Udviklingen i bilers passive sikkerhed - skadesgrad for førere af person- og varebiler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingen i bilers passive sikkerhed - skadesgrad for førere af person- og varebiler"

Transkript

1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Udviklingen i bilers passive sikkerhed - skadesgrad for førere af person- og varebiler Forsker Allan Lyckegaard, DTU Transport Seniorforsker Tove Hels, DTU Transport Lektor Jeppe Rich, DTU Transport Lektor Carlo Giacomo Prato, DTU Transport Institutdirektør Niels Buus Kristensen, DTU Transport Abstrakt Den nedadgående tendens som antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken har udvist de seneste årtier, kan tilskrives mange forskellige faktorer, deriblandt den teknologiske udvikling af bilerne. I forhold til ældre årgange er nyere årgange af køretøjer udviklet med en højere sikkerhedsstandard både med hensyn til passiv og aktiv sikkerhed. Artiklen undersøger, hvordan den betingede skadesgrad for køretøjets fører korrelerer med køretøjsårgangen og kvantificerer dermed effekten af køretøjernes passive sikkerhed. Analysen er baseret på førere af personbiler eller varevogne i politiregistrerede uheld i Danmark fra Datamaterialet indeholder både eneuheld og flerpartsuheld. Uheld med fodgængere, cyklister og lastbiler er frasorteret, og kun førerens skadesgrad er analyseret. Datamaterialet indeholder for hver observation detaljeret information om føreren, køretøjet og uheldet. Skadesgraden for føreren angives i fire diskrete og ordnede kategorier: ingen/kun materiel skade (85 % af førerne), let personskade (9 % af førerne), alvorlig personskade (6 % af førerne), dræbt (under 1 % af førerne). Da skadesgraden er diskret og ordnet, anvendes der i analysen en partial proportional odds model. I modellen inkluderes der foruden forklarende variable for køretøjet og uheldet også et antal forklarende variable for at tage højde den enkelte førers risikoprofil, bl.a. alder, køn, gyldighed af kørekort, selebrug og alkoholpromille for mandlige førere. Resultaterne viser, at der er en effekt af køretøjets årgang på førerens skadesgrad. Sammenlignes et køretøj fra 2010 med 2000, ses en reduktion i andelen af dræbte på 37 %. Alvorlige personskader reduceres med 23 % og lette personskader med 13 %. Disse reduktioner sker på bekostning af, at flere førere udelukkende pådrager sig materiel skade. Sidst præsenteres et antal scenarier, som på forskellig vis belyser effekterne af køretøjsårgangen. Første scenarie er en simulation af konsekvenserne af at udskifte alle køretøjer i uheldene fra 2010 med nye køretøjer fra Andet scenarie simulerer effekten af en et år yngre bilpark, og det sidste scenarie illustrerer effekten af at udskifte 50 % af køretøjerne, der er ældre end henholdsvis 10, 15 og 20 år, med nye køretøjer. Alle scenarier viser en reduktion af antallet af personskader ved at udskifte ældre årgange af køretøjer med nyere. Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

2 Indledning Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken viser en klart nedadgående tendens hen over de seneste år i såvel Danmark som de fleste andre vestlige lande (IRTAD 2010). I Danmark er det årlige antal dræbte trafikanter faldet fra et maksimum i 1971 på (Danmarks Statistik) til 255 i 2010 (Statistikbanken). Tilsvarende tal for alvorligt tilskadekomne er henholdsvis og I samme periode er trafikken er steget markant; antal kørte kilometer i personbil er næsten fordoblet fra 1980 (19,4 mia. km) til 2010 (33,0 mia. km, Danmarks Statistiks Statistikbank). Der er altså sket en betydelig reduktion i trafikanternes risiko for at komme alvorligt til skade pr. kørt kilometer. Mange faktorer bidrager til denne reduktion, herunder ændring i vejenes udformning, førerens kompetencer og holdninger, politiske virkemidler (love og regler, økonomiske incitamenter) og den teknologiske udvikling af bilerne (øget aktiv og passiv sikkerhed). Når det gælder bilernes udformning, skelner man mellem aktiv og passiv sikkerhed. Aktiv sikkerhed bidrager til at risikoen for at der sker et uheld nedsættes. Passiv sikkerhed derimod nedsætter graden af alvorligheden, givet at der er sket et uheld. Bilfabrikanternes og myndigheders fokus på øget sikkerhed i bilerne har øget både den aktive og passive sikkerhed, og det er plausibelt, at dette også har øget trafiksikkerheden betydeligt. Der er dog også forhold, som trækker i modsat retning, idet øget aktiv og passiv sikkerhed kan påvirke førerens valg af hastighed og inducere risikobetonet kørsel, såkaldt kompenserende adfærd, fordi trafikanterne føler sig mere sikre. Mens vi kan konstatere, at antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken har været for nedadgående i mange år, har vi ikke solid viden om, hvor meget hver af disse faktorer bidrager enkeltvis. Denne artikel har til formål at belyse betydningen af bilernes teknologiske udvikling over tiden. I artiklen beskrives sammenhængen mellem bilers årgang og førerens skadesgrad, givet at et uheld er sket, også kaldet den betingede skadesgrad. Der ses således ikke på, i hvilket omfang bilens årgang har indflydelse på hyppigheden af uheldene, den såkaldte uheldsfrekvens. Begrundelsen for denne afgrænsning er, at menneskelige fejl og ikke bilens karakteristika er en hovedfaktor i årsagen til langt de fleste uheld. Der er i artiklen udarbejdet statistiske modeller for ovennævnte sammenhæng, idet der er anvendt data fra årene International viden på området Sammenhængen mellem skadesgraden for førere af person- eller varebiler og visse fører-, køretøjs- og uheldskarakteristika er undersøgt flere gange i den internationale litteratur. De enkelte publikationer benytter forskellige metoder, datakilder og variable i deres analyser og er ikke i alle tilfælde direkte sammenlignelige. Samlet set giver litteraturen dog et overblik over de enkelte variable, som kan danne grundlag for hypoteser og valg af de variable, som anvendes i den endelige model. Køretøjets alder og årgang er to forskellige variable, men de er korrelerede og udtrykker til en vis grad den samme information. Stigende alder betyder, at køretøjets generelle stand forringes på grund af rust, slitage og defekter, hvor årgangen derimod er et udtryk for køretøjets design. Langt de fleste forfattere finder, at skadesgraden er større, jo ældre et køretøj er eller jo ældre køretøjsårgangen er (Evans og Frick 1992, Evans og Frick 1993, Evans og Frick 1994, O Donnel og Connor 1996, Crandal m.fl. 2001, Kockelman og Kweon 2002, Blows m.fl. 2003, Ulfarsson og Mannering 2004, Yau 2004, Newstead m.fl. 2006, Farmer og Lund 2006, Broughton 2008, Ryb m.fl. 2009, Mendez m.fl. 2010, Newstead m.fl. 2010, Anderson og Hutchinson 2010, Hutchinson og Anderson 2011). Andre finder flertydige eller modstridende resultater (Bedard m.fl. 2002, Martin m.fl. 2003, Ulfarsson og Mannering 2004, Martin og Lenguerrand 2008). Når det gælder førerens køn, er mænd karakteriseret ved at være mere fysisk robuste og samtidig køre mere risikobetonet. Omkring halvdelen af de studier, som finder en effekt af førerens køn, finder, at kvinder har lavere betinget skadesgrad end mænd (Kockelman og Kweon 2002, Martin m.fl. 2003, Yau 2004, Wang og Kockelman 2005, Martin og Lenguerrand 2008, Ryb m.fl. 2009, Mendez m.fl. 2010). Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

