Avl og indavl Får og geder aftenmøde
|
|
- Mikkel Torp
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Avl g indavl Får g geder aftenmøde Jørn Pedersen Specialknsulent Kvæg, Team Avlsværdivurdering
2 Oversigt Indledning/baggrund Ngle frudsætninger (basale arvelve) Tal på slægtskab g indavl Undersøgelser af indavl hs får Risik ved indavl g frdele Indavlsdepressin reduceret variatin Avl (renavl-linieavl) Reduktin af indavl - hvad skal vi gøre? Opsummering - knklusiner
3 Indledning Hvrfr dette emne? En kilde til bekymring Hvrfr er det interessant/relevant Indavl har en negativ effekt Kilder: A.C. Sørensen & E. Nrberg i 2005 g 2006: Analyser af indavl i danske fåreracer - Artikler i Tidsskrift fr Dansk Fåreavl (samt internatinalt J. Anim. Sci., Acta Agric. Scand.) Husdyravl teri g praksis (L. Gjøl Christensen) Dette PP-shw ligger på
4 MENDELS ARVELOVE ( ) Egenskaberne er bestemt af visse enheder : Gener Generne ptræder altid i par Hvert genpar består af et gen fra mderen g et fra faderen Generne verføres til næste generatin via kønsceller (kpieres) De t gener i hver par adskilles, når dyret danner kønsceller Kun et af generne fra hvert genpar verføres til kønscellerne Generne frbliver ufrandrede fra generatin til generatin(kpiers)
5 Nedarving af CVM N = Det nrmale gen d = det defekte gen
6 Nedarving af CVM N = Det nrmale gen,d = Det defekte gen N d Egg cells (cytes) N d N d Sperm cells N d NN
7 Relatin til indavl Generne frbliver ufrandrede fra generatin til generatin (kpieres ufrandret) Knsekvens af parring af beslægtede dyr: Kpier af en frfaders gener kan mødes i fremtidigt afkm: Defekte/dårlige gener i dbbelt dsis Psitive gener i dbbelt dsis
8 Indavl g slægtskab Indavl definitin: Parring af beslægtede individer giver afkm, der er indavlet Slægtskab definitin: 2 individer er beslægtet hvis de deler arveanlæg af fælles prindelse (kmmer fra en fælles frfader)
9 Tal på indavl g slægtskab Indavlsprcent = indavlsgrad * 100 Indavlsgrad = Frældrenes grad af slægtskab / 2 Eksempler: Parring af Far datter (mr søn): 25% Helsøskende: 25% (2 fælles frældre) Halvsøskende: 12,5% (1 fælles frældre) Helfætre/kusiner: 6,25% (2 fælles bedstefrældre) Halvfætre/kusiner: 3,125% (1 fælles bedstefrældre) Én fælles ldefrældre i 3-ledet stamtavle: Slægtskab 1,5625% indavl 0,78125%
10 Tal på indavl Slægtskab - Indavlsgrad (indavlsprcent) Regel fr beregning af slægtskab (i pct: gang med 100) Fr hver frfader Tæl antal generatiner mellem de t individer via den fælles frfader Gange ½ med sig selv det pågældende antal gange Resultaterne fr alle fælles frfædre lægges sammen Afkmmets indavlsgrad = Frældrenes grad af slægtskab/2 Mange dyr indviklede stamtavler: Beregningen kan frmaliseres i et skema (f.eks. Lærebgen husdyravl) EDB: Der findes smarte beregningsprcedurer
11 Eksempel ½ Mr x Far ½ ½ ½ Vædder1 x Afkm Gen1 (datter) ½ ½ Afkm Gen1 (søn) x Får1 ½ ½ Mr: ½ * ½ * ½ * ½ = 1 / Afkm 16 Gen2 (datter) x Afkm Gen2 (søn) Far: ½ * ½ * ½ * ½ = 1 / 16 Slægtskab 1 /8 Indavl (6,25%) 1 /16 Afkm Gen3 (fætter-kusine parring)
12 12...
