TILBUDSINDHENTNING OG KRAVSPECIFIKATION FOR EVALUERING AF SATSPULJEPROJEKTET LÆR AT TACKLE ANGST OG DEPRESSION

Transkript

1 TILBUDSINDHENTNING OG KRAVSPECIFIKATION FOR EVALUERING AF SATSPULJEPROJEKTET LÆR AT TACKLE ANGST OG DEPRESSION j.nr /1 Axel Heides Gade København S Tlf

2 1. Generelle oplysninger 1.1 Tilbudsform Opgaven angår tjenesteydelser vedr. forskning og udvikling, og er således undtaget udbudspligt, jf. Udbudsdirektivets (2004/18/EF) Bilag IIB. ønsker imidlertid at indhente tilbud fra interesserede aktører, hvorfor opgaven annonceres på s hjemmeside. Side Kontrakt har udfærdiget en kontraktskabelon, der er vedlagt kravspecifikationen (bilag 1). Tilbudsgivers tilbud skal være baseret på den vedlagte skabelon. 1.3 Tidsplan for tilbudsindhentningen Nedenfor følger den forventet tidsplan Offentliggørelse Frist for modtagelse af spørgsmål til 27. juni 2012, kl kravspecifikationen Frist for svar på spørgsmål 4. juli 2012 Frist for aflevering af tilbud 8. august 2012, kl Forventet indgåelse af kontrakt 22. august 2012 efter afholdt møde mellem evaluator og 2

3 2. Kravspecifikation 2.1 Indledning inviterer hermed forskningsinstitutioner til at afgive tilbud på varetagelse af evalueringsopgaven af satspuljeprojektet Lær at tackle angst og depression. Evalueringen kan gennemføres som et led i et ph.d.-projekt, såfremt det gennemgående ansvar for evalueringens gennemførsel er entydigt placeret. Side 3 Regeringen og satspuljepartierne har som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet afsat 7,5 mio. kr. til udvikling og evaluering af et kursus til borgere omkring håndtering af angst og depression. Udmøntningen af satspuljen er fordelt på 4 år. Der er afsat 2 millioner kr. til en videnskabelig evaluering, og 3 % til administration af puljen. Puljen administreres i regi af, Enhed for forebyggelse og borgernære sundhedstilbud. Evalueringen gennemføres i perioden medio 2012 medio Midlerne er afsat, fordi symptomer på depression og angstsygdomme er hyppige årsager til forringet livskvalitet og uarbejdsdygtighed. Depression og angst kan udvikle sig til kroniske sygdomstilstande, der bliver en afgørende barriere for at leve et almindeligt, selvstændigt liv på arbejdsmarkedet såvel som i livets øvrige forhold. Udover den professionelle udredning og behandling af disse tilstande, kan det være afgørende, at personer med symptomer på angst og depression har mulighed for at blive støttet i håndteringen af hverdagen. Et kursusprogram målrettet angst og depression vil styrke kommunernes tilbud til borgere, der har behov for værktøjer til at håndtere hverdagen og egen livssituation, og dermed forbedre den enkeltes trivsel samt muligheder for at deltage på arbejdsmarkedet og i det øvrige samfund. har indgået aftale med Komiteen for Sundhedsoplysning om at udvikle, pilotteste og implementere programmet Lær at tackle angst og depression. Da der er stor interesse kommunalt, regionalt og internationalt for kurser til borgere i håndtering af angst, depression, og da der kun foreligger få evalueringer og erfaringer på området, er det afgørende at få evalueret kursets effekter af en uafhængig forskningsinstitution, der kan sikre relevans og validitet af evalueringen. 2.2 Formål med kurset Formålet med kurset: Lær at tackle angst og depression er at styrke deltagernes evne til at håndtere dagligdagen og symptomer på angst og/eller depression og dermed opnå en forbedret helbredstilstand og sundhedsadfærd. Målet med satspuljen er at få udviklet og evalueret et kursusprogram, der kan anvendes til dette formål blandt andet ved at knytte an til den infrastruktur for patientuddannelse, der allerede er etableret i de fleste kommuner. Det skal understreges, at kursusprogrammet har et forebyggende sigte og at det ikke kan erstatte den evt. psykiatriske og/eller psykologiske behandling, der ofte vil være nødvendig hos borgere med denne symptomatologi. Evalueringen skal være med til at påpege kursets styrker og begrænsninger i den 3

