for høje huslejer. Ud fra disse pejlemærker håber vi, at der i den kommende tid kan komme en frugtbar debat om mere retfærdige fonde i den almene sektor. Med venlig hilsen Bestyrelsen 2

3 En retfærdig boligpolitik Den almene sektors fonde er grundlæggende en god ide både for beboerne i de almene boliger og for samfundet. De lokale dispositionsfonde i den enkelte boligorganisation er stødpude for de problemer, der kan opstå i boligafdelinger fx på grund af nødvendige men meget dyre renoveringer. Eller til at afhjælpe problemer i socialt belastede områder. På landsplan er det en central opgave for Landsbyggefonden at medvirke til at løse alvorlige problemer, som den enkelte boligorganisation ikke har økonomisk styrke til at løfte. Det kan typisk dreje sig om støtte til problemramte boligområder, som er fanget i negative spiraler med både store sociale og bygningsmæssige problemer, som gør boligområderne meget lidt attraktive. Hvis de lokale dispositionsfonde og Landsbyggefonden ikke eksisterede, ville den almene sektor ikke være i stand til at løse alvorligere problemer i boligområderne. I første omgang ville konsekvensen være, at problemerne blot voksede sig større i stedet for at blive løst, og dernæst ville der opstå et massivt pres på kommunerne og staten for at løse problemerne. Fondene er udtryk for en ansvarlig selvforvaltning, hvor beboerne sparer op til selv at løse udfordringerne, som de seneste 20 år er blevet stadigt større i takt med en stigende social opsplitning i samfundet. Midlerne i fondene indbetales over huslejen, når lånene i en almen boligafdeling er afdraget. Når realkreditlånene er betalt ud, fortsætter den almene beboer således med at betale et beløb over huslejen typisk svarende til den sidste ydelse på lånet. Halvdelen af disse penge går til boligorganisationens lokale dispositionsfond, og den anden halvdel går til Landsbyggefonden. Der er ikke ophobet nogen formue i Landsbyggefonden. Tværtimod er der udsigt til, at Landsbyggefonden allerede næste år får røde tal på bundlinjen, Foto: Leonard Fradelizio 3

4 og det forventes, at fonden i de kommende år skal låne op til 3½ mia. kr., og først efter 2020 skønnes Landsbyggefonden at have afviklet gælden. Forklaringen på gældsætningen er især, at staten indkræver 8 mia. kr. fra Landbyggefonden, og indbetalingerne af disse penge til staten skal ske i et hurtigere tempo, end beboernes betalinger kommer ind. Med statens krav om midler fra Landsbyggefonden, finansierer beboerne i den almene sektor en betydelig del af de statslige udgifter til nybyggeri af almene boliger siden Regningen svarer til et beløb på knap kr. pr. almen husstand. Det er åbenbart urimeligt, at de almene beboere er pålagt denne særskat til betaling af alment nybyggeri, som alle i samfundet har adgang til og kan få fordel af. Over halvdelen af de nye almene boliger er ældreboliger eller plejeboliger og dermed en kerneydelse i velfærdssamfundet. Det er meget svært at se det retfærdige i, at de almene beboere skal betale et særbidrag til løsningen af denne opgave for velfærdssamfundet. En retfærdig boligpolitik bør sikre, at staten ikke kan inddrage beboernes opsparing som særskat. Når staten inddrager beboernes opsparing, øges uligheden i samfundet, fordi hidtil skattefinansierede udgifter nu skal betales via særbidrag fra en befolkningsgruppe, som i forvejen er sakket langt bagud i velfærdskapløbet. Alle analyser viser, at den almene sektors beboere er blevet stadigt mere socialt dårligt stillede, og de har slet ikke kunnet følge med i indkomst- og formueudviklingen i samfundet. En retfærdig boligpolitik bør sikre, at der afsættes langt flere midler til et generelt kvalitetsløft og indsats mod ghettoisering. Hvis de 8 mia. kr. i stedet var anvendt i de almene boligområder, så kunne det have finansieret en indsats, der ville være større end byudvalgsindsatsen i 90 erne. Når beboernes opsparing går i statskassen frem for til styrkelse af de almene boligområder, så bliver konsekvensen færre renoveringer, lavere boligkvalitet og flere problemramte boligområder. Konsekvensen er også, at helt nødvendige indsatser må finansieres direkte over huslejen frem for af opsparingen, og det belaster beboernes privatøkonomi og giver i forvejen problemramte boligområder en endnu dårligere konkurrenceevne. En retfærdig boligpolitik bør også føre til en mere moderat huslejeudvikling, fordi nødvendige indsatser skal kunne finansieres over fondene. 4

5 Mere retfærdige fonde og finansiering Set fra de almene beboeres synsvinkel er der indlysende fordele ved et mere retfærdigt fondssystem. Staten kan ikke længere inddrage beboernes opsparing, der afsættes flere midler til renoveringer og kvalitetsløft, og huslejeudviklingen for sektoren bliver mere moderat for at tilgodese kvalitetsløft og indsats mod ghettoisering. Udgangspunktet for et nyt og retfærdigt fondssystem må naturligt være de lokale dispositionsfonde i de enkelte boligorganisationer, eftersom Landsbyggefonden reelt er blevet tømt for midler. Det er således de kommende års indbetalinger til de lokale dispositionsfonde, som vil udgøre grundstammen i et nyt fondssystem. De lokale dispositionsfonde er meget ulige fordelt mellem de almene boligorganisationer. Nogle boligorganisationer, som fx har mange afdelinger fra 1980 erne opført med IS20-lån, vil få langt større indbetalinger til dispositionsfonden i de kommende år end boligorganisationer med mange afdelinger fra fx 1950 erne. Imidlertid er der ingen sammenhæng mellem udviklingen i en boligorganisations dispositionsfond, og de udfordringer og problemer, som boligorganisationen står overfor i sine afdelinger. Dette bliver et særligt alvorligt problem i en situation, hvor Landsbyggefonden er blevet næsten tømt for midler de næste mange år, og hvor mulighederne for omfordeling af midler mellem boligorganisationerne ad den vej er meget begrænsede. Et mere retfærdigt fondssystem, som reelt kan bidrage til at løse problemerne i den almene sektor, må derfor forudsætte, at nogle af midlerne fra de lokale dispositionsfonde overføres til Landsbyggefonden under den klare forudsætning, at staten ikke kan inddrage disse penge. En boligafdelings bidrag på de udbetalte lån afhæn- Foto: Leonard Fradelizio 5

6 ger udelukkende af hvilke regler, der var for finansieringen af boligafdelingen ved opførelsen, samt om den senere er blevet omfattet af en omprioriteringsrunde. Der er ingen klar sammenhæng mellem afdelingens huslejeevne og dens indbetaling til fondene. Problemramte afdelinger med relativt høj husleje skal således i mange tilfælde bidrage med langt større beløb til den lokale dispositionsfond end mere velfungerende og attraktive afdelinger med lavere husleje. Et mere retfærdigt fondssystem bør sikre, at svage afdelinger kan komme til at bidrage med mindre end i dag, mens stærke afdelinger kan komme til at bidrage med mere. Større fleksibilitet og frihed til at indrette den almene sektors fondssystem hænger logisk set også sammen med større fleksibilitet og frihed ved finansiering af alment nybyggeri. På den måde skal det sikres, at også nybyggede almene boliger har den fornødne økonomiske konkurrenceevne og yder et retfærdigt bidrag til fondene. Et mere retfærdigt finansieringssystem bør betyde, at boligorganisationerne har mulighed for at sammensætte en finansiering, så beboerbetalingen bliver konkurrencedygtig også i perioder med lav rente. Det kan give den enkelte boligorganisation en renterisiko, som ikke må belaste den enkelte beboer men bør håndteres i et mere retfærdigt fondssystem. Krav til mere retfærdige fonde og finansiering: Staten skal ikke kunne inddrage beboernes opsparing som en særskat. Der skal afsættes langt flere midler til langsigtet kvalitetsløft og indsats mod ghettoisering. Huslejeudviklingen skal dermed gøres mere moderat på trods af disse indsatser. Nogle af midlerne fra lokale dispositionsfonde overføres til Landsbyggefonden under den klare forudsætning, at staten ikke skal kunne inddrage disse midler. Bidragene til fondene skal ikke afhænge af tilfældige forskelle i finansieringsordninger historisk set men afbalanceres efter afdelingernes ressourcer. Et nyt og mere retfærdigt fondssystem skal også kombineres med en mere fleksibel finansiering af alment byggeri for at sikre konkurrencedygtige huslejer i nybyggeriet og retfærdige bidrag til fondene. 6

7 Hvordan skal det gennemføres? Realiseringen af et mere retfærdigt fondssystem indebærer ganske komplicerede overvejelser på en række punkter. Nogle af de mest komplicerede angår udformningen af et mere retfærdigt bidragssystem til fondene, hvor bidragene skal afhænge af afdelingernes indbyrdes huslejeevne frem for at være en konsekvens af historiske finansieringssystemer, som det er tilfældet nu. Den konkrete udformning af bidragssystemet er så kompliceret, at det kun kan fastlægges i et grundigt teknisk udredningsarbejde. De overordnede principper for dette arbejde bør være, at gode afdelinger med forholdsvis beskedne huslejer kommer til at bidrage mere til fondene, mens mindre attraktive afdelinger med høje huslejer og måske aktuelle problemer med renoveringer og social belastning kommer til at bidrage mindre. Aktiv indsats med staten som medspiller Samtidig skal det dog også være helt klart, at huslejerne i alle almene boligafdelinger skal fastholdes på et moderat niveau. Bidragene til fondene skal derfor fastsættes på et fornuftigt niveau, som sikrer den nødvendige stødpudekapital i de lokale fonde, og i Landsbyggefonden skal der ikke opbygges en stor kapital, men bidragene skal modsvare den faktiske støtte til indsatsen i fx de problemramte områder. En snæver sammenhæng mellem bidragene fra beboerne og den faktiske indsats støttet af Landsbyggefonden vil også gøre det meget vanskeligt for staten nu eller på et tidspunkt i fremtiden at inddrage midler fra Landsbyggefonden. Tværtimod vil der opstå et naturligt politisk pres for, at staten støtter Landsbyggefondens aktiviteter i boligområderne som en integreret del af velfærdssamfundets opgaver. Foto: Thomas Tholstrup 7

8 Landsbyggefonden kan i et nyt retfærdigt fondssystem få en langt mere aktiv rolle og støtte boligorganisationer i en forebyggende indsats frem for først at blive involveret, når problemerne er meget alvorlige. Det vil på sigt økonomisere med fondens midler, og i et nyt fondssystem skal bidragene kunne varieres i takt med behovene for indsats. Fleksibel finansiering I et retfærdigt fondssystem vil det således være muligt at tilpasse bidragene til fondene i lyset af den enkelte afdelings huslejeevne, men logisk set bør det også være muligt at tilpasse huslejerne, før bidragene til fondene begynder. Derfor foreslås et nyt fleksibelt finansieringssystem, hvor boligorganisationen kan tilpasse finansieringsbyrden ud fra lokale overvejelser om huslejebyrde. Det kan fx ske ved, at alt offentligt tilskud til alment byggeri betales som et engangstilskud. Det sker i dag med beboerbetalingen og den kommunale grundkapital, men bliver også den statslige ydelsesstøtte udbetalt som et engangstilskud, så vil boligorganisationen kunne finansiere det resterende beløb på realkreditmarkedet og tilpasse låneform og løbetid, så beboerbetalingen bliver konkurrencedygtig. Den statslige støtte til alment byggeri skal ikke reduceres ved denne omlægning, men i stedet for at blive udbetalt over år, så bliver den lavet om til et engangstilskud. Den frihed, boligorganisationen derved kan få i forhold til finansieringen, modsvares af, at den almene sektor påtager sig den renterisiko, som staten har i dag. For at denne risiko ikke direkte skal belaste den enkelte beboer, skal der som led i et mere retfærdigt fondssystem etableres en Garantifond, som kan afdække risikoen ved større rentestigninger. Denne Garantifond kan finansieres af et særligt bidrag fra alle almene boligorganisationer. Dette bidrag er under normale omstændigheder nul, men i tilfælde af større rentestigninger skal det kunne aktiveres. Boligorganisationernes frihed til at bestemme finansieringsform stiller krav til udformningen af et fondssystem, for det må ikke være sådan, at man ved tilrettelæggelsen af finansieringen kan spekulere i at undgå bidrag til fondene. Debatten er påkrævet Som nævnt indebærer etableringen af et nyt, retfærdigt fondssystem meget komplicerede og meget tekniske overvejelser. Derfor er det klart, at et nyt fondssystem ikke kan etableres fra den ene dag til den anden, men det er til gengæld meget vigtigt med en grundig og kvalificeret drøftelse af de mange problemstillinger, så der kan igangsættes en proces mod et retfærdigt fondssystem. Hvis den almene sektor ikke tager denne debat og opstiller nogle klare politiske mål, så kan resultatet blive, at fondene drænes yderligere, og den almene sektor bliver stadig mere marginaliseret på boligmarkedet. På de følgende sider er uddybet nogle af de helt centrale problemstillinger ved en politik som skitseret. 8

9 Krav om tilbagebetaling af subsidier er ulighedspolitik I debatten om midlerne i den almene sektors fonde fremførte socialministeren i efteråret, at det kun er rimeligt, at beboerne i de almene boliger betaler nogle af de tilskud tilbage, som de har fået. Imidlertid er det ikke kun almene boliger, som har modtaget tilskud men også ejerboligerne, hvor subsidiet består i, at lejeværdibeskatningen, nu ejendomsværdiskatten, er for lille. Men dette subsidie kræves ikke tilbagebetalt. Tværtimod er det steget markant siden 2001 som følge af skattestoppet. Det absolutte stop for ejendomsværdiskatten har således reduceret boligbeskatningen med aktuelt over 9 mia. kr. i 2005, og dette beløb er stigende år for år. I næsten samme tidsrum er der hentet 8 mia. kr. ud af Landsbyggefonden som en særskat på de almene beboere. Det skaber øget ulighed at give milliarder i lettelser af ejendomsværdiskatten, mens der hentes milliarder fra de almene beboere, som generelt hører til de dårligst stillede i samfundet. Almene beboere betaler plejehjem Plejeboliger og ældreboliger opføres typisk som almene boliger. I 2005 blev der således givet tilsagn til plejeboliger og ældreboliger opført af almene boligorganisationer, selvejende ældreboliginstitutioner, kommuner og amtskommuner. Samlet set blev der i 2005 givet tilsagn til almene boliger, og heraf var eller to tredjedel således plejeboliger og ældreboliger. Sådan har mønsteret været siden 2002, idet plejehjem og ældreboliger har udgjort over halvdelen af tilsagnene til alment byggeri. Regningen til de almene beboere på 8 mia. kr. til finansiering af nybyggeriet i årene er således i vidt omfang gået til finansiering af plejehjem og ældreboliger. Det er åbenlyst urimeligt, at de almene beboere i særlig grad skal finansiere den kerneydelse i velfærdssamfundet, som plejehjem og ældreboliger er for alle befolkningsgrupper. 9

