Udviklingen i bilers passive sikkerhed - skadesgrad for førere af person- og varebiler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingen i bilers passive sikkerhed - skadesgrad for førere af person- og varebiler"

Transkript

1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Udviklingen i bilers passive sikkerhed - skadesgrad for førere af person- og varebiler Forsker Allan Lyckegaard, DTU Transport Seniorforsker Tove Hels, DTU Transport Lektor Jeppe Rich, DTU Transport Lektor Carlo Giacomo Prato, DTU Transport Institutdirektør Niels Buus Kristensen, DTU Transport Abstrakt Den nedadgående tendens som antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken har udvist de seneste årtier, kan tilskrives mange forskellige faktorer, deriblandt den teknologiske udvikling af bilerne. I forhold til ældre årgange er nyere årgange af køretøjer udviklet med en højere sikkerhedsstandard både med hensyn til passiv og aktiv sikkerhed. Artiklen undersøger, hvordan den betingede skadesgrad for køretøjets fører korrelerer med køretøjsårgangen og kvantificerer dermed effekten af køretøjernes passive sikkerhed. Analysen er baseret på førere af personbiler eller varevogne i politiregistrerede uheld i Danmark fra Datamaterialet indeholder både eneuheld og flerpartsuheld. Uheld med fodgængere, cyklister og lastbiler er frasorteret, og kun førerens skadesgrad er analyseret. Datamaterialet indeholder for hver observation detaljeret information om føreren, køretøjet og uheldet. Skadesgraden for føreren angives i fire diskrete og ordnede kategorier: ingen/kun materiel skade (85 % af førerne), let personskade (9 % af førerne), alvorlig personskade (6 % af førerne), dræbt (under 1 % af førerne). Da skadesgraden er diskret og ordnet, anvendes der i analysen en partial proportional odds model. I modellen inkluderes der foruden forklarende variable for køretøjet og uheldet også et antal forklarende variable for at tage højde den enkelte førers risikoprofil, bl.a. alder, køn, gyldighed af kørekort, selebrug og alkoholpromille for mandlige førere. Resultaterne viser, at der er en effekt af køretøjets årgang på førerens skadesgrad. Sammenlignes et køretøj fra 2010 med 2000, ses en reduktion i andelen af dræbte på 37 %. Alvorlige personskader reduceres med 23 % og lette personskader med 13 %. Disse reduktioner sker på bekostning af, at flere førere udelukkende pådrager sig materiel skade. Sidst præsenteres et antal scenarier, som på forskellig vis belyser effekterne af køretøjsårgangen. Første scenarie er en simulation af konsekvenserne af at udskifte alle køretøjer i uheldene fra 2010 med nye køretøjer fra Andet scenarie simulerer effekten af en et år yngre bilpark, og det sidste scenarie illustrerer effekten af at udskifte 50 % af køretøjerne, der er ældre end henholdsvis 10, 15 og 20 år, med nye køretøjer. Alle scenarier viser en reduktion af antallet af personskader ved at udskifte ældre årgange af køretøjer med nyere. Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

2 Indledning Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken viser en klart nedadgående tendens hen over de seneste år i såvel Danmark som de fleste andre vestlige lande (IRTAD 2010). I Danmark er det årlige antal dræbte trafikanter faldet fra et maksimum i 1971 på (Danmarks Statistik) til 255 i 2010 (Statistikbanken). Tilsvarende tal for alvorligt tilskadekomne er henholdsvis og I samme periode er trafikken er steget markant; antal kørte kilometer i personbil er næsten fordoblet fra 1980 (19,4 mia. km) til 2010 (33,0 mia. km, Danmarks Statistiks Statistikbank). Der er altså sket en betydelig reduktion i trafikanternes risiko for at komme alvorligt til skade pr. kørt kilometer. Mange faktorer bidrager til denne reduktion, herunder ændring i vejenes udformning, førerens kompetencer og holdninger, politiske virkemidler (love og regler, økonomiske incitamenter) og den teknologiske udvikling af bilerne (øget aktiv og passiv sikkerhed). Når det gælder bilernes udformning, skelner man mellem aktiv og passiv sikkerhed. Aktiv sikkerhed bidrager til at risikoen for at der sker et uheld nedsættes. Passiv sikkerhed derimod nedsætter graden af alvorligheden, givet at der er sket et uheld. Bilfabrikanternes og myndigheders fokus på øget sikkerhed i bilerne har øget både den aktive og passive sikkerhed, og det er plausibelt, at dette også har øget trafiksikkerheden betydeligt. Der er dog også forhold, som trækker i modsat retning, idet øget aktiv og passiv sikkerhed kan påvirke førerens valg af hastighed og inducere risikobetonet kørsel, såkaldt kompenserende adfærd, fordi trafikanterne føler sig mere sikre. Mens vi kan konstatere, at antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken har været for nedadgående i mange år, har vi ikke solid viden om, hvor meget hver af disse faktorer bidrager enkeltvis. Denne artikel har til formål at belyse betydningen af bilernes teknologiske udvikling over tiden. I artiklen beskrives sammenhængen mellem bilers årgang og førerens skadesgrad, givet at et uheld er sket, også kaldet den betingede skadesgrad. Der ses således ikke på, i hvilket omfang bilens årgang har indflydelse på hyppigheden af uheldene, den såkaldte uheldsfrekvens. Begrundelsen for denne afgrænsning er, at menneskelige fejl og ikke bilens karakteristika er en hovedfaktor i årsagen til langt de fleste uheld. Der er i artiklen udarbejdet statistiske modeller for ovennævnte sammenhæng, idet der er anvendt data fra årene International viden på området Sammenhængen mellem skadesgraden for førere af person- eller varebiler og visse fører-, køretøjs- og uheldskarakteristika er undersøgt flere gange i den internationale litteratur. De enkelte publikationer benytter forskellige metoder, datakilder og variable i deres analyser og er ikke i alle tilfælde direkte sammenlignelige. Samlet set giver litteraturen dog et overblik over de enkelte variable, som kan danne grundlag for hypoteser og valg af de variable, som anvendes i den endelige model. Køretøjets alder og årgang er to forskellige variable, men de er korrelerede og udtrykker til en vis grad den samme information. Stigende alder betyder, at køretøjets generelle stand forringes på grund af rust, slitage og defekter, hvor årgangen derimod er et udtryk for køretøjets design. Langt de fleste forfattere finder, at skadesgraden er større, jo ældre et køretøj er eller jo ældre køretøjsårgangen er (Evans og Frick 1992, Evans og Frick 1993, Evans og Frick 1994, O Donnel og Connor 1996, Crandal m.fl. 2001, Kockelman og Kweon 2002, Blows m.fl. 2003, Ulfarsson og Mannering 2004, Yau 2004, Newstead m.fl. 2006, Farmer og Lund 2006, Broughton 2008, Ryb m.fl. 2009, Mendez m.fl. 2010, Newstead m.fl. 2010, Anderson og Hutchinson 2010, Hutchinson og Anderson 2011). Andre finder flertydige eller modstridende resultater (Bedard m.fl. 2002, Martin m.fl. 2003, Ulfarsson og Mannering 2004, Martin og Lenguerrand 2008). Når det gælder førerens køn, er mænd karakteriseret ved at være mere fysisk robuste og samtidig køre mere risikobetonet. Omkring halvdelen af de studier, som finder en effekt af førerens køn, finder, at kvinder har lavere betinget skadesgrad end mænd (Kockelman og Kweon 2002, Martin m.fl. 2003, Yau 2004, Wang og Kockelman 2005, Martin og Lenguerrand 2008, Ryb m.fl. 2009, Mendez m.fl. 2010). Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

3 Omkring samme antal studier finder, at mænd har lavere betinget skadesgrad end kvinder (Crandal m.fl. 2001, Bedard m.fl. 2002, Kockelman og Kweon 2002, Martin m.fl. 2003, Ulfarsson og Mannering 2004, Wang og Kockelman 2005, Eluru og Bhat 2007, Martin og Lenguerrand 2008). En lang række studier finder ingen effekt af kønnet. Litteraturen på dette område er altså ikke entydig. Ligesom køn er alder et udtryk for fysisk robusthed såvel som kørestil: Man er stærkere som ung, men kører samtidigt mere risikobetonet kørsel, hvor ældre er mere fysisk svage, men også kører mere forsigtigt. Langt størstedelen af studierne finder, at ældre personer har større sandsynlighed for personskade, når der sker et uheld (Jones og Whitfield 1988, Farmer m.fl. 1997, Kockelman og Kweon 2002, Bedard m.fl. 2002, Kockelman og Kweon 2002, Martin m.fl. 2003, Ulfarsson og Mannering 2004, Yau 2004, Wang og Kockelman 2005, Eluru og Bhat 2007, Martin og Lenguerrand 2008, Ryb m.fl. 2009, Anderson og Hutchinson 2010, Mendez m.fl. 2010, Hutchinson og Anderson 2011). Hastigheden, hvorved et uheld er sket, kan direkte omsættes til den mængde energi, som skal absorberes af køretøjet og føreren. Man har sjældent adgang til den faktiske data om hastighed i uheldsøjeblikket, men benytter i stedet hastighedsbegrænsningen på vejen som en proxy. Af de studier som undersøger hastigheden, er der klart flest som finder, at højere hastigheder medfører større skader, når der sker et uheld (O Donnel og Connor 1996, Farmer m.fl. 1997, Bedard m.fl. 2002, Kockelman og Kweon 2002, Ulfarsson og Mannering 2004, Wang og Kockelman 2005, Eluru og Bhat 2007, Ryb m.fl. 2009, Mendez m.fl. 2010). Tre studier inkluderer hastighed, men rapporterer ikke effekten (Blows m.fl. 2003, Newstead m.fl. 2006, Newstead m.fl. 2010), og kun et studie finder ingen effekt af hastigheden (Yau 2004). Analysen baserer sig dog på bytrafik, og trængsel er dermed en mulig forklaring. Vejrliget og føret påvirker fysiske omstændigheder omkring uheldet, f.eks. øges bremselængden i dårligt (glat, regnfuldt) føre. Ligeledes vil uerfarne og ældre personer ofte helt fravælge at køre i dårligt vejr. Kvantitativt er det dog svært at repræsentere føret og vejrliget, og i litteraturen er det derfor gjort på forskellig vis. Ikke desto mindre konkluderer de fleste studier, som undersøger føret og vejrlig, at dårligt vejr eller dårligt føre, typisk i form af sne, tåge eller regn, giver en mindre sandsynlighed for personskade når der sker et uheld (Kockelman og Kweon 2002, Ulfarsson og Mannering 2004, Wang og Kockelman 2005, Eluru og Bhat 2007, Mendez m.fl. 2010). Dette er i modstrid med hvad man intuitivt ville forvente, men valg af lavere hastighed i dårligt vejr er en mulig forklaring. Køretøjets vægt er en indikator på konstruktionens styrke, idet brug af stål øger vægten. Ud fra fysiske betragtninger vil større vægt derfor være en fordel i uheld. Størstedelen af de undersøgte studier konkluderer, at netop førere af lettere køretøjer har større sandsynlighed for personskade end førere af tungere køretøjer (Jones og Whitfield 1988, Evans og Frick 1992, Evans og Frick 1993, Evans 1994, Evans og Frick 1994, O Donnel og Connor 1996, Farmer m.fl. 1997, Crandal m.fl. 2001, Evans 2001, Wang og Kockelman 2005, Martin og Lenguerrand 2008, Ryb m.fl. 2009, Hutchinson og Anderson 2011). Studier, der konkluderer det modsatte, at førere i tungere køretøjer har større sandsynlighed for personskade, findes der kun få af, f.eks. Wang og Kockelman (2005) og Mendez m.fl. (2010). Sikkerhedssele og airbag er begge passivt sikkerhedsudstyr, der er beregnet til at reducere skaderne, når der sker et uheld. I litteraturen er dette også netop konklusionen (Jones og Whitfield 1988, Farmer m.fl. 1997, Crandal m.fl. 2001, Bedard m.fl. 2002, Martin m.fl. 2003, Toy og Hammitt 2003, Ulfarsson og Mannering 2004, Yau 2004, Wang og Kockelman 2005, Mendez m.fl. 2010). Ingen af de undersøgte publikationer finder en negativ effekt af sikkerhedssele eller airbag, men ikke alle studier finder, at brugen reducerer skadesgraden (Evans og Frick 1993, Evans 1994, Martin og Lenguerrand 2008). Hvad angår kollisionstypen, peger studierne i flere retninger. Hovedparten af forfattere finder, at sidekollisioner er forbundet med den største risiko for personskade (Martin m.fl. 2003, Toy og Hammitt 2003, Martin og Lenguerrand 2008, Ryb m.fl. 2009). Kollisioner er ofte komplicerede, og det kan derfor være svært at udpege præcis den farligste type. Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

4 Resultaterne fra de internationale peer reviewed publikationer er opsummeret i tabel 1. Til trods for publikationernes forskellige valg af metoder, datakilder og variable finder de i de fleste tilfælde den samme effekt af fører-, køretøjs- og uheldskarakteristika. Kun for førerens køn er resultaterne ikke helt entydige. Tabel 1 - Forventede resultater på baggrund af international videnskabelig litteratur. Samme publikation kan rumme flere forskellige studier. Hypotese Køretøjets alder Større betinget sandsynlighed for personskade desto ældre køretøjet er (12 ud af 13 studier). Køretøjets årgang Førerens køn Førerens alder Større betinget sandsynlighed for personskade desto ældre årgang køretøjet er (9 ud af 15 studier). Modstridende resultater: Højst betinget sandsynlighed for personskade for kvinder (8 ud af 26 studier) eller højst betinget sandsynlighed for mænd (7 ud af 26 studier). Betinget sandsynlighed for personskade stiger med stigende alder (18 ud af 27 studier). Hastighed Større betinget sandsynlighed for personskade desto højere hastighed (13 ud af 19 studier). Føre og vejrlig Køretøjets vægt Sikkerhedssele/airbag Mindre betinget sandsynlighed for personskade i dårligt vejr, dvs. regn, sne, tåge (6 ud af 8 studier). Større betinget sandsynlighed for personskade desto lettere køretøjet er (15 ud af 18 studier). Mindre betinget sandsynlighed for personskade hvis sikkerhedssele/airbag er anvendt (17 ud af 20 studier). Kollisionstype Sidekollisioner forbundet med størst betinget sandsynlighed for personskade (5 ud af 12 studier). Note: Betinget sandsynlighed = Givet at der er sket et uheld. Datagrundlag Databaser Grundlaget for analysen er Vejdirektoratets uheldsdatabase. Denne indeholder politiregistrerede informationer om uheldet (årstal, vejret og føret, vejtype, uheldssituation, m.fl.), personerne i uheldet (alder, køn, personskade, selebrug, m.fl.) og elementerne i uheldet (elementart, model, fabrikat, totalvægt, m.fl.). Variablen personskade er angivet i fire kategorier: ingen/kun materiel skade, let personskade, alvorlig personskade, dræbt. Graden af personskade vurderes af politiet på uheldsstedet, og der er derfor en vis usikkerhed i angivelsen, da politiet ikke er lægefaglige eksperter. Til gengæld er det rimeligt at antage, at der ikke er nogen systematisk bias i indrapporteringen af skadesgrad. For at få så ensartet materiale som muligt er alle uheld, som involverer fodgængere, cyklister og lastbiler, frasorteret, og der ses udelukkende på skader på føreren. Uheldsdata er flettet med en køretøjsdatabase med tekniske oplysninger om de enkelte bilmodeller fra Danmarks Automobilforhandler Forening. Der optræder enkelte køretøjer fra 2009 og 2010, som ikke findes i køretøjsdatabasen, hvorfor det har været nødvendigt at foretage en imputering. Det antages, at køretøjer fra disse to år ikke adskiller sig væsentligt fra køretøjer i de foregående år. Sammenfletning af uheldsdatabasen med køretøjsdatabasen er sket ved hjælp af fire variable: Model, fabrikat, totalvægt og modelårgang (første registreringsdato). Denne fremgangsmåde koblede langt størstedelen af køretøjerne i Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

5 uheldsdatabasen til køretøjsdatabasen. Da der er foretaget manuel gennemretning af model og fabrikat, kunne der udelukkende forekomme fejl de steder, hvor det ikke var muligt at tyde informationen i uheldsdatabasen. Desuden forudsættes det, at modelårgangen og årstallet for første registrering af køretøjet er de samme, hvilket generelt også er tilfældet for biler importeret som brugte fra udlandet. De steder, hvor der er manglende værdier, er der foretaget imputation, det vil sige, at den manglende værdi er erstattet af en værdi fra en lignende observation. Analysens datamateriale Det endelige datamateriale baserer sig således på observationer af førere i person- og varebiler i ene- eller flerpartsuheld i perioden 2004 til og med Langt de fleste førere (68.032, 85 %) havde ingen personskade (uheldene var materielskadeuheld), mens (9 %) og (6 %) pådrog sig henholdsvis let og alvorlig personskade. 650 (under 1 % af samtlige førere) blev dræbt i uheldene. Frekvensdiagrammer af køretøjets alder på uheldstidspunktet og førerens alder og køn er vist på figur 1 og 2. I henholdsvis tabel 2 og 3 er angivet fordelingen af køretøjernes egenvægt og fordelingen af årstallet for uheldene i datamaterialet Antal Figur 1 - Frekvensdigram over køretøjets alder på uheldstidspunktet. Figur 1 viser, at antallet af køretøjer gradvist reduceres efter det 10. år og i figur 2 ses som forventet, at yngre personer, især unge mænd, er rigt repræsenteret i datamaterialet. Fordelingen af køretøjernes egenvægt i tabel 2 viser, at over halvdelen af datamaterialet (51 %) består af biler med en egenvægt på kg svarende til en mellemstor bil. Uheld over årene (tabel 3) er jævnt fordelt med en svagt faldende tendens hen over årene. Egenvægt kg kg kg Frekvens (22 %) (51 %) (16 %) (11 %) Tabel 2 - Egenvægten af køretøjerne i datamaterialet. Uheldsår Frekvens (16 %) (14 %) (15 %) (15 %) (14 %) (13 %) (12 %) Tabel 3 Fordeling af uheld over årstal i datamaterialet. Bilens alder (År) Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

6 Antal Kvinder Mænd Førerens alder (år) Figur 2 - Frekvensdiagram over førernes alder og køn. Metode I en undersøgelse af sammenhæng mellem betinget skadesgrad og køretøjsårgang er det nødvendigt at isolere effekten af årgangen fra effekten af variable, der varierer på samme måde som køretøjsårgangen. Da forskellige typer af føreradfærd formodes at variere systematisk med førerens valg af bil, må denne menneskelige faktor i høj grad være korreleret med bilens karakteristika, herunder bilens årgang. Derfor er der i denne analyse korrigeret for førerens kørestil ved at inddrage følgende indikatorvariable for føreren: alder, køn, selebrug, indehavelse af gyldigt kørekort, og alkoholpromille; for bilen: bilmærke og for hastigheden gennem inddragelse af proxyvariablen hastighedsbegrænsning på den vej, hvor uheldet er sket. Mens de andre variable på en rimelig måde repræsenterer førerens kørestil, er hastighedsbegrænsningen som proxy for hastigheden ikke optimal og rummer ikke den individuelle variation i hastighedsvalg, som trafikanter udviser. Det har imidlertid ikke været muligt at finde en bedre proxyvariabel for hastigheden. Mere præcise angivelser af førerens kørestil end der er brugt her, ville muligvis ændre estimaterne en lille smule, men resultatet ville ikke kvalitativt blive ændret. Det vurderes derfor, at den fundne effekt overvejende skyldes bilernes årgang og ikke førerens kørestil. Teoretisk baggrund De fire skadesgrader kan opfattes som diskrete og naturligt ordnet: materielskade, let personskade, alvorlig personskade og dræbt. Til analysen er der derfor valgt at anvende en metode i familie med ordered logit models, i dette tilfælde en partial proportional odds model (Wang og Abdel Aty, 2008), se formel (1) ' ' ( X1iβ1 + X2iβ2j φj ) ' ' ( X1iβ1 X2iβ2j φj ) exp P( yi > j) = j = 1, 2,..., M 1 1+ exp + (1) I en partial proportional odds model modelleres sandsynligheden for en skadesgrad større end j som en logit-funktion, dvs. springet mellem de enkelte skadesgrader modelleres som en funktion af et sæt uafhængige variable. β 1 er en vektor med parametre, som opfylder antagelsen om proportional odds, hvilket vil sige, at forholdet imellem de enkelte skadesgrader er ens og er knyttet til delmængden af uafhængige variable X 1i. β 2j er en vektor med parametre, som varierer for springet imellem de enkelte skadesgrader og er knyttet til delmængden af uafhængige variable X 2i. Som resultat fås sandsynlighederne for en given skadesgrad med et givet sæt af værdier for de uafhængige variable. Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

7 Modelleringen er gennemført i STATA med gologit2-rutinen (Williams, 2006). Modelspecifikation I den endelige model indgår de variable, som er angivet i tabel 4. Tabel 4 Beskrivelse af de anvendte forklarende variable Variabel Beskrivelse Førerkarkateristika d04, d05,, d10 Dummy (0/1) for uheldsåret Alder21 Alder26 Alder43 Alder65 Alder99 Mand Kørekort Alkohol_mand1 Alkohol_mand2 Alkohol_mand3 Sele21 Sele26 Sele43 Sele65 Sele99 Stykvis lineær aldersfunktion gældende for 18 alder 21 Stykvis lineær aldersfunktion gældende for 21<alder 26 Stykvis lineær aldersfunktion gældende for 26<alder 43 Stykvis lineær aldersfunktion gældende for43<alder 65 Stykvis lineær aldersfunktion gældende for 65<alder Dummy (0/1) for mandlig fører Dummy (0/1) for gyldigt kørekort Stykvis lineær Blood Alcohol Concentration (BAC)-funktion gældende for mænd, 0 g/l BAC 0,5 g/l Stykvis lineær BAC-funktion gældende for mænd, 0,5 g/l <BAC 1,0 g/l Stykvis lineær BAC-funktion gældende for mænd, 1,0 g/l <BAC Dummy (0/1) for selebrug gældende for 18 alder 21 Dummy (0/1) for selebrug gældende for 21<alder 26 Dummy (0/1) for selebrug gældende for 26<alder 43 Dummy (0/1) for selebrug gældende for 43<alder 65 Dummy (0/1) for selebrug gældende for 65>alder Uheldskarakteristika Venstrebag Højrebag Venstrefor Højrefor Foran Bagende Eneuheld Motorvej Vej1spor Vej2spor By Dummy (0/1) for kollisionspunkt venstre bag Dummy (0/1) for kollisionspunkt højre bag Dummy (0/1) for kollisionspunkt venstre for Dummy (0/1) for kollisionspunkt højre for Dummy (0/1) for kollisionspunkt foran Dummy (0/1) for kollisionspunkt bagende Dummy (0/1) for eneuheld Dummy (0/1) for uheld på motorvej Dummy (0/1) for uheld på vej med 1 spor Dummy (0/1) for uheld på vej med 2 spor Dummy (0/1) for uheld i byen Køretøjskarakteristika Volvo, Opel, Toyota, Hast.begræns. Carage10 Egenvægt Vægtratio Dummy (0/1) for 20 mest solgte bilmærker i Danmark Hastighedsbegrænsningen på uheldsvejen målt i km/t Køretøjets årgang (første indregistreringsår) Køretøjets egenvægt (kg) Egenvægt/modparternes gennemsnitsvægt Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

8 Følgende variable blev testet, men fundet usignifikante: motorstørrelse (cm 3 ), motorstørrelse i forhold til bilens egenvægt (cm 3 /kg), bilens alder (år, ikke generation), alkoholpåvirkning for kvinder (promille), føre og vejrlig (dummyvariable for glat føre, tåge og regn), køreerfaring (år siden første erhvervede kørekort). Køretøjets årgang er med tanke på analysens formål den mest interessante variabel, men de resterende variable er medtaget i modellen for at korrigere for andre faktorer, som kan tænkes at påvirke skadesgraden. Dummyvariablerne for de 20 mest solgte bilfabrikater er medtaget for at korrigere for noget af den varians, som sikkerhedsniveauet i de enkelte bilfabrikater introducerer. Bilfabrikatet kan ligeledes være en proxy for risikoprofilen af føreren. Da der er variation i skadesgraden over uheldsårene, er der medtaget en dummyvariabel for hvert uheldsår. Som proxy for den kørte hastighed er hastighedsbegrænsningen på uheldsvejen medtaget. For føreren er alderen kodet med en stykvis lineær variabel for hver af de fem aldersgrupper år, år, år, år, 66+ år. Føreren indgår altså med sin alder i år, men kun for den variabel, som førerens alder falder i, og 0 i de andre aldersvariable. Førerens selebrug er opdelt i dummyvariable som dækker forskellige aldersgrupper. Dette er gjort for at kunne afspejle, at brug af sele har forskellig effekt i forskellige aldersgrupper. Førerens alkoholpromille (Blood Alcohol Concentration, BAC, målt i g/l) er fundet usignifikant for kvinder, og modellen inkluderer derfor kun alkoholvariable for mænd. Ligesom for førerens alder er der anvendt en stykvis lineær kodning. Køretøjernes vægtpåvirkning indgår som egenvægten i kg, og som mål for modpartens påvirkning i uheldet inkluderes forholdet mellem køretøjets egenvægt og gennemsnitvægten af modparterne i uheldet. Resultater Validering af den estimerede model Validering af modellen blev udført ved at lade modellen forudsige fordelingen af de fire kategorier af skadesgrader i perioden med et datamateriale fra denne periode, se tabel 5. Tabel 5 - Tal skrevet i kursiv angiver modelforudsigelser uden for perioden Dræbte Alvorlig personskade Let personskade Materielskade Obs. Model Obs. Model Obs. Model Obs. Model Forskel Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

9 Valideringen viste, at modellen var i stand til at estimere fordelingen fra uden større afvigelser fra faktiske data, hvilket tyder på, at modellen giver troværdige resultater. Parameterestimaterne i den estimerede model er enkeltvis ikke i modstrid med det, som blev fundet i den internationale litteratur, hvilket yderligere bekræfter modellens troværdighed. Hastighedsbegrænsningen, som er en proxy for den kørte hastighed, er klart den variabel, som har størst effekt på skadesgraden. Som forventet hænger højere hastigheder sammen med større skadesgrader for føreren, når der sker et uheld. Effekt af køretøjsårgangen Effekten af køretøjets årgang er, at førere af nyere køretøjer har en lavere sandsynlighed for at pådrage sig personskade end førere af ældre køretøjer. En hypotetisk beregning af skadesgraden, hvor alle køretøjer i datamaterialet er udskiftet med enten en årgang 2000 eller 2010, er vist i tabel 6. Tabel 6 - Modelleret fordeling af betinget skadesgrad, hvis alle køretøjer er fra en given årgang. Køretøjsårgang Dræbte Alvorlig personskade Let personskade Materielskade Total (0,6 %) (5,2 %) (8,5 %) (85,7 %) (0,4 %) (4,0 %) (7,4 %) (88,2 %) Forskel i procent -37 % -23 % -13 % +3 % Resultaterne viser, at der er lavere sandsynlighed for at pådrage sig personskade i et uheld, hvis man kører i et køretøj fra 2010 i forhold til et køretøj fra Størst reduktion, 37 %, ser man i antallet af dræbte. Alvorligt og lette personskader reduceres henholdsvis 23 % og 13 %. Disse fald i personskader opvejes af en stigning i antallet af materielskadeuheld. Illustrative scenarieberegninger For at illustrere effekten af køretøjsårgangen er en række scenarier simuleret, hvor sammensætningen af køretøjsårgange i datamaterialet er ændret. Dette resulterer i fiktive, men illustrative, scenarier. Scenarie 1 og 2 har mere hypotetisk karakter, hvor scenarie 3 har mere realistisk karakter. Sammenligningsgrundlaget er i alle tre scenarier modelforudsigelsen, dvs. modellens fordeling af skadesgrader, når modellen anvendes på det oprindelige datamateriale. Scenarie 1: Uheld i 2010 med køretøjsårgang 2010 En enkel, men stadig hypotetisk, måde at illustrere den samlede årgangseffekt på er at beregne førernes skadesgrader under en antagelse om, at alle uheld i 2010 skete med biler fra årgang Resultatet af denne beregning er vist i tabel 7. Tabel 7 - Modelforudsigelse af førerens skadesgrad for 2010-uheld, hvis alle køretøjer var årgang Scenarie 1 Dræbte Alvorlig personskade Let personskade Materielska de Modelforudsigelse 2010, oprindelig årgangsfordeling af køretøjer 71 0,8 % 450 4,8 % 672 7,1 % ,3 % Modelforudsigelse 2010, køretøjsårgang ,3 % 311 3,3 % 581 6,2 % ,2 % Forskel Forskel i procent -56,3 % -30,9 % -13,5 % 3,3 % Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

10 Effekten af denne udskiftning er meget stor: mere end en halvering af antallet af dræbte, en tredjedel reduktion af de alvorlige personskader og cirka en tiendedel færre lette personskader. Scenarie 2: 1 år yngre bilpark Effekten af køretøjsårgangen kan også illustreres ved at lægge et år til køretøjsårgangen for alle køretøjer i uheld i 2010 (hypotetisk gøre alle bilerne et år yngre). Dette scenarie er langt mindre drastisk end scenarie 1 når det gælder ændringen i sammensætning af køretøjernes årgang. Dette ses også i fordelingen af skadesgrader i tabel 8. Tabel 8 - Fordeling af skadesgrader for modelforudsigelse og en 1 år yngre bilpark. Uheld fra Modelforudsigelse 2010, oprindelig årgangsfordeling af køretøjer Modelforudsigelse 2010, 1 år yngre bilpark Scenarie 2 Dræbte Alvorlig personskade Forskel Forskel i procent -5-7,3 % Let personskade Materielsk ade ,5 % -10-1,4 % 30 0,4 % Som det ses i tabel 8, er der en væsentlig effekt af en 1 år yngre bilpark. Modellen forudsiger 7 % færre dræbte, 4 % færre alvorlige personskader og 1 % færre lette personskader i uheld fra 2010 i forhold til modelforudsigelsen på det oprindelige datamateriale. Scenarie 3: Færre af de ældste køretøjer De tre sidste scenarier, 3a-3c, skal illustrere effekten som man f.eks. vil se, hvis der indføres et tiltag som skrotningspræmie. I dette tilfælde antages det, at aldersfordelingen i bilparken ændrer sig ved, at andelen af biler over en vis alder reduceres. For hvert uheldsår er der udtaget 50 % tilfældige observationer for hvert køretøjsalderstrin ældre end alderen a. Disse observationer tildeles en ny tilfældig alder under alder a, således at den procentvise fordeling i alderen 0 til a bibeholdes, se figur 3. Alle andre variabelværdier fastholdes, og kun alderen i forhold til uheldsåret ændres, så scenarierne på denne måde simulerer, at de førere, som har været i uheld, blot havde kørt i et nyere køretøj. Der anvendes tre forskellige skæringsværdier for a, nemlig 10, 15 og 20 år a Antal Reduceret 50 % efter a Tilføjet Køretøjets alder i uheldsåret (år) Figur 3 - Illustration af scenariernes effekt på fordelingen i køretøjets alder Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

11 De tre scenarier bibeholder alle antallet af køretøjer, som er i det oprindelige datamateriale, men omfordeler et forskelligt antal biler. I scenarie 3a er andelen af køretøjer, som er ældre end 10 år, halveret og fordelt på køretøjer på 10 år og derunder. Dette svarer til en omfordeling af køretøjer. På samme måde halveres i scenarie 3b antallet af køretøjer over 15 år, og disse fordeles på køretøjer på 15 år og derunder (6.506 køretøjer omfordelt), og i scenarie 3c halveres antallet af køretøjer over 20 år og fordeles på køretøjer på 20 år og derunder (1.314 køretøjer omfordelt). Tabel 9 - Fordeling af skadesgrad i de tre scenarier Scenarie 3 Dræbte Alvorlig personskade Let personskade Materielskade Basismodelforudsigelse Scenarie 3a, >10 år halveret Forskel Forskel i procent -11,1 % -5,5 % -2,6 % 0,8 % Scenarie 3b, >15 år halveret Forskel Forskel i procent -5,5 % -2,6 % -1,2 % 0,4 % Scenarie 3c, >20 år halveret Forskel Forskel i procent -1,8 % -0,8 % -0,3 % 0,1 % Tabel 9 viser fordelingen af skadesgrader for de tre scenarier. Scenarie 3a, som omfordeler flest biler, reducerer antallet af personskader mest. Tilsvarende reduceres antallet af personskader mindst i scenarie 3a, som omfordeler færrest biler. Reduktionen i antallet af personskader for scenarie 3b ligger imellem 3a og 3c. Sammenholdes effekten af halveringen af antallet af de gamle køretøjer med antallet af køretøjer, der er blevet fjernet, fås en effekt pr. køretøj. Effekten pr. køretøj på ændringen i antal dræbte, alvorlige og lette personskader er vist i tabel 10. Det er tydeligt, at effekten pr. bil på alle tre kategorier er størst i scenarie 3c, hvor de ældste biler fjernes. Dette viser, at der er den største effekt ved at fjerne de ældste køretøjer først. Tabel 10 - Ændring af skader pr. fjernet køretøj i scenarie 3a, 3b og 3c Scenarie 3 Antal biler fjernet Ændring i antal dræbte pr. fjernet bil Ændring i antal alvorlige personskader pr. fjernet bil Ændring i antal lette personskader pr. fjernet bil Scenarie 3a, >10 år halveret ,5* ,7* ,2*10-2 Scenarie 3b, >15 år halveret ,6* ,9* ,3*10-2 Scenarie 3c, >20 år halveret ,8* ,7* ,7*10-2 Diskussion og konklusion Det er i denne artikel undersøgt, hvorvidt nyere årgange af biler generelt har et højere niveau af passiv sikkerhed end ældre årgange. Der er konstrueret en statistisk model for skadesgraden for førere i personog varebiler som funktion af køretøjets årgang. Modellen er korrigeret for en række forklarende variable. Denne model viser, at der er en signifikant reduktion af skadesgraden, jo nyere bilens årgang er. De forklarende variable forbedrer modellens beskrivelse af data og har endvidere til formål at korrigere for underliggende risikoadfærdsfaktorer, der kan tænkes at samvariere med bilernes årgang. Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

12 For at illustrere analysens resultater er modellen benyttet til konsekvensberegning af en række alternative scenarier, hvor de uheldsinvolerede køretøjer på forskellig vis er simuleret yngre. Disse scenarier har til formål at belyse effekten af køretøjsårgangen fra flere vinkler. Den mest hypotetiske, men stærkt illustrative, beregning er foretaget ved en udskiftning af alle køretøjer i datamaterialet med enten årgang 2000 eller 2010 og sammenligner modellens forudsigelse af skadesgraden for førerne. Disse beregninger viser, at man kan reducere antallet af dræbte, alvorlige personskader og lette personskader med henholdsvis 37 %, 23 % og 13 %, imod at der kan forventes en stigning i 3 % på antallet af uheld udelukkende med materiel skade. I scenarie 1 er der kigget på uheld i 2010 og konsekvenserne af at alle køretøjer var fra årgang Sammenlignes dette resultat med den fordeling af årgange, som er i datamaterialet for 2010, fås en reduktion af antallet af dræbte, alvorlige og lette personskade på henholdsvis 56 %, 31 % og 14 %. I scenarie 2, som er mindre drastisk i ændringen af køretøjernes årgang end scenarie 1, er hele bilparken i datamaterialet gjort et år yngre. Dette medfører 7 % færre dræbte, 4 % færre alvorlige personskader og 1 % færre lette personskader. Scenarie 3 er mest realistisk og undersøger effekten af at halvere antallet af køretøjer ældre end henholdsvis 10, 15 og 20 år på uheldstidspunktet og udskifte dem med et yngre køretøj. Scenarie 3a, hvor antallet af køretøjer over 10 år er halveret, resulterer i 11 % færre dræbte førere, 6 % færre med alvorlig personskade og 3 % færre lette personskader. Halveres antallet af køretøjer over 15 år, som gjort i scenarie 3b, reduceres antallet af dræbte med 6 %, alvorlige personskader med 3 % og lette personskader 1 %. Det mindste radikale scenarie 3c halverer antallet af køretøjer ældre end 20 år, hvilket giver 2 % færre dræbte førere, 1 % færre alvorlige personskader og under 1 % færre lette personskader. I scenarie 3a, 3b og 3c er der udskiftet forskelligt antal køretøjer fra ældre til yngre årgange. Sammenholder man dette med reduktionerne i antallet af dræbte, alvorlig personskade og lette personskade, ser man, at den største effekt pr. køretøj fås ved at fjerne de ældste køretøjer først, hvilket er i tråd med resultaterne fra scenarie 1 og 2. Resultaterne af disse scenarieberegninger indikerer, at bilernes årgang og dermed de sikkerhedsmæssige forbedringer, der er knyttet hertil, over tiden kan forklare en ganske betydelig del af den historiske tendens mod færre dræbte og tilskadekomne i trafikken. Det er valgt at modellere den diskrete og ordnede skadesgrad som en partial proportional odds model. Dette er gjort for at udnytte informationen om skadesgraden i datagrundlaget mest muligt. I litteraturen er der ofte, sandsynligvis fordi det er mere simpelt, benyttet en logistisk regression, hvor man i stedet simplificerer problemstillingen ved at modellere materielskade og let personskade i én kategori over for alvorlig personskade og dræbte. I denne sammenhæng er partial proportional odds at foretrække, da denne metode udnytter informationen i data maksimalt. Modellens validitet understøttes af at parameterestimater er i overensstemmelse med resultater fra den internationale litteratur samt af, at fordelingen af skadesgrader i perioden kan forudsiges uden større afvigelse. Datamaterialet inkluderer både ene- og flerpartsuheld. Der kan argumenteres for, at dynamikken i disse to typer af uheld er forskellig, idet eneuheld ofte sker ved en højere hastighed og derfor ikke bør modelleres sammen med flerpartsuheld. Da dette alligevel er gjort, skyldes det, at fokus er på effekten af køretøjsårgangen og ikke de enkelte variable, som der korrigeres for i modellen. Endvidere viste en modellering, hvor datamaterialet var opdelt i ene- og flerpartsuheld, at dette ikke påvirker effekten af køretøjsårgangen betydeligt. Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

13 Dette studie undersøger ikke, hvor ofte førere kommer i uheld, den såkaldte uheldsfrekvens, men udelukkende skadesgraden, givet at der er sket et uheld. For at få det fulde overblik over uheldsbilledet er det nødvendigt også at kigge på uheldsfrekvensen. Tak Forfatterne takker Victor Hollnagel (Trafikstyrelsen), Peter Dyrelund Jakobsen (Trafikstyrelsen), Ib Rasmussen (Trafikstyrelsen), Torben Lund Kudsk (Forenede Danske Motorejere), Lars Klit Reiff (Vejdirektoratet) og Henrik Værø (Vejdirektoratet) fra projektets følgegruppe for værdifulde kommentarer og input. Referencer Anderson, R. W. G., Hutchinson, T. P., 2010: In Australia, is injury less in recent cars than in earlier cars? Evidence from comparing the injury severities of two drivers in the same collision. Presented in Australasian Road Safety Research, Policing Education Conference, Canberra, Australian Capital Territory. Bedard, M., Guyatt, G. H., Stones, M. J., Hirdes, J. P., 2002: The independent contribution of driver, crash, and vehicle characteristics to driver fatality. Accident Analysis and Prevention 34, Blows, S., Ivers, R. Q., Woodward, M., Connor, J., Amaratunga, S., Norton, R., 2003: Vehicle year and the risk of car crash injury. Injury Prevention 9, Broughton, J., 2008: Car driver casualty rates in Great Britain by type of car. Accident Analysis and Prevention 40, Crandall, C. S., Olson, L. M., Sklar, D. P., 2001: Mortality reduction with air bag and seat belt use in head-on passenger car collisions. American Journal of Epidemiology 153, Danmarks Statistik, 1975: Færdselsuheld Statistiske meddelelser 1975: 11. København pp. Eluru, N., Bhat, C. R., 2007: A joint econometric analysis of seatbelt use and crash-related injury severity. Accident Analysis and Prevention 39, Evans, L., 1994: Driver injury and fatality risk in two - car crashes versus mass ratio inferred using Newtonian mechanics. Accident Analysis and Prevention 26, Evans, L., 2001: Casual influence of car mass and size on driver fatality risk. American Journal of Public Health 91, Evans, L. 2004: Traffic Safety. Science Serving Society, Bloomfield Hills, Michigan. 444 pp. Evans, L., Frick, M. C., 1992: Car Size or Car Mass: Which Has Greater Influence on Fatality Risk? American Journal of Public Health 82, Evans, L., Frick, M. C., 1993: Mass ratio and relative driver fatality risk in two-vehicle crashes. Accident Analysis and Prevention 25, Evans, L., Frick, M. C., 1994: Car mass and fatality risk: Has the relationship changed? American Journal of Public Health 84, Farmer, C. M., Braver, E. R., Mitter, E. L., 1997: Two - vehicle side impact crashes: the relationship of vehicle and crash characteristics to injury severity. Accident Analysis and Prevention 29, Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

14 Farmer, C. M., Lund, A. K., 2006: Trends over time in the risk of driver death: what if vehicle designs had not improved? Traffic Injury Prevention 7, Fosser, S., Christensen, P., Fridstrøm, L., 1999: Older cars are safer. Presented at the 10th International Conference Traffic Safety on Two Continents, Malmø, Sweden. Hels, T.; Meng, A.; Troland, N.; Sørensen, P.L. 2007: Lygteføring samt brug af sikkerhedssele og styrthjelm i Danmark i Danmarks TransportForskning, Notat pp. Hutchinson, T.P., Anderson, R.W.G., 2011: Newer cars: Much safer. Australasian Transport Research Forum 2011 Proceedings, Adelaide, Australia. IRTAD, 2010: IRTAD Road safety 2010, Annual Report. ITF/OECD report. 294 pp. Jones, I. S., Whitfield, R. A., 1988: Predicting injury risk with New car assessment program crashworthiness ratings. Accident Analysis and Prevention 20, Kockelman, K. M., Kweon, Y. J., 2002: Driver injury severity: an application of ordered probit models. Accident Analysis and Prevention 34, Kveiborg, O., 1999: Bilparmodel beregning af udvikling og emmisioner. Miljø- og energiministeriet. København K. 89 pp. Martin, J. L., Derrien, Y., Laumon, B., 2003: Estimating relative driver fatality and injury risk according to some characteristics of cars using matched-pair multivariate analysis. Paper 364 of Proceedings of the 18th International Technical Conference on the Enhanced Safety of Vehicles Washington, DC: National Highway Traffic Safety Administration. Martin, J.L., Lenguerrand, E., 2008: A population based estimation of the driver protection provided by passenger cars: France Accident Analysis and Prevention 40, Mendez, A. G., Izquierdo, F. A., Ramirez B. A., 2010: Evolution of the crashworthiness and aggressivity of the Spanish car fleet. Accident Analysis and Prevention 42, Newstead, S., Watson, L., Cameron, M., 2004: Trends in aggressivity of the Australian light vehicle fleet by year of manufacture and market group: 1964 to Montash University Accident Research Centre Report No pp. Newstead, S., Watson, L., Cameron, M., 2006: Vehicle safety ratings estimated from police reported crash data: 2006 update. Australian and New Zealand crashes during Montash University Accident Research Centre Report No pp. Newstead, S., Watson, L., Cameron, M., 2010: Trends in crashworthiness of the New Zealand vehicle fleet by year of manufacture: 1964 to Montash Univeristy Accident Research Centre Report No. 297 Supplement. 26 pp. O Donnell, C. J., Connor, D. H., 1996: Predicting the severity of motor vehicle accident injuries using models of ordered multiple choice. Accident Analysis and Prevention 28, Ryb, G. E., Dischinger, P. C., Ho, S., 2009: Vehicle model year and crash outcomes: A CIREN study. Traffic Injury Prevention 10, Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

15 Sakshaug, K. og Moe, D. 2006: TS-tiltak frem mot 2020: Nye biler redder liv. Samferdsel 2006, Statistikbanken: Toy, E. L., Hammitt, J. K., 2003: Safety impacts of SUVs, vans, and pickup trucks in two-vehicle crashes. Risk Analysis 23, Transportministeriets, 2010: Transport Økonomiske Enhedspriser. dspriser.aspx Ulfarsson, G. F., Mannering, F. L., 2004: Differences in male and female injury severities in sport-utility vehicle, minivan, pickup and passenger car accidents. Accident Analysis and Prevention 36, Wang, X., Abdel-Aty, M., 2008: Analysis of left-turn crash injury severity by conflicting pattern using partial proportional odds models. Accident Analysis and Prevention 40, Wang, X., Kockelman, K. M., 2005: Use of Heteroscedastic Ordered Logit Model to Study Severity of Occupant Injury. Transportation Research Record: Journal of the Transportation Research Board 1908, Williams, R., 2006: Generalized ordered logit/partial proportional odds models for ordinal dependent variables. STATA journal 6, Yau, K. K. W, 2004: Risk factors affecting the severity of single vehicle traffic accidents in Hong Kong. Accident Analysis and Prevention 36, Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

Effekt af elektronisk stabilitetskontrol på personbilers eneuheld

Effekt af elektronisk stabilitetskontrol på personbilers eneuheld Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 16039696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Effekt af køretøjsteknik på trafiksikkerhed - en manual. Inger Marie Bernhoft Allan Lyckegaard Tove Hels

Effekt af køretøjsteknik på trafiksikkerhed - en manual. Inger Marie Bernhoft Allan Lyckegaard Tove Hels Effekt af køretøjsteknik på trafiksikkerhed - en manual Inger Marie Bernhoft Allan Lyckegaard Tove Hels December 2012 Effekt af køretøjsteknik på trafiksikkerhed - en manual Inger Marie Bernhoft Allan

Læs mere

Trafikulykker, personbilers vægt og kørselsafgifter

Trafikulykker, personbilers vægt og kørselsafgifter Nationaløkonomisk Tidsskrift 151 (2013): 89-112 Trafikulykker, personbilers vægt og kørselsafgifter Thomas Bue Bjørner De Økonomiske Råds Sekretariat, mail: tbb@dors.dk Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske

Læs mere

Hels, T. Rude, S., Bernhoft, I.M.: Spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen?

Hels, T. Rude, S., Bernhoft, I.M.: Spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen? Udvikling i spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen? Af seniorforsker Tove Hels (ths@transport.dtu.dk), tidl. forskningschef Søren Rude (sru@ebst.dk) og seniorforsker Inger Marie Bernhoft

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Analyser af GPS data fra Test en elbil og TU data

Analyser af GPS data fra Test en elbil og TU data Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00 Else Jørgensen, Vejdirektoratet, TSM N.O.Jørgensen, Danmarks Tekniske Universitet, IVTB Sikkerhed i nyere danske rundkørsler. Siden midten af 1980'erne har der i mange europæiske lande - herunder i Danmark

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Statikstik II 2. Lektion Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Sandsynlighedsregningsrepetition Antag at Svar kan være Ja og Nej. Sandsynligheden for at Svar Ja skrives

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Hovedresultater fra Mobile advertising study 2014. Afrapportering til Danske Medier

Hovedresultater fra Mobile advertising study 2014. Afrapportering til Danske Medier Hovedresultater fra Mobile advertising study 2014 Afrapportering til Danske Medier De tre hovedspørgsmål for undersøgelsen 1. Er mobil og tablet i stand til at øge campaign awareness, brand awareness og

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Analyse fra AutoBranchen Danmark

Analyse fra AutoBranchen Danmark Nr. 3 8. december 214 Analyse fra AutoBranchen Danmark Sikkerhedsfradraget redder liv og sparer samfundet milliarder Bilsalget: Leasing giver nyt rekordår Stigning i antal skader fortsat presset eftermarked

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Børns transportmiddelvalg på ture til skole

Børns transportmiddelvalg på ture til skole Børns transportmiddelvalg på ture til skole Af civilingeniør, seniorrådgiver suj@trafitec.dk www.trafitec.dk Indledning Danske børn går og cykler meget og har samtidig en god trafiksikkerhed. Omkring 60

Læs mere

Statistik II 4. Lektion. Logistisk regression

Statistik II 4. Lektion. Logistisk regression Statistik II 4. Lektion Logistisk regression Logistisk regression: Motivation Generelt setup: Dikotom(binær) afhængig variabel Kontinuerte og kategoriske forklarende variable (som i lineær reg.) Eksempel:

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne

Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne Vi ved i dag, at der er en meget tydelig sammenhæng mellem frafaldsprocenter og forældres uddannelsesbaggrund: Jo længere en uddannelse forældrene

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Sikre skoleveje. En undersøgelse af børns trafiksikkerhed og transportvaner. Rapport 3. Søren Underlien Jensen og Camilla Hviid Hummer

Sikre skoleveje. En undersøgelse af børns trafiksikkerhed og transportvaner. Rapport 3. Søren Underlien Jensen og Camilla Hviid Hummer Sikre skoleveje En undersøgelse af børns trafiksikkerhed og transportvaner Rapport 3 Søren Underlien Jensen og Camilla Hviid Hummer Sikre skoleveje En undersøgelse af børns trafiksikkerhed og transportvaner

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker - HVU - bidrager med ny og meget anvendelig viden om hvorfor ulykkerne sker.

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker - HVU - bidrager med ny og meget anvendelig viden om hvorfor ulykkerne sker. Hvad er årsagen til trafikulykkerne? Af civilingeniør Henrik Værø, Vejdirektoratet, HUV1@vd.dk og sekretariatsleder Hugo Højgaard, Havarikommissionen, hhj@vd.dk Der er ikke én årsag til, at trafikulykker

Læs mere

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Civ. ing. Puk Kristine Andersson, Trafitec. puk@trafitec.dk Civ. ing. Poul Greibe, Trafitec. pgr@trafitec.dk I relation til revidering af Vejregler

Læs mere

To spørgsmål: Hvilken betydning har de manglende svar på items for målingen af spiritualitet?

To spørgsmål: Hvilken betydning har de manglende svar på items for målingen af spiritualitet? Om manglende responser i surveys: Spiritualitetsskalaen Svend Kreiner To spørgsmål: Hvilken betydning har de manglende svar på items for målingen af spiritualitet? Hvilken betydning har de manglende svar

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Notat. Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj

Notat. Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj Notat Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj Miljøteknologi J.nr. MST-5100-00020 Ref. JJ Dato: 5. februar 2010 Notatet beskriver hvordan en arbejdsgruppe med repræsentanter for Vejdirektoratet

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser og databehandling

Spørgeskemaundersøgelser og databehandling DASG. Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning. side 1 af 12 Spørgeskemaundersøgelser og databehandling Disse noter er udarbejdet i forbindelse med et tværfagligt samarbejde mellem matematik og samfundsfag

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Fokus på forsyning INVESTERING OG FINANSIERING 2. INVESTERING OG ALDER FIGUR 1 INVESTERINGER OG LEDNINGSNETTETS ALDER

Fokus på forsyning INVESTERING OG FINANSIERING 2. INVESTERING OG ALDER FIGUR 1 INVESTERINGER OG LEDNINGSNETTETS ALDER Gennemførte investeringer kr./solgt m3 INVESTERING OG FINANSIERING 1. BAGGRUND Mange spildevandselskaber forventer stigende investeringer i de kommende år. Konsulent firmaet SPERA har undersøgt 44 spildevandsselskabers

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafiksikkerhed og adfærd ved motorvejsafslutninger Hovedrapport

Trafiksikkerhed og adfærd ved motorvejsafslutninger Hovedrapport Trafiksikkerhed og adfærd ved motorvejsafslutninger Hovedrapport Center for Trafik og Transport Afleveringsdato: 24. oktober 2005 Eksamensprojekt udført af Rikke Hougaard Sørensen Studienummer: s035101

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Danskernes brug af fly som transportmiddel

Danskernes brug af fly som transportmiddel Danskernes brug af fly som transportmiddel - De første resultater af en undersøgelse af danskernes transportvaner Af Civilingeniør Anette Enemark, Transportrådet. Lidt om surveyen Transportrådet satte

Læs mere

Abstrakt. og formål. Ulykker. Artikler fra Trafikdage. at Aalborg. University) vejsulykker. disse veje. indrettes, så. fører til ulykker.

Abstrakt. og formål. Ulykker. Artikler fra Trafikdage. at Aalborg. University) vejsulykker. disse veje. indrettes, så. fører til ulykker. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitett (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 Møde i Kommunernes Vej- og Trafiknetværk 19. juni 2013, Severin, Middelfart Anne Eriksson,

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Program dag 2 (11. april 2011)

Program dag 2 (11. april 2011) Program dag 2 (11. april 2011) Dag 2: 1) Hvordan kan man bearbejde data; 2) Undersøgelse af datamaterialet; 3) Forskellige typer statistik; 4) Indledende dataundersøgelser; 5) Hvad kan man sige om sammenhænge;

Læs mere

Baggrundsnotat: Modelteknisk

Baggrundsnotat: Modelteknisk Sekretariatet for Energitilsynet Baggrundsnotat: Modelteknisk materiale Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Center for Varme Tekniske bilag I dette baggrundsnotat gennemgås de økonometriske forhold

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Oplysning 23 En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Om at skrive BSc-opgave i anvendt statistik. Der findes matematikere (i hvert fald matematikstuderende), der mener, at den rene matematik

Læs mere

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen Simpsons Paradoks Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Københavns Universitet 1 Simpsons Paradoks -Et emnearbejde om årsag og sammenhæng

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Vejtrafikkens udvikling

Vejtrafikkens udvikling Vejtrafikkens udvikling Trafikindikatorer, I nyhedsbrevet er samlet 11 forskellige indikatorer, som giver et aktuelt overblik over vejtrafikkens udvikling i det seneste kvartal. Vejtrafikkens udvikling

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Trafiksikkerhedspolitik i Falck

Trafiksikkerhedspolitik i Falck Trafiksikkerhedspolitik i Falck Indholdsfortegnelse Indledning 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Cykelregnskab for Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Gennemgående geografisk opdeling 3 1.2 Baggrundrapportens opbygning 3 2 Cykling i tal 4 2.1

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU 2g

MATEMATIK A-NIVEAU 2g NETADGANGSFORSØGET I MATEMATIK APRIL 2009 MATEMATIK A-NIVEAU 2g Prøve April 2009 1. delprøve: 2 timer med formelsamling samt 2. delprøve: 3 timer med alle hjælpemidler Hver delprøve består af 14 spørgsmål,

Læs mere

Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler

Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler Niels Agerholm Adjunkt, Projektleder agerholm@plan.aau.dk Niels Agerholm, Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Nr. 1 of 44 Agenda Kort

Læs mere