13 13
14 Dyr født % Stigning i indavl pr generatin % Stigning i gns. slægtskab pr gen./2 Frskel Indavl Slægtskab/2 TEX SHR OXD SÅN MAR ISL FIN SPL
15 Kmmentarer FAO-anbefaling: Stigning i indavlsgrad pr. generatin må ikke verstige % Sammenligning - kvæg: DH, RDM, Jersey: 0,9-1.1% pr. gen. Indavl er større end gennemsnitligt slægtskab/2 Dvs. man parrer dyr, der er mere beslægtet end gennemsnittet f.eks. Valg af avlsdyr fra egen besætning Anvendelse af de bedste avlsdyr fra hitlister / kåringsresultater Uden afvejning md slægtskab Når afstanden: Indavl slægtskab/2 er str er det rimelig let at sænke indavlsstigningen
16 16
17 Frekmst af dyr med høje indavlsprcenter Hvr fte frekmmer parring af tæt beslægtede dyr? % indavl TEX SHR OXD Frdeling af dyr 0-10% 92.1% 74.7% 83.9% 10-20% 5.7% 20.4% 11.9% 20-25% 0.3% 1.7% 0.9% 25-30% 1.7% 1.7% 2.4% Over 30% 0.2% 1.5% 0.9% Over 25% 1.9% 3.2% 3.3%
18 Hvad er risiken ved indavl? Hvad er frdelene ved indavl? Indavlsdepressin Reduceret avlsmæssig variatin Mindre avlsmæssig fremgang Reduceret variatin Mere ens dyr - evt. på et højere niveau
19 Hvad er risiken ved indavl? Indavlsdepressin Defekte/dårligt fungerende/lidt ringere arveanlæg mødes i et individ Kan ske i alle individer Risiken er frøget hs indavlede individer Kan ramme alle egenskaber Især frringet frugtbarhed, sundhed g livskraft Mest synligt: Høj indavlsgrad (far-datter, helsøskende)
20 Indavlsdepressin Effekt af stigning i indavlsgrad på 10% TEX SHR OXD Fødselsvægt, g Dyret selv ,2 til 2,6% af gns. Mderen Tilvækst, 2m, g/dag Dyret selv -6,2-5,6-7,1 2,0 2,6% af gns. Mderen -10,6-5,4 - Kuldstørrelse, antal Dyret selv -0,032-0,019-0,030 1,2 2,0% af gns. Mderen -0, ,035
21 Hvad er risiken ved indavl? Reduceret avlsmæssig variatin Ens gener samles (gener af fælles prindelse) Dyrene bliver mere ens mindre frskelle mellem gde g dårlige Det bliver vanskelige at skabe avlsmæssig fremgang
22 Genetisk variatin Reduktin pga. indavl ved frskellige avlsstrategier Et simuleringsstudium (DJF) Relativ genetisk spredning på ydelse 1,10 1,00 0,90 0,80 0, Lukket kerne Y Lukket kerne S Åben kerne Y Åben kerne S År
23 Hvad er der fremkalder indavl Parring af meget tæt beslægtede individer Parring af beslægtede men ikke tæt i kmbinatin med Små racer Lukkede racer Snævert avlsmål Intensiv avl (få udvælges til frældre) Afvejning: Stigning i indavl md avlsfremgang
24 Afvejning af indavl md avlsmæssig fremgang Afvejning md slægtskab/indavl Altid bedste frældre uanset slægtskab Balancepunkt Tid
25 Begrænsning indavlsstigningen Ønsket m af få indavlsgrad på hver dyr Indavlsgrad på hvedbgsblad fr alle dyr Indavlet vædder x indavlet får 0% indavl i afkm - hvis frældrene er ttalt ubeslægtet Mindst 25% indavl i afkm - hvis frældrene er f.eks. helsøskende Ikke indavlet vædder x ikke indavlet får 0% indavl i afkm - hvis frældrene er ttalt ubeslægtet Mindst 25% indavl i afkm - hvis frældrene er f.eks. helsøskende Indavl afhænger af slægtskab mellem frældre - IKKE af indavlsgrad hs frældrene
26 Hvis vi skal undgå indavl (stigning i indavl) Kendskab til slægtskab er vigtig Slægtskab mellem vædder g ptentielle parringspartnere er vigtigt Det er let at beregne indavlsgrader Den er et biprdukt i beregningen af avlsværdital Beregning af slægtskab mellem et individ g ptentielle parringspartnere er besværligt
27 Beregning af slægtskab mellem et individ g ptentielle parringspartnere er besværligt Eksempel 1 TEX vædder Mulige parringspartnere ttalt: 2000 Knsekvens: 2000 mulige indavlsgrader pr. vædder Pr. besætning: Mulige parringspartnere i en besætning (?) Knsekvens: 100 mulige indavlsgrader pr. vædder Edb-systemer EVA: Anvendes hs kvæg dansk udviklet Andre: PC-baserede