4 forbindelse. Kurset har fokus på at håndtere dagligdagen og symptomer samt på at anvende redskaber til kommunikation med familie og sundhedspersonale. Det har ikke direkte fokus på overførsel af sundhedsfaglig viden men på at styrke deltagernes færdigheder ift. at mestre dagligdagen. Kurset er baseret på socialpsykologisk kognitiv teori om læring, som der er gode resultater med at anvende, når målet i højere grad er adfærdsændringer, tilegnelse af færdigheder og håndtering af hverdagen end tilegnelse af ekspertviden. Det er personer, der selv har erfaringer med kronisk sygdom, angst eller depression, der underviser på kurset. Side Beskrivelse af kurset Lær at tackle angst og depression er et kursus målrettet mennesker, der har symptomer på angst og/eller depression. Kurset består af 7 moduler, hvor man undervises i 2,5 time 1 gang om ugen i 7 uger. Det er en betingelse for at deltage på kurset, at der har været afholdt en struktureret forsamtale mellem deltageren og en kommunal visitator. Målet er at sikre, at kursets inklusionskriterier er overholdt (se afsnit 2.5). Undervisningen gennemføres ud fra en detaljeret manual og varetages af 2 instruktører, der har gennemført et 4 dages instruktørkursus. 1 Mindst en af instruktørerne er lægperson, arbejder som frivillig og har personlig erfaring med angst og/eller depression, således at vedkommende kan fungere som positiv rollemodel. Den anden underviser kan enten være sundhedsprofessionel eller lægperson, der arbejder som frivillig. Hvis den anden underviser er lægperson tilstræbes det, at vedkommende også har personlig erfaring med angst og/eller depression, men vedkommende kan alternativt være pårørende til et menneske med angst og/eller depression eller have en kronisk fysisk sygdom. Programmet er udviklet af Stanford Universitet og The Expert Patient Program Community Interest Company (EPPCIC) 2 samt det engelske sundhedsvæsen NHS. Lær at tackle angst og depression er en mere sygdomsspecifik pendant til den generelle patientuddannelse The Chronic Disease Self-Management Program (CDSMP), der i Danmark er kendt som Lær at leve med kronisk sygdom. Undervisningen i de to programmer er baseret på den samme teoretiske og pædagogiske tilgang, og undervisningens metoder i Lær at tackle angst og depression er magen til CDSMP. Forskellen ligger i, at emnerne i førstnævnte program er specifikt rettet mod at fremme deltagernes mentale sundhed samt styrke deres kompetencer i forbindelse med håndtering af angst og depression. Stanford Universitet udbyder en række programmer til forskellige diagnosegrupper samt på tværs af diagnoser - heriblandt CPSMP/Lær at tackle kroniske smerter. Fælles for programmerne er, at de har en række veldokumenterede effekter på deltagernes helbredsstatus, sundhedsadfærd og self- 1 Instruktører, der allerede er uddannede instruktører i det generelle program Lær at leve med kronisk sygdom, gennemfører et 2-dages kursus. 2 EPPCIC er en privat organisation, der arbejder med at implementere Stanfordprogrammerne, herunder Lær at tackle angst og depression (på engelsk New Beginnings ) i England. Implementeringen sker i samarbejde med det engelske sundhedsvæsen. 4