3 Omkring samme antal studier finder, at mænd har lavere betinget skadesgrad end kvinder (Crandal m.fl. 2001, Bedard m.fl. 2002, Kockelman og Kweon 2002, Martin m.fl. 2003, Ulfarsson og Mannering 2004, Wang og Kockelman 2005, Eluru og Bhat 2007, Martin og Lenguerrand 2008). En lang række studier finder ingen effekt af kønnet. Litteraturen på dette område er altså ikke entydig. Ligesom køn er alder et udtryk for fysisk robusthed såvel som kørestil: Man er stærkere som ung, men kører samtidigt mere risikobetonet kørsel, hvor ældre er mere fysisk svage, men også kører mere forsigtigt. Langt størstedelen af studierne finder, at ældre personer har større sandsynlighed for personskade, når der sker et uheld (Jones og Whitfield 1988, Farmer m.fl. 1997, Kockelman og Kweon 2002, Bedard m.fl. 2002, Kockelman og Kweon 2002, Martin m.fl. 2003, Ulfarsson og Mannering 2004, Yau 2004, Wang og Kockelman 2005, Eluru og Bhat 2007, Martin og Lenguerrand 2008, Ryb m.fl. 2009, Anderson og Hutchinson 2010, Mendez m.fl. 2010, Hutchinson og Anderson 2011). Hastigheden, hvorved et uheld er sket, kan direkte omsættes til den mængde energi, som skal absorberes af køretøjet og føreren. Man har sjældent adgang til den faktiske data om hastighed i uheldsøjeblikket, men benytter i stedet hastighedsbegrænsningen på vejen som en proxy. Af de studier som undersøger hastigheden, er der klart flest som finder, at højere hastigheder medfører større skader, når der sker et uheld (O Donnel og Connor 1996, Farmer m.fl. 1997, Bedard m.fl. 2002, Kockelman og Kweon 2002, Ulfarsson og Mannering 2004, Wang og Kockelman 2005, Eluru og Bhat 2007, Ryb m.fl. 2009, Mendez m.fl. 2010). Tre studier inkluderer hastighed, men rapporterer ikke effekten (Blows m.fl. 2003, Newstead m.fl. 2006, Newstead m.fl. 2010), og kun et studie finder ingen effekt af hastigheden (Yau 2004). Analysen baserer sig dog på bytrafik, og trængsel er dermed en mulig forklaring. Vejrliget og føret påvirker fysiske omstændigheder omkring uheldet, f.eks. øges bremselængden i dårligt (glat, regnfuldt) føre. Ligeledes vil uerfarne og ældre personer ofte helt fravælge at køre i dårligt vejr. Kvantitativt er det dog svært at repræsentere føret og vejrliget, og i litteraturen er det derfor gjort på forskellig vis. Ikke desto mindre konkluderer de fleste studier, som undersøger føret og vejrlig, at dårligt vejr eller dårligt føre, typisk i form af sne, tåge eller regn, giver en mindre sandsynlighed for personskade når der sker et uheld (Kockelman og Kweon 2002, Ulfarsson og Mannering 2004, Wang og Kockelman 2005, Eluru og Bhat 2007, Mendez m.fl. 2010). Dette er i modstrid med hvad man intuitivt ville forvente, men valg af lavere hastighed i dårligt vejr er en mulig forklaring. Køretøjets vægt er en indikator på konstruktionens styrke, idet brug af stål øger vægten. Ud fra fysiske betragtninger vil større vægt derfor være en fordel i uheld. Størstedelen af de undersøgte studier konkluderer, at netop førere af lettere køretøjer har større sandsynlighed for personskade end førere af tungere køretøjer (Jones og Whitfield 1988, Evans og Frick 1992, Evans og Frick 1993, Evans 1994, Evans og Frick 1994, O Donnel og Connor 1996, Farmer m.fl. 1997, Crandal m.fl. 2001, Evans 2001, Wang og Kockelman 2005, Martin og Lenguerrand 2008, Ryb m.fl. 2009, Hutchinson og Anderson 2011). Studier, der konkluderer det modsatte, at førere i tungere køretøjer har større sandsynlighed for personskade, findes der kun få af, f.eks. Wang og Kockelman (2005) og Mendez m.fl. (2010). Sikkerhedssele og airbag er begge passivt sikkerhedsudstyr, der er beregnet til at reducere skaderne, når der sker et uheld. I litteraturen er dette også netop konklusionen (Jones og Whitfield 1988, Farmer m.fl. 1997, Crandal m.fl. 2001, Bedard m.fl. 2002, Martin m.fl. 2003, Toy og Hammitt 2003, Ulfarsson og Mannering 2004, Yau 2004, Wang og Kockelman 2005, Mendez m.fl. 2010). Ingen af de undersøgte publikationer finder en negativ effekt af sikkerhedssele eller airbag, men ikke alle studier finder, at brugen reducerer skadesgraden (Evans og Frick 1993, Evans 1994, Martin og Lenguerrand 2008). Hvad angår kollisionstypen, peger studierne i flere retninger. Hovedparten af forfattere finder, at sidekollisioner er forbundet med den største risiko for personskade (Martin m.fl. 2003, Toy og Hammitt 2003, Martin og Lenguerrand 2008, Ryb m.fl. 2009). Kollisioner er ofte komplicerede, og det kan derfor være svært at udpege præcis den farligste type. Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