28 Begrænsning af indavl Undgå den stærke stigning: Parring af tydeligt beslægtede dyr Str risik fr indavlsdepressin (ingen selektin mulig) Ophæves ved parring med ubeslægtet 1 fælles frældre: +12,5% indavl 1 fælles bedstefrældre: + 3,125% indavl 1 fælles ldefrældre: + 0,78% indavl
29 Begrænsning af indavl Reduktin af den uundgåelig (naturlige) stigning Parring af dyr der ikke er tydeligt beslægtede men har fælles frfædre mange generatiner tilbage, f.eks. Sammenligning af dybe stamtavler f.eks generatiner Oftest findes der fælles aner Indavlsdepressin reduceres ved selektin/avl Men den reducerer den avlsmæssige fremgang Reduceret variatinen Reducerer den avlsmæssige fremgang
30 Begrænsning af indavl Reduktin af den uundgåelig (naturlige) stigning Overrdnet strategi fr brug af væddere/avlsdyr i racen Sikkert ikke muligt i fåreavlen Udvikling af Edb-systemer anvendelse af eksisterende Beregning af slægtskab fr mulige parringer Ressurcekrævende: Tid g/eller penge Alternativer Hent avlsmateriale uden fr besætningen Hent uden fr den sædvanlige kreds af besætninger Imprt
31 Opsummering - resultater Stigning i indavl Over 2% pr. gen.: Små danske racer: Såne, Marsk 1-2% : Små racer med mulighed fr imprt Ca. 1%: Stre racer: Texel, Shrpshire, Oxf. Dwn FAO-anbefaling: Stigning i indavlsgrad pr generatin må ikke verstige % pr. generatin
32 Opsummering hvad øger stigningen? Små racer - generelt Racer baseret på få imprterede dyr Lukkede stamtavler Intensivt avlsarbejde Få dyr bliver frældre til næste generatin Effektiv avlsværdivurdering (BLUP) Snævert avlsmål (kun én egenskab)
33 Opsummering hvad kan vi gøre? Undgå parring af tæt beslægtede dyr Én fælles bedstefrældre: +3,125% indavl Én fælles ldefrældre: +0,78% indavl Begræns den naturlige stigning ved: Hent avlsmateriale uden fr besætningen Hent uden fr den sædvanlige kreds af besætninger Imprt
34 Afslutning Et der grund til bekymring Ja altid Mest i små racer Avl giver altid mere indavl Stigningen i indavl kan begrænses
Avl og indeksberegning - får
4. Avl og indeksberegning - får Jette Lauridsen Avlsarbejdet med får i Danmark bygger på registrering af afstamning og produktionsdata i Fåreregistreringen. Vi bruger de registrerede data til beregning
Læs mereAvlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1
Avlsarbejde 4. Avlsteori Arveanlæggene (gener) ligger på kromosomer Kromosomer befinder sig i alle celler Arveanlæggene optræder altid parvis, to og to De to gener i hvert par adskilles, når dyret senere
Læs mereTid og sted 8.-10. oktober 2002 hos Svensk Avel i Skara samt studietur for danske kvægavlsrådgivere den 11. oktober 2002 i området omkring Skara.
Kvæg Testdagsmodeller og indavl samt studietur Tid og sted 8.-10. oktober 2002 hos Svensk Avel i Skara samt studietur for danske kvægavlsrådgivere den 11. oktober 2002 i området omkring Skara. Baggrund
Læs mereNøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed.
Friis Lara Indavl anvender vi for hos afkommet, for at få de ønskede egenskaber fastlagt genetisk. Dette kan ikke forhindre, at der også forekommer en fordobling af de uønskede egenskaber. Der optræder
Læs mereNøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed.
Lidt om avl og indavl (4) Indavl anvender vi for hos afkommet, for at få de ønskede egenskaber fastlagt genetisk. Dette kan ikke forhindre, at der også forekommer en fordobling af de uønskede egenskaber.
Læs mereKennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk
Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Foto: Friis Lara Mangler schæferhunden den genetiske variation? I pressen kan man
Læs mereBevaring og udvikling af Ertebøllefåret
Bevaring og udvikling af Ertebøllefåret Formål At beskrive, bevare og udvikle Ertebøllefåret som en egen bevaringsværdig Dansk fårerace Projektet Projektet er financieret af Genressourceudvalget Projektperiode
Læs mereNordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden
Nordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden Bilag til informationsmøde Overgang til NAV avlsværdital betyder store ændringer. I
Læs mereFordele ved Nordisk Avlsværdivurdering
Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Nordisk Avlsværdivurdering 1 Nordisk Avlsværdivurdering Stå for avlsværdivurdering af kvæg i Finland, Sverige
Læs mereBetragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen
Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avlsmaskinen Input: - Racen - Biologiske omstændigheder
Læs mereKvægavlens teoretiske grundlag
Kvægavlens teoretiske grundlag Lige siden de første husdyrarter blev tæmmet for flere tusinde år siden, har mange interesseret sig for nedarvningens mysterier. Indtil begyndelsen af forrige århundrede
Læs mereGodt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte
Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk
Læs mereAvlsprogram for Danmarks Charolaisforening
Avlsprogram for Danmarks Charolaisforening Avlsprogrammet er revideret i februar 2017 Motiveringen herfor findes i det øgede sædsalg fra ca. 2.500 til 10.000 doser årligt og stadig stigende. Sædsalget
Læs mereNordisk avlsværdivurdering for hunlig frugtbarhed Morten Hansen, Afdeling for Specialviden
Nordisk avlsværdivurdering for hunlig frugtbarhed Morten Hansen, Afdeling for Specialviden Oversigt over ændringer fra 15. april 2005 RDM, SDM, og DRH Data fra Sverige og Finland inkluderet Ændret beregningsmetode
Læs mereFremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Avl
Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Avl Morten Kargo, AU-MBG og SEGES Management i kvægbesætninger Management i kvægbesætninger Fodring Grovfoder Bygninger& teknik Avl Andre beslutninger
Læs mereAvl. Hvad er avl? Formålet med avl? hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram
Hvad er avl? Avl hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram Formålet med avl? ønskede egenskaber/kendetegn udbredelse af arten/racen lave avlsdyr
Læs mereBiogasproduktion i Tyskland
Bigasprduktin i Tyskland Af Prjektleder Henning Lyngsø Fged, Center fr Bienergi g Miljøteknlgisk Innvatin, hlf@cbmi.dk Tyskland har ca. 4.000 bigas gårdanlæg, g ca. halvdelen af den bimasse de prducerer
Læs mereNordisk Avlsværdivurdering status og planer
Nordisk Avlsværdivurdering status og planer Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Nordisk Avlsværdivurdering 1 Nordisk Avlsværdivurdering Stå for avlsværdivurdering af kvæg i Finland,
Læs mereTyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!
Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Dansk Kvægs Kongres 2007 Mandag den 26. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ulrik Sander Nielsen Dansk Kvæg, Afdeling
Læs mereIndavl og slægtskab i populationen af Jydske heste
Indavl og slægtskab i populationen af Jydske heste Indlæg ved 125 års jubilæum d. 26. Oktober 2013 v. Morten Kargo Aarhus Universitet & VFL, Kvæg Disposition Hvad er slægtskab og indavl? Hvorfor opstår
Læs mereEr avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden. Dansk Landbrugsrådgivning
Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden S-indekset revurderet 2002 Baseret på: Økonomisk analyse Avlspolitisk vurdering Forventning til produktionsvilkår 5-15 år frem Kan
Læs mereRangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet
Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet Per Madsen & Trine Villumsen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Genetik og Bioteknologi Baggrund Omfanget af økologisk mælkeproduktion
Læs mereBeregning af GEBV ud fra DGV og fænotypiske registreringer (blending) Jørn Pedersen Ulrik S. Nielsen Gert P Aamand Anders Fogh
Beregning af GEBV ud fra DGV og fænotypiske registreringer (blending) Jørn Pedersen Ulrik S. Nielsen Gert P Aamand Anders Fogh Oversigt Beregning af GEBV: Egenskaber og data Resultater Avlsmæssig fremgang
Læs mereSVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden
SVINEAVL i Danmark Udvikling af landrace gennem tiden SVINEAVL i Danmark Danmark er det førende lande i verden til svineavl De tre racer i Danmark De tre racer i Danmark Landracen 2200 søer i avl Forædlet
Læs mereTeknikken i testdagsmodellen (2)
Teknikken i testdagsmodellen (2) Gert Pedersen Aamand Single trait versus multi trait Den gamle danske model Single trait en egenskabs model mælk fedt og protein separat NAV-model Multitrait fleregenskabsmodel
Læs mereDANAVL 2016 SALG, OMSÆTNING OG RESULTATER
DanAvl Gennem mere end 100 år har danske eksperter og svine producenter arbejdet på at forbedre og udbrede den danske svinegenetik. Det er det arbejde, der fortsætter. DanAvl hjælper svineproducenter over
Læs mereNotat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde
NOTAT Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde Peer Berg Seniorforsker Dato: 30. marts 2011 Side 1/5 Dette notat er udarbejdet efter aftale med Fødevarestyrelsen med henblik på, at konkretisere
Læs mereDIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL
DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE
Læs mereNAV avlsværdital for Holdbarhed Jørn Pedersen og Anders Fogh
NAV avlsværdital for Holdbarhed Jørn Pedersen og Anders Fogh Projektgruppen Jørn Pedersen Jan-Åke Eriksson, Minna Toivonen, Jukka Pösö Ulrik S. Nielsen og Gert P. Aamand Oversigt NAV-holdbarhedsprojektet
Læs mereHvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde
Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder øget frekvens af registrering for racens avlsfremgang Avlsseminar for Dansk Kødkvæg Horsens Januar 2010
Læs mereProduktion af en 1400 gram tung kylling. 1960 80 dage. 2000 30 dage
Produktion af en 1400 gram tung kylling 1960 80 dage 2000 30 dage 1 2 Udvikling i proteinydelse 1990 til 2000 Race Arv Miljø I alt % Arv RDM 22 4 26 85 SDM 28 12 40 70 Jersey 20 11 31 65 3 Forventet avlsmæssig
Læs merePrincipperne for indeksberegning
Principperne for indeksberegning Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avl er et stærkt redskab! Permanent genetisk fremgang fra generation til generation Forskel mellem
Læs mereFremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer
Fremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer Workshop: Fremtidens kostald Onsdag d. 2-12 2015 Jørn Rind Thomasen, VikingGenetics Morten Kargo, AU/SEGES Kvægets præstationer
Læs mereEr der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?
AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen Fødevareregion Nord/Århus Sønderskovvej Lystrup. Att. Mie Have Thomsen
Fødevarestyrelsen Fødevareregion Nord/Århus Sønderskovvej 5 8520 Lystrup Att. Mie Have Thomsen Vedr.: Ansøgning om EU godkendelse af Dansk Gotlands Russ. Peer Berg Seniorforsker Dato: 08. april 2011 Direkte
Læs mereEr der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?
Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger og producent
Læs mereNordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg
status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg v/direktør Gert Pedersen Aamand status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg 1. Hvad er NAV? 2. NAV for malkekvæg
Læs mereDanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder
DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder Programmet Status på avlsarbejdet Avl mod ornelugt Avl for moderegenskaber Programmet Status
Læs mereVikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics
VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics Disposition Sædens befrugtningsevne Sædkvalitet Frugtbarheden med kønssorteret sæd Hunlig frugtbarhed Danske avlsværdital
Læs mereOpsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune
Opsamling på høringssvar i frbindelse med frslaget m at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdninger i Randers Kmmune 1. Indledning Børn g skleudvalget besluttede på deres møde d. 7. februar 2012,
Læs merev./ Kammerherre Hereford, Anni Søndergaard, mail:
v./ Kammerherre Hereford, Anni Søndergaard, mail: kammerherre@kammerherre.dk Har Hereford et økonomisk potentiale i genet for Mælk? På seneste avlsdag kom genet for Mælk ind som prioritet 3. Vigtigst var
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Vedrørende vurdering af ansøgning om officiel anerkendelse af Dansk Miniature Heste Forening som
Læs mereArbejdsredskab til Sundhedsplejersken. Livsstilsbesøg
Arbejdsredskab til Sundhedsplejersken Livsstilsbesøg Arbejdsskemaet udfyldes i frbindelse med de t livsstilsbesøg g afleveres efterfølgende til sundhedskrdinatr Katrine Crtnum-Fly. Barnets navn: Barnets
Læs mereAvl og Velfærd modsætninger eller muligheder
Avl og Velfærd modsætninger eller muligheder Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ Morten Kargo Sørensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Dansk Kvæg 1 Fænotype
Læs mereGodt igang med nordisk total indeks (NTM) Testdagsmodel med svenske data
Godt igang med nordisk total indeks (NTM) Testdagsmodel med svenske data Holstein og RDC: Data Model Generelle resultater Jersey: Svenske data Model Resultater Projektgruppen Jørn Pedersen & Jukka Pösö
Læs mereDer er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.
Til avlsledere og avlsrådgivere August 2011 INTERBULL avlsværdital beregnet august 2011 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber
Læs mereHvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater
Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Avlskursus for kødkvægsproducenter Aulum fritidscenter Januar 2010 Anders Fogh Landscentret, Disposition Grundlæggende
Læs mereI dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Dansk Kødkvæg Årsstatistik 2008 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Landscentret, juli 2009 Jørgen Skov Nielsen
Læs mereNTM- nyt. Morten Kargo Anders Fogh Martha Bo Almskou
NTM- nyt Morten Kargo Anders Fogh Martha Bo Almskou Indhold Hvordan promoverer vi NTM? Hvad ved kvægbrugerne om NTM? Svar fra landmandspanelet Hvad er NTM værd? - Analyse af kvægnøglebesætninger Dokumentation
Læs mereDer er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.
Januar 2010 Til avlsledere og avlsrådgivere INTERBULL avlsværdital beregnet januar 2010 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber
Læs merePer-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges Landbrugsuniversitet
Hvad er egentlig fejl ved indavl Per-Erik Sundgren har skrevet nedenstående artikel. Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges
Læs mereAnsøgning om godkendelse som stambogsførende forening
Peer Berg Fra: Peer Berg Sendt: 1. april 2011 12:04 Til: 'info@eamh.dk' Emne: Ansøgning om godkendelse som stambogsførende forening Til rette vedkommende. Aarhus Universitet er blevet bedt om en vurdering
Læs mereFrugtbarhed i avlsarbejdet
Frugtbarhed i avlsarbejdet Tema 3 Bedre avlsværdivurdering for ydelse og reproduktion Landskonsulent Ulrik Sander Nielsen S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Ulrik Sander ! Egenskaber! Arvbarhed Disposition!
Læs mereDe bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen
De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Duer for 100 år siden For omkring hundrede
Læs mereAnvendelse af DNA-information i kvægavlen -muligheder og faldgruber
KvægInfo nr.: 1416 Dato: 13-12-2004 Forfatter: Louise Dybdahl Pedersen,Peer Berg Af ph.d.-studerende Louise Dybdahl Pedersen og forskningsleder Peer Berg Afd. for Husdyravl og Genetik, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereNTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt
NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race
Læs mereEn anden forudsætning for at være opdrætter er et godt kendskab til standarden for racen.
Friis Lara Lidt om Indavl En forudsætning for at være opdrætter af hunde er, at man holder af at omgås hunde, og at man sætter sig det mål med sit opdræt stadig at udvælge de avlsdyr, som kan bringe opdrættet
Læs mereDer er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.
Til avlsledere og avlsrådgivere April 2012 INTERBULL avlsværdital beregnet april 2012 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber
Læs mereDer er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.
Januar 2008 Til avlsledere og avlsrådgivere INTERBULL avlsværdital beregnet januar 2009 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber
Læs mereNotat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2014 (LUP Fødende)
Ntat Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientplevelser blandt Fødende 204 (LUP Fødende) Sundhedsplanlægning, Patientdialg g Kvalitet Kvalitet Niels Bhrs Vej 0 9220 Aalbrg
Læs mereMalketid ud fra automatiske mælkemålere
Malketid ud fra automatiske mælkemålere Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Tidsplan Forventet 2008 Tidspunkt Resten af 2008 Forår 2009 April 2009 April 2009 Aktivitet Færdig udvikling af system til avlsværdivurdering
Læs mereINSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK AARHUS UNIVERSITET NOTAT
MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK NOTAT Vedr.: Metoder til reduktion af pattegrisedødelighed i økologisk og konventionel svineproduktion på friland. Del 2. Notat 2. Mulige strategier for og udfordringer ved
Læs mereHoldbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis
Læs mereFremtidens toptyre er teenagere
Fremtidens toptyre er teenagere Dansk Kvægs Kongres 2009 Specialkonsulent Morten Kargo Sørensen DJF / Dansk Kvæg Den gamle kending eller en fremadstormende ungtyr V Exces VH Randy Foto Poul Bech Sørensen
Læs mereNye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau
Nye muligheder i insemineringsplan Anders Glasius, Dansk Kvæg Sumberegning på avlsstrateginiveau Ideen til ændring af sumberegningen i insemineringsplanprogrammet kom af de begrænsninger der er i den nuværende
Læs mereAvlsbeslutninger der passer til din
Avlsbeslutninger der passer til din besætning Avlsbeslutninger der passer til din besætningavlsleder Lisbet Holm, Dansire Dansk Kvægs Kongres 2007 Et fantastisk øjeblik.. men langt fra moderne produktions-avl!
Læs mereVejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer. Tilskudsåret 2014
Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Tilskudsåret 2014 Kolofon Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Denne vejledning er udarbejdet
Læs mereInformation om nyt indeks for HD Schæferhundeklubben 2010. Kevin Byskov Dansk Kvæg Team for avlsværdivurdering
Information om nyt indeks for HD Schæferhundeklubben 2010 Kevin Byskov Dansk Kvæg Team for avlsværdivurdering Disposition Grundlæggende forskelle på ny og gammel model Teoretisk del Aktuelle data Præsentation
Læs mereStrategi for Inkluderende læringsfællesskaber. På Skolen på Nyelandsvej
Strategi fr Inkluderende læringsfællesskaber På Sklen på Nyelandsvej 1 Inkluderende læringsfællesskaber På sklen på Nyelandsvej vil vi gerne lykkes med at skabe en inkluderende skle, frdi vellykket inklusin
Læs mereTjekliste Medfødt immundefekt
Tjekliste Medfødt immundefekt Familien g barnet Daginstitutin g skle Pasningstilbud med få børn Frældrene hlder barnet hjemme pga. infektinsrisik. Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Pædaggiske støttefranstaltninger,
Læs mereJ.nr. 2010 1937 28. februar 2011
J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været
Læs mereEffektevaluering af gruppetilbud og individuel vejledning i Handicap & Socialpsykiatri i Stevns Kommune Januar 2016
Effektevaluering af gruppetilbud g individuel vejledning i Handicap & Scialpsykiatri i Stevns Kmmune Januar 2016 Side 1 af 15 Indhld Hvedresultater... 3 Effektevaluering af kvalitet... 3 Test fr at frskellen
Læs mereI dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2010 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2011 Jørgen Skov Nielsen
Læs mereNyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation
Nyt fra NAV Gert Pedersen Aamand Implementeret i 2014 Egenskab/indeks Dato Kommentar GEBV Februar 2014 Justering Holstein holdbarhed GEBV Marts 2014 US Jersey tyre inkluderet i ref population Yversundhed
Læs mereMode i KKR Similand den ö. Dagsordenens punkt2. 3.a. /2 LLAN D
1 Mde i KKR Similand den 6113-201ö NOTAT 4). Dagsrdenens punkt2. 3.a. /2 LLAN D 9 Til: K 1.7 Ntat vedr. tillægsydelser i Regin Sjælland på det specialiserede scialmråde i. Indledning Styregruppen fr rammeaftalen
Læs mereTjekliste Tourette syndrom
Tjekliste Turette syndrm Familien, barnet g den unge Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Ergterapi eller anden persnlig hjælp Aflastning i hjemmet eller uden fr hjemmet Andet Støtte g rådgivning Psyklgisk
Læs mereRegistrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt
Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Dansk Kødkvægs Årsmøde Ann Margaret Sørensen, Dansk Kvæg Ingen registreringer Ingen avl Ingen produktionsstyring 2... 27. februar
Læs mereKvinderne haler ind på mændene gennem pensionen
Frca, Aktuariat 05. juli 2013 A N A L Y S E A F L I V S L Ø N : Kvinderne haler ind på mændene gennem pensinen Kvinder får gennemsnitlig mindre løn end mænd. Men udlignes det gennem pensinstiden? Er der
Læs mereREGISTRERINGS- & KÅRINGSREGLEMENT 26. januar 2013
REGISTRERINGS- & KÅRINGSREGLEMENT 26. januar 2013 1. Indledning A. Stambogen er opdelt i et hovedafsnit i klasse A, B og C samt et bilag hertil opdelt i F1, F2 og F3. Der er et X-afsnit for vallakker samt
Læs mereNTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES
NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES FREMTIDENS PRODUKTIONSSYSTEM Store enheder Flere medhjælpere Malkerobotter eller store malkestalde Højt omkostningsniveau Højere
Læs mereStatistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg
Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg I nedenstående statistik er vist niveau af fødselsegenskaber (livskraft og forløb), samt slagteegenskaber (slagtevægt og form) for kalve som har malkeracemødre
Læs mereFørskoletilbud og rullende skolestart
Førskletilbud g rullende sklestart Evaluering af frsøgsprjekter 2010-2014 Tønder Kmmune Evalueringsrapprtens indhld 1. Indledning 2. Knklusiner 3. Anbefalinger 4. Frsøgsperidens længde, deltagere g prjekter
Læs mereAvlsarbejdet med kødkvægsracerne
Avlsarbejdet med kødkvægsracerne aftenmøde Fremtiden for kødkvægsproducenter efter EU-reformens gennemførelse Landskonsulent H. C. Hansen, Dansk Kvæg/Dansire Landscentret Dansk Kvæg Eksport af avlsdyr
Læs meretilvækst) Gennemslag i produktionen
Avlsfremgang og omsætning SIDE 11 Tabel 1 - Avlsfremgangen de seneste fire år for hver egenskab og race samt gennemsnit for et D(LY)-slagtesvin. Race Tilvækst (0-30 kg), g/dag Tilvækst (30-100 kg), g/dag
Læs mereVores antimobbestrategi. Flere lærer mere Østbirk Skole bygger fremtiden
Vres antimbbestrategi Flere lærer mere Østbirk Skle bygger fremtiden På Østbirk skle arbejder vi med: Frmål at skabe stærke sciale g faglige læringser at understøtte alle elevers generelle trivsel at gøre
Læs mereSådan avler jeg min favoritko
Sådan avler jeg min favoritko Teamleder Anders Fogh, VFL, Kvæg Team Reproduktion og Avl Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereGmail Beskrivelse af Gmail.
1 Gmail Beskrivelse af Gmail. Åbn Gmail. Klik på Indbakken g klik på pilen(2) fr indstilling af visninger. Vælg Klassisk (3) Hvis der er fr mange etiketter i venstre side, kan de, der ikke bruges så fte,
Læs mereChristian Hjortshøj. HTX Roskilde 1.4 06-05-2011. Lære: Bartlomiej Warszawski. Fag: KomIT 1 S ide
Christian Hjrtshøj HTX Rskilde 1.4 06-05-2011 Lære: Bartlmiej Warszawski Fag: KmIT 1 S ide Indhld 1. Indledning... 3 2. Målgruppeanalyse... 4 3. Valg af medie... 5 4. Skitsering... 6 4.1 Skitse 1.... 6
Læs mereNordisk Avlsværdivurdering
Nordisk Avlsværdivurdering Maj 2005 NAV Nordisk avlsværdivurdering Hvem, hvad og hvorfor NAV NAV Etableret 01.01.2002 af: Finlands Husdjursavelsandelslag (FABA) Svensk Mjölk Dansk Kvæg GENO (Udtrådt i
Læs mereStatistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg
Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg I nedenstående statistik er vist niveau af fødselsegenskaber (livskraft og forløb), samt slagteegenskaber (slagtevægt og form) for kalve som har malkeracemødre
Læs mereDer er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.
Til avlsledere og avlsrådgivere December 2012 INTERBULL avlsværdital beregnet december 2012 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber
Læs mereScreening i Jobcenter Esbjergs virksomhedspanel
Screening i Jbcenter Esbjergs virksmhedspanel September 2016 Esbjerg, september 2016 Side 1 af 8 1. Indledning Jbcenter Esbjerg har etableret et virksmhedsnetværk, hvr interesserede ledere g nøglemedarbejdere
Læs mereIndeks for HD BLUP - AM
Indeks for HD Per Madsen Seniorforsker Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Genetikk og Bioteknologi Forskningscenteret Foulum, Danmark Hofteledsdysplasi (HD) er en lidelse,
Læs mereAVL MED KØDKVÆG. Avl med kødkvæg 1
AVL MED KØDKVÆG LandbrugsRådgivning Østjylland I/S Konsulent Jørgen Skov Nielsen, Ålevej 50, 7160 Tørring Tlf. 76 90 25 77. Fax. 75 80 17 31. Mobil. 20 12 07 96. www.lro.dk. E-mail: jos@lro.dk Avl med
Læs mereForslag til diskussion
Frslag til diskussin Her bliver der vist ngle frslag til temaer, sm eleverne kan diskutere efter de har set præsentatinen. Disse temaer kan diskuteres i grupper eller i plenum. 1. Præsentatinen kmmer med
Læs mereFarver og genetik hos landracegeder. Andreas Gertz
Farver og genetik hos landracegeder Andreas Gertz 01.11.2014 DNA Gener - kromosomer gener kan sammenlignes med opskrifter nedskrevet I DNA-molekyler skrevet i 4 bogstaver (adenin, cytosin, guanin, thymin)
Læs mereMålgruppe:... 3. Effekter:... 3. Barnet... 3. De voksne... 3. Netværket... 3. Uddannelses og kompetenceprofil hos udøveren:... 4
1 Indhld Målgruppe:... 3 Effekter:... 3 Barnet... 3 De vksne... 3 Netværket... 3 Uddannelses g kmpetenceprfil hs udøveren:... 4 Teretisk grundlag:... 4 Empirisk grundlag:... 4 Pædaggisk Psyklgisk Metde:...
Læs mereInterview med Kristine. J: 00:00: Hvor gammel er du? K: 25. J: Studerer eller arbejder du? K: Jeg studerer. J: Hvor er du opvokset henne?
Interview med Kristine J: 00:00: Hvr gammel er du? K: 25 J: Studerer eller arbejder du? K: Jeg studerer J: Hvr er du pvkset henne? K: I slagelse J: Hvilket pstnummer br du i? K: 2000 J: Er du rgandner?
Læs mereSlutrapport for projekt nr. 55 Ansøgningsåret 2015
Slutrapporten indsendes til bevaringsudvalget@naturerhverv.dk. Slutrapport for projekt nr. 55 Ansøgningsåret 2015 Alle relevante felter skal udfyldes, og der må ikke ændres i felternes overskrifter. Rapporten
Læs mere