5 efficacy Dette er baggrund for hypotesen om, at Lær at tackle angst og depression også vil have effekt på deltagernes helbredsstatus, sundhedsadfærd og self-efficacy, hvilket ønskes efterprøvet i den foreliggende evaluering. Der foreligger endnu ikke randomiserede, kontrollerede studier (RCT) på den engelske eller den danske udgave af Lær at tackle angst og depression. Der er foreløbigt gennemført en pilotafprøvning af den engelske udgave af programmet. I undersøgelsen indgår kursister fra i alt fem kursusforløb. Deltagerne, der har gennemført programmet, oplever: Side 5 Mindre stigmatisering herunder social eksklusion Mindre isolation Øget self-efficacy således at det fx er lettere at gennemføre de mål, man har sat sig på baggrund af kurset. Ovenstående er blevet belyst via en spørgeskemaundersøgelse samt interviews foretaget lige efter endt kursusforløb. 9 Pilottesten giver nogle indikationer af programmets potentiale. Det kræver dog større mængder data samt et andet evalueringsdesign for at kunne vurdere programmets effekter. I Australien har man også fokus på gruppebaserede patientuddannelsestilbud til mennesker med psykiske lidelser. Der er gennemført et pilotstudie af effekten af den generelle patientuddannelse CDSMP, men hvor deltagerne udelukkende bestod af mennesker med psykiske lidelser. 10 Evalueringen viser, at deltagerne, der har gennemført patientuddannelsen, opnår en signifikant positiv ændring i deres egenomsorg med hensyn til: viden livsstilsrelaterede beslutninger håndtering af fysiske, sociale og følelsesmæssige følger som sygdommen har for deres liv målsætning og problemløsning. Desuden fandt man positive signifikante ændringer på mental sundhed målt ved SF-12. Effekten af CDSMP blev dog vurderet i sammenhæng med andre 3 Patientuddannelse en medicinsk teknologivurdering Foster G et al. Self-management education programmes by lay leaders for people with chronic conditions. Cochrane Database of Systematic Reviews 2007;4:CD Kidholm K. Evidens for Chronic Disease Self-Management Program - dokumentation af effekt og omkostninger. Et systematisk litteraturstudie. Komiteen for Sundhedsoplysning LeFort S et al.: Randomized Controlled Trial of a Community Based Psycho Education Program for the Self- Management of Chronic Pain. Pain 1998; 74: Lorig KR et al: The Internet-based Arthritis Self-Management Program: A One-year Randomized Trial for Patientes with Arthritis or Fibromyalgia. Arthritis Care and Research, 59(7): , Lær at leve med kronisk sygdom. Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering. DSI Evaluation of Mental Health Specific Self-Management Course. Expert patients Programme Community Interest Company Lawn S et al: The Mental Health Expert Patient: Findings from a Pilot Study of a Generic Chronic Condition Self- Management Programme for People with Mental Illness. International Journal of Social Psychiatry 2007; 53; 63. 5

6 tilbud, herunder udvikling af en egenomsorgsplan i samarbejde med læge samt et tilbud om støtte med en ligesindet. Dette betyder, at man på baggrund af dette studie ikke med sikkerhed kan sige noget om, hvorvidt det er patientuddannelsen eller de øvrige tilbud, der har bevirket effekterne. Side Evalueringens formål, effektmål og design Evalueringens effektmål fastsættes og operationaliseres ud fra programmets emner, formål og læringsmål, der er beskrevet i den danske oversættelse af undervisningsmanualen til kurset Lær at tackle angst og depression 11. Formål Som udgangspunkt ønskes det evalueret, hvorvidt kurset har effekt på deltagernes helbredstilstand, sundhedsadfærd, mestring, livskvalitet og selfefficacy. Dette skal ses i lyset af, at det overordnede formål med kurset er at styrke deltagernes helbredstilstand og helbredsadfærd samt deres evne til at håndtere dagligdagen og symptomer på angst og/eller depression. Dertil kommer, at det typisk er effektmål indenfor de områder, der evalueres på inden for forskellige patientuddannelser. 12 Hvis det er muligt inden for projektets tidsramme, ønskes det belyst hvorvidt og evt. hvordan deltagerne ændrer deres nuværende mønster i forbindelse med forbrug af sundhedsydelser. Men der skal tages forbehold for betydningen af det naturlige forløb af angst og depression samt evt. foreliggende viden om, hvad der ville kunne opnås ved andre former for behandling eller støtte. Effektmål Self-efficacy opfattes som en helt central parameter at evaluere på. Kursets teoretiske grundlag og pædagogiske strategier er systematisk udviklet med det formål at styrke deltagernes self-efficacy. Studier peger på, at en øget self-efficacy er en indikator for om deltagerne opnår effekter på deres helbredsstatus og helbredsadfærd 13. Stanford Universitet har udviklet og valideret skalaer til måling og vurdering af self-efficacy 14, og flere af disse er blevet oversat og valideret til anvendelse i en dansk kontekst. 15 Der lægges op til, at disse anvendes i evalueringen af Lær at tackle angst og depression. Stanford Universitet har desuden udviklet og valideret en lang række andre skalaer specifikt til patientuddannelse, som det vil være oplagt at inddrage i evalueringen Det vil også være relevant at måle på en skala for funktionsevne herunder arbejdsevne - med henblik på at afdække, om kurset har effekter med betydning for deltagernes mulighed for at indgå på arbejdsmarkedet. Evaluator forventes desuden at give et bud på om der er faktorer, der har betydning for effekten af kurset fx gruppedynamik, handleplaner, brug af rollemodeller, 11 Instruktørmanualen Lær at tackle angst og depression. Komiteen for Sundhedsoplysning, under udarbejdelse, Patientuddannelse en medicinsk teknologivurdering Lorig K. Patient Education: A practical approach. Sage Publications Lorig K et al.: Outcome Measures for Health Education and Other Health Care Interventions. Sage Publications Gudex C: Oversættelse til dansk af spørgeskemaet Chronic Disease. Komiteen for Sundhedsoplysning Lorig K et al.: Outcome Measures for Health Education and Other Health Care Interventions. Sage Publications Gudex C: Oversættelse til dansk af spørgeskemaet Chronic Disease. Komiteen for Sundhedsoplysning

7 deltagernes grad af netværk uden for kurset, baggrundsfaktorer samt symptomers sværhedsgrad. Processen med at operationalisere effektmål gennemføres af evaluator. Der kan være andre effektmål og områder, end de ovenfor nævnte, som evaluator ønsker at inddrage på baggrund af kendskab til forskning og kendskab til målgruppen. I arbejdet med fastsættelse af de endelige effektmål og operationaliseringen heraf, henvises til s MTV om patientuddannelse 18 samt de to danske evalueringer: Lær at leve med kronisk sygdom 19 og Lær at tackle kroniske smerter. Side 7 Design Da der ikke tidligere er gennemført RCT af effekten af netop dette kursus, lægges der op til, at der gennemføres et sådant studie. Dette indebærer, at der gennemføres effektmålinger ved baseline samt efter endt kursus og en follow-up periode. Inden for den gældende tidsramme vil det være muligt at foretage follow-up effektmålinger op til 6 måneder efter endt kursus (se tidsplan, afsnit 2.9). Det ønskes således, at det i et randomiseret design undersøges, om mennesker, der deltager i interventionen, efterfølgende adskiller sig fra en kontrolgruppe på de udvalgte effektmål. Den kvantitative evaluering suppleres med en kvalitativ del med fokus på at belyse og uddybe årsagerne til effekten/det kursisterne selv peger på, har været betydningsfuldt for deres forandringsprocesser. I tilrettelæggelsen af evalueringsdesignet ønskes det, at der tages højde for den kommunale virkelighed og målgruppens vilkår. Det er meget vigtigt, at der etableres god kontakt til de deltagende kommuner, og at der foregår løbende dialog og samarbejde omkring den praktiske gennemførsel af evalueringen. Baseret på tidligere erfaringer med RCT i kommunale settings, kan der være store udfordringer forbundet med at rekruttere et tilstrækkeligt antal deltagere til at oprette en interventionsgruppe og en kontrolgruppe med et lige stort antal deltagere. Der opfordres derfor til at overveje alternative modeller indenfor RCT, fx at have færre deltagere i kontrolgrupperne end i interventionsgrupperne. Det er også afgørende, at evaluator tager højde for, hvordan randomiseringen kan formidles til målgruppen på en måde der sikrer deltagelse, og respekterer et forventeligt ønske om at få en tilbagemelding på, hvad der kommer ud af at deltage. Kvalitetssikring Som et led i kvalitetssikringen af evalueringen opfordres til at inddrage den generelle følgegruppe for patientuddannelse, som er etableret i regi af Komiteen for Sundhedsoplysning. Følgegruppen består af en lang række fagpersoner, kommuner, regioner og andre relevante organisationer. 18 Patientuddannelse en medicinsk teknologivurdering Lær at leve med kronisk sygdom. Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering. DSI

8 2.5 Målgruppe og inklusionskriterier Kursets målgruppe er mennesker med symptomer på angst og/eller depression. Ud fra erfaringer med Lær at leve med kronisk sygdom forventes det, at hovedparten af deltagerne vil have en diagnose på angst og/eller depression. En diagnose er dog ikke et inklusionskriterium. Side 8 Angst og depression er lidelser, der ofte optræder samtidig med andre psykiske og somatiske lidelser For at undgå at ekskludere mennesker, der kan opnå positiv effekt af kurset inkluderes mennesker med symptomer på angst og/eller depression, hvor der kan være ko-morbiditet i forhold til somatisk sygdom eller psykisk sygdom. Der er opstillet følgende foreløbige inklusionskriterier for deltagere på kurset, som alle skal være opfyldt (de kan evt. justeres på baggrund af pilottesten, der forløber i perioden ): år med symptomer på angst og/eller depression a. diagnose på angst og/eller depression er ikke en betingelse for deltagelse b. angst og/eller depression kan udgøre både primær og sekundær lidelse i forhold til anden fysisk eller psykisk sygdom 2. ønske om at deltage i en gruppe, samt evne til at modtage og bearbejde information 3. deltagelse på baggrund af frivillighed 4. uden tegn på selvmordsrisiko 5. uden tegn på aggressiv adfærd over for sig selv eller andre Som et led i rekrutteringen til kurset skal potentielle kursister deltage i en forsamtale ud fra en struktureret guide, der skal sikre at inklusionskriterierne for at deltage på kurset er overholdt. Forsamtalen skal varetages af en kommunal visitator med sundhedsfaglig baggrund. Kurset retter sig fortrinsvist til mennesker med symptomer på angst og/eller depression, men også pårørende kan deltage (i så fald ses der bort fra kriteriet om selvvurderede symptomer på angst og /eller depression (kriterium 1). Det bør tilstræbes, at der max. kan deltage 2 pårørende på et kursus af deltagere. Pårørende kan enten deltage sammen med den berørte eller for sig selv. Pårørende må dog ikke optage pladsen for mennesker med symptomer på angst og/eller depression, og deltagelse af pårørende skal være i overensstemmelse med den berørte borgers ønske. 2.6 Tilrettelæggelse af evalueringen Det endelige studiedesign, effektmål og detaljeret tidsplan udvikles og fastsættes i samarbejde mellem evaluator og projektgruppen i og Komiteen for Sundhedsoplysning med afsæt i tilbudsgivers tilbud. 20 Referenceprogram for angstlidelser hos voksne, Referenceprogram for unipolar depression hos voksne,

9 Efter endt dataindsamling, fortsætter testkommunerne med at køre programmet, indtil de endelige forskningsresultater foreligger. Der foretages herefter, på baggrund af de endelige resultater, en eventuel justering af kursusprogrammet. Side Evaluators opgaver Konkret forventes det, at evaluator varetager følgende opgaver: Fremlægger et endeligt evalueringsdesign, inklusiv styrkeberegning og en strategi for indsamling af data senest den 3. september I designet skal der tages hensyn til kommunernes muligheder for praktisk at bidrage til indsamling af data jf. punkt 2.4 om evalueringsdesign. Strategien for dataindsamlingen skal koordineres med Komiteen for Sundhedsoplysning. Evaluator forventes at stå for det indholdsmæssige i forhold til det, der skal kommunikeres til kommunerne omkring dataindsamlingen. Komiteen for Sundhedsoplysning står for den direkte kommunikation med kommunerne i forbindelse med dataindsamlingen. Deltager i mindst 2 netværksmøder for kommunale koordinatorer, samarbejder med og Komiteen for Sundhedsoplysning om tilrettelæggelsen af møderne og bidrager med oplæg. Deltager i et afsluttende seminar om evalueringens resultater, bidrager med oplæg og samarbejder med om tilrettelæggelsen af seminaret. Udarbejder en afsluttende rapport i elektronisk version senest 6 mdr. efter endt dataindsamling eller senest den 1. november 2015, indeholdende de samlede resultater af evalueringen. Udarbejder mindst 1 artikel om evalueringens resultater til publikation i internationalt tidsskrift. Samskriver evalueringens hovedkonklusioner og anbefalinger i et bearbejdet og letforståeligt katalog til relevante aktører. Dette leveres til i elektronisk version senest den 1. november Deltager i strategi/statusmøder med og Komiteen for Sundhedsoplysning efter behov. 2.8 s rolle har det overordnede ansvar for det samlede projektforløb herunder evalueringen, hvorfor det er vigtigt, at har tæt kontakt til evaluator. administrerer satspuljens midler, herunder udmøntning af midler til udvikling, pilottest og implementering af 9

10 kurset samt projektledelse af eksterne arbejdsgrupper i relation til udvikling af kursusmaterialet samt det afsluttende seminar. Endvidere varetager offentliggørelse og formidling af den endelige evalueringsrapport og katalog, og kontakt med eksterne interessenter og pressen. varetager ligeledes tryk og grafisk opsætning af den endelige evalueringsrapport og katalog. Side 10 vil stå til rådighed for evaluator med rådgivning i det omfang, der er behov for det, og skal godkende det endelige oplæg til evaluering, herunder strategi til dataindsamling. 2.9 Tidsplan Datoer med relevans for evalueringen juni Tilbudsindhentning på evaluering offentliggøres 27. juni Frist for modtagelse af spørgsmål til kravspecifikationen. Alle spørgsmål og svar vil være offentliggjort på sst.dk ugen efter. 8. august, kl Frist for indkomne tilbud x. juni Afgørelse af valg af evaluator orientering til departementet og underretning af ansøgere 22. august Forventet indgåelse af kontrakt med evaluator 3. september Evaluator fremlægger endeligt evalueringsdesign September - november Pilotafprøvning af kurset v. Komiteen for Sundhedsoplysning 2013 August. August 2013 december Juli November Kommunerne kan udbyde kurset: Lær at tackle angst og depression Indsamling af data for baseline, første follow-up og 6 mdrs. follow-up Evt. indsamling af sidste data for 6. mdrs. follow-up Afrapportering af evaluering og afsluttende seminar 2.10 Evaluators kompetencer forventer, at evaluator: har kendskab til og erfaring med at samarbejde med kursets målgruppe har faglig kompetence til at vurdere deltagernes symptomatologi/sygdomstilstand har viden og erfaring med at gennemføre evalueringer i kommunen 10

11 har viden og erfaring med at anvende metoder til dokumentation og kvalitetssikring af psykosociale interventioner har formidlingskompetencer til bearbejdelse af evalueringens resultater Side Tilbuddets indhold I tilbuddet skal indgå følgende: 1. Evalueringsdesign Evalueringens design, evalueringskriterier, dataindsamlingsmetoder, analysemetoder og produkt. 2. Bemandingsteam Bemanding skal fremgå. Der skal vedlægges cv er for de involverede medarbejdere. 3. Tidsplan Tidsplan skal fremgå. 4. Budget og fakturering Budgettet skal være detaljeret og angive antal timer og timepris for de personer/opgaver, der involveres i arbejdet Tilbudsgiver anmodes om at give et samlet budgetforslag på maksimalt 2 millioner kr. ekskl. moms. Der ønskes endvidere forslag til en betalingsplan, hvor betalingen skal følge aflevering af delleverancer. Bilagsfortegnelse 1. s kontraktskabelon (Generelle betingelser) 3. Udarbejdelse af tilbud 3.1 Sprog Tilbuddet skal udarbejdes på dansk. 3.2 Priser De, i tilbuddet angivne priser, skal være i danske kroner ekskl. moms og inkl. rabatter. 3.3 Omkostninger ved udarbejdelse af tilbud Tilbudsgiveren modtager ikke honorar for udarbejdelse og kalkulation af tilbud. 3.4 Tildelingskriterier vil udvælge det mest fordelagtige tilbud vurderet ud fra følgende kriterier i prioriteret rækkefølge: 11

12 Evalueringsdesign (50 %) Bemandingsteamets kompetencer dvs. cv er (50 %) 3.5 Spørgsmål Spørgsmål skal være på dansk og skal fremsættes skriftligt pr. til s kontaktperson senest den 27. juni 2012, kl Spørgsmål og besvarelser vil i anonymiseret form blive offentliggjort på hjemmeside, og alle spørgsmål/svar vil være offentliggjort den 4. juli Side 12 Spørgsmål kan rettes til projektleder Anna Paldam Folker, apf@sst.dk 4. Fremsendelse af tilbud Tilbuddet sendes til: Att. Hanne Vinkel Mrk. Evalueringstilbud til satspuljen Lær at tackle angst og depression Axel Heides Gade København S Eller sendes elektronisk pr. til: fobs@sst.dk, Mrk. Evalueringstilbud til satspuljen Lær at tackle angst og depression, /1 4.1 Tilbudsfrist Tilbuddet afleveres senest den 8. august, kl Tilbud, der modtages efter dette tidspunkt, vil ikke komme i betragtning. Enhver fristoverskridelse betragtes som væsentlig. 5. Behandling af tilbud 5.1 Adgangen til at overvære åbning af tilbud Tilbud registreres ved deres modtagelse, og rettidigt modtagne tilbud åbnes samlet på et nærmere bestemt fastlagt tidspunkt efter tilbudsfristens udløb. Der vil ikke være adgang til at overvære åbningen af de indkomne tilbud. 5.2 Meddelelse om resultatet Efter tildelingen af kontrakten vil hurtigst muligt skriftligt orientere de tilbudsgivere, der ikke er blevet tildelt kontrakten om det antagne tilbuds egenskaber og relative fordele. 12