4 Resultaterne fra de internationale peer reviewed publikationer er opsummeret i tabel 1. Til trods for publikationernes forskellige valg af metoder, datakilder og variable finder de i de fleste tilfælde den samme effekt af fører-, køretøjs- og uheldskarakteristika. Kun for førerens køn er resultaterne ikke helt entydige. Tabel 1 - Forventede resultater på baggrund af international videnskabelig litteratur. Samme publikation kan rumme flere forskellige studier. Hypotese Køretøjets alder Større betinget sandsynlighed for personskade desto ældre køretøjet er (12 ud af 13 studier). Køretøjets årgang Førerens køn Førerens alder Større betinget sandsynlighed for personskade desto ældre årgang køretøjet er (9 ud af 15 studier). Modstridende resultater: Højst betinget sandsynlighed for personskade for kvinder (8 ud af 26 studier) eller højst betinget sandsynlighed for mænd (7 ud af 26 studier). Betinget sandsynlighed for personskade stiger med stigende alder (18 ud af 27 studier). Hastighed Større betinget sandsynlighed for personskade desto højere hastighed (13 ud af 19 studier). Føre og vejrlig Køretøjets vægt Sikkerhedssele/airbag Mindre betinget sandsynlighed for personskade i dårligt vejr, dvs. regn, sne, tåge (6 ud af 8 studier). Større betinget sandsynlighed for personskade desto lettere køretøjet er (15 ud af 18 studier). Mindre betinget sandsynlighed for personskade hvis sikkerhedssele/airbag er anvendt (17 ud af 20 studier). Kollisionstype Sidekollisioner forbundet med størst betinget sandsynlighed for personskade (5 ud af 12 studier). Note: Betinget sandsynlighed = Givet at der er sket et uheld. Datagrundlag Databaser Grundlaget for analysen er Vejdirektoratets uheldsdatabase. Denne indeholder politiregistrerede informationer om uheldet (årstal, vejret og føret, vejtype, uheldssituation, m.fl.), personerne i uheldet (alder, køn, personskade, selebrug, m.fl.) og elementerne i uheldet (elementart, model, fabrikat, totalvægt, m.fl.). Variablen personskade er angivet i fire kategorier: ingen/kun materiel skade, let personskade, alvorlig personskade, dræbt. Graden af personskade vurderes af politiet på uheldsstedet, og der er derfor en vis usikkerhed i angivelsen, da politiet ikke er lægefaglige eksperter. Til gengæld er det rimeligt at antage, at der ikke er nogen systematisk bias i indrapporteringen af skadesgrad. For at få så ensartet materiale som muligt er alle uheld, som involverer fodgængere, cyklister og lastbiler, frasorteret, og der ses udelukkende på skader på føreren. Uheldsdata er flettet med en køretøjsdatabase med tekniske oplysninger om de enkelte bilmodeller fra Danmarks Automobilforhandler Forening. Der optræder enkelte køretøjer fra 2009 og 2010, som ikke findes i køretøjsdatabasen, hvorfor det har været nødvendigt at foretage en imputering. Det antages, at køretøjer fra disse to år ikke adskiller sig væsentligt fra køretøjer i de foregående år. Sammenfletning af uheldsdatabasen med køretøjsdatabasen er sket ved hjælp af fire variable: Model, fabrikat, totalvægt og modelårgang (første registreringsdato). Denne fremgangsmåde koblede langt størstedelen af køretøjerne i Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

5 uheldsdatabasen til køretøjsdatabasen. Da der er foretaget manuel gennemretning af model og fabrikat, kunne der udelukkende forekomme fejl de steder, hvor det ikke var muligt at tyde informationen i uheldsdatabasen. Desuden forudsættes det, at modelårgangen og årstallet for første registrering af køretøjet er de samme, hvilket generelt også er tilfældet for biler importeret som brugte fra udlandet. De steder, hvor der er manglende værdier, er der foretaget imputation, det vil sige, at den manglende værdi er erstattet af en værdi fra en lignende observation. Analysens datamateriale Det endelige datamateriale baserer sig således på observationer af førere i person- og varebiler i ene- eller flerpartsuheld i perioden 2004 til og med Langt de fleste førere (68.032, 85 %) havde ingen personskade (uheldene var materielskadeuheld), mens (9 %) og (6 %) pådrog sig henholdsvis let og alvorlig personskade. 650 (under 1 % af samtlige førere) blev dræbt i uheldene. Frekvensdiagrammer af køretøjets alder på uheldstidspunktet og førerens alder og køn er vist på figur 1 og 2. I henholdsvis tabel 2 og 3 er angivet fordelingen af køretøjernes egenvægt og fordelingen af årstallet for uheldene i datamaterialet Antal Figur 1 - Frekvensdigram over køretøjets alder på uheldstidspunktet. Figur 1 viser, at antallet af køretøjer gradvist reduceres efter det 10. år og i figur 2 ses som forventet, at yngre personer, især unge mænd, er rigt repræsenteret i datamaterialet. Fordelingen af køretøjernes egenvægt i tabel 2 viser, at over halvdelen af datamaterialet (51 %) består af biler med en egenvægt på kg svarende til en mellemstor bil. Uheld over årene (tabel 3) er jævnt fordelt med en svagt faldende tendens hen over årene. Egenvægt kg kg kg Frekvens (22 %) (51 %) (16 %) (11 %) Tabel 2 - Egenvægten af køretøjerne i datamaterialet. Uheldsår Frekvens (16 %) (14 %) (15 %) (15 %) (14 %) (13 %) (12 %) Tabel 3 Fordeling af uheld over årstal i datamaterialet. Bilens alder (År) Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

6 Antal Kvinder Mænd Førerens alder (år) Figur 2 - Frekvensdiagram over førernes alder og køn. Metode I en undersøgelse af sammenhæng mellem betinget skadesgrad og køretøjsårgang er det nødvendigt at isolere effekten af årgangen fra effekten af variable, der varierer på samme måde som køretøjsårgangen. Da forskellige typer af føreradfærd formodes at variere systematisk med førerens valg af bil, må denne menneskelige faktor i høj grad være korreleret med bilens karakteristika, herunder bilens årgang. Derfor er der i denne analyse korrigeret for førerens kørestil ved at inddrage følgende indikatorvariable for føreren: alder, køn, selebrug, indehavelse af gyldigt kørekort, og alkoholpromille; for bilen: bilmærke og for hastigheden gennem inddragelse af proxyvariablen hastighedsbegrænsning på den vej, hvor uheldet er sket. Mens de andre variable på en rimelig måde repræsenterer førerens kørestil, er hastighedsbegrænsningen som proxy for hastigheden ikke optimal og rummer ikke den individuelle variation i hastighedsvalg, som trafikanter udviser. Det har imidlertid ikke været muligt at finde en bedre proxyvariabel for hastigheden. Mere præcise angivelser af førerens kørestil end der er brugt her, ville muligvis ændre estimaterne en lille smule, men resultatet ville ikke kvalitativt blive ændret. Det vurderes derfor, at den fundne effekt overvejende skyldes bilernes årgang og ikke førerens kørestil. Teoretisk baggrund De fire skadesgrader kan opfattes som diskrete og naturligt ordnet: materielskade, let personskade, alvorlig personskade og dræbt. Til analysen er der derfor valgt at anvende en metode i familie med ordered logit models, i dette tilfælde en partial proportional odds model (Wang og Abdel Aty, 2008), se formel (1) ' ' ( X1iβ1 + X2iβ2j φj ) ' ' ( X1iβ1 X2iβ2j φj ) exp P( yi > j) = j = 1, 2,..., M 1 1+ exp + (1) I en partial proportional odds model modelleres sandsynligheden for en skadesgrad større end j som en logit-funktion, dvs. springet mellem de enkelte skadesgrader modelleres som en funktion af et sæt uafhængige variable. β 1 er en vektor med parametre, som opfylder antagelsen om proportional odds, hvilket vil sige, at forholdet imellem de enkelte skadesgrader er ens og er knyttet til delmængden af uafhængige variable X 1i. β 2j er en vektor med parametre, som varierer for springet imellem de enkelte skadesgrader og er knyttet til delmængden af uafhængige variable X 2i. Som resultat fås sandsynlighederne for en given skadesgrad med et givet sæt af værdier for de uafhængige variable. Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

7 Modelleringen er gennemført i STATA med gologit2-rutinen (Williams, 2006). Modelspecifikation I den endelige model indgår de variable, som er angivet i tabel 4. Tabel 4 Beskrivelse af de anvendte forklarende variable Variabel Beskrivelse Førerkarkateristika d04, d05,, d10 Dummy (0/1) for uheldsåret Alder21 Alder26 Alder43 Alder65 Alder99 Mand Kørekort Alkohol_mand1 Alkohol_mand2 Alkohol_mand3 Sele21 Sele26 Sele43 Sele65 Sele99 Stykvis lineær aldersfunktion gældende for 18 alder 21 Stykvis lineær aldersfunktion gældende for 21<alder 26 Stykvis lineær aldersfunktion gældende for 26<alder 43 Stykvis lineær aldersfunktion gældende for43<alder 65 Stykvis lineær aldersfunktion gældende for 65<alder Dummy (0/1) for mandlig fører Dummy (0/1) for gyldigt kørekort Stykvis lineær Blood Alcohol Concentration (BAC)-funktion gældende for mænd, 0 g/l BAC 0,5 g/l Stykvis lineær BAC-funktion gældende for mænd, 0,5 g/l <BAC 1,0 g/l Stykvis lineær BAC-funktion gældende for mænd, 1,0 g/l <BAC Dummy (0/1) for selebrug gældende for 18 alder 21 Dummy (0/1) for selebrug gældende for 21<alder 26 Dummy (0/1) for selebrug gældende for 26<alder 43 Dummy (0/1) for selebrug gældende for 43<alder 65 Dummy (0/1) for selebrug gældende for 65>alder Uheldskarakteristika Venstrebag Højrebag Venstrefor Højrefor Foran Bagende Eneuheld Motorvej Vej1spor Vej2spor By Dummy (0/1) for kollisionspunkt venstre bag Dummy (0/1) for kollisionspunkt højre bag Dummy (0/1) for kollisionspunkt venstre for Dummy (0/1) for kollisionspunkt højre for Dummy (0/1) for kollisionspunkt foran Dummy (0/1) for kollisionspunkt bagende Dummy (0/1) for eneuheld Dummy (0/1) for uheld på motorvej Dummy (0/1) for uheld på vej med 1 spor Dummy (0/1) for uheld på vej med 2 spor Dummy (0/1) for uheld i byen Køretøjskarakteristika Volvo, Opel, Toyota, Hast.begræns. Carage10 Egenvægt Vægtratio Dummy (0/1) for 20 mest solgte bilmærker i Danmark Hastighedsbegrænsningen på uheldsvejen målt i km/t Køretøjets årgang (første indregistreringsår) Køretøjets egenvægt (kg) Egenvægt/modparternes gennemsnitsvægt Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

8 Følgende variable blev testet, men fundet usignifikante: motorstørrelse (cm 3 ), motorstørrelse i forhold til bilens egenvægt (cm 3 /kg), bilens alder (år, ikke generation), alkoholpåvirkning for kvinder (promille), føre og vejrlig (dummyvariable for glat føre, tåge og regn), køreerfaring (år siden første erhvervede kørekort). Køretøjets årgang er med tanke på analysens formål den mest interessante variabel, men de resterende variable er medtaget i modellen for at korrigere for andre faktorer, som kan tænkes at påvirke skadesgraden. Dummyvariablerne for de 20 mest solgte bilfabrikater er medtaget for at korrigere for noget af den varians, som sikkerhedsniveauet i de enkelte bilfabrikater introducerer. Bilfabrikatet kan ligeledes være en proxy for risikoprofilen af føreren. Da der er variation i skadesgraden over uheldsårene, er der medtaget en dummyvariabel for hvert uheldsår. Som proxy for den kørte hastighed er hastighedsbegrænsningen på uheldsvejen medtaget. For føreren er alderen kodet med en stykvis lineær variabel for hver af de fem aldersgrupper år, år, år, år, 66+ år. Føreren indgår altså med sin alder i år, men kun for den variabel, som førerens alder falder i, og 0 i de andre aldersvariable. Førerens selebrug er opdelt i dummyvariable som dækker forskellige aldersgrupper. Dette er gjort for at kunne afspejle, at brug af sele har forskellig effekt i forskellige aldersgrupper. Førerens alkoholpromille (Blood Alcohol Concentration, BAC, målt i g/l) er fundet usignifikant for kvinder, og modellen inkluderer derfor kun alkoholvariable for mænd. Ligesom for førerens alder er der anvendt en stykvis lineær kodning. Køretøjernes vægtpåvirkning indgår som egenvægten i kg, og som mål for modpartens påvirkning i uheldet inkluderes forholdet mellem køretøjets egenvægt og gennemsnitvægten af modparterne i uheldet. Resultater Validering af den estimerede model Validering af modellen blev udført ved at lade modellen forudsige fordelingen af de fire kategorier af skadesgrader i perioden med et datamateriale fra denne periode, se tabel 5. Tabel 5 - Tal skrevet i kursiv angiver modelforudsigelser uden for perioden Dræbte Alvorlig personskade Let personskade Materielskade Obs. Model Obs. Model Obs. Model Obs. Model Forskel Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

9 Valideringen viste, at modellen var i stand til at estimere fordelingen fra uden større afvigelser fra faktiske data, hvilket tyder på, at modellen giver troværdige resultater. Parameterestimaterne i den estimerede model er enkeltvis ikke i modstrid med det, som blev fundet i den internationale litteratur, hvilket yderligere bekræfter modellens troværdighed. Hastighedsbegrænsningen, som er en proxy for den kørte hastighed, er klart den variabel, som har størst effekt på skadesgraden. Som forventet hænger højere hastigheder sammen med større skadesgrader for føreren, når der sker et uheld. Effekt af køretøjsårgangen Effekten af køretøjets årgang er, at førere af nyere køretøjer har en lavere sandsynlighed for at pådrage sig personskade end førere af ældre køretøjer. En hypotetisk beregning af skadesgraden, hvor alle køretøjer i datamaterialet er udskiftet med enten en årgang 2000 eller 2010, er vist i tabel 6. Tabel 6 - Modelleret fordeling af betinget skadesgrad, hvis alle køretøjer er fra en given årgang. Køretøjsårgang Dræbte Alvorlig personskade Let personskade Materielskade Total (0,6 %) (5,2 %) (8,5 %) (85,7 %) (0,4 %) (4,0 %) (7,4 %) (88,2 %) Forskel i procent -37 % -23 % -13 % +3 % Resultaterne viser, at der er lavere sandsynlighed for at pådrage sig personskade i et uheld, hvis man kører i et køretøj fra 2010 i forhold til et køretøj fra Størst reduktion, 37 %, ser man i antallet af dræbte. Alvorligt og lette personskader reduceres henholdsvis 23 % og 13 %. Disse fald i personskader opvejes af en stigning i antallet af materielskadeuheld. Illustrative scenarieberegninger For at illustrere effekten af køretøjsårgangen er en række scenarier simuleret, hvor sammensætningen af køretøjsårgange i datamaterialet er ændret. Dette resulterer i fiktive, men illustrative, scenarier. Scenarie 1 og 2 har mere hypotetisk karakter, hvor scenarie 3 har mere realistisk karakter. Sammenligningsgrundlaget er i alle tre scenarier modelforudsigelsen, dvs. modellens fordeling af skadesgrader, når modellen anvendes på det oprindelige datamateriale. Scenarie 1: Uheld i 2010 med køretøjsårgang 2010 En enkel, men stadig hypotetisk, måde at illustrere den samlede årgangseffekt på er at beregne førernes skadesgrader under en antagelse om, at alle uheld i 2010 skete med biler fra årgang Resultatet af denne beregning er vist i tabel 7. Tabel 7 - Modelforudsigelse af førerens skadesgrad for 2010-uheld, hvis alle køretøjer var årgang Scenarie 1 Dræbte Alvorlig personskade Let personskade Materielska de Modelforudsigelse 2010, oprindelig årgangsfordeling af køretøjer 71 0,8 % 450 4,8 % 672 7,1 % ,3 % Modelforudsigelse 2010, køretøjsårgang ,3 % 311 3,3 % 581 6,2 % ,2 % Forskel Forskel i procent -56,3 % -30,9 % -13,5 % 3,3 % Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

10 Effekten af denne udskiftning er meget stor: mere end en halvering af antallet af dræbte, en tredjedel reduktion af de alvorlige personskader og cirka en tiendedel færre lette personskader. Scenarie 2: 1 år yngre bilpark Effekten af køretøjsårgangen kan også illustreres ved at lægge et år til køretøjsårgangen for alle køretøjer i uheld i 2010 (hypotetisk gøre alle bilerne et år yngre). Dette scenarie er langt mindre drastisk end scenarie 1 når det gælder ændringen i sammensætning af køretøjernes årgang. Dette ses også i fordelingen af skadesgrader i tabel 8. Tabel 8 - Fordeling af skadesgrader for modelforudsigelse og en 1 år yngre bilpark. Uheld fra Modelforudsigelse 2010, oprindelig årgangsfordeling af køretøjer Modelforudsigelse 2010, 1 år yngre bilpark Scenarie 2 Dræbte Alvorlig personskade Forskel Forskel i procent -5-7,3 % Let personskade Materielsk ade ,5 % -10-1,4 % 30 0,4 % Som det ses i tabel 8, er der en væsentlig effekt af en 1 år yngre bilpark. Modellen forudsiger 7 % færre dræbte, 4 % færre alvorlige personskader og 1 % færre lette personskader i uheld fra 2010 i forhold til modelforudsigelsen på det oprindelige datamateriale. Scenarie 3: Færre af de ældste køretøjer De tre sidste scenarier, 3a-3c, skal illustrere effekten som man f.eks. vil se, hvis der indføres et tiltag som skrotningspræmie. I dette tilfælde antages det, at aldersfordelingen i bilparken ændrer sig ved, at andelen af biler over en vis alder reduceres. For hvert uheldsår er der udtaget 50 % tilfældige observationer for hvert køretøjsalderstrin ældre end alderen a. Disse observationer tildeles en ny tilfældig alder under alder a, således at den procentvise fordeling i alderen 0 til a bibeholdes, se figur 3. Alle andre variabelværdier fastholdes, og kun alderen i forhold til uheldsåret ændres, så scenarierne på denne måde simulerer, at de førere, som har været i uheld, blot havde kørt i et nyere køretøj. Der anvendes tre forskellige skæringsværdier for a, nemlig 10, 15 og 20 år a Antal Reduceret 50 % efter a Tilføjet Køretøjets alder i uheldsåret (år) Figur 3 - Illustration af scenariernes effekt på fordelingen i køretøjets alder Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

11 De tre scenarier bibeholder alle antallet af køretøjer, som er i det oprindelige datamateriale, men omfordeler et forskelligt antal biler. I scenarie 3a er andelen af køretøjer, som er ældre end 10 år, halveret og fordelt på køretøjer på 10 år og derunder. Dette svarer til en omfordeling af køretøjer. På samme måde halveres i scenarie 3b antallet af køretøjer over 15 år, og disse fordeles på køretøjer på 15 år og derunder (6.506 køretøjer omfordelt), og i scenarie 3c halveres antallet af køretøjer over 20 år og fordeles på køretøjer på 20 år og derunder (1.314 køretøjer omfordelt). Tabel 9 - Fordeling af skadesgrad i de tre scenarier Scenarie 3 Dræbte Alvorlig personskade Let personskade Materielskade Basismodelforudsigelse Scenarie 3a, >10 år halveret Forskel Forskel i procent -11,1 % -5,5 % -2,6 % 0,8 % Scenarie 3b, >15 år halveret Forskel Forskel i procent -5,5 % -2,6 % -1,2 % 0,4 % Scenarie 3c, >20 år halveret Forskel Forskel i procent -1,8 % -0,8 % -0,3 % 0,1 % Tabel 9 viser fordelingen af skadesgrader for de tre scenarier. Scenarie 3a, som omfordeler flest biler, reducerer antallet af personskader mest. Tilsvarende reduceres antallet af personskader mindst i scenarie 3a, som omfordeler færrest biler. Reduktionen i antallet af personskader for scenarie 3b ligger imellem 3a og 3c. Sammenholdes effekten af halveringen af antallet af de gamle køretøjer med antallet af køretøjer, der er blevet fjernet, fås en effekt pr. køretøj. Effekten pr. køretøj på ændringen i antal dræbte, alvorlige og lette personskader er vist i tabel 10. Det er tydeligt, at effekten pr. bil på alle tre kategorier er størst i scenarie 3c, hvor de ældste biler fjernes. Dette viser, at der er den største effekt ved at fjerne de ældste køretøjer først. Tabel 10 - Ændring af skader pr. fjernet køretøj i scenarie 3a, 3b og 3c Scenarie 3 Antal biler fjernet Ændring i antal dræbte pr. fjernet bil Ændring i antal alvorlige personskader pr. fjernet bil Ændring i antal lette personskader pr. fjernet bil Scenarie 3a, >10 år halveret ,5* ,7* ,2*10-2 Scenarie 3b, >15 år halveret ,6* ,9* ,3*10-2 Scenarie 3c, >20 år halveret ,8* ,7* ,7*10-2 Diskussion og konklusion Det er i denne artikel undersøgt, hvorvidt nyere årgange af biler generelt har et højere niveau af passiv sikkerhed end ældre årgange. Der er konstrueret en statistisk model for skadesgraden for førere i personog varebiler som funktion af køretøjets årgang. Modellen er korrigeret for en række forklarende variable. Denne model viser, at der er en signifikant reduktion af skadesgraden, jo nyere bilens årgang er. De forklarende variable forbedrer modellens beskrivelse af data og har endvidere til formål at korrigere for underliggende risikoadfærdsfaktorer, der kan tænkes at samvariere med bilernes årgang. Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

12 For at illustrere analysens resultater er modellen benyttet til konsekvensberegning af en række alternative scenarier, hvor de uheldsinvolerede køretøjer på forskellig vis er simuleret yngre. Disse scenarier har til formål at belyse effekten af køretøjsårgangen fra flere vinkler. Den mest hypotetiske, men stærkt illustrative, beregning er foretaget ved en udskiftning af alle køretøjer i datamaterialet med enten årgang 2000 eller 2010 og sammenligner modellens forudsigelse af skadesgraden for førerne. Disse beregninger viser, at man kan reducere antallet af dræbte, alvorlige personskader og lette personskader med henholdsvis 37 %, 23 % og 13 %, imod at der kan forventes en stigning i 3 % på antallet af uheld udelukkende med materiel skade. I scenarie 1 er der kigget på uheld i 2010 og konsekvenserne af at alle køretøjer var fra årgang Sammenlignes dette resultat med den fordeling af årgange, som er i datamaterialet for 2010, fås en reduktion af antallet af dræbte, alvorlige og lette personskade på henholdsvis 56 %, 31 % og 14 %. I scenarie 2, som er mindre drastisk i ændringen af køretøjernes årgang end scenarie 1, er hele bilparken i datamaterialet gjort et år yngre. Dette medfører 7 % færre dræbte, 4 % færre alvorlige personskader og 1 % færre lette personskader. Scenarie 3 er mest realistisk og undersøger effekten af at halvere antallet af køretøjer ældre end henholdsvis 10, 15 og 20 år på uheldstidspunktet og udskifte dem med et yngre køretøj. Scenarie 3a, hvor antallet af køretøjer over 10 år er halveret, resulterer i 11 % færre dræbte førere, 6 % færre med alvorlig personskade og 3 % færre lette personskader. Halveres antallet af køretøjer over 15 år, som gjort i scenarie 3b, reduceres antallet af dræbte med 6 %, alvorlige personskader med 3 % og lette personskader 1 %. Det mindste radikale scenarie 3c halverer antallet af køretøjer ældre end 20 år, hvilket giver 2 % færre dræbte førere, 1 % færre alvorlige personskader og under 1 % færre lette personskader. I scenarie 3a, 3b og 3c er der udskiftet forskelligt antal køretøjer fra ældre til yngre årgange. Sammenholder man dette med reduktionerne i antallet af dræbte, alvorlig personskade og lette personskade, ser man, at den største effekt pr. køretøj fås ved at fjerne de ældste køretøjer først, hvilket er i tråd med resultaterne fra scenarie 1 og 2. Resultaterne af disse scenarieberegninger indikerer, at bilernes årgang og dermed de sikkerhedsmæssige forbedringer, der er knyttet hertil, over tiden kan forklare en ganske betydelig del af den historiske tendens mod færre dræbte og tilskadekomne i trafikken. Det er valgt at modellere den diskrete og ordnede skadesgrad som en partial proportional odds model. Dette er gjort for at udnytte informationen om skadesgraden i datagrundlaget mest muligt. I litteraturen er der ofte, sandsynligvis fordi det er mere simpelt, benyttet en logistisk regression, hvor man i stedet simplificerer problemstillingen ved at modellere materielskade og let personskade i én kategori over for alvorlig personskade og dræbte. I denne sammenhæng er partial proportional odds at foretrække, da denne metode udnytter informationen i data maksimalt. Modellens validitet understøttes af at parameterestimater er i overensstemmelse med resultater fra den internationale litteratur samt af, at fordelingen af skadesgrader i perioden kan forudsiges uden større afvigelse. Datamaterialet inkluderer både ene- og flerpartsuheld. Der kan argumenteres for, at dynamikken i disse to typer af uheld er forskellig, idet eneuheld ofte sker ved en højere hastighed og derfor ikke bør modelleres sammen med flerpartsuheld. Da dette alligevel er gjort, skyldes det, at fokus er på effekten af køretøjsårgangen og ikke de enkelte variable, som der korrigeres for i modellen. Endvidere viste en modellering, hvor datamaterialet var opdelt i ene- og flerpartsuheld, at dette ikke påvirker effekten af køretøjsårgangen betydeligt. Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

13 Dette studie undersøger ikke, hvor ofte førere kommer i uheld, den såkaldte uheldsfrekvens, men udelukkende skadesgraden, givet at der er sket et uheld. For at få det fulde overblik over uheldsbilledet er det nødvendigt også at kigge på uheldsfrekvensen. Tak Forfatterne takker Victor Hollnagel (Trafikstyrelsen), Peter Dyrelund Jakobsen (Trafikstyrelsen), Ib Rasmussen (Trafikstyrelsen), Torben Lund Kudsk (Forenede Danske Motorejere), Lars Klit Reiff (Vejdirektoratet) og Henrik Værø (Vejdirektoratet) fra projektets følgegruppe for værdifulde kommentarer og input. Referencer Anderson, R. W. G., Hutchinson, T. P., 2010: In Australia, is injury less in recent cars than in earlier cars? Evidence from comparing the injury severities of two drivers in the same collision. Presented in Australasian Road Safety Research, Policing Education Conference, Canberra, Australian Capital Territory. Bedard, M., Guyatt, G. H., Stones, M. J., Hirdes, J. P., 2002: The independent contribution of driver, crash, and vehicle characteristics to driver fatality. Accident Analysis and Prevention 34, Blows, S., Ivers, R. Q., Woodward, M., Connor, J., Amaratunga, S., Norton, R., 2003: Vehicle year and the risk of car crash injury. Injury Prevention 9, Broughton, J., 2008: Car driver casualty rates in Great Britain by type of car. Accident Analysis and Prevention 40, Crandall, C. S., Olson, L. M., Sklar, D. P., 2001: Mortality reduction with air bag and seat belt use in head-on passenger car collisions. American Journal of Epidemiology 153, Danmarks Statistik, 1975: Færdselsuheld Statistiske meddelelser 1975: 11. København pp. Eluru, N., Bhat, C. R., 2007: A joint econometric analysis of seatbelt use and crash-related injury severity. Accident Analysis and Prevention 39, Evans, L., 1994: Driver injury and fatality risk in two - car crashes versus mass ratio inferred using Newtonian mechanics. Accident Analysis and Prevention 26, Evans, L., 2001: Casual influence of car mass and size on driver fatality risk. American Journal of Public Health 91, Evans, L. 2004: Traffic Safety. Science Serving Society, Bloomfield Hills, Michigan. 444 pp. Evans, L., Frick, M. C., 1992: Car Size or Car Mass: Which Has Greater Influence on Fatality Risk? American Journal of Public Health 82, Evans, L., Frick, M. C., 1993: Mass ratio and relative driver fatality risk in two-vehicle crashes. Accident Analysis and Prevention 25, Evans, L., Frick, M. C., 1994: Car mass and fatality risk: Has the relationship changed? American Journal of Public Health 84, Farmer, C. M., Braver, E. R., Mitter, E. L., 1997: Two - vehicle side impact crashes: the relationship of vehicle and crash characteristics to injury severity. Accident Analysis and Prevention 29, Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

14 Farmer, C. M., Lund, A. K., 2006: Trends over time in the risk of driver death: what if vehicle designs had not improved? Traffic Injury Prevention 7, Fosser, S., Christensen, P., Fridstrøm, L., 1999: Older cars are safer. Presented at the 10th International Conference Traffic Safety on Two Continents, Malmø, Sweden. Hels, T.; Meng, A.; Troland, N.; Sørensen, P.L. 2007: Lygteføring samt brug af sikkerhedssele og styrthjelm i Danmark i Danmarks TransportForskning, Notat pp. Hutchinson, T.P., Anderson, R.W.G., 2011: Newer cars: Much safer. Australasian Transport Research Forum 2011 Proceedings, Adelaide, Australia. IRTAD, 2010: IRTAD Road safety 2010, Annual Report. ITF/OECD report. 294 pp. Jones, I. S., Whitfield, R. A., 1988: Predicting injury risk with New car assessment program crashworthiness ratings. Accident Analysis and Prevention 20, Kockelman, K. M., Kweon, Y. J., 2002: Driver injury severity: an application of ordered probit models. Accident Analysis and Prevention 34, Kveiborg, O., 1999: Bilparmodel beregning af udvikling og emmisioner. Miljø- og energiministeriet. København K. 89 pp. Martin, J. L., Derrien, Y., Laumon, B., 2003: Estimating relative driver fatality and injury risk according to some characteristics of cars using matched-pair multivariate analysis. Paper 364 of Proceedings of the 18th International Technical Conference on the Enhanced Safety of Vehicles Washington, DC: National Highway Traffic Safety Administration. Martin, J.L., Lenguerrand, E., 2008: A population based estimation of the driver protection provided by passenger cars: France Accident Analysis and Prevention 40, Mendez, A. G., Izquierdo, F. A., Ramirez B. A., 2010: Evolution of the crashworthiness and aggressivity of the Spanish car fleet. Accident Analysis and Prevention 42, Newstead, S., Watson, L., Cameron, M., 2004: Trends in aggressivity of the Australian light vehicle fleet by year of manufacture and market group: 1964 to Montash University Accident Research Centre Report No pp. Newstead, S., Watson, L., Cameron, M., 2006: Vehicle safety ratings estimated from police reported crash data: 2006 update. Australian and New Zealand crashes during Montash University Accident Research Centre Report No pp. Newstead, S., Watson, L., Cameron, M., 2010: Trends in crashworthiness of the New Zealand vehicle fleet by year of manufacture: 1964 to Montash Univeristy Accident Research Centre Report No. 297 Supplement. 26 pp. O Donnell, C. J., Connor, D. H., 1996: Predicting the severity of motor vehicle accident injuries using models of ordered multiple choice. Accident Analysis and Prevention 28, Ryb, G. E., Dischinger, P. C., Ho, S., 2009: Vehicle model year and crash outcomes: A CIREN study. Traffic Injury Prevention 10, Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

15 Sakshaug, K. og Moe, D. 2006: TS-tiltak frem mot 2020: Nye biler redder liv. Samferdsel 2006, Statistikbanken: Toy, E. L., Hammitt, J. K., 2003: Safety impacts of SUVs, vans, and pickup trucks in two-vehicle crashes. Risk Analysis 23, Transportministeriets, 2010: Transport Økonomiske Enhedspriser. dspriser.aspx Ulfarsson, G. F., Mannering, F. L., 2004: Differences in male and female injury severities in sport-utility vehicle, minivan, pickup and passenger car accidents. Accident Analysis and Prevention 36, Wang, X., Abdel-Aty, M., 2008: Analysis of left-turn crash injury severity by conflicting pattern using partial proportional odds models. Accident Analysis and Prevention 40, Wang, X., Kockelman, K. M., 2005: Use of Heteroscedastic Ordered Logit Model to Study Severity of Occupant Injury. Transportation Research Record: Journal of the Transportation Research Board 1908, Williams, R., 2006: Generalized ordered logit/partial proportional odds models for ordinal dependent variables. STATA journal 6, Yau, K. K. W, 2004: Risk factors affecting the severity of single vehicle traffic accidents in Hong Kong. Accident Analysis and Prevention 36, Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

Effekt af elektronisk stabilitetskontrol på personbilers eneuheld

Effekt af elektronisk stabilitetskontrol på personbilers eneuheld Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 16039696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

Effekt af elektronisk stabilitetskontrol på personbilers eneuheld

Effekt af elektronisk stabilitetskontrol på personbilers eneuheld Effekt af elektronisk stabilitetskontrol på personbilers eneuheld Tove Hels, ths@transport.dtu.dk Allan Lyckegaard, DTU Transport Inger Marie Bernhoft, DTU Transport Data og formål Vi vil estimere risikoen

Læs mere

Udviklingen i bilers passive sikkerhed skadesgrad for førere af person- og varebiler

Udviklingen i bilers passive sikkerhed skadesgrad for førere af person- og varebiler Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 01, 2016 Udviklingen i bilers passive sikkerhed skadesgrad for førere af person- og varebiler Hels, Tove; Lyckegaard, Allan; Prato, Carlo Giacomo; Rich, Jeppe; Abele,

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital 48 Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital Der blev i 24 behandlet et lidt større antal tilskadekomne trafikanter end i 23. Antallet af tilskadekomne steg

Læs mere

Trafikanters uheldsrisiko

Trafikanters uheldsrisiko Trafikanters uheldsrisiko Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Ermelundsvej 11, 8 Gentofte, Danmark Indledning I bestræbelserne på at mindske risikoen for færdselsuheld,

Læs mere

Udvikling i risiko i trafikken

Udvikling i risiko i trafikken Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne

Læs mere

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20

Læs mere

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010 temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Trafikuheld. Året 2007

Trafikuheld. Året 2007 Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff

Læs mere

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode.

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode. Personskader og byområder (paper) Trafikdagene 1998 I dette paper beskrives udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i vejtrafikken i byområder i perioden 1984 til 1996 målt pr. 1. indb.

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Trafikuheld. Året 2008

Trafikuheld. Året 2008 Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus

Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus Trafikforskningsgruppen Institut for Byggeri og Anlæg Sofiendalsvej 1 9200 Aalborg SV Tlf: 9940 8080 www.trg.civil.aau.dk Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/19058-1 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN SEPTEMBER 2013 Niels Juels Gade 13 22 København K vd@vd.dk

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Tidsseriemodeller for bilpark og årskørsel per bil

Tidsseriemodeller for bilpark og årskørsel per bil Tidsseriemodeller for bilpark og årskørsel per bil Mogens Fosgerau Danmarks TransportForskning mf@dtf.dk 1 Indledning Dette papir omhandler en del af en aggregeret prognosemodel for dansk vejtrafik, kaldet

Læs mere

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2012-01-23 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsrapport

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

Effekt af køretøjsteknik på trafiksikkerhed - en manual. Inger Marie Bernhoft Allan Lyckegaard Tove Hels

Effekt af køretøjsteknik på trafiksikkerhed - en manual. Inger Marie Bernhoft Allan Lyckegaard Tove Hels Effekt af køretøjsteknik på trafiksikkerhed - en manual Inger Marie Bernhoft Allan Lyckegaard Tove Hels December 2012 Effekt af køretøjsteknik på trafiksikkerhed - en manual Inger Marie Bernhoft Allan

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden starten af

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 DATO: Juni 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978 87 7060 698 1 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF ÅRET 2011... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Uafhængighedstestet Eksempel: Bissau data Data kommer fra Guinea-Bissau i Vestafrika: 5273 børn blev undersøgt da de var yngre end 7 mdr og blev

Læs mere

Hvad har betydning for udviklingen i cyklingen? Analyse af brug af cykel på ture i transportvaneundersøgelsen 1996-2013.

Hvad har betydning for udviklingen i cyklingen? Analyse af brug af cykel på ture i transportvaneundersøgelsen 1996-2013. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikulykker, personbilers vægt og kørselsafgifter

Trafikulykker, personbilers vægt og kørselsafgifter Nationaløkonomisk Tidsskrift 151 (2013): 89-112 Trafikulykker, personbilers vægt og kørselsafgifter Thomas Bue Bjørner De Økonomiske Råds Sekretariat, mail: tbb@dors.dk Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Dato: Marts 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-02-2 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Foreløbige ulykkestal oktober 2015

Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Dato 23. november 2015 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-10 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

temaanalyse Ulykker om natten

temaanalyse Ulykker om natten temaanalyse Ulykker om natten 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766387 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker om natten 21-21 Dette notat handler om personskadeulykker

Læs mere

Viden indsamlet i forbindelse med projektet om ældre cyklister

Viden indsamlet i forbindelse med projektet om ældre cyklister Notat 23. februar 2015 ANM Viden indsamlet i forbindelse med projektet om ældre cyklister 2014-2015 Ældre 1 cyklisters uheldsrisiko Ældre kommer mere alvorligt til skade i uheld Det er vigtigt at være

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004 Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 4 O Trafikuheld Året 24 April 25 Niels Juels Gade Postboks 98 22 København K Tlf. 4 Fax 5 65 Notat Trafikuheld Året 24 April 25 Dato 28. april 25 Forfattere Stig R. Hemdorff

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering 40 TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Evalueringer viser, at trafiksanering og signalregulering giver sikkerhedsmæssige gevinster. Stilleveje

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORUDSÆTNINGER OG INDHOLD...3 GENEREL UDVIKLING...5 Transportmidler...9 Uheldssituationer...11 Alder...12 Spiritusuheld...14

Læs mere

Hastighedsanalyser og færdselsstrategi i Dansk Politi

Hastighedsanalyser og færdselsstrategi i Dansk Politi Hastighedsanalyser og færdselsstrategi i Dansk Politi - hvordan samarbejder vi? Tove Hels, strategisk analytiker Chefkonsulent Nationalt Færdselscenter Rigspolitiet the011@politi.dk Evidensbaseret arbejde

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Hels, T. Rude, S., Bernhoft, I.M.: Spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen?

Hels, T. Rude, S., Bernhoft, I.M.: Spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen? Udvikling i spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen? Af seniorforsker Tove Hels (ths@transport.dtu.dk), tidl. forskningschef Søren Rude (sru@ebst.dk) og seniorforsker Inger Marie Bernhoft

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 DATO: Jan 2014 FOTO: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770609586 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2014 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

Uheldsstatistik Året Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik Året Tabeller og udvikling Uheldsstatistik Året 215 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - året 215 Tabeller og udvikling Dato: Juni 216 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93436-34-3 Foto: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler.

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Hyppigheden og alvorligheden af tilskadekomst efter færdselsuheld på motorvejen over Fyn i perioden 1999 til 2007

Hyppigheden og alvorligheden af tilskadekomst efter færdselsuheld på motorvejen over Fyn i perioden 1999 til 2007 Hyppigheden og alvorligheden af tilskadekomst efter færdselsuheld på motorvejen over Fyn i perioden 1999 til 2007 Overlæge Lars Binderup Larsen Ortopædkirurgisk afd. O, Ulykkes Analyse Gruppen, OUH Introduktion

Læs mere

Tidsværdi for gods i Sverige

Tidsværdi for gods i Sverige Tidsværdi for gods i Sverige Mogens Fosgerau 1 og Mikkel Birkeland, COWI 1 Indledning COWI har sammen med INREGIA i Stockholm gennemført en undersøgelse af tidsværdien for gods for SIKA, Statens Institut

Læs mere

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents FÆRDSELSUHELD 2009 Færdselsuheld 2009 Road traffic accidents Færdselsuheld 2009 Udgivet af Danmarks Statistik December 2010 77. årgang Oplag: 160 Printet hos ParitasDigitalService Foto omslag: Morten

Læs mere

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Sektionsleder, civilingeniør Henning Jensen Vejplanafdelingen, Århus Amt E-mail: hej@ag.aaa.dk Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger

Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger Normalfordelingen Standard Normal Fordelingen Sandsynligheder for Normalfordelingen Transformation af Normalfordelte Stok.Var. Stikprøver og Stikprøvefordelinger

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten

Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Lars Klit Reiff, projektleder, kompetencecenter for trafiksikkerhed, Vejdirektoratet (lk@vd.dk). Medforfattere: Tove Hels, DTU Transport;

Læs mere

Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15

Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Laurits Rømer Hjorth 5. oktober 2015 Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15 Resumé: Relationen for uddannelsessøgende reestimeres til modelversion

Læs mere

Foreløbige ulykkestal marts 2016

Foreløbige ulykkestal marts 2016 Dato 21. april 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-3 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal marts 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK Hastighedsplan Baggrundsrapport 4 Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse VIA TRAFIK August 24 Kortlægningen er foretaget i 23 2. Indholdsfortegnelse:. Indholdsfortegnelse:...2 1. Baggrund og formål...3

Læs mere

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN NOTAT Til Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 23 København S Vedr. Effekter af Citylogistikservice i København Fra

Læs mere

Tabel 4.28 Trafikuheldsudviklingen i årene 1994-2004

Tabel 4.28 Trafikuheldsudviklingen i årene 1994-2004 101 Tabel 4.28 Trafikuheldsudviklingen i årene 1994-2004 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Antal tilskadekomne 3230 3054 3238 3306 3447 3585 3546 3754 3512 3538 Number of injured Politiets

Læs mere

Analyser af GPS data fra Test en elbil og TU data

Analyser af GPS data fra Test en elbil og TU data Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Af: Juniorkonsulent Christoffer Thygesen og cheføkonom Martin Kyed Notat 6. februar 06 Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Analysens hovedresultater Kun hver

Læs mere

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

1 - Problemformulering

1 - Problemformulering 1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige

Læs mere

Hvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark

Hvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark Hvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark Mette Møller, mm@transport.dtu.dk Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Carlo G. Prato, cgp@transport.dtu.dk

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

Færdselsuheld Road traffic accidents

Færdselsuheld Road traffic accidents Færdselsuheld 2001 Road traffic accidents Færdselsuheld 2001 Udgivet af Danmarks Statistik Nov. 2002 69. årgang Oplag: 400 Danmarks Statistiks trykkeri, København ISBN 87-501-1259-7 ISSN 0070-3516 Pris:

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Motorcykelulykker. Velkommen

Motorcykelulykker. Velkommen Velkommen Dybdeanalyse Motorcykelulykker Sven Krarup Nielsen 30. November 2009 Baggrunden for HVU s tema om motorcykelulykker er den stigning, der er sket i motorcykelulykker: I 2004 udgjorde motorcyklisterne

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere