Debatoplæg om den almene sektors fonde og finansiering. En retfærdig boligpolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Debatoplæg om den almene sektors fonde og finansiering. En retfærdig boligpolitik"

Transkript

1 Debatoplæg om den almene sektors fonde og finansiering En retfærdig boligpolitik

2 Forord Eksistensen af fonde i den almene sektor er en nødvendighed. Uden fondene ville vi ikke have mulighed for at løse en lang række opgaver og større problemer i boligområderne. Men fondssystemet har også en række åbenlyse svagheder. Det er en åbenlys svaghed, at staten siden 2001 har kunnet inddrage 8 mia. kr. af beboernes opsparing fra Landbyggefonden. Det er også en åbenlys svaghed, at beboernes bidrag til fondene er ulige fordelt, og problemramte afdelinger skal i nogle tilfælde bidrage langt mere end velfungerende afdelinger. Med dette oplæg vil BL s bestyrelse igangsætte en debat om et mere retfærdigt fondssystem ud fra følgende pejlemærker: Beboernes opsparing skal ikke længere kunne inddrages af staten. Der skal afsættes tilstrækkelige midler til kvalitetsløft og indsats mod ghettoisering, og staten skal også bidrage til denne indsats. Bidragene til fondene skal være mere retfærdigt fordelt. Finansieringen af alment byggeri skal være mere fleksibel, så de lokale konkurrenceforhold kan afspejles i huslejerne. Huslejen i den almene sektor skal have en mere moderat udvikling, så et omfattende kvalitetsløft og en aktiv indsats mod ghettoisering ikke fører til for høje huslejer. Ud fra disse pejlemærker håber vi, at der i den kommende tid kan komme en frugtbar debat om mere retfærdige fonde i den almene sektor. Med venlig hilsen Bestyrelsen 2

3 En retfærdig boligpolitik Den almene sektors fonde er grundlæggende en god ide både for beboerne i de almene boliger og for samfundet. De lokale dispositionsfonde i den enkelte boligorganisation er stødpude for de problemer, der kan opstå i boligafdelinger fx på grund af nødvendige men meget dyre renoveringer. Eller til at afhjælpe problemer i socialt belastede områder. På landsplan er det en central opgave for Landsbyggefonden at medvirke til at løse alvorlige problemer, som den enkelte boligorganisation ikke har økonomisk styrke til at løfte. Det kan typisk dreje sig om støtte til problemramte boligområder, som er fanget i negative spiraler med både store sociale og bygningsmæssige problemer, som gør boligområderne meget lidt attraktive. Hvis de lokale dispositionsfonde og Landsbyggefonden ikke eksisterede, ville den almene sektor ikke være i stand til at løse alvorligere problemer i boligområderne. I første omgang ville konsekvensen være, at problemerne blot voksede sig større i stedet for at blive løst, og dernæst ville der opstå et massivt pres på kommunerne og staten for at løse problemerne. Fondene er udtryk for en ansvarlig selvforvaltning, hvor beboerne sparer op til selv at løse udfordringerne, som de seneste 20 år er blevet stadigt større i takt med en stigende social opsplitning i samfundet. Midlerne i fondene indbetales over huslejen, når lånene i en almen boligafdeling er afdraget. Når realkreditlånene er betalt ud, fortsætter den almene beboer således med at betale et beløb over huslejen typisk svarende til den sidste ydelse på lånet. Halvdelen af disse penge går til boligorganisationens lokale dispositionsfond, og den anden halvdel går til Landsbyggefonden. Der er ikke ophobet nogen formue i Landsbyggefonden. Tværtimod er der udsigt til, at Landsbyggefonden allerede næste år får røde tal på bundlinjen, Foto: Leonard Fradelizio 3

4 og det forventes, at fonden i de kommende år skal låne op til 3½ mia. kr., og først efter 2020 skønnes Landsbyggefonden at have afviklet gælden. Forklaringen på gældsætningen er især, at staten indkræver 8 mia. kr. fra Landbyggefonden, og indbetalingerne af disse penge til staten skal ske i et hurtigere tempo, end beboernes betalinger kommer ind. Med statens krav om midler fra Landsbyggefonden, finansierer beboerne i den almene sektor en betydelig del af de statslige udgifter til nybyggeri af almene boliger siden Regningen svarer til et beløb på knap kr. pr. almen husstand. Det er åbenbart urimeligt, at de almene beboere er pålagt denne særskat til betaling af alment nybyggeri, som alle i samfundet har adgang til og kan få fordel af. Over halvdelen af de nye almene boliger er ældreboliger eller plejeboliger og dermed en kerneydelse i velfærdssamfundet. Det er meget svært at se det retfærdige i, at de almene beboere skal betale et særbidrag til løsningen af denne opgave for velfærdssamfundet. En retfærdig boligpolitik bør sikre, at staten ikke kan inddrage beboernes opsparing som særskat. Når staten inddrager beboernes opsparing, øges uligheden i samfundet, fordi hidtil skattefinansierede udgifter nu skal betales via særbidrag fra en befolkningsgruppe, som i forvejen er sakket langt bagud i velfærdskapløbet. Alle analyser viser, at den almene sektors beboere er blevet stadigt mere socialt dårligt stillede, og de har slet ikke kunnet følge med i indkomst- og formueudviklingen i samfundet. En retfærdig boligpolitik bør sikre, at der afsættes langt flere midler til et generelt kvalitetsløft og indsats mod ghettoisering. Hvis de 8 mia. kr. i stedet var anvendt i de almene boligområder, så kunne det have finansieret en indsats, der ville være større end byudvalgsindsatsen i 90 erne. Når beboernes opsparing går i statskassen frem for til styrkelse af de almene boligområder, så bliver konsekvensen færre renoveringer, lavere boligkvalitet og flere problemramte boligområder. Konsekvensen er også, at helt nødvendige indsatser må finansieres direkte over huslejen frem for af opsparingen, og det belaster beboernes privatøkonomi og giver i forvejen problemramte boligområder en endnu dårligere konkurrenceevne. En retfærdig boligpolitik bør også føre til en mere moderat huslejeudvikling, fordi nødvendige indsatser skal kunne finansieres over fondene. 4

5 Mere retfærdige fonde og finansiering Set fra de almene beboeres synsvinkel er der indlysende fordele ved et mere retfærdigt fondssystem. Staten kan ikke længere inddrage beboernes opsparing, der afsættes flere midler til renoveringer og kvalitetsløft, og huslejeudviklingen for sektoren bliver mere moderat for at tilgodese kvalitetsløft og indsats mod ghettoisering. Udgangspunktet for et nyt og retfærdigt fondssystem må naturligt være de lokale dispositionsfonde i de enkelte boligorganisationer, eftersom Landsbyggefonden reelt er blevet tømt for midler. Det er således de kommende års indbetalinger til de lokale dispositionsfonde, som vil udgøre grundstammen i et nyt fondssystem. De lokale dispositionsfonde er meget ulige fordelt mellem de almene boligorganisationer. Nogle boligorganisationer, som fx har mange afdelinger fra 1980 erne opført med IS20-lån, vil få langt større indbetalinger til dispositionsfonden i de kommende år end boligorganisationer med mange afdelinger fra fx 1950 erne. Imidlertid er der ingen sammenhæng mellem udviklingen i en boligorganisations dispositionsfond, og de udfordringer og problemer, som boligorganisationen står overfor i sine afdelinger. Dette bliver et særligt alvorligt problem i en situation, hvor Landsbyggefonden er blevet næsten tømt for midler de næste mange år, og hvor mulighederne for omfordeling af midler mellem boligorganisationerne ad den vej er meget begrænsede. Et mere retfærdigt fondssystem, som reelt kan bidrage til at løse problemerne i den almene sektor, må derfor forudsætte, at nogle af midlerne fra de lokale dispositionsfonde overføres til Landsbyggefonden under den klare forudsætning, at staten ikke kan inddrage disse penge. En boligafdelings bidrag på de udbetalte lån afhæn- Foto: Leonard Fradelizio 5

6 ger udelukkende af hvilke regler, der var for finansieringen af boligafdelingen ved opførelsen, samt om den senere er blevet omfattet af en omprioriteringsrunde. Der er ingen klar sammenhæng mellem afdelingens huslejeevne og dens indbetaling til fondene. Problemramte afdelinger med relativt høj husleje skal således i mange tilfælde bidrage med langt større beløb til den lokale dispositionsfond end mere velfungerende og attraktive afdelinger med lavere husleje. Et mere retfærdigt fondssystem bør sikre, at svage afdelinger kan komme til at bidrage med mindre end i dag, mens stærke afdelinger kan komme til at bidrage med mere. Større fleksibilitet og frihed til at indrette den almene sektors fondssystem hænger logisk set også sammen med større fleksibilitet og frihed ved finansiering af alment nybyggeri. På den måde skal det sikres, at også nybyggede almene boliger har den fornødne økonomiske konkurrenceevne og yder et retfærdigt bidrag til fondene. Et mere retfærdigt finansieringssystem bør betyde, at boligorganisationerne har mulighed for at sammensætte en finansiering, så beboerbetalingen bliver konkurrencedygtig også i perioder med lav rente. Det kan give den enkelte boligorganisation en renterisiko, som ikke må belaste den enkelte beboer men bør håndteres i et mere retfærdigt fondssystem. Krav til mere retfærdige fonde og finansiering: Staten skal ikke kunne inddrage beboernes opsparing som en særskat. Der skal afsættes langt flere midler til langsigtet kvalitetsløft og indsats mod ghettoisering. Huslejeudviklingen skal dermed gøres mere moderat på trods af disse indsatser. Nogle af midlerne fra lokale dispositionsfonde overføres til Landsbyggefonden under den klare forudsætning, at staten ikke skal kunne inddrage disse midler. Bidragene til fondene skal ikke afhænge af tilfældige forskelle i finansieringsordninger historisk set men afbalanceres efter afdelingernes ressourcer. Et nyt og mere retfærdigt fondssystem skal også kombineres med en mere fleksibel finansiering af alment byggeri for at sikre konkurrencedygtige huslejer i nybyggeriet og retfærdige bidrag til fondene. 6

7 Hvordan skal det gennemføres? Realiseringen af et mere retfærdigt fondssystem indebærer ganske komplicerede overvejelser på en række punkter. Nogle af de mest komplicerede angår udformningen af et mere retfærdigt bidragssystem til fondene, hvor bidragene skal afhænge af afdelingernes indbyrdes huslejeevne frem for at være en konsekvens af historiske finansieringssystemer, som det er tilfældet nu. Den konkrete udformning af bidragssystemet er så kompliceret, at det kun kan fastlægges i et grundigt teknisk udredningsarbejde. De overordnede principper for dette arbejde bør være, at gode afdelinger med forholdsvis beskedne huslejer kommer til at bidrage mere til fondene, mens mindre attraktive afdelinger med høje huslejer og måske aktuelle problemer med renoveringer og social belastning kommer til at bidrage mindre. Aktiv indsats med staten som medspiller Samtidig skal det dog også være helt klart, at huslejerne i alle almene boligafdelinger skal fastholdes på et moderat niveau. Bidragene til fondene skal derfor fastsættes på et fornuftigt niveau, som sikrer den nødvendige stødpudekapital i de lokale fonde, og i Landsbyggefonden skal der ikke opbygges en stor kapital, men bidragene skal modsvare den faktiske støtte til indsatsen i fx de problemramte områder. En snæver sammenhæng mellem bidragene fra beboerne og den faktiske indsats støttet af Landsbyggefonden vil også gøre det meget vanskeligt for staten nu eller på et tidspunkt i fremtiden at inddrage midler fra Landsbyggefonden. Tværtimod vil der opstå et naturligt politisk pres for, at staten støtter Landsbyggefondens aktiviteter i boligområderne som en integreret del af velfærdssamfundets opgaver. Foto: Thomas Tholstrup 7

8 Landsbyggefonden kan i et nyt retfærdigt fondssystem få en langt mere aktiv rolle og støtte boligorganisationer i en forebyggende indsats frem for først at blive involveret, når problemerne er meget alvorlige. Det vil på sigt økonomisere med fondens midler, og i et nyt fondssystem skal bidragene kunne varieres i takt med behovene for indsats. Fleksibel finansiering I et retfærdigt fondssystem vil det således være muligt at tilpasse bidragene til fondene i lyset af den enkelte afdelings huslejeevne, men logisk set bør det også være muligt at tilpasse huslejerne, før bidragene til fondene begynder. Derfor foreslås et nyt fleksibelt finansieringssystem, hvor boligorganisationen kan tilpasse finansieringsbyrden ud fra lokale overvejelser om huslejebyrde. Det kan fx ske ved, at alt offentligt tilskud til alment byggeri betales som et engangstilskud. Det sker i dag med beboerbetalingen og den kommunale grundkapital, men bliver også den statslige ydelsesstøtte udbetalt som et engangstilskud, så vil boligorganisationen kunne finansiere det resterende beløb på realkreditmarkedet og tilpasse låneform og løbetid, så beboerbetalingen bliver konkurrencedygtig. Den statslige støtte til alment byggeri skal ikke reduceres ved denne omlægning, men i stedet for at blive udbetalt over år, så bliver den lavet om til et engangstilskud. Den frihed, boligorganisationen derved kan få i forhold til finansieringen, modsvares af, at den almene sektor påtager sig den renterisiko, som staten har i dag. For at denne risiko ikke direkte skal belaste den enkelte beboer, skal der som led i et mere retfærdigt fondssystem etableres en Garantifond, som kan afdække risikoen ved større rentestigninger. Denne Garantifond kan finansieres af et særligt bidrag fra alle almene boligorganisationer. Dette bidrag er under normale omstændigheder nul, men i tilfælde af større rentestigninger skal det kunne aktiveres. Boligorganisationernes frihed til at bestemme finansieringsform stiller krav til udformningen af et fondssystem, for det må ikke være sådan, at man ved tilrettelæggelsen af finansieringen kan spekulere i at undgå bidrag til fondene. Debatten er påkrævet Som nævnt indebærer etableringen af et nyt, retfærdigt fondssystem meget komplicerede og meget tekniske overvejelser. Derfor er det klart, at et nyt fondssystem ikke kan etableres fra den ene dag til den anden, men det er til gengæld meget vigtigt med en grundig og kvalificeret drøftelse af de mange problemstillinger, så der kan igangsættes en proces mod et retfærdigt fondssystem. Hvis den almene sektor ikke tager denne debat og opstiller nogle klare politiske mål, så kan resultatet blive, at fondene drænes yderligere, og den almene sektor bliver stadig mere marginaliseret på boligmarkedet. På de følgende sider er uddybet nogle af de helt centrale problemstillinger ved en politik som skitseret. 8

9 Krav om tilbagebetaling af subsidier er ulighedspolitik I debatten om midlerne i den almene sektors fonde fremførte socialministeren i efteråret, at det kun er rimeligt, at beboerne i de almene boliger betaler nogle af de tilskud tilbage, som de har fået. Imidlertid er det ikke kun almene boliger, som har modtaget tilskud men også ejerboligerne, hvor subsidiet består i, at lejeværdibeskatningen, nu ejendomsværdiskatten, er for lille. Men dette subsidie kræves ikke tilbagebetalt. Tværtimod er det steget markant siden 2001 som følge af skattestoppet. Det absolutte stop for ejendomsværdiskatten har således reduceret boligbeskatningen med aktuelt over 9 mia. kr. i 2005, og dette beløb er stigende år for år. I næsten samme tidsrum er der hentet 8 mia. kr. ud af Landsbyggefonden som en særskat på de almene beboere. Det skaber øget ulighed at give milliarder i lettelser af ejendomsværdiskatten, mens der hentes milliarder fra de almene beboere, som generelt hører til de dårligst stillede i samfundet. Almene beboere betaler plejehjem Plejeboliger og ældreboliger opføres typisk som almene boliger. I 2005 blev der således givet tilsagn til plejeboliger og ældreboliger opført af almene boligorganisationer, selvejende ældreboliginstitutioner, kommuner og amtskommuner. Samlet set blev der i 2005 givet tilsagn til almene boliger, og heraf var eller to tredjedel således plejeboliger og ældreboliger. Sådan har mønsteret været siden 2002, idet plejehjem og ældreboliger har udgjort over halvdelen af tilsagnene til alment byggeri. Regningen til de almene beboere på 8 mia. kr. til finansiering af nybyggeriet i årene er således i vidt omfang gået til finansiering af plejehjem og ældreboliger. Det er åbenlyst urimeligt, at de almene beboere i særlig grad skal finansiere den kerneydelse i velfærdssamfundet, som plejehjem og ældreboliger er for alle befolkningsgrupper. 9

10 Hvis den almene sektors fonde ikke var opfundet, så skulle de opfindes Grundtanken med den almene sektors fonde er indlysende både set fra den almene beboers synsvinkel og fra velfærdssamfundets synsvinkel. Når beboerne i en almen boligafdeling er færdige med at afdrage på de oprindelige realkreditlån, og byggeriet er betalt, er der sund fornuft i, at der fortsat indbetales et beløb over huslejen. Det sikrer både en opsparing i den lokale dispositionsfond til fremtidige renoveringer og fornyelser i afdelingen og en samlet opsparing i Landsbyggefonden til støtte af afdelinger, som kommer ud i alvorlige problemer. På den måde har den enkelte boligorganisation mulighed for at løse de lokale udfordringer og problemer gennem midlerne i de lokale dispositionsfonde, og skulle der opstå meget alvorlige problemer med fx byggeskader og/eller en generel negativ udvikling i en afdeling med nedslidning og ghettoisering, så kan Landsbyggefonden træde til med støtte. De to lag i fondssystemet kombinerer gode betingelser for lokal løsning af problemer med en central fondsdannelse (Landsbyggefonden), som skal træde til, når problemerne bliver så store, at det simpelthen ikke er muligt at løse dem lokalt. For boligorganisationerne og beboerdemokratiet kombineres friheden til at vælge den bedste lokale løsning således med trygheden om, at fællesskabet kan træde til, når de lokale kræfter ikke rækker. Kommunerne og staten har også meget store fordele af de almene fonde. Opstår der problemer i et boligområde, eller skal begyndende problemer forebygges, så har boligorganisationerne typisk i samarbejde med kommunerne mulighed for med stor styrke at tage udfordringen op med anvendelse af midler fra den lokale dispositionsfond og i mange tilfælde også med støtte fra Landsbyggefonden. Hvis fondene ikke eksisterede, ville der ikke være ressourcer til at løse problemerne. Den logiske konsekvens ville i første omgang være, at problemer blot fik lov til at vokse sig større, men samtidig ville der også opstå et stigende politisk krav om, at kommunerne og staten skulle afsætte anselige midler til at løse problemerne. Foruden dette udgiftspolitiske pres ville politikerne og centraladministrationen også blive trukket ind i ganske følsomme diskussioner om den helt konkrete prioritering af midlerne mellem de problemramte almene boligområder, fordi der i en situation uden fonde ikke ville være en Landsbyggefond, som ud fra overordnede politiske prioriteringer kunne foretage de konkrete afvejninger. Uden den almene sektors fondssystem ville staten og kommunerne således både stå over for et øget udgiftspolitisk pres og risikere at blive trukket ind i en helt konkret sagsbehandling af, hvordan indsatsen skal tilrettelægges i de enkelte boligområder. Foto: Henrik Bjerg Den almene sektors fonde er således sund fornuft, og hvis fondssystemet ikke allerede var opfundet, så skulle vi skynde os at gøre det. 10

11 Landsbyggefonden I ældre boligafdelinger indbetales såkaldte A- og G-indskud til Landsbyggefonden, og disse udgjorde i mill. kr. Heraf overføres 60 pct. til konti med trækningsret, hvor boligorganisationen kan trække på midlerne i forbindelse med renoveringsprojekter. De resterende 40 pct. indgår i Landsdispositionsfonden til finansiering af særlig driftsstøtte m.v. Herudover modtager Landsbyggefonden indbetalinger, når lånene er afdraget de udamortiserede lån - idet beboerne typisk vedbliver med at betale svarende til den sidste ydelse på lånet, og halvdelen af disse midler indbetales til Landsbyggefonden, mens den anden halvdel går til boligorganisationens lokale dispositionsfond. For øjeblikket er indbetalingerne fra udamortiserede lån til Landsbyggefonden på godt 150 mill. kr. om året, men dette beløb stiger til over 2,5 mia. kr. pr. år i 2025, hvilket fremgår af den blå kurve i figuren herunder. Imidlertid stiger Landsbyggefondens udgifter også, hvilket fremgår af den røde kurve, og disse midler går til støtte af renoveringer, driftsstøtte, kapitaltilskud m.v. samt finansiering af nybyggeriet siden 2002, dvs. de 8 mia. kr., som skal indbetales til staten. Indtægter og udgifter i Landsbyggefonden, mill. kr., årets priser Landsbyggefonden har mulighed for at støtte renoveringer inden for en ramme på 1,5 mia. kr. pr. år frem til og med 2008, og disse midler er for længst disponeret, og der er en venteliste på mere end 2 mia. kr. Noget af denne venteliste er dog nedbragt, idet investeringsrammen blev ekstraordinært forøget i 2006 med 625 mill. kr. i forbindelse med boligaftalen. 11

12 Regeringen har tømt Landsbyggefonden og har appetit på mere Siden 2001 har staten inddraget 8 mia. kr. fra Landsbyggefonden. Politisk er regningen blevet begrundet med, at pengene går til nedsættelse af den kommunale grundkapital fra 14 pct. til 7 pct. og dermed til byggeri af flere boliger. Hvad er kommunal grundkapital? Kommunerne finansierer aktuelt 7 pct. af et alment byggeris anskaffelsessum gennem indskud af grundkapital. Teknisk er grundkapitalen et rente- og afdragsfrit lån med op til 50 års løbetid, hvorefter det skal afdrages. På grund af den lange periode med rente- og afdragsfrihed har grundkapitalen hovedsagelig karakter af et tilskud. Realiteten er imidlertid, at beslutningen om at nedsætte den kommunale grundkapital fra 14 pct. til 7 pct. blev taget i forbindelse med kommuneforhandlingerne i 2001, og i årene 2002, 2003 og 2004 har Landsbyggefonden ikke alene skullet finansiere de direkte statslige merudgifter ved at reducere grundkapitalen men også samtlige de statslige udgifter til ydelsesstøtte, hvis der blev bygget mere end knap boliger pr. år. Hvad er statslig ydelsesstøtte? Den statslige ydelsesstøtte er statens tilskud til et alment nybyggeri. Ud af byggeriets samlede anskaffelsessum betaler beboerne 2 pct. i indskud, kommunen betaler 7 pct. i grundkapital, og de resterende 91 pct. finansieres med realkreditlån. Beboerne betaler en beboerbetaling til finansiering af byggeriet på 3,4 pct. af byggeriets anskaffelsessum, og dette beløb opreguleres årligt med ¾ af inflationen. Forskellen mellem beboerbetalingen og den faktiske ydelse på realkreditlånet er statens ydelsesstøtte, og størrelsen af denne støtte afhænger af renteniveauet. Regningen for nybyggeriet i år 2002, 2003 og 2004 blev på hele 5,7 mia. kr. eller over kr. pr. almen husstand. Når regningen blev så stor, hænger det også sammen med, at staten opgør den ud fra en forudsætning om en obligationsrente på godt 5 pct., mens boligerne bliver finansieret til den lavere korte rente. Hvis renten på længere sigt forbliver på et lavt niveau, kan resultatet vise sig at blive, at regningen på de 5,7 mia. kr. fuldt ud dækker de statslige udgifter til det almene nybyggeri. I den periode er der givet tilsagn til godt boliger, og heraf er knap ældre- og plejeboliger. Ved boligforhandlingerne i efteråret 2005 lagde regeringen ud med, at Landsbyggefonden fra 2005 først skulle betale 50 pct. af den statslige ydelsesstøtte, og dette beløb skulle gradvist stige til 60 pct. i Konsekvensen ville ifølge regeringens beregninger være en ekstraregning på 4,4 mia. kr. til Landsbyggefonden. Dermed ville den samlede regning til Landbyggefonden blive på over 10 mia. kr. Foto: Leonard Fradelizio Herudover spillede regeringen ud med, at alle indbetalinger til de lokale dispositionsfonde skulle overføres til Landsbyggefonden pr. 1. januar 2006, og dermed kunne Landsbyggefonden i al fremtid dække 60 pct. af den statslige ydelsesstøtte til alment nybyggeri. Konsekvensen kunne blive, at alle indbe- 12

13 Figur 1. Nutidsværdien af formuen i Landsbyggefonden, mill. kr. talinger til fondene skulle gå til statskassen, og den almene sektors fonde ville blive tømt fuldstændigt. Resultatet af boligforhandlingerne blev heldigvis ikke så slemt, men det er dog stærkt foruroligende. I årene 2005 og 2006 skal Landsbyggefonden betale halvdelen af den statslige ydelsesstøtte, og det beløber sig til ca. 2,3 mia. kr. Dermed er der siden 2001 inddraget (5,7+2,3) = 8 mia. kr. fra Landsbyggefonden, og konsekvensen er, at Landsbyggefonden nu får røde tal på bundlinjen og skal ud at låne penge for at indbetale de 8 mia. kr. til staten. Figuren herunder viser nutidsværdien af formuen i Landsbyggefonden opgjort på forskellige tidspunkter. I 2006 er formuen således omkring nul, idet Landsbyggefondens nødvendige egenkapital og reservefond til dækning af garantiforpligtelser m.v. ikke er indregnet. I de kommende år skal fonden optage lån i milliardklassen, og staten har tilladt en låneramme på 3½ mia. kr. Først omkring 2020 skønnes fonden at have afviklet gælden, og i 2030 ventes der at være en kapital på ca. 6 mia. kr. opgjort i 2006-priser. Dette tal kan fx sammenholdes med de 8 mia. kr., som er blevet inddraget fra Landsbyggefonden. En fortsættelse af denne politik blot de næste 3-4 år vil således tømme Landsbyggefonden for midler de næste 25 år! Det var åbenbart, at regeringen i efterårets boligforhandlinger ikke alene gik efter at tømme Landsbyggefonden hvilket er opnået frem til 2020 men også gik efter pengene i de lokale dispositionsfonde. Det er tydeligt, at regeringen har appetit på flere penge. 13

14 Der er ingen herreløse penge Underliggende i regeringens argumentation for at hente midler i Landsbyggefonden har været, at der er rigeligt med penge i den almene sektors fonde til både et generelt kvalitetsløft og bekæmpelse af ghettoisering. Dette har også været begrundelsen for, at staten ikke bidrager med massive beløb til at løse problemerne i de problemramte boligområder på trods af, at det er et af de alvorligste problemer i velfærdssamfundet. Realiteten er, at der set i forhold til den almene sektors størrelse kun er forholdsvis begrænsede midler i fondene. Når midlerne i både Landsbyggefonden og de lokale dispositionsfonde lægges sammen, så vil der først være en lille opsparing i 2013 og frem mod 2030 vil formuen gradvist vokse til kr. pr. bolig i 2006-priser. Det skal understreges, at denne opsparing pr. bolig kan være overvurderet af flere grunde. For det første er beregningen lavet under forudsætning af, at der ikke iværksættes yderligere initiativer de næste 25 år. Det kan sammenholdes med, at der de seneste 25 år har være flere omprioriteringer, og ydet støtte til byudvalgsindsats og problemramte boligområder, hvilket har været store udgiftsposter for de almene fondsmidler. For det andet har mange boligorganisationer allerede internt disponeret over de kommende års indbetalinger til den lokale dispositionsfond, men dette er heller ikke trukket ud af figur 2. Set i dette lys er midlerne i den almene sektors fonde således forholdsvis beskedne, og disse midler kan ikke finansiere de nødvendige investeringer i boligområder de næste 25 år. Men på den anden side har midlerne dog en tilstrækkelig størrelse til at kunne bidrage til et langsigtet kvalitetsløft, der er væsentlig større end den nuværende indsats. Hvis den almene sektor får mulighed for at disponere fuldt ud over sine fondsmidler, er der således mulighed for at gennemføre et langsigtet kvalitetsløft og en markant indsats over for ghettoisering med en moderat huslejeudvikling. Figur 2. Nutidsværdi af formuen i Landsbyggefonden og de lokale dispositionsfonde opgjort pr. bolig, kroner 14

15 Lokale dispositionsfonde skævt fordelt Midlerne i de lokale dispositionsfonde vil være den centrale kilde til finansiering af et langsigtet kvalitetsløft, når Landsbyggefonden er tom. Imidlertid er de lokale dispositionsfonde meget skævt fordelt mellem boligorganisationerne, fordi indbetalingerne i dag afhænger af, hvornår boligorganisationens afdelinger er opført, og dermed hvordan de er påbudt finansieret. Herunder i figur 3 er nutidsværdien af indbetalingerne til de lokale dispositionsfonde opgjort pr. bolig. Figuren viser, at den fjerdedel af de almene boliger, som har de laveste bidrag til de lokale dispositionsfonde, indbetaler under kr. pr. bolig frem til 2030 opgjort i nutidsværdi. For den fjerdedel, som indbetaler mest, er tallet næsten kr. pr. bolig. Der er således en markant forskel på størrelsen af indbetalingerne til dispositionsfondene i de almene boligorganisationer, og der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem indbetalingerne og behovene i den enkelte boligorganisation. I et mere retfærdigt fondssystem må det forventes, at indbetalingerne bliver mere ligeligt fordelt, men det må dog også forudses, at nogle boligafdelinger præget af problemer kun vil bidrage meget lidt eller slet ikke til dispositionsfonden. Derfor vil der også i et mere retfærdigt fondssystem være behov for, at nogle af de midler, som efter de nuværende regler indbetales i de lokale dispositionsfonde, i stedet overføres til Landsbyggefonden, så der kan gøres en indsats i boligafdelinger med alvorlige problemer. I de fleste tilfælde vil det være sådan, at midlerne i dispositionsfonden i boligorganisationer med problemramte afdelinger slet ikke står mål med de problemer, der skal løses. Dette misforhold kan endda være yderligere forstærket ved, at problemramte afdelinger ofte fritages for indbetalinger til den lokale dispositionsfond netop på grund af økonomiske problemer. Samme situation kan opstå i mange ældre og ned- Figur 3. Indbetalinger til de lokale dispositionsfonde til 2030, nutidsværdi pr. bolig, kroner 15

16 slidte afdelinger med små og utidssvarende boliger. Her vil det ofte koste meget store beløb at gøre boligerne tidssvarende gennem sammenlægninger og investeringer i tilgængelighed, og disse penge ikke kan rejses i den lokale dispositionsfond suppleret med huslejestigninger i afdelingen, fordi det i forhold til de relevante målgrupper fx pensionister og enlige ikke vil være muligt at hæve huslejen væsentligt. Hvis det skal være muligt at iværksætte en effektiv indsats mod ghettoiseringen og gennemføre større kvalitetsløft med blandt andet investeringer i tilgængelighed, så er det nødvendigt at supplere midlerne i de lokale dispositionsfonde med midler fra Landsbyggefonden. Eftersom Landsbyggefonden er tæt på at være tom, er det helt afgørende, at der sker en styrkelse af Landsbyggefonden ved at overføre en større andel af midlerne fra de lokale dispositionsfonde til Landsbyggefonden. Den helt klare forudsætning for at gøre noget sådant SKAL dog være, at staten ikke længere kan inddrage midler fra Landsbyggefonden. Bidragene til fondene ikke retfærdige En forudsætning for at overføre flere midler til Landsbyggefonden bør også være, at bidragene på de færdigbetalte lån bliver mere retfærdigt fordelt. Det er således uden fornuft, at en ressourcesvag afdeling fra fx firserne indbetaler ganske store beløb til fondene, blot fordi den er finansieret med en bestemt type indekslån. Omvendt virker det heller ikke rimeligt, at en velfungerende og attraktiv afdeling fra midten af halvtresserne med lav husleje kun bidrager begrænset til fondene. Herunder i figur 4 er vist tre eksempler på beboerbetaling og bidrag på de færdigbetalte lån til fondene. Eksemplerne tager udgangspunkt i konkrete Figur 4. Bidrag på de færdigbetalte lån, kroner pr. år, årets priser. Anm.: Der er ikke i figuren taget højde for omprioriteringer, som har bragt ydelserne ned for mange byggerier fra 1970 erne og 1980 erne. Desuden er der for 1950 er byggeriet ikke vist virkningen af et driftstilskud de første år. 16

17 Foto: Alex Tran afdelinger, og den blå kurve viser betalingerne fra en afdeling opført i halvtresserne til en pris på knap kr. pr. bolig. Betalingen på lånene har for den enkelte beboer været godt kr. om året, og når det første lån er færdigbetalt i 1993, begynder bidragene til fondene (stiplet blå linje). Først fremme i 2012 er alle lån færdigbetalt, og bidraget til fondene er på godt kr. om året. I den modsatte ende af skalaen er afdelingen fra 1980 erne (grønne kurve), hvor beboerbetalingen vokser fra godt kr. om året til næsten kr., og allerede fra 2009 begynder bidragene til fondene med næsten kr. om året. Der er således en markant forskel på både beboerbetalingen og bidragene til fonden i boligafdelingen fra halvtresserne og firserne, og det virker ikke retfærdigt, at den nye afdelings bidrag til fondene er mange gange højere end den gamle afdelings bidrag. Det kan hævdes, at kurverne i figuren overbetoner forskellene, fordi ældre afdelinger betaler både A- og G-indskud, og desuden er mange af de nyere afdelinger med problemer blevet omfattet af en eller flere af omprioriteringerne, således at bidragene til fondene er blevet reduceret. Imidlertid forrykker A- og G-indskud ikke det samlede billede afgørende, og desuden er det langt fra alle afdelinger fra halvfjerdserne og firserne, som er blevet omprioriteret. Endvidere kan det tilføjes, at afdelinger fra 1990 erne og senere vil få endnu større bidrag til fondene end afdelingerne fra 1980 erne. Det må således erkendes, at bidragene til fondene er meget skævt fordelt, og set med nutidens briller er bidragssystemet uretfærdigt og præget af tilfældigheder. Der er således gode grunde til at drøfte, om bidragene på de færdigbetalte lån kan ske på et mere retfærdigt grundlag. En metode kunne være en generel vurdering af huslejeevnen i de almene boligafdelinger ud fra oplysninger om størrelse, boligform (tæt-lav eller etage), tekniske installationer, vedligeholdelsesstand, beboersammensætningen, forholdene på det lokale boligmarked, herunder om der fx er udlejningsvanskeligheder, samt huslejens størrelse. Det er klart, at en sådan grov og mekanisk vurdering ikke kan stå alene, men den kan give et udgangspunkt for en vurdering. Hvordan de konkrete bidragssatser skal fastlægges, herunder muligheder for ændringer, når forholdene i en afdeling ændres, er så kompliceret, at det kun kan konkretiseres i et teknisk udvalgsarbejde. Størrelsen af bidragene til fondene skal fastlægges under den klare forudsætning, at huslejen i den enkelte almene boligafdeling skal have en moderat størrelse forenelig med, at også økonomisk svage samfundsgrupper som kontanthjælpsmodtagere og folkepensionister uden supplerende pensionsopsparing kan bo i boligerne. Et af målene med et mere retfærdigt fondssystem er således at skabe betingelser for en mere moderat huslejeudvikling. 17

18 Ny og fleksibel finansiering En reform af den almene sektors fondssystem hænger logisk set også sammen med en reform af den almene sektors finansiering. I dag bestemmer staten i detaljer, hvordan en almen bolig finansieres, og det er også staten, som bærer renterisikoen ved finansieringen, herunder indhøster gevinsten i perioder med lav rente. Konkret bliver en almen bolig finansieret af et beboerindskud på 2 pct. af byggeprisen, kommunal grundkapital på 7 pct. af byggeprisen, og de resterende 91 pct. finansieres med realkreditlån, og staten påbyder hvilke slags lån, som boligorganisationen skal optage. Hovedreglen er, at lånene er 30- årige, og for øjeblikket sker finansieringen med rentetilpasningslån. Beboerne betaler en kapitaludgift på 3,4 pct. (plus en bidragsprocent på typisk 0,27 pct.), og dette beløb opreguleres med ¾ af inflationstakten i 35 år. Forskellen mellem beboerbetalingen og den faktiske ydelse på realkreditlånene betaler staten som sin støtte til alment byggeri, og den vil afhænge af rente og inflation. Det er meget problematisk, at den nuværende finansiering af det almene byggeri er indrettet så stift, at det ikke er muligt at variere beboerbetalingen i lyset af renteudviklingen. I den nuværende periode med meget lave renter har konsekvensen været, at det almene nybyggeri er blevet for dyrt sammenlignet med ejerboliger, som kan udnytte de lave renter til lavere boligudgift. Derfor bør det overvejes, om den statslige støtte til det almene nybyggeri fremover skal være et engangstilskud, der modsvarer den støtte, som staten i dag yder. Boligorganisationen skal herefter have Foto: Jørgen Jørgensen 18

19 Garantifond for nybyggeri Garantifonden kan sammen med staten og kommunerne stille garanti for lånene i alment nybyggeri, så der kan opnås de billigste finansieringsbetingelser til gavn for beboerne. Troværdigheden bag Garantifonden vil være, at alle almene beboere står bag den, idet der blot ved meget beskedne bidrag fra de almene beboere kan rejses betydelige midler. Formålet med Garantifonden er således først og fremmest at demonstrere finansiel styrke for at opnå billige lånevilkår, men i ekstraordinære situationer med meget høje renter kan bidrag til fonden dog ikke helt udelukkes. stor frihed til at finansiere den resterende byggepris, efter beboerindskud, kommunal grundkapital og den statslige støtte er trukket fra. Endvidere bør det også være muligt for den enkelte boligorganisation at variere beboerindskuddets størrelse, således at det i nogle boliger fastholdes på de 2 pct., mens der i andre boliger i afdelingen kan eksperimenteres med medejerboliger med større beboerindskud. Den enkelte boligorganisation får på den måde mulighed for at vælge et hensigtsmæssigt huslejeniveau, idet det overordnede sigte er, at der herved sikres en mere moderat huslejeudvikling i den almene sektor. En ny og fleksibel finansiering indebærer som nævnt, at boligorganisationerne påtager sig en renterisiko, og som en del af et mere retfærdigt fondssystem bør der etableres en fælles garantifond, som kan afdække større renterisici og samtidig give mulighed for at opnå den billigst mulige finansiering, fordi garantifonden giver stor sikkerhed for långiver. Overvejelserne om en fleksibel finansiering har også betydning for indretningen af fondssystemet. I et nyt, fleksibelt finansieringssystem kan en boligorganisation nemlig fastlægge, hvornår en afdeling har færdigbetalt sine lån, og dermed fastlægges også tidspunktet for bidragene til den almene sektors fonde. Dette må selvfølgelig ikke betyde, at der systematisk kan spekuleres i at undgå bidrag til Landsbyggefonden, eller at bidragene til den lokale dispositionsfond bliver kritisk lave i forhold til fremtidige udfordringer. Derfor må der i en situation med fleksibel finansiering laves overordnede regler for størrelsen af fondsbidragene. Det kan fx gøres ved, at bidraget til Landsbyggefonden udmåles som en andel af byggeriets anskaffelsessum, idet der skal tages højde for rente og inflationsudviklingen, og principperne om retfærdige bidrag til fondene skal også inddrages. 19

20 Boligselskabernes Landsforening, Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon , Fax , Foto: Harry Nielsen Tryk: WJC Grafisk

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden I en almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Når du bor i almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 2 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om flere boliger og lavere husleje i det almene boligbyggeri som følge af det lave renteniveau

Forslag til folketingsbeslutning om flere boliger og lavere husleje i det almene boligbyggeri som følge af det lave renteniveau Beslutningsforslag nr. B 129 Folketinget 2018-19 Fremsat den 1. marts 2019 af Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF) Forslag til folketingsbeslutning om flere boliger og lavere husleje i det

Læs mere

Landsbyggefonden og dens støttemuligheder Almene Boligdage 3. sept. 2011

Landsbyggefonden og dens støttemuligheder Almene Boligdage 3. sept. 2011 Landsbyggefonden og dens støttemuligheder Almene Boligdage 3. sept. 2011 Indhold - Hvorfor har vi en landsbyggefond (LBF)? - Hvem bestemmer over LBF? - Hvor kommer pengene fra - Kassen er tom hvordan kan

Læs mere

Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011

Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011 Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011 Workshop - Hvorfor har vi en landsbyggefond (LBF)? - Hvem bestemmer over LBF? - Kassen er tom hvordan kan der så uddeles penge? - Hvad

Læs mere

Finansiering af salg af boliger med tab i hårde ghettoområder

Finansiering af salg af boliger med tab i hårde ghettoområder Carsten Niebuhrs Gade 43 1577 København V Telefon +45 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk www.tbst.dk Finansiering af salg af boliger med tab i hårde ghettoområder Notat BO0104-00246 28-01-2019 På møde

Læs mere

Socialministeriet 5. november 2006

Socialministeriet 5. november 2006 Socialministeriet 5. november 2006 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om anvendelsen af den almene boligsektors midler og den fremtidige

Læs mere

De almene boligafdelingers nettokapitaludgifter og finansiering i 2017

De almene boligafdelingers nettokapitaludgifter og finansiering i 2017 TEMASTATISTIK 2018:9 De almene boligafdelingers nettokapitaludgifter og finansiering i 2017 I 2017 er de gennemsnitlige nettokapitaludgifter 219 kr. pr. m 2 i den almene sektor. Nettokapitaludgifterne

Læs mere

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) I medfør af lov om almene boliger

Læs mere

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) Nakskov Almene Boligselskab, afd. Rosenparken Foto : LBF SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN

Læs mere

Finansieringsmuligheder. Mandag den 11. juni 2012

Finansieringsmuligheder. Mandag den 11. juni 2012 Finansieringsmuligheder Mandag den 11. juni 2012 Hvilke finansieringsmuligheder er der i en renoveringssag? Overblik over finansieringsmuligheder Boligorganisationen Dispositionsfond bl.a. løbende ydelsesstøtte

Læs mere

Boligselskabernes Landsforening fremsender hermed høringssvar til embedsmandsudvalgets rapport Den almene sektors fremtid.

Boligselskabernes Landsforening fremsender hermed høringssvar til embedsmandsudvalgets rapport Den almene sektors fremtid. Til: Socialministeriet. Boligfagligt Center Holmens Kanal 22 1060 København udredning@sm.dk Boligselskabernes Landsforening fremsender hermed høringssvar til embedsmandsudvalgets rapport Den almene sektors

Læs mere

2012/1 LSF 3 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juli Forslag. til

2012/1 LSF 3 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juli Forslag. til 2012/1 LSF 3 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juli 2017 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2012-2160 Fremsat den 3.

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden SIDE 3 l 12 Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Indberetning, registrering og administration

Læs mere

Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune

Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 4. august 2015 Sagsbehandler Mette Albrandt Telefon direkte 76 16 13 09 Sagsid 15/11910 Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune 1. Forord... - 2-2. Strategien i

Læs mere

Dagsordenpunkt. Skoleparken 1, skema A, renovering. Beslutning. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Skoleparken 1, skema A, renovering. Beslutning. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Skoleparken 1, skema A, renovering Beslutning Gennemgang af sagen Byrådet principgodkendte 04.10.2016, punkt 223, et projekt vedrørende renovering af eksisterende boliger samt et projekt

Læs mere

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger

Læs mere

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 23. februar 2010

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 23. februar 2010 Finansieringsmuligheder Tirsdag den 23. februar 2010 Hvilke finansieringsmuligheder er der i en renoveringssag? Overblik over finansieringsmuligheder Boligorganisationen Dispositionsfond bl.a. løbende

Læs mere

Landsbyggefondens økonomi. Februar 2018

Landsbyggefondens økonomi. Februar 2018 Landsbyggefondens økonomi Februar 2018 Landsbyggefondens økonomi 4 Landsbyggefondens økonomi Landsbyggefondens økonomi Udgivet af: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Nybyg at der gives tilsagn om støtte efter lov om almene boliger til projektet med en støtteberettiget anskaffelsessum på kr.

Nybyg at der gives tilsagn om støtte efter lov om almene boliger til projektet med en støtteberettiget anskaffelsessum på kr. Punkt 14. Godkendelse af 36 nye almene familieboliger og renovering af eksisterende almene familieboliger i Sankelmarksgade, 9000 Aalborg Himmerland Boligforening (skema A) 2016-006441 By- og Landskabsudvalget

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven Nedenstående beskrivelse forudsætter en kommunal etablering og omfatter efter aftale med Silkeborg Kommune alene forholdene

Læs mere

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION Baggrund P Da VK-regeringen trådte til, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man ville give de almene beboere mulighed for at købe deres bolig P Et embedsmandsudvalg blev nedsat for at forberede

Læs mere

Husleje- og udgiftsstatistik 2006

Husleje- og udgiftsstatistik 2006 LANDSBYGGEFONDEN April 2009 Husleje- og udgiftsstatistik 2006 Indhold Forord...... 2 Datagrundlag... 3 Husleje og udgiftsstatistik 2006... 5 Del 1. Huslejen 2006... 7 Del 2. De almene boligafdelingers

Læs mere

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender projekt og anskaffelsessum inden byggestart, herunder:

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender projekt og anskaffelsessum inden byggestart, herunder: Punkt 10. Godkendelse af skema B for Himmerland Boligforening afd. 31, 85 og 87 - Sankelmarksgade 2-4 (renovering og tagboliger) og Bleggårdsgangen (nybyg), 9000 Aalborg 2018-053938 By- og Landskabsforvaltningen

Læs mere

Nye anlægsprojekter. Betegnelse SUM / TRANSPORT Udfyldt af: JR. Dato:

Nye anlægsprojekter. Betegnelse SUM / TRANSPORT Udfyldt af: JR. Dato: Nye anlægsprojekter Udfyldt af: JR Udvalg: Folkesundhed og Omsorgsudvalg Udgifter og indtægter anføres særskilt Dato: 29-05-2017 Prioritet Betegnelse (beløb er i ) Vedligeholdelse af kapitalapparat Implementering

Læs mere

Alment byggeri kvartalsmøde den 23. april 2018 Byrådet i Odense kommune

Alment byggeri kvartalsmøde den 23. april 2018 Byrådet i Odense kommune Alment byggeri kvartalsmøde den 23. april 2018 Byrådet i Odense kommune Oplæg til paneldebat Kontakt og E-mailservice Inge-Lis Kalum Schou kalum@pc.dk tlf. 49 19 14 50 Inge-lis-kalum.weebly.com Rådgivning

Læs mere

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune 1. Opgave I forbindelse med godkendelse af budget og husleje for kommunalt ejede almene ældreboliger (beslutning i Velfærdsudvalget

Læs mere

INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FEBRUAR 2007

INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FEBRUAR 2007 INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FEBRUAR 2007 INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FRA ALMENE BOLIGAFDELINGER, SELVEJENDE ÆLDREBOLIGINSTITUTIONER SAMT KOMMUNALE OG REGIONALE ÆLDREBOLIGER

Læs mere

Boligforeningen Vanggården, afdeling 21 og 22 Ansøgning om driftstilskud.

Boligforeningen Vanggården, afdeling 21 og 22 Ansøgning om driftstilskud. Punkt 8. Boligforeningen Vanggården, afdeling 21 og 22 Ansøgning om driftstilskud. 2014-10452. By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ansøgning om driftstilskud (kapitaltilførsel) på

Læs mere

REGULATIV OM STØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN

REGULATIV OM STØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN REGULATIV OM STØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN TIL OPRETNING, UDBEDRING, VEDLIGEHOLDELSE, FORBEDRING, OMBYGNING, SAMMENLÆGNING AF LEJLIGHEDER OG MILJØFORBEDRING I ALMENT BYGGERI SAMT INFRASTRUKTURÆNDRINGER I

Læs mere

Folketingets Lovsekretariat. Dato: 8. maj 2007

Folketingets Lovsekretariat. Dato: 8. maj 2007 Folketingets Lovsekretariat Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 8. maj 2007 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk AVR/ J.nr. 2007-348 Under henvisning til Folketingets brev af

Læs mere

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 26. august 2008

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 26. august 2008 Finansieringsmuligheder Tirsdag den 26. august 2008 Overblik over finansieringsmuligheder Boligorganisationen Dispositionsfond Arbejdskapital Afdelingen Henlagte midler Besparelse på henlæggelser Bortfald

Læs mere

Almene boliger i Danmark

Almene boliger i Danmark Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 144 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Almene boliger i Danmark Almene boliger er udbredte i hele landet, og på landsplan bor 17 pct.

Læs mere

3. gebyrer og afgifter i forbindelse med

3. gebyrer og afgifter i forbindelse med REGULATIV om salg af almene familieboliger SIDE 3 l 8 Regulativ om SALG AF ALMENE FAMILIEBOLIGER I medfør af lov om almene boliger m.v., 96 j, har bestyrelsen for Landsbyggefonden med godkendelse fra

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2006

Boligydelse og boligsikring 2006 Boligydelse og boligsikring 2006 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Ydelse, støttede realkreditlån, 1. fulde år udgør ca. 3,6 % af t.kr. svarende til 79 t.kr. eller ca. 11 kr. pr. m² boligareal (7.333 m²).

Ydelse, støttede realkreditlån, 1. fulde år udgør ca. 3,6 % af t.kr. svarende til 79 t.kr. eller ca. 11 kr. pr. m² boligareal (7.333 m²). Randersegnens Boligforening u.k. (v/dab) v/ Randersbolig Marsvej 1 8960 Randers SØ Randersegnens Boligforening u.k (v/dab), afdeling 89, Assentoft 6 I henhold til aftale har fonden foretaget en foreløbig

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Renovering af Boligforeningen 10. marts 1943, afdeling 1, Dybbølvej

Renovering af Boligforeningen 10. marts 1943, afdeling 1, Dybbølvej Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 12. september 2016 Renovering af Boligforeningen 10. marts 1943, Der indstilles kommunal kapitaltilførsel samt garanti til lån til

Læs mere

Boligudvalget 2008-09 BOU Alm.del Bilag 58 Offentligt

Boligudvalget 2008-09 BOU Alm.del Bilag 58 Offentligt Boligudvalget 2008-09 BOU Alm.del Bilag 58 Offentligt L 29 (som fremsat): lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og realkreditloven. (Nedsættelse af den kommunale

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde FINANSIERING OG GARANTISTILLELSE 09-02-2007 Sagsnr. 1101-294547 Dokumentnr. 2006-34535 Ansøgningen Kuben Boplan A/S har i brev

Læs mere

Finansieringsmuligheder

Finansieringsmuligheder Finansieringsmuligheder Tirsdag den 10. marts 2015 i Svendborg Byggechef Lisa Fomsgaard Nielsen BO-VEST Administrationsselskab for 3 boligselskaber på Vestegnen Albertslund Boligselskab Tranemosegård Vridsløselille

Læs mere

STYRINGSDIALOG DANSKE FUNKTIONÆRERS BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP

STYRINGSDIALOG DANSKE FUNKTIONÆRERS BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP STYRINGSDIALOG DANSKE FUNKTIONÆRERS BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP Danske FunktionæresBoligafdelings afdelinger i Høje-Taastrup Charlottegården Gadehavegård Sportorno Charlottegården Opførelsesår: 1975 405

Læs mere

Aftale indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Aftale indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Aftale om finansiering af indsatser for at forebygge og nedbryde parallelsamfund og aftale om Landsbyggefondens ramme til fysiske forandringer af de udsatte boligområder mv. i perioden 2019-2026 Aftale

Læs mere

Af Bent Madsen 3. januar 2000

Af Bent Madsen 3. januar 2000 p:\gs\december 99\boform-bm.doc Af Bent Madsen 3. januar 2000 RESUMÈ TILSKUD TIL FORSKELLIGE BOLIGFORMER I den offentlige debat bliver det ofte fremstillet som om, at de almene boliger modtager rigelige

Læs mere

Kommunernes lånoptagelse og gældsudviklingen i Holbæk Kommune

Kommunernes lånoptagelse og gældsudviklingen i Holbæk Kommune Kommunernes lånoptagelse og gældsudviklingen i Holbæk Kommune Notatet beskriver kort reglerne og overvejelser omkring kommunal lånoptagelse, hvad kommunerne har mulighed for at låne til, samt hvilke hensyn

Læs mere

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975

Læs mere

Den selvejende institution - Bofællesskabet Stenhøj Beder - omdannes til almen ældreboligafdeling under ALBOA - Almen Boligorganisation Aarhus

Den selvejende institution - Bofællesskabet Stenhøj Beder - omdannes til almen ældreboligafdeling under ALBOA - Almen Boligorganisation Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 3. maj 2016 Åben dagsorden Omdannelse af Bofællesskabet Stenhøj Beder til almen Den selvejende institution - Bofællesskabet Stenhøj

Læs mere

Godkendelse af skema B for Svenstrup Boligforening (Himmerland Boligforening) afd. 1 - Bakkedraget m.fl., 9230 Svenstrup - renovering og nybyg

Godkendelse af skema B for Svenstrup Boligforening (Himmerland Boligforening) afd. 1 - Bakkedraget m.fl., 9230 Svenstrup - renovering og nybyg Punkt 11. Godkendelse af skema B for Svenstrup Boligforening (Himmerland Boligforening) afd. 1 - Bakkedraget m.fl., 9230 Svenstrup - renovering og nybyg 2017-022669 By- og Landskabsforvaltningen indstiller,

Læs mere

Vil ministeren i den forbindelse tage udgangspunkt i den gennemsnitlige størrelse (kvadratmeter) og oplyse denne?

Vil ministeren i den forbindelse tage udgangspunkt i den gennemsnitlige størrelse (kvadratmeter) og oplyse denne? Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 606 Offentligt MINISTEREN Transport-, Bygnings- og Boligudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. juni 2018 2018-2895 Frederiksholms

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Dagsorden afdelingsbestyrelsesmøde i afdeling 2 i Bo42

Dagsorden afdelingsbestyrelsesmøde i afdeling 2 i Bo42 Dagsorden afdelingsbestyrelsesmøde i afdeling 2 i Bo42 Hvornår: Onsdag den 24. oktober 2018 kl. 19.00 Hvor: Hos Ingrid Afdelingsbestyrelsens medlemmer: Ingrid Hansen, Lis Jensen og Jørn Jensen og Marianne

Læs mere

PWC DEN 21. JANUAR 2014. Særlige støtteordninger og regnskabsførelse

PWC DEN 21. JANUAR 2014. Særlige støtteordninger og regnskabsførelse PWC DEN 21. JANUAR 2014 Særlige støtteordninger og regnskabsførelse Muligheder for støtte Boligsociale aktiviteter/huslejestøtte (boligsocial indsats) Renoveringsstøtte Kapitaltilførsel, herunder fællespuljetilskud

Læs mere

Almene boliger / Landsbyggefondens støttemuligheder

Almene boliger / Landsbyggefondens støttemuligheder NOTAT Almene boliger / Landsbyggefondens støttemuligheder Nybyggeri Det støttede byggeri er underlagt bestemmelser om maksimale rammebeløb ved opførelse. Eksempel Det maksimale rammebeløb i 2017 for opførelse

Læs mere

Magistraten Møde den kl Side 1 af 5. Punkt

Magistraten Møde den kl Side 1 af 5. Punkt Punkt 3. Hasseris Boligselskab - afdeling 5 - Stationsmestervej 6-122 og Dyrskuevej 13-51. 447 almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøtte med kapitaltilførsel - Godkendelse inden byggestart (skema

Læs mere

COK. Alment byggeri temamøde om almene boliger Statslige garantier og effektivitetstal. Odense. Den 6. september 2018

COK. Alment byggeri temamøde om almene boliger Statslige garantier og effektivitetstal. Odense. Den 6. september 2018 COK Alment byggeri temamøde om almene boliger Statslige garantier og effektivitetstal Odense Den 6. september 2018 Kontakt og E-mailservice Inge-Lis Kalum Schou kalum@pc.dk tlf. 49 19 14 50 Inge-lis-kalum.weebly.com

Læs mere

Ydelse, støttede realkreditlån, 1. fulde år udgør ca. 3,6 % af 2.271 t.kr. svarende til 82 t.kr. eller ca. 6 kr. pr. m² boligareal (12.965 m²).

Ydelse, støttede realkreditlån, 1. fulde år udgør ca. 3,6 % af 2.271 t.kr. svarende til 82 t.kr. eller ca. 6 kr. pr. m² boligareal (12.965 m²). Randersegnens Boligforening u.k (v/dab) v/ Randersbolig Marsvej 1 8960 Randers SØ Randersegnens Boligforening u.k (v/dab), afdeling 37, Nørhald 1 I henhold til aftale har fonden foretaget en foreløbig

Læs mere

Godkendelse af 25 nye almene familieboliger og renovering af 29 almene familieboliger i Svenstrup bymidte, Svenstrup Boligforening afd.

Godkendelse af 25 nye almene familieboliger og renovering af 29 almene familieboliger i Svenstrup bymidte, Svenstrup Boligforening afd. Punkt 11. Godkendelse af 25 nye almene familieboliger og renovering af 29 almene familieboliger i Svenstrup bymidte, Svenstrup Boligforening afd. 1 - Skema A 2016-049065 By- og Landskabsudvalget indstiller

Læs mere

Dokumentet er ajourført den 19. maj 2015 med yderligere alternativer Senarie D. E. og F.

Dokumentet er ajourført den 19. maj 2015 med yderligere alternativer Senarie D. E. og F. Dato 7. april 2015 Dok.nr. 43742-15 Sagsnr. 15-3813 Ref. Arnfred Bjerg Dokumentet er ajourført den 19. maj 2015 med yderligere alternativer Senarie D. E. og F. Økonomiberegning for opførelse af 30 almene

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. H. H. Seedorffs Stræde Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. H. H. Seedorffs Stræde Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. H. H. Seedorffs Stræde 3-5. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 19. marts 2004 via Magistraten J.nr. Ref.: Tlf.nr. Jørn

Læs mere

Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup

Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup Parterne aftaler herved Målrettet at arbejde for at opfylde aftalens indhold. Aftaleholderen er ansvarlig for at levere det aftalte indhold samt at opfylde de vedtagne

Læs mere

Når kommunen låner penge øger vi det økonomiske råderum og vi kan derfor foretage investeringer vi ellers ikke ville kunne gennemføre.

Når kommunen låner penge øger vi det økonomiske råderum og vi kan derfor foretage investeringer vi ellers ikke ville kunne gennemføre. Dato: 7. april 2014 Til: Økonomiudvalg og byråd Vedrørende: i Holbæk Kommune Indledning Holbæk Kommune havde efter kommunesammenlægningen i 2007 en gæld på 700 mio. kr. ved udgangen af 2013 var gælden

Læs mere

Renovering af Boligforeningen Ringgården, afdeling 20, Trigeparken II

Renovering af Boligforeningen Ringgården, afdeling 20, Trigeparken II Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø Dato 9. maj 2016 Ringgården, afdeling 20, Der indstilles kommunal kapitaltilførsel samt garanti til støttet og

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

Indstilling. Om- og tilbygning af Statsbos plejehjem Kløvervangen til 69 moderne plejeboliger. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Om- og tilbygning af Statsbos plejehjem Kløvervangen til 69 moderne plejeboliger. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 16. april 2008 Århus Kommune Bygningsafdelingen Sundhed og Omsorg Om- og tilbygning af Statsbos plejehjem Kløvervangen til 69 moderne plejeboliger

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

FlexLife. Et lån du kan forme, som du vil Her er et realkreditlån, du kan tilpasse dit liv, dine planer og dine drømme.

FlexLife. Et lån du kan forme, som du vil Her er et realkreditlån, du kan tilpasse dit liv, dine planer og dine drømme. FlexLife Et lån du kan forme, som du vil Her er et realkreditlån, du kan tilpasse dit liv, dine planer og dine drømme. Du kan tilpasse FlexLife, i takt med at livet ændrer sig og det kan livet nå at gøre

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00

Læs mere

Notat. Teknik & Miljø Økonomi & Personale. Vejledning ift. Alment Nybyggeri. Torvegade 74, 6700 Esbjerg

Notat. Teknik & Miljø Økonomi & Personale. Vejledning ift. Alment Nybyggeri. Torvegade 74, 6700 Esbjerg Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 24. oktober 2016 Sagsbehandler Charlotte Snedker Poulsen Mobilnummer 21 53 36 50 E-mail csp@esbjergkommune.dk Notat Vejledning ift. Alment Nybyggeri Indhold Grundkapital:...2

Læs mere

En balanceret boligpolitik

En balanceret boligpolitik Debatoplæg En balanceret boligpolitik Foto: Jørgen Jørgensen Foto: Alex Tran Indhold En balanceret boligpolitik... 5 Klimaet udfordrer de almene boliger... 6 Sunde boliger til et sundt liv... 9 Fremtidssikring

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Svar: Jeg synes, det er rigtigt fint, at der sættes fokus på energiområdet med de stillede spørgsmål. Dét vil jeg gerne kvittere for.

Svar: Jeg synes, det er rigtigt fint, at der sættes fokus på energiområdet med de stillede spørgsmål. Dét vil jeg gerne kvittere for. Boligudvalget 2009-10 BOU alm. del Svar på Spørgsmål 302 Offentligt Socialministeriet 26. april 2010 Almen bolig & Boligøkonomi Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål AJ: Vil ministeren på baggrund af artiklen

Læs mere

at der til Landsbyggefonden ydes et grundkapitaltilskud på kr. svarende til 10% af anskaffelsessummen, og

at der til Landsbyggefonden ydes et grundkapitaltilskud på kr. svarende til 10% af anskaffelsessummen, og Punkt 11. Godkendelse af Skema A for 4 almene familieboliger samt renovering for Boligforeningen af 1944 afdeling 4 - Skansevej 46-76 og Toftevej 54-62 + 39, Nørresundby 2017-038978 By- og Landskabsforvaltningen

Læs mere

Mindst 100 mio. kr. af forøgelsen øremærkes til tilgængelighedsfremmende initiativer. 3. Styrket indsats mod ghettoisering Der er en tendens til en

Mindst 100 mio. kr. af forøgelsen øremærkes til tilgængelighedsfremmende initiativer. 3. Styrket indsats mod ghettoisering Der er en tendens til en Boligaftale 2005 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om den fremtidige anvendelse af den almene sektors midler og indsatsen mod ghettoisering.

Læs mere

Vores anbefaling: Udnyt den lave rente

Vores anbefaling: Udnyt den lave rente 11. oktober 2017. Rentetilpasning af FlexLån : Har du stadig det rette lån? Nu er det atter tid til rentetilpasning af dit FlexLån. Meget kan være sket i dit liv siden, du optog lånet eller sidst rentetilpassede

Læs mere

Vivabolig - Afd Store Tingbakke almene boliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel - Ansøgning om støtte (skema A)

Vivabolig - Afd Store Tingbakke almene boliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel - Ansøgning om støtte (skema A) Punkt 5. Vivabolig - Afd. 15 - Store Tingbakke - 217 almene boliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel - Ansøgning om støtte (skema A) 2012-52587 By- og Landskabsudvalget indstiller,

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Randersegnens Boligforening u.k. (v/dab) v/ Randersbolig Marsvej Randers SØ. Randersegnens Boligforening (v/dab), afdeling 51, Purhus 3

Randersegnens Boligforening u.k. (v/dab) v/ Randersbolig Marsvej Randers SØ. Randersegnens Boligforening (v/dab), afdeling 51, Purhus 3 Randersegnens Boligforening u.k. (v/dab) v/ Randersbolig Marsvej 1 8960 Randers SØ Randersegnens Boligforening (v/dab), afdeling 51, Purhus 3 I henhold til aftale har fonden foretaget en foreløbig vurdering

Læs mere

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

FlexLife. Et nyt lån du kan forme, som du vil. Her er et nyt realkreditlån, du kan tilpasse dit liv, dine planer og dine drømme.

FlexLife. Et nyt lån du kan forme, som du vil. Her er et nyt realkreditlån, du kan tilpasse dit liv, dine planer og dine drømme. FlexLife Et nyt lån du kan forme, som du vil Her er et nyt realkreditlån, du kan tilpasse dit liv, dine planer og dine drømme. Du kan tilpasse FlexLife i takt med, at livet ændrer sig og det kan livet

Læs mere

RENOVERING AF RYHAVEN INFORMATIONSMØDE 8. OKTOBER 2013

RENOVERING AF RYHAVEN INFORMATIONSMØDE 8. OKTOBER 2013 RENOVERING AF RYHAVEN INFORMATIONSMØDE 8. OKTOBER 2013 VELKOMMEN - Vi håber, I har fået noget ud af folderen, I har modtaget i aften vil vi gennemgå overskrifterne i den mere grundigt. - I er meget velkomne

Læs mere

Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Telefax 3376 2005 lbf @ lbf.dk w w w. lbf.dk

Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Telefax 3376 2005 lbf @ lbf.dk w w w. lbf.dk Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Telefax 3376 2005 lbf @ lbf.dk w w w. lbf.dk REGULATIV OM PROVENUFONDEN REGULATIV OM PROVENUFONDEN 1 I medfør af lov om almene boliger m.v., 96 o, har

Læs mere

Når du vil leje en almen bolig

Når du vil leje en almen bolig Når du vil leje en almen bolig Når du vil leje en almen bolig de væsentligste regler for udlejning I Danmark er der omkring en halv million almene boliger, som bliver administreret af ca. 710 boligorganisationer.»boligorganisationer«er

Læs mere

BESTYRELSENS BERETNING. Vestsjællands Almene Boligselskab Elmevej Jyderup Telefon

BESTYRELSENS BERETNING. Vestsjællands Almene Boligselskab Elmevej Jyderup Telefon Vestsjællands Almene Boligselskab Elmevej 4 4450 Jyderup Telefon 5925 8000 E-mail vab@vab.dk www.vab.dk Åbningstider: Mandag torsdag 09.00-14.00 Torsdag også 16.00-18.00 Onsdag lukket Fredag 09.00-12.00

Læs mere

By- og Landskabsudvalget Møde den kl Side 1 af 5. Punkt

By- og Landskabsudvalget Møde den kl Side 1 af 5. Punkt Punkt 9. Vivabolig - Rughaven og Hørhaven m.fl. - 380 almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel - Godkendelse inden byggestart (Skema B) 2014-189705 By- og Landskabsforvaltningen

Læs mere

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard & velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard Brush up på den almene sektor 1/5 af alle boliger er almene = ca. 545.000 Kun 2 % er opført før 1940 Kun 5% er over

Læs mere

Temamøde om alment byggeri. den 24. januar Stevns Kommune

Temamøde om alment byggeri. den 24. januar Stevns Kommune Temamøde om alment byggeri den 24. januar 2019 Stevns Kommune Kontakt og E-mailservice Inge-Lis Kalum Schou kalum@pc.dk tlf. 49 19 14 50 Inge-lis-kalum.weebly.com Rådgivning Kurser E-mail nyhedsservice

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Godkendelse af skema A for helhedsplanen for Himmerland Boligforening afd. 10,12 og 13 i Søheltekvarteret, Vestbyen

Godkendelse af skema A for helhedsplanen for Himmerland Boligforening afd. 10,12 og 13 i Søheltekvarteret, Vestbyen Punkt 17. Godkendelse af skema A for helhedsplanen for Himmerland Boligforening afd. 10,12 og 13 i Søheltekvarteret, Vestbyen 2012-14676 By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender, renoveringsprojektet

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget (Omtryk Manglende bilag vedlagt) L 206 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget (Omtryk Manglende bilag vedlagt) L 206 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 (Omtryk - 16-05-2018 - Manglende bilag vedlagt) L 206 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 4171 7809

Læs mere

129 almene familieboliger, Skallerupvej Ombygnings- og renoveringssag med driftsstøtte og kapitaltilførsel - Ansøgning om støtte (skema A)

129 almene familieboliger, Skallerupvej Ombygnings- og renoveringssag med driftsstøtte og kapitaltilførsel - Ansøgning om støtte (skema A) Punkt 9. 129 almene familieboliger, Skallerupvej 37-469 - Ombygnings- og renoveringssag med driftsstøtte og kapitaltilførsel - Ansøgning om støtte (skema A) 2011-63833 By- og Landskabsudvalget indstiller,

Læs mere

Temaaften - helhedsplaner

Temaaften - helhedsplaner Temaaften - helhedsplaner 1 Program Velkomst Baggrund for FællesBos planer og Landsbyggefonden Vejen til en helhedsplan Fortællinger fra virkeligheden Ca. 18.30 Pause Mini-workshop - rollerne i en renoveringssag

Læs mere

Hvad betyder hård ghetto -mærkatet for os i Skovparken og på Skovvejen?

Hvad betyder hård ghetto -mærkatet for os i Skovparken og på Skovvejen? Hvad betyder hård ghetto -mærkatet for os i Skovparken og på Skovvejen? 15. april 2019 Kære beboere Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget besluttet, at der skal laves udviklingsplaner

Læs mere