10 Hvis den almene sektors fonde ikke var opfundet, så skulle de opfindes Grundtanken med den almene sektors fonde er indlysende både set fra den almene beboers synsvinkel og fra velfærdssamfundets synsvinkel. Når beboerne i en almen boligafdeling er færdige med at afdrage på de oprindelige realkreditlån, og byggeriet er betalt, er der sund fornuft i, at der fortsat indbetales et beløb over huslejen. Det sikrer både en opsparing i den lokale dispositionsfond til fremtidige renoveringer og fornyelser i afdelingen og en samlet opsparing i Landsbyggefonden til støtte af afdelinger, som kommer ud i alvorlige problemer. På den måde har den enkelte boligorganisation mulighed for at løse de lokale udfordringer og problemer gennem midlerne i de lokale dispositionsfonde, og skulle der opstå meget alvorlige problemer med fx byggeskader og/eller en generel negativ udvikling i en afdeling med nedslidning og ghettoisering, så kan Landsbyggefonden træde til med støtte. De to lag i fondssystemet kombinerer gode betingelser for lokal løsning af problemer med en central fondsdannelse (Landsbyggefonden), som skal træde til, når problemerne bliver så store, at det simpelthen ikke er muligt at løse dem lokalt. For boligorganisationerne og beboerdemokratiet kombineres friheden til at vælge den bedste lokale løsning således med trygheden om, at fællesskabet kan træde til, når de lokale kræfter ikke rækker. Kommunerne og staten har også meget store fordele af de almene fonde. Opstår der problemer i et boligområde, eller skal begyndende problemer forebygges, så har boligorganisationerne typisk i samarbejde med kommunerne mulighed for med stor styrke at tage udfordringen op med anvendelse af midler fra den lokale dispositionsfond og i mange tilfælde også med støtte fra Landsbyggefonden. Hvis fondene ikke eksisterede, ville der ikke være ressourcer til at løse problemerne. Den logiske konsekvens ville i første omgang være, at problemer blot fik lov til at vokse sig større, men samtidig ville der også opstå et stigende politisk krav om, at kommunerne og staten skulle afsætte anselige midler til at løse problemerne. Foruden dette udgiftspolitiske pres ville politikerne og centraladministrationen også blive trukket ind i ganske følsomme diskussioner om den helt konkrete prioritering af midlerne mellem de problemramte almene boligområder, fordi der i en situation uden fonde ikke ville være en Landsbyggefond, som ud fra overordnede politiske prioriteringer kunne foretage de konkrete afvejninger. Uden den almene sektors fondssystem ville staten og kommunerne således både stå over for et øget udgiftspolitisk pres og risikere at blive trukket ind i en helt konkret sagsbehandling af, hvordan indsatsen skal tilrettelægges i de enkelte boligområder. Foto: Henrik Bjerg Den almene sektors fonde er således sund fornuft, og hvis fondssystemet ikke allerede var opfundet, så skulle vi skynde os at gøre det. 10

11 Landsbyggefonden I ældre boligafdelinger indbetales såkaldte A- og G-indskud til Landsbyggefonden, og disse udgjorde i mill. kr. Heraf overføres 60 pct. til konti med trækningsret, hvor boligorganisationen kan trække på midlerne i forbindelse med renoveringsprojekter. De resterende 40 pct. indgår i Landsdispositionsfonden til finansiering af særlig driftsstøtte m.v. Herudover modtager Landsbyggefonden indbetalinger, når lånene er afdraget de udamortiserede lån - idet beboerne typisk vedbliver med at betale svarende til den sidste ydelse på lånet, og halvdelen af disse midler indbetales til Landsbyggefonden, mens den anden halvdel går til boligorganisationens lokale dispositionsfond. For øjeblikket er indbetalingerne fra udamortiserede lån til Landsbyggefonden på godt 150 mill. kr. om året, men dette beløb stiger til over 2,5 mia. kr. pr. år i 2025, hvilket fremgår af den blå kurve i figuren herunder. Imidlertid stiger Landsbyggefondens udgifter også, hvilket fremgår af den røde kurve, og disse midler går til støtte af renoveringer, driftsstøtte, kapitaltilskud m.v. samt finansiering af nybyggeriet siden 2002, dvs. de 8 mia. kr., som skal indbetales til staten. Indtægter og udgifter i Landsbyggefonden, mill. kr., årets priser Landsbyggefonden har mulighed for at støtte renoveringer inden for en ramme på 1,5 mia. kr. pr. år frem til og med 2008, og disse midler er for længst disponeret, og der er en venteliste på mere end 2 mia. kr. Noget af denne venteliste er dog nedbragt, idet investeringsrammen blev ekstraordinært forøget i 2006 med 625 mill. kr. i forbindelse med boligaftalen. 11

12 Regeringen har tømt Landsbyggefonden og har appetit på mere Siden 2001 har staten inddraget 8 mia. kr. fra Landsbyggefonden. Politisk er regningen blevet begrundet med, at pengene går til nedsættelse af den kommunale grundkapital fra 14 pct. til 7 pct. og dermed til byggeri af flere boliger. Hvad er kommunal grundkapital? Kommunerne finansierer aktuelt 7 pct. af et alment byggeris anskaffelsessum gennem indskud af grundkapital. Teknisk er grundkapitalen et rente- og afdragsfrit lån med op til 50 års løbetid, hvorefter det skal afdrages. På grund af den lange periode med rente- og afdragsfrihed har grundkapitalen hovedsagelig karakter af et tilskud. Realiteten er imidlertid, at beslutningen om at nedsætte den kommunale grundkapital fra 14 pct. til 7 pct. blev taget i forbindelse med kommuneforhandlingerne i 2001, og i årene 2002, 2003 og 2004 har Landsbyggefonden ikke alene skullet finansiere de direkte statslige merudgifter ved at reducere grundkapitalen men også samtlige de statslige udgifter til ydelsesstøtte, hvis der blev bygget mere end knap boliger pr. år. Hvad er statslig ydelsesstøtte? Den statslige ydelsesstøtte er statens tilskud til et alment nybyggeri. Ud af byggeriets samlede anskaffelsessum betaler beboerne 2 pct. i indskud, kommunen betaler 7 pct. i grundkapital, og de resterende 91 pct. finansieres med realkreditlån. Beboerne betaler en beboerbetaling til finansiering af byggeriet på 3,4 pct. af byggeriets anskaffelsessum, og dette beløb opreguleres årligt med ¾ af inflationen. Forskellen mellem beboerbetalingen og den faktiske ydelse på realkreditlånet er statens ydelsesstøtte, og størrelsen af denne støtte afhænger af renteniveauet. Regningen for nybyggeriet i år 2002, 2003 og 2004 blev på hele 5,7 mia. kr. eller over kr. pr. almen husstand. Når regningen blev så stor, hænger det også sammen med, at staten opgør den ud fra en forudsætning om en obligationsrente på godt 5 pct., mens boligerne bliver finansieret til den lavere korte rente. Hvis renten på længere sigt forbliver på et lavt niveau, kan resultatet vise sig at blive, at regningen på de 5,7 mia. kr. fuldt ud dækker de statslige udgifter til det almene nybyggeri. I den periode er der givet tilsagn til godt boliger, og heraf er knap ældre- og plejeboliger. Ved boligforhandlingerne i efteråret 2005 lagde regeringen ud med, at Landsbyggefonden fra 2005 først skulle betale 50 pct. af den statslige ydelsesstøtte, og dette beløb skulle gradvist stige til 60 pct. i Konsekvensen ville ifølge regeringens beregninger være en ekstraregning på 4,4 mia. kr. til Landsbyggefonden. Dermed ville den samlede regning til Landbyggefonden blive på over 10 mia. kr. Foto: Leonard Fradelizio Herudover spillede regeringen ud med, at alle indbetalinger til de lokale dispositionsfonde skulle overføres til Landsbyggefonden pr. 1. januar 2006, og dermed kunne Landsbyggefonden i al fremtid dække 60 pct. af den statslige ydelsesstøtte til alment nybyggeri. Konsekvensen kunne blive, at alle indbe- 12

13 Figur 1. Nutidsværdien af formuen i Landsbyggefonden, mill. kr. talinger til fondene skulle gå til statskassen, og den almene sektors fonde ville blive tømt fuldstændigt. Resultatet af boligforhandlingerne blev heldigvis ikke så slemt, men det er dog stærkt foruroligende. I årene 2005 og 2006 skal Landsbyggefonden betale halvdelen af den statslige ydelsesstøtte, og det beløber sig til ca. 2,3 mia. kr. Dermed er der siden 2001 inddraget (5,7+2,3) = 8 mia. kr. fra Landsbyggefonden, og konsekvensen er, at Landsbyggefonden nu får røde tal på bundlinjen og skal ud at låne penge for at indbetale de 8 mia. kr. til staten. Figuren herunder viser nutidsværdien af formuen i Landsbyggefonden opgjort på forskellige tidspunkter. I 2006 er formuen således omkring nul, idet Landsbyggefondens nødvendige egenkapital og reservefond til dækning af garantiforpligtelser m.v. ikke er indregnet. I de kommende år skal fonden optage lån i milliardklassen, og staten har tilladt en låneramme på 3½ mia. kr. Først omkring 2020 skønnes fonden at have afviklet gælden, og i 2030 ventes der at være en kapital på ca. 6 mia. kr. opgjort i 2006-priser. Dette tal kan fx sammenholdes med de 8 mia. kr., som er blevet inddraget fra Landsbyggefonden. En fortsættelse af denne politik blot de næste 3-4 år vil således tømme Landsbyggefonden for midler de næste 25 år! Det var åbenbart, at regeringen i efterårets boligforhandlinger ikke alene gik efter at tømme Landsbyggefonden hvilket er opnået frem til 2020 men også gik efter pengene i de lokale dispositionsfonde. Det er tydeligt, at regeringen har appetit på flere penge. 13

14 Der er ingen herreløse penge Underliggende i regeringens argumentation for at hente midler i Landsbyggefonden har været, at der er rigeligt med penge i den almene sektors fonde til både et generelt kvalitetsløft og bekæmpelse af ghettoisering. Dette har også været begrundelsen for, at staten ikke bidrager med massive beløb til at løse problemerne i de problemramte boligområder på trods af, at det er et af de alvorligste problemer i velfærdssamfundet. Realiteten er, at der set i forhold til den almene sektors størrelse kun er forholdsvis begrænsede midler i fondene. Når midlerne i både Landsbyggefonden og de lokale dispositionsfonde lægges sammen, så vil der først være en lille opsparing i 2013 og frem mod 2030 vil formuen gradvist vokse til kr. pr. bolig i 2006-priser. Det skal understreges, at denne opsparing pr. bolig kan være overvurderet af flere grunde. For det første er beregningen lavet under forudsætning af, at der ikke iværksættes yderligere initiativer de næste 25 år. Det kan sammenholdes med, at der de seneste 25 år har være flere omprioriteringer, og ydet støtte til byudvalgsindsats og problemramte boligområder, hvilket har været store udgiftsposter for de almene fondsmidler. For det andet har mange boligorganisationer allerede internt disponeret over de kommende års indbetalinger til den lokale dispositionsfond, men dette er heller ikke trukket ud af figur 2. Set i dette lys er midlerne i den almene sektors fonde således forholdsvis beskedne, og disse midler kan ikke finansiere de nødvendige investeringer i boligområder de næste 25 år. Men på den anden side har midlerne dog en tilstrækkelig størrelse til at kunne bidrage til et langsigtet kvalitetsløft, der er væsentlig større end den nuværende indsats. Hvis den almene sektor får mulighed for at disponere fuldt ud over sine fondsmidler, er der således mulighed for at gennemføre et langsigtet kvalitetsløft og en markant indsats over for ghettoisering med en moderat huslejeudvikling. Figur 2. Nutidsværdi af formuen i Landsbyggefonden og de lokale dispositionsfonde opgjort pr. bolig, kroner 14

15 Lokale dispositionsfonde skævt fordelt Midlerne i de lokale dispositionsfonde vil være den centrale kilde til finansiering af et langsigtet kvalitetsløft, når Landsbyggefonden er tom. Imidlertid er de lokale dispositionsfonde meget skævt fordelt mellem boligorganisationerne, fordi indbetalingerne i dag afhænger af, hvornår boligorganisationens afdelinger er opført, og dermed hvordan de er påbudt finansieret. Herunder i figur 3 er nutidsværdien af indbetalingerne til de lokale dispositionsfonde opgjort pr. bolig. Figuren viser, at den fjerdedel af de almene boliger, som har de laveste bidrag til de lokale dispositionsfonde, indbetaler under kr. pr. bolig frem til 2030 opgjort i nutidsværdi. For den fjerdedel, som indbetaler mest, er tallet næsten kr. pr. bolig. Der er således en markant forskel på størrelsen af indbetalingerne til dispositionsfondene i de almene boligorganisationer, og der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem indbetalingerne og behovene i den enkelte boligorganisation. I et mere retfærdigt fondssystem må det forventes, at indbetalingerne bliver mere ligeligt fordelt, men det må dog også forudses, at nogle boligafdelinger præget af problemer kun vil bidrage meget lidt eller slet ikke til dispositionsfonden. Derfor vil der også i et mere retfærdigt fondssystem være behov for, at nogle af de midler, som efter de nuværende regler indbetales i de lokale dispositionsfonde, i stedet overføres til Landsbyggefonden, så der kan gøres en indsats i boligafdelinger med alvorlige problemer. I de fleste tilfælde vil det være sådan, at midlerne i dispositionsfonden i boligorganisationer med problemramte afdelinger slet ikke står mål med de problemer, der skal løses. Dette misforhold kan endda være yderligere forstærket ved, at problemramte afdelinger ofte fritages for indbetalinger til den lokale dispositionsfond netop på grund af økonomiske problemer. Samme situation kan opstå i mange ældre og ned- Figur 3. Indbetalinger til de lokale dispositionsfonde til 2030, nutidsværdi pr. bolig, kroner 15

16 slidte afdelinger med små og utidssvarende boliger. Her vil det ofte koste meget store beløb at gøre boligerne tidssvarende gennem sammenlægninger og investeringer i tilgængelighed, og disse penge ikke kan rejses i den lokale dispositionsfond suppleret med huslejestigninger i afdelingen, fordi det i forhold til de relevante målgrupper fx pensionister og enlige ikke vil være muligt at hæve huslejen væsentligt. Hvis det skal være muligt at iværksætte en effektiv indsats mod ghettoiseringen og gennemføre større kvalitetsløft med blandt andet investeringer i tilgængelighed, så er det nødvendigt at supplere midlerne i de lokale dispositionsfonde med midler fra Landsbyggefonden. Eftersom Landsbyggefonden er tæt på at være tom, er det helt afgørende, at der sker en styrkelse af Landsbyggefonden ved at overføre en større andel af midlerne fra de lokale dispositionsfonde til Landsbyggefonden. Den helt klare forudsætning for at gøre noget sådant SKAL dog være, at staten ikke længere kan inddrage midler fra Landsbyggefonden. Bidragene til fondene ikke retfærdige En forudsætning for at overføre flere midler til Landsbyggefonden bør også være, at bidragene på de færdigbetalte lån bliver mere retfærdigt fordelt. Det er således uden fornuft, at en ressourcesvag afdeling fra fx firserne indbetaler ganske store beløb til fondene, blot fordi den er finansieret med en bestemt type indekslån. Omvendt virker det heller ikke rimeligt, at en velfungerende og attraktiv afdeling fra midten af halvtresserne med lav husleje kun bidrager begrænset til fondene. Herunder i figur 4 er vist tre eksempler på beboerbetaling og bidrag på de færdigbetalte lån til fondene. Eksemplerne tager udgangspunkt i konkrete Figur 4. Bidrag på de færdigbetalte lån, kroner pr. år, årets priser. Anm.: Der er ikke i figuren taget højde for omprioriteringer, som har bragt ydelserne ned for mange byggerier fra 1970 erne og 1980 erne. Desuden er der for 1950 er byggeriet ikke vist virkningen af et driftstilskud de første år. 16

17 Foto: Alex Tran afdelinger, og den blå kurve viser betalingerne fra en afdeling opført i halvtresserne til en pris på knap kr. pr. bolig. Betalingen på lånene har for den enkelte beboer været godt kr. om året, og når det første lån er færdigbetalt i 1993, begynder bidragene til fondene (stiplet blå linje). Først fremme i 2012 er alle lån færdigbetalt, og bidraget til fondene er på godt kr. om året. I den modsatte ende af skalaen er afdelingen fra 1980 erne (grønne kurve), hvor beboerbetalingen vokser fra godt kr. om året til næsten kr., og allerede fra 2009 begynder bidragene til fondene med næsten kr. om året. Der er således en markant forskel på både beboerbetalingen og bidragene til fonden i boligafdelingen fra halvtresserne og firserne, og det virker ikke retfærdigt, at den nye afdelings bidrag til fondene er mange gange højere end den gamle afdelings bidrag. Det kan hævdes, at kurverne i figuren overbetoner forskellene, fordi ældre afdelinger betaler både A- og G-indskud, og desuden er mange af de nyere afdelinger med problemer blevet omfattet af en eller flere af omprioriteringerne, således at bidragene til fondene er blevet reduceret. Imidlertid forrykker A- og G-indskud ikke det samlede billede afgørende, og desuden er det langt fra alle afdelinger fra halvfjerdserne og firserne, som er blevet omprioriteret. Endvidere kan det tilføjes, at afdelinger fra 1990 erne og senere vil få endnu større bidrag til fondene end afdelingerne fra 1980 erne. Det må således erkendes, at bidragene til fondene er meget skævt fordelt, og set med nutidens briller er bidragssystemet uretfærdigt og præget af tilfældigheder. Der er således gode grunde til at drøfte, om bidragene på de færdigbetalte lån kan ske på et mere retfærdigt grundlag. En metode kunne være en generel vurdering af huslejeevnen i de almene boligafdelinger ud fra oplysninger om størrelse, boligform (tæt-lav eller etage), tekniske installationer, vedligeholdelsesstand, beboersammensætningen, forholdene på det lokale boligmarked, herunder om der fx er udlejningsvanskeligheder, samt huslejens størrelse. Det er klart, at en sådan grov og mekanisk vurdering ikke kan stå alene, men den kan give et udgangspunkt for en vurdering. Hvordan de konkrete bidragssatser skal fastlægges, herunder muligheder for ændringer, når forholdene i en afdeling ændres, er så kompliceret, at det kun kan konkretiseres i et teknisk udvalgsarbejde. Størrelsen af bidragene til fondene skal fastlægges under den klare forudsætning, at huslejen i den enkelte almene boligafdeling skal have en moderat størrelse forenelig med, at også økonomisk svage samfundsgrupper som kontanthjælpsmodtagere og folkepensionister uden supplerende pensionsopsparing kan bo i boligerne. Et af målene med et mere retfærdigt fondssystem er således at skabe betingelser for en mere moderat huslejeudvikling. 17

18 Ny og fleksibel finansiering En reform af den almene sektors fondssystem hænger logisk set også sammen med en reform af den almene sektors finansiering. I dag bestemmer staten i detaljer, hvordan en almen bolig finansieres, og det er også staten, som bærer renterisikoen ved finansieringen, herunder indhøster gevinsten i perioder med lav rente. Konkret bliver en almen bolig finansieret af et beboerindskud på 2 pct. af byggeprisen, kommunal grundkapital på 7 pct. af byggeprisen, og de resterende 91 pct. finansieres med realkreditlån, og staten påbyder hvilke slags lån, som boligorganisationen skal optage. Hovedreglen er, at lånene er 30- årige, og for øjeblikket sker finansieringen med rentetilpasningslån. Beboerne betaler en kapitaludgift på 3,4 pct. (plus en bidragsprocent på typisk 0,27 pct.), og dette beløb opreguleres med ¾ af inflationstakten i 35 år. Forskellen mellem beboerbetalingen og den faktiske ydelse på realkreditlånene betaler staten som sin støtte til alment byggeri, og den vil afhænge af rente og inflation. Det er meget problematisk, at den nuværende finansiering af det almene byggeri er indrettet så stift, at det ikke er muligt at variere beboerbetalingen i lyset af renteudviklingen. I den nuværende periode med meget lave renter har konsekvensen været, at det almene nybyggeri er blevet for dyrt sammenlignet med ejerboliger, som kan udnytte de lave renter til lavere boligudgift. Derfor bør det overvejes, om den statslige støtte til det almene nybyggeri fremover skal være et engangstilskud, der modsvarer den støtte, som staten i dag yder. Boligorganisationen skal herefter have Foto: Jørgen Jørgensen 18

19 Garantifond for nybyggeri Garantifonden kan sammen med staten og kommunerne stille garanti for lånene i alment nybyggeri, så der kan opnås de billigste finansieringsbetingelser til gavn for beboerne. Troværdigheden bag Garantifonden vil være, at alle almene beboere står bag den, idet der blot ved meget beskedne bidrag fra de almene beboere kan rejses betydelige midler. Formålet med Garantifonden er således først og fremmest at demonstrere finansiel styrke for at opnå billige lånevilkår, men i ekstraordinære situationer med meget høje renter kan bidrag til fonden dog ikke helt udelukkes. stor frihed til at finansiere den resterende byggepris, efter beboerindskud, kommunal grundkapital og den statslige støtte er trukket fra. Endvidere bør det også være muligt for den enkelte boligorganisation at variere beboerindskuddets størrelse, således at det i nogle boliger fastholdes på de 2 pct., mens der i andre boliger i afdelingen kan eksperimenteres med medejerboliger med større beboerindskud. Den enkelte boligorganisation får på den måde mulighed for at vælge et hensigtsmæssigt huslejeniveau, idet det overordnede sigte er, at der herved sikres en mere moderat huslejeudvikling i den almene sektor. En ny og fleksibel finansiering indebærer som nævnt, at boligorganisationerne påtager sig en renterisiko, og som en del af et mere retfærdigt fondssystem bør der etableres en fælles garantifond, som kan afdække større renterisici og samtidig give mulighed for at opnå den billigst mulige finansiering, fordi garantifonden giver stor sikkerhed for långiver. Overvejelserne om en fleksibel finansiering har også betydning for indretningen af fondssystemet. I et nyt, fleksibelt finansieringssystem kan en boligorganisation nemlig fastlægge, hvornår en afdeling har færdigbetalt sine lån, og dermed fastlægges også tidspunktet for bidragene til den almene sektors fonde. Dette må selvfølgelig ikke betyde, at der systematisk kan spekuleres i at undgå bidrag til Landsbyggefonden, eller at bidragene til den lokale dispositionsfond bliver kritisk lave i forhold til fremtidige udfordringer. Derfor må der i en situation med fleksibel finansiering laves overordnede regler for størrelsen af fondsbidragene. Det kan fx gøres ved, at bidraget til Landsbyggefonden udmåles som en andel af byggeriets anskaffelsessum, idet der skal tages højde for rente og inflationsudviklingen, og principperne om retfærdige bidrag til fondene skal også inddrages. 19

20 Boligselskabernes Landsforening, Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon , Fax , Foto: Harry Nielsen Tryk: WJC Grafisk

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden I en almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Når du bor i almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 2 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

Landsbyggefonden og dens støttemuligheder Almene Boligdage 3. sept. 2011

Landsbyggefonden og dens støttemuligheder Almene Boligdage 3. sept. 2011 Landsbyggefonden og dens støttemuligheder Almene Boligdage 3. sept. 2011 Indhold - Hvorfor har vi en landsbyggefond (LBF)? - Hvem bestemmer over LBF? - Hvor kommer pengene fra - Kassen er tom hvordan kan

Læs mere

Socialministeriet 5. november 2006

Socialministeriet 5. november 2006 Socialministeriet 5. november 2006 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om anvendelsen af den almene boligsektors midler og den fremtidige

Læs mere

Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011

Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011 Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011 Workshop - Hvorfor har vi en landsbyggefond (LBF)? - Hvem bestemmer over LBF? - Kassen er tom hvordan kan der så uddeles penge? - Hvad

Læs mere

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) I medfør af lov om almene boliger

Læs mere

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) Nakskov Almene Boligselskab, afd. Rosenparken Foto : LBF SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN

Læs mere

2012/1 LSF 3 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juli Forslag. til

2012/1 LSF 3 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juli Forslag. til 2012/1 LSF 3 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juli 2017 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2012-2160 Fremsat den 3.

Læs mere

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden SIDE 3 l 12 Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Indberetning, registrering og administration

Læs mere

Boligselskabernes Landsforening fremsender hermed høringssvar til embedsmandsudvalgets rapport Den almene sektors fremtid.

Boligselskabernes Landsforening fremsender hermed høringssvar til embedsmandsudvalgets rapport Den almene sektors fremtid. Til: Socialministeriet. Boligfagligt Center Holmens Kanal 22 1060 København udredning@sm.dk Boligselskabernes Landsforening fremsender hermed høringssvar til embedsmandsudvalgets rapport Den almene sektors

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

Finansieringsmuligheder. Mandag den 11. juni 2012

Finansieringsmuligheder. Mandag den 11. juni 2012 Finansieringsmuligheder Mandag den 11. juni 2012 Hvilke finansieringsmuligheder er der i en renoveringssag? Overblik over finansieringsmuligheder Boligorganisationen Dispositionsfond bl.a. løbende ydelsesstøtte

Læs mere

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION Baggrund P Da VK-regeringen trådte til, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man ville give de almene beboere mulighed for at købe deres bolig P Et embedsmandsudvalg blev nedsat for at forberede

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven Nedenstående beskrivelse forudsætter en kommunal etablering og omfatter efter aftale med Silkeborg Kommune alene forholdene

Læs mere

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 23. februar 2010

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 23. februar 2010 Finansieringsmuligheder Tirsdag den 23. februar 2010 Hvilke finansieringsmuligheder er der i en renoveringssag? Overblik over finansieringsmuligheder Boligorganisationen Dispositionsfond bl.a. løbende

Læs mere

Husleje- og udgiftsstatistik 2006

Husleje- og udgiftsstatistik 2006 LANDSBYGGEFONDEN April 2009 Husleje- og udgiftsstatistik 2006 Indhold Forord...... 2 Datagrundlag... 3 Husleje og udgiftsstatistik 2006... 5 Del 1. Huslejen 2006... 7 Del 2. De almene boligafdelingers

Læs mere

Folketingets Lovsekretariat. Dato: 8. maj 2007

Folketingets Lovsekretariat. Dato: 8. maj 2007 Folketingets Lovsekretariat Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 8. maj 2007 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk AVR/ J.nr. 2007-348 Under henvisning til Folketingets brev af

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FEBRUAR 2007

INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FEBRUAR 2007 INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FEBRUAR 2007 INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FRA ALMENE BOLIGAFDELINGER, SELVEJENDE ÆLDREBOLIGINSTITUTIONER SAMT KOMMUNALE OG REGIONALE ÆLDREBOLIGER

Læs mere

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune 1. Opgave I forbindelse med godkendelse af budget og husleje for kommunalt ejede almene ældreboliger (beslutning i Velfærdsudvalget

Læs mere

Boligudvalget 2008-09 BOU Alm.del Bilag 58 Offentligt

Boligudvalget 2008-09 BOU Alm.del Bilag 58 Offentligt Boligudvalget 2008-09 BOU Alm.del Bilag 58 Offentligt L 29 (som fremsat): lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og realkreditloven. (Nedsættelse af den kommunale

Læs mere

REGULATIV OM STØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN

REGULATIV OM STØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN REGULATIV OM STØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN TIL OPRETNING, UDBEDRING, VEDLIGEHOLDELSE, FORBEDRING, OMBYGNING, SAMMENLÆGNING AF LEJLIGHEDER OG MILJØFORBEDRING I ALMENT BYGGERI SAMT INFRASTRUKTURÆNDRINGER I

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2006

Boligydelse og boligsikring 2006 Boligydelse og boligsikring 2006 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Ydelse, støttede realkreditlån, 1. fulde år udgør ca. 3,6 % af t.kr. svarende til 79 t.kr. eller ca. 11 kr. pr. m² boligareal (7.333 m²).

Ydelse, støttede realkreditlån, 1. fulde år udgør ca. 3,6 % af t.kr. svarende til 79 t.kr. eller ca. 11 kr. pr. m² boligareal (7.333 m²). Randersegnens Boligforening u.k. (v/dab) v/ Randersbolig Marsvej 1 8960 Randers SØ Randersegnens Boligforening u.k (v/dab), afdeling 89, Assentoft 6 I henhold til aftale har fonden foretaget en foreløbig

Læs mere

3. gebyrer og afgifter i forbindelse med

3. gebyrer og afgifter i forbindelse med REGULATIV om salg af almene familieboliger SIDE 3 l 8 Regulativ om SALG AF ALMENE FAMILIEBOLIGER I medfør af lov om almene boliger m.v., 96 j, har bestyrelsen for Landsbyggefonden med godkendelse fra

Læs mere

Magistraten Møde den kl Side 1 af 5. Punkt

Magistraten Møde den kl Side 1 af 5. Punkt Punkt 3. Hasseris Boligselskab - afdeling 5 - Stationsmestervej 6-122 og Dyrskuevej 13-51. 447 almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøtte med kapitaltilførsel - Godkendelse inden byggestart (skema

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Finansieringsmuligheder

Finansieringsmuligheder Finansieringsmuligheder Tirsdag den 10. marts 2015 i Svendborg Byggechef Lisa Fomsgaard Nielsen BO-VEST Administrationsselskab for 3 boligselskaber på Vestegnen Albertslund Boligselskab Tranemosegård Vridsløselille

Læs mere

Af Bent Madsen 3. januar 2000

Af Bent Madsen 3. januar 2000 p:\gs\december 99\boform-bm.doc Af Bent Madsen 3. januar 2000 RESUMÈ TILSKUD TIL FORSKELLIGE BOLIGFORMER I den offentlige debat bliver det ofte fremstillet som om, at de almene boliger modtager rigelige

Læs mere

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 26. august 2008

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 26. august 2008 Finansieringsmuligheder Tirsdag den 26. august 2008 Overblik over finansieringsmuligheder Boligorganisationen Dispositionsfond Arbejdskapital Afdelingen Henlagte midler Besparelse på henlæggelser Bortfald

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. H. H. Seedorffs Stræde Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. H. H. Seedorffs Stræde Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. H. H. Seedorffs Stræde 3-5. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 19. marts 2004 via Magistraten J.nr. Ref.: Tlf.nr. Jørn

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Boligforeningen Vanggården, afdeling 21 og 22 Ansøgning om driftstilskud.

Boligforeningen Vanggården, afdeling 21 og 22 Ansøgning om driftstilskud. Punkt 8. Boligforeningen Vanggården, afdeling 21 og 22 Ansøgning om driftstilskud. 2014-10452. By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ansøgning om driftstilskud (kapitaltilførsel) på

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

PWC DEN 21. JANUAR 2014. Særlige støtteordninger og regnskabsførelse

PWC DEN 21. JANUAR 2014. Særlige støtteordninger og regnskabsførelse PWC DEN 21. JANUAR 2014 Særlige støtteordninger og regnskabsførelse Muligheder for støtte Boligsociale aktiviteter/huslejestøtte (boligsocial indsats) Renoveringsstøtte Kapitaltilførsel, herunder fællespuljetilskud

Læs mere

Den selvejende institution - Bofællesskabet Stenhøj Beder - omdannes til almen ældreboligafdeling under ALBOA - Almen Boligorganisation Aarhus

Den selvejende institution - Bofællesskabet Stenhøj Beder - omdannes til almen ældreboligafdeling under ALBOA - Almen Boligorganisation Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 3. maj 2016 Åben dagsorden Omdannelse af Bofællesskabet Stenhøj Beder til almen Den selvejende institution - Bofællesskabet Stenhøj

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde FINANSIERING OG GARANTISTILLELSE 09-02-2007 Sagsnr. 1101-294547 Dokumentnr. 2006-34535 Ansøgningen Kuben Boplan A/S har i brev

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

En balanceret boligpolitik

En balanceret boligpolitik Debatoplæg En balanceret boligpolitik Foto: Jørgen Jørgensen Foto: Alex Tran Indhold En balanceret boligpolitik... 5 Klimaet udfordrer de almene boliger... 6 Sunde boliger til et sundt liv... 9 Fremtidssikring

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Ydelse, støttede realkreditlån, 1. fulde år udgør ca. 3,6 % af 2.271 t.kr. svarende til 82 t.kr. eller ca. 6 kr. pr. m² boligareal (12.965 m²).

Ydelse, støttede realkreditlån, 1. fulde år udgør ca. 3,6 % af 2.271 t.kr. svarende til 82 t.kr. eller ca. 6 kr. pr. m² boligareal (12.965 m²). Randersegnens Boligforening u.k (v/dab) v/ Randersbolig Marsvej 1 8960 Randers SØ Randersegnens Boligforening u.k (v/dab), afdeling 37, Nørhald 1 I henhold til aftale har fonden foretaget en foreløbig

Læs mere

Renovering af Boligforeningen 10. marts 1943, afdeling 1, Dybbølvej

Renovering af Boligforeningen 10. marts 1943, afdeling 1, Dybbølvej Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 12. september 2016 Renovering af Boligforeningen 10. marts 1943, Der indstilles kommunal kapitaltilførsel samt garanti til lån til

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Randersegnens Boligforening u.k. (v/dab) v/ Randersbolig Marsvej Randers SØ. Randersegnens Boligforening (v/dab), afdeling 51, Purhus 3

Randersegnens Boligforening u.k. (v/dab) v/ Randersbolig Marsvej Randers SØ. Randersegnens Boligforening (v/dab), afdeling 51, Purhus 3 Randersegnens Boligforening u.k. (v/dab) v/ Randersbolig Marsvej 1 8960 Randers SØ Randersegnens Boligforening (v/dab), afdeling 51, Purhus 3 I henhold til aftale har fonden foretaget en foreløbig vurdering

Læs mere

Svar: Jeg synes, det er rigtigt fint, at der sættes fokus på energiområdet med de stillede spørgsmål. Dét vil jeg gerne kvittere for.

Svar: Jeg synes, det er rigtigt fint, at der sættes fokus på energiområdet med de stillede spørgsmål. Dét vil jeg gerne kvittere for. Boligudvalget 2009-10 BOU alm. del Svar på Spørgsmål 302 Offentligt Socialministeriet 26. april 2010 Almen bolig & Boligøkonomi Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål AJ: Vil ministeren på baggrund af artiklen

Læs mere

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2009

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2009 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK FORORD Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal for 2008 og budgettal for.

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

Når du vil leje en almen bolig

Når du vil leje en almen bolig Når du vil leje en almen bolig Når du vil leje en almen bolig de væsentligste regler for udlejning I Danmark er der omkring en halv million almene boliger, som bliver administreret af ca. 710 boligorganisationer.»boligorganisationer«er

Læs mere

Renovering af Boligforeningen Ringgården, afdeling 20, Trigeparken II

Renovering af Boligforeningen Ringgården, afdeling 20, Trigeparken II Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø Dato 9. maj 2016 Ringgården, afdeling 20, Der indstilles kommunal kapitaltilførsel samt garanti til støttet og

Læs mere

Indstilling. Om- og tilbygning af Statsbos plejehjem Kløvervangen til 69 moderne plejeboliger. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Om- og tilbygning af Statsbos plejehjem Kløvervangen til 69 moderne plejeboliger. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 16. april 2008 Århus Kommune Bygningsafdelingen Sundhed og Omsorg Om- og tilbygning af Statsbos plejehjem Kløvervangen til 69 moderne plejeboliger

Læs mere

Vivabolig - Afd Store Tingbakke almene boliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel - Ansøgning om støtte (skema A)

Vivabolig - Afd Store Tingbakke almene boliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel - Ansøgning om støtte (skema A) Punkt 5. Vivabolig - Afd. 15 - Store Tingbakke - 217 almene boliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel - Ansøgning om støtte (skema A) 2012-52587 By- og Landskabsudvalget indstiller,

Læs mere

Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup

Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup Parterne aftaler herved Målrettet at arbejde for at opfylde aftalens indhold. Aftaleholderen er ansvarlig for at levere det aftalte indhold samt at opfylde de vedtagne

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Telefax 3376 2005 lbf @ lbf.dk w w w. lbf.dk

Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Telefax 3376 2005 lbf @ lbf.dk w w w. lbf.dk Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Telefax 3376 2005 lbf @ lbf.dk w w w. lbf.dk REGULATIV OM PROVENUFONDEN REGULATIV OM PROVENUFONDEN 1 I medfør af lov om almene boliger m.v., 96 o, har

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Dokumentet er ajourført den 19. maj 2015 med yderligere alternativer Senarie D. E. og F.

Dokumentet er ajourført den 19. maj 2015 med yderligere alternativer Senarie D. E. og F. Dato 7. april 2015 Dok.nr. 43742-15 Sagsnr. 15-3813 Ref. Arnfred Bjerg Dokumentet er ajourført den 19. maj 2015 med yderligere alternativer Senarie D. E. og F. Økonomiberegning for opførelse af 30 almene

Læs mere

RENOVERING AF RYHAVEN INFORMATIONSMØDE 8. OKTOBER 2013

RENOVERING AF RYHAVEN INFORMATIONSMØDE 8. OKTOBER 2013 RENOVERING AF RYHAVEN INFORMATIONSMØDE 8. OKTOBER 2013 VELKOMMEN - Vi håber, I har fået noget ud af folderen, I har modtaget i aften vil vi gennemgå overskrifterne i den mere grundigt. - I er meget velkomne

Læs mere

Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden. til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret )

Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden. til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret ) Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret ) SIDE 3 l 8 Regulativ om tilskud fra Landsbyggefonden til forbedringsog opretnings arbejder mv.

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 06.12.2012. Punkt 7. 2012-27958.

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 06.12.2012. Punkt 7. 2012-27958. Punkt 7. Hasseris Boligselskab - Grønnegården (afd. 5) Stationsmestervej 6-122 og Dyrskuevej 13-51 - 492 almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel og huslejestøtte -

Læs mere

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Efter en udfordrende og spændende etablering af det nye administrationsfællesskab i BO-VEST er det nu tid til at udstikke en fælles kurs for det fremtidige

Læs mere

Ekstraordinært repræsentantskabsmøde onsdag den 4. februar 2015, kl i Oasen, Strandmarksvej 18, 1. sal, Hvidovre

Ekstraordinært repræsentantskabsmøde onsdag den 4. februar 2015, kl i Oasen, Strandmarksvej 18, 1. sal, Hvidovre Ekstraordinært repræsentantskabsmøde onsdag den 4. februar 2015, kl. 17.30 i Oasen, Strandmarksvej 18, 1. sal, Hvidovre Repræsentantskabet: Marianne Salomonsen, Allan Christiansen, Bent Bencke, Beth Hørsted,

Læs mere

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00

Læs mere

Beboerinformation. Måløv Park november 2005

Beboerinformation. Måløv Park november 2005 Beboerinformation Måløv Park november 2005 Om landsbyggefoden side 2 Om belægningsarbejder side 3 Nyt fra IT-udvalget side 3 Beboertilfredshedsundersøgelse side 6 Tyveri Mange beboere har sikkert bemærket

Læs mere

Finansieringsmuligheder

Finansieringsmuligheder Finansieringsmuligheder Torsdag den 7. april 2016 i Albertslund Byggechef Lisa Fomsgaard Nielsen De kommende store opgaver Albertslund Syd Gårdhuse: 1001 boliger, 1.600 mio. kr Albertslund Vest Gårdhuse:

Læs mere

129 almene familieboliger, Skallerupvej Ombygnings- og renoveringssag med driftsstøtte og kapitaltilførsel - Ansøgning om støtte (skema A)

129 almene familieboliger, Skallerupvej Ombygnings- og renoveringssag med driftsstøtte og kapitaltilførsel - Ansøgning om støtte (skema A) Punkt 9. 129 almene familieboliger, Skallerupvej 37-469 - Ombygnings- og renoveringssag med driftsstøtte og kapitaltilførsel - Ansøgning om støtte (skema A) 2011-63833 By- og Landskabsudvalget indstiller,

Læs mere

1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger og fælleshuset godkendes,

1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger og fælleshuset godkendes, Pkt.nr. 12 Seniorbofællesskabet Olleøre/Solkilden skema A. 323564 Indstilling: Borgmesterkontoret indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: 1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger

Læs mere

Anvendelse af grundkapital

Anvendelse af grundkapital Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 29. januar 2016 Sagsbehandler Charlotte Snedker Poulsen E-mail csp@esbjergkommune.dk Anvendelse af grundkapital 2015-2019 Esbjerg Kommune ønsker grundlæggende en almen sektor,

Læs mere

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011 Bregnegårdshaven 7-5700 Svendborg - telefon 62 21 19 76 - fax 6220 1010 Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011 Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 19 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 19 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 19 Offentligt HØRINGSUDKAST Dato: 19. november 2014 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-3030 Sagsbeh.: pel Dok id: Forslag til Lov om ændring af lov om almene

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 27 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 27 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 27 Offentligt Høringsudkast Dato: 8.12 2014 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-3030 Sagsbeh.: pel Dok id: Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger

Læs mere

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard & velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard Brush up på den almene sektor 1/5 af alle boliger er almene = ca. 545.000 Kun 2 % er opført før 1940 Kun 5% er over

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

Boligerne på Tvedvej vil være tredje etape e i forbedringen af boligmassen til de mest socialt udsatte borgere.

Boligerne på Tvedvej vil være tredje etape e i forbedringen af boligmassen til de mest socialt udsatte borgere. 2. Social Bolighandlingsplan - Tvedvej Resume: Forbedring af fire eksisterende boliger på Tvedvej til social udsatte. Sagsfremstilling: har vedtaget en bolighandlingsplan for det sociale område for at

Læs mere

At bo i en almen bolig

At bo i en almen bolig At bo i en almen bolig 2 Almene boliger er et tilbud til alle Velkommen i din almene bolig! Denne pjece fortæller om det almene byggeri og giver en kort orientering for nye beboere. Det almene byggeri

Læs mere

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne 10. september 2014 Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne Renterne på fastforrentede realkreditlån har aldrig i nyere tid været lavere, og det giver boligejerne gunstige muligheder for at optimere

Læs mere

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan Fremtidssikring af Herlevgårdsvej Handleplan Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. September 2007 Indhold side Hvad er fremtidssikring? 4 Introduktion til handleplanen 6 Afdelingens vision 7 Handleplanen:

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Kommunens økonomiske forpligtigelser i forhold til alment byggeri. Byudvikling Byplan

Kommunens økonomiske forpligtigelser i forhold til alment byggeri. Byudvikling Byplan By- og Kulturforvaltningen Kommunens økonomiske forpligtigelser i forhold til alment byggeri I dette notat gennemgås de forskellige former for økonomiske forpligtigelser, som Odense Kommune har overfor

Læs mere

Af Bent Madsen 25. februar 2000 RESUMÈ

Af Bent Madsen 25. februar 2000 RESUMÈ i:\jan-feb-2000\boligom-bm.doc Af Bent Madsen 25. februar 2000 RESUMÈ BOLIGOMKOSTNINGER I EJERBOLIGER OG ALMENE BOLIGER Af visse dele af den offentlige debat har man næsten kunne få indtryk af, at Pinsepakken

Læs mere

Målsætningsprogram ??????

Målsætningsprogram ?????? Målsætningsprogram 2010-2014?????? Hvilke emner????????? Debatteres i kredsene i foråret 2010 Påbegyndes af bestyrelsen og udkast udsendes Godkendes på repræsentantskabsmøde i 2010 BO-Vest Sørup Herregård.

Læs mere

L 208 finansieringsændringer

L 208 finansieringsændringer L 208 finansieringsændringer Dagsorden Nedsat starthusleje Ændring af maksimumsbeløb Ændrede energikrav Ændring af kommunal grundkapital og bygherrekonkurrence Kort om renoveringsarbejder Lovforslag om

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 på Spørgsmål 3 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Notat om prioritering af indskudskapital til almene boligprojekter

Notat om prioritering af indskudskapital til almene boligprojekter Afdeling: Sekretariat for udviklingsdirektør Dato: 27-10-2016 Reference: Rune Hellegaard Christensen E-mail: rhc@norddjurs.dk Journalnr.: 16/17192 Notat om prioritering af indskudskapital til almene boligprojekter

Læs mere

Ejendomsvurderingerne

Ejendomsvurderingerne - 1 Ejendomsvurderingerne 2015 2017 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i december 2014 særregler om den offentlige vurdering for landets faste ejendomme i 2015 2017. Med

Læs mere

HØRINGSUDKAST. Forslag

HØRINGSUDKAST. Forslag Boligudvalget BOU alm. del - Bilag 17 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af socialministeren HØRINGSUDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger, lov om

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 81 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 21. juli 24 via Magistraten Tlf. nr.:894 6662 Jour. nr.:m3/22/532-22 Ref.: Jesper Dahlsen-Jensen

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Socialministeriet ØSK-bolig J.nr. 5215-5 avr 24. marts 2006 Notat om Sammenligning af boligomkostninger mellem boligtyperne til brug for besvarelsen

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere